AMU 50 år. festforelæsning ved Lars Qvortrup, DPU

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AMU 50 år. festforelæsning ved Lars Qvortrup, DPU"

Transkript

1 AMU 50 år festforelæsning ved Lars Qvortrup, DPU Den tyske filosof Immanuel Kant Europas store oplysningsfilosof blev født i 1724 og døde i Hans store projekt var oplysning, oplysning af mennesket til at blive en moderne borger, det vil sige en borger, der kunne betjene sig af sin fornuft for derigennem at realisere sin frihed. Kant levede hele sit liv i den lille by Königsberg, hvor han gjorde tjeneste på byens universitet som professor i filosofi. Fordi han underviste på universitetet, og fordi hans projekt var oplysning, tænkte han også over pædagogik, og i 1803 året før han døde - udgav nogle af hans elever hans tanker og skrifter om pædagogik. Et af grundspørgsmålene for Kant var, hvorfor mennesker overhovedet skal gå i skole. Hvad skal de dér? Hvorfor ikke bare blive hjemme på gården eller på det lokale værksted og kopiere det, som foregår i hjemmet eller hos mester. Hvorfor er en huslig opdragelse eller, kunne man tilføje: en mesterlære ikke tilstrækkelig? Kants svar var, at hvis man alene overlader opdragelsen til hjemmet eller til mester, så vil det menneske, der opdrages og uddannes, aldrig opnå det, han højstemt kaldte målet med dets eksistens. Så vil det blive et fordærvet og fejlbehæftet menneske. Forældre opdrager i almindelighed kun deres børn på en sådan måde, at de passer til den foreliggende verden, hvor fordærvet den end måtte være, skrev han. Men hvorfor trækker jeg den gamle filosof Immanuel Kant frem af gemmerne på en dag som denne? Det gør jeg, fordi det var præcist den samme udfordring, der var selve grundlaget for grundlæggelsen af AMU for 50 år siden, og som har gennemsyret AMU lige siden, om end man dengang udtrykte sig knapt så vidtløftigt, som Kant gjorde i begyndelsen af 1800-tallet: Hvordan gør man mennesker fri til at udvikle sig og forandre sig, uden at man derigennem river dem ud af den virkelighed, som de helt konkret lever og virker i. Det er ethvert opdragelses- og uddannelsesprojekts udfordring, og det har det også været for det kæmpemæssige og vildt ambitiøse projekt, som AMU nu har realiseret i 50 år. 1

2 Allerede fra starten var målet forandring: Men en forandring der ikke måtte føre ud af den konkrete virkelighed, men skulle føre tilbage i den selv samme virkelighed. Danmark stod i 1960 midt i to enorme udfordringer: Landarbejderne flyttede til byen for at blive industriarbejdere, kvinderne forlod hjemmet for at komme på arbejdsmarkedet. Prøv et øjeblik at tage med mig til Fyn. I mange år havde der ligget et værft Odense Staalskibsværft inde i Odense. Her arbejdede ufaglærte arbejdere, mens deres koner passede børn og hjem. Men i 1959 året før AMU s fødsel blev et nyt stort værft indviet: Det gamle stålskibsværft flyttede ud af byen til Munkebo. På Lindøværftet i Munkebo var der på alle måder højt til loftet: Allerede i 1959 havde man to tørdokke, hvor der kunne bygges skibe på op til ton dødvægt, og i 1969 tog man en tredje dok med en kapacitet på ton dødvægt i brug sammen med værftets vartegn, den store portalkran med en løfteevne på 1000 ton. Det var Danmarks største portalkran, og den kunne i det flade landskab ses næsten helt inde fra Odense. Signalet var tydeligt: her skulle de mest avancerede og kæmpemæssige tank- og containerskibe bygges under anvendelse af de mest moderne produktionsmetoder. Stor var stoltheden, da verdens største containerskib, Emma Maersk, i august 2006 med stor forsigtighed blev bugseret ud fra værftet, så man næsten kunne røre skroget fra brinken på Fyns Hoved. Da værftet var på sit højeste, beskæftigede det arbejdere. Og hvor kom de fra? Jo, nogle fulgte naturligvis med fra Stålskibsværftet i Odense, men mange, mange andre blev hentet ind fra hele det fynske område. Forudsætningen for at de kunne få arbejde på værftet var imidlertid, at de blev omskolet, både fra landarbejde til industriarbejde og fra livet på landet til livet i en moderne parcelhusforstad: De skulle være højtspecialiserede svejsere og malere og skibstømrere. Men de skulle også være moderne parcelhusmennesker. Derfor var der brug for at aflære alt det, der stammede fra den foreliggende verden, som Kant kaldte den. Derfor var der brug for at erhverve sig nogle specialiserede, arbejdsmarkedsrelevante, men standardiserede kompetencer, samtidig med at man skulle lære at være industriarbejder, det vil sige at være del af et kollektivt fællesskab. Der lå med andre ord både et kompetenceelement og et dannelseselement i det, man skulle lære. Man skulle forandre sig som arbejdstager i forventningen om, at det svejsekursus, 2

3 man deltog i, passede lige præcist til det, der krævedes for at være svejser på Lindø. Men man skulle også forandre sig som menneske og som borger: Man skulle aflære sin livsform som landarbejder for at blive industriarbejder med sans for præcision og en kollektiv tænkemåde. Samtidig var der imidlertid en forventning om, at denne ene forandring af kvalifikationer, kompetencer og dannelsesformer var tilstrækkelig for resten af tilværelsen. Man forandrede sig, javel, fra landarbejder til industriarbejder, men man gjorde sig ikke forandringsparat, sådan som vi forstår det nu om dage, det vil sige parat og kompetent til tilbagevendende forandringer. Da det i 2009 blev meddelt, at Lindøværftet skulle lukke, var udtalelsen af fællestillidsmand Per Andersen til Politiken da også karakteristisk: Mange mister ikke kun et job, de mister også en identitet. Vi var stolte af at arbejde på Lindøværftet, af at arbejde i Møller-koncernen og af at være en del af fagbevægelsen på Fyn. Sådan var det dengang, men sådan er det ikke i dag. I dag leder vi ikke efter en livslang, men efter en fleksibel identitet. Men også kvinderne gennemløb en forvandling. For prøv at tage med til Munkebo: A.P. Møller-Mærsk byggede ikke kun et værft. De byggede også en hel parcelhusby med små, enfamilies klynge- og rækkehuse, som var praktiske for den moderne familie: Med have, fællesfaciliteter (vaskeri osv.) og adgang til børnehave og skole. Én af pointerne var, at dette gjorde det muligt, at faderen arbejdede på Lindøværftet, samtidig med at moderen fik mulighed for at gøre sin entré på andre dele af arbejdsmarkedet. Derfor skulle kvinderne lære at være arbejdstagere i service-, tekstil- eller elektronikvirksomheder, og derfor skulle de blandt andet via AMU igennem en måske endnu større omstilling: De skulle tilegne sig relevante færdigheder, samtidig med at de skulle administrere en helt ny tilværelsesform. Man kan se det på parcelhusbyen, som ligger der endnu, og som var første bølge i vor tids største byggeboom: Koch-husene. Men man kan også se det på reklamerne fra dengang: Her gjorde de så at sige selvrensende husholdningsmidler deres entré, og de første supermarkeder blev etableret. Ja, det første Føtex Varehus åbnede faktisk i Århus i netop Og hvorfor hed og hedder det Føtex : Fordi det var det første supermarked, hvor man på et og samme sted kunne købe både fø og tex, både fødevarer og tekstil. For den moderne kvinde var både proper og effektiv og måtte samle sine indkøb ét sted, når hun cyklede hjem fra arbejdspladsen lige før lukketid. 3

4 Det var hele denne revolution, som AMU var et svar på: Den største, samlede samfundsforandring i Danmark siden 2. verdenskrig krævede en revolution af arbejdsmarkedsuddannelserne. Uddannelserne afspejlede på mange måder det arbejdsmarked, der voksede frem: Uddannelserne var centralt tilrettelagte, og undervisningen, der baserede sig på centralt producerede undervisningsmaterialer, var lagt an på instruktion af afgrænsede operationer og færdigheder. Kunne man ikke følge med i kurset, måtte man stå af, og deri lå der jo i sig selv et ganske betydeligt socialiseringsaspekt i forhold til de ofte meget forskelligartede og selvberoende landarbejdere, der deltog. Man lærte, kort formuleret, at være industriarbejder. Men man lærte også, at der blev lagt vægt på andre kompetencer end dem, folkeskolen havde understøttet, og derfor var disse kurser med deres fokus på praktiske færdigheder for mange den første rigtige succesoplevelse fra uddannelsessystemet. En af de karakteristiske ting ved denne revolution af det danske uddannelsessystem var, at den blev gennemført som et nationalt projekt. Lov nr. 194 af 18. maj 1960 om erhvervsmæssig uddannelse af ikke-faglærte arbejdere blev vedtaget af et enstemmigt folketing, for uddannelse var allerede dengang et anliggende af afgørende betydning for samfundets velfærd. En anden karakteristisk ting var, at AMU dengang var uhyre centraliseret. Ikke alene blev hovedansvaret for uddannelserne lagt på uddannelsesrådet. Dets formand var til og med udnævnt af hans majestæt Kong Frederik IX. En tredje ting var, at AMU krævede det, der med et moderne ord hedder partnerskab: Uddannelsesrådets 14 medlemmer var udpeget ligeligt af DA og LO, for organisationerne påtog sig et betydeligt ansvar i forbindelse med selve opgaven at føre uddannelserne ud i livet. Og så kunne man måske anføre en fjerde ting, nemlig at staten gik ind og ydede et tilskud på op til 85 procent af driftsudgifterne. For dengang som i dag var den ene idé, at en måde at sikre relevans på var en delvis brugerbetaling. Den anden idé var, at uddannelse er en investering og ikke en omkostning: En investering i at sikre den fortsatte udvikling af samfundets rigdom, hvad enten denne rigdom måles i bruttonationalprodukt eller i kulturel deltagelse og medborgerskab. Og AMU var og 4

5 blev stort og dyrt. I 1987 passerede de samlede årlige driftsudgifter svimlende én milliard kroner, mens løn- og kørselsgodtgørelse kostede over 700 millioner kroner. Det er altså min første pointe: Uddannelse er en investering i samfundets velfærd og et projekt, som alle parter tager ansvar for og bidrager til. Min anden pointe er, at enhver uddannelse ikke mindst AMU på én gang skal være frigjort fra og tæt koblet til virkeligheden på arbejdsmarkedet. Opdragelse og uddannelse er forandringsprojekter, men de må ikke forandre eleverne væk fra deres virkelighed, men skal forandre dem til at være selvstændige aktører i og dermed ressourcer for denne virkelighed. Denne udfordring har præget hele AMU s historie, både i det konkrete, i det pædagogiske og faglige og i den organisatoriske struktur. Pædagogisk har man forsøgt at håndtere udfordringen ved for eksempel i 2001 at skelne mellem, men samtidig sammenkoble, specifikke, almene og personlige kvalifikationer. Strukturelt har man gjort det ved efterhånden at udvikle et system af enheder: Forberedende voksenundervisning, grundlæggende voksenuddannelse, erhvervsrettet voksenuddannelse og almen voksenuddannelse. Fysisk har man gjort det ved også at tilbyde uddannelse on location, for når undervisning foregår på arbejdspladsen, sikrer det på én gang, at eleven kan koble mellem teori og praksis, og at underviseren er forpligtet til at være konkret. Undervisningen foregår på elevens og ikke på lærerens præmisser. Men også på det helt personlige plan har det hele tiden været en udfordring, som det ikke altid er lykkedes at takle. Hør blot et klip fra et interview med en kursusdeltager fra en evaluering fra 1987: Det faglige kursus har været fint. ( ) Men de almene fag har været elendige. ( ) For eksempel sad størstedelen af klassen passivt hen i tiden med geometri vi forstod det ikke ( ) og lærernes inkompetence gjorde det umuligt for os at få noget ud af citationstegn undervisningen. Her taler en person, som helt afgjort ikke har kunnet knytte det almene til det fagligt konkrete, og som mildest talt ikke er venligt stemt over for den del af undervisningen, der vækker minderne til live om en kikset folkeskole. Men samtidig med at AMU altså har en forpligtelse til at være konkret og tilstede i den virkelighed, som er kursisternes, så skal AMU også hele tiden være foran. Dette er min tredje pointe: AMU har været præget af, at det i hvert fald på afgørende tidspunkter har befundet sig ét skridt foran udviklingen. Det var en sådan 5

6 uddannelsesmæssig produktudviklingsmaskine, man skabte i 1960: Et uddannelsessystem der er forandringsparat for nu at bruge et af tidens plusord. Men hvis det er rigtigt, må jeg også stille spørgsmålet: Hvilke udfordringer står vi over for i dag? Hvor er vi nu på vej hen? Måske kan dette spørgsmål bedst besvares, hvis vi vender tilbage til Munkebo på Nordfyn: Ved lukningen af Lindøværftet i 2009 besluttede A.P. Møller-Mærsk, at de ville omdanne området til en industripark, hvor værftets faciliteter kan servicere nye virksomheder på området. Et eksempel på, hvordan denne idé kan omdannes til virkelighed, er, at Selskabet Skykon Offshore i marts 2010 indgik aftale om at leje sig ind på kvadratmeter, svarende til 10 procent af arealet på industriparken ved Lindøværftet. Herved tilfører de 220 nye arbejdspladser til området. Dette er et sindbillede på de nye tider: I 2010 går det ikke, at man binder hele sin identitet op på det arbejde og den livsform, man lige nu repræsenterer, for nu om dage skal man kunne manøvrere på et komplekst og foranderligt arbejdsmarked, en slags landsdækkende industri- og erhvervspark, hvor job og arbejdspladser kommer og går, og hvor der også inden for samme virksomhed og branche hele tiden stilles nye krav til kvalifikationer og kompetencer. Hvilke krav stiller denne udvikling til AMU-systemet ikke over de næste 50 år, for så langt kan ingen skue, men blot de næste ti år? Jeg vil godt formulere det i fem punkter: 1. Endnu flere skal have løftet deres kvalifikationer. Efterhånden er det meget, meget få, der kan klare sig som ufaglærte. Jeg er enig med formanden for VEU-rådet, Kjeld Møller Pedersen, i, at AMU-systemet skal bidrage til at gøre mange ufaglærte til det, han kalder halvt faglærte. 2. Jeg er også enig med ham i, at vi skal bruge mere tid på realkompetencefænomenet. Vi har i nogle år arbejdet med og prøvet at udvikle systemer til realkompetencevurdering, men det skal vi videre med. At kunne vurdere realkompetencer og at kunne operationalisere disse vurderinger i en karriereplanlægning for den enkelte borger er en forudsætning for, at AMUsystemet kan fungere under vor tids forudsætninger, hvor mange arbejdstagere ikke skifter arbejdsidentitet én gang, men flere gange i løbet af 6

7 et arbejdsliv. Og så er det en forudsætning for, at karriereplanlægning er noget, den enkelte arbejdstager tager ansvar for og gør sig til subjekt for. 3. Så skal vi sætte massivt ind i forhold til styrkelsen af de basale læse-, skriveog regnefærdigheder. Det er ikke blot en beklagelig kendsgerning, men en skandale, at procent af dem, der forlader folkeskolen efter 9. klasse, ikke har de læse-, skrive- og regnefærdigheder, som vor tids arbejdsopgaver kræver. De kan ikke gennemføre en kompetencegivende uddannelse, de kan ikke læse de manualer, som kræves, hvis man vil udføre for eksempel rengøringsarbejde. I dag er det landets VUC er, der leverer forberedende voksenundervisning som et tilbud, som det så smukt hedder, til voksne, som ønsker at blive bedre til at læse, stave, skrive eller regne. Jeg er imponeret over den indsats, VUC erne gør, men jeg synes samtidig, at det er beskæmmende, at det er nødvendigt med en indsats i et sådant omfang. Dette burde ikke være et problem for landets voksenuddannelser, men burde være løst i og af folkeskolen. 4. AMU-systemet skal også levere sin del af bidraget til, at vi bremser den for tidlige tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Debatten om efterlønnen raser, men i stedet for kun at tale for eller imod efterløn kunne man også fokusere meget mere på den del af arbejdsstyrken, som er i slutningen af 50 erne. For mange er der et stort behov for det, der i gamle dage hed omskoling, og som i dag hedder efter- og videreuddannelse. Mange kan og bør blive på arbejdsmarkedet, også når de fylder 60, men for manges vedkommende i et job, der stiller andre krav end dem, man skulle honorere som ung. 5. Men som mit sidste punkt vil jeg gerne vende tilbage til det, jeg startede med: Det er nødvendigt at komme videre med at integrere de såkaldt bløde kvalifikationer i arbejdsmarkedsuddannelserne. Det var nødvendigt allerede i Det blev for alvor tydeligt i 1980 erne. Men det er helt afgørende i vor tids komplekse virkelighed. Jeg er imponeret over de eksempler, der er på, at AMU-udbydere går ind som sparringspartner i forhold til kompetenceafklaring og kompetenceudvikling, blandt andet i forbindelse med strategiske udviklingsprojekter med enkeltvirksomheder, og jeg er overbevist om, at det i dag mere end nogensinde er vigtigt ikke bare at lære noget, men også at lære at lære. Men samtidig er det afgørende vigtigt, at den slags kvalifikationer kobles tæt sammen med uddannelsernes fokus på praksis, for der må ikke ske 7

8 det, at alt dette bliver abstrakt og teoretisk, for så kan man med rette beskylde uddannelserne for at blive akademiske på den dårlige måde. Derfor bør vi efter min mening fokusere endnu mere på at dygtiggøre de mange undervisere, der virker i AMU-systemet. Vi taler som bekendt meget nogle gange næsten for meget om læreruddannelsen til folkeskolen. Men måske taler vi for lidt om voksenpædagogik eller AMU-pædagogik. Og så vil jeg gerne helt på egne vegne tilføje: Vi har tit på DPU besøg af udenlandske delegationer, der gerne vil vide noget om voksenuddannelse og livslang læring i Danmark, og over for dem redegør jeg naturligvis for alt det, jeg har sagt i dag. Men jeg prøver også at fortælle dem, hvad den egentlige hemmelighed bag AMUsystemets succes er, nemlig at det styres og forvaltes af arbejdsmarkedets parter. Det kan da ikke lade sig gøre, siger de men det kan det altså. Og dér kunne jeg godt tænke mig, at vi lancerede et forskningsprojekt, som virkelig gik i dybden med hemmeligheden bag det fleksible system af livslang læring, som vi har i Danmark. Vi står med en humlebi, der flyver, selv om det er svært at forklare, hvordan det lader sig gøre. Jeg vil gerne kunne forklare det, og jeg vil også gerne kunne dokumentere det lige så godt og præcist, som vi efterhånden kan dokumentere resultaterne af alle de andre dele af uddannelsessystemet. Men jeg vil også gerne med et sådant projekt sætte gang i diskussionen af to varme kartofler, en historisk og en fremadrettet. Den historiske diskussion er, om AMU nu altid har bidraget til at få arbejdsløse tilbage på arbejdsmarkedet. Er det lykkedes, eller har AMU i nogle tilfælde været en slags bufferzone i forhold til udsving på arbejdsmarkedet? En sådan nøgtern og usentimental undersøgelse kunne vi lære noget af. Den fremadrettede er, om man med fordel kunne indføre andre styringsmekanismer i AMU (og i øvrigt i andre dele af uddannelsessystemet)? Jeg tænker på det, der med et fint ord hedder accountability. Det betyder, at man styrer på outputtet (ikke blot antal, men også på erhvervede kompetencer eller eventuelt på tilbagevenden til og relevans for arbejdsmarkedet) og til gengæld giver frie hænder på inputsiden, det vil sige i forhold til faglig og pædagogisk tilrettelæggelse. Men når et sådant projekt er vigtigt, er det ikke bare fordi, vi gerne vil forstå, hvorfor det virker så godt, som det gør. Det er også fordi, vi har at gøre med en 8

9 humlebi, der står over for meget store udfordringer de kommende år: Ikke alene stilles der helt andre krav til kvalifikationer og kompetencer i dag end for 50 år siden. Jeg tror også, at det danske arbejdsmarked står over for en trussel om en todeling, hvor vi på den ene side har de videnstunge virksomheder, som i stigende grad opererer på et globalt arbejdsmarked, og som lokaliserer sig der, hvor de forskningsbaserede kvalifikationer findes. Og på den anden side har vi de virksomheder, der opererer på et hjemmemarked, og som stadigvæk tænker nationalt. AMU skulle nødigt, ufrivilligt og uden at ville det, bidrage til at cementere en sådan todeling. Som jeg indledte med at sige, minder det danske AMU-projekt om det, Immanuel Kant lancerede for 200 år siden. Men på to punkter er det både anderledes og mere ambitiøst. Det er anderledes derved, at hvor Kant tog udgangspunkt i mennesket som borger, tager AMU-projektet udgangspunkt i mennesket som arbejdstager, borger og menneske i denne rækkefølge. Derfor er projektet ikke bare et dannelsesprojekt, men et kompetence- og dannelsesprojekt. Det er langt mere ambitiøst, for hvor Kant kun havde eliten for øje, sigter AMU-projektet mod alle, også og ikke mindst dem, som det almindelige uddannelsessystem ikke har formået at hjælpe. Men på ét punkt er projektet det samme: Målet er at løfte mennesker op over den foreliggende verdens begrænsninger uden at gøre dem fremmede for denne verden. Det er i dag og også i de næste 50 år kunststykket. At det lykkes hver eneste dag, det vil jeg gerne sige tak for til alle jer, der til daglig arbejder med almene voksenuddannelser og erhvervsrettede voksen- og efteruddannelser, hvad enten det sker som underviser på de mange tusind kurser, som leder og administrator, i råd og nævn eller i ministeriets politiske og administrative systemer. Tillykke med de 50 år Lars Qvortrup har siden 2008 været dekan for Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet. Lars Qvortrup er mag.art. i sprog- og medievidenskab fra Aarhus Universitet og har blandt andet været professor ved Institut for Kommunikation på Aalborg Universitet og professor ved Institut for Litteratur, Kultur og Medier, Center for Medievidenskab, på Syddansk Universitet. 9

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

I fagbevægelsen tror vi ikke på noget for noget. I fagbevægelsen gør vi hver dag noget for nogen. *******

I fagbevægelsen tror vi ikke på noget for noget. I fagbevægelsen gør vi hver dag noget for nogen. ******* 1. maj 2011 / LO-formand Harald Børsting Lokale arrangementer DET TALTE ORD GÆLDER Det siges ofte, at hvis man vil nå ind til marven i den danske arbejderbevægelse, så skal man synge vores sange. Sangene

Læs mere

11.000 unge tager folkeskolefag om

11.000 unge tager folkeskolefag om 7. juni 2012 ARTIKEL Af David Elmer 11.000 unge tager folkeskolefag om Sidste år tog 11.000 unge, der ellers havde mindst ni års folkeskole i rimelig frisk erindring, basale folkeskolefag om igen. Det

Læs mere

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Historisk udvikling Uddannelse brugt i erhvervs- / arbejdsmarkedsudviklingen Livslang læring 1970 erne UNESCO Uddannelse

Læs mere

Medarbejderudvikling øger optimismen

Medarbejderudvikling øger optimismen TREPART AMU skal tilpasses efterspørgslen Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Onsdag den 2. september 2015, 05:00 Del: Der er hårdt brug for uddannelser, der i højere grad matcher virksomhedernes behov, mener

Læs mere

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER LO-sekretær Marie Louise Knuppert 1. maj 2013, Odense kl. 15.30 KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 15.30 DET TALTE ORD GÆLDER God morgen. Det er godt at se jer sådan en forårsdag - her i Odense! Jeg skal hilse

Læs mere

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en børnehavepædagog?

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en børnehavepædagog? I en kort artikel på næste side beretter vi om Iben, der er pædagog i børnehaven Den blå planet i Odense Kommune. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvordan medarbejderrollen som børnehavepædagog

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Morgendagens kompetencer hvorfor målstyring og evaluering er god latin i en globaliseret verden

Morgendagens kompetencer hvorfor målstyring og evaluering er god latin i en globaliseret verden Morgendagens kompetencer hvorfor målstyring og evaluering er god latin i en globaliseret verden Voksenpædagogisk træf i Odense, 14. maj 2013 Agi Csonka, Direktør Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Business

Læs mere

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 07.00 DET TALTE ORD GÆLDER 1. maj 2015 Ejner K. Holst Frihed, lighed og fællesskab Lad mig spørge jer om det samme, som den sang vi lige har sunget, gjorde. Frihed, lighed og

Læs mere

Strategi for udvikling af fag og uddannelse

Strategi for udvikling af fag og uddannelse Vedtaget version november 2013 Strategi for udvikling af fag og uddannelse Uddannelse skal sikre, at HK eren får jobbet. Kompetenceudvikling skal sikre, at HK eren er attraktiv og udvikles i jobbet. Faget

Læs mere

MED HÅND OG ÅND. Om arbejdsmarkedet og uddannelse

MED HÅND OG ÅND. Om arbejdsmarkedet og uddannelse MED HÅND OG ÅND Om arbejdsmarkedet og uddannelse 2 Indholdsfortegnelse Forord, s. 4 Jeg tog fejl, s. 7 Mangler kendskab til arbejdsmarkedet, s. 13 Ikke kun et spørgsmål om uddannelse, s. 17 Favoriserer

Læs mere

HAR DU LYST TIL AT GØRE EN FORSKEL FOR ANDRE?

HAR DU LYST TIL AT GØRE EN FORSKEL FOR ANDRE? HAR DU LYST TIL AT GØRE EN FORSKEL FOR ANDRE? Så er EGU VELFÆRD måske noget for dig. TAG EN EGU HOS OS FORDI... Der er brug for dig. EGU er en god uddannelse med masser praktik. Du får løn under praktikken

Læs mere

Flere ufaglærte arbejder på højt niveau

Flere ufaglærte arbejder på højt niveau 21. januar 2014 ARTIKEL Af David Elmer Flere ufaglærte arbejder på højt niveau Der er blevet markant færre ufaglærte i Danmark, men de er til gengæld blevet opkvalificeret i sådan en grad, at langt flere

Læs mere

En fri folkeskole. Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik. Fremtidens frie folkeskole. Mere frihed styrker fagligheden.

En fri folkeskole. Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik. Fremtidens frie folkeskole. Mere frihed styrker fagligheden. En fri folkeskole Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik Fremtidens frie folkeskole Skolernes formål Liberal Alliance ønsker en folkeskole, hvor børnene er fagligt dygtige, tænker kreativt og

Læs mere

Informationsbrev til udbydere af arbejdsmarkedsuddannelse

Informationsbrev til udbydere af arbejdsmarkedsuddannelse Informationsbrev til udbydere af arbejdsmarkedsuddannelse Afdelingen for erhvervsrettet voksenuddannelse Vester Voldgade 123 1552 København V Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR

Læs mere

Det danske uddannelsessystem

Det danske uddannelsessystem Det danske uddannelsessystem Det ordinære uddannelsessystem består af folkeskolen, ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser. Uddannelsessystemet for voksen- og efteruddannelse er et parallelt

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

HVEM ER VI? BAGGRUNDEN. 15.000 mennesker gennem leder-, team- og kommunikations-træning. Foredrag for 13.000 mennesker.

HVEM ER VI? BAGGRUNDEN. 15.000 mennesker gennem leder-, team- og kommunikations-træning. Foredrag for 13.000 mennesker. HVEM ER VI? BAGGRUNDEN 15.000 mennesker gennem leder-, team- og kommunikations-træning. Foredrag for 13.000 mennesker. 500 mennesker gennem avancerede uddannelsesforløb. copyright Colinco Institute Plancher

Læs mere

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012 Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 1 GRUNDLAGET FOR KONSEKVENSPÆDAGOGIKKENS UDVIKLING DE TEORETISKE BEGRUNDELSER: At få undersøgt og afklaret om det var muligt at få udviklet en pædagogik,

Læs mere

Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. www.amunordjylland.

Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. www.amunordjylland. Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. Program Kompetencespindet og andre værktøjer Hvordan afdækkes kompetencebehovet

Læs mere

Denne bog er tilegnet personalet i alle Sparekassen Faaborgs afdelinger.

Denne bog er tilegnet personalet i alle Sparekassen Faaborgs afdelinger. Vi tror på dig Denne bog er tilegnet personalet i alle Sparekassen Faaborgs afdelinger. Om at være stolt af sin arbejdsplads Sparekassen Faaborg er et moderne pengeinstitut med succes. Den succes skal

Læs mere

Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende.

Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende. Kære elever fra 9. årgang Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende. Og det gode var dengang, at man også kunne

Læs mere

Mobilitet baseret på faglig, differentieret, fleksibel og effektiv undervisning. Videre med VUC - almen uddannelse med bredt perspektiv

Mobilitet baseret på faglig, differentieret, fleksibel og effektiv undervisning. Videre med VUC - almen uddannelse med bredt perspektiv VUC Århus Bestyrelsen Strategiplan 2016 Resumé PC/20/08/10 I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II Mission Mobilitet baseret på faglig, differentieret,

Læs mere

Undersøgelse om ros og anerkendelse

Undersøgelse om ros og anerkendelse Undersøgelse om ros og anerkendelse Lønmodtagere savner ros af chefen Hver tredje lønmodtager får så godt som aldrig ros og anerkendelse af den nærmeste chef. Til gengæld er de fleste kolleger gode til

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Fem danske mødedogmer

Fem danske mødedogmer Fem danske mødedogmer Ib Ravn, lektor, ph.d., DPU, Aarhus Universitet Offentliggjort i JP Opinion 30.09.11 kl. 03:01 Ingen har lyst til at være udemokratisk, slet ikke i forsamlinger, men det er helt galt,

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

TEGNSPROG OG SKRIFTLIG DANSK

TEGNSPROG OG SKRIFTLIG DANSK KC København Kastelsvej 60 2100 København Ø Telefon: 3525 3860 Fax: 3525 3862 Email: kc@kc.dk KC Århus Engtoften 7 8260 Viby J Telefon: 8611 8899 Fax: 8611 8894 Email: kc-aarhus@kc.dk www.kc.dk KURSER

Læs mere

Bevar de almene fag i erhvervsuddannelserne

Bevar de almene fag i erhvervsuddannelserne Bevar de almene fag i erhvervsuddannelserne Indhold Bevar de almene fag i erhvervsuddannelserne Februar 2009 Udgivet af Uddannelsesforbundet Nørre Farimagsgade 15 1364 København K Tlf. 7070 2722 info@uddannelsesforbundet.dk

Læs mere

VEU Center Fyn. Din guide til voksen- og efteruddannelse

VEU Center Fyn. Din guide til voksen- og efteruddannelse VEU Center Fyn Din guide til voksen- og efteruddannelse VEU Center Fyn Har til formål at vejlede og rådgive personer og virksomheder i forbindelse med voksen- og efteruddannelse Dækker følgende kommuner:

Læs mere

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Personlig og faglig udvikling Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Program for MM3 Supervision på studiejournaler og portofolier Hvilke kompetencegab er identificeret? Hvordan fyldes kompetencegabet

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk Sociologi

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk Sociologi US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk Sociologi Navn på universitet i udlandet: University of London, Instutite of Education Land: England Periode: Fra:1. oktober Til:

Læs mere

OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00

OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00 OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00 Del: Der skal saneres i overførselsindkomsterne. Ydelserne skal

Læs mere

AMUbranchepakker. En vej til job for flygtninge og indvandrere. AMU-branchepakker kan kombinere faglig opkvalificering med danskundervisning.

AMUbranchepakker. En vej til job for flygtninge og indvandrere. AMU-branchepakker kan kombinere faglig opkvalificering med danskundervisning. AMUbranchepakker En vej til job for flygtninge og indvandrere AMU-branchepakker kan kombinere faglig opkvalificering med danskundervisning. Erfaringer viser, at AMU branchepakker giver nye muligheder for

Læs mere

Til samtlige uddannelsesinstitutioner godkendt til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser. Tilrettelæggelse af arbejdsmarkedsuddannelser

Til samtlige uddannelsesinstitutioner godkendt til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser. Tilrettelæggelse af arbejdsmarkedsuddannelser Til samtlige uddannelsesinstitutioner godkendt til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser Afdelingen for erhvervsrettet voksenuddannelse Vester Voldgade 123 1552 København V Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail

Læs mere

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller kinesisk ordsprog EU og arbejdsmarkedet Ole Christensen, socialdemokratisk europaparlamentariker, medlem af Parlamentets

Læs mere

Fremtidens arbejdsmarked og det danske dagpengesystem

Fremtidens arbejdsmarked og det danske dagpengesystem Fremtidens arbejdsmarked og det danske dagpengesystem Niels Kærgård Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Københavns Universitet Rolighedsvej 25 1958 Frederiksberg Tlf.: 45 3533 2264 E-mail: nik@ifro.ku.dk

Læs mere

En skole i særklasse

En skole i særklasse En skole i særklasse Konference 22.11.2012 TRE-FOR Park, Odense Generator foredrag, kursus og konferencer www.foredragogkonferencer.dk En skole i særklasse Verden er i forandring. Vi har vinket farvel

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale til samrådet i AMU om Vestas - samrådsspørgsmål T, V, W og X

Beskæftigelsesministerens tale til samrådet i AMU om Vestas - samrådsspørgsmål T, V, W og X Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 AMU alm. del Svar på Spørgsmål 146 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale til samrådet i AMU om Vestas - samrådsspørgsmål T, V, W og X 26. november 2010 J.nr.

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: uddannelsesvidenskab. Navn på universitet i udlandet: Bishop University.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: uddannelsesvidenskab. Navn på universitet i udlandet: Bishop University. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: uddannelsesvidenskab Navn på universitet i udlandet: Bishop University Land: Canada Periode: Fra: 10.01.12 Til: 01.05.12 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Skærpede krav til svejsere

Skærpede krav til svejsere Skærpede krav til svejsere skærpede krav til svejsere 2013 1 Skærpede krav til svejsere Senest 1. juli 2014 skal stål- og aluminiumkonstruktioner være CE-mærket, når de bliver leveret til brug i bygge-

Læs mere

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet;

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet; Side 1 af 5 Annoncering efter er Titel Indkaldelse af er vedrørende aktivitet; Styrket regional indsats for erhvervsuddannelse for voksne i Region Sjælland (EUV for 25-30 årige) Udfordring For at kunne

Læs mere

Styrket læse-, skrive-, regneindsats målrettet chauffører

Styrket læse-, skrive-, regneindsats målrettet chauffører AMU inden for det psykiatriske område Styrket læse-, skrive-, regneindsats målrettet chauffører Statusnotat Maj 2010 Side 1 Mærsk Nielsen HR Jystrup Bygade 4 4174 Jystrup Tlf. 35 13 22 77 lizzie@maersk-nielsen.dk

Læs mere

Gymnasier får øjnene op for evidens

Gymnasier får øjnene op for evidens 26 Gymnasier får øjnene op for evidens Hvad er den vigtigste faktor for elevers læring? Den evidensbaserede forskning giver svar, der kan styrke gymnasielæreres undervisning, lyder det fra professor Lars

Læs mere

Markant styrkelse af erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse

Markant styrkelse af erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse Regeringen 12. oktober 2007 Landsorganisationen i Danmark FTF Akademikernes Centralorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger Finanssektorens Arbejdsgiverforening

Læs mere

Kompetenceudvikling og optimering af effekter

Kompetenceudvikling og optimering af effekter UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kompetenceudvikling og optimering af effekter Oplæg på temadag i partnerskabsregi, onsdag den 14.januar 2015 v. adjunkt, mag.art & stud. ph.d. Peter Sørensen UNIVERSITY COLLEGE

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

4 ud af 10 på efteruddannelse

4 ud af 10 på efteruddannelse 4 ud af 10 på efteruddannelse Region Syddanmarks borgerpanel om efteruddannelse. Fire ud af ti borgere har deltaget i efteruddannelse i det seneste år. Ikke alle, der har ønsket sig efteruddannelse, har

Læs mere

Evaluering af uddannelsesindsatsen

Evaluering af uddannelsesindsatsen Evaluering af uddannelsesindsatsen Merete Watt Boolsen Merete Watt Boolsen 1 Hvordan er det foregået? og Hvad peger evalueringen på i dag? Merete Watt Boolsen 2 HVIS jeg var minister, så ville jeg helst

Læs mere

På jagt efter historiske problemstillinger i. Den Fynske Landsby og 9. årgang

På jagt efter historiske problemstillinger i. Den Fynske Landsby og 9. årgang På jagt efter historiske problemstillinger i Den Fynske Landsby 7.-8. og 9. årgang Velkommen Velkommen til Den Fynske Landsby. Den Fynske Landsby ser ud som mange landsbyer så ud på Fyn i 1800-tallet.

Læs mere

Tryg base- scoringskort for ledere

Tryg base- scoringskort for ledere INSTITUTIONENS NAVN OG ADRESSE: INSTITUTIONENS LEDER: INSTRUKTØRENS NAVN: STARTDATO Tryg base- scoringskort for ledere Et værktøj til at evaluere din organisation før og efter jeres udviklingsarbejde med

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Hvordan får arbejdsmarkedet i Norden plads til en kvart million flygtninge? - UgebrevetA4.dk 24-01-2016 23:15:42

Hvordan får arbejdsmarkedet i Norden plads til en kvart million flygtninge? - UgebrevetA4.dk 24-01-2016 23:15:42 LØN-BEVÆGELSE Hvordan får arbejdsmarkedet i Norden plads til en kvart million flygtninge? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 25. januar 2016, 05:00 Del: Udfordringen med at skaffe job til flygtninge

Læs mere

Mido vil være VVS montør

Mido vil være VVS montør Mido vil være VVS montør Af Hanne Brøndum Mido har været i Danmark i snart tre år. Han lærte dansk på Lærdansk i Odense, og han bestod danskuddannelse 2 i december 2012. I januar 2013 begyndte han på Syddansk

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 AMU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 377 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Tid og sted Fælles samråd med Beskæftigelsesministeren

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU)

Forslag. Lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) Fremsat den {FREMSAT} af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) Forslag til Lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) (Målretning af SVU

Læs mere

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Syddansk Universitet Institut for filosofi, Pædagogik og Religionsstudier 2011 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer

Læs mere

NYTÆNKNING Medarbejderrepræsentant skal sætte virksomheders uddannelse på skinner Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Torsdag den 22. oktober 2015, 05:00

NYTÆNKNING Medarbejderrepræsentant skal sætte virksomheders uddannelse på skinner Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Torsdag den 22. oktober 2015, 05:00 NYTÆNKNING Medarbejderrepræsentant skal sætte virksomheders uddannelse på skinner Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Torsdag den 22. oktober 2015, 05:00 Del: Med en ny kasket på skal udvalgte medarbejdere

Læs mere

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Projekt Danmarks Maritime Klynge og Transportens Innovationsnetværk inviterede den 25. september 2013

Læs mere

Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen, Ambassadør Sturla Sigurjónsson. Ærede gæster,

Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen, Ambassadør Sturla Sigurjónsson. Ærede gæster, Islands-Dansk akademisk tradition. Köbenhavns Universitets Seminar i anledning af Islands Universitets 100 års jubileum. Københavns Universitet, 22. september 2011. Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen,

Læs mere

Andelen af thailandske kvinder der arbejder med erhvervsrengøring har været stærkt stigende i de sidste 10 år, og tendensen ser ud til at fortsætte.

Andelen af thailandske kvinder der arbejder med erhvervsrengøring har været stærkt stigende i de sidste 10 år, og tendensen ser ud til at fortsætte. 10. januar 2012 Danmark. Toni Schacksborg har i forbindelse med sit speciale 'Kompetencer indenfor rengøringsfaget Et antropologisk inspireret feltstudie af, hvordan thailandske kvindelige rengøringsassistenter

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

LUK OP»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Mandag den 1. februar 2016, 06:00

LUK OP»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Mandag den 1. februar 2016, 06:00 »Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«- UgebrevetA4.dk 31-01-2016 22:00:46 LUK OP»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Mandag den

Læs mere

AMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked

AMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked AMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked Når der skal efteruddannes i bygge- og anlægsbranchen, er fokus rettet imod medarbejdere, der kommer fra andre brancher - og jo yngre de er, jo mere uddannelse modtager

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) Lovforslag nr. L 98 Folketinget 2013-14

Forslag. Lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) Lovforslag nr. L 98 Folketinget 2013-14 Lovforslag nr. L 98 Folketinget 2013-14 Fremsat den 11. december 2013 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) Forslag til Lov om ændring af lov om statens

Læs mere

En sammenhængende skoledag

En sammenhængende skoledag En sammenhængende skoledag Aktuelle spørgsmål og svar Der kan stilles mange spørgsmål til En sammenhængende skoledag, hvor børnene går længere tid i skole, og hvor måden at lære på er anderledes, end da

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Uddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del Bilag 308 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Tid og sted Samråd i Folketingets Uddannelsesudvalg Spørgsmål BJ

Læs mere

Uddannelse og Vækst i Kolding Kommune

Uddannelse og Vækst i Kolding Kommune Uddannelse og Vækst i Kolding Kommune Strategi Samarbejde: Uddannelse Kommunen Erhvervsliv Beskæftigelse! Vidensalonen 18.08.2016: Kommunaldirektør Henrik Beyer I DAG: 91.849 INDBYGGERE 3 GANGE HØJERE

Læs mere

Vejledning til skabelon til AMU-uddannelsesmål

Vejledning til skabelon til AMU-uddannelsesmål Vejledning til skabelon til AMU-uddannelsesmål Skabelon til uddannelsesmål findes på FUHA s hjemmeside Link til skabelonen på fuha-info.dk under Efteruddannelse/For udviklere Skabelonen er udtryk for at

Læs mere

Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter

Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Illustration ved Lars-Ole Nejstgaard Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter ved udvikling og gennemførelse af arbejdsmarkedsuddannelser

Læs mere

US AAR H. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk filosofi. Navn på universitet i udlandet: Institute of education London

US AAR H. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk filosofi. Navn på universitet i udlandet: Institute of education London US AAR H Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk filosofi Navn på universitet i udlandet: Institute of education London Land: England Periode: Fra: 1 oktober 2012 Til: 14 december

Læs mere

Domstolsstyrelsen. Notat om. 4. september 2003. rapport om tolkebistand i retssager:

Domstolsstyrelsen. Notat om. 4. september 2003. rapport om tolkebistand i retssager: Domstolsstyrelsen Administrationskontoret CER10667/Sagsbeh. CER J.nr. 02.01.01.2001-7.246 rapport om tolkebistand i retssager: Notat om 4. september 2003 Nedenfor redegøres for hovedindholdet af de forslag

Læs mere

Stærke partnerskaber via lokalt netværkssamarbejde Konference, Aarhus Rådhus den 18. november 2014 kl. 14.30 20.30

Stærke partnerskaber via lokalt netværkssamarbejde Konference, Aarhus Rådhus den 18. november 2014 kl. 14.30 20.30 Stærke partnerskaber via lokalt netværkssamarbejde Konference, Aarhus Rådhus den 18. november 2014 kl. 14.30 20.30 Mads Peter Klindt, lektor, ph.d. Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Institut for

Læs mere

Hvorfor skal vi satse på realkompetence?

Hvorfor skal vi satse på realkompetence? Hvorfor skal vi satse på realkompetence? Første gang jeg stødte på realkompetenceproblematikken var faktisk før, man havde fundet ud af, at der er noget, der hedder realkompetence. I 70 erne i sidste århundrede

Læs mere

Nordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010

Nordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010 Nordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010 Session Motivation, alder og læring Chair: Leif Emil Hansen, Roskilde Universitet, DK Hvad har motivation og læring med alder at gøre? Unge deltager ganske

Læs mere

Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER

Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER Godaften. Vi danskere er grundlæggende optimister. Vi tror på, at hårdt arbejde betaler sig. Vi tror på, at vi kan komme videre

Læs mere

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på.

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på. FFI kongres den 5.-10. december 2004 i Miyazaki, Japan,QGO JDI/2IRUPDQG+DQV-HQVHQWLOWHPDµ(QYHUGHQDWIRUDQGUHµ Jeg vil gerne begynde med at kvittere for en god rapport, som skarpt og præcist analyserer de

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

Uddannelse og job. Status på arbejdet med det obligatoriske emne uddannelse og job

Uddannelse og job. Status på arbejdet med det obligatoriske emne uddannelse og job Uddannelse og job Status på arbejdet med det obligatoriske emne uddannelse og job Jørgen Brock, pædagogisk konsulent, Undervisningsministeriet jb@uvm.dk 3395 5685 Indsæt note og kildehenvisning via Header

Læs mere

DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring

DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring DELTAGERENS >> Værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb Arbejdshæftet er udviklet i forbindelse

Læs mere

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter JA, DET KAN DE. OG DET GJORDE DE. LØKKEFONDENS PROJEKTER LøkkeFonden udvikler konkrete projekter, der kan virke til gavn for drenge

Læs mere

På vej videre i livet efter Lindø

På vej videre i livet efter Lindø På vej videre i livet efter Lindø Med 105 mio. kroner i ryggen fra EU's globaliseringsfond har de fyrede Lindø-ansatte en unik chance for at komme videre i livet. 300 har allerede været igennem første

Læs mere

Læse-skrivetræning til ufaglærte ledige

Læse-skrivetræning til ufaglærte ledige Socialudvalget 2012-13 SOU alm. del Bilag 76 Offentligt 1 Læse-skrivetræning til ufaglærte ledige Til Socialudvalget Folketinget, Christiansborg Forslag om bevilling til Huset Venture, Ringkøbing Læse-skrivetræning

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Status på erhvervsuddannelsesreformen og sammenhængen til VEU. Lars Mortensen Undervisningsministeriet, Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser

Status på erhvervsuddannelsesreformen og sammenhængen til VEU. Lars Mortensen Undervisningsministeriet, Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Status på erhvervsuddannelsesreformen og sammenhængen til VEU Lars Mortensen Undervisningsministeriet, Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Implementering Offentliggjort udfoldet tidsplan på uvm.dk

Læs mere

INNOVATION PÅ ET OVERORDNET PLAN

INNOVATION PÅ ET OVERORDNET PLAN INNOVATION PÅ ET OVERORDNET PLAN - udarbejdet af Jørn Lorenzen. Det er en kendsgerning, at vi i de kommende måske mange år må se i øjnene, at dersom der skal udvikles, må det gøres inden for de midler,

Læs mere

Karrierelæring i gymnasiet. Ved Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet CpH

Karrierelæring i gymnasiet. Ved Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet CpH Karrierelæring i gymnasiet Ved Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet CpH En rapport og et oplæg i to dele Del 1: De unge i gymnasiet Del 2: Karrierelæring i gymnasiet Resultater

Læs mere

Hvor tilfreds var du med dit ophold? Meget tilfreds. Universitet fungerede godt, om end det mindede en del om det danske system.

Hvor tilfreds var du med dit ophold? Meget tilfreds. Universitet fungerede godt, om end det mindede en del om det danske system. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Nordisk sprog og litteratur Navn på universitet i udlandet: Bergen universitet, UiB Land: Norge Periode: Fra: 09-08-2011 Til: 19-12-2011 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Velkommen. En rundtur i det danske uddannelsessystem. Erhvervsskolen Nordsjælland Tina Steinbrenner Vicedirektør

Velkommen. En rundtur i det danske uddannelsessystem. Erhvervsskolen Nordsjælland Tina Steinbrenner Vicedirektør Velkommen En rundtur i det danske uddannelsessystem Erhvervsskolen Nordsjælland Tina Steinbrenner Vicedirektør Erhvervsskolen Nordsjælland Milnersvej 48 3400 Hillerød telefon 4829 0000 info@esnord.dk www.esnord.dk

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Tusind tak for invitationen til at holde dagens festtale.

Tusind tak for invitationen til at holde dagens festtale. Forbundssekretær Anders Laubjerg Tale ved FIU-Ligestillings 10 års-jubilæum 1. oktober 2015 Tusind tak for invitationen til at holde dagens festtale. FIU-Ligestillings jubilæum er absolut værd at fejre.

Læs mere

Tillykke med, at Roskilde har fået en plads for anstændighed. Tillykke med det enorme arbejde,

Tillykke med, at Roskilde har fået en plads for anstændighed. Tillykke med det enorme arbejde, Indvielsen af Anstændighedens Plads i Roskilde. Tale af Sara Glerup 16.04.16. Intro: Anstændigheden mangler plads Tillykke! Tillykke med, at Roskilde har fået en plads for anstændighed. Tillykke med det

Læs mere

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk filosofi. Navn på universitet i udlandet: Wien Universität.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk filosofi. Navn på universitet i udlandet: Wien Universität. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk filosofi Navn på universitet i udlandet: Wien Universität Land: Østrig Periode: Fra:1. oktober 2011 Til: 1. marts 2012 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere