Lederpejling 6. FTF-ledernes vilkår, lederuddannelse og erfaring med lederevaluering. Analyse for Ergoterapeutforeningen.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lederpejling 6. FTF-ledernes vilkår, lederuddannelse og erfaring med lederevaluering. Analyse for Ergoterapeutforeningen."

Transkript

1 Lederpejling 6 FTF-ledernes vilkår, lederuddannelse og erfaring med lederevaluering Analyse for Ergoterapeutforeningen Marts 2008 Niels Hemmingsens Gade 12, Postboks 1169, 1010 København K - Lederpejling 2008 Ergoterapeutforeningen - FinalErgoterapeutforeningen 1

2 Generelt om lederpejling 2008 Lederpejlingen i 2008 fokuserer på lederuddannelse, ledernes vilkår og ledernes erfaring med lederevaluering. Formålet med lederpejlingen i 2008 er dels at tilvejebringe viden om en række områder, der har stor politisk interesse, dels at få en samlet status på områderne, med henblik på at kunne følge udviklingen fremover. Viden om ledernes uddannelses-niveau, hvilken efter- og videreuddannelse der vælges og viden om, hvilke vilkår lederne selv arbejder under, er vigtig viden for de faglige organisationer. I 2008 er der dog i mindre grad tale om ét samlet tema, og i højere grad tale om en afdækning af en række væsentlige forhold for ledere. Ledelse er for alvor kommet på dagsordenen. Hovedrapporten, som omfatter en samlet analyse af 18 FTF-organisationer, kan læses på FTF har fem gange tidligere gennemført lederpejlinger blandt medlemsorganisationernes ledermedlemmer. Ønsket har været at få sat fokus på ledernes forhold i såvel den offentlige som den private sektor. De deltagende organisationer, der alle er medlem af FTF, har forskellig størrelse, og lederne kan have forskellige vilkår afhængig af, hvilken branche eller hvilket fag, de arbejder indenfor. Men ledernes vilkår og behov kan fx også variere i forhold til, hvilket ledelsesniveau de befinder sig på. For FTF og for medlemsorganisationerne anses det for væsentligt at få en viden om medlemmernes vilkår, behov og ønsker, både i forhold til det politiske arbejde og i forhold til at kunne tilbyde varierede og relevante ydelser. De tidligere lederpejlinger har fokuseret på lidt forskellige aspekter omkring ledelse. Temaerne har blandt andet været lederudvikling og ledertræning, forandringsledelse, holdninger til strukturreformen og det attraktive lederjob. I 2005 sidste gang lederpejlingen blev gennemført - var temaet ledernes netværk. De tidligere hovedrapporter kan ligeledes findes på FTF s hjemmeside Delrapporterne, som denne her, kan findes via organisationernes hjemmesider eller via kontakt til organisationen. Denne rapport bygger på det datamateriale, der er samlet ind i Lederpejlingen 2008 blandt lederne i Ergoterapeutforeningen. Tallene i denne rapport kan variere fra tallene i hovedrapporten, da der i hovedrapporten er brugt vægtede tal, ligesom der i hovedrapporten - i forhold til denne rapport - indgår et par ekstra antal ledere fra Ergoterapeutforeningen, der oprindeligt havde krydset sig af i kategorien andet. Materialet er bearbejdet, analyseret og sammenskrevet af Esther Nørregård-Nielsen, Nørregård-Nielsen & Rosenmeier ApS Rådgivende Sociologer. Rapporten står for forfatterens egen regning og udtrykker ikke nødvendigvis FTF s eller organisationernes synspunkter. Speci ikt om denne rapport Denne lederpejling indeholder svarene fra lederne i Ergoterapeutforeningen. Undersøgelsen er gennemført som internetbaseret spørgeskema, der er blevet gennemført i januar-februar Den baserer sig på tal fra 97 ledere. Svarprocenten er 22, hvilket anses for at være en relativt lille svarprocent. Det forholdsvis høje antal respondenter giver dog en rimelig sikkerhed for beregningerne i rapporten. Lederpejling 2008 Ergoterapeutforeningen - FinalErgoterapeutforeningen 2

3 Kort beskrivelse af lederne i undersøgelsen Under denne overskrift beskrives en række karakteristika vedrørende ergoterapeutlederne i undersøgelsen, hvor 4 af lederne er mænd (4%), og 87 kvinder (96%). Da det er så få mænd, der har deltaget i undersøgelse, er der i rapporten ikke kommenteret på eventuelle kønsforskelle i forhold til besvarelsen af de forskellige spørgsmål, idet sådanne forskelle ikke vil være signifikante. Aldersmæssigt fordeler lederne sig fra 30 til 64 år. Langt hovedparten er i alderen år, og sammenlagt er ca. 80% i alderen år. 18% af lederne har været ledere i 0-2 år, og 61% i mere end 8 år. Der er meget tæt sammenhæng mellem, hvor gammel man er, og hvor længe man har været leder. Over 50% af de ledere, der er mellem 41 og 50 år har været ansat i lederstilling i over 8 år. I alt 38% af lederne i undersøgelsen angiver, at dette er deres første lederjob. Opgjort på ledelsesniveau svarer: 13%, at de er topledere (strategisk niveau) 44% at være på mellemniveau (taktisk niveau) 42%, at de er på nederste niveau (operativt niveau). Figur 1: Antal ansatte lederne er ledere for Som det fremgår af figur 1, er langt de fleste respondenter ledere for 6-10 ansatte. Ca. 75% af lederne har op til 30 ansatte, 25% har over 30 ansatte, heraf er ca. 5% ledere for mere end 100 ansatte. 80% af lederne arbejder fuld tid. 20% arbejder således deltid, og her gælder det, at flertallet af disse arbejder timer. Ud af de ledere, der arbejder fuldtid, arbejder 9% i 37 timer om ugen, 37% arbejder i timer om ugen, og 54% arbejder over 40 timer eller mere. Ingen arbejder mindre end 37 timer om ugen. Se figur 2. Lederpejling 2008 Ergoterapeutforeningen - FinalErgoterapeutforeningen 3

4 Figur 2: Hvor mange timer arbejder du om ugen i dit primære job (inkl. overarbejde, ekstra arbejde og lign)? Jo højere niveau man har angivet at være leder på, jo flere timer angiver man at arbejde. Kun 8% af lederne på topniveau angiver at arbejde 40 timer eller mindre om ugen, mens omvendt 92% arbejder mere. 49% af lederne på mellemniveau arbejder 40 timer eller mindre om ugen og 51% arbejder mere. 59% af lederne på nedre niveau arbejder 40 timer eller mindre om ugen og 41% arbejder mere. Et væsentligt aspekt ved arbejdet er, i hvilket omfang man finder arbejdet attraktivt, glæder sig til at komme på arbejde eller lignende mål. Her viser det sig blandt de adspurgte ledere, at: 87% finder samlet set deres lederjob attraktivt 13% finder ikke deres lederjob attraktivt Der er ingen sammenhæng mellem, hvor attraktivt man finder jobbet, og hvor mange timer man bruger på det. Der er heller ingen signifikant sammenhæng mellem lederniveau, og hvor attraktivt man finder arbejdet. Se figur 3. Lederpejling 2008 Ergoterapeutforeningen - FinalErgoterapeutforeningen 4

5 Figur 3: Ledelsesniveauets betydning for om jobbet opleves som attraktivt Alle 97 ledere, der har besvaret undersøgelsen, er ansat i den offentlige sektor. Ud af disse er 60% ansat i kommunen, 30% er ansat i regionen, mens de sidste 10% er ansat i en eller anden form for selvejende institution. Ledelsestid Der er i spørgeskemaet en række spørgsmål, der handler om, hvordan man som leder bruger sin tid. Det ene spørgsmål handler om, hvor mange timer om ugen, man bruger på opgaver/arbejde, der ikke er ledelsesopgaver. Da det - som nævnt ovenfor - er variabelt, hvorvidt man er fuldtidsarbejdende eller ej, og hvor mange timer man - uanset ansættelsesform - bruger om ugen på sin arbejdsplads, skal tiden, man ikke bruger på ledelsesopgaver, ses i forhold til den samlede arbejdsuge. Grundet den måde der er spurgt på, er det dog ikke muligt at udtale sig sikkert om sammenhængen mellem, hvor meget man arbejder, og hvor meget eller lidt tid man ikke bruger på ledelsesopgaver. Fordelingen af timer, der ikke er brugt på ledelsesopgaver, fremgår af figur 4. Figur 4: Timer der ikke er brugt på ledelsesopgaver Det gælder dog, at lederne på øverste niveau i gennemsnit siger, at de 7 timer om ugen ikke arbejder med ledelsesrelevante opgaver. For mellemledere drejer det sig om 8 timer, mens lederne på laveste niveau Lederpejling 2008 Ergoterapeutforeningen - FinalErgoterapeutforeningen 5

6 siger, at det for dem drejer sig om 9 timer. Da lederne på øverste niveau gennemsnitligt arbejder flere timer end lederne på de lavere niveauer (dette er vist ovenfor), vil det trods den lille timemæssige forskel sige, at lederne på det øverste niveau generelt bruger en mindre andel af deres tid på opgaver, der ikke er ledelsesrelaterede. Eller sagt omvendt lederne på det øverste niveau bruger gennemsnitligt en forholdsmæssig større andel af deres tid på ledelsesopgaver. De opgaver, lederen har på arbejdspladsen, har stor betydning for, hvordan lederen kan anvende sin tid og prioritere sine opgaver. Lederens funktion er både at fungere i forhold til personalet, idet langt de fleste ledere formelt vil have en tildelt rolle som personaleleder. Men derudover vil man som leder ofte blive bedt om at agere såvel i forhold til den daglige drift og i et mere langsigtet strategisk perspektiv. Afhængig af lederfunktionen vil de enkelte ledelsesaspekter formelt fylde mere eller mindre, og reelt kan der være tale om stor forskel på det, man ønsker, og det, der kan lade sig gøre. Lederne er i undersøgelsen blevet spurgt om, hvilke ledelsesopgaver de bruger tid på, og hvad de gerne ville bruge tid på. Spørgsmålet handler om, hvordan man som leder procentmæssig fordeler sin dag, hvor meget tid man bruger på personaleledelse administrativ ledelse faglig ledelse/sparring og strategisk ledelse samt, hvordan man gerne procentmæssig ville fordele sin dag. Svarene varierer blandt lederne. I denne rapport har vi valgt at sammenstille svarene, så den faktiske brug og den ønskede brug er sat sammen, opgjort i 20% intervaller. Figur 5: Faktisk brugt tid og ønske om tidsforbrug for personaleledelse Tiden der bruges på personaleledelse (se figur 5), er ifølge en del af lederne lidt for lille. Der er således 27% af lederne, der bruger 0-20% af deres tid på personaleledelse, og 53% der bruger 21-40% af deres tid. Men andelen der gerne ville bruge 21-40% er noget højere. Det skal bemærkes, at der også er ledere, der gerne vil bruge mindre tid på personale-ledelse, end de gør nu. Lederpejling 2008 Ergoterapeutforeningen - FinalErgoterapeutforeningen 6

7 Figur 6: Faktisk brugt tid og ønske om tidsforbrug for administrativledelse Det er et gennemgående ønske for tidsforbruget at kunne nedsætte den tid, der bruges på administrativ ledelse markant. Se figur 6. Der er 46%, der bruger 21-40% af deres tid på administrativ ledelse, og 10% der bruger mere, men kun 19% af lederne ønsker faktisk at bruge så meget tid, og 81% ønsker at bruge mellem 0-20% af deres tid på det administrative arbejde. Figur 7: Faktisk brugt tid og ønske om tidsforbrug for faglig ledelse/sparring For faglig ledelse og sparrring gælder det, at 50% af lederne bruger 0-20% af deres tid på faglig ledelse og sparring, mens 42% angiver, at de bruger 21-40%. Se figur 7. Ønsket fra 57% af lederne er dog at bruge 21-40% af deres tid på faglig ledelse og sparring altså noget mere tid, end det er tilfældet nu. Figur 8: Faktisk brugt tid og ønske om tidsforbrug for strategisk ledelse Lederpejling 2008 Ergoterapeutforeningen - FinalErgoterapeutforeningen 7

8 For strategisk ledelse gælder det, at en meget stor del af lederne angiver at bruge mellem 0 og 20% af deres tid på dette, og kun 25% at de bruger 21-40% af deres tid herpå, mens ca. 44% gerne ville bruge 21-40% af deres tid på denne del af ledelsesopgaven. Se figur 8. Det generelle billede, der tegner sig, er, at man som leder gerne vil bruge noget mere tid på personaleledelse, men i særlig grad på faglig ledelse og sparring samt strategisk ledelse, og tiden skal især tages fra de administrative opgaver. Det er meget sædvanligt, at lederne oplever at bruge en meget stor del - og måske også en uforholdsmæssig stor del af deres tid - på enten daglige driftsopgaver, brandslukning, her og nu problemer og lign. og til gengæld mindre tid på fx personaleledelse, ligesom de oplever at have mindre tid til og mulighed for den mere langsigtede og strategiske lederopgave. Det bør selvfølgelig rejse spørgsmålet om, hvorvidt man som leder bruger sin tid rigtig, og om man som leder har den fornødne mulighed for selv at prioritere sin tid i forhold til sit aktuelle ledelsesniveau. Til dels handler dette om lederens egne prioriteringer, men dertil kommer opgavesammensætning, mulighed for uddelegering og andre konkrete omstændigheder. Der er ikke i undersøgelsen et spørgsmål, der direkte måler tilfredsheden med den måde, man som leder fordeler sin tid. Men de forskellige variationer mellem den måde man som leder faktisk bruger sin tid, og den måde man ønsker at bruge sin tid, indikerer, at tidsanvendelsen nok er noget, man kan arbejde med. På samme måde er der ikke i dette materiale et spørgsmål, der direkte kan give viden om, hvad der virker hæmmende eller fremmende for fordelingen af tiden på de forskellige ledelsesområder. Der er dog et spørgsmål, der handler om, hvorvidt man som leder oplever at have tilstrækkeligt med handlemuligheder som leder. Se figur 9. Figur 9: I hvilken grad oplever lederne, at de har tilpas store handlemuligheder (ledelsesrum) til, at de selv kan lede deres organisation/ afdeling Lederpejling 2008 Ergoterapeutforeningen - FinalErgoterapeutforeningen 8

9 Det gælder her, at langt størstedelen af lederne i høj grad, og hver tredje i meget høj grad oplever at have tilpas store handlemuligheder som leder til selv at lede sin organisation. Det gælder dog omvendt også, at næsten en tredjedel kun i nogen grad eller slet ikke oplever dette. Ledelsesopgaver er dog en meget sammensat størrelse, idet denne form for arbejde inkluderer såvel administrative, strategiske, personalemæssige og faglige ledelsesproblem-stillinger. Samtidig er der stigende forventninger til lederne i dag, hvor hele ledelses-arbejdet bliver stadig mere professionaliseret. Det lægger større pres på lederne, der både opadtil og nedadtil udsættes for krav og forventninger. Det sætter også større krav til lederens viden - eller formuleret anderledes - vil større usikkerhed i forhold til ledelsesopgaven ofte føre til øget ønske om mere viden. Ser man nærmere på, hvilke ønsker lederne har til viden indenfor ledelsesopgaver, afhænger prioriteringerne lidt af, hvilken baggrundsparameter man ser på. De mest afgørende forskelle kan dog genfindes i forhold til ledelsesniveau. Lederpejling 2008 Ergoterapeutforeningen - FinalErgoterapeutforeningen 9

10 Figur 10: Andel ledere der i høj grad eller meget høj grad har behov for forskellige typer viden om ledelse Her viser der sig to væsentlige forskelle på øvre og nedre niveau, hvilket fremgår af tabel 10. For det første ønsker ledere i det øvre ledelsesniveau mere viden om administrativ ledelse, mens ledere på det nedre niveau ønsker sig mere viden om strategisk ledelse og personaleledelse. De forskellige former for ledelsesdimensioner ser ud til at kræve forskellige former for viden om ledelse. Forskellene er dog ikke signifikante, men det skyldes formentlig, at der ikke er flere svar, da der er tale om ganske stærke sammenhænge. Endelig skal det nævnes, at alder også har en betydning. De yngste ledere har et generelt højere ønske end de ældre om at få mere viden, men det gælder i særdeleshed vedrørende administrativ ledelse. Kravene til lederen og afhjælpningen heraf handler dog også om, hvilket ansvar og hvilke muligheder den enkelte leder oplever i forhold til arbejdet i hverdagen. Dette aspekt er tidligere blevet belyst vedrørende tidsforbrug, men vi vil her fokusere lidt yderligere på både de krav, man oplever i hverdagen og den støtte, man oplever fra ens nærmeste leder. I forhold til kravene handler det både om, hvorvidt man oplever at have et veldefineret ansvarsområde, om man synes, at de krav, der stilles til en, er meningsfulde, samt hvorvidt man mener, at man har for meget at lave på arbejdet. Lederpejling 2008 Ergoterapeutforeningen - FinalErgoterapeutforeningen 10

11 Figur 11: Ledernes oplevelse af deres arbejdsmæssige situation Ser man på oplevelsen af at være leder i form af viden om, hvad der er ens ansvarsområde, om man oplever, at kravene til en som leder er meningsfulde, og hvor travlt man har, kan man se, at lederne generelt er tilfredse med disse forhold. Se figur 11. Der er en tendens til, at jo højere ledelsesniveauer, desto oftere oplever lederne, at kravene er meningsfulde, og at de ved, hvad der er deres ansvarsområde. Dette gælder hhv. 92% og 100% af lederne i denne gruppe, og 66% og 61% af lederne på det nederste ledelsesniveau. Et andet vigtigt aspekt er, hvorvidt man oplever, at ens nærmeste leder støtter op om lederuddannelse, har fokus på den individuelle lederudvikling og fokus på at virke som leder for lederen. Lederpejling 2008 Ergoterapeutforeningen - FinalErgoterapeutforeningen 11

12 Figur 12: Oplevelse af omfang af fagspecifik lederuddannelsesaktiviteter samt nærmeste leders rolle i forhold hertil Her viser data fremstillet i figur 12, at mere end 50% af lederne ikke oplever, at deres leder følger op på lederuddannelsesaktiviteterne, og kun omkring 13% oplever det i høj eller meget høj grad. På samme vis oplever mange, at der ikke er tilstrækkelig fokus på ledelse af dem som ledere fra deres egen leders side, og ca. 41% oplever, at lederen ikke har fokus på den individuelle lederudvikling. Overordnet kan man konstatere, at det er en forholdsvis stor andel, der kun i lille grad eller slet ikke oplever, at lederen har fokus på eller følger op på aspekterne omkring lederudvikling, der er nævnt ovenfor. Til gengæld er der - som det fremgår af figur 12-45%, der oplever at få tilstrækkeligt med efter-/videre-uddannelse på fagspecifikke områder i forhold til at kunne håndtere deres ledelsesopgave, mens under en fjerdedel ikke er tilfreds med graden af fagspecifik efter- og videreuddannelse. Der er ikke signifikant forskel på ledelsesniveauerne i deres svarafgivelse. Fastholdelse af lederen De krav som ledere oplever i deres job kan have netop den rigtige størrelse, eller de kan være for store eller for små. Ikke at opleve at ens kompetencer bruges godt nok - at der ikke stilles store nok krav - kan virke lige så belastende som at føle, at kravene er for store. Adspurgt, om man som leder overvejer at søge nyt lederjob, fordi kravene er for store, angiver 1%, at det gør de i høj grad, mens 11% overvejer det i nogen grad. Omvendt er der nogle, der overvejer at flytte væk, fordi kravene er for små. Det gælder i høj grad for 5% og i nogen grad for 28%. Der er altså langt flere, der overvejer at flytte grundet for små krav end grundet for store krav. Det skal også nævnes, at der er ledere, der både ønsker at skifte job grundet for mange og for få krav. Man må her formode, at man kan opleve visse dele af sit arbejde for kravfyldt og andre dele for lidt kravfyldt uden at dette egentlig strider mod hinanden. Spurgt mere specifikt overvejer 8% at flytte grundet et for stort tidsforbrug på administration, 9% ønsker at prøve kræfter med en ny sektor, mens 9% har andre grunde. Det må anses for et plus, at der er en vis lyst Lederpejling 2008 Ergoterapeutforeningen - FinalErgoterapeutforeningen 12

13 til at prøve at skifte job, så længe der dog ikke er for stor udskiftning blandt lederne. Hvor stor en gennemsivning, der er acceptabelt, vil variere fra branche til branche. Men er gennemsivningen for stor grundet negative forhold, som lederen ønsker at flytte sig fra - altså et aktivt fravalg - har gennemsivningen en anderledes negativ karakter, end hvis lederen positivt vælger noget andet til. Ud fra de mål der er medtaget i Lederpejlingen, ser det ikke ud til, at der er mange i Ergoterapeutforeningen, der overvejer aktivt at fravælge, der er snarere tale om et positivt tilvalg. Lederuddannelse og lederudvikling De følgende spørgsmål handler alle om ledernes angivelse af mulighed for og behov for efteruddannelse, og disse tal er fremstillet i tabel 1. Det gælder, at 63% af lederne angiver at holde en udviklingssamtale med deres leder/chef. Der er ikke forskel på svarene afhængig af ledelsesniveau. Det samme gælder i forhold til, om ens nærmeste leder har samme grunduddannelse som en selv. Der er en lille tendens til, at lederne på de øvre niveauer i højere grad har en udviklingsplan og resultatkontrakt (det gælder hhv. 54% og 31%) end lederne på det nedre niveau, idet kun 22% af dem har en udviklingsplan, og 2% har resultatkontrakt. Tabel 1: Ledervilkår fordelt på ledelsesniveau Nedre niveau Mellem niveau Øvre niveau Gennemfører årlig udviklingssamtale 61% 63% 69% Har formel kompetenceudviklingsplan 22% 19% 54% Har resultatkontrakt 2% 7% 31% Har ret til lederuddannelse 29% 23% 39% Har pligt til lederuddannelse 20% 16% 31% Som det fremgår af tabellen ovenfor er der på de fleste områder store forskelle i forhold til, hvilke rettigheder og pligter de forskellige ledelsesniveauer oplever at have. Det øvre niveau ser ud til at have flere rettigheder til videreuddannelse end de to øvrige lederniveauer og har også flere pligter i forhold til videreuddannelse. Retten og pligten til lederuddannelse kan handle om flere typer. I denne undersøgelse spørges der mere konkret ind til Diplomuddannelse Masteruddannelse HD i organisation og ledelse Intern lederuddannelse Andre lederuddannelser/lederudviklingsaktiviteter. Lederpejling 2008 Ergoterapeutforeningen - FinalErgoterapeutforeningen 13

14 Vi er gået i dybden med svarene på disse spørgsmål lidt senere i rapporten, men har i denne forbindelse opgjort, hvilke af de forskellige uddannelser lederne på de forskellige ledelsesniveauer har ret til. Figur 13: Hvilke uddannelser har lederne ret til? Figur 13 ovenfor viser, hvilke af de forskellige lederuddannelser de forskellige lederniveauer angiver at have ret til at tage. Det der i særlig grad peges på hos lederne er ret til diplomuddannelse samt ret til intern lederuddannelse eller andre lederuddannelser. I særlig grad ledere på øvre ledelsesniveau har ret til at tage lederuddannelser. I forhold til pligten til at tage en uddannelse er der ikke den store forskel på lederne på de forskellige ledelsesniveauer. I næste afsnit går vi lidt i dybden med omfanget af diplom, master og HDuddannelsen. Adspurgt, hvor mange dage de som ledere forventer at bruge på lederudvikling det kommende år, og hvor mange de har brugt det foregående - se tabel 2 - er det interessant, at selv om lederne på det øvre niveau angiver at have ret og pligt til lederuddannelse i højere grad end de to andre ledelsesniveauer, så er det alligevel dem, der angiver at have brugt færrest i gennemsnit, og som også forventer at bruge færrest timer i gennemsnit i det kommende år. Tabel 2: Dage brugt på lederudvikling i det forgangne år, og forventninger til det kommende Dage brugt på lederudvikling det sidste år (Gennemsnit) Dage der forventes brugt på lederudvikling det kommende år (Gennemsnit) Øvre niveau 9 dage 7 dage Mellemste niveau 7 dage 12 dage Nedre niveau 11 dage 14 dage Lederpejling 2008 Ergoterapeutforeningen - FinalErgoterapeutforeningen 14

15 I undersøgelsen er der spurgt til, om lederne får vikardækning, hvis de er fraværende pga. en længerevarende lederuddannelse. Kun 1% angiver, at der er fuld vikardækning under uddannelsen, 12% angiver, at der er delvis vikardækning, mens hele 87% siger nej til, at der er vikardækning. Lederpejling 2008 Ergoterapeutforeningen - FinalErgoterapeutforeningen 15

16 Diplom, master og HD-uddannelsen Spørgsmålet om lederuddannelsen er blevet yderligere uddybet i en række spørgsmål vedrørende lederuddannelse og lederudviklingsaktiviteter. Hvor der i det foregående afsnit blev spurgt til, hvilken ret og pligt man har til lederuddannelse og lederudvikling, spørges der i dette afsnit mere konkret til, hvilke former for uddannelse man har gennemløbet, og hvordan dette tidsmæssigt og økonomisk er blevet finansieret. Alt i alt gælder det, at 12% af lederne ikke har taget uddannelse på noget niveau hverken i form af diplomuddannelse, master, HD eller i form af andre uddannelseskurser af længere eller kortere varighed. Der er signifikant forskel på ledelsesniveauerne, idet 12% af lederne på nedre niveau ikke har taget en uddannelse, hvilket gælder hhv. 16% og 0% af lederne på mellem og øvre niveau. Størstedelen af lederne på nedre niveau har gennemført én uddannelse (61%). Det gælder 23% af lederne på mellemniveauet og 23 % af lederne på øvre niveau. Størstedelen af lederne på det øvre niveau har gennemført to uddannelser (69%). Det gælder hhv. 49% og 27% af lederne på mellem og nedre niveau. 22% af de adspurgte havde en lederuddannelse, før de blev ledere. Der er ikke signifikant forskel på ledelsesniveau i svarene. Adspurgt om forskellige typer lederudviklingskurser er det i særlig grad diplomuddannelsen i ledelse, som lederne enten har taget eller er i gang med. Dette fremgår af figur 14 nedenfor. Figur 14: Hvilke uddannelser har lederne taget eller er i gang med? Det er derfor denne type lederudviklingskursus, som vi vil gå i dybden med i den videre analyse. 89% af de adspurgte har fået betalt uddannelsen af deres arbejdsplads, mens 6% har delt udgiften med deres arbejdsplads. De resterende 5% har selv betalt for uddannelsen. 26% har brugt mere end 15 timer om ugen af deres fritid på at tage uddannelsen. 69% har brugt 5-15 timer om ugen af deres fritid, 3% har Lederpejling 2008 Ergoterapeutforeningen - FinalErgoterapeutforeningen 16

17 brugt under 5 timer, mens 3% ikke har brugt noget af deres fritid. Lederne får altså i vid udstrækning deres uddannelse betalt, men lægger selv en del fritid i uddannelsen. Der er ikke forskel på ledelsesniveau i svarene vedrørende diplomuddannelsen. Adspurgt om, hvad uddannelsen har betydet for deres arbejde som leder, er der stort set heller ikke forskel at spore afhængig af lederniveau. Figur 15: Diplomuddannelsens betydning for virket som leder Det gennemgående svar er, at diplomuddannelsen har haft stor betydning for både adfærden som leder, det at virke som leder, og at uddannelsen har forholdt sig til de konkrete udfordringer man står med i hverdagen som leder. Se figur 15. Fremfor HD og master angiver lederne i stedet at have taget andre former for længerevarende lederuddannelser. Se figur 16. Lederpejling 2008 Ergoterapeutforeningen - FinalErgoterapeutforeningen 17

18 Figur 16: Andel ledere, der har taget andre former for lederuddannelse end diplom, master eller HD For lederuddannelser af 10 eller flere dages varighed gælder det, at flere ledere fra det øvre niveau (69%) end ledere fra mellem (54%) og nedre niveau (29%) har deltaget. Det samme gælder for de andre former for lederuddannelse/lederudviklingsaktiviteter, hvilket 85% af de øverste ledere, 72 % af de mellemste ledere og 76% af lederne fra det nederste niveau har deltaget i. Denne forkel er dog ikke signifikant. For lederuddannelser af 10 eller flere dages varighed gælder det, at de i særlig grad har haft betydning for virket som leder, samt at de har relateret sig til konkrete udfordringer i hverdagen. Det er dog kun tre ud af fem, der oplever, at denne form for kurser har haft betydning for lederadfærden, hvilket fremgår af figur 17. Figur 17: Lederuddannelsens betydning for virket som leder På den måde er tilfredsheden med diplomuddannelsen altså nogenlunde den samme og udbyttet vurderes som værende det samme for diplomuddannelsen som for andre lederuddannelser af en varighed på mere Lederpejling 2008 Ergoterapeutforeningen - FinalErgoterapeutforeningen 18

19 end 10 dage. Anvendelsen af fritid på uddannelsen har været mindre, end det er tilfældet for diplomuddannelsen. 11% har brugt mere end 15 timer pr. uge, 52% har brugt 5-15 timer, 27% har brugt mindre end 5 timer, når man havde et fag, mens 9% ikke har brugt fritid på lederuddannelsen med mere end 10 kursusdage (intern/ekstern). Endelig har en stor del af lederne (ca 75%) deltaget på andre former for lederudviklings-kurser. Her gælder det, at 38% har taget kurser på to dage eller mindre 22% har taget kurser på 3-4 dages varighed 29% har taget kurser af fem dage eller mere. Dertil kommer, at mange af lederne har taget specifikke kurser med fokus på håndtering af det psykiske arbejdsmiljø. 17% af alle lederne har taget kurser af 2 dages varighed eller mindre indenfor dette emne 7% har taget kurser af 3-4 dage 6% har taget kurser af 5 dages varighed eller mere. Figur 18: Andre former for lederuddannelser/ lederudviklingsaktiviteter Andre former for lederuddannelse dækker også over forhold såsom ledernetværk osv. Se figur 18. Det, lederne i særlig grad deltager i, er ledernetværk. Det gælder, at 50% af lederne ikke deltager i et netværk hverken internt eller eksternt. 36% deltager i en eller anden form for netværk, og 39% deltager både i et eksternt og et internt netværk. Her er ikke den store forskel på ledelsesniveauerne. Lederpejling 2008 Ergoterapeutforeningen - FinalErgoterapeutforeningen 19

20 Krav til lederuddannelsen Lederne er blevet spurgt, hvor vigtige, de mener, forskellige forhold er for deres lederuddannelse. I alt 18 forhold har været mulige at sætte kryds ved, og lederne har for hvert emne skulle afgøre, hvor vigtigt, de mener, det er. Se figur 19. Figur 19: I hvor høj grad mener lederne, at de anførte kompetenceområder skal indgå i deres lederuddannelse Der viser sig her en tydelig tendens til at mene, at effektiviseringsprocesser og redskaber til rekruttering og fastholdelse er mindre vigtige, mens kommunikation og kompetence-udvikling af medarbejderen omvendt anses for meget vigtigt. Prioriteringen af forholdene peger i meget høj grad på, at netop det at være leder for et personale betyder meget for lederne. Det er personaleudvikling og personaleledelse, der er det vigtige, fremfor dokumentation, redskaber og effektiviseringsprocesser. Det kan selvfølgelig være tilfældet, at de ting man ikke prioriterer, er de ting, man allerede synes, man kan. Tendensen i valgene hænger dog Lederpejling 2008 Ergoterapeutforeningen - FinalErgoterapeutforeningen 20

21 meget godt sammen med det øgede fokus, der er på det, man kunne kalde de blødere ledelseselementer, som fylder tiltagende meget i ledernes arbejde. Lederevaluering Lederevalueringer indføres stadig flere steder som en fast rutine. Der er derfor i spørgeskemaet spurgt til ledernes egne erfaringer og ønsker i forhold hertil. Overordnet gælder, at 86% gerne ser, at der gennemføres systematiske lederevalueringer 14% ønsker det ikke. Det gælder dog, at alle ledere på øverste niveau mener, det er en god ide, hvilket gælder 88% af lederne på mellemniveauet og 78% af lederne på nederste niveau. Der er ingen signifikant forskel i forhold til alder. Cirka 50% af de ældste ledere og 53% af lederne i alderen år, men kun 11% af de yngste ledere har tidligere prøvet at blive lederevalueret. Samlet har 41% af lederne erfaringer med lederevalueringer. Indstillingen til lederevalueringen hænger tæt sammen med ens tidligere erfaringer. Af de ledere i materialet, der har tidligere erfaringer med lederevalueringer, er 95% også positivt indstillet overfor fremtidige lederevalueringer, mens det gælder for 40% af dem, der ikke har prøvet at blive lederevalueret. De 40 ledere (svarende til 41%), der har tidligere erfaringer, er blevet stillet en lang række spørgsmål om deres erfaringer. Det viser sig her, at langt størstedelen ser positivt på lederevalueringen, der er gennemført med dem tidligere, og at der er en overvejende tendens til ikke at se det som et kontrolredskab eller have haft negative erfaringer. Se figur 21. Lederpejling 2008 Ergoterapeutforeningen - FinalErgoterapeutforeningen 21

Lederpejling 6. FTF-ledernes vilkår, lederuddannelse og erfaring med lederevaluering. Analyse for Finansforbundet. Marts 2008

Lederpejling 6. FTF-ledernes vilkår, lederuddannelse og erfaring med lederevaluering. Analyse for Finansforbundet. Marts 2008 Lederpejling 6 FTF-ledernes vilkår, lederuddannelse og erfaring med lederevaluering Analyse for Finansforbundet Marts 2008 Niels Hemmingsens Gade 12, Postboks 1169, 1010 København K ftf@ftf.dk - www.ftf.dk

Læs mere

Lederpejling 6. FTF-ledernes vilkår, lederuddannelse og erfaring med lederevaluering. Analyse for Danske Fysioterapeuter.

Lederpejling 6. FTF-ledernes vilkår, lederuddannelse og erfaring med lederevaluering. Analyse for Danske Fysioterapeuter. Lederpejling 6 FTF-ledernes vilkår, lederuddannelse og erfaring med lederevaluering Analyse for Danske Fysioterapeuter Marts 2008 Niels Hemmingsens Gade 12, Postboks 1169, 1010 København K ftf@ftf.dk -

Læs mere

Lederpejling 6. FTF-ledernes vilkår, lederuddannelse og erfaring med lederevaluering. Analyse for Danmarks Lærerforening.

Lederpejling 6. FTF-ledernes vilkår, lederuddannelse og erfaring med lederevaluering. Analyse for Danmarks Lærerforening. Lederpejling 6 FTF-ledernes vilkår, lederuddannelse og erfaring med lederevaluering Analyse for Danmarks Lærerforening Marts 2008 Niels Hemmingsens Gade 12, Postboks 1169, 1010 København K ftf@ftf.dk -

Læs mere

Mette Rostgaard, der er medlem af TAT s hovedbestyrelse og formand for Jobcenterklubben har gennemgået og kommenteret resultaterne på TAT s område.

Mette Rostgaard, der er medlem af TAT s hovedbestyrelse og formand for Jobcenterklubben har gennemgået og kommenteret resultaterne på TAT s område. Kan du kende dig selv? FTF har gennemført Lederpejling 2008. Undersøgelsen fokuserer på lederuddannelse, ledernes vilkår og ledernes erfaring med lederevaluering. Formålet har været dels at tilvejebringe

Læs mere

Ansvarshavende redaktør: Flemming Andersen, Kommunikationschef i FTF Foto: Colourbox Marts 2008 ISBN-nummer: 978-87-7356-112-6

Ansvarshavende redaktør: Flemming Andersen, Kommunikationschef i FTF Foto: Colourbox Marts 2008 ISBN-nummer: 978-87-7356-112-6 Ansvarshavende redaktør: Flemming Andersen, Kommunikationschef i FTF Foto: Colourbox Marts 2008 ISBN-nummer: 978-87-7356-112-6 Rapporten kan downloades på www.ftf.dk/lederpejling FTF-Hovedorganisation

Læs mere

Lederpejling 8 2013: Danske Bioanalytikere

Lederpejling 8 2013: Danske Bioanalytikere Lederpejling 8 2013: Danske Bioanalytikere En delrapport til Lederpejling 8 2013, Udviklingen i FTF-lederes erfaringer med innovation, omhandlende Danske Bioanalytikeres ledere. 1 Indholdsfortegnelse Indledning

Læs mere

LederPejling Ledernes holdninger til job, uddannelse og udvikling

LederPejling Ledernes holdninger til job, uddannelse og udvikling LederPejling Ledernes holdninger til job, uddannelse og udvikling Analyse for Ergoterapeutforeningen Marts 2003 Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Niels Hemmingsens Gade 12, Postboks 1169, 1010

Læs mere

En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010. Sammenfatning

En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010. Sammenfatning En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010 Sammenfatning 2010 1 Del 1 Sammenfatning En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010. Rapporten

Læs mere

Lederpejling 8 2013: Finansforbundet

Lederpejling 8 2013: Finansforbundet Lederpejling 8 2013: Finansforbundet En delrapport til Lederpejling 8 2013, Udviklingen i FTF-lederes erfaringer med innovation, omhandlende Finansforbundets ledere. 1 Indholdsfortegnelse Indledning 3

Læs mere

LederPejling Ledernes holdninger til job, uddannelse og udvikling

LederPejling Ledernes holdninger til job, uddannelse og udvikling LederPejling Ledernes holdninger til job, uddannelse og udvikling Analyse for Danske Fysioterapeuter Marts 2003 Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Niels Hemmingsens Gade 12, Postboks 1169, 1010

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation 2. HVEM ER SIKKERHEDSREPRÆSENTAN- TERNE I dette afsnit gives en kort beskrivelse af de sikkerhedsrepræsentanter, der har deltaget i FTF s undersøgelse af sikkerhedsorganisationen. Der beskrives en række

Læs mere

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø...

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 1 Indhold Selvstændiges arbejdsmiljø... 3 De selvstændige i undersøgelsen... 3 Jobtilfredshed og stress... 5 Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 9 Selvstændige lederes fokus på arbejdsmiljø... 9 De

Læs mere

Lederne og det psykiske arbejdsmiljø. Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005

Lederne og det psykiske arbejdsmiljø. Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005 Lederne og det Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005 Ledernes Hovedorganisation, december 2005 INDLEDNING Gennem de seneste 10-15 år har begrebet skiftet. I dag lægges der langt mere vægt

Læs mere

Undersøgelsen blev offentliggjort i forbindelse med KL s Ledertræf den 17. september 2008.

Undersøgelsen blev offentliggjort i forbindelse med KL s Ledertræf den 17. september 2008. Ledelsessurvey I forbindelse med delprojektet Ledelse med ambitioner under Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt har KL foretaget en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse om kommunernes lederudviklingsaktiviteter.

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om lederuddannelse. Undersøgelsens hovedkonklusioner. Kampagne og analyse 11. januar 2009

Det siger FOAs medlemmer om lederuddannelse. Undersøgelsens hovedkonklusioner. Kampagne og analyse 11. januar 2009 Kampagne og analyse 11. januar 2009 Det siger FOAs medlemmer om lederuddannelse FOA stillede i november 2009 en række spørgsmål til sine ledermedlemmer om deres lederuddannelse og ledelsesansvar. Undersøgelsen

Læs mere

NR. 7-2010. Lederpejling. FTF-ledernes lederuddannelser samt erfaringer med og holdninger til innovation

NR. 7-2010. Lederpejling. FTF-ledernes lederuddannelser samt erfaringer med og holdninger til innovation NR. 7-2010 Lederpejling FTF-ledernes lederuddannelser samt erfaringer med og holdninger til innovation Ansvarshavende redaktør: Flemming Andersen, kommunikationschef i FTF Foto: Colourbox Layout: FTF Kommunikation

Læs mere

På hvilket område er du leder? Procent Antal Børne området 28% 212 Skole området (inkl. SFO, Klub, Ungdomsområdet)

På hvilket område er du leder? Procent Antal Børne området 28% 212 Skole området (inkl. SFO, Klub, Ungdomsområdet) Tabel 1 Hvor mange år har du i alt været leder (medregnende både dit nuværende og alle dine tidligere lederjobs inkl. lederjobs i andre kommuner/og/eller sektorer)? Mindre end ét år 2% 16 1-5 år 14% 110

Læs mere

Undersøgelse af lederes udfordringer og vilkår i dag

Undersøgelse af lederes udfordringer og vilkår i dag Undersøgelse af lederes udfordringer og vilkår i dag Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I maj, juni og juli måned 2007 gennemførte Teglkamp & Co. en større internetbaseret undersøgelse af

Læs mere

Lederpejling 7 ERGO-ledernes lederuddannelser samt erfaringer med og holdninger til innovation Juli 2010

Lederpejling 7 ERGO-ledernes lederuddannelser samt erfaringer med og holdninger til innovation Juli 2010 Lederpejling 7 ERGO-ledernes lederuddannelser samt erfaringer med og holdninger til innovation Juli 2010 Denne undersøgelse handler om lederne i Ergoterapeutforeningens lederuddannelser, deres erfaringer

Læs mere

NR. 7-2010. Lederpejling. FTF-ledernes lederuddannelser samt erfaringer med og holdninger til innovation

NR. 7-2010. Lederpejling. FTF-ledernes lederuddannelser samt erfaringer med og holdninger til innovation NR. 7-2010 Lederpejling FTF-ledernes lederuddannelser samt erfaringer med og holdninger til innovation Ansvarshavende redaktør: Flemming Andersen, kommunikationschef i FTF Foto: Colourbox Layout: FTF Kommunikation

Læs mere

Lederpejling 7 DKFYS-ledernes lederuddannelser samt erfaringer med og holdninger til innovation Juli 2010

Lederpejling 7 DKFYS-ledernes lederuddannelser samt erfaringer med og holdninger til innovation Juli 2010 Lederpejling 7 DKFYS-ledernes lederuddannelser samt erfaringer med og holdninger til innovation Juli 2010 Denne undersøgelse handler om lederne i Danske Fysioterapeuters lederuddannelser, deres erfaringer

Læs mere

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse DJØF Køn og karriere En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse Indhold 1 Baggrund og resumé...3 1.1 Metode...5 1.2 Kort gennemgang af centrale variable...5 2 Ledere

Læs mere

Om ledere i 1. række

Om ledere i 1. række Om ledere i 1. række Resumé af rundspørge til medlemmer af FOA, SL, HI og 3F foretaget for Væksthus For Ledelse i perioden 28. april-10. juli 2010 Indhold Om undersøgelsen... 2 Om resuméet... 2 Generelt

Læs mere

NR. 7-2009 Lederpanelundersøgelse

NR. 7-2009 Lederpanelundersøgelse NR. 7-2009 Lederpanelundersøgelse FTF og Væksthus for ledelse om ledernes oplevelse af anerkendelse, erfaring med manglen på arbejdskraft, oplevelse af eget ledelsesrum og oplevelse af politisk opbakning

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Faktaark: Ledelseskvalitet

Faktaark: Ledelseskvalitet Faktaark: Ledelseskvalitet Dette faktaark omhandler djøfernes vurdering af deres nærmeste personaleansvarlige leder i sammenhæng med forskellige faktorer i det psykiske arbejdsmiljø. Resultaterne stammer

Læs mere

NOTAT: Ledernes psykiske arbejdsmiljø 2015

NOTAT: Ledernes psykiske arbejdsmiljø 2015 Louise Kryspin Sørensen Juni 2016 NOTAT: Ledernes psykiske arbejdsmiljø 2015 Resultaterne viser, at ledernes psykiske arbejdsmiljø opleves forskelligt afhængig af hvilket ledelsesniveau, anciennitetskategori

Læs mere

Forum for Offentlig Topledelse: e-survey

Forum for Offentlig Topledelse: e-survey 1 Forum for Offentlig Topledelse: e-survey Den offentlige topleder - et billede af profil, karriere, arbejdsområder og ledelsesudfordringer E-survey en blev sendt ud til i alt 392 topledere, hvoraf 158

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland 31. maj 2008 Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland Ledelsesudvikling. Lidt under halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland arbejder bevidst med ledelsesudvikling. 8

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Resultater af Forum for Offentlig Topledelses E-survey 5. - Topledernes egen kompetenceudvikling

Resultater af Forum for Offentlig Topledelses E-survey 5. - Topledernes egen kompetenceudvikling Resultater af Forum for Offentlig Topledelses E-survey 5 - Topledernes egen kompetenceudvikling Resultater af Forums e-survey 5 Forum for Offentlig Topledelse 1. udgave, april 2009 Forums bestyrelse: Departementschef

Læs mere

Fakta om motivationsundersøgelse 1 April 2007

Fakta om motivationsundersøgelse 1 April 2007 KVALITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 92 00 - Fax 11 1 Fakta om motivationsundersøgelse 1 April 2007 Et stort flertal af de

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning 2. 2. Hovedresultater 2. 3. Definitioner og arbejdsgang 3. 4. Undersøgelsens resultater 4. 5.

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning 2. 2. Hovedresultater 2. 3. Definitioner og arbejdsgang 3. 4. Undersøgelsens resultater 4. 5. Gazellesurvey 2006 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Hovedresultater 2 3. Definitioner og arbejdsgang 3 3a. Definitioner af en vækstvirksomhed og en gazellevirksomhed 3 3b. Arbejdsgang 3 4. Undersøgelsens

Læs mere

Lederpejling 7 FINANS-ledernes lederuddannelser samt erfaringer med og holdninger til innovation Juli 2010

Lederpejling 7 FINANS-ledernes lederuddannelser samt erfaringer med og holdninger til innovation Juli 2010 Lederpejling 7 FINANS-ledernes lederuddannelser samt erfaringer med og holdninger til innovation Juli 2010 Denne undersøgelse handler om lederne i Finansforbundets lederuddannelser, deres erfaringer med

Læs mere

enige i, at de samarbejder godt med kollegerne, men samtidig

enige i, at de samarbejder godt med kollegerne, men samtidig 5. SAMARBEJDE, INDFLYDELSE OG ORGANISERING I dette afsnit beskrives, hvordan samarbejdet om arbejdsmiljøarbejdet mellem sikkerhedsrepræsentanten på den ene side og arbejdsleder, tillidsrepræsentant og

Læs mere

Faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2014

Faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2014 Faktaark om psykisk og jobtilfredshed 2014 Ref. KAB/- 12.06.2015 Indhold Hovedresultater... 2 Jobtilfredshed... 3 Trivsel... 5 Psykisk... 5 Tale åbnet om psykisk... 7 Forbedring af det psykiske... 8 Dette

Læs mere

Personaleledelse. Resume

Personaleledelse. Resume juni 2010 Personaleledelse Resume Kort afstand mellem top og bund, mindre formel ledelsesstil og højere grad af tillid præger oftere danske virksomheder end andre europæiske virksomheder, viser ny undersøgelse

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og

Læs mere

YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT

YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold

Læs mere

2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse

2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse 2013 Dit Arbejdsliv en undersøgelse fra CA a-kasse Er du i balance? Er du stresset? Arbejder du for meget? Er du klædt på til morgendagens udfordringer? Hvad er vigtigt for dig i jobbet? Føler du dig sikker

Læs mere

Arbejdstid blandt FOAs medlemmer

Arbejdstid blandt FOAs medlemmer 8. december 2015 Arbejdstid blandt FOAs medlemmer Hvert fjerde medlem af FOA ønsker en anden arbejdstid end de har i dag. Det viser en undersøgelse om arbejdstid, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer.

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005 Høje-Taastrup Kommune Trivselsundersøgelse 2005 April 2005 Trivselsundersøgelsen 2005 Hovedrapport Forord... 3 1. Sammenfatning... 4 2. Indledning... 6 3. Udførelse og udviklingsmuligheder i arbejdet...

Læs mere

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af i hvor høj grad vi oplever

Læs mere

Rekruttering og evaluering af ledere

Rekruttering og evaluering af ledere Rekruttering og evaluering af ledere Ledernes Hovedorganisation August 2005 Rekruttering af ledere Lederne har en nøglerolle på virksomhederne, og er helt afgørende for resultatet og den videre eksistens.

Læs mere

Ledelsesstil. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Ledelsesstil. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledelsesstil Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation Maj 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer, og alene

Læs mere

Lederudvikling Lederne April 2015

Lederudvikling Lederne April 2015 Lederudvikling Lederne April 15 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Om respondenterne har gennemført en lederuddannelse, og hvilken lederuddannelse, de har gennemført Hvilke lederudviklingsaktiviteter

Læs mere

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening 1 Medlemsundersøgelse Sammenfatning Den Almindelige Danske Jordemoderforening 2 Indhold 1. SAMMENFATNING...3 1.1 HER KLARER JORDEMODERFORENINGEN SIG GODT IFØLGE MEDLEMMERNE...4 1.2 HER PEGER MEDLEMMERNE

Læs mere

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Notat Sygefravær i virksomhederne Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Sygefravær koster hvert år erhvervslivet milliarder, og derfor arbejder mange virksomheder målrettet imod at få sygefraværet ned blandt

Læs mere

Lederudvikling. Randers Kommune

Lederudvikling. Randers Kommune Lederudvikling 2010 2011 2012 Randers Kommune Pjece om lederudvikling Pjece om lederudvikling Pjecen om lederudvikling i Randers Kommune er udarbejdet af Personale og HR, december 2009. Pjecen er udsendt

Læs mere

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Sociale medier Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Lederne April 2014 Indledning Undersøgelsen belyser i hvilket omfang ledere bruger de sociale medier, og hvilke sociale medier

Læs mere

Lederpejling 7 DBIO-ledernes lederuddannelser samt erfaringer med og holdninger til innovation Juli 2010

Lederpejling 7 DBIO-ledernes lederuddannelser samt erfaringer med og holdninger til innovation Juli 2010 Lederpejling 7 DBIO-ledernes lederuddannelser samt erfaringer med og holdninger til innovation Juli 2010 Denne undersøgelse handler om lederne i Dansk Bioanalytikeres lederuddannelser, deres erfaringer

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen FOA Kampagne og analyse Februar 2010 FOA undersøgte i januar 2011, hvilke medlemmer, der vil benytte efterlønsordningen, hvorfor de betaler til den, og hvornår de

Læs mere

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske 2009 Studievejledningen, sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere 84 III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere God eller dårlig ledelse er helt afgørende for, om en offentlig arbejdsplads fungerer og for, om borgerne får god service. De offentlige

Læs mere

Sagstal i kommunale forvaltninger. Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2013

Sagstal i kommunale forvaltninger. Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2013 Sagstal i kommunale forvaltninger Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2013 November 2013 Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger, november 2013

Læs mere

Hvordan anvendes Kodeks for God Offentlig Topledelse egentlig?

Hvordan anvendes Kodeks for God Offentlig Topledelse egentlig? Hvordan anvendes Kodeks for God Offentlig Topledelse egentlig? Er Kodeks for God Offentlig Topledelse ikke blot ni fine (ufarlige og symbolske) idealer om god ledelse i den offentlige sektor? Og kan den

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Ref. SOL/KNP 02.10.2014. Selvstændige 2014. Djøf undersøgelser

Ref. SOL/KNP 02.10.2014. Selvstændige 2014. Djøf undersøgelser Ref. SOL/KNP 02.10.2014 2014 Djøf undersøgelser Indhold Indledning... 3 Baggrund... 3 Hovedresultater... 3 Metode... 5 Repræsentativitet... 5 Den typiske selvstændige... 6 Karakteristika... 6 Erfaring

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer

Læs mere

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 11. januar 2016 Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 68 procent af FOAs privatansatte medlemmer er helt eller delvist enige i, at arbejdsmiljøet generelt er godt på deres arbejdsplads. Det

Læs mere

Skatteministeriets ledelsespolitik

Skatteministeriets ledelsespolitik Skatteministeriets ledelsespolitik Ledelsespolitikken sætter rammerne for, hvad der kendetegner god ledelse i Skatteministeriet. Skatteministeriet betragter god ledelse som afgørende for at kunne sikre

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne FOA Kampagne og Analyse Juni 2012 FOA har i perioden fra 1.-12. juni 2012 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer FTF September 2010 1. INDLEDNING OG HOVEDRESULTATER Undersøgelsen af rammer og vilkår for arbejdsmiljøarbejdet er gennemført af FTF i samarbejde med fem af

Læs mere

Evaluering af Master i Sundhedspædagogik

Evaluering af Master i Sundhedspædagogik Evaluering af Master i Sundhedspædagogik I foråret 2009 blev der udbudt et modul på masteruddannelsen i Sundhedspædagogik: Sundhed i et samfundsmæssigt og. Der var 29 tilmeldte på dette modul, hvoraf 14

Læs mere

INGENIØRERNES STRESSRAPPORT

INGENIØRERNES STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Jobcentrene løfter en vigtig opgave på det danske arbejdsmarked. Derfor er der god grund til at sætte fokus på de ansattes kompetencer og baggrund.

Jobcentrene løfter en vigtig opgave på det danske arbejdsmarked. Derfor er der god grund til at sætte fokus på de ansattes kompetencer og baggrund. R a pport Kompetencer i jobcentrene 1. Indledning Jobcentrene løfter en vigtig opgave på det danske arbejdsmarked. Derfor er der god grund til at sætte fokus på de ansattes kompetencer og baggrund. Hvilken

Læs mere

IT-kompetenceudvikling - Faktaark. Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver

IT-kompetenceudvikling - Faktaark. Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver IT-kompetenceudvikling - Faktaark Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver Juni 15 Indhold 1. IT kompetenceudvikling... 3 Resume... 3 1. Deltagerne i undersøgelsen...

Læs mere

Forskerundersøgelsen. Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2

Forskerundersøgelsen. Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2 Forskerundersøgelsen Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2 Indholdsfortegnelse 1. Arbejdstid 2. Løn 3. Belastning og stress 4. Forskning og forskningsfinansiering 5. Arbejdspålæg 6. Forskningsfrihed

Læs mere

Faktaark om social kapital 2014

Faktaark om social kapital 2014 Ref. KAB/- Faktaark om social kapital 2014 12.06.2015 Indhold Baggrund: Hvad er social kapital?...2 Social kapital opdelt efter sektor...4 Social kapital opdelt efter køn...5 Sammenhæng mellem social kapital,

Læs mere

Rapport om. Lederes læringsmiljøer

Rapport om. Lederes læringsmiljøer Rapport om Lederes læringsmiljøer Ledernes Hovedorganisation Juli 03 Indhold Forord...3 Sammenfatning...4 Fremtidens læringsformer...5 Læringsformer lederuddannelser og korte kurser i ledelse...7 Kompetencegivende

Læs mere

Lederudvikling. Randers Kommune

Lederudvikling. Randers Kommune Lederudvikling 2009 2010 2011 2012 Randers Kommune Lederudviklingsprogram Ledelse i Randers Kommune Der stilles i dag større krav end nogensinde til ledere i den offentlige sektor. Som leder skal man ikke

Læs mere

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100. 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål med strategi for ledelsesudvikling... 3 2. Ledelsesudviklingsstrategiens

Læs mere

Vilkår og rammer for ledelse af de socialpædagogiske tilbud

Vilkår og rammer for ledelse af de socialpædagogiske tilbud Vilkår og rammer for ledelse af de socialpædagogiske tilbud Survey blandt forstandere, institutionsledere og mellemledere Januar 2013 Lederundersøgelsen Indledning Undersøgelsens målgruppe er ledere ansat

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om arbejdstiden

Det siger FOAs medlemmer om arbejdstiden Det siger FOAs medlemmer om arbejdstiden FOA, Analysesektionen 11. oktober 2007 FOAs medlemmer i Medlemspulsen er blevet stillet en række spørgsmål om arbejdstid, bl.a. hvor mange timer de er ansat til

Læs mere

Efteruddannelse. Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse

Efteruddannelse. Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse 2011 Efteruddannelse Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse Hovedresultater VALG AF EFTERUDDANNELSE: side 3 4 ud af 5 efteruddanner sig. HD er den populæreste uddannelse. Typisk efteruddannelse efter 6 år

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006

Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse

Læs mere

Hvad gør lederjobbet attraktivt?

Hvad gør lederjobbet attraktivt? Oktober 2004 LederPejling 4 Hvad gør lederjobbet attraktivt? Analyse af særkørsel for Ergoterapeutforeningen Anne-Mette Hjalager Advance/1 Forskerparken Gustav Wiedsvej 10 8000 Aarhus C 86 20 20 00 anne-mette.hjalager@advance1.dk

Læs mere

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Notat. Danske Fysioterapeuter Ledelsessekretariatet. Til: Cc: Lederpejling en temperaturmåling på lederne

Notat. Danske Fysioterapeuter Ledelsessekretariatet. Til: Cc: Lederpejling en temperaturmåling på lederne Notat Danske Fysioterapeuter Ledelsessekretariatet Til: Cc: Lederpejling en temperaturmåling på lederne FTF har stået for selve undersøgelsesdesignet bag denne undersøgelse af Danske Fysioterapeuters leder-medlemmer.

Læs mere

Arbejdsmiljø og fravær En undersøgelse af lederens rolle i arbejdet med fraværet

Arbejdsmiljø og fravær En undersøgelse af lederens rolle i arbejdet med fraværet Arbejdsmiljø og fravær En undersøgelse af lederens rolle i arbejdet med fraværet Lederne Februar 2011 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Sammenfatning... 3 Fraværets omfang... 5 Udviklingen i fraværet...

Læs mere

Udviklingssamtaler og dialog

Udviklingssamtaler og dialog Udviklingssamtaler og dialog Undersøgelse om Lederudviklingssamtaler Medarbejderudviklingssamtaler Gruppeudviklingssamtaler Den daglige dialog Lederne Marts 215 Indledning Undersøgelsen belyser blandt

Læs mere

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen.

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Faktaark: Stress Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Resultaterne stammer fra ACs arbejdsmiljøundersøgelse 2014. Undersøgelsen

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006 Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde

Læs mere

Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016

Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016 Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016 I foråret 2014 blev der etableret et evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen med den

Læs mere

Evaluering af suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi

Evaluering af suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi Evaluering af suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi På suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi blev der i foråret 2009 udbudt undervisning i modulet. Der var 61 studerende tilmeldt dette

Læs mere

det hele liv FtF-undersøgelse om balancen mellem arbejds- og Familielivet / oktober 2006

det hele liv FtF-undersøgelse om balancen mellem arbejds- og Familielivet / oktober 2006 det hele liv FtF-undersøgelse om balancen mellem arbejds- og familielivet / Oktober 2006 Forord... 1 1. Indledning og sammenfatning... 2 1.2. Sammenfatning... 2 2. Balance mellem arbejde og familie...

Læs mere

RAPPORT. Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC [UDGAVE NOVEMBER 2015]

RAPPORT. Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC [UDGAVE NOVEMBER 2015] RAPPORT Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC 2015 [UDGAVE NOVEMBER 2015] Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Formål og fokus... 3 1.2 Design og indhold... 3 1.3 Distribution af

Læs mere

Indhold. Hvorfor ledervurderinger? Processen. Vejledning til lederne om ledervurderinger

Indhold. Hvorfor ledervurderinger? Processen. Vejledning til lederne om ledervurderinger Vejledning til lederne om ledervurderinger Indhold Hvorfor ledervurderinger?... 1 Processen... 1 Baggrund... 2 Spørgeskemaundersøgelser... 2 Dialogmøde... 3 Udviklingssamtalen... 4 Uddannelsesforløb...

Læs mere

Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant?

Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant? HH, d.. november 2013 Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant? 3F har gennem de sidste 3 år spurgt 3F arbejdsmiljørepræsentanterne (AMR erne), hvordan de oplever det er at fungere i en arbejdsmiljøorganisation.

Læs mere

Værdi af lederuddannelse

Værdi af lederuddannelse Værdi af lederuddannelse En undersøgelse af brugernes udbytte af Akademi- og Ledernes Hovedorganisation December 2004 Indledning Kompetenceudvikling af ledere er afgørende for at sikre virksomheders og

Læs mere