BESKATNING AF ANDELSBOLIGFORENINGER OG DERES MEDLEMMER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BESKATNING AF ANDELSBOLIGFORENINGER OG DERES MEDLEMMER"

Transkript

1 Cand.merc.aud.: Kandidatafhandling Juridisk Institut Forfatter: Jan Thorsen Vejleder: Mette Neville BESKATNING AF ANDELSBOLIGFORENINGER OG DERES MEDLEMMER Handelshøjskolen i Århus 2004

2 Indholdsfortegnelse ABSTRACT INDLEDNING Problemformulering Afgrænsninger HVAD ER EN ANDELSBOLIGFORENING? Definition af en andelsboligforening Den selskabsretlig definition af en andelsboligforening Den skatteretlig definition af en andelsboligforening Karakteristika for en andelsboligforening Selskabsretlige regler Boligretlige regler Erhvervelsen af ejendommen Optagelse af medlemmer Regnskabsretlige regler Regnskabsmæssig behandling af andelene og andelskapitalen SKATTEPLIGTIGE INDTÆGTER I EN ANDELSBOLIGFORENING Driftsindtægter Renteindtægter Beskatning af andelsboligforening ved optagelse af et nyt medlem Hvordan får andelsboligforeningens egne andelsboligbeviser? Hvordan starter den erhvervsmæssige virksomhed? Andelsboligforeningens salg af egne andelsboligbeviser Hvad sker der regnskabsmæssigt når antallet af andelshavere ændres? Kan Aktieavancebeskatningslovens regler anvendes? Helt eller delvis ophør af erhvervsmæssig virksomhed Grundlaget for beskatning af andelsboligforeninger Hvad siger forarbejderne? Kan adgangen til senere beskatning på forhånd udelukkes? Avancebeskatning ved salg af fast ejendom Likvidationsbeskatning FRADRAGSBERETTIGEDE UDGIFTER I EN ANDELSBOLIGFORENING Fordelingsnøgler BESKATNING AF ANDELSHAVERNE I EN ANDELSBOLIGFORENING Andelshavers overdragelse af en andel Opgørelse af andelens værdi Opgørelse af foreningens formue

3 Ejendommens værdi Prisfastsættelsesbestemmelsernes betydning for prisen på et andelsboligbevis Beskatning af fortjeneste og tab ved salg af andel Hvornår er et salg af et andelsbevis omfattet af Ejendomsavancebeskatningsloven? Konflikten mellem det civilretlige og det skatteretlige ejendomsbegreb Beskatning af gældsforhold mellem andelshaver og andelsboligforeningen UfR HR Kort om SD-cirkulære Kort om praksis fra 1981 til TfS HR Udlodning og nedsættelse af boligafgiften Nedsættelse af boligafgiften for andelshavere Lav boligafgift Maskeret udbytte Begrænsninger i anvendelsesmulighederne for låneprovenuet Udlodning De selskabsskatteretlige regler Fritagelse fra Ligningslovens 16 A, stk De ejendomsskatteretlige regler KONKLUSION...61 ANVENDTE DOMME OG KENDELSER...64 KILDEOVERSIGT

4 Abstract An ʺandelsboligforeningerʺ is a co-operative witch purpose is to run a multi-owned property, where the members have part in the co-operatives fortune, and the right to use a certain flat in the property. The first ʺandelsboligforeningerʺ in Denmark were started in the beginning of the 19th centuries. Today there are about private ʺandelsboligforeningerʺ or approximately 6 percent of the housing stock. This special co-operative construction of the ʺandelsboligforeningerʺ sometimes makes the taxation very complicated. For instance the members are in principle both ʺownersʺ and ʺ tenantsʺ; the share is both a security and a membership certificate and the ʺandelsboligforeningʺ are often both a tax-free association and a taxable commercial business. In the present paper we look at these fiscal tax conditions for the ʺandelsboligforeningʺ and its members. In general, the taxation of the ʺandelsboligforeningʺ and its members are working well. The ʺandelsboligforeningʺ are only taxed of commercial income and the law (Selskabsskatteloven) state that income from members is noncommercial income and therefore tax-free, opposite income from non-members that are commercial and taxable. This paper concentrates on some points where the fiscal legislation isnʹt quite clear. For instance, as an adviser you must be very careful to advising about the sale of the share on the last commercial out hired flat, dividend, distribution and loan from the ʺandelsboligforeningʺ to the members. In all these cases it could be wishful with a more clearly fiscal legislation. In concerning the sale of the share on the last commercial out hired flat, practice is now that the sale result in closing down taxation of all former commercial out hired flat. This paper argues, that the sale is not to be taxed before the final realization. This paper also argues for more homogeneous rules for taxation of dividend and distribution. Now practice is that dividend for instance in the shape of lower rent is taxfree, but distribution is taxed, even though the alternative in principle is a period with no rents, which is tax-free. In concerning loan from the ʺandelsboligforeningʺ to the members, the loan must be real in order to get a tax deduction. There is no clear definition of a real loan in the tax laws. This paper point out some indicators, but clearer rules are wishful

5 1. Indledning Beskatning af andelsboligforeninger og deres medlemmer De første andelsboligforeninger i Danmark blev oprettet i begyndelsen af 1900-tallet. 1 I dag findes der ca private andelsboliger, hvilket svarer til ca. 6 procent af boligmassen (pr. 1. januar 2000). Andelsboligerne er fordelt på ca andelsboligforeninger med mere end 2 boliger. 2 En andelsboligforening har til formål at drive en ejendom på andelsbasis, hvor medlemmerne som andelshavere har andel i foreningens formue og brugsret til en bestemt lejlighed i ejendommen. 3 Netop andelsboligforeningernes særlige selskabsretlige konstruktion gør, at andelsboligforeninger ofte skatteretligt ender midt imellem to stole. For eksempel er medlemmerne i princippet både ʺejereʺ og ʺlejereʺ; andelsboligbeviset er et værdipapir i Aktieavancebeskatningslovens forstand og samtidig et simpelt medlemsbevis, og andelsboligforeningen er ofte både en skattefri forening og en skattepligtig erhvervsdrivende virksomhed. De særlige forhold omkring andelsboligforeninger gør til tider de skatteretlige forhold temmelig komplicerede. I hovedtræk fungerer skattelovgivningen for andelsboligforeninger, men der er en række forhold, hvor det kunne være ønskeligt med en større klarhed over de skatteretlige regler. Et af områderne, hvor lovgivningen er lidt upræcis er reglerne for beskatning af andelsboligforeningers ophør af erhvervsmæssig virksomhed, herunder reglerne for delvis ophør af erhvervsmæssig virksomhed. Vil det f.eks. være delvis ophør af erhvervsmæssig virksomhed og dermed skattepligt, hvis en andelsboligforening sælger en lejlighed til et nyt medlem af foreningen, hvis lejligheden tidligere har været udlejet til et ikke-medlem af foreningen? Og hvordan skal selve salget beskattes, hvis det da overhovedet er skattepligtigt. Når en andelsboligforening udlåner penge til en andelshaver f.eks. ved at tillade, at et indskud bliver betalt via et gældsbrev, er der risiko for et stærkt interessesammenfald. Derfor skal gældsforholdet være reelt, for at andelshaver kan opnå fradragsret for renteudgifterne. Problemet er blot, at det ikke fremgår klart af skattelovgivningen, hvad et reelt gældsforhold er, så hvordan vurderes et gældsforholds realitet? 1 Jf. Erhvervs- og Boligstyrelsen (2002), s Jf. Bygnings- og boligregisteret (BBR) via Erhvervs- og Boligstyrelsen (2002), s Se i øvrigt afsnit:»2. Hvad er en andelsboligforening?«for en nærmere beskrivelse og definition af en andelsboligforening

6 Formuleringen af Ligningslovens regler om udbytte og udlodning er til gengæld meget klar. Det fremgår således af Ligningslovens 16 A, stk. 1, 2. pkt. at: ʺTil udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer eller andelshavere ʺ Alligevel går Ligningsrådet (TfS LR) direkte imod lovens ordlyd og lader udbytte i form af nedsat boligafgift være skattefri. Det skaber usikkerhed om reglerne for udbytte og udlodning fra andelsboligforeningen til andelshaverne. Er udlodning nu også skattefri, når nu udbytte i praksis er skattefri? 1.1. Problemformulering Denne opgaven har til formål at belyse de skattemæssige forhold for andelsboligforeninger og deres medlemmer, med vægten lagt på de områder, hvor skattelovgivningen og praksis er uklar dvs. ophør af erhvervsmæssig virksomhed, udbytte, udlodning, og lån imellem andelsboligforeningen og andelshaverne Afgrænsninger Opgaven er afgrænset til danske andelsboligforeninger, der er omfattet af Andelsboliglovens kapitel 2 og som samtidig er selvstændige skattesubjekter dvs. ikke de såkaldte»små andelsboligforeninger«eller»boligkollektiver«. For andelshaverne er fokus primært lagt på andelshavere med brugsret til beboelseslejemål, men mange af forholdende er ligeledes gældende for andelshavere med brugsret til et erhvervslejemål. En kommunalbestyrelse kan indtræder som andelshaver i en andelsboligforening i henhold til reglerne i Andelsboliglovens 2, stk. 6 og 7 c 7 h. De særlige forhold, der i sådan en situation gør sig gældende, er vurderet til at være af minimal skattemæssigbetydning for de fleste andelsboligforeninger, hvorfor forholdene er undladt i opgaven. I forbindelse med salg af andelsboligbeviser forholder opgaven sig kun til rene handler. Opgaven forholder sig således ikke til de skattemæssige forhold når f.eks. en ny andelshaver, indtræder i en andelsboligforening med brugsret til et hidtil uudnyttet loftsrum, som det nye medlem pligtiges til at indrette for egen regning. Disse forhold er yderst komplicerede og er vurderet til at være for omfattende til en dybdegående gennemgang i denne opgave

7 2. Hvad er en andelsboligforening? Opgaven omhandler kun andelsboligforeninger og deres medlemmer. Målet for dette afsnit er derfor at få afklaret, hvad en andelsboligforening er. Der findes ingen definition af en andelsboligforening i den danske skattelovgivning, hvorfor det er nødvendigt at gå til de civilretlige regler for at få defineret begrebet. I det følgende skal vi derfor først se på den civilretlige definition af en andelsboligforening og efterfølgende sammenholde definitionen med nogle af de skatteretlige regler. Selv om de civilretlige og de skatteretlige regler sammenholdes opnås der ikke nogen klar definition af en andelsboligforening. Det er derfor nødvendigt også at se på, hvilke karakteristik der normalt er kendetegnende for en andelsboligforening Definition af en andelsboligforening Der findes ingen ʺandelsboligforeningsskattelovʺ eller en skattelov i øvrigt, der definere, hvad en andelsboligforening er. Da skattelovgivningen ikke direkte definere, hvad en andelsboligforening er, vil det være de selskabsretlige regler, der danner grundlaget for den skatteretlige definition af en andelsboligforening. Den selskabsretlige og den skatteretlige definition af en andelsboligforening er dog ikke nødvendigvis den sammen. Det er derfor værd at se lidt nærmere på i første omgang de selskabsretlige og efterfølgende den skatteretlige definition af en andelsboligforening Den selskabsretlig definition af en andelsboligforening Begrebet andelsboligforening bruges desværre lidt i flæng om flere forskellige boligfællesskaber i selskabsform. Boligfællesskaber er i Andelsboliglovens 1 a defineret som: ʺAndelsboligforeninger, boligaktieselskaber, boliganpartsselskaber, boligsamejer, boliginteressentskaber, boligkommanditselskaber og andre selskaber, foreninger og fællesskaber, hvor der til deltagelse er knyttet brugsret til en beboelseslejlighed.ʺ I et forsøg på at undgå yderligere bidrag til begrebsforvirringen er»andelsboligforening«her brugt om boligfællesskaber omfattet af Andelsboliglovens kapitel II: Andelsboligforeninger. Det kan lyde som en nem måde at definere en andelsboligforening på, men Andelsboliglovens kapitel II indeholder ingen definition af, hvad en andelsboligforening er, hvorfor definitionen ud fra Andelsboligloven ikke umiddelbart bringer os meget videre og dog. Der findes trods alt en række krav som andelsboligforeninger skal opfylde for at være omfattet af Andelsboligloven. Således er det et krav til ejendommen, at den er til helårsbeboelse, har mere end 2 beboelseslej

8 ligheder og ikke er ejet af en almennyttig boligorganisation jf. Andelsboliglovens 1, stk Endelig skal andelsboligforeningen være omfattet af Andelsboliglovens definition af et boligfællesskab jf. Andelsboliglovens 1 a (se ovenfor). Tidligere var en definition af en andelsboligforening en del af loven og trods den manglende gentagelse i den nuværende lov, anses den gamle definition forsat at være vejledende. 4 Definitionen var dengang: ʺVed en andelsboligforening forstås i denne lov en forening, der har til formål at eje og drive en ejendom på andelsbasis, således at foreningens medlemmer som andelshavere har andel i foreningens formue og den enkelte andelshaver i forbindelse hermed har brugsret til en lejlighed i ejendommen.ʺ5 Definitionen gav anledning til fortolkningstvivl, hvorfor den udgik af loven i Det kan undre, at lovgiverne vurderede, at det gav mindre fortolkningstvivl helt at undlade en definition frem for at beholde eller forbedre den eksisterende definition. En del af forklaringen kan findes i cirkulæret til Andelsboligloven, som siger, at: ʺDa der nu er fastsat mere detaljerede regler for, hvem der kan blive andelshaver, er definitionen gledet ud af loven som overflødig. Den kan dog stadig være vejledende.ʺ7 Den gamle definition er dog ikke udtømmende, når det gælder beskrivelsen af en andelsboligforening, hvorfor det i høj grad er overladt til foreningsvedtægterne og de almindelige forenings- og selskabsretlige principper, at angive de nærmere regler for foreningens stiftelse og virke. Således skal der antageligt være tale om en sammenslutning af personer, der har egentlig foreningskarakter med almindelige foreningsorganer som generalforsamling og bestyrelse, for at de almindelige foreningsretlige principper er opfyldt. Det støttes indirekte af Andelsboligloven, idet den henviser til andelsboligforeningens generalforsamling, vedtægter og bestyrelse. 8 En andelsboligforening kan søge hjælp til udarbejdelsen af vedtægterne i en af Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentations»Standardvedtægter for andelsbolig- 4 Jf. Edlund (1992), s. 1303; Neville (2002), s og Cirkulære om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber pkt. 3 (Cirkulære nr. 12 af 21. januar 1981). 5 Jf. Lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber (Lov nr. 239 af 8. juni 1979) 2, stk. 1 6 Jf. Neville (2002), s Jf. Cirkulære om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber pkt. 3 (Cirkulære nr. 12 af 21. januar 1981). 8 Se f.eks. Andelsboliglovens 2, stk. 2 (generalforsamling); 6, stk. 1 (vedtægter) og 6, stk. 2 og 3 (bestyrelse)

9 foreninger«9 eller i»normalvedtægt for en privat andelsboligforening«, 10 som boligministeren har pligt til at udarbejde jf. Andelsboliglovens 7, stk. 1. Andelsboligforeningen bestemmer selv, hvorvidt den ønsker at indskrive dele af Normal- eller Standardvedtægten i foreningens vedtægter. Formuleringen af vedtægterne er således helt op til andelsboligforeningen Den skatteretlig definition af en andelsboligforening Der findes ingen ʺandelsboligforeningsskattelovʺ eller en skattelov i øvrigt der definere, hvad en andelsboligforening er. I stedet må man ud fra den civilretlige definition af en andelsboligforening vurdere, hvilke skattelove der får betydning for andelsboligforeninger. Andelsboligforeningens foreningskarakter betyder, at den er et selvstændigt skattesubjekt omfattet af Selskabsskattelovens 1, stk. 1, nr. 6. De såkaldte»små andelsboligforeninger«11 med typisk under 4 beboelseslejligheder har dog en særstatus i den administrative praksis, idet de jf. Ligningsvejledningen S.A kan klassificeres som et sameje/interessentskab og således ikke er et selvstændigt skattesubjekt. 12 De»små andelsboligforeningers«særstilling betyder bl.a. at der ikke altid overensstemmelse mellem den civilretlige og den skatteretlige klassificering af en andelsboligforening. Det fremgår bl.a. af følgende sag jf. UfR VLR: Andelsboligforeningen var tidligere i en bindende forhåndsbesked fra Ligningsrådet skatteretligt blevet klassificeret som et boligkollektiv og dermed ikke et selvstændigt skattesubjekt. Det gav bl.a. beboerne rentefradragsret for kreditforeningslånet i ejendommen. Efterfølgende kørte Kommunen en sag mod en pensionist, der var andelshaver i andelsboligforeningen. I byretten fik kommunen medhold i, at pensionistens tildeling af boligstøtte blev beregnet efter reglerne for ejerboliger. Altså en klassificering af andelsboligforening som et sameje, hvilket stemmer overens med den skatteretlige klassificering. For pensionisten ville det betyde en lavere boligstøtte, hvorfor afgørelsen blev anket til Landsretten. Vestre Landsretten 9 Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation har to standardvedtægter; en for andelsboligforeninger i nybyggeri og en for andelsboligforeninger i den ældre boligmasse. I det efterfølgende betegnes de blot som»standardvedtægten«, og hvor intet andet er angivet er det som udgangspunkt Standardvedtægten for den ældre boligmasse der refereres til. 10 Efterfølgende betegnes den blot som»normalvedtægten«. 11 De»små andelsboligforeninger«betegnes bl.a. i Ligningsvejledningen også som Boligkollektiver. 12 De»små andelsboligforening«falder uden for opgaven jf. afgrænsningerne, hvorfor de ikke behandles yderligere. Der henvises i stedet til Neville (1993) s og s

10 Landsretten tog udgangspunkt i boligstøtteloven. Den siger, at pensionister, der er andelshavere i private andelsboligforeninger, ved beregning af boligstøtte skal have deres boligudgifter opgjort efter de regler, der gælder for almindelige lejere. Landsretten lavede derfor en vurdering af om boligfællesskabet har karakter af en privat andelsboligforening eller har karakter af et sameje. I vurderingen lagde Landsretten vægt på indholdet af foreningens vedtægter, idet Landsretten bl.a. udtaler: ʺPå baggrund af vedtægternes bestemmelser om foreningens formål, medlemmernes brugsret til en bestemt lejlighed, bestemmelserne om medlemmernes indskud, hæftelse, andel i foreningens formue, overdragelse af andelen og om eksklusion af medlemmer, finder landsretten, at foreningen i relation til boligstøttelovens bestemmelser må anses som en andelsboligforening ʺ Landsretten finder i øvrigt ikke, at det kan tillægges afgørende betydning, at ligningsrådet skatteretligt har kvalificeret foreningen som et boligkollektiv, og at der på grund af foreningens ringe størrelse er tillagt beboerne rentefradragsret. De vedtægtsbestemmelser, som Landsretten ligger til grund for sin afgørelse, ligger tæt op af den gamle civilretlige definition i andelsboligloven, som ligeledes taler om formål, brugsret til en lejlighed og andel i foreningens formue. Afgørelsen understøtter således indirekte det synspunkt, at den gamle definition forsat er vejledende. For andelshaverne i en ʺtraditionelʺ andelsboligforening betyder den begrænsede hæftelse, at andelsboligforeningen er et selvstændigt skattesubjekt, idet en direkte personlig og solidarisk hæftelse som udgangspunkt vil medfører, at foreningen ikke kan være et selvstændigt skattesubjekt og dermed falder uden for Selskabsskatteloven Karakteristika for en andelsboligforening Som beskrevet, findes der ikke en klar civilretlig eller skatteretlig definition af, hvad en andelsboligforening er. Det er derfor i høj grad overladt til foreningsvedtægterne og de almindelige forenings- og selskabsretlige principper, at angive de nærmere regler for foreningens stiftelse og virke. Derfor er det relevant at se på hvilke karakteristika, der normalt er kendetegnende for en andelsboligforening Selskabsretlige regler Andelsboligforeninger er ligesom aktieselskaber karakteriseret ved en vekslende deltagerkreds, men i modsætning til aktieselskaber, er andelsboligforeninger normalt også karakteriseret ved vekslende kapital (andelskapital/aktiekapital). Således angi- 13 Se i øvrigt Neville (1993) s om de særlige forhold for de»små andelsboligforeninger«

11 ver vedtægterne i en andelsboligforening normalt ikke en andelskapital af en bestemt størrelse, men i stedet en beskrivelse af, hvordan indskuddet skal beregnes ved optagelse af nye medlemmer. 14 En aktionær kan godt besidde flere aktier i samme selskab, men en andelshaver er ofte begrænset til kun at besidde en andel i en andelsboligforening. Der er nemlig ofte pligt til at bebo det til andelen knyttede lejemål jf. f.eks. Standardvedtægten 3. Som ejer af en ejerbolig har man ejendomsretten over sin bolig. Det gælder uanset om boligen er en fritliggende selvstændig bygning som f.eks. et parcelhus eller om boligen er en del af en ejendom med flere boliger som f.eks. en ejerlejlighed. Som andelshaver i en andelsboligforening er situationen en anden. Her opnår andelshaveren ingen direkte ejendomsret over sin lejlighed eller nogen anden del af foreningens ejendom. Andelsbeviset giver i stedet en netto andel i foreningens formue, hvoraf den faste ejendom typisk er det væsentligste aktiv. I stedet for ejendomsretten får andelshaveren normalt en eksklusiv brugsret dvs. retten til at leje en af forenings lejligheder. Som andelshaver i en andelsboligforening, vil man normalt kun hæfte med sit indskud i foreningen. Der kan dog via generalforsamlingen laves andre aftaler i forbindelse med optagelse af realkreditlån med pant i ejendommen. Det er således ikke usædvanligt at medlemmerne hæfter personligt og solidarisk for pantegælden. Hæftelsen ophører i det øjeblik en ny andelshaver overtager boligen og dermed overtager forpligtelsen Boligretlige regler En andelsboligforening kan enten etableres i nybyggeri eller i et eksisterende byggeri. Ofte etableres andelsboligforeningen i et eksisterende byggeri ved at lejerne overtager ejendommen på andelsbasis. Denne mulighed er lovfæstet via reglerne om tilbudspligt i forbindelse med overdragelse jf. Lejelovens Erhvervelsen af ejendommen Hvis en andelsboligforening erhverver en udlejningsejendom er det et krav, at mindst ⅓ af ejendommens lejere af beboelseslejlighederne er medlemmer af foreningen ved erhvervelsen jf. Andelsboliglovens 2, stk. 1. Kravet er dog ikke gældende, 14 Se f.eks. Standardvedtægten 4 og 14 og Normalvedtægten 4 og Se f.eks. Normalvedtægt 5, stk. 1-3 og Standartvedtægten 5, stk Der er dog en række specifikke krav i Lejeloven der skal være opfyldt for at reglerne om tilbudspligt er gældende

12 hvis der er tale om en nyopført ejendom eller ejendommen ikke bruges til beboelse. De eksisterende lejere skal tilbydes medlemskab af foreningen jf. Andelsboliglovens 2, stk. 2. Hvis de ikke ønsker medlemskab forsætter lejemålet på de hidtidige vilkår i henhold til Lejelovens almindelige regler. Den, der overdrager en ejendom til en andelsboligforening, kan ikke betinge sig nogen indflydelse på ejendommens eller foreningens drift. Det er dog muligt for overdrageren at indtræde i foreningen på samme vilkår som de almindelige lejere, hvis overdrageren selv bruger lokaler i ejendommen, eller alternativet kan overdrageren betinge sig forsat brugsret til disse lokaler jf. Andelsboliglovens 2, stk Optagelse af medlemmer For at kunne blive optaget som medlem er det et krav, at medlemmet senest i forbindelse med optagelsen overtager brugsretten til lokaler i foreningens ejendom jf. Andelsboliglovens 2, stk. 3. Der gælder dog særlige regler, hvis kommunen indtræder som medlem for at kunne udleje en af lejlighederne i andelsboligforeningen jf. Andelsboliglovens 2, stk Regnskabsretlige regler Andelsboligforeninger er omfattet af»lov om visse erhvervsdrivende virksomheder«jf. dennes 1, stk. 1 sammenholdt med 1, stk. 2; 1, stk. 3, nr. 2; 3 og 4. At andelsboligforeningerne er omfattet af»lov om visse erhvervsdrivende virksomheder«betyder samtidig, at andelsboligforeningerne bliver omfattet af Bogføringsloven jf. dennes 1, stk. 1 sammenholdt med 2, stk. 2 og ligeledes omfattet af årsregnskabsloven jf. dennes 1, stk. 1 og 2. Mindre andelsboligforeninger er dog efter særlige forhold undtaget fra årsregnskabsloven jf Regnskabsmæssig behandling af andelene og andelskapitalen Regnskabsteknisk registreres der ved stiftelsen af andelsboligforeningen en andelskapital svarende til summen af den nominelle værdi af de faktisk indbetalte indskud. For de lejligheder, der udlejes til ikke-medlemmer, registreres der intet aktiv eller passiv a la»værdi af egne andele«og»ikke indbetalt andelskapital«. 17 Efterfølgende registreres det regnskabsmæssige resultat på normal vis, således at egenkapitalen opdeles i andelskapital og reserve. 17 Jf. Grubbe (1996), s

13 Udvidelse af medlemskredsen og det følgende salg af andelsboligbeviser registreres som en forhøjelse af andelskapitalen svarende til den nominelle værdi af andelen, samt en forhøjelse af reserven svarende til overkursen. Indskrænkninger i medlemskredsen registreres omvendt, dvs. en nedsættelse af andelskapitalen med den nominelle værdi af andelen samt en nedsættelse af reserven med restbeløbet, som andelsboligforeningen har betalt for andelen. Ved indskrænkning i medlemskredsen opstår der således heller ikke noget aktiv eller passiv på de lejligheder, der er udlejet til ikke-medlemmer. 18 Lad os se lidt nærmere på hvad der sker regnskabsmæssigt via et forenklet tal-eksempel. 1 En andelsboligforening etableres af fire andelshavere i en ejendom med fem ens lejligheder købt for 4,5 mio. kr. Købet finansieres via et realkreditlån på 4,2 mio. kr. og et indskud på kr. i andelskapital dvs. fire andele af kr. Det giver kr. i overfinansiering, som vi dette forenklede eksempel blot putter i kassen. Hver af andelshaverne får brugsret til en lejlighed, mens den sidste lejlighed udlejes til et ikke-medlem. Vi antager, at ejendommens værdi er konstant, og de eneste udsving, der sker på aktivsiden, sker i kassen, hvilket ikke er så interessant i denne sammenhæng, hvorfor aktivsiden er undladt, i den øvrige del af eksemplet. 2 Efter 5 år er gælden nedbragt med , som er tillagt reserven. Det betyder at andelskronen er steget fra den oprindelig 1,00 kr. ved stiftelsen til 1,10 kr. Andelskronen er et udtryk for hvor meget hver krone på andelsbeviset er værd. Det vil sige, at når andelskronen er 1,10 kr. er andelens værdien 1, dvs kr. 3 Der optages et nyt medlem efter 5 år som derfor betaler for sin andel. Det posteres på andelskapitalen med kr. og reserven med kr. Efter salget er andelskronen forsat 1,10 kr. Der ses i øvrigt bort fra en evt. skattepligt af salget. 4 Efter 10 år er gælden nedbragt med yderligere , som er tillagt reserven. Andelskronen er nu steget til 1,20, hvorfor andelenes værdi nu er Andelsboligforening tilbagekøber en andel for , som reducere andelskapitalen med og reserven med Andelskronen er således forsat 1,20 efter tilbagekøbet. 18 Jf. Niels Grubbe (2001), s

14 En andelsboligforening etableres med 4 andelshavere i en ejendom med 5 lejligheder. Pris pr. andel kr Andelskrone 1,00 kr. 5 år efter etableringen er værdien pr. andel kr Et nyt medlem optages og indbetaler kr Andelskrone 1,10 kr. 10 år efter etableringen er værdien pr. andel kr Foreningen tilbagekøber en andel for kr Andelskrone 1,20 kr Passiver (1.000 kr) Egenkapital: Andelskapital 800 Reserve Gæld I alt Passiver Aktiver Passiver (1.000 kr) Ejendom Egenkapital: Kassen 500 Andelskapital 800 Reserve Gæld I alt I alt (1.000 kr) Egenkapital: Andelskapital Reserve Gæld I alt Passiver (1.000 kr) Egenkapital: Andelskapital Reserve Gæld I alt Passiver (1.000 kr) Egenkapital: Andelskapital 800 Reserve Gæld I alt Det fremgår af eksemplet, at andelskronen ikke påvirkes af udvidelser og indskrænkninger i medlemskredsen. Det fremgår ligeledes, at der på intet tidspunkt opstår noget aktiv eller passiv i regnskabet på de lejligheder, der udlejes til ikkemedlemmer, ud over den almindelige ejendomsværdi og den tilhørende prioritetsgæld. 3. Skattepligtige indtægter i en andelsboligforening En andelsboligforening er et selvstændigt skattesubjekt, der er omfattet af Selskabsskattelovens 1, stk. 1, nr. 6: ʺandre foreninger, korporationer, stiftelser, legater og selvejende institutioner, jf. dog 3, for så vidt foreningen m.v. ikke er omfattet af fondsbeskatningsloven. Skattepligten omfatter alene indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed samt fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed.ʺ19 For skattepligten er det altså afgørende om indtægten stammer fra den erhvervsmæssige virksomhed eller fra den ikke-erhvervsmæssige virksomhed. Vurderingen af om en indtægt er erhvervsmæssig sker ud fra Selskabsskattelovens 1, stk. 4: ʺSom indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed for de i stk. 1, nr. 6, omhandlede foreninger m.v. betragtes indtægt ved næringsvirksomhed eller anden forretningsvirksomhed, herunder indtægt ved drift, udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom. I tilfælde, 19 Der henvises til Selskabsskattelovens 3, som omhandler virksomheder, foreninger, institutioner m.m., der er undtaget fra skattepligt

15 hvor der er tillagt en forening m.v. en ret til andel i overskuddet af en erhvervsvirksomhed, som ikke drives af den pågældende forening selv, betragtes den heraf flydende indtægt ligeledes som erhvervsmæssig indtægt for foreningen m.v.; dette gælder dog ikke for hjælpe- og understøttelsesfonds for de i en virksomhed ansatte eller tidligere ansatte funktionærer og arbejdere eller deres pårørende.ʺ Det præciseres efterfølgende i Selskabsskatteloven, at indtægter fra leverancer til medlemmer ikke er at betragte som erhvervsmæssig virksomhed jf. 1, stk. 5: ʺOverskud, som de i stk. 1, nr. 6, nævnte foreninger m.v. indvinder ved leverancer til medlemmer, betragtes ikke som indvundet ved erhvervsmæssig virksomhed.ʺ Vurderingen af om en indtægt er skattepligtig for andelsboligforeningen afhænger således af, om indtægten er indvundet fra medlemmerne. I så fald er indtægten ikke at betragte som indvundet ved erhvervsmæssig virksomhed, hvorfor indtægten ikke er skattepligtig. I modsat fald er indtægten fra erhvervsmæssig virksomhed og dermed skattepligtig. Det lyder jo umiddelbart meget simpelt, at leverancer til medlemmer er skattefrie, mens leverancer til ikke-medlemmer er skattepligtige og det er simpelt, så længe vi holder os til leverancer af almindelig varer og tjenesteydelser. Men når vi går i dybden og ser på de skattemæssigt afledte effekter af optagelsen af nye andelshavere, herunder køb og salg af egne andelsboligbeviser og helt eller delvis ophør af erhvervsmæssig virksomhed, bliver reglerne noget mere komplicerede. Inden vir går i dybden skal vi lige se lidt nærmere på de almindelige regler for beskatning af drifts- og renteindtægter, for at have grundlaget i orden til at vurdere de mere komplicerede skattemæssigeforhold omkring udvidelsen af medlemskredsen Driftsindtægter Ovenstående er Selskabsskattelovens 1, stk. 1, nr. 6 beskrevet og sammenholdt med Selskabsskattelovens 1, stk. 4 og 5. Reglerne betyder, at andelsboligforeningers udlejning til medlemmer ikke anses som erhvervsmæssig virksomhed, hvorfor indtægterne herfra er skattefrie jf. Selskabsskattelovens 1, stk. 5. Skattefriheden gælder uanset om det er lejligheder, selskabs-, butiks- eller kontorlokaler, der udlejes. Hvis udlejningen sker til ikke-medlemmer anses det som erhvervsmæssig virksomhed for andelsboligforeningen. Igen er det uden betydning, om der er tale om erhvervs- eller boliglejemål. Så længe lejeren ikke er andelshaver, er lejeindtægten skattepligtig jf. Selskabsskattelovens 1, stk

16 Alle leverancer til medlemmer er omfattet af skattefriheden, så længe leverancerne har en»naturlig tilknytning til foreningens formål og virke«, som det er formuleret i Ligningsvejledningen. 20 Det betyder, at overskud fra bankospil, juletræsfester m.m. ligeledes er omfattet af skattefriheden, hvis blot arrangementerne udelukkende er for medlemmer. Hvis et aktiv benyttes både i andelsboligforeningens erhvervs- og ikke-erhvervsmæssige virksomhed f.eks. et festlokale, som udlejes til både medlemmer og ikkemedlemmer, skal indtægter og udgifter opgøres forholdsmæssigt. Den andel af indtægterne, der hidrører fra udlejningen til ikke-medlemmer er skattepligtig, mens de tilhørende udgifter er fradragsberettiget. Modsat er den andel, der hidrøre fra udlejningen til medlemmer ikke skattepligtig, og der er ikke fradragsret for de tilhørende udgifter. 21 Normalt vil andelsboligforening altid kunne se, hvem en given indtægten kommer fra og således afgøre, hvorvidt der er tale om skattepligtig indkomst fra erhvervsmæssig virksomhed. I enkelte tilfælde vil det dog være umuligt eller forbundet med uforholdsmæssigt store administrative omkostninger, at holde styr på hvem indtægten kommer fra f.eks. renteindtægter fra fælles vedligeholdelseskonti. I disse tilfælde vil andelsboligforeningen formodentligt kunne anvende en fordelingsnøgle, som ved udgiftsfordeling Renteindtægter For renteindtægter er det igen Selskabsskattelovens 1, stk. 1, nr. 6, sammenholdt med 1, stk. 4 og stk. 5, der er grundlaget for beskatningsreglerne. Det betyder, at hvis en andelsboligforening har renteindtægter, er det afgørende, hvorvidt renterne har tilknytningen til den erhvervsmæssige virksomhed. Hvis andelsboligforeningen ikke driver erhvervsmæssig virksomhed vil renteindtægterne fra f.eks. driftskonti, vedligeholdelseskonti o.l. således være skattefrie. Driver andelsboligforeningen derimod erhvervsmæssig virksomhed, er det nødvendigt at lave en opdeling af renteindtægterne således at renteindtægterne, der stammer fra den erhvervsmæssig virksomhed beskattes. 20 Jf. Ligningsvejledningen afsnit S.C Erhvervsmæssig virksomhed afgrænsning af begrebet. 21 Fordeling af udgifterne beskrives nærmere i afsnittet:»4. Fradragsberettigede udgifter i en andelsboligforening«. 22 Se i øvrigt afsnit:»4.1. Fordelingsnøgler«

17 Renteindtægter fra obligationer, pantebreve og lignende værdipapirer skal som udgangspunkt ikke henregnes til den erhvervsmæssige indtægt. Det forudsætter dog, at renteindtægten ikke har direkte tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed som f.eks. i TfS LSR: En forening, der ejede en udlejningsejendom, optog et betydeligt kreditforeningslån i ejendommen. Før låneoptagelsen var der overskud på udlejningen. Låneprovenuet blev anvendt til investering i obligationer og investeringsbeviser. Efter låneoptagelsen var der underskud på ejendommens drift, og afkastet af den investerede lånekapital blev bl.a. anvendt til dækning heraf. Landsskatteretten vurderede, at forbindelsen var så tæt mellem den erhvervsmæssige udlejning af ejendommen og indtægterne fra værdipapirer, at renter og udbytte af den investerede lånekapital skulle medregnes ved opgørelsen af forenings skattepligtige indkomst. At renteindtægter med direkte tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed skal beskattes støttes ligeledes af Ligningsvejledningen, hvoraf det fremgår at: ʺRenter af bankindeståender er normalt heller ikke skattepligtige for foreningen, men i det omfang disse indeståender eller rentebærende aktiver i øvrigt bruges som driftskapital i en erhvervsvirksomhed, skal også sådanne renter medregnes ved indkomstopgørelsenʺ Beskatning af andelsboligforening ved optagelse af et nyt medlem Normalt sker køb og salg af andelsboligbeviser helt uden om andelsboligforeningen, idet andelshaver normalt sælger sit andelsbevis til et nyt medlem, som samtidig overtager medlemskabet af foreningen. 24 Salget er således uden økonomisk indvirkning på andelsboligforeningen. Når en andelshaver sælger sit andelsboligbevis er det skattepligtigt efter Aktieavancebeskatningsloven, 25 men hvordan forholder det sig for andelsboligforeningen når den sælger ʺegne andelsboligbeviserʺ? Er det erhvervsmæssig virksomhed efter Selskabsskattelovens 1, stk. 1, nr. 6 og i så fald hvordan skal en eventuel fortjeneste så beskattes? 23 Jf. Ligningsvejledningen afsnit S.C Renteindtægter. 24 Der er dog en række overdragelsesregler i Andelsboligloven som f.eks. dikterer at bestyrelsen skal godkende nye andelshavere jf. 6, stk. 2. Der er ligeledes ofte en række overdragelsesregler i vedtægterne; se f.eks. Standardvedtægten og Normalvedtægten Andelshaverne er dog ofte fritaget for skattepligten jf. parcelhusreglen i Ejendomsavancebeskatningslovens 8. Se i øvrigt afsnit:» Beskatning af fortjeneste og tab ved salg af andel«

18 Når en andelsboligforening sælger et andelsboligbevis sker der samtidig en udvidelse af medlemskredsen, idet den brugsret, der overdrages, tidligere har været i foreningens besiddelse. Udvidelsen af medlemskredsen er ikke i sig selv skattepligtig, men ofte er udvidelsen forbundet med overgang fra erhvervsmæssig til ikkeerhvervsmæssig udlejning og dermed ophør af erhvervsmæssig virksomhed. Får ophøret af erhvervsmæssig virksomhed skattemæssig konsekvens for andelsboligforeningen i henhold til Selskabsskattelovens 5, stk. 6? Det skal her præciseres, at når der tales om erhvervsmæssig og ikke-erhvervsmæssig udlejning, afhænger det af, om der udlejes til henholdsvis et ikke-medlem eller et medlem (en andelshaver) af andelsboligforeningen. 26 Det er således uden betydning, om det er erhvervs- eller boliglejemål, der udlejes. En andelsboligforenings salg af egne andelsboligbeviser består således af to skatteretlige interessante situationer, nemlig den mulige skattepligtige fortjeneste ved salget og det muligt tilhørende ophør af erhvervsmæssig virksomhed. Inden vi går dybere ind i de skatteretlige regler, skal vi se lidt nærmere på, hvordan en andelsboligforening får egne andelsboligbeviser, og hvordan den erhvervsmæssige virksomhed starter Hvordan får andelsboligforeningens egne andelsboligbeviser? En andelsboligforening får i princippet egne andelsboligbeviser, når der i andelsboligforenings ejendom findes lejemål, der ikke udlejes til andelshaverne. I praksis er det dog noget mere kompliceret, idet selve andelsboligbeviset først fysisk og regnskabsmæssigt opstår i forbindelse med et eventuelt salg. Det betyder, at ʺprincipversionʺ ikke kan anvendes som definition af, hvornår en andelsboligforening får egne andelsboligbeviser. Definitionen kan udelukkende bruges som beskrivelse af, hvornår muligheden for at sælge egne andelsboligbeviser kan opstå. En andelsboligforening vil f.eks. på intet tidspunkt, hverken fysisk eller regnskabsmæssigt, have et andelsboligbevis på et lejemål, der gennem hele foreningens levetid er udleje til et ikke-medlem. Definitionen af hvornår en andelsboligforening får et eget andelsboligbevis må derfor være i forbindelse med salget af det pågældende andelsboligbevis. I forbindelse med salget vil andelsboligbeviset nemlig fysisk og regnskabsmæssigt opstå. Da ejer- 26 Jf. Selskabsskattelovens 1, stk. 4 sammenholdt med stk. 5, hvoraf det fremgår at leverancer til ikke-medlemmer betragtes som erhvervsmæssig virksomhed, modsat leverancer til medlemmer

19 skabet netop sker i forbindelse med salg af andelsboligbeviset, bliver ejerskabet i sagens natur meget kort. Der er dog en undtagelse til ovenstående definition, idet andelsboligforeningen også får et eget andelsboligbevis, hvis den tilbagekøber et andelsboligbevis fra en andelshaver. Det kan f.eks. ske i perioder med boligmætning eller lignende konjunkturskabte forhold, der kan gøre det (næsten) umuligt for et medlem at sælge sit andelsboligbevis. I disse situationer har nogle andelsboligforeninger tidligere accepteret at tilbagekøbe andelsboligbeviset for at genudleje lejligheden på almindelig lejebasis. 27 Her vil andelen regnskabsmæssigt blive ʺdestrueretʺ som beskrevet i afsnit» Regnskabsretlige regler«, men selve andelsboligbeviset vil formodentligt bestå i sin fysiske form Hvordan starter den erhvervsmæssige virksomhed? Den erhvervsmæssige virksomhed i en andelsboligforening består typisk af udlejning af lejemål til ikke-medlemmer. Udlejningen starter f.eks. når andelsboligforeningen, typisk ved stiftelsen, erhverver en udlejningsejendom. De eksisterende lejere af beboelseslejemålene skal tilbydes medlemskab af andelsboligforeningen jf. Andelsboliglovens 2, stk. 2. Hvis en lejer ikke ønsker medlemskab, skal andelsboligforeningen i henhold til lejelovgivningens almindelige regler anerkende det eksisterende lejemål og således forsætter lejemålet, men nu med andelsboligforeningen som udlejer; og udlejning til ikke-medlemmer er som bekendt erhvervsmæssig virksomhed. Udlejningen kan også starte i forbindelse med et tilbagekøb af en andel og en efterfølgende genudlejning til et ikke-medlem. Den erhvervsmæssige virksomhed kan selvfølgeligt også omfatte andet end udlejning af lejligheder f.eks. reklameindtægter fra beboerbladet, udlejning af reklamepladser på ejendommens facade eller udlejning af selskabslokaler. Den erhvervsmæssige virksomhed omfatter indtægter, der ikke kommer fra medlemmerne. I det efterfølgende er fokus rettet på beskatning i forbindelse med en andelsboligforenings optagelse af et nyt medlem og det deraf følgende salg af egne andelsboligbeviser og ophør af erhvervsmæssig virksomhed. Det er formodentligt den typiske og derfor mest relevant erhvervsindtægt for andelsboligforeninger. Beskatningsreglerne for salg af aktiver med tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed og beskat- 27 Ifølge Niels Grubbe (1996), s. 311, er der bl.a. en række eksempler fra 1930'erne på andelsboligforeninger, der tilbagekøbt andelsboligbeviser og efterfølgende udlejet de tilhørende bolig- og erhvervslejemål på almindelig lejebasis

20 ningsreglerne for ophør af erhvervsmæssig virksomhed er dog i vid udstrækning de samme for alle andre erhvervsindtægter i en andelsboligforening Andelsboligforeningens salg af egne andelsboligbeviser Når en andelsboligforening udvider medlemskredsen og sælger et andelsboligbevis til et nyt medlem, ligner det til forveksling køb og salg af værdipapir. Det er formodentligt denne lighed, der har ført til betegnelsen»salg af egne andele«. 28 Betegnelsen er især nærliggende, hvis en andelsboligforening tidligere har tilbagekøbt det andelsboligbevis, som foreningen nu sælger. I sådanne tilfælde har foreningen nemlig fysisk haft andelsboligbeviset i sin besiddelse, modsat situationen hvor foreningen sælger brugsretten til en bestem lejlighed førstegang. Her vil andelsboligbeviset typisk først opstå i forbindelse med salget. Fortjeneste og tab ved afståelse af værdipapirer er som udgangspunkt omfatte af Aktieavancebeskatningsloven jf. lovens 1: ʺLovens regler om aktier finder tilsvarende anvendelse på anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser, konvertible obligationer, omsættelige investeringsforeningsbeviser og lignende værdipapirer.ʺ I forbindelse med udvidelsen af medlemskredsen i en andelsboligforening sker der et salg af et andelsboligbevis. Det har ført til den umiddelbart naturlige slutning, at»salg af egne andele«skal beskattes efter Aktieavancebeskatningsloven. Dette synspunkt støttes bl.a. af Hans Henrik Edlund: ʺVed en forenings salg af et andelsbevis sker beskatning efter aktieavancebeskatningsloven uden mulighed for skattefrihed efter lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom 8, stk. 4, der forudsætter, at sælgeren af andelsbeviset har beboet den til andelsbeviset knyttede lejlighed.ʺ 29 Skattevæsnet er ifølge Jens Petri af samme opfattelse: 30 ʺHjemmelen til beskatning af fortjeneste ved salget af andelsbeviser er efter skattevæsenets opfattelse at finde i aktieavancebeskatningsloven. I forbindelse med salg af andelsbeviser, hvortil, der er knyttet en brugsret til en lejlighed, kan beskatningen enten ske efter 28 Betegnelsen er bl.a. brugt af Jens Petri (1995), s og Martin K. Jensen (2000), s Hans Henrik Edlund (1992), s Edlund støtter sig bl.a. til det dagældende Cirkulære nr. 175 af 3. november 1987:»Cirkulære om beskatning af fortjeneste ved likvidationsudlodning og ved afståelse af andelsbeviser m.v. i visse andelsselskaber og foreninger«. 30 Jens Petri mener, at andelsboligforeningers afståelse af egne andelsboligbeviser er kommet i skattevæsnets søgelys. Han starter sin artikel med en gennemgang af skattevæsnets holdning til beskatning af salget, hvorefter han argumenterer imod skattevæsnet. Min efterfølgende beskrivelse af skattevæsnets holdning bygger alene på Jens Petris beskrivelse

Skat og idrætshaller

Skat og idrætshaller Skat og idrætshaller Bjert - oktober 2016 v/ skattekonsulent, cand.jur. Steen Mørup Fondsbeskatningsloven Erhvervsdrivende fonde (lov om erhvervsdrivende fonde): Erhvervsmæssig omsætning større end 250.000

Læs mere

Bindende svar,. '" /''

Bindende svar,. ' /'' Skattecenter Svendborg Bryghusvej 30,.,,. 5700 Svendborg S ander sv \ glor eningen C/0 Carsten Bartholdy Slaetereade 24 0 c 6100 Haderslev Telefon 72221818 skat@skat.dk www.skat.dk 6. juli 2006 J. nr.

Læs mere

Avance ved afståelse af kolonihavehus SKM2011.750.LSR

Avance ved afståelse af kolonihavehus SKM2011.750.LSR - 1 Avance ved afståelse af kolonihavehus SKM2011.750.LSR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Landsskatteretten fandt ved en kendelse af 16/8 2011, at avance ved afståelse af et selvstændigt

Læs mere

KILDESKATTELOVEN 26 A.

KILDESKATTELOVEN 26 A. KILDESKATTELOVEN 26 A. Skattemæssige afskrivninger på aktiver, der anvendes i en af en gift person drevet erhvervsvirksomhed, foretages af den pågældende, uanset om aktivet tilhører denne eller den med

Læs mere

Forældrekøb - lejlighed i hovedaktionærselskab - fikseret leje - SKM2013.488.VL, jf. tidligere SKM2012.502.BR

Forældrekøb - lejlighed i hovedaktionærselskab - fikseret leje - SKM2013.488.VL, jf. tidligere SKM2012.502.BR - 1 Forældrekøb - lejlighed i hovedaktionærselskab - fikseret leje - SKM2013.488.VL, jf. tidligere SKM2012.502.BR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Vestre Landsret tiltrådte ved en dom af

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt J.nr. 2009-511-0038 Dato: 25. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 202 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre

Læs mere

Forældrekøb - udlejning andelsbolig SKM LSR

Forældrekøb - udlejning andelsbolig SKM LSR - 1 Forældrekøb - udlejning andelsbolig SKM2016.30.LSR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Landsskatteretten fandt ved en kendelse af 5/11 2015, ref. i SKM2016.30.LSR, at en skatteyder ikke

Læs mere

Salg af ejendom fra selskab til aktionær Aktionærlån - Udlodningsbeskatning af sædvanlig prioritetsgæld - SKM SR.

Salg af ejendom fra selskab til aktionær Aktionærlån - Udlodningsbeskatning af sædvanlig prioritetsgæld - SKM SR. - 1 Salg af ejendom fra selskab til aktionær Aktionærlån - Udlodningsbeskatning af sædvanlig prioritetsgæld - SKM2013.113.SR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet antog i sagen SKM2013.113.SR,

Læs mere

Aktiekøbsaftale Beskatning af erstatning til køber for manglende opfyldelse af aftalen - SKM2012.108.ØLR

Aktiekøbsaftale Beskatning af erstatning til køber for manglende opfyldelse af aftalen - SKM2012.108.ØLR - 1 Aktiekøbsaftale Beskatning af erstatning til køber for manglende opfyldelse af aftalen - SKM2012.108.ØLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Østre Landsret fandt ved en dom af 17/1 2012,

Læs mere

Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR

Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR - 1 Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet meddelte ved et bindende

Læs mere

Cand.merc.aud. Eksamensopgave sommer 2008 SKATTERET

Cand.merc.aud. Eksamensopgave sommer 2008 SKATTERET Cand.merc.aud. Eksamensopgave sommer 2008 SKATTERET Rettevejledning Opgave 1. Fortjeneste ved afståelse af fast ejendom skal som udgangspunkt medregnes ved indkomstopgørelsen, jf. ejendomsavancebeskatningslovens

Læs mere

Bilag til indlæg 30. oktober 2014 for Foreningen af Danske Insolvensadvokater

Bilag til indlæg 30. oktober 2014 for Foreningen af Danske Insolvensadvokater Dato 29. oktober 2014 J.nr. 6020324-248228 Bilag til indlæg 30. oktober 2014 for Foreningen af Danske Insolvensadvokater UDVALGTE SKATTEREGLER Selskabsskatteloven 12 A Selskabsskatteloven 31 Personskatteloven

Læs mere

Værelsesudlejning. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Værelsesudlejning. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Værelsesudlejning Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Mangel på studieboliger trækker næsten altid overskrifter ved studiestart. Mange studerende skal i løbet af få uger mobilisere en bolig

Læs mere

Forældrekøb - Skattemæssig værdiansættelse ved salg til barnet m. v.

Forældrekøb - Skattemæssig værdiansættelse ved salg til barnet m. v. - 1 Forældrekøb - Skattemæssig værdiansættelse ved salg til barnet m. v. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret har ved en principiel dom af 27/11 2013 truffet afgørelse om værdiansættelse

Læs mere

Skattefradrag for tab ved salg af fast ejendom

Skattefradrag for tab ved salg af fast ejendom - 1 Skattefradrag for tab ved salg af fast ejendom Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I disse krisetider sker det ofte, at fast ejendom må sælges med tab. Der opstår derfor spørgsmålet om,

Læs mere

Andelsbolig - fra A til Z

Andelsbolig - fra A til Z Andelsbolig - fra A til Z Mulighederne er mange, når du skal beslutte dig for, hvilken type bolig du ønsker. Vi har samlet en masse nyttige oplysninger om andelsboliger, som du kan få god brug for, når

Læs mere

Parcelhusreglen salg efter erhvervsmæssig anvendelse SKM LSR, jf. tidligere TfS 2012, 779 SR

Parcelhusreglen salg efter erhvervsmæssig anvendelse SKM LSR, jf. tidligere TfS 2012, 779 SR - 1 Parcelhusreglen salg efter erhvervsmæssig anvendelse SKM2014.858.LSR, jf. tidligere TfS 2012, 779 SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Ved en kendelse af 24/10 2014 fandt Landsskatteretten,

Læs mere

Bostadsbeskattning - rättsliga aspekter

Bostadsbeskattning - rättsliga aspekter Seminarer Stocholm 1999 juridisk nasjonalrapport - dansk Bostadsbeskattning - rättsliga aspekter Nationalrapport fra Danmark Af lektor, lic. jur. Hans Henrik Edlund og lektor Mette Neville, Ph.D.[1] 1.

Læs mere

GH's nuværende aktiviteter udøves i henhold til tilladelse efter havneloven meddelt af Kystdirektoratet (efter delegation fra Trafikministeriet).

GH's nuværende aktiviteter udøves i henhold til tilladelse efter havneloven meddelt af Kystdirektoratet (efter delegation fra Trafikministeriet). NOTAT OM UDSKILLELSE AF SYDHAVNEN ADVOKATFIRMA WWW.KROMANNREUMERT.COM Norddjurs Kommune ("NK") ejer 100% af aktiekapitalen i Grenaa Havn A/S ("GH"). GH ejer havnearealerne ved Grenaa Havn, som kan opdeles

Læs mere

Driftsomkostninger ventureselskaber management fee - SKM2012.13.HR

Driftsomkostninger ventureselskaber management fee - SKM2012.13.HR - 1 Driftsomkostninger ventureselskaber management fee - SKM2012.13.HR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret anerkendte ved en dom af 29/11 2011, jf. tidligere TfS 2010, 265 ØL, at

Læs mere

Erstatning for opgivelse af lejemål - SKM LSR

Erstatning for opgivelse af lejemål - SKM LSR - 1 Erstatning for opgivelse af lejemål - SKM2012.574.LSR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Landsskatteretten fandt ved en kendelse af 29/8 2012, at en erstatning til lejere for opgivelse

Læs mere

Udkast til bindende svar

Udkast til bindende svar Nordjylland Sagscenter Erhverv PwC Att.: Arne Frederiksen / Morten K. Nielsen Toldbuen 1 4700 Næstved Østbanegade 123 2100 København Ø Telefon 72 22 18 18 E-mail via www.skat.dk/kontakt www.skat.dk 8.

Læs mere

Forældrekøb. - når de unge flytter hjemmefra. home as oktober 2013. Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53

Forældrekøb. - når de unge flytter hjemmefra. home as oktober 2013. Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53 home as oktober 2013 Forældrekøb - når de unge flytter hjemmefra Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53 Søg og du skal finde Det kan være svært at finde tag over hovedet, når man som ungt menneske skal

Læs mere

Fikseret leje én eller flere beboelser på én ejendom boligfællesskab

Fikseret leje én eller flere beboelser på én ejendom boligfællesskab - 1 06.11.2014-34 Fikseret leje - familie 20140819 TC/BD Fikseret leje én eller flere beboelser på én ejendom boligfællesskab SKM2014.567.BR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Ved en dom af

Læs mere

Landstingslov nr. 3 af 5. juni 1986 om ændring af landstingslov om indkomstskat

Landstingslov nr. 3 af 5. juni 1986 om ændring af landstingslov om indkomstskat Landstingslov nr. 3 af 5. juni 1986 om ændring af landstingslov om indkomstskat I landstingslov nr. 5 af 19. maj 1979 om indkomstskat, som ændret senest ved landstingslov nr. 9 af 28. oktober 1985, foretages

Læs mere

Høringssvar vedrørende styresignal om ændring af praksis vedrørende den skattemæssige behandling af værdipapirfonde

Høringssvar vedrørende styresignal om ændring af praksis vedrørende den skattemæssige behandling af værdipapirfonde H Ø R I N G Høringssvar vedrørende styresignal om ændring af praksis vedrørende den skattemæssige behandling af værdipapirfonde Finansrådet har følgende bemærkninger til SKATs udkast til styresignal om

Læs mere

DA N S K GOL F U N ION. Skattepjece ST RUK T UR A K TIEK ØB A FSK R I V NING

DA N S K GOL F U N ION. Skattepjece ST RUK T UR A K TIEK ØB A FSK R I V NING DA N S K GOL F U N ION Skattepjece ST RUK T UR A K TIEK ØB A FSK R I V NING APRIL 2011 Forord Skattemæssigt adskiller golfklubber sig reelt ikke fra andre idrætsforeninger, men golfsporten adskiller sig

Læs mere

Bolig- og ejerformer. Poul Moesgaard. PLF - Byggeprojekter - maj 2015

Bolig- og ejerformer. Poul Moesgaard. PLF - Byggeprojekter - maj 2015 Bolig- og ejerformer Poul Moesgaard Ejendom - ejerformer/begreber Samlet fast ejendom Matriklens definition - 1,9 mio Bestemt fast ejendom Tingbogen, 13 ejendomstyper - 2,1 mio Matriklens SFE plus bl.a.

Læs mere

Fonde skattemæssige forhold

Fonde skattemæssige forhold www.pwc.dk Fonde skattemæssige forhold Juni 2013 Revision. Skat. Rådgivning. Agenda Givers skattemæssige stilling Fondens skattemæssige stilling Vækstplan succession til erhvervsdrivende fonde Opgørelse

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven)(* 1 )

Bekendtgørelse af lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven)(* 1 ) Dokumentet er Historisk LBK nr 850 af 30/09/1994 Historisk Offentliggørelsesdato: 11 10 1994 Skatteministeriet Senere ændringer til forskriften LOV nr 214 af 29/03/1995 2 LOV nr 313 af 17/05/1995 13 LOV

Læs mere

GODE RÅD VED KØB AF ANDELSBOLIG

GODE RÅD VED KØB AF ANDELSBOLIG GODE RÅD VED KØB AF ANDELSBOLIG I dette faktaark kan du læse meget mere om, hvad en andelsbolig er for noget. Hvis du mangler svar på spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os. Hvad er en andelsbolig?

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber

Bekendtgørelse af lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber Andelsboligloven Andelsboligloven - Læs hele andelsboligloven her Kapitel I - Lovens område Kapitel II - Andelsboligforeninger Kapitel III - Boligaktieselskaber o.lign. Kapitel IV - Boligsamejer Kapitel

Læs mere

16. august 2007 EM 2007/33. Forslag til: Landstingslov nr. xx. af xx. xxxx 2007 om ændring af landstingslov om indkomstskat

16. august 2007 EM 2007/33. Forslag til: Landstingslov nr. xx. af xx. xxxx 2007 om ændring af landstingslov om indkomstskat 16. august 2007 EM 2007/33 Forslag til: Landstingslov nr. xx. af xx. xxxx 2007 om ændring af landstingslov om indkomstskat (Ophævelse af sambeskatning for samlevende ægtefæller, samt indførelse af regler

Læs mere

Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR

Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR - 1 Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Københavns Byret fastholdte ved en dom af 11/11 2013 næringsbeskatning af en hustru,

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Parcelhusreglen - udlejning af parcelhuset til virksomhed med henblik på anvendelse for én, psykisk syg bruger mulighed for skattefrit salg SKM2013.75.SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc.

Læs mere

Familiebeskatning - Renteudgifter og ejendomsværdiskat af ejerboligen ved skilsmisse

Familiebeskatning - Renteudgifter og ejendomsværdiskat af ejerboligen ved skilsmisse - 1 Familiebeskatning - Renteudgifter og ejendomsværdiskat af ejerboligen ved skilsmisse Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Krisen på boligmarkedet har medført, at fraskilte par efter skilsmisse

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 27. november 2013

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 27. november 2013 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 27. november 2013 Sag 32/2012 (2. afdeling) Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke) mod JBN Invest ApS og A (advokat Søren Aagaard for begge) I

Læs mere

Næring med fast ejendom virksomhed - TfS 41014

Næring med fast ejendom virksomhed - TfS 41014 1 Næring med fast ejendom virksomhed - TfS 41014 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) En sag fra Retten i Odense illustrerer de meget vanskelige bevismæssige overvejelser, der aktualiseres i

Læs mere

Forældrekøb efterfølgende afståelse

Forældrekøb efterfølgende afståelse - 1 Forældrekøb efterfølgende afståelse Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Køb af bolig til familiemedlemmer eller andre nærtstående er efterhånden blevet udbredt. Typisk er der tale om forældrekøb,

Læs mere

Bliv medejer af lækker stor lejlighed i Grækenland

Bliv medejer af lækker stor lejlighed i Grækenland Bliv medejer af lækker stor lejlighed i Grækenland Du betaler 145.000 kr. for at blive ejer af 1/12 af en stor lækker græsk lejlighed, hvor du har adgang til at bruge denne 4 uger om året. Årligt betaler

Læs mere

TfS 1994, 418 Skattepligt og indgangsværdier for børsnoterede aktier - er 19/ et nyt opgørelsestidspunkt?

TfS 1994, 418 Skattepligt og indgangsværdier for børsnoterede aktier - er 19/ et nyt opgørelsestidspunkt? TfS 1994, 418 Skattepligt og indgangsværdier for børsnoterede aktier - er 19/5 1993 et nyt opgørelsestidspunkt? Af statsaut. revisor Jan Flemming Hansenadvokat Niels Schiersing Efter indførelsen af de

Læs mere

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. januar 2005 Under henvisning til Europaudvalgets

Læs mere

indkomstopgørelse vælge at lade sig beskatte efter den skematiske regel at anvende den skematiske regel, fulgte det af 8 P, stk.

indkomstopgørelse vælge at lade sig beskatte efter den skematiske regel at anvende den skematiske regel, fulgte det af 8 P, stk. DanmarksVindmøleforening Elemarksvej47 8000ÅrhusC ØkonomiRådgivningen Erhvervsparken 1 9700 Brønderslev Tlf. 9624 2424 Fax. 9624 2425 www.landbonord.dk Sendtpr.mailtiljl@dkvind.dk Brønderslev, den 5. december

Læs mere

SKATTEPJECE. Hovedsponsor:

SKATTEPJECE. Hovedsponsor: SKATTEPJECE Hovedsponsor: 1 INDHOLD FORORD 3 KLUBBEN EJER BANEN 4 KLUBBEN LEJER BANEN AF TREDJEMAND 5 KLUBBEN EJER BANEN GENNEM ET SELSKAB 5 KLUBBEN LEJER BANEN AF TREDJEMAND (MED AKTIEKØB/SPILLECERTIFIKAT)

Læs mere

Side 1 af 5 Forældrekøb og -salg af lejlighed Sprog Dansk Dato for 15 jun 2011 08:26 offentliggørelse Resumé Denne vejledning handler om de mest almindelige skatteregler ved forældrekøb, - udlejning og

Læs mere

Flere sommerhuse erhvervsmæssig udlejning Landsskatterettens kendelse af 23/6 2014, jr. nr. 14-0164360.

Flere sommerhuse erhvervsmæssig udlejning Landsskatterettens kendelse af 23/6 2014, jr. nr. 14-0164360. - 1 06.11.2014-35 Sommerhus erhvervsmæssig udlejning 20140826 TC/BD Flere sommerhuse erhvervsmæssig udlejning Landsskatterettens kendelse af 23/6 2014, jr. nr. 14-0164360. Af advokat (L) og advokat (H),

Læs mere

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb.

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb. Deloitte & Touche 1 SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF VINDMØLLER I det følgende beskrives i hovedtræk den skattemæssige behandling af en investering i vindmøller i Havvindmølleparken på Samsø. Det skal understreges,

Læs mere

Generationsskifte ved opdeling i aktieklasser. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.

Generationsskifte ved opdeling i aktieklasser. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v. - 1 Generationsskifte ved opdeling i aktieklasser Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I disse år generationsskiftes et meget stort antal aktie- og anpartsselskaber, som er ejet af få personer.

Læs mere

Bodeling ændring af bodelingsoverenskomst - udredelse af pengekrav ved salg af fast ejendom - SKM2012.578.LSR.

Bodeling ændring af bodelingsoverenskomst - udredelse af pengekrav ved salg af fast ejendom - SKM2012.578.LSR. - 1 Bodeling ændring af bodelingsoverenskomst - udredelse af pengekrav ved salg af fast ejendom - SKM2012.578.LSR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Landsskatteretten fandt ved en kendelse

Læs mere

Protektor: H.K.H. Kronprinsesse Mary. Skattepjece 2008. skattemæssige konsekvenser

Protektor: H.K.H. Kronprinsesse Mary. Skattepjece 2008. skattemæssige konsekvenser DANSK GOLF UNION Protektor: H.K.H. Kronprinsesse Mary Skattepjece 2008 H O V E D S P O N S O R basisstruktur selskabsstruktur Banelejestruktur skattemæssige konsekvenser Forord Skattemæssigt adskiller

Læs mere

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S November 2007 Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S Investeringsprodukt Ved køb af aktier i Vexa Pantebrevsinvest investerer De indirekte i fast ejendom i Danmark, primært i parcelhuse på Sjælland. Investering

Læs mere

Forældrekøb lejeindtægt udgifter

Forældrekøb lejeindtægt udgifter - 1 Forældrekøb lejeindtægt udgifter Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Køb af bolig til familiemedlemmer eller andre nærtstående er blevet udbredt de senere år. Typisk er der tale om forældrekøb,

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 112 Bilag 9 Offentligt J.nr. 2010-511-0046 Dato: 26. april 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 112 - Forslag til Lov om ændring af kursgevinstloven og forskellige andre love

Læs mere

Høring over udkast til forslag til ny aktieavancebeskatningslov og følgeforslag hertil.

Høring over udkast til forslag til ny aktieavancebeskatningslov og følgeforslag hertil. Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 FAX 33 36 97 50 DATO: 02-12-2005 J.NR.: 04-013702-05-2227 REF.: spi/kfe Høring over udkast

Læs mere

Nedenfor er nærmere begrundet, hvorfor vi advarer mod at hæve tilslutningskravet til 60% af beboelseslejerne.

Nedenfor er nærmere begrundet, hvorfor vi advarer mod at hæve tilslutningskravet til 60% af beboelseslejerne. folketinget@ft.dk Folketinget Att.: By- og Boligudvalget Christiansborg 1240 København K 31. oktober 2014 J.nr. 33416 AT/AJ Lov om ændring af lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber Vi

Læs mere

Rekonstruktion anskaffelsessum for aktier overkurs ved kapitalindskud SKM2010.471.BR, jf. tidligere TfS 2008, 575 LSR.

Rekonstruktion anskaffelsessum for aktier overkurs ved kapitalindskud SKM2010.471.BR, jf. tidligere TfS 2008, 575 LSR. -1 - Rekonstruktion anskaffelsessum for aktier overkurs ved kapitalindskud SKM2010.471.BR, jf. tidligere TfS 2008, 575 LSR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Ved en byretsdom af 11/6 2010

Læs mere

Artikler. Vedtægtsændringer allokeret udbytte. Af advokat Nicolai Thorsted, advokataktieselskabet Horten og cand.merc.jur. Erik Banner-Voigt, IQ Tax

Artikler. Vedtægtsændringer allokeret udbytte. Af advokat Nicolai Thorsted, advokataktieselskabet Horten og cand.merc.jur. Erik Banner-Voigt, IQ Tax 1762 Artikler 358 Vedtægtsændringer allokeret udbytte Af advokat Nicolai Thorsted, advokataktieselskabet Horten og cand.merc.jur. Erik Banner-Voigt, IQ Tax Artiklen behandler muligheden for uden skattemæssige

Læs mere

F. Tidspunktet for skyldnerens påtagelse af forpligtelsen(stiftelsestidspunktet) pkt. 17-21

F. Tidspunktet for skyldnerens påtagelse af forpligtelsen(stiftelsestidspunktet) pkt. 17-21 Side 1 af 7 Meddelelse fra Skattedirektoratet nr. 327 af 13.03.1995 Emne: Mindsterentereglen Indhold: A. Indledende bemærkninger pkt. 1-4 B. Skattepligtige personer, der omfattes af reglerne pkt. 5-6 C.

Læs mere

International beskatning 2013

International beskatning 2013 International beskatning 2013 Nettoprincippets betydning ved lempelsesberegningen Kvalifikation af udenlandske enheder Nettoprincippets betydning ved lempelsesberegningen Nettoprincippet LL 33 F: Ved beregning

Læs mere

Andelshaveren. Køb Indskud Tilvalg. Boligydelser Fællesudgifter. Muligheder for offentligt tilskud. Vedtægter Lovgivning

Andelshaveren. Køb Indskud Tilvalg. Boligydelser Fællesudgifter. Muligheder for offentligt tilskud. Vedtægter Lovgivning Andelshaveren Hvad betyder det at købe andelsbolig og hvilke regler gælder for andelshaver? Køb Indskud Tilvalg Boligydelser Fællesudgifter Muligheder for offentligt tilskud Vedtægter Lovgivning Hvad er

Læs mere

Fyraftensmøde om selskaber

Fyraftensmøde om selskaber Fyraftensmøde om selskaber 28. maj 2013 Morten Hyldgaard Jensen Specialkonsulent Jens Faurholt Registreret revisor Agenda Generelt om selskaber Fordele og ulemper ved selskaber Hvornår skal jeg drive min

Læs mere

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens. /Birgitte Christensen

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens. /Birgitte Christensen Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 67 Offentligt J.nr. 2005-309-0131 Dato: Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens 15 A. Kristian Jensen

Læs mere

Virksomhedsskatteordningen udlån til hovedaktionærselskab SKM2014.129

Virksomhedsskatteordningen udlån til hovedaktionærselskab SKM2014.129 - 1 06.11.2014-08 (20140218) VSO udlån Virksomhedsskatteordningen udlån til hovedaktionærselskab SKM2014.129 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet fandt ved et bindende svar ref. i

Læs mere

Kursgevinstlovens betydning i rekonstruktioner. Danske Skatteadvokater 22. og 23. november 2016

Kursgevinstlovens betydning i rekonstruktioner. Danske Skatteadvokater 22. og 23. november 2016 Kursgevinstlovens betydning i rekonstruktioner Danske Skatteadvokater 22. og 23. november 2016 Selskabsretten Selskabslovens 119: Ledelsen skal sikre afholdelse af generalforsamling, når mere end halvdelen

Læs mere

Spar Nord Formueinvest A/S - Nye regler for investeringsselskaber

Spar Nord Formueinvest A/S - Nye regler for investeringsselskaber Spar Nord Formueinvest A/S - Nye regler for investeringsselskaber 7. januar 2010 Dette notat beskriver de skattemæssige konsekvenser for aktionærerne i Spar Nord Formueinvest A/S som følge af Folketingets

Læs mere

Brugte anparter praksisændring SKM SKAT.

Brugte anparter praksisændring SKM SKAT. 1 Brugte anparter praksisændring SKM2009.261.SKAT Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) SKAT s styresignal af 14/4 2009, jf. SKM2009.261.SKAT, efterlader uløste spørgsmål i henseende til beskatningen

Læs mere

Næring med fast ejendom næring baseret på aktivitetens omfang SKM2011.688.ØLR

Næring med fast ejendom næring baseret på aktivitetens omfang SKM2011.688.ØLR - 1 Næring med fast ejendom næring baseret på aktivitetens omfang SKM2011.688.ØLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Østre Landsret fandt ved en dom af 4/10 2011, at en skatteyder, der ikke

Læs mere

Forældrekøb økonomi og skat

Forældrekøb økonomi og skat Forældrekøb økonomi og skat Indhold Køb af lejlighed...3 Udlejning...3 Boligsikring...3 De unges skatteforhold...3 Forældrenes skatteforhold...4 Virksomhedsordningen...4 Kapitalafkastordningen...4 Fortjeneste

Læs mere

VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER

VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER Indledning Valget af virksomhedsform bør være en velovervejet beslutning, hvor alle aspekter løbende bliver overvejet og vurderet. For mange virksomheder

Læs mere

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb.

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb. l Delortte & Touche 1 SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF VINDMØLLER I det følgende beskrives i hovedtræk den skattemæssige behandling af en investering i vindmøller i Hawindmølleparken på Samsø. Det skal understreges,

Læs mere

Ligningslovens 16 og 16 A - rådighed over fri sommerbolig - ansatte hovedaktionærer m.v. Landsskatterettens kendelse af 24/4 2014, jr. nr. 13-0024193.

Ligningslovens 16 og 16 A - rådighed over fri sommerbolig - ansatte hovedaktionærer m.v. Landsskatterettens kendelse af 24/4 2014, jr. nr. 13-0024193. - 1 06.11.2014-23 (20140603) Rådighed sommerbolig 20140603 TC/BD Ligningslovens 16 og 16 A - rådighed over fri sommerbolig - ansatte hovedaktionærer m.v. Landsskatterettens kendelse af 24/4 2014, jr. nr.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love. Lovforslag nr. L 202 Folketinget 2008-09

Forslag. Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love. Lovforslag nr. L 202 Folketinget 2008-09 Lovforslag nr. L 202 Folketinget 2008-09 Fremsat den 22. april 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love (Harmonisering

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Skattepligt for personer. International dobbeltbeskatning. Den skattepligtige indkomst

Indholdsfortegnelse. Skattepligt for personer. International dobbeltbeskatning. Den skattepligtige indkomst Indholdsfortegnelse Forord... 3 Forkortelsesliste... 5 Indholdsfortegnelse... 7 I II III Skattepligt for personer 1. Fuld skattepligt... 15 1.1. Bopæl her i landet... 16 1.2. Ophold her i landet... 19

Læs mere

Juridisk Institut Vejleder: Liselotte Hedetoft Madsen. Foreningsbeskatning. En analyse af anvendelsesområdet for Selskabsskatteloven 1 stk. 1 nr.

Juridisk Institut Vejleder: Liselotte Hedetoft Madsen. Foreningsbeskatning. En analyse af anvendelsesområdet for Selskabsskatteloven 1 stk. 1 nr. Kandidatafhandling Cand. Merc. Aud Juridisk Institut Forfatter: Anders Koldkjær Ruth Vejleder: Liselotte Hedetoft Madsen Foreningsbeskatning En analyse af anvendelsesområdet for Selskabsskatteloven 1 stk.

Læs mere

Mere om parcelhusejerens solcelleanlæg og de skattemæssige

Mere om parcelhusejerens solcelleanlæg og de skattemæssige - 1 Mere om parcelhusejerens solcelleanlæg og de skattemæssige forhold Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Den 30. juni 2012 omtalte jeg spørgsmålet om mulighederne for at foretage skattemæssige

Læs mere

Kursgevinstbeskatning vilkårsændringer i låneforhold væsentlighedsvurdering - SKM BR

Kursgevinstbeskatning vilkårsændringer i låneforhold væsentlighedsvurdering - SKM BR 1 Kursgevinstbeskatning vilkårsændringer i låneforhold væsentlighedsvurdering - SKM2008.420.BR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Retten i Næstved fandt ved en dom af 1/4 2008, at en nedsættelse

Læs mere

Regelvandring i ejendomsavancebeskatningsloven skattefrit salg af tidligere hotellejlighed med udlejningsforpligtelse - SKM2011.837.

Regelvandring i ejendomsavancebeskatningsloven skattefrit salg af tidligere hotellejlighed med udlejningsforpligtelse - SKM2011.837. - 1 Regelvandring i ejendomsavancebeskatningsloven skattefrit salg af tidligere hotellejlighed med udlejningsforpligtelse - SKM2011.837.SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Ved et bindende

Læs mere

Sommerhusudlejning erhvervsmæssig virksomhed?

Sommerhusudlejning erhvervsmæssig virksomhed? - 1 Sommerhusudlejning erhvervsmæssig virksomhed? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Indtægter ved udlejning af sommerhuse har i flere år været i skattevæsenets søgelys. SKAT interesser sig

Læs mere

Maskeret udlodning etablering af ny virksomhed i driftsselskab - underskudsgivende landbrug i Østeuropa SKM BR

Maskeret udlodning etablering af ny virksomhed i driftsselskab - underskudsgivende landbrug i Østeuropa SKM BR - 1 Maskeret udlodning etablering af ny virksomhed i driftsselskab - underskudsgivende landbrug i Østeuropa SKM2011.518.BR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Københavns Byret har ved en dom

Læs mere

Selskabsudgifter eller i aktionærens interesse - sponsorater og investering i heste

Selskabsudgifter eller i aktionærens interesse - sponsorater og investering i heste - 1 Selskabsudgifter eller i aktionærens interesse - sponsorater og investering i heste Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) En aktuel dom fra Østre Landsret vedrører den klassiske problemstilling,

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2004-411-0039 Den

Skatteministeriet J.nr. 2004-411-0039 Den Skatteudvalget L 98 - Bilag 11 O Skatteministeriet J.nr. 2004-411-0039 Den Til Folketingets Skatteudvalg Vedlagt følger ændringsforslag, som jeg ønsker at stille til 2. behandling af Forslag til lov om

Læs mere

Beskatning af børn. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Beskatning af børn. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Beskatning af børn Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Ofte fremkommer der spørgsmål om, hvilke konsekvenser, der udløses som følge af overdragelse af aktiver til børn, herunder penge. Spørgsmålene

Læs mere

Forslag samt dagsorden

Forslag samt dagsorden Frederiksberg, fredag d. 17. maj 2013 Forslag samt dagsorden Til ekstraordinær generalforsamling - d. 29. maj 2013 - kl.19.00 Sted: I gården, Godthåbsvej 64 Dagsorden i henhold til vedtægter: 1. Valg af

Læs mere

Skattemæssig behandling af investeringsforeningsbeviser, herunder investeringsforeningsbeviser i virksomhedsskatteordningen

Skattemæssig behandling af investeringsforeningsbeviser, herunder investeringsforeningsbeviser i virksomhedsskatteordningen , cma Aalborg Universitet Skattemæssig behandling af investeringsforeningsbeviser, herunder investeringsforeningsbeviser i virksomhedsskatteordningen Skrevet af: Vejleder: Michael Karlsen Afleveret den

Læs mere

L 78 - Forslag til Lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven).

L 78 - Forslag til Lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven). Skatteudvalget L 78 - Svar på Spørgsmål 8 Offentligt J.nr. 2005-511-0048 Dato: Til Folketingets Skatteudvalg L 78 - Forslag til Lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 12. april 2013

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 12. april 2013 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 12. april 2013 Sag 183/2012 Henning Bredahl Thomsen (advokat Jakob Krogsøe) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Lars Apostoli) I tidligere instans er afsagt

Læs mere

Notat omkring afstemning på generalforsamling i E/F Teglholmen Waterfront

Notat omkring afstemning på generalforsamling i E/F Teglholmen Waterfront Frederiksberg 1. august 2014 Notat omkring afstemning på generalforsamling i E/F Teglholmen Waterfront Nærværende notat er udarbejdet efter henvendelse fra ejerforeningens bestyrelse. Bestyrelsen har ønsket

Læs mere

Medarbejderinvesteringsselskaber

Medarbejderinvesteringsselskaber - 1 Medarbejderinvesteringsselskaber Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I april 2014 blev regeringen sammen med V, DF, LA og K enige om at etablere en 3-årig forsøgsordning med de såkaldte

Læs mere

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDS- OMDANNELSE SOM LED I GENERATIONS- SKIFTE FORORD Dette er specialbrochure nr. 2 i serien Generationsskifte. Vi har valgt at give Dem denne

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. marts 2014

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. marts 2014 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. marts 2014 Sag 170/2012 (1. afdeling) A (advokat Christian Falk Hansen) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke) I tidligere instanser er

Læs mere

Forældrekøb - når de unge flytter hjemmefra

Forældrekøb - når de unge flytter hjemmefra Forældrekøb - når de unge flytter hjemmefra Søg og du skal finde Det kan være svært at finde tag over hovedet, når man som ungt menneske skal begynde en længerevarende uddannelse. Skal man læse i fem år

Læs mere

Udlejning af ejerboligen

Udlejning af ejerboligen - 1 Udlejning af ejerboligen Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Flere læsere har fremsendt spørgsmål om udlejning af ejerboliger, som ikke har kunnet sælges på et kriseramt boligmarked. Jeg

Læs mere

Renteswapaftaler i andelsboligforeninger

Renteswapaftaler i andelsboligforeninger 12. februar 2010 Sag 09/04071 /EBST Renteswapaftaler i andelsboligforeninger Beskrivelse af den generelle problemstilling Mange andelsboligforeninger har de senere år indgået renteswapaftaler med en kreditforening

Læs mere

En kapitaludvidelse på grundlag af aftaler om overtagelse af aktiver og tegning af aktier samme dag, ikke anset som sket ved kontant indbetaling.

En kapitaludvidelse på grundlag af aftaler om overtagelse af aktiver og tegning af aktier samme dag, ikke anset som sket ved kontant indbetaling. Kendelse af 10. august 1995. 95-1.650. En kapitaludvidelse på grundlag af aftaler om overtagelse af aktiver og tegning af aktier samme dag, ikke anset som sket ved kontant indbetaling. Aktieselskabslovens

Læs mere

Sammenstilling af aftale om forenkling af reglerne for beskatning af aktier med betænkning nr. 1392 af september

Sammenstilling af aftale om forenkling af reglerne for beskatning af aktier med betænkning nr. 1392 af september Notat 6. november 2005 J.nr 2005-711-0048 Sammenstilling af aftale om forenkling af reglerne for beskatning af aktier med betænkning nr. 1392 af september 2000. I afsnit 2.2. i betænkningen om aktieavancebeskatning

Læs mere

FORSLAG. Til behandling på A/B Jægers ordinære generalforsamling. 2. april 2009

FORSLAG. Til behandling på A/B Jægers ordinære generalforsamling. 2. april 2009 FORSLAG Til behandling på A/B Jægers ordinære generalforsamling 2. april 2009 A. Bekræftelse af midlertidige vedtægtændringer B. Parknet Individuel eller kollektiv aftale C. Beslutningsforslag vedr. begrænsning

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 06.11.2014-36 Virksomhedsordningen - erhvervsmæssig virksomhed 20140902 TC/BD Virksomhedsordningen - erhvervsmæssig virksomhed - ophør eller fortsættelse af eksisterende virksomhed - krav til tilbageværende

Læs mere

240173-**** Erling Kyed Side 1 af 5 sider Cand.merc.Aud Skatteret 24-05-2007

240173-**** Erling Kyed Side 1 af 5 sider Cand.merc.Aud Skatteret 24-05-2007 240173-**** Erling Kyed Side 1 af 5 sider Opgave 1 Opgave 1.1 I henhold til momslovens 4 skal der betales afgift(moms) af varer og ydelser der leveres mod vederlag her i landet. Dette gælder også medarbejdernes

Læs mere

Når virksomhedsejeren går på pension

Når virksomhedsejeren går på pension - 1 Når virksomhedsejeren går på pension Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Selvstændige erhvervsdrivende har ofte søgt at sikre deres pensionisttilværelse ved opsparing i virksomhedsskatteordningen,

Læs mere

Porteføljeaktier i eget selskab

Porteføljeaktier i eget selskab Porteføljeaktier i eget selskab Generelt Denne gennemgang giver et overblik over de nye beskatningsregler for porteføljeaktier, der er ejet af et selskab. Denne artikel er derfor relevant for dig, der

Læs mere