BORGER- OG BRUGERINDDRAGELSE JAMMERBUGT KOMMUNE
|
|
- Mia Lauritsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 BORGER- OG BRUGERINDDRAGELSE JAMMERBUGT KOMMUNE TEMA & UDVIKLINGSUDVALGET Udviklingsafdelingen Oktober 2007
2 BORGER- OG BRUGERINDDRAGELSE I JAMMERBUGT KOMMUNE Hvordan sikrer vi en fortsat udvikling både i byerne og landdistrikterne i Jammerbugt Kommune? Vi er en ny kommune, vi har nye og vigtige samfundsopgaver at løse og vi vil gerne sikre demokrati og medindflydelse. Som kommune synes vi det kræver, at vi har en vision og målsætninger for inddragelse af borgerne i kommunen og principper for, hvordan vi synes, det skal administreres. Nærdemokrati har altid spillet en vigtig rolle i det danske samfund, og kommunen som rammen om det lokale folkestyre. Kommunen løser i dag flere opgaver af betydning og interesse for dens borgere end nogensinde før. Jammerbugt Kommune ønsker at styrke borgernes forhold til kommunen og fastholde, understrege og videreudvikle medejerskabet til den nye kommune. Rundt omkring i landet spirer det frem med borgerinddragelsesmodeller og politikker. Vi vil have vores egen, og vi vil sikre, at den er realistisk og har principper, der kan efterleves. Tema- og Udviklingsudvalget 2
3 1. Indledning Lovgivningen Vision og målsætninger for borgerinddragelse Principper for borgerinddragelse Borgerinddragelsesstrategi Strategiens indhold (tjekliste) Metoderne Bilag 1: Oversigt over brugerinddragelse i Jammerbugt Kommune
4 1. Indledning Borger- og brugerinddragelse handler i bund og grund om at sikre borgerne mulighed for indflydelse på beslutningerne i kommunen og sikre kommunen den viden, borgerne besidder. Når vi arbejder med begrebet inddragelse af borgerne i kommunale anliggender og opgaver, skelner vi mellem borgeren som bruger og borgeren som medborger. Det vil sige brugerinddragelse og (med-) borgerinddragelse. Når der skrives borgerinddragelse i det følgende dækker det både borger- og brugerinddragelse. Det er vigtigt, at borgerne på alle områder oplever kommunen som åben og imødekommende jf. værdigrundlaget for Jammerbugt Kommune. Vi skal skabe rum for, at borgere på alle niveauer får lyst til at deltage i debatter m.m. Borgerinddragelsesmodellen i Jammerbugt Kommune handler om den måde, vi kan og skal inddrage borgerne på. Modellen skal f.eks. bruges, når: vi udarbejder overordnede politikker, strategier, planer og projekter f.eks. byggeprojekter, som kan have betydning og interesse for mange borgere eller grupper af borgere. vi tager andre initiativer eller tiltag, der kan have betydning og interesse for borgere og brugere i kommunen. Udgangspunktet er at alle sager skal have en borgerinddragelse. Det betyder konkret, at vi ved enhver sag skal vurdere, om sagen kræver borgerinddragelse eller ej. Hvis vi vurderer, at borgerinddragelse ikke er relevant, skal vi begrunde det (jf. strategi i afsnit 5). Modellen for borgerinddragelse gælder ikke person-sager. Det bemærkes desuden, at Jammerbugt Kommune i forbindelse med Agenda 21 strategi skal fastsætte mål og strategier for inddragelse af befolkningen i det lokale agenda 21 arbejde jf. planlovens Lovgivningen Generelt set har kommunalbestyrelsen den fulde beslutningskompetence ift. den kommunale styrelseslov. Høringer i bred forstand udgør et væsentligt element i borgernes deltagelse i det lokale demokrati. Lovbestemte høringer og projektoffentlighed findes på forskellige områder, særligt på teknik og miljøområdet og på skoleområdet. Høringsforpligtigelsen omfatter bl.a. offentliggørelse af projekter og forslag i lokale dagblade og ugeaviser med fastsættelse af frist for indsigelse. Der er endvidere i lovgivningen fastsat krav til høring af brugere, ejere eller andre, der kan blive berørt af en given beslutning eksempelvis i forbindelse med byggeri. Kommunalbestyrelsen 4
5 kan selvfølgelig på eget initiativ foretage høringer af borgere, brugere, foreninger og interessegrupper, udover hvad der følger af lovgivningen. De formelle lovgivningsmæssige krav til borger- og brugerinddragelse findes især indenfor bestemte områder. Planområdet Inden for den fysiske planlægning består mulighederne for indflydelse i forhold til hele kommunen (planstrategi, kommuneplan/helhedsplan og agenda 21 strategi) og i forhold til den overordnede udvikling af nærområdet (landzonesager og lokalplaner) i, at borgerne kan komme med bemærkninger til de planer, kommunen udarbejder. For at borgerne kan få lejlighed til at udnytte denne indflydelsesmulighed, har kommunen pligt til at informere, både generelt i lokalpressen og konkret i forhold til de borgere, der bliver direkte berørt af forslaget. I en konkret sagsbehandling af f.eks. dispensationer til nybyggeri eller ombygning gælder en egentlig høringsret, hvor den/de direkte berørte borgere har mulighed for at komme med deres mening om den pågældende ansøgning. Det sociale område Kommunen er forpligtiget til at nedsætte bruger- og pårørenderåd i plejeboligenheder. Råd, som kan rågive og indstille til kommunalbestyrelsen. Det samme er tilfældet med eksempelvis Ældreråd og Handicapråd. Børn, unge- og familieområdet På institutionsområdet (folkeskoler, dag- og døgninstitutioner) består borgerinddragelsen i, at de pågældende brugere har mulighed for at blive medlem af en brugerbestyrelse, der har en nærmere defineret kompetence i forhold til, hvordan den konkrete institution skal drives. Den almindelige brugers indflydelse er naturligvis forholdsvis indirekte, da den mest består i at deltage i valg og direkte kontakt med de valgte repræsentanter. Der er krav til inddragelse af brugere, forældre og andre pårørende i driften af den enkelte institution via valg af repræsentanter til institutionens bestyrelse. Herudover er der krav om etablering af en ungdomsskolebestyrelse. Kultur og fritidsområdet På kultur og fritidsområdet er der ikke på samme måde en lovgivningsmæssig forpligtigelse til at brugerne indgår i bestyrelsesarbejdet. Der er dog pligt til at etablere en musikskolebestyrelse. På fritidsområdet har Folkeoplysningsudvalget, som ikke er lovpligtigt, afgørelseskompetence. 5
6 3. Vision og målsætninger for borgerinddragelse Visionerne for borgerinddragelse i Jammerbugt Kommune er: Borgerinddragelse skal fremme den enkeltes engagement i og indflydelse på kommunens og lokalområdernes udvikling. Borgerinddragelse skal optimere beslutningsprocessen og beslutningsgrundlaget samt skabe større konsensus i hele kommunen. Målet er: at skabe gode relationer mellem borgere og kommunen at fremme dialogen at få nye og anderledes ideer på banen fra borgerne at skabe tilfredshed med de projekter, der gennemføres Relationerne mellem borger, politiker og administration er afgørende. For borgerne og brugerne Målet er, at borgerne og brugerne i det daglige oplever at være velinformeret om deres kommune. At der er tilfredsstillende dialog og medinddragelse i forhold til de beslutninger, vi træffer, som har betydning for deres liv som borgere og/eller som brugere i kommunen. Brugerne og borgerne skal forstå og føle ejerskab til de beslutninger, der træffes lokalt. For politikerne Målet er, at politikerne via borgerinddragelsen får et bredere beslutningsgrundlag, at kvaliteten af de politiske beslutninger højnes og at der sikres bedre resultater. 4. Principper for borgerinddragelse Principperne for borgerinddragelse er en huskeseddel, der skitserer en ramme for den måde inddragelsen skal foregå på. Den handler om de processer, vi sætter i værk inden vi træffer den endelige beslutning. Princip 1: Borgerinddragelse er værdibaseret Borgerinddragelse baseres på de værdier, som er grundlaget for Jammerbugt Kommune: Vi sætter borgerne i centrum Vi har fokus på opgaven Vi er én virksomhed Vi udvikler Jammerbugt Kommune Vi har fokus på trivsel, arbejdsmiljø og samarbejde Modellen baseres således i høj grad på at vi ser borgerne som aktive medspillere og lytter aktivt til deres meninger og ideer. Vi udviser respekt i dialogen med borgerne. 6
7 Vi tager udgangspunkt i den enkelte borgers behov og ressourcer. Vi står ved det vi gør, og man kan regne med det vi siger. Vi sikrer åben adgang til information og viden om vores ydelser og organisation. Princip 2: Borgerne skal have reelle muligheder for og ret til at blive hørt Borgerne skal have reelle muligheder for at deltage i dialogen og de skal som minimum have ret til at blive hørt. Retten til at blive hørt betyder, at kommunen altid som minimum skal sørge for at informere. Alle grupper skal søges inddraget så vidt muligt, men vi må også acceptere at det ikke er alle, der vil inddrages. Vi inddrager så mange som muligt så tidligt som muligt. Der skal være øget fokus på anvendelse af de elektroniske medier (e-demokrati) også i kombination med mere traditionelle metoder. Det skal være tydeligt for borgerne hvad det er de reelt har indflydelse på. Det betyder: Vi skal annoncere borgerinddragelse bredt Spillerummet for indflydelse skal være klart Vi skal tilstræbe repræsentativitet Borgerinddragelse skal ske tidligt i forløbet Forløbet skal på den mest enkle måde opfylde behovet for borgerinddragelse (nogle gange er information tilstrækkeligt) Debatmateriale og hjemmesider skal bruges aktivt og være forståeligt og tilgængeligt Alle indkomne synspunkter skal indgå som baggrund for den politiske beslutning Retten til at blive hørt som borger omfatter alle former for strategier, politikker, planer og projekter, som vurderes at have en bredere interesse for borgerne i Jammerbugt Kommune. Som bruger gælder andre rettigheder, der i høj grad er reguleret af lovgivningen. Lovgivningskrav vil derfor som udgangspunkt være et minimumskrav. Når borgerne har bemærkninger til en sag skal borgeren besvares og have information om, hvordan hans eller hendes synspunkter behandles senere i processen. Princip 3. Alle sager skal som udgangspunkt have en borgerinddragelse Det skal være rutine i forbindelse med opstart af enhver sag at vurdere borgerinddragelse. Hvor der er plads til og ræson i inddragelse skal vi gøre det. I de sager hvor det vurderes, at der skal være en borgerinddragelse skal tidshorisonten også vurderes. Inddragelse bør være rutine i enhver sag. Dette gælder alle typer af strategier, sektorpolitikker, planer og projekter. Omfanget og karakteren af borgerinddragelse skal tilrettelægges i starten af hver enkelt opgave, uafhængig af om initiativtager til projektet er kommunen eller andre interessenter. 7
8 Formålet hermed er at skabe en bedre borgerinddragelse og ikke nødvendigvis en mere omfattende og mere ressourcekrævende borgerinddragelse. I hvert tilfælde bør vi overveje i hvilket omfang og i hvilke dele af projektet, der skal være borgerinddragelse. Tidsperspektivet kan indsnævre muligheden for inddragelse, idet Kommunalbestyrelsen kan have behov for afgørelse af en sag inden for et bestemt tidsrum, der er fastsat udefra. Vi skal også overveje om borgerinddragelsen i den enkelte sag kan begrænses til information og eventuel mulighed for at fremsende synspunkter. Det vil være tilfældet, hvor vi vurderer, at interessen for at blive inddraget kan dækkes gennem relevant information, herunder ved udsendelse af høringsbreve m.m. Princip 4: Det private engagement i kommunens og lokalområdernes udvikling skal fremmes og støttes Hjælp til selvhjælp Borgerinddragelse handler også om at understøtte, at borgere, foreninger etc. selv tager initiativ til at udvikle deres lokalområde. Dette kan bidrage til et øget engagement i lokalområderne. Ved nye initiativer skal vi altid overveje, hvilke ressourcer der er til stede i lokalsamfundet og i det frivillige netværk, der kan trækkes på i forbindelse med såvel planudvikling som gennemførelse af aktiviteter. Formålet er at støtte, at borgerne og frivillige netværk også selv tager ansvar for udviklingen af deres lokalområde eller øvrige opgaver, som kan supplere den kommunale service. Princip 5: Ændringer skal begrundes Hvis en gældende plan/beslutning ændres, skal vi begrunde, hvorfor det sker. En gældende plan kan opfattes som en aftale mellem kommunalbestyrelsen og borgerne om, hvad der skal ske. De berørte borgere har indstillet sig på planen, og nogle har disponeret i tillid til planen. Når planer ændres, skal vi derfor være særligt opmærksomme på at forklare, hvorfor planen ændres, særligt hvis der skal ske omfattende ændringer. Begrund ændringer Formålet er, at styrke tillidsforholdet mellem politikere og borgere. 5. Borgerinddragelsesstrategi Når vi som princip fastsætter, at alle sager som udgangspunkt skal have en borgerinddragelse, er der også brug for en borgerinddragelsesstrategi. Målet med strategien er: at vurdere om en sag kræver borgerinddragelse at synliggøre og begrunde valget af metode til borgerinddragelse 8
