KINA. Jysk discount. Den nye ledelse i Kina har de rigtige mål. Analyse: Kina står over for omfattende. bliver til kinesisk luksus

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KINA. Jysk discount. Den nye ledelse i Kina har de rigtige mål. Analyse: Kina står over for omfattende. bliver til kinesisk luksus"

Transkript

1 KINA UGEBREVET Business Kina #01 Dansk eksport til Kina har tabt kapløbet En skuffende dansk eksport til Kina er en alvorlig trussel mod regeringens vækststrategi. Problemet forstærkes af, at danske virksomheder bliver løbet over ende af konkurrenterne i nabolandene over for alle vækstlande, viser en analyse foretaget af Ugebrevet Business Kina. 5 6 Jysk discount 8 Den nye ledelse i Kina har de rigtige mål bliver til kinesisk luksus Analyse: Kina står over for omfattende reformer

2 Indhold 03 Dansk eksport til Kina har tabt kapløbet 05 Den nye ledelse har de helt rigtige mål 06 Jysk discount bliver kinesisk luksus 07 Bedre fødevarer fra dansk svinefarm 08 Analyse: Kina står over for omfattende reformer 09 Teknologivirksomhed der kører under radaren 10 Optimisme i kinesisk erhvervsliv 11 Kina vil være førende på el-biler 12 Arla satser på eksport til Kina 12 Lav industriproduktion fører til vækst 13 Kort Nyt: med Mærsk og DCBF FOKUS: Kinas BNP 14 Kina fortsat i front 16 Kinas arbejdsstyrke 17 Fem-årsplan Friis Arne Petersen Dansk Ambassadør i Kina, ser positivt på kinesiske reformer Side 5 UGEBREVET BUSINESS KINA Udgives af Berlingske Business. Berlingske Media Ansv. redaktør: Lisbeth Knudsen. Redaktør: Morten Asmussen Redaktion: Hugo Gaarden, Michael Friislund (Red. og layout), Thomas Baagø-Rasmussen, Mads Bødstrup (Research) Jysk satser på kinesiske luksusvaner Kinesiske shoppere vil ikke købe dansk discount. Udenlandske varer står for kvalitet og Jysk vil sælge luksusvarer til kineserne. Læs mere på side 6. 2

3 Dansk eksport til Kina har tabt kapløbet Eksport. Stik imod alle forventninger er eksporten til Kina gået i stå. Danske virksomheder kan slet ikke følge tempoet i den tyske eksport. Det er en alvorlig trussel mod regeringens vækststrategi. Problemet forstærkes af, at danske virksomheder også løbes over ende af konkurrenterne i vækstlandene. Eksporten til Kina er stort set gået i stå siden sidste sommer. Den har ligget på ca. 1,5 milliarder kroner i gennemsnit pr. måned siden sommeren Det er et totalt brud med flere års udvikling, hvor eksporten til Kina er steget konstant, og det er et særligt stort problem, fordi Kina er den helt afgørende drivkraft i vækstlandene. Problemet forstærkes af, at danske virksomheder de seneste mere end 10 år ikke har kunnet følge med tempoet i eksporten fra nabolandene, Tyskland, Sverige og Holland. Det viser en analyse foretaget af Ugebrevet Business Kina. Tyskland har således femdoblet sin eksport til Kina fra 2001 til 2011, mens den danske eksport voksede 3,5 gange. Efter krisen, dvs. fra 2009, er den tyske eksport til Kina steget med 79 procent, mens den danske er steget med 52 procent. Den skuffende eksport til Kina siden sidste sommer er en alvor trussel mod regeringens vækststrategi, hvis formål er at sikre, at en øget eksport til Kina og de øvrige vækstlande skal kompensere for den afmatning, der sker i Danmark og på de eksisterende markeder, eksempelvis i Europa. Virksomhederne skal kort og godt vinde på vækstmarkederne, hvad de taber på hjemme- og nærmarkedet. Da Kina er det absolut vigtigste vækstmarked, har Kina derfor også være i centrum for eksportbestræbelserne. Kina har konstant høje vækstrater på 7-8 procent. Men eksporten har i det seneste trekvarte år ikke kunnet følge med den høje kinesiske vækst. Det er en paradoksal udvikling, eftersom den kinesiske vækst netop sker på områder, hvor danske virksomheder har en styrkeposition, eksempelvis inden for grøn energi samt eksport inden for byggeri og vandrensning. Vækststrategien går ud på at forøge eksporten til 10 vækstlande med 50 procent i perioden , nemlig fra 60 milliarder kroner om året til 90 milliarder kroner om året. Halvdelen af dansk eksport til vækstlandene går til Kina, så hvis stagnationen over for Kina fortsætter, får regeringen ekstremt svært ved at leve op til strategiens målsætning. En dansk specialist i internationalt erhvervsliv, professor Per Jenster, der er leder af den skandinaviske business-skole NIMI i Chengdu i Kina, siger, at en væsentlig del af forklaringen er, at virksomhederne i stærkt stigende omfang flytter produktion ud af Danmark for at undgå det høje omkostningsniveau. Det vil selvsagt reducere eksporten. Fortsætter udviklingen, bliver det et alvorligt problem for det danske samfund, mener Per Jenster: Hvis en stigende del af produktionen flyttes ud, får det danske samfund ikke gavn af den internationale vækst. Skal den udvikling ændres, kræver det en langstrakt indsats for at gøre det mere attraktivt at producere i Danmark og eksportere fra Danmark, siger Per Jenster. Kurven er ikke knækket Ifølge handels- og investeringsminister, Pia Olsen Dyhr (SF), er der sket en forbedring i eksporten til de 10 vækstlande som helhed, nemlig i Ministeren har sagt, at kurven er knækket med henvisning til, at Danmark gennem 10 år indtil 2011 har mistet markedsandele på vækstmarkederne i forhold til de vigtigste konkurrenter: Tyskland, Holland og Sverige. Og dansk erhvervsliv vandt ganske rigtigt markedsandele i 2011, men det var en enlig svale, der skyldtes ekstraordinære forhold. Eksporten kom således i 2012 atter ned på den flerårige tendens, nemlig med en faldende konkurrenceevne på vækstmarkederne. Der er altså ikke sket en forbedring i 2012 og i de første Dansk eksport til Kina er stagneret det seneste år. 0 Feb Apr Jun Aug Okt Dec Feb Kilde: Danmarks Statistik,

4 måneder af 2013 i forhold til den mere end 10-årige tendens. Afsætningspolitisk chef i DI, Peter Thagesen, siger om ministerens udtalelse og om eksporten siden 2011, at det er lidt af en tilsnigelse at sige, at Danmark erobrer markedsandele. Han hæfter sig ved, at Danmark har tabt markedsandele på vækstmarkederne over en årrække, og den tendens fortsætter. Han siger, at problemet fortsat er et for højt omkostningsniveau og for lave investeringer i Danmark. I 2012 lavede rådgivningsfirmaet Deloitte en analyse over eksportens efterslæb over for de vigtigste konkurrentlande. Vi lå bagefter fra 2000 til 2008 omend med et stabilt efterslæb. Men derefter blev efterslæbet to-tre gange større. Var det ikke sket, ville den danske eksport til vækstlandene have været 26 milliarder kroner større i 2011, viser analysen. En analyse fra Danmarks Statistik viser, at de nærmeste konkurrenter har fået bedre fat i BRIKlandene. I 2011 udgjorde Finlands eksport til BRIKlandene hele 16,2 procent af landets samlede eksport. For Tyskland var andelen på 11,4 procent For Sverige var det 7,8 procent For Danmark var det 5,6 procent Tysk industri har fået et kraftigt ryk opad i de seneste tre år, hvor den kinesiske middelklasse har købt tyske luksusbiler med arme og ben. Den tyske industri har dermed formået at vinde frem i den stærkt voksende middelklasse og blandt velhaverne, ikke mindst med eksport af luksusbiler og med produktion af tyske biler i Kina. Dansk industri er i stort omfang underleverandør til tysk industri, har industrien har alligevel ikke formået at følge med i den tyske fremgang. Eksporten i 1. kvartal I første kvartal steg eksporten til Kina kun med 0,6 procent i forhold til første kvartal et år tidligere. Men det ændrer ikke ved det generelle billede, nemlig at eksporten har bidt sig fast på niveauet 4,5 milliarder kroner i kvartalet i de seneste fem kvartaler bortset fra andet kvartal sidste år, hvor eksporten kun blev på 4 milliarder kroner Den danske eksport til Kina var sidste år på 17,4 milliarder kroner, men lægger man Hongkong til, blev eksporten på 28,5 milliarder kroner I de seneste år og i de seneste måneder har der været en stor stigning i eksporten til Hongkong. Selv om Hongkong statsretligt hører under Kina, så opgør Danmarks Statistik eksporten separat til de to områder, og Hongkong hører ikke med til gruppen over de 10 vækstlande. Dét, der kan forvirre billedet af eksporten til Kina er, at nogle statistikker og analyser holder Hongkongtallene ude, mens andre tager dem med. Da en meget stor del af eksporten til Hongkong ender op i Kina, hører eksporten i praksis til Kina. Den stigende eksport til Hongkong skyldes stort set udelukkende eksporten af mink og pels fra Danmark. Lægges minken til Kina, forbedres eksporttallene, men det ændrer ikke ved, at dansk eksport generelt er stagneret siden sidste sommer. Danmark halter efter de øvrige nordiske lande Milliarder kroner 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Sweden Finland Norway Denmark Indekstal (2009=100) Norge Sverige Danmark Finland Stagneret eksport Danmarks eksport til Kina ligger lavest blandt de nordiske lande: Danmark, Sverige, Norge og Findland. Som indeksgrafen til venstre viser, er alle tre lande rykket fra Danmark siden Kilde: Nordisk Ministerråd,

5 Den nye ledelse har de helt rigtige mål Ambassadøren. De kommende år giver Danmark særdeles store muligheder, siger Friis Arne Petersen, Danmarks ambassadør i Beijing. Han ser meget positivt på de reformer, den nye ledelse lægger op til. Danmarks ambassadør i Beijing, Friis Arne Petersen, mener, at den nye kinesiske ledelse har de helt rigtige mål. Spørgsmålet er, om målene også bliver gennemført, f.eks. på lokalt plan, hvor det kan være svært at gennemføre regeringsbeslutninger. Han mener, at de kommende års udvikling giver særdeles store muligheder for Danmark, da Kina er i gang med en voldsom transformation fra landbrugstil bysamfund, og hvor urbaniseringen bliver den helt store drivkraft. Det er en udvikling, vi har erfaring med, ikke mindst med en bæredygtig omstilling. Hér har Danmark og danske virksomheder noget at byde på, siger ambassadøren. Han hæfter sig ved, at dansk eksport i den seneste tid er steget kraftigt til Kina i forhold til den samlede danske eksport, og derfor ser han tegn på, at danske virksomheder i stigende omfang fokuserer på Kina. Den nye ledelse med præsident Xi Jinping og ministerpræsident Li Keqiang i spidsen taler meget om reformer, og de lægger især vægt på økonomiske reformer og markedsmæssig regulering. Det vil få afgørende betydning i f.eks. urbaniseringen og energipolitikken. Det bliver i højere grad priserne, der skal styre forbruget f.eks. for at føre til et lavere energiforbrug og det vil give danske virksomheder flere afsætningsmuligheder med avancerede produkter, ganske enkelt fordi både produkterne og denne styringsform er afprøvet i Danmark. Brugen af energiafgifter og miljøafgifter har været en udgift for danske borgere og virksomheder, men nu kan de betragtes som en investering i afsætningsmuligheder på verdens suverænt største energimarked, fordi Kina er på vej gennem den samme transformation. Når ambassadøren mødes med kinesiske ledere i Beijing eller på lokalt niveau, understreger han konstant, at den danske energi-regulering har reduceret energiforbruget dramatisk uden at skade den økonomiske vækst. Det er synspunkter, som mange kinesiske ledere nu har accepteret, og derfor er der også en voksende interesse for at bruge avancerede energirigtige løsninger. Dansk landbrug har traditionelt kritiseret mange af miljøreglerne, f.eks. omkring brugen af gylle, men i dag er kinesiske ledere, også på lokalt niveau, stærkt optaget af den danske miljøpolitik på landbrugsområdet, f.eks. ved at betragte gylle som vigtig økonomisk faktor og ikke som et spildprodukt. Friis Arne Petersen hæfter sig også ved, at den nye ledelse lægger større vægt på retssamfundet og forfatningen, end man har hørt tidligere. Når det går hånd i hånd med en større markedsmæssig og prismæssig styring af økonomien, er der udsigt til betydelige forandringer i de kommende år, i særdeleshed også for erhvervslivet. Ser man på politiske reformer, så tror ambassadøren, at borgerne får mere politisk medindflydelse på lokalt niveau. Den største politiske virkning af reformpolitikken bliver efter hans opfattelse, at borgerne i endnu højere grad end hidtil kommer til at præge udvikling gennem markedsøkonomien og incitamenter. F Det er en udvikling, vi har erfaring med, ikke mindst med en bæredygtig omstilling. Hér har Danmark og danske virksomheder noget at byde på, Friis Arne Petersen Dansk ambassadør i Kina om udviklingen i Kina indenfor landbrug og bysamfund.. 5

6 Jysk discount bliver til kinesisk luksus Prishop. Kineserne forbinder udenlandske varer med produkter og handler lokalt, når de køber lavpris. Derfor satser Jysk nu på luksus i Kina. Den danske detailkæde Jysks forsøg på at trænge ind i Kina har trods store ambitioner været en fiasko. Jysk har i dag kun ni butikker Kina - i Shanghairegionen og det ligger langt fra et erklæret mål om at nå 500. Jysk har fra start etableret sig i Kina som en lavpriskæde præcis som vi kender det fra Danmark og resten af verden. Men Jysk har måttet erkende, at kinesere ikke går i udenlandske butikker for at købe varer til lavpris. Alle udenlandske varer er forbundet med prestige. Derfor har Jysk valgt at ændre sin strategi på det kinesiske marked. Første skridt er taget med indvielsen af en ny butik i Suzhou, en halv times hurtigtogskørsel fra Shanghai. Butikken er åbnet i det franskejede indkøbscenter Auchan, og butikken har en indretning og en stil, der netop svarer til en europæisk modebutik og målrettet det yngre, købedygtige publikum. Vi har kælet for indretningen med belysning, farver og plads, og vi har hævet priserne en smule, men mest for at dække de højere omkostninger ved en bedre beliggenhed. Vi var tidligere for billige, og det går ikke i Kina, når der er tale om udenlandske produkter af god kvalitet, siger lederen af Jysk i Shanghai, Henrik Holst Jensen. Han har stået for den kinesiske aktivitet i Jysk under rekonstruktionen. Der er også sket en betydelig reduktion af sortimentet. Alle småting til en tier er smidt ud, og der er en markant opdeling mellem sengetøjsprodukter og møbler. Jysk havde et decideret image-problem, for den nye yngre købedygtige middelklasse ville ikke hen i en kedelig butik, der var proppet med alskens varer, som man ser det i Danmark. De kan godt selv finde ud af at købe billigt ind i deres egne butikker, hvis det er prisen, de går efter. Det gik også galt med den klassiske markedsføring, f.eks. med uddeling af tilbudsaviser. Det er kineserne ikke vant til. Der er ikke brevsprækker i dørene til de kinesiske huse og lejligheder, og kineserne tømmer kun postboksen en gang eller to om måneden, når der er regninger på vand og el. Kommunikationen sker på nettet, mobilen og i fjernsynet. Så på fundamentale områder havde Jysk ikke tjekket den kinesiske realitet. Da de første butikker havde kørt nogen tid, erkendte ledelsen, at man ikke ville nå op på målet med 500 butikker. Ja, der har endog været spekulationer om 5000 butikker, og hvorfor ikke, når Bestseller nærmer sig det antal i Kina? Men med den nye butiksindretning i Suzhou har Henrik Holst Jensen tiltro til fremtiden. 500 butikker er bestemt ikke urealistisk. Nu tester vi det nye koncept af, og det sker i Shanghai-området, så vi konstant kan følge udviklingen. Vi skal finde ud af, hvilke lokaliteter og miljøer, der er de rigtige. Nogle gange vil vi have en butik i et center. I andre tilfælde vil det være en mere enkeltstående butik, siger han. Målgruppen er gifte kvinder i års alderen i middelklassen og gruppen lidt over, og som har bil. F Vi skal være begge steder, og det er vigtigt at have fysiske butikker, for kineserne måler succes på, hvor mange butikker man har. De handler ind, hvor der er succes, Henrik Holst Jensen Leder af Jysk i Shanghai Det er karrierekvinder, der måske er blevet forfremmet en gang eller to, og som sætter pris på familien og hjemmet. Hvad selve produkterne angår lægger Jysk nu vægt på en story-telling. Der er en længere beskrivelse på de tykke pakker med dundyner, og disse produkter kommer fra Danmark eller Norge. Der er ikke en eneste kinesisk andefjer imellem. Scandinavian Sleeping, The Mermaid og H.C. Andersen bruges ivrigt i historiefortællingen. Priserne er stort set som i Danmark, og det er slet ikke noget problem i den nye middelklasse. Men på ét område skal varerne være mere kinesiske: De fleste ønsker hårdere madrasser end europæerne. Som noget usædvanligt i Kina har kunderne ubegrænset bytteret. Vi ser det som en gave og ikke som et problem, at kunderne vender tilbage og vil have en anden vare, siger Holst Jensen. 6

7 Bedre fødevarer fra dansk svinefarm Svineeventyr. Middelklassens forbrugere er krævende, og de foretrækker udenlandske fødevarer. Det har fået danske forretningsfolk til at etablere den første danske svinefarm i Kina, Scandinavian Farms. Efter mange års succes i Østeuropa og Rusland rykker danske svinefarmere nu også til Kina. Med en svimlende investering på en milliard kroner bliver den nye svinefarm, Scandinavian Farms, på størrelse med de største danske svinefarmeselskaber i Østeuropa, Poldanor og Idavang. Markedet er enormt i Kina, og det er ikke kun folkemængden og den voksende middelklasse, der skaber mulighederne. Det er først og fremmest gennemgribende reformer i landbruget. Det er blevet muligt at lave storfarme inden for kvægbrug og svineavl. I de seneste tre-fem år er der sket en kraftig stigning i antallet af store svinefarme i Kina. Farmen undgår derfor ikke konkurrence, idet antallet af kinesisk-ejede storfarme vokser kraftigt. Allerede i dag står storfarme (farme med mindst 3000 søer pr. farm) for 20 procent. af svinebestanden. Den største farm i Kina har en omsætning på 20 milliarder kroner, og den har både svin og malkekvæg. Direktøren for Scandinavian Farms, Jørgen Lindberg, har store forventninger til den nye danske farm: Jeg er imponeret over deres seriøse drift, siger han. Hvis danske landmænd og forretningsfolk skal ind på det kinesiske marked, skal de løbe hurtigt, for om få år er markedet dækket med storfarme, lyder vurderingen. Jørgen Lindberg har fået mange henvendelser fra kinesiske lokalpolitikere og erhvervsfolk, der gerne vil have joint venture-selskaber med Scandinavian Farms, men det er Jørgen Lindberg og investorerne bag selskabet en række danske forretningsfolk med landbrugsinteresser samt statens investeringsfond, IFU - dog ikke interesseret i. Men han ser meget store muligheder for at etablere driftsselskaber for kinesiske svinefarme. Det kan være danske selskaber, og det vil også give store muligheder for danske producenter af maskiner og andet udstyr samt af avlsdyr til kinesiske svinefarme. Scandinavian Farms har hovedkontor i Suzhou en halv times hurtigtogskørsel vest for Shanghai, men farmen ligger ved havet i nærheden af Lianyungang midtvejs mellem Shanghai og Qingdao. De første danske søer fra DanAvl ankom i januar, og når farmen kører på fuld kraft, skal der produceres slagtesvin om året, svarende til en årlig omsætning på en milliard kroner. Produktionen svarer til det årlige kødforbrug hos en million mennesker. Da der er 250 millioner i den nye hurtigtvoksende middelklasse, er det et kæmpepotentiale, der ligger foran farmen. Kineserne efterlyser bedre fødevarekvalitet, og en undersøgelse viser, at hele 83 procent af de kinesiske forbrugere er parate til at betale 50 procent mere for kødet, hvis de kan være sikre på en god kvalitet. De skal altså kunne spore kødet til den farm, det kommer fra, og det bliver konceptet i den nye danske farm. Mange kinesiske landmænd betragter gylle som affald, der bare ledes ud i f.eks. dalstrøg. Scandinavian Farms har opdaget, at lokalpolitikere og f.eks. gartnerier har set den økonomiske og miljømæssige værdi ved at bruge gyllen som gødning og som brændstof, og derfor vil svinefarmen sælge gyllen. Jørgen Lindberg siger, at det ad åre kan blive aktuelt at etablere eget slagteri for at sikre hele processen fra jord til bord. Scandinavian Farms leder efter kapital til færdiggørelsen af farmen, og det bliver formentlig kinesiske investorer, der kommer på banen. Men der kan også blive tale om en børsnotering af selskabet. Hvordan skal man lave svinefarm i Kina? Jorden kan ikke købes. Den lejes. Det er afgørende at få IFU med som investor. Det er afgørende at hente gode råd hos danske forretningsfolk og diplomater i Kina. Der skal tænkes stort, hvis man vil have en chance i Kina, dvs. med milliard- og ikke millioninvesteringer, også for at få en god afsætning i detailleddet. Det er vitalt at etablere et godt forhold til de lokale myndigheder og til samarbejdspartnere. Etableringsfasen kan tage et par år. Efter etableringen af første fase kan det blive nødvendigt at søge kapital fra kinesiske investorer eller banker. En svinefarm i Kina kan etableres til halv pris i forhold til en dansk, hvis den bygges på kinesisk, men da miljøkravene vokser, og da udenlandske fødevarer skal sælges på høj kvalitet, bliver etableringen ikke billigere i Kina. Derimod kan driften blive det. 7

8 Kina står over for omfattende reformer Analyse. De kinesiske ledere vil forbedre miljø og velfærd for det kinesiske folk og åbner op for urbanisering. Den nye kinesiske ledelse har som mål at fordoble borgernes indtjening og landets økonomi i år Urbaniseringen bliver kernen i den økonomiske udvikling, og generelt skal der lægges mere vægt på indenrigsøkonomien end på eksporten. Forholdene for borgerne skal forbedres markant, f.eks. hvad miljø og velfærd angår, og et par hundrede millioner landarbejdere skal have mulighed for at bosætte sig permanent i storbyerne sammen med deres familie, dvs. at deres børn skal kunne gå i skole i storbyerne, hvad de ikke kan i dag. Hvis målsætningen holder, vil det ikke blot føre til en markant bedre tilværelse for kineserne, men det vil også give massive afsætnings- og investeringsmuligheder for dansk erhvervsliv. Det er med god grund, at nabolande som Japan og Sydkorea fortsat satser voldsomt på Kina. De må være stærke i Kina, hvis de vil klare sig godt på globalt plan. Præsident Xi Jinping og ministerpræsident Li Keqiang forbereder en række reformer, især af økonomisk art. Men der kan også ventes politiske reformer især reformer, som giver borgere og virksomheder mere frihed i deres dagligdag, og hvor markedskræfter med en fri prisdannelse får større betydning end hidtil. Som hos os skal markedskræfterne være med til at styre forbruget, f.eks. af energi. Statsbankernes monopol skal brydes, så rentedannelsen bliver fri, så private virksomheder, især de mindre, får lettere ved at skaffe sig finansiering, og så borgerne kan få en større forrentning af deres opsparing. Privat kapital skal kunne investere i flere offentlige projekter, f.eks. jernbanerne. Den nye regering vil altså have flere markedskræfter i spil, og det skal være en friere økonomi, der skal sikre væksten end nye, statslige stimulanser. Og det er nye signaler fra Kina. Sidste år støttede Li Keqiang en rapport om Kina i 2030, udarbejdet af Verdensbanken og den førende kinesiske tænketank, og den opremsede en række reformforslag. Det er en udvikling, der vil gøre ondt på en række særinteresser, herunder statslige virksomheder, der har tjent godt på monopoler eller politiske forbindelser. Li Keqiang har sagt, at nogle ændringer vil gøre så ondt, så det svarer til at få en arm hugget af. Kineserne kan godt li blomstrende slagord, men det vil ramme Keqiang som en boomerang, hvis han ikke kan realisere sin politik. Han vil f.eks. sikre billig-boliger til mindst ti millioner hvert år, så almindelige lønmodtagere kan få råd til at leje eller eje en lejlighed. Boligpriserne er nemlig blevet så høje, at storbyernes lønmodtagere ikke kan købe sig en bolig, medmindre de har tjent en formue på en tidligere bolig eller aktier. I den unge, veluddannede middelklasse, som ikke har kunnet være med i boligboomet de seneste ti år, vokser utilfredsheden derfor markant. Tvinges de til et bo usselt eller bo hjem hos forældrene, lurer oprøret. Det er hér, at Li Keqiangs udtalelser om armen, der hugges af, kommer ind i billedet. Indgreb vil f.eks. ramme developere og lokale regeringer, der har tjent styrtende på boligmarkedet. I storbyerne kan en developer let tjene en million kr. netto på en lejlighed, og da et enkelt boligprojekt på en halv snes boligtårne let kan være på lejligheder, kan fortjenesten løbe op i en milliard kroner. Korrupte politikere og embedsmænd bliver de første, der vil mærke den nye kurs. Korruptionen er voldsom, fordi den er viklet sammen med partiets magtmonopol, og både den gamle og nye ledelse erkender, at statens sammenhæng og partiets førende rolle kun kan sikres, hvis korruptionen og magtmisbruges bekæmpes. Det er derfor, at trouble-shooteren over alle, den tidligere finansminister Wang Qishan, har fået til opgave at løse disse problemer. Det er i samme ombæring, at Li Keqiang har sagt, at personer, der vil arbejde som politikere og i administrationen, skal opgive enhver tanke om at tjene penge. Formuer skal tjenes i erhvervslivet. Denne skelnen har ikke tidligere været præciseret så kraftigt, men den kommer utvivlsomt efter en række afsløringer i udenlandsk presse af enorme formuer, som personer omkring toppolitikere har tilegnet sig. Den politiske styring af økonomien skal reduceres, f.eks. skal færre beslutninger godkendes i Beijing eller blandt lokalpolitikere. Samfundet skal ledes på grundlag af loven og forfatningen. At det er en målsætning, der præciseres gang på gang, kan virke som en parodi set fra et dansk demokrati, men den nye ledelse vil 8

9 dermed understrege, at det er retssamfundet og ikke politiske hensyn, der skal gælde for individerne og virksomheder, f.eks. når der er tvistigheder. Men magtstrukturen fastholdes, dvs. at kommunistpartiet har den uindskrænkede magt. Den nye ledelse lægger ikke op til et flerpartistyre, selv om ikke-kommunistiske partier er tilladt. Derimod kan f.eks. græsrodsbevægelser, NGO er, få bedre vilkår, og der skal være en mere systematisk konsultation mellem alle grupper i samfundet. Beslutningerne i samfundet skal i stigende grad træffes på lokalt niveau ved at lade lokalpolitikere eller markedet træffe beslutningerne. Men på vitale områder vil Beijing have retten til at gribe ind, f.eks. over for den stærkt voksende gæld på provinsniveau. Udenlandske firmaer og kapital inviteres ind i sektorer, hvor der ikke tidligere var adgang.samtidig åbnes der mere op for udenlandske virksomheder. Bekæmpelsen af forureningen bliver et af de helt store temaer. De kinesiske medier belyser problemerne langt mere åbent end tidligere. En kinesisk undersøgelse siger, at forureningen koster 3,5 pct. af bruttonationalproduktet, og 1,2 millioner døde før tid i 2010 på grund af luftforureningen. Ikke mindst på regionalt niveau og i storbyerne tager ledelserne grønne initiativer, fordi vægten nu lægges mere på vækstens kvalitet end kvantitet. Det kan få direkte betydning for danske virksomheder. Men bliver intentionerne opfyldt? De sidste 30 år har vist en overraskende stabilitet i reformerne: Planer bliver ført ud i livet, omend der ikke har været mange nye reformer i de seneste 10 år. Sidste år var der i udlandet stor tvivl om styrets overlevelseskraft efter skandalen med Chongqing-partichefen Bo Xilai, men lederskiftet gik som smurt, og der er kommet reformvenlige kræfter ind i ledelsen, ikke mindst med de to toppersoner. Det største problem er, hvis den ny middelklasse får dårligere økonomiske vilkår, f.eks. på boligmarkedet. Så lurer oprøret, og Kina kan ende i kaotiske forhold. Kineserne er ikke bange for at protestere. Der er ca demonstrationer og protestaktioner hvert år i utilfredshed mod lokale problemer, f.eks. korruption og konfiskation af jord. Men hvis fremgangen i økonomien og velfærden fortsætter, er der ingen tegn på et oprør mod det politiske system, som under den nye ledelse ser ud til at blive mere pragmatisk og fleksibelt og markedsorienteret. Teknologivirksomhed der kører under radaren Succes. En lille dansk producent af energistyringsstystemer har skabt stor omsætning i Kina. Trods succes forsøger DEIF ar undgå for meget opmærksomhed. Somme tider skal en lille specialvirksomhed fra et lille land ikke slå for meget på tromme for sig selv. Et lille dansk firma kan selv på et stort marked som det kinesiske hurtigt gøre sig synlig over for konkurrenter, hvis det har en meget stærk position på sit eget område. Den danske producent af energistyringssystemer, DEIF, i Skive, har i forhold til de fleste virksomheder en meget stor del af omsætningen i Kina, ca. 20 procent, og Kina er virksomhedens vigtigste enkeltmarked. Men samtidig forsøger DEIF at holde sig under radarhøjde for ikke at skabe alt for megen opmærksomhed. Derfor har virksomheden valgt en klar strategi: Den laver helst ikke større projekter, men i højere grad specifikke niché-produkter med tilknyttet knowhow. Dermed forsøger virksomheden bl.a. at afværge for stor en konkurrence med lokale udbydere. Den kunne levere større, samlede løsninger i f.eks. vindmølleparker, men så ville den også møde større lokal konkurrence. DEIF har sin største afsætning af kontrolsystemer til vindmøllesektoren, marineindustrien og mindre naturgasfyrede kraftværker. Virksomheden, som Toke Foss ejer og leder, begyndte i marine-industrien i Kina for over 20 år siden, men nu er vindkraft også blevet en meget stor aktivitet, og virksomheden med over 500 medarbejdere har eksport til hele verden og datterselskaber i bl.a. Kina, Indien, Brasilien og Singapore. Der er 400 medarbejdere i Skive og ca. 50 i Kina. Kina rummer store muligheder, og det gælder på alle de områder, hvor vi er etableret, siger Toke Foss. Derfor lægger virksomheden også en del forskningsog udviklingsopgaver til Kina, men den vigtigste og mest følsomme del af forskningen foregår i Skive. Det 9

10 drejer sig om at have fuld kontrol med nerven i virksomheden. Virksomheden koncentrerer sig i dag om at udvikle løsninger i et samarbejde med kunderne, dvs. så produkterne tilpasses de konkrete projekter. DEIF er meget stor som leverandør af styringssystemer til vindmølleparkerne. DEIF er den første virksomhed i Kina, der har installeret et system, der automatisk skruer ned for strømmen fra en vindpark, når det blæser for meget, og når nettet ikke kan modtage en stor stigning i el-forsyningen. Det sker ved at give et signal til møllevingen om at dreje mere op mod vinden nogenlunde samme princip son en sejlbåd. Vindproduktionen kan reduceres med helt op til 80 procent på de enkelte møller. El-nettet i Kina er slet ikke udviklet i takt med den voldsomme vækst af vindmølleparker, og derfor er der tit en overproduktion, som nettet ikke kan håndtere. DEIF laver også nogle forsøg, så firmaet bliver i stand til at koble vejrprognoser sammen med styringen af møllerne, dvs. så de automatisk kan reguleres i forhold til vejrudsigterne. I marineindustrien leverer firmaet løsninger til energiproduktionen på skibe. Energiforbruget kan reduceres med op til 30 procent i kraft af energistyring. Selv reguleringer på 1-2 procent kan mærkes på økonomien i nutidens energislugende skibe. Rederierne har i dag færre og større skibe end tidligere, så derfor drejer det sig om at få mest mulig energi ud af brændstoffet. De besparelser, vores system kan lave, er tjent ind i løbet af nogle måneder, siger Toke Foss. I kraft af Kinas størrelse, vækst, energiforbrug, skibsproduktion og den stærke rolle i den globale produktion, vil Kina fremover blive et endnu vigtigere marked for DEIF. Optimisme i kinesisk erhvervsliv Fremgang bliver bedre end Det viser en meningsmåling blandt 1214 ledere af kinesiske og udenlandske virksomheder, som særligt har fokus på innovationen. Der blæser milde vinde for virksomhederne i Kina. Både kinesiske virksomheder og udenlandske virksomheder i Kina forventer således en forbedring af indtjeningen i år sammenlignet med sidste år. Det viser en meningsmåling blandt 1214 ledere af kinesiske og udenlandske virksomheder i Kina foretaget af den kinesisk-europæiske Business School i Shanghai, CEIBS. 58 procent af de udenlandske virksomheder og 62 procent af de kinesiske venter en bedre indtjening i år. Henholdsvis 20 og 15 procent venter en indtjening på niveau med sidste år. Undersøgelsen viser, at 2012 slet ikke var så dårlig. 60 procent af de udenlandske virksomheder og 64 procent af de kinesiske havde nemlig en profitabel indtjening, mens henholdsvis 17 og 13 procent havde break-even, 14 og 9 procent havde tab, 9 og 14 procent havde en meget høj indtjening. Virksomhederne ser endnu mere positivt på udviklingen de næste fem år. Forskellige indsatsområder Innovation og forbedrede ledelsesmetoder spiller en afgørende rolle for alle virksomheder i de kommende år. Men kinesiske virksomheder fokuserer mere på at forbedre kvaliteten og ledelsessystemerne, mens de udenlandske virksomheder især er optaget af at reducere omkostningerne, som er steget konstant og kraftigt gennem mange år. Kinesiske virksomheder fokuserer meget på at investere i udlandet, mens de udenlandske virksomheder vil øge investeringerne i Kina. Undersøgelsen viser, at bureaukratiet er de udenlandske virksomheders største udfordring på det kinesiske marked. Virksomheder har ganske enkelt svært ved at forstå det kinesiske juridiske system, og der er løbende vanskeligheder med at tilpasse sig den kinesiske virkelighed. Konklusionerne understøtter undersøgelser af danske virksomheders største udfordringer i Kina foretaget af blandt andre Universe Fonden og Industriens Fond. Kinesiske firmaer ser den største udfordring fra de udenlandske selskaber inden for branding, marketing og salg samt produkternes kvalitet. De udenlandske virksomheder ser den største udfordring i forhold til kinesiske selskaber på omkostningssiden og i deres relationer til nationale og lokale myndigheder. Den hårdeste konkurrence kommer fra private kinesiske firmaer. Det mener både kinesiske og udenlandske selskaber. 10

11 Kina vil være førende på el-biler Grøn Energi. Den kinesiske regering vil have grønne biler på de kinesiske landeveje inden Satsningen på el-biler har ikke bare været en fiasko for det konkursramte Better Place i Danmark. Også i Kina kniber det med interessen for eldrevne køretøjer. El-biler har hidtil været en drønende fiasko. fordi de er for dyre, og fordi det tager for lang tid at tanke op. For at sætte skub i udviklingen har regeringen nu sat som et mål at der skal produceres energieffektive eller såkaldt grønne biler i 2015 (f.eks. hybrid eller el), og fra og med 2020 skal der produceres 5 millioner om året. Nogle bilfabrikker satser massivt på el-biler. Det gælder især frontløberen BYD, den største kinesiske bilkoncern SAIC samt Mercedes-Benz. BYD, som den amerikanske storinvestor Warren Buffett har investeret i, har efter et par dårlige år lavet en kursændring, så fabrikken kun vil satse på el-biler og på produktion af alskens typer batterier og grøn energiproduktion. BYD vil inden for to år droppe produktion af benzindrevne biler. BYD solgte sidste år biler. BYD producerer to typer el-biler, men de er slet ikke slået an. Den kompakte model E6 bruges kun som taxa i hjembyen Shenzhen, hvor der kører 300 E6-biler. I en mellemperiode vil BYD producere hybrid-biler, men ellers er kursen sat mod rene el-biler. Samtidig producerer BYD en el-bus, K9, som kører i Shenzhen. BYD har dog netop fået et gennembrud i Californien, hvor det fra næste år vil producere 50 busser om året stigende til 1000 busser om året. SAIC, der samarbejder med VW og GM, har udviklet sin egen el-bil, Roewe E50. Den har været fem år under udvikling og har kostet SAIC 53 milliarder kr. Det er en mini-bil, der kommer på markedet i år. Bilen koster kr., men med offentlige tilskud kommer prisen ned på kr. Det er stadig en høj pris i forhold til andre mini-biler, der kan fås for det halve i Kina. Mercedes-Benz er ved at udvikle en el-bil i et joint-venture med BYD. Bilen, der kaldes Denza, skal på markedet næste år, og den er udviklet decideret for det kinesiske marked. Også BMW har udviklet en el-bil decideret for det kinesiske marked i samarbejde med Brilliance Auto. VW har udviklet en el-bil, e-lavida, sammen med SAIC, og har desuden udviklet en hybrid el-dieselbil SUV. VW investerer 73 milliarder kr. i Kina i årene til og med 2015, og to tredjedele vil blive brugt til økologiske forbedringer. De store udenlandske selskaber satser på at udvikle el-biler, fordi de mener, denne udvikling kommer til at foregå langt stærkere i Kina end i resten af verden. Både den kinesiske regering og forbrugerne vil have et alternativ til benzin-bilerne. Forureningen i storbyerne er blevet et kvælende problem. Desuden bruger kineserne først og fremmest deres biler i storbyerne og ikke til søndags-udflugter, som der er tradition for i både Europa og USA, og så betyder den korte rækkevidde for en optankning el ikke så meget. Tendensen går også i retning af, at el-bilerne i høj grad bliver udviklet i et samarbejde mellem kinesiske fabrikker og de førende udenlandske fabrikker, og det giver selvsagt øgede muligheder for underleverandører til de udenlandske virksomheder. Nogle eksperter i bilbranchen tror, at den kinesiske regering satser på at blive dominerende inden for elbiler. I dag er Japan foran, rent teknologisk. Markedet er ekstremt beskedent. Sidst år blev der solgt 20 millioner biler i Kina verdens største enkeltmarked men der blev kun solgt el-biler. Der er to hovedproblemer for el-biler. Det ene ligger i bilerne selv. De kun kan køre omkring 150 km på en opladning, og en opladning varer ca. 30 minutter. Batteri-teknologien er dyr, men det skyldes især det lave volumen i salget. Det andet problem ligger i, at der ikke er et veludviklet net af opladningsstationer. Men det kan dog rulles ud i løbet af et par år i storbyerne, hvis forbrugerne vil ha bilerne. I Beijing skal der etableres 256 batteristationer og opladepladser inden udgangen af En tilsvarende udvikling kommer i Shanghai. SAIC tror ikke, at el-biler slår rigtigt an før om ti år, især fordi de er dyre og kræver tilskud. Til gengæld er kørselsudgiften ekstrem lav. En el-bil, der kører 180 km på en el-opladning, vil have en kørselsudgift på 10 kr. (med en kilowattpris på 90 øre). En benzindreven bil, der kører 20 km pr. liter, vil i Kina have en kørselsudgift på 60 kr. Det giver ved en årlig kørsel på km en besparelse på ca kr. 11

12 Arla satser på eksport - ikke produktion i Kina Fødevarer. Arla har valgt en helt anden strategi i Kina end sin franske konkurrent Danone, men begge selskaber indgår nu i et bemærkelsesværdigt ejerskab af det kinesiske mejeri Mengniu På fødevareområdet ser vi to vidt forskellige strategier udfolde sig endog mellem to konkurrenter, der arbejder sammen. Arla vil udelukkende eksportere til Kina og holder sig fra lokal produktion, mens den franske konkurrent Danone satser på kinesisk produktion. Alligevel får de to selskaber et intenst samarbejde, nemlig som medejer af Kinas største mejerikoncern, Mengniu. Arla har siden sidste år været medinvestor i Mengniu via et joint venture selskab med det kinesiske statsselskab COFCO. Arla reducerer ikke sin ejerandel. Samtidig har Danone etableret et joint venture med Mengniu om produktion af yoghurt. I dag producerer og sælger Danone og Mengniu hver især yoghurt, men fremover vil de lave yoghurt i fællesskab, baseret på frisk mælk fra kvægfarme i Kina. Danone har haft stor succes med at sælge drikke-yoghurt i små, grønne cola-lignende plastic-flasker. Arla producerer ikke yoghurt i Kina og derfor er Danone ikke en konkurrent til Arla på dette felt. Det er første gang, at Arla er medejer af et udenlandsk selskab sammen med et konkurrerende selskab. De to selskaber har siden 2012 valgt to vidt forskellige strategier.mens Danone har en betydelig produktion i Kina, så har Arla siden 2012 besluttet at holde sig fra lokal produktion, men eksporter produkter fra Danmark eller Nordeuropa. Fra 2006 til 2012 havde Arla et joint venture med Mengniu om produktion af mælkepulver, men samarbejdet blev ikke nogen succes. Bl.a. på baggrund af melanin-skandalen i 2008 besluttede Arla at satse udelukkende på eksport til Kina og på distribution i et samarbejde med Mengniu, og samtidig blev Arla medejer af Mengniu via et joint venture med COFCO. Dermed ejer Arla indirekte 6 pct. af Mengniu, og denne ejerandel fastholdes også efter Danones ejerandel af Mengniu. Vi har valgt at satse på at sælge en bredere vifte af mælkeprodukter på basis af eksport, for vi véd, at forbrugerne lægger vægt på udenlandske fødevarer, der har høj kvalitet. Vi forventer en fem-dobling af salget i løbet af 2017 til godt 2 milliarder kr., siger den Kina-ansvarlige i Arla, Frede Juulsen. Arla s andel af den udenlandske eksport af fødevarer til Kina er på ca. 10 pct. Lav industriproduktion fører til lavere vækst Industri. Et markant fald i industriproduktionen varsler forværring, mener HSBC Bank, og nu begynder nedjusteringerne af den økonomiske vækst Den kinesiske industriproduktion ser ud til at blive betydeligt svagere end forventet i år. Således viser det senest offentliggjorte PMI-indeks (Purchasing Managers Index) fra HSBC Bank et fald fra 50,4 i april til 49,6 point i maj. Indekset er et barometer for industriproduktionen, som i april steg med 9,3 pct. (på årsbasis), en anelse mindre end bankøkonomer havde ventet. Den steg med 8,9 pct. i marts. Industriproduktionen var på 11,6 pct. i første kvartal sidste år. Det PMI-indeks, som HSBC udarbejder, toppede i januar efter en pæn stigning i sidste halvår Nomura børsmæglerselskabet siger, at det er usædvanligt med et stort fald i april, og HSBC forudser en forværring i den kommende tid. Udviklingen skabte negativ stemning og fik de globale aktier til at falde. Kinas regering lægger vægt på, at et stigende forbrug skal kompensere for den afmatning landet oplever på eksportmarkederne, men forbruget udvikler sig negativt i øjeblikket og faldt med 2,4 procent i første kvartal. Servicesektoren vokser heller ikke så hurtigt som forventet, og den længe ventede omlægning i den økonomiske udvikling er altså ikke indtruffet. Altsammen er med til at lægge pres på den kinesiske regering om at sætte skub i økonomiske reformer for at stimulere økonomien. Der er også en nedadgående tendens i prognoserne 12

13 for den økonomiske vækst, omend svagt. JP Morgan Chase forudser en vækst i år på 7,6 pct. mod en tidligere prognose på 7,8 pct. Barclays fastholder sin prognose om en økonomisk vækst på 7,9 pct. for hele året, men forudser dog en kraftigere modvind. Den økonomiske vækst var i første kvartal på 7,7 pct. mod 7,9 pct. for hele Den internationale valutafond IMF har nedjusteret prognosen for kinesisk vækst fra 8 til 7,75 pct. Det er et højere tal end regeringens prognose på 7,5 pct.. HSBC siger, at en svagere efterspørgsel i både udlandet og på hjemmemarkedet begynder at bide i produktionen og beskæftigelsen. En svag afmatning mærker også beskæftigelsen. Højtuddannede får sværere ved at få kvalificerede jobs. I juli kan syv millioner akademikere forlade universiteterne et rekord stort antal. På den positive side er investeringsniveauet meget højt. Investeringerne steg med 20,6 procent i første kvartal, end anelse svagere end sidste år. Huspriserne i de store byer stiger fortsat, endog med en stigende takt i forhold til For første gang er gennemsnitsprisen for nye boliger i 100 byer kommet over yuan pr. kvadratmeter, nemlig på yuan i april (9.189 kr.). Det er en prisstigning på 5,3 procent siden april sidste år. Inflationen var i april på 2,4 procent. Kort Nyt fra Kina A.P.Møller-Mærsk overhalet Den økonomiske vækst i 2. kvartal ventes at blive Kinas næststørste rederi, China Shipping Container Lines, overhaler A.P.Møller-Mærsk med en ordre på verdens største containerskib, der kan fragte fods containere. Fem skibe skal bygges af Hyundai-værftet i Sydkorea til i alt 700 mill. dollar. De hidtil største skibe kan tage fods containere. A.P.Møller-Mærsk får om kort tid leveret de første af i alt 20 skibe af den størrelse fra Daewoo-værftet i Sydkorea. Kilder siger til China Daily, at China Shipping får bygget skibene til en langt lavere pris end Mærsk, eftersom den globale krise har presset prisen på skibsbygning. De store skibe gør det muligt at sænke fragtprisen på containere betragteligt. China Shipping havde sidste år et beskedent overskud på ca. 500 mill. kr. mod et underskud året før på 2,5 milliarder kr. Gode råd fra DCBF, Danish-Chinese Business Forum: Hierakiet er meget vigtigt for kineserne. Der er fokus på især rang eller position og alder. Det er vigtigt at kende din kinesiske modparts position i firmaet eller i den offentlige myndighed, du forhandler med. Du må matche din modpart, når der forhandles. Det sender et signal til kineserne om seriøsitet og respekt, når topledelsen sætter sig ved forhandlingsbordet. Vækst på 8 pct. i 2. kvartal Den økonomiske vækst i 2. kvartal ventes at blive på 8 pct., en stigning i forhold til 7,7 pct. i 1. kvartal, forudsiger Den nationale Udviklings- og Reformkommission. Internationale banker forudser dog en lavere vækst for hele året. 5 års visum for udlændinge Udenlandske eksperter har mulighed for at få fem års visum til Kina. I dag kan udlændinge højst på et års visum. Et fem års visum kræver, at personerne har en særlig kompetence, som Kina er interesseret i. De skal f.eks. være ledere i multinationale koncerner, være specialister inden for uddannelse og forskning eller være kendte personer i sport og kulturliv. Hver ansøgning skal godkendes af provinsregeringen. Bedre el-net En tidligere højtstående embedsmand i Kinas energistyrelse, Zhang Guobao, siger til nyhedsbureauet Xinhua, at der bør ske en kraftig udvidelse af stærkstrømnettet. Kina går hvert år glip af 20 milliarder kwt, fordi nettet ikke kan tage de svingende mængder strøm fra vindkraft og vandkraft. Han foreslår, at regeringen bygger nye ledningsnet tværs gennem landet. Det statslige el-selskab meddelte for nylig, at det vil investere næsten 3000 milliarder kr. i at udbygge nettet i de næste otte år. Flere eksperter har den seneste tid foreslået at indføre en prismekanisme, der kan styre el-forbruget. 18 GW vindkraft i 2013 Kina vil installere 18 GW vindkraft i år. Kina er verdens største vindkraftmarked med 76 GW installerede møller, men markedet har udviklet sig langsomt de seneste par år på grund af manglende net-kapacitet. 13

14 FOKUS: BNP i Kina UGEBREVET Kina i front endnu Kinas BNP vokser ikke med samme hast som tidligere og det økonomiske eventyr står over for en række udfordringer. Kinas vækst ligger dog fortsat over de øvrige BRIK-nationer og langt over USA og EU. Af Thomas Baagø-Rasmussen Efter 25 år med stigende velstand og buldrende vækstrater skal Kina tage stilling til en række omstillinger i forhold til deres produktion og vækst, som vil være afgøre for landets fremtidige udvikling. Grøn energi, en stigende tilflytning fra land til by og gældsplagede lokalregeringer er blandt udfordringerne. Til denne uges FOKUS har vi talt med Kjeld Erik Brødsgaard, professor og ph.d. i kinesiske studier ved Asia Research Centre på Handelshøjskolen i København. Kinas vækst i BNP er dalet siden Hvad ligger til grund for denne udvikling? Shanghai set fra toppen af Shanghai Financial Center-bygningen. Foto: Reuters Kinas vækst i BNP ,4 Først og fremmest har den internationale recession selvfølgelig haft sin indflydelse på Kina, hvilket også har kunnet ses i eksporten. Derudover har den kinesiske regering aktivt forsøgt at dæmpe landets vækst. Kina har haft høje vækstrater siden 1978 på gennemsnitlig 10 procent, og i lyset af de udfordringer det har bragt, blandt andet i forhold til deres klima, forsøger man nu aktivt at kontrollere væksten. Det gør man ved at dæmpe udlån i bankerne og forhøje renterne. Ikke desto mindre forventes det at Kinas BNP vil firedobles fra 2000 til Hvad vil drive denne vækst? Det er interne investeringer og privatforbrug der driv- 9,2 7,

15 FOKUS: BNP i Kina UGEBREVET 12 Kina fortsat i front Vækst i BNP. BRIK + EU + USA, ,5 7, ,3 3,6 2,2 0-2 Brasilien Rusland Indien Kina EU-0,2 US er udviklingen i Kina. Den kinesiske regering ligger i øjeblikket og investerer omkring 45 procent af BNP i samfundet, eksempelvis i uddannelser, infrastruktur og grøn energi. Dertil kommer handelen, navnlig computerindustrien har gjort sit indtog i Kina. Det er kinesiske fabrikker der laver iphones og ipads. Kina er ved at blive en stigende investor i udlandet, og jeg tror kinesiske udgående investeringer inden længe vil overstige de indgående. Befolkninger ( i millioner) 142, , ,5 503, ,8 Kina Indien EU USA Brasilien Rusland I 2012 var 36,7%af Kinas arbejdsstyrke ansat inden for landbrug, men sektoren stod kun for 9,7% af BNP. Ifølge tal fra Udenrigsministeriet i Danmark vil en milliard af Kinas indbyggere i 2025 bo i byområder. Hvordan vil Kina håndtere denne omstilling? Arbejdsstyrker (i millioner) 107,1 75,2 Det bliver en enorm opgave. Regeringen er bevidst om at landbruget er for ineffektivt og at en for stor arbejdsstyrke er bundet dertil. Dette vil indebære et opgør med HOKOU-konceptet, som har eksisteret siden 50erne. HOKOU skal enten opløses eller ændres, og ,9 498,4 795,4 Kina Indien EU USA Brasilien Rusland Indien kan som den eneste økonomi tilnærmelsesvis udfordrer Kinas vækst i BNP og arbejdsstyrke 15

16 FOKUS: BNP i Kina UGEBREVET dette er et essentielt punkt på regeringens nuværende 5-års plan. Har Kina en sund økonomi? Statens finanser er forholdsvis sunde og på den led ser økonomien pæn ud. Der hvor problemet ligger er hos lokalregeringerne, da mange af disse er dybt forgældede og det er et problem. Man har tidligere forsøgt at komme dette til livs ved at inddrage bønders jord, sælge den til private selskaber og derved genere en indtjening for lokalregeringen. Dette giver naturligvis anledning til konflikter. Bønderne får en yderst ringe kompensation og så er det jo desuden alt andet end en langsigtet strategi. Meget ofte finder centraladministrationen meget sent ud af hvor forgældede de lokale enheder er. Kina er jo et kæmpe administrativt system, som slet ikke er så centralt administreret som Danmark, og dette er en udfordring. I forhold til arbejdsløshed, så er en ledighed på omkring fire procent jo ikke slemt, men Kina producerer 6-7 millioner universitetskandidater om året og det kan blive svært at få dem i arbejde og samtidig undgå bobler. håndtere dette? Her står Kina helt klart over for endnu en stor omstilling, men det man skal huske på med Kina er, at de altså er i stand til at planlægge og implementere nødvendige ændringer. Om man kan lide deres system eller ej, så er det et faktum at hvis den politiske velvilje er der, så kommer det til at ske. I øjeblikket søsættes der et projekt hvor der skal ledes store mængder af vand til Nordkina, hvor de er i fatal mangel på vand. Det er meget omfattende og meget ambitiøst, men når man satser i Kina, så satser man. Derudover investerer de jo massivt i grønne tiltag, solceller og vindenergi. Nu nævner du selv den kinesiske regerings interne investeringer. En konsekvens af disse har jo også været stigende forurening og miljøproblemer, som er et aktuelt problem. Hvordan vurderer du at de er rede til at Hokou Hokou er en registrering af Kinas borgere. Det kan sammenlignes med Danmarks folkeregister, med den vigtige forskel at Hokou har til formål at skelne mellem indbyggere fra henholdsvis land og by. Som kinesisk statsborger skal man ansøge om at flytte fra landet til byen, og loven fungerer således som en kontrol af denne tilflytning. Det er imidlertid en meget stor del af den kinesiske befolkning som officielt bor på landet, men reelt set arbejder og opholder sig i byerne. De laver primært lavtlønnet, ufaglært arbejde som er vitalt for at byerne kan køre rundt, men samtidig er de ikke anerkendt som byborgere og har derfor ikke ret til uddannelse, lægehjælp og fast bolig. Kinas arbejdsstyrke per sektor (%) Kinas BNP per sektor (%) Services 34% Industri 29% Landbrug 37% Service 44% Industri 46% Landbrug 10% 16

17 Fokus: BNP i Kina UGEBREVET Fem-årsplan I 2011 lancerede Kina sin tolvte 5-års plan, som dikterer strategien for den asiatiske gigants kommende økonomi og vækst. Planen løber således til 2015 og adskiller sig mærkbart fra tidligere versioner ved i højere grad at fokusere på bæredygtighed og miljø frem for ubetinget vækst. Analytikere ser at planen generelt indeholder fem vigtige mål: Løfte energieffektiviteten og skåne miljøet Forbedre kinesiske borgeres livskvalitet Udvikle Kinas vestlige regioner Øge indenrigs forbrug Udvikle syv specifikke industriområder. Dette indebærer blandt andre bioteknologi, IT og energieffektive køretøjer. USA vs. Kina Ifølge estimater fra Verdensbanken vil Kinas bruttonationalprodukt, BNP, overstige USA s ved udgangen af 2020, målt i købekraft. Kina vil allerede i 2020 have et BNP på milliarder dollar, og det vil være mere end USA s BNP. Verdensbanken gør dog opmærksom på, at Kina står over for store udfordringer, såsom klimaudfordringerne, en aldrende befolkning og en boble i ejendomssektoren. For nogle år siden forudså de første prognoser, at Kina ville overhale USA i slutningern af 20 erne, men tidspunktet er gradvist rykket frem, og de mest optimistiske prognosemagere taler om, at Kina overhaler USA allerede i Hvornår Kinas BNP overhaler USA? (1000 mia US$) 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 Kina USA 5,0 0,

Globale muligheder for fynske virksomheder

Globale muligheder for fynske virksomheder Globale muligheder for DI Fyn Erhvervstræf den 4. maj 2010 Direktør Thomas Bustrup Dagens præsentation 1. Danmarks internationale konkurrenceevne - er der en international fremtid for de? 2. Hvor er de

Læs mere

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016 Pejlemærke for dansk økonomi, juni 16 Ligesom verdensøkonomien, er dansk økonomi aktuelt i bedring. I verdensøkonomien er det navnlig i USA og EU, der er tegn på fremgang. Derimod oplever BRIK landene

Læs mere

Dansk handel hårdere ramt end i udlandet

Dansk handel hårdere ramt end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 2010 Dansk handel hårdere ramt end i udlandet AF KONSULENT PEDER SØGAARD, PESO@DI.DK Danske grossister har tabt mere omsætning og haft flere konkurser end engroserhvervet

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

ANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille

ANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille 2005K4 2006K2 2006K4 2007K2 2007K4 2008K2 2008K4 2009K2 2009K4 2010K2 2010K4 2011K2 2011K4 2012K2 2012K4 2013K2 2013K4 2014K2 2014K4 2015K2 2015K4 Løbende priser, mia kroner ANALYSENOTAT Eksporten til

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Danske vækstmuligheder i rusland

Danske vækstmuligheder i rusland Organisation for erhvervslivet April 2010 Danske vækstmuligheder i rusland Trods et større tilbageslag i 2009 har de gennemsnitlige årlige vækstrater i Rusland været på imponerende 5,5 pct. de seneste

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten

Læs mere

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 2 fra Kinainfo.dk Januar 2009 8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Tema 1: Kina og finanskrisen 8 pct. vækst den

Læs mere

Store muligheder for eksportfremme til MMV er

Store muligheder for eksportfremme til MMV er Januar 2014 Store muligheder for eksportfremme til MMV er Af chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk og chefkonsulent Marie Gad, msh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder står for en begrænset del

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Sverige: Vigtigt eksportmarked med potentiale

Sverige: Vigtigt eksportmarked med potentiale Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2017 Sverige: Vigtigt eksportmarked med potentiale Sverige er Danmarks næststørste eksportmarked. Sverige er et marked i vækst med gode muligheder

Læs mere

Virksomheder, der satser på større marked, vinder

Virksomheder, der satser på større marked, vinder Virksomheder, der satser på større marked, vinder Danske industrivirksomheder, der har satset på at udvide eller opdyrke nye markeder i det seneste år, har klaret sig bedre end øvrige virksomheder. Det

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I steg Danmarks eksport af energiteknologi til 67,6 mia. kr., hvilket er 10,8 pct. højere end året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde dermed 10,8 pct. af den samlede

Læs mere

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Dansk Industri Aktuelle konjunkturtendenser Fra september til oktober viser opgørelsen af bruttoledigheden et fald på 1.1 fuldtidspersoner, eller,1 procentpoint.

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling. Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest

23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling. Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest 23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest En lang række emerging markets-lande har været i finansielt stormvejr de sidste tre måneder.

Læs mere

Europa taber terræn til

Europa taber terræn til Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE december 2015 Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki Virksomhedernes øgede fokus på vækstmarkederne har frem mod 2020 øget eksportpotentialet med 30-35 mia. kr. En stigende

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Udfordringer og muligheder for dansk eksport. Oplæg til Erhvervsudviklingsdøgnet 23. maj 2013 af Vibeke Rovsing Lauritzen Chef for Eksportrådet

Udfordringer og muligheder for dansk eksport. Oplæg til Erhvervsudviklingsdøgnet 23. maj 2013 af Vibeke Rovsing Lauritzen Chef for Eksportrådet Udfordringer og muligheder for dansk eksport Oplæg til Erhvervsudviklingsdøgnet 23. maj 2013 af Vibeke Rovsing Lauritzen Chef for Eksportrådet 1 Emner Eksportforventninger og rammebetingelser Krisens betydning

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

STÆRKT VÆKSTPOTENTIALE I SUNDHEDSFREMMENDE FØDEVARER

STÆRKT VÆKSTPOTENTIALE I SUNDHEDSFREMMENDE FØDEVARER Organisation for erhvervslivet Marts 2010 STÆRKT VÆKSTPOTENTIALE I SUNDHEDSFREMMENDE FØDEVARER AF KONSULENT PETER BERNT JENSEN, PEBJ@DI.DK Salget af sundhedsfremmende fødevarer er stærkt stigende i vores

Læs mere

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM-

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- 31. marts 2008 Signe Hansen direkte tlf. 33557714 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- MER DANSK ØKONOMI Væksten forventes at geare ned i år særligt i USA, men også i Euroområdet. Usikkerheden

Læs mere

Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen

Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen Cand.polit. Jeppe Christiansen er adm. direktør i Maj Invest. Han har tidligere været direktør i LD og før det, direktør i Danske

Læs mere

JANUAR LANDEANALYSER. Thailand. Af Ascha Lychett Pedersen, Politisk Økonomisk Afdeling. De økonomiske forventninger - 1 -

JANUAR LANDEANALYSER. Thailand. Af Ascha Lychett Pedersen, Politisk Økonomisk Afdeling. De økonomiske forventninger - 1 - JANUAR 2010 LANDEANALYSER Thailand Af Ascha Lychett Pedersen, Politisk Økonomisk Afdeling De økonomiske forventninger Dansk Erhverv forventer et fald i det Thailandske bruttonationalprodukt på -3,2 procent

Læs mere

Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA

Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 299 6323 JULI 217 Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA Der hersker stor usikkerhed om den politiske kurs i USA. Kursen har stor betydning for amerikansk

Læs mere

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Den 22. maj 2012 Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Danske virksomheder oplever få udfordringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslan- de og emerging markets uden for Europa kan

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Svagt positiv nettotilgang til ledighed Nettotilgangen til

Læs mere

Direkte investeringer Ultimo 2014

Direkte investeringer Ultimo 2014 Direkte investeringer Ultimo 24 4. oktober 25 IGEN FREMGANG I DIREKTE INVESTERINGER I 24 Værdien af danske direkte investeringer i udlandet og udenlandske direkte investeringer i Danmark steg i 24 efter

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

Byggevareeksporten er svag men viser lyspunkter

Byggevareeksporten er svag men viser lyspunkter Mio. Kr. Dansk byggevareeksport i andet kvartal 2013 Byggevareeksporten er svag men viser lyspunkter Mens den samlede danske vareeksport viser en svag, men vedholdende vækst, er der et lille stykke vej

Læs mere

Invester i det grønne felt

Invester i det grønne felt Invester i det grønne felt Kinas Marked Teknologi Kapital God Virksomhed (aktie) Kina Hvorfor Kina? Konkurrencedygtig: Handelsoverskud på 200 mia. US$ understreger hvor konkurrencedygtige kinesiske virksomheder

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Eksporten er tilbage på niveauet fra før finanskrisen, men det umiddelbare opsving fra 2010 til starten af 2012 er endt i

Læs mere

Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer

Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer Den stigende urbanisering er en global tendens, som ikke er til at fornægte. Verdens befolkning er i en voldsom grad på vej mod byerne, hvilket i stigende grad

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170 Status på udvalgte nøgletal maj 216 Fra: 211 Status på den økonomiske udvikling Fremgangen på arbejdsmarkedet fortsatte med endnu en stigning i beskæftigelsen og et fald i ledigheden i marts. Forbrugertilliden

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport

IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport Organisation for erhvervslivet Februar 2010 IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT TRYGVE ILKJÆR Indonesien står på spring

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2015

Øjebliksbillede 3. kvartal 2015 Øjebliksbillede 3. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2015 Introduktion Generelt må konklusionen være, at det meget omtalte opsving endnu ikke er kommet i gear. Både væksten i BNP, privat-

Læs mere

Eksport skaber optimisme

Eksport skaber optimisme Januar 2013 Eksport skaber optimisme Af chefkonsulent Marie Gad, MSh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder, der er på eksport markederne, tror på fremgang i 2013. Men hvis flere virksomheder skal

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Udsigt til billigere mode på nettet

Udsigt til billigere mode på nettet LØRDAG 27. SEPTEMBER NR. 39 / 2014 LØRDAG Udsigt til billigere mode på nettet Onlinegiganten Boozt.com med Hermann Haraldsson i spidsen udfordrer konkurrenterne om det nordiske herredømme. Foreløbig kan

Læs mere

Danske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet

Danske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet November 2012 Danske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Dansk fødevareindustri investerer massivt i udlandet, mens omfanget af investeringer

Læs mere

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er

Læs mere

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane Tillidskrise, beskæftigelseskrise og ophør af håndværkerfradraget. Der har været langt mellem de positive historier om økonomien i medierne. Det smitter

Læs mere

Overvægten af virksomheder, der mener, at Danmarks økonomiske situation er værre. på nuværende tidspunkt sammenlignet med samme tidspunkt sidste

Overvægten af virksomheder, der mener, at Danmarks økonomiske situation er værre. på nuværende tidspunkt sammenlignet med samme tidspunkt sidste Forårsfornemmelser hos små og mellemstore virksomheder Efter et kvartal, hvor humøret hos de små og mellemstore virksomheder var i frit fald, begynder forårsoptimismen så småt at spire ude hos landets

Læs mere

Talen til samråd AO[om dansk svineproduktion] i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri onsdag den 10. september 2014, kl. 14.

Talen til samråd AO[om dansk svineproduktion] i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri onsdag den 10. september 2014, kl. 14. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 FLF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 519 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/Dep Sagsnr.:27154 Dok.: 716914

Læs mere

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder. Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Det talte ord gælder. 1 Af Økonomisk Redegørelse der offentliggøres senere i dag fremgår det, at dansk økonomi er

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN

GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN FINANSKRISER Gearing og nedgearing af økonomien BRIK landene (ex. Rusland) gik uden om Finanskrisen mens Vesten er i gang med en kraftig nedgearing ovenpå historisk

Læs mere

Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i 14 år

Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i 14 år Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i år Arbejdsløsheden for de -9-årige i EU er i dag ca. ½ pct. Det er det højeste niveau siden 1997, hvor ungdomsledigheden var,8 pct. Det er specielt i Spanien

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2016 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN DANSK VELSTANDSUDVIKLING HOLDER TRIT Dansk økonomi har siden krisen i 2008 faktisk præsteret en stigning i velstanden, der er lidt højere end i Sverige og på

Læs mere

Finland & Baltikum som Eksportmål

Finland & Baltikum som Eksportmål Finland & Baltikum som Eksportmål Nokia Effekten Nokia er finnernes nationale stolthed. Nokia er et symbol for de større forandringer samfundet gennemlevede samt landets entre til den globale finansielle

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, TJN@DI.DK OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, kna@di.dk Virksomhedernes vej ud af

Læs mere

Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren

Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren DI Fødevarer November 2013 Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren af konsulent Peter Bernt Jensen Fødevaresektoren er en dansk styrkeposition En fjerdedel af den danske vareeksport

Læs mere

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE September 2015 Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer Højindkomstlandene udvikler væsentlig flere upmarket produkter, der kan sælges til højere priser og dermed bære

Læs mere

Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur

Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur 9-- Forberedelse af lønforhandlingen Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur Overblik Fra august til september var bruttoledigheden næsten uændret, dog med en lille stigning på. Dermed lå bruttoledigheden

Læs mere

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst SIDE 23 Af økonomisk konsulent maria hove pedersen, mhd@di.dk Virksomhederne har gennem en årrække nedbragt værdien af kapitalen per produktionskrone ved kun at investere ganske lidt i nye maskiner og

Læs mere

Direkte investeringer Ultimo 2013

Direkte investeringer Ultimo 2013 Direkte investeringer Ultimo 213 14. oktober 214 DIREKTE INVESTERINGER I UDLANDET STIGER FORTSAT I 213 Værdien af danske direkte investeringer i udlandet steg igen i 213, mens værdien af de indadgående

Læs mere

Markedet i dag. Leif Beck Fallesen Ansv. Chefredaktør, adm. Dir. Børsen, 04.05.09

Markedet i dag. Leif Beck Fallesen Ansv. Chefredaktør, adm. Dir. Børsen, 04.05.09 Markedet i dag Leif Beck Fallesen Ansv. Chefredaktør, adm. Dir. Børsen, 04.05.09 AGENDA Det økonomiske forår Sommervejret er mere usikkert Den globale og danske kriseterapi Vækst i krisetider - mange kan

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. november 2013 Kommissionens prognose:

Læs mere

11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi

11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi 11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi 11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

Økonomisk regionalbarometer for Nordjylland, marts 2011

Økonomisk regionalbarometer for Nordjylland, marts 2011 Økonomisk regionalbarometer for Nordjylland, marts 2011 AF KONSULENT PIA HANNE HANSEN, ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND. SCIENT POL., MA. OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON Nøgletal

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Vækst i en turbulent verdensøkonomi

Vækst i en turbulent verdensøkonomi --2011 1 Vækst i en turbulent verdensøkonomi --2011 2 Den globale økonomi Markant forværrede vækstudsigter Europæisk gældskrise afgørende for udsigterne men også gældskrise i USA Dyb global recession kan

Læs mere

(Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes.

(Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes. PDMWDOH 7LQH$XUYLJ+XJJHQEHUJHU ) OOHGSDUNHQ (Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes. I dag bliver vi rost fra alle sider for vores fleksible arbejdsmarked og vores sociale

Læs mere

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter

Læs mere

Økonomi. Colliers STATUS. 3. kvartal 2015. Opsvinget har bidt sig fast. Årlig realvækst i BNP. www.colliers.dk > Markedsviden

Økonomi. Colliers STATUS. 3. kvartal 2015. Opsvinget har bidt sig fast. Årlig realvækst i BNP. www.colliers.dk > Markedsviden Colliers STATUS 3. kvartal 15 Økonomi Opsvinget har bidt sig fast Den danske økonomi er vokset de seneste syv kvartaler i træk, hvilket afspejler, at opsvinget i den danske økonomi nu for alvor har bidt

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Udsigterne for dansk og international vækst maj 2009

Udsigterne for dansk og international vækst maj 2009 DI PROGNOSE Organisation for erhvervslivet DI s økonomiske prognose Udsigterne for dansk og international vækst maj Økonomiske indikatorer peger på flad vækst En række ledende økonomiske indikatorer viser,

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 1 Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 2 Agenda Konjunkturerne i dansk økonomi EU og Brexit USA og Trump Finansiel uro

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

VENTETID PÅ HÅNDVÆRKERE

VENTETID PÅ HÅNDVÆRKERE VENTETID PÅ HÅNDVÆRKERE Igennem den seneste tid har kunderne måttet vente længe på at få en håndværker. Ventetiderne har her over i sommeren 2007 stadig været lange men tendensen er ved at vende, og i

Læs mere

#14. Privat sektor i forskellige tempi. 30. januar 2013 Side 1 ØKONOMISK TEMA. Krisens anden bølge har ramt en række brancher. di.

#14. Privat sektor i forskellige tempi. 30. januar 2013 Side 1 ØKONOMISK TEMA. Krisens anden bølge har ramt en række brancher. di. ØKONOMISK TEMA Privat sektor i forskellige tempi #14 3. januar 213 Side 1 di.dk Krisen har stadig godt tag i store dele af økonomien og virksomhederne slikker fortsat deres sår. En række brancher er blevet

Læs mere

*2011

*2011 Dato 8. februar 212 Side 1 af 5 Økologi i Danmark 212 Yderligere info kontakt Ejvind Pedersen, ep@lf.dk eller tlf. 3339 4474. Se også www.lf.dk/oekologi Danmark har været pionér i økologisk landbrugsproduktion,

Læs mere

Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her i dag. og fortælle om de danske prioriteter og indsatsområder i Østersøregionen.

Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her i dag. og fortælle om de danske prioriteter og indsatsområder i Østersøregionen. Det talte ord gælder Europaministerens tale ved seminar i Baltic Development Forum om Danmark og Østersøsamarbejdet den 10. juni 2013 Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her

Læs mere

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal februar 2011

Status på udvalgte nøgletal februar 2011 Status på udvalgte nøgletal februar 211 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Stabil bruttoledighed I december var der 167.1 bruttoledige, når der korrigeres for sæsonudsving, svarende

Læs mere

Økonomisk regionalbarometer for Midtjylland, marts 2011

Økonomisk regionalbarometer for Midtjylland, marts 2011 Økonomisk regionalbarometer for Midtjylland, marts 2011 AF KONSULENT PIA HANNE HANSEN, ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND. SCIENT. POL, MA. OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON Nøgletal

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Ti års vækstkrise. Ti år med vækstkrise uden udsigt til snarlig bedring DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2016 # 5 AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND.

Ti års vækstkrise. Ti år med vækstkrise uden udsigt til snarlig bedring DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2016 # 5 AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. 1967 1969 1971 1973 1975 1977 1979 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017 Ti års vækstkrise AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT RESUMÉ Dansk

Læs mere

Markedsmuligheder i Sverige

Markedsmuligheder i Sverige Markedsmuligheder i Sverige Sverige er vores næststørste eksportmarked 23% af DKs eksport går til Norden og Baltikum (2010) svarende til små 200 eksportmilliarder Sverige aftager 13-15% af Danmarks samlede

Læs mere