SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE BLANDT KOMMUNIKATIONSCENTRENE (SYN, HØRE OG TALE)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE BLANDT KOMMUNIKATIONSCENTRENE (SYN, HØRE OG TALE)"

Transkript

1 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE BLANDT KOMMUNIKATIONSCENTRENE (SYN, HØRE OG TALE) MARTS

2 INDLEDNING... 3 KONKLUSIONER... 3 TEMA 1: KOMMUNIKATIONSCENTRENES OPGAVER OG ORGANISERING Kommunikationscentrenes opgaveområder Kommunikationscentrenes finansiering Etablering af nye tilbud og ydelser Afvikling af tilbud og ydelser Nye organisationsformer Opgavevaretagelse efter kommunalreformen Særlige udviklingsområder for de kommende år...15 TEMA 2: KOMMUNIKATIONSCENTRERNES SAMARBEJDSRELATIONER Samarbejde mellem kommunikationscentrene om særlige specialer Forpligtende samarbejde mellem kommunikationscenter og kommuner Samarbejde mellem kommunikationscentre og kommunale fagområder Samarbejde mellem kommunikationscentre og de regionale sundhedsområder Samarbejde mellem kommunikationscentre og de lands- og landsdelsdækkende tilbud Samarbejde mellem kommunikationscentre og private aktører...21 TEMA 3: KOMMUNIKATIONSCENTRERNES OPGAVER I FREMTIDEN Kommunikationscentrenes vurdering af specialer som bør have særligt fokus på landsplan Kommunikationscentrenes vurdering af udviklingsveje på kommunikationsområdet...22

3 INDLEDNING Kommunikationsområdet dækker indsatser til mennesker med tale-, høre- eller synshandicap. Handicappet kan enten være medfødt eller opstået som følge af sygdom eller ulykke. Mennesker med et kommunikationshandicap er en bred gruppe med forskelligartede behov. Målgrupperne rækker lige fra fx ældre borgere med syns- og hørevanskeligheder, over unge i uddannelse, der i forbindelse med en ulykke har erhvervet en hjerneskade eller småbørn efter en CI-operation. Der er med andre ord tale om både sjældent forekommende og mere udbredte funktionsnedsættelser. Kommunikationscentrene leverer specialundervisning, der skal gøre borgeren i stand til at udnytte sit potentiale i forhold til kommunikation. Derudover leveres udredning og rådgivning. Indsatserne er udover borgeren målrettet pårørende og fagfolk. KL gennemførte ultimo januar/primo februar 2013 en spørgeskemaundersøgelse blandt de 24 kommunikationscentre, som fremgår af DTHS s medlemsliste. Spørgeskemaet er sendt direkte til lederen af det enkelte kommunikationscenter. Baggrunden for undersøgelsen er bl.a., at specialundervisningsområdet er omfattet af evaluering af kommunalreformen, og at KL i den sammenhæng har ønsket at få et opdateret billede af kommunikationscentrenes aktiviteter. 20 kommunikationscentre med en bred repræsentation fra alle fem regioner har besvaret spørgeskemaet, og denne opsamling bygger således på en svarprocent på 83,3 %. Af de kommunikationscentre, som har besvaret spørgeskemaet, har 16 centre kommunal driftsherre, mens 4 centre har regional driftsherre. Det flugter nogenlunde fordelingen mellem kommunale og regionale kommunikationscentre på landsplan. På landsplan er der 6 regionale og 18 kommunale kommunikationscentre. Når betegnelsen kommunikationscenter benyttes i undersøgelsen, bruges den som en samlebetegnelse for de tilbud (specialskoler, specialundervisningscentre, institutter mv.), der løser opgaver på tale-, høre- og synsområdet. Det udsendte spørgeskema var inddelt i tre temaer, hvor det første omhandler kommunikationscentrernes opgaver og organisering, det andet omhandler kommunikationscentrenes samarbejdsrelationer, mens det sidste omhandler centrenes fremadrettede udvikling. Opsamlingen er opbygget omkring disse tre temaer. I forhold til spørgsmål om centrenes udvikling og afvikling af opgaver inden for enkelte områder er der skelnet mellem børne- og voksenområdet. Denne skelnen er ikke anvendt i forhold til resten af temaerne. KONKLUSIONER Her følger en kort opsummering af hovedkonklusionerne i spørgeskemaundersøgelsen. Udvikling ikke afvikling 80 % af centrene har etableret nye tilbud/ydelser de senere år. På voksenområdet er det primært sket indenfor informations- og kommunikationsteknologi (IKT), høreområdet, synsområdet, taleområdet samt området for erhvervet hjerneskade; mens det på børneområdet er sket indenfor synsområdet og informations- og kommunikationsteknologi (IKT). I samme periode har ca. 40 % 3

4 af centrene afviklet ydelser og tilbud. Det er for både børne- og voksenområdet sket på høre- og taleområdet. Baggrunden herfor er bl.a., at samarbejdskommuner har hjemtaget ydelser og tilbud; at kommunikationscentrene har været underlagt de kommunale effektiviseringstiltag, som generelt har været gennemført i kommunerne; at ændret lovgivning har betydet bortfald af opgaver samt at den teknologiske udvikling har medført, at nogle ydelser ikke længere er relevante. I løbet af de sidste fem år har 85 % af de adspurgte kommunikationscentre udviklet nye organisationsformer. 10 centre (50 %) har udviklet udgående konsulentfunktioner i samarbejds- /køberkommuner, mens 9 centre (45 %) benytter fjernundervisning af borgere over f.eks. skype. Derudover svarer 9 centre, at de har udviklet andre organisationsformer. Halvdelen af kommunikationscentrene vurderer, at deres center efter kommunalreformen i højere grad end tidligere arbejder med inklusion af borgeren i normalområderne. Knap halvdelen vurderer, at der er skabt bedre sammenhæng mellem deres ydelser og de ydelser, som borgeren modtager fra samarbejdsområderne, og lidt over halvdelen vurderer, at deres ydelser er blevet mere fleksible og individorienterede. De øvrige peger på, at der er status quo. Sidst men ikke mindst vurderer 12 centre (60 %), at de har opnået væsentlige effektiviseringer de senere år. Stærke samarbejdsrelationer på kommunikationsområdet sikrer specialerne 80 % af centrene har et formelt eller uformelt samarbejde med andre kommunikationscentre om særlige specialer, hvor der er en lille målgruppe, der betyder, at alle kommunikationscentre ikke selv kan levere ydelsen. Det speciale som oftest nævnes er strube- og mundhuleopererede. Derudover har en række centre svaret, at de ikke har aftaler om faste ydelser med andre kommunikationscentre, men har et tæt samarbejde, der berører flere ydelsestyper samt generel vidensdeling inden for flere faglige søjler. 95 % (19) af centrene har indgået et forpligtende samarbejde med andre kommuner end beliggenhedskommunen om levering af ydelser, hvor der ved forpligtende samarbejde forstås, at der er indgået en formel samarbejdsaftale, nedsat en styregruppe mv. 15 af de 19 centre samarbejder med 1-5 kommuner udover beliggenhedskommunen. Det peger på, at hovedparten af centrene leverer ydelser i et tæt samarbejde med et velafgrænset antal kommuner. Kommunikationscentrene har et tæt og velfungerende samarbejde med de kommunale almenområder Kommunikationscentrene peger særligt på hjælpemiddelsområdet, beskæftigelsesområdet, handicapområdet og genoptræningsområdet som områder, de har et tæt samarbejde med i deres beliggenhedskommune og øvrige samarbejdskommuner. Kommunikationscentrene vurderer generelt samarbejdet med de kommunale fagområder til at være velfungerende. Derudover har centrene også et tæt samarbejde med hospitaler og speciallæger. Ligesom stort set alle centre samarbejder med private leverandører, primært på høreområdet og området for informations- og kommunikationsteknologi.

