En deskriptiv spørgeskemaundersøgelse om kvaliteten i udførelsen af ADL hos mennesker med hjertesvigt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En deskriptiv spørgeskemaundersøgelse om kvaliteten i udførelsen af ADL hos mennesker med hjertesvigt"

Transkript

1 En deskriptiv spørgeskemaundersøgelse om kvaliteten i udførelsen af ADL hos mennesker med hjertesvigt Ergoterapeutisk udviklingsarbejde og forskning Bachelorprojekt Ergoterapeutuddannelsen København PH Metropol Udarbejdet af Bachelorgruppe 1 Hold 2008A Maj 2011 Anastasia Chalotte Larsen Rie Tanning Vestergaard Stine Madsbøll Rasmussen Faglig vejleder: Tobias Morville Metodevejleder: Maria Cecilie von Bülow Dette bachelorprojekt er udarbejdet af Ergoterapeutstuderende ved Ergoterapeut uddannelsen i København, PH Metropol. Det foreligger urettet og ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for de studerendes egne synspunkter Dette projekt, eller dele heraf, må kun offentliggøres med de studerendes tilladelse

2 Abstract Title: A descriptive survey about the quality of performing ADL among people with heart failure. Research question To what extent do people with heart failure report the quality of their performance of Activities of Daily Living (ADL) is affected, and how do they perceive the quality of their performance? Purpose: There is no Danish research into the connection between heart failure and ADL performance. The purpose of this survey is to examine to what extent people with heart failure report the quality of their ADL performance is affected and in what ways. Methodology: The questionnaire Activities of Daily Living Questionnaire (ADL-Q) was used to carry out a descriptive quantitative survey. The survey population consisted of 42 people with diagnosed heart failure, in the age between 34 and 89. Results: 19,2% of the respondents reported the quality of their ADL performance was affected. The respondents reported that they perceived the quality of ADL performance as follows: 3,8% could not perform the task at all, 1,4% needed verbal/practical help, 0,3% had to use extra energy and got tired, 3% used extra time, 1,7% had to use aids. 80,8% reported no change in quality of ADL performance, which means they performed the tasks without any extra time or energy. The results are not representative for all people with heart failure. Conclusion: The survey showed that people with heart failure to a large extent perceived the quality of their performance of ADL was not affected. Among those respondents who reported a change in quality of task performance, the tasks most affected were personal hygiene, getting dressed and undressed, shopping and cleaning. Key words: Heart failure, quality, Activities of Daily Living (ADL), tasks, ADL-Q. No of characters:

3 Resumé Titel: En deskriptiv spørgeskemaundersøgelse om kvaliteten i udførelsen af ADL hos mennesker med hjertesvigt. Problemstilling I hvilket omfang rapporterer mennesker med hjertesvigt at kvaliteten i udførelsen af Activities of Daily Living (ADL) er påvirket, og hvordan oplever de kvaliteten i udførelsen? Formål: I Danmark eksisterer der ingen undersøgelser af sammenhængen mellem hjertesvigt og udførelsen af ADL. Formålet med denne undersøgelse er at undersøge om mennesker med hjertesvigt oplever at kvaliteten i udførelsen af ADL er påvirket, og i givet fald på hvilken måde. Metode: Deskriptiv kvantitativ undersøgelse ved brug af spørgeskemaet Activities of Daily Living Questionnaire (ADL-Q). I undersøgelsen deltog 42 respondenter, i alderen år, alle med diagnosen hjertesvigt. Resultater: Af respondenterne oplevede 19,2% at have påvirket kvalitet i udførelsen af ADL. Respondenterne angav, at de oplevede kvaliteten i udførelse af ADL, som følgende: 3,8% kunne ikke udføre opgaven, 1,4% havde behov for verbal/fysisk hjælp, 0,3% brugte ekstra kræfter og udtrættes, 3% angav de brugte ekstra tid, 1,7% anvendte hjælpemidler og 80,8% angav ikke at have påvirket kvalitet, hvilket vil sige, de udførte opgaverne uden brug af ekstra tid og kræfter. Resultatet er ikke repræsentativt for alle mennesker med hjertesvigt. Konklusion: Undersøgelsen viste, at mennesker med hjertesvigt i overvejende grad ikke oplevede at kvaliteten i udførelsen af ADL var påvirket. Hos de respondenter, hvor kvaliteten var påvirket, drejede det sig især om aktiviteterne personlig hygiejne, af-og påklædning, indkøb og rengøring. Søgeord: Hjertesvigt, kvalitet, Activities of Daily Living (ADL), aktivitetsudførelse, ADL-Q. Antal tegn:

4 Forfatteransvar Afsnit Abstract/Resumé Introduktion Problembaggrund Problemstilling Nøglebegreber Hypoteser Teoriramme 1. Aktiviteters betydning 2. MOHO 3. Hjertesvigt Design, materiale, metode 1. Design, Materiale 2. Metode 3. Databearbejdning 4. Validitet og reliabilitet Resultater 1. Bortfaldsanalyse, samarbejdsstederne, svarprocent, præsentation af respondenter 2. Kvaliteten i udførelse af ADL 3. ADL evne Diskussion af resultater 1. Hypotese 1 2. Hypotese 2 3. Hypotese 3 4. Hypotese 4 5. Hypotese 5 Diskussion af metode 1. Design 2. Metode 3. Databearbejdning Diskussion af teoretisk referenceramme Kritisk litteraturlæsning Konklusion Formidlingsovervejelser Perspektivering Rie Chalotte Chalotte Alle Alle Alle 1. Chalotte 2. Stine 3. Rie 1. Chalotte 2. Stine 3. Rie 4. Rie 1. Stine 2. Stine 3. Rie 1. Stine 2. Chalotte 3. Chalotte 4. Rie 5. Rie 1. Stine 2. Stine 3. Rie Chalotte Chalotte Alle Chalotte Alle Ansvarlig 4

5 Indholdsfortegnelse 1. FORORD 7 2. INTRODUKTION 7 3. PROBLEMBAGGRUND 8 4. PROBLEMSTILLING NØGLEBEGREBER HYPOTESER TEORIRAMME AKTIVITETERS BETYDNING FOR MENNESKET MOHO HJERTESVIGT DESIGN, MATERIALE OG METODE DESIGN MATERIALE METODE DATABEARBEJDNING INDTASTNING AF DATA ANALYSEMETODE BESKRIVENDE ANALYSE VALIDITET OG RELIABILITET RESULTATER BORTFALDSANALYSE SAMARBEJDSSTEDERNE SVARPROCENT PRÆSENTATION AF RESPONDENTERNE DISKUSSION AF RESULTATER 39 5

6 9. DISKUSSION AF DESIGN, MATERIALE OG METODE DISKUSSION AF DESIGN DISKUSSION AF MATERIALE DISKUSSION AF METODE DISKUSSION AF DATABEARBEJDNING VALIDITET RELIABILITET DISKUSSION AF TEORETISK REFERENCERAMME KRITISK LITTERATURLÆSNING KONKLUSION FORMIDLINGSOVERVEJELSER PERSPEKTIVERING REFERENCER 57 BILAG 1 BILAG 2 BILAG 3 BILAG 4 BILAG

7 1. Forord Dette bachelorprojekt, er en undersøgelse af, i hvilket omfang mennesker med hjertesvigt rapporterer, at have påvirket kvalitet i udførelsen af almindelige daglige opgaver og hvordan de oplever kvaliteten i udførelsen. Vi vil gerne sige en stor tak til Eva Ejlersen Wæhrens, for at vi måtte anvende spørgeskemaet ADL-Q, samt for den faglige vejledning i forhold til forståelse og bearbejdning af data, under bachelorprojektforløbet. Vi vil også sige tak til samarbejdsstederne, for hjælpen til at udlevere spørgeskemaerne, så dette bachelorprojekt kunne gennemføres. 2. Introduktion Ud fra videnskabelige undersøgelser ved vi, at det at kunne udføre almindelige daglige aktiviteter, har en positiv effekt på menneskets helbred og velbefindende (Freysinger, Alessio & Mehdizadeh, 1993; Garton & Pratt, 1991; Larsson & Verma, 1999; Law, Steinwender, & Leclair, 1998). Kielhofner betegner aktivitetsdeltagelse således: Engagement i arbejde, leg eller dagligdagsaktiviteter, der er en del af ens sociokulturelle sammenhæng og som er ønskede og/eller nødvendige for ens trivsel. (Kielhofner, 2006 s.123, linie 7-11). Ydermere er aktivitetsdeltagelse en vital del af den menneskelige udvikling og har derfor betydning for menneskets evne til at indlære og udvikle psykiske, sociale, mentale og følelsesmæssige kompetencer (Law, 2002). Igennem vaner, vilje, udøvelseskapacitet og personlige rollemønstre som er forbundet med aktivitetsdeltagelse skabes menneskets identitet. Det betyder, at når mennesket, på grund af en funktionsnedsættelse, forhindres i at udføre de daglige aktiviteter, som de er vant til, vil deres roller, vaner og vilje ændres og dermed ændres identitetsopfattelsen (Kielhofner, 2006). 7

8 Mennesker med hjertesvigt må leve med symptomer såsom åndenød, væskeophobning og udpræget træthed (Hildebrandt, 2009). I den rehabiliterende behandling af mennesker med hjertesvigt forsøger man at begrænse de fysiske symptomer. Sygdom kan være en medvirkende årsag til at mennesker oplever at kvaliteten af udførelsen af Activities of Daily Living (ADL) er påvirket, men sygdom forårsager ikke nødvendigvis påvirket ADL-evne. Vi forestiller os, at aktivitetsdeltagelsen hos mennesker med hjertesvigt er påvirket og formålet med denne undersøgelse er at få afdækket, om de har påvirket ADL-evne. Ved at anvende en deskriptiv kvantitativ metode, vil vi på baggrund af en selvrapporteret spørgeskemaundersøgelse afdække, hvordan mennesker med hjertesvigt opfatter kvaliteten i udførelsen af ADL, samt indenfor hvilke daglige og ugentlige opgaver, der ses en tendens til at kvaliteten er mest påvirket. Ud af disse resultater, vil det ved hjælp af Rasch Measurement, kunne udregnes om respondenterne har høj eller lav ADL- evne. 3. Problembaggrund På baggrund af den videnskabelige artikel, Participation in the Occupations of Everyday Life ved vi, at hverdagsaktiviteter er en vital del af den menneskelige erfaring og udvikling. Igennem aktiviteter tilegner mennesket sig fysiske og psykiske færdigheder, samt kommunikative evner. Derigennem bliver mennesket bedre til at problemløse og får øgede handlekompetencer, samt sociale kontakter, som forbinder det med omgivelserne. Ydermere anskueliggøres det i artiklen, at der er foretaget undersøgelser, som viser, at deltagelse i meningsfulde aktiviteter har positiv indflydelse på menneskets helbred og velbefindende, og at mennesker som deltager i aktiviteter har bedre velbefindende, end mennesker, der ikke deltager i aktiviteter (Law, 2002). I artiklen, Occupation, health and well-being bekræftes det, at aktiviteter har en betydningsfuld indflydelse på menneskets velbefindende og helbred. Når mennesket forhindres i at udføre de daglige aktiviteter, fører det til stress, fysiske forandringer og dårligere helbred. Det vil sige, at det er et problem for helbredet når aktivitetslivet ikke fungerer (Law, 1998). I Danmark lever personer med kronisk hjertesvigt, og der er cirka nye tilfælde hvert år. Forekomsten har gennem en årrække været stigende, og cirka 10 % af 8

9 alle danskere over 75 år, lever med kronisk hjertesvigt. Risikoen for at få hjertesvigt er tre gange så hyppig for mænd som for kvinder. En hospitalsindlæggelse for en person med kronisk hjertesvigt koster i gennemsnit kr og de årlige hospitalsomkostninger bliver cirka 500 millioner kroner. (Netværk for hjertesvigtsklinikker, 2005). Hjertesvigt er en sygdom, hvor hjertet ved anstrengelse ikke pumper tilstrækkeligt med blod rundt i kroppen. (sundhed.dk, 2005) De fysiske symptomer er, åndenød, væskeophobning og udpræget træthed. (Hildebrandt, 2009) Symptomerne er årsag til at mennesker med hjertesvigt må leve med varig nedsat funktionsevne. Den enkeltes velbefindende, udfoldelsesmuligheder og livskvalitet er i høj grad påvirket af symptomerne (Netværk for hjertesvigtsklinikker, 2005). Når mennesket har nedsat funktionsevne og det har indflydelse på aktivitetsformåen, påvirker det også menneskets evne til at opretholde almindelig daglig livsførelse. Derved forringes sundhedstilstanden, livskvaliteten og trivslen (Borg, 2005). Fra kandidatspecialet Hjertesvigt og hverdagsliv fremgår det, at erhvervelsen af hjertesvigt giver forandringer i de almindelige daglige aktiviteter. I specialet fortæller deltagerne, hvordan de oplever tab af tidligere færdigheder. Det betyder, at de føler sig nødsaget til at give afkald på eller oplever at være begrænset i de vante muligheder for aktivitetsdeltagelse. Mændene fortæller ydermere, at ændringer i tidligere roller, vaner, vilje og værdier gør, at de oplever et fundamentalt identitetsskift. Det er primært i de almindelige daglige aktiviteter såsom at tage bad eller foretage indkøb, at mændene oplever, at de nu lever med en svækket aktivitetsformåen. Nogle af de adspurgte fortæller at de lige pludselig oplever, at de ikke længere kan leve op til deres egne forventninger til rollen som familiens forsørger. Ligeledes ændres rollebilledet fra at være den der kan gå forrest når de går ture med andre, til nu at være den der ikke kan følge med (Schmykker, 2009). Artiklen Living With Heart Failure, bygger på en undersøgelse, om hvordan ægtefæller til mennesker med hjertesvigt, oplever dagligdagen. Ægtefællerne fortæller at de må overtage nogle af de daglige opgaver. I artiklen offentliggøres det, at de fysiske symptomer, der følger personer med hjertesvigt, har seriøse konsekvenser for det daglige liv. Mennesker med hjertesvigt oplever sorg i forbindelse med tab af evnen til at foretage eller deltage i, de almindelige daglige aktiviteter. De aktiviteter de især nævner som 9

10 værende vanskelige er havearbejde, indkøb og det at kunne foretage udlandsrejser. Samtidig nævnes også, at der med diagnosen følger rolleændringer, og udfordringer i forhold til, at acceptere nye måder at udføre aktiviteterne på. Endvidere er det en udfordring at finde en ny balance og målsætning for, hvordan ægteskabet og tilværelsen skal udforme sig. Det anskueliggør, at det også har indflydelse på menneskets omgivelser, når der sker ændringer i aktivitetsformåen (Luttik, Blaauwbroek, Dijker, Jaarsma, 2007). Tab af tidligere roller er komplekse, fordi de giver anledning til en omfattende reorganisering både på individplan og i individets sociale system. Selv om rolleændringer er en naturlig del af den menneskelige udvikling, indebærer det forandringer både i menneskets identitet, i forholdet til omgivelserne og i de aktiviteter, som man forventer at kunne udføre. Rolleændringen kan have betydelige omkostninger for folks personlige identitet, især når de ikke længere anerkendes som de fædre, ægtefæller eller forsørgere som de plejede at være (Kielhofner, 2006). Fra artiklen Activities of daily living for old persons in primary health care with chronic heartfailure, som bygger på en kvantitativ undersøgelse af mennesker med hjertesvigt, foretaget i Sverige. Fremgår det af undersøgelsesresultaterne, at personer med hjertesvigt har flere ADL problemer end personer uden hjertesvigt. Det er især aktiviteterne påklædning, at tage bad, at handle ind og rengøring som er problematiske (Norberg, Boman & Löfgren, 2007). I dag får personer med hjertesvigt tilbudt medicinsk kontrol, omlægning af kostvaner, rygestopkurser og funktionstræning (Andersen, Prescott, Zwisler & Rasmusen, 2010). I den rehabiliterende behandling, af mennesker med hjertesvigt, er der ikke fokus på udførelsen af hverdagsaktiviteter. (Andersen et. Al., 2010) Vi undrer os over, hvorfor aktivitetsperspektivet ikke er i fokus. Er det mon, fordi mennesker med hjertesvigt, ikke oplever, at have aktivitetsproblemer i hverdagslivet? Dette kunne være interessant, at undersøge, fordi vi som ergoterapeuter forebygger og behandler ved at anvende aktiviteter som redskab. At aktiviteter har en terapeutisk effekt på mennesket (Townsend & Polatajko, 2008), hvilket underbygges i artiklen Effectiveness of occupational therapy with frail community living older adults, hvor både kvantitative og kvalitative undersøgelser viser, at den 10

11 ergoterapeutiske behandling har en forbedrende effekt på menneskets ADL-evne (Fischer, Atler, & Potts, 2007). Om mennesker med hjertesvigt i Danmark ligeledes har ADL problemer, har vi på nuværende tidspunkt ingen viden om. Vi har derfor valgt at foretage et deskriptivt kvantitativt studie for at afdække om mennesker med hjertesvigt rapporterer om de har påvirket kvalitet i udførelsen af ADL. Da et af formålene med ergoterapi er at forebygge og behandle ADL problemer, vil resultatet af en sådan undersøgelse have relevans for både den ergoterapeutiske faglige udvikling, det tværfaglige samarbejde samt for de mennesker, som lever med hjertesvigt. Den selvrapporterede ADL vurdering kan dermed blive fundamentet for det videre ergoterapeutiske arbejde. På baggrund af ovenstående fremsættes følgende problemstilling: 4. Problemstilling I hvilket omfang rapporterer mennesker med hjertesvigt at kvaliteten i udførelsen af activities of daily living (ADL) er påvirket og hvordan oplever de kvaliteten? 4.1 Nøglebegreber Omfang: Antal som er opgjort i procent Hjertesvigt: Mennesker der har fået stillet diagnosen hjertesvigt Kvaliteten: Jeg udfører opgaven selvstændigt; Uden brug af ekstra tid og kræfter og uden risiko. Men jeg anvender hjælpemidler. Men det tager mig ekstra tid. Men jeg anvender ekstra kræfter/udtrættes hurtigere. Men med risiko for at jeg kommer til skade. Jeg behøver verbal/fysisk hjælp fra en person med deltager. Jeg kan ikke udføre opgaven. Den udføres af andre for mig. 11

12 Udførelsen: Måden at udføre opgaver på. Activities of Daily Living: Opgaver som udføres i almindelig daglig livsførelseinddelt i daglige og ugentlige opgaver(townsend & Polatajko, 2008). Daglige opgaver: Spise og drikke, forflytning, toiletbesøg, af-og påklædning, personlig hygiejne, anden kropspleje samt kommunikation. Ugentlige opgaver: Transport, madlavning, indkøb, rengøring samt tøjvask. Påvirket: At mennesker ikke kan udføre opgaver selvstændigt uden brug af ekstra tid og kræfter og uden risiko. Oplever: Respondenternes subjektive oplevelser 4.2 Hypoteser Problemstillingen førte frem til følgende hypoteser: 1. Mennesker med hjertesvigt har i udpræget grad, påvirket kvalitet i udførelsen af ADL. 2. Mennesker med hjertesvigt har lav ADL-evne og mændenes evne til at udføre ADL er lavere end kvindernes. 3. Jo højere alder respondenterne har, des lavere er deres ADL-evne. 4. Der er flere respondenter, der vil angive at have påvirket kvalitet i udførelse af personlig hygiejne og forflytning, set i forhold til de andre aktiviteter, indenfor de daglige opgaver. 5. Der er flere respondenter, der vil angive at have påvirket kvalitet i udførelsen af indkøb og rengøring, set i forhold til de andre aktiviteter, indenfor de ugentlige opgaver. 5. Teoriramme I dette afsnit vil der blive redegjort for, aktiviteters betydning i hverdagen. Dernæst vil der komme en kort beskrivelse af Gary Kielhofners model, Model of Human Occupation (MOHO). Modellen omfatter det menneskelige system, som består af tre komponenter; vilje, vanedannelsen og udøvelseskapacitet. Derudover omfatter modellen også aktivitetsudøvelse, selve aktiviteten samt omgivelserne (Kielhofner, 2006). 12

13 Sidst vil der være et afsnit som kort beskriver hjertesvigt og hvilke symptomer sygdommen giver. 5.1 Aktiviteters betydning for mennesket Ifølge Townsend og Polatajko er betydningsfulde aktiviteter omfattet af alle hverdagslivets aktiviteter og opgaver for alle mennesker. Det være sig lige fra at tage opvasken, og foretage indkøb til at læse bøger, spille golf eller gå en tur i parken med ens bedste ven. Betydningsfulde aktiviteter organiserer tiden og giver livet struktur. Det er igennem engagement i betydningsfulde aktiviteter at mennesket får en rytme i deres liv og organiserer deres tid. En forlænget konsekvens af aktivitetsengagement, er at det fører til dannelsen af vaner og rutiner, som giver struktur og organisation til livet (Townsend & Polatajko, 2008) Hverdagsaktiviteter er sammenflettet med vaner, som påvirker menneskets tidsforbrug og udøvelse. (Kielhofner, 2006). Betydningsfulde aktiviteter og vaner er ydre beviser på, hvem vi er og hvordan vi organiserer vores liv. Ligeledes fortæller betydningsfulde aktiviteter noget om, hvordan vi som mennesker forbinder os med omgivelserne, tilpasser os og har en følelse af kontrol. Igennem aktivitet udtrykker vi, hvem vi er og vi udvikler vores identitet og realiserer os selv (Townsend & Polatajko, 2008). Den menneskelige proces med opsamlingen af aktivitetsrepertoire begynder ved fødslen og fortsætter livet igennem. Enhver persons aktivitetsrepertoire er resultatet af personens talenter, færdigheder og interesser sat i interaktion med omgivelserne. Menneskets betydningsfulde aktiviteter er derfor forskellige og udvikler sig med livets op og nedture (Townsend & Polatajko, 2008). Tab af aktiviteter, finder sted når en person ikke længere kan deltage i de sædvanlige rutiner og aktiviteter, som udøves indenfor personens livskontekst. Aktivitetstab kan forårsages af ændringer i omgivelserne eller på grund af funktionsnedsættelse. Et tab af aktiviteter kan have negativ virkning på personens sundhed og trivsel og det kan forandre personens måde at interagere med sine omgivelser (Townsend & Polatajko 2008). Menneskelige aktiviteters betydning for sundhed, trivsel og helbred bliver mere og mere indlysende, efterhånden som forskningen kaster lys over emnet. Den grundlæggende antagelse omkring aktiviteters betydning er, at de har en potentiel terapeutisk værdi for mennesket. Set ud fra et ergoterapeutisk perspektiv skal en person have betydningsfulde 13

14 aktiviteter for at være i stand til at realisere forhåbninger, tilfredsstille behov og ændre eller magte omgivelserne (Townsend & Polatajko, 2008). 5.2 MOHO Modellen for menneskelig aktivitet, omfatter menneskets indre, som består af tre interagerende komponenter; vilje, vanedannelse og udøvelseskapacitet. Vilje refererer til motivationen for aktivitet, vanedannelse refererer til den proces, hvor aktivitet organiseres i mønstre og rutiner. Udøvelseskapaciteten refererer til menneskets fysiske og mentale evner og hvordan de bruges og anvendes i udøvelse (Kielhofner, 2006). Ifølge Kielhofner er aktivitet et resultat af samspillet mellem menneskets indre komponenter herunder, vaner, vilje og udøvelseskapacitet og den ydre komponent der ligger i omgivelserne og selve aktiviteten. Vilje Viljen består af et sammenspil af tanker og følelser som afspejler individets følelse af handleevne, værdier samt interesser og har derved en indflydelse på aktivitetslivet. Hvordan et menneske ser på sig selv og på verden samt, hvordan mennesket oplever tilværelsen, er en funktion af menneskets vilje. Når et menneske oplever funktionsnedsættelse, kan det påvirke viljen negativt. Når viljen påvirkes negativt, kan mennesket træffe beslutninger, der enten forværrer eller forstørrer virkningen af funktionsnedsættelsen. Hvis man oplever følelsen af hjælpeløshed og håbløshed, kan det føre til at mennesket helt undgår de aktiviteter, der kunne opbygge selvtilliden og evnerne Værdierne er centrale og om må revurderes og ændres i forhold til ny aktivitetsformåen (Kielhofner, 2010). Der er to dimensioner i følelsen af handleevne, følelsen af personlig kapacitet og oplevelse af egen virkekraft. Følelsen af personlig kapacitet er en aktiv bevidsthed om ens evne til at leve det liv, man gerne vil. Ved en funktionsnedsættelse kan den manglende kapacitet, opleves som besvær med at udføre de ting, som betyder noget i ens liv. Oplevelse af egen virkekraft omhandler, omhandler om ens, anstrengelser er tilstrækkelige til at opnå ens ønskede mål (Kielhofner, 2006). Vanedannelse Ved at gentage handlinger i specifikke kontekster, etableres vanemæssige handlemønstre, som styres af vaner og roller. Vaner involverer tillærte måder at gøre ting på per automatik. Roller giver mennesket en identitet og meget af det vi gør, er styret af 14

15 de roller vi har. Hvis mennesket får en funktionsnedsættelse og derved bliver udfordret i sin vanedannelse, kan det miste en del af det, der tidligere har givet livet fortrolighed og bekvemmelighed (Kielhofner, 2010). Udøvelseskapacitet I aktivitetsudøvelse beskriver Kielhofner de fundamentale fysiske og mentale evner,som ligger til grund for begrebet Udøvelseskapacitet. Og hvordan disse anvendes og opleves i udførelsen af aktiviteter. Udøvelseskapaciteten påvirkes af et komplekst samspil mellem muskuloskeletale, kardiopulmonale og neurologiske systemer, når mennesker er aktive. Kielhofner understreger vigtigheden af en øget opmærksomhed på individets oplevelse af udøvelse og især begrænsninger i menneskets oplevelse af funktionsnedsættelser. Dette især med hensyn til en oplevelse af, at være fremmedgjort i forhold til ens egne krop. Det vil sige, at den subjektive evne opleves, ved at individet foretager sig noget med den levede krop, som giver oplevelsen af at være til og at mennesket kender verdenen, gennem sin egen krop (Kielhofner, 2010). Aktivitetsidentitet Aktivitetsidentitet en sammensat følelse af, hvem man er og hvem man ønsker at være og er skabt af ens aktivitetsdeltagelse gennem livet. Man får sammenhæng og mening i ens aktivitetsidentitet gennem aktivitetsnarrativer (Kielhofner, 2010). Dynamikken i MOHO Igennem det mennesket gør, skabes dets evner, tanker og følelser om selvet, dets sociale identitet samt vaner. Aktivitetsmæssige handlinger, tanker og følelser opstår altid ud af det dynamiske samspil mellem vilje, vanedannelse, udøvelseskapacitet og den omgivelsesmæssige kontekst. Derfor kan et skift eller ændring i vilje, vanedannelse, udøvelseskapacitet eller omgivelser, ændre dynamikken i det menneskelige system og dermed i fundamentet for selve aktivitetsudøvelsen (Kielhofner, 2010). 5.3 Hjertesvigt Hjertesvigt er en sygdom, der gør at hjertet, især ved anstrengelse, ikke pumper tilstrækkeligt med blod rundt i kroppen. Hjertesvigt opstår, når dele af hjertets muskler bliver omdannet fra muskelvæv til bindevæv. Når dette sker, går det udover hjertets evne til at trække sig sammen og derved pumpe blodet rundt i kroppen. Der kan være flere årsager til hjertesvigt, de mest kendte er 15

16 Åreforsnævring Blodprop i hjertet Forhøjet blodtryk Hjerteklapfejl Hjerterytme forstyrrelser Medfødte hjertesygdomme Arvelige hjertemuskelsygdomme (Sundhed.dk, 2005) Derudover kan hjertesvigt opstå som følge af andre sygdomme så som stofskiftesygdomme, diabetes, infektioner samt alkoholisme. Endvidere kan sygdommen opstå af ukendte årsager. Symptomer ved hjertesvigt De mest almindelige symptomer er typisk en eller flere af nedenstående: Udpræget træthed Personen føler sig energiforladt Åndenød ved fysisk aktivitet. I nogle tilfælde allerede ved tale eller i hvile. Hævede ben og fødder Tendens til hjertekrampeanfald eller uregelmæssig hjerterytme Kvalme Appetitløshed Vægtøgning Hosteanfald Svimmelhed (Sundhed.dk, 2010) 6. Design, materiale og metode Der er nu blevet givet en beskrivelse af valgte teorier. I det fælgende afsnit, vil der gives en beskrivelse af metoden, der er anvendt for at komme frem til resultaterne. Først vil designet blive beskrevet og det vil blive begrundet hvorfor vi har valgt, at anvende det design i undersøgelsen. Dernæst vil materialet blive beskrevet, det vil sige respondenter, samt samarbejdsstederne. Endelig vil vi slutte af med en beskrivelse af processen med dataindsamlingen og databearbejdningen. 16

17 6.1 Design Undersøgelsen blev lavet som, en spørgeskemaundersøgelse, da vi ønskede, at afdække om mennesker med hjertesvigt opfatter at have påvirket kvalitet i udførelsen af ADL og i hvilke opgaver kvaliteten er påvirket samt hvordan. Vi valgte at lave et deskriptivt studie også kaldet survey-design (Thisted, 2010). Den deskriptive kvantitative undersøgelse blev valgt, fordi vi ønskede, at afdække omfanget af mennesker med hjertesvigts oplevelse af, påvirket kvalitet i udførelsen af ADL. Ved at anvende et kvantitativt design, muliggjorde det, at indsamle en bred viden om respondenternes opfattelse af påvirket kvalitet i aktivitetsudførelsen. Ved at anvende kvantitativ design, var det muligt at indsamle data fra en stor stikprøve, som kunne være et repræsentativt udsnit af den samlede population. Derved ønskede vi at kunne sige noget generelt, eller vise en tendens omkring kvaliteten i udførelsen af ADL hos den samlede population. Samtidig rummer undersøgelsen en grad af kvalitative data, da spørgeskemaet afdækker hvordan den enkelte respondents oplevelse af kvaliteten i aktivitetsudførelsen. Det vil sige at vi ud over omfanget, og i hvilke typer opgaver respondenterne angiver påvirket kvalitet i udførelsen af ADL, også får viden omkring, hvordan kvaliteten er. Dette giver en kvalitativ måling, i den kvantitative undersøgelse, da vi spørger ind til den oplevede kvalitet. Vi har valgt, at opgøre alt indsamlet data kvantificerbart, for at give et overskueligt overblik over omfanget og forekomsten. 6.2 Materiale I dette afsnit, beskrives processen med udvælgelse af respondenterne, herunder eksklusions kriterier og eksklusions kriterier. Dernæst gøres rede for, hvordan vi fik kontakt til samarbejdsstederne. Respondenterne I kvantitative undersøgelser udforskes en udvalgt gruppe (stikprøve), der er et repræsentativt udsnit af den samlede population (Thisted, 2010). Vores samlede population var mennesker med diagnosen hjertesvigt, uden fokus på hvilke årsager der ligger til grund for sygdommen. 17

18 For at kunne finde relevante personer til vores undersøgelse, opstillede vi nogle kriterier for udvælgelsen. Disse kriterier var vigtige, da det var samarbejdsstederne, der havde kontakten til respondenterne og de derved skulle finde mennesker, der matchede inklusionskriterierne og som frivilligt ønskede at deltage i undersøgelsen. Derved havde alle samarbejdsstederne en fælles forståelse af, hvem vi gerne ville have skulle indgå, som respondenter i undersøgelsen. Kriterierne er samtidig med til at sikre, at de udvalgte personer kan gennemføre undersøgelsen og undgå bias der kan påvirke resultatet (Thisted, 2010). Derudover er de kriterier vi har valgt nogle der understøtter vores problemstilling. Udvælgelseskriterier Vi valgte at eksludere mennesker, som ikke havde hjertesvigt, som den primære diagnose eller som stadig var indlagt på et hospital. Inklusionskriterierne var, at man skulle have fået stillet diagnosen hjertesvigt, ikke være indlagt samt være vendt tilbage til hverdagslivet efter diagnosticeringen af hjertesvigt. Nedenstående tabel viser inklusions- og eksklusionskriterier. Tabel 1. Inklusions- og eksklusionskriterier Inklusionskriterier Eksklusionskriterier Fået stillet diagnosen hjertesvigt Alle aldre Udskrevet fra hospital Tilbage til hverdagslivet Deltager i et rehabiliteringsforløb opfølgningsforløb Har en anden primær diagnose end hjertesvigt Indlagt på hospital Respondenternes rehabiliteringsforløb skulle bestå af ambulant behandling med kontakt til samarbejdsstederne i enten et kort forløb på 6-12 uger, eller i et længere forløb med kontrol 1-2 gange månedligt. Vi har ingen information om, hvor længe respondenterne har levet med hjertesvigt elle, hvor længe de har været udskrevet fra hospitalet, da det ikke har relevans for undersøgelsen. 18

19 Samarbejdsstederne I startprocessen af undersøgelsen, kontaktede vi hjerteforeningen, i håb om vi kunne starte et samarbejde med dem. Dette kunne imidlertid ikke lade sig gøre, da de ikke kunne garantere os, at vi udelukkende kom i kontakt med personer med hjertesvigt. Årsagen til dette var, at deres database ikke inddelte deres medlemmer efter diagnose. Efter dialogen med hjerteforeningen og en afgrænsning af inklusions- og eksklusions kriterierne for respondenterne, kontaktede vi fem hospitaler og flere sundhedscentre på Sjælland, for at finde respondenter til undersøgelsen. Ud af dem, lykkedes det at få kontakt med tre hospitaler i Region Hovedstaden samt et hospital i Region Sjælland, der havde respondenter, der præcist matchede inklusionskriterierne, samt havde både tiden og lysten til at hjælpe med uddelingen af spørgeskemaerne. Nedenfor er lavet en overskuelig tabel over samarbejdsstederne, samt hvor mange spørgeskemaer der blev udleveret til dem. Tabel 2. Samarbejdsstederne samt udleverede spørgeskemaer. Oversigt over samarbejdsstederne Udleverede spørgeskemaer Hjertesvigtsklinik, Region Hovedstaden 50 stk. Hjertesvigtsklinik, Region Hovedstaden 40 stk. Genoptræningsafsnit på et hospital, Region Hovedstaden Kardiologisk ambulatorium, Region Sjælland 20 stk. 40 stk. 150 stk. Total Der blev indgået aftaler med i alt fire forskellige steder, for at gøre undersøgelsen så repræsentativ som muligt. For at undersøgelsen skal være gyldig, skal respondenterne være repræsentative for hele området af personer med hjertesvigt. (Thisted, 2010). Derfor blev det valgt at have et samarbejde med to hjertesvigtsklinikker samt to kardiologiske ambulatorier på hospital. På hvert af samarbejdsstederne blev vi tilknyttet en kontaktperson, som var henholdsvis tre ledende sygeplejersker og en fysioterapeut, der havde kontakt til personer med hjertesvigt. Ved at rekruttere respondenter gennem samarbejdspartnerne sikrede vi os, at 19

20 respondenterne havde diagnosen hjertesvigt, da kontaktpersonerne kendte respondenternes diagnose. Efter en bekræftelse fra kontaktpersonerne fra samarbejdsstederne om at de gerne ville samarbejde, blev der aftalt et møde med hvert af stederne, hvor vi kunne komme og forklare formålet med hele projektet og hvad deres rolle i processen ville blive. Til dette blev der skrevet et brev til samarbejdsstederne (bilag 1), som blev udleveret til dem. I dette brev blev det beskrevet hvem vi var, hvad formålet med opgaven var, så det kunne formidles videre til dem der ville deltage. Desuden påførte vi vores telefonnumre, så de kunne kontakte os, hvis der opstod tvivls spørgsmål. Ved mødet blev informationsbrevet, oplysningsskemaet samt ADL-Q spørgeskemaet vist og gennemgået med den ansvarlige kontaktperson, så de vidste hvad de udleverede til de deltagende. Inden det personlige møde, havde vi pakket det antal kuverter, hvert samarbejdssted skulle have. Hver kuvert indeholdt følgende: Et informationsbrev (bilag 2) Hvordan man udfyldte spørgeskemaet ADL-Q korrekt (Bilag 3) Oplysningsskema (Bilag 4) Et eksemplar af ADL-Q (Bilag 5) Kuverterne, til de steder hvor der ikke var ugentlig kontakt, var frankeret, så det eneste respondenten skulle efter udfyldelse af spørgeskemaet var, at sende det tilbage med posten i den frankerede kuvert. Ved at gøre det på denne måde, skulle tiden samarbejdsstederne skulle anvende på at hjælpe os, være minimeret. På genoptræningsstedet, havde kontaktpersonen ugentlig kontakt med respondenterne, og det blev valgt at vedkommende selv samlede svarkuverterne sammen, som vi så afhentede efter aftale. Kontakt til respondenterne Som nævnt i det ovenstående er det samarbejdspartnerne, der har formidlet kontakten til deltagerne. Det er også dem, der har udvalgt respondenterne på baggrund af de kriterier vi havde fremsat, ved den mundtlige og skriftlige information. De har adspurgt respondenterne, om de ønskede at deltage i undersøgelsen og gav information om, hvem 20

En deskriptiv spørgeskemaundersøgelse om kvaliteten i udførelsen af ADL hos mennesker med hjertesvigt

En deskriptiv spørgeskemaundersøgelse om kvaliteten i udførelsen af ADL hos mennesker med hjertesvigt En deskriptiv spørgeskemaundersøgelse om kvaliteten i udførelsen af ADL hos mennesker med hjertesvigt Ergoterapeutisk udviklingsarbejde og forskning Bachelorprojekt Ergoterapeutuddannelsen København PH

Læs mere

Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012

Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012 Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012 Sjælland 1 Fakta om MoHO Primært udviklet af Gary Kielhofner (1949 2010) med

Læs mere

Modul 2 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. Ergoterapeutuddannelsen, PH Metropol

Modul 2 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. Ergoterapeutuddannelsen, PH Metropol Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet Ergoterapeutisk udviklingsarbejde Professionsfærdigheder og udøvelse Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling Sundhedsfremme og forebyggelse arbejdsliv og arbejdsmiljø

Læs mere

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet

Læs mere

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Selvstændig fysioterapeutisk rygvurdering i Medicinsk Rygcenter Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt November 212 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 METODE

Læs mere

VALIDEREDE ERGOTERAPEUTISKE REDSKABER I DAGLIG PRAKSIS DILEMMAER. Odense 15. februar 2012: Eva Ejlersen Wæhrens

VALIDEREDE ERGOTERAPEUTISKE REDSKABER I DAGLIG PRAKSIS DILEMMAER. Odense 15. februar 2012: Eva Ejlersen Wæhrens VALIDEREDE ERGOTERAPEUTISKE REDSKABER I DAGLIG PRAKSIS DILEMMAER Odense 15. februar 2012: Eva Ejlersen Wæhrens BAGGRUND OPLÆG Hvordan og med hvilken begrundelse kan vi prioritere at bruge de ergoterapeutiske

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Aktivitetsfokuseret ergoterapeutisk intervention til kvinder med kronisk generaliserede smerter og fibromyalgi.

Aktivitetsfokuseret ergoterapeutisk intervention til kvinder med kronisk generaliserede smerter og fibromyalgi. Aktivitetsfokuseret ergoterapeutisk intervention til kvinder med kronisk generaliserede smerter og fibromyalgi. En sekundær analyse af et randomiseret kontrolleret studie Cecilie von Bülow, MSc OT. Kirstine

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Børn med diabetes. og deres trivsel i skolen

Børn med diabetes. og deres trivsel i skolen Børn med diabetes og deres trivsel i skolen Indholdsfortegnelse Indledning Hovedresultater Baggrund..... 3 Formål....... 4 Metode og gennemførelse.... 6 Udvalgets sammensætning.... 7 Kommunikation med

Læs mere

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013 Søgeprotokol Titel: Cancerpatienters oplevelser med cancerrelateret fatigue og seksualitet Problemformulering: International og national forskning viser at mange patienter lider af cancer relateret fatigue,

Læs mere

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Ergoterapeutuddannelsen, PH Metropol

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Ergoterapeutuddannelsen, PH Metropol Modul 14 Ergoterapeutisk udviklingsarbejde Ergoterapeutuddannelsen, PH Metropol Figur: Studieaktivitetsmodel, modul 14, Ergoterapeutuddannelsen I studieaktivitetsmodellen herover er det illustreret, hvilken

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

Brugerundersøgelse Roskilde Kommune. for genoptræningsområdet. Rapport - inklusiv bilag

Brugerundersøgelse Roskilde Kommune. for genoptræningsområdet. Rapport - inklusiv bilag Brugerundersøgelse Roskilde Kommune for genoptræningsområdet 2009 Rapport - inklusiv bilag Rapport Indhold 1 Konklusion...1 2 Undersøgelsens hovedresultater...2 3 Træning med genoptræningsplan...2 3.1

Læs mere

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 I 2008 gennemførte Sundhedsministeriet en række ændringer i uddannelsen af speciallæger, herunder den meget omtalte 4-årsregel. Ændringerne var en del af en

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen Modulbeskrivelse

Ergoterapeutuddannelsen Modulbeskrivelse Modulbeskrivelse Modul 2 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse Hold E11v 1 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1.0 Tema... 3 2.0 Fordeling af fagområder og ECTS point i modul

Læs mere

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012-14 % af de beskæftigede sygeplejersker vurderer, at der ofte eller sommetider forekommer mobning på deres arbejdsplads. - Hver

Læs mere

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 RAPPORT Frederikssund Kommunes hjemmepleje Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Foto: Kenneth Jensen 2/22 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Metode... 6 Spørgeskemaet... 7 Svarprocenter

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

ICF og kortlægning af ICF i Danmark. Susanne Hyldgaard & Claus Vinther Nielsen

ICF og kortlægning af ICF i Danmark. Susanne Hyldgaard & Claus Vinther Nielsen ICF og kortlægning af ICF i Danmark Deltagelsesevne / arbejdsevne hos 5 borgere med den samme sygdom Tid Sygdom Upåvirket Sygemeldt Opgiver sit arbejde Kan ikke arbejde mere Let artrose Patient 1 Patient

Læs mere

Kvantitative metoder, teori og praksis

Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder Målet med de kvantitative metoder Forskellige typer kvantitative metoder Styrker og svagheder Repræsentativitet og udtræksperioder Det gode spørgeskema

Læs mere

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje 1 Formål med undersøgelsen Brugerundersøgelsen er et centralt redskab i Egedal Kommunes kontinuerlige arbejde med at forbedre kvaliteten i hjemmeplejen. Ved

Læs mere

Måling af ADL evne baseret på ADL Taxonomien

Måling af ADL evne baseret på ADL Taxonomien Måling af ADL evne baseret på ADL Taxonomien Eva Ejlersen Wæhrens, PhD Parker Ins3tute, Frederiksberg Hospital, Denmark ADL Taxonomien Beskrive ADL udførelse Observa>on og/eller interview 12 ak>vitets

Læs mere

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Teresa Holmberg tho@si-folkesundhed.dk Hvorfor er vi her i dag? Præsentere jer for et udpluk af resultaterne fra en ny undersøgelse

Læs mere

Studieaktiviteter for modul 2. Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet: Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse

Studieaktiviteter for modul 2. Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet: Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse Studieaktiviteter for modul 2 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet: Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse August 2013 Indholdsfortegnelse Studieaktiviteter for modul 2... 1 Studieaktiviteter for modul

Læs mere

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

X - APKORT. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet

X - APKORT. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet X - APKORT En spørgesskemaundersøgelse om helbredsrelateret livskvalitet HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år

Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år Fysioterapeutuddannelsen, Odense PPYCS, foråret 2014 Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år Correlation between 100 meter freestyle swim times

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

EN HVERDAG MED KRÆFT. Professionshøjskolen University College Nordjylland Ergoterapeutuddannelsen, E10s - Modul 14-7. semester

EN HVERDAG MED KRÆFT. Professionshøjskolen University College Nordjylland Ergoterapeutuddannelsen, E10s - Modul 14-7. semester Bachelorprojekt Fredag d.3 januar 2014 EN HVERDAG MED KRÆFT Formålet er at beskrive, hvordan uheldbredeligt syge kræftpatienter rapporterer kvaliteten i udførelsen af daglige og ugentlige ADL opgaver FORFATTERE

Læs mere

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 3. Udvikling og forandring i aktivitetsudøvelse for børn, voksne og ældre.

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 3. Udvikling og forandring i aktivitetsudøvelse for børn, voksne og ældre. Modulbeskrivelse Lokalt tillæg til studieordningen Modul 3 Udvikling og forandring i aktivitetsudøvelse for børn, voksne og ældre. Undersøgelse af funktionsevne. Klinisk undervisning II August 2015 BOMA

Læs mere

Behandling af kvantitative data 19.11.2012

Behandling af kvantitative data 19.11.2012 Behandling af kvantitative data 19.11.2012 I dag skal vi snakke om Kvantitativ metode i kort form Hvordan man kan kode og indtaste data Data på forskellig måleniveau Hvilke muligheder, der er for at analysere

Læs mere

METASYNTESE. Living with the symptoms of ADHD in adulthood how do they manage? A meta synthesis. 13. september 2013 AARHUS UNIVERSITET

METASYNTESE. Living with the symptoms of ADHD in adulthood how do they manage? A meta synthesis. 13. september 2013 AARHUS UNIVERSITET METASYNTESE Living with the symptoms of ADHD in adulthood how do they manage? A meta synthesis 13. september 2013 1 METASYNTESE Arbejdet frem mod en metasyntese 2 ADHD METASYNTESE Kontekst og indledende

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 2. Lokalt tillæg til studieordningen. Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet: Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse.

Modulbeskrivelse. Modul 2. Lokalt tillæg til studieordningen. Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet: Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse. Modulbeskrivelse Lokalt tillæg til studieordningen Modul 2 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet: Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse. Februar 2016 BOMA / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 2. Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet: Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse.

Modulbeskrivelse. Modul 2. Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet: Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse. Modulbeskrivelse Modul 2 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet: Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse. Oktober 2014 BOMA, HGN og JEBA / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 2

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012 Ja (n=245) fra en kollega (n=9) fra en leder (n=0) fra underordnede (n=0) fra en læge (n=45) fra klienter/patienter (n=187) fra pårørende (n=15) fra en anden (n=14) Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 59 Svarprocent: 45% PATIENTOPLEVETKVALITET 213 Patientoplevetkvalitet 213 FORORD 1 Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with

Læs mere

Bachelorprojekt, juni 2007 JCVU Ergoterapeutuddannelsen 4. DESIGN, MATERIALE OG METODE 15

Bachelorprojekt, juni 2007 JCVU Ergoterapeutuddannelsen 4. DESIGN, MATERIALE OG METODE 15 Indhold Bachelorprojekt, juni 2007 JCVU Ergoterapeutuddannelsen Indholdsfortegnelse 1. PROBLEMBAGGRUND 4 1.1 EPIDEMIOLOGI 4 1.2 SYMPTOMER OG FORLØB 4 1.3 AKTIVITETSPÅVIRKNING 4 1.4 ERGOTERAPEUTISK BEHANDLING

Læs mere

PRAKSISPULJEN Afrapporteringsskabelon

PRAKSISPULJEN Afrapporteringsskabelon PRAKSISPULJEN Afrapporteringsskabelon Afrapporteringen er et led i Ergoterapeutforeningens dokumentation af, hvad Praksispuljens midler anvendes til. Informationerne går i første omgang til Bevillingsudvalget.

Læs mere

Vurdering af kvantitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvantitative videnskabelige artikler Vurdering af kvantitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Brug TAB/shift-TAB til at komme frem og tilbage mellem tekstfelterne)

Læs mere

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt 24.maj 2012 Katrine Løppenthin, sygeplejerske, cand.scient.san., ph.d. studerende Hvordan

Læs mere

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet D.29/2 2012 Udarbejdet af: Katrine Ahle Warming Nielsen Jannie Jeppesen Schmøde Sara Lorenzen A) Kritik af spørgeskema Set ud fra en kritisk vinkel af spørgeskemaet

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Plastikkirurgisk afdeling (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus

Plastikkirurgisk afdeling (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Plastikkirurgisk afdeling (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Spørgeskemaet er udsendt til 296 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 71

Læs mere

Sygeplejefaglige projekter

Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter - En vejledning Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afd. X Det er afdelingens ønske at skabe rammer for, at sygeplejersker

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 59 PATIENTOPLEVETKVALITET 23 Svarprocent: 45% FORORD Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede kvalitet i speciallægepraksis,

Læs mere

Kongevejsklinikken Kongevejsklinikken

Kongevejsklinikken Kongevejsklinikken LUP 2012 Ambulante Kongevejsklinikken Kongevejsklinikken Undersøgelsen er blandt 30 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2012. 67 % af disse svarede på spørgeskemaet.

Læs mere

Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data. Tanja Miller og Trine Lolk Haslam

Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data. Tanja Miller og Trine Lolk Haslam Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data Tanja Miller og Trine Lolk Haslam Empiri indsamling Hvad er empiri? Hvad er forskellen mellem erfaring og empiri Hvad er kvalitative

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 8 PATIENTOPLEVETKVALITET 23 Svarprocent: 62% FORORD Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede kvalitet i speciallægepraksis,

Læs mere

ICF - CY. International Klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse ttelse og Helbredstilstand og unge

ICF - CY. International Klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse ttelse og Helbredstilstand og unge ICF - CY International Klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse ttelse og Helbredstilstand hos børn b og unge WHO klassifikationer ICD-10 sygdomme -diagnoser ICF-CY funktionsevne ICF ICF

Læs mere

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på videregående. Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i miljøteknologi. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i miljøteknologi. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i miljøteknologi 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

Brugerundersøgelse af Hjemmeplejen, Pleje og omsorg Faaborg-Midtfyn Kommune

Brugerundersøgelse af Hjemmeplejen, Pleje og omsorg Faaborg-Midtfyn Kommune Brugerundersøgelse af Hjemmeplejen, Pleje og omsorg Faaborg-Midtfyn Kommune Rapport over brugernes svar BORGER ÆLDRE BØRN BRUGER FORÆLDRE Udarbejdet af: EPO-staben, FAMILIE BEBOER UNGE BORGER ÆLDRE BØRN

Læs mere

LUP. Patienters oplevelser i Region Nordjylland. Udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse på vegne af Region Nordjylland

LUP. Patienters oplevelser i Region Nordjylland. Udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse på vegne af Region Nordjylland Spørgeskemaundersøgelse med svar fra 15.285 patienter 2014 LUP Patienters oplevelser i Region Nordjylland Indeholder også hovedresultater fra LUP Fødende 2014 Udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Læs mere

Hæmatologisk afdeling Herlev Hospital

Hæmatologisk afdeling Herlev Hospital Hæmatologisk afdeling Herlev Hospital Spørgeskemaet er udsendt til 155 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 63 % af disse svarede på spørgeskemaet. På landsplan

Læs mere

Dag 1: 1) Fra problemformulering til spørgeskema-tematikker; 2) Hvordan hører data sammen; 3) Overvejelser om datas egenskaber; 4) Hvad kan man

Dag 1: 1) Fra problemformulering til spørgeskema-tematikker; 2) Hvordan hører data sammen; 3) Overvejelser om datas egenskaber; 4) Hvad kan man Dag 1: 1) Fra problemformulering til spørgeskema-tematikker; 2) Hvordan hører data sammen; 3) Overvejelser om datas egenskaber; 4) Hvad kan man spørge om; 5) Tips n tricks i forhold til at formulere spørgsmål;

Læs mere

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1 Hjertesvigtklinikken Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling M1 Velkommen til hjertesvigt-klinikken på M1 På hjerteafdelingen har vi specialuddannet en gruppe sygeplejersker, som i samarbejde med

Læs mere

Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011

Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011 Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011 Acadre sag nr.10/2762 dokument nr.85 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 2 2. Resumé... 2 2.1 Skovbogård... 2 2.2 Baggrund... 2 2.3 Formål... 2 2.4

Læs mere

KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig i Gladsaxe Kommune

KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune Center for Personale og Udvikling Udviklingssekretariatet CSFAMR/DOBJJE Januar 2009 KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning Vallensbæk Kommune Tilfredshedsundersøgelse af hjemmeplejen Tekstrapport Maj 2013 Projektkonsulenter Connie Flausø Larsen Casper Ottar Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører MEGAFON.

Læs mere

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens Modul 14 FN2010v-A+B svarprocent 24% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Målet er, at du efter modulet kan: - Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde

Læs mere

Plastikkirurgisk afdeling Roskilde Sygehus, Sygehus Nord

Plastikkirurgisk afdeling Roskilde Sygehus, Sygehus Nord Plastikkirurgisk afdeling Roskilde Sygehus, Sygehus Nord Spørgeskemaet er udsendt til 116 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 66 % af disse svarede på spørgeskemaet.

Læs mere

Bachelorprojektet er udarbejdet af: Kamilla Jespersen Louise Klemensen Møller Jensen Marie Vestergård

Bachelorprojektet er udarbejdet af: Kamilla Jespersen Louise Klemensen Møller Jensen Marie Vestergård Bachelorprojektet er udarbejdet af: Kamilla Jespersen Louise Klemensen Møller Jensen Marie Vestergård Uddannelsessted: Via University College, Ergoterapeutuddannelsen, Århus Fag: Ergoterapi Semester: 7.

Læs mere

Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, ambulatorium Rigshospitalet

Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, ambulatorium Rigshospitalet Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, ambulatorium Rigshospitalet Undersøgelsen er blandt 698 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2012.

Læs mere

Plastikkirurgisk ambulatorium Roskilde Sygehus, Sygehus Nord

Plastikkirurgisk ambulatorium Roskilde Sygehus, Sygehus Nord Plastikkirurgisk ambulatorium Roskilde Sygehus, Sygehus Nord Undersøgelsen er blandt 397 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2012. 65 % af disse svarede på spørgeskemaet.

Læs mere

AT LEVE MED SVIMMELHED I HVERDAGEN - Et kvalitativt bachelorprojekt i ergoterapi

AT LEVE MED SVIMMELHED I HVERDAGEN - Et kvalitativt bachelorprojekt i ergoterapi AT LEVE MED SVIMMELHED I HVERDAGEN - Et kvalitativt bachelorprojekt i ergoterapi University College Nordjylland Ergoterapeutuddannelsen Hold E11s, Modul 14 Metodevejleder: Torben Broe Knudsen Ekstern vejleder:

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 62 PATIENTOPLEVETKVALITET 213 Svarprocent: 48% Patientoplevetkvalitet 213 FORORD 1 Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede

Læs mere

Canadian Occupational Performance Measure

Canadian Occupational Performance Measure Canadian Occupational Performance Measure ERGO15 Odense, 12. november. 2015 Lektor, MScOT Ergoterapeutuddannelsen / Institut for Fysioterapi og Ergoterapi Et oversættelses og validerings projekt I 8 studier

Læs mere

Hjerteforeningens Barometerundersøgelse. Temadag d. 01.09.15

Hjerteforeningens Barometerundersøgelse. Temadag d. 01.09.15 Hjerteforeningens Barometerundersøgelse Temadag d. 01.09.15 Formål Overblik over hvordan hjertepatienter oplever og vurderer deres forløb gennem sundhedsvæsenet - Inputs til planlægning, strategisk ledelse

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Professionel Kapital på gymnasieuddannelserne

Professionel Kapital på gymnasieuddannelserne Professionel Kapital på gymnasieuddannelserne GL tilbyder, at samtlige institutioner med gymnasiale uddannelser gratis kan afdække skolens professionelle kapital enten i foråret eller i efteråret 2015.

Læs mere

Undersøgelse af medicinske patienter. Marts 2010. Dataleverandør og analysefirma

Undersøgelse af medicinske patienter. Marts 2010. Dataleverandør og analysefirma Undersøgelse af medicinske patienter. Marts 2010 Side 2 Indhold Indhold Tema Om rapporten Summary Metode Side 3 4-9 10-15 Resultater: Baggrundsspørgsmål Kommunikation og information mellem patient og sundhedssystem

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Behandlingsafsnit (indlagte) Ciconia, Århus Privathospital

Behandlingsafsnit (indlagte) Ciconia, Århus Privathospital LUP 2012 Indlagte Behandlingsafsnit (indlagte) Ciconia, Århus Privathospital Spørgeskemaet er udsendt til 26 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 77 % af disse

Læs mere

10 respondenter (52,6 %) er kvinder, 9 er mænd og de har en gennemsnitsalder på 28 år.

10 respondenter (52,6 %) er kvinder, 9 er mænd og de har en gennemsnitsalder på 28 år. Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i produktionsteknik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 KOL Hjem Igen Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 Lungemedicinsk afdeling Y på Gentofte Hospital har i samarbejde med Ergoterapien &

Læs mere

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003 Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Audit af individuelle genoptræningsplaner 00 Else Rose Hjortbak Kvalitetskonsulent Februar 00 Indhold Side Resumé...............................................................

Læs mere

Av, mit liv gør ondt En kvantitativ tværsnitsundersøgelse af aktivitetsproblematikker hos patienter med kroniske smerter

Av, mit liv gør ondt En kvantitativ tværsnitsundersøgelse af aktivitetsproblematikker hos patienter med kroniske smerter Av, mit liv gør ondt En kvantitativ tværsnitsundersøgelse af aktivitetsproblematikker hos patienter med kroniske smerter VIA University College Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus juni 2013 * Pain map Av,

Læs mere

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema AmbuFlex VestKronik Juni 2014 Baggrund og metode VestKronik har i samarbejde med klinikere fra Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital udviklet et klinisk

Læs mere

AMPS - som en del af en erhvervsrettet indsats

AMPS - som en del af en erhvervsrettet indsats AMPS - som en del af en erhvervsrettet indsats Generalforsamling i FNE-AMPS 2. April 2014 Annalise Jacobsen Hjerneskadecentret, Odense Erhvervsrettet rehabilitering af voksne, der har pådraget sig en hjerneskade

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere