Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download ""

Transkript

1

2 .<;>

3

4

5

6 Ho Ib

7

8

9 OPDAGELSERNES B0&. EN FREMSTILLING AF OPDAGELSESREISERNE * FRA DE ÆLDSTE TIDER INDTIL VORE DAGE. * VED R. OBERLÆNDER OG LOUIS THOMAS. I. DEL. MED MANGE ILLUSTRATIONER. * «^??««KJØBENHAVN. NYT DANSK FORLAGSKONSORTIUM. HOFFENSBERG & TRAP'S ETABL

10

11 opdagelsernes Bog. Forste Del. Indledning. Indhold. 1. Oldtidsfolkenes geografiske Forestillinger og Kundskaber i lo Indernes, Hebræernes, P'øniciernes og Grækernes geografiske Viden. Herodot. Hesiod. Aristoteles. Eratosthenes. Ilipparch. Strabo. Ptolemæus. Pytheas fra Massilia. Araberne. Edrisi. Verdenskort. Anaximander. Terentius Varro. Tabula Peutinga-iana -. Ste])hanus fra Byzants og Guido fra Ravenna. 2. Oldtidsfolkenes Sørejser ii 18 Argonavtertoget. Odyssevs' Omflakken. Afrikas Oinsejling under Necho. Karthagernes Togter under Hanno. Sataspes' Afrikarejse. sj^^ I. Land- og Sørejser i Middelalderen. 1. Kompassets Opfindelse Opfindelsen af Kompasset og Astrolabet. Tidligste Kendskab dertil i Kina. P'ordomme imod det. Kendskab til Asien i Middelalderen. Sandhed og Digtning angaaende Indien. 2. Marco Polos Rejser Brødrene Maffeo og Nicole Polo. Rejse over Konstantinopel gennem Krim til de vestlige Tartarer, derpaa til Kublai Khans Hoflejr i Bokhara. Brødrenes Sendelse til Paven. Brødrene tiltræder deres anden Rejse i Selskab med Marco Polo. Sytten Aar i Storkhanens Tjeneste, (luin/.ay. Tilbagekomst. Marco Polos sidste Eeveaar. Hans Rejseberetninger. Peber og Perler 3. Middelalderens Handelsveje Det røde Hav. Fra Basra til Tæbris og Aleppo. Trapezunt. Fra Tæbris til Ajas. Venetianernes og Genuesernes Nybygder paa Krim indtil det asovske Hav. Matrega. Soldaja. Tana. Karavaner fra Tana og Don til Peking. Den kaspiske Steppevej. Alexandrias voksende Betydning. 4. Handelsfolkene ved Middelhavet og i Asien Katalanerne. Araalfi. Pisa. Genuesere og Venetianere. Karavanetog tillands og tilvands. Faktorier. Mongolerne. Kina. Kinesiske Handelsartikler.

12 IV hidliolrl. II. () )da,uclseii af vsøvcjeii lil liidic^ii. 1. Onisejlingen af det gode Haabs Forbjærg Siunkveimiict ved Middelhavets Kyster i Middelalderen. Forstyrrelser,paa Forbindelsesvejene med Indien. Opdagel-sen af de kanariske Øei'. Prins Henrik den Søfarende. Søforetagende under hans Ledelse. Opdagelsen af I'orto Santo, Madeiragrup]jen og Azorerne. Ridder Mnrtin 13ehajin. Bartoloineo Diaz omsejler det gode Haabs Forbjærg. Land og Folk i Ostindien 2. -Indiens Opdagere og Erobrere ' Vasco da Gama i Ostindien. Pedro Alvarez Cabrals Ekspedition. Hrasiliens Opdagelse, Tilbagekomst fra Ostindien, Den anden Ekspedition under Vasco da Gama. Portugisernes første Nybygder i Ostindien. Pacheco Pereira. F'rancesco de Almeida og hans Søn. Den store Aifonso Albuquerque. Erobringen af Goa, Ormus og Malakka. Portugiserne paa Molukkerne. Sammentræf og Strid med vspanierne. Borneo. Japan. Portugisernes Magt i Aftagende. Det ostindiske Handelskompagni. Englændernes Rige i Indien. Fernando Mendez Pintos æventyrlige Rejser. Den nyeste Søvej (Suezkanalen). Sid«; IIL Amerikas Opdagelse. 1. Amerikas første Opdagelse ved Nordboerne Amerikas første Opdagelse ved Nordboerne. - Grønlands- og Vinlandsfarerne. Kristoffer Kolumbus og hans Brødre. Bestræbelser i Portugal. Første Rejse og Amerikas anden Opdagelse. Antillerne og deres Beboere. St. Domingo eller Haiti. Anden Rejse. Forsøg paa en Jordomsejling. Evropæiske Husdyrs og Sædarters Forplantning. Guadeloupe opdages. Karaiberne. Guldminer. Jamaika. Tredje Rejse. Trinidad Paria. Tilbagekomst i Lænker. Ovandos Ekspedition. Fjerde Rejse. Honduras. Costarica. Fra Panama til Bugten ved Darien. Veragua. Nye Uheld paa Jamaika. Hjemkomst til Spanien.»Opdagerens«Død. Nordkysten af Sydamerika. Bobadillas Ankomst. 2. Amerikas anden Opdagelse ved Kristoffer Kolumbus De opdagede Lande og deres Indbyggere Kolumbus's anden Rejse iii Kolumbus's tredje og fjerde Rejse IV. Spanierne i Mellem- og Sydamerika. I. Opdagelsestogt til Nordkysten af Sydamerika Paven deler den ny Verden mellem Spanien og Portugal. Hojedas Togt i Forening med Vespucci. Rio Para opdages. Per Alonzo Ni nos. Brødrene Guerra. Opdagelse af Saltgruberne ved Araya og Perlebankerne ved Curiana. Bastidas's og Juan de la Cbsa's Opdagelsesrejse. Bugten ved Darien. Hojeda's anden Ekspedition. Maracaibo. Overfald paa Kartagena. Uheldigt Udfald. Hans tredje Togt sammen med

13 Indhold. Nicuesa i det Øjemed at grundlægge Ny- Andalusien og Guld- Kastilien. de la Cosa's Død. Kolonien Uiaba anlægges. Hojeda's Hjemkomst og sørgelige Endeligt. Karaiberne. Balboa's Optræden. Side V 2. Balboa kommer over Landtangen ved Darien til Sydhavet Mislige Tilstande i Kolonien St. Sebastian. Encisos Ankomst. Paa Kysten af Kartagena. Skibbrud. Tog til Rio Grande del Darien. Nybygden St. Maria del Antigua grundlægges. Nicuesa i Veragua. Nybygd ved Nombre Dios. Nicuesas tvungne Afrejse. Balboa som Guvernør over Ny-Andalusien og Guldkastilien. Caretas Erobring og Marsch over Sie^-raen. Efterretninger om Sydhavet. Ved Atrato. Sydhavet tages i Besiddelse. Pedrarias indtræder. Balboas Fængsling og Henrettelse. Yderligere Opdagelser i den meksikanske Havbugt og i det sydlige Amerika. Diaz de Solis ved La Plata. V. Meksikos Erobring ved Fernando Cortez. Meksikos Opdagelse. Hernandez de Cordova ved Kap Catoclie. Juan de Grijalva paa Cozumel..Meksikos Erobring ved Cortez. Dets Fortid. Ekspedition til Meksiko. Første Sammenstød Tlascalanerne. Veracruz grundlægges. Aztekerriget under Montezuma. Flaadens Opbrænding. Forbund med Totonekerne. Kamp og Forbund med Tlascalanerne. Blodbad i Cholula. Ankomst til Tenochtitlan. Narvaez' Sendelse. Sejr over ham. Tilbagekomst til Hovedstaden. Bortmarsch i»rædselsnatten«. Meksikos Tilbageerobring.»Erobrerens«sidste Levedage. Yderligere Opdagelser paa Meksikos Kyster. 1. Meksikos Opdagelse Land og Folk i Meksiko Meksikos Erobring ' VI. Perus 00- Cliiles Erobring ved Pizarro og Almagro Sydamerikas Natur. Pizarro og Almagro stifter det biruanske Selskab. Første Forsøg paa at trænge ind i Peru. Man naaer Quito. Anden Ekspedition. St. Michael grundlægges. Land og Folk i Peru. Inkaætten. Dens velsignelsesrige Virksomhed. Manco Capac. Huayna Capac. Atahualpa og Huascar. Perus Erobring. Diegro Almagro erobrer Chile. Sammenstød mellem Pizarro og Almagro. Sejr over Almagro. Hans Henrettelse. Pizarro myrdes. Den yngre Almagros Nederlag og Henrettelse efter Vaca de Castros Ankomst. VII. Den første Jordomsejling Magellan i Indien og Afrika. Magellan i spansk Tjeneste. Den store Rejse tiltrædes. Ofhcerernes M)tteri. Ojidagelse

14 VI Indholfi. af Strædet ved Patagonien. Sejlads gennem Sydhavet. - Tyveøerne. Kilij)pincrne. >Opdagerens«Død i Mactan. Spanierne i liruni. Ankomst til Tidori. Viktorias Hjemrejse. De første Jordomsejleres lielønning. Side VIII Venezuelas Erobring og Nygranadas Opdagelse. Brasiliens Opdagelse og Kolonisation..Welserne i Augsburg. Den første Kolonisation af Venezuela. Maracaibos Grundlæggelse. Alfingers første Tog til Magdalenefloden. Federmann. Nygranadas Opdagelse. Hohemuth og Ilutten. Federmanns andet Tog. Bartholomæus Weiser. Welsers og Huttens Undergang. Welsernes Foretagende sluttet. Yanez Pinzon besejler Amazonfloden. Cabral opdager Tierra da Santa Cruz. Amerigo Vespucci. Diaz de Solis. Jesuiterne i Brasilien. Tvistigheder og Kampe mellem Portugiserne, Franskmændene og Hollænderne. Landets Blomstring under Pombal. Brasiliens Adskillelse fra Portugal. 191

15 *v*- Indledning. i' 1. Oldtidsfolkenes ^eograliske Forestillinger og; Kundskaber. Indernes, Hebræernes, Føniciernes og Grækernes geografiske Viden. Herodot. Hesiod. Aristoteles. Eratosthenes. Hipparch. Strabo. Ptolemæus. Pytheas fra Massilia. Araberne. Edrisi. Verdenskort. An:i.\im;indcr. Terentius Varro, Tahula Peutingcriana. Stephanus fra Bvzants og Guido fra Ravenna. Af alle Oldtidens Kulturfolk havde Inderne den mest indskrænkede geografiske Synskreds; de saa ikke langt ud over de Enemærker, der var dem anviste til Bopæl. Fantasiens Forestillinger om Jorden i forte sig derfor Mythernes fantastiske Klædebon. Omstaaendc Hillede viser, hvorledes de tænkte sig Jordens Skikkelse. Den lignede Lotosplanten, der med sin Rod i Havets Bund lofter sine Blomster mod Himlen. Den lukkede Opdagelsernes Hog»

16 2 IricUedninj,'. Lotosbk)nist forestiller den op^taaende Jord; I^Vuj^tbunden er Jordens Midte, fra den rejser Himnialaja si^^ fra Støvdragerne, der omgiver PVugtbundcn, udrinder de befrugtende Strømme. Blomstens Illade svarer til Jordens Hovedlande : det sydlige Hlad er Indien, det nordlige betegner Hojasien, det østlige forestiller Kina, det vestlige Fersien og Forasien; de grønne Blade, der som fraskilte Dele svømmer om paa Havet, er Øerne. Men hvor sindrig denne brahmanske F'orestilling om Jorden end kan.være, er den dog ligesaa vist et Vrængebillede af Virkeligheden som ogsaa den trekantede Form, under hvilken Buddhisterne tænkte sig Jorden. Hebræerne betragtede Jorden som en rund, af Havet omflydt Skive, i hvis Midte Jerusalem laa. De omtaler fire Hovedstrømme: Jorden efter Indernes Forestilling. Pison, Gihon, Hidekel og Frat. Folkefortegnelsen hos Moses (4de Bog, I ode Kap.), vidner allerede om betydehgt Kendskab til den gamle Verdens Centrum, og af 4de Moseb. 34te Kap. har man endog villet drage den Slutning, at Hebræerne alt dengang kendte Land- og Vej kort. Deres geografiske Kundskaber skyldte Hebræerne Ægypterne og Fønicierne, der først»banede Vej paa Havene«.

17 (Jldtidsfolkenes geografiske Forestillinger og Kundskaber. Fra deres oprindelige Hjemstavn, l^ahrejnoerne i den persiske Havbugt, kunde de ad den korteste Vej naa baade Øster- og Vesterlandene, idet de til Sos drog til Indien eller sejlede op ad Evfrat indtil i Nærheden af Orontes og derefter paa denne Flod styrede ud i Middelhavet. De troede at bo i Midten afjorden, som de tænkte sig delt i tre Dele: Evropa, Asien og Libyen, en Inddeling, som Grækerne atter laante fra dem. Mod Øst sejlede de allerede paa Davids og Salomos Tid til Ofir, (Ahira, Ostindien); mere lokkedes de dog af Middelhavet, paa hvis Kyster deres Plantestæder Tyrus, Sidon og Aratus blev Midtpunkter for Handelen. Herfra stævnede de over Cypern videre til Ægypten, Rhodos, Kreta, Sicilien, Tunis, Sardinien og Iberien; paa disse Steder grundlagde de Nybygder, der, som Karthago og Gades, hurtigt naaede en høj Grad af Blomstring, og udbredte Dyrkelsen af deres Gud Bal Malkart (Herkules), De vovede sig endog forbi Herkules's Støtter ud i Okeanos, efter Sigende for at hente Tin fra England og tilbytte sig Rav paa Nordkysten af Gallien. Hos Grækerne findes de første geografiske Antydninger i Digternes Værker. Homer (omtrent 900 f. K.), holder Jorden for en Skive med ophøjet Rand, helt omflydt af Okeanos, Verdensaltet. Efter Kosmos Indikoplevstes. hvori alle Floder har deres Udspring. Himmelhvælvingen, som er af Kobber, hviler ved Okeanos's Bredder paa to Søjler, paa Bjærgene Atlas og Kavkasus. I Midten af Skiven ligger Hellas, hvis hojeste Bjærg, Olympos, betegnes som Gudernes Bolig. Homer kender kun to Verdenshjørner: Øst og Vest, Dag- og Natsiden. Sydpaa naaer Skjaldens geografiske Viden til det ægyptiske Theben, vestpaa til Trinakria med Kyklopen, og i Øst nævner han Fønicien og i Nord Thracien. Den fabelagtige Ogigia ligger mod Nordvest, 'i Havets ensomme Midte ; hinsides Okeanos mod Vest, boer Kymmerierne ; mod Nordost ligger Sollandet Æa,

18 4 Iiuilediiiiif^. Kon^ Æetes's 1 Ijcni, mod Nordvest Solsøen Æe, hvor Troldkvinclcn Circe, /Eetes's Søster, bor. Pa;i Jordens vestlige Rand li^^er r>lysium, en herlig Vang, hvor Menneskene lever saligt og uden imøje. Thi»Sne er ej kendt, ej Vinterorkan, ej pidskende Regnvejr, l'-vigt (la let henaandende Vestvinde vifte og suse, Hvilke Okeanos sender, for Mennesket lifligt at svale. Man har ikke uden Grund formodet, at Digteren har laant sin Skildring fra Føniciernes Beretninger om Andalusien; disse Søfarende kendte Landets Frugtbarhed og herlige Klima af egen Erfaring, da deres Nybygd Gades (Kadix) laa der. Hesiod (omtr. 800 f. Kr.) omtaler alt Tyrrhenerne og Latinerne i Italien og kender Istrus (Donau), Fasis og Neilos (Nilen). Æschylos ( ) nævner allerede fire Verdenshjørner, og Okeanos, der tidhgere betragtedes som en Flod, gælder hos ham for et Hav. I en meget betydelig Grad blev Grækernes Kundskab udvidet ved Herodot fra Halikarnassos i Lilleasien ( ), der omtr. 450 forfattede sit navnkundige historiske Værk. Plan havde berejst Lilleasien, befaret det sorte Hav, det kymmeriske Bosporus, og gæstede saa vel Kolchernes Land som Babylon, Syrien og Ægypten. Alligevel havde han ikke nogen Forestilling om Jordens Kugleform. Han ansaa, ligesom Homer, Jorden for en Skive; han betegner den imidlertid ikke som cirkelformig, men spøger over,»at mange har tegnet Jordens Omkreds uden al sund Fornuft, saa at de lader Okeanosstrømmen flyde rundt om Jorden, der er endnu mere rund, end om den var dannet efter en Passer.«Den næsten ovale, i Sydøst udtakkede Jordskive inddeler Herodot i to ligestore Halvdele, af hvilke den nordlige omfatter Evropa og Nordsøen, ovenfor Fasis og det kaspiske Hav, den sydlige derimod Sydasien og Libyen. Aristoteles ( ) beviste først Jordens Kugleform og Muligheden af at besejle det atlantiske Ocean. Hans Discipel Alexander den store ( ) trængte frem til Indien og lod Indus' Løb og Persiens Kyster efterforske ved Nearchos. Eratosthenes, født i Kyrene 276, død blindet som Forstander for Biblioteket i Alexandria 196 f. Kr., der af sine samtidige kaldtes»plato den anden«, var den videnskabehge Geografis Grundlægger. Han gik ud fra den rigtige Synsmaade, at Jorden er kugleformet; dens Omfang beregnede han til 6281 Mil og tænkte sig den ved Ækvator delt i to ligestore Halvdele. Han var den, der først gjorde Brug af Gradnettet og drog otte Parallelcirkler og Meridianer paa Jordkuglen. Hans Hovedparallelcirkel gik igennem Øen Rhodos, hans Hovedmeridian gennem

19 Oltidsfolkenes geografiske Forestillinger og Kundskaber. 5 Alexandria; men da han lod Paraliclcirklerne og Meridianerne skære hverandre i rette Vinkler, forskød han l^^ormen af Landene, hvis Omrids han so^te at anskuelig\i(ore ved billedlige Sammenligninger, idet han f. h>ks. lignede Peloponnes med et Platanblad, Mesopotamien med en Orlogsgalej. Han havde iøvrigt allerede en Anelse om, at hans samtidige kun kendte en Del af vor Jord.»Den beboede Jord«, siger han,»kalder vi kun den Verdensdel, vi bebor og kender; men i det samme mellemvarme Jordbælte gives der maaske endnu en ja muligvis flere beboede, Dele af Jorden.«Gradnettet, der var opfundet af denne alexandrinske Lærde, søgte Hipparch ( f. Kr.) at forbedre ved at lade Meridianerne nærme sig hverandre ved Polerne. Eratosthenes's» Tré- Boger Geograji«kender vi kun af Citater, der findes hos Strabo (f. 66 f. Kr. i Amasia i Pontus, død 24 e. Kr.). Denne Geograf leverede det første endnu forhaandenværende Værk over Oldtidsfolkenes Geografi, idet han med det rette Blik for Sagen benyttede sine P'orgængeres Arbejder og berigede dem ved sine egne, paa vidtløftige Rejser samlede Erfaringer.»Vi vil beskrive,«siger han,»dels hvad vi selv har gennemvandret af Land og Hav, dels hvad vi kun tror af det, som de har berettet, der har belært os ved Tale og Skrift. Mod Vest har vi rejst fra Armenien til Tyrrheniens Egne i Nærheden af Sardinien, mod Syd fra Pontus Euxinus til.p^thiopiens Cirændser. Og maaske findes der blandt de andre Jordbeskrivere ikke en eneste, der vilde være kommen synderligt videre i de nævnte Mellemrum end vi, thi de, der trængte længere frem mod Vest, naaede ikke saa langt mod Øst; andre, der drog længere frem mod Øst, stod tilbage i de vestlige Egne; ligesaa forholder det sig med Landene mod Syd og Nord.«Poruden sine egne Erfaringer benytter Strabo ogsaa det Kendskab til mange Egne, der var vundet ved Romernes Krige»Særligt,«hedder det et Sted hos ham,»véd vore samtidige en Del at fortælle om Britannerne, Germannerne og F'olkefærdene omkring Donau, baade paa denne og paa hin Side, om Geterne, Tvriq;eterne ojj^ Bastarnerne, litreledes om Albanerne og I-bererne. Forfattere til Værker om Parthernes Historie, som Apollodorus, har ogsaa om Hyrkanien og Baktrien berettet os meget, som disse Mænd har fremstillet nøjagtigere end andre. Og da endelig Romerne med en Krigsskare trængte frem til det lykkelige Arabien'... og Købmændene fra Alexandria allerede med Handelsflaade sejlede gennem Nilen og den arabiske Havbugt lige til Indien, er ogsaa disse Lande blevne bedre kendte af vore samtidige end af vore Forfædre.«Nord og Ost for Sir Darja (Jaxartes) kender Strabo hverken Floder eller Søer. Høj-

20 6 Indledning. asien med sine Terrasser, Ørkenstræknin^er o^ Bjergkæder har fra Arilds Tid la.c^t store I lindrinj^^er ivejen for Samkvemmet. Dog tør vi tro, at man allerede dengang har staaet i I^^jrbindelse med Kina. Det indre Land, hvis Købmænd solgte Kvropæerne kostbare Silketc^jer under de i Kina brugelige Navne, hed Tokaristan og hørte til det græsk-baktriske Rige. Interessant er Strabos Gisning om en anden beboet Verden mellem det vestlige Evropa og Asien.»At foretage Undersøgelser, " siger han, angaaende hele Jorden og hele det Jordbæltes Hvirvel, om hvilket vi taler, henhører under en anden Videnskab, f. Eks. om Hvirvelen ogsaa er beboet paa den anden F'jerdedel. Er den det, da bebos den dog ikke af saadanne Mennesker som vor; man maa derimod betragte hin Jorddel som en anden beboet Verdensdel, der ganske vist er sandsynlig.«først som firsindstyveaarig Olding begyndte Strabo at udarbejde sin Geografi, et Vidnesbyrd om, hvor omhyggeligt han forberedte og gennemtænkte sit Værk. Hans Arbejde bestaar af 17 Bøger; den første af dem er paa en vis Maade Indledning, nemlig for saa vidt han deri bestemmer Jordbeskrivelsens Begreb, omtaler Forgængernes Fejltagelser og behandler nogle Punkter af den matematiske Geografi. Af de følgende Bøger handler otte om Evropa, syv om Asien og den 17de om Ægypten og Libyen. Strabos betydeligste Efterfølger var Claudius Ptolemæus (omtr e. K.), der først gik frem ad ren geometrisk Vej og bragte Landkundskaben til et Udviklingstrin, som Oldtiden ikke kom ud over, ja endog i Middelalderen tilfredsstillede det den geografiske Trang ligesaa godt, som Ptolemæus's astronomiske Hovedværk, efter den arabiske Oversættelse benævnt»almagest -, strakte til som Lærebog i Videnskaben om Himmellegemerne. Ptolemæus bestemmer i de otte Bøger af sin Geografi Landenes Grænser, Bjærgstrækningernes, Øernes, Havbugternes og Søernes Begyndelse og Ende, Flodernes Kilder og Mundinger samt de enkelte Steders Beliggenhed. I Stedet for Meridianer og Parallelcirkler, der skærer hinanden i rette Vinkler, opfandt han, støttende sig til Hipparch, en Projektionsmaade, ved hvilken der toges Hensyn til Jordens Kugleform, saa at Kortets Billeder tilnærmelsesvis rigtigt viste Kuglefladen. Særligt Værd fik hans Arbejde ved 27 af Agathodæmon udførte Kort, hvoraf 10 fremstiller Europa, 4 Afrika og 12 Asien, medens et Oversigtskort viser hele Jorden. Ved at kaste et BHk paa Ptolemæus's Generalkort ning i Breden. opdager man straks Asiens urigtige Udstræk- Denne Fejltagelse bar imidlertid god Frugt, idetkolumbus

21 C)ldtidsfolkenes geografiske Forestillinger og Kundskaber. 7 derved foranledigedes til at forsøge fra det vestlige Evropa at naa Østersøen, som lian efter Kortet tænkte sig mindst 700 Mil for nær. Medens Asien altsaa udstrækker sig urigtigt i Bred en, har Ægypten derimod paa Kortet en altfor ringe Udstrækning imod Syd, og ved Forindien er der ikke taget Hens\'n til Halvøformen. Det indiske Hav antager Ptolemæus for et Indliav, Afrikas Kyst strækker sig mod Øst og forener sig med den asiatiske, der fra Halvøen Malakka krummer sig ud imod Syd. I Modsætning til Indhavet (Middelhavet) staar Vderhavet (det atlantiske Ocean). Nord for Chersonesus Cimbria (J>'lland) ligger der fire Øer, af hvilke den fjærneste er Scandia. luiropa begrænses mod Vest af Yderhavet, mod S\'d af Indhavet, mod Nord af det germaniske og samartiske Hav og naaer mod Øst til det mæotiske Kær (det asovske Hav) og Don. I det yderste Norden ligger TliuU\ hin 0, som P\'theas fra Massilia i det 4de Aarhundrede f Kr. opdagede i det nordlige Hav. Asiens nordlige Egne bebos af Skythere og H\'perb(^ræere; i det yderste Østen naaer Ptolemæus's Kundskaber ikke længere end til Emausbjergene og Mundingen af Ganges. Om Kina (Serika) havde han kun ubestemte Forestillinger; Arabien og Indien var kun saare ufuldstændigt undersøgte, Halvøen Malaka (Chersones) og Øen Ceylon (Tabrobane) var kun lidet kendte, de andre Oer i det indiske Ocean slet ikke. Af det afrikanske Kontinent var Nordkysten og Egnene mellem det gamle Kulturland Ægypten, Middelhavet og Atlas nøjere gennemforskede. Mod Vest naaede Ptolemæus's geografiske \'iden til Sinus Hcspcricus ((Guineabugten), mod Øst til Sinus Barbaricus (Mozambiquekanalen). Dette var i Oldtiden Grænserne for den tilgængelige Verden, derud over fandtes kim ^unstabilis tellus. iuiiabilis unda<-: en Jord, hvorpaa man ej kan faa Fodfæste, en Bølge, hvori man ej kan svømme. Man nøjedes altsaa med den Kundskab, som Ptolemæus havde nedlagt i sin Lærebog, og undlod at forske videre, saa meget mere som man paa Grund af Tilstanden i det romerske Rige under de Rystelser, der gik forud for dets Fald. vendte Blikket mere indad end udad. Først Araberne aabnede ved deres Karavaner det indre Asien og Afrika. Deres Skibe for lige til Madagaskar og Sumatra. De udforskede Østafrika indtil Kap Korientes, men det atlantiske Ocean vedblev for dem at være et»mørkets Hav. Dog fortæller P^drisi fra Kordova (ved 11 50), der levede som Flygtning ved Roger den anden af Siciliens Hof, at Folk fra Lissabon i Midten af det I2te Aarhundrede havde sejlet otte Dage mod Vest og tolv Dage mod Syd og var under denne Sejlads landede paa en O, h\or de fandt Beder, hvis K(k1 dog var aldeles

22 s Indledninj,'. uspiseligt. Kftcr at liavc torsynet si^^ med \'and, sejlede de videre o^^ brai^^te i ^>farinj^^ at man kunde trænge endnu tredive Dage længere frem, men at derud over herskede kun Mulm og Mørke. Endnu langsommere end Jordbeskrivelsen udviklede Korttcgyiingen sig. Anaximander fra Milet (6io 546 f. K.), der var en niscii)el af Thales og levede hos Tyrannen Polykrates af Samos ( ), skulde først have tegnet en Art Verdenskort, der blev forbedret af Historieskriveren Hekatæus ( ). Det var maaske dette Verdenskort, A ristagoras fra Milet viste den spartanske Konge Kleomenes, da han 499 f. Kr. vilde bevæge ham til at støtte Jonerne i deres Kamp mod Perserne.»Det var,«siger Herodot, en Kobbertavle, hvorpaa hele Jordens > Kreds var indgravet saa vel som alt Hav og alle -^^ Floder. At Korttegningen allerede paa den Tid var i mere almindelig Brug, kan man slutte af Herodots Beretning om, at Lægen Demokedes, der 514 f. Kr. tilligemed 15 andre Mænd sendtes som Spejder til Grækenland, allevegne lod optage Kort over de Egne, der undersøgtes. Af Aristo fan es's»skyer«, der opførtes i Athen 424 f. Kr., fremgaar, at der allerede paa Sokrates's Tid benyttedes Landkort ved Undervisningen. Strepsiades, en gammel, forgældet Bonde, vil sende sin Søn i Sokrates's Skole, for at han kan lære at unddrage sig sine Kreditorer ved bedragersk Tale; men da Sønnen ikke har Lyst dertil, gaar Strepsiades selv derhen, banker paa Sokrates's Dør og bliver modtagen af en af hans Disciple, der forklarer ham Undervisningsmidlerne. Strepsiades (bliver en Himmelglobus vaer). Men ved alle Guder, sig mig dog: hvad er dette her? Disciplen. Den hører til Stjernekyndigheden, min Ven. Strepsiades (peger paa nogle Maaleredskaber). Og dette? Disciplen. Det hører til Geometrien. Strepsiades. Ja, men hvad nytter det til^ Disciplen. Til at opmaale Marker og Jord med. Strepsiades. Du mener vel Lodder? Disciplen. Nej, vist ikke hele Jorden. Strepsiades. Det var da mageløst! Det kalder jeg Opfindelse, saadan rigtigt nyttig Opfindelse, ret som skabt for Folket! Disciplen (peger paa et Verdenskort). Her er en Afbildning af hele Jorden. Se, der ligger Athen. I Rom, hvor man kun drog liden Nytte af Alexandrinerne Eratosthenes's, Hipparchs og andres ovenfor omtalte Arbejder, synes Landkort først at være blevne mere almindelige i det sidste Aarhundrede før Kristi Fødsel. M. Torentius Varro ( f. K.),' der var den lærdeste af alle Romere, den frugtbareste Forfatter i hele Oldtiden, og ikke blot sysselsatte sig med

23 Oldtidsfolkenes geogralisue Forestillinger og Kundskaber. 9 almenhistoriske og literaturhistoriske Undersøgelser, men ogsaa lagde Vind paa grammatiske Studier hentyder i sin Samtale»om Landvæsenet«til et Kort over Italien, som er malet paa Væggen. Under August (30 f. til 14 e. Kr.) fandtes der i Agrippas Søjlehal et Kort over det romerske Verdensrige; dette Kort var udført efter Maalinger, som var foretagne under Agrippas Opsyn. I den sildigere Kejsertid skælnede man mellem iteiiearia scripta og picta. De første var Rejseruter med Stedernes Navne og indbyrdes Afstande. Af denne Art er f. Eks. Itenearia Antonhti og Intinarhuii Alexaiidri. Iteneraria picta var derimod Rejsekort. Til disse hørte Talmia Peiithigcriana, som Konrad C el tes i Slutningen af det 15 de Aarhundrede fandt i Henediktinerklostret i Tegernsee og forærede sin lærde Ven, ditw augustenborgske Syndikus Konrad Pe utinger til Udgivelse. Efter Peutingers \)o(\ var Kortet længe forsvundet, indtil man i Aaret fandt det igen. Nu gemmes det i det kejserlige Bibliotek i Wien; men det forhaandenværende Eksemplar er en Kopi, der stammer fra det i 3de Aarhundrede, medens Originalen blev udført 230 e. Kr. Paa dette Kort, der bestaar af tolv Pergamentstavler Folio, er hele den Del af Jorden tegnet, som Romerne kendte; dog mangler Begyndelsen (Hispanien og Britannien). Til Landenes Form og geografiske Beliggenhed er der ikke taget Hensyn, heller ikke til Oceanernes Beskaffenhed ; kun Afstandene er betegnede paa en Streg, der gaar fra Vest til Øst. Naar vi til Slutning overskuer, hvad Oldtiden lærte om P"*ordelingen af Land og Vand paa Jordens Overflade, saa var der i det store og hele to Anskuelser, der stod overfor hinanden. Den saakaldte homeriske Skole, hvortil Eratosthenes og Strå bo hørte, betragtede den gamle X'^erdens tre Fastlande som en sammenhængende 0, omflydt af Middelhavet. Da man endnu i Begyndelsen af vor Tidsregning formodede, at Havet Øst for Ganges begrænsede den østre Del af Asien, og at Verdensocn i den nordlige P^jerdedel af Jordkuglen kun udviklecie sig ni astronomiske Timer (135'^') fra Øst til \>st, antog Stabo, at der vel kunde findes endnu én eller flere Verdensøer i andre P2gne af vor Planet, maaske endog paa den nordlige Halvkugle ; dersom det forholdt sig saaledes tænkte han vilde man paa hin ukendte X'erdensø træffe andre Skabninger end paa Menneskenes. Paa den anden Side vilde den homeriske Skoles Modstandere, til hvilke Aristoteles og Hipparch, ^hlrkus og P tolo mæus regnedes, ikke erkende, at der fandtes et altomgræn-

24 10 Indledning; sciulc V'crdcnsh.'iv. ijc ticnktc s\<^ tværtimod det indiske o^ det atlantiske Ocean, li^^esom vort Middelliav, omsluttede af Land, og Vandbedæknin^en mellem det yderste Vesten og det yderste Østen af den beboeliire Jord saa smal, at en vestlig Overfart til Østerlandene syntes i høj Grad lettet. Nearchs Skib.

25 Athene underviser Argonavterne i Skifasbj^gning. o Oldtidsfolkenes Sorejser. Argonavtertoget. Odyssevs's Omflakken. Afrikas Omsejling under Necho. Karthagernes Togter under Hanno. Sataspe-^'s Afrika rej-^e. Meget mægtigt der lever, dog intet >- Mægtigere fmdes end Mennesket, Thi selv over de mørke Have han færdes, af Sydvind omsuset, Dragende hen mellem Holger Ad trindtom bestormede N'ej." Naar endnu Sofoklcs i sin»antif^onc, der opførtes Aar 440 f. Kr., rober en saadan Sky for Havet, at han skildrer Sofarten som Menneslcets vækiigste Hedrift, hvor stor niaa da ikke Frygten for det vejlose Hav^< have været otte hundrede Aar tidligere, da Argonavterne fra Jolkos stævnede ud paa deres dristige Sotog! Hvor kækt (^g beundringsværdigt maatte et saadant Foretagende ikke synes de samtidige, hvor fantastisk og æventyrligt maatte det ikke forme sig i sildigere Slægters Frindring! De vidunderlige Udsm}'kninger af Argonavtersagnet har bevæget mange til helt at hensætte Toget i den poetiske Opfindelses Egne; men sel\- Digtningen har tidt en historisk Baggrund, der i dette Tilfælde turde være det beg>'ndende Samk\'em imellem det nordlige Grækenland og S>'dkysten af det sorte Hav. Rimeligvis er det ikke et enkelt Togt, der skildres os i Argonavtertoget, men en Række paa hinanden folgende Soforetagender er udentvivl her sammenkn\'ttede til et Toir. I de tidliirste

26 1 2 Inrlledninj^. IkTctnini^^cr om det er Deltaljerne Helte af Minyerstammen, der dro^^ til Landet Aid, som ikke nærmere bestemmes. Da Sagnet derpaa var blevet fælles for hele Hellas, lod man alle de græske Helte, der kunde have levet paa hin Tid, tage Del deri, og Maalet var ikke mere et ubekendt Land, men K olehis paa det sorte Havs fjærneste Kyst. For at Toget imidlertid ikke skulde siges udelukkende at gaa ud paa Rov og Bytte, knyttede Kortællerne det til Sagnet om Frixos og Helle. Disse, hvis Forældre var Minyerkongen Athamas af Orchomenos ved Søen Kopais i Bootien, og Skygudinden Nefele, blev af deres Stifmoder Ino, en Datter af Kadmos, ved et opdigtet Orakelsprog viede til Døden; men Nefele bortførte sine Børn paa en Vædder med et gyldent Skind. Paa Flugten faldt Helle i det efter hende opkaldte Hellespont, men Frixos kom til Æa (Kolchis), hvor Kong Æetes modtog ham gæstevenligt. Af Taknemlighed skænkede Frixos Kongen det gyldne Skind af Vædderen, som var bleven offret til Zevs, og Kongen lod det i en til Åres helliget Lund bevogte af en søvnløs Drage og to ildspyende Tyre. Da Jason, Kong Æsons Søn fra Jolkos i Thessalien tilbagekrævede Herredømmet, der forholdtes ham af hans Farbroder Pelias, lovede denne ved en højtidelig Ed at give ham det igen, saafremt Jason i hans Sted hentede det gyldne Skind. Herpaa gik Jason ind og opfordrede Grækenlands mest udmærkede Helte til at tage Del i Toget. Argos, der var en Søn af Frixos og havde begivet sig fra Æa til Thessalien, byggede Skibet af Pelions Graner; Athene, som underviste Atgonavterne i Skibsbygning, smykkede det med et Stykke af den talende Eg i Dodona. Skibets 50 Aarer betjentes af 50 udvalgte Helte; de ypperste iblandt dem var Pelevs, Fader til Akilles, den navnkundige Sanger Orfevs, Seeren og Drømmetyderen Amfiaraus, Dioskurerne (Zevssønnerne) Kastor og Pollux, Thesevs og Herkules. Jason indviede Skibet til Poseidon, ofrede til ham og alle Havguder og lod sine Togfæller sværge paa, at de tro vilde holde ud med ham, indtil Togtet var fuldendt. Sejladsen gik fra Jolkos over Lemnos og Samothraka gennem Hellespont til Øen Kyzikus i Propontis (Marmarahavet). Gennem Bosporus naaede Heltene det thrakiske Salmydessus, hvor den blinde SeerFinevs lærte dem, hvorledes de skulde komme gennem de symplegadiske (sammenslaaende) Klipper. De lod en Due flyve igennem, og af denne rev Klipperne kun en eneste Halefjer. Ligesaa heldigt kom Skibet igennem med Bistand af Athene, der gav det et usynhgt Stød; men ligesom Duen havde mistet sine Halefjer, saaledes gik det Fartøjet med de bagerste Planker

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant.

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. 1 David Livingstone fortæller om farlig tur i kano ved Victoria Falls David Livingstone

Læs mere

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284 1 Pinsedag, Thurø Salmer: 290 674 291 294-284 Vi forstår kun sandheden i glimt. Også om vort eget liv. gaverne vi har fået rakt, truslen omkring os, livet og døden, dybden går kun kort op for os, som når

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND SÆRTRYK AF FRA DET GAMLE GILLELEJE. 1945 H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND Han hed Frederik Carlsen og fødtes 1840 som Søn af en Gillelejefisker, der kunde tælle sine Ahner

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Mellem stjerner og planeter

Mellem stjerner og planeter Mellem stjerner og planeter Et undervisningsmateriale for folkeskolens 4. til 7. klassetrin om Tycho Brahes målinger af stjernepositioner Titelbladet fra Tycho Brahes bog De Nova Stella, udgivet i 1573.

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

ASTRONOMISK NAVIGATION - Om kuglegeometri og koordinater på jordkloden og himmelkuglen

ASTRONOMISK NAVIGATION - Om kuglegeometri og koordinater på jordkloden og himmelkuglen ASTRONOMISK NAVIGATION - Om kuglegeometri og koordinater på jordkloden og himmelkuglen Ivan Tafteberg Jakobsen Århus Statsgymnasium Version: 18. august 2007 side 1 af 15 Astronomisk navigation hvad er

Læs mere

Det onde Liv og den gode Gud

Det onde Liv og den gode Gud En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15

Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15 Moderne Fyrtaarne i Danmark Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15 MODERNE FYRTAARNE I DANMARK Medens Fyrtaarne i Almindelighed bygges paa land eller

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag Historiefaget.dk: Verdensdelen Europa Verdensdelen Europa Europa er ikke bare en geografisk afgrænset verdensdel. Europa er også lande, der hænger sammen historisk, kulturelt, religiøst og politisk. Landene

Læs mere

Tekster: Sl 24, Rom 13,11-14, Matt 21,1-9. 84 Gør døren høj (76 Op thi dagen) 69 Du fødtes på jord (438 Hellig 86.5 Kom bange sjæl) 78 Blomstre

Tekster: Sl 24, Rom 13,11-14, Matt 21,1-9. 84 Gør døren høj (76 Op thi dagen) 69 Du fødtes på jord (438 Hellig 86.5 Kom bange sjæl) 78 Blomstre Tekster: Sl 24, Rom 13,11-14, Matt 21,1-9 Salmer: 74 Vær velkommen 84 Gør døren høj (76 Op thi dagen) 69 Du fødtes på jord (438 Hellig 86.5 Kom bange sjæl) 78 Blomstre Det er noget underligt noget med

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 1 TRO VIRKER ALTID Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 TROENS 2 BASISELEMENTER 1. Gud er til 2. Gud lønner dem der søger Ham Hebræerbrevet 11:6 Men uden tro er det umuligt at behage ham; for den, som kommer

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Skibet Fredensborg. En storyline om trekantshandelen

Skibet Fredensborg. En storyline om trekantshandelen Skibet Fredensborg En storyline om trekantshandelen Der fremstilles et en planche forestillende et tværsnit af et skib i målestoksforhold 1:10 og et kort over Atlanten med Europa, Afrika og Amerika. Året

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Atter en Besværing over offentlige Fruentimres Nærgaaenhed Det er paafaldende at see, hvorledes Antallet af logerende og ledigtliggende Fruentimre stedse alt mere og mere tiltager i Hovedstaden; men det

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer

Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv?

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv? Opgave 1 Jesus udvalgte sig 12 disciple som fulgte ham mens han vandrede på jorden og senere rejste de ud i verden for at fortælle evangeliet videre. Find navnene Jesu 12 disciple: Bonusspørgsmål: Hvad

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009.

Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009. Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009. En gang i 1917 startede der en influenzalignende epidemi

Læs mere

CHRISTIAN VOLLMOND. På rette vej - om søfart og navigation

CHRISTIAN VOLLMOND. På rette vej - om søfart og navigation CHRISTIAN VOLLMOND På rette vej - om søfart og navigation INDHOLD 2 3 5 8 10 14 16 PÅ RETTE VEJ SØFART HVILKEN VEJ SKAL JEG SEJLE? BREDDEGRADSBEREGNING LÆNGDEGRADSBEREGNING OPDAGELSER OG HANDEL ILLUSTRATIONER

Læs mere

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter Vagn af edevold Du er født og opvokset på gården edevold. Der var meget arbejde, men I manglede ikke noget. De glade dage sluttede, da det viste sig at din fader havde spillet sig til en stor gæld. I måtte

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

199 KR KLUBBOGEN NY BOG! VEJL. PRIS 299 KR. NY SMUK BOG PÅ HELE 380 SIDER, SPÆKKET MED FARVEBILLEDER WEILBACHS BOGKLUB

199 KR KLUBBOGEN NY BOG! VEJL. PRIS 299 KR. NY SMUK BOG PÅ HELE 380 SIDER, SPÆKKET MED FARVEBILLEDER WEILBACHS BOGKLUB MEDLEMSBLAD Nr. 52 september 2015 WEILBACHS BOGKLUB KLUBBOGEN 199 KR VEJL. PRIS 299 KR. NY BOG! AFBESTILLINGSFRIST 22. SEPTEMBER, BOGEN LEVERES PRIMO OKTOBER 2015 NY SMUK BOG PÅ HELE 380 SIDER, SPÆKKET

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Mellem stjerner og planeter

Mellem stjerner og planeter Mellem stjerner og planeter Et undervisningsmateriale for folkeskolens 8. til 10. klassetrin om Tycho Brahes målinger af stjernepositioner samt ændringen af verdensbilledet som følge af målingerne. Titelbladet

Læs mere

Den ældste beskrivelse af en jakobsstav (o.1340)

Den ældste beskrivelse af en jakobsstav (o.1340) Den ældste beskrivelse af en jakobsstav (o.1340) af Ivan Tafteberg Jakobsen Jakobsstaven er opfundet af den jødiske lærde Levi ben Gerson, også kendt under navnet Gersonides eller Leo de Balneolis, der

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

!!!!!!!! Om adventskransen. 1. december kl. 10.30-1. søndag i advent. 74, Vær velkommen

!!!!!!!! Om adventskransen. 1. december kl. 10.30-1. søndag i advent. 74, Vær velkommen 1. december kl. 10.30-1. søndag i advent 74, Vær velkommen 78, 1-5, Blomstre som en rosengård 85, Op, Zion, at oplukke Prædiken m.m. 87, Det første lys 439, 2 Nadververs: 83, 1-2, Glæd dig Zion 78, 6-7,

Læs mere

Høstprædiken. En prædiken af. Kaj Munk

Høstprædiken. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

Følg mig. Jesus ønsker vi skal være hans venner.

Følg mig. Jesus ønsker vi skal være hans venner. LEKTIE År B 1. kvartal Lektie 13 Følg mig Ugens tekst og referencer: Luk 5,1-11. Joh 1,35-42. Den Store Mester, kap. 30. Huskevers: I er mine venner. (Joh 15,14) Hovedformålet er, at børnene Ved, at Jesus

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

Studie. Kristi genkomst

Studie. Kristi genkomst Studie 14 Kristi genkomst 77 Åbningshistorie Der er mange skilte, der får mig til at grine. Nogle skyldes trykfejl, der giver et helt andet billede end det tiltænkte, f.eks. Levende børn. Andre er bare

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

Test din viden om verden!

Test din viden om verden! Test din viden om verden! STORBRITANNIEN SVAR: 1. Liverpool 2. London 3. Manchester Hvor stor en del af jordarealet anvendes til landbrug? 1. 24 % 2. 53 % 3. 78 % INDONESIEN 1. Bandung 2. Jakarta 3. Surabaya

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 Sag 68/2009 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Finn Bachmann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 9. april

Læs mere

Natur og Teknik QUIZ.

Natur og Teknik QUIZ. Natur og Teknik QUIZ. Hvorfor er saltvand tungere end almindeligt vand? Saltvand er tungere end vand, da saltvand har større massefylde end vand. I vand er der jo kun vand. I saltvand er der både salt

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt.

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt. Ind-led-ning Det, du nu skal læ-se, er rig-tig sket. Det ske-te for mang-e år si-den. Den sør-ge-li-ge be-gi-ven-hed fandt sted i 1866. Hvor læng-e si-den mon det er? Det er så sør-ge-ligt det, der ske-te,

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til Kristi himmelfartsdag, Luk. 24,46-53, 2. tekstrække. Salmer. DDS 355 Gud har fra evighed givet sin Søn os til Herre. DDS 264

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Isa i medvind og modvind

Isa i medvind og modvind Richart Andersson. Isa i med- og modvind. Digtsamling 2013. Alle rettigheder tilhører forfatteren. Forside: Karina Andersen. Korrektur: Anja Adjoh. Isa i medvind og modvind 1 Isa er et synonym, men det

Læs mere

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige.

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige. Breve fra fronten Læs originale breve skrevet af soldater ved fronten eller til soldater ved fronten. Ved at læse brevene kan du få viden om soldaterne og deres pårørende. Om hvem de var som mennesker

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 27-08-2015 Prædiken til 12. s.e.trinitatis 2015.docx

Lindvig Osmundsen Side 1 27-08-2015 Prædiken til 12. s.e.trinitatis 2015.docx Lindvig Osmundsen Side 1 Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Mark. 7,31-37. Kan du høre mig? Jeg kan ikke høre dig. Når man bliver over 60 så får lyden på fjernsynet en ekstra streg eller

Læs mere

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre.

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre. (Henrik - Leander, Octavius, begge drukne, især Octavius). HENRIK - Herre! LEANDER - Hvad vil du? HENRIK - Jeg, og I... LEANDER - Hvad Jeg og I? Hvad skal det sige? HENRIK - Nu er det altså sket. LEANDER

Læs mere

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 1 ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 Kim Torp, søndag d. 22. februar 2015 TROFASTHED Det handler om at være trofast: Markus Evangeliet 16:10 14 Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig

Læs mere

Holger Drachmanns skitsebog tilhørende Fanø Kunstmuseum gemte på en lille hemmelighed en skjult epilog til Betty Nansen

Holger Drachmanns skitsebog tilhørende Fanø Kunstmuseum gemte på en lille hemmelighed en skjult epilog til Betty Nansen Holger Drachmanns skitsebog tilhørende Fanø Kunstmuseum gemte på en lille hemmelighed en skjult epilog til Betty Nansen Omslaget til Holger Drachmanns skitsebog fra Fanø. Gave fra Tage Sørensen til Fanø

Læs mere

Optakten til 1. verdenskrig

Optakten til 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 1. verdenskrig Optakten til 1. verdenskrig Krigen varede fra 1. august 1914 til 11. november 1918 og fandt mest sted i Europa, hvor skyttegravskrigen på Vestfronten er mest

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Hverdagsliv i det gamle Egypten

Hverdagsliv i det gamle Egypten Historiefaget.dk: Hverdagsliv i det gamle Egypten Hverdagsliv i det gamle Egypten Vi kender i dag det gamle Egypten fra floden Nilen, pyramiderne, store templer, de spændende faraoer, mumierne og de mærkelige

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Statuen og Stenen Daniel 2:1-6 I sit andet regeringsår havde Nebukadnezar en drøm, han blev grebet af uro og kunne ikke falde i søvn igen. Så befalede kongen at mirakelmagerne, besværgerne, troldmændene

Læs mere

Du ved måske ikke at jeg har studeret i Oxford, i London, i New York og Paris, jeg foretrækker ørkenen!

Du ved måske ikke at jeg har studeret i Oxford, i London, i New York og Paris, jeg foretrækker ørkenen! Du ved måske ikke at jeg har studeret i Oxford, i London, i New York og Paris, men jeg foretrækker ørkenen! 17 Hmm Hvorfor det? Fordi den er ren! Det bliver ikke let at komme ind i Turban-fortet Det er

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Studie. Kristi liv, død & opstandelse

Studie. Kristi liv, død & opstandelse Studie 9 Kristi liv, død & opstandelse 51 Åbningshistorie Napoléon Bonaparte sagde engang: Jeg kender mennesker; og jeg siger jer, Jesus Kristus er ikke noget almindeligt menneske. Mellem ham og enhver

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

På www.teinfo.dk finder du en masse information om te og teens historie, der kan bruges som baggrundsviden til at løse opgaverne.

På www.teinfo.dk finder du en masse information om te og teens historie, der kan bruges som baggrundsviden til at løse opgaverne. Biologi På www.teinfo.dk finder du en masse information om te og teens historie, der kan bruges som baggrundsviden til at løse opgaverne. Teksterne finder du under punktet Undervisning på teinfo.dk. Derudover

Læs mere

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE - AUGUST 2012 Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT Som kristen bør man have

Læs mere

De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923.

De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923. De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923. Den 10. Maj 1923 giver SS OSCAR II et gigantisk trut i skibsfløjten, da den stævner ud fra Københavns Havn. Ombord på emigrantskibet

Læs mere

Prædiken til nytårsdag 2014 (II)

Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Aroskirken d. 1.1 2014 Læsetekster: Salme 90 og Jakob 4,13-17 Prædikentekst: Matt 6,5-13 Tema: Også i 2014 skal Jesus være Herre. Indledning Nytårsskifte. Eftertænksomhedens

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15)

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15) Loven for bevægelse (Symbol nr. 15) 1. Guddommens jeg og skabeevne bor i ethvert væsens organisme og skabeevne Vi er igennem de tidligere symbolforklaringers kosmiske analyser blevet gjort bekendt med

Læs mere