4.0 Design. 5.0 Realisering. 6.0 Andet

Transkript

1 MAERSK Green Klima 2009 Virksomheder i en klimakontekst Multimediedesigneruddannelsen 2. sem, Eksamensprojekt maj - juni 2009 Erhvervsakademiet København Nord Ahmad Hahmoud Besir Redzepi Garwun Jeffrey Lai 3. juni 2009 Introduktion 1

2 1.0 Introduktion 1.1 Indledning Problemstilling Problemformulering Underspørgsmål Begrebsdefinitioner Foranalyse Projektledelse Udviklingsmetode Fremgangsmåde Teori Analyse af Mærsk Nuværende image Mission, vision, strategi og budskab Mærsk.dk Målgruppe Undersøgelse Interessentanalyse Målgruppeanalyse Kommunikationsplan Kommunikationsmodel Fremtidig kommunikation Design Design analyse Design brief System design Use case scenario Use case diagram Realisering Dokumentation af udvikling Præsentationsdesign Informationdesign Usability test Konklusion og refleksion Andet 6.1 Referencer Bilag 36 Rapportens overordnede kapitler er inddelt efter faserne i den udviklingsmodel, vi gør brug af, nemlig HOME metoden. Hvert kapitel er desuden delt op i hver sin farve, så man hurtigt kan orientere sig i udviklingsprocessen. Visse billeder og modeller kan findes i en større størrelse i det medfølgende bilag. Det vil blive notificeret på siderne, hvis de findes som bilag. Artikler og andre informationskilder som vi har gjort brug af vil blive referet som Artikel 1, 2, 3 osv. Kilderne vil man kunne finde under afsnittet referencer. Introduktion 2

3 introduktion Dette kapitel vil beskrive målet med opgaven og kort introducere til problemstillingen i opgaven. 1.1 Indledning 1.2 Problemstilling 1.3 Problemformulering 1.4 Begrebsdefinitioner 1.5 Begrebsdefinitioner Introduktion 3

4 Picture owned by A.P Møller - Mærsk 1.1 Indledning Til december bliver den internationale klimakonference COP15 holdt her i Danmark. Det skaber mulighed for, at visse danske virksomheder kan positionere sig på markedet inden for klima og miljø. Vores mål med opgaven er at øge eller forbedre en virksomheds kommunikation inden for klima og miljø, således at der er et budskabsmæssigt samspil mellem klimakonferencen og virksomheden. Derfor skal virksomheden, vi vælger, sidde inde med viden, produkter, koncepter eller processer, der kan føre til en forbedring af vores klima. Vi antager, at vi er ansat af virksomheden for at forbedre kommunikationen på området for klima og miljø. Derfor skal vi ofte ikke selv sammenfatte noget, men gøre brug af den tekst information virksomheden selv har sammenfattet til dette formål. 1.2 Problemstilling A.P. Møller - Mærsk er en verdensomspændt virksomhed med en flåde, der dækker blandt verdens største containerskibe, og dette gør dem til blandt et af de førende. Virksomheden alene forurener ligeså meget som hele Danmark tilsammen, og det har især diverse non-governmental organizations (NGO) gjort omverdenen opmærksom på. Et negativt omdømme er ikke kun til skade for Danmarks største virksomhed, Mærsk, men kan have katastrofale følger for hele den danske økonomi. Mærsk er opmærksom på problemet og har også taget følgerne for øje. Samtidig med det øget fokus i at tænke "grønnere" har virksomheden skudt millioner af kr. i diverse innovations projekter i håb om at blive verdens mest miljøvenlige containerrederi. Introduktion 4

5 Picture owned by A.P Møller - Mærsk 1.3 Problemformulering Hvordan skaber vi et website med det formål at skabe kendskab til Mærsks budskab og miljøbevidsthed til en målgruppe, der har fokus og indflydelse på det globale miljø. Websitet skal byde på information om virksomhedens miljø politik og miljø strategi, hvor man ligeledes skal kunne få svar på Mærsks visioner og mål. Desuden skal websitet berøre deres innovation inden for skibsudvikling, når det gælder om at forbedre miljøet. 1.4 Underspørgsmål Hvad er Mærsks behov for at skabe kendskab til deres miljøpolitik? Hvad er Mærsks budskab? Hvad gør Mærsk for et grønnere miljø? Hvad er Mærsks vision, mission og strategi? Hvem er interessenterne for projektet? Hvem er målgruppen? 1.5 Begrebsdefinition Non-Governmental Organizations (NGO): Organisationer som ikke er styret af staten f.eks. menneskerettigheds-, miljø- og velgørenhedsorganisationer. Introduktion 5

6 foranalyse Dette kapitel vil berøre projektplanen samt byde på en analyse af virksomheden A.P. Møller - Mærsk. Undersøgelserne i dette kapitel skal gøre os klogere på virksomheden vi laver produktet for Projektledelse Udviklingsmetode Fremgangsmåde Teori Analyse af Mærsk Nuværende image Mission, vision, strategi og budskab Mærsk.dk Målgruppe Foranalyse 6

7 2.1.0 Projektledelse I dette afsnit vil vi beskrive, hvordan vi vil gribe opgaven an. Vi vil komme ind på, hvilken fremgangs- og udviklingsmetode vi gør brug af, for at sikre et gennemført projekt. I teori afsnittet vil vi gennemgå alle de modeller og analyser, vi gør brug af gennem hele udviklingsprocessen. I stedet for at fokusere på den tørre teori vil vi komme ind på, hvorfor vi gør brug af modellerne, og hvilke fordele vi kan drage af dem. Desuden vil vi nævne hvem der måtte være interesseret i teori afsnittene Udviklingsmetode Som led i vores udviklingsproces har vi valgt at gøre brug af HOMEmetoden, da det er en åben og helhedsorienteret metode, der byder på aktiviteter og teknikker under hele udviklingsprocessen af multimedier. Desuden systematiserer metoden hele arbejdsprocessen ved at opdele udviklingsprocessen i faserne: foranalysen, undersøgelse, design og realisering. Ligeledes er rapportens kapitler delt op efter faserne i modellen, således at hele udviklingsprocessen fremstår i den kronologiske rækkefølge vi greb opgaven an på. Picture owned by A.P Møller - Mærsk Fremgangsmåde Grundet opgavens størrelse har vi benyttet os af en fremgangsmåde ved navn Scrum. Målet med denne metode er, at skabe et overblik over arbjeds- og udviklingsprocessen, således at stress niveauet kan holdes nede. Metoden vil desuden tilbyde fleksibilitet når de mange møder og milestene træder ind i projektets gang. Se mere om vores SCRUM i det vedlagte bilag. (Bilag 1) 1.3 Teori HOME-Metoden Denne metode har vi brugt, som en plan over hele projektet. Den har budt på mange forslag til aktiviteter og teknikker under hele udviklingsprocessen, så vi kan sikre et projekt med et fast grundlag. Dette afsnit vil typisk være en interesse for projektejeren, så han kan sikre sig, at udviklingsholdet har et fast grundlag for projektet. SCRUM Denne fremgangsmetode har sikret os muligheden for at skabe et overblik over arbjeds- og udviklingsprocessen. Fordelen ved netop denne metode er, at man har fokus på, at der bliver lavet noget. Det har bl.a. hjulpet med at holde stress niveauet nede, så fokusset kunne holdes på arbejdet, og ikke det vi manglede at lave. Vi har følt os mere engageret i hinandens små opgaver, pga. de små briefing vi har haft hver morgen. Det har holdt engagement oppe blandt gruppe medlemmerne. Dem som typisk vil være interesseret i denne del af teorien, vil typisk være projektejeren, så de kan holde øje med udviklingsprocessen. Interessentanalyse Denne metode har givet os et indblik i, hvem der kunne have en hvis interesse for vores projekt. Analysen har givet os et klart syn over hvilke fordele og ulemper, vores interessenter kan opleve med projektet. Derved har vi valgt de vigtigste interessenter, der kan bidrage og få mest ud af projektet, som vores målgruppe. Disse oplysninger er nok mest interessante for projektejeren og projektlederen. Foranalyse 7

8 Fortsat beskrivelse af de modeller og analyser vi gør brug af. Gallup Kompas Denne analyse har givet os et bedre indblik i den målgruppe, som blev valgt ud fra interessentanalysen. Denne analyse model har givet os svar på målgruppens livsstil og deres værdier. Ud fra disse oplysninger har det været os muligt, at lave et produkt med et budskab, der kan forstås af målgruppen. Dette er nok mest interessant for udviklingsholdet, når de skal til at planlægge kommunikationen for produktet. Lisbeth Thorlacius Ved at bruge Lisbeth Thorlacius kommunikationsmodel har modellen givet os et overblik over analytiske redskaber til at udvikle et website med et budskab, der kan forstås af vores modtagere, som blev bestemt i interessentanalysen. Modellen har været anvendt, som en plan for udarbejdelsen af den visuelle kommunikation på vores website samt til analyse af andre websites. Det har bl.a. givet os en indsigt i, hvem virksomheden henvender sig til på deres website, og hvordan de gør det. Derudover gør vi brug oplysningerne fra Gallup kompas til udarbejdelsen af den visuelle kommunikation. Typisk vil det være projektejeren, der har interesse for dette teoriafsnit. De vil nemlig sikre, at vi har det rette grundlag der skal til, for at lave et vellykket produkt der kan forstås af modtageren. Use Case Use casen bruger vi til, at skabe en plan over mulighederne på vores website. Det indebærer en kort beskrivelse for hvilke slags funktioner og informationer, man skal kunne finde på siden. Derudover giver det et overblik over, hvordan systemet og dets funktioner virker, så alle i gruppen forstår, hvordan de skal programmeres. Desuden giver modellen et indblik i hvem af vores aktører, der interagerer med de forskellige sektioner på websitet. Folk der vil være interesseret i denne teori del, vil primært være programmeringsholdet, der skal udvikle systemet og dets funktioner. Derudover vil projektejeren nok også have en interesse for dette afsnit, så de kan danne sig et overblik over mulighederne på siden. Usablity/Brugervenlighed Her gør vi brug af Ian Wisler-Poulsens teorier og modeller til at undersøge brugervenligheden på vores website. Ved at se på test resultaterne kan vi analysere os frem til, hvilke forbedringer websitet skal have. Denne teoridel vil nok forbeholde sig programmeringsholdet og evt. projektejeren. Picture owned by A.P Møller - Mærsk Foranalyse 8

9 2.3.0 Analyse af Mærsk Ved at analysere Mærsk og deres hjemmeside håber vi på at kunne blive klogere på virksomheden. Det skal hjælpe os med at forbedre kommunikationen på hjemmesiden vi skal lave. Først vil vi starte med at undersøge virksomhedens image, for at finde ud af, hvorfor Mærsk har et dårligt image, og hvad man skal gøre for at forbedre det. Dernæst vil undersøge virksomhedens missioner og visioner, så vi kan få en bedre forståelse for virksomheden, og hvad websitet skal berøre. Sidst vil vi analyserer Mærsks hjemmeside, så vi kan få nys om, hvilke virkemidler de gør brug af for at skabe deres æstetiske udtryk. Dette er nødvendig viden, når vi skal til at lave vores hjemmeside, så vi overholder samme stilmæssigt udtryk. Mærsks hjemmeside er: I dette afsnit vil vi analysere virksomheden vi skal lave produktet for Nuværende Image Containere, syvdagesarbejdsuge, rettidig omhu, kæmpefirma, topstyring og korpsånd det er hvad man forbinder med Mærsk stjernen. Tidligere har Mærsk ikke gjort meget ud af kommunikations-fronten, fordi de mente at den der lever stille, lever godt. Det har umiddelbart ikke været nødvendigt at brande sig ud af til, da virksomheden selv dyrkede sine talenter. Den manglende kommunikation med omverdenen har ført til mange forvrængede billeder af virksomheden. De går alle ud på, at Mærsks containerskibe udleder ligeså meget som hele Danmark tilsammen. Det er dog ikke just forkert, men taget i betragtning af den mængde af varer hele Mærsks flåde transporteret for hele verdenen, så er dette transport over vand den mest bæredygtige måde at gøre det på ifølge Mærsks HSSE rapport. Mærsk har dog indset, at det er i dag blevet et krav, at man informerer om, hvem man er. Vi skal aflive de myter, der eksisterer, og oplyse om vores succeser. Vi er i dag nødt til at få input og hente talenter udefra. Ekstern kommunikation er simpelt hen afgørende for at tiltrække arbejdskraft. Samtidig er ekstern kommunikation også en form for intern kommunikation i en forretning på vores størrelse. Denne tavshed omkring dem selv ført A.P. Møller - Mærsk til en tiende plads på Danmarks bedste omdømme ifølge B&O og Reputation Institute. Kilde: Artikel 1 Artikel 2 Artikel 3 Danmarks bedste omdømme: 1. LEGO 2. Bang & Olufsen 3. Danfoss 4. Google 5. Grundfos 6. Novo Nordisk 7. Oticon 8. Carlsberg 9. Vestas 10..A.P. Møller - Mærsk Picture owned by A.P Møller - Mærsk Foranalyse 9

10 I dette afsnit vil vi undersøge virksomhedens missioner og visioner, så vi kan få en bedre forståelse for virksomheden, og hvad websitet skal berøre Mission, vision, strategi og budskab Mission: Vi stræber efter at have en afbalanceret og bæredygtig tilgang til langsigtet økonomisk vækst og livskvalitet samtidig med, at vi går efter løsninger, som kan hjælpe med at minimere påvirkningen af miljøet. Citeret ud fra artikel 4. Vision: Visionen står umiddelbart ikke klart, men det generelle udtryk for deres vision er, at de drømmer om at udnytte naturressourcer på den mest hensigtsmæssige måde med mindst mulig påvirkning af miljøet. Citeret ud fra artikel 5. Strategi: Øget ressourceudnyttelse (for energi, vand og materiale) og gennemførelse af markante omkostningsbesparelser: Reduktion af miljøomkostningerne og den lovgivningsmæssige byrde; Bedre styring af miljømæssigt betinget forretningsrisiko. Det vil ligeledes styrke Gruppens omdømme, idet Gruppen vil blive bedre til at: Reagere på kundernes behov Holde på og tiltrække talenter Få adgang til og samarbejde med offentlige/regulerende myndigheder. Citeret ud fra artikel 5 Budskab: I A.P. Møller Mærsk Gruppen tror vi på bæredygtighed. I tråd med vores værdier søger vi at udvikle miljøvenlige løsninger på udfordringerne i forbindelse med miljøog klimaforandringer. Dette gavner ikke blot miljøet og klimaet, men giver også vores forretning et konkurrencemæssigt forspring. Citeret ud fra artikel 4 Foranalyse 10

11 Green I dette afsnit vil vi analyserer virksomhedens hjemmeside. Derved ved vi, hvilken stil vi også skal gøre brug af, og hvordan vi kan gøre det bedre til vores formål. T EN M NA DY Maersk.dk tion som Lisbeth Thorlacius betegner på, og udstråler tydeligvis autoritet. På det sidste billede er vi ude på hadet første indtryk af Mærsks website det i sin kommunikationsmodel. vet med Mærsk Line, med et andet er, at den stråler af virksomhed og autoritet. Den karakteristiske blå farve Forsiden gør brug af et stort og sim- containerskib i nærheden. Begge fra Mærsk logoet dominerer med pelt dynamisk banner som blikfang. skibe ser forholdsvis overlastet ud, den hvide farve igennem hele web- Banneret har til formål, at vise virk- men teksten til billedet understreger, sitet, og det skaber således en rød somhedens kernepunkter, nemlig: at virksomheden har styr på sagerne. tråd gennem hele websites indhold. shipping, energi, offshore, detailhan- For de er jo et af verdens førende liligeledes skaber det et professionelt del og industri. Banneret består af 3 nierederier. Citat fra tekststykket. og sofistikeret udtryk idet, at man kun utrolig flotte billeder. De er meget gør brug af to dominerende farver, simple i sit udtryk og tilsammen med Fælles for disse billeder er, at de bruhvor af den ene er kendetegnet for resten af websitets design, giver det ger et lille stykke tekst til at underet utroligt simpelt men sofistikeret ud- strege deres profession inden for devirksomheden. res kerneområder. De gør f.eks. brug Det næste man lægger mærke til, er at tryk. af mange store tal og understreger det er en international side. For kigger man bl.a. under Job og Karriere, kan Det først billede er af en olieplatform, tydeligt, at det er tale om en internaman se jobstillinger fra flere forskel- som symbol for Mærsks beskæftigelse tional virksomhed. lige lande. Derudover gør de brug af inden for olie og gas. Billede nummer ikoner og symboler, som forstås stort to kaster os direkte ud på arbejde. Farve og Struktur: set ens uanset, hvor man kommer fra. Her ser vi to skibsofficerer, hvor den Det første man lægger mærke til, De gør f.eks. brug af ikoner som pile nærmeste kigger i en kikkert. Vi får et er den ændrede struktur, når man ved de 4 sektioner på forsiden. Det glimt af, hvor vi befinder os, da kik- navigerer væk fra forsiden. Forsiden gør tegn til, at man skal trykke her for kerten reflekterer, hvad skibsofficeren består nu af tre menu barer, hvoraf at læse mere. En såkaldt konativ funk- kigger på. De har begge uniformer den ene er en lokal menu, som sid- R U NE AN B ISK N IKO MENU URL: Welcome.aspx Se bilag for større billede. Fig. 2 E RV FA U N ME ER U EN U RP DE UN T NK E RV FA M URL: CareerHomeNew.aspx Se bilag for større billede. Fig. 3 Foranalyse L TA E TR RS E ND R GE 11

12 Fortsat analyse af Mærsk.dk. Se bilag for flere billeder. der ude i venstre side. Øverst på siden finder man en menu med de vigtigste emner så som Home, Forretningsområder, Procurement, Kontakt og muligheden for at ændring af sproget på siden til hhv. dansk og engelsk. Yderst til højre på denne menu finder man søgefunktionen. Menu punkterne som før var på midten af forsiden er nu rykket op næst øverst på siden. Menu punkterne har fået hver sin karakteristiske farve. Disse farver stammer hovedsageligt fra nogle af deres kernepunkter. F.eks. så stammer den orange farve fra deres olieplatforme og den blå fra skibene (som kommer fra deres logo). Navigerer man videre under menuerne, finder man ud af, at undersiderne bliver domineret af menu punkternes karakteristiske farve. Disse farver er dog gjort svage, så der ikke skabes alt for stor kontrast til firmaets karakteristiske farve. Den karakteristiske blå farve er dog stadigvæk den mest dominerende farve gennem hele websitet. Det er fordi, at farven kendetegner virksomheden. Foruden dette har Mærsk farven den fordel, at den er blå. Derved tillægger modtageren også de værdier, vi forbinder med blå, nemlig autoritet, kvalitet og troværdighed. Farven leder desuden modtagerens tanker hen imod havet og den åbne himmel, hvilket også er her, at Mærsk gruppen primært befinder sig. Ikke så sært, at denne blå farve er blevet kendetegnet for A.P. Møller - Mærsk. Foruden den meget omtalte blå farve, så bruger hjemmesiden også farvernes symbolske betydning. F.eks. under Job og Karriere gør de brug af en grøn farve. Det symboliserer fornyelse og friskhed men også nogle af de vigtigste ting nemlig håb, glæde og optimisme. Aktionær informationspunktet bliver fremhævet med en mørkere blå. Farven er valgt på baggrund af, at det skal skabe troværdighed, og den mørke nuance skal understrege seriøsitet. Desuden bevirker det, at punktet fremstår tydeligere og kraftigere, og derved giver punktet en betydelig relevans. Punktet er nemlig vigtigt, fordi det har noget med virksomhedens aktier at gøre og dermed virksomhedens økonomi og eksistens Målgruppe Maersk.dk fremstår som et professionelt website med et højt sprogligt niveau. Højt fordi der er mange indviklet engelsk faglige ord, selvom siden bliver vist på dansk. Derved henvender siden sig til folk, der gør brug af de her ord til dagligt. Det kan bl.a. være journalister, politikere, økonomer, beslutningstagere i industri branchen eller folk med en erhvervsmæssig interesse for A.P. Møller Mærsk. Derved henvender websitet sig primært til erhvervslivet og ikke den alm. borgere. Dog kan sidste nævnte godt finde på, at besøge siden regulært, hvis brugeren f.eks. har aktier i virksomheden. Foranalyse 12

13 undersøgelse Dette kapitel vil byde på analyser og beskrivelser, der skal være grundlag for projektets kommunikationsplatform Interessentanalyse Målgruppeanalyse Kommunikationsplan Kommunikationsmodel Fremtidig kommunikation Ud fra oplysningerne fra forrige kapitel kan vi danne grundlag for vores kommunikationsplatform, således at vi ved hvem produktet skal ramme. Undersøgelse 13

14 I dette afsnit vil vi undersøge, hvem vores målgruppe er for projektet. Først og fremmest vil vi lave en interessent analyse for, at finde ud af hvem der er interesserede i vores projekt. Dernæst udvælger vi den interessent gruppe, som vi mener, at vi får størst udbytte af. Denne gruppe skal være vores målgruppe, og dem skal vores produkt henveder os til Interessentanalyse En virksomhed på størrelse med Mærsk, og som har så stor betydning for den danske økonomi, har til dagligt mange besøgende på deres hjemmeside. Mærsk har rigtig mange interessenter, der er opmærksom på virksomheden. Derfor vil vi ved hjælp af en interessentanalyse finde ud af hvilke af virksomhedens interessenter, der har fokus på klima og miljø. Beslutningstagere Interessenten kan opleve følgende FORDELE ved projektet: Beslutningstagere kan drage fordele af den information, der kommer til at stå på det færdige produkt. F.eks. kan visse direktører i industri branchen blive inspireret af Mærsks miljø strategi. Ved at videreudvikle på strategien og dernæst gøre den til deres egen, kan virksomheden brande sig på strategien, og derved opnå en bedre positionering på markedet for klima og miljø. Desuden får miljøbevidste virksomheder, som gør brug af Mærsk transportservice, muligheden for at brande sig på, at deres varer er leveret bæredygtigt. Interessenten kan opleve følgende ULEMPER ved projektet: Informationen på det færdige produkt kan få andre virksomheder, f.eks. dem i industri branchen, til at ligne skurke. Enten fordi de ikke har nær så meget fokus på miljøet (manglende miljø strategi og politik), eller også har en manglende kommunikation inden for området. Derved kan virksomhederne blive stillet i dårligt lys, fordi de ikke følger trit med Mærsk. Samlet vurdering af interessentens bidrag/position: Beslutningstagerne er stor en interessant. De kan drage stor udnytte af vores produkt til en senere profilering af sig selv. Visse virksomheder vil dog bidrage til mere arbejde til Mærsk. Vi har vurderet interessenten til, at den drager større fordele end Mærsk, og derfor ikke bør være vores målgruppe. Håndtering af interessenten: Da de ikke bidrager med så meget, har vi ikke tænkt os, at gøre så meget ud af at informere dem om hele projektets gang. Vi nøjes med at informere dem om, at vi har sådan et projekt i omløb, og de gerne må komme med input til forbedringer, som vi vil tage til overveje. Picture owned by A.P Møller - Mærsk Undersøgelse 14

15 Politikere Interessenten kan opleve følgende FORDELE ved projektet: Politikere vil have nemmere adgang til Mærsks miljø information, når projektet er færdigt. Derved bliver det nemmere, at holde sig opdateret i hvad Mærsk gør for et bedre klima. Interessenten kan opleve følgende ULEMPER ved projektet: Ulempen vil være, at hvis produktet indirekte gør opmærksom på, at Mærsk slet ikke gør nok for et bedre klima. Det vil medføre at forskellige NGO ere vil demonstrere el.lign. og derved lægge et større pres på politikerne. Det vil i sidste ende medføre overarbejde til visse politikere, eftersom de selv bliver nød til at tage hånd om sagen og lave miljølove m.m. for at bl.a. holde Mærsk på den miljøvenlige side. Samlet vurdering af interessentens bidrag/position: Politikere kan bidrage med viden, som de ved er efterspurgt blandt andre politikere og NGO er. Desuden kan de bidrage med faglig ekspertise inden for området. Derved er politikerne en vigtig interessent for projektet. Håndtering af interessenten: Det er oplagt at have politikernes ekspertise og meninger med under hele udviklingsprocessen, da man kan sige, at de har en fælles interesse for at projektet ikke må fejle. Man vil således håndtere interessenten ved små briefinger for hver udviklingsfase i HOME-metoden. A.P. Møller Mærsk gruppen og deres aktionærer Interessenten kan opleve følgende FORDELE ved projektet: Interessenten kan håbe på, at virksomheden får et større marked idet, at produktet indirekte vil positionerer virksomheden på markedet for klima og miljø. Interessenten kan opleve følgende ULEMPER ved projektet: Ulempen vil igen være, at hvis produktet ikke lever op til dets forventninger, og derimod skaber et dårligt billede af virksomheden. Konsekvenserne er store, hvis modtagerne fortolker budskabet forkert i form af f.eks. at Mærsk ikke gør nok for et bedre miljø, eller at andre containerrederier gør det meget bedre. Samlet vurdering af interessentens bidrag/position: Mærsk gruppen kan jo kun bidrage med, de data de har opsamlet samt den viden, de har inden for området. Det er forskelligt hvad aktionærer kan byde på, men som regel er det viden, der kan fås fra aviserne, og i visse henseender fra andre virksomheder de har aktier i. Denne interessent er ikke helt den vigtigste. Håndtering af interessenten: Primært vil vi kun have et samarbejde med interessent gruppen i starten af udviklingsprocessen, da vi skal gøre brug af deres viden og information. Dog er de en vigtig del for virksomhe- dens eksistens, og derfor bør vi også høre hvilke mål og forventninger, de hver især har for projektet. Dog kan vi ikke have dem indblandet under hele projektet, da de hver især vil foretage nogle drejninger hen imod deres egne interesser. Non Government Organisation Interessenten kan opleve følgende FORDELE ved projektet: Interessenten vil blive mere oplyst om, hvad Mærsk gør for et bedre miljø, idet oplysningerne er blevet tilgængelige eller tilgængeligere. Samtidig kan de håbe på, at Mærsks initiativ kan præge andre lignende virksomheder i grønnere tanker. Interessenten kan opleve følgende ULEMPER ved projektet: At projektet kun bliver udført med henblik på at lette presset fra omverdenen, således at virksomheden kan fortsætte med at forurene i uanede mængder, selvom de påstår, at de prøver at gøre en forskel. Undersøgelse 15

16 Samlet vurdering af interessentens bidrag/position: NGO ere kan bidrage med ekspertise og viden inde for området. Desuden kan de bidrage med viden, som de ved, at andre NGO ere vil angribe virksomhedens image på, hvis de ikke kan finde information om det på nettet. Et tæt samarbejde med NGO ere vil på alle måder lette presset fra disse sider. Derudover kan de sætte fokus på områder, hvor man kan gøre en forskel, som Mærsk ikke selv har indset. Vigtig interessant der har magt nok til at skade virksomhedens image. Opsamling på interessentanalysen NGO ere og politikere er begge interessante interessenter. De er begge magtfulde, og kan på mange måder styre virksomheden mod et dårligere image, hvis det er det de ønsker. Heldigvis er begge parter interesseret i at projektet vellykkedes, da de hver især opnår en lille smule ud af det. Ved nødvendighed kan interessenterne bidrage med ekspertise og viden inden for området. Det vil være disse interessenter, der vil udgøre målgruppen for projektet. Håndtering af interessenten: Interessenten kan i høj grad påvirke virksomhedens image. De sidder på viden og ekspertise inden for området, så det ville være dumt ikke at gøre brug af dem. Derfor vil det være ideelt at arrangere møder med dem for hver udviklingsfase i projektets gang. Picture owned by A.P Møller - Mærsk Undersøgelse 16

17 I dette afsnit vil vi definere målgruppen, som blev valgt ud fra interessentanalysen. Definitionen skal hjælpe os med, at sikre en entydig og målrettet kommunikation ud til vores målgruppe Målgruppe analyse Politikere Interessentanalysen har givet os et godt bud på, hvem vores interessenter er for projektet. Vi har valgt, at rette vores kommunikation mod NGO ere og politikere, fordi de besidder en magt så stor, at den kan skabe fatale konsekvenser for virksomheden og dens image. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vores to interessentgrupper har noget til fælles, siden vi vælger dem som målgruppe. De har nemlig til fælles, at deres arbejde afspejles af deres værdier. Derfor har vi gjort brug af segmenteringsværktøjet Gallup Kompas, fordi den bl.a. tilbyder kvalificeret information omkring grupper af mennesker med bestemte værdier. Selvfølgelig er det ikke alle politikere, der er lige interesserede i klima og miljø, selvom det fylder mere og mere i det offentlige rum. Derfor tager vi udgangspunkt i de politikere, der beskæftiger sig inden for området klima og miljø. Fælles for disse politikere, og generelt politikere, er at de har et stort engagement for samfundet. De har typisk en akademisk uddannelse inden for humaniora eller andre offentligt relaterede uddannelser. Dagligt sidder de med papirer skrevet i højt formelt sprog, hvilket gør det naturligt for dem, at kommunikere ligeledes i deres professionelle miljø. Vigtigt for denne gruppe er at holde sig opdateret med, hvad der sker i samfundet og omverdenen. Derfor er det dagblade som Berlingske Tidende og Politikken de læser, når de skal holde sig opdateret. Desuden læser gruppen gerne dagbladet Information, fordi de mener, at tv-nyhederne ikke går dybt nok ind i problemerne. Gør vi brug af Gallup Kompas, finder vi hurtigt ud af, at der er en stor overensstemmelse med vores definition på politikere, og segmentet 'De Moderne-fællesskabsorienterede'. Personer i det Moderne-fællesskabsorienterede segment udviser et stærkt samfundsen- gagement, når det kommer til politisk debat, forurenings- og miljø-spørgsmål samt EU og erhvervsforhold Citat fra Gallup.dk Dette citat underbygger vores argument for, at vores målgruppe, politikere, har et værdimæssigt mønster, tilsvarende Det Moderne-fællesskabsorienterede segment. Undersøgelse 17

18 Non-Governmental Organizations Karakteristisk for disse organisationer er, at de består af frivillige, som har til formål, at skabe en forandring. De udgør en del af oppositionen, som altid er modstander til en gruppe, der besidder politisk magt. Her kan f.eks. nævnes, at de altid er modstandere af alt, hvad regeringen foretager af politiske beslutninger. Deraf betegnelsen opposition, som stammer fra det engelske ord opposite, altså at være modsat eller modsætningen. Fordi det er en organisation med forskellige mennesker, kan vi ikke give en dybde gående beskrivelse af hvem de enkelte individer er. I stedet kan vi fokusere på de fællestræk, de må have som gruppe. Vi ved, at de er frivillige og altid er imod regeringen. Derved kan vi erklære, at det en gruppe af mennesker, der har engagement for samfundet, som føler, at de har et samfundsmæssigt ansvar som borger. Kigger man igen på Gallup Kompas, så passer denne gruppe også meget godt ind i Det Moderne-fællesskab- sorienterede segment Vi har dog vurderet, at de nok passer bedre ind hos De fællesskabsorienterede, fordi de i større grad går op i at hjælpe mennesker i nød. Dette er også, hvad Gallup betegner som medmenneskelighed i deres beskrivelse af segmentet for fællesskabsorienterede. Personerne i det Fællesskabsorienterede segment er stærkt interesseret i spørgsmål, der umiddelbart går tæt på det enkelte menneske og dennes hverdag: Miljø- og forurenings-spørgsmål, arbejdsmarkeds- og boligpolitisk debat samt forbrugerspørgsmål er områder, der vægter højt på deres personlige interesseagenda Citat fra Gallup.dk Dette citat underbygger vores argument for, at vores anden målgruppe, NGO ere, har et værdimæssigt mønster svarende til Det fællesskabsorienterede segment. Opsamling på målgruppeanalysen Vores målgruppe består af NGO ere og politikere, som har et stort engagement for samfundet. De føler sig ansvarlige for samfundet og verdenen omkring dem. Ifølge Gallup Kompas er vores 2 målgrupper hhv. fællesskabsorienterede og moderne-fællesskabsorienterede Picture owned by A.P Møller - Mærsk Undersøgelse 18

19 3.3.0 Kommunikationsplan I dette afsnit vil vi lave en kommunikationsplan, der skal skabe et overblik over vores målgrupper og interessenter. Dernæst vil vi diskutere, hvorledes vi bedst kommer i kontakt med målgruppen, og dermed skaber kenskab til vores hjemmeside. Til sidst vil vi diskutere virksomhedens fremtidige kommunikationplatform Kommunikationsmodel Vi har valgt, at gøre brug af en kommunikationsmodel Lisbeth Thorlacius har udviklet. Fordelen ved netop denne model er, at den sætter fokus på det visuelle udtryk i websites, som mange andre kommunikationsmodeller ikke gør. Desuden skaber den overblik over de aktører, der er indbladet i vores kommunikation. Kode Kontekst Mediet Formelt sprog. Internationalt forståeligt og stilmæssigt ligge sig op af andre mijø sider. Mærsks corporate design og Hierarkisk informationsstruktur. Faktisk afsender Implicit afsender Produkt Implicit modtager Faktisk modtager Os som designer og udvikler for websitet. A.P. Møller - Mærsk. Informations website som skal oplyse vores målgruppe. Politikere og NGO ere. Aktionære, beslutningstagere, politikere, NGO ere og andre interessenter. Undersøgelse 19

20 I dette afsnit vil vi uddybe kommunikationsmodellen. Afsenderen Vores opgave som den implicitte afsender, er at skabe et æstetisk udtryk, som er i overensstemmelse med virksomhedens ønskede udtryksstil. Ved at hjælp af ekspressive og emotive skabe funktioner skal vi skabe en troværdig og professionel hjemmeside til A.P. Møller - Mærsk, da de er den faktiske afsender i dette projekt. Det er vigtigt at modtagerne får det indtryk af, at det er en troværdig og professionel hjemmeside, da det kan være afgørende for virksomhedens fremtidige image. Modtageren Vores produkt kan gå hen og blive lidt informationstungt i længden. Ifølge Thorlacius omfatter den konative funktion de henvendelsesformer, som afsender benytter sig af. Vi har valgt, at gøre brug af den konative funktion ved hjælp af spændende billeder, som skal pirre modtagernes nysgerrighed. Det skal resultere i at modtagerne klikker sig ind på billederne og læser mere. Modtagere kan få behov for yderligere hjælp eller personlig henvendelse omkring nogle oplysninger på hjemmesiden. Derfor vil vi bruge følgende interaktive funktioner: Den konverserende: Skal skabe muligheden for en to-vejs-kommunikation mellem afsender og modtager. F.eks. i form af mail udveksling. Den konsultative: Det er typisk i form af en søgefunktion. Modtageren indtaster et søgeord, og systemet kommer så tilbage med et svar. Den registrerende: Skal skabe en form for gensidig informationsudveksling mellem afsender og modtager. Det kan være i form af, at begge parter får noget information om hinanden. Vi vil benytte denne funktion i form af en nyhedstilmeldning, så vores modtagere kan holde sig opdateret med de nyeste nyheder. Produkt Vi vil benytte os af den formale æstetiske funktion ved brug af forskellige visuelle virkemidler. Det er selvfølgelig vigtigt, at oplevelsen af produktet er positivt, men ikke mindst homogent. Derved kan vi kan sikre os, at alle vores modtagere oplever stort set det samme. Det er en måde, at mindske risikoen for en negativ oplevelse af produktet. Derfor gør vi heller ikke brug af den uudsigelige æstetiske funktion, da vi føler, at den er for risikofyldt. Kontekst Mærsk er en verdensomspændt virksomhed, med modtagere spredt over hele verdenen. Derfor vil vi ved brug af den referentielle funktion, så vidt sørge for at produktet kan forstås verden over. Visuelt kan det gøres ved brug af bestemte Ikon, indeks og symbol, som forstås på samme måde over hele verden. I form af den intertekstuelle funktion vil vi gøre brug af visuelle virkemidler, man forbinder med klima og miljø websites. Mediet Den fatiske funktion spiller en stor rolle i vores produkt, forstået på den måde at vores modtageren hurtigt skal kunne identificere virksomheden bag websitet. Derfor skal vores produkt i visse træk følge Mærsks corporate design. Vi vil gøre brug af et hierarkisk informationsstruktur, da det er den bedste måde at strukturer store mængder af information. Undersøgelse 20

21 Koden Green Hensigten med vores produkt er indirekte, at vise en anden side af Mærsk. Nemlig at de også bekymrer sig for klimaet. Vi kan ved brug af den metakommunikative funktion understrege, at denne førhen skjulte side af Mærsk, faktisk findes, og at de faktisk har en hel sektion inden for dette område. Måden vi kan gøre det på er, at f.eks. tilføje noget diskret til virksomhedens logo. Det skal have til formål at understrege, at modtageren er inde på en speciel sektion på Mærsks website inden for området klima og miljø. Den intersemiotiske funktion i produktet vil primært fremtræde i form af symbiotisk sammenhæng mellem tekst og billede. Picture owned by A.P Møller - Mærsk Opsummering på kommunikationsmodel Virksomheden vi laver produktet for skal fremstå troværdige og professionelle. Modtagerne skal have mulighed for at skrive til os, søge efter bestemt information på siden og tilmelde sig et nyhedsbrev. Produktet skal være internationalt og den visuelle oplevelse skal være ens for alle uanset modtagerens etniske baggrund. Den implicitte afsender af produktet, skal være nem genkendeligt. Derfor skal produktet, som er den hjemmeside vi skal lave, i visse træk ligne virksomhedens nuværende hjemmeside. Vi vil dog tilføje nogle visuelle virkemidler man forbinder med klima og miljø. Målet med dette er at understrege formålet med produktet Fremtidig kommunikation Mærsk kan først og fremmest gøre sine kunder bevidste om deres miljøbevidsthed. Det kan f.eks. gøre på deres service side (bestillingsside) i form af en lille beskrivelse med deres miljø budskab, og hvor meget de har reduceret deres CO2 udledning. Som det første skridt for at nå ud til vores målgruppe, har vi tænkt os, at man skulle holde et seminar for dem. Det ville man gøre ved, at sende en invitation til de vigtigste interessenter. Derudover kunne man lave nogle annonceringer i aviser, som vores målgrupper læser. Seminaret skal berøre hvad man kan gøre for klimaet, og dernæst informere hvad Mærsk gør for en mere bæredygtig transport. Sidst i seminaret skulle man introducere til vores produktet, altså hjemmesiden, og fortælle dem om hvad man kan forvente at finde derinde. Vi vil desuden understrege, at man på hjemmesiden kan tilmelde sig vores nyhedsbrev. Under pauserne i seminarerne kan man evt. få folk til, at tilmelde sig nyhedsbrevet. Det kan f.eks. gøres ved at holde en lille konkurrence, hvor de besøgende skal skrive deres mail på en tilmeldningsplanket. Heri vil vi understrege, at de dermed også automatisk tilmelder sig til vores nyhedsbrev. Nyhedsbrevet har til formål, at holde kontakten med interessenterne, så de bliver påmindet om, at Mærsk også gør noget for et bedre klima. Man kan sige at nyhedsbrevet, har den funktion, som Lisbeth Thorlacius betegner som den fatiske funktion. Læs mere om seminaret i bilag 5 til 10. Undersøgelse 21

22 design Dette kapitel vil primært byde på beskrivelser af produktets indvendige og udvendige design Design analyse Design brief System design Use case scenario Use case diagram Ud fra forrige kapitel ved vi nu hvilke krav vores målgruppe stiller til produktets design. Design 22

23 En designanalyse af målgruppens færden på nettet. Analysen vil komme ind på, hvad målgruppen tænker, og hvad de er vant til, når de færdes på nettet Design analyse Det et er vigtigt, at designet er let genkendeligt og læner sig op af Mærsks eget design, fordi brugeren hurtigt skal kunne identificere virksomheden bag websitet. Sproget skal være formelt og i et højt sprogligt niveau. Målgruppen er nemlig typisk vant til dette sprog, fordi de dagligt beskæftiger sig inden for denne sprog genre. Målgruppen er vant til sider, som er simple men stadig utrolig sofistikeret. Derfor skal siden skal være let og overskuelig, hvilket bl.a. kan gøres ved brug af få farver i forskellige nuancer. Desuden burde der ikke indgå unødvendige elementer, der kan aflede modtagerens opmærksomhed. Derved kan man sige, at man bør gå efter K.I.S.S konceptet (Keep It Simple, Stupid!), som indebær, at man skal holde websitet så enkelt som muligt. Da hjemmesiden formål er at informere ved brug af teksttunge artikler, er det vigtigt at typografien er enkel og letlæselig. Teksten skal være venstre stillet, fordi læseretningen for engelsk er fra venstre mod højre. Desuden skal farven på typografien stå i høj kontrast til baggrunden for at sikre let læselighed. Da det er et informationwebsite, er det nødvendigt, at man har et hurtigt og overskueligt overblik over de seneste nyheder. Derfor skal nyhederne stå på forsiden. Desuden fandt vi frem til i foranalysen, at Mærsk tager klimaet alvorligt, og at de fremover vil bruge flere ressourcer i miljøområdet. Derfor kan vi konkludere, at websitet vil blive reelt i et stykke tid. Desuden skal man på websitet hurtigt kunne danne sig et overblik over de seneste nyheder, da vores målgruppe går meget op i at holde sig opdateret. Det er oplagt at gøre brug af appelformerne: logos, ethos og pathos, for at kunne overbevise målgruppen. Man bør generelt bruge dem i kombination med hinanden, for at få den bedste mulige effekt. Ved at gøre brug af logos får vi muligheden for at manipulere med målgruppen. Derved kan vi overbevise deres skeptiske tanker, uden egentlig at dokumenter for det. Det er desuden vigtigt, at gøre brug af ethos hele vejen igennem websitet. Ethos skaber troværdighed, og uden kan man ikke nå frem med sit budskab. Det er især vigtigt, at vores modtagere føler, at indholdet på websitet er troværdigt. I interessentanalysen fandt vi nemlig frem til, at vores målgruppe havde megen magt over virksomhedens image. Et utroværdigt website vil kun føre til et dårligere image, da ingen tolererer utroværdighed og især ikke fra store virksomheder. Mærsk har igennem flere år styrket deres ethos-konto (troværdighed) igennem deres kompetencer, engagement, vedholdenhed og ikke mindst deres velvilje over for tilhørerne, som også er nogen af de ting deres design udtrykker. Men den rette brug af pathosappel i situationen kan skabe en god stemning og målrette et publikums engagement, så det ikke blot bliver overbevist, men også fører overbevisningen ud i handling. Citat fra Artikel 7 under Pathos. Design 23

24 4.2.0 Design brief Der skal udvikles et website med det formål, at målgruppen skal se websitet, som en smart og hurtig måde man kan holde sig opdateret på inden for Mærsks klima og miljø område. Det er altså et informationswebsite. Udover dette skal siden indirekte påvirke politikere og andre beslutningstagere i industri branchen, til at gøre en indsats for et bedre klima i fremtiden. Det udviklede website skal primært henvende sig til politikere og NGOér med interesse inden for miljø. Det der kendetegner NGO organisationer, er at de består af frivillige, som vier sit liv for at skabe forandring. De er en del af oppositionen, som altid er imod grupper, der besidder en hvis politisk magt. Denne målgruppe er vigtig fordi de besidder en magt til at påvirke virksomhedens image. Selvom klima og miljø fylder mere og mere i det offentlige rum, betyder det ikke, at alle politikker er interesseret. Derfor er det primært politiker, der beskæftiger sig inden for klima og miljø området, vi henvender os til. Generelt er politikkerne højt uddannede med en akademisk uddannelse inden for humaniora eller andet lignende. De er vigtige, fordi de kan skabe konsekvenser for virksomhedens image og økonomi, hvis de føler at virksomheder som Mærsk ikke gør nok for et bedre klima. Måden man påvirke modtagerne på er ved brug af disse 3 appelformer: logos, ethos og pathos, som har en hvis effekt til at skabe overbevisning og troværdighed blandt modtagerne. Designet skal være sofistikeret og have et professionelt æstetisk look. Der skal tages hensyn til, at det er et informationswebsite. Der skal derfor skal der ikke være forstyrrende elementer, der bryder læserens koncentration. Derved er det også vigtigt, at den er brugervenlig. K.I.S.S konceptet er at foretrække. Websitet skal afspejle virksomhedens nuværende hjemmeside, så man hurtigt kan genkende virksomheden bag websitet. Der skal dog være nogle elementer/virkemidler, der skal understrege, at det er et website med fokus på klima og miljø. Der skal ligeledes på websitets forside være et banner, som skal have et look-a-like Mærsks eget website. Banneret skal stort set være identisk på det brugervenlige og det dynamiske plan. Det skal bl.a. sikre, at der bliver brugt samme måde til at udtrykke, hvad siden har at tilbyde. Logo og søgefunktionen skal placeres samme sted, som så mange andre store virksomheders websites. Da det er et informationswebsite, er det vigtigt, at modtagerne hurtigt kan danne overblik over de seneste nyheder inden for Mærsks klima og miljø område. Desuden skal der gøres opmærksom på, at målgruppen går meget op i at holde sig opdateret. Det skal gøres ved bl.a. at sætte de seneste nyheder på forsiden. Typografien skal være enkel og letlæselig, og skal desuden være en font, der findes på de fleste computere. Sproget på siden skal være engelsk og gøre brug af internationale forståelige elementer. Teksten skal være venstrestillet fordi, at man engelsk bliver læst fra venstre mod højre. Der skal desuden gøres brug af de tre appelformer: logos, ethos og pathos, hvis effekt er at skabe overbevisning og troværdighed blandt modtagerne. Her er nogen af de steder, hvor inspirationen bl.a. skal findes: Dong.dk Vestas.dk Greenpeace.dk Wwf.dk Se bilag 15. Design 24

25 4.3.0 System design I dette afsnit vil vi berøre wesitets funktioner, og interaktionen mellem aktørerne i systemet. Dette vil skabe oversigt over websitet og dets funktioner Use case senarrio Aktører: Brugere Webmaster. Foranstaltning: Brugeren skal være inde på hjemmesiden. Søg: Trin 1 Trin 2 Trin 3 Trin 4 Trin 5 Bruger klikker på søgefeltet. Bruger indtaster søgeord og trykker Enter. Systemet sender brugeren og søgeordet Google returnerer søgeresultat for søgningen. Bruger har mulighed for at vælge søgeresultat. Nyhedsbrev: Trin 1 Brugeren klikker på knappen Subscribe på den blå menu bar. Trin 2 Trin 3 Politik: Trin 1 Trin 2 Systemet sender brugen videre til undersiden med mulighed for at tilmelde sig ny Nyhedsbreve. Brugeren indtaster navn og i formularen og trykker send. Brugeren klikker på knappen Policy på menulinjen. Systemet sender brugeren videre til undersiden med yderligere information om Mærsks miljø politik. Strategi: Trin 1 Trin 2 Brugeren klikker på knappen Climate på menulinjen. Systemet sender brugeren videre til undersiden med yderligere information om Mærsks fokus på klimaet. Innovation: Trin 1 Brugeren klikker på knappen Innovation på menulinjen Trin 2 Systemet sender brugeren videre til undersiden med yderligere information om Mærsks innovationudvikling. Nyheder: Trin 1 Brugeren klikker på knappen News på menulinjen. Trin 2 Systemet sender brugeren videre til undersiden med alle nyheder. Nyhedslisten: Trin 1 Brugeren holder musen over menulisten, og klikker på et af billederne i listen. Trin 2 Systemet sender brugeren videre til undersiden med pågældende nyhed. Sitemap: Trin 1 Trin 2 Brugeren klikker på knappen Sitemap på menulinjen. Systemet sender brugeren videre til undersiden med en liste over alle sider på hele websitet. Om side: Trin 1 Brugeren klikker på linket About this site. Trin 2 Systemet sender brugeren videre til undersiden med information om siden. Opdateringen Foranstaltning: Webmasteren skal have websitet gemt lokalt på sin computer. Trin 1 Trin 2 Webmasteren ændrer pågældende sider der skal opdateres på sin pc. Webmasteren uploader siderne til serveren. Design 25

26 4.3.2 Use case diagram Dette diagram visualiserer use case senarioen. Derved viser diagrammet aktørernes interaktion med systemet. Finde oplysninger om Mærsks innovationsudvikling Finde oplysninger om Mærsks miljø strategi Finde oplysninger om Mærsks klima fokus Webmaster Find Information om Mærsks miljø politik Bruger Tilmelde sig nyhedsbreve Opdatering af siden Design 26

27 realisering Dette kapitel vil byde på den sidste del af udviklingsprocessen, og vigtigst af alt komme ind på konklusionen Dokumentation af udvikling Præsentationsdesign Informationdesign Usability test Konklusion og refleksion Ud fra de forrige kapitler vil dokumentere udviklingen. Realisering 27

28 5.1.0 Dokumentation af udvikling Dette afsnit omhandler udviklingen af websitet Præsentationsdesign I dette afsnit vil vi komme ind på beskrivelsen for det færdige website. Vi har gjort brug af K.I.S.S konceptet for at holde websitet simpelt og overskueligt. Layoutet og designet er inspireret fra Mærsks eget website. Skulle man være mere præcist, så er det inspireret fra deres forside, navigation og undersider. Det vil først og fremmest give os den fordel, at websitet er nemt genkendeligt. Dernæst behøver vores website ikke, at genvinde troværdighed på ny, da Mærsks troværdighed automatisk bliver overført til vores website. Logoet er placeret samme sted som på mange andre store virksomheders website, nemlig i øverste venstre hjørne. Det er fordi at læse retningen starter fra øverst til venstre, således at logoet er det første man læser. Øverst har vi ligeledes to menuer som på maersk.dk, hvoraf den øverste er relateret til hele virksomheden, mens den nedenunder er til navigation af undersiderne på vores website. Her øverst på den øverste menu har vi dog tilføjet et link til vores sitemap og vores nyhedstilmeldingsfunktion. Derudover finder man også vores søgefunktion yderst til venstre på menuen som på mange andres website. Det dynamiske banner er næsten identisk med det på mærsk.dk. Banneret har samme formål som på Mærsks side, nemlig at understrege det vigtigste indhold på siden. Banneret fremhæver 3 relevante emner på siden. Teksterne i banneret er citeret fra artikel 4, 5 og 6. Størrelsen på banneret er tilpasset vores website, og har en størrelse på 638X220px. Det er vigtigt at den nyeste information bliver fremhævet på siden. Her har vi valgt at lave en dynamisk nyhedsliste med de nyeste artikler. Den har en størrelse på 135X535px og er placeret ude i venstre side af websitet. Det har den fordel, at man kan se de seneste nyheder uanset hvilken underside man er på. Vi har gjort brug af små billeder i nyhedslisten for at fremhæve listen. Nyhedslisten er dynamisk i den forstand, at man kan scroll e over de seneste nyheder ved blot at holde musen ovre listen. Dernæst kan man faktisk bare pege musen op og ned for at danne sig et overblik over de seneste nyheder. Hoved idéen for nyhedslisten var, at den skulle være anderledes, overskuelig, attraktiv og ikke mindst brugervenlig. De to dominerende farver på siden er blå og grøn. Den blå farve er virksomhedens kendetegn, derfor har vi gjort brug af denne. Desuden symboliserer blå autoritet, kvalitet og troværdighed, hvilket gør det til en perfekt farve for en virksomhed. Dernæst har vi fundet frem til en grøn farve, som matcher virksomhedens farve. Den grønne farve er anvendt til at afgrænse sidens indhold. Vi har brugt den grønne farve til, at afgrænse websitets indhold, således Se bilag for større billede. Fig. 1 Verdana A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y z ! # & / ( )?., - * < > \ = { } [ ] #00AEEF #69A13f Realisering 28

29 at man kan se, hvad der hører til hvad. Vi gør brug af gestalt lovene til dette formål. Typografi: Vi har brugt skriftypen Verdana, fordi den er let læselig. Derudover er det smart at bruge Verdana fordi det er den mest brugte font på nettet ifølge denne statistik: - Verdana - Arial - Georgia - Trebuchet Normalt anbefaler man sans serif (groteske) skrifter til webbrug. De kendeste sans serif skrifter er Arial og Verdana. Verdana er en stor åben font specielt designet til skærmen. Vi har desuden implementeret et favicon til vores hjemmeside. Generelt signalerer sans serif fonte en moderne og seriøs stil citeret fra artikel 9. Andre websitets i forhold til maersk.dk: Vestas hjemmeside er ligeså sofistikeret som Mærks. Sidens layout er nogenlunde den samme som på maersk.dk. Her er den dominerende farve også blå, og logoet befinder sig igen i venstre hjørne. Søgefunktionen er ligeledes placeret i højre hjørne, og de gør brug af et stort banner som blikfang. Banneret består igen af 3 store billeder, som giver et hurtigt indblik i virksomhedens kernepunkter. I det hele taget bruger Vestas og Mærsk mange billeder på deres website. Siden er også udstyret med en menu øverst på siden som på maersk. dk, men i forhold til Mærsk bruger Vestas det som en global navigation. Man bliver ikke et sekund i tvivl om, at Vestas er en international virksomhed. Begge virksomheder går meget op i at understrege dette. Vestas har det endda integreret i deres slogan No. 1 modern energy. Dog kan man i modsætning til maersk.dk ændre siden sprog til andre end bare engelsk. Man kan bl.a. vælge nogle af de mest talte sprog: tysk, spansk, fransk og kinesisk. Skulle man sammenligne med andre store virksomheder, har vi valgt energiselskabet Dong, da det er en af Danmarks største virksomheder. Som man kan se, gør dongs website også brug af en bestemt dominerende farve, nemlig den røde farve, som også bliver brugt på deres logo. Logoet er igen placeret øverst i venstre side, og det må være pga. folks læseretning. Folk i vesten læser fra venstre mod højre, og oppe fra ned. Derved bliver logoet det første man lægger mærke til, medmindre man har et utroligt stort banner som blikfang. Søgefunktionen er igen placeret samme sted som på Mærsks og Vestas website. Men det der får Mærsk og Dongs site til at lige hinanden er, at layout strukturen ændres fra forsiden til undersiderne. Menuen i midten flyttes op, og underpunkterne til menuen rykkes ud i venstre side. Anderledes er dog, at Dongs site ikke er internationalt. Desuden har de mere fokus på brugernes behov, hvilket man kan se, ved at de har delt deres indhold op i punkterne privat, erhverv og distribution. Se bilag 13 for uddrag af stylesheetet. Realisering 29

30 I dette afsnit vil vi beskæftige os med informationsstrukturen på websitet, og hvordan brugeren navigerer rundt på site (også kaldet interaktionsdesign) Informationsdesign Vi har valgt at strukturere informationen efter et hierarkisk træstruktur med forsiden øverst. Det er den bedste måde, at strukturere et informationswebsite, da det er nemt og overskueligt. På websitets forside er der to menu- linjer, som har hver deres egen relevans i forhold til websitets struktur. Den øverste menulinje er designet således, at indholdet vil relatere sig til A.P. Møller Mærsks egen hjemmeside. Menuen under denne har i stedet fokus på navigationen for Maersk Green. Heri vil man have mulighed for at navigere sig frem til de enkelte menupunkters undersider. Derudover vil menupunkterne til de respektive undersider, bliver markeret grøn, når man er inde på pågældende underside. Derudover gør vi brug af brødkrummer på vores side, så man let kan orrientere sig, hvor man befinder sig på på websitet. Desuden har vi implementeret en side med vores sitemap, så man kan se hele strukturen for vores website. Desuden har vi gjort det synligt over hvilke artikler man har læst, ved skifte farven på besøgte links. Vi har bl.a. gjort besøgte links fra blå til grønne, som på vores menu. Yderst til venstre kan man se en nyhedsliste med de seneste nyheder. Heri er det muligt for brugeren, at navigere sig til frem til pågældende nyhed. Den er dynamisk i den forstand, at man ved at holde musen ovre listen kan scrolle igennem artiklerne ved blot at føre musen op og ned. Home Subscribe News Innovation Policy Climate Strategy Search News Article 1 News Article 2 News Article n Realisering 30

31 Nyhedsbrev I opgaven er det et krav, at vi skal lave en form for udfyldningsskema, der skal sende de indtastede informationer videre til en anden underside. Vi har valgt at implementere dette i form af en nyhedsbrevstilmeldningsfunktion. Koden står i bilag11og 12 Realisering 31

32 I dette afsnit vil vi analyserer brugervenligheden på vores produkt. Vi vil gøre brug af to forskellige tests til denne undersøgelse Usability Konklusion og refleksion Vi har valgt at gøre brug af Ian Wisler- Poulsens såkaldte Gangster test. Den skal give os en vurdering af brugervenligheden for vores navigationsmuligheder. Fordelen ved denne test er, at den er hurtig at udføre, og giver et godt vuderingsgrundlag for om navigationen skal gøres mere synlig Dernæst vil vi få nogle fra målgruppen til at lave en ekspert-vudering for hjemmesiden. Denne test er også forholdsvis hurtig at udføre og kræver ikke særlig mange ressourcer. Resultaterne til testen vil først være tilgængelige til eksamen. Til december vil den internationale klima konference blive afholdt i København, hvor mange danske virksomheder vil være til stede, primært for at kunne positionere sig på markedet for klima og miljø. Ud fra de undersøgelser vi har lavet af Mærsk, kan vi bekræfte at de ikke formidler deres miljøbevidsthed på den rigtige måde. Derfor har hensigten med dette produkt været at få skabt et websitet med det formål at formidle Mærks indsats for et bedre klima. Vi fandt frem til de vigtigste interessenter for produktet ved hjælp af interessentanalysen. Dernæst blev vi via Gallup Kompasset bekræftet i, at politikere og NGO ere inden for klima og miljø var den rigtige målgruppe. Design analysen og kommunikationsplan hjalp os frem til, at vi skulle lave et internationalt produkt, der skulle afspejle Mærks eget website, således at det blev letgenkendeligt. Dernæst skulle websitet fremstå troværdigt og professionelt, da det ellers ville kunne føre til negative konsekvenser for virksomhedens image. Udover dette fandt vi frem til, at det var nødvendigt at understrege emnet på vores website, ved brug af visuelle virkemidler man forbinder med klima og miljø. Vores løsning til dette var, at skabe en form for ny visuel identitet, som skal kunne bruges i forbindelse med klima og miljø. Desuden kom vi frem til i design analysen, at det var nødvendigt at holde siden ren og overskuelig for en informationstungt website. For at læseren ikke bliver distraheret, mens han læser. Desuden skal typografien være enkel og let læselig, da det som sagt bliver en informationstung side. Derudover fandt vi ud af, at det var vigtigt, at læseren hurtigt skulle have mulighed for, at kunne danne sig et overblik over de seneste nyheder, da det er vigtigt for målgruppen at holde sig opdateret. Refleksion: Vi føler, at vi er blevet meget klogere på hvad det vil sige, at lave et omfangsrigt produkt, hvor det hele er gennemtænkt fra start til slut. Vi har bl.a. analyseret virksomheden, gennemtænk et koncept og lagt en hel plan for hvorledes man skulle kunne forbedre et virksomheds image. Realisering 32

33 andet Dette kapitel vil indeholde rapportens referencer og bilag. 6.1 Referencer 6.2 Bilag Andet 33

34 Referencer Artikel 1: Mærsk afliver myter Artikel 2: Mærsk forurener lige så meget som hele Danmark Artikel 3: B&O har Danmarks næstbedste omdømme Artikel 4: Mærsks miljø politik Artikel 5: Mærsks miljø strategi Artikel 7: Appelformer Artikel 8: HSSE Rapport Artikel 9: Font Billeder der tilhører A.P. Møller - Mærsk A/S, må ikke bruges i sammenhænge uden for denne rapport. Billederne er kopi beskyttet, og må derfor ikke redigeres. Artikel 6: Mærsks innovationsudvikling Andet 34

35 Bilag1 Green SCRUM Sprint 1x sprint = 7 dage Mandedage 3 x personer = 21 mandedage Tilgængelige Mandedage Fokus: ca. 70% 21*70 = Mandedage: Forkortelse 1 Mandedag = 1d Produkt Backlog Sprint Backlog 1 Sprint Backlog 2 Sprint Backlog 3 Opgave Dage Informationsindsamling 8 Projektbeskrivelse 3 Analyse af Mærsk 3 Interessentanalyse 2 Målgruppeanalyse 1 Kommunikationsplan 2 Design analyse 1 Design brief 1 Interface design 5 System design 1 Realisering 4 (website + rapport m.m.) Usability test 3 Dokumentation af 1 udvikling Konklusion og refleksion 1 Total 45 Informationsindsamling 8 Mandedage Projektbeskrivelse 3 Mandedage Rapport (1/2) 2 Mandedage Teori (1/2) 2 Mandedage Analyse af Mærsk 3 Mandedage Interessentanalyse 2 Mandedage Målgruppeanalyse 1d Kommunikationsplan 2 Mandedage Design analyse 1d Design brief 1d Interface design 5 Mandedage System design 1d Realisering 8 Mandedage Konklusion1d Teori (2/2) 3 Mandedage Rapport (2/2) 2 Mandedage Total 15 Total 15 Total 15 Andet 35

36 Bilag 2 Green fig. 1 Andet 36

37 Bilag 3 URL: fig. 2 DYNAMISK BANNER IKON UNDERSTREGER TALENT MENU Andet 37

38 Bilag 4 URL: MENU FARVE fig. 3 UNDERPUNKTER MENU FARVE Andet 38