Cittaslow og kulturarv i Svendborg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Cittaslow og kulturarv i Svendborg"

Transkript

1 Cittaslow og kulturarv i Svendborg Esben Hedegaard, museumschef, Svendborg Museum Svendborg vil brande sig på Cittaslow, og det lokale særpræg, der skal være med til at give begrebet indhold, udgøres bl.a. af de kulinariske og maritime traditioner. Der er bestemt elementer i Svendborgs kulturhistorie, som kan bruges i Cittaslowsammenhæng, men faren for at gå længere, end historien kan bære, lurer også på Sydfyn. 1. Et tjek af Svendborg-politikernes maritime DNA Medlemmerne af sammenlægningsudvalget i den splinternye Svendborg Kom mu ne afholdt i januar 2006 et todages seminar på Hotel Koldingfjord. Ved den lejlighed optrådte arkæolog Per O. Thomsen og jeg fra Svendborg Museum på slap line i aftenprogrammet. Vi havde fået frie hænder til at fortælle de nyvalgte byrådsmedlemmer, hvad der kulturhistorisk set særligt karakteriserede det område, som nu var Svendborg Kommune. Vi påstod ved den lejlighed, at kommunen havde to markant forskellige kulturer: en maritim, knyttet til Svendborg by, kysten og småøerne, og en landbokultur, knyttet til resten, og det vil nok sige til 90 % af arealet, men kun 20 % af befolkningen. I januar 2006 var det allerede besluttet, at Svendborgs maritime kulturarv og beliggenhed var det, som skulle samle kommunen indadtil og brande den udadtil. For at tjekke om dette maritime præg lå i blodet på kommunens valgte ledere, forsynede Per og jeg hver enkelt politiker med en østers og en flinteflække til at åbne den med, idet vi forklarede forsamlingen, at store neolitiske skaldynger langs Svendborgsund viste, hvad folk hernede kom af. Forsøget faldt heldigt ud. Ingen skar pulsårerne over, og de fleste politikere afslørede stort anlæg for at åbne og sluge østers. Man kunne sige, at med kommunens maritime brand havde borgerne gennemgående valgt de rigtige politikere. Borgmester Lars Erik Hornemann var én af undtagelserne. Han ejede på det tidspunkt en gård langt inde i landet og havde enten en meget genstridig østers eller kun ringe slægtskab med kommunens maritime forfædre. Til gengæld udviste han en usædvanlig handlekraft: Han lagde østersen på gulvet og knækkede den resolut med hælen. Det var effektivt og et strålende eksempel på innovativ problemløsning. Men der var selvfølgelig tale om et brud med de maritime traditioner, og det er bestemt ikke en metodeudvikling, 1

2 som folk hernede har taget til sig. Nu har vi siger arkæologer og gamle tjenere i 6000 år flækket, og ikke knækket, vore østers. Siden Svendborg er gået Cittaslow, har borgmesteren selvfølgelig ikke knækket østers med hælen offentligt. Han har tværtimod solgt sin gård og købt en villa tæt på sundet og de gamle skaldynger. 2. Fortiden som underholdning Der er en tendens til at sætte museumsfolk på aftenprogrammet, således også ved dette seminar. Det kan være, fordi vi er særligt morsomme; de eneste, der er i stand til at holde folks opmærksomhed fanget efter en god middag. Det kan også være, fordi vi regnes for at være i en anden kategori end dem, som optræder i fuldt dagslys. De er typisk hardcore fakta- og resultatorienterede folk som jurister, økonomer, byplanlæggere, teknikere, erhvervsfolk dem, hvis foredrag man tager notater til. Museumsfolk inviteres til at hyggesnakke om fortiden. Det er interessant og ufarligt, kuriøst og uskyldigt. Fortiden er jo passé. Vi kan dårligt være uenige om den og slet ikke gøre noget ved den. Det er nøjagtig som at tale om vejret. De kvikke har formodentlig gættet, at jeg ikke som museumsmand synes, at fortiden er kuriøs underholdning. Det er svært at argumentere mod, at fortiden er passé, men det interessante er jo, at vi kan have en ganske forskellig opfattelse af, hvad der er passeret i kraft af vore forskellige erfaringer, interesser og holdninger eller i kraft af det perspektiv, vi anlægger. Vittighedstegneren Füchsel (eller var det Quist?) har illustreret perspektivets betydning med en tegning af konen, der ved et uheld har smadret den nye bil ved at køre ind i garagen. Er det ikke utroligt, Olfert, siger hun til manden, der er på nippet til at kvæle hende, om 10 år vil vi grine af det her! Mit budskab er selvfølgelig, at fortiden er vigtig, at det slet ikke er med den som med vejret. Selv om man reelt ikke kan gøre noget ved fortiden, forholder vi os alligevel uophørligt til den. Diskuterer den, omtolker den, forfalsker den eller ophøjer den til sandhed. Den aktivitet hedder historie. Og nu skal vi altså med Cittaslow bruge historien aktivt til byudvikling. 3. Brug og misbrug af fortiden Svendborg skal være Cittaslowby en by, der har besluttet sig for at stå af ræset, for at stå imod tidens modeluner og den kortsigtede profit, for at mærke efter og få sjælen og den kulturelle bagage med. Cittaslow betyder med andre ord en langsom byudvikling, der tager udgangspunkt i byens særpræg og historie. Svendborg byråd kunne, ligesom Horsens, have valgt at brande byen på store events. Noget, man kunne arrangere og planlægge. Eller på at investere i moderne kunst og teater, som Holstebro gjorde det i 1970 erne, da jeg gik på byens gymnasium. Det brand var bestemt ikke baseret på traditioner, skulle jeg hilse at sige. 2

3 Svendborg byråd har imidlertid besluttet at basere Svendborgs fremtid på fortiden, som man ikke kan lave om. I kommunens vision for Cittaslow hedder det bl.a.: Vi bruger de moderne og teknologiske løsninger på en kreativ måde med afsæt i de lokale særpræg, traditioner og historie. Konkret er de lokale kulinariske og maritime traditioner blevet fremhævet som noget af det bærende i byens særpræg og identitet. Før jeg går i gang med at undersøge disse traditioner nærmere og diskutere, i hvor høj grad de kan understøtte Cittaslowbegrebet, vil jeg bruge lidt mere tid på at overveje, hvad det efter min mening betyder, når fortiden skal bruges fremadrettet, f.eks. som grundlag for en bys udvikling. David Lowenthal, tidligere professor ved University of London, har i bogen The Past is a Foreign Country (1985) sagt noget klogt om det (her i min oversættelse): Fortiden er fundamental ikke til at flygte fra. Uden den ville vi mangle enhver identitet, intet ville være genkendeligt for os, og nutiden ville ikke give mening. På den anden side er fortiden også en tung byrde, som lammer innovation og lukker af for fremtiden. Hvordan skal vi forholde os til denne arv, som på samme tid opretholder os og binder os? Hvilke goder forsyner fortiden os med? Hvilke omkostninger har den? Ved at hylde nogle af dens aspekter og udstøde andre, genskaber vi fortiden efter nutidens behov ( ). Erindring, historie og levn fra tidligere tider kaster lys på fortiden. Men den fortid, de åbenbarer, er ikke bare det, som skete; det er i det store hele en fortid, vi selv opbygger, formet i vort valg af nedtoning, udeladelse og opfindelse. Vores modelerbare fortid er imidlertid ikke bare illusioner; det er også en samling af kilder, levn og historiske erkendelser. ( ) Fortiden er ophørt med at være en sanktionering af nedarvet magt og forrang. Men som en kerne i personlig eller national identitet og et bolværk mod massiv og distraherende forandring forbliver den så stærk en kraft som nogensinde i menneskenes affærer. Lowenthals citat afdækker fortidens potentiale såvel som problemet med at bruge den. Rigtig kommunikeret har fortiden et mægtigt potentiale, men samtidig er den så nem at fordreje efter nutidens behov. Fortiden viser sig sjældent på en måde, så man kan bruge den direkte. Den skal fortolkes og forklares, og netop her opstår problemet, i og med at alle vil omforme den, så den præcis tjener deres formål. Det gælder i denne sammenhæng byens virksomheder, handelsstandsforeningen, ejendomsmæglere og private borgere. Byrådet er næppe nogen undtagelse. Rådets interesse for historien bunder jo ikke alene i historien selv og i hensynet til borgernes større livskvalitet. Fortiden skal brande byen, være et instrument for markedsføring af Svendborg, for bosætning og et øget skattegrundlag. Alle kommuner bruger og misbruger fortiden på den måde. Alle danske købstæder har et eller andet særpræg, én eller anden kendt historisk person, der kan bruges til at give byen karakter, eller på anden måde kan anvendes i den gode sags tjeneste. Som Odense har H.C. Andersen, har Assens Peter Willemoes én af Danmarks allerstørste søhelte, født i Assens i Han står i bronze ved havnen og har givet navn til en campingplads, et busselskab, en kulturpris, en lokal øl og en masse andre vestfynske produkter. Willemoes fik en kanonkugle i sit kønne hoved i slaget ved 3

4 Sjællands Odde i 1808, og derfor var det i 2008 oplagt at bruge 200-året for hans død til at rette opmærksomheden mod Assens og den nye vestfynske kommune. Så der blev bl.a. skrevet bøger, spillet teater og afholdt kunstudstilling, og kommunen trykte plakater med Peter Willemoes motto At kunne, at ville, at turde både for at gøre opmærksom på de kulturelle arrangementer, men også fordi mottoet passede så godt til det, den unge kommune gerne ville signalere at man kunne, ville og turde noget også noget ud over det sædvanlige. Problemet var bare, som min kollega Sven Rask ved Museerne på Vestfyn gjorde kommunen og offentligheden opmærksom på, at Willemoes formodentlig aldrig har udtalt de nævnte ord. Hans valgsprog var Tapperhed ærer, fejhed vanærer. Det indrømmede kommunens kulturkonsulent, men det motto var simpelthen for gammeldags til, at det kunne bruges, så hun moderniserede det til noget, Peter Willemoes kunne have sagt, for sådan levede han jo. Den går jo ikke! I stedet for den gode reklame for Assens og kulturaktivi teterne i 2008 blev den kommunale forfalskning af fortiden mediernes tophistorie om Willemoes-året. Der findes tilsvarende eksempler på, at kommuner og byråd går i den anden grøft og bliver fundamentalistiske i deres bevaring, eller rettere konstruktion, af den fortid, som skal brande byen. Et friskt og temmelig radikalt eksempel blev i begyndelsen af februar 2009 leveret af bystyret i den italienske by Lucca. Rådet besluttede, at den gamle bydel skulle renses for etniske butikker og fremmed madkultur af hensyn til bevarelsen og brandingen af det ægte italienske køkken. Et eksempel på misbrug af historien som brand og som grundlag for etnisk diskrimination. Medlemmer af det italienske højreparti Liga Nord var da heller ikke sene til at kræve initiativet udbredt over hele Italien. Fortiden er et kraftfuldt redskab i menneskenes affærer og skal derfor anvendes med varsomhed. Det gælder også, når fortiden anvendes til branding og byudvikling. 4. Cittaslow i Svendborg og de kulinariske trationer Ligesom Slow Food-bevægelsen var begyndelsen til Cittaslow, er Svendborgs populære fødevaremarked Kulinarisk Sydfyn blevet det vigtigste symbol på byens nye Cittaslowstatus. I Christian Dan Jensens populære blog Mit Svendborg hedder det således i annonceringen af fødevaremarkedet 2008: Kulinarisk Sydfyn er en fest for alle sanser og med smagsoplevelser for enhver livsnyder. Arrangementet er måske særlig interessant netop i år hvor Svendborg er blevet optaget i det lukrative Cittaslow selskab. Kulinarisk Sydfyn bygger på de samme værdier som Cittaslow konceptet, hvor det er kvaliteten og den sanselige oplevelse som er sat i højsædet. Mc Donalds kulturen og fastfood princippet er bestemt ikke på hjemmebane. På Kulinarisk Sydfyn giver man sig tid til at nyde de mangfoldige sanseoplevelser madkulturen bringer med sig i dens forunderlige og pragtfulde verden. 4

5 Svendborg Turistforenings hjemmeside Visit Sydfyn indleder opsla get Kulinarisk Sydfyn med billedet af et fad dampende muslinger og teksten: Det kulinariske Sydfyn har i århundreder været hjemsted for originale råvarer og fødevareproduktion. Visit Sydfyns hjemmeside annoncerer, at markedet ( ) foregår hvert år sidste weekend i juni ( ) på Svendborg havn. Som læser får man med hvert år uvilkårligt indtryk af, at der er tale om en gammel tradition, og pointeringen af markedets beliggenhed på Svendborg havn efterlader sammen med billedet af muslingerne opfattelsen af, at markedet har særlig vægt på det maritime. Det er næppe tilfældigt. Den lange tradition for kvalitetsfødevarer på Sydfyn finder man også i den nye guide til 24 spisesteder i Svendborg 2009 i deres prisning af Den langsomme by. Som det fremgår af min indledning, er der spist masser af skaldyr i Svendborg for årtusinder siden, men alligevel må jeg spørge mine byfæller, hvad de har gang i? Som jeg læser de to hjemmesider mv., er man i færd med at opbygge en historie om de kulinariske traditioner på Sydfyn, som lover mere, end fortiden kan holde. Sat lidt på spidsen påstår man, at Sydfyn har flere hundrede år gamle traditioner for god madkultur, knyttet til det maritime. Derfor kaldes egnen Det kulinariske Sydfyn, og beviset for dette særpræg får man som turist på det store fødevaremarked, der efter gammel tradition afholdes hvert år den sidste weekend i juni på Svendborg havn. Svendborg har vitterligt meget at byde på i kulinarisk henseende, men jeg kunne ønske, at mine byfæller ville være mere specifikke, når de inddrager fortiden i deres branding. Sandheden er jo, at både fødevaremarkedet og navnet Kulinarisk Sydfyn er relativt nyt, nemlig fra Med omtrent samme koncept for, tidspunkt for og placering af markedet siden 2002 kan man vel efterhånden godt tale om en tradition en ny tradition godt nok, men OK. Mere problematisk bliver det, når man vil befæste særpræget flere hundrede år tilbage, og helt problematisk bliver det, hvis man samtidig vil gøre den maritim. Jeg kan have overset nogle kilder, men jeg erindrer ikke at have læst topografiske beskrivelser eller andet, som fremhæver Sydfyn frem for andre landsdele for egnens madkultur. Det er muligt, at det faktisk kan dokumenteres, at man har spist bedre og produceret flere originale fødevarer her end i andre landsdele, men det er mig bekendt aldrig undersøgt historisk. Så hvad er det for originale råvarer og fødevareproduktion, man tænker på? Man får intet at vide, og selv kan jeg kun komme i tanke om æbler! Efter et mislykket industrieventyr startede baronen på Valdemars Slot i 1760 erne en større produktion af frugt, primært æbler, med salg i hovedstaden og de større danske købstæder for øje. Æblerne blev primært dyrket af godsets fæstere; baronens direkte fortjeneste lå i fragten på godsets tre fartøjer. Fra Troense og det øvrige Tåsinge bredte frugtavlen sig hurtigt til Fyn, men holdt sig stærkest på Sydøstfyn tæt på kysten, hvor avlen var begunstiget af klimaet. Der avles stadig en del æbler her. Så jo, hvis det alene er æbler, eller til nød frugt, man tænker på, så holder påstanden om, at Sydfyn i århundreder har været hjemsted for originale råvarer og fødevareproduktion. Men så bør det siges! 5

6 Med hensyn til det maritime har jeg svært ved at få øje på traditionerne for særlig god madkultur eller råvareproduktion. Siden midten af 1800-tallet har der ligget gæstgiverier og restauranter på havnen, men det gør vel ikke madkulturen maritim? Der kommer heller ikke flere skibe med bananer, eller andre fødevarer, til Svendborg havn. Så bortset fra lidt sæsonfangst af hesterejer og dyrkning af lineøsters (siden 2003!) har det kulinariske ikke meget med det maritime at gøre. I modsætning til, hvad vi lod byrådsmedlemmerne tro ved vores østersekspe riment, så er der næppe spist flere skaldyr eller fisk i Svendborg end i andre købstæder. Tværtimod viser analyser af arkæologernes skeletmateriale, at kosten i Svendborg var forbavsende landlig gennem hele middelalderen. Det burde egentlig ikke komme bag på nogen, for Svendborgs maritime liv er også gennem de sidste tre århundreder karakteriseret ved et beskedent, eller ligefrem ringe, erhvervsfiskeri, sammenlignet med alle nabobyerne. Da fiskeriet gik højest i mellemkrigstiden, var der kun et par små kuttere og en del joller, som landede fisk og havde en bod ved Firkanten på Jessens Mole. I dag ligger én af Fyns bedste fiskeforretninger lige ved bolværket, omtrent hvor den gamle fiskebod lå. Det ligner da Cittaslow, med princippet om nærhed mellem produktion, salg og fortæring af fødevarer. Ja, og dog. Der er kontinuitet med hensyn til beliggenhed og virksomhedstype, men der står Hvide Sande fiskeauktioner på kasserne. Det er årtier siden, der sidst er langet fiskekasser over kajkanten i Svendborg. Uden fortællingen om den stedlige tradition for handel med fisk på Firkanten bliver oplevelsen alt for let fake. Ved at gøre udsagnet om originale råvarer og fødevareproduktion generelt, ved at gøre traditionen flere hundrede år gammel og ved at associere den til det maritime vil jeg mene, at man med hensyn til det kulinariske er på vej til at misbruge fortiden til at oversælge Sydfyn og til på det punkt at fundere Citta slow på et tvivlsomt grundlag. Det kulinariske Sydfyn er et supergodt brand, og de mange lokale producenters tilstedeværelse på fødevaremarkedet hvert år sidste weekend i juni beviser, at brandet har substans. Det kan imidlertid næppe siges at hvile på gamle traditioner. Sydfyns status som kulinarisk er næsten ny. Æbler gør det ikke alene. 5. Cittaslow i Svendborg og de maritime traditioner Til gengæld er der hold i at basere Cittaslow på gamle maritime traditioner. Det vil jeg forsøge at underbygge ved kort at beskrive traditionerne for de vigtigste elementer: søfarten, havnen, færgedriften, skibsbygningen, søfartsuddannel ser ne og lystsejladsen. Svendborg var for 125 år siden den vigtigste havn i provinsen. Store og små erhvervsfartøjer kom og gik med varer fra nær og fjern. Der var på land en hær af arbejdspladser til at servicere disse skibe: et stort havnevæsen, vagervæsen (til afmærkning af farvandet), lods- og toldvæsen, autoriserede vejere, dusinvis af havnearbejdere, der fyldte eller tømte pakhuse, lagerpladser og jernbanevogne, der var rederier, mægler- og forhyringskontorer, Bureau Veritas og andre forsikringsfirmaer, provianteringsfirmaer, 6

7 vognmænd og drochekuske, dusinvis af store skoleknægte, der tjente en skilling ved at hjælpe til ved fortøjning og/eller ved at løbe ærinder, alkoholfrie sømandshjem og en dødsrute af havne knejper, hvor et antal havneluddere konkurrerede med mere ærbare, men bestemt ikke kedelige, sydfynske piger om sømændenes interesse og hyre. Hertil kom de journalister, læger og sygeplejersker, politibetjente, præster m.fl., som hver på sin måde servicerede søfarten og sømændene. Hele dette maritime Peder Most-liv på havnen er i dag så godt som væk og har været det i årtier. Op gennem 1900-tallet har Svendborg tabt terræn til andre havne med bedre besejlingsforhold. Der ligger en mindre flåde af bugserbåde i havnen, men deres arbejde ligger typisk langt væk fra Svendborg. Rederiet A.P. Møller-Mærsk har stadig en del containerskibe hjemskrevet i den by, hvor verdensrederiet startede, men de gigantiske skibe kommer her af gode grunde aldrig. Rederiet holder traditionen tro sin generalforsamling i Troense, og Villa Anna, som Peter Mærsk Møller flyttede ind i med kone og ti børn i 1884, ligger tom, men velpasset på Høje Bøgevej. Der kommer stadig et fragtskib engang imellem, men Svendborg ligger i dag langt nede på listen over de danske havnes omsætning. Den erhvervsmæssige aktivitet foregår i stedet på korn- og foderstofkajen (Østre Kaj) samt ved bolværket på Frederiksøen overfor. En stor del af de skibe, som kommer, søger Svendborg havn for at få repareret motorer eller elektrisk udstyr. Der er stadig et havnekontor, endda et splinternyt og flydende et, men hovedopgaven for havnemesteren og hans folk ligger i betjening af lystsejlerne og i havnens vedligeholdelse og udvikling. Man kan ikke se det, men rederi- og mæglervirksomheden er der vel som den eneste af de ovennævnte virksomheder omtrent lige så meget gang i som tidligere. I dag ligger der rundt om i byen, men netop ikke typisk ved havnen, et halvt hundrede virksomheder, som i kraft af moderne kommunikationsmidler bedriver ship management på moderne skibe på de syv have. Svendborg er blevet kaldt Øhavets hovedstad, og lige siden byens grundlæggelse i 1100-tallet har fartøjer fra de store og små sydfynske øer lagt til på sydsiden af det, vi i dag kalder Havnepladsen. I løbet af 1800-tallet kom der regelmæssig færgedrift. Den mest befærdede rute, Vindeby-overfarten mellem Fyn og Tåsinge, lukkede i 1966, da Svend borg sundbroen stod færdig, men der sejler stadig færger med adskillige daglige afgange fra Svendborg til Ærøskøbing, Hjortø og Skarø-Drejø. Færger er i denne egn et almindeligt transportmiddel; Svendborg Museum har to medarbej dere, som indleder den daglige transport til museet med en færgeoverfart. Her kan man tale om langsomhed. Færgerne, eller rettere bilerne fra Ærøfærgen, skaber et mindre kaos på havnen nogle gange om dagen, men det skaber også puls på havnen. Der er noget at se på, når mennesker, mejetærskere, person- og lastbiler fragtes ud til øerne. Der tales om at flytte Ærøfærgens leje ud vest for Svendborg for at give ærøboerne en kortere sejltid. Det er et relevant krav, for øernes udvikling hænger uløseligt sammen med sejltiden, men en flytning vil være et brud på en næsten 1000-årig maritim tradition. Øfærgerne er helt afgørende for det mari time liv i havnen. 7

8 Svendborg var indtil for nylig et kraftcenter i Danmark, når det gjaldt skibsbygning. Frem til begyndelsen af 1900-tallet byggedes hundredvis af skibe og mindre fartøjer i selve købstaden og på hen ved 30 skibsbyggepladser, interimistisk etableret på strandbredden langs Svendborgsund. I 1900-tallet koncentreredes skibsbygningen på et mindre antal egentlige værfter med faste beddinger, planhuse m.fl. bygninger. Ordrer på sejlskibe bygget af træ blev færre, til gengæld har der på Ring Andersens værft frem til i dag været masser af reparations- og vedligeholdelsesarbejder på de gamle træskibe. Værftet, der startede i 1867, har i dag mand ansat og er stadig drevet af samme familie tallets nybygninger var primært stålskibe af alle slags drevet af motor efter 1917 bygget på Svendborg Værft, der blev etableret på Frederiksøen midt i havnen. Værftet byggede i alt hen ved 200 skibe og beskæftigede i sine bedste perioder godt 700 mand. Efter en turbulent periode tackledes værftet i 1996 ned til et reparationsværft, inden det endelig lukkede i Igen en katastrofe for de mange specialuddannede værftsarbejdere, men også for byen og for de i alt 1900 underleverandører. Her kan man virkelig tale om et brud med maritime traditioner, og den historie er for mange svendborgensere stadig et åbent sår. Det er svært at finde på aktiviteter på Frederiksøen, der i deres øjne kan erstatte værftet. Efter en periode med produktion af vindmøller bygges der igen skibe i mindre målestok i de gamle værftsbygninger, bl.a. stålkuttere til Grønland. Ved siden af skibsbyggeriet af erhvervsfartøjer har der siden ca været et betragteligt byggeri af lystfartøjer i Svendborg og nærmeste omegn. Det lever stadig og har kunder langt uden for Danmarks grænser. Samlet set kan man sige, at der er kontinuitet i traditionerne på skibsbyg ningsområdet på trods af lukningen af Svendborg Værft. Mange af Svendborg Værfts gamle medarbejdere bor stadig i byen; de arbejder bare med deres gamle fag på Vestas i Rudkøbing eller på Lindø (som imidlertid nu også lukker ned). Og når det gælder gamle træskibe, er Svendborg stadig et kraftcenter. Centrum for Danmarks maritime uddannelser ligger i dag i Svendborg, hvor i alt unge mennesker studerer søfart. Langt størstedelen går på SIMAC, der er en sammenslutning af Svendborg Navigationsskole, Kogtved Søfartsskole og Svendborg Maskinmesterskole; resten på den selvstændige Svendborg Søfarts skole, der har specialiseret sig i søfartens korte og mellemlange uddannelser. En organiseret søfartsuddannelse i Svendborg begyndte i 1820, idet man må forestille sig, at skippere tidligere fik nogen teoretisk undervisning privat. I 1852 byggedes den første egentlige søfartsskole, og i 1900-tallet kom de ovennævnte skoler til. De mange unge med saltvand i blodet præger Svendborg, og efter luknin gen af Kogtved Søfartsskole i 2008 møder 75 studerende hver morgen til under vis ning i praktiske øvelser i gamle værftslokaler på Frederiksøen eller til redningsøvelser m.m. i selve havnen, hvilket har gjort søfartsuddannelserne endnu mere synlige. Folks bevidsthed om skolernes eksistens er vel i dag omtrent på højde med situationen i første halvdel af 1900-tallet, hvor søfarts skolerne havde et øvelsesskib, en gammel brig, lig 8

9 gende midt i havnebassinet, og hvor eleverne blev sendt op i riggen mest af hensyn til de maritime traditioner. Størst betydning for Svendborgs maritime miljø er det formodentlig, at mange af de søfartsstuderende bosætter sig i byen. De finder en kæreste under uddannelsen, eller de finder ud af, at der i dag kun er få byer i Danmark med maritime netværk. De fleste arbejder i dag på land, men søfarten ligger dem stadigvæk i blodet. Og de, som stadig sejler, påmønstrer måske i Aberdeen eller Singapore men de bor i Svendborg. Sammen med Kgl. Dansk Yachtklub er Svendborg Sejlklub landets ældste; begge grundlagt i juli måned Lystsejladsen i specialbyggede både var indtil 1970 forbeholdt samfundets spidser, der drev udviklingen i bådebyggeriet frem mod stadig hurtigere og elegantere både. Folket sejlede smakker eller foreningsejede fartøjer, og de meldte sig i stort antal i Svendborg Roklub. I dag, hvor Gud og hver mand har sejlbåd, ser man ikke mange store lokale lystsejlere i Svendborgsund. Den generelle udvikling i de senere år har på Sydfyn ligget inden for wind- og kite-surfing, kajaksport eller sejlads med hurtige motorbåde. Sejlads for sjov har altid haft solidt tag i lokalbefolkningen, og næppe noget sted i dagens Danmark ser man vinteroplagte lystfartøjer i så mange haver. Det er for landkrabber skæmmende med blå presenninger i hver anden forhave, men det er en maritim tradition og viser, man har båd. Svendborg og det sydfynske øhav har derudover stor tiltrækning på roere og lystsejlere fra det øvrige Nordeuropa, og mange gamle træskibe lægger vejen forbi for at deltage i de klassiske regattaer og/eller for at få en overhaling på Ring Andersens værft. Det maritime særpræg adskiller Svendborg fra de fleste andre byer. Byen har et stort indslag af mennesker, måske , der studerer søfart eller lever af søfart (færgefart, skibsbygning, havnevæsen, træskibsbevaring, maritim adventure osv.), eller som har gjort det: Landets største marineforening ligger i Svendborg. Hertil kommer de mange, der sejler af lyst. Det skaber tilsammen grundlag for en stærk og levende maritim tradition. Her snakkes skibe. 6. Cittaslow og kulturarv Når en hel bys image i så høj grad baseres på fortiden, som byrådet har valgt det i Svendborg, er der brug for bevarede knager, som historien kan hænges op på. Og der bliver samtidig god brug for et effektivt og uafhængigt museum, der kan underbygge den lokale historie med genstande, dokumenter, erindringer og fotos, så den holder vand. Svendborg har meget arvegods og heriblandt Danmark bedst bevarede havn. Svendborg havn er i hvert fald én af de syv havne, som Kulturarvsstyrelsen har udpeget blandt 70 danske havne som særligt bevaringsværdige, og blandt disse syv den eneste større havn, som er velbevaret i sin helhed. Det er værd at bemærke, at Svendborg havn netop er velbevaret, fordi der ikke har været så meget aktivitet på havnen de seneste årtier. Den ligger der i sin let forfaldne 9

10 skønhed som et udtryk for, at varetransporten har fundet andre veje. Vi kan altså ikke takke museet, kommunen eller skibsfarten for vort velbevarede havnemiljø. Det skyldes først og fremmest, at der ikke blev investeret særlig meget på Svendborg havn efter Der ligger en enorm udfordring for kommunen og for museet i aktivt at skulle til at beskytte noget, der er kommet af sig selv. Foreløbig går det ikke helt godt. På trods af regionplan og bevarende lokalplan er nogle af de vigtige kulturlevn på havnen allerede blevet skæmmet, eller er på vej til at blive skæmmet, af ny- og ombygning. Det gælder toldboden og havnepakhuset, og det gælder den gamle lystbådehavn. Der skal holdes bedre fast i de kulturhistoriske knager, hvis Svendborg vil fundere Cittaslow på fortiden. 10

Danmarks Museum For Lystsejlads

Danmarks Museum For Lystsejlads Danmarks Museum For Lystsejlads MARITIMT KULTURCENTER PÅ SVENDBORG HAVN 2 OPLÆG TIL ETABLERING AF ET MARITIMT KULTURHUS PÅ FREDERIKSØEN INTRO Siden lukningen af Svendborg Værft i 2001 er der tænkt mange

Læs mere

Strategi for maritim kulturarv

Strategi for maritim kulturarv 54 Strategi for maritim kulturarv Baggrund Svendborg Havn har i århundreder været udgangspunkt for vækst og udvikling for Sydfyn, og heldigvis kan havnens centrale rolle stadig enkeltbygninger. Tilsammen

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM SØNDERBORG. Byen. At handle i byen

TEKNISK GYMNASIUM SØNDERBORG. Byen. At handle i byen TEKNISK GYMNASIUM SØNDERBORG Byen At handle i byen Mads, Jacob H. og Mette 1a 11-10-2013 Titelblad Teknisk Gymnasium Sønderjylland Byen At handle i byen Sider i alt: Af Mads Knapp, Jacob Hjorth og Mette

Læs mere

"Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv).

Centrum i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 "Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). 1 Række af Bedre Byggeskik på Badstuen

Læs mere

36 flotte sejlskibe sejler Fyn Rundt i næste uge

36 flotte sejlskibe sejler Fyn Rundt i næste uge 36 flotte sejlskibe sejler Fyn Rundt i næste uge Den traditionsrige sejlads, Fyn Rundt for bevaringsværdige Sejlskibe løber af stabelen i næste uge. Med de sidste tilmeldinger er Fyn Rundt nu oppe på 36

Læs mere

MARITIMUS 2008 MARITIMUS. Fyns første 5-stjernede oplevelsesattraktion levende branding af den blå industri MARITIMUS, 2008

MARITIMUS 2008 MARITIMUS. Fyns første 5-stjernede oplevelsesattraktion levende branding af den blå industri MARITIMUS, 2008 Fyns første 5-stjernede oplevelsesattraktion levende branding af den blå industri, 2008 Fyns første 5-stjernede oplevelsesattraktion levende branding af den blå industri 2008 SYDFYNS NAVLE Frederiksøen

Læs mere

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere.

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere. 1 Borgmester Pia Allerslevs oplæg ved Nordisk Museumskonference i Malmø onsdag den 1. april 2009 Emnet er: Museernes rolle i samfundet Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund,

Læs mere

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder.

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Barcelona Charteret I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Erklæringen begynder således:»som

Læs mere

SVENDBORGSUND MARINA. - et projekt med unik beliggenhed

SVENDBORGSUND MARINA. - et projekt med unik beliggenhed UDSYN A/S - Frederiksø 2, bygning 3, 1. sal - 5700 Svendborg - 8888 6977 - mail@udsyn.com - www.udsyn.com PROJEKTSALG Type : boliger Byggerets m² : 3.760 m² Projekterede byggeri m² : 3.192 m² Pris pr.

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Fadebursloven Nyborg, april 2013

Fadebursloven Nyborg, april 2013 Fadebursloven Nyborg, april 2013 Kongens Fadebur Kongens Fadebur er et fødevarenetværk etableret af Nyborg Slot for fødevareproducenter, specialiserede fødevareforhandlere og restauranter på Fyn. Mission:

Læs mere

4. oktober 2012 Byplanmødet, Svendborg. City branding Grundfortællinger og Byudvikling med bund i

4. oktober 2012 Byplanmødet, Svendborg. City branding Grundfortællinger og Byudvikling med bund i 4. oktober 2012 Byplanmødet, Svendborg City branding Grundfortællinger og Byudvikling med bund i For 25 år siden valgte 83% af alle mennesker bosted efter virksomheden eller jobbet. I dag vælger 65% af

Læs mere

FÅBORG MIDTFYN KONKURRENTANALYSE 19.01.2009 LANGELAND: "Vores Ø" SVENDBORG: "Cittaslow mere mellem øerne" ODENSE: "At lege er at leve" (bruges perifært) ASSENS: "Mulighedernes land" Nyborg: "De bedste

Læs mere

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd Til Assens Kommune II 11'41 1 MUSEUM VESTFYN Assens, d. 12. februar 2016 Vedr. : Ansøgning om tilskud til udstilling Vedhæftet følger ansøgning med bilag om tilskud på 240.000 til realisering og markedsføring

Læs mere

Gjøl. Tema Kystkultur, anlæg på kysten, bosætningstyper, kystnær produktion

Gjøl. Tema Kystkultur, anlæg på kysten, bosætningstyper, kystnær produktion Gjøl Kulturmiljø nr. 56 Tema Kystkultur, anlæg på kysten, bosætningstyper, kystnær produktion Emne(-r) Fiskerleje, marina, ophalersteder, udskibningssted, kystvendt herregård, fiskeri og minkavl Sted/Topografi

Læs mere

Innovation i branding: Bryggerier hjælper hinanden med at udvikle forretningen

Innovation i branding: Bryggerier hjælper hinanden med at udvikle forretningen #4 2014 Forskning i Branding Selvom virksomheder umiddelbart er konkurrenter, kan det godt betale sig at stå sammen som branche, som 16 fynske bryggerier har gjort. Det handler om at fremme sektoren for

Læs mere

AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN

AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN Kurser Foredrag Debat WWW.KURSERKBH.DK Pjecen er udgivet af Aftenskolernes Samråd i København. Se mere på www.kurserkbh.dk Layout og tryk: Eks-Skolens Trykkeri ApS Tak til Københavns

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Branding af FAABORG-MIDTFYN 26.02.2009

Branding af FAABORG-MIDTFYN 26.02.2009 Branding af FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE 26.02.2009 PROGRAM Branding af hvad og hvorfor? Holdninger Hvad gør kommunerne omkring jer? Forslag til brandgrundlag Den gode historie hvem skal fortælle den og hvor

Læs mere

TRÆSKIBS SAMMENSLUTNINGEN PINSESTÆVNE 2015. Kursen er sat!

TRÆSKIBS SAMMENSLUTNINGEN PINSESTÆVNE 2015. Kursen er sat! TRÆSKIBS SAMMENSLUTNINGEN PINSESTÆVNE 2015 Kursen er sat! LEMVIG 23.-25. MAJ 2015 TEMA: FISK & FISKERI - FØR OG NU Fisk og fiskeri har altid fyldt meget i Lemvig og derfor har vi valgt dette tema for Pinsestævne

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Kort over Kerteminde 1859. Her kan du læse om, hvad det betyder, når man kalder Kerteminde en købstad.

Kort over Kerteminde 1859. Her kan du læse om, hvad det betyder, når man kalder Kerteminde en købstad. Blandt fiskerdrenge og tjenestepiger - Kerteminde i 1800- og 1900-tallet Kerteminde er en typisk dansk by. Ligesom de fleste andre byer ligger den ved havet og har en historie, der går tilbage til middelalderen.

Læs mere

Bevar de gamle skibe i Danmark

Bevar de gamle skibe i Danmark Bevar de gamle skibe i Danmark Idéen til TRÆSKIBS SAMMENSLUTNINGEN opstod i pinsen 1971 i Roskilde, hvor 27 ældre træskibe lå i havnen i anledning af Vikingeskibshallens udstilling Under sejl på ny. Her

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt Historie Næsten midt mellem Holbæk og Kalundborg ligger den lille havneby Havnsø i bunden af Nekselø bugten. Stedet har formentlig sin oprindelse tilbage i 1300-tallet og har lige fra starten fungeret

Læs mere

Alle sejl sættes ind for flere skibsofficer

Alle sejl sættes ind for flere skibsofficer Alle sejl sættes ind for flere skibsofficer 5 35 40 45 Rekrutteringskampagne med et millionbudget kan ikke alene sørge for nok uddannede skibsofficerer. De studerende falder nemlig fra inden uddannelsen

Læs mere

BORGMESTERENS TALE VED ÅBNINGEN AF SORØ KUNSTMUSEUM DEN 18. NOVEMBER 2011

BORGMESTERENS TALE VED ÅBNINGEN AF SORØ KUNSTMUSEUM DEN 18. NOVEMBER 2011 BORGMESTERENS TALE VED ÅBNINGEN AF SORØ KUNSTMUSEUM DEN 18. NOVEMBER 2011 Mine damer og herrer. I dag er en ganske særlig dag. I dag er en dag vi har ventet på længe. En dag vi har set frem til med stor

Læs mere

Min Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet 6 7430 Ikast tlf.: 9960 4200 www.uuib.dk

Min Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet 6 7430 Ikast tlf.: 9960 4200 www.uuib.dk Min Historie Denne bog tilhører Hvem er jeg? Din identitet har at gøre med den måde, du opfatter dig selv på hvem du selv synes, du er. Den er de kendetegn, der afgrænser netop dig fra alle andre. Du kan

Læs mere

Den lille forening i det nordlige Øresund med det mærkelige navn

Den lille forening i det nordlige Øresund med det mærkelige navn Den lille forening i det nordlige Øresund med det mærkelige navn FtSF - Foreningen til Sprydstagens Forevigelse Af Mette Brask og Kaj Madsen Langs Danmarks lange kyst har fiskeri været en vigtig næringsvej

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Hovedvejen 19, Avernakø By

Hovedvejen 19, Avernakø By Navn Laura Johanne Storm Adresse Hovedvejen 19, Avernakø By 5600 Faaborg E-mail laurajstorm@gmail.com Repræsenterer du et udvalg, forening, råd eller nej bestyrelse? Hvilket fagområde vil du indgive hørinssvar

Læs mere

Hvorfor flytte til Fyn?

Hvorfor flytte til Fyn? Hvorfor flytte til Fyn? Hvorfor flytte til Fyn i stedet for til f.eks. Sjælland eller Jylland? Folk siger altid, at de vil bo i nærheden af NATUREN Folk siger altid, at de vil bo i nærheden af NATUREN

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

I Halsnæs tør vi og vi tør også sammen

I Halsnæs tør vi og vi tør også sammen I Halsnæs tør vi og vi tør også sammen Indledning 3 I Halsnæs tør vi og vi tør også sammen 4 Brændende platform Vækst 6 Brændende platform Faglighed og uddannelsesniveau 8 Brændende platform Sundhed og

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Program Blå Kant Festival søndag d. 29. maj fra kl

Program Blå Kant Festival søndag d. 29. maj fra kl Side 1 Program Blå Kant Festival søndag d. 29. maj fra kl. 10-16. På dagen vil der være skuespillere på ti spots, der genopliver Svendborg Havns historie hele vejen fra Den Runde Lystbådehavn til Østre

Læs mere

291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07

291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07 291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07 291005_Brochure.indd 2 08/01/10 10:24:08 VI SKABER RAMMERNE 291005_Brochure.indd 3 08/01/10 10:24:09 DEN FLOTTESTE RÅVARE Fisk som råvare i et køkken giver et kick,

Læs mere

PROFIL. Historie og kultur Natur og miljø Socialt engagement og velgørenhed

PROFIL. Historie og kultur Natur og miljø Socialt engagement og velgørenhed PROFIL Sejlskibsforeningen ANNE MARGRETHE af Svendborg har besluttet at profilere sig på følgende tre områder. Historie og kultur Natur og miljø Socialt engagement og velgørenhed Historisk og kulturel

Læs mere

Vasily Kandinsky. for Vasily Kandinsky i dag?

Vasily Kandinsky. for Vasily Kandinsky i dag? Vasily Kandinsky Marie Knudsen: Ja, fordi det han står for, for mig er noget der ligger lidt længere tilbage i tiden. Hvor at hvis man så skal lave noget som er nutidigt nu, i forhold til en reklame og

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Australien Navn: Marlene S Lomholt Poulsen Email: 140696@viauc.dk Evt. rejsekammerat: Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: Via University College Horsens Holdnummer: SIHS12-V-1

Læs mere

På præstekort er det hus nr. 10. Dyvig Kro.

På præstekort er det hus nr. 10. Dyvig Kro. Dyvig Kro. På præstekort er det hus nr. 10 Viet den 30. jul. 1852. Thomas Thomsen * 27. nov. 1819, søn af Jes Thomsen (1767-1824) og Anna Cathrine Jepsen (1788-1870) i Nordborg Med pigen. Catharina Nicoline

Læs mere

Formandens beretning i Sønderborg Handel 2016

Formandens beretning i Sønderborg Handel 2016 Formandens beretning i Sønderborg Handel 2016 Kære alle, Det er første år jeg står som formand for Sønderborg Handel og skal aflægge beretning, og en erkendelse som formand er, at mange har en mening og

Læs mere

historie i gadeplan Installationerne på gadedrengen Arthurs rute : Rabarberlandet, Arthurs hjem, Ladegårdsåen, Arthurs skole, Tobaksfabrikken.

historie i gadeplan Installationerne på gadedrengen Arthurs rute : Rabarberlandet, Arthurs hjem, Ladegårdsåen, Arthurs skole, Tobaksfabrikken. historie i gadeplan Koncept til en historisk udstilling på Indre Nørrebro. Normalt ligger fortiden og historien hengemt i arkivernes samlinger, på museer og i folks erindringer, men fortiden ligger i lige

Læs mere

Indsatsområdets navn:

Indsatsområdets navn: Indsatsområdets navn: Søfart -samspillet mellem vand og land Kort/billede Beskrivelse af forslaget - hvad går det ud på? Hvad er formålet med indsatsen? Revkrogen, Korshavn, Avernakø Søfart -samspillet

Læs mere

UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY

UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY STRATEGI OG HANDLINGSPLAN 2016-2018 Hvordan fortsætter vi den stærke udvikling og griber mulighederne i udviklingen af en attraktiv detailhandel i Aalborg? 1

Læs mere

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form)

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form) Betinget virkelighed Betinget virkelighed vil sige en tænkt virkelighed under en bestemt betingelse. Man springer ud af virkeligheden og ind i en anden ved at forestille sig, hvad man så ville gøre: Hvis

Læs mere

PROGRAM: Torsdag den 19. marts kl. 19.30-22: Nyborg i Danehoftiden Erland Porsmose Torsdag den 16. april kl. 18.30-21 Ørbæklunde Gods.

PROGRAM: Torsdag den 19. marts kl. 19.30-22: Nyborg i Danehoftiden Erland Porsmose Torsdag den 16. april kl. 18.30-21 Ørbæklunde Gods. PROGRAM: Torsdag den 19. marts kl. 19.30-22: Nyborg i Danehoftiden. Debat og fortælling ved museumsdirektør Erland Porsmose, Østfyns Museer. Fortælling om perioden 1250 1413, dengang Nyborg Slot var regeringssæde

Læs mere

Lindøværftet. Konference fredag og lørdag d. 27-28. april 2012. arrangeret i anledning af, at nybygningsaktiviteterne ophører.

Lindøværftet. Konference fredag og lørdag d. 27-28. april 2012. arrangeret i anledning af, at nybygningsaktiviteterne ophører. Lindøværftet Konference fredag og lørdag d. 27-28. april 2012 arrangeret i anledning af, at nybygningsaktiviteterne ophører. Konference arrangeret i samarbejde mellem Håndværks- og Industripuljen, Selskabet

Læs mere

3.5 Havne og søtransport

3.5 Havne og søtransport 19-12-2005 18:16 Side 2 Odense Havn Foto: Fyns Amt 3.5 Havne og søtransport 3.5 Havne.qxd Amtsrådets mål Det er amtsrådets overordnede målsætninger på området, at: 104 at fastholde og fremme Odense Havn

Læs mere

Vores børn og unge har brug for sammenhæng i tilværelsen

Vores børn og unge har brug for sammenhæng i tilværelsen Vores børn og unge har brug for sammenhæng i tilværelsen Nyt fra Projektet Samdrift af institutionerne på Ørbækvej 47-53 September 2008 130 til stormøde 130 forældre og medarbejdere deltog i stormøde om

Læs mere

Kommunikatørens. Guide til Platforme. lahme.dk

Kommunikatørens. Guide til Platforme. lahme.dk Kommunikatørens Guide til Platforme lahme.dk Kommunikatørens Guide til Platforme 2 Kære læser, Ja, måske ved du allerede alt det, jeg vil fortælle dig i det nedenstående. Måske har du slet ikke brug for

Læs mere

Ansøgning om tilskud til Æblefestival Assens Kommune. Hermed fremsendes ansøgning til Æblefestival Assens Kommune 2015

Ansøgning om tilskud til Æblefestival Assens Kommune. Hermed fremsendes ansøgning til Æblefestival Assens Kommune 2015 Assens Kommune Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget att.: Thomas Barfoed Assens, den 27. april 2015 Ansøgning om tilskud til Æblefestival Assens Kommune. Hermed fremsendes ansøgning til Æblefestival Assens

Læs mere

Steder med sjæl. Idébank til aktiviteter i udstillingen. side 1. www.bygningskultur2015.dk

Steder med sjæl. Idébank til aktiviteter i udstillingen. side 1. www.bygningskultur2015.dk Steder med sjæl Idébank til aktiviteter i udstillingen side 1 Indholdsforetegnelse Indledning side 3 Platforme i udstillingen side 4 Samarbejdspartnere og målgrupper side 5 Ideer til brug af kulturarvscruiseren

Læs mere

September 2010 11. Årgang Nr. 3

September 2010 11. Årgang Nr. 3 September 2010 11. Årgang Nr. 3 www.marna.dk Formanden har ordet Per Thomsen Hej allesammen i foreningen Marna.Sejlsæsonen er ved at gå på held og vi har sidste Mandagssejlads d. 25 okt. kl. 1830. Når

Læs mere

Til Københavns Billedkunstudvalg Læsø, 22/6/2015

Til Københavns Billedkunstudvalg Læsø, 22/6/2015 Til Københavns Billedkunstudvalg Læsø, 22/6/2015 Baggrund og idé Sommeren 2015 viser den tyske kunstner, Till Verclas, et udendørs installationsværk, Den Anden Havn, i Bouet på Læsø. Værket består af syv

Læs mere

SERVICE- HELTENE FRA KGS. LYNGBY

SERVICE- HELTENE FRA KGS. LYNGBY SERVICE- HELTENE FRA KGS. LYNGBY Medierne flyder med negative historier om den tilfældige service vi udsætter vores turister for. Det ernoget skidt - men nu synes jeg du skal have denne inspiration direkte

Læs mere

Lidt Danmarks historie

Lidt Danmarks historie Velkommen Lidt Danmarks historie 1847 den første jernbanestrækning åbnes 1904 DS Svendborg grundlægges Mærsk 1906 den første flyvemaskine. 1910 verdens første motorskib søsættes 1951 den første legoklods

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø 21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø Der var en gang og det er så længe siden, at vi måske er hen ved 800 år før Jesus blev født. Så blandt gamle fortællinger, så har jeg besluttet at tage

Læs mere

Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området

Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området Til: Lars Møller Kopi til: Ann-Mett Sepstrup, Peter Rask Fra: Tamara Winkel Henriksen 03. juni 2016 Dette notat skitserer nogle retningslinjer som

Læs mere

Pjece: Fra spildevand til rekreativt land og vand

Pjece: Fra spildevand til rekreativt land og vand Pjece: Fra spildevand til rekreativt land og vand Afsender: Kloakforsyningen, Aalborg Kommune. Baggrund: Udskiftning af eksisterende og forældet præsentationsfolder både i relation til layout og indhold.

Læs mere

Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker,

Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker, Prædiken Fastelavnssøndag 2014, 2.tekstrække, Luk 18,31-43. Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker, der pludselig er blevet meget klogere end alle vi andre. Mennesker

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter

Læs mere

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Mange parforhold drukner i en travl hverdag og ender i krise. Det er dog muligt at håndtere kriserne, så du lærer noget af dem og kommer videre,

Læs mere

Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850. Skagen By-og Egnsmuseum

Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850. Skagen By-og Egnsmuseum Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850 Skagen By-og Egnsmuseum 1 Skagen omkring 1850. Kender du Skagen? Du har sikkert hørt om Skagens gule murstenshuse. Går vi 150 år tilbage i tiden, så

Læs mere

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori Einsteins relativitetsteori 1 Formål Formålet med denne rapport er at få større kendskab til Einstein og hans indflydelse og bidrag til fysikken. Dette indebærer at forstå den specielle relativitetsteori

Læs mere

Vinter på HUNDESTED HAVN

Vinter på HUNDESTED HAVN Vinter på HUNDESTED HAVN En billedkunstners dagbog Fredag d. 26. november 2010 kl. 13.25 Vinter Vinteren er kommet tidligt og uden varsel midt i november. Det er minusgrader og Hundested Havn har

Læs mere

En professionel Networkers historie

En professionel Networkers historie En professionel Networkers historie Hele mit liv har jeg set, hvordan mine forældre har Networket som en naturlig del af deres hverdag - både privat og erhvervsmæssigt. For mig er det derfor kommet meget

Læs mere

Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3.

Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3. Uddrag af en team-coachingsession. Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3. Forhistorie. Jeg,Birgitte er tilknyttet som

Læs mere

En fortælling om Bornholms Regionskommune af Dennis Gade Kofod

En fortælling om Bornholms Regionskommune af Dennis Gade Kofod Det, der vokser Det var havnen, der i sin tid skabte Hasle. Det siges der, og det er vel en slags sandhed. Den vækst byen har oplevet dengang, kom fra havnen. Kom fra havet. Som med så mange andre byer

Læs mere

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen Nye kolleger er gode kolleger Gode argumenter for integration Etniske minoriteter er en del af det

Læs mere

Kongens Fadebur - Afsætning og udvikling af produkter - Lad os komme i gang!

Kongens Fadebur - Afsætning og udvikling af produkter - Lad os komme i gang! 18. februar 2013 Kongens Fadebur - Afsætning og udvikling af produkter - Lad os komme i gang! REFERAT for Workshop 2, der blev afholdt den 13. februar 2013, kl. 8.30 12.30 i Riddersalen på Nyborg Slot.

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Narrativer ved Finn Steenfatt Thomsen og Kirsten Steenfatt Aabenraa Danmark

Narrativer ved Finn Steenfatt Thomsen og Kirsten Steenfatt Aabenraa Danmark Narrativer ved Finn Steenfatt Thomsen og Kirsten Steenfatt Aabenraa Danmark `Problemer har der været nok af i mit liv, men de fleste af dem blev ikke til noget`. Mark Twain Livshistorie kan skabe forståelse

Læs mere

Vi når Skillinge Hamn i frisk så frisk vind, at vi blæser inde i to dage. Vi nyder solen og sprayhoodens læ og ser på det lille hyggelige samfund.

Vi når Skillinge Hamn i frisk så frisk vind, at vi blæser inde i to dage. Vi nyder solen og sprayhoodens læ og ser på det lille hyggelige samfund. Skillinge Vi når Skillinge Hamn i frisk så frisk vind, at vi blæser inde i to dage. Vi nyder solen og sprayhoodens læ og ser på det lille hyggelige samfund. Skillinge var tidligere en betydningsfuld

Læs mere

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KOMMUNIKATIONSPOLITIK KOMMUNIKATIONSPOLITIK Forord ved Borgmester Lars Erik Hornemann Som den største virksomhed og kraftcenter for udvikling på Sydfyn har Svendborg Kommune en forpligtelse til at yde service over for borgere

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

EFTERÅR 2010 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2

EFTERÅR 2010 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2 EFTERÅR 2010 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2 Historiens Hus står bag en række arrangementer i efteråret 2010. Nærmere oplysninger om de enkelte arrangementer vil løbende blive vist på

Læs mere

SJÆLLANDS ODDE HAVNEBY

SJÆLLANDS ODDE HAVNEBY SJÆLLANDS ODDE HAVNEBY HAVNEHALLEN - den gode maritime oplevelse i et lokalt miljø Projektplan - Bilag til Ansøgningsskema Stedet Tæller 4.11.2015 HASLØV & KJÆRSGAARD I 1 Havnehallen Odden Havneby - den

Læs mere

Gudstjeneste for Dybdalsparken 12.06.14

Gudstjeneste for Dybdalsparken 12.06.14 1 Gudstjeneste for Dybdalsparken 12.06.14 290 I al sin glans nu stråler solen 291 Du som går ud 294 Talsmand 42 I underværkes land jeg bor En mand kommer gående hen ad vejen, han er på vej til Nidaros,

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe Danmarks ældste by Ved at se på de ting, som arkæologer har fundet, ved man at Ribe er Danmarks ældste by. Den markedsplads som byen er bygget op om, er fra omkring år 710. Frem til slutningen af 700-tallet

Læs mere

Borgmestergården. Håndværk og købmandsliv i renæssancen. Tilbud til skoler

Borgmestergården. Håndværk og købmandsliv i renæssancen. Tilbud til skoler Borgmestergården Håndværk og købmandsliv i renæssancen Tilbud til skoler Borgmestergården Borgmestergården i Nyborg byder på en fortælling om købmandsliv i renæssancen, om de danske købstæder, om søfart

Læs mere

Februar 2008. JA TAK, vi, kommer personer til fyraftensmødet den 8 april.

Februar 2008. JA TAK, vi, kommer personer til fyraftensmødet den 8 april. Februar 2008 Fyraftensmøde den 8. April kl. 18.15: Næste BY NIGHT er lige om hjørnet. Kan vi give hinanden gode ideer om temaet Italiensk Aften. Hvad skal der til før vores bydel bliver fyldt med gode

Læs mere

Kick Off 2014 i Middelfart søndag den 16. & mandag den 17. marts Der er absolut sidste tilmelding onsdag den 12. marts 2014 kl.

Kick Off 2014 i Middelfart søndag den 16. & mandag den 17. marts Der er absolut sidste tilmelding onsdag den 12. marts 2014 kl. Kick Off 2014 i Middelfart søndag den 16. & mandag den 17. marts Der er absolut sidste tilmelding onsdag den 12. marts 2014 kl. 12:00 Det er med stor fornøjelse vi kan byde velkommen til et par dage som

Læs mere

27. - 29. MAJ 2016 HAVNEKULTURFESTIVAL.DK

27. - 29. MAJ 2016 HAVNEKULTURFESTIVAL.DK 27. - 29. MAJ 2016 HAVNEKULTURFESTIVAL.DK. PA ODENSE HAVN SEKRETARIAT FOR ODENSE HAVNEKULTURFESTIVAL Ungdomshuset Nørregade 60 5000 Odense C Tlf.: 63756820 Projektkoordinator Maria Friis telefon: 26127832

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Sejlsportens 150-års jubilæum

Sejlsportens 150-års jubilæum Projektresumé Sejlsportens 150-års jubilæum I sommeren 2016 er det 150 år siden Danmarks første lystsejladsklubber blev oprettet begge i juli 1866. KDY, Kongelig Dansk Yachtklub, og den senere Svendborg

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere