Sammenhæng mellem - eller blot overgang til?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sammenhæng mellem - eller blot overgang til?"

Transkript

1 Sammenhæng mellem - eller blot overgang til? Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse om samarbejdet om børns sprog i overgangen mellem børnehave og børnehaveklasse - Artiklen er skrevet af Annika Wiwe og Irene Salling Kristensen, der begge er lektorer på Pædagoguddannelsen i Holstebro og ansat i Forsknings- og udviklingscenter for Sprog, Læsning og Læring i VIA UC. De sidste 4 år har vi gennem flere projekter beskæftiget os med samarbejdet om børns sprog i overgangen mellem børnehave og skole samt med skriftsprog for de 0-6-årige. Tab af viden om børns sprog i overgange Børn gennemgår en del overgange i de første år af deres liv; én af disse er overgangen mellem børnehave og børnehaveklasse. For at minimere den usikkerhed børn kan opleve i forbindelse med overgangen, er det vigtigt, at de professionelle voksne i børnenes liv forsøger at skabe genkendelighed og dermed kontinuitet i skiftet mellem de to institutionstyper (Larsen 2010). Ved at skabe sammenhæng mellem den viden og de erfaringer og færdigheder, som barnet får i henholdsvis børnehave og børnehaveklasse, er der desuden større mulighed for, at barnets udvikling og læring forløber hensigtsmæssigt. Det er derfor vigtigt, at pædagogers og børnehaveklasselederes samarbejde om børnene i overgangen mellem børnehave og skole er velfungerende (Broström, 2001, s.9f.). Projektet bag artiklen undersøger netop samarbejdet om børns sprog i overgangen mellem dagtilbud og skole. Vores arbejde tager afsæt i rapporten Ord med på vejen fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), hvor man kan læse følgende: Undersøgelsen 1 peger på at der er risiko for tab af viden om barnets sproglige kompetencer i de skift som barnet gennemgår i forbindelse med overgangen til skole. Det gælder særligt for barnets overgang fra dagtilbud til børnehaveklasse --- (Danmarks Evalueringsinstitut, 2008, s.8). Citatet pointerer, at samarbejdet om børns sprog ikke altid fungerer, og at vigtig viden om børns sproglige kompetencer derfor kan gå tabt. Sproget såvel talesproget som skriftsproget - har en afgørende plads i børnenes liv, både i deres børneliv men også i deres senere voksenliv. Sprog er vigtigt i forhold til at indgå i sociale relationer, i forhold til at tilegne sig viden, lære at læse og til at deltage aktivt i skole- og senere samfundsliv. Derfor kan det være bekymrende, hvis der ikke samarbejdes om børns sprog ind i skolen, så der dels skabes tryghed via genkendelse for barnet, dels så vigtig information om det enkelte barns sprog gives videre til barnets nye omgivelser. 1 Undersøgelsen omhandler udvalgte kommuners erfaringer med at gennemføre vurderinger af børns sprog i tiden omkring skolestart. 1

2 For at undersøge samarbejdsfeltet foretog vi en spørgeskemaundersøgelse, som kunne afdække mulige samarbejdsflader og -problematikker i forholdet mellem børnehave og børnehaveklasse. Denne artikel handler om spørgeskemaets hovedresultater samt de kvalificerende tiltag, vi tænker, kan ligge i naturlig forlængelse heraf. Men først lidt om vores overvejelser om spørgeskemaets fordele og ulemper som redskab til indsamling af data. Spørgeskema som redskab til indsamling af data Vores begrundelse for at vælge en spørgeskemaundersøgelse til at indsamle empiri var, at vi ønskede at få et generelt billede af samarbejdet. Vi fravalgte dermed bevidst det kvalitative interview, som måske nok ville give os et dybere indblik i udvalgte institutioners samarbejdsrelationer men ikke den brede viden. Vi udformede et spørgeskema primært med kvantitative spørgsmål men dog suppleret med kvalitative spørgsmål i de tilfælde, hvor vi vurderede, det var relevant at få uddybende svar. På den måde håbede vi at have forenet det bedste fra den kvantitative og den kvalitative metode, samtidig med vi gjorde det overkommeligt for os selv at analysere resultaterne. Vi udsendte i marts 2011 en -baseret spørgeskemaundersøgelse adresseret til den sprogansvarlige pædagog og til børnehaveklasselederen 2 i samtlige de børnehaver og børnehaveklasser, som tilhører praktikkredsen tilknyttet Pædagoguddannelsen i Holstebro 3. Det drejer sig om i alt 133 børnehaver og 26 børnehaveklasser. Vi opnåede en svarprocent på henholdsvis ca. 40 % (børnehaver) og 46 % (børnehaveklasser), hvilket efter dansk standard er lidt i underkanten i forhold til spørgeskemaets repræsentativitet (surveyxact, 2012). Det faktum, at spørgeskemaundersøgelsen er foretaget i en afgrænset del af Danmark, er desuden problematisk i forhold til reliabiliteten; i princippet kunne spørgeskemaets resultater jo se anderledes ud, hvis de var indsamlet i Storkøbenhavn eller på Bornholm. Begrundelsen for udelukkende at udsende spørgeskemaet til vores praktikkreds skal dels søges i manglende ressourcer til at gøre andet og mere, dels i det forhold, at vi - som ansatte ved Pædagoguddannelsen i Holstebro - anser institutionerne i vores praktikkreds for vores naturlige samarbejdspartnere. Dermed syntes det både overskueligt og relevant at begrænse udsendelsen af spørgeskemaet til en specifikt udvalgt gruppe respondenter, samtidig med vi var bevidste om, hvilken betydning det kunne få for spørgeskemaets repræsentativitet og reliabilitet. Også hvad angår spørgeskemaets validitet er vi nødt til at være selvkritiske, idet vi under udarbejdelsen af spørgeskemaet erfarede, at hvad vi tænkte, definerede det gode samarbejde, ikke nødvendigvis stemte overens med, hvordan man definerede dette begreb i praksisfeltet. Med denne tankevækkende erfaring i bagagen må vi erkende, at uanset, hvor omhyggelige vi var med 2 Det viste sig i spørgeskemaundersøgelsen, at samtlige respondenter blandt børnehaveklasselederne er uddannede pædagoger, selvom børnehaveklassen også er et arbejdsfelt for læreruddannede. I det følgende vil pædagoger dog udelukkende referere til pædagoger i børnehaver, mens betegnelsen børnehaveklasseleder vil blive benyttet om pædagoger ansat i børnehaveklasser. 3 Det drejer sig om børnehaver og børnehaveklasser i Holstebro, Struer, Lemvig, Skive, Herning og Ringkøbing - Skjern kommuner. 2

3 formuleringen af spørgsmålene, kunne der indsnige sig sådanne validitetsproblematikker i vores undersøgelse. Med ovenstående forbehold in mente vil vi i det følgende alligevel vove at tolke og konkludere på vores spørgeskemas resultater. Ved at vælge spørgeskemaet som metode til at indsamle empiri har vi opnået at fremskaffe en del data og dermed fået et generelt billede af samarbejdet om børns sprog i overgangen mellem børnehave og børnehaveklasse - i vores del af Danmark. Spørgeskemaets spørgsmål og svar Som nævnt ønskede vi at undersøge tilstedeværelsen af mulige samarbejdsflader og - problematikker i samarbejdet om børns sprog i overgangen mellem børnehave og børnehaveklasse. På baggrund af litteratur og fortællinger fra praksisfeltet 4 havde vi formuleret hypoteser vedrørende 3 mulige samarbejdsflader og 4 mulige samarbejdsproblematikker, og vi stillede derfor spørgsmål, som enten skulle be- eller afkræfte disse hypoteser. De 3 samarbejdsflader Første samarbejdsflade: Pædagogiske læreplaner og Fælles Mål Det første område, hvor vi tænkte, at et samarbejde kunne tage sit udgangspunkt, er i den store overensstemmelse mellem de lovgivningsmæssige krav, der er til det pædagogiske indhold i henholdsvis børnehave og børnehaveklasse (jf. Broström og Schytte, 2004, s.17). For begge institutionstyper gælder således, at der er 6 obligatoriske temaer, som den pædagogiske praksis de to steder skal tage udgangspunkt i (jf. henholdsvis Dagtilbudslovens 8 om de pædagogiske læreplaner (Retsinformation, 2012) og Fælles Mål for Børnehaveklassen (Undervisningsministeriet, 2012) 5 ). Èt af de 6 temaer omhandler begge steder børnenes sprog, og der burde derfor være basis for et samarbejde mellem børnehave og skole på dette område. Vores spørgeskemaundersøgelse bekræfter denne hypotese, idet undersøgelsen viser, at der er stor genkendelighed dels i typen af aktiviteter i sprogarbejdet de to steder (f.eks. i form af dialogisk læsning og arbejde med rim og remser), dels i den pædagogiske tilgang til aktiviteterne, som begge steder er legepræget (naturligt nok er den legeprægede pædagogik mest udbredt i børnehaven). Undersøgelsen viser desuden, at såvel børnehave som børnehaveklasse arbejder på grundlag af et funktionalistisk sprogsyn, som prioriterer sprog i brug i sociale kontekster, der er meningsfulde for barnet (Mors, 2007, s.19f.). I forlængelse heraf vægter begge institutionstyper også det sociale aspekt af børnenes sprog, mens de ikke lægger lige så stor vægt på korrekt udtale og sætningsdannelse. Vores første hypotese blev altså bekræftet. 4 Fortællingerne fra praksis har vi fået fra flere sider: Fra pædagoger i praktikinstitutioner vi har samarbejdet med som praktikundervisere, pædagoger vi har undervist på efteruddannelsesforløb, pædagoger vi har interviewet i forbindelse med vores projekt (som spørgeskemaet er en del af) og studerende i praktik, som har deltaget i en studiekreds i forbindelse med projektet. 5 Både i spørgeskemaundersøgelsen og her i artiklen tages afsæt i de Fælles Mål fra Der er nye Fælles Mål på vej i skrivende stund, men de behandles ikke her. 3

4 Anden samarbejdsflade: Ministeries sprogvurderingsmateriale I 2012 frigav Socialministeriet et nyt sprogvurderingsmateriale: Sprogvurdering af børn i treårsalderen, inden skolestart og i børnehaveklassen. Hermed bliver det nu muligt for børnehaver og børnehaveklasser at samarbejde om børns sproglige udvikling med udgangspunkt i et samlet materiale. Intentionen med materialet er således også, at det kan bidrage til en mere sammenhængende indsats omkring barnets sprog i dets overgang fra børnehave til skole (Undervisningsministeriet, 2012). Vi mener, materialet har potentiale til at leve op til sin intention, og ville derfor afprøve det som den anden mulige samarbejdsflade i vores spørgeskemaundersøgelse. For at materialet kan blive et nyt samarbejdsfelt forudsætter det selvfølgelig, at institutionerne ønsker at benytte materialet, da dette ikke er et lovkrav. Dog er det i mange tilfælde heller ikke den enkelte institution, der vælger, hvilket sprogvurderingsmateriale, den vil benytte: det er ofte en kommunal beslutning. Men hvis det er en mulighed selv at vælge sit sprogvurderingsmateriale, vil omkring 40 % af de adspurgte børnehaver og 70 % af børnehaveklasserne benytte materialet, viste spørgeskemaundersøgelsen. Det forholdsvis lave tal for børnehaverne (i forhold til børnehaveklasserne) kan måske forklares med, at det ikke længere er obligatorisk at sprogvurdere alle 3-årige, ligesom det heller ikke er et lovkrav at sprogvurdere børnene før skolestart. På den baggrund tænker pædagogerne i børnehaven måske, at de ikke har behov for dette nye materiale, men at de blot kan fortsætte med det tidligere udsendte ministerielle materiale: Sprogvurderingsmateriale til 3-årige (og altså ikke med mulighed for at anvende et sammenhængende materiale ind i børnehaveklassen). I børnehaveklassen derimod er det obligatorisk at sprogvurdere alle børn, samtidig med at der først med dette nye materiale kommer et ministerielt materiale til formålet til denne aldersgruppe. Disse forhold kan evt. forklare den store forskel i interessen i forhold til at ville anvende det nye materiale. Men endnu en mulig samarbejdsflade er altså til stede i det nye sprogvurderingsmateriale. Tredje samarbejdsflade: Tidlig skrift Den sidste samarbejdsflade, som har dannet udgangspunkt for udarbejdelsen af vores spørgeskemaundersøgelse, er arbejdet med den tidlige skriftsprogsudvikling 6. Iflg. Bekendtgørelsen til loven om pædagogiske læreplaner er det et lovkrav, at børn i dagtilbud skal støttes i at udvikle deres nysgerrighed og interesse for tegn, symboler og den skriftsproglige verden, herunder bogstaver og tal (Sprogpakken, 2012). Vi havde derfor en hypotese om, at dette arbejde i børnehaven kan danne et godt udgangspunkt for børnehaveklassens videre arbejde med børnenes skriftsprog. Arbejdet med børnenes skriftsprogstilegnelse og deres skriftsproglige kompetencer udgør således et naturligt samarbejdsfelt mellem dagtilbud og skole. Vi spurgte derfor børnehaverne, om de arbejdede med forberedende skriftsprog, og i bekræftende fald hvordan de 6 Se fx Kristensen og Wiwe: Skriftsprog i børnehøjde, VERA 62/

5 gjorde dette 7. Det viste sig, at 90 % af de adspurgte børnehavepædagoger arbejder med forberedende skriftsprog, og at dette arbejde foregår på mangfoldige måder. Nedenfor ses hvordan pædagogernes svarede på spørgsmålet: Hvordan inddrager I forberedende skriftsprog i jeres arbejde? 8 På den baggrund burde der være et godt udgangspunkt for samarbejde om børns skriftsprogstilegnelse på tværs af børnehave og skole. At dette samarbejdsfelt alligevel rummer nogle problematikker, vil blive belyst i afsnittene vedr. anden og tredje samarbejdsproblematik. 7 Vi stillede ikke dette spørgsmål til børnehaveklasserne, da arbejdet med skriftsprog er så velbeskrevet i deres Fælles Mål, at spørgsmålet blot ville blive en kontrol af, om børnehaveklasselederne lever op til kravene i Fælles Mål. Og vi havde ingen interesse i at foretage en sådan kontrol. 8 Som man kan se, tilhører nogle af de mulige svar arbejdet med talesproget, f.eks. Ved at have fokus på sproglyde f.eks. gennem rim og remser og Ved at arbejde med børnenes evne til at lytte og forstå (f.eks. ved dialogisk oplæsning). Dette skyldes, at forskningen viser, at bestemte talesproglige kompetencer udgør forudsætningen for den senere skriftsprogstilegnelse (Bylander, 2010, s.389 ff.). Så arbejdet med forberedende skriftsprog rummer mere end det direkte skriftsproglige arbejde (som samtale om skriftsprog og arbejde med legeskrivning og ordkort); skriftsprogstilegnelse inkluderer også udviklingen af visse talesproglige kompetencer. 5

6 De 4 samarbejdsproblematikker Første samarbejdsproblematik: Storebror/lillebrorforhold Som nævnt ovenfor havde vi formuleret hypoteser vedr. 4 mulige problematikker i samarbejdet om børns sprog i overgangen mellem børnehave og børnehaveklasse. Den første problematik, inspireret af litteratur og fortællinger fra praksis, er, at der ikke altid er tale om ligeværdige samarbejdsrelationer mellem skole og dagtilbud. Der er snarere tale om et storebror/lillebrorforhold, idet det ofte er skolen, der tager initiativ til samarbejdet og dermed også definerer indholdet af det (Broström, 2002, s.39f.). Denne hypotese kan ikke umiddelbart bekræftes af spørgeskemaundersøgelsen, men en pædagog fra en børnehave skriver dog: Samarbejdspartnerne oplever ikke hinanden som lige værdige (citat fra spørgeskemaet). Størstedelen (mellem 70 og 80 %) af såvel børnehaverne som børnehaveklasserne er tilfredse med deres indbyrdes samarbejde. Børnehaverne er dog mest tilfredse, mens børnehaveklasserne efterlyser mere og bedre samarbejde. Disse tal skyldes måske, at dagtilbuddet stiller sig tilfreds med deres lillebrorrolle og afventer skolens initiativ, mens skolen på den anden side ønsker mere initiativ fra børnehavens side? Hvis dette er en korrekt tolkning, er det en problematik, da et velfungerende samarbejde kræver initiativer fra begge institutioners side og dermed også fra børnehaven. Anden samarbejdsproblematik: Skolens manglende afsæt Den anden samarbejdsproblematik, vi er stødt på, er, at skolen ofte ikke tager afsæt i de skriftsproglige erfaringer, barnet har med sig fra børnehaven (Larsen, 2010, s.32). At denne problematik også eksisterer i vores lokalområde, fik vi bekræftet af vores spørgeskemaundersøgelse, hvor kun ca. 21 % af børnehaveklasselederne mener, de har et dækkende billede af børnenes skriftsproglige kompetencer ved skolestart 9. Og på denne baggrund er det jo kun muligt i begrænset omfang at inddrage børnenes skriftsproglige erfaringer i undervisningen i børnehaveklassen. Til gengæld kender omkring 70 % af børnehaveklasselederne til de skriftsproglige aktiviteter, børnene skal arbejde med i 1.klasse, og 86 % af disse forbereder børnene til undervisningen i 1.klasse. Man kan altså sige, at undervisningen i børnehaveklassen orienterer sig opad men ikke nedad, hvorved der er risiko for, at børnene dels oplever en diskontinuitet og deraf følgende usikkerhed i overgangen til skolen, dels at børnenes skriftsproglige erfaringer og kompetencer ikke værdsættes og dermed går i glemmebogen 10. Tredje samarbejdsproblematik: Børnehaven arbejder ikke med Tidlig skrift Traditionelt har arbejdet med skriftsprog hørt til i skolen, mens dagtilbuddet har varetaget talesprogstilegnelsen. Denne tradition skyldes flere grundlæggende antagelser, bl.a. at skriftsprogsar- 9 Dette forhold er ekstra bemærkelsesværdigt taget i betragtning, at alle respondenter, både fra børnehaverne og børnehaveklasserne, er uddannede pædagoger, hvilket man kunne tro, ville medføre en større viden om og interesse for hinandens arbejde. 10 At det også er en vigtig opgave for skolen og børnehaven at inddrage børnenes skriftsproglige erfaringer fra deres hjemmemiljø, er en af de vigtige pointer i Carina Fasts bog fra 2009: Literacy i familie, børnehave og skole. 6

7 bejdet er en særlig opgave for læsesagkyndige og kræver særskilt undervisning i det alfabetiske princip, samt at tilegnelse af skriftsprog forudsætter et kognitivt og talesprogligt udviklingstrin, som barnet først opnår ved skolealderen (Kjertmann, 2005, s.23). De senere år har forskningen om Emergent Literacy (heriblandt Ragnhild Söderbergh, Bente Hagtvet og Kjeld Kjertmann) dog gjort op med disse antagelser. Også på praksisfeltet er de før så vandtætte skotter mellem børnehave og skole, hvad angår skriftsproget, nu under opløsning, hvilket bl.a. fremgår af den førnævnte Bekendtgørelse til loven om pædagogiske læreplaner. På trods af forskningen i Emergent Literacy og Bekendtgørelsens krav havde vi en hypotese om, at børnehaver ikke i særlig høj grad inddrager skriftsproget i deres sprogarbejde. Som det fremgik af afsnittet om den tredje samarbejdsflade, blev vores hypotese i høj grad afkræftet. Spørgeskemaundersøgelsen viste, at omkring 90 % af børnehaverne arbejder med skriftsprogstilegnelse, og det på mange forskellige måder. Men som det også fremgår af svarene i undersøgelsen, er det kun ca. halvdelen af børnehaverne, der synes, det er vigtigt, at børnene har fortrolighed med og glæde ved skriftsproget ved overgangen til skolen. På den baggrund må man spørge, om børnehaverne så prioriterer at overlevere viden om børnenes skriftsproglige kompetencer til skolen? Fjerde samarbejdsproblematik: Der mangler gode redskaber til overlevering Den sidste samarbejdsproblematik, vi arbejdede med i forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen, er problematikken omkring mangel på gode redskaber til overlevering af viden om barnets sprog i overgangen mellem børnehave og skole. Den tidligere omtalte EVA-rapport Ord med på vejen anbefaler (s.38ff)., at overleveringen foregår både mundtligt og skriftligt, og at overleveringen foregår på grundlag af en kommunal minimumsmodel. Denne model skal medtage de aspekter der skal beskrives vedr. det enkelte barn, og som fremhæver aktiviteter der som minimum skal foregå i overleveringen (Danmarks Evalueringsinstitut, 2008, s.38). Spørgeskemaundersøgelsen viser, at størstedelen af samarbejdet mellem de adspurgte børnehaver og børnehaveklasser udelukkende foregår mundtligt og vedrører generelle overvejelser over den overleverede børnegruppes sprog. Overleveringerne drejer sig altså ikke om det enkelte barns specifikke sproglige kompetencer, hvilket gør det vanskeligt for børnehaveklasselederen at lave differentieret undervisning og tage højde for det enkelte barns forudsætninger på baggrund af overleveringerne. Så med udgangspunkt i EVA-rapportens anbefalinger er det muligt at konkludere, at der mangler gode redskaber til overlevering af viden om børns sprog, også blandt børnehaver og børnehaveklasser i de kommuner, som ligger i praktikkredsen tilknyttet Pædagoguddannelsen i Holstebro. Har ændret til samme skrifttype i det følgende afsnit EVA præsenterede i 2013 efter spørgeskemaundersøgelsen - materialet Fælles om en god skolestart 11, som er et dialogredskab til brug i samarbejdet mellem daginstitution, skole og 11 Materialet findes på:http://www.eva.dk/projekter/2012/skoleparathed-redskab-til-tvaerfaglig-dialog/projektprodukterfaelles-om-en-god-skolestart-2013-et-dialogredskab/copy_of_faelles-om-en-god-skolestart-introduktion 7

8 SFO/fritidshjem. Redskabet løser dog ikke problematikkerne omkring den manglende skriftlighed og overleveringen på det individuelle barns niveau. Så man kan fortsat arbejde med at kvalificere overgangsprocedurer og materialer, således at overleveringen af barnets sprog foregår direkte mellem børnehave og børnehaveklasseleder og ikke tabes i eventuelle mellemled som SFO- eller førskolegruppe. Samt med at overgangsmaterialer også bliver skriftlige og tager afsæt i det enkelte barns sprog frem for generelle overleveringer af en hel børnegruppes sprog. Opsummering: Spørgeskemaundersøgelsen viser altså, at der i hvert fald er 3 områder, som kan danne udgangspunkt for et samarbejde mellem børnehave og børnehaveklasse vedr. børns sprog, nemlig: 1. Det fælles tema om børns sprog i henholdsvis de pædagogiske læreplaner og i Fælles Mål 2. Socialministeriets nyeste sprogvurderingsmateriale: Sprogvurdering af børn i treårsalderen, inden skolestart og i børnehaveklassen 3. Børnehavens arbejde med Tidlig skrift Spørgeskemaet viser desuden, at der også er visse udfordringer i samarbejdet: 1. Storebror/lillebrorforhold mellem skole og børnehave 2. Skolens manglende afsæt i børnenes skriftsproglige erfaringer og kompetencer fra børnehaven 3. Børnehavens manglende prioritering af overleveringen af viden om børnenes skriftsproglige kompetencer 4. Mangel på velegnede redskaber til overlevering af viden om børns sprog Forslag til kvalificerende tiltag: Udover at afdække arten og omfanget af det eksisterende samarbejde blandt praktikkredsens børnehaver og børnehaveklasser i forhold til børns sprog er det også vores intention på baggrund af spørgeskemaundersøgelsens resultater at fremkomme med forslag til kvalificerende tiltag. Første tiltag: Sproghistorier Det første tiltag, vi vil foreslå, er målrettet mod problematikken vedr. manglen på velegnede redskaber til overlevering af viden om børns sprog (fjerde samarbejdsproblematik). Et sådant redskab kunne være Sproghistorier, som er en forholdsvis ny dokumentationsmetode udviklet af forskere på DPU i perioden (DPU, 2012). En Sproghistorie er en historie fra praksis, der har fokus på barnets (skrift-)sproglige potentialer. Det kan f.eks. være historien om et børnehavebarn, der deltager aktivt og engageret i dialogisk læsning af en bog med en historie indeholdende rim (f.eks. Axel elsker biler ). Barnet viser hermed interesse og kompetence inden for flere områder, der er 8

9 relevante i forhold til tilegnelse af skriftsprog: Bogmediet, skriftsproget i bogen, den narrative struktur i bogens historie, de lydlige elementer som får nogle ord til at rime mv.. Det er ikke barnets færdigheder, men dets interesse i at tilegne sig kompetencer på de nævnte områder, der er Sproghistoriens fokus. Sproghistorien nedskrives og kan supplere den mundtlige overlevering til skolen. Via Sproghistorien er det muligt at få et fælles perspektiv på barnets sproglige kompetencer og potentialer, som børnehaveklasselederen kan basere sit videre arbejde med barnet på. Sproghistorier egner sig ikke til at dokumentere, hvor barnet befinder sig i sin sprogudvikling; hertil skal anvendes et sprogvurderingsmateriale. Man kan forestille sig, at Sproghistorier såvel som resultater fra f.eks. Socialministeriets nyeste materiale til vurdering af barnets sprog inden skolestart kan bidrage med relevant viden i forhold til udfyldelsen af den ovenfor omtalte kommunale minimumsmodel. Andet tiltag: Tidlig skrift Vores andet forslag er tiltænkt at bidrage dels til en mere ligeværdig relation i samarbejdet mellem børnehave og skole (første samarbejdsproblematik) og dels til en kvalificeret overlevering af viden om børnenes skriftsproglige kompetencer (anden og tredje samarbejdsproblematik). Som vi har set, er denne overlevering mangelfuld, idet børnehaven ikke prioriterer at overlevere den relevante viden, og skolen ikke har tilstrækkeligt kendskab til børnenes skriftsproglige kompetencer ved skolestart. Vi tænker, at en styrket indsats i forhold til børnehavers arbejde med Tidlig skrift er et relevant forslag i denne sammenhæng. Her er det dog vigtigt at understrege, at dette arbejde med Tidlig skrift skal tage udgangspunkt i den pædagogik, der traditionelt udøves i de danske børnehaver, således at dagtilbuddet ikke blot overtager skolens metoder 12. Med en sådan tilgang til Tidlig skrift tænker vi, at børnehaven på den ene side kan og skal - bidrage med ny og væsentlig viden om børnenes skriftsproglige kompetencer og dermed kan undslippe deres lillebrorrolle i forhold til skolen. På den anden side har skolen mulighed for at få relevant viden, som de kan og skal - tage afsæt i i deres videre arbejde med børnenes skriftsprogstilegnelse. Afrunding: Der er altså basis for et samarbejde om børns sprog i overgangen mellem børnehave og børnehaveklasse, men der er også nogle problematikker i dette samarbejde. Vi har peget på Sproghistorier og Tidlig skrift som et bidrag til at kvalificere samarbejdet og til at imødekomme de nævnte udfordringer. 12 Se f.eks. vores udviklingsarbejde om Tidlig skrift i Æblehaven rigt illustreret med billeder og filmmateriale på: 9

10 Litteraturliste: Broström, S. (2001). Farvel børnehave hej skole! Århus C: Systime Broström, S. m.fl. (2002). En god start det fælles grundlag. Århus N: Klim Broström, S. og Schytte, J. (2004). Overgangen mellem børnehave, SFO/fritidshjem og skole. Århus C: Dansk Pædagogisk Forum Bylander, H. I. (2010). Fra tale til skriftsprog. I: Månsson, H. m.fl. (red.), Håndbog for sprogvejledere (s ). København K: Dansk Psykologisk Forlag Danmarks Evalueringsinstitut (2008). Ord med på vejen. København Ø: Danmarks Evalueringsinstitut Fast, C. (2009). Literacy I familie, børnehave og skole. Århus N: Klim Hansen, M. I. og Bartholin, H. (2007). Axel elsker biler. København K: Gyldendal Kjertmann, K. (2005). ØJET den glemte indgang til skriftsproget. Ufe, 4/2005 (s.22-32) Kristensen, I. og Wiwe, A.: Skriftsprog i børnehøjde, VERA 62/2013. Larsen, I. S. (2010). Læring og udvikling i overgangen mellem børnehave og skole. VERA, 52/2010 (s.30-35) Mors, N. (2007). Sprogstimulering. I: Jørgensen, H.H (red.), Sproget som værktøj og legetøj (s.17-34). Århus: Academica Elektroniske dokumenter: DPU (2012). Sproghistoriepakken. Hentet d.24/ fra: tik/kursustilbud/sproghistoriersomdokumentationsmetode/forskning_barndom-laering-ogdidaktik_ _sproghistorier_pakke.pdf Retsinformation (2012). Dagtilbudsloven. Hentet d.24/ fra: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= Sprogpakken (2012). Bekendtgørelse om temaer og mål i pædagogiske læreplaner. Hentet d.24/3 fra: 10

11 SurveyXact (2012). Tips til at booste svarprocenten. Hentet d.24/ fra: Undervisningsministeriet (2012). Fælles Mål for børnehaveklassen. Hentet d.24/ fra: Boernehaveklassen Undervisningsministeriet (2012). Vejledning. Sprogvurdering af børn i treårsalderen, inden skolestart og i børnehaveklassen. Hentet d.24/ fra: Kristensen, I. og Wiwe, A.:www.viauc.dk/tidlig-skrift-aeblehaven :http://www.eva.dk/projekter/2012/skoleparathed-redskab-til-tvaerfaglig-dialog/projektprodukterfaelles-om-en-god-skolestart-2013-et-dialogredskab/copy_of_faelles-om-en-god-skolestartintroduktion 11

Samarbejdet om børns sprog i overgangen mellem børnehave og børnehaveklasse resultater fra en spørgeskemaundersøgelse

Samarbejdet om børns sprog i overgangen mellem børnehave og børnehaveklasse resultater fra en spørgeskemaundersøgelse Samarbejdet om børns sprog i overgangen mellem børnehave og børnehaveklasse resultater fra en spørgeskemaundersøgelse Oplæg på temadagen: Forbudt for børn? Arbejde med Tidlig skrift i børnehave og skole

Læs mere

Tidlig skrift Forbudt for børn?

Tidlig skrift Forbudt for børn? Tidlig skrift Forbudt for børn? Arbejde med Tidlig skrift i teorien Oplæg på Temadag d. 26.1.2012 v. Annika Wiwe Introduktion Tidlig Skrift en mulig samarbejdsflade mellem daginstitution og skole Disposition

Læs mere

Sprogpædagogik i hverdagen 2014 Hedeager d

Sprogpædagogik i hverdagen 2014 Hedeager d Sprogpædagogik i hverdagen 2014 Hedeager d. 14.5.14 Tidlig skrift i Æblehaven v. Annika Wiwe Forsknings- og udviklingscenter for Sprog, Læsning og Læring Program: Præsentation Den teoretiske ramme Projektet

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

Kvalitetsstandard for Sprogvurdering og sprogstimulering på dagtilbudsområdet 2012

Kvalitetsstandard for Sprogvurdering og sprogstimulering på dagtilbudsområdet 2012 Kvalitetsstandard for Sprogvurdering og sprogstimulering på dagtilbudsområdet 2012 Marts 2012 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Lovgivning...3 3. Formålet med indsatsen...3 4. Målgruppen...3

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Den nuværende sprogindsats i de københavnske vuggestuer og børnehaver lægger vægt på:

Den nuværende sprogindsats i de københavnske vuggestuer og børnehaver lægger vægt på: KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETNOTAT Bilag 8 En styrket og udvidet sprogindsats Baggrund I juni 2011 blev der i forbindelse med Integrationspakken iværksat en række tiltag på sprogområdet

Læs mere

Sprogvurdering. i Vesthimmerlands Kommune dagtilbud

Sprogvurdering. i Vesthimmerlands Kommune dagtilbud Sprogvurdering Sprogvurdering i Vesthimmerlands Kommune dagtilbud 1 Kære forældre Kommunerne har i henhold til Dagtilbudsloven 11 ansvar for, at der foretages en sprogvurdering af børn i alderen 3 år,

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret). 1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet

Læs mere

Notat. Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats

Notat. Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats Notat Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats Krav til sprogvurdering og sprogunderstøttende indsats Sprogvurderinger af 3-årige

Læs mere

TAL, SKRIV, LEG OG LÆS

TAL, SKRIV, LEG OG LÆS TAL, SKRIV, LEG OG LÆS Temadag om børns tidlige sprog- og skriftsproglige udvikling Målgrupper: Temadagen henvender sig primært til pædagoger i børnehaver og indskoling, børnehaveklasselærere og lærere

Læs mere

Udsættelse af. skolestart. Et samarbejde mellem. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen

Udsættelse af. skolestart. Et samarbejde mellem. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen Udsættelse af skolestart Et samarbejde mellem Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen Baggrund... 3 Lovgrundlag... 3 Inklusion... 3 Fremtidig praksis vedr. skoleudsættelse Skoleudsættelse

Læs mere

Plan for sprogvurdering. af 3-årige i Struer kommune

Plan for sprogvurdering. af 3-årige i Struer kommune Plan for sprogvurdering af 3-årige i Struer kommune Sproget er et af de vigtigste kommunikationsredskaber imellem mennesker. Sproget giver barnet adgang til leg med andre børn. Sproget hjælper med at forstå

Læs mere

Nyhedsbrev - september 2010

Nyhedsbrev - september 2010 Nyhedsbrev - september 2010 Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud Projektet om faglige kvalitetsoplysninger har til formål at tilbyde et katalog af redskaber, som medarbejdere og ledere i dagtilbud

Læs mere

Læseplan for sprog og læsning

Læseplan for sprog og læsning Læseplan for sprog og læsning OPSUMMERING AF SAMLET LÆSEPLAN i Ishøj Kommune DEL 1 Ishøj Kommune 1 1. INDLEDNING Ishøj Kommune sætter med Succes for alle også et særligt fokus på børns sproglige udvikling

Læs mere

Sprog er nøglen til verden

Sprog er nøglen til verden HVORFOR ER SPROGET VIGTIGT? LIDT OM DEN SPROGLIGE UDVIKLING, OG HVORDAN VI ARBEJDER MED AT GIVE ALLE, BÅDE ET- OG TOSPROGEDE BØRN DET BEDSTE AFSÆT I DERES SPROGLIGE UDVIKLING. Sprog er nøglen til verden

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2011-12 UUI alm. del Bilag 164 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Tid og sted Samrådsspørgsmål AP Åbent

Læs mere

Sprogindsatsen i Greve Kommune

Sprogindsatsen i Greve Kommune Sprogindsatsen i Greve Kommune Tosprogede småbørn i alderen 3-6 år. Børnerådsmøde 14. september 2016 Dagtilbudsloven Sprogvurdering og sprogstimulering 11. Siden 1/7. 2010 Kommunalbestyrelsen har ansvaret

Læs mere

Pejlemærker for pædagogisk kvalitet i Københavns Kommune. DFK` pejlemærker

Pejlemærker for pædagogisk kvalitet i Københavns Kommune. DFK` pejlemærker Pejlemærker for pædagogisk kvalitet i Københavns Kommune DFK` pejlemærker Sociale relationer Alle børn og unge har ret til positiv voksenkontakt hver dag og udsatte børn og unge har et særligt behov for

Læs mere

Sproghandleplan for Daginstitution Bankager

Sproghandleplan for Daginstitution Bankager Sproghandleplan for Daginstitution Bankager 2012-2014 Mål og indsatsområder Tiltag Tegn Dokumentation Evaluering Læringsmål : Sprogindsatser: Børn fra 3-6 år 3-årige At udvikle sprog og skriftsprog gennem

Læs mere

Hvad siger dit barn? Et tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn

Hvad siger dit barn? Et tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn Hvad siger dit barn? Et tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn Kære forældre, Derfor er sproget så vigtigt Alle børn har behov for at kunne udtrykke sig og fortælle, hvis de er kede af det, glade

Læs mere

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år Svendborg Kommune Børn & Unge Skole og Dagtilbud Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 6223 4610 www.svendborg.dk Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år 4. september 2009 Dir. Tlf. xxxxxxxx

Læs mere

Indhold. Introduktion: Hvorfor sprogvurdere? Indhold. Sprogvurdering. Introduktion Hvad er praksis? Hvorfor sprogvurdere?

Indhold. Introduktion: Hvorfor sprogvurdere? Indhold. Sprogvurdering. Introduktion Hvad er praksis? Hvorfor sprogvurdere? Indhold Sprogvurdering Risikofaktorerik kt Socialministeriets sprogvurderingsmateriale Introduktion Hvad er praksis? Hvorfor sprogvurdere? Risikofaktorer Hvad gør vi i praksis? 6 risikofaktorer er Socialministeriets

Læs mere

Side 1 af marts 2009 / Ringsted Kommune Børne- og Kulturforvaltningen

Side 1 af marts 2009 / Ringsted Kommune Børne- og Kulturforvaltningen 12. marts 2009 / Side 1 af 9 Fokus på børns Mål og rammer for sprogvurderinger og sprogstimulering i sproglige udvikling i dagtilbud Formålet med Mål og rammer for sprogvurderinger og sprogstimulering

Læs mere

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk Dialogisk læsning I modsætning til den traditionelle højtlæsning, hvor den voksne læser og barnet lytter, kræver dialogisk læsning, at den voksne læser på en måde, der skaber mere sproglig inter aktion

Læs mere

lø Information til forældre om Sprogvurdering af børn i 3-6 årsalderen Center for Skoler og Dagtilbud

lø Information til forældre om Sprogvurdering af børn i 3-6 årsalderen Center for Skoler og Dagtilbud lø Information til forældre om Sprogvurdering af børn i 3-6 årsalderen Center for Skoler og Dagtilbud 1 Vinter 2011/2012 Kære forældre I Fredensborg Kommune lægger vi vægt på børns sproglige udvikling

Læs mere

2 Indsats i forhold til tosprogede småbørn 21. 3 Sprogsyn og de mange intelligenser 26. Sproganvendelse, sprogforståelse og talen 36

2 Indsats i forhold til tosprogede småbørn 21. 3 Sprogsyn og de mange intelligenser 26. Sproganvendelse, sprogforståelse og talen 36 Indhold Forord 11 Del 1 Om sprogudvikling og sproglige vanskeligheder 15 1 Tidlig indsats 17 2 Indsats i forhold til tosprogede småbørn 21 3 Sprogsyn og de mange intelligenser 26 4 Den sproglige udvikling

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE

Læs mere

Pædagogisk vejledning for arbejdet med MIN BOG. I overgangsarbejdet fra børnehave til skole i Albertslund Kommune. www.albertslund.

Pædagogisk vejledning for arbejdet med MIN BOG. I overgangsarbejdet fra børnehave til skole i Albertslund Kommune. www.albertslund. 1 Pædagogisk vejledning for arbejdet med MIN BOG I overgangsarbejdet fra børnehave til skole i Albertslund Kommune www.albertslund.dk/minbog 1 2 Indholdsfortegnelse Forord 3 1. del Teoretisk og forskningsbaseret

Læs mere

stimulering i Valhalla

stimulering i Valhalla Arbejdet med sproglig Indsæt billede Det præcise mål skal være 14,18 x 19 cm. og skal være placeret lige over grafikken stimulering i Valhalla (det grønne) Udarbejdet af Karina Bohmann Veilbæk Sprogansvarlig

Læs mere

4-8 års pædagogik i Stevns Kommune Education + Care = Educare

4-8 års pædagogik i Stevns Kommune Education + Care = Educare 4-8 års pædagogik i Stevns Kommune Education + Care = Educare S. 1/5 FÆLLES PÆDAGOGISK GRUNDSYN Educare kan ses som et fælles pædagogisk grundsyn. Med educare begrebet åbnes op for en forståelse, hvor

Læs mere

lø Information til forældre om Sprogvurdering af børn i 3-6 årsalderen Center for Skoler og Dagtilbud

lø Information til forældre om Sprogvurdering af børn i 3-6 årsalderen Center for Skoler og Dagtilbud lø Information til forældre om Sprogvurdering af børn i 3-6 årsalderen Center for Skoler og Dagtilbud 1 Vinter 2011/2012 Kære forældre I Fredensborg Kommune lægger vi vægt på børns sproglige udvikling

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering

Faaborg-Midtfyn Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering Faaborg-Midtfyn Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering 1 Indholdsfortegnelse Mål og rammer: 3 Formål med Sprogvurderingen... 3 Sprogvurderingen i praksis.. 3 Materialet fra Socialministeriet

Læs mere

Dansk, kultur og kommunikation

Dansk, kultur og kommunikation Pædagoguddannelsen i fokus Dorthe Bleses Nina Christensen Thomas O. Madsen Hans Månsson Anna Poulsen Hans Vejleskov Dansk, kultur og kommunikation Redaktion: Peter Mikkelsen og Signe Holm-Larsen Kroghs

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Forældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud

Forældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud FORÆLDREPJECE SPROG Indhold Forældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud 3 Gode råd 3 Sprogforståelse 5 Når der er knas med sproget 5 Sprogvurdering 6 Sprogarbejdet i Elsted Dagtilbud 7 Sprogvejleder

Læs mere

Førskole Dalmose 2013

Førskole Dalmose 2013 S O R Ø K O M MU N E Førskole Dalmose Førskole Dalmose - er for alle kommende børnehaveklassebørn, og fungerer som overgang fra daginstitutionen til folkeskolen. Førskole Dalmose er et samarbejde mellem

Læs mere

Provstegårdskolen. Forårs SFO for dit barn. Det Sammenhængende Børne og Ungeliv

Provstegårdskolen. Forårs SFO for dit barn. Det Sammenhængende Børne og Ungeliv Provstegårdskolen Forårs SFO for dit barn Det Sammenhængende Børne og Ungeliv Forårs SFO for dit barn I Odense Kommune arbejdes der hen imod Et sammenhængende børne- og ungeliv. Det sammenhængende børne-

Læs mere

Retningslinjer på baggrund af dagtilbudsloven (se evt. lovteksten bagerst): Alle 3-årige børn, der ikke går i dagtilbud, skal sprogvurderes.

Retningslinjer på baggrund af dagtilbudsloven (se evt. lovteksten bagerst): Alle 3-årige børn, der ikke går i dagtilbud, skal sprogvurderes. Køge Kommunes mål og rammer for sprogvurderinger og den sprogunderstøttende indsats 2014 Her følger en plan for Køge Kommunes mål og rammer for sprogvurderinger og den efterfølgende sprogstøttende pædagogiske

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2012. Indhold: o Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i. o Tilsynsrapport for.

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2012. Indhold: o Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i. o Tilsynsrapport for. PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2012. Indhold: o Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i. o Tilsynsrapport for. Side 1 Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i Syddjurs

Læs mere

Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn

Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Indledning Alle børn har behov for at kunne udtrykke sig og fortælle, hvis de er kede af det, glade eller vrede. Sproget spiller en stor rolle

Læs mere

Struktureret tematisk sprogarbejde

Struktureret tematisk sprogarbejde Struktureret tematisk sprogarbejde I Sprogpakken arbejdes der med tre forskellige pædagogiske indsatsformer i arbejdet med sprog: samtaler i hverdagen, dialogisk læsning og struktureret tematisk sprogarbejde.

Læs mere

5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014

5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014 5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014 Evalueringen består af en analyse af spørgeskemabesvarelser fra 45 børn i Varde Kommunes dagtilbud, omhandlende

Læs mere

Læsepolitik. Børn elsker bøger og sange, ungdommen er vild med sociale medier i skolen lærer alle at læse

Læsepolitik. Børn elsker bøger og sange, ungdommen er vild med sociale medier i skolen lærer alle at læse Institutions- og Skolecentret Høje-Taastrup Kommune Bygaden 2 2630 Taastrup www.htk.dk Så fokus på sprog og skriftstimulering handler grundlæggende om at give børn de samme muligheder for at opnå et liv

Læs mere

Sprogvurdering. Et tilbud til dit 3-årige barn

Sprogvurdering. Et tilbud til dit 3-årige barn Et tilbud til dit 3-årige barn Kære forældre Alle børn har behov for at kunne udtrykke sig og fortælle, hvis de er glade, vrede eller kede af det. Sproget spiller en stor rolle i den daglige kommunikation,

Læs mere

Sprogvurdering af 3 årige børn i Mariagerfjord Kommune.

Sprogvurdering af 3 årige børn i Mariagerfjord Kommune. Sprogvurdering af 3 årige børn i Mariagerfjord Kommune. Kære Forældre. Kommunen har i henhold til dagtilbudslovens 11 ansvaret for, at der gennemføres en sprogvurdering af børn i alderen omkring 3 år,

Læs mere

Sprogvurderinger i Danmark - og EVA s undersøgelser af dem

Sprogvurderinger i Danmark - og EVA s undersøgelser af dem Sprogvurderinger i Danmark - og EVA s undersøgelser af dem Center for Børnesprog Jubilæumskonference januar 2010 Specialkonsulent Helene Brochmann, EVA Lovgivningen 2004: Sprogstimulering af tosprogede

Læs mere

:48:00. FORÆLDRE SAMARBEJDE DER VIRKER Søren Laibach Smidt Suzanne Krog Dansk Pyskologisk forlag Pris kr. 259

:48:00. FORÆLDRE SAMARBEJDE DER VIRKER Søren Laibach Smidt Suzanne Krog Dansk Pyskologisk forlag Pris kr. 259 13-03-2016 22:48:00 FORÆLDRE SAMARBEJDE DER VIRKER Søren Laibach Smidt Suzanne Krog Dansk Pyskologisk forlag Pris kr. 259 Jeg har undret mig over, at man på regeringsniveau, er startet med at fokusere

Læs mere

Udvikling af sprogfærdigheder hos 0-2 årige børn

Udvikling af sprogfærdigheder hos 0-2 årige børn Udvikling af sprogfærdigheder hos 0-2 årige børn Indholdsfortegnelse Den tidlige sprogudvikling for 0-2-årige børn...3 Det generelle sprogarbejde...4 Barnets sprog i kommunikative sammenhænge...6 En god

Læs mere

Tjørring Skole gode overgange

Tjørring Skole gode overgange Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde

Læs mere

Sprogpakken praksis der gør en forskel. Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog

Sprogpakken praksis der gør en forskel. Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog Sprogpakken praksis der gør en forskel Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog Hvad er sprogpakken? Sprogpakken er et initiativ iværksat

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

Sprogligt repertoire

Sprogligt repertoire Sprogligt repertoire Projektet Tegn på sprog i København at inddrage flersprogede børns sproglige resurser Lone Wulff (lw@ucc.dk) Fokus i oplægget Målsætninger Kort præsentation af pilotprojektet, baggrund

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

TAL, SKRIV, LEG OG LÆS

TAL, SKRIV, LEG OG LÆS TAL, SKRIV, LEG OG LÆS Workshop 5 Arbejde med læse- og skriveudvikling i indskolingen ideer til praksis v. Dorte Reuther og Sigrid Madsbjerg Bornholm Hvordan udvikles literacykompetencer i dagtilbud uden

Læs mere

Evaluering af pædagogiske læreplaner 2011

Evaluering af pædagogiske læreplaner 2011 Evaluering af pædagogiske læreplaner 2011 1 Indledning... 3 Evalueringsmetode... 4 Dokumentationsmetoder... 5 De seks læreplanstemaer... 5 Alsidig personlig udvikling... 5 Sociale kompetencer... 5 Sproglig

Læs mere

Forord til daginstitutionsområdet. Dagtilbud 0-6 år. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Forord til daginstitutionsområdet. Dagtilbud 0-6 år. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring Forord til daginstitutionsområdet Dagtilbud 0-6 år Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Egedal kommune ønsker, at alle børn og unge i kommunen skal have mulighed for

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

Beskrivelse af sprogvurderingsmaterialet

Beskrivelse af sprogvurderingsmaterialet KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Beskrivelse af sprogvurderingsmaterialet Baggrund Afledt af behandlingen af Sprog og integrationssagen

Læs mere

for Dagtilbuddet Skovvangen

for Dagtilbuddet Skovvangen Sprogpjece for Dagtilbuddet Skovvangen Sprogpjece for Dagtilbuddet Skovvangen Denne sprogpjece er udarbejdet af Dagtilbuddet Skovvangens sprogudvalg. Udvalget består af pædagoger og sprogvejledere fra

Læs mere

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Center for Børn og Undervisning 2015 Indhold Indledning... 2 1. Mødeaktiviteter for ledere, pædagoger, børnehaveklasseledere

Læs mere

Tårnby Kommune Pædagogisk UdviklingsCenter

Tårnby Kommune Pædagogisk UdviklingsCenter Tårnby Kommune Pædagogisk UdviklingsCenter Plan for overgange Evaluering 2012 Baggrund for evalueringen Af Overgangsplan fra daginstitution til fritidsinstitution og skole fremgår det, at udvalget vedrørende

Læs mere

Mål og handleplan for sprogvurdering og sprogstimulering

Mål og handleplan for sprogvurdering og sprogstimulering Mål og handleplan for sprogvurdering og sprogstimulering i Norddjurs Kommune. Revideret 09.11.12 Udarbejdet af nedsat projektgruppe. Revideret af styregruppen for Mål og handleplan for sprogvurdering og

Læs mere

Beskrevet med input fra leder Annika Jensen og pædagog Betina Dahlberg, Børnehuset Rosenkilden, Helsingør Kommune BAGGRUND

Beskrevet med input fra leder Annika Jensen og pædagog Betina Dahlberg, Børnehuset Rosenkilden, Helsingør Kommune BAGGRUND 166 Værdier i børnehøjde Beskrevet med input fra leder Annika Jensen og pædagog Betina Dahlberg, Børnehuset Rosenkilden, Helsingør Kommune Fokus på børnenes perspektiv BAGGRUND Kort om metoden Dagtilbuddet

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Tilsynsrapport for Hørsholm Kommunes dagtilbud

Tilsynsrapport for Hørsholm Kommunes dagtilbud Tilsynsrapport for Hørsholm Kommunes dagtilbud I foråret 2012 er der ført tilsyn med kommunens kommunale og selvejende dagtilbud i Område Syd, Område Nord og Område Lions Børnehuse samt med kommunens puljeinstitution

Læs mere

25-10-2011. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Introduktion. Velkommen til Sprogpakken. Præsentation af Sprogpakken. Hvorfor er sprog vigtigt?

25-10-2011. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Introduktion. Velkommen til Sprogpakken. Præsentation af Sprogpakken. Hvorfor er sprog vigtigt? Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Velkommen til Sprogpakken Introduktion Præsentation af Sprogpakken Hvorfor er sprog vigtigt? Personlige, sociale begrundelser: Sproget styrker barnets personlige,

Læs mere

LÆSEPOLITIK. Formålet med en læsepolitik er:

LÆSEPOLITIK. Formålet med en læsepolitik er: LÆSEPOLITIK Samuelsgaardens læsepolitik er den lokale implementering af Københavns kommunes læsepolitik, og skal derfor ses i sammenhæng med denne. Af Københavns kommunes læsepolitik fremgår det overordnet

Læs mere

Undersøgelse af kommunernes implementering af lovkravet om obligatorisk tilbud om sprogvurderinger til alle treårige

Undersøgelse af kommunernes implementering af lovkravet om obligatorisk tilbud om sprogvurderinger til alle treårige Notat Undersøgelse af kommunernes implementering af lovkravet om obligatorisk tilbud om sprogvurderinger til alle treårige Dette notat indeholder resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse blandt alle

Læs mere

Lidt om sprog i Malling Dagtilbud.

Lidt om sprog i Malling Dagtilbud. Lidt om sprog i Malling Dagtilbud. I det følgende kan du læse noget om baggrunden for at der i løbet af de senere år er kommet mere og mere fokus på børns sproglige udvikling og om, hvilke tiltag der sat

Læs mere

Roskilde Kommune Udvalg for Folkeskolereformen. 4. september 2014 Stig Broström Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet

Roskilde Kommune Udvalg for Folkeskolereformen. 4. september 2014 Stig Broström Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet En sammenhængende overgang og vellykket brobygning for fremtidens børn og unge i Roskilde Kommune i forhold til skift mellem dagtilbud, skole i lyset af skolereformen Roskilde Kommune Udvalg for Folkeskolereformen

Læs mere

Kurser/efteruddannelse i skoleåret 2014/15.

Kurser/efteruddannelse i skoleåret 2014/15. Den 11. marts 2015 Kurser/efteruddannelse i skoleåret 2014/15. Denne orientering drejer sig om følgende kurser/efteruddannelse: 1. Kursus i ministeriets sprogvurderingsmateriale til børnehaveklassen (se

Læs mere

DEN GODE OVERGANG. fra børnehave til skole

DEN GODE OVERGANG. fra børnehave til skole DEN GODE OVERGANG fra børnehave til skole DEN GODE OVERGANG fra børnehave til skole Indledning Vi skaber gode overgange for børn og unge, skriver vi i vores Børne- og Ungepolitik. Derfor har vi i Vejle

Læs mere

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi

Læs mere

2013/ 14. Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn i dagtilbud

2013/ 14. Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn i dagtilbud 2013/ 14 Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn i dagtilbud Liselotte Birkholm. Afdelingsleder Vesthimmerlands Kommune 01-04-2013 Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune I Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Sprog- og læsesyn test og indsatser Dagtilbud, TCBU og U&L Vejle Kommune 2014

Sprog- og læsesyn test og indsatser Dagtilbud, TCBU og U&L Vejle Kommune 2014 Sprog- og læsesyn test og indsatser Dagtilbud, TCBU og U&L Vejle Kommune 2014 Oktober 2014. Baggrund Lokale politikker, og strategier (herunder Sprog- og Læsestrategi 0-18 år) Central lovgivning Forskning

Læs mere

Børn og bevægelseskultur - tværprofessionelt samarbejde

Børn og bevægelseskultur - tværprofessionelt samarbejde NOTAT Børn og bevægelseskultur - tværprofessionelt samarbejde Vedr. delprojekt under forskningssatsningen Tværprofessionelt samarbejde om inklusion og lige muligheder Indholdsfortegnelse 1 Baggrund...

Læs mere

NOTAT. God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud. Opsamling på mål og tegn

NOTAT. God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud. Opsamling på mål og tegn NOTAT God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud Opsamling på mål og tegn Indledning I kvalitetsprojektet på dagtilbudsområdet er en af aktiviteterne at udarbejde et materiale, der kan dokumentere kvaliteten

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

VELKOMMEN TIL DAGNÆSSKOLEN

VELKOMMEN TIL DAGNÆSSKOLEN VELKOMMEN TIL DAGNÆSSKOLEN Førskolegruppen 2016 Førskolegruppen 2016 Fælles om en god Indre styrke Faglig udvikling Omsorg Inklusion Glæde skolestart Læring og trivsel Distrikt Dagnæs Tryghed Kompetencer

Læs mere

Standard for elever i skriftsprogsvanskeligheder i almene skoletilbud evaluering, test og tiltag i skolen

Standard for elever i skriftsprogsvanskeligheder i almene skoletilbud evaluering, test og tiltag i skolen Standard for elever i skriftsprogsvanskeligheder i almene skoletilbud evaluering, test og tiltag i skolen Indholdet i nedenstående plan skal sikre, at alle elever i skriftsprogsvanskeligheder i Skanderborg

Læs mere

Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra efteråret 2014.

Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra efteråret 2014. Dato 051114 Dok.nr. 148052-14 Sagsnr. 14-3899 Ref. siko Evaluering i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, efterår 2014 Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11.

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11. Resultatrapport evaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Foråret 2014 Ref.: TRHJ Dato: 04.11.14 1 1. Indledning Hvert modul skal evalueres minimum 1 gang årligt. I foråret 2014 er der foretaget

Læs mere

Orientering om kurser/efteruddannelse i skoleåret 2016/ Kursusforløb: Sprogvurdering i børnehaveklassen

Orientering om kurser/efteruddannelse i skoleåret 2016/ Kursusforløb: Sprogvurdering i børnehaveklassen Orientering om kurser/efteruddannelse i skoleåret 2016/17. Denne orientering drejer sig om følgende kurser/efteruddannelse: 1. Kursus i ministeriets sprogvurderingsmateriale til børnehaveklassen (se side

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse

Læs mere

Sprogindsatser - der styrker børns sprog

Sprogindsatser - der styrker børns sprog Sprogindsatser - der styrker børns sprog På de næste par sider kan du læse mere om de overordnende rammer for sprogarbejdet i Faxe Kommune, herunder hvilke sprogindsatser, der styrker og understøtter børns

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF)

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Skolestarten som en del af en større sammenhæng i kommunen Baggrund Regeringen har nedsat et skolestartudvalg, der i februar 2006 har afgivet rapport En god skolestart.

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Faglige kvalitetsstandarder > Støttemateriale > Dagtilbud. Støttemateriale

Faglige kvalitetsstandarder > Støttemateriale > Dagtilbud. Støttemateriale Støttemateriale 1 Indholdsfortegnelse Indledning.... 3 Hvem er målgruppen 4 Redskabets anvendelsesmuligheder... 5 Fordele ved at anvende Farvel og Goddag 6 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af Farvel

Læs mere

Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted.

Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted. Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted. 1 Indholdsfortegnelse Forside s. 1 Indholdsfortegnelse s. 2 Præsentation af Regnbuen s. 3 Regnbuens

Læs mere

Projektbeskrivelse. Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn

Projektbeskrivelse. Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn Projektbeskrivelse Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn Som led i Danmarks Evalueringsinstituts handlingsplan for 2014, gennemfører EVA en undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011.

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Tema 1. Barnets alsidige personlige udvikling Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Overordnede mål

Læs mere

Evaluering af indsatsområder2015/16

Evaluering af indsatsområder2015/16 Evaluering af indsatsområder2015/16 1 Indholdsfortegnelse Faktaoplysninger... 3 Fokusområder 2015-2016... 4 Udmeldt indsatsområde: Digital læring 2015-2016... 5 Eget fokusområde: Sprog... 7 Eget fokusområde:

Læs mere

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I Inklusion i Allerød Kommune Allerød Byråd har i årene 2011 og 2012 afsat en Inklusionspulje til igangsættelse af et målrettet kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Viborg Kommune. Børnehuset Videbechsminde UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet

Viborg Kommune. Børnehuset Videbechsminde UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet Viborg Kommune Børnehuset Videbechsminde UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 09-04-2015 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 Dialogbaseret aftale 3 2 TOPI 4 3 Udviklingsprocesser 5 4 forældresamarbejde 6

Læs mere