Validiteten af spørgeskemaundersøgelser med lav svarprocent

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Validiteten af spørgeskemaundersøgelser med lav svarprocent"

Transkript

1 415 Litteratur 1. Lidegaard Ø, Hammerum MS. Landspatientregisteret til kvalitetssikring i det gynækologiske speciale. København: Sundhedsstyrelsen, Lidegaard Ø, Hammerum MS. Landspatientregisteret som redskab i løbende produktions- og kvalitetskontrol. Ugeskr Læger 2002;164: Evaluering af Landspatientregisteret Sygehusstatistik, 57:1993. København: Sundhedsstyrelsen, Mosbech J, Jørgensen J Madsen M et al. Landspatientregisteret. Ugeskr Læger 1995;157: Krebs L, Johansen AMT, Helweg-Larsen K. Indberetning af provokerede aborter i Ugeskr Læger 1997;159: Wille-Jørgensen PA, Meisner S. Datavaliditeten i en operationsregistrering. En kvalitetsanalyse. Ugeskr Læger 1997;159: Nickelsen TN. Datavaliditet og dækningsgrad i Landspatientregisteret. Ugeskr Læger 2002;164: Møller C, Kehlet H, Utzon J et al. Hysterektomi i Danmark. Ugeskr Læger 2002;39: Ottesen M, Utzon J, Kehlet H et al. Vaginalkirurgi i Danmark i En analyse af operationsaktivitet, hospitalisering og morbiditet. Ugeskr Læger 2004;166: Falkeborn M, Persson I, Naessen T et al. Validity of information on gynecological operations in the Swedish in-patient registry. Scand J Soc Med 1995;23: Validiteten af spørgeskemaundersøgelser med lav svarprocent Originalartikel Forskningsmedarbejder Solvejg Kristensen, kvalitetsmedarbejder Charlotte Maria Jensen, projektmedarbejder Trine Nøhr Winding & professor Niels Bilenberg Syddansk Universitet, Det Børne- og ungdomspsykiatriske Hus, Forskningsenheden Resume Introduktion: Formålet var at sammenligne karakteristika ved deltagere, som svarede efter skriftlig og telefonisk kontakt, og ikkedeltagere fra en epidemiologisk undersøgelse. Materiale og metoder: Undersøgelsen bygger på spørgeskemaoplysninger og sociodemografiske data om familietype, forældrealder, uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet. Child Behavior Checklist for Ages 1½-5 (CBCL/1½-5) og Oplevelser ved at besvare et spørgeskema (OBS) blev postomdelt til forældre til 300 halvandet- til femårige børn. Forældre, som ikke responderede, blev kontaktet telefonisk. Resultater: I alt 138 forældre deltog efter to skriftlige henvendelser, 99 forældre deltog efter telefonkontakt, og med 63 forældre opnåedes ingen kontakt. Der fandtes ingen statistisk signifikante forskelle mellem de tre grupper med hensyn til de sociodemografiske variabler. Der var ingen forskel på forældrerapporteret problemadfærd på CBCL/1½-5 afhængigt af, om forældrene deltog efter skriftlig eller telefonisk kontakt. Forældre, som deltog efter telefonkontakt, mente oftere end forældre, som deltog efter skriftlig kontakt, at spørgsmålene i CBCL/1½-5 virkede etisk anstødelige, og flere mente, at deres viden om trivsel og adfærd hos børn var utilfredsstillende (p < 0,01). Konklusion: Begrundet fravalg af deltagelse er associeret med forældrenes holdning til CBCL/1½-5 s etiske anstødelighed og med forældrenes utilfredsstillende viden om trivsel og adfærd hos børn. På trods af dette og den lave deltagelsesprocent synes disse børnepsykiatriske epidemiologiske resultater fra postomdelte spørgeskemaer at kunne generaliseres. Spørgeskemastudier har gennem de sidste årtier haft faldende deltagelsesprocenter [1-4], også inden for det børnepsykiatriske felt i Danmark [5-7]. Normalt vurderes en høj deltagelsesprocent som en væsentlig forudsætning for at kunne generalisere resultater fra epidemiologisk forskning. Lave svarprocenter fører ud over reduceret statistisk styrke til introduktion af mulige bias. Sidstnævnte sker, hvis deltagelsen er associeret med bestemte karakteristika hos informanterne, hvorved generaliserbarheden reduceres, og undersøgelsesresultaterne ikke anses som repræsentative for hele befolkningen [1]. Hvis deltagere og ikkedeltagere ved analyser kan påvises at være sammenlignelige, kan resultaterne med større vægt generaliseres. Der er ikke fremlagt entydig dokumentation for, hvor stort eller lille et bortfald kan være, før det får betydning for fortolkningen af undersøgelsens resultater [1]. Der er tidligere argumenteret for, at bortfald på over 40% er uacceptable, og at størrelsen af bortfaldet er associeret med mængden af bias i studiet [8]. I et review fra 2007 blev strategier for at øge deltagelsen i postomdelte spørgeskemaundersøgelser identificeret. En høj svarprocent var associeret med betaling af deltagere, anbefalet fremsendelse af spørgeskemaet, varsel forud for fremsendelse af spørgeskemaet, kort spørgeskema, spørgeskema printet med farvet blæk, genfremsendelse af spørgeskemaet ved påmindelser, frimærkefrankerede svarkuverter og forsikring om anonymitet. Lav svarprocent var associeret med spørgsmål af»sensitiv natur«og information om, at det var muligt at fravælge deltagelse [1]. I en metaanalyse fra 1994 fandt man, at den gennemsnitlige deltagelse i postomdelte spørgeskemaundersøgelser var 61,3%, i telefoninterviews 67,2% og ved face-to-face-interviews 70,3% [9]. Litteraturen dokumenterer, at telefonisk kontakt med informanter, som ikke svarer på en postomdelt undersøgelse,

2 416 UGESKR LÆGER 171/6 2. FEBRUAR 2009 øger deltagelsen og samtidig skaber en mindre fejlbehæftet deltagelsespopulation end ved udelukkende skriftlig kontakt [10, 11]. Af en litteraturgennemgang fra 2001 fremgår det, at deltagere, fravælgere og ikkedeltagere var forskellige med hensyn til alder, køn og interesse. Fravælgere var ældre og ringere uddannet end deltagere, og mænd deltog mindre hyppigt end kvinder. Informanter, som havde symptomer eller var interesseret i det undersøgte, valgte oftere deltagelse end andre [12]. Formålet med denne undersøgelse var at sammenligne forskellige grupper af deltagere, fravælgere og ikkedeltagere. Sammenligning blev foretaget med hensyn til udvalgte sociodemografiske karakteristika, oplevelse ved at deltage i undersøgelsen, forældrerapporteret problemadfærd hos førskolebørn og grunde til fravalg af deltagelse. Materiale og metoder I januar 2004 blev der tilfældigt udtrukket 300 børn fra Den Århusianske Fødselskohorte (DÅF) ved Perinatal Epidemiologisk Forskningsenhed (PERU), Århus Universitetshospital, Skejby. DÅF blev etableret i Der registreres årligt oplysninger om cirka nyfødte og deres mødre. Der blev udtrukket 30 piger og 30 drenge i fem aldersgrupper: halvandet, to, tre, fire og fem år. Der optrådte kun ét barn pr. familie. Børn af to udenlandske forældre blev ekskluderet. Familierne modtog undersøgelsesmaterialet med posten. Familier, som ikke havde svaret efter tre uger, fik en skriftlig påmindelse. Familier, som ikke svarede efter yderligere tre uger, blev ringet op. Undersøgelsesmaterialet bestod af spørgeskemaerne Child Behavior Checklist for Ages 1½-5 (CBCL/1½-5) og»oplevelser ved at besvare et spørgeskema«(obs). Der blev indhentet sociodemografiske oplysninger fra Danmarks Statistik fra 2004 om barnets cpr-nummer og om, hvorvidt barnet bor med én eller to voksne, og for mor henholdsvis far tilknytning til arbejdsmarkedet, højeste fuldførte uddannelse samt alder på undersøgelsestidspunktet. Forældrenes tilknytning til arbejdsmarkedet blev dikotomiseret i lønmodtager, selvstændig, på orlov, medhjælpende ægtefælle eller studerende versus arbejdsløs, på kontanthjælp, uden for arbejde, i aktivering, i revalidering, pensionist eller på sygedagpenge. Uddannelsesniveau blev opdelt, efter om det var kompetencegivende til erhverv eller ej. Forældrenes alder blev opdelt som 35 versus 36 år. CBCL/1½-5 indeholder 100 spørgsmål vedrørende problemadfærd. Besvarelser bygger på observationer af barnet gennem de seneste to måneder. Der svares og scores i tre kategorier, og ved addition af samtlige resultater opnås den totale problemscore (TPS). OBS var udarbejdet efter litteraturen [13, 15] med 21 spørgsmål til 1) undersøgelsen, 2) oplevelse ved at besvare CBCL/1½-5, 3) viden og behov for information om psykisk li- 300 familier modtog CBCL/1½-5 og OBS med posten, familier som ikke reagerede fik én skriftlig påmindelse 138 familier reagerede efter første henvendelse eller efter påmindelsen 111 familier CBCL/1½-5 og OBS efter første henvendelse eller efter påmindelsen 158 familier reagerede ikke efter første henvendelse eller efter påmindelsen 4 familier ukendte på adressen 189 familier bevarede ikke CBCL/1½-5 og OBS efter første henvendelse eller efter påmindelsen 120 familier forsøgt kontaktet telefonisk 38 familier ikke tilgængeligt telefonnummer 64 familier fik CBCL/1½-5 og OBS tilsendt igen 35 familier telefonisk deltagelse 21 familier kontaktforsøg ikke brugbart Gruppe familier CBCL/1½-5 og OBS Gruppe 2 27 familier begrundede fravalg af deltagelse Gruppe 3 40 familier returnerede ikke CBCL/ 1½-5 og OBS Gruppe 4 24 familier CBCL/1½-5 og OBS Gruppe 5 20 familier OBS telefonisk Gruppe 6 15 familier begrundede fravalg af deltagelse Gruppe 7 63 familier: var ukendte på adressen var ikke dansktalende svarede ikke telefonen efter 3 opkaldsforsøg havde et ikke tilgængeligt telefonnummer A B C A B C Gruppe A deltagere: i alt 155 familier (Gr. 1, 4 og 5) ( = 135 familier, som CBCL/1½-5 og OBS, og 20 familier som OBS). Gruppe B begrundede fravalg af deltagelse: i alt 42 familier (Gr. 2 og 6) (27 familier begrundede fravalg pr. post, og 15 familier begrundede fravalg i telefonen). Gruppe C ikkedeltagere: i alt 103 familier (Gr. 3 og 7) (40 familier, som ikke returnerede CBCL/1½-5 og OBS efter den telefoniske kontakt, og 63 familier, som enten var ukendte på adressen, havde et ikketilgængeligt telefonnummer, ikke var dansktalende ved den telefoniske kontakt eller ikke svarede telefonen efter tre opkaldsforsøg over 21 dage). CBCL/1½-5 = Child Behavior Checklist for Ages 1½-5; OBS = Oplevelser ved at besvare et spørgeskema. Figur 1. Deltagelsesstatus.

3 417 delse hos børn og 4) begrundelse for fravalg af deltagelse. De første tre kategorier s»ja«henholdsvis»nej«, og den fjerde ved afkrydsning af:»fordi undersøgelsen omhandler børns trivsel og adfærd«,»tidligere erfaring med deltagelse i forskning«,»tid og/eller overskud«og/eller»andet«. Ved»Andet«var der mulighed for at uddybe dette. I telefoninterviewet blev der kun anvendt seks udvalgte spørgsmål fra OBS. Ved den telefoniske kontakt blev der anvendt en manual. Forældrene blev informeret om, at de havde mulighed for at vælge at deltage ved: 1) at tilbagesende spørgeskemaerne som de havde modtaget med posten 2) at besvare seks spørgsmål i telefonen eller 3) at oplyse, hvorfor de fravalgte deltagelse i undersøgelsen. Deltagelse blev kategoriseret for tre overordnede grupper (Figur 1). Gruppe A bestod af dem, der deltog. Gruppe B bestod af dem, der begrundede deres fravalg af deltagelse. Gruppe C bestod af ikkedeltagere. De tre grupper blev underinddelt i syv grupper. Gruppe A bestod af grupperne 1, 4 og 5: deltagere som CBCL/1½-5 og/eller OBS pr. post eller i telefon. Gruppe B bestod af gruppe 2 og 6: deltagere, som begrundede fravalg pr. post eller i telefon. Gruppe C bestod af grupperne 3 og 7: deltagere, som vi ikke kom i kontakt med. Gruppe B og C udgør den gruppe man traditionelt betegner som bortfaldsgruppen (Tabel 1). Etik Undersøgelsen er godkendt af Datatilsynet. Jævnfør Lov nr. 402 af 28. maj 2003 om det videnskabsetiske komitesystem og behandling af biomedicinsk forskning krævede undersøgelsen ikke Den Videnskabsetiske Komités godkendelse. Forældrene gav samtykke til deltagelse. Det har så stor betydning at få viden om, hvad deltagelse betyder for epidemiologisk forskning, at det retfærdiggør den mulige ulejlighed, den enkelte familie måtte opleve ved at blive kontaktet telefonisk [16] for at opnå viden om ikkedeltagere i epidemiologiske undersøgelser. Statistik Databehandlingen og analyser blev foretaget i statistikprogrammet SPSS version 14 for Windows. Til de statistiske sammenlignende analyser blev der benyttet χ 2 -test eller Fishers eksakte test med et signifikansniveau på 5%. Tabel 1. Nulhypoteser som blev undersøgt for at belyse karakteristika ved bortfaldet. I Der er ingen forskelle på udvalgte sociodemografiske variabler mellem de familier, som svarer efter de skriftlige henvendelser (Gr. 1), og de familier, som enten besvarer efter den telefoniske kontakt eller slet ikke svarer (Gr. 2-7) II Der er ingen forskelle på udvalgte sociodemografiske variabler mellem familier, som deltager ved at besvare (CBCL/1½-5) og/eller (OBS) (Gr. A), og familier, som begrunder fravalg af deltagelse (Gr. B) III Der er ingen forskelle på udvalgte sociodemografiske variabler mellem familier, som deltager ved at besvare CBCL/1½-5 og/eller OBS (Gr. A), og familier, som slet ikke deltager (Gr. C) IV Der er ingen forskelle på udvalgte sociodemografiske variabler mellem familier, som deltager ved at besvare CBCL/1½-5 og/eller OBS (Gr. A), og familier, som slet ikke deltager (Gr. C) V Der er ingen forskelle på udvalgte sociodemografiske variabler mellem familier, som begrunder fravalg af deltagelse (Gr. B), og familier, som slet ikke deltager (Gr. C) VI Der er ingen forskelle på udvalgte sociodemografiske variabler mellem familier, som besvarer OBS mundtligt i telefonen (Gr. 1), og familier, som OBS skriftligt efter den telefoniske kontakt (Gr. 4) VII Der er ingen forskelle i besvarelsen af spørgsmål i OBS mellem familier, som besvarer OBS mundtligt i telefonen, og familier, som OBS skriftligt efter den telefoniske kontakt VIII Der er ingen forskel på den totale problemscore på CBCL/1½-5 henholdsvis Caregiver-Teacher Report Form for børn af familier, som besvarer efter de skriftlige henvendelser, og børn af familier, som besvarer efter den telefoniske kontakt IX Der er ingen forskelle i begrundelse af fravalg på grund af tid og eller overskud mellem familier, som begrunder fravalg af deltagelse skriftligt, og familier, som begrunder fravælg af deltagelse mundtligt CBCL/1½-5 = Child Behavior Checklist for Ages 1½-5; OBS = Oplevelser ved at besvare et spørgeskema. Resultater Af de 300 kontaktede forældre reagerede 138 (46%) efter de skriftlige henvendelser. Af de CBCL/1½-5 og OBS, mens 27 forældre begrundede deres fravalg. I alt 162 (54%) reagerede ikke på henvendelsen, fire var ukendte på adressen og blev ikke erstattet. Af de 158 forældre var det ikke muligt at finde telefonnumre på 38 familier. Der blev forsøgt telefonisk kontakt til 120 forældre. Herefter fik 40 forældre tilsendt undersøgelsesmaterialet igen men deltog ikke, 44 forældre CBCL/1½-5 og/eller OBS, 15 forældre begrundede fravalg telefonisk, og 21 forældre forstod ikke dansk eller blev forgæves forsøgt kontaktet tre gange. I gruppe A deltog i alt 155 familier (52%), i gruppe B i alt 42 familier (14%) og i gruppe C 103 familier (34%). Deltagelsesstatus er gengivet i Figur 1. For hver af de fire valgte sociodemografiske variabler blev de to undergrupper i gruppe A, henholdsvis B og C sammenlignet. Ved de i alt tolv sammenligninger fandtes ingen statistisk signifikante forskelle mellem undergrupperne. For eksempel var der ikke signifikant forskel på andelen af børn, der boede med én og med to forældre blandt deltagere (Gruppe A). For at belyse hypotese I-V blev de dikotomiserede sociodemografiske variabler også sammenlignet for de respektive grupper. For eksempel blev andelen af mødre på under eller lig med 35 år sammenlignet med den andel, der var over 35 år, mellem de familier, som svarede efter de skriftlige henvendelser (Gr. 1), og de familier, som enten efter den telefoniske kontakt eller slet ikke svarede (Gr. 2-7). For de i alt 25 sammenligninger blev der ikke fundet nogen statistisk signifikante forskelle. TPS for de 111 børn af forældre, som efter de skriftlige henvendelser (Gennemsnitlig TPS: 18,6, standardafvigelse: 20,5) blev sammenlignet med TPS for de 20 børn af forældre, som efter den telefoniske kontakt (gennemsnitlig TPS: 18,3, standardafvigelse: 15,0), p = 0,95.

4 418 UGESKR LÆGER 171/6 2. FEBRUAR 2009 Resultater af sammenligning af svar på de seks udvalgte spørgsmål fra OBS er gengivet i Tabel 2. Forældre, som deltog efter den telefoniske henvendelse, mente hyppigere end forældre, som deltog efter de skriftlige henvendelser, at der er spørgsmål i CBCL/1½-5, som virker etisk anstødelige, p < 0,05. Forældre, som deltog efter den telefoniske henvendelse, mente hyppigere end forældre, som deltog efter de skriftlige henvendelser, at deres viden om trivsel og adfærd hos børn er utilfredsstillende, p < 0,05. På spørgsmålet om, hvorfor familierne fravalgte undersøgelsen, var det muligt at afgive flere svar. Den hyppigste begrundelse for fravalg var»tid og/eller overskud«. Vi fandt ingen statistisk signifikant forskel i hyppigheden af begrundelse af fravalg på grund af»tid og/eller overskud«mellem de 27 familier, som fravalgte deltagelse skriftligt efter første henvendelse, og de 15 familier, som fravalgte mundtligt i telefonen, p = 0,49. Diskussion I overensstemmelse med anbefalinger om effektive strategier til opnåelse af høj besvarelse i postomdelte spørgeskemaundersøgelser er undersøgelsen designet med anvendelse af skriftlig påmindelse og telefonkontakt, frimærkefrankerede svarkuverter og forsikring om anonymitet [1, 11]. Vi informerede om muligheden for til enhver tid at trække barnets deltagelse tilbage, som det anbefales af Den Videnskabsetiske Komité, selv om det divergerer med, hvad der tilrådes i international litteratur [1]. Deltagelsesprocenten i undersøgelsen er 52%, hvilket er 9% lavere end i et sammenligneligt dansk studie fra 1999 [5], hvor undersøgelsespopulationen var børn og unge mellem fire og 16 år. I det pågældende studie steg deltagelsen med børnenes faldende alder, hvorfor vi forventede en højere deltagelse end den faktiske. Den faldende deltagelsesprocent over de seneste år passer med trends beskrevet i internationale reviews [2, 3]. Postomdelte spørgeskemaundersøgelser designes hyppigt med to eller tre skriftlige henvendelser. Vi var interesserede i at undersøge om den gruppe, som vi normalt ikke får oplysninger fra i postomdelte spørgeskemaundersøgelser, er forskellig fra deltagere. Derfor designede vi undersøgelsen med to skriftlige postomdelte henvendelser og derudover én telefonisk. Den telefoniske gav os mulighed for at få viden om en del af den gruppe, som normalt tilhører bortfaldet. Vort vigtigste fund er, at hverken deltagelse, begrundet fravalg eller ikkedeltagelse er forbundet med specificerede karakteristika for nogen af de undersøgte sociodemografiske variabler: familietype, forældrenes alder, uddannelse eller tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er tidligere dokumenteret, at fravælgere er ældre og ringere uddannet end deltagere. De studier, der danner grundlag for disse konklusioner, bygger på»primære informanter«, modsat vor undersøgelse, hvor forældre gav oplysninger om deres børn [12]. Vi har ikke fundet studier, der beskriver betydningen af, at forældre som her giver oplysninger om deres børns problemadfærd. Forældre, som deltager efter skriftlig og telefonisk kontakt, vurderer ikke deres børn forskelligt i forhold til problemad- Tabel 2. Resultater af analyserne relateret til oplysninger på OBS (Hypotese VI) Svar efter skriftlig Svar efter telefonisk henvendelse henvendelse Spørgsmål n ja, n (%) n ja, n (%) p-værdi Er du blevet bekymret for, om dit barns evt. problemer kan mistolkes som psykisk lidelse? (12) 44 4 (9) 0,63 a Synes du, dit barn bliver sygeliggjort, når du besvarer Child Behavior Checklist for Ages 1½-5? (8) 44 5 (11) 0,53 Synes du, at der er spørgsmål, som virker etisk anstødelige? (2) 43 5 (12) 0,02 a Mener du, at det er positivt, at der udvikles metoder til tidlig opsporing af psykisk lidelse? (96) (91) 0,15 Synes du, at din viden om trivsel og adfærd hos børn er tilfredsstillende? (77) (51) 0,00 Synes du, at din viden om psykisk lidelse hos børn er tilfredsstillende? (42) (34) 0,38 a) Analyseret med Fishers eksakte test.

5 419 færd. Hvornår i studieforløbet forældrene vælger deltagelse, har altså ingen sammenhæng med mængden af rapporteret problemadfærd hos børnene. Dette skal ses sammen med tidligere fund, hvor det beskrives, at informanter, som har symptomer, oftere vælger deltagelse end andre [12]. Igen er der her tale om, at forældre giver oplysninger for deres børn, hvilket ikke er tilfældet i den sammenlignelige litteratur. Vi finder, at begrundet fravalg er associeret dels med en holdning hos forældrene til, at CBCL/1-5 virker etisk anstødelig, dels med forældrenes utilfredsstillende viden om trivsel og adfærd hos børn. Det er tidligere dokumenteret, at deltagelse er ringere, hvis emnet er af»sensitiv natur«[1]. Emner af børnepsykiatrisk karakter anses stadig for stigmatiserende [17]. Fundet af utilfredsstillende viden hos fravælgere er ligeledes samstemmende med tidligere fund under antagelse af, at interesse for et emne er forbundet med viden [12]. Fravalget begrundes hyppigst med manglende tid og/eller resurser, hvilket vi ikke har fundet tilsvarende i litteraturen. CBCL/1½-5, OBS og informationsmaterialet er tilsammen relativt omfangsrigt, hvilket jævnfør litteraturen kan have påvirket deltagelsesstatus [1, 11]. Det har dog ingen betydning i forhold til de undersøgte sociodemografiske variabler og forældrerapporteret problemadfærd hos børnene. Alt i alt finder vi, at begrundet fravalg er associeret med forældrenes holdning til CBCL/1½-5 s etiske anstødelighed og med forældrenes utilfredsstillende viden om trivsel og adfærd hos børn. Vi finder ikke, at der er forskelle på de sociodemografiske karakteristika imellem deltagere, fravælgere og ikkedeltagere. Med baggrund i den aktuelle undersøgelse synes resultater af epidemiologiske forskningsresultater at kunne generaliseres trods lav deltagelse, når det gælder undersøgelser, hvor forældre besvarer spørgsmål om forhold vedrørende deres børn. Litteratur 1. Edwards P, Roberts I, Clarke M et al. Increasing response rates to postal questionnaires: systematic review. BMJ 2002;324: Morton LM, Cahill J, Hartge P. Reporting participation in epidemiologic studies: a survey of practice. Am J Epidemiol 2006;163(3): Steeh C. Trends in nonresponse rates, Public Opin Q 1981;45: Zwisler JE, Jarbol DE, Lous J. Spørgeskemaundersøgelser hvordan opnår jeg en høj besvarelsesprocent? Ugeskr Læger 2004;166: Bilenberg N. The Child Behavior Checklist (CBCL/1½-5) and related material: standardization and validation in Danish population based and clinically based samples. Acta Psychiatr Scand Suppl 1999;398: Kastrup M. Psychic disorders among pre-school children in a geographically delimited area of Aarhus County, Denmark. Acta Psychiatr Scand Suppl 1976;54: Bilenberg N, Petersen DJ, Hoerder K, Gillberg C: The prevalence of childpsychiatric disorders among 8 to 9-year-old children in Danish mainstream schools. Acta Psych Scand 2005;111: Mangione TW. Mail surveys. Improving the quality. Applied social research methods series. Vol 40. Thousand Oaks, CA: Safe Publications, Hox J, de Leeuw ED. A comparrison of nonresponse in mail, telephone, and face-to-face surveys applying multilevel modeling to meta-analysis. Quality & Quantity 1994;28: Fowler FJ, Jr., Gallagher PM, Stringfellow VL et al. Using telephone interviews to reduce nonresponse bias to mail surveys of health plan members. Med Care 2002;40: Nakash RA, Hutton JL, Jorstad-Stein EC et al. Maximising response to postal questionnaires a systematic review of randomised trials in health research. BMC Med Res Methodol 2006;6: Gerrits MH, van den Oord EJ, Voogt R. An evaluation of nonresponse bias in peer, self, and teacher ratings of children's psychosocial adjustment. J Child Psychol Psychiatry 2001;42: Olesen F, Mainz J. Krav til spørgeskemaer II. Hvorledes udarbejdes et spørgeskema? Månedsskr Prakt Lægegern 1994;72: Olesen F, Mainz J. Krav til spørgeskemaer I. Validitet, realibilitet og diskriminationsevne. Månedsskr Prakt Lægegern 1994;72: Olesen F, Mainz J. Standardiserede spørgsmål og spørgeskemaer. En overset paramedicinsk undersøgelsesmetode. Månedsskr Prakt Lægegern 1994;72: O'Brien EM, Black MC, Carley-Baxter LR, Simon TR. Sensitive topics, survey nonresponse, and considerations for interviewer training. Am J Prev Med 2006;31: Gaebel W, Baumann AE. Open the doors the antistigma program of the World Psychiatric Association. MMW Fortschr Med 2003;145(12):34-7. ological SummarySolvejg survey non-respondents Kristensen, Charlotte with the Maria characteristics Jensen, Trine of respondents Nøhr Winding & participated Niels Bilenberg:Validity by mail and phone. of epidemiological surveys with low participation ratesugeskr Læger 2009;171:####- ####Introduction: The purpose of the present study was to compare the characteristics of epidemi- Material and methods: The study was based on data from questionnaires and registered data on socio-demographics. The Child Behavior Checklist for Ages 1-5 (CBCL/1½-5) and»experiences when answering a questionnaire«was mailed to 300 parents of children aged 18 month to five years. Parents Results: A total did of not 138 respond families after replied a mail to reminder the mail contact, contacted 99 replied by after telephone. total problem behaviour score of the CBCL/1½-5 between mail and phone telephone responders. contact, Parents and we participated received no by response phone thought from 63 more families. frequently No statistical than mail differences responders in sociothat demographic questions on the characteristics CBCL/1½-5 found ethically between offensive, the three and that groups. their No own statistical knowledge differences about child wellfound being concerning and behaviour the Conclusion: was unsatisfactory, Non-participation p < 0,01. results of child psychiatric epidemiological is associated questionnaire with parental surveys attitudes can towards be generalised. ethical issues related to CBCL/1½- 5 and to poor parental knowledge about child well-being and behaviour. In spite of this, and although there was a low initial participation rate, it seems reasonable to assume that the Korrespondance: Solvejg Kristensen, Forskningsenheden, Det Børne- og Ungdomspsykiatriske Hus, Universitetsafdeling, DK-5000 Odense C. Antaget: 26. februar 2008 Interessekonflikter: Ingen Taksigelse: Tak til overlæge Tine Brink Henriksen leder af PERU for tilgang til data fra DÅF.

Problemstillinger omkring spørgeskemaundersøgelser blandt etniske minoriteter. Vibeke Jakobsen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Problemstillinger omkring spørgeskemaundersøgelser blandt etniske minoriteter. Vibeke Jakobsen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Problemstillinger omkring spørgeskemaundersøgelser blandt etniske minoriteter Vibeke Jakobsen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Er kvaliteten lavere i data indsamlet blandt etniske minoriteter

Læs mere

Curriculum. Publications

Curriculum. Publications Kirubakaran Balasubramaniam PhD Student Research Unit of General Practice J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Denmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direct phone: 65503739 Curriculum Født

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde. Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008

Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde. Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008 Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008 Tak til Rockwool Fondens Forskningsenhed Danmarks Statistiks Interviewservice, specielt til Isak Isaksen,

Læs mere

Hvordan har unge det i de nordiske lande?

Hvordan har unge det i de nordiske lande? Hvordan har unge det i de nordiske lande? Nordisk topmøde om psykisk helse Oslo 27. februar 2017 Pernille Due Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Formål med oplægget Hvordan har nordiske

Læs mere

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet Kirubakaran Balasubramaniam Ph.d.-studerende, læge Forskningsenheden for Almen Praksis J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Danmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direkte telefon: 65503739

Læs mere

Hvad var barriererne for at deltage i tarmkræftscreeningen?

Hvad var barriererne for at deltage i tarmkræftscreeningen? Hvad var barriererne for at deltage i tarmkræftscreeningen? Indledning Deltagerprocenten er en af de vigtigste faktorer for et screeningsprograms effekt. Det er derfor vigtigt at undersøge, hvilke barrierer

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Projektbeskrivelse for undersøgelsen:

Projektbeskrivelse for undersøgelsen: Projektbeskrivelse for undersøgelsen: Sammenhænge mellem spiseforstyrrelser og personlighedsforstyrrelser hos unge Projektforankring og projektgruppe Projektet foregår ved Psykiatrisk Forskningsenhed i

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

DANPEP Patienttilfredshed Praksisrapport LÆGEHUSET I MØRKØV

DANPEP Patienttilfredshed Praksisrapport LÆGEHUSET I MØRKØV DANPEP LÆGEHUSET I MØRKØV OM UNDERSØGELSEN 01 DANPEP DANPEP står for DANske Patienter Evaluerer, og er et instrument til måling af den kvalitet, patienterne oplever i deres møde med læge og praksis. Målingen

Læs mere

Ensomhed blandt unge og betydningen af etnisk baggrund. Katrine Rich Madsen, ph.d.-studerende Cand.scient.san.publ., BSc idræt

Ensomhed blandt unge og betydningen af etnisk baggrund. Katrine Rich Madsen, ph.d.-studerende Cand.scient.san.publ., BSc idræt Ensomhed blandt unge og betydningen af etnisk baggrund Katrine Rich Madsen, ph.d.-studerende Cand.scient.san.publ., BSc idræt Disposition Hvad er ensomhed? Baggrund for mit studie Population Anvendte variable

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Internetbaseret borgerinddragelse i planlægningen

Internetbaseret borgerinddragelse i planlægningen Internetbaseret borgerinddragelse i planlægningen I dag er borgerinddragelse en vigtig del af kommunernes hverdag. Men hvordan fastholder kommunerne borgernes interesse for at deltage i kommunens planlægning?

Læs mere

Alarm symptomer på kræft i befolkningen

Alarm symptomer på kræft i befolkningen Alarm symptomer på kræft i befolkningen Forekomst og socioøkonomi Rikke Pilsgaard Svendsen, læge, ph.d. studerende Forskningsenheden for Almen praksis Syddansk universitet, Odense. rsvendsen@health.sdu.dk

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

2.3 Fysisk og mentalt helbred

2.3 Fysisk og mentalt helbred Kapitel 2.3 Fysisk og mentalt helbred 2.3 Fysisk og mentalt helbred Der eksisterer flere forskellige spørgsmål eller spørgsmålsbatterier, der kan anvendes til at beskrive befolkningens selvrapporterede

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Ønsket dødssted for danske cancer patienter

Ønsket dødssted for danske cancer patienter Ønsket dødssted for danske cancer patienter Forskerdag 2011 Forskningsnetværk i Palliation Mette Asbjørn Neergaard Dødssted i Danmark Danske patienters ønskede dødssted Danske patienters ønskede dødssted

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning CIS3 The Danish Non-response Analysis Peter S. Mortensen Notat 2003/1 fra Analyseinstitut for Forskning The Danish Institute for Studies in Research and Research Policy Finlandsgade

Læs mere

Tal på børn og unges mentale sundhed

Tal på børn og unges mentale sundhed Tal på børn og unges mentale sundhed Præsentation ved Sundhedsstyrelsens seminar om mental sundhed, København 11.2.2 Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Afgrænsning a)

Læs mere

Sygefraværets udvikling og dilemmaer

Sygefraværets udvikling og dilemmaer Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger

Læs mere

Diabetes Impact Study

Diabetes Impact Study Diabetes Impact Study Pressemøde den 20. august 2015 Henrik Nedergaard Adm. direktør Baggrund 306.624 registreret med diabetes i Danmark (år 2011) Seneste økonomital er fra 2006 - beregnet på tal fra 2001

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Cytologisk årsmøde, 2016

Cytologisk årsmøde, 2016 Anvendelse af hjemmeopsamlede prøver i Region Midtjyllands screeningsprogram for livmoderhalskræft (projekt CHOiCE) Cytologisk årsmøde, 2016 Mette Tranberg Nielsen bioanalytiker, cand. scient. san., ph.d.-studerende

Læs mere

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC. Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for Finansbacheloruddannelsen. Årgang 2010-2014 pr. 1. februar 2015

Beskæftigelsesundersøgelse for Finansbacheloruddannelsen. Årgang 2010-2014 pr. 1. februar 2015 Beskæftigelsesundersøgelse for Finansbacheloruddannelsen Årgang 2010-2014 pr. 1. februar 2015 Udarbejdet af Kvalitetsmedarbejder Ulrik Pontoppidan, Erhvervsakademi Aarhus, marts 2015 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Logistisk regression

Logistisk regression Logistisk regression http://biostat.ku.dk/ kach/css2 Thomas A Gerds & Karl B Christensen 1 / 18 Logistisk regression I dag 1 Binær outcome variable død : i live syg : rask gravid : ikke gravid etc 1 prædiktor

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund

Læs mere

Det Nationale Forskningscenter. for Arbejdsmiljø, NFA

Det Nationale Forskningscenter. for Arbejdsmiljø, NFA Hvad virker i ulykkesforebyggelsen Det Nationale Forskningscenter - Review af den internationale videnskabelige litteratur for Arbejdsmiljø, NFA AMFF Årskonference januar 2014, Seniorforsker, PhD. Forebyggelse

Læs mere

1 Metodeappendiks. Spørgeskemaet omhandler ledernes erfaringer med forældresamarbejde og indeholder både faktuelle spørgsmål og holdningsspørgsmål.

1 Metodeappendiks. Spørgeskemaet omhandler ledernes erfaringer med forældresamarbejde og indeholder både faktuelle spørgsmål og holdningsspørgsmål. 1 Metodeappendiks Om undersøgelserne Der er foretaget to spørgeskemaundersøgelser blandt hhv. forældre til børn, som går i daginstitution og daginstitutionsledere. Danmarks Statistik har stået for udsendelse

Læs mere

Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages. Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013

Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages. Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013 Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013 The challenge Compare The pilot pictures The choice The survey technique Only one picture

Læs mere

Notat. Metodeappendiks

Notat. Metodeappendiks Notat Til Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Metodeappendiks Beregning af population og stikprøve Den samlede population er beregnet på baggrund af oplysninger,

Læs mere

To the reader: Information regarding this document

To the reader: Information regarding this document To the reader: Information regarding this document All text to be shown to respondents in this study is going to be in Danish. The Danish version of the text (the one, respondents are going to see) appears

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 I 2008 gennemførte Sundhedsministeriet en række ændringer i uddannelsen af speciallæger, herunder den meget omtalte 4-årsregel. Ændringerne var en del af en

Læs mere

Stinne Holm Bergholdt 1

Stinne Holm Bergholdt 1 Baggrund Lige adgang til kræftrehabilitering -hvordan takler vi forskellige behov, socioøkonomi og komorbiditet? Læge, ph.d. Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense Syddansk Universitet Flere nye

Læs mere

STUDIELIVSUNDERSØGELSE SU

STUDIELIVSUNDERSØGELSE SU STUDIELIVSUNDERSØGELSE 2016 - SU Ref. PIL/- Resultaterne i dette faktaark stammer fra Djøfs studielivsundersøgelse 2016 og omhandler 25.05.2016 primært resultaterne vedrørende en mulig SU-reform, hvor

Læs mere

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi : FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst

Læs mere

Translation and Cross-Cultural Adaptation of the Danish Version of the Hip Dysfunction and Osteoarthritis Outcome Score 2.0 (HOOS 2.

Translation and Cross-Cultural Adaptation of the Danish Version of the Hip Dysfunction and Osteoarthritis Outcome Score 2.0 (HOOS 2. Translation and Cross-Cultural Adaptation of the Danish Version of the Hip Dysfunction and Osteoarthritis Outcome Score 2.0 (HOOS 2.0) Nina Beyer 1, Kristian Thorborg 2, Anders Vinther 3. 1 Department

Læs mere

Om GCP. Birgitte Vilsbøll Hansen GCP-koordinator Leder af GCP-enheden i København

Om GCP. Birgitte Vilsbøll Hansen GCP-koordinator Leder af GCP-enheden i København Om GCP Birgitte Vilsbøll Hansen GCP-koordinator Leder af GCP-enheden i København Hvad står GCP for? GCP = Good Clinical Practice (Good Clinical Trial Practice) Lidt historie... 1964 World Medical Association

Læs mere

Fejlkilder. Ulrik Schiøler Kesmodel. Rikke Guldberg Øjvind Lidegaard

Fejlkilder. Ulrik Schiøler Kesmodel. Rikke Guldberg Øjvind Lidegaard Fejlkilder Ulrik Schiøler Kesmodel Rikke Guldberg Øjvind Lidegaard Fejlkilder 1. Selektionsproblemer 2. Informationsproblemer 3. Confounding Generelle overvejelser I Det estimat for hyppighed, som vi måler

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering

Læs mere

BARNETS udvikling og adfærd

BARNETS udvikling og adfærd ET SPØRGESKEMA AF ANEGEN TRILLINGSGAARD BARNETS udvikling og adfærd Præsentation af et nyt instrument til at vurdere vanskeligheder og styrker på en række udviklings- og adfærdsområder hos børn i alderen

Læs mere

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1 Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Nærværende rapport giver et overblik over, hvorledes eleverne fra 4. til 10. klasse i Rebild Kommune trives i forhold til deres individuelle

Læs mere

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Rapport Dato August 2014 SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT NATIONALE TEST RAPPORT INDHOLD 1. Indledning og

Læs mere

- en smartphone app til understøttelse af fælles beslutningstagning i psykiatrien

- en smartphone app til understøttelse af fælles beslutningstagning i psykiatrien - en smartphone app til understøttelse af fælles beslutningstagning i psykiatrien Lisa Korsbek, seniorforsker Esben Sandvik Tønder, daglig projektleder Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery,

Læs mere

Kvantitative metoder, teori og praksis

Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder Målet med de kvantitative metoder Forskellige typer kvantitative metoder Styrker og svagheder Repræsentativitet og udtræksperioder Det gode spørgeskema

Læs mere

Traumatologisk forskning

Traumatologisk forskning Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er

Læs mere

Familiens behov og forventninger til barselsplejen i dag

Familiens behov og forventninger til barselsplejen i dag Familiens behov og forventninger til barselsplejen i dag KONFERENCEN FORÆLDRE OG NYFØDT - SUNDHEDSVÆSENETS INDSATSER DE FØRSTE 14 DAGE VEJLE 1.11.2013 Tine Rostgaard Professor Institut for Statskundskab

Læs mere

Vurdering af kvantitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvantitative videnskabelige artikler Vurdering af kvantitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Brug TAB/shift-TAB til at komme frem og tilbage mellem tekstfelterne)

Læs mere

1. Frekvenstabeller. Tabel 1: Ville du være modstander af, at din datter giftede sig med en dansker?

1. Frekvenstabeller. Tabel 1: Ville du være modstander af, at din datter giftede sig med en dansker? Indholdsfortegnelse 1. Frekvenstabeller... 3 2. Kryds med køn... 5 3. Kryds med alder... 7 4. Kryds med Region... 9 5. Kryds med Indkomst... 11 6. Kryds med oprindelsesland... 13 7. Om undersøgelsen...

Læs mere

Ekstern evaluering af undervisningsmateriale ved Krisecenter Odense

Ekstern evaluering af undervisningsmateriale ved Krisecenter Odense Ekstern evaluering af undervisningsmateriale ved Krisecenter Odense Rikke Holm Bramsen & Mathias Lasgaard Videnscenter for Psykotraumatologi Institut for Psykologi, Syddansk Universitet Marts, 2012 1 BAGGRUND

Læs mere

Linguistic and cross-cultural translation of KOOS-child from Swedish to Danish

Linguistic and cross-cultural translation of KOOS-child from Swedish to Danish Linguistic and cross-cultural translation of KOOS-child from Swedish to Danish The linguistic and cross-cultural adaptation process of KOOS-child from Swedish to Danish followed international guidelines

Læs mere

PHADIA Legatet 2011. Dansk Selskab for Pædiatrisk Allergologi og Pulmonologi

PHADIA Legatet 2011. Dansk Selskab for Pædiatrisk Allergologi og Pulmonologi PHADIA Legatet 2011 Dansk Selskab for Pædiatrisk Allergologi og Pulmonologi Endnu engang tak for Phadia Legatet, der blev brugt til at medfinansiere mit ophold i Istanbul i forbindelse med den 30. EAACI

Læs mere

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og

Læs mere

Aalborg Universitet. Undersøgelse af miljøvurderingspraksis i Danmark Lyhne, Ivar; Cashmore, Matthew Asa. Publication date: 2013

Aalborg Universitet. Undersøgelse af miljøvurderingspraksis i Danmark Lyhne, Ivar; Cashmore, Matthew Asa. Publication date: 2013 Aalborg Universitet Undersøgelse af miljøvurderingspraksis i Danmark Lyhne, Ivar; Cashmore, Matthew Asa Publication date: 2013 Document Version Peer-review version Link to publication from Aalborg University

Læs mere

En social gradient i deltagelse i brystkræftscreening

En social gradient i deltagelse i brystkræftscreening En social gradient i deltagelse i brystkræftscreening Studie viser, at lav uddannelse og indkomst har indflydelse på kvinders deltagelse i screeningstilbud Af Line Flytkjær Jensen, Berit Andersen og Peter

Læs mere

The effects of occupant behaviour on energy consumption in buildings

The effects of occupant behaviour on energy consumption in buildings The effects of occupant behaviour on energy consumption in buildings Rune Vinther Andersen, Ph.D. International Centre for Indoor Environment and Energy Baggrund 40 % af USA's samlede energiforbrug sker

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Lærke Mygind, Steno Diabetes Center, Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2016) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling

Læs mere

Husstande og familier

Husstande og familier Husstande og familier Households and families ((Side 169)) 170 - Husstande og familier Tabel 89. Husstande 1. januar 1980-1998 Households 1 January 1980-1998 En enlig mand En enlig kvinde Husstande med

Læs mere

Improving data services by creating a question database. Nanna Floor Clausen Danish Data Archives

Improving data services by creating a question database. Nanna Floor Clausen Danish Data Archives Improving data services by creating a question database Nanna Floor Clausen Danish Data Archives Background Pressure on the students Decrease in response rates The users want more Why a question database?

Læs mere

At læse videnskabelige artikler viden og øvelse. Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende

At læse videnskabelige artikler viden og øvelse. Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende At læse videnskabelige artikler viden og øvelse Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende SIG-gruppen d. 21.04 2010 1 Program 1. Hvordan er artikler opbygget 2. Hvordan læser man dem

Læs mere

Anvendt Statistik Lektion 5. Sammenligning af to grupper * Sammenligning af middelværdier * Sammenligning af andele

Anvendt Statistik Lektion 5. Sammenligning af to grupper * Sammenligning af middelværdier * Sammenligning af andele Anvendt Statistik Lektion 5 Sammenligning af to grupper * Sammenligning af middelværdier * Sammenligning af andele Motiverende eksempel Antal minutter brugt på rengøring/madlavning: Rengøring/Madlavning

Læs mere

Depressive spektrum forstyrrelser hos 7-9-årige børn - metodologiske problemstillinger i inklusionsfasen

Depressive spektrum forstyrrelser hos 7-9-årige børn - metodologiske problemstillinger i inklusionsfasen Depressive spektrum forstyrrelser hos 7-9-årige børn - metodologiske problemstillinger i inklusionsfasen Rikke Wesselhöft Ph.d. stud. MD, Syddansk Universitet Niels Bilenberg Professor, ph.d. MD, Syddansk

Læs mere

Anvendt Statistik Lektion 6. Kontingenstabeller χ 2- test [ki-i-anden-test]

Anvendt Statistik Lektion 6. Kontingenstabeller χ 2- test [ki-i-anden-test] Anvendt Statistik Lektion 6 Kontingenstabeller χ 2- test [ki-i-anden-test] Kontingenstabel Formål: Illustrere/finde sammenhænge mellem to kategoriske variable Opbygning: En celle for hver kombination af

Læs mere

Bortfaldets betydning i dag og over tid

Bortfaldets betydning i dag og over tid Bortfaldets betydning i dag og over tid Belyst ved eksempler Peter Linde Interviewservice pli@dst.dk 27. november 2013 Dagsorden Hvad er en repræsentativ undersøgelse? Definition af responsrate Bortfald

Læs mere

Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater. Hermann Burr

Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater. Hermann Burr Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater Hermann Burr Indhold Formål Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK) Design Resultater Overvågning Ætiologi Perspektiver Den nationale arbejdsmiljøkohortes

Læs mere

Brugerundersøgelse om hjemmehjælp i eget hjem og i plejebolig/plejehjem

Brugerundersøgelse om hjemmehjælp i eget hjem og i plejebolig/plejehjem t Brugerundersøgelse om hjemmehjælp i eget hjem og i plejebolig/plejehjem Social-, Børne- og Integrationsministeriet Aarhus December 2013 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Lektor cand.med., ph.d. Rikke Lund Afdeling for

Læs mere

En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet!

En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet! En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet! Udvikling og test af en app for forældre udskrevet tidligt efter fødsel, et Participatory Design projekt. 1 BAGGRUND FOR PROJEKTET 3 Problemstillingen

Læs mere

Tendenser i sundhed blandt børn og unge. Årsmøde om skolesundhed

Tendenser i sundhed blandt børn og unge. Årsmøde om skolesundhed Tendenser i sundhed blandt børn og unge Årsmøde om skolesundhed Nyborg strand 10. Juni 2014 Carsten Obel Professor, speciallæge i almen medicin, PhD Sektion for almen medicin Aarhus Universitet Hvad er

Læs mere

DESIGN OG ERFARINGER

DESIGN OG ERFARINGER en sundhedsfremmende indsats blandt skoleelever DESIGN OG ERFARINGER Phd-studerende, Lotte Vallentin-Holbech Forskningsassistent, Birthe Rasmussen Lektor, Phd., Christiane Stock Forskningsenheden for Sundhedsfremme,

Læs mere

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvad er effekten af denne eksponering?. Den relaterer sig til

Læs mere

AT HJÆLPE FORÆLDRE TIL AT HJÆLPE DERES BØRN RESULTATER FRA ET LODTRÆKNINGSFORSØG FORMÅLET MED UNDERSØGELSEN RAMMERNE FOR PROJEKTET

AT HJÆLPE FORÆLDRE TIL AT HJÆLPE DERES BØRN RESULTATER FRA ET LODTRÆKNINGSFORSØG FORMÅLET MED UNDERSØGELSEN RAMMERNE FOR PROJEKTET AT HJÆLPE FORÆLDRE TIL AT HJÆLPE DERES BØRN RESULTATER FRA ET LODTRÆKNINGSFORSØG SYDDANSK UNIVERSITETS BØRNESPROGSKONFERENCE D. 20. JANUAR 201 SIMON CALMAR ANDERSEN PROFESSOR, FORMÅLET MED UNDERSØGELSEN

Læs mere

Momentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery

Momentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery Momentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery Lisa Korsbek, seniorforsker, Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery, Region Hovedstadens Psykiatri Illustration: Eva Christensen, forunderli@gmail.com

Læs mere

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning Vallensbæk Kommune Tilfredshedsundersøgelse af hjemmeplejen Tekstrapport Maj 2013 Projektkonsulenter Connie Flausø Larsen Casper Ottar Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører MEGAFON.

Læs mere

Medlemmer. Strategi og handling Loyalitet og fastholdelse Rekruttering. Medlemmet i centrum

Medlemmer. Strategi og handling Loyalitet og fastholdelse Rekruttering. Medlemmet i centrum Medlemmer Strategi og handling Loyalitet og fastholdelse Rekruttering Medlemmet i centrum Lidt om os Kort runde Hvilken organisation kommer I fra? Hvor mange medlemmer har I? Hvordan arbejder I med loyalitet?

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse

ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse Hvad ved vi Omkring 200.000 danskere lever med iskæmisk hjertesygdom, og omkring

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker København 010414 ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,

Læs mere

Perspektiver på fysisk aktivitet

Perspektiver på fysisk aktivitet Perspektiver på fysisk aktivitet V/Tue Kristensen, Projektleder Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse Kontakt: tuk@sst.dk Disposition Hvor meget? - Tal på fysisk aktivitet/inaktivitet - Reviderede

Læs mere

Niels Buus 07102010. Litteratur til læsning af forskningsresultater: Kvantitativ forskning:

Niels Buus 07102010. Litteratur til læsning af forskningsresultater: Kvantitativ forskning: Niels Buus 07102010 Litteratur til læsning af forskningsresultater: Kvantitativ forskning: Gå ind på følgende hjemmesider og download og tjeklisterne: Observational cohort, case control and cross sectional

Læs mere

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 27, 2017 Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Brinkø, Rikke Publication date: 2015 Document Version Peer-review version Link to publication

Læs mere

voldsofre i Odense Kommune

voldsofre i Odense Kommune 22 Anmeldelsesprocenten blandt hospitalsbehandlede voldsofre i Odense Kommune Læge, ph.d.-studerende Christian Færgemann Vicepolitiinspektør Ebbe Krogaard Baggrund Kun en mindre andel af alle skader forårsaget

Læs mere

Intensiveret partneropsporing og øget fokus på rådgivning til hiv smittede i Danmark Koldingfjord onsdag d. 11. maj 2011

Intensiveret partneropsporing og øget fokus på rådgivning til hiv smittede i Danmark Koldingfjord onsdag d. 11. maj 2011 Intensiveret partneropsporing og øget fokus på rådgivning til hiv smittede i Danmark Koldingfjord onsdag d. 11. maj 2011 Lotte Ørneborg Rodkjær Forskningssygeplejerske, MPH, PhD Infektionsmedicinsk Afdeling

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner

Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner Ensomhed Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner Lektor Rikke Lund cand.med. Ph.d Institut for Folkesundhedsvidenskab Dias 1 Ensomhed Den subjektive følelse af at være uønsket alene

Læs mere

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Uafhængighedstestet

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Uafhængighedstestet Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab Uafhængighedstestet Eksempel: Bissau data Data kommer fra Guinea-Bissau i Vestafrika: 5273 børn blev undersøgt da de var yngre end 7 mdr og blev

Læs mere

SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI Cand.Scient.San, 2. semester 20. februar 2015 (3 timer)

SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI Cand.Scient.San, 2. semester 20. februar 2015 (3 timer) D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI

Læs mere

REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT

Læs mere

Faggruppernes troværdighed 2015

Faggruppernes troværdighed 2015 Faggruppernes troværdighed 2015 Radius Kommunikation November 2015 Troværdighedsanalysen 2015 Radius Kommunikation har undersøgt den danske befolknings holdning til forskellige faggruppers troværdighed.

Læs mere