Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater
|
|
- Anton Lorenzen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater ResumÉ 2014
2
3 Forebyggelse af indlæggelser synlige resultater. Resumé Udarbejdet af: KL, Danske Regioner, Finansministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Copyright: Uddrag, herunder figurer, tabeller og citater er tilladt mod tydelig kildeangivelse. Udgivet af: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade København K. Telefon: Telefax: E-post: sum@sum.dk EAN lokationsnummer: Udgave: 1 Udgivelsesdato: maj, 2014 Udgives kun elektronisk - ISBN: Publikationen er tilgængelig på
4 Resumé Indledning, baggrund og formål Den patientrettede forebyggelse skal effektivt modvirke, at borgerne indlægges unødigt på sygehuset. Formålet er et sammenhængende sundhedsvæsen, der giver de bedste forløb for borgerne samtidig med, at ressourcerne anvendes bedre. Det skal også ses i lyset af de fremtidige demografiske udfordringer med flere ældre og borgere med kroniske sygdomme. Et hovedfokus i regeringens sundhedspolitiske udspil Mere borger, mindre patient, fra maj 2013 er, at styrke samarbejdet om patienterne på tværs af regioner, kommuner og almen praksis. Det er der fulgt op på med aftalerne om kommunernes og regionernes økonomi for 2014, hvor det er aftalt at prioritere 250 mio. kr. i regionerne og 300 mio. kr. i kommunerne til at understøtte samarbejdet mellem kommuner, sygehuse og praksissektoren på indsatsområderne i de fem nye sundhedsaftaler, herunder understøtte samarbejdet om den patientrettede forebyggelse. De fem nye sundhedsaftaler og de prioriterede midler har til formål bl.a. at understøtte sammenhængende patientforløb af ensartet høj kvalitet med fokus på de patienter, der typisk har behandlingsforløb på tværs af sektorgrænser. I analysen Effektiv kommunal forebyggelse med fokus på forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelse fra april 2013 konkluderes, at der er et forebyggelsespotentiale særligt blandt ældre medicinske patienter og blandt personer med kronisk sygdom særligt i forhold til en række bestemte typer af sygehuskontakt. 1 Det gælder indlæggelser med såkaldte forebyggelige diagnoser blandt ældre borgere, akutte korttidsindlæggelser af ældre medicinske patienter og genindlæggelser blandt ældre medicinske patienter og personer med kronisk sygdom. I aftalerne for kommunernes og regionernes økonomi for 2014 er regeringen, KL og Danske Regioner enige om følgende mål for den patientrettede forebyggelsesindsats: Færre uhensigtsmæssige genindlæggelser Færre forebyggelige indlæggelser Færre uhensigtsmæssige akutte korttidsindlæggelser Færre færdigbehandlede patienter, der optager en seng på sygehusene På den baggrund belyses i denne publikation de seneste fem års udvikling og status på tværs af landet, blandt andet, for fire udvalgte indikatorer i forhold til den patientrettede forebyggelsesindsats: Genindlæggelsesfrekvens, procent Forebyggelige indlæggelser blandt ældre (65+ år) pr ældre borgere (65+) Akutte medicinske korttidsindlæggelser pr borgere Færdigbehandlingsdage pr borgere Formålet er endvidere, at de valgte opgørelser kan fungere som en slags baseline for at kunne følge op på målene for den patientrettede forebyggelsesindsats, og at særlige udfordringer, i forhold til forskellighed i resultaterne af indsatserne, kan belyses. 1 Effektiv kommunal forebyggelse med fokus på forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelse, (KL, Danske Regioner, Finansministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse), april
5 Opfølgningen på målene i denne publikation skal danne grundlag for en fremadrettet og løbende dialog om effekten af indsatsen og behovet for at kvalificere og effektivisere indsatsen ved at lære af hinanden. Fokus i publikationen er på den somatiske del af det offentlige sundhedsvæsen. Sammenfatning Der var knap 1,2 mio. somatiske indlæggelser i det offentlige sygehusvæsen i Heraf var 7 pct. akutte genindlæggelser, mens 15 pct. var akutte medicinske korttidsindlæggelser og 5,5 pct. var forebyggelige indlæggelser blandt ældre (65+). Ud af det samlede antal indlæggelser indebar 0,6 pct., at patienten forblev indlagt på sygehuset en eller flere dage efter, at patienten var blevet færdigbehandlet. Der er sket en stigning i antallet af forebyggelige indlæggelser blandt ældre borgere (65+). Samtidig er der sket et fald i antallet af forebyggelige indlæggelser blandt ældre (65+) pr ældre borgere (65+). Faldet tilskrives, at antallet af 65+-årige i samme periode er steget mere end antallet af indlæggelser for denne gruppe. Antallet af genindlæggelser og færdigbehandlingsdage pr borgere er ligeledes faldet, mens antallet af akutte medicinske korttidsindlæggelser pr borgere er steget. For genindlæggelser og akutte medicinske korttidsindlæggelser er der en overhyppighed af 65+-årige, hvilket også gælder, når der sammenlignes med det samlede antal indlæggelser for denne gruppe. For genindlæggelser og for forebyggelige indlæggelser har de ti kommuner med højest indlæggelsesfrekvens ca. dobbelt så mange indlæggelser som de ti kommuner med færrest. For akutte medicinske korttidsindlæggelser har kommunerne med størst andel mere end tre gange så mange akutte medicinske korttidsindlæggelser som de kommuner med lavest andel. I forhold til en del af resultaterne i Effektiv kommunal forebyggelse fra april 2013, er der, for en del kommuner, ikke sket store ændringer på det overordnede niveau fra 2010 til Halvdelen af de kommuner, der er identificeret som blandt de ti kommuner med henholdsvis laveste eller højeste genindlæggelsesfrekvens i 2013, var også at finde i samme gruppe i Niveauforskellen i genindlæggelsesfrekvensen mellem de ti kommuner med laveste og højeste frekvens er reduceret siden I 2013 tæller de tre hyppigste årsager til forebyggelige indlæggelser (Nedre luftvejssygdomme, Brud og Dehydrering) ca. 83 pct. af disse indlæggelser. De samme diagnoser var også de hyppigste årsager til forebyggelige indlæggelser i 2010, og udgjorde endvidere tilsammen stort set samme andel af de forebyggelige indlæggelser. Endelig var de to mest hyppige årsager til akutte medicinske korttidsindlæggelser i 2013 (Symptomer og mangelfuldt definerede tilstande samt Personer i kontakt med læge eller sygehus med henblik på undersøgelse), svarende til i alt ca. 35 pct. af disse indlæggelser, også de hyppigste årsager til akutte medicinske korttidsindlæggelser i 2010, hvor disse diagnoser tilsammen udgjorde 40 pct. af de akutte medicinske korttidsindlæggelser. Boks 1.1. Akutte genindlæggelser Antallet af akutte genindlæggelser var i 2013 på godt , svarende til 7 pct. af det samlede antal indlæggelser. Samlet set har andelen af akutte genindlæggelser været stort set uændret på landsplan siden 2009 De kommuner, der har færrest genindlæggelser, har en genindlæggelsesfrekvens på mellem 3 og 4,1 pct., mens de kommuner, der har flest genindlæggelser pr. indlæggelser, har en genindlæggelsesfrekvens på omkring 8 pct. 5
6 Variationen i genindlæggelsesfrekvensen er størst blandt kommunerne i Region Hovedstaden 2, og det betyder at kommunerne i Region Hovedstaden både er placeret blandt de ti kommuner med lavest og højest genindlæggelsesfrekvens. For alle regioner, pånær Region Sjælland, gælder det, at variationen mellem kommunerne er reduceret fra 2012 til 2013 Genindlæggelsesfrekvensen varierer mellem kommunerne, der anvender samme primærsygehus. Variationen i genindlæggelsesfrekvensen inden for enkelte sygehuse, er op mod 40 genindlæggelser pr indlæggelser, mens den for andre sygehuse ikke varierer betydeligt Godt 40 pct. af det samlede antal genindlæggelser sker inden for de første fem dage efter udskrivning. En stor del, af de borgere, der genindlægges inden for de første dage efter udskrivning er 65+ år og genindlægges med Lungebetændelse, Astma eller Hjertesvigt. For de 85+-årige er den næsthyppigste diagnose ved genindlæggelse Dehydrering Forud for omkring 70 pct. af genindlæggelserne af de 85+-årige har borgerne modtaget kommunal pleje og omsorg op til 10 dage forud for genindlæggelsen 45 pct. af de akutte genindlæggelser sker efter, at primærindlæggelsen har varet 1 sengedag, hvilket blandt andet kan henføres til, at en betydelig del af alle indlæggelser har en varighed på 1 sengedag Boks 1.2. Forebyggelige indlæggelser blandt ældre (65+) I 2013 var der i alt 63 forebyggelige indlæggelser pr ældre borgere (65+) svarende til 14,6 pct. af det samlede antal indlæggelser (65+) i Antallet af forebyggelige indlæggelser pr borgere (65+) er faldet fra 68 i 2009 til 63 i 2013 Samlet set,er der i alle regioner sket en reduktion i antallet af forebyggelige indlæggelser pr borgere (65+) fra 2009 til Region Nordjylland er den region, hvor antallet er nedbragt relativt mest, med et fald på over 15 forebyggelige indlæggelser pr borgere (65+) Region Hovedstaden har relativt mange forebyggelige indlæggelser, mens Region Nordjylland har relativt få forebyggelige indlæggelser (65+) i I forlængelse heraf, er de kommuner med lavest antal forebyggelige indlæggelser pr borgere (65+) overvejende placeret i Region Nordjylland, mens de kommuner med flest forebyggelige indlæggelser pr borgere (65+), overvejende er placeret i Region Hovedstaden. Dog er der fortsat stor variation mellem kommunerne inden for de enkelte regioner Nedre luftvejssygdom er den diagnose, der er mest hyppig blandt de forebyggelige indlæggelser. Herefter kommer Brud og Dehydrering Kommunerne er i kontakt med borgeren (65+) op til 10 dage forud for 47 pct. af de forebyggelige indlæggelser, enten via plejebolig, hjemmesygepleje, personlige pleje eller praktisk bistand. Forud for omkring 70 pct. af de forebyggelige indlægglser af 85+-årige har borgeren haft kontakt til kommunen via pleje eller omsorgsydelser forud for indlæggelsen Boks 1.3. Akutte medicinske korttidsindlæggelser Antallet af akutte medicinske korttidsindlæggelser var i 2013 knap , svarende til 15 pct. af det samlede antal indlæggelser. Samlet set er antallet af akutte medicinske korttidsindlæggelser pr borgere stort set uændret på landsplan i perioden fra 2009 til 2013 med en udvikling fra 29 til 31 indlæggelser pr borgere. Ud af det samlede antal akutte medicinske korttidsindlæggelser, er 12 pct. også defineret som en forebyggelig indlæggelse (65+-årige) Variationen på tværs af regionerne, i perioden 2009 til 2013, er vokset. I Region Syddanmark og Region Sjælland har udviklingen været faldende, Region Midtjylland og Region Nordjylland har fulgt den gennemsnitlige landsudvikling og Region Hovedstaden har haft en stigende andel akutte medicinske korttidsindlæggelser pr borgere i perioden 2009 til Andelen af akutte medicinske korttidsindlæggelser for Region Sjælland er faldet med knap 20 pct., mens Region Hovedstadens andel er steget med 30 pct. Der er et generelt fald fra 2009 til 2013 i antallet af indlæggelser med sengedage over 1 sengedag i alle regioner pånær i Region Hovedstaden, hvor der har været en stort set uændret udvikling. Antallet af sengedage med varighed af 1 dag er faldet i Region Nordjylland og Region Syddanmark, mens det modsatte har været tilfældet for de øvrige 2 Når der ses bort fra en enkelt outlier i Region Syddanmark. 6
7 regioner. De ti kommuner med færrest akutte medicinske korttidsindlæggelser pr borgere har under halvdelen af landsgennemsnittet på 31 akutte medicinske korttidsindlæggelser pr borgere. Alle disse kommuner havde samme relativt lave antal akutte medicinske korttidsindlæggelser i 2012 De to hyppigst stillede diagnoser for akutte medicinske korttidsindlæggelser, samlet set, er Symptomer og mangelfuldt definerede tilstande og Personer i kontakt med læge eller sygehus med henblik på undersøgelse For borgere over 75 år er Faldtendens den hyppigste diagnose under Symptomer og mangelfuldt definerede tilstande Ud af det samlede antal akutte medicinske korttidsindlæggelser for 85+-årige har kommunen forud for knap 60 pct. af disse indlæggelser haft kontakt til borgeren i op til 10 dage forud for indlæggelsen via kommunale pleje- eller omsorgsydelser. Endvidere har der for op mod 60 pct. af indlæggelserne af de 85+-årige været været i kontakt med almen praksis i de to uger forud for indlæggelsen Boks 1.4. Færdigbehandlingsdage I 2013 var der i alt godt indlæggelser, hvor patienten efter færdigbehandling forblev indlagt mindst én dag, svarende til 0,6 pct. af alle somatiske indlæggelser I alt optog disse patienter godt sengedage, svarende til 5,9 sengedage i gennemsnit, for hver af de indlæggelser Antallet af færdigbehandlingsdage pr borgere udgjorde i dage pr borgere, og er faldet med 35,4 pct. siden 2009 Opgøres færdigbehandlingsdage pr borgere på regionsniveau, stikker Region Hovedstaden ud med 18 dage pr borgere. De øvrige regioner ligger på tilnærmelsesvis samme lave niveau, på under 5 færdigbehandlingsdage pr borgere Samlet set har kommunerne i Region Hovedstaden nedbragt antallet af færdigbehandlingsdage pr borgere med 5 dage fra 2009 til Ud af i alt 98 kommuner, ligger kun 26 kommuner over landsgennemsnittet på 7 færdigbehandlingsdage pr borgere. Det drejer sig om relativt få kommuner, der trækker det samlede landsgennemsnit op Selvom der er tale om et hovedstadsfænomen, er der flere kommuner i Region Hovedstaden, der ligger på samme lave niveau som kommunerne med det færreste antal færdigbehandlingsdage i de øvrige regioner På linje med det samlede antal indlæggelser pr borgere, stiger antallet af færdigbehandlingsdage med alderen 7
Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater
Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater 214 Forebyggelse af indlæggelser synlige resultater Udarbejdet af: KL, Danske Regioner, Finansministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Copyright:
Læs mereForebyggelse AF indlæggelser synlige resultater
Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater 214 Forebyggelse af indlæggelser synlige resultater Udarbejdet af: KL, Danske Regioner, Finansministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Copyright:
Læs mereSAMMENHÆNGENDE INDSATS I SUNDHEDSVÆSENET SYNLIGE RESULTATER
SAMMENHÆNGENDE INDSATS I SUNDHEDSVÆSENET SYNLIGE RESULTATER 21 SAMMENHÆNGENDE INDSATS I SUNDHEDSVÆSENET SYNLIGE RESULTATER, 21 1 Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater, 21 Udarbejdet
Læs meresundhedsvæsenets resultater Resumé
2014 Indblik i sundhedsvæsenets resultater Resumé Indblik i sundhedsvæsenets resultater - resumé Udarbejdet af: KL, Danske Regioner, Finansministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Copyright:
Læs mereStatus for Økonomiaftalemål i Sundhedsaftale
Status for Økonomiaftalemål i Sundhedsaftale I Sundhedsaftalen 2015-18 er der fastlagt fire mål, der har afsæt i Økonomiaftalerne for 2014 og 2015. De fire mål i Økonomiaftalerne er: Færre uhensigtsmæssige
Læs mereSammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 2015 for Frederikshavn Kommune
Skive Viborg Langeland Vordingborg Haderslev Hørsholm Struer Frederiksberg Syddjurs Lolland Notat med overblik over Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 1 for Frederikshavn Kommune
Læs mereHvem ligger i sengene, bruger ambulatorier og akutmodtagelser hvordan ser»en typisk patient ud i 2018«hvem bruger egentlig sygehusvæsenet?
DSS årsmøde TEMA: Hvordan holder vi patienterne uden for sygehusvæsenet? Svendborg d. 7. juni 2018 Hvem ligger i sengene, bruger ambulatorier og akutmodtagelser hvordan ser»en typisk patient ud i 2018«hvem
Læs merePsykiatriske sengedage efter endt behandling er faldende. Marts 2019
Psykiatriske sengedage efter endt behandling er faldende Marts 19 1. Resumé Analysens formål er at belyse omfanget og varigheden af psykiatriske indlæggelser, hvor patienter fortsat er indlagt efter endt
Læs mereNøgletal Genindlæggelser og færdigbehandlede dage
Nøgletal Genindlæggelser og færdigbehandlede dage Center for Sundhed & Pleje Færdigbehandlede dage Når en borger er færdigbehandlet på sygehus, men ikke kan udskrives til eget hjem, er det kommunens opgave
Læs mereLedelsesinformation til Sundhedsudvalget - Regionale sundhedsydelser. Ledelsesinformation September 2016 NOTAT
NOTAT Ledelsesinformation til Sundhedsudvalget - Regionale sundhedsydelser Ledelsesinformation September 2016 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik og sætte fokus på de væsentligste udviklingstendenser
Læs mereLedelsesinformation på sundhedsområdet Ikast-Brande Kommune
Ledelsesinformation på sundhedsområdet Ikast-Brande Kommune 1 Indhold SUNDHEDSPERFORMANCE HVORDAN GÅR DET MED SUNDHEDEN I IKAST-BRANDE KOMMUNE...2 MÅL 1: BEDRE SAMMENHÆNGENDE PATIENTFORLØB...2 MÅL 2: STYRKET
Læs mereNotat vedrørende kommunal medfinansiering i 2013
NOTAT Notat vedrørende kommunal medfinansiering i 213 Indhold 1. Indledning... 2 1.1 Metode... 3 1.2 Udvælgelse af kommuner... 3 2. Kommunal medfinansiering - udgiftsudviklingen... 4 2.1 Udgifter forbundet
Læs mereLedelsesinformation til Sundhedsudvalget - Regionale sundhedsydelser. Ledelsesinformation Maj 2016 NOTAT
NOTAT Ledelsesinformation til Sundhedsudvalget - Regionale sundhedsydelser Ledelsesinformation Maj 2016 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik og sætte fokus på de væsentligste udviklingstendenser
Læs mereforhold i primærsektoren, fx manglende kapacitet eller kompetence i hjemmeplejen
Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6102 Direkte 24798168 Mail cch@regionh.dk Dato: 6. august 2015 Driftsmålsstyring Genindlæggelser Akutte
Læs mereLedelsesinformation til Sundhedsudvalget. - Regionale sundhedsydelser og rehabiliteringsafdeling. Ledelsesinformation December 2016 NOTAT
NOTAT Ledelsesinformation til Sundhedsudvalget - Regionale sundhedsydelser og rehabiliteringsafdeling Ledelsesinformation December 2016 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik og sætte fokus
Læs mereLedelsesinformation til Sundhedsudvalget. - Regionale sundhedsydelser, rehabiliteringsafdeling og træningsenheden. Ledelsesinformation Marts 2017
NOTAT Ledelsesinformation til Sundhedsudvalget - Regionale sundhedsydelser, rehabiliteringsafdeling og træningsenheden Ledelsesinformation Marts 2017 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik
Læs mereKOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut
KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning
Læs mereLedelsesinformation til Sundhedsudvalget. - Regionale sundhedsydelser, rehabiliteringsafdeling og træningsenheden. Ledelsesinformation Juni 2017 NOTAT
NOTAT Ledelsesinformation til Sundhedsudvalget - Regionale sundhedsydelser, rehabiliteringsafdeling og træningsenheden Ledelsesinformation Juni 2017 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik og
Læs mereAktivitetsbestemt Kommunal medfinansiering
Center for Sundhed & Pleje Aktivitetsbestemt Kommunal medfinansiering Et indblik i modellen Et overblik over Faxe Kommune 1 Kommunal medfinansiering/finansiering Generelt om modellen bag Kommunal medfinansiering/finansiering
Læs mereNOTAT: Nationale mål for sundhedsvæsenet - status i Roskilde Kommune (2. udgave 2017)
Social og Sundhed Sagsnr. 264341 Brevid. 2647906 Ref. TAPO Dir. tlf. 4631 7705 Tanjap@roskilde.dk NOTAT: Nationale mål for sundhedsvæsenet - status i Roskilde Kommune (2. udgave 2017) 30. april 2018 Regeringen,
Læs mereBenchmarking af psykiatrien 2011 Region Nordjylland set i forhold til tallene fra de øvrige regioner
Benchmarking af psykiatrien 2011 Region Nordjylland set i forhold til tallene fra de øvrige regioner Danske Regioner laver årligt en benchmarkinganalyse, hvor psykiatrien i regionerne sammenlignes på udvalgte
Læs mereAFRAPPORTERING PÅ DE 8 NATIONALE MÅL, 2017-TAL - fokus på det tværsektorielle samarbejde i Region Syddanmark
1 AFRAPPORTERING PÅ DE 8 NATIONALE MÅL, 2017-TAL - fokus på det tværsektorielle samarbejde i Region Syddanmark De nationale mål bruges til at følge udviklingen i sundhedsvæsenet og blev politisk aftalt
Læs mereFakta om et styrket nært sundhedsvæsen
Fakta om et styrket nært sundhedsvæsen centrale tal fra KL s dataindsamling april 2013 Indledning KL foretager som en del af opfølgningen på udspillet om Det nære sundhedsvæsen, og som led i udmøntningen
Læs mereAFRAPPORTERING PÅ DE 8 NATIONALE MÅL, 2017-TAL - fokus på det tværsektorielle samarbejde i Region Syddanmark
AFRAPPORTERING PÅ DE 8 NATIONALE MÅL, 2017-TAL - fokus på det tværsektorielle samarbejde i Region Syddanmark De nationale mål bruges til at følge udviklingen i sundhedsvæsenet og blev politisk aftalt mellem
Læs mereNOTAT: Nationale mål for sundhedsvæsenet - status i Roskilde Kommune 2017
Social og Sundhed Sagsnr. 264341 Brevid. 2647906 Ref. TAPO Dir. tlf. 4631 7705 Tanjap@roskilde.dk NOTAT: Nationale mål for sundhedsvæsenet - status i Roskilde Kommune 2017 19. september 2017 Regeringen,
Læs mereNotat vedr. opfølgning på budgetforliget for 2014 vedr. investeringer i at fjerne unødvendige indlæggelser. SUNDHED OG OMSORG Økonomi Aarhus Kommune
Notat vedr. opfølgning på budgetforliget for 2014 vedr. investeringer i at fjerne unødvendige indlæggelser. Side 1 af 5 I dette notat beskrives, hvorledes der skal følges op på beslutningen om investeringer
Læs mereForebyggelige genindlæggelser
Forebyggelige genindlæggelser Forebyggelige genindlæggelser inden 3 dage 1) Institution Procent Procent Forebyggelige genindlæggelser inden 30 dage 2) Hele landet 3,4 10,8 Region Nordjylland 2,9 10,9 Region
Læs mereAlmen praksis analyser - kort fortalt
Almen praksis analyser - kort fortalt Hvor stor er praksissektoren? Almen praksis består af ca. 3. fuldtidslæger fordelt på knap. praksisser. Der er i gennemsnit 1. tilmeldte patienter pr. fuldtidslæge.
Læs mereEmne: Betydningen af mere komplekse udskrivelsesforløb for Kolding Kommune.
Notatark Emne: Betydningen af mere komplekse udskrivelsesforløb for Kolding Kommune. 21. maj 2017 - Sagsnr. 16/18979 - Løbenr. 100689-17 Seniorudvalget vedtog den 5. april 2016, at forvaltningen skulle
Læs mereNOTAT: Nationale mål for sundhedsvæsenet status i Roskilde Kommune
Social og Sundhed Sagsnr. 264341 Brevid. 2950207 Ref. TAPO Dir. tlf. Tanjap@roskilde.dk NOTAT: Nationale mål for sundhedsvæsenet 2018 - status i Roskilde Kommune 24. september 2018 Regeringen, Danske Regioner
Læs mereForbrug af kommunale og regionale sundheds- og omsorgstilbud, Frederiksberg Kommune
Forbrug af kommunale og regionale sundheds- og omsorgstilbud, Kommune 2.500 Figur 1: Udvikling i udgifter til kommunal medfinansiering pr. indbygger 2007-2011 2.000 1.500 1.000 FK RH 500 - * I 2010 var
Læs mereIndlæggelsestid og genindlæggelser
Kapitel 6 57 Indlæggelsestid og genindlæggelser Den gennemsnitlige indlæggelsestid benyttes ofte som et resultatmål for sygehusbehandling, idet det opfattes som positivt, at den tid, hvor patienterne er
Læs mere7 Tema: Borgere med udvalgte kroniske sygdomme
Temakapitel: Borgere med udvalgte kroniske sygdomme 15.5.214 7 Tema: Borgere med udvalgte kroniske sygdomme Flere og flere danskere har gennem de seneste år fået diagnosticeret én eller flere kroniske
Læs mereKommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser
Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser Regnskab 2013 Indledning Den 1. januar 2012 trådte store ændringer i den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet
Læs mereMedfinansieringsrapport, 2014
Medfinansieringsrapport, 2014 Baggrund: Den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet blev indført med virkning fra 2007. Formålet med ordningen var at give kommunerne et generelt incitament til at
Læs mereKommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser
Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser Regnskab 2014 Indledning Stevns Kommunes udgifter til Kommunal Medfinansiering af sundhedsvæsenet (KMF) udgjorde
Læs mereBaggrundsnotat: Sundhedsaftalen operationalisering af målsætningerne
Baggrundsnotat: Sundhedsaftalen 2019-2023 operationalisering af målsætningerne I nedenstående er udarbejdet en nærmere beskrivelse af, hvordan der lægges op til, at vi vil følge op på sundhedsaftalen igennem
Læs mereHvor meget kan det nære sundhedsvæsen bære? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet
VingstedCenteret 15. november 2018 Hvor meget kan det nære sundhedsvæsen bære? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.dk Hovedpunkter 1. Hvad kan en sundhedsreform evt.
Læs mereMONITORERING AF TVANG I PSYKIATRIEN
SEPTEMBER, 2015 MONITORERING AF TVANG I PSYKIATRIEN Halvårsopgørelse 2015 MONITORERING AF TVANG I PSYKIATRIEN Halvårsopgørelse 2015 Sundhedsstyrelsen, 2014 Du kan frit referere teksten i publikationen,
Læs mereKommunal medfinansiering af sundhedsområdet, årsrapport 2017 Indholdsfortegnelse
Kommunal medfinansiering af sundhedsområdet, årsrapport Indholdsfortegnelse Resume...1 Samlet aktivitetsbestemt kommunal medfinansiering for Thisted Kommune...2 Antal udskrivninger og ambulante besøg på
Læs mereKORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse
KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008 1. halvår 2011 2012 Tal og analyse Koronararteriografi og CT-scanning af hjertet 2008-1. halvår 2011 Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen, 2012.
Læs mereAktivitetsbestemt kommunal medfinansiering
Center for Sundhed & Pleje Aktivitetsbestemt kommunal medfinansiering Et indblik i modellen Et overblik over Faxe Kommune sammenlignet med det øvrige Danmark April 2015 1 Kommunal medfinansiering/finansiering
Læs mereGenerelt om den kommunale medfinansiering
Indeværende sag har til formål, at give et indblik i udviklingen indenfor den kommunale medfinansiering. Generelt om den kommunale medfinansiering Den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet blev
Læs mereSundhedsaftale 2015-2018 Kommunalt Lægeligt Udvalg 4. december 2014
Sundhedsaftale 2015-2018 Kommunalt Lægeligt Udvalg 4. december 2014 Tværsektoriel grundaftale - Ca. 20 delaftaler - I drift og fungerer - Fokus på samarbejde og kommunikation - Arbejdsdeling mellem sygehuse,
Læs mereFORBRUG AF SUNDHEDSYDELSER Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 25
FORBRUG AF SUNDHEDSYDELSER 2003-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 25 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:
Læs mereAktivitetsbestemt medfinansiering i 2012
Aktivitetsbestemt medfinansiering i 2012 1. Indledning Kommunerne har medfinansieret regionernes sundhedsudgifter siden finansieringsreformen trådte i kraft i 2007. Udgifter i forbindelse med den aktivitetsbaserede
Læs mereSundhedspolitisk Dialogforum
Sundhedspolitisk Dialogforum 22. oktober 2015 PROGRAM 8.30-8.35 Velkomst v/ Anders Broholm 8.35-9.00 Status Sundhedsaftale, praksisplan og økonomiaftale 9.00-9.15 Pause 9.15-10.00 KL s udspil vedr. det
Læs mereANALYSE AF AKTIVITETEN I SYGEHUSVÆSENET
ANALYSE AF AKTIVITETEN I SYGEHUSVÆSENET - Juni 2010 Indenrigs- og Sundhedsministeriet ISBN nr.: 978-87-7601-297-7 1 Indhold 1. Indledning og sammenfatning... 3 1.1 Baggrund for arbejdet og arbejdsgruppens
Læs merePsykiatrien under pres
1 Psykiatrien under pres Over en årrække har det psykiatriske system i Danmark være genstand for både debat og hård kritik, ligesom en række forskellige politiske tiltag og økonomiske prioriteringer har
Læs mere1. Generel økonomi Tabel 1.1 Kommunal medfinansiering
1. Generel økonomi 1 Tabel 1.1 Kommunal medfinansiering 2012 2015 1 Tabel 1.2 Kommunal finansiering 2012 2015 2 2. Aktivitet på det somatiske område Tabel 2.1 Udviklingen i udskrivninger, sengedage og
Læs mereSagsbeh: SMSH Dato: 13. september Ventetid i psykiatrien på tværs af regioner, 2015
Sagsbeh: SMSH Dato: 13. september 216 Ventetid i psykiatrien på tværs af regioner, 215 Denne opgørelse er baseret på sygehusenes indberetninger til Landspatientregisteret og omhandler patienters erfarede
Læs mereÆldre medicinske patienters kontakt med det regionale sundhedsvæsen og den kommunale pleje
Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik 13. april 1 Ældre medicinske patienters kontakt med det regionale sundhedsvæsen og den kommunale pleje Formålet med denne analyse er dels at belyse,
Læs mereSygelighed og kontakt til sundhedsvæsenet
Oktober 218 Sygelighed og kontakt til sundhedsvæsenet En sammenligning af sygelighed og kontaktmønster for tre udvalgte grupper af borgere, fordelt på regioner 1. Resumé Analysen er en del af et samlet
Læs mereANALYSE December Anvendelse af fastholdelse overfor voksne (18+ år)
ANALYSE December 218 Anvendelse af fastholdelse overfor voksne (18+ år) Under indlæggelse på psykiatriske afdelinger 214-217 Indhold Anvendelse af fastholdelse... 1 1. Hovedresultater... 5 1.1 Andel med
Læs mereUdvikling i indlæggelsesvarighed for somatiske sygehusindlæggelser
Udvikling i indlæggelsesvarighed for somatiske sygehusindlæggelser Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at undersøge udviklingen i varigheden af indlæggelser i det somatiske
Læs mereNotat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune
Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 249635 Brevid. 1893334 Ref. FLHA Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune 23. april 2014 Baggrund Roskilde Kommunes udgifter til Kommunal MedFinansiering
Læs mereOpgaveudvikling på psykiatriområdet
Sammenfatning af publikation fra : Opgaveudvikling på psykiatriområdet Opgaver og udfordringer i kommunerne i relation til borgere med psykiske problemstillinger Marie Henriette Madsen Anne Hvenegaard
Læs mereSundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet Januar Genindlæggelser i det psykiatriske sundhedsvæsen
Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet Januar 217 Genindlæggelser i det psykiatriske sundhedsvæsen Indhold 1. Indledning... 4 1.1 Baggrund... 4 1.2 Læsevejledning... 5 1.3 Hovedresultater...
Læs mereBilag 2 uddybning af tal
Bilag 2 uddybning af tal I rapporten Monitorering af nationale indikatorer, pejlemærker og indsatser Status 2. halvår 2016 fremlægges resultater af måling på en række indikatorer: Indikator 1: Akutte somatiske
Læs mereUdmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed.
Punkt 16. Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. 2013-47476. Forvaltningerne indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling og Ældre- og Handicapudvalget godkender fordeling af rammen for
Læs mereAlment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes
Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 21 Kort om: Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Hovedkonklusioner Almen praksis er hyppigt i kontakt med patienter
Læs mereEn nær sundhedsreform? For patienter og borgere Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet
KKL 14. september Fuglsangcenteret, Fredericia En nær sundhedsreform? For patienter og borgere Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.dk 2018: Varsler ny sundhedsreform
Læs mereKilde: CSC Scandihealth
Månedsstatistik for depression og angst december 2016 Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Psykolog Forening har aftalt, at udviklingen inden for depressions- og angstordningerne skal følges månedsvist.
Læs mereAktivitetsbestemt medfinansiering for Fredericia Kommune 2017
Aktivitetsbestemt medfinansiering for Fredericia Kommune 2017 Kommunerne har medfinansieret regionernes sundhedsudgifter siden finansieringsreformen trådte i kraft i 2007. Hensigten med den kommunale medfinansiering
Læs mereAnalyse af stigning i Rebild Kommunes udgifter til kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet
Analyse af stigning i Rebild Kommunes udgifter til kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet September 2018 I den aktuelle økonomiopfølgning ultimo august, som også bliver forelagt for Sundhedsudvalget
Læs mereForslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap
Forslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap Regeringen, KL og Danske Regioner har et fælles ønske om at Styrke Det Nære Sundhedsvæsen, et sundhedsvæsen, hvor patienterne
Læs mereBidrag til businesscase for telemedicinsk sårvurdering
Simon Feilberg NOTAT Bidrag til businesscase for telemedicinsk sårvurdering Aktiviteten på Maj 2013 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk. www.kora.dk Regeringen, Danske er,
Læs mereLægemidler mod psykoser Solgte mængder og personer i behandling
Danmarks Apotekerforening Analyse 28. januar 15 Borgere i Syddanmark og Region Sjælland får oftest midler mod psykoser Der er store forskelle i forbruget af lægemidler mod psykoser mellem landsdelene.
Læs merePatienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1
Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 1 Kort om: Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Hovedkonklusioner Opgjort på grundlag af de foreløbige udtræksalgoritmer
Læs mereAnvendelse af akut beroligende medicin med tvang
ANALYSE December 2017 Anvendelse af akut beroligende medicin med tvang Børn og unge (0-17) 2014-2016 Indhold Anvendelse af akut beroligende medicin med tvang... 1 1. Hovedresultater og opsamling på tværs
Læs mereSocial- og Sundhedsudvalget Januar Fokus på politikområde Sundhedsudgifter
Social- og Sundhedsudvalget Januar 2015 Fokus på politikområde Sundhedsudgifter Politikområde sundhedsudgifter Budget 2015 1.000 kr. Aktivitetsbestemt medfinansiering 185.863 Kommunal genoptræning 29.536
Læs mereANALYSE December Anvendelse af fastholdelse overfor børn og unge (0-17 år)
ANALYSE December 2018 Anvendelse af fastholdelse overfor børn og unge (0-17 år) Under indlæggelse på psykiatriske afdelinger 2014-2017 Indhold Anvendelse af fastholdelse... 1 1. Hovedresultater... 5 1.1
Læs mereFinansiering og medfinansiering Sundhedsområdet. Varde Kommune Maj Mai Sønderby, Social og Sundhed 1/23
Finansiering og medfinansiering Sundhedsområdet Varde Kommune 2015 Maj 2016, Social og Sundhed 1/23 Indholdsfortegnelse INDLEDNING...3 INDHOLD...4 RESUME...5 AKTIVITETSBESTEMT KOMMUNAL MEDFINANSIERING...6
Læs mereBedre sundhedstilbud til de medicinske patienter løsninger og udfordringer
Bedre sundhedstilbud til de medicinske patienter løsninger og udfordringer Maj 2009 Bedre sundhedstilbud til de medicinske patienter løsninger og udfordringer Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Foto: Lizette
Læs mereAfdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik 26. august 2016
Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik 26. august 2016 Diagnostiske pakkeforløb for alvorlig sygdom I hvilken udstrækning anvendes diagnostiske pakkeforløb og hvordan diagnostiske pakkeforløb
Læs mereFlertallet bevæger sig på tværs af sektorer - og få har hospitalskontakter uden for deres bopælsregion
19. FEBRUAR 2019 Flertallet bevæger sig på tværs af sektorer - og få har hospitalskontakter uden Kontakter på tværs i det danske sundhedsvæsen Resumé I Danmark har størstedelen af befolkningen årligt kontakt
Læs mereNye nøgletal for de nationale mål
Bilag Titel: Dagsordens titel Augustopdatering Nye nøgletal for de nationale mål Dagsordenspunkt nr 8 Bilag nr 1 Antal bilag: 1 EMN-2017-00146 Sagsbehandler: FRW 13. august 2018 Nøgletal for de nationale
Læs mereMonitorering af tvang i psykiatrien
Monitorering af tvang i psykiatrien OPGØRELSE FOR PERIODEN 1. JANUAR 31. DECEMBER 2015 2016 Monitorering af tvang i psykiatrien Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.
Læs mereSag nr. 2014-006610-14 December 2014
Sag nr. 2014-006610-14 December 2014 1. Udvikling i medfinansieringsudgifterne 2010-2013 Middelfart kommune havde i 2013 en medfinansieringsudgift på 3.596 kr. per. Det er en stigning på 173 kr. siden
Læs mereNOTAT Nedlæggelse af senge og Erik Juhl-udvalgets anbefalinger
Morten Bue Rath Marts 2013 NOTAT Nedlæggelse af senge og Erik Juhl-udvalgets anbefalinger Erik Juhl-udvalget anbefalede i deres endelige rapport, at regionerne skulle reducere antallet af senge med 20
Læs mereDebatmøde 5: Styrket samarbejde på sundhedsområdet. Kend din kommune - og styr den
Debatmøde 5: Styrket samarbejde på sundhedsområdet Kend din kommune - og styr den Tre vigtigste i KL s udspil Det Nære Sundhedsvæsen Flere opgaver skal løses i det nære sundhedsvæsen forebyggelse fremfor
Læs mereBilag 2: Tabelmateriale. Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri
Bilag 2: Tabelmateriale Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri Sammenhængen imellem satspuljebevillinger, udgifter og aktivitet. Indhold REGION NORDJYLLAND... 3 1.1 Ressourcer tilført behandlingspsykiatrien...
Læs mereForebyggelse af indlæggelser
Jakob Kjellberg og Rikke Ibsen Forebyggelse af indlæggelser med fokus på borgere i Roskilde Kommunes hjemmepleje Forebyggelse af indlæggelser med fokus på borgere i Roskilde Kommunes hjemmepleje Publikationen
Læs mereKilde: CSC Scandihealth
Månedsstatistik for depression og angst september 2015 Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Psykolog Forening har aftalt, at udviklingen inden for depressions- og angstordningerne skal følges månedsvist.
Læs mereTabel 2: Angst Viser samlede udgifter, antal patienter og antal konsultationer pr. patient for angst i maj 2016, maj 2015 samt udviklingen i procent
Månedsstatistik for depression og angst maj 2016 Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Psykolog Forening har aftalt, at udviklingen inden for depressions- og angstordningerne skal følges månedsvist.
Læs mereSundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?
Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital
Læs mereBidrag til businesscase for telemedicinsk sårvurdering
Simon Feilberg NOTAT Bidrag til businesscase for telemedicinsk sårvurdering Aktiviteten på December 2013 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk. www.kora.dk Indholdsfortegnelse
Læs mereReduktion i antal genindlæggelser og sengedage
Reduktion i antal genindlæggelser og sengedage To kommuner er gået systematisk til værks det har givet bonus Af Lene Pedersen Genindlæggelser er et økonomisk og kvalitetsmæssigt problem, der ligger højt
Læs mereLedelsesinformation til Social- og Sundhedsudvalget. Nøgletal for sundhedsområdet. Ledelsesinformation Marts Indhold NOTAT
NOTAT Ledelsesinformation til Social- og Sundhedsudvalget Nøgletal for sundhedsområdet Ledelsesinformation Marts 2018 Indhold Ledelsesinformation Marts 2018...1 Baggrund...2 1. Udgifter til kommunal medfinansiering
Læs mereANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGS-OMRÅDET
ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGS-OMRÅDET Flere patienter får genoptræning i kommunerne Siden kommunerne overtog genoptræningsopgaven, har området været kendetegnet ved en markant vækst (jf. figur
Læs mereRegion Midtjylland. Forbruget af sundhedsydelser i Region Midtjylland. Bilag. til Regionsrådets møde den 7. februar Punkt nr.
Region Midtjylland Forbruget af sundhedsydelser i Region Midtjylland Bilag til Regionsrådets møde den 7. februar 2007 Punkt nr. 11 FORBRUG AF SUNDHEDSYDELSER 2003-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006
Læs mereSUNDHEDSVÆSEN UNDER PRES
DANSKE PATIENTER SUNDHEDSVÆSEN UNDER PRES Flere ældre og nye behandlinger kræver flere ressourcer Sundhedsvæsenets indretning og fremtid debatteres intenst. Et afgørende spørgsmål er, om sundhedsvæsenet
Læs mereNedenfor vil betydningen for Helsingør kommune blive opgjort ud fra de tilgængelige informationer på nuværende tidspunkt.
NOTAT Center for Økonomi og Ejendomme KL og regeringen har aftalt fire markante justeringer af den kommunale medfinansiering Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Cvr nr. 64 50 20 18 Dato 29. juni
Læs mereOplæg - Temaer i Sundhedsaftalen
31. MAJ 2017 Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen 2019-2022 Baggrund En borgers sygdomsforløb kræver ofte både indsatser i kommunen, hos den praktiserende læge og på hospitalet. En positiv oplevelse af sygdomsforløbet
Læs mereKilde: CSC Scandihealth
Månedsstatistik for depression og angst juli 2017 Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Psykolog Forening har aftalt, at udviklingen inden for depressions- og angstordningerne skal følges månedsvist.
Læs mereLEDELSESINFORMATION KVARTALSRAPPORT 4. KVARTAL 2016 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR
LEDELSESINFORMATION KVARTALSRAPPORT 4. KVARTAL 2016 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 ÆLDREBEFOLKNINGENS UDVIKLING... 3 HJEMMEPLEJE... 4 SUNDHEDSDATA... 5
Læs mereKommunal medfinansiering 2014
Kommunal medfinansiering 2014 Denne analyse har til formål at skabe overblik over sammensætning og udvikling i medfinansieringsudgifterne i Rebild Kommune. Udfordringerne gennemgås, og det analyseres,
Læs mereLedelsesinformation Center for Sundhed og Ældre
Ledelsesinformation Center for Sundhed og Ældre Ledelsesinformation i dette materiale belyser udvalgte nøgletal og procesindikatorer på følgende områder: De nationale mål for sundhedsvæsnet Nøgletal på
Læs mereNøgletal fra 2018 på genoptræningsområdet
Nøgletal fra 218 på genoptræningsområdet KL publicerer for ottende gang en oversigt, der beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven 14 dvs. borgere der udskrives fra sygehus med
Læs mereForskel i hvornår man får barn nummer
Forskel i hvornår man får barn nummer to Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 10 Formålet med dette analysenotat er at belyse, hvornår kvinder får barn nummer 2 set i forhold til
Læs mere