Sønderborg henter varmen under jorden Efter seks års arbejde leverer geotermianlægget nu varme til Sønderborg Fjernvarmes andelshavere.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sønderborg henter varmen under jorden Efter seks års arbejde leverer geotermianlægget nu varme til Sønderborg Fjernvarmes 10.000 andelshavere."

Transkript

1 dansk fjernvarmes magasin nr. 4 april 2013 ny viden Ny udgave af DS 469 Få overblik over, hvad revideringen af normen betyder for fjernvarmen. nyheder Generalforsamling i Dansk Fjernvarme Der er valg i alle fire grupper på generalforsamlingen 18. april praksis Sønderborg henter varmen under jorden Efter seks års arbejde leverer geotermianlægget nu varme til Sønderborg Fjernvarmes andelshavere.

2 Fjernvarmens totalleverandør Fjernvarmeværk Servicearbejde Tjæreborg Industri leverer stort set alle anlægstyper og ydelser til fjernvarmebranchens stigende behov for effektive og miljøvenlige fjernvarmesystemer. Fjernvarmeledningsnet Kraftvarmeanlæg Fjernvarmeværker Solvarmeanlæg Kedelanlæg El- og SRO-anlæg Design og projektering Optimering Avancerede beregninger Myndighedsansøgninger Montagearbejder Totalentrepriser Servicekontrakter Sagkyndig virksomhed Kontrol af trykbærende udstyr Termografering af el-udstyr Vagtordning 24/7 Support Avancerede beregninger Mange fjernvarmeværker har set fordelene ved Tjæreborg Industris professionelle og kundetilpassede løsninger, og Tjæreborg Industri er i dag markedsførende i Danmark indenfor komplette løsninger til fjernvarmesektoren. Kærvej Tjæreborg Tlf Tjæreborg Industri FJERNVARME ENERGI BETON - en stabil og troværdig samarbejdspartner!

3 Vi præsenterer et værktøj der sikrer dig store værdier - og det er ikke et brækjern Neas Energys værktøjer er ganske enkelt udviklet for sikre størst mulig værdi af din produktion af varme og el. Når det drejer sig om handel med el og gas samt produktionsbalance og produktionsplanlægning finder du ikke en bedre partner end Neas Energy. Det seneste værktøj på hylden er et IT system til optimering af produktionsplanlægning. Systemet der hedder PBAS Planning Assistant behandler en stor mængde individuelle data for dit værks produktion sammenholdt med markedsdata. Alt sammen med henblik på at sikre, at din produktion af varme og el bliver mest rentabel. Ring til Teknisk Konsulent Morten Holmsberg på tlf og hør mere. neasenergy.com

4 En levende forening Efter 10 vellykkede regionalmøder er det dejligt at kunne konstatere, at Dansk Fjernvarme er en levende forening. Der har været stor opbakning til møderne, nysgerrighed og spørgelyst. Og med god grund. For der sker meget i fjernvarmebranchen for tiden, både blandt medlemmerne og i Fjernvarmens Hus i Kolding. Gennem det seneste års tid er fjernvarmen blevet mødt af en række udfordringer, som tilsammen reducerer fjernvarmens konkurrenceevne. Energiforliget fra marts 2012 har sat et større analysearbejde i gang, som gennemføres i For afgiftssystemets vedkommende i Konklusionerne vil få stor betydning for hele energisystemet, og naturligvis for fjernvarmens rolle over for gas og el. Medlemskredsen er med god grund optaget af denne udvikling og ikke mindst vores mulighed for at påvirke den. Allerede på generalforsamlingen sidste år banede vi vejen for at opbygge en ny analyseog udviklingsenhed i Fjernvarmens Hus. Den er nu etableret, og Grøn Energi er et af de mere synlige beviser på, at vores strategi fra 2012 er ved at forny Dansk Fjernvarme. Sammen med opbygningen af analyseog udviklingsenheden er sekretariatet nu også bemandingsmæssigt i fuldt gear igen. Det vil betyde større synlighed i medlemsaktiviteterne og større mulighed for at varetage medlemsinteresserne i forhold til de politiske beslutninger. Begge dele bliver der brug for i den kommende tid. Kim Mortensen, direktør for Dansk Fjernvarme Indhold 4 Leder Forgasnings anlægget i Skive er kommet sig over børnesygdommene Ny DS 469: 2013 Varme- og køleanlæg i bygninger er publiceret Valg i alle fire grupper på Dansk Fjernvarmes generalforsamling 12 Energibesparelserne for 2012 er i hus 14 Jesper Koch skal stå i spidsen for Grøn Energi 16 Temamøde om geotermi i Sønderborg 17 Også her 18 Nu strømmer det varme vand til Sønderborg 22 "Jeg har tabt mit hjerte til fjernvarmen" 26 Min dag Lovforslag om statstilskud til vedvarende energi til proces Hvad betyder revideringen af DS 469 for fjernvarmebranchen? 30 Der var kviksølv overalt Svampesporer uden for flisfyrede varmeværker Dansk Fjernvarmes F&U-Konto har foreløbig givet støtte til fem projekter i Kom godt i gang med praktiksamarbejdet 44 Vækstplan Danmark 45 Landet rundt 46 Navne Fjernvarmen Nr. 4 april årgang ISSN: Oplag: Dansk Fjernvarme Merkurvej Kolding Tlf Fax Ansvarshavende over for presseloven Formand Uffe Bro Redaktion Redaktør Lone Völcker Journalist Flemming L. Rasmussen Annoncer og abonnement Informationssekretær Jytte K. Hensen Abonnementspris Kr. 760,- årligt ekskl. moms Til udlandet kr. 870,- årligt inkl. forsendelse Artiklerne må gerne citeres med kildehenvisning. Medlem af Danske Medier Forside Nu er der åbnet for geotermianlægget i Sønderborg. Forsidefoto Nils Rosenvold Design Datagraf Communications 4 Fjernvarmen nr. 4 april 2013

5 ny viden Også her er der fjernvarme Læs mere side 17 Skjult kviksølv i jorden? En almindelig jordforureningssag på Hjørring Varmeforsyning udviklede sig, da en voldsom kviksølvforurening dukkede op. Nu opfordres andre til at tjekke, om de også har kviksølv i jorden under varmeværket. Læs mere side 30 nyheder Energibesparelserne for 2012 er mere end nået Fjernvarmeselskaberne har indmeldt energibesparelser for 2012, der svarer til 32 % mere end kravet. Forspringet betyder, at nogle vil få en nemmere overgang til de nye, skærpede krav, der gælder fra januar Læs mere side 12 Skives forgasningsanlæg er kommet sig over børnesygdommene Efter en lang kamp for at få forgasningsanlægget til at køre, er det nu lykkedes. Produktionen blev i 2012 fordoblet i forhold til Målet er endnu en fordobling på længere sigt. Læs mere side 6 nyheder praksis To brønde ved overfladeanlægget er en forudsætning for hele geotermianlægget i Sønderborg. En af brøndene er produktionsboringen, hvor en dykpumpe er sænket 600 meter ned for at pumpe det varme vand op. Den anden er injektionsboringen, der pumper det afkølede vand tilbage til undergrunden. Læs mere side 18 Her kommer varmen op til Sønderborg

6 nyheder Direktør Tage Meltofte glæder sig over, at de tre gasmotorer nu kører i kontinuerlig drift. Varmeproduktionen fra forgasningsanlægget er mere end fordoblet fra 2010 til 2012 og dækker nu næsten 30 procent af Skive Fjernvarmes samlede produktion. Nu er målet endnu en fordobling af produktionen. Tekst: Pressechef Torben Øllegaard Sørensen, Dansk Fjernvarme Forgasningsanlægget i Skive er kommet sig over børnesygdommene Skive Fjernvarme har kæmpet med at få forgasningsanlægget til at køre, og det er lykkedes. Produktionen blev fordoblet i 2012 i forhold til 2010, og målet er endnu en fordobling på længere sigt. Det har været en lang rejse. Men nu nærmer den sig endestationen eller Skive Havn, om man vil. Administrerende direktør Tage Meltofte fra Skive Fjernvarme glæder sig over, at han omsider kan sige, at forgasningsanlægget kører, som det skal: Vi er nu i kontinuerlig drift, og det er en stor tilfredsstillelse. Især for medarbejderne, som har kæmpet målrettet med problemerne og fundet gode og kreative løsninger. Det har de gjort sammen med leverandørerne, som også har skullet finde løsninger for at få det otte etager høje forgasninganlæg til at køre blev året, hvor produktionen for alvor tog fart, og hvor optimismen igen spirede frem. Mere end 75 procent af den samlede produktion på Skive Fjernvarme kommer nu fra centralen på Thorsvej, hvoraf 40 procent kommer fra forgasningsanlægget. Og det vel at mærke på en måde, som varmer ethvert fjernvarmehjerte. Forgasningsproduktionen er nemlig den billigste af Skive Fjernvarmes produktionsmuligheder. Positiv stemning Dermed begynder der at tegne sig et grønt billede af en velfungerende enhed, som også får folk i lokalområdet 6 Fjernvarmen nr. 4 april 2013

7 nyheder til at vende tommelfingrene opad. Således gæstede 300 åbent hus på værket ved den første Varmens Dag i 2012, og i år var der over 100 besøgende. Fra at møde klager over støj fra flaren, der er indbygget som sikkerhed i forbindelse med udfald af motorer eller andet, og klager over for mange lastbiler med mere, glæder lokalbefolkningen sig nu over en støjfri, lugtfri og ikke mindst grøn fjernvarme, som også holder gang i byen på andre fronter. Thorsvejs-centralen bruger mere end tons træpiller årligt. Hovedparten kommer ind via havnen i Skive. For et års tid siden kom det hidtil største skib nogensinde til Skive Havn med tons træpiller. En rekord, der luner også hen over havnekajen. Normalt er skibsladningerne dog på omkring tons. 140 tons om dagen En vinterdag med fuld produktion bruger vi 140 tons, fortæller Tage Meltofte. Det betyder, at der, når der kommer skibe, kører fire lastbiler i pendulfart fra den nærliggende havn og hen i forgasningsanlæggets lagerhal. Træpillerne transporteres herfra via et underjordisk transportbånd over til forgasningen forskellige målepunkter At det har drillet og givet udfordringer at få anlægget i fuld drift kan ikke undre, når man tager i betragtning, at der er forskellige målepunkter i anlæggets system, som alle sender data tilbage til styringssystemet. Mere end tags bliver det til alt i alt. Cirka hver tredje uge må vi gennemføre en kontrolleret afbrænding af det kulstofholdige kulstøv, der ophobes i katalysatoren. Afbrændingsprocessen varer cirka tre dage, hvorefter vi er i fuld produktion igen. Men i starten var det tre ugers drift og to uger med manuel nedrensning, så det er en stor forbedring, siger Tage Meltofte. Med på sidelinjen er Haldor Topsøe A/S, som aktivt er gået ind i kampen for at udvikle en katalysator, der bedre kan håndtere den kulstofholdige flyveaske. Faktisk er det ikke blot virksomheden, der er gået ind i det arbejde. Stifteren er selv med i arbejdet. Still going strong i en alder af snart 100 år. Udviklingsarbejde Tage Meltofte har jævnligt besøg på anlægget. Både danske og internationale gæster kigger forbi for at se nærmere på det, der reelt er verdens største forgasningsanlæg af sin art. Netop nu har Skive Fjernvarme, Haldor Topsøe og Teknologisk institut i fællesskab en ny ansøgning hos EUDP, for udvikling af teknologien er nødvendig for at gøre anlægget endnu bedre. Netop Teknologisk Institut og Haldor Topsøe har i samarbejde et andet EUDP projekt kørende på anlægget. Projektet skal klarlægge, hvad gassen fra en luftblæst forgasser egentlig vil kunne bruges til, ud over til brændsel i de tre gasmotorer, som i dag er oppe på at levere 5,5 MW og snart når de maksimale 6 MW. For gassen kunne jo også tænkes brugt til eksempelvis transport. Det er utroligt spændende at være med til udvikling. Vi har det jo tæt inde på livet hele tiden for at gøre tingene endnu bedre og kan se resultaterne af vores arbejde, siger Tage Verdens største forgasningsanlæg Skive Fjernvarmes forgasningsanlæg er taget i brug i Forgasningsanlægget er verdens største af sin art Centralen på Thorsvej bruger tons træpiller årligt. Forgasningsanlægget konsumerer mere end halvdelen. En transmissionsledning på 1,2 km. forbinder forgasningsanlægget med den gamle varmecentral i Skive Skive Fjernvarme har 28 medarbejdere, hvoraf 12 indgår i skifteholdsarbejdet på forgasningsanlægget Skive Fjernvarme har 125 kilometer rør og målere. Hvert år gæstes det nye anlæg af såvel danske, som internationale besøgende. Således har der været besøg fra bl.a. Chile, Frankrig, Tyskland, Finland, og Sverige. Meltofte og slår fast, hvor det absolut vigtigste punkt er: Den store udfordring ligger i at finde en løsning på håndtering af de store mængder støv og tjære fra forgasseren, som i sidste ende giver anledning til nedlukning af kortere eller længere varighed. J På selve den store forgasningstank er malingen alarm-gul. Det vil sige, at hvis et område bliver uønsket varmt, så farves malingen rødt og markerer dermed et hot spot. Fjernvarmen nr. 4 april

8 nyheder Ny DS 469: 2013 Varme- og køleanlæg i bygninger er publiceret Standarden er blevet grundigt revideret og samler nu kravene til en række nye anlægstyper til varme og køling i bygninger. Tekst: Senior standardiseringskonsulent Peter Langkilde, Dansk Standard Varmenormen, DS 469, har gennemgået en grundig revidering og er nu klar i en ny udgave. Målet i den nye DS 469: 2013 er mere energieffektive varmesystemer med fokus på komfort og godt indeklima. Der er indført betydelige ændringer med den nye standard, som nu har samlede krav til en række nye anlægstyper til varme og køling i bygninger. Det primære formål med revisionen af DS 469 har været at udvide standarden fra alene at omfatte varmeanlæg med vand som medie til også at dække andre typer varmeanlæg samt køleanlæg. Kravene i standarden til andre typer varmeanlæg samt køleanlæg er nu beskrevet på samme niveau som for varmeanlæg med vand som medie. Det gør det enklere og mere sikret for branchen og bygherre at vælge, projektere og udføre alle typer varme- og kølesystemer end det tidligere, har været tilfældet. Det gør det også nemmere at finde den mest kosteffektive løsning i byggeprocessen og til den efterfølgende drift. Der er således nu ensartede krav til indeklima, dimensionering, udformning, styring, indretning, materialer, udførelse, drift, vedligeholdelse, kontrol og afprøvning for alle typer varme- og kølesystemer. Fakta: Den nye DS 469: 2013,Varme- og køleanlæg i bygninger, skal fremme energibesparelser i byggeriet og sikre et godt bygningsmiljø. Standarden er blevet grundigt revideret og samler nu kravene til en række nye anlægstyper til varme og køling i bygninger. Standarden indgår i Bygningsreglement BR 10. Standarden kan købes via eller ved at kontakte DS Forlag- og kundecenter på tlf Standarden omfatter alle typer varme- og køleanlæg, der har til formål at tilføre rum og bygninger samt tilknyttede systemer varme eller køling. Opvarmningsmediet henholdsvis kølemediet i anlægget kan således være fx vand, luft eller el. Standarden omfatter varmeanlæg med en række nye typer: Centralvarme, luftvarme, strålevarmepaneler, el-radiatorer, kalorifere. Yderligere vil den omfatte køleanlæg af typer med luft- og vandkøling. Standardens krav til varme- og køleanlæg vil gælde for alle typer forsyning fx: gaskedler, oliekedler, biomassekedler herunder fx brænde, træpiller, halm og korn og solvarme, varmepumper, fjernvarme, geotermi, el, kølemaskiner og grundvandskøling samt hav-, havne- og søvandskøling og fjernkøling. Standarden omfatter ikke brandtekniske krav eller krav til personsikkerhed. Målgruppen er eksempelvis entreprenører, rådgivende ingeniører, forsyningsselskaber og myndigheder samt virksomheder i branchen fortæller seniorkonsulent, arkitekt MAA Peter Langkilde, sekretær f. standardiseringsudvalget DS/S-316 Varme- og køleanlæg i Dansk Standard. J Læs mere i artiklen på side 28, som beskriver, hvad revideringen af normen betyder for fjernvarmen. Læs mere på byggeri-og-anlaeg/varmeanlaeg Tilmeld dig vores NYHedsBreve på 8 Fjernvarmen nr. 4 april 2013

9 VI ER VILDE MED ELKEDLER SÅ HVORFOR IKKE VÆLGE EN DEDIKERET RÅDGIVER? Ofte kan en elkedel være nøglen til en effektiv drift. Vi håndterer elkedler af alle størrelser i hele landet og kan fastlægge den optimale strategi for dit anlægs produktion. Vi er vilde med elkedler og kan hjælpe dig med ærlig og kompetent rådgivning om investering i og optimering af elkedler. Kontakt os hvis du vil vide mere: Tlf.: eller

10 nyheder KORT NYT Danskerne fryser Fire ud af ti husejere oplever fodkulde, kolde vægge og vinduer samt en ujævn fordeling af varmen. Men ikke alle kan overskue at gøre noget ved det. Det viser en ny undersøgelse, som SSI har gennemført blandt husejere over hele landet. Undersøgelsen viser, at over 43 % af de husejere, der oplever træk og kulde, vil vælge en aktiv, håndværksmæssig løsning på problemet i nær fremtid. 37 %, svarer, at de ikke ønsker at sætte energirenovering i gang. Regionalmøder godt overstået I alt 630 ansatte og bestyrelsesmedlemmer deltog i Dansk Fjernvarmes regionalmøder i Regionalmøderne blev i februar og marts blev afholdt 10 gange, fordelt over hele landet.mødedeltagerne blev præsenteret for et varieret program med aktuelle emner. De kunne blandt andet møde et medlem af bestyrelsen, der fortalte om Dansk Fjernvarmes nye strategi. Få gode råd på nettet Nu kan danskerne gå på nettet og få gode råd og vejledning om energiforbrug og energibesparelser. Energistyrelsen har nemlig videreudviklet hjemmesiden GoEnergi.dk, der blev lukket som en del af energiforliget fra På adressen kan forbrugerne allerede nu finde enkle beregnere, Håndværkerlisten, Boligtjek og den nyeste viden om energieffektive løsninger. Her vil Energistyrelsen også genudgive en række af de publikationer, som GoEnergi tidligere udgav. Tekst: Niels M. Karlsen Foto: Nils Rosenvold Valg i alle fire grupper på Dansk Fjernvarmes generalforsamling To bestyrelsesmedlemmer har mistet deres tilhørsforhold i årets løb. Derfor skal der være valg i alle fire grupper ved generalforsamlingen i Odense den 18. april Helt ekstraordinært bliver der valg i alle fire valggrupper ved Dansk Fjernvarmes generalforsamling i Odense torsdag den 18. april Steffen Agger har mistet sit tilhørsforhold til Gruppe II og udtræder dermed af bestyrelsen ved generalforsamlingen, mens suppleanten, direktør Knud Schousboe, indtræder i hans sted. Det betyder, at der skal vælges en ny suppleant for funktionærerne i Gruppe II. Desuden har Tove Bakke Laursen mistet sit tilhørsforhold som suppleant for bestyrelses- og kommunalbestyrelsesmedlemmerne i Gruppe I, som derfor skal have valgt en ny suppleant. Derudover er følgende bestyrelsesmedlemmer på valg: Gruppe III: Torkild Kjærsgaard, driftschef, Skanderborg (ønsker ikke genvalg) Kim Selch, driftsleder, Billund (ønsker ikke genvalg) Per Sørensen, direktør, Hjørring Rudi Bjerregaard, direktør, Høje Taastrup (suppleant) Gruppe IV: Inga Thorup Madsen, adm. direktør, CTR Flemming Andersen, teknisk direktør, VEKS (suppleant) Forslag til regulering af kontingent Fjernvarmens Udviklingscenter flytter 1. april 2013 ind i Fjernvarmens Hus i Kolding og bliver en del af Grøn Energi. Bestyrelsen foreslår derfor på generalforsamlingen, at kontingentet for 2014 reguleres med et beløb, der svarer til fjernvarmeselskabernes tidligere kontingentindbetaling (lineært fordelt) til Fjernvarmens Udviklingscenter samt en prisregulering på knap tre procent. Bidrag til Dansk Fjernvarmes F&U- Konto foreslås reguleret med cirka tre procent i forhold til det faktisk 10 Fjernvarmen nr. 4 april 2013

11 nyheder opkrævede beløb for Distributionsgruppens aktiviteter foreslås uændrede med relativ andel som i Senest otte dage inden generalforsamlingen udsendes budgetforslag og forslag til kontingentkurver for 2014 til medlemmerne til godkendelse på generalforsamlingen. Tid, sted og tilmelding Tilmelding til generalforsamlingen og den efterfølgende frokost kan ske på Dansk Fjernvarmes hjemmeside, www. danskfjernvarme.dk eller til Brit H. Kjærsgaard på danskfjernvarme.dk. Deltagelse i generalforsamlingen er gratis, mens frokosten koster 250 kr. pr. person eksklusiv moms. Generalforsamlingen finder sted torsdag den 18. april klokken på Radisson Blu H.C. Andersen Hotel, Claus Bergs Gade 7 i Odense. J Dansk Fjernvarmes bestyrelse består af: Fire medlemmer fra varmeforsyninger med tilslutning til kraftværker (Gruppe I) Fire medlemmer fra kommunale varmeforsyninger (Gruppe II) Seks medlemmer fra private varmeforsyninger/ boligselskaber samt kommunalt ejede selskaber, hvor den kommunale indflydelse er mindre end 50 % (Gruppe III) Et medlem fra transmissionsselskaber (Gruppe IV) Et nyt dynamisk og stærkt svensk - dansk partnerskab er etableret i fjernvarmerørbranchen. STAR PIPE Nordic repræsenterer i Danmark pr. 1. januar 2013 Præisolerede rør og fittings Enkeltrør: DN 25 DN 900 Serie Twinrør: DN 20 DN 200 Serie EnergiOptimering 3E Præisolerede flexrør og fittings AluPEX, PEX og Kobber flex Enkeltrør Twinrør og Dobbeltrør, Serie Vort motto: Vi holder, hvad vi lover Fruetoften 11, 7000 Fredericia tlf / nordic.dk Fjernvarmen nr. 4 april

12 nyheder Energibesparelserne 32 % over målet. Det er resultatet, efter at fjernvarmeselskaberne har indmeldt energibesparelser for Tekst: Afdelingsleder Mette Hansen, Dansk Fjernvarme Fjernvarmeselskaberne har indmeldt besparelser for 2012, og billedet er det samme, som vi har set de sidste par år. Flere besparelser end det, vi har lovet, og flest besparelser fundet inden for fjernvarmeområdet. Tilsammen har fjernvarmeselskaberne for 2012 indmeldt godt 2,5 PJ, hvilket svarer til næsten MWh. Det er godt 32 % flere besparelser end det, fjernvarmeselskaberne med energispareaftalen for har lovet ministeren og Energistyrelsen. Dermed er fjernvarmeselskaberne nu oppe på samlet set af have indmeldt 2,4 PJ mere end pålagt set over hele perioden fra 2006 og frem til nu. Det svarer til 1,25 års ekstra besparelser i forhold til sparemålet i Rigtig mange fjernvarmeselskaber har bevidst sørget for at være foran de pålagte sparemål. Det betyder, at den forøgelse af energisparemålet, der 1. januar 2013 kom med den ny energispareaftale, ikke bliver så markant for disse selskaber. De har muligheden for at øge aktiviteten langsomt over de kommende år, da de allerede har lidt ekstra besparelser meldt ind. Omvendt ser det ud for de fjernvarmeselskaber, som endnu ikke har nået at opfylde deres forpligtelse for Her skal der for alvor fokus på opgaven for at sikre, at de manglende besparelser bliver leveret sammen med de øvrige besparelser for 2013, så alle fjernvarmeselskaber trækker deres del af læsset med at få løst den pålagte energispareopgave. Figur 1 viser, hvordan besparelserne, som er indmeldt for 2012, er fordelt inden for de forskellige energiarter. Energiarterne svarer til opdeling i indberetningen, og det fremgår af figuren, at langt den største mængde over halvdelen af besparelserne fortsat bliver fundet som fjernvarmebesparelser. De næste to områder, når vi kigger på størrelsen, Fordelt på energiarter Fordelt på energiarter Fordeling på områder er gas og el. Heri indgår dels besparelser fundet ved konvertering fra gas til fjernvarme, men også mange besparelser i industrivirksomheder er gasbesparelser. I forhold til de første års indmeldinger er der fortsat en tendens til, at besparelserne breder sig mere og mere ud over alle energiarter. En af tankerne med energispareindsatsen er da også, at man ikke Fjernvarme: 53% Naturgas: 15% Olie: 8% El: 12% Kul mv: 5% Biomasse: 4% Olie: 8% Øvrigt: 3% Fjernvarme: 53% Naturgas: 15% El: 12% Kul mv: 5% Biomasse: 4% Øvrigt: 3% Figur 1. Omkring halvdelen af energibesparelserne i 2012 blev fundet inden for fjernvarmeområdet, mens gas, el og oliebesparelser tilsammen tegnede sig for omkring 35 %. En stor del af disse besparelser er konvertering til fjernvarme. Fordeling på områder Husholdninger: 25% Offentlig sektor: 9% Produktionserhverv: 27% Handel og Service: 7% Ledningsoptimering: 13% Kollektiv solvarme: 6% Konverteringer: 13% Husholdninger: 25% Offentlig sektor: 9% Produktionserhverv: 27% Handel og Service: 7% Ledningsoptimering: 13% Kollektiv solvarme: 6% Konverteringer: 13% Figur 2. Fjernvarmeselskabernes energispareaktiviteter i 2012 var delt godt ud over de forskellige områder, dog fortsat med hovedvægten på husholdninger og produktionserhverv. Besparelser i kollektive solvarmeanlæg og optimering af ledningsnet tegnede sig for tilsammen knap 20 % 12 Fjernvarmen nr. 4 april 2013

13 nyheder for 2012 er i hus skal begrænses til egen energiart, men må finde besparelserne der, hvor de er billigst at realisere. Besparelserne findes for 25 procents vedkommende i husholdninger/ boliger, der, som noget nyt, ikke længere udgør det største område. Sådan har det ellers været i de tidligere år, men området produktion, som dækker over produktionsvirksomheder generelt, har overtaget førertrøjen med et samlet omfang på 27 %. Uden at have undersøgt det detaljeret er det formodningen, at forøgelsen særligt skyldes, at mange fjernvarmeselskaber har købt besparelser, som de ikke har haft anden involvering i end selve købet. De to områder, som mange fjernvarmeselskaber anser for at være de mest rigtige besparelser, nemlig dem, som under denne aftale realiseres ved optimering af ledningsnettet og ved opførelse af kollektive solvarmeanlæg, tegner sig i 2012 tilsammen for knap 20 % af de indmeldte besparelser. Med indberetningen af besparelser for 2012 er aftaleperioden slut. En ny periode med en revideret energispareaftale er startet 1. januar 2013 og løber over de næste tre år. Siden de første krav om realisering af energibesparelser kom i 2006, har omfanget af besparelserne ændret sig meget. Det samme gælder holdningen til og rammerne for energispareindsatsen. I dag er opgaven med energibesparelser for de fleste fjernvarmeselskaber en opgave, som løses i fjernvarmeselskabet på lige fod med de mange andre opgaver og krav, som gennem årene er kommet til. Og at opgaven er løst, fortæller tallene næsten af sig selv. J SHARKY MÅLER LANGT UD I FREMTIDEN Ultralydsmåleren SHARKY er det helt rigtige valg til alle varme- og køleanlæg, når både økonomi og miljø skal gå op i en højere enhed. SHARKY er præcision og driftssikkerhed i topklasse. Den modulbaserede måler har integreret radiosender og batterilevetid på mindst 16 år. Har I ønsker om at optimere driften og samtidig hverken vil gå på kompromis med stabilitet, præcision eller driftsøkonomi, vil SHARKY derfor være den optimale fremtidsinvestering. Glentevej Esbjerg Ø Telefon Fax Fjernvarmen nr. 4 april

14 nyheder Jesper Koch skal stå i spidsen for Grøn Energi Civilingeniør og energiekspert, Jesper Koch, er fra 1. april 2013 analysechef for Dansk Fjernvarme og leder af Grøn Energi. Tekst: Pressechef Torben Øllegaard Sørensen, Dansk Fjernvarme Det bliver en af den danske energibranches helt store kapaciteter, der den 1. april 2013 bliver analysechef for Dansk Fjernvarme og leder af Grøn Energi. Civilingeniør Jesper Koch har i de seneste 20 år været dybt involveret i effektiviseringen og den strategiske udvikling af det danske energisystem og ikke mindst indfasningen af vedvarende energi. Siden 2003 har Jesper Koch været ansat i Dansk Energi, hvor han blandt andet har arbejdet med de store, centrale kraftværkers omstilling fra kul til biomasse, afgiftsproblematikker samt el-sektorens indgangsvinkel til fjernvarme. Før ansættelsen hos Dansk Energi arbejdede Jesper Koch i 10 år i Energistyrelsen og kender dermed også til lovgivningsapparatet. Danmark står foran at skulle omlægge el- og opvarmningssektoren til at være 100 procent grøn i procent eller mere end 1,6 millioner af de danske boliger er koblet på fjernvarmenettet, og dermed har Danmark et forspring, fordi der allerede eksisterer muligheder for at udbrede brug af grønne energikilder som vind, sol, geotermi og biomasse via fjernvarmen til den eksisterende boligmasse. Vi skal have udfaset kul, olie og naturgas. Om blot syv år skal halvdelen af forbruget af fossile brændsler være skåret væk i el og opvarmning. Det kræver en hurtig omstilling, hvor fjernvarme bliver et af omdrejningspunkterne. Men det skal ske på en samfundsmæssigt hensigtsmæssig måde, ellers bliver det enormt dyrt, siger direktør Kim Mortensen, Dansk Fjernvarme. Og netop der kommer Dansk Fjernvarmes analysechef og tænketanken, Grøn Energi, ind i billedet. Den kommende tid skal der således udarbejdes analyser af blandt andet fjernvarmen, naturgassen og afgiftssystemet. Danmark er internationalt før ende inden for fjernvarme, og store danske virksomheder har et fantastisk showroom at vise frem for internationale kunder fra Kina, Rusland og EU-landene. Der er i disse år en stor interesse for at udbrede fjernvarmenettet for at få mulighed for at udnytte brændslerne dobbelt så godt ved kraftvarmeproduktion og indfasning af energikilder som vind og sol, hvor fjernvarmenettet i dag som den eneste teknologi kan balancere det samlede energisystem. Dermed kan man flytte forbruget af energi, når det blæser i eksempelvis nattetimerne, til de tidlige morgentimer, hvor folk har behov for energi til varme og varmt brugsvand. Gør vi tingene rigtigt, er der et kæmpe potentiale for grøn vækst og tusinder af arbejdspladser. Danmark har som førende inden for fjernvarme store eksportmuligheder, og vi har med den teknologi, vi allerede kender i dag, et kæmpe forspring, som gavner både samfundet og forbrugerne med grøn, effektiv og billig fjernvarme, siger Kim Mortensen. J 14 Fjernvarmen nr. 4 april 2013

15 MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Opnå energibesparelser og reducer CO 2 udledningen Danfoss kugleventiler har branchens laveste tryktab. Ventilerne er konstrueret med et konisk ind- og udløb og et cylindrisk lederør for at reducere turbulens. Dette sikrer det lavest mulige tryktab og reducerer driftsomkostningerne ved pumperne. Hermed spares energi og der udledes mindre CO 2. Yderligere informationer om vores omfattende program af kugleventiler DN 15 - DN 600 finder du på varme.danfoss.dk eller kontakt Danfoss kugleventiler direkte på tlf Besøg vores hjemmeside og beregn din energibesparelse og CO 2 reduktion ved hjælp af vores beregningsprogram. 30% energibesparelse Opnå store besparelser med Danfoss kugleventiler, der har branchens laveste tryktab. Hermed reduceres driftsomkostningerne ved pumperne, og der spares energi og udledes mindre CO 2. varme.danfoss.dk

16 nyheder Temamøde om geotermi i Sønderborg Dansk Fjernvarme inviterer 29. april 2013 til temadag i Sønderborg, hvor den geotermiske varme nu bidrager til varmeforsyningen. Tekst: Direktionsassistent Søren Schmidt Thomsen, Dansk Fjernvarme Et langt tilløb er forudsætningen for et stort spring. Det samme gælder for geotermiprojekter. Arbejdet med at etablere et geotermisk anlæg begyndte i 2005, og i marts 2013 åbnede Sønderborg Fjernvarme, som det tredje varmeforsyningsselskab i Danmark, for ventilerne mellem fjernvarmenettet og den geotermiske boring. Dermed tog fjernvarmen i Sønderborg et stort spring i retning af at blive fossilfri. Geotermiens rammevilkår I samarbejde med Sønderborg Fjernvarme afholder Dansk Fjernvarme i den anledning et temamøde om geotermiens rammevilkår i Danmark og de aktiviteter, der nu rulles ud i Fakta om temadagen Geotermi i Danmark udmøntning af energiforliget 29. april Scandic Hotel Sønderborg, Ellegårdvej 27, 6400 Sønderborg Pris: kr. eksklusiv moms inklusiv bustransport og forplejning (1.540 kr. eksklusiv moms for ikke-medlemmer). Tilmelding via Sidste tilmeldingsfrist fredag den 12. april. forlængelse af energiforliget. I lyset af, at flere planlagte geotermiske projekter holdes tilbage, er der behov for opmærksomhed på området. Det store spørgsmål, der trænger sig på, er, hvordan risikoen ved geotermiske boringer kan afdækkes, så de lokale varmeforsyninger kan iværksætte geotermiprojekter uden at løbe en urimelig stor risiko på varmeforbrugernes regning. Ud over en rundvisning på anlægget indeholder programmet derfor en blanding af information og dialog. Det er Dansk Fjernvarmes håb, at mødet bidrager til at fastholde varmeværkernes interesse for geotermi. Og i sidste ende, at den geotermiske ressource i videst muligt omfang bidrager til omstillingen af energisystemet. Erfa-gruppe for geotermi Ved etableringen af Dansk Fjernvarmes Geotermiselskab i januar 2011, besluttede Dansk Fjernvarme at drosle aktiviteterne ned i erfagruppen for geotermi. Formålet var blandt andet at give Dansk Fjernvarmes Geotermiselskab et klart ansvarsområde og markere deres selvstændighed. Efter indgåelsen af energiforliget i marts 2012 og den stigende opmærksomhed på problemerne ved risikoafdækning viste der sig behov for en øget dialog med varmeværkerne og en politisk indsats. Derfor blev det besluttet at starte erfa-gruppen op igen. Ny samarbejdsstruktur Med et stort personsammenfald mellem Dansk Fjernvarmes Geotermiselskabs bestyrelse og Dansk Fjernvarmes arbejdsgruppe for geotermigruppen, har det dog i praksis vist sig, at det parallelle arbejde ikke var hverken hensigtsmæssigt eller effektivt. Deltagerne i erfa-gruppen har derfor, sammen med Dansk Fjernvarmes Geotermiselskab, besluttet at etablere en ny samarbejdsstruktur. Strukturen baseres på ønsket om at udnytte branchens ressourcer effektivt. Den faglige forankring mellem Dansk Fjernvarme og Dansk Fjernvarmes Geotermiselskab sikres ved, at en teknisk konsulent fra Faglig Rådgivning og Medlemsservice får et sæde i det Advisory Board, som er under etablering i Dansk Fjernvarmes Geotermiselskab. Det politiske arbejde koordineres sådan, at Dansk Fjernvarme i forbindelse med høringssvar og andre politiske aktiviteter med relevans for geotermi drøfter disse med ledelsen af Dansk Fjernvarmes Geotermiselskab. Endelig supplerer Dansk Fjernvarme ved at gennemføre temamøder efter behov, frem for fast tilbagevendende erfa-gruppemøder. Læs mere om planlægningen og etableringen af geotermianlægget i Sønderborg, der nu er i drift, i artiklen på side Fjernvarmen nr. 4 april 2013

17 også her er der fjernvarme Kronborg, Helsingør Tekst: Niels M. Karlsen Foto: Ane Thomsen Hvor er vi? Kronborg Slot, det overdådige renæssanceslot, som gemmer masser af dramatik og historie og er optaget på Unesco's liste over verdens bevaringsværdige natur- og kulturperler. Kronborg blev opført i 1574 af Frederik II. Allerede i 1420 erne havde Erik af Pommern dog bygget borgen, Krogen, ved Øresunds smalleste sted, hvorfra han kunne kontrollere skibstrafikken og opkræve den i udlandet så upopulære Øresundstold. Hvem leverer varmen? Forsyning Helsingør. Hvordan fungerer varmesystemet? Oprindeligt blev fjernvarmen lagt ind i tre centraler, hvor én central stort set dækkede selve slottet, mens en anden forsynede de fleste af de øvrige bygninger. Denne central blev nedlagt i 2012, da man udskiftede det interne ledningsnet med nye moderne fjernvarmeledninger og byggede nye anlæg med egne varmtvands-installationer og målere i de enkelte bygninger. Målet er at forbedre miljøet ved at reducere ledningstabet betragteligt samt at styre energiforbruget mere effektivt ved direkte afregning af de enkelte bygninger, som i dag huser forskellige former for erhverv. Hvor længe har Kronborg haft fjernvarme? Siden januar Tidligere var varmeforsyningen baseret på naturgas, men Slots- og Ejendomsstyrelsen ville gerne skifte til fjernvarme. Fordelen ved fjernvarme? I forhold til naturgassen giver det en bedre miljøprofil, mindre service og ingen røgfaner til at genere de mange besøgende med deres kameraer. Hvilken særlig betydning har varme netop her? Kronborg er byens vartegn og en meget stor kunde. Derfor er der både stolthed og prestige i at levere fjernvarmen hertil. Hvor meget varme bruger Kronborg? Sammen med de gamle garnisonsbygninger er det årlige forbrug MWh. Det svarer til forbruget i 120 parcelhuse. Det samlede areal er m 2. Største udfordring ved at skifte til fjernvarme? Jorden omkring Kronborg er nærmest fyldt med danefæ og ligger helt nede ved vandet, så udgravninger kan være problematiske. Tilmed skal området være tilgængeligt for offentligheden. Derfor valgte man at skyde en styret underboring 200 meter fra ydersiden af voldene og helt ind foran centralerne. To boremaskiner måtte opgive på grund af de våde og sandede jordforhold, inden landets største boremaskine kom til og fik hul igennem. Bonus-information: I forbindelse med ombygning af området omkring Kronborg skal der etableres en støttemur. Men på grund af de specielle jordbundsforhold måtte entreprenøren vibrere en spunsvæg ned i jorden lige ovenover fjernvarmeledningen ind til hele Kronborgområdet. Det gik godt, men var angiveligt en mental udfordring for fjernvarmeselskabets medarbejdere, som godt vidste, at de samme jordbundsforhold ville gøre en eventuel reparation særdeles vanskelig. Kilde: Hans Peter Balle, teamkoordinator, Varme, Forsyning Helsingør

18 praksis Nu strømmer det varme vand til Sønderborg Det splinternye geotermianlæg er sat i drift og er efter flere prøvelser klar til at varme sønderborgerne og nedsætte udledningen af CO 2 med 90 %. 18 Fjernvarmen nr. 4 april 2013

19 praksis Tekst: Niels M. Karlsen, Dansk Fjernvarme Foto: Nils Rosenvold Alle rørene skinner, som de kun kan gøre det på et helt nyt anlæg. Lidt uden for bygningen er der støbt noget, der nærmest ligner en grav på et autoværksted. Hernede, under en række elefant-riste, er de to brønde, som hele geotermiprojektet handler om. De brønde, der forbinder jordoverfladen med det varme vand fra dybet. Men også de brønde, der i indkøringsfasen står som en kontrast til de skinnende rør helt alene og ubeskyttede mod kulde og sne står de og leder tankerne hen på H.C. Andersens eventyr om den grimme ælling. Stedet er Sønderborg Fjernvarmes nye geotermianlæg i Spang, som nu er i drift. Det bliver indviet den 6. april og skal nok blive en smuk svane, når indkøringsfasen i løbet af et års tid er helt overstået, og anlægget tilpasset og trimmet. Alle anlæg er unikke Allerede i 1980 erne giver en gammel Dongolieboring ved Kegnæs løfter om, at undergrunden omkring Sønderborg kan være interessant, hvis man vil udnytte det varme vand fra undergrunden. På den baggrund indgår Sønderborg Fjernvarme og Dong Energy i 2007 et samarbejde med henblik på at etablere et geotermianlæg i området. Siden indikerer seismiske undersøgelser, at en del af undergrunden er som to kæmpemæssige svampe. Svampene er sandstenslag, som hedder henholdsvis Gassum- og Bunter-formationen og indeholder så store mængder vand under så høj en temperatur, at det kan udnyttes til fjernvarme. Bunter- formationen i cirka to kilometers dybde forventes at indeholde 64 grader varmt vand, mens Gassum i omkring én kilometers dybde forventes at være lidt mere end 30 grader. En prøveboring bliver gennemført men med skuffende resultat borebisserne finder ikke Bunter. Heldigvis har man undervejs fundet et lag i Gassum, som er 48 grader i meters dybde, og det er langt varmere end forventet. For Steffen B. Moe handler det om at få dækket fjernvarmeselskabets samlede varmebehov så billigt som muligt. Ifølge hans kugleramme kan det godt ske, selv om vandet ikke er så varmt. Blot der er nok af det, og man ikke skal bruge så meget energi på at hente det op til overfladen. Løsningen er måske ikke den bedste af de to oprindelige muligheder, men helt klart til at leve med. Dong Energy bakker ud I forbindelse med det skuffende resultat vælger Dong Energy imidlertid at trække sig ud Fjernvarmen nr. 4 april

20 praksis Festdag den 6. april 2013 Lørdag den 6. april fejrer Sønderborg Fjernvarme sit 50-års jubilæum og indvier samtidig det nye geotermianlæg, hvor alle er velkomne. Det sker med musik og taler og for de friske med en vandretur i hælene på Dansk Vandrelaug fra det nye flisanlæg og ud til det nye geotermianlæg fem kilometer væk. af samarbejdet og beslutter kort efter, at geotermisk energi ikke skal være et af koncernens fremtidige forretningsområder. Sønderborg Fjernvarme fortsætter projektet alene og aftaler, at Dong Energy fortsat stiller sine medarbejdere til rådighed for projektet. Samarbejdet videreføres med det dengang nydannede Dansk Fjernvarmes Geotermiselskab. Efter aftale med Dong Energy får de tre tidligere medarbejdere fra koncernens geotermiafdeling mulighed for at fortsætte i geotermiselskabet, og det får stor betydning for projektet. Her i Danmark er det stort set kun tidligere Dong-folk, der kender noget til emnet, for man må ikke tro, at man bare kan opføre et geotermianlæg. Det er en betingelse, at man har samarbejdspartnere, som ved noget om det, for ikke to anlæg er ens. De er hver især unikke projekter med unikke opbygninger af unikke komponenter, understreger direktør for Sønderborg Fjernvarme, Steffen B. Moe. Reducerer udledning med 90 procent Det 48 grader varme vand fra undergrunden skal varmes op til de 82 grader, som er kravet i fjernvarmesystemet. Det sker blandt andet med hjælp fra fire varmepumper på det tilhørende flis anlæg, som med sine to 10 MW-kedler er opført ved siden af det affaldsfyrede kraftvarmeværk. Herfra er der gode muligheder for at afsætte produktionen til fjernvarmenettet. Fire kilometer mod vest står det egentlige geotermianlæg med sine boringer, varmevekslere og filtre. Kort fortalt dækker det affaldsfyrede kraftvarmeværk halvdelen af det samlede behov for fjernvarme hos de knap forbrugere. Det er således kun dette værk, som er i fast drift om sommeren, hvor der fortsat skal brændes affald. Når det bliver koldere, og vi skruer op for varmen, dækkes de næste cirka 45 % af forbruget fremover af det nye anlæg med kombinationen af geotermisk energi og træflis. Det nedsætter samtidig udledningen af CO 2 med hele 90 %, fordi denne del af forbruget hidtil er blevet dækket af naturgas. Tilbage er altså et forbrug på cirka 5 %, som for eksempel er en kold weekenddag om vinteren, hvor forbrugerne skruer ekstra op for varmen derhjemme. Ved disse toppe, med et meget højt forbrug i kort tid, er det fortsat naturgassen, der må trække i arbejdstøjet. Med anlægget i drift kan Steffen B. Moe gøre foreløbig status over projektet. Fordi vi kunne bruge Dong Energy og siden Dansk Fjernvarmes Geotermiselskab som spe- Den ene af de to blå fliskedler transporterer den brændende flis ned ad risten fra venstre mod højre. Imens skyder de fem ventiler til venstre trykluft ind i kedlen for at rense den. 20 Fjernvarmen nr. 4 april 2013

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion

Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion Giv din mening til kende på Tønder Fjernvarmes generalforsamling den 7. september

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI HVAD SIGER EU? Forslag opdatering VE direktiv i Vinterpakken Forslag

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI

FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED Kim Mortensen Direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 2. marts 2017 FJERNVARME = VÆKST Fjernvarmesektoren

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

4000 C magma. Fjernvarme fra geotermianlæg

4000 C magma. Fjernvarme fra geotermianlæg Fjernvarme fra geotermianlæg Geotermianlæg producerer varme fra jordens indre ved at pumpe varmt vand op fra undergrunden og overføre varmen til fjernvarmenet med varmevekslere og varmepumper. Vind og

Læs mere

Status for Energiselskabernes Energispareindsats 2015

Status for Energiselskabernes Energispareindsats 2015 Status for Energiselskabernes Energispareindsats 2015 Kontor/afdeling Center for Erhverv og Energieffektivitet Dato 7. juni 2016 J.nr. 2016-6298 PJA/MCR/PB Sammenfatning Net- og distributionsselskaberne

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats 2016

Status for energiselskabernes energispareindsats 2016 Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 EFK Alm.del Bilag 287 Offentligt Status for energiselskabernes energispareindsats 2016 Kontor/afdeling Center for Systemanalyse, Energieffektivitet og Global

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Disposition Hvorfor fjernvarme som distributør af bæredygtig energi i storbyer samt målet

Læs mere

Beretning 2009/2010 for Løgstrup Varmeværk

Beretning 2009/2010 for Løgstrup Varmeværk Beretning 2009/2010 for Løgstrup Varmeværk Gas- og varmeprisen Vi har haft et varmesalg på i alt 11.843 MW mod 10.470 MW i det foregående år. Altså har varmesalget været noget større. Året har også haft

Læs mere

DANSK FJERNVARME. FJERNVARMENS BRANCHEORGANISATION en stærk energipolitisk aktør

DANSK FJERNVARME. FJERNVARMENS BRANCHEORGANISATION en stærk energipolitisk aktør DANSK FJERNVARME FJERNVARMENS BRANCHEORGANISATION en stærk energipolitisk aktør STÆRK FAGLIG RÅDGIVNING / BRANCHENS TALERØR / STORT UDBUD AF UDDANNELSE OG ARRANGEMENTER VI ER TIL FOR MEDLEMMERNE Dansk

Læs mere

en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra.

en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra. en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra. t mere på Læs mege skolen.dk fjernvarme Lidt fakta om fjernvarme Ud af 2,4 mio. boliger bliver 1,7

Læs mere

AKTUELT NYT FRA DANSK FJERNVARME. John Tang

AKTUELT NYT FRA DANSK FJERNVARME. John Tang AKTUELT NYT FRA DANSK FJERNVARME John Tang ENERGIBESPARELSER Energispareaftale af 13. november 2012 Nye regler og retningslinier siden 2009-aftalen. Samlet besparelsesindsats 2013-14 +75% i forhold til

Læs mere

DANSK FJERNVARMES REGIONALMØDE Direktør Kim Mortensen

DANSK FJERNVARMES REGIONALMØDE Direktør Kim Mortensen DANSK FJERNVARMES REGIONALMØDE 2016 Direktør Kim Mortensen SIDEN SIDST I FJERNVARMENS HUS ENERGISPAREAFTALE REGULERING / IB LARSEN UDVALGET ENERGIPOLITISK STATUS FOKUSPUNKTER I 2016 DANSK FJERNVARME DEN

Læs mere

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER 33 ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER På baggrund af Energitilsynets prisstatistik eller lignende statistikker over fjernvarmepriser vises priserne i artikler og analyser i

Læs mere

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens

Læs mere

ENERGILAGRINGENS ROLLE I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 1. december 2016

ENERGILAGRINGENS ROLLE I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 1. december 2016 ENERGILAGRINGENS ROLLE I FJERNVARMESYSTEMET Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 1. december 2016 FREMTIDENS ENERGI ER SMART ENERGI Samarbejde mellem forsyningsområderne Store

Læs mere

Thisted Varmeforsyning

Thisted Varmeforsyning - Termisk komfort til enhver tid Kort & godt om a.m.b.a. Ringvej 26 7700 Thisted Tlf. 97 92 66 66 Fax 96 17 71 66 www.thisted-varmeforsyning.dk post@thisted-varmeforsyning.dk CVR nr. 30 99 25 12 Stiftet:

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget Folketinget, Christiansborg 1240 København K 23. oktober 2015 ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREFORPLIGTELSE

Læs mere

Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012

Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012 20. april 2012 Sagsnr.: 2012030096 Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012 Aftale om dansk energipolitik 2012-2020 Så kom den endelig den nye aftale om dansk energipolitik.

Læs mere

Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00.

Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00. Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00. Program: Velkomst v. Borgerforeningen i Fandrup. Gennemgang af projektet v. Leo Munk og Børge Sørensen Plan & Grøn Energi. Farsø Varmeværk v. Formand Søren

Læs mere

Forbrugervarmepriser efter grundbeløbets bortfald

Forbrugervarmepriser efter grundbeløbets bortfald Forbrugervarmepriser efter ets bortfald FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst og

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

AKTUELT NYT FRA DANSK FJERNVARME

AKTUELT NYT FRA DANSK FJERNVARME AKTUELT NYT FRA DANSK FJERNVARME AKTUELT NYT FRA DANSK FJERNVARME Kate Wieck-Hansen NYT FRA FJERNVARMENS HUS Nye medarbejdere Lars Blunck Kommunikationschef, er startet 1. februar Anita Unnerup ny uddannelseskonsulent

Læs mere

FJERNVARME PÅ GRØN GAS

FJERNVARME PÅ GRØN GAS FJERNVARME PÅ GRØN GAS GASKONFERENCE 2014 Astrid Birnbaum Det vil jeg sige noget om Fjernvarme - gas Udfordringer Muligheder Fjernvarme i fremtiden Biogas DANSK FJERNVARME Brancheorganisation for 405 medlemmer,

Læs mere

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07 FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG DAGSORDEN Området Varmeforbrug i dag Udbygningstakt for fjernvarme Om fjernvarme Jeres indflydelse på projektet OMRÅDET VARMEBEHOV I DAG Varmebehov MWh 1.243 bygninger Samlet

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt FAKTAARK OM ENERGIBESPARELSER NOTAT 22. oktober 2015 LOJ 1. Baggrund Net- og distributionsselskaber inden for fjernvarme, el,

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Beretning for 2012-2013 Løgstrup Varmeværk

Beretning for 2012-2013 Løgstrup Varmeværk Beretning for 2012-2013 Løgstrup Varmeværk Prisen Vi har haft et varmesalg på i alt 12.197 MW mod 11.024 MW i det foregående år. Forbruget har dermed været godt 10 % højere end i 2011/12. De fleste kan

Læs mere

Få den fulde værdi af jeres næste projekt. DFP Varmeværkernes eget rådgivende ingeniørfirma

Få den fulde værdi af jeres næste projekt. DFP Varmeværkernes eget rådgivende ingeniørfirma Få den fulde værdi af jeres næste projekt DFP Varmeværkernes eget rådgivende ingeniørfirma I sikrer hverdagens drift. Vi giver råd om fremtiden Overvejer I, hvordan I kan fremtidssikre værket i forhold

Læs mere

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang Fremtidens boligopvarmning Afdelingsleder John Tang Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % af boliger På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf.

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. Tak til alle annoncører i denne brochure mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk Kom indenfor i dit varmeværk blev etableret i 1961.

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

Investeringer. Driftsøkonomien

Investeringer. Driftsøkonomien Beretning 2015 Nørre Snede Varmeværk har nu i 2 år haft samarbejde med Ejstrupholm Varmeværk. Et samarbejde, som har vist sig som en god løsning for begge værker, hvor vi især samarbejder om maskinerne

Læs mere

Debra åbner sig mod den grønne omstilling. uden at glemme vores fossile rødder

Debra åbner sig mod den grønne omstilling. uden at glemme vores fossile rødder Debra åbner sig mod den grønne omstilling uden at glemme vores fossile rødder Den grønne omstilling er kommet for at blive Jeg har i ca. to år stået i spidsen for Debra, hvilket har været en interessant

Læs mere

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND STATUS: INDIVIDUELLE VARMEFORBRUGERE I REGION MIDT De individuelle varmeforbrugere står for 15 % af regionens samlede brændselsforbrug Opvarmningstype for boliger Energiforbrug

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Informationsmøde tirsdag den 29. november 2011 på Færgekroen Fjernvarme på Hadsund Syd

Informationsmøde tirsdag den 29. november 2011 på Færgekroen Fjernvarme på Hadsund Syd Informationsmøde tirsdag den 29. november 2011 på Færgekroen Fjernvarme på Hadsund Syd 1 Dagsorden Bestyrelsesformand Thorkild Løkke for Hadsund By's Fjernvarmeværk byder velkommen Præsentation af Hadsund

Læs mere

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft!

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! www.sonnenkraft.dk Derfor er solvarme genialt forever clever Der er masser af god energi i solen Solenergi og energireserver sat i forhold til jordens

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats 2014

Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Den 29. april 2015 Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie har samlet indberettet energi på 9,2 PJ i 2014. Dette

Læs mere

Energiaftalen 2012 en faglig vurdering

Energiaftalen 2012 en faglig vurdering Energiaftalen 2012 en faglig vurdering Ingeniørforeningen 2012 Energiaftalen 2012 en faglig vurdering 2 Energiaftalen Den 22. marts indgik regeringen og det meste af oppositionen en aftale om Danmarks

Læs mere

VI HØSTER SOLENS STRÅLER I PAGT MED NATUREN

VI HØSTER SOLENS STRÅLER I PAGT MED NATUREN VI HØSTER SOLENS STRÅLER I PAGT MED NATUREN Solen giver lys og skaber liv. På bare halvanden time sender solen så meget energi ned til jorden, at hele verdens energiforbrug kan dækkes i et helt år. Det

Læs mere

Rasmus Victor Fauerholdt

Rasmus Victor Fauerholdt Rasmus Victor Fauerholdt Side 2 Side 3 Grundvandsbaserede geoenergianlæg Grundvandskøleanlæg Industrien Grundvandsvarmepumpeanlæg Gasfyrede fjernvarmeværker ATES (Aquifer Thermal Energy Storage) Ejendomsbranchen,

Læs mere

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet.

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Status for Handleplan for varme- og energiforsyning Roskilde Kommune 2010-2015 Emne/opgave (Aktører og opgavestart) Status pr. 31.12.2011 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Roskilde Kommune vil i

Læs mere

Energirenovering i vvs-branchen Henrik Poulsen

Energirenovering i vvs-branchen Henrik Poulsen Energirenovering i vvs-branchen Henrik Poulsen Indhold Energirenovering - Hvorfor? Overordnede rammer Lovgrundlag DS 469 DS 452 DS 3090 Gider vi? Potentiale Hvem? Byggeprocessen Konkurrenter Muligheder

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats 2012

Status for energiselskabernes energispareindsats 2012 Status for energiselskabernes energispareindsats 2012 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie har tilsammen indberettet realiserede energibesparelser på 8.524 TJ i 2012,

Læs mere

Rask Mølle Varmeværk

Rask Mølle Varmeværk Rask Mølle Varmeværk Ordinær generalforsamling Tirsdag 11/6-2013 Formandens beretning om året der gik. Indledning: Det har hidtil været en tradition for mine forgængere at indlede formandsberetningen med

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats 2010

Status for energiselskabernes energispareindsats 2010 N O T AT 6. juni 2011 J.nr. 2601/1244-0008 Ref. FG/JTJ Energieffektivisering Status for energiselskabernes energispareindsats 2010 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og

Læs mere

FJERNVARMESELSKABERNES STRATEGISKE UDFORDRINGER

FJERNVARMESELSKABERNES STRATEGISKE UDFORDRINGER REGIONALMØDER 2016 FJERNVARMESELSKABERNES STRATEGISKE UDFORDRINGER Uffe Bro Formand Dansk Fjernvarme Marts 2016 Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk INDHOLD Fjernvarmens strategiske

Læs mere

UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN

UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN FDKV UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. marts 2016 INDHOLD Den energipolitiske dagsorden De vigtigste sager lige nu Regulering

Læs mere

Velkommen til Fynsværket KOM IND I VARMEN

Velkommen til Fynsværket KOM IND I VARMEN Velkommen til Fynsværket KOM IND I VARMEN Fynsværket Fynsværket blev bygget i 1953. I 2015 blev det overtaget af Fjernvarme Fyn, og hovedopgaven er i dag varmeproduktion med el som biprodukt. Fynsværket

Læs mere

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren

Læs mere

STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMESYSTEMET

STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMESYSTEMET STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMESYSTEMET Temadag om varmepumper, overskudsvarme og regeringens forsyningsstrategi Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 29. september 2016 ENERGIPOLITIK

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK

SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK Sydlangeland Fjernvarme Forslag til solvarme Informationsmøde 1 FREMTIDENS OPVARMNING I VEDDUM SKELUND OG VISBORG UDGANGSPUNKT: I ejer Veddum Skelund

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi.

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi. INTEGRERET ENERGIDESIGN Hos Thorkil Jørgensen Rådgivende Ingeniører vægtes samarbejde og innovation. Vi vil i fællesskab med kunder og brugere skabe merværdi i projekterne. Med merværdi mener vi, at vi

Læs mere

VE-net Indsatsområde 2 : Anden-generations fjernvarme Carl Hellmers Fredericia Fjernvarme a.m.b.a.

VE-net Indsatsområde 2 : Anden-generations fjernvarme Carl Hellmers Fredericia Fjernvarme a.m.b.a. VE-net Indsatsområde 2 : Anden-generations fjernvarme Carl Hellmers Fredericia Fjernvarme a.m.b.a. En teknologisk roadmap til et generationsskifte indenfor fjernvarme Arbejdsgruppens forventede resultat:

Læs mere

Brændefyring og alternative løsninger

Brændefyring og alternative løsninger Brændefyring og alternative løsninger Brug af brændeovne i fjernvarmeområder teknisk konsulent Henrik Andersen Dansk Fjernvarme Brancheorganisation for 405 medlemmer, der leverer 98 % af al dansk fjernvarme

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Ledelsesberetning 2009/2010 for Sydlangeland Fjernvarme.

Ledelsesberetning 2009/2010 for Sydlangeland Fjernvarme. Ledelsesberetning 2009/2010 for Sydlangeland Fjernvarme. Velkommen. Jeg vil gerne på bestyrelsens vegne byde velkommen til den 17. ordinære generalforsamling for Sydlangeland Fjernvarme. Første punkt på

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

Lovforslag: Kraftvarmeværker har flere støttemuligheder hvis de omstiller til biomasse VE TIL PROCES FÅR NYT ANSØGNINGSSKEMA OG REVIDERET VEJLEDNING

Lovforslag: Kraftvarmeværker har flere støttemuligheder hvis de omstiller til biomasse VE TIL PROCES FÅR NYT ANSØGNINGSSKEMA OG REVIDERET VEJLEDNING Kære Læser Det er blevet tid til nyt fra VE til proces-ordningen. Siden ordningens start har VE til proces modtaget knap 450 ansøgninger for mere end 900 mio. kr. I 2015 har VE til proces-ordningen 340

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere

Det åbne land og de mindre byer

Det åbne land og de mindre byer Udkast strategi Det åbne land og de mindre byer Fælles mål Der anvendes ikke fossile brændsler i boligopvarmningen på landet i 2035. Der gennemføres energirenovering af boliger på landet koordineret med

Læs mere

Fælles høringssvar til udkast til forslag til Lov om ordning for økonomisk risikoafdækning af geotermiboringer (ordning for geotermi)

Fælles høringssvar til udkast til forslag til Lov om ordning for økonomisk risikoafdækning af geotermiboringer (ordning for geotermi) Til Energistyrelsen Dansk Fjernvarmes Geotermiselskab A.M.B.A. Merkurvej 7 DK-6000 Kolding Tlf +45 7630 8000 (sendt pr. e-mail til ens@ens.dk, cc: ld@ens.dk) www.geotermi.dk Cvr-nr. 32 33 03 71 Fælles

Læs mere

Baggrund, Formål og Organisation

Baggrund, Formål og Organisation Baggrund, Formål og Organisation Om projektet Varmeplan Dansk Design Center 9 juni 2008 Inga Thorup Madsen Disposition Lidt fjernvarmehistorie Status for fjernvarmesystemet i Hovedstadsområdet Om projektet

Læs mere

Næstved Varmeværk A.m.b.a.

Næstved Varmeværk A.m.b.a. 1 2 Formand Lindy Nymark Christensen 3 Vision Næstved Varmeværk vil være Næstved bys fortrukne leverandør af varme. 4 Bestyrelsens motto Åbenhed Demokrati Billig og miljøvenlig fjernvarme 5 Varmeværkets

Læs mere

Strategiske energiplanlægning

Strategiske energiplanlægning Strategiske energiplanlægning Sønderborg Fjernvarme Lidt historie.. Grundlagt 26. februar 1963 som forbrugerejet selskab Første oliefyrede central i drift inden udgangen af året Flere fusioner undervejs

Læs mere

Aktuelt. Energiselskabernes Energispareindsats. 25. april 2017 Maria Rizzo

Aktuelt. Energiselskabernes Energispareindsats. 25. april 2017 Maria Rizzo Aktuelt Energiselskabernes Energispareindsats 25. april 2017 Maria Rizzo Det vil jeg fortælle om Kort intro Energispareindsatsen gennem tiden Den nye aftale Ændringer i forhold til aftalen af 2012 Omfattet

Læs mere

50% DHP-AQ luft/vand varmepumpen Besparelser, der er værd at fejre. varme.danfoss.dk. besparelse på varmeregningen MAKING MODERN LIVING POSSIBLE

50% DHP-AQ luft/vand varmepumpen Besparelser, der er værd at fejre. varme.danfoss.dk. besparelse på varmeregningen MAKING MODERN LIVING POSSIBLE MAKING MODERN LIVING POSSIBLE DHP-AQ luft/vand varmepumpen Besparelser, der er værd at fejre 50% besparelse på varmeregningen Spar op til 50% på varmeregningen ved at udskifte dit gamle gas- eller oliefyr

Læs mere

Varme- og køleanlæg i bygninger

Varme- og køleanlæg i bygninger Dansk standard DS 469 2. udgave 2013-02-06 Varme- og køleanlæg i bygninger Heating and cooling systems in buildings DS 469 København DS projekt: M253996 ICS: 91.140.10 Første del af denne publikations

Læs mere

Oplæg til Workshop. Geotermi. det nye erhvervseventyr. Hvis varmt vand var næsten gratis..

Oplæg til Workshop. Geotermi. det nye erhvervseventyr. Hvis varmt vand var næsten gratis.. Oplæg til Workshop Geotermi det nye erhvervseventyr Hvis varmt vand var næsten gratis.. Hvad handler det om? I undergrunden under Salling findes store mængder varmt vand i 2 km s dybde geotermisk varme.

Læs mere

SEAS-NVE A/S. SEAS-NVE er Danmarks største kundeejede energiselskab

SEAS-NVE A/S. SEAS-NVE er Danmarks største kundeejede energiselskab SEAS-NVE A/S SEAS-NVE A/S SEAS-NVE er Danmarks største kundeejede energiselskab SEAS-NVE har i dag ca. 335.000 andelshavere. Omsætning total kr. 1.100.000.000,- Rådgivning kr. 26.000.000,- Total besparelser

Læs mere

Fjernvarme fra SK Varme A/S

Fjernvarme fra SK Varme A/S GRUNDEJERFORENINGEN SKOVSØPARKEN www.skovsoeparken.dk bestyrelsen@skovsoeparken.dk Dato: 18. april 2011 Fjernvarme fra SK Varme A/S På sidste års generalforsamling blev omlægning til mere miljøvenlige

Læs mere

fjernvarmen i det fremtidige energisystem Høring 29. januar 2009 i Folketinget om Er fjernvarmesektoren klar og parat til fremtidens udfordringer?

fjernvarmen i det fremtidige energisystem Høring 29. januar 2009 i Folketinget om Er fjernvarmesektoren klar og parat til fremtidens udfordringer? Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 157 Offentligt Høring 29. januar 2009 i Folketinget om fjernvarmen i det fremtidige energisystem Er fjernvarmesektoren klar og parat til fremtidens udfordringer?

Læs mere

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler Det brandgode Information om biobrændsler alternativ Spar penge og skån miljøet på samme tid Det brandgode alternativ er opvarmning med biobrændsler Lavere varmeudgifter Biobrændsler nedsætter varmeudgiften

Læs mere

Bestyrelsens beretning for 2015/2016.

Bestyrelsens beretning for 2015/2016. Side 1 Nysted, den13. september 2016 Bestyrelsens beretning for 2015/2016. 1 Værket Regnskabsåret er meget tæt på et vejrmæssigt normalt år det vil sige et salg på 11.727 MWh. Det er kun 73 MWh mindre

Læs mere

CASE - Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme

CASE - Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme CASE - Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme Theodor Møller Moos Seniorprojekt- og markedsleder, fjernvarme 1 Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme

Læs mere

Geotermi på Sjælland: muligheder og barrierer

Geotermi på Sjælland: muligheder og barrierer Geotermi på Sjælland: muligheder og barrierer Paul Thorn Niels Schrøder Ole Stecher Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring Roskilde Universitet Boks 260 4000 Roskilde pthorn@ruc.dk Introduktion:

Læs mere

Bæredygtig energiforsyning

Bæredygtig energiforsyning Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning i og udfordringer d i lovgivningen v/anders Johan Møller-Lund, energiplanlægger, Odense Kommune (v/mette Rude, funktionsleder,,

Læs mere

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord Til Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord 1. Indledning Energinet.dk's centrale analyseforudsætninger er Energinet.dk's bedste bud på fremtidens elsystem

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

ATES-systemer i decentrale kraftvarmeværker og barmarksværker.

ATES-systemer i decentrale kraftvarmeværker og barmarksværker. ATES-systemer i decentrale kraftvarmeværker og barmarksværker. Civilingeniør Stig Niemi Sørensen www.enopsol.dk Januar 2014 Indledning De decentrale kraftvarmeværker og barmarksværkerne står overfor store

Læs mere

El-kedler. 13. marts 2012

El-kedler. 13. marts 2012 El-kedler 13. marts 2012 Side 2 af 38 Først kort om Tjæreborg Industri: Tjæreborg Industri er en del af en familieejet koncern og ledes i dag af Marianne Sørensen. Virksomheden blev grundlagt af Marianne

Læs mere

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk Energiteknisk Gruppe - IDA Nord - 16. september 2015 Hvem

Læs mere