Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download ""

Transkript

1

2 .<;>

3

4

5

6 Ho Ib

7

8

9 OPDAGELSERNES B0&. EN FREMSTILLING AF OPDAGELSESREISERNE * FRA DE ÆLDSTE TIDER INDTIL VORE DAGE. * VED R. OBERLÆNDER OG LOUIS THOMAS. I. DEL. MED MANGE ILLUSTRATIONER. * «^??««KJØBENHAVN. NYT DANSK FORLAGSKONSORTIUM. HOFFENSBERG & TRAP'S ETABL

10

11 opdagelsernes Bog. Forste Del. Indledning. Indhold. 1. Oldtidsfolkenes geografiske Forestillinger og Kundskaber i lo Indernes, Hebræernes, P'øniciernes og Grækernes geografiske Viden. Herodot. Hesiod. Aristoteles. Eratosthenes. Ilipparch. Strabo. Ptolemæus. Pytheas fra Massilia. Araberne. Edrisi. Verdenskort. Anaximander. Terentius Varro. Tabula Peutinga-iana -. Ste])hanus fra Byzants og Guido fra Ravenna. 2. Oldtidsfolkenes Sørejser ii 18 Argonavtertoget. Odyssevs' Omflakken. Afrikas Oinsejling under Necho. Karthagernes Togter under Hanno. Sataspes' Afrikarejse. sj^^ I. Land- og Sørejser i Middelalderen. 1. Kompassets Opfindelse Opfindelsen af Kompasset og Astrolabet. Tidligste Kendskab dertil i Kina. P'ordomme imod det. Kendskab til Asien i Middelalderen. Sandhed og Digtning angaaende Indien. 2. Marco Polos Rejser Brødrene Maffeo og Nicole Polo. Rejse over Konstantinopel gennem Krim til de vestlige Tartarer, derpaa til Kublai Khans Hoflejr i Bokhara. Brødrenes Sendelse til Paven. Brødrene tiltræder deres anden Rejse i Selskab med Marco Polo. Sytten Aar i Storkhanens Tjeneste, (luin/.ay. Tilbagekomst. Marco Polos sidste Eeveaar. Hans Rejseberetninger. Peber og Perler 3. Middelalderens Handelsveje Det røde Hav. Fra Basra til Tæbris og Aleppo. Trapezunt. Fra Tæbris til Ajas. Venetianernes og Genuesernes Nybygder paa Krim indtil det asovske Hav. Matrega. Soldaja. Tana. Karavaner fra Tana og Don til Peking. Den kaspiske Steppevej. Alexandrias voksende Betydning. 4. Handelsfolkene ved Middelhavet og i Asien Katalanerne. Araalfi. Pisa. Genuesere og Venetianere. Karavanetog tillands og tilvands. Faktorier. Mongolerne. Kina. Kinesiske Handelsartikler.

12 IV hidliolrl. II. () )da,uclseii af vsøvcjeii lil liidic^ii. 1. Onisejlingen af det gode Haabs Forbjærg Siunkveimiict ved Middelhavets Kyster i Middelalderen. Forstyrrelser,paa Forbindelsesvejene med Indien. Opdagel-sen af de kanariske Øei'. Prins Henrik den Søfarende. Søforetagende under hans Ledelse. Opdagelsen af I'orto Santo, Madeiragrup]jen og Azorerne. Ridder Mnrtin 13ehajin. Bartoloineo Diaz omsejler det gode Haabs Forbjærg. Land og Folk i Ostindien 2. -Indiens Opdagere og Erobrere ' Vasco da Gama i Ostindien. Pedro Alvarez Cabrals Ekspedition. Hrasiliens Opdagelse, Tilbagekomst fra Ostindien, Den anden Ekspedition under Vasco da Gama. Portugisernes første Nybygder i Ostindien. Pacheco Pereira. F'rancesco de Almeida og hans Søn. Den store Aifonso Albuquerque. Erobringen af Goa, Ormus og Malakka. Portugiserne paa Molukkerne. Sammentræf og Strid med vspanierne. Borneo. Japan. Portugisernes Magt i Aftagende. Det ostindiske Handelskompagni. Englændernes Rige i Indien. Fernando Mendez Pintos æventyrlige Rejser. Den nyeste Søvej (Suezkanalen). Sid«; IIL Amerikas Opdagelse. 1. Amerikas første Opdagelse ved Nordboerne Amerikas første Opdagelse ved Nordboerne. - Grønlands- og Vinlandsfarerne. Kristoffer Kolumbus og hans Brødre. Bestræbelser i Portugal. Første Rejse og Amerikas anden Opdagelse. Antillerne og deres Beboere. St. Domingo eller Haiti. Anden Rejse. Forsøg paa en Jordomsejling. Evropæiske Husdyrs og Sædarters Forplantning. Guadeloupe opdages. Karaiberne. Guldminer. Jamaika. Tredje Rejse. Trinidad Paria. Tilbagekomst i Lænker. Ovandos Ekspedition. Fjerde Rejse. Honduras. Costarica. Fra Panama til Bugten ved Darien. Veragua. Nye Uheld paa Jamaika. Hjemkomst til Spanien.»Opdagerens«Død. Nordkysten af Sydamerika. Bobadillas Ankomst. 2. Amerikas anden Opdagelse ved Kristoffer Kolumbus De opdagede Lande og deres Indbyggere Kolumbus's anden Rejse iii Kolumbus's tredje og fjerde Rejse IV. Spanierne i Mellem- og Sydamerika. I. Opdagelsestogt til Nordkysten af Sydamerika Paven deler den ny Verden mellem Spanien og Portugal. Hojedas Togt i Forening med Vespucci. Rio Para opdages. Per Alonzo Ni nos. Brødrene Guerra. Opdagelse af Saltgruberne ved Araya og Perlebankerne ved Curiana. Bastidas's og Juan de la Cbsa's Opdagelsesrejse. Bugten ved Darien. Hojeda's anden Ekspedition. Maracaibo. Overfald paa Kartagena. Uheldigt Udfald. Hans tredje Togt sammen med

13 Indhold. Nicuesa i det Øjemed at grundlægge Ny- Andalusien og Guld- Kastilien. de la Cosa's Død. Kolonien Uiaba anlægges. Hojeda's Hjemkomst og sørgelige Endeligt. Karaiberne. Balboa's Optræden. Side V 2. Balboa kommer over Landtangen ved Darien til Sydhavet Mislige Tilstande i Kolonien St. Sebastian. Encisos Ankomst. Paa Kysten af Kartagena. Skibbrud. Tog til Rio Grande del Darien. Nybygden St. Maria del Antigua grundlægges. Nicuesa i Veragua. Nybygd ved Nombre Dios. Nicuesas tvungne Afrejse. Balboa som Guvernør over Ny-Andalusien og Guldkastilien. Caretas Erobring og Marsch over Sie^-raen. Efterretninger om Sydhavet. Ved Atrato. Sydhavet tages i Besiddelse. Pedrarias indtræder. Balboas Fængsling og Henrettelse. Yderligere Opdagelser i den meksikanske Havbugt og i det sydlige Amerika. Diaz de Solis ved La Plata. V. Meksikos Erobring ved Fernando Cortez. Meksikos Opdagelse. Hernandez de Cordova ved Kap Catoclie. Juan de Grijalva paa Cozumel..Meksikos Erobring ved Cortez. Dets Fortid. Ekspedition til Meksiko. Første Sammenstød Tlascalanerne. Veracruz grundlægges. Aztekerriget under Montezuma. Flaadens Opbrænding. Forbund med Totonekerne. Kamp og Forbund med Tlascalanerne. Blodbad i Cholula. Ankomst til Tenochtitlan. Narvaez' Sendelse. Sejr over ham. Tilbagekomst til Hovedstaden. Bortmarsch i»rædselsnatten«. Meksikos Tilbageerobring.»Erobrerens«sidste Levedage. Yderligere Opdagelser paa Meksikos Kyster. 1. Meksikos Opdagelse Land og Folk i Meksiko Meksikos Erobring ' VI. Perus 00- Cliiles Erobring ved Pizarro og Almagro Sydamerikas Natur. Pizarro og Almagro stifter det biruanske Selskab. Første Forsøg paa at trænge ind i Peru. Man naaer Quito. Anden Ekspedition. St. Michael grundlægges. Land og Folk i Peru. Inkaætten. Dens velsignelsesrige Virksomhed. Manco Capac. Huayna Capac. Atahualpa og Huascar. Perus Erobring. Diegro Almagro erobrer Chile. Sammenstød mellem Pizarro og Almagro. Sejr over Almagro. Hans Henrettelse. Pizarro myrdes. Den yngre Almagros Nederlag og Henrettelse efter Vaca de Castros Ankomst. VII. Den første Jordomsejling Magellan i Indien og Afrika. Magellan i spansk Tjeneste. Den store Rejse tiltrædes. Ofhcerernes M)tteri. Ojidagelse

14 VI Indholfi. af Strædet ved Patagonien. Sejlads gennem Sydhavet. - Tyveøerne. Kilij)pincrne. >Opdagerens«Død i Mactan. Spanierne i liruni. Ankomst til Tidori. Viktorias Hjemrejse. De første Jordomsejleres lielønning. Side VIII Venezuelas Erobring og Nygranadas Opdagelse. Brasiliens Opdagelse og Kolonisation..Welserne i Augsburg. Den første Kolonisation af Venezuela. Maracaibos Grundlæggelse. Alfingers første Tog til Magdalenefloden. Federmann. Nygranadas Opdagelse. Hohemuth og Ilutten. Federmanns andet Tog. Bartholomæus Weiser. Welsers og Huttens Undergang. Welsernes Foretagende sluttet. Yanez Pinzon besejler Amazonfloden. Cabral opdager Tierra da Santa Cruz. Amerigo Vespucci. Diaz de Solis. Jesuiterne i Brasilien. Tvistigheder og Kampe mellem Portugiserne, Franskmændene og Hollænderne. Landets Blomstring under Pombal. Brasiliens Adskillelse fra Portugal. 191

15 *v*- Indledning. i' 1. Oldtidsfolkenes ^eograliske Forestillinger og; Kundskaber. Indernes, Hebræernes, Føniciernes og Grækernes geografiske Viden. Herodot. Hesiod. Aristoteles. Eratosthenes. Hipparch. Strabo. Ptolemæus. Pytheas fra Massilia. Araberne. Edrisi. Verdenskort. An:i.\im;indcr. Terentius Varro, Tahula Peutingcriana. Stephanus fra Bvzants og Guido fra Ravenna. Af alle Oldtidens Kulturfolk havde Inderne den mest indskrænkede geografiske Synskreds; de saa ikke langt ud over de Enemærker, der var dem anviste til Bopæl. Fantasiens Forestillinger om Jorden i forte sig derfor Mythernes fantastiske Klædebon. Omstaaendc Hillede viser, hvorledes de tænkte sig Jordens Skikkelse. Den lignede Lotosplanten, der med sin Rod i Havets Bund lofter sine Blomster mod Himlen. Den lukkede Opdagelsernes Hog»

16 2 IricUedninj,'. Lotosbk)nist forestiller den op^taaende Jord; I^Vuj^tbunden er Jordens Midte, fra den rejser Himnialaja si^^ fra Støvdragerne, der omgiver PVugtbundcn, udrinder de befrugtende Strømme. Blomstens Illade svarer til Jordens Hovedlande : det sydlige Hlad er Indien, det nordlige betegner Hojasien, det østlige forestiller Kina, det vestlige Fersien og Forasien; de grønne Blade, der som fraskilte Dele svømmer om paa Havet, er Øerne. Men hvor sindrig denne brahmanske F'orestilling om Jorden end kan.være, er den dog ligesaa vist et Vrængebillede af Virkeligheden som ogsaa den trekantede Form, under hvilken Buddhisterne tænkte sig Jorden. Hebræerne betragtede Jorden som en rund, af Havet omflydt Skive, i hvis Midte Jerusalem laa. De omtaler fire Hovedstrømme: Jorden efter Indernes Forestilling. Pison, Gihon, Hidekel og Frat. Folkefortegnelsen hos Moses (4de Bog, I ode Kap.), vidner allerede om betydehgt Kendskab til den gamle Verdens Centrum, og af 4de Moseb. 34te Kap. har man endog villet drage den Slutning, at Hebræerne alt dengang kendte Land- og Vej kort. Deres geografiske Kundskaber skyldte Hebræerne Ægypterne og Fønicierne, der først»banede Vej paa Havene«.

17 (Jldtidsfolkenes geografiske Forestillinger og Kundskaber. Fra deres oprindelige Hjemstavn, l^ahrejnoerne i den persiske Havbugt, kunde de ad den korteste Vej naa baade Øster- og Vesterlandene, idet de til Sos drog til Indien eller sejlede op ad Evfrat indtil i Nærheden af Orontes og derefter paa denne Flod styrede ud i Middelhavet. De troede at bo i Midten afjorden, som de tænkte sig delt i tre Dele: Evropa, Asien og Libyen, en Inddeling, som Grækerne atter laante fra dem. Mod Øst sejlede de allerede paa Davids og Salomos Tid til Ofir, (Ahira, Ostindien); mere lokkedes de dog af Middelhavet, paa hvis Kyster deres Plantestæder Tyrus, Sidon og Aratus blev Midtpunkter for Handelen. Herfra stævnede de over Cypern videre til Ægypten, Rhodos, Kreta, Sicilien, Tunis, Sardinien og Iberien; paa disse Steder grundlagde de Nybygder, der, som Karthago og Gades, hurtigt naaede en høj Grad af Blomstring, og udbredte Dyrkelsen af deres Gud Bal Malkart (Herkules), De vovede sig endog forbi Herkules's Støtter ud i Okeanos, efter Sigende for at hente Tin fra England og tilbytte sig Rav paa Nordkysten af Gallien. Hos Grækerne findes de første geografiske Antydninger i Digternes Værker. Homer (omtrent 900 f. K.), holder Jorden for en Skive med ophøjet Rand, helt omflydt af Okeanos, Verdensaltet. Efter Kosmos Indikoplevstes. hvori alle Floder har deres Udspring. Himmelhvælvingen, som er af Kobber, hviler ved Okeanos's Bredder paa to Søjler, paa Bjærgene Atlas og Kavkasus. I Midten af Skiven ligger Hellas, hvis hojeste Bjærg, Olympos, betegnes som Gudernes Bolig. Homer kender kun to Verdenshjørner: Øst og Vest, Dag- og Natsiden. Sydpaa naaer Skjaldens geografiske Viden til det ægyptiske Theben, vestpaa til Trinakria med Kyklopen, og i Øst nævner han Fønicien og i Nord Thracien. Den fabelagtige Ogigia ligger mod Nordvest, 'i Havets ensomme Midte ; hinsides Okeanos mod Vest, boer Kymmerierne ; mod Nordost ligger Sollandet Æa,

18 4 Iiuilediiiiif^. Kon^ Æetes's 1 Ijcni, mod Nordvest Solsøen Æe, hvor Troldkvinclcn Circe, /Eetes's Søster, bor. Pa;i Jordens vestlige Rand li^^er r>lysium, en herlig Vang, hvor Menneskene lever saligt og uden imøje. Thi»Sne er ej kendt, ej Vinterorkan, ej pidskende Regnvejr, l'-vigt (la let henaandende Vestvinde vifte og suse, Hvilke Okeanos sender, for Mennesket lifligt at svale. Man har ikke uden Grund formodet, at Digteren har laant sin Skildring fra Føniciernes Beretninger om Andalusien; disse Søfarende kendte Landets Frugtbarhed og herlige Klima af egen Erfaring, da deres Nybygd Gades (Kadix) laa der. Hesiod (omtr. 800 f. Kr.) omtaler alt Tyrrhenerne og Latinerne i Italien og kender Istrus (Donau), Fasis og Neilos (Nilen). Æschylos ( ) nævner allerede fire Verdenshjørner, og Okeanos, der tidhgere betragtedes som en Flod, gælder hos ham for et Hav. I en meget betydelig Grad blev Grækernes Kundskab udvidet ved Herodot fra Halikarnassos i Lilleasien ( ), der omtr. 450 forfattede sit navnkundige historiske Værk. Plan havde berejst Lilleasien, befaret det sorte Hav, det kymmeriske Bosporus, og gæstede saa vel Kolchernes Land som Babylon, Syrien og Ægypten. Alligevel havde han ikke nogen Forestilling om Jordens Kugleform. Han ansaa, ligesom Homer, Jorden for en Skive; han betegner den imidlertid ikke som cirkelformig, men spøger over,»at mange har tegnet Jordens Omkreds uden al sund Fornuft, saa at de lader Okeanosstrømmen flyde rundt om Jorden, der er endnu mere rund, end om den var dannet efter en Passer.«Den næsten ovale, i Sydøst udtakkede Jordskive inddeler Herodot i to ligestore Halvdele, af hvilke den nordlige omfatter Evropa og Nordsøen, ovenfor Fasis og det kaspiske Hav, den sydlige derimod Sydasien og Libyen. Aristoteles ( ) beviste først Jordens Kugleform og Muligheden af at besejle det atlantiske Ocean. Hans Discipel Alexander den store ( ) trængte frem til Indien og lod Indus' Løb og Persiens Kyster efterforske ved Nearchos. Eratosthenes, født i Kyrene 276, død blindet som Forstander for Biblioteket i Alexandria 196 f. Kr., der af sine samtidige kaldtes»plato den anden«, var den videnskabehge Geografis Grundlægger. Han gik ud fra den rigtige Synsmaade, at Jorden er kugleformet; dens Omfang beregnede han til 6281 Mil og tænkte sig den ved Ækvator delt i to ligestore Halvdele. Han var den, der først gjorde Brug af Gradnettet og drog otte Parallelcirkler og Meridianer paa Jordkuglen. Hans Hovedparallelcirkel gik igennem Øen Rhodos, hans Hovedmeridian gennem

19 Oltidsfolkenes geografiske Forestillinger og Kundskaber. 5 Alexandria; men da han lod Paraliclcirklerne og Meridianerne skære hverandre i rette Vinkler, forskød han l^^ormen af Landene, hvis Omrids han so^te at anskuelig\i(ore ved billedlige Sammenligninger, idet han f. h>ks. lignede Peloponnes med et Platanblad, Mesopotamien med en Orlogsgalej. Han havde iøvrigt allerede en Anelse om, at hans samtidige kun kendte en Del af vor Jord.»Den beboede Jord«, siger han,»kalder vi kun den Verdensdel, vi bebor og kender; men i det samme mellemvarme Jordbælte gives der maaske endnu en ja muligvis flere beboede, Dele af Jorden.«Gradnettet, der var opfundet af denne alexandrinske Lærde, søgte Hipparch ( f. Kr.) at forbedre ved at lade Meridianerne nærme sig hverandre ved Polerne. Eratosthenes's» Tré- Boger Geograji«kender vi kun af Citater, der findes hos Strabo (f. 66 f. Kr. i Amasia i Pontus, død 24 e. Kr.). Denne Geograf leverede det første endnu forhaandenværende Værk over Oldtidsfolkenes Geografi, idet han med det rette Blik for Sagen benyttede sine P'orgængeres Arbejder og berigede dem ved sine egne, paa vidtløftige Rejser samlede Erfaringer.»Vi vil beskrive,«siger han,»dels hvad vi selv har gennemvandret af Land og Hav, dels hvad vi kun tror af det, som de har berettet, der har belært os ved Tale og Skrift. Mod Vest har vi rejst fra Armenien til Tyrrheniens Egne i Nærheden af Sardinien, mod Syd fra Pontus Euxinus til.p^thiopiens Cirændser. Og maaske findes der blandt de andre Jordbeskrivere ikke en eneste, der vilde være kommen synderligt videre i de nævnte Mellemrum end vi, thi de, der trængte længere frem mod Vest, naaede ikke saa langt mod Øst; andre, der drog længere frem mod Øst, stod tilbage i de vestlige Egne; ligesaa forholder det sig med Landene mod Syd og Nord.«Poruden sine egne Erfaringer benytter Strabo ogsaa det Kendskab til mange Egne, der var vundet ved Romernes Krige»Særligt,«hedder det et Sted hos ham,»véd vore samtidige en Del at fortælle om Britannerne, Germannerne og F'olkefærdene omkring Donau, baade paa denne og paa hin Side, om Geterne, Tvriq;eterne ojj^ Bastarnerne, litreledes om Albanerne og I-bererne. Forfattere til Værker om Parthernes Historie, som Apollodorus, har ogsaa om Hyrkanien og Baktrien berettet os meget, som disse Mænd har fremstillet nøjagtigere end andre. Og da endelig Romerne med en Krigsskare trængte frem til det lykkelige Arabien'... og Købmændene fra Alexandria allerede med Handelsflaade sejlede gennem Nilen og den arabiske Havbugt lige til Indien, er ogsaa disse Lande blevne bedre kendte af vore samtidige end af vore Forfædre.«Nord og Ost for Sir Darja (Jaxartes) kender Strabo hverken Floder eller Søer. Høj-

20 6 Indledning. asien med sine Terrasser, Ørkenstræknin^er o^ Bjergkæder har fra Arilds Tid la.c^t store I lindrinj^^er ivejen for Samkvemmet. Dog tør vi tro, at man allerede dengang har staaet i I^^jrbindelse med Kina. Det indre Land, hvis Købmænd solgte Kvropæerne kostbare Silketc^jer under de i Kina brugelige Navne, hed Tokaristan og hørte til det græsk-baktriske Rige. Interessant er Strabos Gisning om en anden beboet Verden mellem det vestlige Evropa og Asien.»At foretage Undersøgelser, " siger han, angaaende hele Jorden og hele det Jordbæltes Hvirvel, om hvilket vi taler, henhører under en anden Videnskab, f. Eks. om Hvirvelen ogsaa er beboet paa den anden F'jerdedel. Er den det, da bebos den dog ikke af saadanne Mennesker som vor; man maa derimod betragte hin Jorddel som en anden beboet Verdensdel, der ganske vist er sandsynlig.«først som firsindstyveaarig Olding begyndte Strabo at udarbejde sin Geografi, et Vidnesbyrd om, hvor omhyggeligt han forberedte og gennemtænkte sit Værk. Hans Arbejde bestaar af 17 Bøger; den første af dem er paa en vis Maade Indledning, nemlig for saa vidt han deri bestemmer Jordbeskrivelsens Begreb, omtaler Forgængernes Fejltagelser og behandler nogle Punkter af den matematiske Geografi. Af de følgende Bøger handler otte om Evropa, syv om Asien og den 17de om Ægypten og Libyen. Strabos betydeligste Efterfølger var Claudius Ptolemæus (omtr e. K.), der først gik frem ad ren geometrisk Vej og bragte Landkundskaben til et Udviklingstrin, som Oldtiden ikke kom ud over, ja endog i Middelalderen tilfredsstillede det den geografiske Trang ligesaa godt, som Ptolemæus's astronomiske Hovedværk, efter den arabiske Oversættelse benævnt»almagest -, strakte til som Lærebog i Videnskaben om Himmellegemerne. Ptolemæus bestemmer i de otte Bøger af sin Geografi Landenes Grænser, Bjærgstrækningernes, Øernes, Havbugternes og Søernes Begyndelse og Ende, Flodernes Kilder og Mundinger samt de enkelte Steders Beliggenhed. I Stedet for Meridianer og Parallelcirkler, der skærer hinanden i rette Vinkler, opfandt han, støttende sig til Hipparch, en Projektionsmaade, ved hvilken der toges Hensyn til Jordens Kugleform, saa at Kortets Billeder tilnærmelsesvis rigtigt viste Kuglefladen. Særligt Værd fik hans Arbejde ved 27 af Agathodæmon udførte Kort, hvoraf 10 fremstiller Europa, 4 Afrika og 12 Asien, medens et Oversigtskort viser hele Jorden. Ved at kaste et BHk paa Ptolemæus's Generalkort ning i Breden. opdager man straks Asiens urigtige Udstræk- Denne Fejltagelse bar imidlertid god Frugt, idetkolumbus

21 C)ldtidsfolkenes geografiske Forestillinger og Kundskaber. 7 derved foranledigedes til at forsøge fra det vestlige Evropa at naa Østersøen, som lian efter Kortet tænkte sig mindst 700 Mil for nær. Medens Asien altsaa udstrækker sig urigtigt i Bred en, har Ægypten derimod paa Kortet en altfor ringe Udstrækning imod Syd, og ved Forindien er der ikke taget Hens\'n til Halvøformen. Det indiske Hav antager Ptolemæus for et Indliav, Afrikas Kyst strækker sig mod Øst og forener sig med den asiatiske, der fra Halvøen Malakka krummer sig ud imod Syd. I Modsætning til Indhavet (Middelhavet) staar Vderhavet (det atlantiske Ocean). Nord for Chersonesus Cimbria (J>'lland) ligger der fire Øer, af hvilke den fjærneste er Scandia. luiropa begrænses mod Vest af Yderhavet, mod S\'d af Indhavet, mod Nord af det germaniske og samartiske Hav og naaer mod Øst til det mæotiske Kær (det asovske Hav) og Don. I det yderste Norden ligger TliuU\ hin 0, som P\'theas fra Massilia i det 4de Aarhundrede f Kr. opdagede i det nordlige Hav. Asiens nordlige Egne bebos af Skythere og H\'perb(^ræere; i det yderste Østen naaer Ptolemæus's Kundskaber ikke længere end til Emausbjergene og Mundingen af Ganges. Om Kina (Serika) havde han kun ubestemte Forestillinger; Arabien og Indien var kun saare ufuldstændigt undersøgte, Halvøen Malaka (Chersones) og Øen Ceylon (Tabrobane) var kun lidet kendte, de andre Oer i det indiske Ocean slet ikke. Af det afrikanske Kontinent var Nordkysten og Egnene mellem det gamle Kulturland Ægypten, Middelhavet og Atlas nøjere gennemforskede. Mod Vest naaede Ptolemæus's geografiske \'iden til Sinus Hcspcricus ((Guineabugten), mod Øst til Sinus Barbaricus (Mozambiquekanalen). Dette var i Oldtiden Grænserne for den tilgængelige Verden, derud over fandtes kim ^unstabilis tellus. iuiiabilis unda<-: en Jord, hvorpaa man ej kan faa Fodfæste, en Bølge, hvori man ej kan svømme. Man nøjedes altsaa med den Kundskab, som Ptolemæus havde nedlagt i sin Lærebog, og undlod at forske videre, saa meget mere som man paa Grund af Tilstanden i det romerske Rige under de Rystelser, der gik forud for dets Fald. vendte Blikket mere indad end udad. Først Araberne aabnede ved deres Karavaner det indre Asien og Afrika. Deres Skibe for lige til Madagaskar og Sumatra. De udforskede Østafrika indtil Kap Korientes, men det atlantiske Ocean vedblev for dem at være et»mørkets Hav. Dog fortæller P^drisi fra Kordova (ved 11 50), der levede som Flygtning ved Roger den anden af Siciliens Hof, at Folk fra Lissabon i Midten af det I2te Aarhundrede havde sejlet otte Dage mod Vest og tolv Dage mod Syd og var under denne Sejlads landede paa en O, h\or de fandt Beder, hvis K(k1 dog var aldeles

22 s Indledninj,'. uspiseligt. Kftcr at liavc torsynet si^^ med \'and, sejlede de videre o^^ brai^^te i ^>farinj^^ at man kunde trænge endnu tredive Dage længere frem, men at derud over herskede kun Mulm og Mørke. Endnu langsommere end Jordbeskrivelsen udviklede Korttcgyiingen sig. Anaximander fra Milet (6io 546 f. K.), der var en niscii)el af Thales og levede hos Tyrannen Polykrates af Samos ( ), skulde først have tegnet en Art Verdenskort, der blev forbedret af Historieskriveren Hekatæus ( ). Det var maaske dette Verdenskort, A ristagoras fra Milet viste den spartanske Konge Kleomenes, da han 499 f. Kr. vilde bevæge ham til at støtte Jonerne i deres Kamp mod Perserne.»Det var,«siger Herodot, en Kobbertavle, hvorpaa hele Jordens > Kreds var indgravet saa vel som alt Hav og alle -^^ Floder. At Korttegningen allerede paa den Tid var i mere almindelig Brug, kan man slutte af Herodots Beretning om, at Lægen Demokedes, der 514 f. Kr. tilligemed 15 andre Mænd sendtes som Spejder til Grækenland, allevegne lod optage Kort over de Egne, der undersøgtes. Af Aristo fan es's»skyer«, der opførtes i Athen 424 f. Kr., fremgaar, at der allerede paa Sokrates's Tid benyttedes Landkort ved Undervisningen. Strepsiades, en gammel, forgældet Bonde, vil sende sin Søn i Sokrates's Skole, for at han kan lære at unddrage sig sine Kreditorer ved bedragersk Tale; men da Sønnen ikke har Lyst dertil, gaar Strepsiades selv derhen, banker paa Sokrates's Dør og bliver modtagen af en af hans Disciple, der forklarer ham Undervisningsmidlerne. Strepsiades (bliver en Himmelglobus vaer). Men ved alle Guder, sig mig dog: hvad er dette her? Disciplen. Den hører til Stjernekyndigheden, min Ven. Strepsiades (peger paa nogle Maaleredskaber). Og dette? Disciplen. Det hører til Geometrien. Strepsiades. Ja, men hvad nytter det til^ Disciplen. Til at opmaale Marker og Jord med. Strepsiades. Du mener vel Lodder? Disciplen. Nej, vist ikke hele Jorden. Strepsiades. Det var da mageløst! Det kalder jeg Opfindelse, saadan rigtigt nyttig Opfindelse, ret som skabt for Folket! Disciplen (peger paa et Verdenskort). Her er en Afbildning af hele Jorden. Se, der ligger Athen. I Rom, hvor man kun drog liden Nytte af Alexandrinerne Eratosthenes's, Hipparchs og andres ovenfor omtalte Arbejder, synes Landkort først at være blevne mere almindelige i det sidste Aarhundrede før Kristi Fødsel. M. Torentius Varro ( f. K.),' der var den lærdeste af alle Romere, den frugtbareste Forfatter i hele Oldtiden, og ikke blot sysselsatte sig med

23 Oldtidsfolkenes geogralisue Forestillinger og Kundskaber. 9 almenhistoriske og literaturhistoriske Undersøgelser, men ogsaa lagde Vind paa grammatiske Studier hentyder i sin Samtale»om Landvæsenet«til et Kort over Italien, som er malet paa Væggen. Under August (30 f. til 14 e. Kr.) fandtes der i Agrippas Søjlehal et Kort over det romerske Verdensrige; dette Kort var udført efter Maalinger, som var foretagne under Agrippas Opsyn. I den sildigere Kejsertid skælnede man mellem iteiiearia scripta og picta. De første var Rejseruter med Stedernes Navne og indbyrdes Afstande. Af denne Art er f. Eks. Itenearia Antonhti og Intinarhuii Alexaiidri. Iteneraria picta var derimod Rejsekort. Til disse hørte Talmia Peiithigcriana, som Konrad C el tes i Slutningen af det 15 de Aarhundrede fandt i Henediktinerklostret i Tegernsee og forærede sin lærde Ven, ditw augustenborgske Syndikus Konrad Pe utinger til Udgivelse. Efter Peutingers \)o(\ var Kortet længe forsvundet, indtil man i Aaret fandt det igen. Nu gemmes det i det kejserlige Bibliotek i Wien; men det forhaandenværende Eksemplar er en Kopi, der stammer fra det i 3de Aarhundrede, medens Originalen blev udført 230 e. Kr. Paa dette Kort, der bestaar af tolv Pergamentstavler Folio, er hele den Del af Jorden tegnet, som Romerne kendte; dog mangler Begyndelsen (Hispanien og Britannien). Til Landenes Form og geografiske Beliggenhed er der ikke taget Hensyn, heller ikke til Oceanernes Beskaffenhed ; kun Afstandene er betegnede paa en Streg, der gaar fra Vest til Øst. Naar vi til Slutning overskuer, hvad Oldtiden lærte om P"*ordelingen af Land og Vand paa Jordens Overflade, saa var der i det store og hele to Anskuelser, der stod overfor hinanden. Den saakaldte homeriske Skole, hvortil Eratosthenes og Strå bo hørte, betragtede den gamle X'^erdens tre Fastlande som en sammenhængende 0, omflydt af Middelhavet. Da man endnu i Begyndelsen af vor Tidsregning formodede, at Havet Øst for Ganges begrænsede den østre Del af Asien, og at Verdensocn i den nordlige P^jerdedel af Jordkuglen kun udviklecie sig ni astronomiske Timer (135'^') fra Øst til \>st, antog Stabo, at der vel kunde findes endnu én eller flere Verdensøer i andre P2gne af vor Planet, maaske endog paa den nordlige Halvkugle ; dersom det forholdt sig saaledes tænkte han vilde man paa hin ukendte X'erdensø træffe andre Skabninger end paa Menneskenes. Paa den anden Side vilde den homeriske Skoles Modstandere, til hvilke Aristoteles og Hipparch, ^hlrkus og P tolo mæus regnedes, ikke erkende, at der fandtes et altomgræn-

24 10 Indledning; sciulc V'crdcnsh.'iv. ijc ticnktc s\<^ tværtimod det indiske o^ det atlantiske Ocean, li^^esom vort Middelliav, omsluttede af Land, og Vandbedæknin^en mellem det yderste Vesten og det yderste Østen af den beboeliire Jord saa smal, at en vestlig Overfart til Østerlandene syntes i høj Grad lettet. Nearchs Skib.

25 Athene underviser Argonavterne i Skifasbj^gning. o Oldtidsfolkenes Sorejser. Argonavtertoget. Odyssevs's Omflakken. Afrikas Omsejling under Necho. Karthagernes Togter under Hanno. Sataspe-^'s Afrika rej-^e. Meget mægtigt der lever, dog intet >- Mægtigere fmdes end Mennesket, Thi selv over de mørke Have han færdes, af Sydvind omsuset, Dragende hen mellem Holger Ad trindtom bestormede N'ej." Naar endnu Sofoklcs i sin»antif^onc, der opførtes Aar 440 f. Kr., rober en saadan Sky for Havet, at han skildrer Sofarten som Menneslcets vækiigste Hedrift, hvor stor niaa da ikke Frygten for det vejlose Hav^< have været otte hundrede Aar tidligere, da Argonavterne fra Jolkos stævnede ud paa deres dristige Sotog! Hvor kækt (^g beundringsværdigt maatte et saadant Foretagende ikke synes de samtidige, hvor fantastisk og æventyrligt maatte det ikke forme sig i sildigere Slægters Frindring! De vidunderlige Udsm}'kninger af Argonavtersagnet har bevæget mange til helt at hensætte Toget i den poetiske Opfindelses Egne; men sel\- Digtningen har tidt en historisk Baggrund, der i dette Tilfælde turde være det beg>'ndende Samk\'em imellem det nordlige Grækenland og S>'dkysten af det sorte Hav. Rimeligvis er det ikke et enkelt Togt, der skildres os i Argonavtertoget, men en Række paa hinanden folgende Soforetagender er udentvivl her sammenkn\'ttede til et Toir. I de tidliirste

26 1 2 Inrlledninj^. IkTctnini^^cr om det er Deltaljerne Helte af Minyerstammen, der dro^^ til Landet Aid, som ikke nærmere bestemmes. Da Sagnet derpaa var blevet fælles for hele Hellas, lod man alle de græske Helte, der kunde have levet paa hin Tid, tage Del deri, og Maalet var ikke mere et ubekendt Land, men K olehis paa det sorte Havs fjærneste Kyst. For at Toget imidlertid ikke skulde siges udelukkende at gaa ud paa Rov og Bytte, knyttede Kortællerne det til Sagnet om Frixos og Helle. Disse, hvis Forældre var Minyerkongen Athamas af Orchomenos ved Søen Kopais i Bootien, og Skygudinden Nefele, blev af deres Stifmoder Ino, en Datter af Kadmos, ved et opdigtet Orakelsprog viede til Døden; men Nefele bortførte sine Børn paa en Vædder med et gyldent Skind. Paa Flugten faldt Helle i det efter hende opkaldte Hellespont, men Frixos kom til Æa (Kolchis), hvor Kong Æetes modtog ham gæstevenligt. Af Taknemlighed skænkede Frixos Kongen det gyldne Skind af Vædderen, som var bleven offret til Zevs, og Kongen lod det i en til Åres helliget Lund bevogte af en søvnløs Drage og to ildspyende Tyre. Da Jason, Kong Æsons Søn fra Jolkos i Thessalien tilbagekrævede Herredømmet, der forholdtes ham af hans Farbroder Pelias, lovede denne ved en højtidelig Ed at give ham det igen, saafremt Jason i hans Sted hentede det gyldne Skind. Herpaa gik Jason ind og opfordrede Grækenlands mest udmærkede Helte til at tage Del i Toget. Argos, der var en Søn af Frixos og havde begivet sig fra Æa til Thessalien, byggede Skibet af Pelions Graner; Athene, som underviste Atgonavterne i Skibsbygning, smykkede det med et Stykke af den talende Eg i Dodona. Skibets 50 Aarer betjentes af 50 udvalgte Helte; de ypperste iblandt dem var Pelevs, Fader til Akilles, den navnkundige Sanger Orfevs, Seeren og Drømmetyderen Amfiaraus, Dioskurerne (Zevssønnerne) Kastor og Pollux, Thesevs og Herkules. Jason indviede Skibet til Poseidon, ofrede til ham og alle Havguder og lod sine Togfæller sværge paa, at de tro vilde holde ud med ham, indtil Togtet var fuldendt. Sejladsen gik fra Jolkos over Lemnos og Samothraka gennem Hellespont til Øen Kyzikus i Propontis (Marmarahavet). Gennem Bosporus naaede Heltene det thrakiske Salmydessus, hvor den blinde SeerFinevs lærte dem, hvorledes de skulde komme gennem de symplegadiske (sammenslaaende) Klipper. De lod en Due flyve igennem, og af denne rev Klipperne kun en eneste Halefjer. Ligesaa heldigt kom Skibet igennem med Bistand af Athene, der gav det et usynhgt Stød; men ligesom Duen havde mistet sine Halefjer, saaledes gik det Fartøjet med de bagerste Planker

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Prædiken i Vedersø Kirke den 29. august 1943

Prædiken i Vedersø Kirke den 29. august 1943 Prædiken i Vedersø Kirke den 29. august 1943 En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aabent Brev til Mussolini

Aabent Brev til Mussolini Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill 5. Saa min Hu mon stande Til en Ven, en kjæk, Som med mig vil blande Blod og ikke Blæk; Som ei troløs svigter, Høres Fjendeskraal; Trofast Broderforbund! Det er Danmarks Maal. 6. Kroner Lykken Enden, Har

Læs mere

Norden i Smeltediglen

Norden i Smeltediglen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

Opdagelsesrejser FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Opdagelsesrejser FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284 1 Pinsedag, Thurø Salmer: 290 674 291 294-284 Vi forstår kun sandheden i glimt. Også om vort eget liv. gaverne vi har fået rakt, truslen omkring os, livet og døden, dybden går kun kort op for os, som når

Læs mere

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant.

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. 1 David Livingstone fortæller om farlig tur i kano ved Victoria Falls David Livingstone

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere

Følger af forbuden Kjærlighed

Følger af forbuden Kjærlighed Følger af forbuden Kjærlighed Rædsel fylder vor Tanke Tidt ved Romaners Spind, Frygtsomt Hjerterne banke, Bleg bliver mangen Kind, Men naar man saa betænker, At det opfundet var, Brister strax Frygtens

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i Vores sejlbaad. Siden jeg var barn har jeg været fascineret af skibe af enhver art, men det var nok fordi far var fisker og havde en kutter. Jeg husker at jeg byggede modelbaade som barn. Efter at jeg

Læs mere

BILLEDER AF LORENZ FRØLICH

BILLEDER AF LORENZ FRØLICH BILLEDER AF LORENZ FRØLICH UDVALGTE FOR UNGDOMMEN OG FORSYNEDE MED TEKST AF POUL WIENE UDGIVET AF SKOLEBIBLIOTEKSFORENINGEN AF 1917 Egil Skallegrimsen finder Sønnens Lig. C. A. REITZEL, BOGHANDEL. INDEH.

Læs mere

Syvende Søndag efter Trinitatis

Syvende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Judas-Evangeliet. PÄ dansk ved Per Jespersen. mennesker, lade den menneskelige del af sig stä foran mit ansigt.

Judas-Evangeliet. PÄ dansk ved Per Jespersen. mennesker, lade den menneskelige del af sig stä foran mit ansigt. Judas-Evangeliet. PÄ dansk ved Per Jespersen Da Jesus viste sig pä jorden, udfårte han mirakler og store undere for at frelse menneskene. Og da nogle gik den retfçrdige vej, mens andre gik syndens vej,

Læs mere

Quiz-spørgsmål historiedysten 2016

Quiz-spørgsmål historiedysten 2016 3.-4. klasse: Christian 4. og kongerigets første koloni, Trankebar (40 spørgsmål) Barndom 1) Hvornår levede Christian 4.? Han lever endnu For 400 år siden* For 1500 år siden 2) Hvorfor havde Frederik 2.,

Læs mere

Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække

Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 24. december 2015 kl. 16.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække Salmer DDS 94: Det kimer nu til julefest DDS 104: Et barn er født i Betlehem

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik 16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

historien om Jonas og hvalen.

historien om Jonas og hvalen. Side 3 HVALEN historien om Jonas og hvalen Jonas, vågn op! 4 Gud talte 6 Skibet 8 Stormen 10 Min skyld 12 I havet 14 Hvalen 16 Byen vil brænde 18 Kongen 20 Gud og byen 22 Jonas var vred 24 Planten 26 Side

Læs mere

Fjerde Søndag efter Trinitatis

Fjerde Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål)

5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål) 5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål) Trekantshandlen 1) Hvad var trekantshandlen? En handelsrute* En handelsaftale mellem tre lande En handel med tre varer 2) Hvilke områder foregik trekantshandlen

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs.

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Alle andre lå og sov. Bortset fra Knøs. Han sad i forstavnen og så ud over

Læs mere

Onsdagen 7de Octbr 1846

Onsdagen 7de Octbr 1846 5309 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).

Læs mere

Prædiken Fastelavns søndag. Holdt i Hinge kl. 9.00 og i Thorning kl. 10.30.

Prædiken Fastelavns søndag. Holdt i Hinge kl. 9.00 og i Thorning kl. 10.30. Prædiken Fastelavns søndag. Holdt i Hinge kl. 9.00 og i Thorning kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Korsvar Jesus tog de tolv til side og sagde til dem:»se, vi går op til Jerusalem,

Læs mere

2. påskedag 28. marts 2016

2. påskedag 28. marts 2016 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: Møde med den opstandne Salmer: 229, 236; 241, 234 Evangelium: Joh. 20,1-18 "Sorg er til glæde vendt, klagen endt!" Disse linjer fra en julesalme kan passende stå som overskrift

Læs mere

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

JESUS 2.0 GUDSTJENESTE SABBAT

JESUS 2.0 GUDSTJENESTE SABBAT JESUS 2.0 GUDSTJENESTE SABBAT V37 JERUSALEM, JERUSALEM! DU, SOM SLÅR PROFETERNE IHJEL OG STENER DEM, DER ER SENDT TIL DIG. HVOR OFTE VILLE JEG IKKE SAMLE DINE BØRN, SOM EN HØNE SAMLER SINE KYLLINGER UNDER

Læs mere

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

At finde sætningsled, side 19. munding i Hudsonbugten. alle fire for at finde rødder i jorden.

At finde sætningsled, side 19. munding i Hudsonbugten. alle fire for at finde rødder i jorden. FACITLISTE At sætte tegn, side 17 A. Det regner(,) så jeg går hjem nu. B. Jeg går hjem nu(,) fordi det regner. C. Fordi det regnede, gad vi ikke mere. D. Vi løb(,) da regnen begyndte. E. Vil du ringe(,)

Læs mere

Askepusteren og Ønskekvisten

Askepusteren og Ønskekvisten Askepusteren og Ønskekvisten Tysk Folkeventyr Der var engang en rig Mand, der havde en eneste Datter, som han elskede over al Maade. Hans Hustru var død. Datteren var overordentlig smuk, og alt, hvad hun

Læs mere

Hvilken vej vælger jeg at gå? Guds vej? Eller min vej?! Seks bibeltimer over Matt. 7:13-14 og Luk. 13:23-24!!

Hvilken vej vælger jeg at gå? Guds vej? Eller min vej?! Seks bibeltimer over Matt. 7:13-14 og Luk. 13:23-24!! Hvilken vej vælger jeg at gå? Guds vej? Eller min vej? Seks bibeltimer over Matt. 7:13-14 og Luk. 13:23-24 Der er en vid port fulgt af en bred vej, og så er der en snæver port fulgt af en trang vej Den

Læs mere

Tusind og en nat. Udvalgte fortællinger. Oversat fra arabisk af Johannes Østrup Med efterskrift af Peter Madsen. forlaget vandkunsten

Tusind og en nat. Udvalgte fortællinger. Oversat fra arabisk af Johannes Østrup Med efterskrift af Peter Madsen. forlaget vandkunsten Tusind og en nat Udvalgte fortællinger Oversat fra arabisk af Johannes Østrup Med efterskrift af Peter Madsen forlaget vandkunsten Denne bog bygger på den danske arabist Johannes Østrups oversættelse fra

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17,

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17, Bruger Side 1 08-05-2016 Tekst: Johs. 17, 20-26. Dette er en usædvanlig og helt speciel tekst, som vi lige har hørt. Et medhør ind i Guds eget lønkammer. Gud Fader og Gud søn taler sammen. Vi kalder kap

Læs mere

Tales of GloryTil brug i dit hjem

Tales of GloryTil brug i dit hjem Daniels Gud er den stærkeste og hjælper sit folk 1 Daniel i løvekulen Tales of GloryTil brug i dit hjem Målgruppe: 2 9 år Bibeltekst: Dan 6,6-27 Rekvisitter: Grundsæt. Pointe: Daniels Gud er den stærkeste

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Prædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014. Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14.

Prædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014. Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14. Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014 Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14. Besøg fra Gud. Det er julens budskab, og det er evangeliets påstand, eller proklamation. Julen forkynder os om

Læs mere

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær.

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Thisted Amts Tidende 15/5 1911 Revolverattentat i Thisted En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Med Toget ankom i Onsdags til Thisted en ca. 50Aarig Dansk-Amerikaner, Laurids Nørgaard

Læs mere

3. S. i Fasten En prædiken af. Kaj Munk

3. S. i Fasten En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Salmer: 94-119- 120/ 104-121 Tekst: Luk 2,1-14 Og det skete i de dage, at der udgik en befaling

Læs mere

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere!

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere! ALLEHELGEN 2012 HA. Der er dage, hvor jeg slet ikke har lyst til at stå ud af sengen Jeg tænker på hende hele tiden. Der er ikke noget, der er, som det var før. Sådan udtrykte en mand sig. Han havde mistet

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Man kan kun se rigtigt, med hjertet!

Man kan kun se rigtigt, med hjertet! Man kan kun se rigtigt, med hjertet! Mark 2,1-12 Salmer: 3-31-423-667-439/412-587 Kollekt: Johansen, s. 155 Som vintergrene i afmagt rækker mod dagens rum, ber vi om glæde og lys fra Guds evangelium I

Læs mere

Hvad gjorde europæerne for at forebygge, slaverne ikke skulle hoppe over bord? 1. De hængte finkenet op. 2. De gav dem redningsveste

Hvad gjorde europæerne for at forebygge, slaverne ikke skulle hoppe over bord? 1. De hængte finkenet op. 2. De gav dem redningsveste Hvilke af disse fire handelsvarer hentede man ikke på Guldkysten? 1. Silke 2. Elfenben 3. Guld 4. Slaver Hvad gjorde europæerne for at forebygge, slaverne ikke skulle hoppe over bord? 1. De hængte finkenet

Læs mere

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884.

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. I N D H O L D. Side Lykkehans I De tre smaa Skovnisser 7 Snehvide I 4 Stadsmusikanterne i Bremen 24 Hunden og Spurven 28 De tre Spindersker 3 2 Lille Rumleskaft

Læs mere

Troels-Lund. Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013

Troels-Lund. Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013 Troels-Lund Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013 CHRISTIAN DEN FJERDES FØDSEL OG DAÅB FØDSEL i FREDERIK den Anden 1 og Dronning Sophia havde allerede været gift i flere Aar, men endnu var deres Ægteskab

Læs mere

Sankt Helena og historien om hvordan hun fandt Korset

Sankt Helena og historien om hvordan hun fandt Korset KORSETS OPHØJELSE Sankt Helena og historien om hvordan hun fandt Korset Efter Jesu død på Golgata forsvandt korset fra det sted, hvor Jesus blev korsfæstet. Da de jødiske ledere så de mange mirakler som

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Prædiken til Skærtorsdag

Prædiken til Skærtorsdag En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

EN HÅNDSRÆKNING. Prædiken af Morten Munch 4 s e hellig3konger / 2. feb. 2014 Tekst: Matt 14,22-33

EN HÅNDSRÆKNING. Prædiken af Morten Munch 4 s e hellig3konger / 2. feb. 2014 Tekst: Matt 14,22-33 Matt 14,22-33, s.1 Prædiken af Morten Munch 4 s e hellig3konger / 2. feb. 2014 Tekst: Matt 14,22-33 EN HÅNDSRÆKNING På dybt vand I salmen, som vi lige har sunget, sang vi: 'halleluja for hånden' (DDS 479,v5).

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Støverjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Støverjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Gud har en plan -3. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter

Gud har en plan -3. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter Gud har en plan -3 Plan nr. 3: Jeg giver dig evigt liv! Mål: Fortæl børn om Guds plan nr. 3: At give mennesker evigt liv. Gud giver sig selv, for at intet nogensinde vil kunne stå i vejen for et evigt

Læs mere

Jydernes Konge. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jydernes Konge. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Pinsen har Bud til os alle

Pinsen har Bud til os alle Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Præludium: De sidste frugter er faldet nu /Willy Egmose Indgangsbøn Salme: 729: Nu falmer skoven Hilsen: Nåde være med jer Kollekt Læsning Salme: 29:

Præludium: De sidste frugter er faldet nu /Willy Egmose Indgangsbøn Salme: 729: Nu falmer skoven Hilsen: Nåde være med jer Kollekt Læsning Salme: 29: Præludium: De sidste frugter er faldet nu /Willy Egmose Indgangsbøn Salme: 729: Nu falmer skoven Hilsen: Nåde være med jer Kollekt Læsning Salme: 29: Spænd over os Læsning Trosbekendelse Salme: 28: De

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke Salmer: 236 305 224 // 241 227 235 Maria Magdalene ved graven 1. Jeg har igennem årene mødt mange enker og enkemænd, men nok mest enker, som har fortalt

Læs mere

Staalbuen teknisk set

Staalbuen teknisk set Fra BUEskydning 1948, nr 10, 11 og 12 Staalbuen teknisk set Af TOMAS BOLLE, Sandviken Fra vor Kollega hinsides Kattegat har vi haft den Glæde at modtage følgende meget interessante Artikel om det evige

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere

Prædiken til 3. søndag i Fasten, Luk 11,14-28. 1. tekstrække.

Prædiken til 3. søndag i Fasten, Luk 11,14-28. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 3. marts 2013 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag i Fasten, Luk 11,14-28. 1. tekstrække. Salmer DDS 736: Den mørke nat forgangen er Dåb: DDS 448,1-3 DDS 448,4-6

Læs mere

Prædiken til Paaskedag

Prædiken til Paaskedag En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Teksten i bokselskap.no er basert på xml-fil mottatt fra. Universitetet i Oslo/dokpro.uio.no. Dokpros tekst er hentet

Teksten i bokselskap.no er basert på xml-fil mottatt fra. Universitetet i Oslo/dokpro.uio.no. Dokpros tekst er hentet bokselskap.no 2012 Ragnhild Jølsen: Rikka Gan Teksten i bokselskap.no er basert på xml-fil mottatt fra Universitetet i Oslo/dokpro.uio.no. Dokpros tekst er hentet fra: Samlede Skrifter. Aschehoug, Oslo,

Læs mere

Der sker mærkelige Ting

Der sker mærkelige Ting Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

En død Bogs levende Tale

En død Bogs levende Tale Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiken til Kristi Himmelfart

Prædiken til Kristi Himmelfart En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Søndag efter Nytaar. En prædiken af. Kaj Munk

Søndag efter Nytaar. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre.

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre. (Henrik - Leander, Octavius, begge drukne, især Octavius). HENRIK - Herre! LEANDER - Hvad vil du? HENRIK - Jeg, og I... LEANDER - Hvad Jeg og I? Hvad skal det sige? HENRIK - Nu er det altså sket. LEANDER

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30

Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30 Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30 749 I østen 448 Fyldt af glæde 674 Sov sødt barnlille 330 Du som ud af intet skabte 438 hellig 477 Som brød 13 Måne og sol Rødding

Læs mere