DUELLEN. - En analyse af halduellerne mellem statsministeren og oppositionslederen i danske folketingsvalgkampe.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DUELLEN. - En analyse af halduellerne mellem statsministeren og oppositionslederen i danske folketingsvalgkampe."

Transkript

1 1 DUELLEN - En analyse af halduellerne mellem statsministeren og oppositionslederen i danske folketingsvalgkampe. Speciale af Kristian Madsen Vejleder Karina Pedersen Institut for Statskundskab, Københavns Universitet November 2006

2 2 Indholdsfortegnelse DUELLEN... 1 Indholdsfortegnelse... 2 The Duel - English Summary Indledning Problemformulering Afgrænsning Definitioner Notesystem Specialets opbygning Halduellens historie og udvikling Debatters udvikling i valgkampe Metode Interviewmetode En socialdemokratisk modus operandi halduellernes begyndelse Schlüters tilbagevendende mareridt halduellerne i valgkampene Nyrups storhed og fald halduellerne i valgkampene Fogh vs. Lykketoft halduellerne i valgkampen i Delkonklusion: Halduellerne i danske valgkampe Publikums sammensætning til en halduel Metode Beskrivelse af dataindsamling i Brøndby Hallen, 25. januar Resultater af undersøgelsen Publikums generelle profil Publikums holdning til og viden om politik Publikums partitilhørsforhold og stemmeintention Publikums motivation til at komme til halduellen Delkonklusion: Profil af halduellens publikum Hypoteser om halduellens effekt på publikum Validiteten i anvendelsen af amerikansk empiri Stemmeeffekten Teoretiske perspektiver Empiriske erfaringer Særlige perspektiver i en dansk kontekst... 72

3 Hypoteser om stemmeeffekt i en dansk halduel Overtalelseseffekten Teoretiske perspektiver Empiriske erfaringer Særlige perspektiver i en dansk kontekst Hypotese om overtalelseseffekt i en dansk halduel Læringseffekten Teoretiske perspektiver Empiriske erfaringer Særlige perspektiver i en dansk kontekst Hypoteser om læringseffekten i en dansk halduel Imageeffekten Teoretiske perspektiver Empiriske erfaringer Særlige perspektiver i en dansk kontekst Hypoteser om imageeffekten i en dansk halduel Dagsordeneffekten Teoretiske perspektiver Empiriske erfaringer Særlige perspektiver i en dansk kontekst Hypoteser om dagsordeneffekten i en dansk halduel Tillidseffekten Teoretiske perspektiver Empiriske erfaringer Særlige perspektiver i en dansk kontekst Hypoteser om tillidseffekten i en dansk halduel Opsummering: Tolv hypoteser om halduellens effekt på publikum Metode til måling af halduellernes effekter på publikum Udførelsen af kvasi-eksperimenterne til måling af duellens politiske effekt Beskrivelse af kvasi-eksperiment i Atletion, Århus, Beskrivelse af kvasi-eksperiment på Middelfart Gymnasium, Beskrivelse af kvasi-eksperiment på Køge Gymnasium, Kvasi-eksperimentets validitet Konstruktion af spørgeskema Spørgeskemaets test af halduellens stemmeeffekt Spørgeskemaets test af halduellens overtalelseseffekt Spørgeskemaets test af halduellens læringseffekt Spørgeskemaets test af halduellens imageeffekt Spørgeskemaets test af halduellens dagsordenseffekt... 98

4 Spørgeskemaets test af halduellens tillidseffekt Halduellens effekter undersøgelsens resultater Stemmeeffekten Test af hypoteser om stemmeeffekt Effekten for publikum sammenlignet med tv-seere Effekten af halduellen sammenlignet med det traditionelle debatmøde Overtalelseseffekten Test af hypotese om overtalelseseffekt Effekten for publikum sammenlignet med tv-seere Effekten af halduellen sammenlignet med det traditionelle debatmøde Læringseffekten Test af hypotese om læringseffekt Effekten for publikum sammenlignet med tv-seere Effekten af halduellen sammenlignet med det traditionelle debatmøde Imageeffekten Test af hypotese om imageeffekt Effekten for publikum sammenlignet med tv-seere Effekten af halduellen sammenlignet med det traditionelle debatmøde Dagsordenseffekten Test af hypotese om dagsordenseffekt Effekten for publikum sammenlignet med tv-seere Effekten af halduellen sammenlignet med det traditionelle debatmøde Tillidseffekten Test af hypoteser om tillidseffekt Effekten for live-publikum sammenlignet med tv-seere Effekten af halduellen sammenlignet med det traditionelle debatmøde Delkonklusion: Halduellens effekt på publikum Konklusion Perspektivering Litteraturliste...159

5 5 The Duel - English Summary Danish general elections have tradition of the Prime Minister and the leader of the opposition squaring off in a debate in front of thousands of supporters packed in convention centres and sports arenas etc. This thesis traces the origins of this arena debate, examines the composition of the audience at an arena debate and assesses the effect of these arena debates on an audience. It finds that the overall impact of the debates on the general election is modest. Using historic documents, interviews and newspaper articles, the thesis traces the deep historical roots of the debates in Danish political history and thus rejects the idea that the debates are an expression of Americanization or post modern campaigns. The Thesis argues that the debates have developed into a strong institution in Danish campaigns that is difficult for the major parties to abolish. A survey carried out amongst the audience of the first arena debate in the 2005-campaign confirms that the audience is composed of people with a very high political knowledge and interest and a firm ideological conviction. Drawing on communication theory and empirical studies of American presidential debates, the thesis identifies six types of effects which political debate may have on audiences: Voting effects, persuasive effects, learning effects, image effects, agenda effects and civics effects. Using a quasiexperimental research design, the thesis tests the characteristics of these effects in three different experimental groups consisting of Danish high school students. The experiment showed that five of the six effects had a statistically significant impact on the audience and that the effects only partially followed the patterns known from American research, suggesting that debate effects in a multiparty system might be different from presidential debates. The experiment also found that the effects of the arena debate on the audience were less significant than the effects of watching the debate on videotape and that they were particularly insignificant compared to the effects of the Q and A. From a cost-benefit point of view, this makes the arena debates a rather expensive and inefficient type of political communication and campaigning.

6 6 1. Indledning Da statsministerkandidaterne Anders Fogh Rasmussen og Mogens Lykketoft trådte ud på scenen til deres anden halduel under folketingsvalget i 2005, var der gået et meget stort forberedende arbejde forud. De ansatte på de to partiers hovedkontorer og partiernes aktivister havde arbejdet i dagevis for at forberede halduellen i Århus, og ressourceforbruget havde været ganske betragteligt. De to statsministerkandidater havde brugt det meste af dagen til at lade op til duellen i stedet for at føre valgkamp. Spindoktorer og rådgivere havde holdt møder om strategier og slaglinjer, der skulle fange modstanderen på det forkerte ben, mens partiernes politisk-økonomiske afdelinger havde produceret fakta-papirer om alle tænkelige politiske spørgsmål, der kunne dukke op under duellen. Partierne havde brugt betragtelige økonomiske ressourcer på store reklameplancher og at køre VUog DSU-heppekor ind i busser fra hele landet. Men i virkeligheden er det hele noget af et paradoks. Ingen af de to politikere havde nogen klar interesse i at være på scenen. For Anders Fogh Rasmussen var duellen et risikomoment i den afsluttende fase af en valgkamp, som Venstre for længst følte sig sikre på at vinde. Aftenens arrangement skulle bare overstås. For Mogens Lykketoft var hele præsidentvalget og personfikseringen en spændetrøje han forsøgte at slippe ud af under hele sin valgkampagne. Nu stod han så alligevel i de rammer, der i sin form for mange var blevet symbolet på form uden indhold og amerikanisering af dansk politik. Egentlig ville han helst have undgået halduellen, men i samråd med kampagnestaben havde han tidligt vurderet, at halduellerne nok ville være umulige at komme udenom. Og da begivenheden kun blev bragt forskudt til seere på den lille tv-kanal DK4, var det ikke en gang en mulighed for politikerne til at tale direkte til befolkningen uden mediernes filter. Så hverken Fogh Rasmussen eller Lykketoft havde åbenlyse interesser i at afholde denne halduel. Men de stod der alligevel, ligesom Nyrup, Ellemann, Schlüter, Auken og Anker Jørgensen havde gjort. Siden folketingsvalget i 1984 har de to ledende partier på hhv. den socialdemokratiske og den borgerlige fløj i folketinget arrangeret store debatmøder mellem deres statsministerkandidater i en

7 7 sportshal fyldt med de to partiers tilhængere som en del af folketingsvalgkampen. Disse debatmøder finder ofte sted under en dramatiserende overskrift som duel eller topmøde. Mange af arrangementets kritikere omtaler duellerne som udtryk for en præsidentvalgkamp eller amerikanisering af dansk politik. Dette kan muligvis være en rimelig karakteristik af tv-duellerne, som måske i et vist omfang er inspireret af den amerikanske tradition med tv-debatter, der går tilbage til valgkampen mellem Kennedy og Nixon i Siden slutningen af 1990 erne har flere multipartisystemer adopteret tv-duellen mellem to kandidater fra USA. I Danmark har DR og TV2 arrangeret tv-transmitterede dueller mellem de ledende kandidater siden folketingsvalget i 1998, og ved de to sidste valg i både Tyskland og Sverige blev der afholdt tv-dueller, hvor kun de to hhv. kansler- og statsministerkandidater deltog. Men halduellen har intet at gøre med amerikansk politik og ingen fortilfælde i amerikanske præsidentvalgkampe. Her er det ganske vist almindeligt at kandidaterne holder store valgmøder i haller. Her møder deres støtter op og lytter til kandidaten under festlige former med balloner, råben og jublen. Men at to kandidater stiller op til en fælles debat i en hal med deres respektive støtter i råbe-krig med hinanden er helt uhørt i USA. Formentligt ville en sådan idé møde hovedrysten hos en hvilken som helst amerikansk spindoktor. Dette arrangement er helt unikt for dansk politik. En svensk journalist, der dækkende en halduel i 1998, var for eksempel dybt forundret og fascineret: Det havde man godt nok ikke i Sverige! 1 De to partier står sammen for arrangementets planlægning og udgifter. De mobiliserer hver især flest muligt af deres egne tilhængere til at huje og buhe af det andet partis statsministerkandidat. Arrangementet dækkes af presse og tv, men er ikke i nyere tid blevet transmitteret direkte. Det er da også uklart, hvilken nytte de to partier har af det meget ressourcekrævende arrangement og hvorfor de arrangerer det valgkamp efter valgkamp. Hvad er rationalet, der får modstandere som Venstre og Socialdemokraterne til at arbejde sammen om at stable dette arrangement på benene? Det er den basale undren, der ligger til grund for dette speciales analyse af halduellernes effekt og historie. 1 Aktuelt, 5. marts 1998

8 8 Fænomenet er ikke undersøgt tidligere. Det vides ikke hvordan og hvornår halduellerne er opstået. Hvis det ikke er inspiration fra USA, hvilket rationale har så fået de store partier til oprindeligt at gå sammen om et fælles projekt i den størrelsesorden? Og hvorfor gør de det fortsat? Uanset hvilken funktion de tidligere måtte have haft for de to ledende partier, skulle man forvente, at det nu var dækket af de dueller, der siden 1998 har været arrangeret af tv-stationerne. Flere af disse dueller har haft mere end 1 mio. seere, mens halduellerne kun trækker et par tusinde tilskuere. Hvem er de tilskuere, der møder op som tilskuere til en halduel? Er det interesserede tvivlere, der ikke har gjort op, hvem de støtter eller klakører med medlemskort hos en af arrangørerne kørt ind i busser af landbo- eller fagforeninger? De fleste iagttagere inklusiv de arrangerende partier regner helt åbenlyst med det sidste, men der er ikke lavet systematiske analyser af publikums sammensætning. Det er heller ikke undersøgt, hvilken effekt disse haldueller har på publikum. Kan de mennesker, der rent faktisk møder op til et duelmøde påvirkes af debatten? Og hvordan sker denne påvirkning i så fald? Er duellens format, med to politikere i skarp konfrontation, særligt godt til at påvirke publikum sammenlignet med kommunikation i tv eller via traditionelle valgmøder, hvor politikerne optræder alene. Selvom det ikke skorter på antagelser eller anekdoter om, hvad der virker og ikke virker ved halduellerne, er ingen af disse spørgsmål blevet undersøgt akademisk. På trods af dette investerer de to partier et enormt og stigende antal ressourcer på at arrangere et duelmøde som ikke tv-transmitteres på en større kanal og hvis eventuelle effekt aldrig er dokumenteret og i bedste fald opleves som tvivlsom af hovedaktørerne. Dette speciale vil for første gang analysere de danske halduellers udvikling, publikums sammensætning og debattens effekt på publikum fra et samfundsvidenskabeligt udgangspunkt.

9 Problemformulering På baggrund af min undren over halduellerne som fænomen og deres eksistensberettigelse i moderne, medieorienterede valgkampe vil dette speciale forsøge at besvare følgende overordnede spørgsmål: Hvordan påvirker halduellerne mellem statsministeren og oppositionslederen danske folketingsvalgkampe? Jeg vil i det følgende folde denne problemformulering ud i syv undersøgelsesspørgsmål under tre overskrifter, hvis besvarelser tilsammen kan give et fyldestgørende svar på problemformuleringen. Halduellernes opståen og historie 1. Hvordan er halduellerne opstået? 2. Hvordan har halduellerne udviklet sig historisk? 3. Hvilken betydning har halduellerne i dag og historisk set for de deltagende partier? Halduellernes publikum. 4. Hvem er publikum til en halduel? Halduellernes effekter 5. Hvilke typer direkte effekter har halduellen på publikum? 6. Hvad er effekternes karakter? 7. Hvor stærke er effekterne sammenlignet med andre typer politisk kommunikation under en valgkamp? Afgrænsning Der ligger en meget væsentlig afgrænsning af specialets undersøgelsesobjekt i formuleringen af spørgsmålene omkring halduellernes effekter. Dette speciale begrænser sig af pladshensyn til at undersøge effekterne, der umiddelbart er på de personer, der rent direkte udsættes for den politiske kommunikation ved halduellen. Således undersøger specialet ikke eventuelle effekter på personer, der fx ser redaktionel omtale af debatten i er medie eller hører om halduellens forløb fra venner og

10 10 bekendte. Ligeledes undersøger specialet ikke effekterne over tid, men blot umiddelbart efter halduellen Definitioner Specialet anvender en række faste ord og terminologier, der defineres nedenfor. En statsministerkandidat er en politiker, der i offentligheden regnes som et realistisk bud på at blive statsminister efter et folketingsvalg. Typisk drejer det sig om én politiker fra Socialdemokraterne og én fra et borgerligt parti, men der er eksempler på, at der har været tre statsministerkandidater. En halduel er specialets betegnelse for en politisk debat mellem to eller flere statsministerkandidater arrangeret af de pågældende statsministerkandidaters partier. Betegnelsen halduel er valgt fordi de interviewede politikerne og kommunikationsrådgivere selv hyppigst brugte denne betegnelse. På trods af betegnelsen er det ifølge denne definition ikke er strengt nødvendigt, at arrangementet finder sted i en sportshal eller begrænser sig til to statsministerkandidater. Debatter mellem to politikere, hvor kun én er statsministerkandidat er ikke dækket af definitionen. En tv-duel er specialets betegnelse for en debat mellem to eller flere statsministerkandidater arrangeret af en tv-station med henblik på transmission. De traditionelle partilederrunder, hvor hver eneste partileder deltager, er således udenfor denne definition. Begrebet debat anvendes om den politiske kommunikation, der foregår under eksempelvis en halduel eller et traditionelt vælgermøde. Begrebet publikum anvendes om den gruppe mennesker, der er til stede på tilskuerrækkerne under duellen. Begrebet tv-seere eller seere anvendes om de mennesker, der ser halduellen på en tvoptagelse. Begrebet tilskuere bruges som samlende betegnelser for alle, der ser duellen, altså både publikum og tv-seere Notesystem Specialet anvender Harvard-notesystemet med den undtagelse, at henvisninger til avisartikler, interviews og andet kildemateriale placeres i fodnoter. Det sker for at sikre læsbarheden i de afsnit, hvor der er mange kildehenvisninger af den karakter.

11 Specialets opbygning I kapitel 2 analyseres halduellernes historiske baggrund og udvikling på baggrund af historisk kildemateriale og interviews med de senere halduellers centrale aktører. Herefter analyseres i kapitel 3 publikums sammensætning gennem en spørgeskemaundersøgelse blandt publikum til halduellen i Brøndby Hallen under folketingsvalget i I kapitel 4 identificeres seks potentielle effekter af en halduel på baggrund teorier om kommunikation og empiriske studier at politiske debatter. Specialet uddrager en række hypoteser om disse effekter, og i kapitel 5 udvikles en metode til at teste disse hypoteser gennem et kvasi-eksperiment under halduellen i Århus under folketingsvalget i I kapitel 6 præsenteres resultaterne af eksperimentet. I kapitel 7 besvares problemformuleringen på baggrund af de foregående kapitler.

12 12 2. Halduellens historie og udvikling I dette afsnit analyseres halduellens udvikling i Danmark på basis af et omfattende kildemateriale med henblik på at kunne besvare problemformuleringens underspørgsmål Debatters udvikling i valgkampe Adskillige politiske iagttagere har igennem de sidste mange folketingsvalgkampe begrædt udviklingen i danske folketingsvalgkampe. Kritikken har især rettet sig mod en påstået amerikanisering af danske valgkampe, der er blevet til præsidentvalg særligt p.g.a. mediernes fokusskifte fra politiske programmer til personer og show. Valgforskeren Lars Bille kritiserede for eksempel mediernes dækning af valgkampen 2005 på en konference kort efter valget: Man har importeret præsidentvalgkampen fra USA og England men der er forskel på det danske og det engelsk-amerikanske valgsystem. I England og USA er det vinderen, der tager det hele. Sådan er det ikke i Danmark. Her har vi proportionalvalg. Men alligevel overføres de mekanismer, der arbejder i et topartisystem eller et præsidentvalg til vores system 2. Et af de elementer, der ofte udpeges som en del af denne amerikanisering, er duellerne mellem statsministeren og oppositionslederen. Spørgsmålet om amerikanisering af valgkampene har tiltrukket sig en del akademisk opmærksomhed. Ifølge både Norris (2000) og Farrel & Webb (2000) bliver vesteuropæiske valgkampe ikke amerikaniseret i den forstand, at der bevidst importeres amerikanske systemer, men ændrer sig i takt med den teknologiske og politisk-kulturelle udvikling. Da USA ofte er længere fremme i denne udvikling end de europæiske lande, kan det se ud som om, at der sker en import. En mere frugtbar betragtning end amerikanisering er ifølge Norris og Farrell & Webb at beskrive valgkampes udvikling i vestlige demokratier i tre stiliserede faser (se tabel 2.1.). Disse faser skal ikke forstås som skarpt adskilte trin på en stige, hvor et samfund samlet bevæger sig fra én fase til en anden, men som et kontinuum, hvor det præmoderne og det post-moderne udgør hver sin yderpol. 2 Information, 5. marts 2005

13 13 I den præmoderne fase er valgkampen kun en lille del af de politiske liv. Det er først, når valget er udskrevet, at forberedelserne for alvor går i gang, og de styres af lokale kredse og partiforeninger. Partierne er klassepartier (Duverger, 1959), der henvender sig til én bestemt social klasse og den politiske kommunikations hovedformål er at få propaganda ud til denne klasse, der sikrer, at de mobiliseres til at møde op på valgdagen. Under valgkampene debatterer politikerne med valgkredsens øvrige politikere ved lokale møder og tager rundt og møder vælgere i lokalsamfundet, på arbejdspladser o. lign. I den moderne fase er valgkampe en meget væsentlig del af det politiske liv, og de forberedes i måneder eller år før valgets udskrivelse. Valgkampene styres centralt fra partikontorer og partiledelser med inddragelse af reklamebureauer og spindoktorer. Partierne er catch-all partier (Kirchheimer 1963), der forsøger at sælge deres politiske budskaber til brede grupper i befolkningen, og at få budskabet ud til så mange mennesker som muligt. Derfor bruger partierne under valgkampene kræfterne på at komme i medierne og særligt på TV. Det kan ske via tv-debatter og pseudo-events dvs. arrangementer, hvis eneste formål er at opnå mediedækning. I den postmoderne fase er valgkamp den væsentligste del af det politiske liv. Forberedelsen af næste valg begynder umiddelbart efter det forrige, og alle politiske beslutninger vurderes i lyset af den forestående valgkamp. Partierne er elektoralt-professionelle partier (Panebianco, 1988), der vurderer, hvilke positioner de skal lægge sig på for at appellere til specifikt udvalgte vælgersegmenter, der skønnes at være særligt vigtige for valgets udfald. Kampagnen styres i højere grad decentralt, men med nøje central koordinering og overvågning. For at nå de vælgere, der ikke følger med i nationale nyhedsmedier, forsøger politikerne i højere grad at optræde i mere lokale medier og i fagblade og lign. målrettet specifikke vælgergrupper. Tabel 2.1.: Faser for valgkampes udvikling. Forberedelsestid til valgkampen Valgkampens styring Målretning af kommunikation Fase 1: Præmoderne Fase 2: Moderne Fase 3: Postmoderne Kort forberedelse af valgkampen. Langsigtet forberedelse af valgkampen. Permanent valgkamp: Valgkampen begynder dagen efter sidste valg. Decentral Centraliseret Decentral med stærk central kontrol Sociale klasser. Brede grupper, catch-all. Specifikke, udvalgte vælgergrupper.

14 14 til: Kommunikation Propaganda Salg Marketing Valgkamps- events Offentlige møder Valg-tournéer TV-debatter Pressekonferencer Pseudo-events Kilder: Farrel & Webb (2000:104) & Norris (2000: ) Som i trin to, men målrettet lokalt og specifikke vælgersegmenter. Hvor befinder de danske dueller sig på dette kontinuum? Her er det nødvendigt at skelne mellem tvduellerne, der arrangeres af DR og TV2 og halduellerne, der arrangeres af partierne selv. Når det gælder tv-duellerne kan de i et vist omfang siges at være importeret fra USA. Det blev meget klart under valgkampen i 2005, da Danmarks Radio holdt en tv-duel direkte kopieret fra det nys overståede amerikanske præsidentvalg 3. De første dueller på TV2 var også direkte inspireret af de amerikanske debatter 4. Siden tv-debatterne blev introduceret i slutningen af halvfemserne har de haft seertal mellem og Ved begyndelsen af DR s duel i 2005, så 1,2 mio. mennesker med 5. Tv-duellerne befinder sig derfor omkring fase 2 på kontinuummet. Tv-duellen er et moderne fænomen med brede målgrupper, der skal sælge bredt appellerende budskaber. Med udviklingen i den seneste valgkamp kan der endda argumenteres for, at danske tv-dueller bevæger sig mod trin 3. Blandt andet afholdt TV2 en tv-duel, der ikke handlede om at sætte kandidaternes politik op mod hinanden, men om at beskrive kandidaternes menneskelige egenskaber. DR flyttede planlægningen af sin duel fra DR Nyheder til afdelingen DR Event, der også arrangerer dækningen af prinsebryllupper og Melodi Grand Prix. Halduellerne er en helt anden type fænomen end tv-duellerne. De foregår ikke i tv-studier, men i haller og konferencecentre fuld af hujende tilhængere. De transmitteres ikke direkte på en 3 Politiken 30. januar Som en interessant sidebemærkning kan det nævnes, at det amerikanske koncept er udviklet efter forhandling mellem demokrater og republikanere og ikke efter journalistiske kriterier. Konceptet har mødt stærkt kritik fra en række grupper, der mener at det forhindrer saglig politisk debat (se fx Brennan Center for Justice et al, 2004). 4 Privat samtale med daværende nyhedschef Jens Gaardbo 5 TNS/Gallup TVmeter,

15 15 landsdækkende kanal, men overværes kun i sin helhed af et par tusinde mennesker i publikum og refereres som andre støre begivenheder i en valgkamp. Der er tale om en fundamentalt anden type aktivitet, der derfor også skal analyseres forskelligt. Der har været afholdt 14 haldueller under danske valgkampe siden folketingsvalget i Deres dato, sted og deltagere fremgår af figur 2.2. I de følgende afsnit gennemgås halduellernes opståen og udvikling.

16 16 Tabel 2.2. Oversigt over haldueller i danske valgkampe Valgkamp Dato Kandidater Sted Folketingsvalget Anders Fogh Rasmussen & Mogens Lykketoft. Folketingsvalget Anders Fogh Rasmussen & Mogens Lykketoft Folketingsvalget Poul Nyrup Rasmussen & Anders Fogh Rasmussen Folketingsvalget Poul Nyrup Rasmussen & Anders Fogh Rasmussen Folketingsvalget Poul Nyrup Rasmussen & Uffe Ellemann-Jensen Folketingsvalget Poul Nyrup Rasmussen & Uffe Ellemann-Jensen Folketingsvalget Poul Nyrup Rasmussen & Uffe Ellemann-Jensen Folketingsvalget Poul Nyrup Rasmussen og Hans Engell Atletion, Århus Brøndby Hallen Valby Hallen, København Silkeborg Hallerne Frihedshallen, Sønderborg Øksnehallen, København Pejsegaarden Kro, Brædstrup Ringsted Kongrescenter Folketingsvalget Poul Schlüter & Svend Auken Askov Højskole Folketingsvalget Poul Schlüter & Svend Auken Kalundborg Handelsskole Folketingsvalget Poul Schlüter & Svend Auken Pejsegaarden Kro, Brædstrup Folketingsvalget Poul Schlüter & Anker Jørgensen Folketingsvalget Poul Schlüter & Anker Jørgensen Folketingsvalget Poul Schlüter & Anker Jørgensen Herning Kongrescenter Roskilde Hallerne, Herning Hallerne, 2.2. Metode I analysen af halduellernes udvikling er der lagt vægt på i videst muligt omfang at anvende primære kilder. Der er anvendt fire typer kilder: Arkivmateriale fra Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv De involverede politikeres publicerede erindringer Samtidige avisartikler om duellerne Interviews med centrale aktører fortaget med henblik på dette speciale

17 17 Hvor der ikke umiddelbart har kunnet findes en primær kilde er der anvendt en række sekundære kilder fx politisk-historiske analyser af valgkampe eller politiske biografier. Efter telefonisk kontakt til 1980 ernes partisekretærer fra Socialdemokraterne og Det Konservative Folkeparti stod det klart, at de kun havde meget få erindringer om halduellerne. Derfor vurderede jeg, at det ikke ville give noget udbytte at foretage interviews længere tilbage end Nyrup/Ellemann tiden. Derfor er tiden frem til 1994 i hovedsagen beskrevet via arkivmateriale, erindringer og avisartikler, mens vægten herefter i stigende grad lægges over på interviews Interviewmetode Jeg har til specialet foretaget interviews med seks centrale personer i halduellerne fra 1994 og frem: Uffe Ellemann-Jensen - Formand for Venstre Deltager i halduellerne i 1994 og Poul Nyrup Rasmussen - Formand for Socialdemokraterne Deltager i halduellerne 1994, 1998 og 2001 Mogens Lykketoft - Formand for Socialdemokraterne Deltager i halduellerne 2005 Michael Kristiansen - Spindoktor for Venstre Morten Boje Hviid - Spindoktor for Socialdemokraterne Finn Stubtoft - Organisationskonsulent hos Socialdemokraterne siden Praktisk planlægger af haldueller siden Det var ikke muligt at få et interview med Anders Fogh Rasmussen, men interviewet med Michael Kristiansen må siges at være fuldt dækkende til at analysere Venstres overvejelser omkring halduellerne i 2001 og 2005.

18 18 Udgangspunktet for de gennemførte interviews var åbne/semi-strukturerede interview (Christensen, 1994). Jeg havde inden hvert interview gjort mig klart, hvilke særlige informationer den enkelte interviewperson havde, og hvilke specifikke dele af halduellernes historie, de kunne belyse. Jeg fravalgte at benytte en egentlig interviewguide, da jeg ikke selv havde fuldstændigt overblik over halduellernes historie, og ikke ville risikere at afgrænse interviewene fra relevante oplysninger, som interviewpersonerne kunne bidrage med. I stedet ønskede jeg at opnå den effekt, der ligger i et mere spontant interview: Jo mere spontan interviewproceduren er, desto større sandsynlighed vil der være for, at man får spontane, levende og uventede svar fra de interviewede (Kvale, 2003:134). Dette har været mit udgangspunkt for alle seks interviews En socialdemokratisk modus operandi halduellernes begyndelse Halduellen optræder første gang i en valgkamp i Der har imidlertid også før dette tidspunkt været afholdt debatmøder mellem statsministerkandidater udenfor den periode, hvor et folketingvalg har været udskrevet. Det første direkte debatmøde mellem statsministeren og oppositionslederen alene, som dette speciale kan dokumentere, foregik d. 22. september 1965 i Studenterforeningens lokaler i København. Mødet er arrangeret af Socialdemokratiets og Venstres lokalforeninger i København for at gøre status på årsdagen for folketingsvalget i Mødet sendes i sammendrag i radio og tv, og bliver så stor en succes, at det gentages 22. november 1967 på årsdagen for folketingsvalget. Hartling beskriver i sine erindringer 1967-mødet som meget livligt med mange tilråb og efter de første indlæg med stor spørgelyst fra forsamlingen 7. Han kan åbenlyst lide formen og lide at være den direkte modstander til statsministeren. Den 22. august 1967 sender Hartling et brev til Statsminister Krag 8, hvor han foreslår at Venstre og Socialdemokraterne afholder 100 diskussionsmøder mellem venstremænd og socialdemokrater på 6 Hartling, 1981: Hartling, 1981:86 8 En kopi af brevet findes i appendiks A1

19 19 samme dag over hele landet. Hartling forklarer, at inspirationen kommer fra Venstres svenske søsterparti, Folkpartiet, der sammen med de svenske socialdemokrater afholder et tilsvarende arrangement, og foreslår at man kopierer konceptet på den anden side af sundet i begyndelsen af Et sådant initiativ skulle nok kunne skabe opmærksomhed og være af værdi både for Socialdemokratiet og for Venstre, skriver han. Den parlamentariske situation havde ændret sig dramatisk få måneder forinden. Det politiske landskab var blevet stærkt polariseret efter forhandlinger om en skattereform og låst fast i to faste blokke, der stod stejlt overfor hinanden: Flertallet i Det Røde Kabinet med Socialdemokratiet og SF overfor mindretallet i den borgerlige opposition med Venstre, De Konservative og Det Radikale Venstre 9. Det ligger fast, at de tre oppositionspartier vil danne en VKR-regering, hvis de har mulighed for det efter et kommende folketingsvalg. Men der er hverken klarhed over eller enighed om, hvem der skal være statsminister i en sådan regering. Venstre er det største parti i blokken, men de to potentielle regeringspartnere ønsker den radikale Hilmar Baunsgaard som statsminister. Der er især kold luft mellem Hartling og De Konservatives leder, Poul Sørensen: Når Poul Sørensen pegede på Baunsgaard så var grunden efter manges mening, at han ville slå fast at Venstre ikke skulle have ledelsen. Det kan jo være. Hans kærlighed til Venstre (og til mig) var minimal 10. Hvis Venstre skal have regeringsledelsen, vil det være nødvendigt at hæve sig op over de øvrige borgerlige partier og komme i direkte clinch med Socialdemokratiet. Brevet fra Hartling skaber nogen hovedbrud i Statsministeriet. Jens Otto Krag har nedskrevet sine egne overvejelser om de 100 diskussionsmøde direkte på Hartlings brev. Han udtrykker sine overvejelser i tre korte, næsten telegramlignende, håndskrevne linier på brevet: Svært at svare nej. Vil ikke more K og R. Giver det for megen reklame til V?. Krag har ikke meget lyst til at give Venstre, der på dette tidspunkt kun er halvt så stort som Socialdemokratiet, gratis omtale og eksponering. Imidlertid er det svært at sige nej til en direkte udfordring. Det kan opfattes som fejt eller ligefrem udemokratisk ikke at ville stille op til en politisk debat, og Venstre vil uden tvivl sikre, at offentligheden får kendskab til en eventuel socialdemokratisk afvisning af forslaget. Men Krag ser også en mulighed for at splitte VKR- 9 Lidegaard, 2002: Hartling, 1981:90

20 20 blokken. Dels ved at lække Venstres solo-initiativ til de øvrige partier og dels ved overfor Hartling at insistere på at afholde lignende arrangementer med De Radikale og De Konservative. I Statsministeriet udarbejdes et udkast til svar til Hartling 11. Her giver man sin principielle tilslutning til ideen om de 100 møder, men at det må være rigtigt, at der arrangeres tilsvarende med De Konservative og De Radikale og at der kan være alskens praktiske forbehold. Krag, der befinder sig i New York til FN s generalforsamling, får desuden uarbejdet et udkast til et brev til den radikale Karl Skytte. Her fortæller han om Hartlings brev og vedlægger en kopi af sit svar 12. Det er bemærkelsesværdigt, at Krag har villet orientere Karl Skytte og ikke den radikale leder Hilmar Baunsgaard. Skytte var kendt som Baunsgaards væsentligste modstander internt i Det Radikale Venstre og den største interne fortaler for et nært samarbejde med Socialdemokratiet (Nielsen, 1996). Statsministerens rationale er sandsynligvis, at Skytte vil bruge oplysningerne til at kaste mest muligt grus i Baunsgaards planer om et fremtidigt VKR-samarbejde ved at fremstille Venstres forslag om 100 debatmøder, der kun havde deltagelse af Venstre og Socialdemokratiet, som illoyalt overfor den øvrige opposition. Brevene til Hartling og Skytte bliver imidlertid aldrig sendt. En embedsmand i Statsministeriet har overstreget brevene og i håndskrift anført: 18/9 67. Talt med Niels Matthiasen herom. Ændret procedure aftalt. N.M. skriver til statsministeren. Ind på scenen kommer således Socialdemokratiets partisekretær Niels Matthiasen. Han har fået aftalt, at sagen skal genovervejes og skriver dagen efter et ekspresbrev til statsministeren i New York 13. Her forklarer han, at brevene ikke er blevet afsendt fordi der ikke var nogen grund til at omtale møder med Konservative og Radikale allerede på nuværende tidspunkt. Matthiasen mener, at det er en dårlig idé at nævne de øvrige partier af to grunde: dels kan vi jo skræmme Hartling væk fra ideen ved at nævne de andre, og dels kan vi jo risikere at de så selv vil anmelde deres deltagelse, og så er indholdet af ideen jo ikke meget værd. I stedet skal man via partisekretæren meddele Hartling, at Krag er positivt stemt. 11 Udkastet til svar er vedlagt i appendiks A2 12 Udkastet til brev til Skytte er vedlagt i appendiks A3 13 Kopi af brevet er vedlagt i appendiks A4

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00

HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 Del: Den nye smalle V-regering giver Socialdemokraternes nykronede leder,

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Samfundsfag, niveau C Appendix

Samfundsfag, niveau C Appendix Samfundsfag, niveau C Appendix SAMFUNDSFAG, NIVEAU C APPENDIX 1 Den politiske situation i Danmark efter valget i juni 2015 I maj 2015 udskrev den daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt folketingsvalg

Læs mere

242 LLR. Andreas_Karker_LLR_CONTENT.indd 242 12/11/14 11.47

242 LLR. Andreas_Karker_LLR_CONTENT.indd 242 12/11/14 11.47 »Lad os nu se, hvad der sker,«siger Søren Gade under middagen. Ligesom mange andre er Eyvind Vesselbo efterhånden overbevist om, at Løkke vil trække sig. Til Søren Gade siger han:»du er den eneste, der

Læs mere

Et dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42

Et dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42 VENDEPUNKT? Et dobbelt så gæstfrit land Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Maria Jeppesen @MariaJeppesen Tirsdag den 15. september 2015, 05:00 Del: Danskernes vilje til at tage imod flygtninge er vokset

Læs mere

Nye standpunkter og 2020-forlig

Nye standpunkter og 2020-forlig En kommentar fra Kritisk Debat Nye standpunkter og 2020-forlig Skrevet af: Bent Gravesen Offentliggjort: 15. april 2011 Man kan ikke tage patent på bevingede ord. Det gælder også politikere. Derfor behøver

Læs mere

Bidrag til Carsten Jensen (red.), Politologisk årbog 2014. Hans Reitzels Forlag og videnskab.dk

Bidrag til Carsten Jensen (red.), Politologisk årbog 2014. Hans Reitzels Forlag og videnskab.dk Bidrag til Carsten Jensen (red.), Politologisk årbog 2014. Hans Reitzels Forlag og videnskab.dk OVERSKRIFT: Borgerne lukker af for gode argumenter, når politikerne strides MANCHET: Når politiske partier

Læs mere

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45 HURTIG AFTALE Dagpengeaftale ligger på den flade hånd Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 20. oktober 2015, 05:00 Del: Der er udsigt til hurtigt at kunne lande

Læs mere

Det internationale område

Det internationale område Det internationale område Tema: Globalisering Fag: Dansk Fag: Samtidshistorie Titel: Medierne, samfundet og kulturen Indhold 1.0 Indledning udvikling i nyhedsmedier.3 2.0 Problemformulering..3 3.0 Tv-mediets

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

Notat: 365 akademikere og én kloakmester

Notat: 365 akademikere og én kloakmester Notat: 365 akademikere og én kloakmester Ny undersøgelse fra Cevea viser, at de akademiske kandidater ved FT-valget 2011 havde dobbelt så stor chance for at bliver valgt ind i Folketinget. Af de opstillede

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

2011 bliver et spændende og meget afgørende år for vores parti. På partikontoret glæder vi os til at lave valgkamp sammen med Jer.

2011 bliver et spændende og meget afgørende år for vores parti. På partikontoret glæder vi os til at lave valgkamp sammen med Jer. December 2010 Kære ven Året er ved at rinde ud, og jeg vil gerne sige tak til alle Jer i organisationen for jeres store arbejde. Uden en velkørende organisation kunne vi ikke køre kampagner og sprede de

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

Notat fra Cevea, 03/10/08

Notat fra Cevea, 03/10/08 03.10.08 Danskerne efterspørger globalt demokrati og debat Side 1 af 5 Notat fra Cevea, 03/10/08 Cevea Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 31 64 11 22 cevea@cevea.dk www.cevea.dk Mens politikerne

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven).

L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven). Page 1 of 5 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven). Af Skatteministeren

Læs mere

Hvad er spin? Tematekst. Rune Gregersen, adjunkt i samfundsfag og dansk, Egå Gymnasium

Hvad er spin? Tematekst. Rune Gregersen, adjunkt i samfundsfag og dansk, Egå Gymnasium Tematekst Hvad er spin? Rune Gregersen, adjunkt i samfundsfag og dansk, Egå Gymnasium Der er gennem tiden givet mange forskellige definitioner på, hvad spin er. Normalt hentyder spin til det arbejde, spindoktorerne

Læs mere

KOMPROMIS Kan Løkke gøre det samme, som de gjorde i 1992? Af Allan Christensen @journallan Tirsdag den 8. december 2015, 05:00

KOMPROMIS Kan Løkke gøre det samme, som de gjorde i 1992? Af Allan Christensen @journallan Tirsdag den 8. december 2015, 05:00 Kan Løkke gøre det samme, som de gjorde i 1992? - UgebrevetA4.dk 08-12-2015 07:20:47 KOMPROMIS Kan Løkke gøre det samme, som de gjorde i 1992? Af Allan Christensen @journallan Tirsdag den 8. december 2015,

Læs mere

Kendelse. afsagt den 28. februar Sag nr Journalista.dk. mod. Sjællandske Medier

Kendelse. afsagt den 28. februar Sag nr Journalista.dk. mod. Sjællandske Medier Kendelse afsagt den 28. februar 2017 Sag nr. 17-70-01068 Journalista.dk mod Sjællandske Medier Netmediet Journalista.dk har klaget over artiklen Fejlagtigt hængt ud for skyhøje topmødeudgifter bragt på

Læs mere

Analyse. EU modtager (stadig) lav mediedækning. 20 januar Af Julie Hassing Nielsen

Analyse. EU modtager (stadig) lav mediedækning. 20 januar Af Julie Hassing Nielsen Analyse 20 januar 2017 EU modtager (stadig) lav mediedækning Af Julie Hassing Nielsen Dramatiske europapolitiske begivenheder som immigrationskrise, terrortrusler og Eurozonekrise gør det relevant at undersøge,

Læs mere

STUDIER I DANSK POLITIK KASPER MØLLER HANSEN KARINA KOSIARA-PEDERSEN FOLKETINGS- VALGKAMPEN 2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

STUDIER I DANSK POLITIK KASPER MØLLER HANSEN KARINA KOSIARA-PEDERSEN FOLKETINGS- VALGKAMPEN 2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG STUDIER I DANSK POLITIK KASPER MØLLER HANSEN KARINA KOSIARA-PEDERSEN FOLKETINGS- VALGKAMPEN 2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Folketingsvalgkampen 2011 i perspektiv Studier i dansk politik

Læs mere

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29.

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. april 2016, 05:00 Del: Faglærte og ufaglærte arbejdere er dem, der har

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført

Læs mere

TNS Gallup - Public. Den kommende regering Hvem vil lege med hvem? Public

TNS Gallup - Public. Den kommende regering Hvem vil lege med hvem? Public TNS Gallup - Public Den kommende regering Hvem vil lege med hvem? Public Metode Tema: 1-2. november 2007 Målgruppe: Alle vælgere landet over på 18 år og derover Metode: G@llupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:

Læs mere

Notat om Europaparlamentsvalget 2014

Notat om Europaparlamentsvalget 2014 20. juni 2014 Notat om Europaparlamentsvalget 2014 Analysen er foretaget af Magnus Skovrind Pedersen, Enhedslisten Baggrund Op til årsmødet 2013 overvejede Enhedslisten at opstille til Europaparlamentsvalget

Læs mere

Vrede vestjyder afviser Løkkes stemmefiskeri

Vrede vestjyder afviser Løkkes stemmefiskeri Vrede vestjyder afviser Løkkes stemmefiskeri På trods af VK-regeringens hjælpepakke til peger kun hver 11. vestjyde på Venstre som partiet, der vil løse udkantsdanmarks problemer. Kan koste venstre sejren

Læs mere

Bilag 5 Interview med formand for Liberal Alliance Anders Samuelsen i Deadline den 13. juli 2014.

Bilag 5 Interview med formand for Liberal Alliance Anders Samuelsen i Deadline den 13. juli 2014. Bilag 5 Interview med formand for Liberal Alliance Anders Samuelsen i Deadline den 13. juli 2014. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3ac60

Læs mere

HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN

HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN NOTAT HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Omkring en tredjedel af vælgerne er i tvivl om, hvad de vil stemme til

Læs mere

GRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND

GRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND BRIEF GRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Skal Danmark genindføre

Læs mere

Ja-siden dominerede medierne - men kritiseres for kampagne - UgebrevetA4.dk 03-12-2015 07:55:42

Ja-siden dominerede medierne - men kritiseres for kampagne - UgebrevetA4.dk 03-12-2015 07:55:42 MEDIER Ja-siden dominerede medierne - men kritiseres for kampagne Af Cecilie Agertoft Michael Bræmer @MichaelBraemer Torsdag den 3. december 2015, 05:00 Del: Det er ikke mangel på mediedækning, ja-siden

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

TNS Gallup - Public Tema: SR udspil om asylpolitik FOLKETINGSVALG 13. NOVEMBER 2007. Public

TNS Gallup - Public Tema: SR udspil om asylpolitik FOLKETINGSVALG 13. NOVEMBER 2007. Public TNS Gallup - Public Tema: SR udspil om asylpolitik FOLKETINGSVALG 13. NOVEMBER 2007 Public Socialdemokraterne og De Radikale er netop blevet enige om, at alle asylansøgere også de afviste skal have mulighed

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: De lange knives nat Vejledning Lærer Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------

Læs mere

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk 19.08.09 Side 1 af 6 'DQVNHUQHXQGHUNHQGHUIO\JWQLQJHSROLWLNNHQ 1RWDWIUD&HYHD Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk XGDIGDQVNHUHHULPRGDW'DQPDUNWURGVHU)1 VDQEHIDOLQJHURJ

Læs mere

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder?

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? 1 Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? Her er formændene for 6 af de største danske partier. Hvem er hvem? 1. Bendt Bendtsen 2. Mogens Lykketoft 3. Pia Kjærsgaard 4.

Læs mere

Radikale vælgere. Notat UGEBREVET A4. Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet

Radikale vælgere. Notat UGEBREVET A4. Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet UGEBREVET A4 Arbejdsmarked I Politik I Velfærd I Værdier Notat 01 I 2004 Radikale vælgere Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet Johannes Andersen Radikale vælgere en sammenfatning

Læs mere

Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen

Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Øvelse 1) Paneldebat 1. Læs temateksten Magt, dynamik og social mobilitet og inddel klassen i to halvdele. Den ene halvdel forsøger at argumentere

Læs mere

Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1

Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1 Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1 og TV2 1994-2007 Af Erik Albæk, David Nicolas Hopmann & Claes de Vreese Udkommer på Syddansk Universitetsforlag 6. maj

Læs mere

FLOW OG STRESS. Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet

FLOW OG STRESS. Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet CHARLOTTE BLOCH FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet Samfundslitteratur Charlotte Bloch FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur

Læs mere

KOMMUNAL- OG REGIONSVALG 21. november

KOMMUNAL- OG REGIONSVALG 21. november KOMMUNAL- OG REGIONSVALG 21. november Regionernes indsats for en høj stemmeprocent Kandidat? Dine vælgere vil møde kampagnen fra regionerne. Se mere her EN HØJ VALGDELTAGELSE En høj stemmeprocent er målsætningen

Læs mere

1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til?

1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til? Hvad er survey-eksperimenter og hvad kan de bruges til? Rune Slothuus Institut for Statskundskab Aarhus Universitet E-mail: slothuus@ps.au.dk Web: ps.au.dk/slothuus Dansk Selskab for Surveyforskning 20.

Læs mere

Nyrernes Dag inspirationskatalog. Indhold

Nyrernes Dag inspirationskatalog. Indhold Nyrernes Dag inspirationskatalog Nyrernes Dag er en fast tradition i Nyreforeningen. Siden starten i 2006 har dagen udviklet sig og markeres i dag på forskellig vis rundt om i landet. Dette katalog er

Læs mere

Online-appendiks til. Hvordan påvirkes vælgerne af meningsmålinger? Effekten af meningsmålinger på danskernes stemmeadfærd og sympati for partierne

Online-appendiks til. Hvordan påvirkes vælgerne af meningsmålinger? Effekten af meningsmålinger på danskernes stemmeadfærd og sympati for partierne Online-appendiks til Hvordan påvirkes vælgerne af meningsmålinger? Effekten af meningsmålinger på danskernes stemmeadfærd og sympati for partierne Jens Olav Dahlgaard, Jonas H. Hansen, Kasper Møller Hansen

Læs mere

Nyt fra Borgen. Nyhedsbrev fra folketingsmedlem Rasmus Prehn, SOCIALDEMOKRATIET, 27. oktober 2005. Kære læser af mit nyhedsbrev

Nyt fra Borgen. Nyhedsbrev fra folketingsmedlem Rasmus Prehn, SOCIALDEMOKRATIET, 27. oktober 2005. Kære læser af mit nyhedsbrev Nyt fra Borgen Nyhedsbrev fra folketingsmedlem Rasmus Prehn, SOCIALDEMOKRATIET, 27. oktober 2005 Kære læser af mit nyhedsbrev Efterårsferien kom på et meget tiltrængt tidspunkt efter en kanonhård periode

Læs mere

Radikale Venstre fik det bedste valg i mere end 30 år og står nu med en gruppe på 17 folketingsmedlemmer. Valget i tal. 30.

Radikale Venstre fik det bedste valg i mere end 30 år og står nu med en gruppe på 17 folketingsmedlemmer. Valget i tal. 30. 30. september 2011 Radikale Venstre fik det bedste valg i mere end 30 år og står nu med en gruppe på 17 folketingsmedlemmer. Men hvem er de egentlig, disse nye radikale, hvoraf kun fem har siddet i Folketinget

Læs mere

Klimabarometeret. Februar 2010

Klimabarometeret. Februar 2010 Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt

Læs mere

Bilag B Redegørelse for vores performance

Bilag B Redegørelse for vores performance Bilag B Redegørelse for vores performance Vores performance finder sted i en S-togskupé, hvor vi vil ændre på indretningen af rummet, så det inviterer passagererne til at indlede samtaler med hinanden.

Læs mere

SenesteNyt SLAGELSE LÆRERKREDS. Indhold: 2. maj 2013. nr. 19

SenesteNyt SLAGELSE LÆRERKREDS. Indhold: 2. maj 2013. nr. 19 SLAGELSE LÆRERKREDS 2. maj 2013 SenesteNyt nr. 19 Indhold: 1. skoledag efter lockouten Hvæserbrev Byrådsmøde 1. maj Bilag: Brev til statsministeren fra Mille, 11 år Flakkebjerg skole Boeslunde skole: Skolebestyrelsen

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

Bilag 3 Telefoninterview med Jakob Sloma Damsholt

Bilag 3 Telefoninterview med Jakob Sloma Damsholt Bilag 3 Telefoninterview med Jakob Sloma Damsholt Forud for nedenstående interview, fremsendte vi følgende spørgsmål til Jakob Damsholt i en e-mail: 1. Hvordan forholder redaktionen på Debatten sig til

Læs mere

Medietræning - MBK A/S

Medietræning - MBK A/S Vil du lære at håndtere journalister og medier? Vil du have et trygt fundament før mødet med pressen? Vil du lære mediernes spilleregler? Vil du fremstå professionelt i medierne? Kurset i Medietræning

Læs mere

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET 2015 Parlør til Folketingsvalget 2015 Forskellen på det, man siger, og det, man mener Vi oplever, at politikerne i dag befinder sig i en virkelighed langt fra vores. At de

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

DANSKERE: NY REGERING BØR VÆGTE SELSKABSSKAT, SOCIAL DUMPING OG KLIMA I EU

DANSKERE: NY REGERING BØR VÆGTE SELSKABSSKAT, SOCIAL DUMPING OG KLIMA I EU NOTAT DANSKERE: NY REGERING BØR VÆGTE SELSKABSSKAT, SOCIAL DUMPING OG KLIMA I EU Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Kongeudpeget via Landstinget. Politisk - partimæssig baggrund + evt. regeringspartnere 1848-1848 A.W. Moltke I Premierminister

Kongeudpeget via Landstinget. Politisk - partimæssig baggrund + evt. regeringspartnere 1848-1848 A.W. Moltke I Premierminister /regering 1848-1848 A.W. Moltke I Premierminister Koalition af upolitiske ministre, nationalliberale og bondevenner (Martsministeriet) 1848-1851 A.W. Moltke II Premierminister Koalition af upolitiske ministre

Læs mere

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Jens Otto Kjær Hansen 9:07 AM (17/3-2015) to, Thomas Kære Jeg overlader det 100 % hvad du mener der skal skrives og indestår på ingen måde for hvad du skriver,

Læs mere

Er Folkemødet også for virksomheder?

Er Folkemødet også for virksomheder? Er Folkemødet også for virksomheder? Undersøgelse i Folketinget Undersøgelse foretaget november/december 2012 blandt Folketingets medlemmer. Knap en tredjedel (54 ud af 179) har besvaret spørgsmålene.

Læs mere

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med.

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med. Overborgmesteren TALE Tale til Overborgmesteren Anledning 1. maj 2014 Sted - Dato 1. maj 2014 Taletid Bemærkninger til arrangementet Ca. 10 min Kære alle sammen Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat

Læs mere

Nyhedsbrev Oktober 2013. Til Kalenderen ;-) Offentligt foredrag og debatmøde om voksenmobning Arrangeret af Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak!

Nyhedsbrev Oktober 2013. Til Kalenderen ;-) Offentligt foredrag og debatmøde om voksenmobning Arrangeret af Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak! Nyhedsbrev Oktober 2013 Kære medlemmer og læsere af Landsforeningens nyhedsbrev Heri kan du læse seneste nyt fra satspuljeprojektet, og hvad der ellers rører sig. Til Kalenderen ;-) Offentligt foredrag

Læs mere

Kampagne Kommunikation/it Eksamens opgave. 30-04-2010 Roskilde Tekniske Gymnasium Mette Møller Jensen

Kampagne Kommunikation/it Eksamens opgave. 30-04-2010 Roskilde Tekniske Gymnasium Mette Møller Jensen Kampagne Kommunikation/it Eksamens opgave 30-04-2010 Roskilde Tekniske Gymnasium Mette Møller Jensen Indhold Indledning... 3 Budskab... 3 Målgruppe... 4 Medie... 4 Kommunikationsmodel... 5 Produkt... 6

Læs mere

Arbejdsplan for 2015. Indledning

Arbejdsplan for 2015. Indledning Arbejdsplan for 2015 Indledning SUF's arbejdsplan beskriver, hvad vi som SUF prioriterer af landsdækkende og internationale aktiviteter det kommende år. 2015 byder på en række større begivenheder og politisk

Læs mere

Valg til Europa-Parlamentet og folkeafstemning om patentdomstolen 2014 Valgkampens medier

Valg til Europa-Parlamentet og folkeafstemning om patentdomstolen 2014 Valgkampens medier Valg til Europa-Parlamentet og folkeafstemning om patentdomstolen 2014 Valgkampens medier KMD Analyse Maj 2014 VEJEN TIL EU GÅR VIA TV KLASSISKE MEDIER SLÅR DE NYE SOCIALE MEDIER MED FLERE LÆNGDER VALGPLAKATER:

Læs mere

SEJR FOR ENHVER PRIS ELLER?

SEJR FOR ENHVER PRIS ELLER? SEJR FOR ENHVER PRIS ELLER? SEJR FOR ENHVER PRIS ELLER?hånden. Denne folder skal være med til at skabe DBU Sjællands arbejde består blandt andet i at støtte den gode adfærd og tone på og udenfor fodboldbanerne,

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 (Det talte ord gælder talen er klausuleret indtil den påbegyndes) Kære alle sammen. Danmark er et særligt land. Vi har hinandens ryg. Solidaritet

Læs mere

Essential Skills for New Managers

Essential Skills for New Managers Essential Skills for New Managers Poynter Institute 7.-12. december 2014 1 Overskrifterne for kurset var: How to establish your credibility as a leader, even if you are new in your role. How to provide

Læs mere

Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken

Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken 43 procent af de vælgere, der ved seneste valg stemte borgerligt, mener, at blå blok trænger til at komme i opposition. Det fremgår af en meningsmåling, som

Læs mere

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009

Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009 En artikel fra KRITISK DEBAT Det politiske spil Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009 Gennem lang tid har det stået nogenlunde fifty-fufty mellem blå blok og rød blok, som det

Læs mere

MODUL H: MEDIEKONTAKT

MODUL H: MEDIEKONTAKT MODUL H: MEDIEKONTAKT HVAD KAN VI ANVENDE MEDIER TIL? Få opmærksomhed Skabe fokus på problemer Få omtale Få budskaber ud/starte eller præge debat Præge omtale i ønsket retning Gratis markedsføring Påvirke

Læs mere

Interviewguide fokusgruppeinterview den. 8. November

Interviewguide fokusgruppeinterview den. 8. November Interviewguide fokusgruppeinterview den. 8. November Formålet med fokusgruppen i Odense er at få de unge til at tage stilling til en række tiltag, som Odense kommune har taget for netop at få de unge til

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Prevalens af navnet Lars i det danske folketing

Prevalens af navnet Lars i det danske folketing Prevalens af navnet Lars i det danske folketing Ege Rubak Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet 18. januar 011 Som udgangspunkt oplyses det fra Danmarks Statistik at der er 46.440 personer der

Læs mere

ANVENDELSE AF EVALUERING PÅ DEN LANGE BANE

ANVENDELSE AF EVALUERING PÅ DEN LANGE BANE ANVENDELSE AF EVALUERING PÅ DEN LANGE BANE INDIREKTE ANVENDELSE NETE KROGSGAARD NISS PROGRAM Intro om betydningen af anvendelse Nedslåethed Håb for professionen SFI s (gode) måde at håndtere det på Fælles

Læs mere

# 1: Forbindelsen mellem tale og situation forsvandt. Folkemødet: Politikerne glemte Bornholm og talte til tv et - Retorikforlaget

# 1: Forbindelsen mellem tale og situation forsvandt. Folkemødet: Politikerne glemte Bornholm og talte til tv et - Retorikforlaget Partilederne på Folkemødet fik en ellers sjælden mulighed for at tale direkte til et bredt publikum med en politisk interesse i toppen af skalaen. Desværre var de fleste af talerne kedelig skabelonretorik

Læs mere

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Vejledning, HF 1 NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Dagplejere søges! Rekrutteringskampagne 2008. Testkampagne i Horsens, Skanderborg, Svendborg og Holbæk Og flere andre er også gået i gang

Dagplejere søges! Rekrutteringskampagne 2008. Testkampagne i Horsens, Skanderborg, Svendborg og Holbæk Og flere andre er også gået i gang Dagplejere søges! Rekrutteringskampagne 2008 Testkampagne i Horsens, Skanderborg, Svendborg og Holbæk Og flere andre er også gået i gang Vi mangler dagplejere her og nu - lad os lave en kampagne KØR! Vi

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center

Læs mere

Iværksætterlyst i Danmark

Iværksætterlyst i Danmark Iværksætterlyst i Danmark Danskeres lyst til at stifte egen virksomhed er faldet ASE har spurgt ca. 2500 lønmodtagere om deres forhold til at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen viser generelt ringe

Læs mere

Vores Stemme marts 2010

Vores Stemme marts 2010 Vores Stemme marts 2010 Kære ven Folketingsvalget rykker nu for alvor nærmere. I sidste uge mødtes Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt til en sjælden politisk duel normalt vil Lars Løkke ikke

Læs mere

Ja til Tryghed NEJ TIL MILLIARDNEDSKÆRINGER. Målsætning for VelfærdsallianceDK. Velfærdsalliance.dk. Velfærdsalliance.dk

Ja til Tryghed NEJ TIL MILLIARDNEDSKÆRINGER. Målsætning for VelfærdsallianceDK. Velfærdsalliance.dk. Velfærdsalliance.dk Ja til Tryghed NEJ TIL MILLIARDNEDSKÆRINGER Målsætning for VelfærdsallianceDK Målsætning for VelfærdsallianceDK Ja til Tryghed NEJ TIL MILLIARDNEDSKÆRINGER Hovedformålet er en afvisning af omprioriteringsbidraget

Læs mere

Side. 1. Praktiske forberedelser 2. 2. Filmens opbygning 3. 3. Pædagogik og anvendelse 4. 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for?

Side. 1. Praktiske forberedelser 2. 2. Filmens opbygning 3. 3. Pædagogik og anvendelse 4. 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for? Indhold Side 1. Praktiske forberedelser 2 2. Filmens opbygning 3 3. Pædagogik og anvendelse 4 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for? 5 5. Hvorfor er det relevant at vise filmen? 5 6. Hvad opnår du

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

I morgen stemmer Danmark

I morgen stemmer Danmark I morgen stemmer Danmark Hvem må stemme? og hvordan stemmer man? Side 1 af 9 Lektion 1: Hvem kan stemme? Opgave 1 Instruktion: Match synonymerne Ord og udtryk fra teksten 1. valgkort 2. afstemningsdagen

Læs mere

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier SoMe og demokratiet en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier DEL 1: PERSPEKTIVER INDHOLD DEL 1: PERSPEKTIVER DEL 2: RESULTATER SOCIALE MEDIER OG DEMOKRATI...

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

MARKEDSFØRING I POLITIK: MEGET MERE END SPINDOCTORS LEKTOR ROBERT P. ORMROD, INSTITUT FOR ØKONOMI, AARHUS UNIVERSITET

MARKEDSFØRING I POLITIK: MEGET MERE END SPINDOCTORS LEKTOR ROBERT P. ORMROD, INSTITUT FOR ØKONOMI, AARHUS UNIVERSITET 1 MARKEDSFØRING I POLITIK: MEGET MERE END SPINDOCTORS LEKTOR ROBERT P. ORMROD, INSTITUT FOR ØKONOMI, AARHUS UNIVERSITET AGENDA Hvem er jeg? Markedsføring og politisk markedsføring Politisk markedsorientering

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

Arbejdstilsynet succes eller fiasko?

Arbejdstilsynet succes eller fiasko? DEBATARTIKEL Tage Søndergård Kristensen Arbejdstilsynet succes eller fiasko? Har Arbejdstilsynet ingen effekt på arbejdsmiljøet eller er det kritikerne, der skyder ved siden af? I år 2000 udkom der to

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling

Læs mere