STYRK DIN KOMMUNIKATION

Transkript

1 STYRK DIN KOMMUNIKATION STORIES JENS ARENTZEN

2 Kapitel 2 Kender I godt her i Danmark og det her er min oplevelse, hvis man går hen til en herre i et S-tog, og siger, Hvor er det nogle pæne briller du har!, så råber folk, Pædofil!, men hvis man går videre og spørger, Er det ikke flerstyrkebriller?, så siger herren pludselig, Ved du hvad, det er sjovt du spørger, for de passer faktisk til mit ansigt, og de har kostet kassen, jeg har købt dem i Malmö!, og så giver herren mig navne, webadresser og alt muligt, fordi jeg ikke bare tog min egen angst seriøst første gang, og tænkte, Åh gud, han vil ikke snakke!. Hvis jeg nu havde lyttet til min angst, så havde jeg aldrig spurgt igen og fået svar. Vi reagerer for meget på vores førsteimpuls. Moderne frihed Vi lever i et moderne samfund, der er det trettenderigeste i øjeblikket, og i øjeblikket taler vi om det, der hedder moderne frihed, som bevirker, at så mange mennesker nu er ensomme. Men ensomheden og den moderne frihed laver sygdomme. Det laver angstlidelser, det ødelægger netværker, mennesker er meget alene. Selvfølgelig har man lyst til at møde mennesker, men vi har i stor grad gjort det op til os selv, at vi selv skal banke på vejlederens dør. Og så kan vejlederen spørge, Hvad vil du gerne vide noget om?, og så kan jeg selv stille mit spørgsmål og blive vejledt. Men sådan virker forvandling ikke. Forvandling går den anden vej. Jeg beder jer lige kigge på den her tegning; det er jo nemt at se, at der var noget før, og så var der et møde, og det skabte en værdi, og det er sådan, vi skal kigge på kommunikation. Der er et publikum det kan være 2.4 mia. mennesker, som har en overbevisning og en adfærd. Det angriber vi! Ikke at det er krig, men det går vi imod. Vi skal flytte det, skubbe til det, så det ender med, at den adfærd, den overbevisning, den måde at tænke om os selv på, firmaet, bliver forvandlet gennem mødet med forvandleren, hvadenten det er to timer eller ti minutter. Intention, struktur og performance Jeg beder jer nu om, med papir og blyant, det får I brug for, og tak fordi I gør det, at finde den tredjemest mærkelige person i dag, og så sætte jer to og to. Men ikke så langt væk, at I ikke kan se, hvad jeg skriver her, jeg forsøger at skrive stort. Vær venlige at give hinanden rollen A og B. Min oplevelse i forhold til vores lykkelsesgrad i mundtlighed, er at vi blander tre niveauer sammen. 1

3 Må jeg anbefale at se på kommunikation sådan her? Der er tre dele der skal gå op i en højere del: Den første er vores intention; hvad er min intention med at holde seks timers tale? Hvad er min intention med dette gruppemøde? Ofte er der ofte uklarhed om, hvad intention er. Intentionen skal være klar. Hvad bruger Obamas team mest tid på af de tre ting jeg viser her? Absolut mest tid på intention. Og til hvem? Hvorfor? Det er det vigtigste. Oftest begynder vi aftenen før, men stop! Aldrig mere! Fra nu af må I aldrig skrive en tale, drop det! Væk med papir. Det er en skriftlig tradition. Mundtligt! Det næste er, at vi ikke har styr på struktur. Vi blander dem sammen. Hvad er min struktur, hvordan er det bygget op? Hvad er min framing? Hvad er min ramme? Hvordan er det delt op? Ofte har folk ikke struktur, og så snakker de lidt, og de har en indledning, men hvor vil de hen? Det er ikke klart, og det skal struktur være. Og det sidste er performance. Jeg var på et lærerværelse på et gymnasium i Jylland, inden skolen begyndte, og så skulle jeg hjælpe, og de var skide søde, og der var en lærer, der kom hen til mig, og han var glad for, at jeg snakkede om performance. Han sagde, Det er skægt du siger det, det med performance, det kender jeg godt, jeg tror godt jeg kan sige, at jeg er godt til performance, det er en af mine styrker, men jeg har fået en forkert klasse, så jeg kan ikke rigtigt udfolde min performance. Til det spørger jeg: Findes der forkerte publikummer, elever? Eller kan det være, at hans performance ikke var god nok? Jeg har gået på Århus Teaters elevskole, hvor jeg har været fast tilknyttet i protest, fordi jeg synes der er for meget fjumren. Århus Teaters elevskole blev grundlagt, som en kopi af Royal Academy of Dramatic Arts, hvor første år skulle være sådan et fjumreår, hvor man skulle lære at improvisere og blive loose. Men det er overhovedet ikke det som folk har brug for i dag. De har brug for blufærdighed, grænser, struktur. Så din intention skal være præcis. Du skal have struktur, og du skal kunne performe. Performance er alt det med vejrtrækning. Lad være med at tro på, at I skal have et levende kropssprog, selvom jeg lige har sagt hvor dejlige I er. Nogle gange kan man være inde i et rum, og fortælleren virker tilsyneladende kedelig, men hans stemme er levende og fortæller os noget om universet, og vi er mindblown, og alt er roligt. Man skal ikke nødvendigvis være skuespilleragtigt. 2

4 Det eneste man skal måle på er, om det rører publikum? Rammer det? Blev de grebet? Så de billeder? Tragten og den styrende idé Nu går vi ind i intention. Hvordan skaffer man en god intention? Til det vil jeg bede jer om, at lave Tragten. Tragten er et meget simpelt værktøj, der skaffer jer en præcis intention. Fordi I stiller jer fire spørgsmål, inden I kommer frem til noget, jeg elsker, som jeg kalder den styrende idé. Hvad er den styrende idé for dit indlæg, dit oplæg, din undervisning? Det er det, det hele er båret op på. Hvordan kommer man så frem til det? Jo, man stiller fire spørgsmål. Og A, du skal være mentor for B, fordi jeg beder dig om, kære B, at tage nogle du kender; nogle medarbejdere, forældre, kollegaer, nogle fra børnehaven, sportsforeningen. En gruppe, kære B, som kunne få et stykke kommunikation. Om det er én person eller en milliard mennesker, det er lige meget.a, du skal hjælpe B med tragten. Du skal drive. Det, som denne øvelse går ud på, er at tage temperaturen på dem, du skal formidle din information til. Hvor er de, hvem er de? Der er fire spørgsmål: 1. Det første spørgsmål du skal begrunde er: Hvem er publikum emotionelt set?. Er de stressede, føler de afmagt, føler de sig for gamle eller forkerte? Hviler de på deres egne successer? Hvor er de emotionelt set? Er de bange for at vise fejl? Er de i tvivl? Skriv gerne jeres ord om jeres publikummer ned, så I har dem på papiret. 2. Nummer to spørgsmål: Hvorfor har du, B, begrundet respekt for publikum? og her nytter det ikke at sige, Fordi det er IBM, for vrøvl, det er en floskel. Hvorfor har du respekt for de mennesker ude i Lyngby? Hvis du ikke ved, så må du ringe eller snakke sammen med dem. Wow, så I har reddet firmaet ved hjælp af en ny strategi? I har lavet et totalt turn-around, det kom fra jer. Det giver respekt. I dette spørgsmål skal I se på publikums storhed. Så B, hvorfor har du begrundet respekt for disse mennesker? Der er sikkert meget lort at sige, men det er ikke det vi gør nu. Ingen floskler her! Og hvis man ikke kan finde noget positivt at sige, så skal du straks gå hen til nogen, og sige at du føler dig låst, og at du ikke forstår Birger, og at han er ond og mærkelig. 3

5 Så kan den anden sige, Birger, det er ham der har praktikanterne, han synes vi går rundt og gør et fint stykke arbejde, og det fortæller han til praktikanterne Nå, gør Birger det?, spørger du så forbløffet. Det vil sige, at så må du forandre din indstilling. Det er et godt spørgsmål, du stiller. Det er afgørende, fordi det er stemningen, der smitter. 3. Nummer tre er lidt mere udfordrende: Hvad er publikums uudtalte og uerkendte nød/smerte? Jeg skal lige adskille, hvad er det uudtalte og hvad er det uerkendte? A. Det uudtalte, hvad er det? Det vil sige, noget jeg godt selv ved, men som jeg ikke siger. Man kan snakke med folk, der har problemer efter finanskrisen, og når man spørger dem, hvordan det går, så siger de, Vi har selvfølgelig skåret fra og forsøgt at komme op, og nu er vi ved at være der og ser lyst på fremtiden. Men er det rigtigt? Nej, for de er i krise. De fortæller, at det går godt, men det uudtalte er, at de er i en krise. B. Hvad er så det uerkendte? Hvis I forestiller jer, at I er bestyrelsen hos Swatch ure i Schweiz, og jeg spørger, Hvordan går det?, og I råber, det går vidunderligt, vi er en guldmine, alle har brug for et ur! tilbage, så bør jeg sige, I er fyret alle sammen, for I lever på en illusion, I ser ikke at unge har iphones og ipads!. De bygger deres fundament på en gammel verden, de står netop nu på en brændende platform, fordi de tror på, at alle har brug for et ur. Bullshit. Det er uerkendt nød. 4. Hvad er så det sidste og fjerde spørgsmål? Jo, Hvad er publikums uudtalte og uerkendte behov?. Hvis man er bange for at fejle, hvad er så behov? Mod til at turde fejle. Det er plusordene til de minusord I skrev til spørgsmål tre. Mand: Jeg sad lige og tænkte på, hvis du sidder med mennesker, nogle synes måske det er spændende, mens andre synes det er vildt kedeligt, hvad gør man så? Så gør det, som Obama gør. Hvis I ikke ved det, så er Obama uddannet i det, der hedder systemisk narrativ. Det vil sige, at han og hans team altid bruger deres taletime til at spørge sig selv, Hvem har mest brug for forvandling, hvem har mest brug for kommunikation? Så de taler aldrig til dem, de er enige med, men vælger i stedet dem i nød, dem der har brug for change. For du har ret, det er fuldstændigt håbløst, at der sidder 48 mennesker og er interesseret, mens der sidder 2 og ikke gider have noget at gøre med mødet. Det er dem, der skal adresseres, det er dem der skal gribes. Så derfor: Vælg hvem har mest brug for kommunikationen. 4

6 Der står en koncerndirektør, i en dansk kommune med ryggen til hans 800 medarbejdere, til et kick-off arrangement, i en sportshal i Nordsjælland. Nu skal der motivation og engagement på skemaet, hvorfor koncern direktøren med ryggen til publikum kigger på sin egen fede PowerPoint og fortæller i Madonna mikrofonen, at alt for få bruger det dyre intranet, som ledelsen igangsatte sidste år. Prøv at forestil dig stemningen blandt publikum, der er 800, som har kørt i biler gennem sne og slud, for at sidde til et dødssygt rundstykke og the i plastik kop. Og det første de møder er en deres leder, som fortæller at de ikke bruger intranettet godt nok. Dét er selvfølgelig helt umuligt, men det bliver værre endnu, når jeg nu fortæller at historien er sand, jeg var der, og mere absurd når jeg fortæller at koncerndirektøren er glad for sine medarbejdere, er kvik og har gået på universiteter. Drømmer om et samfund og en kommune og altså dét her er kommunikationsresultatet. Det er på høje tid, at vi følger de unge skolelæreres eksempel, og lærer den mundtlige kommunikations grundtrin. Det er absurd at vi har sprunget stemmen, kroppen og det emotionelle over, og er gået direkte til skriften, så det vigtigste vi har, vores menneske, med blod, krop tilstedeværelse, stemme og vejrtrækning, skal sættes på og trænes foran spejlet, så vi ligner kunstige dukker i stedet for at videreføre én af de smukkeste kunstarter i menneskets bagage, kunsten at formidle, kunsten at tale, kunsten af bære ord, så et publikum forvandles flyttes og fyldes med indsigt, vid og livslyst. Dét er meningen med kommunikation. At bevæge publikum. Det er fandme synd, at vi ikke fik den undervisning på gymnasiet, CBS eller på finansministeriets sommerskole, men det må vi jo så tage nu. Rigtig god fornøjelse