D O M. Afsagt den 21. oktober 2014 i sagsnr. BS /2013: FTF Niels Hemmingensgade 12 Postboks København K.

Transkript

1 D O M Afsagt den 21. oktober 2014 i sagsnr. BS /2013: FTF Niels Hemmingensgade 12 Postboks København K som mandatar for FAF Kongens Nytorv 21, baghuset 3. sal 1050 København K som mandatar for A mod DI - Dansk Industri H.C. Andersens Boulevard København V som mandar for Kommunikations Centeret ApS Hammershusgade 15, København Ø Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag, der er anlagt den 3. juli 2013, vedrører det spørgsmål, om der efter erhvervsuddannelseslovens 60, stk. 2, kan foretages opsigelse af en indgået uddannelsesaftale under et skoleophold, men forud for påbegyndt praktiktid. I tilfælde af, at opsigelse ikke kan ske, er der under sagen spørgsmål om, hvilken godtgørelse A har krav på i anledning af, at en med Kommunikations Centeret ApS indgået uddannelsesaftale blev ophævet, herunder om A må anses for at være omfattet af funktionærloven. Sagsøger, FTF som mandatar for FAF som mandatar for A, har nedlagt påstand om, at sagsøgte, DI - Dansk Industri som mandatar for Kommunikationscenteret ApS, skal betale ,00 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente fra sagens anlæg til betaling sker. Sagsøgte har nedlagt frifindelsespåstand, subsidiært påstand om frifindelse mod betaling af kr. Påstandsbeløbet er opgjort således:

2 - 2 - Tabsuafhængig godtgørelse Erstatning efter funktionærlovens 3 I alt ,00 kr ,00 kr ,00 kr. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens 218 a. Oplysningerne i sagen A og Kommunikations Centret ApS indgik den 21. december 2011 en uddannelsesaftale, hvorefter A skulle uddannes som film- og produktionstekniker med uddannelsesperiode fra den 1. januar 2012 til den 1. januar A påbegyndte herefter den 1. januar 2012 et skoleophold, der skulle vare til den 26. maj 2012, hvorefter hun skulle påbegynde sin praktikperiode hos Kommunikations Centret ApS. Hun fik under skoleopholdet i begrænset omfang nogle arbejdsopgaver hos Kommunikations Centret ApS, der imidlertidig den 26. april 2012 ensidigt ophævede uddannelsesaftalen med virkning fra den 30. april Tvistighedsnævnet traf ved kendelse af 6. juni 2012 bestemmelse om, at ophævelsen ikke var i strid med erhvervsuddannelseslovens 60, stk. 2, hvorfor Kommunikations Centret ApS blev frifundet for et rejst godtgørelseskrav svarende til det af sagsøger under denne sag nedlagte påstandsbeløb. Kendelsen af 6. juni 2012 var med dissens. Flertallet henviste i sin begrundelse til den begrundelse, som flertallet i en tidligere sag (sag nr. 7/2005) havde anført som begrundelse i en sag, hvor omstændighederne var tilsvarende som i den her foreliggende sag. Flertallets begrundelse i sag 7/2005 var således: "Efter erhvervsuddannelseslovens 60, stk. 1, kan en uddannelsesaftale ikke opsiges af aftalens parter. Som en undtagelse hertil hedder det i erhvervsuddannelseslovens 60, stk, 2: "De første 3 måneder af praktiktiden betragtes dog som en prøvetid, hvori enhver af parterne kan opsige aftalen uden angivelse af grund og uden varsel. Skoleophold medregnes ikke i prøvetiden. 60, stk. 2, 2. pkt. har den betydning, at prøvetiden først er udløbet, når eleven har haft 3 måneder i praktik. Prøvetiden kan således strække sig udover de første 3 måneder af ansættelsesforholdet, hvis en elev, der har påbegyndt ansættelsesforholdet i praktik, inden for de første tre måneder kommer på skoleophold. I et sådant tilfælde vil arbejdsgiveren kunne opsige aftalen uden varsel under elevens skoleophold også selvom ansættelsestiden på opsigelsestidspunktet er mere end tre måneder. Den omstændighed, at et skoleophold, som i den foreliggende sag, ligger forud for praktiktiden, kan ikke ændre herpå. Vi finder derfor, at indklagede i medfør af erhvervsuddannelseslovens 60, stk. 2, var berettiget til at opsige klageren uden varsel, idet eleven ikke på opsigelsestidspunktet havde genemført 3 måneders praktik..." Forklaringer Der er ikke afgivet forklaringer under sagen. Parternes synspunkter Sagsøger har i påstandsdokument af 9. september 2014 anført følgende: "Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at

3 - 3 - sagsøgers uddannelsesaftale er sammensat af først et skoleforløb i perioden 1. januar 2012 til 26. maj 2012, og derefter en praktiktid hos sagsøgte med start efter den 26. maj 2012, uddannelsesaftalen ikke kan opsiges ensidigt af sagsøger eller sagsøgte, jf. erhvervsuddannelseslovens 60, stk. 1, derved afskiller en uddannelsesaftale sig fra et ansættelsesforhold, som parterne ensidigt kan opsige, de første tre måneder af en praktiktid i uddannelsesaftalen er en prøvetid, hvor sagsøger og sagsøgte frit kan opsige uddannelsesaftalen uden angivelse af grund og uden varsel, jf. 60, stk. 2, og eftersom sagsøgers skoleophold ligger forud for sagsøgers praktiktid hos sagsøgte, medregnes skoleopholdet ikke i prøvetiden. Sagsøgte påstår, at sagsøger kan opsiges inden påbegyndelse af praktiktiden hos sagsøgte, jf. sagsøgtes svarskrift, med henvisning til erhvervsuddannelseslovens 60, stk. 2, Tvistighedsnævnets afgørelse i nærværende sag, samt samme nævns afgørelse af 30. september 2005 i sag TN Sagsøgte påstår endvidere, at sagsøgers adfærd under skoleopholdet kan give anledning til at ophæve en praktikaftale inden praktiktiden hos sagsøgte påbegyndes. Dette bestrides af sagsøger og til støtte herfor gøres det nærmere gældende, at erhvervsuddannelsesloven bestemmelser om uddannelsesaftaler har et videregående beskyttelseshensyn i forhold til arbejdsaftaler i almindelighed, hensynet bag erhvervsuddannelsesloven generelt er, at eleven og virksomheden skal have mulighed for at afstemme samarbejdet både fagligt og personligt i praktiktiden - og dette undermineres hvis distinktionen mellem skoleophold og praktiktid ophæves, baggrunden for erhvervsuddannelseslovens 60, stk. 2, er elevens og virksomhedens mulighed for en prøvelse inden for praktiktidens rammer, sagsøgers udførelse af forskellige opgaver for sagsøgte under skoleopholdet ikke kan sidestilles med den aftalte praktiktid hos sagsøgte, opsigelsesbeføjelserne i 60, stk. 2, ikke kan fraviges, praktiktiden hos sagsøgte de facto starter efter skoleopholdet afsluttes den 26. maj 2012, sagsøgtes mulighed for opsigelse efter erhvervsuddannelseslovens 60, stk. 2, dermed ikke kan ske før sagsøgers påbegyndelse af praktiktiden, og

4 - 4 - Tvistighedsnævnet i nærværende sag, samt samme nævns afgørelse af 30. september 2005 i sag TN har foretaget en uhjemlet, udvidet fortolkning af erhvervsuddannelseslovens 60, stk. 2. Da praktiktiden endnu ikke var påbegyndt den 26. april 2012, hvor sagsøgte opsagde sagsøger, gøres det gældende, at sagsøgtes ensidige opsigelse af sagsøgers uddannelsesaftale er ugyldig, jf. erhvervsuddannelseslovens 60, stk. 1, sagsøger derfor har et krav på erstatning for mistet uddannelsesgode (tabsuafhængig godtgørelse) på kr., jf. erhvervsuddannelses lovens 65, stk. 1, og sagsøger endvidere har krav på en minimalerstatning på tre måneders løn, jf. funktionærlovens 3 samt U H." Sagsøger har under sagen endvidere endvidere protesteret mod sagsøgtes anbringende om, at A ikke er omfattet af funktionærlovens regler henset til, at dette anbringende ikke er gjort gældende under sagens forberedelse, men først efter at forberedelsen er afsluttet. Sagsøger har endvidere henvist til en fremlagt pjece fra Industriens Uddannelsesudvalg fra 2013 med en beskrivelse af en film- og tv-teknikers opgaver samt indholdet i uddannelsen, hvilken pjece sagsøger påberåber sig til støtte for, at A må anses som funktionær. Sagsøgte har i påstandsdokument af 9. september 2014 anført følgende: "Til støtte for den principale påstand gør sagsøgte gældende, at ophævelsen af uddannelsesforholdet er i overensstemmelse med Erhvervsuddannelseslovens 60, stk. 2. Der henvises i det hele til Tvistighedsnævnets afgørelse af i sag TN hvorefter prøvetiden udløber 3 måneder efter eleven er startet i pratik i virksomheden. Virksomheden er derfor berettiget til, som i denne sag, at opsige under skoleperioden forud for praktiktiden. Til støtte for den subsidiære påstand gør sagsøgte gældende, at der ikke er hjemmel til erstatning efter funktionærlovens 3, idet sagsøger ikke var funktionær, jf Funktionærlovens 1. En eventuel godtgørelse skal således udmåles til kr. i overensstemmelse med Tvistighedsnævnets praksis, jf. i øvrigt opgørelsen i stævningen. Såfremt det findes godtgjort, at sagsøger var funktionær, skal erstatning og godtgørelse udmåles efter U H, som omgør den i svarskriftet omtalte dom ØLD 19/ " Sagsøgte har i relation til spørgsmålet, hvorvidt A har funktionærstatus, i skrivelse modtaget i retten den 22. september 2014 anført følgende: "... Sagsøgte har i svarskriftet gjort gældende, at der ikke er hjemmel til sagsøgers krav om erstatning efter funktionærlovens 3. Herefter må det af retten efterprøves, hvorvidt det faktum, som bliver fremført under sagen, fører til, at der skal tilkendes sagsøger det krævede beløb. Det er således ikke nyt, at sagsøgte mener, at FUL 3 ikke finder anvendelse, og der påberå-

5 - 5 - bes ikke nyt faktum, alene en korrekt retsanvendelse. Med hensyn til den nærmere anvendelse af funktionærlovens 3 har sagsøger ikke gjort gældende, at sagsøger er funktionær, se stævningen, side 3, men tilsyneladende forudsat dette. Det er min opfattelse, at der ikke belæg for denne forudsætning. Sagsøger har ligeledes, som sagsøgte, i påstandsdokumentet kvalificeret sit krav efter FUL 3 ved et anbringende, der henviser til U H fra marts Dommen ændrer i øvrigt den hidtidige retstilstand. Men dommen angår en salgsassistent, som utvivlsomt var funktionær. Dommen kan ikke udstrækkes til at finde anvendelse på ikke-funktionærer. Som det fremgår af materialet om film- og tv-produktionsuddannelsen... er det Dansk Metal og FAF (Film og TV-arbejderforeningen, som står bag uddannelsen, sammen Journalistforbundet. Ingen af disse repræsenterer traditionelle funktionærer, og uddannelsen foregår på Københavns Tekniske Skole i Kastrup... Den for uddannelsen gældende overenskomst, jf. EUL 55, stk. 2, vedlægges, og det fremgår bl.a. i 5, at der skal ydes løn under sygdom. Denne bestemmelse ville være overflødig, hvis eleverne var funktionærer, da disse er sikret tilsvarende ret til løn under sygdom i FUL 5...." Parterne har i det væsentligste procederet i overensstemmelse med det ovenfor anførte. Rettens begrundelse og afgørelse Det kan lægges til grund, at Tvistighedsnævnet efter fast og langvarig praksis i sine afgørelser har administreret bestemmelsen i erhvervsuddannelseslovens 60, stk. 2, således, at denne bestemmelse ikke er til hinder for, at der kan foretages ophævelse af en indgået uddannelsesaftale under omstændigheder, som er tilsvarende dem, der foreligger til bedømmelse i nærværende sag. Herefter og af de samme grunde, som fremgår af flertallets begrundelse i Tvistighedsnævnets afgørelse af 30. september 2005 i sag , findes bestemmelsen i erhvervsuddannelseslovens 60, stk. 2, at måtte forstås således, at der i den foreliggende sag er adgang til at opsige den indgåede uddannelsesaftale uden angivelse af grund og uden varsel. Retten bemærker herved, at der efter forarbejderne til erhvervsuddannelseslovens 60 ikke er holdepunkter for at antage eller fastslå, at bestemmelsen skal forstås på anden vis, og at der ikke i øvrigt er grundlag for at statuere, at det har været tilsigtet med bestemmelsen at hindre ophævelse af en indgået uddannelsesaftale i en situation, som den foreliggende. Det af sagsøger i øvrigt anførte kan ikke føre til noget andet resultat. Sagsøgtes frifindelsespåstand tages derfor til følge. Henset til sagens udfald findes sagsøger at skulle betale sagsomkostninger til sagsøgte. Sagsøgte har i sagens anledning ikke andre omkostninger end udgift til advokatbistand. Henset til sagens værdi, omfang og forløb forholdes der derfor med sagsomkostninger som nedenfor bestemt. Thi kendes for ret: Sagsøgte, DI - Dansk Industri som mandatar for Kommunikations Centret ApS, frifindes. Sagsøger, FTF som mandatar for FAF som mandatar for A, skal til sagsøgte inden 14 dage betale kr. i sagsomkostninger.

6 - 6 - De idømte sagsomkostninger forrentes efter rentelovens 8a.