Regnskabsresumé Overordnet resultat

Transkript

1 sresumé 16. marts 2011 Økonomiafdelingen Overordnet resultat sresuméet beskriver de væsentligste ændringer mellem det korrigerede og det faktiske forbrug forud for det endelige årsregnskab. Resuméet forelægges magistraten d. 28. marts, inden det endelige årsregnskab for forelægges magistraten og kommunalbestyrelsen på møderne henholdsvis den 9. og 16. maj. Overordnet set er regnskabsresultatet for bedre en planlagt ved vedtagelsen (oprindelig ) og de løbende forventninger i året, som dels kom til udtryk i det korrigeret og ved det seneste 4. forventet regnskab. I forhold til det oprindelige er der tale om en forbedring af balancen med 170 mio. kr. fra et teret ubalance på 120 mio. kr. til en balance på 50 mio. kr. I forhold til korrigeret er der tale om en forbedring af balancen med 133 mio. kr. Bag dette resultat ligger der en række modgående bevægelser, som bliver kommenteret nedenfor, men hvis man ser bort fra de store anlægsoverførsler (som i høj grad er disponeret) mellem og 2011, er der reelt tale om en forbedring af balancen med 37 mio. kr., som også er den reelle forbedring af kommunens likviditet (kassen). Set i forhold til 2009 er der tale om et helt anderledes positivt regnskabsresultat, ikke mindst når man kigger på driftsresultatet ( årets resultat driftsvirksomhed ), som i 2009 udviste et merforbrug på 128 mio. kr. (hvor ca. 40 mio. kr. vedrørte overførselsudgifter). I udviser driften et samlet mindreforbrug på 23 mio. kr. (hvor 67 mio. kr. vedrører overførselsudgifterne, mens serviceudgifterne viser et merforbrug på 44 mio. kr.). Det positive regnskabsresultat skal ses i lyset af den økonomistyringsindsats, som har været igangsat i, startende med -handlingsplanens flerårige målsætninger for den økonomiske udvikling, som også er indarbejdet i forligsaftalen for Målsætninger er: Balance på det skattefinansierede område. Der var i teret med en ubalance på 169 mio. kr., men ubalancen endte på 122 mio. kr. Der er således allerede i opnået en forbedring på balancen. Overholdelses af økonomiaftalen mellem regeringen og KL. tet for efterlevede skattestoppet, men regnskabsresultatet har ikke kunnet overholde kom- 1

2 munens (tekniske) serviceramme, givet ved de terede serviceudgifter korrigeret for DUT. Servicerammen er i overskredet med 35 mio. kr. Stram styring i det enkelte år. Selvom servicerammen endte med at blive overskredet med 35 mio. kr., er det lykkedes at bremse det kraftige merforbrug, som materialiserede sig i regnskabsresultatet for 2009, jf. ovenfor. rammer og handleplaner i tet skal overholdes med fokus på kompenserende forslag. Ved 1. forventet regnskab i blev der identificerede merudgifter på serviceudgifterne på 73 mio. kr., som ved opfølgningen på 2. forventet regnskab i juni var nulstillet ved kompenserende forslag. Efterfølgende viste det sig i 2. halvår vanskeligt at finde tilstrækkelig kompenserende forslag til at dække merforbruget, som dog endte lavere end frygtet ved 4. forventet regnskab. Anlægsplaner skal være strategiske og flerårige i samspil med balancemålet. Trods store anlægsoverførsler mellem og 2011 på 220 mio. kr. (ekskl. lånoptagelse), er det lykkedes at gennemføre anlægsprojekter for 330 mio. kr. (ekskl. lånoptagelse) i. Kommunens virksomhed er mangfoldig, og regnskabsopgørelsen bliver derfor hurtigt til en kompliceret historie. Der er mange steder særlige forhold som det kan give mening, at skele til, når regnskabsresultatet skal forklares. Overordnet set vil økonomiafdelingen dog fremhæve følgende 3 punkter, som vigtige opmærksomhedspunkter, der er vigtige at huske ved indgangen til 2011: 1. Merudgifterne på service ligger i høj grad på det specialiserede socialområde (både børn og voksne), hvor Frederiksberg Kommune ligesom andre kommuner oplever stigende udgifter, og hvor styringen af denne udvikling er udfordrende for administrationen. Og i nogle tilfælde kan styringsmulighederne også være begrænsede eller langsigtede. Det vurderes, at særligt dette område forsat vil være en udfordring i Niveauet for anlægsoverførsler er (igen) ekstraordinært højt. Det kan være svært at læse det ud af tallene idet det oprindelige først er korrigeret med overførsler fra 2009 (225 mio. kr.). Herefter blev der i 2. forventet regnskab reduceret med 75 mio. kr. som i et vist omfang blev prioriteret i det oprindelige 2011 (og dermed de facto overført). I 4. forventet regnskab blev der overført 117,5 mio. kr. til 2011 og regnskabsresultatet viser et yderligere mindreforbrug på 104,6. mio. kr. Forud for fastlæggelsen af 2012 vil økonomiafdelingen se nærmere på årsagerne til mindreforbruget med henblik på at sikre, at der afsættes realistiske anlægster, som kan anvendes i året. 3. Endelig er det værd at notere sig, at det gode regnskabsresultat på drift i høj grad skyldes mindreudgifter på overførselsudgifterne. Disse har endvidere været større end den modregning der er sket fra statens side (midtvejsregulering baseret på reviderede forventninger til konjunkturene). Og selv om overskridelsen på serviceudgifterne i regnskabet har vist sig mindre end forventet i 4. forventet regnskab, så er 2

3 der som beskrevet nedenfor stadig tale om merudgifter i forhold til servicerammen på 35 mio. kr. Tabel 1 overordnet regnskabsresultat soversigt (-= indtægter) Oprindelig Indtægter m.m , , ,3 2,4 Driftsudgifter 4.648, , ,5 9,9 heraf service 3.724, , ,7 14,4 heraf overførsler 924,5 862,3 857,8-4,5 Anlægsudgifter 403,7 435,3 330,7-104,6 Resultat, skattefinansieret område 168,5 214,2 121,8-92,4 Resultat, brugerfinansieret område 5,6 8,2-3,6-11,9 Resultat i alt (-= overskud) 174,1 222,4 118,2-104,2 Afdrag og finansforskydninger 53,3 97,3-28,3-125,7 Optagne lån -107,0-236,5-139,8 96,7 Ændring af kassebeholdning (- = forbrug) -120,4-83,3 49,9 133,2 Kassebeholdningen er i forhold til det korrigerede forbedret med 133,2 mio. kr. Forbedringen kan primært henføres til anlægsudgifter, finansforskydninger og lånoptagelse. Forbedringen skyldes væsentligst følgende: Kasse -120,4-83,3 49,9 133,2 Væsentlige forklaringer: Indtægt (finansforskydning) som følge af, at ordinær lånoptagelse vedr først blev foretaget i supplementsperioden og derfor først er indgået i regnskabsåret 44,6 Frigivne tidligere deponerede midler (finansforskydning) i forbindelse med indgåede lejeaftaler 74,7 Færre anlægsudgifter, hvoraf størstedelen skyldes forsinkelser i projekterne. En stor del af disse udgifter forventes at falde i ,6 Mindrelånoptagelse primært som følge af forsinkelse i anlægspro-jekter samt undladelse af at lånoptage til byfornyelse m.v. -96,7 Nettoeffekt af øvrige ændringer 6,0 3

4 Skattefinansieret område I forhold til korrigeret er der samlet en merindtægt på 92 mio. kr. Det fremkommer således: Skatter, tilskud, udligning samt moms Skatter, tilskud og udligning, moms , , ,4 11,1 FK andel af ikke fordelte tilskud -1,0 Momsberigtigelser vedr. tidligere år -2,9 Grundskyld -2,6 Dækningsafgift offentlig ejendomme 3,3 Dækningsafgift erhvervsejendomme 14,3 Merindtægter på grundskyld skyldes bl.a. at kommunale ejendomme, som tidligere var fritaget for beskatning, er overgået til beskatning som private ejendomme, samt at uddannelsesinstitutioner er overgået fra statseje til privateje. Mindreindtægt vedr. offentlige ejendomme skyldes, at uddannelsesinstitutioner er overgået fra statseje til privateje. Mindreindtægter vedr. dækningsafgift på erhvervsejendomme opstår fordi vurderingsmyndigheden, ankenævnet og landsskatteretten har nedsat ejendomsvurderingerne efter klage, samt at erhvervsarealer overgår fra dækningsafgiftspligtigt til ikke dækningsafgiftspligtig formål, f.eks. fra kontor- til undervisningsformål. Renter Renter 80,5 109,8 101,1-8,7 Større udbytte fra investeringsbeviser -3,7 Realiserede kursgevinster -3,7 Mindreudgifter pga. lav rente -1,4 Selvejende/private institutioners lån -0,5 Renter af lån vedr. bet. af ejendomsskat 0,6 Driftsudgifter et på driftsudgifter kan opgøres i forhold til korrigeret, når fokus er på afvigelser ud over det Kommunalbestyrelsen har givet bevilling til. Her er der tale om en merudgift på 9,9 mio. kr. Det dækker over merudgifter på 14,4 mio. kr. indenfor servicerammen og mindreudgifter på 4,5 mio. kr. på overførselsområdet. 4

5 Det er også interessant at se på afvigelser i forhold til det oprindelige, da det er det oprindelige der danner udgangspunktet for servicerammen. I forhold til oprindeligt er der mindreudgifter på 23,0 mio. kr., som dog dækker over merforbrug på serviceudgifterne på 43,7 mio. kr. og mindreudgifter på overførsler på 66,7 mio. kr. Servicerammen er ikke præcis lig det oprindelige, idet kommunerne i forbindelse med finansloven for samt som følge af lovændringer (DUT) har fået lov til at øge udgifterne. Den korrigerede serviceramme for Frederiksberg kommune udgør 3.732,5 mio. kr. og overskrides i med 35,2 mio. kr. Overskridelsen sanktioneres ikke af regeringen i, men en tilsvarende overskridelse i 2011, vil blive sanktioneret. Reglerne for 2011 indebærer, at der skal betales bod til staten svarende til merforbruget, konkret at 60 pct. af en overskridelse sanktioneres med 100 pct. og 40 pct. af en overskridelse sanktioneres med 1,7 pct. (alt andet lige hertil skal lægges andre kommuners evt. overskridelser). Såfremt niveauet for regnskab fortsætter i 2011 særligt vedrørende det specialiserede socialområde, som har udgjort en stor del af merforbruget i 2011 på serviceudgifterne må det forventes, at servicerammen for 2011 ikke kan overholdes. Det gælder særligt, fordi kommunens oprindelige 2011 (og dermed serviceramme for 2011) er 26 mio. kr. lavere end regnskab. De væsentligste afvigelser i i forhold til korrigeret gennemgås i det følgende på udvalgsniveau. Som udgangspunkt angives de væsentligste afvigelser i tabelform, og i nogle tilfælde knyttes yderligere forklaringer til afvigelserne. Magistraten På Magistratens område udviser driftsresultatet for et samlet merforbrug på 0,5 mio. kr. Der er tale om et mindreforbrug på serviceudgifterne på 0,5 mio. kr. og et merforbrug vedrørende overførsler på 1,0 mio. kr. Magistraten 487,6 622,6 623,1 0,5 Lønudgifter i administrationen 0,6 Mindreindtægter byggesagsgebyr 7,8 Merindtægter gebyr (teknik) -3,3 Øvrige fællesudgifter -2,0 Ejendomme -0,3 Mindreudgifter KTO puljer -1,2 Merudgifter redningsberedskab 0,3 5

6 Øvrige mindreudgifter -2,4 Væsentlige afvigelser - overførsler: Tjenestemænd vedr. forsyning 0,4 Øvrige merudgifter 0,6 Merudgifterne på løn i administrationen dækker for forskellige bruttobevælgelser, som i nogle tilfælde har modpost under fagudvalg. n på byggesagsgebyrer kan henføres til forskydninger, idet mindreindtægten i det store og hele kan henføres til konkrete byggesager, som stadig forventes gennemført. På fogedgebyrer er merindtægten opstået i forbindelse med implementeringen af ny koncernløsning for hele kommunen. Prisme Debitor har ved konverteringen konteret gebyrer og renter vedr. endnu ikke betalte krav på driften (3,3 mio. kr. og rentekontoen (0,3 mio. kr.). Restancekontiene under finansforskydninger ( ) er opskrevet tilsvarende. Drifts- og forsyningsudvalget Drifts- og forsyningsudvalget -5,2-12,0-25,5-13,4 FGV, merarbejde bl.a. pga. sne -13,9 Ambulanceberedskab 0,5 Merindtægten i FGV skyldes dels merarbejde som følge af sne og flere opgaver generelt og dels bedre kapacitetsudnyttelse. Merudgiften på ambulanceberedskab skyldes, at forudsætningerne i forhold til antallet af kørsler og afholdelsen af pauser er væsentligt anderledes end antaget, hvorfor det har vist sig nødvendigt at etablere et ekstra ambulancehold, blandt andet for at sikre overholdelse af overenskomster og arbejdsmiljøregler. Undervisningsudvalget Undervisningsudvalget 712,3 662,4 656,1-6,3 Decentrale institutioner -10,6 Køb og salg 7,5 Disponeret vedr. IT-udstyr -2,3 Generel tilbagehold -0,9 6

7 Sundheds- og Omsorgsudvalget Sundheds- og Omsorgsudvalget 1.172, , ,0 17,3 Aktivitetsbestemt medfinansiering 8,6 Køb og salg boligtilbud 2,0 Decentrale institutioner 4,0 Utilstrækkelig kapacitetstilpasning 5,3 Statsrefusion dyre enkeltsager 4,3 Hjemmepleje -2,5 Færdigbehandlede patienter -2,9 Sundhed i øvrigt (tilbagehold) -3,3 Hjælpemidler 4,9 Øvrige afvigelser -3,1 Merforbruget på den aktivitetsbestemte medfinansiering skyldes hovedsageligt øget aktivitet på det stationære somatiske område. Der er tale om stigninger på dette område i hele Region Hovedstaden. Den samlede hjemmepleje udviser et mindreforbrug på 2,5 mio. kr. som følge af flere modsatrettede bevægelser. Der er bl.a. en lavere aktivitet end forventet, mens den kommunale leverandør har haft et merforbrug på ca. 1,0 mio. kr. Merforbruget på hjælpemidler skyldes bl.a. merforbrug til lønudgifter på Hjælpemiddelcentret, som dog bl.a. skal ses i sammenhæng med mindreforbruget på sundhedsområdet og mindreforbrug på lønninger på Sundheds- og Omsorgsafdelingen under Magistraten. Kultur- og Fritidsudvalget Kultur- og Fritidsudvalget 158,6 139,3 140,3 1,0 Fejlagtigt opkrævet grundskyld 1,1 Biblioteket, forskellige forhold 1,1 Øvrige mindreforbrug -0,3 Mødecenter -0,9 På bibliotekets område udviser regnskabet en samlet merudgift på 1,1 mio. kr., hvilket blandt andet skyldes merudgifter til fratrædelsesgodtgørelse, ekstra hovedrengøring, indkøb af ny besøgstæller, udskiftning af PC`ere og udskiftning af inventar, forårsaget af APV krav. 7

8 Mødecenter Frederiksberg udviser mindreudgifter på 0,9 mio. kr. Dette skyldes dels ekstra indtægter ved udlejningsvirksomheden som følge af en stor kursusaktivitet, primært i 4. kvartal og dels, at der alene er udført mindre basisrenoveringsopgaver i lokalerne og undladt nyinvestering i blandt andet edb. udstyr efter at lukning af centret blev en realitet. Børneudvalget På Børneudvalgets område udviser driftsresultatet for et samlet merforbrug på 7,0 mio. kr. Der er tale om et merforbrug i serviceudgifterne på 11,1 mio. kr. og et mindreforbrug vedrørende overførsler på 4,1 mio. kr. Børneudvalget 696,1 716,6 723,7 7,0 Decentrale institutioner 5,8 Børn m. særlige behov 5,3 Væsentlige afvigelser - overførsler: Refusion særlige dyre enkeltsager -4,9 Øvrige afvigelser 0,8 Socialudvalget Samlet på Socialudvalget er der et merforbrug på 5,8 mio. kr. fordelt med merforbrug på 4,6 mio. kr. på serviceudgifter og 1,3 mio. kr. på overførsler. Socialudvalget 638,7 659,6 665,4 5,8 Køb af pladser 15,3 Decentrale institutioner -4,8 Hjemløseplanen -6,1 Merindtægter salg herberger mv. -2,8 Integration, socialt arbejde mv. -2,8 BPA ordning og 85 støtte 4,3 Øvrige afvigelser 1,4 Væsentlige afvigelser - overførsler: Forskellige mindre afvigelser 1,3 Merforbruget på køb af pladser på beskyttet beskæftigelse, aktivitets- og samværstilbud samt midlertidige og længerevarende botilbud skyldes at der er flere fuldtidsborgere i tilbud end forudsat ved 4. FR. Det dækker både over en reel aktivitetsstigning i årets sidste måneder og at 4. forventet regnskab blev udarbejdet på et ufuldstændigt datagrundlag i fht. de visiterede sager. Området er ved at etablere et nyt dispositionsregnskab på individniveau, der vil gøre det muligt fremover at opgøre de forventede regnskaber på et mere retvisende datagrundlag. 8

9 By- og Miljøudvalget By- og Miljøudvalget 197,1 190,3 193,9 3,6 Snerydning og glatførebekæmpelse 6,8 Mindreindtægter parkering 0,9 Øvrige mindreforbrug -4,7 Kollektiv trafik (2009 regning i ) 0,6 Arbejdsmarkedsudvalget sresultatet for på Arbejdsmarkedsudvalgets område udviser et nettomindreforbrug på 5,6 mio. kr. fordelt på 3 mio. kr. vedr. serviceudgifter og 2,6 mio. kr. vedr. overførselsudgifter. Arbejdsmarkedsudvalget 591,0 499,1 493,5-5,6 Finansieringsomlægning løntilskud -2,0 Forskydning lokal besk.-indsats -1,0 Væsentlige afvigelser - overførsler: Refusion beskæftigelsesindsats -4,2 Dagpenge forsikrede ledige -4,0 Integration og danskundervisning -3,6 Sygedagpenge 5,0 Kontanthjælpe, revalidering mv. 2,9 Besk. indsats forsikrede ledige 1,3 Mindreforbruget på aktiviteten dagpenge til forsikrede ledige skal ses i lyset af den generelle usikkerhed omkring aktivitetsomfang og udgiftsniveau, idet er første år hvor kommunerne har ansvaret. Hvad angår merforbruget på sygedagpenge skyldes dette først og fremmest større aktiveringsudgifter end forudsat i det korrigerede. Anlægsudgifter I forhold til korrigeret udviser regnskabet et mindreforbrug på netto 104,6 mio. kr. Mindreforbruget forventes i det væsentligste overført til Indstilling herom forelægges Magistraten i særskilt indstilling. Nedenfor gennemgås de største afvigelser. 9

10 Magistraten På anlæg under Magistraten er der netto forbrugt 11,3 mio. kr. mere end det afsatte rådighedsbeløb. n skyldes primært forskydninger i indtægter på salg af ejendomme og grundarealer, som er handlet og underskrevet, men hvor betalingen ikke var modtaget ved regnskabsafslutningen. Mindreindtægterne modsvares af merindtægter på salg af arealer ved Flintholm Station (5,3 mio. kr.), der efterfølgende skal afregnes til DSB samt mindreudgifter på nedrivning af Frederiksberg Allé 41 (1,0 mio. kr.). Hertil kommer forskydninger (mindreudgifter) på diverse puljer til vedligeholdelse og renovering af ejendomme (15,4 mio. kr.), som primært skyldes manglende modtagelse af regninger ved regnskabsafslutningen. Størstedelen af mindreudgiften er således disponeret. Den resterende mindreudgift på 4,7 mio. kr. dækker over diverse modsatrettede bevægelser, herunder væsentligst mindreudgifter på ombygning af administrationslokaler på Storm Petersens vej (2,5 mio. kr.) og merudgifter på IT-handlingsplanen (1,5 mio. kr.). Drifts- og forsyningsudvalget Samlet er der merudgifter på anlæg på 0,37 mio. kr. Væsentligst skyldes det, at et bevilget beløb fra Energistyrelsen vedrørende elbilerne endnu ikke er kommet. Undervisningsudvalget Samlet er der mindreudgifter på anlæg på 6,9 mio. kr., hvoraf hovedparten forventes overført til Der er primært tale om forskydninger i en række skoleudbygningsprojekter. Sundheds- og Omsorgsudvalget Samlet set er det et mindreforbrug på 41,0 mio. kr., som primært skyldes plejehjemsmoderniseringen, hvor der forskydes 39,8 mio. kr. til Kultur- og Fritidsudvalget Samlet er der mindreforbrug på anlæg på 4,6 mio. kr. Væsentligst skyldes det projekt Puljen til åbne idrætsanlæg, hvor tilskud til anlæg af løbesti i Søndermarken og udgift til anlæg af et parkouranlæg, svarende til ca. 1,7 mio. kr. endnu ikke er bogført, samt mindreforbrug vedr. KU.BE projektet på ca. 2,8 mio. kr., som skyldes forskydninger. Børneudvalget Samlet er der mindreudgifter på anlæg på 36,5 mio. kr., hvoraf hovedparten forventes overført til De største poster vedrører køb af ejendommen Rathsacksvej 12, Det Gule Hus (10,6 mio. kr.). Dertil kommer forsinkelser på byggeprojekterne vedrørende indretning af daginstitutionen Børneambassaden (5,8 mio. kr.) og etablering af ny bygning ved institutionen Æblehaven (5,6 mio. kr.). 10

11 Socialudvalget På anlæg under Socialudvalget er der et nettomerforbrug på 3,6 mio. kr. Det skyldes, at der i er teret med indtægter fra staten på 6,5 mio. kr., der forventes indhentet i Samtidig er der mindreforbrug på udgiftssiden på 2,9 mio. kr. En del af dette mindreforbrug skal overføres til 2011, mens en del skyldes at anlægsprojekterne er blevet billigere end forudsat. By- og Miljøudvalget Samlet er der netto mindreudgifter på anlæg på 30,8 mio. kr., som væsentligst skyldes periodeforskydninger som følge af den lange vinter, der har gjort det svært at igangsætte en række arbejder. Brugerfinansieret område I forhold til det korrigerede er der et mindreforbrug på 11,9 mio.kr. på det brugerfinansierede område der vedrører affaldshåndtering. Det fremkommer således: Drift På renovationsområdet er der en merindtægt på 4,7 mio.kr i forhold til det korrigerede. Renovationsområdet skal hvile-i-sig-selv over en årrække og merindtægten modregnes kommunes tilgodehavende. Anlæg På anlægssiden er der et mindreforbrug på 7,1 mio. kr., som skyldes at etableringen af en ny genbrugsplads i samarbejde med Københavns kommune er forsinket. Afdrag og finansforskydninger Afdrag I forhold til korrigeret er der mindreudgifter på 0,2 mio. kr., som væsentligst skyldes mindreudgifter på afdrag på gæld til Metroselskabet. Øvrige finansforskydninger Forskydningen på -125,4 mio. kr. skyldes væsentligst følgende: Ultimo er der frigivet tidligere deponerede midler på 74,7 mio. kr. i forbindelse med 9 indgåede lejeaftaler. Likviditeten er forbedret tilsvarende (jf. bem. under lånoptagelse), Forøgelse af kortfristet gæld på 40 mio.kr., der skyldes, at afholdte anlægsudgifter vedr. ældreboligerne Nimbus og Kredsens Hus finansieres midlertidigt via byggekreditter. Byggekreditterne modsvares af tilsvarende mindrelånoptagelse. 11

12 Forskydning (indtægt) på 44,6 mio. kr. som følge af, at den ordinære lånoptagelse for 2009 blev foretaget i supplementsperioden og derfor først er indgået i og der er ikke ultimo foretaget ny ordinær lånoptagelse, heraf forskydningen. Lånoptagelse I er der i alt låneoptaget 92,1 mio. kr. til finansiering af exitstrategi. Herudover var der i korrigeret yderligere teret med 28,5 mio. kr., som ikke er låneoptaget. Beløbet vedrører: finansiering af byfornyelsesudgifter -39,2 mio. kr. låneadgang i økonomiaftalen -16,5 mio. kr. Modregnede salgsindtægter vedr. Flintholm Alle 27,3 mio. kr. teret låneoptagelse i alt 28,5 mio. kr. Ved ikke at låneoptage til byfornyelse, økonomiaftalen samt låneadgangsgivende udgifter under energibesparende foranstaltninger og lån til ejendomsskatter (ikke forudsat låneoptaget) opnår kommunen en ledig låneramme på 74,8 mio. kr., som er anvendt til at frigive deponerede midler (deponeret som følge af indgåede lejeaftaler). De frigivne midler forbedrer likviditeten tilsvarende. Der er samlet låneoptaget 68,2 mio. kr. mindre end teret til finansiering af ældreboliger. Det skyldes dels at anlægsudgifterne vedr. Kredsens Hus og Nimbus er midlertidigt finansieret ved byggekreditter (40,0 mio. kr., modsvares af indtægter under finansforskydninger), som først omlægges til ældreboliglån når byggerierne er færdige og beboerne er flyttet ind. Dels forsinkelser i byggerierne (28,2 mio. kr.). Kassebeholdningen Resultatet/bevægelserne på de øvrige konti betyder, at kassebeholdningen er forøget med 49,9 mio. kr. i. Efter kursregulering på 3 mio. kr. udgør kassebeholdningen herefter 630,5 mio. kr. ultimo. Den relative store beholdning skal ses i lyset af at, der allerede i forbindelse med 4. forventet regnskab er overført mindreanlægsudgifter på 117,5 mio. kr. til anvendelse i Derudover forventes, at de resterende mindreanlægsudgifter på 104,6 mio. kr. i stort omfang også overføres til De samlede anlægsoverførsler til 2011 jf. ovenfor vil således forventeligt udgøre ca. 222 mio.kr., hvoraf 136 mio. kr. finansieres af kassen og 86 mio. kr. ved lånoptagelse 12

13 0 0 Bilag 1 sopgørelse Beløb i kr. A. Skattefinansieret område 2009 Tillægsbevilling Indtægter Skatter Tilskud og udligning, moms Indtægter i alt Driftsudgifter Magistraten Drifts- og Forsyningsudvalget Undervisningsudvalget Sundheds- og Omsorgsudvalget Kultur- og Fritidsudvalget Børneudvalget Socialudvalget By- og Miljøudvalget Arbejdsmarkedsudvalget Driftsudgifter i alt Renter (netto) Årets resultat driftsvirksomhed Anlæg Magistraten Drifts- og Forsyningsudvalget Undervisningsudvalget Sundheds- og Omsorgsudvalget Kultur- og Fritidsudvalget Børneudvalget Socialudvalget By- og Miljøudvalget Arbejdsmarkedsudvalget Årets resultat anlægsvirksomhed Resultat i alt, skattefinansieret område B. Det brugerfinansierede område Driftsvirksomhed Anlægsvirksomhed Resultat i alt, brugerfinansieret område Resultat i alt (A+B) C. Finansieringsoversigt Kassebeholdning Primo Tilgang 0 Årets resultat Lånoptagelse Finansforskydninger Anvendelse 0 Afdrag på lån Kassepåvirkning *) Kursreguleringer likvide aktiver Kassebeholdning ultimo *) (-=kasseforbrug) 13