KLIMAPLANER OG KLIMAARBEJDE I DANSKE KOMMUMER. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse gennemført maj-august 2011.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KLIMAPLANER OG KLIMAARBEJDE I DANSKE KOMMUMER. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse gennemført maj-august 2011."

Transkript

1 KLIMAPLANER OG KLIMAARBEJDE I DANSKE KOMMUMER. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse gennemført maj-august Jens Hoff & Anders Ellesgaard Institut for Statskundskab Københavns Universitet CIDEA projekt rapport nr. 4

2 Institut for Statskundskab Københavns Universitet Øster Farimagsgade 5, opg. E 1353 København K April 2012 CIDEA projekt rapport nr. 4 ISBN:

3 Resumé: Formålet med denne undersøgelse er at danne et overblik over samtlige danske kommuners indsats på klimaområdet. Undersøgelsen er gennemført som en del af CIDEA-projektet. CIDEA står for Citizen Driven Environmental Action, og er et 4-årigt ( ) tværvidenskabeligt forskningsprojekt finansieret af Det Strategiske Forskningsråd (se Undersøgelsen giver mulighed for et realitetscheck af den almindeligt forekommende antagelse om, at danske kommuner er ambitiøse på klimaområdet, men at der også er stor variation i kommunernes klimaindsats. Resultaterne af undersøgelsen viser, at 72% af alle danske kommuner har en eller anden form for klimarelateret handlingsplan, mens de resterende 28% ikke har nogen form for handlingsplaner. Ud af de 72% af kommunerne, som har en handlingsplan, er det omkring 3/4, der har en plan, som dækker kommunen som geografisk enhed. Det område, som oftest indgår i handlingsplanerne er kommunernes egen aktivitet, som indgår i 83% af de undersøgte handlingsplaner, mens 35% af planerne har særlige mål for kommunens borgere. Disse gennemsnit dækker imidlertid over store forskelle mellem forskellige kommunetyper. Hvor der således er 95% af de store kommuner (o indb.), der har en klimahandlingsplan, gælder det kun for 56% af de små kommuner (u indb.). Ser man på hvorvidt konkrete CO2-reduktionsmål indgår i handlingsplanerne, ser man, at samtlige af de kommuner, som har en klimahandlingsplan, der omfatter kommunen som geografisk enhed, også har konkrete reduktionsmål. Disse mål varierer mellem 0,9% og 5,9% i gennemsnitlig årlig reduktion med et gennemsnit på 2,5% og en medianværdi på 2%. At medianværdien er netop 2% er ikke særligt overraskende, idet 2/3 af de danske kommuner har underskrevet en aftale med Danmarks Naturfredningsforening med netop denne målsætning. Blandt de kommuner, der har en handlingsplan, der omfatter kommunens egne aktiviteter, har omkring ¾ sat konkrete reduktionsmål. Disse varierer mellem 1% og 4,5% i gennemsnitlig årlig reduktion. Ser man på, hvilke områder, der har højest prioritet i de kommunale klimahandlingsplaner, er det energibesparelser. Ikke mindre end 90% af alle kommuner med en klimahandlingsplan har målsætninger på dette område. Vedvarende energi er et område hvor 83% af kommunerne har initiativer, mens 69% arbejder med bæredygtig transport og 60% af kommunerne arbejder med at facilitere en bæredygtig livsstil hos borgerne. 1

4 Vender man fokus mod administrativ forankring og finansiering af klimaarbejdet finder man, at i 47% af kommunerne er ansvaret for klimaarbejdet placeret hos en ledende embedsmand/kvinde. I 21% af kommunerne ligger ansvaret hos en organisatorisk enhed, mens det i andre 21% er delt mellem forskellige personer. Vedrørende finansiering af klimarelaterede aktiviteter er det 86% af kommunerne, der finansierer (dele af) deres klimarelaterede aktiviteter ud af eget budget. Men kommunerne er gode til at finde alternative finansieringskilder, og 46% bruger således indhøstede gevinster i forbindelse med energibesparelser (CO2-reduktioner) til at finansiere nye klimaaktiviteter, mens 38% af kommunerne bruger penge fra fonde, forskningsprojekter, EU og lign. til at medfinansiere disse aktiviteter. Ser man på i hvilket omfang kommunerne inddrager borgerne i klimaarbejdet finder man, at 85% af kommunerne har brugt et eller flere redskaber som f.eks. borgermøder, samarbejde med organisationer eller foreninger, stakeholder-konsultationer, mv. til at inddrage borgerne. En del kommuner er dog skeptiske i forhold til nytten af borgerinddragelsen, idet det ganske vist er 52% af kommunerne, som mener at borgerinddragelsen har hjulpet kommunen med at reducere dens CO2-udleding, men 45% af kommunerne er uenige i dette udsagn. Denne skepsis overfor borgerinddragelsen kan også aflæses i brugen af kommunikationsredskaber i forhold til borgerne, hvor disse er ret traditionelle. 1/3 af kommunerne bruger således slet ikke digitale redskaber i denne kommunikation, og det er kun mellem 1% og 6% der har taget de sociale medier i anvendelse. Denne første del af undersøgelsen giver anledning til at konkludere, at der er mange danske kommuner, der har ambitiøse klimahandlingsplaner, og at arbejdet med implementeringen af disse planer er godt forankret i kommunernes forvaltninger. Vi kunne dog også konstatere, at der er stor variation i både ambitionsniveau og forankring. I sidste del af undersøgelsen forsøger vi at give et bud på nogle faktorer på lokalt niveau, som kan bidrage til at forklare denne variation. Fokus er på hhv. borgmesterens politiske tilhørsforhold, kommunestørrelse og den administrative forankring af klimapolitikken. Resultaterne af de gennemførte bivariate analyser er for det første, at vi ikke med tilstrækkelig statistisk sikkerhed kan sige, at røde borgmestre er mere ambitiøse på klimaområdet end blå borgmestre. Dette gælder således kun i spørgsmålet om, hvorvidt kommunen har sat reduktionsmål for kommunens borgere, hvor røde kommuner har gjort 2

5 dette i større omfang end blå kommuner. For det andet finder vi, at kommunestørrelse har betydning i et vist omfang. I forhold til hvorvidt en kommune har en handlingsplan eller ej, og hvorvidt kommunen har fastsat reduktionsmål for kommunen som geografisk enhed eller ej, har større kommuner vist sig at have den mest ambitiøse implementering. Endelig finder vi, at spørgsmålet om den administrative forankring af klimapolitikken i kommunen også har en betydning. I kommuner, hvor ansvaret for klimapolitikken er placeret hos en ledende embedsmand/kvinde eller i en bestemt organisatorisk enhed er det således 82%, der har en klimahandlingsplan. Dette gælder kun ca. 50% af de kommuner, hvor ansvaret er fordelt mellem flere personer. 3

6 Introduktion Formålet med nærværende undersøgelse har været at danne et overblik over samtlige danske kommunernes indsats på klimaområdet. I den spørgeskemaundersøgelse, der ligger til grund for rapporten er der således spurgt til kommunernes handlingsplaner på klimaområdet, disse planers indhold, prioriteringer på klimaområdet, deltagelse i klimanetværker, borgerinddragelse, kommunikation på klimaområdet, og finansiering af klimarelaterede aktiviteter. Undersøgelsen omfattede 24 spørgsmål (se appendix 2) og blev gennemført som en elektronisk survey i perioden maj til august Efter en del mail og telefoniske rykkere lykkedes det at bringe svarprocenten op på 73% (72 kommuner), hvilket må anses for meget tilfredsstillende. En test af repræsentativiteten af vores stikprøve i forhold til samtlige kommuner i landet viser en lille, men statistisk insignifikant, forskel mellem stikprøven og populationen i retning af, at kommunerne i stikprøven gennemsnitlig set er en anelse større end gennemsnittet for samtlige kommuner (se appendix 1). Vi vil på denne baggrund anse vores undersøgelse for repræsentativ for samtlige danske kommuner, selvom vi naturligvis ikke kan udelukke, at der er andre skævheder i undersøgelsen end kommunestørrelse. En sådan skævhed kunne være, at det især er kommuner med veludviklede klimaplaner, der har valgt at deltage i undersøgelsen. Undersøgelsen er gennemført som en del af CIDEA projektet. CIDEA står for Citizen Driven Environmental Action, og er et 4-årigt, tværvidenskabeligt forskningsprojekt, finansieret af Det Strategiske Forskningsråd med 10,9 mill.kr. i perioden Formålet med projektet er at finde ud af, hvordan borgerne i danske lokalsamfund (kommuner) informerer sig om klimaforandringer og bliver motiverede og aktiverede til at gøre en personlig indsats for at modvirke disse forandringer. Herudover skal projektet udvikle nye IT-baserede løsninger, som kan understøtte denne informations- og motivationsindsats. Projektet skal munde ud i leveringen af en værktøjskasse til fri afbenyttelse af alle landets kommuner. Denne værktøjskasse skal rumme forslag til organisatoriske modeller og procedurer for borgerinddragelse til bekæmpelse af klimaforandringer. Værktøjskassen skal indeholde de nævnte IT-værktøjer og udvikles i samarbejde med 7 kommuner og forskellige sorftware-firmaer. CIDEA projektet er et samarbejde mellem Københavns Universitet, DHI og 7 kommuner: Køge, København, Odense, Middelfart, Kolding, Skanderborg og Herning. I de 7 4

7 kommuner arbejder forskere sammen med kommunale klimamedarbejdere om gennemførelsen og evalueringen af konkrete klimaprojekter. Mere information om projektet kan findes på Klimahandlingsplaner og reduktionsmål Hvis man starter med at se på kommunernes klimahandlingsplaner finder man, at 72% af alle kommuner har en eller anden form for klimarelateret handlingsplan, mens de resterende 28% ikke har nogen form for handlingsplaner på klimaområdet. Dette gennemsnit dækker imidlertid over store forskelle mellem forskellige typer af kommuner. Mens der således er 95% af store kommuner (over indbyggere), der har en klimahandlingsplan gælder det kun 56% af de små kommuner (under indbyggere, se tabel 5 nedenfor). Med hensyn til selve indholdet af planerne (tabel 1) finder vi, at for 40 ud af de 52 kommuner, der har en handlingsplan (dvs. 77%) gælder det, at planen omfatter kommunen som en geografisk enhed. Dette kan siges at være den mest ambitiøse type handlingsplan, idet den er rettet imod alle aktiviteter inden for kommunens område (transport, husstande, virksomheder, landbrug, osv.). En handlingsplan kan også have særlige mål for kommunens borgere, hvilket gælder 35% af planerne. Det område, som oftest indgår i handlingsplanerne, er kommunernes egen aktivitet, som indgår i 83% af de undersøgte handlingsplaner. Tabel 1. Områder omfattet af kommunale klimahandlingsplaner samt evt. relaterede CO2-reduktionsmål. Procentdel af kommuner med en klimahandlingsplan (N=52). Områder omfattet af handlingsplan % Plan indeholder konkrete reduktionsmål % Kommunen som geografisk enhed 77 (40)* 77 (40) Kommunens egen aktivitet 83 (43) 56 (29) Særlige kommunale områder 23 (12) ----** Borgere 35 (18) 21 (11) *Tal i parantes er absolutte tal. ** Manglende data. Ser man på hvorvidt konkrete CO2-reduktionsmål indgår i handlingsplanerne, ser man, at samtlige af de kommuner, som har en klimahandlingsplan, der omfatter kommunen som 5

8 geografisk enhed, også har konkrete reduktionsmål. Disse reduktionsmål varierer mellem 0,9% og 5,9% i gennemsnitlig årlig reduktion, med et gennemsnit på 2,5% og en medianværdi på 2%. (se fig.1). At medianværdien er 2% er ikke særligt overraskende, idet 2/3 af de danske kommuner har underskrevet en aftale med Danmarks Naturfredningsforening med netop denne målsætning. Ser man på de perioder, for hvilke reduktionsforpligtelserne gælder, ser man at de varierer en hel del. Den typiske løbetid for forpligtelsen er til 2020, hvilket er i overensstemmelse med EU s plan. Der er dog også kommuner med både længere og kortere forpligtelseshorisont. Figur 1: Fordeling af reduktionsmålsætninger for kommunen som helhed (årligt gennemsnit, pct.) Fordeling af reduktionsmål i danske kommuner (kommunen som helhed) Antal kommuner Reduktionsmål (gennemsnitlig årlig %) Kilde: CIDEA totalkommuneundersøgelse I figur 1 er den gennemsnitlige årlige udledning beregnet på baggrund af kommunernes udsagn om klimahandlingsplaner, der dækker kommunen som geografisk enhed. I det omfang en sådan har været til stede, har kommunen angivet basisåret for reduktionsmålsætningen, selve den planlagte CO2 reduktion samt i hvilket år denne forventes at være opnået. Således beregnes den årlige reduktionsmålsætning som et gennemsnit af reduktionsindsatsen pr. år der indgår i klimahandlingsplanen. Denne årlige gennemsnitsindsats udgør x-aksen i figur 1. 6

9 Blandt de kommuner som har en klimahandlingsplan, der omfatter kommunens egne aktiviteter, har omkring ¾ sat konkrete reduktionsmål for disse aktiviteter. Målsætningerne varierer mellem 1 og 4,5% som årligt gennemsnit, og forpligtelsesperioden varierer væsentligt mere end for reduktionsmålsætninger, der omhandler kommunen som geografisk enhed. For de kommuner med handlingsplaner der omfatter kommunens borgere har omkring 2/3 sat konkrete CO2-reduktionsmål herfor. Disse mål er dog vanskelige at karakterisere entydigt, idet de kan være fordelt over forskellige områder, energityper, boligtyper, m.m. Hvor figur 1 behandler kommunernes udsagn om reduktionsmål for kommunen som geografisk område, viser figur 2 de eventuelle reduktionsmål, der måtte være for kommunen som virksomhed, herunder drift af kommunens bygninger, mv. Billedet af indsatsen på dette område er imidlertid det samme som ved kommunen som helhed. Enkelte variationer forekommer, men spredningen af målsætninger består, og medianværdien er ligeledes 2% i gennemsnit om året i overensstemmelse med aftale med Danmarks Naturfredningsforening eller EU s borgmesterpagt m.fl. Figur 2: Fordelingen af reduktionsmål for kommunen som virksomhed (årligt gennemsnit, pct.) Fordeling af reduktionsmål i danske kommuner (kommunen som virksomhed) Antal kommuner Reduktionsmål (gennemsnitlig årlig %) Kilde: CIDEA totalkommuneundersøgelse 7

10 Ser man på hvilke områder, der har højest prioritet i de kommunale klimahandlingsplaner er det energibesparelser (se tabel 2). Ikke mindre end 90% af alle kommuner med en klimahandlingsplan har målsætninger på dette områder. Vedvarende energi er et område hvor 83% af kommunerne enten allerede har, eller har planlagt, initiativer til at indfri deres reduktionsmålsætninger, mens 69% arbejder med bæredygtig transport, og 60% af kommunerne yder en indsats for at facilitere en bæredygtig livsstil. Blot 29% af planerne omfatter affaldsreduktion. Kategorien andre omfatter en række forskellige tiltag, ikke mindst klimatilpasning. Tabel 2. Områder der indgår i kommunale klimahandlingsplaner. Procent i forhold til antal kommuner, der har en handlingsplan (N=52). Indsatsområde % Energibesparelser 90 Vedvarende energi 83 Bæredygtig transport 69 Bæredygtig livsstil 60 Affaldsreduktion 29 Andet 29 N = 52 Spørger man kommunerne, hvordan de prioriterer imellem disse områder, finder vi, at de er konsistente med denne rangordning. 59% af kommunerne med en handlingsplan svarer, at energibesparelser har den højeste prioritet i planen, imens vedvarende energi (navnlig fjernvarme) har den højeste prioritet i 21% af kommunerne. Med hensyn til de kriterier, som kommunerne baserer deres prioriteringer på, finder vi, at det dominerende kriterium for valg af indsatsområde er de langsigtede økonomiske besparelser (dette gælder 27% af kommunerne) samt at det pågældende område har størst CO2-reduktion pr. krone (22%). Administrativ forankring og finansiering af klimaarbejdet. Vender vi os imod spørgsmålet om, hvordan klimahandlingsplaner er inkorporeret i kommunernes administration, ser vi først, at i 47% af kommunerne er ansvaret for handlingsplanen placeret hos en ledende embedsmand/kvinde (se tabel 3). 8

11 Tabel 3. Hvor er ansvaret for kommunens klimapolitik forankret administrativt? Procent. (N=72) Ansvar for implementering Pct. af alle kommuner Ledende embedsmand 47 En bestemt organisatorisk enhed 21 Delt ansvar mellem flere personer 21 Ingen information om ansvar 11 I 21% af kommunerne ligger ansvaret ikke hos en enkelt person, men i en organisatorisk enhed. I yderligere 21% af kommunerne er ansvaret delt mellem forskellige personer. Disse tal indikerer, at klimapolitik er ganske tæt inkorporeret i forvaltningen i mindst 68% af kommunerne. En anden indikator for, hvor grundigt klimapolitik er inkorporeret i den kommunale forvaltning, er den udstrækning i hvilken klimahandlingsplaner er integreret i den overordnede strategiplan for kommunen (kommuneplanen). Dette er tilfældet i 72% af kommunerne, eller samtlige af de kommuner, som har en klimahandlingsplan. Det er også muligt at vurdere den rolle, som klimapolitikken spiller i kommunerne ved at se på, hvor stor en andel af de kommunale budgetter, der anvendes på dette område. Dette har imidlertid ikke været muligt for os, da det er vanskeligt at afgrænse dette område fra øvrige miljø- og energiaktiviteter, og da vi ikke har haft kapacitet til at gennemgå de kommunale budgetter med dette formål for øje. I stedet har vi set på, hvordan kommunerne finansierer deres klimainitiativer. I det omfang kommunerne bruger egne midler hertil, kan det også ses som et udtryk for, at klimapolitik er indlejret i de kommunale politikker. Som det fremgår af tabel 4 er det 86% af samtlige kommuner, der finansierer (dele af) deres klimarelaterede aktiviteter ud af eget budget. Mens kommunerne således synes rede til selv at betale for disse aktiviteter, fremgår det også af tabellen, at kommunerne er gode til at finde alternative finansieringskilder til disse aktiviteter. 46% bruger således de indhøstede gevinster i forbindelse med CO2-reduktioner til at finansiere nye klimaaktiviteter, mens 38% af kommunerne bruger penge fra fonde, forskningsprojekter og lign. til at medfinansiere disse aktiviteter. Der er ligeledes 21% af kommunerne, som finansierer klimaaktiviteter gennem offentlig-private partnerskaber og 19%, der modtager støtte hertil fra andre offentlige myndigheder. Tager man de positive briller på kan man sige, at kommunerne synes at være kreative i forhold til finansieringen af disse aktiviteter. Tager man de negative briller på, kan 9

12 man sige, at kommunerne tilsyneladende er ret afhængige af en række forskellige finansieringskilder, hvoraf nogle af dem er temmelig ad hos prægede, for at opretholde deres nuværende aktivitetsniveau på klimaområdet. Tabel 4. Finansiering af kommunernes klimarelaterede aktiviteter. Procent (N=72) Finansieringskilde Pct. af alle kommuner Kommunens eget budget 86 Økonomiske gevinster i forbindelse med CO2-reduktioner 46 Fonde eller lign. (EU-bevillinger, forskningsprojekter) 38 Offentlige-private partnerskaber 21 Tilskud fra andre off. myndigheder 19 Andet 6 Et andet økonomisk mål for, hvor forpligtede kommunerne føler sig på klimaområdet, er om de øremærker de besparelser, der opnås gennem kommunens klimarelaterede aktivitet (energibesparelser, vedvarende energi) til fremtidig aktivitet på klimaområdet. Øremærkes disse besparelser demonstrerer det, at kommunen føler sig forpligtet på området, ligesom en øremærkning skaber stor synlighed omkring de positive effekter af klimaaktiviteten. Tabel 5 viser hvordan kommunerne disponerer de besparelser, der opnås gennem deres klimarelaterede aktivitet. Tabel 5. Hvordan disponeres de besparelser, der opnås gennem kommunernes klimarelaterede aktivitet. Procent. (N=72). Disponering af besparelser Pct. af alle kommuner Besparelsen angives ikke specifikt (indgår i overordnet budget) 52 Visse besparelser båndlægges til fremtidige klimatiltag 32 Alle besparelser båndlægges til fremtidige klimatiltag 11 Ingen besparelser er opnået 5 Sum = 100 Det fremgår af tabel 5, at 43% af samtlige kommuner øremærker alle eller visse af de besparelser, der er opnået gennem kommunens klimarelaterede aktivitet. Omvendt er der 52% af kommunerne, hvor de opnåede besparelser bare indgår i de overordnede budgetter, og 10

13 dermed ikke er synlige. At så mange som 43% af kommunerne specifikt øremærker opnåede besparelser til fremtidige klimatiltag demonstrerer relativt stort engagement hos op imod halvdelen af de danske kommuner. Borgerinddragelse I forhold til engagement af borgere finder vi, at 85% af kommunerne har brugt et eller flere redskaber til at engagere borgere 1 i klimavenlig adfærd. De oftest benyttede redskaber er borgermøder og workshops (58% af kommunerne) og samarbejde med foreninger og organisationer for at engagere borgerne (56%). Tabel 6. Redskaber benyttet af kommunerne for at engagere borgerne. Procent af alle kommuner. (N=72). Type af redskab Anvendelse (pct. af alle kommuner) Borgermøder eller workshops 58 Samarbejde med organisationer eller foreninger 56 Kommunalt arrangerede events 47 Stakeholder konsultationer 46 Uddannelsesprogrammer til skoler 29 Energieftersyn mv. målrettet virksomheder 19 Mens disse tal synes at være udtryk for et oprigtigt ønske om at engagere borgere i den kommunale klimaindsats, er der ikke desto mindre en del kommuner, der er skeptiske i forhold til nytten af borgerinddragelsen. Der er således 52% af kommunerne, der mener, at borgerinddragelse har hjulpet kommunen og dens borgere med at reducere deres CO2- udledninger, mens 45% af kommunerne er uenige i dette udsagn. Kommunernes skepsis overfor effekten af borgerinddragelse kan også aflæses ud fra de metoder, der tages i anvendelse. Redskaberne er i de fleste tilfælde ganske traditionelle (se tabel 6), og kun mellem 1 og 6% af kommunerne bruger digitale kommunikationsformer såsom blogs, Facebook eller sms-beskeder til at kommunikere med borgerne på klimaområdet (se tabel 7). Samtidigt er det lidt forstemmende at se, at omkring 1/3 af kommunerne slet ikke bruger digitale redskaber til en dialog med borgerne eller finder disse redskaber irrelevante. 1 Borgere forstås her også som foreninger og virksomheder 11

14 At mange kommuner har en vis berøringsangst overfor de mere ukontrollerede former for borgerinddragelse, som især de sociale medier kan medføre, kan muligvis skyldes det forhold, at hele 27% af kommunerne har mødt modstand i forbindelse med implementeringen af deres klimahandlingsplan. Modstanden opstår især i relation til placeringen af større vindmøller/vindmølleparker og biogasanlæg. Tabel 7. Hvilke internet-baserede redskaber har kommunerne brugt til at komme i dialog med borgerne vedrørende formulering og implementering af deres klimahandlingsplan? Procenter (N= 72) Redskab Formulering Implementering Websider E-nyhedsbreve Blog 3 1 Video (på website eller YouTube) 6 10 Facebook 6 4 Sms-beskeder 1 3 Andet Ingen/irrelevant Hvorfor er der så stor variation i de kommunale klimahandlingsplaner? Som det fremgår af redegørelsen ovenfor er der mange danske kommuner, som har ambitiøse klimahandlingsplaner, og hvor arbejdet med implementeringen af disse planer er godt forankret i kommunens forvaltning. Imidlertid har vi også kunnet konstatere, at der er stor variation i både ambitionsniveau og forankring. Når man skal forklare denne variation, kan det være fristende at antage, at den har sin rod i den manglende nationale regulering af den kommunale klimaindsats. Data i denne undersøgelse giver os desværre ikke mulighed for at undersøge denne hypotese. Men de giver os mulighed for at undersøge, om der kunne være nogle strukturelle faktorer på det lokale niveau, som i sig selv kan bidrage til at forklare denne variation. Vores begrænsende undersøgelse giver os naturligvis ikke mulighed for at undersøge særlig mange af sådanne faktorer, men vi har dog mulighed for at undersøge, om eksempelvis borgmesterfarve (borgmesterens politiske tilhørsforhold), kommunestørrelse (og dermed ressourcerne til rådighed) og den administrative forankring af klimapolitikken spiller en rolle i denne forbindelse. Vi vil derfor anvende disse faktorer som uafhængige variable i en række bivariate analyser, hvor vi som indikator for den lokale klimaindsats 12

15 bruger spørgsmålene om, hvorvidt kommunerne har en klimahandlingsplan eller ej, og hvilke områder den eventuelle plan omfatter, som afhængige variable. Herudover anvender vi de faktiske reduktionsmål, samt hvorvidt klimahandlingsplanen er integreret i kommunens overordnede strategi eller ej, som afhængige variable. Baggrunden for at vælge borgmesterens politiske tilhørsforhold, kommunens størrelse og den administrative forankring af klimapolitikken som uafhængige variable er, at det er muligt at formulere sandsynlige hypoteser om hvordan disse faktorer påvirker klimahandlingsplanens ambitionsniveau i kommunerne. Det en således en rimelig antagelse, at kommuner med en rød borgmester vil have større tilbøjelighed til at være ambitiøse på det klimapolitiske område end kommuner, der har en blå borgmester, eftersom klimaområdet konsistent har været højere prioriteret blandt centrum-venstre partier end hos centrum-højre partier 2. Hvad kommunens størrelse angår forventer vi, at større kommuner vil have en mere ambitiøs klimahandlingsplan end mindre kommuner, da større kommuner dels har flere ressourcer og dels har større netværk end mindre kommuner. Det gør dem bedre i stand til at håndtere et nyt policyområde som klimapolitik. Endelig forventer vi, at jo bedre klimapolitikken er integreret i lokalforvaltningen, jo mere ambitiøs vil den være. Afprøvningen af disse hypoteser gav imidlertid nogle overraskende resultater. For det første kan vi ikke finde noget sikkert grundlag for påstanden om, at røde borgmestre er mere ambitiøse på klimaområdet end blå. Dette fremgår bl.a. af tabel 8, som viser sammenhængen mellem borgmesterfarve og hvorvidt kommunen har en klimahandlingsplan eller ej. Her ser vi ganske vist, at mens 78% af de røde kommuner har en klimahandlingsplan gælder det kun 66% af de blå. Og mens 34% af de blå kommuner ikke har en handlingsplan gælder det 23% af de røde. Dette kunne umiddelbart tyde på en forskel, men den statistiske test viser, at forskellen ikke er statistisk signifikant med den ønskede sikkerhed (sign. = 0,266, hvor vi ønsker en sign. på 0,05 eller mindre). Kun når det kommer til spørgsmålet om hvorvidt kommunen har sat reduktionsmål for kommunens borgere ser vi, at det overvejende er røde kommuner, der har et sådant mål (50% af røde kommuner mod 15% af blå ). Dette kan muligvis forklares af en mere bottom up-orienteret tilgang hos de røde kommuner. 2 Røde borgmestre er i denne sammenhæng borgmestre fra Socialdemokratiet, Radikale Venstre eller SF. Blå borgmestre er borgmestre fra enten Konservative eller Venstre. Undersøgelsen omfatter to borgmestre, som er valgt på lokale lister. Da de er konstitueret med udgangspunkt i en centrum venstre koalition regnes de her som røde borgmestre. 13

16 Tabel 8. Sammenligning af røde og blå kommuner i forhold til klimahandlingsplan. Procenter. (N=72). Har en klimahandlingsplan Ingen klimahandlingsplan N Rød borgmester Blå borgmester Gamma = 0,287 Sign. = 0,266 Ser vi på betydningen af kommunens størrelse finder vi, at størrelse har en betydning i et vist omfang. I forhold til hvorvidt en kommune har en klimahandlingsplan eller ej, og hvorvidt kommunen har fastsat reduktionsmål for kommmunen som geografisk enhed eller ej, har større kommuner vist sig at have den mest ambitiøse implementering (se tabel 9). Der er dog ingen forskel mellem store og små kommuner når det gælder reduktionsmål for kommunens egen virksomhed eller for kommunens borgere. Ser vi kun på kommuner, som har fastsat reduktionsmål for kommunen som geografisk enhed, finder vi heller ikke væsentlig forskel i ambitionsniveauet mellem store og små kommuner Tabel 9. Sammenligning af store og små kommuner i forhold til klimahandlingsplan. Procenter. (N=72) Har en klimahandlingsplan Ingen klimahandlingsplan N Små kommuner (op til 39,999 indbyggere) Mellemstore kommuner (40,000-59,999 indbyggere) Store kommuner (over 60,000 indbyggere) Gamma = -0,576 Sig. = 0,

17 Til slut skal vi undersøge, om måden hvorpå klimapolitikken er inkorporeret i lokalforvaltningen har indflydelse på ambitionsniveauet i klimaindsatsen. Vores forventning er, at hvis en ledende embedsmand eller en bestemt organisatorisk enhed varetager ansvaret for klimahandlingsplanen, vil planerne være mere ambitiøse end hvis ansvaret er delt mellem forskellige personer. Denne forventning indfries af vores data. Ser vi således på sammenhængen mellem den administrative forankring af klimapolitikken, og hvorvidt kommunen har en klimahandlingsplan eller ej, finder vi (tabel 10), at i kommuner hvor ansvaret er placeret hos en ledende embedsmand eller en organisatorisk enhed har 82% klimahandlingsplan. For de kommuner hvor ansvaret for klimapolitikken er fordelt mellem flere personer, har kun omkring halvdelen en klimahandlingsplan. Tabel 10. Sammenhængen mellem administrativ forankring af klimapolitikken og forekomst af klimahandlingsplan i kommunerne. Procenter (N = 72) Administrativ forankring af ansvar: Har en klimahandlingsplan Ingen klimahandlingsplan N Ledende embedsmand/ organisatorisk enhed Fordelt mellem flere personer Gamma=.-588 Sig. =.001 Billedet bekræftes yderligere, når vi kaster et blik på de områder, som er omfattet af klimahandlingsplanen. Her finder vi, at i 92% af de kommuner hvor ansvaret for planen er placeret hos en ledende embedsmand dækker planen kommunen som geografisk enhed. Dette er kun tilfældet i 45% af de kommuner, hvor ansvaret er delt mellem flere personer. I forhold til årlige reduktionsmål finder vi dog ingen statistisk signifikant forskel mellem kommuner med forskellig type administrativ forankring af klimapolitikken. Dette er dog ikke særligt overraskende, da de kommuner, der har fastsat reduktionsmål for kommunen som geografisk enhed, udgør en mindre og mere ensartet gruppe. Vi har nu analyseret nogle faktorer, som bidrager til at forklare, hvorfor der er relativt stor variation i kommunernes ambitionsniveau på klimaområdet. Disse faktorer kan 15

18 imidlertid ikke forklare, hvorfor der trods variationen alligevel er en vis konformitet i f.eks. kommunernes målsætninger hvad angår årlige reduktionsmål. Som det fremgik af figur 1 og 2 ovenfor havde både de årlige reduktionsmål for kommunen som geografisk enhed og for kommunens egenvirksomhed en meget klar medianværdi på 2% og et gennemsnit, som også lå relativt tæt på dette tal. Denne konformitet forklares formodentlig af det relativt store antal kommuner, som har tilsluttet sig klimanetværk eller aftaler som f.eks. Danmarks Naturfredningsforenings (DN) klimanetværk eller EU s Borgmesterpagt, hvor kommunerne netop skriver under på aftaler, der fastsætter et sådant reduktionsmål. Vi har i undersøgelsen spurgt til, hvor mange kommuner, der deltager i nationale eller internationale klimanetværk, ligesom vi har spurgt til, i hvor høj grad kommunerne deler viden med andre kommuner på klimaområdet. Disse tal viser, at der er ikke mindre end 82% af samtlige kommuner, der er medlemmer af et nationalt eller internationalt klimanetværk. En pæn del af kommunerne er medlem af to eller flere netværk. Nationale netværk med mange medlemmer er: DN s Klimanetværk, KL s klimanetværk, Green Cities netværket og Cogita, mens internationale netværk med et antal danske kommuner som medlemmer er EU s Borgmesterpagt og Eurocities. Disse netværker synes endvidere at spille en vigtig rolle i deling af viden mellem netværkets medlemmer. I undersøgelsen har vi således spurgt, om i hvor høj grad kommunen deler viden med andre kommuner på klimaområdet. Der er 55% af kommunerne som svarer, at de gør dette i høj eller meget høj grad, mens 36 % svarer, at de gør det i nogen grad (se tabel 11). Tabel 11. I hvor høj grad deler kommunen viden med andre kommuner på klimaområdet? Procenter (N=72). I meget høj grad 22 I høj grad 33 I nogen grad 36 I mindre grad 6 Slet ikke 3 Sum =

19 Appendix 1 Repræsentativitet i undersøgelsen Der er sendt spørgeskema ud til alle landets kommuner, og i alt 72 kommuner har afgivet en gyldig besvarelse af spørgeskemaet og indgår dermed i vores data. Svarprocenten er dermed 73% (72/98 x 100). Vi har i denne sammenhæng kontrolleret stikprøvens repræsentativitet i forhold til populationens 98 kommuner. I første omgang har vi undersøgt repræsentativiteten med henblik på antallet af indbyggere i kommunen. Der er imidlertid den komplikation, at stikprøven indeholder nogle ganske store såkaldte outliers (eksempelvis Københavns kommune med mere end indbyggere, næsten 10 gange så mange som gennemsnittet), som vil forstyrre en repræsentativitetstest unødigt. Derfor er der foretaget en test af stikprøvens repræsentativitet med og uden disse outliers (angivet som kommuner med mere end indbyggere), som i alt tæller følgende fire kommuner: København, Odense, Aalborg og Aarhus. Gennemsnitsværdierne for hhv. sample, restpopulation og hele populationen er angivet i tabel A. I tabel B er foretaget en simpel t-test af, om stikprøvens middelværdi er signifikant forskellig fra populationens, igen både med og uden nævnte outliers. Trods forskellen reagerer t-testen ikke synderligt forskelligt i de to tilfælde. Der konstateres et mindre, men statistisk insignifikant bias i negativ retning på gennemsnittet mellem stikprøven og populationen (sig. = 0,176). Forskellen bliver væsentligt mindre når de nævnte outliers er ekskluderet, men ligeledes insignifikant. Vi kan dermed konkludere, at når det angår kommunestørrelse er vores sample repræsentativt for samtlige landets kommuner. 17

20 Tabel A. Repræsentativitet i sample Gruppe Gns. (inkl. Outliers) Gns. (ekskl. Outliers) Sample 62776,57 (8530,6) 48235,03 (2726,65) Restpopulation 40023,88 (5039,32) 40023,88 (5039,32) Total 56740,14 (6473,83) 45963,86 (2430,61) Ustandardiserede værdier. Middelværdiernes standardfejl i parentes. CIDEA totalkommuneundersøgelse 2011 Tabel B. Test for repræsentativitet Gruppe t-value Df Sig. (1-tailed) Forskel i gns. Sample inkl. Outliers (62776) -, , ,86 Sample ekskl. Outliers (48235,03) -, , ,17 Ustandardiserede værdier. One-sample T-test, test værdier i parentes. CIDEA totalkommuneundersøgelse

Klimaets kommunale tilstand

Klimaets kommunale tilstand Jens Hoff & Mikkel Giver Kjer Klimaets kommunale tilstand Klimapolitik i danske kommuner Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2017 Jens Hoff & Mikkel Giver Kjer Klimaets kommunale tilstand Klimapolitik i

Læs mere

Klimaplan. Gentofte Kommunes

Klimaplan. Gentofte Kommunes Klimaplan Gentofte Kommunes 2010-2020 Titel: Gentofte Kommunes Klimaplan 2010-2020 Udarbejdelse: Gentofte Kommune, 2010 Layout: Operate A/S Tryk: Bording A/S Oplag: 100 GENTOFTE KOMMUNES KLIMAPLAN 2010-2020

Læs mere

Notat. Status for klimaarbejdet. Afdelingen for Miljø. Udarbejdet af: Susanne Jervelund. Dato: 27. april 2010. Sagsid.: Sag: 00.16.

Notat. Status for klimaarbejdet. Afdelingen for Miljø. Udarbejdet af: Susanne Jervelund. Dato: 27. april 2010. Sagsid.: Sag: 00.16. Notat Status for klimaarbejdet Udarbejdet af: Susanne Jervelund Dato: 27. april 2010 Sagsid.: Sag: 00.16.00-A00-1-10 Version nr.: 1 Afdelingen for Miljø Status for klimaarbejdet i kommunen I Faaborg- Midtfyn

Læs mere

Forslag til Gentofte Kommunes. Klimaplan

Forslag til Gentofte Kommunes. Klimaplan Forslag til Gentofte Kommunes Klimaplan 2010-2020 Titel: Forslag til Gentofte Kommunes Klimaplan 2010-2020 Udarbejdelse: Gentofte Kommune, 2010 Layout: Operate A/S Tryk: Bording A/S Oplag: 250 Denne tryksag

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Marts 2015 Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Energistyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Interview 3 2. Survey 4 Survey af energiselskaber 5 Survey af eksterne aktører 7 Survey af slutbrugere 9 2.3.1.

Læs mere

Klimabarometeret. Februar 2010

Klimabarometeret. Februar 2010 Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt

Læs mere

Klimabarometeret. Juni 2010

Klimabarometeret. Juni 2010 Klimabarometeret Juni 2010 1 Indledning Klimabarometeret er CONCITOs måling af den danske befolknings holdning til klimaet. I februar 2010 publicerede CONCITO første udgave af Klimabarometeret, og fremover

Læs mere

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009 Bilag 3. Første udkast til handlingsplaner Handlingsplan 1.1 ESCO Indsatsområde 1 Energimæssige optimeringer i kommunale ejendomme Handlingsplan 1.1 ESCO I fastsættes en målsætning om, at Greve Kommune

Læs mere

Statsforvaltningens vejledende udtalelse af 27. oktober 2009 til en kommune:

Statsforvaltningens vejledende udtalelse af 27. oktober 2009 til en kommune: Statsforvaltningens vejledende udtalelse af 27. oktober 2009 til en kommune: Statsforvaltningen Syddanmark, det kommunale tilsyn, har modtaget Kolding Kommunes anmodning om at forhåndsgodkende en påtænkt

Læs mere

Rapport om. Dansk erhvervslivs indsats inden for samfundsansvar

Rapport om. Dansk erhvervslivs indsats inden for samfundsansvar Rapport om Dansk erhvervslivs indsats inden for samfundsansvar Februar 2010 1 Indholdsfortegnelse Formål med rapporten s. 3 1. Sammenligning af danske og internationale Global Compact-medlemmer s. 4 2.

Læs mere

Kommunalpolitiske ønsker og prioriteringer inden for OPS

Kommunalpolitiske ønsker og prioriteringer inden for OPS Analysenotat Kommunalpolitiske ønsker og prioriteringer inden for OPS Dansk Erhverv har i februar 2010 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt landets kommunalpolitikere. Undersøgelsen omhandler blandt

Læs mere

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab Interesseorganisationer i politiske arenaer Resultater fra et forskningsprojekt Anne Skorkjær Binderkrantz Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.interarena.dk Indledning I alle demokratier

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Introduktion... 3 Opsummering af hovedpointer... 3 Kort om metoden... 3

Introduktion... 3 Opsummering af hovedpointer... 3 Kort om metoden... 3 Side 1/16 Indhold Introduktion... 3 Opsummering af hovedpointer... 3 Kort om metoden... 3 Analysens resultater... 4 1. CSR i virksomheden... 4 Erfaring med CSR... 4 Forankring i organisationen... 4 Betydning

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Telefonenquete om kommunernes klimaindsats (til internt COWI brug)

Telefonenquete om kommunernes klimaindsats (til internt COWI brug) Telefonenquete om kommunernes klimaindsats (til internt COWI brug) Goddag. Mit navn er.. fra COWI. Jeg ringer i anledning af, at Region Hovedstaden har igangsat et arbejde omkring udvikling af en klimastrategi.

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Klima- og energipolitik

Klima- og energipolitik Klima- og energipolitik Godkendt i Byrådet den 26. september 2011 1 Forord Klima- og Energi i nyt perspektiv Politik og Strategi 2020 blev udarbejdet af Plan- og Klimaudvalget og godkendt den 1. juni 2011

Læs mere

Analyse. Er politisk selvværd bestemt af geografisk. 1 februar Af Julie Hassing Nielsen

Analyse. Er politisk selvværd bestemt af geografisk. 1 februar Af Julie Hassing Nielsen Analyse 1 februar 2017 Er politisk selvværd bestemt af geografisk placering? Af Julie Hassing Nielsen Danskernes geografiske placering og deres relation til centraladministrationen og det politisk system

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om ledere og lederskab

Det siger FOAs medlemmer om ledere og lederskab FOA Kampagne & Analyse 30. marts 2009 Det siger FOAs medlemmer om ledere og lederskab Denne undersøgelse er gennemført via FOAs elektroniske medlemspanel i marts 2009. 2.031 FOA-medlemmer har medvirket

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning Udfordringer & potentialer

Strategisk Energiplanlægning Udfordringer & potentialer Strategisk Energiplanlægning Udfordringer & potentialer Tue Damsø 3. marts 2016 METRIK IMT Roskilde Universitet International kontekst Kommunale klimanetværk Første bølge: Start 1990 erne samarbejde om

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

DET LANGE, SEJE TRÆK

DET LANGE, SEJE TRÆK DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013

For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013 Brugertilfredshedsundersøgelse For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe Kabel, udviklingskonsulent

Læs mere

EU's borgmesteraftale om klima.

EU's borgmesteraftale om klima. Punkt 9. EU's borgmesteraftale om klima. 2012-44324. Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender, at Aalborg Kommune tilslutter sig EU s borgmesteraftale vedr. klima og energi (Covenant of

Læs mere

Erhvervsudvalget L 14 - Bilag 4 Offentlig

Erhvervsudvalget L 14 - Bilag 4 Offentlig Erhvervsudvalget L 14 - Bilag 4 Offentlig Erhvervs- og Selskabs-styrelsen November 2004 Ref Udg. Dato Godk. Kontrol Udarb. N/A Tlf: Indholdsfortegnelse 1. Resume 1 2. Undersøgelsens resultater 3 2.1 Baggrund

Læs mere

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret). 1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet

Læs mere

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015 Evaluering af and+ og videreførelse i TAP Evaluering af det 3-årige Center for Arkitektur,

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport 2016 Skolebestyrelsens rolle i den nye skole 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse

Læs mere

Af Lena Brogaard, ph.d.-stipendiat ved Roskilde Universitet, og Ole Bech Lykkebo, chefkonsulent ved Center for Offentlig Innovation

Af Lena Brogaard, ph.d.-stipendiat ved Roskilde Universitet, og Ole Bech Lykkebo, chefkonsulent ved Center for Offentlig Innovation Hvilken værdi skaber offentlige-private innovationspartnerskaber? Af Lena Brogaard, ph.d.-stipendiat ved Roskilde Universitet, og Ole Bech Lykkebo, chefkonsulent ved Center for Offentlig Innovation Udgangspunkterne

Læs mere

Agenda 21 - fra proces til resultater

Agenda 21 - fra proces til resultater Agenda 21 - fra proces til resultater Nyt samarbejde Danske kommuner er i gang med at omsætte lokal Agenda 21 i handling, det er en stor udfordring for mange. Vi er tre rådgivende organisationer, som har

Læs mere

Klimakommune. FBBB-temadag, Næstved, 16. juni 2009. Christian Poll Klima- og miljømedarbejder

Klimakommune. FBBB-temadag, Næstved, 16. juni 2009. Christian Poll Klima- og miljømedarbejder Klimakommune og hvad så? FBBB-temadag, Næstved, 16. juni 2009 Christian Poll Klima- og miljømedarbejder Hvordan ser Danmarks Naturfredningsforening klimaindsatsen? Arbejder både med: Forebyggelse: Mindske

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Danskerne vil have velfærd - men også skattelettelser

Danskerne vil have velfærd - men også skattelettelser Danskerne vil have velfærd - men også skattelettelser Befolkningen har en meget mere nuanceret holdning til skattelettelser og velfærd, end de hidtidige undersøgelser har givet udtryk for. Faktisk mener

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

Er du arkitekt MAA? Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund

Er du arkitekt MAA? Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund I midten af april udsendte Arkitektforeningen et elektronisk spørgeskema, vedrørende den kommunale arkitekturpolitik, til samtlige af landet

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Notat om Europaparlamentsvalget 2014

Notat om Europaparlamentsvalget 2014 20. juni 2014 Notat om Europaparlamentsvalget 2014 Analysen er foretaget af Magnus Skovrind Pedersen, Enhedslisten Baggrund Op til årsmødet 2013 overvejede Enhedslisten at opstille til Europaparlamentsvalget

Læs mere

Iværksætterlyst i Danmark

Iværksætterlyst i Danmark Iværksætterlyst i Danmark Danskeres lyst til at stifte egen virksomhed er faldet ASE har spurgt ca. 2500 lønmodtagere om deres forhold til at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen viser generelt ringe

Læs mere

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning

Læs mere

Klimaarbejdet i Helsingør. 25. August 2011 Karen Marie Pagh Nielsen

Klimaarbejdet i Helsingør. 25. August 2011 Karen Marie Pagh Nielsen Klimaarbejdet i Helsingør 25. August 2011 Karen Marie Pagh Nielsen Agenda Klimaarbejdet i Helsingør: Organisation Klimaplan Tiltag og resultater kommunen som virksomhed Borgerne / Agenda 21 Virksomheder

Læs mere

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Forbundet af Offentligt Ansatte November 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ...1 BAGGRUND OG FORMÅL...2 FORMÅL...2

Læs mere

Hvilken af de følgende bruger du mest, når du ser efter tilbud i de butikker du plejer at handle i?

Hvilken af de følgende bruger du mest, når du ser efter tilbud i de butikker du plejer at handle i? Analysenotat Fra: MMM Til: CAL Danskerne holder af deres husstandsomdelte reklamer En befolkningsundersøgelse gennemført af Dansk Erhverv i november 2011 dokumenterer, at husstandsomdelte reklamer for

Læs mere

MÅLING AF PATIENTOPLEVET KVALITET Morten Ring ApS. Svarprocent: 72

MÅLING AF PATIENTOPLEVET KVALITET Morten Ring ApS. Svarprocent: 72 MÅLING AF PATIENTOPLEVET KVALITET 2017 Morten Ring ApS. Svarprocent: 72 Læsevejledning Her er dine resultater fra målingen af patientoplevet kvalitet i speciallægeklinik, som blev gennemført i perioden

Læs mere

Analyse af strukturreformens betydning for brugen af udbud i kommunerne

Analyse af strukturreformens betydning for brugen af udbud i kommunerne Analyse af strukturreformens betydning for brugen af udbud i kommunerne Resultat: Flere større udbud i kommunerne To tredjedele af de tekniske chefer i de kommuner, som skal lægges sammen, forventer, at

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

Klimabarometeret. Juni 2011

Klimabarometeret. Juni 2011 Klimabarometeret Juni 2011 1 Indledning Klimabarometeret er CONCITOs måling af den danske befolknings holdning til klimaet. I februar 2010 publicerede CONCITO første udgave af Klimabarometeret, og siden

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO2-opgørelse og handlingsplan 2011 Indledning 1 Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts.

Læs mere

KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013

KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013 KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013 KALUNDBORG FORSYNING Totalrapport December 2013 INDHOLD 3 HOVEDRESULTATER OPSUMMERET 4 OM DENNE RAPPORT 4 EFFEKTANALYSE 5 OPBYGNING AF RAPPORTEN 6 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER

Læs mere

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført

Læs mere

Informations og vidensdeling blandt undervandsjægere i Danmark

Informations og vidensdeling blandt undervandsjægere i Danmark Informations og vidensdeling blandt undervandsjægere i Danmark Den 12. september 2015 blev der sendt en undersøgelse ud på tre af de største Facebook grupper. Alle tre grupper fokuserer på undervandsjagt

Læs mere

Unges syn på klimaforandringer

Unges syn på klimaforandringer Juli 2009 Unges syn på klimaforandringer Der er kommet stadig større fokus på klimaforandringer og global opvarmning i takt med, at der kan konstateres klimaforandringer i form af for eksempel højere temperaturer,

Læs mere

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010 Klimakommunehandlingsplan 2009-2012 Udgave 1, maj 2010 Indhold Indledning... 3 Projekter og tiltag til realisering af reduktionsmål... 4 EPC på skoler... 4 Tiltag... 4 Reduktionspotentiale... 5 Tidspunkt

Læs mere

Bilag om dansk deltagelse i internationalt forsknings- og udviklingssamarbejde 1

Bilag om dansk deltagelse i internationalt forsknings- og udviklingssamarbejde 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om dansk deltagelse i internationalt

Læs mere

Supplerende materiale til. Når kommuner bliver større: de korte og mere langsigtede konsekvenser for lokaldemokratiet

Supplerende materiale til. Når kommuner bliver større: de korte og mere langsigtede konsekvenser for lokaldemokratiet Supplerende materiale til Når kommuner bliver større: de korte og mere langsigtede konsekvenser for lokaldemokratiet Sune Welling Hansen, Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet (swh@sam.sdu.dk)

Læs mere

Opfølgning på borgertilfredshedsundersøgelsen 2014

Opfølgning på borgertilfredshedsundersøgelsen 2014 SOLRØD KOMMUNE Opfølgning på borgertilfredshedsundersøgelsen 214 Supplerende tilfredshedsundersøgelser i BorgerService og Jobog SocialCenteret Indhold Indledning... BorgerService...4 Metode...5 Udvælgelsen

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

Høringssvar til forslag til lov om et klimaråd, klimapolitisk redegørelse og fastsættelse af nationale klimamålsætninger.

Høringssvar til forslag til lov om et klimaråd, klimapolitisk redegørelse og fastsættelse af nationale klimamålsætninger. SDE, Sammensluttede Danske Energiforbrugere Forbrugernes stemme i energidebatten! Energistyrelsen dwc@ens.dk, skn@ens.dk, klimasekr@ens.dk Herrestrup, den 27. februar 2014. Høringssvar til forslag til

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014

Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Brugertilfredshedsundersøgelse Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Delrapport: Boformer UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15 8000 Aarhus C

Læs mere

For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014

For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Brugertilfredshedsundersøgelse For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe

Læs mere

INNOVATION SKABER VÆRDI I FORM AF...

INNOVATION SKABER VÆRDI I FORM AF... INNOVATION SKABER VÆRDI I FORM AF... 70% Højere kvalitet af innovationerne i den offentlige sektor 50% Tilfredse medarbejdere af innovationerne i den offentlige sektor 46% Effektivitet af innovationerne i

Læs mere

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning

Læs mere

Bilag 1 360 grader rundt om Green Cities samarbejdet

Bilag 1 360 grader rundt om Green Cities samarbejdet Bilag 1 360 grader rundt om Green Cities samarbejdet Indledning I Kommuneplan 2009 har Byrådet besluttet, at der skal handles på klimaområdet. Handling kan primært ske ved CO 2 reduktion og tilpasning

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre

Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre Oktober 2011 Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk

Læs mere

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten 3.0 - borgernær energirådgivning og information Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten har siden 2005 ydet uafhængig og uvildig energirådgivning og information til danske energiforbrugere.

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Dansk Design Center. Telefonundersøgelse 300 virksomheder foretaget 5. til 14. januar Projektkonsulenter: Asger H. Nielsen Oliver Brydensholt

Dansk Design Center. Telefonundersøgelse 300 virksomheder foretaget 5. til 14. januar Projektkonsulenter: Asger H. Nielsen Oliver Brydensholt Dansk Design Center Telefonundersøgelse 300 virksomheder foretaget 5. til 14. januar 2016 Projektkonsulenter: Asger H. Nielsen Oliver Brydensholt 1 1. Baggrund Om undersøgelsen 2 Om undersøgelsen Undersøgelsens

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Indhold 1. Indledning 2 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 5 Elevernes faglige niveau 5 Kreativitet, innovation,

Læs mere

1. Resumé af evalueringen

1. Resumé af evalueringen Opfølgningsnotits og Udenrigsministeriets kommentarer til Evaluering af kampagnen Verdens Bedste Nyheder Denne note indeholder evalueringsrapportens konklusioner og anbefalinger vedr. Kampagnen Verdens

Læs mere

Undersøgelse om lokal løndannelse til lærere og engangsvederlag til ledere på efterskoler

Undersøgelse om lokal løndannelse til lærere og engangsvederlag til ledere på efterskoler Analyse af svar på Undersøgelse om lokal løndannelse til lærere og engangsvederlag til ledere på efterskoler Indledende bemærkninger Efterskoleforeningen har i april 2015 gennemført en undersøgelse på

Læs mere

Voksne med Handicap 2014

Voksne med Handicap 2014 Brugertilfredshedsundersøgelse Voksne med Handicap 2014 Delrapport: Bostøtte UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Mette

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER Afdeling for Byudvikling 1 Byrådets vision for Roskilde Kommune på klimaområdet er: Roskilde Kommune vil sikre en bæredygtig kommuneudvikling, medvirke

Læs mere

Forandringsteori for Frivilligcentre

Forandringsteori for Frivilligcentre Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling

Læs mere

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats 17. oktober 2007 Transport- og energiministeren og KL har indgået en frivillig aftale, der vil betyde flere energibesparelser i

Læs mere

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Side1/5 KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Miljø- og Kulturforvaltning Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.: 65 15 15 15 Fax: 65 15 14 99 www.kerteminde.dk miljo-og-kultur@kerteminde.dk 28-05-2009 Forord

Læs mere

Strategi for CONCITO 2012-2015

Strategi for CONCITO 2012-2015 Strategi for CONCITO 2012-2015 Formål og mål Af vedtægterne fremgår det: Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Læs mere

Udsagn fra FOA s medlemmer om aktuelle velfærdspolitiske spørgsmål

Udsagn fra FOA s medlemmer om aktuelle velfærdspolitiske spørgsmål Udsagn fra FOA s medlemmer om aktuelle velfærdspolitiske spørgsmål December 2005 Analysesektionen. Indholdsfortegnelse Baggrund og konklusioner s. 3 Spørgsmål om kompetenceudvikling og arbejdstilrettelæggelse

Læs mere

KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2015

KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2015 KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2015 KALUNDBORG FORSYNING Totalrapport December 2015 Antal besvarelser: Svarprocent: 558 28% INDHOLD 3 HOVEDRESULTATER OPSUMMERET 4 OM DENNE RAPPORT 4 EFFEKTANALYSE 5 OPBYGNING

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER POLITIKERNES HOLDNING TIL LOBBYISME SURVEY MED DANSKE POLITIKERE. November 2015

BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER POLITIKERNES HOLDNING TIL LOBBYISME SURVEY MED DANSKE POLITIKERE. November 2015 CLICK TO ADD TEXT BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER Vi kombinerer altid faglig indsigt I kundernes verden med skarpe kommunikationskompetencer. Det kalder vi dobbeltkompetencer. POLITIKERNES HOLDNING

Læs mere

Radius Kommunikation // November Troværdighedsundersøgelsen 2016

Radius Kommunikation // November Troværdighedsundersøgelsen 2016 Radius Kommunikation // November 2016 Troværdighedsundersøgelsen 2016 1 Indholdsfortegnelse TROVÆRDIGHEDSUNDERSØGELSEN 2016...1 AFSNIT 1: OM TROVÆRDIGHEDSUNDERSØGELSEN...3 AFSNIT 2: FAGGRUPPERNES TROVÆRDIGHED...4

Læs mere

SILKEBORG BORGERPANEL DIGITAL SERVICE

SILKEBORG BORGERPANEL DIGITAL SERVICE Til Silkeborg Kommune Dokumenttype Rapport Dato November, 2010 SILKEBORG BORGERPANEL DIGITAL SERVICE SILKEBORG BORGERPANEL DIGITAL SERVICE Dato 2010-11-17 Udarbejdet af Karen Nørskov Jensen Kontrolleret

Læs mere

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i

Læs mere

OPFØLGNING PÅ VIRKSOMHEDERS KLIMAHANDLINGSPLANER

OPFØLGNING PÅ VIRKSOMHEDERS KLIMAHANDLINGSPLANER Vejledning: OPFØLGNING PÅ VIRKSOMHEDERS KLIMAHANDLINGSPLANER INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Introduktion 2. Formål med opfølgning på virksomhedernes klimahandlingsplaner 3. Centrale problemstillinger i opfølgningen

Læs mere

Vejledende eksamensopgaver vedr. hypotesetest (stx B og stx A)

Vejledende eksamensopgaver vedr. hypotesetest (stx B og stx A) Vejledende eksamensopgaver vedr. hypotesetest (stx B og stx A) Opgave 1 I nedenstående tabel ses resultaterne af samtlige hjerteklapoperationer i 007-08 ved Odense Universitetshospital (OUH) sammenlignet

Læs mere

Danskerne: Lad børnefamilier arbejde mindre

Danskerne: Lad børnefamilier arbejde mindre Danskerne: Lad børnefamilier arbejde mindre Op mod hver anden dansker flere kvinder end mænd - mener, at børnefamilier skal have ret til at gå på deltid, mens de har børn under seks år. På spørgsmålet

Læs mere

BILAGSRAPPORT 2 BESKRIVELSE AF RESULTATER FRA SURVEY TIL KOMMUNALE INDKØBSCHEFER VEDRØRENDE KOMMUNALE INDKØBSFÆLLESSKABER

BILAGSRAPPORT 2 BESKRIVELSE AF RESULTATER FRA SURVEY TIL KOMMUNALE INDKØBSCHEFER VEDRØRENDE KOMMUNALE INDKØBSFÆLLESSKABER September 2009 BILAGSRAPPORT 2 BESKRIVELSE AF RESULTATER FRA SURVEY TIL KOMMUNALE INDKØBSCHEFER VEDRØRENDE KOMMUNALE BILAGSRAPPORT 2 BESKRIVELSE AF RESULTATER FRA SURVEY TIL KOMMUNALE INDKØBSCHEFER VEDRØRENDE

Læs mere

TRIVSELSRAPPORT 2014. Århus Købmandsskole. Nøgletalsanalyse af elevernes vurderinger på de gymnasiale ungdomsuddannelser

TRIVSELSRAPPORT 2014. Århus Købmandsskole. Nøgletalsanalyse af elevernes vurderinger på de gymnasiale ungdomsuddannelser TRIVSELSRAPPORT 2014 Århus Købmandsskole Nøgletalsanalyse af elevernes vurderinger på de gymnasiale ungdomsuddannelser Indhold: Overordnet resultat overfor landsgennemsnittet...3 To læsetips...4 Udvikling

Læs mere

Globalisering og outsourcing fra erhvervene

Globalisering og outsourcing fra erhvervene Globalisering og outsourcing fra erhvervene Rapport til Skov- og Naturstyrelsen, Landsplanområdet Peter Maskell, DRUID, IVS, CBS i samarbejde med Danmarks Statistik, 11. januar 2006 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere