Roskilde. København. Køge. Ringsted. København-Ringsted projektet Miljøredegørelse 1 høringsudgave. København-Ringsted projektet.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Roskilde. København. Køge. Ringsted. København-Ringsted projektet Miljøredegørelse 1 høringsudgave. København-Ringsted projektet."

Transkript

1 Roskilde København Køge Ringsted København-Ringsted projektet September 2008 København-Ringsted projektet

2 København-Ringsted projektet Forord Forord Jernbanen mellem København og Ringsted er en af de mest benyttede strækninger i Danmark og dermed en central del af det danske jernbanenet. Banen bliver anvendt af pendlere mellem København og det øvrige Sjælland samt til landsdækkende og international passager- og godstrafik. Kapaciteten på banen er fuldt udnyttet i myldretiden. Det øger risikoen for forsinkelser og gør det umuligt at indsætte flere og hurtigere tog på jernbanen. Strækningen fremstår i dag som en trafikal flaskehals, og det kan være med til at bremse mobiliteten og samfundsudviklingen. Folketinget vedtog i marts 2007 en projekteringlov om at undersøge og projektere de nødvendige anlæg med henblik på at forbedre jernbanekapaciteten på strækningen mellem København og Ringsted. Trafikstyrelsen har efterfølgende gennemført en indledende, teknisk analyse af de to mulige løsninger og foretaget miljøundersøgelser for at afdække jernbanens påvirkning af omgivelserne. De to løsninger betegnes 5. sporsløsningen og Nybygningsløsningen. I 5. sporsløsningen bliver den eksisterende jernbane udbygget med et ekstra spor mellem Hvidovre og Baldersbrønde og med et vendesporsanlæg i Roskilde. I Nybygningsløsningen er der tale om en ny, dobbeltsporet jernbane fra Ny Ellebjerg Station via Køge til Ringsted. Med i alt 11 hæfter af høringsudgaven af miljøredegørelsen sendes jernbaneprojektet i offentlig høring i perioden fra den 22. september til den 1. december Denne miljøredegørelse er nr. 1 og er den samlende redegørelse for projektets to mulige løsninger, 5. sporsløsningen og Nybygningsløsningen. Hæfterne fordeler sig således. Nr. 1 er den samlende miljøredegørelse for hele projektet. Nr er opdelt geografisk og behandler de enkelte strækninger hver for sig. Nr. 11 handler om støj og vibrationer generelt og for begge strækninger. Miljøredegørelserne indeholder beskrivelser af anlægget og dokumenterer de gennemførte undersøgelser. De danner grundlag for den offentlige debat i høringsperioden om jernbanen mellem København og Ringsted, hvor offentligheden har mulighed for at komme med ideer, indsigelser og kommentarer. Trafikstyrelsens frist for at modtage henvendelser er den 1. december Alle henvendelser vil blive behandlet, og de vil eventuelt indgå i det endelige projektforslag i det omfang, det kan lade sig gøre inden for de tekniske, økonomiske og miljømæssige rammer. Som supplement til redegørelserne holder Trafikstyrelsen borgermøder. Listen over møderne findes sidst i dette hæfte. God debat! Martin Munk Hansen

3 København-Ringsted projektet Indhold Indhold Baggrund 6 En bedre jernbane 6 Hidtidige beslutninger 6 Offentlighedens inddragelse 7 Borgermøder 9 Den videre proces 9 Sammenhæng med andre jernbaneprojekter 9 Læsevejledning 11 Anlægsbeskrivelse 13 To grundløsninger sporsløsningen 13 Nybygningsløsningen 18 0-Alternativet 24 Trafiksituationen i KØR-projektet 24 Nyt signalsystem, ERTMS 24 Kapacitet og regularitet 25 Trafikale muligheder 28 Trafikale perspektiver 28 Køreplaneksempler for passagertog 29 Køreplaner for godstog 36 Trafikal effekt flere tager toget 36 Planforhold 37 Regionplan 2005 og Fingerplan Kommunale planer 38 Arealbehov 39 Ekspropriation 39 Lovgrundlag 39 Midlertidig ekspropriation 39 Permanent ekspropriation 39 Kolonihaveområder 40 Ekspropriationskommission 40 Arealbehov ved 5. sporsløsningen 40 Arealbebov ved Nybygningsløsningen 40 Påvirkning af omgivelserne når banen er bygget 42 Støj og vibrationer 42 Naturforhold 47 Kulturhistoriske interesser 52 Rekreative interesser 56 Grundvand og drikkevand 58 Luftkvalitet i driftsfasen 60 Globale miljøeffekter 61 Råstof- og materialeforbrug 62 Klimaændringer 63 Påvirkning af omgivelserne mens banen bygges 65 Støj 65 Vibrationer 66 Trafikale forhold 66 Naturforhold 69 Rekreative interesser 71 Jordarbejde og jordforurening 71 Grundvand og drikkevand 74 Luftkvalitet 74 Affald 75 Fravalgte løsningsmuligheder 77 Station for fjerntog på Glostrup Station 77 Boret tunnel Kulbanevej-Vestvolden 75 Tunnel under Vestvolden 78 Øst og syd for motorvejen Jersie-Kværkeby 78 Anlægs- og samfundsøkonomi 79 Anlægsøkonomi 79 Samfundsøkonomisk analyse 80 Resumé 85 De to løsningsforslag 85 Trafikale muligheder 85 Arealbehov 85 Påvirkning af omgivelserne 86 Sammenligning af løsningsforslagene 86 Deltag i debatten 87 Miljøredegørelser 87 Henvendelser 87 Borgermøder 87 Visuelle forhold 42

4 København-Ringsted projektet Baggrund Baggrund En udvidet jernbane mellem København og Ringsted giver rejsende mulighed for en bedre køreplan med flere togafgange, kortere rejsetid og færre forsinkelser. Samtidig bidrager en mere effektiv togtrafik væsentligt til øget mobilitet på et bæredygtigt grundlag. En bedre jernbane Jernbanen mellem København og Ringsted er en af de mest benyttede og vigtigste strækninger i Danmark. Banen bliver anvendt af pendlere mellem København og det øvrige Sjælland samt til landsdækkende og international passager- og godstrafik. Når nye tog i de kommende år bliver sat ind på strækningen, vil kapaciteten være fuldt udnyttet. Det sætter ikke alene en grænse for, hvor mange tog der kan køre på skinnerne. Det øger også risikoen for forsinkelser og gør det umuligt at indsætte hurtigere tog på jernbanen. Strækningen er med andre ord en trafikal flaskehals, som kan bremse mobiliteten og samfundsudviklingen. Hvis jernbanen skal fremstå som en attraktiv valgmulighed i fremtidens transportbillede, er der brug for et forbedret jernbanenet. Det vil først og fremmest sige en udbygning af kapaciteten, så man får mulighed for en køreplan med flere togafgange, kortere rejsetider, mere fleksible togsystemer og færre forsinkelser. Trafikstyrelsen undersøger to mulige løsninger, som kan give større kapacitet mellem København og Ringsted. De to løsninger bliver i denne redegørelse kaldt 5. sporsløsningen og Nybygningsløsningen. I 5. sporsløsningen sker der visse steder en udbygning af den eksisterende jernbane fra København til Ringsted via Roskilde. I Nybygningsløsningen er der tale om en ny jernbane fra Ny Ellebjerg Station via Køge til Ringsted. Hidtidige beslutninger København-Ringsted projektet er langt fra nyt. De første, spæde planer om at udvide kapaciteten på strækningen opstod for mere end 20 år siden, og gennem årene er flere forskellige løsninger blevet debatteret. I midten af 1980 erne blev antallet af spor mellem Høje Taastrup og Roskilde forøget fra to til fire, og Høje Taastrup Station blev bygget. I 1997 vedtog Folketinget den første lov om projektering af jernbaneanlæg mellem København og Ringsted. På den baggrund blev der fra 1997 til 1999 undersøgt tre mulige løsninger, nemlig Udbygningsforslaget, Nybygningsforslaget og Kom- binationsforslaget. Et politisk flertal besluttede imidlertid at stoppe arbejdet. I 2001 vedtog Folketinget en ændring af projekteringsloven, der bl.a. medførte, at der blev reserveret arealer på den strækning, som anlæg af en jernbane mellem København og Ringsted over Køge skulle følge. Særligt berørte ejere på strækningen fik desuden mulighed for at få foretaget forlods overtagelse af deres ejendom. Loven medførte bl.a. også, at der skulle projekteres en forlængelse af S-banen mellem Høje Taastrup og Roskilde. Planerne om S-togsforlængelse blev skrinlagt i I 2003 blev der truffet en politisk aftale om at igangsætte mindre projekter, der kunne give jernbanen på strækningen mellem Købennhavn og Ringsted mindre kapacitetsforøgelser - det såkaldte KØR-projekt. Desuden der blev afsat midler på finansloven på ca. 1 mia. kr til at gennemføre KØR-projektet. Der er nu blevet besluttet at gennemføre to dele af KØR-projektet. Et enigt Folketing vedtog i februar 2007 lov om anlæg af et ca. 2 km langt overhalingsspor øst for Ringsted Station og nord for den eksisterende banestrækning. Desuden er det besluttet at forny og modernisere godsbanestrækningen mellem Københavns Hovedbanegård og Ny Ellebjerg Station. Fornyelse af denne strækning erstatter et forslag om anlæg af et nyt spor mellem Enghave og Valby stationer, som er blevet undersøgt, men nu er opgivet. I oktober 2005 fremlagde Trafikstyrelsen Strategianalysen med en beskrivelse og vurdering af fire mulige løsninger. Disse var følgende: en udbygningsløsning med to ekstra spor København-Høje Taastrup og Roskilde- Ringsted, en 5. sporsløsning med et ekstra spor mellem Hvidovre og Baldersbrønde, en nybygningsløsning med nyt dobbeltspor København-Køge-Ringsted, og en løsning med S-togsbetjening Høje Taastrup-Roskilde. På den baggrund blev det ved en politisk aftale i 2006 besluttet, at Trafikstyrelsen skulle arbejde videre med de to løsninger, der er beskrevet i denne miljøredegørelse, nemlig 5. sporsløsningen og Nybygningsløsningen. Et enigt Folketing vedtog derpå i marts 2007 en ny projekteringslov til erstatning for den tidligere lov, og den gav bemyndigelse til, at Trafikstyrelsen gennemfører

5 København-Ringsted projektet Baggrund en indledende projektering af de to løsninger og foretage en analyse af projektets påvirkning af omgivelserne. 5. sporsløsningen Den eksisterende jernbane mellem København og Ringsted over Roskilde kan med en del udbygninger forbedre jernbanekapaciteten på strækningen. Ringsted. Banen forberedes til kørsel med passagertog, som kan køre op til 250 km/t. Nybygningsløsningen omfatter desuden bygning af en ny Køge Nord Station, der bygges tæt på S-banen, hvor der også anlægges nye perronanlæg, tilslutning til Lille Syd Banen i retningen Køge-Næstved samt et ekstra spor mellem Københavnsvej i Køge og Køge Station. I 5. sporsløsningen udbygges den eksisterende bane med et ekstra spor til fjerntog. Sporet anlægges mellem Hvidovre og Baldersbrønde på den sydlige side af de eksisterende spor, så der med S-banesporene bliver i alt fem spor på denne strækning. Denne løsning omfatter også et vendesporsanlæg i Roskilde. For at kunne tilvejebringe den samme kapacitet som med vendesporet er det muligt i stedet for vendesporsanlægget at anlægge to ekstra spor mellem Adamshøj, der ligger mellem Kværkeby Stationsby og Ringsted Station, og Ringsted. Det forudsætter dog, at der samtidig anlægges et ekstra spor på Nordvestbanen mellem Lejre og Vipperød. Dette ligger imidlertid uden for København-Ringsted projektets rammer. I 2007 fremsendte Trafikstyrelsen den endelige miljøredegørelse og en teknisk beskrivelse af projektet om udbygning af Nordvestbanen til transportministeren, men der er ikke truffet politisk beslutning herom. Udbygningen af den eksisterende bane forbedrer primært forholdene lokalt mellem København og Roskilde. Den giver mulighed for 4-5 ekstra passagertog på denne strækning sammenlignet med situationen i 2017 uden udbygning af jernbanen. Samtidig betyder denne løsning, at flere regionaltog kan standse ved færre stationer mellem København og Roskilde og på den måde nedsætte rejsetiden mellem København og Roskilde og dermed også udvalgte byer vest og syd for Roskilde. På den samlede strækning mellem København og Ringsted vil der kun ske en begrænset reduktion i forsinkelser. Nybygningsløsningen Kapaciteten mellem København og Ringsted kan forbedres væsentligt ved at bygge en dobbeltsporet bane fra Ny Ellebjerg Station via Køge til Ringsted. Den dobbeltsporede bane vil i store træk følge Holbækmotorvejen ud af København til Vallensbæk, videre langs Køge Bugt Motorvejen til Køge og derefter langs Vestmotorvejen til Kværkeby Stationsby/Fjællebro, hvorfra sporene følger den eksisterende bane til Den dobbeltsporede bane giver mulighed for 8 ekstra passagertog og to godstog i timen i hver retning mellem København og Ringsted og vil samtidig frigøre plads på København-Roskilde strækningen til en forbedret regionaltogsbetjening. Det bliver muligt at forkorte rejsetiderne både for regionaltog og for tog mellem landsdelene. Især vil rejsetiden fra Køge-Stevns- Næstved området til København og til Vestdanmark blive reduceret markant, da Nybygningsløsningen giver mulighed for at indsætte direkte tog. Nybygningsløsningen kan også være med til at nedbringe de forsinkelser, som opstår mellem København og Ringsted, med en tredjedel. En fuld udnyttelse af kapacitetsudvidelsen i Nybygningsløsningen vil dog kræve udbygning af kapaciteten på Københavns Hovedbanegård og Øresundsbanen. Offentlighedens inddragelse I henhold til projekteringsloven skal Trafikstyrelsen gennemføre en VVM-analyse og på den baggrund udarbejde en miljøredegørelse for projektets to løsninger som en del af grundlaget for en senere anlægslov. VVM betyder Vurdering af Virkninger på Miljøet. Trafikstyrelsen gennemfører nu en VVM proces i forbindelse med København-Ringsted projektet, og der er udarbejdet en høringsudgave af miljøredegørelsen i alt 11 hæfter. Redegørelsen beskriver projektet på et foreløbigt niveau og vurderer dets påvirkninger af det omgivende miljø. Miljøredegørelsen foreligger nu i en høringsudgave og vil efter høringsperioden, når høringssvarene er blevet behandlet og projektet er blevet yderligere bearbejdet, blive redigeret og udgivet i endelig form. Miljøredegørelsen indgår som en del af grundlaget for Folketingets stillingtagen til projektet. Idéfasen I VVM-processen inddrages offentligheden i to perioder, i en idéfase og i en offentlighedsfase, hvor alle personer, myndigheder, organisationer mv. kan komme med indsigelser, ideer og kommentarer.

6 København-Ringsted projektet Baggrund Banestyrelsen gennemførte i perioden 12. januar til 9. marts 1998 den indledende idéfase, hvor offentligheden blev inddraget for på et tidligt tidspunkt i forløbet at få ideer og forslag til projektet. Det skete på baggrund af en pjece, der beskrev tre mulige løsninger: en udbygning af den eksisterende banestrækning, anlæg af en ny banestrækning og en kombination af de to løsninger. Banestyrelsen afholdt 14 informationsmøder, hvor projektet blev præsenteret og debatteret. Idéfasen er dokumenteret med to høringsnotater, som blev udsendt til relevante samarbejdspartnere og til alle, der havde fremsendt høringssvar i idéfasen. Høringsnotaterne indeholder alle indkomne henvendelser og en opsummering af de væsentligste spørgsmål, som blev rejst under informationsmøderne. Borgere og andre deltagere i debatten kom med mange konstruktive synspunkter og holdninger bl.a. forslag til udbygning af den eksisterende bane med et ekstra spor i stedet for to. Desuden kom der mange forhold frem, som Banestyrelsen ønskede at arbejde videre med, for eksempel forslag om tunnelføringer og stationer. En del deltagere rejste i debatten kritik af det fremlagte materiale. Mange fandt, at der burde have været konkrete forslag til linieføringerne. Andre mente, at nogle af de tekniske baggrundsrapporter var vanskelige at læse. På baggrund af kritikken besluttede trafikministeren at afholde en supplerende offentlig høring fra den 21. september til den 16. november I den supplerende høring fremlagde Banestyrelsen tre konkrete forslag til linjeføringer og en række varianter heraf. Forslagene blev præsenteret for offentligheden på et pressemøde og debatteret på 20 borgermøder. Desuden udgav Banestyrelsen bl.a. en bane-avis og en linjeføringsrapport samt to pjecer om støj og ekspropriationer. Den supplerende høring er dokumenteret med et høringsnotat. Til forskel fra den første høring blev der i vid udstrækning givet udtryk for tilfredshed med informationerne i høringsmaterialet, men der blev rejst kritik af alle tre linjeføringsforslag. Arbejdet med projektet blev herefter indstillet. Offentlighedsfasen Siden idéfasen har projektet været genstand for politisk behandling og tekniske vurderinger. I 2001 blev projekteringsloven ændret af Folketinget, og på baggrund af de tekniske vurderinger, der var færdige i 2006, vedtog Folketinget en ny projekteringslov, der medførte, at Trafikstyrelsen arbejdede videre med vurdering af 5. sporsløsningen og Nybygningsløsningen. I foråret 2007 begyndte Trafikstyrelsen den indledende projektering og undersøgelse af projektets påvirkninger af omgivelserne. Resultaterne af arbejdet er beskrevet i ca. 150 tekniske fagnotater, som er udarbejdet af Trafikstyrelsen og en række tekniske rådgivere. Fagnotaterne er tilgængelige på Trafikstyrelsens hjemmeside. Trafikstyrelsen har bearbejdet fagnotaterne og præsenterer dem for offentligheden i form af denne samlende miljøredegørelse, ni geografisk opdelte miljøredegørelser samt en miljøredegørelse om støj og vibrationer i forbindelse med projektet. Disse 11 hæfter af miljøredegørelsen udgør grundlaget for den offentlige høring. En oversigt over alle hæfter er medtaget i kapitlet Deltag i debatten bagerst i denne publikation. I tillæg til miljøredegørelserne har Trafikstyrelsen udarbejdet pjecer, der informerer om støjforhold generelt og om arealforhold. Desuden har Trafikstyrelsen udgivet en pjece om de trafikale perspektiver i forbindelse med en fremtidig udvidelse af banekapaciteten ved København H samt en pjece med et debatoplæg til idéfasen om en godsterminal i Køge. I perioden 22. september til 1. december 2008 gennemfører Trafikstyrelsen en offentlig høring om København-Ringsted projektet. Skriftlige henvendelser med kommentarer, ideer og indsigelser samt mundtlige indlæg under borgermøder og via telefon betragtes som høringssvar. Informationsmøder Trafikstyrelsen har ønsket at give direkte berørte grundejere og kolonihavelejere information om København-Ringsted projektet før den offentlige høring. Trafikstyrelsen har således afholdt lukkede informationsmøder med de direkte berørte grundejere. Formålet med møderne har været at informere om projektets proces og omfang samt om grundejernes retsstilling i forbindelse med ekspropriationer. Der har været tale om informationsmøder og ikke debatmøder om projektet, og de indgår ikke i offentlighedsfasen. I løbet af 2007 kontaktede Trafikstyrelsen de kolonihaver, der kan blive berørt af projekterne, og holdt møder med bestyrelserne for foreningerne, hvor de blev orienteret om forløbet af projekteringsfasen og hvilke konsekvenser jernbaneprojektet har for de haver, der evt. skal fjernes, hvis jernbanen skal anlægges på foreningens område. Efterfølgende har Trafikstyrelsen i sommeren 2008 afholdt møder, hvor alle berørte kolo-

7 København-Ringsted projektet Baggrund nihavelejere har været inviteret med. I forbindelse med forberedelse af en anlægslov, vil Trafikstyrelsen i samarbejde med de berørte haveforeninger nedsætte arbejdsgrupper, der helt konkret vurderer, hvorledes de enkelte havers problemer løses, erstatningsarealer findes, udgifter dækkes m.v. Arbejdet resulterer i en rapport med løsningsforslag. Rapporten indgår som en del af forslaget til en anlægslov. Borgermøder I perioden for den offentlige høring afholder Trafikstyrelsen 12 borgermøder. Borgermøderne bliver holdt langs de to mulige linjeføringer. Det primære grundlag for debatten på borgermøderne udgøres af denne samlende miljøredegørelse (nr. 1), miljøredegørelsen om støj og vibrationer (nr. 11) samt miljøredegørelsen for den delstrækning (nr. 2-10), hvor det enkelte borgermøde foregår. Bagerst i denne publikation findes en oversigt over de planlagte borgermøder. Den videre proces Trafikstyrelsen indsamler høringsbidragene og registrerer og bearbejder dem. Høringsperioden dokumenteres efterfølgende med et høringsnotat, hvori Trafikstyrelsen samler og kommenterer alle henvendelser. Høringssvarene indgår eventuelt i den videre bearbejdning af projektet i det omfang, det er muligt under hensyn til de økonomiske, tekniske og miljømæssige rammer. De endelige miljøredegørelser udkommer i løbet af foråret Den forventede tidsplan for København-Ringsted projektet er Efterår 2008 Offentlig høring med borgermøder. Vinter Udgivelse af høringsnotat. Forår 2009 Udgivelse af endelige miljøredegørelser. Efterår 2009 Trafikstyrelsen fremsender beslutningsgrundlag for valg af løsning til transportministeren. Når Folketinget har vedtaget en anlægslov, overdrager Trafikstyrelsen projektet til en anlægsmyndighed, der står for detailprojektering og anlægsarbejde. Trafikstyrelsen forventer, at der uanset valg af løsning vil gå ca. syv år med detailprojektering, ekspropriationer, udbud af entrepriser og gennemførelse af anlægsarbejdet. Sammenhæng med andre jernbaneprojekter København-Ringsted projektet er et grundelement i en helhedsplan for jernbanetrafikken på Sjælland og indgår også i planerne for en mere effektiv jernbanedrift mellem de større danske byer. Nedenfor er en beskrivelse af København-Ringsted projektets sammenhæng med de eksisterende jernbaner og andre jernbaneprojekter. KØR-projektet 1 Forkortelsen KØR dækker over mindre Kapacitetsudvidelser mellem Østerport og Ringsted, og projektet har til formål at løse op for lokale flaskehalse. Folketinget vedtog i 2003 at undersøge muligheden for kapacitetsudvidelse inden for en økonomisk ramme på ca. en mia. kr. I 2007 blev der truffet politisk beslutning om at gennemføre delprojektet for to nye spor mellem Københavns Hovedbanegård og Ny Ellebjerg, og Folketinget vedtog en anlægslov for et overhalingsspor øst for Ringsted Station. Der er afsat midler på finansloven til at gennemføre begge projekter. Baneanlæggene ved Ringsted og mellem Københavns Hovedbanegård og Ny Ellebjerg vil blive integreret med København-Ringsted projektet. Anlæggene vil også blive etableret, selv om København-Ringsted projektet ikke gennemføres. De indgår derfor i det såkaldte 0-Alternativ, som er en trafikal fremskrivning til 2017 uden København-Ringsted projektets kapacitetsudvidelse. 0-Alternativet er beskrevet i et særskilt kapitel i denne miljøredegørelse. Udbygning af Nordvestbanen 2 Nordvestbanen forbinder Roskilde og Kalundborg og udgør en vigtig trafikforbindelse for specielt pendlertrafik til og fra hovedstadsområdet. Strækningen Lejre - Kalundborg er enkeltsporet undtagen Vipperød - Holbæk, der fik et ekstra spor i Udbygningen af Nordvestbanen til dobbeltspor mellem Lejre og Vipperød skal styrke den kollektive trafik blandt andet gennem flere togafgange og kortere rejsetid. Den opnåede kapacitetsudvidelse kan dog kun udnyttes fuldt ud, hvis København-Ringsted projektet gennemføres. I denne sammenhæng er det uden betydning for Nordvestbanens fremtid, om det bliver 5. sporsløsningen eller Nybygningsløsningen, som gennemføres, da begge løsninger giver det ønskede kapacitetsløft mellem København og Roskilde.

8 Farum Holte Lyngby 10 København-Ringsted projektet Baggrund Forbedring af Sydbanen 3 Banen mellem Ringsted og Nykøbing Falster også kaldet Sydbanen har et betydeligt antal pendlere. Planen er at reducere rejsetiden ved at forbedre banestrækningen, så togene kan køre med højere hastighed end i dag. Femern-forbindelsen 4 Danmark og Tyskland indgik i juni 2007 en regeringsaftale om en fast forbindelse over Femern Bælt med forventet åbning i 2018, og i september 2008 underskrev de to landes transportministre en traktat om forbindelsen. Den faste forbindelse skal erstatte den eksisterende færgeforbindelse mellem Puttgarten og Rødbyhavn, der i dag transporterer ca. 2 mio. køretøjer årligt. I den sammenhæng skal København-Ringsted projektet sikre, at der er tilstrækkelig banekapacitet mellem Sammenhæng med andre baneprojekter Eksisterende baner Andre projekter Hillerød Nivå Frederikssund Thisted Hjørring Lindholm Aalborg 7 Frederikshavn Roskilde Ballerup Høje Taastrup Ny Ellebjerg Hundige Vallensbæk Hellerup København Kastrup Skørping Køge Skive Hobro Vemb Struer Holstebro Viborg 7 Langå Randers Hornslet Grenaa Ringkøbing Skjern Varde Esbjerg 7 Ribe Herning Bramming Lunderskov Vojens Vejle Silkeborg Kolding Vamdrup 7 Horsens Fredericia Middelfart Århus Skanderborg 7 Odense Nyborg Ringe Kalundborg Korsør Helsingør Hillerød Nivå Frederikssund Farum Klampenborg Holbæk Høje Taastrup København H Roskilde Valby 32 Kastrup Ringsted Køge Slagelse 3 Næstved Haslev Rødekro Svendborg Vordingborg Tønder Tinglev Sønderborg Padborg Nykøbing F Rødby Færge 4 Gedser

9 11 København-Ringsted projektet Baggrund Ringsted og København. Det er muligt i både Nybygningsløsningen og 5. sporsløsningen. Det kan kun ske gennem KØR-projektet, hvis kapacitetsudvidelsen udelukkende anvendes til øget godstrafik. Udvidelse af Ny Ellebjerg Station 5 Ny Ellebjerg er i dag en station på Køge Bugt S-banen og endestation for S-togene på Ringbanen. Gennemkørende godstog på Øresundsbanen og banen mod Godsbanegården præger i dag fjernbanedelen af stationen. Den nuværende godsbane mellem Godsbanegården og Ny Ellebjerg Station skifter karakter til fjernbane, og trafikken udvides til også at være med regionaltog til/ fra København H. Dette sker som en del af KØR-projektet og er således gennemført, inden København-Ringsted anlægsarbejdet kan igangsættes. I første omgang udvides stationen ikke, så regionaltogene kan standse her. Uanset valg af løsning i København-Ringsted projektet vil beslutningen også omfatte bygning af en perron til fjerntog i sporene til/fra København H. Det skaber mulighed for at udvikle Ny Ellebjerg Station til et trafikalt knudepunkt, hvor regional- og fjernrejsende kan stige om til Ringbanen og Køge Bugt S-banen. Nogle af togene, som ankommer til Ny Ellebjerg, vil på sigt med fordel kunne dirigeres direkte mod Ørestad/Kastrup uden om København H. Denne mulighed understøttes enten ved at være en del af København-Ringsted projektet eller senere også ved at etablere perroner i Øresundssporene. Kombiterminal ved Køge 6 Hvis Folketinget beslutter at gennemføre Nybygningsløsningen, vil der samtidig blive taget stilling til, om der skal gennemføres miljøundersøgelse af anlæg af en kombiterminal i Køgeområdet. Undersøgelsen vil bl.a. afdække, hvordan terminalen kan indrettes. På kombiterminalen omlæsses gods i containere og veksellad mellem tog og lastvogne. Terminalen omfatter såvel en række ankomst- og afgangsspor som et læsseområde og er dermed pladskrævende. I forbindelse med høringsperioden for København- Ringsted projektet gennemfører Trafikstyrelsen en idéfase vedrørende kombiterminalanlægget ved Køge. Sammenbinding af Danmarks største byer 7 København-Ringsted projektet er et vigtigt led i planerne om at binde de større danske byer sammen via den kollektive trafik. Seks kommuner har i den sammenhæng udarbejdet en plan, Timemodellen, hvorefter rejsetiden mellem København, Århus, Odense og Aalborg skal reduceres markant. Den videre plan er med Timemodellen at binde Danmarks fire største byer sammen med en times rejsetid mellem hver by på strækningen København-Odense- Århus-Aalborg. Esbjerg og Randers er en del af modellen, så passagerer mellem Odense og Esbjerg skal kunne tilbagelægge strækningen på en time, mens rejsetiden mellem Randers og Alborg bliver en halv time. Hvis denne plan skal blive en realitet, kan det kun opnås gennem Nybygningsløsningen, og det er nødvendigt at modernisere den eksisterende banestrækning mellem Ringsted og Odense til 200 km/t. 5. sporsløsningen giver ikke en tilstrækkelig rejsetidsgevinst til at kunne komme ned på en times rejsetid mellem København og Odense. Udvidelse af Køge Bugt Banen 8 En udvidelse af Køge Bugt S-banen blev i 2004 undersøgt som et alternativ til udbygning af Køge Bugt Motorvejen mellem Hundige og Greve Syd. Udvidelsen af Køge Bugt Banen bestod blandt andet af et overhalingsspor mellem Vallensbæk og Hundige, en sammenkobling af Køge Bugt Banen med Ringbanen ved Ny Ellebjerg Station og forbedringer på strækningen mellem Københavns Hovedbanegård og Østerport. Beregninger af trafikken viste dog, at udvidelsen kun vil begrænse biltrafikken på Køge Bugt Motorvejen en smule. Læsevejledning Denne miljøredegørelse indeholder beskrivelser af de to muligheder for at udvide jernbanen mellem København og Ringsted. Den redegør for de nye baneanlægs påvirkning af miljøet i anlægsfasen, og efter anlæggene er taget i brug. Først beskrives jernbaneanlæggene for 5. sporsløsningen og Nybygningsløsningen og deres forløb gennem landskabet og byrummet. Der skelnes i teksten mellem en grundløsning og flere løsningsmuligheder. Grundløsningen er det billigste forslag og opfylder lovgivning samt alle krav og normer. Løsningsmulighederne er alternativer, som også er blevet undersøgt. De adskiller sig fra grundløsningen ved f.eks. pris, udformning og bedre beskyttelse af omgivelserne. Herefter følger en beskrivelse af 0-Alternativet, hvor konsekvenserne uden nye baneanlæg på strækningen

10 12 København-Ringsted projektet Baggrund mellem København og Ringsted fremlægges. I 0-Alternativet indgår nyanlæg, som er besluttet, selvom København-Ringsted projektet ikke bliver en realitet. De trafikale muligheder med henholdsvis 5. sporsløsningen og Nybygningsløsningen følger herefter. Det er en analyse af, hvor stor kapaciteten er for de to løsninger, hvor hurtigt passagerer kan komme frem, og hvor store forsinkelser passagererne må forvente med de to løsninger. En redegørelse for planforholdene følger herefter, og den bliver fulgt at en beskrivelse af arealbehovene og de forventede ekspropriationer ved gennemførelse af de to løsninger. Udbygning eller nybygning af jernbanen mellem København og Ringsted vil påvirke omgivelserne. De varige påvirkninger af det færdige baneanlæg beskrives efterfulgt af en redegørelse for de særlige gener, som forekommer i anlægsperioden. Heri indgår blandt andet emner som: Støj og vibrationer, påvirkning af naturforhold og kulturhistoriske interesser, hvordan anlæggene indvirker på grundvandet, jord- og luftforhold. Herefter præsenterer miljøredegørelsen de løsningsmuligheder, som har været vurderet, men som nu er valgt fra. De fravalgte løsningsmuligheder beskrives først for 5. sporsløsningen og herefter for Nybygningsløsningen. Der er foretaget analyser af anlægs- og samfundsøkonomien for de to løsninger. Disse analyser beskrives i et særskilt kapitel. Miljøredegørelsen afsluttes med et resumé fulgt af en vejledning i, hvordan man kan deltage i debatten. Resuméet beskriver kort projektet og vurderingen af projektets påvirkning af omgivelserne. Vejledningen giver oplysninger om, hvordan man som borger kan deltage i debatten om København-Ringsted projektet i løbet af høringsperioden. Dette afsnit er suppleret med en liste over miljøredegørelserne for hver delstrækning og en liste over borgermøder. Miljøredegørelserne for de enkelte strækninger indeholder en detaljeret beskrivelse af jernbaneanlægget og anlæggets påvirkning af omgivelserne. Disse oplysninger er kun summarisk gengivet i den samlende miljøredegørelse for det samlede projekt, og Trafikstyrelsen henviser til de enkelte geografisk opdelte miljøredegørelser for detaljer. En oversigt over disse miljøredegørelser og de geografiske områder, de dækker, er medtaget i afsnittet Deltag i debatten. I denne miljøredegørelse er der en beskrivelse af baggrunden for projektet og den lovgivning, der danner basis for vurderingen af anlæggets påvirkninger af omgivelserne. Der er tale om generelle oplysninger og et fælles grundlag for alle delstrækninger, og derfor er der kun medtaget et kort resumé af disse oplysninger i de geografisk inddelte miljøredegørelser. Tekniske fagnotater Denne samlende miljøredegørelse og de geografisk inddelte miljøredegørelser er baseret på tekniske fagnotater udarbejdet af Trafikstyrelsen og styrelsens tekniske rådgivere. De tekniske fagnotater er meget detaljerede, mens miljøredegørelsen er et koncentrat af de samlede undersøgelser. Fagnotaterne beskriver flere løsningsmuligheder end dem, der fremlægges i miljøredegørelsens 11 hæfter. Det sker, fordi der er undersøgt en lang række forskellige muligheder. Trafikstyrelsen har fravalgt en række løsningsmuligheder på grundlag af en teknisk, miljømæssig og økonomisk vurdering, men præsenterer og fremlægger nogle løsningsmuligheder i miljøredegørelserne, der enten kan erstatte eller udgøre et supplement til grundløsningen. Enkelte af de fravalgte løsningsmuligheder bliver beskrevet i miljøredegørelserne, fordi der har været bredt kendskab til og stor interesse for dem, og det begrundes i miljøredegørelserne, hvorfor de er fravalgt. Fagnotaterne er tilgængelige på Trafikstyrelsens hjemmeside. Geografisk opdelte miljøredegørelser Ud over denne samlende miljøredegørelse for hele projektet har Trafikstyrelsen udarbejdet særskilte miljøredegørelser for ni geografisk afgrænsede strækninger, der tilsammen dækker alle berørte områder.

11 13 København-Ringsted projektet Kapiteltitel Anlægsbeskrivelse I denne, samlende miljøredegørelse fremlægges to grundløsninger til udvidelse af banekapaciteten mellem København og Ringsted henholdsvis 5. sporsløsningen via Roskilde og Nybygningsløsningen via Køge, og desuden beskrives en række løsningsmuligheder. To grundløsninger I det følgende beskrives anlægget for de to grundløsninger 5. sporsløsningen og Nybygningsløsningen og de vigtigste løsningsmuligheder. Grundløsningen er betegnelsen for den billigste løsning, som opfylder alle normer, krav og lovgivning. Løsningsmuligheder beskriver anlæg, som på dele af strækningen adskiller sig fra grundløsningen på en eller flere måder. Der kan f.eks. være tale om en ændret linjeføring, anden konstruktion, bedre funktionalitet, mindre støjbelastning, bedre naturbeskyttelse eller forbedret indpasning i landskabet. For alle løsningsmulighederne gælder det, at de er dyrere end grundløsningen på den tilsvarende delstrækning. Under den indledende projektering har Trafikstyrelsen arbejdet med en lang række løsningsmuligheder, som er blevet vurderet. Nogle fremlægges i denne miljøre- degørelse og indgår derfor i den fortsatte debat. Andre løsningsmuligheder er blevet fravalgt af tekniske og økonomiske grunde samt under hensyn til deres påvirkning af omgivelserne. En række af de fravalgte løsningsmuligheder er beskrevet i kapitlet herom sidst i dette hæfte. 5. sporsløsningen I 5. sporsløsningen forbedres den eksisterende jernbane mellem København og Ringsted primært ved at udvide den eksisterende bane. Det sker ved et ekstra spor til fjerntog mellem Hvidovre og Baldersbrønde samt et vendesporsanlæg for passagertog i Roskilde. Udvidelsen er baseret på at anvende eksisterende teknologi, og den maksimale hastighed på strækningen bliver 180 km/t. For at tilvejebringe den samme kapacitetsforøgelse kan der i stedet for vendesporsanlægget i Roskilde bygges to ekstra spor mellem Adamshøj og Ringsted. Dette forudsætter dog, at Nordvestbanen udbygges Linjeføring København Roskilde Ringsted Kværkeby Stationsby/ Fjællebro Adamshøj Køge Køge Bugt Nyt spor, grundløsning Eksisterende jernbane 0 5 km Baneprojektet med angivelse af 5. sporsløsningen øverst og Nybygningsløsningen nederst.

12 14 København-Ringsted projektet Anlægsbeskrivelse Avedøre Havnevej Rødovre Station Hvidovre Station Kamhusene Vigerslevvej I 5. sporsløsningen anlægges et ekstra spor fra Hvidovre syd for de eksisterende spor. med et ekstra spor mellem Lejre og Vipperød. Sidstnævnte mulighed ligger uden for København-Ringsted projektets rammer. Der er ikke truffet politisk beslutning om anlæg af et ekstra spor på Nordvestbanen. Ny Ellebjerg Station til Vestvolden Når fjerntog fra København har passeret Ny Ellebjerg Station sker det på det eksisterende jernbanespor i nordvestlig retning. De to eksisterende fjerntogsspor er forbedret, så der kan køre tog med op til 100 km/tl. I Vigerslev forløber banen i en blød bue mod vest, og efter Hvidovrevej i Hvidovre påbegyndes 5. sporet. Det nye spor, 5. sporet, anlægges på sydsiden af de eksisterende spor og fortsætter mod Vestvolden i samme niveau som de fire øvrige spor. Når det nye spor passerer Vestvolden, sker det i den samme åbning i volden, som de eksisterende spor ligger i. Løsningsmulighed Støjbeskyttelse som ved ny bane Tidligere er der langs den eksisterende bane gennemført støjbeskyttelse til en fastsat grænseværdi. Støjbeskyttelsen bestod eksempelvis af opsætning af støjskærm, facadeisolering på bygninger primært i form af nye vinduer. Når strækningen mellem Hvidovre Fjern og Høje Taastrup udbygges med et 5. spor, og trafikken øges, stiger støjen, og der gennemføres derfor supplerende støjbeskyttelse, hvor den hidtil anvendte grænseværdi overskrides. Dette er grundløsningen. Praksis for støjbeskyttelse af nye jernbaner er imidlertid mere restriktiv således, at der støjbeskyttes i forhold til en lavere grænseværdi. Trafikstyrelsen har for 5. sporsløsningen undersøgt muligheden for at støjbeskytte i forhold til denne lavere grænseværdi - svarende til anlæg af en ny bane. Området omkring Rødovre og Brøndbyøster består af høje boligblokke, og her kan støjbeskyttelse i de højest beliggende boliger kun ske i form af facadeisolering. Derfor er løsningsmuligheden Overdækning af banearealet Rødovre-Brøndbyøster vurderet. Overdækningen spænder over de nuværende og det nye 5. spor og vil blive op til 2,1 km lang. Vestvolden til Baldersbrønde Banen passerer over Motorring 3, og 5. sporet fortsætter frem til Glostrup Station på det eksisterende, sydlige spor, idet der allerede er fem spor mellem Priorparken og Glostrup Station. Mellem Glostrup Station og Høje Taastrup anlægges 5. sporet syd for de eksisterende spor. Banen forløber videre i en kurve mod nordvest frem til Baldersbrønde. Syd for bebyggelserne i Baldersbrønde anlægges en bro til godstog hen over de eksisterende fire fjernbanespor. Broen bliver en lang betonbro, hvorpå det nye spor føres over fra sydsiden til nordsiden af de eksiste-

13 15 København-Ringsted projektet Anlægsbeskrivelse Søndre Ringvej Albertslund Station Østbrovej Glostrup Station 5. sporet anlægges syd for de eksisterende spor. Hvor der på strækningen allerede ligger et 5. spor, moderniseres dette. rende spor. Broen skal primært anvendes af vestgående godstog. Løsningsmulighed Fleksibel sporanvendelse Da en lang betonbro er et meget synligt bygværk i landskabet, er der udarbejdet en løsningsmulighed, hvor banebroen ved Baldersbrønde udgår til fordel for en ændret trafikafvikling på de eksisterende spor nemlig løsningsmulighed Fleksibel sporanvendelse Hvidovre-Høje Taastrup. Sporanlægget mellem Hvidovre og Høje Taastrup er i denne løsningsmodel udbygget med en række sporskifteanlæg, så passagertog og godstog kan passere hinanden på en mere smidig måde, der overflødiggør banebroen. Løsningsmuligheden medfører store ændringer i bestående baneanlæg. Løsningsmulighed Støjbeskyttelse langs 5. sporet som ved en ny bane er også blevet vurderet på denne strækning. Baldersbrønde til Roskilde Mellem Baldersbrønde og Roskilde Station sker der ingen ændringer ved det eksisterende anlæg. Vendesporsanlæg i Roskilde Sydvest for Roskilde bygges et vendesporsanlæg, hvor passagertog mellem København og Roskilde kan ændre køreretning. Det sker i praksis ved, at toget kører ind på anlægget, hvor toget holder. Herefter skifter lokoføreren fra førerkabinen i den ene ende af toget til førerkabinen i den anden ende af toget. Der etableres endvidere depotspor på vendesporsanlægget, hvor tog kan parkeres. I grundløsningen tilpasses forpladsen ved Brøndbyøster Station, så der bliver plads til et ekstra spor, adgangsforhold reguleres mv. Vendesporsanlægget anlægges i trekantområdet mellem Vestbanen og Lille Syd Banen nord for Holbækmotorvejen. Vendesporsanlægget kan anvendes af tog

14 16 København-Ringsted projektet Anlægsbeskrivelse Lille Syd Banen Holbækmotorvejen Vendesporsanlæg Vest- og Nordvestbanen Søndre Ringvej Roskilde Station I den vestlige del af Roskilde bygges i 5. sporsløsningen et vendesporsanlæg med forbindelse til Roskilde Station. med en længde på op til 180 m. Anlægget forberedes til station, men uden at etablere stationsanlæg. Fra Søndre Ringvej anlægges nord for de eksisterende spor en ny sporforbindelse, der føres under banen og ind i trekantområdet. den anden løsningsmulighed anlægges to nye spor mellem vendesporsanlægget og Roskilde Station. Sporene placeres på hver side af det eksisterende sporanlæg. Løsningsmuligheden adskiller sig yderligere ved, at stationen også forbindes med et spor sydover til Lille Syd Banen samt en fælles perron. Fra vendesporsanlægget kobler et østligt spor sig til Lille Syd Banen, og vendesporsanlægget får på den måde forbindelse til Roskilde Station. Løsningsmulighed Station ved vendesporet Det er også vurderet, hvordan en station kan anlægges i forbindelse med vendesporsanlægget. Løsningsmulighed Station ved vendesporet i Roskilde adskiller sig fra grundløsningen ved, at der også etableres en station med perroner, parkeringsanlæg, vejadgang mv. Der anlægges desuden to nye spor mellem vendesporsanlægget og Roskilde Station. Sporene placeres på hver side af det eksisterende sporanlæg. For at give plads til længere tog er løsningsmulighed Lange tog og station ved vendesporet i Roskilde vurderet. Løsningsmuligheden giver plads til tog med en længde på op til 320 m. Anlægget er så langt, at to spor skal føres under Holbækmotorvejen. Syd for motorvejen etableres der station med perroner, parkeringsanlæg, vejadgang og et ekstra vendespor. Ligesom for Løsningsmulighed To ekstra spor Adamshøj-Ringsted Det er en løsningsmulighed i forbindelse med 5. sporsløsningen i stedet for vendesporsanlægget i Roskilde at anlægge et dobbeltspor fra Adamshøj til Ringsted. Mellem Adamshøj og Østre Ringvej bygges et udfletningsanlæg. Fra Østre Ringvej fortsætter det ene spor ind til Ringsted Station. Det andet spor føres via sporskifter over på nordsiden af den eksisterende bane, hvor det kobles sammen med det overhalingsspor, som blev vedtaget i 2007 i forbindelse med KØR-projektet. I Ringsted er der udfletning med både Vestbanen mod Slagelse og Sydbanen mod Næstved. For at opnå en kapacitetsforøgelse som med vendesporsanlægget forudsætter denne løsningsmulighed samtidigt anlæg af et ekstra spor på Nordvestbanen mellem Lejre og Vipperød.

15 17 København-Ringsted projektet Anlægsbeskrivelse Avedøre Havnevej Gillesager Udformning med bypark Simpel løsning med fladt tag Rødovre Station Som en støjbeskyttende foranstaltning er det en løsningsmulighed i 5. sporsløsningen at overbygge hele baneanlægget på den 2,1 km lange strækning mellem Rødovre Station og Vestvolden. En simpel udformning består af støjskærme med et fladt låg ovenpå som vist ved Rødovre Station. En udformning med bypark mellem Avedøre Havnevej og Brønbyøster Station er vist på samme visualisering. Station og lange spor ved vendesporsanlægget Holbækmotorvejen Trekantområdet Depotspor Den eksisterende bane Det er en løsningsmulighed i 5. sporsløsningens vendesporsanlæg i Roskilde at anlægge en station i trekantområdet, eller som vist at anlægge en station syd for Holbækmotorvejen. I den viste løsning bliver det muligt at vende lange tog, og der bliver en sporforbindelse mod syd til Lille Syd Banen.

16 18 København-Ringsted projektet Anlægsbeskrivelse Holbækmotorvejen Vigerslevparken Kulbanevej Eksisterende bane Den nye bane svinger skarpt fra ved den eksisterende bane ved Frugtmarkedet og føres langs Kulbanevej, videre gennem Vigerslevparken og anlægges herefter på nordsiden af Holbækmotorvejen. Nybygningsløsningen Kapaciteten mellem København og Ringsted forbedres med denne løsning ved at bygge en dobbeltsporet jernbane fra Ny Ellebjerg Station via Køge til Ringsted. Gennem Hvidovre anlægges banen delvis i tunnel på nordsiden af Holbækmotorvejen. Banen placeres generelt tæt på de eksisterende motorveje og forberedes til kørsel med passagertog med op til 250 km/t. I Nybygningsløsningen indgår bygning af en ny Køge Nord Station, tæt på Køge Bugt S-banen, hvor der også anlægges perroner. Der er tilslutning ved Køge Nord til Lille Syd Banen i retning Køge-Næstved, og der skal bygges et ekstra spor på Lille Syd Banen mellem Københavnsvej og Køge Station. Der bliver således skiftemulighed mellem tog på den nye bane København-Ringsted og S-banen med forbindelse til stationerne langs Køge Bugt. Endvidere bliver der mulighed for f.eks. direkte regionaltogsforbindelser Næstved-Køge-København H. Fra Ny Ellebjerg Station til Avedøre Havnevej Den nye, dobbeltsporede bane får udgangspunkt ved Ny Ellebjerg Station på en dæmning mod nordvest til Vigerslev, hvor banen drejer mod sydvest. Banen anlægges gennem det grønne område og gennem Finnebyen nord for Kulbanevej. Banen krydser under Vigerslevvej, hvor Vigerslevvej hæves med ca. 3,5 m gennem Vigerslevparken og videre over Harrestrup Å. Herefter anlægges den i en tunnel langs Holbækmotorvejens nordside. På strækningen langs Holbækmotorvejen placeres banen i en gravet tunnel (cut-and-cover tunnel) under Hvidovrevej, og et stykke af Vigerslev Allé bliver retableret oven på tunnelen. Banen fortsætter i tunnel under Hvidovrevej og ca. 300 m under Allingvej, hvorefter den anlægges i en åben udgravning frem til Avedøre Havnevej, som krydses i en tunnel. Det drøftes i samarbejde med Hvidovre og Københavns kommuner, om der kan ske en ændring af vejføringen gennem Vigerslevparken. På strækningen gennem Vigerslevparken kan Vigerslev Allé flyttes til sydsiden af banen. Herved bliver vejtrafikken samlet syd for jernbanen, og Vigerslevparken nord for banen bliver dermed mere sammenhængende end i dag. Løsningsmulighed Tunnel ved Kulbanevej Grundløsningens afgravning nord for Kulbanevej berører en relativ stor del af Finnebyens boliger. Trafikstyrelsen har derfor undersøgt, hvordan en tunnelløsning

17 19 København-Ringsted projektet Anlægsbeskrivelse Vestvolden Brøndby Haveby Motorring 3 Holbækmotorvejen Ved Avedøresletten passerer banen i Nybygningsløsningen under Holbækmotorvejen og anlægges herefter på dens sydside, hvor den hér forrest i billedet passerer Vestvolden. Banens linjeføring får andre forløb i løsningsmulighederne Tæt på motorvejen ved Vestvolden og Nord om haverne i Brøndby. kan placeres, så konsekvenserne begrænses. Ved løsningsmuligheden Tunnel ved Kulbanevej anlægges banen efter passage af Retortvej i en åben udgravning, og forløber derefter i en tunnel under T-krydset mellem Kulbanevej og Vigerslevvej. Denne linjeføring er mere sydlig ved passage af Finnebyen, så ingen huse i Finnebyen bliver berørt. Banen fortsætter i åben udgravning gennem Vigerslevparken og passerer Harrestrup Å. Kulbanevej bliver lukket for gennemkørsel ved Vigerslevvej. Løsningsmulighed Smallere motorvej i Hvidovre I denne løsningsmulighed bliver Holbækmotorvejen indsnævret til to kørespor og et nødspor i hver retning ud for Vigerslev Allé og Allingvej. Det betyder bl.a., at der ikke skal gennemføres ekspropriationer af lejligheder i andelsboligblokkene på Vigerslev Allé. Vejdirektoratet har meddelt, at indsnævringen af motorvejen ikke kan accepteres, idet vejens kapacitet begrænses. Avedøre Havnevej til Baldersbæk i Ishøj Jernbanen anlægges i grundløsningen i åben udgravning og passerer under Brøndbyøstervej, der omlægges og føres over motorvejen og videre under Holbækmotorvejen. I en kurve fortsætter banen mod vest og krydser Vestvolden, og over Voldgraven på en lav bro, hvorefter banen passerer under Motorring 3 og tilslutningsanlæg i en tunnel. Banen anlægges herefter på sydsiden af Holbækmotorvejen og passerer igennem den nordlige ende af Brøndby Haveby. Banen fortsætter mod vest indtil Vallensbæk Torvevej, hvor den anlægges i en lang kurve mod sydvest, passerer over Vejlegårdsvej og gennem Vallensbæk Ridecenter. Banen anlægges over terræn på en dæmning syd om Vallensbæk Sø, hvorefter den dykker frem mod Motorring 4 og passerer under motorvejen i en tunnel. Banen stiger igen på vestsiden af Motorring 4 og krydser over Ishøj Stationsvej og Baldersbæk i sydlig retning. Løsningsmulighed Tæt på motorvejen For at undgå endnu en gennemskæring af Vestvolden har Trafikstyrelsen undersøgt løsningsmulighed Tæt på motorvejen ved Vestvolden. Her anlægges jernbanen tæt på Holbækmotorvejen, hvor den krydser Vestvolden og Motorring 3. Løsningsmulighed Nord om kolonihaverne i Brøndby Med løsningsmulighed Nord om kolonihaverne i Brøndby bevares alle haverne i Brøndby Haveby. Efter krydsning under Motorring 3 svinger banen i en kraftig kurve

18 20 København-Ringsted projektet Anlægsbeskrivelse Vallensbæk Ridecenter Vallensbæk Landsby Vallensbæk Mose Vallensbæk Sø Motorring 4 Holbækmotorvejen I grundløsningen føres banen syd (eller venstre) om Vallensbæk Sø. Det er dog en løsningsmulighed at anlægge banen tæt på Holbækmotorvejen og Motorring 4 og nord (eller højre) om søen. mod nord mod Holbækmotorvejen og placeres tæt langs motorvejens sydside forbi kolonihaveområderne. vest for motorvejen og anlægges herefter tæt op ad Køge Bugt Motorvejens vestlige side. Løsningsmulighed Nord om Vallensbæk Sø Når jernbanen i grundløsningen passerer syd om Vallensbæk Sø, bliver ridecentret i Vallensbæk berørt. Samtidig kommer banen tæt på Vallensbæk Landsby, og opdeler naturområderne i den grønne landskabskile. For at formindske disse gener er løsningsmulighed Nord om Vallensbæk Sø blevet undersøgt. I denne løsningsmulighed anlægges jernbanen tæt langs mod Holbækmotorvejen efter banens krydsning under Søndre Ringvej. Jernbanen følger motorvejens sydside og krydser under Vejlegårdsvej, hvorefter den anlægges nord om Vallensbæk Ridecenter. Banen fortsætter på en dæmning gennem den nordligste del af Vallensbæk sø tæt op ad motorvejen. Efter Vallensbæk Sø drejer banen mod syd, og den krydser Motorring 4 på en lang bro. Baldersbæk i Ishøj til Havbogårdsvej i Solrød Når jernbanen har passeret Baldersbæk, anlægges den i terrænniveau langs Vejleåvejs vestlige side. Banen fortsætter således mod sydvest langs hele Vejleåvejs strækning og hen over Kildebrønde Mark vest for Hundige. Banen passerer ind under Greve Centervej lige Videre mod sydvest frem til Karlslunde Mosevej kiler banen sig ind i den snævre korridor mellem motorvejen og erhvervsområderne vest for motorvejen. Når banen passerer Karlslunde rasteplads fortsætter den i op til 150 meters afstand fra motorvejen gennem Karlslunde Skov og Firemileskoven. Gennem de to skove anlægges banen nær terrænniveau, men i den sydlige del af Firemileskoven anlægges banen på en dæmning for at kunne passere over Cementvej og Tåstrupvej vest for Solrød Strand. Frem mod Havbogårdsvej, lige nord for Solrød Byvej, anlægges banen igen i terrænniveau. Løsningsmulighed Station i Greve Der er mulighed for at supplere grundløsningen med en ny station mellem Ny Ellebjerg Station og Køge Nord Station. I løsningsmulighed Station i Greve bygges en station i skellet mellem Kildebrønde industrikvarter og Kildebrønde Nordmark umiddelbart nord for Kildebrøndevej. Udover selve stationen omfatter løsningsmuligheden også stationsforplads, parkeringspladser og vejog stipassager under banen.

19 21 København-Ringsted projektet Anlægsbeskrivelse Solrød Strand Firemileskoven Karlstrup Skov Rasteplads Karlstrup Fra Ishøj anlægges den nye bane vest for motorvejen. Ved Solrød passerer den bag om rastepladsen og gennem naturområder tæt på motorvejen. Havbogårdsvej i Solrød til Salbyvej ved Ejby Når jernbanen har passeret under Solrød Byvej, fortsætter den i sydlig retning på vestsiden af Køge Bugt Motorvejen. Fra Solrød Bæk lige syd for Solrød Byvej frem til Jersie Mose anlægges banen først delvist i en udgravning og herefter på en dæmning. På strækningen over Jersie Mose bygges dæmningen et par meter over terræn. Af hensyn til togenes høje hastighed er det nødvendigt at anlægge jernbanen med kurver, der på dette sted er noget større end motorvejens. Det betyder også, at banen placeres i en afstand på op til 400 m fra motorvejen ved Jersie. Umiddelbart syd for Jersie Mose mellem Egedesvej og Ølsemaglevej ved Ølbylyng bygges den nye Køge Nord Station. Køge Nord bliver trafikknudepunkt for den nye jernbane mellem København og Ringsted, Køge Bugt S-banen, Lille Syd Banen og Køge Bugt Motorvejen. Banen anlægges på en dæmning helt frem til Lyngvej, som den passerer hen over på en bro. Tilslutningsanlæg, bro og rundkørsel i dette område skal ombygges. Fra Lyngvej anlægges jernbanen i en stor kurve mod vest, passerer nord om motorvejsudfletningen mellem Køge Bugt Motorvejen, Sydmotorvejen og Vestmotorvejen og fortsætter på Vestmotorvejens nordside. Efter motorvejsudfletningen anlægges banen delvis i en udgravning, inden den på de sidste 500 m af strækningen bygges på en dæmning, der går over Salbyvej sydøst for Ejby. Salbyvej ved Ejby til Kværkeby Stationsby/Fjællebro Banen fortsætter mod vest i bløde kurver tæt op ad Vestmotorvejens nordside. På en dæmning passerer banen gennem den eksisterende åbning i Køge Ås og fortsætter i delvis afgravning frem til Køge Å. Banen passerer Køge Å på en bro og møder kort efter Bjæverskovvej, der i dag ligger tæt op ad motorvejen. Bjæverskovvej flyttes derfor til nordsiden af jernbanen. Herved sikres adgang til ejendommene nord for Bjæverskovvej, uden at der skal etableres krydsninger af broanlæg over banen. Banen fortsætter i delvis afgravning til omkring det sted, hvor Bjæverskovvej krydser under motorvejen. Herefter anlægges banen på en dæmning frem mod Regnemark, hvor den passerer tæt forbi en slyngning af Køge Å. Efter Køge Å fortsætter banen i delvis afgravning og passerer nord om Kongsted i en stor kurve mod sydvest og fortsætter i en tunnel ind under motorvejen. Ved Kongsted Huse møder den nye jernbane den eksi-

20 22 København-Ringsted projektet Anlægsbeskrivelse S-Banen Ølsemaglevej Her placeres Køge Nord Station Køge Bugt Motorvejen Egedesvej Den nye bane anlægges vest for motorvejen, og mellem Egedesvej og Ølsemaglevej ved Køge anlægges Køge Nord Station. sterende bane. Den nye bane anlægges syd for og langs med den eksisterende bane til Ringsted. Løsningsmulighed Regulering af Køge Å ved Regnemark Vejdirektoratet ønsker en afstand mellem banens og motorvejens centerlinjer på 60 meter. For at opnå dette, og for at undgå at bygge en støttemur tæt op ad Køge Å ved Regnemark, flyttes 300 meter af å-løbet i denne løsningsmulighed. Åen bliver på en del af strækningen ført tilbage til sit oprindelige løb, så den fortsat har et naturligt præg. Ændringen kan gennemføres som et naturgenopretningsprojekt. Løsningsmulighed Omlægning af Køgevej I denne løsningsmulighed flyttes Køgevej i Kværkeby Stationsby/Fjællebro lidt mod vest, og vejen føres under den eksisterende og den nye bane i en tunnel med en frihøjde på 4,80 m, så store lastbiler kan passere. Den eksisterende vejunderføring ændres til en stipassage. Kværkeby Stationsby/Fjællebro til Ringsted Station På jernbanens videre vej mod Ringsted Station placeres de to nye spor syd for den eksisterende bane. På denne strækning anlægges to udfletningsanlæg. Banen fortsætter til Østre Ringvej i Ringsted. Det ene spor fortsætter ind til Ringsted Station. De andre spor forskydes en smule mod nord, hvor de kobles sammen med de nuværende spor og et to km langt, nyt overhalingsspor, som anlægges i forbindelse med KØR projektet. I Ringsted er der udfletning med både Vestbanen mod Korsør og Sydbanen mod Næstved.

København-Ringsted projektet Miljøredegørelse hæfte 1

København-Ringsted projektet Miljøredegørelse hæfte 1 Roskilde København Køge Ringsted Nyt spor Eksisterende bane 0 København-Ringsted projektet September 2009 København-Ringsted projektet København-Ringsted projektet Forord Jernbanen mellem København og

Læs mere

faktaark om kapacitet og samfundsøkonomi

faktaark om kapacitet og samfundsøkonomi greve kommune holbæk kommune høje-taastrup kommune ishøj kommune lejre kommune odsherred kommune roskilde kommune solrød kommune vallensbæk kommune faktaark om kapacitet og samfundsøkonomi Jernbanekapaciteten

Læs mere

Idefasehøring. - Debatoplæg. Niveaufri udfletning Vigerslev

Idefasehøring. - Debatoplæg. Niveaufri udfletning Vigerslev Idefasehøring - Debatoplæg Niveaufri udfletning Vigerslev Idefasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk ISBN: 978-87-7126-225-4 Forord Med den politiske aftale

Læs mere

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring - April 2015 Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Forord Med den politiske aftale om Togfonden

Læs mere

2 STORE ANLÆGSPROJEKTER - De trafikale konsekvenser. Den nye bane København Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen

2 STORE ANLÆGSPROJEKTER - De trafikale konsekvenser. Den nye bane København Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen 2 STORE ANLÆGSPROJEKTER - De trafikale konsekvenser Den nye bane København Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen 2 STORE ANLÆGSPROJEKTER - De trafikale konsekvenser MANGE BLIVER PÅVIRKET

Læs mere

Idefasehøring. - Debatoplæg. Hastighedsopgradering gennem Ringsted

Idefasehøring. - Debatoplæg. Hastighedsopgradering gennem Ringsted Idefasehøring - Debatoplæg Hastighedsopgradering gennem Ringsted Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk ISBN: 978-87-7126-182-0 Forord Med den politiske aftale: En ny

Læs mere

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Hastighedsopgradering Østerport - Helsingør

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Hastighedsopgradering Østerport - Helsingør Idéfasehøring - Debatoplæg Hastighedsopgradering Østerport - Helsingør Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk/opgraderingkystbanen Forord Som led i Togfonden DK er det

Læs mere

Danmarks hurtigste jernbane

Danmarks hurtigste jernbane Danmarks hurtigste jernbane Den nye bane København-Ringsted Danmarks hurtigste jernbane færdig i 2018 Flere togafgange, kortere rejsetid og færre forsinkelser I perioden 2010-2018 anlægger Banedanmark

Læs mere

Elektrificering og opgradering Fredericia - Aarhus Idéfasehøring

Elektrificering og opgradering Fredericia - Aarhus Idéfasehøring Elektrificering og opgradering Fredericia - Aarhus Idéfasehøring September 2015 Elektrificering og opgradering Fredericia - Aarhus Idéfasehøring Udgivet af Banedanmark Grafisk tilrettelæggelse: Karen Krarup

Læs mere

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Geoteknisk Forening 19.03.2015 Præsenteret af anlægschef Klaus S. Jørgensen, Ringsted-Femern Banen 1 Banedanmark hvem

Læs mere

Vi arbejder for bedre trafikforbindelser

Vi arbejder for bedre trafikforbindelser Vi arbejder for bedre trafikforbindelser Anlæg af Den nye bane København-Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen mellem Greve Syd og Solrød Syd Mosede Landevej Greve Karlslunde Centervej 29

Læs mere

Ny bane Hovedgård - Hasselager Idéfasehøring

Ny bane Hovedgård - Hasselager Idéfasehøring Ny bane Hovedgård - Hasselager Idéfasehøring Juni 2015 Forord Som led i forliget om Togfonden DK fra 2014 skal der etableres ny bane mellem Horsens og Aarhus. Den nye banestrækning bliver ca. 23 km lang

Læs mere

Roskilde. København. Køge. Ringsted. Kværkeby-Ringsted Station Miljøredegørelse 10 høringsudgave. København-Ringsted projektet.

Roskilde. København. Køge. Ringsted. Kværkeby-Ringsted Station Miljøredegørelse 10 høringsudgave. København-Ringsted projektet. Roskilde København Køge Ringsted September 2008 København-Ringsted projektet Forord Forord Jernbanen mellem København og Ringsted er en af de mest benyttede strækninger i Danmark og dermed en central del

Læs mere

Kolonihaverapport Nybygningsløsningen. September 2009. København-Ringsted projektet

Kolonihaverapport Nybygningsløsningen. September 2009. København-Ringsted projektet Kolonihaverapport Nybygningsløsningen September 2009 København-Ringsted projektet 3 Nybygningsløsningen Baggrund Baggrund Jernbanen mellem København og Ringsted er en af de mest benyttede strækninger

Læs mere

PRESSEFAKTAARK REGIONALE HASTIGHEDSOPGRADERINGER

PRESSEFAKTAARK REGIONALE HASTIGHEDSOPGRADERINGER PRESSEFAKTAARK REGIONALE HASTIGHEDSOPGRADERINGER Dato J. nr. For at give et samlet løft til togtrafikken i hele landet og forstærke den lokale gevinst ved Timemodellen, hastighedsopgraderes en række regionale

Læs mere

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Banebetjening af Billund Lufthavn

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Banebetjening af Billund Lufthavn Idéfasehøring - Debatoplæg Banebetjening af Billund Lufthavn Revideret tekst. Version af 16. oktober 2014 Idéfasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk

Læs mere

København-Ringsted projektet høringsnotat

København-Ringsted projektet høringsnotat Roskilde København Køge Ringsted København-Ringsted projektet høringsnotat April 2009 København-Ringsted projektet Forord Dette høringsnotat dokumenterer den offentlige høring, som Trafikstyrelsen har

Læs mere

Vi baner vejen for bedre trafikforbindelser

Vi baner vejen for bedre trafikforbindelser Vi baner vejen for bedre trafikforbindelser Trafikale konsekvenser for dig i anlægsfasen Anlæg af Den nye bane København-Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen mellem Greve Syd og Solrød

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 533 af 10. maj Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mads Rørvig (V).

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 533 af 10. maj Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mads Rørvig (V). Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 533 Offentligt J.nr. 2011-518-0180 Dato: 07.06.2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 533 af 10. maj 2011.

Læs mere

Bilag 1. Antallet af kørte tog. Transportudvalget TRU Alm.del Bilag 149 Offentligt

Bilag 1. Antallet af kørte tog. Transportudvalget TRU Alm.del Bilag 149 Offentligt Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del Bilag 149 Offentligt Bilag 1 Antallet af kørte tog 3. kvartal 2014 Strækning Planlagt Realiseret Realiseret % Planlagt København H - Kbh Lufthavn 5.830 5.577 95,7%

Læs mere

Ny Ellebjerg Station-Baldersbrønde og vendesporsanlæg i Roskilde Miljøredegørelse hæfte 2. København-Ringsted projektet. September 2009.

Ny Ellebjerg Station-Baldersbrønde og vendesporsanlæg i Roskilde Miljøredegørelse hæfte 2. København-Ringsted projektet. September 2009. Roskilde København Køge Ringsted Nyt spor Eksisterende bane 0 Ny Ellebjerg Station-Baldersbrønde og vendesporsanlæg i Roskilde September 2009 København-Ringsted projektet Ny Ellebjerg Station-Vendesporsanlægget

Læs mere

Kort beskrivelse af projekt S-tog til Roskilde. S-tog til Roskilde

Kort beskrivelse af projekt S-tog til Roskilde. S-tog til Roskilde Kort beskrivelse af projekt S-tog til Roskilde S-tog til Roskilde PENDLERTRAFIK SKAL FORBEDRES Togbetjeningen mellem København og Roskilde skal forbedres bl.a. til gavn for de mange pendlere, som dagligt

Læs mere

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Elektrificering Esbjerg-Lunderskov

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Elektrificering Esbjerg-Lunderskov Idéfasehøring - Debatoplæg Elektrificering Esbjerg-Lunderskov Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk/esbjerg-lunderskov ISBN: 978-87-7126-141-7 Forord Med den politiske

Læs mere

Muligheder for dobbelt op Gods. Alex Landex, DTU Transport al@transport.dtu.dk

Muligheder for dobbelt op Gods. Alex Landex, DTU Transport al@transport.dtu.dk Muligheder for dobbelt op Gods Alex Landex, DTU Transport al@transport.dtu.dk Jernbanenettets udnyttelse 2 DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet Kapacitetsudnyttelsen er stigende 3 DTU Transport,

Læs mere

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Elektrificering Køge Nord - Næstved

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Elektrificering Køge Nord - Næstved Idéfasehøring - Debatoplæg Elektrificering Køge Nord - Næstved Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk ISBN: 978-87-7126-184-4 Forord Som led i et større elektrificeringsprogram

Læs mere

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Niveaufri udfletning Ringsted Øst

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Niveaufri udfletning Ringsted Øst Idéfasehøring - Debatoplæg Niveaufri udfletning Ringsted Øst Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Forord Med Trafikaftalen af 24. juni mellem regeringen og Venstre,

Læs mere

Opgradering Hobro-Aalborg Debatoplæg til idéfase

Opgradering Hobro-Aalborg Debatoplæg til idéfase Debatoplæg til idéfase Marts 2010 2 Indhold Indhold Forord 3 4 Nedlæggelse af overkørsler 5 Skørping 6 Ellidshøj 7 Svenstrup 8 Miljømæssige konsekvenser 9 Miljøundersøgelse 9 Vejtrafik 9 Støj 9 Det videre

Læs mere

Havbogårdsvej, Solrød-Salbyvej, Ejby Miljøredegørelse 8 høringsudgave. København-Ringsted projektet. September 2008. Roskilde. København.

Havbogårdsvej, Solrød-Salbyvej, Ejby Miljøredegørelse 8 høringsudgave. København-Ringsted projektet. September 2008. Roskilde. København. Roskilde København Køge Ringsted Nyt spor, grundløsning Eksisterende jernbane 0 September 2008 København-Ringsted projektet Forord Forord Jernbanen mellem København og Ringsted er en af de mest benyttede

Læs mere

Borgermøde i Kastrup. Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller

Borgermøde i Kastrup. Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen Borgermøde i Kastrup 07.06.2011 Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet

Læs mere

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden

Læs mere

Høringsnotat. - Idefasehøring

Høringsnotat. - Idefasehøring Høringsnotat - Idefasehøring Elektrificering Esbjerg-Lunderskov Oktober 2012 OktoberDecember 2011 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk/esbjerg-lunderskov ISBN: 978-87-7126-164-6

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

Borgermøde i Eskilstrup Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller

Borgermøde i Eskilstrup Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Borgermøde i Eskilstrup 16.03.2011 Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet

Læs mere

Baldersbæk, Ishøj-Havbogårdsvej, Solrød Miljøredegørelse 7 høringsudgave. København-Ringsted projektet. September 2008. Roskilde. København.

Baldersbæk, Ishøj-Havbogårdsvej, Solrød Miljøredegørelse 7 høringsudgave. København-Ringsted projektet. September 2008. Roskilde. København. Roskilde København Køge Ringsted Nyt spor, grundløsning Eksisterende jernbane 0 September 2008 København-Ringsted projektet Forord Forord Jernbanen mellem København og Ringsted er en af de mest benyttede

Læs mere

Vibrationer Ny Ellebjerg Station via Køge til Ringsted Nybygningsløsningen. 30. september København-Ringsted projektet

Vibrationer Ny Ellebjerg Station via Køge til Ringsted Nybygningsløsningen. 30. september København-Ringsted projektet Vibrationer Ny Ellebjerg Station via Køge til Nybygningsløsningen 30. september 2008 København- projektet 3 Vibrationer Forord Forord Dette fagnotat omhandler vibrationer for Nybygningsløsningen på strækningen

Læs mere

København-Ringsted projektet høringsnotat

København-Ringsted projektet høringsnotat Roskilde København Køge Ringsted Nyt spor, grundløsning Eksisterende jernbane 0 5 km København-Ringsted projektet høringsnotat April 2009 København-Ringsted projektet København-Ringsted projektet Indhold

Læs mere

Støj og vibrationer Miljøredegørelse 11 høringsudgave. København-Ringsted projektet. September 2008. Roskilde. København. Køge.

Støj og vibrationer Miljøredegørelse 11 høringsudgave. København-Ringsted projektet. September 2008. Roskilde. København. Køge. Roskilde København Køge Ringsted Eksisterende jernbane 0 September 2008 København-Ringsted projektet Forord Forord Jernbanen mellem København og Ringsted er en af de mest benyttede strækninger i Danmark

Læs mere

Ny jernbane mellem København og Ringsted

Ny jernbane mellem København og Ringsted Aftale mellem regeringen (Venstre og De Konservative), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance om: En moderne jernbane 22. oktober 2009 1

Læs mere

Ny bane Hovedgård - Hasselager

Ny bane Hovedgård - Hasselager Ny bane Hovedgård - Hasselager Borgermøde på Solbjerg Skole Torsdag den 25. juni 2015 Ny bane Hovedgård - Hasselager Borgermøde i Grumstrup forsamlingshus Onsdag den 24. juni 2015 Dagens program Kl. 19.00

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) 27. februar 2014 J.nr. 14-0341223 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234af 31. januar 2014

Læs mere

KØGE BUGT MOTORVEJEN. Borgermøde

KØGE BUGT MOTORVEJEN. Borgermøde KØGE BUGT MOTORVEJEN Borgermøde PLANLÆGNINGSCHEF OLE KIRK PROGRAM Kl. 19.00 Velkomst Borgmester Niels Hörup, Solrød Kommune Introduktion Planlægningschef Ole Kirk, Vejdirektoratet VVM-redegørelse Projektleder

Læs mere

OPGRADERING AF SYDBANEN ET VIGTIGT

OPGRADERING AF SYDBANEN ET VIGTIGT BANEBRANCHENS KONFERENCE 2011 OPGRADERING AF SYDBANEN ET VIGTIGT LED I FEMERN FORBINDELSEN JERNBANELANDANLÆG NORD, RINGSTED - OREHOVED DIREKTØR TONNI CHRISTIANSEN RAMBØLL BANE AFDELINGSLEDER HELLE MATHIASSEN

Læs mere

NOTAT: S-tog til Roskilde.

NOTAT: S-tog til Roskilde. Teknik og Miljø Veje og Grønne Områder Sagsnr. 216672 Brevid. 1572357 Ref. CT Dir. tlf. 46 31 37 02 claust@roskilde.dk NOTAT: S-tog til Roskilde. 15. november 2012 1. Indledning Trafikstyrelsen har i 2011

Læs mere

København Ringsted Strategianalysen kort fortalt

København Ringsted Strategianalysen kort fortalt Oktober 2005 Forord Forord Med denne korte udgave af Strategianalyse København Ringsted ønsker Trafikstyrelsen at gøre det muligt for kommunalpolitikere, borgere, organisationer med flere hurtigt at sætte

Læs mere

God tilgængelighed til den kollektive trafik

God tilgængelighed til den kollektive trafik UDKAST God tilgængelighed til den kollektive trafik Ved Chefkonsulent Per Skrumsager Hansen, Center for Erhverv og Analyse Billede af gode forbindelser i den kollektive trafik vil være ændret om 10-15

Læs mere

8 udbudspakker til fremtidens jernbane

8 udbudspakker til fremtidens jernbane 8 8 udbudspakker til fremtidens jernbane 8 udbudspakker til fremtidens jernbane Udgiver Brancheforeningen Dansk Tog Tekst og layout Dansk Tog Foto Patrik Engstöm/Stefan Nilsson/Lars E/SJ/Arriva Tryk

Læs mere

Data rummer ikke tal for pendlere, der er bosat eller arbejder uden for landets grænser.

Data rummer ikke tal for pendlere, der er bosat eller arbejder uden for landets grænser. Notat Tværgående Planlægning J.nr. NST-104-00022 Ref. MISHE Den 6. september 2011 Pendlingskort til Forstædernes Tænketank Hermed præsenteres en række pendlingskort baseret på pendlingsdata fra 2008. Kortene

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Forslag. Lov om anlæg af en jernbanestrækning København-Ringsted over Køge

Forslag. Lov om anlæg af en jernbanestrækning København-Ringsted over Køge 2009/1 LSF 134 (Gældende) Udskriftsdato: 12. juni 2016 Ministerium: Transportministeriet Journalnummer: Transportmin., Trafikstyrelsen, j.nr. T102-000008 Fremsat den 25. februar 2010 af transportministeren

Læs mere

Nyt godsspor til Esbjerg Havn. Debatoplæg til idéfase

Nyt godsspor til Esbjerg Havn. Debatoplæg til idéfase Nyt godsspor til Havn Debatoplæg til idéfase Deltag i debatten For at sikre at alle relevante og lokale forhold i projektet belyses, opfordrer Banedanmark alle borgere, interesseorganisationer, virksomheder,

Læs mere

FEMERNFORBINDELSEN, GODSFORBLÆNDELSEN

FEMERNFORBINDELSEN, GODSFORBLÆNDELSEN FEMERNFORBINDELSEN, GODSFORBLÆNDELSEN Kilde: "Femern Bælt forbindelsen og miljøet" Godstransport med lastbil Det står helt klart for os, at det er godstransport med jernbane, der er det store dyr i åbenbaringen.

Læs mere

VVm-undersøgelse. Borgermøde 30. september 2013. Se Side 2

VVm-undersøgelse. Borgermøde 30. september 2013. Se Side 2 VVm-undersøgelse OMFARTSVEJ VEST OM RIBE DEBATOPLÆG >>> Udbygning af rute 11 Borgermøde 30. september 2013 Se Side 2 UDGIVET September 2013 Vejdirektoratet REDAKTION / FOTOS / LAYOUT / TRYK Vejdirektoratet

Læs mere

Planforhold. - Fagnotat. Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg

Planforhold. - Fagnotat. Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg Planforhold - Fagnotat Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg Planforhold Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk ISBN: 978-87-7126-238-4 Planforhold Indhold Side 1 Forord

Læs mere

Toget på Banen. - planen for bedre mobilitet og klima

Toget på Banen. - planen for bedre mobilitet og klima Toget på Banen - planen for bedre mobilitet og klima Med udgangspunkt i Infrastrukturkommissionens anbefalinger giver Banedanmark og DSB et bud på en strategi for fremtidens jernbane: Indhold: ƒbaggrund

Læs mere

Resumerapport. Hastighedsopgradering i forbindelse med Signalprogrammet

Resumerapport. Hastighedsopgradering i forbindelse med Signalprogrammet Resumerapport Hastighedsopgradering i forbindelse med Signalprogrammet Resumerapport Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk ISBN: 978-87-7126-174-5 Resumerapport Indhold

Læs mere

københavn-ringsted: 5. sporet faktaark om høringssvar og anlægsomkostninger

københavn-ringsted: 5. sporet faktaark om høringssvar og anlægsomkostninger greve kommune holbæk kommune høje-taastrup kommune ishøj kommune kalundborg kommune lejre kommune odsherred kommune roskilde kommune solrød kommune vallensbæk kommune københavn-ringsted: 5. sporet faktaark

Læs mere

Udførelsesplanlægning Nybygningsløsningen. København-Ringsted projektet

Udførelsesplanlægning Nybygningsløsningen. København-Ringsted projektet Udførelsesplanlægning Nybygningsløsningen København-Ringsted projektet 26. august 2009 3 Udførelsesplanlægning Indhold Forord Dette notat omhandler udførelsesplanlægning for Nybygningsløsningen. Det er

Læs mere

Bekendtgørelse om delegation af miljøministerens beføjelser i lov om forurenet jord til Miljøstyrelsen og Miljøministeriets miljøcentre

Bekendtgørelse om delegation af miljøministerens beføjelser i lov om forurenet jord til Miljøstyrelsen og Miljøministeriets miljøcentre Miljø- og Planlægningsudvalget, Miljø- og Planlægningsudvalget (2. L 118 - Bilag 13,L 119 - Bilag 13 Offentligt UDKAST til Bekendtgørelse om delegation af miljøministerens beføjelser i lov om forurenet

Læs mere

Videre med toget. Ny bane København Ringsted er nøglen til hurtigere og hyppigere togforbindelser

Videre med toget. Ny bane København Ringsted er nøglen til hurtigere og hyppigere togforbindelser Videre med toget Ny bane København Ringsted er nøglen til hurtigere og hyppigere togforbindelser Københavns Kommune Økonomiforvaltningen Center for byudvikling December 2007 1 1. Resume Biltrafikken er

Læs mere

Ny Ellebjerg Station-Baldersbæk, Ishøj Miljøredegørelse hæfte 3. København-Ringsted projektet. September Roskilde. København. Køge.

Ny Ellebjerg Station-Baldersbæk, Ishøj Miljøredegørelse hæfte 3. København-Ringsted projektet. September Roskilde. København. Køge. Roskilde København Køge Ringsted Nyt spor Eksisterende bane 0 Ny Ellebjerg Station-Baldersbæk, Ishøj September 2009 København-Ringsted projektet Ny Ellebjerg Station-Baldersbæk, Ishøj Forord Forord Jernbanen

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

Idéfasehøring Elektrificering og hastighedsopgradering Roskilde - Kalundborg

Idéfasehøring Elektrificering og hastighedsopgradering Roskilde - Kalundborg Idéfasehøring Elektrificering og hastighedsopgradering Roskilde - Kalundborg December 2015 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Naturstyrelsen VVM Haraldsgade 53 2100

Læs mere

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune. BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

Danmarks 100 største byers mediesynlighed Infomedia Analytics & Advisory Maj 2016

Danmarks 100 største byers mediesynlighed Infomedia Analytics & Advisory Maj 2016 Danmarks 100 største byers mediesynlighed Infomedia Analytics & Advisory Maj 2016 HOVEDRESULTATER Der er ikke ændret i listens top 3 i forhold til opgørelsen over (udgivet i september ). Det er fortsat

Læs mere

Ny baneforbindelse over Vestfyn

Ny baneforbindelse over Vestfyn Ny baneforbindelse over Vestfyn Debatoplæg VVM-undersøgelse November 2014 Debatoplæg - Ny baneforbindelse over Vestfyn VVM-undersøgelse af en ny baneforbindelse over Vestfyn Vejle Regeringen, Enhedslisten

Læs mere

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 699 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 699 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 699 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 27. maj 2009 Kontor: Procesretskontoret Sagsnr.: 2009-792-0897

Læs mere

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune Tabel 20 - Beskæftigelse 1 03.11.00 Havfiskeri 101 København 13 12 9 12 10 9 9 147 Frederiksberg. 1... 1 1 155 Dragør 7 7 7 6 5 4 4 159 Gladsaxe 1...... 161 Glostrup. 1 1.... 163 Herlev 1...... 167 Hvidovre

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund

Læs mere

Banedanmark - AML AML. Teknisk Drift

Banedanmark - AML AML. Teknisk Drift Banedanmark - AML 13.04.2015 AML Teknisk Drift Banedanmark Teknisk Drift Banedanmark Teknisk Drift AML Fortegnelse over største tilladte - akselafstand - akseltryk/aksellast - metervægt - læsseprofil på

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune

Læs mere

Jernbaneprojekter i København v/ulrik Winge. TØF konference d. 2.oktober 2003

Jernbaneprojekter i København v/ulrik Winge. TØF konference d. 2.oktober 2003 Jernbaneprojekter i København v/ulrik Winge TØF konference d. 2.oktober 2003 Først lidt om Trafikstyrelsen Trafikstyrelsen er: statens jernbanemyndighed indenfor regulering, planlægning, sikkerhed og trafikal

Læs mere

Det 1. embedsmandsmøde blev afholdt den 11. februar 2011 med deltagelse af Helsingør, Fredensborg, Hillerød, Allerød og Egedal kommuner.

Det 1. embedsmandsmøde blev afholdt den 11. februar 2011 med deltagelse af Helsingør, Fredensborg, Hillerød, Allerød og Egedal kommuner. Bilag 1 NOTAT DEPARTEMENTET Dato 18. marts 2011 J. nr. 2010-3147 Møderække med kommunerne om transportkorridorer Folketinget har med forespørgselsdebatten d. 4. juni 2010 bedt miljøministeren om at nedsætte

Læs mere

Dobbelt op i 2030. Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog

Dobbelt op i 2030. Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog Dobbelt op i 2030 Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog 1 Ove Dahl Kristensen, Trafikteknik Dobbelt op i 2030 (på 20 år) Bredt

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

Ringbanen. af Anne Pilegaard og Bent Johnsen DSB S-tog a/s

Ringbanen. af Anne Pilegaard og Bent Johnsen DSB S-tog a/s Ringbanen af Anne Pilegaard og Bent Johnsen DSB S-tog a/s Indledning I december 1998 indgik Regeringen, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten et politisk forlig, som blandt andet indebærer, at der frem

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2008 101 København 243,6 2,5 241,1 251 9,9 147 Frederiksberg 248,0 0,0 248,0 251 3,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 251-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 251-155 Dragør 244,0 0,5 243,5

Læs mere

Plads til flere tog på Københavns Hovedbanegård. Sporarbejder København H Nordhavn

Plads til flere tog på Københavns Hovedbanegård. Sporarbejder København H Nordhavn Plads til flere tog på Københavns Hovedbanegård Sporarbejder København H Nordhavn MERE KAPACITET PÅ HOVEDBANEGÅRDEN Lav Københavns Hovedbanegård om fra endestation til gennemkørselsstation Luk op for mere

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kom.nr 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig 1 Langeland Kommune 482 70.751 76.934 84.097 97.876 91.227 91.743 2

Læs mere

Arealbehov. -Fagnotat, juni 2011. Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen

Arealbehov. -Fagnotat, juni 2011. Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen Arealbehov -Fagnotat, juni 2011 Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen Juni 2011 ISBN 978-87-7126-029-8 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø

Læs mere

Høringssvar til miljøredegørelsen for København- Ringsted projektet

Høringssvar til miljøredegørelsen for København- Ringsted projektet NOTAT Byrådscentret 27. november 2008 Høringssvar til miljøredegørelsen for København- Ringsted projektet Trafikstyrelsen har sendt udkast til Miljøredegørelse for København-Ringsted Projektet i høring

Læs mere

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 15.12. 2016 Sagsnr. 2016-4559 Aktid. 308901 PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang Hovedbudskaber På under tre år er antallet af praksis, der har lukket for tilgang

Læs mere

Til samtlige kommuner. 17. november Udmøntning af ældrepuljen for 2007

Til samtlige kommuner. 17. november Udmøntning af ældrepuljen for 2007 Til samtlige kommuner 17. november 2006 Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Slettet: 5 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk Udmøntning af ældrepuljen for 2007 CFB/ J.nr. 2006-1138

Læs mere

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud 1 Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkohol 2014 2 Baggrund for undersøgelse af kommunale websider til borgere med alkoholproblemer Ved kommunalreformen i 2007 fik kommunerne

Læs mere

Arealbehov. - Fagnotat. Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg

Arealbehov. - Fagnotat. Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg Arealbehov - Fagnotat Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg Ny version fra den 15.december 2014. Fejl på side 30 om H/F Gasværksarbejdernes er rettet. Arealbehov Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads

Læs mere

Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm

Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm Aarhus Kommune Borgermøde på Møllevangsskolen, 11. oktober 2016 Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet og dets lokale påvirkninger

Læs mere

Dagens program. Kl. 19.00 ca. 21.00. Præsentation af projektet og dets lokale påvirkninger

Dagens program. Kl. 19.00 ca. 21.00. Præsentation af projektet og dets lokale påvirkninger Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Borgermøde i Holeby 09.03.2011 Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet

Læs mere

Bekendtgørelse om godkendelse af offentlige vejanlæg og af ledningsanlæg m.v. i det åbne land

Bekendtgørelse om godkendelse af offentlige vejanlæg og af ledningsanlæg m.v. i det åbne land BEK nr 782 af 24/06/2010 (Historisk) Udskriftsdato: 20. december 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljømin., j.nr. 010-00311 Senere ændringer til forskriften BEK nr 941 af

Læs mere

Forslag til erstatning af jernbaneoverkørsler i Soderup, Tølløse og Vipperød

Forslag til erstatning af jernbaneoverkørsler i Soderup, Tølløse og Vipperød Forslag til erstatning af jernbaneoverkørsler i Soderup, Tølløse og Vipperød Udført i samarbejde med Tølløse og Holbæk kommuner Forslag til erstatning af jernbaneoverkørsler i Soderup, Tølløse og Vipperød

Læs mere

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere. Region Syddanmark

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere. Region Syddanmark Danskerne vil til hovedstaden! Analysen bygger på knap 160.000 boligsøgninger fra Danmarks største boligportaler Boligdeal.dk og Boligønsker.dk. Søgningerne er foretaget i tidsrummet fra d. 01/10 2015

Læs mere

Forbedret togbetjening med S-tog til Roskilde

Forbedret togbetjening med S-tog til Roskilde Forbedret togbetjening med S-tog til Roskilde Af: Civilingeniør Jan Schneider-Tilli, Banestyrelsen Civilingeniør Jens W. Brix, Banestyrelsen Civilingeniør, Ph.D. Anders Hunæus Kaas, WS Atkins Danmark 1

Læs mere

De Strategiske Analyser hvad bliver kravene til Danmarks fremtidige infrastruktur? Kontorchef Thomas Jørgensen, Transportministeriet

De Strategiske Analyser hvad bliver kravene til Danmarks fremtidige infrastruktur? Kontorchef Thomas Jørgensen, Transportministeriet De Strategiske Analyser hvad bliver kravene til Danmarks fremtidige infrastruktur? Kontorchef Thomas Jørgensen, De strategiske analyser formål og status - Hvad sagde kommissorierne? - Aktuel status for

Læs mere

Arkæologi på banen. Arkæologiske undersøgelser ved anlægsarbejder

Arkæologi på banen. Arkæologiske undersøgelser ved anlægsarbejder Arkæologi på banen Arkæologiske undersøgelser ved anlægsarbejder Arkæologi på banen Hjørring Frederikshavn Thisted Aalborg På arealer hvor Banedanmark ikke tidligere har foretaget anlægsarbejder, er der

Læs mere

Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn

Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn Dato 12. marts 2015 Sagsbehandler Leif Hald Pedersen Mail LHP@vd.dk Telefon Dokument 15/03755-1 Side 1/7 Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn 1. Sammenfatning Vejdirektoratet

Læs mere

Nyt spor for fjerntog Enghave-Valby - Miljøredegørelse

Nyt spor for fjerntog Enghave-Valby - Miljøredegørelse Nyt spor for fjerntog - Miljøredegørelse Februar 2006 3 Nyt spor for fjerntog Forord Forord Hermed foreligger den endelige miljøredegørelse for anlægsprojektet Nyt spor for fjerntog. Projektet og dets

Læs mere

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF Nye tal omkring Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU) der måler hvor stor en del af de konkurrenceegnede

Læs mere