Sociale relationer og helbred - Er de ensomme meget ensomme, og er der sammenhæng mellem ensomhed og sygdom

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sociale relationer og helbred - Er de ensomme meget ensomme, og er der sammenhæng mellem ensomhed og sygdom"

Transkript

1 Sociale relationer og helbred - Er de ensomme meget ensomme, og er der sammenhæng mellem ensomhed og sygdom Jeanet Bentzen Socialpolitik Arbejdspapir 08:2003 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research

2 Sociale relationer og helbred - Er de ensomme meget ensomme, og er der sammenhæng mellem ensomhed og sygdom? Jeanet Bentzen Socialpolitik Arbejdspapir 08:2003 1

3 Om undersøgelsen Dette arbejdspapir er en videre undersøgelse af nogle resultater fra kapitel 4 i rapporten Levevilkår blandt folkepensionister uden supplerende indkomst (Arendt m.fl., 2003), som AKF og Socialforskningsinstituttet har lavet for Socialministeriet. Under arbejdet med nævnte rapport kom vi frem til resultater, der pegede i retning af, at der måske eksisterer en tendens til kompensation mellem de forskellige kontaktformer, og at personernes grad af sociale relationer er en iboende egenskab, hvilket undersøges i dette papir. Desuden lagde rapporten ikke op til at undersøge for korrelation mellem helbred og sociale relationer, hvilket derfor også er et emne for dette papir. Arbejdspapiret er udarbejdet af studentermedhjælper Jeanet Bentzen. Forsker Martin Rasmussen har ydet vejledning. Forskningsleder Ole Gregersen er ansvarlig for arbejdspapiret. 2

4 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Sociale relationer Kontakt med egne børn Kontakt med børnebørn og anden familie Kontakt med venner Følelse af ensomhed og lille social kontakt Aktiviteter Helbred Selvvurderet helbred Konkrete lidelser Hverdagsopgaver Korrelation mellem helbred og sociale relationer Resultater Opsamling...22 Litteratur...23 Bilag

5 1. Indledning I papiret undersøges først, om der eksisterer en korrelation mellem forskellige former for sociale relationer. Vi er interesserede i at finde ud af, om der er en tendens til kompensation mellem de forskellige typer af sociale relationer vi ser på, om pensionister, der eksempelvis har lille kontakt med familien, ser vennerne i stedet, eller om det modsatte er tilfældet, at personer, der ingen kontakt har med familien, heller ikke ser deres venner. Og herunder, om sociale relationer er en iboende egenskab hermed menes, om der er en vis konstans i omfanget af folks sociale relationer, således at personer, der tidligere i livet havde mange venner, også er dem, der har mange venner nu. Det kan sagtens tænkes, at en sådan konstans skyldes uændrede omgivelser for personen, og i så fald er ordet iboende måske noget misvisende. Der skal heller ikke med iboende nødvendigvis forstås medfødte egenskaber, men blot forhold, der er fastlagt tidligt i forhold til den periode, der er spurgt om i datamaterialet. Dernæst undersøges, hvilke effekter der spiller ind, når personernes helbred skal forklares med henblik på at undersøge for korrelation mellem helbred og sociale relationer. Det er interessant, om personerne, der føler sig ensomme, også er de mest syge. Papiret er en uddybning af rapporten Levevilkår blandt folkepensionister uden supplerende indkomst, og henvisning til yderligere diskussion/litteratur kan findes der, specielt kapitel 4 og 5. De statistiske analyser er udført på data fra Ældredatabasen, hvor en population af forskellige årgange er udtaget som en tilfældig stikprøve af hele årgangen og interviewet i Til indeværende analyse er udvalgt de årgange, som i 1997 var over pensionsalderen, hvilket omfatter ældre, der var 72 henholdsvis 77 år i Interviewdata er i Danmarks Statistik knyttet sammen med oplysninger fra en række registre. Interviewdata omfatter oplysninger om en række demografiske og socioøkonomiske variable samt om de ældres funktionsevne, helbred og sociale netværk. Fra registerdelen til databasen er der til dannelse af en indkomstvariabel udtrukket oplysninger fra Indkomststatistikregistret, Registret om Sociale Pensioner og Boligstøttestatistikregistret. Endvidere haves en række oplysninger fra Befolkningsregistret. Registeroplysninger dækker perioden 1988 til I analysen af korrelation mellem de sociale relationer undersøger vi først, om der eksisterer en korrelation mellem indkomst, husstand og årgang. Hvis vi for eksempel finder en husstandseffekt, der peger i modsat retning for to typer af sociale relationer, gætter vi på, at der eksisterer en tendens til kompensation, hvilket undersøges. Ligeledes undersøges effekterne i afsnittet om helbred. Indkomsten er i hele papiret defineret som bruttoindkomst pr. husstand ud over folkepensionen 1 En bortfaldsanalyse af stikprøven er gennemført i Platz (2000). 4

6 korrigeret med OECD-husstandsvariablen. Om indkomstfordelingen kan siges, at den er korreleret med husstand, men ikke med årgang, og man skal derfor være varsom med at tolke tilsyneladende indkomsteffekter, da de kan dække over husstandseffekter. Det tyder på, at samboende samvarierer med højere indkomst. Metoderne i papiret er blandt andet multivariate analyser. Data giver dog ikke adgang til at give resultater omkring kausaliteten. Vi kan kun undersøge, om der eksisterer en korrelation eller ej. Yderligere har vi begrænset mængden af forklarende variable, hvorved vi heller ikke kan sige noget om, hvilke andre faktorer end de fundne der spiller ind. Vi har dog undersøgt, om andre faktorer er relevante ved at se på spredningen inden for de forskellige grupper. Derudover er indkomsten i multivariatanalyserne kun analyseret lineært, hvorfor vi har suppleret med tabeller for at fange ikkelineære sammenhænge. 2. Sociale relationer I dette afsnit undersøger vi, om der er en korrelation sociale relationer imellem ved først at analysere indkomst, husstand og årgangs korrelation med sociale relationer. Til beskrivelse af personernes sociale relationer har vi valgt personernes kontakt med familie og venner i form af telefonsamtaler og besøg, hvor ofte personerne føler sig ensomme og til sidst, hvor mange aktiviteter personerne dyrker. Vi analyserer, om personernes grad af sociale relationer er en iboende (konstant) egenskab, og om der er tale om et forsøg på at kompensere for en manglende kontakt Kontakt med egne børn Vi undersøger først, om indkomst, husstand og alder korrelerer med, om personerne har børn eller ej. Derefter analyserer vi, om disse effekter er til stede i personernes kontakt med deres børn, og om der kan findes en tendens til kompensation mellem kontaktformerne. Tabel 2.1 viser ingen samvariation mellem indkomsten, og om personerne har børn eller ej, men som forventet har en større andel samboende børn. Også alderen synes at være korreleret med at have børn; en større andel yngre personer har børn. 5

7 Tabel 2.1. Procentdel af personerne, der har børn Indkomst, kr. Husstand Årgang I alt, < > Enlige Samboende pct. af total Procentdel 89,6 87,6 89,2 87,9 82,5 93,5 86,8 90,1 88,5 I alt, antal Personernes kontakt med deres børn er analyseret i tabel 2.2, som viser andelen af personer, der ugentligt har kontakt med deres børn i form af telefonsamtaler og/eller besøg. Der ses ingen korrelation mellem kontakt med børnene og indkomsten. Tabellens resultater antyder meget svagt, at samboende og yngre oftere har kontakt med deres børn. Alderseffekten kan skyldes helbredsmæssige årsager. Tabel 2.2. Procentdel af personer med børn, der ugentligt taler i telefon med og/eller ser deres børn Kontakt med børn Indkomst, kr. Husstand Årgang I alt, < > Enlige Samboende pct af total Procentdel 92,3 96,7 93,3 92,9 93,5 94,4 93,1 94,9 94,0 I alt, antal personer Bilagstabel 2.1 og 2.2 viser multivariatanalyser af kontakten opdelt på de to kategorier (hvornår personerne sidst har talt i telefon med eller set deres børn) hver for sig. Alder og husstand er insignifikante, men peger i retning af, at yngre og samboende både taler oftere i telefon med og ser deres børn. Lavere indkomst samvarierer med sandsynligheden for oftere at se sine børn, mens der ses en svag tendens til, at personer med højere indkomst oftere taler i telefon med deres børn. Dette kan skyldes, at personer med lavere indkomst måske har mindre råd til at tale i telefon med børnene. Det kan også være, at dette dækker over en tendens til kompensation for manglende kontakt af én type; personerne med højere indkomst ser sjældnere deres børn, men kompenserer måske for dette ved at tale i telefon med dem. Denne hypotese er undersøgt i tabel 2.3, som krydser telefonsamtaler og besøg. Tabellen viser, at personer, der ofte besøger deres børn, også taler i telefon med dem oftere. Dermed afviser tabellen, at der er tale om nogen form for kompensation. Signifikansen af dette resultat ses også ud fra bilagstabellerne 2.1 og 2.2 (besøg er signifikant og positiv i forklaringen af telefonsamtaler og tilsvarende omvendt). 6

8 Tabel 2.3. Procentvis fordeling af personer med børn efter hyppighed af telefonsamtaler og besøg Telefonsamtaler Besøg Ugentligt Månedligt Årligt/aldrig Ugentligt 89,5 77,8 52,2 Månedligt 7,7 16,5 17,4 Årligt/aldrig 2,9 5,7 30,4 I alt, pct. af total 100,0 100,0 100,0 I alt, antal personer Vi har analyseret, om hyppigheden af telefonsamtaler korrelerer med personernes afstand til deres børn for at undersøge, om de, der bor langt fra deres børn, kompenserer for denne afstand ved at ringe oftere. Tabel 2.4 viser dog, at personer, der bor tæt på deres børn, taler oftere i telefon med dem, hvilket kan skyldes, at disse personer har valgt at bo tættere på børnene, da de generelt er mere afhængige af dem, eller omvendt, at børnene af samme årsag har valgt ikke at flytte langt væk fra forældrene. Tabel 2.4. Personer, der har børn, procentvist fordelt efter afstand til nærmeste barn og hyppigheden af telefonsamtaler med børn Afstand til børn Hyppighed af telefonsamtaler med børn I alt, I alt, Ugentligt Månedligt Årligt/aldrig pct. af total antal personer Under 1 time 86,5 9,1 4,3 100, timer 83,7 9,6 6,7 100, timer 79,2 14,6 6,3 100,0 48 Over 1 døgn 66,7 33,3. 100,0 6 Samlet viser undersøgelsen ingen tydelig korrelation mellem kontakt med børnene og indkomst/husstand/alder. Der viste sig at være en svag tendens til, at samboende og yngre har oftere kontakt med børnene, samt at personer med lavere indkomst oftere besøger deres børn. Der ses ingen tegn på kompensation tværtimod har personer med meget kontakt af én form også meget kontakt af en anden Kontakt med børnebørn og anden familie Vi forsøger først at undersøge, om indkomst-, husstands- og årgangseffekter er til stede i kontakten med børnebørn og anden familie. Og derefter undersøges for tendens til kompensation. 7

9 Tabel 2.5 viser, hvor ofte de adspurgte personer er sammen med deres børnebørn, hvilket ikke synes at korrelere med indkomsten. Der ses derimod en tydelig korrelation med husstanden; samboende ser oftere deres børnebørn end enlige. Forholdet mellem alder og kontakt viser igen, at yngre oftere har oftere. Tabel 2.5. Personer, der har børnebørn, procentvis fordelt efter, hvor ofte de er sammen med deres børnebørn Kontakt med Indkomst, kr. Husstand Årgang I alt børnebørn < > Enlige Samboende Ugentligt 38,0 40,9 38,1 39,5 34,2 42,8 34,3 43,7 39,2 Månedligt 38,8 41,1 42,9 37,5 42,3 38,8 40,2 40,3 40,3 Årligt/aldrig 23,3 18,0 19,0 23,0 23,5 18,4 25,5 16,0 20,5 I alt, pct. af total 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 I alt, antal personer Næsten samme effekter gør sig gældende i kontakt med anden familie, hvilket ses ud fra tabel 2.6, som dog viser, at ældre oftere ser deres anden familie. Det er dog naturligt, at samboende oftere har kontakt med deres anden familie, da det må formodes, at samboende har en større familie end enlige. Dette bekræftes ved, at husstandseffekten mindskes, når de personer, der svarer, at de ingen familie har, tages ud af analysen (ikke vist), men fortegnet er dog stadig det samme. Tabel 2.6. Procentvis fordeling af personerne efter hvor ofte de er sammen med deres familie andre end børn og børnebørn Kontakt med Indkomst, kr. Husstand Årgang I alt, anden familie < > Enlige Samboende pct af total Ugentligt 20,9 17,2 22,6 14,8 18,2 19,4 21,1 16,7 18,8 Månedligt 22,3 34,9 31,7 32,5 28,8 32,6 29,3 32,3 30,9 Årligt/aldrig 1 56,8 47,8 45,7 52,8 53,0 48,1 49,5 51,0 50,3 I alt, pct. af total 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 I alt, antal personer Dækker også over de personer, der har svaret, at de ingen anden familie har. Vi har også medtaget disse personer, da anden familie ikke er så veldefineret, hvorfor nogle personer måske godt kan svare, at de ingen anden familie har, selvom de faktisk har det. Årligt dækker over sjældnere end månedligt. 8

10 Den eneste forskel i de hidtidige resultater er alderseffekten, der viste, at yngre oftere har kontakt med deres børn og børnebørn (tabel 2.2 og 2.5), mens ældre oftere har kontakt med deres anden familie (tabel 2.6). Dette kunne måske tyde på, at de ældre kompenserer for den manglende kontakt med børn og børnebørn ved at se deres anden familie i stedet. Om der generelt eksisterer en sådan tendens til kompensation er analyseret i tabel 2.7, som krydser, hvor ofte personerne ser deres anden familie med, hvor ofte personerne ser deres børn og/eller børnebørn. Her ses dog ingen tegn på kompensation; de, der ofte ser deres børn og børnebørn, ser også ofte deres anden familie. Tabel 2.7. Procentvis fordeling af personerne efter hvor ofte de ser deres anden familie krydset med hvor ofte de ser deres børn og/eller børnebørn Kontakt med børn Kontakt med familie Ugentligt Månedligt Årligt/aldrig Ugentligt 53,7 40,4 28,8 Månedligt 30,8 44,3 43,6 Årligt/aldrig 15,4 15,3 27,7 I alt, pct. af total 100,0 100,0 100,0 I alt, antal personer Samlet gælder samme indkomst- og husstandseffekter som ved kontakt med egne børn. Korrelationen med alderen har modsat fortegn ved kontakt med børnebørn og anden familie; de yngre ser i højere grad deres børnebørn, mens de ældre ser anden familie. Der kan dog ikke påvises nogle tegn på kompensation Kontakt med venner Vi undersøger nu, hvilke effekter der gør sig gældende i personernes kontakt med vennerne. Herunder er det igen interessant at undersøge, om der er en tendens til kompensation, hvilket gøres ved at sammenligne kontakt med venner med kontakt med familie. Med det foreliggende datamateriale kan vi yderligere analysere, om det at have venner er en iboende egenskab, idet vi har observationer for, om vennerne er nye eller gamle. Tabel 2.8 viser, hvor ofte personerne er sammen med venner og bekendte. Der ses til dels en korrelation mellem indkomst, og hvor ofte personerne er sammen med vennerne; personer med højere indkomst ser oftere vennerne. Indkomsten gør dog ingen forskel i gruppen, der er sammen med vennerne ugentligt, hvilket indikerer, at de personer, der har et stort behov for at se deres venner, ikke påvirkes af indkomst. Derudover ser yngre og enlige oftest deres venner. 9

11 Tabel 2.8. Procentvis fordeling af personerne efter hvor ofte de er sammen med bekendte Kontakt med Indkomst, kr. Husstand Årgang I alt bekendte < > Enlige Samboende Ugentligt 46,7 46,7 47,7 41,2 53,4 39,5 44,4 46,8 45,7 Månedligt 23,0 27,0 29,7 38,6 24,4 33,6 27,9 30,9 29,5 Årligt/aldrig 1 30,3 26,3 22,6 20,3 22,3 26,9 27,6 22,3 24,8 I alt, pct. af total 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 I alt, antal personer Dækker også over de personer, der har svaret, at de ingen bekendte har. Da vi tidligere fandt, at samboende oftest har kontakt med familien og nu finder, at de enlige oftere har kontakt med vennerne, kunne det tænkes, at der er en tendens til kompensation mellem kontakt med familien og vennerne. Dette undersøges i multivariatanalysen i tabel 2.9, som estimerer sandsynligheden for, at man har megen kontakt med familien. 2 Tabellen viser en tydelig positiv korrelation mellem kontakt med familien og kontakt med venner og bekendte, hvilket afkræfter hypotesen om kompensation. Tabel 2.9. Sandsynligheden for at have meget kontakt 1 med familien (børn, børnebørn og anden familie) bl.a. forklaret vha. om man har ofte kontakt med venner og bekendte Variabel Parameterestimat Signifikanssandsynlighed Ofte kontakt med bekendte 2 + 0,0022 Indkomst - 0,3088 Enlig - 0,7938 Ældre + 0, Dækker over de personer, der mindst én gang om måneden er sammen med deres børn, børnebørn og/eller anden familie. 2 Dækker over de personer, der mindst én gang om måneden er sammen med deres venner eller bekendte. Anm.: Metoden er en probitanalyse. Det kan også tænkes, at det at have venner er en iboende egenskab, hvilket undersøges ved at benytte et spørgsmål, hvor vennekredsen er delt op i nye og gamle venner. Først undersøges for indkomst-, husstands- og alderseffekter. 2 Analysen giver meget insignifikante husstands- og alderseffekter med forkert fortegn på alderseffekten, hvilket nok skyldes, at kontakten med børn er inkluderet uden hensyntagen til, om personerne har børn eller ej. Når kontakten til børn ikke medtages, bliver resultaterne pæne. 10

12 Tabel 2.10 viser personerne fordelt efter, hvor mange venner de har kendt siden ungdommen. Højere indkomst samvarierer med øget sandsynlighed for at have flere venner fra ungdommen. Korrelationen med husstand er svagere, men peger i retning af, at en større andel samboende har flere venner fra ungdommen. Til sidst ses en stærk korrelation med alderen, som viser, at de yngre i større grad har flere venner fra ungdommen, hvilket muligvis skyldes, at de ældre har mistet ungdomsvennerne af naturlige årsager. Tabel Procentvis fordeling af personerne efter hvor mange venner, de har, som de har kendt siden ungdommen, Antal venner fra Indkomst, kr. Husstand Årgang I alt ungdommen < > Enlige Samboende Flere 26,1 39,1 48,0 55,5 41,1 43,9 38,6 46,1 42,6 En enkelt 23,7 17,2 19,1 17,2 19,5 18,6 19,7 18,4 19,0 Ingen 50,2 43,7 32,8 27,2 39,5 37,5 41,7 35,5 38,4 I alt, pct. af total 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 I alt, antal personer Næsten samme effekter gør sig gældende ved spørgsmålet, om personerne har fået nye venner inden for de sidste 5 år eller ej (se tabel 2.11). Kun korrelationen med husstand er omvendt; det er i større grad de enlige, der har fået nye venner. Dette skyldes eventuelt, at de netop er blevet enlige, så de nu har brug for nye venner. Korrelationen mellem at have venner fra ungdommen og at have fået nye venner analyseres i multivariatanalysen i tabel 2.11, der viser en klar positiv korrelation mellem dem, der har venner fra ungdommen, og sandsynligheden for at have fået nye venner inden for de sidste 5 år. Dette tyder på, at det ikke kun er de aktuelle forhold, der betyder noget for sociale relationer. Forhold bestemt tidligere i livet er også vigtige. 11

13 Tabel Sandsynligheden for at have fået nye venner inden for de sidste fem år bl.a. forklaret vha. om personerne har venner, som de har kendt siden ungdommen Variabel Parameterestimat Signifikanssandsynlighed Venner fra ungdommen Indkomst Enlig Ældre Følelse af ensomhed og lille social kontakt Vi forsøger nu at undersøge, om personernes kontakt med deres medmennesker og omfanget af deres vennekreds på nogen måde korrelerer med, om personerne føler sig ensomme. Tabel 2.12 viser personerne opdelt efter deres følelse af ensomhed. De er blevet spurgt, om det nogen sinde sker, at de er alene, selvom de havde mest lyst til at være sammen med andre. Her ses en klar samvariation mellem lavere indkomst og øget sandsynlighed for at føle sig ensom. Der er en naturlig korrelation med husstanden; en langt større andel enlige føler sig ensomme. Alderen korrelerer næsten ikke med følelsen af ensomhed, men det tyder dog på, at de ældre føler sig mere ensomme. Tabel Procentvis fordeling af personerne efter hvor ofte det sker, at de er alene, selvom de egentlig havde mest lyst til at være sammen med andre, Ufrivilligt alene Indkomst, kr. Husstand Årgang I alt < > Enlige Samboende Ofte/af og til 24,7 20,5 16,9 12,1 31,6 8,0 19,0 18,3 18,6 Sjældent 14,6 16,7 14,3 17,6 20,8 11,9 17,9 14,0 15,9 Aldrig 60,6 62,8 68,8 70,3 47,6 80,1 63,2 67,7 65,5 I alt, pct. af total 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 I alt, antal personer For at analysere, om følelsen af ensomhed bunder i en manglende kontakt med omverdenen, undersøger vi først for indkomst-, husstands- og alderseffekter i kontakt med omverdenen. Tabel 2.13 viser den procentdel af personerne, der mindre end én gang om måneden har kontakt med børnebørn, anden familie, venner og egne børn. 12

14 Der ses en svag tendens til, at lavere indkomst samvarierer med øget sandsynlighed for ikke at have nogen omgangskreds. Bemærk, at samboende i større omfang ingen kontakt har med omgangskredsen til trods for, at flere enlige føler sig ensomme. Måske gør enlige lidt mere for at holde kontakt med venner og familie end samboende, eller også betyder dette resultat, at ensomhed i størst omfang afhænger af, om man har en partner eller ej. En større andel ældre har ingen omgangskreds. Tabel Procentdel af personerne, der hverken har kontakt med børnebørn, anden familie, venner og bekendte eller egne børn Ingen kontakt Indkomst, kr. Husstand Årgang I alt < > Enlige Samboende Andel 6,2 4,8 5,1 5,6 3,1 7,2 6,3 4,5 5,3 I alt, antal personer Tabel 2.14 viser kun en svag sammenhæng mellem at føle sig ensom og kontakten med omgangskredsen. Som forventet er den største andel af dem, der føler sig ensomme, også dem, der har minimal kontakt med omverdenen men forskellen er kun 4 pct., hvilket er insignifikant (ikke vist). Det vil sige, at det at føle sig ensom også må afhænge af andre faktorer end personernes kontakt med omverdenen. En faktor kunne være helbred, hvilket analyseres i afsnit 4. Dog skal det lige nævnes, at usikkerheden er stor, da der kun er 72 personer i kategorien minimal kontakt. Tabel Andel, der føler sig ensomme, opdelt efter kontakt med omverdenen (børn, børnebørn, anden familie og venner) Kontakt med omverdenen Minimal Resten 1 Andel, der føler sig ensomme 22,22 18,22 18,43 I alt, antal personer Dækker over de personer, der ikke har minimal kontakt, hvilket dækker over de personer, der ingen børn, børnebørn eller anden familie har, ingen kontakt har med disse, og de, der kun ser dem sjældnere end én gang om måneden. I alt 2.5. Aktiviteter Personernes deltagelse i aktiviteter er også en indikator for deres sociale relationer. Vi har udvalgt de aktiviteter, der udøves i samvær med andre, så vi kan finde den andel, der aktivt gør noget for at have kontakt med andre. Disse aktiviteter omfatter 1) gøre gymnastik, dyrke sport eller gå til dans, 2) gå til fritidsundervisning, foredrag, studiekreds o.l., 3) gå i senior-/ældreklub, 4) gå til 13

15 gudstjeneste eller til møde i menigheden, 5) gå til teaterforestillinger o.l., 6) spille kort og 7) lave håndarbejde/dyrke anden hobby i klub. De 7 aktiviteter er samlet i tabel 2.15, som viser antal aktiviteter, personerne dyrker dagligt/ugentligt. Højere indkomst samvarierer med flere aktiviteter om ugen. Det tyder derfor på, at personerne med supplerende indkomst i større grad har muligheden for ikke at være ufrivilligt alene. Derudover dyrker enlige og yngre flere aktiviteter end samboende og ældre. 3 Dette viser måske en tendens til, at de enlige gør noget aktivt for ikke at føle sig ensomme, mens de ældre måske af helbredsmæssige årsager ikke kan gøre noget aktivt for ikke at være alene. Tabel Procentvis fordeling efter hvor mange aktiviteter personerne dyrker om ugen Antal aktiviteter Indkomst, kr. Husstand Årgang I alt, < > Enlige Samboende pct af total 0 50,5 42,9 41,6 35,0 39,0 45,2 44,2 40,8 42, ,8 47,6 49,6 54,6 48,1 48,4 47,2 49,2 48, ,7 9,5 8,8 10,5 13,0 6,4 8,6 10,1 9,4 I alt, pct. af total 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 I alt, antal personer Gennemsnit 0,803 0,960 0,929 1,071 1,074 0,831 0,909 0,967 Standardafvigelse 0,989 1,069 0,996 1,023 1,088 0,954 1,015 1,033 Anm.: Da der ikke er nogle personer, der dyrker 6 eller alle 7 aktiviteter, er dette antal ikke afbildet. Vi har som tidligere vist ikke fundet nogen tendens til kompensation mellem kontakt med de forskellige grene af omgangskredsen. Men det er muligt, at de i stedet kompenserer for en manglende kontakt ved at dyrke forskellige former for aktiviteter, hvilket tabel 2.15 måske tyder på, idet de enlige, som havde mindst kontakt med familien, dyrker flest aktiviteter. Dette undersøges i multivariat analysen i tabel 2.16, som viser sandsynligheden for ofte at have kontakt med familien. Også her afvises hypotesen om kompensation; sandsynligheden for at have megen kontakt med familien stiger med et stigende antal ugentlige aktiviteter. Det samme resultat gælder for kontakt med venner (ikke vist). 3 Tabellens resultater er nogenlunde uændrede, når aktiviteterne betragtes hver for sig (ikke vist her). En undtagelse er andelen, der går i senior-/ældreklub og til gudstjeneste, som i størst omfang er ældre. 14

16 Tabel Sandsynligheden for at have meget kontakt 1 med familien (både børn, børnebørn og anden familie) forklaret bl.a. vha. af antal ugentlige aktiviteter Variabel Parameterestimat Signifikanssandsynlighed Antal ugentlige aktiviteter + <,0001 Indkomst - 0,0001 Enlig + 0,2279 Ældre - <, Dækker over de personer, der ikke har minimal kontakt, hvilket dækker over de personer, der ingen børn, børnebørn eller anden familie har, ingen kontakt har med disse, og de, der kun ser dem sjældnere end én gang om måneden. 2 Variablen er et indeks over antal ugentlige aktiviteter. Anm.: Metoden er en probitanalyse. Fortegn og signifikanssandsynligheder for estimerede parametre er angivet. Til sidst er det interessant at undersøge, om der eksisterer en korrelation mellem ensomhed og at dyrke ugentlige aktiviteter, hvilket er gjort i tabel Tabellen viser, at personer, der blot dyrker et vist positivt antal aktiviteter om ugen, også er dem, der i mindst grad føler sig ensomme. Interessant er det, at følelsen af ensomhed ikke afhænger af det specifikke antal aktiviteter, dvs. det løbende indeks for antal aktiviteter er insignifikant i beskrivelsen af følelsen af ensomhed. Det betyder, at bare det, at personen overhovedet dyrker aktiviteter, sænker følelsen af ensomhed. Bemærk dog, at vi intet kan sige om kausaliteten; det kan lige så vel være, at personer, der ikke føler sig ensomme, måske i større grad har energi til at dyrke nogle aktiviteter. Tabel Sandsynligheden for at personen føler sig ensom bl.a. som funktion af, at personen dyrker et positivt antal aktiviteter om ugen Variabel Parameterestimat Signifikanssandsynlighed Dyrker aktiviteter ugentligt 1-0,0438 Indkomst - 0,0018 Enlig + <,0001 Ældre - 0, Denne variabel er blot en dummy, der viser, om personen dyrker ugentlige aktiviteter eller ej. Tæt op ad dette resultat viser tabel 2.18, at personer, der har en minimal omgangskreds, også er dem, der dyrker færre aktiviteter om ugen. Igen kan vi intet sige om kausaliteten eller påvirkningen af andre faktorer. Dvs. vi ved ikke, om personerne møder deres venner, når de dyrker aktiviteter, eller om personer med stor omgangskreds simpelt hen dyrker flere aktiviteter. 4 Analysen giver lidt mystiske resultater, hvilket nok skyldes, at i definitionen af manglende kontakt er inkluderet dem, der ikke har børn, mens dem, der ofte har kontakt med familien, blot er en rest. 15

17 Tabel Sandsynligheden for at have minimal kontakt med omgangskreds (ingen familie eller venner) Variabel Parameterestimat Signifikanssandsynlighed Antal ugentlige aktiviteter 1 - <,0001 Indkomst + 0,3722 Enlig - 0,8988 Ældre + 0, Aktiv er det løbende indeks. Samlet tyder analysen af aktiviteter og kontakt på, at personerne ikke dyrker aktiviteter for at kompensere for en manglende kontakt tværtimod dyrker de, der har mest kontakt, flest aktiviteter. Det kan skyldes, at de personer, der dyrker mange aktiviteter, møder deres venner her eller får mere lyst til at se deres nuværende venner og familie. Med andre ord kan vi forestille os, at mange aktiviteter virker i den forstand, at det sociale liv bliver rigere ikke blot direkte via de gennemførte aktiviteter, men også indirekte. Endnu engang ved vi ikke noget om kausaliteten, dvs. forklaringen kan ligeså godt være, at personer, der har mange venner, måske har større overskud til at dyrke ugentlige aktiviteter. 3. Helbred Vi undersøger, om personernes helbred samvarierer med indkomst, årgang og husstand, hvor helbredet måles som selvvurderet helbred, hvilke sygdomme personerne lider af, og hvordan personerne klarer forskellige hverdagsopgaver Selvvurderet helbred Personernes egen helbredsvurdering, som er et anerkendt mål for en persons helbred, er afbildet i tabel 3.1. Dette helbredsmål korrelerer med indkomsten; højere indkomst samvarierer med bedre helbred, hvilket kan skyldes, at personer med højere indkomst har råd til bedre pleje eller den anden vej, at personer med bedre helbred har haft bedre indtægtsmuligheder. Korrelationen med husstand viser, at samboende i større grad vurderer deres helbred som godt, hvilket kan skyldes, at personer, der bor i par måske plejer hinanden eller bare føler sig mere raske. Det kan igen også tolkes den anden vej; måske har personer med bedre helbred haft bedre mulighed for at holde på sin partner /få en partner. Endelig er der en naturlig tendens til, at yngre føler sig mere raske. 16

18 Tabel 3.1. Personernes egen vurdering af deres nuværende helbred Vurdering af Indkomst, kr. Husstand Årgang I alt helbred < > Enlige Samboende Meget godt 16,3 20,3 24,6 35,9 22,2 25,6 20,3 27,5 24,1 Godt 25,7 36,5 42,3 35,3 34,7 36,0 36,0 34,9 35,4 Nogenlunde 34,7 30,8 25,4 22,2 28,5 28,1 29,4 27,3 28,3 Dårligt 23,3 12,4 7,7 6,5 14,5 10,3 14,3 10,2 12,2 I alt, pct. af total 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 I alt, antal personer Næsten samme resultater fås, når pensionisterne skal sammenligne deres helbred med andre på deres alder (bilagstabel 3.1). Den bemærkelsesværdige forskel er, at de ældre i lidt større grad end de yngre mener, at deres helbred er bedre end andre på deres egen alder. Dette tyder evt. på, at pensionisterne med dårligst helbred ikke kunne være med i undersøgelsen, hvilket betyder, at resultaterne for denne helbredsanalyse bliver lidt for gunstige Konkrete lidelser Endnu et mål for personernes helbred er, hvor ofte de går til lægen. Bilagstabel 3.2 viser, om personerne har været til lægeundersøgelse inden for det sidste år. Resultaterne er stort set de samme som ovenfor med selvvurderet helbred som helbredsmål. Der ses dog ingen tydelig korrelation med husstand, hvilket måske tyder på, at hypotesen om, at par bare føler sig mere raske, holder. I tabel 3.2 har vi opdelt personerne efter, hvilke sygdomme de lider af. 5 Tabellen viser igen samme indkomsteffekt; lavere indkomst samvarierer med øget sandsynlighed for, at personerne lider af den pågældende sygdom og har gener heraf. Der er stærkest korrelation mellem indkomst, og om personerne har gener af den pågældende sygdom. Specielt korrelerer gener af sukkersyge i stor grad med indkomsten, men resultatet er usikkert, da der er meget få personer, der lider af sukkersyge. Også korrelationen mellem indkomst og depression er stor, hvilket måske bekræfter hypotesen om, at højere indkomst giver personerne bedre råd til pleje. Men vi kan dog stadig tolke det den anden vej; måske er personer uden depression mere stabile og har haft mulighed for at have en højere indtægt. Indkomsten korrelerer ikke med, om personerne har myoser eller 5 Dette giver dog ikke et fuldstændigt billede af personernes helbred, da værre sygdomme, der kræver indlæggelse, ikke er medtaget. 17

19 gener heraf, og næsten heller ikke med sandsynligheden for at lide af forhøjet blodtryk eller rygsygdomme, som alle er sygdomme, man til en vis grad ikke kan betale sig fra. Tabel 3.2. Konkrete sygdomme, andel, der lider af den pågældende sygdom, særskilt for indkomstgrupper. Indkomst, kr. I alt, Forhold 1 < > antal Personer Forhøjet blodtryk 24,9 25,2 21, ,2 Gener heraf 5,9 4,8 6 2,9 67 2,0 Sukkersyge/diabetes 9,3 5,2 4,6 6,5 85 1,4 Gener heraf 3,5 1,2 0,3 0, ,7 Bronkitis/astma 17, , ,5 Gener heraf 10,7 10,5 6 6, ,6 Slidgigt 40, ,1 26, ,5 Gener heraf 32,9 27,3 23,4 17, ,9 Myoser 17,6 15,2 13,1 16, ,0 Gener heraf 12,1 12,8 11,1 10, ,1 Knogleskørhed/afkalkning af knogler 8,7 5,5 6,8 5,5 89 1,6 Gener heraf 7,3 4,5 4,6 2,9 65 2,5 Rygsygdom 23,9 19,5 19,7 19, ,2 Gener heraf 21,5 16,4 14,8 13, ,6 Depression 14,2 8,3 7,4 6, ,1 1 Gener heraf 9,7 6,4 4,3 3,2 80 3,0 Angiver den laveste indkomstgruppe i forhold til den højeste indkomstgruppe. Vi har lavet et indeks til spørgsmålet om sygdomme, afbildet i tabel 3.3. At lide af en sygdom og have daglige gener tildeles indeks 2, at lide af en sygdom uden daglige gener tildeles indeks 1 og til sidst gives indeks 0 for ikke at lide af en sygdom. Igen får vi samme indkomsteffekt; en større andel af personerne fra den højeste indkomstgruppe har indeks 0 og 1, det vil sige ingen sygdomme eller én sygdom uden gener. Indeks 2 og derover domineres af personerne fra lavindkomstgrupperne. Til sidst viser tabellen, at spredningen inden for den enkelte indkomstgruppe er relativt stor i forhold til spredningen mellem grupperne, hvilket indikerer, at der er andre faktorer end indkomsten, der korrelerer med indekset. Derudover ses en korrelation mellem indkomst og spredningen inden for den enkelte indkomstgruppe. Spredningen er størst inden for lavindkomstgrupperne, hvilket tyder på, at disse personers helbred især er påvirket af andre faktorer end indkomsten. 18

20 Tabel 3.3. Indeks over de forskellige sygdomme fordelt på indkomst Indeks over sygdomme Indkomst, kr. I alt < > ,2 39,0 46,4 42,1 40,4 1 9,7 11,2 10,3 18,1 12, ,3 33,5 30,8 27,8 31, ,3 15,2 10,5 11,0 13, ,5 1,2 2,0 1,0 1,8 I alt, pct. af total 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 I alt, antal personer Gennemsnit 2,602 2,107 1,823 1,712 Standardafvigelse 2,757 2,413 2,404 2, Hverdagsopgaver Som et sidste mål for helbredet benytter vi personernes selvvurderede evne til at klare forskellige hverdagsopgaver. Bilagstabel 3.3 viser den andel af personerne, der kan udføre de forskellige opgaver, og hvor mange af disse der rent faktisk gør det. Den samme indkomsteffekt som ved de to andre helbredsmål går igen ved spørgsmålet om at kunne udføre opgaverne. Der er dog ingen korrelation mellem indkomst og at kunne lave mad. Fortegnet på korrelationen mellem indkomst, og om personerne rent faktisk udfører aktiviteten, varierer fra opgave til opgave. En større andel fra den lavere indkomstgruppe udfører opgaver som at lave mad, købe ind, vaske tøj og tungere/lettere husligt arbejde. Dette er måske et tegn på, at de mere velstillede køber sig til serviceydelser. 6 Personer fra de højere indkomstgrupper kan benytte computer, lave havearbejde og slå søm i. Dette afspejler sandsynligvis, at dette er goder, som de mere velstillede i større grad ejer. Der ses dog en mindre korrelation mellem indkomst, og om personerne rent faktisk slår søm i og laver havearbejde. Der er ingen korrelation mellem indkomst og at gå på trapper og at gå udendørs alle de, der kan, gør det uanset indkomstgruppe. I tabel 3.4 er vist et indeks, hvor personerne, der ikke blot kan udføre de forskellige opgaver, men også gør det, er tildelt indeks 1. Resten tildeles indeks 0. Lavt indeks samvarierer med lavere indkomst. Samlet tyder det altså på, at personerne med supplerende indkomst i større grad udfører de opgaver, de er i stand til. 6 Det kan dog også skyldes, at velstillede i højere grad er gift begge parter svarer, at de udfører opgaverne, men i tilfælde af disse opgaver er det mest kvinden, der gør det. 19

21 Tabel 3.4. Indeks over dem, der udfører de forskellige opgaver fordelt på indkomst Indeks over udførelse Indkomst, kr. I alt af opgaver < > ,7 8,6 6,3 5,5 7,7 4 7,3 1,9 3,7 1,6 3, ,0 14,3 14,0 10,7 14, ,0 75,3 76,1 82,2 74,5 I alt, pct. af total 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 I alt, antal personer Samlet tyder det på, at en person fra en lavindkomstgruppe vurderer sit helbred som dårligere, lider af flere sygdomme, har gener heraf og i størst grad bliver forhindret i at udføre de daglige opgaver. 4. Korrelation mellem helbred og sociale relationer Formålet med dette afsnit er at undersøge, om der er en korrelation mellem helbred og sociale forhold. Hertil benytter vi multivariate analyser, som dog stadig ikke entydigt kan sige noget om kausaliteten af resultaterne, men vi har alligevel forsøgt på en meget simpel måde at kontrollere lidt for kausaliteten. Vi laver to multivariatanalyser hver gang, vi kontrollerer for korrelation mellem helbred og sociale forhold, således at vi undersøger begge variable som afhængige variable hver for sig. Hvis helbredet fx kan forklare sociale relationer, mens det omvendte ikke er tilfældet, må det nok gælde, at graden af sociale relationer bl.a. skyldes helbredet og ikke omvendt. Som variabel for personernes helbred benytter vi personernes egen helbredsvurdering, da dette som sagt er et alment anerkendt mål for en persons helbred. Vi har også forsøgt med andre variable, såsom sygdomsindekset fra tabel 3.3, som giver samme resultater. Variable for personernes sociale relationer er talrige. Vi har forsøgt os med variable som antal venner fra ungdommen og/eller nye venner, antal aktiviteter, der dyrkes ugentligt, et mål for generel kontakt med omverdenen og til sidst den variabel, vi har valgt at benytte: personernes følelse af ensomhed. Alle variablene for sociale relationer gav samme resultater, men vi vurderede den valgte som værende den mest sigende. For at gøre analysen mere robust har vi medtaget en variabel, der er signifikant i forklaringen af helbred, men som ikke korrelerer med sociale relationer og omvendt. Den valgte variabel i analysen med sociale relationer som afhængig variabel er den andel af personerne, der 20

22 da de var erhvervsaktive talte med deres arbejdskolleger uden for arbejdstiden. 7 Denne variabel er signifikant i forklaringen af sociale relationer, men har ingen betydning i forklaringen af helbredet. På denne måde får vi også dækket lidt af korrelationen tilbage i tiden. Forklaringen på valget af den tilsvarende variabel i analysen med helbredet som afhængig variabel er ikke intuitiv. Helbredet er positivt korreleret med antal aktiviteter, personen dyrker om ugen. I en tidligere analyse (tabel 2.16) fandt vi, at følelsen af ensomhed ikke afhænger af antallet af aktiviteter, der dyrkes om ugen, men kun af om personen dyrker aktiviteter eller ej. Dvs. det løbende antal aktiviteter om ugen er signifikant i forklaringen af helbredet uden at korrelere med sociale relationer, hvormed denne variabel kan benyttes Resultater Tabel 4.1 og 4.2 med henholdsvis følelsen af ensomhed og helbred som afhængig variabel viser begge en klar sammenhæng mellem helbred og sociale relationer; ensomme personer er også dem, der føler, at de har dårligst helbred. I begge multivariatanalyser er variablene signifikante, så vi kan ikke sige noget om kausaliteten. Vi ved heller ikke noget om, hvorvidt personen har haft dårligt helbred i længere tid, eller om det kun er på de ældre dage, at personen føler sig syg. I tabel 4.1 viser kontrolvariablen (kontakt med arbejdskolleger), at der er en negativ korrelation mellem ensomhed og at have haft kontakt med kollegerne i sin tid. Dette tyder på, at ensomhed ikke kun skyldes nutidige forhold. Tabel 4.2 viser, at personer med bedre helbred også er dem, der dyrker flere ugentlige aktiviteter. Tabel 4.1. Sandsynligheden for, at det hænder 1, at personen er alene, selvom han/hun mest havde lyst til at være sammen med andre Variabel Parameterestimat Signifikanssandsynlighed Dårligt helbred + <.0001 Indkomst Enlig + <.0001 Ældre Kontakt med kolleger Dækker over ofte og af og til, hvor de andre svarmuligheder er sjældent og aldrig. 7 Vi forsøgte også med andelen med venner fra ungdommen, men dette gav ikke et brugbart resultat. 21

23 Tabel 4.2. Sandsynligheden for, at personen har dårligt helbred bl.a. som funktion af følelsen af ensomhed og antal aktiviteter dyrket om ugen Variabel Parameterestimat Signifikanssandsynlighed Antal ugentlige aktiviteter - 0,0017 Føler sig ensom - <,0001 Indkomst - 0,0067 Enlig + 0,6801 Ældre + 0,0450 Der er dog én iøjenfaldende forskel på signifikanssandsynlighederne mellem de to tabeller. Alderen er eneste insignifikante variabel i forklaringen af sociale relationer, mens det er husstanden, der er eneste insignifikante variabel i forklaringen af personernes helbred. Dette er en naturlig følge af, at ældre er mere syge, og enlige føler sig mere ensomme. 5. Opsamling I punktform kan papirets resultater opsummeres som følger: Sociale forhold?? Der ses ingen indkomsteffekter i kontakten med familien, men personer med højere indkomst har flere venner og generelt større omgangskreds, føler sig mindre ensomme, og har større mulighed for at udføre sociale aktiviteter, men... o... mønstret findes dog ikke for alle sociale forhold, specielt ikke for kontakt til børn.?? Der er ingen tendens til kompensation tværtimod har personer, der har svage sociale relationer på et felt, ofte også svage relationer på et andet felt. Hvilket hænger sammen med næste punkt?? Forhold fastlagt tidligere i livet er af særdeles stor betydning for omfanget af sociale relationer, fx har de, der stadig har venner fra ungdommen, i relativt stort omfang fået nye venner?? Ensomhed hænger ikke signifikant sammen med personens manglende kontakt med omverdenen. Der må være andre faktorer, der spiller ind fx helbred. Helbredsmæssige forhold?? Personerne i den højere indkomstgruppe har det bedste helbred målt som: o selvvurderet helbred o forekomst af en række konkrete lidelser,... 22

24 o... og specielt gener heraf o selvvurderet evne til at udføre en række dagligdags aktiviteter, men...??... omvendt er der en række aktiviteter, der rent faktisk udføres oftere for personer med lav indkomst Korrelation mellem sociale relationer og helbred?? Ensomme personer er også dem, der føler, at de har det dårligste helbred og o ensomhed skyldes også manglende sociale relationer tidligere i livet Litteratur Arendt m.fl. (2003) Levevilkår blandt folkepensionister uden supplerende indkomst. København: AKF og SFI. Platz, M. (2000) Danskere med livserfaring portrætteret i tal. København: SFI. 23

25 Bilag Bilagstabel 2.1. Sandsynligheden for, at personen ofte (ugentligt) taler i telefon med børn blandt andet forklaret ved, at personen ofte besøger barnet Variabel Parameterestimat Signifikanssandsynlighed Besøger barn ofte + <.0001 Indkomst Enlig Ældre Bilagstabel 2.2. Sandsynligheden for, at personen ofte (ugentligt) besøger sit barn blandt andet forklaret ved, at personen ofte taler ofte i telefon med barnet Variabel Parameterestimat Signifikanssandsynlighed Taler ofte i telefon med barn + <.0001 Indkomst Enlig Ældre Bilagstabel 3.1. Procentvis fordeling efter, hvordan personer vurderer deres helbred sammenlignet med andre på deres alder Helbred i forhold Indkomst, kr. Husstand Årgang I alt til andre < > Enlige Samboende Bedre 35,6 43,7 49,4 56,9 43,2 49,0 48,1 45,0 46,5 Som de flestes 42,2 42,4 38,7 36,2 41,6 38,7 38,4 41,5 40,0 Dårligere 22,2 13,9 11,9 6,9 15,2 12,3 13,5 13,5 13,5 I alt, pct. af total 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 I alt, antal personer Anm.: Antal er eksklusiv de personer, der ikke ved det. Bilagstabel 3.2. Andel af personerne, der har været til lægeundersøgelse eller talt med deres læge inden for det sidste år. Indkomst, kr. Husstand Årgang I alt < > Enlige Samboende Andel 77, , ,9 74,4 76,0 75,4 78,2 73,3 75,7 I alt, antal personer

26 BILAGSTABEL 3.3. PERSONERNES EVNE OG VILJE TIL AT KLARE FORSKELLIGE OPGAVER. Indkomst, kr. I alt, < > andel af total Lave varm mad Kan 85,1 83,4 81,8 84,1 83,5 Heraf gør 84,6 82,3 82,9 79,2 Kan ikke 14,9 16,6 18,2 15,9 16,5 Købe ind/bære varer hjem Kan 78,5 84,1 89,5 91,6 86,0 Heraf gør 95,6 95,8 92,7 94,7 Kan ikke 21,5 15,9 10,5 8,4 14,0 Vaske tøj/hænge tøj op Kan 78,9 80,3 83,8 86,1 82,2 Heraf gør 90,4 84,9 82,3 80,8 Kan ikke 21,1 19,7 16,2 13,9 17,8 Klare tungt husligt arbejde Kan 61,6 75,1 77,8 81,6 74,4 (støvsuge, gulv- og trappevask) Heraf gør 87,1 87,0 84,2 79,8 Kan ikke 38,4 24,9 22,2 18,4 25,6 Klare lettere husligt arbejde Kan 90,7 90,0 93,7 94,5 92,1 (tørre støv af, oprydning) Heraf gør 90,5 86,8 84,8 83,2 Kan ikke 9,3 10,0 6,3 5,5 7,9 Slå søm i Kan 70,9 80,8 80,3 86,7 79,9 Heraf gør 80,5 85,9 84,0 83,2 Kan ikke 29,1 19,2 19,7 13,3 20,1 Benytte computer Kan 3,1 5,0 12,0 27,8 11,5 Heraf gør 44,4 33,3 59,5 69,8 Kan ikke 96,9 95,0 88,0 72,2 88,5 Lave havearbejde Kan 54,7 72,0 73,5 79,0 70,3 Heraf gør 79,7 87,5 90,3 84,4 Kan ikke 45,3 28,0 26,5 21,0 29,7 Klippe tånegle Kan 66,1 80,3 82,9 85,8 79,2 Heraf gør 91,1 94,7 92,8 93,2 Kan ikke 33,9 19,7 17,1 14,2 20,8 Gå på trapper Kan 87,2 93,3 94,6 97,1 93,2 Heraf gør 98,0 97,7 98,2 98,3 Kan ikke 12,8 6,7 5,4 2,9 6,8 Gå udendørs Kan 93,1 94,8 96,9 97,7 95,6 Heraf gør 99,6 99,7 99,7 99,7 Kan ikke 6,9 5,2 3,1 2,3 4,4 I alt, antal personer

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

ÆLDRES RESSOURCER OG BEHOV ANNO 2016

ÆLDRES RESSOURCER OG BEHOV ANNO 2016 Gentofte Rådhus Fra ældrebyrde til seniorstyrke, 7. november 2016 ÆLDRES RESSOURCER OG BEHOV ANNO 2016 11-11-2016 1 Hvor gamle bliver de nyfødte? 84 82 80 78 76 74 72 70 68 66 Mænd Kvinder 64 1971 1973

Læs mere

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Flere gode år på arbejdsmarkedet 5. maj 2017 Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Risikoen for at have et dårligt psykisk helbred mere end fordobles for personer med et belastende

Læs mere

Et fysisk hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbred og tilbagetrækning

Et fysisk hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbred og tilbagetrækning Flere gode år på arbejdsmarkedet 5. maj 2017 Et fysisk hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbred og tilbagetrækning Et hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbredet og tilknytningen til

Læs mere

Variabellister til Ældredatabasen

Variabellister til Ældredatabasen Variabellister til Ældredatabasen Dette dokument indeholder variabellister til Ældredatabasen, der består af tre spørgeskemaundersøgelser. Den første spørgeskemaundersøgelse blev foretaget i 1997 og refereres

Læs mere

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. 05:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. FORSKNINGSAFDELINGEN

Læs mere

Livskvalitetsindikatorer for Rudersdal og Bornholm

Livskvalitetsindikatorer for Rudersdal og Bornholm 18. maj 2016 PET Privatøkonomi og Velfærd Livskvalitetsindikatorer for Rudersdal og Bornholm I september 2016 offentliggør Danmarks Statistik en lang række indikatorer, som måler livskvaliteten i de danske

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

Markante sæsonudsving på boligmarkedet

Markante sæsonudsving på boligmarkedet N O T A T Markante sæsonudsving på boligmarkedet 9. marts 0 Denne analyse estimerer effekten af de sæsonudsving, der præger prisudviklingen på boligmarkedet. Disse priseffekter kan være hensigtsmæssige

Læs mere

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes

Læs mere

Tilfredse ældre. Raske ældre har højere livskvalitet

Tilfredse ældre. Raske ældre har højere livskvalitet Tilfredse ældre Danskerne på 65 år og derover har en højere oplevet livskvalitet end resten af befolkningen. Særligt ældre med børn og et godt helbred er tilfredse med deres tilværelse. Ældre på 65 år

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Ældres hjælperelationer og sociale relationer over ti år

Ældres hjælperelationer og sociale relationer over ti år Eigil Boll Hansen Ældres hjælperelationer og sociale relationer over ti år Udviklingen over tid og med stigende alder fra til Publikationen Ældres hjælperelationer og sociale relationer over ti år Udviklingen

Læs mere

Voksne børn til modtagere af hjemmehjælp 2015

Voksne børn til modtagere af hjemmehjælp 2015 Voksne børn til modtagere af hjemmehjælp 2015 1 Voksne børn til modtagere af hjemmehjælp Bo Bilde 2015 Danmarks Statistik DST Survey Telefon 3917 3255 / 3917 3271 Mail: bbi@dst.dk Danmark Statistik Sejrøgade

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

Dette notat gengiver analysens hovedresultater (for yderligere information henvises til Foss og Lyngsies arbejdspapir).

Dette notat gengiver analysens hovedresultater (for yderligere information henvises til Foss og Lyngsies arbejdspapir). Aflønningen af topchefer har været omdiskuteret både i offentligheden og politisk, bl.a. i lyset af en række enkeltsager. Fokus har i høj grad været på moralske spørgsmål, mens det har været næsten fraværende,

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere DET ØKONOMISKE RÅD S E K R E T A R I A T E T d. 20. maj 2005 SG Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere Baggrundsnotat vedr. Dansk Økonomi, forår 2005, kapitel

Læs mere

HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2008

HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2008 01:2009 ARBEJDSPAPIR Jan Høgelund Brian Larsen HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2008 REGIONALE FORSKELLE FORSKNINGSAFDELINGEN FOR BESKÆFTIGELSE OG INTEGRATION HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2008 REGIONALE FORSKELLE

Læs mere

Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked

Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked N O T A T Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked Baggrund og resume Efter i årevis at have rapporteret om et fastfrosset boligmarked, har de danske

Læs mere

Har viden om økonomi betydning for private investorers beslutninger om at købe aktier?

Har viden om økonomi betydning for private investorers beslutninger om at købe aktier? Har viden om økonomi betydning for private investorers beslutninger om at købe aktier? Af Charlotte Christiansen, Lektor, Handelshøjskolen i Århus, Juanna S. Joensen, Cand.Scient.Oecon., ph.d.-studerende,

Læs mere

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede

Læs mere

Undersøgelse blandt hjemmehjælpsmodtagere og plejehjemsbeboere

Undersøgelse blandt hjemmehjælpsmodtagere og plejehjemsbeboere Analyse for Ældre Sagen: Undersøgelse blandt hjemmehjælpsmodtagere og plejehjemsbeboere Rapport Marts 2009 Indhold BAGGRUND, FORMÅL, METODE side 3 Del 1: KONKLUSION side 4-10 Del 2: DETAILRESULTATER side

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Livskvalitet er forbundne kar

Livskvalitet er forbundne kar 2. oktober 216 Livskvalitet er forbundne kar Støttet af Af Preben Etwil, Danmarks Statistik Folks oplevelse af livskvalitet afhænger af rigtig mange individuelle faktorer. Faktorer der typisk hænger sammen.

Læs mere

Førtidspensionisters helbred

Førtidspensionisters helbred s helbred Data og metode Det anvendte datamateriale er baseret på en fuldtælling af den danske befolkning i perioden 22-26. Data stammer fra henholdsvis Danmarks Statistik og Beskæftigelsesministeriet.

Læs mere

Bilag 1. Socioøkonomiske forskelle i apopleksibehandlingen 2010-12. Indledning.

Bilag 1. Socioøkonomiske forskelle i apopleksibehandlingen 2010-12. Indledning. Bilag 1 Socioøkonomiske forskelle i apopleksibehandlingen 2010-12. Indledning. Der er 31.528 apopleksipatienter i NIP for 2010-12 i aldrene 41-90 år. Vi har valgt at se bort fra et begrænset antal patienter

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

Enlige ældre kvinder får mest hjælp af deres netværk

Enlige ældre kvinder får mest hjælp af deres netværk Enlige ældre kvinder får mest hjælp af deres netværk Det er især de ældste og de mest svækkede blandt de ældre, som får hjælp af familie og venner til praktiske opgaver, såsom indkøb og pasning af have.

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

Profil af den økologiske forbruger

Profil af den økologiske forbruger . februar 1 Profil af den økologiske forbruger Af A. Solange Lohmann Rasmussen og Martin Lundø Økologiske varer fylder markant mere i danskernes indkøbskurve. Fra 3 pct. af forbruget af føde- og drikkevarer

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

Frederikssund Kommune

Frederikssund Kommune 2015 Frederikssund Kommune RAPPORT OM KOMMUNIKATION OG KONTAKT BORGERUNDERSØGELSE 2015 PROMONITOR www.promonitor.net Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen... 4 Undersøgelsens sikkerhed... 5 Om indeks...

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? RAPPORT MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING OKTOBER 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD 1. Indledning og resumé 2. Indskolingen 3. Mellemtrinnet 4. Udskolingen

Læs mere

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse

Læs mere

Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel

Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel Gennem det seneste årti er ældres disponible indkomster steget markant mere end andre aldersgruppers. Udviklingen forventes at fortsætte i de kommende år i takt med

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del endeligt svar på spørgsmål 143 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del endeligt svar på spørgsmål 143 Offentligt Energi, Forsynings og Klimaudvalget 1617 EFK Alm.del endeligt svar på spørgsmål 143 Offentligt Energi, Forsynings og Klimaudvalget Christiansborg 12 København K Ministeren Dato. januar 17 J nr. 17 193

Læs mere

Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del

Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del Mona Larsen, SFI September 2015 1 1. Indledning I henhold til ligestillingslovgivningen skal kommunerne indarbejde ligestilling i al planlægning

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Bilag 16: Robusthedsanalyser af effektiviseringspotentialerne Bilaget indeholder analyser af effektiviseringspotentialernes robusthed.

Bilag 16: Robusthedsanalyser af effektiviseringspotentialerne Bilaget indeholder analyser af effektiviseringspotentialernes robusthed. Bilag 16: Robusthedsanalyser af effektiviseringspotentialerne Bilaget indeholder analyser af effektiviseringspotentialernes robusthed. FORSYNINGSSEKRETARIATET FEBRUAR 2013 INDLEDNING... 3 1. COSTDRIVERSAMMENSÆTNING...

Læs mere

Tilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012

Tilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012 7. MARTS 2014 Tilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012 AF ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN En samlet analyse af tilkendelsespraksis 2003-2012 Formålet med dette notat er at give en samlet beskrivelse

Læs mere

Den uforsikrede restgruppe indbo- og ulykkesforsikringer

Den uforsikrede restgruppe indbo- og ulykkesforsikringer 22. DECEMBER 216 Den uforsikrede restgruppe indbo- og ulykkesforsikringer AF PETER FOXMAN Indledning og sammenfatning En måde at belyse omfang af og karakteristika ved restgruppen af uforsikrede husstande

Læs mere

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne

Læs mere

Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter

Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen Maj 2013 Indholdsfortegnelse FORMÅL... 1 METODE... 1 POPULATION...

Læs mere

5. april 2002 GG. Mit indlæg bygger på flere forskellige undersøgelser. Nogle af dem, er lavet her i huset og nogle er lavet andre steder.

5. april 2002 GG. Mit indlæg bygger på flere forskellige undersøgelser. Nogle af dem, er lavet her i huset og nogle er lavet andre steder. 5. april 2002 GG Ældres boligforhold - indlæg ved seniorforsker Georg Gottschalk, By og Byg ved årsmødet for rekvirenter og forskere mandag. d. 8.april 2000 Indledning BY-og Byg har i mange år arbejdet

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne 9. JUNI 215 Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne AF SØS NIELSEN, PETER FOXMAN OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Resume I debatten om restgruppen, der sparer for lidt op til pension, er der

Læs mere

6 Sociale relationer

6 Sociale relationer Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet

Læs mere

Analyse: Her bor de dårlige betalere

Analyse: Her bor de dårlige betalere Analyse: Her bor de dårlige betalere 11. juni 2013 Resumé At være registreret i RKI kan have store negative økonomiske og sociale konsekvenser både for den enkelte og samfundet. Antallet af de såkaldte

Læs mere

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Teknisk note nr. 1 Dokumentation af datagrundlaget fra GDSundersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren Brodersen Rockwool Fondens

Læs mere

Hjælp til svage ældre over tid

Hjælp til svage ældre over tid Notat Hjælp til svage ældre over tid Tine Rostgaard & Mads Ulrich Matthiessen Hjælp til svage ældre over tid VIVE og forfatterne, 2017 VIVE Viden til Velfærd Det Nationale Forsknings- og Analysecenter

Læs mere

BORGERPANEL. Det gode liv handler om balance. Februar 2013

BORGERPANEL. Det gode liv handler om balance. Februar 2013 BORGERPANEL Februar 2013 Det gode liv handler om balance Familie eller karriere mange penge eller meget tid. Det gode liv handler om at kunne vælge og skabe balance mellem fx familie og arbejde. Februar

Læs mere

Fordeling af midler til specialundervisning

Fordeling af midler til specialundervisning NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen December 2012 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk. www.kora.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Reestimation af ejendomsskatterelationen

Reestimation af ejendomsskatterelationen Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Jakob Jans Johansen 4. Marts 2005 Reestimation af ejendomsskatterelationen Resumé: I dette papir reestimeres ejendomsskatterelationen og lagget i relationens

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Bilag 2. Supplerende figurer og tabeller

Bilag 2. Supplerende figurer og tabeller Bilag. Supplerende figurer og tabeller Dette bilag viser supplerende figurer og tabeller i forbindelse med analyserne i afsnit, der beskriver hjemmehjælpsmodtagerne og den hjemmehjælp, der modtages. Bilagsfigur

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Bilag I afrapportering af signifikanstest i tabeller i artikel er der benyttet følgende illustration af signifikans: * p

Læs mere

SUFO Landsforeningen for ansatte i SUndhedsfremmende FOrebyggende hjemmebesøg 16. marts 2015 ÆLDRES RESSOURCER OG BEHOV ANNO 2015

SUFO Landsforeningen for ansatte i SUndhedsfremmende FOrebyggende hjemmebesøg 16. marts 2015 ÆLDRES RESSOURCER OG BEHOV ANNO 2015 SUFO Landsforeningen for ansatte i SUndhedsfremmende FOrebyggende hjemmebesøg 16. marts 2015 ÆLDRES RESSOURCER OG BEHOV ANNO 2015 1 1971 1973 1975 1977 1979 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997

Læs mere

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Teknisk note nr. 3 Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Notat om kønsforskelle

Notat om kønsforskelle Notat om kønsforskelle Hvad tilbyder kommuner og arbejdsgiver mænd og kvinder, der har været udsat for en arbejdsulykke? Socialforskningsinstituttet har på foranledning af Arbejdsskadestyrelsen udarbejdet

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Den samlede model til estimation af lønpræmien er da givet ved:

Den samlede model til estimation af lønpræmien er da givet ved: Lønpræmien Lønpræmien i en branche kan indikere, om konkurrencen er hård eller svag i branchen. Hvis der er svag konkurrence mellem virksomhederne i branchen, vil det ofte give sig udslag i både højere

Læs mere

Benchmarking af kommunernes sagsbehandling antagelser, metode og resultater

Benchmarking af kommunernes sagsbehandling antagelser, metode og resultater Benchmarking af kommunernes sagsbehandling antagelser, metode og resultater Anna Amilon Materiel vurdering Ved vurderingen af en afgørelses materielle indhold vurderes afgørelsens korrekthed i forhold

Læs mere

DIGITAL ARV EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES DIGITALE ADFÆRD SAMT DERES HOLDNINGER TIL OG INTERESSE FOR DIGITALE SPOR OG ISÆR DIGITAL ARV

DIGITAL ARV EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES DIGITALE ADFÆRD SAMT DERES HOLDNINGER TIL OG INTERESSE FOR DIGITALE SPOR OG ISÆR DIGITAL ARV DIGITAL ARV EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES DIGITALE ADFÆRD SAMT DERES HOLDNINGER TIL OG INTERESSE FOR DIGITALE SPOR OG ISÆR DIGITAL ARV Rapporten er udarbejdet for Landsforeningen Liv&Død i samarbejde med

Læs mere

Arbejdspladstyverier. Rapport

Arbejdspladstyverier. Rapport Arbejdspladstyverier Rapport Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Resultater 3. Bivariate sammenhænge 4. De underliggende holdningsdimensioner 5. Multivariate analyser 2 Arbejdspladstyverier Om undersøgelsen

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2014 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen Marts 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune

Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune 0. Introduktion I dette bilag bliver Socialforvaltningens design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune, som lovet i

Læs mere

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent.

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent. Mental sundhed blandt voksne danskere 2010. Analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 Sundhedsstyrelsen 2010 (kort sammenfatning af rapporten) Baggrund og formål med undersøgelsen

Læs mere

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid 28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For

Læs mere

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK 9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK Selvom der fra og med 1993 har været frit valg mellem offentlige sygehuse, viser opgørelser

Læs mere

Hvornår er man undervægtig som gammel? Merete Platz Videnscenter på Ældreområdet Gerontologisk Institut

Hvornår er man undervægtig som gammel? Merete Platz Videnscenter på Ældreområdet Gerontologisk Institut Hvornår er man undervægtig som gammel? Merete Platz Videnscenter på Ældreområdet Gerontologisk Institut Merete Platz Hvornår er man undervægtig som gammel? København 2011 Videnscenter på Ældreområdet Gerontologisk

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,

Læs mere

HELSINGØR KOMMUNE Borgerundersøgelse af kommunens image 2017

HELSINGØR KOMMUNE Borgerundersøgelse af kommunens image 2017 HELSINGØR KOMMUNE Borgerundersøgelse af kommunens image 2017 Indhold Om 2017 undersøgelsen... 2 Undersøgelsens brug af indeks... 3 Læsning af grafik... 4 Overblik over kommunes image... 5 Udvikling af

Læs mere

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016 ÆLDRE I TAL 2016 Folkepension Ældre Sagen Juni 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om faglig udvikling

Det siger FOAs medlemmer om faglig udvikling 19. december 2013 Det siger FOAs medlemmer om faglig udvikling Fokus på faglig udvikling er positivt for både arbejdsmiljøet og fastholdelsen af medarbejdere. Det er nogle af konklusionerne i denne undersøgelse

Læs mere

Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige

Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige Hvis man lever i et land med lav ulighed, har man generelt mere tillid til andre mennesker, end hvis man lever i et land med høj ulighed. Dette gælder,

Læs mere

Unge afgiver rask væk personlige oplysninger for at få adgang til sociale medier

Unge afgiver rask væk personlige oplysninger for at få adgang til sociale medier Af: Juniorkonsulent Christoffer Thygesen og cheføkonom Martin Kyed Notat 6. februar 06 Unge afgiver rask væk personlige oplysninger for at få adgang til sociale medier Analysens hovedresultater Kun hver

Læs mere

Modtagere af boligydelse

Modtagere af boligydelse 23. APRIL 215 Modtagere af boligydelse AF ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN OG TOBIAS WENZEL ANDERSEN Sammenfatning Der er i 211 253. folkepensionister, der bor i en husstand, som modtager boligstøtte. Det svarer

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER

PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER i:\november 99\prisudviklingen-grupper-mh.doc Af Martin Hornstrup 23. november 1999 RESUMÉ PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER Dette notat udregner prisudviklingen for forskellige socioøkonomiske grupper

Læs mere

Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien

Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien 9. marts 2015 Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien J.nr. 20140039222 Ifølge den politiske aftale En strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 skal der i 2014 og 2017 i samarbejde

Læs mere

Indkomst og livskvalitet

Indkomst og livskvalitet 14. oktober 2016 Indkomst og livskvalitet Støttet af Af Preben Etwil, Danmarks Statistik Sammenhæng mellem indkomst og livskvalitet er både nationalt og internationalt et af de mest diskuterede og analyserede

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE april 2015 PLEJEBOLIG. Fælledgården. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2015: Plejebolig 1

BRUGERUNDERSØGELSE april 2015 PLEJEBOLIG. Fælledgården. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2015: Plejebolig 1 BRUGERUNDERSØGELSE april 2015 PLEJEBOLIG Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2015: Plejebolig 1 Brugerundersøgelse 2015 Plejebolig Brugerundersøgelsen er udarbejdet af Epinion P/S og

Læs mere

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller

Læs mere

Produktivitetsudviklingen og arbejdsmarkedet

Produktivitetsudviklingen og arbejdsmarkedet d. 15.10.2010 Jesper Gregers Linaa Produktivitetsudviklingen og arbejdsmarkedet Det undersøges, hvorvidt arbejdsmarkedets tilstand (konjunkturelt og strukturelt) kan bidrage til at forstå udviklingen i

Læs mere

Svært overvægtige gamle

Svært overvægtige gamle Videnscenter på Ældreområdet Svært overvægtige gamle Merete Platz Svært overvægtige gamle Copyright Merete Platz og Videnscenter på Ældreområdet Forsidefoto: Charlotte Svendsen Layout: Zornig A/S ISBN:

Læs mere

SPØRGESKEMA. til dig der netop er begyndt på. Følgende institutioner har ansvaret for undersøgelsen: Folkesundhed København og Syddansk Universitet

SPØRGESKEMA. til dig der netop er begyndt på. Følgende institutioner har ansvaret for undersøgelsen: Folkesundhed København og Syddansk Universitet SPØRGESKEMA til dig der netop er begyndt på Følgende institutioner har ansvaret for undersøgelsen: Folkesundhed København og Syddansk Universitet Sådan udfyldes skemaet Vi håber, at du vil besvare nedenstående

Læs mere

Ældres indkomst og pensionsformue

Ældres indkomst og pensionsformue Ældres indkomst og pensionsformue Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 16 Formålet med dette analysenotat er at se på, hvordan den samlede indkomst samt den samlede pensionsformue

Læs mere

Analyse 20. august 2015

Analyse 20. august 2015 Analyse 20. august 2015 Lukning af kaserner har ikke været forbundet med tab af lokale private eller offentlige arbejdspladser uden for forsvaret Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Edith Madsen

Læs mere

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Rapport Dato August 2014 SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT NATIONALE TEST RAPPORT INDHOLD 1. Indledning og

Læs mere

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Studieløbenummer. Dags dato åå mm-dd. Dit studieløbenummer

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Studieløbenummer. Dags dato åå mm-dd. Dit studieløbenummer DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation Dags dato åå mm-dd Dit studieløbenummer Dine initialer : Din alder: år Er du mand kvinde EuroQol Angiv ved at sætte kryds i een

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2016:Udredning- og rehabilitering 1 Brugerundersøgelse 2016 U&R Brugerundersøgelsen er udarbejdet

Læs mere

Løn- og prisudvikling i HjemmeServiceerhvervet

Løn- og prisudvikling i HjemmeServiceerhvervet Løn- og prisudvikling i HjemmeServiceerhvervet Rapport 1999 - Erhvervsfremme Styrelsen Marts 2000 Løn- og prisudvikling i HjemmeServiceerhvervet Rapport 1999 - Erhvervsfremme Styrelsen Marts 2000 Indhold

Læs mere

Markedsanalyse. Danskerne har tillid til Fairtrade-mærket. 17. juli 2017

Markedsanalyse. Danskerne har tillid til Fairtrade-mærket. 17. juli 2017 Markedsanalyse 17. juli 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne har tillid til Fairtrade-mærket Fairtrade-mærket er en af de bedst

Læs mere