Fysiske belastninger i plejearbejdet Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse i den kommunale ældrepleje

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fysiske belastninger i plejearbejdet Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse i den kommunale ældrepleje"

Transkript

1 Fysiske belastninger i plejearbejdet Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse i den kommunale ældrepleje Nils Fallentin, Anne Faber, Muborak Sharipova SOSU-rapport nr. 14

2 FYSISKE BELASTNINGER I PLEJEARBEJDET RESULTATER FRA EN SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE I DEN KOMMUNALE ÆLDREPLEJE Nils Fallentin Anne Faber Muborak Sharipova Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, København 2007

3 NFA-rapport SOSU-rapport nr. 14 Fysiske belastninger i plejearbejdet Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse i den kommunale ældrepleje Forfattere: Nils Fallentin Anne Faber Muborak Sharipova ISBN: København 2007 Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Lersø Parkalle København Ø Tlf.: Fax: e-post: Hjemmeside: ii

4 FORORD Nærværende rapport er baseret på resultater fra de første fire år af Arbejdsmiljøinstituttets (nu NFAs) forskningsprogram om social- og sundhedsarbejdere i ældreplejen i Danmark. De første fire faglige delrapporter under forskningsprogrammet blev offentliggjort under navnet FOR-SOSU: Social- og sundhedshjælpere og -assistenter. Antal, flow og årsager til frafald under og efter endt uddannelse. Baseret på en litteraturgennemgang. Arbejdsmedicinsk Klinik, Bispebjerg Hospital og Arbejdsmiljøinstituttet, FOR-SOSU-rapport nr. 1. Arbejdsmiljøforhold blandt social- og sundhedspersonale på ældreområdet et litteraturstudie. Arbejdsmiljøinstituttet, FOR-SOSU-rapport nr. 2. Helbredsforhold. SOSU. Litteraturgennemgang. Arbejdsmiljøinstituttet, FOR- SOSU-rapport nr. 3. Arbejde i ældreplejen. Psykisk arbejdsmiljø i ældreplejen. Baseret på en spørgeskemaundersøgelse. Arbejdsmiljøinstituttet, FOR-SOSU-rapport, rapport nr. 4. De sidste tolv delrapporter, der udgives nu og hvor nærværende rapport er en ud af disse tolv koncentrerer sig om to store spørgeskemaundersøgelser, der har omfattet: SOSU er Årgang 2004, som er en undersøgelse af, hvad der sker med de nyuddannede det første år efter endt uddannelse. Der har foreløbigt været en basisundersøgelse ved SOSU ernes afslutning af deres uddannelse i 2004, og der har endvidere været foretaget en første opfølgningsundersøgelse i løbet af Der er resultater i rapporterne fra både basisundersøgelsen og første opfølgningsundersøgelse. Arbejde i Ældreplejen som belyser hvilke faktorer i arbejdsmiljøet, der betyder noget for fastholdelsen af medarbejderne. Der har i denne undersøgelse foreløbigt været en basisundersøgelse i Der er også resultater i rapporterne fra denne basisundersøgelse. Derudover udgives en lettilgængelig publikation, der i overskuelig form opsummerer resultaterne fra alle tolv delrapporter. Rapporterne har haft hver sin og mindst en ekstern lektør, udvalgt specifikt for det emne, som rapporten omhandler. Overlæge Johan Hviid Andersen, Arbejdsmedicinsk Klinik, Herning, har været ekstern lektør på denne rapport og takkes for god og konstruktiv kritik. Ligeledes takkes Professor Gisela Sjøgaard, NFA, for inspirerende og værdifulde kommentarer til rapporten. Palle Ørbæk Direktør Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) iii

5 iv

6 INDHOLDSFORTEGNELSE Resumé... 1 Indledning... 3 Baggrund... 5 Formål og intentioner... 6 Metoder... 9 Spørgeskemaet... 9 Dataanalyse og statistisk behandling Resultater Fysiske belastninger Bevægeapparatbesvær Hjælpemidler og uddannelse Diskussion Bevægeapparatsymptomer Hjælpemidler og sikkerhedskultur Referencer Bilag - Ergonomisk indeks (Hollman, 1999) v

7 vi

8 RESUMÉ I perioden gennemførte Arbejdsmiljøinstituttet en spørgeskemaundersøgelse indenfor den kommunale ældrepleje i Danmark. Omkring ansatte i 36 kommuner (eller kommunale enheder) blev spurgt om deres helbred, trivsel, fysisk og psykisk arbejdsmiljø, sygefravær og holdninger/ønsker til deres fremtidige arbejdsliv. I rapporten præsenteres en kortfattet oversigt over resultaterne af de dele af undersøgelsen, der omfattede det fysiske arbejdsmiljø, og der lægges specielt vægt på de forhold der karakteriserer det egentlige plejearbejde, som udføres af den medarbejdergruppe der kaldes SOSU gruppen. Netop det fysiske arbejdsmiljø hos denne gruppe har berettiget - været genstand for stor offentlig og politisk bevågenhed. I såvel regeringens arbejdsmiljøplan for perioden frem mod 2010 og i aftalen om Forebyggelsesfonden fremhæves specielt SOSU-gruppen og arbejdet på plejehjem og i hjemmeplejen som centrale områder for indsatser mod fysisk nedslidning og bevægeapparatbesvær. Undersøgelsens resultater bekræfter karakteristikken af arbejdet i ældreplejen som fysisk belastende og viser følgende: SOSU-gruppen oplever deres daglige arbejde som fysisk belastende og beskriver en høj grad af udsættelse for fysiske arbejdsmiljøpåvirkninger. 30 % af SOSU-gruppen oplever arbejdet med patienterne som fysisk anstrengende. Til sammenligning er det i en personalegruppe indenfor sundhedssektoren med plejeopgaver af en anden karakter (plejepersonale på en psykiatrisk afdeling) kun 4,5 % af plejepersonalet, der oplever arbejdet med patienterne som fysisk anstrengende. I SOSU-gruppen er et højt ergonomisk indeks - en sammenvejet værdi for rygbelastningen - knyttet til mange daglige personforflytninger og en høj fysisk belastning i arbejdet med brugerne, mens et tilsvarende højt ergonomisk indeks blandt køkken og rengøringsmedarbejdere er relateret til høje belastninger i det øvrige arbejde. Der er store forskelle i antallet af forflytninger for ansatte på plejehjem/ældreboliger i forhold til de ansatte som arbejder i brugernes eget hjem. Blandt ansatte på plejehjem har 29 % af SOSU personalet mere end 10 daglige forflytninger og er således helt på niveau med de mest belastede hospitalsafsnit med hensyn til forflytninger og rygbesvær blandt personalet, mens hjemmeplejen - hvor kun 9 % af personalet har mere end 10 daglige forflytninger - har et væsentligt lavere antal af forflytninger end hospitalssektoren generelt. SOSU gruppen har en markant overhyppighed af bevægeapparatbesvær i forhold til gruppen af administrativt ansatte i ældreplejen. Overhyppigheden gælder alle undersøgte kropsregioner og for både moderat besvær (>8 dage/år) og udtalt besvær (>90 dage/år), men er mest udtalt for lænderyggen hvor den alderskorrigerede OR er 1,7 (CI 1,4-2,0) for udtalt besvær og 2,2 (CI 1,9-2,5) for moderat besvær. I en univariat logistisk regressionsanalyse var de rapporterede fysiske belastningsvariable alle associeret med lænderygbesvær. Sammenhængen var stærkest for den oplevede fysiske belastning og det ergonomiske indeks, men også mange daglige forflytninger viste sig at være positivt associeret med forekomst af lænderygbesvær. I den multivariate analyse var der fortsat en sammenhæng mellem den oplevede fysiske belastning (specielt i arbejdet med patienterne) og det ergonomiske indeks og symptomrapporteringen, mens sammenhængen med antallet af daglige forflytninger forsvandt. Fraværet af sammenhæng mellem antallet af forflytninger og lænderygbesvær i de multivariate analyser kan antyde, at forholdene og belastningen ved den enkelte forflytning er vigtigere end det samlede antal forflytninger, når risikoen for den enkelte plejemedarbejder skal gøres op. En sådan be- 1

9 tragtning harmonerer med en biomekanisk baseret risikoanalyse af personforflytninger, hvor høje kompressionskræfter i ryggen ved det enkelte løft (peak-belastning) kan være af lige så stor betydning som antallet af løft (den kumulative belastning). Omring 20% af SOSU gruppen forflytter - i et ikke ubetydeligt omfang - uden brug af hjælpemidler, samtidig foretager op mod 1/3 af gruppen ofte eller nogen gange forflytninger de selv føler er uforsvarlige. Det sidste kan skyldes en risikoadfærd, men kan lige såvel dække over en situation hvor de nødvendige ressourcer i form af hjælpemidler eller assisterende personale ikke er til rådighed. Sammenhængen mellem et indeks for hjælpemiddelniveauet i kommunen og det gennemsnitlige rygbesvær hos plejepersonalet er beregnet ved lineær regression. Resultaterne demonstrerer - trods et meget stort antal usikkerheder i analysen - en moderat, men signifikant reduktion i plejegruppens rygbesvær i de kommuner, som har investeret mest i hjælpemidler. Det er vigtigt at bemærke, at vilkårene for en spørgeskemaundersøgelse betinger, at de fysiske arbejdsmiljøfaktorer er udtryk for et oplevet fysik arbejdsmiljø, som ikke nødvendigvis er identisk med det faktiske fysiske arbejdsmiljø. Det faktum, at der i flere undersøgelser er vist en klar sammenhæng mellem selvrapporterede fysiske belastninger, bevægeapparatbesvær og risikoen for sygefravær og tidlig ophør fra job (1,2,3) bevirker imidlertid at perspektiverne for ældreplejen alligevel er klare. Så længe personalet oplever et arbejdsmiljø præget af en høj fysisk belastning - og rapporterer en overhyppighed af specielt lænderygbesvær - vil ambitionerne om fremover at kunne rekruttere og fastholde tilstrækkelige personaleressourcer i sektoren være meget vanskelige at opfylde. 2

10 INDLEDNING I perioden gennemførte Arbejdsmiljøinstituttet en spørgeskemaundersøgelse indenfor den kommunale ældrepleje i Danmark. Omkring ansatte i 36 kommuner (eller kommunale enheder) blev spurgt om deres helbred, trivsel, fysisk og psykisk arbejdsmiljø, sygefravær og holdninger/ønsker til deres fremtidige arbejdsliv. I denne rapport præsenteres en kortfattet oversigt over resultaterne af de dele af undersøgelsen der omfattede det fysiske arbejdsmiljø, og der lægges specielt vægt på de forhold der karakteriserer det egentlige plejearbejde, som udføres af den medarbejdergruppe der kaldes SOSU gruppen (omfatter social og sundhedshjælpere og assistenter, samt medarbejdere med de gamle plejeuddannelser som f.eks. hjemmehjælpere). Netop det fysiske arbejdsmiljø hos denne gruppe har berettiget - været genstand for stor offentlig og politisk bevågenhed. I såvel regeringens arbejdsmiljøprioriteringer for perioden frem til 2010 som i aftalen om Forebyggelsesfonden fremhæves specielt SOSU-gruppen og arbejdet på plejehjem og i hjemmeplejen som centrale områder for indsatser mod fysisk nedslidning og bevægeapparatbesvær. I baggrundspapirerne til Forebyggelsesfonden gennemgås de udsatte job og brancher og her fremhæves både Hjemmepleje og døgninstitutioner for voksne og gruppen af Social- og sundhedshjælpere/assistenter som nedslidningstruede dvs. med en overrisiko for at de beskæftigede ikke helbredsmæssigt kan holde til at arbejde et helt arbejdsliv igennem. Konkret ses en overhyppighed af førtidspension, efterløn og sygefravær i SOSU-gruppen, som bidrager til de voksende problemer med at rekruttere og fastholde medarbejdere i den kommunale ældrepleje. Vigtigheden af det fysiske arbejdsmiljø i denne forbindelse er vist i en svensk prospektiv undersøgelse fra 2006 som finder, at fysiske arbejdsmiljøfaktorer (bl.a. en begrænset brug af forflytningshjælpemidler) og muskuloskeletalt besvær er centrale prediktorer for at plejepersonalet forlader sektoren (1). 3

11 4

12 BAGGRUND Arbejdsmiljø i sundhedssektoren er karakteriseret ved at fremvise en mangfoldighed af arbejdsmiljøproblemer: Bevægeapparatproblemer i forbindelse med patientforflytninger, arbejdsulykker, skiftende arbejdstider, psykiske arbejdsmiljøproblemer (herunder vold mod personale fra patienter) og allergier er alle veldokumenterede problemer (4). Samtidig udgør sektoren et væsentligt beskæftigelsesområde. På Europæisk plan er omkring 10 % af arbejdstagerne beskæftiget indenfor social og sundhedssektoren. Det fysiske arbejdsmiljø og de ergonomiske forhold ved patientforflytninger (eller brugerforflytninger som det hedder i ældreplejen) er alene ud fra antallet af medarbejdere som påvirkes, de helbredsmæssige følgevirkninger og konsekvenserne for sektoren som helhed, et af de dominerende problemer. Plejepersonalets rygskader udgør en betragtelig samfundsmæssig udgift og sygefravær på grund af ryg- eller andre bevægeapparatproblemer lægger et alvorligt pres på hele sektoren. Specielt plejepersonale i jobfunktioner med patientforflytning har en høj forekomst af bevægeapparatbesvær (særligt rygproblemer) (5). I en dansk rapport udgivet af Arbejdsmiljøfonden gennemgår Donbæk Jensen et al. (6) den foreliggende epidemiologiske litteratur og konkluderer, at trods metodologiske svagheder i de enkelte undersøgelser, er der overbevisende holdepunkter for, at belastningsforhold i forbindelse med personhåndtering er en væsentlig risiko for både lettere og alvorligere lænderygproblemer. I nationale opgørelser fra USA optræder plejepersonale som en af de job grupper med højst relative forekomst af tabte arbejdsdage som følge af muskuloskeletalt besvær (opgjort per 1000 fuldtidsansatte), og sektoren som helhed er karakteriseret ved en forekomst af sygefravær på grund af bevægeapparatsygdomme, som ligger langt over gennemsnittet for den private industri (7). Set i forhold til job-kategori (stillingsbetegnelse) var sygehjælpere (nursing aides) den 4. mest belastede job-kategori i USA med en årlig incidens på 31,6 tilfælde per 1000 ansatte. (I absolutte tal var sygehjælpere den job-kategori, der havde det højeste antal tabte arbejdsdage på grund af bevægeapparatbesvær overhovedet). Sygeplejersker lå også meget højt og indtog 11 pladsen på listen over job-kategorier med et højt sygefravær som følge af bevægeapparatsygdomme. Også med hensyn til anmeldte rygskader ligger sektoren højt. I en redegørelse fra Arbejdsskadestyrelsen Arbejdsskadestatistik 2002 (8) behandles omfanget af, og udviklingen inden for rygskader (her defineret som enten ulykker, erhvervssygdomme eller pludselige løfteskader, hvor ryggen er beskadiget). Af statistikken fremgår, at anmeldte rygskader udgjorde 17 % af samtlige anmeldte skader i 2002, mens deres andel af erstatningsudgifterne i samme år udgjorde 36 %. Opgøres anmeldelser per sektor er den offentlige sektor helt dominerende med 50 % af samtlige rygulykker, og her er det overvejende i social- og sundhedssektoren at rygulykkerne forekommer. Arbejdsskadestyrelsen konkluderer da også, at langt de fleste rygulykker forekommer i de brancher, hvor der drages omsorg for andre mennesker. Analyseres de enkelte risikofaktorer for rygbesvær eller rygskader indenfor sektoren er patientforflytninger eller patientløft den enkeltfaktor som slår stærkest igennem. Overbelastningsskader i forbindelse med patienthåndtering er f.eks. den primære årsag ved udbetalte arbejdsskadeerstatninger i Canada (9). Samtid har biomekaniske undersøgelser vist, at ved almindeligt forekommende patientforflytninger kan kompressionskraften i lænderyggen ofte overstige den foreslåede grænseværdi for makismal acceptabel kompressionskraft på 3400N (10, 11). Problemernes omfang og kendskabet til risikofaktorer i arbejdet har motiveret aktiviteter og bestræbelser for at gennemføre en forebyggende indsats med henblik på en reduktion i omfanget af lænderygbesvær. I USA har OSHA (Occupational Safety and Health Administration) (7), gennemgået såvel videnskabelige interventionsundersøgelser samt flere hundrede mindre forsøg og projekter, hvor effekten af ergonomiske tiltag er 5

13 forsøgt vurderet. OSHA vurderer, at en væsentlig del af sygefraværet i sundhedssektoren på grund af besvær i bevægeapparatet kan forebygges. Man er dog opmærksom på at der fortsat savnes flere velkontrollerede interventionsundersøgelser. Denne opfattelse er endnu mere udtalt i de nyligt publicerede European Guidelines for Low Back Pain Prevention (12) som - baseret på fravær af randomiserede kontrollerede forsøg - vurderer at evidensen for primær prævention i form af ergonomiske arbejdspladsinterventioner er utilstrækkelig, og konkluderer at der et påtrængende behov for undersøgelser af høj kvalitet som belyser effektiviteten af ergonomiske interventioner. I en dansk rapport Helbredsforhold SOSU af Andersen og Frost (13) noteres på baggrund af en litteraturgennemgang, at hovedparten af de fundne undersøgelser finder en høj forekomst af selvrapporterede bevægeapparatsymptomer hos sygehjælpere og ansatte i hjemmepleje. Sygehjælpere får oftere end sygeplejersker førtidspension pga. bevægeapparatlidelser, og hjemmehjælpere har en højere forekomst af anmeldte ulykker og lidelser fra bevægeapparatet end pædagoger. Parallelt med konklusionerne i de Europæiske guidelines fremhæves imidlertid manglen på høj kvalitets opfølgningsundersøgelser med flere udførlige målinger af eksponeringsfaktorer og helbredsmål. Til trods for disse forbehold finder et aktuelt internationalt review (14), at en systematisk gennemgang af den offentliggjorte litteratur på området berettiger identifikationen af en række fysiske forhold i arbejdsmiljøet i sundhedssektoren som risikofaktorer for bevægeapparatbesvær. Særlig høj risiko findes således i arbejdsopgaver som inkluderer løft udført i akavede eller foroverbøjede stillinger. Samtidig fandtes at visse psykosociale faktorer herunder arbejdsorganisation og sociale relationer på arbejdet på tilsvarende vis var associeret med risikoen for besvær. Ses nærmere på de redskaber eller virkemidler der har været benyttet som led i en forebyggende indsats indenfor sektoren spænder de fra tekniktræning (forbedring af individuelle ressourcer) til indførelse af tekniske hjælpemidler som minimerer eller helt fjerner behovet for manuelle patientforflytninger. I de senere er fokus skiftet fra teknik træning ved forflytningsinstruktører til indførelse af tekniske hjælpemidler. Baggrunden er en stigende erkendelse af problemerne ved træning i forflytningsteknikker udtrykt ved at Hignett således i et review fra 2003 (15) kan konkludere, at der er stærke beviser for at en reduktion i løfteskader ikke opnås ved en forebyggelsesindsats, der primært satser på tekniktræning. Samtidig er der et voksende antal undersøgelser der påviser endog markante effekter ved indførelse af tekniske hjælpemidler. Resultaterne er dog stadig primært baseret på case studier og positive erfaringer fra en såkaldt nul løft politik. I en dansk rapport udarbejdet af forskere fra SFI, AMI, Arbejdsmedicinsk Klinik, Bispebjerg Hospital og Hjælpemiddelinstituttet (16) identificeres og gennemgås 13 artikler fra den internationale litteratur om indførelse af tekniske hjælpemidler til forflytning og deres effekt på plejepersonalets helbred, sikkerhed og sundhed. Næsten alle studier er fra USA eller Canada. Sammenlagt viser de refererede studier, at der efter indførelse af tekniske hjælpemidler på hospitalsafdelinger og plejehjem sker et dramatisk fald i omkostningerne til arbejdsrelateret sygefravær. Overførsel af resultaterne til danske forhold er imidlertid behæftet med en vis usikkerhed. Dels er niveauet for hjælpemiddelforsyning i Danmark noget højere som udgangspunkt, dels er vi i højere grad henvist til spørgeskemarapportering af effekten, og endelig er den årlige arbejdstid kortere i Danmark. Samtidig mangler undersøgelser indenfor hjemmeplejen. Der er således et udækket behov for undersøgelse af de potentielle effekter af tekniske hjælpemidler på helbred, sygefravær og arbejdsmiljø indenfor plejesektoren. Formål og intentioner I denne rapport beskrives det fysiske arbejdsmiljø i den danske ældrepleje. Beskrivelsen er baseret på spørgeskemabesvarelser fra ca medarbejdere. Denne selvrapportering af medarbejdernes oplevelse af deres fysiske arbejdsmiljø og muskuloskeletale helbred, muliggør en deskriptiv analyse af forholdet mellem 6

14 personalegrupper, betydningen af arbejdsopgaver, organisatorisk tilknytning (plejehjem versus hjemmepleje, ligesom det er muligt at se på enkelte sammenhænge (associationer) mellem personalegrupper, fysiske risikofaktorer i arbejdsmiljøet og f.eks. rygbesvær. Samtidig er det imidlertid vigtigt at understrege, at en tværsnitsundersøgelse med et datagrundlag - hvor såvel eksponeringsforhold, som helbredsudfald er baseret på selvrapporterede data - sætter nogle meget snævre grænser for omfanget af de konklusioner, der kan drages. Den aktuelle undersøgelse er således ikke et svar på det reelle behov for randomiserede, kontrollerede forsøg og udbyggede eksponerings og udfaldsmål som tidligere er formuleret. Formålet og intentionen med spørgeskemaundersøgelsen er alene at skaffe et materiale, som kan styrke forudsætningerne for kommende indsatser for at nedsætte de fysiske belastninger og de mange ryglidelser og løfteskader blandt plejepersonalet i social- og sundhedssektoren. 7

15 8

16 METODER Undersøgelsesgruppen omfattede samtlige medarbejdere i den kommunale ældrepleje i 36 danske kommuner. I alt medarbejde indgik i undersøgelsen som derved omfattede 13 % af samtlige beskæftigede på ældreområdet i Danmark. De 26 kommuner var udvalgt således at alle landets 5 AF regioner var repræsenteret i undersøgelsesgruppen. Herigennem tilstræbtes, at den forskellighed - geografisk og socioøkonomisk - der er mellem landets kommuner blev afspejlet. I alt 9949 medarbejdere udfyldte et spørgeskema, hvilket resulterede i en svarprocent på 78. Besvarelserne kom fra et bredt udvalg af personalegrupper, med gruppen af SOSU-hjælpere som den størst enkelgruppe (se tabel 1). Tabel 1. Bevarede spørgeskemaer opgjort for forskellige personalegrupper i ældreplejen (antal og % af de samlede besvarelser). Personalegruppe Antal % af undersøgelsesgruppen SOSU-assistenter ,9 SOSU-hjælpere ,6 Sygeplejersker ,2 Andet plejepersonale ,5 Aktivitet og terapi 453 4,6 Køkken 246 2,5 Administration 257 2,6 Servicepersonale 585 5,9 Ledere 727 7,3 Total ,0 Variationsbredden i svarprocenter mellem de enkelte kommuner lå fra 72 % til 93 % og skønnedes i alle tilfælde at være acceptabel. Spørgeskemaet Spørgeskemaundersøgelsen gennemførtes i perioden fra november 2004 til august I alt indeholdt spørgeskemaet 142 enkeltspørgsmål som dækkede hovedområderne: Arbejdsopgaver, arbejdstid, psykisk arbejdsmiljø, fysisk arbejdsmiljø, vold, mobning, helbred, trivsel, livsstilsfaktorer, sygefravær og oplevet kvalitet i plejearbejdet. I nærværende rapport er primært benyttet spørgsmål indenfor kategorierne helbred, fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Helbred i dette tilfælde muskuloskeletalt helbred er vurderet ud fra en modificeret udgave af Nordisk Ministerråds spørgeskema om bevægeapparatbesvær (17). For tre regioner (lænderyg, skulder/nakke og knæ) er indhentet oplysninger om forekomst og varighed af symptomer. Fysisk arbejdsmiljø er vurderet dels ud fra spørgsmål om antallet af daglige personforflytninger, dels ud fra et ergonomisk indeks til vurdering af rygbelastning. Indekset er udviklet og valideret af Hollman (18) og baseres på 19 enkeltspørgsmål om arbejdsstillinger og løftearbejde. I indekset sammenlægges en vægtet værdi for enkeltspørgsmålene til et enkelt tal som udtrykker rygbelastningen i arbejdet (se bilag). Som supplement indeholder skemaet spørgsmål om den oplevede fysiske belastning, både i arbejdet med brugerne og i det øvrige arbejde. Begge spørgsmål er formuleret som skalaer (1-7) om oplevet anstrengelse (hvor 1 er beskrevet som meget, meget let, og 7 som meget, meget anstrengende). 9

17 Psykisk arbejdsmiljø er undersøgt ved hjælp af spørgsmål fra Copenhagen Psychosocial Questionnaire (19). En lang række enkeltspørgsmål om det psykiske arbejdsmiljø kombineres her til en række skalaer, der svarer til forskellige dimensioner i det psykosociale arbejdsmiljø: F.eks. kvantitative krav i arbejdet, krav om at skjule følelser, indflydelse og udviklingsmuligheder, social støtte. Skalaerne normaliseres i analysen fra 0 til 100 afspejlende f.eks. graden af indflydelse på eget job, hvor et højere tal indikere større indflydelse. I denne rapport er kun medtaget dimensionerne: Kvantitative krav og indflydelse. Sikkerhedskultur, anvendelse af hjælpemidler ved personforflytninger og kurser i forflytningsteknik er kortfattet behandlet i tre enkeltspørgsmål. Endelig er kommunale data om antallet af tekniske hjælpemidler til personforflytning og samlede sociale udgifter til hjælpemidler indsamlet og anvendt i en enkelt analyse. Dataanalyse og statistisk behandling I den deskriptive del af afrapporteringen er helbredsudfald, arbejdsforhold og fysiske arbejdsmiljøfaktorer blandt forskellige faggrupper og præsenteret som histogrammer eller frekvenstabeller. Signifikante forskelle mellem grupper er belyst ved hjælp af kontingenstabeller og χ 2 test. Associationer mellem diskrete udfald, så som smerter af en vis varighed (ja/nej) og personalegrupperer eller fysiske risikofaktorer er beregnet ved hjælp af logistisk regression. Den relative risiko er approksimeret ved beregning af odds ratio (OR 1 )o og angivelse af 95 % sikkerhedsintervaller (CI). I et enkelt tilfælde er sammenhængen mellem kommunale udgifter og besværforekomster beregnet med lineær regression og bestemmelse af hhv. korrelationskoefficient og determinationskoefficient (R 2 ). I flere analyser er de fysiske og psykiske arbejdsmiljøvariable sammenlagt i færre kategorier. Eksempelvis er det ergonomiske indeks tredelt omkring værdier svarende til den øverste, midterste og nederste tredjedel af fordelingen og benævnt hhv. højt, middel og lavt indeks. I den selvoplevede fysiske belastning er kategorierne reduceret til tre niveauer lav (svarkategori 1-3), mellem (svarkategori 4= noget anstrengende) og høj (svarkategori 5-7). Tilsvarende er de 5 underspørgsmål i antallet af daglige personforflytninger reduceret til 4 kategorier: Aldrig, Sjældent (svarkategorier sjældent og 1-2 gange dagligt), ofte (3-10 gange dagligt) og meget ofte (>10 gange dagligt). 1 Egentlig prævalens odds ratio (POR) 10

18 RESULTATER Fysiske belastninger I tabel 2 er de rapporterede fysiske belastninger opgjort for de ni stillings- eller personalekategorier. Totalt præsenteres fire forskellige belastningsmål: Ergonomisk indeks angivet som hhv. absolut værdi (middelværdi for den pågældende gruppe) og som % af personalegruppen med et højt ergonomisk indeks procentdel af personalegruppen med mere end 10 daglige personforflytninger, procentdel af personalegruppen som finder arbejdet med patienter fysisk belastende, samt procentdel af den pågældende personalegruppe som finder det øvrige arbejde fysisk belastende. Tabel 2. Fysiske belastninger i ni personalegrupper. (n; som tabel 1.). Personalegruppe Ergonomisk indeks (numerisk værdi, mean) Ergonomisk indeks (% med højt indeks) Personforflytninger (% med >10 daglige forflytninger) Arbejdet m. patienter fysisk belastende (%) Andet arbejde fysisk belastende (%) SOSU-assistenter 21,1 36,8 24,5 36,5 12,8 SOSU-hjælpere 20,0 31,9 14,8 27,6 18,1 Sygeplejersker 16,9 21,9 5,1 10,7 4,2 Andet plejepersonale 21,5 35,0 22,2 31,6 18,0 Aktivitet og terapi 11,9 8,8 2,0 4,1 2,0 Køkken 22,6 43,9 4,5 12,7 23,2 Administration 8,3 0,8 0,4 1,4 1,6 Servicepersonale 21,2 31,3 3,4 12,6 19,8 Ledere 10,8 8,0 1,2 5,2 4,4 De individuelle fysiske belastningsmål viste sig indbyrdes korrelerede, med følgende korrelationskoefficienter: Ergonomisk indeks/antal forflytninger = 0,32, ergonomisk indeks/ fysisk belastning(patienter) = 0,41, ergonomisk indeks/fysisk belastning(andet) = 0,33, antal forflytninger/fysisk belastning(patienter) = 0,50, antal forflytninger/fysisk belastning (andet) = 0,21, fysisk belastning(patienter)/fysisk belastning (andet) = 0,54. Trods dette er forskellene i belastningsmål mellem personalegrupperne iøjefaldende og det er muligt at definere fire forskellige personalekategorier med hver deres egen, distinkte og velafgrænsede belastningsprofil (Fig. 1). 11

19 40 30 % Erg indeks høj Forflytn.>10 Fys.belast. Pat. Fys.belast.andet 0 SOSU grp Køk.reng. Sygepl. Adm. Fig.1. Fysiske belastningsvariable for fire personale kategorier. 1. SOSU- gruppen; n = 6667 (SOSU- assistenter, SOSU-hjælpere samt plejepersonale med en af de gamle plejeuddannelser, eller uuddannet plejepersonale), 2. Køkken og rengøring; n = 928 (køkken og rengøringspersonale samt servicepersonale indenfor vedligeholdelse), 3. Sygeplejersker; n = 1014 og 4. Administration; n = 1340 (ledere og medarbejdere i administrationen og, personale indenfor aktivitet og terapi). Belastningsvariable angiver den procentdel af personalekategorien med en høj belastning indenfor den enkelte variabel. I to af de fire kategorier (SOSU-gruppen og Køkken/rengøring) angives en høj grad af fysisk eksponering, sygeplejerskerne rapporterer om en moderat fysisk eksponering, mens kategorien af administrative medarbejdere er karakteriseret ved et arbejdsmiljø med lave fysiske belastninger. Bemærkelsesværdigt er de karakteristiske forskelle imellem de to højt eksponerede grupper. I SOSUgruppen er et højt ergonomisk indeks knyttet til mange daglige personforflytninger og en høj fysisk belastning i arbejdet med brugerne, mens et tilsvarende højt ergonomisk indeks i Køkken/rengøring gruppen er relateret til høje belastninger i det øvrige arbejde. Sygeplejerskerne i ældreplejen adskiller sig væsentligt fra det egentlige plejepersonale (SOSU-gruppen) med hensyn til fysiske belastninger og illustrerer, at arbejdsopgaver og funktioner i denne gruppe er karakteriseret ved mere administration og mindre patientkontakt end f.eks. på sygehuse. Til gengæld finder ca. 1/3 af medarbejderne i SOSU-gruppen, at deres daglige arbejde med brugerne er fysisk belastende. En bemærkelsesværdig forskel internt i SOSU gruppen er forskellen mellem assistenter og hjælpere (se tabel 2). De bedst uddannede i gruppen (SOSU-assistenterne) rapporterer flere personforflytninger og en højere grad af fysiske belastning end hjælperne. En væsentlig del af denne forskel kan imidlertid forklares ud fra forskelle i arbejdssted og arbejdsopgaver mellem de to grupper af plejepersonale. I tabel 3 illustreres det primære arbejdssted for de forskellige personalekategorier i ældreplejen. 12

20 Tabel 3. Arbejdssted opgjort for de forskellige personalegrupper i ældreplejen Personalegruppe Plejehjem/ ældreboliger Ældrepleje (Hjemmepleje) Leve-bomiljø Dag-aktivitets center Flere steder Ingen af nævnte SOSU-assistenter 42,1 21,6 18,3 4,0 7,2 5,8 SOSU-hjælpere 28,4 53,6 8,7 1,0 5,8 1,8 Sygeplejersker 9,3 51,2 1,9 0,2 29,3 7,3 Andet plejepersonale 42,3 34,9 10,0 2,5 5,9 3,4 Aktivitet og terapi 9,3 2,6 2,6 24,8 39,5 20,3 Køkken 38,2-2,8 7,7 0,8 45,9 Administration 12,8 5,1 0,4 5,1 5,1 68,1 Servicepersonale 46,7 6,3 2,9 7,4 7,7 26,2 Ledere 18,6 19,0 4,3 4,3 16,4 36,5 Den kommunale ældrepleje opdeles typisk i inde/ude grupper, hvor inde repræsenterer de forskellige typer af plejeboliger mens ude er plejen i de ældres eget hjem. Det fremgår af tabel 3, at mens SOSU-assistenter er den dominerende personalekategori på plejehjem/ældreboliger og leve/bo miljøer, er det omvendt SOSU-hjælpere der primært er beskæftiget indenfor hjemmeplejen. Inde området (dvs. plejehjem og leve-bo-miljøer) er langt mere bruger intensivt, og den enkelte bruger er mindre selvhjulpen og har generelt et større plejebehov. I fig. 2. illustreres hvordan dette afspejles i de rapporterede fysiske belastninger % Plejehjem Ældrepleje 0 Erg Forflyt >10 Fys belast indeks høj pat Fys belast andet Fig.2. Rapporterede fysiske belastninger (procent af ansatte). Opgjort for plejepersonale ansat på hhv. plejehjem eller leve-bo-miljøer (n=3086) og i ældreplejen (hjemmeplejen) (n=2781). Forskellen på de 4 belastningsmål imellem grupperne er i alle tilfælde signifikant. Det er tydeligt at ansatte i SOSU gruppen som er beskæftiget på plejehjem angiver en væsentligt højere belastning for alle variable, som er knyttet til personforflytninger og arbejdet med brugerne, kun når det drejer sig om belastningerne i det øvrige arbejde som generelt er forholdsvis lave er disse en anelse højere i ældreplejen. 13

Fysiske belastninger i plejearbejdet

Fysiske belastninger i plejearbejdet Fysiske belastninger i plejearbejdet Ældreplejen præget af hård fysisk belastning Så længe personalet oplever et arbejdsmiljø præget af en høj fysisk belastning vil ambitionerne om at kunne rekruttere

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Sygefravær blandt plejemedarbejdere i ældreplejen

Sygefravær blandt plejemedarbejdere i ældreplejen Sygefravær blandt plejemedarbejdere i ældreplejen Sammenligning med andre grupper Vilhelm Borg, Anne Faber, Nils Fallentin SOSU-rapport nr. 11 SYGEFRAVÆR BLANDT PLEJEMEDARBEJDERE I ÆLDREPLEJEN SAMMENLIGNING

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

Sygefravær blandt plejemedarbejdere i ældreplejen

Sygefravær blandt plejemedarbejdere i ældreplejen Sygefravær blandt plejemedarbejdere i ældreplejen Sammenligning mellem forskellige grupper af plejemedarbejdere Vilhelm Borg, Anne Faber, Nils Fallentin SOSU-rapport nr. 12 SYGEFRAVÆR BLANDT PLEJEMEDARBEJDERE

Læs mere

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 11. januar 2016 Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 68 procent af FOAs privatansatte medlemmer er helt eller delvist enige i, at arbejdsmiljøet generelt er godt på deres arbejdsplads. Det

Læs mere

Metoder til forbedring af social- og sundhedhjælpernes arbejdsmiljø og helbred

Metoder til forbedring af social- og sundhedhjælpernes arbejdsmiljø og helbred Metoder til forbedring af social- og sundhedhjælpernes arbejdsmiljø og helbred Niels Ebbehøj Arbejds- og miljømedicinsk Klinik H:S Bispebjerg Hospital 1 Interventionsstudie Før Intervention Efter Eksponering

Læs mere

FASTHOLDELSE AF MEDARBEJDERE I ÆLDRE-

FASTHOLDELSE AF MEDARBEJDERE I ÆLDRE- Fastholdelse af medarbejdere i ældreplejen Sammenhæng mellem arbejdsmiljøfaktorer, individuelle faktorer og forventning om at forblive på den nuværende arbejdsplads Pernille Tufte, Vilhelm Borg SOSU-rapport

Læs mere

ARBEJDSMILJØ I ÆLDREPLEJEN I DANMARK

ARBEJDSMILJØ I ÆLDREPLEJEN I DANMARK ARBEJDSMILJØ I ÆLDREPLEJEN I DANMARK RESULTATER OG KONKLUSIONER Tekst: Vilhelm Borg, Isabella Gomes Carneiro, Thomas Clausen, Anne Faber, Nils Fallentin, Mari- Ann Flyvholm, Charlotte Lundtoft Frandsen,

Læs mere

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats FAUST Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats - et interventionsprojekt i Ringkøbing Amt. Sammenfatning af resultater Til sikkerhedsorganisation

Læs mere

Vold og trusler i ældreplejen. Annie Høgh, Muborak Sharipova, Vilhelm Borg, Elisabeth Naima Mikkelsen. SOSU-rapport nr. 16

Vold og trusler i ældreplejen. Annie Høgh, Muborak Sharipova, Vilhelm Borg, Elisabeth Naima Mikkelsen. SOSU-rapport nr. 16 Vold og trusler i ældreplejen Annie Høgh, Muborak Sharipova, Vilhelm Borg, Elisabeth Naima Mikkelsen SOSU-rapport nr. 16 VOLD OG TRUSLER I ÆLDREPLEJEN Annie Høgh Muborak Sharipova Vilhelm Borg Elisabeth

Læs mere

Patientforflytninger i seng. Jørgen Skotte, Nils Fallentin DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ

Patientforflytninger i seng. Jørgen Skotte, Nils Fallentin DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ Jørgen Skotte, Nils Fallentin Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Lersø Parkallé 105 2100 København Ø Tlf 39 16 52 00 Fax 39 16 52 01 nfa@arbejdsmiljoforskning.dk www.arbejdsmiljoforskning.dk

Læs mere

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey)

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey) 16. juni 2016 Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey) 43 procent af FOAs medlemmer har haft en arbejdsskade inden for de seneste 10 år. Travlhed er blandt de primære årsager til medlemmerne arbejdsskader.

Læs mere

SOSU er årgang 2004 - det første år Arbejdsmarkedstilknytning, arbejdsmiljø, ressourcer og helbred

SOSU er årgang 2004 - det første år Arbejdsmarkedstilknytning, arbejdsmiljø, ressourcer og helbred SOSU er årgang 2004 - det første år Arbejdsmarkedstilknytning, arbejdsmiljø, ressourcer og helbred Anne Faber, Kirsten Nabe-Nielsen, Hanne Giver, Jette Nygaard-Jensen, Mari-Ann Flyvholm, Jesper Strøyer,

Læs mere

Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien

Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien 9. marts 2015 Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien J.nr. 20140039222 Ifølge den politiske aftale En strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 skal der i 2014 og 2017 i samarbejde

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Thomas Clausen, NFA, den 17. september, 2014 tcl@arbejdsmiljoforskning.dk Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Læs mere

Forebyggelseskultur på arbejdspladser

Forebyggelseskultur på arbejdspladser 27. juli 2016 Forebyggelseskultur på arbejdspladser 67 procent af FOAs medlemmer har mange tunge løft/forflytninger i deres arbejde, og halvdelen af medlemmerne har været begrænset i deres arbejde på grund

Læs mere

Hver anden efterlønsmodtager har smerter i de sene arbejdsår

Hver anden efterlønsmodtager har smerter i de sene arbejdsår Hver anden efterlønsmodtager har smerter i de sene arbejdsår Knap hver anden af dem, der gik tidligt på efterløn, havde smerter hver uge, før de trak sig tilbage. Det er pct. flere end blandt dem, der

Læs mere

Sygefraværets udvikling og dilemmaer

Sygefraværets udvikling og dilemmaer Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger

Læs mere

Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led

Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led Videncenter for Arbejdsmiljø 2011 Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led

Læs mere

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet 4. DELTAGELSE I dette afsnit beskrives sikkerhedsrepræsentanternes deltagelse og inddragelse i arbejdsmiljøarbejdet samt hvilke forhold, der har betydning for en af deltagelse. Desuden belyses deltagelsens

Læs mere

Arbejdsmiljøkonsulentens perspektiv på forebyggelse og behandling af dårlig ryg

Arbejdsmiljøkonsulentens perspektiv på forebyggelse og behandling af dårlig ryg Arbejdsmiljøkonsulentens perspektiv på forebyggelse og behandling af dårlig ryg Oplæg af: Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i sundhedsfremme og forebyggelse Definitionerne afslører perspektivet.

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Tilbagemeldingsrapport fra Projekt Luft & Løft

Tilbagemeldingsrapport fra Projekt Luft & Løft Tilbagemeldingsrapport fra Projekt Luft & Løft Af: Stine Hvid Bern, Henrik Koblauch, Sigurd Mikkelsen, Lau Caspar Thygesen, Erik Simonsen og Charlotte Brauer februar 2013 De første resultater fra projekt

Læs mere

BEVÆGEAPPARAT- BESVÆR

BEVÆGEAPPARAT- BESVÆR BEVÆGEAPPARAT- BESVÆR ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 H E R M A N N B U R R C H R I S J E N S E N ARBEJDSMILJØ I TAL BEVÆGEAPPARATBESVÆR ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Hermann Burr, Chris Jensen Layout: Nielsen

Læs mere

Mobning af personale i ældreplejen. Annie Høgh, Adriana Ortega, Hanne Giver, Vilhelm Borg. SOSU-rapport nr. 17

Mobning af personale i ældreplejen. Annie Høgh, Adriana Ortega, Hanne Giver, Vilhelm Borg. SOSU-rapport nr. 17 Mobning af personale i ældreplejen Annie Høgh, Adriana Ortega, Hanne Giver, Vilhelm Borg Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Lersø Parkallé 105 2100 København Ø Tlf 39 16 52 00 Fax 39 16 52

Læs mere

Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats

Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats Særlige fokusområder: Arbejdsulykker Psykisk arbejdsmiljø Muskel- og skeletbelastninger Støj i arbejdsmiljøet SAMMENFATNING Overvågningsrapport 2007 Overvågning

Læs mere

Plan for oplægget. Forebyggelse. Er også et spørgsmål om fysisk træning! 04-02-2011

Plan for oplægget. Forebyggelse. Er også et spørgsmål om fysisk træning! 04-02-2011 Forebyggelse. Er også et spørgsmål om fysisk træning! Ole Steen Mortensen, Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik Bispebjerg Hospital og NFA Plan for oplægget Hvilke ergonomiske forebyggelses tiltag har effekt

Læs mere

Metode: Projektet bestod af to dele

Metode: Projektet bestod af to dele 1 Håndeksem hos sundhedspersonale Kristina Ibler, reservelæge, phd. Dermatologisk afdeling, Roskilde Sygehus Tove Agner, professor, overlæge. dr.med. d Dermatologisk afdeling, Bispebjerg Hospital H 2 Håndeksem

Læs mere

Ergonomi i frisørarbejdet

Ergonomi i frisørarbejdet Arbejdsstillinger og muskelsmerter Arbejdsopgavernes karakter Ensidigt gentagne bevægelser Statiske arbejdsstillinger Akavede arbejdsstillinger Forskningscenter for Arbejdsmiljø 1 Fysiske arbejdskrav Blandt

Læs mere

Sygeplejersker og stikskader

Sygeplejersker og stikskader Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 Sygeplejersker og stikskader - Hver tyvende sygeplejerske stikker sig årligt på en forurenet kanyle. Det estimeres, at 2.900 sygeplejersker årligt pådrager sig stikskader

Læs mere

Resumé af tidsudvikling ( ) i Arbejdsmiljø og Helbred

Resumé af tidsudvikling ( ) i Arbejdsmiljø og Helbred Resumé af tidsudvikling (2012-2014) i Arbejdsmiljø og Helbred Undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred 2014 er baseret på en stikprøve på 50.000 beskæftigede lønmodtagere i Danmark mellem 18 og 64 år. Disse

Læs mere

Profil af nyuddannede social- og sundhedshjælpere og -assistenter

Profil af nyuddannede social- og sundhedshjælpere og -assistenter Fastholdelse og rekruttering af social- og sundhedshjælpere og -assistenter (FOR-SOSU) Profil af nyuddannede social- og sundhedshjælpere og -assistenter Kirsten Nabe-Nielsen Jette Nygaard Jensen Annie

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Baggrund Et af Yngre Lægers vigtigste opgaver er at arbejde for et bedre arbejdsmiljø for yngre læger. Et godt arbejdsmiljø har betydning for

Læs mere

Viden fra prospektive undersøgelser i FINALE. Seniorforsker Andreas Holtermann, NFA Professor Karen Søgaard, SDU

Viden fra prospektive undersøgelser i FINALE. Seniorforsker Andreas Holtermann, NFA Professor Karen Søgaard, SDU Viden fra prospektive undersøgelser i FINALE Seniorforsker Andreas Holtermann, NFA Professor Karen Søgaard, SDU Risikofaktorer for reduceret arbejdsevne Den Danske Arbejdsmiljø Kohorte - 3.111 mænd og

Læs mere

Arbejdsmiljøforhold for SOSU-uddannede indvandrere i Danmark. Hanne Giver, Isabella Gomes Carneiro, Annie Høgh, Vilhelm Borg. SOSU-rapport nr.

Arbejdsmiljøforhold for SOSU-uddannede indvandrere i Danmark. Hanne Giver, Isabella Gomes Carneiro, Annie Høgh, Vilhelm Borg. SOSU-rapport nr. Arbejdsmiljøforhold for SOSU-uddannede indvandrere i Danmark Hanne Giver, Isabella Gomes Carneiro, Annie Høgh, Vilhelm Borg SOSU-rapport nr. 7 ARBEJDSMILJØFORHOLD FOR SOSU-UDDANNEDE INDVANDRERE I DANMARK

Læs mere

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012 Ja (n=245) fra en kollega (n=9) fra en leder (n=0) fra underordnede (n=0) fra en læge (n=45) fra klienter/patienter (n=187) fra pårørende (n=15) fra en anden (n=14) Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012

Læs mere

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 10. marts 2008 1. Angiv formål med undersøgelsen. Beskriv kort hvordan cases og kontroller er udvalgt. Vurder om kontrolgruppen i det aktuelle studie

Læs mere

Vold og trusler på arbejdspladsen

Vold og trusler på arbejdspladsen 8. december 2015 Vold og trusler på arbejdspladsen En tredjedel af FOAs medlemmer er inden for de seneste 12 måneder blevet udsat for trusler om vold på deres arbejdsplads. Det viser en undersøgelse, som

Læs mere

Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer

Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer Louise Kryspin Sørensen Maj 2010 www.dsr.dk/taloganalyse Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer 57% af sygeplejerskerne er tilfredse eller meget tilfredse, mens 27% er utilfredse eller meget

Læs mere

Sammenhæng mellem psykisk arbejdsmiljø og fysiske symptomer. Professor Ole Steen Mortensen, Arbejdsmedicinsk Afdeling

Sammenhæng mellem psykisk arbejdsmiljø og fysiske symptomer. Professor Ole Steen Mortensen, Arbejdsmedicinsk Afdeling Sammenhæng mellem psykisk arbejdsmiljø og fysiske symptomer Professor Ole Steen Mortensen, Arbejdsmedicinsk Afdeling Plan for oplægget Baggrund Psykisk arbejdsmiljø og muskel-skelet besvær Psykisk arbejdsmiljø

Læs mere

SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI Cand.Scient.San, 2. semester 20. februar 2015 (3 timer)

SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI Cand.Scient.San, 2. semester 20. februar 2015 (3 timer) D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI

Læs mere

NOTAT FASTHOLDELSE AF SENIORMEDARBEJDERE PÅ ARBEJDSMARKEDET RESULTATER FRA SENIORSTIKPRØVEN AF DEN NATIONALE ARBEJDSMILJØ TVÆRSNITSUNDERSØGELSE (NAT)

NOTAT FASTHOLDELSE AF SENIORMEDARBEJDERE PÅ ARBEJDSMARKEDET RESULTATER FRA SENIORSTIKPRØVEN AF DEN NATIONALE ARBEJDSMILJØ TVÆRSNITSUNDERSØGELSE (NAT) NOTAT FASTHOLDELSE AF SENIORMEDARBEJDERE PÅ ARBEJDSMARKEDET RESULTATER FRA SENIORSTIKPRØVEN AF DEN NATIONALE ARBEJDSMILJØ TVÆRSNITSUNDERSØGELSE (NAT) Sannie Thorsen, Katja Løngård og Jakob Bue Bjørner

Læs mere

Motivation og valg af uddannelse. - blandt nyuddannede SOSU'er i 2004. Horsens. Fastholdelse og rekruttering af social- og sundhedhjælpere

Motivation og valg af uddannelse. - blandt nyuddannede SOSU'er i 2004. Horsens. Fastholdelse og rekruttering af social- og sundhedhjælpere Motivation og valg af uddannelse - blandt nyuddannede SOSU'er i 2004 Horsens Fastholdelse og rekruttering af social- og sundhedhjælpere Skolebesøg 2004 I løbet af 2004 besøgte Arbejdsmiljøinstituttet (AMI)

Læs mere

Undersøgelse om værdighed i pleje, omsorg og behandling til ældre

Undersøgelse om værdighed i pleje, omsorg og behandling til ældre Undersøgelse om værdighed i pleje, omsorg og behandling til ældre Hovedkonklusioner: 68% af de kommunalt ansatte medarbejdere og 62% af de regionalt ansatte medarbejdere r, at de har gode eller meget gode

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 94% (11 besvarelser ud af 117 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne 3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges

Læs mere

Den nyeste viden fra forskningen om MSB

Den nyeste viden fra forskningen om MSB Den nyeste viden fra forskningen om MSB Professor Andreas Holtermann, Forsker Charlotte Rasmussen, Ph.D-studerende Kristina Karstad Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Participatorisk ergonomi

Læs mere

Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054.

Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054. Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054. Bilag 2: Det nationale forskningscenter for arbejdsmiljøs vurdering af

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Trivselsmåling GS1 Denmark

Trivselsmåling GS1 Denmark Analyse og Rådgivning til det Gode Arbejdsliv Trivselsmåling GS1 Denmark November 2016 ARGA survey www.argasurvey.dk - info@argasurvey.dk - Hjortholms Allé 38, 2400 København NV 26 14 65 89 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

Den nyeste viden om ARBEJDSMILJØ OG FRAVÆR. Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Sundhedsfremme, arbejdsmiljø sygefravær Århus 12.

Den nyeste viden om ARBEJDSMILJØ OG FRAVÆR. Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Sundhedsfremme, arbejdsmiljø sygefravær Århus 12. Den nyeste viden om ARBEJDSMILJØ OG FRAVÆR Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Sundhedsfremme, arbejdsmiljø sygefravær Århus 12.april 2005 Hvad er problemet med sygefraværet i Danmark? Stigende langtidssygefravær

Læs mere

MSB-forundersøgelsen. Åbningskonferencen. Formål : 1. Afdække målgruppens viden og holdninger 2. kvalificere kampagnen 3. Grundlag for effektmåling

MSB-forundersøgelsen. Åbningskonferencen. Formål : 1. Afdække målgruppens viden og holdninger 2. kvalificere kampagnen 3. Grundlag for effektmåling MSB-forundersøgelsen Åbningskonferencen Formål : 1. Afdække målgruppens viden og holdninger 2. kvalificere kampagnen 3. Grundlag for effektmåling Forundersøgelsens metode Papir besvarelser 1.545 (62%)

Læs mere

Arbejdspladsvurdering FIRMA X

Arbejdspladsvurdering FIRMA X Analyse og Rådgivning til det Gode Arbejdsliv Arbejdspladsvurdering FIRMA X Marts 2016 ARGA survey www.argasurvey.dk - info@argasurvey.dk - Hjortholms Allé 38, 2400 København NV 26 14 65 89 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 14 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 14) Svarprocent: % (6 besvarelser ud af 6 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering og

Læs mere

Skærmarbejde og helbred. - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer

Skærmarbejde og helbred. - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer Skærmarbejde og helbred - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer Indhold Indledning - Vores bange anelser blev bekræftet 3 Gener ved skærmarbejde 4 Så ondt gør det 5 Medicin, behandling og sygefravær

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 96% (66 besvarelser ud af mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse?

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Arbejdspladsen Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Potentielle økonomiske gevinster f or såvel samfundet som arbejdsgiveren Særlige muligheder i f orhold til forebyggelse

Læs mere

Voksne med Handicap 2014

Voksne med Handicap 2014 Brugertilfredshedsundersøgelse Voksne med Handicap 2014 Bostøtte, Bofællesskaber og Boformer UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15 8000 Aarhus

Læs mere

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Disposition Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte Hvordan måler vi arbejdsmiljø? Arbejdsmiljøet

Læs mere

Arbejdstider i ældreplejen Resultater fra Arbejde i ældreplejen & SOSU er årgang 2004

Arbejdstider i ældreplejen Resultater fra Arbejde i ældreplejen & SOSU er årgang 2004 Arbejdstider i ældreplejen Resultater fra Arbejde i ældreplejen & SOSU er årgang 2004 Kirsten Nabe-Nielsen, Anne Helene Garde, Vilhelm Borg, Jette Nygaard Jensen, Annie Høgh SOSU-rapport nr. 15 ARBEJDSTIDER

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 15 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 15) Svarprocent: 87% (77 besvarelser ud af 89 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Nyuddannede SOSU ers frafald fra ældreplejen. Hanne Giver, Akademisk medarbejder

Nyuddannede SOSU ers frafald fra ældreplejen. Hanne Giver, Akademisk medarbejder Hanne Giver, Akademisk medarbejder 2004 Uddannelse SOSU-Erhverv 2008 Kobling til Danmarks Statistik 2006 Ikke i job Forlader job Spørgeskema 2004 Skemaer sendt: 6.347 Besvarelser: 5.696 Svarpct.: 90% Figur

Læs mere

Genoptræningsplaner til personer med psykisk sygdom

Genoptræningsplaner til personer med psykisk sygdom Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 237 Offentligt Genoptræningsplaner til personer med psykisk sygdom Analyse Danske Fysioterapeuter Indholdsfortegnelse 1 Resumé 3 2 Økonomiske

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (222 besvarelser ud af 256 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

Arbejdsmiljø for de sociale klasser

Arbejdsmiljø for de sociale klasser Arbejdsmiljø for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på både det fysiske og psykiske

Læs mere

APV 2013 Arbejdspladsvurdering

APV 2013 Arbejdspladsvurdering APV 213 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 213) Svarprocent: 82% ( besvarelser ud af 98 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Positive faktorer - et perspektiv på psykosocialt arbejdsmiljø

Positive faktorer - et perspektiv på psykosocialt arbejdsmiljø faktorer - et perspektiv på psykosocialt Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Dagsorden 1. Baggrund - det moderne arbejdsliv og positive faktorer 2. Hvad er

Læs mere

Arbejdsskadestatistik 1. kvartal 2012. Personale / HR

Arbejdsskadestatistik 1. kvartal 2012. Personale / HR Arbejdsskadestatistik 1. kvartal 212 Personale / HR 14 12 1 8 6 4 2 29 21 211 212 Indledning Hermed foreligger arbejdsskadestatistikken efter første kvartal i 212. Statistikken indeholder kun arbejdspladser

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (145 besvarelser ud af 1 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

OBJECTIVE FIELD MEASUREMENTS OF PHYSICAL ACTIVITIES AT WORK AND LEISURE IN RELATION TO MUSCULOSKELETAL DISORDERS AMONG BLUE COLLAR WORKERS 3F PROJECT

OBJECTIVE FIELD MEASUREMENTS OF PHYSICAL ACTIVITIES AT WORK AND LEISURE IN RELATION TO MUSCULOSKELETAL DISORDERS AMONG BLUE COLLAR WORKERS 3F PROJECT OBJECTIVE FIELD MEASUREMENTS OF PHYSICAL ACTIVITIES AT WORK AND LEISURE IN RELATION TO MUSCULOSKELETAL DISORDERS AMONG BLUE COLLAR WORKERS 3F PROJECT MORTEN VILLUMSEN PHD FELLOW, MSC IN CLINICAL SCIENCE

Læs mere

APV 2012 Arbejdspladsvurdering

APV 2012 Arbejdspladsvurdering APV 12 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 12) Svarprocent: % (48 besvarelser ud af 71 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Det siger medlemmerne om FOAs Ti bud på velfærd

Det siger medlemmerne om FOAs Ti bud på velfærd Det siger medlemmerne om FOAs Ti bud på velfærd FOA Kampagne og Analyse 29. januar 2010 FOA har i perioden 15.-25. januar 2010 gennemført en undersøgelse om medlemmernes holdning til Ti bud på velfærd

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 213 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 78% (273 besvarelser ud af 35 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Odense Søndersø Svarprocent: % (237 besvarelser ud af 296 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE

ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter både det fysiske og det psykiske

Læs mere

Arbejdsmiljø, arbejdsfastholdelse og plejekvalitet på ældreområdet

Arbejdsmiljø, arbejdsfastholdelse og plejekvalitet på ældreområdet Formidlingsmøde om Arbejdsmiljø, arbejdsfastholdelse og plejekvalitet på ældreområdet Resultater fra 12 projektrapporter ( + samlerapport) Offentliggjort på et pressemøde i beskæftigelsesministeriet den

Læs mere

Ergonomiske faktorers betydning for øjenirritation (astenopi) og nakkeskulder besvær i forbindelse med computerarbejde - en litteraturgennemgang

Ergonomiske faktorers betydning for øjenirritation (astenopi) og nakkeskulder besvær i forbindelse med computerarbejde - en litteraturgennemgang Ergonomiske faktorers betydning for øjenirritation (astenopi) og nakkeskulder besvær i forbindelse med computerarbejde - en litteraturgennemgang HK fyraftensmøde, København 12. marts 2007 Pernille Kofoed

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 215 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 215) Svarprocent: 83% (85 besvarelser ud af 13 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 BØRNE- OG UNGDOMSFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 8% (/) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 FORORD Baggrunden for undersøgelsen: Ifølge arbejdsmiljølovgivningen skal APV en på en arbejdsplads opdateres, når der sker store forandringer, som påvirker

Læs mere

Maksimal brug af tekniske hjælpemidler til forebyggelse af fysisk nedslidning hos plejepersonale

Maksimal brug af tekniske hjælpemidler til forebyggelse af fysisk nedslidning hos plejepersonale Bilag 1. Uddybende projektbeskrivelse Maksimal brug af tekniske hjælpemidler til forebyggelse af fysisk nedslidning hos plejepersonale Baggrund Plejepersonale er en af de grupper der er mest udsat for

Læs mere

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse, 1. del: Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed Maj 2005.

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse, 1. del: Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed Maj 2005. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse, 1. del: Forflytning af svært overvægtige brugere i social- og sundhedssektoren Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed Maj 2005. Arbejdsmiljøsekretariatet Studiestræde

Læs mere

Fysiske arbejdskrav og fitness

Fysiske arbejdskrav og fitness Fysiske arbejdskrav og fitness Betydning for hjertesygdom og dødelighed AMFF årskonference 2014 Andreas Holtermann Overordnede forskningsspørgsmål Øger høje fysiske krav i arbejde risiko for hjertesygdom

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013 TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013 Samlet for hele Kommunen ForebyggelsesCentret Rapporten er udarbejdet af Mette Christiansen og Mikael B. Ernstsen for Langeland Kommune. Eventuelle spørgsmål bedes rettet til

Læs mere

»Arbejdsmiljø og økonomi. Jasper Eriksen Chefkonsulent 30109685 / jaer@alectia.com

»Arbejdsmiljø og økonomi. Jasper Eriksen Chefkonsulent 30109685 / jaer@alectia.com »Arbejdsmiljø og økonomi Jasper Eriksen Chefkonsulent 30109685 / jaer@alectia.com »Oplægsholderen Jasper Eriksen Uddannet biolog Tilsynsførende ved Arbejdstilsynet, 9 år Sikkerhedsleder i kommune Alectia

Læs mere

Baggrundsnotat om prioriteringen af muskel- og skeletbesvær.

Baggrundsnotat om prioriteringen af muskel- og skeletbesvær. NOTAT 4. oktober 2007 Baggrundsnotat om prioriteringen af muskel- og skeletbesvær. J.nr. 20070000149 Muskel- og skeletbesvær er et af de fire arbejdsmiljøproblemer, regeringen har prioriteret frem til

Læs mere

Lederne og det psykiske arbejdsmiljø. Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005

Lederne og det psykiske arbejdsmiljø. Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005 Lederne og det Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005 Ledernes Hovedorganisation, december 2005 INDLEDNING Gennem de seneste 10-15 år har begrebet skiftet. I dag lægges der langt mere vægt

Læs mere

Emil Sundstrup, Åse Marie Hansen, Erik Lykke Mortensen, Otto Melchior Poulsen, Thomas Clausen, Reiner Rugulies, Anne Møller, Lars L Andersen

Emil Sundstrup, Åse Marie Hansen, Erik Lykke Mortensen, Otto Melchior Poulsen, Thomas Clausen, Reiner Rugulies, Anne Møller, Lars L Andersen Betydning af fysisk og psykosocialt arbejdsmiljø gennem arbejdslivet og fysiske og kognitive ressourcer midt i livet for fastholdelse af ældre på arbejdsmarkedet Emil Sundstrup, Åse Marie Hansen, Erik

Læs mere

Region Syddanmarks Arbejdsmiljøkonference 8. september 2008. Palle Ørbæk. Direktør, speciallæge, dr.med. poe@arbejdsmiljoforskning.

Region Syddanmarks Arbejdsmiljøkonference 8. september 2008. Palle Ørbæk. Direktør, speciallæge, dr.med. poe@arbejdsmiljoforskning. Region Syddanmarks Arbejdsmiljøkonference 8. september 2008 Palle Ørbæk Direktør, speciallæge, dr.med. poe@arbejdsmiljoforskning.dk Sygefravær en fælles udfordring Flere og flere bliver sygemeldte Hver

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 89% ( besvarelser ud af 81 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater. Hermann Burr

Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater. Hermann Burr Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater Hermann Burr Indhold Formål Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK) Design Resultater Overvågning Ætiologi Perspektiver Den nationale arbejdsmiljøkohortes

Læs mere

Workshop 7 Forflytningsalgoritmer.

Workshop 7 Forflytningsalgoritmer. 19-09-2014 Workshop 7 Forflytningsalgoritmer. 1 Af Sven Dalgas Casper, Fysioterapeut, MPH og Specialist. 2 Workshop 7 - Disposition 1. Kort om årets særlige fokus på smerte. 2. Lidt om forflytningsalgoritmer

Læs mere

Sygefravær og Arbejdsfastholdelse. v.merete Labriola Seniorforsker International Research Institute of Stavanger IRIS

Sygefravær og Arbejdsfastholdelse. v.merete Labriola Seniorforsker International Research Institute of Stavanger IRIS Sygefravær og Arbejdsfastholdelse v.merete Labriola Seniorforsker International Research Institute of Stavanger IRIS www.iris.no 400000 350000 300000 250000 200000 150000 100000 50000 0 2002 2003 2004

Læs mere

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvad er effekten af denne eksponering?. Den relaterer sig til

Læs mere