5 Kommunikationscentrene samarbejder primært med de to lands- og landsdelsdækkende tilbud på synsområdet Instituttet for Blinde og Svagsynede og Synscenter Refnæs mens samarbejde med de lands- og landsdelsdækkende tilbud på høreområdet er mindre udbredt. Øget samarbejde med jobcentrene er vigtigt udviklingsområde for kommunikationscentrene Kommunikationscentrene peger særligt på to områder, som de vil have særligt fokus på de kommende år. Det drejer sig om udbredelse af informations- og kommunikationsteknologi i forbindelse med såvel nuværende som kommende ydelser samt et øget samarbejde med jobcentrene bl.a. i forbindelse med den nye reform på førtidspensions- og fleksjobområdet. Fokus på den fremtidige bæredygtighed på kommunikationsområdet 90 % af kommunikationscentrene har vurderet, at der er målgrupper/opgaveområder, som bør have en særlig opmærksomhed på landsplan. Flere centre anfører, at hele kommunikationsområdet bør have en særlig opmærksomhed, idet der er bekymring for, at yderligere decentralisering af området på sigt kan true bæredygtighed og specialisering. Det anføres i den forbindelse, at den teknologiske udvikling går meget hurtig og påvirker alle områder og skaber nye og bedre muligheder for kompensation. Den sundhedsvidenskabelige udvikling giver også nye muligheder, der medfører kompensationsmuligheder til glæde for borgerne og samfundet. Det kræver faglige miljøer at kunne vedligeholde og udvikle viden, så disse muligheder fuldt ud udnyttes på kommunikationsområdet. Derudover har mere end én respondent peget på følgende specialer: specialiseret hjerneskaderehabilitering; synsområdet, hvor der peges på behovet for at samle specialkompetencer/skabe et tættere samarbejde på landsplan bl.a. for at styrke blinde og svagsynedes uddannelses- og arbejdsmarkedstilknytning samt IKT (hjælpemidler) inden for både tale-, høre- og synsområdet. Vejen frem er forpligtende mellemkommunalt samarbejde samt styrket synergi med de øvrige kommunale områder Når kommunikationscentrene skal svare på hvilke udviklingsveje, som de ser på kommunikationsområdet, svarer 85 % af centrene, at der bør etableres mere forpligtende mellemkommunalt samarbejde om kommunikationscentrene. Ligeledes svarer 85 % af centrene, at synergien med de øvrige kommunale områder bør styrkes. 9 centre (45 %) svarer, at der bør være færre kommunikationscentre på landsplan, mens 5 centre (25 %) er uenige i dette udsagn. Kommunikationscentrene har haft lejlighed til at uddybe deres vurderinger af udviklingsveje på kommunikationsområdet. Flere peger på, at der er behov for at se på, hvordan det fremadrettet sikres, at der opretholdes en kritisk masse for de specialiserede kommunikationsydelser. Derudover peges på, at der kan være behov for et fælles nationalt kompetencecenter på synsområdet, som kan styrke de fælles faglige kompetencer på området, samtidig med at det er vigtigt at bevare decentrale enheder (nærhed og effektiv lokal indsats). Ligeledes vurderes der at være behov for en tættere tilknytning mellem kommunikationscentrene og uddannelsescentrene ved bl.a. Københavns Universitet og Syddansk Universitetscenter. 5

6 TEMA 1: KOMMUNIKATIONSCENTRENES OPGAVER OG ORGANISERING 1.1 Kommunikationscentrenes opgaveområder Alle 20 kommunikationscentre varetager opgaver på voksenområdet, mens 2 af centrene ikke løser opgaver på børneområdet. Der er således kun 18 centre, der løser opgaver på børneområdet. Centrene er blevet spurgt til hvilke opgavekategorier, de leverer ydelser indenfor. På voksenområdet varetager samtlige centre informations- og kommunikationsteknologiopgaver (IKT). Ud over IKT-området er de primære opgavekategorier i centrene; høreområdet (18 centre), taleområdet (16 centre), synsområdet (16 centre) og erhvervet hjerneskade (16 centre). Se Figur 1. På børneområdet løser centrerne primært opgaver på området for syn (15 centre) og informations- og kommunikationsteknologi (IKT) (14 centre). Se Figur 2. Den overordnede tendens er således, at hvert center på voksenområdet har en bred palet af ydelser frem for en specialisering de enkelte centre imellem. Mens opgaveløsningen på børneområdet er mere specialiseret inden for enkelte opgavekategorier. Det generelle billede er således, at et kommunikationscenter typisk dækker høre, tale og syn bredt, samtidig med, at der findes enkelte centre f.eks. Taleinstituttet i Aalborg og Synscentralen i Vordingborg, der dækker et enkelt fagområde. Inden for hver region er alle opgavekategorier dækket på voksenområdet, når der ses på kommunikationscentrene under ét. På børneområdet er billedet ikke helt det samme, idet psykiatri samt udviklingshæmning og udviklingsforstyrrelser er kategorier, som ikke varetages på børneområdet i alle regioner.

7 På voksenområdet varetager centeret opgaver på følgende områder Figur 1: 7

8 På børneområdet varetager centeret opgaver på følgende områder Figur 2: 1.2 Kommunikationscentrenes finansiering Det fremgår af besvarelserne, at hovedparten af kommunikationscentrene (13 centre) både har ydelser, som er takstfinansieret, mens andre ydelser er abonnementsfinansieret. Der er 2 centre, hvor alle ydelser er takstfinansieret, mens 5 centre har fuld abonnementsfinansiering på deres ydelser. De to centre, som er takstfinansierede, er beliggende i Region Hovedstaden, mens der ikke kan peges på en særlig regional fordeling mellem de abonnementsfinansierede centre og centrene med blandet finansiering. 1.3 Etablering af nye tilbud og ydelser Kommunikationscentrene er blevet spurgt til indenfor hvilke opgavekategorier, de har etableret nye tilbud/ydelser på henholdsvis børne- og voksenområdet de seneste 5 år. Det er særligt på voksenområdet, at centrene har oprettet nye tilbud og ydelser 16 centre (80 %) svarer, at de har oprettet nye tilbud/ydelser. Mens 11 centre (61 %) har etableret nye tilbud/ydelser på børneområdet. På voksenområdet viser undersøgelsen, at 16 centre har etableret nye tilbud/ydelser de senere år. Det er primært sket indenfor; informations- og kommunikationsteknologi (12 centre), høreområdet (12 centre),

9 synsområdet (11 centre), taleområdet (10 centre) samt området for erhvervet hjerneskade (9 centre). Samlet set er der i større eller mindre grad, blevet etableret nye tilbud/ydelser på alle adspurgte områder. Se Figur 3. På børneområdet har de 18 kommunikationscentrerne, der har ydelser på børneområdet, især etableret nye tilbud/ydelser på synsområdet (9 centre 50 %), og på området for informations- og kommunikationsteknologi (IKT) (7 centre 39 %). Se Figur 4. Kommunikationscentrene har haft mulighed for at uddybe hvilke nye tilbud og ydelser, som de har etableret. På voksenområdet uddybes med eksempler som etablering af et specialiseret rehabiliteringsteam på tværs af fagområder, brug af apps/velfærdsteknologi i rehabiliteringsydelser, nye indsatser på arbejdsmarkedsområdet, udvidet tilbud om udredning af f.eks. borgere med erhvervet hjerneskade og ADHD, udvikling af rådgivningsydelser til medarbejdere i bomiljøer, drift af et fælleskommunalt hjælpemiddellager vedr. optiske og optik understøttende synshjælpemidler og særlig it-hjælpemidler mm. På børneområdet peges der på en øget lokal forankring af tilbuddene bl.a. for at sikre, at barnets miljø inddrages, hvor der sideløbende har været en tendens til, at kommunerne har hjemtrukket delopgaver. På voksenområdet har vi etableret nye tilbud/ydelser indenfor Figur 3: 9

10 På børneområdet har vi etableret nye tilbud/ydelser indenfor Figur 4: 1.4 Afvikling af tilbud og ydelser 12 kommunikationscentre svarer, at de ikke har afviklet tilbud eller ydelser på voksenområdet, mens det gør sig gældende for 10 centre på børneområdet. Der er ikke nødvendigvis sammenfald mellem de centre, som har afviklet ydelser på børne- og voksenområdet. Et center kan således have afviklet ydelser på børneområdet, men ikke på voksenområdet eller omvendt. På voksenområdet har 8 af de 20 centre (40 %) afviklet ydelser på høreområdet, mens 6 centre (30 %) har afviklet ydelser på taleområdet og 5 centret (25 %) har afviklet ydelser på området for erhvervet hjerneskade. På børneområdet har 4 af de 18 centre (22 %) afviklet ydelser på taleområdet, mens 3 centre (17 %) har afviklet ydelser på henholdsvis høreområdet og IKT-området. Kommunikationscentrene har haft mulighed for at beskrive baggrunden for, at der er afviklet tilbud og ydelser. Det handler bl.a. om, at samarbejdskommuner har hjemtaget ydelser og tilbud; at kommunikationscentrene har været underlagt de kommunale effektiviseringstiltag, som generelt har været

11 gennemført i kommunerne; at ændret lovgivning har betydet bortfald af opgaver samt at den teknologiske udvikling har medført, at nogle ydelser ikke længere er relevante. På voksenområdet har vi afviklet tilbud/ydelser indenfor Figur 5: 11

12 På børneområdet har vi afviklet tilbud/ydelser indenfor Figur 6: 1.5 Nye organisationsformer I løbet af de sidste fem år har størstedelen af de adspurgte kommunikationscentre (17 centre) udviklet nye organisationsformer. 10 centre (50 %) har udviklet udgående konsulentfunktioner i samarbejds- /køberkommuner, mens 9 centre (45 %) benytter fjernundervisning af borgere over f.eks. skype. Derudover svarer 9 centre, at de har udviklet andre organisationsformer. Se nedenstående Figur 7. Det drejer sig bl.a. om centerdannelse med andre regionale institutioner på området, samarbejde med øvrige synsrådgivninger om optikaftaler, konsulentfunktioner i folkeskolen på ordblindeområdet, tværfaglig teknologigruppe til faglig styrkelse af hele kommunikationsområdet, formaliseret samarbejde med træningscentre, satellitfunktion i samarbejdskommuner mm.

13 Hvilke nye organisationsformer har I udviklet de seneste fem år? Figur Opgavevaretagelse efter kommunalreformen Kommunikationscentrene er blevet spurgt om deres vurdering af udviklingen efter kommunalreformen i forhold til en række udvalgte parametre. 10 centre (50 %) vurderer, at deres center i højere grad end tidligere arbejder med inklusion af borgeren i normalområderne, mens 9 centre (45 %) svarer hverken/eller. Se figur 8. Vi tolker hverken/eller svarene, som at respondenterne har vurderet, at de arbejder med de udvalgte parametre i samme grad nu som tidligere. Det fremgår også af bemærkningerne til spørgeskemaet, at respondenterne har taget dette udgangspunkt. 9 centre (45 %) vurderer, at der er skabt bedre sammenhæng mellem deres ydelser og de ydelser, som borgeren modtager fra samarbejdsområderne, mens 9 centre (45 %) svarer hverken/eller. 2 centre (10 %) er uenige i, at der er skabt bedre sammenhæng. Se figur centre (60 %) vurderer, at de har opnået væsentlige effektiviseringer de senere år. 5 centre (25 %) svarer hverken/eller, mens 3 centre (15 %) er uenige i, at der er opnået væsentlige effektiviseringer. Se figur centre (55 %) vurderer, at deres ydelser er blevet mere fleksible og individorienterede. 6 centre (30 %) svarer hverken/eller, mens 3 centre (15 %) er uenige i, at ydelserne er blevet mere fleksible og individorienterede. Se figur

14 Vores center arbejder i højere grad med inklusion af borgeren i normalområderne - Figur 8 Der er skabt bedre sammenhæng mellem vores ydelser og de ydelser, som borgeren modtager fra vores samarbejdsområder Figur 9 Vi har opnået væsentlige effektiviseringer de senere år Figur 10

15 Vores ydelser er blevet mere fleksible og individorienterede Figur Særlige udviklingsområder for de kommende år Kommunikationscentrene er blevet spurgt hvilke særlige udviklingsområder, som de vil have fokus på de kommende år. Kommunikationscentrene peger særligt på to områder, når de bliver spurgt om hvilke udviklingsområder, som de vil have særligt fokus på de kommende år. Det drejer sig om: Udbredelse af informations- og kommunikationsteknologi/velfærdsteknologi i forbindelse med såvel nuværende som kommende ydelser, herunder også i dag- og botilbud, samt reducere omkostningerne for kommunerne ved at finde billige IKT-løsninger og evt. udvikle nogle selv. Øget samarbejde med jobcentrene bl.a. i forbindelse med den nye reform på førtidspensionsog fleksjobområdet samt den kommende kontanthjælpsreform (udredning af borgere og rådgivning og evt. inddragelse af hjælpemidler) Derudover peges på følgende områder: Videreudvikling af fjernundervisning og større tilstedeværelse i samarbejdskommuner. Videreudvikling af ordblindeundervisningen/området (FVU-loven) for både børn, unge og voksne Udvikle og bidrage til den samlede rehabiliteringsindsats på hjerneskadeområdet i kommunerne og med øvrige aktører. Udvikle dysartriudredning og -undervisning Fokus på tværfaglige indsatser / specialpædagogiske rehabiliteringsforløb på tværs af den kommunale organisation Udbygning af STU-undervisningen Evalueringspraksis i centrene, så der kommer mest mulig fokus på effekten af ydelserne 15

16 TEMA 2: KOMMUNIKATIONSCENTRERNES SAMARBEJDSRELATIONER Tema 2 sætter fokus på kommunikationscentrernes samarbejde med andre kommunikationscentre, kommuner, regioner, private leverandører og de lands- og landsdækkende tilbud. 2.1 Samarbejde mellem kommunikationscentrene om særlige specialer Kommunikationscentrene er blevet spurgt, hvorvidt de har et formelt eller uformelt - samarbejde med andre kommunikationscentre om særlige specialer, hvor der er en lille målgruppe, der betyder, at alle kommunikationscentre ikke selv kan levere ydelsen. 16 centre (80 %) svarer ja til, at de har et samarbejde med andre kommunikationscentre, mens 4 (20 %) har svaret nej hertil. Kommunikationscentrene blev samtidig spurgt om hvilke ydelser, som de leverer til andre kommunikationscentre samt hvilke ydelser, de selv får leveret af andre kommunikationscentre. De centre, som er leverandører af speciale(r) til andre kommunikationscentre, er leverandører af følgende ydelser til følgende målgrupper: Strube- og mundhuleopererede Menière-kurser Stammen Tegn til tale IKT Syn Internatkursus for stærkt hørehæmmede og døvblevne. Nyblindekurser samt arbejdsmarkedsydelser til blinde og svagsynede Specialpædagogisk bistand til videregående uddannelse. Det stemmer godt overens med, at de kommunikationscentre som svarer, at de får leveret specialer fra andre kommunikationscentre, primært nævner specialet laryngstomierede/strubeløse, som udbydes af en række kommunikationscentre. Derudover nævnes uddannelsesforløb på Instituttet for Blinde og Svagsynede for unge synshandicappede (hvor kommunikationscentret kan indstille til hjemkommunen), stammen og tegnstøttet kommunikation. Derudover har en række centre svaret, at de ikke har aftaler om faste ydelser med andre kommunikationscentre, men har et tæt samarbejde, der kan berøre flere ydelsestyper samt generel vidensdeling inden for flere faglige søjler. 2.2 Forpligtende samarbejde mellem kommunikationscenter og kommuner 19 centre (95 %) har indgået et forpligtende samarbejde med andre kommuner end beliggenhedskommunen, mens 1 center ikke har indgået et formelt samarbejde. Ved forpligtende samarbejde forstås, at der er indgået en formel samarbejdsaftale, er nedsat en styregruppe mv.

17 Blandt de kommunikationscentre, som har indgået et forpligtende samarbejde, har 10 centre (53 %) et samarbejde med 3-5 kommuner (udover beliggenhedskommunen), 5 centre (26 %) har indgået et samarbejde med 1-2 kommuner (udover beliggenhedskommunen), mens 4 centre (21 %) samarbejder med mere end 5 kommuner (udover beliggenhedskommunen). Figur 12. Det peger på, at hovedparten af centrene leverer ydelser i et tæt samarbejde med et velafgrænset antal kommuner. Hvor mange kommuner (udover beliggenhedskommunen) er omfattet af samarbejdet? Figur 12: 2.3 Samarbejde mellem kommunikationscentre og kommunale fagområder Kommunikationscentrene er blevet spurgt til deres samarbejde med beliggenhedskommunen samt øvrige samarbejdskommuner på en række fagområder (hvor der ikke skelnes mellem myndigheds- og driftsniveau). Fagområderne er: hjælpemiddelområdet, genoptræningsområdet, sygepleje- og hjemmehjælpsområdet, beskæftigelsesområdet, handicapområdet, psykiatriområdet, misbrugsområdet, daginstitutionsområdet, skoleområdet og ungdomsuddannelsesområdet. Se Figur 13. Kommunikationscentrerne har et tæt samarbejde med beliggenhedskommunen og andre samarbejdskommuner på en række områder. 17 (85 %) centre vurderer, at de har et tæt samarbejde med hjælpemiddelsområdet, 15 centre (75 %) har et tæt samarbejde med beskæftigelsesområdet, 14 (70 %) centre har et tæt samarbejde på handicapområdet og 13 (65 %) centre har et tæt samarbejde på genoptræningsområdet. 15 centre (75 %) svarer, at de har et mindre samarbejde på sygepleje- og hjemmehjælpsområdet, 11 centre (55 %) har et mindre samarbejde på psykiatriområdet og på ungdomsuddannelsesområdet, mens 10 centre (50 %) har et mindre samarbejde på skoleområdet og 8 centre (40 %) på daginstitutionsområdet. Kommunikationscentrene vurderer generelt samarbejdet til at være velfungerende med de kommunale fagområder. Genoptrænings- og hjælpemiddelområdet er de områder, hvor kommunikationscentrene oplever det bedste samarbejde, men generelt er vurderingerne overvejende positive. 17

18 Graden af samarbejde mellem kommunikationscentre og beliggenhedskommunen og øvrige samarbejdskommuner på en række kommunale områder Figur 13: Samarbejde mellem kommunikationscentre og kommunale fagområder i beliggenhedskommunen og øvrige samarbejdskommuner Tæt samarbejde Mindre samarbejde Intet samarbejde 2.4 Samarbejde mellem kommunikationscentre og de regionale sundhedsområder Samtlige kommunikationscentre har et samarbejde med hospitaler og speciallæger. Heraf vurderer 15 centre (75 %), at det er et tæt samarbejde med hospitalerne, mens de resterende 5 centre (25 %) oplever et mindre samarbejde. 12 centre (60 %) oplever et tæt samarbejde med specialelægerne, mens 8 centre (40 %) vurderer, at der er et mindre samarbejde. Samarbejdet med de praktiserende læger er mindre tæt, her vurderer 15 (75 %) af de adspurgte kommunikationscentre, at der er et mindre samarbejde, og kun 3 centre (15 %) har et tæt samarbejde, mens 2 centre (10 %) ikke har et samarbejde. Se Figur 14. Samarbejdet med hospitaler, speciallæger og praktiserende læger vurderes generelt at være velfungerende. Graden af samarbejde med de regionale sundhedsområder Figur 14:

19 2.5 Samarbejde mellem kommunikationscentre og de lands- og landsdelsdækkende tilbud Undersøgelsen viser, at kommunikationscentrene primært samarbejder med de to lands- og landsdelsdækkende tilbud på synsområdet. Således oplever 10 af kommunikationscentrene (50 %) at have et tæt samarbejde med Instituttet for Blinde og Svagsynede (København Kommune), mens 8 kommunikationscentre (40 %) oplever at have et tæt samarbejde med Synscenter Refnæs (Region Sjælland). På høreområdet er samarbejdet ikke nær så tæt. Således svarer 10 centre (50 %), at de intet samarbejde har med Center for Døvblindhed og Høretab (Region Nordjylland), 11 centre (55 %) har intet samarbejde med Center for Døve (Driftsoverenskomst med Gladsaxe Kommune), 13 centre (65 %) har intet samarbejde med Center for Høretab (Region Syddanmark), 14 centre (70 %) svarer at de intet samarbejde har med Nyborgskolen (Region Syddanmark), mens 18 centre (90 %) svarer, at de intet samarbejde har med Børneklinikken (København Kommune) og Skolen ved Kastelvej (København Kommune). Se Figur 15. (Parenteserne angiver driftsherren for de pågældende tilbud, som er hhv. regioner og Københavns Kommune). Der ses ikke en sammenhæng mellem kommunikationscentrernes geografiske placering og deres samarbejde med de respektive lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud. Det fremgår af besvarelserne at de kommunikationscentre, som samarbejder med de lands- og landsdelsdækkende tilbud generelt vurderer samarbejdet som velfungerende. 19

20 Graden af samarbejde med de lands- og landsdelsdækkende tilbud Figur 15: Samarbejde mellem kommunikationscentre og lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud Tæt samarbejde Mindre tæt samarbejde Intet samarbejde Samarbejde mellem kommunikationscentre og private aktører Kommunikationscentrerne samarbejder primært med private leverandører på hhv. høreområdet (15 centre - 75 %) og på området for information- og kommunikationsteknologi, hvor 10 centre (50 %) har et

21 samarbejde med private leverandører. Der skelnes ikke mellem om samarbejdet dækker børne- eller voksenområdet. Kun 1 center (5 %) har intet samarbejde med private leverandører. Se Figur 16. Udover de områder, som der er spurgt til, nævnes hjælpemiddel- og mobilitetsområdet, som områder centrene samarbejder med private leverandører om. På hvilke områder samarbejder centret med private leverandører Figur 16 TEMA 3: KOMMUNIKATIONSCENTRERNES OPGAVER I FREMTIDEN I sidste del af spørgeskemaundersøgelsen har kommunikationscentrerne vurderet, hvorvidt der er specialer (målgrupper/opgaveområder), som de mener, der bør have særligt fokus på landsplan samt hvilke udviklingsveje, som de generelt ser for kommunikationsområdet. 3.1 Kommunikationscentrenes vurdering af specialer som bør have særligt fokus på landsplan 18 kommunikationscentre (90 %) har vurderet, at der er målgrupper/opgaveområder, som bør have særlig en særlig opmærksomhed på landsplan. I sammenhæng hermed anføres det i flere besvarelser, at hele 21

22 kommunikationsområdet bør have en særlig opmærksomhed, idet der er frygt for, at yderligere decentralisering af området på sigt kan true bæredygtighed og specialisering. Det anføres i den forbindelse, at den teknologiske udvikling går meget hurtig og påvirker alle områder og skaber nye og bedre muligheder for kompensation. Den sundhedsvidenskabelige udvikling giver også nye muligheder, der medfører kompensationsmuligheder til glæde for borgerne og samfundet. Det kræver faglige miljøer at kunne vedligeholde og udvikle viden, så disse muligheder fuldt ud udnyttes på kommunikationsområdet. Derudover har mere end én respondent peget på følgende specialer: Specialiseret hjerneskaderehabilitering Synsområdet, hvor der peges på behovet for at samle specialkompetencer/skabe et tættere samarbejde på landsplan bl.a. for at styrke blinde og svagsynedes uddannelses- og arbejdsmarkedstilknytning. IKT (hjælpemidler) inden for både tale-, høre- og synsområdet. Derudover er nævn: rehabiliteringsspecialet som en symbiose mellem social- sundheds- og arbejdsmarkedsområdet, funktionelle lidelser, demensproblematikker, ADHD, læsesvage, børn og unge, nye interventionsmetoder: Mindfulness Kognitiv terapi, særligt specialiseret rådgivning vedr. hjælpemiddelområdet og laryngectomi, mundhuleopererede, transkønnedes stemmevanskeligheder 3.2 Kommunikationscentrenes vurdering af udviklingsveje på kommunikationsområdet Kommunikationscentrene er blevet spurgt, hvorvidt de er enige i en række udsagn, der peger på forskellige udviklingsveje på kommunikationsområdet. Af undersøgelsen fremgår, at 17 kommunikationscentre (85 %) vurderer, at der bør etableres mere forpligtende mellemkommunalt samarbejde om kommunikationscentrerne. Tilsvarende er 17 centre (85 %) enige i, at synergien med de øvrige kommunale områder bør styrkes. 9 centre (45 %) svarer, at de er enige i, at der bør være færre kommunikationscentre på landsplan, dog skal det påpeges, at 5 centre (25 %) er uenige i dette udsagn. 15 centre (75 %) af kommunikationscentrerne er enige i, at der er behov for ændringer, mens kun 3 centre (15 %) vurderer, at der ikke er behov for ændringer. Se nedenstående figurer (Figur 17 20). Kommunikationscentrene har haft lejlighed til at uddybe deres vurderinger af udviklingsveje på kommunikationsområdet. Flere peger i deres uddybning på, at der er behov for at se på, hvordan det fremadrettet sikres, at der opretholdes en kritisk masse for de specialiserede kommunikationsydelser. Der peges både på muligheden for en reduktion i antallet af kommunikationscentre (sammenlægninger) og behovet for et øget forpligtende samarbejde mellem kommunerne. Region Sjælland fremhæves som en region, hvor der er et tæt og konstruktivt samarbejde mellem kommunikationscentrene, som alle er kommunalt drevne. Der er ifølge besvarelserne fundet en acceptabel balance mellem de givne geografiske forhold/udfordringer og den nødvendige specialfaglige kvalitet på centrene. Derudover peges på: Der er behov for at se på adgangen til at delegere myndighedsopgaver fra den kommunale forvaltning til kommunikationscentrene, således, at unødvendig administrative arbejdsgange og

Vurdering af behov for- og forventet forbrug af tilbud i 2014 samt overvejelser om tilbudsviften

Vurdering af behov for- og forventet forbrug af tilbud i 2014 samt overvejelser om tilbudsviften Bilag 1, Afkrydsningsskema, vurdering af behov mv. Vurdering af behov for- og forventet forbrug af tilbud i 2014 samt overvejelser om tilbudsviften Opbygning: 1. Afkrydsningsskema - omfatter alle målgrupper

Læs mere

UNDERSØGELSE AF DET SPECIALISEREDE HJÆLPEMIDDEL- OG KOMMUNIKATIONS- OMRÅDE

UNDERSØGELSE AF DET SPECIALISEREDE HJÆLPEMIDDEL- OG KOMMUNIKATIONS- OMRÅDE Til Indenrigs- og Socialministeriet og Undervisningsministeriet Dokumenttype Rapport Dato Januar 2010 UNDERSØGELSE AF DET SPECIALISEREDE HJÆLPEMIDDEL- OG KOMMUNIKATIONS- OMRÅDE Rambøll Olof Palmes Allé

Læs mere

BILAG Udviklingsstrategi 2013

BILAG Udviklingsstrategi 2013 BILAG Udviklingsstrategi 2013 Bilag...2 Bilag 1: Tilbud omfattet af Udviklingsstrategien...2 Bilag 2: Særlige forhold...3 Bilag 3: Tendenser og behov...6 Bilag 4: Procedurer for koordinering af lands og

Læs mere

BESVARELSEN ER FORETAGET AF:

BESVARELSEN ER FORETAGET AF: S K E M A T I L I N D B E R E T N I N G A F F R E M T I D I G E B E H O V O G U D V I K L I N G S T E N D E N S E R I M Å L G R U P P E R O G T I L B U D F O R 2 0 1 5 FRIST FOR FREMSENDELSE AF BESVARELSE:

Læs mere

Hvad er et kommunikationscenter?

Hvad er et kommunikationscenter? Hvad er et kommunikationscenter? Et kommunikationscenter hjælper personer med nedsat tale-, høre- eller synsevne. Hjælper personer med tale- og kommunikationsvanskeligheder fx på grund af erhvervet hjerneskade,

Læs mere

Notat. Hørsholm Kommunes informationer til Rammeaftalen 2011 på området for udsatte voksne og specialundervisning

Notat. Hørsholm Kommunes informationer til Rammeaftalen 2011 på området for udsatte voksne og specialundervisning Notat Til: Social- og Seniorudvalget Vedrørende: Rammeaftalen 2011 Bilag: - Hørsholm Kommunes informationer til Rammeaftalen 2011 på området for udsatte voksne og specialundervisning på voksen Hørsholm

Læs mere

Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger. Opgørelse af kapacitet og belægning samt behov og efterspørgsel

Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger. Opgørelse af kapacitet og belægning samt behov og efterspørgsel Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Opgørelse af kapacitet og belægning samt behov og efterspørgsel Februar 2013 Indhold Indledning... 3 Samlet kapacitet og belægning på de lands-

Læs mere

Del 2. Behov for og forventet forbrug af tilbud i 2011. Opbygning

Del 2. Behov for og forventet forbrug af tilbud i 2011. Opbygning Del 2. Behov for og forventet forbrug af tilbud i 2011 I denne del skal der svares på: Overordnede spørgsmål vedr. kommunens rolle som efterspørger af tilbud set i forhold til foregående år (2009/2010)

Læs mere

Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger

Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Opgørelse af kapacitet og belægning samt behov og efterspørgsel Januar 2014 Indhold Indledning... 3 Samlet kapacitet og belægning på de lands- og

Læs mere

KL's udspil En styrket rehabilitering af borgere med hjerneskade

KL's udspil En styrket rehabilitering af borgere med hjerneskade KL's udspil En styrket rehabilitering af borgere med hjerneskade Temadag om hjerneskadeområdet, KKR Hovedstaden Lise Holten og Mette Tranevig, KL Hvad vil vi komme ind på? Hvorfor et udspil på hjerneskadeområdet?

Læs mere

Vurdering af behov for- og forventet forbrug af tilbud i 2015 samt overvejelser om tilbudsviften

Vurdering af behov for- og forventet forbrug af tilbud i 2015 samt overvejelser om tilbudsviften Bilag 1, Afkrydsningsskema, vurdering af behov mv. Vurdering af behov for og forventet forbrug af tilbud i 2015 samt overvejelser om tilbudsviften Opbygning: 1. Afkrydsningsskema omfatter alle målgrupper

Læs mere

øå#w!l^,^ /palig hy'pen

øå#w!l^,^ /palig hy'pen LANDSFORENINGEN AF FORÆI-DRE TEL BLINDE OG SVAGSYNEDE Claus Sørensen, Havbovej 28,2665 Vallensbæk Strand. Tlf. 5081 8048 - claus@webzone.dk - www.lfbs.dk CVR-nr. 32521362 - Dansk Bank 1551-3077799 Ministeriet

Læs mere

Workshop om forpligtende samarbejde på synsområdet synshandicappede børn og unge

Workshop om forpligtende samarbejde på synsområdet synshandicappede børn og unge Workshop om forpligtende samarbejde på synsområdet synshandicappede børn og unge Arrangør; RS17 15. December 2014, Næstved Oplæg v/ Bendt Nygaard Jensen, Socialstyrelsen Baggrund for national koordination

Læs mere

UDVIKLINGSSTRATEGI 2015

UDVIKLINGSSTRATEGI 2015 UDVIKLINGSSTRATEGI 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Overordnet ambition... 4 Temaer... 4 1. Ministertema: anbragte børn og unges undervisning/uddannelse... 4 2. Det gode ældre liv for borgere med

Læs mere

Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Albertslund Kommune

Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Albertslund Kommune Albertslund Kommune Albertslund Kommune Kontaktperso n Line Friis Brorholt/Cec ilie Engell Tlf. nr. 43686115/43686 525 Line.friis.brorholt@albertslund.dk/cecilie.engell@alb Mail.: ertslund.dk Skemaet er

Læs mere

Den overordnede. specialiserede socialområde. høje faglige niveau, samtidig med at det skal drives på et lavere omkostningsniveau.

Den overordnede. specialiserede socialområde. høje faglige niveau, samtidig med at det skal drives på et lavere omkostningsniveau. Oversigt over de fem udviklingsstrategier for social- og specialundervisningsområdet Overordnede tendenser/visioner Der vurderes ikke aktuelt at være behov for i 2015 at indgå tværkommunale aftaler og/eller

Læs mere

Kvalitet og bæredygtighed i den højt specialiserede indsats til mennesker med kommunikationshandicap

Kvalitet og bæredygtighed i den højt specialiserede indsats til mennesker med kommunikationshandicap N O T A T Kvalitet og bæredygtighed i den højt specialiserede indsats til mennesker med kommunikationshandicap 1. Indledning Knap fem år efter strukturreformen er det relevant at se på, hvordan delområder

Læs mere

Oplæg til DTHS fra Talesøjlemøde d. 7. april 2008

Oplæg til DTHS fra Talesøjlemøde d. 7. april 2008 Der mødte 21 deltagere op og hele landet var repræsenteret. Målet for dagen var at konkretisere Talesøjlens organisering og udarbejde oplæg desangående til DTHS. Opgaverne var at etablere de faglige netværk

Læs mere

Samarbejdsaftale III

Samarbejdsaftale III Revideret oktober 2013 Samarbejdsaftale III mellem Viborg Kommune og Skive Kommune omhandlende Center for Kommunikation & Undervisning - CKU Siden kommunalreformen i 2007 har der været et målrettet, løsningsfokuseret

Læs mere

Velkommen til temamøde

Velkommen til temamøde Velkommen til temamøde 1. december 2008 Specialrådgivningen i Holbæk Handicap & Hjælpemidler VISO og specialrådgivning Anne Marie Kaas Claesson, Konsulent VISO Børn og Unge Elisabeth Nørgård Andreasen,

Læs mere

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov 13. november 2013 Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov Mennesker med meget komplekse problemer eller sjældne funktionsnedsættelser har ofte behov for en særlig indsats. Det kan

Læs mere

Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade

Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Socialstyrelsen - den nationale koordinationsstruktur 1. november 2014 Til landets kommunalbestyrelser Central udmelding for voksne med kompleks

Læs mere

I N D B E R E T N I N G S S K E M A T I L U D V I K L I N G S S T R A T E G I E N I R A M M E A F T A L E 2016

I N D B E R E T N I N G S S K E M A T I L U D V I K L I N G S S T R A T E G I E N I R A M M E A F T A L E 2016 I N D B E R E T N I N G S S K E M A T I L U D V I K L I N G S S T R A T E G I E N I R A M M E A F T A L E 2016 FRIST FOR FREMSENDELSE AF BESVARELSE: Senest mandag den 16.marts 2015 BESVARELSEN SENDES TIL:

Læs mere

I N D B E R E T N I N G S S K E M A T I L U D V I K L I N G S S T R A T E G I E N I R A M M E A F T A L E 2016

I N D B E R E T N I N G S S K E M A T I L U D V I K L I N G S S T R A T E G I E N I R A M M E A F T A L E 2016 I N D B E R E T N I N G S S K E M A T I L U D V I K L I N G S S T R A T E G I E N I R A M M E A F T A L E 2016 FRIST FOR FREMSENDELSE AF BESVARELSE: Senest mandag den 16.marts 2015 BESVARELSEN SENDES TIL:

Læs mere

PROJEKTER I: HJERNESKADEOMRÅDET OG DE MEST SPECIALISEREDE TILBUD. v/ Mogens Raun Andersen

PROJEKTER I: HJERNESKADEOMRÅDET OG DE MEST SPECIALISEREDE TILBUD. v/ Mogens Raun Andersen PROJEKTER I: HJERNESKADEOMRÅDET OG DE MEST SPECIALISEREDE TILBUD v/ Mogens Raun Andersen HJERNESKADEOMRÅDET Baggrund: Hjerneskadeområdet Baggrund og status 2013/14 Fokusområde i rammeaftale 2012, 2013

Læs mere

Central udmelding for børn og unge med alvorlig synsnedsættelse

Central udmelding for børn og unge med alvorlig synsnedsættelse Central udmelding for børn og unge med alvorlig synsnedsættelse Socialstyrelsen - den nationale koordinationsstruktur 1. november 2014 Til landets kommunalbestyrelser Central udmelding for børn og unge

Læs mere

Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen

Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen Notat Dato 4. marts 2013 MEB Side 1 af 9 Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen Socialpædagogernes Landsforbund (SL), HK kommunal og Dansk Socialrådgiverforening (DS) har

Læs mere

Rammeaftale 2015. Udviklingsstrategi. Udviklingsstrategi. De 19 kommuner i regionen og Region Midtjylland

Rammeaftale 2015. Udviklingsstrategi. Udviklingsstrategi. De 19 kommuner i regionen og Region Midtjylland Rammeaftale 2015 Udviklingsstrategi Udviklingsstrategi De 19 kommuner i regionen og Region Midtjylland Rammeaftale 2015 Udviklingsstrategi De 19 kommuner i regionen og Region Midtjylland Indholdsfortegnelse

Læs mere

Herning Kommune FUNKTIONS- NEDSÆTTELSE OG ERHVERV. Center for Kommunikation

Herning Kommune FUNKTIONS- NEDSÆTTELSE OG ERHVERV. Center for Kommunikation Herning Kommune FUNKTIONS- NEDSÆTTELSE OG ERHVERV Center for Kommunikation 1 Center for Kommunikation CENTER FOR KOMMUNIKATION Centret består af: Synsafdelingen Handicapteknologiafdelingen Høreafdelingen

Læs mere

& $ & ' $ ( ( 6 +!! $! +! &..5$!

& $ & ' $ ( ( 6 +!! $! +! &..5$! !""#$ %"" !"#!!$ % $$! & & $ & ' $ ( )!$*$+!$$$,)-.+!+$+/#+!$ & &.+!+$+ +0! 1 ' +!$+!$+2! 3 3 4+25++$2 ( ( 6 +!! $! +! & 7++$ # $$ % 7++$ +#$ & 7++$ #+!# $$ + &# 8$)..5$! 7 2+8 2 ' &()$* $ $ 1&"0$$$ $

Læs mere

Finansieringsmodel for Taleinstituttets opgaveportefølje efter overdragelse til kommunal varetagelse

Finansieringsmodel for Taleinstituttets opgaveportefølje efter overdragelse til kommunal varetagelse Finansieringsmodel for Taleinstituttets opgaveportefølje efter overdragelse til kommunal varetagelse Resumé Bilaget beskriver finansieringsmodellen for varetagelse af Taleinstituttets samlede, nuværende

Læs mere

Specialiseret viden fra praksis. 23. august 2012 Herning Temaeftermiddag om børn med erhvervet hjerneskade

Specialiseret viden fra praksis. 23. august 2012 Herning Temaeftermiddag om børn med erhvervet hjerneskade Specialiseret viden fra praksis 23. august 2012 Herning Temaeftermiddag om børn med erhvervet hjerneskade Få indblik i Hvornår og hvordan kan du bruge VISO? VISOs organisation og landsdækkende netværk

Læs mere

Taleområdet ekskl. T23, T24 og T25. 1.597.933 kr.

Taleområdet ekskl. T23, T24 og T25. 1.597.933 kr. Oplæg til Socialudvalget den 2. april 2014 Forslag om, at Job og Aktiv udbyder Tale- Høreydelser til voksne fra 1. januar 2015. Tale- og Høreområdet er en del af den pakke, som FMK køber hos CRS-Odense.

Læs mere

Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning

Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning Lovgrundlag for ydelsen Lov om specialundervisning for voksne. Indholdet i ydelserne er nærmere fastlagt i bekendtgørelse nr. 378 af 28. april 2006. I øvrigt

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

Kommunal redegørelse vedr. socialområdet 2010 Tilbud omfattet af Rammeaftale. Frederikshavn Kommune

Kommunal redegørelse vedr. socialområdet 2010 Tilbud omfattet af Rammeaftale. Frederikshavn Kommune Kommunal redegørelse vedr. socialområdet 2010 Tilbud omfattet af Rammeaftale Frederikshavn Kommune Indledning Skabelonen skal udfyldes ud fra kommunens forventninger til ændring af forbrug af pladser på

Læs mere

PROJEKTER II: MEST SPECIALISEREDE TILBUD II OG HJERNESKADEPROJEKTET II. v/ Mogens Raun Andersen

PROJEKTER II: MEST SPECIALISEREDE TILBUD II OG HJERNESKADEPROJEKTET II. v/ Mogens Raun Andersen PROJEKTER II: MEST SPECIALISEREDE TILBUD II OG HJERNESKADEPROJEKTET II v/ Mogens Raun Andersen HJERNESKADEOMRÅDET Baggrund: Hjerneskadeområdet Baggrund Fokusområde i Rammeaftale 2012, 2013 og 2014 KLs

Læs mere

Center for Specialundervisning CSU Holbæk & CSU Nykøbing Sj. YDELSESOVERSIGT 2013 1/8 2013. CSU Holbæk Ungdomsuddannelsen

Center for Specialundervisning CSU Holbæk & CSU Nykøbing Sj. YDELSESOVERSIGT 2013 1/8 2013. CSU Holbæk Ungdomsuddannelsen CSU Holbæk Center for Specialundervisning Holbæk Have 11, 4300 Holbæk tlf. 72363607 / e-mail: csu-holbaek@holb.dk Centerleder, Torben Gybel Jensen, tlf.: 72365951 / hj.: 59442091 / e-mail: torgj@holb.dk

Læs mere

I N D B E R E T N I N G S S K E M A T I L U D V I K L I N G S S T R A T E G I E N I R A M M E A F T A L E 2016

I N D B E R E T N I N G S S K E M A T I L U D V I K L I N G S S T R A T E G I E N I R A M M E A F T A L E 2016 I N D B E R E T N I N G S S K E M A T I L U D V I K L I N G S S T R A T E G I E N I R A M M E A F T A L E 2016 FRIST FOR FREMSENDELSE AF BESVARELSE: Senest mandag den 16.marts 2015 BESVARELSEN SENDES TIL:

Læs mere

Optik til. synshandicappede. CSU-Slagelse har hovedsæde i Slagelse og undervisningsafdelinger i Odsherred, Holbæk, Kalundborg, Sorø og Ringsted.

Optik til. synshandicappede. CSU-Slagelse har hovedsæde i Slagelse og undervisningsafdelinger i Odsherred, Holbæk, Kalundborg, Sorø og Ringsted. CSU-Slagelse har hovedsæde i Slagelse og undervisningsafdelinger i Odsherred, Holbæk, Kalundborg, Sorø og Ringsted. Centret yder rådgivning, vejledning og undervisning til: Voksne med synsvanskeligheder

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse af sundhedsaftalen i Region Sjælland, januar/februar 2015

Spørgeskemaundersøgelse af sundhedsaftalen i Region Sjælland, januar/februar 2015 Spørgeskemaundersøgelse af sundhedsaftalen i Region Sjælland, januar/februar 2015 Du inviteres hermed til at deltage i spørgeskemaundersøgelsen af sundhedsaftalen, der er indgået mellem 17 kommuner, almen

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE SAMARBEJDET MELLEM PLEJEFAMILIER OG KOMMUNER. Side

INDHOLDSFORTEGNELSE SAMARBEJDET MELLEM PLEJEFAMILIER OG KOMMUNER. Side Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Delundersøgelse 4: Kortlægning af antal plejefamilier i Danmark september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Opsummering

Læs mere

Årsrapport for Institut for Syn og Hørelse

Årsrapport for Institut for Syn og Hørelse Årsrapport for Institut for Syn og Hørelse 1. januar 2015 Det forstærkede samarbejde en overbygning på rammeaftalen Årsrapport for Institut for Syn og Hørelse Indhold 1. Opsamling og særlige opmærksomhedspunkter...

Læs mere

28. november 2012. Kortlægning af specialiseret viden Socialområdet og specialundervisningsområdet

28. november 2012. Kortlægning af specialiseret viden Socialområdet og specialundervisningsområdet 28. november 2012 Kortlægning af specialiseret viden Socialområdet og specialundervisningsområdet Kortlægning af specialiseret viden. Socialområdet og specialundervisningsområdet Kolofon: Udgivet af Social-

Læs mere

CSU Holbæk Ungdomsuddannelsen

CSU Holbæk Ungdomsuddannelsen CSU Holbæk Center for Specialundervisning Holbæk Seminarium, Seminarieparken 2, 4300 Holbæk tlf. 72363607 / e-mail: csu-holbaek@holb.dk Centerleder, Torben Gybel Jensen, tlf.: 72365951 / e-mail: torgj@holb.dk

Læs mere

Kommunal indberetning RAMMEAFTALE 2013

Kommunal indberetning RAMMEAFTALE 2013 Kommunal indberetning RAMMEAFTALE 2013 INTRODUKTION TIL SPØRGESKEMA Skemaet er udarbejdet med henblik på at få belyst hvilke planer og forventninger kommunerne har til afvigelser i udbud og efterspørgsel

Læs mere

SPØRGESKEMA OM BOTILBUD OG STØTTE MV. TIL VOKSNE HANDICAPPEDE OG SINDSLIDENDE

SPØRGESKEMA OM BOTILBUD OG STØTTE MV. TIL VOKSNE HANDICAPPEDE OG SINDSLIDENDE SPØRGESKEMA OM BOTILBUD OG STØTTE MV. TIL VOKSNE HANDICAPPEDE OG SINDSLIDENDE JUNI 2011 DEL 1: Oplysninger om antal voksne handicappede og sindslidende I denne del af spørgeskemaet beder vi om oplysninger

Læs mere

BILAG Udviklingsstrategi 2015

BILAG Udviklingsstrategi 2015 BILAG Udviklingsstrategi 2015 Bilag 1: Bekendtgørelse for de to rammeaftaler a) Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde I medfør af 6, stk. 4, og 108,

Læs mere

Sammendrag af udviklingsrådets redegørelse for 2008. Udviklingen på det sociale område og specialundervisningsområdet i region Nordjylland

Sammendrag af udviklingsrådets redegørelse for 2008. Udviklingen på det sociale område og specialundervisningsområdet i region Nordjylland Sammendrag af udviklingsrådets redegørelse for Udviklingen på det sociale område og specialundervisningsområdet i region Nordjylland Indhold Forord... 1 s virke og sammensætning... 1 Nye strukturer med

Læs mere

Klinisk Undervisning på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning - Mobilitets afd. - ergoterapi

Klinisk Undervisning på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning - Mobilitets afd. - ergoterapi CRS Mobilitet Heden 7 5000 Odense C Telefon: 6611 0233 Fax. 6311 4718 E-Mail: mobilitet.fyn@soc.regionssyddanmark.dk Klinisk Undervisning på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning - Mobilitets

Læs mere

Overordnet er der nogle generelle problematikker vi gerne vil rette fokus på;

Overordnet er der nogle generelle problematikker vi gerne vil rette fokus på; Høringssvar fra Danske Handicaporganisationer (DH) & Skole og Forældre's repræsentanter i det regionale dialogforum, Nordjylland. Overordnet er der nogle generelle problematikker vi gerne vil rette fokus

Læs mere

Særligt dyre anbringelser i region sjælland 2011

Særligt dyre anbringelser i region sjælland 2011 Roskilde den 23. maj 2012 Særligt dyre anbringelser i region sjælland 2011 Udarbejdet af arbejdsgruppe bestående af: Dorte Olsen, Kalundborg kommune Leif Stockholm, Region Sjælland Pia Winther, Roskilde

Læs mere

Kortlægning af de lands- og landsdelsdækkende specialundervisningstilbud

Kortlægning af de lands- og landsdelsdækkende specialundervisningstilbud Kortlægning af de lands- og landsdelsdækkende specialundervisningstilbud 2007 2012 Af konsulent Finn Christensen For Ministeriet for Børn og Undervisning August 2012 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning

Læs mere

Klart ansvar for de svageste

Klart ansvar for de svageste Klart ansvar for de svageste Høj kvalitet og god økonomi på det specialiserede socialområde Klart ansvar for de svageste Oplæg om det højt specialiserede social- og specialundervisningsområde Klart ansvar

Læs mere

Skabelon for udarbejdelse af Kommunal redegørelse vedr. specialundervisningsområdet 2010. for tilbud omfattet af rammeaftalen. Jammerbugt Kommune

Skabelon for udarbejdelse af Kommunal redegørelse vedr. specialundervisningsområdet 2010. for tilbud omfattet af rammeaftalen. Jammerbugt Kommune Skabelon for udarbejdelse af Kommunal redegørelse vedr. specialundervisningsområdet 2010 for tilbud omfattet af rammeaftalen Jammerbugt Kommune Indledning Denne skabelon omfatter kommunernes forventninger

Læs mere

Klart ansvar for de svageste. Høj kvalitet og god økonomi på det specialiserede socialområde. Målgrupper. Borgere med særlige behov

Klart ansvar for de svageste. Høj kvalitet og god økonomi på det specialiserede socialområde. Målgrupper. Borgere med særlige behov Klart ansvar for de svageste Høj kvalitet og god økonomi på det specialiserede socialområde Målgrupper Borgere med særlige behov Klart ansvar for de svageste Høj kvalitet og god økonomi på det specialiserede

Læs mere

Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder

Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder Fokus på socialøkonomiske virksomheder Bilag 1: Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder BAGGRUND Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering

Læs mere

En god start på en ny begyndelse

En god start på en ny begyndelse En god start på en ny begyndelse Sådan finder du os Telefontid og tidsbestilling Ungdomstilbuddet Fax Tlf. 56 92 64 01 et alle hverdage Konsultation efter aftale samt onsdag Synsafdelingen alle hverdage

Læs mere

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Med et BUM! Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Konferencen, der foregår den 30. marts 2009, sætter fokus på vilkårene for kommunikationscentrenes rehabilitering af

Læs mere

Bilag 1 - Udviklingsstrategi 2014

Bilag 1 - Udviklingsstrategi 2014 Bilag 1 - Udviklingsstrategi 2014 Dybdegående analyse af behov og udviklingstendenser for 2014 Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden 2014 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 4 Udviklingstendenser

Læs mere

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Socialtilsyn Årsmøde 2015 Dorte From, Kontor for kognitive handicap og hjerneskade Metodemylder i botilbud for mennesker med udviklingshæmning Rapporten

Læs mere

Rammeaftale 2013. Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning. Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden

Rammeaftale 2013. Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning. Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden Rammeaftale 2013 Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden 2013 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede

Læs mere

Der kan vedlægges dokumenter fra de eventuelle strategi- / planlægningsovervejelser, der har været i kommunen.

Der kan vedlægges dokumenter fra de eventuelle strategi- / planlægningsovervejelser, der har været i kommunen. Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Herlev kommune Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Herlev kommune Kontaktperson Randi Westergaard Tlf. nr. 44526025 Mail.: Skemaet er tænkt som et værktøj til brug ved kommunens

Læs mere

Rehabilitering af hjerneskadede i Danmark Brug af evidens

Rehabilitering af hjerneskadede i Danmark Brug af evidens Rehabilitering af hjerneskadede i Danmark Brug af evidens Jørgen Feldbæk Nielsen Professor, overlæge dr.med Hjerneskaderehabilitering Hvordan kan vi være sikre på at vi får noget for pengene? Hvilken evidens

Læs mere

Døvblindekonsulenter. Rådgivning til mennesker med erhvervet døvblindhed samt svært syns- og hørehæmmede

Døvblindekonsulenter. Rådgivning til mennesker med erhvervet døvblindhed samt svært syns- og hørehæmmede Døvblindekonsulenter Rådgivning til mennesker med erhvervet døvblindhed samt svært syns- og hørehæmmede Til kommunale rådgivere, sagsbehandlere og andre professionelle Hvem er døvblindekonsulenterne? Døvblindekonsulenterne

Læs mere

V/ Vicekommunaldirektør Mogens Raun Andersen

V/ Vicekommunaldirektør Mogens Raun Andersen Kort intro til: * Status arbejdet m. de mest specialiserede tilbud * Familieplejeanbringelser * Senhjerneskadeområdet * Udviklingsstrategi 2015 * Takster analyse og anbefaling V/ Vicekommunaldirektør Mogens

Læs mere

Regelmæssig synsundersøgelse af mennesker med udviklingshæmning. Vejledning for kontaktpersoner

Regelmæssig synsundersøgelse af mennesker med udviklingshæmning. Vejledning for kontaktpersoner Regelmæssig synsundersøgelse af mennesker med udviklingshæmning Vejledning for kontaktpersoner Kolofon Titel: Regelmæssig synsundersøgelse af mennesker med udviklingshæmning. Vejledning for kontaktpersoner

Læs mere

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Social og Handicap 2015

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Social og Handicap 2015 Aftalestyring Aftale mellem Varde Byråd og Social og Handicap 2015 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og bringer naturen ind i familiens hverdag

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver

1. Beskrivelse af opgaver Bevillingsområde 30.33 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 1. Beskrivelse af opgaver Bevillingen supplerer den almindelige folkeskoledrift. Bevillingen har til formål at understøtte og udvikle undervisningen

Læs mere

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning.

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning. Tak fordi du vil deltage. Instruktioner: Du bedes besvare skemaet ud fra dine egne erfaringer fra arbejdet med sygedagpengesager. Du bedes så vidt muligt tage udgangspunk i den nuværende situation i dit

Læs mere

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed?

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? DØV- BLIND- FØDT INDENFOR RAMMERNE AF HANDICAPKONVENTIONENS ARTIKEL 3 Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? Udgivet af Netværk

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

SANNE. hukommelsesstrategier og synskompenserende teknikker og har

SANNE. hukommelsesstrategier og synskompenserende teknikker og har OM INSTITUTTET IBOS har Danmarks højeste faglighed inden for rehabilitering og uddannelse af mennesker med nedsat syn og blindhed. Det sikrer en specialiseret og ICF-baseret hjælp til borgere, kommuner

Læs mere

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Hovedstaden og kommunerne

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Hovedstaden og kommunerne Til Regionsrådet i Region Hovedstaden Kommunalbestyrelserne i Albertslund Kommune, Allerød Kommune, Ballerup Kommune, Bornholms Regionskommune, Brøndby Kommune, Dragør Kommune, Egedal Kommune, Fredensborg

Læs mere

CFK S TILBUD TIL BØRN OG UNGE 0 18 år

CFK S TILBUD TIL BØRN OG UNGE 0 18 år CFK S TILBUD TIL BØRN OG UNGE 0 18 år Center for Kommunikation Center for Kommunikation BØRNETEAM Hvem er vi Center for Kommunikation er en specialinstitution med Herning Kommune som driftsherre, og vi

Læs mere

Camilla T. Dalsgaard. Botilbud stadig en handelsvare?

Camilla T. Dalsgaard. Botilbud stadig en handelsvare? Camilla T. Dalsgaard Botilbud stadig en handelsvare? Kommunernes køb og salg af botilbudspladser 2010-2012 Botilbud stadig en handelsvare? Kommunernes køb og salg af botilbudspladser 2010-2012 kan hentes

Læs mere

Sorø Kommune. Kvalitetsstandard. Kommunikation Lov om specialundervisning for voksne

Sorø Kommune. Kvalitetsstandard. Kommunikation Lov om specialundervisning for voksne Sorø Kommune Kvalitetsstandard Kommunikation Lov om specialundervisning for voksne Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Generel information om kvalitetsstandarder...3 Hvad er en kvalitetsstandard?...3

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen.

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen. 3. juni 2015 1. Indledning Dette notat sammenfatter resultaterne af Skive Kommunes brugertilfredshedsundersøgelse vedr. hjemmepleje og plejeboliger, som er gennemført i foråret 2015. Undersøgelsen er igangsat

Læs mere

Beskrivelse af Myndighedsfunktionens opgaver ved visitation til tilbud på det specialiserede socialområde

Beskrivelse af Myndighedsfunktionens opgaver ved visitation til tilbud på det specialiserede socialområde Social- og Borgerservice Voksenafdelingen, Handicap og Psykiatri Beskrivelse af Myndighedsfunktionens opgaver ved visitation til tilbud på det specialiserede socialområde for voksne September 2012 INDHOLD

Læs mere

ÅRSRAPPORT NETVÆRKSGRUPPE VOKSENHANDICAP

ÅRSRAPPORT NETVÆRKSGRUPPE VOKSENHANDICAP ÅRSRAPPORT NETVÆRKSGRUPPE VOKSENHANDICAP Januar 2014 Indholdsfortegnelse Resumé... 2 Kommissorium... 3 Vidensdeling... 3 Faglig udvikling... 3 Netværksgruppens medlemmer... 4 Netværksgruppens arbejde i

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Menièretræf. Herning d. 15.03.2014

Menièretræf. Herning d. 15.03.2014 Menièretræf Herning d. 15.03.2014 Tilbud til menièreramte fra kommunikationscenter Program: Præsentation Center for Kommunikation Pædagogiske tilbud Andre rehabiliteringstilbud - Serviceloven - Hjælpemidler

Læs mere

Tilbuddene er forankret i tre hovedafdelinger: Ungdomsafdelingen, Voksenafdelingen samt Specialrådgivningen.

Tilbuddene er forankret i tre hovedafdelinger: Ungdomsafdelingen, Voksenafdelingen samt Specialrådgivningen. CSU Holbæk Center for Specialundervisning Holbæk Have 11, 4300 Holbæk tlf. 72363607 / e-mail: csu-holbaek@holb.dk Centerleder, Torben Gybel Jensen, tlf.: 72365951 / hj.: 59442091 / e-mail: torgj@holb.dk

Læs mere

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018 Indledning Rebild Kommune skal fremadrettet løfte flere og mere komplekse opgaver end i dag. Dette bl.a.

Læs mere

BILAGSPAKKE TIL PUNKT 5 (Udviklingsstrategi 2014)

BILAGSPAKKE TIL PUNKT 5 (Udviklingsstrategi 2014) BILAGSPAKKE TIL PUNKT 5 (Udviklingsstrategi 2014) Til punkt 5 (godkendelse af udviklingsstrategi 2014) på møde den 18. marts i Den Administrative Styregruppe vedlægges følgende bilag: Udkast til udviklingsstrategi

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Velkommen til Rehabiliteringskonferencen Den 10.4.2013

Velkommen til Rehabiliteringskonferencen Den 10.4.2013 Velkommen til Rehabiliteringskonferencen Den 10.4.2013 Projekt Styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i 2012-2014 Projektets ophav 2011 udkom MTV rapporten med en

Læs mere

Den gode genoptræning

Den gode genoptræning Den gode genoptræning Den gode genoptræning Hvad er god genoptræning? Ældre Sagen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Danske Handicaporganisationer har formuleret en række forslag til indholdet

Læs mere

Synscentralen Vordingborg

Synscentralen Vordingborg Synscentralen Vordingborg Januar 2014 Servicedeklaration: Synscentralen er et tilbud til alle blinde og svagsynede borgere i kommunerne Faxe, Guldborgsund, Lolland, Næstved og Vordingborg. Synscentralen

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Taleinstituttet. Pris- og ydelsesoversigt 2015. Taleinstituttet

Taleinstituttet. Pris- og ydelsesoversigt 2015. Taleinstituttet Taleinstituttet Pris- og ydelsesoversigt 2015 Taleinstituttet Borgmester Jørgensens Vej 2 B 9000 Aalborg Tlf.: 99 82 54 80 Sikker E-mail: taleinstituttet@aalborg.dk www.taleinstituttet.dk nuar 2013 Taleinstituttets

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

AMU udbudspolitik for SOSU Nykøbing Falster 2015

AMU udbudspolitik for SOSU Nykøbing Falster 2015 AMU udbudspolitik for SOSU Nykøbing Falster 2015 Indhold AMU udbudspolitik for SOSU Nykøbing Falster 2015... 1. Udbudsgodkendelser til AMU... 2. Geografisk område... 3. Politik for afdækning af de regionale

Læs mere

Besvarelser i forhold til tendenser og behov

Besvarelser i forhold til tendenser og behov Besvarelser i forhold til tendenser og behov Forventet behov for pladser udenfor Det samlede forventet behov kommunens eget regi Dagtilbud Døgntilbud Dagtilbud Døgntilbud 1. Voksne med sindslidelser 0

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

Undersøgelse af forhold, der tager tid fra den borger- og beskæftigelsesrettede

Undersøgelse af forhold, der tager tid fra den borger- og beskæftigelsesrettede Notat Dato 17. december 2013 MEB Side 1 af 8 Undersøgelse af forhold, der tager tid fra den borger- og beskæftigelsesrettede indsats Dansk Socialrådgiverforening (DS) har i samarbejdet med Mandag Morgen

Læs mere

Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder. Indsatsområde: Udvikling/træning

Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder. Indsatsområde: Udvikling/træning Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder Indsatsområde: Udvikling/træning 1.2.1 At kommunikere Indsats med henblik på at afhjælpe og begrænse de handicappende virkninger af funktionsnedsættelser, der

Læs mere

Rammeaftale 2014 Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet.

Rammeaftale 2014 Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. Rammeaftale 2014 Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. Kommunerne i region Sjælland og Regionen Sjælland Indholds fortegnelse Sammenfatning: 3 Indledning

Læs mere