Sundhedsstyrelsens rådgivning vedr. Frederiksberg Kommunes sundhedsberedskabsplan 15. august 2013

Transkript

1 Frederiksberg Kommune Att.: Susanne Mikkelsen Sundhedsstyrelsens rådgivning vedr. Frederiksberg Kommunes sundhedsberedskabsplan 15. august 2013 Med mail af 27. juni 2013 har Frederiksberg Kommune fremsendt kommunens sundhedsberedskabsplan til Sundhedsstyrelsen med henblik på at indhente rådgivning i overensstemmelse med 210 stk. 2 i Sundhedsloven. Sagsnr /1/ Reference SUJA T E syb@sst.dk Sundhedsstyrelsen har forud for denne rådgivning af Frederiksberg Kommune indhentet udtalelse fra Embedslægeinstitution Øst. Idet Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen per 1. marts 2012 er fusioneret, dækker indeværende dokument også rådgivning fra den tidligere Lægemiddelstyrelse. Generelt Overordnet indeholder Frederiksberg Kommunes sundhedsberedskabsplan mange gode overvejelser og initiativer. Men Sundhedsstyrelsen finder, at planen i sin nuværende form alene er overordnet, og operationelle dele fremgår ikke. Sundhedsstyrelsen glæder sig over, at man baserer planen på sektoransvars-, ligheds- og nærhedsprincippet. Sundhedsstyrelsen finder det endvidere positivt, at man er opmærksom på, at kommunens medarbejdere skal have kendskab til planen, at ledelsen skal sikre, at der skabes bevidsthed omkring og ansvar for planen hos den enkelte medarbejder, samt at nyansatte hurtigst muligt skal sættes ind i de for dem relevante plandele. Styrelsen forudsætter, at der er planlagt for, hvordan dette rent praktisk skal foregå. Sundhedsstyrelsen savner en beskrivelse af evt. i et bilag relevante rådgivende eksperter og ekspertberedskaber som fx Embedslægeinstitutionen. Eksempelvis at Embedslægeinstitutionen rådgiver kommunen, især i relation til hygiejne, håndtering af smitsomme sygdomme, samt CBRNE-hændelser. Desuden bør alle telefonnumre relevante for planen samles i bilag det gør det nemt at revidere dem uden at skulle revidere og distribuere den samlede plan. Forkortelsen SSA forklares på s. 3 man kan med fordel skrive det ud på øvrige udvalgte steder i planen.

2 Sundhedsberedskabsplanens struktur Sundhedsstyrelsen vurderer, at Frederiksberg Kommunes sundhedsberedskabsplan med fordel kan struktureres anderledes og anbefaler, at planen følger den struktur, som er beskrevet i bilag 21 i Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab (Sundhedsstyrelsen 2011): Krisestyringsorganisering og Indsatsplaner (herunder instrukser og action cards). Det fremgår, at den foreliggende plan er en delplan under kommunens samlede plan, hvilket Sundhedsstyrelsen finder positivt. Men der savnes operationelle indsatsplaner, gerne bilagt oversigt over de tilhørende instrukser og actioncards. Flere steder beskrives i forbindelse med forskellige hændelser, hvilke opgaver kommunen menes at stå over for i konkrete situationer (f.eks. afsnit 2.2.1, 2.3.1, ). Sundhedsstyrelsen forudsætter, at der er foretaget en risiko- og sårbarhedsanalyse, herunder vurderet hændelsernes sundhedsmæssige konsekvenser forud for kommunens udvælgelse af relevante områder at udarbejde indsatsplaner for. Sådanne indsatsplaner kan, jf. Bilag til vejledning om planlægning af sundhedsberedskab, med fordel opdeles i opgaver, ledelse, organisation, bemanding, materiel/udstyr samt procedurer. Det beskrives i sundhedsberedskabsplanen, hvordan den hænger tæt sammen med action cards for forskellige aktører samt en række bilag, der aktualiseres i forbindelse med sundhedsberedskabsplanens ikrafttræden (s. 3). Sundhedsstyrelsen finder det positivt, at man har udarbejdet relevante action cards de nævnte action cards og bilag er imidlertid ikke vedlagt planen, hvorfor Sundhedsstyrelsen ikke kan vurdere deres indhold og relevans. Krisestyringsorganisationen kan med fordel beskrives ud fra de fem kerneopgaver, som dels er beskrevet i Helhedsorienteret beredskabsplanlægning (udgivet af Beredskabsstyrelsen), dels er beskrevet i Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab: 1. aktivering og drift af kommunens sundhedsberedskab, 2. informationshåndtering, 3. koordination og samarbejde, 4. krisekommunikation samt 5. operativ indsats. Sundhedsstyrelsen savner beskrivelser af særligt punkt 2, 4 og 5 (for sidstnævnte se nedenfor under CBRNE-hændelser, Lægemiddelberedskab og Krisestøttende beredskab). I forhold til pkt. 1 (aktivering og drift) bør det fremgå, hvem der kan aktivere sundhedsberedskabsplanen, hvem der har mandat til at fordele opgaverne, samt hvordan man får fat i beslutningstagerne. Sundhedsstyrelsen skal gøre opmærksom på, at der bør være én døgnbemandet kontaktindgang til kommunens sundhedsberedskab, som er baseret på vagthavende personale. I afsnit 1.5 beskrives det, hvordan AMK for Region Hovedstaden kan kontakte SSA-området via vagtcentralen hos Frederiksberg Brandvæsen. Sundhedsstyrelsen forudsætter, at dette er koordineret med AMK. Sundhedsstyrelsen skal påpege, at der tillige kan forekomme hændelser, hvor regionen ikke er den alarmerende instans. Side 2

