RET TIL ET LIV UDEN VOLD

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RET TIL ET LIV UDEN VOLD"

Transkript

1 RET TIL ET LIV UDEN VOLD JURIDISK ANALYSE AF DANMARKS OPFYLDELSE AF EUROPARÅDETS KONVENTION TIL FOREBYGGELSE OG BEKÆMPELSE AF VOLD MOD KVINDER OG VOLD I HJEMMET

2 RET TIL ET LIV UDEN VOLD JURIDISK ANALYSE AF DANMARKS OPFYLDELSE AF EUROPARÅDETS KONVENTION TIL FOREBYGGELSE OG BEKÆMPELSE AF VOLD MOD KVINDER OG VOLD I HJEMMET

3 RET TIL ET LIV UDEN VOLD Juridisk analyse af Danmarks opfyldelse af Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet. Afdeling: Ligebehandlingsafdelingen Ansvarlig: Ligebehandlingschef Susanne Nour Magnusson Forfatter: Nell Rasmussen Redaktion: Institut for Menneskerettigheder ved Hanin Al-zyadi og Peter Ussing ISBN EAN Layout: Hedda Bank Foto: Colourbox Tryk: Handy-Print 2014 Institut for Menneskerettigheder Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution Wilders Plads 8K DK-1403 København K Tlf Vores publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden. Vi tilstræber, at vores udgivelser bliver så tilgængelige som muligt. Vi bruger fx store typer, korte linjer, få orddelinger, løs bagkant og stærke kontraster. Vi arbejder på at få flere tilgængelige pdf er og letlæste resumeer. Læs mere om tilgængelighed på www. menneskeret.dk

4 INDHOLD FORORD 7 RESUME 8 KAPITEL 1 INDLEDNING 12 DEL I INTERNATIONALE OG NATIONALE FORPLIGTELSER 15 KAPITEL 2 VOLD MOD KVINDER ET MENNESKERETTIGHEDSSPØRGSMÅL Internationale konventioner Diskriminationsbegrebet 21 KAPITEL 3 EUROPARÅDETS KONVENTION TIL FOREBYGGELSE OG BEKÆMPELSE AF VOLD MOD KVINDER OG VOLD I HJEMMET De menneskeretlige aspekter af konventionen Kønsbetinget vold i konventionen Den danske ratifikation af konventionen 30 KAPITEL 4 STATENS GENERELLE PLIGTER Pligter i praksis Den danske strategi Koordinering af indsatser 35 3

5 4.1.3 Indsamling af data og forskning Uddannelse af fagfolk 39 KAPITEL 5 POLITIETS INDSATS I: AT BESKYTTE EFFEKTIVT Organisering af indsatsen Risikovurdering og risikostyring Lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning Vurdering af lovens anvendelse Sammenfatning 60 KAPITEL 6 POLITIETS INDSATS II: ANMELDELSE OG EFTERFORSKNING At anmelde vold Når der efterforskes Sammenfatning 68 KAPITEL 7 ANKLAGEMYNDIGHEDENS OG DOMSTOLENES RETSHÅNDHÆVELSE Anklagemyndigheden Domstolene Sammenfatning 74 DEL II VOLDENS UDTRYK 77 KAPITEL 8 PSYKISK VOLD Sammenfatning 81 4

6 KAPITEL 9 STALKING Sammenfatning 86 KAPITEL 10 VOLDTÆGT OG ANDEN SEKSUEL VOLD Samtykke eller ej Retten til bistandsadvokat Bevisbedømmelse i voldtægtssager Domme og strafniveau Sammenfatning 94 KAPITEL 11 BEHANDLING AF SAGER OM SEKSUEL CHIKANE Sammenfatning 97 KAPITEL 12 OPHOLDSSTATUS Sammenfatning 101 KAPITEL 13 FORÆLDREMYNDIGHED, SAMVÆR OG SIKKERHED Praksis i sager om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær Sammenfatning 105 DEL III ANBEFALINGER 107 KAPITEL 14 ANBEFALINGER Beskyttelse mod vold i nære relationer Psykisk vold Stalking Seksuel chikane Voldtægt Opholdsstatus 112 5

7 BILAG EUROPARÅDETS KONVENTION TIL FOREBYGGELSE OG BEKÆMPELSE AF VOLD MOD KVINDER OG VOLD I HJEMMET 114 NOTER 160 6

8 FORORD Menneskerettighederne forpligter stater til at beskytte individer mod overgreb fra andre, det gælder ikke mindst vold i nære relationer. Danmark har i mange år arbejdet for at forebygge og beskytte mod vold. I år har Danmark tiltrådt Europarådets Konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet. Tiltrædelsen gør det aktuelt at belyse konventionens betydning for dansk lovgivning og praksis herunder, hvorvidt den danske indsats er tilstrækkelig. Institut for Menneskerettigheder har derfor bedt cand.jur., Nell Rasmussen om at udarbejde en analyse af konventionens betydning for dansk ret. Formålet med rapporten er at give en status på den danske stats indsats på området og sammenholde det med kravene i konventionen. Rapporten bidrager med et menneskeretligt og et kønsperspektiv på den danske indsats mod vold mod kvinder og vold i nære relationer. Rapporten peger på, at der er behov for systematisk overvågning af vold i nære relationer og vold mod kvinder. På baggrund af rapporten har instituttet formuleret anbefalinger til, hvordan vi i Danmark bedre kan forebygge og beskytte mod vold. Det er vores håb, at de relevante myndigheder vil arbejde videre med disse anbefalinger. Louise Holck Vicedirektør Susanne Nour Magnusson Ligebehandlingschef 7

9 RESUME RESUME Flere undersøgelser fra de senere år har vist, at vold mod kvinder og vold i parforhold er udbredt. Cirka kvinder angiver årligt at have været udsat for partnervold, mens antallet af mænd udsat for partnervold skønnes at være cirka Det viser en undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed fra Kvinderne og mændene, der har været udsat for partnervold betragter ofte volden som et privat anliggende, noget skamfuldt og mindre alvorligt end andre former for vold. Danmark har i mange år søgt at forebygge og beskytte mod vold og tiltrådte i 2014 Europarådets Konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen). Denne rapport er en juridisk analyse af konventionens betydning for den danske lovgivning og den faktiske implementering af konventionen. Formålet er at give en status på den danske stats indsats på området og sammenholde det med kravene i konventionen. Rapporten bidrager med et menneskeretligt- og et kønsperspektiv på den danske indsats mod vold mod kvinder og vold i nære relationer. Rapporten forholder sig både til de strafferetlige- og de retshåndhævelsesmæssige forpligtelser i konventionen, som er relevante for fremadrettet 8

10 RESUME at kunne overvåge og sikre, at de danske myndigheder faktisk efterlever konventionens artikler. Bekæmpelsen af vold i nære relationer medfører en række særlige udfordringer både når det gælder anmeldelser og efterforskning. Men vold i nære relationer er ikke en mindre alvorlig form for vold og skal behandles som en straffesag. Efterforskningen af sagerne stiller krav til politiets professionalisme og handlepligt, fordi en person, der har været udsat for vold af en af sine nærmeste, ofte befinder sig i en sårbar position og under et stærkt følelsesmæssigt pres. ANSVARET ER FORDELT PÅ MANGE AKTØRER Danmark har siden 2002 haft to handlingsplaner og én strategiplan mod henholdsvis vold mod kvinder og vold i nære relationer. Ligestillingsministeriet koordinerer handlingsplanerne og sikrer, at planerne bliver gennemført centralt og lokalt. Regionerne har det direkte ansvar for sundhedsfaglig behandling på skadestuer, hospitaler samt hos de praktiserende læger. Kommunerne skal tilbyde midlertidigt ophold til voldsramte kvinder og deres børn på kvindekrisecentre, tilbyde familierådgivning til kvinder og psykologbehandling til børn på krisecentre. Politiet har den direkte kontakt med ofre og gerningsmænd, når de kaldes ud til husspektakler, eller voldelig adfærd bliver anmeldt. Myndighederne har internt eller i samarbejde med lokale aktører lavet en fælles sikkerhedsplan, som har til formål at sikre, at voldsofre bliver beskyttet. 9

11 RESUME Opkvalificering af fagfolk er desuden højt prioriteret i den nationale strategi, ligesom der gennemføres en omfattende monitorering af omfanget og udviklingen i vold. POLITIETS INDSATS VARIERER FRA POLITIKREDS TIL POLITIKREDS Politiet spiller en helt afgørende rolle, når det handler om indsatsen overfor vold blandt par. Trods flere eksempler på god praksis, er der en meget uensartet praksis mellem politikredsene, hvilket betyder, at ofrene ikke får en ensartet retsbeskyttelse. Blandt andet varierer måden, man uddanner fagfolk, adgangen til overfaldsalarmer og udarbejdelsen af sikkerhedsplaner fra politikreds til politikreds. Rigspolitiet fremhæver bortvisning som et vigtigt redskab i bekæmpelsen af partnervold. I praksis finder der imidlertid meget få bortvisninger sted. Politiet nævner en række forklaringer blandt andet, at politiet i sager om konflikter i parforhold ofte anvender mindre indgribende midler end bortvisning, som mægling eller frivillige aftaler. En anden forklaring er, at loven i en række sager ikke er anvendelig, for eksempel hvis ofret ikke er indstillet på, at der skal ske en bortvisning. PSYKISK VOLD, VOLDTÆGT OG STALKING Danmark har med tiltrædelsen af Istanbulkonventionen også forpligtet sig til at forebygge, anmelde og retsforfølge mere specifik vold. Det drejer sig om psykisk vold, stalking, voldtægt, anden seksuel vold og seksuel chikane. Stalking og psykisk vold har mange ligheder og er alvorlige integritetskrænkelser, som begge medfører langvarige skader for den forurettede part. Ingen af delene er dog selvstændigt kriminaliseret i dansk straffelovgivning. Der er derfor behov for at sikre effektive beskyttelsesforanstaltninger. 10

12 RESUME Trods forbedringer i lovgivningen i de senere år er der fortsat meget få voldtægtsanmeldelser som fører til dom. Der er problemer med voldtægtsofres retsstilling, politiets håndtering af falske anmeldelser, bevisbedømmelsen og spørgsmålet om gerningsmandens forsæt m.m. Også sager om seksuel chikane er sjældne ved domstolene. En undersøgelse fra 2013 viser, at mellem og danskere i alderen år har været udsat for stalking inden for det seneste år. Kendskabet til ny lovgivning om blandt andet bortvisning og stalking, er begrænset blandt efterforskere i politiet og stalkingsager bliver prioriteret lavt. For voldsramte udlændinge i Danmark kan en konsekvens være, at de risikerer at miste opholdsgrundlaget, hvis de ophæver samlivet med en partner, som udsætter dem for vold, før de har opholdt sig i Danmark i en vis periode og dermed opnået den påkrævede tilknytning til Danmark. MANGLENDE HENSYN TIL BØRN I SKILSMISSESAGER. Børn kommer ofte i klemme i skilsmissesager. Sagsbehandlingstiden i statsforvaltningen og ved domstolene og procesusikkerheden i forløbet i sager om forældremyndighed i voldsramte familier er belastende for et barn. Desuden risikerer hensynet til barnets ret til kontakt med begge forældre at veje tungere end hensynet til barnets behov for tryghed, stabilitet og sikkerhed. 11

13 INDLEDNING KAPITEL 1 INDLEDNING Danmark har ratificeret Europarådets Konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (herefter Istanbulkonventionen) som en af de 10 stater, der er nødvendige for konventionens ikrafttræden. 1 Kravene til staterne i konventionen er både vidtrækkende og detaljerede, og det er derfor både relevant og væsentligt at overvåge den danske stats gennemførelse af konventionen såvel i lovgivning som i myndighedernes implementering af konventionen i deres daglige praksis. Institut for Menneskerettigheder (herefter IMR) skal som national menneskerettighedsinstitution blandt andet varetage monitorering af og rapportering om menneskerettighedssituationen i Danmark, udføre analyse af og forskning på menneskerettighedsområdet. Som nationalt ligebehandlingsorgan skal IMR endvidere fremme ligebehandling af alle uden forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, herunder ved at foretage uafhængige undersøgelser af forskelsbehandling og offentliggøre rapporter og fremsætte henstillinger om spørgsmål vedrørende forskelsbehandling. Som national menneskerettighedsinstitution har IMR som opgave at overvåge den danske stats indsats mod vold i nære relationer og rapportere såvel i forhold til regeringen og Folketinget som til FN s og Europarådets menneskerettighedsorganer, CEDAW-Komiteen for FN s konvention til 12

14 INDLEDNING afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder (CEDAW) 2 og monitoreringsmekanismen for Istanbulkonventionen. 3 Samtidig har IMR et særligt kendskab til hele menneskerettighedslovgivningen og systemerne og til det danske retssystem og retshåndhævelsen. IMR har derfor både en særlig position og fordel i forhold til at monitorere retsudviklingen, herunder lovgivning og retshåndhævelsen af blandt andet vold mod kvinder og vold i hjemmet. 4 Som ligebehandlingsorgan skal IMR som nævnt komme med henstillinger i tilfælde af blandt andet diskrimination i forhold til begge køn, herunder seksuel chikane, og for fremme af kønsligestilling inden for ligestillingslovens område: arbejdsmarkedet, uddannelsesområdet, den offentlige forvaltning og levering af varer og tjenesteydelser. 5 IMR har en særlig forpligtelse til i sin monitorering at anlægge både et menneskerettigheds- og et kønsperspektiv på lovgivningen om og retshåndhævelsen af vold mod kvinder og vold i nære relationer. Monitoreringen vil især være af betydning i forhold til politiets, anklagemyndighedens og domstolenes praksis i retsforfølgning af vold mod kvinder og vold i nære relationer, da disse myndigheder er ansvarlige for både at sikre effektiv beskyttelse af ofre og at varetage sigtede eller tiltalte voldsudøveres retssikkerhed i straffeprocessen. 6 13

15 14

16 DEL I INTERNATIONALE OG NATIONALE FORPLIGTELSER 15

17 KAPITEL 2 VOLD MOD KVINDER ET MENNESKERETTIGHEDSSPØRGSMÅL Vold er et menneskeretligt spørgsmål, og stater er forpligtede til at beskytte individer mod vold og andre overgreb fra andre personer i samfundet. Vold rammer både mænd, kvinder og børn. Mænd udgør den største gruppe af voldsofre i den offentlige sfære, mens kvinder til gengæld er de mest udsatte for vold i den private sfære det vil sige i nære relationer og i familien. Mænd har været og er stadig de hyppigste voldsudøvere i alle samfund, og mænds vold mod kvinder tolereres stadig i mange samfund som en afspejling af ulige magtrelationer, stereotype kønsrollemønstre og -normer og den dermed forbundne diskrimination af kvinder. Visse former for vold mod kvinder er udelukkende rettet mod kvinder som køn og har dybe kulturelle rødder, for eksempel omskæring af piger. Seksuel vold, herunder voldtægt og seksuel chikane, kan udøves såvel mod kvinder som mod mænd, men rammer næsten udelukkende kvinder. Vold i hjemmet og i nære relationer samt æresrelateret vold kan også udøves af og ramme begge køn, men rammer kvinder uforholdsmæssigt hårdt. Kønsbetinget vold, herunder vold i hjemmet, er et verdensomspændende problem, som indebærer både alvorlige fysiske og psykiske integritets- og frihedskrænkelser for kvinder. Ud over at være et menneskeretligt spørgsmål udgør kønsbetinget vold og vold i nære relationer et alvorligt sundhedsmæssigt problem. FN s Verdenssundhedsorganisation, WHO, anslår, at 35 % af alle jordens kvinder i 16

18 VOLD MOD KVINDER ET MENNESKERETTIGHEDSSPØRGSMÅL deres livsløb oplever enten partnervold eller seksuel vold fra en person, der ikke er deres partner. 7 Europarådet har anslået, at hver fjerde europæiske kvinde er udsat for fysisk vold i nære relationer mindst en gang i løbet af sit voksenliv, og skønner, at mere end hver 10. har været udsat for seksuel vold med brug af tvang. Når alle former for vold, herunder stalking, inkluderes, skønnes antallet at være så højt som 45 % af alle kvinder i Europa. 8 Personer, der er udsat for vold i nære relationer og æresrelaterede konflikter, udgør ikke en homogen gruppe, men tilhører alle sociale, økonomiske og uddannelsesmæssige grupper. Volden kan derfor ikke forklares som et afgrænset problem, som bunder i sociale forhold, men udgør snarere et komplekst, strukturelt samfundsmæssigt problem. I Danmark har 55 % af kvinder over 15 år oplyst at have været udsat for fysisk eller seksuel vold. 9 Cirka kvinder angiver årligt at have være udsat for partnervold, mens antallet af mænd udsat for partnervold skønnes at være cirka (inklusive ikke-danske statsborgere). 10 TAL VEDRØRENDE VOLD: UNICEF skønnede i 2006, at cirka danske børn levede i voldsramte familier. 11 Hvert år henvender cirka kvinder sig på en skadestue som følge af vold, i cirka hvert tredje tilfælde udøvet af kvindens nuværende eller tidligere partner. 12 Der anmeldes årligt cirka tilfælde af vold mod kvinder til politiet, inklusive trusler, hvoraf knap hver femte er om partnervold. 13 Cirka unge kvinder og unge mænd i alderen år udsættes for fysisk vold fra en kæreste

19 VOLD MOD KVINDER ET MENNESKERETTIGHEDSSPØRGSMÅL TAL VEDRØRENDE SEKSUEL VOLD: Seksuel vold rammer næsten udelukkende kvinder. Af godt anmeldte sædelighedsforbrydelser i 2012 var kvinder ofre i knap 90 % og mænd i knap 10 %. 15 TAL VEDRØRENDE ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER: Hertil kommer æresrelaterede konflikter, hvor antallet af unge kvinder og mænds henvendelser til Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK) er steget fra 101 i 2005 til i 2013 henholdsvis til Rehabiliteringscenter for Etniske unge i Danmark, der er steget fra 64 i 2006 til 227 henvendelser i Også i disse sammenhænge er kvinder mest udsat INTERNATIONALE KONVENTIONER En række internationale og regionale menneskerettighedskonventioner forpligter staterne til at beskytte kvinder og mænd mod vold og overgreb såvel fra staten som fra private personer: FN s Verdenserklæring om Menneskerettigheder fastslår retten til ikke at blive diskrimineret på grund af blandt andet køn og retten til liv, frihed og personlig sikkerhed. Disse rettigheder videreføres i FN s Konvention om civile og politiske rettigheder beskytter kvinders og mænds lige ret til livet og frihed fra tortur og umenneskelig behandling, og FN s Konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder fra 1966 om enhver persons ret til at nyde den højst opnåelige fysiske og psykiske sundhed. FN s Konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder (Kvindekonventionen, CEDAW) 17 fastslår staternes pligt til at fordømme alle 18

20 VOLD MOD KVINDER ET MENNESKERETTIGHEDSSPØRGSMÅL former for diskrimination mod kvinder og at tage alle passende midler og ufortøvet føre en politik, der går ud på at afskaffe diskrimination imod kvinder. FN s Konvention om barnets rettigheder (Børnekonventionen) pålægger staterne en pligt til at beskytte børn (under 18 år) mod fysisk og psykisk vold, misbrug med videre og til at tage effektive og passende forholdsregler med henblik på at afskaffe traditionsbundne ritualer, som er skadelige for børns sundhed, eksempelvis omskæring af piger. 18 FN s Generalforsamlings Declaration on the Elimination of Violence against Women konfirmerer kvinders ret til at nyde lige menneskerettigheder og beskyttelse af deres menneskerettigheder og fundamentale friheder, herunder blandt andet retten til livet, til lighed, til frihed og sikkerhed for personen, til lige beskyttelse under loven, til frihed for alle former for diskrimination, til den højst opnåelige standard for fysisk og mental sundhed samt til ikke at blive udsat for tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. 19 Senest pålægger FN s Konvention om rettigheder for personer med handicap (Handicapkonventionen) staterne en pligt til at beskytte personer med handicap mod enhver form for udnyttelse, vold og herunder som følge af køn, både i og uden for hjemmet, således også af familiemedlemmer. 20 Staterne er også forpligtede til at fremme helbredelse og rehabilitering af personer med handicap, som har været udsat for udnyttelse, vold eller misbrug. Konventionen anerkender, at kvinder og piger med handicap ofte, både i og uden for hjemmet, er udsat for større risiko for vold, fysisk skade eller overgreb, vanrøgt eller forsømmelig behandling, mishandling eller udnyttelse. Derfor skal staterne have særlig fokus på kvinder og børn for at sikre, at udnyttelse, vold og misbrug rettet mod personer med handicap opdages, efterforskes og, hvor det er hensigtsmæssigt, retsforfølges. 19

21 VOLD MOD KVINDER ET MENNESKERETTIGHEDSSPØRGSMÅL FN s Generalforsamling og FN s Menneskerettighedsråd har i en række resolutioner opfordret til at skærpe og accelerere indsatsen mod vold mod kvinder og har herunder understreget staternes pligt til at udvise rettidig omhu i beskyttelsen af kvinder mod vold. 21 Regionale konventioner, herunder Den europæiske konvention til beskyttelse af Menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder (Den Europæiske Menneskerettighedskonvention(EMRK) 22 yder også beskyttelse af liv, frihed og personlig sikkerhed og forbyder diskrimination blandt andet på grund af køn i forbindelse med nydelsen af de rettigheder, som konventionen sikrer. Bestemmelsen udgør dog ikke et selvstændigt diskriminationsforbud. Endvidere har Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) afsagt en række domme, som har fastslået staternes forpligtelser i sager om vold mod kvinder. EMD har i to domme om vold i nære relationer statueret, at der forelå en overtrædelse af konventionens artikel 14 om diskrimination. I sagen Opuz vs. Tyrkiet fandt Domstolen, at den vold, klagerne havde været udsat for, var kønsbaseret, og at vold i hjemmet overvejende ramte kvinder og blev tilskyndet af en diskriminerende domspraksis i Tyrkiet. I den anden sag fra 2013, Eremia and Others vs. the Republic of Moldova, fastslog Domstolen, at klageren som kvinde og hendes døtre havde været udsat for diskrimination, fordi myndighederne/politiet ikke havde reageret på hendes anmeldelser af, at hendes mand, der var politiofficer, var voldelig og undertrykkende over for hende og hendes døtre. EU s Charter om Grundlæggende Rettigheder beskytter også henholdsvis retten til menneskelig værdighed, til livet, til respekt for menneskelig integritet og forbyder tortur og umenneskelig eller nedværdigende 20

22 VOLD MOD KVINDER ET MENNESKERETTIGHEDSSPØRGSMÅL behandling eller straf, ligesom den generelt forbyder forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med charterets øvrige rettigheder. 23 Charteret fastlår desuden, at ligestilling mellem kvinder og mænd skal sikres på alle områder, herunder i forbindelse med beskæftigelse, arbejde og løn, og at der kan opretholdes eller vedtages foranstaltninger, som giver det underrepræsenterede køn specifikke fordele. EU-direktiver og andre retsakter og nationale love, som gennemfører disse, skal respektere EU-charterets bestemmelser. FN s Generalforsamling vedtog i 2006 en resolution, som opfordrede medlemsstaterne til at intensivere deres indsats for at eliminere alle former for vold mod kvinder. 24 Som opfølgning på Generalforsamlingens resolution udarbejdede en ekspertgruppe i 2008 en rapport over god praksis i lovgivningen om vold mod kvinder. 25 Disse anbefalinger har sammen med Europarådets Ministerkomités Anbefaling til medlemsstaterne været centrale i forhandlingerne om den konkrete udformning af Istanbulkonventionen. 26 Der findes flere regionale instrumenter om bekæmpelse af vold mod kvinder, som Organisationen af Amerikanske Staters konvention om forebyggelse af vold mod kvinder og Maputo Protokollen. 27 Istanbulkonventionen er den nyeste og beskyttelsesmæssigt mest vidtgående regionale konvention og er åben for tiltrædelse af alle lande. 2.2 DISKRIMINATIONSBEGREBET Vold mod kvinder er en form for diskrimination af kvinder, som alvorligt hæmmer kvinders mulighed for at nyde rettigheder og friheder på lige fod med mænd. Bekæmpelse af kønsbetinget vold mod kvinder, herunder vold i nære relationer, må derfor ske både fra et menneskerettigheds- og fra et kønsdiskriminationsperspektiv. 21

23 VOLD MOD KVINDER ET MENNESKERETTIGHEDSSPØRGSMÅL FN s Kvindekonvention bygger på menneskeretlige principper, men indeholder en særlig pligt til at afskaffe såvel formel som reel diskrimination af kvinder og at beskytte kvinders rettigheder, som går videre end den traditionelle menneskeretlige beskyttelse. Kvindekonventionen fordømmer diskrimination af kvinder og pålægger staterne at gennemføre passende lovgivning og andre foranstaltninger, herunder om fornødent sanktionsbestemmelser, der forbyder diskrimination af kvinder. Skønt Kvindekonventionen kun omtaler diskrimination mod kvinder på grund af biologisk køn (sex), følger det af en tolkning af flere bestemmelser, at den omfatter diskrimination på grundlag af socialt køn (gender). Staternes forpligtelse er ikke blot at imødegå kønsdiskrimination, herunder vold i nære relationer, men også til at tage alle passende forholdsregler for at ændre mænds og kvinders kulturelle adfærdsmønster med henblik på at afskaffe fordomme, sædvaner og anden adfærd, som hviler på den opfattelse, at det ene køn er mindre værd end det andet. Dette omfatter pr. definition også kønsbetinget vold. Ifølge konventionen skal staterne sikre kvinders ligeret til at indgå ægteskab og til frit at bestemme, om de ønsker at føde og i givet fald hvor mange børn, med henblik på at sikre kvinder mod tvangsægteskab og voldtægt og overgreb på deres reproduktive selvbestemmelsesret. 28 Temaet vold mod kvinder omtales ikke specifikt i Kvindekonventionen, men er behandlet i CEDAW-Komiteens generelle henstilling nr Kønsbetinget vold defineres, som vold der udøves mod en kvinde, fordi hun er en kvinde, eller som rammer kvinder uforholdsmæssigt hårdt som diskrimination i henhold til Kvindekonventionens artikel 1. Kønsbetinget vold omfatter handlinger, som medfører fysisk, mental/psykisk eller seksuel skade eller lidelse, trusler om sådanne handlinger og tvang og andre frihedsberøvelser. 22

24 VOLD MOD KVINDER ET MENNESKERETTIGHEDSSPØRGSMÅL Henstillingen definerer en række handlinger som kønsbetinget vold mod kvinder og opfordrer staterne til i praksis at tage en række skridt til at beskytte kvinder mod vold udøvet af såvel offentlige myndigheder som af private personer. 30 Der henvises til, at staterne kan blive ansvarlige for privates handlinger ved ikke at handle med rettidig omhu i henseende til at forebygge overtrædelser af rettigheder eller efterforske og straffe voldshandlinger og yde erstatning. CEDAW-Komiteens generelle henstillinger 21 og 24 om henholdsvis ligestilling i ægteskab og familierelationer og kvinder og sundhed opfordrer ligeledes staterne til at efterleve den generelle henstilling 19. I 2009 opfordrede CEDAW-Komiteen i sine konkluderende observationer Danmark blandt andet til at vedtage en specifik lov om vold mod kvinder og vold i hjemmet i overensstemmelse med henstillingen. 31 Det kan sammenfattes, at ud over at bekæmpe diskrimination mod kvinder og at arbejde for ligestilling af kvinder og mænd i praksis kan der af international og regional ret udledes en pligt for stater til at inddrage vold mod kvinder i national straffe- såvel som civil lovgivning og mest konkretiseret og specificeret i Istanbulkonventionen til at forebygge vold mod kvinder, beskytte og støtte voldsramte kvinder samt at efterforske og retsforfølge vold mod kvinder. Kvinder nyder således formel beskyttelse mod vold såvel i generelle menneskerettighedskonventioner som i specifikke, mere vidtgående konventioner om kvinders rettigheder, ikke-diskrimination og om vold mod kvinder. 23

25 KAPITEL 3 EUROPARÅDETS KONVENTION TIL FOREBYGGELSE OG BEKÆMPELSE AF VOLD MOD KVINDER OG VOLD I HJEMMET Konventionen bygger på grundlæggende menneskerettighedsprincipper. Samtidig omfatter konventionens obligatoriske anvendelsesområde kun kvinder og piger. Staterne skal gennemføre konventionen på en kønssensitiv måde og evaluere dens gennemslagskraft, også når det gælder at fremme og effektivt gennemføre politikker til ligestilling af kvinder og mænd og fremme kvinders selvstændiggørelse. Konventionen afspejler en kamp mellem de medlemslande i Europarådet og frivillige organisationer, som deltog i de forudgående forhandlinger. En række lande og organisationer havde et klart ønske om en konvention om bekæmpelse af vold mod kvinder, mens en (mindre) gruppe lande ud fra forskellige begrundelser ønskede, at konventionen også skulle omfatte vold i hjemmet eller vold i nære relationer. Kompromiset blev efter langvarige forhandlinger, at konventionens kerneområde er vold mod kvinder, og at vold i hjemmet (domestic violence) også blev inddraget. Konventionen er derved åben for fortolkninger og valg med hensyn til staternes anvendelse af den i henseende til blandt andet kvinders vold mod mænd og drenge og til vold i samkønnede mandlige par i hjemmet. Istanbulkonventionens overordnede formål er at beskytte kvinder mod alle former for vold og at forebygge, retsforfølge og udrydde vold mod kvinder og vold i hjemmet og fastslår en lang række forpligtelser for de stater, som ratificerer den. Konventionen stiller krav om koordinerende politikker, inddragelse af ikke-statslige organisationer og civilsamfundet, 24

26 EUROPARÅDETS KONVENTION TIL FOREBYGGELSE OG BEKÆMPELSE AF VOLD MOD KVINDER OG VOLD I HJEMMET udpegning af et koordinerende organ, dataindsamling og forskning. Teksten indeholder også regler om forebyggelse, herunder hensyn til bevidstgørelse og undervisning om konsekvenser af vold, uddannelse af fagfolk, behandlingsprogrammer og krav om inddragelse af den private sektor og medierne. Den indeholder endvidere regler om beskyttelse og støtte, som gælder det at tilgodese informations- og støttetilbud, bistand til klager, krisecentre og telefonrådgivning. Desuden stiller konventionen en række krav til indholdet af staternes materielle ret af både civilretlig og strafferetlig karakter. Konventionen forpligter i den forbindelse de stater, som ratificerer den, til at kriminalisere fysisk og psykisk vold, voldtægt, tvangsægteskab, skamfering af de kvindelige kønsdele, tvangsabort og tvangssterilisation. Konventionen indeholder også regler om erstatning, forældremyndighed og samvær, straffemyndighed, forældelse, sanktioner og skærpende omstændigheder ved strafudmålingen. Den stiller desuden krav til staternes processuelle regler om efterforskning og retsforfølgning, herunder med hensyn til risikovurdering og risikostyring, tilhold, bortvisning, efterforskning og retshjælp. Endvidere indeholder den regler om indvandring og asyl, herunder om opholdsstatus. Endelig indeholder konventionen regler om internationalt samarbejde vedrørende bekæmpelse af vold mod kvinder og om en international overvågningsmekanisme, herunder om oprettelse af en uafhængig ekspertgruppe for indsatsen mod vold mod kvinder og vold i hjemmet. 3.1 DE MENNESKERETLIGE ASPEKTER AF KONVENTIONEN De menneskeretlige aspekter i Istanbulkonventionen kommer til udtryk i artikel 4 om grundlæggende rettigheder, ligestilling og ikke-diskrimination. 32 Staterne bekræfter princippet om grundlæggende (substantiv) lighed mellem kvinder og mænd og anerkender, at nydelse af retten til at være fri for vold 25

RET TIL ET LIV UDEN VOLD

RET TIL ET LIV UDEN VOLD RET TIL ET LIV UDEN VOLD JURIDISK ANALYSE AF DANMARKS OPFYLDELSE AF EUROPARÅDETS KONVENTION TIL FOREBYGGELSE OG BEKÆMPELSE AF VOLD MOD KVINDER OG VOLD I HJEMMET RET TIL ET LIV UDEN VOLD JURIDISK ANALYSE

Læs mere

Ofrenes Rettigheder. Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel

Ofrenes Rettigheder. Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel Ofrenes Rettigheder Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel Handel med mennesker er et overgreb på rettigheder og påvirker tilværelsen for utallige mennesker i og udenfor Europa. Et stigende

Læs mere

Forslag. til. lov om ændring af lov om social service. Lovudkast 1. juli 2013. Fremsat den af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup)

Forslag. til. lov om ændring af lov om social service. Lovudkast 1. juli 2013. Fremsat den af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup) Lovudkast 1. juli 2013 Fremsat den af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup) Forslag til lov om ændring af lov om social service (Handleplaner for voksne udsat for alvorlige æresrelaterede

Læs mere

RET TIL AT VÆRE FORÆLDRE PROJEKTBESKRIVELSE

RET TIL AT VÆRE FORÆLDRE PROJEKTBESKRIVELSE RET TIL AT VÆRE FORÆLDRE PROJEKTBESKRIVELSE RET TIL AT VÆRE FORÆLDRE PROJEKTBESKRIVELSE Forfattere: 2014 Institut for Menneskerettigheder Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution Wilders Plads

Læs mere

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus.

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus. TALEPAPIR Dato: 2. december 2008 Kontor: Integrationskontoret J.nr.: 2008/5024-692 Sagsbeh.: DWP Fil-navn: Talepapir seminar Oslo Talepapir om æresrelaterede konflikter til seminar i Oslo den 4. 5. december

Læs mere

Justitsministeriet Strafferetskontoret strafferetskontoret@jm.dk

Justitsministeriet Strafferetskontoret strafferetskontoret@jm.dk Justitsministeriet Strafferetskontoret strafferetskontoret@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 6 6 8 H A L @ H U M A N R I G H

Læs mere

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder SOCIAL KONTROL: LOVGIVNING OG TILBUD Etnisk Konsulentteam Christina Elle og Kristine Larsen Etnisk Konsulentteam konsulentbistand til fagfolk

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om fremme, beskyttelse og overvågning af gennemførelsen af FN s konvention om rettigheder for personer med handicap

Forslag til folketingsbeslutning om fremme, beskyttelse og overvågning af gennemførelsen af FN s konvention om rettigheder for personer med handicap 2010/1 BSF 15 (Gældende) Udskriftsdato: 8. februar 2017 Ministerium: Socialministeriet Journalnummer: Socialmin., j.nr. 2010-6306 Fremsat den 4. november 2010 af socialministeren (Benedikte Kiær) Forslag

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 3

Børns rettigheder. - Bilag 3 Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(96)43 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 1: BEKÆMPELSE AF RACISME, FREMMEDHAD, ANTISEMITISME OG INTOLERANCE VEDTAGET

Læs mere

14869/16 ADD 1 pfw/pfw/bh 1 DGD 2C

14869/16 ADD 1 pfw/pfw/bh 1 DGD 2C Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 25. januar 2017 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2016/0063 (NLE) 14869/16 ADD 1 NOTE Tidl. dok. nr.: 14757/1/16 REV 1 Komm. dok. nr.: 6695/16 ADD 1 Vedr.:

Læs mere

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser 22. januar 2007 POLITIAFDELINGEN Polititorvet 14 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 0006 E-mail: Web: rpcha@politi.dk www.politi.dk Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede

Læs mere

Stop stalking. En styrket indsats mod stalking, forfølgelse og chikane

Stop stalking. En styrket indsats mod stalking, forfølgelse og chikane Stop stalking En styrket indsats mod stalking, forfølgelse og chikane KOLOFON Stop stalking En styrket indsats mod stalking, forfølgelse og chikane 1. udgave, marts 2016 ISBN nr. tryk: 978-87-603-3073-5

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking Indhold Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig, som er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking*. Det kan

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(98)29 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 3: BEKÆMPELSE AF RACISME OG INTOLERANCE OVER FOR SIGØJNERE/ROMANI VEDTAGET

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse eller chikane

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse eller chikane RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der er udsat for forfølgelse eller chikane 1 Indhold Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig, som er udsat for forfølgelse eller chikane. Det kan f.eks. bestå i, at

Læs mere

V E D R Ø R E N D E H Ø R I N G O V E R F O R S L A G T I L I N A T S I S A R T U T L O V O M F Ø R T I D S P E N S I O N

V E D R Ø R E N D E H Ø R I N G O V E R F O R S L A G T I L I N A T S I S A R T U T L O V O M F Ø R T I D S P E N S I O N Naalakkersuisut Departementet for Familie og Justitsvæsen iian@nanoq.gl W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 7 9 M O B I L 3 2 6 9 8

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk S T R A N D G A D E 5 6 1 4 0 1 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 6 9 H S C @ H U M A N R I G H T S. D

Læs mere

RAPPORT LIGESTILLING PÅ JUSTITSMINISTERIETS OMRÅDE

RAPPORT LIGESTILLING PÅ JUSTITSMINISTERIETS OMRÅDE RAPPORT OM LIGESTILLING PÅ JUSTITSMINISTERIETS OMRÅDE 2013 Slotsholmsgade 10 1216 København K. Telefon 7226 8400 Telefax 3393 3510 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

2013 Udgivet den 11. januar 2014. 19. december 2013. Nr. 1678. Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1)

2013 Udgivet den 11. januar 2014. 19. december 2013. Nr. 1678. Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1) Lovtidende A 2013 Udgivet den 11. januar 2014 19. december 2013. Nr. 1678. Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1) Herved bekendtgøres lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 26. februar 2008 (OR. en) 16771/07 Interinstitutionel sag: 2001/0270 (CNS) DROIPEN 127

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 26. februar 2008 (OR. en) 16771/07 Interinstitutionel sag: 2001/0270 (CNS) DROIPEN 127 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 26. februar 2008 (OR. en) 16771/07 Interinstitutionel sag: 2001/0270 (CNS) DROIPEN 127 RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: RÅDETS RAMMEAFGØRELSE om bekæmpelse

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social service

Forslag. Lov om ændring af lov om social service 2013/1 LSF 14 (Gældende) Udskriftsdato: 15. marts 2017 Ministerium: Social-, Børne- og Integrationsministeriet Journalnummer: Social-, Børne- og Integrationsmin., j.nr. 2012-5048 Fremsat den 2. oktober

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 5. maj 2017 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 5. maj 2017 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 5. maj 2017 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2016/0063 (NLE) 14869/16 JAI 1003 FREMP 197 DROIPEN 198 COCON 28 COHOM 151 COPEN 359 EDUC 401 MIGR 205 SOC 746

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af straffeloven

Forslag. Lov om ændring af straffeloven 2007/2 LSF 68 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2007-730-0506 Fremsat den 6. februar 2008 af justitsministeren (Lene Espersen) Forslag

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L B E K E N D T G Ø R E L S E R O M

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L B E K E N D T G Ø R E L S E R O M Undervisningsministeriet Høringssvar bekendtgørelser om folkeskolen AFIKFP@uvm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 6 2 6 M E N N E

Læs mere

RETSFORBEHOLD SKADER KAMP MOD STALKING

RETSFORBEHOLD SKADER KAMP MOD STALKING BRIEF RETSFORBEHOLD SKADER KAMP MOD STALKING Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Projektmedarbejder, Michella Lescher +45 28 69 62 96 mnl@thinkeuropa.dk RESUME I januar 2015 træder

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1)

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1) LBK nr 1678 af 19/12/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 11. januar 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Ministeriet for Ligestilling og Kirke, j.nr. 2013-967

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder FORELØBIG 2001/2014(INI) 3. september 2002 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af Europarådets konvention om forebyggelse af terrorisme (CETS nr.

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af Europarådets konvention om forebyggelse af terrorisme (CETS nr. EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 15.6.2015 COM(2015) 292 final 2015/0131 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af Europarådets konvention om forebyggelse

Læs mere

U D K A S T. I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr af 22. august 2013, foretages følgende ændringer:

U D K A S T. I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr af 22. august 2013, foretages følgende ændringer: Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 23. september 2013 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Ketilbjørn Hertz Sagsnr.: 2013-731-0031 Dok.: 838743 U D K A S T Forslag til Lov om ændring af straffeloven

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(2004)26 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI S GENERELLE HENSTILLING NR. 8 SAMTIDIG BEKÆMPELSE AF RACISME OG TERRORISME VEDTAGET D. 17. MARTS 2004

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvindekrisecentre. Maj 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvindekrisecentre. Maj 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvindekrisecentre Maj 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 8/2013 om kvindekrisecentre Ministeren for børn,

Læs mere

HVAD ER ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER?

HVAD ER ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER? Når mine forældre taler om ære, er det altid i forhold til, hvad andre tænker om os som familie. Hvis vi piger i familien gør noget forkert, siger de, at hele familien kan miste æren. (Pige Vi vil også

Læs mere

Vejledere viser vejen. kønsmainstreaming i uddannelses- og

Vejledere viser vejen. kønsmainstreaming i uddannelses- og Vejledere viser vejen kønsmainstreaming i uddannelses- og erhvervsvejledningen Vejledere viser vejen kønsmainstreaming i uddannelses- og erhvervsvejledningen Forfattere: Lumi Zuleta og Zia Krohn. Redaktion:

Læs mere

Verdens Børns Grundlov

Verdens Børns Grundlov Verdens Børns Grundlov Populariseret og forkortet udgave af FNs Børnekonvention 1 I) Bø r n e k o n v e n t i on e n s rettigheder Artikel 1 Aldersgrænsen for et barn I Børnekonventionen forstås et barn

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om etablering af Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder og visse andre love 1)

Forslag. Lov om ændring af lov om etablering af Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder og visse andre love 1) Lovforslag nr. L 86 Folketinget 2010-11 Fremsat den 30. november 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om etablering af Dansk Center for Internationale Studier

Læs mere

10416/16 hsm 1 DG B 3A

10416/16 hsm 1 DG B 3A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. juni 2016 (OR. en) 10416/16 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne SOC 417 GENDER 28 ANTIDISCRIM 40 FREMP 118

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Bilag 289 Offentligt

Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Bilag 289 Offentligt Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Bilag 289 Offentligt Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K T 72 20 50 00

Læs mere

(Vedtaget af Ministerkomitéen på stedfortræderkomitéens 1081. møde den 31. marts 2010)

(Vedtaget af Ministerkomitéen på stedfortræderkomitéens 1081. møde den 31. marts 2010) Ministerkomitéens rekommandation CM/Rec(2010)5 til medlemsstaterne om foranstaltninger til bekæmpelse af diskrimination på grund af seksuel orientering og kønsidentitet (Vedtaget af Ministerkomitéen på

Læs mere

Tavshedspligt og samarbejde

Tavshedspligt og samarbejde 10-09-2013 side 1 Tavshedspligt og samarbejde Anders Larsen Socialrådgiveruddannelsen University College Lillebælt 10-09-2013 side 2 Organisatorisk og juridisk ramme for arbejdet viden om hvilke juridiske

Læs mere

Ankestyrelsen Att.: Hannah Brandt Vejledninger@ast.dk og cap@sm.dk

Ankestyrelsen Att.: Hannah Brandt Vejledninger@ast.dk og cap@sm.dk Ankestyrelsen Att.: Hannah Brandt Vejledninger@ast.dk og cap@sm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 0 5 M O B I L 3 2 6 9 8 9 0

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3298 - RIA Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3298 - RIA Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3298 - RIA Bilag 2 Offentligt Dato: Kontor: Straffuldbyrdelseskontoret Sagsbeh: Sanne Renée Stengaard Jensen Sagsnr.: 2014-3051/01-0020 Dok.: 1080691 Supplerende samlenotat

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Marts 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Marts 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet Marts 2012 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om handicapindsatsen

Læs mere

OPLÆG ved Det Centrale Handicapråd - Kursus om FN s Handicapkonvention Af Christoffer Badse, Institut for Menneskerettigheder

OPLÆG ved Det Centrale Handicapråd - Kursus om FN s Handicapkonvention Af Christoffer Badse, Institut for Menneskerettigheder OPLÆG ved Det Centrale Handicapråd - Kursus om FN s Handicapkonvention Af Christoffer Badse, Institut for Menneskerettigheder Onsdag den 5. december 2007, kl. 10.00-15.00, Ingeniørforeningens Mødecenter,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af straffeloven

Forslag. Lov om ændring af straffeloven Lovforslag nr. L 76 Folketinget 2013-14 Fremsat den 20. november 2013 af justitsministeren (Morten Bødskov) Forslag til Lov om ændring af straffeloven (Gennemførelse af Europarådets konvention til forebyggelse

Læs mere

Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 29 Offentligt. Socialministeriet 10. september 2007 Ligestillingsafdelingen Søren Feldbæk Winther

Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 29 Offentligt. Socialministeriet 10. september 2007 Ligestillingsafdelingen Søren Feldbæk Winther Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 29 Offentligt 1 Socialministeriet 10. september 2007 Ligestillingsafdelingen Søren Feldbæk Winther Anledning: Samråd i Folketingets Retsudvalg J.nr. 2007-4736

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik L 14 Bilag 1 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik L 14 Bilag 1 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 L 14 Bilag 1 Offentligt Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kontoret for Integrationspolitik J.nr. 2012-5048 dwp 23. august 2013 Notat de

Læs mere

1. Loven gælder for offentlige forvaltningsmyndigheder og for private fysiske og juridiske personer.

1. Loven gælder for offentlige forvaltningsmyndigheder og for private fysiske og juridiske personer. Lovgivning Opdelingen herunder er alfabetisk og opstillet således, at der henvises til Lovbekendtgørelsen med dens populærnavn, fx Serviceloven efterfulgt af bekendtgørelser, cirkulærer og vejledninger.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af straffeloven

Forslag. Lov om ændring af straffeloven 2013/1 LSF 76 (Gældende) Udskriftsdato: 20. februar 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2013-731-0031 Fremsat den 20. november 2013 af justitsministeren (Morten Bødskov)

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning

Forslag til folketingsbeslutning Fremsat den {FREMSAT} af social -, børne og integrationsminister Annette Vilhelmsen Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af den valgfri protokol af 13. december 2006 til konventionen

Læs mere

Seksuel orientering og kønsidentitet fra FN's menneskerettighedsråd

Seksuel orientering og kønsidentitet fra FN's menneskerettighedsråd P7_TA-PROV(2011)0427 Seksuel orientering og kønsidentitet fra FN's menneskerettighedsråd Europa-Parlamentets beslutning af 28. september 2011 om menneskerettigheder, seksuel orientering og kønsidentitet

Læs mere

Negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter v. Camilla M. Kronborg - SIRI

Negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter v. Camilla M. Kronborg - SIRI Ligestillingsudvalget 2016-17 LIU Alm.del Bilag 17 Offentligt 29.september 2016 Negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter v. Camilla M. Kronborg - SIRI Definitioner "Ære...det er svært at forklare.

Læs mere

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 1 6 L U J J @ H U M A N R I G H T

Læs mere

LIGEBEHANDLING 2013-2016 SUBSTRATEGI

LIGEBEHANDLING 2013-2016 SUBSTRATEGI LIGEBEHANDLING 2013-2016 SUBSTRATEGI LIGEBEH ANDLING ER E N MENNE SKERET INTRO LIGEBEHANDLING ER EN MENNESKERET MISSION ˮInstitut for Menneskerettigheder skal fremme ligebehandling og herigennem bidrage

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovbekendtgørelse nr. 1527 af 19. december 2004 Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Herved bekendtgøres lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 553 af 2.

Læs mere

1. INDLEDNING... 1 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 1 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 2 4. DOKUMENTATION... 3

1. INDLEDNING... 1 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 1 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 2 4. DOKUMENTATION... 3 Bilag 6: Samfundsansvar Indhold 1. INDLEDNING... 1 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 1 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 2 3.1 Menneskerettigheder... 2 3.2 Arbejdstagerrettigheder... 2 3.3

Læs mere

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI INTRO SYSTEMATISK OG MÅLRETTET INDSATS I SAMARBEJDE MED GRØNLAND MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders mission i Grønland er at fremme og beskytte menneskerettighederne.

Læs mere

Institut for Menneskerettigheder har følgende bemærkninger til udkastet:

Institut for Menneskerettigheder har følgende bemærkninger til udkastet: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet uibm@uibm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 7 9 M O B I L 3 2 6 9 8 9 7 9 E M K

Læs mere

Europa-Parlamentets beslutning om status over bekæmpelsen af volden mod kvinder og den fremtidige indsats (2004/2220(INI))

Europa-Parlamentets beslutning om status over bekæmpelsen af volden mod kvinder og den fremtidige indsats (2004/2220(INI)) P6_TA(2006)0038 Vold mod kvinder Europa-Parlamentets beslutning om status over bekæmpelsen af volden mod kvinder og den fremtidige indsats (2004/2220(INI)) Europa-Parlamentet, - der henviser til bestemmelserne

Læs mere

Code of Conduct for leverandører

Code of Conduct for leverandører April 2011 Code of Conduct for leverandører Group_Su ppliercodeofconduct_april2011_dk.doc INDLEDNING Etiske overvejelser har altid været en integreret del af vores forretningspraksis. Derfor har vi formuleret

Læs mere

P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten

P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten Europa-Parlamentets beslutning af 7. april 2011 om brugen af seksuel vold under konflikter i Nordafrika og Mellemøsten

Læs mere

Institut for Menneskerettigheder har følgende bemærkninger til udkastet:

Institut for Menneskerettigheder har følgende bemærkninger til udkastet: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Holmens Kanal 22 1060 København K tha@sm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K

Læs mere

LOKK, Fredericia. Gitte Rydal Udlændingestyrelsen 8. Juni 2012

LOKK, Fredericia. Gitte Rydal Udlændingestyrelsen 8. Juni 2012 LOKK, Fredericia Gitte Rydal Udlændingestyrelsen 8. Juni 2012 Oversigt Udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring Processuelt ophold Meddelelse af opholdstilladelse (Udl. 9) Forlængelse (Udl. 11)

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

Handicapkonventionen nye krav nye muligheder nye udfordringer

Handicapkonventionen nye krav nye muligheder nye udfordringer Handicapkonventionen nye krav nye muligheder nye udfordringer Socialt Lederforum 29. marts 2012 Delforedrag - Salon 22 Birgitte Kofod Olsen Menneskerettighedsrådgiver, PhD Før man har rettigheder, kan

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark.

Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark valg@oim.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 9 1 3 2 5 7 6 1 M A

Læs mere

FN s handicapkonvention

FN s handicapkonvention PÆDAGOGISK FN s handicapkonvention Rettigheder for personer med handicap Indhold Indledning 3 Artikel 1 5 Formål Artikel 3 6 Gererelle principper 6 Artikel 19 8 Retten til et selvstændigt liv og til at

Læs mere

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret R I G S A DV O K A TE N 7. m aj 2 0 13 Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret Med henblik på at forbedre mulighederne for en mere koordineret styring af, hvilke sager der på det strafferetlige

Læs mere

Bilag 4. CSR/Samfundsansvar

Bilag 4. CSR/Samfundsansvar Bilag 4 CSR/Samfundsansvar Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 3 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 4 4. DOKUMENTATION... 6 5. LEVERANDØRENS ANSVAR...

Læs mere

Specialeafhandling: Vold mod kvinder i nære relationer

Specialeafhandling: Vold mod kvinder i nære relationer KØBENHAVNS UNIVERSITET DET JURIDISKE FAKULTET Specialeafhandling: Vold mod kvinder i nære relationer Fagområde: Strafferet Problemformulering: Med dette speciale foretages en undersøgelse af, om Europarådets

Læs mere

FN s Børnekonvention og barnets ret til en tilstrækkelig levestandard

FN s Børnekonvention og barnets ret til en tilstrækkelig levestandard FN s Børnekonvention og barnets ret til en tilstrækkelig levestandard Børns levestandard i Grønland - del 3 Sammenfatning Steen Wulff og Sissel Lea Nielsen MIPI Videnscenter om Børn og Unge, Nuuk, 2007

Læs mere

DSDW, Jobindsats og Refusionsløsningen

DSDW, Jobindsats og Refusionsløsningen Bilag 16 CSR Indhold 1. Indledning... 3 2. Internationalt anerkendte principper... 3 3. Materielle krav til Leverandøren... 4 3.1 Menneskerettigheder... 4 3.2 Arbejdstagerrettigheder... 4 3.3 Miljø...

Læs mere

Oplæg ved Landsforeningen SIND s Konference om FN s Handicapkonvention. 4. februar 2012 Signe Stensgaard

Oplæg ved Landsforeningen SIND s Konference om FN s Handicapkonvention. 4. februar 2012 Signe Stensgaard Oplæg ved Landsforeningen SIND s Konference om FN s Handicapkonvention 4. februar 2012 Signe Stensgaard Dagsorden Hvad er Institut for Menneskerettigheder? Hvad laver Institut for Menneskerettigheder?

Læs mere

Vold mod børn ( )

Vold mod børn ( ) Vold mod børn ( 244-246) Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen Emner: vold mod ældre, børn og unge;grov vold;særlig grov vold;strafskærpelse - nedsættelse og -bortfald; Offentlig Tilgængelig: Ja Dato: 1.7.2016

Læs mere

Partnervold mod mænd og kvinder og kærestevold blandt unge

Partnervold mod mænd og kvinder og kærestevold blandt unge Ligestillingsudvalget, Socialudvalget 2012-13 LIU alm. del Bilag 25, SOU alm. del Bilag 94 Offentligt Partnervold mod mænd og kvinder og kærestevold blandt unge Omfanget, karakteren og udviklingen samt

Læs mere

BØRNEKONVENTIONEN. FNs Konvention om Barnets Rettigheder GADENS BØRN

BØRNEKONVENTIONEN. FNs Konvention om Barnets Rettigheder GADENS BØRN BØRNEKONVENTIONEN FNs Konvention om Barnets Rettigheder 1 GADENS BØRN Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om

Læs mere

NOTAT: MULIGHEDER FOR FORBEDRING AF ADGANGEN TIL HJÆLP TIL SELVSKADENDE BØRN OG UNGE

NOTAT: MULIGHEDER FOR FORBEDRING AF ADGANGEN TIL HJÆLP TIL SELVSKADENDE BØRN OG UNGE Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 731 Offentligt NOTAT: MULIGHEDER FOR FORBEDRING AF ADGANGEN TIL HJÆLP TIL SELVSKADENDE BØRN OG UNGE Indholdsfortegnelse Muligheder for forbedring af

Læs mere

2.1 Fakta om rettigheder

2.1 Fakta om rettigheder 2.1 Fakta om rettigheder Børn og unge har ret til at bestemme over deres egen krop. De har ret til selv at bestemme, hvem der må give dem et knus, hvem de vil være kæreste med, og hvem der må se deres

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen

Justitsministeriet Lovafdelingen Justitsministeriet Lovafdelingen Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2004-730-0999 Dok.: BBB20651 Besvarelse af spørgsmål nr. 2 af 25. oktober 2004 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

FNs børnekonvention i forkortet version

FNs børnekonvention i forkortet version FNs børnekonvention i forkortet version ARTIKEL 1 Definitionen på et barn Alle personer under 18 år, medmindre den nationale lovgivning fastsætter en lavere myndighedsalder. ARTIKEL 2 Ligestilling og beskyttelse

Læs mere

Overordnet strategi for en styrket indsats over for jalousidrab og andre alvorlige samlivsrelaterede forbrydelser

Overordnet strategi for en styrket indsats over for jalousidrab og andre alvorlige samlivsrelaterede forbrydelser 23. august 2007 Nationalt Forebyggelsescenter Anker Heegaards Gade 3 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 00047 E-mail: Web: rpchi@politi.dk www.politi.dk Overordnet strategi for en styrket

Læs mere

Tal og fakta om social kontrol i Danmark. Ved Ditte Wenzel Sekretariatschef Landsorganisation af Kvindekrisecentre

Tal og fakta om social kontrol i Danmark. Ved Ditte Wenzel Sekretariatschef Landsorganisation af Kvindekrisecentre Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del Bilag 57 Offentligt Tal og fakta om social kontrol i Danmark Ved Ditte Wenzel Sekretariatschef Landsorganisation af Kvindekrisecentre Kort om LOKK LOKKs formål:

Læs mere

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N B Ø R N E K O N V E N T I O N E N FNs Konvention om Barnets Rettigheder Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvindekrisecentre. Marts 2016

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvindekrisecentre. Marts 2016 Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvindekrisecentre Marts 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om kvindekrisecentre (beretning nr. 8/2013) 4. marts 2016 RN 304/16 1. Rigsrevisionen

Læs mere

FOLKETINGS- VALG 2015 LGBT DAN MARK. Bøsser Lesbiske Biseksuelle Transpersoner Interkønnede

FOLKETINGS- VALG 2015 LGBT DAN MARK. Bøsser Lesbiske Biseksuelle Transpersoner Interkønnede FOLKETINGS- VALG 2015 LGBT DAN MARK Bøsser Lesbiske Biseksuelle Transpersoner Interkønnede Verdens bedste? Overhovedet ikke! Danmark 9. plads Mange tror, Danmark ligger helt oppe i toppen, når det gælder

Læs mere

Strategi, handlingsplan og kampagner mod vold. Departementet for Familie og Justitsvæsen

Strategi, handlingsplan og kampagner mod vold. Departementet for Familie og Justitsvæsen Strategi, handlingsplan og kampagner mod vold Departementet for Familie og Justitsvæsen Strategi og handlingsplan mod vold 2014-2017 Mål: Voldsproblematikken skal tænkes ind i alle indsatser, der er rettet

Læs mere

FORDELE OG ULEMPER VED MANGFOLDIGHED SPERSPEKTIVET

FORDELE OG ULEMPER VED MANGFOLDIGHED SPERSPEKTIVET FORDELE OG ULEMPER VED MANGFOLDIGHED SET ET MENNESKE- RETTIGHEDS FN s Verdenserklæring om Menneskerettigheder (1948) Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder Og enhver har krav på

Læs mere

Skagen Skipperskoles politik i forbindelse med mobning og seksuel chikane af såvel studerende som medarbejdere.

Skagen Skipperskoles politik i forbindelse med mobning og seksuel chikane af såvel studerende som medarbejdere. fbn fbn acta Godkendt 1 af 5 Skagen Skipperskoles politik i forbindelse med mobning og seksuel chikane af såvel studerende som medarbejdere. Denne politik er udtryk for, at skolen tilstræber at være en

Læs mere

Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske?

Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske? Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske? 1. Hvad er menneskehandel? Der findes en række forskellige, men relativt ensartede forskellige definitioner af begrebet menneskehandel. Grundlæggende

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af straffeloven og militær straffelov

Forslag. Lov om ændring af straffeloven og militær straffelov 2007/2 LSF 98 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2007-730-0596 Fremsat den 12. marts 2008 af justitsministeren (Lene Espersen) Forslag

Læs mere

Bilag H CSR. Rammeaftale 09.01 Fødevarer og drikkevarer Totalleverandører

Bilag H CSR. Rammeaftale 09.01 Fødevarer og drikkevarer Totalleverandører Bilag H CSR Rammeaftale 09.01 Fødevarer og drikkevarer Totalleverandører Indholdsfortegnelse 1. Generelle krav... 3 2. Mindstekrav til Leverandøren... 4 2.1. Generelt... 4 2.1.1. Menneskerettigheder (Mindstekrav)...

Læs mere

Bilag 1 - CSR. Side 1 af 8

Bilag 1 - CSR. Side 1 af 8 Bilag 1 - CSR Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 4 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 4 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 4 4. DOKUMENTATION... 6 5. LEVERANDØRENS ANSVAR... 7

Læs mere

EU-retningslinjer vedrørende dødsstraf: revideret og ajourført udgave

EU-retningslinjer vedrørende dødsstraf: revideret og ajourført udgave EU-retningslinjer vedrørende dødsstraf: revideret og ajourført udgave I. INDLEDNING i) De Forenede Nationer har opstillet strenge betingelser for anvendelse af dødsstraf, bl.a. i den internationale konvention

Læs mere

Social Klausul Social klausul

Social Klausul Social klausul Social klausul Side 1 af 10 INDHOLD Parterne 3 1 GENERELLE KRAV 3 1, stk. 1 - Global Compact-principperne 3 2 SPECIFIKKE KRAV 4 2, stk. 1 - Menneskerettigheder 4 2, stk. 2 Arbejdstagerrettigheder 5 2,

Læs mere

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c ligeværd og lige muligheder - ud fra egne præmisser HANDICAPPOLITIK

Læs mere

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Bilag XX Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Indhold Parterne... 1 Formålet med kontraktbilaget... 1 1. Generelle krav... 2 1, stk. 1 - Global Compact-principperne... 2 2. Specifikke krav...

Læs mere

Grundlæggende rettigheder i EU

Grundlæggende rettigheder i EU Grundlæggende rettigheder i EU A5-0064/2000 Europa-Parlamentets beslutning om udarbejdelse af et charter om Den Europæiske Unions grundlæggende rettigheder (C5-0058/1999-1999/2064(COS)) Europa-Parlamentet,

Læs mere

REDAKTION: NELL RASMUSSEN MENNESKE RETTIGHEDER I SOCIALT ARBEJDE. Nyt Juridisk Forlag

REDAKTION: NELL RASMUSSEN MENNESKE RETTIGHEDER I SOCIALT ARBEJDE. Nyt Juridisk Forlag REDAKTION: NELL RASMUSSEN MENNESKE RETTIGHEDER I SOCIALT ARBEJDE Nyt Juridisk Forlag Menneskerettigheder i socialt arbejde Nell Rasmussen Menneskerettigheder i socialt arbejde Nyt Juridisk Forlag 2013

Læs mere

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Begrebet vold... 5 Psykisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fysisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Læs mere