Sammenhæng mellem - eller blot overgang til?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sammenhæng mellem - eller blot overgang til?"

Transkript

1 Sammenhæng mellem - eller blot overgang til? Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse om samarbejdet om børns sprog i overgangen mellem børnehave og børnehaveklasse - Artiklen er skrevet af Annika Wiwe og Irene Salling Kristensen, der begge er lektorer på Pædagoguddannelsen i Holstebro og ansat i Forsknings- og udviklingscenter for Sprog, Læsning og Læring i VIA UC. De sidste 4 år har vi gennem flere projekter beskæftiget os med samarbejdet om børns sprog i overgangen mellem børnehave og skole samt med skriftsprog for de 0-6-årige. Tab af viden om børns sprog i overgange Børn gennemgår en del overgange i de første år af deres liv; én af disse er overgangen mellem børnehave og børnehaveklasse. For at minimere den usikkerhed børn kan opleve i forbindelse med overgangen, er det vigtigt, at de professionelle voksne i børnenes liv forsøger at skabe genkendelighed og dermed kontinuitet i skiftet mellem de to institutionstyper (Larsen 2010). Ved at skabe sammenhæng mellem den viden og de erfaringer og færdigheder, som barnet får i henholdsvis børnehave og børnehaveklasse, er der desuden større mulighed for, at barnets udvikling og læring forløber hensigtsmæssigt. Det er derfor vigtigt, at pædagogers og børnehaveklasselederes samarbejde om børnene i overgangen mellem børnehave og skole er velfungerende (Broström, 2001, s.9f.). Projektet bag artiklen undersøger netop samarbejdet om børns sprog i overgangen mellem dagtilbud og skole. Vores arbejde tager afsæt i rapporten Ord med på vejen fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), hvor man kan læse følgende: Undersøgelsen 1 peger på at der er risiko for tab af viden om barnets sproglige kompetencer i de skift som barnet gennemgår i forbindelse med overgangen til skole. Det gælder særligt for barnets overgang fra dagtilbud til børnehaveklasse --- (Danmarks Evalueringsinstitut, 2008, s.8). Citatet pointerer, at samarbejdet om børns sprog ikke altid fungerer, og at vigtig viden om børns sproglige kompetencer derfor kan gå tabt. Sproget såvel talesproget som skriftsproget - har en afgørende plads i børnenes liv, både i deres børneliv men også i deres senere voksenliv. Sprog er vigtigt i forhold til at indgå i sociale relationer, i forhold til at tilegne sig viden, lære at læse og til at deltage aktivt i skole- og senere samfundsliv. Derfor kan det være bekymrende, hvis der ikke samarbejdes om børns sprog ind i skolen, så der dels skabes tryghed via genkendelse for barnet, dels så vigtig information om det enkelte barns sprog gives videre til barnets nye omgivelser. 1 Undersøgelsen omhandler udvalgte kommuners erfaringer med at gennemføre vurderinger af børns sprog i tiden omkring skolestart. 1

2 For at undersøge samarbejdsfeltet foretog vi en spørgeskemaundersøgelse, som kunne afdække mulige samarbejdsflader og -problematikker i forholdet mellem børnehave og børnehaveklasse. Denne artikel handler om spørgeskemaets hovedresultater samt de kvalificerende tiltag, vi tænker, kan ligge i naturlig forlængelse heraf. Men først lidt om vores overvejelser om spørgeskemaets fordele og ulemper som redskab til indsamling af data. Spørgeskema som redskab til indsamling af data Vores begrundelse for at vælge en spørgeskemaundersøgelse til at indsamle empiri var, at vi ønskede at få et generelt billede af samarbejdet. Vi fravalgte dermed bevidst det kvalitative interview, som måske nok ville give os et dybere indblik i udvalgte institutioners samarbejdsrelationer men ikke den brede viden. Vi udformede et spørgeskema primært med kvantitative spørgsmål men dog suppleret med kvalitative spørgsmål i de tilfælde, hvor vi vurderede, det var relevant at få uddybende svar. På den måde håbede vi at have forenet det bedste fra den kvantitative og den kvalitative metode, samtidig med vi gjorde det overkommeligt for os selv at analysere resultaterne. Vi udsendte i marts 2011 en -baseret spørgeskemaundersøgelse adresseret til den sprogansvarlige pædagog og til børnehaveklasselederen 2 i samtlige de børnehaver og børnehaveklasser, som tilhører praktikkredsen tilknyttet Pædagoguddannelsen i Holstebro 3. Det drejer sig om i alt 133 børnehaver og 26 børnehaveklasser. Vi opnåede en svarprocent på henholdsvis ca. 40 % (børnehaver) og 46 % (børnehaveklasser), hvilket efter dansk standard er lidt i underkanten i forhold til spørgeskemaets repræsentativitet (surveyxact, 2012). Det faktum, at spørgeskemaundersøgelsen er foretaget i en afgrænset del af Danmark, er desuden problematisk i forhold til reliabiliteten; i princippet kunne spørgeskemaets resultater jo se anderledes ud, hvis de var indsamlet i Storkøbenhavn eller på Bornholm. Begrundelsen for udelukkende at udsende spørgeskemaet til vores praktikkreds skal dels søges i manglende ressourcer til at gøre andet og mere, dels i det forhold, at vi - som ansatte ved Pædagoguddannelsen i Holstebro - anser institutionerne i vores praktikkreds for vores naturlige samarbejdspartnere. Dermed syntes det både overskueligt og relevant at begrænse udsendelsen af spørgeskemaet til en specifikt udvalgt gruppe respondenter, samtidig med vi var bevidste om, hvilken betydning det kunne få for spørgeskemaets repræsentativitet og reliabilitet. Også hvad angår spørgeskemaets validitet er vi nødt til at være selvkritiske, idet vi under udarbejdelsen af spørgeskemaet erfarede, at hvad vi tænkte, definerede det gode samarbejde, ikke nødvendigvis stemte overens med, hvordan man definerede dette begreb i praksisfeltet. Med denne tankevækkende erfaring i bagagen må vi erkende, at uanset, hvor omhyggelige vi var med 2 Det viste sig i spørgeskemaundersøgelsen, at samtlige respondenter blandt børnehaveklasselederne er uddannede pædagoger, selvom børnehaveklassen også er et arbejdsfelt for læreruddannede. I det følgende vil pædagoger dog udelukkende referere til pædagoger i børnehaver, mens betegnelsen børnehaveklasseleder vil blive benyttet om pædagoger ansat i børnehaveklasser. 3 Det drejer sig om børnehaver og børnehaveklasser i Holstebro, Struer, Lemvig, Skive, Herning og Ringkøbing - Skjern kommuner. 2

3 formuleringen af spørgsmålene, kunne der indsnige sig sådanne validitetsproblematikker i vores undersøgelse. Med ovenstående forbehold in mente vil vi i det følgende alligevel vove at tolke og konkludere på vores spørgeskemas resultater. Ved at vælge spørgeskemaet som metode til at indsamle empiri har vi opnået at fremskaffe en del data og dermed fået et generelt billede af samarbejdet om børns sprog i overgangen mellem børnehave og børnehaveklasse - i vores del af Danmark. Spørgeskemaets spørgsmål og svar Som nævnt ønskede vi at undersøge tilstedeværelsen af mulige samarbejdsflader og - problematikker i samarbejdet om børns sprog i overgangen mellem børnehave og børnehaveklasse. På baggrund af litteratur og fortællinger fra praksisfeltet 4 havde vi formuleret hypoteser vedrørende 3 mulige samarbejdsflader og 4 mulige samarbejdsproblematikker, og vi stillede derfor spørgsmål, som enten skulle be- eller afkræfte disse hypoteser. De 3 samarbejdsflader Første samarbejdsflade: Pædagogiske læreplaner og Fælles Mål Det første område, hvor vi tænkte, at et samarbejde kunne tage sit udgangspunkt, er i den store overensstemmelse mellem de lovgivningsmæssige krav, der er til det pædagogiske indhold i henholdsvis børnehave og børnehaveklasse (jf. Broström og Schytte, 2004, s.17). For begge institutionstyper gælder således, at der er 6 obligatoriske temaer, som den pædagogiske praksis de to steder skal tage udgangspunkt i (jf. henholdsvis Dagtilbudslovens 8 om de pædagogiske læreplaner (Retsinformation, 2012) og Fælles Mål for Børnehaveklassen (Undervisningsministeriet, 2012) 5 ). Èt af de 6 temaer omhandler begge steder børnenes sprog, og der burde derfor være basis for et samarbejde mellem børnehave og skole på dette område. Vores spørgeskemaundersøgelse bekræfter denne hypotese, idet undersøgelsen viser, at der er stor genkendelighed dels i typen af aktiviteter i sprogarbejdet de to steder (f.eks. i form af dialogisk læsning og arbejde med rim og remser), dels i den pædagogiske tilgang til aktiviteterne, som begge steder er legepræget (naturligt nok er den legeprægede pædagogik mest udbredt i børnehaven). Undersøgelsen viser desuden, at såvel børnehave som børnehaveklasse arbejder på grundlag af et funktionalistisk sprogsyn, som prioriterer sprog i brug i sociale kontekster, der er meningsfulde for barnet (Mors, 2007, s.19f.). I forlængelse heraf vægter begge institutionstyper også det sociale aspekt af børnenes sprog, mens de ikke lægger lige så stor vægt på korrekt udtale og sætningsdannelse. Vores første hypotese blev altså bekræftet. 4 Fortællingerne fra praksis har vi fået fra flere sider: Fra pædagoger i praktikinstitutioner vi har samarbejdet med som praktikundervisere, pædagoger vi har undervist på efteruddannelsesforløb, pædagoger vi har interviewet i forbindelse med vores projekt (som spørgeskemaet er en del af) og studerende i praktik, som har deltaget i en studiekreds i forbindelse med projektet. 5 Både i spørgeskemaundersøgelsen og her i artiklen tages afsæt i de Fælles Mål fra Der er nye Fælles Mål på vej i skrivende stund, men de behandles ikke her. 3

4 Anden samarbejdsflade: Ministeries sprogvurderingsmateriale I 2012 frigav Socialministeriet et nyt sprogvurderingsmateriale: Sprogvurdering af børn i treårsalderen, inden skolestart og i børnehaveklassen. Hermed bliver det nu muligt for børnehaver og børnehaveklasser at samarbejde om børns sproglige udvikling med udgangspunkt i et samlet materiale. Intentionen med materialet er således også, at det kan bidrage til en mere sammenhængende indsats omkring barnets sprog i dets overgang fra børnehave til skole (Undervisningsministeriet, 2012). Vi mener, materialet har potentiale til at leve op til sin intention, og ville derfor afprøve det som den anden mulige samarbejdsflade i vores spørgeskemaundersøgelse. For at materialet kan blive et nyt samarbejdsfelt forudsætter det selvfølgelig, at institutionerne ønsker at benytte materialet, da dette ikke er et lovkrav. Dog er det i mange tilfælde heller ikke den enkelte institution, der vælger, hvilket sprogvurderingsmateriale, den vil benytte: det er ofte en kommunal beslutning. Men hvis det er en mulighed selv at vælge sit sprogvurderingsmateriale, vil omkring 40 % af de adspurgte børnehaver og 70 % af børnehaveklasserne benytte materialet, viste spørgeskemaundersøgelsen. Det forholdsvis lave tal for børnehaverne (i forhold til børnehaveklasserne) kan måske forklares med, at det ikke længere er obligatorisk at sprogvurdere alle 3-årige, ligesom det heller ikke er et lovkrav at sprogvurdere børnene før skolestart. På den baggrund tænker pædagogerne i børnehaven måske, at de ikke har behov for dette nye materiale, men at de blot kan fortsætte med det tidligere udsendte ministerielle materiale: Sprogvurderingsmateriale til 3-årige (og altså ikke med mulighed for at anvende et sammenhængende materiale ind i børnehaveklassen). I børnehaveklassen derimod er det obligatorisk at sprogvurdere alle børn, samtidig med at der først med dette nye materiale kommer et ministerielt materiale til formålet til denne aldersgruppe. Disse forhold kan evt. forklare den store forskel i interessen i forhold til at ville anvende det nye materiale. Men endnu en mulig samarbejdsflade er altså til stede i det nye sprogvurderingsmateriale. Tredje samarbejdsflade: Tidlig skrift Den sidste samarbejdsflade, som har dannet udgangspunkt for udarbejdelsen af vores spørgeskemaundersøgelse, er arbejdet med den tidlige skriftsprogsudvikling 6. Iflg. Bekendtgørelsen til loven om pædagogiske læreplaner er det et lovkrav, at børn i dagtilbud skal støttes i at udvikle deres nysgerrighed og interesse for tegn, symboler og den skriftsproglige verden, herunder bogstaver og tal (Sprogpakken, 2012). Vi havde derfor en hypotese om, at dette arbejde i børnehaven kan danne et godt udgangspunkt for børnehaveklassens videre arbejde med børnenes skriftsprog. Arbejdet med børnenes skriftsprogstilegnelse og deres skriftsproglige kompetencer udgør således et naturligt samarbejdsfelt mellem dagtilbud og skole. Vi spurgte derfor børnehaverne, om de arbejdede med forberedende skriftsprog, og i bekræftende fald hvordan de 6 Se fx Kristensen og Wiwe: Skriftsprog i børnehøjde, VERA 62/

5 gjorde dette 7. Det viste sig, at 90 % af de adspurgte børnehavepædagoger arbejder med forberedende skriftsprog, og at dette arbejde foregår på mangfoldige måder. Nedenfor ses hvordan pædagogernes svarede på spørgsmålet: Hvordan inddrager I forberedende skriftsprog i jeres arbejde? 8 På den baggrund burde der være et godt udgangspunkt for samarbejde om børns skriftsprogstilegnelse på tværs af børnehave og skole. At dette samarbejdsfelt alligevel rummer nogle problematikker, vil blive belyst i afsnittene vedr. anden og tredje samarbejdsproblematik. 7 Vi stillede ikke dette spørgsmål til børnehaveklasserne, da arbejdet med skriftsprog er så velbeskrevet i deres Fælles Mål, at spørgsmålet blot ville blive en kontrol af, om børnehaveklasselederne lever op til kravene i Fælles Mål. Og vi havde ingen interesse i at foretage en sådan kontrol. 8 Som man kan se, tilhører nogle af de mulige svar arbejdet med talesproget, f.eks. Ved at have fokus på sproglyde f.eks. gennem rim og remser og Ved at arbejde med børnenes evne til at lytte og forstå (f.eks. ved dialogisk oplæsning). Dette skyldes, at forskningen viser, at bestemte talesproglige kompetencer udgør forudsætningen for den senere skriftsprogstilegnelse (Bylander, 2010, s.389 ff.). Så arbejdet med forberedende skriftsprog rummer mere end det direkte skriftsproglige arbejde (som samtale om skriftsprog og arbejde med legeskrivning og ordkort); skriftsprogstilegnelse inkluderer også udviklingen af visse talesproglige kompetencer. 5

6 De 4 samarbejdsproblematikker Første samarbejdsproblematik: Storebror/lillebrorforhold Som nævnt ovenfor havde vi formuleret hypoteser vedr. 4 mulige problematikker i samarbejdet om børns sprog i overgangen mellem børnehave og børnehaveklasse. Den første problematik, inspireret af litteratur og fortællinger fra praksis, er, at der ikke altid er tale om ligeværdige samarbejdsrelationer mellem skole og dagtilbud. Der er snarere tale om et storebror/lillebrorforhold, idet det ofte er skolen, der tager initiativ til samarbejdet og dermed også definerer indholdet af det (Broström, 2002, s.39f.). Denne hypotese kan ikke umiddelbart bekræftes af spørgeskemaundersøgelsen, men en pædagog fra en børnehave skriver dog: Samarbejdspartnerne oplever ikke hinanden som lige værdige (citat fra spørgeskemaet). Størstedelen (mellem 70 og 80 %) af såvel børnehaverne som børnehaveklasserne er tilfredse med deres indbyrdes samarbejde. Børnehaverne er dog mest tilfredse, mens børnehaveklasserne efterlyser mere og bedre samarbejde. Disse tal skyldes måske, at dagtilbuddet stiller sig tilfreds med deres lillebrorrolle og afventer skolens initiativ, mens skolen på den anden side ønsker mere initiativ fra børnehavens side? Hvis dette er en korrekt tolkning, er det en problematik, da et velfungerende samarbejde kræver initiativer fra begge institutioners side og dermed også fra børnehaven. Anden samarbejdsproblematik: Skolens manglende afsæt Den anden samarbejdsproblematik, vi er stødt på, er, at skolen ofte ikke tager afsæt i de skriftsproglige erfaringer, barnet har med sig fra børnehaven (Larsen, 2010, s.32). At denne problematik også eksisterer i vores lokalområde, fik vi bekræftet af vores spørgeskemaundersøgelse, hvor kun ca. 21 % af børnehaveklasselederne mener, de har et dækkende billede af børnenes skriftsproglige kompetencer ved skolestart 9. Og på denne baggrund er det jo kun muligt i begrænset omfang at inddrage børnenes skriftsproglige erfaringer i undervisningen i børnehaveklassen. Til gengæld kender omkring 70 % af børnehaveklasselederne til de skriftsproglige aktiviteter, børnene skal arbejde med i 1.klasse, og 86 % af disse forbereder børnene til undervisningen i 1.klasse. Man kan altså sige, at undervisningen i børnehaveklassen orienterer sig opad men ikke nedad, hvorved der er risiko for, at børnene dels oplever en diskontinuitet og deraf følgende usikkerhed i overgangen til skolen, dels at børnenes skriftsproglige erfaringer og kompetencer ikke værdsættes og dermed går i glemmebogen 10. Tredje samarbejdsproblematik: Børnehaven arbejder ikke med Tidlig skrift Traditionelt har arbejdet med skriftsprog hørt til i skolen, mens dagtilbuddet har varetaget talesprogstilegnelsen. Denne tradition skyldes flere grundlæggende antagelser, bl.a. at skriftsprogsar- 9 Dette forhold er ekstra bemærkelsesværdigt taget i betragtning, at alle respondenter, både fra børnehaverne og børnehaveklasserne, er uddannede pædagoger, hvilket man kunne tro, ville medføre en større viden om og interesse for hinandens arbejde. 10 At det også er en vigtig opgave for skolen og børnehaven at inddrage børnenes skriftsproglige erfaringer fra deres hjemmemiljø, er en af de vigtige pointer i Carina Fasts bog fra 2009: Literacy i familie, børnehave og skole. 6

7 bejdet er en særlig opgave for læsesagkyndige og kræver særskilt undervisning i det alfabetiske princip, samt at tilegnelse af skriftsprog forudsætter et kognitivt og talesprogligt udviklingstrin, som barnet først opnår ved skolealderen (Kjertmann, 2005, s.23). De senere år har forskningen om Emergent Literacy (heriblandt Ragnhild Söderbergh, Bente Hagtvet og Kjeld Kjertmann) dog gjort op med disse antagelser. Også på praksisfeltet er de før så vandtætte skotter mellem børnehave og skole, hvad angår skriftsproget, nu under opløsning, hvilket bl.a. fremgår af den førnævnte Bekendtgørelse til loven om pædagogiske læreplaner. På trods af forskningen i Emergent Literacy og Bekendtgørelsens krav havde vi en hypotese om, at børnehaver ikke i særlig høj grad inddrager skriftsproget i deres sprogarbejde. Som det fremgik af afsnittet om den tredje samarbejdsflade, blev vores hypotese i høj grad afkræftet. Spørgeskemaundersøgelsen viste, at omkring 90 % af børnehaverne arbejder med skriftsprogstilegnelse, og det på mange forskellige måder. Men som det også fremgår af svarene i undersøgelsen, er det kun ca. halvdelen af børnehaverne, der synes, det er vigtigt, at børnene har fortrolighed med og glæde ved skriftsproget ved overgangen til skolen. På den baggrund må man spørge, om børnehaverne så prioriterer at overlevere viden om børnenes skriftsproglige kompetencer til skolen? Fjerde samarbejdsproblematik: Der mangler gode redskaber til overlevering Den sidste samarbejdsproblematik, vi arbejdede med i forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen, er problematikken omkring mangel på gode redskaber til overlevering af viden om barnets sprog i overgangen mellem børnehave og skole. Den tidligere omtalte EVA-rapport Ord med på vejen anbefaler (s.38ff)., at overleveringen foregår både mundtligt og skriftligt, og at overleveringen foregår på grundlag af en kommunal minimumsmodel. Denne model skal medtage de aspekter der skal beskrives vedr. det enkelte barn, og som fremhæver aktiviteter der som minimum skal foregå i overleveringen (Danmarks Evalueringsinstitut, 2008, s.38). Spørgeskemaundersøgelsen viser, at størstedelen af samarbejdet mellem de adspurgte børnehaver og børnehaveklasser udelukkende foregår mundtligt og vedrører generelle overvejelser over den overleverede børnegruppes sprog. Overleveringerne drejer sig altså ikke om det enkelte barns specifikke sproglige kompetencer, hvilket gør det vanskeligt for børnehaveklasselederen at lave differentieret undervisning og tage højde for det enkelte barns forudsætninger på baggrund af overleveringerne. Så med udgangspunkt i EVA-rapportens anbefalinger er det muligt at konkludere, at der mangler gode redskaber til overlevering af viden om børns sprog, også blandt børnehaver og børnehaveklasser i de kommuner, som ligger i praktikkredsen tilknyttet Pædagoguddannelsen i Holstebro. Har ændret til samme skrifttype i det følgende afsnit EVA præsenterede i 2013 efter spørgeskemaundersøgelsen - materialet Fælles om en god skolestart 11, som er et dialogredskab til brug i samarbejdet mellem daginstitution, skole og 11 Materialet findes på:http://www.eva.dk/projekter/2012/skoleparathed-redskab-til-tvaerfaglig-dialog/projektprodukterfaelles-om-en-god-skolestart-2013-et-dialogredskab/copy_of_faelles-om-en-god-skolestart-introduktion 7

8 SFO/fritidshjem. Redskabet løser dog ikke problematikkerne omkring den manglende skriftlighed og overleveringen på det individuelle barns niveau. Så man kan fortsat arbejde med at kvalificere overgangsprocedurer og materialer, således at overleveringen af barnets sprog foregår direkte mellem børnehave og børnehaveklasseleder og ikke tabes i eventuelle mellemled som SFO- eller førskolegruppe. Samt med at overgangsmaterialer også bliver skriftlige og tager afsæt i det enkelte barns sprog frem for generelle overleveringer af en hel børnegruppes sprog. Opsummering: Spørgeskemaundersøgelsen viser altså, at der i hvert fald er 3 områder, som kan danne udgangspunkt for et samarbejde mellem børnehave og børnehaveklasse vedr. børns sprog, nemlig: 1. Det fælles tema om børns sprog i henholdsvis de pædagogiske læreplaner og i Fælles Mål 2. Socialministeriets nyeste sprogvurderingsmateriale: Sprogvurdering af børn i treårsalderen, inden skolestart og i børnehaveklassen 3. Børnehavens arbejde med Tidlig skrift Spørgeskemaet viser desuden, at der også er visse udfordringer i samarbejdet: 1. Storebror/lillebrorforhold mellem skole og børnehave 2. Skolens manglende afsæt i børnenes skriftsproglige erfaringer og kompetencer fra børnehaven 3. Børnehavens manglende prioritering af overleveringen af viden om børnenes skriftsproglige kompetencer 4. Mangel på velegnede redskaber til overlevering af viden om børns sprog Forslag til kvalificerende tiltag: Udover at afdække arten og omfanget af det eksisterende samarbejde blandt praktikkredsens børnehaver og børnehaveklasser i forhold til børns sprog er det også vores intention på baggrund af spørgeskemaundersøgelsens resultater at fremkomme med forslag til kvalificerende tiltag. Første tiltag: Sproghistorier Det første tiltag, vi vil foreslå, er målrettet mod problematikken vedr. manglen på velegnede redskaber til overlevering af viden om børns sprog (fjerde samarbejdsproblematik). Et sådant redskab kunne være Sproghistorier, som er en forholdsvis ny dokumentationsmetode udviklet af forskere på DPU i perioden (DPU, 2012). En Sproghistorie er en historie fra praksis, der har fokus på barnets (skrift-)sproglige potentialer. Det kan f.eks. være historien om et børnehavebarn, der deltager aktivt og engageret i dialogisk læsning af en bog med en historie indeholdende rim (f.eks. Axel elsker biler ). Barnet viser hermed interesse og kompetence inden for flere områder, der er 8

9 relevante i forhold til tilegnelse af skriftsprog: Bogmediet, skriftsproget i bogen, den narrative struktur i bogens historie, de lydlige elementer som får nogle ord til at rime mv.. Det er ikke barnets færdigheder, men dets interesse i at tilegne sig kompetencer på de nævnte områder, der er Sproghistoriens fokus. Sproghistorien nedskrives og kan supplere den mundtlige overlevering til skolen. Via Sproghistorien er det muligt at få et fælles perspektiv på barnets sproglige kompetencer og potentialer, som børnehaveklasselederen kan basere sit videre arbejde med barnet på. Sproghistorier egner sig ikke til at dokumentere, hvor barnet befinder sig i sin sprogudvikling; hertil skal anvendes et sprogvurderingsmateriale. Man kan forestille sig, at Sproghistorier såvel som resultater fra f.eks. Socialministeriets nyeste materiale til vurdering af barnets sprog inden skolestart kan bidrage med relevant viden i forhold til udfyldelsen af den ovenfor omtalte kommunale minimumsmodel. Andet tiltag: Tidlig skrift Vores andet forslag er tiltænkt at bidrage dels til en mere ligeværdig relation i samarbejdet mellem børnehave og skole (første samarbejdsproblematik) og dels til en kvalificeret overlevering af viden om børnenes skriftsproglige kompetencer (anden og tredje samarbejdsproblematik). Som vi har set, er denne overlevering mangelfuld, idet børnehaven ikke prioriterer at overlevere den relevante viden, og skolen ikke har tilstrækkeligt kendskab til børnenes skriftsproglige kompetencer ved skolestart. Vi tænker, at en styrket indsats i forhold til børnehavers arbejde med Tidlig skrift er et relevant forslag i denne sammenhæng. Her er det dog vigtigt at understrege, at dette arbejde med Tidlig skrift skal tage udgangspunkt i den pædagogik, der traditionelt udøves i de danske børnehaver, således at dagtilbuddet ikke blot overtager skolens metoder 12. Med en sådan tilgang til Tidlig skrift tænker vi, at børnehaven på den ene side kan og skal - bidrage med ny og væsentlig viden om børnenes skriftsproglige kompetencer og dermed kan undslippe deres lillebrorrolle i forhold til skolen. På den anden side har skolen mulighed for at få relevant viden, som de kan og skal - tage afsæt i i deres videre arbejde med børnenes skriftsprogstilegnelse. Afrunding: Der er altså basis for et samarbejde om børns sprog i overgangen mellem børnehave og børnehaveklasse, men der er også nogle problematikker i dette samarbejde. Vi har peget på Sproghistorier og Tidlig skrift som et bidrag til at kvalificere samarbejdet og til at imødekomme de nævnte udfordringer. 12 Se f.eks. vores udviklingsarbejde om Tidlig skrift i Æblehaven rigt illustreret med billeder og filmmateriale på: 9

10 Litteraturliste: Broström, S. (2001). Farvel børnehave hej skole! Århus C: Systime Broström, S. m.fl. (2002). En god start det fælles grundlag. Århus N: Klim Broström, S. og Schytte, J. (2004). Overgangen mellem børnehave, SFO/fritidshjem og skole. Århus C: Dansk Pædagogisk Forum Bylander, H. I. (2010). Fra tale til skriftsprog. I: Månsson, H. m.fl. (red.), Håndbog for sprogvejledere (s ). København K: Dansk Psykologisk Forlag Danmarks Evalueringsinstitut (2008). Ord med på vejen. København Ø: Danmarks Evalueringsinstitut Fast, C. (2009). Literacy I familie, børnehave og skole. Århus N: Klim Hansen, M. I. og Bartholin, H. (2007). Axel elsker biler. København K: Gyldendal Kjertmann, K. (2005). ØJET den glemte indgang til skriftsproget. Ufe, 4/2005 (s.22-32) Kristensen, I. og Wiwe, A.: Skriftsprog i børnehøjde, VERA 62/2013. Larsen, I. S. (2010). Læring og udvikling i overgangen mellem børnehave og skole. VERA, 52/2010 (s.30-35) Mors, N. (2007). Sprogstimulering. I: Jørgensen, H.H (red.), Sproget som værktøj og legetøj (s.17-34). Århus: Academica Elektroniske dokumenter: DPU (2012). Sproghistoriepakken. Hentet d.24/ fra: tik/kursustilbud/sproghistoriersomdokumentationsmetode/forskning_barndom-laering-ogdidaktik_ _sproghistorier_pakke.pdf Retsinformation (2012). Dagtilbudsloven. Hentet d.24/ fra: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= Sprogpakken (2012). Bekendtgørelse om temaer og mål i pædagogiske læreplaner. Hentet d.24/3 fra: 10

11 SurveyXact (2012). Tips til at booste svarprocenten. Hentet d.24/ fra: Undervisningsministeriet (2012). Fælles Mål for børnehaveklassen. Hentet d.24/ fra: Boernehaveklassen Undervisningsministeriet (2012). Vejledning. Sprogvurdering af børn i treårsalderen, inden skolestart og i børnehaveklassen. Hentet d.24/ fra: Kristensen, I. og Wiwe, A.:www.viauc.dk/tidlig-skrift-aeblehaven :http://www.eva.dk/projekter/2012/skoleparathed-redskab-til-tvaerfaglig-dialog/projektprodukterfaelles-om-en-god-skolestart-2013-et-dialogredskab/copy_of_faelles-om-en-god-skolestartintroduktion 11

Samarbejdet om børns sprog i overgangen mellem børnehave og børnehaveklasse resultater fra en spørgeskemaundersøgelse

Samarbejdet om børns sprog i overgangen mellem børnehave og børnehaveklasse resultater fra en spørgeskemaundersøgelse Samarbejdet om børns sprog i overgangen mellem børnehave og børnehaveklasse resultater fra en spørgeskemaundersøgelse Oplæg på temadagen: Forbudt for børn? Arbejde med Tidlig skrift i børnehave og skole

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk Dialogisk læsning I modsætning til den traditionelle højtlæsning, hvor den voksne læser og barnet lytter, kræver dialogisk læsning, at den voksne læser på en måde, der skaber mere sproglig inter aktion

Læs mere

Pædagogisk vejledning for arbejdet med MIN BOG. I overgangsarbejdet fra børnehave til skole i Albertslund Kommune. www.albertslund.

Pædagogisk vejledning for arbejdet med MIN BOG. I overgangsarbejdet fra børnehave til skole i Albertslund Kommune. www.albertslund. 1 Pædagogisk vejledning for arbejdet med MIN BOG I overgangsarbejdet fra børnehave til skole i Albertslund Kommune www.albertslund.dk/minbog 1 2 Indholdsfortegnelse Forord 3 1. del Teoretisk og forskningsbaseret

Læs mere

Læsepolitik. Børn elsker bøger og sange, ungdommen er vild med sociale medier i skolen lærer alle at læse

Læsepolitik. Børn elsker bøger og sange, ungdommen er vild med sociale medier i skolen lærer alle at læse Institutions- og Skolecentret Høje-Taastrup Kommune Bygaden 2 2630 Taastrup www.htk.dk Så fokus på sprog og skriftstimulering handler grundlæggende om at give børn de samme muligheder for at opnå et liv

Læs mere

Mål og handleplan for sprogvurdering og sprogstimulering

Mål og handleplan for sprogvurdering og sprogstimulering Mål og handleplan for sprogvurdering og sprogstimulering i Norddjurs Kommune. Revideret 09.11.12 Udarbejdet af nedsat projektgruppe. Revideret af styregruppen for Mål og handleplan for sprogvurdering og

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

25-10-2011. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Introduktion. Velkommen til Sprogpakken. Præsentation af Sprogpakken. Hvorfor er sprog vigtigt?

25-10-2011. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Introduktion. Velkommen til Sprogpakken. Præsentation af Sprogpakken. Hvorfor er sprog vigtigt? Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Velkommen til Sprogpakken Introduktion Præsentation af Sprogpakken Hvorfor er sprog vigtigt? Personlige, sociale begrundelser: Sproget styrker barnets personlige,

Læs mere

Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted.

Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted. Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted. 1 Indholdsfortegnelse Forside s. 1 Indholdsfortegnelse s. 2 Præsentation af Regnbuen s. 3 Regnbuens

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Roskilde Kommune Udvalg for Folkeskolereformen. 4. september 2014 Stig Broström Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet

Roskilde Kommune Udvalg for Folkeskolereformen. 4. september 2014 Stig Broström Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet En sammenhængende overgang og vellykket brobygning for fremtidens børn og unge i Roskilde Kommune i forhold til skift mellem dagtilbud, skole i lyset af skolereformen Roskilde Kommune Udvalg for Folkeskolereformen

Læs mere

Kurser/efteruddannelse i skoleåret 2014/15.

Kurser/efteruddannelse i skoleåret 2014/15. Den 11. marts 2015 Kurser/efteruddannelse i skoleåret 2014/15. Denne orientering drejer sig om følgende kurser/efteruddannelse: 1. Kursus i ministeriets sprogvurderingsmateriale til børnehaveklassen (se

Læs mere

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Center for Børn og Undervisning 2015 Indhold Indledning... 2 1. Mødeaktiviteter for ledere, pædagoger, børnehaveklasseledere

Læs mere

Sprog- og læsestrategi

Sprog- og læsestrategi Sprog- og læsestrategi Indhold Vision... 4 Indledning... 5 Den professionelle tilgang.... 6 Pædagogisk praksis... 8 Sociale arenaer... 10 Kompetenceudvikling... 12 Metode... 14 Organiseringen og samarbejde

Læs mere

Sprogpakken praksis der gør en forskel. Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog

Sprogpakken praksis der gør en forskel. Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog Sprogpakken praksis der gør en forskel Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog Hvad er sprogpakken? Sprogpakken er et initiativ iværksat

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra efteråret 2014.

Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra efteråret 2014. Dato 051114 Dok.nr. 148052-14 Sagsnr. 14-3899 Ref. siko Evaluering i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, efterår 2014 Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11.

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11. Resultatrapport evaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Foråret 2014 Ref.: TRHJ Dato: 04.11.14 1 1. Indledning Hvert modul skal evalueres minimum 1 gang årligt. I foråret 2014 er der foretaget

Læs mere

Sprogvurdering. Hvorfor sprogvurderer man børn? Sprogvurdering - Sprogpakken.dk

Sprogvurdering. Hvorfor sprogvurderer man børn? Sprogvurdering - Sprogpakken.dk Sprogvurdering Risikofaktorer, Typer af sprogvurdering, Socialministeriets sprogvurderingsmateriale Hvorfor sprogvurderer man børn? Pædagoger har altid interesseret sig for børns sprog og børns sproglige

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

Af Maria Kolind Knudsen, professionsbachelor i pædagogik og Cand.mag. i pædagogik fra Syddansk Universitet.

Af Maria Kolind Knudsen, professionsbachelor i pædagogik og Cand.mag. i pædagogik fra Syddansk Universitet. Skriftkultur i daginstitutionen et bredt perspektiv på børns tegnbrug. Af Maria Kolind Knudsen, professionsbachelor i pædagogik og Cand.mag. i pædagogik fra Syddansk Universitet. Forskning har vist, at

Læs mere

Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud

Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud 2013-2014 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Konklusion og perspektivering side 3 Dagplejen side 4 Team for Inkluderende

Læs mere

Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn

Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Indledning Alle børn har behov for at kunne udtrykke sig og fortælle, hvis de er kede af det, glade eller vrede. Sproget spiller en stor rolle

Læs mere

Socialministeriets konference om småbørns sprog. - Nye tendenser og perspektiver

Socialministeriets konference om småbørns sprog. - Nye tendenser og perspektiver Socialministeriets konference om småbørns sprog - Nye tendenser og perspektiver Tidspunkt 9. og 10. november 2011 Konferencested Hotel Comwell Kolding, Skovbrynet 1, 6000 Kolding Overnatning Hotel Comwell

Læs mere

Formål for den private daginstitution Bikuben

Formål for den private daginstitution Bikuben Formål for den private daginstitution Bikuben Ved at etablere en førskolegruppe vil vi gerne gøre overgangen fra børnehave til skole og SFO så let som mulig. Det vil vi bl.a. gøre ved at introducere børnene

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Projektbeskrivelse Nordisk projekt om samarbejdsflader mellem lærer- og pædagoguddannelsen.

Projektbeskrivelse Nordisk projekt om samarbejdsflader mellem lærer- og pædagoguddannelsen. Projektbeskrivelse Nordisk projekt om samarbejdsflader mellem lærer- og pædagoguddannelsen. Udgangspunkt for projektet: Baggrunden for dette projekt er treleddet: For det første er der i disse år en uddannelsespolitisk

Læs mere

Læring og inklusion i dagtilbud

Læring og inklusion i dagtilbud Læring og inklusion i dagtilbud Norddjurs Kommune Skole- og dagtilbudsafdelingen Læring og inklusion i dagtilbud Oktober 2012, 3. udgave Skole- og dagtilbudsafdelingen, Norddjurs Kommune Billeder og illustrationer:

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Sproghistorier en alsidig literacy-pædagogik i børnehave, SFO og indskoling

Sproghistorier en alsidig literacy-pædagogik i børnehave, SFO og indskoling Anders Skriver Jensen Stig Broström Sproghistorier en alsidig literacy-pædagogik i børnehave, SFO og indskoling Anders Skriver Jensen og Stig Broström Sproghistorier en alsidig literacy-pædagogik i børnehave,

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

01-02-2012. Opsamling overordnet. De tre strategier. Sprogpakken. Forældresamarbejde. Forældresamarbejde. Opsamling på tematisk sprogarbejde

01-02-2012. Opsamling overordnet. De tre strategier. Sprogpakken. Forældresamarbejde. Forældresamarbejde. Opsamling på tematisk sprogarbejde Opsamling overordnet Sprogpakken De tre strategier Samtaler i hverdagen Dialogisk læsning Tematisk sprogarbejde Forældresamarbejde (Overvejende) implicit Både implicit og eksplicit (Overvejende) eksplicit

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

De sproglige læringsmål for børn på vej til 6 år er ifølge materialet til Status- og udviklingssamtaler 1 fra Århus Kommune at:

De sproglige læringsmål for børn på vej til 6 år er ifølge materialet til Status- og udviklingssamtaler 1 fra Århus Kommune at: Nyhedsbrev 3-6 år, nr. 8, Marts 2010: Børn og Unge, Videncenter for Integration Det kommende skolebarns sprog og overgang til skolen. 1. Læringsmål og sproglige fokusområder. 2. Ordforrådstilegnelse. 3.

Læs mere

Børn elsker at se ord blive født

Børn elsker at se ord blive født Børn elsker at se ord blive født Skriften skal ikke trænes for at læres, men bruges, så den læres. En vigtig forskel at huske på for småbørnsforældre og pædagoger, siger Kjeld Kjertmann, som forsker i

Læs mere

Kommunale retningslinjer for overgang fra dagtilbud til sfo og børnehaveklasse.

Kommunale retningslinjer for overgang fra dagtilbud til sfo og børnehaveklasse. Kommunale retningslinjer for overgang fra dagtilbud til sfo og børnehaveklasse. Indledning... 1 Formål... 2 2.1. Kronologisk oversigt over minimumsaktiviteter... 3 2.2. Planlægning i skoledistriktet...

Læs mere

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning Af Kirsten Rasmussen, lektor Den opmærksomhed, der vedvarende er rettet mod danske børns læse- og skrivefærdigheder, har medført en række initiativer

Læs mere

Fritvalgsordningen i Guldborgsund Kommune. Brugerundersøgelse 2014

Fritvalgsordningen i Guldborgsund Kommune. Brugerundersøgelse 2014 Fritvalgsordningen i Guldborgsund Kommune Brugerundersøgelse 2014 Forord I DLS Service har vi undersøgt brugernes tilfredshed med vores ydelser. Alle brugere har modtaget et spørgeskema med titlen Hjælp

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Hvorfor læse med børn? Den gode oplevelse æstetisk/litterær Hyggeligt og rart. Nærhed og fællesskab Litteratur og kultur Viden

Læs mere

Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Nej

Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Nej Tilsynsrapport Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Faktuelle oplysninger Institutionens navn og adresse Sneglehuset Bøgevej 7 9670 Løgstør Normeret børnetal

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder blandt de 3-6 årige.

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder blandt de 3-6 årige. Udvikling af sprog- og læsefærdigheder blandt de 3-6 årige. Indholdsfortegnelsen Udvikling af sprog- og læsefærdigheder for de 3-6 årige... 4 Rammer og struktur for sprogarbejdet... 6 Den fysiske indretning...

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Evaluering af frokostordningen. Rødding Børnehave. www.skive.dk. Kultur og Familieforvaltninen

Evaluering af frokostordningen. Rødding Børnehave. www.skive.dk. Kultur og Familieforvaltninen Evaluering af frokostordningen Rødding Børnehave Kultur og Familieforvaltninen www.skive.dk Indledning Siden august 2011 har vi i Rødding Børnehave indført frokostordning gældende for alle børn i børnehaven.

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Inspirationsmateriale > Dagtilbud. Inspirationsmateriale

Faglige kvalitetsoplysninger > Inspirationsmateriale > Dagtilbud. Inspirationsmateriale Inspirationsmateriale Indholdsfortegnelse Om inspirationsmaterialet... 2 Inspiration til sprogindsatsen rettet mod alle børn... 4 Gør alle situationer til sprogsituationer... 6 Understøttende sprogstrategier...

Læs mere

Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn

Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn Information til forældre Center for Dagtilbud Nordbycentret 2012 Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede børn Hvorfor

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Det ved vi om. Social kompetence. Af Kari Lamer. Oversat af Kåre Dag Jensen. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl

Det ved vi om. Social kompetence. Af Kari Lamer. Oversat af Kåre Dag Jensen. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Det ved vi om Social kompetence Af Kari Lamer Oversat af Kåre Dag Jensen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Kari Lamer Det ved vi om Social kompetence 1. udgave, 1. oplag, 2013 2013 Dafolo

Læs mere

Dagtilbudsrapporten 2015. Kvalitetsrapport for Rebild Kommunes dagtilbud

Dagtilbudsrapporten 2015. Kvalitetsrapport for Rebild Kommunes dagtilbud Dagtilbudsrapporten 2015 Kvalitetsrapport for Rebild Kommunes dagtilbud Forår 2015 Formål Dagtilbudsrapporten henvender sig til dagtilbud, forvaltning og kommunalbestyrelse. Den kan fungere som et dialog-

Læs mere

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE LÆRING, LEG & BEVÆGELSE Præsentation af oplægsholdere Dagtilbudsleder Karin Andreasen, som vil præsentere de overordnet visioner og tanker bag projektet. Pædagogisk leder Nete Rosenkilde, som vil præsentere

Læs mere

FAVRSKOV KOMMUNE DAGPLEJEN PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA 01-01-2013 TIL 31-12-2014. Hjernen&Hjertet

FAVRSKOV KOMMUNE DAGPLEJEN PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA 01-01-2013 TIL 31-12-2014. Hjernen&Hjertet FAVRSKOV KOMMUNE DAGPLEJEN PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA 01-01-2013 TIL 31-12-2014 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING 5 1.1 Dagtilbuddets værdier 5 1.2 Dagtilbuddets pædagogiske principper

Læs mere

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier Opsamling og kobling Sprogpakken Understøttende sprogstrategier & Hvad er centralt for børns sprogtilegnelse (jf. dag 1) At den voksne: skaber et rigt og varieret e sprogligt g miljø får barnet til at

Læs mere

Evaluering af frokostordningen. Oddense Børnehave. www.skive.dk. Kultur og Familieforvaltninen

Evaluering af frokostordningen. Oddense Børnehave. www.skive.dk. Kultur og Familieforvaltninen Evaluering af frokostordningen Oddense Børnehave Kultur og Familieforvaltninen www.skive.dk Indledning Siden august 2011 har vi i Oddense Børnehave indført frokostordning gældende for alle børn i børnehaven.

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Dialogisk læsning med tosprogede børn - sådan gør du

Dialogisk læsning med tosprogede børn - sådan gør du Dialogisk læsning med tosprogede børn - sådan gør du LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE 1 Udgivet af Center for Uddannelse og Pædagogik Pædagogisk Udviklingsafdeling Udarbejdet af Tosprogsteamet i Lyngby-Tårbæk Kommune

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger> Vejledning > Dagtilbud. Indholdsfortegnelse

Faglige kvalitetsoplysninger> Vejledning > Dagtilbud. Indholdsfortegnelse e Faglige kvalitetsoplysninger> Vejledning > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning...3 Formålet med sprogvurderingsmaterialet...3 Sprogvurderingsmaterialet hvad er det?...6 Hvad kan sprogvurderingsmaterialet

Læs mere

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Myretuen/Hyrdebakken. Formål:

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Myretuen/Hyrdebakken. Formål: PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Myretuen/Hyrdebakken. Formål: I 2012 blev der udført pædagogisk tilsyn på samtlige kommunale og private institutioner i Syddjurs kommune.

Læs mere

Styrk dit barns sprog 3-6 år

Styrk dit barns sprog 3-6 år Styrk dit barns sprog 3-6 år Illustration: Signe Lyhne Petersen Børn har en medfødt evne til at lære sprog (J.S. Bruner) Børns sproglige udvikling er vigtig fordi: Sproget er et redskab til kommunikation

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud Frederikssund kommune 2011

Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud Frederikssund kommune 2011 Institutionens navn: Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud Frederikssund kommune 2011 Dato for tilsyn: 30. november 2011 Deltagere ved tilsynet: Karen Byrne, bestyrelsesformand og Helle Hammerich,

Læs mere

LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE

LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE 2013 / 2014 1 LÆREPLANER 2013 / 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... SIDE 5 SPROGLIGE KOMPETENCER... SIDE 6 SOCIALE KOMPETENCER... SIDE 8 PERSONLIG UDVIKLING... SIDE

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft. Dialogisk læsning i teori og praksis

Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft. Dialogisk læsning i teori og praksis Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft Dialogisk læsning i teori og praksis Stig Broström, Kristine Jensen de López og Jette Løntoft Dialogisk læsning i teori og praksis 1. udgave, 2. oplag,

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

Fatkaoplysninger. Integreret daginstitution Børnegården Blomstrergangen 71 6771 Gredstedbro. Telefon 76169441

Fatkaoplysninger. Integreret daginstitution Børnegården Blomstrergangen 71 6771 Gredstedbro. Telefon 76169441 1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder 2013... 4 Sprog... 5 Vidensstrategi / science... 8 Kunstneriske udtryksformer i et konstruktionsperspektiv... Krop og bevægelse... 2 Fatkaoplysninger

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Vuggestuen Hulahop. Formål:

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Vuggestuen Hulahop. Formål: PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Vuggestuen Hulahop. Formål: I 2012 blev der udført pædagogisk tilsyn på samtlige kommunale og private institutioner i Syddjurs kommune. Som

Læs mere

SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL BØRN I DAGTILBUD (DAGINSTITUTION, DAGPLEJE OG SÆRLIGE DAGTILBUD)

SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL BØRN I DAGTILBUD (DAGINSTITUTION, DAGPLEJE OG SÆRLIGE DAGTILBUD) April 2015 SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL BØRN I DAGTILBUD (DAGINSTITUTION, DAGPLEJE OG SÆRLIGE DAGTILBUD) Det er valgfrit for kommunen, om de spørgsmål, der står med fed skrift, medtages i undersøgelsen.

Læs mere

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY Empati»( ) evnen til at drage slutninger om mentale tilstande hos en selv og andre» (Rutherford et al., 2010). Adskiller os fra alle

Læs mere

Sprog- og Læsestrategi 2015-2019

Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 RAPPORT Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 Handleplan for sprog og læsning i Frederikssund Kommune Handleplan for sprog og læsning i Frederikssund Kommune Denne handleplan omfatter arbejdet med tale, sprog,

Læs mere

Daginstitutionerne Børnehaven Bækdalen

Daginstitutionerne Børnehaven Bækdalen Daginstitutionerne Børnehaven Bækdalen Sagsid 12/2938 1 Brugertilfredshedsundersøgelse 2012 Sagsid 12/2938 Daginstitutionerne Delrapport Børnehaven Bækdalen Baggrund Syddjurs Kommune ønsker, at borgerne

Læs mere

Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem?

Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem? Christina Laugesen, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Cand.scient.soc. og evalueringskonsulent ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og tidligere konsulent ved SIPsekretariatet, Center for Kvalitetsudvikling

Læs mere

Brobygning en fælles opgave mellem dagtilbud og skole i Næstved Kommune

Brobygning en fælles opgave mellem dagtilbud og skole i Næstved Kommune Brobygning en fælles opgave mellem dagtilbud og skole i Næstved Kommune Side 1 af 16 Arbejdsgruppen: Doris Pedersen, daginstitutionsleder Anders Andersen, daginstitutionsleder Lisbeth Møller, pædagog Ulla

Læs mere

Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i Syddjurs Kommune. Tilsynsrapport Feldballe Børnehave.

Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i Syddjurs Kommune. Tilsynsrapport Feldballe Børnehave. PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2012. INDHOLD: Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i Syddjurs Kommune. Tilsynsrapport Feldballe Børnehave. ML-CONSULT, Østergårdsparken

Læs mere

BROBYGNING I EGEBJERG når børnene begynder i en ny institution

BROBYGNING I EGEBJERG når børnene begynder i en ny institution BROBYGNING I EGEBJERG når børnene begynder i en ny institution - sådan samarbejder børnehuse, BFO og skole om kontinuitet og sammenhæng ved barnets overgange mellem hjem, institutioner og skole FORMÅLET

Læs mere

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Det diskuteres i øjeblikket at ændre reglerne for revisorer for at skabe en større adskillelse imellem revisor og kunder. Et forslag er

Læs mere

Appendiks. Kompetenceudviklingsprogrammet 2002-2004

Appendiks. Kompetenceudviklingsprogrammet 2002-2004 Appendiks Kompetenceudviklingsprogrammet 2002-2004 Appendiks Kompetenceudviklingsprogrammet 2002-2004 2005 Indhold Appendiks 2005 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk med kildeangivelse

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Velkommen til SFO Smørum. På Distriktsskole Smørum

Velkommen til SFO Smørum. På Distriktsskole Smørum Velkommen til SFO Smørum På Distriktsskole Smørum SFO Smørum består af 3 SFO er fordelt på de 3 matrikler: SFO Mosehuset på Afdeling Balsmoseskolen - Æblevangen 126, Tlf.: 72598150 SFO Firkløveren på Afdeling

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen.

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen. Sproglig udvikling Et veludviklet sprog er en vigtig forudsætning for hele barnets udvikling. Når barnet kommunikerer med lyd, mimik og ord er det typisk i kontakt med andre, og det gør sproget til en

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Inkluderende aktiviteter og fællesskaber i klubber 42171 Udviklet af: Puk Kejser

Læs mere

Skovsneglen. Virksomhedsplan 2015

Skovsneglen. Virksomhedsplan 2015 Skovsneglen Virksomhedsplan 2015 Indhold Indhold 2 Forord 3 Virksomhedens rammer 4 Opgaver Organisation 4 4 Personale Sygefravær Økonomi 5 5 5 Indsatsområder Direktionens indsatsområder egne indsatsområder

Læs mere

Obligatoriske sprogvurderinger på Søndervangskolen 10/11. - Problematikker? - Hvad gør vi? - Hvordan samarbejder vi med daginstitutioner? Hvem er jeg?

Obligatoriske sprogvurderinger på Søndervangskolen 10/11. - Problematikker? - Hvad gør vi? - Hvordan samarbejder vi med daginstitutioner? Hvem er jeg? Obligatoriske sprogvurderinger på Søndervangskolen 10/11 - Problematikker? - Hvad gør vi? - Hvordan samarbejder vi med daginstitutioner? V. Tina Nickelsen læsevejleder Søndervangskolen, Viby J Hvem er

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Evaluering af Københavns Kommunes sommerferielukning af institutioner i uge 29 og 30, 2011

Evaluering af Københavns Kommunes sommerferielukning af institutioner i uge 29 og 30, 2011 Evaluering af Københavns Kommunes sommerferielukning af institutioner i uge 29 og 30, 2011 For Københavns Forældreorganisation (KFO) Den 4. oktober 2011 Evaluering for KFO 1 Indhold Baggrund Mål side 3

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Indskolingen. - velkommen i skole

Indskolingen. - velkommen i skole Indskolingen - velkommen i skole Profil for indskolingen på Holme Skole KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen, mens jeres barn går i indskolingen

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Baggrund og lovgivning Herning Kommune ønsker et højt fagligt niveau på børne- og unge området, og har derfor også store ambitioner

Læs mere

11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL

11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL 11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL PLS Pædagogstuderendes PLS Pædagogstuderendes Landssammenslutning Landssammenslutning Bredgade 25 X Bredgade 1260 København 25 X 1260 K København Tlf 3546 5880 K Tlf pls@pls.dk

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere