UENIGHED I BRATISLAVA TRODS FÆRRE FLYGTNINGE I EU
|
|
- Martin Larsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 NOTAT UENIGHED I BRATISLAVA TRODS FÆRRE FLYGTNINGE I EU Kontakt: Analytiker, ph.d., Rebecca Wolffberg rew@thinkeuropa.dk RESUME Når EU s stats- og regeringschefer mødes i Bratislava d. 16. september, vil det for første gang være uden deltagelse af den britiske premierminister. Men da EU stadig venter på et britisk udspil efter afstemningen, vil spørgsmålet om Brexit alene blive drøfte uformelt undervejs. I stedet vil det være emner som sikkerhed, stærkere grænsekontrol og traditionen tro spørgsmålet om håndteringen af flygtningesituationen, der vil stå øverst på dagsordenen under topmødet. Aftalen med Tyrkiet, som trådte i kraft i marts 2016, har sat en betydelig dæmper på flygtningestrømmen ind i EU. I andet kvartal af 2016 er der registreret nye flygtninge mod i sidste kvartal af Kommissionen og de hårdest ramte lande som Grækenland og Italien, har længe ønsket at få vedtaget en solidarisk fordeling af flygtninge mellem EU-landene. Faldet i antallet af nye flygtninge kan måske gøre en fordelingsnøgle mere spiselig for de lande, som har udtrykt størst modstand. Men uenighederne mellem landene er stadig markante, og aftalen med Tyrkiet er både skrøbelig og under humanitær kritik. EU har dog efter det britiske nej mere end nogensinde brug for at vise handlekraft og evne til at håndtere sine udfordringer, og meningsmålinger viser, at immigration og flygtninge er det, der bekymrer de europæiske borgere allermest. Alligevel forventes det ikke, at der træffes egentlige beslutninger på topmødet. I stedet lægges der op til en mere uformel diskussion af mulige løsninger, hvor lande kan markere deres positioner og afstemme forventninger. Tænketanken EUROPA 2016 kontakt@thinkeuropa.dk thinkeuropa.dk
2 HOVEDKONKLUSIONER: Håndteringen af flygtningesituationen vil endnu engang være et af de centrale emner, når EU s 27 stats- og regeringschefer mødes til topmøde i Bratislava d. 16. september. Mens det forventes at finde bred opbakning til at styrke EU s ydre grænser, er fordelingen mellem EU landene af de flygtninge, der ankommer til EU, langt mere kontroversiel. Kommissionen samt lande som Grækenland og Italien, der i kraft af deres ydre grænser modtager klart flest flygtninge, ønsker en form for fordeling mellem EU-landene. Men modstanden er massiv bl.a. i de såkaldte Visegrad-lande. En aftale om en fordeling kan dog være rykket nærmere efter antallet af nytilkomne flygtninge er faldet markant med Tyrkiet-aftalen. Det forventes ikke, at der træffes egentlige beslutninger på topmødet. I stedet lægges der op til en mere uformel diskussion af mulige løsninger. På det første topmøde uden deltagelse af den britiske premierminister er der dog stort behov for at vise vilje og evne til at håndtere EU s udfordringer. 2
3 16. september samles EU s stats- og regeringschefer med undtagelse af britiske Theresa May til et uformelt EU27-topmøde i Bratislava for at forsøge at komme nærmere til en fælles vision for, hvordan EU skal se ud, når Storbritannien træder ud af EU. Det uformelle format af det kommende topmøde i Bratislava gør det muligt for EU s ledere at drøfte nogle af de mest alvorlige uoverensstemmelser blandt landene uden et pres for at nå til øjeblikkelig enighed om de komplicerede emner. Det er formentlig et kærkomment format for stats- og regeringscheferne, da der ligger store knaster forude, som skal løses med betydning både for EU s interne relationer og uden for EU s grænser. Blandt de store emner er en reform af EU s asylpolitik. Siden antallet af flygtninge for alvor begyndte at stige i 2014, har en reform af EU s politik på flygtningeområdet været et kritisk og konfliktfyldt punkt på den europapolitiske dagsorden. Flygtninge har været årsag til splittelse blandt EU s medlemslande, hvor der findes meget divergerende holdninger til, hvordan man skal løse udfordringerne. Formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, har udpeget beskyttelsen af EU s ydre grænser som er et af de centrale punkter, der skal drøftes på topmødet i Bratislava. Mens alle lande synes enige om at styrke de ydre grænser, er håndteringen af de flygtninge, der når ind i EU, imidlertid genstand for langt mere fundamentale uenigheder. Ved G20 mødet d. 4. september advarede Tusk om, at Europa er ved at nå smertegrænsen for, hvor mange flygtninge EU kan modtage. Efter et møde med Luxemburgs statsminister d. 1. september erklærede Tusk desuden, at sikkerhed ved EU's grænser og migration var en af de primære årsager til at Storbritannien endte med at stemme for Brexit, og at det er en af de største bekymringer EU s befolkning har for tiden. En meningsmåling fra Eurobarometer fra maj 2016 viser, at immigration ifølge de adspurgte er den største udfordring for EU lige nu. Selv om immigration anses som den største udfordring, er det dog værd at bemærke, at andelen, der peger på denne, er faldet fra 58 pct. i efteråret 2015, hvor flygtningekrisen toppede, til 48 pct. i maj Altså et fald på 10 procentpoint. 1,2 Dette kan hænge sammen med, at EU har oplevet et betydeligt dyk i antallet af nytilkomne asylansøgere siden aftalen med Tyrkiet faldt på plads i marts Kommissionen fremlagde henover sommeren adskillige forslag til reformer af EU s asylpolitik, herunder en mere ligelig fordeling af asylansøgere EU-landene 1 Eurobarometer 85, forår Eurobarometer 84, efterår