9 at sikre sammenhæng mellem, hvad der ønskes belyst og inddragelsens indhold at indsatsen passer bedst muligt med borgernes behov at forudse og imødegå unødvendige problemer f.eks. det pågældende lokalområdes reaktion på et tema at begrænse konflikter så vidt muligt (tage dem i opløbet) at undgå rygtedannelse ved hjælp af fakta at vi er bevidste om ressourcer til inddragelse og at vi prioriterer og udnytter ressourcerne bedst muligt Borgerinddragelse gælder i princippet alle de sager, der blev omtalt indledningsvis. Omfanget og karakteren skal dog fastlægges individuelt i starten af hver sag. I sager, hvor det hurtigt står klart, at der enten ikke er behov for aktiv borgerinddragelse eller begrænset borgerinddragelse, vil strategien have begrænset omfang. Ved mindre planer og projekter af rutinemæssig karakter, f.eks. indenfor service- og driftsområderne skal der ikke udarbejdes strategier for hver enkelt gentagelse af den pågældende aktivitet. Når sagens gennemførelse forudsætter Kommunalbestyrelsens stillingtagen, skal borgerinddragelsesstrategien forelægges Kommunalbestyrelsen eller det fagudvalg/økonomiudvalg som Kommunalbestyrelsen har delegeret kompetencen til. I andre tilfælde skal strategien være godkendt på ledelsesniveau Strategiens indhold (tjekliste) Strategien har som minimum følgende indhold: A. Formålet med den konkrete inddragelse? B. Beskrivelse af målgruppe, herunder hvilke borgere/organisationer, der skal inddrages og deres forventede interesser. C. Beskrivelse af de kommunale aktører: Hvad er politikernes og de kommunale medarbejderes rolle? D. Faserne hvornår finder inddragelsen sted? E. Information - hvilke former for information og eventuelt medier skal anvendes? F. Ressourcer hvilke, og hvor mange ressourcer vil kommunen stille til rådighed til opgaven? G. Metoderne hvilke metoder er anvendelige til netop denne borgerinddragelsesproces? A: Formålet med den konkrete inddragelse Vurder om der er behov for borgerinddragelse i den pågældende sag. Det er her en hjælp at vurdere hvilket formål inddragelsen har. Formålet kan eksempelvis være at inddrage den viden, som borgerne besidder. Det kan være at give borgerne mulighed for at reagere på en konkret plan eller et projekt og at få et billede af borgernes interesser. I sagsfremstillinger til politisk niveau er der en overskrift med titlen Høring Borger-og Brugerinvolvering. Begrund, når det vurderes, at sagen ikke har behov for borgerinddragelse. 9
10 B: Beskrivelse af målgruppe, herunder hvilke borgere/organisationer, der skal inddrages og deres forventede interesser Beskriv målgruppen og beskriv så vidt muligt deres forventede interesser. Målet er at imødekomme eventuelle konflikter. Der kan dog også være tilfælde hvor interesserne ikke er kendte på forhånd. Vurder også om det er borgerne, der er målgruppe eller om det er en bestemt brugergruppe, eventuel repræsenteret i formelle fora (jf. afsnit 5.2) C: Beskrivelse af de kommunale aktører: Hvad er politikernes og embedsmændenes rolle? Beskriv rollerne for at få belyst hvornår det er vigtigt, at politikerne selv er til stede i en debat, og hvornår forvaltningen repræsenterer kommunen. Generelt er politisk tilstedeværelse vigtig i sager, hvor interessen for deltagelse er stor, eller hvor der er større interessemodsætninger. Det er herudover vigtigt, at politikerne er til stede så vidt muligt når borgerne beder om det. D: Faserne hvornår finder inddragelsen sted? Beskriv hvornår i en sag eller en opgaves forløb inddragelsen skal finde sted. Det kan være tidligt i forløbet for at inddrage den viden, borgerne besidder. Det kan også som alternativ eller supplement, være når der forelægger et beslutningsgrundlag, der kræver en høring for bl.a. at sikre medejerskab til en beslutning. E: Information - hvilke former for information og eventuelt medier skal anvendes? Overvej hvilken form for information, der er nødvendig og hvilke medier (aviser, tv, radio og andet) der skal anvendes. Overvej om der skal udsendes breve, om annoncer er tilstrækkeligt osv. F: Ressourcer hvilke, og hvor mange ressourcer vil kommunen stille til rådighed til opgaven? Ressourcer kan både være medarbejderressourcer og økonomiske ressourcer. Overvej behovet for ressourcer ved den enkelte sag. Overvej i denne forbindelse også om ressourcebehovet i sig selv kræver en politisk stillingtagen. G: Metoderne hvilke metoder er anvendelige til netop denne borgerinddragelsesproces? Overvej og begrund hvilke debat- og dialogmetoder, der vil være bedst egnede i den pågældende sag. Der findes en række kendte metoder, som er beskrevet i metodeoversigten i afsnit Metoderne Valget af metode til inddragelse afhænger af sagens indhold og om inddragelsen er relevant i formelle eller uformelle fora, og i forhold til brugere eller borgere. 10
11 Formelle fora De formelle fora er en række etablerede fora især i forhold til brugerinddragelse se bilag 1 for en oversigt over udvalg, råd, nævn og bestyrelser m.v. De enkelte fora har forretningsordner, vedtægter eller samarbejdsaftaler med Kommunalbestyrelsen, der skal sikre deres inddragelse. Lovgivningen danner ligeledes rammerne for inddragelsen. Derudover kan det være relevant at overveje om de formelle fora også bør inddrages i uformelle sammenhænge, se nedenfor. I forhold til borgerne er der i Jammerbugt Kommune formelle fora i form af organiseringen af landdistriktspolitik (landdistriktsudvalg) og Udviklingsforum. Landdistriktspolitikken er en del af den samlede udviklingsplan for Jammerbugt Kommune og skal derfor indgå i en helhed og i et samspil med andre udviklingsplaner plan for erhvervsudvikling, turistudviklingsplan, bosætningsplan osv. ligesom disse elementer kan indgå i landdistriktspolitikken. Landdistriktsorganisationen skal derfor være repræsenteret i Udviklingsforum med 3 medlemmer. Landdistriktsudvalget sammensættes af ca lokalerepræsentanter og 5 politikere, hvor formanden for Tema/Udviklingsudvalget er formand for Landdistriktsudvalget. Formålet med repræsentantskabet, er at koordinere landdistriktsudviklingen i Jammerbugt Kommune og skabe helhed og sammenhæng i projekterne. Samtidig skal repræsentantskabets medlemmer fungere som talerør mellem Jammerbugt Kommune og borgerne i de enkelte lokalsamfund. Udviklingsforum er et sparringsorgan i forhold til kommunalbestyrelsen i relation til kommunens samlede udvikling og har repræsentanter fra forskellige fora f.eks. erhvervsråd, turismeforum, landdistriktsorganisationen, borgerforeninger, handelsstandsforeninger m.v. Udviklingsforummet skal inspirere og bidrage med ideer til udviklingen af Jammerbugt Kommune. Formen for dette forum betyder, at det principielt er placeret imellem formelle og uformelle fora. Det er sammensat således, at der dels er tale om en formel repræsentation og dels udpegning af en række ildsjæle/ambassadører, der inddrages i Udviklingsforummets arbejde ad-hoc. Brugerinddragelse Borgerens ønske om og behov for at deltage tager ofte udgangspunkt i, at de modtager en kommunal ydelse eller deltager i en aktivitet, som kommunen har indflydelse på. Ydelsen kan være en ydelse de selv eller pårørende modtager (hjemmehjælp, psykiatrisk bistand, skoletilbud, uddannelse, vejledning, forhold omkring specifikke veje og fortove, forsyning m.m.). Aktiviteten kan eksempelvis være en idrætsaktivitet og en aktivitet i forhold til erhvervslivet. Mange søger indflydelse på denne ydelse eller aktivitet og deltager herved i det lokale demokrati som bruger. De er ofte selv udfarende eller opsøgende. Deltagelsen kan ske gennem brugerbestyrelser, brugerråd, foreninger eller andre mere eller mindre formaliserede kanaler: Forældrebestyrelser i skoler og daginstitutioner Handicapråd Ældreråd 11
12 Grønt råd Lokalt beskæftigelsesråd Med mere Det er fagudvalgenes opgave, at beskrive de formelle regler og aftaler med de forskellige råd og nævn, som er tilknyttet det enkelte udvalg. Borgerinddragelse Med begrebet borgerinddragelse kan der ikke gives en entydig definition eller patentløsning på metoder og modeller Det drejer sig for kommunalbestyrelsen om at sikre rammerne for borgernes engagement. Inddragelsen skal ikke kun være knyttet til borgernes egne interesser for bestemte lokale forhold eller institutioner Den skal også tage højde for og opmuntrer til et bredere helhedsengagement i hele kommunens udvikling. Kommunerne består jo fremover af færre rådhusbyer og flere lokalsamfund. Lokalsamfundene skal knyttes sammen med hinanden og den nye kommunalbestyrelse. Det er vigtigt, at borgerne engagerer sig i denne proces som borger i den nye kommune og det kan ske på mange måder både i de formelle fora som Organiseringen af Landdistriktspolitik og Udviklingsforum og i uformelle fora. Uformelle fora Uformelle fora er velegnede i forhold til borgere, der ønsker at kunne involvere sig uformelt og situationsbestemt, hvilket ser ud til at være en stigende tendens i Danmark. Metoderne er bl.a. høringer, borgermøder/dialogmøder, workshops, fyraftensmøder, idéværksteder, borgerpaneler, elektroniske borgerpaneler, elektroniske dialogfora. De enkelte metoder kan også anvendes i de formelle fora ved konkrete sager. Høringer: Typisk præsenteres en eller flere politiske løsninger, som følges op af spørgsmål fra borgere/medarbejdere. Høringer er effektive i de indledende faser af en beslutningsproces, hvor dialogen kan være med til at skabe overblik og tryghed. Høringer er sædvanligvis skriftlige. Dialogmøder: Deltagerne inddeles i mindre grupper og diskuterer et tema. Diskussionen ledes af neutral mødeleder, og resultatet af diskussionen udmøntes i konkrete spørgsmål til ansvarlige politikere og/eller eksperter. Dialogmøder er effektive i indledende faser af en beslutningsproces og i faserne umiddelbart efter at en beslutning er truffet. Eksempel: Ringsted kommune Udviklingsværksteder: Formålet med udviklingsværkstederne er at udarbejde en lokal handlingsplan, der tager udgangspunkt i lokalområdets ressourcer og ønsker til fremtiden. 12
13 Udviklingsværksteder arrangeres i samarbejde med de lokale borgerforeninger eller anden lign. foreninger som udgangspunkt afholdes der udviklingsværksteder i samtlige lokalområder. Lokalområde defineres ud fra sagens karakter. Det kan være planområde, skoleområde, Ældreområde o. lign.) Eksempel: Jammerbugt Kommune Centralt i udviklingen af en landdistriktspolitik for Jammerbugt Kommune er afholdelse af udviklingsværksteder i de enkelte lokalområder. Workshops: Deltagerne inddeles i mindre grupper, der arbejder med udvikling af løsninger til konkrete og veldefinerede opgaver. Workshops kunne anvendes i forhold til udvikling af løsninger/metoder til borgerinddragelse i Jammerbugt Kommune. Idéværksted: En eller flere borgere kan møde op på en kommunal lokalitet med en konkret idé og få hjælp af eksempelvis arkitekter, fagkonsulenter m.fl. til at videreudvikle idéen og få den distribueret videre i den nye kommune. Borgerpanel: Et demografisk repræsentativt panel af borgere i kommunen, der forud for en beslutning i kommunalbestyrelsen giver deres vurdering af sagen. Borgerpaneler kan også være elektroniske, ligesom udvælgelsen af panelets deltagere kan variere afhængigt af om der ønskes repræsentivitet, eller det ikke er af afgørende betydning. Det kan således være indbudte deltagere eller borgerne melder sig selv til panelet. Ved elektroniske borgerpaneler er der mulighed for, at alle borger kan deltage og tage stilling til forskellige emner som byrådet sætter på dagsordnen. Eksempler: Ballerup Værløse Vejledende afstemninger (også på Internettet): Spørgeskemaer Aktiv inddragelse i diverse grupper (arbejdsgrupper og projektgrupper) Demokratiagenter / udviklingsagenter: Der udpeges medarbejdere i kommunen, der har til opgave at iværksætte, inspirere og understøtte den lokale deltagelse i de demokratiske processer. Eksempel: Sallingsund Kommune Studerende: I forhold til konkrete inddragelsesprojekter er der mulighed for at anvende studerende. Det kunne både være som tovholdere for et projekt og som udviklingsagenter. Derudover kan der nævnes metoder som: 13
14 - Fremtidsværksted - Cafémetoden - Landsbyvandring efterfulgt af idémøder - Konference eller camps for bestemte borgergrupper - Nøglepersoner i lokalområderne - Åbent Hus - Fokusgrupper 14
15 Bilag 1: Oversigt over brugerinddragelse i Jammerbugt Kommune Udvalg, nævn, råd, bestyrelse m.v. Bevillingsnævn Beslutning/involvering i/høring om m.v. Restauratør og den faglige organisation er repræsenteret i nævnet og deltager på lige fod med politikere i beslutningen om alkoholbevillinger. Daginstitutionsbestyrelser Bestyrelsen, der oprettes ved alle daginstitutioner, består af et antal forældrevalgte medlemmer og et antal personalerepræsentanter. Bestyrelsen har til opgave at træffe beslutning om principper for daginstitutionens drift og at træffe beslutning om daginstitutionens budget indenfor kommunalbestyrelsens rammer. Bestyrelsen har udtaleret ved ansættelse af leder og medarbejdere. Erhvervsråd Erhvervsrådet består af 12 erhvervsledere, 2 fra de faglige organisationer og 3 fra kommunalbestyrelsen. Erhvervsrådet udarbejder forslag til kommunalbestyrelsens erhvervspolitik og følge op herpå og er kommunalbestyrelsens og erhvervscentrets sparringspartner i forbindelse med servicering af erhvervslivet. Folkeoplysningsudvalget Udvalget består af 16 brugerrepræsentanter og 3 medlemmer af kommunalbestyrelsen. Udvalget træffer beslutning om fordeling af udvalgets budget på området. Beslutninger træffes på baggrund af kommunalbestyrelsens retningslinier. Grønt Råd Rådet består af 9 repræsentanter fra for- 15
16 skellige brugerorganisationer, 1 medlem af kommunalbestyrelsen og 2 kommunale medarbejdere. Rådet er et dialogforum og et rådgivende organ i forhold til kommunalbestyrelsen vedrørende det åbne land - natur, friluftsliv, planlovens område. Handicaprådet Rådet består af 5 brugerrepræsentanter, 2 kommunalbestyrelsesmedlemmer og 1 repræsentant fra hver af de 3 forvaltninger. Rådet høres i alle sager, der vedrører handicappede. Rådet høres forud for beslutninger. Integrationsråd Rådet består af 11 repræsentanter udpeget efter indstilling fra div. organisationer, 8 direkte valgte og 2 kommunalbestyrelsesmedlemmer. Integrationsrådet høres i forbindelse med kommunale tiltag på integrationsrådet og er kommunalbestyrelsens sparringspartner på området. Kan fremsætte forslag på området til beslutning i kommunalbestyrelsen. Klageråd Rådet består af 3 medlemmer udpeget af ældrerådet, 1 medlem udpeget af invalideorganisationer og 2 kommunalbestyrelsesmedlemmer. Rådet træffer beslutning i klagesager på hjemmeplejeområdet. Lokalt beskæftigelsesråd Rådet består af 11 udpeget af forskellige 16
17 organisationer, råd m.v. samt 1 kommunalbestyrelsesmedlem. Rådet har til opgave at følge udviklingen på arbejdsmarkedet og være sparringspartner i forhold til den kommunale indsats på beskæftigelsesområdet. Rådgivende organ på skoleområdet Består af formanden og skoleleder for alle skolebestyrelser Rådgivende organ for daginstitutioner Består af leder og formand for forældrebestyrelser Skolebestyrelser - folkeskoler - ungdomsskolen - musikskolen Bestyrelsen, der oprettes ved alle folkeskoler, ungdomsskolen og musikskolen, består af et antal forældrevalgte medlemmer, et antal personalerepræsentanter og et antal elevrepræsentanter. I Ungdomsskolens og Musikskolens bestyrelse er kommunalbestyrelsen repræsenteret med 2. Bestyrelsen har til opgave at træffe beslutning om principper for skolens drift og at træffe beslutning om skolens budget indenfor kommunalbestyrelsens rammer. Bestyrelsen har udtaleret ved ansættelse af leder og medarbejdere. Turistforum Forum et består af 4 erhvervsrepræsentanter udpeget af Erhvervsrådet, 4 udpeget af turistorganisationerne og 2 kommunalbestyrelsesmedlemmer. Forum et har til opgave at udarbejde forslag til kommunalbestyrelsens turistpolitik og følge op herpå. Endvidere er forum et kommunalbestyrelsens og Turistservices sparringspartner i arbejdet med servicering af turisterne. 17
18 Udviklingsforum Landdistriktsudvalg Forum et består af 5 kommunalbestyrelsesmedlemmer, 3 fra erhvervsråd, 2 fra turistforum, 4 fra landdistriktsudvalget, 2 fra uddannelsesinstitutioner, direktionen og udviklingschefen. Herudover deltager op til 30 uformelle repræsentanter (ildsjæle/ambassadører og ad hoc-deltagere) Udviklingsforum skal bidrage med mangfoldighed og ekstern inspiration med henblik på generering af ideer til udvikling af Jammerbugt Kommune og på den måde fungere som sparringspartner for kommunalbestyrelsen i forhold til kommunens udvikling generelt. Landdistriktsudvalget består af 24 medlemmer udpeget af lokalområderne samt 5 medlemmer udpeget af Kommunalbestyrelsen Ældrerådet Ældrerådet er et organ, der er direkte valgt af den ældre del af befolkningen i kommunen. Rådet skal høres i alle sager, der vedrører ældreområdet, før der træffes beslutning. 18
Tema og udviklingsudvalget
Referat tillægsdagsorden Tema og udviklingsudvalget 06.09.2007 kl. 14:00 mødelokale 83 Jammerbugt Kommune Tema og udviklingsudvalget 06.09.2007 Punkter på tillægsdagsorden åbent møde: 41. Borger- og Brugerinddragelse
Læs mereTema og udviklingsudvalget
Referat Tema og udviklingsudvalget 10.10.2007 kl. 14:00 mødelokale 83 Tema og udviklingsudvalget 10.10.2007 Punkter på åbent møde: 43. Borger- og brugerinddragelse I 1 44. Valg af medlem til styregruppen
Læs mereForslag Borgerinddragelsespolitik
Forslag Borgerinddragelsespolitik Vision: Faxe Kommune - vi gør afstanden kort Mission: Vi vil løse de kommunale opgaver i samarbejde med kommunens borgere, medarbejdere, og interessenter i overensstemmelse
Læs mereBorgerinddragelsespolitik. 1. Indledning...2
Notat Borgerinddragelsespolitik for Favrskov kommune 1. Indledning...2 Borger & Personale Skovvej 20 8382 Hinnerup Tlf. 8964 1010 Fax. 8664 6399 favrskov@favrskov.dk www.favrskov.dk 2. Borgerinddragelse:
Læs mereVedtaget af Viborg Byråd den 28. maj 2008. Borgerinddragelsespolitik
Vedtaget af Viborg Byråd den 28. maj 2008 Borgerinddragelsespolitik Indhold Forord............................................................. 3 Indledning........................................................
Læs mereNærdemokrati - politik for borger- og brugerinddragelse
Nærdemokrati - politik for borger- og brugerinddragelse Strategi og Ledelse Forord Byrådet besluttede i februar 2007 en vision for vores kommune: Fredensborg Kommune tilfredse borgere. Skal Fredensborg
Læs mereForslag til Borgerinddragelsespolitik
Forslag til Borgerinddragelsespolitik Indhold Forord............................................................. 3 Indledning........................................................ 4 Politikken og dens
Læs mereVedtaget af Viborg Byråd den 25. april Borgerinddragelsespolitik
Vedtaget af Viborg Byråd den 25. april 2012 Borgerinddragelsespolitik Indhold Forord Forord.... 2 Borgerinddragelse i dag...........................................3 Målsætninger.... 4 Indsatsområde -
Læs mere- forslag til revision af borgerinddragelsespolitikken. Borgerinddragelsespolitik
- forslag til revision af borgerinddragelsespolitikken Borgerinddragelsespolitik Indhold Forord Forord............................................................ 2 Borgerinddragelse i dag...........................................3
Læs mereVedtaget af Viborg Byråd den 28. maj Borgerinddragelsespolitik
Vedtaget af Viborg Byråd den 28. maj 2008 Borgerinddragelsespolitik Indhold Forord............................................................. 3 Indledning........................................................
Læs mereModel for borgerinddragelse i Silkeborg Kommune
Direktionssekretariatet 5. oktober 2007 Model for borgerinddragelse i Silkeborg Kommune Indledning Modellen for borgerinddragelse handler om, hvordan borgerinddragelsen skal foregå i Silkeborg Kommune.
Læs merestrategi for nærdemokrati
strategi for nærdemokrati i Slagelse Kommune 2009 Slagelse Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk Visionen brandmen.dk Slagelse Kommune vil
Læs mereRetningslinier. for Brugere og Pårørendes Indflydelse og Inddragelse. I bo- og dagtilbud i Socialafdelingen. Social og Arbejdsmarked Socialafdelingen
Retningslinier for Brugere og Pårørendes Indflydelse og Inddragelse I bo- og dagtilbud i Socialafdelingen Social og Arbejdsmarked Socialafdelingen Hvorfor retningslinjer for brugere og pårørendes indflydelse
Læs mereHØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST
Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi værdsætter højt, og som vi gerne vil værne om. Vi
Læs mereUDKAST. Kommissorium for Lokaludvalg
Bilag 2: Forslag til revideret Kommissorium for Lokaludvalg Kommissorium for Lokaludvalg På baggrund af Borgerrepræsentationens beslutning af 13. oktober 2005 blev der i perioden 2006-2009 nedsat i alt
Læs merePolitik for Borgerinddragelse
Politik for Borgerinddragelse Skanderborg Kommune Indledning: Med overgang til og opbygning af NySkanderborg Kommune ønsker Byrådet, at såvel den enkelte borger som borgergrupper vil opleve, at den reelle
Læs mereDemokratiudvalget i Viborg Kommune. Oplæg v/ Mette Nielsen, formand for udvalget
Demokratiudvalget i Viborg Kommune Oplæg v/ Mette Nielsen, formand for udvalget Teknologirådets konference om lokalt demokrati 22. marts 2007 Demokratiudvalget Demokratiudvalget er et tværgående udvalg
Læs merePolitik for Nærdemokrati
Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...
Læs mereKOMMISSORIUM FOR LOKALUDVALG
KOMMISSORIUM FOR LOKALUDVALG På baggrund af Borgerrepræsentationens beslutning af 13. oktober 2005 blev der i perioden 2006-2009 nedsat i alt 12 lokaludvalg i 10 bydele efter bestemmelsen i den kommunale
Læs mereForord. På vegne af Byrådet
Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne
Læs mereRetningslinjer for brugerindflydelse
Retningslinjer for brugerindflydelse Retningslinjer for brugerindflydelse 1. Indledning Ringkøbing-Skjern Kommune har udarbejdet retningslinjer for brugerindflydelse inden for. Retningslinjerne er udformet
Læs merePrincipper for inddragelse af råd, nævn, dialogfora mv. i Hjørring Kommune
Principper for inddragelse af råd, nævn, dialogfora mv. i Hjørring Kommune Hjørring Kommune 1 2 1.0. Overordnede principper for inddragelse af kommunens råd, nævn, dialogfora mv. i den politiske beslutningsproces
Læs mereOverordnede vedtægter for. bruger- og pårørenderåd. i Handicapområdet i Brønderslev Kommune
Lovgrundlaget for brugerinddragelse ifølge Lov om Social Service afsnit 3: 16. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at brugerne af tilbud efter denne lov får mulighed for at få indflydelse på tilrettelæggelsen
Læs mereNovember 2014. Retningslinier for bruger- og pårørenderåd Inddragelse i Handicapafdelingens dag- og døgntilbud. Center for Handicap og Psykiatri
November 2014 Retningslinier for bruger- og pårørenderåd Inddragelse i Handicapafdelingens dag- og døgntilbud Center for Handicap og Psykiatri INDHOLDSFORTEGNELSE Lovgrundlag - Serviceloven 3 Handicappolitikkens
Læs mereEvalueringskoncept Århusmodel for borgerinddragelse Juni 2006
Evalueringskoncept Århusmodel for borgerinddragelse Juni 2006 Århus Kommune Ledelsessekretariatet Teknik og Miljø Indhold 1. Introduktion og formål 3 2. Faserne i en evaluering af borgerinddragelsen 4
Læs mereStyrelsesvedtægt for folkeskoler i Holbæk kommune
21. april 2016 Styrelsesvedtægt for folkeskoler i Holbæk kommune Læring og trivsel 21. april 2016 Læring og trivsel Indhold: Udvalgets forord... 4 Styrelsesvedtægt for folkeskolerne... 5 Skolebestyrelsens
Læs mereVejledning. høringspligt af Ældrerådet og Handicaprådet
Staben Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5011 Fax +45 8888 5501 Hanne.Thouber@middelfart.dk Dato: 12. september 2014 Sagsnr.: 2014-011750-1
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar
Læs merefor implementering af den nye borgerinddragelsespolitik. i Assens Kommune
Udvikling og Kommunikation Implementering af borgerinddragelsespolitikken i Assens Kommune Implementering af borgerinddragelsespolitikken i Assens Kommune 1. Indledning Det fremgår af Assens Kommunes borgerinddragelsespolitik,
Læs mereEvaluering af borgerinddragelsesindsatsen i Egedal Kommune
Den 15.05.2009 Sagsnummer: 09/4217 Udarbejdet af: Anders Laursen Evaluering af borgerinddragelsesindsatsen i Egedal Kommune Baggrund for evalueringen Borgerinddragelsesudvalget udarbejdede i efteråret
Læs mereNærdemokratimodel 2010 for Vordingborg Kommune. Dialogudvalg og Lokalråd
Nærdemokratimodel 2010 for Vordingborg Kommune Dialogudvalg og Lokalråd Vedtaget af Kommunalbestyrelsen 26. november 2009 Indhold UFormål med nærdemokratimodellenu 3 UDet politiske niveauu 3 UDet lokale
Læs mereDjøfs mission er at optimere arbejdslivet for dem, der optimerer vilkårene for resten af Danmark.
Opdateret 17. maj 2017 God foreningsledelse i Djøf tænk længere 1. Indledning Djøf er en forening dannet af medlemmerne, og mere end 90.000 højtuddannede og kompetente mennesker har valgt at være medlemmer
Læs mereNorddjurs Kommune. Folkeoplysningspolitik
Kultur- og udviklingsafdelingen Dato: 14. marts 2012 Journalnr.: 11-14501 Norddjurs Kommune Folkeoplysningspolitik Indhold: 1. Baggrund og formål 2. Vision, værdier og målsætninger Norddjurs Kommunes kultur-
Læs mereStrategi for borgerinddragelse i Ringsted Kommune
Strategi for borgerinddragelse i Ringsted Kommune De senere år har kommunerne fået større fokus på borgerinddragelse. Tidligere var mange borgere medlem af et politisk parti og deltog via partimedlemskabet
Læs mereBorgerinddragelse i Langeland Kommune
Borgerinddragelse i Langeland Kommune Redskaber til, hvordan der kan tænkes mere borgerinddragelse og aktivt d e- mokrati ind i kommunalbestyrelsens arbejde Resultatet af arbejdet i Borgerinddragelsesudvalget
Læs mereKøbenhavns Kommunes pårørendepolitik. Området for borgere med sindslidelser
Københavns Kommunes pårørendepolitik Området for borgere med sindslidelser HØRINGSUDGAVE AF 12. MARTS 2008 2 Indhold 1. Indledning 3 Indflydelse 3 Politikkens rammer 4 2. Det socialpsykiatriske perspektiv
Læs mereMed udgangspunkt i beskrivelsen vil arbejdsgruppen slutteligt i notatet opstille tre scenarier for Integrationsrådets fremtidige virke:
Vedrørende: Notat om organisering Integrationsråd Sagsnavn: Integrationsrådet- Status og det fremadrettee arbejde Skrevet af: Christian Forchhammer Foldager E-mail: Christian.Forchhammer.Foldager@randers.dk
Læs mereFrivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015. www.skive.dk
Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015 www.skive.dk Frivillighedspolitik for Skive Kommune Indholdsfortegnelse: Forord 3 Formål 4 Grundlaget for samarbejdet 4 Mål og handlinger 6 Revision
Læs mere3. at sagen herefter fremsendes til endelig politisk behandling sammen med de indkomne høringssvar.
Styrelsesvedtægt J.nr.: 17.01.00.A21 Sagsnr.: 14/2086 ANBEFALING: Skoleafdelingen anbefaler: 1. at udkast til en ny styrelsesvedtægt for folkeskoleområdet og SFO i Dragør Kommune sendes i høring i skolebestyrelserne,
Læs mereBilag 1. Børne- og Ungesekretariatet, november 2011
Bilag 1 Børne- og Ungesekretariatet, november 2011 Udkast til Styrelsesvedtægt for folkeskolerne i Holbæk Kommune Vedtaget af Byrådet den xx Styrelsesvedtægt og Bilag til styrelsesvedtægten udgør Holbæk
Læs mereFolke. Oplysnings politik
Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema
Læs mereForslag til etablering af Udsatteråd/forum i Kolding Kommune
Forslag til etablering af Udsatteråd/forum i Kolding Kommune Indledning Kolding kommunes Udsattepolitik indeholder et helhedssyn, hvor Kolding kommune ønsker: At tilbuddene til udsatte borgere i Kolding
Læs mereFolkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune
Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Introduktion Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven. Et centralt punkt i den reviderede lov er, at alle kommuner
Læs mereDjøf præsenterer sig selv som den stærke partner og det stærke netværk for medlemmerne.
God foreningsledelse i Djøf stiller os stærkere 1. Indledning Djøf præsenterer sig selv som den stærke partner og det stærke netværk for medlemmerne. Da Djøf er en medlemsejet organisation har medlemmerne
Læs mereBilag 3A: Oplæg til organisering og involvering UDKAST 31. januar 2019
Organisering Fundamentet for BRN s samarbejdsmodel er en netværksorganisation, der består af en fast kerne af aktører samt en ad-hoc baseret organisering og involvering fra sag til sag, hvor vi sammensætter
Læs mereAt sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c
At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c ligeværd og lige muligheder - ud fra egne præmisser HANDICAPPOLITIK
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 22. november 2018 Indhold 3 4 4 4 6 6 8 9 10 11 12 13 Forord Vision Formål Vision Målsætninger Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde
Læs mereDet gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer
Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Revidering foretaget 8. november 2018 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 VISION 4 Formål 4 Vision 4 MÅLSÆTNINGER 6 Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde 6 Folkeoplysende voksenundervisning
Læs mereBruger- og pårørenderåd
Bruger- og pårørenderåd høringsudgave Retningslinjer og vedtægter Forord Dette er retningslinjer og vedtægter for brugerog/eller pårørenderåd i Aalborg Kommunes Handicapafdeling. Formålet er at beskrive
Læs mereDemokratistrategi for 2007 Lolland Kommune
Demokratistrategi for 2007 Lolland Kommune November 2006 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Indsatsområder...3 3. Målsætninger for demokratistrategien...4 4. Fem forskellige former for dialog med
Læs mereReferat Udvalget for Kultur & Fritid onsdag den 28. november 2012. Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev
Referat onsdag den 28. november 2012 Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. KF - Godkendelse af dagsorden...1 2. KF - Orientering...2 3. KF - Temadrøftelse...3 4. KF - Kunstudvalg i
Læs mereFællesråd. Udpeget repræsentanter for kultur og erhverv for 1 år ad gangen. Brugerforum. 4 x årligt. Består af brugere som byder ind med aktiviteter
Fællesråd Udpeget repræsentanter for kultur og erhverv for 1 år ad gangen Kommunal Styregruppe Består af Direktør, Centerchefer, kulturchef, kulturhuskoordinator erforum 4 x årligt Består af brugere som
Læs mereFrivillighedspolitik i Ballerup Kommune
marts 2006 Frivillighedspolitik i Ballerup Kommune Forord 2 1. Visionen 4 2. Værdierne 5 3. Frivillighedspolitikkens indsatsområder 6 3.1 Synlighed og tilgængelighed. 7 3.2 Samarbejde mellem de frivillige
Læs mereIdrætsstrategi for Bornholms Regionskommune
» Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune Baggrund Kommunalbestyrelsen i Bornholms Regionskommune godkendte den 19. december 2013 en revideret idrætspolitik. Idrætspolitikken præciserer hvilke fokusområder
Læs merePolitik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune
Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Godkendt i Sammenlægningsudvalget den 6. december 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.1.1 Beslutning om sammenlægning af Bramming,
Læs merePolitik. for. borgerinddragelse
Politik for borgerinddragelse Forord Syddjurs Kommune ønsker med udformningen af politik for Borgerinddragelse at rette fokus på den aktive borgerrolle mellem valgene. Ønsket om denne aktive rolle sker
Læs mereBorgerinddragelse. Andre tiltag Borgerne bliver også inddraget på andre områder. For eksempel i forbindelse med Odense Kommunes
Borgerinddragelse Demokratistrategisk funktion Odense Kommune kan oprette en demokratistrategisk funktion, der koordinerer arbejdet med inddragelsen af borgerne, rådgiver, samler ideer og selv kommer med
Læs mereStyrelsesvedtægt for folkeskolerne i Holbæk Kommune
Styrelsesvedtægt for folkeskolerne i Holbæk Kommune Styrelsesvedtægt og Bilag til styrelsesvedtægten udgør Holbæk Kommunes styringsgrundlag for den kommunale folkeskole. Vedtægt og bilag bygger på Folkeskolelovens
Læs mereRetur til index. Handicappolitik
1 1 Handicappolitik 2 Index Forord... 3 Samarbejde med Ishøj Kommune... 4 målsætninger... 4 Samarbejde... 4 God service... 4 Tilgængelighed... 4 Børn... 4 Uddannelse... 5 Adgang til arbejde... 5 Fridtid,
Læs mereHandicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune
Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune 1 Når jeg tager af sted til rådhuset om morgenen, stopper jeg nogle gange op og tænker på, hvor meget i vores daglige liv, vi egentlig tager for givet. Ishøj Kommune
Læs mereOpsamling på dialogmøder om borgerinddragelse
Opsamling på dialogmøder om borgerinddragelse Følgende opsamling er dannet på baggrund af kommentarer fra de fem dialogmøder der har været om borgerinddragelse i april/maj 2017. Opsamlingen skal læses
Læs mereUngepolitik Ballerup Kommune
www.ballerup.dk Ungepolitik Ballerup Kommune Vi satser på mennesker Ny ungepolitik Den 26. januar 2009 vedtog Kommunalbestyrelsen den nye Ungepolitik Forud var gået en god, lang og grundig proces, hvor
Læs mereSkoleafdelingen Kirkevej Dragør. Dragør - Det rådgivende skoleudvalg Kommissorium for arbejdet i 17. stk. 4. Tlf.
Dragør - Det rådgivende skoleudvalg Kommissorium for arbejdet i 17. stk. 4 Folkeskolerne i Danmark slog den 1. august 2014 dørene op til første skoledag i den nye folkeskolereforms tegn. Ambitionerne for
Læs mereStrategi for Nærdemokrati. Ballerup.dk/naerdemokrati
Strategi for Nærdemokrati Ballerup.dk/naerdemokrati Indhold Indledning 03 Politikformulering mål med strategien 06 Principper og procedurer visionernes udmøntning i praksis 07 Grundlag for strategien 10
Læs mereStrategi for borgerinddragelse i Odense Kommune
Borgerinddragelse Strategi for borgerinddragelse i Odense Kommune Odense Byråd vedtog i juni 2007 en strategi for øget borgerinddragelse. Strategien skal styrke mulighederne for en aktiv dialog mellem
Læs mereUdkast: Projektoplæg vedrørende visionsproces for Aalborg Kommune MAR18
#BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Borgmesterkontoret Sagsnr./Dok.nr. 2018-004065 / 2018-004065-32 Borgmesterens Forvaltning Boulevarden 13 9000 Aalborg Init.: LBS 22-03-2018
Læs mereStyrelsesvedtægt for dagtilbud i Holbæk kommune
Styrelsesvedtægt for dagtilbud i Holbæk kommune 18. maj 2016 Læring og trivsel 18. maj 2016 Læring og trivsel Indhold Udvalgets forord... 5 Styrelsesvedtægt for Holbæk Kommunes dagtilbud... 6 Forældrebestyrelsens
Læs mereCivilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune
Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,
Læs mereForløb for udarbejdelse af nye kvalitetsstandarder i Viborg Storkommune
Viborg Storkommune - Social og Sundhed Oplæg Forløb for udarbejdelse af nye kvalitetsstandarder i Viborg Storkommune Indledning Hermed foreligger Human House oplæg til et procesforløb for udarbejdelse
Læs mereEn ildsjæl skubber godt på processen S t a r t h j æ l p
En ildsjæl skubber godt på processen S t a r t h j æ l p Starthjælp At gøre FNs Standardregler om Lige muligheder for Handicappede til en del af den kommunale virkelighed er et projekt, som i meget høj
Læs mereFURESØMODEL FOR BORGERINDDRAGELSE
FURESØMODEL FOR BORGERINDDRAGELSE Furesø en kommune vi udvikler sammen Indenfor de seneste år er flere forskellige former for borgerinddragelse i den politiske proces dukket op og har sat sit aftryk på
Læs merePartnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge
Dato 28.02.13 Dok.nr. 27463-13 Sagsnr. 13/1996 Ref. lcor Projektplan Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Titel Baggrund Formål Mål Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Byrådet
Læs mereNedsættelse af 17.4 udvalg med fokus pa Landdistrikter og Landdistriktsudvikling
Nedsættelse af 17.4 udvalg med fokus pa Landdistrikter og Landdistriktsudvikling KOMMISORIUM Formål: Udvalget for Landdistriksudvikling har til formål at fokusere på og samordne kommunens landdistriktsudvikling,
Læs mereNærdemokratistrategi for Halsnæs Kommune
Nærdemokratistrategi for Halsnæs Kommune Baggrund for Nærdemokratistrategien Nærdemokratistrategien er Halsnæs Kommunes strategi for involvering af borgere i kommunens demokratiske processer og aktiviteter.
Læs mereKommunikationsstrategi
20.04.05 Kommunikationsstrategi for Ikast-Brande Kommune Kommunikationsstrategi Formål og udbytte Kommunikationsstrategien for Ikast-Brande Kommune bygger som udgangspunkt på fire principper: 1. Interessentanalyse
Læs mereEvaluering af dialogfora for folkeskole, dagtilbud og ungeområdet
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Evaluering af dialogfora for folkeskole, dagtilbud og ungeområdet Børne- og Ungdomsudvalget (BUU)
Læs mereKommissorium for politisk styregruppe samt lokale arbejdsgruppers arbejde med Skolestruktur og landdistriktsudvikling
Kommissorium for politisk styregruppe samt lokale arbejdsgruppers arbejde med Skolestruktur og landdistriktsudvikling 1. Baggrund I foråret og sommeren 2014 har der været to emner på dagsordenen i Jammerbugt
Læs mereHandicappolitik - udkast
Handicappolitik - udkast 2019-2022 Indledning Hvis borgere med et handicap fysisk som mentalt skal føle sig inkluderet i vores samfund, er det vigtigt, at der er synlighed omkring de udfordringer et handicap
Læs mereVedtægter for handicapråd i Hjørring Kommune
Vedtægter for handicapråd i Hjørring Kommune Hjørring Kommunes handicapråd 1 Handicaprådet i Hjørring Kommune er nedsat efter reglerne i Lov om Retssikkerhed og Administration på det Sociale Område 37
Læs mereF o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e
F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e Forord Jammerbugt Kommune betragter et levende forenings- og fritidsliv som en motor for udvikling i lokalsamfundet og
Læs mereNORDIC MARINE THINK-TANK
Vedtægter 1 1. Navn, sammensætning og hjemsted 1. Tænketankens navn er Nordic Marine Think-Tank. 2. Tænketanken er et netværk af personer i de nordiske lande med erfaring i hav- og fiskerispørgsmål og
Læs mereIdrætsstrategi for Bornholms Regionskommune
» Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune Baggrund Kommunalbestyrelsen i Bornholms Regionskommune godkendte den 19. december 2013 en revideret idrætspolitik. Idrætspolitikken præciserer hvilke fokusområder
Læs mereBeskæftigelses- og Integrationsunderudvalg 6. november 2006, Kl Møde nr. 8 Farum Rådhus, Glasburet. Til orientering 1. Meddelelser...
FURESØ KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsunderudvalg 6. november 2006, Kl. 17.00 Møde nr. 8 Farum Rådhus, Glasburet Medlemmerne mødt. Afbud fra Susanne Mortensen (C) Mødet hævet kl. 18.50 Lars Carpens
Læs mereBorgerbudgetter for 2015. Forslag til to modeller
Borgerbudgetter for 2015 Forslag til to modeller 1 Model 1: Én stor pulje - alle kommunens borgere og aktører kan søge under overskriften Udviklingsstrategien bredt Formål / politiske krav og vilkår for
Læs mereMøde i 17 stk. 4 udvalget d. 26 marts 2019
Møde i 17 stk. 4 udvalget d. 26 marts 2019 Opsummering af processen: hvor er vi i dag? Kortlægge rammen for udvikling af model og afrapportering. Skabe enighed om retning. Inspirationsfase Analysefase
Læs mereKommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC
Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er
Læs mereFolkeoplysningspolitik 2012-2016. Center for Børn & Kultur
Folkeoplysningspolitik 2012-2016 Center for Børn & Kultur 1 Indhold Formål...3 Borgernes deltagelse i foreningsaktiviteter...4 Rammer for foreningsarbejdet...6 Samspil mellem foreninger og selvorganiserede
Læs mere[ DEMO ] PROJEKTET. Syddjurs. Ungdomsskole
[ DEMO ] PROJEKTET Syddjurs Ungdomsskole [DEMO] PROJEKTET Nærdemokrati og ungeinvolvering i Syddjurs Kommune 1 Indhold Baggrund... 3 Formål... 3 Fælleskommunal læring... 4 Projektdesign... 4 Niveau 1 DEMO-ugen...
Læs merePrincipper for borgerdialog i Rudersdal Kommune
Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for
Læs mereHandicappolitik - Udkast
Handicappolitik - Udkast 2019-2022 1 Indledning Hvis borgere med et handicap fysisk som mentalt skal føle sig inkluderet i vores samfund, er det vigtigt, at der er synlighed omkring de udfordringer et
Læs mereRådet var således beslutningsdygtigt. Workshoppen blev faciliteret af konsulent Bjørn Nygaard.
15-01-2009, Workshop Opsamling på workshop. Integrationsrådets organisering 2009. Indledning Integrationsrådet afholdt ekstraordinær workshop torsdag d. 15. januar 2009, for at tage stilling til rådets
Læs mereLOKALPLANLÆGNING STRATEGI FOR BORGERDELTAGELSE I LOKALPLANPROCESSEN FOR ALLE DER VIL!
LOKALPLANLÆGNING STRATEGI FOR BORGERDELTAGELSE I LOKALPLANPROCESSEN FOR ALLE DER VIL! ? Kontakt Hedensted Kommune Fritid & Fællesskab By & Landskab Tjørnevej 6 7171 Uldum byoglandskab@hedensted.dk Indledning
Læs mereKOMMUNIKATIONSPOLITIK
KOMMUNIKATIONSPOLITIK www.nordfynskommune.dk Østergade 23 DK-5400 Bogense Tel.: 64 82 82 82 Fax: 64 82 80 99 KOMMUNIKATIONSPOLITIK et fælles grundlag for god kommunikation Kommunikationspolitikken skal
Læs mereVurdering af habilitet ved Byrådets behandling af sag om fremtidens skole- og dagtilbud i Assens Kommune
Notat Til: Byrådet Kopi til: Direktionen Fra: Lene Wilhøft 30. september 2016 Sags id: 08/34587 Vurdering af habilitet ved Byrådets behandling af sag om fremtidens skole- og dagtilbud i Assens Kommune
Læs mereFRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område
FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige
Læs mereHvidovre Kommunes Ældrepolitik
Udkast Hvidovre Kommunes Ældrepolitik 07-11-2013 Indhold Forord... 3 Politikkens indhold... 4 Et positivt menneskesyn... 5 Værdierne... 6 Indsatsområderne... 7 Tilblivelse og evaluering af ældrepolitikken...
Læs mereGOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I
POLITIK for det frivillige sociale arbejde EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 26.10.17 og revideres i 2019. Forord I Tønder Kommune er vi priviligerede. Vi har et alsidigt
Læs mereStyrelsesvedtægt for Silkeborg Ungdomsskole pr. 1. august 2014. Indhold
Styrelsesvedtægt for Silkeborg Ungdomsskole pr. 1. august 2014 Indhold Kapitel 1: Indledning... 1 Kapitel 2: Ungdomsskolebestyrelsen... 2 Sammensætning... 2 Stemmeret... 2 Valg... 2 Mødevirksomhed... 3
Læs mereNOTAT. Oplæg til drøftelse vedr. etablering af 17.4 udvalg
Dato: 11-02-2014 Kontaktperson: Simon Christen Simonsen E-mail: scs@vejenkom.dk NOTAT Oplæg til drøftelse vedr. etablering af 17.4 udvalg 17 stk. 4. I øvrigt kan kommunalbestyrelsen nedsætte særlige udvalg
Læs mere