PRO B3 S12: GuldLyst, Fredericia Havn Mohammed Al Bayati Brian Grøndahl Jacob Palmelund Dato

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PRO B3 S12: GuldLyst, Fredericia Havn Mohammed Al Bayati Brian Grøndahl Jacob Palmelund Dato 08.06.2012"

Transkript

1 Forord I forbindelse med afgangsprojektet på bygningsingeniør uddannelsen på VIA UC i Horsens er der i dette projekt blevet arbejdet på tværs af flere retninger. Dette afsnit omhandler renoveringen af Fredericia Lystbådehavn. Projekt materialet er udleveret af Per Aarsleff, som er hoved entreprenør på projektet. Formålet med opgaven har primært været de geotekniske problemstillinger i forbindelse med etableringen af spunsvægge. I samme forbindelse er der blevet inddraget nogle designmæssige betragtninger i forbindelse med lystbådehavnen omkring hvilket overvejelser der gør sig gældende inden for denne slags byggeri. Side A. 1

2 Indhold Forord 1 Indledning 3 A.1 Projektering af lystbådehavn Forundersøgelser Hydrauliske tests og undersøgelser Design Faciliteter Bølgebrydere Analyse af Fredericia Lystbådehavn Konklusion af analyse 12 A.2 Forudsætninger Intro Dimensionering af spunsvæg Styrkeparametre SPOOKS beregninger 18 A.3 PLAXIS Østmolen Tangen 20 A.4 Håndberegninger 20 A.5 Forankring 21 A.6 Korrosion 23 A.7 LECA letfyld 24 A.8 Grundlag og metodebeskrivelse Tangen Grundlag Metodebeskrivelse Bådrampen Grundlag Østmolen Grundlag Metodebeskrivelse 29 A.9 Besøg i Hvide Sande Projektet kort fortalt Danmarks største gravemaskine 33 A.10 Forudsætninger til dimensionering af bølgebryder Vandstand Vind 34 A.11 Konklusion 37 Side A. 2

3 Indledning Der vil i dette afsnit blive gjort brug af PLAXIS som er et finite element program der bruges til geotekniske løsninger, i dette tilfælde til at sikre en total stabilitet i forbindelse med de to scenarier der vil blive arbejdet med. Ligeledes er der gjort brug af SPOOKS som bruges i forbindelse med dimensionering af spunsvægge, dette program bygger på Brinch Hansen brudteori. Herudover er der brugt GeoSlope2007, som ligeledes er et dimensioneringsprogram der bruges i geotekniske problemstillinger. Dette er brugt til at kontrollere stabiliteten i forbindelse med skråningen omkring bølgebryderen. Derudover er det undersøgt hvilke problemstillinger der er i forbindelse med projektering af en lystbådehavn. Side A. 3

4 A.1 Projektering af lystbådehavn Først i dette afsnit vil overvejelser i forbindelse med designet af en lystbådehavn blive gennemgået. Til sidst en kort analyse om hvorpå Fredericia lystbådehavn passer ind under disse krav/kriterier Forundersøgelser Når man projektere en lystbådehavn er der mange ting der skal tages i betragtning. Lystbådehavnen skal selvfølgelig designes så den tilgodeser dens brugere og gerne så den rent arkitektonisk fremstår indbydende. Men derudover er der mange ingeniørmæssige overvejelser der er nødvendige da man påvirker naturen i form af, hovedsageligt havmiljøet, og det er især her at det er nødvendigt at lave nogle undersøgelser for at se om de normale strømninger i vandet vil blive påvirket, i en sådan grad at det vil have store negative konsekvenser for det omkringliggende miljø. Side A. 4

5 Hvis der som udgangspunkt er tale om opførelse af en ny lystbådehavn er det utrolig vigtigt at vælge det rigtige sted at placere denne, da den naturlige udformning på stedet kan lette meget af arbejdet og ikke mindst vedligehold af lystbådehavnen. Som noget af det første bør de naturlige forhold på stedet undersøges, herunder: Vanddybder Vandcirkulation Vandkvalitet Forurening Vanddybden er vigtig da det er en stor udgift hvis der skal afgraves alt for meget jord/sand af havbunden. Vandcirkulationen siger noget om strømningerne i vandet, og her af kan det vurderes hvordan eventuelle ændringer på stedet vil påvirke vandcirkulationen, og om disse ændrede vandcirkulationer vil have en negativ effekt på de nye konstruktioner her tænkes der primært på om vandet vil transportere store mængder sand, eksempelvis i sejlrenden, da et sådan vedligehold er en stor udgift. Vandkvalitet har en stor indvirkning på dyrelivet og må derfor ikke forringes, dette kan sikres ved at sørge for en tilstrækkelig udskiftning i vandet inde i havnen. Her kan tidevandet være med til at sikre en tilstrækkelig udskiftning, ellers må mekaniske hjælpemidler tages i brug. En lystbådehavn kan virke som forureningskilde og forureningsgraden på stedet bør derfor undersøges inden byggeriet går i gang. På den måde kan det senere eftervises om lystbådehavnen er skyld i en evt. forurening, eller om vandet i og omkring havnen ikke er mere forurenet end tidligere. Dette kan nævnes som de vigtigste punkter i en forundersøgelse og det kan være med stor fordel at undersøge mere end en lokalitet og her opveje fordele og ulemper. Hvis der er dårlige tilkørselsforhold til lystbådehavnen skal evt. infrastrukturelle udvidelser også tages med i den økonomiske betragtning da det kan være nødvendigt for at give en optimal service for brugerne af havnen. Da der er mange der skal tages hensyn til kan det ofte være mere fordelagtigt at renovere en eksisterende lystbådehavn da de ofte ligger på de steder der er mest hensigtsmæssige og derfor kan konsekvenserne ved opførelse af en ny være dyrere end renoveringen/udbygningen af en eksisterende. Ved en renovering kan der blive nødvendigt at minimere de miljømæssige påvirkninger, da man kan risikere at der er nye regler der skal overholdes i forhold til hvad der var gældende da lystbådehavnen i sin tid blev etableret Hydrauliske tests og undersøgelser I den indledende design fase bruges historiske data fra tidligere målinger eller erfaringstal, og observationer på stedet. Yderligere kan der laves hydrauliske undersøgelser i form af matematiske modeller. Side A. 5

6 1 Opstilling af hydraulisk test Hydrauliske undersøgelser giver svar på nogle af de følgende emner: Bølgekraft Forudsigelser omkring tidevandets strømninger Påvirkning af vandkvaliteten Påvirkninger af kajkonstruktioner Vedligehold på konstruktioner/havbund Sand - fragtet af strømmen De matematiske modeller er mest anvendelige ved store åbner arealer. Når der opstår en egentlig forhindring i vandets strømning kan det med stor fordelagtighed anbefales at lave en hydraulisk test der omfatter en egentlig model af den givne situation. Disse fysiske modeller opstilles typisk i størrelsesforhold 1:50 eller 1:100. Disse hydrauliske modeller vil ofte være procentvis dyrere ved etablering af lystbådehavne end ved store industri havne, det er dog meget ofte nødvendigt ved lystbådehavne da disse ofte har en meget speciel udformning. De hydrauliske tests kan bruges i forbindelse med etablering af bølgebrydere hvorpå man sikre sig at disse bliver dimensioneret efter de korrekte forudsætninger, og ikke efter skønsmæssige tal der ligger på den sikre side. På den måde skal de hydrauliske tests ses som et hjælpemiddel og en investering, for at kunne optimere på nogle af de anlægsmæssige konstruktioner, da bølgebrydere i forvejen er meget dyrere at etablere. Ligeledes kan der laves hydrauliske tests der fortæller noget om påvirkningen af det eksisterende miljø omkring opførelsen af en lystbådehavn, eksempelvis kan det kontrolleres om omkringliggende strande eller kyststrækninger vil blive påvirket i en negativ grad. Med til forundersøgelserne hører at der kan udarbejdes boreprøver og fastlæggelse af undergrund. Udformningen af havbunden kan eksempelvis fastlægges ved brug af ekkolod fra et skib, disse data bruges sammen med de hydrauliske tests og modeller og på den måde kan der laves et meget præcist skøn over det forventede vedligehold. Side A. 6

7 1.1.3 Design Når forundersøgelserne er udarbejdet kan man begynde at arbejde med et egentligt layout. Layoutet af lystbådehavnen skal tilgodese så mange af de involverede parter som muligt, og bør også være fleksibel således at der forholdsvis nemt kan foretages ændringer hvis det i løbet af projekteringen viser sig at dette skulle være nødvendige. Eksempelvis grundet resultater fra de hydrauliske tests. Allerede i den indledende fase bør man være meget opmærksom på de miljømæssige konsekvenser. Ved design af lystbådehavnen er det vigtigt at det arkitektoniske matcher det omkringliggende miljø, og hvis der er tæt bebyggelse omkring lystbådehavnen kan der evt. være krav til dette, og ved at holde en stil der matcher det eksisterende vil det samlede resultat også give et bedre helhedsindtryk. Det kan derfor med stor fordel betale sig at arkitekter, ingeniører, og andre involverede parter samarbejder så tidligt i projekteringen som muligt. Som noget af det første fastlægges hvilken type havn man vil konstruere, her kan der primært være tale om tre forskellige typer: Havne inde i landet udgravet inde i landet og forbundet med havet via udgravning af kanal Havne langs kysten som lukkes inde af bølgebrydere Havne langs floder hvor der er et ensformigt vand flow denne type vil man sjældent se i Danmark Den optimale løsning kan variere fra lokalitet til lokalitet. Ved det konstruktionsmæssige design af en lystbådehavn er nogle ting identiske med måden man dimensionere en industri havn, herunder kan nævnes: Bølgebrydere Tilstrækkelig fortøjning Tilstrækkelig vanddybde ved forskellige tidevand Plads til bådene at navigere på, manøvre område Tilstrækkelig bredde i havnebassinet hvor bådene skal sejle alt efter den forventede trafik mængde kan der etableres dobbelt spor. Både ved lystbådehavnen og industri havnen vælges der et designskib som der dimensioneres efter. Her vil det største skib der skal kunne anvende lystbådehavnen bruges som design skib til eksempelvis indgangen ved havnen og manøvre området. Herefter kan lystbådehavnen deles op i mindre områder hvor der dimensioneres for mindre både i nogle områder i stedet for at hele lystbådehavnen dimensioneres for det største skib, på den måde kan der spares penge primært på udgravningen af lystbådehavnen og muligvis mindre kræfter på fortøjningen. Ved en lystbådehavn er det yderligere meget vigtigt at der er god adgang til land samt at der ydes gode parkeringsforhold. Der er også forskel på udførelsen i forhold til en industri havn. Da en lystbådehavn skal fremstå indbydende og pæn skal denne udføres med præcision og godt håndværk. En industri havns primære formål er at være funktionel og læsse container skibe så hurtigt som muligt, derfor er kundens ønsker forskellige, dertil skal lægges at der ofte er et mindre budget til udførelse af en lystbådehavn, dette kan være med til at gøre det vanskeligere at bygge en lystbådehavn fremfor en industri havn. Det skal også sikres at vandkvaliteten har en vis kvalitet, og er der tale om boliger ved lystbådehavnen kan det komme på tale at vandkvaliteten skal forbedres. Der bør dagligt være en udskiftning på ⅓ af vandet i en Side A. 7

8 lystbådehavn. Til dette kan tidevandet være behjælpeligt, ved større udsving i højvande og lavvande vil dette virke til gavn i forhold til cirkulationen i vandet. De eksakte tidevandshøjder kan som regel findes meget præcist ved vejrstationer langs kysten. Hvis den tilstrækkelige udskiftning ikke kan sikres i form af tidevandet kan der tages andre forholdsregler: To indgange/udgange til lystbådehavnen Undgå skarpe hjørner i havnebassinet Reducere bassin dybden skrå vægge i stedet for lodrette Teknisk installation, bølge generator, pumpe til udskiftning af vandet Det er også værd at notere sig at saltvand forurener mere end ferskvand Faciliteter I forhold til brugerne af havnen er der flere ting der spiller en vigtig rolle, som der også skal tages hensyn til i forbindelse med den projekterende del. Er der tale om en mindre havn hvor det ikke er nødvendigt med større faciliteter, kan en mindre administrationsbygning til kontor, reception, havnefoged, og evt. kystvagten, være nok. Der kan være en vis fordel i at placere denne så tæt på indgangen, og selve havnebassinnet som muligt. Der er forskellige ting der spiller ind når det kommer til omfanget af faciliteter i forbindelse med en lystbådehavn. Eksempelvis kan nævnes De Maritime Øer ved Ebeltoft hvor man har kombineret et havnemiljø med ferieboliger, på den måde skaber man en ekstra indkomst i form af disse. Her er der flere end bådbrugerne der skal tilgodeses og det er derfor nødvendigt med flere faciliteter. I en sådan situation kan det være nødvendigt med et indkøbscenter, restauranter, barer, og butikker. Alt dette er med til at gøre det mere attraktivt for bådbrugerne, men ligeledes for folk der benytter stedet som et feriested. Et andet eksempel der kan nævnes hvor man kombinere hele havnemiljøet med andre faciliteter kan nævnes opførelsen af kajanlægget på Jamaica til modtagelse af nogle af verdens største krydstogtskibe. Se beskrivelse nedenfor. På Jamaica opfører Pihl et helt nyt anlæg til modtagelse af Royal Caribbeans gigantiske krydstogtskibe Oasis of the Seas og Allure of the Seas, der skal sejle mellem Fort Lauderdale i Florida og Cozumel i Mexico med stop på Haiti og Jamaica. Kajanlægget består af en ca. 760 meter lang spunskaj, der kan modtage to skibe med plads til tilsammen passagerer. Kajen anlægges på et m2 stort indvundet areal, som etableres ved opfyldning af materiale fra uddybningen af den nye havn, der får en dybde på mellem -11,5 og -12,5 meter. Pihl skal desuden stå for kystsikring, anlæg af ny promenade, forsyningsledninger, belægninger m.m. Turistfaciliteterne, der opføres bag kajen på det indvundne areal, bliver en hel lille by i sig selv. Bygningernes arkitektur tilpasses 1800-tallets georgianske arkitektur, som er karakteristisk for de eksisterende historiske huse i Falmouth. Kåret som "Port of the Year 2011" blandt 89 andre havne over hele verden. Beskrivelse er taget fra E. Pihl & Søns hjemmeside - Side A. 8

9 Her bevæger vi os dog lidt væk fra lystbådehavne, men en god illustration af at et maritimt miljø spænder bredt Her bevæger vi os dog lidt væk fra lystbådehavne, men en god illustration af at et maritimt miljø spænder bredt, og kan kombineres på mange forskellige måder. 2 Billeder af cruisetogtterminal (projekt udført af Pihl & Søn A/S) Falmouth, Jamaica Bølgebrydere Bølgebrydere bruges som beskyttelse mod bølgepåvirkningen fra havet. Herunder kan eksempelvis være en lystbådehavn, industri havn, fredede områder, eller erosion fra strande. Bølgebrydere kan ligeledes bruges som beskyttelse mod strømninger i vandet, eksempelvis kan nævnes projekt i Hvide Sande, også omtalt i denne rapport(kapitel 10), hvor man forlænger molerne/bølgebryderne for at alt sandet der bliver transporteret fra nord mod syd ikke ligger sig i sejlrenden. Bølgebrydere kan opbygges på forskellige måder afhængig af hvor de skal placeres og hvad deres primære formål er. En bølgebryder kan i forbindelse med en molekonstruktion godt opbygges som en betonkonstruktion. Se billeder herunder. Blandt formler til dimensionering af bølgebrydere kan 3 Billeder fra bogen Marina developments, W.R. Blain Side A. 9

10 nævnes de 2 empiriske formler nedenfor: Hudson Van der Meer modified by Gent, 2004 Hudson er den mest simple at bruge af formlerne, men tager kun højde for regulære bølger, og bølgeperioden bliver ikke taget i betragtning. Van der Meer s formel er mere kompleks, men giver samtidig et bedre billede af den egentlig situation da den tager højde for storm perioden, bølge perioden, permabiliteten af konstruktionen, og hvor der kan defineres en skades parameter. Hvis der er tale om store projekter hvor der er et stort behov for bølgebrydere kan der med fordel laves hydrauliske modeller af de opstillede situationer for at få et mere eksakt billede af den egentlig situation fremfor de empiriske formler. På figur 4 kan ses et typisk tværsnit af en bølgebryder. 4 Tværsnits skitse af bølgebryder Ved hjælp af de empiriske formler regnes den nødvendige gennemsnitsdensitet af stenene i hvert enkelt lag. Yderligere kontrolleres filterkriteriet imellem dæklaget og filterlaget, således der sikres mod udvaskning af materialerne i filterlaget. Kernen kan opbygges af eksempelvis sand Analyse af Fredericia Lystbådehavn Hvis man kigger på tegningen over Fredericia lystbådehavn 1 fremgår det at der er tale om to forskellige vanddybder. Hvis man kigger på vedlagte bilag 2, (tabel 2) fremgår det at en båd med en længde på 9,15 meter kræver en dybde på 1,78 meter her anbefales der en dybde på 2,53 meter, hvilket svarer til en afvigelse på 3 mm. i forhold til den reelle dybde, hvilket må siges at være acceptabelt. Herefter kan der aflæses i tabel 1 under den samme type båd at den har en maksimal bredde på 3,81 meter og at den anbefalede 1 Tegnings nr.: H-TH Bilag A.1:1 til A.1:3 Side A. 10

11 bredde i forhold til dimensioneringen er 4,58 meter, altså skal der afsættes en bredde svarende til 4,58 meter til hver båd. Samme fremgangsmåde og samme bilag bruges hvor der er tale om en dybde på 3 meter. Hvis man her vælger en bådtype der er en model større, med en længde på 12,20 meter, ses det at denne kræver en dybde på 2,34 meter og at den anbefalede dybde er 3,21 meter. Her er der tale om en afvigelse på 21 cm. Igen vurderes det at der er tale om en så lille afvigelse at det kan forsvares rent sikkerhedsmæssigt. Ud fra dette findes der frem til at denne bådtype har en maksimal bredde på 4,57 meter, og den anbefalede bredde i forhold til dimensioneringen er 5,39 meter. Sejlbåde og motorbåde har forskellige dybde, disse dybder er undersøgt, og den type der kræver mest dybde er den hvis tal der fremgår i bilagene. At der er fjernet noget af sikkerheden ved at acceptere en lidt mindre dybde i forhold til bådene kan forsvares set i lyset af at der er et meget lille udsving i tidevandet, da der erfaringsmæssigt ikke er større udsving end +/- 20 cm. 5 Marina developments, W.R. Blain Som det fremgår af tegningen, figur 5, er hver enkelt kajplads tegnet ind. Dette giver 114 bådpladser for den mindste kategori af bådene, og 19 bådpladser til de store af bådenene, altså en total kapacitet på 133 både. Det vil kun være muligt for mindre både at lægge til ved Østmolen da der her kun er en dybde på 2 meter. Som nævnt tidligere er det også vigtigt med tilstrækkelig antal parkeringspladser, af tegningen fremgår det at der er 237 tilgængelige parkeringspladser. I den læste litteratur 3 fremgår det i de seneste studier i USA og Italien at forhold mellem båd- og parkeringspladser svarer til 0,7 parkeringspladser pr. båd. Dette er målt på det tidspunkt hvor parkeringen var på dets højeste, og omkringliggende faciliteter også brugte parkeringspladserne. Samtidig var brugen af bådpladser ikke over 50%. De seneste retningslinjer i USA siger at der regnes med en parkeringsbås for hver anden båd. De 237 parkeringspladser som er tilgængelige ved Fredericia lystbådehavn svarer til 1,78 parkeringsbås pr. båd hvilket må antages at være tilstrækkeligt når der samtidig tages i betragtning at der ikke er nogle indkøbsmuligheder eller lignende faciliteter der kræver parkeringsmuligheder. 3 Marina Developements Side A. 11

12 I litteraturen fremgår det at indsejlingen bør være meter bred i Europa (anderledes i USA). Indsejlingen til havnebassinnet er ca. 25 meter og ligger derfor ikke indenfor den ønskede standard. En grund til dette kunne muligvis findes i at denne lystbådehavn primært henvender sig til mindre typer både. Afstanden imellem kajpladserne anbefales at være 1,5*længden af den fortøjede båd. Se figur 5. Som det fremgår af tegningen overholdes dette også Konklusion af analyse Efter indeling af kajpladser som følger de anbefalede foreskrifter har det resulteret i en kapacitet på 133 kajpladser fordelt over 114 små kajpladser og 19 store. Der er tilstrækkelig med plads imellem flydebroerne hvor bådene er fortøjret. Der er ikke noget egenligt manøvre areal hvilket må antages at skyldes at der er tale om forholdsvis små både, hvilket også kan ligge til grund for den smalle indsejlingsrende. Parkeringsarealet svarende til 1,78 parkeringsbås pr. bådplads er tilgengæld rigeligt i forhold til de seneste studier. I forbindelse med projektet vil 64 af parkeringsbåsene dog blive fjerne da Guldregnen vil blive placeret i den sydlige ende af lystbådehavnen. Herefter vil parkeringsarealet være 1,30 parkeringsbås pr. bådplads hvilket stadig bør være tilstrækkeligt. Af tegningen fremgår det at der er placeret nogle havnebygninger i det nordvestlige hjørne, hvis der her er tale om en egentlig administrationsbygning ligger denne fornuftigt i forhold til hvor bådbrugerne kommer i land, men i forhold til hvor bådene bliver sat i vandet kunne den måske være placeret mere hensigtsmæssigt, evt. på det sydvestlige hjørne af havnebassinnet. I forhold til vandcirkulationen er udformningen muligvis ikke optimal, havnebassinnet er rektangulært med forholdvis lav vanddybde og ikke stort udsving i tidevandet. Da der er tale om en renovering af en eksisterende lystbådehavn må det dog forventes at der pga. erfaringen fra det tidligere havnebassin har været grundlag for at kunne bedømme og vandcirkulatinen vil være tilstrækkelig. Side A. 12

13 A.2 Forudsætninger 2.1 Intro Materiale er indhentet fra Per Aarsleff som er i gang med udvidelse af den eksisterende lystbådehavn på Strandvejen/Jesper Banks Vej i Fredericia. Ifølge udbudsmaterialet fremgår det bl.a. at Østmolen som er opført i 1954 i forbindelse med udvidelsen skal renoveres, og følgende ændringer gør sig gældende: Koten på overkant spunsvæg skal ligge i kote 1,1 nuværende kote 0,5. Niveau foran havnekant skal ligge i kote -2,0. Etablering af ny spunsvæg skal placeres 1 meter foran nuværende, der skal ligeledes foretages forankring af denne. Forudsætninger Beregningerne er lavet på baggrund af følgende forudsætninger. Vertikale kræfter P v Der dimensioneres for en vertikal nyttelast på 10 kn/m 2 (karakteristisk), svarende til tung trafik som trucks. Horisontale kræfter P h Der dimensioners for en horisontal nyttelast på 15 kn/m (karakteristisk), svarende til kraften på en pullert. (tabel 4.9 Port designers handbook). Der er ikke taget højde for at bådene kan påvirke konstruktionen med nogle vertikale kræfter i form af stødkræfter da der er tale om lystbåde og det er derfor skønnet at evt. påvirkninger vil være minimale eller uden betydning. Den vertikale last er vurderet ud fra en betragtning at der skal være adgang for snerydningskøretøj og lign. sevicekøretøjer hvis dette skulle blive nødvendigt så længe disse overholder kravet på en maksimal egenlast på 10 kn/m 2 som angivet i Port Designer Handbook. Der vil ikke blive regnet med is- og bølgelast i forbindelse med dimensioneringen. Det er dog kendt at islast kan have en opdrivende funktion på spunsvæggen i tilfælde hvor vandspejlet fryser til is Ligeledes er der heller ikke medtaget last fra redningsudstyr der måtte forekomme på havnekanten eller molen. 6 Skitse af udvendige kræfter på moletværsnit Side A. 13

14 Foruden Østmolen skal der omkring tangen etableres et nyt bedding anlæg med tilhørende kran, der skal endvidere etableres vaskeplads og der skal være tilkørselsforhold i forbindelse med nedsænkning og optagning af både. Koten på overkant spuns skal ligge i kote 1,75. Niveau foran havnekant skal ligge i kote -3,0. Placering af spunsvæg fremgår af udleveret tegningsmateriale nr.: H-TH rev. 1 Der skal foretages forankring af spunsvæggen. Bedding anlægget, Tangen, skal kunne bære en last fra kranen svarende til 250 kn. Mht. udvendige laster vil der ikke blive dimensioneret for horisontale laster da det ikke skal være muligt at ligge til foran Tangen. Dog skal der dimensioneres for en noget større vertikal last. Der dimensioneres for et akseltryk på 100 kn. Alle koter er opgivet i DVR90. 7 Skitse af udvendige kræfter på tværsnit af tangen. Ifølge den geotekniske rapport består opbygningen af jordlagene på lokaliteten af indpumpet sand i det øverste lag, ca. 6 meter, og herefter findes der gytje den dybeste boring er stoppet i kote -12. Gytje har en meget dårlig bæreevne, og der kan ofte forekomme sætninger på lokaliteter hvor der findes gytje i de underliggende lag. Derfor har det været relevant at finde ud af hvilke sætninger der evt. ville forekomme i anvendelsesgrænsetilstanden dette er blevet udført i finite element programmet PLAXIS. Yderligere har det som udgangspunkt været forsøgt ikke at få en rammedybde der nåede ned i gytjen da dette ville kunne give problemer med at overholde den vertikale ligevægt. Derfor har det været forsøgt at holde spidskoten i sandet, og i de indledende beregninger derfor have en større ankerkraft for at kunne reducere på rammedybden Dimensionering af spunsvæg Som noget af det første blev der gjort overvejelser omkring dimensioneringen af spunsvæggene ved Østmolen og Tangen. Hvilken brudmetode ville være den mest optimale at dimensionere efter, og skulle der Side A. 14

15 regnes i kort- eller langtidstilstand. Samtidig også for at give en indikation af hvad udgangspunktet ville være mht. opstart af model i PLAXIS. Se skitser i bilag A.2:1 til A.2:3. Ud fra den geotekniske rapport blev der udarbejdet et tværsnit over boringerne, for at fastslå om der skulle dimensioneres efter individuelle forhold mht. til undergrunden. Se tværsnit i bilag A.3:1. Herefter blev det fastlagt at der for molens vedkommende ville blive dimensioneret efter boring B3 da gytjen lå højest i denne boring, og derfor mindst bæredygtig. Det blev yderligere vurderet at forskellen i de forskellige boringer ikke var stor nok til at der skulle dimensioneres efter forskellige forudsætninger mht. til undergrunden. Ved Tangen er der dimensioneret efter boring B8. Som noget af det første blev det undersøgt hvor stor lastpåvirkning der skulle regnes med. Da der langs Øst molen er en dybde på 2 meter foran havnekanten ved normal vandstand blev det vurderet at denne som udgangspunkt ikke skulle bruges til fortøjning af både. I tilfælde af meget trafik i havnen skulle muligheden dog være til stede. Derfor er der blevet dimensioneret med en linjelast på langs af molen svarende til 15 kn/m ud fra nedenstående tabel. 8 Port Designers Handbook - tabel 4.9 s. 137 Fladelasten på molen er ligeledes blevet fundet i Port Designers Handbook fra nedenstånde tabel. I forbindelse med sne på molen er det blevet forudsat at mindre køretøjer i samme størrelsesorden som en truck skal kunne køre på molen, derfor er valgt en fladelast svarende til 10 kn/m 2. Der er altså ikke blevet fortaget nogle ændringer i forhold til det oprindelige udgangspunkt mht. til lasterne. Side A. 15

16 9 Port Designers Handbook tabel 6.2 s. 176 Omkring Tangen er det i udbuddet præciseret at denne skal kunne bære en last svarende til en 25 tons bådkran. Det blev overvejet hvordan det store akseltryk kunne blive fordelt ud som en noget mindre fladelast og som udgangspunkt ville dette blive forsøgt ved at etablere en beton plade. I første omgang blev der skønnet en tykkelse på 500 mm. Med hensyn til forankring var udgangspunktet en vandret forankring da dette ville være mest hensigtsmæssigt set ud fra en anlægsmæssig betragtning. Langs Østmolen blev det overvejet om det var muligt at udnytte den eksisterende kajkonstruktion som en del af forankringen. Dog fremgik det i udbuddet at ny forankring var påkrævet og det blev derfor vurderet at denne løsning ikke var tilladelig. I forbindelse med Østmolen fremgik det ifølge SPOOKS beregningerne at spunsvæggen ikke ville komme ned i gytje laget, derfor vil forudsætningerne for hele molen dermed være ens. Det samme var tilfælde med SPOOKS resultaterne for Tangen. Da der var tale om meget grove overslag er der ikke vedlagt dokumentation for de forudgående beregninger i SPOOKS. Overslagsdimensioneringen blev gjort på baggrund af vedlagte skitser, bilag A.2:1 til A.2:3. Herefter blev skitserne gjort mere præcise og udført således der kunne foretages en mere detaljeret beregning. Fra kote -12,00 og opefter valgtes der at regne med ensartet sand og gytje. Som udgangspunkt vil ankeret blive placeret i kote 0,5 for at dette ligger over GVS og dermed er mindre udsat for korrosion. Da det samtidig vil forsøges at etablere dette som et vandret anker vil det rent udførelsesmæssigt også være lettere at etablere da der ikke skal graves så dybt i forbindelse med ankeret. I udbudsmaterialet fremgik det at påfyldning i forbindelse med Tangen skulle foregå med letklinker, her valgtes LECA letfyld som vægtreducerende lag. Inden de endelige beregninger i SPOOKS er der blevet dimensioneret en betonplade til at fordele lasterne fra akseltrykket på bådkranen, betonpladen er kun dimensioneret efter gennemlokning. Se beregninger i bilag A.8:1 til A.8:3. Derfor regnes der med en 200 mm. tyk armeret betonplade og en regningsmæssig fladelast på 12 kn/m 2 (dette fremgår i beregningsmappen s. A.A.6.1), denne last er i SPOOKS beregninger påført på undersiden af Side A. 16

17 betonpladen, og vægten af betonpladen er derfor blevet adderet således at den totale fladelast bliver 17 kn/m 2. Herefter blev der foretaget endelige SPOOKS beregninger, styrkeparametre fra jorden fremgår i tabel nedenfor Styrkeparametre 10 Karakteristiske og regningsmæssige laster Østmolen er blevet regnet efter 0 og 1 flydecharnie. Gennemregning med 2 flydecharnie var ikke mulige i SPOOKS, pga. for lav højde på spunsvæg. Der er blevet foretaget beregninger med og uden differensvandtryk, primært for at se hvor stor en forskel der vil være mht. dimensioneringen. Tangen er blevet regnet efter 0,1, og 2 flydecharnier. Igen er der blevet foretaget beregninger med og uden differensvandtryk. I forbindelse med at der regnes med et vanddifferenstryk er der gjort følgende overvejelser mht. til vandstanden, og eventuelle fremtidige klimaændringer. I bilag A.4:1 til A.4:4 ses det i tidevandtabellen at vandspejlet ved lavvandet står i kote -0,2 og ved højvande i kote +0,2. På side A.31 i denne rapport fremfår overvejelser omkring vanstanden som der er blevet dimensioneret for. Her fremgår det at der kan forventes en stigning på ca. 50 cm. på 50 år. Det er derfor i beregningerne forudsat at der også kan optræde et større udsving i tidevandet. Derfor er der regnet med et spring i tidevandet på 1 meter. Nedenfor i tabel 11 ses SPOOKS resultaterne ud fra detailprojekteringen. Side A. 17

18 2.1.3 SPOOKS beregninger 11 Resultater af SPOOKS beregninger Der er fundet spunsjern på og her er fundet type LARSSON med et elastisk modstandsmoment på 510 cm 3 svarende til et moment på 111,3 knm. Dette er derfor tilstrækkeligt i alle de ovenstående situationer. Da dette spunsprofil er blandt de mindste vil der ikke blive revurderet mht. til vanddifferenstrykket da denne type spunsjern har tilstrækkelig modstandmoment i samtlige scenarier. Parametrene for dette profiljern vil derfor blive brugt i de videre beregninger i PLAXIS. For Østmolen er der i de videre beregninger dimensioneret for en ankerkraft på 27,35 kn/m For Tangen er der i de videre beregninger dimensioneret for en ankerkraft på 40,37 kn/m 4 Se bilag. Side A. 18

19 A.3 PLAXIS Der er blevet opstillet en model i PLAXIS for både Østmolen og Tangen. PLAXIS er et finite element program der bruges til at sikre total stabilitet i forbindelse med jordarbejder. Det blev forholdsvis hurtigt klarlagt at en rammedybde til kote -5,00 var nødvendig, både ved Tangen og Østmolen. Udfordringen har primært bestået i at få en optimal løsning mht. forankringen. 3.1 Østmolen PLAXIS modellen er opstillet svarende til tværsnit G.S.Ø. på tegning nr.: G.P.O. På grund af den begrænsede bredde på Østmolen har den primære udfordring bestået i at finde en optimal forankring. Der er blevet udarbejdet en isoleret model (lokalt) udelukkende omkring spunsvæggen for at fastlægge en sikker brudmetode. Efter at have fastlagt en sikker forankringsmetode er der blevet udformet en global model hvor bølgebryderen også indgår. Her viser det sig at bruddet ligger omkring bølgebryderen med en sikkerhedsfaktor på 1,31. Der er efterfølgende blevet lavet kontrol af PLAXIS beregningerne i Geo- Slope2007 der egner sig bedre til stabilitetsberegninger, denne viste en sikkerhedsfaktor på 1,28 hvilket underbygger PLAXIS beregningerne, og konstruktionen regnes derfor for værende stabil. Udgangspunktet var at lave en vandret forankring med ankerplade for enden da dette ville være optimalt i forbindelse med anlægsarbejdet. Da brudzonen omkring spunsvæggen ligger i næsten hele moletværsnittet har det været nødvendigt at forankre med et skråt jordanker for at holde forankringszonen fri af brudzonen omkring spunsvæggen. Ved forankring med jordanker er der en forventet vandret forskydning på spunsvæggen på 44 mm. og lodrette sætninger på molen på 8 mm. ved en belastning svarende til 10 kn/m 2 som der er dimensioneret for. Forslag til etablering af spunsvæg ved Østmolen. Spunsvæg af mærket LARSSON S240 GP Stålanker: minimum styrke i længderetning 225,08 kn se bilag A.A.4.1. o Anbefalet GEWI stang se bilag A.6:1. Ankerplade 1200*1200 mm. Regningsmæssig bæreevne 58,04 kn/m med en ankerafstand på 4,8 meter svarer dette til en enkeltkraft pr. anker svarende til 278,59 kn se beregning bilag A.A.2.3. Side A. 19

20 3.2 Tangen PLAXIS modellen er opstillet svarende til tværsnit G.S.T. tegnings nr.: G.P.O. Ved Tangen er ankerpladen lagt 50 meter tilbage i forhold til spunsvæggen, også her fordi at denne skulle holdes fri af brudzonen fra betonpladen. Her er det muligt at etablere en vandret forankring. På bilag A.7:1 til A.7:5 evt. materialer til forankring af Tangen. For yderligere uddybning omkring PLAXIS fremfår dette i bilag A.10:1 til A.10:37. A.4 Håndberegninger Der er blevet foretaget følgende håndberegninger Dimensionering af ankerplade til Østmolen A.A.1.1 til A.A.1.3 Dimensionering af ankerplade til Tangen A.A.2.1 til A.A.2.3 Dimensionering af strækket langs Østmolen A.A.4.1 til A.A.4.3. Teoretisk eftervisning af forringet bæreevne ved strækket i forbindelse med korrosion A.A.5.1 til A.A.5.3 Dimensionering af bolt mellem strækket og spunsvæg A.A.4.3 Tangen Spunsvæg m. 0 flydecharnie A.A.6.1 til A.A.6.6 Tangen spunsvæg m. 2 flydecharnie A.A.7.1 til A.A.7.6 Østmolen - spunsvæg m. 0 flydecharnie og vanddifferenstryk A.A.8.1. til A.A.8.6 Østmolen vertikal ligevægt 7 A.A.8.7 til A.A.8.8 Derudover er der lavet 2 beregninger som er foretaget på forkerte forudsætninger. Dimensionering af strækket ved Østmolen A.A.3.2 til A.A.3.4 Østmolen spunsvæg m. 1 flydecharnie og vanddifferenstryk + strømnet - A.A.9.1 til A.A.9.7 Side A. 20

21 A.5 Forankring Der er blevet dimensioneret 2 forskellige ankerplader, en i forbindelse med Østmolen og en i forbindelse med Tangen. Resultaterne fra disse beregninger blev brugt i PLAXIS modellen for at have et udgangspunkt at dimensionere efter. I begge situationer har udgangspunktet været at etablere en vandret forankring da dette ville være den mest hensigtsmæssige set fra en anlægsmæssig synsvinkel, både omkostnings- og udførelsesmæssigt. Ifølge PLAXIS modellen var det dog ikke muligt at etablerer en vandret forankring ved Østmolen da der ikke var en tilstrækkelig fri længde, da ankerpladen lå indenfor brudzonen. Det var derfor nødvendigt med en anden form for forankring. Der blev derfor i stedet projekteret med et skråt injektionsanker. Injektionsankre kan udføres med enten lineankre eller stangankre- lineankre består typisk af 7 tråde men kan variere fra typisk 2-19 stk. Disse kan optage større spændinger end stangankre og er også den billigste metode frem for stangankre. Stangankre består af en gevindstang. I forhold til lineankre er disse nemmere at montere i forhold til lineankrene, og forspændingen er også nemmere ved denne metode. I begge tilfældet forankres disse til en cementmørtel for enden af udbøringen. 12 Tværsnit af injiceret jordanker Ovenfor ses et tværsnit af et jordanker. Det er vigtigt at L fri holdes fri af brudzonen der opstår ved spunsvæggen. Ankre udføres normalt med en hældning på grader med vandret. Borediameteren og foringsrøret vælges efter behov, de typiske diametre er dog mellem Ø80 og Ø150 mm. men kan dog også fås større hvis der er et behov for dette. Etableringen af ankre foregår ved at der laves en boring med den ønskede hældning og længde. Samtidig med boringen indføres der et foringsrør. Line-, eller stangankre kan både indføres før eller efter borehullet Side A. 21

22 er blevet opfyldt med cementmørtel. I forbindelse med opfyldning af cementmørtel trækkes foringsrøret gradvist tilbage og forankringszonen kan evt. spules ren hvis dette skulle findes nødvendigt. Evt. efterinjicering kan foretages efter 8-24 timer. Ved en efterinjicering sprænges den eksisterende beton så der på denne måde skabes større spændinger og på den måde en større friktionsmodstand i forankringen. Prøvebelastning af ankeret kan foretages efter 7-10 dage. Ved brug af rapid cement kan denne hærdningsproces reduceres. Den omkringliggende jord som der støbes i har indflydelse på hærdeprocessen og skal tages i betragtning, kohæsionsjord kan f.eks. resultere i længere hærdetid. I forbindelse med jordankre er det vigtigt at der foretages kontrol af bæreevnen, dette kontrolleres ved trækprøvning i de installerede ankre. Ifølge DS/EN 1537 skal en prøvebelastning af jordankre vise følgende: At den nødvendige last og sikkerhed kan optages i ankeret. Den frie længde svarer til det forventede. At flytningerne er acceptable. Da stålets styrke kendes med tilstrækkelig præcision er det primært ankerets forankringszone til at overfører kræfterne fra jorden der kontrolleres. Som det er tilfældet i dette projekt er blevet projekteret i PLAXIS for at opnå totalstabilitet i konstruktionen er det vigtigt at også den frie længde kontrolleres således det sikres at kræfterne overføres i forankringszonen og ikke gennem den frie længde. Ligeledes er det vigtigt at kontrollere at kræfterne bliver overført i den øverste del af forankringen, idet en kraftoverførsel i bunden af denne vil kunne indikere at et brud er nært forestående. Der er flere forsøgstyper, primært til større anlægsarbejder end den aktuelle, derfor vil dette emne ikke blive nærmere berørt heri. Se under grundlag og metode beskrivelse for beskrivelse af forankringsmetode. Side A. 22

23 A.6 Korrosion Da der er tale om spunsvægge i marint miljø i saltvand er det vigtigt at der tages forholdsregler for at korrosionsbeskytte. Dette miljø går ifølge DS/EN under kategorien C5-M svarende til udendørs kystmiljø. I denne kategori kan der forventes et årligt korrosionstab på µm/år hvis der ikke tages nødvendige forholdsregler for at undgå korrosion. Da der er en stor usikkerhed om hvor meget der rent faktisk korrodere i løbet af den givne levetid der bliver dimensioneret for, er det ikke optimalt at lave en overdimensionering. Derfor anbefales det at der bliver foretaget en egentlig korrosionsbeskyttelse. Ifølge Byg-Erfa erfaringsblad kan der foretages overfladebehandlinger som de tre omtalt i tabel nedenfor. 13 BYG-ERFA erfaringsblad Det vurderes at ingen af de ovenfor nævnte metoder er specielt anvendelig i forbindelse med spunsvægge. Derfor anbefales det at der foretages katodisk korrosionsbeskyttelse med en offer anode. Dette princip består i at man ofre et metal der er mindre ædelt end det man forsøger at beskytte, i dette tilfælde stål. Denne form for korrosionsbeskyttelse er meget anvendt i jord, vand, og beton. Den anvendte offer anode kan være skrotjern, magnetit, zink, magnesium, eller aluminium. Princippet består overordnet i at der etableres et kredsløb. Der udledes en elektrisk ladet strøm fra en ekstern enhed som føres igennem, eksempelvis skrotjern eller zink, herfra går strømmen videre til spunsvæggen og igen tilbage til den eksterne enhed. På den måde angriber korrosionen det materiale der ligger først i kredsløbet, skrotjern, zink, eller hvad der ellers må være anvendt som offeranode først. Side A. 23

24 A.7 LECA letfyld I forbindelse med opbygningen af Tangen er det i udbudsmaterialet specificeret at der skal bruges letklinker som en opbyggende materiale. I projektet her er anvendt LECA letfyld. Letklinker kan anvendes med stor fordel på lokaliteter hvor der er blød underbund for at kompensere for en last fra eksempelvis en bygning. Ved at fjerne en mængde jord og erstatte den med letfylds materiale kan differencen her i mellem erstattes med eksemelvis en bygning. Jordmængden der skal erstattes kan regnes ud fra ligningen: Gbygning = G jord Gletfyld Ved at opfylde denne ligning påfører man ikke jorden en større belastning end hvad den hidtil har været belastet med, på den måde bør der altså ikke opstå sætninger. Også ved en konstruktion som Tangen er dette materiale meget anvendeligt i det der kan opnå en større belastning da man bruger et permanent materiale som letfyld med en meget mindre densitet end eksempelvis indpumpet sand som resten af område består af i de øverste jordlag. Hvis der eksempelvis regnes med en middeldybde med letklinker ved Tangen på 1,25 meter kan man skabe en difference i den permanente opbygning på. (Her er densiteterne forudsat at man er under GVS.) 9 1, 25 0,8 1, 25 = 10,25 kn 2 m Da der er tale om blød undergrund i form af gytje opnås der altså en væsentlig vægtreduktion i opbygningen. Ligeledes har LECA letfyld en høj permabilitet og er derfor også anvendeligt ved etablering af dræn og afledning af vand. Derfor er materialet også brugt i forbindelse med drænnet omkring spunsvæggen langs Østmolen. I tabel 11 ses det hvor stor forskel der er i forhold til momentpåvirkning og ankertræk i forbindelse med LECA letfyld. Side A. 24

25 A.8 Grundlag og metodebeskrivelse 8.1 Tangen Grundlag Etablering af ca. 75 meter permanet spunsvæg med tilhørende forankring - spunsvæg af typen LARSSEN 600 stål type S240 GP. Forankring af spunsvæggen er påkrævet. Der er ikke taget højde for korrosion i forbindelse med dimensionering af spunsvægge og stålanker, der skal derfor laves foranstaltninger for at forbygge mod dette. Spunsvæg skal rammes til spidskote -5,00 og top kote 1,75. Koter referer til DVR90. Vandspejl ligger i kote 0,0. Der kan forventes indpumpet sand fra terræn til kote -6,3. Fra kote -6,3 til kote -8,9 kan der forventes gytje. Boring er stoppet i kote -8,9 se evt. geoteknisk rapport i bilag. Lokaliteten er området klassificeret i forhold til forurening. Iflg. Lokalplan 324 Fredericia Kommune, løber eksisterende spildevandsledning under/på langs af eksisterende havnepromenade. Yderligere undersøgelser i forbindelse med placering af denne skal foretages af UE. Der skal tages højde for evt. restriktioner i forbindelse med udførelsen af arbejdet. o Vibrationer o Støj ved støj skal dette foregå i dagtimerne iflg. lokalplan o Forankringszoner o Naboejendomme Metodebeskrivelse I forbindelse med Tangen skal der etableres 75 meter spunsjern af profilet LARSSEN 600 med en stålstyrke S240 GP - se bilag A.5:1. Det anbefales at installeringen af spunsen foregår via vibrering. Efter etablering af spunsjern udlægges der geotekstil for at undgå bortvaskelse af materialer geotekstil skal have minimum overlæg på 20 cm. ved samlinger. Herefter udlægges LECA letklinker. o LECA letfyld skal udlægges i lag af max 1 meter og komprimeres 10% af lagets tykkelse. Ifølge datablad kan komprimering foregå ved overkørsel med bæltekøretøj. o Der udlægges først 3 lag LECA til kote 1,0. Hvis overkørsel ikke er mulig og komprimering skal foregå med pladevibrator skal udlægningen af LECA foregå af flere omgange. Herefter etableres strækket i form af 2 st. UNP280 profil jern med 100 mm. afstand mellem kropsplader. Strækket etableres på bagsiden af spunsvæggen og i en højde således ankeret kan monteres i kote 1,2. o Strækket etableres på både vest-, nord-, og østvendte spunsvæg. Side A. 25

26 o Hvert enkelt spunsjern fastgøres til strækket med en bolt svarende til en M14 bolt med stålstyrke svarende til S235 efter DS/EN , ulegerede konstruktionsstål. o I hjørnesamlinger skal der foretages svejsning af UNP-profiler. Forankring af nordvendt spunsvæg forankres 50 meter bag spunsvæg med ankerplade som modhold se illustration nedenfor. o Forankring skal forbindes via en kobling se bilag A.7:2 o I alt 5 ankre skal etableres - se tegnings nr.: G.P.T2 o Hvert anker skal kunne optage en kraft svarende til 192 kn. se bilag A.7:1 14 Illustration af forankringsmetode med ankerplade Ankerpladen måler 1,2*1,2 meter. Bund ankerplade skal placeres i kote 0,2. Ankerplade placeres således at anker kommer til at virke vinkelret på spunsvæg, herefter placeres ankerplader pr. 4,8 meter Dimensionering fremgår af bilag. o Anker placeres i venter af ankerplade. Den vest-, og østvendte spunsvæg forankres ved at etablere forankring mellem disse to vægge. o Disse her forankres der også med 5 ankre se tegnings nr.: G.P.T2 o Hvert anker skal kunne optage en kraft svarende til 192 kn. Samme anker kan anvendes som ved den nordvendte spunsvæg. Herefter påfyldes det sidste LECA lag som efter komprimering skal stå i kote 1,55. o Til sidst afsluttes der med geotekstil. Inden støbning af betonplade rettes spunsvæg ind på linje ved tilspænding af ankre. Herfra etableres der en 200 mm. betonplade op til kote 1,75 som skal fungere som trykspredning fra akseltrykket fra bådkranen. Dimensionering fremgår i bilag. o Betonpladen skal udføres med betonstyrke C35 i ekstra aggressiv miljø klasse. o Betonpladen støbes med et dæklag på 50 mm. o Udføres med minimumsarmering svarende til Ø16 med en armeringsafstand på 100 mm. stålstyrke 355 MPa ulegeret konstruktionsstål. Side A. 26

27 o Mellem spunsvæg og betonplade påføres der olie, geotekstil, plastik eller lignende for at holde disse overflader adskilte. OBS!! I forbindelse med vaskepladsen skal der etableres et afløb med tilhørende olieudskiller for at opsamle kemiske rester fra bådene. I forbindelse opbygningen af konstruktionen skal drænnet også indbygges og føres gennem betonpladen. 8.2 Bådrampen Grundlag Mellem Tangen og Østmolen skal der etableres en bådrampe se tværsnit på tegning H-TH De grønne streger illustrere spunsvæggen langs Østmolen og Tangen, de røde streger illustrere spunsvæg som skal sikre et tørt område hvor bådrampen skal etableres. Efter spunsvæggene er etableret bortpumpes vandet således området tørligges og støbning er mulig. Der bruges sand til opbygning af rampen inden støbning påbegyndes. Her kan anvendes afgravet sand fra det almene boligbyggeri, Guldregnen. Rampen har en total længde på 40,5 meter. De første 5,00 meter udføres med anlæg 16. De sidste 35,5 meter udføres med anlæg 8. Rampen starter i kote 1,75 og skal slutte i kote -3,00. Det lyseblå område markere rampen, området under flydebroen støbes i vandret. Rampen støbes i beton med en tykkelse på 300 mm. og armeres med Ø16 pr. 175 i over- og underside. Der støbes i ekstra aggressiv miljøklasse. Efter betonen vedr. bådrampen er størknet afkortes spunsjernene (markerede med rødt på skitse) ca. 10 cm. over beton overfladen med dykkere. For enden af rampen (det skraverede areal) støbes vandret uarmeret bundsikringslag på 300 mm. på 200 mm. grusmateriale. I tegningsmateriale fremgår det at bundsikringslaget skal være omsluttet 250*500 mm. Gabion, det anbefales, som vidst på skitse at der i stedet rammes spunsvæg som sikring for erosion. 15 Illustration i forbindelse med etablering af bådrampen Side A. 27

28 8.3 Østmolen Grundlag Etablering af ca. 165 meter permanet spunsvæg med tilhørende forankring - spunsvæg af typen LARSSEN 600 stål type S240 GP. Forankring af spunsvæggen er påkrævet. Der er ikke taget højde for korrosion i forbindelse med dimensionering af spunsvægge og stålanker, der skal derfor laves foranstaltninger for at forbygge mod dette. Spunsvæg skal rammes til spidskote -5,00 og top kote 1,10. Koter referer til DVR90. Vandspejl ligger i kote 0,0. Der kan forventes indpumpet sand fra terræn til kote -6,0. Fra kote -6,0 til kote -12,0 kan der forventes gytje. Boring er stoppet i kote -12,0 se evt. geoteknisk rapport i bilag. Lokaliteten er området klassificeret i forhold til forurening. Iflg. Lokalplan s. 29 er der ingen eksisterende installationer i jorden. Yderligere undersøgelser i forbindelse med placering af denne skal foretages af UE. Der skal tages højde for evt. restriktioner i forbindelse med udførelsen af arbejdet. o Vibrationer o Støj ved støj skal dette foregå i dagtimerne iflg. lokalplan o Forankringszoner o Naboejendomme Ankerpladen måler 1,2*1,2 meter. Bund ankerplade skal placeres i kote 0,2. Ankerplade placeres således at anker kommer til at virke vinkelret på spunsvæg, herefter placeres ankerplader pr. 4,8 meter Dimensionering fremgår af bilag. o Anker placeres i venter af ankerplade. Den vest-, og østvendte spunsvæg forankres ved at etablere forankring mellem disse to vægge. o Disse forankres også med 5 ankre se tegning nr.: G.P.T2 o Hvert anker skal kunne optage en kraft svarende til 192 kn. Samme anker kan anvendes som ved den nordvendte spunsvæg. Herefter påfyldes det sidste LECA lag som efter komprimering skal stå i kote 1,55. o Til sidst afsluttes der med geotekstil. Herfra etableres der en 200 mm. betonplade op til kote 1,75 som skal fungere som trykspredning fra akseltrykket fra bådkranen. Dimensionering fremgår i bilag. o Betonpladen skal udføres med betonstyrke C35 i ekstra aggressiv miljø klasse. o Betonpladen støbes med et dæklag på 50 mm. o Udføres med minimumsarmering svarende til Ø16 med en armeringsafstand på 100 mm. stålstyrke 355 MPa ulegeret konstruktionsstål. o Mellem spunsvæg og betonplade påføres der olie, geotekstil, plastik eller lignende for at holde disse overflader adskilte. Side A. 28

29 8.3.2 Metodebeskrivelse I forbindelse med Østmolen skal der etableres 165 meter spunsjern af profilet LARSSEN 600 med en stålstyrke S240 GP - se bilag A.5:1. Det anbefales at installeringen af spunsen foregår via vibrering. Spunsvæggen placeres 1 meter foran den eksisterende spunsvæg. Der påfyldes med afgravet sand mellem gammel havnefront og ny spunsvæg til kote -0,6. o Inden der påfyldes med sand bortpumpes vandet således sandet kan påfyldes i lag af 20 cm. og der fortages komprimering af hvert lag. Beton fjernes af eksisterende havnekonstruktion så anker kan placeres. Forankring skal etableres ved skråt injiceret anker. Anker skal kunne optage en kraft svarende til 150 kn/m i længderetningen. o Ankre skal placeres pr. 7,2 meter. o Ankeret skal have et fald på 20 grader og en frilængde på 6 meter. o Forankringslængde på 1,2 meter. o Der kan frit vælges mellem harpunankre og injicerede jordankre Ved injicerede jordankre skal der benyttes strømpeforing for at sikre at cementpasta ikke bortledes mellem sandpartiklerne. Der er i kote -0,5 etableret et 100 mm. drænhul for at reducere spændinger på spunsvæggen ved vanddifferenstryk. o Fra kote -0,6 til kote 0,5 skal der mellem gammel havnefront og ny spunsvæg nedlægges LECA nødder indpakket i geotekstil. Herefter påfyldes der med sand til kote 1,1 af lag på 20 cm. og komprimering. Side A. 29

30 A.9 Besøg i Hvide Sande Den 29. februar blev der i kurset havnebyggeri undervist i dimensionering af bølgebrydere af ekstern underviser fra Rambøll Aalborg, Kasper Troelsen Skals. I den forbindelse blev der gjort opmærksom på at bølgebrydere var under opførelse i Hvide Sande som en del af en større havnerenovering. Da udførelsen af sådanne konstruktioner er meget anderledes fra andre typiske entreprenør aktiviteter kunne det være meget relevant at se hvordan sådanne konstruktioner blev udført i praktisk da der i forbindelse med østmolen i projektet skal dimensioneres og udarbejdes et stenanlæg på østsiden af molen som skal opbygges og dimensioneres som en bølgebryder, og ud fra, specielt en anlægsmæssig betragtning, kunne det være relevant og se hvilke forholdsregler og overvejelser man burde gøre sig i forbindelse med udførelsen. Projektet udføres som et joint venture mellem Per Aarsleff og VG Entreprenør A/S, der blev derfor rettet henvendelse til Henrik Rasmussen, Per Aarsleff, som formidlede kontakt til projektlederen hos VG Entreprenør, Mads Marling. Herefter blev der aftalt en dag for et besøg på byggepladsen. Den 12. april ankom undertegnede på havnen i Hvide Sande hvor der først blev givet en kort introduktion omkring projektet. Side A. 30

31 9.1 Projektet kort fortalt På grund af de hydrauliske forhold langs Vesterhavet transporteres der hvert år store mængder sand fra den nordlige del af Danmark længere ned mod Vadehavet ved Esbjerg. Noget af dette sand lægger sig bl.a. i sejlrenden ved indgangen til Hvide Sande Havn, sejlrenden er på nuværende tidspunkt 4 meters dyb, men grundet den store transport af sand er der problemer med at holde denne dybde. Der har været et ønske om at etablere en sejlrende på 6 meters dybde, og i den forbindelse er DHI (dansk hydraulisk institut) nået frem til at det har været nødvendigt at bygge en mole på nord- og sydsiden af sejlrenden til havnen. Disse skal etableres 600 meter ud i havet hvor der i forvejen er en dybde på de ønskede 6 meter. Molerne skal dermed sørge for at sandet bliver ledt uden om indgangen til haven og samtidig fungere som bølgebrydere. Endvidere skal den eksisterende syd mole graves op. Beløbet for projektet løber op mod 90 mill. kroner. 16 I forbindelse med projektet skulle der flyttes 1,2 mil. m 3 sand, m 3 fra land, og m 3 fra søsiden. Sandet blev transporteret til sydsiden af havnen hvor det blev brugt i en anden forbindelse. MJ Eriksen fungerede som underentreprenør vedrørende flytning af sandet. I perioden hvor flytningen af sandet stod på, opstod der en storm, hvilket resulterede i at der i løbet af 48 timer blev transporteret ca m 3 sand via vandstrømningerne fra nord og lagde sig på nordsiden af havnen. Projekteringen af projektet er udført af COWI og til opbygningen af bølgebryderen er valgt en model med en indre kerne dug filterlag dæklag, på den indvendige side (indersiden af havnen) udføres konstruktionen med anlæg 1,5, og på forsiden (ud mod havet) placeres stenene med anlæg 2,0. I forbindelse med projekteringen er der dimensioneret efter forskellig bølgekrafter jo længere bølgebryderen kommer ud i havet, dette medfører også at stenene i dæklaget ændre sig da der er andre krav der skal overholdes. Stenene i dæklaget har en større densitet end stenene i filter- og kernelaget. Dette skyldes at der med den højere densitet kan opnås en vægt der er høj nok til bølgerne ikke kan flytte dem, samtidig er stenen lidt mindre end den ville være med en lavere densitet, og på den måde overholder den filterlagskriteriet i forhold til filterlaget. Side A. 31

32 17 Kernelag - filterlag - dæklag Som udgangspunkt skulle det ikke være muligt at færdes på konstruktionen, men der er fra bygherres side efterfælgende opstået ønske om at etablere en kørevej, således at eks. Turister har mulighed for at komme ud på den 600 meter lange mole. Kørevejen vil blive 4,5 meter bred og udføres med uarmerede høfdeblokke der måler 1,75*1,0*1,0 (b*l*h), disse udlægges i 2 lag således er det også muligt at entreprenør maskinerne kan køre på molen hvis der skulle opstå behov for vedligehold. Udførelsesmetoden for en sådan opbygning foregår ved at der graves eksisterende sandlag af således det er muligt at placerer kernen af opbygningen og efterfølgende placere dugen. Ligges filterlaget ovenpå dugen for at sikre at denne bliver holdt på plads og kernen dermed ikke erodere. Herefter placeres dæklaget ovenpå filterlaget. Det anlægsmæssige i placeringen af dæklaget er en svær proces der kræver mange års erfaring da stenene placeres således at de falder på plads mellem hinanden, og det er her vigtig at føreren af gravemaskinen har øje for at se hvilke sten der passer sammen således molen også holder sin linje. På en god dag med godt vejr bliver der på dette projekt typisk etableret 10 meter om dagen. Opbygningen starter fra kysten og derfra graves der ud i vandet så gravemaskinerne mm. Kan operere fra den opførte molekonstruktion. Dette kræver dog at konstruktionen har en vis bredde således tranport på denne er mulig, alternativt kan arbejdet udføres fra en jackup eller lignende (dette medfører dog at etableringen bliver noget dyrere). Ved sådanne vandbygningsprojekter transporteres de største stenmaterialer som eksempelvis dæklaget fra Norge eller Sverige, pga. transporten af stenene er en stor udgift bruges der ofte sten fra Norge når der arbejdes på vestkysten. På dette projekt bruges der dog sten fra både Norge og Sverige, stenene med høj densitet hentes fra Norge, og stenene med lav densitet hentes ind fra Sverige. Side A. 32

33 9.2 Danmarks største gravemaskine 18 Danmarks største gravemaskine ton Til projektet er blevet indkøbt en ny 155 tons gravemaskine som er danmarks største. Gravemaskinen er indkøbt i Japan for omkring 4,5 million, herefter sendt til Holland og skilt ad. Her er den blevet behandlet med rustbeskyttelse, blevet malet, og yderligere er der blevet monteret et ekstra led på armen. Ombygningen løber også op i omkring 4,5 million. Dette viser et meget godt billede af at der i forbindelse med havnebyggeri og bølgepåvirkninger er tale om meget store kræfter, og i den forbindelse kan der være brug for noget af det største udstyr der er tilgængeligt. Side A. 33

34 A.10 Forudsætninger til dimensionering af bølgebryder I forbindelse med forudsætningerne til beregning af bølgebryder er det vigtigt at vurdere de nuværende forhold og sammenligne med evt. fremtidige klimaændringer Vandstand Ifølge DMI bedste bud, se skema til højre, vil vandstanden i år 2060 ca. have hævet sig med ca. 50 cm. I denne betragtning er der dog set bort fra landhævning. Da Fredericia ligger forholdsvist tæt på rotationsaksen ville en effekt heraf også være minimal. Der er en udbredt enighed om at man regner med en vandstandsstigning på 5 mm/pr. år 5, svarende til 25 cm. På 50 år. Der undersøges for 50 år da dette typisk levetiden en marina er projekteret for. De to forskellige bud på vandstandsstigningen afviger en smule fra hinanden, der regnes derfor med tallene fra DMI som må antages at være et fornuftigt bud Vind I områder hvor tidevandet giver stor forskel på vandstanden er varigheden på en storm typisk mellem 2-3 timer, og hvor tidevandet yder en mindre påvirkning på vandstanden kan en storm typisk varer mellem 6-12 timer 6. Der vil derfor blive dimensioneret for en storm varighed af 8 timer. Når vindhastigheden ligger mellem 24,5 28,5 m / s bruges betegnelsen storm 7. 5 Rock Manual Kapitel 4, s Rock Manual Kapitel 4, s Offshore Breakwaters and shore evolution control tabel 2.1, s. 44. Side A. 34

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER pdc/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for EPS sektionen under Plastindustrien udført dette projekt vedrørende anvendelse af trykfast

Læs mere

Schöck Isokorb type KS

Schöck Isokorb type KS Schöck Isokorb type 20 1VV 1 Schöck Isokorb type Indhold Side Tilslutningsskitser 13-135 Dimensioner 136-137 Bæreevnetabel 138 Bemærkninger 139 Beregningseksempel/bemærkninger 10 Konstruktionsovervejelser:

Læs mere

Redegørelse for den statiske dokumentation

Redegørelse for den statiske dokumentation KART Rådgivende Ingeniører ApS Korskildelund 6 2670 Greve Redegørelse for den statiske dokumentation Privatejendom Dybbølsgade 27. 4th. 1760 København V Matr. nr. 1211 Side 2 INDHOLD Contents A1 Projektgrundlag...

Læs mere

Når du skal fjerne en væg

Når du skal fjerne en væg Når du skal fjerne en væg Der skal både undersøgelser og ofte beregninger til, før du må fjerne en væg Før du fjerner en væg er det altid en god idé at rådføre dig med en bygningskyndig. Mange af væggene

Læs mere

Beregningsopgave 2 om bærende konstruktioner

Beregningsopgave 2 om bærende konstruktioner OPGAVEEKSEMPEL Beregningsopgave 2 om bærende konstruktioner Indledning: Familien Jensen har netop købt nyt hus. Huset skal moderniseres, og familien ønsker i den forbindelse at ændre på nogle af de bærende

Læs mere

Schöck Isokorb type KS. For tilslutning af udkragede stålbjælker. til armeret beton. Armeret beton-stål. Schöck Isokorb type QS

Schöck Isokorb type KS. For tilslutning af udkragede stålbjælker. til armeret beton. Armeret beton-stål. Schöck Isokorb type QS 130 Schöck Isokorb type Side 132 For tilslutning af udkragede stålbjælker til armeret beton. Schöck Isokorb type QS Side 153 For tilslutning af understøttede stålbjælker til armeret beton. 131 Schöck Isokorb

Læs mere

RC Mammutblok. rc-beton.dk

RC Mammutblok. rc-beton.dk RC Mammutblok rc-beton.dk RC MAMMUTBLOK RC Mammutblok er næste generations præisolerede fundamentsblok, hvor der er tænkt på arbejdsmiljø, energi optimering og arbejdstid. Blokkene kan anvendes til stort

Læs mere

Hvad må man som nabo til Metroen? Bestemmelser og begrænsninger for naboejendomme til den underjordiske del af Københavns Metro

Hvad må man som nabo til Metroen? Bestemmelser og begrænsninger for naboejendomme til den underjordiske del af Københavns Metro Hvad må man som nabo til Metroen? Bestemmelser og begrænsninger for naboejendomme til den underjordiske del af Københavns Metro Indhold 3 For Metroens sikkerhed 4 Om servitutten 5 Belastninger 7 Udgravninger

Læs mere

Version 1.0, d. 2014.02.14

Version 1.0, d. 2014.02.14 Side 1 af 8 OPLYSNINGER OM FORDELINGSLISTERNES POSITIONER Generelt Tilbudssummen er fordelt som angivet i de til tilbudslisten hørende fordelingslister. I det følgende meddeles supplerende oplysninger

Læs mere

Montagevejledning for OP-DECK

Montagevejledning for OP-DECK Montagevejledning for OP-DECK Forberedelse før montering af OP-DECK sandwich paneler Generelt skal de nødvendige sikkerhedsmæssige foranstaltninger tages inden montagestart. (kantbeskyttelse, net osv.)

Læs mere

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Tullinsgade 6 3.th

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Tullinsgade 6 3.th Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Tullinsgade 6 3.th Dato: 10. april 2014 Byggepladsens adresse: Tullinsgade 6, 3.th 1618 København V. Matr. nr. 667 AB Clausen A/S

Læs mere

Disposition. Baggrund indledende testankre udbudsgrundlag

Disposition. Baggrund indledende testankre udbudsgrundlag DGF Byggegrube for Multimediehuset i Aarhus Testprogram for jordankre Disposition Baggrund indledende testankre udbudsgrundlag testlast ankerdimensioner / -typer parametre at undersøge lokalitet resultat

Læs mere

Tingene er ikke, som vi plejer!

Tingene er ikke, som vi plejer! Tingene er ikke, som vi plejer! Dimensionering del af bærende konstruktion Mandag den 11. november 2013, Byggecentrum Middelfart Lars G. H. Jørgensen mobil 4045 3799 LGJ@ogjoergensen.dk Hvorfor dimensionering?

Læs mere

BEF Bulletin No 2 August 2013

BEF Bulletin No 2 August 2013 Betonelement- Foreningen BEF Bulletin No 2 August 2013 Wirebokse i elementsamlinger Rev. B, 2013-08-22 Udarbejdet af Civilingeniør Ph.D. Lars Z. Hansen ALECTIA A/S i samarbejde med Betonelement- Foreningen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Guldborgbroen. Guldborgsund Kommune. aafhjælpning af træk i kabler i klappille. 1 Introduktion

Indholdsfortegnelse. Guldborgbroen. Guldborgsund Kommune. aafhjælpning af træk i kabler i klappille. 1 Introduktion Guldborgsund Kommune Guldborgbroen aafhjælpning af træk i kabler i klappille COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Introduktion

Læs mere

Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse

Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse Tjeklisten indeholder en række beskrivelser af forhold, som den projekterende og rådgivende efter arbejdsmiljølovgivningen skal tage hensyn til i sit

Læs mere

Beregningsopgave om bærende konstruktioner

Beregningsopgave om bærende konstruktioner OPGAVEEKSEMPEL Indledning: Beregningsopgave om bærende konstruktioner Et mindre advokatfirma, Juhl & Partner, ønsker at gennemføre ændringer i de bærende konstruktioner i forbindelse med indretningen af

Læs mere

Nordforbrænding bygger en ny, effektiv og miljørigtig ovnlinje. Hvad betyder det for naboerne?

Nordforbrænding bygger en ny, effektiv og miljørigtig ovnlinje. Hvad betyder det for naboerne? N a b o i n f o r m at i o n o m O v n l i n j e 5 Nordforbrænding bygger en ny, effektiv og miljørigtig ovnlinje. Hvad betyder det for naboerne? Derfor bygger vi en ny ovnlinje Ovn, kedel og røggasrensningsanlæg

Læs mere

Installation Regn- og

Installation Regn- og Installation Regn- og Installation af Uponor kloakrørssystem PVC skal udføres i henhold til nedenstående Uponor-vejledning. 1. Ved afkortning af rør anvendes en fintandet sav eller en rørskærer. Røret

Læs mere

Gennemgang og vurdering af mulige løsninger for afløb med faunapassage fra Gyrstinge Sø til Ringsted Å

Gennemgang og vurdering af mulige løsninger for afløb med faunapassage fra Gyrstinge Sø til Ringsted Å Gennemgang og vurdering af mulige løsninger for afløb med faunapassage fra Gyrstinge Sø til Ringsted Å Gennemgang og vurdering Scenarie A. Opdatering i forhold til sagsfremstilling den 18. Maj 2015. Der

Læs mere

Bygningsgennemgang. IIIn. Ø.Hornum Børnehave. Sagsnr.: 0906 Dato: 01.07.2009 Udført af: PEM

Bygningsgennemgang. IIIn. Ø.Hornum Børnehave. Sagsnr.: 0906 Dato: 01.07.2009 Udført af: PEM Bygningsgennemgang Ø.Hornum Børnehave IIIn Sagsnr.: 0906 Dato: 01.07.2009 Udført af: PEM Bygningsgennemgang, Øster, Hornum Børnehave Indhold INDLEDNING... 3 EJENDOMMENS DATA... 3 DOKUMENTER... 3 KONKLUSION...

Læs mere

DANSK GEOTEKNISK FORENING DANISH GEOTECHNICAL SOCIETY

DANSK GEOTEKNISK FORENING DANISH GEOTECHNICAL SOCIETY DANSK GEOTEKNISK FORENING DANISH GEOTECHNICAL SOCIETY Referat Referent: Jannie Hansen og Caspar Thrane Leth Møde 1. Foråret/Efteråret 2009 Torsdag den 12. marts 2009, kl. 17.00 til ca. 21.00 Odense Congress

Læs mere

EN 1993-5 DK NA:2014 Nationalt Anneks til Eurocode 3: Design of steel structures Del 5: Piling

EN 1993-5 DK NA:2014 Nationalt Anneks til Eurocode 3: Design of steel structures Del 5: Piling EN 1993-5 DK NA:2014 Nationalt Anneks til Eurocode 3: Design of steel structures Del 5: Piling Forord I forbindelse med implementeringen af Eurocodes er der udarbejdet: Nationale Annekser til de brospecifikke

Læs mere

Statiske beregninger. Børnehaven Troldebo

Statiske beregninger. Børnehaven Troldebo Statiske beregninger Børnehaven Troldebo Juni 2011 Bygherre: Byggeplads: Projekterende: Byggesag: Silkeborg kommune, Søvej 3, 8600 Silkeborg Engesvangvej 38, Kragelund, 8600 Silkeborg KLH Architects, Valdemar

Læs mere

KAB Otto Mønsted Kollegiet Kloakker Forundersøgelse

KAB Otto Mønsted Kollegiet Kloakker Forundersøgelse KAB Otto Mønsted Kollegiet Kloakker Forundersøgelse Udarbejdet af: Godkendt af: MOL PKH Indholdsfortegnelse Side: 1 Dato: 2. april 2013 1 Orientering.... 2 1.1 Sammenfatning af beskrivelse... 2 1.2 Kunde...

Læs mere

HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark.

HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark. HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark. Af Diplomingeniør Claus Thorup, Colas Danmark A/S, ct@colas.dk Egenskaberne for HøjModul asfalt er så forskellige fra traditionel asfalt at der

Læs mere

Stor styrke og lav vægt

Stor styrke og lav vægt Stor styrke og lav vægt MONTERINGSANVISNING BESKRIVELSE Murer- og reparationsstillads klasse 6/3 P6 er en nyudvikling inden for stilladser. Det er stærkt - det er sikkert og det er let. P står for Paschal

Læs mere

Dimensioneringspraksis for støtte- og spunsvægge

Dimensioneringspraksis for støtte- og spunsvægge Dimensioneringspraksis for støtte- og spunsvægge Avancerede analyseværktøjer Frands Haahr 1 Indhold Avancerede analyseværktøjer Dimensionering (SPOOKS EPC-optimeret) Havnekonstruktioner Dobbelte spunsvægsfangedæmninger

Læs mere

Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6 Elektriske installationer

Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6 Elektriske installationer Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6 Elektriske installationer KAPITEL 709 MARINAER Note Dette kapitel er baseret på et CENELEC-forslag, som kun omhandler marinaer i modsætning til IEC standarden, som

Læs mere

Højisolerede funderingselementer. Den bedste måde at opnå lavenergi på

Højisolerede funderingselementer. Den bedste måde at opnå lavenergi på Højisolerede funderingselementer Den bedste måde at opnå lavenergi på Højisolerede funderingselementer Da der blev indført nye og strammere Regler for varmetab i BR10, blev det unægteligt vanskeligere

Læs mere

Inspiration Monteringsvejledning. Monotec gabioner - løsninger der bare holder

Inspiration Monteringsvejledning. Monotec gabioner - løsninger der bare holder Inspiration Monteringsvejledning Monotec gabioner - løsninger der bare holder Få mere inspiration på vores hjemmeside www.byggros.com under referencer Systemet Monotec sikrer optimalt resultat Hele princippet

Læs mere

Fredningsnævnet for København Lyngby Hovedgade 96 2800 Kongens Lyngby. Ansøgning om opsætning af badebro i Lodsparken

Fredningsnævnet for København Lyngby Hovedgade 96 2800 Kongens Lyngby. Ansøgning om opsætning af badebro i Lodsparken Fredningsnævnet for København Lyngby Hovedgade 96 2800 Kongens Lyngby Hvidovre Kommune Teknisk Forvaltning Høvedstensvej 19-21 2650 Hvidovre Vej- og Parkafdelingen Sagsbehandler: Paula Meldgaard E-mail:

Læs mere

RENOVERING AF LØGET BY AFDELING 42

RENOVERING AF LØGET BY AFDELING 42 APRIL 2013 AAB VEJLE RENOVERING AF LØGET BY AFDELING 42 A1 PROJEKTGRUNDLAG ADRESSE COWI A/S Havneparken 1 7100 Vejle TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk APRIL 2013 AAB VEJLE RENOVERING

Læs mere

ORIGINAL LINK SEAL COBALCH Tætninger

ORIGINAL LINK SEAL COBALCH Tætninger COBALCH Tætninger ORIGINAL LINK SEAL modul murtætning installeres hurtigt og nemt. Arkitekter, ingeniører, bygnings- og rørledningsfirmaer foretrækker fordelene ved den ORIGINAL LINK SEAL. - tryktæt fra

Læs mere

Information Løsninger til sikring af dige ved Dalbybugten.

Information Løsninger til sikring af dige ved Dalbybugten. 2015 Information Løsninger til sikring af dige ved Dalbybugten. Dige udvalget. Rev.2 Indledning: Dige udvalget er i samarbejde med bestyrelsen for grundejerforeningen blevet enige om, at udsende denne

Læs mere

4 HOVEDSTABILITET 1. 4.1 Generelt 2

4 HOVEDSTABILITET 1. 4.1 Generelt 2 4 HOVEDSTABILITET 4 HOVEDSTABILITET 1 4.1 Generelt 2 4.2 Vandret lastfordeling 4 4.2.1.1 Eksempel - Hal efter kassesystemet 7 4.2.2 Lokale vindkræfter 10 4.2.2.1 Eksempel Hal efter skeletsystemet 11 4.2.2.2

Læs mere

Afledte justeringer: I lokalplanens bestemmelser tilføjes, at kikkertens udsynsområde begrænses.

Afledte justeringer: I lokalplanens bestemmelser tilføjes, at kikkertens udsynsområde begrænses. Dato 09.01.2014 Dok.nr. 2217-14 Sagsnr. 13/15214 Ref. AGSC Resumé af de indkomne bidrag til Forslag til lokalplan 05.10.L01 og Forslag til kommuneplantillæg 02 for museet ved Tirpitz samt udkast til Byrådets

Læs mere

Om sikkerheden af højhuse i Rødovre Jørgen Munch-Andersen, Jørgen Nielsen & Niels-Jørgen Aagaard, SBi, 21. jan. 2007

Om sikkerheden af højhuse i Rødovre Jørgen Munch-Andersen, Jørgen Nielsen & Niels-Jørgen Aagaard, SBi, 21. jan. 2007 Notat Om sikkerheden af højhuse i Rødovre Jørgen Munch-Andersen, Jørgen Nielsen & Niels-Jørgen Aagaard, SBi, 21. jan. 2007 Indledning Dette notat omhandler sikkerheden under vindpåvirkning af 2 højhuse

Læs mere

Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde

Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde Bilag 2 (Teknisk notat: 13. dec. 2011) Refereres som: Knudsen, S.B., og Ingvardsen, S.M., 2011. Thyborøn kanal etablering og opretholdelse

Læs mere

Vedbæk Havn 11. november 2010 Udbygning af havnen og tilhørende faciliteter på land

Vedbæk Havn 11. november 2010 Udbygning af havnen og tilhørende faciliteter på land Vedbæk Havn 11. november 2010 Udbygning af havnen og tilhørende faciliteter på land - Kort beskrivelse af omfanget af udbygningsplanerne Udvidelsen af Vedbæk Havn omfatter fl ere elementer: En havneudvidelse.

Læs mere

Sundolitt Funderingssystem

Sundolitt Funderingssystem Sundolitt Funderingssystem Sundolitt reducerer CO 2 -udledning oktober 2008 Effektivt Miljørigtigt Økonomisk System til såvel let som tungt byggeri En del af Sunde-gruppen - i Danmark, Norge, Sverige,

Læs mere

Statikrapport. Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013

Statikrapport. Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013 Statikrapport Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013 Simon Hansen, Mikkel Busk, Esben Hansen & Simon Enevoldsen Udarbejdet af: Kontrolleret af: Godkendt af: Indholdsfortegnelse

Læs mere

Bilag 1. Indholdsfortegnelse. Vurdering af hydrauliske forhold for. Lokalplan 307. Gentofte Kommune. 1 Introduktion

Bilag 1. Indholdsfortegnelse. Vurdering af hydrauliske forhold for. Lokalplan 307. Gentofte Kommune. 1 Introduktion Bilag 1 Gentofte Kommune Vurdering af hydrauliske forhold for Lokalplan 307 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse 1 Introduktion

Læs mere

M O N S T R U M. Materiale og konstruktionsbeskrivelse

M O N S T R U M. Materiale og konstruktionsbeskrivelse Materiale og konstruktionsbeskrivelse 2014 Generelt om konstruktion og materialer Alle MONSTRUMs legeredskaber er konstrueret af tømmer i miljøvenlig, PEFC certificeret, gennemimprægneret, nordisk SUPERWOOD,

Læs mere

Renovering i og under ejendomme

Renovering i og under ejendomme Renovering i og under ejendomme Rødder i fælles entreprenørkultur Renovering i og under ejendomme Aarsleff Rørteknik er markedsledende i Danmark, når det gælder renovering med strømpeforing i og under

Læs mere

8. Tagdækning og membranisolering

8. Tagdækning og membranisolering 8. 8.5 Tagafvanding I Bygningsreglementet (BR10) kap. 4.6 7. stk. 4 står der om tagvand: Tage skal udføres, så regn og smeltevand fra sne på forsvarlig måde kan løbe af. Tagvand skal via tagrender og/eller

Læs mere

i Ytong porebeton Fastgørelse med fischer Dato: Marts 2013 - Blad: 290 - Side: 1/11

i Ytong porebeton Fastgørelse med fischer Dato: Marts 2013 - Blad: 290 - Side: 1/11 Dato: Marts 2013 - Blad: 290 - Side: 1/11 Fastgørelse med fischer i Ytong porebeton Xella Danmark A/S Sønderskovvej 11, Ørum 8721 Daugaard Telefon.: 75 89 50 66 Fax: 75 89 60 30 www.xella.dk Dato: Marts

Læs mere

IDÉPLAN - HANSTHOLM HAVN PRESSEMØDE 29.01.2009 VILJEN TIL HANSTHOLM HAVNS UDVIKLING

IDÉPLAN - HANSTHOLM HAVN PRESSEMØDE 29.01.2009 VILJEN TIL HANSTHOLM HAVNS UDVIKLING IDÉPLAN - HANSTHOLM HAVN PRESSEMØDE 29.01.2009 VILJEN TIL HANSTHOLM HAVNS UDVIKLING HAVNEUDVIDELSE Signaturforklaring: Ny havn/nye havnearealer Vindmøller Bølgeenergi anlæg Forstærkning/ny stensætning

Læs mere

3. Semester Projekt Konstruktion Større husbyggeri Udarbejdet af Gruppe 2 17. juni 2010 SEMESTERPROJEKT 3 KONSTRUKTION STØRRE HUSBYGGERI

3. Semester Projekt Konstruktion Større husbyggeri Udarbejdet af Gruppe 2 17. juni 2010 SEMESTERPROJEKT 3 KONSTRUKTION STØRRE HUSBYGGERI SEMESTERPROJEKT 3 KONSTRUKTION STØRRE HUSBYGGERI Udarbejdet af Mohammed Ibrahim, Jeppe Felletoft, Jacob Palmelund og Kirsten Christensen Gruppe 2: Mohammed Ibrahim Jeppe Felletoft Jacob Palmelund Kirsten

Læs mere

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne U D R = 2 min R mid R ln R min mid R R ln R + R ( R R )( R R )( R R ) min mid min R max min max min max mid mid R max max R ln R mid max Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE sanalyser Bygningsdele Indhold YDER FUNDAMENTER... 8 SKITSER... 8 UDSEENDE... 8 FUNKTION... 8 STYRKE / STIVHED... 8 BRAND... 8 ISOLERING... 8 LYD... 8 FUGT... 8 ØVRIGE KRAV... 9 INDER FUNDAMENTER... 10

Læs mere

ALU RAMPER. Manual og brugsvejledning

ALU RAMPER. Manual og brugsvejledning ALU RAMPER Manual og brugsvejledning Specifikationer på Grenes aluramper Foto Varenuer Betegnelse Mål og max Godkendelse 2991 HPS202010 Alurampe lige med boltesæt, 200 2000 x 220 Max 400 kg Testet og afprøvet

Læs mere

HELLEREN Besparelseskatalog - svømmehal PGL 043

HELLEREN Besparelseskatalog - svømmehal PGL 043 NOTAT 1515.02 GHE 2010-10-21 HELLEREN Besparelseskatalog - svømmehal PGL 043 Rådgivergruppen er efter indhentning af anbud blevet bedt om at udarbejde et sparekatalog for mulige besparelser for at nedbringe

Læs mere

Additiv Decke - beregningseksempel. Blivende tyndpladeforskalling til store spænd

Additiv Decke - beregningseksempel. Blivende tyndpladeforskalling til store spænd MUNCHOLM A/S TOLSAGERVEJ 4 DK-8370 HADSTEN T: 8621-5055 F: 8621-3399 www.muncholm.dk Additiv Decke - beregningseksempel Indholdsfortegnelse: Side 1: Forudsætninger Side 2: Spændvidde under udstøbning Side

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

SENHJERNESKADECENTER NORD, FREDERIKSHAVN

SENHJERNESKADECENTER NORD, FREDERIKSHAVN NYHEDSBREV NR. 6 DEN 10. maj 2011. Facader begynder at tage for med færdige overflader, Facadepuds er udført på boligerne og facadeplader på servicebygning er så småt opstartet. Facadeplader på servicebygning.

Læs mere

DS Facadekassetter og paneler

DS Facadekassetter og paneler DS Facadekassetter og paneler Produktbeskrivelse og montagevejledning Februar 2013 2 DS Stålprofil Andrupvej 9 DK-9500 Hobro Februar 2013 www.ds-staalprofil.dk» Indhold: DS Facadekassetter og paneler s.

Læs mere

KÆRE BEBOER I AB BELLMANSGADE 7-11

KÆRE BEBOER I AB BELLMANSGADE 7-11 KÆRE BEBOER I AB BELLMANSGADE 7-11 Arbejder i jeres lejligheder. Byggeriet skrider hastigt frem, og håndværkerne skal snart i gang med arbejderne indvendigt i din lejlighed og ude på altanen. Du bliver

Læs mere

SvømmeTagets markante indgang er en hyldest til såvel den eksisterende bygning med sin bølgende tagform, men også det fysiske svømmetag og derved

SvømmeTagets markante indgang er en hyldest til såvel den eksisterende bygning med sin bølgende tagform, men også det fysiske svømmetag og derved SvømmeTagets markante indgang er en hyldest til såvel den eksisterende bygning med sin bølgende tagform, men også det fysiske svømmetag og derved brugen af bygningen... TEAM : Entreprenør Arkitekt Ingeniør

Læs mere

Lean Construction-DK s. Guide til bedre planlægning med Last Planner System

Lean Construction-DK s. Guide til bedre planlægning med Last Planner System Lean Construction-DK s Guide til bedre planlægning med Last Planner System Introduktion Last Planner System er et værktøj i Lean Construction udviklet specielt til byggeriet og med hensyn til byggeriets

Læs mere

NorthPestClean. Notat. Dræning og tæthedsprøvning af testceller 22-11-2011. Projekt nr.: Life09/ENV/DK368

NorthPestClean. Notat. Dræning og tæthedsprøvning af testceller 22-11-2011. Projekt nr.: Life09/ENV/DK368 NorthPestClean Notat Dræning og tæthedsprøvning af testceller 22-11-2011 Projekt nr.: Life/ENV/DK368 Dræning og tæthedsprøvning af testceller Indholdsfortegnelse 1 Indledning...2 2 Testcelle 1...3 2.1

Læs mere

Mou Bro`s fremtidsudvalg

Mou Bro`s fremtidsudvalg Mou Bro`s fremtidsudvalg Hvem sidder i fremtidsudvalget? Bo Mardell Lars Petersen Preben Jensen Lena Søndergaard Jan Bælum Ulrik Nørgaard Fremtidsudvalgets formål Udvalget er nedsat på generalforsamlingen

Læs mere

OPTIMERING AF GRAVE- OG BORELØSNINGER HÅNDTERING AF FORURENET JORD

OPTIMERING AF GRAVE- OG BORELØSNINGER HÅNDTERING AF FORURENET JORD OPTIMERING AF GRAVE- OG BORELØSNINGER HÅNDTERING AF FORURENET JORD Direktør Mikael E. Nielsen Dansk Miljørådgivning A/S ATV MØDE VALG AF AFVÆRGEMETODER HVORDAN FINDES DEN TEKNISK, ØKONOMISK OG MILJØMÆSSIGT

Læs mere

Permeable belægninger til naturlig dræning

Permeable belægninger til naturlig dræning Permeable belægninger til naturlig dræning Thomas Pilegaard Madsen Teknologisk Institut Betoncentret 11. maj 2011 Lokal håndtering af regnvand Lokal afledning af regnvand hvor det falder forkortes LAR

Læs mere

NOTAT. 1. Vurdering af stormflodsrisiko mellem Seden Strandby og Gels Å

NOTAT. 1. Vurdering af stormflodsrisiko mellem Seden Strandby og Gels Å NOTAT Projekt Risikostyringsplan for Odense Fjord Kunde Odense Koune Notat nr. 06 Dato 2014-11-07 Til Fra Kopi til Carsten E. Jespersen Henrik Mørup-Petersen STVH 1. Vurdering storflodsrisiko elle Seden

Læs mere

Dansk Betonreparationsdag, 18 november 2008. Betonskader, forundersøgelser, årsager, strategi, D&V m.m.

Dansk Betonreparationsdag, 18 november 2008. Betonskader, forundersøgelser, årsager, strategi, D&V m.m. Dansk Betonreparationsdag, 18 november 2008 Betonskader, forundersøgelser, årsager, strategi, D&V m.m. Birit Buhr Jensen (bbu@cowi.dk) COWI 1 Konklusion Undersøgelser - ikke mindst NDT - er et must for

Læs mere

På de følgende sider har vi beskrevet nogle forslag til projektopgaver. Har du andre ideer er du altid velkommen til at kontakte os.

På de følgende sider har vi beskrevet nogle forslag til projektopgaver. Har du andre ideer er du altid velkommen til at kontakte os. Rambøll Danmark er toneangivende på det danske marked for teknisk rådgivning. Vi leverer videnbaserede helhedsløsninger inden for hovedområderne: byggeri, transport og trafik, vand og miljø, energi, Olie/Gas,

Læs mere

LÆGGEVEJLEDNINGER - CHAUSSÉSTEN.

LÆGGEVEJLEDNINGER - CHAUSSÉSTEN. LÆGGEVEJLEDNINGER - CHAUSSÉSTEN. Belægningen anvendes i dag mest til parkeringspladser, torve, overkørsler, korte vejstrækninger i bykerner og private anlæg m.v. Brolægning af chaussésten laves med retvinklede,

Læs mere

fermacell Drift og vedligehold Fibergips Juni 2015

fermacell Drift og vedligehold Fibergips Juni 2015 fermacell Drift og vedligehold Juni 2015 222 Information IHA, Aarhus, Danmark Bygherre Arkitekt Entreprenør Ingeniør Underentreprenører Forskningsfondens Ejendomsselskab A/S Arkitektfirmaet C. F. Møller

Læs mere

Tjuvholmen fundering af parkeringssænkekasser

Tjuvholmen fundering af parkeringssænkekasser Agenda Tjuvholmen fundering af parkeringssænkekasser 1. Tjuvholmen projektet 2. Züblins kontrakt 3. Udførelsesmetodik 4. Udfordringer 5. Kassemontage Züblin Scandinavia A/S, oktober 2008, Søren Kjær 1

Læs mere

66 KOLLEGIE / STUDIO LEJLIGHEDER K U J A L L E R PA AT N U U K

66 KOLLEGIE / STUDIO LEJLIGHEDER K U J A L L E R PA AT N U U K Dette er en illustrativ brochure, der tages forbehold for afvigelser mellem brochurer og det faktiske byggeri. 66 KOLLEGIE / STUDIO LEJLIGHEDER K U J A L L E R PA AT N U U K 10 10 20 20 30 30 40 30 30

Læs mere

RIDEBANER. Fakta om ridebaner

RIDEBANER. Fakta om ridebaner Fakta om ridebaner Der findes mange meninger om og opskrifter på, hvordan man opbygger en ridebane. Mange faktorer spiller ind, når man skal vælge den helt rigtige opbygning. Jeg vil her i aften gennemgå

Læs mere

Udførelsesstandard for betonarbejder

Udførelsesstandard for betonarbejder Byggelovgivning (Byggeloven + BR 10) DS/ Nationalt anneks EN 1990 DK NA DS 409 DS/ Nationalt anneks EN 1992 DK NA DS 411 Udførelsesstandard for betonarbejder DS/EN 13670 og DS 2427 DS 2426 DS481 DS/ DS/

Læs mere

Vægelementet. Inspiration og Teknik. kvalitetsporebeton

Vægelementet. Inspiration og Teknik. kvalitetsporebeton Vægelementet Inspiration og Teknik kvalitetsporebeton Vægelementet Vægelementet solide fordele Vægelementet fra H+H Danmark A/S er den professionelle løsning til bagmure og skillevægge. Et effektivt system,

Læs mere

Bella Hotel. Agenda. Betonelementer udnyttet til grænsen

Bella Hotel. Agenda. Betonelementer udnyttet til grænsen Image size: 7,94 cm x 25,4 cm Betonelementer udnyttet til grænsen Kaare K.B. Dahl Agenda Nøgletal og generel opbygning Hovedstatikken for lodret last Stål eller beton? Lidt om beregningerne Stabilitet

Læs mere

Tilladelse til at opføre etagebyggeri i 4 og 5 etager plus tagterrasse på ejendommen Valdemarsgade 11, 8000 Aarhus C.

Tilladelse til at opføre etagebyggeri i 4 og 5 etager plus tagterrasse på ejendommen Valdemarsgade 11, 8000 Aarhus C. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. april 2015 Etagebyggeri i Tilladelse til at opføre etagebyggeri i 4 og 5 etager plus tagterrasse på ejendommen, 8000 Aarhus C.

Læs mere

Kom tæt på muligheder & udfordringer i et spændende metal KURSUSKATALOG

Kom tæt på muligheder & udfordringer i et spændende metal KURSUSKATALOG KURSUSKATALOG 2014 Danmarks aluminiumsklynge Skolegade 2D 6000 Kolding +45 73743040 Tidssvarende kurser af høj faglighed Udtrykket at lære for livet gælder også inden for aluminiumsbranchen. Hvert år sker

Læs mere

Forskrift for etablering, indretning og drift af sandfang samt olie- og benzinudskillere i Odder kommune.

Forskrift for etablering, indretning og drift af sandfang samt olie- og benzinudskillere i Odder kommune. Forskrift for etablering, indretning og drift af sandfang samt olie- og benzinudskillere i Odder kommune. Forskriften er udarbejdet i henhold til 6 i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 367 af 10. maj

Læs mere

SkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet

SkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer det er størrelsen, der gør det Det er de store ting, man først lægger mærke til, men

Læs mere

EN NY FÆRGEHAVN SYD FOR BALLEN BALLEN FÆRGEHAVN

EN NY FÆRGEHAVN SYD FOR BALLEN BALLEN FÆRGEHAVN OFFENTLIG HØRING INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG TIL DEN VIDERE PLANLÆGNING EN NY FÆRGEHAVN SYD FOR BALLEN BALLEN FÆRGEHAVN Kystdirektoratet og Aarhus Kommune har besluttet, at der skal gennemføres vurdering

Læs mere

Referenceblad for statiske pladebelastningsforsøg

Referenceblad for statiske pladebelastningsforsøg Referenceblad for statiske pladebelastningsforsøg Dansk Geoteknisk Forenings Feltkomité April 2005 1. INDLEDNING Pladebelastningsforsøg udføres hovedsageligt for at bestemme jordens deformationsegenskaber.

Læs mere

GEOTEKNISK RAPPORT NR. 1 ODDER LYSTGÅRDSPARKEN 36 BOULSTRUP

GEOTEKNISK RAPPORT NR. 1 ODDER LYSTGÅRDSPARKEN 36 BOULSTRUP GEOTEKNISK RAPPORT NR. 1 ODDER LYSTGÅRDSPARKEN 36 BOULSTRUP MAJ 2006 Sag 24.0682.71 Geoteknisk rapport nr. 1 Odder, Lystgårdsparken 36, Boulstrup Side 1 Orienterende jordbundsundersøgelse Klient : Odder

Læs mere

UTÆTTE BORINGER PÅ EKSISTERENDE KILDEPLADSER. Mikael Jørgensen, NIRAS. 07/11/2012 NIRAS Utætte boringer på eksisterende kildepladser 1

UTÆTTE BORINGER PÅ EKSISTERENDE KILDEPLADSER. Mikael Jørgensen, NIRAS. 07/11/2012 NIRAS Utætte boringer på eksisterende kildepladser 1 UTÆTTE BORINGER PÅ EKSISTERENDE KILDEPLADSER. Mikael Jørgensen, NIRAS 07/11/2012 NIRAS Utætte boringer på eksisterende kildepladser 1 Disposition Indvendig udforing Overboring Overboring, optagning af

Læs mere

SkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet

SkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer det er størrelsen, der gør det Det er de store ting, man først lægger mærke til, men

Læs mere

Så gennemført kan det gøres med betonbelægninger!

Så gennemført kan det gøres med betonbelægninger! Så gennemført kan det gøres med betonbelægninger! Belægningsfraktionen, Dansk Beton Industriforening Viborg Politigård - et studie i design og anvendelse af betonbelægninger Viborgs nye politigård blev

Læs mere

Murprojekteringsrapport

Murprojekteringsrapport Side 1 af 6 Dato: Specifikke forudsætninger Væggen er udført af: Murværk Væggens (regningsmæssige) dimensioner: Længde = 6,000 m Højde = 2,800 m Tykkelse = 108 mm Understøtningsforhold og evt. randmomenter

Læs mere

KONCEPT MED TTS-ELEMENTER MATCHER ELEMENTER DER BREDDEN PÅ EN PARKERINGSBÅS TTS. KONCEPT: Føtex Parkeringshus, Herning. P-dæk forskudt en halv etage.

KONCEPT MED TTS-ELEMENTER MATCHER ELEMENTER DER BREDDEN PÅ EN PARKERINGSBÅS TTS. KONCEPT: Føtex Parkeringshus, Herning. P-dæk forskudt en halv etage. -HUS KONCEPT MED TTS-ELEMENTER 2 ELEMENTER DER MATCHER BREDDEN PÅ EN PARKERINGSBÅS Nyt koncept med TTS-elementer Nogle af de væsentligste krav til et parkeringshus er en hensigtsmæssig indretning, lavt

Læs mere

8.5 Tagafvanding Tagdækning og membranisolering. 8.5 Tagafvanding

8.5 Tagafvanding Tagdækning og membranisolering. 8.5 Tagafvanding Tagdækning og membranisolering I Bygningsreglementet (BR 95) kap. 7. stk. 4 står der om tagvand: Tage skal have en sådan hældning, at regn og smeltevand fra sne, på forsvarlig måde kan løbe af. Tagvand

Læs mere

Case 3: Eksempel på bygningsrenovering Af Mario Jensen, Bygningskonstruktør Qarsoq Tegnestue ApS Opponent Thomas Riis Arkitekt MAA, RIIS ApS.

Case 3: Eksempel på bygningsrenovering Af Mario Jensen, Bygningskonstruktør Qarsoq Tegnestue ApS Opponent Thomas Riis Arkitekt MAA, RIIS ApS. Case 3: Eksempel på bygningsrenovering Af Mario Jensen, Bygningskonstruktør Qarsoq Tegnestue ApS Opponent Thomas Riis Arkitekt MAA, RIIS ApS. Bygningen B-7 Ny herrnhutsbygning opført (1747-48) som missionshus

Læs mere

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Vintermøde den 11. marts 2015, Fagsession 4 Sandra Roost, Orbicon A/S Risiko for overfladevand. Efter ændring af jordforureningsloven pr.

Læs mere

FØR DU GRAVER EN VEJLEDNING TIL DIG SOM ENTREPRENØR. DONG Energy Eldistribution A/S Teknikerbyen 25 2830 Virum

FØR DU GRAVER EN VEJLEDNING TIL DIG SOM ENTREPRENØR. DONG Energy Eldistribution A/S Teknikerbyen 25 2830 Virum DONG Energy Eldistribution A/S Teknikerbyen 25 2830 Virum Telefon: 72 10 21 60 gravetilsyn@dongenergy.dk www.dongenergy.dk Cvr-nr. 29 91 54 58 FØR DU GRAVER EN VEJLEDNING TIL DIG SOM ENTREPRENØR 09.12.427

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13114

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13114 SKØNSERKLÆRING J.nr. 13114 Besigtigelsesdato: Den 12.12.2013 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.L.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede / B.S.) Ansvarsforsikringsselskab:

Læs mere

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma BANG BEENFELDT A/S Rådgivende ingeniørfirma Bygningsrenovering En af Bang og Beenfeldt A/S spidskompetencer er renoveringssager. Vi løser typisk opgaver for andels- og ejerforeninger - alt fra de helt

Læs mere

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Baggrunden for arbejdet med lokalplanen er at vi ønsker at kunne fastholde kvarterets helhedsindtryk. Dette fremgår også af vores servitut, men grundet de beslutninger

Læs mere

i Ytong porebeton Fastgørelse med Expandet Dato: Oktober 2009 - Blad: 291 - Side: 1/11

i Ytong porebeton Fastgørelse med Expandet Dato: Oktober 2009 - Blad: 291 - Side: 1/11 Dato: Oktober 2009 - Blad: 291 - Side: 1/11 Fastgørelse med Expandet i Ytong porebeton Xella Danmark A/S Sønderskovvej 11, Ørum 8721 Daugaard Telefon.: 75 89 50 66 Fax: 75 89 60 30 www.xella.dk Dato: Oktober

Læs mere

NCC Profilbeton. Kantsten på forkant med tiden

NCC Profilbeton. Kantsten på forkant med tiden NCC Profilbeton Kantsten på forkant med tiden 2 Mobil støbning af kantsten NCC Profilbeton er den nye løsning, der afløser traditionelle kantsten. NCC Profilbeton er kantsten, der lægges, armeres og støbes

Læs mere

Tilsvarende er udgifter til grundvandssænkning blevet voldsomt meget dyrere, faktisk dobbelt så dyrt som forventet ved udbuddet.

Tilsvarende er udgifter til grundvandssænkning blevet voldsomt meget dyrere, faktisk dobbelt så dyrt som forventet ved udbuddet. Beretning for Vrist Pumpelag 2013-2014. Velkommen til generalforsamling. Det er rart, at der igen i år er stor tilslutning til generalforsamlingen. I 2013 kom det fysiske arbejde med etablering af pumpelaget

Læs mere

Dilatationsfuger En nødvendighed

Dilatationsfuger En nødvendighed Dilatationsfuger En nødvendighed En bekymrende stor del af Teknologisk instituts besigtigelser handler om revner i formuren, der opstår, fordi muren ikke har tilstrækkelig mulighed for at arbejde (dilatationsrevner).

Læs mere

Nøddeboparken. Retningslinier for ændringer og vedligeholdelse af bebyggelsen.

Nøddeboparken. Retningslinier for ændringer og vedligeholdelse af bebyggelsen. 1 Retningslinier for ændringer og vedligeholdelse af bebyggelsen. er en rækkehusbebyggelse med 4431 boliger, opført 1977-1979. Bebyggelsesplanen er fastlagt i byplanvedtægt nr. 11. endvidere er området

Læs mere