Standardforside til projekter og specialer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Standardforside til projekter og specialer"

Transkript

1 Standardforside til projekter og specialer Til obligatorisk brug på alle projekter og specialer på: Internationale udviklingsstudier Global Studies Erasmus Mundus, Global Studies A European Perspective Offentlig Administration Socialvidenskab EU-studies Scient. Adm.(Lang Forvaltning) Udfyldningsvejledning på næste side. Projekt- eller specialetitel: Andelsboligen og den boligmæssige opdeling Projektseminar/værkstedsseminar: Velfærd, solidaritet og social sammenhængskraft Udarbejdet af (Navn(e)): Projektets art: Modul: Uffe Fjelstrup Jensen Projekt SV-K1 Vejleders navn: Jesper Visti Hansen Afleveringsdato: 23/ Antal normalsider: (Se næste side) 39 Tilladte normalsider jvt. de udfyldende bestemmelser: (Se næste side) OBS! Hvis du overskrider de tilladte antal normalsider kan dit projekt afvises indtil 1 uge efter aflevering af censor og/eller vejleder

2 .

3 Andelsboligen og den boligmæssige opdeling Projekt ved Socialvidenskab SV-K1, Forår 2012 Uffe Fjelstrup Jensen Vejleder: Jesper Visti Hansen Institut for Samfund og Globalisering, Roskilde Universitet

4 Abstract: Cooperative housing and residential segregation This study examines the role of cooperative housing in the housing market and in the municipal housing policy. It examines the case of Copenhagen, and it does so by using statistical data to analyze the composition of the housing market and by using municipal policy documents to analyze the housing policy. The study shows, that there has been a large increase in the share of cooperative housing in the overall housing market of Copenhagen. This can be seen as part of a more general process, where cooperative as well as private ownership is becoming the normal forms of tenure, while marginalized citizens are increasingly concentrated in the publicly supported non-profit housing sector de almene boliger. The study further shows, that cooperative housing plays an important part in the housing policy of the municipality, mainly in the efforts to mix the different forms of tenure throughout the different city districts, and in the efforts to provide large family-friendly dwellings by the amalgamation of small flats in the older part of the housing stock.

5 Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt... 3 Formål og afgrænsninger Projektdesign Metode... 8 Case som metode... 8 Dokumentanalyse... 9 Brugen af statistik Teoretiske perspektiver Staten og boligmarkedet Opdelingen af boligmarkedet Udviklingen af velfærdsstaten Den sociale kapitals betydning Analysestrategi Udviklingen i andelsboligens rolle på boligmarkedet i Københavns Kommune Andelsboligen som begreb Hvordan forstås andelsboliger i dag? Andelsboligens udbredelse i København Prisudviklingen Beboersammensætningen i andelsboliger

6 Boligmæssig opdeling Ændringer i velfærdsstaten Københavns særlige rolle Andelsboligen i Københavns Kommunes boligpolitik Københavns Kommunes overordnede boligpolitik Andelsboligen i boligpolitikken Statens boligpolitik som kontekst Skaber blandede ejerformer social kapital? Konklusion Undersøgelsens videre betydning Litteraturliste

7 1. Problemfelt Det danske samfund er præget af segregeringsprocesser, hvor ulighed antager et målbart udtryk i en boligmæssig opdeling, der samler lavindkomstgrupper i bestemte bydele og ejerformer, mens mere velhavende grupper samles i andre. Klaus Rasborg påpeger således, med henvisning til Anthony Giddens og Lars Olsen, at henholdsvis ressourcestærke og ressourcesvage mennesker koncentreres i adskilte områder (Rasborg 2011: 76), mens Henrik Christoffersen viser, hvordan der er en tydelig sammenhæng mellem indkomstgrupper og bestemte ejerformer (Christoffersen 2003: 90). Ud fra denne forståelse af opdeling er det almindeligt at se boligpolitikken som et vigtigt element i en velfærdsstatslig politik, og der har da også været udtrykt politiske ønsker om at blande ejerformerne 1 for at skabe den rigtige beboersammensætning, det bedste sociale mix 2. Én af disse ejerformer er andelsboligen, og det ses altså som ønskeligt, at andelsboliger i enkelte bydele eksisterer side om side med ejerboliger, private udlejningsboliger og almennyttige udlejningsboliger. Men hvad er egentlig det nye i dette spørgsmål om boligmæssig opdeling og boligpolitik? Her kan et historisk perspektiv hjælpe på forståelsen, fordi selvom opdelingen ses som del af en ny ulighed (Rasborg 2011: 76), så er hverken den boligmæssige opdeling mellem forskellige lag i samfundet eller brugen af boligpolitikken til velfærdspolitiske mål i sig selv nye fænomener. Allerede fra de første kooperative byggeforeningers tid sidst i det 19. århundrede har den reelle økonomiske udelukkelse af arbejdere herfra været kritiseret (Bro 2006: 39). Selv med stigende statsstøtte til byggeprojekter i starten af 1900tallet var der en klar boligmæssig opdeling mellem faglærte arbejdere og funktionærer på den ene side og ufaglærte arbejdere på den anden side (Vestergaard 2004: 265). Hvad angår det velfærdspolitiske perspektiv så har boligpolitik længe været et centralt element i velfærdsstaten (Abrahamson 2006: 7). I Danmark har boligpolitikken således været nært knyttet til socialog fordelingspolitiske målsætninger siden 1930 erne, og har i den forstand været en helt central del af den samlede nationale velfærdspolitik (Bro 2006: 52; Vestergaard 2004: 278). Det, der til gengæld fremstår som det nye, er selve ideen om det sociale mix. Hvor sikring af boligforsyningen og fordelingsaspektet i støtteordninger altså er velkendte velfærdsaspekter i boligpolitikken (Vestergaard 2004: 269f), så lader det 1 Ønsket om blandede ejerformer har været udtrykt af flere af de seneste regeringer (By- og Boligministeriet 1999: 59ff; Regeringen 2004: 30f). 2 Udtrykket socialt mix lånes her fra Jesper Visti Hansen, der påpeger ligheden mellem den danske bypolitiks fokus på beboersammensætning og den franske bypolitiks ditto på mixité sociale (Hansen 2008: 194f). 3

8 nuværende ønske om at nå den rigtige beboersammensætning gennem en blanding af ejerformerne rent faktisk til at være et historisk set nyt aspekt af den danske velfærdspolitik-gennem-boligpolitik. Hvilken rolle kan andelsboligen som ejerform så spille i en sådan boligpolitik? Dette spørgsmål kompliceres noget af, at andelsformen historisk set ikke har været nogen entydig størrelse. Hvor de tidlige kooperative bygge- og boligforeninger kan siges at have været nogle af de tidligste eksempler på andelsboligforeninger, så fungerede disse dog væsentligt anderledes end nutidens andelsboligforeninger. De kunne fungere som udlejere over for andelshaverne (Träff & Juul-Nyholm 2011: 21) eller ligefrem som bygherrer af ejerboliger som arbejdere gennem opsparing eller afdrag kom til at eje selv efter en årrække (Hansen 2008: 98f). Mest markant er det dog, at byggeforeningerne fra dengang udviklede sig til at blive nutidens almene boligselskaber, hvorimod en stor del af nutidens andelsboligforeninger er oprettet ved lejeres køb af gamle udlejningsejendomme (Erhvervs- og Byggestyrelsen 2006: 7, 13; Träff & Juul-Nyholm 2011: 22f). De juridiske rammer omkring andelsboligen har også været omskiftelige, og den første egentlige andelsboligforeningslov blev således først skabt i 1976, mens den definition af andelsboligforeningerne, som loven blev suppleret med i 1979, hurtigt blev skrevet ud igen, fordi den ikke var entydig nok til at undgå tvivl om tolkningen (Träff & Juul-Nyholm 2011: 28f). Fordi indholdet i andelsboligbegrebet er så tvetydigt, synes det særligt vigtigt, at begrebet defineres klart, når det skal indgå i en boligpolitisk strategi. I fraværet af en klar definition af en idealtype (Weber 2003: 105f) vil forestillinger om andelsboligens rolle nødvendigvis hænge fast i ubestemte tankebilleder og uklare fornemmelser (Weber 2003: 108ff). Når andelsboligen i dag skal indgå i en boligpolitisk strategi, som handler om at blande ejerformerne, så indgår andelsboligen i en boligpolitisk virkelighed, hvor centrale problemstillinger udgøres af reduktionen i de private lejeboligers del af boligmassen netop ved omdannelsen af udlejningsejendomme til andelsboliger og ejerboliger samt af koncentrationen af lavindkomstgrupper og sociale problemer i de almene boliger (Vestergaard 2004: 274, 276f). Når det tilføjes, at andelsboligen altså ikke er et entydigt begreb, og det oven i købet vurderes, at andelsboligen i forhold til selvopfattelse og markedsvilkår får flere fællestræk med ejerboligen (Träff & Juul-Nyholm 2011: 24ff), så bliver det kun mere relevant at spørge til, hvilken rolle andelsboligen kan spille og har spillet i en nutidig velfærdspolitik-gennem-boligpolitik. Spørgsmålet er altså her, hvordan andelsboligen i denne rolle adskiller sig fra eller svarer til ejerboligen. 4

9 Formål og afgrænsninger Formålet med dette projekt er at lave en historisk analyse af andelsboligens rolle på boligmarkedet og i boligpolitikken. Dette ses i sammenhæng med boligmæssige segregeringsprocesser, og en central problematik er derfor, hvilken rolle andelsboligen på den ene side spiller i den sociale opdeling af boligmarkedet, samt hvordan andelsboligen på den anden side kan indgå i en boligpolitik, der udtrykker en målsætning om at modvirke social opdeling. For at undersøge denne problemstilling er det nødvendigt at foretage to overordnede afgrænsninger, nemlig en afgræsning af sted og en afgrænsning af tid. Hvad angår sted, så afgrænser projektet sig til at beskæftige sig med Københavns Kommune. Det skyldes for det første, at andelsboligen er særligt udbredt her og har haft en hel særlig rolle i udviklingen på boligmarkedet. Men for det andet skyldes det også teoretiske overvejelser om selve undersøgelsens genstand, der i høj grad er inspirereret af Pierre Bourdieus feltteoretiske analyse af boligmarkedet (Bourdieu 2005). Heraf forstås det, at boligmarkedet ikke er blot en givet størrelse, men i høj grad skabes af statens boligpolitik og af lokale forvaltningers implementering af denne. Desuden forstås det, at såvel boligmarkedet som statens boligpolitik og den lokale forvaltning heraf udgør hvert deres felt, hvori aktører med forskellige sociale positioner kæmper om feltets udformning. Ud fra dette perspektiv er valget af Københavns Kommune som case altså en afgræsning, der samtidig udpeger staten som en central kontekst at forstå denne case i, og som fremhæver det lokale boligmarked som skabt af dette samspil mellem stat og kommune. Men samtidig afgrænser projektet sig fra at undersøge kommunen som et lukket felt (Bourdieu 2005: 92), hvilket vil sige, at kommunen i analysens perspektiv ses som én aktør, og at kampe inden for kommunen således ikke behandles. Tidsmæssigt afgrænser projektet sig til at omhandle de sidste 20 år, hvilket begrundes i, at der netop her har været en enorm udvikling af andelsboligens rolle på boligmarkedet, samt at der i denne periode har været en rimelig stabil kontinuitet i andelsboligbegrebet op til i dag 3. Den samlede afgrænsning af tid og sted Københavns Kommune siden 1990 giver nogle helt særlige rammer at undersøge andelsboligens rolle i, som langtfra vil være typiske for resten af landet. For det første vil København som den nationale hovedstad have en situation, der på mange måder altid vil adskille sig fra andre kommuners. Dette er dog ikke nogen fast situation, og den kan ændre sig meget over 3 Det store flertal af andelsboligerne i dag er således kendetegnet ved at være allerede eksisterende ejendomme, som er blevet købt på andelsbasis, og de fleste af disse omdannelser til andelsboliger er foregået mellem 1970 og 1990 (Erhvervs- og Byggestyrelsen 2006: 7, 13). Dermed kan man snakke om en rimelig stabilitet i andelsboligen som begreb indenfor den tidsmæssige afgrænsning, hvilket yderligere styrkes af den geografiske afgræsning, da netop denne form for andelsboliger oftest er koncentreret i de store byer (Erhvervs- og Byggestyrelsen 2006: 7) 5

10 forskellige perioder. I den undersøgte periode er København således inde i en opgangsperiode, hvor byen udvikler sig til et privilegeret centrum i Danmark, men havde perioden gået blot få årtier længere tilbage i tiden, så dækkedes også en periode, hvor København som storby blev set som et problem, præget af sociale problemer og økonomisk krise (Andersen 2005: 13f). For det andet er København sammen med Frederiksberg den by, der har den største koncentration af andelsboliger (Erhvervs- og Byggestyrelsen 2006: 7), og som sagt har der også været en voldsom udvikling i andelsboligens rolle på boligmarkedet i København, netop i den undersøgte periode. Disse særlige forhold for København efter 1990 kan ses som en ulempe ved afgræsningen, da der langtfra kan tales om en typisk kommune. Omvendt giver selve den store koncentration af andelsboliger og denne ejerforms markante udvikling på boligmarkedet den fordel, at den kommunale boligpolitiske strategi nødvendigvis må forhold sig mere eksplicit til en ejerform, der ellers er forholdsvis marginal på det danske boligmarked. Med udgangspunkt i Københavns Kommune undersøges altså følgende spørgsmål: Hvordan har andelsboligens rolle på boligmarkedet udviklet sig siden 1990, og hvordan indgår andelsboligen som ejerform i den kommunale boligpolitiske strategi? 6

11 2. Projektdesign Metode: Her udfoldes, hvordan Københavns Kommune vil blive brugt som case, samt hvordan statistik, dokumenter og allerede eksisterende fremstillinger vil blive brugt som empiri. Teoretiske perspektiver: Her vises det, hvordan flere forskellige teoretiske perspektiver og begreber bruges som generel baggrund til at formulere de stillede spørgsmål og til at vælge, hvilke elementer som er relevante for analysen. Analysestrategi: Her forklares det, hvordan de valgte metoder og teorier bruges gennem projektet, til at undersøge den valgte problemstilling. Udviklingen i andelsboligens rolle på boligmarkedet i Københavns Kommune: Her behandles først kort andelsboligen som begreb. Dernæst undersøges udviklingen i andelsboligens udbredelse og beboersammensætning i København siden På denne baggrund diskuteres så opdelingstendenser på boligmarkedet, overordnede ændringer i velfærdsstaten samt ændringer i Københavns rolle og forhold til staten, jf. projektets afgræsning. Andelsboligen i Københavns Kommunes boligpolitik: Først analyseres kommunens boligpolitik siden Dernæst analyseres det, hvordan andelsboligen som ejerform har indgået i denne politik. Derefter diskuteres den statslige boligpolitik som en kontekst, og begrebet social kapital vil kort blive diskuteret. Konklusion: Her vil projektets problemformulering blive forsøgt besvaret. Desuden vil der være en opfølgende teoretisk diskussion af, hvad denne indsigt i Københavns Kommune som case kan bruges til. 7

12 3. Metode Den overordnede tilgang i projektet er at undersøge problemstillingen, omkring andelsboligens rolle på boligmarkedet og i den kommunale boligpolitik, gennem en historisk analyse af Københavns Kommune som case. Der vil blive brugt dokumentanalyse og statistik som de konkrete redskaber til at undersøge Københavns Kommune, ligesom der i høj grad trækkes på eksisterende fremstillinger fra forskningen. Case som metode Problemstillingen undersøges gennem en specifik case, fordi det forventes, at konteksten har afgørende indflydelse på forståelsen af problemstillingen. Projektet afgrænser sig til at undersøge Københavns Kommune, men som ovenfor beskrevet er sådanne elementer som kommunen, boligmarkedet, staten og den overordnede økonomiske situation forbundet. Netop på grund af denne sammenhæng mellem stat, kommune og boligmarked, betyder fokus på Københavns Kommune som case, at særligt staten ses som en afgørende kontekst for såvel kommunens boligpolitik som for boligmarkedets udformning. Ved at fokusere på en enkelt case tilstræber projektet at opnå en idiografisk forklaring dvs. en forklaring på det specifikke. Gyldigheden søges her i en plausibel fremstilling, der betoner konteksten for det undersøgte, og som får yderligere styrke i det omfang, at forskningen understøttes af forskning eller nutidige teoridannelser. Her lægger projektet sig op af Max Webers forståelse af, hvad der kendetegner videnskabelig erkendelse af virkelighedens såkaldte kulturfænomener eller historiske fænomener. Sådanne fænomener kan nemlig ikke beskrives ud fra generelle lovmæssigheder, for jo mere abstrakte lovmæssigheder gøres, og jo større generel gyldighed de gives, desto mindre er de i stand til at beskrive sammenhænge for de specifikke fænomener (Weber 2003: 94ff). Det der altså er centralt i sociale og historiske videnskaber, er forståelsen af de specifikke fænomener. Selvom undersøgelsen af casen altså fokuserer på det specifikke, så er den dog alligevel en case på noget generelt. I udgangspunktet fremstår den således som en case på danske kommuners politik, men pga. Københavns særlige rolle, udvikling og overrepræsentation af andelsboliger 4, så udgør den om noget en atypisk eller ekstrem case (Flyvbjerg 1991: 149f), og kan ikke uden videre generaliseres. Alternativt udgør undersøgelsen en case på en storby, men selvom København måske har mere til fælles med andre storbyer end med danske kommuner, så er det også her svært at generalisere, da undersøgelsen udgør en enkelt 4 Jf. projektets afgræsning, se side

13 case med stort fokus på kontekst. Casen giver altså svar på specifikke spørgsmål og det er derfor andre specifikke spørgsmål, som må afgøre, hvorvidt indsigten fra nærværende projekt kan bidrage til at belyse andre konkrete cases. Dokumentanalyse Tilgangen til at analysere den kommunale boligpolitik samt den statslige boligpolitik som udgør konteksten herfor, er at analysere dokumenter udgivet i kommunens og statens regi, hvor de politiske målsætninger kommer til udtryk. Dette fokus på dokumenter er i høj grad inspireret af historisk metode, hvor dokumenterne altså ses som kilder til den faktiske historiske virkelighed. En historisk tilgang til dokumenter er selvfølgelig også kendetegnet ved kildekritikken af dokumenterne, men samlet set må de benyttede dokumenter tildeles en særdeles høj troværdighed netop på grund de stillede spørgsmål. Det der undersøges i dokumenterne er de boligpolitiske målsætninger, som de udtrykkes overfor offentligheden, og til at belyse dette udgør dokumenterne kilder med en høj troværdighed, uagtet hvilke konkrete handlinger disse målsætninger har ført til. Indsamlingen af dokumenter gives derfor i det store og hele af problemstillingen, fordi det, der skal analyseres, er den offentliggjorte boligpolitik udtrykt som politiske målsætninger. For kommunens vedkommende er dette forholdsvist let gjort for perioden , hvor to sjældent dækkende udgivelser præsenter kommunens samlede boligpolitik for henholdsvis (Københavns Kommune u.å.: Boliger for alle ) og (Københavns Kommune u.å.: Boligplan for Københavns Kommune ). For tidsmæssigt at dække kommunens boligpolitik fra 1990 erne og frem til i dag suppleres med Københavns kommuneplaner for årene 1989, 1993, 1997 og 2011 (Københavns Kommune 1998; Københavns Kommune 2012; Københavns Kommune u.å.: Miljøvurdering ; Københavns Magistrat 1989; Københavns Magistrat u.å.) samt enkelte mere løsrevne udtryk for boligpolitikken. For statens vedkommende medtages hovedsageligt de to udgivelser Fremtidens by Bypolitisk perspektiv- og handlingsplan (By- og Boligministeriet 1999) og Regeringens strategi mod ghettoisering (Regeringen 2004) for at illustrere statens boligpolitik. Den konkrete tilgang består i at læse dokumenterne, med henblik på at identificere særlige tematikker (Lynggaard 2010: 145). Med fokus på disse tematikker i boligpolitikken undersøges det, hvordan andelsboligen indgår i den kommunale boligpolitiske strategi. 9

14 Brugen af statistik Tilgængeligheden af statistiske data udgør den største begrænsning for dette projekt, da sociale forhold og indkomst kun i et meget svingende omfang er sammenkørt med ejerformer i offentliggjorte data, og det derfor synes at kræve egentlig registeradgang, hvis man skal arbejde hermed. 5 Det er godt nok muligt at vise andelsboligens udbredelse gennem offentliggjort data fra Danmarks Statistik og Københavns Kommune, men for at kunne vise beboersammensætningen tilfredsstillende, er projektet altså afhængig af Hans Thor Andersens doktorafhandling Storbyens ændrede socialgeografi Storkøbenhavn i et nordvesteuropæisk perspektiv (Andersen 2005) samt af Erhvervs- og Byggestyrelsens Analyse af andelsboligsektorens rolle på boligmarkedet (Erhvervs- og Byggestyrelsen 2006). Disse undersøgelser er dog forbundet med visse forbehold, da de begge benytter en anden skala end Københavns Kommune. Andersens afhandling har således hele Storkøbenhavn som perspektiv mens Erhvervs- og Byggestyrelsens rapport anlægger et nationalt perspektiv. Begge kan dog alligevel give et billede af andelsboligens beboersammensætning og vurderes at bidrage væsentligt til belysningen af problemstillingen. 5 Hos Danmarks Statistik og Københavns Kommune er sammenkørsel af indkomst og ejerforhold er ikke fuldstændig fraværende, men svinger dog meget mellem fx enkelte tabeller og årbøger, og er således ufuldstændigt og svært at danne overblik over. Sammenkørsel af sociale forhold og ejerformer synes herimod at være stort set fraværende. Det betyder selvfølgelig ikke, at den relevante data ikke eksisterer, og spørgsmål om ejerformer, indkomst og sociale forhold har da også tidligere været belyst (fx Andersen 2005 samt Erhvervs- og Byggestyrelsen 2006), men dette baserer sig på data fra Danmarks Statistik, som er mere detaljeret og anderledes kombineret, end den offentligt tilgængelige statistik herfra. 10

15 4. Teoretiske perspektiver Teorien udgør i projektet den generelle baggrund af viden og begrebsdannelser, som undersøgelsen af den konkrete problemstilling tager afsæt i. Formålet er som beskrevet at lave en historisk analyse af andelsboligens rolle på boligmarkedet og i boligpolitikken, men den historiske virkelighed ligger selvfølgelig ikke bare derude og venter på at åbenbare sig ved en grundig granskning af kilderne. Tværtimod, for som Weber har påpeget, bygger enhver erkendelse af virkeligheden på den stiltiende forudsætning, at det kun er en begrænset del af den uendelige virkelighed, som gøres til genstand for undersøgelse, og det store spørgsmål er derfor altid, hvordan denne begrænsede del vælges som relevant (Weber 2003: 88). Svaret på dette er, at det må være teorien og den eksisterende viden, som udgør midlerne til at udvælge og tolke den empiriske virkelighed. Selv hvis en analyse forsøger at forstå et konkret historisk fænomen alene ud fra empirien, så baseres denne empiri således stadigvæk på en udvælgelse, der her blot ikke er tydeliggjort, men som i stedet fungerer i det skjulte for læseren og måske ligefrem ubevidst hos forskeren (Weber 2003: 110, 122). Hvis den videnskabelige viden skal udvikle sig, er det derfor nødvendigt, at de eksisterende begrebsdannelser og den eksisterende viden som baserer sig på tidligere udvælgelser og bearbejdninger af virkeligheden bruges som middel til at søge ny viden, der på samme tid udfordrer tidligere opfattelser af virkeligheden og skaber en ny baggrund for fremtidige erkendelser (Weber 2003: 120). Projektet ligger sig op ad en tilsvarende forståelse af teoriens rolle i videnskabelig viden, og en række teorier vil altså blive brugt som den videnskabelige baggrund for undersøgelsen, som er med til at styre selve undersøgelsens opbygning og de stillede spørgsmål. Staten og boligmarkedet En central inspiration for projektet er Pierre Bourdieus analyse af det franske boligmarked i bogen The Social Structures of the Economy (Bourdieu 2005). Her viser Bourdieu, hvordan staten har en afgørende rolle i at udforme boligmarkedet, men samtidig anlægger han en feltteoretisk tilgang, der gennem omfattende historisering af såvel boligmarkedet som statens boligpolitik og lokale forvaltningers implementering heraf understreger, at ingen af disse udgør uniforme størrelser. Tværtimod udgør de hver deres felter, hvor aktører med forskellige sociale positioner kæmper om feltets udformning. Bourdieus tilgang inspirerer altså til en grundig historisering af boligmarkedets og boligpolitikkens udvikling, der kan vise hvordan stat, kommune, boligmarked og overordnede udviklinger i samfundet har virket på hinanden. 11

16 Opdelingen af boligmarkedet Nærtliggende dette syn på staten og boligmarkedet bygger projektet på en forståelse af boligmarkedets opdeling, som ligeledes inspireres af Bourdieu samt af Loïc Wacquant. I denne forståelse ses den fysiske opdeling i byen både på tværs af områder og ejerformer som et udtryk for den sociale opdeling i samfundet, og teoretisk kan denne fysiske opdeling beskrives som spatiale afsondringsprocesser, hvor det er grupperne i toppen af det sociale rum, som har ressourcerne til at isolere sig fra lavere dele af dette rum (Schultz Larsen 2011). Den mest centrale opdeling på boligmarkedet består desuden i skellet mellem ejer og lejer, hvorfor at også begrebet socio-tenurial polarization (Hamnett 1984) kan bruges til at begrebsliggøre en hypotese om, at boligejerskab dvs. både ejerboliger og andelsboliger vinder frem som den normale ejerform og i stigende grad gør lejeboligen til en reserveløsning for marginale grupper. Udviklingen af velfærdsstaten Boligmarkedet er sammenhængende med statens udvikling. Derfor er undersøgelsen også påvirket af den debat om velfærdstypologier, som især har udfoldet sig på baggrund af Gøsta Esping-Andersens tre velfærdsregimer (Esping-Andersen 2006) 6. Ud fra denne debat kan den nyere udvikling af den danske velfærdsstat beskrives som en inkrementel skridning mod mere markedsbaserede velfærdsløsninger, som har en tydelig parallel i opdelingen mellem boligejere på den ene side og marginale grupper, som er afhængige af den offentligt støttede almenboligsektor, på den anden side (Abrahamson 2006). Den sociale kapitals betydning Begrebet om social kapital har betydning i nærværende projekt, fordi ønsket om blandede ejerformer står centralt i den kommunale og statslige boligpolitik. Her kan social kapital som teoretisk begreb tegne et billede af, hvad Københavns Kommune kan håbe at opnå ved denne politik. Det er særligt i Robert D. Putnams teoretiske variant (Putnam 1995, 2000; Putnam, Leonardi & Nanetti 1993), hvor social kapital ses en vigtig forudsætning for, at samfundet kan fungere og være produktivt. Såvel Bourdieus alternative forståelse af begrebet (Bourdieu 1986) som Putnams egen opdeling mellem afgrænsende og brobyggende social kapital gør det dog noget uklart, hvad blandede ejerformer egentlig kan opnå i målsætningen om at modvirke en opdeling af boligmarkedet. 6 Esping-Andersens artikel er originalt udgivet i Se fx Abrahamson 1999 for en diskussion af debattens udvikling. 12

17 5. Analysestrategi Besvarelsen af projektets problemformulering går igennem to skridt. Først undersøges boligmarkedets udvikling i København, derefter undersøges boligpolitikken. Det tilstræbes at give et dækkende billede af begge ved at beskrive hovedsagelig staten som en væsentlig kontekst, der som Bourdieu påpeger påvirker andelsboligen. Som det første i projektet vil selve begrebet andelsbolig blive behandlet kort. Dette for at vise hvordan andelsboligbegrebet kan forstås og for at problematisere, at behandling af andelsboligen ofte sker uden klare begreber om, hvad der forstås herved. Dernæst undersøges udviklingen i andelsboligens udbredelse i København gennem statistiske data, og beboersammensætningen belyses gennem brug af eksisterende fremstillinger. På baggrund af dette vil andelsboligens rolle på boligmarkedet så blive vurderet ud fra de teoretiske begreber sociospatiale afsondringsprocesser og socio-tenurial polarization. For at sætte udviklingen i andelsboligens rolle i en større kontekst, vil den herefter blive forbundet med en generel velfærdsstatslig skridning imod mere markedsbaserede løsninger, ligesom det vil blive vist, hvordan boligmarkedet i København skal ses på baggrund af udviklingen fra svære økonomiske problemer i 1970 erne og 1980 erne hen imod en ny funktion som centrum for vidensbaserede erhverv efter årtusindskiftet. Som det andet skridt i projektet vil Københavns Kommunes boligpolitik blive belyst gennem analyse af kommunens egne dokumenter fra samme periode. Dokumentanalysen skal vise temaerne i boligpolitikken, og vise hvordan andelsboligen indgår i disse temaer. Andelsboligens rolle vil herefter blive sat i kontekst af statens boligpolitik, ved at se hvorvidt temaerne i Københavns Kommunes boligpolitik afspejler den overordnede statslige boligpolitik. Endelig vil en kort diskussion af begrebet social kapital forsøge at belyse, hvad Københavns Kommune kan håbe at opnå ved den centrale målsætning om blandede ejerformer. Efter disse to skridt vil det altså være muligt at besvare problemformuleringen. For at vurdere betydningen af konklusionerne, vil der herefter være en kort teoretisk diskussion, der på baggrund af Webers forståelse af videnskabelig viden og af socialvidenskabens rolle undersøger, hvad projektets opnåede indsigt kan bruges til. 13

18 6. Udviklingen i andelsboligens rolle på boligmarkedet i Københavns Kommune Andelsboligen som begreb Andelsboligen har aldrig været snævert defineret eller udtømmende beskrevet i loven. Den første egentlige andelsboligforeningslov blev først skabt i 1976, og den definition af andelsboligforeningerne, som loven blev suppleret med i 1979, blev hurtigt skrevet ud igen, fordi den ikke var entydig nok til at undgå tvivl om tolkningen (Träff & Juul-Nyholm 2011: 28f). Ifølge denne ene, kortlivede lovmæssige definition, er en andelsboligforening en forening, der har til formål at eje og drive en ejendom på andelsbasis, således at foreningens medlemmer som andelshavere har andel i foreningens formue, og den enkelte andelshaver i forbindelse hermed har brugsret til en lejlighed i ejendommen. (citeret i Träff & Juul-Nyholm 2011: 28). I praksissen omkring andelsboliger benyttes der dog også idag definitioner, som ligger meget tæt op ad lovens definition fra Således er det stadig centralt, 1) at foreningen ejer ejendommen, 2) at medlemmerne ejer andele i foreningen og 3) at brugsretten til en bolig er tilknyttet medlemskab i foreningen. 7 Men selvom specifik lovgivning omkring andelsboliger er et forholdsvist nyt fænomen, så går andelsboligbegrebet alligevel længere tilbage i historien, og der er en opfattelse i andelsboligforeningernes interesseorganisation ABF af, at andelsboligformen har været kendt i Danmark i mere end 100 år. (ABF 2010: 20). Dette kobler andelsboligen til de kooperative bygge- og boligforeninger på begge sider af år 1900, som da også bestemt kan ses som nogle af de tidligste eksempler på andelsboligforeninger. Disse bygge- og boligforeninger udsprang af initiativer i den private velgørenhed i anden halvdel af 1800tallet, men blev i stigende grad også taget til sig i arbejderbevægelsen fra slutningen af det 19. århundrede og gennem de første årtier af det 20. århundrede 8. Disse foreninger havde da også klare paralleller til andelsboligforeninger som defineret i loven fra 1979, da det overordnet set var medlemsejede foreninger, der havde til formål at bygge boliger til foreningens medlemmer. Alligevel fungerede de dog væsentligt anderledes end nutidens andelsboligforeninger, da de oftest fungerede som udlejere overfor medlemmerne, og det gav da også årsag til retlige afgørelser, hvor specifikke andelsboligforeninger blev bedømt til at skulle behandles efter lejeloven, da medlemmernes rettigheder overfor foreningen reelt set 7 Se fx definitioner af andelsboligbegrebet hos andelsboligforeningernes interesseorganisation ABF (ABF 2010: 20) samt hos Erhvervs- og Byggestyrelsen (Erhvervs- og Byggestyrelsen 2006: 13). 8 Se Lützen 1998 for en behandling af den private velgørenhed i 1800tallets København samt Bryld 2003 for en behandling af arbejderbevægelsens forhold til den kooperative bevægelse i perioden Se desuden Bro 2006 for en behandling af de kooperative bygge- og boligforeningers konkrete byggeaktivitet i perioden. 14

19 ikke adskilte sig fra almindelige lejeres (Träff & Juul-Nyholm 2011: 21f samt note 5). I andre specifikke tilfælde kunne en forening optræde som bygherre af deciderede ejerboliger, som medlemmerne gennem opsparing eller afdrag kom til selv at eje efter en årrække (Hansen 2008: 96f). Uanset hvordan de konkret fungerede, så kom disse tidlige eksempler på andelsboligforeninger til at spille en stadig større rolle i boligbyggeriet, først som private initiativer, men altså også gennem en stigende offentlig støtte i de første årtier af 1900tallet (Bro 2006: 47f). Det er dog centralt, at disse foreninger forandrede sig, således at en stor del af dem gik hen og blev til nutidens almene boligselskaber (Träff & Juul-Nyholm 2011: 21f) og nu utvetydigt udgør en form for lejebolig. Hvor de kooperative bygge- og boligforeninger som tidlige eksempler på andelsboliger forsvandt, i det at de blev til nutidens almene boliger, så udgjordes den næste form for andelsboliger af lejeres andelsbaserede overtagelse af allerede eksisterende ejendomme hovedsageligt udlejningsejendomme. Dette er også den mest centrale form i dag, da den omfatter langt de fleste eksisterende andelsboliger i dag. Lejeres overtagelse af eksisterende ejendomme til andelsboliger begyndte først i et væsentligt omfang sidst i 1950 erne (Erhvervs- og Byggestyrelsen 2006: 13), men fik et særligt voldsomt omfang efter indførslen af en tilbudspligt i 1975, hvor lejere i tilfælde af salg kunne danne en andelsboligforening og købe ejendommen til samme pris, som en udefrakommende køber ville byde (Erhvervs- og Byggestyrelsen 2006: 13; Vestergaard 2004: 273). De fleste af denne slags overtagelser er således sket mellem 1970 og 1990, og andelsboliger oprettet i eksisterende ejendomme udgør i dag også hovedparten af den samlede andelsboligmasse (Erhvervs- og Byggestyrelsen 2006: 7, 13). Hertil kommer, at der også er opført et betydeligt antal nye boliger som andelsboliger, hovedsageligt som offentligt støttede andelsboliger mellem 1981 og 2004 hvor der var mulighed for støtte i loven foruden en forholdsvis lille del som er opført uden støtte fra omkring år 2000 og frem (Erhvervs- og Byggestyrelsen 2006: 7, 14; Vestergaard 2004: 273). Hvordan forstås andelsboliger i dag? Når der i dag henvises til andelsboliger, så henvises der bredt, det vil sige blot til det faktum, at ejerforholdet er andelsbaseret. Men bag det er der altså store historiske forskelle i, hvordan den enkelte andelsboligforening har fået dette ejerforhold. De fleste er altså eksisterende ejendomme, som er blevet overtaget af sine lejere, men der er også en forholdsvis stor part af nybyggede boliger, hvorimod kun få andelsboligforeninger i dag stammer fra de tidlige kooperative bygge- og boligforeningers tid. Når boligpolitiske målsætninger så alligevel behandler andelsboligen som én kategori, så synes det altså særligt vigtigt at klargøre, hvad der egentlig forstås ved denne kategori. I fraværet af et klart begreb af en 15

20 idealtype for andelsboligen risikerer såvel undersøgelser som den boligpolitiske behandling af andelsboligen at være præget af ubestemte tankebilleder og uklare fornemmelser (Weber 2003: 106f, 108f) om selve emnet. Denne fare fremkommer særligt relevant, idet der ikke i loven kunne formuleres en holdbar definition af begrebet. Således bør selvfølgelig også nærværende projekt klart fremlægge, hvordan andelsboligen forstås, men omvendt er der væsentlige hindringer for at gøre dette her. For det første besværliggøres det nemlig af, at projektet baserer sig på flere forskellige fremstillinger og statistikker, hvor andelsboligen allerede er etableret som kategori. For det andet kræver det et meget større kendskab til andelsboligen at kunne fremsætte en idealtype, der bidrager med mere end blot konstateringen af et andelsbaseret ejerskab. Derfor skal her blot påpeges den uklarhed som risikeres ved ikke at definere begrebet tydeligt, men i al væsentlighed vil nærværende projekt alligevel bygge videre på den grundlæggende lovmæssige forståelse fra 1979, der synes også at være den mest benyttede i dag. Således er andelsboligen en bolig, der ejes af en forening, der til gengæld ejes på andelsbasis af medlemmerne, som igennem medlemskabet har brugsret til én af de flere andelsboliger i foreningen. Hertil kan det yderligere afledes, at andelsboligen er en særlig form for ejerbolig, da den gennem andelsboligforeningen ejes af de samme mennesker, som bebor den. 16

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Boligpolitisk Program

Boligpolitisk Program Boligpolitisk Program Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 22. november 2014. Boligpolitisk Program 1.0 Indledning Boligen er en helt grundlæggende del af alle danskeres

Læs mere

privat boligudlejning under lup

privat boligudlejning under lup privat boligudlejning under lup 82 En meget blandet sektor. Sådan lyder karakteristikken fra civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen, når han skal beskrive den private udlejningssektor i Danmark.

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING 29. september 2003 Af Mikkel Baadsgaard - Direkte telefon: 33 55 77 21 Resumé: FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING I perioden 1995 til 2001 er husholdningernes gennemsnitlige nettoformue steget med i gennemsnit

Læs mere

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Nationalbanken i de seneste kvartalsoversigter fremlagt analyser om udviklingen i husholdningers gæld og formue. Husholdningernes

Læs mere

Status på andelsboligmarkedet

Status på andelsboligmarkedet 5. marts 212 Status på andelsboligmarkedet Interessen om andelsboligmarkedet har været jævnt stigende gennem de seneste mange år i takt med, at andelsboligmarkedet i højere grad minder om ejerboligmarkedet

Læs mere

Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning

Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning 18. februar 14 Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning Historier om andelsboligforeninger i økonomiske problemer har igennem efterhånden flere år domineret nyhedsbilledet på andelsboligmarkedet.

Læs mere

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser Oversigtsrapport for andelsboligforeningen Eksempel Købt gennem Boliga 2012-11-07 (nyeste regnskab: 2011) Side 1 af 1 plus forklaringer Information Ændring på 1 år Grafer over udvikling Status E E Dato

Læs mere

Kommunal boliganvisning i almene familieboliger

Kommunal boliganvisning i almene familieboliger Kommunal boliganvisning i almene familieboliger Notat baseret på resultater fra en undersøgelse af fleksibel boliganvisning i almene boliger Hans Skifter Andersen og Torben Fridberg Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Analyse af andelsboligsektorens rolle på boligmarkedet

Analyse af andelsboligsektorens rolle på boligmarkedet Analyse af andelsboligsektorens rolle på boligmarkedet 2006 2 Kapitel 1. Indledning 5 1.1 Baggrunden for analysen 5 1.2 Analysens indhold 5 1.3 Arbejdets tilrettelæggelse 5 Kapitel 2. Resumé af rapporten

Læs mere

Spørgsmål A: Ministeren bedes redegøre for lovforslagets indhold samt uddybe svarene på de spørgsmål, der er blevet stillet til lovforslaget.

Spørgsmål A: Ministeren bedes redegøre for lovforslagets indhold samt uddybe svarene på de spørgsmål, der er blevet stillet til lovforslaget. Boligudvalget (2. samling) L 173 - Svar på Spørgsmål 45 Offentligt TALEPUNKTER Lukket samråd om Århusmodellen Bilag 1 Spørgsmål A: Ministeren bedes redegøre for lovforslagets indhold samt uddybe svarene

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER 84 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER BOLIGPRISER De svenske boligpriser mindre attraktive for danskere Billigere boliger, mere og bedre bolig for pengene var drivkraften bag den flyttestrøm af danskere,

Læs mere

UDENLANDSKE ERFARINGER

UDENLANDSKE ERFARINGER UDENLANDSKE ERFARINGER Hans Thor Andersen, Ph.D. Lektor Geografisk Institut Indledning projektets baggrund Henvendelse fra BL om at analysere udenlandske erfaringer. Fonden Realdania har finansieret projektet

Læs mere

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP 21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2005-2008 4-08. Budget 2005-2008. 550 Boligstøtte

Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2005-2008 4-08. Budget 2005-2008. 550 Boligstøtte Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2005-2008 4-08 Budget 2005-2008 550 Ansvarsplacering Behandling og vedtagelse Udvalg: Socialudvalget Vedtaget i Byrådet: 7. oktober 2004 Administrativ: Borgerservice@htk.dk

Læs mere

boligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45%

boligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45% livscyklusgrupper Unge enlige, barnløse par, singler og ældre par. Sådan lyder nogle af de livscyklusgrupper, som civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen og sociolog Hans Kristensen inddeler os i.

Læs mere

Stigende indkomstforskelle i København

Stigende indkomstforskelle i København Stigende indkomstforskelle i København Indkomstforskellen mellem de forskellige bydele i København og Frederiksberg er vokset. De højeste indkomster er på Frederiksberg, mens de laveste indkomster er på

Læs mere

Oversigt over bygningsmasse

Oversigt over bygningsmasse N O T AT 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-3053 Ref. PB Energieffektivisering Oversigt over bygningsmasse Bygningsbestand Den samlede bygningsbestand fordelt på anvendelser og ejerformer fremgår af tabel 1.

Læs mere

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT 14. maj 2003 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 og Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT Salg af almene boliger betyder, at der bliver

Læs mere

Budget 2004-2007. 550 Boligstøtte

Budget 2004-2007. 550 Boligstøtte Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2004-2007 Sagsnr. 5-1-9/0803 Budgetdokument nr. 4-07 Budget 2004-2007 Ansvarsplacering Behandling og vedtagelse Udvalg: Socialudvalget Behandlet i udvalget: 13/8 2003

Læs mere

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor bl danmarks almene boliger 1 1. Indledning og sammenfatning En analyse af driftsomkostningerne i hhv. den almene og private

Læs mere

Gæld i almene boliger

Gæld i almene boliger 15. maj 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Gæld i almene boliger Analysen viser, at gæld ikke er mere udbredt blandt beboere i almene boliger end hos resten

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser (nyeste regnskab: 2011) Side 1 af 1 plus forklaringer Information Ændring siden sidste regnskab Grafer over udvikling Status Stabil Dato 2012-05-31 Stiftelsesår 1977 Byggeår 1936 Antal enheder Antal andele

Læs mere

Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet

Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet 19. maj 2014 Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet Vi har set nærmere på udviklingen på andelsboligmarkedet i Region Hovedstaden i første kvartal 2014 med udgangspunkt i vores kendskab

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ. 11. december 2000

Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ. 11. december 2000 i:\december-2000\vel-b-12-00.doc Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ 11. december 2000 FORMUERNE I DANMARK Formålet med dette notat er at give et billede af fordelingen af formuerne i Danmark. Analyserne

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år 5. november 212 Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år Boligmarkedet har været i svag bedring gennem 212, og vi har siden foråret oplevet en skrøbelig form for prisstabilisering. Trods

Læs mere

Præsentation af bosætningsanalysen

Præsentation af bosætningsanalysen Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen

Læs mere

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION I foråret 2015 foretog Analyse & Tal en survey blandt landets studerende. 2884 studerende fordelt på alle landets universiteter på nær IT Universitetet besvarede hele

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER

BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER Indvandrere, arbejdsmarked og uddannelse April 13 1 Kraka - Danmarks uafhængige tænketank Kompagnistræde A, 3. sal 18 København K kontakt@kraka.org www.kraka.org

Læs mere

HVAD MED BYPOLITIKKEN, HVIS DEN ALMENE SEKTOR MARKEDSGØRES?

HVAD MED BYPOLITIKKEN, HVIS DEN ALMENE SEKTOR MARKEDSGØRES? HVAD MED BYPOLITIKKEN, HVIS DEN ALMENE SEKTOR MARKEDSGØRES? Foredrag ved BL s seminar om almene boligers fremtid d. 8.12.2005 Ved centerleder Hans Kristensen Center for Bolig og Velfærd Realdania Forskning

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Iværksætteri er ofte blevet sat på dagsordenen som nøglen til vækst og beskæftigelse. Faglærte iværksættere står bag godt 4 pct. af de nyoprettede

Læs mere

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK 9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK Selvom der fra og med 1993 har været frit valg mellem offentlige sygehuse, viser opgørelser

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger

Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger 14. august 2008 Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger Det giver stadig god mening at købe en andelsbolig. Men med den seneste udvikling på boligmarkedet er der grund til at tænke sig ekstra godt

Læs mere

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 4 Forskellen på rig og fattig er stigende Siden 1985 er der sket en forskydning mellem klasserne. I 1985 tjente en person fra overklassen i gennemsnit 1,66 gange

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Danske unges gældsadfærd

Danske unges gældsadfærd Danske unges gældsadfærd Indledning De unge gældssætter sig som aldrig før, men mange har svært ved at tilbagebetale deres gæld. Ifølge de seneste tal fra Experian står godt 55.000 unge mellem 18 og 30

Læs mere

Boligudviklingen de seneste 10 år

Boligudviklingen de seneste 10 år de seneste 10 år Boligudviklingen i Odense Kommune I de seneste 10 år er der sket en befolkningsvækst i Odense kommune på ca. 6.000 indbyggere, og indbyggertallet er stagneret de senere år. Der bor ca.

Læs mere

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser Nøgletalsrapport for andelsboligforeningen Eksempel Købt gennem Boliga 2012-11-07 (nyeste regnskab: 2011) Side 1 af 2 plus forklaringer Information Ændring på 1 år Grafer over udvikling Status E E Dato

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

Forældrekøb. - når de unge flytter hjemmefra. home as oktober 2013. Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53

Forældrekøb. - når de unge flytter hjemmefra. home as oktober 2013. Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53 home as oktober 2013 Forældrekøb - når de unge flytter hjemmefra Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53 Søg og du skal finde Det kan være svært at finde tag over hovedet, når man som ungt menneske skal

Læs mere

Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv

Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv NR. 2 FEBRUAR 2011 Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv Sædvanligvis har sælgere og købere et nogenlunde præcist billede af forholdene på boligmarkedet. Ejendomsmæglerne rammer

Læs mere

Den rigeste 1 pct. ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark

Den rigeste 1 pct. ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark Den rigeste 1 ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark Danmark har oplevet stigende uligheder målt på indkomst de seneste år. Men indkomstforskelle fortæller dog kun én side af historien om velstandsfordelingen

Læs mere

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Målt med OECD s fattigdomsdefinition er antallet af fattige i Danmark steget til 242.000 personer, når man udelader familier, hvor mindst én af forsørgerne

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Blandede børn. lærer bedst. Af Charlotte Ringsmose, professor

Blandede børn. lærer bedst. Af Charlotte Ringsmose, professor Blandede børn lærer bedst Af Charlotte Ringsmose, professor 58 Ugebrevet A4 viser i en undersøgelse (Larsen, 2012) sammenhænge mellem, hvor man bor og vokser op, og om man får en ungdomsuddannelse og en

Læs mere

Den danske sommerhusejer

Den danske sommerhusejer 11. april 2011 Redaktion Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Anders Friis Binzer abin@rd.dk Liselotte Ravn Bærentzen lbre@rd.dk Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Risikostyring

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau DI ANALYSE oktober 14 Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau Forventninger om øget økonomisk aktivitet, fortsat bedring på boligmarkedet og store offentligt initierede anlægsprojekter betyder,

Læs mere

Insolvens blandt danske boligejere 2010

Insolvens blandt danske boligejere 2010 Syddansk Universitet Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi Gintautas Bloze og Morten Skak 20. august 2012 Insolvens blandt danske boligejere 2010 I den følgende analyse er det valgt at se på ejerboliger

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2013

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2013 BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 213 1 Indholdsfortegnelse Resumé 3 Beskæftigelsen i finanssektoren 4 Penge- og realkreditinstitutter 4 Pension og forsikring 5 It-virksomheder tilknyttet finanssektoren 5 personaleomsætning

Læs mere

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger . maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del

Læs mere

Ti myter om at bo til leje

Ti myter om at bo til leje Ti myter om at bo til leje ed-logo negativ.pdf 28-03-2012 11:11:40 Forord Der er stor interesse for bolig- og ejendomsmarkedet. Det er både naturligt og glædeligt. Ejendomme er et væsentligt element i

Læs mere

Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner

Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner 22. maj 2014 Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner Danskernes friværdier i ejerboligerne er i øjeblikket på 1.022 mia. kroner. Friværdierne har overordnet set været i fremgang over det

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund

Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund 12. august 214 Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund Adgangen til boligmarkedet ser fornuftig ud for førstegangskøberne i øjeblikket. Den såkaldte boligbyrde er på landsplan langt under det

Læs mere

2014 Skriftlig beretning

2014 Skriftlig beretning 2014 Skriftlig beretning Større gennemsigtighed ABF s hovedbestyrelse har også i denne landsmødeperiode arbejdet aktivt for at øge gennemsigtigheden på andelsboligmarkedet. Den massive presseomtale af

Læs mere

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet

Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet Baggrund Som et middel til at reducere CO2-emissionen fra biler har EU bestemt sig for at indføre

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Anvendelsen af 5, stk. 2, i boligreguleringsloven. resultater af en spørgeskemaundersøgelse

Anvendelsen af 5, stk. 2, i boligreguleringsloven. resultater af en spørgeskemaundersøgelse Anvendelsen af 5, stk. 2, i boligreguleringsloven resultater af en spørgeskemaundersøgelse INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 5 2. Sammenfatning... 6 3. Omfanget af genudlejning efter 5, stk. 2... 8

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

analyse: Overdækninger

analyse: Overdækninger 58 ENERGITILSYNET analyse: Overdækninger i fjernvarmesektoren 133 varmevirksomheder har de seneste to år i træk haft en overdækning samtidig med, at overdækningen i det seneste år har oversteget 10 procent

Læs mere

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp 37. danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp Knap 37. danskere kan hverken få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres arbejde. Det svarer til hver syvende beskæftigede i Danmark.

Læs mere

SVEJGAARD ǀ GALST ǀ QWIST ALLÉHUSENE. Fordele og ulemper ved at blive andelshaver

SVEJGAARD ǀ GALST ǀ QWIST ALLÉHUSENE. Fordele og ulemper ved at blive andelshaver J.nr. 137773-fordele og ulemper HQ/CBD 11. april 2014 ALLÉHUSENE Fordele og ulemper ved at blive andelshaver På beboermødet den 23. april 2014 vil arbejdsgruppen nærmere redegøre for vort arbejde indtil

Læs mere

REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES

REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES 9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES Mange

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser (nyeste regnskab: 2011) Side 1 af 2 plus forklaringer Information Ændring på 1 år Grafer over udvikling Stabil Dato 2012-05-30 Stiftelsesår 1977 Byggeår 1936 Antal enheder 160 Antal andele 158 Samlet KVM

Læs mere

5. maj 2008 FM2008/43 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg. vedrørende

5. maj 2008 FM2008/43 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg. vedrørende 5. maj 2008 BETÆNKNING Afgivet af Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg vedrørende Forslag til landstingsforordning nr. xx af xx 2008 om andelsboliger Afgivet til forordningsforslagets 2. behandling

Læs mere

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige 9 ud af boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige Nye beregninger foretaget af AE viser, at omkring. danskere i arbejde hverken kan få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres

Læs mere