KINA. Jysk discount. Den nye ledelse i Kina har de rigtige mål. Analyse: Kina står over for omfattende. bliver til kinesisk luksus

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KINA. Jysk discount. Den nye ledelse i Kina har de rigtige mål. Analyse: Kina står over for omfattende. bliver til kinesisk luksus"

Transkript

1 KINA UGEBREVET Business Kina #01 Dansk eksport til Kina har tabt kapløbet En skuffende dansk eksport til Kina er en alvorlig trussel mod regeringens vækststrategi. Problemet forstærkes af, at danske virksomheder bliver løbet over ende af konkurrenterne i nabolandene over for alle vækstlande, viser en analyse foretaget af Ugebrevet Business Kina. 5 6 Jysk discount 8 Den nye ledelse i Kina har de rigtige mål bliver til kinesisk luksus Analyse: Kina står over for omfattende reformer

2 Indhold 03 Dansk eksport til Kina har tabt kapløbet 05 Den nye ledelse har de helt rigtige mål 06 Jysk discount bliver kinesisk luksus 07 Bedre fødevarer fra dansk svinefarm 08 Analyse: Kina står over for omfattende reformer 09 Teknologivirksomhed der kører under radaren 10 Optimisme i kinesisk erhvervsliv 11 Kina vil være førende på el-biler 12 Arla satser på eksport til Kina 12 Lav industriproduktion fører til vækst 13 Kort Nyt: med Mærsk og DCBF FOKUS: Kinas BNP 14 Kina fortsat i front 16 Kinas arbejdsstyrke 17 Fem-årsplan Friis Arne Petersen Dansk Ambassadør i Kina, ser positivt på kinesiske reformer Side 5 UGEBREVET BUSINESS KINA Udgives af Berlingske Business. Berlingske Media Ansv. redaktør: Lisbeth Knudsen. Redaktør: Morten Asmussen Redaktion: Hugo Gaarden, Michael Friislund (Red. og layout), Thomas Baagø-Rasmussen, Mads Bødstrup (Research) Jysk satser på kinesiske luksusvaner Kinesiske shoppere vil ikke købe dansk discount. Udenlandske varer står for kvalitet og Jysk vil sælge luksusvarer til kineserne. Læs mere på side 6. 2

3 Dansk eksport til Kina har tabt kapløbet Eksport. Stik imod alle forventninger er eksporten til Kina gået i stå. Danske virksomheder kan slet ikke følge tempoet i den tyske eksport. Det er en alvorlig trussel mod regeringens vækststrategi. Problemet forstærkes af, at danske virksomheder også løbes over ende af konkurrenterne i vækstlandene. Eksporten til Kina er stort set gået i stå siden sidste sommer. Den har ligget på ca. 1,5 milliarder kroner i gennemsnit pr. måned siden sommeren Det er et totalt brud med flere års udvikling, hvor eksporten til Kina er steget konstant, og det er et særligt stort problem, fordi Kina er den helt afgørende drivkraft i vækstlandene. Problemet forstærkes af, at danske virksomheder de seneste mere end 10 år ikke har kunnet følge med tempoet i eksporten fra nabolandene, Tyskland, Sverige og Holland. Det viser en analyse foretaget af Ugebrevet Business Kina. Tyskland har således femdoblet sin eksport til Kina fra 2001 til 2011, mens den danske eksport voksede 3,5 gange. Efter krisen, dvs. fra 2009, er den tyske eksport til Kina steget med 79 procent, mens den danske er steget med 52 procent. Den skuffende eksport til Kina siden sidste sommer er en alvor trussel mod regeringens vækststrategi, hvis formål er at sikre, at en øget eksport til Kina og de øvrige vækstlande skal kompensere for den afmatning, der sker i Danmark og på de eksisterende markeder, eksempelvis i Europa. Virksomhederne skal kort og godt vinde på vækstmarkederne, hvad de taber på hjemme- og nærmarkedet. Da Kina er det absolut vigtigste vækstmarked, har Kina derfor også være i centrum for eksportbestræbelserne. Kina har konstant høje vækstrater på 7-8 procent. Men eksporten har i det seneste trekvarte år ikke kunnet følge med den høje kinesiske vækst. Det er en paradoksal udvikling, eftersom den kinesiske vækst netop sker på områder, hvor danske virksomheder har en styrkeposition, eksempelvis inden for grøn energi samt eksport inden for byggeri og vandrensning. Vækststrategien går ud på at forøge eksporten til 10 vækstlande med 50 procent i perioden , nemlig fra 60 milliarder kroner om året til 90 milliarder kroner om året. Halvdelen af dansk eksport til vækstlandene går til Kina, så hvis stagnationen over for Kina fortsætter, får regeringen ekstremt svært ved at leve op til strategiens målsætning. En dansk specialist i internationalt erhvervsliv, professor Per Jenster, der er leder af den skandinaviske business-skole NIMI i Chengdu i Kina, siger, at en væsentlig del af forklaringen er, at virksomhederne i stærkt stigende omfang flytter produktion ud af Danmark for at undgå det høje omkostningsniveau. Det vil selvsagt reducere eksporten. Fortsætter udviklingen, bliver det et alvorligt problem for det danske samfund, mener Per Jenster: Hvis en stigende del af produktionen flyttes ud, får det danske samfund ikke gavn af den internationale vækst. Skal den udvikling ændres, kræver det en langstrakt indsats for at gøre det mere attraktivt at producere i Danmark og eksportere fra Danmark, siger Per Jenster. Kurven er ikke knækket Ifølge handels- og investeringsminister, Pia Olsen Dyhr (SF), er der sket en forbedring i eksporten til de 10 vækstlande som helhed, nemlig i Ministeren har sagt, at kurven er knækket med henvisning til, at Danmark gennem 10 år indtil 2011 har mistet markedsandele på vækstmarkederne i forhold til de vigtigste konkurrenter: Tyskland, Holland og Sverige. Og dansk erhvervsliv vandt ganske rigtigt markedsandele i 2011, men det var en enlig svale, der skyldtes ekstraordinære forhold. Eksporten kom således i 2012 atter ned på den flerårige tendens, nemlig med en faldende konkurrenceevne på vækstmarkederne. Der er altså ikke sket en forbedring i 2012 og i de første Dansk eksport til Kina er stagneret det seneste år. 0 Feb Apr Jun Aug Okt Dec Feb Kilde: Danmarks Statistik,

4 måneder af 2013 i forhold til den mere end 10-årige tendens. Afsætningspolitisk chef i DI, Peter Thagesen, siger om ministerens udtalelse og om eksporten siden 2011, at det er lidt af en tilsnigelse at sige, at Danmark erobrer markedsandele. Han hæfter sig ved, at Danmark har tabt markedsandele på vækstmarkederne over en årrække, og den tendens fortsætter. Han siger, at problemet fortsat er et for højt omkostningsniveau og for lave investeringer i Danmark. I 2012 lavede rådgivningsfirmaet Deloitte en analyse over eksportens efterslæb over for de vigtigste konkurrentlande. Vi lå bagefter fra 2000 til 2008 omend med et stabilt efterslæb. Men derefter blev efterslæbet to-tre gange større. Var det ikke sket, ville den danske eksport til vækstlandene have været 26 milliarder kroner større i 2011, viser analysen. En analyse fra Danmarks Statistik viser, at de nærmeste konkurrenter har fået bedre fat i BRIKlandene. I 2011 udgjorde Finlands eksport til BRIKlandene hele 16,2 procent af landets samlede eksport. For Tyskland var andelen på 11,4 procent For Sverige var det 7,8 procent For Danmark var det 5,6 procent Tysk industri har fået et kraftigt ryk opad i de seneste tre år, hvor den kinesiske middelklasse har købt tyske luksusbiler med arme og ben. Den tyske industri har dermed formået at vinde frem i den stærkt voksende middelklasse og blandt velhaverne, ikke mindst med eksport af luksusbiler og med produktion af tyske biler i Kina. Dansk industri er i stort omfang underleverandør til tysk industri, har industrien har alligevel ikke formået at følge med i den tyske fremgang. Eksporten i 1. kvartal I første kvartal steg eksporten til Kina kun med 0,6 procent i forhold til første kvartal et år tidligere. Men det ændrer ikke ved det generelle billede, nemlig at eksporten har bidt sig fast på niveauet 4,5 milliarder kroner i kvartalet i de seneste fem kvartaler bortset fra andet kvartal sidste år, hvor eksporten kun blev på 4 milliarder kroner Den danske eksport til Kina var sidste år på 17,4 milliarder kroner, men lægger man Hongkong til, blev eksporten på 28,5 milliarder kroner I de seneste år og i de seneste måneder har der været en stor stigning i eksporten til Hongkong. Selv om Hongkong statsretligt hører under Kina, så opgør Danmarks Statistik eksporten separat til de to områder, og Hongkong hører ikke med til gruppen over de 10 vækstlande. Dét, der kan forvirre billedet af eksporten til Kina er, at nogle statistikker og analyser holder Hongkongtallene ude, mens andre tager dem med. Da en meget stor del af eksporten til Hongkong ender op i Kina, hører eksporten i praksis til Kina. Den stigende eksport til Hongkong skyldes stort set udelukkende eksporten af mink og pels fra Danmark. Lægges minken til Kina, forbedres eksporttallene, men det ændrer ikke ved, at dansk eksport generelt er stagneret siden sidste sommer. Danmark halter efter de øvrige nordiske lande Milliarder kroner 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Sweden Finland Norway Denmark Indekstal (2009=100) Norge Sverige Danmark Finland Stagneret eksport Danmarks eksport til Kina ligger lavest blandt de nordiske lande: Danmark, Sverige, Norge og Findland. Som indeksgrafen til venstre viser, er alle tre lande rykket fra Danmark siden Kilde: Nordisk Ministerråd,

5 Den nye ledelse har de helt rigtige mål Ambassadøren. De kommende år giver Danmark særdeles store muligheder, siger Friis Arne Petersen, Danmarks ambassadør i Beijing. Han ser meget positivt på de reformer, den nye ledelse lægger op til. Danmarks ambassadør i Beijing, Friis Arne Petersen, mener, at den nye kinesiske ledelse har de helt rigtige mål. Spørgsmålet er, om målene også bliver gennemført, f.eks. på lokalt plan, hvor det kan være svært at gennemføre regeringsbeslutninger. Han mener, at de kommende års udvikling giver særdeles store muligheder for Danmark, da Kina er i gang med en voldsom transformation fra landbrugstil bysamfund, og hvor urbaniseringen bliver den helt store drivkraft. Det er en udvikling, vi har erfaring med, ikke mindst med en bæredygtig omstilling. Hér har Danmark og danske virksomheder noget at byde på, siger ambassadøren. Han hæfter sig ved, at dansk eksport i den seneste tid er steget kraftigt til Kina i forhold til den samlede danske eksport, og derfor ser han tegn på, at danske virksomheder i stigende omfang fokuserer på Kina. Den nye ledelse med præsident Xi Jinping og ministerpræsident Li Keqiang i spidsen taler meget om reformer, og de lægger især vægt på økonomiske reformer og markedsmæssig regulering. Det vil få afgørende betydning i f.eks. urbaniseringen og energipolitikken. Det bliver i højere grad priserne, der skal styre forbruget f.eks. for at føre til et lavere energiforbrug og det vil give danske virksomheder flere afsætningsmuligheder med avancerede produkter, ganske enkelt fordi både produkterne og denne styringsform er afprøvet i Danmark. Brugen af energiafgifter og miljøafgifter har været en udgift for danske borgere og virksomheder, men nu kan de betragtes som en investering i afsætningsmuligheder på verdens suverænt største energimarked, fordi Kina er på vej gennem den samme transformation. Når ambassadøren mødes med kinesiske ledere i Beijing eller på lokalt niveau, understreger han konstant, at den danske energi-regulering har reduceret energiforbruget dramatisk uden at skade den økonomiske vækst. Det er synspunkter, som mange kinesiske ledere nu har accepteret, og derfor er der også en voksende interesse for at bruge avancerede energirigtige løsninger. Dansk landbrug har traditionelt kritiseret mange af miljøreglerne, f.eks. omkring brugen af gylle, men i dag er kinesiske ledere, også på lokalt niveau, stærkt optaget af den danske miljøpolitik på landbrugsområdet, f.eks. ved at betragte gylle som vigtig økonomisk faktor og ikke som et spildprodukt. Friis Arne Petersen hæfter sig også ved, at den nye ledelse lægger større vægt på retssamfundet og forfatningen, end man har hørt tidligere. Når det går hånd i hånd med en større markedsmæssig og prismæssig styring af økonomien, er der udsigt til betydelige forandringer i de kommende år, i særdeleshed også for erhvervslivet. Ser man på politiske reformer, så tror ambassadøren, at borgerne får mere politisk medindflydelse på lokalt niveau. Den største politiske virkning af reformpolitikken bliver efter hans opfattelse, at borgerne i endnu højere grad end hidtil kommer til at præge udvikling gennem markedsøkonomien og incitamenter. F Det er en udvikling, vi har erfaring med, ikke mindst med en bæredygtig omstilling. Hér har Danmark og danske virksomheder noget at byde på, Friis Arne Petersen Dansk ambassadør i Kina om udviklingen i Kina indenfor landbrug og bysamfund.. 5

6 Jysk discount bliver til kinesisk luksus Prishop. Kineserne forbinder udenlandske varer med produkter og handler lokalt, når de køber lavpris. Derfor satser Jysk nu på luksus i Kina. Den danske detailkæde Jysks forsøg på at trænge ind i Kina har trods store ambitioner været en fiasko. Jysk har i dag kun ni butikker Kina - i Shanghairegionen og det ligger langt fra et erklæret mål om at nå 500. Jysk har fra start etableret sig i Kina som en lavpriskæde præcis som vi kender det fra Danmark og resten af verden. Men Jysk har måttet erkende, at kinesere ikke går i udenlandske butikker for at købe varer til lavpris. Alle udenlandske varer er forbundet med prestige. Derfor har Jysk valgt at ændre sin strategi på det kinesiske marked. Første skridt er taget med indvielsen af en ny butik i Suzhou, en halv times hurtigtogskørsel fra Shanghai. Butikken er åbnet i det franskejede indkøbscenter Auchan, og butikken har en indretning og en stil, der netop svarer til en europæisk modebutik og målrettet det yngre, købedygtige publikum. Vi har kælet for indretningen med belysning, farver og plads, og vi har hævet priserne en smule, men mest for at dække de højere omkostninger ved en bedre beliggenhed. Vi var tidligere for billige, og det går ikke i Kina, når der er tale om udenlandske produkter af god kvalitet, siger lederen af Jysk i Shanghai, Henrik Holst Jensen. Han har stået for den kinesiske aktivitet i Jysk under rekonstruktionen. Der er også sket en betydelig reduktion af sortimentet. Alle småting til en tier er smidt ud, og der er en markant opdeling mellem sengetøjsprodukter og møbler. Jysk havde et decideret image-problem, for den nye yngre købedygtige middelklasse ville ikke hen i en kedelig butik, der var proppet med alskens varer, som man ser det i Danmark. De kan godt selv finde ud af at købe billigt ind i deres egne butikker, hvis det er prisen, de går efter. Det gik også galt med den klassiske markedsføring, f.eks. med uddeling af tilbudsaviser. Det er kineserne ikke vant til. Der er ikke brevsprækker i dørene til de kinesiske huse og lejligheder, og kineserne tømmer kun postboksen en gang eller to om måneden, når der er regninger på vand og el. Kommunikationen sker på nettet, mobilen og i fjernsynet. Så på fundamentale områder havde Jysk ikke tjekket den kinesiske realitet. Da de første butikker havde kørt nogen tid, erkendte ledelsen, at man ikke ville nå op på målet med 500 butikker. Ja, der har endog været spekulationer om 5000 butikker, og hvorfor ikke, når Bestseller nærmer sig det antal i Kina? Men med den nye butiksindretning i Suzhou har Henrik Holst Jensen tiltro til fremtiden. 500 butikker er bestemt ikke urealistisk. Nu tester vi det nye koncept af, og det sker i Shanghai-området, så vi konstant kan følge udviklingen. Vi skal finde ud af, hvilke lokaliteter og miljøer, der er de rigtige. Nogle gange vil vi have en butik i et center. I andre tilfælde vil det være en mere enkeltstående butik, siger han. Målgruppen er gifte kvinder i års alderen i middelklassen og gruppen lidt over, og som har bil. F Vi skal være begge steder, og det er vigtigt at have fysiske butikker, for kineserne måler succes på, hvor mange butikker man har. De handler ind, hvor der er succes, Henrik Holst Jensen Leder af Jysk i Shanghai Det er karrierekvinder, der måske er blevet forfremmet en gang eller to, og som sætter pris på familien og hjemmet. Hvad selve produkterne angår lægger Jysk nu vægt på en story-telling. Der er en længere beskrivelse på de tykke pakker med dundyner, og disse produkter kommer fra Danmark eller Norge. Der er ikke en eneste kinesisk andefjer imellem. Scandinavian Sleeping, The Mermaid og H.C. Andersen bruges ivrigt i historiefortællingen. Priserne er stort set som i Danmark, og det er slet ikke noget problem i den nye middelklasse. Men på ét område skal varerne være mere kinesiske: De fleste ønsker hårdere madrasser end europæerne. Som noget usædvanligt i Kina har kunderne ubegrænset bytteret. Vi ser det som en gave og ikke som et problem, at kunderne vender tilbage og vil have en anden vare, siger Holst Jensen. 6

7 Bedre fødevarer fra dansk svinefarm Svineeventyr. Middelklassens forbrugere er krævende, og de foretrækker udenlandske fødevarer. Det har fået danske forretningsfolk til at etablere den første danske svinefarm i Kina, Scandinavian Farms. Efter mange års succes i Østeuropa og Rusland rykker danske svinefarmere nu også til Kina. Med en svimlende investering på en milliard kroner bliver den nye svinefarm, Scandinavian Farms, på størrelse med de største danske svinefarmeselskaber i Østeuropa, Poldanor og Idavang. Markedet er enormt i Kina, og det er ikke kun folkemængden og den voksende middelklasse, der skaber mulighederne. Det er først og fremmest gennemgribende reformer i landbruget. Det er blevet muligt at lave storfarme inden for kvægbrug og svineavl. I de seneste tre-fem år er der sket en kraftig stigning i antallet af store svinefarme i Kina. Farmen undgår derfor ikke konkurrence, idet antallet af kinesisk-ejede storfarme vokser kraftigt. Allerede i dag står storfarme (farme med mindst 3000 søer pr. farm) for 20 procent. af svinebestanden. Den største farm i Kina har en omsætning på 20 milliarder kroner, og den har både svin og malkekvæg. Direktøren for Scandinavian Farms, Jørgen Lindberg, har store forventninger til den nye danske farm: Jeg er imponeret over deres seriøse drift, siger han. Hvis danske landmænd og forretningsfolk skal ind på det kinesiske marked, skal de løbe hurtigt, for om få år er markedet dækket med storfarme, lyder vurderingen. Jørgen Lindberg har fået mange henvendelser fra kinesiske lokalpolitikere og erhvervsfolk, der gerne vil have joint venture-selskaber med Scandinavian Farms, men det er Jørgen Lindberg og investorerne bag selskabet en række danske forretningsfolk med landbrugsinteresser samt statens investeringsfond, IFU - dog ikke interesseret i. Men han ser meget store muligheder for at etablere driftsselskaber for kinesiske svinefarme. Det kan være danske selskaber, og det vil også give store muligheder for danske producenter af maskiner og andet udstyr samt af avlsdyr til kinesiske svinefarme. Scandinavian Farms har hovedkontor i Suzhou en halv times hurtigtogskørsel vest for Shanghai, men farmen ligger ved havet i nærheden af Lianyungang midtvejs mellem Shanghai og Qingdao. De første danske søer fra DanAvl ankom i januar, og når farmen kører på fuld kraft, skal der produceres slagtesvin om året, svarende til en årlig omsætning på en milliard kroner. Produktionen svarer til det årlige kødforbrug hos en million mennesker. Da der er 250 millioner i den nye hurtigtvoksende middelklasse, er det et kæmpepotentiale, der ligger foran farmen. Kineserne efterlyser bedre fødevarekvalitet, og en undersøgelse viser, at hele 83 procent af de kinesiske forbrugere er parate til at betale 50 procent mere for kødet, hvis de kan være sikre på en god kvalitet. De skal altså kunne spore kødet til den farm, det kommer fra, og det bliver konceptet i den nye danske farm. Mange kinesiske landmænd betragter gylle som affald, der bare ledes ud i f.eks. dalstrøg. Scandinavian Farms har opdaget, at lokalpolitikere og f.eks. gartnerier har set den økonomiske og miljømæssige værdi ved at bruge gyllen som gødning og som brændstof, og derfor vil svinefarmen sælge gyllen. Jørgen Lindberg siger, at det ad åre kan blive aktuelt at etablere eget slagteri for at sikre hele processen fra jord til bord. Scandinavian Farms leder efter kapital til færdiggørelsen af farmen, og det bliver formentlig kinesiske investorer, der kommer på banen. Men der kan også blive tale om en børsnotering af selskabet. Hvordan skal man lave svinefarm i Kina? Jorden kan ikke købes. Den lejes. Det er afgørende at få IFU med som investor. Det er afgørende at hente gode råd hos danske forretningsfolk og diplomater i Kina. Der skal tænkes stort, hvis man vil have en chance i Kina, dvs. med milliard- og ikke millioninvesteringer, også for at få en god afsætning i detailleddet. Det er vitalt at etablere et godt forhold til de lokale myndigheder og til samarbejdspartnere. Etableringsfasen kan tage et par år. Efter etableringen af første fase kan det blive nødvendigt at søge kapital fra kinesiske investorer eller banker. En svinefarm i Kina kan etableres til halv pris i forhold til en dansk, hvis den bygges på kinesisk, men da miljøkravene vokser, og da udenlandske fødevarer skal sælges på høj kvalitet, bliver etableringen ikke billigere i Kina. Derimod kan driften blive det. 7

8 Kina står over for omfattende reformer Analyse. De kinesiske ledere vil forbedre miljø og velfærd for det kinesiske folk og åbner op for urbanisering. Den nye kinesiske ledelse har som mål at fordoble borgernes indtjening og landets økonomi i år Urbaniseringen bliver kernen i den økonomiske udvikling, og generelt skal der lægges mere vægt på indenrigsøkonomien end på eksporten. Forholdene for borgerne skal forbedres markant, f.eks. hvad miljø og velfærd angår, og et par hundrede millioner landarbejdere skal have mulighed for at bosætte sig permanent i storbyerne sammen med deres familie, dvs. at deres børn skal kunne gå i skole i storbyerne, hvad de ikke kan i dag. Hvis målsætningen holder, vil det ikke blot føre til en markant bedre tilværelse for kineserne, men det vil også give massive afsætnings- og investeringsmuligheder for dansk erhvervsliv. Det er med god grund, at nabolande som Japan og Sydkorea fortsat satser voldsomt på Kina. De må være stærke i Kina, hvis de vil klare sig godt på globalt plan. Præsident Xi Jinping og ministerpræsident Li Keqiang forbereder en række reformer, især af økonomisk art. Men der kan også ventes politiske reformer især reformer, som giver borgere og virksomheder mere frihed i deres dagligdag, og hvor markedskræfter med en fri prisdannelse får større betydning end hidtil. Som hos os skal markedskræfterne være med til at styre forbruget, f.eks. af energi. Statsbankernes monopol skal brydes, så rentedannelsen bliver fri, så private virksomheder, især de mindre, får lettere ved at skaffe sig finansiering, og så borgerne kan få en større forrentning af deres opsparing. Privat kapital skal kunne investere i flere offentlige projekter, f.eks. jernbanerne. Den nye regering vil altså have flere markedskræfter i spil, og det skal være en friere økonomi, der skal sikre væksten end nye, statslige stimulanser. Og det er nye signaler fra Kina. Sidste år støttede Li Keqiang en rapport om Kina i 2030, udarbejdet af Verdensbanken og den førende kinesiske tænketank, og den opremsede en række reformforslag. Det er en udvikling, der vil gøre ondt på en række særinteresser, herunder statslige virksomheder, der har tjent godt på monopoler eller politiske forbindelser. Li Keqiang har sagt, at nogle ændringer vil gøre så ondt, så det svarer til at få en arm hugget af. Kineserne kan godt li blomstrende slagord, men det vil ramme Keqiang som en boomerang, hvis han ikke kan realisere sin politik. Han vil f.eks. sikre billig-boliger til mindst ti millioner hvert år, så almindelige lønmodtagere kan få råd til at leje eller eje en lejlighed. Boligpriserne er nemlig blevet så høje, at storbyernes lønmodtagere ikke kan købe sig en bolig, medmindre de har tjent en formue på en tidligere bolig eller aktier. I den unge, veluddannede middelklasse, som ikke har kunnet være med i boligboomet de seneste ti år, vokser utilfredsheden derfor markant. Tvinges de til et bo usselt eller bo hjem hos forældrene, lurer oprøret. Det er hér, at Li Keqiangs udtalelser om armen, der hugges af, kommer ind i billedet. Indgreb vil f.eks. ramme developere og lokale regeringer, der har tjent styrtende på boligmarkedet. I storbyerne kan en developer let tjene en million kr. netto på en lejlighed, og da et enkelt boligprojekt på en halv snes boligtårne let kan være på lejligheder, kan fortjenesten løbe op i en milliard kroner. Korrupte politikere og embedsmænd bliver de første, der vil mærke den nye kurs. Korruptionen er voldsom, fordi den er viklet sammen med partiets magtmonopol, og både den gamle og nye ledelse erkender, at statens sammenhæng og partiets førende rolle kun kan sikres, hvis korruptionen og magtmisbruges bekæmpes. Det er derfor, at trouble-shooteren over alle, den tidligere finansminister Wang Qishan, har fået til opgave at løse disse problemer. Det er i samme ombæring, at Li Keqiang har sagt, at personer, der vil arbejde som politikere og i administrationen, skal opgive enhver tanke om at tjene penge. Formuer skal tjenes i erhvervslivet. Denne skelnen har ikke tidligere været præciseret så kraftigt, men den kommer utvivlsomt efter en række afsløringer i udenlandsk presse af enorme formuer, som personer omkring toppolitikere har tilegnet sig. Den politiske styring af økonomien skal reduceres, f.eks. skal færre beslutninger godkendes i Beijing eller blandt lokalpolitikere. Samfundet skal ledes på grundlag af loven og forfatningen. At det er en målsætning, der præciseres gang på gang, kan virke som en parodi set fra et dansk demokrati, men den nye ledelse vil 8

9 dermed understrege, at det er retssamfundet og ikke politiske hensyn, der skal gælde for individerne og virksomheder, f.eks. når der er tvistigheder. Men magtstrukturen fastholdes, dvs. at kommunistpartiet har den uindskrænkede magt. Den nye ledelse lægger ikke op til et flerpartistyre, selv om ikke-kommunistiske partier er tilladt. Derimod kan f.eks. græsrodsbevægelser, NGO er, få bedre vilkår, og der skal være en mere systematisk konsultation mellem alle grupper i samfundet. Beslutningerne i samfundet skal i stigende grad træffes på lokalt niveau ved at lade lokalpolitikere eller markedet træffe beslutningerne. Men på vitale områder vil Beijing have retten til at gribe ind, f.eks. over for den stærkt voksende gæld på provinsniveau. Udenlandske firmaer og kapital inviteres ind i sektorer, hvor der ikke tidligere var adgang.samtidig åbnes der mere op for udenlandske virksomheder. Bekæmpelsen af forureningen bliver et af de helt store temaer. De kinesiske medier belyser problemerne langt mere åbent end tidligere. En kinesisk undersøgelse siger, at forureningen koster 3,5 pct. af bruttonationalproduktet, og 1,2 millioner døde før tid i 2010 på grund af luftforureningen. Ikke mindst på regionalt niveau og i storbyerne tager ledelserne grønne initiativer, fordi vægten nu lægges mere på vækstens kvalitet end kvantitet. Det kan få direkte betydning for danske virksomheder. Men bliver intentionerne opfyldt? De sidste 30 år har vist en overraskende stabilitet i reformerne: Planer bliver ført ud i livet, omend der ikke har været mange nye reformer i de seneste 10 år. Sidste år var der i udlandet stor tvivl om styrets overlevelseskraft efter skandalen med Chongqing-partichefen Bo Xilai, men lederskiftet gik som smurt, og der er kommet reformvenlige kræfter ind i ledelsen, ikke mindst med de to toppersoner. Det største problem er, hvis den ny middelklasse får dårligere økonomiske vilkår, f.eks. på boligmarkedet. Så lurer oprøret, og Kina kan ende i kaotiske forhold. Kineserne er ikke bange for at protestere. Der er ca demonstrationer og protestaktioner hvert år i utilfredshed mod lokale problemer, f.eks. korruption og konfiskation af jord. Men hvis fremgangen i økonomien og velfærden fortsætter, er der ingen tegn på et oprør mod det politiske system, som under den nye ledelse ser ud til at blive mere pragmatisk og fleksibelt og markedsorienteret. Teknologivirksomhed der kører under radaren Succes. En lille dansk producent af energistyringsstystemer har skabt stor omsætning i Kina. Trods succes forsøger DEIF ar undgå for meget opmærksomhed. Somme tider skal en lille specialvirksomhed fra et lille land ikke slå for meget på tromme for sig selv. Et lille dansk firma kan selv på et stort marked som det kinesiske hurtigt gøre sig synlig over for konkurrenter, hvis det har en meget stærk position på sit eget område. Den danske producent af energistyringssystemer, DEIF, i Skive, har i forhold til de fleste virksomheder en meget stor del af omsætningen i Kina, ca. 20 procent, og Kina er virksomhedens vigtigste enkeltmarked. Men samtidig forsøger DEIF at holde sig under radarhøjde for ikke at skabe alt for megen opmærksomhed. Derfor har virksomheden valgt en klar strategi: Den laver helst ikke større projekter, men i højere grad specifikke niché-produkter med tilknyttet knowhow. Dermed forsøger virksomheden bl.a. at afværge for stor en konkurrence med lokale udbydere. Den kunne levere større, samlede løsninger i f.eks. vindmølleparker, men så ville den også møde større lokal konkurrence. DEIF har sin største afsætning af kontrolsystemer til vindmøllesektoren, marineindustrien og mindre naturgasfyrede kraftværker. Virksomheden, som Toke Foss ejer og leder, begyndte i marine-industrien i Kina for over 20 år siden, men nu er vindkraft også blevet en meget stor aktivitet, og virksomheden med over 500 medarbejdere har eksport til hele verden og datterselskaber i bl.a. Kina, Indien, Brasilien og Singapore. Der er 400 medarbejdere i Skive og ca. 50 i Kina. Kina rummer store muligheder, og det gælder på alle de områder, hvor vi er etableret, siger Toke Foss. Derfor lægger virksomheden også en del forskningsog udviklingsopgaver til Kina, men den vigtigste og mest følsomme del af forskningen foregår i Skive. Det 9

10 drejer sig om at have fuld kontrol med nerven i virksomheden. Virksomheden koncentrerer sig i dag om at udvikle løsninger i et samarbejde med kunderne, dvs. så produkterne tilpasses de konkrete projekter. DEIF er meget stor som leverandør af styringssystemer til vindmølleparkerne. DEIF er den første virksomhed i Kina, der har installeret et system, der automatisk skruer ned for strømmen fra en vindpark, når det blæser for meget, og når nettet ikke kan modtage en stor stigning i el-forsyningen. Det sker ved at give et signal til møllevingen om at dreje mere op mod vinden nogenlunde samme princip son en sejlbåd. Vindproduktionen kan reduceres med helt op til 80 procent på de enkelte møller. El-nettet i Kina er slet ikke udviklet i takt med den voldsomme vækst af vindmølleparker, og derfor er der tit en overproduktion, som nettet ikke kan håndtere. DEIF laver også nogle forsøg, så firmaet bliver i stand til at koble vejrprognoser sammen med styringen af møllerne, dvs. så de automatisk kan reguleres i forhold til vejrudsigterne. I marineindustrien leverer firmaet løsninger til energiproduktionen på skibe. Energiforbruget kan reduceres med op til 30 procent i kraft af energistyring. Selv reguleringer på 1-2 procent kan mærkes på økonomien i nutidens energislugende skibe. Rederierne har i dag færre og større skibe end tidligere, så derfor drejer det sig om at få mest mulig energi ud af brændstoffet. De besparelser, vores system kan lave, er tjent ind i løbet af nogle måneder, siger Toke Foss. I kraft af Kinas størrelse, vækst, energiforbrug, skibsproduktion og den stærke rolle i den globale produktion, vil Kina fremover blive et endnu vigtigere marked for DEIF. Optimisme i kinesisk erhvervsliv Fremgang bliver bedre end Det viser en meningsmåling blandt 1214 ledere af kinesiske og udenlandske virksomheder, som særligt har fokus på innovationen. Der blæser milde vinde for virksomhederne i Kina. Både kinesiske virksomheder og udenlandske virksomheder i Kina forventer således en forbedring af indtjeningen i år sammenlignet med sidste år. Det viser en meningsmåling blandt 1214 ledere af kinesiske og udenlandske virksomheder i Kina foretaget af den kinesisk-europæiske Business School i Shanghai, CEIBS. 58 procent af de udenlandske virksomheder og 62 procent af de kinesiske venter en bedre indtjening i år. Henholdsvis 20 og 15 procent venter en indtjening på niveau med sidste år. Undersøgelsen viser, at 2012 slet ikke var så dårlig. 60 procent af de udenlandske virksomheder og 64 procent af de kinesiske havde nemlig en profitabel indtjening, mens henholdsvis 17 og 13 procent havde break-even, 14 og 9 procent havde tab, 9 og 14 procent havde en meget høj indtjening. Virksomhederne ser endnu mere positivt på udviklingen de næste fem år. Forskellige indsatsområder Innovation og forbedrede ledelsesmetoder spiller en afgørende rolle for alle virksomheder i de kommende år. Men kinesiske virksomheder fokuserer mere på at forbedre kvaliteten og ledelsessystemerne, mens de udenlandske virksomheder især er optaget af at reducere omkostningerne, som er steget konstant og kraftigt gennem mange år. Kinesiske virksomheder fokuserer meget på at investere i udlandet, mens de udenlandske virksomheder vil øge investeringerne i Kina. Undersøgelsen viser, at bureaukratiet er de udenlandske virksomheders største udfordring på det kinesiske marked. Virksomheder har ganske enkelt svært ved at forstå det kinesiske juridiske system, og der er løbende vanskeligheder med at tilpasse sig den kinesiske virkelighed. Konklusionerne understøtter undersøgelser af danske virksomheders største udfordringer i Kina foretaget af blandt andre Universe Fonden og Industriens Fond. Kinesiske firmaer ser den største udfordring fra de udenlandske selskaber inden for branding, marketing og salg samt produkternes kvalitet. De udenlandske virksomheder ser den største udfordring i forhold til kinesiske selskaber på omkostningssiden og i deres relationer til nationale og lokale myndigheder. Den hårdeste konkurrence kommer fra private kinesiske firmaer. Det mener både kinesiske og udenlandske selskaber. 10

11 Kina vil være førende på el-biler Grøn Energi. Den kinesiske regering vil have grønne biler på de kinesiske landeveje inden Satsningen på el-biler har ikke bare været en fiasko for det konkursramte Better Place i Danmark. Også i Kina kniber det med interessen for eldrevne køretøjer. El-biler har hidtil været en drønende fiasko. fordi de er for dyre, og fordi det tager for lang tid at tanke op. For at sætte skub i udviklingen har regeringen nu sat som et mål at der skal produceres energieffektive eller såkaldt grønne biler i 2015 (f.eks. hybrid eller el), og fra og med 2020 skal der produceres 5 millioner om året. Nogle bilfabrikker satser massivt på el-biler. Det gælder især frontløberen BYD, den største kinesiske bilkoncern SAIC samt Mercedes-Benz. BYD, som den amerikanske storinvestor Warren Buffett har investeret i, har efter et par dårlige år lavet en kursændring, så fabrikken kun vil satse på el-biler og på produktion af alskens typer batterier og grøn energiproduktion. BYD vil inden for to år droppe produktion af benzindrevne biler. BYD solgte sidste år biler. BYD producerer to typer el-biler, men de er slet ikke slået an. Den kompakte model E6 bruges kun som taxa i hjembyen Shenzhen, hvor der kører 300 E6-biler. I en mellemperiode vil BYD producere hybrid-biler, men ellers er kursen sat mod rene el-biler. Samtidig producerer BYD en el-bus, K9, som kører i Shenzhen. BYD har dog netop fået et gennembrud i Californien, hvor det fra næste år vil producere 50 busser om året stigende til 1000 busser om året. SAIC, der samarbejder med VW og GM, har udviklet sin egen el-bil, Roewe E50. Den har været fem år under udvikling og har kostet SAIC 53 milliarder kr. Det er en mini-bil, der kommer på markedet i år. Bilen koster kr., men med offentlige tilskud kommer prisen ned på kr. Det er stadig en høj pris i forhold til andre mini-biler, der kan fås for det halve i Kina. Mercedes-Benz er ved at udvikle en el-bil i et joint-venture med BYD. Bilen, der kaldes Denza, skal på markedet næste år, og den er udviklet decideret for det kinesiske marked. Også BMW har udviklet en el-bil decideret for det kinesiske marked i samarbejde med Brilliance Auto. VW har udviklet en el-bil, e-lavida, sammen med SAIC, og har desuden udviklet en hybrid el-dieselbil SUV. VW investerer 73 milliarder kr. i Kina i årene til og med 2015, og to tredjedele vil blive brugt til økologiske forbedringer. De store udenlandske selskaber satser på at udvikle el-biler, fordi de mener, denne udvikling kommer til at foregå langt stærkere i Kina end i resten af verden. Både den kinesiske regering og forbrugerne vil have et alternativ til benzin-bilerne. Forureningen i storbyerne er blevet et kvælende problem. Desuden bruger kineserne først og fremmest deres biler i storbyerne og ikke til søndags-udflugter, som der er tradition for i både Europa og USA, og så betyder den korte rækkevidde for en optankning el ikke så meget. Tendensen går også i retning af, at el-bilerne i høj grad bliver udviklet i et samarbejde mellem kinesiske fabrikker og de førende udenlandske fabrikker, og det giver selvsagt øgede muligheder for underleverandører til de udenlandske virksomheder. Nogle eksperter i bilbranchen tror, at den kinesiske regering satser på at blive dominerende inden for elbiler. I dag er Japan foran, rent teknologisk. Markedet er ekstremt beskedent. Sidst år blev der solgt 20 millioner biler i Kina verdens største enkeltmarked men der blev kun solgt el-biler. Der er to hovedproblemer for el-biler. Det ene ligger i bilerne selv. De kun kan køre omkring 150 km på en opladning, og en opladning varer ca. 30 minutter. Batteri-teknologien er dyr, men det skyldes især det lave volumen i salget. Det andet problem ligger i, at der ikke er et veludviklet net af opladningsstationer. Men det kan dog rulles ud i løbet af et par år i storbyerne, hvis forbrugerne vil ha bilerne. I Beijing skal der etableres 256 batteristationer og opladepladser inden udgangen af En tilsvarende udvikling kommer i Shanghai. SAIC tror ikke, at el-biler slår rigtigt an før om ti år, især fordi de er dyre og kræver tilskud. Til gengæld er kørselsudgiften ekstrem lav. En el-bil, der kører 180 km på en el-opladning, vil have en kørselsudgift på 10 kr. (med en kilowattpris på 90 øre). En benzindreven bil, der kører 20 km pr. liter, vil i Kina have en kørselsudgift på 60 kr. Det giver ved en årlig kørsel på km en besparelse på ca kr. 11

12 Arla satser på eksport - ikke produktion i Kina Fødevarer. Arla har valgt en helt anden strategi i Kina end sin franske konkurrent Danone, men begge selskaber indgår nu i et bemærkelsesværdigt ejerskab af det kinesiske mejeri Mengniu På fødevareområdet ser vi to vidt forskellige strategier udfolde sig endog mellem to konkurrenter, der arbejder sammen. Arla vil udelukkende eksportere til Kina og holder sig fra lokal produktion, mens den franske konkurrent Danone satser på kinesisk produktion. Alligevel får de to selskaber et intenst samarbejde, nemlig som medejer af Kinas største mejerikoncern, Mengniu. Arla har siden sidste år været medinvestor i Mengniu via et joint venture selskab med det kinesiske statsselskab COFCO. Arla reducerer ikke sin ejerandel. Samtidig har Danone etableret et joint venture med Mengniu om produktion af yoghurt. I dag producerer og sælger Danone og Mengniu hver især yoghurt, men fremover vil de lave yoghurt i fællesskab, baseret på frisk mælk fra kvægfarme i Kina. Danone har haft stor succes med at sælge drikke-yoghurt i små, grønne cola-lignende plastic-flasker. Arla producerer ikke yoghurt i Kina og derfor er Danone ikke en konkurrent til Arla på dette felt. Det er første gang, at Arla er medejer af et udenlandsk selskab sammen med et konkurrerende selskab. De to selskaber har siden 2012 valgt to vidt forskellige strategier.mens Danone har en betydelig produktion i Kina, så har Arla siden 2012 besluttet at holde sig fra lokal produktion, men eksporter produkter fra Danmark eller Nordeuropa. Fra 2006 til 2012 havde Arla et joint venture med Mengniu om produktion af mælkepulver, men samarbejdet blev ikke nogen succes. Bl.a. på baggrund af melanin-skandalen i 2008 besluttede Arla at satse udelukkende på eksport til Kina og på distribution i et samarbejde med Mengniu, og samtidig blev Arla medejer af Mengniu via et joint venture med COFCO. Dermed ejer Arla indirekte 6 pct. af Mengniu, og denne ejerandel fastholdes også efter Danones ejerandel af Mengniu. Vi har valgt at satse på at sælge en bredere vifte af mælkeprodukter på basis af eksport, for vi véd, at forbrugerne lægger vægt på udenlandske fødevarer, der har høj kvalitet. Vi forventer en fem-dobling af salget i løbet af 2017 til godt 2 milliarder kr., siger den Kina-ansvarlige i Arla, Frede Juulsen. Arla s andel af den udenlandske eksport af fødevarer til Kina er på ca. 10 pct. Lav industriproduktion fører til lavere vækst Industri. Et markant fald i industriproduktionen varsler forværring, mener HSBC Bank, og nu begynder nedjusteringerne af den økonomiske vækst Den kinesiske industriproduktion ser ud til at blive betydeligt svagere end forventet i år. Således viser det senest offentliggjorte PMI-indeks (Purchasing Managers Index) fra HSBC Bank et fald fra 50,4 i april til 49,6 point i maj. Indekset er et barometer for industriproduktionen, som i april steg med 9,3 pct. (på årsbasis), en anelse mindre end bankøkonomer havde ventet. Den steg med 8,9 pct. i marts. Industriproduktionen var på 11,6 pct. i første kvartal sidste år. Det PMI-indeks, som HSBC udarbejder, toppede i januar efter en pæn stigning i sidste halvår Nomura børsmæglerselskabet siger, at det er usædvanligt med et stort fald i april, og HSBC forudser en forværring i den kommende tid. Udviklingen skabte negativ stemning og fik de globale aktier til at falde. Kinas regering lægger vægt på, at et stigende forbrug skal kompensere for den afmatning landet oplever på eksportmarkederne, men forbruget udvikler sig negativt i øjeblikket og faldt med 2,4 procent i første kvartal. Servicesektoren vokser heller ikke så hurtigt som forventet, og den længe ventede omlægning i den økonomiske udvikling er altså ikke indtruffet. Altsammen er med til at lægge pres på den kinesiske regering om at sætte skub i økonomiske reformer for at stimulere økonomien. Der er også en nedadgående tendens i prognoserne 12

13 for den økonomiske vækst, omend svagt. JP Morgan Chase forudser en vækst i år på 7,6 pct. mod en tidligere prognose på 7,8 pct. Barclays fastholder sin prognose om en økonomisk vækst på 7,9 pct. for hele året, men forudser dog en kraftigere modvind. Den økonomiske vækst var i første kvartal på 7,7 pct. mod 7,9 pct. for hele Den internationale valutafond IMF har nedjusteret prognosen for kinesisk vækst fra 8 til 7,75 pct. Det er et højere tal end regeringens prognose på 7,5 pct.. HSBC siger, at en svagere efterspørgsel i både udlandet og på hjemmemarkedet begynder at bide i produktionen og beskæftigelsen. En svag afmatning mærker også beskæftigelsen. Højtuddannede får sværere ved at få kvalificerede jobs. I juli kan syv millioner akademikere forlade universiteterne et rekord stort antal. På den positive side er investeringsniveauet meget højt. Investeringerne steg med 20,6 procent i første kvartal, end anelse svagere end sidste år. Huspriserne i de store byer stiger fortsat, endog med en stigende takt i forhold til For første gang er gennemsnitsprisen for nye boliger i 100 byer kommet over yuan pr. kvadratmeter, nemlig på yuan i april (9.189 kr.). Det er en prisstigning på 5,3 procent siden april sidste år. Inflationen var i april på 2,4 procent. Kort Nyt fra Kina A.P.Møller-Mærsk overhalet Den økonomiske vækst i 2. kvartal ventes at blive Kinas næststørste rederi, China Shipping Container Lines, overhaler A.P.Møller-Mærsk med en ordre på verdens største containerskib, der kan fragte fods containere. Fem skibe skal bygges af Hyundai-værftet i Sydkorea til i alt 700 mill. dollar. De hidtil største skibe kan tage fods containere. A.P.Møller-Mærsk får om kort tid leveret de første af i alt 20 skibe af den størrelse fra Daewoo-værftet i Sydkorea. Kilder siger til China Daily, at China Shipping får bygget skibene til en langt lavere pris end Mærsk, eftersom den globale krise har presset prisen på skibsbygning. De store skibe gør det muligt at sænke fragtprisen på containere betragteligt. China Shipping havde sidste år et beskedent overskud på ca. 500 mill. kr. mod et underskud året før på 2,5 milliarder kr. Gode råd fra DCBF, Danish-Chinese Business Forum: Hierakiet er meget vigtigt for kineserne. Der er fokus på især rang eller position og alder. Det er vigtigt at kende din kinesiske modparts position i firmaet eller i den offentlige myndighed, du forhandler med. Du må matche din modpart, når der forhandles. Det sender et signal til kineserne om seriøsitet og respekt, når topledelsen sætter sig ved forhandlingsbordet. Vækst på 8 pct. i 2. kvartal Den økonomiske vækst i 2. kvartal ventes at blive på 8 pct., en stigning i forhold til 7,7 pct. i 1. kvartal, forudsiger Den nationale Udviklings- og Reformkommission. Internationale banker forudser dog en lavere vækst for hele året. 5 års visum for udlændinge Udenlandske eksperter har mulighed for at få fem års visum til Kina. I dag kan udlændinge højst på et års visum. Et fem års visum kræver, at personerne har en særlig kompetence, som Kina er interesseret i. De skal f.eks. være ledere i multinationale koncerner, være specialister inden for uddannelse og forskning eller være kendte personer i sport og kulturliv. Hver ansøgning skal godkendes af provinsregeringen. Bedre el-net En tidligere højtstående embedsmand i Kinas energistyrelse, Zhang Guobao, siger til nyhedsbureauet Xinhua, at der bør ske en kraftig udvidelse af stærkstrømnettet. Kina går hvert år glip af 20 milliarder kwt, fordi nettet ikke kan tage de svingende mængder strøm fra vindkraft og vandkraft. Han foreslår, at regeringen bygger nye ledningsnet tværs gennem landet. Det statslige el-selskab meddelte for nylig, at det vil investere næsten 3000 milliarder kr. i at udbygge nettet i de næste otte år. Flere eksperter har den seneste tid foreslået at indføre en prismekanisme, der kan styre el-forbruget. 18 GW vindkraft i 2013 Kina vil installere 18 GW vindkraft i år. Kina er verdens største vindkraftmarked med 76 GW installerede møller, men markedet har udviklet sig langsomt de seneste par år på grund af manglende net-kapacitet. 13

14 FOKUS: BNP i Kina UGEBREVET Kina i front endnu Kinas BNP vokser ikke med samme hast som tidligere og det økonomiske eventyr står over for en række udfordringer. Kinas vækst ligger dog fortsat over de øvrige BRIK-nationer og langt over USA og EU. Af Thomas Baagø-Rasmussen Efter 25 år med stigende velstand og buldrende vækstrater skal Kina tage stilling til en række omstillinger i forhold til deres produktion og vækst, som vil være afgøre for landets fremtidige udvikling. Grøn energi, en stigende tilflytning fra land til by og gældsplagede lokalregeringer er blandt udfordringerne. Til denne uges FOKUS har vi talt med Kjeld Erik Brødsgaard, professor og ph.d. i kinesiske studier ved Asia Research Centre på Handelshøjskolen i København. Kinas vækst i BNP er dalet siden Hvad ligger til grund for denne udvikling? Shanghai set fra toppen af Shanghai Financial Center-bygningen. Foto: Reuters Kinas vækst i BNP ,4 Først og fremmest har den internationale recession selvfølgelig haft sin indflydelse på Kina, hvilket også har kunnet ses i eksporten. Derudover har den kinesiske regering aktivt forsøgt at dæmpe landets vækst. Kina har haft høje vækstrater siden 1978 på gennemsnitlig 10 procent, og i lyset af de udfordringer det har bragt, blandt andet i forhold til deres klima, forsøger man nu aktivt at kontrollere væksten. Det gør man ved at dæmpe udlån i bankerne og forhøje renterne. Ikke desto mindre forventes det at Kinas BNP vil firedobles fra 2000 til Hvad vil drive denne vækst? Det er interne investeringer og privatforbrug der driv- 9,2 7,

15 FOKUS: BNP i Kina UGEBREVET 12 Kina fortsat i front Vækst i BNP. BRIK + EU + USA, ,5 7, ,3 3,6 2,2 0-2 Brasilien Rusland Indien Kina EU-0,2 US er udviklingen i Kina. Den kinesiske regering ligger i øjeblikket og investerer omkring 45 procent af BNP i samfundet, eksempelvis i uddannelser, infrastruktur og grøn energi. Dertil kommer handelen, navnlig computerindustrien har gjort sit indtog i Kina. Det er kinesiske fabrikker der laver iphones og ipads. Kina er ved at blive en stigende investor i udlandet, og jeg tror kinesiske udgående investeringer inden længe vil overstige de indgående. Befolkninger ( i millioner) 142, , ,5 503, ,8 Kina Indien EU USA Brasilien Rusland I 2012 var 36,7%af Kinas arbejdsstyrke ansat inden for landbrug, men sektoren stod kun for 9,7% af BNP. Ifølge tal fra Udenrigsministeriet i Danmark vil en milliard af Kinas indbyggere i 2025 bo i byområder. Hvordan vil Kina håndtere denne omstilling? Arbejdsstyrker (i millioner) 107,1 75,2 Det bliver en enorm opgave. Regeringen er bevidst om at landbruget er for ineffektivt og at en for stor arbejdsstyrke er bundet dertil. Dette vil indebære et opgør med HOKOU-konceptet, som har eksisteret siden 50erne. HOKOU skal enten opløses eller ændres, og ,9 498,4 795,4 Kina Indien EU USA Brasilien Rusland Indien kan som den eneste økonomi tilnærmelsesvis udfordrer Kinas vækst i BNP og arbejdsstyrke 15

16 FOKUS: BNP i Kina UGEBREVET dette er et essentielt punkt på regeringens nuværende 5-års plan. Har Kina en sund økonomi? Statens finanser er forholdsvis sunde og på den led ser økonomien pæn ud. Der hvor problemet ligger er hos lokalregeringerne, da mange af disse er dybt forgældede og det er et problem. Man har tidligere forsøgt at komme dette til livs ved at inddrage bønders jord, sælge den til private selskaber og derved genere en indtjening for lokalregeringen. Dette giver naturligvis anledning til konflikter. Bønderne får en yderst ringe kompensation og så er det jo desuden alt andet end en langsigtet strategi. Meget ofte finder centraladministrationen meget sent ud af hvor forgældede de lokale enheder er. Kina er jo et kæmpe administrativt system, som slet ikke er så centralt administreret som Danmark, og dette er en udfordring. I forhold til arbejdsløshed, så er en ledighed på omkring fire procent jo ikke slemt, men Kina producerer 6-7 millioner universitetskandidater om året og det kan blive svært at få dem i arbejde og samtidig undgå bobler. håndtere dette? Her står Kina helt klart over for endnu en stor omstilling, men det man skal huske på med Kina er, at de altså er i stand til at planlægge og implementere nødvendige ændringer. Om man kan lide deres system eller ej, så er det et faktum at hvis den politiske velvilje er der, så kommer det til at ske. I øjeblikket søsættes der et projekt hvor der skal ledes store mængder af vand til Nordkina, hvor de er i fatal mangel på vand. Det er meget omfattende og meget ambitiøst, men når man satser i Kina, så satser man. Derudover investerer de jo massivt i grønne tiltag, solceller og vindenergi. Nu nævner du selv den kinesiske regerings interne investeringer. En konsekvens af disse har jo også været stigende forurening og miljøproblemer, som er et aktuelt problem. Hvordan vurderer du at de er rede til at Hokou Hokou er en registrering af Kinas borgere. Det kan sammenlignes med Danmarks folkeregister, med den vigtige forskel at Hokou har til formål at skelne mellem indbyggere fra henholdsvis land og by. Som kinesisk statsborger skal man ansøge om at flytte fra landet til byen, og loven fungerer således som en kontrol af denne tilflytning. Det er imidlertid en meget stor del af den kinesiske befolkning som officielt bor på landet, men reelt set arbejder og opholder sig i byerne. De laver primært lavtlønnet, ufaglært arbejde som er vitalt for at byerne kan køre rundt, men samtidig er de ikke anerkendt som byborgere og har derfor ikke ret til uddannelse, lægehjælp og fast bolig. Kinas arbejdsstyrke per sektor (%) Kinas BNP per sektor (%) Services 34% Industri 29% Landbrug 37% Service 44% Industri 46% Landbrug 10% 16

17 Fokus: BNP i Kina UGEBREVET Fem-årsplan I 2011 lancerede Kina sin tolvte 5-års plan, som dikterer strategien for den asiatiske gigants kommende økonomi og vækst. Planen løber således til 2015 og adskiller sig mærkbart fra tidligere versioner ved i højere grad at fokusere på bæredygtighed og miljø frem for ubetinget vækst. Analytikere ser at planen generelt indeholder fem vigtige mål: Løfte energieffektiviteten og skåne miljøet Forbedre kinesiske borgeres livskvalitet Udvikle Kinas vestlige regioner Øge indenrigs forbrug Udvikle syv specifikke industriområder. Dette indebærer blandt andre bioteknologi, IT og energieffektive køretøjer. USA vs. Kina Ifølge estimater fra Verdensbanken vil Kinas bruttonationalprodukt, BNP, overstige USA s ved udgangen af 2020, målt i købekraft. Kina vil allerede i 2020 have et BNP på milliarder dollar, og det vil være mere end USA s BNP. Verdensbanken gør dog opmærksom på, at Kina står over for store udfordringer, såsom klimaudfordringerne, en aldrende befolkning og en boble i ejendomssektoren. For nogle år siden forudså de første prognoser, at Kina ville overhale USA i slutningern af 20 erne, men tidspunktet er gradvist rykket frem, og de mest optimistiske prognosemagere taler om, at Kina overhaler USA allerede i Hvornår Kinas BNP overhaler USA? (1000 mia US$) 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 Kina USA 5,0 0,

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Invester i det grønne felt

Invester i det grønne felt Invester i det grønne felt Kinas Marked Teknologi Kapital God Virksomhed (aktie) Kina Hvorfor Kina? Konkurrencedygtig: Handelsoverskud på 200 mia. US$ understreger hvor konkurrencedygtige kinesiske virksomheder

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Eksporten er tilbage på niveauet fra før finanskrisen, men det umiddelbare opsving fra 2010 til starten af 2012 er endt i

Læs mere

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

Kina er kommet til Korsbæk og vi skal passe på med Varnæs-attituden Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

Kina er kommet til Korsbæk og vi skal passe på med Varnæs-attituden Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 7 fra Kinainfo.dk August 2010 Kina er kommet til Korsbæk og vi skal passe på med Varnæs-attituden Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Vi skal i Vesteuropa passe på, at vi ikke

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

LANDEANALYSER DECEMBER. Bosnien-Hercegovina. Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling. Den økonomiske udvikling

LANDEANALYSER DECEMBER. Bosnien-Hercegovina. Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling. Den økonomiske udvikling DECEMBER 2008 LANDEANALYSER Bosnien-Hercegovina Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling Den økonomiske udvikling Forventet fald i væksten Dansk Erhverv forventer en økonomisk vækst i Bosniens

Læs mere

Direkte investeringer Ultimo 2013

Direkte investeringer Ultimo 2013 Direkte investeringer Ultimo 213 14. oktober 214 DIREKTE INVESTERINGER I UDLANDET STIGER FORTSAT I 213 Værdien af danske direkte investeringer i udlandet steg igen i 213, mens værdien af de indadgående

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Den 22. maj 2012 Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Danske virksomheder oplever få udfordringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslan- de og emerging markets uden for Europa kan

Læs mere

Global update. Cheføkonom Ulrik Harald Bie. ulbi@nykredit.dk +45 44 55 11 41

Global update. Cheføkonom Ulrik Harald Bie. ulbi@nykredit.dk +45 44 55 11 41 Global update Cheføkonom Ulrik Harald Bie ulbi@nykredit.dk +45 44 55 11 41 Konklusioner Forhøjede gældsniveauer bremser væksten globalt Råvarepriser er fortsat under pres Kina har strukturelt lavere vækst,

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10%

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10% Svensk niveau for udenlandske investeringer i Danmark vil give milliardgevinst AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen BRIEF Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Mens USA for nylig kunne fejre, at have indhentet de job, der

Læs mere

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008 Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier Halvårsrapport 2008 Indholdsfortegnelse Ledelsesberetning... 3 Anvendt regnskabspraksis... 5 Resultatopgørelse... 6 Balance... 6 Hoved- og nøgletal... 6 2 Investeringsforeningen

Læs mere

Markedsmuligheder i Sverige

Markedsmuligheder i Sverige Markedsmuligheder i Sverige Sverige er vores næststørste eksportmarked 23% af DKs eksport går til Norden og Baltikum (2010) svarende til små 200 eksportmilliarder Sverige aftager 13-15% af Danmarks samlede

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2010

Status på udvalgte nøgletal november 2010 Status på udvalgte nøgletal november 21 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Stigning i bruttoledigheden I september var 168.3 registrerede bruttoledige og bruttoledigheden er dermed

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau DI ANALYSE oktober 14 Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau Forventninger om øget økonomisk aktivitet, fortsat bedring på boligmarkedet og store offentligt initierede anlægsprojekter betyder,

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

Dansk økonomi Eksportanalyse: Kina

Dansk økonomi Eksportanalyse: Kina Tyskland Sverige UK USA Norge Holland Frankrig Italien Kina Polen Finland Spanien Japan Rusland Hong Kong Belgien Canada Irland Singapore Schweiz Investeringsanalyse generelle markedsforhold 17. november

Læs mere

Danmark Eksporten er god i global økonomisk modvind

Danmark Eksporten er god i global økonomisk modvind 19. juli 2010 Danmark Eksporten er god i global økonomisk modvind Efter en årrække med tab vandt dansk eksport markedsandele i 2009 Med undtagelse af BRIK-landene er der tale om fremgang på stort set alle

Læs mere

Kina i perspektiv: Udviklinger og tendenser - Ambassadør Friis Arne Petersen -

Kina i perspektiv: Udviklinger og tendenser - Ambassadør Friis Arne Petersen - Kina i perspektiv: Udviklinger og tendenser - Ambassadør Friis Arne Petersen - Agenda Kina i perspektiv Økonomi Indenrigspolitik Dansk-kinesiske relationer 1. Kina i perspektiv Kina i perspektiv Kina i

Læs mere

Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,66% p.a.) Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 43

KonjunkturNYT - uge 43 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Forbrugertilliden steg i oktober Fald i detailomsætningen i september Dansk inflation på niveau med euroområdets i september Internationalt USA: Uændret inflation

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres

Læs mere

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013 Øjebliksbillede 3. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 13 Der er tegn på et løft i aktiviteten i 1, både hvad angår den generelle økonomi og byggebranchen. Fremrykningen af Vækstplan DK i finansloven

Læs mere

Program. 22.00 Tak for i aften

Program. 22.00 Tak for i aften Program Cirka tider Oplægsholder 20.30 Hvor vil vi hen med økologien? v. Hans Erik Jørgensen og Michael Svane, Økologisektionen 20.45 Økologi på SEGES v. Kirsten Holst Sørensen DLBR-Økologi v. Erik Andersen

Læs mere

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Der er fortsat stor mangel på arbejdskraft i de små og mellemstore virksomheder, og med en ledighedsprocent lige omkring 4 pct. eller godt 100.000 ledige er det ikke

Læs mere

UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE

UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE Indlæg på DA s LBR/RBR-konference tirsdag den 13. marts 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut Københavns Universitet Baggrunden:

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 214 Finland Nøgletal for Danmark Juni 214 Forventet BNP-udvikling i 214 1,6 % Forventet Inflation i 214 1,2 % Forventet Ledighed 214 5,5 % Nationalbankens

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Fødevarebranchen er ramt af krisen og ændret forbrugeradfærd

Fødevarebranchen er ramt af krisen og ændret forbrugeradfærd Organisation for erhvervslivet juni Fødevarebranchen er ramt af krisen og ændret forbrugeradfærd AF KONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK OG KONSULENT PETER BERNT JENSEN, PEBJ@DI.DK Danske fødevarevirksomheder

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat TID TIL EFTERTANKE OVER DANSK FASTKURSPOLITIK! Det var godt, at spekulanter ikke løb

Læs mere

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane Tillidskrise, beskæftigelseskrise og ophør af håndværkerfradraget. Der har været langt mellem de positive historier om økonomien i medierne. Det smitter

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for. kvartal 1 Det første halve år af 1 har ikke været noget at skrive hjem om. Både nøgletal fra dansk økonomi generelt og nøgletal for byggeriet viser, at

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 44

KonjunkturNYT - uge 44 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Stort set uændret bruttoledighed i september Stigning i konjunkturbarometeret for serviceerhverv i oktober, men fald i de øvrige erhverv Udlånet til erhverv

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Analyse fra AutoBranchen Danmark

Analyse fra AutoBranchen Danmark Nr. 1 20. marts 2014 (1. kvartal) Analyse fra AutoBranchen Danmark Effekten af højere totalskadegrænse kan allerede ses Forsikringsbranchen skummer fløden Stigning i antallet af totalskader Salget i 2014

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 2. kvartal 2015 Introduktion Vores analyse synes at vise, at det omsving der har været længe undervejs, efterhånden er ved at blive stabilt. Om end

Læs mere

FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU

FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU 19-09-2014 UDFORDRINGEN 1.000.000.000 2.500.000.000 PAGE 2 HVAD ER IFU? Selvejende statslig investeringsfond, der drives på

Læs mere

Økonomisk analyse af Brasilien 4. kvartal 2009

Økonomisk analyse af Brasilien 4. kvartal 2009 Exact Invest A/S Research & Analyse Økonomisk Analyse 24. nov. 2009 Økonomisk analyse af Brasilien 4. kvartal 2009 KONTAKT: Exact Invest A/S info@exactinvest.dk +45 70228777 Research & Analyse Anders Christiansen

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De nye nomader

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser Januar 2013 Digitalt salg skaber flere arbejdspladser AF KONSULENT JES LERCHE RATZER, JELR@DI.DK Mindre og mellemstore virksomheder, der anvender digitale salgskanaler skaber flere job. Alligevel udnytter

Læs mere

3.lek&on: De økonomiske mål

3.lek&on: De økonomiske mål 3.lek&on: De økonomiske mål 3.Lek&on i undervisningsforløbet Økonomi og behovsopfyldelse i Danmark baseret på kapitel 9 i bogen Luk Samfundet Op!, af Brøndum og Hansen, Columbus 2010 3.lek&on: De økonomiske

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

Exiqon har konstant øget deres omsætning lige siden deres børsnotering med høje vækstrater. De seneste tre år har deres vækstrater kun været omkring

Exiqon har konstant øget deres omsætning lige siden deres børsnotering med høje vækstrater. De seneste tre år har deres vækstrater kun været omkring Exiqon A/S Exiqon er et dansk Life Science selskab der sælger analyser, reagenser og andre materialer til forskningsbrug rettet mod pharma selskaber og universiteter. Jeg har fulgt Exiqon længere over

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. HP Hedge Ultimo april 2010. Index 100 pr. 15. marts 2007

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. HP Hedge Ultimo april 2010. Index 100 pr. 15. marts 2007 HP Hedge april 2010 HP Hedge gav et afkast på 1,29% i april. Det er ensbetydende med et samlet afkast for 2010 på 9,18%. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det var målsætningen minimum at matche

Læs mere

Dansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika

Dansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika Dansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika Internet til landsbyer i Afrika uden elforsyning, har vist sig bæredygtigt og populært. Det skal skabe bedre uddannelse, bedre sundhed og økonomisk

Læs mere

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft!

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2015 Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Året er startet med store kursstigninger på 2,1-4,1 % pga. stærke europæiske aktier, en svækket euro og lavere renter.

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Flyt og spar millioner

Flyt og spar millioner NR. 3 MARTS 2014 Flyt og spar millioner Boligpriserne i hovedstaden er steget de seneste kvartaler, hvorfor du sagtens kan spare en million ved at flytte lidt uden for centrum. I forrige uge udkom Boligmarkedsstatistikken

Læs mere

PULJENYT FORSIKRINGER ER EN VIGTIG DEL AF DIN PENSIONSORDNING. Oktober 2010 AFKAST FOR 3. KVARTAL 2010 INDHOLD

PULJENYT FORSIKRINGER ER EN VIGTIG DEL AF DIN PENSIONSORDNING. Oktober 2010 AFKAST FOR 3. KVARTAL 2010 INDHOLD PULJENYT Nr. Oktober Puljeafkastet kan følges måned for måned på www.sparnord.dk/investering/puljenyt Det næste nummer af PuljeNyt findes også her - ca. måned efter udgangen af hvert kvartal. AFKAST FOR.

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007 HP Hedge juli 2009 Juli måned var atter en rigtig god måned for HP Hedge, som endelig er tilbage i en kurs omkring 100. Den indre værdi er nu 100,64, og det betyder at afkastet i juli var 4,44%. Afkastet

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2013

Status på udvalgte nøgletal maj 2013 Status på udvalgte nøgletal maj 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på Dansk økonomi Så kom foråret i meteorologisk forstand, men det længe ventede økonomiske forår har vi stadig ikke set meget

Læs mere

Eksamen nr. 1. Forberedelsestid: 30 min.

Eksamen nr. 1. Forberedelsestid: 30 min. Bilag til: HHX Afsætning A Eksamen nr. 1 Forberedelsestid: 30 min. - Se video: Intro - Forbered opgaven - Se video: Eksamen 1 - Diskuter elevens præstation og giv en karakter - Se video: Votering - Konkluder

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Afkast rapportering - oktober 2008

Afkast rapportering - oktober 2008 HP Hedge Ultimo oktober 2008 I oktober gav afdelingen et afkast på -13,50%. Det betyder, at afkast Å-t-d er -30,37% mens afkastet siden afdelingens start, medio marts 2007, har været -27,39%. Index 100

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse. VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse

Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse. VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: februar 2015 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere