Cittaslow og kulturarv i Svendborg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Cittaslow og kulturarv i Svendborg"

Transkript

1 Cittaslow og kulturarv i Svendborg Esben Hedegaard, museumschef, Svendborg Museum Svendborg vil brande sig på Cittaslow, og det lokale særpræg, der skal være med til at give begrebet indhold, udgøres bl.a. af de kulinariske og maritime traditioner. Der er bestemt elementer i Svendborgs kulturhistorie, som kan bruges i Cittaslowsammenhæng, men faren for at gå længere, end historien kan bære, lurer også på Sydfyn. 1. Et tjek af Svendborg-politikernes maritime DNA Medlemmerne af sammenlægningsudvalget i den splinternye Svendborg Kom mu ne afholdt i januar 2006 et todages seminar på Hotel Koldingfjord. Ved den lejlighed optrådte arkæolog Per O. Thomsen og jeg fra Svendborg Museum på slap line i aftenprogrammet. Vi havde fået frie hænder til at fortælle de nyvalgte byrådsmedlemmer, hvad der kulturhistorisk set særligt karakteriserede det område, som nu var Svendborg Kommune. Vi påstod ved den lejlighed, at kommunen havde to markant forskellige kulturer: en maritim, knyttet til Svendborg by, kysten og småøerne, og en landbokultur, knyttet til resten, og det vil nok sige til 90 % af arealet, men kun 20 % af befolkningen. I januar 2006 var det allerede besluttet, at Svendborgs maritime kulturarv og beliggenhed var det, som skulle samle kommunen indadtil og brande den udadtil. For at tjekke om dette maritime præg lå i blodet på kommunens valgte ledere, forsynede Per og jeg hver enkelt politiker med en østers og en flinteflække til at åbne den med, idet vi forklarede forsamlingen, at store neolitiske skaldynger langs Svendborgsund viste, hvad folk hernede kom af. Forsøget faldt heldigt ud. Ingen skar pulsårerne over, og de fleste politikere afslørede stort anlæg for at åbne og sluge østers. Man kunne sige, at med kommunens maritime brand havde borgerne gennemgående valgt de rigtige politikere. Borgmester Lars Erik Hornemann var én af undtagelserne. Han ejede på det tidspunkt en gård langt inde i landet og havde enten en meget genstridig østers eller kun ringe slægtskab med kommunens maritime forfædre. Til gengæld udviste han en usædvanlig handlekraft: Han lagde østersen på gulvet og knækkede den resolut med hælen. Det var effektivt og et strålende eksempel på innovativ problemløsning. Men der var selvfølgelig tale om et brud med de maritime traditioner, og det er bestemt ikke en metodeudvikling, 1

2 som folk hernede har taget til sig. Nu har vi siger arkæologer og gamle tjenere i 6000 år flækket, og ikke knækket, vore østers. Siden Svendborg er gået Cittaslow, har borgmesteren selvfølgelig ikke knækket østers med hælen offentligt. Han har tværtimod solgt sin gård og købt en villa tæt på sundet og de gamle skaldynger. 2. Fortiden som underholdning Der er en tendens til at sætte museumsfolk på aftenprogrammet, således også ved dette seminar. Det kan være, fordi vi er særligt morsomme; de eneste, der er i stand til at holde folks opmærksomhed fanget efter en god middag. Det kan også være, fordi vi regnes for at være i en anden kategori end dem, som optræder i fuldt dagslys. De er typisk hardcore fakta- og resultatorienterede folk som jurister, økonomer, byplanlæggere, teknikere, erhvervsfolk dem, hvis foredrag man tager notater til. Museumsfolk inviteres til at hyggesnakke om fortiden. Det er interessant og ufarligt, kuriøst og uskyldigt. Fortiden er jo passé. Vi kan dårligt være uenige om den og slet ikke gøre noget ved den. Det er nøjagtig som at tale om vejret. De kvikke har formodentlig gættet, at jeg ikke som museumsmand synes, at fortiden er kuriøs underholdning. Det er svært at argumentere mod, at fortiden er passé, men det interessante er jo, at vi kan have en ganske forskellig opfattelse af, hvad der er passeret i kraft af vore forskellige erfaringer, interesser og holdninger eller i kraft af det perspektiv, vi anlægger. Vittighedstegneren Füchsel (eller var det Quist?) har illustreret perspektivets betydning med en tegning af konen, der ved et uheld har smadret den nye bil ved at køre ind i garagen. Er det ikke utroligt, Olfert, siger hun til manden, der er på nippet til at kvæle hende, om 10 år vil vi grine af det her! Mit budskab er selvfølgelig, at fortiden er vigtig, at det slet ikke er med den som med vejret. Selv om man reelt ikke kan gøre noget ved fortiden, forholder vi os alligevel uophørligt til den. Diskuterer den, omtolker den, forfalsker den eller ophøjer den til sandhed. Den aktivitet hedder historie. Og nu skal vi altså med Cittaslow bruge historien aktivt til byudvikling. 3. Brug og misbrug af fortiden Svendborg skal være Cittaslowby en by, der har besluttet sig for at stå af ræset, for at stå imod tidens modeluner og den kortsigtede profit, for at mærke efter og få sjælen og den kulturelle bagage med. Cittaslow betyder med andre ord en langsom byudvikling, der tager udgangspunkt i byens særpræg og historie. Svendborg byråd kunne, ligesom Horsens, have valgt at brande byen på store events. Noget, man kunne arrangere og planlægge. Eller på at investere i moderne kunst og teater, som Holstebro gjorde det i 1970 erne, da jeg gik på byens gymnasium. Det brand var bestemt ikke baseret på traditioner, skulle jeg hilse at sige. 2

3 Svendborg byråd har imidlertid besluttet at basere Svendborgs fremtid på fortiden, som man ikke kan lave om. I kommunens vision for Cittaslow hedder det bl.a.: Vi bruger de moderne og teknologiske løsninger på en kreativ måde med afsæt i de lokale særpræg, traditioner og historie. Konkret er de lokale kulinariske og maritime traditioner blevet fremhævet som noget af det bærende i byens særpræg og identitet. Før jeg går i gang med at undersøge disse traditioner nærmere og diskutere, i hvor høj grad de kan understøtte Cittaslowbegrebet, vil jeg bruge lidt mere tid på at overveje, hvad det efter min mening betyder, når fortiden skal bruges fremadrettet, f.eks. som grundlag for en bys udvikling. David Lowenthal, tidligere professor ved University of London, har i bogen The Past is a Foreign Country (1985) sagt noget klogt om det (her i min oversættelse): Fortiden er fundamental ikke til at flygte fra. Uden den ville vi mangle enhver identitet, intet ville være genkendeligt for os, og nutiden ville ikke give mening. På den anden side er fortiden også en tung byrde, som lammer innovation og lukker af for fremtiden. Hvordan skal vi forholde os til denne arv, som på samme tid opretholder os og binder os? Hvilke goder forsyner fortiden os med? Hvilke omkostninger har den? Ved at hylde nogle af dens aspekter og udstøde andre, genskaber vi fortiden efter nutidens behov ( ). Erindring, historie og levn fra tidligere tider kaster lys på fortiden. Men den fortid, de åbenbarer, er ikke bare det, som skete; det er i det store hele en fortid, vi selv opbygger, formet i vort valg af nedtoning, udeladelse og opfindelse. Vores modelerbare fortid er imidlertid ikke bare illusioner; det er også en samling af kilder, levn og historiske erkendelser. ( ) Fortiden er ophørt med at være en sanktionering af nedarvet magt og forrang. Men som en kerne i personlig eller national identitet og et bolværk mod massiv og distraherende forandring forbliver den så stærk en kraft som nogensinde i menneskenes affærer. Lowenthals citat afdækker fortidens potentiale såvel som problemet med at bruge den. Rigtig kommunikeret har fortiden et mægtigt potentiale, men samtidig er den så nem at fordreje efter nutidens behov. Fortiden viser sig sjældent på en måde, så man kan bruge den direkte. Den skal fortolkes og forklares, og netop her opstår problemet, i og med at alle vil omforme den, så den præcis tjener deres formål. Det gælder i denne sammenhæng byens virksomheder, handelsstandsforeningen, ejendomsmæglere og private borgere. Byrådet er næppe nogen undtagelse. Rådets interesse for historien bunder jo ikke alene i historien selv og i hensynet til borgernes større livskvalitet. Fortiden skal brande byen, være et instrument for markedsføring af Svendborg, for bosætning og et øget skattegrundlag. Alle kommuner bruger og misbruger fortiden på den måde. Alle danske købstæder har et eller andet særpræg, én eller anden kendt historisk person, der kan bruges til at give byen karakter, eller på anden måde kan anvendes i den gode sags tjeneste. Som Odense har H.C. Andersen, har Assens Peter Willemoes én af Danmarks allerstørste søhelte, født i Assens i Han står i bronze ved havnen og har givet navn til en campingplads, et busselskab, en kulturpris, en lokal øl og en masse andre vestfynske produkter. Willemoes fik en kanonkugle i sit kønne hoved i slaget ved 3

4 Sjællands Odde i 1808, og derfor var det i 2008 oplagt at bruge 200-året for hans død til at rette opmærksomheden mod Assens og den nye vestfynske kommune. Så der blev bl.a. skrevet bøger, spillet teater og afholdt kunstudstilling, og kommunen trykte plakater med Peter Willemoes motto At kunne, at ville, at turde både for at gøre opmærksom på de kulturelle arrangementer, men også fordi mottoet passede så godt til det, den unge kommune gerne ville signalere at man kunne, ville og turde noget også noget ud over det sædvanlige. Problemet var bare, som min kollega Sven Rask ved Museerne på Vestfyn gjorde kommunen og offentligheden opmærksom på, at Willemoes formodentlig aldrig har udtalt de nævnte ord. Hans valgsprog var Tapperhed ærer, fejhed vanærer. Det indrømmede kommunens kulturkonsulent, men det motto var simpelthen for gammeldags til, at det kunne bruges, så hun moderniserede det til noget, Peter Willemoes kunne have sagt, for sådan levede han jo. Den går jo ikke! I stedet for den gode reklame for Assens og kulturaktivi teterne i 2008 blev den kommunale forfalskning af fortiden mediernes tophistorie om Willemoes-året. Der findes tilsvarende eksempler på, at kommuner og byråd går i den anden grøft og bliver fundamentalistiske i deres bevaring, eller rettere konstruktion, af den fortid, som skal brande byen. Et friskt og temmelig radikalt eksempel blev i begyndelsen af februar 2009 leveret af bystyret i den italienske by Lucca. Rådet besluttede, at den gamle bydel skulle renses for etniske butikker og fremmed madkultur af hensyn til bevarelsen og brandingen af det ægte italienske køkken. Et eksempel på misbrug af historien som brand og som grundlag for etnisk diskrimination. Medlemmer af det italienske højreparti Liga Nord var da heller ikke sene til at kræve initiativet udbredt over hele Italien. Fortiden er et kraftfuldt redskab i menneskenes affærer og skal derfor anvendes med varsomhed. Det gælder også, når fortiden anvendes til branding og byudvikling. 4. Cittaslow i Svendborg og de kulinariske trationer Ligesom Slow Food-bevægelsen var begyndelsen til Cittaslow, er Svendborgs populære fødevaremarked Kulinarisk Sydfyn blevet det vigtigste symbol på byens nye Cittaslowstatus. I Christian Dan Jensens populære blog Mit Svendborg hedder det således i annonceringen af fødevaremarkedet 2008: Kulinarisk Sydfyn er en fest for alle sanser og med smagsoplevelser for enhver livsnyder. Arrangementet er måske særlig interessant netop i år hvor Svendborg er blevet optaget i det lukrative Cittaslow selskab. Kulinarisk Sydfyn bygger på de samme værdier som Cittaslow konceptet, hvor det er kvaliteten og den sanselige oplevelse som er sat i højsædet. Mc Donalds kulturen og fastfood princippet er bestemt ikke på hjemmebane. På Kulinarisk Sydfyn giver man sig tid til at nyde de mangfoldige sanseoplevelser madkulturen bringer med sig i dens forunderlige og pragtfulde verden. 4

5 Svendborg Turistforenings hjemmeside Visit Sydfyn indleder opsla get Kulinarisk Sydfyn med billedet af et fad dampende muslinger og teksten: Det kulinariske Sydfyn har i århundreder været hjemsted for originale råvarer og fødevareproduktion. Visit Sydfyns hjemmeside annoncerer, at markedet ( ) foregår hvert år sidste weekend i juni ( ) på Svendborg havn. Som læser får man med hvert år uvilkårligt indtryk af, at der er tale om en gammel tradition, og pointeringen af markedets beliggenhed på Svendborg havn efterlader sammen med billedet af muslingerne opfattelsen af, at markedet har særlig vægt på det maritime. Det er næppe tilfældigt. Den lange tradition for kvalitetsfødevarer på Sydfyn finder man også i den nye guide til 24 spisesteder i Svendborg 2009 i deres prisning af Den langsomme by. Som det fremgår af min indledning, er der spist masser af skaldyr i Svendborg for årtusinder siden, men alligevel må jeg spørge mine byfæller, hvad de har gang i? Som jeg læser de to hjemmesider mv., er man i færd med at opbygge en historie om de kulinariske traditioner på Sydfyn, som lover mere, end fortiden kan holde. Sat lidt på spidsen påstår man, at Sydfyn har flere hundrede år gamle traditioner for god madkultur, knyttet til det maritime. Derfor kaldes egnen Det kulinariske Sydfyn, og beviset for dette særpræg får man som turist på det store fødevaremarked, der efter gammel tradition afholdes hvert år den sidste weekend i juni på Svendborg havn. Svendborg har vitterligt meget at byde på i kulinarisk henseende, men jeg kunne ønske, at mine byfæller ville være mere specifikke, når de inddrager fortiden i deres branding. Sandheden er jo, at både fødevaremarkedet og navnet Kulinarisk Sydfyn er relativt nyt, nemlig fra Med omtrent samme koncept for, tidspunkt for og placering af markedet siden 2002 kan man vel efterhånden godt tale om en tradition en ny tradition godt nok, men OK. Mere problematisk bliver det, når man vil befæste særpræget flere hundrede år tilbage, og helt problematisk bliver det, hvis man samtidig vil gøre den maritim. Jeg kan have overset nogle kilder, men jeg erindrer ikke at have læst topografiske beskrivelser eller andet, som fremhæver Sydfyn frem for andre landsdele for egnens madkultur. Det er muligt, at det faktisk kan dokumenteres, at man har spist bedre og produceret flere originale fødevarer her end i andre landsdele, men det er mig bekendt aldrig undersøgt historisk. Så hvad er det for originale råvarer og fødevareproduktion, man tænker på? Man får intet at vide, og selv kan jeg kun komme i tanke om æbler! Efter et mislykket industrieventyr startede baronen på Valdemars Slot i 1760 erne en større produktion af frugt, primært æbler, med salg i hovedstaden og de større danske købstæder for øje. Æblerne blev primært dyrket af godsets fæstere; baronens direkte fortjeneste lå i fragten på godsets tre fartøjer. Fra Troense og det øvrige Tåsinge bredte frugtavlen sig hurtigt til Fyn, men holdt sig stærkest på Sydøstfyn tæt på kysten, hvor avlen var begunstiget af klimaet. Der avles stadig en del æbler her. Så jo, hvis det alene er æbler, eller til nød frugt, man tænker på, så holder påstanden om, at Sydfyn i århundreder har været hjemsted for originale råvarer og fødevareproduktion. Men så bør det siges! 5

