aktiv rundt I danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "aktiv rundt I danmark"

Transkript

1 Inspirationshæfte aktiv rundt I danmark Skolernes sundhedsuger 24. september til 12. oktober KLassetrin

2 Faget Idræt arrangører: s2 Aktiv rundt i Danmark 2012 Inspirationshæfte

3 Forord Forord Dette hæfte er lavet til lærerne i forbindelse med aktivitetsprojektet Aktiv rundt i Danmark Hæftet kan bruges som inspiration i forbindelse med projektet, men også i skolens normale hverdag og undervisning. Aktiv rundt i Danmark søger at bidrage til, at alle danske skolebørn får en sundere hverdag på en sjov måde! Temaet er sunde vaner med omdrejningspunkt i fysisk aktivitet, sunde spisevaner, søvn samt at komme mere ud i naturen. For de ældste elever inddrages desuden alkohol, rygning m.m. Der er lavet fire inspirationshæfter, der henvender sig til henholdsvis klassetrin, klassetrin, klassetrin samt klassetrin. De første tre hæfter er bygget op af kapitler med forskellige forfattere, som beskriver aktiviteter med fokus på fysisk aktivitet på en sjov og motiverende måde og giver forslag til, hvordan du i undervisningen kan arbejde med sunde kostvaner. For at kvalificere og målrette aktiviteterne mest muligt har vi, hvor det er muligt, valgt at tage udgangspunkt i Fælles Mål. Materialet til klassetrin er noget anderledes og indeholder inspiration til totre undervisningslektioner i det lovpligtige, men timefrie fag sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, som er beskrevet i Faghæfte 21 under Fælles Mål Konceptet er i forhold til materialet klasse mere fokuseret på debat og refleksion blandt eleverne. Eleverne får, ligesom på de øvrige klassetrin, udleveret en aktivitetsfolder,, men har mulighed for selv at definere, hvilke sundhedsfremmende aktiviteter/vaner de ønsker at arbejde med i de tre uger, projektet varer. Vi håber, du vil få et godt udbytte af hæftet til din undervisning! Venlig hilsen Anders Flaskager Projektleder, Aktiv rundt i Danmark UC Syddanmark s3 Inspirationshæfte Aktiv rundt i Danmark 2012

4 AKTIV RUNDT I DANMARK 2012 INSPIRATIONSHÆFTE KLASSETRIN ARRANGØRER University College Syddanmark ARLA LAYOUT OG GRAFISK ARBEJDE OddFischlein Vanedyr og ILLUSTRATIONER Julie Flansmose

5 Indholdsfortegnelse Faget idræt fokus på eleverne, der ikke har lyst til idræt! Bevægelse, eventyr og natur i dansk Matematik i det fri Vildt frikvarter Et sundere valg med Nøglehullet Vaner ven eller fjende?

6 Faget Idræt Faget idræt fokus på eleverne, der ikke har lyst til idræt! Anders flaskager Lektor UC Syddanmark Projektleder, Aktiv rundt i Danmark Uddannet folkeskolelærer med linjefag i bl.a. idræt og biologi Master i Idræt og velfærd, Institut for IDRÆT, KBH. Universitet Kontakt: s6 Aktiv rundt i Danmark 2012 Inspirationshæfte

7 Faget Idræt Indledning Opbygning af artiklen I denne artikel rettes fokus mod de elever, der ikke har lyst til idræt og bevægelse. Artiklen kommer på baggrund af teoretiske og praktiske erfaringer med nogle generelle pædagogiske, psykologiske og didaktiske anbefalinger til din idrætsundervisning, så du undgår at bidrage til polarisering i dine idrætstimer. Artiklen rummer desuden flere konkrete ideer til din praksis. Jeg modtager gerne mails vedr. artiklen. Rigtig god fornøjelse. Polarisering af elever i faget idræt Tidligere undersøgelser har vist, at udfordringen omkring børn og unges idrætsdeltagelse handler om en polarisering, hvor gruppen af fysisk inaktive bliver større, mens de aktive børn bliver mere og mere aktive. Den netop udkomne SPIF-rapport (rapport om idrætsfaget status 2012 se hjemmeside rummer også data, der kan bekræfte denne udfordring. Udfordringen med polarisering skal ses i sammenhæng med, at nogle idrætsaktiviteter er karakteriseret ved, at det er de børn, der i forvejen er dygtige, der lærer mest, samt at lysten til bevægelse falder hos de ikke idrætsstærke elever. Det medfører, at forskellen mellem de idrætsstærke og de idrætsusikre elever vokser yderligere. I denne artikel sætter jeg fokus på målgruppen, der ikke har lyst til idræt. formålet er, at eleverne skal have mulighed for at opleve glæde ved og lyst til at udøve idræt og udvikle forudsætninger for at forstå betydningen af livslang fysisk udfoldelse Uddrag af formål stk. 2 Faghæfte 6 for faget idræt s7 Inspirationshæfte Aktiv rundt i Danmark 2012

8 Faget Idræt Elevens mestringsforventning er essentiel: Kan jeg / kan jeg ikke? Når elever fravælger idræt, mener jeg, fokus bør rettes mod elevernes selvopfattelse samt deres ofte manglende kropslige kompetencer. Ifølge teoretikeren Bandura er der en stærk sammenhæng mellem elevernes forventninger (mestringsforventning) om at mestre en given aktivitet og deres valg af aktiviteter. Bandura understreger, at forventninger om mestring kan jeg har stor betydning for adfærd, tankemønster og motivation. Derved bliver mestring bestemmende for valg af aktiviteter, indsats og udholdenhed i bl.a. idrætstimerne, frikvartersaktiviteter efter skoletid m.m. Stillet over for udfordringer vil eleven, som tvivler på sin kompetence, reducere indsatsen eller opgive. Self-efficacy belief is a vital personal ressource (Albert Bandura). Vi har en tendens til at undgå situationer og aktiviteter, som vi tror, vi ikke kan indfri Albert Bandura Forventningerne er stærkt påvirket af de erfaringer, børnene har gjort livet igennem Albert Bandura Elevgruppen, der fravælger idrætslige aktiviteter, er ofte præget af de negative erfaringer, som de tidligere har gjort sig med idræt og bevægelse. De fravælger dermed ofte idræt og bevægelse. Situationen bliver yderligere forværret af, at disse elever over tid udvikler et lavt samt mindre varieret kropsbillede (teori af Merleau-Ponty). I kompetenceudtryk kaldet mindre kropslig kompetence. Et mindre varieret kropsbillede resulterer i, at elevens mestringsforventning ofte udvikler et jeg kan ikke inden for idræt, så idræt og bevægelse fravælges den onde cirkel er dannet! s8 Aktiv rundt i Danmark 2012 Inspirationshæfte

9 Faget Idræt Hvad kan jeg gøre som underviser? På baggrund af ovennævnte teoretiske og praktiske erfaringer mener jeg, at undervisningen over for denne særlige elevgruppe kræver nogle specielle pædagogiske, psykologiske og dermed didaktiske tilgange. Derfor gives der i dette afsnit nogle punkter, jeg mener, har afgørende betydning for, om du via din undervisning er med til at øge lysten til bevægelse hos de elever, der ikke har lyst til idræt! Målet med nedenstående anbefalinger er en ændret praksis. En praksis, der er med til at bryde elevens onde cirkel ved at øge elevens mestringsforventning. Elevens mestringsforventning øges ved at styrke elevens self-efficacy belief; at eleven oplever en følelse af, at jeg kan! Lykkes din undervisning, vil eleven udvikle et mere varieret kropsbillede samt opnå øget kropslig kompetence. Jo flere kompetencer man har inden for idræt, jo større er chancen for, at man er motiveret til at blive ved s9 Inspirationshæfte Aktiv rundt i Danmark 2012

10 Faget Idræt Nedenstående punkter er umiddelbart ikke raketvidenskab, men afgørende for, at din praksis med målgruppen lykkes. Vær parat fra lektion ét jeg mener, at første lektion har afgørende betydning for, om du får succes med din inkluderende undervisning reelt har du et skud i bøssen! Jo længere du når i opbyggelsen af elevens selv-efficacy belief, des mere kan du slække på nogle af nedenstående anbefalinger. Generelle anbefalinger: Mestringsforventning bør være et fokuspunkt i valg af indhold til alle undervisningsområderne. Benyt legen som omdrejningspunkt i valg af aktiviteter. Legen er central i idrættens egen grundværdi. Legen et godt middel til at få eleverne til at opleve glæde ved idræt. Legen er ifølge egenværdien drivkraft og motivation til den idrætslige handling. Det er min opfattelse, at børnenes oplevelse af frihed er en af flere afgørende forudsætninger for, at vi kan kalde en aktivitet for leg. I praksis betyder det, at der skal bevares en vis frihed i gennemførelsen af den enkelte leg. Børn har i legen ikke brug for detaljerede instruktioner. Facitlisten over normale og korrekte bevægelser er ophævet. Der er ikke en god og en dårlig bevægelse. Tværtimod vil et ikke reflekterende barn opleve en frigørende tilstrækkelighed i relation til omverdenen. Det vil opleve en følelse af, at jeg kan, og selv stå for at udføre detaljerne. Hermed vil aktiviteten være med til at skabe mestringsforventning hos det enkelte barn. Konkurrenceaktiviteter med taber/vinder er bandlyst! Eleverne har lidt mange nederlag. De vil ofte gå i baglås. Start niveaumæssigt lavere, end du forventer elevens Self-efficacy belief ER lavt! Du oplever det gennem elevens sprogbrug ofte kører en random-sætning jeg kan ikke selv ved selv de mindste udfordringer. Ofte bruger vi den tilgang til eleven, at selvfølgelig kan du godt. Rosende ord inden aktiviteten kan være med til at styrke elevens self-efficacy belief men ifølge Bandura stykes elevens selfefficacy belief mere ved, at du påtager dig en coachrolle/ stiller spørgsmål til eleven. Du skal stille spørgsmål, så eleven selv reflekterer sig frem til jeg kan godt. I dit valg af aktiviteter er det vigtigt at være opmærksom på at elevernes forudsætninger skal matche børnenes evner (selfefficacy belief). Her kan du hente yderlige teoretisk inspiration hos Csikzentmihalyis teori. Løbende feedback er vigtig for elevens opbygning af selfefficacy belief. Eleven mærker, at det lykkes for ham/hende. Brug sætninger som Flot, du kunne, hvor er du sej m.m. Lad også eleverne i slutningen af timen reflektere over aktiviteterne. Se, om du kan være med til at styre elevernes refleksion jf. coachrollen. En positiv refleksion i slutningen af timen har stor betydning for, om din lektion har været med til at styrke elevens self-efficacy belief. Refleksion er også vigtigt for at udvikle et positivt kropsbillede. Benyt andre bevægelsesarenaer end de gængse idrætsarenaer. At benytte de gængse steder vil ofte resultere i, at eleven associerer til tidligere nederlag. Det er derfor en god ide at benytte andre anderledes steder, til hvilke der ikke er knyttet nogle (negative) erfaringer. Benyt flere rum som skolegårde, parker eller skoven. Undgå at inddele din lektion i idrætsstærke og idrætssvage børn. Det fremmer ikke elevens self-efficacy belief. Søg i stedet aktiviteter, der kan rumme alle elever Forbliv troværdig over for idrætten. Fasthold, at legen er motivation og tilgang til dine aktiviteter. Legen må ikke misbruges pædagogisk legen må ikke i børnenes opfattelse være middel til korrekte bevægelser eller sundhed. Vær opmærksom på børnenes signaler om de er med; griner, hopper, synger osv. Du skal hurtigt kunne ændre i aktiviteten. Stimuler børns fantasi. Vær alsidig i valg af idrætsområder og spil ikke de færdige spil. Vær aktivt deltagende! Vis dit engagement og fremstå som en positiv rollemodel (yderligere inspiration kan hentes i bogen Den autentiske lærer af Per Fibæk Laursen). Din aktive deltagelse øger muligheden for at styre aktiviteterne hen mod, at eleverne får en positiv oplevelse. Skabe et ekstra trygt læringsmiljø. s10 Aktiv rundt i Danmark 2012 Inspirationshæfte

11 Faget Idræt Aktiviteterne og fælles mål for faget idræt Alle fag i skolen skal ifølge lovgivningen leve op til Fælles Mål. Derfor kobles nedenstående aktiviteter op til Fælles Mål for faghæftet for idræt (faghæfte 6). Nedenstående artikler lever op til følgende trinmål efter 5. klassetrin: Kroppen og dens muligheder sammensætte grundlæggende bevægelser som løb spring, løb kast, afsæt landing, rulle hop og hop fald beherske flere former for løb, spring og kast indgå i og skabe forskellige idrætslige lege sammen med andre Idrættens værdier udvise samarbejdsevne og social opmærksomhed i forhold til idrætslige aktiviteter Idrættens kultur kende lokalområdets muligheder for idrætsudfoldelse s11 Inspirationshæfte Aktiv rundt i Danmark 2012

12 Faget Idræt Ideer til indhold i undervisningen Redskabsbaner Klassetrin: Varighed: 1-2 lektioner Materialer: Gymnastiksal/hal med mange idrætsredskaber Beskrivelse Redskabsbaner er en fantastisk aktivitet, da børnene selv differentierer undervisningen i legen på banerne. Uanset om det enkelte barns kropslige kompetencer er høje eller lave, finder barnet mening og udfordringerne i redskabsbanen. Børnene kan afpasse udfordringer til egne evner, da valget af kropslige løsningsmuligheder er alsidigt og ret frit. De kropsligt ikke erfarne elever finder løsningsmuligheder, som bevægelsesmæssigt er knap så krævende, mens de kropserfarne finder mere krævende løsninger. Således differentierer børnene selv aktiviteter i undervisningen, hvilket er en stor didaktisk kvalitet, som kan være vanskelig at honorere. Opstil en redskabsbane, som eleverne skal bevæge sig rundt på. Benyt så mange redskaber som muligt. Lav redskabsbanen, så eleverne skal benytte mange forskellige bevægelser. De skal kravle, svinge, hoppe, strække sig m.m. Lav så mange stier rundt i salen som muligt dermed undgår man kødannelse. Lav forskellige sværhedsgrader, men husk, at der skal være en sti for eleven med svageste kropskompetencer. Gulvet må naturligvis ikke røres - pir gerne til elevernes fantasi: Jorden er giftig, der er en dyb afgrund, I falder ned i. I begyndelsen kan eleverne blot bevæge sig frit omkring på banen. s12 Aktiv rundt i Danmark 2012 Inspirationshæfte

13 Faget Idræt Vandløbet: diverse redskaber med afstand imellem evt. på en lang rullemåtte Indianer til hest: nedspringsmåtte, tove, måtte, lille skumplint med halv combirulle som top Gør redskabsbanen mere og mere interessant: Falder eleven ned på gulvet, skal eleven starte forfra Lad eleverne selv lave en redskabsbane Herunder er nævnt andre motiverende redskabsbanelege Dynamitbold: Hver elev skal have en dynamitbold (bold) med rundt på redskabsbanen. Falder bolden på gulvet, dør eleven og må starte forfra. Sanse-leg: Eleverne er sammen tre og tre. En elev i hver gruppe får bind for øjnene og føres gennem banen af de to andre. Her arbejdes især med sansning og tillid, tryghed og kommunikation. Det anbefales, at eleverne kender banen, når denne øvelse igangsættes. Det er samtidig vigtigt, at banens stationer er bløde og lave (dvs. ufarlige). Indskolingsbørn har ikke en fuldt udviklet fornemmelse for, hvor meget støtte en blind kammerat har brug for, ligesom de har vanskeligt ved selv at vurdere, hvor meget det betyder for deres udfoldelser, at de pludselig er blinde. Bombetransport: I grupper a tre-fire elever transporterer eleverne en større bombe rundt på banen. Øvelsen udfordrer eleverne i at samarbejde. Sørøverleg: En person er sørøver. Sørøveren skal fange de andre. Eleven dør, når eleven bliver fanget eller falder i havet. Eleven genoplives, når eleven har rørt et bestemt sted i salen (som du vælger). Sørøverleg med kanonkugler: Legen er som ovennævnte, men udvides ved, at sørøveren fodres med kanonkugler (skumbolde) af to hjælpere. Sørøverens hjælpere må naturligvis røre gulvet. Eleverne dør, når de rammes af skumbolde. Du kan udvide legen med et helle. red en såret soldat: Eleverne skal være sammen to og to. De skal holde hinanden i hånden rundt på banen. Afgræns et område på banen, som er hospital. Kongens efterfølger: Opstil en redskabsbane og opdel eleverne parvis eller tre og tre. Den forreste bestemmer, hvordan man skal komme igennem banen. Kongen byttes efter en omgang. Her udfordres børnene, da de hele tiden har lyst til at vise nye måder at komme gennem banen på. s13 Inspirationshæfte Aktiv rundt i Danmark 2012

14 Faget Idræt Menneskets stopdans Klassetrin: Varighed: 1-3 lektioner Materialer: Musik Beskrivelse At benytte musik i idrætsundervisningen er et fantastisk middel til aktivitet og bevægelse. I Menneskets stopdans kan eleverne uanset kropslige kompetencer være med. Der er ikke en rigtige eller forkerte bevægelser; løsningsmulighederne er alsidige og frie for hver elev. Temaet er musik, bevægelse og udtryk. Teoretisk kan du bl.a. hente yderligere inspiration i Labans bevægelsesteorier. Find musik, der kan pirre til elevernes fantasi med skiftende puls. Når du stopper musikken, siger du, hvad eleverne skal forestille sig og bevæge sig som. Her er et par ideer: sur glad forelsket ked af det Du kan evt. lade eleverne på skift stoppe musikken og lade dem sige den næste følelse, som de skal udtrykke. En anden mulighed er, at du har opbygget en historie med forskellige mennesker, som du kan læse for dem. Når du fx læser et menneskenavn op, udløser det en bevægelse hos eleverne. En aktivitet med mulighed for tværfagligt samarbejde med faget dansk. s14 Aktiv rundt i Danmark 2012 Inspirationshæfte

15 Faget Idræt Basis boldøvelser med fodbold og håndbold Klassetrin: Varighed: 1-2 lektioner Materialer: 1 bold pr elev, bedst med meget plads (hal, stor plads) Beskrivelse Når man arbejder med fx fodbold og håndbold, er det vigtigt ikke at spille de færdige spil. Lav i stedet forskellige boldbasisøvelser (for-øvelser) til de færdige spil, hvor hver elev har en bold. Igen er det vigtigt at have fokus på, at der ikke er en rigtig eller forkert bevægelse; det handler om legen med bolden! Som i øvelsen beskrevet ovenfor i Menneskets stopdans er du i begyndelsen af aktiviteten fortælleren og bestemmer, hvad der skal ske. Husk at være aktivt deltagende. Alle elever dribler rundt med en bold (og holder den tæt på kroppen som en hund i snor). Herunder er der nogle ideer: skyde højdere fem gange drible hurtigt ind i midtercirklen stå på hallens streger drible hen til ribben og kravle op hurtigt ned at ligge på gulvet ned til endevæggen sidde på bolden din bold er træt (giv den energi ved at hoppe over den ti gange = bolden vil rulle igen) Find selv på flere øvelser (øret mod bolden, næse mod bolden, løb rundt om, skyd mod væggen, heade til bolden, fuld fart på m.fl.). Musik kan med fordel benyttes. Lad også eleverne bestemme, hvad der skal ske, når der stoppes kun fantasien sætter grænser. s15 Inspirationshæfte Aktiv rundt i Danmark 2012

16 Faget Idræt Fangelege Klassetrin: Varighed: 1 lektion Materialer: bedst med meget plads (hal, skolegård, stor plads) Beskrivelse Fangelege er et område med spænding og er altid motiverende for eleverne. Det handler om leg! Der er ikke nogle rigtige eller forkerte bevægelser! Vælg en eller flere elever, der er fangere (dramatiser), og som skal fange de andre elever. Undgå at vælge en elev, der ikke kan fange de andre (specielt, hvis der kun er én fanger ). Ståtrold En almindelig fangeleg. Bliver en elev fanget, skal en eleven stille sig med spredte ben. Eleverne bliver befriet ved, at en anden elev kravler gennem benene. Når en elev er ved at befri en fanget elev, har man helle. Kædetik En almindelig fangeleg. Bliver en elev fanget, bliver eleven selv fanger. Fangerne skal holde hinanden i hænderne. Fangekæden bliver derved længere og længere. Indfør evt. et/ flere hellesteder. Du kan også indføre en max-længde på fangekæden på fx tre elever. Tandemfange Skaf cykelslanger og lad eleverne være sammen to og to med cykelslangen omkring sig (du får dem altid gratis hos den lokale cykelforretning). Find en eller flere fangere. Bliver en elev fanget, bliver eleven forvandlet til fanger. Har du ikke cykelslanger, kan du lade eleverne holde hinanden i hånden. Fange haler Alle elever starter med et bånd, en snor eller en overtrækstrøje, som de putter halvt ned bag i deres bukser. Legen er på tid, fx fire minutter. Når tiden starter, gælder det om at fange så mange haler som muligt. Når en elev har fanget en hale, skal den nye hale også halvt ned i bukserne. En elev kan godt have fx fire haler på én gang. Når tiden er gået, tælles der haler. s16 Aktiv rundt i Danmark 2012 Inspirationshæfte

17 Faget Idræt Dogmeatletik Klassetrin: Varighed: 2-4 lektioner Materialer: Natur (evt. en park) Grundtanken i dogmeatletik er at bringe atletikkens idrætsdiscipliner fra stadion og ud i naturen. De eneste hjælpemidler er de materialer, naturen byder på. Dogmeatletik har mindre fokus på rigtige og forkerte bevægelser end den normale atletik. Dogmeatletik er en kreativ aktivitet i naturen, hvor deltagerne i grupper opfinder eller sammensætter atletikøvelser uden brug af hjælpemidler bortset fra de tilgængelige rekvisitter i naturen. Start med at introducere eleverne for konceptet. Del derefter eleverne op i små grupper og lad dem eksperimentere i naturen. Herunder er der nogle ideer, du evt. kan benytte. kastebolde; benyt grene eller sten spydkast; benyt lange grene stangspring; find en lille grøft og benyt en stor gren/lille stamme hækkeløb; benyt gamle stammer højdespring; hop op ad en stamme længdespring; hop over grøft/vandløb Børnene kan i dogmeatletik afpasse udfordringerne efter egne evner, da valget af kropslige løsningsmuligheder er alsidigt og ret frit. De kropsligt ikke erfarne elever finder løsningsmuligheder, som bevægelsesmæssigt er knap så krævende, mens de kropserfarne finder mere krævende løsninger. Ovennævnte aktiviteter er bl.a. testet i praksis gennem et større projekt med inaktive elever, Projekt Sportmix, samt mine erfaringer som underviser i folkeskolen. Jeg håber, at du finder artiklen interessant, samt at du har mod på at tage udfordringen op med eleverne, der ikke finder idræt og bevægelse sjovt God fornøjelse s17 Inspirationshæfte Aktiv rundt i Danmark 2012

18 Bevægelse, eventyr og natur i dansk Bevægelse, eventyr og natur i dansk Ole Laursen Cand.pæd. og leder af skoletjenesten i Danmarks Naturfredningsforening s18 Aktiv rundt i Danmark 2012 Inspirationshæfte

19 Bevægelse, eventyr og natur i dansk Indledning Årets tema for Aktiv rundt i Danmark er vanedyr. Undervisere kan også være vanedyr. Mange af os har en tendens til at gøre tingene på den samme måde lektion efter lektion, år efter år klasse efter klasse. Naturligvis fordi vi ved, at det virker, og at børnene får noget ud af undervisningen. Men måske skal vi også en gang imellem prøve noget nyt og finde en balance i undervisningen mellem når for meget er for meget og for lidt er for lidt. H.C. Andersen og eventyret i naturen I 2005 fik mange af os for meget af H.C. Andersen. Nu er det tid til at dosere vores gamle digter i en række aktiviteter, der tager udgangspunkt i dansk, men som samtidig lægger op til tvær- og flerfaglig undervisning med en hel del naturfag. H.C. Andersen gav i sine eventyr naturen en stemme, og hans brug af naturen i eventyret kan hjælpe os med at opdage eventyret i naturen. I mange af H.C. Andersens eventyr beskæftiger han sig direkte eller indirekte med menneskets forvaltning af naturen. Han bruger naturen som den store værdimåler og skildrer det store i det små. H.C. Andersen havde en sjælden evne til at kunne begejstres, forundres og glædes ved naturen ja, ved hele verden. Han kunne samtidig skrive og fortælle, så begejstringen og forundringen blev formidlet videre til alle dem, der havde lyst til at høre på eller læse med. Han gjorde det med et åbent, barnligt sind, naturfaglig indsigt, humor og eftertanke. Derfor kan (dele af) undervisningen om den store, danske digter og eventyrgenren ideelt set foregå udendørs helst helt ude i naturen, hvor god undervisning, læring, naturoplevelser og andre gode vaner kan smelte sammen til noget nyt og spændende. Bevægelse og læring i naturen At bevæge sig og lære samtidig, er ikke modsætninger, men nærmere forudsætninger. Når vi bevæger os, er flere sanser i spil, og læringsrummet forandrer sig med os. Særligt hvis vi bevæger os fra et undervisningsmiljø til et andet. I mine aktiviteter foreslår jeg, at I bevæger jer ud i naturen ikke nødvendigvis altid med høj puls, fart og tempo. Bevægelsen skal støtte og underbygge undervisningen og forandre læringsrummet i processen, så der hele tiden er fysiske rammer, der på den ene eller anden måde støtter læringen. Kanon Natur i undervisningen Kanon Natur er en række små undervisningsbøger, der tager afsæt i Danmarks Naturkanon. Med udgangspunkt i kategorier fra Danmarks Naturkanon sættes der fokus på oplevelser, undersøgelser af og læring i Danmarks forunderlige natur. Materialet er målrettet grundskolens undervisning i natur/teknik, udeundervisning samt tvær- og flerfaglige forløb. Til hver bog hører en undervisningsvejledning med kopisider, som kan downloades gratis sammen med bogen. Foreløbig er der udkommet tre bøger om insekter, om svampe samt om padder og krybdyr. Den fjerde kommer i efteråret 2012 og handler om fisk. Jeg foreslår, at I bruger de tre sidste aktiviteter i kapitlet her sammen med bøgerne til at arbejde med faglig læsning i flerfaglige forløb med dansk, natur/teknik og evt. også andre fag. Skoletjenesten i Danmarks Naturfredningsforening I Danmarks Naturfredningsforening har vi en skoletjeneste, hvor vi forsøger at få flere børn mere ud i naturen. Det gør vi, fordi børn har brug for naturen. De bruger meget mindre tid i naturen end tidligere generationer. Naturen har også brug for børnene, for børn, der får mange naturoplevelser, vokser op som både benyttere og beskyttere af naturen, når de bliver voksne. At kende naturen og vide, at naturen er vores livsgrundlag, er naturligvis vigtigt. Mød os på s19 Inspirationshæfte Aktiv rundt i Danmark 2012

20 Bevægelse, eventyr og natur i dansk Fælles mål I august 2009 kom en ny udgave af Fælles Mål for undervisningen i folkeskolen. Her blev det slået fast, at faglig læsning er en vigtig del af de fleste fag. Som undervisere skal vi undervise i kendskabet til de faglige tekster, udtryk, formuleringer, fortællemåder og begreber. I dansk skal eleverne blandt andet kunne beherske sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i forskellige teksttyper bruge varierede læseforståelsesstrategier anvende forskellige læseteknikker karakterisere og anvende forskellige genrer inden for fiktion og ikke-fiktion vise kendskab til både genrers og enkelte forfatterskabers særpræg kende til litteraturens foranderlighed gennem tiderne og til, at litteratur afspejler den tid, den er blevet til i I natur/teknik og biologi skal eleverne blandt andet læse og forstå informationer i faglige tekster s20 Aktiv rundt i Danmark 2012 Inspirationshæfte

21 Bevægelse, eventyr og natur i dansk s21 Inspirationshæfte Aktiv rundt i Danmark 2012

22 Bevægelse, eventyr og natur i dansk På eventyr Hyldemor Arbejde med H.C. Andersens eventyr Arbejdet med eventyrene kan tilrettelægges som et enkelt forløb, hvor I bruger et par timer i naturen med et af eventyrene. Det kan også være en del af et længere forløb omkring eventyr som genre eller med udgangspunkt i faglig læsning. Aktiviteten tilpasses naturligvis elevernes alder og viden om eventyr og natur. Aktiviteten kan følges op med andre danskaktiviteter, der tager udgangspunkt i eventyret og genren. Resume af eventyret En lille dreng bliver forkølet. Han har leget i rendestenen og har fået våde fødder. Hans mor lægger ham i seng og laver te til ham af blade fra hyldebusken. En gammel mand kommer på besøg og fortæller historien om hyldemor. Han fortæller først om to gamle mennesker, der holder guldbryllup under den hyldebusk, de plantede som børn. Derefter eventyret om Hyldemor, som bor i hylden. Hyldemor tager drengen med rundt på en eventyrlig flyvetur i Danmark. Gennem landet og gennem årstiderne. Drengen drømmer om hyldebuske og hyldeblomster og vågner først, da den gamle mand er gået. Aktivitet Materialer: Post-it sedler, noget at skrive med og 40 paptallerkner. tag på gå-, løbe- eller cykeltur til et område med en eller flere hyldebuske. Læs eventyret ved en større hyldebusk. Lad eleverne forklare, hvad de tror/synes, eventyret handler om. Læs det eventuelt igen og lad eleverne lægge mærke til, hvem der er fortæller gennem historien, og hvordan Hyldemor beskriver sig selv (erindring). gå en tur to og to og tal om, hvad I ved om hylden, og hvilke ord I kommer til at tænke på først, hvis I skal beskrive Hyldemor. Skriv hver tre ord på post-it. Skriv også tre ord, som beskriver hyldebusken. i mødes igen ved hyldebusken og laver med post-it og paptallerkner to vendespil med ti ordpar. Gem resten af sedlerne til evt. senere behandling i klassen. Det spil skal have beskrivelser af Hyldemor og det andet beskrivelser af hyldebusken. Er der forskel på ordene i de to spil? Sæt sedlerne på tallerknerne og vend tallerknerne på hovedet. Spil mod hinanden i hold og aftal fx, at man løber hen til et træ og tilbage, hvis man ikke finder to ord, der passer sammen. Finder man et ord-par, løber de andre (eller laver mavebøjninger, englehop, armstrækninger osv.). Læs fagteksten om hyldebusken. Måske får I også tid til at lave hyldebærsaft, små hyldebuske eller pusterør. prøv at sidde helt stille med lukkede øjne ved siden af hyldebusken i ti minutter. Hvad tænkte I på? Hvad oplevede I, og hvilke sanser brugte I? Fornemmede I Hyldemor? Tal om Er Hyldemor et eventyr? Hvorfor/hvorfor ikke? Kan I høre i fortællingen, at H.C. Andersen ved noget om naturen? Hvilke forskelle er der på en fagtekst og en skønlitterær tekst? Hvilke forskelle er der på de ord, I valgte til at beskrive Hyldemor og hyldebusken? Hvor mange fortællere er der i eventyret? Er der forskel på minder, erindringer og bare at huske noget? tror I på, at naturen kan være besjælet med ånder som Hyldemor? Find flere eksempler på væsner fra myter, sagn, eventyr og religioner, som er tæt knyttet til naturen. s22 Aktiv rundt i Danmark 2012 Inspirationshæfte

23 Bevægelse, eventyr og natur i dansk Supplerende aktiviteter Få din egen hyldebusk Hvis du gerne vil have en hyld derhjemme, er det ikke særligt svært. Skær et par grene på cirka 30 centimeter af busken (husk verset til Hyldemor) og stik dem i fugtig muldjord. Det er bedst sent på foråret. Lad 5-10 centimeter rage op over jorden. Så er det bare at vente pludselig har grenene fået små grønne blade, og en ny busk er på vej. Hyldebærsaft Find en god opskrift på hyldebærsaft på internettet. Hyldebær og hyldebærsaft er fyldt med c-vitaminer, som er gode for immunforsvaret. Pusterør Tag en ny, lige hyldegren og skub marven ud, så der er hul hele vejen igennem grenen. De grønne hyldebær er glimrende ammunition. Tekster til faglig læsning Om hyld Hyld er en busk, som kan blive op til 10 meter høj. Man siger, at hyldebuskens hvide blomsterskærme varsler sommeren, når de blomstrer omkring sankthans. Blomster og frugter dufter dejligt og kan spises. Blomsterne kan bruges til hyldesaft, hyldete eller dyppes i dej og frituresteges. De sorte frugter kaldes hyldebær. De er modne i september. De er sorte, blanke og kugle-runde. Hyldebær er stenfrugter. Hvis du piller et bær i stykker, finder du tre små sten inde i bærret. Hvis du har prøvet at mase nogle hyldebær, kender du også den rødviolette saft, der kan være svær at få af fingrene og tøjet. Hyldebærrene kan bruges til saft eller suppe. Hyldeblade, bark og de grønne frugter indeholder blåsyre, som er en svag gift. De har en skarp lugt. Mennesker har gennem historien plantet hylden tæt på huset. Både fordi den giver blomster og bær, og fordi man troede, at der boede gode ånder inde i træet. Hylden har haft en fremtrædende plads både i den nordiske mytologi og i folketroen. I gamle dage lettede man på hatten og hilste, når man gik forbi en hyldebusk. Hylden er historisk knyttet til kærlighed, frugtbarhed, medfølelse og sympati. Den mest kendte af ånderne er Hyldemor. Hun er god, men passer godt på hyldebusken. Derfor skal man ikke bare skære eller brække grene af busken. Det bringer uheld og ulykke at skade træet uden at spørge først. Du må gerne, hvis du husker at sige dette vers tre gange, mens du går baglæns væk fra træet. Hyldemor, Hyldemor om forlov, må jeg tage en bid af din skov. s23 Inspirationshæfte Aktiv rundt i Danmark 2012

Matematik. Matematiske kompetencer

Matematik. Matematiske kompetencer Matematiske kompetencer formulere sig skriftligt og mundtligt om matematiske påstande og spørgsmål og have blik for hvilke typer af svar, der kan forventes (tankegangskompetence) løse matematiske problemer

Læs mere

aktiv rundt I danmark

aktiv rundt I danmark Inspirationshæfte aktiv rundt I danmark Skolernes sundhedsuger 24. september til 12. oktober 2012 0.-1. KLassetrin Faget Idræt Partnere: s2 Aktiv rundt i Danmark 2012 Inspirationshæfte Forord Forord Dette

Læs mere

Årsplan for 5. klasse, matematik

Årsplan for 5. klasse, matematik Årsplan for 5. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet så det

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet bliver en blød screening,

Læs mere

Undervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5

Undervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5 Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: 33 Addition og subtraktion Anvendelse af regningsarter 34 Multiplikation og division Anvendelse af regningsarter 35 Multiplikation med decimaltal Anvendelse af

Læs mere

Evaluering af matematik undervisning

Evaluering af matematik undervisning Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om

Læs mere

3. klasse 6. klasse 9. klasse

3. klasse 6. klasse 9. klasse Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning

Læs mere

Årsplan matematik 4.klasse - skoleår 11/12- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer

Årsplan matematik 4.klasse - skoleår 11/12- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer Basis: Klassen består af 22 elever og der er afsat 4 ugentlige timer. Grundbog: Vi vil arbejde ud fra Matematrix 4, arbejds- og grundbog, kopisider, Rema, ekstraopgaver og ugentlige afleveringsopgaver

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Årsplan for matematik i 3. klasse

Årsplan for matematik i 3. klasse www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for matematik i 3. klasse Mål Eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Årsplan for matematik 2012-13

Årsplan for matematik 2012-13 Årsplan for matematik 2012-13 Uge Tema/emne Metode/mål 32 Matematiske arbejdsmåder(metode) 33 Intro 34 Tal + talforståelse 35 Brøker-procent 36 Potens+kvadrat-og kubikrod 37 Emneuge 38 Ligninger-uligheder

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Årsplan for 7. klasse, matematik

Årsplan for 7. klasse, matematik Årsplan for 7. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over grundbogen, også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet

Læs mere

TROPICAL ZOO. Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber

TROPICAL ZOO. Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber Colobusabe Lige som vi mennesker bruger colobusaber i høj grad deres ansigt til at kommunikere med. Man kan altså se på deres ansigtsudtryk,

Læs mere

Friluftsaktiviteter i Kærhaveskov

Friluftsaktiviteter i Kærhaveskov Friluftsaktiviteter i Kærhaveskov også for mennesker med funktionshæmninger Af Sanne Jensen, socialpædagog med videreuddannelse i specialpædagogik, friluftslivsvejleder, gymnastik- og kano-/kajakinstruktør.

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 HIPPY HippHopp Uge4_Superhelte og prinsesser.indd 1 06/07/10 11.22 Uge

Læs mere

4 trin + en dag REDOK

4 trin + en dag REDOK Årstid: Hele året Forløbets varighed: 4 trin + en dag Udfordringen Formålet I dette mærke bliver pigerne udfordret på deres kommunikationsevner, kreative tænkning og logiske sans. Pigerne vil lære om skjulte

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

MATEMATIK. Formål for faget

MATEMATIK. Formål for faget Fælles Mål II MATEMATIK Formål for faget Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv

Læs mere

Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015

Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015 Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015 Der arbejdes hen mod slutmålene i matematik efter 10. klassetrin. www.uvm.dk => Fælles Mål 2009 => Faghæfter alfabetisk => Matematik => Slutmål for faget

Læs mere

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum)

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Kære børn Jeg er dyrepasser i zoologisk have. Jeg elsker mit arbejde og dyrene er mine allerbedste venner. Er der nogen af jer, der har været i zoologisk

Læs mere

Årsplan matematik 6.klasse - skoleår 13/14- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer

Årsplan matematik 6.klasse - skoleår 13/14- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer BASIS: Klassen består af 22 elever og der er afsat 5 ugentlige timer til faget. Grundbog: Vi vil arbejde ud fra Matematrix 6, arbejds- og grundbog, tilhørende kopisider + CD-rom, REMA og andre relevante

Læs mere

Dyret i dig - Menneskers og dyrs kropssprog

Dyret i dig - Menneskers og dyrs kropssprog Dyret i dig - Menneskers og dyrs kropssprog Lærerark - baggrundsviden Hvad bruger mennesker kropssprog til? Vores kropssprog siger noget om vores indre stemning. Trækker man f.eks. vejret hurtigt, er man

Læs mere

Mundtlig matematik. - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces..

Mundtlig matematik. - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces.. Mundtlig matematik - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces.. Hjørring 7. sep. 2012 Line Engsig matematikvejleder på Skovshoved Skole og Mikael

Læs mere

Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet

Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet Følgende ideer er ment som praktiske og konkrete ting, man kan bruge i matematik-undervisningen i de yngste klasser. Nogle af aktiviteterne kan bruges til

Læs mere

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune Barnet skal føle sig værdifuldt Barnet skal have mulighed for læring Barnet skal kunne håndtere modspil Barnet skal blive selvhjulpen Barnet udvikler indlevelsesevne Jeg aflæser og handler på barnets signaler

Læs mere

SAMARBEJDE OM SUNDHED

SAMARBEJDE OM SUNDHED SAMARBEJDE OM SUNDHED - en oplagt mulighed Ordrup Skole & Forebyggelse og Sundhedsfremme Program for dagen Oplæg Fremtidsværksted - light Kritik Frokost (12.30-13.15) Fremtidsværksted light (fortsat) Utopi

Læs mere

Årsplan matematik 5.klasse - skoleår 12/13- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer

Årsplan matematik 5.klasse - skoleår 12/13- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer BASIS: Klassen består af 22 elever og der er afsat 4 ugentlige timer + 1 time klassens tid, hvor der skal være tid til det sociale i klassen. Grundbog: Vi vil arbejde ud fra Matematrix 5, arbejds- og grundbog,

Læs mere

Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende

Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 33 løbende 33-34 løbende Løbende Problemregning ( faglig læsning) Mundtlig matematik (forberede oplæg til 6. klasse) - flere forskellige trinmål Ben, formelsamlingen,

Læs mere

Aktiviteter og lege i og med naturen som kan bruges på lejrskoler, ekskursioner og i natur og teknik

Aktiviteter og lege i og med naturen som kan bruges på lejrskoler, ekskursioner og i natur og teknik Aktiviteter og lege i og med naturen som kan bruges på lejrskoler, ekskursioner og i natur og teknik Ideen i de følgende aktiviteter er at eleverne gennem leg og fysisk aktivitet får en forståelse af levende

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

Matematiklærernes dag 08.11.2010. Modellering

Matematiklærernes dag 08.11.2010. Modellering Matematiklærernes dag 08.11.2010 Modellering 0745 - Modellering Matematiklærernes dag 08.11.2010 Matematisk modellering I kursusbeskrivelsen Når man bruger matematik til at beskrive og forstå virkeligheden

Læs mere

Årsplan for matematik i 1.-2. kl.

Årsplan for matematik i 1.-2. kl. Årsplan for matematik i 1.-2. kl. Lærer Martin Jensen Mål for undervisningen Målet for undervisningen er, at eleverne tilegner sig matematiske kompetencer og arbejdsmetoder jævnfør Fælles Mål. Eleverne

Læs mere

It i Fælles mål 2009- Matematik

It i Fælles mål 2009- Matematik It i Fælles mål 2009- Matematik Markeringer af hvor it er nævnt. Markeringen er ikke udtømmende og endelig. Flemming Holt, PITT Aalborg Kommune Fælles Mål 2009 - Matematik Faghæfte 12 Formål for faget

Læs mere

BEVÆGELSE I DANSK- OG MATEMATIKUNDERVISNINGEN

BEVÆGELSE I DANSK- OG MATEMATIKUNDERVISNINGEN 1 BEVÆGELSE I DANSK- OG MATEMATIKUNDERVISNINGEN - kort præsentation Inspirationsmaterialet/lærerkompendiet indeholder mere end 60-70 helt konkrete, sjove og lærerige aktivitetsforslag, som giver stof til

Læs mere

Nyhedsbrev fra Naturskolen Juni 2013

Nyhedsbrev fra Naturskolen Juni 2013 Nyhedsbrev fra Naturskolen Juni 2013 Det dufter af midsommer derude. Netop nu står naturen i fuld flor det dufter af et væld af blomster og nyslået hø. Lige nu er naturen på sit højeste; råen har netop

Læs mere

Nedenfor kan du læse en samlet beskrivelse af de forskellige øvelser og lege, som er blevet tilrettet, så de er nemme at gennemføre.

Nedenfor kan du læse en samlet beskrivelse af de forskellige øvelser og lege, som er blevet tilrettet, så de er nemme at gennemføre. Sej, Sund & Synlig Du kan selv lave din egen Sej, Sund & Synlig -event på din skole, i din idrætsforening eller derhjemme til børnefødselsdagen. Målgruppen er primært yngre børn i folkeskolealderen. Nedenfor

Læs mere

Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik

Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 33 Årsprøven i matematik Årsprøve og rettevejledledning 34-35 36 og løbe nde Talmængder og regnemetoder Mundtlig matematik 37 Fordybelses uge 38-39 Procent - Gennemgå

Læs mere

L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E. Min krop. Tekst og illustration: Jørgen Brenting. Baskerville

L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E. Min krop. Tekst og illustration: Jørgen Brenting. Baskerville L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E Min krop Tekst og illustration: Jørgen Brenting Baskerville Online materiale. Må kopieres af medlemmer af Baskervilles Depot. Materialet må kun

Læs mere

Fang en krabbe. Husk redningsvest!

Fang en krabbe. Husk redningsvest! Fang en krabbe Prøv at fang en krabbe med: madding (små stykker fisk, et fiskeskellet eller muslinger) net, snor eller fiskesnøre klemme spand eller akvarium med vand Sådan fanger du en krabbe Få fat i

Læs mere

Aktiv matematikundervisning. - fuld af bevægelse

Aktiv matematikundervisning. - fuld af bevægelse Aktiv matematikundervisning - fuld af bevægelse Program I dag Præsentation Hvad er bevægelse? Hvorfor bevægelse i undervisningen? Forskellige typer bevægelsesaktiviteter Matematikbogen som udgangspunkt

Læs mere

Eleverne skal lære at:

Eleverne skal lære at: PK: Årsplan 8.Ga. M, matematik Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32 uge 50 Tal og algebra Eleverne skal arbejde med at: kende de reelle tal og anvende dem i praktiske og teoretiske sammenhænge

Læs mere

Funktioner og ligninger

Funktioner og ligninger Eleverne har både i Kolorit på mellemtrinnet og i Kolorit 7 matematik grundbog arbejdet med funktioner. I 7. klasse blev funktionsbegrebet defineret, og eleverne arbejdede med forskellige måder at beskrive

Læs mere

Sjov i Skov NATURCENTER HERSTEDHØJE SKOV OG NATURSTYRELSEN

Sjov i Skov NATURCENTER HERSTEDHØJE SKOV OG NATURSTYRELSEN Sjov i Skov NATURCENTER HERSTEDHØJE SKOV OG NATURSTYRELSEN Folder udarbejdet af 04G, Ballerup Seminariet i samarbejde med Naturcenter Herstedhøje, Tegninger: Bettina B. Reimer INDLEDNING VELKOMMEN TIL

Læs mere

Fag- og indholdsplan 9. kl.:

Fag- og indholdsplan 9. kl.: Fag- og indholdsplan 9. kl.: Indholdsområder: Tal og algebra: Tal - regneregler og formler Størrelser måling, beregning og sammenligning. Matematiske udtryk Algebra - teoretiske sammenhænge absolut og

Læs mere

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Matematik Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der

Læs mere

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål

Læs mere

Leg og læring i bevægelsesbåndet. Kom lad os lege!

Leg og læring i bevægelsesbåndet. Kom lad os lege! Leg og læring i bevægelsesbåndet Kom lad os lege! Kom lad os lege! er en inspirationsplakat til børn i indskolingen. Dette hæfte indeholder gamle og nye lege samt reglerne på legene. Vi synes, at der er

Læs mere

Unger & udeliv Inspiration til friluftsliv med de yngste spejdere. Workshop for De grønne Pigespejdere 23. november 2013

Unger & udeliv Inspiration til friluftsliv med de yngste spejdere. Workshop for De grønne Pigespejdere 23. november 2013 Inspiration til friluftsliv med de yngste spejdere Workshop for De grønne Pigespejdere 23. november 2013 1 I kan forvente noget om Natur og friluftsliv er attraktivt Natur og friluftsliv styrker børns

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Inspiration til bevægelse i naturen

Inspiration til bevægelse i naturen Inspiration til bevægelse i naturen Af Nina Schriver, fysioterapeut og ph.d., ejer af firmaet movementum. I Kærehave projektet blev move nnature konceptet, som jeg har udviklet, brugt i undervisningen

Læs mere

Lærervejledning. Matematik i Hasle Bakker 4.-6. klasse

Lærervejledning. Matematik i Hasle Bakker 4.-6. klasse Lærervejledning Matematik i Hasle Bakker 4.-6. klasse Lærervejledning I Matematik for 4.-6. klasse sendes eleverne gruppevis ud i for at løse matematikopgaver med direkte afsæt i både natur og menneskeskabte

Læs mere

Årstiderne. Dokumentation til Grønne Spirer

Årstiderne. Dokumentation til Grønne Spirer Dokumentation til Grønne Spirer I det sidste års tid har vi arbejdet meget intens for at gøre børnene i SpireVium mere bevidste om, hvad der kan findes i naturen i de forskellige årstider. Vi har også

Læs mere

Ligninger og brøker. Matematik 7.-9. klasse

Ligninger og brøker. Matematik 7.-9. klasse Ligninger og brøker Matematik 7.-9. klasse Udgivet af Dansk Skoleidræt Marts 2014 1. udgave, 1. oplag Trykt i 500 stk. Forfattere: Lene Faaborg Stenger, Tønder Ungdomsskole og Tine Vind Bromerholm. Grafisk

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Matematik UVMs Trinmål synoptisk fremstillet

Matematik UVMs Trinmål synoptisk fremstillet Matematik UVMs Trinmål synoptisk fremstillet Matematiske kompetencer Trinmål efter 3. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin Trinmål efter 9. klassetrin indgå i dialog om spørgsmål og svar, som er karakteristiske

Læs mere

ROd alarm / R D O MK A E T I

ROd alarm / R D O MK A E T I ROd / alarm T D A O M K E R I Indhold Bevægelsesøvelse. Rammefortællingen er, at elevernes rettigheder er blevet stjålet og skilt ad, derfor skal de løbe rundt til forskellige poster og finde dem igen,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

Dyrespecialisten Sådan får du succes med din hund nemt og enkelt

Dyrespecialisten Sådan får du succes med din hund nemt og enkelt Aktiveringsplan Vi har lavet en aktiveringsplan for Vovse idet vi ønsker at stimulere Vovse s behov som hund således at Vovse ikke lider afsavn i forhold til de grundlæggende behov hunde har. Dette vil

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Alle er med:-) www.spilcricket.dk. Spil og lege vejledning

Alle er med:-) www.spilcricket.dk. Spil og lege vejledning Spil og lege vejledning Cricketrundbold I skal bruge: Et gærde, et bat, en blød skumbold, en gul top og 3 kegler. Start med at stille banen op. Placer gærdet, så der er god plads foran det. Sæt den gule

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

Edderkopper prik-til-prik

Edderkopper prik-til-prik Edderkopper prik-til-prik MATEMATIK NATUR/TEKNIK LÆRERVEJLEDNING Forskellige slags edderkopper spinder forskellige slags spind. I dette forløb tegner eleverne fra prik til prik i tallenes rækkefølge. De

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

HANDLEPLAN FOR IDRÆT OG BEVÆGELSE FOR GENTOFTE SKOLE

HANDLEPLAN FOR IDRÆT OG BEVÆGELSE FOR GENTOFTE SKOLE BAUNGÅRDSVJ KILDSKOVSVJ B R G N T V D A LL GNTOFT KOMMUNS SKOLVÆSN GNTOFT SKOL BAUNGÅRDSVJ 33 TLF.: + 45 39 65 02 28 DK 2820 GNTOFT FAX: + 45 39 65 13 19 HJMMSID: www.gentofte-skole.dk MAIL: gentofte.skole@gentofte.dk

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Mariehønen

Pædagogisk læreplan for Mariehønen Pædagogisk læreplan for Mariehønen Der skal i alle dagtilbud, ifølge dagtilbudsloven, udarbejdes pædagogiske læreplaner. Læreplanerne skal indeholde mål for hvilke kompetencer og erfaringer den pædagogiske

Læs mere

Regnestrategier. Matematik 7.-9. klasse

Regnestrategier. Matematik 7.-9. klasse Regnestrategier Matematik 7.-9. klasse Udgivet af Dansk Skoleidræt Marts 2014 1. udgave, 1. oplag Trykt i 500 stk. Forfattere: Lene Faaborg Stenger, Tønder Ungdomsskole og Tine Vind Bromerholm. Grafisk

Læs mere

atelier dit hund barns Andrea McHugh Sådan hjælper du dine børn med at tage sig af deres hund

atelier dit hund barns Andrea McHugh Sådan hjælper du dine børn med at tage sig af deres hund dit barns hund atelier dit hund barns Andrea McHugh Sådan hjælper du dine børn med at tage sig af deres hund Fø rst udgivet i England 2007 af Hamlyn, a division of Octopus Publishing Group Ltd Copyright

Læs mere

Tal og algebra. I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske begreber: algebra variable. Huskeliste: Tændstikker (til side 146) FRA FAGHÆFTET

Tal og algebra. I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske begreber: algebra variable. Huskeliste: Tændstikker (til side 146) FRA FAGHÆFTET I kapitlet skal eleverne arbejde med fire forskellige vinkler på algebra de præsenteres på kapitlets første mundtlige opslag. De fire vinkler er algebra som et redskab til at løse matematiske problemer.

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæø zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjk læøzxcvbnmqwertyuiopåasdf asdfghjklæøzxcvbnmqwertyui

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæø zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjk læøzxcvbnmqwertyuiopåasdf asdfghjklæøzxcvbnmqwertyui qwertyuiopåasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæø zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjk læøzxcvbnmqwertyuiopåasdf Danske Ordsprog ghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå [Skriv dokumentets undertitel] asdfghjklæøzxcvbnmqwertyui

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Lindas dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet.

Lindas dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet. Linda s dagpleje Lindas dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet.dk Linda Aagaard Kulmbach Redigeret af Maria

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 Mål for undervisningen i Matematik på NIF Følgende er baseret på de grønlandske læringsmål, tilføjelser fra de danske læringsmål står med rød skrift. Læringsmål Yngstetrin

Læs mere

Matematik - undervisningsplan

Matematik - undervisningsplan I 4. klasse starter man på andet forløb i matematik, der skal lede frem mod at eleverne kan opfylde fagets trinmål efter 6. klasse. Det er dermed det som undervisningen tilrettelægges ud fra og målsættes

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp

Læs mere

Symbolbehandlingskompetencen er central gennem arbejdet med hele kapitlet i elevernes arbejde med tal og regneregler.

Symbolbehandlingskompetencen er central gennem arbejdet med hele kapitlet i elevernes arbejde med tal og regneregler. Det første kapitel i grundbogen til Kolorit i 8. klasse handler om tal og regning. Kapitlet indledes med, at vores titalssystem som positionssystem sættes i en historisk sammenhæng. Gennem arbejdet med

Læs mere

Skab gode minder med høj puls. Inspiration til sjov motion og aktiviteter for hele familien, vennerne og kollegaerne

Skab gode minder med høj puls. Inspiration til sjov motion og aktiviteter for hele familien, vennerne og kollegaerne Skab gode minder med høj puls Inspiration til sjov motion og aktiviteter for hele familien, vennerne og kollegaerne Motion indledning skaber gode minder Dette hæfte er skrevet til børn og voksne i alle

Læs mere

Eksempler på historier:

Eksempler på historier: Eksempler på historier: Der var engang en mand Der havde en fisk Akvariet blev for gammelt Derfor skulle han købe et nyt Men han havde ikke noget at putte fisken i Derfor døde den og kom op i himlen Der

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Hermed sender vi jer årsplanerne for skoleåret 2010-11.

Hermed sender vi jer årsplanerne for skoleåret 2010-11. August 2010 Vedr. årsplaner for skoleåret 2010-11 Kære forældre. Hermed sender vi jer årsplanerne for skoleåret 2010-11. Vi anvender til alle fag og klasser den skabelon, som "Årsplan-arbejdsgruppen" bestående

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Træningsøvelser. Organisationscirklen. Taktisk træning. Organisationscirklen - også kaldet spilhjulet - er et pædagogisk redskab

Træningsøvelser. Organisationscirklen. Taktisk træning. Organisationscirklen - også kaldet spilhjulet - er et pædagogisk redskab Organisationscirklen Organisationscirklen - også kaldet spilhjulet - er et pædagogisk redskab til dig. DGI Idræt & Fællesskab Træningsøvelser Med spilhjulet har du et godt redskab til både at planlægge

Læs mere

Hér er et lille udpluk af lege og spil, som vi med sikkerhed ved, har deres oprindelse i middelalderen:

Hér er et lille udpluk af lege og spil, som vi med sikkerhed ved, har deres oprindelse i middelalderen: Middelalderlandsbyen Værkstedsarbejde 3 MIDDELALDERENS LEGE OG SPIL Det går jo som en leg lyder en gammel kendt talemåde. Og vi kender det alle sammen, når tingene bare glider og er muntre og festlige

Læs mere

Hjælp Julemanden. Lærerark

Hjælp Julemanden. Lærerark Hjælp Julemanden Lærerark Om undervisningen i Tivoli: Undervisningen i Tivoli varer 60 min. I bliver budt velkommen af Tivolis underviser, der viser jer til rette i julemandens stue. Eleverne får at vide,

Læs mere

Årsplan for matematik 4. klasse 14/15

Årsplan for matematik 4. klasse 14/15 Årsplan for matematik 4. klasse 14/15 Status: 4.b er en klasse der består af ca. 20 elever. Der er en god fordeling mellem piger og drenge i klasser. Klassen har 5 matematiktimer om ugen. Vi fortsætter

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14 Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 34-37 Hvad finder du i skoven? Makkerarbejde, ekskursion Tværfagligt med matematik. 38-39 Masseeksperiment 2013 Individuelt

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Pædagogisk ide I denne øvelse arbejdes der videre med stoffet fra den lærerstyrede undervisning i klassen. Men her er der fokus på nye vinkler

Læs mere

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE Ida og Anna 1 1 SCENE 1,1 - GÅRDEN Julie banker på døren. 2 SCENE 2 KLASSELOKALE I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. 3 SCENE 3 - HALL Døren åbens og Julie går ind, døren lukker

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Skovens fødekæder Svær 7.-10. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth Jørgensen

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

Gud er min far -2. Komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden;

Gud er min far -2. Komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden; Gud er min far -2 Komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden; Mål: Børnene oplever forventningsglæde: Guds rige vokser der, hvor Guds vilje sker. Gud ønsker at vi er med til at opbygge

Læs mere

Beskrivelse: Spiller 1 afleverer bolden til spiller 2, som nu forsøger at komme forbi spiller 1 og drible over dennes baglinje.

Beskrivelse: Spiller 1 afleverer bolden til spiller 2, som nu forsøger at komme forbi spiller 1 og drible over dennes baglinje. 1:1 I FIRKANT 1 bold pr. 2 spillere 4 kegler/toppe Spiller 1 afleverer bolden til spiller 2, som nu forsøger at komme forbi spiller 1 og drible over dennes baglinje. Der skiftes ende og rollerne er nu

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. MATEMATIK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere