Fysiske belastninger i plejearbejdet Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse i den kommunale ældrepleje

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fysiske belastninger i plejearbejdet Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse i den kommunale ældrepleje"

Transkript

1 Fysiske belastninger i plejearbejdet Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse i den kommunale ældrepleje Nils Fallentin, Anne Faber, Muborak Sharipova SOSU-rapport nr. 14

2 FYSISKE BELASTNINGER I PLEJEARBEJDET RESULTATER FRA EN SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE I DEN KOMMUNALE ÆLDREPLEJE Nils Fallentin Anne Faber Muborak Sharipova Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, København 2007

3 NFA-rapport SOSU-rapport nr. 14 Fysiske belastninger i plejearbejdet Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse i den kommunale ældrepleje Forfattere: Nils Fallentin Anne Faber Muborak Sharipova ISBN: København 2007 Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Lersø Parkalle København Ø Tlf.: Fax: e-post: Hjemmeside: ii

4 FORORD Nærværende rapport er baseret på resultater fra de første fire år af Arbejdsmiljøinstituttets (nu NFAs) forskningsprogram om social- og sundhedsarbejdere i ældreplejen i Danmark. De første fire faglige delrapporter under forskningsprogrammet blev offentliggjort under navnet FOR-SOSU: Social- og sundhedshjælpere og -assistenter. Antal, flow og årsager til frafald under og efter endt uddannelse. Baseret på en litteraturgennemgang. Arbejdsmedicinsk Klinik, Bispebjerg Hospital og Arbejdsmiljøinstituttet, FOR-SOSU-rapport nr. 1. Arbejdsmiljøforhold blandt social- og sundhedspersonale på ældreområdet et litteraturstudie. Arbejdsmiljøinstituttet, FOR-SOSU-rapport nr. 2. Helbredsforhold. SOSU. Litteraturgennemgang. Arbejdsmiljøinstituttet, FOR- SOSU-rapport nr. 3. Arbejde i ældreplejen. Psykisk arbejdsmiljø i ældreplejen. Baseret på en spørgeskemaundersøgelse. Arbejdsmiljøinstituttet, FOR-SOSU-rapport, rapport nr. 4. De sidste tolv delrapporter, der udgives nu og hvor nærværende rapport er en ud af disse tolv koncentrerer sig om to store spørgeskemaundersøgelser, der har omfattet: SOSU er Årgang 2004, som er en undersøgelse af, hvad der sker med de nyuddannede det første år efter endt uddannelse. Der har foreløbigt været en basisundersøgelse ved SOSU ernes afslutning af deres uddannelse i 2004, og der har endvidere været foretaget en første opfølgningsundersøgelse i løbet af Der er resultater i rapporterne fra både basisundersøgelsen og første opfølgningsundersøgelse. Arbejde i Ældreplejen som belyser hvilke faktorer i arbejdsmiljøet, der betyder noget for fastholdelsen af medarbejderne. Der har i denne undersøgelse foreløbigt været en basisundersøgelse i Der er også resultater i rapporterne fra denne basisundersøgelse. Derudover udgives en lettilgængelig publikation, der i overskuelig form opsummerer resultaterne fra alle tolv delrapporter. Rapporterne har haft hver sin og mindst en ekstern lektør, udvalgt specifikt for det emne, som rapporten omhandler. Overlæge Johan Hviid Andersen, Arbejdsmedicinsk Klinik, Herning, har været ekstern lektør på denne rapport og takkes for god og konstruktiv kritik. Ligeledes takkes Professor Gisela Sjøgaard, NFA, for inspirerende og værdifulde kommentarer til rapporten. Palle Ørbæk Direktør Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) iii

5 iv

6 INDHOLDSFORTEGNELSE Resumé... 1 Indledning... 3 Baggrund... 5 Formål og intentioner... 6 Metoder... 9 Spørgeskemaet... 9 Dataanalyse og statistisk behandling Resultater Fysiske belastninger Bevægeapparatbesvær Hjælpemidler og uddannelse Diskussion Bevægeapparatsymptomer Hjælpemidler og sikkerhedskultur Referencer Bilag - Ergonomisk indeks (Hollman, 1999) v

7 vi

8 RESUMÉ I perioden gennemførte Arbejdsmiljøinstituttet en spørgeskemaundersøgelse indenfor den kommunale ældrepleje i Danmark. Omkring ansatte i 36 kommuner (eller kommunale enheder) blev spurgt om deres helbred, trivsel, fysisk og psykisk arbejdsmiljø, sygefravær og holdninger/ønsker til deres fremtidige arbejdsliv. I rapporten præsenteres en kortfattet oversigt over resultaterne af de dele af undersøgelsen, der omfattede det fysiske arbejdsmiljø, og der lægges specielt vægt på de forhold der karakteriserer det egentlige plejearbejde, som udføres af den medarbejdergruppe der kaldes SOSU gruppen. Netop det fysiske arbejdsmiljø hos denne gruppe har berettiget - været genstand for stor offentlig og politisk bevågenhed. I såvel regeringens arbejdsmiljøplan for perioden frem mod 2010 og i aftalen om Forebyggelsesfonden fremhæves specielt SOSU-gruppen og arbejdet på plejehjem og i hjemmeplejen som centrale områder for indsatser mod fysisk nedslidning og bevægeapparatbesvær. Undersøgelsens resultater bekræfter karakteristikken af arbejdet i ældreplejen som fysisk belastende og viser følgende: SOSU-gruppen oplever deres daglige arbejde som fysisk belastende og beskriver en høj grad af udsættelse for fysiske arbejdsmiljøpåvirkninger. 30 % af SOSU-gruppen oplever arbejdet med patienterne som fysisk anstrengende. Til sammenligning er det i en personalegruppe indenfor sundhedssektoren med plejeopgaver af en anden karakter (plejepersonale på en psykiatrisk afdeling) kun 4,5 % af plejepersonalet, der oplever arbejdet med patienterne som fysisk anstrengende. I SOSU-gruppen er et højt ergonomisk indeks - en sammenvejet værdi for rygbelastningen - knyttet til mange daglige personforflytninger og en høj fysisk belastning i arbejdet med brugerne, mens et tilsvarende højt ergonomisk indeks blandt køkken og rengøringsmedarbejdere er relateret til høje belastninger i det øvrige arbejde. Der er store forskelle i antallet af forflytninger for ansatte på plejehjem/ældreboliger i forhold til de ansatte som arbejder i brugernes eget hjem. Blandt ansatte på plejehjem har 29 % af SOSU personalet mere end 10 daglige forflytninger og er således helt på niveau med de mest belastede hospitalsafsnit med hensyn til forflytninger og rygbesvær blandt personalet, mens hjemmeplejen - hvor kun 9 % af personalet har mere end 10 daglige forflytninger - har et væsentligt lavere antal af forflytninger end hospitalssektoren generelt. SOSU gruppen har en markant overhyppighed af bevægeapparatbesvær i forhold til gruppen af administrativt ansatte i ældreplejen. Overhyppigheden gælder alle undersøgte kropsregioner og for både moderat besvær (>8 dage/år) og udtalt besvær (>90 dage/år), men er mest udtalt for lænderyggen hvor den alderskorrigerede OR er 1,7 (CI 1,4-2,0) for udtalt besvær og 2,2 (CI 1,9-2,5) for moderat besvær. I en univariat logistisk regressionsanalyse var de rapporterede fysiske belastningsvariable alle associeret med lænderygbesvær. Sammenhængen var stærkest for den oplevede fysiske belastning og det ergonomiske indeks, men også mange daglige forflytninger viste sig at være positivt associeret med forekomst af lænderygbesvær. I den multivariate analyse var der fortsat en sammenhæng mellem den oplevede fysiske belastning (specielt i arbejdet med patienterne) og det ergonomiske indeks og symptomrapporteringen, mens sammenhængen med antallet af daglige forflytninger forsvandt. Fraværet af sammenhæng mellem antallet af forflytninger og lænderygbesvær i de multivariate analyser kan antyde, at forholdene og belastningen ved den enkelte forflytning er vigtigere end det samlede antal forflytninger, når risikoen for den enkelte plejemedarbejder skal gøres op. En sådan be- 1

9 tragtning harmonerer med en biomekanisk baseret risikoanalyse af personforflytninger, hvor høje kompressionskræfter i ryggen ved det enkelte løft (peak-belastning) kan være af lige så stor betydning som antallet af løft (den kumulative belastning). Omring 20% af SOSU gruppen forflytter - i et ikke ubetydeligt omfang - uden brug af hjælpemidler, samtidig foretager op mod 1/3 af gruppen ofte eller nogen gange forflytninger de selv føler er uforsvarlige. Det sidste kan skyldes en risikoadfærd, men kan lige såvel dække over en situation hvor de nødvendige ressourcer i form af hjælpemidler eller assisterende personale ikke er til rådighed. Sammenhængen mellem et indeks for hjælpemiddelniveauet i kommunen og det gennemsnitlige rygbesvær hos plejepersonalet er beregnet ved lineær regression. Resultaterne demonstrerer - trods et meget stort antal usikkerheder i analysen - en moderat, men signifikant reduktion i plejegruppens rygbesvær i de kommuner, som har investeret mest i hjælpemidler. Det er vigtigt at bemærke, at vilkårene for en spørgeskemaundersøgelse betinger, at de fysiske arbejdsmiljøfaktorer er udtryk for et oplevet fysik arbejdsmiljø, som ikke nødvendigvis er identisk med det faktiske fysiske arbejdsmiljø. Det faktum, at der i flere undersøgelser er vist en klar sammenhæng mellem selvrapporterede fysiske belastninger, bevægeapparatbesvær og risikoen for sygefravær og tidlig ophør fra job (1,2,3) bevirker imidlertid at perspektiverne for ældreplejen alligevel er klare. Så længe personalet oplever et arbejdsmiljø præget af en høj fysisk belastning - og rapporterer en overhyppighed af specielt lænderygbesvær - vil ambitionerne om fremover at kunne rekruttere og fastholde tilstrækkelige personaleressourcer i sektoren være meget vanskelige at opfylde. 2

10 INDLEDNING I perioden gennemførte Arbejdsmiljøinstituttet en spørgeskemaundersøgelse indenfor den kommunale ældrepleje i Danmark. Omkring ansatte i 36 kommuner (eller kommunale enheder) blev spurgt om deres helbred, trivsel, fysisk og psykisk arbejdsmiljø, sygefravær og holdninger/ønsker til deres fremtidige arbejdsliv. I denne rapport præsenteres en kortfattet oversigt over resultaterne af de dele af undersøgelsen der omfattede det fysiske arbejdsmiljø, og der lægges specielt vægt på de forhold der karakteriserer det egentlige plejearbejde, som udføres af den medarbejdergruppe der kaldes SOSU gruppen (omfatter social og sundhedshjælpere og assistenter, samt medarbejdere med de gamle plejeuddannelser som f.eks. hjemmehjælpere). Netop det fysiske arbejdsmiljø hos denne gruppe har berettiget - været genstand for stor offentlig og politisk bevågenhed. I såvel regeringens arbejdsmiljøprioriteringer for perioden frem til 2010 som i aftalen om Forebyggelsesfonden fremhæves specielt SOSU-gruppen og arbejdet på plejehjem og i hjemmeplejen som centrale områder for indsatser mod fysisk nedslidning og bevægeapparatbesvær. I baggrundspapirerne til Forebyggelsesfonden gennemgås de udsatte job og brancher og her fremhæves både Hjemmepleje og døgninstitutioner for voksne og gruppen af Social- og sundhedshjælpere/assistenter som nedslidningstruede dvs. med en overrisiko for at de beskæftigede ikke helbredsmæssigt kan holde til at arbejde et helt arbejdsliv igennem. Konkret ses en overhyppighed af førtidspension, efterløn og sygefravær i SOSU-gruppen, som bidrager til de voksende problemer med at rekruttere og fastholde medarbejdere i den kommunale ældrepleje. Vigtigheden af det fysiske arbejdsmiljø i denne forbindelse er vist i en svensk prospektiv undersøgelse fra 2006 som finder, at fysiske arbejdsmiljøfaktorer (bl.a. en begrænset brug af forflytningshjælpemidler) og muskuloskeletalt besvær er centrale prediktorer for at plejepersonalet forlader sektoren (1). 3

11 4

12 BAGGRUND Arbejdsmiljø i sundhedssektoren er karakteriseret ved at fremvise en mangfoldighed af arbejdsmiljøproblemer: Bevægeapparatproblemer i forbindelse med patientforflytninger, arbejdsulykker, skiftende arbejdstider, psykiske arbejdsmiljøproblemer (herunder vold mod personale fra patienter) og allergier er alle veldokumenterede problemer (4). Samtidig udgør sektoren et væsentligt beskæftigelsesområde. På Europæisk plan er omkring 10 % af arbejdstagerne beskæftiget indenfor social og sundhedssektoren. Det fysiske arbejdsmiljø og de ergonomiske forhold ved patientforflytninger (eller brugerforflytninger som det hedder i ældreplejen) er alene ud fra antallet af medarbejdere som påvirkes, de helbredsmæssige følgevirkninger og konsekvenserne for sektoren som helhed, et af de dominerende problemer. Plejepersonalets rygskader udgør en betragtelig samfundsmæssig udgift og sygefravær på grund af ryg- eller andre bevægeapparatproblemer lægger et alvorligt pres på hele sektoren. Specielt plejepersonale i jobfunktioner med patientforflytning har en høj forekomst af bevægeapparatbesvær (særligt rygproblemer) (5). I en dansk rapport udgivet af Arbejdsmiljøfonden gennemgår Donbæk Jensen et al. (6) den foreliggende epidemiologiske litteratur og konkluderer, at trods metodologiske svagheder i de enkelte undersøgelser, er der overbevisende holdepunkter for, at belastningsforhold i forbindelse med personhåndtering er en væsentlig risiko for både lettere og alvorligere lænderygproblemer. I nationale opgørelser fra USA optræder plejepersonale som en af de job grupper med højst relative forekomst af tabte arbejdsdage som følge af muskuloskeletalt besvær (opgjort per 1000 fuldtidsansatte), og sektoren som helhed er karakteriseret ved en forekomst af sygefravær på grund af bevægeapparatsygdomme, som ligger langt over gennemsnittet for den private industri (7). Set i forhold til job-kategori (stillingsbetegnelse) var sygehjælpere (nursing aides) den 4. mest belastede job-kategori i USA med en årlig incidens på 31,6 tilfælde per 1000 ansatte. (I absolutte tal var sygehjælpere den job-kategori, der havde det højeste antal tabte arbejdsdage på grund af bevægeapparatbesvær overhovedet). Sygeplejersker lå også meget højt og indtog 11 pladsen på listen over job-kategorier med et højt sygefravær som følge af bevægeapparatsygdomme. Også med hensyn til anmeldte rygskader ligger sektoren højt. I en redegørelse fra Arbejdsskadestyrelsen Arbejdsskadestatistik 2002 (8) behandles omfanget af, og udviklingen inden for rygskader (her defineret som enten ulykker, erhvervssygdomme eller pludselige løfteskader, hvor ryggen er beskadiget). Af statistikken fremgår, at anmeldte rygskader udgjorde 17 % af samtlige anmeldte skader i 2002, mens deres andel af erstatningsudgifterne i samme år udgjorde 36 %. Opgøres anmeldelser per sektor er den offentlige sektor helt dominerende med 50 % af samtlige rygulykker, og her er det overvejende i social- og sundhedssektoren at rygulykkerne forekommer. Arbejdsskadestyrelsen konkluderer da også, at langt de fleste rygulykker forekommer i de brancher, hvor der drages omsorg for andre mennesker. Analyseres de enkelte risikofaktorer for rygbesvær eller rygskader indenfor sektoren er patientforflytninger eller patientløft den enkeltfaktor som slår stærkest igennem. Overbelastningsskader i forbindelse med patienthåndtering er f.eks. den primære årsag ved udbetalte arbejdsskadeerstatninger i Canada (9). Samtid har biomekaniske undersøgelser vist, at ved almindeligt forekommende patientforflytninger kan kompressionskraften i lænderyggen ofte overstige den foreslåede grænseværdi for makismal acceptabel kompressionskraft på 3400N (10, 11). Problemernes omfang og kendskabet til risikofaktorer i arbejdet har motiveret aktiviteter og bestræbelser for at gennemføre en forebyggende indsats med henblik på en reduktion i omfanget af lænderygbesvær. I USA har OSHA (Occupational Safety and Health Administration) (7), gennemgået såvel videnskabelige interventionsundersøgelser samt flere hundrede mindre forsøg og projekter, hvor effekten af ergonomiske tiltag er 5

13 forsøgt vurderet. OSHA vurderer, at en væsentlig del af sygefraværet i sundhedssektoren på grund af besvær i bevægeapparatet kan forebygges. Man er dog opmærksom på at der fortsat savnes flere velkontrollerede interventionsundersøgelser. Denne opfattelse er endnu mere udtalt i de nyligt publicerede European Guidelines for Low Back Pain Prevention (12) som - baseret på fravær af randomiserede kontrollerede forsøg - vurderer at evidensen for primær prævention i form af ergonomiske arbejdspladsinterventioner er utilstrækkelig, og konkluderer at der et påtrængende behov for undersøgelser af høj kvalitet som belyser effektiviteten af ergonomiske interventioner. I en dansk rapport Helbredsforhold SOSU af Andersen og Frost (13) noteres på baggrund af en litteraturgennemgang, at hovedparten af de fundne undersøgelser finder en høj forekomst af selvrapporterede bevægeapparatsymptomer hos sygehjælpere og ansatte i hjemmepleje. Sygehjælpere får oftere end sygeplejersker førtidspension pga. bevægeapparatlidelser, og hjemmehjælpere har en højere forekomst af anmeldte ulykker og lidelser fra bevægeapparatet end pædagoger. Parallelt med konklusionerne i de Europæiske guidelines fremhæves imidlertid manglen på høj kvalitets opfølgningsundersøgelser med flere udførlige målinger af eksponeringsfaktorer og helbredsmål. Til trods for disse forbehold finder et aktuelt internationalt review (14), at en systematisk gennemgang af den offentliggjorte litteratur på området berettiger identifikationen af en række fysiske forhold i arbejdsmiljøet i sundhedssektoren som risikofaktorer for bevægeapparatbesvær. Særlig høj risiko findes således i arbejdsopgaver som inkluderer løft udført i akavede eller foroverbøjede stillinger. Samtidig fandtes at visse psykosociale faktorer herunder arbejdsorganisation og sociale relationer på arbejdet på tilsvarende vis var associeret med risikoen for besvær. Ses nærmere på de redskaber eller virkemidler der har været benyttet som led i en forebyggende indsats indenfor sektoren spænder de fra tekniktræning (forbedring af individuelle ressourcer) til indførelse af tekniske hjælpemidler som minimerer eller helt fjerner behovet for manuelle patientforflytninger. I de senere er fokus skiftet fra teknik træning ved forflytningsinstruktører til indførelse af tekniske hjælpemidler. Baggrunden er en stigende erkendelse af problemerne ved træning i forflytningsteknikker udtrykt ved at Hignett således i et review fra 2003 (15) kan konkludere, at der er stærke beviser for at en reduktion i løfteskader ikke opnås ved en forebyggelsesindsats, der primært satser på tekniktræning. Samtidig er der et voksende antal undersøgelser der påviser endog markante effekter ved indførelse af tekniske hjælpemidler. Resultaterne er dog stadig primært baseret på case studier og positive erfaringer fra en såkaldt nul løft politik. I en dansk rapport udarbejdet af forskere fra SFI, AMI, Arbejdsmedicinsk Klinik, Bispebjerg Hospital og Hjælpemiddelinstituttet (16) identificeres og gennemgås 13 artikler fra den internationale litteratur om indførelse af tekniske hjælpemidler til forflytning og deres effekt på plejepersonalets helbred, sikkerhed og sundhed. Næsten alle studier er fra USA eller Canada. Sammenlagt viser de refererede studier, at der efter indførelse af tekniske hjælpemidler på hospitalsafdelinger og plejehjem sker et dramatisk fald i omkostningerne til arbejdsrelateret sygefravær. Overførsel af resultaterne til danske forhold er imidlertid behæftet med en vis usikkerhed. Dels er niveauet for hjælpemiddelforsyning i Danmark noget højere som udgangspunkt, dels er vi i højere grad henvist til spørgeskemarapportering af effekten, og endelig er den årlige arbejdstid kortere i Danmark. Samtidig mangler undersøgelser indenfor hjemmeplejen. Der er således et udækket behov for undersøgelse af de potentielle effekter af tekniske hjælpemidler på helbred, sygefravær og arbejdsmiljø indenfor plejesektoren. Formål og intentioner I denne rapport beskrives det fysiske arbejdsmiljø i den danske ældrepleje. Beskrivelsen er baseret på spørgeskemabesvarelser fra ca medarbejdere. Denne selvrapportering af medarbejdernes oplevelse af deres fysiske arbejdsmiljø og muskuloskeletale helbred, muliggør en deskriptiv analyse af forholdet mellem 6

14 personalegrupper, betydningen af arbejdsopgaver, organisatorisk tilknytning (plejehjem versus hjemmepleje, ligesom det er muligt at se på enkelte sammenhænge (associationer) mellem personalegrupper, fysiske risikofaktorer i arbejdsmiljøet og f.eks. rygbesvær. Samtidig er det imidlertid vigtigt at understrege, at en tværsnitsundersøgelse med et datagrundlag - hvor såvel eksponeringsforhold, som helbredsudfald er baseret på selvrapporterede data - sætter nogle meget snævre grænser for omfanget af de konklusioner, der kan drages. Den aktuelle undersøgelse er således ikke et svar på det reelle behov for randomiserede, kontrollerede forsøg og udbyggede eksponerings og udfaldsmål som tidligere er formuleret. Formålet og intentionen med spørgeskemaundersøgelsen er alene at skaffe et materiale, som kan styrke forudsætningerne for kommende indsatser for at nedsætte de fysiske belastninger og de mange ryglidelser og løfteskader blandt plejepersonalet i social- og sundhedssektoren. 7

15 8

16 METODER Undersøgelsesgruppen omfattede samtlige medarbejdere i den kommunale ældrepleje i 36 danske kommuner. I alt medarbejde indgik i undersøgelsen som derved omfattede 13 % af samtlige beskæftigede på ældreområdet i Danmark. De 26 kommuner var udvalgt således at alle landets 5 AF regioner var repræsenteret i undersøgelsesgruppen. Herigennem tilstræbtes, at den forskellighed - geografisk og socioøkonomisk - der er mellem landets kommuner blev afspejlet. I alt 9949 medarbejdere udfyldte et spørgeskema, hvilket resulterede i en svarprocent på 78. Besvarelserne kom fra et bredt udvalg af personalegrupper, med gruppen af SOSU-hjælpere som den størst enkelgruppe (se tabel 1). Tabel 1. Bevarede spørgeskemaer opgjort for forskellige personalegrupper i ældreplejen (antal og % af de samlede besvarelser). Personalegruppe Antal % af undersøgelsesgruppen SOSU-assistenter ,9 SOSU-hjælpere ,6 Sygeplejersker ,2 Andet plejepersonale ,5 Aktivitet og terapi 453 4,6 Køkken 246 2,5 Administration 257 2,6 Servicepersonale 585 5,9 Ledere 727 7,3 Total ,0 Variationsbredden i svarprocenter mellem de enkelte kommuner lå fra 72 % til 93 % og skønnedes i alle tilfælde at være acceptabel. Spørgeskemaet Spørgeskemaundersøgelsen gennemførtes i perioden fra november 2004 til august I alt indeholdt spørgeskemaet 142 enkeltspørgsmål som dækkede hovedområderne: Arbejdsopgaver, arbejdstid, psykisk arbejdsmiljø, fysisk arbejdsmiljø, vold, mobning, helbred, trivsel, livsstilsfaktorer, sygefravær og oplevet kvalitet i plejearbejdet. I nærværende rapport er primært benyttet spørgsmål indenfor kategorierne helbred, fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Helbred i dette tilfælde muskuloskeletalt helbred er vurderet ud fra en modificeret udgave af Nordisk Ministerråds spørgeskema om bevægeapparatbesvær (17). For tre regioner (lænderyg, skulder/nakke og knæ) er indhentet oplysninger om forekomst og varighed af symptomer. Fysisk arbejdsmiljø er vurderet dels ud fra spørgsmål om antallet af daglige personforflytninger, dels ud fra et ergonomisk indeks til vurdering af rygbelastning. Indekset er udviklet og valideret af Hollman (18) og baseres på 19 enkeltspørgsmål om arbejdsstillinger og løftearbejde. I indekset sammenlægges en vægtet værdi for enkeltspørgsmålene til et enkelt tal som udtrykker rygbelastningen i arbejdet (se bilag). Som supplement indeholder skemaet spørgsmål om den oplevede fysiske belastning, både i arbejdet med brugerne og i det øvrige arbejde. Begge spørgsmål er formuleret som skalaer (1-7) om oplevet anstrengelse (hvor 1 er beskrevet som meget, meget let, og 7 som meget, meget anstrengende). 9

17 Psykisk arbejdsmiljø er undersøgt ved hjælp af spørgsmål fra Copenhagen Psychosocial Questionnaire (19). En lang række enkeltspørgsmål om det psykiske arbejdsmiljø kombineres her til en række skalaer, der svarer til forskellige dimensioner i det psykosociale arbejdsmiljø: F.eks. kvantitative krav i arbejdet, krav om at skjule følelser, indflydelse og udviklingsmuligheder, social støtte. Skalaerne normaliseres i analysen fra 0 til 100 afspejlende f.eks. graden af indflydelse på eget job, hvor et højere tal indikere større indflydelse. I denne rapport er kun medtaget dimensionerne: Kvantitative krav og indflydelse. Sikkerhedskultur, anvendelse af hjælpemidler ved personforflytninger og kurser i forflytningsteknik er kortfattet behandlet i tre enkeltspørgsmål. Endelig er kommunale data om antallet af tekniske hjælpemidler til personforflytning og samlede sociale udgifter til hjælpemidler indsamlet og anvendt i en enkelt analyse. Dataanalyse og statistisk behandling I den deskriptive del af afrapporteringen er helbredsudfald, arbejdsforhold og fysiske arbejdsmiljøfaktorer blandt forskellige faggrupper og præsenteret som histogrammer eller frekvenstabeller. Signifikante forskelle mellem grupper er belyst ved hjælp af kontingenstabeller og χ 2 test. Associationer mellem diskrete udfald, så som smerter af en vis varighed (ja/nej) og personalegrupperer eller fysiske risikofaktorer er beregnet ved hjælp af logistisk regression. Den relative risiko er approksimeret ved beregning af odds ratio (OR 1 )o og angivelse af 95 % sikkerhedsintervaller (CI). I et enkelt tilfælde er sammenhængen mellem kommunale udgifter og besværforekomster beregnet med lineær regression og bestemmelse af hhv. korrelationskoefficient og determinationskoefficient (R 2 ). I flere analyser er de fysiske og psykiske arbejdsmiljøvariable sammenlagt i færre kategorier. Eksempelvis er det ergonomiske indeks tredelt omkring værdier svarende til den øverste, midterste og nederste tredjedel af fordelingen og benævnt hhv. højt, middel og lavt indeks. I den selvoplevede fysiske belastning er kategorierne reduceret til tre niveauer lav (svarkategori 1-3), mellem (svarkategori 4= noget anstrengende) og høj (svarkategori 5-7). Tilsvarende er de 5 underspørgsmål i antallet af daglige personforflytninger reduceret til 4 kategorier: Aldrig, Sjældent (svarkategorier sjældent og 1-2 gange dagligt), ofte (3-10 gange dagligt) og meget ofte (>10 gange dagligt). 1 Egentlig prævalens odds ratio (POR) 10

18 RESULTATER Fysiske belastninger I tabel 2 er de rapporterede fysiske belastninger opgjort for de ni stillings- eller personalekategorier. Totalt præsenteres fire forskellige belastningsmål: Ergonomisk indeks angivet som hhv. absolut værdi (middelværdi for den pågældende gruppe) og som % af personalegruppen med et højt ergonomisk indeks procentdel af personalegruppen med mere end 10 daglige personforflytninger, procentdel af personalegruppen som finder arbejdet med patienter fysisk belastende, samt procentdel af den pågældende personalegruppe som finder det øvrige arbejde fysisk belastende. Tabel 2. Fysiske belastninger i ni personalegrupper. (n; som tabel 1.). Personalegruppe Ergonomisk indeks (numerisk værdi, mean) Ergonomisk indeks (% med højt indeks) Personforflytninger (% med >10 daglige forflytninger) Arbejdet m. patienter fysisk belastende (%) Andet arbejde fysisk belastende (%) SOSU-assistenter 21,1 36,8 24,5 36,5 12,8 SOSU-hjælpere 20,0 31,9 14,8 27,6 18,1 Sygeplejersker 16,9 21,9 5,1 10,7 4,2 Andet plejepersonale 21,5 35,0 22,2 31,6 18,0 Aktivitet og terapi 11,9 8,8 2,0 4,1 2,0 Køkken 22,6 43,9 4,5 12,7 23,2 Administration 8,3 0,8 0,4 1,4 1,6 Servicepersonale 21,2 31,3 3,4 12,6 19,8 Ledere 10,8 8,0 1,2 5,2 4,4 De individuelle fysiske belastningsmål viste sig indbyrdes korrelerede, med følgende korrelationskoefficienter: Ergonomisk indeks/antal forflytninger = 0,32, ergonomisk indeks/ fysisk belastning(patienter) = 0,41, ergonomisk indeks/fysisk belastning(andet) = 0,33, antal forflytninger/fysisk belastning(patienter) = 0,50, antal forflytninger/fysisk belastning (andet) = 0,21, fysisk belastning(patienter)/fysisk belastning (andet) = 0,54. Trods dette er forskellene i belastningsmål mellem personalegrupperne iøjefaldende og det er muligt at definere fire forskellige personalekategorier med hver deres egen, distinkte og velafgrænsede belastningsprofil (Fig. 1). 11

19 40 30 % Erg indeks høj Forflytn.>10 Fys.belast. Pat. Fys.belast.andet 0 SOSU grp Køk.reng. Sygepl. Adm. Fig.1. Fysiske belastningsvariable for fire personale kategorier. 1. SOSU- gruppen; n = 6667 (SOSU- assistenter, SOSU-hjælpere samt plejepersonale med en af de gamle plejeuddannelser, eller uuddannet plejepersonale), 2. Køkken og rengøring; n = 928 (køkken og rengøringspersonale samt servicepersonale indenfor vedligeholdelse), 3. Sygeplejersker; n = 1014 og 4. Administration; n = 1340 (ledere og medarbejdere i administrationen og, personale indenfor aktivitet og terapi). Belastningsvariable angiver den procentdel af personalekategorien med en høj belastning indenfor den enkelte variabel. I to af de fire kategorier (SOSU-gruppen og Køkken/rengøring) angives en høj grad af fysisk eksponering, sygeplejerskerne rapporterer om en moderat fysisk eksponering, mens kategorien af administrative medarbejdere er karakteriseret ved et arbejdsmiljø med lave fysiske belastninger. Bemærkelsesværdigt er de karakteristiske forskelle imellem de to højt eksponerede grupper. I SOSUgruppen er et højt ergonomisk indeks knyttet til mange daglige personforflytninger og en høj fysisk belastning i arbejdet med brugerne, mens et tilsvarende højt ergonomisk indeks i Køkken/rengøring gruppen er relateret til høje belastninger i det øvrige arbejde. Sygeplejerskerne i ældreplejen adskiller sig væsentligt fra det egentlige plejepersonale (SOSU-gruppen) med hensyn til fysiske belastninger og illustrerer, at arbejdsopgaver og funktioner i denne gruppe er karakteriseret ved mere administration og mindre patientkontakt end f.eks. på sygehuse. Til gengæld finder ca. 1/3 af medarbejderne i SOSU-gruppen, at deres daglige arbejde med brugerne er fysisk belastende. En bemærkelsesværdig forskel internt i SOSU gruppen er forskellen mellem assistenter og hjælpere (se tabel 2). De bedst uddannede i gruppen (SOSU-assistenterne) rapporterer flere personforflytninger og en højere grad af fysiske belastning end hjælperne. En væsentlig del af denne forskel kan imidlertid forklares ud fra forskelle i arbejdssted og arbejdsopgaver mellem de to grupper af plejepersonale. I tabel 3 illustreres det primære arbejdssted for de forskellige personalekategorier i ældreplejen. 12

20 Tabel 3. Arbejdssted opgjort for de forskellige personalegrupper i ældreplejen Personalegruppe Plejehjem/ ældreboliger Ældrepleje (Hjemmepleje) Leve-bomiljø Dag-aktivitets center Flere steder Ingen af nævnte SOSU-assistenter 42,1 21,6 18,3 4,0 7,2 5,8 SOSU-hjælpere 28,4 53,6 8,7 1,0 5,8 1,8 Sygeplejersker 9,3 51,2 1,9 0,2 29,3 7,3 Andet plejepersonale 42,3 34,9 10,0 2,5 5,9 3,4 Aktivitet og terapi 9,3 2,6 2,6 24,8 39,5 20,3 Køkken 38,2-2,8 7,7 0,8 45,9 Administration 12,8 5,1 0,4 5,1 5,1 68,1 Servicepersonale 46,7 6,3 2,9 7,4 7,7 26,2 Ledere 18,6 19,0 4,3 4,3 16,4 36,5 Den kommunale ældrepleje opdeles typisk i inde/ude grupper, hvor inde repræsenterer de forskellige typer af plejeboliger mens ude er plejen i de ældres eget hjem. Det fremgår af tabel 3, at mens SOSU-assistenter er den dominerende personalekategori på plejehjem/ældreboliger og leve/bo miljøer, er det omvendt SOSU-hjælpere der primært er beskæftiget indenfor hjemmeplejen. Inde området (dvs. plejehjem og leve-bo-miljøer) er langt mere bruger intensivt, og den enkelte bruger er mindre selvhjulpen og har generelt et større plejebehov. I fig. 2. illustreres hvordan dette afspejles i de rapporterede fysiske belastninger % Plejehjem Ældrepleje 0 Erg Forflyt >10 Fys belast indeks høj pat Fys belast andet Fig.2. Rapporterede fysiske belastninger (procent af ansatte). Opgjort for plejepersonale ansat på hhv. plejehjem eller leve-bo-miljøer (n=3086) og i ældreplejen (hjemmeplejen) (n=2781). Forskellen på de 4 belastningsmål imellem grupperne er i alle tilfælde signifikant. Det er tydeligt at ansatte i SOSU gruppen som er beskæftiget på plejehjem angiver en væsentligt højere belastning for alle variable, som er knyttet til personforflytninger og arbejdet med brugerne, kun når det drejer sig om belastningerne i det øvrige arbejde som generelt er forholdsvis lave er disse en anelse højere i ældreplejen. 13

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Sygefravær blandt plejemedarbejdere i ældreplejen

Sygefravær blandt plejemedarbejdere i ældreplejen Sygefravær blandt plejemedarbejdere i ældreplejen Sammenligning med andre grupper Vilhelm Borg, Anne Faber, Nils Fallentin SOSU-rapport nr. 11 SYGEFRAVÆR BLANDT PLEJEMEDARBEJDERE I ÆLDREPLEJEN SAMMENLIGNING

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

ARBEJDSMILJØ I ÆLDREPLEJEN I DANMARK

ARBEJDSMILJØ I ÆLDREPLEJEN I DANMARK ARBEJDSMILJØ I ÆLDREPLEJEN I DANMARK RESULTATER OG KONKLUSIONER Tekst: Vilhelm Borg, Isabella Gomes Carneiro, Thomas Clausen, Anne Faber, Nils Fallentin, Mari- Ann Flyvholm, Charlotte Lundtoft Frandsen,

Læs mere

Patientforflytninger i seng. Jørgen Skotte, Nils Fallentin DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ

Patientforflytninger i seng. Jørgen Skotte, Nils Fallentin DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ Jørgen Skotte, Nils Fallentin Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Lersø Parkallé 105 2100 København Ø Tlf 39 16 52 00 Fax 39 16 52 01 nfa@arbejdsmiljoforskning.dk www.arbejdsmiljoforskning.dk

Læs mere

Vold og trusler i ældreplejen. Annie Høgh, Muborak Sharipova, Vilhelm Borg, Elisabeth Naima Mikkelsen. SOSU-rapport nr. 16

Vold og trusler i ældreplejen. Annie Høgh, Muborak Sharipova, Vilhelm Borg, Elisabeth Naima Mikkelsen. SOSU-rapport nr. 16 Vold og trusler i ældreplejen Annie Høgh, Muborak Sharipova, Vilhelm Borg, Elisabeth Naima Mikkelsen SOSU-rapport nr. 16 VOLD OG TRUSLER I ÆLDREPLEJEN Annie Høgh Muborak Sharipova Vilhelm Borg Elisabeth

Læs mere

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats FAUST Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats - et interventionsprojekt i Ringkøbing Amt. Sammenfatning af resultater Til sikkerhedsorganisation

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Thomas Clausen, NFA, den 17. september, 2014 tcl@arbejdsmiljoforskning.dk Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Læs mere

Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led

Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led Videncenter for Arbejdsmiljø 2011 Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led

Læs mere

Sygefraværets udvikling og dilemmaer

Sygefraværets udvikling og dilemmaer Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger

Læs mere

BEVÆGEAPPARAT- BESVÆR

BEVÆGEAPPARAT- BESVÆR BEVÆGEAPPARAT- BESVÆR ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 H E R M A N N B U R R C H R I S J E N S E N ARBEJDSMILJØ I TAL BEVÆGEAPPARATBESVÆR ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Hermann Burr, Chris Jensen Layout: Nielsen

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Arbejdstider i ældreplejen Resultater fra Arbejde i ældreplejen & SOSU er årgang 2004

Arbejdstider i ældreplejen Resultater fra Arbejde i ældreplejen & SOSU er årgang 2004 Arbejdstider i ældreplejen Resultater fra Arbejde i ældreplejen & SOSU er årgang 2004 Kirsten Nabe-Nielsen, Anne Helene Garde, Vilhelm Borg, Jette Nygaard Jensen, Annie Høgh SOSU-rapport nr. 15 ARBEJDSTIDER

Læs mere

Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer

Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer Louise Kryspin Sørensen Maj 2010 www.dsr.dk/taloganalyse Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer 57% af sygeplejerskerne er tilfredse eller meget tilfredse, mens 27% er utilfredse eller meget

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

Workshop 7 Forflytningsalgoritmer.

Workshop 7 Forflytningsalgoritmer. 19-09-2014 Workshop 7 Forflytningsalgoritmer. 1 Af Sven Dalgas Casper, Fysioterapeut, MPH og Specialist. 2 Workshop 7 - Disposition 1. Kort om årets særlige fokus på smerte. 2. Lidt om forflytningsalgoritmer

Læs mere

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Disposition Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte Hvordan måler vi arbejdsmiljø? Arbejdsmiljøet

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Arbejdsmiljømæssige problemer som følge af overvægtig hos medarbejdere i social- og sundhedssektoren

Arbejdsmiljømæssige problemer som følge af overvægtig hos medarbejdere i social- og sundhedssektoren Resultater fra spørgeskemaundersøgelse, 2. del: Arbejdsmiljømæssige problemer som følge af overvægtig hos medarbejdere i social- og sundhedssektoren Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed Maj 2005.

Læs mere

Hvad er nedslidning, hvordan kan vi måle det og kan det forebygges? Arbejdsmiljøkonferencen 2011 Andreas Holtermann & Karen Søgaard

Hvad er nedslidning, hvordan kan vi måle det og kan det forebygges? Arbejdsmiljøkonferencen 2011 Andreas Holtermann & Karen Søgaard Hvad er nedslidning, hvordan kan vi måle det og kan det forebygges? Arbejdsmiljøkonferencen 2011 Andreas Holtermann & Karen Søgaard Hovedelementer i foredrag Hvad er nedslidning? Dokumentation for nedslidning

Læs mere

Skærmarbejde og helbred. - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer

Skærmarbejde og helbred. - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer Skærmarbejde og helbred - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer Indhold Indledning - Vores bange anelser blev bekræftet 3 Gener ved skærmarbejde 4 Så ondt gør det 5 Medicin, behandling og sygefravær

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 15 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 15) Svarprocent: 87% (77 besvarelser ud af 89 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 14 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 14) Svarprocent: % (6 besvarelser ud af 6 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering og

Læs mere

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17 APV 2014 ArbejdsPladsVurdering 2014 Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole Side 1 af 17 Forord I november 2014 gennemførte vi på det daværende SMKS en arbejdspladsvurdering (APV) bland alle institutionens

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 96% (66 besvarelser ud af mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

APV 2013 Arbejdspladsvurdering

APV 2013 Arbejdspladsvurdering APV 213 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 213) Svarprocent: 82% ( besvarelser ud af 98 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning

Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning Arbejdsmarkedskommissionens seminar 10. juni 2008 Poul Frost, overlæge, PhD Århus Universitetshospital Århus Sygehus Arbejdsmedicinsk Klinik

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 214 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 214) Svarprocent: 82% (67 besvarelser ud af 82 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

APV 2012 Arbejdspladsvurdering

APV 2012 Arbejdspladsvurdering APV 12 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 12) Svarprocent: % (48 besvarelser ud af 71 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Forekomst af vold og trusler om vold blandt sygeplejersker i 2012

Forekomst af vold og trusler om vold blandt sygeplejersker i 2012 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 Forekomst af og trusler om blandt sygeplejersker i 2012 - Hver tredje sygeplejerske (32 %) har været udsat for trusler om indenfor det seneste år, hvilket svarer til

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning...3. 2 Efterkommelse...3. 3 Beskrivelse af sagsforløb...3. 4 Anvendt undersøgelsesmetode...4. 5 Risikofaktorer...

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning...3. 2 Efterkommelse...3. 3 Beskrivelse af sagsforløb...3. 4 Anvendt undersøgelsesmetode...4. 5 Risikofaktorer... Redegørelse Efter påbud om undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø, herunder forekomsten af mobning blandt de ansatte i sjakkene i MSE A/S. Arbejdstilsynets sag nr. 20110009553/3 Udarbejdet af: Mads

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 215 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 215) Svarprocent: 83% (85 besvarelser ud af 13 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Rapport om dbio s arbejdsmiljøundersøgelse 2013. Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere

Rapport om dbio s arbejdsmiljøundersøgelse 2013. Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere 1 Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere er udarbejdet af Næstformand Camilla Bjerre Arbejdsmiljøkonsulent Hedvig Hasselbalch Arbejdsskadekonsulent

Læs mere

Arbejdsmiljø for de sociale klasser

Arbejdsmiljø for de sociale klasser Arbejdsmiljø for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på både det fysiske og psykiske

Læs mere

VÆRDIG FORFLYTNING AF SENGELIGGENDE. Winner of Best Product on Show award at M&HP2013 OVERSKUD TIL OMSORG

VÆRDIG FORFLYTNING AF SENGELIGGENDE. Winner of Best Product on Show award at M&HP2013 OVERSKUD TIL OMSORG R VÆRDIG FORFLYTNING AF SENGELIGGENDE Winner of Best Product on Show award at M&HP2013 Winner of Most Interesting Product award at M&HP2014 OVERSKUD TIL OMSORG R HVAD ER VENDLET? VENDLET er det originale,

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (145 besvarelser ud af 1 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

»Arbejdsmiljø og økonomi. Jasper Eriksen Chefkonsulent 30109685 / jaer@alectia.com

»Arbejdsmiljø og økonomi. Jasper Eriksen Chefkonsulent 30109685 / jaer@alectia.com »Arbejdsmiljø og økonomi Jasper Eriksen Chefkonsulent 30109685 / jaer@alectia.com »Oplægsholderen Jasper Eriksen Uddannet biolog Tilsynsførende ved Arbejdstilsynet, 9 år Sikkerhedsleder i kommune Alectia

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer Kampagne og Analyse 7. december 2009 Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer 1. Om undersøgelsen... 1 2. Resumé... 2 3. Udviklingen i arbejdsskader blandt FOAs medlemmer... 3 4. FOAs medlemmer er overrepræsenteret

Læs mere

Sund i et godt arbejdsliv

Sund i et godt arbejdsliv Sund i et godt arbejdsliv Charlotte Rasmussen og Mette Korshøj Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Program Fysisk aktivitet i arbejde og fritid Måling af fysisk aktivitet PAUSE Muskelskeletbesvær

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 213 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 78% (273 besvarelser ud af 35 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Odense Søndersø Svarprocent: % (237 besvarelser ud af 296 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til

Læs mere

Arbejdspladsvurdering 2013

Arbejdspladsvurdering 2013 Undervisningsministeriets Departement, Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Arbejdspladsvurdering Fysisk og psykisk arbejdsmiljø Health Group A/S december 1 Denne APV, herunder spørgeskemaundersøgelse og rapport

Læs mere

Danske Fysioterapeuters

Danske Fysioterapeuters Danske Fysioterapeuters nr. 2 juli. 2004 Årskonferencen den 28.09.2004 om Arbejdsmiljøundersøge lsen er udsat til den 25. januar 2005 Tilmeld dig det elektroniske nyhedsbrev om arbejdsmiljø på tillidsfolk.fysio.dk

Læs mere

dning: betydningen af social arv, arbejdsmiljø og personlige forhold

dning: betydningen af social arv, arbejdsmiljø og personlige forhold Sygefravær r og udstødning: dning: betydningen af social arv, arbejdsmiljø og personlige forhold Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns K Universitet Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning Arbejdsmedicinsk

Læs mere

Epidemiologiske associationsmål

Epidemiologiske associationsmål Epidemiologiske associationsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 16. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

APV 2011 Arbejdspladsvurdering

APV 2011 Arbejdspladsvurdering APV 211 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 211) Svarprocent: 72% (52 besvarelser ud af 72 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ

PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 V I L H E L M B O R G H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Vilhelm

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Sammenhæng mellem kvalitet af sygepleje og arbejdsmiljø i sundhedssektoren Hovedbestyrelsesmøde Onsdag den 10. Juni 2015

Sammenhæng mellem kvalitet af sygepleje og arbejdsmiljø i sundhedssektoren Hovedbestyrelsesmøde Onsdag den 10. Juni 2015 Sammenhæng mellem kvalitet af sygepleje og arbejdsmiljø i sundhedssektoren Hovedbestyrelsesmøde Onsdag den 10. Juni 2015 Karen Albertsen kal@teamarbejdsliv.dk PRÆSENTATION INDHOLD Formål, metode, afgrænsning

Læs mere

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. 05:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. FORSKNINGSAFDELINGEN

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 89% ( besvarelser ud af 81 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 C H R I S J E N S E N H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Chris Jensen,

Læs mere

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser David Christiansen Fysioterapeut, cand. scient san. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 DK 7400 Herning

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

ARBEJDSMILJØFORHOLD BLANDT

ARBEJDSMILJØFORHOLD BLANDT AMI rapport 59 / FOR-SOSU rapport 2 ARBEJDSMILJØFORHOLD BLANDT SOCIAL OG SUNDHEDSPERSONALE PÅ ÆLDREOMRÅDET ET LITTERATURSTUDIE Anne Faber Hansen Åse Marie Hansen Annie Høgh Pete Kines Bente Schibye Arbejdsmiljøinstituttet,

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Studiedesigns: Alternative designs

Studiedesigns: Alternative designs Studiedesigns: Alternative designs Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 20. maj 2014 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

TILBAGETRÆKNING FRA ARBEJDE FØR PENSIONSALDEREN. Thomas Lund, Jacob Pedersen, Otto Melchior Poulsen

TILBAGETRÆKNING FRA ARBEJDE FØR PENSIONSALDEREN. Thomas Lund, Jacob Pedersen, Otto Melchior Poulsen TILBAGETRÆKNING FRA ARBEJDE FØR PENSIONSALDEREN Thomas Lund, Jacob Pedersen, Otto Melchior Poulsen AMI rapport Tilbagetrækning fra arbejde før pensionsalderen Thomas Lund, Jacob Pedersen, Otto Melchior

Læs mere

ÆNDRINGER I DET PSYKOSOCIALE OG FYSISKE

ÆNDRINGER I DET PSYKOSOCIALE OG FYSISKE ÆNDRINGER I DET PSYKOSOCIALE OG FYSISKE ARBEJDSMILJØ I ÆLDREPLEJEN 2005-2008 Camilla Sandal Sejbæk Thomas Clausen Isabella Gomes Carneiro Vilhelm Borg Birgit Aust Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø,

Læs mere

KL s personaleøkonomiske beregner

KL s personaleøkonomiske beregner KL s personaleøkonomiske beregner Vejledning: Her kan du beregne konsekvenserne af at ændre ved sygefraværet, personaleomsætningen, afgangsmønstret, demografi samt andelen af deltidsansatte for 11 udvalgte

Læs mere

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Faglig Dag Esbjerg 10. september 2008 Jacob Nielsen Arendt, Lektor Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Kort oversigt Baggrund Ulighed i Sundhed i Danmark Forklaringsmodeller

Læs mere

Den Internationale Arbejdsmiljødag 28. april 2007 i Danmark. Fakta om arbejdsmiljøet

Den Internationale Arbejdsmiljødag 28. april 2007 i Danmark. Fakta om arbejdsmiljøet Den Internationale Arbejdsmiljødag 28. april 2007 i Danmark Sikkert og Sundt Arbejde for Alle - velfærd med arbejdsmiljø i centrum Fakta om arbejdsmiljøet LO og FTF markerer igen den internationale arbejdsmiljødag,

Læs mere

FORFLYTNINGSTEKNIK. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

FORFLYTNINGSTEKNIK. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros branchevejledning FORFLYTNINGSTEKNIK i ambulance og sygetransport Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Denne branchevejledning er udarbejdet af brancheudvalget for brand- og redning under BAR

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

TEMA Unges arbejde. Vejledning om arbejdsmiljø til unge under 18 år på arbejde i forbindelse med social- og sundhedsuddannelsen

TEMA Unges arbejde. Vejledning om arbejdsmiljø til unge under 18 år på arbejde i forbindelse med social- og sundhedsuddannelsen TEMA Unges arbejde 1 Vejledning om arbejdsmiljø til unge under 18 år på arbejde i forbindelse med social- og sundhedsuddannelsen 2 Vi har skrevet denne vejledning til dig for at gøre opmærksom på, hvor

Læs mere

Arbejdsskadeforsikring

Arbejdsskadeforsikring Arbejdsskadeforsikring Ulykkesbegrebet Arbejdsskadesikringslovens 6, stk. 1 Ved en ulykke forstås efter denne lov en personskade forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller

Læs mere

Workshop AM 2007: Skæve og uregelmæssige arbejdstider betydningen af indflydelse på placeringen af egen arbejdstid. Seniorforsker Karen Albertsen

Workshop AM 2007: Skæve og uregelmæssige arbejdstider betydningen af indflydelse på placeringen af egen arbejdstid. Seniorforsker Karen Albertsen Workshop AM 2007: Skæve og uregelmæssige arbejdstider betydningen af indflydelse på placeringen af egen arbejdstid Seniorforsker Karen Albertsen Indflydelse på arbejdstiden Indflydelse, kontrol, fleksibilitet

Læs mere

Gør arbejdspladsvurdering mere effektiv -brug ArbejdsMiljøSundhedsKredse (AMSK)

Gør arbejdspladsvurdering mere effektiv -brug ArbejdsMiljøSundhedsKredse (AMSK) Arbejdsmiljøkonferencen 20.-21.10.2008, Nyborg Strand Gør arbejdspladsvurdering mere effektiv -brug ArbejdsMiljøSundhedsKredse (AMSK) Birgit Aust Annett Finken Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Læs mere

- Medlemsundersøgelse, Danske Fysioterapeuter, Juni 2010. Danske Fysioterapeuter. Kvalitet i træning

- Medlemsundersøgelse, Danske Fysioterapeuter, Juni 2010. Danske Fysioterapeuter. Kvalitet i træning Danske Fysioterapeuter Kvalitet i træning Undersøgelse blandt Danske Fysioterapeuters paneldeltagere 2010 Udarbejdet af Scharling Research for Danske Fysioterapeuter juni 2010 Scharling.dk Side 1 af 84

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

Identificering og imødegåelse af farer og risici

Identificering og imødegåelse af farer og risici dato 05.11.2012 Side 1 af 5 Identificering og imødegåelse af farer og risici Formål: At sikre, at risici bliver vurderet og at der tages passende forholdsregler til at imødegå ulykker og andre arbejdsmiljøbelastninger.

Læs mere

Forskning i Social Kapital

Forskning i Social Kapital Forskning i Social Kapital Oplæg ved NFA s Gå-hjem-møde 21. oktober 2014 Vilhelm Borg Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Oversigt Definition Hvorfor er det vigtigt for arbejdspladsen

Læs mere

Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. Indledning... 4 2. Resumé... 5 3. Resultater... 6 3.1 Omfanget af sygefravær... 7 3.2 Spørgsmål til langtidssyge

Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. Indledning... 4 2. Resumé... 5 3. Resultater... 6 3.1 Omfanget af sygefravær... 7 3.2 Spørgsmål til langtidssyge 1 Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. Indledning... 4 2. Resumé... 5 3. Resultater... 6 3.1 Omfanget af sygefravær... 7 3.2 Spørgsmål til langtidssyge medlemmer... 11 3.3 Holdninger til arbejdspladsen...

Læs mere

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013 Brandmænds risiko for kræft Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital Informationsmøde januar 2013 Revision af et oplæg fra Jens Peter Bonde, december 2012 Disposition Kræftfremkaldende

Læs mere

CASA. FYSIOTERAPEUTERS ARBEJDSMILJØ en spørgeskemaundersøgelse af det fysiske og psykiske arbejdsmiljø

CASA. FYSIOTERAPEUTERS ARBEJDSMILJØ en spørgeskemaundersøgelse af det fysiske og psykiske arbejdsmiljø FYSIOTERAPEUTERS ARBEJDSMILJØ en spørgeskemaundersøgelse af det fysiske og psykiske arbejdsmiljø CASA Januar 2005 Jørgen Møller Christiansen og Nadia El-Salanti D A N S K E F Y S I O T E R A P E U T E

Læs mere

Arbejdsmiljøopgørelse 3. kvartal 2012. Personale / HR

Arbejdsmiljøopgørelse 3. kvartal 2012. Personale / HR Arbejdsmiljøopgørelse 3. kvartal 2012 Personale / HR 1 1. Indledning Tidligere har denne rapport udelukkende været en status over antallet af arbejdsulykker. Denne rapport indeholder desuden en oversigt

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

Effektmålsmodifikation

Effektmålsmodifikation Effektmålsmodifikation Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 21. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede

Læs mere

"HOLD FAST i dit arbejde"

HOLD FAST i dit arbejde "HOLD FAST i dit arbejde" Analyse af effekter Juni 2007 Flemming Jakobsen, Mette Koustrup og Henning Hansen Forord Udstødning fra arbejdsmarkedet har været et alvorligt problem i mange år i Danmark. FOAs

Læs mere