Områdefornyelse. Områdefornyelse i Ringsted bymidte INDLEDNING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Områdefornyelse. Områdefornyelse i Ringsted bymidte INDLEDNING"

Transkript

1 1 Områdefornyelse Områdefornyelse i Ringsted bymidte november 2010 INDLEDNING

2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 5 Ringsted - Sjællands hjerte 7 En by med historie 7 Infrastruktur 7 Udvikling 7 Områdefornyelsens afgrænsning 8 Området i dag 8 Erhverv i området 9 Detailhandel 10 Parker og torve 11 Områdets karakter i øvrigt 11 Beboere i området 11 Organisation og borgerinddragelse 13 Den kommunale organisation 13 Borgerinddragelse og workshops 14 Borgermøde 14 Udfordringer, ressourcer og indsatsområder 17 Byrummet ved Sct Bendts kirke 18 Opgradering af Sct Hansgade 20 Lækroge ved Torvet 21 Dobbeltretning af Nørregade 22 Aktivitetsskabende elementer 24 Ringsted kulturhus 26 Præsentationspjece 29 Byens bånd 30 Kunst i byen 32 Bygningsfornyelse 34 Vision og succeskriterier 37 Budget og tidsplan 38 Investeringsredegørelse 41 Odinsvejkvarteret 41 Andre nye boligområder 42 Nørretorv projektet 42 Bymidten 43 Infi ll projekter 45 Parkeringshus ved Ringsted station 46

4 4 OMRÅDEFORNYELSE I RINGSTED BYMIDTE Ringsted bymidte vist med afgrænsning af områdefornyelsen.

5 5 INDLEDNING Ringsted Byråd har til formål med områdefornyelsen, at tilføre Ringsted bymidte fornyet energi til gavn og glæde for alle byens borgere, handlende, erhvervsdrivende og besøgene. Initiativerne i forbindelse med områdefornyelsen skal være med til at fremme en positiv social og økonomisk udvikling og give bedre rammer for private investeringer og erhvervsudvikling. Ringsted by har gennem de seneste år tiltrukket mange besøgende til Nørretorv, Ringstedet og Premier outlet. Der har kun i begrænset omfang været en synergi til midtbyen af denne aktivitet. Foreløbige beregninger peger på at 15-20% af de besøgende i outlettet og Ringstedet også besøger eller planlægger at besøge bymidten. Det er målet, at etablere og sikre denne synergieffekt gennem områdefornyelsen, hvor en række elementer i bymidten forbedres og styrkes og hvor der er fokus på at opnå en forbedring af bymidten. Det er Ringsted Byråds håb, at de mange personer der involveres i fornyelsesprojektet vil tage godt i mod områdefornyelsen og deltage aktivit og fremadrettet i arbejdet. Ringsted Byråd Torvet i Ringsted midtby. INDLEDNING

6 OMRÅDEFORNYELSE I RINGSTED BYMIDTE Ringsteds vartegn Sankt Bendts Kirke.

7 7 RINGSTED - SJÆLLANDS HJERTE En by med historie Ringsted er en midtsjællandsk købstad med godt indbyggere. Byens vartegn, Sankt Bendts Kirke, vidner om byens alder. Kirken, der er Danmarks første murstenskirke, stod færdig i Ringsted er en af Sjællands ældste byer og kan dateres tilbage til Vikingetiden. Der blev slået mønt på stedet allerede omkring år 1000 og Ringsted fungerede i Vikingetiden og det meste af Middelalderen som landstingsted for Sjælland. På Torvet foran Sankt Bendts kirken fi nder man Tingstenene, som er de sidste rester af det historiske tingsted. På grund af adskillelige og omfattende brande, er der ikke mange oprindelige bygninger tilbage i Ringsted i dag. Ringsted fremstår derfor ikke som en historisk tidslomme, men derimod som en moderne handels- og kulturby med bl.a. kongrescenter, musikhus, biograf og teater. Infrastruktur I 1856 kom jernbanen til Ringsted og i 1900-tallet blev der etableret jernbaneforbindelser til andre sjællandske byer. Fra 1917 til 1963 var der forbindelse til Køge (Køge-Ringsted Banen), mens Næstved-Ringsted Banen åbnede i Fra Ringsted er der i dag fl ere busforbindelser mod andre sjællandske byer bl.a. til Holbæk og Haslev. Ringsted er gennemskåret af motorvej E20, som adskiller det centrale og sydlige Ringsted fra Benløse mod nord. Med sin geografi ske beliggenhed har Ringsted jernbane- og motorvejsforbindelser til København, Storebæltsbroen samt adskillige andre steder på Sjælland, og videre til den kommende Femern forbindelse. Der er ca. 60 km. til København, 24 km. til Næstved, 26 km. til Køge, 32 til Roskilde og 45 kilometer til Korsør. Udvikling Før Kommunalreformen var Ringsted Kommunes Sjællands største, men da kommunen ikke blev sammenlagt med andre kommuner i forbindelse med reformen, er Ringsted Kommune i dag én af de mindre kommuner i Region Sjælland. Ringsteds centrale beliggenhed i forhold til motorvejen og jernbanen giver oplagte muligheder for transportorienterede erhverv. Et øget fokus fra kommunens side på bolig- og erhvervsudvikling har medført, at Ringsted Kommune i begyndelsen af dette århundrede har haft en stigende økonomisk og befolkningsmæssig vækst. Kommunen har gennem de seneste år iværksat en række projekter for at tiltrække borgere og potentielle erhvervsdrivende bl.a. med byudvikling på de tidligere kasernearealer, den planlagte omdannelse af Odinsvej kvarteret, der er et ældre industriområde beliggende sydøst for Ringsted Station, til nyt bykvarter med alternative RINGSTED - SJÆLLANDS HJERTE

8 8 former for boliger blandet med erhverv samt udvikling af nyt stort byområde vest for Ringsted by ved Torpet, se mere herom i investeringsredegørelsen. Områdefornyelsens afgrænsning Indsatsområdet for områdefornyelsen afgrænses mod nord af Dronning Margrethesvej og Skolegade, mod øst af Dagmarsgade, mod syd af Jyllandsgade, Møllegade og Køgevej og mod vest af Zahlesvej, Klostervænget og Hækkerupsvej. Da området netop er et bymidte område med servicefunktioner for både det nære og mere fjerne opland, er områdets udvikling tæt forbundet med omkringliggende byområder, Nørretorv, Premier outlet og Ringstedet. Området i dag Ringsted bymidte er kendetegnet ved Sankt Bendts Kirke, hvis tårn er et pejlepunkt for hele byen. Den gamle middelalderbys struktur ses stadig i bymidten, hvor byens korte og let krogede gader forbinder større og mindre pladser i byen. Bebyggelsen er varieret og tæt i 3-4 etager med butikker i underetagen og boliger og liberalt erhverv i de øvrige etager. Butikkerne er koncentreret omkring gå- og sivegaderne og Torvet. Det er karakteristisk, at der bag de gamle byhuse er større og mindre gårdrum, der ofte anvendes som vareindlevering og parkeringsarealer til butikkerne. Borgernes alderssammensætning svarer i korte træk til den gennemsnitlige fordeling i kommunen i øvrigt, om end der er en mindre overrepræsentation af personer i den arbejdsdygtige alder. Andelen af personer af ikke vestlig N Områdefornyelsens afgrænsning.

9 9 oprindelse svarer til gennemsnittet i øvrigt i kommunen. Også andelen af personer mellem år udenfor ordinær beskæftigelse svarer til kommunens gennemsnit. Områdets boliger er i hovedsagen private udlejningsejendomme, som udgør omkring 40 % af boligmassen. Dette er væsentligt fl ere end i kommunen i øvrigt hvor kun 16 % er private udlejningsboliger. Omvendt er ejerboliger og almene boliger kraftigt underrepræsenteret i området idet kun 24 % og 4 % er sådanne boliger mod 48 % og 19 % i kommunen i alt. Umiddelbart udenfor områdeafgrænsningen befi nder der sig dog store almene bebyggelser. Hyppigheden af boliger med installationsmangler er dobbelt så høj i området som i kommunen som helhed, i alt er 13 % af boligerne med installationsmangler, halvdelen af boligerne med installationsmangler er private udlejningsboliger. Det gennemsnitlige boligareal er det samme i området som hele kommunen. Ikke uventet er boligerne i Ringsted midtby noget ældre end i resten af kommunen, hele 64 % er ældre end Erhverv i området Der er i alt arbejdspladser i Ringsted kommune (2007) hvilket er ca. det samme som i Der har i perioden fra været mindre udsving samlet set; men strukturelt har der for kommunen været en bevægelse mod færre industriarbejdspladser og en vækst inden for bygge- og anlæg, handel og restaurationsbrancherne, forretningsservice samt offentlig service/institutioner. Erhvervet i området er især domineret af brancherne indenfor handel, forretningsservice samt offentlig administration, service og institutioner. Indenfor handel og forretningsservice er detailhandlen dominerende. Mindre liberale erhverv især penge- og kredit institutioner, men også private fi rmaer med kontorer er ligeledes dominerende i området. Meget af detailhandlen Ringsted kulturhus RINGSTED - SJÆLLANDS HJERTE

10 10 er lokaliseret i stueetagen og koncentrerer sig i tre gader Nørregade, Tinggade og Sct. Hansgade. Derimod er liberale erhverv koncentreret omkring Sct. Bendtsgade og Torvet. Den offentlige administration i området er naturligvis domineret af rådhuset og anden offentlig administration knyttet til rådhuset. Detailhandel Størsteparten af Ringsteds bymidtes detailhandel er lokaliseret i et meget langstrakt forløb fra Ringstedet og Premier Outlet i nord til torvet og Sct. Hans gade i syd. Strækningen er karakteriseret ved tæt beliggende butikker i Tinggade og Sct. Hansgade. Også Nørregade mod nord op til Dronning Margretes vej er en detailhandelsgade. Detailhandlen er analyseret i en nylig udgivet rapport. Rapporten er nævnt i investeringsredegørelsen. I området er det især mindre butikker og ikke særlig pladskrævende enheder inden for dagligvarer, beklædning og øvrige udvalgsvarer som er dominerende. Butikkerne er lokaliseret i stueetagen og sammen med liberale serviceerhverv inden for restaurations- og bankbranchen udgør dette et sammenhængende stræk i Nørregade, omkring torvet og i Tinggade og endelig Sct. Hansgade. Største parten af Sct. Hansgade er udført med belægning og inventar som en gågade, og Tinggade er udført som sivegade. Nørregade er udført med gadebelægning og inventar, som signalerer strøggade med nedsat hastighed for biler. Torvet er ligeledes udført med belægning der egner sig til ophold. Overgangen mellem Torvet og p-pladsen er udført med belægning der sikrer hastighedsnedsættelse. En enkelt udeservering byder op til lidt ophold ellers er torvets østlige side domineret af henholdsvis Nordea Bank og Danske Bank. I yderområderne af bymidtens gader er der fl ere mindre lejemål som står tomme, årsagen kan både være den almindelige fi nansielle krise og konkurrencen fra Ringstedet og Premier Outlets. Det samme gælder også områdets store overdækkede indkøbscenter Ringsted Centeret, hvor en del lejemål er tomme. Parker og torve OMRÅDEFORNYELSE I RINGSTED BYMIDTE Inden for området er det Torvet som er det dominerende byrum. Torvet ændrede karakter i 1934 ved nedrivning af fl ere store og markante bygninger, herunder det gamle Rådhus, der lå mellem Torvet og Sct. Bendts Kirke. Herefter opførtes byens nye rådhus tegnet af arkitekt Steen Eiler Rasmussen. Denne vestlige ende af torvet er domineret af bilparkering og mindre indretning til ophold. Mod øst defi neres Torvets afgrænsning klart med et markant og dominerende bygningsrække, mod syd afgrænses Torvet af Sct. Hansgades sydlige bebyggelse og indkørslen til Søgade ved Børsen. Mod vest danner p-pladserne overgang mellem Torvet og pladsen foran rådhuset og Kirken.

11 11 Torvets overdimensionering samt det funktionelle indhold i og omkring Torvet s kant har medført at Torvet ikke indbyder til ophold. To andre byrum i området er blevet til som konsekvens af ændret gadebelægning. Langs Nørregades østlige side er det kileformede stykke umiddelbar før Torvet - indrettet som et bilfritområde med mulighed for ophold. Ligeledes er der et mindre byrum i Skt. Hansgade og Tinggade. Sct. Bendts Kirke ligger omgivet af Kirkelunden med en træbevoksning og med et net af slyngede grusstier mellem de store gamle træer. Området foran kirken mellem Torvet og rådhuset er en stor græsplæne med stiforbindelser. Om vinteren bruges arealet bl.a. til skøjtebane. Områdets karakter i øvrigt De fl este af midtbyens handels- og gågader er befæstet og beplantet efter en overordnet plan med de samme gennemgående materialer og elementer. Gadeforløbene fremstår pæne og sammenhængende, men den yderste del af gadeforløbet i Sct. Hansgade savner en afslutning. En trafi kplan for midtbyen har peget på en række trafi kale problemer der skal forberedes for at sikre en mere smidig afvikling af trafi kken, og afl aste den gennemkørende trafi k i boligområderne. Et grønt åndehul i området er ved Musikskolen, hvor et kuperet grønt areal med gamle træer binder skolen sammen med EUC centeret og Ringsted Vandtårn. Det krogede stiforløb i den offentlige park munder ud i den del af Sct. Hansgade som endnu ikke er gågade. Mod vest ender stiforløbet i en parkeringsplads. Bymidten er ikke socialt belastet i nævneværdig grad, hverken i forhold til faste beboere, eller at der hænger personer rundt i bymidten med misbrugsproblemer. I mindre grad er Klosterhaven belastet af en gruppe unge med et blandingsmisbrug, som de sociale myndigheder allerede har fokus på. Beboere i området Der er i alt ca beboere i området, som udgør en integreret del af Ringsted by. Beboerne i området bor hovedsageligt i mindre private ejendomskomplekser eller parcelhuse. Parcelhuse er dominerende i områdets østlige og vestlige kanter, ejendomskomplekser, typisk 2 og 3 etages bygninger er dominerende langs de større syd- og nordgående veje midt i området. Beboerne bruger hovedsagelig i dag byen til daglige nødvendigheder i form af indkøb, parkering og transport. Det er hensigten med områdefornyelsen, gennem en række forskelligartede tiltag, at skabe aktiviteter i byen der retter sig mod at give beboerne bedre muligheder og incitamenter til at opholde sig i og anvende bymidtens offentlige rum og derved skabe en højere grad af social netværk i byen. RINGSTED - SJÆLLANDS HJERTE

12 OMRÅDEFORNYELSE I RINGSTED BYMIDTE Nørregade ved Torvet, Ringstedet og Premier Outlets.

13 13 ORGANISATION OG BORGERINDDRAGELSE Den kommunale organisation. Projektet indeholder aktiviteter med basis i fl ere forvaltninger og er derfor tværgående i kommunens organisation, idet både Teknisk forvaltning og Børne- og Kulturforvaltningen medvirker. Den politiske forankring sikres ved, at projektet godkendes af både Plan- og boligudvalget og Kultur- og trivselsudvalget, samt at Byrådet godkender det endelige program. Projektet er organiseret med en styregruppe, med deltagelse af 4 ledere fra teknisk forvaltning og Børne- og kulturforvaltningen. Styregruppens formand er planchefen. Plan- og boligudvalget har det overordnede politiske ansvar. Projektet styres i det daglige af projektgruppen, der består af personer fra Teknisk forvaltning og Børne- og Kulturforvaltningen. Projektgruppen består af 4 personer. Projektgruppen skal sikre projektets daglige og praktiske tilrettelæggelse og gennemførelse i henhold til kommissoriet der er vedtaget af styregruppen. Kommisoriet: Områdefornyelsen har til formål at tilføre Ringsted bymidte fornyet energi til gavn og glæde for byens borgere, handlende, erhvervsdrivende og besøgene. Initiativerne i forbindelse med områdefornyelsen skal være med til at fremme en positiv social og økonomisk udvikling og give bedre rammer for private investeringer og erhvervsudvikling. Interessant- og borgerinddragelse. ORGANISATION OG BORGERINDDRAGELSE

14 14 Borgerinddragelse og workshops Det er ambitionen, at skabe en bred og dynamisk fornyelsesproces med alle interessenters medvirken for at fortsætte og berige en positiv udvikling i Ringsted bymidte I forbindelse med programfasen inddrages en lang række interessenter og ressourcepersoner for at genererer og afdække ideer og forslag til en vitalisering af bymidten. Vitaliseringen skal både omfatte det fysiske miljø i form af veje, torve og trafi k, samt det kulturelle og fritidsmæssige tilbud til både beboere og besøgende i byen. Inddragelse af interessenterne skal på længere sigt i en gennemførelsesfase sikre en forankring af de projekter hvor en sådan kræves. Forankringen sikres ved en løbende inddragelse og medindfl ydelse under etablerings- og gennemførelsesfasen. De interessenter der er inddraget i programfasen og som også i gennemførelsen vil blive inddraget kommer fra - Ringsted Handelsstandsforening - Erhvervsforum i Ringsted - Kulturhuset - Menighedsrådet - Eventuelle lokale beboergrupper Med henblik på at målrette inddragelsen til de grupper, der har interesse for de specifi kke emner og skabe en bred og dynamisk proces med disse interessenter, er der i programfasen afholdt en række møder og workshops specifi kt for de enkelte delemner projektet indeholder. De forslag og ideer der fremkommer i denne fase blev præsenteret ved et stort borgermøde hvor alle områdets interessenter, borgere mv var inviteret. I gennemførelsesfasen sker der igen en inddragelse af de specifi kke borgerog erhvervsinteressegrupper. Inddragelsen sker målrettet mod grupperne for at sikre størst mulig ejerskab og forankring. Borgermøde I tilknytning til udarbejdelsen af programmet blev afholdt et borgermøde, hvor alle borgere, handelsdrivende og andre interessenter i byen var inviteret. OMRÅDEFORNYELSE I RINGSTED BYMIDTE På mødet blev de tiltag og elementer i områdefornyelsen, der fremgår af programmet, fremlagt til drøftelse. Der fremkom mange tilkendegivelser fra de fremmødte borgere. Specielt blev den trafi kale situation omkring ensretning, offentlig transport og adgang til bymidten som bilist drøftet. Der fremkom også mange synspunkter på hvordan torvet igen kunne blive til en central plads i byen, både med torvehandel og som et torv med aktiviteter for byens borgere. Der var generel tilslutning til at opgradere pladsen foran Sct. Bendts kirke, og til at udvide aktiviteterne i kulturhuset som en væsentlig lokal institution i bymidten.

15 15 ORGANISATION OG BORGERINDDRAGELSE

16 16 OMRÅDEFORNYELSE I RINGSTED BYMIDTE Den sydlige del af Torvet.

17 I dette afsnit præsenteres udfordringer, ressourcer og de indsatsområder projektet vil bestå af. 17 UDFORDRINGER, RESSOURCER OG INDSATSOMRÅDER Afsnittet er ordnet efter de temaer indsatsen dækker: Byrummet foran Sct Bendts kirke Opgradering af Sct Hansgade Lækroge ved Torvet Dobbeltretning af Nørregade Aktivitetsskabende elementer Kulturhuset Præsentationspjece Byens bånd Kunst i byen Bygningsfornyelse Hvert tema er er drøftet med de interessentgrupper der er relevante for det pågældende tema. UDFORDRINGER, RESSOURCER OG INDSATSOMRÅDER

18 18 Byrummet ved Sct Bendts Kirke Sct Bendts kirke ligger tilbagetrukket fra Torvet med et græsareal op til kirkens imponerende apsis. Med sti anlægget kommer man rundt om kirken til indgangen på modsatte side i forhold til Torvet. Overgangen mellem torvet og p pladsen til kirken er i dag svag og savner klare markeringer af rum. Ønsket er, at skabe grønne opholdsområder på den store græsplæne mellem Rådhuset og Tovet. Det nye byrum foran kirken skal være et grønt havelignende alternativ til de bymæssige opholdsmuligheder på Torvet. Det er intentionen, at den store græsplane skal omdannes til at rumme frie opholdsmuligheder med bænke for de voksne og ældre og som fremstår smuk og æstetisk. Vinteraktiviteten med skøjtebanen skal fortsat kunne indplaceres i området. Indsatsen går således ud på gennem en enkel og simpel beplantningsplan, med elementer af fast belægning, at give klare markeringer der viser grænsen mellem kirkens og kommunens areal. Det er vigtigt at denne markering respekterer de arkæologiske værdier på stedet samt udsynet til kirken, rådhuset og Kirkelunden. OMRÅDEFORNYELSE I RINGSTED BYMIDTE Græsarealet på bagsiden af Sct. Bendts kirke.

19 19 Eksempel fra Slagelse bymidte. Kombination af træbeplantning og byrum med fast belægning. Eksempel på siddemulighed Eksempel på en blomstrende park styret af præcise hække. UDFORDRINGER, RESSOURCER OG INDSATSOMRÅDER

20 20 Opgraderingen af Sct Hansgade Sct. Hansgade er en vigtig handelsgade i bymidten, der forbinder Torvet med Næstvedvej og Køgevej. Hovedparten af Sct. Hansgade ned mod Torvet er udført med belægning og inventar som en gågade. Den nuværende gågade ender brat ved indkørslen til vandtårnet. Udfordringen er at skabe et mere oplevelsesrigt gaderum med beplantning og belægning mellem den nuværende gågade og Næstvedvej/Køgevej. Indsatsen handler således ikke om, at ændre væsentligt på vejprofi let men at bearbejde gadeforløbet og opgradere belægningen samt inventar f.eks i form af træbeplantning eller med plantestativer og belysning. På sigt kan det overvejes at etablere en torvedannelse foran musikskolen. OMRÅDEFORNYELSE I RINGSTED BYMIDTE Eksempel på stammehæk der kan begrønne og stramme gadeforløbet op.

21 21 Lækroge ved Torvet Torvet mod vest er afgrænset af markante solitære bygninger herunder Sct Bendts Kirke og byens rådhus. Mod øst defi neres Torvets afgrænsning klart med en markant og høj bygningsrække, mod syd afgrænses Torvet af Sct. Hansgade sydlige bebyggelse og indkørslen til Søgade ved Børsen. Mod vest er der en rummelig uklarhed mellem Torvet og pladsen foran rådhuset og Kirken. Den rumlige uklarhed og Torvets relativt store rum indbyder ikke til ophold. Indsatsen skal derfor rettes mod at skabe - på en enkel og fl eksible måde nogle større og mindre rumdannelser gerne i kombination med kunst i form af beplantning og elementer der sikre rumopdeling og siddemulighed. Torvet skal ændre karakter fra forblæst gennemgangsrum til attraktiv opholdsplads. Kommunen har allerede iværksat et første initiativ i form af tilladelse til opførslen af en ny cirkulær pavillon med cafè, plads til udeservering og offentlige toiletter. Eksempler på grønne rumdelende elementer. Som næste skridt vil man med områdefornyelsen opsætte elementer som skal bidrage til at skabe læ og som animerer til ophold. Læskærme kan være mobile og lette skærme, som kan fl yttes efter ønske og give plads til andre og større oplevelsesaktiviteter, som optræden eller marked etc. Læskærme kan bidrage til at Torvet får den attraktivitet og mangfoldighed, som gør at nye brugere kan indtage rummet. Det kan yderligere overvejes, at opsætte et læsejl til musik eller teaterarrangementer på torvet. Eksempel på mobile grønne afskærmninger. UDFORDRINGER, RESSOURCER OG INDSATSOMRÅDER

22 22 Dobbeltretning af Nørregade - Torvet Nørregade er en handelsgade med butikker i begge sider af vejen. Gaden har i dag en belægning og inventar som giver karakter af lav hastighed og appellerer til gadens dagligdags aktiviteter med handel og ophold. Nørregade set fra syd. Problemet i Nørregade er overgangen mod nord ved Dronning Margrethesvej til Nørretorv og videre til Outlet Centeret. Der er en manglende sammenhæng byarkitektonisk og funktionelt - mellem de to centre. Gadens potentiale ligger i både, at have funktionen som handelsstrøg, men også i at forbinde yderområderne af midtbyen fra Ringstedet og Premier Outlets Center og Føtex med det centrale torv. Udfordringen er således, at skabe sammenhænge med enkle midler både for gående for de lokale borgere og for personer som besøger byen, herunder den udefra kommende biltrafi k. Gaden er i dag ensrettet fra nord mod syd, og gaden tjener således kun som adgang mod Torvet. Derimod er det væsentlig mere besværligt hvis man skal fra torvet tilbage mod nord. Tilgængeligheden til og fra byens centrale torv, ikke bare som gående, men også hvis man er med bil, ønskes øget. Baggrunden for dette ønske er bl.a. at skabe en øget synergi mellem mange indkøbs- og oplevelsestilbud fra Ringstedet og Premier Outlets, og bymidtens udbud af forretninger og oplevelser. Men også hensynet til en mere

23 23 Torvet set fra syd. smidig afvikling af bymidtens trafi k er medvirkende hertil, dette er blandt andet beskrevet i trafi kplanen, jf. investeringsredegørelsen. Indsatsen går således ud på at øge tilgængeligheden og sammenhængen i den samlede bymidte ved at dobbeltrette Nørregade på vejstykket mellem Dronning Margrete Vej og Torvet. Ligeledes at skabe en byarkitektonisk overgang, som kan markere sammenhænge mellem Nørregade til Ringstedet. Der skal ske en mindre omprofi lering af gaden, som giver plads til en dobbeltrettet, men langsom sivende trafi k. Samtidig skal omprofi leringen forstærke den særlige oplevelse for gående gennem enkle byarkitektoniske og kunst elementer som gør strækningen interessant og trækker personer fra Ringstedet og Outlet Centeret til Torvet. Eksempler på belægninger, niveauforskelle og byudstyr, der kan give en gade karakter. UDFORDRINGER, RESSOURCER OG INDSATSOMRÅDER

24 24 Aktivitetskabende elementer Torvet og området ved Rådhuset og kirken rummer ikke mange adspredelser selv om byrummets samlede volumen kan rumme fl ere aktiviteter. Området savner generelt mulighed for aktiviteter, som gør det attraktivt at komme til området, mødes med andre, ikke kun for at handle, men også for at være sammen med andre. En udfordring er derfor, at introducere elementer som kan skabe aktiviteter for en målgruppe som normalt ikke vil indfi nde sig i området børn og unge. Men udover denne målgruppe kunne det også være aktiviteter som kan give en ekstra fornøjelse og oplevelse ved at besøge området. Udfordringen består også i at aktiviteterne ikke bare henvender sig til de besøgende og handlende, men også til dem som bor i området for at skabe liv og attraktion både i og udenfor åbningstiderne. OMRÅDEFORNYELSE I RINGSTED BYMIDTE Elementer til bundne aktiviteter.

25 25 Elementer i byen til motion og leg. Det foreslås, at indsatsen introducerer bylivsaktiviteter, elementer som både appellerer til bevægelse, sundhed og til almindelig fornøjelse for alle aldersgrupper, blandt mulighederne kan nævnes: Bordtennisborde i granit eller metal. Mindre legepladselementer med legeredskab på torvet og på den kommunale del af arealet foran kirken. En klatrevæg ved Kulturhuset, jf. i øvrigt herom i næste tema. En petangue bane er en aktivitet som typisk vil appellere til ældre og kunne også opsættes på det kommunale del af arealet foran kirken. Motionsredskaber kunne opsættes ved Kirkelunden og eller ved det grønne åndehul ved Musikskolen. Endelig er parcour en aktivitet der kunne tænkes opført på et mindre stykke ved Kirkelunden eller som en mindre del af Torvet. UDFORDRINGER, RESSOURCER OG INDSATSOMRÅDER

26 26 Ringsted Kulturhus Ringsted kulturhus, centralt beliggende bag Torvet, fremstår i dag bygningsmæssigt nedslidt og signalerer ikke et hus der rummer skabende og kreative aktiviteter. Også kulturhusets udvendige arealer er nedslidte og kan i dag kun i begrænset omfang anvendes til udendørs aktiviteter, bla bruges forpladsen alene til parkering og er medvirkende til at huset ikke udadtil signalere aktiviteter og indbyder til et besøg.. Kulturhuset bruges i dag af personer i alle aldersklasser med musikarrangementer, dans, foredrag, kursus, og bare som mødested. Disse aktiviteter skal styrkes og det er målet, at tiltrække fl ere besøgende ikke mindst blandt de yngre aldersgrupper, blandt andet ved at skabe tilbud til gymnasieungdommen, som ikke bruger Ringsted midtby i det omfang det er ønskeligt. Kulturhuset skal være et indbydende hus, der emmer af kreativ foretagsomhed, et signal der kun kan sendes med et hus, der fremstår velholdt og med mulighed for kunstnerisk udsmykning og åbne sig mod omgivelserne. Kulturhusets renovering vil blive gennemført i etaper over hele gennemførelsesperioden for områdefornyelsen. Udvendig renovering af bygningen Der foretages en gennemgribende udvendig renovering. På udvalgte fl ader skabes plads til lokale kunstneres værker på ophængte plader. Kulturhusets tagbelægning er ældre røde teglsten. Teglbelægningen er ikke tæt, hvilket ofte medfører vandindtrængning. Der foretages derfor en omlægning af tegltaget. Indvendig renovering OMRÅDEFORNYELSE I RINGSTED BYMIDTE Husets sal, som bruges til musikarrangementer, teaterforestillinger, danseog dramaundervisning, mindre kursus- og foredragsvirksomhed med mere har en kapacitet på maks. 150 personer (uden borde og stole) og maks. 75 personer (med borde og stole). Størrelsen af salen sætter derfor en naturlig grænse for aktiviteterne. Det har længe været et stort ønske fra husets brugere, at salen udvides, således at kapaciteten og aktiviteterne kan øges og dermed tiltrække fl ere brugere, end de ca 150 personer der kan være i salen uden bord og stole opstilling. En udvidelse af salen (mod P-pladsen) på ca. 65 kvm. vil give en kapacitet på henholdsvis ca. 225 personer og 110 personer.

27 27 Der etableres skærmvæg til opdeling af lokalet. Indgang til salen gennem lydslusen udvides tilsvarende med et lokale på ca. 20 kvm., som benyttes dels som mødelokale og aktivitetsrum og dels som backstage-lokale i forbindelse med koncerter og forestillinger. Kulturhuset er løbende renoveret indendørs og fremstår i pæn stand i øvrigt. Dog er enkelte lokaler endnu ikke renoveret, blandt andet brugertoiletterne og storkøkkenet i forbindelse med cafeen. Disse lokaler renoveres i forbindelse med områdefornyelsen. Kulturhusets café rummer plads til 50 personer (med borde og stole). Cafeen danner ramme om såvel uformelle møder som formelle aktiviteter spisning i forbindelse med arrangementer, madbiks, kokkeskole mm. Caféen udstyres med en direkte adgang til tagterrasse i stedet for nuværende adgang gennem køkken. Der etableres mulighed for audiovisuel aktivitet, lyd og billede. Ringsted kulturhus.

28 28 Udvendige arealer Kulturhuset har en udvendig terrasse, der fl ittigt benyttes af husets brugere til forskellige aktiviteter, ligesom den bruges til pauseområde, mødevirksomhed mm. Terrassen er af meget ældre dato, hvorfor en totalrenovering er absolut nødvendig for fortsat at kunne benyttes til ovennævnte virksomhed. I forbindelse med udvidelse af indgang til salen etableres, som tidligere nævnt, endnu en terrasse over denne, som forbindes til eksisterende terrasse og til opholdsområdet foran Kulturhuset via trapper. For at sikre forpladsen en bedre visuel karakter foreslås det at fjerne bygningen (skuret) i skel mod nord. Parcour er en sportsgren, der er i hastig fremgang blandt unge. En indretning af et område i umiddelbar nærhed af Kulturhuset til udøvelse af parcour ville trække fl ere unge mennesker til huset. Området indrettes efter rådgivning fra Idrætshøjskolen i Gerlev. Der kunne ligeledes opstilles en klatrevæg på området. Klatrevæg som del af et aktivt byrum. INDLEDNING

29 29 Præsentationspjece for bymidten Et væsentligt element i styrkelsen af midtbyen i forhold til det nye centerområde nord for byen, er at profi lere bymidten og sikre at kunder og besøgende fra Nørretorv, premier outlet og Ringstedet bliver inspireret til at besøge midtbyen, enten for at handle videre, få en kop kaffe eller et stykke mad, eller opleve byens arkitektur og kultur. Detailhandelsanalysen peger på at midtbyens handel har tabt på etableringen af indkøbscentrene i den nordlige del. Hensigten er, at midtbyen skal sikres bedre muligheder for at tiltrække en række af de kunder der handler ind i de nye centre, til også at besøge og handle i bymidten. Foreløbige beregninger peger på at 15-20% af de besøgende i Outlettet eller Ringstedet også besøger eller planlægger at besøge bymidten. Der er i områdefornyelsen lagt op til en række tiltag i denne sammenhæng. Disse tiltag sammen med de mange allerede eksisterende tilbud skal kommunikeres videre ud til kunderne i form af en præsentationspjece. Midtbyen byder på oplevelser i fl ere forskellige niveauer: indkøbsmæssigt, kulturelt, bymiljø. Det er disse indkøbsmuligheder, tilbud, kultur, bymiljø og anderledes og supplerende oplevelser der skal sikre interesse fra de besøgende til midtbyen. Præsentationspjecen skal præsentere de enkelte gaders historie, butiksudbuddet i midtbyen som et supplement til butikkerne i Ringstedet, Nørretorv og Premier outlet, butikkerne præsenteres for eksempel efter branche: fødevarer, tøj, cafeer mv. Kulturlivet præsenteres med kirken, kunstudstillinger, rådhuset, galleriet, og kulturhuset Bymiljøet præsenteres med caféer og torveaktiviteter. Pjecen kan rumme en lille konkurrence for børn: fi nd fem kulturelle steder! Lilletorv. INDLEDNING

foreløbig tryk 11.11.10

foreløbig tryk 11.11.10 1 foreløbig tryk 11.11.10 Områdefornyelse Områdefornyelse i Ringsted bymidte november 2010 INDLEDNING INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 5 Ringsted - Sjællands hjerte 7 En by med historie 7 Infrastruktur

Læs mere

OMRÅDEFORNYELSESANSØGNING Ansøgning om reservation af midler til områdefornyelse i Ringsted bymidte, Ringsted Kommune, januar 2010

OMRÅDEFORNYELSESANSØGNING Ansøgning om reservation af midler til områdefornyelse i Ringsted bymidte, Ringsted Kommune, januar 2010 OMRÅDEFORNYELSESANSØGNING Ansøgning om reservation af midler til områdefornyelse i Ringsted bymidte, Ringsted Kommune, januar 2010 1 INDHOLD 2 INDHOLD 2 MOTIVATION 3 ANSØGNING KOMMUNENS MÅLSÆTNING CENTERFORSKYDNING

Læs mere

Budgetønsker Plan- og Boligudvalget

Budgetønsker Plan- og Boligudvalget Budgetønsker Budgetønsker drift Nr. Drift [Hele 1.000 kr.] s Driftsønsker 2013 2014 2015 2016 1 Vedligeholdelse udenomsarealer 5.500 5.500 5.500 5.500 2 Middel bygningsvedligeholdelse 4.860 4.860 4.860

Læs mere

Bymidteprojekter 2015-2018

Bymidteprojekter 2015-2018 Bilag 2, 24.11.2014 1 Bymidteprojekter 2015-2018 På følgende sider, findes en nærmere beskrivelse af udvalgte projekter. Foreslåede anlægsprojekter - Bredgade - Torvet - Søndergade - Nørregade Foreslåede

Læs mere

Boligbyggeri i Ringsted bymidte

Boligbyggeri i Ringsted bymidte 1 Boligbyggeri i Ringsted bymidte April 2012 2 KORT OVER BYMIDTEN 3 Indledning I henhold til strategi 2011 for Plan og Agenda 21 ønsker byrådet, at befolknings- og boligtilvæksten skal fortsætte. Flere

Læs mere

Visionsplan for Hårlev

Visionsplan for Hårlev Visionsplan for Hårlev 1 2 VISION FOR FREMTIDENS HÅRLEV Hårlev er stationsbyen i Ådalen. I Hårlev har vi det hele. Skønne naturoplevelser i baghaven, boliger til alle aldersgrupper, et levende handelsog

Læs mere

NY BYDEL I VORDINGBORG

NY BYDEL I VORDINGBORG NY BYDEL I VORDINGBORG OMDANNELSE AF STATIONSOMRÅDET/ UDGANGSPUNKT FOR HELHEDSPLAN OPLÆG TIL BORGERMØDE/ AARHUS ARKITEKTERNE/ 27.09.2016 Stationsområdet i Vordingborg er det første der møder den togrejsende,

Læs mere

Temamøde 19. september 2012

Temamøde 19. september 2012 Brønderslev bymidte Temamøde 19. september 2012 Aktuelle udfordringer 110 105 100 95 90 85 80 2000M01 2000M07 2001M01 2001M07 2002M01 2002M07 2003M01 2003M07 2004M01 2004M07 2005M01 2005M07 2006M01 2006M07

Læs mere

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted DETAILHANDELSSTRATEGI 2016 Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted Forord Denne detailhandelsstrategi er resultatet af den proces, som Byrådet i Vejen Kommune igangsatte i foråret 2015.

Læs mere

Lokalplan nr. 199. Anvendelse af stueetager i bymidten

Lokalplan nr. 199. Anvendelse af stueetager i bymidten Lokalplan nr. 199 Anvendelse af stueetager i bymidten februar 2007 Hvad er en lokalplan? En lokalplan er en plan, hvori Byrådet kan fastsætte bindende bestemmelser for et område, f.eks. om - anvendelse,

Læs mere

NY BYDEL I VORDINGBORG

NY BYDEL I VORDINGBORG NY BYDEL I VORDINGBORG OMDANNELSE AF STATIONSOMRÅDET/ UDGANGSPUNKT FOR HELHEDSPLAN OPLÆG TIL BORGERMØDE/ AARHUS ARKITEKTERNE/ 27.09.2016 Stationsområdet i Vordingborg er det første der møder den togrejsende,

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byen og landskabet Mål Silkeborg Kommune vil: Synliggøre Silkeborgs unikke placering i landskabet og bymidtens nærhed til Silkeborg

Læs mere

Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016

Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Kira Maria Svankjær, chefkonsulent Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Jyllinge nyt halområde og boligudbygning Strategi bliver til virkelighed - i byudviklingen! Fortætning og byomdannelse

Læs mere

HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN. Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur

HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN. Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur. 08.04.2014 SØNDERGADE BAGGRUND for vurdering af park og mur NØRREGADE Politi Kousgaard Plads

Læs mere

Amtstue Allé. Detailhandelsmæssig betydning

Amtstue Allé. Detailhandelsmæssig betydning Amtstue Allé Detailhandelsmæssig betydning Oktober 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Betydningen af en åbning af Amtstue Allé 3 2. Detailhandelen i Ringsted bymidte 7 Betydningen af en åbning af Amtstue Allé

Læs mere

Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005

Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005 bilag 7 Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005 I forbindelse med planlægningen af de Bilfri Dage i 2005 har der været nedsat en arbejdsgruppe

Læs mere

Nyt butikscenter i Frederikssund

Nyt butikscenter i Frederikssund Nyt butikscenter i Frederikssund Det ny shoppingscenter i Frederikssund Der findes næppe en bedre mulighed for at placere et nyt center langs Frederikssund-banen, end her i Frederikssund, lige ved S-tognettes

Læs mere

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015 Håndværkerkvarteret debatoplæg april 2015 Baggrunden for dette debatoplæg Byen udvikler sig, og byomdannelsen nærmer sig Håndværkerkvarteret fra flere sider. Godsbanearealet vest for og Eternitten sydøst

Læs mere

Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller

Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Kristian Bransager, 8. januar 2013 Levende bymidter eller butiksdød! Eksempler fra Hjørring bymidte Dagligvarer på

Læs mere

Forslag til Tillæg nr. 17 til Kommuneplan 2009-2020

Forslag til Tillæg nr. 17 til Kommuneplan 2009-2020 1 Forslag til Tillæg nr. 17 til Kommuneplan 2009-2020 Ændring af detailhandelsbestemmelser Marts 2012 INDLEDNING 2 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanen indeholder en overordnet hovedstruktur for

Læs mere

Detailhandel. 2 byer 2 strategier

Detailhandel. 2 byer 2 strategier Detailhandel 2 byer 2 strategier Faaborg og Ringe Faaborg-Midtfyn Kommune Faaborg Gl. købstad i den sydlige del af kommunen Beliggende i naturskønne områder med rigt turistliv Rigt kulturliv Ringe Ringe

Læs mere

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet:

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet: INVESTER I ODENSE ODENSE - Fra stor dansk by til dansk storby Odense er en by i rivende udvikling. Inden for de kommende 10-15 år vil investeringer for 24 mia. kr. transformere Odense fra stor dansk by

Læs mere

Nørregade kulturstrøg

Nørregade kulturstrøg Ideoplæg til fornyelse af Nørregade i Ringsted. Udviklet af tegnestuen MAPT, 2007. Nørregade kulturstrøg Problemformulering Ved analyse af Nørregade, Sct. Bendts torv samt Nørretorv. Kulturelt Der mangler

Læs mere

Galleriet Slagelse - Udlejningsprospekt

Galleriet Slagelse - Udlejningsprospekt Galleriet Slagelse - Udlejningsprospekt April 2007 1 Stenstuegade Løvegade Jernbanegade Nygade Casinotorvet Gl.Torv Klingeberg Nielsensminde Gørtlergade Anlægsstien Cityarkaden udvides, moderniseres og

Læs mere

Schaumann Development A/S. Bydelscenter på Huginsvej 2-4, Ringsted

Schaumann Development A/S. Bydelscenter på Huginsvej 2-4, Ringsted Schaumann Development A/S Bydelscenter på Huginsvej 2-4, Ringsted September 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger 3 2. Konkurrencesituationen 8 3. Befolknings- og forbrugsforhold 14 Vurderinger 3 Vurderinger

Læs mere

Kommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden

Kommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden Kommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden I forbindelse med revision af kommuneplanen i Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker kommunen at udvide bymidten med et område,

Læs mere

RØDOVRE SYD. Åben idékonkurrence 2011

RØDOVRE SYD. Åben idékonkurrence 2011 RØDOVRE SYD Åben idékonkurrence 2011 12612 Taget og San Gimigano! Det horisontale og det vertikale Revitalisering fortætning urbane kvaliteter og landskabelige oplevelser en ny sammenfl ettet bystruktur!

Læs mere

Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune

Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune Konklusioner, vurderinger og anbefalinger fra ICP, Institut for Center-Planlægning, februar 2016 Dramatisk fald i antallet af handelsbyer i Danmark I de kommende

Læs mere

Spørgeskemaopsamling. Antal registrerede besvarelser: 281

Spørgeskemaopsamling. Antal registrerede besvarelser: 281 18.12.2012 Spørgeskemaopsamling Antal registrerede besvarelser: 281 Spørgsmål Antal svar Svar % Køn? 269 96 Alder? 266 95 Hvor bor du? 265 94 Nævn 3 gode ting ved Hedensted bymidte og beskriv hvorfor 231

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Torve- og pladser Mål Silkeborg Kommune vil: Udforme bymidtens torve og pladser, så de enkelte byrums særpræg og aktiviteter udvikles

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

P-HUS PÅ SORTEBRØDRE PLADS

P-HUS PÅ SORTEBRØDRE PLADS P-HUS PÅ SORTEBRØDRE PLADS Parkeringsstrategien for Roskilde bymidte blev drøftet på byrådsmødet den 19. marts 2013. Baggrunden for strategien er byrådets ønske om at styrke bymidten som hele kommunens

Læs mere

POSTHUSGRUNDEN I RY 2. UDKAST - 11. MAJ 2011

POSTHUSGRUNDEN I RY 2. UDKAST - 11. MAJ 2011 POSTHUSGRUNDEN I RY 2. UDKAST - 11. MAJ 2011 OVERSIGTSKORT LUFTFOTO Ry Møllesø Målestok 1:2.000 Skanderborgvej Baneareal Klostervej Kyhnsvej DIAGRAMMER ANVENDELSER FLOW VISUELLE FORBINDELSER Hotel Restaurant

Læs mere

Helhedsplan for området omkring Sorgenfri Station FORSLAG

Helhedsplan for området omkring Sorgenfri Station FORSLAG Helhedsplan for området omkring Sorgenfri Station FORSLAG Indhold Intro side 2 Vision side 4 Området i dag side 6 Hovedidé side 8 Trafik side 14 Den videre proces side 15 Helhedsplanen er udarbejdet af

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byfortætning og byomdannelse Mål Silkeborg Kommune vil: Skabe mulighed for yderligere byggeri i bymidten gennem fortætning og byomdannelse.

Læs mere

Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst. 24. marts 2015

Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst. 24. marts 2015 Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst 24. marts 2015 Vision for bydelen Ønsket er at skabe en ny levende bydel i Tilst. En bydel med et mangfoldigt boligudbud og attraktive byrum. Den 8,7 ha. store

Læs mere

Kastanievejskarreen 1/746. Plannummer 1.1.01. Anvendelse specifik. Fremtidig zonestatus. Bebyggelsesprocent 110% Bebyggelsesprocent af

Kastanievejskarreen 1/746. Plannummer 1.1.01. Anvendelse specifik. Fremtidig zonestatus. Bebyggelsesprocent 110% Bebyggelsesprocent af 1.1.01 Kastanievejskarreen Plannummer 1.1.01 Plannavn Anvendelse generelt Anvendelse specifik Fremtidig zonestatus Zonestatus Plandistrikt Kastanievejskarreen Centerområde Bycenter Kgs. Lyngby Bebyggelsesprocent

Læs mere

Fremtidig planlægning

Fremtidig planlægning Parkeringsforhold, Silkeborg midtby 10. september 2012 Med kommuneplan 2009 vedtog Byrådet, at der skal skabes mere liv i Silkeborg Bymidte. Derfor er der skabt et planlægningsgrundlag, som gør det muligt

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller

Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Kristian Bransager, 25. oktober 2012 Detailhandlen på Fyn Odense 160.000 indbyggere Svendborg 27.000 indbyggere Nyborg

Læs mere

Områdefornyelse i Varde midtby

Områdefornyelse i Varde midtby Områdefornyelse i Varde midtby Dagsorden: 19.00 Velkomst ved Connie Høj, næstformand i Udvalget for Plan og Teknik 19.10 Områdefornyelse rammer og muligheder oplæg ved Tove Wolff,Varde Kommune og Mogens

Læs mere

Nyt kulturhus i Tingbjerg

Nyt kulturhus i Tingbjerg Nyt kulturhus i Tingbjerg Tingbjerg og Utterlevshuse skal have et nyt kulturhus og bibliotek. Huset er for alle beboere i Tingbjerg og Utterslevhuse. Her kan du læse mere om, hvordan huset kommer til at

Læs mere

Resultat af borgerpanelundersøgelsen om Kvalitet i byudviklingen

Resultat af borgerpanelundersøgelsen om Kvalitet i byudviklingen Resultat af borgerpanelundersøgelsen om Kvalitet i byudviklingen 204 af borgerpanelets medlemmer har svaret på det elektronisk udsendte spørgeskema. Af dem, er 65% fra Odder by, 67% er mænd og 60% er mellem

Læs mere

Plan og Udvikling Sagsnr Brevid Ref. PKA Dir. tlf december 2015

Plan og Udvikling Sagsnr Brevid Ref. PKA Dir. tlf december 2015 ØKONOMIUDVALGET Plan og Udvikling Sagsnr. 246187 Brevid. 2229089 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Almene boligprojekter i Roskilde 3. december 2015 Indledning: Der er behov for flere

Læs mere

Stationsbyer i forandring

Stationsbyer i forandring Stationsbyer i forandring AA b y f o r n y e l s e Velkommen til Glamsbjerg Beliggenhed Tidligere vestfynsk stationsby opstået ca. 1890 i krydset mellem jernbanen Odense/Assens og landevejen Bogense/Fåborg

Læs mere

K L O S T E R V E J I R Y

K L O S T E R V E J I R Y K L O S T E R V E J I R Y DATO: 18.08.2008 NORD Vision Den gennemgående vision i forslaget er en konkretisering af de retningslinier, der beskrives i»helhedsplan for Ry«. Banebåndets omdannelse fra barriere

Læs mere

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret

Læs mere

TILLÆG NR. 19 TIL KOMMUNEPLAN 2011 INDRE NORDHAVN. Vedtaget af Borgerrepræsentation den 28. november 2013. Center for Byudvikling, 12. december 2013.

TILLÆG NR. 19 TIL KOMMUNEPLAN 2011 INDRE NORDHAVN. Vedtaget af Borgerrepræsentation den 28. november 2013. Center for Byudvikling, 12. december 2013. TILLÆG NR. 19 TIL KOMMUNEPLAN 2011 INDRE NORDHAVN Vedtaget af Borgerrepræsentation den 28. november 2013. Center for Byudvikling, 12. december 2013. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG?? Kommuneplantillæg Kommuneplanen

Læs mere

Konkurrence om et skitseprojekt for Bindslevs Plads Silkeborgs kultur- og campusområde

Konkurrence om et skitseprojekt for Bindslevs Plads Silkeborgs kultur- og campusområde Konkurrence om et skitseprojekt for Bindslevs Plads Silkeborgs kultur- og campusområde Baggrund Bindslevs Plads var tidligere byens markedsplads, hvor der foregik livlig handel. I dag arbejder områdets

Læs mere

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 Fokusområder 2016-2017 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN OG BOLIGUDVALGET 2014 BAGGRUND Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af

Læs mere

Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013

Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013 Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013 Teknik & Miljø, juni 2013 1 DEBATOPLÆG - Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Baggrund Bornholms

Læs mere

KIRKEBJERG BYDELSCENTER. projektmappe 27 09 2013 IKKE GÆLDENDE

KIRKEBJERG BYDELSCENTER. projektmappe 27 09 2013 IKKE GÆLDENDE KIRKEBJERG BYDELSCENTER projektmappe 27 09 2013 IKKE GÆLDENDE 1 KIRKEBJERG BYCENTER BELIGGENHED Med sin unikke placering er der mulighed for en fantastisk eksponering til de omkring 33.000 bilister, der

Læs mere

Ringsted Torv Oprettet: :12:14

Ringsted Torv Oprettet: :12:14 Ringsted Torv Oprettet: 07-10-2015 13:12:14 GENERELLE OPLYSNINGER Projektnavn Ringsted Torv Ansøger Ringsted Kommune/ v. Direktør Johnny Hauskjold Christensen Adresse Sct. Bendtsgade 1 Stednavn / Postboks

Læs mere

Områdefornyelse i Københavns Kommune

Områdefornyelse i Københavns Kommune Områdefornyelse i Københavns Kommune Målsætningerne for Politik for Udsatte Byområder er, at: De udsatte byområder skal løftes til københavnerniveau Der skal være uddannelse og beskæftigelse til alle De

Læs mere

Roskilde Byråd besluttede den 31. august 2011 en vision for udvikling af Ny Østergade-arealet (Røde Portområdet).

Roskilde Byråd besluttede den 31. august 2011 en vision for udvikling af Ny Østergade-arealet (Røde Portområdet). Bilag 8 Økonomiudvalgets møde den 20. september 2012 Plan og Udvikling Sagsnr. 73182 Brevid. 1338739 Ref. MOKP Dir. tlf. 46 31 35 46 dorteo@roskilde.dk NOTAT: Bilag 1 Forslag til rammer og krav for udviklingen

Læs mere

NYT BYLIV, BYRUM, KUNST OG ARKITEKTUR, OMKRING VIRUM STATION

NYT BYLIV, BYRUM, KUNST OG ARKITEKTUR, OMKRING VIRUM STATION NYT BYLIV, BYRUM, KUNST OG ARKITEKTUR, OMKRING VIRUM STATION SKITSEFORSLAG 12.03.2013 HOLBERG FENGER EJENDOMME A/S - Vi udvikler for fremtiden Arkitekt: COBE Udvikling og udlejning: Frode Jakobsens Plads

Læs mere

Baggrund for Town Center Management TCM Hillerød Realisering af visionen fra Købstad til Mødestad

Baggrund for Town Center Management TCM Hillerød Realisering af visionen fra Købstad til Mødestad Baggrund for Town Center Management TCM Hillerød Realisering af visionen fra Købstad til Mødestad Baggrund Ifm. budgetaftale 2014 besluttede Byrådet, at der skulle udarbejdes en vision for Bykernen Det

Læs mere

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge Butikker på Vestergade mod gadekæret. Gaden udgør den nordlige grænse af projektområdet. Materialet er bygget op i to dele: 1 Helsinge

Læs mere

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem Stevns kommune Lokalplan nr, 46, I I J Magleby Alderdomshjem STEVNS KOMMUNE LOKALPLAN NFt. 46. Lokalplan for ejendommen Magleby Alderdomshjem. INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens baggrund Lokalplanens område

Læs mere

rammeområde under ét Detailhandel: dagligvarer, tekstil og beklædning og øvrige udvalgsvarer.

rammeområde under ét Detailhandel: dagligvarer, tekstil og beklædning og øvrige udvalgsvarer. 6.1.01 Eremitageparken Plannummer 6.1.01 Plannavn Anvendelse generelt Anvendelse specifik Fremtidig zonestatus Zonestatus Plandistrikt Eremitageparken Centerområde Mindre butiksområder Hjortekær bydel

Læs mere

Del A Indhold og vision. Program -Områdefornyelse 2016 2018 for Vordingborg by De Røde Løbere Plads til at mødes A.1

Del A Indhold og vision. Program -Områdefornyelse 2016 2018 for Vordingborg by De Røde Løbere Plads til at mødes A.1 Del A Indhold og vision Program -Områdefornyelse 2016 2018 for Vordingborg by De Røde Løbere Plads til at mødes A.1 Kolofon Juni 2015 Vordingborg Kommune Valdemarsgade 43 Postboks 200 4760 Vordingborg

Læs mere

Masterplan Varde Midt

Masterplan Varde Midt ANDEL REKREATION >> Tillæg til Masterplan Varde Midt Projektforslag for omdannelse af området ved Torvegade, Slotsgade og havnepladsen i Varde 20110531 SHELL GRUNDEN - SLOTSGADE VARDE MASTERPLAN - SKITSEFORSLAG

Læs mere

Lokalplan 252- Forslag

Lokalplan 252- Forslag 1 Lokalplan 252- Forslag Selandia Erhvervspark ved Haslevvej INDLEDNING September 2010 Hvad er en lokalplan? En lokalplan er en plan, hvori Byrådet kan fastsætte bindende bestemmelser for et område, f.eks.

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Hvad vil vi med provinsbyerne? COWI 6. marts 2012

Hvad vil vi med provinsbyerne? COWI 6. marts 2012 Hvad vil vi med provinsbyerne? COWI 6. marts 2012 Befolkningsudviklingens geografi under finanskrisen Befolkningsudvikling pr. år 2008 til 2012 Kilde: Danmarks Statistik De unges flyttemønster under finanskrisen

Læs mere

VELKOMMEN TIL BORGERMØDE OM OMRÅDEFORNYELSEN I HIRTSHALS. Hirtshals Idrætscenter den 24. november 2016

VELKOMMEN TIL BORGERMØDE OM OMRÅDEFORNYELSEN I HIRTSHALS. Hirtshals Idrætscenter den 24. november 2016 VELKOMMEN TIL BORGERMØDE OM OMRÅDEFORNYELSEN I HIRTSHALS Hirtshals Idrætscenter den 24. november 2016 Dagsorden Velkomst v. Jørgen Christensen Status for områdefornyelsen Præsentation af indsatsområderne

Læs mere

4.10 Detailhandel HOVEDSTRUKTUR KOMMUNEPLAN 2009-2021 63. pladskrævende varegrupper

4.10 Detailhandel HOVEDSTRUKTUR KOMMUNEPLAN 2009-2021 63. pladskrævende varegrupper 4.10 Detailhandel pladskrævende varegrupper Kortbilag nr. 4.10.1 Beliggenhed af detailhandel i Sønderborg Kommune Analyse af detailhandlen Der er i forbindelse med kommuneplanen foretaget en analyse af

Læs mere

Strukturbillede VIBY Sjælland

Strukturbillede VIBY Sjælland Strukturbillede VIBY Sjælland Indhold Forord 3 Visionen 4 Hovedstrukturen 5 Fra vision til plan 5 Boliger 5 Bymidten 6 Erhverv 7 Den grønne struktur 7 Trafikstruktur 7 Vedtaget af Roskilde Byråd den 18.

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

I det følgende beskrives de projekter som er indsendt af boligorganisationerne til kommunen til brug for prioritering af nye almene boliger.

I det følgende beskrives de projekter som er indsendt af boligorganisationerne til kommunen til brug for prioritering af nye almene boliger. Vedrørende: Prioritering af nye almene boliger Sagsnavn: Prioritering af nye almene boliger 2013 Sagsnummer: 03.02.13-G01-1-13 Skrevet af: Mette Krog-Jensen E-mail: mette.krog-jensen@randers.dk Forvaltning:

Læs mere

KVALITET I BYRUMMET, referat fra workshop I -13. september Målsætning for indsatsområdet: at få skabt et identitetsskabende grønt rum.

KVALITET I BYRUMMET, referat fra workshop I -13. september Målsætning for indsatsområdet: at få skabt et identitetsskabende grønt rum. KVALITET I BYRUMMET, referat fra workshop I -13. september 2011 By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Byplan Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C Målsætning for indsatsområdet: at få

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

Oplæg. til politisk beslutning om nye byrum / nedslagspunkter

Oplæg. til politisk beslutning om nye byrum / nedslagspunkter 2016 Oplæg til politisk beslutning om nye byrum / nedslagspunkter Afgrænsning og borgerinddragelse Inputs fra borgerinddragelse Det midlertidige kontor Områdefornyelsens Vinterstue i Jernbanegade har været

Læs mere

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Status Plannavn Område bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Taarbæk Taarbæk bydel 6. september

Læs mere

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON - strategi og spilleregler Dette er en strategi for udvikling af Musicon on. Strategien kan ses som et spil med spillere, spilleregler og en spilleplade. Spillerne er aktørerne

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

Bilag 8 - Notat vedrørende behovet for ændrede parkeringsnormer

Bilag 8 - Notat vedrørende behovet for ændrede parkeringsnormer KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Bilag 8 - Notat vedrørende behovet for ændrede parkeringsnormer Baggrund Der er fastsat normer for bilparkering i kommuneplanen. Kommuneplannormerne

Læs mere

Zonestatus. Butiksforsyning. Lokalplaner. Strandparken. B: Transportsti C: Mulighed for Camping D: Rekreativ sti. By- og landzone

Zonestatus. Butiksforsyning. Lokalplaner. Strandparken. B: Transportsti C: Mulighed for Camping D: Rekreativ sti. By- og landzone Greve Kommuneplan 2005-2017 Vis byzone opdater 1B5, NORDLIGE DEL AF HUNDIGE STRANDOMRÅDE Åben/lav boligbebyggelse og grønne områder samt nærmere fastlagt butiks- og erhvervsformål. for delområde: 1: Butikker

Læs mere

Arkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011

Arkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011 Arkitekturstrategi 2011 1 Indhold Vision... 3 Arkitektur... 3 For byernes huse og rum vil byrådet:... 4 For nybyggeri vil byrådet:... 7 For bebyggelse i det åbne land vil byrådet:... 9 For erhvervsområder

Læs mere

Ungdomsboliger. Vurdering af mulige placeringer af ungdomsboliger i Herning Dato: 23.03.2009. Udarbejdet af Planafdelingen, Herning Kommune

Ungdomsboliger. Vurdering af mulige placeringer af ungdomsboliger i Herning Dato: 23.03.2009. Udarbejdet af Planafdelingen, Herning Kommune Ungdomsboliger Vurdering af mulige placeringer af ungdomsboliger i Herning Dato: 23.03.2009 Udarbejdet af Planafdelingen, Herning Kommune Dette notat omhandler placeringen af nye ungdomsboliger i eller

Læs mere

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTEKST BAGGRUND I 2007 erhvervede BOKA GROUP A/S grunden Holmbladsgade 113, beliggende på Amager. Projektgrunden

Læs mere

I det nedenstående er givet et visionært bud på de resultater, der kan opnås gennem en omhyggelig planlægning af indsatsen

I det nedenstående er givet et visionært bud på de resultater, der kan opnås gennem en omhyggelig planlægning af indsatsen Glostrup Station Forslag til strategiproces Plan Rådhusparken 2 2600 Glostrup www.glostrup.dk Tlf: 4323 6100 Strategiprocessen 25. august 2015 Dette notat beskriver et forslag til en strategiproces, hvor

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder

SOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder SOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder Projektforslag fra Solrød Kommune Jersie Center Fremtidens Forstæder Baggrunden for Solrød Kommunes projektforslag Ligesom i et stort antal øvrige danske forstæder,

Læs mere

OMRÅDEFORNYELSE SKÆRBÆK

OMRÅDEFORNYELSE SKÆRBÆK OMRÅDEFORNYELSE SKÆRBÆK porten til Rømø 08-10-2014 www.toender.dk 1 Aftenens forløb VELKOMMEN til alle v/ Tønder Kommune Trafikplan 2014 v/ Fagchef Lars-Erik Skydsbjerg Forslag til PROGRAM v/ Christel

Læs mere

Kultur og oplevelser. Status

Kultur og oplevelser. Status Kultur og oplevelser Mål Bymidten skal have et mangfoldigt og varieret kulturliv, med stærke kulturinstitutioner og tilbud og mulighed for rekreation, der tilgodeser både borgere og turister i alle aldersgrupper.

Læs mere

ØSTERLUNDEN EN GRØN BYDEL I ODENSE

ØSTERLUNDEN EN GRØN BYDEL I ODENSE ØSTERLUNDEN EN GRØN BYDEL I ODENSE 1 / PROJEKTBAGGRUND HISTORISK BAGGRUND Helt frem til det 20. århundrede fungerede området som landbrugsjord beliggende lige udenfor Købstaden Odense. Omkring 1920 blev

Læs mere

Fremtidens Aabenraa, Fremtidens Købstad. Thomas Andresen Borgmester Bo Riis Duun Afdelingschef Kultur & Plan og Fritid

Fremtidens Aabenraa, Fremtidens Købstad. Thomas Andresen Borgmester Bo Riis Duun Afdelingschef Kultur & Plan og Fritid Fremtidens Aabenraa, Fremtidens Købstad Thomas Andresen Borgmester Bo Riis Duun Afdelingschef Kultur & Plan og Fritid Befolkningsprognoser 3 4 Kamp mellem kommuner om bosætning Erkendelse af at Aabenraa

Læs mere

UDVIKLINGSPROGRAM JYLLINGE BYMIDTE - ØKONOMINOTAT -

UDVIKLINGSPROGRAM JYLLINGE BYMIDTE - ØKONOMINOTAT - UDVIKLINGSPROGRAM JYLLINGE BYMIDTE - ØKONOMINOTAT - November 212 Realisering Udviklingsprogrammet udstikker en retning for de kommende mange års udvikling af Jyllinge Bymidte. Det er samtidigt en ramme

Læs mere

Indholdsfortegnelse. REDEGØRELSE Lokalplanområdets afgrænsning Baggrund for lokalplanen Eksisterende forhold Lokalplanens indhold

Indholdsfortegnelse. REDEGØRELSE Lokalplanområdets afgrænsning Baggrund for lokalplanen Eksisterende forhold Lokalplanens indhold Indholdsfortegnelse REDEGØRELSE Lokalplanområdets afgrænsning Baggrund for lokalplanen Eksisterende forhold Lokalplanens indhold Forhold til anden planlægning Planloven Kommuneplan 2001-2012 Lokalplaner

Læs mere

TILLÆG 13. VEDTAGET Silkeborg Byråd 17. december 2012

TILLÆG 13. VEDTAGET Silkeborg Byråd 17. december 2012 VEDTAGET Silkeborg Byråd 17. december 2012 TILLÆG 13 For rammeområde 35-E-54, 35-E-55, 35-E-50, 35-R-50, 35-E-51, 35-E-56, 35-E-57, 35-E-58, 35-E-59 og 35-T-50 i Silkeborg Kommuneplan 2009-2020. Endelig

Læs mere

1 of 7 NYT LYS I MØRKE

1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 2 of 7 BAGGRUNDEN FOR PROJEKTET Langs det grønne bånd, der snor sig langs med jernbanen ind i det indre af Syddjurs Kommune, finder man fire jernbanebyer bundet sammen af Grenaabanen

Læs mere

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN 1 TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN Tillæg nr. 22 til Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune Kommuneplantillægget omhandler rammeområde 15.07.01 ER i Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune. Rammeområde 15.07.01 ER er

Læs mere

Aalborg Midtby, etageanvendelses- og bevaringsplan for Aalborg bykerne, ophævelse af lokalplan (2. forelæggelse).

Aalborg Midtby, etageanvendelses- og bevaringsplan for Aalborg bykerne, ophævelse af lokalplan (2. forelæggelse). Punkt 9. Aalborg Midtby, etageanvendelses- og bevaringsplan for Aalborg bykerne, ophævelse af lokalplan 10-011 (2. forelæggelse). 2013-38056. By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender

Læs mere

HILLERØD BYKERNE - FRA KØBSTAD TIL MØDESTAD

HILLERØD BYKERNE - FRA KØBSTAD TIL MØDESTAD HILLERØD BYKERNE - FRA KØBSTAD TIL MØDESTAD 28-07-2016 BYKERNE- UNDERSØGELSEN Bykerneundersøgelsen tager udgangspunkt i de fire pejlemærker for visionen for Hillerøds bykernen, som skal være levende, tilgængelig,

Læs mere

HØJE TAASTRUP C. VISION

HØJE TAASTRUP C. VISION HØJE TAAASTRUP C 1 HØJE TAASTRUP C. VISION EN SAMMENHÆNGENDE, MANGFOLDIG OG AKTIV OG TRYG BY Høje Taastrup ændrer sig, vokser, forfalder, blomstrer op på ny, omfortolkes og udvikler sig. Det tager helhedsplanen

Læs mere

Herlev Bytorv. Butikker, erhverv & boliger i hjertet af Herlev

Herlev Bytorv. Butikker, erhverv & boliger i hjertet af Herlev Herlev Bytorv Butikker, erhverv & boliger i hjertet af Herlev Skitseforslag 14.01.2016 INTRODUKTION I disse år oplever hele hovedstadsregionen en enorm udvikling. I Herlev kommer dette blandt til udtryk

Læs mere

Vækst og Plan. Maj 2015. Kommuneplantillæg nr. 13 til

Vækst og Plan. Maj 2015. Kommuneplantillæg nr. 13 til Vækst og Plan Maj 2015 Nykøbing Landevej Ndr.Ringgade Pilegårdsvej Sorøvej Skovsøviadukten Kommuneplantillæg nr. 13 til Slagelse Kommuneplan 2013 Redegørelse jf. planlovens 11e, stk. 4 Kommuneplantillæggets

Læs mere

Kommissorium for det særlige udvalg vedrørende Skanderborg by, inkl. Sølund, jf. Byrådets Udviklingsstrategi 2014-2017

Kommissorium for det særlige udvalg vedrørende Skanderborg by, inkl. Sølund, jf. Byrådets Udviklingsstrategi 2014-2017 Kommissorium for det særlige udvalg vedrørende Skanderborg by, inkl. Sølund, jf. Byrådets Udviklingsstrategi 2014-2017 Dato: 9. april 2015 Sagsnr.: 14/83874 1. Rammen for udvalgets arbejde Byrådets Udviklingsstrategi

Læs mere