STRATEGISK ENERGIPLAN

Transkript

1 FEBRUAR 2015 SØNDERBORG KOMMUNE STRATEGISK ENERGIPLAN KORTLÆGNING OG BASISFREMSKRIVNING

2

3 ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej Aarhus C TLF FAX WWW cowi.dk FEBRUAR 2015 SØNDERBORG KOMMUNE STRATEGISK ENERGIPLAN KORTLÆGNING OG BASISFREMSKRIVNING PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. 001 VERSION UDGIVELSESDATO 15. februar 2015 UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT FJE AQJE/CHSA FJE

4

5 STRATEGISK ENERGIPLAN KORTLÆGNING OG BASISFREMSKRIVNING 5 INDHOLD 1 Resumé Konklusion Dataindsamling Basisfremskrivning 8 2 Indledning Sønderborg Kommunes Klimastrategi Strategisk Energiplanlægning Læsevejledning Definitioner og forudsætninger 14 3 Fjernvarme Fjernvarmebehov Fjernvarmeproduktion Basisfremskrivning Brændselsforbrug Udledning af drivhusgasser 22 4 Individuel opvarmning Varmebehov - individuel opvarmning Varmeproduktion - individuel opvarmning Basisfremskrivning Brændselsforbrug Udledning af drivhusgasser 29 5 El Elforbrug Elproduktion Basisfremskrivning Brændselsforbrug 37

6 6 STRATEGISK ENERGIPLAN KORTLÆGNING OG BASISFREMSKRIVNING 5.5 Udledning af drivhusgasser 38 6 Procesenergi Behov for energi til fremstilling Basisfremskrivning Brændselsforbrug Udledning af drivhusgasser 41 7 Trafik Trafikbehov Basisfremskrivning Energiforbrug Brændstofforbrug Udledning af drivhusgasser 47 8 Basisfremskrivning fra 2032 til Basisfremskrivningens resultater Brændselsforbrug Udvikling af drivhusgasser VE-ressourcer i Sønderborg Kommune Vindkraft Solvarme Biomasse Biogas Geotermisk energi Affald Overskudsvarme Hvilke udfordringer står Sønderborgområdet overfor? Forslag til tiltag Anbefalinger til det videre arbejde Forslag til disposition og proces 63

7 STRATEGISK ENERGIPLAN KORTLÆGNING OG BASISFREMSKRIVNING 7 1 Resumé 1.1 Konklusion Resultaterne af basisfremskrivningen viser, at udledningen af CO 2 -ækvivalenter fra vejtrafik, el, procesenergi, individuel opvarmning og fjernvarme vil falde med 26 % frem til 2032 og yderligere med 17 % frem til Ses bort fra vejtrafikken, forventes udledningen af CO 2 -ækvivalenter fra el, procesenergi, individuel opvarmning og fjernvarme at falde med 38 % frem til 2032 og falde yderligere med 23 % frem til Det største fald skyldes den forventede ændring af brændselsfordelingen for Dansk gennemsnitsel (herunder etablering af havbaserede vindmøller), som alene udgør en reduktion på tons fra 2013 til Sønderborg Kommune har en vision om at være CO 2 -neutralt vækstområde i Sønderborg Kommune har sat sig følgende delmål. 2015: 25 % CO 2 -reduktion i forhold til basisåret : 50 % CO 2 -reduktion i forhold til basisåret : 100 % CO 2 -reduktion i forhold til basisåret 2007 ProjectZero har opgjort CO₂-udledningen i 2012 til ca tons. COWI har med denne basisfremskrivning opgjort CO₂-udledningen i 2013 til ca ton. Der er ikke tale om samme opgørelsesmetode, men tallene er på trods af dette ret identiske. Bl.a. anvender ProjectZero en varmevirkningsgrad på 125 % hvor COWI anvender en varmevirkningsgrad på 200 % ved fordeling af brændsel mellem el og varmeproduktion. Basisfremskrivningen viser, at der med de indregnede tiltag kan opnås en CO₂reduktion på 36 % i 2015, 41 % i 2020 og 47 % i 2029, set i forhold til CO₂udledningen i Der vil således være behov for yderligere tiltag, hvis visionen skal nås i Dataindsamling Der er indsamlet data for forbruget af varme, el og procesenergi i Sønderborg Kommune. Det samlede forbrug af varme, el, procesenergi og vejtrafik i Sønderborg Kommune var i 2013 på GWh. Heraf udgjorde individuel opvarmning 438 GWh, fjernvarme 488 GWh, el 442 GWh, procesenergi 270 GWh og vejtrafik 510 GWh.

8 8 STRATEGISK ENERGIPLAN KORTLÆGNING OG BASISFREMSKRIVNING Det samlede brændselsforbrug relateret til el, varme, procesenergi og vejtrafik i Sønderborg Kommune var i 2013 på GWh. Heraf udgjorde brændselsforbruget til vejtrafik 510 GWh, el 736 GWh, procesenergi 270 GWh, individuel opvarmning 504 GWh og fjernvarme 393 GWh. Den samlede emission af CO 2 -ækvivalenter relateret til el, individuel opvarmning, fjernvarme, procesenergi og vejtrafik i Sønderborg Kommune var i 2013 på tons. Heraf udgjorde vejtrafik tons, el tons, procesenergi tons, individuel opvarmning tons og fjernvarme tons. Tabel 1 nedenfor viser forbrug, brændselsforbrug og emissioner af CO 2 - ækvivalenter fra varme, el, procesenergi og vejtrafik i Sønderborg Kommune i Forbrug GWh Brændselsforbrug GWh CO 2 - ækvivalenter ton pr. år Individuel opvarmning Fjernvarme El Proces energi (fremstilling) Vejtrafik I alt Tabel 1. Forbrug, brændselsforbrug og emissioner af CO2-ækvivalenter fra varme, el, procesenergi og vejtrafik i Sønderborg Kommune i Basisfremskrivning Der er foretaget en basisfremskrivning af forbrug og produktion af varme, el, procesenergi og transport (vejtrafik) i Sønderborg Kommune frem til 2032 og Basisfremskrivningen forudsætter, at der fortsættes som hidtil og ikke indføres nye CO₂-reducerende tiltag, som ikke allerede er godkendt eller vedtaget ved lov. Med Basisfremskrivningen nås ikke Sønderborg Kommunes mål om at være CO₂neutralt vækstområde i Basisfremskrivningen viser derfor behovet for ekstraordinære indsatser - hvis målet skal nås i Ved basisfremskrivningen inkluderes kun konkrete planer, der er besluttet - alternativt sættes produktionen til konstant. F.eks. indregnes nybyggeri, energibesparelser hos forbrugerne samt godkendte konverteringsprojekter for konvertering af individuel opvarmning til fjernvarme - hvorimod en godkendt vindmølleplan ikke indregnes, idet planen ikke omfatter beslutning om gennemførelse og investering i de enkelte mølleprojekter.

9 MWh MWh STRATEGISK ENERGIPLAN KORTLÆGNING OG BASISFREMSKRIVNING 9 Mht. udvikling af elforbrug og udvikling af brændselsfordelingen i Dansk gennemsnitsel, er der taget udgangspunkt Energistyrelsens basisfremskrivning Figur 1 nedenfor viser udviklingen af brændselsforbruget relateret til el, varme, procesenergi og vejtrafik, fordelt på anvendelsesområder Vejtrafik El Procesenergi (fremstilling) Individuel opvarmning Fjernvarme 0 Figur 1. Udvikling af brændselsforbrug til el, varme, procesenergi og vejtrafik i Sønderborg Kommune (basisfremskrivning). Figur 2 nedenfor viser udviklingen af brændselsforbruget relateret til el, varme, procesenergi og vejtrafik fordelt på brændsler Overskudsvarme Bioolie Geotermi Solvarme Træpiller Biogas Affald Træflis Halm Gasolie Fuelolie Naturgas Kul Benzin Diesel Figur 2. Udvikling af brændselsforbrug til el, varme, procesenergi og vejtrafik opdelt på brændsler (basisfremskrivning). Brændselsfordelingen relateret til el, varme, procesenergi og vejtrafik i 2013, 2032 og 2050 er vist i nedenstående figur 3.

10 Ton CO2-ækvivalenter pr. år MWh 10 STRATEGISK ENERGIPLAN KORTLÆGNING OG BASISFREMSKRIVNING Geotermi Benzin Diesel Overskudsvarme Solvarme Træpiller Biogas Affald Træflis Halm Gasolie Fuelolie Naturgas Kul Figur 3. Brændselsfordeling til el, varme, procesenergi og vejtrafik i 2013, 2032 og 2050 (basisfremskrivning). Det ses af figur 3, at brændselsforbruget falder fra GWh i 2013 til GWh i 2032 og GWh i Ser vi bort fra brændstofforbruget til vejtrafikken, falder brændselsforbruget fra GWh i 2013 til GWh i 2032 og GWh i Figur 4 nedenfor viser udviklingen af CO 2 -ækvivalenter fra vejtrafik, el, procesenergi, individuel opvarmning og fjernvarme i Sønderborg Kommune Vejtrafik El Procesenergi (fremstilling) Individuel opvarmning Fjernvarme 0 Figur 4. Udvikling af samlede CO 2-ækvivalenter fra vejtrafik, el, procesenergi, individuel opvarmning og fjernvarme i Sønderborg Kommune. CO 2 -ækvivalenter fra vejtrafik, el, procesenergi, individuel opvarmning og fjernvarme i 2013, 2032 og 2050 er vist i figur 5.

11 Ton CO2-eqvivalents per year STRATEGISK ENERGIPLAN KORTLÆGNING OG BASISFREMSKRIVNING Vejtrafik El Procesenergi (fremstilling) Individuel opvarmning Fjernvarme Figur 5. CO 2-ækvivalenter fra vejtrafik, el, procesenergi, individuel opvarmning og fjernvarme i 2013, 2032 og Det ses af figur 5, at udledningen af CO 2 -ækvivalenter falder fra tons i 2013 til tons i Udledningen falder yderligere til tons i Ser vi bort fra udledningen fra vejtrafikken, falder udledningen fra tons i 2013 til tons i 2032 og tons i Resultaterne af basisfremskrivningerne viser, at udledningen af CO 2 -ækvivalenter fra vejtrafik, el, procesenergi, individuel opvarmning og fjernvarme vil falde med 26 % frem til 2032 og yderligere med 17 % frem til Ser man bort fra vejtrafikken, forventes udledningen af CO 2 -ækvivalenter fra el, procesenergi, individuel opvarmning og fjernvarme at falde med 38 % frem til 2032 og falde yderligere med 23 % frem til Det største fald skyldes den forventede ændring af brændselsfordelingen for Dansk gennemsnitsel (herunder etablering af havbaserede vindmøller) som alene udgør en reduktion på tons fra 2013 til 2032.

12 12 STRATEGISK ENERGIPLAN KORTLÆGNING OG BASISFREMSKRIVNING 2 Indledning Denne rapport omfatter første del af den Strategiske Energiplan for Sønderborg Kommune. Formålet med rapporten er at kortlægge behov, brændselsforbrug og emission af drivhusgasser for el, varme, procesenergi og vejtrafik i Sønderborg Kommune. Rapporten opstiller energibalancer og basisfremskrivning af behov og produktion år for år frem til 2032 og endvidere for Sønderborg Kommunes Klimastrategi Sønderborg Byråd har vedtaget Klimastrategien "RoadMap 2020". Strategien skal sætte rammerne for klimaindsatsen i Sønderborg Kommune inden for både tilpasning til eksisterende og kommende klimaforandringer samt forebyggelse af fremtidige klimaforandringer. Klimastrategien sætter dermed også mål for reduktionen af drivhusgasudslippet fra hele kommunen. Sønderborg Byråd har vedtaget at kommunen skal være CO 2 -neutral i Sønderborg Kommune dækker et areal på 495,86 km 2 og har indbyggere, hvilket giver en gennemsnitlig befolkningstæthed på ca. 152 personer pr. km 2. Ca. 80 % af indbyggerne bor i byer over 450 indbyggere, og ca. 20 % bor i landsbyer under 450 indbyggere og i landdistrikterne. Sønderborg Kommune er en relativt stor landbrugskommune med relativt store naturområder set i forhold til landets øvrige kommuner. Erhvervsstrukturen er præget af kontor- og servicevirksomheder samt industriproduktion. Såvel by- som erhvervsstrukturen har betydning i forhold til udledningen af drivhusgasser. F.eks. giver byer i modsætning til spredt bebyggelse bedre muligheder for at forsyne boliger med kollektiv varmeforsyning, og en erhvervsstruktur præget af kontor- og servicevirksomheder er mindre energikrævende end industriproduktion. 2.2 Strategisk Energiplanlægning Sønderborg Kommune deltager i et partnerskab sammen med Region Syddanmark, 12 andre syddanske kommuner, 4 energi- og forsyningsselskaber samt erhvervslivet om strategisk energiplanlægning (SEP) i Syddanmark. Projektet modtager økonomisk støtte af Energistyrelsen og sigter mod at styrke den strategiske planlægning i kommunerne.

13 STRATEGISK ENERGIPLAN KORTLÆGNING OG BASISFREMSKRIVNING 13 SEP Syddanmark, skal med udgangspunkt i parternes erfaring samt relevante statslige analyser: Udvikle en fælles vision ud fra scenarier, som håndterer udfordringerne omkring fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning, vindkraft i elforsyningen, anvendelsen af bioenergi, grøn transport m.v. Udvikle samfundsøkonomiske helhedsløsninger gennem planlægning på tværs af forsyningsarter og forsyningsgrænser samt med forudsætning om, at der i fremtiden skal være en større mulighed for effektregulering af energisystemet. Delprojektet vil bidrage til, at de deltagende kommuner, der står for at skulle i gang med SEP for relativt få ressourcer, vil være i stand til at udarbejde en SEP. Samtidig vil andre kommuners indhøstede erfaringer kunne bruges til at sikre en SEP af høj kvalitet. Partnerskabet om strategisk energiplanlægning er startet op i 2014 og afrundes i marts 2015, hvor der på baggrund af foretagne analyser skal træffes beslutning om, hvilke handlinger der fremadrettet skal følges op med. Ovenstående er de punkter der har relevans for Sønderborg Kommune. Derfor har Sønderborg Kommune besluttet at udarbejde en selvstændig Strategisk Energiplan for Sønderborg Kommune. Nærværende rapport udgør første fase af dette projekt omfattende kortlægning og basisfremskrivning af energiforsyningen i Sønderborg. Med en Strategisk Energiplan forstås: En kortlægning af energistrømme, der viser tilgængelige ressourcer, nuværende og forventet forbrug og muligheder for effektivisering samt omlægning til en større andel af vedvarende energi. Formålet med denne rapport er at give et overblik over resultaterne af den første del af en Strategisk Energiplan for Sønderborg Kommune. Rapporten viser oversigter over det aktuelle forbrug af energi og udslip af drivhusgasser fra el, varme, procesenergi og vejtrafik i Sønderborg Kommune samt en basisfremskrivning af forbruget frem til Læsevejledning I afsnit 5 til 9 opstilles energibalancer for forbruget og produktionen af fjernvarme, individuel opvarmning, el, procesenergi og trafikarbejdet (vejtrafik) i Sønderborg Kommune. Endvidere foretages basisfremskrivninger af forbruget og produktionen af fjernvarme, individuel opvarmning, el, procesenergi og trafikarbejdet (vejtrafik) i Sønderborg Kommune år for år frem til Hvor det er muligt, baseres basisfremskrivningen på lokale forudsætninger såsom kommunens boligbyggeprogram, godkendte konverteringsprojekter samt godkend-

14 14 STRATEGISK ENERGIPLAN KORTLÆGNING OG BASISFREMSKRIVNING te varme- og el-produktionsanlæg. De lokale forudsætninger suppleres, hvor det er relevant, med nationale data for basisfremskrivninger - herunder f.eks. Energistyrelsens basisfremskrivning (2012) af elforbruget, brændselsfordelingen til elproduktionen og emissionsfaktorerne for elproduktion. Endvidere præsenteres fordelingen af brændselsforbruget og emissionerne af drivhusgasser. I afsnit 8 opstilles forudsætningerne for basisfremskrivningen fra 2032 frem til Resultaterne af denne basisfremskrivning præsenteres under resultaterne i afsnit 9. I afsnit 9 præsenteres et overblik af resultaterne af basisfremskrivningerne i form af fordelingen af brændselsforbruget og emissionerne af drivhusgasser. I afsnit 10 beskrives VE-ressourcerne i Sønderborg Kommune i form af vindkraft, solvarme, biomasse, biogas, geotermisk energi, affald og overskudsvarme. I afsnit 11 præsenteres en række anbefalinger til det videre arbejde. Energibesparelser Konvertering 2.4 Definitioner og forudsætninger Varmeplan Danmark 2010, regner på en række scenarier for udviklingen af nettovarmebehovet. I det mest realistiske scenarie forudsættes nettovarmebehovet at falde med 21 %. Vi har i basisfremskrivningen af varmebehovet hos eksisterende forbrugere i Sønderborg Kommune forudsat, at energibesparelser bevirker, at nettovarmebehovet falder med 1 % om året - svarende til 20 % over en 20-årig periode. Med hensyn til konvertering fra individuel opvarmning til fjernvarme, indregnes kun konverteringsprojekter, der allerede er godkendt af Sønderborg Kommune. Sønderborg Kommune har oplyst godkendte konverteringsprojekter i Gråsten, Broager og Sønderborg. "Projektforslaget for varmeforsyning af nye og eksisterende fjernvarmeområder på Nordals" er ikke medtaget. Fordelingen mellem olie, naturgas og elvarme samt konverteringsforløbet baseres på data i projektforslagene. Der forudsættes ikke at ske konverteringer imellem individuelle opvarmningsformer i basisfremskrivningen. Nybyggeri Med hensyn til nye boliger er det Sønderborg Kommunes vurdering, at boligprogrammet for kan bruges som grundlag for fremskrivning af boligbyggeri i Sønderborg Kommune. Endvidere forudsættes etablering af 100 nye lejeboliger i Sønderborg og etablering af 100 nye lejeboliger i Gråsten i perioden Erhvervsmæssigt nybyggeri er generelt ikke medtaget i basisfremskrivningen, da Sønderborg Kommune ikke har udarbejdet udbygningsprogram for erhverv. Dog har Sønderborg Kommune ønsket at medtage følgende projekter:

15 STRATEGISK ENERGIPLAN KORTLÆGNING OG BASISFREMSKRIVNING 15 "Byens Havn" som er et stort erhvervs- og boligbyggeprojekt: Multikulturhus = m² etageareal Kunsthal = m² etageareal Hotel = m² etageareal Waterpark = m² etageareal Videnshuse = m² etageareal Boliger = m² etageareal Ragebøl: Siemens = m² etageareal Porten til Sønderborg: m² etageareal For nybyggeri forudsættes følgende: Boligbyggeri forudsættes etableret som standardbyggeri i henhold til BR15. Øvrigt nybyggeri i perioden forudsættes etableret som standardbyggeri i henhold til BR10. Øvrigt nybyggeri fra 2015 forudsættes etableret som lavenergiklasse 2015 byggeri i henhold til BR10. Nybyggeri, der ligger i tilknytning til fjernvarmeområder, forudsættes fjernvarmeforsynet af det lokale fjernvarmeselskab. Nybyggeri, der ikke ligger i tilknytning til fjernvarmeområder, forudsættes varmeforsynet 50 % med individuelle varmepumper og 50 % med træpillefyr. Dansk gennemsnitsel Elnettab Varmevirkningsgrad Dansk gennemsnitsel er defineret ved det vægtede gennemsnit af den samlede danske elproduktion. Kilde: Energistyrelsens forudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger, oktober Dansk gennemsnitsel anvendes også i Energistyrelsens basisfremskrivning Der tillægges et elnettab på 7 % til elforbruget for at beregne den nødvendige elproduktion. Kilde: Energistyrelsens forudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger, oktober Ved beregning af brændselsforbruget til fjernvarme og el fra kraftvarmeanlæg (Naturgas- og affaldskraftvarmeværker samt gasmotorer på decentrale kraftvarmeværker) anvendes en varmevirkningsgrad på 200 %. For at kunne fordele brænd-

16 16 STRATEGISK ENERGIPLAN KORTLÆGNING OG BASISFREMSKRIVNING selsforbruget og emissionen af drivhusgasser fra anlæg, der producerer både el og varme (kraftvarmeanlæg), på hvad der vedrører el- og hvad der vedrører varmeproduktionen, skal der anvendes en varmevirkningsgrad. Ved beregning af brændselsforbruget og emissionen af drivhusgasser fra produktionen af "Dansk gennemsnitsel" anvender Energistyrelsen en varmevirkningsgrad på 200 %. Derfor er denne varmevirkningsgrad også anvendt ved beregning af brændselsforbruget og emissionen af drivhusgasser til fjernvarme og el fra kraftvarmeanlæg i denne rapport. En varmevirkningsgrad på 200 % betyder, at for hver MWh varme anvendes en halv MWh brændsel. Det resterende brændselsforbrug på kraftvarmeværket henføres til elproduktionen. Varmevirkningsgraden på 200 % anvendes også ved beregning af brændselsforbruget i KLs CO 2 -beregner, som mange kommuner anvender til kortlægning af CO 2 -udledningen. For kedler (kun varmeproduktion) fyret med naturgas, gasolie, flis og træpiller anvendes de faktiske virkningsgrader oplyst af fjernvarmeselskaberne. CO 2 -ækvivalenter Ved beregning af udledningen af drivhusgasser indgår CO 2 (kuldioxid), CH 4 (methan) og N 2 O, som alle er drivhusgasser. CH 4 har en drivhusvirkning, der er 25 gange større end CO 2. N 2 O har en drivhusvirkning, der er 298 gange større end CO 2. Ved beregning af udledningen af drivhusgasser omregner man derfor CH 4 og N 2 O til CO 2 -ækvivalenter ved at gange dem med henholdsvis 25 og hvorefter CO 2 -emissionen tillægges.

17 STRATEGISK ENERGIPLAN KORTLÆGNING OG BASISFREMSKRIVNING 17 3 Fjernvarme 3.1 Fjernvarmebehov Det samlede graddøgnskorrigerede fjernvarmebehov (ab værk) var i alt på 488 GWh for varmeåret Heraf udgjorde fjernvarmebehovet hos Sønderborg Fjernvarme 349 GWh, og fjernvarmebehovet hos de øvrige decentrale kraftvarmeværker udgjorde 139 GWh. Der er registreret ejendomme i BBR for Sønderborg Kommune. Heraf har fjernvarme, naturgas, oliefyr, elvarme (primært sommerhuse) og har anden individuel opvarmning. Fordelingen af fjernvarmebehovet på boliger, erhverv og offentlige bygninger er vist i figur 6. 14% Bolig 15% Erhverv 71% Offentlig Figur 6 Fordeling af fjernvarmebehov på boliger, erhverv og offentlige bygninger i Figur 6 viser, at boligerne står for langt den største andel af fjernvarmebehovet. Tabel 2 viser det graddøgnskorrigerede bruttovarmebehov ab værk for 2013 (2013/2014), oplyst af de 6 fjernvarmedistributører i Sønderborg Kommune. Forsy-

18 18 STRATEGISK ENERGIPLAN KORTLÆGNING OG BASISFREMSKRIVNING ningen i Nordborg (Boligforeningen Danbo og Sønderborg Forsyning) er slået sammen i tabel Sønderborg Fjernvarme MWh Gråsten Fjernvarme MWh Nordborg (Sønderborg Forsyning og Danbo) MWh Augustenborg Fjernvarme MWh Broager Fjernvarmeselskab MWh I alt MWh Tabel 2. Bruttovarmebehov til fjernvarme (MWh). 3.2 Fjernvarmeproduktion Decentrale kraftvarmeværker Fjernvarmeforsyningen i Sønderborg Kommune var tidligere primært baseret på decentral kraftvarme på naturgas og affaldskraftvarme (i Sønderborg). I dag er en stor del af varmeproduktionen omlagt til solvarme, geotermi, biomassevarme i form af træflis, halm og træpiller samt bioolie. Figur 7 viser fordelingen af varmeproduktionen på de decentrale kraftvarmeværker i Sønderborg Kommune i 2013 (2013/2014). 1% 0% 3% 4% Naturgaskraftvarme Træflis 21% Træpillekedel + Abs VP Halmkedel 33% 3% 1% 2% 2% Solvarme Elkedler Gaskedler Affaldskraftvarme Bioolie Geotermi og flis 30% Eldrevne varmepumper Figur 7. Fordeling af varmeproduktionen på de decentrale kraftvarmeværker i 2013 (2013/2014).

19 STRATEGISK ENERGIPLAN KORTLÆGNING OG BASISFREMSKRIVNING 19 Det ses af figur 7, at affaldsvarme, gaskedler og varme baseret på træflis udgjorde 84 % af varmeproduktionen i Basisfremskrivning Basisfremskrivning - fjernvarmebehov Der er foretaget en basisfremskrivning af fjernvarmebehovet frem til Ved basisfremskrivningen af fjernvarmebehovet indregnes nybyggeri, energibesparelser hos forbrugerne samt godkendte projektforslag for konvertering af individuel opvarmning til fjernvarme. Konvertering Der indregnes godkendte projektforslag for konvertering af individuel opvarmning til fjernvarme hos Sønderborg Fjernvarme, Gråsten Fjernvarme og Broager Fjernvarmeselskab. Nybyggeri Nybyggeri, der ligger i tilknytning til fjernvarmeområder, forudsættes fjernvarmeforsynet af det lokale fjernvarmeselskab. I udviklingen af fjernvarmebehovet indregnes nye boliger. Det er Sønderborg Kommunes vurdering, at boligprogrammet for kan bruges som grundlag for fremskrivning af boligbyggeri i Sønderborg Kommune. Endvidere forudsættes etablering af 100 nye lejeboliger i Sønderborg og etablering af 100 nye lejeboliger i Gråsten i perioden Erhvervsmæssigt nybyggeri er generelt ikke medtaget i basisfremskrivningen, da Sønderborg Kommune ikke har udarbejdet udbygningsprogram for erhverv. Dog har Sønderborg Kommune ønsket at medtage følgende projekter: "Byens Havn" som er et stort erhvervs- og boligbyggeprojekt: Multikulturhus = m² etageareal Kunsthal = m² etageareal Hotel = m² etageareal Waterpark = m² etageareal Videnshuse = m² etageareal Boliger = m² etageareal Ragebøl:

20 MWh 20 STRATEGISK ENERGIPLAN KORTLÆGNING OG BASISFREMSKRIVNING Siemens = m² etageareal Porten til Sønderborg: m² etageareal Udvikling af fjernvarmebehovet i de fem fjernvarmeområder er vist i figur Broager Fjernvarmeselskab Augustenborg Fjernvarme Nordborg (Sønderborg Forsyning og Danbo) Gråsten Fjernvarme Sønderborg Fjernvarme 0 Figur 8. Udvikling af fjernvarmebehovet i de fem fjernvarmeområder. Figuren viser et fald i fjernvarmebehovet som følge af forventede energibesparelser hos forbrugerne. Konvertering fra individuel opvarmning og nybyggeri i Sønderborg Kommunes Boligprogram opvejer ikke dette Basisfremskrivning - fjernvarmeproduktion Decentrale kraftvarmeværker Fjernvarmeselskaberne i Sønderborg Kommune er i gang med en række nye produktionsanlæg der vil øge VE-andelen i Sønderborg Kommune. Det er følgende anlæg: Varmepumpe til havvand hos Augustenborg Fjernvarme. Projektet er godkendt og er forudsat i drift fra Varmepumpe til grundvand hos Broager Fjernvarmeselskab. Projektet er godkendt og er forudsat i drift fra Fliskedelanlæg hos Sønderborg Fjernvarme (anlæg i Vollerup). Projektet er under etablering og er forudsat i drift fra Halmkedel hos Gråsten Fjernvarme. Kedlen er etableret, men er først i fuld drift fra 2014.

21 MWh STRATEGISK ENERGIPLAN KORTLÆGNING OG BASISFREMSKRIVNING 21 Geotermianlæg hos Sønderborg Fjernvarme. Anlægget er etableret, men har haft problemer med tilstopning af geotermiboringen og har kun produceret MWh i Det er forudsat af produktionen fra geotermianlægget stiger lineært frem på 2018, hvor det er forudsat at have en rådighed på 50 % i vinterhalvåret. Der indregnes ikke andre nye tiltag i basisfremskrivningen af varmeproduktionen hos de decentrale kraftvarmeværker i kommunen. Udviklingen af varmeproduktionen hos de decentrale kraftvarmeværker er vist i figur Gaskedler Naturgaskraftvarme Eldrevne varmepumper Geotermi (fra jorden) Bioolie Affaldskraftvarme Elkedler Halmkedel Træpillekedel + Abs VP Træflis Solvarme Figur 9. Udvikling af varmeproduktionen hos de decentrale kraftvarmeværker. Det ses, at når geotermianlægget kommer til at fungere optimalt, vil det udfase en stor del af naturgasen. Fra 2015 forventes nye eldrevne varmepumper til grundvand og havvand hos Broager Fjernvarmeselskab og Augustenborg Fjernvarme. 68 % af fjernvarmeproduktionen i Sønderborg Kommune sker i dag på varmeproduktionsanlæg baseret på VE-ressourcer. Denne andel forventes at stige til mindst 87 % fra 2018 såfremt de to godkendte eldrevne varmepumper etableres og geotermianlægget kommer til at fungere optimalt. 3.4 Brændselsforbrug Figur 10 nedenfor viser udviklingen af det samlede brændselsforbrug til fjernvarmeproduktion i Sønderborg Kommune.

22 MWh 22 STRATEGISK ENERGIPLAN KORTLÆGNING OG BASISFREMSKRIVNING Geotermi Bioolie Solvarme Overskudsvarme Biogas Halm Træflis Affald Træpiller Fuelolie Kul Gasolie Naturgas Figur 10. Udvikling af samlet brændselsforbrug til fjernvarmeproduktion i Sønderborg Kommune. Der ses et stor fald i det fossile brændselsforbrug som følge af øget anvendelse af træflis, halm og geotermi. Brændselsforbruget (inkl. solvarme og geotermi) til fjernvarmeproduktionen udgjorde 393 GWh i 2013 faldende til 332 GWh i VE-andelen af brændslet stiger fra 61 % i 2013 til 85 % i Udledning af drivhusgasser Emissionen af CO 2 -ækvivalenter forårsaget af brændselsforbruget til fjernvarme er for 2013 opgjort til ca tons faldende til ca tons i 2018 og ca ton i 2032.

23 Ton/år STRATEGISK ENERGIPLAN KORTLÆGNING OG BASISFREMSKRIVNING 23 Figur 11 viser udledningen af drivhusgasser fra fjernvarmeproduktionen i Sønderborg Kommune CO2-ækvivalenter Figur 11. Udledningen af drivhusgasser fra fjernvarmeproduktionen i Sønderborg Kommune. Faldet i udledningen af drivhusgasser skyldes primært øget anvendelse af træflis, halm, geotermi samt etablering af eldrevne varmepumper.

24 24 STRATEGISK ENERGIPLAN KORTLÆGNING OG BASISFREMSKRIVNING 4 Individuel opvarmning 4.1 Varmebehov - individuel opvarmning Det samlede varmebehov til individuel opvarmning i Sønderborg Kommune er i alt på 438 GWh. Heraf udgjorde naturgas 199 GWh, oliefyr 116 GWh, elvarme 54 GWh og andre opvarmningsformer 69 GWh. På baggrund af dataudtræk fra Sønderborg Kommunes BBR-register er der udarbejdet en database med samtlige bygninger i Sønderborg Kommune. Denne database indeholder oplysninger om opførelsesår, anvendelseskoder, arealer m.m. Der er registreret ejendomme i BBR for Sønderborg Kommune. Heraf har fjernvarme, naturgas, oliefyr, elvarme (primært sommerhuse) og har anden individuel opvarmning. Varmebehovet er opgjort på baggrund af specifikke værdier for de enkelte bygningskategorier og opførelses-/renoveringsår som anført i Varmeplan Danmark. Fordelingen af varmebehovet til individuel opvarmning på boliger, erhverv og offentlige bygninger er vist i figur % 20% Bolig Erhverv 70% Offentlig Figur 12. Fordeling af varmebehovet til individuel opvarmning på boliger, erhverv og offentlige bygninger.

25 STRATEGISK ENERGIPLAN KORTLÆGNING OG BASISFREMSKRIVNING 25 Tabel 3 viser varmebehovet til individuel opvarmning i Sønderborg Kommune i Naturgas MWh Oliefyr MWh Elvarme MWh Varmepumper MWh Halmfyr MWh Fastbrændsel (træpiller) MWh I alt MWh Tabel 3. Fordeling af varmebehovet til individuel opvarmning i Sønderborg Kommune i Ejendomme, der i BBR er registreret som "gasværksgas", regnes som naturgas. Ejendomme, der i BBR er registreret som "fastbrændsel", regnes som træpiller. Ejendomme, der i BBR er registreret som "anden opvarmning", regnes som træpiller. 4.2 Varmeproduktion - individuel opvarmning Figur 13 nedenfor viser, hvordan den individuelle opvarmning fordeler sig på naturgas, oliefyr, elvarme, varmepumper, halmfyr og fast brændsel i Figur 13. Fordeling af den individuelle opvarmning i Sønderborg Kommune i 2013.

26 26 STRATEGISK ENERGIPLAN KORTLÆGNING OG BASISFREMSKRIVNING 4.3 Basisfremskrivning Der er foretaget en basisfremskrivning af varmebehovet til individuel opvarmning frem til Basisfremskrivning - varmebehov og produktion Ved basisfremskrivningen af den individuelle opvarmning indregnes nybyggeri, energibesparelser hos forbrugerne samt godkendte konverteringsprojekter for konvertering af individuel opvarmning til fjernvarme. Konvertering Med hensyn til konvertering fra individuel opvarmning til fjernvarme, indregnes kun konverteringsprojekter, der allerede er godkendt af Sønderborg Kommune. Sønderborg Kommune har oplyst godkendte konverteringsprojekter i Gråsten, Broager og Sønderborg. "Projektforslaget for varmeforsyning af nye og eksisterende fjernvarmeområder på Nordals" er ikke medtaget, da det er oplyst, at projektforslaget er trukket tilbage. Der forudsættes ikke at ske konverteringer imellem individuelle opvarmningsformer i basisfremskrivningen. Nybyggeri Nybyggeri, der ikke ligger i tilknytning til fjernvarmeområder, forudsættes varmeforsynet med 50 % individuelle varmepumper og 50 % træpillefyr. Med hensyn til nye boliger er det Sønderborg Kommunes vurdering, at boligprogrammet for kan bruges som grundlag for fremskrivning af boligbyggeri i Sønderborg Kommune. Erhvervsmæssigt nybyggeri, der er medtaget i basisfremskrivningen, forudsættes forsynet med fjernvarme. Udviklingen af varmebehovet for individuel opvarmning er vist i figur 14.

27 MWh STRATEGISK ENERGIPLAN KORTLÆGNING OG BASISFREMSKRIVNING Fastbrændsel (træpiller) Halmfyr Varmepumper Elvarme Oliefyr Naturgas 0 Figur 14. Udvikling af varmebehovet til individuel opvarmning i Sønderborg Kommune. Forbruget falder jævnt som følge af forventede energibesparelser og konvertering til fjernvarme. Nybyggeri forudsættes forsynet med varmepumper og træpiller. Varmebehovet til individuel opvarmning falder fra 438 til 345 GWh pr. år. Faldet i varmebehovet skyldes dels energibesparelser hos forbrugerne og konvertering til fjernvarme. 4.4 Brændselsforbrug Brændselsforbruget til den individuelle opvarmning kan opdeles i det direkte brændselsforbrug hos forbrugerne og brændselsforbruget til produktion af el til elvarme og el til varmepumper. Ved opgørelse af brændselsforbruget til produktion af el til elvarme og el til varmepumper tillægges et eltransmissions- og distributionstab på 7 % (Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser, oktober 2012). Da elforbruget til individuelle varmepumper og elvarme er inkluderet i opgørelsen af elforbrug fra de lokale eldistributionsselskaber, fratrækkes det nuværende elforbrug til elvarme og varmepumper i opgørelsen af elforbruget i afsnit 7 for at undgå dobbelt indregning af elforbrug. Figur 15 viser udviklingen af brændselsforbruget til individuel opvarmning i Sønderborg Kommune. Elforbruget til elvarme og varmepumper er her medtaget som "brændsel".

28 MWh MWh 28 STRATEGISK ENERGIPLAN KORTLÆGNING OG BASISFREMSKRIVNING Træpiller Halm El Gasolie Naturgas 0 Figur 15. Udvikling af brændselsforbruget til individuel opvarmning i Sønderborg Kommune. Forbruget falder jævnt som følge af forventede energibesparelser og konvertering til fjernvarme. Nybyggeri forudsættes varmeforsynet med varmepumper og træpiller. Figur 16 viser udviklingen af brændselsforbruget til produktion af el til elvarme og varmepumper. Elforbruget til elvarme og varmepumper forudsættes at være "Dansk gennemsnitsel" med en kraftvarmevirkningsgrad på 200 % Biogas Affald Træflis Halm Naturgas Fuelolie Kul Figur 16. Udvikling af brændselsforbruget til produktion af el til individuel opvarmning med elvarme og varmepumper. Faldet skyldes dels at elforbruget til elvarme og varmepumper falder med 20 % og dels øget vindandel i Dansk gennemsnitsel, der bevirker at brændselsforbruget falder med 25 %. I alt udgjorde brændselsforbruget til individuel opvarmning 504 GWh i 2013.

29 Ton CO2-ækvivalenret pr. år STRATEGISK ENERGIPLAN KORTLÆGNING OG BASISFREMSKRIVNING Udledning af drivhusgasser Emissionen af CO 2 -ækvivalenter fra den individuelle varmeforsyning falder med 31 % fra tons i 2013 til tons i Figur 17 viser udviklingen af CO 2 -ækvivalenter fra den individuelle varmeforsyning i Sønderborg Kommune Figur 17. CO 2-ækvivalenter fra den individuelle varmeforsyning i Sønderborg Kommune. Faldet skyldes dels forventede energibesparelser, konvertering til fjernvarme samt øget vindandel og VE i Dansk gennemsnitsel. Endvidere stiger VE-andelen af brændslet til Dansk gennemsnitsel. Samlet bevirker dette, at udledningen af CO 2-ækvivalenter falder med 31 %. Figur 17 inkluderer også CO 2 -ækvivalenter fra produktion af el til elvarme og el til varmepumper.

30 30 STRATEGISK ENERGIPLAN KORTLÆGNING OG BASISFREMSKRIVNING 5 El 5.1 Elforbrug Elforbruget i Sønderborg Kommune var i 2013 på 502 GWh. Elforbruget opdeles på sektorer, der svarer til dem, som anvendes i CO 2 -beregneren og anvendes i Energistyrelsens basisfremskrivning Fordelingen af elforbruget på disse sektorer er vist i tabel 4 og figur 18. Tabel 4. Elforbrug i Sønderborg Kommune fordelt på sektorer, 2013 Elforbrug i Sønderborg Kommune i 2013 MWh % Offentlig service % Privat service (handel og service) % Bygge og anlæg % Fremstillingsvirksomhed (industri) % Landbrug og gartneri % Husholdninger % Jernbaner 0 0 % Total % Elforbruget pr. indbygger i Sønderborg Kommune udgør kwh/indbygger og ligger dermed lidt under landsgennemsnittet på kwh/indbygger.

31 STRATEGISK ENERGIPLAN KORTLÆGNING OG BASISFREMSKRIVNING 31 13% Offentlige institutioner 26% Handel og service 15% Bygge og anlæg 9% 1% Industri Landbrug og gartneri 36% Husholdninger Figur 18. Elforbruget i Sønderborg Kommune i 2013, fordelt på sektorer. Oplysning om elforbruget i Sønderborg Kommune er indhentet hos SE, der har oplyst, at de er det eneste eldistributionsselskab i Sønderborg Kommune. SE har oplyst deres eldistribution for For at undgå dobbelt indregning korrigeres for el til varmepumper, elvarme og procesenergi ved, at el til varmepumper og elvarme medtages under individuel opvarmning, og el til procesenergi medtages under procesenergi. Dermed fratrækkes det nuværende elforbrug til elvarme, varmepumper og procesenergi, inden der regnes videre på elproduktionen i afsnit Elproduktion Elproduktionsbehov Ved opgørelse af den nødvendige elproduktion til dækning af elforbruget i Sønderborg Kommune (eksklusive el til elvarme, varmepumper og procesenergi) skal det nuværende elforbrug til elvarme, varmepumper og procesenergi fratrækkes som nævnt i afsnit 5.1. Endvidere tillægges et elnettab på 7 %. Dermed bliver elproduktionsbehovet i 2013 på 473 GWh Lokal elproduktion Ifølge Energinet.dk og fjernvarmeselskaberne udgjorde elproduktionen i Sønderborg Kommune i 2013 i alt 92 GWh. Heraf udgjorde vindkraft 29 GWh, affaldskraftvarme 36 GWh, naturgaskraftvarme 14 GWh, biogas 2 GWh, og solceller 12 GWh.

32 32 STRATEGISK ENERGIPLAN KORTLÆGNING OG BASISFREMSKRIVNING Ifølge Energinet.dk udgjorde vindkraft 21,5 GWh i gennemsnit pr. år i perioden 2005 til Ifølge Energinet.dk, Statistik og udtræk for VE 1 anlæg, er der installeret solcellekapacitet på kw i Sønderborg Kommune. Med en årlig ydelse på 855 kwh pr. år pr. kwp bliver det ca MWh. Tilsammen udgjorde lokal produceret VE-el 79 GWh svarende til 16 % af kommunens samlede elforbrug, når el fra affaldskraftvarmen medregnes. Figur 19 viser fordelingen af den lokale produktion af VE-el. Vindkraft 46% 36% Biogas Solceller 16% 2% Affaldskraftvarme Figur 19. Fordeling af den lokale produktion af VE el i Sønderborg Kommune Samlet elproduktion Ved opgørelse af elproduktionen i CO 2 -beregneren medtages VE-elektricitet (vindmølle, biomasse-, biogas-, affalds-, og øvrig VE-baseret el) produceret på anlæg inden for kommunens geografiske område, og den resterende el forudsættes at være dansk gennemsnitsel. Sønderborg Kommune har ønsket at anvende samme metode, dog med den forskel, at den lokale elproduktion på de lokale naturgasfyrede kraftvarmeværker også medtages som lokal elproduktion. Figur 20 viser fordelingen af den samlede elproduktion til Sønderborg Kommune i 2013 inklusive elimporten til kommunen. 1

33 STRATEGISK ENERGIPLAN KORTLÆGNING OG BASISFREMSKRIVNING 33 6% 0% 3% 8% 3% Vindkraft Biogas Solceller Affaldskraftvarme Naturgaskraftvarme 80% Elimport til Kommunen Figur 20. Fordeling af den samlede elproduktion til Sønderborg Kommune i inklusive elimport til kommunen. 5.3 Basisfremskrivning Basisfremskrivning af elforbrug Ved basisfremskrivning af elforbruget anvendes indeks fra Energistyrelsens basisfremskrivning 2012 af elforbrug for Danmark (XLS "National DK"). Figur 21 viser fremskrivningen af elforbruget for de enkelte sektorer, inklusive elforbrug til elvarme, varmepumper og procesenergi. Der er ikke inkluderet elbiler i basisfremskrivningen.

34 MWh 34 STRATEGISK ENERGIPLAN KORTLÆGNING OG BASISFREMSKRIVNING Husholdninger Landbrug og gartneri Fremstiilingsvirksomhed (industri) Bygge og anlæg Privat service (handel og service) 0 Offentlig service Figur 21. Fremskrivning af elforbruget for de enkelte sektorer frem til Fremskrivningen er baseret på Energistyrelsens basisfremskrivning. Det totale elforbrug stiger med 14 % fra 2013 til De største stigninger udgør bygge og anlæg med en stigning på 36 %, offentlig service med en stigning på 18 % samt landbrug og gartneri med en stigning på 13 % Basisfremskrivning af elproduktion Ved basisfremskrivningen inkluderes kun konkrete planer, der er besluttet - alternativt sættes produktionen til konstant. Lokal elproduktion Den lokale naturgasbaserede elproduktion forventes at ligge nogenlunde stabilt på MWh pr. år frem til Der er i dag installeret 14,8 MW solcellekapacitet i Sønderborg Kommune - svarende til en elproduktion på MWh pr. år. ProjectZeros Road Map 2020 forventer en kapacitet på 18 MW i Der forudsættes derfor etableret ca. 0,6 MW pr. år frem til Fra 2020 til 2032 forudsættes solcelleudbygningen at stige til ca. 1,3 MW pr. år, så der i alt er installeret 30 MW i 2029 og 34 MW i 2032 i Sønderborg Kommune. Der indregnes en årlig stigning af elproduktionen fra solceller på 500 MWh frem til 2020 og en årlig stigning af elproduktionen fra solceller på ca MWh fra 2020 frem til Med denne fremskrivning forudsættes el fra solceller at udgøre ca MWh i svarende til 5,8 % af elforbruget i Sønderborg Kommune. I Sønderborg Kommunes Temaplan for Vindmøller er udlagt 8 områder til fremtidige vindmølleprojekter, hvor der vil kunne etableres ca MW - svarende til en elproduktion på MWh. De nuværende 21 vindmøller i kommunen med en samlet kapacitet på 10 MW forventes udtjente om år. Ved en gennemfø-

35 MWh STRATEGISK ENERGIPLAN KORTLÆGNING OG BASISFREMSKRIVNING 35 relse af Temaplan for Vindmøller vil produktionen således kunne blive øget fra den nuværende ca MWh til MWh, og dermed vil vindkraft kunne udgøre ca % af elforbruget i Sønderborg Kommune. Kommunens Temaplan for Vindmøller er af Natur- og Miljøklagenævnet blevet ophævet den 30. juni Planen er udsat på ubestemt tid. Sønderborg Kommune og Sønderborg Forsyning arbejder med en vision om at etablere en kystnær vindmøllepark på 120 MW - svarende til en elproduktion på ca MWh. Gennemføres visionen vil vindmølleparken kunne erstatte hele den nuværende el-import til kommunen og nedbringe CO₂-emissionen markant i kommunen. Det vil generelt være uvist, hvornår nye landvindmøller og den kystnære vindmøllepark vil kunne etableres, hvorfor ikke medtages i basisfremskrivningen. I basisfremskrivningen forudsættes udtjente vindmøller erstattet af vindmøller med samme kapacitet - det vil sige, at den nuværende produktion på ca MWh forudsættes konstant frem til Udviklingen af den lokale elproduktion er vist i figur Solceller Vandkraft Biogas Affaldskraftvarme Vindkraft Naturgaskraftvarme 0 Figur 22. Udvikling af den lokale elproduktion i Sønderborg Kommune. Elproduktionen fra solceller forudsættes at stige med 71 % frem til Importeret el (Dansk gennemsnitsel) Den del af elbehovet som ikke produceres lokalt, skal importeres til kommunen. Den importerede el forudsættes at være dansk gennemsnitsel. Udbygningen af ny elproduktionskapacitet for Dansk gennemsnitsel bygger på forudsætninger opstillet af Energistyrelsen i basisfremskrivningen for Energistyrelsen har oplyst udviklingen af brændselsfordelingen for Dansk gennemsnitsel pr. produceret MWh el, som vist i figur 23.

36 MWh MWh brændsel/mwh el 36 STRATEGISK ENERGIPLAN KORTLÆGNING OG BASISFREMSKRIVNING 1,60 1,40 1,20 1,00 0,80 0,60 0,40 0,20 0,00 Biogas Affald Træflis Halm Naturgas Fuelolie Kul Figur 23. Udvikling af brændselsfordelingen for Dansk gennemsnitsel (importeret el). Faldet i specielt kul og naturgasbaseret el skyldes Energistyrelsen forventning om en væsentlig stigning i vindkraftkapaciteten i denne periode. Energistyrelsens Basisfremskrivning 2012: "Vindkraft dækkede i 2000 ca. 12 pct. af indenlandsk elforsyning, stigende til ca. 28 pct. i Vindandelen forventes at stige til ca. 50 % i Andelen forventes herefter nogenlunde konstant frem til Udviklingen af den importerede el er vist i figur Figur 24. Udvikling af den importerede elmængde til Sønderborg Kommune. Elimporten stiger primært som følge af stigende elforbrug.

37 MWh STRATEGISK ENERGIPLAN KORTLÆGNING OG BASISFREMSKRIVNING Brændselsforbrug Brændselsforbruget til elproduktionen kan opdeles i brændselsforbrug hos lokale elproducenter og brændselsforbrug til produktion af importeret Dansk gennemsnitsel. Det lokale brændselsforbrug omfatter naturgasforbrug på de lokale decentrale kraftvarmeværker samt forbrug af affald og biogas. Brændselsforbruget til produktion af "importeret" el omfatter, kul, fuelolie, naturgas, halm, træflis, affald og biogas. Figur 25 viser udviklingen af brændselsforbruget til den lokale elproduktion i Sønderborg Kommune. Brændselsforbruget er beregnet ved en kraftvarmevirkningsgrad på 200 % Biogasforbrug Naturgas Affaldsforbrug til elproduktion Figur 25. Udvikling af brændselsforbruget til den lokale elproduktion i Sønderborg Kommune. Det ses af figur 25, at langt den største lokale brændselsanvendelse til elproduktion er affald. Figur 26 viser udviklingen af brændselsforbruget til produktion af importeret el. Den importerede el forudsættes at være "Dansk gennemsnitsel" med en kraftvarmevirkningsgrad på 200 %. Energistyrelsen har oplyst fordelingen af det specifikke brændselsforbrug for "Dansk gennemsnitsel" med en kraftvarmevirkningsgrad på 200 %.

38 MWh 38 STRATEGISK ENERGIPLAN KORTLÆGNING OG BASISFREMSKRIVNING Biogas Affald Træflis Halm Naturgas Fuelolie Kul 0 Figur 26. Udvikling af brændselsforbruget til produktion af importeret el. brændselsforbruget falder, selv om elimporten til kommunen stiger. Faldet af specielt kul og naturgasbaseret el skyldes Energistyrelsens forventning om en væsentlig stigning i vindkraftkapaciteten i denne periode. I alt udgjorde brændselsforbruget til lokalt produceret el og importeret el 736 GWh i 2013 faldende til 52 GWh i Udledning af drivhusgasser Emissionen af CO 2 -ækvivalenter fra elproduktionen er for 2013 opgjort til tons faldende til tons i Figur 27 viser udviklingen af CO 2 -ækvivalenter fra elproduktionen til Sønderborg Kommune.

39 Ton CO2-ækvivalenter pr. år STRATEGISK ENERGIPLAN KORTLÆGNING OG BASISFREMSKRIVNING Lokal elproduktion Importeret el Figur 27. CO 2-ækvivalenter fra elproduktionen til Sønderborg Kommune - inklusive importeret el. Faldet fra 2013 til 2032 skyldes Energistyrelsens forventning om en væsentlig stigning i vindkraftkapaciteten i denne periode. Endvidere stiger VEandelen af brændslet til Dansk gennemsnitsel. Samlet bevirker dette, at udledningen af CO 2-ækvivalenter falder med 39 %, mens elforbruget stiger med 14 %. Figur 27 inkluderer ikke CO 2 -ækvivalenter fra produktion af el til elvarme, varmepumper og procesenergi. De indgår i afsnit 4 og 6.

40 40 STRATEGISK ENERGIPLAN KORTLÆGNING OG BASISFREMSKRIVNING 6 Procesenergi 6.1 Behov for energi til fremstilling Det opgjorte behov for energi til fremstilling (procesenergi) i Sønderborg Kommune er estimeret til 270 GWh (ekskl. elforbrug, der indgår under afsnittet "El"). I opgørelsen af behovet for energi til fremstilling (procesenergi) er følgende medtaget: Naturgasforbrug til procesvarme Kul og koks Diesel Benzin LPG Fuelolie Tabel 5 viser brændselsforbruget til procesenergi (fremstilling). Brændselsforbrug til proces (fremstilling) MWh Naturgas til proces Fuelolie LPG Diesel Benzin 238 Kul og Koks I alt Tabel 5. Brændselsforbruget til procesenergi (fremstilling). El til fremstilling indgår ikke her, men er medtaget under afsnit 5, som behandler elforbrug. Behovet for naturgas til proces er oplyst af DONG Gas Distribution. LPG, fuelolie, diesel og benzin er baseret på Energistyrelsens Energistatistik Tallene bliver vægtet med henholdsvis indbyggertallene for hele Danmark og for Sønderborg

41 MWh STRATEGISK ENERGIPLAN KORTLÆGNING OG BASISFREMSKRIVNING 41 Kommune. Der er således en vis usikkerhed omkring forbruget af LPG, fuelolie, diesel og benzin til proces. 6.2 Basisfremskrivning Der er foretaget en basisfremskrivning af behov for procesenergi frem til Ved basisfremskrivning af brændselsforbruget til procesenergi (fremstilling) frem til 2032 er anvendt Energistyrelsens basisfremskrivning 2012 af brændselsforbrug til fremstilling for Danmark (XLS "National DK"). 6.3 Brændselsforbrug Det opgjorte brændselsforbrug for procesenergi (fremstilling) omfatter naturgas til proces, koks og kul, LPG, fuelolie, diesel og benzin. Figur 28 viser udviklingen af brændselsforbruget til procesenergi Benzin Diesel Fuelolie Naturgas til fremstilling (procesvarme) LPG Kul og Koks 0 Figur 28. Udvikling af brændselsforbruget til procesenergi. Energistyrelsen forventer, at brændselsforbruget til procesenergi falder med 26 % frem til Brændselsforbruget udgjorde 270 GWh i 2013 og forventes at udgøre 201 GWh i Udledning af drivhusgasser Emissionen af CO 2 -ækvivalenter fra brændselsforbruget til procesenergi er for 2013 opgjort til tons faldende til tons i 2032.

42 Ton CO2-ækvivalanter pr. år 42 STRATEGISK ENERGIPLAN KORTLÆGNING OG BASISFREMSKRIVNING Figur 29 viser udviklingen af CO 2 -ækvivalenter fra brændselsforbruget til procesenergi (fremstilling) i Sønderborg Kommune Figur 29. CO 2-ækvivalenter fra brændselsforbruget til procesenergi i Sønderborg Kommune. Faldet skyldes Energistyrelsen forventning om, at brændselsforbruget til fremstilling falder med 26 % frem til 2032.