Høringssvar på: - kommunalbestyrelsens forslag om den fremtidige skolestruktur på Bornholm

Transkript

1 Mammutskolen tung, klodset og uddød En ny skole på Bornholm det er politikernes overskrifter til den nye skolestruktur på Bornholm. Flertallet i kommunalbestyrelsen peger på forslag E i en skolerapport. Politikerne vælger at gå ud fra høringssvar, der blev fremsendt for flere år siden, da der var store debatmøder omkring den fremtidige skolestruktur på Bornholm. Møderne blev holdt lang tid før den nye skolereform var en tanke eller en realitet. Derfor giver svar og løsninger, som der blev talt om dengang, ikke altid mening i en hverdag hvor en ny skolereform skal realiseres. Nogle af de punkter, som bliver brugt i debatten, men som i dag er irrelevante, er: Punkt 1: En kæmpe Mammutskole i Rønne giver mulighed for valgfag, og det var det, som eleverne satte som stort ønske. Før skolereformen var et valgfag et fag, som elever kunne vælge. Da der ikke var mange elever, som valgte valgfagene var udbuddet lille. I den nye skolereform er valgfag ikke et valg om at have undervisning, men et valg omkring hvilken undervisning en elev gerne vil have. Overbygningerne på øen tilbyder mange forskellige valgfag med forskellige strukturer. Punkt 2: Skoler i nærområdet elever og forældre ønsker skoler i nærområdet, men der er ikke mange, som ønsker fødeskoler dette ses også ud fra TV2 s meningsundersøgelse, hvor kun 32 % af de adspurgte forældre ønsker hele eller dele af den påpegede nye skolestruktur. Det var også før skolereformens indførelse, hvor eleverne nu skal går i skole i 8 timer hver dag. En transporttid på 2 timer dagligt vil give eleverne en arbejdsdag på 10 timer ud over lektietiden. Punkt 3: Samarbejde med det lokale erhvervsliv, idrætsliv og ungdomsskole. Et samarbejde vil være nærmest umuligt, når der er alt for lang transporttid. Elever fra Nordlandet, som først er hjemme omkring kl vil have svært ved at kunne nå til undervisning på Ungdomsskolen, da bussen kører fra Allinge kl I høringssvarene for flere år siden blev der peget på, at der ville være mulighed for at lave profillinjeskoler f.eks. en valgfagsdag på de 5 overbygningsskoler, hvor eleverne selv vælger, hvilken skole eller valgfag de vil deltage i. At lade skoler samarbejde på denne måde ville skabe udvikling og ikke afvikling af skoleområdet, mens skolereformens intentioner om samarbejde med det lokale erhvervsliv samt en hel levende skole bevares i elevernes nærområde. Derudover er det dybt kritisabelt at kommunalbestyrelsen sender et forslag i hørring, hvor der dels ikke er beregninger på de omkostninger, som en skole med godt 750 elever plus evt. 10. klasse vil koste i ekstraudgifter til diverse faglokaler mv. Endvidere er transportudgifterne heller ikke gennemarbejdet. Dog peges på en endeløs strøm af relevante problemstillinger, som politikerne søger svar på. Svar som skal være med til at gøre forslaget realiserbart. Vi har nedenstående kommentarer til disse problemstillinger. 1. Med udgangspunkt i det scenarie der er indstillet til høring, skabes to overbygningsskoler. Hvordan sikres det at vi har to ligeværdige overbygningsskoler, der er attraktive med et højt fagligt niveau og som begge har minimum tre spor. a. Der dannes ikke to overbygningsskoler! Der bliver en hel skole i Nexø og én overbygningsskole i Rønne. Der vil ligge en faglig forskel mellem de to skoler, da der er forskel på, om en skole er en hel skole eller en overbygningsskole. Nexø skole skal kun klasseoptimere i overbygningen mellem to skoler

2 (Svaneke og Nexø), hvilket er nemmere, end når der i Rønne skal optimeres (dvs. blandes) mellem fem skoler, nemlig 2 Rønneskoler, Åkirkeby, Hasle og Allinge. b. Begrænset muligheder for skoleskift for elever med særlige udfordringer! Elever med særlige udfordringer (mobbede elever, inklusionselever, socialt eller fagligt svage elever) har faktisk ingen mulighed for at starte på en frisk på en ny skole. Transportlogistikken på øen giver dem ikke mulighed for at vælge en anden offentlig skole, hvis der er problemer. Et skift mellem klasser på overbygningsskolen vil ikke løse problemerne for den enkelte. Forældres løsning til et sådan problem er følgende privatskole eller flytning fra øen! c. Faglige og sociale udfordringer ved klasseoptimeringer! En vellykket klasseoptimering tager lang tid, da der skal arbejdes med sociale og faglige forhold igennem flere måneder. Derefter ligger der et stort arbejde i at dele eleverne ud fra sociale og faglige kompetencer, som kræver meget tid. En tid, som vil skulle tages af den sparsomme forberedelsestid fra 6. klasses lærerne at sikre en faglig stærk undervisning i 6. klasse vil dermed være næsten umuligt, da forberedelsestiden vil blive brugt på møder og forberedelse til optimale overbygningsklasser. Erfaringen med distriktsmodellen har også vist, at der sker en stor social forandring med elever mellem 6. og 7. klasse elever, som i 6. klasse var mødestabile, ansvarsfulde, søde og empatiske kan udvikle sig i løbet af en sommer til det modsatte klasser der før sommerferien virkede harmoniske både socialt og fagligt kan efter sommerferien og et skifte blive til klasser med meget store udfordringer. d. Inklusion ekskluderes! Inklusionen vil være en stor udfordring på overbygningsskolen, da kendskabet til eleven og forældrene er mangelfuldt. Samtidig kender klassekammerater ikke til elevens problematikker, og det vil tage tid, før en elevs vanskeligheder vil blive accepteret hvis det sker. På en hel skole kender elever, forældre og personale til elever med udfordringer, og kan hjælpe hinanden med at inkludere dem. Inklusion virker på skoler med et fagligt og socialt trygt miljø uden for mange forandringer og uforudsigeligheder. e. Affolkning fra folkeskoler til privatskoler! Tre spor kan ikke sikres, da der vil opstå en affolkning fra folkeskolen til friskoler, hvor forældre kan vælge, at deres barn går på en hel skole. Derudover vil der være flere elever, som vælger efterskole allerede i 9. klasse fremfor i 10. klasse. TV2 s meningsmåling fra november 2014 viser denne konsekvens tydeligt, da kun 32 % synes, at hele eller dele af den indstillede skolemodel er den rigtige beslutning. 2. Med etablering af 2 overbygningsskoler skabes i fremtiden 4 nye fødeskoler. Forandringen for de 4 skoler (Kongeskær, Østre, Aaker og Søndermark) betyder færre medarbejdere på skolerne og dermed også et mindre fagligt miljø. Hvordan sikres fortsat faglig sparring, udvikling og generel faglighed på de mindre skoler? a. Akut mangel på linjefagsuddannede lærere på skolerne! Der vil være mange fag, som det bliver svært at dække på skolerne. Det er fag, som kræver, at man er linjefagsuddannet, som f.eks. sløjd og fysik. Fag som musik, idræt og tysk er fag, som allerede nu give store udfordringer for at kunne dækkes. Der skal kun 8-12 medarbejdere til at dække undervisningen på hver skole, og dermed vil der være

3 lærere, som ikke er linjefagsuddannet i flere fag. På en hel skole kan lærere undervise på tværs af hele skolen, når der er behov for dette. Er der regnet på de nødvendige udgifter til uddannelse i forhold til det aktuelle forslag og har man vurderet dette op imod andre strukturforslag. En linjefagsuddannelse koster ca kroner plus ekstraudgifterne, når den pågældende lærer mangler på skolen og skal erstattes af vikar. b. Faglige relationer mellem lærere på en overbygningsskole og fødeskoler Faglig udvikling sker oppefra ministeriet udsender gennem kravene til afgangsprøverne det faglige niveau dette smitter af gennem skolen helt ned til de yngste elever. Lærere, som underviser på hele skoler, får den faglige sparing mellem årgangene, så de hele tiden har målet for øje. Der skal også mere end 2 faglærere i et fag til for at få en faglig sparring denne problematik vil opstå på de små fødeskoler. Den faglige sparring på fødeskolerne vil blive ikke eksisterende med mindre politikerne forestiller sig, at faglærerne skal bruge unødig tid på landevejene med henblik på at mødes på tværs af øen. Er det en fornuftig prioritering af de knappe ressourcer den nye skolestruktur lægger op til? 3. Bornholms nye folkeskole får 6 skoler med børn fra klasse. Det er ikke nyt med fødeskoler, og derfor er der erfaring med skoleskift og erfaring med hvordan man overfører viden om kompetencer hos de enkelte elever fra én skole til en anden skole. Men hvordan kan denne opgave løses bedre, så en tryg og god overgang sikres. a. Én overbygningsskole betyder en voldsom kompleks og tidskrævende overlevering af elever, både socialt og fagligt! Overgangen kan kun blive mere besværlig, da det vil være elever fra flere skoler der skal blandes. Erfaringerne fra det nuværende arbejde med fødeskoler og hovedskoler viser med al tydelighed, at overlevering og samkøring tager tid. En tid, som en lærer har mindre af end førhen hvordan skal skolen aflønne denne tid? 4. Hvordan sikrer og udvikler vi fagligheden på små skoler, herunder sikrer at vores fødeskoler skaber og når det nødvendige læringsniveau, før skoleskiftet til overbygningsskolerne? a. Faglige relationer mellem lærere på en overbygningsskole og fødeskoler En samkøring i forbindelse med klasseoptimeringer vil være svær og tidskrævende. Der vil være elever, som vil gentage allerede indlært stof unødigt for at sikrer klassefællesskabet i de nydannede klasser. Der opstår øget faglighed, når lærere får mulighed for dagligt at udveksles erfaringer om læring i hele skoleforløbet hverken 0-6. klasses lærere eller 7-9. klasses lærere får muligheden for at videreudvikle og forstå hinandens problematikker i fagene. 5. Inklusion til normalområdet er en udfordring, men står overfor en national målsætning om at møde en 96 % inklusionsgrad. Differentieret inklusion i lokalområdet, på de forskellige skoler er muligvis en god løsning? a. Strukturen ekskluderer i høj grad målet om inklusion Inklusion kræver forudsigelighed, tryghed og sikkerhed det er ikke indholdet i den nye skolestruktur. En foranderlig verden både fagligt og socialt vil medføre usikkerhed omkring inklusionselever. Dermed vil en nuværende fungerende inklusion blive sendt til tælling det er eleverne, som vil blive solgt på en overbygningsskole, da de skal bruge for meget tid på at finde sig til rette og socialisere sig.

4 6. Hvordan kan etablering af fagudvalg eller lærerteams understøtte udviklingen af faglighed på alle skoler? a. Urealiserbart i forhold til skolereform og arbejdstidsregler! Alle lærere skal have tid og mulighed for at deltage i fagudvalg på tværs af øen. Dette kræver tid til kørsel og til mødeaktivitet. I en hverdag, hvor vi dårligt kan finde tid til at planlægge vores undervisning er det svært at se, hvordan ekstra møder skal kunne gennemføres. Ekstra møder vil kræve, at lærerne skal undervise mindre, hvormed der ikke opstår den implicerede besparelse i den nye skolestruktur. 7. Skiftet mellem nuværende struktur til Bornholms nye folkeskole er en stor forandring. Hvad skal handlingsplanen for implementeringen indeholde, og hvem skal bidrage til handlingsplanen? Implementeringen kræver ekstra ressourcer, hvilke ressourcer skal være til stede? a. De fagprofessionelle med praktisk indsigt indkaldes og lyttes til! Hvordan den nye skoleskruktur end kommer til at se ud, ser vi det gennemtvingende nødvendigt at repræsentanter fra Bornholms Lærerforening, BUPL, skolebestyrelser, elevråd og skoleledere bliver inddraget aktivt til udarbejdelsen af en handlingsplan. Disse forskellige grupper af personer besidder praktisk indsigt i skolehverdagen. De rummer tilsammen vigtig viden, som politikerne må lytte til i forhold til udarbejdelsen af og implementeringen af den nye skolestruktur. Der må påregnes ekstraudgifter til vikarer, kørsel mv. 8. Faglighed i overbygningsskolerne er et fokusområde, både det indholdsmæssige og det fysiske læringsmiljø. Eleverne skal opleve en fysisk såvel som indholdsmæssig forandring af overbygningsskolerne til august 2015, Hvad skal de opleve? a. Faglokaler og logistik er ikke eksisterende på mammutskolen i Rønne! Mammutskolen fordrer etablering af flere faglokaler herunder fysik/kemi-lokaler. Fysik/kemi er dels et fag i overbygningen, dels et fag som omfatter særlige sikkerhedsforskrifter, hvorfor netop dette faglokale kræver særlig opmærksomhed. Med én overbygningsskole, vil ét fysik/kemi-lokale ikke være tilstrækkeligt. Med henblik på klasseoptimeringer op til 28 elever, skal fysik/kemi-undervisningen organiseres i hold. Spørgsmålet er derfor, om to fysik/kemilokaler er tilstrækkelige på en overbygningsskole eller man er helt oppe på tre faglokaler. 9. Bornholms nye folkeskole medfører selvstændige skoler med selvstændige skolebestyrelser. Vi har en ambition om at erhvervslivet, idrætsforeninger, forældre og lokalsamfund i højere grad er integreret i folkeskolerne. Hvordan kan vi gøre det? a. Selvstændige skoler med selvstændige skolebestyrelser Det opfattes positivt at skolerne bliver selvstændige med selvstændige skolebestyrelser. Det er befordrende for udviklingen af den enkelte skole. Havde den nye skolestruktur lagt op til hele skoler, hvor fx profillinjer i overbygningen er en mulighed, havde det givet endnu mere mening og betydning at skolerne bliver selvstændige. b. Interaktion mellem idrætsforeninger og folkeskolen bliver ikke eksisterende! Idrætsforeninger vil være interesseret i at arbejde med elever fra hele skoler, da de ønsker at følge dem igennem alle årene. Idrætsforeningerne trækker pt på elever fra overbygningen for

5 at få trænere nok til de små elever. De små elever ser de store trænere som rollemodeller, og de får blod på tanden til at dyrke idræt. Idrætsforeningerne har ikke mulighed for at oprette den nuværende standart, hvis de ikke kan trække på junioridrætsledere. 10. Transporten for eleverne er meget vigtigt. Der skal arbejdes på at transporten bliver hurtigst mulig. Hvilken målsætning vil være acceptabel eksempelvis, at 90 % af alle elever skal kunne transporteres indenfor 35 minutter og de sidste 10 % indenfor 45 minutter? a. Unødig og uacceptabel spildtid på landevejene! En transporttid på over 45 min/vej er ikke acceptabelt det må ikke tage mere end 60 minutter pr dag, at komme i skole 1 time/dag x 200 skoledage x 3 år giver 600 timer i en bus, hvilket svarer til 1/3 årsværk. b. Flere tomme busser! Flere busser for at transportere elever rundt på øen koster i anskaffelse af busser (som kun skal bruges i spidsbelastningstider), ansættelse af flere chauffører og vedligeholdelse. c. Konfirmationsundervisningen! Derudover vil det være svært, at få konfirmationsforberedelsen afviklet, da den starter kl i de respektive kirker på øen dermed skal en undervisning i Rønne stoppe kl , og eleverne vil på denne måde gå glip af andre undervisningslektioner. Hvem skal give afkald på sin undervisning? Er præsterne med på at rykke deres arbejdstider? 11. Dannelsen af selvstændige skoler med egne distrikter er et tiltag der giver rigtig god mening. Denne forandring har stor betydning for klassernes størrelse herunder hvordan klasse- og gruppeoptimeringer kan foretages. Der er stort fokus på at distrikterne bliver dannet så optimalt som muligt, hvorfor høringssvar særskilt på dette område er meget vigtige. a. Opgør med de gamle sognegrænser! Der skal gøres op med de gamle sognegrænser. For eksempel må Gudhjem og Østerlars området høre til Allinge skole, da disse områder dermed får kortere vej til skole. Forældre i Klemensker kunne få valgmuligheden Allinge, Hasle eller Rønne. På nuværende tidspunkt vælger elever og forældre fra Klemensker skolen fra Hasle fra og har kun mulighed for at vælge Allinge, hvis der er plads i den klasse, hvor de ønsker deres barn skal gå. 12. Bornholms skolevæsen vil i 2015 få opgraderet IT-strategien, der bl.a. omfatter udlevering af ipads til alle elever og medarbejdere på de bornholmske folkeskoler. Denne introduktion skal støttes af en handleplan som naturligvis bliver meget tæt knyttet til hvordan Bornholms nye folkeskole indrettes. a. IT-opgraderinger aldrig et forældreanliggende! En engangsudlevering af IPads er ikke en holdbar og langtidssikret IT-strategi. Ideen med IPads til alle elever og medarbejdere på de bornholmske folkeskoler er, at IPads bliver en aktiv del i undervisningen og elevernes læring. Politikerne må påregne, at disse dels går i stykker, dels kan blive forlagt eller andet. Har politikerne en holdning til, hvem der bærer dette erstatningsansvar eller mener politikerne det overgår til forældrene?

6 13. Med det scenarie der indstilles til høring, bliver afdeling Åvang den kommende overbygningsskole. Der er fokus på at skolen indrettes handicapvenligt. Klasseværelser som pt. er beregnet til indskolings- og mellemtrinselever vil ikke være store nok til overbygningselever. Der skal også være plads til grupperum og der skal være nok faglokaler. Der vil komme flere skematekniske begrænsninger med få faglokaler. En klasseoptimering med op til 28 elever giver udfordringer i forbindelse med f.eks. fysikundervisningen, hvor elev nr. 24 kræver delehold. En mammutskole med 3 spor med 28 elever i hver klasse vil give mange hold, der skal modtage fysikundervisning. En anden udfordring vil ligge i idrætsundervisningen, hvor der kun er én hal (Rønne Nord) til rådighed. Vi vil afslutningsvis opfordre de bornholmske politikere til at lytte til de mange indkomne høringssvar og på baggrund af disse, træffe et endeligt valg om ny skolestruktur, der bærer præg af høringssvarene. Det er tydeligt og let at finde eksempler på andre kommuner i landet, som også har måttet ændre på deres skolestruktur. Fælles for mange af dem har været, at politikerne ikke har lyttet til de høringssvar de har fået, men har holdt fast i det forslag de har sendt i høring. Lad ikke Bornholm være en del af denne statistik. Vi regner med I udnytter høringsfasen proaktivt og dette vil fremgå tydeligt af jeres endelige beslutning. Sammen er vi bedst. Med venlig hilsen Faglig klub Skole Nord afd. Kongeskær