3 I forhold til pkt. 5 (operativ indsats) glæder Sundhedsstyrelsen sig over, at man har indgået aftale med Københavns Kommune om et fælles sundhedsberedskab. Styrelsen anbefaler, at man forud for en eventuel beredskabshændelse indgår konkrete aftaler om, hvori et sådant samarbejde består, jf. afsnit I afsnit nævnes ligeledes et samarbejde med flere af kommunens praktiserende læger. Også på dette punkt anbefaler Sundhedsstyrelsen, at der indgås konkrete aftaler med de relevante læger forud for en given hændelse. Sundhedsstyrelsen minder om, at det som beskrevet i 7, stk. 2 i Bekendtgørelse 1150 af 09/12/2011 om planlægning af sundhedsberedskabet og det præhospitale beredskab samt uddannelse af ambulancepersonale m.v. ligeledes er påkrævet, at kommunen koordinerer planen med regionsrådets plan for sundhedsberedskabet og den præhospitale indsats. På s. 14 skriver kommunen, at den har informeret relevante samarbejdsparter om Sundhedsberedskabsplanen og konsekvenserne i forhold til merlevering og dermed behov for fleksibilitet i det omfang omstændighederne i øvrigt gør det muligt. Sundhedsstyrelsen gør opmærksom på, at det at informere relevante eksterne parter bør suppleres af konkrete aftaler i forhold til fx ekstra leverancer. I forbindelse med systemnedbrud skriver kommunen på s. 19, at det bør være sikret, at der foreligger de nødvendige aftaler til opretholdelse og retablering af systemer. Igen skal Sundhedsstyrelsen understrege, at sådanne aftaler bør foreligge på forhånd. Der bør således generelt ikke foregå decideret planlægning under en beredskabshændelse. Ekstraordinær udskrivning Sundhedsstyrelsen finder det positivt, at kommunen er opmærksom på behovet for at hjemtage ekstraordinært udskrevne patienter fra hospitaler i tilfælde af en beredskabshændelse, og at der implicit foreligger en form for indsatsplan i denne sammenhæng. CBRNE-hændelser Sundhedsstyrelsen glæder sig over, hvordan man på s. 11 oplister kommunens overordnede opgaver for beredskabet. Styrelsen gør opmærksom på, at CBRNbegrebet er udvidet til også at omfatte E (eksplosive stoffer). Hvor det nævnes, er det derfor Sundhedsstyrelsens anbefaling at tilføje E et. Sundhedsstyrelsen finder, at man med fordel kan udbygge CBRNE-beredskabet ved tillige at planlægge for karantænecentre og massevaccination hovedansvaret for disse to opgaver vil imidlertid altid ligge hos regionen, og det fremgår ikke af planen, om regionen har fundet anledning til at inddrage Frederiksberg Kommune i en sådan planlægning eller ej. I forbindelse med enten genhusning eller eventuelle ekstraordinære udskrivninger bør man planlægge for håndteringen af børn og unge. Planen bør, evt. i et bilag, indeholde en liste over de eksterne beredskaber, som kommunen kan indhente rådgivning hos. Det drejer sig om Embedslægeinstitutionen (Sundhedsstyrelsen), Kemisk Beredskab (Beredskabsstyrelsen), Center for Biosikring og -Beredskab (Statens Serum Institut), Statens Institut for Strå- Side 3

4 lebeskyttelse (Sundhedsstyrelsen), Nukleart Beredskab (Beredskabsstyrelsen) og Forsvarets Ammunitionsrydningstjeneste 1. Der henstilles til, at relevante medarbejdere i kommunen orienteres om ekspertberedskaberne, fx i forbindelse med uddannelsesaktiviteter på området. Kommunen kan med fordel identificere eventuel lokal risikobetonet industri og virksomheder, og i sundhedsberedskabsplanen inddrage de sundhedsmæssige konsekvenser af beredskabshændelser i relation til disse. Det er Sundhedsstyrelsens opfattelse, at kommunen med fordel kan udarbejde indsatsplaner/instrukser og actions cards for CBRNE-hændelser. Indsatsplanerne/instrukserne kan som tidligere nævnt opbygges i forhold til strukturen opgaver, ledelse, organisation, bemanding, materiel/udstyr samt procedurer. Lægemiddelberedskab Sundhedsstyrelsen finder, at man med fordel kan medtænke lægemiddelberedskab i kommunens sundhedsberedskabsplan. Jf. Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab, bør lægemiddelberedskabet i en kommune omfatte medicinsk udstyr, fx utensilier, personlige værnemidler, forbindsstoffer og hjælpemidler. Det anbefales ligeledes at indgå aftaler med omgrænsende kommuner om at kunne trække på hinandens lagre i akutte situationer samt med lokale apoteker. På s. 13 skriver kommunen, at Såfremt patienten udskrives med behov for medicin, er det hospitalets ansvar at udlevere medicin til to dages forbrug og evt. en recept. Sundhedsstyrelsen forudsætter i denne forbindelse, at kommunen har en skriftlig aftale med regionen om lægemidler i relation til ekstraordinære udskrivninger. På s. 18 skriver kommunen, at man skal fremskaffe personlige værnemidler. Man kan med fordel angive hvordan og præcist hvornår. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man også på dette område udarbejder indsatsplaner/instrukser og actions cards. Krisestøttende beredskab I afsnit 2.2 behandles det kriseterapeutiske beredskab. Sundhedsstyrelsen gør opmærksom på, at man sædvanligvis taler om, at regionen iværksætter et kriseterapeutisk beredskab, mens kommunens tilsvarende beredskab alene omtales som et krisestøttende beredskab. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at der konkret udarbejdes indsatsplan for kommunens krisestøttende beredskab, som dels kan fungere som hjælp og støtte til regionens kriseterapeutiske beredskab, men også bør kunne fungere selvstændigt i situationer, hvor regionen ikke er involveret. Der anbefales planlægning for arbejdsopgaver, der også omfatter sikring af indkvartering og forplejning af berørte borgere, at krisemateriel og -udstyr kan stilles til rådighed om nødvendigt, og at man efterfølgende etablerer en kanal, gennem hvilken borgere kan komme i kontakt med kommunen. 1 Se evt. Side 4

5 Styrelsen glæder sig over, at man har planlagt for en kriseterapeutisk indsats over for kommunens egne ansatte. Sundhedsstyrelsen påpeger, at man ligeledes på dette område med fordel kan udarbejde indsatsplaner med tilhørende instrukser og actions cards. Evaluering og øvelser Sundhedsstyrelsen bemærker, at sundhedsberedskabsplanen ikke indeholder fornøden omtale af planlægning af øvelser og uddannelsesaktiviteter. Sundhedsstyrelsen opfordrer således til, at kommunen i højere grad medtænker uddannelse og øvelse i beredskabsplanlægningen, herunder at man overvejer muligheden for at afholde tværgående øvelser med deltagelse af nabokommuner og regionen. Der henvises til Det Centrale Øvelsesforum, Beredskabsstyrelsen, vedr. vejledning omkring afholdelse af sundhedsberedskabsøvelser ( Evaluering af øvelser og håndteringen af konkrete hændelser bør også indgå i udviklingen og kvalitetssikringen af kommunens plan. Disse elementer anbefales derfor udarbejdet og indsat i et appendix til selve planen. Sundhedsstyrelsen savner en tilstrækkelig beskrivelse af, hvordan man påtænker at holde planen ajourført. Sammenfatning Sundhedsstyrelsen finder grundlæggende, at der ligger nogle gode tanker og initiativer bag Frederiksberg Kommunes sundhedsberedskabsplan, men at den samtidig har flere mangler. Ved at imødegå disse mangler med udgangspunkt i Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab samt bilaget til denne kan planen med fordel gøres langt mere operationel og brugervenlig. Med venlig hilsen Stine Jacobsen Fuldmægtig Sygehuse og Beredskab Vibeke Østergaard Thomsen Sektionsleder Sygehuse og Beredskab Side 5