En deskriptiv spørgeskemaundersøgelse om kvaliteten i udførelsen af ADL hos mennesker med hjertesvigt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En deskriptiv spørgeskemaundersøgelse om kvaliteten i udførelsen af ADL hos mennesker med hjertesvigt"

Transkript

1 En deskriptiv spørgeskemaundersøgelse om kvaliteten i udførelsen af ADL hos mennesker med hjertesvigt Ergoterapeutisk udviklingsarbejde og forskning Bachelorprojekt Ergoterapeutuddannelsen København PH Metropol Udarbejdet af Bachelorgruppe 1 Hold 2008A Maj 2011 Anastasia Chalotte Larsen Rie Tanning Vestergaard Stine Madsbøll Rasmussen Faglig vejleder: Tobias Morville Metodevejleder: Maria Cecilie von Bülow Dette bachelorprojekt er udarbejdet af Ergoterapeutstuderende ved Ergoterapeut uddannelsen i København, PH Metropol. Det foreligger urettet og ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for de studerendes egne synspunkter Dette projekt, eller dele heraf, må kun offentliggøres med de studerendes tilladelse

2 Abstract Title: A descriptive survey about the quality of performing ADL among people with heart failure. Research question To what extent do people with heart failure report the quality of their performance of Activities of Daily Living (ADL) is affected, and how do they perceive the quality of their performance? Purpose: There is no Danish research into the connection between heart failure and ADL performance. The purpose of this survey is to examine to what extent people with heart failure report the quality of their ADL performance is affected and in what ways. Methodology: The questionnaire Activities of Daily Living Questionnaire (ADL-Q) was used to carry out a descriptive quantitative survey. The survey population consisted of 42 people with diagnosed heart failure, in the age between 34 and 89. Results: 19,2% of the respondents reported the quality of their ADL performance was affected. The respondents reported that they perceived the quality of ADL performance as follows: 3,8% could not perform the task at all, 1,4% needed verbal/practical help, 0,3% had to use extra energy and got tired, 3% used extra time, 1,7% had to use aids. 80,8% reported no change in quality of ADL performance, which means they performed the tasks without any extra time or energy. The results are not representative for all people with heart failure. Conclusion: The survey showed that people with heart failure to a large extent perceived the quality of their performance of ADL was not affected. Among those respondents who reported a change in quality of task performance, the tasks most affected were personal hygiene, getting dressed and undressed, shopping and cleaning. Key words: Heart failure, quality, Activities of Daily Living (ADL), tasks, ADL-Q. No of characters:

3 Resumé Titel: En deskriptiv spørgeskemaundersøgelse om kvaliteten i udførelsen af ADL hos mennesker med hjertesvigt. Problemstilling I hvilket omfang rapporterer mennesker med hjertesvigt at kvaliteten i udførelsen af Activities of Daily Living (ADL) er påvirket, og hvordan oplever de kvaliteten i udførelsen? Formål: I Danmark eksisterer der ingen undersøgelser af sammenhængen mellem hjertesvigt og udførelsen af ADL. Formålet med denne undersøgelse er at undersøge om mennesker med hjertesvigt oplever at kvaliteten i udførelsen af ADL er påvirket, og i givet fald på hvilken måde. Metode: Deskriptiv kvantitativ undersøgelse ved brug af spørgeskemaet Activities of Daily Living Questionnaire (ADL-Q). I undersøgelsen deltog 42 respondenter, i alderen år, alle med diagnosen hjertesvigt. Resultater: Af respondenterne oplevede 19,2% at have påvirket kvalitet i udførelsen af ADL. Respondenterne angav, at de oplevede kvaliteten i udførelse af ADL, som følgende: 3,8% kunne ikke udføre opgaven, 1,4% havde behov for verbal/fysisk hjælp, 0,3% brugte ekstra kræfter og udtrættes, 3% angav de brugte ekstra tid, 1,7% anvendte hjælpemidler og 80,8% angav ikke at have påvirket kvalitet, hvilket vil sige, de udførte opgaverne uden brug af ekstra tid og kræfter. Resultatet er ikke repræsentativt for alle mennesker med hjertesvigt. Konklusion: Undersøgelsen viste, at mennesker med hjertesvigt i overvejende grad ikke oplevede at kvaliteten i udførelsen af ADL var påvirket. Hos de respondenter, hvor kvaliteten var påvirket, drejede det sig især om aktiviteterne personlig hygiejne, af-og påklædning, indkøb og rengøring. Søgeord: Hjertesvigt, kvalitet, Activities of Daily Living (ADL), aktivitetsudførelse, ADL-Q. Antal tegn:

4 Forfatteransvar Afsnit Abstract/Resumé Introduktion Problembaggrund Problemstilling Nøglebegreber Hypoteser Teoriramme 1. Aktiviteters betydning 2. MOHO 3. Hjertesvigt Design, materiale, metode 1. Design, Materiale 2. Metode 3. Databearbejdning 4. Validitet og reliabilitet Resultater 1. Bortfaldsanalyse, samarbejdsstederne, svarprocent, præsentation af respondenter 2. Kvaliteten i udførelse af ADL 3. ADL evne Diskussion af resultater 1. Hypotese 1 2. Hypotese 2 3. Hypotese 3 4. Hypotese 4 5. Hypotese 5 Diskussion af metode 1. Design 2. Metode 3. Databearbejdning Diskussion af teoretisk referenceramme Kritisk litteraturlæsning Konklusion Formidlingsovervejelser Perspektivering Rie Chalotte Chalotte Alle Alle Alle 1. Chalotte 2. Stine 3. Rie 1. Chalotte 2. Stine 3. Rie 4. Rie 1. Stine 2. Stine 3. Rie 1. Stine 2. Chalotte 3. Chalotte 4. Rie 5. Rie 1. Stine 2. Stine 3. Rie Chalotte Chalotte Alle Chalotte Alle Ansvarlig 4

5 Indholdsfortegnelse 1. FORORD 7 2. INTRODUKTION 7 3. PROBLEMBAGGRUND 8 4. PROBLEMSTILLING NØGLEBEGREBER HYPOTESER TEORIRAMME AKTIVITETERS BETYDNING FOR MENNESKET MOHO HJERTESVIGT DESIGN, MATERIALE OG METODE DESIGN MATERIALE METODE DATABEARBEJDNING INDTASTNING AF DATA ANALYSEMETODE BESKRIVENDE ANALYSE VALIDITET OG RELIABILITET RESULTATER BORTFALDSANALYSE SAMARBEJDSSTEDERNE SVARPROCENT PRÆSENTATION AF RESPONDENTERNE DISKUSSION AF RESULTATER 39 5

6 9. DISKUSSION AF DESIGN, MATERIALE OG METODE DISKUSSION AF DESIGN DISKUSSION AF MATERIALE DISKUSSION AF METODE DISKUSSION AF DATABEARBEJDNING VALIDITET RELIABILITET DISKUSSION AF TEORETISK REFERENCERAMME KRITISK LITTERATURLÆSNING KONKLUSION FORMIDLINGSOVERVEJELSER PERSPEKTIVERING REFERENCER 57 BILAG 1 BILAG 2 BILAG 3 BILAG 4 BILAG

7 1. Forord Dette bachelorprojekt, er en undersøgelse af, i hvilket omfang mennesker med hjertesvigt rapporterer, at have påvirket kvalitet i udførelsen af almindelige daglige opgaver og hvordan de oplever kvaliteten i udførelsen. Vi vil gerne sige en stor tak til Eva Ejlersen Wæhrens, for at vi måtte anvende spørgeskemaet ADL-Q, samt for den faglige vejledning i forhold til forståelse og bearbejdning af data, under bachelorprojektforløbet. Vi vil også sige tak til samarbejdsstederne, for hjælpen til at udlevere spørgeskemaerne, så dette bachelorprojekt kunne gennemføres. 2. Introduktion Ud fra videnskabelige undersøgelser ved vi, at det at kunne udføre almindelige daglige aktiviteter, har en positiv effekt på menneskets helbred og velbefindende (Freysinger, Alessio & Mehdizadeh, 1993; Garton & Pratt, 1991; Larsson & Verma, 1999; Law, Steinwender, & Leclair, 1998). Kielhofner betegner aktivitetsdeltagelse således: Engagement i arbejde, leg eller dagligdagsaktiviteter, der er en del af ens sociokulturelle sammenhæng og som er ønskede og/eller nødvendige for ens trivsel. (Kielhofner, 2006 s.123, linie 7-11). Ydermere er aktivitetsdeltagelse en vital del af den menneskelige udvikling og har derfor betydning for menneskets evne til at indlære og udvikle psykiske, sociale, mentale og følelsesmæssige kompetencer (Law, 2002). Igennem vaner, vilje, udøvelseskapacitet og personlige rollemønstre som er forbundet med aktivitetsdeltagelse skabes menneskets identitet. Det betyder, at når mennesket, på grund af en funktionsnedsættelse, forhindres i at udføre de daglige aktiviteter, som de er vant til, vil deres roller, vaner og vilje ændres og dermed ændres identitetsopfattelsen (Kielhofner, 2006). 7

8 Mennesker med hjertesvigt må leve med symptomer såsom åndenød, væskeophobning og udpræget træthed (Hildebrandt, 2009). I den rehabiliterende behandling af mennesker med hjertesvigt forsøger man at begrænse de fysiske symptomer. Sygdom kan være en medvirkende årsag til at mennesker oplever at kvaliteten af udførelsen af Activities of Daily Living (ADL) er påvirket, men sygdom forårsager ikke nødvendigvis påvirket ADL-evne. Vi forestiller os, at aktivitetsdeltagelsen hos mennesker med hjertesvigt er påvirket og formålet med denne undersøgelse er at få afdækket, om de har påvirket ADL-evne. Ved at anvende en deskriptiv kvantitativ metode, vil vi på baggrund af en selvrapporteret spørgeskemaundersøgelse afdække, hvordan mennesker med hjertesvigt opfatter kvaliteten i udførelsen af ADL, samt indenfor hvilke daglige og ugentlige opgaver, der ses en tendens til at kvaliteten er mest påvirket. Ud af disse resultater, vil det ved hjælp af Rasch Measurement, kunne udregnes om respondenterne har høj eller lav ADL- evne. 3. Problembaggrund På baggrund af den videnskabelige artikel, Participation in the Occupations of Everyday Life ved vi, at hverdagsaktiviteter er en vital del af den menneskelige erfaring og udvikling. Igennem aktiviteter tilegner mennesket sig fysiske og psykiske færdigheder, samt kommunikative evner. Derigennem bliver mennesket bedre til at problemløse og får øgede handlekompetencer, samt sociale kontakter, som forbinder det med omgivelserne. Ydermere anskueliggøres det i artiklen, at der er foretaget undersøgelser, som viser, at deltagelse i meningsfulde aktiviteter har positiv indflydelse på menneskets helbred og velbefindende, og at mennesker som deltager i aktiviteter har bedre velbefindende, end mennesker, der ikke deltager i aktiviteter (Law, 2002). I artiklen, Occupation, health and well-being bekræftes det, at aktiviteter har en betydningsfuld indflydelse på menneskets velbefindende og helbred. Når mennesket forhindres i at udføre de daglige aktiviteter, fører det til stress, fysiske forandringer og dårligere helbred. Det vil sige, at det er et problem for helbredet når aktivitetslivet ikke fungerer (Law, 1998). I Danmark lever personer med kronisk hjertesvigt, og der er cirka nye tilfælde hvert år. Forekomsten har gennem en årrække været stigende, og cirka 10 % af 8

9 alle danskere over 75 år, lever med kronisk hjertesvigt. Risikoen for at få hjertesvigt er tre gange så hyppig for mænd som for kvinder. En hospitalsindlæggelse for en person med kronisk hjertesvigt koster i gennemsnit kr og de årlige hospitalsomkostninger bliver cirka 500 millioner kroner. (Netværk for hjertesvigtsklinikker, 2005). Hjertesvigt er en sygdom, hvor hjertet ved anstrengelse ikke pumper tilstrækkeligt med blod rundt i kroppen. (sundhed.dk, 2005) De fysiske symptomer er, åndenød, væskeophobning og udpræget træthed. (Hildebrandt, 2009) Symptomerne er årsag til at mennesker med hjertesvigt må leve med varig nedsat funktionsevne. Den enkeltes velbefindende, udfoldelsesmuligheder og livskvalitet er i høj grad påvirket af symptomerne (Netværk for hjertesvigtsklinikker, 2005). Når mennesket har nedsat funktionsevne og det har indflydelse på aktivitetsformåen, påvirker det også menneskets evne til at opretholde almindelig daglig livsførelse. Derved forringes sundhedstilstanden, livskvaliteten og trivslen (Borg, 2005). Fra kandidatspecialet Hjertesvigt og hverdagsliv fremgår det, at erhvervelsen af hjertesvigt giver forandringer i de almindelige daglige aktiviteter. I specialet fortæller deltagerne, hvordan de oplever tab af tidligere færdigheder. Det betyder, at de føler sig nødsaget til at give afkald på eller oplever at være begrænset i de vante muligheder for aktivitetsdeltagelse. Mændene fortæller ydermere, at ændringer i tidligere roller, vaner, vilje og værdier gør, at de oplever et fundamentalt identitetsskift. Det er primært i de almindelige daglige aktiviteter såsom at tage bad eller foretage indkøb, at mændene oplever, at de nu lever med en svækket aktivitetsformåen. Nogle af de adspurgte fortæller at de lige pludselig oplever, at de ikke længere kan leve op til deres egne forventninger til rollen som familiens forsørger. Ligeledes ændres rollebilledet fra at være den der kan gå forrest når de går ture med andre, til nu at være den der ikke kan følge med (Schmykker, 2009). Artiklen Living With Heart Failure, bygger på en undersøgelse, om hvordan ægtefæller til mennesker med hjertesvigt, oplever dagligdagen. Ægtefællerne fortæller at de må overtage nogle af de daglige opgaver. I artiklen offentliggøres det, at de fysiske symptomer, der følger personer med hjertesvigt, har seriøse konsekvenser for det daglige liv. Mennesker med hjertesvigt oplever sorg i forbindelse med tab af evnen til at foretage eller deltage i, de almindelige daglige aktiviteter. De aktiviteter de især nævner som 9

10 værende vanskelige er havearbejde, indkøb og det at kunne foretage udlandsrejser. Samtidig nævnes også, at der med diagnosen følger rolleændringer, og udfordringer i forhold til, at acceptere nye måder at udføre aktiviteterne på. Endvidere er det en udfordring at finde en ny balance og målsætning for, hvordan ægteskabet og tilværelsen skal udforme sig. Det anskueliggør, at det også har indflydelse på menneskets omgivelser, når der sker ændringer i aktivitetsformåen (Luttik, Blaauwbroek, Dijker, Jaarsma, 2007). Tab af tidligere roller er komplekse, fordi de giver anledning til en omfattende reorganisering både på individplan og i individets sociale system. Selv om rolleændringer er en naturlig del af den menneskelige udvikling, indebærer det forandringer både i menneskets identitet, i forholdet til omgivelserne og i de aktiviteter, som man forventer at kunne udføre. Rolleændringen kan have betydelige omkostninger for folks personlige identitet, især når de ikke længere anerkendes som de fædre, ægtefæller eller forsørgere som de plejede at være (Kielhofner, 2006). Fra artiklen Activities of daily living for old persons in primary health care with chronic heartfailure, som bygger på en kvantitativ undersøgelse af mennesker med hjertesvigt, foretaget i Sverige. Fremgår det af undersøgelsesresultaterne, at personer med hjertesvigt har flere ADL problemer end personer uden hjertesvigt. Det er især aktiviteterne påklædning, at tage bad, at handle ind og rengøring som er problematiske (Norberg, Boman & Löfgren, 2007). I dag får personer med hjertesvigt tilbudt medicinsk kontrol, omlægning af kostvaner, rygestopkurser og funktionstræning (Andersen, Prescott, Zwisler & Rasmusen, 2010). I den rehabiliterende behandling, af mennesker med hjertesvigt, er der ikke fokus på udførelsen af hverdagsaktiviteter. (Andersen et. Al., 2010) Vi undrer os over, hvorfor aktivitetsperspektivet ikke er i fokus. Er det mon, fordi mennesker med hjertesvigt, ikke oplever, at have aktivitetsproblemer i hverdagslivet? Dette kunne være interessant, at undersøge, fordi vi som ergoterapeuter forebygger og behandler ved at anvende aktiviteter som redskab. At aktiviteter har en terapeutisk effekt på mennesket (Townsend & Polatajko, 2008), hvilket underbygges i artiklen Effectiveness of occupational therapy with frail community living older adults, hvor både kvantitative og kvalitative undersøgelser viser, at den 10

11 ergoterapeutiske behandling har en forbedrende effekt på menneskets ADL-evne (Fischer, Atler, & Potts, 2007). Om mennesker med hjertesvigt i Danmark ligeledes har ADL problemer, har vi på nuværende tidspunkt ingen viden om. Vi har derfor valgt at foretage et deskriptivt kvantitativt studie for at afdække om mennesker med hjertesvigt rapporterer om de har påvirket kvalitet i udførelsen af ADL. Da et af formålene med ergoterapi er at forebygge og behandle ADL problemer, vil resultatet af en sådan undersøgelse have relevans for både den ergoterapeutiske faglige udvikling, det tværfaglige samarbejde samt for de mennesker, som lever med hjertesvigt. Den selvrapporterede ADL vurdering kan dermed blive fundamentet for det videre ergoterapeutiske arbejde. På baggrund af ovenstående fremsættes følgende problemstilling: 4. Problemstilling I hvilket omfang rapporterer mennesker med hjertesvigt at kvaliteten i udførelsen af activities of daily living (ADL) er påvirket og hvordan oplever de kvaliteten? 4.1 Nøglebegreber Omfang: Antal som er opgjort i procent Hjertesvigt: Mennesker der har fået stillet diagnosen hjertesvigt Kvaliteten: Jeg udfører opgaven selvstændigt; Uden brug af ekstra tid og kræfter og uden risiko. Men jeg anvender hjælpemidler. Men det tager mig ekstra tid. Men jeg anvender ekstra kræfter/udtrættes hurtigere. Men med risiko for at jeg kommer til skade. Jeg behøver verbal/fysisk hjælp fra en person med deltager. Jeg kan ikke udføre opgaven. Den udføres af andre for mig. 11

12 Udførelsen: Måden at udføre opgaver på. Activities of Daily Living: Opgaver som udføres i almindelig daglig livsførelseinddelt i daglige og ugentlige opgaver(townsend & Polatajko, 2008). Daglige opgaver: Spise og drikke, forflytning, toiletbesøg, af-og påklædning, personlig hygiejne, anden kropspleje samt kommunikation. Ugentlige opgaver: Transport, madlavning, indkøb, rengøring samt tøjvask. Påvirket: At mennesker ikke kan udføre opgaver selvstændigt uden brug af ekstra tid og kræfter og uden risiko. Oplever: Respondenternes subjektive oplevelser 4.2 Hypoteser Problemstillingen førte frem til følgende hypoteser: 1. Mennesker med hjertesvigt har i udpræget grad, påvirket kvalitet i udførelsen af ADL. 2. Mennesker med hjertesvigt har lav ADL-evne og mændenes evne til at udføre ADL er lavere end kvindernes. 3. Jo højere alder respondenterne har, des lavere er deres ADL-evne. 4. Der er flere respondenter, der vil angive at have påvirket kvalitet i udførelse af personlig hygiejne og forflytning, set i forhold til de andre aktiviteter, indenfor de daglige opgaver. 5. Der er flere respondenter, der vil angive at have påvirket kvalitet i udførelsen af indkøb og rengøring, set i forhold til de andre aktiviteter, indenfor de ugentlige opgaver. 5. Teoriramme I dette afsnit vil der blive redegjort for, aktiviteters betydning i hverdagen. Dernæst vil der komme en kort beskrivelse af Gary Kielhofners model, Model of Human Occupation (MOHO). Modellen omfatter det menneskelige system, som består af tre komponenter; vilje, vanedannelsen og udøvelseskapacitet. Derudover omfatter modellen også aktivitetsudøvelse, selve aktiviteten samt omgivelserne (Kielhofner, 2006). 12

13 Sidst vil der være et afsnit som kort beskriver hjertesvigt og hvilke symptomer sygdommen giver. 5.1 Aktiviteters betydning for mennesket Ifølge Townsend og Polatajko er betydningsfulde aktiviteter omfattet af alle hverdagslivets aktiviteter og opgaver for alle mennesker. Det være sig lige fra at tage opvasken, og foretage indkøb til at læse bøger, spille golf eller gå en tur i parken med ens bedste ven. Betydningsfulde aktiviteter organiserer tiden og giver livet struktur. Det er igennem engagement i betydningsfulde aktiviteter at mennesket får en rytme i deres liv og organiserer deres tid. En forlænget konsekvens af aktivitetsengagement, er at det fører til dannelsen af vaner og rutiner, som giver struktur og organisation til livet (Townsend & Polatajko, 2008) Hverdagsaktiviteter er sammenflettet med vaner, som påvirker menneskets tidsforbrug og udøvelse. (Kielhofner, 2006). Betydningsfulde aktiviteter og vaner er ydre beviser på, hvem vi er og hvordan vi organiserer vores liv. Ligeledes fortæller betydningsfulde aktiviteter noget om, hvordan vi som mennesker forbinder os med omgivelserne, tilpasser os og har en følelse af kontrol. Igennem aktivitet udtrykker vi, hvem vi er og vi udvikler vores identitet og realiserer os selv (Townsend & Polatajko, 2008). Den menneskelige proces med opsamlingen af aktivitetsrepertoire begynder ved fødslen og fortsætter livet igennem. Enhver persons aktivitetsrepertoire er resultatet af personens talenter, færdigheder og interesser sat i interaktion med omgivelserne. Menneskets betydningsfulde aktiviteter er derfor forskellige og udvikler sig med livets op og nedture (Townsend & Polatajko, 2008). Tab af aktiviteter, finder sted når en person ikke længere kan deltage i de sædvanlige rutiner og aktiviteter, som udøves indenfor personens livskontekst. Aktivitetstab kan forårsages af ændringer i omgivelserne eller på grund af funktionsnedsættelse. Et tab af aktiviteter kan have negativ virkning på personens sundhed og trivsel og det kan forandre personens måde at interagere med sine omgivelser (Townsend & Polatajko 2008). Menneskelige aktiviteters betydning for sundhed, trivsel og helbred bliver mere og mere indlysende, efterhånden som forskningen kaster lys over emnet. Den grundlæggende antagelse omkring aktiviteters betydning er, at de har en potentiel terapeutisk værdi for mennesket. Set ud fra et ergoterapeutisk perspektiv skal en person have betydningsfulde 13

14 aktiviteter for at være i stand til at realisere forhåbninger, tilfredsstille behov og ændre eller magte omgivelserne (Townsend & Polatajko, 2008). 5.2 MOHO Modellen for menneskelig aktivitet, omfatter menneskets indre, som består af tre interagerende komponenter; vilje, vanedannelse og udøvelseskapacitet. Vilje refererer til motivationen for aktivitet, vanedannelse refererer til den proces, hvor aktivitet organiseres i mønstre og rutiner. Udøvelseskapaciteten refererer til menneskets fysiske og mentale evner og hvordan de bruges og anvendes i udøvelse (Kielhofner, 2006). Ifølge Kielhofner er aktivitet et resultat af samspillet mellem menneskets indre komponenter herunder, vaner, vilje og udøvelseskapacitet og den ydre komponent der ligger i omgivelserne og selve aktiviteten. Vilje Viljen består af et sammenspil af tanker og følelser som afspejler individets følelse af handleevne, værdier samt interesser og har derved en indflydelse på aktivitetslivet. Hvordan et menneske ser på sig selv og på verden samt, hvordan mennesket oplever tilværelsen, er en funktion af menneskets vilje. Når et menneske oplever funktionsnedsættelse, kan det påvirke viljen negativt. Når viljen påvirkes negativt, kan mennesket træffe beslutninger, der enten forværrer eller forstørrer virkningen af funktionsnedsættelsen. Hvis man oplever følelsen af hjælpeløshed og håbløshed, kan det føre til at mennesket helt undgår de aktiviteter, der kunne opbygge selvtilliden og evnerne Værdierne er centrale og om må revurderes og ændres i forhold til ny aktivitetsformåen (Kielhofner, 2010). Der er to dimensioner i følelsen af handleevne, følelsen af personlig kapacitet og oplevelse af egen virkekraft. Følelsen af personlig kapacitet er en aktiv bevidsthed om ens evne til at leve det liv, man gerne vil. Ved en funktionsnedsættelse kan den manglende kapacitet, opleves som besvær med at udføre de ting, som betyder noget i ens liv. Oplevelse af egen virkekraft omhandler, omhandler om ens, anstrengelser er tilstrækkelige til at opnå ens ønskede mål (Kielhofner, 2006). Vanedannelse Ved at gentage handlinger i specifikke kontekster, etableres vanemæssige handlemønstre, som styres af vaner og roller. Vaner involverer tillærte måder at gøre ting på per automatik. Roller giver mennesket en identitet og meget af det vi gør, er styret af 14

15 de roller vi har. Hvis mennesket får en funktionsnedsættelse og derved bliver udfordret i sin vanedannelse, kan det miste en del af det, der tidligere har givet livet fortrolighed og bekvemmelighed (Kielhofner, 2010). Udøvelseskapacitet I aktivitetsudøvelse beskriver Kielhofner de fundamentale fysiske og mentale evner,som ligger til grund for begrebet Udøvelseskapacitet. Og hvordan disse anvendes og opleves i udførelsen af aktiviteter. Udøvelseskapaciteten påvirkes af et komplekst samspil mellem muskuloskeletale, kardiopulmonale og neurologiske systemer, når mennesker er aktive. Kielhofner understreger vigtigheden af en øget opmærksomhed på individets oplevelse af udøvelse og især begrænsninger i menneskets oplevelse af funktionsnedsættelser. Dette især med hensyn til en oplevelse af, at være fremmedgjort i forhold til ens egne krop. Det vil sige, at den subjektive evne opleves, ved at individet foretager sig noget med den levede krop, som giver oplevelsen af at være til og at mennesket kender verdenen, gennem sin egen krop (Kielhofner, 2010). Aktivitetsidentitet Aktivitetsidentitet en sammensat følelse af, hvem man er og hvem man ønsker at være og er skabt af ens aktivitetsdeltagelse gennem livet. Man får sammenhæng og mening i ens aktivitetsidentitet gennem aktivitetsnarrativer (Kielhofner, 2010). Dynamikken i MOHO Igennem det mennesket gør, skabes dets evner, tanker og følelser om selvet, dets sociale identitet samt vaner. Aktivitetsmæssige handlinger, tanker og følelser opstår altid ud af det dynamiske samspil mellem vilje, vanedannelse, udøvelseskapacitet og den omgivelsesmæssige kontekst. Derfor kan et skift eller ændring i vilje, vanedannelse, udøvelseskapacitet eller omgivelser, ændre dynamikken i det menneskelige system og dermed i fundamentet for selve aktivitetsudøvelsen (Kielhofner, 2010). 5.3 Hjertesvigt Hjertesvigt er en sygdom, der gør at hjertet, især ved anstrengelse, ikke pumper tilstrækkeligt med blod rundt i kroppen. Hjertesvigt opstår, når dele af hjertets muskler bliver omdannet fra muskelvæv til bindevæv. Når dette sker, går det udover hjertets evne til at trække sig sammen og derved pumpe blodet rundt i kroppen. Der kan være flere årsager til hjertesvigt, de mest kendte er 15

16 Åreforsnævring Blodprop i hjertet Forhøjet blodtryk Hjerteklapfejl Hjerterytme forstyrrelser Medfødte hjertesygdomme Arvelige hjertemuskelsygdomme (Sundhed.dk, 2005) Derudover kan hjertesvigt opstå som følge af andre sygdomme så som stofskiftesygdomme, diabetes, infektioner samt alkoholisme. Endvidere kan sygdommen opstå af ukendte årsager. Symptomer ved hjertesvigt De mest almindelige symptomer er typisk en eller flere af nedenstående: Udpræget træthed Personen føler sig energiforladt Åndenød ved fysisk aktivitet. I nogle tilfælde allerede ved tale eller i hvile. Hævede ben og fødder Tendens til hjertekrampeanfald eller uregelmæssig hjerterytme Kvalme Appetitløshed Vægtøgning Hosteanfald Svimmelhed (Sundhed.dk, 2010) 6. Design, materiale og metode Der er nu blevet givet en beskrivelse af valgte teorier. I det fælgende afsnit, vil der gives en beskrivelse af metoden, der er anvendt for at komme frem til resultaterne. Først vil designet blive beskrevet og det vil blive begrundet hvorfor vi har valgt, at anvende det design i undersøgelsen. Dernæst vil materialet blive beskrevet, det vil sige respondenter, samt samarbejdsstederne. Endelig vil vi slutte af med en beskrivelse af processen med dataindsamlingen og databearbejdningen. 16

17 6.1 Design Undersøgelsen blev lavet som, en spørgeskemaundersøgelse, da vi ønskede, at afdække om mennesker med hjertesvigt opfatter at have påvirket kvalitet i udførelsen af ADL og i hvilke opgaver kvaliteten er påvirket samt hvordan. Vi valgte at lave et deskriptivt studie også kaldet survey-design (Thisted, 2010). Den deskriptive kvantitative undersøgelse blev valgt, fordi vi ønskede, at afdække omfanget af mennesker med hjertesvigts oplevelse af, påvirket kvalitet i udførelsen af ADL. Ved at anvende et kvantitativt design, muliggjorde det, at indsamle en bred viden om respondenternes opfattelse af påvirket kvalitet i aktivitetsudførelsen. Ved at anvende kvantitativ design, var det muligt at indsamle data fra en stor stikprøve, som kunne være et repræsentativt udsnit af den samlede population. Derved ønskede vi at kunne sige noget generelt, eller vise en tendens omkring kvaliteten i udførelsen af ADL hos den samlede population. Samtidig rummer undersøgelsen en grad af kvalitative data, da spørgeskemaet afdækker hvordan den enkelte respondents oplevelse af kvaliteten i aktivitetsudførelsen. Det vil sige at vi ud over omfanget, og i hvilke typer opgaver respondenterne angiver påvirket kvalitet i udførelsen af ADL, også får viden omkring, hvordan kvaliteten er. Dette giver en kvalitativ måling, i den kvantitative undersøgelse, da vi spørger ind til den oplevede kvalitet. Vi har valgt, at opgøre alt indsamlet data kvantificerbart, for at give et overskueligt overblik over omfanget og forekomsten. 6.2 Materiale I dette afsnit, beskrives processen med udvælgelse af respondenterne, herunder eksklusions kriterier og eksklusions kriterier. Dernæst gøres rede for, hvordan vi fik kontakt til samarbejdsstederne. Respondenterne I kvantitative undersøgelser udforskes en udvalgt gruppe (stikprøve), der er et repræsentativt udsnit af den samlede population (Thisted, 2010). Vores samlede population var mennesker med diagnosen hjertesvigt, uden fokus på hvilke årsager der ligger til grund for sygdommen. 17

18 For at kunne finde relevante personer til vores undersøgelse, opstillede vi nogle kriterier for udvælgelsen. Disse kriterier var vigtige, da det var samarbejdsstederne, der havde kontakten til respondenterne og de derved skulle finde mennesker, der matchede inklusionskriterierne og som frivilligt ønskede at deltage i undersøgelsen. Derved havde alle samarbejdsstederne en fælles forståelse af, hvem vi gerne ville have skulle indgå, som respondenter i undersøgelsen. Kriterierne er samtidig med til at sikre, at de udvalgte personer kan gennemføre undersøgelsen og undgå bias der kan påvirke resultatet (Thisted, 2010). Derudover er de kriterier vi har valgt nogle der understøtter vores problemstilling. Udvælgelseskriterier Vi valgte at eksludere mennesker, som ikke havde hjertesvigt, som den primære diagnose eller som stadig var indlagt på et hospital. Inklusionskriterierne var, at man skulle have fået stillet diagnosen hjertesvigt, ikke være indlagt samt være vendt tilbage til hverdagslivet efter diagnosticeringen af hjertesvigt. Nedenstående tabel viser inklusions- og eksklusionskriterier. Tabel 1. Inklusions- og eksklusionskriterier Inklusionskriterier Eksklusionskriterier Fået stillet diagnosen hjertesvigt Alle aldre Udskrevet fra hospital Tilbage til hverdagslivet Deltager i et rehabiliteringsforløb opfølgningsforløb Har en anden primær diagnose end hjertesvigt Indlagt på hospital Respondenternes rehabiliteringsforløb skulle bestå af ambulant behandling med kontakt til samarbejdsstederne i enten et kort forløb på 6-12 uger, eller i et længere forløb med kontrol 1-2 gange månedligt. Vi har ingen information om, hvor længe respondenterne har levet med hjertesvigt elle, hvor længe de har været udskrevet fra hospitalet, da det ikke har relevans for undersøgelsen. 18

19 Samarbejdsstederne I startprocessen af undersøgelsen, kontaktede vi hjerteforeningen, i håb om vi kunne starte et samarbejde med dem. Dette kunne imidlertid ikke lade sig gøre, da de ikke kunne garantere os, at vi udelukkende kom i kontakt med personer med hjertesvigt. Årsagen til dette var, at deres database ikke inddelte deres medlemmer efter diagnose. Efter dialogen med hjerteforeningen og en afgrænsning af inklusions- og eksklusions kriterierne for respondenterne, kontaktede vi fem hospitaler og flere sundhedscentre på Sjælland, for at finde respondenter til undersøgelsen. Ud af dem, lykkedes det at få kontakt med tre hospitaler i Region Hovedstaden samt et hospital i Region Sjælland, der havde respondenter, der præcist matchede inklusionskriterierne, samt havde både tiden og lysten til at hjælpe med uddelingen af spørgeskemaerne. Nedenfor er lavet en overskuelig tabel over samarbejdsstederne, samt hvor mange spørgeskemaer der blev udleveret til dem. Tabel 2. Samarbejdsstederne samt udleverede spørgeskemaer. Oversigt over samarbejdsstederne Udleverede spørgeskemaer Hjertesvigtsklinik, Region Hovedstaden 50 stk. Hjertesvigtsklinik, Region Hovedstaden 40 stk. Genoptræningsafsnit på et hospital, Region Hovedstaden Kardiologisk ambulatorium, Region Sjælland 20 stk. 40 stk. 150 stk. Total Der blev indgået aftaler med i alt fire forskellige steder, for at gøre undersøgelsen så repræsentativ som muligt. For at undersøgelsen skal være gyldig, skal respondenterne være repræsentative for hele området af personer med hjertesvigt. (Thisted, 2010). Derfor blev det valgt at have et samarbejde med to hjertesvigtsklinikker samt to kardiologiske ambulatorier på hospital. På hvert af samarbejdsstederne blev vi tilknyttet en kontaktperson, som var henholdsvis tre ledende sygeplejersker og en fysioterapeut, der havde kontakt til personer med hjertesvigt. Ved at rekruttere respondenter gennem samarbejdspartnerne sikrede vi os, at 19

20 respondenterne havde diagnosen hjertesvigt, da kontaktpersonerne kendte respondenternes diagnose. Efter en bekræftelse fra kontaktpersonerne fra samarbejdsstederne om at de gerne ville samarbejde, blev der aftalt et møde med hvert af stederne, hvor vi kunne komme og forklare formålet med hele projektet og hvad deres rolle i processen ville blive. Til dette blev der skrevet et brev til samarbejdsstederne (bilag 1), som blev udleveret til dem. I dette brev blev det beskrevet hvem vi var, hvad formålet med opgaven var, så det kunne formidles videre til dem der ville deltage. Desuden påførte vi vores telefonnumre, så de kunne kontakte os, hvis der opstod tvivls spørgsmål. Ved mødet blev informationsbrevet, oplysningsskemaet samt ADL-Q spørgeskemaet vist og gennemgået med den ansvarlige kontaktperson, så de vidste hvad de udleverede til de deltagende. Inden det personlige møde, havde vi pakket det antal kuverter, hvert samarbejdssted skulle have. Hver kuvert indeholdt følgende: Et informationsbrev (bilag 2) Hvordan man udfyldte spørgeskemaet ADL-Q korrekt (Bilag 3) Oplysningsskema (Bilag 4) Et eksemplar af ADL-Q (Bilag 5) Kuverterne, til de steder hvor der ikke var ugentlig kontakt, var frankeret, så det eneste respondenten skulle efter udfyldelse af spørgeskemaet var, at sende det tilbage med posten i den frankerede kuvert. Ved at gøre det på denne måde, skulle tiden samarbejdsstederne skulle anvende på at hjælpe os, være minimeret. På genoptræningsstedet, havde kontaktpersonen ugentlig kontakt med respondenterne, og det blev valgt at vedkommende selv samlede svarkuverterne sammen, som vi så afhentede efter aftale. Kontakt til respondenterne Som nævnt i det ovenstående er det samarbejdspartnerne, der har formidlet kontakten til deltagerne. Det er også dem, der har udvalgt respondenterne på baggrund af de kriterier vi havde fremsat, ved den mundtlige og skriftlige information. De har adspurgt respondenterne, om de ønskede at deltage i undersøgelsen og gav information om, hvem 20

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Selvstændig fysioterapeutisk rygvurdering i Medicinsk Rygcenter Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt November 212 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 METODE

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Studieaktiviteter for modul 2. Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet: Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse

Studieaktiviteter for modul 2. Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet: Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse Studieaktiviteter for modul 2 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet: Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse August 2013 Indholdsfortegnelse Studieaktiviteter for modul 2... 1 Studieaktiviteter for modul

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

Bachelorprojekt, juni 2007 JCVU Ergoterapeutuddannelsen 4. DESIGN, MATERIALE OG METODE 15

Bachelorprojekt, juni 2007 JCVU Ergoterapeutuddannelsen 4. DESIGN, MATERIALE OG METODE 15 Indhold Bachelorprojekt, juni 2007 JCVU Ergoterapeutuddannelsen Indholdsfortegnelse 1. PROBLEMBAGGRUND 4 1.1 EPIDEMIOLOGI 4 1.2 SYMPTOMER OG FORLØB 4 1.3 AKTIVITETSPÅVIRKNING 4 1.4 ERGOTERAPEUTISK BEHANDLING

Læs mere

EN HVERDAG MED KRÆFT. Professionshøjskolen University College Nordjylland Ergoterapeutuddannelsen, E10s - Modul 14-7. semester

EN HVERDAG MED KRÆFT. Professionshøjskolen University College Nordjylland Ergoterapeutuddannelsen, E10s - Modul 14-7. semester Bachelorprojekt Fredag d.3 januar 2014 EN HVERDAG MED KRÆFT Formålet er at beskrive, hvordan uheldbredeligt syge kræftpatienter rapporterer kvaliteten i udførelsen af daglige og ugentlige ADL opgaver FORFATTERE

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

Av, mit liv gør ondt En kvantitativ tværsnitsundersøgelse af aktivitetsproblematikker hos patienter med kroniske smerter

Av, mit liv gør ondt En kvantitativ tværsnitsundersøgelse af aktivitetsproblematikker hos patienter med kroniske smerter Av, mit liv gør ondt En kvantitativ tværsnitsundersøgelse af aktivitetsproblematikker hos patienter med kroniske smerter VIA University College Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus juni 2013 * Pain map Av,

Læs mere

Kvantitative metoder, teori og praksis

Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder Målet med de kvantitative metoder Forskellige typer kvantitative metoder Styrker og svagheder Repræsentativitet og udtræksperioder Det gode spørgeskema

Læs mere

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 RAPPORT Frederikssund Kommunes hjemmepleje Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Foto: Kenneth Jensen 2/22 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Metode... 6 Spørgeskemaet... 7 Svarprocenter

Læs mere

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje 1 Formål med undersøgelsen Brugerundersøgelsen er et centralt redskab i Egedal Kommunes kontinuerlige arbejde med at forbedre kvaliteten i hjemmeplejen. Ved

Læs mere

Ergoterapeuten i psykiatrien

Ergoterapeuten i psykiatrien Ergoterapeuten i psykiatrien Af Tine Roslev, ergoterapeut på Retspsykiatrisk afsnit R4, Århus Universitetshospital Risskov Ergoterapi Ordet ergoterapi stammer fra det græske ord ergon, der betyder arbejde

Læs mere

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt Modul 14 Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt September 2011 Indholdsfortegnelse Modul 14: Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt.... 2 Rammer for bachelorprojektet... 3 Indholdsmæssige

Læs mere

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema AmbuFlex VestKronik Juni 2014 Baggrund og metode VestKronik har i samarbejde med klinikere fra Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital udviklet et klinisk

Læs mere

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Vi ønskede at planlægge og afprøve et undervisningsforløb, hvor anvendelse af

Læs mere

Når arbejdet driller. Sara Bjerre Bjørklund, Katrine Haagensen, Julie Marie Hass & Sine Olesen

Når arbejdet driller. Sara Bjerre Bjørklund, Katrine Haagensen, Julie Marie Hass & Sine Olesen Når arbejdet driller - ERGOTERAPEUTERS FACILITERING TIL, A T BORGERE MED DISKRETE KOGNITIVE DEFICITS KAN GENOPTAGE A RBEJDE Sara Bjerre Bjørklund, Katrine Haagensen, Julie Marie Hass & Sine Olesen Bachelorprojekt

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år

Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år Fysioterapeutuddannelsen, Odense PPYCS, foråret 2014 Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år Correlation between 100 meter freestyle swim times

Læs mere

Helene Wainwright Wiberg, Katrine Meyer & Mary Somsong Olsen

Helene Wainwright Wiberg, Katrine Meyer & Mary Somsong Olsen Overblik over lediges aktiviteter, struktur og tilfreds i hverdagen En spørgeskemaundersøgelse blandt ledige i Danmark Ergoterapeutisk udviklingsarbejde og forskning: Bachelor Udarbejdet af Bachelorgruppe

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Af ergoterapeutstuderende Anja Christoffersen, Maria E. Hansen, Ann Christina Holm og Ditte Jakobsen.

Af ergoterapeutstuderende Anja Christoffersen, Maria E. Hansen, Ann Christina Holm og Ditte Jakobsen. Ergoterapeuter kan hjælpe overvægtige børn Når børn skal tabe sig skal forældrene inddrages. En gruppe ergoterapeutstuderende har via deres bachelorprojekt fundet ud af, at ergoterapeuter kan gøre en indsats

Læs mere

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 I 2008 gennemførte Sundhedsministeriet en række ændringer i uddannelsen af speciallæger, herunder den meget omtalte 4-årsregel. Ændringerne var en del af en

Læs mere

Kvantitative metoder 5.3.2010

Kvantitative metoder 5.3.2010 Kvantitative metoder 5.3.2010 Dagsorden Opsamling fra sidste gang Kvantitativ metode i kort form Validitet og reliabilitet Udformning af spørgeskema herunder spørgsmålsformuleringer Dataindsamling Databehandling

Læs mere

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 KOL Hjem Igen Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 Lungemedicinsk afdeling Y på Gentofte Hospital har i samarbejde med Ergoterapien &

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Pilottest af prædialysespørgeskema

Pilottest af prædialysespørgeskema Pilottest af prædialysespørgeskema Region Midtjylland Marts/april 2013 Baggrund og metode Pilottestning af et spørgeskema er en del af valideringsprocessen. Formålet med en pilottest er at fange forståelsesproblemer

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

- Medlemsundersøgelse, Danske Fysioterapeuter, Juni 2010. Danske Fysioterapeuter. Kvalitet i træning

- Medlemsundersøgelse, Danske Fysioterapeuter, Juni 2010. Danske Fysioterapeuter. Kvalitet i træning Danske Fysioterapeuter Kvalitet i træning Undersøgelse blandt Danske Fysioterapeuters paneldeltagere 2010 Udarbejdet af Scharling Research for Danske Fysioterapeuter juni 2010 Scharling.dk Side 1 af 84

Læs mere

Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011

Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011 Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011 Acadre sag nr.10/2762 dokument nr.85 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 2 2. Resumé... 2 2.1 Skovbogård... 2 2.2 Baggrund... 2 2.3 Formål... 2 2.4

Læs mere

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt 24.maj 2012 Katrine Løppenthin, sygeplejerske, cand.scient.san., ph.d. studerende Hvordan

Læs mere

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003 Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Audit af individuelle genoptræningsplaner 00 Else Rose Hjortbak Kvalitetskonsulent Februar 00 Indhold Side Resumé...............................................................

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende Bilag 6: Sammenfatning af resultater fra spørgeskemaundersøgelse Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende Nedenstående er en sammenfatning af resultater fra en spørgeskemaundersøgelse,

Læs mere

WHODAS 2.0. 36-item version Interviewer-administreret. Introduktion. Page 1 of 21

WHODAS 2.0. 36-item version Interviewer-administreret. Introduktion. Page 1 of 21 WHODAS 2.0 36-item version Interviewer-administreret Introduktion Dette instrument er udviklet af WHOs enhed for Klassifikation, Terminologi og Standarder. Instrumentet er udviklet inden for de rammer

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Sundhedschef Charlotte Kira Kimby Temadag for hjertefysioterapeuter d. 21. juni 2012 Formål med patientundersøgelsen

Læs mere

GRASS. Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte

GRASS. Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte Løbenummer: GRASS Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte Dette spørgeskema drejer sig om, hvordan det har påvirket dig at have forhøjet stofskifte. Besvar hvert spørgsmål

Læs mere

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning Evaluering af projekt ensomhed Indledning Der blev taget beslutning om, at der skulle ansættes fire ergoterapeuter på de fire udvalgte ældrecentre. Grunden til at der blev ansat ergoterapeuter, er at man

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR SENHJERNESKADEOMRÅDET. Hjemmevejleding for mennesker med erhvervet hjerneskade.

KVALITETSSTANDARD FOR SENHJERNESKADEOMRÅDET. Hjemmevejleding for mennesker med erhvervet hjerneskade. Odder Kommune KVALITETSSTANDARD FOR SENHJERNESKADEOMRÅDET Hjemmevejleding for mennesker med erhvervet hjerneskade. Overordnet formål med hjemmevejledning: Hjemmevejledning 1 til voksne i alderen 18-65

Læs mere

Aktivitetsproblemer hos arbejdende kvinder med fibromyalgi: En kvantitativ tværsnitsundersøgelse

Aktivitetsproblemer hos arbejdende kvinder med fibromyalgi: En kvantitativ tværsnitsundersøgelse Aktivitetsproblemer hos arbejdende kvinder med fibromyalgi: En kvantitativ tværsnitsundersøgelse Bachelorprojektet er udarbejdet af: Anne Drud Gram Lola Qvist Kristensen Jesper Just Mortensen Marie Weinreich

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende.

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Sclerosehospitalet i Ry Ergoterapien Klostervej 136 8680 Ry Der tilbydes klinisk undervisning i modul 1, 3, 6 og 9. Tlf.: Ergoterapien:

Læs mere

Dag 1: 1) Fra problemformulering til spørgeskema-tematikker; 2) Hvordan hører data sammen; 3) Overvejelser om datas egenskaber; 4) Hvad kan man

Dag 1: 1) Fra problemformulering til spørgeskema-tematikker; 2) Hvordan hører data sammen; 3) Overvejelser om datas egenskaber; 4) Hvad kan man Dag 1: 1) Fra problemformulering til spørgeskema-tematikker; 2) Hvordan hører data sammen; 3) Overvejelser om datas egenskaber; 4) Hvad kan man spørge om; 5) Tips n tricks i forhold til at formulere spørgsmål;

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Hvad er en Case Rapport

Hvad er en Case Rapport Hvad er en Case Rapport Syddansk Universitet 1 Det er på tide at trække forhænget til side 2 og dele vores erfaringer med hinanden på en konstruktiv måde. Et af redskaberne til erfaringsudveksling er case

Læs mere

SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI

SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI AEU-2 SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! NEUROLOGISK AMBULATORIUM OM DIN EPILEPSI

Læs mere

Har ergoterapeuter belæg for at de er uundværlige i apopleksi rehabiliteringsforløb?

Har ergoterapeuter belæg for at de er uundværlige i apopleksi rehabiliteringsforløb? Har ergoterapeuter belæg for at de er uundværlige i apopleksi rehabiliteringsforløb? Apopleksirehabilitering de ideelle forløb 25. + 26. september 2006 Anette Enemark Larsen Ergoterapeut, M.Sc. Oplæggets

Læs mere

Kvantitative metoder spørgeskemakonstruktion og dataindsamling 24.9.2013

Kvantitative metoder spørgeskemakonstruktion og dataindsamling 24.9.2013 Kvantitative metoder spørgeskemakonstruktion og dataindsamling 24.9.2013 Dagsorden Opsamling fra sidste gang Kvantitativ metode i kort form Validitet og reliabilitet en reminder Udformning af spørgeskema

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt Rapport Kræftens Bekæmpelse Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt - En spørgeskemaundersøgelse vedrørende patienter og pårørendes erfaringer og oplevelser Maj 2009 Patientstøtteafdelingen 1 Indledning

Læs mere

Menneskets aktivitetsidentitet i overgangen fra arbejdsliv til pensionsliv

Menneskets aktivitetsidentitet i overgangen fra arbejdsliv til pensionsliv Menneskets aktivitetsidentitet i overgangen fra arbejdsliv til pensionsliv Bachelorprojekt i ergoterapi Udarbejdet af studerende Britt Friis Ryde, Louise Elisabeth Olsen, Morten Øllegaard University College

Læs mere

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet D.29/2 2012 Udarbejdet af: Katrine Ahle Warming Nielsen Jannie Jeppesen Schmøde Sara Lorenzen A) Kritik af spørgeskema Set ud fra en kritisk vinkel af spørgeskemaet

Læs mere

Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn.

Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn. Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn. Forflytning og speciallejring 1,0 uge Niveau: Rutineret Hygiejnestandarden 1,0 uge Niveau: Avanceret Brancherelateret

Læs mere

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE 2009

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE 2009 Resultater: Udvikling i velbefindende over tid blandt brugere fra august-december 9, p. 1 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE 9 Skrevet af psykolog Pernille Envold Bidstrup og professor Christoffer Johansen, Institut

Læs mere

Jim Jensen Ergoterapeut Masteruddannelse i Rehabilitering Syddansk Universitet 2010. Baggrund Master opgave Perspektivering

Jim Jensen Ergoterapeut Masteruddannelse i Rehabilitering Syddansk Universitet 2010. Baggrund Master opgave Perspektivering Jim Jensen Ergoterapeut Masteruddannelse i Rehabilitering Syddansk Universitet 2010 Baggrund Master opgave Perspektivering Arbejdserfaring Reaktionen fra patienter i aktiviteter, som de tidligere havde

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

AKTIV OG DELTAGENDE I EGET LIV, HVER DAG?

AKTIV OG DELTAGENDE I EGET LIV, HVER DAG? University College Nordjylland AKTIV OG DELTAGENDE I EGET LIV, HVER DAG? Tværsnitsundersøgelse af hverdagsrehabilitering i Thisted Kommune Anja Thirup Møller Pia Brix Østergaard Jessica Estella Øfjord

Læs mere

Usability test af MOBI:DO

Usability test af MOBI:DO en mobil applikation University College Nordjylland Ergoterapeutuddannelsen Hold E10V, Modul 14, 7 semester Vejleder: Tine Bieber Lunn Fagligvejleder: Tina Helle Afleveret: 04. juni 2013 Opgavens omfang

Læs mere

Det man vil, det er jo faktisk at klare sig selv

Det man vil, det er jo faktisk at klare sig selv Det man vil, det er jo faktisk at klare sig selv - En kvalitativ undersøgelse af borgernes oplevelser og erfaringer med hverdagsrehabilitering i Hørsholm kommune Udarbejdet af bachelorgruppe 12: Ajla Bajramovic

Læs mere

VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING. - en proces hen imod bachelorprojektet. VIA Sundhed, Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens

VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING. - en proces hen imod bachelorprojektet. VIA Sundhed, Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING - en proces hen imod bachelorprojektet VIA Sundhed, Sidst redigeret 12.02.2015 Indhold Indledning... 2 Opgavens struktur... 3 Forside... 4 Ophavsret og tro-og loveerklæring...

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Undersøgelse af brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje SPØRGESKEMA TIL MODTAGERE AF HJEMMEPLEJE I FAXE KOMMUNE

Undersøgelse af brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje SPØRGESKEMA TIL MODTAGERE AF HJEMMEPLEJE I FAXE KOMMUNE SPØRGESKEMA TIL MODTAGERE AF HJEMMEPLEJE I FAXE KOMMUNE 1 Vejledning Udfyld skemaet med kuglepen så krydset ikke viskes bort. Vi vil bede dig om at svare på alle spørgsmål og returnere skemaet i vedlagte

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Livet med en hjertesygdom. En undersøgelse om det at leve med en hjertesygdom og af hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats

Livet med en hjertesygdom. En undersøgelse om det at leve med en hjertesygdom og af hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats Livet med en hjertesygdom En undersøgelse om det at leve med en hjertesygdom og af hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats Af Nanna Schneekloth Christiansen, Line Zinckernagel, Ann-Dorthe

Læs mere

Program dag 2 (11. april 2011)

Program dag 2 (11. april 2011) Program dag 2 (11. april 2011) Dag 2: 1) Hvordan kan man bearbejde data; 2) Undersøgelse af datamaterialet; 3) Forskellige typer statistik; 4) Indledende dataundersøgelser; 5) Hvad kan man sige om sammenhænge;

Læs mere

Tivoli Legeland ~ case til inspiration til at lave det gode spørgeskema

Tivoli Legeland ~ case til inspiration til at lave det gode spørgeskema Tivoli Legeland ~ case til inspiration til at lave det gode spørgeskema Dette notat er til inspiration forud for at lave en spørgeskemaundersøgelse eller inden evalueringer i øvrigt. Indhold i casen 1.

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Margrete Bach Madsen Cand. mag. i musikterapi, barselsvikar ved Videnscenter for demens, Vejle kommune. Kontakt:

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

Også prostituerede har krav på retvisende statistik

Også prostituerede har krav på retvisende statistik Også prostituerede har krav på retvisende statistik Kommentarer til rapport fra SFI om prostitution i Danmark Inge Henningsen SFI har i juni 2011 udgivet rapporten Prostitution i Danmark (Rapport 11:21,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning...3. 2 Efterkommelse...3. 3 Beskrivelse af sagsforløb...3. 4 Anvendt undersøgelsesmetode...4. 5 Risikofaktorer...

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning...3. 2 Efterkommelse...3. 3 Beskrivelse af sagsforløb...3. 4 Anvendt undersøgelsesmetode...4. 5 Risikofaktorer... Redegørelse Efter påbud om undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø, herunder forekomsten af mobning blandt de ansatte i sjakkene i MSE A/S. Arbejdstilsynets sag nr. 20110009553/3 Udarbejdet af: Mads

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012. Afdelingsrapport for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012. Afdelingsrapport for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012 Afdelingsrapport for ambulante patienter på Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital 18-04-2013 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Vejledning. Boformer for hjemløse

Vejledning. Boformer for hjemløse Vejledning Boformer for hjemløse Indhold 2 Hvad er BINDEKS?... 3 Hvordan ser BINDEKS ud?... 3 Hvad kan BINDEKS?... 3 Før I måler... 4 Måling... 5 Udvikling... 5 Måling igen... 5 Fastholdelse... 6 Handleplan...

Læs mere

Lisbeth Villemoes Sørensen Specialergoterapeut, MPH, ph.d.

Lisbeth Villemoes Sørensen Specialergoterapeut, MPH, ph.d. Lisbeth Villemoes Sørensen Specialergoterapeut, MPH, ph.d. Hukommelses processer generelt Hukommelse hos ældre Generelle problemer hos ældre Kommunikation med ældre AMPS og ældre Hukommelse Et samlebegreb

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelser og databehandling

Spørgeskemaundersøgelser og databehandling DASG. Nye veje i statistik og sandsynlighedsregning. side 1 af 12 Spørgeskemaundersøgelser og databehandling Disse noter er udarbejdet i forbindelse med et tværfagligt samarbejde mellem matematik og samfundsfag

Læs mere

TESTPLAN: SENIORLANDS WEBSHOP

TESTPLAN: SENIORLANDS WEBSHOP TESTPLAN: SENIORLANDS WEBSHOP Indledning Vi vil i vores brugervenlighedsundersøgelse teste Seniorlands webshop 1. Vi vil teste hvor at webshoppen fungerer set ud fra en bruger af Internet. Vi vil blandt

Læs mere

AGENDA MARKEDSANALYSE. Multimediedesigner uddannelsen 2. semester Mandag d. 29. April 2002. 12.00 12.45 Introduktion til markedsanalyse

AGENDA MARKEDSANALYSE. Multimediedesigner uddannelsen 2. semester Mandag d. 29. April 2002. 12.00 12.45 Introduktion til markedsanalyse MARKEDSANALYSE Multimediedesigner uddannelsen 2. semester Mandag d. 29. April 2002 AGENDA 12.00 12.45 Introduktion til markedsanalyse Kvantitativ markedsanalyse Morten 12.45 13.00 PAUSE 13.00 13.45 Kvalitativ

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11.

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11. Resultatrapport evaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Foråret 2014 Ref.: TRHJ Dato: 04.11.14 1 1. Indledning Hvert modul skal evalueres minimum 1 gang årligt. I foråret 2014 er der foretaget

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

Pilottest af spørgeskema. til patienter med narkolepsi og hypersomni

Pilottest af spørgeskema. til patienter med narkolepsi og hypersomni Pilottest af spørgeskema til patienter med narkolepsi og hypersomni Region Midtjylland Marts/april 2013 Baggrund og metode Pilottestning af et spørgeskema er en del af valideringsprocessen. Formålet med

Læs mere

Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS. 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh

Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS. 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh Resumé Projektets formål har været at dokumentere sammenhængen mellem aftenskoleundervisning og demokrati

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Kvantitative metoder 09.03.2010

Kvantitative metoder 09.03.2010 Kvantitative metoder 09.03.2010 Dagsorden Opsamling fra sidste gang Udformning af spørgeskema herunder spørgsmålsformuleringer Dataindsamling Databehandling og kvalitetssikring af data Opsamling fra sidste

Læs mere

Manual til den danske version af. Impact on Participation and Autonomy questionnaire (IPA-DK) Manual til IPA-DK, senest opdateret 02.01.

Manual til den danske version af. Impact on Participation and Autonomy questionnaire (IPA-DK) Manual til IPA-DK, senest opdateret 02.01. Manual til den danske version af Impact on Participation and Autonomy questionnaire (IPA-DK) Manual til IPA-DK, senest opdateret 02.01.14 Side 1 Indholdsfortegnelse Formål og målgruppe... 3 Beskrivelse

Læs mere

Adult Sensory Profile

Adult Sensory Profile Adult Sensory Profile 1 For yderligere oplysninger eller spørgsmål: Mailadresse: Henriette.Kiirdal.Niemann@regionh.dk Videnskabelige artikler kan findes i: Adolescent/Adult Sensory Profile and Obsessive-Compulsive

Læs mere