NORDHAVNEN Udvikling uden trængsel. - Effektiv trafikafvikling via Mobility Management

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NORDHAVNEN Udvikling uden trængsel. - Effektiv trafikafvikling via Mobility Management"

Transkript

1 NORDHAVNEN - Effektiv trafikafvikling via Mobility Management September 2005

2 NORDHAVNEN Effektiv trafikafvikling via Mobility Mamagement Redaktion og grafisk tilrettelæggelse Hovedstadens Udviklingsråd Plandivisionen Forsidecollage Jørgen Skielboe, HUR Udgivet september 2005 af Hovedstadens Udviklingsråd Gl. Køge Landevej Valby Telefon Trykt hos Fihl-Jensen Grafisk Produktion Oplag 350 ISBN nr

3 NORDHAVNEN - Effektiv trafikafvikling via Mobility Management September 2005

4 Indholdsfortegnelse 1. Trafikken til, fra og i den nye bydel på Nordhavnen Kort om mobility management Realisering af København Kommunes forslag til Trafik- og Miljøplan Forslag til konkrete tillæg på Nordhavnen Tiltag i tilknytning til kommune- og lokalplanlægningen Tiltag i tilknytning til salg af grunde og anlæg Konklusion Referencer Noter... 20

5 1. Trafikken til, fra og i den nye bydel på Nordhavnen Arealerne på Nordhavn rummer store muligheder for at skabe et område, hvor dynamik, kreativitet og innovation går hånd i hånd med en effektiv trafikafvikling. Det skyldes, at der er gode forudsætninger for at etablere den nødvendige infrastruktur, et velfungerende kollektivt trafiksystem og i øvrigt skabe de forhold, der gør, at borgere og virksomheder opnår maksimal fleksibilitet og valgfrihed i tilrettelæggelsen af den daglige transport. Københavns Kommune og Københavns Havn har udarbejdet planer for en etapevis udvikling af området baseret på en kombination af boliger, erhverv og rekreative arealer. Med henblik på at understøtte arbejdet med at udvikle en attraktiv ny bydel på Nordhavnen har Hovedstadens Udviklingsråd og Københavns Havn med Cowi som konsulent udarbejdet en vision for et tracé til bus og senere metro. I tilknytning hertil fremlægges nedenfor forslag til en strategi for en effektiv trafikafvikling til, fra og i Nordhavnen gennem en bred vifte af tiltag indenfor det, der kaldes mobility management. Formålet er at motivere borgere og virksomheder til en transportadfærd, som sikrer, at udviklingen af Nordhavnen ikke hæmmes af trængsel på vejnettet. Lykkes det vil det samtidig være et positivt bidrag til opnåelsen af Københavns Kommunes trafik- og miljøpolitiske målsætninger. Bred satsning på mobility management i Lund Lund har siden slutningen af 1990 erne gennemført en bred satsning på bl.a. opgradering af den kollektive trafik, forbedring af cykelstinettet og parker-og-rejs faciliteter for både bilister og cyklister, hjemmearbejde, organisering af samkørsels- og delebilordninger, markedsføring og omfattende informationskampagner. Blandt resultaterne har været en reduktion af bilkørslen i byen som helhed med 4 millioner kilometer cirka 1 % i løbet af et år fra Det har medført, at atmosfæren i samme periode er blevet sparet for 900 ton CO 2. En anden effekt har været en stigning på 3,4 % fra i antallet af passagerer i den kollektive trafik. Fra projektets start i 1997 og frem til og med 2005 forventes indsatsen samlet set at reducere biltrafikken i byen med 12 mill. km. og tons CO2. Hertil kommer reduktion af en række andre emissioner. [1] 5

6 1. Trafikken til, fra og i den nye bydel på Nordhavnen Pendlercykler kan flytte bilister over i den kollektive trafik Erfaringer fra HUR Pendlerkontors samarbejde med SamPension og Lægemiddelstyrelsen viste, at kombinationen af kollektiv trafik + pendlercykel kan motivere bilister til at reducere deres bilkørsel hen over en typisk uge. [2] Sampensions administrationschef Per Svendsen med et af de pendlercykler, som virksomheden i en 3 måneders periode lånte af HUR Hvis de rigtige rammebetingelser lægges til rette tidligt i udviklingen af Nordhavnen, kan netop denne form for rettig omhu blive et virkningsfuldt bidrag til en effektiv og smidig trafikafvikling til, fra og i Nordhavnen i årene fremover. Det kunne bl.a. handle om allerede i kommune- og lokalplanlægningen at sikre god sammenhæng mellem bus/tog og cykel gennem p- facilliteter for cykler ved Nordhavn station og stoppesteder. En anden mulighed er at reservere mindre men velplacerede arealer, som samkørere kan bruge som mødested. Denne og andre typer tiltag kan skabe forudsætninger for, at der eksisterer tiltrækkende alternativerne til individuel bilkørsel, når nye beboere, virksomheder og deres medarbejdere flytter til Nordhavnen. Ansvaret for anlæg af et højklasset tracé til kollektiv trafik samt anlæg til betjening af andre transportformer kunne efter inspiration fra Ørestaden overlades til et overordnet udviklingsselskab. Finansiering af disse anlæg kunne ske gennem almindelige byggemodningsomkostninger. Tilsvarende er der god idé i at sikre en tidlig organisatorisk og finansiel forankring af de fremtidige initiativer, som kan være med til at modvirke trængsel og i stedet understøtte et rent og attraktivt bymiljø. Det kunne f.eks. ske ved i det privatretlige grundlag for grundsalg på Nordhavnen at inkludere mobility management tiltag i den generelle drift af området, som alle forpligtiges at medfinansiere på samme måde som f.eks. vedligehold af offentlige arealer, renovation og opretholdelse af fælles p-faciliteter. Et centralt lokaliseret mobilitetscenter kunne få til opgave at profilere Nordhavnen som et område med høj tilgængelighed baseret på en bred palet af forskellige transportmuligheder, servicere tilflyttende virksomheder og beboere og fremover være omdrejningspunkt for mobility management indsatsen i Nordhavnen. Dette notat beskriver forslag til tiltag omkring mobility management, som med fordel kan tages med i den tidlige planlægning af den nye bydel på Nordhavnen. En naturlig ambition for en sådan tidlig koordineret indsats ville i givet fald være at fremme udnyttelsen af den kollektive trafik og andre alternativer til bilen og derigennem mindske belastningen af både vejnet og miljø. Forslagene tager afsæt i HURs eget arbejde med mobility management i forhold til en række private og offentlige virksomheder samt erhvervsområder og bygger i øvrigt på indsigt fra både danske og udenlandske erfaringer. Tabel 1: Erhvervsområde med 4000 ansatte 15 km. uden for Malaga [3] Primære målgruppe Medarbejdere på virksomheder i området Væsentligste tiltag og services mobilitetscenter i området med 1 ansat mobilitetskoordinator forbedring af busservice markedsføring af den kollektive trafik samkørselsdatabase Fordeling på transportformer før - efter Bil (alene): % Samkørsel: % Bus: 5-12 % Motorcykel: 9-5 % Cykel: 1-1 % 6

7 2. Kort om mobility management Mobility management er en samlet betegnelse for strategier og virkemidler orienteret mod at fremme en miljømæssig bæredygtig udvikling, understøtte en effektiv udnyttelse af kapaciteten i transportsystemet og skabe flere valgmuligheder for den enkelte borger eller virksomhed gennem gode alternativer til at køre for sig selv i egen bil. Eksempler på tiltag er forbedret kollektiv trafik, bedre forhold for cyklister, samkørsel, delebiler, fremme af hjemmearbejde og individuel rådgivning samt fremme af sammenhængen mellem forskellige transportformer. Mobility management tilgangen lægger vægt på planlægning, organisering, rådgivning og dialog mellem offentlige myndigheder og eksterne parter. EU, OECD og transportmyndigheder over det meste af den vestlige verden, inkl. Danmark, har gennem mange år arbejdet med mobility management. Fokus inden for området de senere år har især været på at opstille best practices samt at dokumentere effekter og omkostningseffektivitet. [4] Fordele for samfundet For samfundet handler mobility management især om mindre trængsel, reduktion af luftforurening og attraktive bymiljøer. De fleste mobility management tiltag kræver ikke store investeringer og der går heller ikke en længere årrække før nytten af indsatsen reelt kan gøres op. Netop omkostningseffektiviteten i denne type tiltag er i stigende grad på vej til at blive et stærkt argument for fortsatte investeringer i strategier til at påvirke transportadfærden både anskuet ud fra et samfundsperspektiv og ud fra en virksomheds synsvinkel. Det udtalte Eric N. Schreffler, amerikansk ekspert indenfor effektevalueringer af trafikpolitiske tiltag, til HURs kvartalsmagasin Ligeud i forbindelse med sin deltagelse i HURs konference om mobility management i juni [5] 7

8 2. Kort om mobility management Mobility management lige så effektiv som ny eller udbygget infrastruktur Los Angeles County Metropolitan Transportation Authority, 2002: Gennemsnitlige daglige omkostninger ved at overføre en pendler fra solo-kørsel i egen bil til samkørsel: 0,82 $ (ca. 5 kr.) [6] Generelle omkostninger ved at overflødiggøre en biltur gennem transport demand management/mobility management: 2,80 $ (ca. 16 kr.) Samlede anlægs- og driftsomkostninger pr. ny daglig passager ved en ny sporvognslinie: 9,60 10,76 $ (ca kr.). Driftsomkostninger alene pr. ny daglig passager 2,66 2,76 $ (ca kr.). Konklusion: Mobility management tiltag vurderet til at have mindst samme omkostningseffektivitet som infrastrukturtiltag. [7] Fordele for virksomheder For virksomhederne kan større fleksibilitet i forhold til de ansattes daglige pendling f.eks. gennem hjemmearbejdspladser og bedre sammenhæng mellem den kollektive trafik, bil og cykel styrke medarbejdertilfredsheden. Mere cykling kan give sundere medarbejdere. Bruges cyklen til tjenesterejser i stedet for firmabil eller taxa, kan det sammen med f.eks. en mere hensigtsmæssig udnyttelse af parkeringsarealer bidrage til sorte tal på bundlinien. HUR Pendlerkontor udarbejdede i perioden transportplaner for en række private og offentlige virksomheder i Hovedstadsregionen. 8 % af alle solo-bilister på seks evaluerede virksomheder angav selv efterfølgende, at de permanent har reduceret deres bilkørsel med gennemsnitligt tre dage på en typisk uge - i forhold til tiden før mobility management indsatsen blev gennemført på virksomheden. Mellem 33 og 50 % af alle solo-bilister havde i samme periode prøvet andre transportformer for at finde ud af, om det var noget for dem. Knap 20 % af solobilisterne havde prøvet tog eller bus. [10] Transportplaner kan således være med til at give nye perspektiver for kollektiv trafik. Det er i værd at understrege, at formålet med Pendlerkontoret ikke var at opnå størst mulige effekter, men at afprøve forskellige metoder til reduktion af trængsel og luftforurening gennem dialog med virksomheder og deres medarbejdere. Hjemmearbejdspladser giver fleksibilitet Mulighed for at arbejde hjemmefra giver øget fleksibilitet til gavn for både medarbejdere og arbejdsgiver. Afdelingsingeniør i Vejdirektoratet, Allan Christensen. [8] Beregning af virksomheders fordele ved mobility management I USA har der været særlig opmærksomhed om at opgøre virksomheders forretningsmæssige fordele ved at engagere sig i mobility management. Til det formål er der bl.a. udviklet interaktive beregningsværktøjer på internettet bl.a. en Business Benefits Calculator. [9] transport end bil og dermed nyde de fordele, der er ved få motion på cyklen eller slappe af i toget. Dertil kommer de privatøkonomiske fordele ved at vælge alternativer til bil. Hvor mange penge den enkelte husholdning kan spare ved at vælge alternativer til at køre i sin egen bil, kan beregnes på Vejdirektoratets interaktive transportbudget på www. transportbudget.dk. Fordele for den enkelte For den enkelte kan mobility management tiltag være med til at sikre, at det reelt bliver muligt at vælge anden 8

9 3. Realisering af København Kommunes forslag til Trafik- og Miljøplan 2004 I Københavns Kommunes forslag til Trafik- og Miljøplan 2004 fastslås det, at visionen er at fastholde og videreudvikle et transportsystem, der sikrer høj mobilitet for alle københavnere og brugere af byen. Samtidig skal transportforbruget med biler og miljøproblemerne minimeres. Set i det lys står udviklingen af Nordhavnen overfor to væsentlige trafikale udfordringer. For det første kan stigende trængsel hæmme udviklingen af området. [11] Trafikken på de københavnske indfaldsveje fortsætter med at vokse med omkring 2 % om året. Trængsel er et stigende problem og forventes at blive fordoblet på 12 år i regionen på trods af allerede vedtagne udbygninger af vejnettet flere steder i Hovedstadsregionen. Nye adgangsveje til Nordhavnen er helt afgørende for udviklingen af området. Men samtidig er det vigtigt at være opmærksom på, at den generelle trafikudvikling over tid kan medføre, at trafikken på disse nye vejstrækninger kommer tæt på kapacitetsgrænsen især i myldretiden. At undgå yderligere dyre og pladskrævende udbygninger af vejnettet kræver en målrettet og vedholdende strategi, der sikrer at væksten i biltrafikken til og fra området kan holdes i ave. For det andet kan den generelle tendens til stigende bilejerskab i København komme til at lægge beslag på store pladsmæssige og/eller økonomiske ressourcer på Nordhavnen i takt med at flere virksomheder og beboere flytter til. På 10 år er antallet af biler i Københavns Kommune vokset med en tredjedel mod et gennemsnit for hele landet på 18 %. [12] Der er dog stadig langt færre biler pr. indbygger i København end i resten af landet [13], men tendensen er tydelig. Udviklingen har medført et stort pres på gadeparkeringen. I visse bydele har udbuddet af p-pladser svært ved at følge med det øgede antal biler. En undersøgelse foretaget af Vej og Park, Københavns Kommune, viste, at antallet af parkerede biler på visse gader på Indre Østerbro svarer til 125 % af antallet af parkeringspladser. Samme billede gælder andre steder i de indre brokvarterer. [14] Hvis den hidtidige generelle stigning i bilejerskabet I København kan overføres på Nordhavnen hvad man må forvente kan det komme til at indebære, at store udendørsarealer må reserveres til parkering, som dermed ikke kan bruges til rekreative formål, erhverv eller boliger - og/eller senere supplerende opførelse af bekostelige underjordiske p-anlæg. En sammenhængende by- og trafikudviklingsstrategi for Nordhavnen Realiseringen af visionen i Københavns Kommunes forslag til Trafik- og Miljøplan 2004 forudsætter for Nordhavnens vedkommende, at der tages be- Delebiler kan reducere bilejerskabet En delebil erstatter i gennemsnit ca. 5 privatbiler. 7-9 % af alle medlemmer af danske delebilordninger sælger deres bil i forbindelse med medlemskab. Omkring 1/3 af medlemmerne ville alternativt helt sikkert indenfor en nærmere fremtid have købt egen bil, hvis ikke brug af delebil havde været en mulighed. [15] Den landsdækkende kommercielle schweiziske delebiludbyder Mobility har i dag medlemmer. Hertz Delebilen har i dag 1600 medlemmer primært i Hovedstadsregionen efter en kraftig vækst på 60 % i Hertil kommer en række non-profit delebilforeninger. Miljøborgmester Winnie Berndtsson ved en delebil i Miljøtrafikugen stik af de overordnede udfordringer, der er beskrevet. Det kan ske gennem en sammenhængende by- og trafikudviklingsstrategi, der kobler Københavns Kommunes og Københavns Havns udbygningsplaner sammen med ambitioner om at begrænse væksten i biltrafikken og bilejerskabet. Som operationelle målsætninger for en sammenhængende by- og udviklingsstrategi kunne vælges følgende: 9

10 3. Realisering af København Kommunes forslag til Trafik- og Miljøplan 2004 Fordelingen af ture på de forskellige transportformer til, fra og i Nordhavns-området bør som udgangspunkt afspejle det generelle billede for fordelingen af ture i København, hvor biler, kollektive trafik og cykler i runde tal hver står for ca. 1/3. Over tid er det realistisk at stræbe efter, at alternativer til alene-kørsel i egen bil (kollektiv trafik, samkørsel, delebiler, cykel og gang samt virtuel mobilitet) samlet får en markedsandel væsentligt over 2/3 af alle realiserede og potentielle ture (skal hjemmearbejde ses som en del af opgørelsen er det nødvendigt at medtage også de ikke-realiserede potentielle ture). Det praktiske arbejde kunne eventuelt koordineres og gennemføres indenfor en kreds af relevante interessenter fra både myndigheder og erhvervsliv. I lande som USA, Holland og Storbritannien [17] er der en mangeårig tradition for at offentlige myndigheder samarbejder med erhvervslivet om trafikplanlægning, regionalplanlægning og erhvervspolitik i form af bl.a. de såkaldte Transport Management Associations [18] Det kunne man lade sig inspirere af på Nordhavnen. Gouda Havns erhvervspark Et erhvervs- og byudviklingsprojekt i den hollandske by, Gouda, inkluderer forskellige former for mobility management i udviklingen af det gamle havneareal, herunder rejseinformation, central administration af p-forhold og drift af cykel p-pladser og gratis cykler. Indsatsen planlægges understøttet af en mobilitetsfond med bidrag fra de forskellige interessenter i området. [16] Et realistisk mål for bilejerskabet på Nordhavnen kunne være, at det i udgangspunktet ikke overstiger det aktuelle niveau for de indre bydele i København, som ligger på 180 privatejede biler pr indbyggere (2003). Over tid kunne der stræbes efter at holde bilejerskabet på Nordhavnen stabilt eller i det mindste under den generelle stigning i København. Udover at bidrage til realiseringen af visionen i Københavns Kommunes forslag til Trafik- og Miljøplan 2004 og derigennem sikre den langsigtede tilgængelighed til, fra og i området, kan en sammenhængende by- og trafikudviklingsstrategi for Nordhavnen inkorporeres i indsatsen for at profilere området over for investorer, virksomheder og beboere ved at fremhæve, at der her bliver tale om en unik ny bydel med et attraktivt og spændende bymiljø, som tilgodeses med en effektiv trafikafvikling. 10

11 4. Forslag til konkrete tiltag på Nordhavnen Operationelle målsætninger må bakkes op af en koordineret indsats omkring en af bred vifte af forskellige tiltag. En sammenhængende by- og udviklingsstrategi kan med fordel basere sig på en etapebaseret indsats indenfor to kategorier: a) Tiltag i tilknytning til kommune- og lokalplanlægningen for Nordhavnen b) Tiltag i tilknytning til grundsalg og anlæg Mest effektivt er det, hvis enkeltstående virkemidler strikkes sammen i hensigtsmæssige pakkeløsninger. Det muliggør samtidig, at der kan varetages forskellige hensyn på én og samme tid (som f.eks. ønske om at sikre både fremkommelighed for bil og samtidig fremme alternativer til bilkørsel). En måde at sikre en overordnet koordinering og finansiering af by- og trafikudviklingen af Nordhavnen kunne være at etablere et overordnet udviklingsselskab efter inspiration fra Ørestaden med ansvar for bl.a. byggemodning og grundsalg. Pakkeløsninger gavner kollektiv trafik I Norge er der gode erfaringer med at kombinere forskellige virkemidler med henblik på at skabe de størst mulige positive effekter for den kollektive trafik og deres kunder. I fire undersøgte projekter, som Samferdselsdepartement har stået for, bestræbte man sig på at samtænke ruterevisioner, frekvenssudvidelse, bedre fremkommelighed for den kollektive trafik, mere attraktive venteforhold, bedre integration mellem cykel og kollektiv trafik samt information og markedsføring. Konklusionen var, at effekten af en bred og sammenhængende vifte af aktiviteter gav en større tiltrækningen af passagerer til den kollektive trafik, end hvad man ellers ville have opnået, hvis tiltagene var gennemført enkeltvis. Under et var der i øvrigt allerede på kort sigt en positiv samfundsøkonomi i projekterne. [19] 11

12 5. Tiltag i tilknytning til kommune- og lokalplanlægningen Gang og cykelstier samt cykel p-pladser Cykeltrafikken kan forventes at komme til at stå for mellem 20 og 30 % af samtlige ture i Nordhavns-området. [20] Gang- og cykelstier over hele området samt på tværs af banen integreret med den overordnede trafikinfrastruktur, herunder det overordnede kollektive trafiksystem, vil i sagens natur kunne understøtte en sådan udvikling, men kan også bidrage til at fremme anvendelsen af kollektiv trafik. Cyklens andel som transportmiddel til og fra kollektiv trafik udgør op til 13 %. [21] Cykel- og gangstinet er indsatsen værd Etablering af cykel- og gangstinet ifølge en norsk undersøgelse et meget omkostningseffektivt tiltag med netto benefitcost ratios mellem 3 og 14. [22] Cykel parkeringspladser Et EU forskningsprojekt har vist, at 20 % af cyklister og gående ser mangel på sikker parkering som en barriere for cykling. Blandt pendlere svarer 13 %, at sikker cykelparkering er det vigtigste tiltag, når det gælder om at motivere folk til at begynde at cykle. [23] Både HURs egne erfaringer og internationale erfaringer peger på, at gode og sikre cykel p-pladser i tilknytning til tog- og busforbindelser også kan bidrage til at øge antallet af rejser i den kollektive trafik. [24] Ved Nordhavn station kunne sådanne faciliteter f.eks. etableres i forbindelse med en forbedring af adgangsforholdene til Nordhavn station fra Kalkbrænderihavnsgade. Det kan desuden overvejes at etablere minimumsnormer for cykel p-pladser i tilknytning til både boliger og erhvervsbyggeri som på Frederiksberg. Udlæg af arealer til samkørselspladser Blandt medarbejderne på de virksomheder, som HUR samarbejdede med omkring udarbejdelse af transportplaner, var der meget stort interesse for at blive matchet med kollegaer med henblik på samkørsel. På linie med andre tiltag, der bidrager til at øge medarbejdernes valgmuligheder og følelsen af fleksibilitet i den daglige pendling (f.eks. pendlercykler og mulighed for hjemmearbejde) er der i samkørsel et potentiale for øget medarbejdertilfredshed. Men også muligheden for at lette presset på virksomhedens p-pladser er et interessant perspektiv. Det kan nemlig betyde sparede omkostninger for virksomheden og/eller mere plads til kunder og besøgende. Et større EU-støttet projekt på Odense Universitetshospital har vist, at samkørsel kan fremmes gennem en målrettet og længerevarende markedsføring især hvis indsatsen suppleres af en kørselsgaranti, hvis man ikke kan køre med sin samkørselspartner, og af reserverede P-pladser til de samkørende ved arbejdspladsen. [25] 12

13 5. Tiltag i tilknytning til kommune- og lokalplanlægningen Udlæg af arealer til to-tre centralt placerede pladser i området til afsætning og hentning af samkørere (samkørselspladser) er vigtig, hvis samkørsel på Nordhavnen skal fremmes. Det skyldes, at samkørsel organiseret på den enkelte arbejdsplads ikke er tilstrækkeligt effektiv. Normalt skal der være et underlag på personer for at kunne matche folk på en måde så stor omvejskørsel undgås. En oplagt mulighed er få etableret en særlig samkørselsdatabase for Nordhavnen via Samkørselspladserne etableres med bl.a. læskur og belysning for at gøre ventetiden på kørselspartneren tålelig også i vinterhalvåret. Vejdirektoratet har gennem de senere år anlagt en lang række af sådanne samkørselspladser langs statvejnettet. [26] Udlæg af arealer til p-pladser og afhentningsstationer for delebiler For virksomheder på Nordhavnen vil adgang til delebiler være en mulighed for at reducere den stående flåde af tjenestebiler og dermed tilrettelægge en mere behovsstyret tjenestekørsel i biler. Tilsvarende kan brug af delebiler være med til at holde virksomhedens taxaregninger nede. For beboere på Nordhavnen uden egen bil kan adgang til delebiler skabe øget fleksibilitet. Erfaringer fra delebilordninger i både Danmark og udlandet viser, at delebiler har en godt potentiale for at få folk til at undlade at købe bil eller udskyde købet af bil eller bil nummer to. [27] Københavns Kommune har april 2005 fået positivt tilsagn fra Justitsministeriet på en ansøgning om at reservere særlige parkeringspladser til delebiler på kommunale veje. Under forudsætning af positivt svar, har bygge- og tekniskborgmester Søren Pind givet udtryk for, at kommunen herefter hurtigt vil fortage den efterfølgende behandling af sagen. [28] Reservering af arealudlæg til en eller to afhentningstationer for delebiler vil under alle omstændigheder lette etablering af en delebilordning på Nordhavnen. Rent praktisk sker det ved at knytte kontakt til en af de eksisterende delebiludbydere i København. Udlæg af arealer til anlæg af mobilitetscenter I andre europæiske lande er der gode erfaringer med såkaldte mobilitetscentre, der tilbyder information om kollektiv trafik og andre transportalternativer. På Nordhaven kunne et sådant center blive en stærk faktor i at promovere området over for både mulige investorer, kommende medarbejdere og potentielle beboere som et attraktivt sted at bo, arbejde og drive virksomhed. En centralt placering kunne give mobilitetscenteret en høj profil fra start. Idéer omkring anlæg og drift af et mobilitetscenter er nærmere beskrevet i tabel 2. Delebiler og samkørsel Begrebet delebiler og samkørsel forveksles af og til, men har begrebsmæssigt intet med hinanden at gøre. Ved samkørsel er der tale om en situation, hvor to eller flere personer kører sammen i en bil, som typisk ejes af chaufføren. Der kan være tale om en enkelt tur eller om et mere vedvarende arrangement, hvor man f.eks. kører sammen til og fra arbejde. En delebil indebærer, at flere personer har adgang til at bruge de samme biler, men ikke på samme tid. Bilen ejes i fællesskab med andre eller af en kommerciel udbyder. Den aktuelle bruger kan vælge at køre alene eller sammen med familie og venner. Men i kraft af delebilernes prisstruktur egner delebiler sig ikke til pendlingsture og dermed heller ikke til organiseret kørsel med kollegaer og bekendte i den sammenhæng. 13

14 5. Tiltag i tilknytning til kommune- og lokalplanlægningen Parkeringsforhold for biler I lokalplanlægningen for Københavns Kommune er der som regel fastlagt et normtal, der kræver anlæg af en p-plads pr. 100 m2 etageareal for både boligog kontorbyggeri. I en fuldt udbygget Nordhavn vil det svare til p-pladser. Planlovgivningen giver imidlertid mulighed for at fravige normkravet, således at antallet af p-pladser kan reduceres. Dette har bl.a. været benyttet i Ørestaden. I tilknytning til anlæg af et højklasset tracé for kollektiv trafik på Nordhavnen, vil det tilsvarende være oplagt være oplagt også på Nordhavnen at reducere af p-pladser i forhold til normen. Formålet skulle som beskrevet i afsnit 3 være at imødegå et ellers realistisk scenario med stigende biltrafik og bilejerskab og dermed risiko for trængsel samt pladskrævende og dyre p-faciliteter. Opmærksomheden og økonomiske ressourcer kunne i stedet rettet mod de øvrige tiltag, som kan sikre mobiliteten til, fra og i Nordhavnen, d.v.s. fremme af andre transport- og kommunikationsformer i stil med, hvad der beskrives i dette notat. Opgiv din p-plads og få mere i løn Amerikanske erfaringer viser, at mellem 4 og 29 % af ansatte på virksomheder er parat til at opgive retten til at parkere ved arbejdspladsen mod at få en kompensation fra virksomheden. [30] Tabel 2: Camden City Council, kommune indenfor London [28] Primære målgruppe Væsentligste tiltag og services Reduktion i bilanvendelse i % Ansatte i kommunen mobilitetscenter med 3 ansatte organisering af transportplaner i virksomheder kampagner trafikreguleringstiltag m.h.p. at understøtte gang, cykling og kollektiv trafik Bil - 12 % 14

15 6. Tiltag i tilknytning til salg af grunde og anlæg Udviklingsselskab Et overordnet udviklingsselskab for Nordhavnen efter inspiration fra Ørestaden kunne få ansvaret for bl.a. byggemodning og grundsalg på Nordhavnen. Det kunne formodentlig være med til at sikre den nødvendige finansiering af anlæg og drift af bl.a. mobility management tiltag i Nordhavnen. Det kunne ske på følgende vis: Anlæg af højklasset kollektivt tracé, gang- og cykelstier, cykel og delebil p-pladser, samkørselspladser og eventuelt også et centralt mobilitetscenter og fælles p-faciliteter kunne finansieres via almindelige byggemodningsomkostninger. Med henblik på understøtte brugen af kollektiv trafik kunne man som en del af det privatretlige grundlag for salg af grunde på Nordhavnen inkludere en forpligtigelse på etablering af dynamisk rejseinformation om kollektiv trafik i tilknytning til erhvervsbyggeri, f.eks. i receptionen eller umiddelbart udenfor. Ligeledes som en del af det privatretlige grundlag for salg af grunde på Nordhavnen kunne man vælge at inkludere mobility management tiltag i den generelle drift af området, som alle forpligtiges at medfinansiere på samme måde som f.eks. vedligehold af offentlige arealer, renovation og opretholdelse af fælles p-faciliteter. Der er i Hovedstadsregionen en lang række eksempler på, at offentlige myndigheder på et privatretsligt grundlag indgår aftaler med private aktører omkring investeringer som led i lokal- og kommuneplanlægningen samt grundsalg. Eksempelvist forpligtigede udviklingsselskabet DLU sig i en aftale fra marts 1995 overfor Københavns Kommune til at betale en ny sti- og gangbro over baneterrænet ved Langelinie mod til gengæld at blive frigjort fra forpligtigelser til at medvirke til vedligeholdelse af to viadukter ved Kastellet. [31] Mobilitetscenter Med afsæt i et central placeret areal vil det være oplagt for et udviklingsselskab for Nordhavnen at udlicitere anlæg og drift af et eventuelt mobilitetscenter. Den ene hovedopgave for et mobilitetscenter kunne være at profilere Nordhavnen udadtil. Evnen til at kunne fastholde og tiltrække medarbejder knytter sig bl.a. til transportmulighederne og fra arbejde. At transportmuligheder også er vigtige for beslutningen, om hvor folk bosætter sig fremgår af de mange boligannoncer, der nævner netop dette forhold. Mobilitetscenteret for Nordhavnen kunne være med til at vejlede virksomheder og borgere med overvejelser om at slå sig ned på Nordhavnen om transportmulighederne til og fra samt i området. Den anden hovedopgave for et mobilitetscenter kunne være at bidrage til at sikre, at niveauet for bilkørsel og bilejerskab holdes i ave gennem bl.a. opsøgende indsats i form af kampagner, rådgivning af virksomhedernes ledelse og individuelle medarbejdere samt beboere m.m. Mulige konkret opgaver kunne være: Mobilitetscentre påvirker adfærd 8 % af respondenterne i en undersøgelse gav udtryk for, at de havde ændret adfærd som følge af de services, som tilbydes af Münster s mobilitetscenter mobilé. [32] Avanceret og kundeorienteret information om kollektiv trafik, samkørsel, cykling og delebiler. Drift og vedligehold af 2-3 cykel parker-og-rejs faciliteter samt eventuelt en pulje på pendlercykler. Indgå aftale med og løbende kontakt til ekstern privat operatør om samkørselsdatabase for området. Indgå aftale med og løbende kontakt til ekstern privat operatør af delebilordninger i området. Praktisk rådgivning om hjemme- og distancearbejde. Etablering, drift og udleje af videokonference faciliteter i mobilitetscenteret. 15

16 6. Tiltag i tilknytning til salg af grunde og anlæg Gennemførelse af kampagner med jævne mellemrum evt. i samarbejde med eksterne aktører - med det formål at promovere alternativer til brug af bil. Løbende dialog med beboerne og virksomheder om alternativer til brug af bil. Rådgivning kan flytte adfærd TravelBlending i Australien: En sammenhængende indsats bestående af opsøgende arbejde, målrettet markedsføring og aktiv borgerinddragelse har promoveret budskabet om, at det er muligt via gradvise og fleksible skridt at finde frem til metoder at reducere bilanvendelsen på, som er både bæredygtige og praktisk håndterlige. Kvantitative resultater indikerer en 10 % reduktion i kørte km i bil for de involverede husholdninger og endda en lidt større reduktion i antal ture og tidsforbrug i bilen. [34] Orienteringspakke til nye virksomheder og beboere med information om mobilitetsløsninger. Video-konferencer kan erstatte forrretningsrejser Videokonferencer vurderes i en undersøgelse fra Rambøll Management at kunne erstatte omkring 10 % af forretningsrelaterede møder, hvilket der ofte er forbundet store rejseudgifter ved. Et case-study af 3 virksomheder viser at dette svarer til besparelser på mellem kr. årligt for de undersøgte virksomheder. [33] Beregningen dækker kun indlandsrejser imellem København og Århus. 16

17 Konklusion Europæiske og amerikanske erfaringer dokumenterer, at det er muligt gennem mobility management at opnå reduktioner i bilkørslen på 3-30 % til og fra enkelte virksomheder og erhvervsområder. Effekten er størst ved kombination af gode alternativer til solo-kørsel i bil (f.eks. forbedring af forhold for cyklister, organisering af samkørsel og opgradering af kollektiv trafik), incitamenter (f.eks. tilskud til kollektiv trafik og favoriserede p-pladser for samkørere) og disincitamenter (f.eks. maksimumsnormer for p-pladser og p-afgifter). [35] Forudsætningerne er således gode for at sikre den ønskede dynamik i udviklingen af Nordhavnen uden, at der opstår trafikale problemer i den forbindelse. Med andre ord: udvikling uden trængsel. 17

18 Referencer Banister, David & Stephen Marshall (2000) Enccouraging Transport Alternatives: Good Practice in Reducing Travel. Norwich BCC, (2003): British Chamber of Commerce, Transport Survey, British Chamber of Commerce, London, Undersøgelsen kan downloades via følgende link: transport_survey.pdf Cogita (2004) Markedsføring af samkørsel på Odense Universitetshospital projektrapport. Projekt udarbejdet for EU s TARGET program. COMSIS Corporation (1993) Implementing Effective TDM Measures: Inventory of Measures and Synthesis of Experience, USDOT Report # DOT-T , September Department for Transport: London (2002) Making Travel Plans work: Research report. stellent/groups/dft_susttravel/documents/page/dft_susttravel_ pdf HUR og Københavs Havn (2005) Vision for den kollektive trafik på Nordhavnen. Jensen, Jerrik Gro (1995) Cyklen som tilbringer til kollektiv trafik. Paper præsenteret på aalborg Trafikdage papers95/tr_og_mi/gro/b_gro.htm Jyllands-Posten den 30.oktober KonSULT, the Knowledgebase on Sustainable Urban Land use and Transport sciences.com/transport/konsult/in- dex.html Københavns Kommunes Økonomi udvalg, dagsorden for ordinært møde 28/ of/dagsorden.nsf/online/ 6FD C0477CC1256BC10042DAF6 Kjørstad, Katrine; Unni B. Lodden, Nils Fearnley & Bård Norheim Sammendrag: Evaluering af af tiltakspakker for kollektivtransport i byområder /97. TØI rapport 497/2000 Langeland, Jomar Lygre (2004) Bærekraftige arealbruks- og transportstrategier? Erfaringer fra Freiburg, Groningen, Lund, Bergen og Jæren. Indlæg på Aalborg Trafikdage Ligeud, HURs kvartalsmagasin, nummer 2 juni 2004 (2004) Målbare effekter lave omkostninger. Interview med Eric Schreffler, amerikansk ekspert på mobility management. Loveless, Shirley Morrison and Jill Sebest Welch (1999) Growing To Meet the Challenges. Emerging Roles for Transportation Management Associations. Transportation Research Record Paper No Miljøstyrelsen (2000) Evaluering af carsharing i Danmark. Miljøprojekt nr MOST (Mobility management Strategies for the next decades), program støttet af Europa-Kommisionen under competitive and sustainable growth programme (2003a) Final Report 95 D9 MOST (Mobility management Strategies for the next decades), program støttet af Europa-Kommisionen under competitive and sustainable growth programme (2003b) Implementation and evaluation. Results. Part C. Cross-cluster comparisons of partners and conclusions. mo.st/index_msie.html Norre, Lise (2000) Hvad betyder medlemsskab af en delebilklub for transportadfærden? Erfaringer fra Institut for Markedsøkonomi, Handelshøjskolen i Århus. Pendlerkontoret (2004) Evaluering af transportplan for Sampension. Maj 2004 (upubliceret). Pendlerkontoret (2004) Evaluering af transportplan for Lægemiddelstyrelsen. Maj 2004 (upubliceret). Pendlerkontorets nyhedsbrev 1/2004 Distancearbejde på vej frem. Pendlerkontorets nyhedsbrev 3/2004 Transportplaner giver nye perspektiver for kollektiv trafik. hur.dk/af8c48a bd91-814efa892d83.w5doc Protokol fra møde i HUR Rådet 18.juni 2004, punkt 12, bilag 1 (2004) Mobility management på virksomhedsniveau. Evaluering af Pendlerkontorets forsøg med transportplaner i Hovedstadsregionen, efterår 2002 forår calendarfile?docid=1286 Rye, Tom., and Caryll Paterson (2001). The partnership approach to mobility 18

19 Referencer management: an evaluation of different models for travel planning by groups of employers. Proc. of 5th Annual European Conference on Mobility Management, Rome, Italy, 7-8 February 2001, Workshop 5. European Platform on Mobility Management (EPOMM). Sælensminde, K. (2002) Gang- og sykkelvegnett i norske byer. Nytte- kostnadsanalyser inkludert helseeffekter og eksterne kostnader av motorisert vegtrafikk. Report 567/2002. TransportØkonomisk Institut (TØI), Oslo. Sammendrag og bestilling på www. toi.no. Rye, Tom (2002). Travel plans: do they work? Transport Policy, 9(4) pp Rose Geoffrey and Elizabeth Ampt (2001) Travel Blending: an Australian travel Awareness initiative. Transportation Research Part D (2001) Shoup, Donald (1998) Evaluating the Effects of Parking Cash-Out: Eght Case Studies. California Environmental Protection Agency, Air Resources Board. Schreffler, Eric N. (2003) Using Cost Effectiveness For Benchmarking: Lessons From Most And U.S. Evaluation Experience. Paper presented at 7th European Conference on Mobility Management in Karlstad, Sweden. ecomm/papers/ericschreffler.pdf Sloth, Johannes (2004) Trængsel et udtryk for aktivitet, men måske også en hæmsko for udviklingen. Indlæg på Vejforum dk/vejforum2004/statisk%20kopi%2 0afJOS%20paper%20om%20trængse l%20-%20endelig% pdf Transportation Research Board of the National Academies (TRB) (2003) Freight capacity for the 21st century, Special report 271, National Research council, Washington, books.nap.edu/html/sr271/sr271.pdf Trivector (2001) LundaMaTs ger resultat. Kortversion av rapporten Uppmärksamhet och effekter av Lunda- MaTs. Trivector rapport 2001:62. Bestilt af Mobilitetskontoret och Tekniska förvaltningen, Lund kommun. Tekniska%20förvaltningen/Gatuoch%20trafikkontoret/Lumats%20utv ärdering%2001%20kortversion.pdf Vej og Park, Københavns Kommune OECD (2002) Road Travel Demand. Meeting the Challenge. browseit/ e.pdf Stangeby, I. (1997) Attitudes Towards Walking and Cycling instead of Using a Car. WALCYNG WP 6. TØI report 370/1997. TransportØkonomisk Institut (TØI), Oslo. Sammendrag og bestilling på 19

20 Noter [1] Trivector (2001) s. 10 og Langeland (2004) s [2] Protokol fra møde i HUR Rådet 18.juni Pendlerkontoret [3] MOST (2003b) s [4] Se bl.a. COMSIS Corporation (1993). Pansing, Schreffler, Sillings (1998). Banister & Marshall (2000). OECD (2002). [5] Interview med Schreffler i Ligeud, HURs kvartalsmagasin, juni [6] Vekselkurser, primo april Der er ikke taget højde for, at den reelle værdi af de angivne beløb i 2005 kan være forskellig fra værdien i [7] Schreffler (2003). [8] Pendlerkontorets nyhedsbrev 1/2004 [9] Se bl.a. Business Benefits Calculator på htm [10] Pendlerkontorets nyhedsbrev 3/2004. [11] Trafikministeriets Projekt Trængsel (2004) har opgjort de samlede trængselsomkostninger for Hovedstadsregionen til af være 5,7 mia. kr. om året, hvoraf erhvervslivets andel er 4,1 mia. kr. Billedet er ikke entydigt men visse udenlandske undersøgelser - BCC (2003). TRB (2003) og meldinger fra Copenhagen Capacity tyder på, at trængsel kan have en betydning for virksomheders lokalisering. Se Johannes Sloth (2004). [12] Jyllands-Posten den 30.oktober [13] I 2003 var der ca. 180 privatejede biler pr indbyggere i Københavns Kommune. På landsplan er det tilsvarende tal over 300. Tal fra Vej og Park, Københavns Kommune. [14] Tal fra Vej og Park, Københavns Kommune [15] Miljøstyrelsen (2000). Norre (2000) [16] 10a-measures [17] Rye and Paterson (2001). [18] Se bl.a. Loveless and Welch (1999). 20

Trafikpolitikken må gå på to ben

Trafikpolitikken må gå på to ben Trafikpolitikken må gå på to ben TRANSPORTPLANLÆGNING Af Claes Nilas, administrerende direktør, Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) For at undgå, at trafikken sander til om få år, kræves en bred trafikpolitisk

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Forsøget, der er organiseret som et projekt med navnet; HUR Pendlerkontor startede op i september 2002.

Forsøget, der er organiseret som et projekt med navnet; HUR Pendlerkontor startede op i september 2002. HUR Pendlerkontor Projektleder Mette Haas, Hovedstadens Udviklingsråd Forsøg med mobility management HUR besluttede den 24. april 2002 at etablere et toårigt forsøg med mobility management. Samtidig besluttede

Læs mere

Hvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark?

Hvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark? Hvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark? Forfatter: Per Thost, RAMBØLL NYVIG Baggrund og formål RAMBØLL NYVIG har med assistance fra COWI for Miljøstyrelsen gennemført et udredningsprojekt

Læs mere

Grøn transport i NRGi

Grøn transport i NRGi Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også

Læs mere

Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management

Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management Store arbejdspladser kan i høj grad bidrage til at opnå en fossilfri transportsektor og reducere trængslen på vejene i og omkring de større

Læs mere

Af Claes Nilas, adm.direktør, Hovedstadens Udviklingsråd (HUR)

Af Claes Nilas, adm.direktør, Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) Mobility Management: Den fleksible transportadfærd fremmes Af Claes Nilas, adm.direktør, Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) HUR Pendlerkontor startede i september måned 2002 et samarbejde med virksomheder

Læs mere

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen!

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! Side 1/6

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle

Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger fra omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle Uddrag fra kommissoriet for omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle:

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

Bilag 3, Dialog med interessenter i forbindelse med udarbejdelse af indstilling

Bilag 3, Dialog med interessenter i forbindelse med udarbejdelse af indstilling KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik NOTAT Bilag 3, Dialog med interessenter i forbindelse med udarbejdelse af indstilling Anledningen til at igangsætte arbejdet med en politisk

Læs mere

Bus når det passer dig. Bil når det passer dig

Bus når det passer dig. Bil når det passer dig Præsentation for Svenska Lokaltrafikföreningen (SLTF), Radisson SAS Royal Hotel København, 11. november 2005 Bus når det passer dig. Bil når det passer dig Delebilen konkurrent eller pengemaskine for den

Læs mere

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg

Læs mere

Mobilitetsplaner Et pilotprojekt

Mobilitetsplaner Et pilotprojekt Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Begge punkter har forvaltningen fundet nødvendige at tydeliggøre, for at omgåelse af ordningens formål kan undgås.

Begge punkter har forvaltningen fundet nødvendige at tydeliggøre, for at omgåelse af ordningens formål kan undgås. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse 06-10-2014 Til Teknik- og Miljøudvalget Sagsnr. 2014-0124284 Dokumentnr. 2014-0124284-17 Orientering vedrørende administration af delebilsordningen

Læs mere

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej Oktober 2014 Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde,

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Trængsel et udtryk for aktivitet, men måske også en hæmsko for udviklingen

Trængsel et udtryk for aktivitet, men måske også en hæmsko for udviklingen 1/6 Trængsel et udtryk for aktivitet, men måske også en hæmsko for udviklingen Johannes Sloth, adm. direktør, HUR jos@hur.dk Manchet Trængsel medfører store omkostninger for samfundet, for virksomhederne

Læs mere

CYKELPOLITIK for første gang

CYKELPOLITIK for første gang CYKELPOLITIK for første gang Planlægger Niels Jensen og planlægger Maria Helledi Streuli, Plankontoret, Vej&Park, Københavns Kommune. (nijen@btf.kk.dk/maste@btf.kk.dk). Københavns Kommune udgav i 2002

Læs mere

Transport- og Bygningsudvalget L 102 Bilag 20 Offentligt LETBANESAMARBEJDET. Letbane versus BRT

Transport- og Bygningsudvalget L 102 Bilag 20 Offentligt LETBANESAMARBEJDET. Letbane versus BRT Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 L 102 Bilag 20 Offentligt LETBANESAMARBEJDET Letbane versus BRT Høring i Transport- og Bygningsudvalget den 30. marts 2016 LETBANESAMARBEJDET - et bystrategisk samarbejde

Læs mere

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen Hvis trængslen skal reduceres, så skal det være nemt og attraktivt for pendlerne at springe mellem de forskellige trafikformer og vælge alternativer til

Læs mere

Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005

Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005 bilag 7 Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005 I forbindelse med planlægningen af de Bilfri Dage i 2005 har der været nedsat en arbejdsgruppe

Læs mere

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af: Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.

Læs mere

MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig

MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig MOBILITY MANAGEMENT SOM DEL AF CSR HOS TOPDANMARK MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig 1 1 FAKTA Skadeforsikring i over 100 år Pension og livsforsikring siden 1972

Læs mere

f f: fcykelpolitikken2012-20

f f: fcykelpolitikken2012-20 -20 f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel transportform, som medfører uafhængighed for den enkelte

Læs mere

Teknik- og Miljøforvaltningen

Teknik- og Miljøforvaltningen Indre By Lokaludvalg Rådhuspladsen 77, 4. 1550 København V indrebylokaludvalg@okf.kk.dk Tlf. 33 66 54 41 EAN nr. 5798009800077 Teknik- og Miljøforvaltningen Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE Udviklings- og forsøgsprojekt: SMART MOBILITET Ændring af transportadfærd et billigt og miljøvenligt bidrag til at sikre mobilitet i Aarhus 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE

Læs mere

TØF Mobilitet mere end transport og infratruktur 16. juni 2009 Gustav Friis

TØF Mobilitet mere end transport og infratruktur 16. juni 2009 Gustav Friis TØF Mobilitet mere end transport og infratruktur 16. juni 2009 Gustav Friis Aalborg i tidligere internationale projekter The CIVITAS Award for New Mobility Culture Leadership ARCHIMEDES Konsortiet 6

Læs mere

Mobility Management i Novo Nordisk. Kasper Dam Mikkelsen, NIRAS På vegne af Søren Spielberg-Winther Transform21, 21. november 2012

Mobility Management i Novo Nordisk. Kasper Dam Mikkelsen, NIRAS På vegne af Søren Spielberg-Winther Transform21, 21. november 2012 Mobility Management i Novo Nordisk Kasper Dam Mikkelsen, NIRAS På vegne af Søren Spielberg-Winther Transform21, 21. november 2012 Mobility Mgt. i Måløv Mobilitetsnetværksmøde Veksø 8. marts 2012 Slide

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Faktaark om trængselsudfordringen

Faktaark om trængselsudfordringen trængselsudfordringen Trængselsudfordringer koster milliarder Figuren viser hvor mange timer, der samlet tabes på den enkelte kilometer pr. døgn i hovedstadsområdet. Trængslen omkring hovedstaden koster

Læs mere

Udbud del 1, Koncept for Parker og Rejs i Region Sjælland

Udbud del 1, Koncept for Parker og Rejs i Region Sjælland Udbud del 1, Koncept for Parker og Rejs i Region Sjælland Baggrund Parkér og Rejs er anlæg og faciliteter, som er indrettet og forbeholdt til parkering af bil eller cykel i tilknytning til en rejse med

Læs mere

Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING

Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING FORORD Med kommunalreformen fik regionerne en helt ny rolle som formidler af samarbejde mellem de forskellige regionale og lokale parter i forhold til at

Læs mere

Mobilitet i København TØF 7.10.2014. Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk

Mobilitet i København TØF 7.10.2014. Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk Mobilitet i København TØF 7.10.2014 Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk Metro til Sydhavnen og udbygning i Nordhavn Aftale mellem Staten og Københavns Kommune af 27. juni 2014

Læs mere

PARTNERE I LOOP CITY:

PARTNERE I LOOP CITY: PARTNERE I LOOP CITY: Region Hovedstaden Transportministeriet Erhvervsstyrelsen 10 kommuner Albertslund, Brøndby, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Ishøj, Lyngby-Taarbæk, Rødovre og Vallensbæk kommune

Læs mere

TRAFIKKEN OG STRUKTUREN

TRAFIKKEN OG STRUKTUREN TRAFIKKEN OG STRUKTUREN TØF KONFERENCE 8. MARTS 2004 TRAFIKKENS ORGANISERING I KØBENHAVN Søren Elle, trafikplanlægger, Københavns Kommune OVERORDNET MÅLSÆTNING EN STÆRK, KONKURRENCEDYGTIG REGION MED EN

Læs mere

Transportplaner for virksomheder og erhvervsnetværk

Transportplaner for virksomheder og erhvervsnetværk Transportplaner for virksomheder og erhvervsnetværk Intro v. Jakob Svane Dansk Industri, Infrastruktur Transportplan hos Novo Nordisk v. Søren Spielberg-Winther Transportplaner i erhvervsnetværk v. Joy

Læs mere

Trafik - altid en grøn vej. Politik

Trafik - altid en grøn vej. Politik Trafik - altid en grøn vej Politik Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde, i skole, på indkøb,

Læs mere

2 Definition og afgrænsning

2 Definition og afgrænsning Notat Emne: Parker og Rejs potentialer Til: Trafikdage 2002 Peter Bjørn Andersen, TetraPlan A/S Fra: og Hjalmar Christiansen, TetraPlan A/S 19. juli 2002 1 Indledning I Juni 2001 vedtog HUR en Parker &

Læs mere

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen Investeringer KKR HOVEDSTADEN i fremtiden Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen 21. april 2008

Læs mere

AALBORG CYKELBY. Nordjyske Planlæggere 21/1-2010. Civilingeniør. Malene Kofod Nielsen. Teknik- og Miljøforvaltningen

AALBORG CYKELBY. Nordjyske Planlæggere 21/1-2010. Civilingeniør. Malene Kofod Nielsen. Teknik- og Miljøforvaltningen AALBORG CYKELBY Nordjyske Planlæggere 21/1-2010 Civilingeniør Malene Kofod Nielsen Teknik- og Miljøforvaltningen Fakta for Aalborg 196.000 indbyggere 1.144 km2 450 km cykelsti StorAalborg: 120.000 indbyggere

Læs mere

Fremtidens trafikanter er mobilister en introduktion til Mobility Management. Lise Drewes Nielsen

Fremtidens trafikanter er mobilister en introduktion til Mobility Management. Lise Drewes Nielsen Fremtidens trafikanter er mobilister en introduktion til Mobility Management. Lise Drewes Nielsen ldn@ruc.dk Mobility Management er en ny form for transportplanlægning Der fremmer mobilitet på en miljømæssig

Læs mere

Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel

Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Tekst til ansøgningsskema: Projektet: Projektets titel: Projektets hovedformål: Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Hovedstadsregionen skal være verdens bedste cykelregion med et højklasset

Læs mere

DelebilFonden. Delebiler Status, potentialer og miljøeffekter. Af Bjarke Fonnesbech, Direktør, Delebilfonden, og ekstern lektor, ENSPAC, RUC.

DelebilFonden. Delebiler Status, potentialer og miljøeffekter. Af Bjarke Fonnesbech, Direktør, Delebilfonden, og ekstern lektor, ENSPAC, RUC. DelebilFonden 28. november 2011 Delebiler Status, potentialer og miljøeffekter Af Bjarke Fonnesbech, Direktør, Delebilfonden, og ekstern lektor, ENSPAC, RUC. Nærværende notat giver et overblik over udbredelsen

Læs mere

Danske erfaringer med Mobility Management og hvad kan vi lære fra udlandet?

Danske erfaringer med Mobility Management og hvad kan vi lære fra udlandet? Danske erfaringer med Mobility Management og hvad kan vi lære fra udlandet? Jakob Høj, Tetraplan A/S Tetraplan arbejder indenfor alle dele af transportsektoren, gods- og persontransport, kollektiv og individuel

Læs mere

Carsharing i Danmark barrierer og potentiale

Carsharing i Danmark barrierer og potentiale Carsharing i Danmark barrierer og potentiale af direktør Morten Rettig, COGITA / Center for Mobilitet og Miljø Center for Mobilitet og Miljø gennemførte i perioden december 1999 oktober 2000 en evaluering

Læs mere

Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes?

Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes? Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes? Af Per Thost RAMBØLL NYVIG a/s RAMBØLL er en rådgivende koncern med ca. 2.000 ansatte, hvoraf ca. 1.0 arbejder på 4 adresser i Hovedstadsområdet:

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Bæredygtig trafik i Køge Kyst

Bæredygtig trafik i Køge Kyst 1 Bæredygtig trafik i Køge Kyst Vejforum 2011, 8. December Erik Basse Kristensen Illustration: Vandkunsten Agenda 2 Baggrund Lidt om eksisterende forhold Udfordringer Biltrafik og parkering Lette trafikanter

Læs mere

Mobilisten. Tegning: JP

Mobilisten. Tegning: JP 1 Mobilisten 2 Tegning: JP Hvad kan få pendleren til at lade bilen stå Kortere rejsetid + flere afgange Rejsetidsgarenti ved samkørsel Bedre busforbindelse til S-tog station Skattefrit bus- og togkort

Læs mere

HENRIK HARDER, OLE B. JENSEN, JES MADSEN & VICTOR ANDRADE Aalborg Universitet 2014. http://www.bikeability.dk/ 13-09-2013 1

HENRIK HARDER, OLE B. JENSEN, JES MADSEN & VICTOR ANDRADE Aalborg Universitet 2014. http://www.bikeability.dk/ 13-09-2013 1 Cykel infrastruktur investeringer HENRIK HARDER, OLE B. JENSEN, JES MADSEN & VICTOR ANDRADE Aalborg Universitet 2014 http://www.bikeability.dk/ 13-09-2013 1 UDGANGSPUNKTET I dette oplæg er fokus på hvilken

Læs mere

Indstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Trafik og Veje. Den 9. august 2010

Indstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Trafik og Veje. Den 9. august 2010 Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Teknik og Miljø Den 9. august 2010 Trafik og Veje Teknik og Miljø Århus Kommune Udarbejdelse af plan for langsigtede, kommunale investeringer i trafikinfrastruktur.

Læs mere

Fremtidens Transport VI

Fremtidens Transport VI Fremtidens Transport VI Status på trængselskommissionens anbefalinger Erik Østergaard Adm. direktør, Dansk Transport & Logistik Trængselskommissionen Kommission født ud af betalingsringsplanerne Mobilitet

Læs mere

Transportformer og indkøb

Transportformer og indkøb Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen

Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen Trængsel er en regional udfordring Regionalt arbejdsmarked: Der pendler 162.000 ind og 104.000

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal Sekretariat for Cykelsuperstier Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte kontakt@incentive.dk / @ (+45) 2916 1223 / t incentive.dk / w

Læs mere

DNs syn på kommissionens arbejde i relation til klimamålene 31.januar 08. Gunver Bennekou, direktør i DN, medlem af Infrastrukturkommissionen

DNs syn på kommissionens arbejde i relation til klimamålene 31.januar 08. Gunver Bennekou, direktør i DN, medlem af Infrastrukturkommissionen DNs syn på kommissionens arbejde i relation til klimamålene 31.januar 08 Gunver Bennekou, direktør i DN, medlem af Infrastrukturkommissionen Regeringens pejlemærke Transportsektorens CO 2 udslip skal

Læs mere

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen?

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 256 Offentligt Folketingets Transportudvalg 11. april Høring om jernbanens fremtid Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Susanne Krawack CONCITO Medlem

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

Parkeringspolitik for Esbjerg Midtby

Parkeringspolitik for Esbjerg Midtby Oplæg til 2. temadrøftelse i udvalgene om parkering Der skal jævnfør 1. temadrøftelse om parkering i Esbjerg Midtby udarbejdes oplæg til parkeringsstrategi for Esbjerg Midtby, som forelægges Teknik & Byggeudvalget

Læs mere

Initiativet er kun kort beskrevet i handlingsplanen og derfor uddybes muligheder for og potentialer ved at udbrede delebiler i dette notat.

Initiativet er kun kort beskrevet i handlingsplanen og derfor uddybes muligheder for og potentialer ved at udbrede delebiler i dette notat. NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget 01-10-2012 Sagsnr. Delebiler: Muligheder og potentialer I forbindelse med Teknik- og Miljøudvalgets behandling af Handlingsplan for Grøn Mobilitet d. 10. september 2012

Læs mere

Bilag 3: Letbanen i Østjylland

Bilag 3: Letbanen i Østjylland Bilag 3: Letbanen i Østjylland Letbane i Århusområdet Der pendles mere og længere end nogensinde før, og udviklingen ser ud til at fortsætte. I dag er store dele af vejsystemet i Østjylland overbelastet

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

Trafikdage Trafikale og miljømæssige effekter. Susanne Krawack TetraPlan A/S. 11. september 2006

Trafikdage Trafikale og miljømæssige effekter. Susanne Krawack TetraPlan A/S. 11. september 2006 1 Trafikdage 2006 Trafikale og miljømæssige effekter Susanne Krawack TetraPlan A/S 2 3 4 Trafikdage 2006 Modeller i København I alt 13 modeller er vurderet : Betalingsring Stor og lille En eller flere

Læs mere

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune.

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Aalborg Kommune har i en årrække fokuseret på at fremme den bæredygtige transport - herunder forholdene for

Læs mere

Præsentation på konference Delebiler fremtidens transportløsning? Christiansborg, 13. januar 2012

Præsentation på konference Delebiler fremtidens transportløsning? Christiansborg, 13. januar 2012 Præsentation på konference Delebiler fremtidens transportløsning? Christiansborg, 13. januar 2012 Kombineret mobilitet erfaringer med partnerskaber mellem delebiler og offentlig transport Tonny Lacomble

Læs mere

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR SAMMENLIGNET MED 5 ANDRE NORDEUROPÆISKE REGIONER 2014 Hovedstadsregionen er en international metropol med afgørende betydning for væksten i Danmark Stor befolkningstilvækst

Læs mere

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse

Læs mere

Fremtidens transport Infrastrukturkommissionens anbefalinger

Fremtidens transport Infrastrukturkommissionens anbefalinger Fremtidens transport Infrastrukturkommissionens anbefalinger Indlæg ved Birgit Aagaard-Svendsen, Formand for Infrastrukturkommissionen 1 års konference for Infrastrukturkommissionens rapport 1 Visionen

Læs mere

Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport

Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport Ny rapport Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport - Vidensoverblik,, vurderinger og væsentlige anbefalinger fra en arbejdsgruppe nedsat af Teknologirådet Arbejdsgruppens opgave At kortlægge

Læs mere

Ikke noget tilstrækkeligt datagrundlag til at beskrive cykeltrafikkens udvikling i Danmark.

Ikke noget tilstrækkeligt datagrundlag til at beskrive cykeltrafikkens udvikling i Danmark. Cykeltrafikkens udvikling Ikke noget tilstrækkeligt datagrundlag til at beskrive cykeltrafikkens udvikling i Danmark. Ifølge VD's trafikindeks for cykeltrafik faldt den med 15 % fra 1990 til 2000 og yderligere

Læs mere

Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025

Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025 Optimeringsplanen består af 6 rapporter, som udgør selve optimeringsplanen, med

Læs mere

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSKOMMUNEN HVIDOVRE I Hvidovre har vi mange virksomheder og arbejdspladser, både private og offentlige. Vi har et af Nordeuropas største erhvervsområder, Avedøre Holme,

Læs mere

Evaluering af Trafikpuljeprojektet. Næstved Stibro

Evaluering af Trafikpuljeprojektet. Næstved Stibro Evaluering af Trafikpuljeprojektet Næstved Stibro Oktober 2005 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse...2 2. Indledning...3 3. Baggrund for projektet...4 4. Beskrivelse af projektet...5 5. Evaluering...6

Læs mere

Program. 15 min: Walk & Talk 30 min: Mobilitetsplanlægning. 30 min: Gruppearbejde 15 min: Kage 30 min: Plenum

Program. 15 min: Walk & Talk 30 min: Mobilitetsplanlægning. 30 min: Gruppearbejde 15 min: Kage 30 min: Plenum Program 15 min: Walk & Talk 30 min: Mobilitetsplanlægning 30 min: Gruppearbejde 15 min: Kage 30 min: Plenum Mobilitets- Planlægning også) i din kommune? Anna Thormann Formel M Gate 21 Anna.thormann@gate21.dk

Læs mere

Cykelstiplan 2015. Indledning

Cykelstiplan 2015. Indledning Cykelstiplan 2015 En del af trafikplan 2015 Indledning Kommunale mål På landsplan er der i følge Transportvaneundersøgelsen 1992-2013 tendens til et generelt fald i cykelandelen af alle ture. I modsætning

Læs mere

Trafik- og Miljøplan 2003. Problemer og hovedindsatser - debatten fortsætter

Trafik- og Miljøplan 2003. Problemer og hovedindsatser - debatten fortsætter Trafik- og Miljøplan 2003 Problemer og hovedindsatser - debatten fortsætter Debat indtil 31. december 2002 1 Indledning Baggrund For at sikre en bæredygtig udvikling må vi lære at tænke og handle anderledes.

Læs mere

Cykling på Frederiksberg. v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009

Cykling på Frederiksberg. v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009 Cykling på Frederiksberg v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009 Frederiksberg - fakta 93.000 indbyggere 8. største kommune Danmarks tættest

Læs mere

Parkeringsstrategi 2010 - Paper til trafikdage 2010

Parkeringsstrategi 2010 - Paper til trafikdage 2010 04-08-2010 Parkeringsstrategi 2010 - Paper til trafikdage 2010 Poul Sulkjær Chefplanlægger Teknik- & Miljø Københavns Kommune Københavns P-strategi 2010 beskriver den samlede parkeringsstrategi for Indre

Læs mere

Vedr: Århusgadekvarteret i Nordhavn. Forslag til kommuneplantillæg og lokalplan. Ingen udsigt til Nordhavn som en bæredygtig bydel, hvad trafik angår.

Vedr: Århusgadekvarteret i Nordhavn. Forslag til kommuneplantillæg og lokalplan. Ingen udsigt til Nordhavn som en bæredygtig bydel, hvad trafik angår. Kbh. den 30. september 2011 Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydesign Postboks 447 1505 København V Vedr: Århusgadekvarteret i Nordhavn. Forslag til kommuneplantillæg og lokalplan Rådet for Bæredygtig

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT TRAFIKCHARTER GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne

Læs mere

FYNBUS STRATEGI FOR. Flere passagerer

FYNBUS STRATEGI FOR. Flere passagerer FYNBUS STRATEGI FOR Flere passagerer 2016 1 Indhold Om FynBus strategi for flere passagerer 2016... 3 Strategiens grundlag... 4 Fra strategi til virkelighed... 5 Strategiens indsatsområder... 6 Strategi

Læs mere

Sykkelbynettverket Studietur til København. Zofia Jagielska og Mia Stampe Lagergaard, Vejdirektoratet, 5. september 2014

Sykkelbynettverket Studietur til København. Zofia Jagielska og Mia Stampe Lagergaard, Vejdirektoratet, 5. september 2014 Sykkelbynettverket Studietur til København Zofia Jagielska og Mia Stampe Lagergaard, Vejdirektoratet, 5. september 2014 1. Vejdirektoratets organisering VD Vejdirektoratet en del af VD Vejdirektorates

Læs mere

CYKELREGNSKAB 2009 1

CYKELREGNSKAB 2009 1 CYKELREGNSKAB 2009 1 INTRODUKTION 3 CYKELTRAFIK I SILKEBORG 3 CYKLENS ANDEL AF TURE 3 ÅRSDØGNTRAFIK 3 INFRASTRUKTUR 4 CYKELSTINETTET 4 CYKELPARKERING 4 TRAFIKSIKKERHED 5 BORGERUNDERSØGELSE 2009 6 HVEM

Læs mere

Trafikdage på Aalborg Universitet

Trafikdage på Aalborg Universitet Trafikdage på Aalborg Universitet Workshop om delebilisme den 29.8-2000 Velkomst ved Nikolaj Holtermann, COWI, med en kort orientering om, hvor delebilerne er p.t.. På landsplan er der knap 1000 medlemmer

Læs mere

Indkøb og transportvaner i København. Trafikdage 2012

Indkøb og transportvaner i København. Trafikdage 2012 Indkøb og transportvaner i København Trafikdage 2012 Hvad vidste vi i forvejen? 2 Fra bl.a. Holland og Sverige Cyklister bruger færre penge pr. besøg, men kommer til gengæld oftere. Cyklister lægger samlet

Læs mere

Vi vil skabe løsninger gennem en god og reel inddragelse af borgerne i tilvejebringelse af disse løsninger.

Vi vil skabe løsninger gennem en god og reel inddragelse af borgerne i tilvejebringelse af disse løsninger. Trafikpolitik 2016 Skanderborg Kommune er en bosætningskommune i vækst med mange unge familier og meget pendling ind og ud af kommunen. Kommunens indbyggere bor i fire centerbyer og en hovedby samt i en

Læs mere

Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer

Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer Af Seniorforsker Hans Bendtsen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut Civilingeniør Lene Nøhr Michelsen, Vejdirektoratet, Planlægningsafdelingen Can. tech. soc.

Læs mere

The role of urban form in sustaining public transport, car and bicycle based travel styles

The role of urban form in sustaining public transport, car and bicycle based travel styles Trafikdage på Aalborg Universitet, 25-26 August 2014 The role of urban form in sustaining public transport, car and bicycle based travel styles Betydningen af by- og infrastruktur for befolkningens transport-stile

Læs mere

NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk

NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk Kbh. 29. september 2012 Til Trængselskommisionen og Transportministeriet Vedrørende: TRÆNGSELSINDIKATORER

Læs mere

NORDHAVNEN Tænk metro - kør bus. - Vision for kollektiv trafikbetjening

NORDHAVNEN Tænk metro - kør bus. - Vision for kollektiv trafikbetjening NORDHAVNEN Tænk metro - kør bus - Vision for kollektiv trafikbetjening September 2005 NORDHAVNEN Tænk metro - kør bus Vision for kollektiv trafikbetjening Redaktion og grafisk tilrettelæggelse Hovedstadens

Læs mere

SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH

SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH BUDSKABSKATALOG SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH Supercykelstier er et samarbejde mellem Region Hovedstaden og 22 kommuner om at skabe et net af cykelpendlerruter i høj kvalitet. Supercykelstierne

Læs mere

Mobility Management - påvirkning af transportadfærd i en grøn retning

Mobility Management - påvirkning af transportadfærd i en grøn retning Mobility Management - påvirkning af transportadfærd i en grøn retning Centerchef Per Gellert Lyngby 21. april 2015 1 Movia Trafikselskab for Sjælland og øerne Ejet af kommuner og regioner Ansvar for: Planlægning

Læs mere

Pendlerplan for Teknisk Forvaltning

Pendlerplan for Teknisk Forvaltning Pendlerplan for Teknisk Forvaltning Hvorfor lave en pendlerplan? Transport med privatbil til og fra arbejde foregår som regel på tidspunkter, hvor alle andre også skal enten til eller fra arbejde. Trafi

Læs mere

Der findes en række muligheder for at opnå de ønskede forbedringer, herunder:

Der findes en række muligheder for at opnå de ønskede forbedringer, herunder: Bybanesystemer, erfaringer fra udlandet af civ.ing. Bent Jacobsen og civ. ing., Ph.D. Jan Kragerup RAMBØLL, Bredevej 2, DK-2830 Virum, tel. 45 98 60 00, fax 45 98 67 00 0. Resumé I bestræbelserne på at

Læs mere

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2004

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2004 KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY Foto: Foto: Tine Tine Harden Harden CYKELREGNSKAB 2004 CYKELREGNSKAB 2004 København - cyklernes by! Cyklisterne synes godt om København som cykelby! Hele 8%

Læs mere

Finansiering af metro til Rødovre

Finansiering af metro til Rødovre Finansiering af metro til Rødovre Rødovre Kommune 1 Indledning Forfatter: Kristian Kolstrup Dato: 1. december 2014 I dette notat giver vi et overblik over mulighederne for finansiering af en metro til

Læs mere