KLIMAPLANER OG KLIMAARBEJDE I DANSKE KOMMUMER. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse gennemført maj-august 2011.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KLIMAPLANER OG KLIMAARBEJDE I DANSKE KOMMUMER. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse gennemført maj-august 2011."

Transkript

1 KLIMAPLANER OG KLIMAARBEJDE I DANSKE KOMMUMER. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse gennemført maj-august Jens Hoff & Anders Ellesgaard Institut for Statskundskab Københavns Universitet CIDEA projekt rapport nr. 4

2 Institut for Statskundskab Københavns Universitet Øster Farimagsgade 5, opg. E 1353 København K April 2012 CIDEA projekt rapport nr. 4 ISBN:

3 Resumé: Formålet med denne undersøgelse er at danne et overblik over samtlige danske kommuners indsats på klimaområdet. Undersøgelsen er gennemført som en del af CIDEA-projektet. CIDEA står for Citizen Driven Environmental Action, og er et 4-årigt ( ) tværvidenskabeligt forskningsprojekt finansieret af Det Strategiske Forskningsråd (se Undersøgelsen giver mulighed for et realitetscheck af den almindeligt forekommende antagelse om, at danske kommuner er ambitiøse på klimaområdet, men at der også er stor variation i kommunernes klimaindsats. Resultaterne af undersøgelsen viser, at 72% af alle danske kommuner har en eller anden form for klimarelateret handlingsplan, mens de resterende 28% ikke har nogen form for handlingsplaner. Ud af de 72% af kommunerne, som har en handlingsplan, er det omkring 3/4, der har en plan, som dækker kommunen som geografisk enhed. Det område, som oftest indgår i handlingsplanerne er kommunernes egen aktivitet, som indgår i 83% af de undersøgte handlingsplaner, mens 35% af planerne har særlige mål for kommunens borgere. Disse gennemsnit dækker imidlertid over store forskelle mellem forskellige kommunetyper. Hvor der således er 95% af de store kommuner (o indb.), der har en klimahandlingsplan, gælder det kun for 56% af de små kommuner (u indb.). Ser man på hvorvidt konkrete CO2-reduktionsmål indgår i handlingsplanerne, ser man, at samtlige af de kommuner, som har en klimahandlingsplan, der omfatter kommunen som geografisk enhed, også har konkrete reduktionsmål. Disse mål varierer mellem 0,9% og 5,9% i gennemsnitlig årlig reduktion med et gennemsnit på 2,5% og en medianværdi på 2%. At medianværdien er netop 2% er ikke særligt overraskende, idet 2/3 af de danske kommuner har underskrevet en aftale med Danmarks Naturfredningsforening med netop denne målsætning. Blandt de kommuner, der har en handlingsplan, der omfatter kommunens egne aktiviteter, har omkring ¾ sat konkrete reduktionsmål. Disse varierer mellem 1% og 4,5% i gennemsnitlig årlig reduktion. Ser man på, hvilke områder, der har højest prioritet i de kommunale klimahandlingsplaner, er det energibesparelser. Ikke mindre end 90% af alle kommuner med en klimahandlingsplan har målsætninger på dette område. Vedvarende energi er et område hvor 83% af kommunerne har initiativer, mens 69% arbejder med bæredygtig transport og 60% af kommunerne arbejder med at facilitere en bæredygtig livsstil hos borgerne. 1

4 Vender man fokus mod administrativ forankring og finansiering af klimaarbejdet finder man, at i 47% af kommunerne er ansvaret for klimaarbejdet placeret hos en ledende embedsmand/kvinde. I 21% af kommunerne ligger ansvaret hos en organisatorisk enhed, mens det i andre 21% er delt mellem forskellige personer. Vedrørende finansiering af klimarelaterede aktiviteter er det 86% af kommunerne, der finansierer (dele af) deres klimarelaterede aktiviteter ud af eget budget. Men kommunerne er gode til at finde alternative finansieringskilder, og 46% bruger således indhøstede gevinster i forbindelse med energibesparelser (CO2-reduktioner) til at finansiere nye klimaaktiviteter, mens 38% af kommunerne bruger penge fra fonde, forskningsprojekter, EU og lign. til at medfinansiere disse aktiviteter. Ser man på i hvilket omfang kommunerne inddrager borgerne i klimaarbejdet finder man, at 85% af kommunerne har brugt et eller flere redskaber som f.eks. borgermøder, samarbejde med organisationer eller foreninger, stakeholder-konsultationer, mv. til at inddrage borgerne. En del kommuner er dog skeptiske i forhold til nytten af borgerinddragelsen, idet det ganske vist er 52% af kommunerne, som mener at borgerinddragelsen har hjulpet kommunen med at reducere dens CO2-udleding, men 45% af kommunerne er uenige i dette udsagn. Denne skepsis overfor borgerinddragelsen kan også aflæses i brugen af kommunikationsredskaber i forhold til borgerne, hvor disse er ret traditionelle. 1/3 af kommunerne bruger således slet ikke digitale redskaber i denne kommunikation, og det er kun mellem 1% og 6% der har taget de sociale medier i anvendelse. Denne første del af undersøgelsen giver anledning til at konkludere, at der er mange danske kommuner, der har ambitiøse klimahandlingsplaner, og at arbejdet med implementeringen af disse planer er godt forankret i kommunernes forvaltninger. Vi kunne dog også konstatere, at der er stor variation i både ambitionsniveau og forankring. I sidste del af undersøgelsen forsøger vi at give et bud på nogle faktorer på lokalt niveau, som kan bidrage til at forklare denne variation. Fokus er på hhv. borgmesterens politiske tilhørsforhold, kommunestørrelse og den administrative forankring af klimapolitikken. Resultaterne af de gennemførte bivariate analyser er for det første, at vi ikke med tilstrækkelig statistisk sikkerhed kan sige, at røde borgmestre er mere ambitiøse på klimaområdet end blå borgmestre. Dette gælder således kun i spørgsmålet om, hvorvidt kommunen har sat reduktionsmål for kommunens borgere, hvor røde kommuner har gjort 2

5 dette i større omfang end blå kommuner. For det andet finder vi, at kommunestørrelse har betydning i et vist omfang. I forhold til hvorvidt en kommune har en handlingsplan eller ej, og hvorvidt kommunen har fastsat reduktionsmål for kommunen som geografisk enhed eller ej, har større kommuner vist sig at have den mest ambitiøse implementering. Endelig finder vi, at spørgsmålet om den administrative forankring af klimapolitikken i kommunen også har en betydning. I kommuner, hvor ansvaret for klimapolitikken er placeret hos en ledende embedsmand/kvinde eller i en bestemt organisatorisk enhed er det således 82%, der har en klimahandlingsplan. Dette gælder kun ca. 50% af de kommuner, hvor ansvaret er fordelt mellem flere personer. 3

6 Introduktion Formålet med nærværende undersøgelse har været at danne et overblik over samtlige danske kommunernes indsats på klimaområdet. I den spørgeskemaundersøgelse, der ligger til grund for rapporten er der således spurgt til kommunernes handlingsplaner på klimaområdet, disse planers indhold, prioriteringer på klimaområdet, deltagelse i klimanetværker, borgerinddragelse, kommunikation på klimaområdet, og finansiering af klimarelaterede aktiviteter. Undersøgelsen omfattede 24 spørgsmål (se appendix 2) og blev gennemført som en elektronisk survey i perioden maj til august Efter en del mail og telefoniske rykkere lykkedes det at bringe svarprocenten op på 73% (72 kommuner), hvilket må anses for meget tilfredsstillende. En test af repræsentativiteten af vores stikprøve i forhold til samtlige kommuner i landet viser en lille, men statistisk insignifikant, forskel mellem stikprøven og populationen i retning af, at kommunerne i stikprøven gennemsnitlig set er en anelse større end gennemsnittet for samtlige kommuner (se appendix 1). Vi vil på denne baggrund anse vores undersøgelse for repræsentativ for samtlige danske kommuner, selvom vi naturligvis ikke kan udelukke, at der er andre skævheder i undersøgelsen end kommunestørrelse. En sådan skævhed kunne være, at det især er kommuner med veludviklede klimaplaner, der har valgt at deltage i undersøgelsen. Undersøgelsen er gennemført som en del af CIDEA projektet. CIDEA står for Citizen Driven Environmental Action, og er et 4-årigt, tværvidenskabeligt forskningsprojekt, finansieret af Det Strategiske Forskningsråd med 10,9 mill.kr. i perioden Formålet med projektet er at finde ud af, hvordan borgerne i danske lokalsamfund (kommuner) informerer sig om klimaforandringer og bliver motiverede og aktiverede til at gøre en personlig indsats for at modvirke disse forandringer. Herudover skal projektet udvikle nye IT-baserede løsninger, som kan understøtte denne informations- og motivationsindsats. Projektet skal munde ud i leveringen af en værktøjskasse til fri afbenyttelse af alle landets kommuner. Denne værktøjskasse skal rumme forslag til organisatoriske modeller og procedurer for borgerinddragelse til bekæmpelse af klimaforandringer. Værktøjskassen skal indeholde de nævnte IT-værktøjer og udvikles i samarbejde med 7 kommuner og forskellige sorftware-firmaer. CIDEA projektet er et samarbejde mellem Københavns Universitet, DHI og 7 kommuner: Køge, København, Odense, Middelfart, Kolding, Skanderborg og Herning. I de 7 4

7 kommuner arbejder forskere sammen med kommunale klimamedarbejdere om gennemførelsen og evalueringen af konkrete klimaprojekter. Mere information om projektet kan findes på Klimahandlingsplaner og reduktionsmål Hvis man starter med at se på kommunernes klimahandlingsplaner finder man, at 72% af alle kommuner har en eller anden form for klimarelateret handlingsplan, mens de resterende 28% ikke har nogen form for handlingsplaner på klimaområdet. Dette gennemsnit dækker imidlertid over store forskelle mellem forskellige typer af kommuner. Mens der således er 95% af store kommuner (over indbyggere), der har en klimahandlingsplan gælder det kun 56% af de små kommuner (under indbyggere, se tabel 5 nedenfor). Med hensyn til selve indholdet af planerne (tabel 1) finder vi, at for 40 ud af de 52 kommuner, der har en handlingsplan (dvs. 77%) gælder det, at planen omfatter kommunen som en geografisk enhed. Dette kan siges at være den mest ambitiøse type handlingsplan, idet den er rettet imod alle aktiviteter inden for kommunens område (transport, husstande, virksomheder, landbrug, osv.). En handlingsplan kan også have særlige mål for kommunens borgere, hvilket gælder 35% af planerne. Det område, som oftest indgår i handlingsplanerne, er kommunernes egen aktivitet, som indgår i 83% af de undersøgte handlingsplaner. Tabel 1. Områder omfattet af kommunale klimahandlingsplaner samt evt. relaterede CO2-reduktionsmål. Procentdel af kommuner med en klimahandlingsplan (N=52). Områder omfattet af handlingsplan % Plan indeholder konkrete reduktionsmål % Kommunen som geografisk enhed 77 (40)* 77 (40) Kommunens egen aktivitet 83 (43) 56 (29) Særlige kommunale områder 23 (12) ----** Borgere 35 (18) 21 (11) *Tal i parantes er absolutte tal. ** Manglende data. Ser man på hvorvidt konkrete CO2-reduktionsmål indgår i handlingsplanerne, ser man, at samtlige af de kommuner, som har en klimahandlingsplan, der omfatter kommunen som 5

8 geografisk enhed, også har konkrete reduktionsmål. Disse reduktionsmål varierer mellem 0,9% og 5,9% i gennemsnitlig årlig reduktion, med et gennemsnit på 2,5% og en medianværdi på 2%. (se fig.1). At medianværdien er 2% er ikke særligt overraskende, idet 2/3 af de danske kommuner har underskrevet en aftale med Danmarks Naturfredningsforening med netop denne målsætning. Ser man på de perioder, for hvilke reduktionsforpligtelserne gælder, ser man at de varierer en hel del. Den typiske løbetid for forpligtelsen er til 2020, hvilket er i overensstemmelse med EU s plan. Der er dog også kommuner med både længere og kortere forpligtelseshorisont. Figur 1: Fordeling af reduktionsmålsætninger for kommunen som helhed (årligt gennemsnit, pct.) Fordeling af reduktionsmål i danske kommuner (kommunen som helhed) Antal kommuner Reduktionsmål (gennemsnitlig årlig %) Kilde: CIDEA totalkommuneundersøgelse I figur 1 er den gennemsnitlige årlige udledning beregnet på baggrund af kommunernes udsagn om klimahandlingsplaner, der dækker kommunen som geografisk enhed. I det omfang en sådan har været til stede, har kommunen angivet basisåret for reduktionsmålsætningen, selve den planlagte CO2 reduktion samt i hvilket år denne forventes at være opnået. Således beregnes den årlige reduktionsmålsætning som et gennemsnit af reduktionsindsatsen pr. år der indgår i klimahandlingsplanen. Denne årlige gennemsnitsindsats udgør x-aksen i figur 1. 6

9 Blandt de kommuner som har en klimahandlingsplan, der omfatter kommunens egne aktiviteter, har omkring ¾ sat konkrete reduktionsmål for disse aktiviteter. Målsætningerne varierer mellem 1 og 4,5% som årligt gennemsnit, og forpligtelsesperioden varierer væsentligt mere end for reduktionsmålsætninger, der omhandler kommunen som geografisk enhed. For de kommuner med handlingsplaner der omfatter kommunens borgere har omkring 2/3 sat konkrete CO2-reduktionsmål herfor. Disse mål er dog vanskelige at karakterisere entydigt, idet de kan være fordelt over forskellige områder, energityper, boligtyper, m.m. Hvor figur 1 behandler kommunernes udsagn om reduktionsmål for kommunen som geografisk område, viser figur 2 de eventuelle reduktionsmål, der måtte være for kommunen som virksomhed, herunder drift af kommunens bygninger, mv. Billedet af indsatsen på dette område er imidlertid det samme som ved kommunen som helhed. Enkelte variationer forekommer, men spredningen af målsætninger består, og medianværdien er ligeledes 2% i gennemsnit om året i overensstemmelse med aftale med Danmarks Naturfredningsforening eller EU s borgmesterpagt m.fl. Figur 2: Fordelingen af reduktionsmål for kommunen som virksomhed (årligt gennemsnit, pct.) Fordeling af reduktionsmål i danske kommuner (kommunen som virksomhed) Antal kommuner Reduktionsmål (gennemsnitlig årlig %) Kilde: CIDEA totalkommuneundersøgelse 7

10 Ser man på hvilke områder, der har højest prioritet i de kommunale klimahandlingsplaner er det energibesparelser (se tabel 2). Ikke mindre end 90% af alle kommuner med en klimahandlingsplan har målsætninger på dette områder. Vedvarende energi er et område hvor 83% af kommunerne enten allerede har, eller har planlagt, initiativer til at indfri deres reduktionsmålsætninger, mens 69% arbejder med bæredygtig transport, og 60% af kommunerne yder en indsats for at facilitere en bæredygtig livsstil. Blot 29% af planerne omfatter affaldsreduktion. Kategorien andre omfatter en række forskellige tiltag, ikke mindst klimatilpasning. Tabel 2. Områder der indgår i kommunale klimahandlingsplaner. Procent i forhold til antal kommuner, der har en handlingsplan (N=52). Indsatsområde % Energibesparelser 90 Vedvarende energi 83 Bæredygtig transport 69 Bæredygtig livsstil 60 Affaldsreduktion 29 Andet 29 N = 52 Spørger man kommunerne, hvordan de prioriterer imellem disse områder, finder vi, at de er konsistente med denne rangordning. 59% af kommunerne med en handlingsplan svarer, at energibesparelser har den højeste prioritet i planen, imens vedvarende energi (navnlig fjernvarme) har den højeste prioritet i 21% af kommunerne. Med hensyn til de kriterier, som kommunerne baserer deres prioriteringer på, finder vi, at det dominerende kriterium for valg af indsatsområde er de langsigtede økonomiske besparelser (dette gælder 27% af kommunerne) samt at det pågældende område har størst CO2-reduktion pr. krone (22%). Administrativ forankring og finansiering af klimaarbejdet. Vender vi os imod spørgsmålet om, hvordan klimahandlingsplaner er inkorporeret i kommunernes administration, ser vi først, at i 47% af kommunerne er ansvaret for handlingsplanen placeret hos en ledende embedsmand/kvinde (se tabel 3). 8

11 Tabel 3. Hvor er ansvaret for kommunens klimapolitik forankret administrativt? Procent. (N=72) Ansvar for implementering Pct. af alle kommuner Ledende embedsmand 47 En bestemt organisatorisk enhed 21 Delt ansvar mellem flere personer 21 Ingen information om ansvar 11 I 21% af kommunerne ligger ansvaret ikke hos en enkelt person, men i en organisatorisk enhed. I yderligere 21% af kommunerne er ansvaret delt mellem forskellige personer. Disse tal indikerer, at klimapolitik er ganske tæt inkorporeret i forvaltningen i mindst 68% af kommunerne. En anden indikator for, hvor grundigt klimapolitik er inkorporeret i den kommunale forvaltning, er den udstrækning i hvilken klimahandlingsplaner er integreret i den overordnede strategiplan for kommunen (kommuneplanen). Dette er tilfældet i 72% af kommunerne, eller samtlige af de kommuner, som har en klimahandlingsplan. Det er også muligt at vurdere den rolle, som klimapolitikken spiller i kommunerne ved at se på, hvor stor en andel af de kommunale budgetter, der anvendes på dette område. Dette har imidlertid ikke været muligt for os, da det er vanskeligt at afgrænse dette område fra øvrige miljø- og energiaktiviteter, og da vi ikke har haft kapacitet til at gennemgå de kommunale budgetter med dette formål for øje. I stedet har vi set på, hvordan kommunerne finansierer deres klimainitiativer. I det omfang kommunerne bruger egne midler hertil, kan det også ses som et udtryk for, at klimapolitik er indlejret i de kommunale politikker. Som det fremgår af tabel 4 er det 86% af samtlige kommuner, der finansierer (dele af) deres klimarelaterede aktiviteter ud af eget budget. Mens kommunerne således synes rede til selv at betale for disse aktiviteter, fremgår det også af tabellen, at kommunerne er gode til at finde alternative finansieringskilder til disse aktiviteter. 46% bruger således de indhøstede gevinster i forbindelse med CO2-reduktioner til at finansiere nye klimaaktiviteter, mens 38% af kommunerne bruger penge fra fonde, forskningsprojekter og lign. til at medfinansiere disse aktiviteter. Der er ligeledes 21% af kommunerne, som finansierer klimaaktiviteter gennem offentlig-private partnerskaber og 19%, der modtager støtte hertil fra andre offentlige myndigheder. Tager man de positive briller på kan man sige, at kommunerne synes at være kreative i forhold til finansieringen af disse aktiviteter. Tager man de negative briller på, kan 9

12 man sige, at kommunerne tilsyneladende er ret afhængige af en række forskellige finansieringskilder, hvoraf nogle af dem er temmelig ad hos prægede, for at opretholde deres nuværende aktivitetsniveau på klimaområdet. Tabel 4. Finansiering af kommunernes klimarelaterede aktiviteter. Procent (N=72) Finansieringskilde Pct. af alle kommuner Kommunens eget budget 86 Økonomiske gevinster i forbindelse med CO2-reduktioner 46 Fonde eller lign. (EU-bevillinger, forskningsprojekter) 38 Offentlige-private partnerskaber 21 Tilskud fra andre off. myndigheder 19 Andet 6 Et andet økonomisk mål for, hvor forpligtede kommunerne føler sig på klimaområdet, er om de øremærker de besparelser, der opnås gennem kommunens klimarelaterede aktivitet (energibesparelser, vedvarende energi) til fremtidig aktivitet på klimaområdet. Øremærkes disse besparelser demonstrerer det, at kommunen føler sig forpligtet på området, ligesom en øremærkning skaber stor synlighed omkring de positive effekter af klimaaktiviteten. Tabel 5 viser hvordan kommunerne disponerer de besparelser, der opnås gennem deres klimarelaterede aktivitet. Tabel 5. Hvordan disponeres de besparelser, der opnås gennem kommunernes klimarelaterede aktivitet. Procent. (N=72). Disponering af besparelser Pct. af alle kommuner Besparelsen angives ikke specifikt (indgår i overordnet budget) 52 Visse besparelser båndlægges til fremtidige klimatiltag 32 Alle besparelser båndlægges til fremtidige klimatiltag 11 Ingen besparelser er opnået 5 Sum = 100 Det fremgår af tabel 5, at 43% af samtlige kommuner øremærker alle eller visse af de besparelser, der er opnået gennem kommunens klimarelaterede aktivitet. Omvendt er der 52% af kommunerne, hvor de opnåede besparelser bare indgår i de overordnede budgetter, og 10

13 dermed ikke er synlige. At så mange som 43% af kommunerne specifikt øremærker opnåede besparelser til fremtidige klimatiltag demonstrerer relativt stort engagement hos op imod halvdelen af de danske kommuner. Borgerinddragelse I forhold til engagement af borgere finder vi, at 85% af kommunerne har brugt et eller flere redskaber til at engagere borgere 1 i klimavenlig adfærd. De oftest benyttede redskaber er borgermøder og workshops (58% af kommunerne) og samarbejde med foreninger og organisationer for at engagere borgerne (56%). Tabel 6. Redskaber benyttet af kommunerne for at engagere borgerne. Procent af alle kommuner. (N=72). Type af redskab Anvendelse (pct. af alle kommuner) Borgermøder eller workshops 58 Samarbejde med organisationer eller foreninger 56 Kommunalt arrangerede events 47 Stakeholder konsultationer 46 Uddannelsesprogrammer til skoler 29 Energieftersyn mv. målrettet virksomheder 19 Mens disse tal synes at være udtryk for et oprigtigt ønske om at engagere borgere i den kommunale klimaindsats, er der ikke desto mindre en del kommuner, der er skeptiske i forhold til nytten af borgerinddragelsen. Der er således 52% af kommunerne, der mener, at borgerinddragelse har hjulpet kommunen og dens borgere med at reducere deres CO2- udledninger, mens 45% af kommunerne er uenige i dette udsagn. Kommunernes skepsis overfor effekten af borgerinddragelse kan også aflæses ud fra de metoder, der tages i anvendelse. Redskaberne er i de fleste tilfælde ganske traditionelle (se tabel 6), og kun mellem 1 og 6% af kommunerne bruger digitale kommunikationsformer såsom blogs, Facebook eller sms-beskeder til at kommunikere med borgerne på klimaområdet (se tabel 7). Samtidigt er det lidt forstemmende at se, at omkring 1/3 af kommunerne slet ikke bruger digitale redskaber til en dialog med borgerne eller finder disse redskaber irrelevante. 1 Borgere forstås her også som foreninger og virksomheder 11

14 At mange kommuner har en vis berøringsangst overfor de mere ukontrollerede former for borgerinddragelse, som især de sociale medier kan medføre, kan muligvis skyldes det forhold, at hele 27% af kommunerne har mødt modstand i forbindelse med implementeringen af deres klimahandlingsplan. Modstanden opstår især i relation til placeringen af større vindmøller/vindmølleparker og biogasanlæg. Tabel 7. Hvilke internet-baserede redskaber har kommunerne brugt til at komme i dialog med borgerne vedrørende formulering og implementering af deres klimahandlingsplan? Procenter (N= 72) Redskab Formulering Implementering Websider E-nyhedsbreve Blog 3 1 Video (på website eller YouTube) 6 10 Facebook 6 4 Sms-beskeder 1 3 Andet Ingen/irrelevant Hvorfor er der så stor variation i de kommunale klimahandlingsplaner? Som det fremgår af redegørelsen ovenfor er der mange danske kommuner, som har ambitiøse klimahandlingsplaner, og hvor arbejdet med implementeringen af disse planer er godt forankret i kommunens forvaltning. Imidlertid har vi også kunnet konstatere, at der er stor variation i både ambitionsniveau og forankring. Når man skal forklare denne variation, kan det være fristende at antage, at den har sin rod i den manglende nationale regulering af den kommunale klimaindsats. Data i denne undersøgelse giver os desværre ikke mulighed for at undersøge denne hypotese. Men de giver os mulighed for at undersøge, om der kunne være nogle strukturelle faktorer på det lokale niveau, som i sig selv kan bidrage til at forklare denne variation. Vores begrænsende undersøgelse giver os naturligvis ikke mulighed for at undersøge særlig mange af sådanne faktorer, men vi har dog mulighed for at undersøge, om eksempelvis borgmesterfarve (borgmesterens politiske tilhørsforhold), kommunestørrelse (og dermed ressourcerne til rådighed) og den administrative forankring af klimapolitikken spiller en rolle i denne forbindelse. Vi vil derfor anvende disse faktorer som uafhængige variable i en række bivariate analyser, hvor vi som indikator for den lokale klimaindsats 12

15 bruger spørgsmålene om, hvorvidt kommunerne har en klimahandlingsplan eller ej, og hvilke områder den eventuelle plan omfatter, som afhængige variable. Herudover anvender vi de faktiske reduktionsmål, samt hvorvidt klimahandlingsplanen er integreret i kommunens overordnede strategi eller ej, som afhængige variable. Baggrunden for at vælge borgmesterens politiske tilhørsforhold, kommunens størrelse og den administrative forankring af klimapolitikken som uafhængige variable er, at det er muligt at formulere sandsynlige hypoteser om hvordan disse faktorer påvirker klimahandlingsplanens ambitionsniveau i kommunerne. Det en således en rimelig antagelse, at kommuner med en rød borgmester vil have større tilbøjelighed til at være ambitiøse på det klimapolitiske område end kommuner, der har en blå borgmester, eftersom klimaområdet konsistent har været højere prioriteret blandt centrum-venstre partier end hos centrum-højre partier 2. Hvad kommunens størrelse angår forventer vi, at større kommuner vil have en mere ambitiøs klimahandlingsplan end mindre kommuner, da større kommuner dels har flere ressourcer og dels har større netværk end mindre kommuner. Det gør dem bedre i stand til at håndtere et nyt policyområde som klimapolitik. Endelig forventer vi, at jo bedre klimapolitikken er integreret i lokalforvaltningen, jo mere ambitiøs vil den være. Afprøvningen af disse hypoteser gav imidlertid nogle overraskende resultater. For det første kan vi ikke finde noget sikkert grundlag for påstanden om, at røde borgmestre er mere ambitiøse på klimaområdet end blå. Dette fremgår bl.a. af tabel 8, som viser sammenhængen mellem borgmesterfarve og hvorvidt kommunen har en klimahandlingsplan eller ej. Her ser vi ganske vist, at mens 78% af de røde kommuner har en klimahandlingsplan gælder det kun 66% af de blå. Og mens 34% af de blå kommuner ikke har en handlingsplan gælder det 23% af de røde. Dette kunne umiddelbart tyde på en forskel, men den statistiske test viser, at forskellen ikke er statistisk signifikant med den ønskede sikkerhed (sign. = 0,266, hvor vi ønsker en sign. på 0,05 eller mindre). Kun når det kommer til spørgsmålet om hvorvidt kommunen har sat reduktionsmål for kommunens borgere ser vi, at det overvejende er røde kommuner, der har et sådant mål (50% af røde kommuner mod 15% af blå ). Dette kan muligvis forklares af en mere bottom up-orienteret tilgang hos de røde kommuner. 2 Røde borgmestre er i denne sammenhæng borgmestre fra Socialdemokratiet, Radikale Venstre eller SF. Blå borgmestre er borgmestre fra enten Konservative eller Venstre. Undersøgelsen omfatter to borgmestre, som er valgt på lokale lister. Da de er konstitueret med udgangspunkt i en centrum venstre koalition regnes de her som røde borgmestre. 13

16 Tabel 8. Sammenligning af røde og blå kommuner i forhold til klimahandlingsplan. Procenter. (N=72). Har en klimahandlingsplan Ingen klimahandlingsplan N Rød borgmester Blå borgmester Gamma = 0,287 Sign. = 0,266 Ser vi på betydningen af kommunens størrelse finder vi, at størrelse har en betydning i et vist omfang. I forhold til hvorvidt en kommune har en klimahandlingsplan eller ej, og hvorvidt kommunen har fastsat reduktionsmål for kommmunen som geografisk enhed eller ej, har større kommuner vist sig at have den mest ambitiøse implementering (se tabel 9). Der er dog ingen forskel mellem store og små kommuner når det gælder reduktionsmål for kommunens egen virksomhed eller for kommunens borgere. Ser vi kun på kommuner, som har fastsat reduktionsmål for kommunen som geografisk enhed, finder vi heller ikke væsentlig forskel i ambitionsniveauet mellem store og små kommuner Tabel 9. Sammenligning af store og små kommuner i forhold til klimahandlingsplan. Procenter. (N=72) Har en klimahandlingsplan Ingen klimahandlingsplan N Små kommuner (op til 39,999 indbyggere) Mellemstore kommuner (40,000-59,999 indbyggere) Store kommuner (over 60,000 indbyggere) Gamma = -0,576 Sig. = 0,

17 Til slut skal vi undersøge, om måden hvorpå klimapolitikken er inkorporeret i lokalforvaltningen har indflydelse på ambitionsniveauet i klimaindsatsen. Vores forventning er, at hvis en ledende embedsmand eller en bestemt organisatorisk enhed varetager ansvaret for klimahandlingsplanen, vil planerne være mere ambitiøse end hvis ansvaret er delt mellem forskellige personer. Denne forventning indfries af vores data. Ser vi således på sammenhængen mellem den administrative forankring af klimapolitikken, og hvorvidt kommunen har en klimahandlingsplan eller ej, finder vi (tabel 10), at i kommuner hvor ansvaret er placeret hos en ledende embedsmand eller en organisatorisk enhed har 82% klimahandlingsplan. For de kommuner hvor ansvaret for klimapolitikken er fordelt mellem flere personer, har kun omkring halvdelen en klimahandlingsplan. Tabel 10. Sammenhængen mellem administrativ forankring af klimapolitikken og forekomst af klimahandlingsplan i kommunerne. Procenter (N = 72) Administrativ forankring af ansvar: Har en klimahandlingsplan Ingen klimahandlingsplan N Ledende embedsmand/ organisatorisk enhed Fordelt mellem flere personer Gamma=.-588 Sig. =.001 Billedet bekræftes yderligere, når vi kaster et blik på de områder, som er omfattet af klimahandlingsplanen. Her finder vi, at i 92% af de kommuner hvor ansvaret for planen er placeret hos en ledende embedsmand dækker planen kommunen som geografisk enhed. Dette er kun tilfældet i 45% af de kommuner, hvor ansvaret er delt mellem flere personer. I forhold til årlige reduktionsmål finder vi dog ingen statistisk signifikant forskel mellem kommuner med forskellig type administrativ forankring af klimapolitikken. Dette er dog ikke særligt overraskende, da de kommuner, der har fastsat reduktionsmål for kommunen som geografisk enhed, udgør en mindre og mere ensartet gruppe. Vi har nu analyseret nogle faktorer, som bidrager til at forklare, hvorfor der er relativt stor variation i kommunernes ambitionsniveau på klimaområdet. Disse faktorer kan 15

18 imidlertid ikke forklare, hvorfor der trods variationen alligevel er en vis konformitet i f.eks. kommunernes målsætninger hvad angår årlige reduktionsmål. Som det fremgik af figur 1 og 2 ovenfor havde både de årlige reduktionsmål for kommunen som geografisk enhed og for kommunens egenvirksomhed en meget klar medianværdi på 2% og et gennemsnit, som også lå relativt tæt på dette tal. Denne konformitet forklares formodentlig af det relativt store antal kommuner, som har tilsluttet sig klimanetværk eller aftaler som f.eks. Danmarks Naturfredningsforenings (DN) klimanetværk eller EU s Borgmesterpagt, hvor kommunerne netop skriver under på aftaler, der fastsætter et sådant reduktionsmål. Vi har i undersøgelsen spurgt til, hvor mange kommuner, der deltager i nationale eller internationale klimanetværk, ligesom vi har spurgt til, i hvor høj grad kommunerne deler viden med andre kommuner på klimaområdet. Disse tal viser, at der er ikke mindre end 82% af samtlige kommuner, der er medlemmer af et nationalt eller internationalt klimanetværk. En pæn del af kommunerne er medlem af to eller flere netværk. Nationale netværk med mange medlemmer er: DN s Klimanetværk, KL s klimanetværk, Green Cities netværket og Cogita, mens internationale netværk med et antal danske kommuner som medlemmer er EU s Borgmesterpagt og Eurocities. Disse netværker synes endvidere at spille en vigtig rolle i deling af viden mellem netværkets medlemmer. I undersøgelsen har vi således spurgt, om i hvor høj grad kommunen deler viden med andre kommuner på klimaområdet. Der er 55% af kommunerne som svarer, at de gør dette i høj eller meget høj grad, mens 36 % svarer, at de gør det i nogen grad (se tabel 11). Tabel 11. I hvor høj grad deler kommunen viden med andre kommuner på klimaområdet? Procenter (N=72). I meget høj grad 22 I høj grad 33 I nogen grad 36 I mindre grad 6 Slet ikke 3 Sum =

19 Appendix 1 Repræsentativitet i undersøgelsen Der er sendt spørgeskema ud til alle landets kommuner, og i alt 72 kommuner har afgivet en gyldig besvarelse af spørgeskemaet og indgår dermed i vores data. Svarprocenten er dermed 73% (72/98 x 100). Vi har i denne sammenhæng kontrolleret stikprøvens repræsentativitet i forhold til populationens 98 kommuner. I første omgang har vi undersøgt repræsentativiteten med henblik på antallet af indbyggere i kommunen. Der er imidlertid den komplikation, at stikprøven indeholder nogle ganske store såkaldte outliers (eksempelvis Københavns kommune med mere end indbyggere, næsten 10 gange så mange som gennemsnittet), som vil forstyrre en repræsentativitetstest unødigt. Derfor er der foretaget en test af stikprøvens repræsentativitet med og uden disse outliers (angivet som kommuner med mere end indbyggere), som i alt tæller følgende fire kommuner: København, Odense, Aalborg og Aarhus. Gennemsnitsværdierne for hhv. sample, restpopulation og hele populationen er angivet i tabel A. I tabel B er foretaget en simpel t-test af, om stikprøvens middelværdi er signifikant forskellig fra populationens, igen både med og uden nævnte outliers. Trods forskellen reagerer t-testen ikke synderligt forskelligt i de to tilfælde. Der konstateres et mindre, men statistisk insignifikant bias i negativ retning på gennemsnittet mellem stikprøven og populationen (sig. = 0,176). Forskellen bliver væsentligt mindre når de nævnte outliers er ekskluderet, men ligeledes insignifikant. Vi kan dermed konkludere, at når det angår kommunestørrelse er vores sample repræsentativt for samtlige landets kommuner. 17

20 Tabel A. Repræsentativitet i sample Gruppe Gns. (inkl. Outliers) Gns. (ekskl. Outliers) Sample 62776,57 (8530,6) 48235,03 (2726,65) Restpopulation 40023,88 (5039,32) 40023,88 (5039,32) Total 56740,14 (6473,83) 45963,86 (2430,61) Ustandardiserede værdier. Middelværdiernes standardfejl i parentes. CIDEA totalkommuneundersøgelse 2011 Tabel B. Test for repræsentativitet Gruppe t-value Df Sig. (1-tailed) Forskel i gns. Sample inkl. Outliers (62776) -, , ,86 Sample ekskl. Outliers (48235,03) -, , ,17 Ustandardiserede værdier. One-sample T-test, test værdier i parentes. CIDEA totalkommuneundersøgelse

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

DET LANGE, SEJE TRÆK

DET LANGE, SEJE TRÆK DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013

KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013 KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013 KALUNDBORG FORSYNING Totalrapport December 2013 INDHOLD 3 HOVEDRESULTATER OPSUMMERET 4 OM DENNE RAPPORT 4 EFFEKTANALYSE 5 OPBYGNING AF RAPPORTEN 6 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER

Læs mere

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats 17. oktober 2007 Transport- og energiministeren og KL har indgået en frivillig aftale, der vil betyde flere energibesparelser i

Læs mere

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab Interesseorganisationer i politiske arenaer Resultater fra et forskningsprojekt Anne Skorkjær Binderkrantz Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.interarena.dk Indledning I alle demokratier

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Globalisering og outsourcing fra erhvervene

Globalisering og outsourcing fra erhvervene Globalisering og outsourcing fra erhvervene Rapport til Skov- og Naturstyrelsen, Landsplanområdet Peter Maskell, DRUID, IVS, CBS i samarbejde med Danmarks Statistik, 11. januar 2006 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning

Læs mere

Er du arkitekt MAA? Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund

Er du arkitekt MAA? Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund I midten af april udsendte Arkitektforeningen et elektronisk spørgeskema, vedrørende den kommunale arkitekturpolitik, til samtlige af landet

Læs mere

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Marts 2015 Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Energistyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Interview 3 2. Survey 4 Survey af energiselskaber 5 Survey af eksterne aktører 7 Survey af slutbrugere 9 2.3.1.

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Kommunernes klimaindsats. Juni 2010

Kommunernes klimaindsats. Juni 2010 Kommunernes klimaindsats Juni 2010 1 Indledning CONCITO har i april måned 2010 foretaget en undersøgelse af de danske kommuners klimaindsats. Formålet har været at få et aktuelt indblik i, hvor langt kommunerne

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten 3.0 - borgernær energirådgivning og information Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten har siden 2005 ydet uafhængig og uvildig energirådgivning og information til danske energiforbrugere.

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

CARBON20 PARTNERSKABSAFTALE

CARBON20 PARTNERSKABSAFTALE CARBON20 PARTNERSKABSAFTALE mellem [VIRKSOMHED] og ALLERØD KOMMUNE Carbon20 Et bæredygtigt Allerød Denne aftale præciserer rammerne for et forpligtende, men ikke juridisk bindende samarbejde mellem og

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Klimabarometeret 2014

Klimabarometeret 2014 December 2014 RAPPORT CONCITOs klimabarometer har siden 2010 afdækket danskernes viden og meninger om en lang række klimaspørgsmål. Dette års undersøgelse viser blandt andet, at et stadigt større flertal

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion Klimaindsats Status primo 2014 Indholdsfortegnelse 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion 2. Strategier & Planer...3 2.1. 2.2. 2.3. 2.4. 2.5. Strategi for klimatilpasning Handleplan

Læs mere

OPFØLGNING PÅ VIRKSOMHEDERS KLIMAHANDLINGSPLANER

OPFØLGNING PÅ VIRKSOMHEDERS KLIMAHANDLINGSPLANER Vejledning: OPFØLGNING PÅ VIRKSOMHEDERS KLIMAHANDLINGSPLANER INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Introduktion 2. Formål med opfølgning på virksomhedernes klimahandlingsplaner 3. Centrale problemstillinger i opfølgningen

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

INNOVATION SKABER VÆRDI I FORM AF...

INNOVATION SKABER VÆRDI I FORM AF... INNOVATION SKABER VÆRDI I FORM AF... 70% Højere kvalitet af innovationerne i den offentlige sektor 50% Tilfredse medarbejdere af innovationerne i den offentlige sektor 46% Effektivitet af innovationerne i

Læs mere

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning

Læs mere

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Bilag Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Stamdata Stamdata for initiativ 2.5 fremgår af nedenstående tabel 1. Tabel 1: Stamdata for initiativ

Læs mere

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Jeg lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen Ni ud af ti elever i folkeskolens udskoling er enige i, at de lærer mere, hvis

Læs mere

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 RAPPORT Frederikssund Kommunes hjemmepleje Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Foto: Kenneth Jensen 2/22 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Metode... 6 Spørgeskemaet... 7 Svarprocenter

Læs mere

6. juli 2010 Den kommunale valgkampagne anno 2009 Side 1 af 28. Den kommunale valgkampagne anno 2009. En kommenteret tabelrapport

6. juli 2010 Den kommunale valgkampagne anno 2009 Side 1 af 28. Den kommunale valgkampagne anno 2009. En kommenteret tabelrapport 6. juli 2010 Den kommunale valgkampagne anno 2009 Side 1 af 28 Den kommunale valgkampagne anno 2009. En kommenteret tabelrapport Kasper Møller Hansen og Jens Hoff Institut for Statskundskab Arbejdspapir

Læs mere

Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2. Resumé 3. Om undersøgelsen 4

Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2. Resumé 3. Om undersøgelsen 4 Indhold Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2 Resumé 3 Om undersøgelsen 4 Undersøgelsens resultater 4 Hvilke organisationer er med i undersøgelsen? 4 Organisationernes størrelse

Læs mere

Hvad er meningen? Et forløb om opinionsundersøgelser

Hvad er meningen? Et forløb om opinionsundersøgelser Hvad er meningen? Et forløb om opinionsundersøgelser Jette Rygaard Poulsen, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Hans Vestergaard, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Søren Lundbye-Christensen, AAU 17-10-2004

Læs mere

Iværksætterlyst i Danmark

Iværksætterlyst i Danmark Iværksætterlyst i Danmark Danskeres lyst til at stifte egen virksomhed er faldet ASE har spurgt ca. 2500 lønmodtagere om deres forhold til at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen viser generelt ringe

Læs mere

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken Rapport over afsluttende evaluering 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Spørgeskemaundersøgelsen... 3 3. Opmærksomhedspunkter og eventuelle fejlkilder... 3 4. Præsentation

Læs mere

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ Side 1 Udgivelsesdato : Februar 2015 Udarbejdet : René Fåborg Kristensen, Muhamed Jamil Eid Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Finansministeriet bestilte i begyndelsen af 2014 en rapport om offentlig-privat samarbejde. Formålet med rapporten blev drøftet i pressen i foråret 2014.

Læs mere

Teknik og Miljø. Katalog over supplerende klimainitiativer

Teknik og Miljø. Katalog over supplerende klimainitiativer Teknik og Miljø Katalog over supplerende klimainitiativer Indledning Gentofte Kommune har udarbejdet en Klimaplan, der udstikker mål og rammer for klimaarbejdet i Gentofte Kommune fra 2010-2020, og gennem

Læs mere

HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI

HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI NORDDJURS KOMMUNE 2013 Indhold HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI I NORDDJURS KOMMUNE 2013...1 Indhold...2 Indledning...3 Introduktion til handleplanens elementer....4 Baseline-opgørelse...4

Læs mere

Referat. Klima- og Miljøudvalget. Møde nr.: 1/2013 Dannet den: Tirsdag den 22-01-2013 Mødedato: Mandag den 21-01-2013 Mødetidspunkt: 17:30-19:00

Referat. Klima- og Miljøudvalget. Møde nr.: 1/2013 Dannet den: Tirsdag den 22-01-2013 Mødedato: Mandag den 21-01-2013 Mødetidspunkt: 17:30-19:00 Referat Klima- og Miljøudvalget Møde nr.: 1/2013 Dannet den: Tirsdag den 22-01-2013 Mødedato: Mandag den 21-01-2013 Mødetidspunkt: 17:30-19:00 Mødested: Mødelokale TF Medlemmer Svend-Erik Jakobsen (SEJ)

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Agenda 21 Fokus miljø og klima

Agenda 21 Fokus miljø og klima Agenda 21 Fokus miljø og klima Teknik- og Miljøforvaltningen 2008 Indhold Prioritering af indsatsen...4 Projektidé - praktisk miljøledelse...5 Opstart af projektet...8 Organisering og forankring af projektet...9

Læs mere

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Indledning Hvert år skal skolen lave en evaluering af sin samlede undervisning. Der foreligger

Læs mere

ELENA-ordningen i korte træk ELENA er en forkortelse for European Local Energy Assistance. Den europæiske Investeringsbank administrerer ELENA.

ELENA-ordningen i korte træk ELENA er en forkortelse for European Local Energy Assistance. Den europæiske Investeringsbank administrerer ELENA. Dato: 9. maj 2011 Bilag til Fælles regional-kommunal ansøgning om ELENAstøtte til at forberede investeringer i energibesparelser Forkortet dansk version af ELENA-ansøgningen ELENA-ordningen i korte træk

Læs mere

HR-MÅLINGEN 4. RUNDE FORSVARSMINISTERIET RAPPORT AUGUST 2015

HR-MÅLINGEN 4. RUNDE FORSVARSMINISTERIET RAPPORT AUGUST 2015 HR-MÅLINGEN 4. RUNDE FORSVARSMINISTERIET RAPPORT AUGUST 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING OVERORDNEDE RESULTATER PRIORITERING AF INDSATSOMRÅDERNE INTERNT BENCHMARK EKSTERNT BENCHMARK: OFFENTLIGT ANSATTE

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Region Hovedstaden. CopenhagenElectric - det regionale elbilsekretariat

Region Hovedstaden. CopenhagenElectric - det regionale elbilsekretariat Region Hovedstaden CopenhagenElectric - det regionale elbilsekretariat Indledning I Region Hovedstaden ser vi elbilen som en central brik i omstillingen til et grønnere samfund, der er uafhængigt af fossile

Læs mere

SILKEBORG BORGERPANEL DIGITAL SERVICE

SILKEBORG BORGERPANEL DIGITAL SERVICE Til Silkeborg Kommune Dokumenttype Rapport Dato November, 2010 SILKEBORG BORGERPANEL DIGITAL SERVICE SILKEBORG BORGERPANEL DIGITAL SERVICE Dato 2010-11-17 Udarbejdet af Karen Nørskov Jensen Kontrolleret

Læs mere

Forventninger til forandringer i det offentlige

Forventninger til forandringer i det offentlige Forventninger til forandringer i det offentlige Survey Implement Consulting Group og Mandag Morgen September 2013 Om undersøgelsen I forbindelse med konferencen om fremtidens offentlige sektor har Implement

Læs mere

Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen. Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune

Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen. Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune Klimaplan 2012-2015 Det energisamfund intelligente Klimasekretariatet

Læs mere

Solrød Kommunes Digitale Rådhus

Solrød Kommunes Digitale Rådhus SOLRØD KOMMUNE Solrød Kommunes Digitale Rådhus Service- og kanalstrategi for Solrød Kommune November 2010 Formål og afgrænsning Solrød Kommunes service- og kanalstrategi skal sikre en tilgængelig og kvalificeret

Læs mere

Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat

Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat UNI C Statistik & Analyse december 2012 Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat UNI C Statistik & Analyse december 2012 Af Lone Juul Hune Indledning 3 Indhold

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Bydelskonkurrencen: Den Digitale Bydel 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Borgerservice, Udviklingsafdelingen E-mail: tgl@aarhus.dk

Læs mere

Anbefalinger og afrapportering til byrådet.

Anbefalinger og afrapportering til byrådet. 17, stk. 4 udvalg Energirigtigt byggeri Haderslev Kommune CS Udviklingsafdelingen Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 11. december 2012 Sagsident:

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Carbon 20 Partnerskabsaftale

Carbon 20 Partnerskabsaftale Carbon 20 Partnerskabsaftale Carbon 20 Partnerskabsaftale Denne aftale præciserer rammerne for et forpligtende, men ikke juridisk bindende samarbejde mellem virksomheden og Carbon 20-projektet. Carbon20-projektet

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Sammenfatning Forældrene er glade for elevplanerne 70 % af skolebestyrelsesmedlemmerne i Skole og Samfunds undersøgelse

Læs mere

Den gode proces. Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13

Den gode proces. Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13 Den gode proces Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13 Vejen til den gode proces Klimatruslen og usikkerhed om den fremtidige forsyningssikkerhed

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Indledning Regeringens strukturreform ændrer danmarkskortet og opgavefordelingen mellem stat, amt og

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

Sammenfatning af Forums tre e-surveys

Sammenfatning af Forums tre e-surveys Sammenfatning af Forums tre e-surveys Forum for Offentlig Topledelse har i perioden fra august 2003 til august 2004 gennemført tre elektroniske spørgeskemaundersøgelser (e-surveys). E-survey 1 og 2 er

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN - implementering af lov om tandpleje 2006 Større valgfrihed og fleksibilitet i børne- og ungdomstandplejen - implementering af lov om tandpleje

Læs mere

Vejledning til udfyldelse af Ansøgningsskema om tilskud under LAG-indsatsen

Vejledning til udfyldelse af Ansøgningsskema om tilskud under LAG-indsatsen Vejledning til udfyldelse af Ansøgningsskema om tilskud under LAG-indsatsen 05.02.2015 1 Indledning Du finder her en vejledning til udfyldelse af ansøgningsskemaet til brug ved ansøgning om tilskud under

Læs mere

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer af Corona 214 Resultater Der blev udsendt 6 spørgeskemaer. 4 medlemmer har besvaret spørgeskemaundersøgelsen. Dette giver en svarprocent på 83,1 procent.

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2. -udledningen. Januar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2. -udledningen. Januar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2 -udledningen Januar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Danmarks reduktion af CO2-udledningen (beretning

Læs mere

27/8/2015 https://www.survey xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.corerespondentprint?printbackground=false&what=3&forceactivations=true

27/8/2015 https://www.survey xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.corerespondentprint?printbackground=false&what=3&forceactivations=true T1PF 1JPR FSK2 KOMMUNERNES INDBERETNING AF LIGESTILLINGSREDEGØRELSER 2015 Indberetning af ligestillingsredegørelse 2015 Alle kommuner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse

Læs mere

Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011

Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011 Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011 Særlige indsatsområder jf. Klimapolitikken Indsats Mål Status el. Mål 3: Reduktion af borgeres og virksomheders CO 2 -udledning Mål 5:

Læs mere

Den grafiske branche. hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater

Den grafiske branche. hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater Den grafiske branche hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater Marts 2014 Indhold Undersøgelsens hovedkonklusioner... 3 Baggrund... 3 Undersøgelsen...

Læs mere

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Aarhus Kommune Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Denne rapport er en opsamlende, konkluderende sammenfatning baseret på fem undersøgelser gennemført

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

Det aktive byrum Status 2014

Det aktive byrum Status 2014 Det aktive byrum Status 2014 KMØ Det aktive byrum er et ud af 9 projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet. Aftalen

Læs mere

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål 1 Bilag 3 Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål På et seminar 7.-8. september 2011 har embedsværket i Green Cities kommunerne (inkl. observatør kommunerne Næstved og Aabenraa) produceret forslag

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmøde 23. oktober 2013. 1 CARE Danmarks strategi 2014

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmøde 23. oktober 2013. 1 CARE Danmarks strategi 2014 TRATEGI 2014 Spare og låne grupper Bæredygtig Godkendt på bestyrelsesmøde 23. oktober 2013 1 I verdens fattigste landområder er det hårdt arbejde at skaffe mad nok til at overleve. Her er klimaet, adgang

Læs mere

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information Brugerundersøgelse Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter Ibureauet, Information 26. august 2013 Side 2 1. Baggrund Rigspolitiet gennemførte i 2011 en foranalyse samt udarbejdede en business

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

KLIMAPARTNERSKABER MELLEM KOMMUNER OG VIRKSOMHEDER

KLIMAPARTNERSKABER MELLEM KOMMUNER OG VIRKSOMHEDER KLIMAPARTNERSKABER MELLEM KOMMUNER OG VIRKSOMHEDER PANTONE: 360C CMYK: 80 0 98 0 PANTONE: 349C CMYK: 97 2 98 12 Climate Partnerships LIFE09 ENV/DK/000366 Lægmandsrapport for projektet Carbon 20 Februar

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Workshop 17. maj 2010 - Gate21 Plan C Delprojekt 1 Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Dagsorden Baggrund og grundlag Energirenovering

Læs mere

Vejledning til opfølgning på APV og trivselsundersøgelsen 2014 på skolerne

Vejledning til opfølgning på APV og trivselsundersøgelsen 2014 på skolerne Vejledning til opfølgning på APV og trivselsundersøgelsen 2014 på skolerne Kære arbejdsmiljøgruppe I har nu modtaget en rapport med resultaterne af jeres trivselsundersøgelse og en rapport med kommentarerne

Læs mere