Sønderborg henter varmen under jorden Efter seks års arbejde leverer geotermianlægget nu varme til Sønderborg Fjernvarmes andelshavere.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sønderborg henter varmen under jorden Efter seks års arbejde leverer geotermianlægget nu varme til Sønderborg Fjernvarmes 10.000 andelshavere."

Transkript

1 dansk fjernvarmes magasin nr. 4 april 2013 ny viden Ny udgave af DS 469 Få overblik over, hvad revideringen af normen betyder for fjernvarmen. nyheder Generalforsamling i Dansk Fjernvarme Der er valg i alle fire grupper på generalforsamlingen 18. april praksis Sønderborg henter varmen under jorden Efter seks års arbejde leverer geotermianlægget nu varme til Sønderborg Fjernvarmes andelshavere.

2 Fjernvarmens totalleverandør Fjernvarmeværk Servicearbejde Tjæreborg Industri leverer stort set alle anlægstyper og ydelser til fjernvarmebranchens stigende behov for effektive og miljøvenlige fjernvarmesystemer. Fjernvarmeledningsnet Kraftvarmeanlæg Fjernvarmeværker Solvarmeanlæg Kedelanlæg El- og SRO-anlæg Design og projektering Optimering Avancerede beregninger Myndighedsansøgninger Montagearbejder Totalentrepriser Servicekontrakter Sagkyndig virksomhed Kontrol af trykbærende udstyr Termografering af el-udstyr Vagtordning 24/7 Support Avancerede beregninger Mange fjernvarmeværker har set fordelene ved Tjæreborg Industris professionelle og kundetilpassede løsninger, og Tjæreborg Industri er i dag markedsførende i Danmark indenfor komplette løsninger til fjernvarmesektoren. Kærvej Tjæreborg Tlf Tjæreborg Industri FJERNVARME ENERGI BETON - en stabil og troværdig samarbejdspartner!

3 Vi præsenterer et værktøj der sikrer dig store værdier - og det er ikke et brækjern Neas Energys værktøjer er ganske enkelt udviklet for sikre størst mulig værdi af din produktion af varme og el. Når det drejer sig om handel med el og gas samt produktionsbalance og produktionsplanlægning finder du ikke en bedre partner end Neas Energy. Det seneste værktøj på hylden er et IT system til optimering af produktionsplanlægning. Systemet der hedder PBAS Planning Assistant behandler en stor mængde individuelle data for dit værks produktion sammenholdt med markedsdata. Alt sammen med henblik på at sikre, at din produktion af varme og el bliver mest rentabel. Ring til Teknisk Konsulent Morten Holmsberg på tlf og hør mere. neasenergy.com

4 En levende forening Efter 10 vellykkede regionalmøder er det dejligt at kunne konstatere, at Dansk Fjernvarme er en levende forening. Der har været stor opbakning til møderne, nysgerrighed og spørgelyst. Og med god grund. For der sker meget i fjernvarmebranchen for tiden, både blandt medlemmerne og i Fjernvarmens Hus i Kolding. Gennem det seneste års tid er fjernvarmen blevet mødt af en række udfordringer, som tilsammen reducerer fjernvarmens konkurrenceevne. Energiforliget fra marts 2012 har sat et større analysearbejde i gang, som gennemføres i For afgiftssystemets vedkommende i Konklusionerne vil få stor betydning for hele energisystemet, og naturligvis for fjernvarmens rolle over for gas og el. Medlemskredsen er med god grund optaget af denne udvikling og ikke mindst vores mulighed for at påvirke den. Allerede på generalforsamlingen sidste år banede vi vejen for at opbygge en ny analyseog udviklingsenhed i Fjernvarmens Hus. Den er nu etableret, og Grøn Energi er et af de mere synlige beviser på, at vores strategi fra 2012 er ved at forny Dansk Fjernvarme. Sammen med opbygningen af analyseog udviklingsenheden er sekretariatet nu også bemandingsmæssigt i fuldt gear igen. Det vil betyde større synlighed i medlemsaktiviteterne og større mulighed for at varetage medlemsinteresserne i forhold til de politiske beslutninger. Begge dele bliver der brug for i den kommende tid. Kim Mortensen, direktør for Dansk Fjernvarme Indhold 4 Leder Forgasnings anlægget i Skive er kommet sig over børnesygdommene Ny DS 469: 2013 Varme- og køleanlæg i bygninger er publiceret Valg i alle fire grupper på Dansk Fjernvarmes generalforsamling 12 Energibesparelserne for 2012 er i hus 14 Jesper Koch skal stå i spidsen for Grøn Energi 16 Temamøde om geotermi i Sønderborg 17 Også her 18 Nu strømmer det varme vand til Sønderborg 22 "Jeg har tabt mit hjerte til fjernvarmen" 26 Min dag Lovforslag om statstilskud til vedvarende energi til proces Hvad betyder revideringen af DS 469 for fjernvarmebranchen? 30 Der var kviksølv overalt Svampesporer uden for flisfyrede varmeværker Dansk Fjernvarmes F&U-Konto har foreløbig givet støtte til fem projekter i Kom godt i gang med praktiksamarbejdet 44 Vækstplan Danmark 45 Landet rundt 46 Navne Fjernvarmen Nr. 4 april årgang ISSN: Oplag: Dansk Fjernvarme Merkurvej Kolding Tlf Fax Ansvarshavende over for presseloven Formand Uffe Bro Redaktion Redaktør Lone Völcker Journalist Flemming L. Rasmussen Annoncer og abonnement Informationssekretær Jytte K. Hensen Abonnementspris Kr. 760,- årligt ekskl. moms Til udlandet kr. 870,- årligt inkl. forsendelse Artiklerne må gerne citeres med kildehenvisning. Medlem af Danske Medier Forside Nu er der åbnet for geotermianlægget i Sønderborg. Forsidefoto Nils Rosenvold Design Datagraf Communications 4 Fjernvarmen nr. 4 april 2013

5 ny viden Også her er der fjernvarme Læs mere side 17 Skjult kviksølv i jorden? En almindelig jordforureningssag på Hjørring Varmeforsyning udviklede sig, da en voldsom kviksølvforurening dukkede op. Nu opfordres andre til at tjekke, om de også har kviksølv i jorden under varmeværket. Læs mere side 30 nyheder Energibesparelserne for 2012 er mere end nået Fjernvarmeselskaberne har indmeldt energibesparelser for 2012, der svarer til 32 % mere end kravet. Forspringet betyder, at nogle vil få en nemmere overgang til de nye, skærpede krav, der gælder fra januar Læs mere side 12 Skives forgasningsanlæg er kommet sig over børnesygdommene Efter en lang kamp for at få forgasningsanlægget til at køre, er det nu lykkedes. Produktionen blev i 2012 fordoblet i forhold til Målet er endnu en fordobling på længere sigt. Læs mere side 6 nyheder praksis To brønde ved overfladeanlægget er en forudsætning for hele geotermianlægget i Sønderborg. En af brøndene er produktionsboringen, hvor en dykpumpe er sænket 600 meter ned for at pumpe det varme vand op. Den anden er injektionsboringen, der pumper det afkølede vand tilbage til undergrunden. Læs mere side 18 Her kommer varmen op til Sønderborg

6 nyheder Direktør Tage Meltofte glæder sig over, at de tre gasmotorer nu kører i kontinuerlig drift. Varmeproduktionen fra forgasningsanlægget er mere end fordoblet fra 2010 til 2012 og dækker nu næsten 30 procent af Skive Fjernvarmes samlede produktion. Nu er målet endnu en fordobling af produktionen. Tekst: Pressechef Torben Øllegaard Sørensen, Dansk Fjernvarme Forgasningsanlægget i Skive er kommet sig over børnesygdommene Skive Fjernvarme har kæmpet med at få forgasningsanlægget til at køre, og det er lykkedes. Produktionen blev fordoblet i 2012 i forhold til 2010, og målet er endnu en fordobling på længere sigt. Det har været en lang rejse. Men nu nærmer den sig endestationen eller Skive Havn, om man vil. Administrerende direktør Tage Meltofte fra Skive Fjernvarme glæder sig over, at han omsider kan sige, at forgasningsanlægget kører, som det skal: Vi er nu i kontinuerlig drift, og det er en stor tilfredsstillelse. Især for medarbejderne, som har kæmpet målrettet med problemerne og fundet gode og kreative løsninger. Det har de gjort sammen med leverandørerne, som også har skullet finde løsninger for at få det otte etager høje forgasninganlæg til at køre blev året, hvor produktionen for alvor tog fart, og hvor optimismen igen spirede frem. Mere end 75 procent af den samlede produktion på Skive Fjernvarme kommer nu fra centralen på Thorsvej, hvoraf 40 procent kommer fra forgasningsanlægget. Og det vel at mærke på en måde, som varmer ethvert fjernvarmehjerte. Forgasningsproduktionen er nemlig den billigste af Skive Fjernvarmes produktionsmuligheder. Positiv stemning Dermed begynder der at tegne sig et grønt billede af en velfungerende enhed, som også får folk i lokalområdet 6 Fjernvarmen nr. 4 april 2013

7 nyheder til at vende tommelfingrene opad. Således gæstede 300 åbent hus på værket ved den første Varmens Dag i 2012, og i år var der over 100 besøgende. Fra at møde klager over støj fra flaren, der er indbygget som sikkerhed i forbindelse med udfald af motorer eller andet, og klager over for mange lastbiler med mere, glæder lokalbefolkningen sig nu over en støjfri, lugtfri og ikke mindst grøn fjernvarme, som også holder gang i byen på andre fronter. Thorsvejs-centralen bruger mere end tons træpiller årligt. Hovedparten kommer ind via havnen i Skive. For et års tid siden kom det hidtil største skib nogensinde til Skive Havn med tons træpiller. En rekord, der luner også hen over havnekajen. Normalt er skibsladningerne dog på omkring tons. 140 tons om dagen En vinterdag med fuld produktion bruger vi 140 tons, fortæller Tage Meltofte. Det betyder, at der, når der kommer skibe, kører fire lastbiler i pendulfart fra den nærliggende havn og hen i forgasningsanlæggets lagerhal. Træpillerne transporteres herfra via et underjordisk transportbånd over til forgasningen forskellige målepunkter At det har drillet og givet udfordringer at få anlægget i fuld drift kan ikke undre, når man tager i betragtning, at der er forskellige målepunkter i anlæggets system, som alle sender data tilbage til styringssystemet. Mere end tags bliver det til alt i alt. Cirka hver tredje uge må vi gennemføre en kontrolleret afbrænding af det kulstofholdige kulstøv, der ophobes i katalysatoren. Afbrændingsprocessen varer cirka tre dage, hvorefter vi er i fuld produktion igen. Men i starten var det tre ugers drift og to uger med manuel nedrensning, så det er en stor forbedring, siger Tage Meltofte. Med på sidelinjen er Haldor Topsøe A/S, som aktivt er gået ind i kampen for at udvikle en katalysator, der bedre kan håndtere den kulstofholdige flyveaske. Faktisk er det ikke blot virksomheden, der er gået ind i det arbejde. Stifteren er selv med i arbejdet. Still going strong i en alder af snart 100 år. Udviklingsarbejde Tage Meltofte har jævnligt besøg på anlægget. Både danske og internationale gæster kigger forbi for at se nærmere på det, der reelt er verdens største forgasningsanlæg af sin art. Netop nu har Skive Fjernvarme, Haldor Topsøe og Teknologisk institut i fællesskab en ny ansøgning hos EUDP, for udvikling af teknologien er nødvendig for at gøre anlægget endnu bedre. Netop Teknologisk Institut og Haldor Topsøe har i samarbejde et andet EUDP projekt kørende på anlægget. Projektet skal klarlægge, hvad gassen fra en luftblæst forgasser egentlig vil kunne bruges til, ud over til brændsel i de tre gasmotorer, som i dag er oppe på at levere 5,5 MW og snart når de maksimale 6 MW. For gassen kunne jo også tænkes brugt til eksempelvis transport. Det er utroligt spændende at være med til udvikling. Vi har det jo tæt inde på livet hele tiden for at gøre tingene endnu bedre og kan se resultaterne af vores arbejde, siger Tage Verdens største forgasningsanlæg Skive Fjernvarmes forgasningsanlæg er taget i brug i Forgasningsanlægget er verdens største af sin art Centralen på Thorsvej bruger tons træpiller årligt. Forgasningsanlægget konsumerer mere end halvdelen. En transmissionsledning på 1,2 km. forbinder forgasningsanlægget med den gamle varmecentral i Skive Skive Fjernvarme har 28 medarbejdere, hvoraf 12 indgår i skifteholdsarbejdet på forgasningsanlægget Skive Fjernvarme har 125 kilometer rør og målere. Hvert år gæstes det nye anlæg af såvel danske, som internationale besøgende. Således har der været besøg fra bl.a. Chile, Frankrig, Tyskland, Finland, og Sverige. Meltofte og slår fast, hvor det absolut vigtigste punkt er: Den store udfordring ligger i at finde en løsning på håndtering af de store mængder støv og tjære fra forgasseren, som i sidste ende giver anledning til nedlukning af kortere eller længere varighed. J På selve den store forgasningstank er malingen alarm-gul. Det vil sige, at hvis et område bliver uønsket varmt, så farves malingen rødt og markerer dermed et hot spot. Fjernvarmen nr. 4 april

8 nyheder Ny DS 469: 2013 Varme- og køleanlæg i bygninger er publiceret Standarden er blevet grundigt revideret og samler nu kravene til en række nye anlægstyper til varme og køling i bygninger. Tekst: Senior standardiseringskonsulent Peter Langkilde, Dansk Standard Varmenormen, DS 469, har gennemgået en grundig revidering og er nu klar i en ny udgave. Målet i den nye DS 469: 2013 er mere energieffektive varmesystemer med fokus på komfort og godt indeklima. Der er indført betydelige ændringer med den nye standard, som nu har samlede krav til en række nye anlægstyper til varme og køling i bygninger. Det primære formål med revisionen af DS 469 har været at udvide standarden fra alene at omfatte varmeanlæg med vand som medie til også at dække andre typer varmeanlæg samt køleanlæg. Kravene i standarden til andre typer varmeanlæg samt køleanlæg er nu beskrevet på samme niveau som for varmeanlæg med vand som medie. Det gør det enklere og mere sikret for branchen og bygherre at vælge, projektere og udføre alle typer varme- og kølesystemer end det tidligere, har været tilfældet. Det gør det også nemmere at finde den mest kosteffektive løsning i byggeprocessen og til den efterfølgende drift. Der er således nu ensartede krav til indeklima, dimensionering, udformning, styring, indretning, materialer, udførelse, drift, vedligeholdelse, kontrol og afprøvning for alle typer varme- og kølesystemer. Fakta: Den nye DS 469: 2013,Varme- og køleanlæg i bygninger, skal fremme energibesparelser i byggeriet og sikre et godt bygningsmiljø. Standarden er blevet grundigt revideret og samler nu kravene til en række nye anlægstyper til varme og køling i bygninger. Standarden indgår i Bygningsreglement BR 10. Standarden kan købes via eller ved at kontakte DS Forlag- og kundecenter på tlf Standarden omfatter alle typer varme- og køleanlæg, der har til formål at tilføre rum og bygninger samt tilknyttede systemer varme eller køling. Opvarmningsmediet henholdsvis kølemediet i anlægget kan således være fx vand, luft eller el. Standarden omfatter varmeanlæg med en række nye typer: Centralvarme, luftvarme, strålevarmepaneler, el-radiatorer, kalorifere. Yderligere vil den omfatte køleanlæg af typer med luft- og vandkøling. Standardens krav til varme- og køleanlæg vil gælde for alle typer forsyning fx: gaskedler, oliekedler, biomassekedler herunder fx brænde, træpiller, halm og korn og solvarme, varmepumper, fjernvarme, geotermi, el, kølemaskiner og grundvandskøling samt hav-, havne- og søvandskøling og fjernkøling. Standarden omfatter ikke brandtekniske krav eller krav til personsikkerhed. Målgruppen er eksempelvis entreprenører, rådgivende ingeniører, forsyningsselskaber og myndigheder samt virksomheder i branchen fortæller seniorkonsulent, arkitekt MAA Peter Langkilde, sekretær f. standardiseringsudvalget DS/S-316 Varme- og køleanlæg i Dansk Standard. J Læs mere i artiklen på side 28, som beskriver, hvad revideringen af normen betyder for fjernvarmen. Læs mere på byggeri-og-anlaeg/varmeanlaeg Tilmeld dig vores NYHedsBreve på 8 Fjernvarmen nr. 4 april 2013

9 VI ER VILDE MED ELKEDLER SÅ HVORFOR IKKE VÆLGE EN DEDIKERET RÅDGIVER? Ofte kan en elkedel være nøglen til en effektiv drift. Vi håndterer elkedler af alle størrelser i hele landet og kan fastlægge den optimale strategi for dit anlægs produktion. Vi er vilde med elkedler og kan hjælpe dig med ærlig og kompetent rådgivning om investering i og optimering af elkedler. Kontakt os hvis du vil vide mere: Tlf.: eller

10 nyheder KORT NYT Danskerne fryser Fire ud af ti husejere oplever fodkulde, kolde vægge og vinduer samt en ujævn fordeling af varmen. Men ikke alle kan overskue at gøre noget ved det. Det viser en ny undersøgelse, som SSI har gennemført blandt husejere over hele landet. Undersøgelsen viser, at over 43 % af de husejere, der oplever træk og kulde, vil vælge en aktiv, håndværksmæssig løsning på problemet i nær fremtid. 37 %, svarer, at de ikke ønsker at sætte energirenovering i gang. Regionalmøder godt overstået I alt 630 ansatte og bestyrelsesmedlemmer deltog i Dansk Fjernvarmes regionalmøder i Regionalmøderne blev i februar og marts blev afholdt 10 gange, fordelt over hele landet.mødedeltagerne blev præsenteret for et varieret program med aktuelle emner. De kunne blandt andet møde et medlem af bestyrelsen, der fortalte om Dansk Fjernvarmes nye strategi. Få gode råd på nettet Nu kan danskerne gå på nettet og få gode råd og vejledning om energiforbrug og energibesparelser. Energistyrelsen har nemlig videreudviklet hjemmesiden GoEnergi.dk, der blev lukket som en del af energiforliget fra På adressen kan forbrugerne allerede nu finde enkle beregnere, Håndværkerlisten, Boligtjek og den nyeste viden om energieffektive løsninger. Her vil Energistyrelsen også genudgive en række af de publikationer, som GoEnergi tidligere udgav. Tekst: Niels M. Karlsen Foto: Nils Rosenvold Valg i alle fire grupper på Dansk Fjernvarmes generalforsamling To bestyrelsesmedlemmer har mistet deres tilhørsforhold i årets løb. Derfor skal der være valg i alle fire grupper ved generalforsamlingen i Odense den 18. april Helt ekstraordinært bliver der valg i alle fire valggrupper ved Dansk Fjernvarmes generalforsamling i Odense torsdag den 18. april Steffen Agger har mistet sit tilhørsforhold til Gruppe II og udtræder dermed af bestyrelsen ved generalforsamlingen, mens suppleanten, direktør Knud Schousboe, indtræder i hans sted. Det betyder, at der skal vælges en ny suppleant for funktionærerne i Gruppe II. Desuden har Tove Bakke Laursen mistet sit tilhørsforhold som suppleant for bestyrelses- og kommunalbestyrelsesmedlemmerne i Gruppe I, som derfor skal have valgt en ny suppleant. Derudover er følgende bestyrelsesmedlemmer på valg: Gruppe III: Torkild Kjærsgaard, driftschef, Skanderborg (ønsker ikke genvalg) Kim Selch, driftsleder, Billund (ønsker ikke genvalg) Per Sørensen, direktør, Hjørring Rudi Bjerregaard, direktør, Høje Taastrup (suppleant) Gruppe IV: Inga Thorup Madsen, adm. direktør, CTR Flemming Andersen, teknisk direktør, VEKS (suppleant) Forslag til regulering af kontingent Fjernvarmens Udviklingscenter flytter 1. april 2013 ind i Fjernvarmens Hus i Kolding og bliver en del af Grøn Energi. Bestyrelsen foreslår derfor på generalforsamlingen, at kontingentet for 2014 reguleres med et beløb, der svarer til fjernvarmeselskabernes tidligere kontingentindbetaling (lineært fordelt) til Fjernvarmens Udviklingscenter samt en prisregulering på knap tre procent. Bidrag til Dansk Fjernvarmes F&U- Konto foreslås reguleret med cirka tre procent i forhold til det faktisk 10 Fjernvarmen nr. 4 april 2013

11 nyheder opkrævede beløb for Distributionsgruppens aktiviteter foreslås uændrede med relativ andel som i Senest otte dage inden generalforsamlingen udsendes budgetforslag og forslag til kontingentkurver for 2014 til medlemmerne til godkendelse på generalforsamlingen. Tid, sted og tilmelding Tilmelding til generalforsamlingen og den efterfølgende frokost kan ske på Dansk Fjernvarmes hjemmeside, www. danskfjernvarme.dk eller til Brit H. Kjærsgaard på danskfjernvarme.dk. Deltagelse i generalforsamlingen er gratis, mens frokosten koster 250 kr. pr. person eksklusiv moms. Generalforsamlingen finder sted torsdag den 18. april klokken på Radisson Blu H.C. Andersen Hotel, Claus Bergs Gade 7 i Odense. J Dansk Fjernvarmes bestyrelse består af: Fire medlemmer fra varmeforsyninger med tilslutning til kraftværker (Gruppe I) Fire medlemmer fra kommunale varmeforsyninger (Gruppe II) Seks medlemmer fra private varmeforsyninger/ boligselskaber samt kommunalt ejede selskaber, hvor den kommunale indflydelse er mindre end 50 % (Gruppe III) Et medlem fra transmissionsselskaber (Gruppe IV) Et nyt dynamisk og stærkt svensk - dansk partnerskab er etableret i fjernvarmerørbranchen. STAR PIPE Nordic repræsenterer i Danmark pr. 1. januar 2013 Præisolerede rør og fittings Enkeltrør: DN 25 DN 900 Serie Twinrør: DN 20 DN 200 Serie EnergiOptimering 3E Præisolerede flexrør og fittings AluPEX, PEX og Kobber flex Enkeltrør Twinrør og Dobbeltrør, Serie Vort motto: Vi holder, hvad vi lover Fruetoften 11, 7000 Fredericia tlf / nordic.dk Fjernvarmen nr. 4 april

12 nyheder Energibesparelserne 32 % over målet. Det er resultatet, efter at fjernvarmeselskaberne har indmeldt energibesparelser for Tekst: Afdelingsleder Mette Hansen, Dansk Fjernvarme Fjernvarmeselskaberne har indmeldt besparelser for 2012, og billedet er det samme, som vi har set de sidste par år. Flere besparelser end det, vi har lovet, og flest besparelser fundet inden for fjernvarmeområdet. Tilsammen har fjernvarmeselskaberne for 2012 indmeldt godt 2,5 PJ, hvilket svarer til næsten MWh. Det er godt 32 % flere besparelser end det, fjernvarmeselskaberne med energispareaftalen for har lovet ministeren og Energistyrelsen. Dermed er fjernvarmeselskaberne nu oppe på samlet set af have indmeldt 2,4 PJ mere end pålagt set over hele perioden fra 2006 og frem til nu. Det svarer til 1,25 års ekstra besparelser i forhold til sparemålet i Rigtig mange fjernvarmeselskaber har bevidst sørget for at være foran de pålagte sparemål. Det betyder, at den forøgelse af energisparemålet, der 1. januar 2013 kom med den ny energispareaftale, ikke bliver så markant for disse selskaber. De har muligheden for at øge aktiviteten langsomt over de kommende år, da de allerede har lidt ekstra besparelser meldt ind. Omvendt ser det ud for de fjernvarmeselskaber, som endnu ikke har nået at opfylde deres forpligtelse for Her skal der for alvor fokus på opgaven for at sikre, at de manglende besparelser bliver leveret sammen med de øvrige besparelser for 2013, så alle fjernvarmeselskaber trækker deres del af læsset med at få løst den pålagte energispareopgave. Figur 1 viser, hvordan besparelserne, som er indmeldt for 2012, er fordelt inden for de forskellige energiarter. Energiarterne svarer til opdeling i indberetningen, og det fremgår af figuren, at langt den største mængde over halvdelen af besparelserne fortsat bliver fundet som fjernvarmebesparelser. De næste to områder, når vi kigger på størrelsen, Fordelt på energiarter Fordelt på energiarter Fordeling på områder er gas og el. Heri indgår dels besparelser fundet ved konvertering fra gas til fjernvarme, men også mange besparelser i industrivirksomheder er gasbesparelser. I forhold til de første års indmeldinger er der fortsat en tendens til, at besparelserne breder sig mere og mere ud over alle energiarter. En af tankerne med energispareindsatsen er da også, at man ikke Fjernvarme: 53% Naturgas: 15% Olie: 8% El: 12% Kul mv: 5% Biomasse: 4% Olie: 8% Øvrigt: 3% Fjernvarme: 53% Naturgas: 15% El: 12% Kul mv: 5% Biomasse: 4% Øvrigt: 3% Figur 1. Omkring halvdelen af energibesparelserne i 2012 blev fundet inden for fjernvarmeområdet, mens gas, el og oliebesparelser tilsammen tegnede sig for omkring 35 %. En stor del af disse besparelser er konvertering til fjernvarme. Fordeling på områder Husholdninger: 25% Offentlig sektor: 9% Produktionserhverv: 27% Handel og Service: 7% Ledningsoptimering: 13% Kollektiv solvarme: 6% Konverteringer: 13% Husholdninger: 25% Offentlig sektor: 9% Produktionserhverv: 27% Handel og Service: 7% Ledningsoptimering: 13% Kollektiv solvarme: 6% Konverteringer: 13% Figur 2. Fjernvarmeselskabernes energispareaktiviteter i 2012 var delt godt ud over de forskellige områder, dog fortsat med hovedvægten på husholdninger og produktionserhverv. Besparelser i kollektive solvarmeanlæg og optimering af ledningsnet tegnede sig for tilsammen knap 20 % 12 Fjernvarmen nr. 4 april 2013

