SØVÆRNET Ansvarshavende redaktør Kommadørkaptajn Mikael A. J. Bill Redaktion Pernille Kroer (redaktør) Per Andreasen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SØVÆRNET 2-2010. Ansvarshavende redaktør Kommadørkaptajn Mikael A. J. Bill Redaktion Pernille Kroer (redaktør) Per Andreasen"

Transkript

1 SØVÆRNET Udgiver Søværnets Operative Kommando Sødalsparken 20 Postboks Brabrand Web: Telefon: Ansvarshavende redaktør Kommadørkaptajn Mikael A. J. Bill Redaktion Pernille Kroer (redaktør) Per Andreasen Design og produktion Datagraf A/S Artikler til bladet Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere indsendte artikler og TV-indslag. Stof til SØVÆRNET sendes til redaktionen, der træffer beslutning om optagelse. Næste nummer udkommer Oktober 2010

2 UNDER IS MED SVØMMEFØDDER OG ILTFLASKE Instruktører fra Søværnets Dykkerkursus kom på en kold dukkert, da de i vinter lærte at dykke under metertyk is. Uddannelsen var arrangeret af det svenske forsvar. Disciplinen vil i høj grad være relevant for danske dykkere under operationer i arktiske egne Tekst og fotos: Thomas Frederiksen, Søværnets Dykkerkursus Kan man takke nej til en invitation fra vores svenske kollegaer, som tilbyder isdykkeruddannelse? Nej vel? Dykning under is i meget koldt vejr er forbundet med en noget større risiko end dykning under mere normale forhold. Derfor er uddannelse et must, inden man giver sig i lag med isdykning. Uddannelsen foregik ved Boden i Nordsverige, hvor Sveriges største elv, Luleå, løber igennem, og hvor det svenske forsvars Norbotten Regiment holder til. Regimentet er specialister i operationer under ekstremt kolde forhold. I uddannelsen deltog dykkere fra Polen, Tyskland, Sverige, Norge og Danmark. Formålet med uddannelsen var blandt andet at få en viden om og forståelse for sikkerheden ved isdykning. Desuden skulle deltagerne blive i stand til at gennemføre gentagne dykninger i arktiske omgivelser. Det blev en lærerig, men kold oplevelse. ALTING besværligt Vandtemperaturen var minus halvanden grad, undervandsstrømmen 0,6 knob og lufttemperaturen 25 minusgrader over et isdække på en meter i tykkelsen. Ved så lave temperaturer fryser grejet til på rekordtid, når dykkeren kommer op til overfladen med sit våde udstyr. Her kræves det, at dykkerteamet og udstyret skal kunne fortsætte opgaven, hvis det er påkrævet. Forhold, som fik de danske dykkere til at konstatere, hvad de egentlig godt vidste i forvejen: ALTING bliver bare mere besværligt, når man skal dykke under sådanne omstændigheder. Her er selve dykningen kun en lille del af operationen, hvis man skal bjærge noget under isen. Den største del er planlægningen. Gode erfaringer Først skal man tage boreprøver af isen for at fastslå, om isen kan bære et dykkerteam og alt deres udstyr. Herefter skal man overveje backup, hvis

3 dykkeren mister kontakten tilbage til hullet; hvis han sidder fast under isen; hvis isen bryder sammen under overfladepersonellet; eller hvis man skal evakuere en tilskadekommen dykker, hvor transport med helikopter eller ambulance ikke er muligt, fordi isen ikke kan bære. Eftersom svenskerne bruger samme udstyr, som vi gør i Danmark, fik vi mange gode erfaringer med hjem. Blandt andet erfaring med, hvordan vi behandler og bruger udstyret i så kolde omgivelser. Sikkerheden, planlægningen og udførelsen af isdykninger er bestemt noget, vi kan bruge på sigt, hvis vintrene i Danmark igen bliver så kolde som i Eller i forbindelse med dykkeroperationer ved Grønland.

4 DET HANDLER OM AT GØRE EN FORSKEL Forsvarsminister Gitte Lillelund Bech bliver præsenteret for den moderne danske flåde, når hun som forsvarsminister hilser på marinesoldaterne på søværnets skibe. Og når hun møder kollegaer fra Danmarks allierede og samarbejdspartnere, modtager hun ros for den danske indsats for verdens sikkerhed. Hvad enten det er i Afghanistan eller til søs ud for Østafrika. I interviewet svarer hun på spørgsmål om forsvarets og den danske flådes betydning og forpligtelse for Danmark og for det internationale samfund nu og i fremtiden tekst: PERNILLE KROER fotos: AGNETE SCHLICHTKRULL Hvordan har du det med at være minister for en flåde, der er 500 år gammel? Jeg er stolt over at være minister for et søværn med så lang en historie. Men det er vigtigt at sige, at jeg er minister for et forsvar med både et søværn, en hær og et flyvevåben. I det daglige er det jo det moderne søværn, jeg møder, når jeg er ude på skibene. Men da jeg for nylig besøgte søværnets officersskole, mærkede jeg historien, og så tænkte jeg over, at vi har været engageret til søs i over 500 år, og at Danmark jo altid har været og stadig er - en af verdens største søfartsnationer. Ti procent af al verdenshandel transporteres i dag med handelsskibe, der sejler under dansk flag. Så er det naturligt, at vi som nation har en flåde. Suverænitet Hvad er værdien af at have et søværn med en 500 år lang historie? Flåden er med til at understøtte og beskytte Danmark som søfartsnation. Blandt andet så danske handelsskibe kan fortsætte med at have den store andel af verdenshandlen, som de har i dag. Opgaverne, som søværnet løser, bliver også bemærket, når jeg kommer ud blandt kollegaer rundt omkring i verden. Vi møder anerkendelse for, at vi stiller op med danske flådeskibe, og at det danske søværn gør en forskel. Det samme gør sig gældende ved Grønland. Her håndhæver søværnets skibe jo dansk suverænitet, samtidig med at de løser en masse praktiske opgaver. Hævdelsen af dansk suverænitet er en forudsætning for, at Grønland fortsat er en del af det danske rigsfællesskab. Hvis ikke vi var der med søværnets skibe og med slædepatruljen Sirius, ville andre nationer jo kunne hævde, at de havde ret til arealet. Når jeg mødes med min canadiske

5 kollega, har vi en stående diskussion om Hans Ø, der ligger i Kennedy Kanalen mellem Canada og Grønland. Øen er dansk, og søværnets skibe sejler med jævne mellemrum ind til øen for at hævde dansk suverænitet. Øen i sig selv er blot en lille klippeø, men det har betydning for grænsedragningen gennem vandet, og dermed for fiskeriet og adgangen til undergrunden, at øen fortsætter med at høre til Danmark. Gør en forskel Hvordan ser du søværnets rolle i det moderne danske forsvar? Søværnets rolle er i høj grad knyttet til Danmarks aktivistiske udenrigspolitik, som jo startede, da Danmark i deltog i blokaden af Irak i Den Persiske Golf med korvetten OLFERT FISCHER. Det er et eksempel på, at Danmark som et lille land kan være med til at gøre en forskel. Vi kan ikke være alle steder, men vi kan være dér, hvor vi kan gøre en forskel. Det gælder også nationalt. For eksempel i forbindelse med klimaændringerne. Her må vi forudse, at søværnet kommer til at spille en større rolle for at løse de opgaver, der følger med, når det bliver muligt at sejle nord om Grønland. Når vi er så stor en søfartsnation, er det nødvendigt, at vi har et søværn, der kan gøre en forskel. Pirateri Hvorfor er de opgaver, som søværnet løser, vigtige for Danmark og for danskerne? Overordnet set, er det vigtigt, at Danmark bidrager til fred og sikkerhed ude i verden. Det er forudsætningen for, at vi kan være sikre herhjemme, og det er baggrunden for Danmarks aktivistiske udenrigspolitik. Søværnet var også med i FNs blokade af Jugoslavien i 1990 erne, og vi har flere gange bidraget med skibe til FN s maritime mission ud for Libanon. Den har blandt andet til opgave at forhindre våbensmugling ad søvejen. For et par år siden deltog Danmark også i FN s World Food Programme, da vi med inspektionskibet THETIS og en specialstyrkeenhed af frømænd og søværnets militærpoliti var med til at sikre, at der kom hjælp frem ad søvejen til den nødlidende befolkning i Somalia. Det var jo egentlig en civil opgave, som Danmark siden har fået stor kredit for i FN. Og så er Danmark gået forrest i kampen mod pirateri. Blandt andet fordi vi med ABSALON nede ved Afrikas Horn har kunnet observere, når piraterne pakkede deres både for at sejle ud. Så lå ABSALON parat og stoppede piraterne på en ikke-voldelig måde og destruerede deres mindre moderskibe, så de ikke kunne komme ud og angribe civile handelsskibe. Det var jo også ABSALON, som var medvirkende årsag til, at det kom på FNs dagsorden, at vi er nødt til at kunne stille piraterne for en dommer, når vi har grebet dem i piratangreb. Kystnære opgaver Hvilke opgaver vil det være særligt vigtigt, at søværnet løser for Danmark i de kommende år? Søværnet skal fortsat forsvare Danmarks interesser fra havet. Både når det gælder de nationale og de internationale opgaver. I de hjemlige farvande er en vigtig opgave at holde øje med skibsfarten, så vi blandt andet undgår, at skibe går på grund med risiko for at forurene havmiljøet med olie. I det hele taget er det en vigtig opgave for søværnet at overvåge havmiljøet og bekæmpe forurening til søs. Desuden er der rednings- og eftersøgningsoperationer til søs, som søværnet varetager sammen med flyvevåbnet. En del af de nationale opgaver løser søværnet for det civile Danmark, og sådan skal det fortsat være. Det er myndighedsopgaver, som, når det kommer til andet end den rent praktiske udførelse, vi ikke kan delegere ud til private firmaer. Det er også et spørgsmål om troværdighed i forhold til samfundets sikkerhed.

6 Desuden er der de internationale opgaver, hvor kapacitetsopbygning i for eksempel afrikanske kyststater vil have et særligt fokus. Her har det danske søværn en ekspertise i at operere tæt ved kysten. Derfor vil vi kunne hjælpe andre nationer med at opbygge blandt andet egen kystvagt, så landene selv kan være med til at bekæmpe for eksempel pirateri eller våbensmugling. Endelig er der hele Arktis-problematikken, hvor der vil komme opgaver inden for search and rescue, det vil sige redningsoperationer, og opgaver med at sikre havmiljøet i området. Det handler om, at vi ikke kan have et forsvar uden de tre værn, vi har i dag, og at Danmarks aktivistiske udenrigspolitik ikke kan fungere uden søværnet. Jeg får gang på gang tilkendegivelser af, at det danske søværn har en høj profil, når jeg mødes med kollegaer i international sammenhæng. Dét skal vi holde fast i!

7 FORSIGTIGHEDEN ER EN RIG GAMMELJOMFRU, SOM UDUELIGHEDEN BEJLER TIL I anledning af den danske flådes 500 års jubilæum skriver forfatter, eventyrer, søfarer og TVproducent, Troels Kløvedal, sin beretning om Danmark som søfartsnation. Sådan som han også fortæller den i syv spændende TV-afsnit på DR1. Første afsnit sendes mandag den 5. Juli TEKST OG FOTO: TROELS KLØVEDAL De fire største farer i vores kultur og det menneskelige liv er naturkatastrofer, epidemier, fattigdom og krig. Den første er svært at gøre noget ved, og det må vi leve med, den anden har de sidste hundrede års enestående medicinske fremskridt et langt stykke hen ad vejen skaffet os af med. Fattigdommen kan man gøre noget ved, og i Danmark er vi faktisk ret dygtige til at skabe et velfungerende samfund, som vi så politisk kan skændes om, hvordan skal se ud men vi er meget gode til det under alle omstændigheder. Krig er vi jo også en del af i det nye årtusinde, og vi kan så skændes og diskutere, om det skaber færre terrorister i verden, at vores unge bekæmper og dræber nogle få fanatiske religiøst opdragne unge i ufremkommelige klippelandskaber i et land så langt væk, at det grænser op til Kina..! Den kinesiske general og militærfilosof Sun Tzu, der levede omkring Kongfuzi fødsel ca år før vores tidsregning, havde den mening, at krig var et udtryk for, at en stat eller en fyrstes politik var slået fejl. Krigen var et resultat af, at det ikke var lykkedes at true, intimidere eller overbevise modstanderen til at acceptere ens egne hensigter eller magtposition Slag skulle undgås, fordi det var for kostbart og førte til armod og i sidste ende til tab hos begge parter. Og hvad skal man med et ødelagt land. Danmarks krigshistore, som især i gamle dage var meget synonymt med flådens historie, hænger først og fremmest sammen med vores beliggenhed og vores muligheder for at kontrollere indsejlingen til Østersøen. Europa har to store inderhave, Middelhavet med Sortehavet og så Østersøen, og hele vores flådes historie handler om at kontrollere, muligvis beherske dette ressourcerige farvand, som især var eftertragtet, før man opdagede og kunne besejle de helt store oceaner med de nye verdener.

8 Helt op til Torstensson-krigen i slaget ved Femern var vi herre i Østersøen, men i efteråret 1644, som svenskerne kalder Udryddelsesslaget, gennembanker de Christian 4., hvilket fører til fredafslutningen i Brømsebro, en smuk lille, få kvadratmeter stor ø i åen mellem Småland og Blekinge, er Danmark den føren-de magt i Østersøen. Resten af tallet er svenskerne inde i deres stormagtstid, og vi er på andenpladsen. Derefter melder russerne sig med nye kølvandsstriber i Østersøens vande, og efter Slaget på Reden og ranet af flåden i 1807 slår englænderne, nu verdens sejlførende stormagt, sig igennem, på trods af dansk kanonbådskrig, for at kunne føre deres varer ind og ud af Østersøen. Efter 1864 er Tyskland den dominerende magt i Østersøen, helt op til afslutningen af første verdenskrig, hvor Danmark får det nordlige Slesvig tilbage. Så kommer først 2. verdenskrig og derefter den kolde krig, og Østersøens grænser er pludselig meget små på grund af russisk besættelse. Forsigtigheden er en rig gammeljomfru, som udueligheden bejler til skrev digteren William Blake ( ), og med sådanne farverige udtalelser kunne de danske konger finde på at skælde deres kaptajner ud (og især Christian 4.) hvis de ikke kæmpede bravt nok under de mange søslag, som næsten alle sammen fandt sted i Østersøen Men da vi begyndte at besejle verdenshavene, skrev Holberg, og han havde selv aktier i kinahandelen, at dansken er en vovehals som plasker husvant til søs. Ville vi være i verden, måtte vi lære at sejle, og romeren Ister, der havde mødt os, sagde, at vi var verdens bedste skibsbyggere, var sørøvere og derfor befandt os det meste af somrene ude på havet.. Digterne vidste det og førte os i vores identitetshistorie, opdagelseshistorie, ud i den norrøne verden, og hvor vi med tusinde af favne under kølen lærte at besejle det sortladne hav. Vores komplicerede geostratetiske placering gjorde os verdenskendte på godt og ondt, og vi var dyre at komme i nærheden af, med vores øresundstold, og Kronborgs kanoner...der luder ved Sjællands port.. hvor vi som en effektiv prop kontrollerede Østersøens givtige handel og rige fiskevande. Det lille land ligger der, med sit krogede hovedland med ryggen mod verdenshavet og godt 400 øer omgivet af sten og sandrev, som gjorde det meget svært at komme ned gennem fra Hollandsk kattens gat og videre ned gennem de snævre sunde og bælter. Det har et langt stykke hen ad kølvandsstriberne gjort vores flådehistorie til ét med selve Danmarkshistorien. Vi er alle sammen sømænd, og man skal lede meget længe i kirkebøgerne for ikke i enhver dansk familie at finde en bundgarnsfisker, hovmester, styrmand, maskinmester, vesterhavsfisker, kok eller en oldefar, der startede som messedreng, der stak af med en pæreskude fra Fejø og endte i handelsflåden, eller en rigger, fyrbøder, letmatros, bådsmand, jungmand, der blev en fuldbefaren Deep Water Sailor på de store oceaner, eller havde en fætter, der slog sig ned på en sydhavsø eller på Pampas i Argentina. Og alle dem på passagerlinerne, der sejlede til den nye verden i Amerika, eller Rundede Hornet i en brandstorm i de brølende Fyrrer eller oplevede Kapstaden ved Kap det Gode Håb, inden man virkelig sejlede på varmen ud i det Indiske Ocean. Men allerflest søfolk var der i Den kongelige Danske Marine, hvor vores flåde med Holmen flere gange gennem århundrederne var landets største arbejdsplads og har været mellem verdens 10 største orlogsflåder. Skibe, der først blev bygget, hvor egetræet fandtes, Slotø i Nakskov Fjord, Sønderborg og i Slesvig- Holstein, dernæst på stranden under Københavns Slot, så på Bremerholmen, derefter på Nyholmen, og senere blev der bygget på alle landets store skibsværfter og her til sidst på Odense skibsværft, hvor skibsbyggerne er ved at færdiggøre Flådens allernyeste fregat Iver Huitfeldt, opkaldt efter chefen fra slaget i Køge bugt 1710, som reddede den danske flåde i sidste sekund. Og mange af Holmens faste stok, de ansatte i flåden, bor stadig i verdens

9 første store rækkehusbyggeri, Nyboder, hvor også skibspræsterne fra Holmens kirke den dag i dag har deres embedsboliger. Jeg har haft den fornøjelse de sidste tre år at sejle rundt med flådens skibe, dels i danske farvande men også i svenske, norske farvande og på lange togter rundt om hele det Grønland, der kan besejles, fra Etah, nord for Thule, til Nordøstrundingen i Nordøstgrønland og ligeledes på den modsatte pol i Antarktis ombord på Vædderen på Galathea ekspeditionen. Alt sammen fordi jeg har produceret, fortalt, den danske flådes historie gennem 500 år. Det er blevet til syv TV udsendelser, som vil blive sendt her op til jubilæet, og hvor jeg starter med et interview med Dronningen ombord på Dannebrog, hvor hun dels viser mig skibet, men også fortæller om sin far Frederik 9. som ung søofficer, Østersøens betydning i Danmarks historie, Kongeskibets betydning for hendes eget Danmarksbillede, og hun fortæller om dansk ekspeditionshistorie på Grønland og kongeskibets 8 rejser op mellem isfjeldene. Jeg har gennempløjet alle de gamle kølvandsstriber, hvor flådehistorien har udspillet sig igennem århundreder, ligget stille med flådens skibe over mange historiske skibsvrag med sunkne, endnu ikke hævede kanoner. Ligget for anker i Kongedybet, hvor slaget på Reden foregik for godt 200 år siden, besejlet Bohuslen i den svenske skærgård og stået på de steder, hvor Tordenskjold gjorde sine bedrifter og fik efterkommere med alle de piger, der ikke kunne stå for hans vovemod og enestående sømandsskab og charme.. Danmarks som sømagt i renæssancen beskriver jeg med de store søhelte Peter Skram og Herluf Trolle stående på dækket ombord på flådens moderne skibe på de positioner, hvor søslagene fandt sted i Østersøen. Stockholms skærgård besejles og på Storetorvet i Stockholms Gamla Stan fortæller jeg om vores tvetydige, altid tøvende Christan 2., som blev til svenskernes Christian Blod efter blodbadet. De mange svenskekrige hvor Danmarks eksistens med stormen på København hænger i en ganske tynd tråd. Englandskrigene med unge Peter Willemoes som den moderne søofficer, der med sit mod og ungdommelige charme fører flådens ære ind i et nyt århundrede, og jeg står på museumsskibet Peter Skram under Holmens mastekran sammen med forhenværende udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen og taler med ham om Danmarks rolle under Den kolde krig. Da Absalon vender hjem fra Aden bugten og fra farvandene omkring Somalia efter den moderne sørøverbekæmpelse, har skibet Kronborg om styrbord, medfølgende kronprins Frederik, der fortæller mig om sin glæde ved sølivet, inden skibet lægger til kaj efter endt togt foran Amalienborg.

10 DANSKE SØHELTE GENNEM 500 ÅR Sejre og nederlag har alle én ting til fælles: de skaber helte, som lever videre i historien. Det gælder også de slag, som gennem århundreder er blevet udkæmpet fra danske flådeskibe TEKST: SØREN NØRBY OG JAKOB SEERUP FOTOS: MARINENS BIBLIOTEK, ORLOGSMUSEET Danmarkshistorien er fuld af krige, og sejrene og nederlagene har påvirket både landets udseende og den danske identitet. Begivenhederne huskes blandt andet i kraft af de helte, som vi kender fra de forskellige krige. Det gælder også de danske søhelte, hvor navne som Tordenskiold, Willemoes og Juel får klokkerne til at ringe hos mange. De har alle på søen vovet liv og lemmer for Danmark og har derved vundet titlen helt. Helte er et overmennesker, som på én gang er fiktion og virkelighed. De lever op til vores idealer om at være modige, handlekraftige og opofrende. Helten træder med sine tapre og modige handlinger ud af mængden og bliver et individ af en ganske særlig støbning. Men han opnår kun sin heltestatus gennem andres anerkendelse og beundring. Heltestatus er beslægtet med ære og at blive betragtet som en helt er en enorm æresbevisning. Men helten vinder sin ære ved en indsats for andres, for eksempel nationens, ære. Det heltemodige er særligt forbundet med krige og katastrofer, hvor ekstreme handlinger er påkrævet. Helten sætter her hele sin viljestyrke ind på en sag, og heltens liv og virke bliver underordnet den højere sag. Heltens dødsforagt er også et centralt element, og faktisk er chancen for at blive anset for en helt væsentligt større, hvis man ikke overlever den påkrævede gerning. De danske søhelte var alene om at kæmpe mod fjenden. Under dem var ofte flere tusinde tapre menige. Men vi husker slagene for dem, der stod i spidsen og traf de afgørende beslutninger. De søhelte, som flådens heroiske indsats har skabt, er således alle officerer.

11 DANMARKS STØRSTE SØHELTE Danmark var engang en betydningsfuld europæisk magtfaktor, men blev gradvist reduceret til en lilleputstat. Historien om Danmark rummer en lang række aggressive og defensive krige de fleste af dem har vi tabt, men ét sted har vi ofte været sejrrige og fundet helte, der reddede dagen: på søen. Bogen Danmarks største søhelte fortæller historien om om de største danske søhelte. Begavede, farverige, udfarende, bemærkelsesværdige, selvopofrende og dødsforagtende enere. Den fortæller om de træfninger, slag og krige, de deltog i. Om deres liv og levned, død og eftermæle. OLFERT FISCHER Olfert Fischer er mest berømt for sin rolle som chef for den danske defensionslinje ved Slaget på Reden i april Han blev såret under slaget og måtte flytte fra det ene skib til det andet, efterhånden som de blev beskadiget af den engelske kanonild. I tidens løb har flere danske orlogsskibe været opkaldt efter søhelten, senest korvetten OLFERT FISCHER, der er mest kendt for sin deltagelse i den første Golf-krig i Fischers karriere var lige ved at slutte, før den rigtig var begyndt. Som ung, nyudnævnt løjtnant havde han en aften været med til en særdeles uheldig episode, hvor en ung, fattig pige var blevet lokket til at have sex med ham og to andre løjtnanter på vagten. Det foregik så voldsomt, at pigen klagede til myndighederne, og der blev rejst sag mod officererne. De blev dømt til kassation, men dommen blev af kongen formildet til et års degradering til matros. I 1797 udmærkede han sig til gengæld ved fremragende sømandskab og formåede at redde sin besætning ved en voldsom storm ved Kapstaden. Andre skibe forliste med stort tab af liv i samme storm. Olfert Fischer er et godt eksempel på, at en søhelt godt kan have både gode og dårlige sider. PETER JANSEN WESSEL Den bedst kendte danske søhelt er uden tvivl Peder Jansen Wessel adlet som Tordenskiold i 1716 efter en bemærkelsesværdig karriere under Store Nordisk Krig Som person var Tordenskiold alt dét, som kræves af en helt: modig - grænsende til det dødsforagtende, initiativrig og dygtig i kamp. Han blev i 1709 udnævnt til søkadet, og da han viste stort initiativ samt evne til at omgås de rigtige mennesker, fik han allerede i 1712 kommandoen over fregatten Løvendals Galej. Som chef for denne fortsatte han med at udmærke sig, og der findes stort set ikke et søslag under Store Nordiske Krig, hvor han ikke deltog i forreste linie. Ombejlet I krigen var Tordenskiold en uortodoks modstander, og mangen en svensk admiral fik grå hår i hovedet over den unge danskers uventede manøvre og

12 dødsforagtende gå-på-mod. Ofte angreb han overlegne svenske skibe, men var alligevel i stand til med dygtighed og held at undslippe efter at have tilføjet fjenden skader. Allerede mens han levede fik Tordenskiold heltestatus. Ikke mindst efter slaget ved Rügen i april 1715, hvor han var med til at sikre den danske flåde en massiv sejr over en svensk styrke. Han var samtidig en ombejlet ungkarl, og i lejligheden i Strandstræde afløste den ene vilde fest den anden til omgivelsernes store forargelse. I 1716 vandt han en stor sejr over en svensk forsyningsflåde ved Dynekilen. Af de 44 svenske skibe blev 17 erobrede heraf ni svenske orlogsskibe mens resten blev ødelagt. Tabet af skibene og deres vigtige last var medvirkende til, at svenskerne opgav forsøget på at erobre Norge. Soldaterne Tre år senere erobrede han Marstrand med dens vigtige fæstning Karlsten. Det er fra belejringen af Karlsten, at vi har anekdoten om Torden-skiolds soldater. Tordenskiold skulle efter sigende have ladet sine soldater marchere rundt i Marstrands gader, så de syntes flere, end de var. Om historien er sand vides ikke, men det lykkedes Tordenskiold at skræmme svenskerne til overgivelse, og som tak for sejren blev Torden-skiold udnævnt til viceadmiral. Kort efter krigens slutning i 1720 døde Tordenskiold i en duel med en preussisk adelsmand en markant ende for en mand, der måske ville have haft svært ved at finde sin plads i fredstidens Danmark-Norge. EDOUARD SUENSON For at opnå titlen af helt kræves ikke kun mod og dødsforagt, men også at man er på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Det var orlogskaptajn Eduard Suenson, da han i 1864 vandt en af krigens få sejre. Han var da chef for flådens Nordsøeskadre, som blandt andet inkluderede fregatten Jylland. Den 9. maj 1864 mødte de danske skibe den en østrig-ungarsk eskadre bestående af skruefregatterne Schwartzenberg og Radetzky nær øen Helgoland ud for Jyllands kyst. Efter ca. 2 timers hård kamp udbrød der brand om bord i Schwartzenberg, og det blev slagets vendepunkt. Branden fik østrigerne til at søge tilflugt på neutralt engelsk farvand ved Helgoland, hvor danskerne ikke kunne fortsætte kampen. Som øverstkommanderende for de danske skibe ved Helgoland blev Suenson udråbt til helt, selvom sejren ikke fik nogen betydning for krigens udfald. Men sejren havde stor moralsk værdi, og flåden og Suenson havde genrejst nationens ære. De danske tab var 14 døde og 55 sårede, mens østrigerne havde 37 døde og 68 sårede. PETER WILLEMOES Lev stærkt dø ung! Denne enkle leveregel dækker fint manges opfattelse af, hvordan en rigtig helt skal være. Det giver ikke ekstra point i heltekarakterbogen, at have stor succes i livet og ende sine dage som en gammel mand. Så hellere leve stærkt og udfolde sit potentiale fuldt og helt før man dør, ramt af fjendens kugler. Netop sådan kan man sammenfatte søhelten Peter Willemoes liv. Willemoes blev født i Assens på Fyn i Han kom på Søkadetakademiet i København i 1795, og blev fem år senere udnævnt til løjtnant. Hans tid på

13 akademiet var præget af, at han var en urolig og antiautoritær natur. De gale streger blev i tidens ånd straffet med arrest og tørre tæsk. Men Willemoes klarede sig alligevel igennem uddannelsen og belønnedes i april 1801 med kommandoen over det lille Flydebatteri Nr. 1, som var en del af den danske defensionslinje mod den engelske flådes angreb ved Slaget på Reden den 2. april Chef som 17-årig I dag skal man være 18 år for at få lov at tage et kørekort. Men i 1801 kunne en dreng på 17 år godt føre kommando over et fartøj i kamp. Willemoes havde evner som chef, og han fik lov til at demonstrere sine evner på en meget udsat post. Flydebatteri Nr. 1 var ikke stort mere end en pram med kanoner på. Der var ingen dækning for mandskabet, og i løbet af de 3 time, som slaget varede, tog batteriet imod den ene dødbringende salve efter den anden fra de engelske skibe. Det lille batteri havde haft slagets største tabsprocent med ti døde og 34 sårede ud af en besætning på 129 mand. Efter slaget blev Willemoes samlingspunkt i det københavnske selskabsliv. Slaget på Reden var ikke nogen dansk sejr, men de der havde kæmpet under slaget blev alligevel fejret som helte. Det hjalp også, at den unge Willemoes så godt ud med viltre lokker og brune øjne. Men selvom Willemoes overlevede det dramatiske slag på Københavns Red i 1801, blev det alligevel hans skæbne at dø i kamp. Han mødte sit endeligt om bord på det danske linjeskib Prinds Christian Frederik ved slaget på Sjællands Odde den 22. marts 1808, hvor han blev ramt i hovedet af en engelsk kanonkugle. Lev stærkt dø ung!

14 SØVÆRNETS PARAPLY DÆKKER OVER DANMARK De nye fregatters radar er så kraftig, at man fra en fregat ud for Djursland kan se fly lette fra Københavns Lufthavn og Stauning Lufthavn samtidig. Missilerne ombord er i stand til at sikre et stort hav- og landområde mod angreb fra luften TEKST: CHRISTIAN BRØNDUM FOTO: FORSVARETS MATERIELTJENESTE De to jagere, der brøler af sted lige over havoverfladen, har kurs mod gruppen af skibe med den danske fregat IVER HUITFELDT placeret yderst mod havet, hvorfra en trussel vil komme. Fregattens langtrækkende overvågningsradar er spændt ud som en paraply over skibene, der er ved at evakuere civile, der skal væk fra kampene på land. Men kampflyene med hver to sømålsmissiler under vingerne har andre planer. De skal ramme det danske krigsskib først, og, hvis muligt, et af troppetransportskibene bagefter. De to fly har allerede passeret grænsen for IVER HUITFELDTs overvågningsradar, der sidder som en stor sort roterende skærm i masten bagerst på skibet. Radaren ser 400 kilometer i alle retninger, men ved at stryge tæt over vandet kan kampflyene undgå opdagelse lidt endnu. Men da de nærmer sig 300 kilometer, må førerflyet op i højden for at tage et hurtigt kig efter skibene med sin egen radar. Et glimt på en af skærmene i IVER HUITFELDTs operationsrum er nok til at advare om en mulig trussel fra havet. Nu tager teknikken over. Ingen venligtsindede missiler Da den store radar igen har fået fat i målet, kan radaren se ikke ét, men to fly med lige under overlydsfart med kurs stik mod dem. IVER HUITFELDTs målfølgeradar, APAR en, øverst i masten midt på skibet er proppet med følsomme plader, der registrerer målenes retning, afstand og højde. Men radaren er mere end øjne. Systemet kan håndtere et større antal mål på samme tid, og da de to kampfly bryder 150 kilometers grænsen, vågner fregattens missilhangar midt i skibet. De første to missiler mangler kun chefens tryk på en knap for at gå til vejrs. Hvis det lykkes de to kampfly at affyre deres egne missiler, inden de selv bliver ramt, vil IVER HUITFELDTs radarsystem automatisk affyre missiler mod dem. Vi kan indstille systemet, så det selv beslutter, hvornår det skal affyre luftforsvarsmissiler. Men vi foretrækker, at systemet giver et varsel på få sekunder, inden chefen skal beslutte, om der skal affyres et antal missiler, siger kommandørkaptajn Torkil Nissen fra Forsvarets Materieltjeneste. APAR radaren finder selv ud af, om det er et fly eller missil, der er på vej.

15 Hvis målet manøvrerer hurtigt og med over to gange lydens hastighed med kurs mod os, er det et missil. Vi må også regne med, at det er fjendtligt. Der findes ikke venligtsindede sømålsmissiler, tilføjer Torkil Nissen IVER HUITFELDT er den første af tre moderne, kraftfulde og fremtidssikrede fregatter, der bygges på Lindøværftet ved Odense, og som bliver de sidste skibe, værftet skal bygge, inden det lukker. Med den store radar kan de tre kommende fregatter overvåge og beskytte meget store områder. En fregat ud for Djursland kan med sin radar se fly lette og lande i Stauning Lufthavn i Vestjylland og Københavns Lufthavn samtidig. Med sine langtrækkende missiler kan den engagere mål på afstande væsentligt over 100 kilometer væk. Og er de ikke nok, råder fregatterne over yderligere et antal forsvarslinjer: Kortere rækkende men meget hurtige og manøvredygtige missiler af typen ESSM, der ligeledes styres af APAR radaren. Slipper de angribende missiler igennem de yderste forsvarslinjer, er der to artillerisystemer klar: En hurtigskydende radarstyret 35 millimeter maskinkanon, Oerlikon Contraves Millenium, der programmerer granaterne til at eksplodere i bestemte afstande foran det angribende missil og overdænger dem med tungstenshagl. På samme måde som hvis man førte et haglgevær frem foran missilet. Dertil kommer den hurtigskydende radarstyrede 76 millimeter luftmålskanon, Oto Melara, der affyrer granater med en lille sensor, den føler, når den er tæt på målet, hvorefter granaten eksploderer. Sidste forsvarslinje udgøres af et system, der med et større antal morterer udskyder ladninger, der skal forvirre det angribende missils. Alt sammen giver det de højteknologiske fregatter en forsvarsevne, som gør det muligt at bruge dem selv i potentielt højspændte konflikter, hvor en eller flere parter råder over kampfly med sømålsmissiler. Det Sydkinesiske Hav med Nordkorea i nærheden og Det Arabiske Hav med naboskabet til Iran er eksempler på sådanne områder. Og naturligvis dækker Søværnets paraply, hvis det utænkelige skulle ske, at en væbnet konflikt skulle opstå omkring Danmark. Fakta om fregatterne Længde: 139 meter Bredde: 20 meter Samlet vægt: ton Fart: over 28 knob Besætning: 101 personer Prøvesejladser forventes foretaget i slutningen af 2011 og i Pris for tre fregatter: knap 5 mia. kr.

16 FRA KORVET TIL FREGAT VIA ESBERN SNARE Besætningerne fra korvetterne er gået i intensiv træning, så de er klar til at mønstre de kommende fregatter. Inden da skal de indgå som tredje besætning for de fleksible støtteskibe TEKST OG FOTOS: ESBERN SNARE Endelig vand under fødderne! Efter endt afrigning og opklaring, aftrædning efter forsyningsrulle RAS! På post for helikopterflyvning Triple Romeo! Bagbord gummibåds- og kranbesætning tørn til! Korvetbesætningerne har igen fået vand under fødderne. Det skete for alvor under øvelsen BRILLIANT MARINER i april, hvor den kommende fregatbesætning trænede enhedssejlads med ESBERN SNARE. Øvelsen var spækket med forskellige elementer, som skulle træne skibet og hele dets besætning. Og mandskabets fleksibilitet blev testet til det yderste. En stor forandring for korvetsejlerne er, at der nu kan lande helikoptere på skibet. Derfor trænede besætningen alle typer af helikopteroperationer, ofte samtidig med eller i forlængelse af andre aktiviteter. For eksempel gummibådssejlads, havari og RAS, der betyder Replishment At Sea eller genforsyning af olie under sejlads. Under BRILLIANT MARINER-øvelsen var ingen problemer for store til at kunne overvindes. En natlig boarding af et civilt handelsskib blev udført i høj sø. En udfordring for boardingholdet, der skal op ad den svingende lodslejder. Så er det godt, at ESBERN SNARE er udstyret med infrarødt kamera, så man fra broen kan følge med i, hvad der foregår ude i mørket og være klar til at gribe ind. I det hele taget blev gummibådene flittigt brugt under øvelsen, og da øvelselsesledelsen aflyste en planlagt boarding på grund af høj sø, blev træningen ændret til en test af i hvor høj en sø, gummibådene egentligt kan sættes. Alt i alt var BRILLIANT MARINER 2010 en god start for den kommende fregatbesætning, der om kort tid skal indsættes med ESBERN SNARE som flagskib i NATOs stående flådestyrke SNMG1. Besætningen lærte meget og blev mange erfaringer rigere. Men vigtigst var det at få vand under fødderne igen og vise, at ånden fra korvetterne lever videre, og at de seneste mange måneders uddannelse og træning har båret frugt. Den tredje besætning på støtteskibene I efteråret og vinteren har besætningen, der skal sejle den første fregat IVER HUITFELDT, lært at sejle fleksible støtteskibe. Det giver god mening, fordi støtteskibene og fregatterne på mange områder er identiske.

17 Derfor har uddannelsen i sejlads med ABSALON og ESBERN SNARE været en træning i at sejle fregatterne. Samtidig er det idéen, at besætningen skal afløse de faste besætninger på de fleksible støtteskibe. Det sidste bliver aktuelt allerede i efteråret 2010, hvor den kommende fregatbesætning bliver sat ind som besætning på ESBERN SNARE, der afløser ABSALON som kommandoskib for NATOs stående flådestyrke SNMG1. Den endelige evaluering af enheden fandt sted i forbindelse med BALTOPS-øvelsen i de første uger af juni.

18 DRØMMEN, ÆREN OG DEN DANSKE FLÅDE En vindbidt eftermiddag i marts mødes to mænd på Søværnets Officersskole. Der er 61 år imellem dem. Den pensionerede kommandør Svend Schack von Fyren Kieler er iført et nydeligt jakkesæt og har en lang karriere som søofficer bag sig. Den unge løjtnant Jesper Birkelund Nielsen er iført søofficerens mørkeblå uniform med en enkelt gylden stribe på hver skulder. Om få måneder tager han hul på sin karriere i den danske flåde. Sammen med historiker Søren Nørby diskuterer de skolens og flådens udvikling TEKST: PER ANDREASEN FOTOS: JEPPE WAHLSTRØM Kieler: Jeg var søspejder og så tit flådens skibe sejle forbi. Jeg byggede modeller af flådens skibe og holdt flådemanøvre i et bassin i baghaven. Da jeg gik i gymnasiet, fik jeg en flot brochure fra søværnet, der hed Bliv søofficer!. Danmark var besat, så det var ikke nogen let beslutning, men på et tidspunkt må man jo træffe et valg, og det her blev altså mit. Nørby: Og det har du aldrig fortrudt? Kieler: Ikke spor, tværtimod! Jeg har haft en pragtfuld tilværelse i flåden med spændende og farlige oplevelser. Det har ikke afskrækket mig på nogen måde. Nielsen: Min far og mor mødtes på et Mærsk containerskib på vej til Singapore fra San Francisco, så det har vel altid ligget i mit blod, at jeg skulle til søs. Da jeg gik på HTX, var jeg til en uddannelsesmesse, hvor jeg hørte om søværnet. Jeg blev hurtigt grebet af idéen om at blive marineingeniør. Nørby: Hvad var din drøm, da du startede i søværnet, Kieler? Kieler: Jeg ville gerne gøre mit arbejde så godt som muligt. Ansvaret måtte komme, når man mente, jeg var moden nok til det. Jeg var over tredive år, da jeg blev chef for den store minestryger SØHESTEN, der sejlede patruljesejlads i Østersøen under den kolde krig. Det var både spændende og oplivende, når man sprængte sådan en farlig mine, så vandet stod op over det hele. Nørby: Har du en admiral i maven, Jesper?

19 Nielsen: Nej, som tekniker kan jeg aldrig få sådan en stilling. Jeg vil bare gerne sejle på flådens skibe og have det store tekniske ansvar. Nørby: Fagene på skolen er ændret. Får I stadig undervisning i dans, boksning og fægtning? Nielsen: Dans er på frivillig basis. Fag som fægtning og boksning er udgået, men vi har en masse idræt, så vi kan leve op til de fysiske krav. Nørby: Havde I tvungen lektielæsning, Kieler? Kieler: Det havde vi. Vi sad i klasseværelserne og en skoleofficer kom rundt for at se, om vi læste. Det havde skrappe konsekvenser, hvis man ikke gjorde det. En af mine ældre kammerater, som blev admiral og chef for Søværnets Operative Kommando senere hen, kom til at gabe kæben af led. Det syntes læreren jo ikke var spor sjovt, så min kammerat fik rettet kæben op, og så fik han ellers ikke fri den følgende weekend. Nørby: Der er jo sket nogle ændringer i flåden igennem årene. Fordi det er dyrt at opretholde alle kapaciteter, har man valgt nogle fra. Hvad tænker du om det, Kieler? Kieler: Jeg er fra en tid, hvor vi skulle være klar med kort varsel. Det er ikke den samme situation i dag med terrortruslen og pirateri. Men vi, der oplevede den tyske besættelse, mener, at flåden bør være parat til at gå i krig. Jeg synes, at flåden er blevet for lille og ensidig. Når man ser på vores lange historie, så sker der lige pludselig noget igen, som vi som regel ikke har været forberedte på. Nielsen: Der er stor forskel mellem dengang og i dag, og jeg tror, det er til det bedre. Jeg tror ikke, vi vil opleve krige eller angreb som dem, vi så under anden verdenskrig. Men kriser, som for eksempel tsunamier og måske noget ustabilitet, hvor FN eller NATO griber ind. Flåden er blevet mindre, men kan komme vidt omkring. Vi har fået nogle større, kraftfulde skibe og så en god uddannelse, så vi kan måle os med amerikanerne og briterne. Kieler: Nu er der jo ingen, der ved, hvordan fremtiden bliver. Jeg var ombord på skoleskibet HVIDBJØRNEN, da flåden blev sænket. Næstkommanderende antændte en bombe i skibets ammunitionsmagasin, og vi sprang over bord, inden den sprang. Jeg var med til at svømme tilbage efter skibets motorbåd, og da vi kom ombord igen, råbte vores kammerater til os, at vi skulle hale tyskernes hagekorsflag ned og hejse vores store søndagsorlogsflag. Det foregik under beskydning fra tyskernes maskinpistoler, men vi ville ikke se skibet gå ned med det tyske hagekorsflag. Desværre sank skibet så langsomt, at tyskerne kunne nå at komme ombord og hejse deres flag igen. Det var umuligt for os at forhindre. Da vi efterfølgende var internerede her på skolen, fik vi ros for en god indsats. Viceadmiral Vedel, som havde beordret flådens sænkning, gav hånd og roste vores deltagelse med ordene Vi ældre har altid sat en særlig ære i at tjene under det danske orlogsflag. Det glæder mig, at I unge ønskede at ære flaget under de omstændigheder, I var ude i. Jeg nævner det, fordi vi stadig skal gøre vores bedste for at tjene Danmarks navn og sag. Nielsen: Det er også den indstilling, jeg har til det. Jeg vil også ud at tjene mit land. Kieler: Det er en væsentlig ting vi er fælles om!

20 FLÅDEN FOR LIVET Nørby: Antagelseskriterierne var jo meget interessante i din tid, Kieler. Man skulle have ordentlige tænder, ikke have briller og måtte ikke være homoseksuel. Kieler: Ja, jeg mødte op med mit frisvømmerbevis og regnede med, at det nok skulle hjælpe mig med at blive optaget, men fik så at vide at det skulle vi alle nok lære, så det hjalp ikke meget. Man skulle have matematisk studentereksamen og selvfølgelig skulle man have et godt helbred. De stakkels sproglige studenter, der gerne ville ind i marinen, blev nødt til at tage et ekstra kursus i matematik og fysik. Sådan var betingelserne altså dengang. Nielsen: Vi skal have den matematiske eller tekniske studentereksamen. Man skal være fysisk stabil og kunne leve op til nogle helbredskrav. Man skal have gode dansk og engelskkundskaber for at blive optaget, og så er der nogle intelligens-tests. Hvis man kan bestå, bliver man optaget på grundskolen i Frederikshavn. Så gennemgår man værnepligten og lidt skoleskibssejlads. Vi var den første årgang, der fik lov til at sejle på skoleskibet Georg Stage, og det var meget sjovt. Kieler: Dengang havde marinen ikke noget stort sejlskib, men vi havde de gamle toldkrydsere SVANEN og THYRA. Dem sejlede vi med på kadettogtet, så vi fik alligevel undervisning i at sejle med store sejl. Jeg kan godt tænke mig, at det er en fordel nu, at man kan sejle med Georg Stage, fordi det viser lidt om den respekt, man skal have for vind og vejr. Nielsen: Ja, og så det med at alle skal samarbejde for at kunne løse en opgave. Kieler: Ja, men det kan man altså også opleve i mindre skibe. Nørby: Boede du på skolen dengang, Kieler? Kieler: Ja, dengang var Søværnets Officersskole en kostskole. Vi lærte hinanden godt at kende, både de stærke og svage sider, og det var jo ikke nogen dårlig ting. Det skabte mange kammeratskaber, og jeg er sikker på, at de for manges vedkommende har holdt livet igennem. Nielsen: Jeg har aldrig haft så godt kammeratskab, som jeg har med gruppen af teknikere på skolen. Om vi så laver lektier her på skolen til langt ud på natten eller besøger hinanden, så har vi et fællesskab, som holder os sammen. Vi har også allerede diskuteret meget, hvordan vi skal forsøge at holde kontakten til hinanden, når vi er færdige og bliver spredt for alle vinde. Kieler: Det er herligt! Skal man passe et arbejde, så betyder det forfærdeligt meget, at man har nogle gode venner, som man kan stole på. Nørby: Kieler, kan man nogensinde forlade søværnet mentalt, eller er det for resten af livet, når man har været der? Kieler: Det kan man vel, men for hovedparten af dem jeg kender, har marinen gjort så stort et indtryk, at man vil holde ved det og bevare det, så længe man lever. Vi pensionerede søofficerer holder pensionistfrokoster, hvor der møder 50 mennesker op for at snakke om gamle dage. Det er både meget interessant og hyggeligt, synes jeg.

danmarks flåde i 500 år

danmarks flåde i 500 år udgivet i samarbejde med blandt andet: DEN DANSKE MARITIME FOND Sikorsky Aircraft Corporation er førende indenfor design og produktion af helikoptere, der blandt andet benyttes af samtlige fem værn i det

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens tale ved Flagdagen den 5. september 2010 Kære veteraner, kære udsendte og kære pårørende. Det er mig en stor ære og glæde at stå her i dag. Jeg vil gerne begynde med at sige tusind

Læs mere

Den Store Nordiske Krig. foto. Lynkrig. Neutralitet. foto2. Invasionen af Skåne. Svensk kapitulation i Nordtyskland. Invasionen af Norge. fakta.

Den Store Nordiske Krig. foto. Lynkrig. Neutralitet. foto2. Invasionen af Skåne. Svensk kapitulation i Nordtyskland. Invasionen af Norge. fakta. Historiefaget.dk: Den Store Nordiske Krig Den Store Nordiske Krig foto Den Store Nordiske Krig var den sidste af svenskekrige i danmarkshistorien. Danmark stod denne gang på vindernes side, men kunne dog

Læs mere

Side 1. En rigtig søhelt. historien om peder willemoes.

Side 1. En rigtig søhelt. historien om peder willemoes. Side 1 En rigtig søhelt historien om peder willemoes Side 2 Personer: Peder Willemoes Lord Nelson Side 3 En rigtig søhelt historien om peder willemoes 1 Store drømme 4 2 Det hårde liv på søen 6 3 Krig

Læs mere

Christen er soldat og veteran

Christen er soldat og veteran anerkendelse og støtte regeringens veteranpolitik Christen er soldat og veteran Christen er 30 år og professionel soldat og officer. Han har været udsendt to gange til Afghanistan. Som delingsfører har

Læs mere

Markering af Slaget ved Lyngør i Norge

Markering af Slaget ved Lyngør i Norge Hjemmeværnet - Danmarkshistorie i Norge 1 af 6 21-08-2014 13:47 HJEMMEVÆRNET Marinehjemmeværnet HJK > Marinehjemmeværnet > Nyheder > Danmarkshistorie i Norge Markering af Slaget ved Lyngør i Norge Af OK

Læs mere

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger 7. Håndtering af flerkulturelle besætninger Mange nationaliteter om bord er blevet almindeligt i mange skibe. Det stiller ekstra krav til kommunikation og forståelse af forskelligheder. 51 "Lade som om"

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

En fortælling om drengen Didrik

En fortælling om drengen Didrik En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 31. maj 2013 - Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på særligt i Italien startede renæssancen

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev 1 Prædiken til Kr. Himmelfart 2014 på Funder-siden af Bølling Sø 723 Solen stråler over vang 257 Vej nu dannebrog på voven 392 Himlene Herre 260 Du satte dig selv Er du der? Er der sommetider nogen, der

Læs mere

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

KANONSBÅDSKRIGEN HISTORIEN OM STOREBÆLT,

KANONSBÅDSKRIGEN HISTORIEN OM STOREBÆLT, HISTORIEDETEKTIVEN: TEMA: KANONBÅDSKRIGEN KANONSBÅDSKRIGEN HISTORIEN OM STOREBÆLT, KAPERE OG KANONBÅDE 1807-1814 Historiedetektiven i Nyborg. Tema: Kanonbådskrigen i Storebælt Tekst om Kanonbådskrigen

Læs mere

Historisk Bibliotek. Englandskrigene. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Englandskrigene. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Englandskrigene Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt Historie Næsten midt mellem Holbæk og Kalundborg ligger den lille havneby Havnsø i bunden af Nekselø bugten. Stedet har formentlig sin oprindelse tilbage i 1300-tallet og har lige fra starten fungeret

Læs mere

Troels Træben - Skattejagt

Troels Træben - Skattejagt Dette løb er afholdt på en familieweekend med børn i alderen 1-13 år, hvor forældre og bedsteforældre også deltog. Løbet kunne fange specielt børnene fra 3-10 år, de yngre hyggede sig med at være med,

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Spørgsmålsark til 1864

Spørgsmålsark til 1864 Spørgsmålsark til 1864 Før du går i gang med at besvare opgaverne, er det en god ide at se dette videoklip på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=_x8_l237sqi. Når du har set klippet, så kan du gå i

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Uddrag fra Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Forlaget Epigraf 2011. 2. scene Jeg drømmer, at jeg er en fugl. En fugl, der får vingerne skåret af. Bid for bid. Tomme for tomme og langsomt. Vingerne bliver

Læs mere

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande.

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande. Historiefaget.dk: Korstogene Korstogene I 1099 erobrede kristne korsfarere Jerusalem fra muslimerne. De skabte et kongedømme, som varede i hele 200 år. Af Kurt Villads Jensen Opdateret 11. december 2013

Læs mere

William Gourdon finder sig ene tilbage med Jens Munk og hans dødssyge nevø. Resolut griber han sin riffel og skyder sig selv på dækket af skibet.

William Gourdon finder sig ene tilbage med Jens Munk og hans dødssyge nevø. Resolut griber han sin riffel og skyder sig selv på dækket af skibet. SYNOPSIS Året er 1619. Den danske konge, Kong Christian IV, og det nydannede Ostindiske Handelskompagni har blot én enkelt ekspedition bag sig. En ekspedition ledet af Ove Gjedde, som ikke har givet livstegn

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Talen er klausuleret til den er holdt lørdag den 1. januar 2011 kl. 19.

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Talen er klausuleret til den er holdt lørdag den 1. januar 2011 kl. 19. Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Talen er klausuleret til den er holdt lørdag den 1. januar 2011 kl. 19.30 Godaften. Jeg tror, at mange har det ligesom jeg: Nytåret er

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

At finde sætningsled, side 19. munding i Hudsonbugten. alle fire for at finde rødder i jorden.

At finde sætningsled, side 19. munding i Hudsonbugten. alle fire for at finde rødder i jorden. FACITLISTE At sætte tegn, side 17 A. Det regner(,) så jeg går hjem nu. B. Jeg går hjem nu(,) fordi det regner. C. Fordi det regnede, gad vi ikke mere. D. Vi løb(,) da regnen begyndte. E. Vil du ringe(,)

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

1. verdenskrig og Sønderjylland

1. verdenskrig og Sønderjylland Historiefaget.dk: 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig varede fra 1914-1918. Danmark deltog ikke i krigen, men Sønderjylland hørte dengang til Tyskland. Derfor

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Med Trygjollen på tur til Bornholm

Med Trygjollen på tur til Bornholm Med Trygjollen på tur til Bornholm Af Tina Rasmussen I forbindelse med sit frivillige arbejde har formanden for Trygjollen, Flemming Jensen, ofte været i kontakt med MOCS (Maritimt Overvågning Center Syd).

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. Martin Elmquist) Lihme 10.30 5 O, havde

Læs mere

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 1 Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 756 Nu gløder øst i morgenskær 448 Fyldt af glæde 582 At tro er at komme dig rummer ej himle 435 Aleneste Gud Nadver 522 v. 2-3 af Nåden er din

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten. Historiefaget.dk: Helstaten Helstaten foto Helstaten var en betegnelse i 1800-tallets politik for det samlede danske monarki, der omfattede kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg,

Læs mere

Bornholm - lejrskolebogen. Troels Gollander. Møllen Multimedie

Bornholm - lejrskolebogen. Troels Gollander. Møllen Multimedie Bornholm - lejrskolebogen Troels Gollander Møllen Multimedie INDHOLD Østersøens Perle 4 Klipperne 6 De første bornholmere 8 Krig og frihedskamp 10 Erhverv 12 Hammershus 14 Rundkirkerne 16 Bornholms byer

Læs mere

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud.

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. I armene på russerne Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. Havde det bare været kanonskud, ville det nærmest have virket beroligende, for så havde russerne stadig været et

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

Profetisk syn om vækkelse og muslimernes skæbne i Danmark og Europa

Profetisk syn om vækkelse og muslimernes skæbne i Danmark og Europa 1 Profetisk syn om vækkelse og muslimernes skæbne i Danmark og Europa Indskrevet d. 20-07-2013. af Michael Augard. http://komtiljesus.dk/profetisk-syn-om-muslimernes-skaebne-i-danmark-og-europa Et profetisk

Læs mere

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker.

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit er syvende generation af jøder, som bor i Israel. Hun

Læs mere

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta Historiefaget.dk: Versaillestraktaten Versaillestraktaten 1. verdenskrig stoppede 11. november 1918 kl. 11. Fredstraktaten blev underskrevet i Versailles i 1919. Krigsafslutningen Krigens afslutning regnes

Læs mere

Regentparret på Odden d. 22. marts 2008

Regentparret på Odden d. 22. marts 2008 Regentparret på Odden d. 22. marts 2008 Det var en bidende kold dag med stiv kuling og varsel om sne ( som dog ikke kom). Regentparret havde meldt sin ankomst for at deltage i markeringen for 200-års dagen

Læs mere

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter 3. Håndtering og forebyggelse af konflikter Konflikter om bord på et skib er stort set umulige at undgå i det lange løb, fordi man er mange mennesker tæt sammen i lang tid. Konflikterne kan opstå på mange

Læs mere

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror Historiefaget.dk: 11. september 2001 11. september 2001 Den 11. september 2001 udførte 19 terrorister fra gruppen Al-Qaeda et kæmpe terrorangreb på USA. Det blev starten på Vestens krig mod terror. Af

Læs mere

er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte.

er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte. Hos regnormene er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte. Hun gik i første klasse, og selv om hun allerede

Læs mere

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

10 vrag Poseidon skal dykke på i 2014. - Wotan - Cimbria S/S - U251 - M403 - Alexander Nevskij - Elsass - Ålborghus - Boringia S/S - Anø M/S - Fjorden

10 vrag Poseidon skal dykke på i 2014. - Wotan - Cimbria S/S - U251 - M403 - Alexander Nevskij - Elsass - Ålborghus - Boringia S/S - Anø M/S - Fjorden Side 1 af 11 10 vrag Poseidon skal dykke på i 2014 - Wotan - Cimbria S/S - U251 - M403 - Alexander Nevskij - Elsass - Ålborghus - Boringia S/S - Anø M/S - Fjorden Side 2 af 11 Wotan Vraget Wotan kan dykkes

Læs mere

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. 19-06-2016 side 1 Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. Klokken seks gik alt dødt, og der var helt stille, skrev en anonym engelsk soldat i avisen The Times 1. januar 1915. Han var ved fronten

Læs mere

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Nytårsaften er det skik at se tilbage på året, der gik. Selv kan jeg ikke gøre det, uden først og fremmest at sige tak, når jeg mindes al den venlighed og opmærksomhed,

Læs mere

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er 25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er strålende hvidt. Alt der kunne tages ned blev båret ud af

Læs mere

Det første, Erik Jørgensen

Det første, Erik Jørgensen Det første, der møder os i 38-årige Erik Jørgensens lejlighed i Lyngby nord for København, er en riffel. Sammen med resten af hans udstyr ligger den og flyder i et organiseret kaos. Otte store ammunitionskasser

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

Danmark i verden under demokratiseringen

Danmark i verden under demokratiseringen Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række

Læs mere

Forsvarschefens tale ved Flagdagen den 5. september 2013

Forsvarschefens tale ved Flagdagen den 5. september 2013 Forsvarschefens tale ved Flagdagen den 5. september 2013 Deres kongelige højheder, formand for Folketinget, ministre kære pårørende og ikke mindst kære hjemvendte! Hjemvendte denne flagdag er jeres dag.

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

Rækkefølgen af faserne i en spilleomgang Nedenfor ses et resumé af faserne i en spilleomgang, som SKAL udføres i nævnte rækkefølge.

Rækkefølgen af faserne i en spilleomgang Nedenfor ses et resumé af faserne i en spilleomgang, som SKAL udføres i nævnte rækkefølge. 14538i08 2/18/00 4:31 PM Page 1 Rækkefølgen af faserne i en spilleomgang Nedenfor ses et resumé af faserne i en spilleomgang, som SKAL udføres i nævnte rækkefølge. Forstærkningsfase - 1/3 af de besatte

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Arbejdsmarkedet-mit job

Arbejdsmarkedet-mit job Arbejdsmarkedet-mit job Hæren Skrevet af Jakob Dalgaard Matthiesen 9.a 4. november 2009 Side 1 af 5 Indholdsfortegnelse: 1. De fysiske rammer.side 3 2. Produktionsproces.side 3 3. Arbejdsfunktioner/arbejdsstyrke.side

Læs mere

Jan B. Steffensen vender tilbage til Grønland efter

Jan B. Steffensen vender tilbage til Grønland efter Jan B. Steffensen vender tilbage til Grønland efter Endnu større Efter fjeldørredturen til Grønland i 2009 en tur der havde været på ønskelisten i lang tid gik der ikke lang tid efter hjemkomsten, før

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks.

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. følgende: At vi alle har en forståelse og indsigt i, hvordan vores forfædre

Læs mere

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs.

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Alle andre lå og sov. Bortset fra Knøs. Han sad i forstavnen og så ud over

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

I dag, den 30. juni er det 10 år siden Flyvestation Vandel halede flaget ned for sidste gang

I dag, den 30. juni er det 10 år siden Flyvestation Vandel halede flaget ned for sidste gang I dag, den 30. juni er det 10 år siden Flyvestation Vandel halede flaget ned for sidste gang Klokken er nogle få sekunder før 12:00, så falder kommandoen: Hal flaget ned! Kommandoen: Hal flaget ned! havde

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika februar 2017

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika februar 2017 Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika februar 2017 Kastellet 30 2100 København Ø Tlf.: 33 32 55 66 FE s definition af pirateri og væbnet røveri til søs fe@fe-mail.dk Visse forbrydelser er i henhold

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

Opgaver til Den frie by

Opgaver til Den frie by Opgaver til Den frie by 1. Kaj og Jette eller far og mor? Mormor synes, at det er lidt underligt, at Liv siger Kaj og Jette i stedet for far og mor. Hvad synes du? 2. Hvem skal bestemme? Liv siger Kaj

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere