BORGER- OG BRUGERINDDRAGELSE JAMMERBUGT KOMMUNE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BORGER- OG BRUGERINDDRAGELSE JAMMERBUGT KOMMUNE"

Transkript

1 BORGER- OG BRUGERINDDRAGELSE JAMMERBUGT KOMMUNE TEMA & UDVIKLINGSUDVALGET Udviklingsafdelingen Oktober 2007

2 BORGER- OG BRUGERINDDRAGELSE I JAMMERBUGT KOMMUNE Hvordan sikrer vi en fortsat udvikling både i byerne og landdistrikterne i Jammerbugt Kommune? Vi er en ny kommune, vi har nye og vigtige samfundsopgaver at løse og vi vil gerne sikre demokrati og medindflydelse. Som kommune synes vi det kræver, at vi har en vision og målsætninger for inddragelse af borgerne i kommunen og principper for, hvordan vi synes, det skal administreres. Nærdemokrati har altid spillet en vigtig rolle i det danske samfund, og kommunen som rammen om det lokale folkestyre. Kommunen løser i dag flere opgaver af betydning og interesse for dens borgere end nogensinde før. Jammerbugt Kommune ønsker at styrke borgernes forhold til kommunen og fastholde, understrege og videreudvikle medejerskabet til den nye kommune. Rundt omkring i landet spirer det frem med borgerinddragelsesmodeller og politikker. Vi vil have vores egen, og vi vil sikre, at den er realistisk og har principper, der kan efterleves. Tema- og Udviklingsudvalget 2

3 1. Indledning Lovgivningen Vision og målsætninger for borgerinddragelse Principper for borgerinddragelse Borgerinddragelsesstrategi Strategiens indhold (tjekliste) Metoderne Bilag 1: Oversigt over brugerinddragelse i Jammerbugt Kommune

4 1. Indledning Borger- og brugerinddragelse handler i bund og grund om at sikre borgerne mulighed for indflydelse på beslutningerne i kommunen og sikre kommunen den viden, borgerne besidder. Når vi arbejder med begrebet inddragelse af borgerne i kommunale anliggender og opgaver, skelner vi mellem borgeren som bruger og borgeren som medborger. Det vil sige brugerinddragelse og (med-) borgerinddragelse. Når der skrives borgerinddragelse i det følgende dækker det både borger- og brugerinddragelse. Det er vigtigt, at borgerne på alle områder oplever kommunen som åben og imødekommende jf. værdigrundlaget for Jammerbugt Kommune. Vi skal skabe rum for, at borgere på alle niveauer får lyst til at deltage i debatter m.m. Borgerinddragelsesmodellen i Jammerbugt Kommune handler om den måde, vi kan og skal inddrage borgerne på. Modellen skal f.eks. bruges, når: vi udarbejder overordnede politikker, strategier, planer og projekter f.eks. byggeprojekter, som kan have betydning og interesse for mange borgere eller grupper af borgere. vi tager andre initiativer eller tiltag, der kan have betydning og interesse for borgere og brugere i kommunen. Udgangspunktet er at alle sager skal have en borgerinddragelse. Det betyder konkret, at vi ved enhver sag skal vurdere, om sagen kræver borgerinddragelse eller ej. Hvis vi vurderer, at borgerinddragelse ikke er relevant, skal vi begrunde det (jf. strategi i afsnit 5). Modellen for borgerinddragelse gælder ikke person-sager. Det bemærkes desuden, at Jammerbugt Kommune i forbindelse med Agenda 21 strategi skal fastsætte mål og strategier for inddragelse af befolkningen i det lokale agenda 21 arbejde jf. planlovens Lovgivningen Generelt set har kommunalbestyrelsen den fulde beslutningskompetence ift. den kommunale styrelseslov. Høringer i bred forstand udgør et væsentligt element i borgernes deltagelse i det lokale demokrati. Lovbestemte høringer og projektoffentlighed findes på forskellige områder, særligt på teknik og miljøområdet og på skoleområdet. Høringsforpligtigelsen omfatter bl.a. offentliggørelse af projekter og forslag i lokale dagblade og ugeaviser med fastsættelse af frist for indsigelse. Der er endvidere i lovgivningen fastsat krav til høring af brugere, ejere eller andre, der kan blive berørt af en given beslutning eksempelvis i forbindelse med byggeri. Kommunalbestyrelsen 4

5 kan selvfølgelig på eget initiativ foretage høringer af borgere, brugere, foreninger og interessegrupper, udover hvad der følger af lovgivningen. De formelle lovgivningsmæssige krav til borger- og brugerinddragelse findes især indenfor bestemte områder. Planområdet Inden for den fysiske planlægning består mulighederne for indflydelse i forhold til hele kommunen (planstrategi, kommuneplan/helhedsplan og agenda 21 strategi) og i forhold til den overordnede udvikling af nærområdet (landzonesager og lokalplaner) i, at borgerne kan komme med bemærkninger til de planer, kommunen udarbejder. For at borgerne kan få lejlighed til at udnytte denne indflydelsesmulighed, har kommunen pligt til at informere, både generelt i lokalpressen og konkret i forhold til de borgere, der bliver direkte berørt af forslaget. I en konkret sagsbehandling af f.eks. dispensationer til nybyggeri eller ombygning gælder en egentlig høringsret, hvor den/de direkte berørte borgere har mulighed for at komme med deres mening om den pågældende ansøgning. Det sociale område Kommunen er forpligtiget til at nedsætte bruger- og pårørenderåd i plejeboligenheder. Råd, som kan rågive og indstille til kommunalbestyrelsen. Det samme er tilfældet med eksempelvis Ældreråd og Handicapråd. Børn, unge- og familieområdet På institutionsområdet (folkeskoler, dag- og døgninstitutioner) består borgerinddragelsen i, at de pågældende brugere har mulighed for at blive medlem af en brugerbestyrelse, der har en nærmere defineret kompetence i forhold til, hvordan den konkrete institution skal drives. Den almindelige brugers indflydelse er naturligvis forholdsvis indirekte, da den mest består i at deltage i valg og direkte kontakt med de valgte repræsentanter. Der er krav til inddragelse af brugere, forældre og andre pårørende i driften af den enkelte institution via valg af repræsentanter til institutionens bestyrelse. Herudover er der krav om etablering af en ungdomsskolebestyrelse. Kultur og fritidsområdet På kultur og fritidsområdet er der ikke på samme måde en lovgivningsmæssig forpligtigelse til at brugerne indgår i bestyrelsesarbejdet. Der er dog pligt til at etablere en musikskolebestyrelse. På fritidsområdet har Folkeoplysningsudvalget, som ikke er lovpligtigt, afgørelseskompetence. 5

6 3. Vision og målsætninger for borgerinddragelse Visionerne for borgerinddragelse i Jammerbugt Kommune er: Borgerinddragelse skal fremme den enkeltes engagement i og indflydelse på kommunens og lokalområdernes udvikling. Borgerinddragelse skal optimere beslutningsprocessen og beslutningsgrundlaget samt skabe større konsensus i hele kommunen. Målet er: at skabe gode relationer mellem borgere og kommunen at fremme dialogen at få nye og anderledes ideer på banen fra borgerne at skabe tilfredshed med de projekter, der gennemføres Relationerne mellem borger, politiker og administration er afgørende. For borgerne og brugerne Målet er, at borgerne og brugerne i det daglige oplever at være velinformeret om deres kommune. At der er tilfredsstillende dialog og medinddragelse i forhold til de beslutninger, vi træffer, som har betydning for deres liv som borgere og/eller som brugere i kommunen. Brugerne og borgerne skal forstå og føle ejerskab til de beslutninger, der træffes lokalt. For politikerne Målet er, at politikerne via borgerinddragelsen får et bredere beslutningsgrundlag, at kvaliteten af de politiske beslutninger højnes og at der sikres bedre resultater. 4. Principper for borgerinddragelse Principperne for borgerinddragelse er en huskeseddel, der skitserer en ramme for den måde inddragelsen skal foregå på. Den handler om de processer, vi sætter i værk inden vi træffer den endelige beslutning. Princip 1: Borgerinddragelse er værdibaseret Borgerinddragelse baseres på de værdier, som er grundlaget for Jammerbugt Kommune: Vi sætter borgerne i centrum Vi har fokus på opgaven Vi er én virksomhed Vi udvikler Jammerbugt Kommune Vi har fokus på trivsel, arbejdsmiljø og samarbejde Modellen baseres således i høj grad på at vi ser borgerne som aktive medspillere og lytter aktivt til deres meninger og ideer. Vi udviser respekt i dialogen med borgerne. 6

7 Vi tager udgangspunkt i den enkelte borgers behov og ressourcer. Vi står ved det vi gør, og man kan regne med det vi siger. Vi sikrer åben adgang til information og viden om vores ydelser og organisation. Princip 2: Borgerne skal have reelle muligheder for og ret til at blive hørt Borgerne skal have reelle muligheder for at deltage i dialogen og de skal som minimum have ret til at blive hørt. Retten til at blive hørt betyder, at kommunen altid som minimum skal sørge for at informere. Alle grupper skal søges inddraget så vidt muligt, men vi må også acceptere at det ikke er alle, der vil inddrages. Vi inddrager så mange som muligt så tidligt som muligt. Der skal være øget fokus på anvendelse af de elektroniske medier (e-demokrati) også i kombination med mere traditionelle metoder. Det skal være tydeligt for borgerne hvad det er de reelt har indflydelse på. Det betyder: Vi skal annoncere borgerinddragelse bredt Spillerummet for indflydelse skal være klart Vi skal tilstræbe repræsentativitet Borgerinddragelse skal ske tidligt i forløbet Forløbet skal på den mest enkle måde opfylde behovet for borgerinddragelse (nogle gange er information tilstrækkeligt) Debatmateriale og hjemmesider skal bruges aktivt og være forståeligt og tilgængeligt Alle indkomne synspunkter skal indgå som baggrund for den politiske beslutning Retten til at blive hørt som borger omfatter alle former for strategier, politikker, planer og projekter, som vurderes at have en bredere interesse for borgerne i Jammerbugt Kommune. Som bruger gælder andre rettigheder, der i høj grad er reguleret af lovgivningen. Lovgivningskrav vil derfor som udgangspunkt være et minimumskrav. Når borgerne har bemærkninger til en sag skal borgeren besvares og have information om, hvordan hans eller hendes synspunkter behandles senere i processen. Princip 3. Alle sager skal som udgangspunkt have en borgerinddragelse Det skal være rutine i forbindelse med opstart af enhver sag at vurdere borgerinddragelse. Hvor der er plads til og ræson i inddragelse skal vi gøre det. I de sager hvor det vurderes, at der skal være en borgerinddragelse skal tidshorisonten også vurderes. Inddragelse bør være rutine i enhver sag. Dette gælder alle typer af strategier, sektorpolitikker, planer og projekter. Omfanget og karakteren af borgerinddragelse skal tilrettelægges i starten af hver enkelt opgave, uafhængig af om initiativtager til projektet er kommunen eller andre interessenter. 7

8 Formålet hermed er at skabe en bedre borgerinddragelse og ikke nødvendigvis en mere omfattende og mere ressourcekrævende borgerinddragelse. I hvert tilfælde bør vi overveje i hvilket omfang og i hvilke dele af projektet, der skal være borgerinddragelse. Tidsperspektivet kan indsnævre muligheden for inddragelse, idet Kommunalbestyrelsen kan have behov for afgørelse af en sag inden for et bestemt tidsrum, der er fastsat udefra. Vi skal også overveje om borgerinddragelsen i den enkelte sag kan begrænses til information og eventuel mulighed for at fremsende synspunkter. Det vil være tilfældet, hvor vi vurderer, at interessen for at blive inddraget kan dækkes gennem relevant information, herunder ved udsendelse af høringsbreve m.m. Princip 4: Det private engagement i kommunens og lokalområdernes udvikling skal fremmes og støttes Hjælp til selvhjælp Borgerinddragelse handler også om at understøtte, at borgere, foreninger etc. selv tager initiativ til at udvikle deres lokalområde. Dette kan bidrage til et øget engagement i lokalområderne. Ved nye initiativer skal vi altid overveje, hvilke ressourcer der er til stede i lokalsamfundet og i det frivillige netværk, der kan trækkes på i forbindelse med såvel planudvikling som gennemførelse af aktiviteter. Formålet er at støtte, at borgerne og frivillige netværk også selv tager ansvar for udviklingen af deres lokalområde eller øvrige opgaver, som kan supplere den kommunale service. Princip 5: Ændringer skal begrundes Hvis en gældende plan/beslutning ændres, skal vi begrunde, hvorfor det sker. En gældende plan kan opfattes som en aftale mellem kommunalbestyrelsen og borgerne om, hvad der skal ske. De berørte borgere har indstillet sig på planen, og nogle har disponeret i tillid til planen. Når planer ændres, skal vi derfor være særligt opmærksomme på at forklare, hvorfor planen ændres, særligt hvis der skal ske omfattende ændringer. Begrund ændringer Formålet er, at styrke tillidsforholdet mellem politikere og borgere. 5. Borgerinddragelsesstrategi Når vi som princip fastsætter, at alle sager som udgangspunkt skal have en borgerinddragelse, er der også brug for en borgerinddragelsesstrategi. Målet med strategien er: at vurdere om en sag kræver borgerinddragelse at synliggøre og begrunde valget af metode til borgerinddragelse 8

9 at sikre sammenhæng mellem, hvad der ønskes belyst og inddragelsens indhold at indsatsen passer bedst muligt med borgernes behov at forudse og imødegå unødvendige problemer f.eks. det pågældende lokalområdes reaktion på et tema at begrænse konflikter så vidt muligt (tage dem i opløbet) at undgå rygtedannelse ved hjælp af fakta at vi er bevidste om ressourcer til inddragelse og at vi prioriterer og udnytter ressourcerne bedst muligt Borgerinddragelse gælder i princippet alle de sager, der blev omtalt indledningsvis. Omfanget og karakteren skal dog fastlægges individuelt i starten af hver sag. I sager, hvor det hurtigt står klart, at der enten ikke er behov for aktiv borgerinddragelse eller begrænset borgerinddragelse, vil strategien have begrænset omfang. Ved mindre planer og projekter af rutinemæssig karakter, f.eks. indenfor service- og driftsområderne skal der ikke udarbejdes strategier for hver enkelt gentagelse af den pågældende aktivitet. Når sagens gennemførelse forudsætter Kommunalbestyrelsens stillingtagen, skal borgerinddragelsesstrategien forelægges Kommunalbestyrelsen eller det fagudvalg/økonomiudvalg som Kommunalbestyrelsen har delegeret kompetencen til. I andre tilfælde skal strategien være godkendt på ledelsesniveau Strategiens indhold (tjekliste) Strategien har som minimum følgende indhold: A. Formålet med den konkrete inddragelse? B. Beskrivelse af målgruppe, herunder hvilke borgere/organisationer, der skal inddrages og deres forventede interesser. C. Beskrivelse af de kommunale aktører: Hvad er politikernes og de kommunale medarbejderes rolle? D. Faserne hvornår finder inddragelsen sted? E. Information - hvilke former for information og eventuelt medier skal anvendes? F. Ressourcer hvilke, og hvor mange ressourcer vil kommunen stille til rådighed til opgaven? G. Metoderne hvilke metoder er anvendelige til netop denne borgerinddragelsesproces? A: Formålet med den konkrete inddragelse Vurder om der er behov for borgerinddragelse i den pågældende sag. Det er her en hjælp at vurdere hvilket formål inddragelsen har. Formålet kan eksempelvis være at inddrage den viden, som borgerne besidder. Det kan være at give borgerne mulighed for at reagere på en konkret plan eller et projekt og at få et billede af borgernes interesser. I sagsfremstillinger til politisk niveau er der en overskrift med titlen Høring Borger-og Brugerinvolvering. Begrund, når det vurderes, at sagen ikke har behov for borgerinddragelse. 9

10 B: Beskrivelse af målgruppe, herunder hvilke borgere/organisationer, der skal inddrages og deres forventede interesser Beskriv målgruppen og beskriv så vidt muligt deres forventede interesser. Målet er at imødekomme eventuelle konflikter. Der kan dog også være tilfælde hvor interesserne ikke er kendte på forhånd. Vurder også om det er borgerne, der er målgruppe eller om det er en bestemt brugergruppe, eventuel repræsenteret i formelle fora (jf. afsnit 5.2) C: Beskrivelse af de kommunale aktører: Hvad er politikernes og embedsmændenes rolle? Beskriv rollerne for at få belyst hvornår det er vigtigt, at politikerne selv er til stede i en debat, og hvornår forvaltningen repræsenterer kommunen. Generelt er politisk tilstedeværelse vigtig i sager, hvor interessen for deltagelse er stor, eller hvor der er større interessemodsætninger. Det er herudover vigtigt, at politikerne er til stede så vidt muligt når borgerne beder om det. D: Faserne hvornår finder inddragelsen sted? Beskriv hvornår i en sag eller en opgaves forløb inddragelsen skal finde sted. Det kan være tidligt i forløbet for at inddrage den viden, borgerne besidder. Det kan også som alternativ eller supplement, være når der forelægger et beslutningsgrundlag, der kræver en høring for bl.a. at sikre medejerskab til en beslutning. E: Information - hvilke former for information og eventuelt medier skal anvendes? Overvej hvilken form for information, der er nødvendig og hvilke medier (aviser, tv, radio og andet) der skal anvendes. Overvej om der skal udsendes breve, om annoncer er tilstrækkeligt osv. F: Ressourcer hvilke, og hvor mange ressourcer vil kommunen stille til rådighed til opgaven? Ressourcer kan både være medarbejderressourcer og økonomiske ressourcer. Overvej behovet for ressourcer ved den enkelte sag. Overvej i denne forbindelse også om ressourcebehovet i sig selv kræver en politisk stillingtagen. G: Metoderne hvilke metoder er anvendelige til netop denne borgerinddragelsesproces? Overvej og begrund hvilke debat- og dialogmetoder, der vil være bedst egnede i den pågældende sag. Der findes en række kendte metoder, som er beskrevet i metodeoversigten i afsnit Metoderne Valget af metode til inddragelse afhænger af sagens indhold og om inddragelsen er relevant i formelle eller uformelle fora, og i forhold til brugere eller borgere. 10

11 Formelle fora De formelle fora er en række etablerede fora især i forhold til brugerinddragelse se bilag 1 for en oversigt over udvalg, råd, nævn og bestyrelser m.v. De enkelte fora har forretningsordner, vedtægter eller samarbejdsaftaler med Kommunalbestyrelsen, der skal sikre deres inddragelse. Lovgivningen danner ligeledes rammerne for inddragelsen. Derudover kan det være relevant at overveje om de formelle fora også bør inddrages i uformelle sammenhænge, se nedenfor. I forhold til borgerne er der i Jammerbugt Kommune formelle fora i form af organiseringen af landdistriktspolitik (landdistriktsudvalg) og Udviklingsforum. Landdistriktspolitikken er en del af den samlede udviklingsplan for Jammerbugt Kommune og skal derfor indgå i en helhed og i et samspil med andre udviklingsplaner plan for erhvervsudvikling, turistudviklingsplan, bosætningsplan osv. ligesom disse elementer kan indgå i landdistriktspolitikken. Landdistriktsorganisationen skal derfor være repræsenteret i Udviklingsforum med 3 medlemmer. Landdistriktsudvalget sammensættes af ca lokalerepræsentanter og 5 politikere, hvor formanden for Tema/Udviklingsudvalget er formand for Landdistriktsudvalget. Formålet med repræsentantskabet, er at koordinere landdistriktsudviklingen i Jammerbugt Kommune og skabe helhed og sammenhæng i projekterne. Samtidig skal repræsentantskabets medlemmer fungere som talerør mellem Jammerbugt Kommune og borgerne i de enkelte lokalsamfund. Udviklingsforum er et sparringsorgan i forhold til kommunalbestyrelsen i relation til kommunens samlede udvikling og har repræsentanter fra forskellige fora f.eks. erhvervsråd, turismeforum, landdistriktsorganisationen, borgerforeninger, handelsstandsforeninger m.v. Udviklingsforummet skal inspirere og bidrage med ideer til udviklingen af Jammerbugt Kommune. Formen for dette forum betyder, at det principielt er placeret imellem formelle og uformelle fora. Det er sammensat således, at der dels er tale om en formel repræsentation og dels udpegning af en række ildsjæle/ambassadører, der inddrages i Udviklingsforummets arbejde ad-hoc. Brugerinddragelse Borgerens ønske om og behov for at deltage tager ofte udgangspunkt i, at de modtager en kommunal ydelse eller deltager i en aktivitet, som kommunen har indflydelse på. Ydelsen kan være en ydelse de selv eller pårørende modtager (hjemmehjælp, psykiatrisk bistand, skoletilbud, uddannelse, vejledning, forhold omkring specifikke veje og fortove, forsyning m.m.). Aktiviteten kan eksempelvis være en idrætsaktivitet og en aktivitet i forhold til erhvervslivet. Mange søger indflydelse på denne ydelse eller aktivitet og deltager herved i det lokale demokrati som bruger. De er ofte selv udfarende eller opsøgende. Deltagelsen kan ske gennem brugerbestyrelser, brugerråd, foreninger eller andre mere eller mindre formaliserede kanaler: Forældrebestyrelser i skoler og daginstitutioner Handicapråd Ældreråd 11

12 Grønt råd Lokalt beskæftigelsesråd Med mere Det er fagudvalgenes opgave, at beskrive de formelle regler og aftaler med de forskellige råd og nævn, som er tilknyttet det enkelte udvalg. Borgerinddragelse Med begrebet borgerinddragelse kan der ikke gives en entydig definition eller patentløsning på metoder og modeller Det drejer sig for kommunalbestyrelsen om at sikre rammerne for borgernes engagement. Inddragelsen skal ikke kun være knyttet til borgernes egne interesser for bestemte lokale forhold eller institutioner Den skal også tage højde for og opmuntrer til et bredere helhedsengagement i hele kommunens udvikling. Kommunerne består jo fremover af færre rådhusbyer og flere lokalsamfund. Lokalsamfundene skal knyttes sammen med hinanden og den nye kommunalbestyrelse. Det er vigtigt, at borgerne engagerer sig i denne proces som borger i den nye kommune og det kan ske på mange måder både i de formelle fora som Organiseringen af Landdistriktspolitik og Udviklingsforum og i uformelle fora. Uformelle fora Uformelle fora er velegnede i forhold til borgere, der ønsker at kunne involvere sig uformelt og situationsbestemt, hvilket ser ud til at være en stigende tendens i Danmark. Metoderne er bl.a. høringer, borgermøder/dialogmøder, workshops, fyraftensmøder, idéværksteder, borgerpaneler, elektroniske borgerpaneler, elektroniske dialogfora. De enkelte metoder kan også anvendes i de formelle fora ved konkrete sager. Høringer: Typisk præsenteres en eller flere politiske løsninger, som følges op af spørgsmål fra borgere/medarbejdere. Høringer er effektive i de indledende faser af en beslutningsproces, hvor dialogen kan være med til at skabe overblik og tryghed. Høringer er sædvanligvis skriftlige. Dialogmøder: Deltagerne inddeles i mindre grupper og diskuterer et tema. Diskussionen ledes af neutral mødeleder, og resultatet af diskussionen udmøntes i konkrete spørgsmål til ansvarlige politikere og/eller eksperter. Dialogmøder er effektive i indledende faser af en beslutningsproces og i faserne umiddelbart efter at en beslutning er truffet. Eksempel: Ringsted kommune Udviklingsværksteder: Formålet med udviklingsværkstederne er at udarbejde en lokal handlingsplan, der tager udgangspunkt i lokalområdets ressourcer og ønsker til fremtiden. 12

13 Udviklingsværksteder arrangeres i samarbejde med de lokale borgerforeninger eller anden lign. foreninger som udgangspunkt afholdes der udviklingsværksteder i samtlige lokalområder. Lokalområde defineres ud fra sagens karakter. Det kan være planområde, skoleområde, Ældreområde o. lign.) Eksempel: Jammerbugt Kommune Centralt i udviklingen af en landdistriktspolitik for Jammerbugt Kommune er afholdelse af udviklingsværksteder i de enkelte lokalområder. Workshops: Deltagerne inddeles i mindre grupper, der arbejder med udvikling af løsninger til konkrete og veldefinerede opgaver. Workshops kunne anvendes i forhold til udvikling af løsninger/metoder til borgerinddragelse i Jammerbugt Kommune. Idéværksted: En eller flere borgere kan møde op på en kommunal lokalitet med en konkret idé og få hjælp af eksempelvis arkitekter, fagkonsulenter m.fl. til at videreudvikle idéen og få den distribueret videre i den nye kommune. Borgerpanel: Et demografisk repræsentativt panel af borgere i kommunen, der forud for en beslutning i kommunalbestyrelsen giver deres vurdering af sagen. Borgerpaneler kan også være elektroniske, ligesom udvælgelsen af panelets deltagere kan variere afhængigt af om der ønskes repræsentivitet, eller det ikke er af afgørende betydning. Det kan således være indbudte deltagere eller borgerne melder sig selv til panelet. Ved elektroniske borgerpaneler er der mulighed for, at alle borger kan deltage og tage stilling til forskellige emner som byrådet sætter på dagsordnen. Eksempler: Ballerup Værløse Vejledende afstemninger (også på Internettet): Spørgeskemaer Aktiv inddragelse i diverse grupper (arbejdsgrupper og projektgrupper) Demokratiagenter / udviklingsagenter: Der udpeges medarbejdere i kommunen, der har til opgave at iværksætte, inspirere og understøtte den lokale deltagelse i de demokratiske processer. Eksempel: Sallingsund Kommune Studerende: I forhold til konkrete inddragelsesprojekter er der mulighed for at anvende studerende. Det kunne både være som tovholdere for et projekt og som udviklingsagenter. Derudover kan der nævnes metoder som: 13

14 - Fremtidsværksted - Cafémetoden - Landsbyvandring efterfulgt af idémøder - Konference eller camps for bestemte borgergrupper - Nøglepersoner i lokalområderne - Åbent Hus - Fokusgrupper 14

15 Bilag 1: Oversigt over brugerinddragelse i Jammerbugt Kommune Udvalg, nævn, råd, bestyrelse m.v. Bevillingsnævn Beslutning/involvering i/høring om m.v. Restauratør og den faglige organisation er repræsenteret i nævnet og deltager på lige fod med politikere i beslutningen om alkoholbevillinger. Daginstitutionsbestyrelser Bestyrelsen, der oprettes ved alle daginstitutioner, består af et antal forældrevalgte medlemmer og et antal personalerepræsentanter. Bestyrelsen har til opgave at træffe beslutning om principper for daginstitutionens drift og at træffe beslutning om daginstitutionens budget indenfor kommunalbestyrelsens rammer. Bestyrelsen har udtaleret ved ansættelse af leder og medarbejdere. Erhvervsråd Erhvervsrådet består af 12 erhvervsledere, 2 fra de faglige organisationer og 3 fra kommunalbestyrelsen. Erhvervsrådet udarbejder forslag til kommunalbestyrelsens erhvervspolitik og følge op herpå og er kommunalbestyrelsens og erhvervscentrets sparringspartner i forbindelse med servicering af erhvervslivet. Folkeoplysningsudvalget Udvalget består af 16 brugerrepræsentanter og 3 medlemmer af kommunalbestyrelsen. Udvalget træffer beslutning om fordeling af udvalgets budget på området. Beslutninger træffes på baggrund af kommunalbestyrelsens retningslinier. Grønt Råd Rådet består af 9 repræsentanter fra for- 15

16 skellige brugerorganisationer, 1 medlem af kommunalbestyrelsen og 2 kommunale medarbejdere. Rådet er et dialogforum og et rådgivende organ i forhold til kommunalbestyrelsen vedrørende det åbne land - natur, friluftsliv, planlovens område. Handicaprådet Rådet består af 5 brugerrepræsentanter, 2 kommunalbestyrelsesmedlemmer og 1 repræsentant fra hver af de 3 forvaltninger. Rådet høres i alle sager, der vedrører handicappede. Rådet høres forud for beslutninger. Integrationsråd Rådet består af 11 repræsentanter udpeget efter indstilling fra div. organisationer, 8 direkte valgte og 2 kommunalbestyrelsesmedlemmer. Integrationsrådet høres i forbindelse med kommunale tiltag på integrationsrådet og er kommunalbestyrelsens sparringspartner på området. Kan fremsætte forslag på området til beslutning i kommunalbestyrelsen. Klageråd Rådet består af 3 medlemmer udpeget af ældrerådet, 1 medlem udpeget af invalideorganisationer og 2 kommunalbestyrelsesmedlemmer. Rådet træffer beslutning i klagesager på hjemmeplejeområdet. Lokalt beskæftigelsesråd Rådet består af 11 udpeget af forskellige 16

17 organisationer, råd m.v. samt 1 kommunalbestyrelsesmedlem. Rådet har til opgave at følge udviklingen på arbejdsmarkedet og være sparringspartner i forhold til den kommunale indsats på beskæftigelsesområdet. Rådgivende organ på skoleområdet Består af formanden og skoleleder for alle skolebestyrelser Rådgivende organ for daginstitutioner Består af leder og formand for forældrebestyrelser Skolebestyrelser - folkeskoler - ungdomsskolen - musikskolen Bestyrelsen, der oprettes ved alle folkeskoler, ungdomsskolen og musikskolen, består af et antal forældrevalgte medlemmer, et antal personalerepræsentanter og et antal elevrepræsentanter. I Ungdomsskolens og Musikskolens bestyrelse er kommunalbestyrelsen repræsenteret med 2. Bestyrelsen har til opgave at træffe beslutning om principper for skolens drift og at træffe beslutning om skolens budget indenfor kommunalbestyrelsens rammer. Bestyrelsen har udtaleret ved ansættelse af leder og medarbejdere. Turistforum Forum et består af 4 erhvervsrepræsentanter udpeget af Erhvervsrådet, 4 udpeget af turistorganisationerne og 2 kommunalbestyrelsesmedlemmer. Forum et har til opgave at udarbejde forslag til kommunalbestyrelsens turistpolitik og følge op herpå. Endvidere er forum et kommunalbestyrelsens og Turistservices sparringspartner i arbejdet med servicering af turisterne. 17

18 Udviklingsforum Landdistriktsudvalg Forum et består af 5 kommunalbestyrelsesmedlemmer, 3 fra erhvervsråd, 2 fra turistforum, 4 fra landdistriktsudvalget, 2 fra uddannelsesinstitutioner, direktionen og udviklingschefen. Herudover deltager op til 30 uformelle repræsentanter (ildsjæle/ambassadører og ad hoc-deltagere) Udviklingsforum skal bidrage med mangfoldighed og ekstern inspiration med henblik på generering af ideer til udvikling af Jammerbugt Kommune og på den måde fungere som sparringspartner for kommunalbestyrelsen i forhold til kommunens udvikling generelt. Landdistriktsudvalget består af 24 medlemmer udpeget af lokalområderne samt 5 medlemmer udpeget af Kommunalbestyrelsen Ældrerådet Ældrerådet er et organ, der er direkte valgt af den ældre del af befolkningen i kommunen. Rådet skal høres i alle sager, der vedrører ældreområdet, før der træffes beslutning. 18

Tema og udviklingsudvalget

Tema og udviklingsudvalget Referat tillægsdagsorden Tema og udviklingsudvalget 06.09.2007 kl. 14:00 mødelokale 83 Jammerbugt Kommune Tema og udviklingsudvalget 06.09.2007 Punkter på tillægsdagsorden åbent møde: 41. Borger- og Brugerinddragelse

Læs mere

Tema og udviklingsudvalget

Tema og udviklingsudvalget Referat Tema og udviklingsudvalget 10.10.2007 kl. 14:00 mødelokale 83 Tema og udviklingsudvalget 10.10.2007 Punkter på åbent møde: 43. Borger- og brugerinddragelse I 1 44. Valg af medlem til styregruppen

Læs mere

Forslag Borgerinddragelsespolitik

Forslag Borgerinddragelsespolitik Forslag Borgerinddragelsespolitik Vision: Faxe Kommune - vi gør afstanden kort Mission: Vi vil løse de kommunale opgaver i samarbejde med kommunens borgere, medarbejdere, og interessenter i overensstemmelse

Læs mere

Borgerinddragelsespolitik. 1. Indledning...2

Borgerinddragelsespolitik. 1. Indledning...2 Notat Borgerinddragelsespolitik for Favrskov kommune 1. Indledning...2 Borger & Personale Skovvej 20 8382 Hinnerup Tlf. 8964 1010 Fax. 8664 6399 favrskov@favrskov.dk www.favrskov.dk 2. Borgerinddragelse:

Læs mere

Vedtaget af Viborg Byråd den 28. maj 2008. Borgerinddragelsespolitik

Vedtaget af Viborg Byråd den 28. maj 2008. Borgerinddragelsespolitik Vedtaget af Viborg Byråd den 28. maj 2008 Borgerinddragelsespolitik Indhold Forord............................................................. 3 Indledning........................................................

Læs mere

Nærdemokrati - politik for borger- og brugerinddragelse

Nærdemokrati - politik for borger- og brugerinddragelse Nærdemokrati - politik for borger- og brugerinddragelse Strategi og Ledelse Forord Byrådet besluttede i februar 2007 en vision for vores kommune: Fredensborg Kommune tilfredse borgere. Skal Fredensborg

Læs mere

Forslag til Borgerinddragelsespolitik

Forslag til Borgerinddragelsespolitik Forslag til Borgerinddragelsespolitik Indhold Forord............................................................. 3 Indledning........................................................ 4 Politikken og dens

Læs mere

Vedtaget af Viborg Byråd den 25. april Borgerinddragelsespolitik

Vedtaget af Viborg Byråd den 25. april Borgerinddragelsespolitik Vedtaget af Viborg Byråd den 25. april 2012 Borgerinddragelsespolitik Indhold Forord Forord.... 2 Borgerinddragelse i dag...........................................3 Målsætninger.... 4 Indsatsområde -

Læs mere

- forslag til revision af borgerinddragelsespolitikken. Borgerinddragelsespolitik

- forslag til revision af borgerinddragelsespolitikken. Borgerinddragelsespolitik - forslag til revision af borgerinddragelsespolitikken Borgerinddragelsespolitik Indhold Forord Forord............................................................ 2 Borgerinddragelse i dag...........................................3

Læs mere

Vedtaget af Viborg Byråd den 28. maj Borgerinddragelsespolitik

Vedtaget af Viborg Byråd den 28. maj Borgerinddragelsespolitik Vedtaget af Viborg Byråd den 28. maj 2008 Borgerinddragelsespolitik Indhold Forord............................................................. 3 Indledning........................................................

Læs mere

Model for borgerinddragelse i Silkeborg Kommune

Model for borgerinddragelse i Silkeborg Kommune Direktionssekretariatet 5. oktober 2007 Model for borgerinddragelse i Silkeborg Kommune Indledning Modellen for borgerinddragelse handler om, hvordan borgerinddragelsen skal foregå i Silkeborg Kommune.

Læs mere

strategi for nærdemokrati

strategi for nærdemokrati strategi for nærdemokrati i Slagelse Kommune 2009 Slagelse Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk Visionen brandmen.dk Slagelse Kommune vil

Læs mere

Retningslinier. for Brugere og Pårørendes Indflydelse og Inddragelse. I bo- og dagtilbud i Socialafdelingen. Social og Arbejdsmarked Socialafdelingen

Retningslinier. for Brugere og Pårørendes Indflydelse og Inddragelse. I bo- og dagtilbud i Socialafdelingen. Social og Arbejdsmarked Socialafdelingen Retningslinier for Brugere og Pårørendes Indflydelse og Inddragelse I bo- og dagtilbud i Socialafdelingen Social og Arbejdsmarked Socialafdelingen Hvorfor retningslinjer for brugere og pårørendes indflydelse

Læs mere

HØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST

HØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi værdsætter højt, og som vi gerne vil værne om. Vi

Læs mere

UDKAST. Kommissorium for Lokaludvalg

UDKAST. Kommissorium for Lokaludvalg Bilag 2: Forslag til revideret Kommissorium for Lokaludvalg Kommissorium for Lokaludvalg På baggrund af Borgerrepræsentationens beslutning af 13. oktober 2005 blev der i perioden 2006-2009 nedsat i alt

Læs mere

Politik for Borgerinddragelse

Politik for Borgerinddragelse Politik for Borgerinddragelse Skanderborg Kommune Indledning: Med overgang til og opbygning af NySkanderborg Kommune ønsker Byrådet, at såvel den enkelte borger som borgergrupper vil opleve, at den reelle

Læs mere

Demokratiudvalget i Viborg Kommune. Oplæg v/ Mette Nielsen, formand for udvalget

Demokratiudvalget i Viborg Kommune. Oplæg v/ Mette Nielsen, formand for udvalget Demokratiudvalget i Viborg Kommune Oplæg v/ Mette Nielsen, formand for udvalget Teknologirådets konference om lokalt demokrati 22. marts 2007 Demokratiudvalget Demokratiudvalget er et tværgående udvalg

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

KOMMISSORIUM FOR LOKALUDVALG

KOMMISSORIUM FOR LOKALUDVALG KOMMISSORIUM FOR LOKALUDVALG På baggrund af Borgerrepræsentationens beslutning af 13. oktober 2005 blev der i perioden 2006-2009 nedsat i alt 12 lokaludvalg i 10 bydele efter bestemmelsen i den kommunale

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

Retningslinjer for brugerindflydelse

Retningslinjer for brugerindflydelse Retningslinjer for brugerindflydelse Retningslinjer for brugerindflydelse 1. Indledning Ringkøbing-Skjern Kommune har udarbejdet retningslinjer for brugerindflydelse inden for. Retningslinjerne er udformet

Læs mere

Principper for inddragelse af råd, nævn, dialogfora mv. i Hjørring Kommune

Principper for inddragelse af råd, nævn, dialogfora mv. i Hjørring Kommune Principper for inddragelse af råd, nævn, dialogfora mv. i Hjørring Kommune Hjørring Kommune 1 2 1.0. Overordnede principper for inddragelse af kommunens råd, nævn, dialogfora mv. i den politiske beslutningsproces

Læs mere

Overordnede vedtægter for. bruger- og pårørenderåd. i Handicapområdet i Brønderslev Kommune

Overordnede vedtægter for. bruger- og pårørenderåd. i Handicapområdet i Brønderslev Kommune Lovgrundlaget for brugerinddragelse ifølge Lov om Social Service afsnit 3: 16. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at brugerne af tilbud efter denne lov får mulighed for at få indflydelse på tilrettelæggelsen

Læs mere

November 2014. Retningslinier for bruger- og pårørenderåd Inddragelse i Handicapafdelingens dag- og døgntilbud. Center for Handicap og Psykiatri

November 2014. Retningslinier for bruger- og pårørenderåd Inddragelse i Handicapafdelingens dag- og døgntilbud. Center for Handicap og Psykiatri November 2014 Retningslinier for bruger- og pårørenderåd Inddragelse i Handicapafdelingens dag- og døgntilbud Center for Handicap og Psykiatri INDHOLDSFORTEGNELSE Lovgrundlag - Serviceloven 3 Handicappolitikkens

Læs mere

Evalueringskoncept Århusmodel for borgerinddragelse Juni 2006

Evalueringskoncept Århusmodel for borgerinddragelse Juni 2006 Evalueringskoncept Århusmodel for borgerinddragelse Juni 2006 Århus Kommune Ledelsessekretariatet Teknik og Miljø Indhold 1. Introduktion og formål 3 2. Faserne i en evaluering af borgerinddragelsen 4

Læs mere

Styrelsesvedtægt for folkeskoler i Holbæk kommune

Styrelsesvedtægt for folkeskoler i Holbæk kommune 21. april 2016 Styrelsesvedtægt for folkeskoler i Holbæk kommune Læring og trivsel 21. april 2016 Læring og trivsel Indhold: Udvalgets forord... 4 Styrelsesvedtægt for folkeskolerne... 5 Skolebestyrelsens

Læs mere

Vejledning. høringspligt af Ældrerådet og Handicaprådet

Vejledning. høringspligt af Ældrerådet og Handicaprådet Staben Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5011 Fax +45 8888 5501 Hanne.Thouber@middelfart.dk Dato: 12. september 2014 Sagsnr.: 2014-011750-1

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

for implementering af den nye borgerinddragelsespolitik. i Assens Kommune

for implementering af den nye borgerinddragelsespolitik. i Assens Kommune Udvikling og Kommunikation Implementering af borgerinddragelsespolitikken i Assens Kommune Implementering af borgerinddragelsespolitikken i Assens Kommune 1. Indledning Det fremgår af Assens Kommunes borgerinddragelsespolitik,

Læs mere

Evaluering af borgerinddragelsesindsatsen i Egedal Kommune

Evaluering af borgerinddragelsesindsatsen i Egedal Kommune Den 15.05.2009 Sagsnummer: 09/4217 Udarbejdet af: Anders Laursen Evaluering af borgerinddragelsesindsatsen i Egedal Kommune Baggrund for evalueringen Borgerinddragelsesudvalget udarbejdede i efteråret

Læs mere

Nærdemokratimodel 2010 for Vordingborg Kommune. Dialogudvalg og Lokalråd

Nærdemokratimodel 2010 for Vordingborg Kommune. Dialogudvalg og Lokalråd Nærdemokratimodel 2010 for Vordingborg Kommune Dialogudvalg og Lokalråd Vedtaget af Kommunalbestyrelsen 26. november 2009 Indhold UFormål med nærdemokratimodellenu 3 UDet politiske niveauu 3 UDet lokale

Læs mere

Djøfs mission er at optimere arbejdslivet for dem, der optimerer vilkårene for resten af Danmark.

Djøfs mission er at optimere arbejdslivet for dem, der optimerer vilkårene for resten af Danmark. Opdateret 17. maj 2017 God foreningsledelse i Djøf tænk længere 1. Indledning Djøf er en forening dannet af medlemmerne, og mere end 90.000 højtuddannede og kompetente mennesker har valgt at være medlemmer

Læs mere

Norddjurs Kommune. Folkeoplysningspolitik

Norddjurs Kommune. Folkeoplysningspolitik Kultur- og udviklingsafdelingen Dato: 14. marts 2012 Journalnr.: 11-14501 Norddjurs Kommune Folkeoplysningspolitik Indhold: 1. Baggrund og formål 2. Vision, værdier og målsætninger Norddjurs Kommunes kultur-

Læs mere

Strategi for borgerinddragelse i Ringsted Kommune

Strategi for borgerinddragelse i Ringsted Kommune Strategi for borgerinddragelse i Ringsted Kommune De senere år har kommunerne fået større fokus på borgerinddragelse. Tidligere var mange borgere medlem af et politisk parti og deltog via partimedlemskabet

Læs mere

Borgerinddragelse i Langeland Kommune

Borgerinddragelse i Langeland Kommune Borgerinddragelse i Langeland Kommune Redskaber til, hvordan der kan tænkes mere borgerinddragelse og aktivt d e- mokrati ind i kommunalbestyrelsens arbejde Resultatet af arbejdet i Borgerinddragelsesudvalget

Læs mere

Københavns Kommunes pårørendepolitik. Området for borgere med sindslidelser

Københavns Kommunes pårørendepolitik. Området for borgere med sindslidelser Københavns Kommunes pårørendepolitik Området for borgere med sindslidelser HØRINGSUDGAVE AF 12. MARTS 2008 2 Indhold 1. Indledning 3 Indflydelse 3 Politikkens rammer 4 2. Det socialpsykiatriske perspektiv

Læs mere

Med udgangspunkt i beskrivelsen vil arbejdsgruppen slutteligt i notatet opstille tre scenarier for Integrationsrådets fremtidige virke:

Med udgangspunkt i beskrivelsen vil arbejdsgruppen slutteligt i notatet opstille tre scenarier for Integrationsrådets fremtidige virke: Vedrørende: Notat om organisering Integrationsråd Sagsnavn: Integrationsrådet- Status og det fremadrettee arbejde Skrevet af: Christian Forchhammer Foldager E-mail: Christian.Forchhammer.Foldager@randers.dk

Læs mere

Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015. www.skive.dk

Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015. www.skive.dk Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015 www.skive.dk Frivillighedspolitik for Skive Kommune Indholdsfortegnelse: Forord 3 Formål 4 Grundlaget for samarbejdet 4 Mål og handlinger 6 Revision

Læs mere

3. at sagen herefter fremsendes til endelig politisk behandling sammen med de indkomne høringssvar.

3. at sagen herefter fremsendes til endelig politisk behandling sammen med de indkomne høringssvar. Styrelsesvedtægt J.nr.: 17.01.00.A21 Sagsnr.: 14/2086 ANBEFALING: Skoleafdelingen anbefaler: 1. at udkast til en ny styrelsesvedtægt for folkeskoleområdet og SFO i Dragør Kommune sendes i høring i skolebestyrelserne,

Læs mere

Bilag 1. Børne- og Ungesekretariatet, november 2011

Bilag 1. Børne- og Ungesekretariatet, november 2011 Bilag 1 Børne- og Ungesekretariatet, november 2011 Udkast til Styrelsesvedtægt for folkeskolerne i Holbæk Kommune Vedtaget af Byrådet den xx Styrelsesvedtægt og Bilag til styrelsesvedtægten udgør Holbæk

Læs mere

Folke. Oplysnings politik

Folke. Oplysnings politik Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema

Læs mere

Forslag til etablering af Udsatteråd/forum i Kolding Kommune

Forslag til etablering af Udsatteråd/forum i Kolding Kommune Forslag til etablering af Udsatteråd/forum i Kolding Kommune Indledning Kolding kommunes Udsattepolitik indeholder et helhedssyn, hvor Kolding kommune ønsker: At tilbuddene til udsatte borgere i Kolding

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Introduktion Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven. Et centralt punkt i den reviderede lov er, at alle kommuner

Læs mere

Djøf præsenterer sig selv som den stærke partner og det stærke netværk for medlemmerne.

Djøf præsenterer sig selv som den stærke partner og det stærke netværk for medlemmerne. God foreningsledelse i Djøf stiller os stærkere 1. Indledning Djøf præsenterer sig selv som den stærke partner og det stærke netværk for medlemmerne. Da Djøf er en medlemsejet organisation har medlemmerne

Læs mere

Bilag 3A: Oplæg til organisering og involvering UDKAST 31. januar 2019

Bilag 3A: Oplæg til organisering og involvering UDKAST 31. januar 2019 Organisering Fundamentet for BRN s samarbejdsmodel er en netværksorganisation, der består af en fast kerne af aktører samt en ad-hoc baseret organisering og involvering fra sag til sag, hvor vi sammensætter

Læs mere

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c ligeværd og lige muligheder - ud fra egne præmisser HANDICAPPOLITIK

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 22. november 2018 Indhold 3 4 4 4 6 6 8 9 10 11 12 13 Forord Vision Formål Vision Målsætninger Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik Revidering foretaget 8. november 2018 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 VISION 4 Formål 4 Vision 4 MÅLSÆTNINGER 6 Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde 6 Folkeoplysende voksenundervisning

Læs mere

Bruger- og pårørenderåd

Bruger- og pårørenderåd Bruger- og pårørenderåd høringsudgave Retningslinjer og vedtægter Forord Dette er retningslinjer og vedtægter for brugerog/eller pårørenderåd i Aalborg Kommunes Handicapafdeling. Formålet er at beskrive

Læs mere

Demokratistrategi for 2007 Lolland Kommune

Demokratistrategi for 2007 Lolland Kommune Demokratistrategi for 2007 Lolland Kommune November 2006 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Indsatsområder...3 3. Målsætninger for demokratistrategien...4 4. Fem forskellige former for dialog med

Læs mere

Referat Udvalget for Kultur & Fritid onsdag den 28. november 2012. Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev

Referat Udvalget for Kultur & Fritid onsdag den 28. november 2012. Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev Referat onsdag den 28. november 2012 Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. KF - Godkendelse af dagsorden...1 2. KF - Orientering...2 3. KF - Temadrøftelse...3 4. KF - Kunstudvalg i

Læs mere

Fællesråd. Udpeget repræsentanter for kultur og erhverv for 1 år ad gangen. Brugerforum. 4 x årligt. Består af brugere som byder ind med aktiviteter

Fællesråd. Udpeget repræsentanter for kultur og erhverv for 1 år ad gangen. Brugerforum. 4 x årligt. Består af brugere som byder ind med aktiviteter Fællesråd Udpeget repræsentanter for kultur og erhverv for 1 år ad gangen Kommunal Styregruppe Består af Direktør, Centerchefer, kulturchef, kulturhuskoordinator erforum 4 x årligt Består af brugere som

Læs mere

Frivillighedspolitik i Ballerup Kommune

Frivillighedspolitik i Ballerup Kommune marts 2006 Frivillighedspolitik i Ballerup Kommune Forord 2 1. Visionen 4 2. Værdierne 5 3. Frivillighedspolitikkens indsatsområder 6 3.1 Synlighed og tilgængelighed. 7 3.2 Samarbejde mellem de frivillige

Læs mere

Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune

Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune » Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune Baggrund Kommunalbestyrelsen i Bornholms Regionskommune godkendte den 19. december 2013 en revideret idrætspolitik. Idrætspolitikken præciserer hvilke fokusområder

Læs mere

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Godkendt i Sammenlægningsudvalget den 6. december 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.1.1 Beslutning om sammenlægning af Bramming,

Læs mere

Politik. for. borgerinddragelse

Politik. for. borgerinddragelse Politik for borgerinddragelse Forord Syddjurs Kommune ønsker med udformningen af politik for Borgerinddragelse at rette fokus på den aktive borgerrolle mellem valgene. Ønsket om denne aktive rolle sker

Læs mere

Borgerinddragelse. Andre tiltag Borgerne bliver også inddraget på andre områder. For eksempel i forbindelse med Odense Kommunes

Borgerinddragelse. Andre tiltag Borgerne bliver også inddraget på andre områder. For eksempel i forbindelse med Odense Kommunes Borgerinddragelse Demokratistrategisk funktion Odense Kommune kan oprette en demokratistrategisk funktion, der koordinerer arbejdet med inddragelsen af borgerne, rådgiver, samler ideer og selv kommer med

Læs mere

Styrelsesvedtægt for folkeskolerne i Holbæk Kommune

Styrelsesvedtægt for folkeskolerne i Holbæk Kommune Styrelsesvedtægt for folkeskolerne i Holbæk Kommune Styrelsesvedtægt og Bilag til styrelsesvedtægten udgør Holbæk Kommunes styringsgrundlag for den kommunale folkeskole. Vedtægt og bilag bygger på Folkeskolelovens

Læs mere

Retur til index. Handicappolitik

Retur til index. Handicappolitik 1 1 Handicappolitik 2 Index Forord... 3 Samarbejde med Ishøj Kommune... 4 målsætninger... 4 Samarbejde... 4 God service... 4 Tilgængelighed... 4 Børn... 4 Uddannelse... 5 Adgang til arbejde... 5 Fridtid,

Læs mere

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune 1 Når jeg tager af sted til rådhuset om morgenen, stopper jeg nogle gange op og tænker på, hvor meget i vores daglige liv, vi egentlig tager for givet. Ishøj Kommune

Læs mere

Opsamling på dialogmøder om borgerinddragelse

Opsamling på dialogmøder om borgerinddragelse Opsamling på dialogmøder om borgerinddragelse Følgende opsamling er dannet på baggrund af kommentarer fra de fem dialogmøder der har været om borgerinddragelse i april/maj 2017. Opsamlingen skal læses

Læs mere

Ungepolitik Ballerup Kommune

Ungepolitik Ballerup Kommune www.ballerup.dk Ungepolitik Ballerup Kommune Vi satser på mennesker Ny ungepolitik Den 26. januar 2009 vedtog Kommunalbestyrelsen den nye Ungepolitik Forud var gået en god, lang og grundig proces, hvor

Læs mere

Skoleafdelingen Kirkevej Dragør. Dragør - Det rådgivende skoleudvalg Kommissorium for arbejdet i 17. stk. 4. Tlf.

Skoleafdelingen Kirkevej Dragør. Dragør - Det rådgivende skoleudvalg Kommissorium for arbejdet i 17. stk. 4. Tlf. Dragør - Det rådgivende skoleudvalg Kommissorium for arbejdet i 17. stk. 4 Folkeskolerne i Danmark slog den 1. august 2014 dørene op til første skoledag i den nye folkeskolereforms tegn. Ambitionerne for

Læs mere

Strategi for Nærdemokrati. Ballerup.dk/naerdemokrati

Strategi for Nærdemokrati. Ballerup.dk/naerdemokrati Strategi for Nærdemokrati Ballerup.dk/naerdemokrati Indhold Indledning 03 Politikformulering mål med strategien 06 Principper og procedurer visionernes udmøntning i praksis 07 Grundlag for strategien 10

Læs mere

Strategi for borgerinddragelse i Odense Kommune

Strategi for borgerinddragelse i Odense Kommune Borgerinddragelse Strategi for borgerinddragelse i Odense Kommune Odense Byråd vedtog i juni 2007 en strategi for øget borgerinddragelse. Strategien skal styrke mulighederne for en aktiv dialog mellem

Læs mere

Udkast: Projektoplæg vedrørende visionsproces for Aalborg Kommune MAR18

Udkast: Projektoplæg vedrørende visionsproces for Aalborg Kommune MAR18 #BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Borgmesterkontoret Sagsnr./Dok.nr. 2018-004065 / 2018-004065-32 Borgmesterens Forvaltning Boulevarden 13 9000 Aalborg Init.: LBS 22-03-2018

Læs mere

Styrelsesvedtægt for dagtilbud i Holbæk kommune

Styrelsesvedtægt for dagtilbud i Holbæk kommune Styrelsesvedtægt for dagtilbud i Holbæk kommune 18. maj 2016 Læring og trivsel 18. maj 2016 Læring og trivsel Indhold Udvalgets forord... 5 Styrelsesvedtægt for Holbæk Kommunes dagtilbud... 6 Forældrebestyrelsens

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Forløb for udarbejdelse af nye kvalitetsstandarder i Viborg Storkommune

Forløb for udarbejdelse af nye kvalitetsstandarder i Viborg Storkommune Viborg Storkommune - Social og Sundhed Oplæg Forløb for udarbejdelse af nye kvalitetsstandarder i Viborg Storkommune Indledning Hermed foreligger Human House oplæg til et procesforløb for udarbejdelse

Læs mere

En ildsjæl skubber godt på processen S t a r t h j æ l p

En ildsjæl skubber godt på processen S t a r t h j æ l p En ildsjæl skubber godt på processen S t a r t h j æ l p Starthjælp At gøre FNs Standardregler om Lige muligheder for Handicappede til en del af den kommunale virkelighed er et projekt, som i meget høj

Læs mere

FURESØMODEL FOR BORGERINDDRAGELSE

FURESØMODEL FOR BORGERINDDRAGELSE FURESØMODEL FOR BORGERINDDRAGELSE Furesø en kommune vi udvikler sammen Indenfor de seneste år er flere forskellige former for borgerinddragelse i den politiske proces dukket op og har sat sit aftryk på

Læs mere

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Dato 28.02.13 Dok.nr. 27463-13 Sagsnr. 13/1996 Ref. lcor Projektplan Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Titel Baggrund Formål Mål Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Byrådet

Læs mere

Nedsættelse af 17.4 udvalg med fokus pa Landdistrikter og Landdistriktsudvikling

Nedsættelse af 17.4 udvalg med fokus pa Landdistrikter og Landdistriktsudvikling Nedsættelse af 17.4 udvalg med fokus pa Landdistrikter og Landdistriktsudvikling KOMMISORIUM Formål: Udvalget for Landdistriksudvikling har til formål at fokusere på og samordne kommunens landdistriktsudvikling,

Læs mere

Nærdemokratistrategi for Halsnæs Kommune

Nærdemokratistrategi for Halsnæs Kommune Nærdemokratistrategi for Halsnæs Kommune Baggrund for Nærdemokratistrategien Nærdemokratistrategien er Halsnæs Kommunes strategi for involvering af borgere i kommunens demokratiske processer og aktiviteter.

Læs mere

Kommunikationsstrategi

Kommunikationsstrategi 20.04.05 Kommunikationsstrategi for Ikast-Brande Kommune Kommunikationsstrategi Formål og udbytte Kommunikationsstrategien for Ikast-Brande Kommune bygger som udgangspunkt på fire principper: 1. Interessentanalyse

Læs mere

Evaluering af dialogfora for folkeskole, dagtilbud og ungeområdet

Evaluering af dialogfora for folkeskole, dagtilbud og ungeområdet KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Evaluering af dialogfora for folkeskole, dagtilbud og ungeområdet Børne- og Ungdomsudvalget (BUU)

Læs mere

Kommissorium for politisk styregruppe samt lokale arbejdsgruppers arbejde med Skolestruktur og landdistriktsudvikling

Kommissorium for politisk styregruppe samt lokale arbejdsgruppers arbejde med Skolestruktur og landdistriktsudvikling Kommissorium for politisk styregruppe samt lokale arbejdsgruppers arbejde med Skolestruktur og landdistriktsudvikling 1. Baggrund I foråret og sommeren 2014 har der været to emner på dagsordenen i Jammerbugt

Læs mere

Handicappolitik - udkast

Handicappolitik - udkast Handicappolitik - udkast 2019-2022 Indledning Hvis borgere med et handicap fysisk som mentalt skal føle sig inkluderet i vores samfund, er det vigtigt, at der er synlighed omkring de udfordringer et handicap

Læs mere

Vedtægter for handicapråd i Hjørring Kommune

Vedtægter for handicapråd i Hjørring Kommune Vedtægter for handicapråd i Hjørring Kommune Hjørring Kommunes handicapråd 1 Handicaprådet i Hjørring Kommune er nedsat efter reglerne i Lov om Retssikkerhed og Administration på det Sociale Område 37

Læs mere

F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e

F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e Forord Jammerbugt Kommune betragter et levende forenings- og fritidsliv som en motor for udvikling i lokalsamfundet og

Læs mere

NORDIC MARINE THINK-TANK

NORDIC MARINE THINK-TANK Vedtægter 1 1. Navn, sammensætning og hjemsted 1. Tænketankens navn er Nordic Marine Think-Tank. 2. Tænketanken er et netværk af personer i de nordiske lande med erfaring i hav- og fiskerispørgsmål og

Læs mere

Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune

Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune » Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune Baggrund Kommunalbestyrelsen i Bornholms Regionskommune godkendte den 19. december 2013 en revideret idrætspolitik. Idrætspolitikken præciserer hvilke fokusområder

Læs mere

Beskæftigelses- og Integrationsunderudvalg 6. november 2006, Kl Møde nr. 8 Farum Rådhus, Glasburet. Til orientering 1. Meddelelser...

Beskæftigelses- og Integrationsunderudvalg 6. november 2006, Kl Møde nr. 8 Farum Rådhus, Glasburet. Til orientering 1. Meddelelser... FURESØ KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsunderudvalg 6. november 2006, Kl. 17.00 Møde nr. 8 Farum Rådhus, Glasburet Medlemmerne mødt. Afbud fra Susanne Mortensen (C) Mødet hævet kl. 18.50 Lars Carpens

Læs mere

Borgerbudgetter for 2015. Forslag til to modeller

Borgerbudgetter for 2015. Forslag til to modeller Borgerbudgetter for 2015 Forslag til to modeller 1 Model 1: Én stor pulje - alle kommunens borgere og aktører kan søge under overskriften Udviklingsstrategien bredt Formål / politiske krav og vilkår for

Læs mere

Møde i 17 stk. 4 udvalget d. 26 marts 2019

Møde i 17 stk. 4 udvalget d. 26 marts 2019 Møde i 17 stk. 4 udvalget d. 26 marts 2019 Opsummering af processen: hvor er vi i dag? Kortlægge rammen for udvikling af model og afrapportering. Skabe enighed om retning. Inspirationsfase Analysefase

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Folkeoplysningspolitik 2012-2016. Center for Børn & Kultur

Folkeoplysningspolitik 2012-2016. Center for Børn & Kultur Folkeoplysningspolitik 2012-2016 Center for Børn & Kultur 1 Indhold Formål...3 Borgernes deltagelse i foreningsaktiviteter...4 Rammer for foreningsarbejdet...6 Samspil mellem foreninger og selvorganiserede

Læs mere

[ DEMO ] PROJEKTET. Syddjurs. Ungdomsskole

[ DEMO ] PROJEKTET. Syddjurs. Ungdomsskole [ DEMO ] PROJEKTET Syddjurs Ungdomsskole [DEMO] PROJEKTET Nærdemokrati og ungeinvolvering i Syddjurs Kommune 1 Indhold Baggrund... 3 Formål... 3 Fælleskommunal læring... 4 Projektdesign... 4 Niveau 1 DEMO-ugen...

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Handicappolitik - Udkast

Handicappolitik - Udkast Handicappolitik - Udkast 2019-2022 1 Indledning Hvis borgere med et handicap fysisk som mentalt skal føle sig inkluderet i vores samfund, er det vigtigt, at der er synlighed omkring de udfordringer et

Læs mere

Rådet var således beslutningsdygtigt. Workshoppen blev faciliteret af konsulent Bjørn Nygaard.

Rådet var således beslutningsdygtigt. Workshoppen blev faciliteret af konsulent Bjørn Nygaard. 15-01-2009, Workshop Opsamling på workshop. Integrationsrådets organisering 2009. Indledning Integrationsrådet afholdt ekstraordinær workshop torsdag d. 15. januar 2009, for at tage stilling til rådets

Læs mere

LOKALPLANLÆGNING STRATEGI FOR BORGERDELTAGELSE I LOKALPLANPROCESSEN FOR ALLE DER VIL!

LOKALPLANLÆGNING STRATEGI FOR BORGERDELTAGELSE I LOKALPLANPROCESSEN FOR ALLE DER VIL! LOKALPLANLÆGNING STRATEGI FOR BORGERDELTAGELSE I LOKALPLANPROCESSEN FOR ALLE DER VIL! ? Kontakt Hedensted Kommune Fritid & Fællesskab By & Landskab Tjørnevej 6 7171 Uldum byoglandskab@hedensted.dk Indledning

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KOMMUNIKATIONSPOLITIK KOMMUNIKATIONSPOLITIK www.nordfynskommune.dk Østergade 23 DK-5400 Bogense Tel.: 64 82 82 82 Fax: 64 82 80 99 KOMMUNIKATIONSPOLITIK et fælles grundlag for god kommunikation Kommunikationspolitikken skal

Læs mere

Vurdering af habilitet ved Byrådets behandling af sag om fremtidens skole- og dagtilbud i Assens Kommune

Vurdering af habilitet ved Byrådets behandling af sag om fremtidens skole- og dagtilbud i Assens Kommune Notat Til: Byrådet Kopi til: Direktionen Fra: Lene Wilhøft 30. september 2016 Sags id: 08/34587 Vurdering af habilitet ved Byrådets behandling af sag om fremtidens skole- og dagtilbud i Assens Kommune

Læs mere

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige

Læs mere

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik Udkast Hvidovre Kommunes Ældrepolitik 07-11-2013 Indhold Forord... 3 Politikkens indhold... 4 Et positivt menneskesyn... 5 Værdierne... 6 Indsatsområderne... 7 Tilblivelse og evaluering af ældrepolitikken...

Læs mere

GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I

GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I POLITIK for det frivillige sociale arbejde EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 26.10.17 og revideres i 2019. Forord I Tønder Kommune er vi priviligerede. Vi har et alsidigt

Læs mere

Styrelsesvedtægt for Silkeborg Ungdomsskole pr. 1. august 2014. Indhold

Styrelsesvedtægt for Silkeborg Ungdomsskole pr. 1. august 2014. Indhold Styrelsesvedtægt for Silkeborg Ungdomsskole pr. 1. august 2014 Indhold Kapitel 1: Indledning... 1 Kapitel 2: Ungdomsskolebestyrelsen... 2 Sammensætning... 2 Stemmeret... 2 Valg... 2 Mødevirksomhed... 3

Læs mere

NOTAT. Oplæg til drøftelse vedr. etablering af 17.4 udvalg

NOTAT. Oplæg til drøftelse vedr. etablering af 17.4 udvalg Dato: 11-02-2014 Kontaktperson: Simon Christen Simonsen E-mail: scs@vejenkom.dk NOTAT Oplæg til drøftelse vedr. etablering af 17.4 udvalg 17 stk. 4. I øvrigt kan kommunalbestyrelsen nedsætte særlige udvalg

Læs mere