4 imellem, forhindring af asylshopping, samt sikring af bedre vilkår for flygtninge, der afventer behandling af deres asylansøgning. Nu skal EU s stats- og regeringschefer diskutere disse forslag på et tidspunkt, hvor der er dyb politisk modstand i flere medlemsstater mod at tage imod flygtninge. Visegrad-landene Tjekkiet, Polen, Ungarn og Slovakiet har udtrykt stor modvilje mod at acceptere enhver form for obligatorisk fordeling af flygtninge via et EU-kvotesystem. Herudover har Ungarn planlagt en kontroversiel folkeafstemning d. 2. oktober, om hvorvidt Ungarn skal acceptere at modtage asylansøgere fra andre EU lande, ifølge en aftale indgået af EUlandene i Middelhavslandene mødtes d. 9. september og bekræftede på den anden side deres fælles prioritet om at finde en solidarisk fordeling af flygtningene blandt medlemslandene. Færre flygtninge ankommer til EU I 2015 kom flygtninge til EU, primært gennem Ægæerhavet og i Middelhavet, som følge af den største bølge af flygtninge Europa har set siden Anden Verdenskrig. 3 Figur 1: Flest asylansøgere fra Syrien Førstegangs asylansøgere i EU i 2015 og 2016 (foreløbig) fordelt på nationaliteter Kilde: Eurostat (jan-jul) 3 Mixed Migration Flows in the Mediterranean and Beyond: Compilation of available data and information, International Organization for Migration,
5 De største befolkningsgrupper, der er flygtet til Europa, er fra de krigshærgede lande Syrien, Afghanistan og Irak. Den største årsag til den dramatiske stigning i asylansøgere i 2015 var krigen i Syrien. Også ISIS fremmarch i Syrien, Irak og Afghanistan, samt mangel på nødhjælp i områderne er blandt årsagerne til de store antal flygtninge, der ankommer til EU's grænser. Herudover sender fattigdom mange på flugt fra Nordafrika mod Europa og drømmen om en bedre tilværelse. Også de østeuropæiske lande har oplevet en stigning i økonomiske flygtninge fra regionen, ud over flygtningene fra Syrien. I efteråret 2015 begyndte EU forhandlinger med Tyrkiet om at bremse flygtningestrømmen ved at forhindre at flygtninge passerer via Tyrkiet til Grækenland, og aftalen trådte i kraft d. 20. marts Aftalen med Tyrkiet har haft en betydelig effekt på antallet af flygtninge EU har modtaget. I første kvartal af 2016 nåede antallet af flygtninge ankommet til EU op på I andet kvartal af 2016, efter aftalen med Tyrkiet trådte i kraft, faldt det samlede antal flygtninge, der ankom til EU til blot Til sammenligning ankom nye flygtninge i sidste kvartal af Antallet af flygtninge, der ankom til Grækenland faldt især dramatisk, fra i første kvartal til blot i andet kvartal. Figur 2: Færre kommer til EU efter aftalen med Tyrkiet Antal ankomne flygtninge til Italien og Grækenland Jan. Feb. Marts April Maj Juni Juli Aug. Sep. Okt. Nov. Dec Kilde: IOM. 4 Mixed Migration flows in the Mediterranean and Beyond: Compilation of available data and information, International Organization for Migration, Quarter 1: January to March Eurostat, newsrelease, 120/2016, 16. juni Ibid 7 Mixed Migration Flows in the Mediterranean and Beyond: Compilation of available data and information, International Organization for Migration, Quarter 2:
6 Aftalen med Tyrkiet har ikke haft samme effekt i Italien, som dog har oplevet et fald i antallet af flygtninge fra Afrika fra i andet kvartal af 2015 til i andet kvartal af EU har vedtaget at sætte yderligere ind med bl.a. udviklingsbistand og nødhjælp for at dæmme op for flygtningestrømmen fra Nordafrika og forebygge migration, der bunder i dårlige økonomiske vilkår i migranternes hjemlande. Man ønsker også at gøre brug af hjemsendelsesaftaler med de nordafrikanske lande. På trods af det betydelige fald i nytilkomne flygtninge henover sommeren i 2016, har EU s medlemslande ikke kunnet nå til enighed om en fordeling af de flygtninge, der allerede er ankommet til EU. Ifølge en rapport fra Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO) fra juli 2016 venter over en million asylansøgere på afgørelse i deres asylansøgning. Hertil kommer, at nogle af elementerne i aftalen med Tyrkiet endnu ikke fungerer optimalt. Aftalen indebærer, at Tyrkiet skal forhindre, at flygtninge rejser gennem Tyrkiet for at komme videre til EU via Ægæerhavet. Samtidig skal Tyrkiet tage imod tilbagesendte illegale flygtninge fra EU, ifølge det såkaldte enfor-en-system, hvori EU samtidig forpligter sig til at tage imod en syrisk flygtning fra Tyrkiet for hver illegale asylansøger, EU sender tilbage til Tyrkiet. Det er endnu ikke lykkedes at få denne del af aftalen til at fungere effektivt, så illegale flygtninge returneres til Tyrkiet. Kommissionen vil have fordeling Ifølge EU s regler for asyl (Dublin) skal flygtninge søge asyl i det medlemsland, de først ankommer til. Det er ulovligt at asyl-shoppe, dvs. at forsøge at få asyl i flere medlemslande. Det er især reglen om, at der skal søges om asyl i det oprindelige modtagerland i EU, der har skabt splid mellem EU landene, da det lægger en uforholdsmæssig stor byrde på de lande som Italien og Grækenland, som i kraft af deres ydre grænser modtager klart flest flygtninge. I 2015 vedtog EU s medlemslande i to omgange at afvige fra Dublin-reglerne i en nødløsning som svar på det enorme umiddelbare behov for at fordele asylansøgere fra Italien og Grækenland, mens Tyskland helt suspenderede reglerne og endte med at modtage over en million flygtninge i Første gang, d. 15. september, besluttede landene at fordele asylansøgere fra Italien og Grækenland. D. 22. september vedtog Ministerrådet herefter med overvejende flertal at fordele yderligere asylansøgere. Slovakiet, 6
7 Tjekkiet, Rumænien og Ungarn stemte imod, mens Finland undlod at stemme. 8 I maj 2016 var det dog kun 1 pct. af dette antal, som i praksis var blevet fordelt. 9 Særligt de sydeuropæiske lande, hvis sø-grænser gør dem til de mest oplagte mål for flygtninge fra Afrika og Mellemøsten, har udtrykt ønske om at få vedtaget en aftale om en mere ligelig fordeling af flygtningene mellem EU-landene. På den baggrund kom Kommissionen i maj 2016 med sit seneste udspil til en reform af EU s asylpolitik, som byggede videre på tidligere forslag fra Kommissionen. Forslaget består i flere dele og har til hensigt at 1) skabe en mere fair fordeling af byrden mellem EU landene, 2) etablere en mere effektiv afvikling af asylprocessen og forhindre misbrug af systemet, og 3) at sikre at flygtninges rettigheder overholdes, og at de behandles på en værdig måde i processen, hvad enten de ender med at få tilkendt asyl eller bliver afvist og sendt tilbage. Nedenfor er skitseret de vigtigste elementer i Kommissionens fremsatte lovforslag. Fair fordeling blandt EU-landene: En fordelingsmekanisme, som Kommissionen refererer til som en fairness mekanisme, skal sikre, at ingen EU-lande skal bære en uforholdsmæssigt stor del af flygtningebyrden. 10 Der skal være 5 års straf for at bevæge sig rundt ulovligt i EU, som genstartes ved hver overtrædelse. For at sikre, at asylansøgere ikke rejser videre fra det EU land, de skal være i, skal EU-landene have mulighed for at bruge boligplacering, samt trussel om anmeldepligt og frihedsberøvelse. EU s medlemslande skal tilbyde den samme type og længde af beskyttelse til personer der kvalificerer sig til international beskyttelse. Bedre vilkår for asylansøgere: 8 Reform of the Dublin system, Briefing EU Legislation in Progress September Computer to make EU asylum decisions, Nikolaj Nielsen, EUobserver, 4. Maj Baseret på en vurdering af et lands størrelse og velstand (bruttonationalprodukt), vil der blive sat en automatisk kvote for, hvor stor en del af asylansøgerne, et land skal tage. Når dette antal op på mere end 150% af landets vurderede kapacitet til modtagelse af asylansøgere, vil alle yderligere ansøgninger blive fordelt blandt andre EU lande. Medlemslande, som ikke vil tage imod asylansøgere tildelt dem ud fra denne ordning, kan betale sig fra at modtage yderligere asylansøgere. Der er dog en betydelig omkostning for dette: euro per asylansøger, landet afviser at modtage. 7
8 Flygtninge skal garanteres minimumsrettigheder i forbindelse med deres asylansøgningsproces, bl.a. et personligt interview samt gratis juridisk assistance og repræsentation. Medlemslande forpligtes til at tage hensyn til Det Europæiske Asylstøttekontors vejledning i forhold til dets vurdering af asylansøgernes oprindelsesland og til at overholde princippet om nonrefoulment, dvs. at flygtninge ikke sendes tilbage til lande, hvor de vil være i alvorlig fare. Der skal være en fælles EU-vurdering af hvilke lande, der er sikre (oprindelses- og tredjelande). Asylansøgere skal have adgang til arbejdsmarkedet i det land, de har indgivet ansøgning om asyl til, senest seks måneder efter indgivelsen af ansøgningen. Øget beskyttelse til asylansøgere med særlige behov, herunder uledsagede mindreårige. Ensartet overholdelse af de vedtagne regler: Omdannelse af Det Europæiske Asylstøttekontor til et EU-agentur med stærkere kompetencer til blandt andet at sikre en ensartet udøvelse af EU s regler på asylområdet blandt EU landene, herunder at fairnessmekanismen opretholdes og at anerkendelsesprocenterne ensartes. Samtidig med drøftelserne om en indre fordeling af asylansøgere, blev Kommissionens forslag til at etablere en europæisk grænse- og kystvagt ved EU s ydre grænser vedtaget i juni Slovakiet, der sidder på EU-formandskabet i efteråret 2016, har meddelt, at det er en prioritet at sikre, at der er de nødvendige ressourcer til rådighed for at realisere beslutningen og sikre en effektiv beskyttelse af EU s ydre grænser. Store uenigheder om fordelingsnøgle Det springende punkt at nå til enighed om og det, der er årsag til størst uenighed mellem landene, er fordelingen af asylansøgere mellem medlemslandene. Da Kommissionen i 2015 første gang foreslog en konkret fordelingsnøgle til at fordele flygtninge mellem EU-landene blev det modtaget med stor skepsis af flere lande. Særligt Visegrad-landene har reageret negativt på forslaget og insisteret på, at det er et nationalt anliggende at definere, om man vil tage imod flere flygtninge end dem, der ansøger om asyl i landet som første ankomstland. I februar 2016 udtalte statsministrene fra de fire lande i en fælles udtalelse, at de 8
9 bakkede fuldt op om at styrke EU s ydre grænser, men ikke ville opgive retten til at bestemme, hvem der skulle have lov at passere deres egne grænser. 11 Også Finland, Rumænien og de baltiske lande har været kritiske over for forslaget, og Østrigs regering, som tidligere har udtalt sig positivt om en kvotefordeling har fremsat et lovforslag, der sætter et loft over, hvor mange asylansøgninger landet vil tage i mod årligt. Loven, der forventes at blive vedtaget, er en reaktion på den voldsomme stigning i asylansøgere Østrig oplevede i 2015, og sætter en årlig grænse på asylansøgere, som Østrig vil tage imod. Italien og Grækenland er de primære modtagerlande i EU. Ikke overraskende er de positive over at man fordeler flygtninge ud fra et kvotesystem. De øvrige Middelhavslande, Bulgarien, Holland og Luxembourg har også argumenteret for en mere fair fordeling af flygtninge. Tyskland, som har udskilt sig fra de øvrige EU-lande ved frivilligt at tage imod et højt antal asylansøgere over en million i 2015 bakker ligeledes op om Kommissionens forslag til en fair fordeling af flygtninge, ligesom Sverige, der har taget imod en stor andel af flygtningene i EU, bakker op om en fælles EU-løsning. Danmark står uden for forhandlingerne på grund af retsforbeholdet, og vil heller ikke blive underlagt eventuelle beslutninger om kvoter. Færre flygtninge gør fordeling mere spiselig På trods af at aftalen med Tyrkiet har sikret en kraftig opbremsning i antallet af flygtninge, der kommer til EU via det Ægæiske hav, tegner det til at blive en stor udfordring at nå til enighed om en reform af EU s asylpolitik, der bringer en holdbar løsning for samtlige EU-lande. Det hjælper ikke på sagen, at EU i de kommende mange måneder, hvis ikke år, står over for store omvæltninger i forbindelse med Brexit-forhandlingerne og forhandlinger om EU s fremtid efter Storbritannien har forladt EU. På trods af det umiddelbart effektive stop for nytilkomne flygtninge har Tyrkietaftalen vist sig at være en politisk problematisk løsning for EU. Tyrkiets tilbageholdelse af migranter rejser derudover betydelige humanitære spørgsmål for EU. Menneskerettighedsorganisationer som Human Rights Watch og Amnesty International har udtrykt massiv bekymring over vilkårene for de flygtningene, som sendes tilbage til Tyrkiet, selvom Kommissionens forslag til en 11 Reform of the Dublin system, Briefing EU Legislation in Progress September
10 fælles EU-liste over sikre oprindelseslande inkluderer Tyrkiet. Ligeledes dæmmer aftalen med Tyrkiet ikke op for flygtningestrømmen fra Nordafrika til Italien, og det må derfor forventes, at der fortsat vil være behov for en løsning for at forhindre de mange drukneulykker i Middelhavet. Tyrkiet har desuden gjort klart, at EU ikke kan regne med, at aftalen ubetinget står ved magt, hvis Tyrkiets modkrav til EU ikke overholdes. Den største gevinst for Tyrkiet ved aftalen er den såkaldte visumfrihed for tyrkiske statsborgere. Det betyder, at tyrkiske borgere, hvis de kan fremvise gyldigt pas, vil kunne opholde sig i EU i op til 90 dage uden først at skulle søge visum. Rejser over 90 dage vil fortsat kræve visum. 12 Især kravet om visumfrihed har været et betændt emne, da dette blev udskudt fra EU s side pga. at man ikke mente, Tyrkiet levede op til alle de 72 krav, som EU havde stillet for at visumfriheden kunne træde i kraft. Især Tyrkiets anti-terror-lovgivning har vakt bekymring i EU for at være for vidtrækkende, men Tyrkiet ønsker ikke at ændre den. Selvom tyrkerne har indikeret, at de vil forlænge aftalen med EU og bremse nye asylansøgere fra at komme til EU via Tyrkiet frem til udgangen af 2016, er det uvist, hvad der vil ske efter årets udgang. 13 For de lande, der modtager den største del af asylansøgerne, er der derfor god grund til at indgå en aftale om fordeling af flygtningene mellem EU landene. Europa-Parlamentet, som skal vedtage forslaget sammen med Ministerrådet, støtter forslaget om en fælles fordelingsnøgle. Det bliver derfor op til medlemslandene i Ministerrådet at nå frem til en fælles løsning som flertallet af landene kan bakke op om. 14 På trods af den udtalte skepsis blandt mange EU-lande mod en kvotebaseret fordeling af flygtninge, er det ikke sikkert, at landene vil modsætte sig en fælles løsning. Det er muligt, at det nye forslag fra Kommissionen gør forslaget nemmere for selv skeptiske lande at acceptere. Fordelingsmekanismen indebærer, at der, baseret på en vurdering af et lands størrelse og velstand (bruttonationalprodukt), vil blive sat en automatisk kvote for, hvor stor en del af asylansøgerne, et land skal tage. Når dette antal op på mere end 150% af landets vurderede kapacitet til modtagelse af asylansøgere, vil alle yderligere ansøgninger blive fordelt blandt andre EU lande. Medlemslande, som ikke vil tage imod asylansøgere tildelt dem ud fra denne ordning, kan til gengæld betale 12 Udlændingestyrelsen, opdateret pr. 1. juni 2016 ( 13 Turkey will accept delay in EU visa liberalisation to year-end - German paper, Reuters, 4. September Reform of the Dublin system, Briefing EU Legislation in Progress September
11 sig fra at modtage yderligere asylansøgere. Der er dog en betydelig omkostning for dette: euro per asylansøger, landet afviser at modtage. For at vedtage forslaget skal et såkaldt kvalificeret flertal af EU-landenes regeringer, der repræsenterer 55 pct. af landene og 65 pct. af EU's samlede befolkning, stemme for forslaget. Hvis Tyskland, Italien, Grækenland, Sverige, Spanien, Frankrig, Luxembourg, Portugal, Bulgarien, Malta og Cypern som forventet stemmer for en kvote-ordning, når landene op over kriteriet om 65 pct. af EU s samlede befolkning. De når dog ikke helt op på de 14 lande, der skal til for at nå op på kravet om 55 pct. af medlemslandene. Hvis Kroatien, Belgien og Holland, derimod også tilslutter sig ja-siden, så kan forslaget vedtages med et snævert flertal. For at blokere for en beslutning i Ministerrådet skal mindst 35 pct. af befolkningen, fordelt på mindst fire lande stemme imod. Indtil nu har Visegradlandene og Slovenien markeret, at de er imod fordelingsnøglen. Selv hvis f.eks. de tre baltiske lande samt Rumænien og Østrig, som har udtrykt skepsis overfor en EU-defineret fordeling af asylansøgere, går sammen om at modsætte sig Kommissionens forslag, vil det alene vil ikke være nok til at udgøre et blokerende mindretal i ministerrådet. Der skal dog ikke mange flere lande til, for at forhindre, at forslaget bliver stemt igennem, og med den stigende politiske modvilje blandt flere EU-lande i forhold til at modtage flere asylansøgere, er det svært at forudse, om der er tilstrækkeligt med lande for at vedtage Kommissionens forslag, når forhandlingerne i Ministerrådet skrider frem. I det første af, hvad der tegner til at blive en række af uformelle møder med det formål at samle EU s ledere for at udveksle ideer til EU s fremtid, vil ingen store afgørelser på området blive truffet. Europa-Parlamentet behandler nu Kommissionens forslag til reform af asylpolitikken, og forventer at fremlægge sin første udkast til en rapport om sin position i efteråret. Det må derfor forventes, at reformen af EU s asylpolitik også vil være på dagsordenen til kommende EUtopmøder, formelle som uformelle. Hvis det lykkes Kommissionen at samle et flertal for sit forslag, kan det ikke udelukkes, at der nås en aftale om en reform af EU s asylpolitik inden udgangen af året. Mens der således er medvind for EU s ledere for at gøre en fælles indsats for styrke EU s ydre grænser i forhold til flygtningekrisen, er de interne fronter på området skarpt trukket op. 11
KLIMA OG ØKONOMI DELER EUROPA I NORD OG SYD
KLIMA OG ØKONOMI DELER EUROPA I NORD OG SYD Kontakt: Ph.d.-studerende, Karsten Tingleff Vestergaard +45 26 70 52 25 ktv@thinkeuropa.dk RESUME: Markante geografiske skillelinjer gennemløber EU, når det
Læs mereEuropaudvalget. EU-note - E 6 Offentligt
Europaudvalget EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 17. oktober 2007 En ny Ioannina-afgørelse Man har på det seneste i de europæiske medier
Læs mereREKORDHØJ TILLID TIL EU BLANDT DANSKERNE
REKORDHØJ TILLID TIL EU BLANDT DANSKERNE Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk RESUME: Danskernes tillid til EU har aldrig været stærkere. Det viser en sammenligning,
Læs mereflygtninge & migranter
Fakta om flygtninge & migranter i Danmark Indhold Forord................................................ 3 Hvor kommer flygtninge og migranter fra?...4 Hvor mange hjælper Danmark sammenlignet med andre
Læs mereDan Jørgensen den 28. april 2016 Hvornår: Den 7. juni 2016
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 697 Offentligt Talepapir Arrangement: Udkast til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AE fra medlem af Folketinget
Læs mereBRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE
BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende
Læs mereUdlændinge-, Integrations- og Boligministeriet
Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3405 - RIA Bilag 1 Offentligt Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Udlændingeafdelingen Dato: 15. juli 2015 Kontor: Kontoret for Internationalt udlændingesamarbejde
Læs mereDANSKERNE FORBINDER EU MED ØKONOMISK VELSTAND
DANSKERNE FORBINDER EU MED ØKONOMISK VELSTAND Kontakt: Projektmedarbejder, Kasper Skaaning +45 33 13 07 30 kontakt@thinkeuropa.dk RESUME Både økonomiske og kulturelle faktorer kan have betydning for folks
Læs mereEuropaudvalget 2011 Rådsmøde 3071 - RIA Bilag 5 Offentligt
Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3071 - RIA Bilag 5 Offentligt NOTAT Dato: 23. februar 2011 Kontor: Internationalt Supplerende samlenotat til brug for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 24. 25. februar
Læs mereUdbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande
9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden
Læs mereVedlagt følger til delegationerne et dokument om ovennævnte spørgsmål, som RIA-Rådet nåede til enighed om den 20. juli 2015.
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 22. juli 2015 (OR. en) 11130/15 ASIM 62 RELEX 633 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Tidl. dok. nr.: 10830/2/15 REV 2 ASIM 52 RELEX
Læs mereGYMNASIEELEVER ØNSKER FÆLLES LØSNINGER PÅ FLYGTNINGEKRISEN
GYMNASIEELEVER ØNSKER FÆLLES LØSNINGER PÅ FLYGTNINGEKRISEN Kontakt: Analytiker, Sarah Vormsby +4 21 81 6 sav@thinkeuropa.dk RESUME Danske gymnasieelever ønsker fælles, europæiske løsninger på flygtningesituationen,
Læs mereEuropa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) "ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014" økonomisk og social sammenhørighed SAMMENFATTENDE ANALYSE
Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Bruxelles, den 15. september 2013 Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) "ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET
Læs mereDANSKERE: NY REGERING BØR VÆGTE SELSKABSSKAT, SOCIAL DUMPING OG KLIMA I EU
NOTAT DANSKERE: NY REGERING BØR VÆGTE SELSKABSSKAT, SOCIAL DUMPING OG KLIMA I EU Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk
Læs mereTRUMP, PUTIN OG TERROR FÅR DANSKERNE TIL AT ØNSKE MERE EU
TRUMP, PUTIN OG TERROR FÅR DANSKERNE TIL AT ØNSKE MERE EU Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME En række globale usikkerheder som valget af Trump og hans
Læs mereEuropa-Parlamentet Eurobarometer (EB/EP 84.1) Parlemeter 2015 Del I De vigtigste udfordringer for EU, migration og den økonomiske og sociale situation
Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentet Eurobarometer (EB/EP 84.1) Bruxelles, 14. oktober 2015 Parlemeter 2015 Del I De vigtigste udfordringer
Læs mereForeløbig rapport om fordelingen af medlemmer i Europa- Parlamentet
Europaudvalget EU-note - E 78 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 12. september 2007 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Foreløbig rapport om
Læs mereHvorfor vil danskerne ikke være iværksættere?
ANALYSE Hvorfor vil danskerne ikke være iværksættere? Resumé Selvom danskerne beundrer iværksætterne i det danske samfund, vælger overraskende få danskere livet som iværksætter. Det viser en ny befolkningsundersøgelse,
Læs mereUdenlandske statsborgere på det danske arbejdsmarked
Dato: 2. marts 219 Udenlandske statsborgere på det danske arbejdsmarked Michel Klos Ref.nr.: D19-13416 Udenlandsk arbejdskraft på det danske arbejdsmarked er et emne, der fra tid til anden dukker op på
Læs mereEU s medlemslande Lande udenfor EU
EU s medlemslande Lande udenfor EU Fig. 22.1 EU s medlemslande. År 1951 1957 1968 1973 1979 1981 1986 1986 1991 1992 1993 1995 1997 1999 2000 2001 2002 2004 2005 2007 2008 2008 2009 2010 Begivenhed Det
Læs mereAnalyse. Integrationen i Danmark set i et europæisk. 22. september 2015. Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier
Analyse 22. september 21 Integrationen i Danmark set i et europæisk perspektiv Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier I den seneste tid har der været stor fokus på asyl- og integrationspolitikken
Læs mereVÆLGERNE HAR FÅET NYE ØNSKER TIL HVAD EU SKAL
VÆLGERNE HAR FÅET NYE ØNSKER TIL HVAD EU SKAL Kontakt: Projektmedarbejder, Emma Dencker Steenberg +45 61788515 eds@thinkeuropa.dk Kontakt: Projektmedarbejder, Lea Louise Motzfeldt +45 25471889 llm@thinkeuropa.dk
Læs mereDANSKERNE VIL GODT BETALE MERE TIL EU HVIS UDVALTE OMRÅDER PRIORITERES
DANSKERNE VIL GODT BETALE MERE TIL EU HVIS UDVALTE OMRÅDER PRIORITERES Kontakt: Seniorrådgiver Jan Høst Schmidt +45 53 76 27 08 jhs@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk
Læs mereVALG TIL EUROPA-PARLAMENTET 2009
Generaldirektoratet for Kommunikation ENHEDEN FOR STATISTIK 15/09/2008 VALG TIL EUROPA-PARLAMENTET 2009 Eurobarometer, Standard (EB 69) Foråret 2008 Første bruttoresultater: Europæisk gennemsnit og overordnede
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab
Læs mereVENSTREORIENTEREDE ER MEGET MINDRE EU-SKEPTISKE END HØJREORIENTEREDE
VENSTREORIENTEREDE ER MEGET MINDRE EU-SKEPTISKE END HØJREORIENTEREDE Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk RESUME Danske vælgere er over en bred politisk kam særdeles
Læs mereMIGRATIONSREFORM KAN BLIVE ALT ELLER INTET FOR DANMARK
MIGRATIONSREFORM KAN BLIVE ALT ELLER INTET FOR DANMARK Kontakt: Projektmedarbejder, Emma Dencker Steenberg +45 33 13 07 30 eds@thinkeuropa.dk RESUME 21 ud af 23 initiativer, som udgør Kommissionen udspil
Læs mereEurobarometers standardundersøgelse fra efteråret 2018: Flertallet har et positivt billede af EU forud for valget til Europa-Parlamentet
Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Eurobarometers standardundersøgelse fra efteråret 2018: Flertallet har et positivt billede af EU forud for valget til Europa-Parlamentet Bruxelles, den 21. december
Læs mereLovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen
Lovlig indrejse og ophold i Danmark Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Overblik Besøg (korttidsophold): Visum Visumfri EU-borgere (under 3 måneder) Opholdstilladelse: Arbejde Studie Au pair
Læs mereBruxelles, den COM(2016) 85 final ANNEX 4 BILAG. til
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.2.2016 COM(2016) 85 final ANNEX 4 BILAG Meddelelse fra Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet om status over gennemførelsen af de prioriterede anstaltninger i den
Læs mereAnalyse 19. marts 2014
19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande
Læs mereEuropaudvalget 2015 Rådsmøde 3433 - RIA Bilag 4 Offentligt
Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3433 - RIA Bilag 4 Offentligt Notat SAMLENOTAT for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 Dagsordenspunkt 17 Migrationskrisen - Status over situationen
Læs mereØkonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 25. april 2014
Økonomisk analyse 25. april 214 Axelborg, Axeltorv 3 19 København V T +45 3339 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark, EU og fødevareproduktion Hvor mange, og hvem, skal den danske fødevareklynge
Læs mereUdlændinge-, Integrations- og Boligministeriet
Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3405 - RIA Bilag 2 Offentligt Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Udlændingeafdelingen Dato: 16. juli 2015 Kontor: Kontoret for Internationalt udlændingesamarbejde
Læs mereEU - et indblik i hvad EU er. Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014
EU - et indblik i hvad EU er Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014 Dagens program 10:40-10:45 Velkomst 10:45-11:15 Oplæg om EU 11:15-11:25 Introduktion til dilemmaspil
Læs mereDANMARK. Standard Eurobarometer 88 MENINGSMÅLING I EU. National rapport.
MENINGSMÅLING I EU DANMARK http://ec.europa.eu/commfrontoffice/publicopinion Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne rapport
Læs mereSkiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen
Skiftedag i EU EU - en kort introduktion til skiftedagen Et fælles europæisk energimarked, fælles europæiske løsninger på klimaudfordringer, fælles europæiske retningslinjer for statsstøtte, der skal forhindre
Læs mereTabeller til besvarelse af spørgsmål 178 fra Finansudvalget
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 178 Offentligt Notat Tabeller til besvarelse af spørgsmål 178 fra Finansudvalget Tabel 1 og 2 nedenfor viser den faktiske (effektive) gennemsnitlige
Læs mereREKORDHØJ OPBAKNING TIL DANSK EU-MEDLEMSKAB
REKORDHØJ OPBAKNING TIL DANSK EU-MEDLEMSKAB Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Ifølge en ny måling fra Parlamentets Eurobarometer mener en rekordhøj andel
Læs mereUdlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del Bilag 179 Offentligt
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del Bilag 179 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget samt Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget. EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes
Læs mereNotat. Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 177 Offentligt. Tabeller til besvarelse af spørgsmål 177 fra Finansudvalget
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 177 Offentligt Notat Tabeller til besvarelse af spørgsmål 177 fra Finansudvalget Tabel 1-4 nedenfor viser den lovbestemte pensionsalder i alle
Læs mereDanskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere
9. april 2016 Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere Med de nuværende regler kan danskerne se frem til at komme senest på pension, sammenlignet med andre EU-borgere. Det viser den
Læs mereDANSKE KVINDER ELSKER EU MERE END MÆND
DANSKE KVINDER ELSKER EU MERE END MÆND Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk RESUME På flere afgørende spørgsmål er danske kvinder mere positive over for EUsamarbejdet
Læs mereDANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES
BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at
Læs mereAnalyse 26. marts 2014
26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de
Læs mereA-kassemedlemmer bliver ramt af bureaukrati omkring opholdskravet
Dato: 23. august 19 A-kassemedlemmer bliver ramt af bureaukrati omkring opholdskravet Dette notat viser følgende: Opholdskravet for ret til dagpenge fører til en lang sagsbehandlingstid for en række a-
Læs mereEU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk
EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end
Læs mereUdlændinge-, Integrations- og Boligudvalget (2. samling) UUI Alm.del Bilag 46 Offentligt
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2014-15 (2. samling) UUI Alm.del Bilag 46 Offentligt Dato: 29. september 2015 Kontor: Kontoret for Internationalt Udlændingesamarbejde Sagsbeh: Tina Ørtoft Kristensen
Læs mereBeskæftigelsen for de unge falder fortsat
Ungdomsarbejdsløshed Beskæftigelsen for de unge falder fortsat Nye tal viser, at beskæftigelsen for de unge mellem 1 og 9 år fortsat falder. Det seneste kvartal er beskæftigelsen faldet med ca. 6.7 personer.
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den
Læs mereFlygtningekrisen og det etiske grundlag for flygtningepolitik
Flygtningekrisen og det etiske grundlag for flygtningepolitik Nils Holtug Centre for Advanced Migration Studies Afdeling for filosofi Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Dias 1 Hvilke etiske
Læs mereDansk industris energieffektivitet er i verdensklasse
Organisation for erhvervslivet December 2009 Dansk industris energieffektivitet er i verdensklasse AF KONSULENT CAMILLA DAMSØ PEDERSEN, CDP@DI.DK Der er et stort potentiale for at sænke verdens CO2-udslip
Læs mereAnalyse 3. april 2014
3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 44 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutjob målrettet ledige sidst i dagpengeperioden Aftale
Læs mereFORSLAG TIL BESLUTNING
Europa-Parlamentet 2014-2019 Mødedokument 7.9.2015 B8-0834/2015 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2, om migration og flygtninge
Læs mere11 millioner europæere har været ledige i mere end et år
millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er
Læs mereROLLESPILLET EU s rolle i løsningen af globale problemstillinger
TALEPAPIR 8.00 Slide 1: EU S ROLLE I LØSNINGEN AF GLOBALE PROBLEMSTILLINGER Hej og velkommen til. Vi er her i dag for at diskutere, hvordan vi bedst muligt håndterer to store globale udfordringer, nemlig
Læs mereVejledning om legitimation. ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne
Vejledning om legitimation ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne 1 Legitimation ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne for voksne udlændinge m.fl. For at kunne gå op til statsborgerskabsprøven
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3, 1. januar. januar 1 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Fald i jobomsætningen i 3. kvartal
Læs mereAnalyse 1. april 2014
1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret
Læs merePGI 2. Det Europæiske Råd Bruxelles, den 19. juni 2018 (OR. en) EUCO 7/1/18 REV 1
Det Europæiske Råd Bruxelles, den 19. juni 2018 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2017/0900 (NLE) 2013/0900 (NLE) EUCO 7/1/18 REV 1 INST 92 POLGEN 23 CO EUR 8 RETSAKTER Vedr.: DET EUROPÆISKE RÅDS AFGØRELSE
Læs mereUdenlandsk arbejdskraft i Danmark stiger fortsat
ØKONOMISK ANALYSE 1. februar 219 Udenlandsk arbejdskraft i Danmark stiger fortsat I Danmark var der 21.314 udenlandske beskæftigede omregnet til fuldtidspersoner i 218. Det er en ny rekord. Antallet steg
Læs mereHermed følger til delegationerne Kommissionens dokument - K(2008) 2976 endelig.
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 30. juni 2008 (02.07) (OR. fr) 11253/08 FRONT 62 COMIX 533 FØLGESKRIVELSE fra: Jordi AYET PUIGARNAU, direktør, på vegne af generalsekretæren for Europa-Kommissionen
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 7. november 2016 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 7. november 2016 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2016/0347 (NLE) 13981/16 SCH-EVAL 193 FRONT 425 COMIX 724 A-PUNKTSNOTE fra: til: Generalsekretariatet for
Læs mereFlere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser
Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Nye tal fra stat viser, at arbejdsløsheden i EU nu er på ca. 2 mio. personer svarende til, at,7 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. Alene
Læs mereKOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 12.12.2007 KOM(2007) 802 endelig 2007/0281 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 1234/2007 om en fælles markedsordning
Læs mereDANSKERE KLAR TIL MERE EU I UDLÆNDINGEPOLITIKKEN
NOTAT DANSKERE KLAR TIL MERE EU I UDLÆNDINGEPOLITIKKEN Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Indvandring og integration var et af valgkampens store temaer, og en afklaring
Læs mereHermed følger til delegationerne Kommissionens dokument - D023442/01.
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 8. november 2012 (09.11) (OR. en) 15867/12 ENV 838 ENER 444 IND 186 COMPET 672 MI 700 ECOFIN 920 TRANS 381 FØLGESKRIVELSE fra: Europa-Kommissionen modtaget:
Læs mereMere end hver sjette ufaglærte EU-borger er i dag arbejdsløs
Mere end hver sjette ufaglærte EU-borger er i dag arbejdsløs Ledigheden i EU-7 var i maj måned på næsten 5 mio. svarende til, at ca.,3 pct. af den samlede arbejdsstyrke i EU-7 er arbejdsløse. Arbejdsløsheden
Læs mereAnalyse 29. januar 2014
29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere
Læs mereSPØRGSMÅL OG SVAR. Overordnet om retsforbeholdet og tilvalgsordningen
SPØRGSMÅL OG SVAR Overordnet om retsforbeholdet og tilvalgsordningen Hvorfor har Danmark et retsforbehold? Baggrunden for det danske retsforbehold er den danske folkeafstemning om den såkaldte Maastricht-Traktat
Læs mereGrundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.
Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder
Læs mereHØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT
HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det
Læs mereTransSOL Forskningsoverblik 3: Fakta og analyse af solidaritet i Europa
TransSOL Forskningsoverblik 3: Fakta og analyse af solidaritet i Europa Individuelle former for solidaritet i krisetider (WP3) Introduktion Påstandene om, at international solidaritet er død - eller i
Læs mereSaldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9
Side 37 Tabel 1.1 Økonomiske nøgletal Saldo på statsfinanser (% af BNP) Saldo på betalingsbalancens løbende poster (% af BNP) Arbejdsløshed (% af arbejdsstyrke) Inflation (årlig stigning i forbrugerprisindeks
Læs mereDet danske arbejdsmarked sigter mod flere Europarekorder
Det danske arbejdsmarked sigter mod flere Europarekorder I dag ligger Danmark på en fjerdeplads i EU, når det gælder om at have den højeste andel af den voksne befolkning i beskæftigelse. Ifølge en fremskrivning
Læs mereIndledning. Fields marked with * are mandatory.
Spørgeskemaer om indførelsen af det europæiske erhvervspas fo sygeplejersker, læger, farmaceuter, fysioterapeuter, ingeniører, bj ejendomsmæglere (for kompetente myndigheder og andre interes offentlige
Læs mereBaggrund for udvidelsen af Schengen-området
MEMO/07/618 Bruxelles, den 20. december 2007 Baggrund for udvidelsen af Schengen-området Den 14. juni 1985 undertegnede Belgien, Tyskland, Frankrig, Luxembourg og Nederlandene i Schengen, der er en landsby
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Tema: Ledigheden udgør 9, pct. af arbejdsstyrken i EU7 Danmark har den 5. laveste ledighed
Læs mereDanmark ligger lavt på arbejdskraftsmangel i EU selvom udfordringerne falder i flere lande
15. maj 2019 Danmark ligger lavt på arbejdskraftsmangel i EU selvom udfordringerne falder i flere lande En helt ny opgørelse af indikatorer for arbejdskraftmangel i EU ved indgangen til 2. kvartal 2019,
Læs mereOversigtsnotat om Dublin-forordningen
Oversigtsnotat om Dublin-forordningen Udarbejdet af Dorte Smed, Asyl og Repatriering, november 2007 Baggrund Dublin-forordningen trådte i kraft i Danmark den 1. april 2006 som afløser for Dublin-konventionen.
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 19 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendenser Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Stort set uændret tilgang til ledighed i januar Stor hjælpepakke på
Læs mereFRANKRIG. ROLLEKORT: Præsident Emmanuel Macron ANDEL AF DET SAMLEDE BEFOLKNINGSTAL I DE 10 LANDE I SPILLET
ROLLEKORT: Præsident Emmanuel Macron Jeg er 39 år, uddannet i filosofi og leder af det nye centrumparti En Marche!. Før jeg blev præsident i 2017, var jeg embedsmand og fra 2014-2016 var jeg finansminister
Læs mereHermed følger til delegationerne dokument - COM(2017) 242 final BILAG 1.
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. maj 2017 (OR. en) 9438/17 ADD 1 MAP 12 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 17. maj 2017 til: Jordi AYET PUIGARNAU, direktør, på vegne af generalsekretæren for
Læs mereAnsættelse af udlændinge
Gode råd om Ansættelse af udlændinge Det kan være svært at holde styr på reglerne og vilkårene for at ansætte udlændinge i danske virksomheder. Denne pjece giver et overblik over mulighederne for at ansætte
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 3. marts 2017 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 3. marts 2017 (OR. en) 6936/17 ADD 4 JAI 189 ASIM 22 CO EUR-PREP 14 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 2. marts 2017 til: Jordi AYET PUIGARNAU, direktør, på vegne
Læs mereStatistiske informationer www.aarhus.dk/statistik
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. januar 2015 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis udenlandsk statsborgerskab
Læs mereDanmark ligger i den lave ende, hvad angår manglen på arbejdskraft i EU Kontakt Frederik I. Pedersen
29. januar 2018 Danmark ligger i den lave ende, hvad angår manglen på arbejdskraft i EU Alle EU-lande, som det har været muligt at måle på, melder om mangel på arbejdskraft. Helt overordnet ligger indikatorerne
Læs mereDen Europæiske Union. Historien bag EU Piotr Michalak Mahsun Kizilkaya
Den Europæiske Union Historien bag EU Piotr Michalak Mahsun Kizilkaya INDHOLDSFORTEGNELSE: Baggrunden for EU.side 1 Hvad er EU? Kul og stålunionen EF EU Institutioner.side 2-3 Kommissionen Parlamentet
Læs mereRetsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed
BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra
Læs mereDenne gang stemmer jeg for europæisk demokrati
Denne gang stemmer jeg for europæisk demokrati Thomas Jørgensen, Europa-Parlamentets kontor i Danmark 29. januar 2019 Europa-Parlamentets kontor i Danmark 2 Tendenser for valgdeltagelse ved EU-valg 65
Læs mereØsteuropa vil mangle arbejdskraft
4. april 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting & Morten Bjørn Hansen Østeuropa vil mangle arbejdskraft Østeuropa står over for et markant fald på 22 pct. af befolkningen i alderen 15-69 år frem mod 2050.
Læs mereOver 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år
Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Østrig Tyskland Luxembourg Malta Danmark Tjekkiet Nederlandene Rumænien Storbritannien Estland Finland Sverige Belgien Ungarn Polen Frankrig Slovenien Litauen Italien Letland Bulgarien Irland Slovakiet
Læs mereEnkeltmandsselskaber med begrænset ansvar
Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at
Læs mereDANSK OPBAKNING TIL EU INDE I HISTORISK HØJKONJUNKTUR
DANSK OPBAKNING TIL EU INDE I HISTORISK HØJKONJUNKTUR Kontakt: Malte Kjems, Kommunikationschef +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk RESUME Når danskerne om en måned skal stemme til Europa-Parlamentsvalget,
Læs mereUdlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del Bilag 246 Offentligt
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del Bilag 246 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af kriterier og procedurer
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer
Læs mere