SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE BLANDT KOMMUNIKATIONSCENTRENE (SYN, HØRE OG TALE)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE BLANDT KOMMUNIKATIONSCENTRENE (SYN, HØRE OG TALE)"

Transkript

1 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE BLANDT KOMMUNIKATIONSCENTRENE (SYN, HØRE OG TALE) MARTS

2 INDLEDNING... 3 KONKLUSIONER... 3 TEMA 1: KOMMUNIKATIONSCENTRENES OPGAVER OG ORGANISERING Kommunikationscentrenes opgaveområder Kommunikationscentrenes finansiering Etablering af nye tilbud og ydelser Afvikling af tilbud og ydelser Nye organisationsformer Opgavevaretagelse efter kommunalreformen Særlige udviklingsområder for de kommende år...15 TEMA 2: KOMMUNIKATIONSCENTRERNES SAMARBEJDSRELATIONER Samarbejde mellem kommunikationscentrene om særlige specialer Forpligtende samarbejde mellem kommunikationscenter og kommuner Samarbejde mellem kommunikationscentre og kommunale fagområder Samarbejde mellem kommunikationscentre og de regionale sundhedsområder Samarbejde mellem kommunikationscentre og de lands- og landsdelsdækkende tilbud Samarbejde mellem kommunikationscentre og private aktører...21 TEMA 3: KOMMUNIKATIONSCENTRERNES OPGAVER I FREMTIDEN Kommunikationscentrenes vurdering af specialer som bør have særligt fokus på landsplan Kommunikationscentrenes vurdering af udviklingsveje på kommunikationsområdet...22

3 INDLEDNING Kommunikationsområdet dækker indsatser til mennesker med tale-, høre- eller synshandicap. Handicappet kan enten være medfødt eller opstået som følge af sygdom eller ulykke. Mennesker med et kommunikationshandicap er en bred gruppe med forskelligartede behov. Målgrupperne rækker lige fra fx ældre borgere med syns- og hørevanskeligheder, over unge i uddannelse, der i forbindelse med en ulykke har erhvervet en hjerneskade eller småbørn efter en CI-operation. Der er med andre ord tale om både sjældent forekommende og mere udbredte funktionsnedsættelser. Kommunikationscentrene leverer specialundervisning, der skal gøre borgeren i stand til at udnytte sit potentiale i forhold til kommunikation. Derudover leveres udredning og rådgivning. Indsatserne er udover borgeren målrettet pårørende og fagfolk. KL gennemførte ultimo januar/primo februar 2013 en spørgeskemaundersøgelse blandt de 24 kommunikationscentre, som fremgår af DTHS s medlemsliste. Spørgeskemaet er sendt direkte til lederen af det enkelte kommunikationscenter. Baggrunden for undersøgelsen er bl.a., at specialundervisningsområdet er omfattet af evaluering af kommunalreformen, og at KL i den sammenhæng har ønsket at få et opdateret billede af kommunikationscentrenes aktiviteter. 20 kommunikationscentre med en bred repræsentation fra alle fem regioner har besvaret spørgeskemaet, og denne opsamling bygger således på en svarprocent på 83,3 %. Af de kommunikationscentre, som har besvaret spørgeskemaet, har 16 centre kommunal driftsherre, mens 4 centre har regional driftsherre. Det flugter nogenlunde fordelingen mellem kommunale og regionale kommunikationscentre på landsplan. På landsplan er der 6 regionale og 18 kommunale kommunikationscentre. Når betegnelsen kommunikationscenter benyttes i undersøgelsen, bruges den som en samlebetegnelse for de tilbud (specialskoler, specialundervisningscentre, institutter mv.), der løser opgaver på tale-, høre- og synsområdet. Det udsendte spørgeskema var inddelt i tre temaer, hvor det første omhandler kommunikationscentrernes opgaver og organisering, det andet omhandler kommunikationscentrenes samarbejdsrelationer, mens det sidste omhandler centrenes fremadrettede udvikling. Opsamlingen er opbygget omkring disse tre temaer. I forhold til spørgsmål om centrenes udvikling og afvikling af opgaver inden for enkelte områder er der skelnet mellem børne- og voksenområdet. Denne skelnen er ikke anvendt i forhold til resten af temaerne. KONKLUSIONER Her følger en kort opsummering af hovedkonklusionerne i spørgeskemaundersøgelsen. Udvikling ikke afvikling 80 % af centrene har etableret nye tilbud/ydelser de senere år. På voksenområdet er det primært sket indenfor informations- og kommunikationsteknologi (IKT), høreområdet, synsområdet, taleområdet samt området for erhvervet hjerneskade; mens det på børneområdet er sket indenfor synsområdet og informations- og kommunikationsteknologi (IKT). I samme periode har ca. 40 % 3

4 af centrene afviklet ydelser og tilbud. Det er for både børne- og voksenområdet sket på høre- og taleområdet. Baggrunden herfor er bl.a., at samarbejdskommuner har hjemtaget ydelser og tilbud; at kommunikationscentrene har været underlagt de kommunale effektiviseringstiltag, som generelt har været gennemført i kommunerne; at ændret lovgivning har betydet bortfald af opgaver samt at den teknologiske udvikling har medført, at nogle ydelser ikke længere er relevante. I løbet af de sidste fem år har 85 % af de adspurgte kommunikationscentre udviklet nye organisationsformer. 10 centre (50 %) har udviklet udgående konsulentfunktioner i samarbejds- /køberkommuner, mens 9 centre (45 %) benytter fjernundervisning af borgere over f.eks. skype. Derudover svarer 9 centre, at de har udviklet andre organisationsformer. Halvdelen af kommunikationscentrene vurderer, at deres center efter kommunalreformen i højere grad end tidligere arbejder med inklusion af borgeren i normalområderne. Knap halvdelen vurderer, at der er skabt bedre sammenhæng mellem deres ydelser og de ydelser, som borgeren modtager fra samarbejdsområderne, og lidt over halvdelen vurderer, at deres ydelser er blevet mere fleksible og individorienterede. De øvrige peger på, at der er status quo. Sidst men ikke mindst vurderer 12 centre (60 %), at de har opnået væsentlige effektiviseringer de senere år. Stærke samarbejdsrelationer på kommunikationsområdet sikrer specialerne 80 % af centrene har et formelt eller uformelt samarbejde med andre kommunikationscentre om særlige specialer, hvor der er en lille målgruppe, der betyder, at alle kommunikationscentre ikke selv kan levere ydelsen. Det speciale som oftest nævnes er strube- og mundhuleopererede. Derudover har en række centre svaret, at de ikke har aftaler om faste ydelser med andre kommunikationscentre, men har et tæt samarbejde, der berører flere ydelsestyper samt generel vidensdeling inden for flere faglige søjler. 95 % (19) af centrene har indgået et forpligtende samarbejde med andre kommuner end beliggenhedskommunen om levering af ydelser, hvor der ved forpligtende samarbejde forstås, at der er indgået en formel samarbejdsaftale, nedsat en styregruppe mv. 15 af de 19 centre samarbejder med 1-5 kommuner udover beliggenhedskommunen. Det peger på, at hovedparten af centrene leverer ydelser i et tæt samarbejde med et velafgrænset antal kommuner. Kommunikationscentrene har et tæt og velfungerende samarbejde med de kommunale almenområder Kommunikationscentrene peger særligt på hjælpemiddelsområdet, beskæftigelsesområdet, handicapområdet og genoptræningsområdet som områder, de har et tæt samarbejde med i deres beliggenhedskommune og øvrige samarbejdskommuner. Kommunikationscentrene vurderer generelt samarbejdet med de kommunale fagområder til at være velfungerende. Derudover har centrene også et tæt samarbejde med hospitaler og speciallæger. Ligesom stort set alle centre samarbejder med private leverandører, primært på høreområdet og området for informations- og kommunikationsteknologi.

5 Kommunikationscentrene samarbejder primært med de to lands- og landsdelsdækkende tilbud på synsområdet Instituttet for Blinde og Svagsynede og Synscenter Refnæs mens samarbejde med de lands- og landsdelsdækkende tilbud på høreområdet er mindre udbredt. Øget samarbejde med jobcentrene er vigtigt udviklingsområde for kommunikationscentrene Kommunikationscentrene peger særligt på to områder, som de vil have særligt fokus på de kommende år. Det drejer sig om udbredelse af informations- og kommunikationsteknologi i forbindelse med såvel nuværende som kommende ydelser samt et øget samarbejde med jobcentrene bl.a. i forbindelse med den nye reform på førtidspensions- og fleksjobområdet. Fokus på den fremtidige bæredygtighed på kommunikationsområdet 90 % af kommunikationscentrene har vurderet, at der er målgrupper/opgaveområder, som bør have en særlig opmærksomhed på landsplan. Flere centre anfører, at hele kommunikationsområdet bør have en særlig opmærksomhed, idet der er bekymring for, at yderligere decentralisering af området på sigt kan true bæredygtighed og specialisering. Det anføres i den forbindelse, at den teknologiske udvikling går meget hurtig og påvirker alle områder og skaber nye og bedre muligheder for kompensation. Den sundhedsvidenskabelige udvikling giver også nye muligheder, der medfører kompensationsmuligheder til glæde for borgerne og samfundet. Det kræver faglige miljøer at kunne vedligeholde og udvikle viden, så disse muligheder fuldt ud udnyttes på kommunikationsområdet. Derudover har mere end én respondent peget på følgende specialer: specialiseret hjerneskaderehabilitering; synsområdet, hvor der peges på behovet for at samle specialkompetencer/skabe et tættere samarbejde på landsplan bl.a. for at styrke blinde og svagsynedes uddannelses- og arbejdsmarkedstilknytning samt IKT (hjælpemidler) inden for både tale-, høre- og synsområdet. Vejen frem er forpligtende mellemkommunalt samarbejde samt styrket synergi med de øvrige kommunale områder Når kommunikationscentrene skal svare på hvilke udviklingsveje, som de ser på kommunikationsområdet, svarer 85 % af centrene, at der bør etableres mere forpligtende mellemkommunalt samarbejde om kommunikationscentrene. Ligeledes svarer 85 % af centrene, at synergien med de øvrige kommunale områder bør styrkes. 9 centre (45 %) svarer, at der bør være færre kommunikationscentre på landsplan, mens 5 centre (25 %) er uenige i dette udsagn. Kommunikationscentrene har haft lejlighed til at uddybe deres vurderinger af udviklingsveje på kommunikationsområdet. Flere peger på, at der er behov for at se på, hvordan det fremadrettet sikres, at der opretholdes en kritisk masse for de specialiserede kommunikationsydelser. Derudover peges på, at der kan være behov for et fælles nationalt kompetencecenter på synsområdet, som kan styrke de fælles faglige kompetencer på området, samtidig med at det er vigtigt at bevare decentrale enheder (nærhed og effektiv lokal indsats). Ligeledes vurderes der at være behov for en tættere tilknytning mellem kommunikationscentrene og uddannelsescentrene ved bl.a. Københavns Universitet og Syddansk Universitetscenter. 5

6 TEMA 1: KOMMUNIKATIONSCENTRENES OPGAVER OG ORGANISERING 1.1 Kommunikationscentrenes opgaveområder Alle 20 kommunikationscentre varetager opgaver på voksenområdet, mens 2 af centrene ikke løser opgaver på børneområdet. Der er således kun 18 centre, der løser opgaver på børneområdet. Centrene er blevet spurgt til hvilke opgavekategorier, de leverer ydelser indenfor. På voksenområdet varetager samtlige centre informations- og kommunikationsteknologiopgaver (IKT). Ud over IKT-området er de primære opgavekategorier i centrene; høreområdet (18 centre), taleområdet (16 centre), synsområdet (16 centre) og erhvervet hjerneskade (16 centre). Se Figur 1. På børneområdet løser centrerne primært opgaver på området for syn (15 centre) og informations- og kommunikationsteknologi (IKT) (14 centre). Se Figur 2. Den overordnede tendens er således, at hvert center på voksenområdet har en bred palet af ydelser frem for en specialisering de enkelte centre imellem. Mens opgaveløsningen på børneområdet er mere specialiseret inden for enkelte opgavekategorier. Det generelle billede er således, at et kommunikationscenter typisk dækker høre, tale og syn bredt, samtidig med, at der findes enkelte centre f.eks. Taleinstituttet i Aalborg og Synscentralen i Vordingborg, der dækker et enkelt fagområde. Inden for hver region er alle opgavekategorier dækket på voksenområdet, når der ses på kommunikationscentrene under ét. På børneområdet er billedet ikke helt det samme, idet psykiatri samt udviklingshæmning og udviklingsforstyrrelser er kategorier, som ikke varetages på børneområdet i alle regioner.

7 På voksenområdet varetager centeret opgaver på følgende områder Figur 1: 7

8 På børneområdet varetager centeret opgaver på følgende områder Figur 2: 1.2 Kommunikationscentrenes finansiering Det fremgår af besvarelserne, at hovedparten af kommunikationscentrene (13 centre) både har ydelser, som er takstfinansieret, mens andre ydelser er abonnementsfinansieret. Der er 2 centre, hvor alle ydelser er takstfinansieret, mens 5 centre har fuld abonnementsfinansiering på deres ydelser. De to centre, som er takstfinansierede, er beliggende i Region Hovedstaden, mens der ikke kan peges på en særlig regional fordeling mellem de abonnementsfinansierede centre og centrene med blandet finansiering. 1.3 Etablering af nye tilbud og ydelser Kommunikationscentrene er blevet spurgt til indenfor hvilke opgavekategorier, de har etableret nye tilbud/ydelser på henholdsvis børne- og voksenområdet de seneste 5 år. Det er særligt på voksenområdet, at centrene har oprettet nye tilbud og ydelser 16 centre (80 %) svarer, at de har oprettet nye tilbud/ydelser. Mens 11 centre (61 %) har etableret nye tilbud/ydelser på børneområdet. På voksenområdet viser undersøgelsen, at 16 centre har etableret nye tilbud/ydelser de senere år. Det er primært sket indenfor; informations- og kommunikationsteknologi (12 centre), høreområdet (12 centre),

9 synsområdet (11 centre), taleområdet (10 centre) samt området for erhvervet hjerneskade (9 centre). Samlet set er der i større eller mindre grad, blevet etableret nye tilbud/ydelser på alle adspurgte områder. Se Figur 3. På børneområdet har de 18 kommunikationscentrerne, der har ydelser på børneområdet, især etableret nye tilbud/ydelser på synsområdet (9 centre 50 %), og på området for informations- og kommunikationsteknologi (IKT) (7 centre 39 %). Se Figur 4. Kommunikationscentrene har haft mulighed for at uddybe hvilke nye tilbud og ydelser, som de har etableret. På voksenområdet uddybes med eksempler som etablering af et specialiseret rehabiliteringsteam på tværs af fagområder, brug af apps/velfærdsteknologi i rehabiliteringsydelser, nye indsatser på arbejdsmarkedsområdet, udvidet tilbud om udredning af f.eks. borgere med erhvervet hjerneskade og ADHD, udvikling af rådgivningsydelser til medarbejdere i bomiljøer, drift af et fælleskommunalt hjælpemiddellager vedr. optiske og optik understøttende synshjælpemidler og særlig it-hjælpemidler mm. På børneområdet peges der på en øget lokal forankring af tilbuddene bl.a. for at sikre, at barnets miljø inddrages, hvor der sideløbende har været en tendens til, at kommunerne har hjemtrukket delopgaver. På voksenområdet har vi etableret nye tilbud/ydelser indenfor Figur 3: 9

10 På børneområdet har vi etableret nye tilbud/ydelser indenfor Figur 4: 1.4 Afvikling af tilbud og ydelser 12 kommunikationscentre svarer, at de ikke har afviklet tilbud eller ydelser på voksenområdet, mens det gør sig gældende for 10 centre på børneområdet. Der er ikke nødvendigvis sammenfald mellem de centre, som har afviklet ydelser på børne- og voksenområdet. Et center kan således have afviklet ydelser på børneområdet, men ikke på voksenområdet eller omvendt. På voksenområdet har 8 af de 20 centre (40 %) afviklet ydelser på høreområdet, mens 6 centre (30 %) har afviklet ydelser på taleområdet og 5 centret (25 %) har afviklet ydelser på området for erhvervet hjerneskade. På børneområdet har 4 af de 18 centre (22 %) afviklet ydelser på taleområdet, mens 3 centre (17 %) har afviklet ydelser på henholdsvis høreområdet og IKT-området. Kommunikationscentrene har haft mulighed for at beskrive baggrunden for, at der er afviklet tilbud og ydelser. Det handler bl.a. om, at samarbejdskommuner har hjemtaget ydelser og tilbud; at kommunikationscentrene har været underlagt de kommunale effektiviseringstiltag, som generelt har været

11 gennemført i kommunerne; at ændret lovgivning har betydet bortfald af opgaver samt at den teknologiske udvikling har medført, at nogle ydelser ikke længere er relevante. På voksenområdet har vi afviklet tilbud/ydelser indenfor Figur 5: 11

12 På børneområdet har vi afviklet tilbud/ydelser indenfor Figur 6: 1.5 Nye organisationsformer I løbet af de sidste fem år har størstedelen af de adspurgte kommunikationscentre (17 centre) udviklet nye organisationsformer. 10 centre (50 %) har udviklet udgående konsulentfunktioner i samarbejds- /køberkommuner, mens 9 centre (45 %) benytter fjernundervisning af borgere over f.eks. skype. Derudover svarer 9 centre, at de har udviklet andre organisationsformer. Se nedenstående Figur 7. Det drejer sig bl.a. om centerdannelse med andre regionale institutioner på området, samarbejde med øvrige synsrådgivninger om optikaftaler, konsulentfunktioner i folkeskolen på ordblindeområdet, tværfaglig teknologigruppe til faglig styrkelse af hele kommunikationsområdet, formaliseret samarbejde med træningscentre, satellitfunktion i samarbejdskommuner mm.

13 Hvilke nye organisationsformer har I udviklet de seneste fem år? Figur Opgavevaretagelse efter kommunalreformen Kommunikationscentrene er blevet spurgt om deres vurdering af udviklingen efter kommunalreformen i forhold til en række udvalgte parametre. 10 centre (50 %) vurderer, at deres center i højere grad end tidligere arbejder med inklusion af borgeren i normalområderne, mens 9 centre (45 %) svarer hverken/eller. Se figur 8. Vi tolker hverken/eller svarene, som at respondenterne har vurderet, at de arbejder med de udvalgte parametre i samme grad nu som tidligere. Det fremgår også af bemærkningerne til spørgeskemaet, at respondenterne har taget dette udgangspunkt. 9 centre (45 %) vurderer, at der er skabt bedre sammenhæng mellem deres ydelser og de ydelser, som borgeren modtager fra samarbejdsområderne, mens 9 centre (45 %) svarer hverken/eller. 2 centre (10 %) er uenige i, at der er skabt bedre sammenhæng. Se figur centre (60 %) vurderer, at de har opnået væsentlige effektiviseringer de senere år. 5 centre (25 %) svarer hverken/eller, mens 3 centre (15 %) er uenige i, at der er opnået væsentlige effektiviseringer. Se figur centre (55 %) vurderer, at deres ydelser er blevet mere fleksible og individorienterede. 6 centre (30 %) svarer hverken/eller, mens 3 centre (15 %) er uenige i, at ydelserne er blevet mere fleksible og individorienterede. Se figur

14 Vores center arbejder i højere grad med inklusion af borgeren i normalområderne - Figur 8 Der er skabt bedre sammenhæng mellem vores ydelser og de ydelser, som borgeren modtager fra vores samarbejdsområder Figur 9 Vi har opnået væsentlige effektiviseringer de senere år Figur 10

15 Vores ydelser er blevet mere fleksible og individorienterede Figur Særlige udviklingsområder for de kommende år Kommunikationscentrene er blevet spurgt hvilke særlige udviklingsområder, som de vil have fokus på de kommende år. Kommunikationscentrene peger særligt på to områder, når de bliver spurgt om hvilke udviklingsområder, som de vil have særligt fokus på de kommende år. Det drejer sig om: Udbredelse af informations- og kommunikationsteknologi/velfærdsteknologi i forbindelse med såvel nuværende som kommende ydelser, herunder også i dag- og botilbud, samt reducere omkostningerne for kommunerne ved at finde billige IKT-løsninger og evt. udvikle nogle selv. Øget samarbejde med jobcentrene bl.a. i forbindelse med den nye reform på førtidspensionsog fleksjobområdet samt den kommende kontanthjælpsreform (udredning af borgere og rådgivning og evt. inddragelse af hjælpemidler) Derudover peges på følgende områder: Videreudvikling af fjernundervisning og større tilstedeværelse i samarbejdskommuner. Videreudvikling af ordblindeundervisningen/området (FVU-loven) for både børn, unge og voksne Udvikle og bidrage til den samlede rehabiliteringsindsats på hjerneskadeområdet i kommunerne og med øvrige aktører. Udvikle dysartriudredning og -undervisning Fokus på tværfaglige indsatser / specialpædagogiske rehabiliteringsforløb på tværs af den kommunale organisation Udbygning af STU-undervisningen Evalueringspraksis i centrene, så der kommer mest mulig fokus på effekten af ydelserne 15

16 TEMA 2: KOMMUNIKATIONSCENTRERNES SAMARBEJDSRELATIONER Tema 2 sætter fokus på kommunikationscentrernes samarbejde med andre kommunikationscentre, kommuner, regioner, private leverandører og de lands- og landsdækkende tilbud. 2.1 Samarbejde mellem kommunikationscentrene om særlige specialer Kommunikationscentrene er blevet spurgt, hvorvidt de har et formelt eller uformelt - samarbejde med andre kommunikationscentre om særlige specialer, hvor der er en lille målgruppe, der betyder, at alle kommunikationscentre ikke selv kan levere ydelsen. 16 centre (80 %) svarer ja til, at de har et samarbejde med andre kommunikationscentre, mens 4 (20 %) har svaret nej hertil. Kommunikationscentrene blev samtidig spurgt om hvilke ydelser, som de leverer til andre kommunikationscentre samt hvilke ydelser, de selv får leveret af andre kommunikationscentre. De centre, som er leverandører af speciale(r) til andre kommunikationscentre, er leverandører af følgende ydelser til følgende målgrupper: Strube- og mundhuleopererede Menière-kurser Stammen Tegn til tale IKT Syn Internatkursus for stærkt hørehæmmede og døvblevne. Nyblindekurser samt arbejdsmarkedsydelser til blinde og svagsynede Specialpædagogisk bistand til videregående uddannelse. Det stemmer godt overens med, at de kommunikationscentre som svarer, at de får leveret specialer fra andre kommunikationscentre, primært nævner specialet laryngstomierede/strubeløse, som udbydes af en række kommunikationscentre. Derudover nævnes uddannelsesforløb på Instituttet for Blinde og Svagsynede for unge synshandicappede (hvor kommunikationscentret kan indstille til hjemkommunen), stammen og tegnstøttet kommunikation. Derudover har en række centre svaret, at de ikke har aftaler om faste ydelser med andre kommunikationscentre, men har et tæt samarbejde, der kan berøre flere ydelsestyper samt generel vidensdeling inden for flere faglige søjler. 2.2 Forpligtende samarbejde mellem kommunikationscenter og kommuner 19 centre (95 %) har indgået et forpligtende samarbejde med andre kommuner end beliggenhedskommunen, mens 1 center ikke har indgået et formelt samarbejde. Ved forpligtende samarbejde forstås, at der er indgået en formel samarbejdsaftale, er nedsat en styregruppe mv.

17 Blandt de kommunikationscentre, som har indgået et forpligtende samarbejde, har 10 centre (53 %) et samarbejde med 3-5 kommuner (udover beliggenhedskommunen), 5 centre (26 %) har indgået et samarbejde med 1-2 kommuner (udover beliggenhedskommunen), mens 4 centre (21 %) samarbejder med mere end 5 kommuner (udover beliggenhedskommunen). Figur 12. Det peger på, at hovedparten af centrene leverer ydelser i et tæt samarbejde med et velafgrænset antal kommuner. Hvor mange kommuner (udover beliggenhedskommunen) er omfattet af samarbejdet? Figur 12: 2.3 Samarbejde mellem kommunikationscentre og kommunale fagområder Kommunikationscentrene er blevet spurgt til deres samarbejde med beliggenhedskommunen samt øvrige samarbejdskommuner på en række fagområder (hvor der ikke skelnes mellem myndigheds- og driftsniveau). Fagområderne er: hjælpemiddelområdet, genoptræningsområdet, sygepleje- og hjemmehjælpsområdet, beskæftigelsesområdet, handicapområdet, psykiatriområdet, misbrugsområdet, daginstitutionsområdet, skoleområdet og ungdomsuddannelsesområdet. Se Figur 13. Kommunikationscentrerne har et tæt samarbejde med beliggenhedskommunen og andre samarbejdskommuner på en række områder. 17 (85 %) centre vurderer, at de har et tæt samarbejde med hjælpemiddelsområdet, 15 centre (75 %) har et tæt samarbejde med beskæftigelsesområdet, 14 (70 %) centre har et tæt samarbejde på handicapområdet og 13 (65 %) centre har et tæt samarbejde på genoptræningsområdet. 15 centre (75 %) svarer, at de har et mindre samarbejde på sygepleje- og hjemmehjælpsområdet, 11 centre (55 %) har et mindre samarbejde på psykiatriområdet og på ungdomsuddannelsesområdet, mens 10 centre (50 %) har et mindre samarbejde på skoleområdet og 8 centre (40 %) på daginstitutionsområdet. Kommunikationscentrene vurderer generelt samarbejdet til at være velfungerende med de kommunale fagområder. Genoptrænings- og hjælpemiddelområdet er de områder, hvor kommunikationscentrene oplever det bedste samarbejde, men generelt er vurderingerne overvejende positive. 17

18 Graden af samarbejde mellem kommunikationscentre og beliggenhedskommunen og øvrige samarbejdskommuner på en række kommunale områder Figur 13: Samarbejde mellem kommunikationscentre og kommunale fagområder i beliggenhedskommunen og øvrige samarbejdskommuner Tæt samarbejde Mindre samarbejde Intet samarbejde 2.4 Samarbejde mellem kommunikationscentre og de regionale sundhedsområder Samtlige kommunikationscentre har et samarbejde med hospitaler og speciallæger. Heraf vurderer 15 centre (75 %), at det er et tæt samarbejde med hospitalerne, mens de resterende 5 centre (25 %) oplever et mindre samarbejde. 12 centre (60 %) oplever et tæt samarbejde med specialelægerne, mens 8 centre (40 %) vurderer, at der er et mindre samarbejde. Samarbejdet med de praktiserende læger er mindre tæt, her vurderer 15 (75 %) af de adspurgte kommunikationscentre, at der er et mindre samarbejde, og kun 3 centre (15 %) har et tæt samarbejde, mens 2 centre (10 %) ikke har et samarbejde. Se Figur 14. Samarbejdet med hospitaler, speciallæger og praktiserende læger vurderes generelt at være velfungerende. Graden af samarbejde med de regionale sundhedsområder Figur 14:

19 2.5 Samarbejde mellem kommunikationscentre og de lands- og landsdelsdækkende tilbud Undersøgelsen viser, at kommunikationscentrene primært samarbejder med de to lands- og landsdelsdækkende tilbud på synsområdet. Således oplever 10 af kommunikationscentrene (50 %) at have et tæt samarbejde med Instituttet for Blinde og Svagsynede (København Kommune), mens 8 kommunikationscentre (40 %) oplever at have et tæt samarbejde med Synscenter Refnæs (Region Sjælland). På høreområdet er samarbejdet ikke nær så tæt. Således svarer 10 centre (50 %), at de intet samarbejde har med Center for Døvblindhed og Høretab (Region Nordjylland), 11 centre (55 %) har intet samarbejde med Center for Døve (Driftsoverenskomst med Gladsaxe Kommune), 13 centre (65 %) har intet samarbejde med Center for Høretab (Region Syddanmark), 14 centre (70 %) svarer at de intet samarbejde har med Nyborgskolen (Region Syddanmark), mens 18 centre (90 %) svarer, at de intet samarbejde har med Børneklinikken (København Kommune) og Skolen ved Kastelvej (København Kommune). Se Figur 15. (Parenteserne angiver driftsherren for de pågældende tilbud, som er hhv. regioner og Københavns Kommune). Der ses ikke en sammenhæng mellem kommunikationscentrernes geografiske placering og deres samarbejde med de respektive lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud. Det fremgår af besvarelserne at de kommunikationscentre, som samarbejder med de lands- og landsdelsdækkende tilbud generelt vurderer samarbejdet som velfungerende. 19

20 Graden af samarbejde med de lands- og landsdelsdækkende tilbud Figur 15: Samarbejde mellem kommunikationscentre og lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud Tæt samarbejde Mindre tæt samarbejde Intet samarbejde Samarbejde mellem kommunikationscentre og private aktører Kommunikationscentrerne samarbejder primært med private leverandører på hhv. høreområdet (15 centre - 75 %) og på området for information- og kommunikationsteknologi, hvor 10 centre (50 %) har et

21 samarbejde med private leverandører. Der skelnes ikke mellem om samarbejdet dækker børne- eller voksenområdet. Kun 1 center (5 %) har intet samarbejde med private leverandører. Se Figur 16. Udover de områder, som der er spurgt til, nævnes hjælpemiddel- og mobilitetsområdet, som områder centrene samarbejder med private leverandører om. På hvilke områder samarbejder centret med private leverandører Figur 16 TEMA 3: KOMMUNIKATIONSCENTRERNES OPGAVER I FREMTIDEN I sidste del af spørgeskemaundersøgelsen har kommunikationscentrerne vurderet, hvorvidt der er specialer (målgrupper/opgaveområder), som de mener, der bør have særligt fokus på landsplan samt hvilke udviklingsveje, som de generelt ser for kommunikationsområdet. 3.1 Kommunikationscentrenes vurdering af specialer som bør have særligt fokus på landsplan 18 kommunikationscentre (90 %) har vurderet, at der er målgrupper/opgaveområder, som bør have særlig en særlig opmærksomhed på landsplan. I sammenhæng hermed anføres det i flere besvarelser, at hele 21

22 kommunikationsområdet bør have en særlig opmærksomhed, idet der er frygt for, at yderligere decentralisering af området på sigt kan true bæredygtighed og specialisering. Det anføres i den forbindelse, at den teknologiske udvikling går meget hurtig og påvirker alle områder og skaber nye og bedre muligheder for kompensation. Den sundhedsvidenskabelige udvikling giver også nye muligheder, der medfører kompensationsmuligheder til glæde for borgerne og samfundet. Det kræver faglige miljøer at kunne vedligeholde og udvikle viden, så disse muligheder fuldt ud udnyttes på kommunikationsområdet. Derudover har mere end én respondent peget på følgende specialer: Specialiseret hjerneskaderehabilitering Synsområdet, hvor der peges på behovet for at samle specialkompetencer/skabe et tættere samarbejde på landsplan bl.a. for at styrke blinde og svagsynedes uddannelses- og arbejdsmarkedstilknytning. IKT (hjælpemidler) inden for både tale-, høre- og synsområdet. Derudover er nævn: rehabiliteringsspecialet som en symbiose mellem social- sundheds- og arbejdsmarkedsområdet, funktionelle lidelser, demensproblematikker, ADHD, læsesvage, børn og unge, nye interventionsmetoder: Mindfulness Kognitiv terapi, særligt specialiseret rådgivning vedr. hjælpemiddelområdet og laryngectomi, mundhuleopererede, transkønnedes stemmevanskeligheder 3.2 Kommunikationscentrenes vurdering af udviklingsveje på kommunikationsområdet Kommunikationscentrene er blevet spurgt, hvorvidt de er enige i en række udsagn, der peger på forskellige udviklingsveje på kommunikationsområdet. Af undersøgelsen fremgår, at 17 kommunikationscentre (85 %) vurderer, at der bør etableres mere forpligtende mellemkommunalt samarbejde om kommunikationscentrerne. Tilsvarende er 17 centre (85 %) enige i, at synergien med de øvrige kommunale områder bør styrkes. 9 centre (45 %) svarer, at de er enige i, at der bør være færre kommunikationscentre på landsplan, dog skal det påpeges, at 5 centre (25 %) er uenige i dette udsagn. 15 centre (75 %) af kommunikationscentrerne er enige i, at der er behov for ændringer, mens kun 3 centre (15 %) vurderer, at der ikke er behov for ændringer. Se nedenstående figurer (Figur 17 20). Kommunikationscentrene har haft lejlighed til at uddybe deres vurderinger af udviklingsveje på kommunikationsområdet. Flere peger i deres uddybning på, at der er behov for at se på, hvordan det fremadrettet sikres, at der opretholdes en kritisk masse for de specialiserede kommunikationsydelser. Der peges både på muligheden for en reduktion i antallet af kommunikationscentre (sammenlægninger) og behovet for et øget forpligtende samarbejde mellem kommunerne. Region Sjælland fremhæves som en region, hvor der er et tæt og konstruktivt samarbejde mellem kommunikationscentrene, som alle er kommunalt drevne. Der er ifølge besvarelserne fundet en acceptabel balance mellem de givne geografiske forhold/udfordringer og den nødvendige specialfaglige kvalitet på centrene. Derudover peges på: Der er behov for at se på adgangen til at delegere myndighedsopgaver fra den kommunale forvaltning til kommunikationscentrene, således, at unødvendig administrative arbejdsgange og

Vurdering af behov for- og forventet forbrug af tilbud i 2014 samt overvejelser om tilbudsviften

Vurdering af behov for- og forventet forbrug af tilbud i 2014 samt overvejelser om tilbudsviften Bilag 1, Afkrydsningsskema, vurdering af behov mv. Vurdering af behov for- og forventet forbrug af tilbud i 2014 samt overvejelser om tilbudsviften Opbygning: 1. Afkrydsningsskema - omfatter alle målgrupper

Læs mere

UNDERSØGELSE AF DET SPECIALISEREDE HJÆLPEMIDDEL- OG KOMMUNIKATIONS- OMRÅDE

UNDERSØGELSE AF DET SPECIALISEREDE HJÆLPEMIDDEL- OG KOMMUNIKATIONS- OMRÅDE Til Indenrigs- og Socialministeriet og Undervisningsministeriet Dokumenttype Rapport Dato Januar 2010 UNDERSØGELSE AF DET SPECIALISEREDE HJÆLPEMIDDEL- OG KOMMUNIKATIONS- OMRÅDE Rambøll Olof Palmes Allé

Læs mere

Vurdering af behov for- og forventet forbrug af tilbud i 2015 samt overvejelser om tilbudsviften

Vurdering af behov for- og forventet forbrug af tilbud i 2015 samt overvejelser om tilbudsviften Bilag 1, Afkrydsningsskema, vurdering af behov mv. Vurdering af behov for- og forventet forbrug af tilbud i 2015 samt overvejelser om tilbudsviften Opbygning: 1. Afkrydsningsskema - omfatter alle målgrupper

Læs mere

Lands- og landsdelsdækkende tilbud udgøres af sociale tilbud, specialundervisningstilbud og sikrede afdelinger.

Lands- og landsdelsdækkende tilbud udgøres af sociale tilbud, specialundervisningstilbud og sikrede afdelinger. BILAG 4: UDVIKLINGSTENDENSER INDENFOR LANDS- OG LANDSDELSDÆKKENDE TILBUD Lands- og landsdelsdækkende tilbud udgøres af sociale tilbud, specialundervisningstilbud og sikrede afdelinger. SOCIALE TILBUD Målgrupperne

Læs mere

Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger. Opgørelse af kapacitet og belægning samt behov og efterspørgsel

Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger. Opgørelse af kapacitet og belægning samt behov og efterspørgsel Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Opgørelse af kapacitet og belægning samt behov og efterspørgsel Maj 2016 Indhold Indledning... 3 Samlet kapacitet og belægning på de lands- og landsdelsdækkende

Læs mere

Vurdering af behov for- og forventet forbrug af tilbud i 2015 samt overvejelser om tilbudsviften

Vurdering af behov for- og forventet forbrug af tilbud i 2015 samt overvejelser om tilbudsviften Bilag 1, Afkrydsningsskema, vurdering af behov mv. Vurdering af behov for- og forventet forbrug af tilbud i 2015 samt overvejelser om tilbudsviften Opbygning: 1. Afkrydsningsskema - omfatter alle målgrupper

Læs mere

Hvad er et kommunikationscenter?

Hvad er et kommunikationscenter? Hvad er et kommunikationscenter? Et kommunikationscenter hjælper personer med nedsat tale-, høre- eller synsevne. Hjælper personer med tale- og kommunikationsvanskeligheder fx på grund af erhvervet hjerneskade,

Læs mere

Redegørelse pr. 1. maj 2010 fra: Lyngby-Taarbæk kommune

Redegørelse pr. 1. maj 2010 fra: Lyngby-Taarbæk kommune Lyngby-Taarbæk kommune Side 1 af 13 sider. Lyngby-Taarbæk kommune Kontaktperson Tlf. nr. Mail.: Skemaet er tænkt som et værktøj til brug ved kommunens udarbejdelse af redegørelsen pr. 1. maj, jfr. Vejledningen

Læs mere

Afrapportering KKR Syddanmark. Den centrale udmelding om børn og unge med alvorlig synsnedsættelse. National Koordination - Socialstyrelsen

Afrapportering KKR Syddanmark. Den centrale udmelding om børn og unge med alvorlig synsnedsættelse. National Koordination - Socialstyrelsen Afrapportering KKR Syddanmark Den centrale udmelding om børn og unge med alvorlig synsnedsættelse National Koordination - Socialstyrelsen Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Målgruppen... 3 Målgruppen

Læs mere

Notat. Hørsholm Kommunes informationer til Rammeaftalen 2011 på området for udsatte voksne og specialundervisning

Notat. Hørsholm Kommunes informationer til Rammeaftalen 2011 på området for udsatte voksne og specialundervisning Notat Til: Social- og Seniorudvalget Vedrørende: Rammeaftalen 2011 Bilag: - Hørsholm Kommunes informationer til Rammeaftalen 2011 på området for udsatte voksne og specialundervisning på voksen Hørsholm

Læs mere

BESVARELSEN ER FORETAGET AF: ANGIV KOMMUNENAVN (I BOKSEN NEDENFOR) Herning Kommune. Jane Sønderskov, tlf

BESVARELSEN ER FORETAGET AF: ANGIV KOMMUNENAVN (I BOKSEN NEDENFOR) Herning Kommune. Jane Sønderskov, tlf SKEMA VEDRØRENDE INDBERETNING TIL UDVIKLINGSSTRATEGIEN I RAMMEAFTALE 2017 FRIST FOR FREMSENDELSE AF BESVARELSE: Senest 1. marts 2016 BESVARELSEN SENDES TIL: NB!: Sekretariat for rammeaftaler Att. Karsten

Læs mere

BILAG Udviklingsstrategi 2013

BILAG Udviklingsstrategi 2013 BILAG Udviklingsstrategi 2013 Bilag...2 Bilag 1: Tilbud omfattet af Udviklingsstrategien...2 Bilag 2: Særlige forhold...3 Bilag 3: Tendenser og behov...6 Bilag 4: Procedurer for koordinering af lands og

Læs mere

Notat. Hørsholm Kommunes informationer til Rammeaftalen 2011 på området for udsatte børn og unge og specialundervisning på børneområdet

Notat. Hørsholm Kommunes informationer til Rammeaftalen 2011 på området for udsatte børn og unge og specialundervisning på børneområdet Notat Til: Børne og Sundhedsudvalget Vedrørende: Rammeaftalen 211 Bilag: - Hørsholm s informationer til Rammeaftalen 211 på området for udsatte børn og unge og specialundervisning på børneområdet Hørsholm

Læs mere

BESVARELSEN ER FORETAGET AF:

BESVARELSEN ER FORETAGET AF: S K E M A T I L I N D B E R E T N I N G A F F R E M T I D I G E B E H O V O G U D V I K L I N G S T E N D E N S E R I M Å L G R U P P E R O G T I L B U D F O R 2 0 1 5 FRIST FOR FREMSENDELSE AF BESVARELSE:

Læs mere

Redegørelse pr. 1. maj 2010 fra: Frederikssund kommune

Redegørelse pr. 1. maj 2010 fra: Frederikssund kommune Frederikssund kommune Side 1 af 15 sider. Frederikssund kommune Kontaktperson Pernille Foged Tlf. nr. 47351407 Mail.: Skemaet er tænkt som et værktøj til brug ved kommunens udarbejdelse af redegørelsen

Læs mere

I N D B E R E T N I N G S S K E M A T I L U D V I K L I N G S S T R A T E G I E N I R A M M E A F T A L E 2017

I N D B E R E T N I N G S S K E M A T I L U D V I K L I N G S S T R A T E G I E N I R A M M E A F T A L E 2017 I N D B E R E T N I N G S S K E M A T I L U D V I K L I N G S S T R A T E G I E N I R A M M E A F T A L E 2017 FRIST FOR FREMSENDELSE AF BESVARELSE: Senest den 2. marts 2016 BESVARELSEN SENDES TIL: NB:

Læs mere

Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger. Opgørelse af kapacitet og belægning samt behov og efterspørgsel

Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger. Opgørelse af kapacitet og belægning samt behov og efterspørgsel Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Opgørelse af kapacitet og belægning samt behov og efterspørgsel Februar 2013 Indhold Indledning... 3 Samlet kapacitet og belægning på de lands-

Læs mere

BAGGRUNDSNOTAT. Vurdering af hjemtagelse af tilbud fra Center for rehabilitering og specialrådgivning (CRS) Sidst revideret 20-02-2015

BAGGRUNDSNOTAT. Vurdering af hjemtagelse af tilbud fra Center for rehabilitering og specialrådgivning (CRS) Sidst revideret 20-02-2015 Sidst revideret 20-02-2015 Svendborg Kommune Social og Sundhed Myndighedsafdelingen Svinget 14 5700 Svendborg Telefon: 62 23 30 00 socmyn@svendborg.dk www.svendborg.dk BAGGRUNDSNOTAT Vurdering af hjemtagelse

Læs mere

Redegørelse pr. 1. maj 2009 fra: Ishøj/Vallensbæk kommune

Redegørelse pr. 1. maj 2009 fra: Ishøj/Vallensbæk kommune Redegørelse pr. 1. maj 2009 fra:ishøj/vallensbæk kommune Redegørelse pr. 1. maj 2009 fra: Ishøj/Vallensbæk kommune Kontaktperson Tlf. nr. Mail.: Skemaet er tænkt som et værktøj til brug ved kommunens udarbejdelse

Læs mere

Tilbud til børn med synsnedsættelser

Tilbud til børn med synsnedsættelser Kommunikationscentret Tilbud til børn med synsnedsættelser 1 2 Denne pjece er til dig, som er forælder til et barn med synshandicap. Pjecen giver dig information om, hvad Kommunikationscentret kan tilbyde

Læs mere

Afrapportering KKR Nordjylland

Afrapportering KKR Nordjylland Afrapportering KKR Nordjylland Den centrale udmelding om børn og unge med alvorlig synsnedsættelse National koordination Socialstyrelsen INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING Socialstyrelsen udsendte den 1. november

Læs mere

NATIONAL KOORDINATIONSSTRUKTUR, SOCIALSTYRELSENS CENTRALE UDMELDINGER OG FORPLIGTENDE SAMARBEJDE. v. Rammeaftale Sjælland

NATIONAL KOORDINATIONSSTRUKTUR, SOCIALSTYRELSENS CENTRALE UDMELDINGER OG FORPLIGTENDE SAMARBEJDE. v. Rammeaftale Sjælland NATIONAL KOORDINATIONSSTRUKTUR, SOCIALSTYRELSENS CENTRALE UDMELDINGER OG FORPLIGTENDE SAMARBEJDE v. Rammeaftale Sjælland National koordinationsstruktur: Socialstyrelsens rolle og centrale udmeldinger Socialstyrelsen

Læs mere

Redegørelse pr. 1. maj 2010 fra: Halsnæs kommune

Redegørelse pr. 1. maj 2010 fra: Halsnæs kommune Halsnæs kommune Side 1 af 13 sider. Redegørelse pr. 1. maj 2010 fra: Halsnæs kommune Kontaktperson Stig Hjermind Tlf. nr. 24985493 Mail.: sthj@halsnaes.dk Skemaet er tænkt som et værktøj til brug ved kommunens

Læs mere

KL's udspil En styrket rehabilitering af borgere med hjerneskade

KL's udspil En styrket rehabilitering af borgere med hjerneskade KL's udspil En styrket rehabilitering af borgere med hjerneskade Temadag om hjerneskadeområdet, KKR Hovedstaden Lise Holten og Mette Tranevig, KL Hvad vil vi komme ind på? Hvorfor et udspil på hjerneskadeområdet?

Læs mere

SOCIALSTYRELSENS CENTRALE UDMELDINGER. v. Rammeaftale Sjælland

SOCIALSTYRELSENS CENTRALE UDMELDINGER. v. Rammeaftale Sjælland SOCIALSTYRELSENS CENTRALE UDMELDINGER v. Rammeaftale Sjælland Socialstyrelsens centrale udmeldinger Baggrund: I forbindelse med evalueringen af kommunalreformen fik Socialstyrelsen kompetence til at udsende

Læs mere

Del 2. Behov for og forventet forbrug af tilbud i 2011. Opbygning

Del 2. Behov for og forventet forbrug af tilbud i 2011. Opbygning Del 2. Behov for og forventet forbrug af tilbud i 2011 I denne del skal der svares på: Overordnede spørgsmål vedr. kommunens rolle som efterspørger af tilbud set i forhold til foregående år (2009/2010)

Læs mere

Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger. Opgørelse af kapacitet og belægning samt behov og efterspørgsel

Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger. Opgørelse af kapacitet og belægning samt behov og efterspørgsel Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Opgørelse af kapacitet og belægning samt behov og efterspørgsel Maj 2015 Indhold Indledning... 3 Samlet kapacitet og belægning på de lands- og landsdelsdækkende

Læs mere

Redegørelse pr. 1. maj 2010 fra: Egedal kommune

Redegørelse pr. 1. maj 2010 fra: Egedal kommune Egedal kommune Side 1 af 13 sider. Redegørelse pr. 1. maj 2010 fra: Egedal kommune Kontaktperson Hans Nordskov Hansen Tlf. nr. 72596451 Mail.: hans.hansen@egekom.dk Skemaet er tænkt som et værktøj til

Læs mere

BESVARELSEN ER FORETAGET AF: ANGIV KOMMUNENAVN (I BOKSEN NEDENFOR) Aalborg Kommune, Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen

BESVARELSEN ER FORETAGET AF: ANGIV KOMMUNENAVN (I BOKSEN NEDENFOR) Aalborg Kommune, Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen S K E M A T I L I N D B E R E T N I N G A F F R E M T I D I G E B E H O V O G U D V I K L I N G S T E N D E N S E R I M Å L G R U P P E R O G T I L B U D F O R 2 0 1 5 FRIST FOR FREMSENDELSE AF BESVARELSE:

Læs mere

I N D S T I L L I N G S S K E M A

I N D S T I L L I N G S S K E M A I N D S T I L L I N G S S K E M A ANGIV NAVN PÅ DEN DRIFTSHERRE, DER INDSTILLER TILBUDDET (I BOKSEN NEDENFOR): Region Nordjylland. Navn på tilbud: Evt. navn på afdeling/ydelse: Behandlingscentret Østerskoven.

Læs mere

Tilbud i Aarhus Kommune målrettet voksne borgere (18 + år) med erhvervet hjerneskade Opdateret d. 25. februar 2014

Tilbud i Aarhus Kommune målrettet voksne borgere (18 + år) med erhvervet hjerneskade Opdateret d. 25. februar 2014 1 Tilbud i Aarhus Kommune målrettet voksne borgere (18 + år) med erhvervet hjerneskade Opdateret d. 25. februar 2014 Tilbud om assistance fra Hjerneskadeteamet (hjerneskadekoordinatorer) i Aarhus Kommune:

Læs mere

Vurdering af behov for- og forventet forbrug af tilbud i 2015 samt overvejelser om tilbudsviften

Vurdering af behov for- og forventet forbrug af tilbud i 2015 samt overvejelser om tilbudsviften Bilag 1, Afkrydsningsskema, vurdering af behov mv. Vurdering af behov for og forventet forbrug af tilbud i 2015 samt overvejelser om tilbudsviften Opbygning: 1. Afkrydsningsskema omfatter alle målgrupper

Læs mere

Udkast til. Rammeaftale 2008. - vedrørende specialundervisningsområdet i Syddanmark

Udkast til. Rammeaftale 2008. - vedrørende specialundervisningsområdet i Syddanmark Udkast til Rammeaftale 2008 - vedrørende specialundervisningsområdet i Syddanmark 25. juli 2007 1 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE 2 INDLEDNING 2 KOMMUNALE REDEGØRELSER 3 FREDERICIASKOLEN 4 NYBORGSKOLEN

Læs mere

Redegørelse pr. 1. maj 2010 fra: Tårnby Dragør kommune

Redegørelse pr. 1. maj 2010 fra: Tårnby Dragør kommune Tårnby Dragør kommune Side 1 af 14 sider. Redegørelse pr. 1. maj 2010 fra: Tårnby Dragør kommune Kontaktperson Kirsten Bach Tlf. nr. 3247 1448 Mail.: Kbc.sf@taarnby.dk Skemaet er tænkt som et værktøj til

Læs mere

BESVARELSEN ER FORETAGET AF: ANGIV KOMMUNENAVN (I BOKSEN NEDENFOR) ANGIV KONTAKTPERSON(ER) I KOMMUNEN OG KONTAKTOPLYSNINGER (I BOKSEN NEDENFOR)

BESVARELSEN ER FORETAGET AF: ANGIV KOMMUNENAVN (I BOKSEN NEDENFOR) ANGIV KONTAKTPERSON(ER) I KOMMUNEN OG KONTAKTOPLYSNINGER (I BOKSEN NEDENFOR) S K E M A T I L I N D B E R E T N I N G A F F R E M T I D I G E B E H O V O G U D V I K L I N G S T E N D E N S E R I M Å L G R U P P E R O G T I L B U D F O R 2 0 1 5 FRIST FOR FREMSENDELSE AF BESVARELSE:

Læs mere

BESVARELSEN ER FORETAGET AF: FRIST FOR FREMSENDELSE AF BESVARELSE: Senest 1. marts Att. Karsten Binderup

BESVARELSEN ER FORETAGET AF: FRIST FOR FREMSENDELSE AF BESVARELSE: Senest 1. marts Att. Karsten Binderup SKEMA VEDRØRENDE INDBERETNING TIL UDVIKLINGSSTRATEGIEN I RAMMEAFTALE 2017 FRIST FOR FREMSENDELSE AF BESVARELSE: Senest 1. marts 2016 BESVARELSEN SENDES TIL: NB!: Sekretariat for rammeaftaler Att. Karsten

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

Afrapportering KKR Sjælland

Afrapportering KKR Sjælland Afrapportering KKR Sjælland Centrale udmeldinger 2015 Børn og Unge med alvorlig synsnedsættelse 1 Indhold 1. Baggrund for afrapportering... 3 1.1 Grundlag for afrapportering... 3 1.2 Opbygning af afrapportering...

Læs mere

Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger

Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Opgørelse af kapacitet og belægning samt behov og efterspørgsel Januar 2014 Indhold Indledning... 3 Samlet kapacitet og belægning på de lands- og

Læs mere

Workshop om forpligtende samarbejde på synsområdet synshandicappede børn og unge

Workshop om forpligtende samarbejde på synsområdet synshandicappede børn og unge Workshop om forpligtende samarbejde på synsområdet synshandicappede børn og unge Arrangør; RS17 15. December 2014, Næstved Oplæg v/ Bendt Nygaard Jensen, Socialstyrelsen Baggrund for national koordination

Læs mere

øå#w!l^,^ /palig hy'pen

øå#w!l^,^ /palig hy'pen LANDSFORENINGEN AF FORÆI-DRE TEL BLINDE OG SVAGSYNEDE Claus Sørensen, Havbovej 28,2665 Vallensbæk Strand. Tlf. 5081 8048 - claus@webzone.dk - www.lfbs.dk CVR-nr. 32521362 - Dansk Bank 1551-3077799 Ministeriet

Læs mere

Botilbudsområdet kort fortalt

Botilbudsområdet kort fortalt Botilbudsområdet kort fortalt Hovedresultater i de tre første analyserapporter i KREVIs undersøgelsesrække om botilbud og støtte til voksne handicappede og sindslidende Juni 2012 Flere end 70 pct. af alle

Læs mere

Bilag 1 - Taleinstituttets målgrupper og krav til indsatsen samt konsekvenser ved fortsat kommunal opgavehjemtagelse på området

Bilag 1 - Taleinstituttets målgrupper og krav til indsatsen samt konsekvenser ved fortsat kommunal opgavehjemtagelse på området Bilag 1 - Taleinstituttets målgrupper og krav til indsatsen samt konsekvenser ved fortsat kommunal opgavehjemtagelse på området I dette notat gives der en kort beskrivelse af Taleinstituttets målgrupper

Læs mere

Redegørelse pr. 1. maj 2010 fra: Herlev kommune

Redegørelse pr. 1. maj 2010 fra: Herlev kommune Herlev kommune Side 1 af 14 sider. Redegørelse pr. 1. maj 2010 fra: Herlev kommune Kontaktperson Kenneth Engstrøm Tlf. nr. 44526080 Mail.: kenneth.engstrom@herlev.dk Skemaet er tænkt som et værktøj til

Læs mere

Redegørelse pr. 1. maj 2009 fra: Københavns kommune

Redegørelse pr. 1. maj 2009 fra: Københavns kommune Redegørelse pr. 1. maj 2009 fra:københavns kommune Redegørelse pr. 1. maj 2009 fra: Københavns kommune Kontaktperson Tlf. nr. Mail.: Skemaet er tænkt som et værktøj til brug ved kommunens udarbejdelse

Læs mere

Den overordnede. specialiserede socialområde. høje faglige niveau, samtidig med at det skal drives på et lavere omkostningsniveau.

Den overordnede. specialiserede socialområde. høje faglige niveau, samtidig med at det skal drives på et lavere omkostningsniveau. Oversigt over de fem udviklingsstrategier for social- og specialundervisningsområdet Overordnede tendenser/visioner Der vurderes ikke aktuelt at være behov for i 2015 at indgå tværkommunale aftaler og/eller

Læs mere

EFTERSPØRGSEL Kontaktperson:

EFTERSPØRGSEL Kontaktperson: Indledning Side 1. Talbilag til kommunens redegørelse til regionen d. 1. maj 2008 Kommune: Kontaktperson: Michael Mogensen Tlf. nr. Mappen indeholder følgende ark: Paragraf 20 stk 2 Undervisning på døgn

Læs mere

Redegørelse pr. 1. maj 2010 fra: Glostrup kommune

Redegørelse pr. 1. maj 2010 fra: Glostrup kommune Glostrup kommune Side 1 af 13 sider. Glostrup kommune Kontaktperson Social Service: Johan Kroesen PPR: Søren Post Mail.: johan.kroesen@glostrup. dk Soren.post@glostrup.dk Tlf. nr. Skemaet er tænkt som

Læs mere

Fysisk træning og botilbud Afrapportering af undersøgelse om fysisk træning

Fysisk træning og botilbud Afrapportering af undersøgelse om fysisk træning Fysisk træning og botilbud Afrapportering af undersøgelse om fysisk træning for personer der bor i botilbud pga. et handicap Jeppe Sørensen, sundhedspolitisk konsulent i Danske Handicaporganisationer Undersøgelsens

Læs mere

S K E M A V E D R Ø R E N D E I N D B E R E T N I N G T I L U D V I K L I N G S S T R A T E G I E N I R A M M E A F T A L E 2016

S K E M A V E D R Ø R E N D E I N D B E R E T N I N G T I L U D V I K L I N G S S T R A T E G I E N I R A M M E A F T A L E 2016 S K E M A V E D R Ø R E N D E I N D B E R E T N I N G T I L U D V I K L I N G S S T R A T E G I E N I R A M M E A F T A L E 2016 FRIST FOR FREMSENDELSE AF BESVARELSE: Senest 16. marts 2015 BESVARELSEN

Læs mere

Kommunale tilbud til mennesker med ondt i ryggen 2014

Kommunale tilbud til mennesker med ondt i ryggen 2014 Kommunale tilbud til mennesker med ondt i ryggen 2014 En undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Gigtforeningen Udarbejdet af Christian Brüggemann og Rikke Korsgaard Januar 2015 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Opgaverne i forhold til målgruppen varetages i samarbejde med Beskæftigelsesafdelingen, Børn og Unge samt Sundhed- og Ældre.

Opgaverne i forhold til målgruppen varetages i samarbejde med Beskæftigelsesafdelingen, Børn og Unge samt Sundhed- og Ældre. Faktabeskrivelse På handicap- og psykiatriområdet varetages kommunens opgaver i forhold til voksne med betydeligt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Det vil siger

Læs mere

Specialundervisningen og kommunalreformen børn og voksne nye opgaver stiller nye krav til kommunerne!

Specialundervisningen og kommunalreformen børn og voksne nye opgaver stiller nye krav til kommunerne! Specialundervisningen og kommunalreformen børn og voksne nye opgaver stiller nye krav til kommunerne! Oplæg for S-81 og DLF d. 26. Januar i Nyborg v/ Børne- og Kulturdirektør Per B. Christensen, Næstved,

Læs mere

Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Albertslund Kommune

Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Albertslund Kommune Albertslund Kommune Albertslund Kommune Kontaktperso n Line Friis Brorholt/Cec ilie Engell Tlf. nr. 43686115/43686 525 Line.friis.brorholt@albertslund.dk/cecilie.engell@alb Mail.: ertslund.dk Skemaet er

Læs mere

4. Hvilken klageadgang er der i Københavns Kommune på området, og hvordan har udviklingen i behandlingstiden for klager været over de

4. Hvilken klageadgang er der i Københavns Kommune på området, og hvordan har udviklingen i behandlingstiden for klager været over de Marialise Rømer, MB 6. november 2012 Sagsnr. 2012-156912 Dokumentnr. 2012-881023 Kære Marialise Rømer Tak for din henvendelse af 24. oktober 2012, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen:

Læs mere

Den kommunale redegørelse til rammeaftale Generelt. Den kommunale redegørelse til rammeaftale 2010 fra Nordfyn

Den kommunale redegørelse til rammeaftale Generelt. Den kommunale redegørelse til rammeaftale 2010 fra Nordfyn Side 1 af 20 Generelt Den kommunale redegørelse til rammeaftale 2010 fra Nordfyn Dato for afsluttet indberetning: 30.04.2009 Dato for politisk godkendelse: 09.10.2009 G1a. Hvordan vurderer kommunen værdien

Læs mere

Strømninger på handicapområdet

Strømninger på handicapområdet Strømninger på handicapområdet Kick-off møde den18. maj 2015 v./ kontorchef Randi Lykou, Kontor for kommunikationshandicap, sjældne handicap og specialundervisning, Disposition Den overordnede ramme den

Læs mere

Ledelse og organisation af fremtidens udfordringer på ældreområdet

Ledelse og organisation af fremtidens udfordringer på ældreområdet Ledelse og organisation af fremtidens udfordringer på ældreområdet - En miniundersøgelse i forbindelse med KL s Ældrekonference 2011 September 2011 www.competencehouse.dk Indhold 1. Sammenfatning... 2

Læs mere

Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Furesø Kommune

Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Furesø Kommune Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Furesø Kommune Kontaktperson Karina Paludan Meyer Mette Hammer Sørensen Tlf. nr. 72 35 5604 72 35 4814 Mail.: kpm@furesoe.dk mhs@furesoe.dk Skemaet er tænkt som et værktøj

Læs mere

Kontrakt Specialundervisning og specialrådgivning m.v. til personer med tale-, høre-, syns- og mobilitetsvanskeligheder

Kontrakt Specialundervisning og specialrådgivning m.v. til personer med tale-, høre-, syns- og mobilitetsvanskeligheder Region Syddanmark 05. oktober 2012 Center for Rehabilitering og Specialrådgivning Rytterkasernen 17, 5000 Odense C. Kontrakt 2013 Specialundervisning og specialrådgivning m.v. til personer med tale-, høre-,

Læs mere

Administrationen Specialsektoren. Jurist Susanne Kortegård Direkte: februar 2014.

Administrationen Specialsektoren. Jurist Susanne Kortegård Direkte: februar 2014. Svar vedrørende høring over forslag til lov om opfølgning på evaluering af kommunalreformen vedrørende det specialiserede socialområde og den mest specialiserede specialundervisning Indledning Det fremsendte

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Servicedeklaration for Tale, Høre, Syn, Mobilitet og IKT

Servicedeklaration for Tale, Høre, Syn, Mobilitet og IKT Servicedeklaration for Tale, Høre, Syn, Mobilitet og IKT Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi Kontaktoplysninger Heden 11, 5000 Odense C. Tlf. 99443400 Centerchef: Steen Friis E-mail: Steen.Friis@rsyd.dk

Læs mere

Velkommen til workshop Synscenter Refsnæs Børn og unge med alvorlig synsnedsættelse. Socialt Lederforum oktober

Velkommen til workshop Synscenter Refsnæs Børn og unge med alvorlig synsnedsættelse. Socialt Lederforum oktober Velkommen til workshop Synscenter Refsnæs Børn og unge med alvorlig synsnedsættelse Socialt Lederforum - 11. oktober 2012 1 Synscenter Refsnæs - Målgruppe Synscenter Refsnæs er det landsdækkende tilbud

Læs mere

Redegørelse pr. 1. maj 2010 fra: Bornholm kommune

Redegørelse pr. 1. maj 2010 fra: Bornholm kommune Bornholm kommune Side 1 af 15 sider. Bornholm kommune Kontaktperson Tlf. nr. Mail.: Skemaet er tænkt som et værktøj til brug ved kommunens udarbejdelse af redegørelsen pr. 1. maj, jfr. Vejledningen om

Læs mere

Redegørelse pr. 1. maj 2010 fra: Helsingør kommune

Redegørelse pr. 1. maj 2010 fra: Helsingør kommune Helsingør kommune Side 1 af 13 sider. Redegørelse pr. 1. maj 2010 fra: Helsingør kommune Kontaktperson Elsa Undén Hende Tlf. nr. 49283258 Mail.: euh43@helsingor.dk Skemaet er tænkt som et værktøj til brug

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE SAMARBEJDET MELLEM PLEJEFAMILIER OG KOMMUNER. Side

INDHOLDSFORTEGNELSE SAMARBEJDET MELLEM PLEJEFAMILIER OG KOMMUNER. Side Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Delundersøgelse 4: Kortlægning af antal plejefamilier i Danmark september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Opsummering

Læs mere

Redegørelse pr. 1. maj 2010 fra: Albertslund kommune

Redegørelse pr. 1. maj 2010 fra: Albertslund kommune Albertslund kommune Side 1 af 13 sider. Redegørelse pr. 1. maj 2010 fra: Albertslund kommune Kontaktperson Lisa Overgaard Jesper Bergenholttz 43 68 65 50 Tlf. nr. 43 68 61 06 Mail.: Lisa.Overggard@albrtslund.dk

Læs mere

Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven

Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven Høj terapeutfaglig kompleksitet Monofaglige kompetencer Tværfaglige kompetencer Lav terapeutfaglig kompleksitet Kommunal stratificeringsmodel

Læs mere

Specialrådgivningen til børn og unge med høretab

Specialrådgivningen til børn og unge med høretab Specialrådgivningen til børn og unge med høretab Landsdækkende tilbud om bl.a. rådgivning, udredning, materialeproduktion og kurser Center for Høretab I denne pjece kan du læse en kort præsentation af

Læs mere

Funktionsnedsættelse og og job/uddannelse

Funktionsnedsættelse og og job/uddannelse Funktionsnedsættelse og og job/uddannelse erhverv IKH Region Midtjylland Institut for Kommunikation og Handicap Institut Tale, for Kommunikation Høre og Specialrådgivning og Handicap Tale, høre og specialrådgivning

Læs mere

Velkommen til temamøde

Velkommen til temamøde Velkommen til temamøde 1. december 2008 Specialrådgivningen i Holbæk Handicap & Hjælpemidler VISO og specialrådgivning Anne Marie Kaas Claesson, Konsulent VISO Børn og Unge Elisabeth Nørgård Andreasen,

Læs mere

Redegørelse pr. 1. maj 2009 fra: Brøndby kommune

Redegørelse pr. 1. maj 2009 fra: Brøndby kommune Redegørelse pr. 1. maj 2009 fra:brøndby kommune Redegørelse pr. 1. maj 2009 fra: Brøndby kommune Kontaktperson Margarita Christensen Tlf. nr. 43282623 Mail.: mch@brondby.dk Skemaet er tænkt som et værktøj

Læs mere

Redegørelse pr. 1. maj 2010 fra: Allerød kommune

Redegørelse pr. 1. maj 2010 fra: Allerød kommune Allerød kommune Side 1 af 13 sider. Redegørelse pr. 1. maj 2010 fra: Allerød kommune Kontaktperson Gitte Overgaard Tlf. nr. 4810 0244 Mail.: Giov@alleroed.dk Skemaet er tænkt som et værktøj til brug ved

Læs mere

LANDSFORENINGEN AF FORÆLDRE TIL BLINDE OG SVAGSYNEDE

LANDSFORENINGEN AF FORÆLDRE TIL BLINDE OG SVAGSYNEDE Sammenhængskraft - Flere nye resultater for synshandicappede børn og unge LANDSFORENINGEN AF FORÆLDRE TIL BLINDE OG SVAGSYNEDE Claus Sørensen, Havbovej 28, 2665 Vallensbæk Strand. Tlf. 5081 8048 formand@lfbs.dk

Læs mere

Praktisk vejledning til kommuner

Praktisk vejledning til kommuner Praktisk vejledning til kommuner Vedrørende: Skrevet af: Indberetning af småbørn, der modtager specialpædagogisk bistand til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for It og Læring

Læs mere

Samarbejdsaftale III

Samarbejdsaftale III Revideret oktober 2013 Samarbejdsaftale III mellem Viborg Kommune og Skive Kommune omhandlende Center for Kommunikation & Undervisning - CKU Siden kommunalreformen i 2007 har der været et målrettet, løsningsfokuseret

Læs mere

Tilbud til voksne med synsnedsættelser

Tilbud til voksne med synsnedsættelser Kommunikationscentret Tilbud til voksne med synsnedsættelser 1 2 Hvem er vi? Synsafdelingen består af syv synskonsulenter og to optikere alle med en høj faglig ekspertise inden for det synsfaglige område

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Hvem henvender vi os til?

Hvem henvender vi os til? 1 Hvem er vi? SYN Synsafdelingen består af 5 synskonsulenter og 2 optikere alle med en høj faglig ekspertise inden for det synsfaglige område samt special og svagsynsoptiske område. Hvem henvender vi os

Læs mere

Målgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur

Målgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur Målgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur 24. november 2015 Målgrupper 1 Borgere med autisme og svær spiseforstyrrelse Målgruppen omfatter borgere, hvor kombinationen af autisme og spiseforstyrrelse

Læs mere

PROJEKTER II: MEST SPECIALISEREDE TILBUD II OG HJERNESKADEPROJEKTET II. v/ Mogens Raun Andersen

PROJEKTER II: MEST SPECIALISEREDE TILBUD II OG HJERNESKADEPROJEKTET II. v/ Mogens Raun Andersen PROJEKTER II: MEST SPECIALISEREDE TILBUD II OG HJERNESKADEPROJEKTET II v/ Mogens Raun Andersen HJERNESKADEOMRÅDET Baggrund: Hjerneskadeområdet Baggrund Fokusområde i Rammeaftale 2012, 2013 og 2014 KLs

Læs mere

Anvendelse af ressourceforløb i Østdanmark

Anvendelse af ressourceforløb i Østdanmark Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Dato 23. maj 2013 J.nr.: 2013-0006947 Anvendelse af ressourceforløb i Østdanmark Ressourceforløbet er et centralt element i den reform af førtidspension og fleksjob,

Læs mere

Redegørelse pr. 1. maj 2009 fra: Hvidovre kommune

Redegørelse pr. 1. maj 2009 fra: Hvidovre kommune fra:hvidovre kommune fra: Hvidovre kommune Kontaktperson Søren Ethelberg Tlf. nr. 36393811 Mail.: set@hvidovre.dk Skemaet er tænkt som et værktøj til brug ved kommunens udarbejdelse af redegørelsen pr.

Læs mere

CENTRAL UDMELDING VEDR.

CENTRAL UDMELDING VEDR. CENTRAL UDMELDING VEDR. BØRN OG UNGE MED ALVORLIG SYNSNEDSÆTTELSE AFRAPPORTERING FOR HOVEDSTADSREGIONEN OKTOBER 2015 KKR HOVEDSTADEN INDHOLD Resumé... 3 1. Indledning... 5 2. Målgruppen... 6 2.1 Børn og

Læs mere

UDVIKLINGSSTRATEGI 2015

UDVIKLINGSSTRATEGI 2015 UDVIKLINGSSTRATEGI 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Overordnet ambition... 4 Temaer... 4 1. Ministertema: anbragte børn og unges undervisning/uddannelse... 4 2. Det gode ældre liv for borgere med

Læs mere

- Mere end 80 pct. synes, at undervisningsmiljøet er godt. Og netto 15 procent mener, at det er blevet bedre, siden Knæk Kurven blev iværksat.

- Mere end 80 pct. synes, at undervisningsmiljøet er godt. Og netto 15 procent mener, at det er blevet bedre, siden Knæk Kurven blev iværksat. AN AL YS E NO T AT 15. maj 2012 Evaluering af inklusionsprojektet Knæk Kurven i Herning Danmarks Lærerforening har i samarbejde med Herningegnens Lærerforening gennemført en evaluering af inklusionsprojektet

Læs mere

Tønder Kommune Børn- og Skoleudvalget. Referat. Mødedato: 3. marts Starttidspunkt for møde: 09:00. Fraværende:

Tønder Kommune Børn- og Skoleudvalget. Referat. Mødedato: 3. marts Starttidspunkt for møde: 09:00. Fraværende: Mødedato: 3. marts 2015 Mødelokale: Lokale 120, Tønder Starttidspunkt for møde: 09:00 Fraværende: 3. marts 2015 Indholdsfortegnelse Pkt. Tekst Side Åbne dagsordenspunkter 1 Bæredygtigheden på CHK - fremadrettet

Læs mere

De to landsdækkende og landsdelsdækkende skoler; Fredericiakolen og Nyborgskolen, som begge fra 1. januar 2007 drives af regionen.

De to landsdækkende og landsdelsdækkende skoler; Fredericiakolen og Nyborgskolen, som begge fra 1. januar 2007 drives af regionen. Bilag 3 1. Rammeaftale 2007 vedrørende specialundervisning i Syddanmark Denne rammeaftale vedrørende specialundervisningstilbud indgår som bilag til rammeaftale 2007 på det sociale og socialpsykiatriske

Læs mere

Redegørelse pr. 1. maj 2009 fra: Glostrup kommune

Redegørelse pr. 1. maj 2009 fra: Glostrup kommune Redegørelse pr. 1. maj 2009 fra:glostrup kommune Redegørelse pr. 1. maj 2009 fra: Glostrup kommune Kontaktperson Mark Jacobsen Tlf. nr. 43236279 Mail.: mark.jacobsen@glostrup.dk Skemaet er tænkt som et

Læs mere

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf.

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf. Ansøgning om økonomisk tilskud fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets pulje til styrket genoptræning/ rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014 Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune

Læs mere

Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen

Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen Notat Dato 4. marts 2013 MEB Side 1 af 9 Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen Socialpædagogernes Landsforbund (SL), HK kommunal og Dansk Socialrådgiverforening (DS) har

Læs mere

Lyngby-Taarbæk kommune

Lyngby-Taarbæk kommune XYtva Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra:lyngby-taarbæk kommune XYtva Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Lyngby-Taarbæk kommune Kontaktperson Vedr. 20-67: Jørn Unnerup Tlf. nr. 4597 3087 Mail.: jun@ltk.dk Skemaet

Læs mere

0% 1% 100% 1 af 68. Skabelon for Voksenområdet (hvor ikke andet er nævnt, refererer -henvisninger til Lov om social service): Ét svar i hver linje

0% 1% 100% 1 af 68. Skabelon for Voksenområdet (hvor ikke andet er nævnt, refererer -henvisninger til Lov om social service): Ét svar i hver linje 0% 1% 100% 1 af 68. Skabelon for Voksenområdet (hvor ikke andet er nævnt, refererer -henvisninger til Lov om social service): Kommunenavn: Kontaktpersonens navn og direkte telefonnr (til evt. afklarende

Læs mere

Refleksioner over dagens indlæg og debat med fokus på kommunernes fremtidige udfordringer

Refleksioner over dagens indlæg og debat med fokus på kommunernes fremtidige udfordringer Refleksioner over dagens indlæg og debat med fokus på kommunernes fremtidige udfordringer Ved Børne- og Kulturdirektør Per B. Christensen, formand for Børne- og Kulturchefforeningen på konferencen om Uddannelse

Læs mere

Margrethe Vestager, Økonomi- og indenrigsminister Astrid Krag,Minister for sundhed og forebyggelse Karen Hækkerup,Social- og integrationsminister Mette Frederiksen, Beskæftigelsesminister Maglegårdsvej

Læs mere

Redegørelse pr. 1. maj 2010 fra: Gladsaxe kommune

Redegørelse pr. 1. maj 2010 fra: Gladsaxe kommune Redegørelse pr. 1. maj 2010 fra: Gladsaxe kommune Kontaktpersoner Rikke Bøllingtoft Cruse Majbritt Normann Nielsen Tlf. nr. Tlf. nr. 39 57 53 79 39 57 55 80 Mail: Rikke Bøllingtoft/GLKOM/D K Mail: ph@gladsaxe.dk

Læs mere

Redegørelse pr. 1. maj 2009 fra: Hørsholm kommune

Redegørelse pr. 1. maj 2009 fra: Hørsholm kommune Redegørelse pr. 1. maj 2009 fra:hørsholm kommune Redegørelse pr. 1. maj 2009 fra: Hørsholm kommune Kontaktperson Simon Lund Tlf. nr. 48 49 11 71 Mail.: slu@horsholm.dk Skemaet er tænkt som et værktøj til

Læs mere