MarieBladet. Klædt på til fremtiden Lange viste os vejene. Selvbestemmelse! Til de ældre eller deres pårørene? Med MarieBladet ind i en ny tid Leder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MarieBladet. Klædt på til fremtiden Lange viste os vejene. Selvbestemmelse! Til de ældre eller deres pårørene? Med MarieBladet ind i en ny tid Leder"

Transkript

1 MarieBladet Klædt på til fremtiden Lange viste os vejene Når stafetten går år videre Lederudvikling i fælles regi Interview My Home Is My Castle...et hjem - hvad ad er det? Samtale med forstanderen der gik og hende der kom Amerikansk anske e tilstande? Nej! - Og ja! Selvbestemmelse! Til de ældre eller deres pårørene? Med MarieBladet ind i en ny tid Leder April 2005 FONDEN HJEMMENE

2 Adresser FONDEN MARIEHJEMMENE Onsgårdsvej Hellerup ROSE MARIEHJEMMET Brodersens Alle Hellerup ELSE MARIEHJEMMET Kystvej Humlebæk Under ombygning Adresse indtil : Toftebovej 7 B, Esbønderup 3230 Græsted DORTHE MARIEHJEMMET Rødovrevej Rødovre ELLEN MARIEHJEMMET Vesterbrogade 3 C 3250 Gilleleje RIKKE MARIEHJEMMET Skodsborg Strandvej Skodsborg KIRSTEN MARIE Vinkelvej Lyngby KAREN MARIE Skovvej 7, Nyrup 4262 Sandved METTE MARIE Hyltebjerg Allé Vanløse LOUISE MARIEHJEMMET Svenskelejren Brønshøj HANNE MARIEHJEMMET KVINDELY Ringstedvej Roskilde LINE MARIE Stationsvej Slangerup BIRTHE MARIE Liselundager Taastrup (under etablering) Jesper Maarbjerg Leder...God dag til MarieBladet I efteråret var der atter diskussion om Mariehjemmenes Nyhedsbrev. Omkring halvdelen af Mariehjemmenes medarbejdere ytrede i spørgeskemaer en stor kritik af nyhedsbrevet, men de fleste ville dog alligevel gerne have sådan et. I en gruppe nedsat af Fondens bestyrelse har vi derfor forberedt et blad i en noget anden stil end den hidtidige. Vi vil gerne have et mere læservenligt blad, og vi synes godt bladet må kunne suppleres med uddybninger, der indhentes på internettet. Derfor vil I i dette blad se en fiksere layout og farvebilleder. I vil se en masse henvisninger til opslag på internettet, og I vil se et tyndere blad, som normalt vil blive omdelt sammen med lønsedlerne. Men vi håber også, I vil se et spændende indhold. I dette blad er temaet naturligvis John Lange Jacobsen i hans egenskab af formand for Fonden Mariehjemmene. Dette tema blev valgt allerede i februar, fordi Lange havde meddelt, at han ville fratræde som formand for fondsbestyrelsen. Langes tilstand blev imidlertid forværret henover foråret, så han efter blot 3 uger på Else Mariehjemmet afgik ved døden den 30. marts kun 75 år gammel. Som I vil kunne se det i artiklerne, har Mariehjemmene meget at takke Lange for, idet han vendte en situation for Mariehjemmene fra at være lukningstruet til nu at være blandt de få selvejende organisationer på det sociale område i Danmark som er inde i en kraftig vækst. Lange så mulighederne i Mariehjemmene og Lange havde et socialpolitisk syn på udviklingsbehovene, som er blevet påskønnet af kommunerne - så der er fuld tryk på vores tilbud. Men I vil også kunne læse om pårørendes rolle i forhold til plejeboligbeboere, om erfaringer fra Mariehjemmenes lederudvikling, om et særligt amerikansk projekt The Eden Alternative og i forlængelse heraf om en ny forstanders syn på de hjemlige rammer i plejeboligerne. Og ikke mindst siger vi farvel til Bodil Larsen. God læselyst ønskes af redaktionsgruppen 2

3 Redaktionelt Redaktion Jesper Maarbjerg Flemming Høj Jermiin Gitte Hornbeck Arne Skovgaard Nielsen ansvarshavende Lone Markussen Citat og gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse. FONDEN MARIEHJEMMENE Onsgårdsvej Hellerup Tlf Fax Bladet udgives som interaktiv webversion, der indeholder materiale ikke udgivet i bladet: baggrundstof, links etc. Faste links: Ankestyrelsen: Beskæftigelsesministeriet: Indenrigs og sundhedsministeriet: Socialministeriet: Videnscentre Leder God dag til MarieBladet... 2 Redaktionelt... 3 Fra vor egen verden Lange viste os vejene... 4 Langes hilsen til Mariehjemmene... 5 Når stafetten går videre, interview Om at skabe et hjem, interview De små ting, interview Fra den store verden Paradis på jord Et kig i krystalkuglen Mere selvbestemmelse - til din mor eller dig Bagsiden Ny formand for Fonden Mariehjemmene To nye Mariehjem på vej Dagsaktuelle links - klik her Hvordan i al verden skal det forstås? Jeg kan da ikke klikke i bladet! Nej, og som de sagde i den gamle Cirkus-revy: Du kan heller ikke pakke fisk ind i den. Og dog! Samtidig med at du har dit blad i hånden, vil det komme til at ligge på adressen Det har nyhedsbreve altid gjort, men nu ligger de der dels som en PDF-fil, som du kan udskrive og dels som en hjemmeside, hvor alle links vil være aktive. Så når du sidder med dit blad i hånden, må du endelig ikke tro at det er den færdige version. Måneden igennem vil der komme indlæg, supplerende artikler... og måske et bidrag fra dig? Det vil give redaktionen de bedste muligheder at skabe en kommunikation med noget for enhver smag. Vi lover, at det tunge, faglige stof også får sin plads... ADVARSEL DETTE ER EN INTERAKTIV PUBLIKATION - KAN SKABE AFHÆNGIGHED 3

4 Fra vores egen verden Lange viste os vejene Fondens mangeårige formand, tidligere administrationschef og forstander for Kofoeds Skole John Lange Jacobsen, er afgået ved døden. Igennem det sidste års tid viste det sig, at Langes kræfter blev stadig færre. Kort efter han flyttede ind i et dejligt hus i Ringsted, måtte han konstatere at kræfterne Et Far Vel til Lange Da Lange startede som bestyrelsesformand i 1997 havde Mariehjemmene ikke modet til at køre uden det sædvanlige kommunale sikkerhedsnet - driftsoverenskomsten. Hvis den blev sagt op, var man indstillet på at lukke. Med Lange gik vi nye veje. Vi har friplejehjem og aktiviteter på nye områder - flere tilbud til psykisk syge, der blev bygget om efter ældreboligreglerne, og nye tilbud for socialt udstødte og handicappede blev til en del af det, Mariehjemmene står for. Hvis det ikke var sket, havde vi nok måtte dreje nøglen om. Udover vedholdenheden er det vigtigt, at Lange altid har haft for øje, at vi kun kan opnå tillid hos de, der i sidste ende skal betale for vores tilbud - kommunerne - hvis kvaliteten er i orden, for når vi mange steder har givet slip på sikkerhedsnettet - driftsoverenskomsten - er vi gået ind i en konkurrencesituation, der ikke er på helt lige vilkår. Vi skal altså være efterspurgte. efterhånden ikke længere rakte til den opgave, det er at være engageret og flittig formand for Mariehjemmene. Den 4. marts 2005 flyttede Lange ind På Else Mariehjemmet i dets midlertidige bygning på Toftebo, men den 30. marts 2005 afgik han ved døden mindre end en uge efter sin 75 års fødselsdag. Allerede i januar meddelte Lange imidlertid, at han ønskede at nedlægge sit hverv som formand for Fonden Mariehjemmene. Langes meddelelse var redaktionsgruppens begrundelse for at beslutte, at ét af hans hjertebørn: nyhedsbrevet i den ny iklædning, som han selv har skabt grundlaget for, skulle være en opsamling på vores situation efter 8 år med en dygtig formand ved roret. Nu er det desværre blevet endnu mere aktuelt. En opsamling, hvor vi gør regnebrættet op og får samlet os om den flotte konklusion, at vi i Langes formandsperiode har skabt forudsætningerne for at koncernen er rigtig godt klædt på til fremtiden. 4 Vi skylder ham tak for den vedholdenhed, der fulgte efter, og som har lagt sporene for at komme godt fri af velbehageligheden og kaste os ind i opgaven med at gafle os ind på fremtiden! Vi er over bakketoppen! Ledelserne i de enkelte Mariehjem og i administrationen har fat i dialektikken mellem både at være chef i egen biks og tage ansvar for helheden. Hvert enkelt Mariehjem er klar på og parat til at tage ansvaret for egen skæbne, på at være synlige og fremme i skoene. Især er man klar over, at der skal arbejdes hver dag for at fastholde en position, så vore tilbud er attraktive for de mennesker, der skal leve i dem; en sand flodbølge af renoveringer og forbedringer ruller hen over hjemmene. Det er fondsbestyrelsens og Langes fortjeneste, og det er næsten det tydeligste særkende ved Mariehjemmene. Det unikke i Langes formandskab var, at han, som grundlag for beslutsomheden og sine krav om kvalitet, havde en stor humanistisk baseret vilje til at gøre forholdende for de gamle, de udstødte og de anderledes bedre, så de kan udvikle eller fastholde et menneskeligt selvværd. Vi har i Mariehjemmene grund til at mindes Lange med den største hengivenhed.

5 Fra vores egen verden Langes hilsen til Mariehjemmene John Lange Jacobsen anmodede i januar om at måtte fratræde som formand for Fonden Mariehjemmene en anmodning, der ikke nåede at blive behandlet på fondsbestyrelsens møde før den 31. marts 2005 dagen efter hans død. Langes hilsen til Mariehjemmene bringes her. Som bekendt har jeg igennem længere tid ikke været i stand til at opfylde min funktion som formand for fonden, og jeg har i den anledning meddelt, at jeg ikke ønsker at fortsætte som formand for men gerne som medlem af bestyrelsen. For mig har det været centralt, at Fonden Mariehjemmene ikke er til for at tjene penge, men tjener penge for at løse problemer sammen med først og fremmest kommunerne. Med sin formue har fonden mulighed for at gå ind i forsøg eller nyskabelser, der ikke er 100% risikofri; fonden har mulighed for at etablere tilbud, der bryder med de geografiske og opgavemæssige grænser for de enkelte kommuners muligheder, og med friplejehjemmene har fonden vist en vej, hvor der er skabt mulighed for at kombinere de enkelte ældres ønsker med de betalende kommuners ønsker. selvom kommunerne her på det sidste af deres landsforening bliver inspireret til at være tilbageholdende. Tilliden mellem Mariehjemmene og kommunerne (og amterne) har været baggrunden for vores store vækst i de senere år en vækst, vi ser illustreret på Fondens dagsorden til snart hvert eneste bestyrelsesmøde. Jeg skal derfor takke Fondens bestyrelse, de enkelte Mariehjems bestyrelser og ikke mindst alle beboere, pårørende og medarbejdere, der sammen har den helt Min tid som formand har været inspirerende for mig, idet jeg er blevet bekræftet i min opfattelse af de selvejende (non-profit) organisationers rolle i samfundets ansvar for at tilrettelægge gode menneskeværdige sociale tilbud. afgørende indflydelse på, hvordan dagligdagen fungerer i Mariehjemmene. Samtidig har fonden kunnet tilvejebringe tilbud, fordi den har kunnet friholde kommunerne for store investeringer. Forudsætningen for denne udvikling har været tillid. Det har for mig været en spændende tid med Mariehjemmene, og jeg synes vi sammen har bakket godt op om udviklingen. John Lange Jacobsen Vores arrangementer med kommunerne har ikke sikrere garantier end at de med overskuelige varsler kan opsiges, men som bekendt har vi ikke været i den situation endnu, at vi har måttet opgive nogen institution eller noget botilbud. Vi har således kunnet leve op til den tillid, som kommunerne har haft til os, 5

6 Fra den store verden Rose Mariehjemmet, Hellerup Hvorfor blev datidens tilbud ikke anset for dækkende? Også i disse år erkendes det, at de gamles største problemer er ensomhed, kedsomhed og hjælpeløshed. Ensomhed? Kedsomhed? Hjælpeløshed? Par aradis adis på jord Mon ikke det ville være et problem for os alle, uanset vores alder, at føle sig ensom, at kede sig, at føle sig hjælpeløs? Svaret er indlysende, så det er på alle måder et solidarisk projekt at være borger eller ansat på et mariehjem. I den nordiske model kan vi ikke lide amerikanske tilstande i omsorgssektoren. Noget tricker os, når vi hører om bl.a. profitmotivet i forbindelse med plejehjem i USA. De drives ofte som McDonald med et fjernt hovedkontor, der mest af alt interesserer sig for bundlinjen. Men selvom plejehjem i USA kan byde på forfærdende forhold, er det indlysende, at så stort et samfund også byder på løsninger, der er lige så fremragende som det bedste, vi finder i Danmark. The Eden Alternative Den amerikanske læge, Bill Thomas, har skabt et koncept, han kalder The Eden Alternativ. Det handler kort sagt om at skabe relationer, der giver borgerne på plejehjem og i ældreinstitutioner en mulighed for livslang udvikling og for at opleve ægte glæde, sammenhold og omsorg. Og fra at være en græsrodsbevægelse, er den nu en organisation med betydelig indflydelse ikke alene i USA, men verden over. - Man kan komme på kursus i Eden-konceptet! Men det, som især vækker tanker i vores organisation, er, at Eden-konceptet er Mariehjemmenes oprindelige idegrundlag. Der var et særligt formål, da det første mariehjem blev oprettet i en gammel patricierejendom i Hellerup: En vision om andet end hjemlige forhold - et ønske om hjem i ordets ægte betydning. 6 Bevares! Der er forskellige vinkler ind til at være der. Forskellige opgaver, om man vil. For nogle er det deres hjem - skulle man være lidt fræk kunne man for andres vedkommende beskrive dem som gæster, ansat til at udføre bestemte opgaver. Men een ting er de fælles om: At få det til at lykkes!! At få sammenhæng mellem hvad brugeren oplever som vigtigt, og hvad medarbejderen oplever som vigtigt. Ethvert Mariehjem har to aktiver: Dets brugere og dets personale, og al erfaring siger os, at man trives allerbedst, når man har reel indflydelse på egen hverdag. Så denne oplevelse er en vigtig ressource, fordi det handler om hvordan man har det. Derfor er det afgørende vigtigt for ens livskvalitet som medarbejder, at man forstår, at et Mariehjem på ingen måde er en facilitet til at opbevare gamle og svage i, men deres hjem. - Måske det sidste? Den tilgang gør det nemlig muligt at dele glæden, når det lykkes, og dette koncept er Mariehjemmenes oprindelige ide. Det er hjem og familie i en nøddeskal! Relationerne på kryds og tværs i et mariehjem er det reelle grundlæggende tilbud til brugere og ansatte. Det er ydermere en stærkt efterspurgt vare på markedet, og helt fremme i de seneste udviklinger i USA og Australien. Det er vores hverdag!

7 - tendenser i tiden Der er simpelthen markedsøkonomi i noget, vi i Mariehjemmene går rundt og tager for givet, eller opfatter som noget, vi selvfølgelig lægger oven i den grundlæggende pleje og omsorg. Fagligheden skal ikke sættes som mål i sig selv, siger Bill Thomas. - Fordi plejefagligheden føder regler. Og regler er gode; men bringer de os frem til en situation, hvor vi overholder reglerne, ja så forsvinder det formål, som reglerne skulle hjælpe med at styrke. Og det fører hurtigt alle parter til en tilstand af: ensomhed, kedsomhed og hjælpeløshed. Det er et mål at styrke den ældres muligheder for at træffe alle de beslutninger, som vedkommende selv kan træffe. Men personalet skal også kunne træffe de beslutninger, som de selv kan træffe! Det giver grobund for de bedste relationer mellem brugere og ansatte. Relationerne er nemlig forankret i en fælles opfattelse af værdier og en lang række personlige og faglige mål. Her begynder vi seriøst at tage hånd om ensomhed, kedsomhed og hjælpeløshed! Det er påvist, at det er meningsløsheden, der slår folk ihjel, siger Bill Thomas, og det er netop løsningen af problemerne, der skaber denne mening med tilværelsen. Og en indsats her er noget værd på alle områder. Undersøgelser har påvist, at medicinering, sygehusindlæggelser og dødeligheden falder, hvor et fuldt gennemført koncept, som det, vi står for, er blevet professionelt implementeret. vender på hovedet! Respekten for at det er de gamles hjem er den øverste myndighed. Det er præcis som det oprindeligt var meningen, og det er præcis dét et stadigt stigende marked efterspørger. Ældreplejen har enorme problemer med at se sig selv i de nye roller, publikum ønsker opfyldt. På plejehjem verden over arbejder man på højtryk i disse år med at omdefinere begreber som alderdom og handicap. Vi kan videreudvikle et magtfuldt redskab til at sikre en bedre livskvalitet for alle involverede. Vi ved, at mange steder tøver man... På Mariehjemmene kan der gøres mange ting meget bedre. Både samlet og individuelt. Naturligvis. Det, som vi grundlæggelse er rigtig gode til og nyder at gøre hver dag, er det, som markedet tørster efter! Og er også det, som er mest i vælten i USA for tiden - på den gode måde udtænkt af folk, hvis mening man må respektere. Med den hjælp, der kan hentes dér, og med den kvalitet af arbejdet, der dagligt gøres på Mariehjemmene, og med en organisation, der er trimmet til at møde fremtiden, sidder vi på en guldgrube. Paradis på jord? Knap nok, det er såmænd bare et mariehjem! Vi er mere på rette spor, end vi tror. Kursen frem til det, vi vil nå, er rigtig. Succes er at stræbe efter et mål, der er værd at nå! Pyramiden har det i vores situation bedst, når den Amerikanske tilstande? Nej tak! Og dog.. 7

8 Fra vores egen verden Når stafetten går år videre Mariehjemmenes forestillingsunivers skabtes ikke overnight - det udvikledes over tid - og skal fortsat udvikles. Men hvordan får man sit credo videre i kæden? Et svar er fælles undervisning. Vi satte to mellemledere, der har været på kursus, stævne. To ledere i svøb? Interview ved Erik Frimann. Gitte kommer fra Kirsten Marie, et bofællesskab med 24 psykisk syge og et aktivitetscenter, som hun Gitte Hornbeck, ergoterapeut, Kirsten Marie er leder af. Det bruges både af beboere og eksterne brugere. Hun arbejder med indhold og struktur i hverdagen, og skal som leder få stedet til at fungere. Hun er også stedfortræder for sin forstander, Bodil Skovgaard. Det, hun bedst kan lide ved sit job, er kombinationen mellem at være sammen med brugerne på værestedet og de administrative opgaver. Et job uden brugerkontakten; det ville blive kedeligt... Lone er social- og sundhedsassistent, og arbejder med pleje omkring beboerne på Dorthe Mariehjemmet foruden den daglige planlægning. Det, hun bedst kan lide, er at være sammen med beboerne.... Det giver mig glæde; de er så impulsive. De er jo så glade, når man gør noget; de er bare dejlige at være sammen med, ikke? Det, du giver, får du 100 gange igen... I kommer lige fra lederuddannelsen i Gilleleje. For- 8 tæl mig, hvad betyder udtrykket en mariepige? Mariepige LONE: Jeg har ikke været her i så mange år endnu, så jeg ser ikke tingene helt som en mariepige. De tænker på en heft speciel måde. Jeg er glad for vores vældig fine værdigrundlag, men jeg synes nogle gange, at man skal gå videre end det. Sådan plejer vi ikke. Det må man da nogen gange kunne lave om. Ingen af os skal lade os affærdige, hvis vi ønsker forbedringer. ERIK: - Gitte, du sidder som leder. Her har vi en medarbejder, der ønsker at gøre tingene bedre, at gøre mere. Hvordan har du det med det? GITTE: Det synes jeg da er helt fint. Men det er noget skægt noget med den der mariehjemskultur. Jeg startede for 6 år siden, og hvad det er, som ER anderledes, er lidt uhåndgribeligt. Der, hvor jeg synes, det er spændende, er at der er en række nye forstandere på vej, der IKKE er opdraget af Rose MarieRørdam Holm (red: Mariehjemmenes stifter). Jeg oplever, at forstanderne har fået et heft andet sammenhold end tidligere. ERIK: - Hvordan er det nyttigt for jer? LONE: Jeg kan for min part sige, at det er rigtig godt. Ledelsen er blevet meget mere synlig; man får svar på sine spørgsmål uden væven, linjerne bliver trukket op, så jeg kan forstå dem. ERIK: - Gør det det nemmere at være glad for at være på arbejde? LONE: Ja, helt klart. Jeg er meget gladere nu. Udfordringer ERIK: - I blev på kurset spurgt om udviklingsmuligheder! Hvad er den største enkeltudfordring på jeres felter i forhold til det daglige arbejde? LONE: Jeg kunne godt tænke mig selv at være gruppeleder på et tidspunkt, fordi jeg har nogle tanker og ideer om, hvordan man kan få en gruppe til at fungere. GITTE: For mig er det meget bevidstheden omkring lederrollen, hvor kurset gav mig utroligt meget. Jeg forstår mange problemer meget bedre nu. Det handler for mig om at afdække det her er mit område! Hvis

9 den tvivl falder bort, kan jeg manøvrere meget sikrere. Altså at finde fodfæste, nå sine mål mere sikkert. LONE: Jeg har en masse tanker omkring arbejdet med både beboere og pårørende, som jeg vil have gennemført. Jeg er nødt til at arbejde mig frem til at få den stilling, der er nødvendig for at kunne gøre det. Jeg tror, det er rigtig godt, så derfor er jeg ambitiøs. ERIK: - Frit valg, hvor l har indflydelse: Hvad ville være den første ændring? - LEDERUDVIKLING Lone Hvass-Nielsen, SOSUassistent, Dorthe Mariehjemmet GITTE: At få gjort husets beboere mere aktive, hvilket vi arbejder på. Nu, hvor der er mere klarhed, ved jeg bedre, hvor jeg kan spille bold. Og så samarbejde med de andre Mariehjem, hvor beboerne bor... Ærlige og klare svar 9 ERIK: - Så din vision er at få samarbejde i gang? I er jo begge visionære, så det er nok derfor I to blev valgt til dette interview. Lone, hvis du nu var chef. Hvilke kvaliteter ville du så helst se hos en gruppeleder? LONE: Ærlige og klare svar. Nogenlunde klare rammer. Det er vigtigt at vide, hvad der forventes; ellers skabes der usikkerhed. Det medfører uro og sladder. Omvendt, breder roen sig til beboerne og de pårørende. Hvis rollerne eller ansvarsfordelingen flyder, skaber det problemer. Når folk ved, hvad de skal, er der ro. Man kan jo godt mærke forskel!! ERIK: - Hvis man kommer som helt nyansat Kan man så sige at gruppeledere er vigtige mht. at formidle det, vi har talt om, nemlig mariehjems-kulturen? GITTE: Ja, afgjort. Hvis de ikke gør det, så ville den jo ikke være der! Så ville alt afhænge af ledelsen alene, og det ville jo være noget andet. ERIK: - Hvis du var nyansat, hvad ville du så håbe på fra din gruppeleder? LONE: Man håber jo på et godt samarbejde; at man får forklaret, hvad det er, som er så specielt for mariehjemmet. Det ved man jo ikke rigtigt, når man kommer udefra. GITTE: Jeg vil tage mig tid til at forklare sammenhænge, men også til at være åben for forbedringsmuligheder og måske brud med vane-tænkning! Der er ingen tvivl om, at husets forventninger skal formidles til medarbejderne - det er rarest at kende dem. Hvad det helt reelt er, som er anderledes? Det er svært at forklare. Mine oprindelige ideer stødte også på vanetanker, men med argumenter var det da til at flytte. LONE: Der går lidt tid, inden man er indviet i det... ERIK: Aha. Altså lidt landsbyagtigt? LONE: Ja, lidt. Men det er blevet meget mere åbent. Mariepigerne er blevet mere fleksible. Det er blevet mere tilgængeligt at blive en mariepige. GITTE: Ja, sikkert. Hos os på Kirsten Marie har det nye værested måske også været en udfordring for min forstander. En velfunderet, åben gruppeleder, der er inde i mariehjemskulturen? Jeg ville som nyansat føle mig godt tilpas, få en fornemmelse af at hér er tingene mulige. Se hvilke forcer hver især har, og hvordan de bedst kan udnyttes. Ideer er velkomne - lad os prøve dem. Det må være holdningen... ERIK: - Hvis folk oplever at de bliver hørt, vil det bidrage til deres ønske om at kunne gå ind i kulturen og gøre en positiv forskel? GITTE: - Helt afgjort! Helt sikkert! Gruppelederens rolle ERIK: En ny ide kræver vel den respekt, at man tænker over den, og ikke bare straks erstatter en arbejdsgang man har haft længe. I den udveksling af gensidig respekt, hvilken rolle har gruppelederen der? GITTE: Absolut en vigtig rolle. Både for nye og gamle. LONE: Langt hen ad vejen har vi alle sammen en del af ledelsesopgaverne eller ansvaret for at finde den bedste løsning. Kontaktpersonen kender måske beboeren bedre end gruppelederen; men der er da ting, som skal tages op i gruppen. Det handler måske om ansvarlighed og hjælpsomhed. Og måske er der andre, der kan bidrage? Jeg synes bestemt, at man skal

10 finde det bedste. Det handler om at gøre det bedst muligt for beboerne som muligt, ikke? Ledelsesværktøjer ERIK: - Et kursus i at finde den bedste løsning eller et kulturkursus, som det I har været på, kunne alle have nytte af det? LONE: Alle skal have lov til at give sit besyv med! Hvis rammerne er i orden og alle kender sin rolle, så kan beslutninger tages på en god måde af alle. Ja, mest muligt - af beboeren selv!! GITTE: Det kan man bedst gøre, når man føler, at ens visioner om arbejdet bevæger sig den rigtige vej. ERIK: - Har det hjulpet på en klarhed om at det bevæger sig den rigtige vej - at I har været på det kursus i Gilleleje? GITTE: Nu har vi jo altid talt problemer igennem - i konkrete tilfælde. På kurset har vi mere arbejdet med at tackle problemer generelt. LONE: Det tror jeg helt bestemt! Det vi har lært om personlig ledelse og om mariehjemskulturen vil have en positiv virkning for de borgere, der bor på mariehjemmene. GITTE: Jeg ved ikke, om jeg har været på kursus i mariehjemskulturen...? ERIK: - Er der en sammenhæng? LONE: Det synes jeg da lidt. Når man hører lidt om mariehjemskulturen fra dig, lidt hos Anne-Mette og lidt hos Tove. Jeg synes bestemt, at det har givet et eller andet på mariehjemskulturen. Fordi vi har da nogle ens ting. GITTE: Måske handler det om, at os der har været med, pludselig kan se nogen ligheder! ERIK: - Hvis det også har været kursets formål - om ikke indhold - så har det vel været en succes? GITTE: Bestemt. LONE: Det at komme et par dage væk og få nogle værktøjer, der er vigtige for ens hverdag - det er rigtig godt. GITTE: Det, der har været stærkt, har netop været det at komme ud og møde mennesker fra andre madehjem. Det har jeg virkelig fået noget ud af. Jeg kan se, at jeg ikke er alene med mine problemer - langt fra. Jeg synes, man skulle satse på flere kurser på tværs. Videndeling på tværs i Mariehjemmene ERIK: - Så til næstsidst. Har I hver eet godt råd og en opmuntring til jeres kolleger? - LEDERUDVIKLING 10 LONE: Nogle fælles kurser, og være åbne for de andre mariehjem - tror jeg. GITTE: Denne åbenhed på tværs kunne netop understøtte de ting, som mariehjemmene faktisk ER gode til - fordi man får et fælles og stærkt værdigrundlag. Og måske får man noget korpsånd? Og at man ikke bare er fra Dorthe Marie i Rødovre eller Kirsten Marie i Lyngby, men at vi er en del af noget større.. ERIK: - Der er jo folk, der bor her. Det er jo et hjem. Så ordet familie er ikke langt væk? LONE: Næh! GITTE: Det kan man sagtens sige. Det er jo netop det udefinerbare, det er en af styrkerne ved mariehjemmene, og som skiller dem ud fra alt muligt andet. Netop det at kunne mødes på kryds og tværs! Der er startet op med medarbejdermøder, og så har vi haft vores seminarer. LONE: Og nu får vi et blad. Det bliver spændende at kunne følge lidt med. ERIK: - Som afslutning. Korpsånd, mødes på tværs, følelse af fællesskab. Hvordan vil det få indflydelse på beboere og personale? GITTE: Sådan et fællesskab vil præge de ting, vi gør, og i allerhøjeste grad gøre tingene nemmere! LONE: En følelse af klarhed og kvalitet ville bundfælde sig... FAKTA-BOX: Kursusforløbet er opbygget i tre moduler. Det bærende tema er: Ledergruppens udvikling. Modul I: Lederrolle og lederens kommunikation Modul II: Konflikthåndtering, spørgeteknik, coaching Modul III: Ledelse af grupper, læring i grupper og psykisk arbejdsmiljø. Kurserne er afviklet som eksternater af to dages varighed og med en gennemgående, ekstern kursusleder. Det er i deltagerkredsen aftalt at skabe en erfa-gruppe, der skal gøre brug af den tillid og tryghed, som er opstået i deltagerkredsen.

11 Fra den store verden Et kik i krystalkuglen Selvejende institutioner i det nye kommunalpolitiske landskab. Organisationen af Selvejende Institutioner, OSI, var den 16. marts 2005 arrangør af et seminar om de nye vilkår, der byder sig efter kommunalreformen. Den morgendag, som de seneste års bestræbelser har handlet om at gøre os klar til, står klar lige rundt om hjørnet! Nærmere bestemt den 1. januar 2007, hvor de nye superkommuner står klar. OSI havde indkaldt to kapaciteter fra henholdsvis stat og Kommunernes Landsforening til at give deres bud på, hvad de ser i krystalkuglen, når det drejer sig om selvejende institutioners muligheder i den nye kommunale struktur, hvor jo især det forhold, at kommunerne får flere opgaver, er af betydning i denne sammenhæng. Leif Sondrup, Sikringsstyrelsen, trak særligt frem, at de kommuner, som indtil nu har været fodslæbende og har tænkt, at hvis de nu sidder helt stille, ja, så går det nok over, det med en organisering i kommunerne, hvor man kan skelne mellem bestilleren (myndigheden) og udføreren (dér, hvor ydelsen bliver leveret fra) godt kan glemme alt om at slippe! For Indenrigsministeriet har det været et særligt argument i forbindelse med dannelsen af større kommuner, at man i regeringen ikke har været tilfreds med den fart, hvormed BUM-organiseringen er skredet frem. Specielt har det betydet, at der ikke har været tilfredsstillende fokus på Retssikkerhedslovens 4, som netop drejer sig om, at borgeren har ret til at være aktivt med i arbejdet forud for at myndigheden træffer en afgørelse. Desuden skal der være reelle valgmuligheder for borgeren, når myndigheden har truffet afgørelse om, at man er berettiget til en bestemt ydelse. Fra statens side har man ikke været tilfreds med, at hensigten med det frie valg, nemlig at man som borgere skulle kunne vælge mellem flere - og især klart forskellige - leverandører af en given ydelse. Og det gælder ikke bare i institutionerne. Det gælder i hjemmeplejen, det gælder i genoptræningen, i hjælpemiddeltildeling, med hensyn til special-afdelinger for mindre grupper af patienter, osv., osv. Det, landspolitikerne vil have, siger Lars Lennart Jensen fra KL, er maksimal retssikkerhed og fuld fleksibilitet! Bedre og mere service for de samme penge! Og alene af den grund vil der være fokus på effektiviseringspotentialet i den enkelte institution. Kan man være effektiv i sin ressource-anvendelse og samtidigt fleksibel, parat til hurtig omstilling og parat til at tage mod nye målgrupper, som de nye kommuner får ansvaret for, ja så står man godt i markedet! -Siger altså KL. Det sætter Mariehjemmenes udviklingslinier ganske godt i perspektiv. Vi har fat i den tykke ende af tovet. Vi skal ikke gå til i selvforherligelse, for der skal arbejdes hårdt og målrettet for at komme med på toget. Men vi er på plads! Og det skal vi hjælpe hinanden med både at huske og sørge for at blive ved med. Så vi kommer på og ikke ser os selv på en perron, hvor toget netop er kørt. Begge oplægsholdere understregede de selvejende institutioners gode muligheder og pointerede, at den fremtidige samarbejdsrelation til myndigheden (kommunen) er kontrakt-formen og den aktivitetsbaserede afregning. Men mere om det en anden gang! Faktabox De fleste Mariehjem er medlem af Organisationen af Selvejende Instituioner, OSI. OSI er en landsdækkende interesseorganisation for selvejende institutioner på ældre-, handicap- og omsorgsområdet. OSI s formål er bl.a. at sikre, at institutioner, oprettet med et særligt idémæssigt udgangspunkt, baseret på et særligt formuleret menneskesyn, har et talerør i det offentlige rum. 11 Du kan læse mere om OSI på

12 Fra vores egen verden Om at skabe et hjem... Der er en energisk stemning over samtalen. Vi skal være færdige, og vi skal have fat i det rigtige og det vigtige med det samme! Og det får man med Hanne Munkholm. Hun ved godt, hvad hun mener, og hvad hun vil have sagt! Ivrig efter at sikre sig, at man er med. At man har forstået. Hun har nemlig noget på hjerte. Meget! Så vi spilder ikke megen tid på opvarmningen. Interview ved Flemming Høj Jermiin Det er værdierne, der tegner os! siger Hanne Munkholm. Det er dem vi skal sælge os på! Som friplejehjem skal de være tydelige og alle medarbejdere skal være med på, at værdisættet styrer os og lader det afspejle sig i den måde, vi hver dag samarbejder med beboere, pårørende og hinanden. Og der har vi jo en enestående god mulighed med det hus og den arv, vi har derfra: at vi har en sikker fornemmelse af, at Else Mariehjemmet hviler på et værdisæt. Kunsten er at fastholde de gode grundlæggende værdier i Else Mariehjemmets, at tage afsæt i det bestående og bygge videre derfra herved kan vi være åbne for at forny os og medtænke de forandringer, der sker i omgivelserne. Gammelt værdiguld alene duer ikke, og derfor er det godt at se, at der blandt mange medarbejdere er en god forståelse for, at vi skal tale om det hele tiden. Det skal holdes levende gennem det, vi gør i dagligdagen. Vi skal simpelthen hele tiden have en høj faglig kvalitet, højt serviceniveau og på denne måde matche omgivelsernes krav! Så enkelt er det! Ellers er vi ikke i markedet. Og hvad er omgivelsernes krav? Ja, det er kvalitet i nærværet, vedligeholdelse af beboernes ressourcer. Trenden er jo alle steder leve/bo miljøer. Det skal vi 12

13 Samtale med Hanne Munkholm Forstander på Else Mariehjemmet holde os for øje, når vi arbejder med, hvordan vi bliver ved med at gøre os attraktive, at være et tilbud, der efterspørges. At være attraktiv og matche omgivelsernes krav gælder også på personalesiden. Jeg tror det er betydeligt nemmere, at rekruttere kvalificeret personale, hvis man kan tilbyde et nytænkende og udviklende arbejdsmiljø. Nu har Hanne talt sig varm, og det gælder bare om at hage sig fast i bordkanten! Det er værdierne dierne,, der tegner os! Det bliver jo tydeligt, når vi taler med kunderne. De stiller krav om kvalitet og sikkerhed for at de modtager det, vi siger vi kan levere. Hvordan er vi sikre på, at vores borgere nu også modtager det, du siger, de gør - får vi nu det, vi har aftalt! Vi flytter ind i et formidabelt flot hus, vi har en kultur, som vi skal bruge som afsæt for at arbejde videre med netop det, som kunderne efterspørger. Smukke rammer, smukke traditioner for mødet med vore beboere og deres pårørende, men først og sidst: vore egne handlemåder og adfærd i personalegruppen skal være det, der gør de smukke rammer og det flotte værdisæt til sandhed i det daglige liv, der skal leves i huset. Det skal vi turde som personale. Vi skal turde ledelse, vi skal turde hele tiden at holde vore værdidiskussioner levende, vi skal turde den afgørende forskel fra kommunale plejehjem, at vi som friplejehjem hele tiden har markedsmekanismen som et målepunkt for om vi lever op til det vi skal! Der er ikke meget at rafle om! Markedsmekanismen er en væsentlig del af vore eksistensvilkår, så derfor skal vi jo som samlet hus forstå det og udnytte det positivt og aktivt i stedet for at være irriterede over det. Vi har rammerne. Vi har alle muligheder for at fastholde en position som et foregangssted. Så vi har kun os selv at takke for det, hvis det ikke går, som vi alle sammen ønsker det! siger Hanne engageret. Derfor er jeg også rigtig glad for, at bestyrelsen på sit seneste møde står helt og aldeles bag vores salgsog markedsføringsstrategi, som blev behandlet. Med det i orden, er sporene lagt for, at vi alle kan trække på samme hammel. Det går jeg nu i gang med at samarbejde med medarbejderne om. Det bliver spændende, og jeg har stor tiltro til, at man hele vejen rundt lægger sig i selen for at fastholde en god arbejdsplads i en pragtfuld ramme! Jeg tror på, at alle er klar til at være med, at holde liv i vort værdisæt, løbende at tilpasse det til virkeligheden og at finde vores udgave af det leve/bo miljø, som efterspørges, og skabe indhold i dagligdagen for vore borgere! Jeg er også klar over, at det bliver hårdt arbejde. Men det et er vigtigt og vedkommende arbejde for alle, og det giver jo i sig selv masser af energi. Det er spændende! siger Hanne Munkholm og lægger strategi- og aktivitetsplanen fra sig. På papirets forside er en mariehøne målrettet på vej opad. Op mod solen og det frie udsyn. Op mod det sted, hvorfra den kan folde vingerne ud og mærke, at de bærer!! 13

14 Fra vores egen verden De små ting... Solen brager ned fra en frostklar himmel på en tidlig forårsdag, og kaffen damper fra kopper af fineste slags fra Den Kongelige Porcelainsfabrik, da Deres udsendte møder op hos nu tidligere forstander på Else Marie, Bodil Larsen. Jo, jo der er dømt hjemlig hygge i det dejlige hus på den rigtige side af Strandvejen i Humlebæk! Og det er ikke noget tilfælde! Det er en livsstil! Hjemlig hygge. Interview ved Flemming Høj Jermiin Tidligere forstander Bodil Larsen, Else Mariehjemmet Som netop er anledningen til samtalen. Bodil Larsen har været med i over 25 år. Hun må være én af dem, der kan give os opskriften på, hvad der er Mariehjemmenes særlige mantra: Plejehjem skal være hjemlig hygge. Det er de små ting!, siger Bodil. Jeg kan ikke pege på, hvad jeg har lagt af strategi for at få Else Marie hjemmet til at være et hjem for de gamle; men allerede, da jeg blev ansat, fornemmede jeg, at den stil, der lå fra ledelsens side var meget i overensstemmelse med den, som jeg selv synes om, så det faldt mig egentlig aldrig svært; jeg har simpelthen valgt at købe ind, som om det skulle være hjemme hos mig selv. Skulle jeg pege på noget, kunne det være, at jeg smider hver eneste reklame ud, som dumper ind i hobetal om institutionsmøbler. Vi har aldrig købt møbler. Og da slet ikke institutionsmøbler! Men vi har jo også været heldige. Vi har i alle årene fået smukke ting forærende af mennesker, der boede hos os eller af deres pårørende. Og uden udgifter til møbler, har det været indlysende for mig at bruge pengene til kvalitet i istandsættelsen af de møbler, vi fik forærende. Jeg købte smukke og nogle gange også dyre! betræk. Jeg købte smukke istandsættelser. Men det er de små ting! At der står en buket afskårne blomster. At vi spiser ved smukke duge. Jeg køber hellere en dyr damaskdug, som jo holder sig smuk længe, end jeg går på kompromis. At farver i betræk og på væggene hænger sammen. At der ligger et smukt tæppe på gulvet. At vi bruger det dyre porcelæn, når nye beboere og deres pårørende kommer for at se stedet. For mig har det ikke været noget, vi har sat på tryk i fine værdipapirer eller behandlet i samarbejdsudvalget. For mig og for os!- har det været en hel naturlig følge af, at vi gerne vil have huset til at fremstå som smukt og som et sted, vi selv var glade for at arbejde i. Vi har simpelthen ført vores almindelige glæde ved at være værter med ind på plejehjemmet. Som når man har gæster herhjemme, har det været indlysende for mig, at folk skal føle sig godt tilpas, når de kommer i huset. Beboerne, medarbejderne og gæster. Der er ikke meget hokus pokus i det! Nu har Bodil Larsen sluppet tøjlerne. Hun taler fortsat om stedet med stor veneration, og udtrykker glæde over, at hendes efterfølger og medarbejderne kan komme tilbage til et smukt og renoveret hus, som kan være rammen om en smuk og moderne måde at bære traditionen videre. Nu skal andre finde fremtidens vej: Jeg er da sikker på, at Hanne som ny leder sammen med personalet sagtens finder den vej, de vil betræde for at holde fast i, at Else Mariehjemmet er et utroligt dejligt sted at bo som gammel, og det vil jeg da gå og glæde mig over her fra sidelinjen! Og så vil Bodil passe sit otiumjob i kirken og sit eget smukke hjem, tæt ved dér, hvor hun har brugt kræfterne i kvart sekel. Det er de små ting! siger hun og sætter den tomme kop fra sig. I aften skal hun have gæster, og der skal en pæn dug på bordet 14

15 Fra den store verden Mere selvbestemmelse til din mor eller dig? Jesper Maarbjerg har til en konference afholdt af Videnscentret på Ældreområdet holdt et indlæg om dilemmaet mellem ønsket om at give de ældre en større selvbestemmelse samtidig med, at der stilles større krav til at udøve den, og at ældre i plejeboliger nok er mindre kapable til at styre deres egen tilværelse end før. Synspunkterne præsenteres her af Jesper Maarbjerg i forkortet form. Da selvbestemmelsen kom på banen Når man i sin tid introducerede målsætningen længst muligt i eget hjem var det på den ene side et udtryk for en økonomisk prioritering, men på den anden side også en erkendelse af, at det at komme på institution ikke var rart. Folk, der ikke kendte noget specielt til det, forbandt helt op til 1990-erne næsten udelukkende det at bo på plejehjem med umyndiggørelse og at leve i dødens forgård. Selvbestemmelse for beboerne på plejehjem og i andre boformer for ældre blev derfor et af de helt store emner for ældrekommissionen, da den afgav sine betænkninger. Ældrekommissionen lagde op til og fik gennemført en ophævelse af institutionsbegrebet. Det betød bl.a. : - Modtagelsen af hele sin pension uanset boform dvs. afskaffelse af lommepengesystemet - Betaling af husleje i plejehjem - Betaling for mad og øvrigt forbrug på plejehjem dog ikke pleje og omsorg Uanset vi i dag opfatter de gennemførte ændringer som helt naturlige, så var de faktisk den gang noget nær revolutionerende. Det revolutionerende lå i baggrunden for ændringerne - at man ønskede ældre mennesker respekteret som selvbestemmende, hvor de principielt skulle have mulighed for at vælge uanset deres plejebehov og boform. Nu skulle din mor igen selv bestemme. Dilemmaer for personalet På trods af at hovedparten af beboerne valgte hele pakken af ydelserne og i dagligdagen stort set fik en uændret tilværelse, så var der mange bekymringer både blandt plejehjemmenes/ plejeboligernes personale og blandt administratorer : - Valgte beboerne nu at spise en fornuftig kost? - Hvad skulle man gøre, hvis beboerne ikke ville betale? - Ville de pårørende komme og tømme de ældres bankkonti, nu hvor der igen kom penge ind til den første? Osv. osv.! Debatten om de ældres selvbestemmelse blev intensiv, fordi der skulle leves op til et nyt syn på de ældre mennesker. Som altid, når der indføres nye politikker, forenkles tingene for at få fremmet forståelsen. Hvor man hidtil havde totalansvar for beboerne, var man nogle gange ved at gå over i den anden grøft, hvor man ukritisk skulle følge de ældre menneskers ønsker. Systemet byggede jo på, at de ældre mennesker selv skulle beslutte. For personalet kan man illustrere det ved, at man i tilrettelæggelsen af den støtte beboerne skulle have gik fra et Sådan gør vi her til et Hvad ønsker De, frue. I sin koncentration om de ældre mennesker selv overså man ofte de pårørende. Man fik ikke eller tog sig ikke - tid til at inddrage de pårørende i en åben dialog. Kan din mor bestemme selv? Alt det formelle som selvstændigheden forudsætter stiller imidlertid en række krav til de ældre mennesker. Den private økonomi skal styres, der skal søges boligydelse og betales leje, der skal søges om hjælpemidler og evt. tillæg til pensionen, der skal afregnes for de ydelser man modtager, medicinen skal betales og meget mere. Og der skal ligge flere kontanter i pungen. Det kan i sig selv være yderst problematisk, hvis personalet involveres i de ældre menneskers privatøkonomiske forhold, og det er nu ikke alt, der kan ordnes gennem pengeinstitutternes betalingsservice. Som et led i ældrepolitikken efter ældrekommissionens anbefalinger fandt der en kraftig udbygning sted i form af ældreboliger, som de fleste steder i landet betød, at plejehjem blev nedlagt og at deres afløsere ældreboliger med fast personale plejeboliger - kom til verden med i et mindre antal end de tidligere plejehjem. Gammeldags matematik indebærer, at der derfor nok er sket en forhøjelse af visitationstærsklen til plejeboligerne dvs. at de, der bor i plejeboliger, formentlig i mindre grad er i stand til at håndtere deres egen tilværelse end tidligere. Derfor er det ret centralt at overveje, om de, der rent faktisk flytter ind i plejeboligerne, selv er i stand til leve op til de krav, der ligger i at være selvstændigt besluttende, og det er her de pårørende kommer stærkere ind i billedet end før. Der er helt kontant brug for deres hjælp til at få løst dagligdags problemer for beboerne i plejeboligerne. Men det indebærer naturligt nok også et engagement i flere af de ældres forhold end dem, der blot vedrører økonomi og formaliteter. Selvbestemmelse og hjælp Hvis man skal se tilbage på de intentioner ældrekommissionen havde med de ældre menneskers indflydelse på egne forhold, er det imidlertid vigtigt, at de pårørendes indflydelse på de ældre menneskers dagligdag bør være reelt accepteret ønsket af dem selv, hvis der skal være mening i det hele. De pårørende skal være til hjælp for de ældre mennesker, og ligeså vel som vi gerne vil have hjælp af vores børn, så kunne mange ikke drømme om ligefrem at lade deres børn bestemme over sig. Sådan noget tror jeg ikke ændrer sig, blot fordi man er blevet mere afhængig af hjælp. Vi må ikke lægge an til, at det bliver de pårørende i stedet for institutionerne, der bliver de umyndiggørende, når det vi arbejder for, er en større selvbestemmelse. Men vi kommer ikke uden om, at der er brug for de pårørendes hjælp til de ældre mennesker. Vi skal lette mulighederne for, at de pårørende kan give den, så der må ikke spændes ben for den, så længe den ældre selv opfatter den som en hjælp. 15

16 To nye Mariehjem på vej MarieBladets s bagside Fonden Mariehjemmene besluttede på bestyrelsesmødet den 31. marts 2005 at de to næste Mariehjem skal placeres i Skovbo kommune ved Køge og i Ledøje-Smørum Kommune ved Ballerup. Man venter for tiden på svar fra de to kommuner, om Fonden Mariehjemmene kan overtage de to grunde, som er udset til placeringen af de to nye Mariehjem. Botilbud til unge sindslidende mennesker Konceptet for det dette Mariehjem er udviklet i samarbejde med Roskilde Amt og drejer sig om et boltilbud til vanskelligt stillede unge mennesker med sindslidelse. Placeringen i byen Bjæverskov i Skovbo Kommune ved Køge menes at være den helt rigtige - ikke kun fordi dette geografiske område har stort underskud af gode og moderne boliger med støtte til denne gruppe mennesker, men også fordi stedet lever op til Mariehjemmenes krav om, at der skal være kort afstand til indkøb og offentlige transportmidler. Antallet af boliger ligger endnu ikke helt fast, men det forventes at blive på boliger, hvortil knyttes et serviceareal til personalet. Boligerne størrelse bliver på m 2 incl. fællesareal og indrettes med 2 rum, eget bat/toilet og køkken. Botilbud til blinde/svagsynede unge med anden funktionsnedsættelse En bred gruppe bestående af disse unges forældre, Instituttet for Blinde og Svagsynede og Synskonsulenterne og forstanderen for Hjælpemiddelenheden i Københavns Amt har tilbudt at indgå i et samarbejde med Fonden Mariehjemmene om et egnet botilbud, som kan dække behovet på Sjælland. Derfor er der lagt billet ind på en velegnet grund ved Kong Svends Høj i Ledøje-Smørum kommune. Botilbudets og de enkelte boligers størrelse og indretning kommer til at svare til botilbudet i Bjæverskov som omtalt ovenfor. Botilbudet skal selvsagt indrettes specielt til disse menneskers handicap og stedets placering er valgt, fordi afstanden til nærmeste S-Togsstation er meget kort og enkel. 16 Ny formand for Fonden Mariehjemmenes bestyrelse På mødet i fondens bestyrelse den 31. marts 2005 besluttede man, at Jesper Maarbjerg skulle efterfølge John Lange Jacobsen som formand for fonden. I fondsbestyrelsen er Jesper Maarbjerg relativ ny, idet han kun har været medlem siden Han har imidlertid arbejdet aktivt for Mariehjemmene, idet har er formand for Hanne Mariehjemmet Kvindely, Mette Marie og Line Marie. Jesper Maarbjerg er nu pensioneret fra sin stilling i Københavns Kommune, hvor han har været administrationschef i social- og sundhedsforvaltningens bistandsafdeling og senere vicedirektør i hhv. Plejehjemsadministrationen og Sundhedsforvaltningen. Før da arbejdede han i Århus kommunes social- og sundhedsforvaltning og i Århus Amt, hvor han var socialcenterleder. Jesper Maarbjerg - ny formand Som vicedirektør i København lærte Jesper Maarbjerg Mariehjemmene at kende i forbindelse med gennemførelsen af de kommunale sparekrav, hvor overenskomsterne med de selvejende plejehjem udenfor København blev opsagt gennem flere omgange. Det kom til at berøre mange Mariehjem. Jesper Maarbjerg har imidlertid altid sat stor pris på de selvejende plejehjem, og med Lange Jacobsen udviklede han faktisk friplejehjemsbegrebet, som betød at institutioner ikke skulle lukkes, blot fordi en kommune opsiger overenskomsten. Den overenskomstfrie organisation anvendes nu på Ellen, Else, Mette, Line, Karen og Louise og vil blive benyttet ved de fleste af de fremtidige botilbud. Det er fondsbestyrelsens forventning, at Jesper Maarbjerg vil fortsætte den udvikling Lange Jacobsen satte i gang, så vi må fortsat regne med en kraftig udvikling af Mariehjemmene.

Mariehjemmenes historie

Mariehjemmenes historie 42 Mariehjemmenes historie Redigerede uddrag fra www.mariehjem.dk Mariehjemmene er historien om en stærk og socialt indigneret kvinde, der med den kapital, som hendes pensionsopsparing tillod, ønskede

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse

Virksomhedsbeskrivelse Virksomhedsbeskrivelse Indhold 1. Virksomhedsbeskrivelse... Side 3 2. Grundlaget for Bofællesskabet Kirsten Marie... Side 4 3. Institutionens grundlæggende opgaver... Side 4 - Formål - Målgruppe 4. Institutionens

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Velkommen til Bøgen. Bøgemarksvej 5 9230 Svenstrup

Velkommen til Bøgen. Bøgemarksvej 5 9230 Svenstrup Velkommen til Bøgen Bøgemarksvej 5 9230 Svenstrup Velkommen til Bøgen Bøgen er et tilbud til aktive misbrugere, der på grund af et mangeårigt misbrug har behov for pleje og omsorg og desuden har: et svækket

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere

Den nænsomme flytning

Den nænsomme flytning Den nænsomme flytning Beskrevet af pædagogisk konsulent Susanne Hollund, Landsbyen Sølund I Landsbyen Sølund bor der 230 mennesker med udviklingshæmning. Der er 14 boenheder Vi er i Landsbyen i gang med

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

Velkommen på Plejecenter Bregnbjerglunden

Velkommen på Plejecenter Bregnbjerglunden Velkommen på Plejecenter Bregnbjerglunden Haderslev Kommune, Gåskærgade 26-28, tlf. 74 34 34 34 post@haderslev.dk 1 Der tages forbehold for ændringer. Oplysningerne er opdateret på vores hjemmeside www.plejecentre.haderslev.dk

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen.

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen. 3. juni 2015 1. Indledning Dette notat sammenfatter resultaterne af Skive Kommunes brugertilfredshedsundersøgelse vedr. hjemmepleje og plejeboliger, som er gennemført i foråret 2015. Undersøgelsen er igangsat

Læs mere

Boligpolitik Dansk Epilepsiforenings mål og strategi

Boligpolitik Dansk Epilepsiforenings mål og strategi Boligpolitik Dansk Epilepsiforenings mål og strategi Vision: Med udgangspunkt i individuelle ønsker, behov og ressourcer skal mennesker med epilepsi tilbydes attraktive, fleksible og differentierede boliger/boformer.

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Tilsynsnotat af 28 november 2012.

Tilsynsnotat af 28 november 2012. Tilsynsnotat af 28 november 2012. Navn: Silkeborg Krisecenter Lovgrundlag: Midlertidigt botilbud efter SEL 109 Adresse: E-mail: Grønnegade 14, 8600 Silkeborg krisecenter@silkeborg.dk Telefon: Tlf. 89 70

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 Indledning Vi har på vegne af Lejre Kommune aflagt tilsynsbesøg på Hvalsø Ældrecenter. Generelt er formålet

Læs mere

VELKOMMEN TIL VESTERBO... 3 FAKTA OM VESTERBO... 4 ADRESSE/TELEFON... 4 ANTAL BOLIGER... 5 KONTAKTPERSON... 5 LEJLIGHEDERNE... 6

VELKOMMEN TIL VESTERBO... 3 FAKTA OM VESTERBO... 4 ADRESSE/TELEFON... 4 ANTAL BOLIGER... 5 KONTAKTPERSON... 5 LEJLIGHEDERNE... 6 VESTERBO VELKOMMEN INDHOLDSFORTEGNELSE VELKOMMEN TIL VESTERBO... 3 FAKTA OM VESTERBO... 4 ADRESSE/TELEFON... 4 ANTAL BOLIGER... 5 KONTAKTPERSON... 5 LEJLIGHEDERNE... 6 STØRRELSE... 6 BOLIGSELSKAB/HUSLEJE...

Læs mere

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET!

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! En fortælling om at arbejde med psykisk og fysisk handicappede

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ret til et værdigt liv for alle ældre

Forslag til folketingsbeslutning om ret til et værdigt liv for alle ældre Beslutningsforslag nr. B 197 Folketinget 2009-10 Fremsat den 26. marts 2010 af Line Barfod (EL), Per Clausen (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og Frank Aaen (EL) Folketinget pålægger regeringen inden

Læs mere

Velkommen til Plejehjemmet Uttrupgaard. Lerumbakken 1 9400 Nørresundby

Velkommen til Plejehjemmet Uttrupgaard. Lerumbakken 1 9400 Nørresundby Velkommen til Plejehjemmet Uttrupgaard Lerumbakken 1 9400 Nørresundby Velkommen til Uttrupgaard Jeg og personalet på Uttrupgaard Plejehjem vil gerne byde dig velkommen. Vi håber, at du og dine pårørende

Læs mere

Kvalitetsstandard for pleje og ældreboliger i Sorø Kommune. Sorø Kommune. Kvalitetsstandard. Pleje- og ældrebolig

Kvalitetsstandard for pleje og ældreboliger i Sorø Kommune. Sorø Kommune. Kvalitetsstandard. Pleje- og ældrebolig Sorø Kommune Kvalitetsstandard Pleje- og ældrebolig 1 Indhold Generel information om kvalitetsstandarder... 3 Hvad er en kvalitetsstandard?... 3 Værdigrundlag... 3 Boformer... 4 Lovgrundlag... 4 Sagsgang

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig Vores værdier er skabt af medarbejderne. Værdisangen er blevet til på et seminar den 15. januar 2005, hvor alle medarbejdere var med til at udarbejde Frøs Værdier. Denne folder er bl.a. udarbejdet på grundlag

Læs mere

Hvilke ord 'trigger' dine kunder?

Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Af Rikke Moos, Webskribenten Du kender talemåden: vælg dine ord med omhu. Et fornuftigt råd, der er værd at følge, hvis du vil undgå at blive misforstået af andre. Men

Læs mere

SPØRGESKEMA OM BOTILBUD OG STØTTE MV. TIL VOKSNE HANDICAPPEDE OG SINDSLIDENDE

SPØRGESKEMA OM BOTILBUD OG STØTTE MV. TIL VOKSNE HANDICAPPEDE OG SINDSLIDENDE SPØRGESKEMA OM BOTILBUD OG STØTTE MV. TIL VOKSNE HANDICAPPEDE OG SINDSLIDENDE JUNI 2011 DEL 1: Oplysninger om antal voksne handicappede og sindslidende I denne del af spørgeskemaet beder vi om oplysninger

Læs mere

Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse

Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse Kriminalforsorgens Uddannelsescenter startede i slutningen af 2005 projekt om selvmordsforebyggelse i Kriminalforsorgen for midler bevilliget

Læs mere

TANDPLEJEN. Konfliktplan. Vi skal ville det Vilje - vil jeg Ja jeg vil samarbejde

TANDPLEJEN. Konfliktplan. Vi skal ville det Vilje - vil jeg Ja jeg vil samarbejde TANDPLEJEN Konfliktplan Vi skal ville det Vilje - vil jeg Ja jeg vil samarbejde Tandplejen i Herning er en dynamisk arbejdsplads med selvledende og engagerede medarbejdere. Samarbejde er vitalt for at

Læs mere

MarieBladet. ementet. Småt og godt - en mangelvare! Line Marie i front. rammer - en samtale om fremtidens brugerkrav

MarieBladet. ementet. Småt og godt - en mangelvare! Line Marie i front. rammer - en samtale om fremtidens brugerkrav MarieBladet Bestyrelsesmedlemmer elsesmedlemmer har ordet Styrken kommer fra engagementet - engagementet ementet kommer fra indignationen Konstant vækst kræver vide rammer - en samtale om fremtidens brugerkrav

Læs mere

Ledelse. Hovedkonklusion. 7. maj 2015

Ledelse. Hovedkonklusion. 7. maj 2015 7. maj 2015 Ledelse Hovedkonklusion I forbindelse med projektet Effektiv drift har vi gennemført ca. 60 interviews. Vi har talt med ejendomsfunktionærer, driftschefer og beboerdemokrater. Disse interviews

Læs mere

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning.

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Virksomhedsplan for Bofællesskabet Højbo 2014 1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Til bofællesskabet er der tilknyttet

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Oplæg på ekspertmøde vedr. Kvalitet i äldreomsorgen 30.9.2103 Rikke Søndergaard, rso@socialstyrelsen.dk Om Socialstyrelsen Socialstyrelsen

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem deres j.nr. 2012 1178

Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem deres j.nr. 2012 1178 Indenrigs og Socialministeriet, Holmens Kanal 22 1060 København K Att. Søren Svane Kristensen København, den 11. april 2012 Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse

Læs mere

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN ISSN: 1902-5866 NYHEDSBREV Bruger- og pårørenderåd oktober 2007 UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN I august 2007 fremlagde Regeringen Kvalitetsreformen, som skal sikre fornyelse og udvikling af kvaliteten

Læs mere

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken Brugertilfredshed Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken 2012 1 Om undersøgelsen Spørgeskemaet blev udleveret i perioden 8. maj 2012 til 31. august 2012 i forbindelse med behandling på tandreguleringsklinikken.

Læs mere

Information om hjemmehjælp

Information om hjemmehjælp MYNDIGHED, STRUER KOMMUNE Myndighed, Sundheds- og Ældreområdet Voldgade 14 C, 7600 Struer Tlf.nr.: 9684 8319-9684 8318 9684 8316-9684 8315 Telefontid: 8.00-9.00 og 12.00-13.00 Fax nr.: 9684 0304 E-mail:

Læs mere

Servicedeklaration for Lundens Bofællesskab

Servicedeklaration for Lundens Bofællesskab Servicedeklaration for Lundens Bofællesskab Lovgrundlag: Lundens Bofællesskab drives i henhold til 107 i Serviceloven. 107, stk. 1: Kommunalbestyrelsen kan tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer,

Læs mere

Det skal gi` mening for Kristian

Det skal gi` mening for Kristian Kristian benytter sig af de muligheder, der er for at deltage i aktiviteter i Else Hus i det omfang han kan rumme det. Det går bedst i mindre doser som her på billedet, hvor Kristian er på sit ugentlige

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

AFS. ledin & co. + + + 22650 + + + 0893 Sjælland USF B. Jernbanevej 5c, st. th., 2800 Kgs. Lyngby. Ja tak, jeg vil gerne kontaktes af LEDIN & CO.

AFS. ledin & co. + + + 22650 + + + 0893 Sjælland USF B. Jernbanevej 5c, st. th., 2800 Kgs. Lyngby. Ja tak, jeg vil gerne kontaktes af LEDIN & CO. Jernbanevej 5c, st. th., 2800 Kgs. Lyngby AFS. Ja tak, jeg vil gerne kontaktes af LEDIN & CO. Tlf 45 87 55 44 E-mail info@ledin.dk Web www.ledin.dk Navn Vej...................... Nr......... Postnr......

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Rikke Mariehjemmet ophører efter 33 år som plejehjem

Rikke Mariehjemmet ophører efter 33 år som plejehjem Særudgave af MarieBladet Rikke Mariehjemmet ophører efter 33 år som plejehjem Juni 2007 Adresser FONDEN MARIEHJEMMENE Onsgårdsvej 35 2900 Hellerup, 39 62 23 33 Leder ROSE MARIEHJEMMET Brodersens Alle 16

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014 Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014 Plejecenter Hotherhaven Og KAS Præstemarken 76 4652 Hårlev Teamledere Anne Mette Mortensen Marianne Thomasen Tilsynet blev ført af:

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Othello, Fredericia Kommune. 2. pinsedag, mandag den 9. juni 2014 fra kl. 15.00

Uanmeldt tilsyn på Othello, Fredericia Kommune. 2. pinsedag, mandag den 9. juni 2014 fra kl. 15.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Othello, Fredericia Kommune 2. pinsedag, mandag den 9. juni 2014 fra kl. 15.00 Indledning Vi har på vegne af Fredericia Kommune aflagt tilsynsbesøg på Othello. Generelt

Læs mere

Mariehjemmenes historie

Mariehjemmenes historie FONDEN HJEMMENE Mariehjemmenes historie En historie om en organisation, der altid har været i bevægelse Mariehjemmenes historie er en historie om en stærk og socialt indigneret kvinde, der ønskede at forbedre

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Tillykke med 40 års jubilæet

Tillykke med 40 års jubilæet Tillykke med 40 års jubilæet Af Erik Nielsen, Borgmester i Rødovre Kommune Fredag den 14. august 2009 fejrer Dorthe Mariehjemmet 40 år som selvstændig enhed under Fonden Mariehjemmene. En periode som ligeledes

Læs mere

MarieBladet. Mariehjemmene i jubilæumsåret 1958-2008. Leder - Så kom de! November 2008 FONDEN HJEMMENE HJEMMET HJEMMET ELLEN HJEMMET ELSE HJEMMET

MarieBladet. Mariehjemmene i jubilæumsåret 1958-2008. Leder - Så kom de! November 2008 FONDEN HJEMMENE HJEMMET HJEMMET ELLEN HJEMMET ELSE HJEMMET MarieBladet Mariehjemmene i jubilæumsåret 1958-2008 Velfærd for ældre - inspiration på et højere plan! Værdierne skal tydeliggøres - om at være sociale entreprenører Leder - Så kom de! Gensyn med amerikanerne

Læs mere

MarieBladet. ter. esultater. Hvor går vi hen... etningen. Fælles arbejdstidsregler - 1. maj fridag for os alle. Leder Vi er sammen!

MarieBladet. ter. esultater. Hvor går vi hen... etningen. Fælles arbejdstidsregler - 1. maj fridag for os alle. Leder Vi er sammen! MarieBladet I fællesskab får vi bedre e resulta esultater ter Kirsten Thyr hyregod - Mariehjemmenes eminence EDBudvik vikling - nu rykker vi endnu tættere e sammen Hvor går vi hen... - Fondens bestyrelse

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

PLEJEOMRÅDET. Demenspolitik Tiltag på demensområdet

PLEJEOMRÅDET. Demenspolitik Tiltag på demensområdet Et godt liv på trods af en demenssygdom PLEJEOMRÅDET Demenspolitik Tiltag på demensområdet Nr. 08 den 4. juni 2009 1 Indledning. Voksen- og plejeudvalget har tilkendegivet et ønske/behov for en drøftelse

Læs mere

JOBPROFIL. Ældre- og Sundhedschef Hillerød Kommune

JOBPROFIL. Ældre- og Sundhedschef Hillerød Kommune JOBPROFIL Ældre- og Sundhedschef Hillerød Kommune 1. Indledning Hillerød Kommune har bedt Genitor ApS om at assistere i forbindelse med rekrutteringen af en ny Ældre- og Sundhedschef. Jobprofilen er udarbejdet

Læs mere

Frikommunen på Arbejdsmarkedsområdet. set gennem borgernes øjne. vejle.dk

Frikommunen på Arbejdsmarkedsområdet. set gennem borgernes øjne. vejle.dk Frikommunen på Arbejdsmarkedsområdet set gennem borgernes øjne vejle.dk Forord Vejle Kommune fik status af frikommune 1. januar 2012. Væk er de stramme regler om tidsfrister, de snævre rammer for aktivering

Læs mere

Tilbudsdeklaration. Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter. Næstved Kommune

Tilbudsdeklaration. Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter. Næstved Kommune Tilbudsdeklaration Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter Næstved Kommune Indholdsfortegnelse: Tilbudsdeklaration... 1 Præstehaven... 1 Socialpsykiatrisk Støttecenter... 1 Næstved Kommune... 1 Indholdsfortegnelse:...

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Helhedsbetragtning Helhedsvurdering Helhedssyn Helhedsvisitation Hvad siger juraen? krav og udfordringer?

Læs mere

Mariehjemmenes historie

Mariehjemmenes historie Mariehjemmenes historie Mariehjemmenes historie er en historie om en stærk og socialt indigneret kvinde, der med den kapital, som hendes pensionsopsparing tillod, ønskede at forbedre forholdene for hjemløse,

Læs mere

H E L E E Nr. 6 juli 2015

H E L E E Nr. 6 juli 2015 HELE E Nr. 6 juli 2015 HELENENYT Nr. 6 (juli årgang 26) Bostedet Helenes Minde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Ansvarshavende: Maj Greifenstein Tlf: 29347195 Eller 39105651 mgr@ok-fonden.dk Layout &

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

Virksomhedsplan 2011

Virksomhedsplan 2011 Virksomhedsplan 2011 Louise Mariehjemmet * 2 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 VIRKSOMHEDSBESKRIVELSE... 4 ORGANISATIONSPLAN... 5 FORORD... 6 INDLEDNING... 6 IDÉGRUNDLAG... 7 VISION... 7 VÆRDIGRUNDLAG...

Læs mere

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Kvalitetsstandard 2 Kvalitetsstandard for hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes

Læs mere

Side 1. Hvad nu hvis...

Side 1. Hvad nu hvis... Side 1 Hvad nu hvis... Hvad Nu Hvis et refleksionsværktøj i hjemmeplejen Hvad Nu Hvis er et IT-værktøj, som indeholder en række cases fra praksis. Casene omhandler situationer som er karakteristiske for

Læs mere

Praktisk hjælp. Kvalitetsstandard 2015

Praktisk hjælp. Kvalitetsstandard 2015 Praktisk hjælp Kvalitetsstandard 2015 Kvalitetsstandard for praktisk hjælp Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet for praktisk hjælp i Faaborg-Midtfyn Kommune i 2015. Hvad er praktisk

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

LAG Brønderslev Den Lokale Aktionsgruppe for Brønderslev kommune

LAG Brønderslev Den Lokale Aktionsgruppe for Brønderslev kommune LAG Brønderslev Den Lokale Aktionsgruppe for Brønderslev kommune 1. MUSIKTANKEN. 2. Kontaktperson: Karen M.V. Olesen Løkkenvej 436, Stenum 9700 Brønderslev Tlf: 21291588 Email: post@karenmvolesen.dk www.karenmvolesen.dk

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Et godt liv på trods af en demenssygdom. PLEJEOMRÅDET. Demenspolitik med nuværende ressourcer ctr. udbygget demenspolitik

Et godt liv på trods af en demenssygdom. PLEJEOMRÅDET. Demenspolitik med nuværende ressourcer ctr. udbygget demenspolitik Et godt liv på trods af en demenssygdom. PLEJEOMRÅDET Demenspolitik med nuværende ressourcer ctr. udbygget demenspolitik Nr. 01 den 12. august 2009 1 Indledning. Voksen- og plejeudvalget har på møde den

Læs mere

NYE MULIGHEDER. blåkorshumlebæk.dk

NYE MULIGHEDER. blåkorshumlebæk.dk NYE MULIGHEDER blåkorshumlebæk.dk Et liv uden misbrug - en vej til kvalitet i livet Har du drukket alkohol i kortere eller længere tid kan din krop være medtaget, dit humør er måske trist og dit netværk

Læs mere

Møder kan være en kilde til meget stor arbejdsglæde, men er det desværre ikke altid. Statistikker viser at:

Møder kan være en kilde til meget stor arbejdsglæde, men er det desværre ikke altid. Statistikker viser at: Hånden på hjertet hvor gode er de møder I holder? Går deltagerne fra møderne og er helt høje fordi der var en super stemning, de fik lov til at bidrage med en masse gode ideer og der blev produceret noget

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Guide. hvordan du kommer videre. Læs her. sider. Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv

Guide. hvordan du kommer videre. Læs her. sider. Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv Guide MARTS 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Læs her 12 hvordan du kommer videre sider Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv GUIDE INDHOLD I DETTE HÆFTE: Side

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere

Se med forældrenes øjne SÅDAN KOMMER DU I GANG

Se med forældrenes øjne SÅDAN KOMMER DU I GANG Se med forældrenes øjne SÅDAN KOMMER DU I GANG 1 Materiale til forældreinddragelse: Se med forældrenes øjne Vil I gerne vide, hvad forældrene mener om deres barns dagtilbud? Vil I gerne høre om, de har

Læs mere

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Evalueringsgenstanden: Beskrivelse af M/K: Unge Hjems Efterskoles bestyrelse besluttede på det sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 05 at evalueringsgenstanden

Læs mere

1. God ledelse. God ledelse. 1) Redaktion Ola Jørgensen, klartekst. Udarbejdet for KL og KTO under væksthus for ledelse, 2005. 61

1. God ledelse. God ledelse. 1) Redaktion Ola Jørgensen, klartekst. Udarbejdet for KL og KTO under væksthus for ledelse, 2005. 61 1. Hvad kendetegner den gode leder? Hvad er det, der gør nogle ledere særligt succesfulde? Det bliver diskuteret i mange kredse både til søs og på landjorden. "Ledere der lykkes 1) " er et projekt, hvor

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

Attraktive arbejdspladser

Attraktive arbejdspladser NOTAT (2. udgave) Attraktive arbejdspladser Undersøgelse af lærernes behov for faste arbejdspladser på Erhvervsskolen Nordsjælland og Handelsskolen København Nord ALECTIA A/S 12. september 2011 Teknikerbyen

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

Vi har brug for frivillige

Vi har brug for frivillige Himmelev Sognevej 124 4000 Roskilde Tlf 46 31 54 77 Fax 46 31 54 92 Vi har brug for frivillige Vi har brug for dig Giv os lidt af din tid Velkommen til Plejehjemmet Himmelev gamle Præstegård Himmelev Sognevej

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere