Store virksomheder i bygge- og anlægsbranchen ser lysere på fremtiden end de små

Transkript

1 Notat Juni 215 Store virksomheder i bygge- og anlægsbranchen ser lysere på fremtiden end de små Ny analyse fra Dansk Byggeri viser, at de store virksomheder ser lysere på fremtiden end de mindre virksomheder, som hænger fast i dårlige forventninger til fremtiden. Analysens resultater De store virksomheder har positive forventninger til beskæftigelsen, mens de små ikke har Ordrebeholdningen for de mindre virksomheder er styrtdykket i første kvartal, hvilket kan hænge sammen med ophøret af BoligJobordningen De mindre virksomheder oplevere oftere end de store en produktionsbegrænsning De mindre virksomheder er oftere end de store finansielt begrænset På alle parametre i konjunkturbarometret fremstår de store virksomheder bedre end de mindre virksomheder Kontakt Chefkonsulent Andreas Fernstrøm, afe@danskbyggeri.dk, telefon Journalist Anette Sørensen, ans@danskbyggeri.dk, telefon Dokumentnr Dansk Byggeri Nørre Voldgade 6 Telefon Postboks København K Telefax info@danskbyggeri.dk

2 Omsætning og beskæftigelse Figur 1a og 1b viser henholdsvis bygge- og anlægsvirksomheders forventninger til omsætningen og forventningerne til beskæftigelsen. Det ses, at udviklingen i de to figurer er ensartet, hvilket alt andet lige skyldes, at hvis forventningen til virksomhedens omsætning er positiv, så vil virksomheden også ofte have en forventning om, at skulle ansætte flere medarbejdere. Af figurerne fremgår det, at de større virksomheder generelt ser lysere på fremtiden. Siden 213 har de store virksomheder generelt haft bedre forventninger end de mindre virksomheder. Rent faktisk fremgår det, at de små virksomheder oftere har negative forventninger til de kommende måneder i forhold til de større virksomheder. Det tyder dermed på, at de små og mellemstore virksomheder ikke oplever, at et opsving i økonomien er på vej. Dette ses tydeligt for ts 215, hvor der er en overvægt af små og mellemstore virksomheder, der forventer en tilbagegang i omsætningen og beskæftigelsen, selvom der er en overvægt af store virksomheder med omkring 25 procent af beskæftigelsen, der forventer fremgang. Det tyder altså på, at de store virksomheder har en positiv forventning til fremtidens omsætning, og at det derfor også er dem, der forventer at beskæftigelsen vil stige. Figur 1a: Forventet omsætning, nettotal Figur 1b: Forventet beskæftigelse, nettotal > Anm.: I spørgsmålene i konjunkturbarometret kan der svar henholdsvis positivt, uændret eller negativt. Nettotallet er de positive svar fratrukket det negative svar. Aktuelle tre måneder, nettotal Kilde: Danks Statistik > Anm.: I spørgsmålene i konjunkturbarometret kan der svar henholdsvis positivt, uændret eller negativt. Nettotallet er de positive svar fratrukket det negative svar. Aktuelle tre måneder, nettotal Kilde: Danks Statistik Ordrebeholdningen Figur 2 viser bygge- og anlægsvirksomheders ordrebeholdning. Tilsvarende de foregående figurer ses det, at de større virksomheder generelt oplever, at ordrebeholdningen er mere positiv. Det skal dog pointeres, at der gennem hele perioden samlet set har været et negativt syn på ordrebeholdningen. Dette kan skyldes den langvarige krise vi har befundet os i siden 28, hvor aktiviteten i branchen er meget lav. Der var dog en periode fra oktober 213 til og med august 214, hvor de større virksomheder havde en ordrebeholdning, der var større end normalt. Herefter er kurven dog dykket igen, og der er i ts måned virksomheder med 19 procent af beskæftigelsen, der siger, at de har færre ordrer end normalt blandt virksomheder med mindst 5 ansatte. Side 2 af 5

3 Figur 2: Faktisk ordrebeholdning, nettotal > Anm.: I spørgsmålene i konjunkturbarometret kan der svar henholdsvis positivt, uændret eller negativt. Nettotallet er de positive svar fratrukket det negative svar. Foregående tre måneder, nettotal Kilde: Danks Statistik Af figuren fremgår det, at der var et kant fald i nettotallene for små og mellemstore virksomheder i slutningen af 212 efterfulgt af en stigning fra 213. Tilsvarende var der i slutningen af 214 et fald i ordrebeholdningen. Disse udsving kan hænge sammen med, at BoligJobordningen blev afskaffet ved udgangen af 212 og genindført i april 213, og igen ophørte ved udgangen af 214. Man må forvente, at BoligJobordningen har en større effekt for mindre virksomheder end de større, da de mindre virksomheder i højere grad udfører arbejde for privatpersoner. Endvidere kan den store ordrebeholdning for de store virksomheder i perioden oktober 213 til august 214 potentielt forklares ved, at reeringerne af de almene boliger toppede i 214, og i de kommende år forventes af falde. Samtidig er det de større virksomheder, som har kapacitet til at løfte reeringsopgaver for den almene boligsektor. Produktionsbegrænsninger Figur 3a viser, at de store virksomheder i højere grad end de mindre virksomheder ikke oplever produktionsbegrænsninger. Indtil 213 var oplevelsen blandt små, mellemstore og store virksomheder mere eller mindre den samme, men fra 213 og frem ses det, at flere store virksomheder ikke oplever produktionsbegrænsninger i forhold til små og mellemstore virksomheder. Endvidere fremgår det af figuren, at andelen af små virksomheder, der ikke oplever produktionsbegrænsninger, i samme periode er mindsket. Den positive udvikling er dermed kun aktuel for de store virksomheder. Side 3 af 5

4 Figur 3a: Produktionsbegrænsninger Ingen begrænsninger Figur 3b: Produktionsbegrænsninger Efterspørgsel Kilde: Danks Statistik -49 5> Kilde: Danks Statistik -49 5> Det samme billede gør sig gældende på figur 3b, hvor en større andel af små virksomheder end store virksomheder oplever efterspørgslen, som en begrænsende faktor for deres forretning. Dette tyder på, at de store virksomheder i højere grad end de mindre opererer i keder med flere opgaver. Figur 4 viser, at en stigende andel af bygge- og anlægsvirksomheder anser mangel på arbejdskraft som en produktionsbegrænsning. Især i enkelte måneder i 214 manglede der arbejdskraft i de større virksomheder. Figur 4: Produktionsbegrænsninger Arbejdskraft > Kilde: Danks Statistik Det skal dog pointeres, at samlet set så er der blot virksomheder med 8 procent af beskæftigelsen, der siger, at manglende arbejdskraft er en begrænsning. Kombineret med at det er i enkelte måneder, at begrænsningen er stor, så tyder det på, at mangel på arbejdskraft ikke er et generelt problem, men mere et problem som kan opstå lokalt og med specialiserede uddannelsesgrupper. Side 4 af 5

5 I figur 5 vises de finansielle begrænsninger. Her er billedet lidt mere broget, men der er dog en tendens til, at de mindre virksomheder oftere oplever finansielle begrænsninger end de store virksomheder. Alt andet lige gør det betingelserne for at drive virksomheder dårligere for de små virksomheder. Figur 5: Produktionsbegrænsninger Finansielle begrænsninger > Kilde: Danks Statistik Metode Der er gengivet tal fra Danks Statistiks konjunkturbarometre, hvor der er opdelt på virksomhedsstørrelse. Konjunkturbarometret betragter fem variabler, som er: omsætning, beskæftigelse, tilbudspriser ved licitation, ordrebeholdning og produktionsbegrænsninger. I den særkørsel, som Dansk Byggeri har fået udført, er der tre størrelsesgrupperinger: små virksomheder ( ansatte), mellemstore virksomheder (-49 ansatte) og store virksomheder (5> ansatte). Dertil skal det bemærkes, at analysen tager udgangspunkt i nettotallene for de forskellige variabler, med undtagelse af produktionsbegrænsninger. Nettotallet er et indikatortal for den belyste variabel (omsætning, beskæftigelse, priser mv.). I konjunkturbarometerundersøgelsen svarer man typisk kvalitativt om fx omsætningen forventes at falde, eller stige eller forblive uændret. Der udregnes hvor mange procent, der har svaret på hver af de tre muligheder, således at summen er procent. Det kan fx være procent faldende, 35 procent stigende og 55 procent uændret. Antal procent som har svaret stigende minus antal procent, der har svaret faldende udgør nettotallet - i dette tilfælde 25. Bemærk at enheden procent bortfalder. Nettotallet er enhedsløst og kan antage værdier over intervallet - til +. Side 5 af 5