MarieBladet. Klædt på til fremtiden Lange viste os vejene. Selvbestemmelse! Til de ældre eller deres pårørene? Med MarieBladet ind i en ny tid Leder

Transkript

1 MarieBladet Klædt på til fremtiden Lange viste os vejene Når stafetten går år videre Lederudvikling i fælles regi Interview My Home Is My Castle...et hjem - hvad ad er det? Samtale med forstanderen der gik og hende der kom Amerikansk anske e tilstande? Nej! - Og ja! Selvbestemmelse! Til de ældre eller deres pårørene? Med MarieBladet ind i en ny tid Leder April 2005 FONDEN HJEMMENE

2 Adresser FONDEN MARIEHJEMMENE Onsgårdsvej Hellerup ROSE MARIEHJEMMET Brodersens Alle Hellerup ELSE MARIEHJEMMET Kystvej Humlebæk Under ombygning Adresse indtil : Toftebovej 7 B, Esbønderup 3230 Græsted DORTHE MARIEHJEMMET Rødovrevej Rødovre ELLEN MARIEHJEMMET Vesterbrogade 3 C 3250 Gilleleje RIKKE MARIEHJEMMET Skodsborg Strandvej Skodsborg KIRSTEN MARIE Vinkelvej Lyngby KAREN MARIE Skovvej 7, Nyrup 4262 Sandved METTE MARIE Hyltebjerg Allé Vanløse LOUISE MARIEHJEMMET Svenskelejren Brønshøj HANNE MARIEHJEMMET KVINDELY Ringstedvej Roskilde LINE MARIE Stationsvej Slangerup BIRTHE MARIE Liselundager Taastrup (under etablering) Jesper Maarbjerg Leder...God dag til MarieBladet I efteråret var der atter diskussion om Mariehjemmenes Nyhedsbrev. Omkring halvdelen af Mariehjemmenes medarbejdere ytrede i spørgeskemaer en stor kritik af nyhedsbrevet, men de fleste ville dog alligevel gerne have sådan et. I en gruppe nedsat af Fondens bestyrelse har vi derfor forberedt et blad i en noget anden stil end den hidtidige. Vi vil gerne have et mere læservenligt blad, og vi synes godt bladet må kunne suppleres med uddybninger, der indhentes på internettet. Derfor vil I i dette blad se en fiksere layout og farvebilleder. I vil se en masse henvisninger til opslag på internettet, og I vil se et tyndere blad, som normalt vil blive omdelt sammen med lønsedlerne. Men vi håber også, I vil se et spændende indhold. I dette blad er temaet naturligvis John Lange Jacobsen i hans egenskab af formand for Fonden Mariehjemmene. Dette tema blev valgt allerede i februar, fordi Lange havde meddelt, at han ville fratræde som formand for fondsbestyrelsen. Langes tilstand blev imidlertid forværret henover foråret, så han efter blot 3 uger på Else Mariehjemmet afgik ved døden den 30. marts kun 75 år gammel. Som I vil kunne se det i artiklerne, har Mariehjemmene meget at takke Lange for, idet han vendte en situation for Mariehjemmene fra at være lukningstruet til nu at være blandt de få selvejende organisationer på det sociale område i Danmark som er inde i en kraftig vækst. Lange så mulighederne i Mariehjemmene og Lange havde et socialpolitisk syn på udviklingsbehovene, som er blevet påskønnet af kommunerne - så der er fuld tryk på vores tilbud. Men I vil også kunne læse om pårørendes rolle i forhold til plejeboligbeboere, om erfaringer fra Mariehjemmenes lederudvikling, om et særligt amerikansk projekt The Eden Alternative og i forlængelse heraf om en ny forstanders syn på de hjemlige rammer i plejeboligerne. Og ikke mindst siger vi farvel til Bodil Larsen. God læselyst ønskes af redaktionsgruppen 2

3 Redaktionelt Redaktion Jesper Maarbjerg Flemming Høj Jermiin Gitte Hornbeck Arne Skovgaard Nielsen ansvarshavende Lone Markussen Citat og gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse. FONDEN MARIEHJEMMENE Onsgårdsvej Hellerup Tlf Fax Bladet udgives som interaktiv webversion, der indeholder materiale ikke udgivet i bladet: baggrundstof, links etc. Faste links: Ankestyrelsen: Beskæftigelsesministeriet: Indenrigs og sundhedsministeriet: Socialministeriet: Videnscentre Leder God dag til MarieBladet... 2 Redaktionelt... 3 Fra vor egen verden Lange viste os vejene... 4 Langes hilsen til Mariehjemmene... 5 Når stafetten går videre, interview Om at skabe et hjem, interview De små ting, interview Fra den store verden Paradis på jord Et kig i krystalkuglen Mere selvbestemmelse - til din mor eller dig Bagsiden Ny formand for Fonden Mariehjemmene To nye Mariehjem på vej Dagsaktuelle links - klik her Hvordan i al verden skal det forstås? Jeg kan da ikke klikke i bladet! Nej, og som de sagde i den gamle Cirkus-revy: Du kan heller ikke pakke fisk ind i den. Og dog! Samtidig med at du har dit blad i hånden, vil det komme til at ligge på adressen Det har nyhedsbreve altid gjort, men nu ligger de der dels som en PDF-fil, som du kan udskrive og dels som en hjemmeside, hvor alle links vil være aktive. Så når du sidder med dit blad i hånden, må du endelig ikke tro at det er den færdige version. Måneden igennem vil der komme indlæg, supplerende artikler... og måske et bidrag fra dig? Det vil give redaktionen de bedste muligheder at skabe en kommunikation med noget for enhver smag. Vi lover, at det tunge, faglige stof også får sin plads... ADVARSEL DETTE ER EN INTERAKTIV PUBLIKATION - KAN SKABE AFHÆNGIGHED 3

4 Fra vores egen verden Lange viste os vejene Fondens mangeårige formand, tidligere administrationschef og forstander for Kofoeds Skole John Lange Jacobsen, er afgået ved døden. Igennem det sidste års tid viste det sig, at Langes kræfter blev stadig færre. Kort efter han flyttede ind i et dejligt hus i Ringsted, måtte han konstatere at kræfterne Et Far Vel til Lange Da Lange startede som bestyrelsesformand i 1997 havde Mariehjemmene ikke modet til at køre uden det sædvanlige kommunale sikkerhedsnet - driftsoverenskomsten. Hvis den blev sagt op, var man indstillet på at lukke. Med Lange gik vi nye veje. Vi har friplejehjem og aktiviteter på nye områder - flere tilbud til psykisk syge, der blev bygget om efter ældreboligreglerne, og nye tilbud for socialt udstødte og handicappede blev til en del af det, Mariehjemmene står for. Hvis det ikke var sket, havde vi nok måtte dreje nøglen om. Udover vedholdenheden er det vigtigt, at Lange altid har haft for øje, at vi kun kan opnå tillid hos de, der i sidste ende skal betale for vores tilbud - kommunerne - hvis kvaliteten er i orden, for når vi mange steder har givet slip på sikkerhedsnettet - driftsoverenskomsten - er vi gået ind i en konkurrencesituation, der ikke er på helt lige vilkår. Vi skal altså være efterspurgte. efterhånden ikke længere rakte til den opgave, det er at være engageret og flittig formand for Mariehjemmene. Den 4. marts 2005 flyttede Lange ind På Else Mariehjemmet i dets midlertidige bygning på Toftebo, men den 30. marts 2005 afgik han ved døden mindre end en uge efter sin 75 års fødselsdag. Allerede i januar meddelte Lange imidlertid, at han ønskede at nedlægge sit hverv som formand for Fonden Mariehjemmene. Langes meddelelse var redaktionsgruppens begrundelse for at beslutte, at ét af hans hjertebørn: nyhedsbrevet i den ny iklædning, som han selv har skabt grundlaget for, skulle være en opsamling på vores situation efter 8 år med en dygtig formand ved roret. Nu er det desværre blevet endnu mere aktuelt. En opsamling, hvor vi gør regnebrættet op og får samlet os om den flotte konklusion, at vi i Langes formandsperiode har skabt forudsætningerne for at koncernen er rigtig godt klædt på til fremtiden. 4 Vi skylder ham tak for den vedholdenhed, der fulgte efter, og som har lagt sporene for at komme godt fri af velbehageligheden og kaste os ind i opgaven med at gafle os ind på fremtiden! Vi er over bakketoppen! Ledelserne i de enkelte Mariehjem og i administrationen har fat i dialektikken mellem både at være chef i egen biks og tage ansvar for helheden. Hvert enkelt Mariehjem er klar på og parat til at tage ansvaret for egen skæbne, på at være synlige og fremme i skoene. Især er man klar over, at der skal arbejdes hver dag for at fastholde en position, så vore tilbud er attraktive for de mennesker, der skal leve i dem; en sand flodbølge af renoveringer og forbedringer ruller hen over hjemmene. Det er fondsbestyrelsens og Langes fortjeneste, og det er næsten det tydeligste særkende ved Mariehjemmene. Det unikke i Langes formandskab var, at han, som grundlag for beslutsomheden og sine krav om kvalitet, havde en stor humanistisk baseret vilje til at gøre forholdende for de gamle, de udstødte og de anderledes bedre, så de kan udvikle eller fastholde et menneskeligt selvværd. Vi har i Mariehjemmene grund til at mindes Lange med den største hengivenhed.

5 Fra vores egen verden Langes hilsen til Mariehjemmene John Lange Jacobsen anmodede i januar om at måtte fratræde som formand for Fonden Mariehjemmene en anmodning, der ikke nåede at blive behandlet på fondsbestyrelsens møde før den 31. marts 2005 dagen efter hans død. Langes hilsen til Mariehjemmene bringes her. Som bekendt har jeg igennem længere tid ikke været i stand til at opfylde min funktion som formand for fonden, og jeg har i den anledning meddelt, at jeg ikke ønsker at fortsætte som formand for men gerne som medlem af bestyrelsen. For mig har det været centralt, at Fonden Mariehjemmene ikke er til for at tjene penge, men tjener penge for at løse problemer sammen med først og fremmest kommunerne. Med sin formue har fonden mulighed for at gå ind i forsøg eller nyskabelser, der ikke er 100% risikofri; fonden har mulighed for at etablere tilbud, der bryder med de geografiske og opgavemæssige grænser for de enkelte kommuners muligheder, og med friplejehjemmene har fonden vist en vej, hvor der er skabt mulighed for at kombinere de enkelte ældres ønsker med de betalende kommuners ønsker. selvom kommunerne her på det sidste af deres landsforening bliver inspireret til at være tilbageholdende. Tilliden mellem Mariehjemmene og kommunerne (og amterne) har været baggrunden for vores store vækst i de senere år en vækst, vi ser illustreret på Fondens dagsorden til snart hvert eneste bestyrelsesmøde. Jeg skal derfor takke Fondens bestyrelse, de enkelte Mariehjems bestyrelser og ikke mindst alle beboere, pårørende og medarbejdere, der sammen har den helt Min tid som formand har været inspirerende for mig, idet jeg er blevet bekræftet i min opfattelse af de selvejende (non-profit) organisationers rolle i samfundets ansvar for at tilrettelægge gode menneskeværdige sociale tilbud. afgørende indflydelse på, hvordan dagligdagen fungerer i Mariehjemmene. Samtidig har fonden kunnet tilvejebringe tilbud, fordi den har kunnet friholde kommunerne for store investeringer. Forudsætningen for denne udvikling har været tillid. Det har for mig været en spændende tid med Mariehjemmene, og jeg synes vi sammen har bakket godt op om udviklingen. John Lange Jacobsen Vores arrangementer med kommunerne har ikke sikrere garantier end at de med overskuelige varsler kan opsiges, men som bekendt har vi ikke været i den situation endnu, at vi har måttet opgive nogen institution eller noget botilbud. Vi har således kunnet leve op til den tillid, som kommunerne har haft til os, 5

6 Fra den store verden Rose Mariehjemmet, Hellerup Hvorfor blev datidens tilbud ikke anset for dækkende? Også i disse år erkendes det, at de gamles største problemer er ensomhed, kedsomhed og hjælpeløshed. Ensomhed? Kedsomhed? Hjælpeløshed? Par aradis adis på jord Mon ikke det ville være et problem for os alle, uanset vores alder, at føle sig ensom, at kede sig, at føle sig hjælpeløs? Svaret er indlysende, så det er på alle måder et solidarisk projekt at være borger eller ansat på et mariehjem. I den nordiske model kan vi ikke lide amerikanske tilstande i omsorgssektoren. Noget tricker os, når vi hører om bl.a. profitmotivet i forbindelse med plejehjem i USA. De drives ofte som McDonald med et fjernt hovedkontor, der mest af alt interesserer sig for bundlinjen. Men selvom plejehjem i USA kan byde på forfærdende forhold, er det indlysende, at så stort et samfund også byder på løsninger, der er lige så fremragende som det bedste, vi finder i Danmark. The Eden Alternative Den amerikanske læge, Bill Thomas, har skabt et koncept, han kalder The Eden Alternativ. Det handler kort sagt om at skabe relationer, der giver borgerne på plejehjem og i ældreinstitutioner en mulighed for livslang udvikling og for at opleve ægte glæde, sammenhold og omsorg. Og fra at være en græsrodsbevægelse, er den nu en organisation med betydelig indflydelse ikke alene i USA, men verden over. - Man kan komme på kursus i Eden-konceptet! Men det, som især vækker tanker i vores organisation, er, at Eden-konceptet er Mariehjemmenes oprindelige idegrundlag. Der var et særligt formål, da det første mariehjem blev oprettet i en gammel patricierejendom i Hellerup: En vision om andet end hjemlige forhold - et ønske om hjem i ordets ægte betydning. 6 Bevares! Der er forskellige vinkler ind til at være der. Forskellige opgaver, om man vil. For nogle er det deres hjem - skulle man være lidt fræk kunne man for andres vedkommende beskrive dem som gæster, ansat til at udføre bestemte opgaver. Men een ting er de fælles om: At få det til at lykkes!! At få sammenhæng mellem hvad brugeren oplever som vigtigt, og hvad medarbejderen oplever som vigtigt. Ethvert Mariehjem har to aktiver: Dets brugere og dets personale, og al erfaring siger os, at man trives allerbedst, når man har reel indflydelse på egen hverdag. Så denne oplevelse er en vigtig ressource, fordi det handler om hvordan man har det. Derfor er det afgørende vigtigt for ens livskvalitet som medarbejder, at man forstår, at et Mariehjem på ingen måde er en facilitet til at opbevare gamle og svage i, men deres hjem. - Måske det sidste? Den tilgang gør det nemlig muligt at dele glæden, når det lykkes, og dette koncept er Mariehjemmenes oprindelige ide. Det er hjem og familie i en nøddeskal! Relationerne på kryds og tværs i et mariehjem er det reelle grundlæggende tilbud til brugere og ansatte. Det er ydermere en stærkt efterspurgt vare på markedet, og helt fremme i de seneste udviklinger i USA og Australien. Det er vores hverdag!

7 - tendenser i tiden Der er simpelthen markedsøkonomi i noget, vi i Mariehjemmene går rundt og tager for givet, eller opfatter som noget, vi selvfølgelig lægger oven i den grundlæggende pleje og omsorg. Fagligheden skal ikke sættes som mål i sig selv, siger Bill Thomas. - Fordi plejefagligheden føder regler. Og regler er gode; men bringer de os frem til en situation, hvor vi overholder reglerne, ja så forsvinder det formål, som reglerne skulle hjælpe med at styrke. Og det fører hurtigt alle parter til en tilstand af: ensomhed, kedsomhed og hjælpeløshed. Det er et mål at styrke den ældres muligheder for at træffe alle de beslutninger, som vedkommende selv kan træffe. Men personalet skal også kunne træffe de beslutninger, som de selv kan træffe! Det giver grobund for de bedste relationer mellem brugere og ansatte. Relationerne er nemlig forankret i en fælles opfattelse af værdier og en lang række personlige og faglige mål. Her begynder vi seriøst at tage hånd om ensomhed, kedsomhed og hjælpeløshed! Det er påvist, at det er meningsløsheden, der slår folk ihjel, siger Bill Thomas, og det er netop løsningen af problemerne, der skaber denne mening med tilværelsen. Og en indsats her er noget værd på alle områder. Undersøgelser har påvist, at medicinering, sygehusindlæggelser og dødeligheden falder, hvor et fuldt gennemført koncept, som det, vi står for, er blevet professionelt implementeret. vender på hovedet! Respekten for at det er de gamles hjem er den øverste myndighed. Det er præcis som det oprindeligt var meningen, og det er præcis dét et stadigt stigende marked efterspørger. Ældreplejen har enorme problemer med at se sig selv i de nye roller, publikum ønsker opfyldt. På plejehjem verden over arbejder man på højtryk i disse år med at omdefinere begreber som alderdom og handicap. Vi kan videreudvikle et magtfuldt redskab til at sikre en bedre livskvalitet for alle involverede. Vi ved, at mange steder tøver man... På Mariehjemmene kan der gøres mange ting meget bedre. Både samlet og individuelt. Naturligvis. Det, som vi grundlæggelse er rigtig gode til og nyder at gøre hver dag, er det, som markedet tørster efter! Og er også det, som er mest i vælten i USA for tiden - på den gode måde udtænkt af folk, hvis mening man må respektere. Med den hjælp, der kan hentes dér, og med den kvalitet af arbejdet, der dagligt gøres på Mariehjemmene, og med en organisation, der er trimmet til at møde fremtiden, sidder vi på en guldgrube. Paradis på jord? Knap nok, det er såmænd bare et mariehjem! Vi er mere på rette spor, end vi tror. Kursen frem til det, vi vil nå, er rigtig. Succes er at stræbe efter et mål, der er værd at nå! Pyramiden har det i vores situation bedst, når den Amerikanske tilstande? Nej tak! Og dog.. 7

8 Fra vores egen verden Når stafetten går år videre Mariehjemmenes forestillingsunivers skabtes ikke overnight - det udvikledes over tid - og skal fortsat udvikles. Men hvordan får man sit credo videre i kæden? Et svar er fælles undervisning. Vi satte to mellemledere, der har været på kursus, stævne. To ledere i svøb? Interview ved Erik Frimann. Gitte kommer fra Kirsten Marie, et bofællesskab med 24 psykisk syge og et aktivitetscenter, som hun Gitte Hornbeck, ergoterapeut, Kirsten Marie er leder af. Det bruges både af beboere og eksterne brugere. Hun arbejder med indhold og struktur i hverdagen, og skal som leder få stedet til at fungere. Hun er også stedfortræder for sin forstander, Bodil Skovgaard. Det, hun bedst kan lide ved sit job, er kombinationen mellem at være sammen med brugerne på værestedet og de administrative opgaver. Et job uden brugerkontakten; det ville blive kedeligt... Lone er social- og sundhedsassistent, og arbejder med pleje omkring beboerne på Dorthe Mariehjemmet foruden den daglige planlægning. Det, hun bedst kan lide, er at være sammen med beboerne.... Det giver mig glæde; de er så impulsive. De er jo så glade, når man gør noget; de er bare dejlige at være sammen med, ikke? Det, du giver, får du 100 gange igen... I kommer lige fra lederuddannelsen i Gilleleje. For- 8 tæl mig, hvad betyder udtrykket en mariepige? Mariepige LONE: Jeg har ikke været her i så mange år endnu, så jeg ser ikke tingene helt som en mariepige. De tænker på en heft speciel måde. Jeg er glad for vores vældig fine værdigrundlag, men jeg synes nogle gange, at man skal gå videre end det. Sådan plejer vi ikke. Det må man da nogen gange kunne lave om. Ingen af os skal lade os affærdige, hvis vi ønsker forbedringer. ERIK: - Gitte, du sidder som leder. Her har vi en medarbejder, der ønsker at gøre tingene bedre, at gøre mere. Hvordan har du det med det? GITTE: Det synes jeg da er helt fint. Men det er noget skægt noget med den der mariehjemskultur. Jeg startede for 6 år siden, og hvad det er, som ER anderledes, er lidt uhåndgribeligt. Der, hvor jeg synes, det er spændende, er at der er en række nye forstandere på vej, der IKKE er opdraget af Rose MarieRørdam Holm (red: Mariehjemmenes stifter). Jeg oplever, at forstanderne har fået et heft andet sammenhold end tidligere. ERIK: - Hvordan er det nyttigt for jer? LONE: Jeg kan for min part sige, at det er rigtig godt. Ledelsen er blevet meget mere synlig; man får svar på sine spørgsmål uden væven, linjerne bliver trukket op, så jeg kan forstå dem. ERIK: - Gør det det nemmere at være glad for at være på arbejde? LONE: Ja, helt klart. Jeg er meget gladere nu. Udfordringer ERIK: - I blev på kurset spurgt om udviklingsmuligheder! Hvad er den største enkeltudfordring på jeres felter i forhold til det daglige arbejde? LONE: Jeg kunne godt tænke mig selv at være gruppeleder på et tidspunkt, fordi jeg har nogle tanker og ideer om, hvordan man kan få en gruppe til at fungere. GITTE: For mig er det meget bevidstheden omkring lederrollen, hvor kurset gav mig utroligt meget. Jeg forstår mange problemer meget bedre nu. Det handler for mig om at afdække det her er mit område! Hvis

9 den tvivl falder bort, kan jeg manøvrere meget sikrere. Altså at finde fodfæste, nå sine mål mere sikkert. LONE: Jeg har en masse tanker omkring arbejdet med både beboere og pårørende, som jeg vil have gennemført. Jeg er nødt til at arbejde mig frem til at få den stilling, der er nødvendig for at kunne gøre det. Jeg tror, det er rigtig godt, så derfor er jeg ambitiøs. ERIK: - Frit valg, hvor l har indflydelse: Hvad ville være den første ændring? - LEDERUDVIKLING Lone Hvass-Nielsen, SOSUassistent, Dorthe Mariehjemmet GITTE: At få gjort husets beboere mere aktive, hvilket vi arbejder på. Nu, hvor der er mere klarhed, ved jeg bedre, hvor jeg kan spille bold. Og så samarbejde med de andre Mariehjem, hvor beboerne bor... Ærlige og klare svar 9 ERIK: - Så din vision er at få samarbejde i gang? I er jo begge visionære, så det er nok derfor I to blev valgt til dette interview. Lone, hvis du nu var chef. Hvilke kvaliteter ville du så helst se hos en gruppeleder? LONE: Ærlige og klare svar. Nogenlunde klare rammer. Det er vigtigt at vide, hvad der forventes; ellers skabes der usikkerhed. Det medfører uro og sladder. Omvendt, breder roen sig til beboerne og de pårørende. Hvis rollerne eller ansvarsfordelingen flyder, skaber det problemer. Når folk ved, hvad de skal, er der ro. Man kan jo godt mærke forskel!! ERIK: - Hvis man kommer som helt nyansat Kan man så sige at gruppeledere er vigtige mht. at formidle det, vi har talt om, nemlig mariehjems-kulturen? GITTE: Ja, afgjort. Hvis de ikke gør det, så ville den jo ikke være der! Så ville alt afhænge af ledelsen alene, og det ville jo være noget andet. ERIK: - Hvis du var nyansat, hvad ville du så håbe på fra din gruppeleder? LONE: Man håber jo på et godt samarbejde; at man får forklaret, hvad det er, som er så specielt for mariehjemmet. Det ved man jo ikke rigtigt, når man kommer udefra. GITTE: Jeg vil tage mig tid til at forklare sammenhænge, men også til at være åben for forbedringsmuligheder og måske brud med vane-tænkning! Der er ingen tvivl om, at husets forventninger skal formidles til medarbejderne - det er rarest at kende dem. Hvad det helt reelt er, som er anderledes? Det er svært at forklare. Mine oprindelige ideer stødte også på vanetanker, men med argumenter var det da til at flytte. LONE: Der går lidt tid, inden man er indviet i det... ERIK: Aha. Altså lidt landsbyagtigt? LONE: Ja, lidt. Men det er blevet meget mere åbent. Mariepigerne er blevet mere fleksible. Det er blevet mere tilgængeligt at blive en mariepige. GITTE: Ja, sikkert. Hos os på Kirsten Marie har det nye værested måske også været en udfordring for min forstander. En velfunderet, åben gruppeleder, der er inde i mariehjemskulturen? Jeg ville som nyansat føle mig godt tilpas, få en fornemmelse af at hér er tingene mulige. Se hvilke forcer hver især har, og hvordan de bedst kan udnyttes. Ideer er velkomne - lad os prøve dem. Det må være holdningen... ERIK: - Hvis folk oplever at de bliver hørt, vil det bidrage til deres ønske om at kunne gå ind i kulturen og gøre en positiv forskel? GITTE: - Helt afgjort! Helt sikkert! Gruppelederens rolle ERIK: En ny ide kræver vel den respekt, at man tænker over den, og ikke bare straks erstatter en arbejdsgang man har haft længe. I den udveksling af gensidig respekt, hvilken rolle har gruppelederen der? GITTE: Absolut en vigtig rolle. Både for nye og gamle. LONE: Langt hen ad vejen har vi alle sammen en del af ledelsesopgaverne eller ansvaret for at finde den bedste løsning. Kontaktpersonen kender måske beboeren bedre end gruppelederen; men der er da ting, som skal tages op i gruppen. Det handler måske om ansvarlighed og hjælpsomhed. Og måske er der andre, der kan bidrage? Jeg synes bestemt, at man skal

10 finde det bedste. Det handler om at gøre det bedst muligt for beboerne som muligt, ikke? Ledelsesværktøjer ERIK: - Et kursus i at finde den bedste løsning eller et kulturkursus, som det I har været på, kunne alle have nytte af det? LONE: Alle skal have lov til at give sit besyv med! Hvis rammerne er i orden og alle kender sin rolle, så kan beslutninger tages på en god måde af alle. Ja, mest muligt - af beboeren selv!! GITTE: Det kan man bedst gøre, når man føler, at ens visioner om arbejdet bevæger sig den rigtige vej. ERIK: - Har det hjulpet på en klarhed om at det bevæger sig den rigtige vej - at I har været på det kursus i Gilleleje? GITTE: Nu har vi jo altid talt problemer igennem - i konkrete tilfælde. På kurset har vi mere arbejdet med at tackle problemer generelt. LONE: Det tror jeg helt bestemt! Det vi har lært om personlig ledelse og om mariehjemskulturen vil have en positiv virkning for de borgere, der bor på mariehjemmene. GITTE: Jeg ved ikke, om jeg har været på kursus i mariehjemskulturen...? ERIK: - Er der en sammenhæng? LONE: Det synes jeg da lidt. Når man hører lidt om mariehjemskulturen fra dig, lidt hos Anne-Mette og lidt hos Tove. Jeg synes bestemt, at det har givet et eller andet på mariehjemskulturen. Fordi vi har da nogle ens ting. GITTE: Måske handler det om, at os der har været med, pludselig kan se nogen ligheder! ERIK: - Hvis det også har været kursets formål - om ikke indhold - så har det vel været en succes? GITTE: Bestemt. LONE: Det at komme et par dage væk og få nogle værktøjer, der er vigtige for ens hverdag - det er rigtig godt. GITTE: Det, der har været stærkt, har netop været det at komme ud og møde mennesker fra andre madehjem. Det har jeg virkelig fået noget ud af. Jeg kan se, at jeg ikke er alene med mine problemer - langt fra. Jeg synes, man skulle satse på flere kurser på tværs. Videndeling på tværs i Mariehjemmene ERIK: - Så til næstsidst. Har I hver eet godt råd og en opmuntring til jeres kolleger? - LEDERUDVIKLING 10 LONE: Nogle fælles kurser, og være åbne for de andre mariehjem - tror jeg. GITTE: Denne åbenhed på tværs kunne netop understøtte de ting, som mariehjemmene faktisk ER gode til - fordi man får et fælles og stærkt værdigrundlag. Og måske får man noget korpsånd? Og at man ikke bare er fra Dorthe Marie i Rødovre eller Kirsten Marie i Lyngby, men at vi er en del af noget større.. ERIK: - Der er jo folk, der bor her. Det er jo et hjem. Så ordet familie er ikke langt væk? LONE: Næh! GITTE: Det kan man sagtens sige. Det er jo netop det udefinerbare, det er en af styrkerne ved mariehjemmene, og som skiller dem ud fra alt muligt andet. Netop det at kunne mødes på kryds og tværs! Der er startet op med medarbejdermøder, og så har vi haft vores seminarer. LONE: Og nu får vi et blad. Det bliver spændende at kunne følge lidt med. ERIK: - Som afslutning. Korpsånd, mødes på tværs, følelse af fællesskab. Hvordan vil det få indflydelse på beboere og personale? GITTE: Sådan et fællesskab vil præge de ting, vi gør, og i allerhøjeste grad gøre tingene nemmere! LONE: En følelse af klarhed og kvalitet ville bundfælde sig... FAKTA-BOX: Kursusforløbet er opbygget i tre moduler. Det bærende tema er: Ledergruppens udvikling. Modul I: Lederrolle og lederens kommunikation Modul II: Konflikthåndtering, spørgeteknik, coaching Modul III: Ledelse af grupper, læring i grupper og psykisk arbejdsmiljø. Kurserne er afviklet som eksternater af to dages varighed og med en gennemgående, ekstern kursusleder. Det er i deltagerkredsen aftalt at skabe en erfa-gruppe, der skal gøre brug af den tillid og tryghed, som er opstået i deltagerkredsen.

11 Fra den store verden Et kik i krystalkuglen Selvejende institutioner i det nye kommunalpolitiske landskab. Organisationen af Selvejende Institutioner, OSI, var den 16. marts 2005 arrangør af et seminar om de nye vilkår, der byder sig efter kommunalreformen. Den morgendag, som de seneste års bestræbelser har handlet om at gøre os klar til, står klar lige rundt om hjørnet! Nærmere bestemt den 1. januar 2007, hvor de nye superkommuner står klar. OSI havde indkaldt to kapaciteter fra henholdsvis stat og Kommunernes Landsforening til at give deres bud på, hvad de ser i krystalkuglen, når det drejer sig om selvejende institutioners muligheder i den nye kommunale struktur, hvor jo især det forhold, at kommunerne får flere opgaver, er af betydning i denne sammenhæng. Leif Sondrup, Sikringsstyrelsen, trak særligt frem, at de kommuner, som indtil nu har været fodslæbende og har tænkt, at hvis de nu sidder helt stille, ja, så går det nok over, det med en organisering i kommunerne, hvor man kan skelne mellem bestilleren (myndigheden) og udføreren (dér, hvor ydelsen bliver leveret fra) godt kan glemme alt om at slippe! For Indenrigsministeriet har det været et særligt argument i forbindelse med dannelsen af større kommuner, at man i regeringen ikke har været tilfreds med den fart, hvormed BUM-organiseringen er skredet frem. Specielt har det betydet, at der ikke har været tilfredsstillende fokus på Retssikkerhedslovens 4, som netop drejer sig om, at borgeren har ret til at være aktivt med i arbejdet forud for at myndigheden træffer en afgørelse. Desuden skal der være reelle valgmuligheder for borgeren, når myndigheden har truffet afgørelse om, at man er berettiget til en bestemt ydelse. Fra statens side har man ikke været tilfreds med, at hensigten med det frie valg, nemlig at man som borgere skulle kunne vælge mellem flere - og især klart forskellige - leverandører af en given ydelse. Og det gælder ikke bare i institutionerne. Det gælder i hjemmeplejen, det gælder i genoptræningen, i hjælpemiddeltildeling, med hensyn til special-afdelinger for mindre grupper af patienter, osv., osv. Det, landspolitikerne vil have, siger Lars Lennart Jensen fra KL, er maksimal retssikkerhed og fuld fleksibilitet! Bedre og mere service for de samme penge! Og alene af den grund vil der være fokus på effektiviseringspotentialet i den enkelte institution. Kan man være effektiv i sin ressource-anvendelse og samtidigt fleksibel, parat til hurtig omstilling og parat til at tage mod nye målgrupper, som de nye kommuner får ansvaret for, ja så står man godt i markedet! -Siger altså KL. Det sætter Mariehjemmenes udviklingslinier ganske godt i perspektiv. Vi har fat i den tykke ende af tovet. Vi skal ikke gå til i selvforherligelse, for der skal arbejdes hårdt og målrettet for at komme med på toget. Men vi er på plads! Og det skal vi hjælpe hinanden med både at huske og sørge for at blive ved med. Så vi kommer på og ikke ser os selv på en perron, hvor toget netop er kørt. Begge oplægsholdere understregede de selvejende institutioners gode muligheder og pointerede, at den fremtidige samarbejdsrelation til myndigheden (kommunen) er kontrakt-formen og den aktivitetsbaserede afregning. Men mere om det en anden gang! Faktabox De fleste Mariehjem er medlem af Organisationen af Selvejende Instituioner, OSI. OSI er en landsdækkende interesseorganisation for selvejende institutioner på ældre-, handicap- og omsorgsområdet. OSI s formål er bl.a. at sikre, at institutioner, oprettet med et særligt idémæssigt udgangspunkt, baseret på et særligt formuleret menneskesyn, har et talerør i det offentlige rum. 11 Du kan læse mere om OSI på

12 Fra vores egen verden Om at skabe et hjem... Der er en energisk stemning over samtalen. Vi skal være færdige, og vi skal have fat i det rigtige og det vigtige med det samme! Og det får man med Hanne Munkholm. Hun ved godt, hvad hun mener, og hvad hun vil have sagt! Ivrig efter at sikre sig, at man er med. At man har forstået. Hun har nemlig noget på hjerte. Meget! Så vi spilder ikke megen tid på opvarmningen. Interview ved Flemming Høj Jermiin Det er værdierne, der tegner os! siger Hanne Munkholm. Det er dem vi skal sælge os på! Som friplejehjem skal de være tydelige og alle medarbejdere skal være med på, at værdisættet styrer os og lader det afspejle sig i den måde, vi hver dag samarbejder med beboere, pårørende og hinanden. Og der har vi jo en enestående god mulighed med det hus og den arv, vi har derfra: at vi har en sikker fornemmelse af, at Else Mariehjemmet hviler på et værdisæt. Kunsten er at fastholde de gode grundlæggende værdier i Else Mariehjemmets, at tage afsæt i det bestående og bygge videre derfra herved kan vi være åbne for at forny os og medtænke de forandringer, der sker i omgivelserne. Gammelt værdiguld alene duer ikke, og derfor er det godt at se, at der blandt mange medarbejdere er en god forståelse for, at vi skal tale om det hele tiden. Det skal holdes levende gennem det, vi gør i dagligdagen. Vi skal simpelthen hele tiden have en høj faglig kvalitet, højt serviceniveau og på denne måde matche omgivelsernes krav! Så enkelt er det! Ellers er vi ikke i markedet. Og hvad er omgivelsernes krav? Ja, det er kvalitet i nærværet, vedligeholdelse af beboernes ressourcer. Trenden er jo alle steder leve/bo miljøer. Det skal vi 12

13 Samtale med Hanne Munkholm Forstander på Else Mariehjemmet holde os for øje, når vi arbejder med, hvordan vi bliver ved med at gøre os attraktive, at være et tilbud, der efterspørges. At være attraktiv og matche omgivelsernes krav gælder også på personalesiden. Jeg tror det er betydeligt nemmere, at rekruttere kvalificeret personale, hvis man kan tilbyde et nytænkende og udviklende arbejdsmiljø. Nu har Hanne talt sig varm, og det gælder bare om at hage sig fast i bordkanten! Det er værdierne dierne,, der tegner os! Det bliver jo tydeligt, når vi taler med kunderne. De stiller krav om kvalitet og sikkerhed for at de modtager det, vi siger vi kan levere. Hvordan er vi sikre på, at vores borgere nu også modtager det, du siger, de gør - får vi nu det, vi har aftalt! Vi flytter ind i et formidabelt flot hus, vi har en kultur, som vi skal bruge som afsæt for at arbejde videre med netop det, som kunderne efterspørger. Smukke rammer, smukke traditioner for mødet med vore beboere og deres pårørende, men først og sidst: vore egne handlemåder og adfærd i personalegruppen skal være det, der gør de smukke rammer og det flotte værdisæt til sandhed i det daglige liv, der skal leves i huset. Det skal vi turde som personale. Vi skal turde ledelse, vi skal turde hele tiden at holde vore værdidiskussioner levende, vi skal turde den afgørende forskel fra kommunale plejehjem, at vi som friplejehjem hele tiden har markedsmekanismen som et målepunkt for om vi lever op til det vi skal! Der er ikke meget at rafle om! Markedsmekanismen er en væsentlig del af vore eksistensvilkår, så derfor skal vi jo som samlet hus forstå det og udnytte det positivt og aktivt i stedet for at være irriterede over det. Vi har rammerne. Vi har alle muligheder for at fastholde en position som et foregangssted. Så vi har kun os selv at takke for det, hvis det ikke går, som vi alle sammen ønsker det! siger Hanne engageret. Derfor er jeg også rigtig glad for, at bestyrelsen på sit seneste møde står helt og aldeles bag vores salgsog markedsføringsstrategi, som blev behandlet. Med det i orden, er sporene lagt for, at vi alle kan trække på samme hammel. Det går jeg nu i gang med at samarbejde med medarbejderne om. Det bliver spændende, og jeg har stor tiltro til, at man hele vejen rundt lægger sig i selen for at fastholde en god arbejdsplads i en pragtfuld ramme! Jeg tror på, at alle er klar til at være med, at holde liv i vort værdisæt, løbende at tilpasse det til virkeligheden og at finde vores udgave af det leve/bo miljø, som efterspørges, og skabe indhold i dagligdagen for vore borgere! Jeg er også klar over, at det bliver hårdt arbejde. Men det et er vigtigt og vedkommende arbejde for alle, og det giver jo i sig selv masser af energi. Det er spændende! siger Hanne Munkholm og lægger strategi- og aktivitetsplanen fra sig. På papirets forside er en mariehøne målrettet på vej opad. Op mod solen og det frie udsyn. Op mod det sted, hvorfra den kan folde vingerne ud og mærke, at de bærer!! 13

14 Fra vores egen verden De små ting... Solen brager ned fra en frostklar himmel på en tidlig forårsdag, og kaffen damper fra kopper af fineste slags fra Den Kongelige Porcelainsfabrik, da Deres udsendte møder op hos nu tidligere forstander på Else Marie, Bodil Larsen. Jo, jo der er dømt hjemlig hygge i det dejlige hus på den rigtige side af Strandvejen i Humlebæk! Og det er ikke noget tilfælde! Det er en livsstil! Hjemlig hygge. Interview ved Flemming Høj Jermiin Tidligere forstander Bodil Larsen, Else Mariehjemmet Som netop er anledningen til samtalen. Bodil Larsen har været med i over 25 år. Hun må være én af dem, der kan give os opskriften på, hvad der er Mariehjemmenes særlige mantra: Plejehjem skal være hjemlig hygge. Det er de små ting!, siger Bodil. Jeg kan ikke pege på, hvad jeg har lagt af strategi for at få Else Marie hjemmet til at være et hjem for de gamle; men allerede, da jeg blev ansat, fornemmede jeg, at den stil, der lå fra ledelsens side var meget i overensstemmelse med den, som jeg selv synes om, så det faldt mig egentlig aldrig svært; jeg har simpelthen valgt at købe ind, som om det skulle være hjemme hos mig selv. Skulle jeg pege på noget, kunne det være, at jeg smider hver eneste reklame ud, som dumper ind i hobetal om institutionsmøbler. Vi har aldrig købt møbler. Og da slet ikke institutionsmøbler! Men vi har jo også været heldige. Vi har i alle årene fået smukke ting forærende af mennesker, der boede hos os eller af deres pårørende. Og uden udgifter til møbler, har det været indlysende for mig at bruge pengene til kvalitet i istandsættelsen af de møbler, vi fik forærende. Jeg købte smukke og nogle gange også dyre! betræk. Jeg købte smukke istandsættelser. Men det er de små ting! At der står en buket afskårne blomster. At vi spiser ved smukke duge. Jeg køber hellere en dyr damaskdug, som jo holder sig smuk længe, end jeg går på kompromis. At farver i betræk og på væggene hænger sammen. At der ligger et smukt tæppe på gulvet. At vi bruger det dyre porcelæn, når nye beboere og deres pårørende kommer for at se stedet. For mig har det ikke været noget, vi har sat på tryk i fine værdipapirer eller behandlet i samarbejdsudvalget. For mig og for os!- har det været en hel naturlig følge af, at vi gerne vil have huset til at fremstå som smukt og som et sted, vi selv var glade for at arbejde i. Vi har simpelthen ført vores almindelige glæde ved at være værter med ind på plejehjemmet. Som når man har gæster herhjemme, har det været indlysende for mig, at folk skal føle sig godt tilpas, når de kommer i huset. Beboerne, medarbejderne og gæster. Der er ikke meget hokus pokus i det! Nu har Bodil Larsen sluppet tøjlerne. Hun taler fortsat om stedet med stor veneration, og udtrykker glæde over, at hendes efterfølger og medarbejderne kan komme tilbage til et smukt og renoveret hus, som kan være rammen om en smuk og moderne måde at bære traditionen videre. Nu skal andre finde fremtidens vej: Jeg er da sikker på, at Hanne som ny leder sammen med personalet sagtens finder den vej, de vil betræde for at holde fast i, at Else Mariehjemmet er et utroligt dejligt sted at bo som gammel, og det vil jeg da gå og glæde mig over her fra sidelinjen! Og så vil Bodil passe sit otiumjob i kirken og sit eget smukke hjem, tæt ved dér, hvor hun har brugt kræfterne i kvart sekel. Det er de små ting! siger hun og sætter den tomme kop fra sig. I aften skal hun have gæster, og der skal en pæn dug på bordet 14

15 Fra den store verden Mere selvbestemmelse til din mor eller dig? Jesper Maarbjerg har til en konference afholdt af Videnscentret på Ældreområdet holdt et indlæg om dilemmaet mellem ønsket om at give de ældre en større selvbestemmelse samtidig med, at der stilles større krav til at udøve den, og at ældre i plejeboliger nok er mindre kapable til at styre deres egen tilværelse end før. Synspunkterne præsenteres her af Jesper Maarbjerg i forkortet form. Da selvbestemmelsen kom på banen Når man i sin tid introducerede målsætningen længst muligt i eget hjem var det på den ene side et udtryk for en økonomisk prioritering, men på den anden side også en erkendelse af, at det at komme på institution ikke var rart. Folk, der ikke kendte noget specielt til det, forbandt helt op til 1990-erne næsten udelukkende det at bo på plejehjem med umyndiggørelse og at leve i dødens forgård. Selvbestemmelse for beboerne på plejehjem og i andre boformer for ældre blev derfor et af de helt store emner for ældrekommissionen, da den afgav sine betænkninger. Ældrekommissionen lagde op til og fik gennemført en ophævelse af institutionsbegrebet. Det betød bl.a. : - Modtagelsen af hele sin pension uanset boform dvs. afskaffelse af lommepengesystemet - Betaling af husleje i plejehjem - Betaling for mad og øvrigt forbrug på plejehjem dog ikke pleje og omsorg Uanset vi i dag opfatter de gennemførte ændringer som helt naturlige, så var de faktisk den gang noget nær revolutionerende. Det revolutionerende lå i baggrunden for ændringerne - at man ønskede ældre mennesker respekteret som selvbestemmende, hvor de principielt skulle have mulighed for at vælge uanset deres plejebehov og boform. Nu skulle din mor igen selv bestemme. Dilemmaer for personalet På trods af at hovedparten af beboerne valgte hele pakken af ydelserne og i dagligdagen stort set fik en uændret tilværelse, så var der mange bekymringer både blandt plejehjemmenes/ plejeboligernes personale og blandt administratorer : - Valgte beboerne nu at spise en fornuftig kost? - Hvad skulle man gøre, hvis beboerne ikke ville betale? - Ville de pårørende komme og tømme de ældres bankkonti, nu hvor der igen kom penge ind til den første? Osv. osv.! Debatten om de ældres selvbestemmelse blev intensiv, fordi der skulle leves op til et nyt syn på de ældre mennesker. Som altid, når der indføres nye politikker, forenkles tingene for at få fremmet forståelsen. Hvor man hidtil havde totalansvar for beboerne, var man nogle gange ved at gå over i den anden grøft, hvor man ukritisk skulle følge de ældre menneskers ønsker. Systemet byggede jo på, at de ældre mennesker selv skulle beslutte. For personalet kan man illustrere det ved, at man i tilrettelæggelsen af den støtte beboerne skulle have gik fra et Sådan gør vi her til et Hvad ønsker De, frue. I sin koncentration om de ældre mennesker selv overså man ofte de pårørende. Man fik ikke eller tog sig ikke - tid til at inddrage de pårørende i en åben dialog. Kan din mor bestemme selv? Alt det formelle som selvstændigheden forudsætter stiller imidlertid en række krav til de ældre mennesker. Den private økonomi skal styres, der skal søges boligydelse og betales leje, der skal søges om hjælpemidler og evt. tillæg til pensionen, der skal afregnes for de ydelser man modtager, medicinen skal betales og meget mere. Og der skal ligge flere kontanter i pungen. Det kan i sig selv være yderst problematisk, hvis personalet involveres i de ældre menneskers privatøkonomiske forhold, og det er nu ikke alt, der kan ordnes gennem pengeinstitutternes betalingsservice. Som et led i ældrepolitikken efter ældrekommissionens anbefalinger fandt der en kraftig udbygning sted i form af ældreboliger, som de fleste steder i landet betød, at plejehjem blev nedlagt og at deres afløsere ældreboliger med fast personale plejeboliger - kom til verden med i et mindre antal end de tidligere plejehjem. Gammeldags matematik indebærer, at der derfor nok er sket en forhøjelse af visitationstærsklen til plejeboligerne dvs. at de, der bor i plejeboliger, formentlig i mindre grad er i stand til at håndtere deres egen tilværelse end tidligere. Derfor er det ret centralt at overveje, om de, der rent faktisk flytter ind i plejeboligerne, selv er i stand til leve op til de krav, der ligger i at være selvstændigt besluttende, og det er her de pårørende kommer stærkere ind i billedet end før. Der er helt kontant brug for deres hjælp til at få løst dagligdags problemer for beboerne i plejeboligerne. Men det indebærer naturligt nok også et engagement i flere af de ældres forhold end dem, der blot vedrører økonomi og formaliteter. Selvbestemmelse og hjælp Hvis man skal se tilbage på de intentioner ældrekommissionen havde med de ældre menneskers indflydelse på egne forhold, er det imidlertid vigtigt, at de pårørendes indflydelse på de ældre menneskers dagligdag bør være reelt accepteret ønsket af dem selv, hvis der skal være mening i det hele. De pårørende skal være til hjælp for de ældre mennesker, og ligeså vel som vi gerne vil have hjælp af vores børn, så kunne mange ikke drømme om ligefrem at lade deres børn bestemme over sig. Sådan noget tror jeg ikke ændrer sig, blot fordi man er blevet mere afhængig af hjælp. Vi må ikke lægge an til, at det bliver de pårørende i stedet for institutionerne, der bliver de umyndiggørende, når det vi arbejder for, er en større selvbestemmelse. Men vi kommer ikke uden om, at der er brug for de pårørendes hjælp til de ældre mennesker. Vi skal lette mulighederne for, at de pårørende kan give den, så der må ikke spændes ben for den, så længe den ældre selv opfatter den som en hjælp. 15

16 To nye Mariehjem på vej MarieBladets s bagside Fonden Mariehjemmene besluttede på bestyrelsesmødet den 31. marts 2005 at de to næste Mariehjem skal placeres i Skovbo kommune ved Køge og i Ledøje-Smørum Kommune ved Ballerup. Man venter for tiden på svar fra de to kommuner, om Fonden Mariehjemmene kan overtage de to grunde, som er udset til placeringen af de to nye Mariehjem. Botilbud til unge sindslidende mennesker Konceptet for det dette Mariehjem er udviklet i samarbejde med Roskilde Amt og drejer sig om et boltilbud til vanskelligt stillede unge mennesker med sindslidelse. Placeringen i byen Bjæverskov i Skovbo Kommune ved Køge menes at være den helt rigtige - ikke kun fordi dette geografiske område har stort underskud af gode og moderne boliger med støtte til denne gruppe mennesker, men også fordi stedet lever op til Mariehjemmenes krav om, at der skal være kort afstand til indkøb og offentlige transportmidler. Antallet af boliger ligger endnu ikke helt fast, men det forventes at blive på boliger, hvortil knyttes et serviceareal til personalet. Boligerne størrelse bliver på m 2 incl. fællesareal og indrettes med 2 rum, eget bat/toilet og køkken. Botilbud til blinde/svagsynede unge med anden funktionsnedsættelse En bred gruppe bestående af disse unges forældre, Instituttet for Blinde og Svagsynede og Synskonsulenterne og forstanderen for Hjælpemiddelenheden i Københavns Amt har tilbudt at indgå i et samarbejde med Fonden Mariehjemmene om et egnet botilbud, som kan dække behovet på Sjælland. Derfor er der lagt billet ind på en velegnet grund ved Kong Svends Høj i Ledøje-Smørum kommune. Botilbudets og de enkelte boligers størrelse og indretning kommer til at svare til botilbudet i Bjæverskov som omtalt ovenfor. Botilbudet skal selvsagt indrettes specielt til disse menneskers handicap og stedets placering er valgt, fordi afstanden til nærmeste S-Togsstation er meget kort og enkel. 16 Ny formand for Fonden Mariehjemmenes bestyrelse På mødet i fondens bestyrelse den 31. marts 2005 besluttede man, at Jesper Maarbjerg skulle efterfølge John Lange Jacobsen som formand for fonden. I fondsbestyrelsen er Jesper Maarbjerg relativ ny, idet han kun har været medlem siden Han har imidlertid arbejdet aktivt for Mariehjemmene, idet har er formand for Hanne Mariehjemmet Kvindely, Mette Marie og Line Marie. Jesper Maarbjerg er nu pensioneret fra sin stilling i Københavns Kommune, hvor han har været administrationschef i social- og sundhedsforvaltningens bistandsafdeling og senere vicedirektør i hhv. Plejehjemsadministrationen og Sundhedsforvaltningen. Før da arbejdede han i Århus kommunes social- og sundhedsforvaltning og i Århus Amt, hvor han var socialcenterleder. Jesper Maarbjerg - ny formand Som vicedirektør i København lærte Jesper Maarbjerg Mariehjemmene at kende i forbindelse med gennemførelsen af de kommunale sparekrav, hvor overenskomsterne med de selvejende plejehjem udenfor København blev opsagt gennem flere omgange. Det kom til at berøre mange Mariehjem. Jesper Maarbjerg har imidlertid altid sat stor pris på de selvejende plejehjem, og med Lange Jacobsen udviklede han faktisk friplejehjemsbegrebet, som betød at institutioner ikke skulle lukkes, blot fordi en kommune opsiger overenskomsten. Den overenskomstfrie organisation anvendes nu på Ellen, Else, Mette, Line, Karen og Louise og vil blive benyttet ved de fleste af de fremtidige botilbud. Det er fondsbestyrelsens forventning, at Jesper Maarbjerg vil fortsætte den udvikling Lange Jacobsen satte i gang, så vi må fortsat regne med en kraftig udvikling af Mariehjemmene.