6 Med hensyn til det maritime har jeg svært ved at få øje på traditionerne for særlig god madkultur eller råvareproduktion. Siden midten af 1800-tallet har der ligget gæstgiverier og restauranter på havnen, men det gør vel ikke madkulturen maritim? Der kommer heller ikke flere skibe med bananer, eller andre fødevarer, til Svendborg havn. Så bortset fra lidt sæsonfangst af hesterejer og dyrkning af lineøsters (siden 2003!) har det kulinariske ikke meget med det maritime at gøre. I modsætning til, hvad vi lod byrådsmedlemmerne tro ved vores østersekspe riment, så er der næppe spist flere skaldyr eller fisk i Svendborg end i andre købstæder. Tværtimod viser analyser af arkæologernes skeletmateriale, at kosten i Svendborg var forbavsende landlig gennem hele middelalderen. Det burde egentlig ikke komme bag på nogen, for Svendborgs maritime liv er også gennem de sidste tre århundreder karakteriseret ved et beskedent, eller ligefrem ringe, erhvervsfiskeri, sammenlignet med alle nabobyerne. Da fiskeriet gik højest i mellemkrigstiden, var der kun et par små kuttere og en del joller, som landede fisk og havde en bod ved Firkanten på Jessens Mole. I dag ligger én af Fyns bedste fiskeforretninger lige ved bolværket, omtrent hvor den gamle fiskebod lå. Det ligner da Cittaslow, med princippet om nærhed mellem produktion, salg og fortæring af fødevarer. Ja, og dog. Der er kontinuitet med hensyn til beliggenhed og virksomhedstype, men der står Hvide Sande fiskeauktioner på kasserne. Det er årtier siden, der sidst er langet fiskekasser over kajkanten i Svendborg. Uden fortællingen om den stedlige tradition for handel med fisk på Firkanten bliver oplevelsen alt for let fake. Ved at gøre udsagnet om originale råvarer og fødevareproduktion generelt, ved at gøre traditionen flere hundrede år gammel og ved at associere den til det maritime vil jeg mene, at man med hensyn til det kulinariske er på vej til at misbruge fortiden til at oversælge Sydfyn og til på det punkt at fundere Citta slow på et tvivlsomt grundlag. Det kulinariske Sydfyn er et supergodt brand, og de mange lokale producenters tilstedeværelse på fødevaremarkedet hvert år sidste weekend i juni beviser, at brandet har substans. Det kan imidlertid næppe siges at hvile på gamle traditioner. Sydfyns status som kulinarisk er næsten ny. Æbler gør det ikke alene. 5. Cittaslow i Svendborg og de maritime traditioner Til gengæld er der hold i at basere Cittaslow på gamle maritime traditioner. Det vil jeg forsøge at underbygge ved kort at beskrive traditionerne for de vigtigste elementer: søfarten, havnen, færgedriften, skibsbygningen, søfartsuddannel ser ne og lystsejladsen. Svendborg var for 125 år siden den vigtigste havn i provinsen. Store og små erhvervsfartøjer kom og gik med varer fra nær og fjern. Der var på land en hær af arbejdspladser til at servicere disse skibe: et stort havnevæsen, vagervæsen (til afmærkning af farvandet), lods- og toldvæsen, autoriserede vejere, dusinvis af havnearbejdere, der fyldte eller tømte pakhuse, lagerpladser og jernbanevogne, der var rederier, mægler- og forhyringskontorer, Bureau Veritas og andre forsikringsfirmaer, provianteringsfirmaer, 6

7 vognmænd og drochekuske, dusinvis af store skoleknægte, der tjente en skilling ved at hjælpe til ved fortøjning og/eller ved at løbe ærinder, alkoholfrie sømandshjem og en dødsrute af havne knejper, hvor et antal havneluddere konkurrerede med mere ærbare, men bestemt ikke kedelige, sydfynske piger om sømændenes interesse og hyre. Hertil kom de journalister, læger og sygeplejersker, politibetjente, præster m.fl., som hver på sin måde servicerede søfarten og sømændene. Hele dette maritime Peder Most-liv på havnen er i dag så godt som væk og har været det i årtier. Op gennem 1900-tallet har Svendborg tabt terræn til andre havne med bedre besejlingsforhold. Der ligger en mindre flåde af bugserbåde i havnen, men deres arbejde ligger typisk langt væk fra Svendborg. Rederiet A.P. Møller-Mærsk har stadig en del containerskibe hjemskrevet i den by, hvor verdensrederiet startede, men de gigantiske skibe kommer her af gode grunde aldrig. Rederiet holder traditionen tro sin generalforsamling i Troense, og Villa Anna, som Peter Mærsk Møller flyttede ind i med kone og ti børn i 1884, ligger tom, men velpasset på Høje Bøgevej. Der kommer stadig et fragtskib engang imellem, men Svendborg ligger i dag langt nede på listen over de danske havnes omsætning. Den erhvervsmæssige aktivitet foregår i stedet på korn- og foderstofkajen (Østre Kaj) samt ved bolværket på Frederiksøen overfor. En stor del af de skibe, som kommer, søger Svendborg havn for at få repareret motorer eller elektrisk udstyr. Der er stadig et havnekontor, endda et splinternyt og flydende et, men hovedopgaven for havnemesteren og hans folk ligger i betjening af lystsejlerne og i havnens vedligeholdelse og udvikling. Man kan ikke se det, men rederi- og mæglervirksomheden er der vel som den eneste af de ovennævnte virksomheder omtrent lige så meget gang i som tidligere. I dag ligger der rundt om i byen, men netop ikke typisk ved havnen, et halvt hundrede virksomheder, som i kraft af moderne kommunikationsmidler bedriver ship management på moderne skibe på de syv have. Svendborg er blevet kaldt Øhavets hovedstad, og lige siden byens grundlæggelse i 1100-tallet har fartøjer fra de store og små sydfynske øer lagt til på sydsiden af det, vi i dag kalder Havnepladsen. I løbet af 1800-tallet kom der regelmæssig færgedrift. Den mest befærdede rute, Vindeby-overfarten mellem Fyn og Tåsinge, lukkede i 1966, da Svend borg sundbroen stod færdig, men der sejler stadig færger med adskillige daglige afgange fra Svendborg til Ærøskøbing, Hjortø og Skarø-Drejø. Færger er i denne egn et almindeligt transportmiddel; Svendborg Museum har to medarbej dere, som indleder den daglige transport til museet med en færgeoverfart. Her kan man tale om langsomhed. Færgerne, eller rettere bilerne fra Ærøfærgen, skaber et mindre kaos på havnen nogle gange om dagen, men det skaber også puls på havnen. Der er noget at se på, når mennesker, mejetærskere, person- og lastbiler fragtes ud til øerne. Der tales om at flytte Ærøfærgens leje ud vest for Svendborg for at give ærøboerne en kortere sejltid. Det er et relevant krav, for øernes udvikling hænger uløseligt sammen med sejltiden, men en flytning vil være et brud på en næsten 1000-årig maritim tradition. Øfærgerne er helt afgørende for det mari time liv i havnen. 7

8 Svendborg var indtil for nylig et kraftcenter i Danmark, når det gjaldt skibsbygning. Frem til begyndelsen af 1900-tallet byggedes hundredvis af skibe og mindre fartøjer i selve købstaden og på hen ved 30 skibsbyggepladser, interimistisk etableret på strandbredden langs Svendborgsund. I 1900-tallet koncentreredes skibsbygningen på et mindre antal egentlige værfter med faste beddinger, planhuse m.fl. bygninger. Ordrer på sejlskibe bygget af træ blev færre, til gengæld har der på Ring Andersens værft frem til i dag været masser af reparations- og vedligeholdelsesarbejder på de gamle træskibe. Værftet, der startede i 1867, har i dag mand ansat og er stadig drevet af samme familie tallets nybygninger var primært stålskibe af alle slags drevet af motor efter 1917 bygget på Svendborg Værft, der blev etableret på Frederiksøen midt i havnen. Værftet byggede i alt hen ved 200 skibe og beskæftigede i sine bedste perioder godt 700 mand. Efter en turbulent periode tackledes værftet i 1996 ned til et reparationsværft, inden det endelig lukkede i Igen en katastrofe for de mange specialuddannede værftsarbejdere, men også for byen og for de i alt 1900 underleverandører. Her kan man virkelig tale om et brud med maritime traditioner, og den historie er for mange svendborgensere stadig et åbent sår. Det er svært at finde på aktiviteter på Frederiksøen, der i deres øjne kan erstatte værftet. Efter en periode med produktion af vindmøller bygges der igen skibe i mindre målestok i de gamle værftsbygninger, bl.a. stålkuttere til Grønland. Ved siden af skibsbyggeriet af erhvervsfartøjer har der siden ca været et betragteligt byggeri af lystfartøjer i Svendborg og nærmeste omegn. Det lever stadig og har kunder langt uden for Danmarks grænser. Samlet set kan man sige, at der er kontinuitet i traditionerne på skibsbyg ningsområdet på trods af lukningen af Svendborg Værft. Mange af Svendborg Værfts gamle medarbejdere bor stadig i byen; de arbejder bare med deres gamle fag på Vestas i Rudkøbing eller på Lindø (som imidlertid nu også lukker ned). Og når det gælder gamle træskibe, er Svendborg stadig et kraftcenter. Centrum for Danmarks maritime uddannelser ligger i dag i Svendborg, hvor i alt unge mennesker studerer søfart. Langt størstedelen går på SIMAC, der er en sammenslutning af Svendborg Navigationsskole, Kogtved Søfartsskole og Svendborg Maskinmesterskole; resten på den selvstændige Svendborg Søfarts skole, der har specialiseret sig i søfartens korte og mellemlange uddannelser. En organiseret søfartsuddannelse i Svendborg begyndte i 1820, idet man må forestille sig, at skippere tidligere fik nogen teoretisk undervisning privat. I 1852 byggedes den første egentlige søfartsskole, og i 1900-tallet kom de ovennævnte skoler til. De mange unge med saltvand i blodet præger Svendborg, og efter luknin gen af Kogtved Søfartsskole i 2008 møder 75 studerende hver morgen til under vis ning i praktiske øvelser i gamle værftslokaler på Frederiksøen eller til redningsøvelser m.m. i selve havnen, hvilket har gjort søfartsuddannelserne endnu mere synlige. Folks bevidsthed om skolernes eksistens er vel i dag omtrent på højde med situationen i første halvdel af 1900-tallet, hvor søfarts skolerne havde et øvelsesskib, en gammel brig, lig 8

9 gende midt i havnebassinet, og hvor eleverne blev sendt op i riggen mest af hensyn til de maritime traditioner. Størst betydning for Svendborgs maritime miljø er det formodentlig, at mange af de søfartsstuderende bosætter sig i byen. De finder en kæreste under uddannelsen, eller de finder ud af, at der i dag kun er få byer i Danmark med maritime netværk. De fleste arbejder i dag på land, men søfarten ligger dem stadigvæk i blodet. Og de, som stadig sejler, påmønstrer måske i Aberdeen eller Singapore men de bor i Svendborg. Sammen med Kgl. Dansk Yachtklub er Svendborg Sejlklub landets ældste; begge grundlagt i juli måned Lystsejladsen i specialbyggede både var indtil 1970 forbeholdt samfundets spidser, der drev udviklingen i bådebyggeriet frem mod stadig hurtigere og elegantere både. Folket sejlede smakker eller foreningsejede fartøjer, og de meldte sig i stort antal i Svendborg Roklub. I dag, hvor Gud og hver mand har sejlbåd, ser man ikke mange store lokale lystsejlere i Svendborgsund. Den generelle udvikling i de senere år har på Sydfyn ligget inden for wind- og kite-surfing, kajaksport eller sejlads med hurtige motorbåde. Sejlads for sjov har altid haft solidt tag i lokalbefolkningen, og næppe noget sted i dagens Danmark ser man vinteroplagte lystfartøjer i så mange haver. Det er for landkrabber skæmmende med blå presenninger i hver anden forhave, men det er en maritim tradition og viser, man har båd. Svendborg og det sydfynske øhav har derudover stor tiltrækning på roere og lystsejlere fra det øvrige Nordeuropa, og mange gamle træskibe lægger vejen forbi for at deltage i de klassiske regattaer og/eller for at få en overhaling på Ring Andersens værft. Det maritime særpræg adskiller Svendborg fra de fleste andre byer. Byen har et stort indslag af mennesker, måske , der studerer søfart eller lever af søfart (færgefart, skibsbygning, havnevæsen, træskibsbevaring, maritim adventure osv.), eller som har gjort det: Landets største marineforening ligger i Svendborg. Hertil kommer de mange, der sejler af lyst. Det skaber tilsammen grundlag for en stærk og levende maritim tradition. Her snakkes skibe. 6. Cittaslow og kulturarv Når en hel bys image i så høj grad baseres på fortiden, som byrådet har valgt det i Svendborg, er der brug for bevarede knager, som historien kan hænges op på. Og der bliver samtidig god brug for et effektivt og uafhængigt museum, der kan underbygge den lokale historie med genstande, dokumenter, erindringer og fotos, så den holder vand. Svendborg har meget arvegods og heriblandt Danmark bedst bevarede havn. Svendborg havn er i hvert fald én af de syv havne, som Kulturarvsstyrelsen har udpeget blandt 70 danske havne som særligt bevaringsværdige, og blandt disse syv den eneste større havn, som er velbevaret i sin helhed. Det er værd at bemærke, at Svendborg havn netop er velbevaret, fordi der ikke har været så meget aktivitet på havnen de seneste årtier. Den ligger der i sin let forfaldne 9

10 skønhed som et udtryk for, at varetransporten har fundet andre veje. Vi kan altså ikke takke museet, kommunen eller skibsfarten for vort velbevarede havnemiljø. Det skyldes først og fremmest, at der ikke blev investeret særlig meget på Svendborg havn efter Der ligger en enorm udfordring for kommunen og for museet i aktivt at skulle til at beskytte noget, der er kommet af sig selv. Foreløbig går det ikke helt godt. På trods af regionplan og bevarende lokalplan er nogle af de vigtige kulturlevn på havnen allerede blevet skæmmet, eller er på vej til at blive skæmmet, af ny- og ombygning. Det gælder toldboden og havnepakhuset, og det gælder den gamle lystbådehavn. Der skal holdes bedre fast i de kulturhistoriske knager, hvis Svendborg vil fundere Cittaslow på fortiden. 10

"Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv).

Centrum i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 "Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). 1 Række af Bedre Byggeskik på Badstuen

Læs mere

MARITIMUS 2008 MARITIMUS. Fyns første 5-stjernede oplevelsesattraktion levende branding af den blå industri MARITIMUS, 2008

MARITIMUS 2008 MARITIMUS. Fyns første 5-stjernede oplevelsesattraktion levende branding af den blå industri MARITIMUS, 2008 Fyns første 5-stjernede oplevelsesattraktion levende branding af den blå industri, 2008 Fyns første 5-stjernede oplevelsesattraktion levende branding af den blå industri 2008 SYDFYNS NAVLE Frederiksøen

Læs mere

SVENDBORGSUND MARINA. - et projekt med unik beliggenhed

SVENDBORGSUND MARINA. - et projekt med unik beliggenhed UDSYN A/S - Frederiksø 2, bygning 3, 1. sal - 5700 Svendborg - 8888 6977 - mail@udsyn.com - www.udsyn.com PROJEKTSALG Type : boliger Byggerets m² : 3.760 m² Projekterede byggeri m² : 3.192 m² Pris pr.

Læs mere

FÅBORG MIDTFYN KONKURRENTANALYSE 19.01.2009 LANGELAND: "Vores Ø" SVENDBORG: "Cittaslow mere mellem øerne" ODENSE: "At lege er at leve" (bruges perifært) ASSENS: "Mulighedernes land" Nyborg: "De bedste

Læs mere

Hovedvejen 19, Avernakø By

Hovedvejen 19, Avernakø By Navn Laura Johanne Storm Adresse Hovedvejen 19, Avernakø By 5600 Faaborg E-mail laurajstorm@gmail.com Repræsenterer du et udvalg, forening, råd eller nej bestyrelse? Hvilket fagområde vil du indgive hørinssvar

Læs mere

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder.

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Barcelona Charteret I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Erklæringen begynder således:»som

Læs mere

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt. Æ Kassehus Glyngøre

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt. Æ Kassehus Glyngøre Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt Æ Kassehus Glyngøre Projekt beskrivelse Projekt titel: Projekt deltagere: Æ Kassehus Glyngøre Borger & Erhvervs forening Projekt

Læs mere

Lindøværftet. Konference fredag og lørdag d. 27-28. april 2012. arrangeret i anledning af, at nybygningsaktiviteterne ophører.

Lindøværftet. Konference fredag og lørdag d. 27-28. april 2012. arrangeret i anledning af, at nybygningsaktiviteterne ophører. Lindøværftet Konference fredag og lørdag d. 27-28. april 2012 arrangeret i anledning af, at nybygningsaktiviteterne ophører. Konference arrangeret i samarbejde mellem Håndværks- og Industripuljen, Selskabet

Læs mere

291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07

291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07 291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07 291005_Brochure.indd 2 08/01/10 10:24:08 VI SKABER RAMMERNE 291005_Brochure.indd 3 08/01/10 10:24:09 DEN FLOTTESTE RÅVARE Fisk som råvare i et køkken giver et kick,

Læs mere

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Invitation til SYMPOSIUM

Invitation til SYMPOSIUM Invitation til SYMPOSIUM Bykvalitet og livskvalitet i mellemstore danske kommuner Den 5. og 6. marts 2009 på Naturama i Svendborg For forskere, planlæggere og andre kommunale udviklingsaktører Skynd dig

Læs mere

Studietur til Toscana 24. til 27. oktober 2010

Studietur til Toscana 24. til 27. oktober 2010 Studietur til Toscana 24. til 27. oktober 2010 Besøg hos mikrovirksomheder inden for fødevarer, oplevelseserhverv og kunsthåndværk i Toscana. Turen vil gå til Bjergområdet Garfagnana i det nordvestlige

Læs mere

Innovation i branding: Bryggerier hjælper hinanden med at udvikle forretningen

Innovation i branding: Bryggerier hjælper hinanden med at udvikle forretningen #4 2014 Forskning i Branding Selvom virksomheder umiddelbart er konkurrenter, kan det godt betale sig at stå sammen som branche, som 16 fynske bryggerier har gjort. Det handler om at fremme sektoren for

Læs mere

Karriere Juniormaskinmester på verdens største containerskib

Karriere Juniormaskinmester på verdens største containerskib Juniormaskinmester på verdens største containerskib 26-årige Peter Christensen er juniormaskinmester på Mary Maersk, som er en del af Maersk Lines Triple-E-flåde af verdens største containerskibe. De næste

Læs mere

Hvorfor flytte til Fyn?

Hvorfor flytte til Fyn? Hvorfor flytte til Fyn? Hvorfor flytte til Fyn i stedet for til f.eks. Sjælland eller Jylland? Folk siger altid, at de vil bo i nærheden af NATUREN Folk siger altid, at de vil bo i nærheden af NATUREN

Læs mere

Turistforeningen for Sydfyn

Turistforeningen for Sydfyn Turistforeningen for Sydfyn Generalforsamling mandag den 26. marts kl. 19.00 på Hotel Svendborg Der var fremmødt 40 til generalforsamlingen. Formand Allan Mariager bød velkommen til en noget anderledes

Læs mere

Alle sejl sættes ind for flere skibsofficer

Alle sejl sættes ind for flere skibsofficer Alle sejl sættes ind for flere skibsofficer 5 35 40 45 Rekrutteringskampagne med et millionbudget kan ikke alene sørge for nok uddannede skibsofficerer. De studerende falder nemlig fra inden uddannelsen

Læs mere

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk 2150 Nordhavn 02 kronløbshuset.dk Velkommen til Et nyt byggeri i harmoni med havnemiljøet Arkitekturen ideen den nye bydel Ejerlejligheder med taghave, terrasse eller altaner Lejlighedstyper fleksibel

Læs mere

FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE

FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE DET ER HELT NATURLIGT at bidrage til Fjordens Dag Siden 1991 har Fjordens Dag sat fokus på miljøet i de fynske fjordområder. I dag er Fjordens Dag et af Danmarks største

Læs mere

Polen rundt med Grænseegnens Touring Club. 14 24. juni 2014

Polen rundt med Grænseegnens Touring Club. 14 24. juni 2014 Polen rundt med Grænseegnens Touring Club 14 24. juni 2014 1 Referat fra turen til Polen i tidsrummet 14. til 24. juni, 2014 Jeg har brugt lidt tid på at finde en form for hvordan jeg kan beskrive den

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt Historie Næsten midt mellem Holbæk og Kalundborg ligger den lille havneby Havnsø i bunden af Nekselø bugten. Stedet har formentlig sin oprindelse tilbage i 1300-tallet og har lige fra starten fungeret

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Tekst & foto: Bifrost

Tekst & foto: Bifrost Tekst & foto: Bifrost Vi ville prøve at gentage turen til Polen helt op til Stettin, der hvor man tager mast af for at sejle ad floden op mod Berlin. Da vi i 1998 skulle ind i Polsk farvand sejlede man

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Stedsidentiteter En analyse af Knäred, Ullared, Roslev og Lihme

Stedsidentiteter En analyse af Knäred, Ullared, Roslev og Lihme 1 En analyse af Knäred, Ullared, Roslev og Lihme 2 Stedsidentiter Findes denne fortælling på stedet? Hvem fortæller den, hvorfor og hvordan? 3 Findes denne fortælling? 4 Opgavens indhold og begreber: Udarbejdet

Læs mere

Hvordan vi får flere med færgerne

Hvordan vi får flere med færgerne Initiativgruppen Hvordan vi får flere med færgerne En samling idéer til en bedre udnyttelse af de ærøske færgers kapacitet Indledning Initiativgruppen har hos medlemmerne på Facebook-gruppen Ærø til motorvejen

Læs mere

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme.

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme. 1 Nytårskur FET 2014 den 22. januar kl. 17-19.00 Kære Alle. Velkommen til nytårskuren, velkommen til et nyt år. På øen kan vi ligeledes byde velkommen til et nyt byråd. Nye udvalgsformænd og ikke mindst

Læs mere

Tids- og Handleplan 2012-2013 Friluftsprojekter i de blå områder som følge af friluftspris, Danmarks Friluftskommune 2012

Tids- og Handleplan 2012-2013 Friluftsprojekter i de blå områder som følge af friluftspris, Danmarks Friluftskommune 2012 Tids- og Handleplan 2012-2013 Friluftsprojekter i de blå områder som følge af friluftspris, Danmarks Friluftskommune 2012 Dato Måned August 2012 13 Friluftsrådet bekendtgør, at Svendborg Kommune er valgt

Læs mere

bringer dig hjem Lad op, nyd din tid på altanen med udsigt over Søndre Strand og Køge by.

bringer dig hjem Lad op, nyd din tid på altanen med udsigt over Søndre Strand og Køge by. Bo med havet på første klasse Du har nu muligheden for at bo, hvor der er højt til himlen, sand under fødderne, bølgebrus som sød musik. Og kort vej til byens puls og liv. Den saltfyldte duft af hav i

Læs mere

BEVARINGSFORENINGEN for Præstø og Omegn

BEVARINGSFORENINGEN for Præstø og Omegn BEVARINGSFORENINGEN for og Omegn Udsigt fra havn mod Nysø Antonibakken...2-3 Møllebakken på Ærø fredet...4-5 Søg om tilskud... 5 Sensommerudflugt... 6 Korte, men vigtige meddelelser... 7 Bestyrelsen...

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Erhvervsmæssig vækst i tilknytning til naturoplevelser med fokus på forretningsudvikling af maritime naturoplevelser, projektet

Erhvervsmæssig vækst i tilknytning til naturoplevelser med fokus på forretningsudvikling af maritime naturoplevelser, projektet 27. okt. Svendborg Erhvervsmæssig vækst i tilknytning til naturoplevelser med fokus på forretningsudvikling af maritime naturoplevelser, projektet Lidt om Naturturisme I/S Projektets dele Overnatning med

Læs mere

Ansøgning om tilskud til Æblefestival Assens Kommune. Hermed fremsendes ansøgning til Æblefestival Assens Kommune 2015

Ansøgning om tilskud til Æblefestival Assens Kommune. Hermed fremsendes ansøgning til Æblefestival Assens Kommune 2015 Assens Kommune Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget att.: Thomas Barfoed Assens, den 27. april 2015 Ansøgning om tilskud til Æblefestival Assens Kommune. Hermed fremsendes ansøgning til Æblefestival Assens

Læs mere

møder og konferencer. spa, wellness, restaurant og fest

møder og konferencer. spa, wellness, restaurant og fest Slottet i skoven møder og konferencer. spa, wellness, restaurant og fest Sanatorievej 26 DK-7140 Stouby Tel. +45 7682 3380 receptionen@vejlefjord.dk www.hotelvejlefjord.dk De gode drømme starter her! HOTEL-

Læs mere

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Sjællad sleden Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Hvad skal I bl.a. høre om? Naturparker som mulighed Regional Udviklingsstrategi Regional analyse Naturparknetværk Støtte

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

Smagsoplevelser. vejen til vækst

Smagsoplevelser. vejen til vækst Smagsoplevelser vejen til vækst INGREDIENSLISTE: Helle Bjerg Hellesøe Uddannet Cand. Mag i historie og kommunikation Baggrund blandt andet hos: Dansk Fødevare Forum Kokkelandsholdet RelationMedia Midtjysk

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form)

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form) Betinget virkelighed Betinget virkelighed vil sige en tænkt virkelighed under en bestemt betingelse. Man springer ud af virkeligheden og ind i en anden ved at forestille sig, hvad man så ville gøre: Hvis

Læs mere

Oplevelser i Ringsted

Oplevelser i Ringsted Oplevelser i Ringsted Ringsted indbyder til en perfekt weekend og anderledes oplevelser i særklasse. Ringsted er en af Sjællands ældste købstæder og ligger i hjertet af Sjælland. Tag motorvejen og afkørsel

Læs mere

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet Fremtidsscenarier For fødevareerhvervet Metode Kombination af scenarie og Delphiteknik Scenarie-teknik opstille en eller flere sandsynlige fremtider ud fra nutidens tendenser Delphi-teknik. eksperter bliver

Læs mere

STRANDBY DANMARKS NORDLIGSTE NATURHAVN

STRANDBY DANMARKS NORDLIGSTE NATURHAVN STRANDBY DANMARKS NORDLIGSTE NATURHAVN Oplæg til diskussion af mulighederne for at styrke Strandby som et attraktivt sted for befolkning og turisme -med baggrund i områdets righoldige historie og fund

Læs mere

Gl. Turisten. en passagermotorbåd. bygget 1922 i Ry. Ferskvandsmuseet Siimtoften 18 8680 Ry tlf. 8689 0199 e-mail: fmr@ferskvandsmuseet.

Gl. Turisten. en passagermotorbåd. bygget 1922 i Ry. Ferskvandsmuseet Siimtoften 18 8680 Ry tlf. 8689 0199 e-mail: fmr@ferskvandsmuseet. Gl. Turisten en passagermotorbåd bygget 1922 i Ry Ferskvandsmuseet Siimtoften 18 8680 Ry tlf. 8689 0199 e-mail: fmr@ferskvandsmuseet.dk 1 Forhistorie Fra 1861 og frem til 1922 var det Hjejle-selskabet

Læs mere

Kultur i bevægelse historien undervejs

Kultur i bevægelse historien undervejs Kultur i bevægelse historien undervejs Det fynske eventyr Det royale Fyn Event: Syddansk Musikfestival. En musikalsk og kulinarisk rejse Rute: De kongeliges spor på Fyn Uhyggen på Fyn Event: Metalkoncert

Læs mere

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.03 baggrund og analyse Uddannelse trækker i de unge job og kæreste i de lidt ældre Pigerne er de første

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

CLASSIC FYN RUNDT 2012 MED NATURGAS FYN FYN RUNDT D. 8.-9.-10. JUNI 2012. CLASSIC FYN RUNDT KERTEMINDE SEJLKLUB Med NATURGAS FYN

CLASSIC FYN RUNDT 2012 MED NATURGAS FYN FYN RUNDT D. 8.-9.-10. JUNI 2012. CLASSIC FYN RUNDT KERTEMINDE SEJLKLUB Med NATURGAS FYN CLASSIC FYN RUNDT 2012 MED NATURGAS FYN FYN RUNDT D. 8.-9.-10. JUNI 2012 CLASSIC FYN RUNDT KERTEMINDE SEJLKLUB CLASSIC FYN RUNDT KERTEMINDE SEJLKLUB Med NATURGAS FYN CLASSIC FYN RUNDT 2012 MED NATURGAS

Læs mere

Min Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet 6 7430 Ikast tlf.: 9960 4200 www.uuib.dk

Min Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet 6 7430 Ikast tlf.: 9960 4200 www.uuib.dk Min Historie Denne bog tilhører Hvem er jeg? Din identitet har at gøre med den måde, du opfatter dig selv på hvem du selv synes, du er. Den er de kendetegn, der afgrænser netop dig fra alle andre. Du kan

Læs mere

Kajaktur i Bohuslan skærgården på Sveriges vestkyst.

Kajaktur i Bohuslan skærgården på Sveriges vestkyst. Kajaktur i Bohuslan skærgården på Sveriges vestkyst. Under optimale vejrforhold gik vi efter Fjällbacka skærgården, Väderöarna uden for, og Kosterøerne i nord ud for Strømstad. Start og slut: Heestrand,

Læs mere

Kick Off 2014 i Middelfart søndag den 16. & mandag den 17. marts Der er absolut sidste tilmelding onsdag den 12. marts 2014 kl.

Kick Off 2014 i Middelfart søndag den 16. & mandag den 17. marts Der er absolut sidste tilmelding onsdag den 12. marts 2014 kl. Kick Off 2014 i Middelfart søndag den 16. & mandag den 17. marts Der er absolut sidste tilmelding onsdag den 12. marts 2014 kl. 12:00 Det er med stor fornøjelse vi kan byde velkommen til et par dage som

Læs mere

1. bemærkninger/punkter til dagsorden. Prioritering.

1. bemærkninger/punkter til dagsorden. Prioritering. 1 Horsens d. 27.4.2015 Referat af bestyrelsesmøde den 27.april Fra klokken 19.00 til 21.00 Deltagere : Anne Skjerning, Svend Smedegaard, Carl Erik Carlsen, Knud Erik Feldt, Ole Harby, Klaus D. Johansen,

Læs mere

Nyhedsbrev. Husk at sætte kryds i kalenderen til Konsumfisk netværksdag torsdag den 1. november 2012. Oktober 2012. Kære læsere

Nyhedsbrev. Husk at sætte kryds i kalenderen til Konsumfisk netværksdag torsdag den 1. november 2012. Oktober 2012. Kære læsere Nyhedsbrev Oktober 2012 Kære læsere Generationsskifte-selskaberne i både Hvide Sande og Thyborøn-Thorsminde vil gerne gøre opmærksom på, at de hjælper unge, der gerne vil købe sig ind i fiskeriet. Idéen

Læs mere

En fortælling om Bornholms Regionskommune af Dennis Gade Kofod

En fortælling om Bornholms Regionskommune af Dennis Gade Kofod Det, der vokser Det var havnen, der i sin tid skabte Hasle. Det siges der, og det er vel en slags sandhed. Den vækst byen har oplevet dengang, kom fra havnen. Kom fra havet. Som med så mange andre byer

Læs mere

Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg Danish Maritime Museum. Pressemeddelelse, 2.juni 2009.

Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg Danish Maritime Museum. Pressemeddelelse, 2.juni 2009. Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg Danish Maritime Museum Pressemeddelelse, 2.juni 2009. Danmark får et nyt nationalt søfartsmuseum i 2012. Projektering af de nye udstillinger er netop gået i gang og

Læs mere

Totalrenoverede ejerlejligheder i Østerbros eftertragtede ambassadekvarter

Totalrenoverede ejerlejligheder i Østerbros eftertragtede ambassadekvarter Totalrenoverede ejerlejligheder i Østerbros eftertragtede ambassadekvarter Hovedstadens eksklusive åndehul At bo på Østerbro har altid været forbundet med en vis prestige, og historisk set har det hovedsagligt

Læs mere

Å STRAND SOMMERHØJSKOLE 2013 OPLEVELSER SAMVÆR KREATIVITET HUMOR FÆLLESSKAB NORDFYNS HØJSKOLE

Å STRAND SOMMERHØJSKOLE 2013 OPLEVELSER SAMVÆR KREATIVITET HUMOR FÆLLESSKAB NORDFYNS HØJSKOLE Å STRAND SOMMERHØJSKOLE 2013 OPLEVELSER SAMVÆR KREATIVITET HUMOR FÆLLESSKAB NORDFYNS HØJSKOLE Nordfyns Højskole Fælledvej 11 5400 Bogense Telefon 648 132 80 KONTOR@NFHS.DK INDHOLDSFORTEGNELSE SOMMERHØJSKOLE

Læs mere

MARKED DANMARK. Baggrund for Danmarkskampagne 2016

MARKED DANMARK. Baggrund for Danmarkskampagne 2016 MARKED DANMARK Baggrund for Danmarkskampagne 2016 Vores tilgang til marked Danmark er trindelt 1. TRIN Samle bagrund, analyser og viden for at forstå turisten og markedet FORENKLING FOKUS Markedet, målgrupper,

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Kommunikationspolitik. Revideret august 2011

Kommunikationspolitik. Revideret august 2011 Kommunikationspolitik Revideret august 2011 Forord Vi siger, hvad vi gør. Og vi gør, hvad vi siger. Vi siger det i et enkelt og klart sprog. Det er kommunikationspolitikken i Svendborg Kommune. Både når

Læs mere

Nordhavnen. Havnehuset. på kanten af vand & by. Ejerlejligheder med altan og tagterrasse i Østerbros nye attraktive boligkvarter KUBEN BYG

Nordhavnen. Havnehuset. på kanten af vand & by. Ejerlejligheder med altan og tagterrasse i Østerbros nye attraktive boligkvarter KUBEN BYG BYG Nordhavnen Havnehuset på kanten af vand & by Ejerlejligheder med altan og tagterrasse i Østerbros nye attraktive boligkvarter KUBEN Havnehuset 03 Velkommen til Havnehuset i Nordhavnen Havnehuset bliver

Læs mere

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe Danmarks ældste by Ved at se på de ting, som arkæologer har fundet, ved man at Ribe er Danmarks ældste by. Den markedsplads som byen er bygget op om, er fra omkring år 710. Frem til slutningen af 700-tallet

Læs mere

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form 1983 Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form Hans og Anna Pedersen VEJEN: Selv om det sner, stormer eller regner kan man hver dag træffe ægteparret Anna og Hans Pedersen, Præstevænget

Læs mere

SKIBE OG SKÆBNER I RENÆSSANCEN 1500-1660. Redaktør: Steffen Møller

SKIBE OG SKÆBNER I RENÆSSANCEN 1500-1660. Redaktør: Steffen Møller SKIBE OG SKÆBNER I RENÆSSANCEN 1500-1660 Redaktør: Steffen Møller 1561 1563 s søret Tre svenske fartøjer erobres Maden i renæssancen var baseret på kål og rodfrugter, dog ikke kartofler. Kødet blev som

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Nyhedsbrev for maj 2010

Nyhedsbrev for maj 2010 Nyhedsbrev for maj 2010 Indhold i denne udgave Hvad er meningen med din virksomhed 1 Innovation er kreativitet der lykkes 2 Den hovedløse leder 2 Coaching eller mentoring 3 Når vi arbejder med forandring

Læs mere

Byloppemarked i Troense

Byloppemarked i Troense Byloppemarked i Troense Lørdag og søndag 4.og 5.juni Kl. 10.00-16.00 Den hyggelige nye tradtion med at holde loppemarked i hele Troense by den første weekend i juni er i år den 4. og 5. juni. Sidste år

Læs mere

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 1 TEMA: REJSER Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 Familien Aakjær rejser meget. I dette hæfte vil du få et lille indblik i hvordan først Jeppe

Læs mere

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Forsikring af dit fartøj. Sikkerhed til søs! Dansk Fartøjsforsikring

Forsikring af dit fartøj. Sikkerhed til søs! Dansk Fartøjsforsikring Forsikring af dit fartøj Sikkerhed til søs! Fiskefartøjer Fritidsfiskefartøjer Erhvervsfartøjer Lystfartøjer Arbejdsskader mv. Dansk Fartøjsforsikring Dansk Fartøjsforsikring A/S forsikrer l Erhvervsfiskefartøjer

Læs mere

Konklusioner fra nævningegrupperne - De vigtigste udfordringer for Greve Kommune

Konklusioner fra nævningegrupperne - De vigtigste udfordringer for Greve Kommune Greve Kommune Visionsseminar om erhvervsudvikling den 3. juni 2008 Konklusioner fra nævningegrupperne - De vigtigste udfordringer for Greve Kommune Nævningegruppe 1 De vigtigste udfordringer i Greve Kommune

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Bilag F. Oversigt over kystkulturmiljøer

Bilag F. Oversigt over kystkulturmiljøer Bilag F Oversigt over kystkulturmiljøer 137 Bilag F: Oversigt over kystkulturmiljøer Fåborg Kommune: Fåborg Søkøbstad, den gamle havnefront, Langelinie Havnefronten med toldbod, flere pakhuse, købmandsgårde

Læs mere

Vækstkultur. Erhvervskonferencen. i Danmark. 30. august. www.erhvervskonferencen.dk SVENDBORG. SvendborgAlliancen. Arrangører.

Vækstkultur. Erhvervskonferencen. i Danmark. 30. august. www.erhvervskonferencen.dk SVENDBORG. SvendborgAlliancen. Arrangører. Vækstkultur i Danmark Læs mere om konferencen, talerne, programmet, samt ledsagerprogram og kulturelle aktiviteter og tilmeld dig på www.erhvervskonferencen.dk 2013 30. august Erhvervskonferencen Guldsponsorer

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Lørdag d. 24 januar 2004. På skonnerten HÅBET i Helsingør.

Lørdag d. 24 januar 2004. På skonnerten HÅBET i Helsingør. INVITATION Kære sejler Vi vil gerne gentage succesen fra sidste år og invitere dig og din familie til det 2 Lotus møde, i rækken af de årlige møder der gerne skulle blive en hyggelig og udbytterig tradition

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Program Eksklusivt for Museumsklubbens medlemmer. 29.5. En aften med Anne Marie Carl-Nielsen Fyns Kunstmuseum

Program Eksklusivt for Museumsklubbens medlemmer. 29.5. En aften med Anne Marie Carl-Nielsen Fyns Kunstmuseum 2013 Program Eksklusivt for Museumsklubbens medlemmer 16.1. ECHO Dialogudstilling Fyns Kunstmuseum 27.2. På rejse med H.C. Andersen H.C. Andersens Hus 21.3. En bid af historien 30.4. En landsby på H.C.

Læs mere

HOTEL FIRESTJERNET FORKÆLELSE SERVICE I TOPKLASSE. citat TripAdvisor

HOTEL FIRESTJERNET FORKÆLELSE SERVICE I TOPKLASSE. citat TripAdvisor SERVICE I TOPKLASSE citat TripAdvisor HOTEL FIRESTJERNET FORKÆLELSE Lige der, hvor den gamle Lillebæltsbro rammer Jylland. Lige der, hvor Lillebælt smyger sig gennem noget af det smukkeste natur i Danmark.

Læs mere

Søsyg i 21 dage Foredrag Ville være landmand På atletiklandshold S/S "Laura Dan"

Søsyg i 21 dage Foredrag Ville være landmand På atletiklandshold S/S Laura Dan Denne artikel, som er skrevet af Jørgen T.Madsen, bragtes i bladet Søfart nr. 40, 2011 Artiklens forfatter har givet tilladelse til at den nu også ligger på foreningens hjemmeside -Godt jeg ikke er til

Læs mere

Først en beretning om det forløbne år, og dernæst vil jeg gennemgå punkterne: FLID Kontrakt med kommunen. Lån. Kran. Ralleje Den gamle havn.

Først en beretning om det forløbne år, og dernæst vil jeg gennemgå punkterne: FLID Kontrakt med kommunen. Lån. Kran. Ralleje Den gamle havn. Beretning 2015 Jeg har i år valgt at dele beretningen op i flere hovedpunkter. Først en beretning om det forløbne år, og dernæst vil jeg gennemgå punkterne: FLID Kontrakt med kommunen. Lån. Kran. Ralleje

Læs mere

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning Oplevelsesøkonomi - definitioner og afgrænsning Bred definition: Økonomisk værdiskabelse baseret på oplevelser, hvor oplevelsens andel af og integration i et produkt eller service kan variere En stadig

Læs mere

Maritim Festival. Træskibsfestival Mesterskaber i Smakkejoller og Shantyfestival. Løgstør 10. - 14. sept. 2010

Maritim Festival. Træskibsfestival Mesterskaber i Smakkejoller og Shantyfestival. Løgstør 10. - 14. sept. 2010 Maritim Festival Træskibsfestival Mesterskaber i Smakkejoller og Shantyfestival Løgstør 10. - 14. sept. 2010 Limfjordsmuseet - en fjord af oplevelser Se mere på Invitation til Mesterskaber i smakkejoller

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 46 1 Sammenfatning forbandt byen med

Læs mere

og nyt liv i Varde midtby

og nyt liv i Varde midtby Områdefornyelse og nyt liv i Varde midtby side 2 Områdefornyelse og nyt liv i Varde midtby Området I Vardes absolutte centrum omkranset af Torvegade, Kræmmergade, Fiskergade og ligger der et upåagtet område

Læs mere

Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder

Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder Uddrag fra analysen De Danske Spritfabrikker i Aalborg - Arkitektur og kulturhistorie, særlige kvaliteter og genanvendelsespotentialer, udarbejdet

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene KRONBORG FR B RN Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder at kende Svarene findes i børnerummene til sidst KONGENS KAMMER I Kongens Kammer finder du sporene af de to konger, der har

Læs mere

Thomas Valsted ny mand pa ho lde

Thomas Valsted ny mand pa ho lde VI SÆLGER LAND OG BY 1 KLAR TIL AT SÆLGE BÅDE LAND OG BY Thomas Valsted ny mand pa ho lde t Mød et stærkere Agriteam Varde Mød Thomas, den nye mand på holdet Fortsat succes med landbruget Hvorfor vælge

Læs mere

FORVANDLINGS- AKADEMIET KULTURHAVNEN // KULTURVÆRFTET

FORVANDLINGS- AKADEMIET KULTURHAVNEN // KULTURVÆRFTET FORVANDLINGS- AKADEMIET KULTURHAVNEN // KULTURVÆRFTET Side 1 - et område under udvikling 800 års historie samlet på få m2 Middelalderbyen Sundtolden og søfart Renæssanceslottet Industrisamfundet Kultur

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Invitation. - kun for kvinder. Kampgejst, inspiration og energiboost. Woman 2015. Torsdag d. 27. august 2015

Invitation. - kun for kvinder. Kampgejst, inspiration og energiboost. Woman 2015. Torsdag d. 27. august 2015 Invitation Woman 2015 Torsdag d. 27. august 2015 - kun for kvinder Kampgejst, inspiration og energiboost Woman - vores traditionsrige sensommer-event kun for kvinder - løber i år af stablen torsdag den

Læs mere