AMU 50 år. festforelæsning ved Lars Qvortrup, DPU

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AMU 50 år. festforelæsning ved Lars Qvortrup, DPU"

Transkript

1 AMU 50 år festforelæsning ved Lars Qvortrup, DPU Den tyske filosof Immanuel Kant Europas store oplysningsfilosof blev født i 1724 og døde i Hans store projekt var oplysning, oplysning af mennesket til at blive en moderne borger, det vil sige en borger, der kunne betjene sig af sin fornuft for derigennem at realisere sin frihed. Kant levede hele sit liv i den lille by Königsberg, hvor han gjorde tjeneste på byens universitet som professor i filosofi. Fordi han underviste på universitetet, og fordi hans projekt var oplysning, tænkte han også over pædagogik, og i 1803 året før han døde - udgav nogle af hans elever hans tanker og skrifter om pædagogik. Et af grundspørgsmålene for Kant var, hvorfor mennesker overhovedet skal gå i skole. Hvad skal de dér? Hvorfor ikke bare blive hjemme på gården eller på det lokale værksted og kopiere det, som foregår i hjemmet eller hos mester. Hvorfor er en huslig opdragelse eller, kunne man tilføje: en mesterlære ikke tilstrækkelig? Kants svar var, at hvis man alene overlader opdragelsen til hjemmet eller til mester, så vil det menneske, der opdrages og uddannes, aldrig opnå det, han højstemt kaldte målet med dets eksistens. Så vil det blive et fordærvet og fejlbehæftet menneske. Forældre opdrager i almindelighed kun deres børn på en sådan måde, at de passer til den foreliggende verden, hvor fordærvet den end måtte være, skrev han. Men hvorfor trækker jeg den gamle filosof Immanuel Kant frem af gemmerne på en dag som denne? Det gør jeg, fordi det var præcist den samme udfordring, der var selve grundlaget for grundlæggelsen af AMU for 50 år siden, og som har gennemsyret AMU lige siden, om end man dengang udtrykte sig knapt så vidtløftigt, som Kant gjorde i begyndelsen af 1800-tallet: Hvordan gør man mennesker fri til at udvikle sig og forandre sig, uden at man derigennem river dem ud af den virkelighed, som de helt konkret lever og virker i. Det er ethvert opdragelses- og uddannelsesprojekts udfordring, og det har det også været for det kæmpemæssige og vildt ambitiøse projekt, som AMU nu har realiseret i 50 år. 1

2 Allerede fra starten var målet forandring: Men en forandring der ikke måtte føre ud af den konkrete virkelighed, men skulle føre tilbage i den selv samme virkelighed. Danmark stod i 1960 midt i to enorme udfordringer: Landarbejderne flyttede til byen for at blive industriarbejdere, kvinderne forlod hjemmet for at komme på arbejdsmarkedet. Prøv et øjeblik at tage med mig til Fyn. I mange år havde der ligget et værft Odense Staalskibsværft inde i Odense. Her arbejdede ufaglærte arbejdere, mens deres koner passede børn og hjem. Men i 1959 året før AMU s fødsel blev et nyt stort værft indviet: Det gamle stålskibsværft flyttede ud af byen til Munkebo. På Lindøværftet i Munkebo var der på alle måder højt til loftet: Allerede i 1959 havde man to tørdokke, hvor der kunne bygges skibe på op til ton dødvægt, og i 1969 tog man en tredje dok med en kapacitet på ton dødvægt i brug sammen med værftets vartegn, den store portalkran med en løfteevne på 1000 ton. Det var Danmarks største portalkran, og den kunne i det flade landskab ses næsten helt inde fra Odense. Signalet var tydeligt: her skulle de mest avancerede og kæmpemæssige tank- og containerskibe bygges under anvendelse af de mest moderne produktionsmetoder. Stor var stoltheden, da verdens største containerskib, Emma Maersk, i august 2006 med stor forsigtighed blev bugseret ud fra værftet, så man næsten kunne røre skroget fra brinken på Fyns Hoved. Da værftet var på sit højeste, beskæftigede det arbejdere. Og hvor kom de fra? Jo, nogle fulgte naturligvis med fra Stålskibsværftet i Odense, men mange, mange andre blev hentet ind fra hele det fynske område. Forudsætningen for at de kunne få arbejde på værftet var imidlertid, at de blev omskolet, både fra landarbejde til industriarbejde og fra livet på landet til livet i en moderne parcelhusforstad: De skulle være højtspecialiserede svejsere og malere og skibstømrere. Men de skulle også være moderne parcelhusmennesker. Derfor var der brug for at aflære alt det, der stammede fra den foreliggende verden, som Kant kaldte den. Derfor var der brug for at erhverve sig nogle specialiserede, arbejdsmarkedsrelevante, men standardiserede kompetencer, samtidig med at man skulle lære at være industriarbejder, det vil sige at være del af et kollektivt fællesskab. Der lå med andre ord både et kompetenceelement og et dannelseselement i det, man skulle lære. Man skulle forandre sig som arbejdstager i forventningen om, at det svejsekursus, 2

3 man deltog i, passede lige præcist til det, der krævedes for at være svejser på Lindø. Men man skulle også forandre sig som menneske og som borger: Man skulle aflære sin livsform som landarbejder for at blive industriarbejder med sans for præcision og en kollektiv tænkemåde. Samtidig var der imidlertid en forventning om, at denne ene forandring af kvalifikationer, kompetencer og dannelsesformer var tilstrækkelig for resten af tilværelsen. Man forandrede sig, javel, fra landarbejder til industriarbejder, men man gjorde sig ikke forandringsparat, sådan som vi forstår det nu om dage, det vil sige parat og kompetent til tilbagevendende forandringer. Da det i 2009 blev meddelt, at Lindøværftet skulle lukke, var udtalelsen af fællestillidsmand Per Andersen til Politiken da også karakteristisk: Mange mister ikke kun et job, de mister også en identitet. Vi var stolte af at arbejde på Lindøværftet, af at arbejde i Møller-koncernen og af at være en del af fagbevægelsen på Fyn. Sådan var det dengang, men sådan er det ikke i dag. I dag leder vi ikke efter en livslang, men efter en fleksibel identitet. Men også kvinderne gennemløb en forvandling. For prøv at tage med til Munkebo: A.P. Møller-Mærsk byggede ikke kun et værft. De byggede også en hel parcelhusby med små, enfamilies klynge- og rækkehuse, som var praktiske for den moderne familie: Med have, fællesfaciliteter (vaskeri osv.) og adgang til børnehave og skole. Én af pointerne var, at dette gjorde det muligt, at faderen arbejdede på Lindøværftet, samtidig med at moderen fik mulighed for at gøre sin entré på andre dele af arbejdsmarkedet. Derfor skulle kvinderne lære at være arbejdstagere i service-, tekstil- eller elektronikvirksomheder, og derfor skulle de blandt andet via AMU igennem en måske endnu større omstilling: De skulle tilegne sig relevante færdigheder, samtidig med at de skulle administrere en helt ny tilværelsesform. Man kan se det på parcelhusbyen, som ligger der endnu, og som var første bølge i vor tids største byggeboom: Koch-husene. Men man kan også se det på reklamerne fra dengang: Her gjorde de så at sige selvrensende husholdningsmidler deres entré, og de første supermarkeder blev etableret. Ja, det første Føtex Varehus åbnede faktisk i Århus i netop Og hvorfor hed og hedder det Føtex : Fordi det var det første supermarked, hvor man på et og samme sted kunne købe både fø og tex, både fødevarer og tekstil. For den moderne kvinde var både proper og effektiv og måtte samle sine indkøb ét sted, når hun cyklede hjem fra arbejdspladsen lige før lukketid. 3

4 Det var hele denne revolution, som AMU var et svar på: Den største, samlede samfundsforandring i Danmark siden 2. verdenskrig krævede en revolution af arbejdsmarkedsuddannelserne. Uddannelserne afspejlede på mange måder det arbejdsmarked, der voksede frem: Uddannelserne var centralt tilrettelagte, og undervisningen, der baserede sig på centralt producerede undervisningsmaterialer, var lagt an på instruktion af afgrænsede operationer og færdigheder. Kunne man ikke følge med i kurset, måtte man stå af, og deri lå der jo i sig selv et ganske betydeligt socialiseringsaspekt i forhold til de ofte meget forskelligartede og selvberoende landarbejdere, der deltog. Man lærte, kort formuleret, at være industriarbejder. Men man lærte også, at der blev lagt vægt på andre kompetencer end dem, folkeskolen havde understøttet, og derfor var disse kurser med deres fokus på praktiske færdigheder for mange den første rigtige succesoplevelse fra uddannelsessystemet. En af de karakteristiske ting ved denne revolution af det danske uddannelsessystem var, at den blev gennemført som et nationalt projekt. Lov nr. 194 af 18. maj 1960 om erhvervsmæssig uddannelse af ikke-faglærte arbejdere blev vedtaget af et enstemmigt folketing, for uddannelse var allerede dengang et anliggende af afgørende betydning for samfundets velfærd. En anden karakteristisk ting var, at AMU dengang var uhyre centraliseret. Ikke alene blev hovedansvaret for uddannelserne lagt på uddannelsesrådet. Dets formand var til og med udnævnt af hans majestæt Kong Frederik IX. En tredje ting var, at AMU krævede det, der med et moderne ord hedder partnerskab: Uddannelsesrådets 14 medlemmer var udpeget ligeligt af DA og LO, for organisationerne påtog sig et betydeligt ansvar i forbindelse med selve opgaven at føre uddannelserne ud i livet. Og så kunne man måske anføre en fjerde ting, nemlig at staten gik ind og ydede et tilskud på op til 85 procent af driftsudgifterne. For dengang som i dag var den ene idé, at en måde at sikre relevans på var en delvis brugerbetaling. Den anden idé var, at uddannelse er en investering og ikke en omkostning: En investering i at sikre den fortsatte udvikling af samfundets rigdom, hvad enten denne rigdom måles i bruttonationalprodukt eller i kulturel deltagelse og medborgerskab. Og AMU var og 4

5 blev stort og dyrt. I 1987 passerede de samlede årlige driftsudgifter svimlende én milliard kroner, mens løn- og kørselsgodtgørelse kostede over 700 millioner kroner. Det er altså min første pointe: Uddannelse er en investering i samfundets velfærd og et projekt, som alle parter tager ansvar for og bidrager til. Min anden pointe er, at enhver uddannelse ikke mindst AMU på én gang skal være frigjort fra og tæt koblet til virkeligheden på arbejdsmarkedet. Opdragelse og uddannelse er forandringsprojekter, men de må ikke forandre eleverne væk fra deres virkelighed, men skal forandre dem til at være selvstændige aktører i og dermed ressourcer for denne virkelighed. Denne udfordring har præget hele AMU s historie, både i det konkrete, i det pædagogiske og faglige og i den organisatoriske struktur. Pædagogisk har man forsøgt at håndtere udfordringen ved for eksempel i 2001 at skelne mellem, men samtidig sammenkoble, specifikke, almene og personlige kvalifikationer. Strukturelt har man gjort det ved efterhånden at udvikle et system af enheder: Forberedende voksenundervisning, grundlæggende voksenuddannelse, erhvervsrettet voksenuddannelse og almen voksenuddannelse. Fysisk har man gjort det ved også at tilbyde uddannelse on location, for når undervisning foregår på arbejdspladsen, sikrer det på én gang, at eleven kan koble mellem teori og praksis, og at underviseren er forpligtet til at være konkret. Undervisningen foregår på elevens og ikke på lærerens præmisser. Men også på det helt personlige plan har det hele tiden været en udfordring, som det ikke altid er lykkedes at takle. Hør blot et klip fra et interview med en kursusdeltager fra en evaluering fra 1987: Det faglige kursus har været fint. ( ) Men de almene fag har været elendige. ( ) For eksempel sad størstedelen af klassen passivt hen i tiden med geometri vi forstod det ikke ( ) og lærernes inkompetence gjorde det umuligt for os at få noget ud af citationstegn undervisningen. Her taler en person, som helt afgjort ikke har kunnet knytte det almene til det fagligt konkrete, og som mildest talt ikke er venligt stemt over for den del af undervisningen, der vækker minderne til live om en kikset folkeskole. Men samtidig med at AMU altså har en forpligtelse til at være konkret og tilstede i den virkelighed, som er kursisternes, så skal AMU også hele tiden være foran. Dette er min tredje pointe: AMU har været præget af, at det i hvert fald på afgørende tidspunkter har befundet sig ét skridt foran udviklingen. Det var en sådan 5

6 uddannelsesmæssig produktudviklingsmaskine, man skabte i 1960: Et uddannelsessystem der er forandringsparat for nu at bruge et af tidens plusord. Men hvis det er rigtigt, må jeg også stille spørgsmålet: Hvilke udfordringer står vi over for i dag? Hvor er vi nu på vej hen? Måske kan dette spørgsmål bedst besvares, hvis vi vender tilbage til Munkebo på Nordfyn: Ved lukningen af Lindøværftet i 2009 besluttede A.P. Møller-Mærsk, at de ville omdanne området til en industripark, hvor værftets faciliteter kan servicere nye virksomheder på området. Et eksempel på, hvordan denne idé kan omdannes til virkelighed, er, at Selskabet Skykon Offshore i marts 2010 indgik aftale om at leje sig ind på kvadratmeter, svarende til 10 procent af arealet på industriparken ved Lindøværftet. Herved tilfører de 220 nye arbejdspladser til området. Dette er et sindbillede på de nye tider: I 2010 går det ikke, at man binder hele sin identitet op på det arbejde og den livsform, man lige nu repræsenterer, for nu om dage skal man kunne manøvrere på et komplekst og foranderligt arbejdsmarked, en slags landsdækkende industri- og erhvervspark, hvor job og arbejdspladser kommer og går, og hvor der også inden for samme virksomhed og branche hele tiden stilles nye krav til kvalifikationer og kompetencer. Hvilke krav stiller denne udvikling til AMU-systemet ikke over de næste 50 år, for så langt kan ingen skue, men blot de næste ti år? Jeg vil godt formulere det i fem punkter: 1. Endnu flere skal have løftet deres kvalifikationer. Efterhånden er det meget, meget få, der kan klare sig som ufaglærte. Jeg er enig med formanden for VEU-rådet, Kjeld Møller Pedersen, i, at AMU-systemet skal bidrage til at gøre mange ufaglærte til det, han kalder halvt faglærte. 2. Jeg er også enig med ham i, at vi skal bruge mere tid på realkompetencefænomenet. Vi har i nogle år arbejdet med og prøvet at udvikle systemer til realkompetencevurdering, men det skal vi videre med. At kunne vurdere realkompetencer og at kunne operationalisere disse vurderinger i en karriereplanlægning for den enkelte borger er en forudsætning for, at AMUsystemet kan fungere under vor tids forudsætninger, hvor mange arbejdstagere ikke skifter arbejdsidentitet én gang, men flere gange i løbet af 6

7 et arbejdsliv. Og så er det en forudsætning for, at karriereplanlægning er noget, den enkelte arbejdstager tager ansvar for og gør sig til subjekt for. 3. Så skal vi sætte massivt ind i forhold til styrkelsen af de basale læse-, skriveog regnefærdigheder. Det er ikke blot en beklagelig kendsgerning, men en skandale, at procent af dem, der forlader folkeskolen efter 9. klasse, ikke har de læse-, skrive- og regnefærdigheder, som vor tids arbejdsopgaver kræver. De kan ikke gennemføre en kompetencegivende uddannelse, de kan ikke læse de manualer, som kræves, hvis man vil udføre for eksempel rengøringsarbejde. I dag er det landets VUC er, der leverer forberedende voksenundervisning som et tilbud, som det så smukt hedder, til voksne, som ønsker at blive bedre til at læse, stave, skrive eller regne. Jeg er imponeret over den indsats, VUC erne gør, men jeg synes samtidig, at det er beskæmmende, at det er nødvendigt med en indsats i et sådant omfang. Dette burde ikke være et problem for landets voksenuddannelser, men burde være løst i og af folkeskolen. 4. AMU-systemet skal også levere sin del af bidraget til, at vi bremser den for tidlige tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Debatten om efterlønnen raser, men i stedet for kun at tale for eller imod efterløn kunne man også fokusere meget mere på den del af arbejdsstyrken, som er i slutningen af 50 erne. For mange er der et stort behov for det, der i gamle dage hed omskoling, og som i dag hedder efter- og videreuddannelse. Mange kan og bør blive på arbejdsmarkedet, også når de fylder 60, men for manges vedkommende i et job, der stiller andre krav end dem, man skulle honorere som ung. 5. Men som mit sidste punkt vil jeg gerne vende tilbage til det, jeg startede med: Det er nødvendigt at komme videre med at integrere de såkaldt bløde kvalifikationer i arbejdsmarkedsuddannelserne. Det var nødvendigt allerede i Det blev for alvor tydeligt i 1980 erne. Men det er helt afgørende i vor tids komplekse virkelighed. Jeg er imponeret over de eksempler, der er på, at AMU-udbydere går ind som sparringspartner i forhold til kompetenceafklaring og kompetenceudvikling, blandt andet i forbindelse med strategiske udviklingsprojekter med enkeltvirksomheder, og jeg er overbevist om, at det i dag mere end nogensinde er vigtigt ikke bare at lære noget, men også at lære at lære. Men samtidig er det afgørende vigtigt, at den slags kvalifikationer kobles tæt sammen med uddannelsernes fokus på praksis, for der må ikke ske 7

8 det, at alt dette bliver abstrakt og teoretisk, for så kan man med rette beskylde uddannelserne for at blive akademiske på den dårlige måde. Derfor bør vi efter min mening fokusere endnu mere på at dygtiggøre de mange undervisere, der virker i AMU-systemet. Vi taler som bekendt meget nogle gange næsten for meget om læreruddannelsen til folkeskolen. Men måske taler vi for lidt om voksenpædagogik eller AMU-pædagogik. Og så vil jeg gerne helt på egne vegne tilføje: Vi har tit på DPU besøg af udenlandske delegationer, der gerne vil vide noget om voksenuddannelse og livslang læring i Danmark, og over for dem redegør jeg naturligvis for alt det, jeg har sagt i dag. Men jeg prøver også at fortælle dem, hvad den egentlige hemmelighed bag AMUsystemets succes er, nemlig at det styres og forvaltes af arbejdsmarkedets parter. Det kan da ikke lade sig gøre, siger de men det kan det altså. Og dér kunne jeg godt tænke mig, at vi lancerede et forskningsprojekt, som virkelig gik i dybden med hemmeligheden bag det fleksible system af livslang læring, som vi har i Danmark. Vi står med en humlebi, der flyver, selv om det er svært at forklare, hvordan det lader sig gøre. Jeg vil gerne kunne forklare det, og jeg vil også gerne kunne dokumentere det lige så godt og præcist, som vi efterhånden kan dokumentere resultaterne af alle de andre dele af uddannelsessystemet. Men jeg vil også gerne med et sådant projekt sætte gang i diskussionen af to varme kartofler, en historisk og en fremadrettet. Den historiske diskussion er, om AMU nu altid har bidraget til at få arbejdsløse tilbage på arbejdsmarkedet. Er det lykkedes, eller har AMU i nogle tilfælde været en slags bufferzone i forhold til udsving på arbejdsmarkedet? En sådan nøgtern og usentimental undersøgelse kunne vi lære noget af. Den fremadrettede er, om man med fordel kunne indføre andre styringsmekanismer i AMU (og i øvrigt i andre dele af uddannelsessystemet)? Jeg tænker på det, der med et fint ord hedder accountability. Det betyder, at man styrer på outputtet (ikke blot antal, men også på erhvervede kompetencer eller eventuelt på tilbagevenden til og relevans for arbejdsmarkedet) og til gengæld giver frie hænder på inputsiden, det vil sige i forhold til faglig og pædagogisk tilrettelæggelse. Men når et sådant projekt er vigtigt, er det ikke bare fordi, vi gerne vil forstå, hvorfor det virker så godt, som det gør. Det er også fordi, vi har at gøre med en 8

9 humlebi, der står over for meget store udfordringer de kommende år: Ikke alene stilles der helt andre krav til kvalifikationer og kompetencer i dag end for 50 år siden. Jeg tror også, at det danske arbejdsmarked står over for en trussel om en todeling, hvor vi på den ene side har de videnstunge virksomheder, som i stigende grad opererer på et globalt arbejdsmarked, og som lokaliserer sig der, hvor de forskningsbaserede kvalifikationer findes. Og på den anden side har vi de virksomheder, der opererer på et hjemmemarked, og som stadigvæk tænker nationalt. AMU skulle nødigt, ufrivilligt og uden at ville det, bidrage til at cementere en sådan todeling. Som jeg indledte med at sige, minder det danske AMU-projekt om det, Immanuel Kant lancerede for 200 år siden. Men på to punkter er det både anderledes og mere ambitiøst. Det er anderledes derved, at hvor Kant tog udgangspunkt i mennesket som borger, tager AMU-projektet udgangspunkt i mennesket som arbejdstager, borger og menneske i denne rækkefølge. Derfor er projektet ikke bare et dannelsesprojekt, men et kompetence- og dannelsesprojekt. Det er langt mere ambitiøst, for hvor Kant kun havde eliten for øje, sigter AMU-projektet mod alle, også og ikke mindst dem, som det almindelige uddannelsessystem ikke har formået at hjælpe. Men på ét punkt er projektet det samme: Målet er at løfte mennesker op over den foreliggende verdens begrænsninger uden at gøre dem fremmede for denne verden. Det er i dag og også i de næste 50 år kunststykket. At det lykkes hver eneste dag, det vil jeg gerne sige tak for til alle jer, der til daglig arbejder med almene voksenuddannelser og erhvervsrettede voksen- og efteruddannelser, hvad enten det sker som underviser på de mange tusind kurser, som leder og administrator, i råd og nævn eller i ministeriets politiske og administrative systemer. Tillykke med de 50 år Lars Qvortrup har siden 2008 været dekan for Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet. Lars Qvortrup er mag.art. i sprog- og medievidenskab fra Aarhus Universitet og har blandt andet været professor ved Institut for Kommunikation på Aalborg Universitet og professor ved Institut for Litteratur, Kultur og Medier, Center for Medievidenskab, på Syddansk Universitet. 9

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. www.amunordjylland.

Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. www.amunordjylland. Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. Program Kompetencespindet og andre værktøjer Hvordan afdækkes kompetencebehovet

Læs mere

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Historisk udvikling Uddannelse brugt i erhvervs- / arbejdsmarkedsudviklingen Livslang læring 1970 erne UNESCO Uddannelse

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Netværk som løftestang til erhvervsudvikling MEA d. 23. maj 2013 Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Vækstudfordringer for Danmark - Demografisk pres Arbejdsstyrken reduceres de kommende

Læs mere

Gymnasier får øjnene op for evidens

Gymnasier får øjnene op for evidens 26 Gymnasier får øjnene op for evidens Hvad er den vigtigste faktor for elevers læring? Den evidensbaserede forskning giver svar, der kan styrke gymnasielæreres undervisning, lyder det fra professor Lars

Læs mere

Til samtlige uddannelsesinstitutioner godkendt til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser. Tilrettelæggelse af arbejdsmarkedsuddannelser

Til samtlige uddannelsesinstitutioner godkendt til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser. Tilrettelæggelse af arbejdsmarkedsuddannelser Til samtlige uddannelsesinstitutioner godkendt til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser Afdelingen for erhvervsrettet voksenuddannelse Vester Voldgade 123 1552 København V Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail

Læs mere

Stærke partnerskaber via lokalt netværkssamarbejde Konference, Aarhus Rådhus den 18. november 2014 kl. 14.30 20.30

Stærke partnerskaber via lokalt netværkssamarbejde Konference, Aarhus Rådhus den 18. november 2014 kl. 14.30 20.30 Stærke partnerskaber via lokalt netværkssamarbejde Konference, Aarhus Rådhus den 18. november 2014 kl. 14.30 20.30 Mads Peter Klindt, lektor, ph.d. Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Institut for

Læs mere

LEAN. Sund fornuft oversat til sund praksis. side 1

LEAN. Sund fornuft oversat til sund praksis. side 1 LEAN Sund fornuft oversat til sund praksis side 1 E R H V E R V Hvem er Tradium Erhverv? Tradium Erhverv udbyder uddannelser og kompetenceløft primært under AMU programmet, og vores hovedfokus er at sikre

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

Uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsor ienter ing

Uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsor ienter ing Uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsor ienter ing 1 Formål for emnet uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsorientering Formålet med uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsorientering er, at den enkelte

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Akademiuddannelser

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Akademiuddannelser UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Akademiuddannelser 2 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLTS DIPLOMUDDANNELSER Praktisk Personlig vejledning Kontakt studievejlederne i Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler på

Læs mere

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Personlig og faglig udvikling Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Program for MM3 Supervision på studiejournaler og portofolier Hvilke kompetencegab er identificeret? Hvordan fyldes kompetencegabet

Læs mere

løn& udvikling mere i løn videreuddannelse Katalog over kompetencegivende for kostforplejningsområdet økonomaforeningen

løn& udvikling mere i løn videreuddannelse Katalog over kompetencegivende for kostforplejningsområdet økonomaforeningen løn& udvikling Mere uddannelse mere i løn Katalog over kompetencegivende videreuddannelse inden for kostforplejningsområdet set i sammenhæng med Ny løn økonomaforeningen Forord Denne pjece er et redskab

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

Velkommen ORIENTERING SPILDER VI TIDEN MED MU-SAMTALER? om ledelse I DETTE NUMMER

Velkommen ORIENTERING SPILDER VI TIDEN MED MU-SAMTALER? om ledelse I DETTE NUMMER ORIENTERING om ledelse I DETTE NUMMER - Spilder vi tiden med MU-Samtaler 1 - Giv plads til de uformelle samtaler 4 - Tillid kan give usikkerhed 5 2015-2. SPILDER VI TIDEN MED MU-SAMTALER? Undersøgelser,

Læs mere

4 ud af 10 på efteruddannelse

4 ud af 10 på efteruddannelse 4 ud af 10 på efteruddannelse Region Syddanmarks borgerpanel om efteruddannelse. Fire ud af ti borgere har deltaget i efteruddannelse i det seneste år. Ikke alle, der har ønsket sig efteruddannelse, har

Læs mere

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er

Læs mere

Faktaark om Danskuddannelse

Faktaark om Danskuddannelse Faktaark om Danskuddannelse 1. Baggrund og formål Den grundlæggende danskundervisning for nyankomne udlændinge sker efter lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Formålet med uddannelse i dansk

Læs mere

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst I disse år sker der meget på børneområdet, der er fokus på skoleområdet og man går i gang med en stor reform, men der er også stor bevågenhed fra regeringen

Læs mere

Professionsbachelor som diplomingeniør i proces og innovation

Professionsbachelor som diplomingeniør i proces og innovation Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 134 Offentligt Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Oversigt

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Aarhus Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II Mission side 2 Mobilitet baseret

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk I Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere Dogmeudfordring Styring Medborgerskabelse Viden der virker Ledelse og engagement Mål og resultater Tillid og ansvar Innovation

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Velkommen. En rundtur i det danske uddannelsessystem. Erhvervsskolen Nordsjælland Tina Steinbrenner Vicedirektør

Velkommen. En rundtur i det danske uddannelsessystem. Erhvervsskolen Nordsjælland Tina Steinbrenner Vicedirektør Velkommen En rundtur i det danske uddannelsessystem Erhvervsskolen Nordsjælland Tina Steinbrenner Vicedirektør Erhvervsskolen Nordsjælland Milnersvej 48 3400 Hillerød telefon 4829 0000 info@esnord.dk www.esnord.dk

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

Skærpede krav til svejsere

Skærpede krav til svejsere Skærpede krav til svejsere skærpede krav til svejsere 2013 1 Skærpede krav til svejsere Senest 1. juli 2014 skal stål- og aluminiumkonstruktioner være CE-mærket, når de bliver leveret til brug i bygge-

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Efteruddannelsesmuligheder til Offentlige ansatte 3F-medlemmer der ønsker en kort eller videregående uddannelse. Dine. efteruddannelsesmuligheder

Efteruddannelsesmuligheder til Offentlige ansatte 3F-medlemmer der ønsker en kort eller videregående uddannelse. Dine. efteruddannelsesmuligheder Efteruddannelsesmuligheder til Offentlige ansatte 3F-medlemmer der ønsker en kort eller videregående uddannelse Dine efteruddannelsesmuligheder Din overenskomst giver dig mulighed for at deltage i en række

Læs mere

DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring

DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring DELTAGERENS >> Værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb Arbejdshæftet er udviklet i forbindelse

Læs mere

Vejledning til arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg

Vejledning til arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg Grafisk Uddannelsesudvalgs Vejledning til arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg En guide til medlemmer i de lokale uddannelsesudvalg Velkommen til det lokale uddannelsesudvalg Grafisk Uddannelsesudvalg

Læs mere

Uddannelse fremtidssikring mod 2020

Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Personer med en erhvervsuddannelse udgør i dag den største medarbejdergruppe i det private erhvervsliv. Antallet af personer med en erhvervsuddannelse vil falde med

Læs mere

Odense Staalskibsværft

Odense Staalskibsværft Odense Staalskibsværft Historie 1918 Odense Staalskibsværft grundlagt som et personligt ejet selskab ved A.P. Møller 1920 Første nybygning S/S ROBERT MÆRSK afleveres 1944 Odense Staalskibsværft omdannes

Læs mere

En skole i særklasse

En skole i særklasse En skole i særklasse Konference 22.11.2012 TRE-FOR Park, Odense Generator foredrag, kursus og konferencer www.foredragogkonferencer.dk En skole i særklasse Verden er i forandring. Vi har vinket farvel

Læs mere

BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC. Evaluering af udviklingsprojekter

BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC. Evaluering af udviklingsprojekter BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC Evaluering af udviklingsprojekter Indhold BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers

Læs mere

Kompetenceudvikling og optimering af effekter

Kompetenceudvikling og optimering af effekter UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kompetenceudvikling og optimering af effekter Oplæg på temadag i partnerskabsregi, onsdag den 14.januar 2015 v. adjunkt, mag.art & stud. ph.d. Peter Sørensen UNIVERSITY COLLEGE

Læs mere

På given foranledning indskærper ministeriet hermed helt centrale regler vedrørende tilrettelæggelse af AMU og anvendelse af interne instruktører.

På given foranledning indskærper ministeriet hermed helt centrale regler vedrørende tilrettelæggelse af AMU og anvendelse af interne instruktører. Til samtlige AMU-godkendte uddannelsesinstitutioner Afdelingen for erhvervsrettet voksenuddannelse Vester Voldgade 123 1552 København V Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr.

Læs mere

Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret.

Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret. Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret. På AMU-området følger Roskilde Handelsskole den kvalitetspraksis der er udmeldt fra Undervisningsministeriet og anvender Viskvalitet.dk der er

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Inkluderende aktiviteter og fællesskaber i klubber 42171 Udviklet af: Puk Kejser

Læs mere

FORANDRING FORANKRING GENNEM STRATEGIPLAN 2016

FORANDRING FORANKRING GENNEM STRATEGIPLAN 2016 FORANDRING GENNEM FORANKRING STRATEGIPLAN 2016 INDHOLD INDLEDNING 5 I VÆRDIGRUNDLAG I PRIORITERET RÆKKEFØLGE 6 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II MISSION 7 Mobilitet baseret på en

Læs mere

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 Læring kræves i mange sammenhænge. Når arbejdspladser og medarbejdere skal omstille sig, når elever og studerende skal tilegne sig viden,

Læs mere

Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013

Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Skolens tilsyn er forældrekredsens øjne og ører på, hvad der sker på skolen, hvordan der under-vises, hvad der undervises i, og om

Læs mere

Bornholm som praktikplads-test-ø

Bornholm som praktikplads-test-ø Bornholm som praktikplads-test-ø - en afgrænset region til afprøvning af forsøg med alternative praktikpladsmodeller. - en mulighed for at understøtte en massiv kompetenceudvikling af et erhvervsliv, hvor

Læs mere

Master i Pædagogisk Ledelse. Studiestart forår 2015

Master i Pædagogisk Ledelse. Studiestart forår 2015 Master i Pædagogisk Ledelse Studiestart forår 2015 En moderne skole eller børnehave er en kompleks organisation, der stiller store krav til ledelse. Men al forskning peger på, at det, det drejer sig om,

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

Hvorfor individuel kompetencevurdering i AMU?

Hvorfor individuel kompetencevurdering i AMU? Hvorfor individuel kompetencevurdering i AMU? Inspirationskonference om IKV i AMU Transporterhvervets Uddannelser 23. september 2014 Lizzie Mærsk Nielsen Hvad er IKV i AMU? En MEGET stor hemmelighed for

Læs mere

Udbudspolitik 2015 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE)

Udbudspolitik 2015 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) Udbudspolitik 2015 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) Nærværende politik - CELFs udbudspolitik for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) - er udarbejdet for, at sikre kontinuiteten

Læs mere

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Syddansk Universitet Institut for filosofi, Pædagogik og Religionsstudier 2011 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer

Læs mere

Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser

Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser Sagsnr. 10.01-04-1440 Ref. TAH/mbø Revideret 10. november 2005 Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser Handlingsplan for en sammenhængende og styrket ramme for de erhvervsrettede videregående

Læs mere

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på.

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på. FFI kongres den 5.-10. december 2004 i Miyazaki, Japan,QGO JDI/2IRUPDQG+DQV-HQVHQWLOWHPDµ(QYHUGHQDWIRUDQGUHµ Jeg vil gerne begynde med at kvittere for en god rapport, som skarpt og præcist analyserer de

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Biblioteksledermøde for Region Midt. Skolereformen

Biblioteksledermøde for Region Midt. Skolereformen Biblioteksledermøde for Region Midt Skolereformen Målene for Folkeskolen De nationale mål er Måltal Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT Workshop på lederseminar for VEU-Centrene region Midtjylland RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT 27. november 2012 Ulla Nistrup 1 Program for workshoppen Introduktion til workshop 30 min.

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk 2 Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Vedtaget af Regionsrådet den 21. januar 2009 Denne folder fortæller

Læs mere

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen 15. april 2011 Rådgivende Sociologer ApS Kronprinsessegade 34 st 1306 København K cvr 30209346 bank 5032 120996-2 tlf 33 15 36 26 fax 33

Læs mere

Pixibog Uddannelser inden for kirkeområdet

Pixibog Uddannelser inden for kirkeområdet FOR NÆRMERE INFORMATION KONTAKT: AMU-Fyn Tlf. 66 13 66 70 Vi uddanner folk www.amu-fyn.dk Petersmindevej 50 5000 Odense C Tlf: 6613 6670 C. F. Tietgens Boulevard 27 5220 Odense SØ Tlf: 6613 6670 13290315

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård

Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård Punkt 7 Hovedbestyrelsesmøde d. 30. august 2014 Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård Hvorfor denne diskussion i Hovedbestyrelsen? Ungdomsårgangene falder

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis Akademiuddannelse i Sundhedspraksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Nu også

Læs mere

Resultatet af projektet: kursusdeklarationer / Kompetenceudvikling

Resultatet af projektet: kursusdeklarationer / Kompetenceudvikling Afrapportering i fb. med bevilling af udviklingsmidler fra Dansk Folkeoplysnings Samråd (UVM) Aalborg d. 5. december 2005 Resultatet af projektet: kursusdeklarationer / Kompetenceudvikling FO-Aalborg FO-AALBORG,

Læs mere

Voksenpædagogisk Forums konference 2015 Læring mellem uddannelse og arbejdsliv

Voksenpædagogisk Forums konference 2015 Læring mellem uddannelse og arbejdsliv Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Voksenpædagogisk Forums konference 2015 Læring mellem uddannelse og arbejdsliv Voksnes læring i to kontekster hvordan skabes større udbytte og sammenhæng?

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter JA, DET KAN DE. OG DET GJORDE DE. LØKKEFONDENS PROJEKTER LøkkeFonden udvikler konkrete projekter, der kan virke til gavn for drenge

Læs mere

TEGNSPROG OG SKRIFTLIG DANSK

TEGNSPROG OG SKRIFTLIG DANSK KC København Kastelsvej 60 2100 København Ø Telefon: 3525 3860 Fax: 3525 3862 Email: kc@kc.dk KC Århus Engtoften 7 8260 Viby J Telefon: 8611 8899 Fax: 8611 8894 Email: kc-aarhus@kc.dk www.kc.dk KURSER

Læs mere

Evt. udbud i det øvrige Region Syddanmark vil blive tæt koordineret med øvrige udbudshavere i regionen samt det relevante VEU center.

Evt. udbud i det øvrige Region Syddanmark vil blive tæt koordineret med øvrige udbudshavere i regionen samt det relevante VEU center. Social- Bilag og Sundhedsskolen Fyns Udbudspolitik 2015 for erhvervsrettet voksen- og videreuddannelse (EVE). 11. december 2014 PAPO Formål Formålet med denne udbudspolitik er at orientere brugere, kunder

Læs mere

Hvad er realkompetencer?

Hvad er realkompetencer? Hvad er realkompetencer? Realkompetencer er en persons samlede viden, færdigheder og kompetencer, uanset hvor og hvordan de er erhvervet Tanken er at anerkende en persons samlede erfaringer fra uddannelse,

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Guide til tovholderne og deres AMUledere

Guide til tovholderne og deres AMUledere Guide til tovholderne og deres AMUledere TUP-projektet: Underviserens nye muligheder med innovative læringsarenaer November 2012 ILVEU: Guide til tovholderne og deres AMU-ledere Side 2 af 10 [Indholdsfortegnelse]

Læs mere

viden er vejen frem Kost&Ernæringsforbundets uddannelsespolitik 1kost&ernæringsforbundet

viden er vejen frem Kost&Ernæringsforbundets uddannelsespolitik 1kost&ernæringsforbundet viden er vejen frem Kost&Ernæringsforbundets uddannelsespolitik 1kost&ernæringsforbundet 2 Viden er vejen frem Engang tog man en uddannelse som ung, og så var det slut med det. Men den tid er forbi. Nu

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Styrket læse-, skrive- og regneindsats målrettet chauffører

Styrket læse-, skrive- og regneindsats målrettet chauffører Styrket læse-, skrive- og regneindsats målrettet chauffører - ideer til et styrket samarbejde mellem skoler og virksomheder inden for bus- og godstransport Lizzie Mærsk Nielsen Lene Wendelboe Johannsen

Læs mere

Rengøringskurser for professionelle. Rengørings- og hygiejneområdet

Rengøringskurser for professionelle. Rengørings- og hygiejneområdet Rengøringskurser for professionelle Rengørings- og hygiejneområdet 1 Hvem er Tradium Erhverv? Tradium Erhverv udbyder uddannelser og kompetenceløft primært under AMU programmet, og vores hovedfokus er

Læs mere

ressourceaktiverende vejledning

ressourceaktiverende vejledning Certificeringskursus i ressourceaktiverende vejledning Dette kursus udbydes af Lederforeningen for VUC s udvalg for udvikling og efteruddannelse i samarbejde med Gnist. Kurset sigter på at udvide din eksisterende

Læs mere

FORUMlOO% Program for Ledelse og udvikling af Skole-it-strategi

FORUMlOO% Program for Ledelse og udvikling af Skole-it-strategi 11. august 2014 Program for Ledelse og udvikling af Skole-it-strategi I perioden oktober 2014 til februar 2015 gennemfører foreningen Forum100% i samarbejde med Danske Erhvervsskoler, Lederne og Gymnasieskolernes

Læs mere

resultaterne og sammenholde dem med hinanden.

resultaterne og sammenholde dem med hinanden. ! "#$%!& ' ( ( ' Hvordan har du fattet interesse for at undervise dine kollegaer i dansk som 2. sprog? Det er meget tilfældighedernes spil. Det startede med, at Lise Thorn bad mig om at tage på et kursus,

Læs mere

Carl R. Rogers og den signifikante læring

Carl R. Rogers og den signifikante læring Side 1 af 5 Carl R. Rogers og den signifikante læring De fire læringstyper For at forstå begreberne signifikant læring og transformativ læring skal de først ses i en større sammenhæng. Signifikant læring,

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

master i Organisatorisk Coaching og læring Studiestart forår 2015

master i Organisatorisk Coaching og læring Studiestart forår 2015 master i Organisatorisk Coaching og læring Studiestart forår 2015 Vi er på Aalborg Universitet stolte over at kunne tilbyde en forskningsbaseret videreuddannelse i Organisatorisk Coaching og Læring. Vi

Læs mere

KONSEKVENSPÆDAGOGIK EN PÆDAGOGISK TEORI OM SOCIAL LÆRING OG UDVIKLING DER SKAL VÆRE MED TIL SIKRE DEN UDDANNELSESMÆSSIGE KVALITET 1 TAMU.

KONSEKVENSPÆDAGOGIK EN PÆDAGOGISK TEORI OM SOCIAL LÆRING OG UDVIKLING DER SKAL VÆRE MED TIL SIKRE DEN UDDANNELSESMÆSSIGE KVALITET 1 TAMU. KONSEKVENSPÆDAGOGIK EN PÆDAGOGISK TEORI OM SOCIAL LÆRING OG UDVIKLING DER SKAL VÆRE MED TIL SIKRE DEN UDDANNELSESMÆSSIGE KVALITET 1 TAMU Af JENS BAY Det har under udviklingen- og gennemførelsen af TAMU

Læs mere

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 HK s vision er: Vi skal være Danmarks mest indflydelsesrige fagforening og arbejdspladsens foretrukne valg. HK s mission lyder: HK skaber værdi,

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Peter Rimfort CO-industri

Peter Rimfort CO-industri Peter Rimfort CO-industri e Ved forhandlingerne på det private arbejdsmarked i 2007 blev der i mange overenskomster etableret kompetenceudviklingsfonde Fondene blev etableret 2 efter oplevelser med lukning

Læs mere

Fem danske mødedogmer

Fem danske mødedogmer Fem danske mødedogmer Ib Ravn, lektor, ph.d., DPU, Aarhus Universitet Offentliggjort i JP Opinion 30.09.11 kl. 03:01 Ingen har lyst til at være udemokratisk, slet ikke i forsamlinger, men det er helt galt,

Læs mere

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 INDHOLDSOVERSIGT: 01 Indledning 02 Rammer for undervisningen i fremmedsprog 03 Fremmedsprog i andre sammenhænge 04 Internationalisering og interkulturel kompetence

Læs mere

Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig

Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig Kompetenceafklaring er en fordel for både ledige og virksomheder. Kompetenceafklaring kan være med til at gøre det lettere for virksomheden at få overblik over især

Læs mere