13 nyheder for 2012 er i hus skal begrænses til egen energiart, men må finde besparelserne der, hvor de er billigst at realisere. Besparelserne findes for 25 procents vedkommende i husholdninger/ boliger, der, som noget nyt, ikke længere udgør det største område. Sådan har det ellers været i de tidligere år, men området produktion, som dækker over produktionsvirksomheder generelt, har overtaget førertrøjen med et samlet omfang på 27 %. Uden at have undersøgt det detaljeret er det formodningen, at forøgelsen særligt skyldes, at mange fjernvarmeselskaber har købt besparelser, som de ikke har haft anden involvering i end selve købet. De to områder, som mange fjernvarmeselskaber anser for at være de mest rigtige besparelser, nemlig dem, som under denne aftale realiseres ved optimering af ledningsnettet og ved opførelse af kollektive solvarmeanlæg, tegner sig i 2012 tilsammen for knap 20 % af de indmeldte besparelser. Med indberetningen af besparelser for 2012 er aftaleperioden slut. En ny periode med en revideret energispareaftale er startet 1. januar 2013 og løber over de næste tre år. Siden de første krav om realisering af energibesparelser kom i 2006, har omfanget af besparelserne ændret sig meget. Det samme gælder holdningen til og rammerne for energispareindsatsen. I dag er opgaven med energibesparelser for de fleste fjernvarmeselskaber en opgave, som løses i fjernvarmeselskabet på lige fod med de mange andre opgaver og krav, som gennem årene er kommet til. Og at opgaven er løst, fortæller tallene næsten af sig selv. J SHARKY MÅLER LANGT UD I FREMTIDEN Ultralydsmåleren SHARKY er det helt rigtige valg til alle varme- og køleanlæg, når både økonomi og miljø skal gå op i en højere enhed. SHARKY er præcision og driftssikkerhed i topklasse. Den modulbaserede måler har integreret radiosender og batterilevetid på mindst 16 år. Har I ønsker om at optimere driften og samtidig hverken vil gå på kompromis med stabilitet, præcision eller driftsøkonomi, vil SHARKY derfor være den optimale fremtidsinvestering. Glentevej Esbjerg Ø Telefon Fax Fjernvarmen nr. 4 april

14 nyheder Jesper Koch skal stå i spidsen for Grøn Energi Civilingeniør og energiekspert, Jesper Koch, er fra 1. april 2013 analysechef for Dansk Fjernvarme og leder af Grøn Energi. Tekst: Pressechef Torben Øllegaard Sørensen, Dansk Fjernvarme Det bliver en af den danske energibranches helt store kapaciteter, der den 1. april 2013 bliver analysechef for Dansk Fjernvarme og leder af Grøn Energi. Civilingeniør Jesper Koch har i de seneste 20 år været dybt involveret i effektiviseringen og den strategiske udvikling af det danske energisystem og ikke mindst indfasningen af vedvarende energi. Siden 2003 har Jesper Koch været ansat i Dansk Energi, hvor han blandt andet har arbejdet med de store, centrale kraftværkers omstilling fra kul til biomasse, afgiftsproblematikker samt el-sektorens indgangsvinkel til fjernvarme. Før ansættelsen hos Dansk Energi arbejdede Jesper Koch i 10 år i Energistyrelsen og kender dermed også til lovgivningsapparatet. Danmark står foran at skulle omlægge el- og opvarmningssektoren til at være 100 procent grøn i procent eller mere end 1,6 millioner af de danske boliger er koblet på fjernvarmenettet, og dermed har Danmark et forspring, fordi der allerede eksisterer muligheder for at udbrede brug af grønne energikilder som vind, sol, geotermi og biomasse via fjernvarmen til den eksisterende boligmasse. Vi skal have udfaset kul, olie og naturgas. Om blot syv år skal halvdelen af forbruget af fossile brændsler være skåret væk i el og opvarmning. Det kræver en hurtig omstilling, hvor fjernvarme bliver et af omdrejningspunkterne. Men det skal ske på en samfundsmæssigt hensigtsmæssig måde, ellers bliver det enormt dyrt, siger direktør Kim Mortensen, Dansk Fjernvarme. Og netop der kommer Dansk Fjernvarmes analysechef og tænketanken, Grøn Energi, ind i billedet. Den kommende tid skal der således udarbejdes analyser af blandt andet fjernvarmen, naturgassen og afgiftssystemet. Danmark er internationalt før ende inden for fjernvarme, og store danske virksomheder har et fantastisk showroom at vise frem for internationale kunder fra Kina, Rusland og EU-landene. Der er i disse år en stor interesse for at udbrede fjernvarmenettet for at få mulighed for at udnytte brændslerne dobbelt så godt ved kraftvarmeproduktion og indfasning af energikilder som vind og sol, hvor fjernvarmenettet i dag som den eneste teknologi kan balancere det samlede energisystem. Dermed kan man flytte forbruget af energi, når det blæser i eksempelvis nattetimerne, til de tidlige morgentimer, hvor folk har behov for energi til varme og varmt brugsvand. Gør vi tingene rigtigt, er der et kæmpe potentiale for grøn vækst og tusinder af arbejdspladser. Danmark har som førende inden for fjernvarme store eksportmuligheder, og vi har med den teknologi, vi allerede kender i dag, et kæmpe forspring, som gavner både samfundet og forbrugerne med grøn, effektiv og billig fjernvarme, siger Kim Mortensen. J 14 Fjernvarmen nr. 4 april 2013

15 MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Opnå energibesparelser og reducer CO 2 udledningen Danfoss kugleventiler har branchens laveste tryktab. Ventilerne er konstrueret med et konisk ind- og udløb og et cylindrisk lederør for at reducere turbulens. Dette sikrer det lavest mulige tryktab og reducerer driftsomkostningerne ved pumperne. Hermed spares energi og der udledes mindre CO 2. Yderligere informationer om vores omfattende program af kugleventiler DN 15 - DN 600 finder du på varme.danfoss.dk eller kontakt Danfoss kugleventiler direkte på tlf Besøg vores hjemmeside og beregn din energibesparelse og CO 2 reduktion ved hjælp af vores beregningsprogram. 30% energibesparelse Opnå store besparelser med Danfoss kugleventiler, der har branchens laveste tryktab. Hermed reduceres driftsomkostningerne ved pumperne, og der spares energi og udledes mindre CO 2. varme.danfoss.dk

16 nyheder Temamøde om geotermi i Sønderborg Dansk Fjernvarme inviterer 29. april 2013 til temadag i Sønderborg, hvor den geotermiske varme nu bidrager til varmeforsyningen. Tekst: Direktionsassistent Søren Schmidt Thomsen, Dansk Fjernvarme Et langt tilløb er forudsætningen for et stort spring. Det samme gælder for geotermiprojekter. Arbejdet med at etablere et geotermisk anlæg begyndte i 2005, og i marts 2013 åbnede Sønderborg Fjernvarme, som det tredje varmeforsyningsselskab i Danmark, for ventilerne mellem fjernvarmenettet og den geotermiske boring. Dermed tog fjernvarmen i Sønderborg et stort spring i retning af at blive fossilfri. Geotermiens rammevilkår I samarbejde med Sønderborg Fjernvarme afholder Dansk Fjernvarme i den anledning et temamøde om geotermiens rammevilkår i Danmark og de aktiviteter, der nu rulles ud i Fakta om temadagen Geotermi i Danmark udmøntning af energiforliget 29. april Scandic Hotel Sønderborg, Ellegårdvej 27, 6400 Sønderborg Pris: kr. eksklusiv moms inklusiv bustransport og forplejning (1.540 kr. eksklusiv moms for ikke-medlemmer). Tilmelding via Sidste tilmeldingsfrist fredag den 12. april. forlængelse af energiforliget. I lyset af, at flere planlagte geotermiske projekter holdes tilbage, er der behov for opmærksomhed på området. Det store spørgsmål, der trænger sig på, er, hvordan risikoen ved geotermiske boringer kan afdækkes, så de lokale varmeforsyninger kan iværksætte geotermiprojekter uden at løbe en urimelig stor risiko på varmeforbrugernes regning. Ud over en rundvisning på anlægget indeholder programmet derfor en blanding af information og dialog. Det er Dansk Fjernvarmes håb, at mødet bidrager til at fastholde varmeværkernes interesse for geotermi. Og i sidste ende, at den geotermiske ressource i videst muligt omfang bidrager til omstillingen af energisystemet. Erfa-gruppe for geotermi Ved etableringen af Dansk Fjernvarmes Geotermiselskab i januar 2011, besluttede Dansk Fjernvarme at drosle aktiviteterne ned i erfagruppen for geotermi. Formålet var blandt andet at give Dansk Fjernvarmes Geotermiselskab et klart ansvarsområde og markere deres selvstændighed. Efter indgåelsen af energiforliget i marts 2012 og den stigende opmærksomhed på problemerne ved risikoafdækning viste der sig behov for en øget dialog med varmeværkerne og en politisk indsats. Derfor blev det besluttet at starte erfa-gruppen op igen. Ny samarbejdsstruktur Med et stort personsammenfald mellem Dansk Fjernvarmes Geotermiselskabs bestyrelse og Dansk Fjernvarmes arbejdsgruppe for geotermigruppen, har det dog i praksis vist sig, at det parallelle arbejde ikke var hverken hensigtsmæssigt eller effektivt. Deltagerne i erfa-gruppen har derfor, sammen med Dansk Fjernvarmes Geotermiselskab, besluttet at etablere en ny samarbejdsstruktur. Strukturen baseres på ønsket om at udnytte branchens ressourcer effektivt. Den faglige forankring mellem Dansk Fjernvarme og Dansk Fjernvarmes Geotermiselskab sikres ved, at en teknisk konsulent fra Faglig Rådgivning og Medlemsservice får et sæde i det Advisory Board, som er under etablering i Dansk Fjernvarmes Geotermiselskab. Det politiske arbejde koordineres sådan, at Dansk Fjernvarme i forbindelse med høringssvar og andre politiske aktiviteter med relevans for geotermi drøfter disse med ledelsen af Dansk Fjernvarmes Geotermiselskab. Endelig supplerer Dansk Fjernvarme ved at gennemføre temamøder efter behov, frem for fast tilbagevendende erfa-gruppemøder. Læs mere om planlægningen og etableringen af geotermianlægget i Sønderborg, der nu er i drift, i artiklen på side Fjernvarmen nr. 4 april 2013

17 også her er der fjernvarme Kronborg, Helsingør Tekst: Niels M. Karlsen Foto: Ane Thomsen Hvor er vi? Kronborg Slot, det overdådige renæssanceslot, som gemmer masser af dramatik og historie og er optaget på Unesco's liste over verdens bevaringsværdige natur- og kulturperler. Kronborg blev opført i 1574 af Frederik II. Allerede i 1420 erne havde Erik af Pommern dog bygget borgen, Krogen, ved Øresunds smalleste sted, hvorfra han kunne kontrollere skibstrafikken og opkræve den i udlandet så upopulære Øresundstold. Hvem leverer varmen? Forsyning Helsingør. Hvordan fungerer varmesystemet? Oprindeligt blev fjernvarmen lagt ind i tre centraler, hvor én central stort set dækkede selve slottet, mens en anden forsynede de fleste af de øvrige bygninger. Denne central blev nedlagt i 2012, da man udskiftede det interne ledningsnet med nye moderne fjernvarmeledninger og byggede nye anlæg med egne varmtvands-installationer og målere i de enkelte bygninger. Målet er at forbedre miljøet ved at reducere ledningstabet betragteligt samt at styre energiforbruget mere effektivt ved direkte afregning af de enkelte bygninger, som i dag huser forskellige former for erhverv. Hvor længe har Kronborg haft fjernvarme? Siden januar Tidligere var varmeforsyningen baseret på naturgas, men Slots- og Ejendomsstyrelsen ville gerne skifte til fjernvarme. Fordelen ved fjernvarme? I forhold til naturgassen giver det en bedre miljøprofil, mindre service og ingen røgfaner til at genere de mange besøgende med deres kameraer. Hvilken særlig betydning har varme netop her? Kronborg er byens vartegn og en meget stor kunde. Derfor er der både stolthed og prestige i at levere fjernvarmen hertil. Hvor meget varme bruger Kronborg? Sammen med de gamle garnisonsbygninger er det årlige forbrug MWh. Det svarer til forbruget i 120 parcelhuse. Det samlede areal er m 2. Største udfordring ved at skifte til fjernvarme? Jorden omkring Kronborg er nærmest fyldt med danefæ og ligger helt nede ved vandet, så udgravninger kan være problematiske. Tilmed skal området være tilgængeligt for offentligheden. Derfor valgte man at skyde en styret underboring 200 meter fra ydersiden af voldene og helt ind foran centralerne. To boremaskiner måtte opgive på grund af de våde og sandede jordforhold, inden landets største boremaskine kom til og fik hul igennem. Bonus-information: I forbindelse med ombygning af området omkring Kronborg skal der etableres en støttemur. Men på grund af de specielle jordbundsforhold måtte entreprenøren vibrere en spunsvæg ned i jorden lige ovenover fjernvarmeledningen ind til hele Kronborgområdet. Det gik godt, men var angiveligt en mental udfordring for fjernvarmeselskabets medarbejdere, som godt vidste, at de samme jordbundsforhold ville gøre en eventuel reparation særdeles vanskelig. Kilde: Hans Peter Balle, teamkoordinator, Varme, Forsyning Helsingør

18 praksis Nu strømmer det varme vand til Sønderborg Det splinternye geotermianlæg er sat i drift og er efter flere prøvelser klar til at varme sønderborgerne og nedsætte udledningen af CO 2 med 90 %. 18 Fjernvarmen nr. 4 april 2013

19 praksis Tekst: Niels M. Karlsen, Dansk Fjernvarme Foto: Nils Rosenvold Alle rørene skinner, som de kun kan gøre det på et helt nyt anlæg. Lidt uden for bygningen er der støbt noget, der nærmest ligner en grav på et autoværksted. Hernede, under en række elefant-riste, er de to brønde, som hele geotermiprojektet handler om. De brønde, der forbinder jordoverfladen med det varme vand fra dybet. Men også de brønde, der i indkøringsfasen står som en kontrast til de skinnende rør helt alene og ubeskyttede mod kulde og sne står de og leder tankerne hen på H.C. Andersens eventyr om den grimme ælling. Stedet er Sønderborg Fjernvarmes nye geotermianlæg i Spang, som nu er i drift. Det bliver indviet den 6. april og skal nok blive en smuk svane, når indkøringsfasen i løbet af et års tid er helt overstået, og anlægget tilpasset og trimmet. Alle anlæg er unikke Allerede i 1980 erne giver en gammel Dongolieboring ved Kegnæs løfter om, at undergrunden omkring Sønderborg kan være interessant, hvis man vil udnytte det varme vand fra undergrunden. På den baggrund indgår Sønderborg Fjernvarme og Dong Energy i 2007 et samarbejde med henblik på at etablere et geotermianlæg i området. Siden indikerer seismiske undersøgelser, at en del af undergrunden er som to kæmpemæssige svampe. Svampene er sandstenslag, som hedder henholdsvis Gassum- og Bunter-formationen og indeholder så store mængder vand under så høj en temperatur, at det kan udnyttes til fjernvarme. Bunter- formationen i cirka to kilometers dybde forventes at indeholde 64 grader varmt vand, mens Gassum i omkring én kilometers dybde forventes at være lidt mere end 30 grader. En prøveboring bliver gennemført men med skuffende resultat borebisserne finder ikke Bunter. Heldigvis har man undervejs fundet et lag i Gassum, som er 48 grader i meters dybde, og det er langt varmere end forventet. For Steffen B. Moe handler det om at få dækket fjernvarmeselskabets samlede varmebehov så billigt som muligt. Ifølge hans kugleramme kan det godt ske, selv om vandet ikke er så varmt. Blot der er nok af det, og man ikke skal bruge så meget energi på at hente det op til overfladen. Løsningen er måske ikke den bedste af de to oprindelige muligheder, men helt klart til at leve med. Dong Energy bakker ud I forbindelse med det skuffende resultat vælger Dong Energy imidlertid at trække sig ud Fjernvarmen nr. 4 april

20 praksis Festdag den 6. april 2013 Lørdag den 6. april fejrer Sønderborg Fjernvarme sit 50-års jubilæum og indvier samtidig det nye geotermianlæg, hvor alle er velkomne. Det sker med musik og taler og for de friske med en vandretur i hælene på Dansk Vandrelaug fra det nye flisanlæg og ud til det nye geotermianlæg fem kilometer væk. af samarbejdet og beslutter kort efter, at geotermisk energi ikke skal være et af koncernens fremtidige forretningsområder. Sønderborg Fjernvarme fortsætter projektet alene og aftaler, at Dong Energy fortsat stiller sine medarbejdere til rådighed for projektet. Samarbejdet videreføres med det dengang nydannede Dansk Fjernvarmes Geotermiselskab. Efter aftale med Dong Energy får de tre tidligere medarbejdere fra koncernens geotermiafdeling mulighed for at fortsætte i geotermiselskabet, og det får stor betydning for projektet. Her i Danmark er det stort set kun tidligere Dong-folk, der kender noget til emnet, for man må ikke tro, at man bare kan opføre et geotermianlæg. Det er en betingelse, at man har samarbejdspartnere, som ved noget om det, for ikke to anlæg er ens. De er hver især unikke projekter med unikke opbygninger af unikke komponenter, understreger direktør for Sønderborg Fjernvarme, Steffen B. Moe. Reducerer udledning med 90 procent Det 48 grader varme vand fra undergrunden skal varmes op til de 82 grader, som er kravet i fjernvarmesystemet. Det sker blandt andet med hjælp fra fire varmepumper på det tilhørende flis anlæg, som med sine to 10 MW-kedler er opført ved siden af det affaldsfyrede kraftvarmeværk. Herfra er der gode muligheder for at afsætte produktionen til fjernvarmenettet. Fire kilometer mod vest står det egentlige geotermianlæg med sine boringer, varmevekslere og filtre. Kort fortalt dækker det affaldsfyrede kraftvarmeværk halvdelen af det samlede behov for fjernvarme hos de knap forbrugere. Det er således kun dette værk, som er i fast drift om sommeren, hvor der fortsat skal brændes affald. Når det bliver koldere, og vi skruer op for varmen, dækkes de næste cirka 45 % af forbruget fremover af det nye anlæg med kombinationen af geotermisk energi og træflis. Det nedsætter samtidig udledningen af CO 2 med hele 90 %, fordi denne del af forbruget hidtil er blevet dækket af naturgas. Tilbage er altså et forbrug på cirka 5 %, som for eksempel er en kold weekenddag om vinteren, hvor forbrugerne skruer ekstra op for varmen derhjemme. Ved disse toppe, med et meget højt forbrug i kort tid, er det fortsat naturgassen, der må trække i arbejdstøjet. Med anlægget i drift kan Steffen B. Moe gøre foreløbig status over projektet. Fordi vi kunne bruge Dong Energy og siden Dansk Fjernvarmes Geotermiselskab som spe- Den ene af de to blå fliskedler transporterer den brændende flis ned ad risten fra venstre mod højre. Imens skyder de fem ventiler til venstre trykluft ind i kedlen for at rense den. 20 Fjernvarmen nr. 4 april 2013

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion

Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion Giv din mening til kende på Tønder Fjernvarmes generalforsamling den 7. september

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

4000 C magma. Fjernvarme fra geotermianlæg

4000 C magma. Fjernvarme fra geotermianlæg Fjernvarme fra geotermianlæg Geotermianlæg producerer varme fra jordens indre ved at pumpe varmt vand op fra undergrunden og overføre varmen til fjernvarmenet med varmevekslere og varmepumper. Vind og

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012

Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012 20. april 2012 Sagsnr.: 2012030096 Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012 Aftale om dansk energipolitik 2012-2020 Så kom den endelig den nye aftale om dansk energipolitik.

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats 2014

Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Den 29. april 2015 Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie har samlet indberettet energi på 9,2 PJ i 2014. Dette

Læs mere

Thisted Varmeforsyning

Thisted Varmeforsyning - Termisk komfort til enhver tid Kort & godt om a.m.b.a. Ringvej 26 7700 Thisted Tlf. 97 92 66 66 Fax 96 17 71 66 www.thisted-varmeforsyning.dk post@thisted-varmeforsyning.dk CVR nr. 30 99 25 12 Stiftet:

Læs mere

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf.

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. Tak til alle annoncører i denne brochure mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk Kom indenfor i dit varmeværk blev etableret i 1961.

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

FAQ om biomasseværket

FAQ om biomasseværket FAQ om biomasseværket SKANDERBORG HØRNING FJERNVARME Kraftvarmepligten? Skanderborg Byråd har i 2005 med samtykke fra Energistyrelsen godkendt Skanderborg Fjernvarmes flisprojekt. Projektet indeholder

Læs mere

Effektiv varmeplanlægning

Effektiv varmeplanlægning VARMETIPS nyhedsbrev til ENERGISEKTOREN #2 OKTOBER 2013 TEMA FREMTIDENS FJERNVARME- FORRETNING Effektiv varmeplanlægning Ifølge Varmeforsyningsloven skal kommunerne arbejde med varmeplanlægning som en

Læs mere

en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra.

en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra. en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra. t mere på Læs mege skolen.dk fjernvarme Lidt fakta om fjernvarme Ud af 2,4 mio. boliger bliver 1,7

Læs mere

Fælles høringssvar til udkast til forslag til Lov om ordning for økonomisk risikoafdækning af geotermiboringer (ordning for geotermi)

Fælles høringssvar til udkast til forslag til Lov om ordning for økonomisk risikoafdækning af geotermiboringer (ordning for geotermi) Til Energistyrelsen Dansk Fjernvarmes Geotermiselskab A.M.B.A. Merkurvej 7 DK-6000 Kolding Tlf +45 7630 8000 (sendt pr. e-mail til ens@ens.dk, cc: ld@ens.dk) www.geotermi.dk Cvr-nr. 32 33 03 71 Fælles

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Geotermi på Sjælland: muligheder og barrierer

Geotermi på Sjælland: muligheder og barrierer Geotermi på Sjælland: muligheder og barrierer Paul Thorn Niels Schrøder Ole Stecher Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring Roskilde Universitet Boks 260 4000 Roskilde pthorn@ruc.dk Introduktion:

Læs mere

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07 FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG DAGSORDEN Området Varmeforbrug i dag Udbygningstakt for fjernvarme Om fjernvarme Jeres indflydelse på projektet OMRÅDET VARMEBEHOV I DAG Varmebehov MWh 1.243 bygninger Samlet

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00.

Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00. Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00. Program: Velkomst v. Borgerforeningen i Fandrup. Gennemgang af projektet v. Leo Munk og Børge Sørensen Plan & Grøn Energi. Farsø Varmeværk v. Formand Søren

Læs mere

Geotermisk energi Energien under vores fødder NOAHs Forlag

Geotermisk energi Energien under vores fødder NOAHs Forlag Geotermisk energi Energien under vores fødder Vores undergrund rummer energi nok til at dække en stor del af vores opvarmningsbehov. Men hidtil har denne energikilde ligget næsten ubenyttet hen. På trods

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Invitation FJERNVARMEINDUSTRIENS ÅRSMØDE 2015. www.fjernvarmeindustrien.dk

Invitation FJERNVARMEINDUSTRIENS ÅRSMØDE 2015. www.fjernvarmeindustrien.dk Invitation FJERNVARMEINDUSTRIENS ÅRSMØDE 2015 I DEL: BESØG HOS VOJENS FJERNVARME II DEL: OPLÆG OG DEBAT: FOSSILFRIT DANMARK - KAN VI? VIL VI? VOJENS & GRAM, 10. SEPTEMBER 2015 Fjernvarmeindustrien (DBDH

Læs mere

Store forskelle i varmepriserne hvorfor?

Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Der er store prisforskelle på fjernvarme rundt om i landet. Energitilsynet analyserer her, hvordan brændselsvalg, beliggenhed i forhold kunderne, størrelse og ejerskab

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft!

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! www.sonnenkraft.dk Derfor er solvarme genialt forever clever Der er masser af god energi i solen Solenergi og energireserver sat i forhold til jordens

Læs mere

FSTA Årskonference 2014 Lagring af overskudsvarme og kulde i undergrunden

FSTA Årskonference 2014 Lagring af overskudsvarme og kulde i undergrunden FSTA Årskonference 2014 Lagring af overskudsvarme og kulde i undergrunden 1. Imødekommer det politiske energimål 2. Energioptimerende Sparer 90% af kulde og op til 75% på varme 3. Bæredygtigt, miljøvenligt

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Velkommen til generalforsamling i Vejle Fjernvarme!

Velkommen til generalforsamling i Vejle Fjernvarme! Velkommen til generalforsamling i Vejle Fjernvarme! 1 2 I det forløbne regnskabsår har vi købt 185.128 MWh hos vore varmeleverandører, fordelt med: ca. 0,9 % fra Vejle Spildevands rensningsanlæg og resten,

Læs mere

SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK

SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK Sydlangeland Fjernvarme Forslag til solvarme Informationsmøde 1 FREMTIDENS OPVARMNING I VEDDUM SKELUND OG VISBORG UDGANGSPUNKT: I ejer Veddum Skelund

Læs mere

Fremtidens fjernvarme

Fremtidens fjernvarme Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 89 Offentligt Fremtidens fjernvarme Et koncept for et skalérbart fjernvarmenet, der ved hjælp af lodrette jordvarmeboringer og varmepumper,

Læs mere

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012 En by på biogas Planlægning, drift og udvidelser Gass-Konferensan i Bergen d. 23. maj 2012 Kommunalbestyrelsesmedlem Steffen Husted Damsgaard Næstformand Teknik & Miljø-udvalget Bestyrelsesmedlem i Lemvig

Læs mere

FJERNVARMENS UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I ET ELEKTRIFICERET ENERGISYSTEM ANALYSECHEF JESPER KOCH, GRØN ENERGI

FJERNVARMENS UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I ET ELEKTRIFICERET ENERGISYSTEM ANALYSECHEF JESPER KOCH, GRØN ENERGI FJERNVARMENS UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I ET ELEKTRIFICERET ENERGISYSTEM ANALYSECHEF JESPER KOCH, GRØN ENERGI Fjernvarmen i 2050 Hvorfra Hvordan Hvorledes? Fjernvarmen i gang med en kolossal omstilling

Læs mere

Formandens beretning til generalforsamlingen 27. august 2014

Formandens beretning til generalforsamlingen 27. august 2014 Formandens beretning til generalforsamlingen 27. august 2014 a) Velkomst På bestyrelsens vegne skal jeg hermed byde alle fremmødte velkomne til Aabybro Fjernvarmeværks årlige generalforsamling. En særlig

Læs mere

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Plan og Udvikling Sagsnr. 266462 Brevid. 2130434 Ref. SMAG Dir. tlf. 4633 3179 sorenmag@roskilde.dk 26 august 2015 I dette notat sammenfattes bemærkninger

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere

Projektsammendrag Ærøskøbing Fjernvarme Ærø Danmark

Projektsammendrag Ærøskøbing Fjernvarme Ærø Danmark skøbing Fjernvarme Beskrivelse skøbing Fjernvarmes produktionsanlæg består af en halmkedel på 1.600 kw, samt et solfangeranlæg på ca. 4.900 m 2 leveret af ARCON Solvarme. Ved etableringen af solvarmeanlægget

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Dansk Fjernvarmes regional møde i Sæby den 12. marts 2015, oplæg ved Thomas Jensen, energiplanlægger Hjørring Kommune, projektleder for Et Energisk

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Rask Mølle Varmeværk

Rask Mølle Varmeværk Rask Mølle Varmeværk Ordinær generalforsamling Torsdag 26/6-2014 Formandens beretning om året der gik. Indledning: Regnskabsåret 2013/2014 har været et økonomisk rigtig godt år for Rask Mølle Varmeværk.

Læs mere

Fjernvarmeprisen 2014

Fjernvarmeprisen 2014 Fjernvarmeprisen 2014 23. september 2014 af Chefkonsulent John Tang, Dansk Fjernvarme Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme

Læs mere

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Af Sigurd B. Lauritsen, Chefrådgiver, Grontmij Carl Bro Katuaq, Nuuk 29. oktober 2009 Formål

Læs mere

CASE - Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme

CASE - Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme CASE - Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme Theodor Møller Moos Seniorprojekt- og markedsleder, fjernvarme 1 Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Næstved Varmeværk A.m.b.a.

Næstved Varmeværk A.m.b.a. 1 2 Formand Lindy Nymark Christensen 3 Vision Næstved Varmeværk vil være Næstved bys fortrukne leverandør af varme. 4 Bestyrelsens motto Åbenhed Demokrati Billig og miljøvenlig fjernvarme 5 Varmeværkets

Læs mere

Alle fortjener fjernvarme...

Alle fortjener fjernvarme... Alle fortjener fjernvarme... 1 Forbrugerne sparer og sparer... I Østerby betyder det 1.018 tons CO 2 mindre om året for 276 husstande Side 2 skift fra naturgas til fjernvarme I Rudersdal spares der tillige

Læs mere

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse Søren Schmidt Thomsen Disposition Kort præsentation Udgangspunktet Lidt historik Dansk energipolitik EU energipolitik Hvad sker der så fremadrettet? Dansk

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

Notat vedrørende Faxe Kommunes foretræde for Folketingets Klima-, energi- og bygningsudvalg den 19. januar 2012

Notat vedrørende Faxe Kommunes foretræde for Folketingets Klima-, energi- og bygningsudvalg den 19. januar 2012 Postadresse: Borgmester Frederiksgade 9, 4690 Haslev Folketingets Klima-, Energi- og Bygningsudvalg Christiansborg 1240 København K Mail: Jan.Rasmussen@ft.dk og Signe.Bruunsgaard@ft.dk Notat vedrørende

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Rask Mølle Varmeværk

Rask Mølle Varmeværk Rask Mølle Varmeværk Ordinær generalforsamling Tirsdag 11/6-2013 Formandens beretning om året der gik. Indledning: Det har hidtil været en tradition for mine forgængere at indlede formandsberetningen med

Læs mere

Bedsted Fjernvarmes ordinære. Generalforsamling

Bedsted Fjernvarmes ordinære. Generalforsamling Bedsted Fjernvarmes ordinære Generalforsamling Torsdag, den 25. september 2014 Bestyrelsens mundtlige årsberetning v/ formand Jesper Abel Skovsted 1 Beretning Indledning Indledningsvis kan bestyrelsen

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år,

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år, MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Spar energi og CO2 i dag Løsningerne er klar! 517millioner tons CO2 kunne spares hvert år, hvis Europa fordoblede brugen af fjernvarme til 18-20 % og samtidig øgede andelen

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Klimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030:

Klimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Klimavarmeplan 2010 Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Byrådet i Aarhus ønsker at tilgodese: Forsyningssikkerhed Mindre CO 2 Energieffektivitet

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

Fjernvarmeguide. til dig, der bor i lejlighed. Du kan gøre meget for at holde på varmen. Det kommer samtidig både din økonomi og miljøet til gode.

Fjernvarmeguide. til dig, der bor i lejlighed. Du kan gøre meget for at holde på varmen. Det kommer samtidig både din økonomi og miljøet til gode. Hvis du har spørgsmål til brochuren eller din fjernvarme, er du velkommen til at kontakte dit boligselskab eller dit varmeværk. Fjernvarmeguide til dig, der bor i lejlighed Gl. Kærvej 15. 6800 Varde Tlf.:

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? FJERNVARMEINDUSTRIENS ÅRSMØDE 2015 FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 10. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner

Læs mere

Beretning til generalforsamlingen i Lemvig Varmeværk 15. september 2014.

Beretning til generalforsamlingen i Lemvig Varmeværk 15. september 2014. Beretning til generalforsamlingen i Lemvig Varmeværk 15. september 2014. Emnerne: Det forløbne år Forsyningsområde og dækningsgrad Driftsøkonomi og brændselsomkostninger Varmepris og takstpolitik Drift

Læs mere

Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde

Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde Hvilke roller og opgaver skal kommunernes energiselskaber have i udvikling af optimale rammer for fjernvarmen, og hvordan skal selskaberne samarbejde på tværs af kommuner?

Læs mere

Nyt fra Energistyrelsen. Tina Sommer Kristensen ERFA-træf Maj 2015

Nyt fra Energistyrelsen. Tina Sommer Kristensen ERFA-træf Maj 2015 Nyt fra Energistyrelsen Tina Sommer Kristensen ERFA-træf Maj 2015 Indhold Status for energiselskabernes energispareindsats Opfyldelse af sparemålet Omkostninger Hvad viser evalueringen? Aktiviteter og

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

BESTYRELSENS BERETNING 2012/2013. Som formand for varmeværkets bestyrelse skal jeg hermed aflægge bestyrelsens beretning.

BESTYRELSENS BERETNING 2012/2013. Som formand for varmeværkets bestyrelse skal jeg hermed aflægge bestyrelsens beretning. Vallensbæk den 26. november 2013 BESTYRELSENS BERETNING 2012/2013 Som formand for varmeværkets bestyrelse skal jeg hermed aflægge bestyrelsens beretning. REGNSKAB Årsregnskabet, som er det 48. regnskab,

Læs mere

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 16. december 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen & Jesper Koch Kontrolleret af: Kim Clausen Beskrivelse: Denne

Læs mere

VARMEVÆRKETS. skriftlige. beretning. for

VARMEVÆRKETS. skriftlige. beretning. for VARMEVÆRKETS skriftlige beretning for regnskabsåret 2014 Indholdsfortegnelse: Side Forbrugere ------------------------------------------------------------- 3 Regnskabet 2014 ------------------------------------------------------

Læs mere

Notat nr. 1049. Vedr.: Vedtægtsændring Input til møde med Hvidovre Kommune den 18. oktober 2011.

Notat nr. 1049. Vedr.: Vedtægtsændring Input til møde med Hvidovre Kommune den 18. oktober 2011. Notat nr. 1049 Dato: 17. oktober 2011 Jour. nr.: 000.5.1 Ref.: LG/sn Vedr.: Vedtægtsændring Input til møde med Hvidovre Kommune den 18. oktober 2011. Formål Notatet opsummerer, hvorfor - samt under hvilke

Læs mere

Notat. : Vurdering af mulighed for fælles varmeforsyning i Ørslevkloster,

Notat. : Vurdering af mulighed for fælles varmeforsyning i Ørslevkloster, Notat Til Kopi til : Garry Keyes, Ørslev Kloster : Karl Krogshede, Skive Kommune Dato : 26. marts 2013 Udarbejdet af : Finn Yde Vedrørende : Vurdering af mulighed for fælles varmeforsyning i Ørslevkloster,

Læs mere

Aulum d. 9-9-2014 Esben Nagskov. Orientering om planer om solfangeranlæg ved Aulum Fjernvarme.

Aulum d. 9-9-2014 Esben Nagskov. Orientering om planer om solfangeranlæg ved Aulum Fjernvarme. Orientering om planer om solfangeranlæg ved Aulum Fjernvarme. Aulum d. 9-9-2014 Esben Nagskov Indledning Opbygning Størrelse Placering Styrings- og sikkerhedsforanstaltninger Samfundsøkonomi Virksomhedsøkonomi

Læs mere

Møller&Ko. Teknisk Vurdering

Møller&Ko. Teknisk Vurdering Møller&Ko Teknisk Vurdering ENERGIPLANLÆGNI NG Til: Tønder Kommune Dato: 24. februar 2013 Vedr.: Ny biomassekedel, Rejsby Kraftvarmeværk A.m.b.a. Udarbejdet af : Jesper Møller Larsen (JML) 1. Indledning

Læs mere

Hvad er minikraftvarme?

Hvad er minikraftvarme? Hvad er minikraftvarme? Forestil dig, at du har et lækkert, saftigt æble foran dig. Du bider en gang i det og smider resten væk. Det er da et spild, ikke? Forestil dig så, at du spiser æblet helt op til

Læs mere

Tilskud til energioptimering

Tilskud til energioptimering Tilskud til energioptimering Præsentation Peter Jonsson, Maskinmester, 48 år. Kommer fra SE Big Blue, som er SE s energirådgivningsselskab Baggrund er over 20 års erfaring med ledelse af tekniske afdelinger

Læs mere

Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014

Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014 Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014 Solvarme og varmepumpe 1 Oversigt 1. Baggrund for projektet 2. Solvarme 3. Varmepumpe 4. Nye produktionsenheder 5. Stabile

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

PÅ CHRISTIANSBORG ENERGIPOLITISK KONFERENCE 26. MARTS 2015

PÅ CHRISTIANSBORG ENERGIPOLITISK KONFERENCE 26. MARTS 2015 ENERGIPOLITISK KONFERENCE PÅ CHRISTIANSBORG 26. MARTS 2015 Fjernvarmeindustrien (DBDH & FIF Marketing) inviterer til energipolitisk fjernvarmedag i Fællessalen på Christiansborg den 26. marts kl. 13.30-17.30

Læs mere

Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk

Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk Gas- og varmeprisen Sidste år kunne vi oplyse at det nok kun ville være et spørgsmål om tid, inden olieprisen gik op over 100 dollar. Nu kan vi konstatere, at

Læs mere

Status for barmarksværkernes økonomi og mulige tiltag til lavere varmepriser

Status for barmarksværkernes økonomi og mulige tiltag til lavere varmepriser N OT AT 12. december 2011 J.nr. Ref. OO Status for barmarksværkernes økonomi og mulige tiltag til lavere varmepriser I 1990 erne blev der etableret kollektiv varmeforsyning i større landsbyer, hvor der

Læs mere

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013 Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme niveau i 2013

Læs mere

Landsbyvarme med ATES.

Landsbyvarme med ATES. Landsbyvarme med ATES. Civilingeniør Stig Niemi Sørensen www.enopsol.dk Indledning Det er i dag muligt at producere helt fossil- og CO 2-fri varme til de danske landsbyer og vel at mærke til konkurrencedygtige

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER Til Kolding Kommune Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 4 2. Generelle forudsætninger 4 2.1 Forudsætninger fra Lokalplan 4 2.2

Læs mere

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september Notat 27. september Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011 En håndværkers muligheder og vilkår for at samarbejde med energiselskaber om energibesparelser en kort introduktion

Læs mere

Danfoss A/S Salg Danmark, Jegstrupvej 3, 8361 Hasselager Tel.: +45 8948 9108 Fax: +45 8948 9307 www.varme.danfoss.dk E-mail: varmepumper@danfoss.

Danfoss A/S Salg Danmark, Jegstrupvej 3, 8361 Hasselager Tel.: +45 8948 9108 Fax: +45 8948 9307 www.varme.danfoss.dk E-mail: varmepumper@danfoss. Danfoss A/S Salg Danmark, Jegstrupvej 3, 8361 Hasselager Tel.: +45 8948 9108 Fax: +45 8948 9307 www.varme.danfoss.dk E-mail: varmepumper@danfoss.dk Danfoss påtager sig intet ansvar for mulige fejl i kataloger,

Læs mere

Jeg vil gerne på bestyrelsens vegne byde velkommen til den 19. ordinære generalforsamling for Sydlangeland Fjernvarme.

Jeg vil gerne på bestyrelsens vegne byde velkommen til den 19. ordinære generalforsamling for Sydlangeland Fjernvarme. Ledelsesberetning 2011/2012 for Sydlangeland Fjernvarme. Velkommen. Jeg vil gerne på bestyrelsens vegne byde velkommen til den 19. ordinære generalforsamling for Sydlangeland Fjernvarme. Første punkt på

Læs mere

1. Dansk energipolitik for træpiller

1. Dansk energipolitik for træpiller 1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig

Læs mere

Solvarme i Mou. Marts 2013 Leif Hornbak,Tjæreborg Industri

Solvarme i Mou. Marts 2013 Leif Hornbak,Tjæreborg Industri Solvarme i Mou Marts 2013 Leif Hornbak,Tjæreborg Industri Side 2 af 18 Solvarme: I de senere år har solvarme for alvor vundet indpas i den danske fjernvarmeforsyning. Årsagen hertil skal findes i de stigende

Læs mere

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014.

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Vilkårene for de danske naturgasfyrede kraftvarmeværker: Forbrugerne efterspørger:

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 Københavns Energi De nye energibestemmelser og deres umiddelbare konsekvenser for planlægning og gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter J.C. Sørensen Projektleder

Læs mere

Referat. Deltagere: 20. oktober 2014, kl. 19.45 i Mødelokale/Bragesvej 18, RF. joda@ringsted.dk. (formand)

Referat. Deltagere: 20. oktober 2014, kl. 19.45 i Mødelokale/Bragesvej 18, RF. joda@ringsted.dk. (formand) Referat 20. oktober 2014, kl. 19.45 i Mødelokale/Bragesvej 18, RF Deltagere: Ringsted Byråd Johnny Dahlgaard (formand) Per Nørhave joda@ringsted.dk hjpen@ringsted.dk Andelsboligforeningen af Solveig Christiansen

Læs mere

Energistyrelsen, Energiforsyning Amaliegade 44 1256 København K

Energistyrelsen, Energiforsyning Amaliegade 44 1256 København K Energistyrelsen, Energiforsyning Amaliegade 44 1256 København K Frederiksberg D. 9. december 2013 Vedr. Høringssvar i relation til Høring af udkast til forslag til lov om ændring af lov om fremme af besparelser

Læs mere

Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Den 17. april 2001 J.nr. 97-2311-0023 JDA AFGØRELSE. (varmeforsyning)

Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Den 17. april 2001 J.nr. 97-2311-0023 JDA AFGØRELSE. (varmeforsyning) ENERGIKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5785 Fax: 3395 5799 Email: ekn@ekn.dk Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Den 17. april 2001 J.nr. 97-2311-0023 JDA AFGØRELSE

Læs mere

Gør livet lettere - overlad drift, vedligeholdelse og administration til TotalVarme

Gør livet lettere - overlad drift, vedligeholdelse og administration til TotalVarme TotalVarme Gør livet lettere - overlad drift, vedligeholdelse og administration til TotalVarme Vi gør det let for jer fordi I får en samlet løsning med kraftvarme ekspertise inden for alle områder. Erfaring

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere