BRUTTOKATALOG FOKUSEREDE INDSATSER I SAMSPIL MED CIVILSAMFUNDET
|
|
- Camilla Carlsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 BRUTTOKATALOG FOKUSEREDE INDSATSER I SAMSPIL MED CIVILSAMFUNDET 1
2 Fokuserede indsatser i samspil med civilsamfundsområdet, Børn- og Ungeforvaltningen Fokus på forældre som aktive medspillere i at støtte alle børn og unges fællesskab, trivsel og udvikling Børn- og Ungepolitikken og Inklusionsstrategien sætter fokus på vigtigheden af forældresamarbejde og betydningen af fællesskaber for børn og unge. Der ligger et stort potentiale i, at kommunens institutioner, skoler m.fl. i endnu højere grad inspirerer og inviterer forældre til at være aktive medspillere i fællesskabet omkring børn og unge. Forældre skal ikke alene høres og inddrages, men de skal være aktive medspillere, som også kan bidrage til løsningen af opgaver, eventuelle udfordringer i dagligdagen og udviklingen af børne- og ungemiljøerne. Forældre skal have kendskab til deres betydning for at skabe gode fællesskaber og inkluderende læringsmiljøer, hvor både deres egne børn, børnegruppen som helhed og børn i udsatte positioner er ligeværdige deltagere. Det er vigtigt at fokusere på, at forældre til alle børn uanset alder kommer til at indgå i meningsfyldte fællesskaber omkring barnet. Som en støtte til barnets trivsel og udvikling fra den tidligste alder til op i ungdomsårgangene kan et velfungerende engagement hos forældre være af stor betydning. Derfor er det vigtigt at arbejde forebyggende og kontinuerligt med redskaber og indsatser med det for øje at sikre, at hele forældregruppen med hver deres individuelle kompetencer tager del i og får mulighed for at bidrage i de fællesskaber omkring barnet og den unge, som er så vigtige. I den forbindelse er det en særlig opgave at sikre at også ikke-deltagende forældre og forældre til børn og unge i udsatte positioner inviteres, motiveres og forpligtiges til at være en del af fællesskabet og erkende deres positive rolle i fællesskabet. Indsatsen kan understøtte udviklingen af en kultur, hvor forældres betydning for børn og unges fællesskab og trivsel italesættes og giver afsæt for forskellige (nye) måder at samarbejde på både mellem institutioner, skoler m.fl. og forældre og forældrene imellem. Eksempelvis kan der sættes et fokus på fællesskabet allerede blandt 1. gangsforældre før og efter fødslen, i dagtilbuddet, i overgangen mellem dagtilbud og skole, forældrerådenes særlige rolle i institutioner og på skoler, nye måder at afholde meningsfulde forældremøder og arrangementer på mv. Det primære mål er, at alle forældre forstår deres betydning for børn og unges fællesskab og er aktive medspillere i udvikling af de gode løsninger på institutioner og skoler mv. og medvirker til at understøtte børn og unges fællesskab, trivsel og udvikling. Der er brug for fokus på, hvordan der samlet set kan ske en understøttelse af institutioner, ledere og medarbejdere i deres arbejde med sikre fællesskaber og skabe en kultur, hvor forældrene som én af de væsentligste aktører omkring barnet og den unge, er aktive. Forældrebestyrelser på institutioner og skoler spiller også en væsentlig rolle i arbejdet med at sikre forståelse og aktivere forældre omkring fællesskabet. 1
3 Forvaltningen vil indledningsvis afsøge modeller for, hvordan man kan sætte en mere fremtrædende dagsorden for ovenstående fokus lokalt i forhold til forældregrupperne. Ungdomsskolens tilgange til samarbejde med frivillige foreninger kvalificeres og forankres bredt via formidling, samarbejde og sparring Det er et potentiale i, at ungdomsskolens erfaringer og metodiske tilgang til arbejdet med at samarbejde og samskabe med civilsamfundet videreudvikles og udbredes på resten af børn- og ungeområdet. Ungdomsskolen arbejder helhedsorienteret og systematisk med at opdyrke og udvikle brede netværk af samarbejdspartnere, folkeskoler, foreninger og frivillige, fordi det er erfaringen, at inddragelsen af forskellige kompetencer, perspektiver og ressourcer tilfører kvalitet, sammenhæng og merværdi i den samlede opgaveløsning. Det enorme samarbejdsnetværk gør det muligt at anlægge et reelt helhedsperspektiv på barnets behov og på den baggrund finde den løsning eller det fritidstilbud, der motiverer bedst og interesserer barnet mest. Helhedsperspektivet betyder, at man ikke skelner mellem skole- og fritidsliv, men ser på et sammenhængende børneliv. Ungdomsskolen fungerer som samskabende og koordinerende bindeled mellem foreninger, frivillige aktører og målgrupper - i den forbindelse påtager ungdomsskolen sig forskellige roller i samarbejdet enten som facilitator, tovholder/initiativtager eller positiv medspiller. Derved afstemmes kommunens/ungdomsskolens engagement efter den enkelte opgave og dét, der tilfører mest mulig værdi i et samarbejde. Samarbejdet sker altid på et forventningsafstemt og ligeværdigt grundlag, hvorfor formaliserede samarbejdsaftaler indgår som en vigtig del af metoden. Det primære mål er at få ungdomsskolens erfaring, tilgang og metoder om samskabelse, samarbejde og partnerskaber yderligere kvalificeret, udviklet og forankret i en bredere vifte af vores fagområder. Styrket indsats for at alle børn og unge får fodfæste i lokale fællesskaber via fritidsvejledningen og fritidsspilfordelere Der er et potentiale i at videreudvikle og forankre ungdomsskolens arbejde med fritidsvejledningen og fritidsspilfordelerrollen i hele Odense. Ungdomsskolen arbejder systematisk med at understøtte børn og unges deltagelse i meningsfulde og lokale fællesskaber, der virker fremmende på børn og unges motivation for læring, trivsel, sundhed, robusthed og sociale udvikling. 2
4 Her indgår det metodiske arbejde i fritidsvejledningen og realiseringen af fritidsspilfordelerrollen som vigtige værktøjer. Indsatserne er funderet på en helhedstænkning, der afsøger og afdække, hvad der skal til for at barnet vil kunne få fodfæste i et meningsfuldt fritidsfællesskab. Ved at identificere foreninger, fritidsaktiviteter, folkeskoler, forældre og ressourcer i lokalområderne og derefter inddrage de relevante parter i et samarbejde, bliver fritidsaktivitetsmulighederne langt bredere end de kommunale institutioner alene vil kunne tilbyde. Med den brede pallette af fritidstilbud bliver det således muligt altid at tage afsæt i det enkelte barns behov og ønsker og tilbyde vedkommende det bedst mulige match. Det handler således ikke om at skulle inkludere barnet i et kommunalt klubtilbud, hvis barnet i langt højere grad får opfyldt sine ønsker ude i en lokal forening. Fritidsvejledning (uden grænser) er målrettet de særligt sårbare børn og unge, som af den ene eller anden grund ikke selv er i stand til at inkludere sig i et meningsfuldt (fritids)- fællesskab. De har brug for en håndholdt indsats. Realisering af fritidsspilfordelerrollen ude i lokalområderne og på alle skolerne i Odense er et tilbud, der henvender sig til alle Odenses børn og unge, der søger nye fritidsinteresser og som har behov for at blive præsenteret for nye fritidsmuligheder og evt. blive guidet til en relevant forening. En videreudvikling af arbejdet med fritidsvejledningen og fritidsspilfordelerrollen vil kunne: Forankre relationen og samarbejdet med det eksisterende foreningsnetværk Udvikle og udvide netværkssamarbejdet til at omfatte et endnu større netværk af foreninger, kommunale børne- og ungeaktører, folkeskoler, forældre mfl. Styrke samarbejdet med de lokale folkeskoler, hvorved man skaber en øget sammenhæng mellem skole og fritid. Styrke en systematisk erfaringsopsamling og videndeling, således at Odense Kommune samlet set vil kunne præsentere børn og unge for en endnu bredere pallette af forskellige og motiverende forenings- og fritidstilbud. Det primære mål er, at eksisterende tiltag i fritidsvejledningen og fritidsspilfordelerrollen videreudvikles og forankres i alle områder af byen i samspil med relevante frivillige foreninger. Tilbuddene har et særligt fokus på børn og unge i udsatte positioner. Et styrket fokus på tiltagene, hvor civilsamfundet i form af foreninger og frivillige aktører i forskellige former tager hånd om børn og unge, kan have en betydelig forebyggende effekt. Fokuserede indsatser i samspil med civilsamfundet, Beskæftigelses- og Socialforvaltningen Sygedagpenge Civilsamfundet kan medvirke til at få sygemeldte hurtigt tilbage i job. Beskæftigelses- og Socialforvaltningen har en stor opgave med at få sygemeldte borgere hurtigere tilbage i arbejde eller fastholde deres tilknytning til arbejdsmarkedet gennem en delvis raskmelding. Ligeledes kan flere sygemeldinger foregribes gennem en 3
5 forebyggende indsats i dialog med arbejdspladsen. Målet er i alle tilfælde at holde flere i arbejde og væk fra offentlig forsørgelse. Civilsamfundet kan spille en vigtig rolle i disse bestræbelser gennem støttende foranstaltninger for den enkelte borger via frivillige sociale foreninger, fx i form af sociale netværk og coachingforløb for sygemeldte borgere. På sygedagpengeområdet i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen er der gjort indledende erfaringer på dette felt i form af direkte samarbejde med frivillige sociale foreninger. En fokuseret indsats kunne f.eks. være en indledende kortlægning af relevante frivillige sociale foreninger. Det har til formål at indarbejde en systematik i forvaltningen, så denne på sigt kunne arbejde for en systematisk inddragelse af civilsamfundet som en vigtig understøttende faktor i et sygemeldingsforløb. Et udviklingspunkt kunne være med forebyggende sigte allerede inden en reel sygemelding foreligger. For borgeren kan det både være som bruger men særligt som frivillig for at se egen værdi i en anden kontekst samt være en ressource for andre. Det kan på sigt forkorte eller måske forebygge en sygemeldingsperiode til gavn for særligt borger samt Beskæftigelses- og Socialforvaltningen. Unge og uddannelse Frivillighed kan skabe afklaring for ledige aktivitetsparate unge Frivillighedsundersøgelser viser, at unge på overførselsindkomster er den gruppe, som er mindst engageret i frivilligt arbejde og civilsamfundet generelt. Samtidig er der et stærkt potentiale i at arbejde omkring det aktive medborgerskab og frivillighed, i det det kan bidrage til at give struktur i en ledig (ungs) hverdag og være vejen til flere og nye typer af relationer, netværk og interesser. Det er vigtige områder, der kan give afklaring for den unges videre vej i uddannelse og job. Hvor frivillige sociale foreninger er vigtige samarbejdspartnere med kommunen omkring sociale udfordringer er området beskæftigelse og frivillighed endnu ikke udforsket i praksis. Der er et stort potentiale i at tænke det sammen og arbejde med prøvehandlinger indenfor civilsamfundet for en specifik målgruppe. En fokuseret indsats kunne derfor være at arbejde med målgruppen aktivitetsparate unge under 30 år med problemer udover ledighed i form af f.eks. en mere helhedsorienteret tilgang for den unge, hvor det aktive medborgerskab f.eks. bliver defineret ud fra den unges virkelighed og herefter tænkt systematisk sammen med forvaltningens uddannelses- og beskæftigelsesindsats for den unge. Integration Civilsamfundet kan styrke flygtninges håb om vellykket integration i Danmark. Odense Kommune står disse år over for en stor udfordring med integration af en voksende gruppe af flygtninge, hvoraf mange er på offentlig forsørgelse. Der er her en opgave med at hjælpe flygtningene hurtigt i job, men også vise vej til aktivt 4
6 medborgerskab, der understøtter Beskæftigelses- og Socialforvaltningens kerneopgave på sigt: at flest muligt kommer i uddannelse og arbejde. Civilsamfundet udgør en nøglefaktor i dette arbejde, da de frivillige foreninger på flygtningeområdet kan bidrage til en vellykket integration gennem opfyldelse af målene i kommunens Civilsamfundsstrategi og Integrationsstrategi med fokus på aktivt medborgerskab. Kontakt til det frivillige foreningsliv kan give vores nye medborgere danske relationer og et socialt netværk at lære dansk sprog, normer og kultur ud fra. Det er vigtige trædesten på vejen til det danske arbejdsmarked, men også for at finde sin nye plads i det danske samfund og kunne være en ressource for andre. Vellykket integration går primært via beskæftigelse, men et tæt samarbejde med det frivillige foreningsliv kan være afgørende herfor. En fokuseret indsats kunne f.eks. være et udbyggende samarbejde med relevante foreninger på integrationsområdet. Foreningerne efterspørger et større kendskab til hinanden, og borgeren skal have nem adgang til foreningerne. Kommunen har et lovmæssigt ansvar og er ligeledes en central spiller i samarbejdet. På baggrund af en indledende foreningskortlægning er der et udviklingspotentiale i et tættere samarbejde med de frivillige organisationer på flygtningeområdet. Man kunne f.eks. arbejde med en fleksibel mødeform, en foreningsbasar el. lign. der letter match mellem den enkelte forening og borger for en hurtigere og mere smidig integration for alle parter. Etablerede organisationer på området som f.eks. frivilligcentret, kan være vigtige spillere i denne proces. Fokuserede indsatser i samspil med civilsamfundet, By- og Kulturforvaltningen Åbne bygninger op for civilsamfundet Det er svært for civilsamfundet at få overblik over, hvem der kan låne kommunens lokaler, hvilke lokaler man kan låne og hvad disse kan bruges til. Ligeledes er det svært at finde ud af, hvor man skal henvende sig om dette. For at skabe gode rammer for etablerede foreninger samt optimale vilkår for nye spæde initiativer i civilsamfundet skal Odense Kommunes bygninger gøres mere tilgængelige for civilsamfundet. At bygningerne åbnes op og gøres lettere tilgængelig er en måde at understøtte foreninger på uden, at der er tale om direkte økonomisk understøttelse. Indsatsen vil have stort potentiale for alle frivillighedsområder, samt have en styrke i forhold til at skabe synergi mellem forskellige frivillighedsområder. Det er en indsats som efterspørges fra alle forvaltninger. 5
7 Arbejdet med at åbne bygningerne op bygger videre på eksisterende tiltag. I afdelingen Fritid og Biblioteker i By- og Kulturforvaltningen har man det eksempelvis allerede som et pejlemærke at skabe en bedre og mere fleksibel udnyttelse af faciliteter. Indsatsen kan med fordel tænkes i forlængelse af BKFs øvrige udviklingstiltag i forhold til vores bygninger, hvor der blandt andet arbejdes med optimal udnyttelse af kommunens m2. Arbejdet kan eksempelvis indeholde en behovsafklaring samt en kortlægning af eksisterende tilgange inden for de forskellige frivillighedsområder. Ligeledes kan man blive klogere på, hvordan en god løsning kunne se ud ved at prøve sig frem med nogle prototyper. Klimaklar Skibhus En stor del af Skibhuskvarteret oplever, at kloakkerne har svært ved at håndtere store mængder regnvand, hvorfor By- og Kulturforvaltningen i samarbejde med VandCenter Syd er i gang med et projekt, som skal finde løsninger på denne udfordring. Projektet har fra start haft fokus på borgerinvolvering da projektets succes blandt andet afhænger af, at borgerne selv tager initiativer til at finde regnvands-løsninger på deres private grunde. Parallelt med Klimaklar Skibhus arbejder By- og Kulturforvaltningen ligeledes med en generel masterplan for området, som også har fokus på klima. Dette arbejde afspejles også i, at Smart City planlægger deres andet Living Lab i området, som vil have fokus på klima og åbne data. I år er Skibhuskvarteret endvidere udvalgt til at afprøve borgerstyret budgettering og i området arbejdes der således med at finde lokale ideer, som ønsker at søge om midlerne. Parallelt med dette arbejde er der blevet nedsat et Skibhus-forum, hvor stærke lokale kræfter har meldt sig på banen i et fællesskab med henblik på at udvikle og styrke bydelen. Der ses en synergi og et potentiale i at arbejde intensiveret med lokale fællesskaber i bydelen - på tværs af forvaltningernes projekter og fokus og på tværs af forskellige frivillighedsområder. Center for civilsamfund vil kunne bidrage med en tværgående tilgang og med et fokus på at skabe fællesskaber og synergier mellem forskellige borgergrupper. Fritidslandsskaber og fællesskaber Grundet de mange kommunale bygge- og anlægsprojekter ligger By- og Kulturforvaltningen inde med en masse overskudsjord, som kan bruges til at skabe spændende lokale muligheder for bevægelse, leg og motion og derigennem være med til at understøtte lokale fællesskaber. 6
8 By- og Kulturforvaltningen oplever en stigende interesse fra aktive borgere, beboerforeninger, fritidsforeninger og andre lokale aktører, som ønsker at bygge kælkebakker og anlægge mountainbikespor. Men ofte mangler man fra forvaltningens side kræfter og konkrete metoder til at drive sådanne samskabelsesprojekter, hvor aktive borgere gerne vil stå for en stor del af arbejdet, men mangler en tovholder til at styre projektet og eksempelvis stå for et opstartsmøde eller hjælpe med at søge puljer og fonde. Der er et stort potentiale i at lade Center for Civilsamfunds faglighed spille ind i et samspil med borgergrupperne og myndighedskontorene for derigennem sammen at skabe projekter, hvor civilsamfundet kan bidrage med deres virkelyst godt understøttet af kommunen. Ligeledes er der potentiale i at have øje for, at et overskydende materiale kan være en værdifuld ressource, som med de rette indsatser og den rette støtte kan være med til at skabe fællesskaber og et aktivt liv. At stille overskudsjord og en tovholderfunktion til rådighed er en måde at understøtte civilsamfundet på uden, at der er tale om en direkte økonomisk understøttelse. Indsatsen skal ses som videreudvikling af projektet Jord som ressource og vil støtte op om blandt andet By- og Kulturforvaltningens eksisterende samarbejde med mountainbikeforeninger. Fokuserede indsatser i samspil med civilsamfundet, Ældre- og Handicapforvaltningen Relationer i Fællesskaber Civilsamfundet kan medvirke til at flere borgere bliver meningsfulde deltagere i fællesskaber. Ældre- og Handicapforvaltningen møder mange ensomme borgere, der pga. frafald i netværk, sygdom eller andre årsager mangler relationer, der betyder noget for dem. De relationer borgerne danner til de medarbejdere, der kommer i hjemmet ophører den dag medarbejderen af forskellige årsager ikke længere er på den pågældende arbejdsplads. Kan der skabes relationer i lokalsamfundet, kan de have større holdbarhed, og motivationen til at have en relation er måske også mere værdifuld. Civilsamfundet spiller en vigtig rolle i dannelsen af disse fællesskaber, og de forskellige foreninger i lokalområdet rummer ressourcer og opgaver, der kan inkludere mange, men også erhvervsliv og kommunale institutioner kan rumme muligheder for sammenhæng og relationsdannelse lokalt. Nogle steder er koncentrationen af ældre med høj alder meget stor, og det kan være svært at mobilisere kræfter til det praktiske. Kan man ved at koble generationer udveksle ressourcer og giver mulighed for at alle kan betyde noget for nogen? Her bydes ind til et mere tværgående fokus på mulighederne i lokalsamfundet i fht. de målgrupper vi kender i de forskellige forvaltninger 7
9 Hvordan kan vi som kommune sammen med civilsamfundet afdække og identificere betydning af og behov for understøttelse af igangsætning af lokale anledninger til relations- og fælleskabsdannelse? Hvordan kan vi understøtte en selvstændig og bæredygtig forankring af disse fællesskaber? Spontan Mobilitet Civilsamfundet kan bidrage til at øge muligheden for deltagelse i fællesskaber og aktiviteter for mennesker med manglende mobilitet. I Ældre- og Handicapforvaltningen - og i andre forvaltninger findes forskellige ledsage og kørselsordninger til nogle grupper handicappede. Men ordningerne dækker ikke helt det behov, der opstår, når man som ældre og/eller handicappet vil opsøge de lokale muligheder mere spontant, og enten er utryg eller konkret har brug for en hånd for at komme der hen, hvor man ønsker. Civilsamfundet rummer muligheder for at hjælpe hinanden, men hvordan finder vi vejen dertil? Hvordan skabes opmærksomhed om mobilitetsproblematikken og hvordan vi som aktive medborgere kan hjælpe til? Hvordan kan indretningen af by, busser mv. føre til en øget mulighed for, at gøre denne udfordring mindre? Hvordan kan sociale medier og lignende fremme muligheden for at åbne øjne for hvor man som medborger kan hjælpe til? Og hvordan kan man som ikke-digital borger få glæde af dette? Hvem har ressourcerne i civilsamfundet og hvad skal der til for at man ønsker at bidrage med hjælp til sine medborgere? Kan civilsamfundet bidrage med ideer og nye løsninger på denne problematik? Et Demensvenligt Odense Et civilsamfund, der er demensvenligt er et venligt samfund med fællesskaber der favner. Ældre- og Handicapforvaltningen har juni 2016 indgået aftale med Alzheimerforeningen om et strategisk samarbejde om projektet Det Demensvenlige Fyn. Selve projektet afventer aktiviteter fra Alzheimerforeningen, men Ældre- og Handicapforvaltningen har et ønske om at komme i gang som demensvenlig by, civilsamfund og kommune. Et skridt på vejen er at uddanne Demensvenner dvs. via at se en lille film på 3 min og modtage en lille bog med tips til hvordan man bedst hjælper., når man møder et menneske med demens hos købmanden, i bussen eller andre steder. Det handler ikke om at blive frivillig men at kunne være hjælpsom på en rigtig måde, og om at indrette en hverdag, hvor mennesker med denne problemstilling har en chance. Ældre og Handicapforvaltningen ønsker som grundlag for at indgå i Et Demensvenligt Fyn, at få medarbejdere på kommunale arbejdspladser, der har borgerkontakt til at være demensvenner, og at få så mange civilsamfundsaktører som muligt til at være demensvenner. En indsats, der vil smitte af, på måden vi møder 8
10 andre borgere med problemstillinger på. Ældre- og Handicapforvaltningen ønsker også at skabe et samarbejde med f.eks. en dagligvarekæde om at alle deres ansatte er demensvenner. Der er i øjeblikket ca. 400 demensvenner i Odense Alzheimerforeningens ønsker at øge tallet til minimum 3000 venner, hvilket svarer til én ven pr. person med demens i Odense. Én medarbejder i Ældre- og Handicapforvaltningen, skal have særligt fokus på at understøtte civilsamfundet og erhvervslivet i at blive demensvenligt og som skal have. Ved at tænke kommunale medarbejdere - der også er civilsamfundsborgere - foreninger og grupper, erhvervsliv og aktive medborgere generelt som målgruppe for at tilslutte sig som demensvenner - opnår vi et samfund med medborgere, der er åbne for at hjælp andre med eller uden demens. 9
Handicappolitik. Lige muligheder for alle
Handicappolitik Lige muligheder for alle Forord Dette er den 3. udgave af Frederikshavn Kommunes Handicappolitik siden kommunesammenlægningen i 2007. Handicappolitikken er blevet til i en fælles indsats,
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle børn og
Læs mereStrategi for det specialiserede socialområde for voksne
Strategi for det specialiserede socialområde for voksne Forord Denne strategi er gældende for hele det specialiserede socialområde for voksne. Strategien er blevet til i forlængelse af, at der er gennemført
Læs mereBørne- og skolepolitikkens indsatshus
Børne- og skolepolitikkens indsatshus De 4 indsatsområder Indsatsområderne tager afsæt i større udfordringer, der bedst løses i samarbejde mellem flere parter, eller som har særlig faglig eller politisk
Læs mereIntegrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune
Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune 2 Forord I Vesthimmerlands Kommune betragter vi det som et fælles ansvar og en fælles opgave at skabe et inkluderende samfund med gode rammer for aktive
Læs mere3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats 3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle
Læs mereVi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab
Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på
Læs mereFritidsvejledning og fritidspas
Baggrund I det brede tværfaglige samarbejde om forebyggende indsats tidlig i livet, opleves et behov for at kunne tilbyde en ordning med Fritidspas og Fritidsvejledning, idet det ikke er alle forældre,
Læs merePejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år
Børne- og Ungdomsforvaltningen Pejlemærker og mål for Fritidscentre 14-17 (25) år I københavnske fritidsinstitutioner og fritidscentre tilbydes børn og unge både et udfordrende læringsmiljø og et indholdsrigt
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereFrivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev
Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik
Læs mereUdkast til Ungestrategi Bilag
Udkast til Ungestrategi Bilag 1 16.12.2014 INDLEDNING Gladsaxe skal være et attraktivt sted at bo og leve for unge. De unge er forskellige og har individuelle behov og ønsker, der afhænger af deres personlighed,
Læs mereFORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK
Vi iværksætter tidlig sammenhængende indsats Børn og unge skal udfordres FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge kan være i udfordringer de er ikke en udfordring Gældende fra 2019 til 2022 GREVE
Læs merePejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år
Børne- og Ungdomsforvaltningen Pejlemærker og mål for Fritidscentre 14-17 (25) år I københavnske fritidsinstitutioner og fritidscentre tilbydes børn og unge både et udfordrende læringsmiljø og et indholdsrigt
Læs mereIntegrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereStrategi for Handicap & Psykiatri. Lemvig Kommune
Strategi for Handicap & Psykiatri Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende
Læs mereHandicappolitik Med plads til alle
Handicappolitik Med plads til alle Handicappolitik Med plads til alle Denne politik retter sig mod borgere, der har varige begrænsninger af fysisk eller psykisk karakter. Udgangspunktet for Hedensted Kommunes
Læs mereFRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område
FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige
Læs mere2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs mereDelpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år
Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet
Læs mereEsbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK
T S A K UD Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Sammenhæng og helhed 2012 Forord Forordet kommer senere BØRN & UNGE POLITIKKEN HAR 5 TEMAER. Hans Erik Møller Formand Børn & Familieudvalget Knud Jager Andersen
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereSUND OPVÆKST. Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik
SUND OPVÆKST Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik 2018 1 Forord Sund Opvækst er Aabenraa Kommunes børne-, unge- og familiepolitik. Sund Opvækst opstiller en række ambitiøse
Læs mereUDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet
Læs mereFRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger
FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger Kommissorium for Frivillighedsrådet Formål og opgaver Kommissorium: Kommissorium gældende for Frivillighedsrådet
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune Revideret 2017 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune Revideret 2017 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov
Læs mereMål for budget Proces for ny tværgående idræts- og fritidspolitik dialog og borgerinddragelse. Fokusområde
for budget 2019 Serviceområde Proces for ny tværgående idræts- og fritidspolitik dialog og borgerinddragelse Herning Kommunes aktuelle politik på idræts- og fritidsområdet blev udarbejdet i 2007 i forbindelse
Læs mereUDKAST: Frederiksbergs Frivillighedsstrategi
Februar 2013 UDKAST: Frederiksbergs Frivillighedsstrategi Baggrund En attraktiv og aktiv by med aktive medborgere Frederiksberg Kommune og byen Frederiksberg har i udgangspunktet en stærk tradition for
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK
UDKAST ODDER KOMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK FÆLLES ANSVAR SAMMEN OG PÅ TVÆRS INDLEDNING I Odder Kommune har vi høje ambitioner for alle børn og unge. Alle børn og unge skal gives de bedst mulige betingelser
Læs meregladsaxe.dk Ungestrategi
gladsaxe.dk Ungestrategi 2015-2019 Indhold Indledning... 3 Strategi med bredt sigte... 3 Fælles udfordringer på ungeområdet... 3 Sammenhæng til andre politikker og strategier... 3 Strategiens målgrupper...
Læs merePå denne baggrund, samt som følge af den løbende erfaringsdannelse, tilpasses integrationsstrategien den aktuelle situation.
Integrationsstrategi Forord Frederikssund kommunes hidtidige integrationsstrategi blev udarbejdet i 2015-16 og vedtaget i foråret 2016, hvor kommunen i lighed med landets øvrige kommuner modtog et stigende
Læs mereUdkast til Frederikssund Kommunes integrationsstrategi
01.06.2016. Udkast til Frederikssund Kommunes integrationsstrategi Forord Siden 2012 har Frederikssund Kommune, i lighed med mange af landets øvrige kommuner, modtaget et stadigt stigende antal flygtninge.
Læs mereGod arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen
LEDELSES- GRUNDLAG KÆRE LEDER I Frederiksberg Kommune har vi høje ambitioner. Borgerne skal have service af høj faglig kvalitet, og samtidig skal vi være i front med effektive og innovative løsninger.
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereFællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017
Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017 Indledning Børne- og Ungestrategien er den overordnede strategiske ramme, der er retningsgivende for, hvordan alle medarbejdere
Læs mereIndstilling. Ny plan for fritids- og. ungdomsskoleområdet. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 13. januar 2016
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 13. januar 2016 Ny plan for fritids- og ungdomsskoleområdet Planen for fritids- og ungdomsskoleområdet giver retningen for en videreudvikling
Læs mereRingsted hjertet ligger i midten
VISION Ringsted hjertet ligger i midten Ringsted er en attraktiv bosætningskommune. Vi udnytter den centrale placering, de mange muligheder og de trygge rammer til at være det foretrukne sted at bo og
Læs mereFuresø Kommune FRITID I FURESØ. Politik for kultur-, fritidsog idrætsområdet
Furesø Kommune FRITID I FURESØ Politik for kultur-, fritidsog idrætsområdet 1 1. FORORD Furesø Kommune er et godt sted at bo. Det er en attraktiv og naturskøn kommune, hvor borgerne, unge som gamle, engagerer
Læs mereIntegrationspolitik. for. Tønder Kommune
Integrationspolitik for Tønder Kommune Indhold Indledning... 3 Målgruppe... 3 Indsatsområder... 4 Boligplacering... 4 Modtagelsen... 5 Danskundervisning... 6 Beskæftigelse... 6 Børn, unge og uddannelse...
Læs mereDer skal altid være 20 visiteret unge på uddannelseshjælp. samtale, henvises de unge uddannelsesparate til skraldeindsamling-teamet
Ministermål 1: Flere personer skal i beskæftigelse eller uddannelse i stedet for at være på offentlig forsørgelse Input Beskæftigelsesudvalget Indsatser Indikator/målbare mål Tidslinje Ansvarlig Skraldeprojekt
Læs mereEN NY SOCIALSTRATEGI
EN NY SOCIALSTRATEGI Socialstrategien er de politiske visioner for det sociale arbejde i København for børn, unge og voksne med sociale og psykiske udfordringer eller et handicap. Socialstrategien skitserer
Læs mereLærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel
Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi
Læs mereUNGESTRATEGI FOR SVENDBORG KOMMUNE. Speak up
UNGESTRATEGI FOR SVENDBORG KOMMUNE Speak up Visionen er at skabe rammer for et godt ungeliv Det betyder: I Svendborg Kommune har alle unge mulighed for at være en del af et eller flere sociale fællesskaber.
Læs mereBørne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?
Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?
Læs mereUdkast til Beskæftigelsesstrategi for Gribskov Kommune
Udkast til Beskæftigelsesstrategi for Gribskov Kommune 2019 2022 Strategiens afsæt Udviklingen på arbejdsmarkedet går stærkt i disse år, ledigheden er faldende og flere bliver en del af arbejdsmarkedet.
Læs mereGladsaxe Kommunes frivilligpolitik
Økonomiudvalget 02.10.2012 Punkt nr. 247-1 04.09.2012 UDKAST Gladsaxe Kommunes frivilligpolitik 2013-2017 Forord Forord indsættes her Frivilligpolitikken træder i kraft fra 16.01.2013. På vegne af Byrådet,
Læs merePsykiatri- og misbrugspolitik
Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere
Læs mereHornbæk Skole Randers Kommune
Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat
Læs merePLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE
PLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE /2 Vi vil samarbejdet med de socialt udsatte Den første politik for socialt udsatte borgere udkom i 2009. Den politik var og er vi stadig stolte over.
Læs mereForord. På vegne af Byrådet
Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne
Læs mereDebatmateriale til Furesø Kommunes borgermøde om budget
Debatmateriale til Furesø Kommunes borgermøde om budget 2014-17 Dette oplæg giver information og inspiration til det borgermøde, som Furesø Kommune har inviteret til den 12. juni 2013. På borgermødet præsenteres
Læs mereFrederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik
Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 er vedtaget af Byrådet 21. juni 2017.
Læs mereLivsduelige børn og unge. Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune
Livsduelige børn og unge Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune 1 Forord I Kerteminde Kommune vil vi understøtte kommunens børn og unge i at blive livsduelige mennesker, der har de rette egenskaber
Læs merePolitik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Udkast 7. januar 2015 Dok.nr.: 2014/0026876 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Borger, netværk og civilsamfund
Læs mereINTEGRATIONSPOLITIK
INTEGRATIONSPOLITIK 2015-2018 Titel: Integrationspolitik 2015-2018 Udgivet af: Frederiksberg Kommune Smallegade 1 2000 Frederiksberg September 2015 Foto: nilsholm.dk Layout og grafisk produktion: heidiborg.dk
Læs mere- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Læs mereJobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015
Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,
Læs mereStrategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015
Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere
Læs mereHolbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan
Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab
Læs mereDe grundlæggende værdier for arbejdet med ungestrategien er bl.a. at styrke samarbejdet med de unge og samarbejdet om de unge gennem:
UNGESTRATEGI FOR SVENDBORG KOMMUNE: SPEAK UP Visionen er at skabe rammer for et godt ungeliv. Det betyder: I Svendborg Kommune har alle unge mulighed for at være en del af et eller flere sociale fællesskaber.
Læs mereSAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen
SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag
Læs merelev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune
lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune 2017-2022 Sundhed handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at alle borgere er i stand til at leve det liv, de gerne
Læs mereKan vi måle værdien? Et kommunalt perspektiv på effektmåling. når dét vi forsøger at måle, er hverdagens fællesskaber
Kan vi måle værdien? Et kommunalt perspektiv på effektmåling når dét vi forsøger at måle, er hverdagens fællesskaber WORKSHOP?? Program for de næste 45 minutter: Præsentation Kort om Center for Civilsamfund
Læs mereFrederiksbergs Frivillighedsstrategi
April 2013 Frederiksbergs Frivillighedsstrategi Kære borger, frivillig, medarbejder og samarbejdspartner. Frederiksberg er hovedstadens sunde, pulserende og grønne hjerte. Det skyldes ikke mindst byens
Læs merePsykiatri- og misbrugspolitik
Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Hans Nissen (A) Formand, Social- og Sundhedsudvalget 2 Indledning Det er Fredensborg Kommunes ambition at borgere med psykosociale handicap
Læs mereSTRATEGI FOR DEN INKLUDERENDE BY OG HOUSING FIRST
STRATEGI FOR DEN INKLUDERENDE BY OG HOUSING FIRST PLADS TIL ALLE BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET 1 FORORD Som Beskæftigelses og Socialudvalg arbejder vi for, at alle udsatte i Odense skal have et godt
Læs mereUngdomsskolens klubmedarbejdere i Odense er fritidsspilfordelere
Fritidsspilfordeler Fritids og ungdomsklubber din fritidsspilfordeler Ungdomsskolens klubmedarbejdere i Odense er fritidsspilfordelere for børn og unge. I klubberne har vi et særligt fokus på at bane vejen
Læs mere0-6 års politik. En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner
0-6 års politik En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 22. juni 2017 Indhold 3 4 5 6 7 8 Forord Legende læring i udviklende miljøer
Læs mereFaglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT
NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en
Læs mereSocialudvalgets grundlag for det socialpolitiske arbejde
Socialudvalgets grundlag for det socialpolitiske arbejde 2014-2017 Den socialpolitiske indsats i København retter sig mod de borgere, der måtte have brug for en særlig indsats. Det er de socialt udsatte
Læs mereREKRUTTERING OG UDVÆLGELSE
REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE FRITIDSCENTER 1 JOB OG Ung i Aarhus SYD LÆS MERE PÅ HJEMMESIDEN TIL FRITIDSCENTER Er du en visionær og engageret leder? Har du lyst til at være med til at skabe et unikt ungdomsliv
Læs mereBydele i social balance
Bydele i social balance Strategi for social balance i Gladsaxe Kommune Revideret udkast til Økonomiudvalget Sidst revideret: 9. februar 2016 J. nr. 00.01.00P05 1 Gladsaxe Kommune er et attraktivt sted
Læs mereFrederikssund Kommunes integrationsstrategi
08.06.2016. Frederikssund Kommunes integrationsstrategi Forord Siden 2012 har Frederikssund Kommune, i lighed med mange af landets øvrige kommuner, modtaget et stadigt stigende antal flygtninge. At flytte
Læs mereFrivillighedspolitik UDKAST
Frivillighedspolitik 2 Forord 3 4 Frivillighedspolitik Vi vil udbrede frivilligheden på Frederiksberg Frivilligheden skal spire på Frederiksberg. Som kommune vil vi derfor styrke og udvikle vores relationer
Læs merePolitik for frivilligt socialt arbejde. Sammen om det frivillige sociale arbejde i Solrød Kommune
Politik for frivilligt socialt arbejde Sammen om det frivillige sociale arbejde i Solrød Kommune Forord I Solrød Kommune er vi privilegerede. Vi har et alsidigt og stærkt frivilligt socialt engagement.
Læs mereGladsaxe Kommunes frivilligpolitik
Miljøudvalget 15.11.2012 Sag 99, bilag 1 02.10.2012 UDKAST Gladsaxe Kommunes frivilligpolitik 2013-2017 J. nr. 00.01.00P22 1 Forord Forord indsættes her Frivilligpolitikken træder i kraft fra 16.01.2013.
Læs mereHR-Strategi for Gladsaxe Kommune
HR-Strategi for Gladsaxe Kommune Indledning Gladsaxe Kommune ønsker at styrke den strategiske HR-indsats, for dermed at sikre, at de HR-indsatser der gennemføres i dag og fremover understøtter den strategiske
Læs mereODENSE KOMMUNES MANGFOLDIGHEDSSTRATEGI
ODENSE KOMMUNES MANGFOLDIGHEDSSTRATEGI MANGFOLDIGHED BRINGER VÆKST TIL ODENSE Mangfoldighed handler om forskellighed. Mangfoldighed kan bidrage til virksomheder og organisationers udvikling, succes og
Læs mereBeskæftigelsespolitik
Beskæftigelsespolitik 2019-2022 Forord I Greve Kommune er det en forudsætning for vores fælles velfærd, at vi har et velfungerende og rummeligt arbejdsmarked, hvor alle bidrager med de ressourcer, de har.
Læs mereUDVALGSSTRATEGI BESKÆFTIGELSESUDVALGET
3. UDKAST UDVALGSSTRATEGI 2019-22 BESKÆFTIGELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Ole K. Larsen Vi skal styrke borgernes mulighed for at mestre egen tilværelse og i samarbejde med borgerne sikre,
Læs mereBehov for alles ressourcer
Behov for alles ressourcer Rå-udkast til Handicappolitik for Hedensted Kommune. 2016 1. Forord (½ side) Om processen, involvering, arbejdsgruppe o.l. 2. Vision og bærende principper (½ side) Visionen for
Læs mereStrategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED. bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse
Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse strategi Aktivt medborgerskab er en grundpille i et velfungerende
Læs mereJuni 2018 FLYGTNINGEKVINDER PÅ. ARBEJDSMARKEDET Løsningskatalog
Juni 2018 FLYGTNINGEKVINDER PÅ ARBEJDSMARKEDET Løsningskatalog INDHOLD Baggrund 3 Udfordringen med at få flygtningekvinder i arbejde 3 Temaer for integrationsindsatsen 4 Sundhed og sygdomsopfattelse 5
Læs mereDagtilbudspolitik i Hjørring Kommune 2019
Dagtilbudspolitik i Hjørring Kommune 2019 Forord I Hjørring Kommune har vi i fællesskab udviklet en ny ambitiøs politik, der sætter en fælles retning for udviklingen af dagtilbudsområdet i de kommende
Læs mereBørn og unge er fundamentet for fremtiden!
SAMMEN om GODE KÅR Børne- Ungepolitik Nyborg Kommune 2015-2018 Børn og unge er fundamentet for fremtiden! Børn og unge skal vokse op under gode kår, der giver dem mulighed for at udvikle og udfolde sig
Læs mereFrivilligrådets mærkesager 2015-16
Frivilligrådets mærkesager 2015-16 September 2015 FÆLLESSKAB OG DELTAGELSE GIVER ET BEDRE SAMFUND OG BEDRE VELFÆRD Forord Frivilligrådet mener, at vi i dagens Danmark har taget de første og spæde skridt
Læs mereMedborgerskab En tværgående politik 2015
Medborgerskab En tværgående politik 2015 En politik for medborgerskab Sønderborg Byråd har en vision om, at kommunen skal være i vækst og et sted, hvor borgerne lever det gode liv. Vækst og arbejdspladser
Læs mereFrederiksbergs Frivillighedsstrategi
Frederiksbergs Frivillighedsstrategi 2 Forord 3 Kære borger, frivillig, medarbejder og samarbejdspartner Frederiksberg er hovedstadens sunde, pulserende og grønne hjerte. Det skyldes ikke mindst byens
Læs mereFrederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017
Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende
Læs mereBydele i social balance
gladsaxe.dk Bydele i social balance Strategi for social balance i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune er et attraktivt sted at bo og vokse op. Det skal det blive ved med at være. Der er dog områder i kommunen,
Læs mereVejledning til Samarbejdsmodel og skabelon til Stærkt samarbejde
Børne- og Ungdomsforvaltningen Vejledning til Samarbejdsmodel og skabelon til Stærkt samarbejde for skoler, KKFO, klynger, fritidsklubber, fritidstilbud, institutioner i klynger. FAKTA fra Børne- og Ungdomsforvaltningen
Læs mereFaglige pejlemærker. for den tidlige og forebyggende indsats i PPR
Faglige pejlemærker for den tidlige og forebyggende indsats i PPR Baggrund Som led i projektet Investering i den tidlige og forebyggende indsats i PPR er der udviklet faglige pejlemærker for den tidlige
Læs mereSTRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED
STRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED PLADS TIL ALLE BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET 1 FORORD Forord af rådmanden skrives efter drøftelse af udkast til strategien i Beskæftigelses og Socialudvalget.
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge der tør
BØRNE- OG UNGEPOLITIK 2019-22 Børn og unge der tør 1 DET HAR JEG ALDRIG PRØVET FØR, SÅ DET KLARER JEG HELT SIKKERT! PIPPI LANGSTRØMPE Indledning I Børne- og Ungepolitikken for 2019-22 ønsker vi som byråd
Læs mereOrganisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale
Organisering af et godt læringsmiljø Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Gode dagtilbud med et læringsmiljø af høj kvalitet er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. Et
Læs mereFrivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme
Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Udgivet af Faxe Kommune 2013 For mere information, kontakt: Faxe Kommune, Center for Kultur, Frivillighed og Borgerservice Telefon: 5620 3000 Email: kulturogfritid@faxekommune.dk
Læs mereBørne- og Ungepolitik. I Aalborg Kommune vil vi have, at alle børn og unge lærer og trives.
Børne- og Ungepolitik I Aalborg Kommune vil vi have, at alle børn og unge lærer og trives. Politikken består af fem værdibaserede overskrifter Politikken viser, hvilken retning Aalborg Kommune ønsker,
Læs mere