Decentralisering af den danske løndannelse resultater fra en spørgeskemaundersøgelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Decentralisering af den danske løndannelse resultater fra en spørgeskemaundersøgelse"

Transkript

1 CARMA Center for Arbejdsmarkedsforskning Decentralisering af den danske løndannelse resultater fra en spørgeskemaundersøgelse Jørgen Stamhus CARMA-forskningsrapport

2 CARMA Research paper 2007:7 Centre for Labour Market Reseeaech (CARMA) Aalborg University Fibigerstraede 1 DK-9220 Aalborg Denmark Ph Fax Aalborg Copyright: CARMA

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Teoretisk og aktuel baggrund for projektet Indledning Forklaringer på lønmoderation Undersøgelsestemaer Datapræsentation Introduktion og baggrund Ramme for populationen Udvælgelse af stikprøve Gennemførelse af undersøgelsen Metodemæssig behandling af besvarelser Svaranalyse Industri Indledning Virksomheden generelt Virksomhedens konkurrenceforhold Virksomhedens lønpolitik og lønudvikling Løndannelsen og arbejdsmarkedet Virksomhedens lønsystemer Lønfleksibilitet Virksomhedens overenskomster Forhandlinger og forhandlingssystem Sammenfatning Svaranalyse Bygge og anlæg Indledning Virksomheden generelt Virksomhedens konkurrenceforhold Virksomhedens lønpolitik og lønudvikling Løndannelsen og arbejdsmarkedet Virksomhedens lønsystemer Lønfleksibilitet Virksomhedens overenskomster Forhandlinger og forhandlingssystem Sammenfatning... 58

4 6. Svaranalyse - Servicesektoren Indledning Virksomheden generelt Virksomhedens konkurrenceforhold Virksomhedens lønpolitik og lønudvikling Løndannelsen og arbejdsmarkedet Virksomhedens lønsystemer Lønfleksibilitet Virksomhedens overenskomster Forhandlinger og forhandlingssystem Sammenfatning Konklusion...84 Litteraturliste...88

5 DECENTRALISERING AF DEN DANSKE LØNDANNELSE RESULTATER FRA EN SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE 1. Indledning Denne rapport er en kommenteret svaranalyse fra en spørgeskemaundersøgelse om den decentrale løndannelse i Danmark. Undersøgelsen er udført som et led i et forskningsprojekt ved CARMA, Aalborg Universitet der har haft til formål at give indsigt i, hvad der påvirker lønudviklingen på danske virksomheder inden for og på tværs af de tre sektorer: service, industri samt bygge- og anlæg. Forskningsprojektet har været finansieret af Beskæftigelsesministeriets forskningspulje. Svaranalysen indeholder tre selvstændige svaranalyser for de tre delsektorer som undersøgelsen omfatter og en sammenfattende konklusion. De selvstændige afsnit er dog omfattet af et sæt af fælles tematikker, der har været styrende for opbygningen af de tre spørgeskemaer, der er grundlaget for undersøgelsen. De temaer der søges belyst i undersøgelsen skal nærmere beskrives i det efterfølgende afsnit. Temaerne er baseret på teoretiske argumenter om arbejdsmarkedets funktionsmåde i relation til løndannelsen. Sammenknytningen af projektets teori og empiri skal søge at besvare projektets overordnede problemstilling: hvilke faktorer i løndannelsen, har givet anledning til den moderate lønstigningstakt i Danmark set på baggrund af de seneste års kraftige fald i ledigheden. Baggrunden for lønmoderationen fremstår forskningsmæssigt underbelyst, hvilket projektet skal råde bod på. De svaranalyser der præsenteres i denne publikation udgør langtfra en udtømmende belysning af projektets problemstilling, idet projektets metode omfatter en kombination af spørgeskemaundersøgelsen med registerbaserede virksomhedsdata herunder løndata. Denne kombinationsmulighed vil blive udnyttet i en række særskilte publikationer. Et eksempel er: Ibsen og Stamhus (2006) om udbredelsen af lønsystemer, men flere er under forberedelse. Der vil således foregå en løbende publicering fra projektet udover denne rapport. Rapporten er opbygget med en indledende teoretisk redegørelse for projektets problemstilling, herefter følger en nærmere datapræsentation forinden de fire selvstændige svaranalyser fra de tre sektorer: industri, bygge- og anlæg og service. Rapporten afrundes af et sammenfattende og konkluderende kapitel. 1

6 2. Teoretisk og aktuel baggrund for projektet 2.1 Indledning I dette afsnit skal der nærmere redegøres for den teoretiske baggrund for de temaer der er slået an i projektet. Som nævnt har den danske løndannelse været præget af en betydelig grad af lønmoderation i 90'erne og frem jf. DØR (2002). Dette "paradoks" er delvist uforklaret, og det er derfor projektets ambition at finde forklaringer herpå gennem analyser af selve løndannelsesprocessen, og de faktorer, der omgiver den. Selvom projektet således har en egentlig problemstilling, kan hovedformålet med projektet dog formuleres til at være en generel undersøgelse og belysning af den danske løndannelsesproces i udvalgte sektorer i den private sektor. Projektets aktualitet tydeliggøres af den seneste lønudvikling, jfr. figur 1, der viser en fortsat moderat lønstigningstakt. Denne lønstigningstakt skal holdes op mod en historisk høj beskæftigelse og fortsat faldende ledighed. Figur 1 Anm.: Et negativt ledighedsgab betyder at den beregnede strukturelle ledighed er større end den faktiske ledighed, hvilket er med til at presse økonomien. Referenceforløbet i figur 4.12b er baseret på fire centralt fastsatte lønelementer: Lønsatser, pensionsbidrag, arbejdstid samt løn under sygdom og barsel. Bidragene fra arbejdstid samt løn under sygdom og barsel er samlet i kategorien Feriefridage mv. På hovedparten af overenskomstområderne fastsættes alene mindstebetalings- og minimallønssatser centralt, mens de faktiske lønreguleringer forhandles lokalt. Referenceforløb baseret på de centralt fastsatte satsændringer er derfor forholdsvis usikre pejlemærker for udviklingen i timefortjenesten. Overenskomsterne gælder frem til 1. marts Den faktiske lønudvikling er baseret på DAs KonjunkturStatistik. Kilde: Finansministeriet (2006) Som det fremgår af figuren leverer løndannelsen i den private sektor fortsat overraskende moderate lønstigninger set i forhold til den positive udvikling i beskæftigelsen udtrykt ved udviklingen i ledighedsgabet i figuren. Tilmed viser tal fra Dansk Arbejdsgiverforening (2006), at årsstigningen i lønomkostningerne fra 3. kvartal 2005 til 3. kvartal 2006 udgjorde 3,2 %, hvilket må vurderes som værende en moderat stigning. Moderationen tydeliggøres yderligere af, at der er tale om et fald i årsstigningstakten på 0,1 % i forhold til 2. kvartal For dansk økonomi er lønmoderation et 2

7 væsentlig bidrag til at sikre en fortsat høj beskæftigelse ved at sikre en sammenhæng mellem lønomkostninger og arbejdsproduktivitet. 2.2 Forklaringer på lønmoderation Der kan umiddelbart fremkaldes en række forklaringstyper på baggrunden for lønmoderation i et decentraliseret forhandlingsregime. en stærk konkurrencesituation f.eks. i forhold til udenlandske virksomheder dæmper lønkravene, da der herved opstår en stærkere forbindelse mellem løn og beskæftigelse, som erkendes af arbejdstagere og fagforeninger. udviklingen i virksomhedernes lønsystemer kan have skabt en tættere sammenhæng mellem den enkelte arbejdstagers løn og produktivitet. fællesforståelser (eks. if. hensynet til konkurrenceevnen) mellem fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer på centralt og lokalt plan kan rammelægge den lokale løndannelse. Stærke fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer fremstår her som en betingelse for lønmoderation, der inddæmmer free-rider problemer. eksisterende normer omkring løndannelsen kan medvirke til at skabe forhandlingsløsninger, der mindsker konflikter og skaber konsensus mellem forhandlingsparterne. en stigende udbredelse af supplerende belønningsformer i form af eks. overskudsdeling, medarbejderaktier o.a. der kan skabe en stærkere forbindelse mellem aflønning og virksomhedens indtjening og markedssituation. en øget anvendelse af alternative belønningsformer i form af personalegoder kan mindske det direkte lønpres og medvirke til at fastholde og rekruttere medarbejdere uden skadelig lønkonkurrence. forekomsten og udbredelsen af såkaldte interne arbejdsmarkedsorganisationer på virksomhederne kan mindske den virksomhedsspecifikke løndannelses påvirkning fra det eksterne arbejdsmarked f.eks. ved at mindske behovet for rekruttering af arbejdskraft gennem højere lønninger. Dette vil modvirke forekomsten af lønspiraler. I den arbejdsøkonomiske faglitteratur har der i en årrække eksisteret en empirisk og teoretisk diskussion vedrørende indflydelsen fra forskellige forhandlingsregimer på lønudviklingen (se oversigten i Stamhus, 2002), hvor en eller flere af ovenstående forklaringstyper har været bragt i anvendelse. Empirisk var der i en årrække en vis konsensus i retning af, at helt decentraliserede eller centraliserede forhandlingsregimer bedst sikrede lønmoderation (se eks. Calmfors og Driffill, 1988), men nyere studier som Teulings og Hartog (1998) har dokumenteret, at koordinerede eller centraliserede regimer bedst sikrer lønmoderation. På denne baggrund kan det virke overraskende, at den øgede decentralisering af den danske løndannelse tilsyneladende har resulteret i en øget lønmoderation. Det overraskende i denne konstatering må imidlertid modificeres, hvis der reelt er sket en overgang fra makro- til mikrokorporatisme, jf. Soskice (1990). Decentraliseringen af den danske løndannelse 3

8 kan således have overført de fællesforståelser der tidligere eksisterede mellem toporganisationerne til det decentrale niveau. Den danske løndannelse i den private sektor har gennemgået en decentraliseringsproces siden slutningen af firserne. Denne decentraliseringsproces har tilsyneladende medvirket til et brud med tidligere tiders løndannelse. Der er m.a.o. sket en forandring af den danske Phillipskurve-relation. Der eksisterer imidlertid ikke nogen nyere forskningsresultater der beskriver forandringsprocesserne i løndannelsen og dermed baggrunden for lønudviklingen. Dette projekt skal derfor søge at ajourføre dansk lønforskning på dette punkt. Nytten af en ny indsigt på dette felt består i en bevidstgørelse af regering og arbejdsmarkedets parter om væsentlige processer på arbejdsmarkedet. Denne indsigt kan være nødvendig i.f.t. politiske reguleringer på arbejdsmarkedet, selv på områder der kun indirekte spiller ind på løndannelsen som eksempelvis reguleringer af dagpengesystem og voksen- og efteruddannelsessystemet. Den set i et samfundsøkonomisk perspektiv positive udvikling i den danske løndannelse, der tilsyneladende har skabt sammenhæng mellem løn, produktivitet og beskæftigelse, skulle gerne fastholdes og alene derfor bør der indhentes ny viden om løndannelsen. 2.3 Undersøgelsestemaer Empiriske analyser af løndannelsen gennemføres normalt ud fra to forskellige tilgange, der bygger på to delvis konkurrerende lønteorier: En markedsmæssig og konkurrenceorienteret tilgang, hvor lønniveau og lønstruktur bestemmes af udbuds- og efterspørgselsforhold på vare- og faktormarked med tillæg fra indflydelsen fra andre makroøkonomiske faktorer som udviklingen i produktivitet og inflation. En institutionel tilgang, hvor lønniveau og lønstruktur aftales i et forhandlingsspil. Her er forhandlingsniveau, aktørernes præferencer, normer og rutiner på arbejdspladsen, virksomhedens lønpolitik, og forhold der omgiver forhandlingsprocessen afgørende for lønnens højde og lønstrukturens udseende. Virksomhedernes interne lønstruktur kan her udmærket afvige fra det eksterne arbejdsmarkeds lønstruktur, og ændrer sig nødvendigvis ikke i takt med denne. De to forskellige analysetilgange kan udmærket supplere hinanden og bygger grundlæggende på den tanke, at løndannelsen er et resultat af både markedsmæssige og institutionelle forhold, ligesom virksomhedsinterne forhold kan spille en afgørende rolle for løndannelsen. Teoretisk kan løndannelsen på denne baggrund betragtes som en form for "rent-sharing" mellem arbejdsgivere og arbejdstagere. Dette er således udgangspunktet i fagforeningsmodeller (Layard et al., 1991 og Teulings og Hartog, 1998), insider-outsider modeller (Lindbeck og Snower, 1988) og efficienslønmodeller (Akerlof og Yellen, 1986). Dette projekt har søgt at kombinere de to tilgange gennem i projektets undersøgelsestemaer, der har været styrende for udarbejdelsen af den spørgeskemaundersøgelse der har været det metodiske hovedredskab for projektet. Det skal dog her bemærkes, at spørgeskemaet er sammentænkt med virksomhedsspecifikke registerdata, der skal anvendes til at analysere de kausale sammenhænge 4

9 mellem en række af undersøgelsesspørgsmålene og virksomhedens baggrundsdata i form af løn-, beskæftigelses- og regnskabsdata. Overordnet er følgende syv temaer udvalgt på baggrund af en række virksomhedsspecifikke pilotcases, der er gennemført forud for spørgeskemaundersøgelsen og på baggrund af den lønteoretiske litteratur. 1. Løndannelsen og virksomhedens baggrundsfaktorer 2. Løndannelsen og de virksomhedsinterne forhold 3. Påvirkninger fra virksomhedseksterne forhold 4. Løndannelsen og arbejdsmarkedet 5. Lønfleksibilitet 6. Løndannelsen, lønforhandlinger og forhandlingssystemet 7. Løndannelsen og virksomhedens lønsystem og lønpolitik Nedenfor følger en kort beskrivelse af de valgte temaer og deres teoretiske forankring. Løndannelsen og virksomhedens baggrundsfaktorer Under dette tema sættes der fokus på hvorledes den virksomhedsspecifikke løndannelse er påvirket af en række forhold i virksomhedens markedsomgivelser. Tesen er at bl.a., at markedsrammerne er forskellige for virksomhederne og at dette påvirker lønudviklingen. Eksempelvis må det i udgangspunktet antages, at stærk konkurrence på markedet og en høj priselasticitet for virksomhedens produkter virker løndæmpende. Dette må særligt antages at gælde for eksportorienterede virksomheder. Antagelsen bygger på formodningen om, at medarbejderne erkender en forbindelse mellem løn, prisstigninger og jobs, således at lønkravene modereres for at bevare beskæftigelsen. En alternativ og supplerende forklaring kan være, at virksomhedens ledelse stærkere vil modsætte sig lønstigninger for at bevare konkurrenceevne og omsætning. Styrken af sammenhængen mellem løn, priser og job kan i øvrigt afhænge af en række forhold der kort er oplistet nedenfor. Det drejer sig om:! virksomhedens muligheder for at forbedre produktiviteten eks. gennem teknologisk udvikling af produktions- og procesudstyr og arbejdsorganisering,! lønnens andel af de samlede produktionsomkostninger,! retfærdighedsbetragtninger der etablerer en sammenhæng mellem løn og produktivitet, hvilket kan føre til produktivitetsfald, hvis lønkrav ikke imødekommes. Spørgsmålene i relation til dette tema skal sammenkobles med virksomhedens løndata for at belyse teserne. Løndannelsen og de virksomhedsinterne forhold Decentraliseringen af den danske løndannelse burde i udgangspunktet gøre lønnen mere afhængig af virksomhedsspecifikke forhold generelt. Derfor skal det også undersøges, hvilken rolle disse 5

10 forhold spiller for løndannelsen. Med virksomhedsinterne forhold tænkes der først og fremmest på udviklingen i virksomhedens finansielle situation eks. overskud og omsætning. Den finansielle situation udgør virksomhedens budgetrestriktion og udviklingen i denne må forventes at spille en vis rolle for, hvilke lønkrav der imødekommes. I den lønteoretiske litteratur peges der i øvrigt på en negativ eksternalitetseffekt af denne relation mellem løn og finansielle forhold, idet relationen kan føre til en løndannelse, der kan karakteriseres som en form for overskudsdeling, der kan isolere lønudviklingen fra arbejdsmarkedssituationen og herved mindske mulighederne for at nedbringe ledigheden gennem løntilpasning. Relationen kan også henføres til insider-outsider teorien. I sammenhæng med denne teoretiske tilgang må beskæftigelsesudviklingen på virksomheden også antages at spille en rolle, idet et fald eller en stigning i beskæftigelsen påvirker jobsikkerheden for insiderne og dermed lønkravenes størrelse. Løndannelsen og eksterne forhold Traditionelt vil en række forhold uden for virksomheden påvirke resultatet af lønforhandlingerne, mest indlysende er inflationsudviklingen. Ifølge fagforeningsmodeller vil fagforeninger være fokuserede på at bevare eller forbedre medlemmernes realløn. Derfor burde inflationsudviklingen påvirke lønudviklingen i større eller mindre grad. Dette kan dog modificeres af, at arbejdstagerne er fokuserede på deres relative aflønning, hvilket kan svække effekten af inflationen og fokus på reallønnen. Løndannelsen og arbejdsmarkedet I økonomisk teori er det en typisk antagelse, at lønnen er en funktion af ledigheden, og at virksomheden ikke betaler en højere eller lavere løn end den, der er givet af markedet for arbejdskraft. Det er imidlertid velkendt, at dette postulat ikke er dækkende for sammenhængen, idet eksistensen af virksomhedsspecifikke lønninger og lønstivhed peger på en sammenhæng mellem lønnen og situationen på arbejdsmarkedet, der afviger fra denne standardteoretiske sammenhæng. Det er således lønfleksibilitetsspørgsmålet i relation til ledighed og konjunktur, der er i fokus. I det nedenstående skal der kort redegøres for de relationelle forhold, der mere konkret skal belyses i spørgeskemaet. Arbejdsløsheden vil påvirke lønudviklingen i henhold til flere teoretiske tilgange (fagforeningsmodeller, insider-outsider teori). Lønstivhedsdiskussionen har imidlertid påvist, at der på tværs af lande, brancher og sektorer eksisterer forskellige grader af fleksibiliteten. Et højt kvalifikationsniveau blandt medarbejderne og virksomhedsintern opkvalificering øger transaktionsomkostningerne ved en høj personaleomsætning og kan derfor forklare, hvorfor virksomheder må følge lønudviklingen på det lokale arbejdsmarked, uanset virksomhedens egne forhold. En stærk konkurrence om de bedst kvalificerede medarbejdere inden for et lokalt arbejdsmarkedsområde vil derfor tendere imod at drive lønningerne op. Retfærdig løn -versionen af efficienslønteori indikerer, at det ikke kan betale sig for virksomheden at sænke lønnen på virksomheden uanset konjunkturforholdene, idet det dels kan opfattes som urimeligt af medarbejderne, dels kan medføre at de mest velkvalificerede forlader virksomheden. Disse forhold kan indikere, at afskedigelser foretrækkes frem for justeringer af lønningerne og at lønstigninger endog kan forekomme af rekrutteringshensyn. 6

11 Den markedsmæssige sammenhæng mellem løn og ledighed for den enkelte virksomhed er delvist betinget af omkostningsstruktur, teknologi og priselasticiteten for virksomhedens produkter. Derfor er det ikke oplagt, at lønnedgang i alle tilfælde kan sikre beskæftigelsen på virksomheden. Det skal derfor nærmere analyseres, hvor udbredt behovet for lønfleksibilitet er, set på denne baggrund. Hvis lønnen skal regulere beskæftigelsen kræver det konkurrence om jobbene. Hvorvidt der faktisk finder en direkte konkurrence sted ved, at ledige udøver et nedadgående lønpres, er imidlertid tvivlsomt af flere årsager. Eksempelvis er der ikke sikkert, at virksomhederne faktisk ønsker denne form for konkurrence pga. den uro den kan skabe på virksomheden. Dertil kommer spørgsmålet om tilstrækkelige kvalifikationer hos de ledige. De konkurrencemæssige forhold på arbejdsmarkedet afsmitning på lønnen er derfor uklare og kræver nærmere forskningsmæssig undersøgelse. Lønfleksibilitet kan tilvejebringes ad flere kanaler og behøver ikke nødvendigvis at gennemføres som en generel sænkelse af timelønnen. I takt med udbredelsen af virksomhedsspecifikke lønsystemer har virksomhederne fået flere muligheder for at tilpasse lønningerne til virksomhedens situation. Det vil gennem tilpasninger af elementer (tillæg, bonusordninger o.lign.) i lønsystemet være muligt at undgå nogle af de negative effekter (eks. større personaleomsætning) af mere direkte lønsænkninger. Der vil i spørgeskemaet blive formuleret spørgsmål, der retter sig mod at belyse denne tese. Efficiensløn udgør en udbredt teoretisk forklaring på lønstivhed. Der skal her afprøves forskellige versioner af efficienslønteori. Amerikanske studier indikerer, at virksomheder er tilbageholdende med at justere lønnen på baggrund af overvejelser om en negativ påvirkning af arbejdsproduktiviteten. Løndannelsen, lønforhandlinger og forhandlingssystemet Under dette tema sættes der fokus på den konkrete forhandlingsproces og de institutionelle rammer om løndannelsen. I en Dunlop sk (1948) industrial relations system tilgang har de institutionelle rammer - eks. forekomsten af nøgleforhandlingsområder - stor betydning for udfaldet af løndannelsen. Der må forventes at eksistere et samspil i den danske løndannelse mellem forhandlingssystemer og de virksomhedsbaserede forhandlinger. Samspillet omfatter ikke blot de rammer der fastlægges gennem overenskomstsystemet, men også mere uformelle rammevilkår, der etableres af kontakt og dialog mellem arbejdsmarkedets parter. De virksomhedsbaserede forhandlinger vil blive belyst ved spørgsmål om forhandlingsargumenter og hvilke principper der fra virksomhedens side betragtes som centrale for lønudviklingen. I denne sammenhæng skal der peges på, at det er teoretisk og empirisk dokumenteret, at lønsammenligninger og relative lønpositioner (eks. til andre faggrupper) spiller en stor rolle i lønforhandlingerne. Denne tese vil derfor også blive belyst. Løndannelsen og virksomhedens lønpolitik og lønsystem Der anvendes i stigende grad præstationsbaserede aflønningssystemer på virksomhederne. Dette skulle give sig udslag i en løndannelse der i højere grad afspejler den enkeltes medarbejder eller 7

12 grupper af medarbejderes produktivitet og samtidig bliver lønudviklingen bundet til virksomhedsspecifikke forhold. Selv uden deciderede præstationsfremmende lønsystemer opererer mange virksomheder med lønpolitikker baseret på objektive jobvurderinger, der fastlægger en lønstruktur på virksomheden. Det er velbeskrevet i human ressource management-litteraturen, hvorledes en sådan lønstruktur kan fastlægges. Lønstrukturen signalerer lønpolitikken for forskellige medarbejdergrupper og den kan muliggøre differentierede lønstigninger, f.eks. som følge af ændringer i personalesammensætning og markedsforhold. Dette kan dæmpe tendensen til generelle lønstigninger. Det er på den baggrund relevant at inddrage spørgsmålet om muligheden for og anvendelsen af løndifferentiering i spørgeskemaundersøgelsen. Tidligere forskning har dokumenteret, at der eksisterer en høj afsmitningsgrad i løndannelsen på tværs af virksomhederne. Vi vil søge at belyse om denne afsmitning fortsat er fremtrædende. Afsmitningsmekanismer modvirker tendensen til en virksomhedsbaseret aflønning, afhængigt af om sammenligninger er et accepteret element i lønforhandlingerne. Den teoretiske baggrund for denne tese kan findes i efficienslønteori og ideen om relative lønningers betydning for arbejdsmoral, personaleomsætning og produktivitet. Ovenstående temaoverskrifter kan delvis genfindes i de tre spørgeskemaer. Disse er gengivet bagerst i denne publikation som bilag. 8

13 3. Datapræsentation 3.1 Introduktion og baggrund Spørgeskemaundersøgelsen er som nævnt gennemført med henblik på at belyse forskellige problemstillinger vedrørende den virksomhedsspecifikke løndannelse i de tre sektorer: industri, byggeog anlæg og service. Spørgeskemaundersøgelsen gennemføres med tre selvstændige spørgeskemaer ét for hver sektor. Af hensyn til repræsentativiteten skal undersøgelsen omfatte en repræsentativt udtræk af virksomheder inden for de tre sektorer, og stiles til virksomheder med mindst 10 ansatte. Surveyen skal indhente tilkendegivelser fra nøglepersoner på virksomheden (adm. direktør, personalechef e.lign.) om de problemstillinger, der skal analyseres i projektet. Herefter er det hensigten at sammenkoble de indhentede data med firmastatistik og løndata for den enkelte virksomhed. Det medfører at det for hver enkelt virksomhed, der besvarer spørgeskemaet, skal være muligt at sammenkoble besvarelserne med løndata for den samme virksomhed. 3.2 Ramme for populationen Selve rammen for populationen er virksomheder som har indberettet løndata, idet surveyen skal sammenkobles med denne. Populationen er udvalgt inden for følgende brancher og størrelsesgrupper mv.: Industri: DB Service: DB03 52, 65, 66, Bygge- og anlæg: DB03 45 Alle virksomheder med mindst 10 ansatte indgår i populationen Tabel 3.1 Ramme for undersøgelsen Antal fultidsansatte NACE (+) total antal virksomheder Industri Service Bygge- og anlæg Total Udvælgelse af stikprøve Stikprøven er stratificeret inden for hver enkelt branche efter atp-beskæftigelsen for 2004, udvælgelsesprocenterne er forskellige afhængige af branchen, dette er gjort for at opnå tre ca. lige store stikprøver: 9

14 Tabel 3.2 Udvælgelsesprocenter Antal fultidsansatte NACE (+) Udvælgelses-pct Industri Service Bygge- og anlæg Tabel 3.3 Udsnit antal udvalgte virksomheder / stikprøven Antal fultidsansatte NACE (+) total antal virksomheder Industri Service Bygge- og anlæg Total Gennemførelse af undersøgelsen Spørgeskemaerne blev udsendt medio maj, ca. d. 30. maj modtog virksomheder som endnu ikke havde indberettet en rykker, rykkerens frist var d. 8. juni. Inden rykkeren blev udsendt havde undersøgelsen opnået en svarprocent som lå på: industri: 42% service: 44% bygge- og anlæg: 46% Den endelige svarprocent blev på 56, jf. tabel 3.4, hvilket er flot for en frivillig undersøgelse Skemaerne blev sendt til scanning da posten var modtaget tirsdag d. 14. juni. De skemaer som herefter blev modtaget frem til 27. juni er blevet indtastet manuelt. 10

15 Tabel 3.4 Svarprocenter Antal fultidsansatte NACE (+) total Industri Service Bygge- og anlæg Total pct. 3.5 Metodemæssig behandling af besvarelser Data er modtaget fra scanning i tre forskellige filer, én for hver branche, og er holdt adskilt således, da spørgeskemaerne og dermed nummereringen af spørgsmålene ikke er identiske. Der er kørt noget opretning af data. I de spørgsmål hvor der er en ved ikke / ikke relevant kategori, men hvor virksomheden ikke har markeret noget svar, regnes svaret som et ved ikke / ikke relevant svar. Hvis spørgsmålet ikke har nogen ved ikke / ikke relevant kategori markeres manglende markering med et punktum. Hvis virksomheden ikke har svaret på om de er en del af en koncern (meget få tilfælde), regnes de for ikke at tilhøre en koncern. Med hensyn til de to spørgsmål hvor det er muligt at angive at man ikke har personalegruppen ansat (vedr. kollektive overenskomster samt lokale lønforhandlinger), kan der observeres en vis uoverensstemmelse mellem svarene for den enkelte virksomhed. Dette er ikke forsøgt oprettet. Disse svar vil det derfor sandsynligvis være nødvendigt at checke op imod lønstatistikken, eller overveje deres brugbarhed. 11

16 4. Svaranalyse Industri 4.1 Indledning Denne deleanalyse knytter sig til industrisektoren og behandler de faktorer, der har indflydelse på virksomhedernes løndannelse, herunder konkurrenceforhold, lønpolitik, lønsystemer, generelle arbejdsmarkedsforhold og forhandlingssystemer. Svaranalysens stikprøve består af 1284 virksomheder, som omfatter et repræsentativt udtræk af industrivirksomheder med mindst 10 ansatte. Virksomhederne i stikprøven er fordelt mellem 4 grupper af virksomheder med enten 10-19, 20-49, eller 100(+) fuldtidsansatte. Ud af de 1284 virksomheder er der en gennemsnitlig svarprocent på 56 pct., hvilket giver en samlet stikprøve på 714 virksomheder. Til hver figur og tabel er spørgsmålene, der er stillet i spørgeskemaet, gengivet, og spørgsmålsnumrene er i overensstemmelse med de i spørgeskemaet anvendte. Hvis andet ikke er nævnt, dækker missing over de, der ikke har svaret, samt de, der har svaret ved ikke/ikke relevant. 4.2 Virksomheden generelt Indledningsvist præsenteres nogle generelle karakteristika for de i undersøgelsen inkluderede virksomheder. Tabel 4.1 Spg. 1 Er virksomheden del af en koncern/virksomhedsgruppe? ja nej i alt Tabel 4.2 Spg. 1a Er virksomheden moderselskab eller datterselskab? moderselskab datterselskab i alt Det er kun virksomheder, som er en del af en koncern/virksomhedsgruppe, der har svaret på, hvorvidt virksomheden er et moder- eller datterselskab. De to ovenstående tabeller er illustreret i figuren nedenfor, hvoraf det fremgår, at ca. to tredjedele af virksomhederne fra industrien er en del af en koncern eller virksomhedsgruppe. Kun lidt under en tredjedel af denne gruppe er et moderselskab. 12

17 Figur 4.1 ikke del af koncern eller virksomhedsgruppe # 220, 31 % moderselskab # 143, 20 % datterselskab # 351, 49 % Tabel 4.3 Spg. 2 Er virksomheden fortrinsvis: underleverandør producent af egne varer i alt Det sidste spørgsmål under virksomheden generelt viser, at ca. 3 / 4 af industrivirksomhederne er producenter af egne varer frem for underleverandører. 4.3 Virksomhedens konkurrenceforhold Her gives en oversigt over virksomhedernes konkurrenceforhold på det indenlandske marked og på eksportmarkederne. Desuden belyses de faktorer, der har indflydelse på virksomhedernes konkurrenceevne, og afslutningsvist ses der på sammenhængen mellem løn- og prisudvikling. Tabel 4.4 Spg. 3 Hvordan kan konkurrenceforholdene for virksomhedens produkter beskrives? hjemmemarked eksportmarked stærk konkurrence nogen konkurrence ringe konkurrence ingen konkurrence i alt Missing = 32/150 Langt hovedparten af de adspurgte virksomheder vurderer, at de agerer på markeder præget af stærk eller nogen konkurrence, jf. svarfordelingen i tabel 4.4, dog anslår ca. en femtedel, at de ikke kender konkurrenceforholdene på eksportmarkederne (missing = 150) eller måske mere sandsynligt, at der ikke er tale om eksportvirksomheder, hvorfor de ikke finder dette relevant, idet missing angiver en samlet besvarelseskategori: ved ikke/ikke relevant. Det er formodningen her, at en sammenkædning med løn data vil afdække en forskel i lønstigningstakten afhængig af konkurrenceforholdene. 13

18 Tabel 4.5 Spg. 4 I hvor høj grad har følgende faktorer betydning for virksomhedens konkurrenceevne? kvalitet pris leveringsfrister kundeønsker i høj grad i nogen grad i ringe grad slet ikke i alt Missing = 8/12/19/25 Generelt vurderer virksomhederne, at alle faktorer i høj eller nogen grad har indflydelse på konkurrenceevnen. Kvaliteten af virksomhedernes produkter målt i forhold til konkurrenterne og overholdelse af leveringsfrister vurderes dog som mere betydningsfulde end konkurrencedygtige priser og opfyldelsen af specifikke kundeønsker. Set I relation til løndannelsen kan ovennævnte markedsforhold påvirke lønnen I både opad- og nedadgående retning. Har produktprisen stor betydning taler dette for en løndæmpende effekt, omvendt kan kvalitetskrav og kundeønsker trække I retning af et behov for at tiltrække velkvalificeret arbejdskraft, hvilket alt andet lige kræver et højere lønniveau på virksomheden. Mht. Sammenhængen mellem lønændringer og produktpriser viser nedenstående svarfordeling i tabel 4.6, at lønændringer i relativ høj grad overvæltes på priserne på virksomhedernes produkter. Dette kan indikere, at der er tale om arbejdsintensive produktionsforhold og/eller en produktion med ringe substitutionsmuligheder til andre produktionsfaktorer. Når lønændringer påvirker prisen på virksomhedens ydelser, har det direkte indflydelse på virksomhedens konkurrenceevne, hvilket taler for en lavere lønstigningstakt for de virksomheder, der har indikeret dette, idet medarbejdernes bevidsthed om sammenhængen formentlig vil medvirke til at moderere lønkravene. Tabel 4.6 Spg. 5 I hvilken grad påvirker lønændringer prisen på virksomhedens produkter? i høj grad i nogen grad i ringe grad slet ikke i alt Missing = Virksomhedens lønpolitik og lønudvikling Dette afsnit beskæftiger sig med nogle af de faktorer, der kan påvirke lønudviklingen på en given virksomhed. Der fokuseres blandt andet på: Afsmitningen fra andre virksomheders lønudvikling indenlandske såvel som udenlandske. Den virksomhedsspecifikke udvikling overskud, produktivitet mm. Eksogene faktorer såsom generel ledighed i Danmark. Forskellige typer af medarbejdersamtaler. Tabel 4.7 neden for viser svarfordelingen for spørgsmålet om lønpolitik som rekrutteringsmiddel. Efficiensløn teorien indeholder et rationale om, at virksomheder kan anvende et højere lønniveau som et signal- og sorteringsinstrument til at tiltrække den bedst kvalificerede arbejds- 14

19 kraft. Modsat indikerer ideen om en markedsbestemt løn, at virksomheder ikke på lang sigt selv kan fastlægge deres lønniveau. Tabel 4.7 Spg. 6 Har virksomheden en lønpolitik, dvs. bruger virksomheden løn som et middel til at tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere? ja nej i alt Missing = 53 Fordelingen af svarerne I tabel 4.7 viser, at mere end halvdelen af virksomhederne har en lønpolitik, dvs. At virksomhederne er bevidste om deres lønniveau i forhold til at sikre den nødvendige arbejdskraft. Dette indikerer at lønnen ikke alene er markedsbestemt, men at virksomhederne vurderer, at de har nogen grad af diskretion i forhold til at fastlægge den virksomhedsspecifikke aflønning. Dette underbygges i tabel 4.8, idet ca. 87 % af virksomhederne indikerer, at de i høj eller nogen grad har kendskab til andre virksomheders lønniveau. En virksomhedsspecifik lønpolitik med fokus på rekruttering kræver naturligvis et indblik i konkurrerende virksomheders lønforhold. Tabel 4.8 Spg. 7 I hvilken grad har virksomheden kendskab til andre virksomheders lønniveau? i høj grad i nogen grad i ringe grad slet ikke i alt Missing = 13 I forlængelse af spørgsmålet om hvorvidt virksomhederne bruger løn som et middel til at tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere, er virksomhederne blevet bedt om at svare på, hvilken lønstrategi de anvender, jfr. Nedenstående tabel 4.9. Tabel 4.9 Spg. 8 Hvilken af nedenstående lønstrategier har virksomheden valgt at satse på? højtløn gennemsnitlig løn lavtløn anden i alt Missing = 14 Tabel 4.9 viser, at kun få virksomheder anvender en højtløn strategi, mens ca. 83 % angiver at satse på en gennemsnitsløn, hvilket kan fortolkes som en indikation af, at virksomhederne først og fremmest er fokuserede på at betale, hvad der tilnærmer sig en markedsløn. Dette indikerer at forekomsten af mere differentierede lønstrategier og politkker reelt er begrænset. I hvert fald er virksomhedernes overordnede strategi at betale den gennemsnitlige løn i markedet for at sikre sig en tilstrækkelig arbejdsstyrke. 15

20 For at få belyst forhandlingsmønsteret på virksomhederne er virksomhederne blevet spurgt om, hvorvidt der gennemføres løn- og medarbejdersamtaler. Den danske løndannelse er som tidligere nævnt blevet mere decentral og samtidig er udviklingen gået imod en mere individuel lønfastsættelse. I forhold til dette viser tabel 4.10, at lønsamtaler forekommer på næsten 3 ud af fire virksomheder. Medarbejderudviklingssamtaler har en tilsvarende udbredelse, mens kombinationen af MUS og løn, derimod kun optræder på 40 % af virksomhederne. Tabel 4.10 Spg. 9 Gennemfører virksomheden følgende typer af samtaler med medarbejderne: lønsamtaler gennemføres mus* mus med drøftelse af løn ja nej i alt Missing = 83/86/110 *mus: medarbejderudviklingssamtaler Mere centralt for løndannelsen er spørgsmålet om, hvilke faktorer der i størst grad påvirker virksomhedens lønudvikling. En rangordning på baggrund af svarfordelingen i tabel 4.11, hvor kategorien i høj grad og i nogen grad sammelægges giver følgende resultat: 1. Kvalifikationer 2. Overskud 3. Produktivitet 4. Omsætning Rangordningen indikerer, at såvel en personlig faktor som kvalifikationer som en mere generel virksomhedsspecifik faktor som overskud har den største indflydelse på lønudviklingen. Det skal særligt bemærkes, at hver femte virksomhed angiver at udviklingen i overskud i høj grad har betydning. Tabel 4.11 Spg. 10 I hvilken grad påvirkes virksomhedens lønudvikling af følgende forhold? omsætning overskud produktivitet kvalifikationer i høj grad i nogen grad i ringe grad slet ikke i alt Missing = 41/26/44/30 Det er en normal antagelse i økonomisk teori, at forholdene på arbejdsmarkedet er determinerende for lønudviklingen. Denne antagelse kan dog modificeres, idet efficiensløn teori og insider-outsider teori indikerer en adskillelse af de eksterne markedsforhold fra den virksomhedsspecifikke lønudvikling. Projektet har forsøgt at belyse denne problemstilling gennem nedenstående spørgsmål i tabel

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Skøn over løn- og prisudviklingen

Skøn over løn- og prisudviklingen 7.12.2006 Notat 14571 poul Skøn over løn- og prisudviklingen Det Økonomiske Råds formandskab - Vismændene - har udsendt deres halvårlige rapport den 5. december 2006. Den 6. december 2006 offentliggjorde

Læs mere

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen i perioden fra februar 20 til november 201 Det vil sige hele OK og en del af

Læs mere

De ansatte flygter efter krisen

De ansatte flygter efter krisen Center for Arbejdsmarkedsforskning, CARMA De ansatte flygter efter krisen Lederne Østjylland og Kronjylland Den 5. April 2011 Flemming Ibsen, Professor Center for arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet

Læs mere

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER Til Ingeniørforeningen, IDA Dokumenttype Rapport Dato 14. Juni 2012 LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

Læs mere

Stærkere dansk konkurrenceevne i 1. kvartal

Stærkere dansk konkurrenceevne i 1. kvartal Den 19. juni 2012 Ref. DLOE, CPD Stærkere dansk konkurrenceevne i 1. kvartal Lønudviklingen 1. kvartal 2012 Den årlige ændring i timefortjenesten på hele DA-området var 1,7 pct. i 1. kvartal 2012, og dermed

Læs mere

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Hvad bygger undersøgelsen på? Den samlede undersøgelse er bygget op omkring flere datasæt, der alle omhandler en undersøgelsesperiode, som strækker

Læs mere

Evaluering af barseludligningsloven

Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven er udarbejdet af Vibeke Stockholm Weigelt (ed.) og Marie Jakobsen COWI A/S for Beskæftigelsesministeriet ISBN: 978-87-91044-10-6

Læs mere

Lokal løndannelse i Aarhus Kommune. Temamøde den 14. november 2016

Lokal løndannelse i Aarhus Kommune. Temamøde den 14. november 2016 Lokal løndannelse i Aarhus Kommune Temamøde den 14. november 2016 1. Overblik 1. Overblik 2. Baggrund 1. Formål med drøftelsen 3. Begreber 1. Om lokal løndannelse 2. Centrale begreber 4. Overblik 1. Andel

Læs mere

af StrukturStatistik 2009.

af StrukturStatistik 2009. StrukturStatistik 2009 Detaljeret lønstatistik for året 2009 Dette nyhedsbrev sammenfatter resultaterne af StrukturStatistik 2009. Population Statistikken er baseret på lønoplysninger for ca. 610.000 lønmodtagere

Læs mere

Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur

Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur 9-- Forberedelse af lønforhandlingen Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur Overblik Fra august til september var bruttoledigheden næsten uændret, dog med en lille stigning på. Dermed lå bruttoledigheden

Læs mere

Dynamiske effekter af en skattereform

Dynamiske effekter af en skattereform Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 177 Offentligt OMTRYK februar 2009 Dynamiske effekter af en skattereform Skattekommissionen er i februar 2009 kommet med et bud på en skattereform, der skal ruste Danmark

Læs mere

Nyt om løn, maj 2016

Nyt om løn, maj 2016 Nyt om løn, maj 1 BASERET PÅ 1. KVARTAL 1 FORTSAT UÆNDRET LØNUDVIK- LING I 1. KVARTAL 1 Uændret udvikling i lønomkostningerne på DA-området for tredje kvartal i træk. DANSK LØNUDVIKLING LIDT OVER UDLANDETS

Læs mere

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 31-01-2014 12/339/12 OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen fra februar 2011 til august 2013. Vi bruger Danmarks

Læs mere

Forskelle mellem Dansk Arbejdsgiverforenings KonjunkturStatistik og Danmarks Statistiks Lønindeks for den private sektor

Forskelle mellem Dansk Arbejdsgiverforenings KonjunkturStatistik og Danmarks Statistiks Lønindeks for den private sektor 6. december 2013 UWP/MIE (DA) Løn og fravær Forskelle mellem Dansk Arbejdsgiverforenings KonjunkturStatistik og Danmarks Statistiks Lønindeks for den private sektor Til Kontaktudvalg for løn- og fraværsstatistik

Læs mere

Virksomheder forventer ingen lønstigninger

Virksomheder forventer ingen lønstigninger Januar 2010 Virksomheder forventer ingen lønstigninger Mere end hver anden privat arbejdsgiver forventer lønstigninger på et rundt nul i 2010 Det står i skærende kontrast til forventningerne i den offentlige

Læs mere

Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012

Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012 23. november 2012 Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012 Hovedresultaterne til IDA Lønstatistik 2012 foreligger nu og offentliggøres hermed fredag den 23. november 2012. Lønudvikling De privatansatte

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen RAPPORT Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen Ledelsessamtaler: Resultater fra en dansk spørgeskemaundersøgelse Indholdsfortegnelse RESULTATER

Læs mere

LOKALE LØNANALYSER I STATEN Sammenfatning

LOKALE LØNANALYSER I STATEN Sammenfatning LOKALE LØNANALYSER I STATEN Sammenfatning September 2003 Lokale lønanalyser i staten September 2003 Udgiver: Personalestyrelsen Copyright: Personalestyrelsen Denne publikation kan bestilles hos: Schultz

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

Tegn på flaskehalse og rekrutteringsproblemer i dansk økonomi

Tegn på flaskehalse og rekrutteringsproblemer i dansk økonomi Notat Tegn på flaskehalse og rekrutteringsproblemer i dansk økonomi Selvom dansk økonomi fortsat befinder sig under førkrise-niveauet, og det endnu er for tidligt at tale om et egentligt opsving, mærker

Læs mere

Arbejdstagere og arbejdsgivere hilser robotter velkommen

Arbejdstagere og arbejdsgivere hilser robotter velkommen Dansk Metal og DI oktober 215 Arbejdstagere og arbejdsgivere hilser robotter velkommen Robotter vinder frem over hele verden, og derfor er det afgørende, at flere danske virksomheder udnytter det store

Læs mere

LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET OFFENTLIGGØRELSE AF LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE MAJ 2010

LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET OFFENTLIGGØRELSE AF LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE MAJ 2010 LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET OFFENTLIGGØRELSE AF LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE MAJ 2010 LØNKOMMISSIONENS OPGAVE Kortlægge, analysere og drøfte: Om løn, ansættelsesog ledelsesstrukturer i den offentlige

Læs mere

ARBEJDSKRAFT 2015 ANALYSE

ARBEJDSKRAFT 2015 ANALYSE 2015 ARBEJDSKRAFT ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 MANGEL PÅ REGULÆR ARBEJDSKRAFT... 4 MANGEL PÅ LÆRLINGE, PRAKTIKANTER ELLER ELEVER... 7 KONJUNKTURSITUATION... 9 METODE...

Læs mere

DA s konjunkturstatistik.

DA s konjunkturstatistik. +%P GH GHF $UEHMGVQRWDW/ QXGYLNOLQJHQLNYDUWDO Lønudviklingen for arbejdere og funktionærer opgøres bl.a. af DA, der hvert kvartal modtager lønoplysninger for ca.. lønmodtagere. Heraf udgør LO/DA-området

Læs mere

Den grafiske branche. hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater

Den grafiske branche. hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater Den grafiske branche hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater Marts 2014 Indhold Undersøgelsens hovedkonklusioner... 3 Baggrund... 3 Undersøgelsen...

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i august 13 Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Danmark udfordret af den svage vækst

Læs mere

Nyt om løn, juni 2013

Nyt om løn, juni 2013 Nyt om løn, juni 2013 BASERET PÅ 1. KVARTAL 2013 1 SVAGT STIGENDE LØNUDVIKLING I 1. KVARTAL 2013 Lønomkostningerne inklusive lønreguleringer og ændringer i pensionsbidrag, genebetalinger, ferie- og fraværsbetalinger,

Læs mere

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark 7. oktober 8 Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark Om spørgeskemaundersøgelsen Undersøgelsen består af 19 spørgsmål om udenlandske virksomheders syn på Danmark som investeringsland.

Læs mere

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte

Læs mere

Nyt om løn, juni 2015

Nyt om løn, juni 2015 Nyt om løn, juni 21 BASERET PÅ 1. KVARTAL21 LIDT ØGET LØNUDVIKLING I 1. KVARTAL 21 Lønomkostningerne inden for DA-området er siden 1. kvartal 214 steget med 1,8 pct. Dette er,1 pct.-point mere i forhold

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 Til DANSKE ARK Dokumenttype Rapport Dato Februar 2014 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2013 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 3 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

Nyt om løn, november 2014

Nyt om løn, november 2014 Nyt om løn, november 214 BASERET PÅ 3. KVARTAL 214 1 LIDT ØGET LØNUDVIKLING I 3. KVARTAL 214 Bidrag fra fritvalgsordninger og pension trækker årsstigningstakten op. 2 DANSK LØNUDVIKLING FORTSAT UNDER UDLANDETS

Læs mere

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse Af Mads Lundby Hansen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere

Læs mere

Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet

Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Capacent Epinion for Arbejdsmarkedsstyrelsen November 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning og formål... 4 1.1 Rapportens opbygning... 4 1.2 Respondentgrundlag...

Læs mere

Forventet lønudvikling i den offentlige sektor

Forventet lønudvikling i den offentlige sektor 13-0542 - poul - 15.11.2013 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk Tlf.: 33 36 88 48 Forventet lønudvikling i den offentlige sektor Danmarks Statistik har offentliggjort lønudviklingen for 1. kvartal (februar)

Læs mere

Lønudviklingen i 3. kvartal 2015

Lønudviklingen i 3. kvartal 2015 NOTAT 15-0637 - POUL 09-12-2015 KONTAKT: POUL PEDERSEN - PP@FTF.DK - TLF: 33 36 88 48 Lønudviklingen i 3. kvartal 2015 Stigende lønudvikling i kommuner, regioner og staten men uændret lønudvikling for

Læs mere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Der er 31 respondenter, der har bidraget til spørgeskemaundersøgelsen. Dette svarer til, at lidt under halvdelen

Læs mere

Nyt om løn, august 2014

Nyt om løn, august 2014 Nyt om løn, august 214 BASERET PÅ 2. KVARTAL 214 LIDT HØJERE LØNUDVIKLING I 2. KVARTAL 214 Svagt stigende lønudvikling på DA-området. Bidrag fra fritvalgsordninger trækker årsstigningstakten op. DANSK

Læs mere

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn April 2015 Indhold Kønsbestemt lønforskel?... 3 Resume... 3 Anbefalinger... 3 1. Kønsbestemt

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april 2016 stillet efter ønske fra

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4 28K1 28K2 28K3 28K4 29K1 29K2 29K3 29K4 21K1 21K2 21K3 21K4 211K1 211K2 211K3 211K4 212K1 212K2 212K3 212K4 213K1 213K2 213K3 213K4 214K1 214K2 214K3 Notat Løn, indkomst og beskæftigelse i finanssektoren

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK nr. 60 m a r ts 2012 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: ams@fanet.dk Personaleomsætning

Læs mere

Nyt om løn, august 2016

Nyt om løn, august 2016 Nyt om løn, august 1 BASERET PÅ. KVARTAL 1 STABIL LØNUDVIKLING FORT- SÆTTER I. KVARTAL 1 Stabil udvikling i lønomkostningerne på DA-området DANSKE LØNNINGER STIGER MERE END UDLANDETS For andet kvartal

Læs mere

Til kamp for øget produktivitet

Til kamp for øget produktivitet 14. marts 2012 Til kamp for øget produktivitet Produktivitet. 83 procent af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland har fokus på, at forbedret produktivitet kan øge deres indtjening. I

Læs mere

Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning

Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Arbejdsmarkedet fortsætter de flotte takter vi har været vidner til siden foråret 213. I august måned voksede beskæftigelsen med 3.9 personer og siden

Læs mere

Lønudviklingen for maj 2009 - mindre end forventet

Lønudviklingen for maj 2009 - mindre end forventet 09-0209 - Poul - 18.08.2009 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønudviklingen for maj 2009 - mindre end forventet Danmarks Statistik har nu offentliggjort lønudviklingen for den private

Læs mere

Næsten ens lønudvikling i alle sektorer.

Næsten ens lønudvikling i alle sektorer. 13-0542 - poul - 17.06.2014 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk Tlf.: 33 36 88 48 Næsten ens lønudvikling i alle sektorer. Danmarks Statistik har offentliggjort lønudviklingen for 1. kvartal (februar) 2014

Læs mere

Figur 1. Indekseret løn- og prisudvikling Den offentlige og den private sektor 1. kvartal 1996-4. kvartal 2009. Kommuner Stat Privat Forbruger pris

Figur 1. Indekseret løn- og prisudvikling Den offentlige og den private sektor 1. kvartal 1996-4. kvartal 2009. Kommuner Stat Privat Forbruger pris Reguleringsordningen I notatet beskrives principperne i reguleringsordningen, ordningens virkning og udmøntningen historisk set. Desuden belyser notatet de aktuelle og konkrete problemer, der er opstået

Læs mere

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 Geografisk lønspredningsanalyse 2015 Kolofon Titel: FA FOKUS Forfatter: Mette Lange Layout: Grafisk designer Maja Pode Blarke Opsætning: Grafisk designer Maja

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

SUNDHEDSTILSTANDEN I DANSK ERHVERVSLIV LIGE NU

SUNDHEDSTILSTANDEN I DANSK ERHVERVSLIV LIGE NU Marts, 2012 FSR survey marts 2012 SUNDHEDSTILSTANDEN I DANSK ERHVERVSLIV LIGE NU www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes

Læs mere

Nyt om løn, august 2015

Nyt om løn, august 2015 Nyt om løn, august 21 BASERET PÅ 2. KVARTAL 21 1 TILTAGENDE LØNUDVIKLING I 2. KVARTAL Tiltagende stigning i lønomkostningerne på DA-området og for første gang siden 2. kvartal 28 er arbejdernes stigninger

Læs mere

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Økonomiske kriser har store konsekvenser for ufaglærte. Ikke nok med at rigtig mange mister deres arbejde, men som denne analyse viser, er det vanskeligt

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

organisationen for malerfaget Malerfagets Konjunkturundersøgelse 2. halvår 2013

organisationen for malerfaget Malerfagets Konjunkturundersøgelse 2. halvår 2013 organisationen for malerfaget Malerfagets Konjunkturundersøgelse Malerfagets konjunkturundersøgelse Resume Stigende omsætning og beskæftigelse (side 2) Den første halvdel af bød på en pæn omsætningsfremgang

Læs mere

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune

Læs mere

Hver femte virksomhed i Region Midtjylland bruger vikarbureau

Hver femte virksomhed i Region Midtjylland bruger vikarbureau 10. juni 2008 Hver femte virksomhed i Region Midtjylland bruger vikarbureau Vikarbureauer. Hver femte virksomhed i Region Midtjylland anvendte vikarbureauer til kortvarige og afgrænsede opgaver i 2007.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 8 Indhold: Ugens tema Ι Dansk jobmobilitet høj i international sammenligning Ugens tema ΙΙ Aftale om nye overenskomster i industrien Ugens tendenser Rekordoverskud på betalingsbalancen

Læs mere

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 I 2006 blev ligelønsloven ændret, og større virksomheder blev pålagt at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik samt drøfte denne med medarbejderne. Lovændringen trådte i kraft

Læs mere

> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling

> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling Side 14 Vækst og udvikling Sådan ligger landet > 1.00 Vækst og udvikling Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for vækst og udvikling 16(14) Danmark og deler førstepladsen, når man ser på landenes

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Udsagn fra FOA s medlemmer om aktuelle velfærdspolitiske spørgsmål

Udsagn fra FOA s medlemmer om aktuelle velfærdspolitiske spørgsmål Udsagn fra FOA s medlemmer om aktuelle velfærdspolitiske spørgsmål December 2005 Analysesektionen. Indholdsfortegnelse Baggrund og konklusioner s. 3 Spørgsmål om kompetenceudvikling og arbejdstilrettelæggelse

Læs mere

Lønudvikling gennem hele arbejdslivet

Lønudvikling gennem hele arbejdslivet Lønudvikling gennem hele arbejdslivet - DM s lønpolitik DM s lønpolitik efterstræber at vise vejen for en offensiv lønpolitik tilpasset fremtidens arbejdsmarked. DM s lønpolitiske principper er, at: Livslønnen

Læs mere

Den økonomiske ramme 1

Den økonomiske ramme 1 Den økonomiske ramme 1 Indholdsfortegnelse 3 4 5 6 7 Den økonomiske ramme Sammenhæng mellem lønnen på det private og det offentlige område De private forlig Reststigningen Realløn og fordelingsprofil 2

Læs mere

Kvartalsstatistik nr.3 2012

Kvartalsstatistik nr.3 2012 nr.3 2012 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 13

Fleksibelt arbejdsmarked 13 Fleksibelt arbejdsmarked Hvis danske virksomheder skal være konkurrencedygtige, skal de have adgang til kvalificeret arbejdskraft. Et fleksibelt dansk arbejdsmarked sikrer, at arbejdskraften let kan finde

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

Fortsat reallønsfremgang og højere lønstigning end i udlandet

Fortsat reallønsfremgang og højere lønstigning end i udlandet Lønudviklingen 3. kvartal 2016 5. december 2016 Fortsat reallønsfremgang og højere lønstigning end i udlandet I 3. kvartal 2016 var den årlige lønstigningstakt på DA-området 2,1 pct., hvilket er 0,1 pct.-point

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Fortsat stabil lønudvikling og reallønsfremgang

Fortsat stabil lønudvikling og reallønsfremgang Lønudviklingen 4. kvartal 2016 6. marts 2017 Fortsat stabil lønudvikling og reallønsfremgang I 4. kvartal 2016 var den årlige lønstigningstakt på DA-området 2,2 pct., hvilket er 0,1 pct.-point højere end

Læs mere

Lønpolitik i arkitektvirksomhederne. Vejledning fra DANSKE ARK, ARKITEKTFORBUNDET, JA, KF og TL. Juni 2012 1

Lønpolitik i arkitektvirksomhederne. Vejledning fra DANSKE ARK, ARKITEKTFORBUNDET, JA, KF og TL. Juni 2012 1 Lønpolitik i arkitektvirksomhederne Vejledning fra DANSKE ARK, ARKITEKTFORBUNDET, JA, KF og TL Juni 2012 1 Indholdsfortegnelse Side Indledning Del 1 Om lønpolitik Overenskomstens rammer Lønpolitikkens

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

Danske Advokaters konjunkturbarometer nr

Danske Advokaters konjunkturbarometer nr Danske Advokaters konjunkturbarometer nr. 2 2017 Om Konjunkturbarometret Konjunkturbarometeret udkommer kvartalsvis baseret på advokatvirksomheders egen indrapportering til Danmarks Statistiks konjunkturbarometer.

Læs mere

Løn- og prisstatistik for installationsbranchen. December 2015

Løn- og prisstatistik for installationsbranchen. December 2015 » Løn- og prisstatistik for installationsbranchen December 2015 Udvikling i danske lønninger og priser 1.1. DA s lønstatistik i forhold til TEKNIQs I den årlige StrukturStatistik opgør Dansk Arbejdsgiverforening

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012 Til Danske Ark Dokumenttype Rapport Dato Januar 2013 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2012 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

Løn- og prisudvikling i HjemmeServiceerhvervet

Løn- og prisudvikling i HjemmeServiceerhvervet Løn- og prisudvikling i HjemmeServiceerhvervet Rapport 1999 - Erhvervsfremme Styrelsen Marts 2000 Løn- og prisudvikling i HjemmeServiceerhvervet Rapport 1999 - Erhvervsfremme Styrelsen Marts 2000 Indhold

Læs mere

Nyt om løn, februar 2014

Nyt om løn, februar 2014 Nyt om løn, februar 214 BASERET PÅ 4. KVARTAL 213 1 UÆNDRET LØNUDVIKLING I 4. KVARTAL 213 På DA-området steg lønomkostningerne 1,6 pct. fra 4. kvartal 212 til 4. kvartal 213, hvilket er det samme som forrige

Læs mere

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2013

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2013 KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2013 19. NOVEMBER 2014 En gang årligt er FA forpligtet til via et protokollat i overenskomsten, at udlevere lønstatistik fordelt på jobfunktioner og køn. Statistikken blev for første

Læs mere

Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data

Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data Projektgruppen har opgjort forskelle i lokalløn mellem mænd og kvinder

Læs mere

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF august 2010 Indhold 1 Indledning... 2 1.1 Resume... 2 1.2 Metode... 2 2 Færdiguddannede kandidaters erfaring med

Læs mere

- dine rettigheder kort fortalt

- dine rettigheder kort fortalt Det nye lønsystem og lønforhandlinger - dine rettigheder kort fortalt For ansatte på virksomheder omfattet af overenskomst mellem DANSKE ARK og Arkitektforbundet JA (Jordbrugsakademikerne) Konstruktørforeningen

Læs mere

NR. 24, JULI 2006 SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK

NR. 24, JULI 2006 SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK ASE ANALYSE NR. 24, JULI 2006 www.ase.dk SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK Denne analyse fokuserer på, hvordan lønmodtagere finder et nyt job, samt hvordan virksomheder finder nye medarbejdere,

Læs mere

Lønstatistik i IDA og andre organisationer. Sammenligning af lønbegreber og analyse af lønniveau for sammenlignelige grupper

Lønstatistik i IDA og andre organisationer. Sammenligning af lønbegreber og analyse af lønniveau for sammenlignelige grupper statistik i IDA og andre organisationer Sammenligning af lønbegreber og analyse af lønniveau for sammenlignelige grupper September 2016 statistik i IDA og andre organisationer Resumé I dette notat redegøres

Læs mere

Løndannelsen skal opleves som relevant og retfærdig for medarbejderne. Retfærdig løndannelse er bl.a.

Løndannelsen skal opleves som relevant og retfærdig for medarbejderne. Retfærdig løndannelse er bl.a. Lønpolitik Indledning og afgrænsning Sorø Kommunes overordnede lønpolitik indeholder principper og rammer for løndannelsen i Sorø Kommune. Lønpolitikken tager udgangspunkt i personalepolitikkens vision

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

TILLIDSBREVET. overhalet os for så vidt angår arbejdsomkostninger,

TILLIDSBREVET. overhalet os for så vidt angår arbejdsomkostninger, LØNFORHANDLINGER MIDT I EN FREMGANG De danske industrivirksomheder har haft en markant fremgang i produktivitet og eksport i de seneste år samtidig med, at omkostningerne er bremset op. Og de seneste tal

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Erhvervslivet og Femer. Startside Forrige Næste

Indholdsfortegnelse. Erhvervslivet og Femer. Startside Forrige Næste Startside Forrige Næste Erhvervslivet og Femer Forventninger hos erhvervslivet i Storstrøms amt til en fast forbindelse over Femer Bælt Copyright Dansk Industri og Idé-komiteen vedr. infrastruktur i Storstrøms,

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere