Decentralisering af den danske løndannelse resultater fra en spørgeskemaundersøgelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Decentralisering af den danske løndannelse resultater fra en spørgeskemaundersøgelse"

Transkript

1 CARMA Center for Arbejdsmarkedsforskning Decentralisering af den danske løndannelse resultater fra en spørgeskemaundersøgelse Jørgen Stamhus CARMA-forskningsrapport

2 CARMA Research paper 2007:7 Centre for Labour Market Reseeaech (CARMA) Aalborg University Fibigerstraede 1 DK-9220 Aalborg Denmark Ph Fax Aalborg Copyright: CARMA

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Teoretisk og aktuel baggrund for projektet Indledning Forklaringer på lønmoderation Undersøgelsestemaer Datapræsentation Introduktion og baggrund Ramme for populationen Udvælgelse af stikprøve Gennemførelse af undersøgelsen Metodemæssig behandling af besvarelser Svaranalyse Industri Indledning Virksomheden generelt Virksomhedens konkurrenceforhold Virksomhedens lønpolitik og lønudvikling Løndannelsen og arbejdsmarkedet Virksomhedens lønsystemer Lønfleksibilitet Virksomhedens overenskomster Forhandlinger og forhandlingssystem Sammenfatning Svaranalyse Bygge og anlæg Indledning Virksomheden generelt Virksomhedens konkurrenceforhold Virksomhedens lønpolitik og lønudvikling Løndannelsen og arbejdsmarkedet Virksomhedens lønsystemer Lønfleksibilitet Virksomhedens overenskomster Forhandlinger og forhandlingssystem Sammenfatning... 58

4 6. Svaranalyse - Servicesektoren Indledning Virksomheden generelt Virksomhedens konkurrenceforhold Virksomhedens lønpolitik og lønudvikling Løndannelsen og arbejdsmarkedet Virksomhedens lønsystemer Lønfleksibilitet Virksomhedens overenskomster Forhandlinger og forhandlingssystem Sammenfatning Konklusion...84 Litteraturliste...88

5 DECENTRALISERING AF DEN DANSKE LØNDANNELSE RESULTATER FRA EN SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE 1. Indledning Denne rapport er en kommenteret svaranalyse fra en spørgeskemaundersøgelse om den decentrale løndannelse i Danmark. Undersøgelsen er udført som et led i et forskningsprojekt ved CARMA, Aalborg Universitet der har haft til formål at give indsigt i, hvad der påvirker lønudviklingen på danske virksomheder inden for og på tværs af de tre sektorer: service, industri samt bygge- og anlæg. Forskningsprojektet har været finansieret af Beskæftigelsesministeriets forskningspulje. Svaranalysen indeholder tre selvstændige svaranalyser for de tre delsektorer som undersøgelsen omfatter og en sammenfattende konklusion. De selvstændige afsnit er dog omfattet af et sæt af fælles tematikker, der har været styrende for opbygningen af de tre spørgeskemaer, der er grundlaget for undersøgelsen. De temaer der søges belyst i undersøgelsen skal nærmere beskrives i det efterfølgende afsnit. Temaerne er baseret på teoretiske argumenter om arbejdsmarkedets funktionsmåde i relation til løndannelsen. Sammenknytningen af projektets teori og empiri skal søge at besvare projektets overordnede problemstilling: hvilke faktorer i løndannelsen, har givet anledning til den moderate lønstigningstakt i Danmark set på baggrund af de seneste års kraftige fald i ledigheden. Baggrunden for lønmoderationen fremstår forskningsmæssigt underbelyst, hvilket projektet skal råde bod på. De svaranalyser der præsenteres i denne publikation udgør langtfra en udtømmende belysning af projektets problemstilling, idet projektets metode omfatter en kombination af spørgeskemaundersøgelsen med registerbaserede virksomhedsdata herunder løndata. Denne kombinationsmulighed vil blive udnyttet i en række særskilte publikationer. Et eksempel er: Ibsen og Stamhus (2006) om udbredelsen af lønsystemer, men flere er under forberedelse. Der vil således foregå en løbende publicering fra projektet udover denne rapport. Rapporten er opbygget med en indledende teoretisk redegørelse for projektets problemstilling, herefter følger en nærmere datapræsentation forinden de fire selvstændige svaranalyser fra de tre sektorer: industri, bygge- og anlæg og service. Rapporten afrundes af et sammenfattende og konkluderende kapitel. 1

6 2. Teoretisk og aktuel baggrund for projektet 2.1 Indledning I dette afsnit skal der nærmere redegøres for den teoretiske baggrund for de temaer der er slået an i projektet. Som nævnt har den danske løndannelse været præget af en betydelig grad af lønmoderation i 90'erne og frem jf. DØR (2002). Dette "paradoks" er delvist uforklaret, og det er derfor projektets ambition at finde forklaringer herpå gennem analyser af selve løndannelsesprocessen, og de faktorer, der omgiver den. Selvom projektet således har en egentlig problemstilling, kan hovedformålet med projektet dog formuleres til at være en generel undersøgelse og belysning af den danske løndannelsesproces i udvalgte sektorer i den private sektor. Projektets aktualitet tydeliggøres af den seneste lønudvikling, jfr. figur 1, der viser en fortsat moderat lønstigningstakt. Denne lønstigningstakt skal holdes op mod en historisk høj beskæftigelse og fortsat faldende ledighed. Figur 1 Anm.: Et negativt ledighedsgab betyder at den beregnede strukturelle ledighed er større end den faktiske ledighed, hvilket er med til at presse økonomien. Referenceforløbet i figur 4.12b er baseret på fire centralt fastsatte lønelementer: Lønsatser, pensionsbidrag, arbejdstid samt løn under sygdom og barsel. Bidragene fra arbejdstid samt løn under sygdom og barsel er samlet i kategorien Feriefridage mv. På hovedparten af overenskomstområderne fastsættes alene mindstebetalings- og minimallønssatser centralt, mens de faktiske lønreguleringer forhandles lokalt. Referenceforløb baseret på de centralt fastsatte satsændringer er derfor forholdsvis usikre pejlemærker for udviklingen i timefortjenesten. Overenskomsterne gælder frem til 1. marts Den faktiske lønudvikling er baseret på DAs KonjunkturStatistik. Kilde: Finansministeriet (2006) Som det fremgår af figuren leverer løndannelsen i den private sektor fortsat overraskende moderate lønstigninger set i forhold til den positive udvikling i beskæftigelsen udtrykt ved udviklingen i ledighedsgabet i figuren. Tilmed viser tal fra Dansk Arbejdsgiverforening (2006), at årsstigningen i lønomkostningerne fra 3. kvartal 2005 til 3. kvartal 2006 udgjorde 3,2 %, hvilket må vurderes som værende en moderat stigning. Moderationen tydeliggøres yderligere af, at der er tale om et fald i årsstigningstakten på 0,1 % i forhold til 2. kvartal For dansk økonomi er lønmoderation et 2

7 væsentlig bidrag til at sikre en fortsat høj beskæftigelse ved at sikre en sammenhæng mellem lønomkostninger og arbejdsproduktivitet. 2.2 Forklaringer på lønmoderation Der kan umiddelbart fremkaldes en række forklaringstyper på baggrunden for lønmoderation i et decentraliseret forhandlingsregime. en stærk konkurrencesituation f.eks. i forhold til udenlandske virksomheder dæmper lønkravene, da der herved opstår en stærkere forbindelse mellem løn og beskæftigelse, som erkendes af arbejdstagere og fagforeninger. udviklingen i virksomhedernes lønsystemer kan have skabt en tættere sammenhæng mellem den enkelte arbejdstagers løn og produktivitet. fællesforståelser (eks. if. hensynet til konkurrenceevnen) mellem fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer på centralt og lokalt plan kan rammelægge den lokale løndannelse. Stærke fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer fremstår her som en betingelse for lønmoderation, der inddæmmer free-rider problemer. eksisterende normer omkring løndannelsen kan medvirke til at skabe forhandlingsløsninger, der mindsker konflikter og skaber konsensus mellem forhandlingsparterne. en stigende udbredelse af supplerende belønningsformer i form af eks. overskudsdeling, medarbejderaktier o.a. der kan skabe en stærkere forbindelse mellem aflønning og virksomhedens indtjening og markedssituation. en øget anvendelse af alternative belønningsformer i form af personalegoder kan mindske det direkte lønpres og medvirke til at fastholde og rekruttere medarbejdere uden skadelig lønkonkurrence. forekomsten og udbredelsen af såkaldte interne arbejdsmarkedsorganisationer på virksomhederne kan mindske den virksomhedsspecifikke løndannelses påvirkning fra det eksterne arbejdsmarked f.eks. ved at mindske behovet for rekruttering af arbejdskraft gennem højere lønninger. Dette vil modvirke forekomsten af lønspiraler. I den arbejdsøkonomiske faglitteratur har der i en årrække eksisteret en empirisk og teoretisk diskussion vedrørende indflydelsen fra forskellige forhandlingsregimer på lønudviklingen (se oversigten i Stamhus, 2002), hvor en eller flere af ovenstående forklaringstyper har været bragt i anvendelse. Empirisk var der i en årrække en vis konsensus i retning af, at helt decentraliserede eller centraliserede forhandlingsregimer bedst sikrede lønmoderation (se eks. Calmfors og Driffill, 1988), men nyere studier som Teulings og Hartog (1998) har dokumenteret, at koordinerede eller centraliserede regimer bedst sikrer lønmoderation. På denne baggrund kan det virke overraskende, at den øgede decentralisering af den danske løndannelse tilsyneladende har resulteret i en øget lønmoderation. Det overraskende i denne konstatering må imidlertid modificeres, hvis der reelt er sket en overgang fra makro- til mikrokorporatisme, jf. Soskice (1990). Decentraliseringen af den danske løndannelse 3

8 kan således have overført de fællesforståelser der tidligere eksisterede mellem toporganisationerne til det decentrale niveau. Den danske løndannelse i den private sektor har gennemgået en decentraliseringsproces siden slutningen af firserne. Denne decentraliseringsproces har tilsyneladende medvirket til et brud med tidligere tiders løndannelse. Der er m.a.o. sket en forandring af den danske Phillipskurve-relation. Der eksisterer imidlertid ikke nogen nyere forskningsresultater der beskriver forandringsprocesserne i løndannelsen og dermed baggrunden for lønudviklingen. Dette projekt skal derfor søge at ajourføre dansk lønforskning på dette punkt. Nytten af en ny indsigt på dette felt består i en bevidstgørelse af regering og arbejdsmarkedets parter om væsentlige processer på arbejdsmarkedet. Denne indsigt kan være nødvendig i.f.t. politiske reguleringer på arbejdsmarkedet, selv på områder der kun indirekte spiller ind på løndannelsen som eksempelvis reguleringer af dagpengesystem og voksen- og efteruddannelsessystemet. Den set i et samfundsøkonomisk perspektiv positive udvikling i den danske løndannelse, der tilsyneladende har skabt sammenhæng mellem løn, produktivitet og beskæftigelse, skulle gerne fastholdes og alene derfor bør der indhentes ny viden om løndannelsen. 2.3 Undersøgelsestemaer Empiriske analyser af løndannelsen gennemføres normalt ud fra to forskellige tilgange, der bygger på to delvis konkurrerende lønteorier: En markedsmæssig og konkurrenceorienteret tilgang, hvor lønniveau og lønstruktur bestemmes af udbuds- og efterspørgselsforhold på vare- og faktormarked med tillæg fra indflydelsen fra andre makroøkonomiske faktorer som udviklingen i produktivitet og inflation. En institutionel tilgang, hvor lønniveau og lønstruktur aftales i et forhandlingsspil. Her er forhandlingsniveau, aktørernes præferencer, normer og rutiner på arbejdspladsen, virksomhedens lønpolitik, og forhold der omgiver forhandlingsprocessen afgørende for lønnens højde og lønstrukturens udseende. Virksomhedernes interne lønstruktur kan her udmærket afvige fra det eksterne arbejdsmarkeds lønstruktur, og ændrer sig nødvendigvis ikke i takt med denne. De to forskellige analysetilgange kan udmærket supplere hinanden og bygger grundlæggende på den tanke, at løndannelsen er et resultat af både markedsmæssige og institutionelle forhold, ligesom virksomhedsinterne forhold kan spille en afgørende rolle for løndannelsen. Teoretisk kan løndannelsen på denne baggrund betragtes som en form for "rent-sharing" mellem arbejdsgivere og arbejdstagere. Dette er således udgangspunktet i fagforeningsmodeller (Layard et al., 1991 og Teulings og Hartog, 1998), insider-outsider modeller (Lindbeck og Snower, 1988) og efficienslønmodeller (Akerlof og Yellen, 1986). Dette projekt har søgt at kombinere de to tilgange gennem i projektets undersøgelsestemaer, der har været styrende for udarbejdelsen af den spørgeskemaundersøgelse der har været det metodiske hovedredskab for projektet. Det skal dog her bemærkes, at spørgeskemaet er sammentænkt med virksomhedsspecifikke registerdata, der skal anvendes til at analysere de kausale sammenhænge 4

9 mellem en række af undersøgelsesspørgsmålene og virksomhedens baggrundsdata i form af løn-, beskæftigelses- og regnskabsdata. Overordnet er følgende syv temaer udvalgt på baggrund af en række virksomhedsspecifikke pilotcases, der er gennemført forud for spørgeskemaundersøgelsen og på baggrund af den lønteoretiske litteratur. 1. Løndannelsen og virksomhedens baggrundsfaktorer 2. Løndannelsen og de virksomhedsinterne forhold 3. Påvirkninger fra virksomhedseksterne forhold 4. Løndannelsen og arbejdsmarkedet 5. Lønfleksibilitet 6. Løndannelsen, lønforhandlinger og forhandlingssystemet 7. Løndannelsen og virksomhedens lønsystem og lønpolitik Nedenfor følger en kort beskrivelse af de valgte temaer og deres teoretiske forankring. Løndannelsen og virksomhedens baggrundsfaktorer Under dette tema sættes der fokus på hvorledes den virksomhedsspecifikke løndannelse er påvirket af en række forhold i virksomhedens markedsomgivelser. Tesen er at bl.a., at markedsrammerne er forskellige for virksomhederne og at dette påvirker lønudviklingen. Eksempelvis må det i udgangspunktet antages, at stærk konkurrence på markedet og en høj priselasticitet for virksomhedens produkter virker løndæmpende. Dette må særligt antages at gælde for eksportorienterede virksomheder. Antagelsen bygger på formodningen om, at medarbejderne erkender en forbindelse mellem løn, prisstigninger og jobs, således at lønkravene modereres for at bevare beskæftigelsen. En alternativ og supplerende forklaring kan være, at virksomhedens ledelse stærkere vil modsætte sig lønstigninger for at bevare konkurrenceevne og omsætning. Styrken af sammenhængen mellem løn, priser og job kan i øvrigt afhænge af en række forhold der kort er oplistet nedenfor. Det drejer sig om:! virksomhedens muligheder for at forbedre produktiviteten eks. gennem teknologisk udvikling af produktions- og procesudstyr og arbejdsorganisering,! lønnens andel af de samlede produktionsomkostninger,! retfærdighedsbetragtninger der etablerer en sammenhæng mellem løn og produktivitet, hvilket kan føre til produktivitetsfald, hvis lønkrav ikke imødekommes. Spørgsmålene i relation til dette tema skal sammenkobles med virksomhedens løndata for at belyse teserne. Løndannelsen og de virksomhedsinterne forhold Decentraliseringen af den danske løndannelse burde i udgangspunktet gøre lønnen mere afhængig af virksomhedsspecifikke forhold generelt. Derfor skal det også undersøges, hvilken rolle disse 5

10 forhold spiller for løndannelsen. Med virksomhedsinterne forhold tænkes der først og fremmest på udviklingen i virksomhedens finansielle situation eks. overskud og omsætning. Den finansielle situation udgør virksomhedens budgetrestriktion og udviklingen i denne må forventes at spille en vis rolle for, hvilke lønkrav der imødekommes. I den lønteoretiske litteratur peges der i øvrigt på en negativ eksternalitetseffekt af denne relation mellem løn og finansielle forhold, idet relationen kan føre til en løndannelse, der kan karakteriseres som en form for overskudsdeling, der kan isolere lønudviklingen fra arbejdsmarkedssituationen og herved mindske mulighederne for at nedbringe ledigheden gennem løntilpasning. Relationen kan også henføres til insider-outsider teorien. I sammenhæng med denne teoretiske tilgang må beskæftigelsesudviklingen på virksomheden også antages at spille en rolle, idet et fald eller en stigning i beskæftigelsen påvirker jobsikkerheden for insiderne og dermed lønkravenes størrelse. Løndannelsen og eksterne forhold Traditionelt vil en række forhold uden for virksomheden påvirke resultatet af lønforhandlingerne, mest indlysende er inflationsudviklingen. Ifølge fagforeningsmodeller vil fagforeninger være fokuserede på at bevare eller forbedre medlemmernes realløn. Derfor burde inflationsudviklingen påvirke lønudviklingen i større eller mindre grad. Dette kan dog modificeres af, at arbejdstagerne er fokuserede på deres relative aflønning, hvilket kan svække effekten af inflationen og fokus på reallønnen. Løndannelsen og arbejdsmarkedet I økonomisk teori er det en typisk antagelse, at lønnen er en funktion af ledigheden, og at virksomheden ikke betaler en højere eller lavere løn end den, der er givet af markedet for arbejdskraft. Det er imidlertid velkendt, at dette postulat ikke er dækkende for sammenhængen, idet eksistensen af virksomhedsspecifikke lønninger og lønstivhed peger på en sammenhæng mellem lønnen og situationen på arbejdsmarkedet, der afviger fra denne standardteoretiske sammenhæng. Det er således lønfleksibilitetsspørgsmålet i relation til ledighed og konjunktur, der er i fokus. I det nedenstående skal der kort redegøres for de relationelle forhold, der mere konkret skal belyses i spørgeskemaet. Arbejdsløsheden vil påvirke lønudviklingen i henhold til flere teoretiske tilgange (fagforeningsmodeller, insider-outsider teori). Lønstivhedsdiskussionen har imidlertid påvist, at der på tværs af lande, brancher og sektorer eksisterer forskellige grader af fleksibiliteten. Et højt kvalifikationsniveau blandt medarbejderne og virksomhedsintern opkvalificering øger transaktionsomkostningerne ved en høj personaleomsætning og kan derfor forklare, hvorfor virksomheder må følge lønudviklingen på det lokale arbejdsmarked, uanset virksomhedens egne forhold. En stærk konkurrence om de bedst kvalificerede medarbejdere inden for et lokalt arbejdsmarkedsområde vil derfor tendere imod at drive lønningerne op. Retfærdig løn -versionen af efficienslønteori indikerer, at det ikke kan betale sig for virksomheden at sænke lønnen på virksomheden uanset konjunkturforholdene, idet det dels kan opfattes som urimeligt af medarbejderne, dels kan medføre at de mest velkvalificerede forlader virksomheden. Disse forhold kan indikere, at afskedigelser foretrækkes frem for justeringer af lønningerne og at lønstigninger endog kan forekomme af rekrutteringshensyn. 6

11 Den markedsmæssige sammenhæng mellem løn og ledighed for den enkelte virksomhed er delvist betinget af omkostningsstruktur, teknologi og priselasticiteten for virksomhedens produkter. Derfor er det ikke oplagt, at lønnedgang i alle tilfælde kan sikre beskæftigelsen på virksomheden. Det skal derfor nærmere analyseres, hvor udbredt behovet for lønfleksibilitet er, set på denne baggrund. Hvis lønnen skal regulere beskæftigelsen kræver det konkurrence om jobbene. Hvorvidt der faktisk finder en direkte konkurrence sted ved, at ledige udøver et nedadgående lønpres, er imidlertid tvivlsomt af flere årsager. Eksempelvis er der ikke sikkert, at virksomhederne faktisk ønsker denne form for konkurrence pga. den uro den kan skabe på virksomheden. Dertil kommer spørgsmålet om tilstrækkelige kvalifikationer hos de ledige. De konkurrencemæssige forhold på arbejdsmarkedet afsmitning på lønnen er derfor uklare og kræver nærmere forskningsmæssig undersøgelse. Lønfleksibilitet kan tilvejebringes ad flere kanaler og behøver ikke nødvendigvis at gennemføres som en generel sænkelse af timelønnen. I takt med udbredelsen af virksomhedsspecifikke lønsystemer har virksomhederne fået flere muligheder for at tilpasse lønningerne til virksomhedens situation. Det vil gennem tilpasninger af elementer (tillæg, bonusordninger o.lign.) i lønsystemet være muligt at undgå nogle af de negative effekter (eks. større personaleomsætning) af mere direkte lønsænkninger. Der vil i spørgeskemaet blive formuleret spørgsmål, der retter sig mod at belyse denne tese. Efficiensløn udgør en udbredt teoretisk forklaring på lønstivhed. Der skal her afprøves forskellige versioner af efficienslønteori. Amerikanske studier indikerer, at virksomheder er tilbageholdende med at justere lønnen på baggrund af overvejelser om en negativ påvirkning af arbejdsproduktiviteten. Løndannelsen, lønforhandlinger og forhandlingssystemet Under dette tema sættes der fokus på den konkrete forhandlingsproces og de institutionelle rammer om løndannelsen. I en Dunlop sk (1948) industrial relations system tilgang har de institutionelle rammer - eks. forekomsten af nøgleforhandlingsområder - stor betydning for udfaldet af løndannelsen. Der må forventes at eksistere et samspil i den danske løndannelse mellem forhandlingssystemer og de virksomhedsbaserede forhandlinger. Samspillet omfatter ikke blot de rammer der fastlægges gennem overenskomstsystemet, men også mere uformelle rammevilkår, der etableres af kontakt og dialog mellem arbejdsmarkedets parter. De virksomhedsbaserede forhandlinger vil blive belyst ved spørgsmål om forhandlingsargumenter og hvilke principper der fra virksomhedens side betragtes som centrale for lønudviklingen. I denne sammenhæng skal der peges på, at det er teoretisk og empirisk dokumenteret, at lønsammenligninger og relative lønpositioner (eks. til andre faggrupper) spiller en stor rolle i lønforhandlingerne. Denne tese vil derfor også blive belyst. Løndannelsen og virksomhedens lønpolitik og lønsystem Der anvendes i stigende grad præstationsbaserede aflønningssystemer på virksomhederne. Dette skulle give sig udslag i en løndannelse der i højere grad afspejler den enkeltes medarbejder eller 7

12 grupper af medarbejderes produktivitet og samtidig bliver lønudviklingen bundet til virksomhedsspecifikke forhold. Selv uden deciderede præstationsfremmende lønsystemer opererer mange virksomheder med lønpolitikker baseret på objektive jobvurderinger, der fastlægger en lønstruktur på virksomheden. Det er velbeskrevet i human ressource management-litteraturen, hvorledes en sådan lønstruktur kan fastlægges. Lønstrukturen signalerer lønpolitikken for forskellige medarbejdergrupper og den kan muliggøre differentierede lønstigninger, f.eks. som følge af ændringer i personalesammensætning og markedsforhold. Dette kan dæmpe tendensen til generelle lønstigninger. Det er på den baggrund relevant at inddrage spørgsmålet om muligheden for og anvendelsen af løndifferentiering i spørgeskemaundersøgelsen. Tidligere forskning har dokumenteret, at der eksisterer en høj afsmitningsgrad i løndannelsen på tværs af virksomhederne. Vi vil søge at belyse om denne afsmitning fortsat er fremtrædende. Afsmitningsmekanismer modvirker tendensen til en virksomhedsbaseret aflønning, afhængigt af om sammenligninger er et accepteret element i lønforhandlingerne. Den teoretiske baggrund for denne tese kan findes i efficienslønteori og ideen om relative lønningers betydning for arbejdsmoral, personaleomsætning og produktivitet. Ovenstående temaoverskrifter kan delvis genfindes i de tre spørgeskemaer. Disse er gengivet bagerst i denne publikation som bilag. 8

13 3. Datapræsentation 3.1 Introduktion og baggrund Spørgeskemaundersøgelsen er som nævnt gennemført med henblik på at belyse forskellige problemstillinger vedrørende den virksomhedsspecifikke løndannelse i de tre sektorer: industri, byggeog anlæg og service. Spørgeskemaundersøgelsen gennemføres med tre selvstændige spørgeskemaer ét for hver sektor. Af hensyn til repræsentativiteten skal undersøgelsen omfatte en repræsentativt udtræk af virksomheder inden for de tre sektorer, og stiles til virksomheder med mindst 10 ansatte. Surveyen skal indhente tilkendegivelser fra nøglepersoner på virksomheden (adm. direktør, personalechef e.lign.) om de problemstillinger, der skal analyseres i projektet. Herefter er det hensigten at sammenkoble de indhentede data med firmastatistik og løndata for den enkelte virksomhed. Det medfører at det for hver enkelt virksomhed, der besvarer spørgeskemaet, skal være muligt at sammenkoble besvarelserne med løndata for den samme virksomhed. 3.2 Ramme for populationen Selve rammen for populationen er virksomheder som har indberettet løndata, idet surveyen skal sammenkobles med denne. Populationen er udvalgt inden for følgende brancher og størrelsesgrupper mv.: Industri: DB Service: DB03 52, 65, 66, Bygge- og anlæg: DB03 45 Alle virksomheder med mindst 10 ansatte indgår i populationen Tabel 3.1 Ramme for undersøgelsen Antal fultidsansatte NACE (+) total antal virksomheder Industri Service Bygge- og anlæg Total Udvælgelse af stikprøve Stikprøven er stratificeret inden for hver enkelt branche efter atp-beskæftigelsen for 2004, udvælgelsesprocenterne er forskellige afhængige af branchen, dette er gjort for at opnå tre ca. lige store stikprøver: 9

14 Tabel 3.2 Udvælgelsesprocenter Antal fultidsansatte NACE (+) Udvælgelses-pct Industri Service Bygge- og anlæg Tabel 3.3 Udsnit antal udvalgte virksomheder / stikprøven Antal fultidsansatte NACE (+) total antal virksomheder Industri Service Bygge- og anlæg Total Gennemførelse af undersøgelsen Spørgeskemaerne blev udsendt medio maj, ca. d. 30. maj modtog virksomheder som endnu ikke havde indberettet en rykker, rykkerens frist var d. 8. juni. Inden rykkeren blev udsendt havde undersøgelsen opnået en svarprocent som lå på: industri: 42% service: 44% bygge- og anlæg: 46% Den endelige svarprocent blev på 56, jf. tabel 3.4, hvilket er flot for en frivillig undersøgelse Skemaerne blev sendt til scanning da posten var modtaget tirsdag d. 14. juni. De skemaer som herefter blev modtaget frem til 27. juni er blevet indtastet manuelt. 10

15 Tabel 3.4 Svarprocenter Antal fultidsansatte NACE (+) total Industri Service Bygge- og anlæg Total pct. 3.5 Metodemæssig behandling af besvarelser Data er modtaget fra scanning i tre forskellige filer, én for hver branche, og er holdt adskilt således, da spørgeskemaerne og dermed nummereringen af spørgsmålene ikke er identiske. Der er kørt noget opretning af data. I de spørgsmål hvor der er en ved ikke / ikke relevant kategori, men hvor virksomheden ikke har markeret noget svar, regnes svaret som et ved ikke / ikke relevant svar. Hvis spørgsmålet ikke har nogen ved ikke / ikke relevant kategori markeres manglende markering med et punktum. Hvis virksomheden ikke har svaret på om de er en del af en koncern (meget få tilfælde), regnes de for ikke at tilhøre en koncern. Med hensyn til de to spørgsmål hvor det er muligt at angive at man ikke har personalegruppen ansat (vedr. kollektive overenskomster samt lokale lønforhandlinger), kan der observeres en vis uoverensstemmelse mellem svarene for den enkelte virksomhed. Dette er ikke forsøgt oprettet. Disse svar vil det derfor sandsynligvis være nødvendigt at checke op imod lønstatistikken, eller overveje deres brugbarhed. 11

16 4. Svaranalyse Industri 4.1 Indledning Denne deleanalyse knytter sig til industrisektoren og behandler de faktorer, der har indflydelse på virksomhedernes løndannelse, herunder konkurrenceforhold, lønpolitik, lønsystemer, generelle arbejdsmarkedsforhold og forhandlingssystemer. Svaranalysens stikprøve består af 1284 virksomheder, som omfatter et repræsentativt udtræk af industrivirksomheder med mindst 10 ansatte. Virksomhederne i stikprøven er fordelt mellem 4 grupper af virksomheder med enten 10-19, 20-49, eller 100(+) fuldtidsansatte. Ud af de 1284 virksomheder er der en gennemsnitlig svarprocent på 56 pct., hvilket giver en samlet stikprøve på 714 virksomheder. Til hver figur og tabel er spørgsmålene, der er stillet i spørgeskemaet, gengivet, og spørgsmålsnumrene er i overensstemmelse med de i spørgeskemaet anvendte. Hvis andet ikke er nævnt, dækker missing over de, der ikke har svaret, samt de, der har svaret ved ikke/ikke relevant. 4.2 Virksomheden generelt Indledningsvist præsenteres nogle generelle karakteristika for de i undersøgelsen inkluderede virksomheder. Tabel 4.1 Spg. 1 Er virksomheden del af en koncern/virksomhedsgruppe? ja nej i alt Tabel 4.2 Spg. 1a Er virksomheden moderselskab eller datterselskab? moderselskab datterselskab i alt Det er kun virksomheder, som er en del af en koncern/virksomhedsgruppe, der har svaret på, hvorvidt virksomheden er et moder- eller datterselskab. De to ovenstående tabeller er illustreret i figuren nedenfor, hvoraf det fremgår, at ca. to tredjedele af virksomhederne fra industrien er en del af en koncern eller virksomhedsgruppe. Kun lidt under en tredjedel af denne gruppe er et moderselskab. 12

17 Figur 4.1 ikke del af koncern eller virksomhedsgruppe # 220, 31 % moderselskab # 143, 20 % datterselskab # 351, 49 % Tabel 4.3 Spg. 2 Er virksomheden fortrinsvis: underleverandør producent af egne varer i alt Det sidste spørgsmål under virksomheden generelt viser, at ca. 3 / 4 af industrivirksomhederne er producenter af egne varer frem for underleverandører. 4.3 Virksomhedens konkurrenceforhold Her gives en oversigt over virksomhedernes konkurrenceforhold på det indenlandske marked og på eksportmarkederne. Desuden belyses de faktorer, der har indflydelse på virksomhedernes konkurrenceevne, og afslutningsvist ses der på sammenhængen mellem løn- og prisudvikling. Tabel 4.4 Spg. 3 Hvordan kan konkurrenceforholdene for virksomhedens produkter beskrives? hjemmemarked eksportmarked stærk konkurrence nogen konkurrence ringe konkurrence ingen konkurrence i alt Missing = 32/150 Langt hovedparten af de adspurgte virksomheder vurderer, at de agerer på markeder præget af stærk eller nogen konkurrence, jf. svarfordelingen i tabel 4.4, dog anslår ca. en femtedel, at de ikke kender konkurrenceforholdene på eksportmarkederne (missing = 150) eller måske mere sandsynligt, at der ikke er tale om eksportvirksomheder, hvorfor de ikke finder dette relevant, idet missing angiver en samlet besvarelseskategori: ved ikke/ikke relevant. Det er formodningen her, at en sammenkædning med løn data vil afdække en forskel i lønstigningstakten afhængig af konkurrenceforholdene. 13

18 Tabel 4.5 Spg. 4 I hvor høj grad har følgende faktorer betydning for virksomhedens konkurrenceevne? kvalitet pris leveringsfrister kundeønsker i høj grad i nogen grad i ringe grad slet ikke i alt Missing = 8/12/19/25 Generelt vurderer virksomhederne, at alle faktorer i høj eller nogen grad har indflydelse på konkurrenceevnen. Kvaliteten af virksomhedernes produkter målt i forhold til konkurrenterne og overholdelse af leveringsfrister vurderes dog som mere betydningsfulde end konkurrencedygtige priser og opfyldelsen af specifikke kundeønsker. Set I relation til løndannelsen kan ovennævnte markedsforhold påvirke lønnen I både opad- og nedadgående retning. Har produktprisen stor betydning taler dette for en løndæmpende effekt, omvendt kan kvalitetskrav og kundeønsker trække I retning af et behov for at tiltrække velkvalificeret arbejdskraft, hvilket alt andet lige kræver et højere lønniveau på virksomheden. Mht. Sammenhængen mellem lønændringer og produktpriser viser nedenstående svarfordeling i tabel 4.6, at lønændringer i relativ høj grad overvæltes på priserne på virksomhedernes produkter. Dette kan indikere, at der er tale om arbejdsintensive produktionsforhold og/eller en produktion med ringe substitutionsmuligheder til andre produktionsfaktorer. Når lønændringer påvirker prisen på virksomhedens ydelser, har det direkte indflydelse på virksomhedens konkurrenceevne, hvilket taler for en lavere lønstigningstakt for de virksomheder, der har indikeret dette, idet medarbejdernes bevidsthed om sammenhængen formentlig vil medvirke til at moderere lønkravene. Tabel 4.6 Spg. 5 I hvilken grad påvirker lønændringer prisen på virksomhedens produkter? i høj grad i nogen grad i ringe grad slet ikke i alt Missing = Virksomhedens lønpolitik og lønudvikling Dette afsnit beskæftiger sig med nogle af de faktorer, der kan påvirke lønudviklingen på en given virksomhed. Der fokuseres blandt andet på: Afsmitningen fra andre virksomheders lønudvikling indenlandske såvel som udenlandske. Den virksomhedsspecifikke udvikling overskud, produktivitet mm. Eksogene faktorer såsom generel ledighed i Danmark. Forskellige typer af medarbejdersamtaler. Tabel 4.7 neden for viser svarfordelingen for spørgsmålet om lønpolitik som rekrutteringsmiddel. Efficiensløn teorien indeholder et rationale om, at virksomheder kan anvende et højere lønniveau som et signal- og sorteringsinstrument til at tiltrække den bedst kvalificerede arbejds- 14

19 kraft. Modsat indikerer ideen om en markedsbestemt løn, at virksomheder ikke på lang sigt selv kan fastlægge deres lønniveau. Tabel 4.7 Spg. 6 Har virksomheden en lønpolitik, dvs. bruger virksomheden løn som et middel til at tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere? ja nej i alt Missing = 53 Fordelingen af svarerne I tabel 4.7 viser, at mere end halvdelen af virksomhederne har en lønpolitik, dvs. At virksomhederne er bevidste om deres lønniveau i forhold til at sikre den nødvendige arbejdskraft. Dette indikerer at lønnen ikke alene er markedsbestemt, men at virksomhederne vurderer, at de har nogen grad af diskretion i forhold til at fastlægge den virksomhedsspecifikke aflønning. Dette underbygges i tabel 4.8, idet ca. 87 % af virksomhederne indikerer, at de i høj eller nogen grad har kendskab til andre virksomheders lønniveau. En virksomhedsspecifik lønpolitik med fokus på rekruttering kræver naturligvis et indblik i konkurrerende virksomheders lønforhold. Tabel 4.8 Spg. 7 I hvilken grad har virksomheden kendskab til andre virksomheders lønniveau? i høj grad i nogen grad i ringe grad slet ikke i alt Missing = 13 I forlængelse af spørgsmålet om hvorvidt virksomhederne bruger løn som et middel til at tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere, er virksomhederne blevet bedt om at svare på, hvilken lønstrategi de anvender, jfr. Nedenstående tabel 4.9. Tabel 4.9 Spg. 8 Hvilken af nedenstående lønstrategier har virksomheden valgt at satse på? højtløn gennemsnitlig løn lavtløn anden i alt Missing = 14 Tabel 4.9 viser, at kun få virksomheder anvender en højtløn strategi, mens ca. 83 % angiver at satse på en gennemsnitsløn, hvilket kan fortolkes som en indikation af, at virksomhederne først og fremmest er fokuserede på at betale, hvad der tilnærmer sig en markedsløn. Dette indikerer at forekomsten af mere differentierede lønstrategier og politkker reelt er begrænset. I hvert fald er virksomhedernes overordnede strategi at betale den gennemsnitlige løn i markedet for at sikre sig en tilstrækkelig arbejdsstyrke. 15

20 For at få belyst forhandlingsmønsteret på virksomhederne er virksomhederne blevet spurgt om, hvorvidt der gennemføres løn- og medarbejdersamtaler. Den danske løndannelse er som tidligere nævnt blevet mere decentral og samtidig er udviklingen gået imod en mere individuel lønfastsættelse. I forhold til dette viser tabel 4.10, at lønsamtaler forekommer på næsten 3 ud af fire virksomheder. Medarbejderudviklingssamtaler har en tilsvarende udbredelse, mens kombinationen af MUS og løn, derimod kun optræder på 40 % af virksomhederne. Tabel 4.10 Spg. 9 Gennemfører virksomheden følgende typer af samtaler med medarbejderne: lønsamtaler gennemføres mus* mus med drøftelse af løn ja nej i alt Missing = 83/86/110 *mus: medarbejderudviklingssamtaler Mere centralt for løndannelsen er spørgsmålet om, hvilke faktorer der i størst grad påvirker virksomhedens lønudvikling. En rangordning på baggrund af svarfordelingen i tabel 4.11, hvor kategorien i høj grad og i nogen grad sammelægges giver følgende resultat: 1. Kvalifikationer 2. Overskud 3. Produktivitet 4. Omsætning Rangordningen indikerer, at såvel en personlig faktor som kvalifikationer som en mere generel virksomhedsspecifik faktor som overskud har den største indflydelse på lønudviklingen. Det skal særligt bemærkes, at hver femte virksomhed angiver at udviklingen i overskud i høj grad har betydning. Tabel 4.11 Spg. 10 I hvilken grad påvirkes virksomhedens lønudvikling af følgende forhold? omsætning overskud produktivitet kvalifikationer i høj grad i nogen grad i ringe grad slet ikke i alt Missing = 41/26/44/30 Det er en normal antagelse i økonomisk teori, at forholdene på arbejdsmarkedet er determinerende for lønudviklingen. Denne antagelse kan dog modificeres, idet efficiensløn teori og insider-outsider teori indikerer en adskillelse af de eksterne markedsforhold fra den virksomhedsspecifikke lønudvikling. Projektet har forsøgt at belyse denne problemstilling gennem nedenstående spørgsmål i tabel

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen i perioden fra februar 20 til november 201 Det vil sige hele OK og en del af

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

af StrukturStatistik 2009.

af StrukturStatistik 2009. StrukturStatistik 2009 Detaljeret lønstatistik for året 2009 Dette nyhedsbrev sammenfatter resultaterne af StrukturStatistik 2009. Population Statistikken er baseret på lønoplysninger for ca. 610.000 lønmodtagere

Læs mere

Evaluering af barseludligningsloven

Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven er udarbejdet af Vibeke Stockholm Weigelt (ed.) og Marie Jakobsen COWI A/S for Beskæftigelsesministeriet ISBN: 978-87-91044-10-6

Læs mere

DA s konjunkturstatistik.

DA s konjunkturstatistik. +%P GH GHF $UEHMGVQRWDW/ QXGYLNOLQJHQLNYDUWDO Lønudviklingen for arbejdere og funktionærer opgøres bl.a. af DA, der hvert kvartal modtager lønoplysninger for ca.. lønmodtagere. Heraf udgør LO/DA-området

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 Til DANSKE ARK Dokumenttype Rapport Dato Februar 2014 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2013 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 3 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn April 2015 Indhold Kønsbestemt lønforskel?... 3 Resume... 3 Anbefalinger... 3 1. Kønsbestemt

Læs mere

Nyt om løn, november 2014

Nyt om løn, november 2014 Nyt om løn, november 214 BASERET PÅ 3. KVARTAL 214 1 LIDT ØGET LØNUDVIKLING I 3. KVARTAL 214 Bidrag fra fritvalgsordninger og pension trækker årsstigningstakten op. 2 DANSK LØNUDVIKLING FORTSAT UNDER UDLANDETS

Læs mere

Forventet lønudvikling i den offentlige sektor

Forventet lønudvikling i den offentlige sektor 13-0542 - poul - 15.11.2013 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk Tlf.: 33 36 88 48 Forventet lønudvikling i den offentlige sektor Danmarks Statistik har offentliggjort lønudviklingen for 1. kvartal (februar)

Læs mere

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Hvad bygger undersøgelsen på? Den samlede undersøgelse er bygget op omkring flere datasæt, der alle omhandler en undersøgelsesperiode, som strækker

Læs mere

Nyt om løn, august 2014

Nyt om løn, august 2014 Nyt om løn, august 214 BASERET PÅ 2. KVARTAL 214 LIDT HØJERE LØNUDVIKLING I 2. KVARTAL 214 Svagt stigende lønudvikling på DA-området. Bidrag fra fritvalgsordninger trækker årsstigningstakten op. DANSK

Læs mere

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 31-01-2014 12/339/12 OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen fra februar 2011 til august 2013. Vi bruger Danmarks

Læs mere

Nyt om løn, august 2015

Nyt om løn, august 2015 Nyt om løn, august 21 BASERET PÅ 2. KVARTAL 21 1 TILTAGENDE LØNUDVIKLING I 2. KVARTAL Tiltagende stigning i lønomkostningerne på DA-området og for første gang siden 2. kvartal 28 er arbejdernes stigninger

Læs mere

ARBEJDSKRAFT 2015 ANALYSE

ARBEJDSKRAFT 2015 ANALYSE 2015 ARBEJDSKRAFT ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 MANGEL PÅ REGULÆR ARBEJDSKRAFT... 4 MANGEL PÅ LÆRLINGE, PRAKTIKANTER ELLER ELEVER... 7 KONJUNKTURSITUATION... 9 METODE...

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 8 Indhold: Ugens tema Ι Dansk jobmobilitet høj i international sammenligning Ugens tema ΙΙ Aftale om nye overenskomster i industrien Ugens tendenser Rekordoverskud på betalingsbalancen

Læs mere

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2013

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2013 BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 213 1 Indholdsfortegnelse Resumé 3 Beskæftigelsen i finanssektoren 4 Penge- og realkreditinstitutter 4 Pension og forsikring 5 It-virksomheder tilknyttet finanssektoren 5 personaleomsætning

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 Geografisk lønspredningsanalyse 2015 Kolofon Titel: FA FOKUS Forfatter: Mette Lange Layout: Grafisk designer Maja Pode Blarke Opsætning: Grafisk designer Maja

Læs mere

Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012

Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012 23. november 2012 Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012 Hovedresultaterne til IDA Lønstatistik 2012 foreligger nu og offentliggøres hermed fredag den 23. november 2012. Lønudvikling De privatansatte

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

- dine rettigheder kort fortalt

- dine rettigheder kort fortalt Det nye lønsystem og lønforhandlinger - dine rettigheder kort fortalt For ansatte på virksomheder omfattet af overenskomst mellem DANSKE ARK og Arkitektforbundet JA (Jordbrugsakademikerne) Konstruktørforeningen

Læs mere

Flemming Ibsen Jens Finn Christensen. Løn som fortjent? Nye lønformer i den offentlige sektor. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Flemming Ibsen Jens Finn Christensen. Løn som fortjent? Nye lønformer i den offentlige sektor. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Flemming Ibsen Jens Finn Christensen Løn som fortjent? Nye lønformer i den offentlige sektor Jurist- og Økonomforbundets Forlag Løn som fortjent? Aftalen mellem arbejdsmarkedets parter om en reform af

Læs mere

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4 28K1 28K2 28K3 28K4 29K1 29K2 29K3 29K4 21K1 21K2 21K3 21K4 211K1 211K2 211K3 211K4 212K1 212K2 212K3 212K4 213K1 213K2 213K3 213K4 214K1 214K2 214K3 Notat Løn, indkomst og beskæftigelse i finanssektoren

Læs mere

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK nr. 60 m a r ts 2012 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: ams@fanet.dk Personaleomsætning

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Overenskomstanalyse OK 2011. Udarbejdet for Arkitektforbundet, Konstruktørforeningen, Teknisk Landsforbund og Danske Arkitektvirksomheder

Overenskomstanalyse OK 2011. Udarbejdet for Arkitektforbundet, Konstruktørforeningen, Teknisk Landsforbund og Danske Arkitektvirksomheder Overenskomstanalyse OK 2011 Udarbejdet for Arkitektforbundet, Konstruktørforeningen, Teknisk Landsforbund og Danske Arkitektvirksomheder November 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 1. 1 Vurderinger

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Den økonomiske ramme 1

Den økonomiske ramme 1 Den økonomiske ramme 1 Indholdsfortegnelse 3 4 5 6 7 Den økonomiske ramme Sammenhæng mellem lønnen på det private og det offentlige område De private forlig Reststigningen Realløn og fordelingsprofil 2

Læs mere

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark 7. oktober 8 Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark Om spørgeskemaundersøgelsen Undersøgelsen består af 19 spørgsmål om udenlandske virksomheders syn på Danmark som investeringsland.

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012 Til Danske Ark Dokumenttype Rapport Dato Januar 2013 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2012 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

DEN ØKONOMISKE SITUATION

DEN ØKONOMISKE SITUATION i:\november 99\den oek-sit-sb-ms.doc Af Steen Bocian og Michael Schrøder RESUMÉ 3.november 1999 DEN ØKONOMISKE SITUATION Ifølge den seneste opgørelse af Dansk Arbejdsgiverforening er tendensen til faldende

Læs mere

Kvartalsstatistik nr.3 2012

Kvartalsstatistik nr.3 2012 nr.3 2012 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

August 2010. Løndannelse. Resume

August 2010. Løndannelse. Resume August 2010 Løndannelse Resume N der forhandles løn i den offentlige sektor, sker det med udgangspunkt i et lønsystem, som er aftalt mellem lønmodtagerorganisationer og de statslige, kommunale og regionale

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ Side 1 Udgivelsesdato : Februar 2015 Udarbejdet : René Fåborg Kristensen, Muhamed Jamil Eid Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Den grafiske branche. hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater

Den grafiske branche. hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater Den grafiske branche hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater Marts 2014 Indhold Undersøgelsens hovedkonklusioner... 3 Baggrund... 3 Undersøgelsen...

Læs mere

STATISTIKUDVALGET STATUSRAPPORT 4. KVARTAL 2014

STATISTIKUDVALGET STATUSRAPPORT 4. KVARTAL 2014 STATISTIKUDVALGET STATUSRAPPORT. KVARTAL Statistikudvalgets Statusrapport. kvartal. Sammenfatning I kølvandet på finanskrisen og den efterfølgende lavkonjunktur har lønudviklingen på det private arbejdsmarked

Læs mere

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4 5.3 Løn og indkomst Lønomkostningerne for arbejdere indenfor DA-området steg med 3,1 pct. på årsbasis fra 1. kvartal 2005 til 1. kvartal 2006. Det er en lavere lønstigningstakt sammenlignet med starten

Læs mere

Lønudvikling gennem hele arbejdslivet

Lønudvikling gennem hele arbejdslivet Lønudvikling gennem hele arbejdslivet - DM s lønpolitik DM s lønpolitik efterstræber at vise vejen for en offensiv lønpolitik tilpasset fremtidens arbejdsmarked. DM s lønpolitiske principper er, at: Livslønnen

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Centre for Economic and Business Research, CEBR Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 RESEARCH NOTE 18. april 2013 HVOR AUTOMATISERET ER DEN

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Research Note 18. april 2013 Centre for Economic and Business Research (CEBR) Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 HVOR AUTOMATISERET ER

Læs mere

BESKÆFTIGELSESUNDERSØGELSE

BESKÆFTIGELSESUNDERSØGELSE BESKÆFTIGELSESUNDERSØGELSE 29 Forsikrings- og pensionsområdet FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING FORSIKRING & PENSION AMALIEGADE 7 AMALIEGADE 1 1256 KØBENHAVN K. 1256 KØBENHAVN K. Beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Der er 31 respondenter, der har bidraget til spørgeskemaundersøgelsen. Dette svarer til, at lidt under halvdelen

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272 Trafik og bil Business Danmark august 2012 BD272 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Skattereformen...

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Personalegoder og bruttotrækordninger

Personalegoder og bruttotrækordninger Danmarks Statistik 26. maj 2010 Personalegoder og bruttotrækordninger 1 Personalegoder Udgangspunktet for denne beskrivelse af personalegoder er Skatteministeriets årlige rapport om personalegoder 1. Den

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

Gode råd om lønforhandling april 2013 En vejledning for ledere og medarbejdere i virksomheder under DANSKE ARK

Gode råd om lønforhandling april 2013 En vejledning for ledere og medarbejdere i virksomheder under DANSKE ARK Gode råd om lønforhandling april 2013 En vejledning for ledere og medarbejdere i virksomheder under DANSKE ARK Indledning Denne vejledning henvender sig til både ledere og medarbejdere i DANSKE ARKs medlemsvirksomheder.

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 1. halvår 2009. Tema: Hvad skal der til for at få medarbejderne til at arbejde mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 1. halvår 2009. Tema: Hvad skal der til for at få medarbejderne til at arbejde mere Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 1. halvår 2009 Tema: Hvad skal der til for at få medarbejderne til at arbejde mere December 2008 Indholdsfortegnelse Indledning...1 1. Konjunkturbaggrunden...1

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2

Læs mere

Stærk fremgang i videnrådgiverbranchen

Stærk fremgang i videnrådgiverbranchen Stærk fremgang i videnrådgiverbranchen Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at videnrådgiverbranchen nu er på samme niveau som før finanskrisen. På trods af at tallene er foreløbige, viser de en markant

Læs mere

December 2012 BESKÆFTIGELSESUNDERSØGELSE

December 2012 BESKÆFTIGELSESUNDERSØGELSE BESKÆFTIGELSESUNDERSØGELSE 212 1 Indholdsfortegnelse Resumé 3 Beskæftigelsen i finanssektoren 4 Pengeinstitutter på skrump 4 Mindre bevægelser i pensions- og forsikringsselskaber 4 IT eneste område i vækst

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Politikerne gentager igen og igen, at høje danske lønomkostninger skader beskæftigelsen, og bruger påstanden som argument for nødvendigheden af lønnedgang.

Læs mere

Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data

Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data Projektgruppen har opgjort forskelle i lokalløn mellem mænd og kvinder

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

Lønstatistik for begyndere. en introduktion

Lønstatistik for begyndere. en introduktion en introduktion en introduktion 1. Indledning I forbindelse med en forhandling har du brug for at kunne præsentere lønudviklingen blandt sygeplejersker i din egen (amts)kommune fra 2001 til 2002. Lønudviklingen

Læs mere

Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat. omkring lokalløndannelse i. Kommuner, Regioner og Staten

Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat. omkring lokalløndannelse i. Kommuner, Regioner og Staten Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat omkring lokalløndannelse i Kommuner, Regioner og Staten 1/ Retningslinjer til Tillidsrepræsentant og konsulenter i sekretariat: 2/

Læs mere

Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk

Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk Lønpolitik for Center for frivilligt socialt arbejde 2008 Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk Indhold Formål 3 Lønelementer 3 Basisløn og centralt fastsatte

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

organisationen for malerfaget Malerfagets Konjunkturundersøgelse 2. halvår 2013

organisationen for malerfaget Malerfagets Konjunkturundersøgelse 2. halvår 2013 organisationen for malerfaget Malerfagets Konjunkturundersøgelse Malerfagets konjunkturundersøgelse Resume Stigende omsætning og beskæftigelse (side 2) Den første halvdel af bød på en pæn omsætningsfremgang

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker

DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2010 DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2010 Indholdsfortegnelse Forord... 2 1. Hovedresultater... 3 2. Baggrund

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 18. oktober 2004 Af Thomas V. Pedersen Resumé: INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 Notatet foretager over en længere årrække analyser af udviklingen i sammensætningen af industrivirksomhedernes

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed års løntilbageholdenhed er lig med års lønulighed Lønudviklingen i Tyskland fra 199 til 1 har medført en stigende ulighed. Der er sket en tydelig forskydning mod flere lavtlønnede, og kun de rigeste har

Læs mere

2015 KONJUNKTUR ANALYSE

2015 KONJUNKTUR ANALYSE 2015 KONJUNKTUR ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 KONJUNKTURSITUATIONEN... 4 KONJUNKTURINDEKS... 4 KONJUNKTURKORT... 7 KONJUNKTURSITUATIONEN I DETALJER... 8 NUVÆRENDE KONJUNKTURSITUATION...

Læs mere

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden Medio Oktober 2013 januar 2014 12. februar 2014 1 Indhold Indledning:... 3 Temperaturen på arbejdsmarkedet

Læs mere

HER OG NU s tredje e-mail udgave i 2004 er på gaden med højaktuel information om:

HER OG NU s tredje e-mail udgave i 2004 er på gaden med højaktuel information om: LTD - HER OG NU Juni 2004. HER OG NU s tredje e-mail udgave i 2004 er på gaden med højaktuel information om: Individuelle lønsamtaler pr. 1. april 2004 Beklædningsordninger FTF-A frivillig forsikring giver

Læs mere

Lønsamtalen - et ledelsesværktøj

Lønsamtalen - et ledelsesværktøj 1. Introduktion Dansk Erhverv har udarbejdet dette værktøj, som tilbyder vejledning i at gennemføre en konstruktiv lønsamtale. Værktøjet kan således anvendes som henholdsvis inspiration eller checkliste

Læs mere

KS JOB over 100 ledige stillinger og praktikpladser til studerende. Velkommen til KS lønstatistik for studerende 2015

KS JOB over 100 ledige stillinger og praktikpladser til studerende. Velkommen til KS lønstatistik for studerende 2015 Lønstatistik for studerende 2015 Velkommen til KS lønstatistik for studerende 2015 Lønstatistikken giver dig svar på, hvad de gennemsnitlige timelønninger er, opgjort på baggrund af en række faktorer:

Læs mere

Udkast til forløb for de Lokale lønforhandlinger 2013 2015

Udkast til forløb for de Lokale lønforhandlinger 2013 2015 Bilag Udkast til forløb for de Lokale lønforhandlinger 2013 2015 1. Direktionens strategi for Lokal løndannelse uden forlodsfinansiering: Ved overenskomstforhandlingerne i 2013 er der fortsat lokal løndannelse,

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Nye kompetencekrav i transporterhvervet nye veje til udvikling af disse?

Nye kompetencekrav i transporterhvervet nye veje til udvikling af disse? Nye kompetencekrav i transporterhvervet nye veje til udvikling af disse? Forfatter: Lars Dagnæs, Institut for Transportstudier Emneplacering: Godstransport og Logistik, transportknudepunkter Indledning

Læs mere

FOKUS. Beskæftigelsesundersøgelse DEC 2014. NR. 1. I S S N 224 6-773 4

FOKUS. Beskæftigelsesundersøgelse DEC 2014. NR. 1. I S S N 224 6-773 4 FOKUS DEC 2014. NR. 1. I S S N 224 6-773 4 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Kolofon Titel: FA FOKUS Forfatter: Seniorkonsulent Kirsten Lemming-Christensen Layout og opsætning: Grafisk designer Maja Pode

Læs mere