Else Marie Okkels Lektor UC SYD

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Else Marie Okkels Lektor UC SYD"

Transkript

1 87

2 8. Ideer og inspiration - eksempler på undervis ningsindhold og rollefordeling i 1+1=3 Nedenstående eksempler på undervisningsindhold er udvalg fra de 8 forskellige samarbejder, der har været mellem en folkeskolelærer og en musikskolelærer i 1+1=3. Tanken er, at eksemplerne kan give andre folkeskolelærere og musikskolelærere ideer og inspiration til deres samarbejde om musikundervisningen i folkeskolen. Undervisningsindholdet nedenfor er opdelt i hhv. musikudøvelse, musikalsk skaben og musikforståelse jf. Fælles Mål, der har været den ramme undervisernes har arbejdet med. Opgaven var at gennemføre et forløb med eleverne inden for hvert af de tre kompetenceområder. Visse steder er der flere kompetenceområder i spil, hvilket er helt naturligt i en undervisningssituation, men der er altid ét der er i fokus, og undervisningseksemplet er placeret under det kompetenceområde, der er i fokus. De eksempler der er trukket frem er dels nogle, hvor folkeskolelærer og musikskolelærer samarbejder, og hvor de bruger deres forskellige kompetencer i undervisningen, men der er også eksempler på undervisningsindhold, der kun er muligt fordi der er to musiklærere, hvilket muliggør nogle andre undervisningsformer end i den daglige undervisning. Fremstillingen nedenfor er redigeret af projektleder ud fra undervisernes planlægningspapirer og også til dels ud fra observationer af undervisningen. Der er i flere tilfælde taget nogle enkelte elementer af et undervisningsindhold ud af en større sammenhæng. 58

3 Musikudøvelse Hvad skal eleverne lære? Hvordan skal eleverne lære? De skal lære mange forskellige slagtøjsinstrumenter og rytmer at kende. Opleve hvad instrumenterne kan, og opleve at lave musikudøvelse med en rigtig musiker. Der lægges fillins og break på. De skal lære sange og sanglege fra forskellige lande med rytmer og dans til. De skal bl.a. lære om stemmens klang, glissando og råbeklang. de skal synge med forskellig klang, der passer til sange fra forskellige lande Aktiviteter Sang: Danmark er et dejligt land. Lære forskellige rytmer til sangen. Synge og spille samtidigt Imitere musikskolelærerens rytmer Synge, danse, spille a let a gogo (Trinidad) Når jeg er sur (Samba) Hermorio (Brasilien) Eleverne skal synge med forskellig stemning og bestemme hvordan musikskolelæreren skal deltage med sit instrument Eleverne skal synge Lille Madelaine. De skal reflektere over, hvordan hvert vers skal synges, så det passer til stemningen i verset. De skal øve sig i at udføre sangen og reflektere over musikskolelærerens deltagelse Hvad gør folkeskolelæreren? Spiller klaver til sangen hjælper med instruktion af rytmer Understøtter eleverne i at lære rytmerne Gennemgår formål med dagen. Opstilling og valg af instrumenter. Klasserumsledelse Aktiv i forbindelse med indstudering af sange, rytmer og danse understøtter musikskolelæreren Lærer eleverne sangen. Diskuterer teksten og udtrykket Øver sangen med forskelligt udtryk i hvert vers Hvad gør musikskolelæreren? Spiller mange forskellige perkussion instrumenter til sangen. Instruerer i forskellige rytmer, som eleverne spiller til sangen på perkussion. Fortæller om instrumenternes historie. Spiller rytmer som eleverne imiterer Inspirerer eleverne til at bruge deres stemme på nye måder, f.eks. glissando og råbeklang Synger sangene for dem med følelse og dramatik. Indstuderer sange, danse og rytmer. Diskuterer egen deltagelse i sangen, afprøver forskellige trompetdæmpere. Beslutter sammen med eleverne, hvordan der skal spilles i de forskellige vers Fælles Mål Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse med bevidsthed om egen og andres rolle i musikalsk udfoldelse Eleven kan deltage i fælles danse Eleven har viden om rytme, form og dansetrin. Eleven kan synge med god intonation og klang Eleven kan synge med på forskellige typer af sange og salmer Eleven har viden om tekstindhold i sange og salmer Eleven kan synge med god intonation og klang 59

4 Sammenspil og hvordan man kan bruge en solist De skal lære om det at spille sammen. De skal få en oplevelse af, at øvning forbedrer deres færdigheder Vende deres lyttekoncentration ud i rummet og ikke snævert omkring deres eget instrument Eleverne skal lære gennem leg med sang/kor De skal få et kendskab til flerstemminghed/solmisation, notation, intonation og form. Eleverne skal spille Joanna af Kim Larsen og tage stilling til en solists medvirken De skal arbejde med at spille The Prick Prayer in C Eleverne skal synge i kor og lære at lytte til hinanden De skal synge og spille enkle solmisations-ostinater De skal lave en koncert for andre Sætter rammen og gennemgår læringsmål for dagen Spiller klaver og kommunikerer til eleverne om formen. Er klasserumsleder Introducerer dagen og er klasserumsleder. Deler eleverne i to grupper Øver blokfløjte/sang med halvdelen af klassen. Medinstruktør i sammenspil/ evt. akkompagnatør Sætter rammen og introducerer læringsmål og dagens program Indstuderer Godmorgen min tøs Musikskolelæreren diskuterer med eleverne, hvordan han skal medvirke i nummeret kommer med forskellige forslag, som de afprøver Øver rytmegruppe/keyboard Med halvdelen af klassen Medinstruktør i sammenspil Stemmeopvarmning og solmisation. Solmisation til Godmorgen min tøs og til Se min kjole Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse med bevidsthed om egen og andres rolle i musikalsk udfoldelse Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse med bevidsthed om egen og andres rolle i musikalsk udfoldelse Eleven kan synge med på forskellige typer af sange og salmer Eleven har viden om tekstindhold og melodi 60

5 Musikalsk skaben Hvad skal eleverne lære? Inspiration til at arbejde med musikalsk skaben og en oplevelse og Indsigt i hvad musik kan fortælle Blive bevidst om et uhyggeligt musikalsk udtryk og et glad musikalsk udtryk. Skal lære at lave en komposition med et af de udtryk. Hvordan skal eleverne lære? Aktiviteter Eleverne foreslår forskellige stemninger/små historier Som musikskolelæreren skal spille Imiterer musikskolelæreren i sang og rytme og lærer dermed om de to forskellige musikalske udtryk Arbejder med musikalsk skaben i grupper. Nogle skal lave uhyggelig musik og andre skal lave glad musik. At de kan transformere en selvdigtet historie til en lydillustration At opleve levende musik spillet af en musiker de lærer noget om kvalitet. At opleve at være i samspil med en musiker i deres egen komposition Skal i grupper udvikle en historie Snemanden gik en tur. Skal mime den og transformere den til en lydillustration, hvor de kan tænke musikskolelæreren ind. Skal derefter sammen med musikskolelæreren indarbejde hans instrument i deres kompositioner. Skal fremføre kompositionerne for klassen. De andre giver respons Hvad gør folkeskolelæreren? Står for klasserumsledelsen Gennemgår målene for dagen, klasserumsledelse, danner grupper. Har skrevet en uhyggelig fortælling og en glad fortælling, der skal læses op og sættes sammen med elevernes musik. Vejleder grupperne. Fortæller af historierne til elevernes musik. Sætter rammen for dagen står for den overordnede undervisningsplan, leder alle overgange. Vejleder i grupperne og hjælper grupperne med at afslutte deres komposition Styrer respons efter fremførelse Hvad gør musikskolelæreren? Fælles Mål Improviserer på baggrund af elevernes udspil Synger en blues for eleverne som intro. Synger for med forskelligt udtryk, som eleverne imiterer. Laver forskellige rytmer som eleverne imiterer. Vejleder grupperne. Intro til: Eleverne kan anvende selvvalgte klangkilder på en fortællende måde i forbindelse med lydformning. Eleven kan skabe lydillustrationer under anvisning. Eleven kan skabe musik med udgangspunkt i rytme, sprog og stemmebrug Dirigent hvor elevernes musik sættes sammen med historierne Demonstrerer sit instrument og dets udtryksmuligheder. Viser hvordan man kan skabe forskellige stemninger med instrumentet, (forte, piano, hurtig, langsom, dur, mol mv). Stemningerne diskuteres med eleverne. Vejleder i grupperne Indarbejder sammen med grupperne musikskolelærerens instrument i deres kompositioner Kompetencemål: Eleverne kan udtrykke sig skabende i musikalske aktiviteter Færdighedsmål: Eleverne kan skabe lydillustrationer under anvisning Vidensmål: Eleverne har viden om analoge udtryksformer (2,4) Desuden flere mål inden for Musikforståelse og musikudøvelse 61

6 At bruge it til at skabe lydbilleder Musikforståelse Hvad skal eleverne lære? De skal lære et instrument at kende De skal lære om dur og mol og at høre forskel Lave en lydhistorie på pc med DSP2. Historien må vare max 1 min. Resten af klassen skal efterfølgende komme med bud på, hvad lydhistorien fortæller Sætter rammen om undervisningen. Laver grupper Introducerer opgaven Hvordan skal eleverne lære? Aktiviteter Hvad gør folkeskolelæreren? Lytter til forskellige melodier gæt en melodi Imitere instrumentet Genkende en stemning i musik Finder på en stemning/hændelse som musikskolelæreren skal spille Introducerer dagen og læringsmålet med aktiviteterne Understøtter musikskolelæreren og eleverne og har klasserumsledelsen Eleverne synger en række sang, der står i dur derefter synger de dem i mol Synger ligeledes molsang, som de derefter synger i dur Introducerer, rammesætter og er klasserumsleder. Spiller klaver til sangene. Tager sig af alt det tekniske Eleverne skal skabe lydillustrationer under anvisning Eleven har viden om analoge og digitale udtryksformer Eleven kan skabe musik med udgangspunkt i analoge og digitale medier Hvad gør musikskolelæreren? Fælles Mål Spiller forskellige melodier i forskellige stilarter Spiller små fraser som eleverne imiterer Spiller forskellige stemninger Spiller en stemning/hændelse på elevernes opfordring Eleven kan genkende klange og navngive klassiske instrumenter Eleven har viden om klassiske instrumenter Eleven kan lytte til levende fremført musik Eleven kan formidle sin oplevelse af musik Spiller med på sit instrument på alle sangene Eleven har viden om formforløb og centrale fagord og begreber 62

7 Associativ lytning : Skal transformere oplevelsen af musik til et billede og kunne fortælle om hvordan musikken kan ses i billedet Registrerende lytning Grafisk notation Associativ lytning Transformere musikoplevelse til et nyt udtryk Eleverne skal i grupper tegne til musikken de må tale stille sammen Eleverne tegner grafisk notation til musikskolelærerens spil Eleverne skal transformere 4 forskellige musikstykker til 4 forskellige udtryk: tegne, mime, en historie, en dans Redegør for opgaven introducerer hvordan man kan forstå koblingen mellem musik og billede: varme/kolde farver, hårde/bløde mønstre, figurativt/nonfigurativt. Klasserumsledelse støtter eleverne i processen Introducerer og rammesætter undervisningen med grafisk notation. Støtter eleverne Opsamling til sidst, hvor de reflekterer over, hvad de har lært Introducerer aktiviteten, støtter eleverne under aktiviteten og står for opsamling til sidst, hvor de reflekterer over, hvad de har lært Musikskolelæreren spiller på sit instrument Et stykke med forskellig dynamik, forskellige klange udtryk Musikskolelæreren spiller nogle forskellige små korte fraser på sit instrument Musikskolelæreren spiller 4 forskellige korte musikstykker med et forskelligt udtryk. Musikstykkerne spilles gentagne gange Eleven kan lytte opmærksomt og udtrykke sig varieret om musik. Musikforståelse: Kan beskrive elementære formforløb i korte musikstykker Har viden om formforløb og centrale fagord og begreber Lytte til levende fremført musik Viden om et klassisk instrument Viden om forskellige måder at udtrykke musikoplevelser på 63

8 9. Guidelines til at påbegynde et samarbejde mellem folkeskole og musikskole Nedenstående guidelines er en form for anbefalinger på baggrund af de erfaringer og den viden der er genereret i udviklingsarbejdet 1+1=3. Det er guidelines til at påbegynde et samarbejde mellem folkeskole og musikskole. Når samarbejdet først er etableret og i gang mellem de enkelte folkeskoler og musikskoler, så vil de forskellige undervisere sandsynligvis finde deres egen måde at samarbejde på. Der vil i nedenstående fremstilling være gentagelser i forhold til rapporten. Hensigten med det er, at man derved i en kort form får baggrunden for de enkelte guidelines uden nødvendigvis at have læst rapporten. Udviklingsarbejdets refleksionsramme ligger bag nedenstående guidelines tillige med de problemer og eksemplariske eksempler på samarbejde, der fremgår af rapporten (6,7). Endelig trækkes der også i denne sammenhæng på undervisernes refleksionspapirer og interviews (jf. afsnit 4), på uformelle samtaler samt på projektleders observationer og refleksioner i udviklingsarbejdet. (bl.a. afsnit 5) Udviklingsarbejdet 1+1=3 er gennemført med to undervisere i hver klasse - en folkeskolelærer og en musikskolelærer. Der er blevet arbejdet i tre forløb på 3-5 klassetrin a 6 timer over to dage inden for en periode på 6-8 måneder. Det er på den baggrund nedenstående guidelines er udarbejdet, og det er en tilsvarende form for samarbejde de lægger op til. Det betyder, at der lægges op til et længevarende tværprofessionelt samarbejde, som er udviklingsorienteret. Nedenstående guidelines kan anvendes både, hvis man skal undervise 2 og 20 timer sammen. Hvor ofte man vil planlægge og reflektere, er det ikke muligt at give nogen præcis anvisning på. De 6 guidelines er stillet op i punkter i den kronologi, som de naturligt vil blive anvendt i et samarbejde. Under hver guideline er der en manchet, hvor den anbefaling, der ligger i den enkelte guideline står i kort form. Under manchetterne følger forslag og ideer eller forslag til fremgangsmåde, derefter en kort begrundelse og uddybning i forhold til den enkelte guideline og i forhold til udviklingsarbejdet. 1. Lær hinanden at kende som undervisere musikskolelæreren møder folkeskolen Del en almindelig musiktime lige over. Musikskolelæreren overværer folkeskolelærerens musikundervisning halvdelen af timen og præsenterer sig selv og sit instrument den anden halvdel af timen. 64

9 Forslag og ideer til musikskolelærerens præsentation: Indled evt. med at spille/synge et kort solostykke for eleverne Præsenter instrumentet gerne i dialog med eleverne Spil/syng forskellige melodier, som eleverne kender lav en gætteleg Spil/syng forskellige fraser med forskelligt udtryk og lad eleverne imitere med stemmen Musikskolelæreren kan spille/synge en stemning lad eleverne sige hvilken stemning de synes det er. (Skriv evt. nogle stemninger op på tavlen eller brug stemningshoveder) Begrundelse og uddybning: Hvis man indleder samarbejdet med at dele en time, så har musikskolelæreren en god mulighed for at få en fornemmelse af eleverne, folkeskolelæreren i undervisningen, niveauet og klasserumskulturen. Musikskolelæreren kan ved samme lejlighed blive præsenteret for klassen samt præsentere sig selv og sit instrument. Derved får folkeskolelæreren mulighed for at opleve musikskolelæren i samspil med eleverne. Det er nyttigt i forbindelse med den kommende planlægning. For eleverne kan et sådan kort indledende møde blive en fin introduktion af musikskolelæreren til det kommende samarbejde. For folkeskolelærer og musikskolelærer er det en praktisk og enkel måde at indlede et samarbejde på, da det ikke kræver nogen forudgående møder. Sådan en time kan være givet godt ud, da det sandsynligvis vil medføre en stor tidsbesparelse i forhold til den efterfølgende fælles planlægning. Det kan måske virke grænseoverskridende for nogle folkeskolelærere at skulle indlede et samarbejde med musikskolelæreren ved, at han/hun er en slags observatør på ens undervisning. Men i et længerevarende samarbejde kommer man til at se og opleve hinanden i mange undervisningssituationer, så jo hurtigere man kommer over den forhindring jo bedre. Begrundelse i relation til udviklingsarbejdet: Flere af underviserne i udviklingsarbejdet har påpeget, at det har været voldsomt at indlede samarbejdet med at skulle planlægge undervisning sammen, når man slet ikke har kendt hinanden som undervisere og når musikskolelæreren ikke har kendt klassen. Der er brugt en del tid på at finde hinanden og folkeskolelæreren har brugt tid på at informere om klassen, hvilket naturligvis har virket noget abstrakt for musikskolelæreren, der først har mødt klassen i gennemførelsen af det første forløb. Ovenstående måde at påbegynde samarbejdet på er et forslag fra en folkeskolelærer i udviklingsarbejdet. Hun vurderer, at det vil kunne give så meget information til begge undervisere, at der vil være mange ord sparet i planlægningen. 2. Det første planlægningsmøde - planlægningspapir Ideer til samarbejde. Folkeskolelæreren leder mødet. Musikskolelæreren tænker sig ind/tænkes ind som en kunstnerisk ressource. Der udarbejdes en detaljeret plan med mål, tid, aktiviteter og rollefordeling. 65

10 Forslag til fremgangsmåde: Begynd med at tale om, hvilke ideer I umiddelbart har til et samarbejde. Skyd løs og skriv ned. I kan efterfølgende se på, hvilke læringsmål det er oplagt at arbejde med ud fra jeres ideer. Hvis ideerne ikke pibler frem, så kan I se på FFM og derved blive inspireret eller se afsnit 7 og 8 i denne rapport. Efter idefasen, når undervisningen skal tilrettelægges, så kan det være en god idé at tage udgangspunkt i nedenstående planlægningspapir. Når I ved hvad der skal undervises i, så inspirer hinanden til at tænke: HVORDAN? Brug musikskolelæreren som en kunstnerisk ressource og undgå, at musikskolelæreren underviser i noget, som folkeskolelæreren selv kunne gøre, med mindre det er en helt ny måde, som folkeskolelæreren også kan lære noget af. Se nogle ideer til, hvordan musikskolelæreren kan indgå under nedenstående planlægningspapir. Det er vigtigt, at begge parter kender al indholdet i undervisningsplanen, og det er vigtigt, at I begge ved, hvorfor I laver de aktiviteter i gør, og hvad målet er med dem. Derved kan I understøtte hinanden i undervisningen. I denne fase er der god mulighed for faglig og didaktisk sparring jf Folkeskolelæreren er i langt højere grad end musikskolelæreren vant til at tænke pædagogisk/ didaktisk (Før-under-efter) og tænke i tilrettelæggelse i relation til FFM/den understøttende undervisning. Ligeledes kender folkeskolelæreren klassen, ved hvad de kan klare mv. Her kan folkeskolelæreren være med til at udvide musikskolelærerens kompetencefelt ved at inddrage ham/hende i refleksioner omkring indhold, mål, metode og tilrettelæggelse. Folkeskolelæreren må være initiativrig i forhold til at tænke musikskolelæreren ind som en ressource i undervisningen. Men musikskolelæreren må også spille sig selv ind. Erfaringen er, at når musikskolelærere ved HVAD, der skal læres, så har de mange forslag til HVORDAN. Hvad skal eleverne lære? (FFM, UU) Hvordan skal eleverne lære - aktiviteter Materi aler Tid Hvad gør Folkeskole læreren? Hvad gør Musikskolelæ reren? Arbejdsform Individuelt, makker, gruppe, klasse Hvilke tegn vil der være på, at eleverne har lært det der var hensigten? Forslag og ideer til, hvordan musikskolelæreren kan indgå i undervisningen: Musikudøvelse Være solist i sammenspil med eleverne Som akkompagnatør Deltage i sammenspil med eleverne (understøttende) 66

11 Musikforståelse Hvordan skal/kan en frase/en sang formes? Diskutere frasering, klang, dynamik spille forskellige eksempler på forskellige måder I associativ lytning kan musikskolelæreren spille/synge solistisk og eleverne kan udtrykke deres associationer i f.eks., hvad de forestiller sig, der sker i en film, hvor den musik bliver spillet. I registrerende lytning kan musikskolelæreren demonstrere og eksemplificere med sit instrument (f.eks. dynamik, form, tempo mv.) Musikalsk skaben Musikskolelæreren kan Indramme (Forspil/intro, mellemspil, coda) Spille med som en del af gruppen Understøtte elevernes instrumenter, en effekt Gå i dialog om kompositionen Komme med forslag til at forfine og perfektionere resultatet Musikskolelæreren kan derudover f.eks. gå i dialog Om instrumentet Om at øve sig Om behovet for at spille Om at spille sammen/spille med Om det skønneste sted i et stykke musik Om hvordan jeg blev musiker. Begrundelse og uddybning: Det er naturligt at det er folkeskolelæreren, der går foran i planlægningsfasen, der for de fleste musikskolelærere vil være en helt ny verden i en folkeskolesammenhæng. Så her er der tale om en læreproces for musikskolelæreren, hvor folkeskolelæreren må se sig selv som vejlederen. Ligeledes er det en læreproces for folkeskolelæreren at lære at tænke en professionel musiker ind i undervisningen som en helt ny ressource ligesom det er for musikskolelæreren selv. I og med at man ikke kender hinanden ret godt i begyndelsen, så er det vigtigt at have en detaljeret plan, så begge har et fælles mål for øje, rollefordeling og tidsangivelser. Det gør det meget enklere at undervise sammen, da begge parter hele tiden ved, hvor man er på vej hen, og man kan hjælpe hinanden med at overholde planen. Begrundelse i relation til udviklingsarbejdet: Undervisningen i udviklingsarbejdet har helt klart fungeret bedst de steder, hvor folkeskolelærer og musikskolelærer har udarbejdet en detaljeret undervisningsplan med aktiviteter, rollefordeling, mål og tidsangivelser. Når en folkeskolelærer og en musikskolelærer skal samarbejde, så er det to forskellige kulturer der mødes, og det har gjort undervisningen både lettere og bedre, der hvor der har været en detaljeret plan. Der er folkeskolelærere i udviklingsarbejdet, der har påpeget, at der ligger så meget implicit, når de sætter en overskrift på en aktivitet, som ikke ligger implicit for musikskolelæreren. Det ses også modsat, at der ligger noget implicit for musikskolelæreren, som folkeskolelæreren ikke tager for givet. Hvis man ikke har fået drøftet planen nøje, så risikerer man at koble hin- 67

12 anden af i undervisningen. En situation der er opstået en del gange i udviklingsarbejdet. Man lærer hinanden at kende gennem det at undervise sammen, så erfaringen er, at der sker en udvikling, så man måske kan slække lidt på den meget detaljerede planlægning hen ad vejen, når man ved hvad hinanden kan, og hvordan begge parter fungerer i undervisningen. Det er afgørende at mødes fysisk og ikke bare per mail. Det er helt tydeligt i udviklingsarbejdet, de gevinster der har været ved, at underviserne har siddet sammen, diskuteret planlagt og reflekteret. Det forebygger misforståelser og giver et tættere og bedre samarbejde. Der har været enkelte i udviklingsarbejdet, der har slækket lidt på mødetiden af forskellige grunde, og det har kunnet afspejles i samarbejdet. Det menneskelige samspil mellem folkeskolelærer og musikskolelærer betyder selvfølgelig meget og er en gave, hvis det er godt. Man kan imidlertid ved god planlægning og overholdelse af aftaler samt en stram tidsstyring få etableret et godt samarbejde, selv om man i udgangspunktet måske ikke helt er på bølgelængde. Der lægges meget vægt på at bruge musikskolelæreren som kunstnerisk ressource i undervisningen. Der er mange eksempler i udviklingsarbejdet på, at musikskolelæreren underviser i noget folkeskolelæreren selv kunne gøre ligeså godt eller bedre. Musikskolelæreren bør ikke undervise i dur og mol samt grundlæggende rytmer med mindre det er på en helt ny måde. Der er set en del eksempler på, at underviserne glemmer at bruge musikskolelæreren til det, der er musikskolelærerens spidskompetence som professionel musiker. Det er også en erfaring i udviklingsarbejdet, at musikskolelærere godt kan være lidt tilbageholdende med at træde i karakter som musiker over for eleverne. Det er imidlertid vigtigt at holde sig for øje, at det er noget af det samarbejdet går ud på. 3. Folkeskolelærerens forberedelse af musikskolelærerens deltagelse i undervisningen Introducer i god tid, at musikskolelæreren kommer. Forbered noget/øv noget med eleverne, som I skal bruge, når musikskolelæreren kommer. Forslag og ideer til hvad I f.eks. kan have forberedt: En sang Nogle rytmer Et sammenspilsnummer En historie/tegninger som udgangspunkt for musikalsk skaben Et mimespil som udgangspunkt for musikalsk skaben Begrundelse og uddybning: Det at undervisningen er rammesat, at eleverne ved hvad der skal ske og at de er forberedt kan bidrage til at højne undervisningens faglige indhold og niveau, og det øger elevernes koncentration og engagement i musikskolelærerens deltagelse. Forventninger skærpes helt naturligt, mens eleverne bliver forberedt. Hvis eleverne f.eks. har lært et sammenspilsnummer eller en sang, som musikskolelæreren skal spille med på som solist, så kommer de med det samme i interaktion rent musikalsk med musikskolelæreren, og de vil få en oplevelse af et musikalsk løft i forhold til den daglige 68

13 undervisning. Det er måske også her, de har mulighed for lære noget nyt om følelsesmæssige udtryk i musikken og få musikken mere ind under huden (jf og 4.2.4) Begrundelse i relation til udviklingsarbejdet: Det at eleverne bliver forberedt på musikskolelærerens deltagelse vurderes højt af folkeskolelærerne både i forhold til det niveau man kan nå, men også i forhold til den åbenhed de møder musikskolelæreren med. 4. Gennemførelsen af den fælles undervisning Overhold undervisningsplanen med rollefordeling og tid. Hold målet for øje og understøt hinandens undervisning. Vær i god kontakt med hinanden kommuniker undervejs. Forslag til fremgangsmåde: Folkeskolelæreren tager klasserumsledelsen og er den der fremlægger planen for timerne for eleverne. Her redegøres for, hvad eleverne skal lære og hvordan skal de lære. Folkeskolelæreren holder som udgangspunkt fast i det overordnede ansvar for undervisningsplanen og klasserumsledelsen gennem hele forløbet. Folkeskolelæreren laver ligeledes nogle platforme til musikskolelæreren og overgiver ordet til ham/hende, når vedkommende skal på. Musikskolelæreren afkoder klasserumskulturen og understøtter den i undervisningen ved at håndhæve folkeskolelærerens regler og bruge de tegn de evt. bruger i klassen. Begge undervisere understøtter hinanden, når man ikke lige selv er på, begge er aktive og tager del i undervisningen hele tiden. Begge undervisere holder god kontakt med hinanden, bidrager til at holde undervisningsplanen, og begge holder sig målet med de enkelte aktiviteter for øje. Er der brug for at justere undervisningsplanen, så kommunikerer man lige om det. Begge undervisere bør vide, hvad der pt. foregår, så man hver især kan tage ansvar for den fælles plan. Underviserne kan fint spontant supplere hinanden undervejs. Nogle undervisere er mere til didaktisk improvisation end andre; her må man lige lære hinanden at kende. Men det kan f.eks. være, at én lige griber bolden, hvis en elev stiller et spørgsmål, eller at musikskolelæreren pludselig kan se, at her kan han/hun understøtte folkeskolelærerens undervisning med sit instrument, og så vil det være naturligt at gøre det. Men man skal tilbage til planen som aftalt. Begrundelse og uddybning: Det er vigtigt for undervisningens kvalitet, at underviserne understøtter hinanden og tager et fælles ansvar for undervisningen (jvf. 7.4) Begrundelse i relation til udviklingsarbejdet: Der er eksempler i udviklingsarbejdet på, at folkeskolelæreren er blevet koblet af (jf. 6.2) 69

14 5. Fælles evaluering refleksionspapir Evaluer undervisningen og giv hinanden didaktisk og faglig sparring. Forslag til fremgangsmåde: Brug nedenstående spørgsmål som udgangspunkt for en refleksion over jeres undervisning. Den åbne undersøgende tilgang fra begge underviseres side er meget vigtig, hvis man vil arbejde udviklingsorienteret. Man må så at sige stille sig til rådighed for samarbejdet og ikke betragte en undervisningssituation, der er fejlet som et nederlag, men som en mulighed for at blive klogere. Med fokus på samarbejdet: Hvad gik rigtig godt i samarbejdet? Hvad var de største udfordringer for jer hver især? Hvordan kan I håndtere de udfordringer fremover? Var der noget der kom bag på jer? Hvad vil I gerne lære af hinanden? Hvad synes I hver især, at I kan lære hinanden i forbindelse med udvikling af jeres fælles undervisning? Med fokus på eleverne: Hvilke tegn var der på, at de lærte det der var hensigten? Lærte de andet? (F.eks. i forhold til den understøttende undervisning) Hvad? Begrundelse og uddybning: Folkeskolelærer og musikskolelærer bør arbejde udviklingsorienteret, lære af hinanden og gensidigt give hinanden didaktisk og faglig sparring. En folkeskolelærer vil kunne lære noget fagligt om musik af en musikskolelærer og om, hvordan musikundervisningen potentielt set har mulighed for at udvikle sig i folkeskolen med en musikskolelærer som medunderviser. Ligeledes vil en musikskolelærer kunne lære noget om didaktik og klasserumsledelse af folkeskolelæreren samt noget om, hvordan netop de kompetencer som en musikskolelærer har, kan berige og udvikle folkeskolens musikundervisning. Det at give hinanden faglig og didaktisk sparring kan ses som en del af det at udvikle det tværprofessionelle samarbejde (jv.3.1.1), hvor igennem man har mulighed for at udvikle sin undervisning. Begrundelse i relation til udviklingsarbejdet: Ovenstående sparring mellem folkeskolelærer og musikskolelærer har ikke fundet sted i særlig stor udstrækning i udviklingsarbejdet. Fra projektleders og observatørs synspunkt, så har der været en stor blufærdighed i forhold til at gå tæt på hinandens undervisning og kompetencer. Således er der observeret undervisningssituationer, hvor det var oplagt, at musikskolelæreren efterfølgende gav folkeskolelæreren en faglig sparring. Ligeledes er der observeret en del eksempler på, at det kunne være oplagt, at folkeskolelæreren gav musikskolelæreren didaktisk sparring. Derfor ses der på baggrund af udviklingsarbejdet et stort potentiale i denne sparring. 70

15 6. Opfølgning på undervisningen med musikskolelæreren Efterbehandling med eleverne er vigtig for deres læring Forslag til fremgangsmåde: Tal med eleverne om hvad de har lært, mens musikskolelæreren deltog i undervisningen. Lad eleverne repetere noget af det de har lavet sammen med musikskolelæreren. Relater til det de har lært/lavet sammen med musikskolelæreren og byg videre på det Begrundelse og uddybning: Der er mange undersøgelser, der viser, at det er en vigtig del af læreprocessen at efterbearbejde og evaluere undervisningen. 15 Begrundelse i relation til udviklingsarbejdet: Folkeskolelærerne vurderer efterbehandlingen som særdeles vigtig for elevernes læring. (jf ) 15 Se bl.a. https://www.eva.dk/e-magasinet-evaluering/2013/evaluering-december-2013/ forskningens-fem-bud-pa-god-og-motiverende-undervisning-i-skolen 71

SAMARBEJDE MELLEM FOLKE- OG MUSIKSKOLE

SAMARBEJDE MELLEM FOLKE- OG MUSIKSKOLE SAMARBEJDE MELLEM FOLKE- OG MUSIKSKOLE lægger op til et tværprofessionelt samarbejde mellem folkeskole og musikskole. Samarbejdet mellem folkeskolelærer og musikskolelærer går sjældent af sig selv. Det

Læs mere

Eleven kan udfolde sig selvstændigt i sang, spil og bevægelse. Eleven kan arrangere og komponere musikalske udtryk

Eleven kan udfolde sig selvstændigt i sang, spil og bevægelse. Eleven kan arrangere og komponere musikalske udtryk Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Musikudøvelse Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil

Læs mere

Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse med bevidsthed om egen og andres rolle i musikalsk udfoldelse

Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse med bevidsthed om egen og andres rolle i musikalsk udfoldelse Fagformål for faget musik Eleverne skal i faget musik udvikle kompetencer til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge danske sange. Faget skal bibringe dem forudsætninger for

Læs mere

Musikskole folkeskole. Samarbejde - Hvordan? Lektor Else Marie Okkels. Udvikling og forskning. University College Syddanmark

Musikskole folkeskole. Samarbejde - Hvordan? Lektor Else Marie Okkels. Udvikling og forskning. University College Syddanmark Musikskole folkeskole Samarbejde - Hvordan? Oplægget bygger på de første erfaringer fra 1+1=3 Et udviklingsarbejde med fokus på samarbejdet mellem folkeskole og musikskole i de fire Sønderjyske Kommuner:

Læs mere

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål Ministeriet skriver: Formål for faget Musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler

Læs mere

Trinmål efter 2. klassetrin Trinmål efter 4. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin

Trinmål efter 2. klassetrin Trinmål efter 4. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin UVMs Trinmål synoptisk fremstillet: Musikudøvelse Trinmål efter 2. klassetrin Trinmål efter 4. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin deltage opmærksomt i legende musikalsk udfoldelse deltage opmærksomt

Læs mere

Musik på. Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013

Musik på. Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013 Musik på Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013 1 Musik på Helsinge Realskole Vi vægter den daglige morgensang højt på vores skole. Her bliver to af vores kerneværdier tradition og

Læs mere

Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen

Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen Fag formål Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen Eleverne skal i faget musik udvikle kompetencer til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge danske

Læs mere

Musik. Formål for faget musik. Slutmål for faget musik efter 6. klassetrin. Musikudøvelse. Musikalsk skaben

Musik. Formål for faget musik. Slutmål for faget musik efter 6. klassetrin. Musikudøvelse. Musikalsk skaben Musik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge danske sange. Undervisningen

Læs mere

Undervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole Sang og musik anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag for børn i alle aldre. På Sdr. Vium Friskole undervises i sang og musik en lektion ugentligt

Læs mere

Else Marie Okkels Lektor UC SYD emok@ucsyd.dk

Else Marie Okkels Lektor UC SYD emok@ucsyd.dk 86 Andel del Den empiriske del 4. Oplevelser og refleksioner i forbindelse med samarbejdet og eleverne Indledning Nedenstående fremstilling bygger på de planlægnings- og refleksionspapirer, som deltagerne

Læs mere

Slutmålet efter 6. klasse er, at eleverne kan: Musikudøvelse

Slutmålet efter 6. klasse er, at eleverne kan: Musikudøvelse MUSIK Forord Formålet med undervisningen i musik er at opelske børnenes naturlige evne og glæde ved at udfolde sig med sang, musik og bevægelse. Undervisningen skal bibringe børnene en livslang glæde ved

Læs mere

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar 1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold - Teknik..side 3 - Indstudering side 4 - Musikalske udtryk..side 5 - Gehør/Improvisation side 6 - Hørelære/teori.side

Læs mere

Årsplan for klasse Musik. Lærer: Anne V. Overvejelser:

Årsplan for klasse Musik. Lærer: Anne V. Overvejelser: Årsplan for 1-2-3. klasse. 2016-2017. Musik. Lærer: Anne V. Overvejelser: I trinmålene for musik er undervisningens udvikling opdelt i 3 områder: Musikudøvelse Musikalsk skaben Musikforståelse I 1. klasse

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2013/14 Musik

Årsplan Skoleåret 2013/14 Musik Årsplan Skoleåret 2013/14 Musik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 13/14. Skolens del og slutmål følger folkeskolens "fællesmål" 2009. FAGPLAN. FAG: Musik KLASSE: 1 kl. ÅR:

Læs mere

Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen

Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge

Læs mere

FAG. RYGSæK. DEn UNDERVISNINGSMATERIALE Musik FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK DEN KULTURELLE RYGSÆK PERIODE

FAG. RYGSæK. DEn UNDERVISNINGSMATERIALE Musik FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK DEN KULTURELLE RYGSÆK PERIODE DEN KULTURELLE RYGSÆK sikrer børn og unge inspirerende møder med kunst og kulturarv giver børn og unge mulighed for at lære kulturens sprog giver børn og unge flere erfaringer med æstetiske og innovative

Læs mere

Læreplan Musisk Skole Kalundborg KOR

Læreplan Musisk Skole Kalundborg KOR 1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg KOR Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold..side 3 - Teknik..side 4 - Kor/ det at synge sammen side 5 - Indstudering side 6 - Musikalske udtryk side 7 - Gehør/Improvisation

Læs mere

MUSIKOPLEVELSE LÆRER

MUSIKOPLEVELSE LÆRER MUSIKOPLEVELSE LÆRER OM ELEVOPGAVEN Eleverne skal lytte til et uddrag af satsen, der består af fire små kontrastfyldte afsnit. De skal parvis associere til musikken og finde frem til et handlingsforløb

Læs mere

Årsplan musik 1.a og 1.b på Interskolen 2012/2013 Periode Musikaktiviteter Materialer Evaluering

Årsplan musik 1.a og 1.b på Interskolen 2012/2013 Periode Musikaktiviteter Materialer Evaluering Årsplan musik 1.a og 1.b på Interskolen 2012/2013 Periode Musikaktiviteter Materialer Evaluering 33 Velkommen til musik. Introduktion til musiklokalet og dets instrumenter. Regler og rutiner i musiklokalet.

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 Undervisningen i faget Musik bygger på Forenklede Fælles Mål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres

Læs mere

Dette kompetenceområde beskæftiger sig med at arrangere, improvisere og komponere musik samt igangsætte og lede skabende musikalske aktiviteter.

Dette kompetenceområde beskæftiger sig med at arrangere, improvisere og komponere musik samt igangsætte og lede skabende musikalske aktiviteter. Sammenligning med JJJ/IU/LY/SB og med JEV oplæg 6/11-12= med gult er steder med ubetydelig eller ingen rettelser. Med rødt er vores formuleringer med sort er den tilrettede version.: Kompetencemål i musik

Læs mere

MUSIKOPLEVELSE LÆRER

MUSIKOPLEVELSE LÆRER MUSIKOPLEVELSE LÆRER OM ELEVOPGAVEN Eleverne skal give udtryk for deres oplevelse af sangen ved sammen at finde det stemningsbillede, som de synes passer til sangen. Sådan bliver de fortrolige med sangen,

Læs mere

Årsplan for musik på 1. årgang 2016/17 v/ musiklærer Bjørg Lindvang

Årsplan for musik på 1. årgang 2016/17 v/ musiklærer Bjørg Lindvang Årsplan for musik på 1. årgang 2016/17 v/ musiklærer Bjørg Lindvang Mål for undervisningen: Der arbejdes med udgangspunkt i Fællesmål med fokus på musikudøvelse, musikalsk skaben og musikforståelse. Link:

Læs mere

MUSIKOPLEVELSE LÆRER

MUSIKOPLEVELSE LÆRER MUSIKOPLEVELSE LÆRER OM ELEVOPGAVEN Eleverne skal indledningsvist møde komponisten Lars Kynde i hans forskellige værksteder. Derefter skal de lytte til et uddrag af værket Elefanthjerte, der spilles på

Læs mere

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Klaver

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Klaver 1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg Klaver Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold - Teknik, Udtryk og viden..side 3 - Indstudering side 4 - Gehør/Improvisation side 5 - Hørelære/teori.side 6

Læs mere

a) identificere musikalske parametre i forskellige stilarter og genrer i grønlandsk musik og i vestlig kunst- og populærmusik,

a) identificere musikalske parametre i forskellige stilarter og genrer i grønlandsk musik og i vestlig kunst- og populærmusik, Musik C 1. Fagets rolle Musikfagets rolle er at skabe sammenhæng mellem musikalsk praksis og teoretisk forståelse, musikalsk fortid og nutid, lokale og globale udtryksformer, samt musikalsk stil og originalitet.

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag:Musik Klasse:1 A Lærer: CA Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag:Musik Klasse:1 A Lærer: CA Fagområde/ emne Sang Året Stemmepleje året fastholde lysten til at bruge stemmen og synge sammen enstemmigt Opvarmning Registre Klang stemmen Opmærksomhed omkring stemmepleje Hørelære året Indlære en sang gennem vokal

Læs mere

RYGSæK. DEn UNDERVISNINGSMATERIALE DEN KULTURELLE RYGSÆK FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK INDHOLD PERIODE

RYGSæK. DEn UNDERVISNINGSMATERIALE DEN KULTURELLE RYGSÆK FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK INDHOLD PERIODE DEN KULTURELLE RYGSÆK sikrer børn og unge inspirerende møder med kunst og kulturarv giver børn og unge mulighed for at lære kulturens sprog giver børn og unge flere erfaringer med æstetiske og innovative

Læs mere

Musik B stx, juni 2010

Musik B stx, juni 2010 Musik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Musikfaget forener en teoretisk-videnskabelig, en kunstnerisk og en performativ tilgang til musik som en global og almenmenneskelig udtryksform.

Læs mere

UVMs Læseplan for faget Musik

UVMs Læseplan for faget Musik UVMs Læseplan for faget Musik Læseplanen er struktureret ud fra de tre centrale kundskabs- og færdighedsområder. Den indeholder en angivelse af undervisningens progression i den obligatoriske musikundervisnings

Læs mere

Fælles Mål. Faghæfte 7. Musik

Fælles Mål. Faghæfte 7. Musik Fælles Mål Faghæfte 7 Musik Fælles Mål Faghæfte 7 Musik Publikationen indgår i Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie som nr. 6-2004 Grafisk tilrettelæggelse: Schwander Kommunikation 1. udgave, 1. oplag,

Læs mere

Målene for musikundervisningen er afstemt efter disse 3 kompetenceområder:

Målene for musikundervisningen er afstemt efter disse 3 kompetenceområder: Årsplan for musik i 1. klasse 2016-2017 Form og indhold: Nedenstående årsplan er blot en skitse der skal derfor tages forbehold for ændringer. Under hvert emneområde er skrevet en masse aktiviteter, sange

Læs mere

Idékatalog. Samarbejde mellem Musikskolen og Folkeskolen

Idékatalog. Samarbejde mellem Musikskolen og Folkeskolen Idékatalog Samarbejde mellem Musikskolen og Folkeskolen Hillerøds folkeskoler og musikskolen har igennem mange år haft et særdeles godt og tæt samarbejde, som nu udvides gennem læringsreformen. Dette katalog

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Årsplan 2012/2013 for musik i 3. klasse

Årsplan 2012/2013 for musik i 3. klasse Årsplan 2012/2013 for musik i 3. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og

Læs mere

Læseplan for faget musik

Læseplan for faget musik Læseplan for faget musik Indledning Faget musik er et obligatorisk fag i Folkeskolen fra 1. til 6. klasse. Undervisningen er opdelt i tre trinforløb: 1 2. kl., 3. 4. kl. og 5. 6. klasse. I faget musik

Læs mere

KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER

KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD AKTIVITETSTEMA KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER Indhold 3 4 5 6 8 9 Indledning Kulturelle udtryksformer og værdier i Fremtidens Dagtilbud Fokusområder Pædagogiske

Læs mere

OPErA. SaNG Og FAG. RYGSæK. DEn UNDERVISNINGSMATERIALE Musik FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK DEN KULTURELLE RYGSÆK PERIODE

OPErA. SaNG Og FAG. RYGSæK. DEn UNDERVISNINGSMATERIALE Musik FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK DEN KULTURELLE RYGSÆK PERIODE DEN KULTURELLE RYGSÆK sikrer børn og unge inspirerende møder med kunst og kulturarv giver børn og unge mulighed for at lære kulturens sprog giver børn og unge flere erfaringer med æstetiske og innovative

Læs mere

MUSIKOPLEVELSE LÆRER

MUSIKOPLEVELSE LÆRER MUSIKOPLEVELSE LÆRER OM ELEVOPGAVEN Eleverne skal indledningsvist møde komponisten Jeppe Just Christensen i sit værksted. Derefter skal de først lytte til Song no. 2 (varighed 6:33) og efterfølgende opleve

Læs mere

LÆREPLAN Musisk Skole Kalundborg

LÆREPLAN Musisk Skole Kalundborg LÆREPLAN Musisk Skole Kalundborg Forskolen (0-9 år) Formål. side 2 Grundsyn. side 3 Mål for undervisningen i forskolen. side 3 Faglige mål og fagligt indhold - At styrke barnets umiddelbare musikglæde.

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

ÅRSPLAN MUSIK 4. KLASSE 2016/17, EVA BAK NYHUUS

ÅRSPLAN MUSIK 4. KLASSE 2016/17, EVA BAK NYHUUS ÅRSPLAN MUSIK 4. KLASSE 2016/17, EVA BAK NYHUUS Form og indhold: Under hvert emneområde er skrevet en masse aktiviteter, sange og øvelser ind i årsplanen. Klassen kommer ikke omkring alle aktiviteter,

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Slutmål og undervisningsplan for faget musik

Slutmål og undervisningsplan for faget musik Musikundervisningens formål: Musik er en del af vores kultur og indtager en betydelig plads i børns og unges hverdag. Det er derfor naturligt, at musikundervisningen beskæftiger sig med samtidens musik,

Læs mere

Målene for musikundervisningen er afstemt efter disse 3 kompetenceområder:

Målene for musikundervisningen er afstemt efter disse 3 kompetenceområder: Årsplan for musik i 3. klasse 2016-2017 Form og indhold: Nedenstående årsplan er blot en skitse der skal derfor tages forbehold for ændringer. Under hvert emneområde er skrevet en masse aktiviteter, sange

Læs mere

I musikundervisningen vil vi kommer omkring musikudøvelse, det musikalsk skabene samt musikforståelse.

I musikundervisningen vil vi kommer omkring musikudøvelse, det musikalsk skabene samt musikforståelse. Årsplan for musik med 6. Klasse 2011-2012 I musikundervisningen vil vi kommer omkring musikudøvelse, det musikalsk skabene samt musikforståelse. For at eleverne får et bredt repertoire af sange vil vi,

Læs mere

Læseplan for valgfaget musik

Læseplan for valgfaget musik Læseplan for valgfaget musik Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Musikudøvelse 4 Musikforståelse 6 Indledning Faget musik som valgfag er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse.

Læs mere

Fælles Mål 2009. Musik. Faghæfte 7

Fælles Mål 2009. Musik. Faghæfte 7 Fælles Mål 2009 Musik Faghæfte 7 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 9 2009 Fælles Mål 2009 Musik Faghæfte 7 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 9 2009 Indhold Musik som obligatorisk fag

Læs mere

Årsplan MIM 2011/2012, 2. og 3. klasse

Årsplan MIM 2011/2012, 2. og 3. klasse Årsplan MIM 2011/2012, 2. og 3. klasse Bemanding i MIM-timerne: Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag UJ/ySK/ISA UJ/ySK/ISA UJ/ySK/ISA UJ/ySK/ISA - Mål for undervisningen: Mange af eleverne har behov for,

Læs mere

Målene for musikundervisningen er afstemt efter disse 3 kompetenceområder:

Målene for musikundervisningen er afstemt efter disse 3 kompetenceområder: Årsplan for musik i 2. klasse 2016-2017 Form og indhold: Nedenstående årsplan er blot en skitse der skal derfor tages forbehold for ændringer. Under hvert emneområde er skrevet en masse aktiviteter, sange

Læs mere

Mål Indhold Gode råd Materialer

Mål Indhold Gode råd Materialer På Tjørnegårdskolen Sang 0. 2, Mål Indhold Gode råd Materialer Glæden ved sang Kende et repetoire af nye, ældre danske sange og salmer Sange med flotte melodier, og tekster, der er sjove at synge. Forskellige

Læs mere

Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse

Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse Musikken er en del af vores kultur og indtager en betydelig plads i børns og unges hverdag. Det er derfor naturligt, at musikundervisningen beskæftiger sig med såvel

Læs mere

Årsplan 2011/2012 for musik i 4. klasse

Årsplan 2011/2012 for musik i 4. klasse Årsplan 2011/2012 for musik i 4. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og

Læs mere

Undervisningsplan. I følgende to fag følger vi Undervisningsministeriets Forenklede Fælles Mål uden ændringer:

Undervisningsplan. I følgende to fag følger vi Undervisningsministeriets Forenklede Fælles Mål uden ændringer: Undervisningsplan Udarbejdelse af undervisningsplan for praktisk/musisk område på Iqra Privatskole: På Iqra Privatskole følger vi generelt Undervisningsministeriets 'Forenklede Fælles Mål', men der er

Læs mere

Uddannelsesplan Langelands Efteskole

Uddannelsesplan Langelands Efteskole Uddannelsesplan Langelands Efteskole 1. Skolen som uddannelsessted Langelands Efterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution. Institutionens formål er at drive en fri og uafhængig efterskole

Læs mere

OPErA. SaNG Og FAG. RYGSæK. DEn UNDERVISNINGSMATERIALE Musik FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK DEN KULTURELLE RYGSÆK PERIODE

OPErA. SaNG Og FAG. RYGSæK. DEn UNDERVISNINGSMATERIALE Musik FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK DEN KULTURELLE RYGSÆK PERIODE DEN KULTURELLE RYGSÆK sikrer børn og unge inspirerende møder med kunst og kulturarv giver børn og unge mulighed for at lære kulturens sprog giver børn og unge flere erfaringer med æstetiske og innovative

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Musik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Musik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens Årsplan Skoleåret 2014/2015 Musik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 FAGPLAN. SIDE: AF: FAG: Musik KLASSE:

Læs mere

Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014

Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014 Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014 Resumé: Musikskolen har gennemført syv projekter i samarbejde med syv forskellige folkeskoler i Lyngby-

Læs mere

Systembeskrivelse Materialet tager udgangspunkt i violin/cello undervisning og er beregnet til elever på Musikskolen Holbæk. (og deres forældre)

Systembeskrivelse Materialet tager udgangspunkt i violin/cello undervisning og er beregnet til elever på Musikskolen Holbæk. (og deres forældre) 1 Definitioner Lyd omfatter både dynamik, tonehøjde (intonation) og artikulation. Dynamik: Kraftigt - svagt; legato staccato strøg. Artikulation: Tryk samt ansats - korte og lange strøg. : Dit tryk og

Læs mere

Kompetenceområder Forløbstitel Materialer/ressourcer Periode Antal lektioner Fremstilling Fortolkning Kommunikation

Kompetenceområder Forløbstitel Materialer/ressourcer Periode Antal lektioner Fremstilling Fortolkning Kommunikation Klasse: 3. klasse Skoleår: Kompetenceområder Forløbstitel Materialer/ressourcer Periode Antal lektioner Fortolkning Kommunikation Færdigheds- og vidensområder : Forberedelse Respons Når jeg bliver stor

Læs mere

SANG, BEVÆGELSE OG LÆRING

SANG, BEVÆGELSE OG LÆRING Kursusbeskrivelse for skoleåret 2016/17 SANG, BEVÆGELSE OG LÆRING Sangfaglig opkvalificering for musiklærere og pædagoger i folkeskolen Praksisnære helårs- og halvårsforløb udbudt hvert år i tre skoleår

Læs mere

LÆREPLANER FOR MUSIKSKOLER, 2014

LÆREPLANER FOR MUSIKSKOLER, 2014 LÆREPLANER FOR MUSIKSKOLER, 2014 INDHOLD Præambel... 2 Kompetencemål... 3 Kompetenceområder... 3 Progressionsinddeling... 4 Fag... 4 Læsevejledning... 5 Forslag til læreplaner for musikskoler... 6 Overordnede

Læs mere

Årsplan Musik i 2. klasse 2010/2011

Årsplan Musik i 2. klasse 2010/2011 www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan Musik i 2. klasse 2010/2011 De to musiktimer om ugen, har jeg valgt at dele op i moduler,

Læs mere

SANG, BEVÆGELSE OG LÆRING

SANG, BEVÆGELSE OG LÆRING Kursusbeskrivelse for skoleåret 2016/17 SANG, BEVÆGELSE OG LÆRING Sangfaglig opkvalificering for musiklærere og pædagoger i folkeskolen Praksisnære helårs- og halvårsforløb udbudt hvert år i tre skoleår

Læs mere

Årsplan for musik i 6b 2008 4/8-31/12-2008. Legene og aktiviteterne i musikundervisnin gen vil bidrage til: At udvikle børnenes

Årsplan for musik i 6b 2008 4/8-31/12-2008. Legene og aktiviteterne i musikundervisnin gen vil bidrage til: At udvikle børnenes Dansk i 6B: Læsning tempo trænes øges ved frilæsning som fremlægges ved mundtlige brapporter for klassen. Dette skal samtidig give inspiration til nye læseideer til kammerater. Tekstanalyse, (herunder

Læs mere

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Hørelære/Teori

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Hørelære/Teori 1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg Hørelære/Teori Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold.side 3 - Teknik..side 4 - Indstudering side 5 - Gehør/Improvisation side 6 - Holdning side 7 Tilrettelæggelse

Læs mere

Skoleåret 2015/16. Hent inspiration til samarbejdet mellem. Folkeskole & Musikskole

Skoleåret 2015/16. Hent inspiration til samarbejdet mellem. Folkeskole & Musikskole Idékatalog Skoleåret 2015/16 Hent inspiration til samarbejdet mellem Folkeskole & Musikskole Maj 2015 Udgave 5 (revideret udgave) Skolereformen - hvad kan vi? - Hent inspiration fra egen musikskole her

Læs mere

SANG, BEVÆGELSE OG LÆRING

SANG, BEVÆGELSE OG LÆRING Kursusbeskrivelse for skoleåret 2016/17 SANG, BEVÆGELSE OG LÆRING Sangfaglig opkvalificering for musiklærere og pædagoger i folkeskolen Praksisnære helårs- og halvårsforløb udbudt hvert år i tre skoleår

Læs mere

Mød komponisten Birgitte Alsted, der har lavet musikken. Hun præsenterer sig selv og sit værksted

Mød komponisten Birgitte Alsted, der har lavet musikken. Hun præsenterer sig selv og sit værksted MUSIKOPLEVELSE LÆRER OM ELEVOPGAVEN Eleverne skal give udtryk for deres oplevelse af et stykke musik, nemlig satsen Havmanden kalder som er 1. sats i værket Agnetes latter. De skal gøre det uden at kende

Læs mere

Syng og dans med Burkina Faso

Syng og dans med Burkina Faso Side 1/5 Opgaveark#5 Fag/klassetrin: Musik og idræt, 1.-. klasse Omfang: - lektioner. Målpar, læringsmål, tegn på læring: Se skema nedenfor. Formål: Formålet med denne opgave er, at eleverne samarbejder

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE MUSIKFORMIDLING/MASTER Hovedfag

GRUNDLÆGGENDE MUSIKFORMIDLING/MASTER Hovedfag Hovedfag GRUNDLÆGGENDE MUSIKFORMIDLING - ALMEN At den studerende: - tilegner sig metoder, der er fremmende for arbejdet med musik samt skabelse af musik for børn i alderen 0-11 år med fokus på motivation,

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Læseplan for faget musik

Læseplan for faget musik Læseplan for faget musik Indhold Indledning 3 1. Trinforløb for 1.- 2. klassetrin 4 Musikudøvelse 4 Musikalsk skaben 6 Musikforståelse 6 2. trinforløb for 3.- 4. klassetrin 7 Musikudøvelse 7 Musikalsk

Læs mere

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål Føl ( g)mi g AfL e nal i s ei bs e n Mål gr uppe: 5. 6. k l as s e Føl(g) mig Føl(g) mig - Et undervisningsforløb hvor der igennem drama stilles skarpt på stemmen og kroppen som kommunikationsmidler. Målgruppe

Læs mere

D a n s M u s i k k e n k l a s s e. Dans. Musikken. det store dansekendskab, men som gerne vil undervise i dans.

D a n s M u s i k k e n k l a s s e. Dans. Musikken. det store dansekendskab, men som gerne vil undervise i dans. I n t r o d u k t i o n t i l u n d e r v i s n i n g s m a t e r i a l e t D a n s M u s i k k e n 2. - 5. k l a s s e i musik og idræt er et undervisningsmateriale til dig, der ikke har det store dansekendskab,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Del 1 Introduktion til Spil Smart. Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06. Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07

Indholdsfortegnelse. Del 1 Introduktion til Spil Smart. Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06. Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07 I SMN: 97 907 06801 95 7 Pr odukt : SPNA1 1 1 1 607 Indholdsfortegnelse Del 1 Introduktion til Spil Smart Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06 Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07 Spil

Læs mere

Årsplan i 1. klasse i engelsk Skoleåret 2016/2017

Årsplan i 1. klasse i engelsk Skoleåret 2016/2017 Årsplan i 1. klasse i engelsk Skoleåret 2016/2017 Udgangspunktet for undervisningen er de Forenklede Fællesmål for faget engelsk. Generel information: Vi bruger Pirana My First English Book samt udleveret

Læs mere

Forløb i dansk om Skagen med fokus på efterbearbejdning og evaluering, 2 uger, 5. klasse, Møllevangskolen, Århus

Forløb i dansk om Skagen med fokus på efterbearbejdning og evaluering, 2 uger, 5. klasse, Møllevangskolen, Århus Forløb i dansk om Skagen med fokus på efterbearbejdning og evaluering, 2 uger, 5. klasse, Møllevangskolen, Århus FRA FÆLLES MÅL Kompetenceområde: Kommunikation og it/ fremstilling - frit formuleret Vidensmål:

Læs mere

Fagplan for Musik. Sang. Instrumentalspil

Fagplan for Musik. Sang. Instrumentalspil Fagplan for Musik Formål Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve og fordybe sig i sang, musik og bevægelse, og til at udtrykke sig på disse områder. Gennem

Læs mere

Skrivevejledning for kommunale valgfag

Skrivevejledning for kommunale valgfag 22. maj 2014 Skrivevejledning for kommunale valgfag Indledning Denne vejledning er udarbejdet til brug for kommuner eller skoler, som ønsker at tilbyde kommunale valgfag ud over valgfagsrækken. Ifølge

Læs mere

ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE. Zangenbergs Teater. Af Louise Holm

ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE. Zangenbergs Teater. Af Louise Holm ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE Zangenbergs Teater Af Louise Holm ØRERNE I MASKINEN Inspirationsmateriale for 6-8 årige Inspirationsmaterialet indeholder forskellige aktiviteter og øvelser,

Læs mere

Musikskolen i folkeskolen Skolereform 2014. Idékatalog. Be happy and sing it out loud!

Musikskolen i folkeskolen Skolereform 2014. Idékatalog. Be happy and sing it out loud! 1 Musikskolen i folkeskolen Skolereform 2014 Idékatalog Be happy and sing it out loud! Mere sang og musik i skolen skaber grobund for fordybelse, faglighed og trivsel 2 Forord: Folkeskolen står over for

Læs mere

Uddannelsesplan på Syvstjerneskolen

Uddannelsesplan på Syvstjerneskolen Uddannelsesplan på Syvstjerneskolen Skolen som uddannelsessted Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig: Skoleleder Ulla Andersen, uda@furesoe.dk, tlf. 7235 7000 Syvstjerneskolen samarbejder med

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger Parat til uddannelse Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Læs mere

GODE RÅD TIL SKOLER, SOM VIL STYRKE DEN MUSISKE DIMENSION I SKOLEDAGEN

GODE RÅD TIL SKOLER, SOM VIL STYRKE DEN MUSISKE DIMENSION I SKOLEDAGEN i skoledagen Med reformen sker der ændringer i den praktisk-musiske fagrække. Bl.a. vil elever i 1. og 5. klasse få flere undervisningstimer i musik. I dette kapitel kan du læse om 17 skolers erfaringer

Læs mere

Musik. Trin og slutmål for musik

Musik. Trin og slutmål for musik Musik Musikundervisningens opgave er at bidrage til elevernes alsidige udvikling. Frem for alt skal skolen igennem det musikalske arbejde hjælpe barnet til en harmonisk udvikling af vilje, tanke og følelsesliv.

Læs mere

Årsplan. Skoleåret 2014/2015 Linjefag 7. 9. klasse

Årsplan. Skoleåret 2014/2015 Linjefag 7. 9. klasse Årsplan Skoleåret 2014/2015 Linjefag 7. 9. klasse 1 Årsplan for Linjefag musik FAG: Musik KLASSE: 7-9 klasse ÅR: 14/15 Lærer: MG August Oktober Opbygning af et fælles repertoire til Spil Dansk Dagen samt

Læs mere

Læseplan for musik Helsingør Privatskole

Læseplan for musik Helsingør Privatskole Læseplan for musik Helsingør Privatskole Læseplan for musik Musikundervisningen på Helsingør Privatskole foregår fra 0. klasse frem til 6. klasse, og er opdelt i 4 forløb. Musikudøvelse: 0. klasse: Eleven

Læs mere

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres

Læs mere

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Når en skoles medarbejdere skal udvikle læringsmålstyret undervisning, har ledelsen stor betydning. Det gælder især den del af ledelsen,

Læs mere

Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015

Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 TE/30.11.15 Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 Hotel Park Middelfart Viaduktvej 28 5500 Middelfart 2. november 2015 Velkomst og opfølgning på mødet i juni Tina og Kristian bød

Læs mere

Positionssystemet, 2 3 uger (7 lektioner), 2. klasse.

Positionssystemet, 2 3 uger (7 lektioner), 2. klasse. Positionssystemet, 2 3 uger (7 lektioner), 2. klasse. FRA FORENKLEDE FÆLLES MÅL Kommunikation vedrører det at udtrykke sig med og om matematik og at sætte sig ind i og fortolke andres udtryk med og om

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Frivillig musikundervisning

Frivillig musikundervisning Frivillig musikundervisning Sct. Ibs Skole 2015-2016 Til forældrene Hermed information om frivillig musikundervisning på Sct. Ibs Skole for skoleåret 2015-2016. Undervisningen i alle instrumenter foregår

Læs mere

SANG, BEVÆGELSE OG LÆRING

SANG, BEVÆGELSE OG LÆRING Kursusbeskrivelse for skoleåret 2016/17, Aarhus Kommune SANG, BEVÆGELSE OG LÆRING Sangfaglig opkvalificering for musiklærere og pædagoger i folkeskolen Praksisnære helårs- og halvårsforløb - udbydes i

Læs mere

Odsherred Musikskole. Læreplaner Odsherred Musikskole. Violinen Målgruppe: Elever Niveau: Begynder. Elevens navn:

Odsherred Musikskole. Læreplaner Odsherred Musikskole. Violinen Målgruppe: Elever Niveau: Begynder. Elevens navn: - Læreplaner Læreplaner Odsherred Musikskole Målgruppe: Elever Niveau: Begynder v. Finni og Frans Elevens navn: Kropsforståelse - v. Finni og Frans Holde pulsen i et helt stykke. Holde pulsen i et helt

Læs mere

i den åbne skole Idekatalog januar 2014 vers. II

i den åbne skole Idekatalog januar 2014 vers. II i den åbne skole Idekatalog januar 2014 vers. II Formål Vi på Den Kreative Skole ser frem til at være med til at styrke kreativiteten ude på folkeskolerne i Fredericia: dér, hvor børnene er. Vi glæder

Læs mere

Digital dialog og understøttelse af læring i skole og dagtilbud. Den 1. september 2015

Digital dialog og understøttelse af læring i skole og dagtilbud. Den 1. september 2015 Digital dialog og understøttelse af læring i skole og dagtilbud KL Den 1. september 2015 Dagsorden Hvorfor DAG-intra? Meget kort gennemgang af systemet Kommunikation Komme/gå Foto plancher (DAP) Fordele

Læs mere

praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole

praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole Praktikskolens uddannelsesplan for praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen om

Læs mere