DUELLEN. - En analyse af halduellerne mellem statsministeren og oppositionslederen i danske folketingsvalgkampe.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DUELLEN. - En analyse af halduellerne mellem statsministeren og oppositionslederen i danske folketingsvalgkampe."

Transkript

1 1 DUELLEN - En analyse af halduellerne mellem statsministeren og oppositionslederen i danske folketingsvalgkampe. Speciale af Kristian Madsen Vejleder Karina Pedersen Institut for Statskundskab, Københavns Universitet November 2006

2 2 Indholdsfortegnelse DUELLEN... 1 Indholdsfortegnelse... 2 The Duel - English Summary Indledning Problemformulering Afgrænsning Definitioner Notesystem Specialets opbygning Halduellens historie og udvikling Debatters udvikling i valgkampe Metode Interviewmetode En socialdemokratisk modus operandi halduellernes begyndelse Schlüters tilbagevendende mareridt halduellerne i valgkampene Nyrups storhed og fald halduellerne i valgkampene Fogh vs. Lykketoft halduellerne i valgkampen i Delkonklusion: Halduellerne i danske valgkampe Publikums sammensætning til en halduel Metode Beskrivelse af dataindsamling i Brøndby Hallen, 25. januar Resultater af undersøgelsen Publikums generelle profil Publikums holdning til og viden om politik Publikums partitilhørsforhold og stemmeintention Publikums motivation til at komme til halduellen Delkonklusion: Profil af halduellens publikum Hypoteser om halduellens effekt på publikum Validiteten i anvendelsen af amerikansk empiri Stemmeeffekten Teoretiske perspektiver Empiriske erfaringer Særlige perspektiver i en dansk kontekst... 72

3 Hypoteser om stemmeeffekt i en dansk halduel Overtalelseseffekten Teoretiske perspektiver Empiriske erfaringer Særlige perspektiver i en dansk kontekst Hypotese om overtalelseseffekt i en dansk halduel Læringseffekten Teoretiske perspektiver Empiriske erfaringer Særlige perspektiver i en dansk kontekst Hypoteser om læringseffekten i en dansk halduel Imageeffekten Teoretiske perspektiver Empiriske erfaringer Særlige perspektiver i en dansk kontekst Hypoteser om imageeffekten i en dansk halduel Dagsordeneffekten Teoretiske perspektiver Empiriske erfaringer Særlige perspektiver i en dansk kontekst Hypoteser om dagsordeneffekten i en dansk halduel Tillidseffekten Teoretiske perspektiver Empiriske erfaringer Særlige perspektiver i en dansk kontekst Hypoteser om tillidseffekten i en dansk halduel Opsummering: Tolv hypoteser om halduellens effekt på publikum Metode til måling af halduellernes effekter på publikum Udførelsen af kvasi-eksperimenterne til måling af duellens politiske effekt Beskrivelse af kvasi-eksperiment i Atletion, Århus, Beskrivelse af kvasi-eksperiment på Middelfart Gymnasium, Beskrivelse af kvasi-eksperiment på Køge Gymnasium, Kvasi-eksperimentets validitet Konstruktion af spørgeskema Spørgeskemaets test af halduellens stemmeeffekt Spørgeskemaets test af halduellens overtalelseseffekt Spørgeskemaets test af halduellens læringseffekt Spørgeskemaets test af halduellens imageeffekt Spørgeskemaets test af halduellens dagsordenseffekt... 98

4 Spørgeskemaets test af halduellens tillidseffekt Halduellens effekter undersøgelsens resultater Stemmeeffekten Test af hypoteser om stemmeeffekt Effekten for publikum sammenlignet med tv-seere Effekten af halduellen sammenlignet med det traditionelle debatmøde Overtalelseseffekten Test af hypotese om overtalelseseffekt Effekten for publikum sammenlignet med tv-seere Effekten af halduellen sammenlignet med det traditionelle debatmøde Læringseffekten Test af hypotese om læringseffekt Effekten for publikum sammenlignet med tv-seere Effekten af halduellen sammenlignet med det traditionelle debatmøde Imageeffekten Test af hypotese om imageeffekt Effekten for publikum sammenlignet med tv-seere Effekten af halduellen sammenlignet med det traditionelle debatmøde Dagsordenseffekten Test af hypotese om dagsordenseffekt Effekten for publikum sammenlignet med tv-seere Effekten af halduellen sammenlignet med det traditionelle debatmøde Tillidseffekten Test af hypoteser om tillidseffekt Effekten for live-publikum sammenlignet med tv-seere Effekten af halduellen sammenlignet med det traditionelle debatmøde Delkonklusion: Halduellens effekt på publikum Konklusion Perspektivering Litteraturliste...159

5 5 The Duel - English Summary Danish general elections have tradition of the Prime Minister and the leader of the opposition squaring off in a debate in front of thousands of supporters packed in convention centres and sports arenas etc. This thesis traces the origins of this arena debate, examines the composition of the audience at an arena debate and assesses the effect of these arena debates on an audience. It finds that the overall impact of the debates on the general election is modest. Using historic documents, interviews and newspaper articles, the thesis traces the deep historical roots of the debates in Danish political history and thus rejects the idea that the debates are an expression of Americanization or post modern campaigns. The Thesis argues that the debates have developed into a strong institution in Danish campaigns that is difficult for the major parties to abolish. A survey carried out amongst the audience of the first arena debate in the 2005-campaign confirms that the audience is composed of people with a very high political knowledge and interest and a firm ideological conviction. Drawing on communication theory and empirical studies of American presidential debates, the thesis identifies six types of effects which political debate may have on audiences: Voting effects, persuasive effects, learning effects, image effects, agenda effects and civics effects. Using a quasiexperimental research design, the thesis tests the characteristics of these effects in three different experimental groups consisting of Danish high school students. The experiment showed that five of the six effects had a statistically significant impact on the audience and that the effects only partially followed the patterns known from American research, suggesting that debate effects in a multiparty system might be different from presidential debates. The experiment also found that the effects of the arena debate on the audience were less significant than the effects of watching the debate on videotape and that they were particularly insignificant compared to the effects of the Q and A. From a cost-benefit point of view, this makes the arena debates a rather expensive and inefficient type of political communication and campaigning.

6 6 1. Indledning Da statsministerkandidaterne Anders Fogh Rasmussen og Mogens Lykketoft trådte ud på scenen til deres anden halduel under folketingsvalget i 2005, var der gået et meget stort forberedende arbejde forud. De ansatte på de to partiers hovedkontorer og partiernes aktivister havde arbejdet i dagevis for at forberede halduellen i Århus, og ressourceforbruget havde været ganske betragteligt. De to statsministerkandidater havde brugt det meste af dagen til at lade op til duellen i stedet for at føre valgkamp. Spindoktorer og rådgivere havde holdt møder om strategier og slaglinjer, der skulle fange modstanderen på det forkerte ben, mens partiernes politisk-økonomiske afdelinger havde produceret fakta-papirer om alle tænkelige politiske spørgsmål, der kunne dukke op under duellen. Partierne havde brugt betragtelige økonomiske ressourcer på store reklameplancher og at køre VUog DSU-heppekor ind i busser fra hele landet. Men i virkeligheden er det hele noget af et paradoks. Ingen af de to politikere havde nogen klar interesse i at være på scenen. For Anders Fogh Rasmussen var duellen et risikomoment i den afsluttende fase af en valgkamp, som Venstre for længst følte sig sikre på at vinde. Aftenens arrangement skulle bare overstås. For Mogens Lykketoft var hele præsidentvalget og personfikseringen en spændetrøje han forsøgte at slippe ud af under hele sin valgkampagne. Nu stod han så alligevel i de rammer, der i sin form for mange var blevet symbolet på form uden indhold og amerikanisering af dansk politik. Egentlig ville han helst have undgået halduellen, men i samråd med kampagnestaben havde han tidligt vurderet, at halduellerne nok ville være umulige at komme udenom. Og da begivenheden kun blev bragt forskudt til seere på den lille tv-kanal DK4, var det ikke en gang en mulighed for politikerne til at tale direkte til befolkningen uden mediernes filter. Så hverken Fogh Rasmussen eller Lykketoft havde åbenlyse interesser i at afholde denne halduel. Men de stod der alligevel, ligesom Nyrup, Ellemann, Schlüter, Auken og Anker Jørgensen havde gjort. Siden folketingsvalget i 1984 har de to ledende partier på hhv. den socialdemokratiske og den borgerlige fløj i folketinget arrangeret store debatmøder mellem deres statsministerkandidater i en

7 7 sportshal fyldt med de to partiers tilhængere som en del af folketingsvalgkampen. Disse debatmøder finder ofte sted under en dramatiserende overskrift som duel eller topmøde. Mange af arrangementets kritikere omtaler duellerne som udtryk for en præsidentvalgkamp eller amerikanisering af dansk politik. Dette kan muligvis være en rimelig karakteristik af tv-duellerne, som måske i et vist omfang er inspireret af den amerikanske tradition med tv-debatter, der går tilbage til valgkampen mellem Kennedy og Nixon i Siden slutningen af 1990 erne har flere multipartisystemer adopteret tv-duellen mellem to kandidater fra USA. I Danmark har DR og TV2 arrangeret tv-transmitterede dueller mellem de ledende kandidater siden folketingsvalget i 1998, og ved de to sidste valg i både Tyskland og Sverige blev der afholdt tv-dueller, hvor kun de to hhv. kansler- og statsministerkandidater deltog. Men halduellen har intet at gøre med amerikansk politik og ingen fortilfælde i amerikanske præsidentvalgkampe. Her er det ganske vist almindeligt at kandidaterne holder store valgmøder i haller. Her møder deres støtter op og lytter til kandidaten under festlige former med balloner, råben og jublen. Men at to kandidater stiller op til en fælles debat i en hal med deres respektive støtter i råbe-krig med hinanden er helt uhørt i USA. Formentligt ville en sådan idé møde hovedrysten hos en hvilken som helst amerikansk spindoktor. Dette arrangement er helt unikt for dansk politik. En svensk journalist, der dækkende en halduel i 1998, var for eksempel dybt forundret og fascineret: Det havde man godt nok ikke i Sverige! 1 De to partier står sammen for arrangementets planlægning og udgifter. De mobiliserer hver især flest muligt af deres egne tilhængere til at huje og buhe af det andet partis statsministerkandidat. Arrangementet dækkes af presse og tv, men er ikke i nyere tid blevet transmitteret direkte. Det er da også uklart, hvilken nytte de to partier har af det meget ressourcekrævende arrangement og hvorfor de arrangerer det valgkamp efter valgkamp. Hvad er rationalet, der får modstandere som Venstre og Socialdemokraterne til at arbejde sammen om at stable dette arrangement på benene? Det er den basale undren, der ligger til grund for dette speciales analyse af halduellernes effekt og historie. 1 Aktuelt, 5. marts 1998

8 8 Fænomenet er ikke undersøgt tidligere. Det vides ikke hvordan og hvornår halduellerne er opstået. Hvis det ikke er inspiration fra USA, hvilket rationale har så fået de store partier til oprindeligt at gå sammen om et fælles projekt i den størrelsesorden? Og hvorfor gør de det fortsat? Uanset hvilken funktion de tidligere måtte have haft for de to ledende partier, skulle man forvente, at det nu var dækket af de dueller, der siden 1998 har været arrangeret af tv-stationerne. Flere af disse dueller har haft mere end 1 mio. seere, mens halduellerne kun trækker et par tusinde tilskuere. Hvem er de tilskuere, der møder op som tilskuere til en halduel? Er det interesserede tvivlere, der ikke har gjort op, hvem de støtter eller klakører med medlemskort hos en af arrangørerne kørt ind i busser af landbo- eller fagforeninger? De fleste iagttagere inklusiv de arrangerende partier regner helt åbenlyst med det sidste, men der er ikke lavet systematiske analyser af publikums sammensætning. Det er heller ikke undersøgt, hvilken effekt disse haldueller har på publikum. Kan de mennesker, der rent faktisk møder op til et duelmøde påvirkes af debatten? Og hvordan sker denne påvirkning i så fald? Er duellens format, med to politikere i skarp konfrontation, særligt godt til at påvirke publikum sammenlignet med kommunikation i tv eller via traditionelle valgmøder, hvor politikerne optræder alene. Selvom det ikke skorter på antagelser eller anekdoter om, hvad der virker og ikke virker ved halduellerne, er ingen af disse spørgsmål blevet undersøgt akademisk. På trods af dette investerer de to partier et enormt og stigende antal ressourcer på at arrangere et duelmøde som ikke tv-transmitteres på en større kanal og hvis eventuelle effekt aldrig er dokumenteret og i bedste fald opleves som tvivlsom af hovedaktørerne. Dette speciale vil for første gang analysere de danske halduellers udvikling, publikums sammensætning og debattens effekt på publikum fra et samfundsvidenskabeligt udgangspunkt.

9 Problemformulering På baggrund af min undren over halduellerne som fænomen og deres eksistensberettigelse i moderne, medieorienterede valgkampe vil dette speciale forsøge at besvare følgende overordnede spørgsmål: Hvordan påvirker halduellerne mellem statsministeren og oppositionslederen danske folketingsvalgkampe? Jeg vil i det følgende folde denne problemformulering ud i syv undersøgelsesspørgsmål under tre overskrifter, hvis besvarelser tilsammen kan give et fyldestgørende svar på problemformuleringen. Halduellernes opståen og historie 1. Hvordan er halduellerne opstået? 2. Hvordan har halduellerne udviklet sig historisk? 3. Hvilken betydning har halduellerne i dag og historisk set for de deltagende partier? Halduellernes publikum. 4. Hvem er publikum til en halduel? Halduellernes effekter 5. Hvilke typer direkte effekter har halduellen på publikum? 6. Hvad er effekternes karakter? 7. Hvor stærke er effekterne sammenlignet med andre typer politisk kommunikation under en valgkamp? Afgrænsning Der ligger en meget væsentlig afgrænsning af specialets undersøgelsesobjekt i formuleringen af spørgsmålene omkring halduellernes effekter. Dette speciale begrænser sig af pladshensyn til at undersøge effekterne, der umiddelbart er på de personer, der rent direkte udsættes for den politiske kommunikation ved halduellen. Således undersøger specialet ikke eventuelle effekter på personer, der fx ser redaktionel omtale af debatten i er medie eller hører om halduellens forløb fra venner og

10 10 bekendte. Ligeledes undersøger specialet ikke effekterne over tid, men blot umiddelbart efter halduellen Definitioner Specialet anvender en række faste ord og terminologier, der defineres nedenfor. En statsministerkandidat er en politiker, der i offentligheden regnes som et realistisk bud på at blive statsminister efter et folketingsvalg. Typisk drejer det sig om én politiker fra Socialdemokraterne og én fra et borgerligt parti, men der er eksempler på, at der har været tre statsministerkandidater. En halduel er specialets betegnelse for en politisk debat mellem to eller flere statsministerkandidater arrangeret af de pågældende statsministerkandidaters partier. Betegnelsen halduel er valgt fordi de interviewede politikerne og kommunikationsrådgivere selv hyppigst brugte denne betegnelse. På trods af betegnelsen er det ifølge denne definition ikke er strengt nødvendigt, at arrangementet finder sted i en sportshal eller begrænser sig til to statsministerkandidater. Debatter mellem to politikere, hvor kun én er statsministerkandidat er ikke dækket af definitionen. En tv-duel er specialets betegnelse for en debat mellem to eller flere statsministerkandidater arrangeret af en tv-station med henblik på transmission. De traditionelle partilederrunder, hvor hver eneste partileder deltager, er således udenfor denne definition. Begrebet debat anvendes om den politiske kommunikation, der foregår under eksempelvis en halduel eller et traditionelt vælgermøde. Begrebet publikum anvendes om den gruppe mennesker, der er til stede på tilskuerrækkerne under duellen. Begrebet tv-seere eller seere anvendes om de mennesker, der ser halduellen på en tvoptagelse. Begrebet tilskuere bruges som samlende betegnelser for alle, der ser duellen, altså både publikum og tv-seere Notesystem Specialet anvender Harvard-notesystemet med den undtagelse, at henvisninger til avisartikler, interviews og andet kildemateriale placeres i fodnoter. Det sker for at sikre læsbarheden i de afsnit, hvor der er mange kildehenvisninger af den karakter.

11 Specialets opbygning I kapitel 2 analyseres halduellernes historiske baggrund og udvikling på baggrund af historisk kildemateriale og interviews med de senere halduellers centrale aktører. Herefter analyseres i kapitel 3 publikums sammensætning gennem en spørgeskemaundersøgelse blandt publikum til halduellen i Brøndby Hallen under folketingsvalget i I kapitel 4 identificeres seks potentielle effekter af en halduel på baggrund teorier om kommunikation og empiriske studier at politiske debatter. Specialet uddrager en række hypoteser om disse effekter, og i kapitel 5 udvikles en metode til at teste disse hypoteser gennem et kvasi-eksperiment under halduellen i Århus under folketingsvalget i I kapitel 6 præsenteres resultaterne af eksperimentet. I kapitel 7 besvares problemformuleringen på baggrund af de foregående kapitler.

12 12 2. Halduellens historie og udvikling I dette afsnit analyseres halduellens udvikling i Danmark på basis af et omfattende kildemateriale med henblik på at kunne besvare problemformuleringens underspørgsmål Debatters udvikling i valgkampe Adskillige politiske iagttagere har igennem de sidste mange folketingsvalgkampe begrædt udviklingen i danske folketingsvalgkampe. Kritikken har især rettet sig mod en påstået amerikanisering af danske valgkampe, der er blevet til præsidentvalg særligt p.g.a. mediernes fokusskifte fra politiske programmer til personer og show. Valgforskeren Lars Bille kritiserede for eksempel mediernes dækning af valgkampen 2005 på en konference kort efter valget: Man har importeret præsidentvalgkampen fra USA og England men der er forskel på det danske og det engelsk-amerikanske valgsystem. I England og USA er det vinderen, der tager det hele. Sådan er det ikke i Danmark. Her har vi proportionalvalg. Men alligevel overføres de mekanismer, der arbejder i et topartisystem eller et præsidentvalg til vores system 2. Et af de elementer, der ofte udpeges som en del af denne amerikanisering, er duellerne mellem statsministeren og oppositionslederen. Spørgsmålet om amerikanisering af valgkampene har tiltrukket sig en del akademisk opmærksomhed. Ifølge både Norris (2000) og Farrel & Webb (2000) bliver vesteuropæiske valgkampe ikke amerikaniseret i den forstand, at der bevidst importeres amerikanske systemer, men ændrer sig i takt med den teknologiske og politisk-kulturelle udvikling. Da USA ofte er længere fremme i denne udvikling end de europæiske lande, kan det se ud som om, at der sker en import. En mere frugtbar betragtning end amerikanisering er ifølge Norris og Farrell & Webb at beskrive valgkampes udvikling i vestlige demokratier i tre stiliserede faser (se tabel 2.1.). Disse faser skal ikke forstås som skarpt adskilte trin på en stige, hvor et samfund samlet bevæger sig fra én fase til en anden, men som et kontinuum, hvor det præmoderne og det post-moderne udgør hver sin yderpol. 2 Information, 5. marts 2005

13 13 I den præmoderne fase er valgkampen kun en lille del af de politiske liv. Det er først, når valget er udskrevet, at forberedelserne for alvor går i gang, og de styres af lokale kredse og partiforeninger. Partierne er klassepartier (Duverger, 1959), der henvender sig til én bestemt social klasse og den politiske kommunikations hovedformål er at få propaganda ud til denne klasse, der sikrer, at de mobiliseres til at møde op på valgdagen. Under valgkampene debatterer politikerne med valgkredsens øvrige politikere ved lokale møder og tager rundt og møder vælgere i lokalsamfundet, på arbejdspladser o. lign. I den moderne fase er valgkampe en meget væsentlig del af det politiske liv, og de forberedes i måneder eller år før valgets udskrivelse. Valgkampene styres centralt fra partikontorer og partiledelser med inddragelse af reklamebureauer og spindoktorer. Partierne er catch-all partier (Kirchheimer 1963), der forsøger at sælge deres politiske budskaber til brede grupper i befolkningen, og at få budskabet ud til så mange mennesker som muligt. Derfor bruger partierne under valgkampene kræfterne på at komme i medierne og særligt på TV. Det kan ske via tv-debatter og pseudo-events dvs. arrangementer, hvis eneste formål er at opnå mediedækning. I den postmoderne fase er valgkamp den væsentligste del af det politiske liv. Forberedelsen af næste valg begynder umiddelbart efter det forrige, og alle politiske beslutninger vurderes i lyset af den forestående valgkamp. Partierne er elektoralt-professionelle partier (Panebianco, 1988), der vurderer, hvilke positioner de skal lægge sig på for at appellere til specifikt udvalgte vælgersegmenter, der skønnes at være særligt vigtige for valgets udfald. Kampagnen styres i højere grad decentralt, men med nøje central koordinering og overvågning. For at nå de vælgere, der ikke følger med i nationale nyhedsmedier, forsøger politikerne i højere grad at optræde i mere lokale medier og i fagblade og lign. målrettet specifikke vælgergrupper. Tabel 2.1.: Faser for valgkampes udvikling. Forberedelsestid til valgkampen Valgkampens styring Målretning af kommunikation Fase 1: Præmoderne Fase 2: Moderne Fase 3: Postmoderne Kort forberedelse af valgkampen. Langsigtet forberedelse af valgkampen. Permanent valgkamp: Valgkampen begynder dagen efter sidste valg. Decentral Centraliseret Decentral med stærk central kontrol Sociale klasser. Brede grupper, catch-all. Specifikke, udvalgte vælgergrupper.

14 14 til: Kommunikation Propaganda Salg Marketing Valgkamps- events Offentlige møder Valg-tournéer TV-debatter Pressekonferencer Pseudo-events Kilder: Farrel & Webb (2000:104) & Norris (2000: ) Som i trin to, men målrettet lokalt og specifikke vælgersegmenter. Hvor befinder de danske dueller sig på dette kontinuum? Her er det nødvendigt at skelne mellem tvduellerne, der arrangeres af DR og TV2 og halduellerne, der arrangeres af partierne selv. Når det gælder tv-duellerne kan de i et vist omfang siges at være importeret fra USA. Det blev meget klart under valgkampen i 2005, da Danmarks Radio holdt en tv-duel direkte kopieret fra det nys overståede amerikanske præsidentvalg 3. De første dueller på TV2 var også direkte inspireret af de amerikanske debatter 4. Siden tv-debatterne blev introduceret i slutningen af halvfemserne har de haft seertal mellem og Ved begyndelsen af DR s duel i 2005, så 1,2 mio. mennesker med 5. Tv-duellerne befinder sig derfor omkring fase 2 på kontinuummet. Tv-duellen er et moderne fænomen med brede målgrupper, der skal sælge bredt appellerende budskaber. Med udviklingen i den seneste valgkamp kan der endda argumenteres for, at danske tv-dueller bevæger sig mod trin 3. Blandt andet afholdt TV2 en tv-duel, der ikke handlede om at sætte kandidaternes politik op mod hinanden, men om at beskrive kandidaternes menneskelige egenskaber. DR flyttede planlægningen af sin duel fra DR Nyheder til afdelingen DR Event, der også arrangerer dækningen af prinsebryllupper og Melodi Grand Prix. Halduellerne er en helt anden type fænomen end tv-duellerne. De foregår ikke i tv-studier, men i haller og konferencecentre fuld af hujende tilhængere. De transmitteres ikke direkte på en 3 Politiken 30. januar Som en interessant sidebemærkning kan det nævnes, at det amerikanske koncept er udviklet efter forhandling mellem demokrater og republikanere og ikke efter journalistiske kriterier. Konceptet har mødt stærkt kritik fra en række grupper, der mener at det forhindrer saglig politisk debat (se fx Brennan Center for Justice et al, 2004). 4 Privat samtale med daværende nyhedschef Jens Gaardbo 5 TNS/Gallup TVmeter,

15 15 landsdækkende kanal, men overværes kun i sin helhed af et par tusinde mennesker i publikum og refereres som andre støre begivenheder i en valgkamp. Der er tale om en fundamentalt anden type aktivitet, der derfor også skal analyseres forskelligt. Der har været afholdt 14 haldueller under danske valgkampe siden folketingsvalget i Deres dato, sted og deltagere fremgår af figur 2.2. I de følgende afsnit gennemgås halduellernes opståen og udvikling.

16 16 Tabel 2.2. Oversigt over haldueller i danske valgkampe Valgkamp Dato Kandidater Sted Folketingsvalget Anders Fogh Rasmussen & Mogens Lykketoft. Folketingsvalget Anders Fogh Rasmussen & Mogens Lykketoft Folketingsvalget Poul Nyrup Rasmussen & Anders Fogh Rasmussen Folketingsvalget Poul Nyrup Rasmussen & Anders Fogh Rasmussen Folketingsvalget Poul Nyrup Rasmussen & Uffe Ellemann-Jensen Folketingsvalget Poul Nyrup Rasmussen & Uffe Ellemann-Jensen Folketingsvalget Poul Nyrup Rasmussen & Uffe Ellemann-Jensen Folketingsvalget Poul Nyrup Rasmussen og Hans Engell Atletion, Århus Brøndby Hallen Valby Hallen, København Silkeborg Hallerne Frihedshallen, Sønderborg Øksnehallen, København Pejsegaarden Kro, Brædstrup Ringsted Kongrescenter Folketingsvalget Poul Schlüter & Svend Auken Askov Højskole Folketingsvalget Poul Schlüter & Svend Auken Kalundborg Handelsskole Folketingsvalget Poul Schlüter & Svend Auken Pejsegaarden Kro, Brædstrup Folketingsvalget Poul Schlüter & Anker Jørgensen Folketingsvalget Poul Schlüter & Anker Jørgensen Folketingsvalget Poul Schlüter & Anker Jørgensen Herning Kongrescenter Roskilde Hallerne, Herning Hallerne, 2.2. Metode I analysen af halduellernes udvikling er der lagt vægt på i videst muligt omfang at anvende primære kilder. Der er anvendt fire typer kilder: Arkivmateriale fra Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv De involverede politikeres publicerede erindringer Samtidige avisartikler om duellerne Interviews med centrale aktører fortaget med henblik på dette speciale

17 17 Hvor der ikke umiddelbart har kunnet findes en primær kilde er der anvendt en række sekundære kilder fx politisk-historiske analyser af valgkampe eller politiske biografier. Efter telefonisk kontakt til 1980 ernes partisekretærer fra Socialdemokraterne og Det Konservative Folkeparti stod det klart, at de kun havde meget få erindringer om halduellerne. Derfor vurderede jeg, at det ikke ville give noget udbytte at foretage interviews længere tilbage end Nyrup/Ellemann tiden. Derfor er tiden frem til 1994 i hovedsagen beskrevet via arkivmateriale, erindringer og avisartikler, mens vægten herefter i stigende grad lægges over på interviews Interviewmetode Jeg har til specialet foretaget interviews med seks centrale personer i halduellerne fra 1994 og frem: Uffe Ellemann-Jensen - Formand for Venstre Deltager i halduellerne i 1994 og Poul Nyrup Rasmussen - Formand for Socialdemokraterne Deltager i halduellerne 1994, 1998 og 2001 Mogens Lykketoft - Formand for Socialdemokraterne Deltager i halduellerne 2005 Michael Kristiansen - Spindoktor for Venstre Morten Boje Hviid - Spindoktor for Socialdemokraterne Finn Stubtoft - Organisationskonsulent hos Socialdemokraterne siden Praktisk planlægger af haldueller siden Det var ikke muligt at få et interview med Anders Fogh Rasmussen, men interviewet med Michael Kristiansen må siges at være fuldt dækkende til at analysere Venstres overvejelser omkring halduellerne i 2001 og 2005.

18 18 Udgangspunktet for de gennemførte interviews var åbne/semi-strukturerede interview (Christensen, 1994). Jeg havde inden hvert interview gjort mig klart, hvilke særlige informationer den enkelte interviewperson havde, og hvilke specifikke dele af halduellernes historie, de kunne belyse. Jeg fravalgte at benytte en egentlig interviewguide, da jeg ikke selv havde fuldstændigt overblik over halduellernes historie, og ikke ville risikere at afgrænse interviewene fra relevante oplysninger, som interviewpersonerne kunne bidrage med. I stedet ønskede jeg at opnå den effekt, der ligger i et mere spontant interview: Jo mere spontan interviewproceduren er, desto større sandsynlighed vil der være for, at man får spontane, levende og uventede svar fra de interviewede (Kvale, 2003:134). Dette har været mit udgangspunkt for alle seks interviews En socialdemokratisk modus operandi halduellernes begyndelse Halduellen optræder første gang i en valgkamp i Der har imidlertid også før dette tidspunkt været afholdt debatmøder mellem statsministerkandidater udenfor den periode, hvor et folketingvalg har været udskrevet. Det første direkte debatmøde mellem statsministeren og oppositionslederen alene, som dette speciale kan dokumentere, foregik d. 22. september 1965 i Studenterforeningens lokaler i København. Mødet er arrangeret af Socialdemokratiets og Venstres lokalforeninger i København for at gøre status på årsdagen for folketingsvalget i Mødet sendes i sammendrag i radio og tv, og bliver så stor en succes, at det gentages 22. november 1967 på årsdagen for folketingsvalget. Hartling beskriver i sine erindringer 1967-mødet som meget livligt med mange tilråb og efter de første indlæg med stor spørgelyst fra forsamlingen 7. Han kan åbenlyst lide formen og lide at være den direkte modstander til statsministeren. Den 22. august 1967 sender Hartling et brev til Statsminister Krag 8, hvor han foreslår at Venstre og Socialdemokraterne afholder 100 diskussionsmøder mellem venstremænd og socialdemokrater på 6 Hartling, 1981: Hartling, 1981:86 8 En kopi af brevet findes i appendiks A1

19 19 samme dag over hele landet. Hartling forklarer, at inspirationen kommer fra Venstres svenske søsterparti, Folkpartiet, der sammen med de svenske socialdemokrater afholder et tilsvarende arrangement, og foreslår at man kopierer konceptet på den anden side af sundet i begyndelsen af Et sådant initiativ skulle nok kunne skabe opmærksomhed og være af værdi både for Socialdemokratiet og for Venstre, skriver han. Den parlamentariske situation havde ændret sig dramatisk få måneder forinden. Det politiske landskab var blevet stærkt polariseret efter forhandlinger om en skattereform og låst fast i to faste blokke, der stod stejlt overfor hinanden: Flertallet i Det Røde Kabinet med Socialdemokratiet og SF overfor mindretallet i den borgerlige opposition med Venstre, De Konservative og Det Radikale Venstre 9. Det ligger fast, at de tre oppositionspartier vil danne en VKR-regering, hvis de har mulighed for det efter et kommende folketingsvalg. Men der er hverken klarhed over eller enighed om, hvem der skal være statsminister i en sådan regering. Venstre er det største parti i blokken, men de to potentielle regeringspartnere ønsker den radikale Hilmar Baunsgaard som statsminister. Der er især kold luft mellem Hartling og De Konservatives leder, Poul Sørensen: Når Poul Sørensen pegede på Baunsgaard så var grunden efter manges mening, at han ville slå fast at Venstre ikke skulle have ledelsen. Det kan jo være. Hans kærlighed til Venstre (og til mig) var minimal 10. Hvis Venstre skal have regeringsledelsen, vil det være nødvendigt at hæve sig op over de øvrige borgerlige partier og komme i direkte clinch med Socialdemokratiet. Brevet fra Hartling skaber nogen hovedbrud i Statsministeriet. Jens Otto Krag har nedskrevet sine egne overvejelser om de 100 diskussionsmøde direkte på Hartlings brev. Han udtrykker sine overvejelser i tre korte, næsten telegramlignende, håndskrevne linier på brevet: Svært at svare nej. Vil ikke more K og R. Giver det for megen reklame til V?. Krag har ikke meget lyst til at give Venstre, der på dette tidspunkt kun er halvt så stort som Socialdemokratiet, gratis omtale og eksponering. Imidlertid er det svært at sige nej til en direkte udfordring. Det kan opfattes som fejt eller ligefrem udemokratisk ikke at ville stille op til en politisk debat, og Venstre vil uden tvivl sikre, at offentligheden får kendskab til en eventuel socialdemokratisk afvisning af forslaget. Men Krag ser også en mulighed for at splitte VKR- 9 Lidegaard, 2002: Hartling, 1981:90

20 20 blokken. Dels ved at lække Venstres solo-initiativ til de øvrige partier og dels ved overfor Hartling at insistere på at afholde lignende arrangementer med De Radikale og De Konservative. I Statsministeriet udarbejdes et udkast til svar til Hartling 11. Her giver man sin principielle tilslutning til ideen om de 100 møder, men at det må være rigtigt, at der arrangeres tilsvarende med De Konservative og De Radikale og at der kan være alskens praktiske forbehold. Krag, der befinder sig i New York til FN s generalforsamling, får desuden uarbejdet et udkast til et brev til den radikale Karl Skytte. Her fortæller han om Hartlings brev og vedlægger en kopi af sit svar 12. Det er bemærkelsesværdigt, at Krag har villet orientere Karl Skytte og ikke den radikale leder Hilmar Baunsgaard. Skytte var kendt som Baunsgaards væsentligste modstander internt i Det Radikale Venstre og den største interne fortaler for et nært samarbejde med Socialdemokratiet (Nielsen, 1996). Statsministerens rationale er sandsynligvis, at Skytte vil bruge oplysningerne til at kaste mest muligt grus i Baunsgaards planer om et fremtidigt VKR-samarbejde ved at fremstille Venstres forslag om 100 debatmøder, der kun havde deltagelse af Venstre og Socialdemokratiet, som illoyalt overfor den øvrige opposition. Brevene til Hartling og Skytte bliver imidlertid aldrig sendt. En embedsmand i Statsministeriet har overstreget brevene og i håndskrift anført: 18/9 67. Talt med Niels Matthiasen herom. Ændret procedure aftalt. N.M. skriver til statsministeren. Ind på scenen kommer således Socialdemokratiets partisekretær Niels Matthiasen. Han har fået aftalt, at sagen skal genovervejes og skriver dagen efter et ekspresbrev til statsministeren i New York 13. Her forklarer han, at brevene ikke er blevet afsendt fordi der ikke var nogen grund til at omtale møder med Konservative og Radikale allerede på nuværende tidspunkt. Matthiasen mener, at det er en dårlig idé at nævne de øvrige partier af to grunde: dels kan vi jo skræmme Hartling væk fra ideen ved at nævne de andre, og dels kan vi jo risikere at de så selv vil anmelde deres deltagelse, og så er indholdet af ideen jo ikke meget værd. I stedet skal man via partisekretæren meddele Hartling, at Krag er positivt stemt. 11 Udkastet til svar er vedlagt i appendiks A2 12 Udkastet til brev til Skytte er vedlagt i appendiks A3 13 Kopi af brevet er vedlagt i appendiks A4

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Notat: 365 akademikere og én kloakmester

Notat: 365 akademikere og én kloakmester Notat: 365 akademikere og én kloakmester Ny undersøgelse fra Cevea viser, at de akademiske kandidater ved FT-valget 2011 havde dobbelt så stor chance for at bliver valgt ind i Folketinget. Af de opstillede

Læs mere

Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1

Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1 Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1 og TV2 1994-2007 Af Erik Albæk, David Nicolas Hopmann & Claes de Vreese Udkommer på Syddansk Universitetsforlag 6. maj

Læs mere

Radikale vælgere. Notat UGEBREVET A4. Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet

Radikale vælgere. Notat UGEBREVET A4. Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet UGEBREVET A4 Arbejdsmarked I Politik I Velfærd I Værdier Notat 01 I 2004 Radikale vælgere Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet Johannes Andersen Radikale vælgere en sammenfatning

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

Hvad er spin? Tematekst. Rune Gregersen, adjunkt i samfundsfag og dansk, Egå Gymnasium

Hvad er spin? Tematekst. Rune Gregersen, adjunkt i samfundsfag og dansk, Egå Gymnasium Tematekst Hvad er spin? Rune Gregersen, adjunkt i samfundsfag og dansk, Egå Gymnasium Der er gennem tiden givet mange forskellige definitioner på, hvad spin er. Normalt hentyder spin til det arbejde, spindoktorerne

Læs mere

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Gruppe 7: Melissa, Line, Terese, Anita og (Sofie). Spørgsmål ud fra teksterne af Jenkins, Mossberg og Fuchs: Danmarksindsamlingen (Byg videre på jeres tidligere observationer

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads Eksempel på brug af Molins model Forårets 2011 blev et af de mest hektiske og dramatiske i dansk politik i adskillige år. Regeringens havde indkaldt til vigtige forhandlinger om den kriseramte danske økonomi

Læs mere

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder?

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? 1 Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? Her er formændene for 6 af de største danske partier. Hvem er hvem? 1. Bendt Bendtsen 2. Mogens Lykketoft 3. Pia Kjærsgaard 4.

Læs mere

Online-appendiks til. Hvordan påvirkes vælgerne af meningsmålinger? Effekten af meningsmålinger på danskernes stemmeadfærd og sympati for partierne

Online-appendiks til. Hvordan påvirkes vælgerne af meningsmålinger? Effekten af meningsmålinger på danskernes stemmeadfærd og sympati for partierne Online-appendiks til Hvordan påvirkes vælgerne af meningsmålinger? Effekten af meningsmålinger på danskernes stemmeadfærd og sympati for partierne Jens Olav Dahlgaard, Jonas H. Hansen, Kasper Møller Hansen

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

Nettets potentiale i politisk sammenhæng er enormt, og radikale vælgere har et meget højt internetforbrug. Hvordan godtgør man en knust drøm?

Nettets potentiale i politisk sammenhæng er enormt, og radikale vælgere har et meget højt internetforbrug. Hvordan godtgør man en knust drøm? 1. februar 2011 Nettets potentiale i politisk sammenhæng er enormt, og radikale vælgere har et meget højt internetforbrug. Men vindes 2011-valget på internettet? Det korte svar er nej. Analyser af folketingsvalgene

Læs mere

Kongeudpeget via Landstinget. Politisk - partimæssig baggrund + evt. regeringspartnere 1848-1848 A.W. Moltke I Premierminister

Kongeudpeget via Landstinget. Politisk - partimæssig baggrund + evt. regeringspartnere 1848-1848 A.W. Moltke I Premierminister /regering 1848-1848 A.W. Moltke I Premierminister Koalition af upolitiske ministre, nationalliberale og bondevenner (Martsministeriet) 1848-1851 A.W. Moltke II Premierminister Koalition af upolitiske ministre

Læs mere

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET Guide -Skab synlighed om jeres arrangement Skal I have stablet et arrangement på benene og vil I gerne have nogle tips til, hvordan I kan nå ud til andre end jeres eksisterende medlemmer? Så tjek nedenstående

Læs mere

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Af Lektor, ph.d., Anders Henriksen Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet Regeringens beslutning om at nedsætte en undersøgelseskommission,

Læs mere

1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til?

1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til? Hvad er survey-eksperimenter og hvad kan de bruges til? Rune Slothuus Institut for Statskundskab Aarhus Universitet E-mail: slothuus@ps.au.dk Web: ps.au.dk/slothuus Dansk Selskab for Surveyforskning 20.

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Jens Otto Kjær Hansen 9:07 AM (17/3-2015) to, Thomas Kære Jeg overlader det 100 % hvad du mener der skal skrives og indestår på ingen måde for hvad du skriver,

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Hvad kan vi lære af kommunalvalgene 2009 - og hvad er vigtigste temaer for 2013

Hvad kan vi lære af kommunalvalgene 2009 - og hvad er vigtigste temaer for 2013 Hvad kan vi lære af kommunalvalgene 2009 - og hvad er vigtigste temaer for 2013 Roger Buch Forskningschef, Ph.d., cand.scient.pol. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Kan det ikke være ligegyldigt? -

Læs mere

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL I april 2009 fik Flensborg nye byskilte. Når man i dag kører ind i Flensborg kan man læse både byens tyske og danske navn. Med de tosprogede byskilte vil byen vise, at den

Læs mere

Blair redder dansker fra at drukne

Blair redder dansker fra at drukne Blair redder dansker fra at drukne 1 1 Den britiske premierminister, Tony Blair, har under et ophold på Seychellerne angiveligt reddet en dansk turist fra druknedøden.turisten - der ifølge det franske

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie Kruses Skole Stx Samfundsfag

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

VENSTRES FORENINGSTRÆF SÅ ER DET NU 18. APRIL 2015 TORVEHALLERNE FISKERGADE 2-8 VEJLE

VENSTRES FORENINGSTRÆF SÅ ER DET NU 18. APRIL 2015 TORVEHALLERNE FISKERGADE 2-8 VEJLE VENSTRES FORENINGSTRÆF SÅ ER DET NU 18. APRIL 2015 TORVEHALLERNE FISKERGADE 2-8 VEJLE SÅ ER DET NU, VI SKAL VINDE VALGET Venstres Foreningstræf holdes i år på et tidspunkt, hvor der måske kun er få uger

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Kampagne: Retten til at organisere sig

Kampagne: Retten til at organisere sig Kampagne: Retten til at organisere sig Kære lokalgrupper, Som I forhåbentligt har hørt om, skal vi i SUF her i december og januar lave den svedigste kampagne med parolen Retten til at organisere sig. Kampagnen

Læs mere

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 3. december 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Radikale Venstre fik det bedste valg i mere end 30 år og står nu med en gruppe på 17 folketingsmedlemmer. Valget i tal. 30.

Radikale Venstre fik det bedste valg i mere end 30 år og står nu med en gruppe på 17 folketingsmedlemmer. Valget i tal. 30. 30. september 2011 Radikale Venstre fik det bedste valg i mere end 30 år og står nu med en gruppe på 17 folketingsmedlemmer. Men hvem er de egentlig, disse nye radikale, hvoraf kun fem har siddet i Folketinget

Læs mere

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group 1. Brugervenlighed En politisk hjemmeside skal leve op til de gængse krav for brugervenlighed.

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Grundbogen til Sidste Søndag

Grundbogen til Sidste Søndag Hvad er rollespil I dette kapitel vil vi forklare lidt omkring hvad rollespil er. Først vil vi forsøge at definere rollespil (en svær opgave), og derefter har vi et afsnit skrevet specielt til forældrene

Læs mere

Vores nye slogan "Tag ansvar" danner i august, september og oktober rammen om den største kampagnesatsning hidtil uden for en valgkamp.

Vores nye slogan Tag ansvar danner i august, september og oktober rammen om den største kampagnesatsning hidtil uden for en valgkamp. 1. juli 2010 Vores nye slogan "Tag ansvar" danner i august, september og oktober rammen om den største kampagnesatsning hidtil uden for en valgkamp. Men kampagnen bliver ikke en succes uden lokalopbakning,

Læs mere

30. oktober 2014. TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Klage over tv-reklame for Kræftens Bekæmpelse

30. oktober 2014. TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Klage over tv-reklame for Kræftens Bekæmpelse 30. oktober 2014 TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV Radio- og tv-nævnet Louise Nygaard Andersen Fuldmægtig, cand.jur. lna@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk Att.: TV 2 Jura Klage

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Se eller gense Margrethe Vestagers tale på landsmødet

Se eller gense Margrethe Vestagers tale på landsmødet 1.oktober 2013 En solbeskinnet septemberweekend holdt Radikale Venstre sit årlige landsmøde. Afstemninger, taler, comeback til en Helveg og overraskelsesvisit fra en Price var blot nogle af højdepunkterne.

Læs mere

DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: Juridisk Politisk Sekretariat

DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: Juridisk Politisk Sekretariat DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att.: Juridisk Politisk Sekretariat RADIO- OG TV-NÆVNET 5. juli 2010 Sagsnr: 2009-012920 Ulrike Clade Christensen Fuldmægtig, cand.jur. ucc@bibliotekogmedier.dk

Læs mere

Faglige faner i front

Faglige faner i front 14.09.09 Faglige faner i front Side 1 af 8 Notat fra Cevea, 11/9-2009 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk Mere end et forsikringsselskab. Folket ønsker

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

DANMARKS MOTOR UNION. Medieguide. - En medieguide til DMU-klubber, så muligheden for mediedækning øges

DANMARKS MOTOR UNION. Medieguide. - En medieguide til DMU-klubber, så muligheden for mediedækning øges DANMARKS MOTOR UNION Medieguide - En medieguide til DMU-klubber, så muligheden for mediedækning øges Indholdsfortegnelse Hvad kan denne medieskabelon bruges til?... 2 Hvad kan klubben gøre for at komme

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Er Folkemødet også for virksomheder?

Er Folkemødet også for virksomheder? Er Folkemødet også for virksomheder? Undersøgelse i Folketinget Undersøgelse foretaget november/december 2012 blandt Folketingets medlemmer. Knap en tredjedel (54 ud af 179) har besvaret spørgsmålene.

Læs mere

Socialdemokraterne på Nordfyn Dato 12. januar 2013

Socialdemokraterne på Nordfyn Dato 12. januar 2013 Socialdemokraterne på Nordfyn Dato 12. januar 2013 Bestyrelsens beretning for året 2012 til generalforsamlingen den 12. januar 2013. Så er der gået et år igen, og vi er samlet for at prøve at lave status

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

idé og udvælgelse KORT 1 KORT 2

idé og udvælgelse KORT 1 KORT 2 IDÉ OG UDVÆLGELSE idé og udvælgelse I skal nu arbejde videre med jeres problemstiling. Det første I skal gøre for at finde en løsning på jeres problem er at få en masse idéer. Det gør I bedst ved at lave

Læs mere

Kodebog for Radioaviser (1200 +1830) 1984-2003

Kodebog for Radioaviser (1200 +1830) 1984-2003 Kodebog for Radioaviser (1200 +1830) 1984-2003 Kodeenheden er et indslag Kodning sker på baggrund af oversigtsrapporter Hvis lottotal, nyhedsoversigter, vejret, etc., ikke har et nummer, skal det ikke

Læs mere

GUIDE&FOR& KONTAKTPERSONER& BESTYRELSESMEDLEMMER* ENHED&GØR&STÆRK&

GUIDE&FOR& KONTAKTPERSONER& BESTYRELSESMEDLEMMER* ENHED&GØR&STÆRK& GUIDE&FOR& BESTYRELSESMEDLEMMER* KONTAKTPERSONER& ENHED&GØR&STÆRK&! INDHOLD 1. INTRODUKTION 2. HVAD ER EN AFDELINGSBESTYRELSE? A) HOLD OVERBLIK B) KNYT BÅND C) SKAB HANDLING 3. VÆRKTØJER A) WEBKARTOTEKET

Læs mere

28. januar 2015. DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi

28. januar 2015. DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi 28. januar 2015 DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Radio- og tv-nævnet Louise Nygaard Andersen Fuldmægtig, cand.jur. lna@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk Att.: DR Jura, Politik og

Læs mere

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder ***

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder *** Kristian Jensens tale v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning Det talte ord gælder 367 dage. 3 timer. 32 minutter. Det er lige nøjagtig så lang tid, vi har. Så lukker valglokalerne til kommunal- og regionsvalget

Læs mere

Kommunalpolitisk Topmøde 2013

Kommunalpolitisk Topmøde 2013 Kommunalpolitisk Topmøde 2013 Den 21. - 22. marts Program Fremtidens kommunestyre til debat Velkommen til Kommunalpolitisk Topmøde 2013 På vegne af KL s bestyrelse er det en glæde at byde velkommen til

Læs mere

Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011

Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011 Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011 Agenda 1. Metode 2. Resultater 3. Statistisk sikkerhed Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011 TNS Gallup A/S

Læs mere

- lev livet grønnere, sjovere og smartere...

- lev livet grønnere, sjovere og smartere... Reklamer & kampagner V i ser dem i tv, biografer og busser. I aviser og blade. På internettet. Hver eneste dag og alle vegne fra bliver vi bombarderet med reklamer og kampagner for alle mulige varer og

Læs mere

Folketinget 2007-08 (2. samling) Betænkning afgivet af Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik den 0. maj 2008. 1. udkast. Betænkning.

Folketinget 2007-08 (2. samling) Betænkning afgivet af Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik den 0. maj 2008. 1. udkast. Betænkning. Til lovforslag nr. L 132 Folketinget 2007-08 (2. samling) Betænkning afgivet af Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik den 0. maj 2008 1. udkast Betænkning over Forslag til lov om ændring af udlændingeloven

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Nyrernes Dag inspirationskatalog. Indhold

Nyrernes Dag inspirationskatalog. Indhold Nyrernes Dag inspirationskatalog Nyrernes Dag er en fast tradition i Nyreforeningen. Siden starten i 2006 har dagen udviklet sig og markeres i dag på forskellig vis rundt om i landet. Dette katalog er

Læs mere

Ellen Trane Nørby, MF(V), Politisk ordfører ordførertale til åbningsdebatten 2011 torsdag den 6. oktober

Ellen Trane Nørby, MF(V), Politisk ordfører ordførertale til åbningsdebatten 2011 torsdag den 6. oktober Ellen Trane Nørby, MF(V), Politisk ordfører ordførertale til åbningsdebatten 2011 torsdag den 6. oktober Klausuleret til torsdag den 6. oktober kl. 10.05. -------------------- DET TALTE ORD GÆLDER ----------------------

Læs mere

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2010 Institution Silkeborg Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Hhx Samfundsfag B Lærer(e) Peter Hansen-Damm

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter.

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Indholdsfortegnelse: 1. Problemformulering 2 2. Quinuasagen. 2

Læs mere

Side. 1. Praktiske forberedelser 2. 2. Filmens opbygning 3. 3. Pædagogik og anvendelse 4. 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for?

Side. 1. Praktiske forberedelser 2. 2. Filmens opbygning 3. 3. Pædagogik og anvendelse 4. 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for? Indhold Side 1. Praktiske forberedelser 2 2. Filmens opbygning 3 3. Pædagogik og anvendelse 4 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for? 5 5. Hvorfor er det relevant at vise filmen? 5 6. Hvad opnår du

Læs mere

CykelSportMessen. Brochure 2015. Cykler - Udstyr - Rejser - Træning. Bliv udstiller på Skandinaviens største cykel- og triatlonmesse

CykelSportMessen. Brochure 2015. Cykler - Udstyr - Rejser - Træning. Bliv udstiller på Skandinaviens største cykel- og triatlonmesse Cykler - Udstyr - Rejser - Træning Brochure 2015 Bliv udstiller på Skandinaviens største cykel- og triatlonmesse Vest: 24. og 25. oktober Arena Midt Kjellerup Øst: 7. og 8. november Roskilde Kongrescenter

Læs mere

Anker Jørgensen. Bølgegang. Fra mine dagbøger 1972-1975. Bindl. Fremad

Anker Jørgensen. Bølgegang. Fra mine dagbøger 1972-1975. Bindl. Fremad Anker Jørgensen Bølgegang Fra mine dagbøger 1972-1975 Bindl Fremad INDHOLD FORORD 11 Af Anker Jørgensen INDLEDNING 13 Af redaktørerne JEG BLIVER STATSMINISTER 19 Den 2. oktober til den 5. oktober 1972

Læs mere

TV 2 ØSTJYLLAND Skejbyparken 1 8200 Århus N. København den 6. marts 2007. Klage over skjult reklame for diverse virksomheder på TV 2 ØST- JYLLAND

TV 2 ØSTJYLLAND Skejbyparken 1 8200 Århus N. København den 6. marts 2007. Klage over skjult reklame for diverse virksomheder på TV 2 ØST- JYLLAND RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2 ØSTJYLLAND Skejbyparken 1 8200 Århus N København den 6. marts 2007 Klage over skjult reklame for diverse virksomheder på TV 2 ØST- JYLLAND Kirsten Sparre har ved mail af 14. september

Læs mere

Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P

Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P Tekstrapport, telefonundersøgelse, Modtager/Afsender af SMS samt befolkning Maj 2010 Projektkonsulenter Asger H. Nielsen Connie F. Larsen Alle

Læs mere

Inspirationsgrupper og udvalg:...din vej til indflydelse. Socialdemokratiet i Århus Kommune

Inspirationsgrupper og udvalg:...din vej til indflydelse. Socialdemokratiet i Århus Kommune Inspirationsgrupper og udvalg:...din vej til indflydelse Socialdemokratiet i Århus Kommune et helt århus - hvordan?...3 børn og unge...4 kultur og borgerservice...5 sociale forhold og beskæftigelse...6

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Partisekretær Claus Søgaard-Richters beretning til Venstres Landsmøde 2012 Det talte ord gælder

Partisekretær Claus Søgaard-Richters beretning til Venstres Landsmøde 2012 Det talte ord gælder 1 Partisekretær Claus Søgaard-Richters beretning til Venstres Landsmøde 2012 Det talte ord gælder Venstre har haft et godt år Kære landsmøde, kære delegerede, kære gæster fra ind- og udland Det har været

Læs mere

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010 Cavling-komiteen Ang. Cavling-prisen 2010 Metoderapport for afdækningen af socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidts mands skatteforhold. B.T. 2010. Indstillet: Thomas Nørmark Krog og Kasper

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen Venstres formand Landsmødetale lørdag den 19. november 2011 Det talte ord gælder ***

Lars Løkke Rasmussen Venstres formand Landsmødetale lørdag den 19. november 2011 Det talte ord gælder *** Lars Løkke Rasmussen Venstres formand Landsmødetale lørdag den 19. november 2011 Det talte ord gælder *** Venstre havde et historisk godt valg. 947.725 danskere satte deres kryds ved Venstre og gav os

Læs mere

17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER

17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER 17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER Indholdsfortegnelse INTRODUKTION...3 ONLINE MARKEDSFØRING MED GAVEARTIKLER...4 Promovér din virksomheds hjemmeside...4 Konkurrencer...4

Læs mere

ANALYSE AF LOBBYISME I DANMARK

ANALYSE AF LOBBYISME I DANMARK LOBBYISME I DANMARK ERFARINGER OG HOLDNINGER TIL LOBBYISME BLANDT POLITIKERE I FOLKETINGET, REGIONER OG KOMMUNER 25. juni 2012 ADVICE A/S GAMMEL KONGEVEJ 3E, BAGHUSET 1610 KØBENHAVN V ADVICE@ADVICEAS.DK

Læs mere

BAR Jernbanekampagne 2009 kampagnen

BAR Jernbanekampagne 2009 kampagnen BAR Jernbanekampagne 2009 kampagnen Problembaggrund Togpersonalets arbejdsmiljø påvirkes i stigende grad af passagernes opførsel Konsekvens: Sygemeldinger Længerevarende fravær Utryg arbejdsplads Målsætningen

Læs mere

En digital lydtegneserie til unge ordblinde

En digital lydtegneserie til unge ordblinde En digital lydtegneserie til unge ordblinde I det følgende ses resultatet af fire studerendes projektarbejde på efterårssemesteret 2011, 5. semester på Interaktive Digitale Medier på Aalborg Universitet.

Læs mere

Nytårshilsen fra formanden

Nytårshilsen fra formanden december 2014 Nytårshilsen fra formanden Kære socialdemokrater Vi forlader snart 2014, og jeg vil derfor gerne sige jer alle tak for et godt år. Det har været et år, hvor en desværre decimeret S- gruppe

Læs mere

Information om lokale udsatteråd

Information om lokale udsatteråd Information om lokale udsatteråd I denne pakke finder du information om lokale udsatteråd. Pakken kan bruges som generel oplysning og/eller som inspiration til selv at oprette et lokalt udsatteråd. Indhold

Læs mere

Det har været et godt landsmøde - med nogle herlige taler og en god fest.

Det har været et godt landsmøde - med nogle herlige taler og en god fest. Denne weekend har bekræftet, hvad vi allerede vidste: Det er dejligt at være liberal! Det har været et godt landsmøde - med nogle herlige taler og en god fest. Men det vigtigste ved dette landsmøde er

Læs mere

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND Er du motiveret, er du næsten helt sikker på succes. Motivationen er drivkraften, der giver dig energi og fører dig i mål. Mangler du den, slæber det hele sig afsted, trækker

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse I opløbet til Folkemødet på Bornholm kan politikerne glæde sig over, at mange danskere har let ved at tage stilling til politiske spørgsmål

Læs mere

Hvordan vurderer du kursets relevans for dig?

Hvordan vurderer du kursets relevans for dig? Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Evalueringsskema - Kommunikation og ledelse, MPG-uddannelsen, E10 Hvordan vurderer du kursets relevans for dig? Modulet rettede sig i for høj grad imod ledere, der kommunikerede

Læs mere

Organdonationskampagnen 2008 for Sundhedsstyrelsen og Transplantationsgruppen

Organdonationskampagnen 2008 for Sundhedsstyrelsen og Transplantationsgruppen Organdonationskampagnen 2008 for Sundhedsstyrelsen og Transplantationsgruppen Udviklet og gennemført af konsortiet Advice A/S og Metaphor Reklamebureau BAGGRUND Kunden Sundhedsstyrelsen og Transplantationsgruppen

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2. Resumé 3. Om undersøgelsen 4

Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2. Resumé 3. Om undersøgelsen 4 Indhold Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2 Resumé 3 Om undersøgelsen 4 Undersøgelsens resultater 4 Hvilke organisationer er med i undersøgelsen? 4 Organisationernes størrelse

Læs mere

NOTAT. Policy Slam. God fornøjelse! Policy Slam - konceptpapir

NOTAT. Policy Slam. God fornøjelse! Policy Slam - konceptpapir NOTAT Policy Slam - konceptpapir Policy Slam Debatkonceptet Policy Slam gør klassisk, demokratisk debat tidssvarende og relevant, og har været en enorm succes på spillestedet Vega. Nu skal konceptet udbredes

Læs mere

Euraffex Insight analyse:

Euraffex Insight analyse: Euraffex Insight analyse: Hvem har vundet i udvalgs-lotteriet? Det nyvalgte Europa-Parlament har nu mødtes i Strasbourg for første gang efter valget, for at konstituere sig. Udvalgsposterne blev fordelt

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Arbejdsstruktur I denne undervisningsmodel arbejdes ud fra en FØR - UNDER - EFTER struktur.

Arbejdsstruktur I denne undervisningsmodel arbejdes ud fra en FØR - UNDER - EFTER struktur. Kampagnevejledning Indholdsfortegnelse Intro Arbejdsstruktur Fag Se, hvordan andre har gjort Arbejdsprocessen Roller til eleverne Dataindsamlingen Testen - survey Spilleregler for kampagnen Muligheder

Læs mere

Interviewguide fokusgruppeinterview den. 8. November

Interviewguide fokusgruppeinterview den. 8. November Interviewguide fokusgruppeinterview den. 8. November Formålet med fokusgruppen i Odense er at få de unge til at tage stilling til en række tiltag, som Odense kommune har taget for netop at få de unge til

Læs mere

Frederiksborg Amtskommune Ny afvisning af henvendelse vedr. tidligere amtsborgmester Lars Løkke Rasmussen.

Frederiksborg Amtskommune Ny afvisning af henvendelse vedr. tidligere amtsborgmester Lars Løkke Rasmussen. Frederiksborg Amtskommune Ny afvisning af henvendelse vedr. tidligere amtsborgmester Lars Løkke Rasmussen. Statsforvaltningens afvisning af henvendelse fra 8 tidligere medlemmer af Frederiksborg Amtsråd

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere