Håndbog i evaluering Metoder til at dokumentere og vurdere proces og effekt af offentlige indsatser. Redaktion Olaf Rieper

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Håndbog i evaluering Metoder til at dokumentere og vurdere proces og effekt af offentlige indsatser. Redaktion Olaf Rieper"

Transkript

1 Håndbog i evaluering Metoder til at dokumentere og vurdere proces og effekt af offentlige indsatser Redaktion Olaf Rieper AKF Forlaget Juni 2004

2 Foto Udsnit af bogens forfattere til seminar på Magleås Kursuscenter den 19. februar Set fra venstre: Trine Bille, Anders Larsen, Mikael Togeby, Leena Eskelinen, Olaf Rieper, Michael Rosholm, Eigil Boll Hansen, Leif Olsen, Emil Husted Erichsen, Lene Holm Pedersen, Kjeld Høgsbro. I:\..\FORLAGET\OR\Håndbog i evaluering\rapport.doc/jp

3 Forord Baggrunden for den foreliggende håndbog i evalueringsmetoder er et ønske om at forny AKF s tidligere håndbog på området fra Der er siden da sket ganske meget på evalueringsområdet i Danmark og internationalt. Herhjemme har vi fået en faglig evalueringsforening (Dansk Evaluerings- Selskab), og mange offentligt støttede evalueringsprogrammer og -projekter har set dagens lys på statsligt niveau og på kommunalt/amtsligt niveau. Evaluering er næsten blevet et mantra og en industri med et eget marked for udbud og efterspørgsel og med mange forskellige købere (bestillere) og sælgere (evaluatorer). Selv om der efter år 2000 er udgivet en række bøger om evaluering på dansk, er der en påfaldende mangel på en allround metodebog på evalueringsområdet. Denne håndbog sigter mod at udfylde dette behov og vil forhåbentlig kunne bruges af den nytilkomne såvel som af den mere erfarne i evalueringsfeltet. Bogen er fortrinsvis skrevet af nuværende og tidligere medarbejder i AKF. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke mine venner og kolleger for deres indsats. Kapitlerne præsenterer en bredde over sektorer og en variation i metoder, som findes i få andre værker. Bogen er finansieret over AKF s grundbevilling. Hvis læserne i denne håndbog finder inspiration og grundlag for at foretage (endnu) bedre evalueringer, er målet nået. God fornøjelse! Olaf Rieper Juni 2004

4 Indhold Indledning... 9 Temadelen Evalueringsbegrebet, modeller og paradigmer Leif Olsen og Olaf Rieper Evalueringsbegrebet et rummeligt begreb og en semantisk magnet Evalueringsmodeller Paradigmer i evaluering Evaluering i praksis hvilke valg skal foretages? Olaf Rieper Oversigt over spørgsmål og faseinddelingen Præsentation af de enkelte faser God evalueringsskik Intern eller ekstern evaluering Olaf Rieper Et kontinuum mellem ekstern og intern evaluering Fordele og ulemper ved henholdsvis intern- og ekstern evaluering Hvornår vælge hvilken slags evaluering? Effektevaluering Mikael Togeby Indledning... 57

5 4.2 Det kontrollerede eksperiment Brug af sammenligningsgruppe Statistiske analyser af naturlige eksperimenter Effektevalueringer for få midler Effektevaluering med fokus på teori Procesevaluering Kjeld Høgsbro Hvorfor vælge procesevaluering? Forskellige former for procesevaluering Videninteresser og valg af evalueringsform Evaluators rolle Sektordelen Vejleder til sektordelen Evaluering på skoleområdet Eskil Heinesen, Torben Pilegaard Jensen og Jill Mehlbye Særlige udfordringer ved evaluering af effekter af skoleressourcer Eksempel: Effekter på elevernes uddannelsesforløb af forskelle i skoleudgifter pr. elev Eksempel: PISA-Programme for International Student Assessment Eksempel: Kommunernes vejledning af unge om uddannelse og erhverv Evaluering på børn og unge-området Jill Mehlbye Temaer inden for børn og unge-området Særlige problemstillinger omkring evalueringer Evalueringsmetoder med henblik på at få en vurdering af udbyttet og effekten af indsatsen Eksempel: Evaluering af fritidstilbuddene til børn og unge i en kommune Eksempel: Evaluering af børns udvikling og trivsel i en kommune

6 8.6 Eksempel: En kommunes indsats over for særlig socialt udsatte børn og unge Afrunding Evaluering af social- og sundhedsmæssig indsats over for ældre Eigil Boll Hansen Særlige udfordringer Eksempel: Akutstue i Rødding Kommune Eksempel: Hjemmehjælpernes arbejdsprincipper og ældres velbefindende Evaluering af integration af etniske minoriteter Jill Mehlbye og Eskil Heinesen Evalueringer på integrationsområdet Særlige udfordringer ved evalueringer på integrationsområdet Særlige udfordringer vedr. effektforskning Eksempel: Evaluering af kommunernes integrationsindsats en registerundersøgelse Eksempel: Unges overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse en kvalitativ og kvantitativ evaluering Eksempel: Integration af tosprogede børn og unge i daginstitution og skole en kvalitativ og kvantitativ evaluering Evaluering på handicapområdet Leif Olsen Er evaluering på handicapområdet noget særligt? To eksempler: En formativ evaluering og en brugerevaluering Eksempel: Rehabilitering af mennesker med traumatiske hjerneskader Eksempel: Evaluering af amternes rådgivning på handicapområdet Afrunding Evaluering af socialt arbejde for udsatte grupper Kjeld Høgsbro Hvad kendetegner de udsatte grupper? Målene for den professionelle indsats

7 12.3 Hvad er det vi kan evaluere? Valget mellem forskellige evalueringsformer Eksempel: Undersøgelser af det samlede tilbud for hjemløse, misbrugere og sindslidende Evaluering af beskæftigelsespolitikken Torben Pilegaard Jensen og Peter Plougmann Introduktion og specifikke forhold Eksempel 1: Anvendelsen af andre aktører i beskæftigelsespolitikken Eksempel 2: En evaluering af»lokale koordinationsudvalg« Evaluering af aktivering ved hjælp af kvantitative metoder Michael Rosholm Indledning Eksempel 1: Et simpelt mål på effekt af aktivering Eksempel 2: Et kompleks mål for aktivering Formidling og anvendelse Evaluering på arbejdsmiljøområdet Leena Eskelinen Indledning Eksempel 1: Udviklingstendenser i arbejdsmiljøet (på syv visionsområder) Eksempel 2: Kvalitetsudvikling i forflytning Afrunding Evaluering inden for energisektoren Anders Larsen og Lene Holm Pedersen Indledning Eksempel 1: Frivillige aftaler Eksempel 2: Evaluering af vindkraftudbygningen Afrunding

8 17 Cost-benefit-analyser på miljøområdet Emil Husted Erichsen og Camilla Damgaard Hvad er en cost-benefit-analyse? Eksempel 1: Cost-benefit-analyse af et skovrejsningsprojekt ved Odense Eksempel 2: Organisk affald Evalueringer på kulturområdet Trine Bille Særlige udfordringer for evalueringer på kulturområdet Evalueringsmodeller på kulturområdet Economic impact-analyse af Brandts Klædefabrik i Odense Værdisætning af Det Kgl. Teater Forfatterne Bilag: Vejledninger i evalueringer på nettet Litteratur Emneregister Noter

9 Indledning Målgruppe Denne håndbog er beregnet på læsere, der står over for at skulle gennemføre en evaluering, eller som skal udarbejde en bestilling til en evaluering. Bogen er tænkt som en hjælp til ansatte i stat, amter og kommuner, men ikke kun. Også personer i private virksomheder og frivillige organisationer, der som udfører eller bestiller står over for en evalueringsopgave, vil kunne hente inspiration her. Bogen henvender sig til mest til læsere, som har praktiske erfaringer med eller teoretisk baggrund i evalueringsmetoder. Men også nye i evalueringsfeltet vil kunne have glæde af håndbogen, herunder studerende. Bogens opbygning Bogen består af to dele, en temadel og en sektordel. Temadelen består af kapitler, som tager evalueringstemaer op på tværs af sektorer. Efter et begrebsafklarende kapitel følger et kapitel om, hvordan man griber evaluering an i praksis, hvilke valg man står overfor, og hvilke faser en evalueringsproces normalt gennemgår. Herefter følger en omtale af intern og ekstern evaluering og deres respektive fordele og ulemper. Temadelen afsluttes med to kapitler om to meget udbredte evalueringsmodeller, henholdsvis effektevaluering og procesevaluering. Temadelen giver således en oversigt over forskellige slags evalueringer og viden om, hvordan man griber evaluering an i praksis. Den efterfølgende sektordel indeholder en række kapitler om evalueringer på fx arbejdsmarkedsområdet, skoler, udsatte grupper mv. Hvert af disse sektorkapitler giver konkrete eksempler på, hvordan evalueringer på 9

10 de pågældende sektorområder er blevet foretaget, og hvilke generelle udfordringer der er til evalueringer på det pågældende område. Der gives eksempler på evalueringer, der kræver mere beskedne ressourcer, og evalueringer, der kræver større ressourcer. Sektordelen er den mest omfattende, og eksemplerne heri er bogens rygrad. Tankegangen er, at vi lærer gennem eksempler, og at vi i høj grad er i stand til at overføre andres erfaringer til egen praksis. Udvalget af sektorer og evalueringseksempler afspejler de områder, hvor AKF de senere år har gennemført evalueringer. Det betyder, at sektorområder som fx sygdomsbehandling, udviklingsbistand og de videregående uddannelser ikke er medtaget. I starten af sektordelen er indsat et vejledningsafsnit til sektorkapitlerne, som læseren kan bruge som»nøgle«, idet den muliggør forskellige indgange til bogen. Bogens ambition Ambitionen er at give læseren kendskab til en vifte af evalueringsmetoder og -modeller som inspiration til selv at vælge evalueringsdesign. Men det er ikke bogens ambition at give vejledning i, hvordan dataindsamling og -analyse foretages i praksis. Her er henvist til speciallitteraturen, idet en sådan ambition ville sprænge alle praktiske rammer. Forskellige måder at anvende bogen på Læseren kan bruge bogen på forskellige måder: Der kan tages udgangspunkt i, at man ønsker at gennemføre fx en effektevaluering. Man vil typisk starte med at læse kapitlet om effektevalueringer i bogens temadel, for derefter at se i»vejleder til sektordelen«, hvilke eksempler der er på netop effektevaluering på forskellige sektorområder. Der kan tages udgangspunkt i, at man ønsker at gennemføre en evaluering, men ikke ved, hvilke særlige hensyn der gør sig gældende på det pågældende sektorområde. Her vil det relevante sektorkapitel tilbyde oplysninger om udfordringer og problematikker for evaluering på dette sektorområde og pege på evalueringsvejledninger specifikt for området. 10

11 Der kan tages udgangspunkt i, at man ønsker at kunne vælge mellem flere forskellige evalueringsdesign og -metoder, men savner oversigt over relevante muligheder. Her vil»vejleder til sektordelen«give en oversigt over de forskellige fremgangsmåder, der er anvendt i eksemplerne, som man kan lade sig inspirere af. Bogens fokus og afgræsning Bogens fokus er som nævnt præsentationen af metoder, der faktisk er blevet anvendt til evalueringer på forskellige sektorområder. Hertil kommer som nævnt udvalgte temakapitler om begreber og praktisk fremgangsmåde. Bogen indeholder derimod ikke sociologisk/politologiske perspektiver på fænomenet evaluering, eller forklaringer på evalueringsaktiviteternes udvikling. Derimod sigter bogen mod at give læseren en forståelse af den variationsrigdom i metoder og fremgangsmåder, som evalueringsfeltet rummer, og som eksemplerne illustrerer. De specifikke metoder er belyst gennem eksemplerne og dermed sat i en evalueringssammenhæng. 11

12

13 Temadelen

14

15 1 Evalueringsbegrebet, modeller og paradigmer Leif Olsen og Olaf Rieper Dette kapitel redegør først for indholdet af begrebet»evaluering«, som det bruges i denne håndbog. Herefter følger en præsentation af en bred vifte af forskellige modeller for evalueringer. Kapitlet afsluttes med en introduktion til en række grundlæggende anskuelser (paradigmer ), der bevidst eller ubevidst præger evalueringspraksis, både når det gælder opstart, gennemførelse og formidling af evalueringernes resultater. 1.1 Evalueringsbegrebet et rummeligt begreb og en semantisk magnet Evalueringsbegrebet er, som andre levedygtige begreber, særdeles rummeligt, hvilket giver anledning til diskussioner om generelle afgrænsninger og afgrænsninger i forhold til konkrete evalueringer. Det er således væsentligt, når man står foran at skulle iværksætte evalueringer at gøre sig overvejelser over og formulerer, hvad der afgrænser evalueringsbegrebet i den konkrete situation. I evalueringslitteraturen har der især været kontroverser om evalueringsbegrebets afgrænsning i forhold til monitorering og i forhold til (samfunds)videnskabelig forskning. Monitorering er en speciel form for evaluering, hvor der foretages regelmæssige registreringer af den givne indsats (fx støtte til indførelse af ny teknologi, forsøg med handleplaner), så der fremkommer målinger af såvel implementering som output (se nedenfor). Formålet med monitorering er at kontrollere indsatsen undervejs i forløbet og eventuelt foretage justeringer på baggrund af de gennemførte målinger. Vurderingerne af målingernes resultater og fortolkninger heraf 15

16 ligger imidlertid ofte uden for selve opgaven med at monitorerer, hvorfor det kan diskuteres, om der egentligt er tale om evaluering, der har til formål at vurdere givne indsatser (jf. definitionen nedenfor). Evalueringer kan også være forskning, når de udføres på forskningsmæssige præmisser, hvilket blandt andet indebærer inddragelse af teorier, brug af forskningsbaserede metoder og bemanding med forskere, der har deres forskningsmæssige frihed til at gennemføre evalueringen og formidle resultaterne. Forskningsbaserede evalueringer kan i nogle tilfælde nærme sig grundforskning og i mindre grad foretage konkrete vurderinger af givne indsatser, hvilket giver anledning til diskussion af grænsen mellem forskning og evaluering. I praksis er der flydende grænser mellem evalueringer som monitorering (udredning og konsulentvirksomhed) og forskning. Mange evalueringer gennemføres fx i administrative miljøer og af konsulenter, hvor der også kræves, at evalueringerne lever op til forskningsmæssige krav til metodeanvendelse og dokumentation. Definitionen af evaluering i denne håndbog er: Evaluering er systematisk indsamling af informationer og data, der giver grundlag for at skabe viden om gennemførelse, organisering og virkninger af konkrete indsatser, der er sat i værk for at påvirke forhold i samfundet. Evalueringer gennemføres med henblik på praktisk anvendelse, hvilket kan ske gennem formidling af resultater undervejs eller efter at evalueringen er gennemført. For at præcisere og afgrænse denne definition af evaluering gennemgår vi kort definitionens nøglebegreber: Indsatser: Udgangspunktet for enhver evaluering er et konkret fænomen, som af bestemte grunde og af bestemte parter ønskes vurderet. Det er vigtigt at klarlægge, hvilket fænomen der er tale om, idet det har betydning for alle øvrige trin i gennemførelsen af evalueringer. Indsatser kan være aktiviteter i både offentligt og privat regi, fx offentlige serviceydelser, regulering af virksomheder, informationskampagner, projekter, programmer, lovgivning og politikområder. Skabe viden om gennemførelse og virkninger: Evalueringer har til formål at foretage en vurdering af den evaluerede indsats. Vurderingerne kan foretages på baggrund af udvalgte kriterier, der belyses og analyseres gennem informationer og data, der er indsamlet til formålet eller allerede 16

17 findes fx som administrative eller registerbaserede data. Vurderingskriterier kan fx udledes af indsatsens mål, interessenters opfattelse eller de kan være baseret på fagligt begrundet indsigt, fx om sindslidendes behov. I nogle tilfælde fremlægger evaluator imidlertid sine resultater uden vurdering, som herved overlades til evalueringens brugere, fx beslutningstagere. Gennemførelse: Her er tale om den proces, hvorigennem indsatsen fx en service leveres, eller et program gennemføres. Gennemførelsen kan være interessant i sig selv, men kan også være en forudsætning for de resultater, der opnås gennem indsatsen og resulterer i output, fx»antal sager afsluttet«eller»antal kursustimer afholdt«. Virkninger eller effekter: Her er tale om indsatsens umiddelbare virkninger, som fx læsefærdighed, der er resultat af indsatsen»danskundervisning«, og indsatsens virkninger på længere sigt, fx kvalifikationer på arbejdsmarkedet (kaldet henholdsvis outcome og impact i den engelsksprogede litteratur). På dansk anvendes bl.a. begreberne præstationer og resultater, men der er ingen klar sprogbrug på området. Systematisk indsamling af informationer og data: Grundlaget for at kunne vurdere virkninger og effekter af indsatser er, at evaluator tilvejebringer de relevante informationer og data, som evalueringens analyser kan bygge på, og viden kan udvikles ud fra. Der stilles således krav om, at evaluator arbejder systematisk og mestrer de relevante metoder til at fremskaffe informationer og data. Herudover skal evaluator være i stand til at vurdere eller sørge for at fremskaffe faglige vurderinger af, hvor gyldige og robuste de indsamlede informationer og data er. Med henblik på praktisk anvendelse: Evalueringer iværksættes på grund af et ønske om viden blandt en eller flere parter med interesse i den pågældende indsats, samt økonomiske midler til at iværksætte evalueringer fx et ministerium, et amt, en kommune, institutioner, interesseorganisationer mv. Der kan også være tale om, at evalueringer iværksættes på baggrund af et påbud om, at indsatsen skal evalueres fx som betingelse for at opnå støtte til den pågældende indsats, hvilket er ret udbredt. Formålene med den praktiske anvendelse kan placeres i et kontinuum mellem udvikling og læring på den ene side og kontrol og sanktioner på den anden side. Hvis en evaluering fx viser, at en given indsats er god, så kan den praktiske anvendelse bestå i, at det besluttes, at der ikke skal foretages ændringer. 17

18 Men ellers kan ændringer spænde fra små justeringer, til radikal omlægning eller ligefrem nedlæggelse af en indsats. Det ligger dog sjældent i evaluators magt at sikre anvendelse af evalueringer, idet mange andre faktorer påvirker anvendelsen af evalueringer. Der kan fx skelnes mellem instrumentel, oplysende, legitimerende og taktisk anvendelse af evalueringer, se nærmere herom i det følgende kapitel. Definitionen af evaluering stiller betydelige krav til evaluator, men ikke krav til, hvor og af hvem evalueringer skal og kan gennemføres. Evalueringer kan såvel udføres i forskningsmiljøer, konsulentmiljøer som i andre miljøer, hvor evaluatorerne (interne som eksterne) har de nødvendige rammer og kompetencer til at leve op til de faglige krav, som gennemførelse af evalueringer stiller. Evalueringer kræver under alle omstændigheder, at evaluator kan leve op til de almindeligt anerkendte faglige krav til dataindsamling, analyse, dokumentation og formidling. Spørgsmålet om, hvordan man kan og bør evaluere konkrete indsatser, må nødvendigvis besvares konkret, idet evalueringer må»skræddersyes«for at være relevante for de parter, der ønsker vurderinger af givne indsatser. I det følgende vil vi se på forskellige modeller, der kan give inspiration og danne ramme for diskussionen af, hvordan man kan»skræddersy«konkrete evalueringer, hvilket kan være et broderi over en model eller et patchwork, der integrerer elementer fra flere forskellige modeller. 1.2 Evalueringsmodeller Betegnelsen evalueringsmodel bruges her som et udtryk for forskellige typer af evalueringer, der har en række lighedspunkter og adskiller sig fra andre typer af evalueringer. Modellerne er en måde at skabe en vis orden på i en ellers uoverskuelig mængde af forskellige fremgangsmåder på evalueringsområdet. Faglitteraturen indeholder mange forslag til typologier over evalueringsmodeller. Dahler Larsen og Krogstrup 2003 beskriver tre modeller. Vi har valgt at præsenterer en mere udfoldet typologi, der indeholder ti evalueringsmodeller, hvoraf nogle kan deles op i yderligere en række modeller. Den valgte typologi, der er inspireret af Vedung 1997 og Foss Hansen 2003, illustrerer den meget brede vifte af modeller, der benyttes til evalueringer. 18

19 Skema 1.1 Oversigt over evalueringsmodeller hovedspørgsmål, styrker og svagheder Evalueringsmodel (beslægtede betegnelser) Målopfyldelsesevaluering (resultatevaluering) Effektevaluering (målfri evaluering, sideeffektevaluering) Procesevaluering (evaluering af processen fra indsatsens start til modtagelse hos målgruppe) Formativ evaluering (udviklingsorienteret evaluering) Evaluering foregår sideløbende med, at indsatsen udvikles og i interaktion mellem indsats og evaluator. Systemmodeller (sammensat evaluering) Hovedspørgsmål Styrker Svagheder I hvilken grad er indsatsens mål opfyldt? Har indsatsen bidraget til målopfyldelsen? Hvilke effekter af indsatsen er opnået også uden for indsatsens målområde? Hvordan gennemføres indsatsen? Hvordan forklares mangelfuld proces? Som under procesevaluering, samt: Hvordan forbedres indsatsen sideløbende med evalueringen? Er indsatsens faktiske forudsætninger som specificeret? Er indsatsens blevet gennemført som planlagt? Er de opnåede effekter i overensstemmelse med de tilsigtede? Simpel logik. Demokratisk legitimitet Evaluator neutral, værdier er givet med målet. Fokus på sideeffekter, som ofte forekommer. Identifikation af elementer i indsatsen som hæmmer henholdsvis fremmer modtagelse hos målgruppen og muliggør forbedring af indsatsen. Potentiale for teoribaseret evaluering, som muliggør teoriudvikling. Indsatsen får støtte til gennemførelse via evaluator og begge kan opnå læring. Kombinerer fordele ved målopfyldelsesevaluering og procesevaluering. Ofte uklare og flere mål for en indsats. Der ses bort fra utilsigtede konsekvenser, skjulte dagsordener og gennemførelsen af indsatsen. Der ses bort fra gennemførelsen af indsatsen. Effekter er ikke omfattet. Evaluators rolle er vanskelig grundet krydspres fra indsatsen og fra rekvirent. Kombinerer svagheder ved målopfyldelsesevaluering og procesevaluering. 19

20 Evalueringsmodel (beslægtede betegnelser) Økonomiske modeller: a. cost-efficiency b. cost-effectivness c. cost-benefit Brugerevaluering (brugerne er målgruppen for indsatsen) Interessentevaluering (interessenter er de aktører, der har en interesse i indsatsen) Kollegial evaluering ( peer review ) Hovedspørgsmål Styrker Svagheder a. Er produktiviteten tilfredsstillende? b. Er effektiviteten tilfredsstillende? c. Er nytten tilfredsstillende? Hvordan erfarer brugerne indsatsen? Hvordan erfarer interessenterne indsatsen? Hvordan vurderes professionelles indsatser af eksperter inden for samme profession? Indsatsens omkostninger medgår, og opnået effekt ses i forhold til medgåede ressourcer. Da brugerne er indsatsens målgruppe, er deres vurdering vigtig. Interessenternes værdikriterier bliver afdækket. Interessenternes kendskab til indsatsen udnyttes. Interessenterne vil mere sandsynligt anvende evalueringens resultater. Ved komplekse indsatser kan kollegial evaluering være eneste mulighed. Resultaterne er afhængige af gyldige effektindikatorer, som kan være vanskeligt målbare. Tendens til at foretage for overfladiske tilfredshedsundersøgelser, der ikke gyldigt måler brugernes erfaringer. Svært at anvende på indsatser, der består af tvang, samt over for svage brugere. Interessenterne kan være svære at identificere og afgrænse. Interessenterne kan være utilbøjelige til at ytre sig. Svage grupper blandt interessenterne kan blive nedtonet. Kan virke unødigt selvbeskyttende for professionen. Resultater af kollegiale vurderinger kan være usikre. Det er vigtigt at understrege, at modellerne både kan benyttes hver for sig og i kombination. Skema 1.1 giver en stikordsoversigt over de ti evalueringsmodeller, hvorefter vi giver enkelte eksempler på brug af»rene«og»kombinerede«modeller. Et eksempel på en målopfyldelsesevaluering finder vi fx i AKF s evaluering af Energikonsulentordningen, hvor konsulenter skulle gennemføre varmesyn i enfamiliehuse og foreslå energibesparelser. Evalueringen havde bl.a. til formål at evaluere, om de foreslåede foranstaltninger eller justeringer blev gennemført. Og hvor meget varme og brændsel der blev sparet? Gennem evalueringen fandt man bl.a. frem til, at der ved ca gennemførte varmesyn i 1990 blev foreslået ca energibesparende for- 20

21 anstaltninger. Tre år efter var 25% af de foreslåede foranstaltninger gennemført, og de gennemførte projekter havde reduceret husholdningernes energiforbrug med 6%. Et eksempel på en kombineret resultat- og procesevaluering finder vi fx i AKF s evaluering af Socialministeriets forsøgsprojekt»sygemeldt og i gang«(eskelinen og Koch 1997). Forsøget havde til formål at udvikle socialarbejdernes arbejdspraksis. Evalueringen fandt sted sideløbende med udviklingsprojekter i seks kommuner og omfattede både en proces- og en resultatevaluering. Procesevalueringen førte til en erfaringsopsamling af de nye metoder og arbejdsprocedurer, som blev udviklet i projektet, samt en række gode råd for sagsbehandlingen på området, fx at det er vigtigt, at kommunerne hurtigt indkalder til opfølgningssamtaler og foretager disse efter konkrete vurdering af den enkelte klients situation. Resultatevalueringen bidrog med en række målinger af, hvad klienterne havde fået ud af kommunernes indsatser, fx viste det sig, at 38% af klienterne endte sygemeldingsperioden med, at de vendte tilbage til deres tidligere arbejde eller andet arbejde, mens 16% af klienterne ophørte med at arbejde. Et eksempel på en effektevaluering er givet i kapitlet om evaluering på skoleområdet, ved den såkaldte PISA-undersøgelse. PISA-programmet Programme for International Student Assessment er etableret i et samarbejde blandt OECD-medlemslande. Formålet er at belyse, hvor godt unge mennesker er forberedt til at møde udfordringerne i dagens informationssamfund. PISA er karakteristisk ved ikke at vurdere kompetencerne ud fra specifikke læseplaners indhold, men ved i stedet at tage udgangspunkt i de livsområder, som anses for at være vigtige for unge menneskers fremtidige livssituation. Effektevaluering er uddybet i kapitel 4. Der er ikke tale om en målopfyldelsesevaluering i snæver forstand, idet effekterne ikke er afgrænset til bestemte nationale skolepolitiske mål, men det forventes alligevel, at evalueringen kan forsyne uddannelsespolitikere, uddannelsesadministratorer og praktikere med en omfattende vurdering af læringsresultater målt ved slutningen af den undervisningspligtige periode, og derved bidrage til uddannelsespolitiske beslutninger. Et eksempel på en formativ evaluering er givet i kapitlet om evaluering på handikapområdet. Procesevalueringer er uddybet i kapitel 5. Evalueringen rettede sig mod en holistisk og tværfaglig rehabiliteringsmodel for 21

22 voksne med traumatisk hjerneskade. Der var tale om en ny behandlingsmodel, der blev indført og var under udvikling ved et genoptræningscenter på kolonien Filadelfia i Dianalund. Der er tale om en bred og dyb evaluering, for så vidt angår den indholdsmæssige kompleksitet, idet hjerneskader og den kombinerede behandling heraf gennem medicinske, psykologiske og sociale indsatser indeholder meget sammensatte problemstillinger. Evalueringen havde fire mål: 1) at give rehabiliteringscentret tilbagemeldinger på deres arbejde med en helhedsorienteret rehabiliteringsmodel undervejs i en 2-årig evalueringsproces, 2) at pege på justeringer og udviklingsmuligheder i rehabiliteringscentrets organisation, 3) at delagtiggøre en bredere offentlighed i de problemstillinger, der knytter sig til implementering af den holistiske og tværfaglige rehabiliteringsmodel og 4) at sætte modellen ind i den internationale diskussion omkring behandling af traumatiske hjerneskader. Det blev valgt at gennemføre en procesevaluering, der blev designet som en formativ evaluering. Det var således de processuelle aspekter af genoptræningscentrets arbejde med at implementerer genoptræningsmodellen, der blev evalueret. Herudover var det sigtet med evalueringen at give rehabiliteringscentret tilbagemeldinger såvel undervejs i evalueringen som efterfølgende, hvilket netop er kendetegnende for og styrken ved formative evalueringer. Et eksempel på en systemmodel er undersøgelsen af indsatser over for hjemløse, misbrugere og sindslidende, som er beskrevet i kapitlet om evaluering af udsatte grupper. Inden for Socialministeriets evalueringsprogram fra 2001 var der således et ønske om en mere omfattende evaluering af tilbuddene til hjemløse, misbrugere og sindslidende i Danmark. Her drejede det sig om sammenhængen i det samlede tilbud, og undersøgelsen skulle blandt andet besvare spørgsmålet om, hvilke modeller man havde for denne indsats, om tilbuddet var dækkende, og om der var forskelle i den måde forskellige grupper var dækket ind af tilbuddet på. Evalueringen omfattede forskellige delundersøgelser. For det første en etnografisk undersøgelse, hvor en etnograf opholdt sig i området i nogle perioder og gennemførte a) en kortlægning af de forskellige tilbud til de forskellige målgrupper og disse tilbuds principper og målsætning, b) en undersøgelse af brugernes livsverden, deres gruppemæssige tilhørsforhold, 22

23 deres hverdag, brug af forskellige tilbud og personlige karriere, c) en undersøgelse af samspillet mellem brugere og professionelle inden for udvalgte tilbud, og d) en spørgeskemaundersøgelse blandt brugere af udvalgte tilbud (en brugerevaluering). For det andet en»auditundersøgelse«, hvor man samlede udvalgte professionelle i de forskellige regioner til en diskussion af nogle af de cases, som etnograferne havde sat fokus på. Diskussionerne, der blev båndoptaget, berørte spørgsmål som professionel etik, begrænsningerne i tilbuddet og dilemmaerne i de professionelle krav (en kollegial evalueringsmodel). For det tredje en organisationssociologisk undersøgelse af den koordinering af tilbuddet, som foregik på forvaltningsniveau i et samspil mellem forskellige sektorer og mellem amter og kommuner. Et eksempel på anvendelse af en økonomisk evalueringsmodel (costeffectiveness) er givet i kapitel 16 i eksemplet om vindkraft. Her sammenlignes de samfundsøkonomiske elproduktionsomkostninger, som bl.a. inkluderer produktionsomkostningerne, eksterne miljøeffekter og beskæftigelseseffekter for vindkraft og to referencealternativer: et naturgasfyret kraftværk og et kulfyret kraftværk. Af metoder blev bl.a. anvendt omkostningsanalyse, værdisætning af tekniske emissionsloefficienter og spørgeskemaundersøgelse af betalingsvillighed for miljøgoder. Et eksempel på brugerevaluering er beskrevet i kapitel 11 med et eksempel på handicapområdet, hvor to forskellige brugergrupper af amternes rådgivning på området blev gennemført. Der blev dels gennemført en spørgeskemaundersøgelse af kommunalt ansatte som brugere, og dels en interviewundersøgelse af mennesker med handicap eller deres pårørende. En interessentevaluering er fx anvendt i eksemplet med»andre aktører i beskæftigelsespolitikken«, kapitel 13. Her interviewes en række interessenter på området: i tre AF-regioner, hos»andre aktører«ledige i udvalgte aktiveringsforløb og deltagere på kurser. Et eksempel på kollegial evaluering er en evaluering, som blev foretaget af en forskningsfinansieringsordning i det norske Kommunenes Sentralforbund (Rieper og Kristiansen 1994). Her blev sammensat fire vurderingsgrupper efter de temaer, som forskningen omhandlede: kommu- 23

Findes den gode evaluering?

Findes den gode evaluering? 1 www.eva.dk Findes den gode evaluering? Fyraftensmøde i Dansk Magisterforening, 4. december 2014 Aftenens program Helt kort om mig og EVA Kendetegn ved en god evaluering Pause (30 minutter) Anvendelse

Læs mere

Hvordan kan man evaluere effekt?

Hvordan kan man evaluere effekt? Hvordan kan man evaluere effekt? Dato 26.01.2012 Dette notat giver en kort introduktion til to tilgange til effektevaluering, som er fremherskende på det sociale område: den eksperimentelle og den processuelle

Læs mere

Kvalitetsrapporter i evalueringsperspektiv

Kvalitetsrapporter i evalueringsperspektiv Kvalitetsrapporter i evalueringsperspektiv Olaf Rieper AKF Anvendt KommunalForskning Ikke skolemand - evalueringshaj Oplæggets spørgsmål og temaer Hvad kan forskellige perspektiver på anvendelse af evalueringer

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

Evaluering og dokumentation som et strategisk værktøj i kommunerne

Evaluering og dokumentation som et strategisk værktøj i kommunerne Evaluering og dokumentation som et strategisk værktøj i kommunerne Region Syddanmark 7. Maj 2008 Olaf Rieper Forskningschef i AKF Anvendt KommunalForskning Disposition Begreber Forskellige former for evaluering

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER

Læs mere

Dokumentation, evaluering og effektmåling Leif Olsen, sociolog og seniorforsker

Dokumentation, evaluering og effektmåling Leif Olsen, sociolog og seniorforsker Dokumentation, evaluering og effektmåling Leif Olsen, sociolog og seniorforsker Rehabilitering Handicap- og socialpsykiatriområdet TYPE2DIALOG Januar 2014 Hvilke mål arbejder vi mod og hvordan når vi dem?

Læs mere

Etibaprojektet. Design,problemstillinger og analyse

Etibaprojektet. Design,problemstillinger og analyse Etibaprojektet Kjeld Høgsbro, AKF Betty Nørgaard Nielsen, MC ETIBA: En forskningsbaseret evaluering af rehabiliterings- og træningsindsatsen for børn med autisme, herunder evaluering af behandlingsmetoden

Læs mere

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet:

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet: Evalueringsguide Denne guide er udarbejdet af Region Sjælland, Regional Udvikling, som inspiration til at evaluere og effektmåle projekter gennemført med tilskud fra de regionale udviklingsmidler. Evalueringsguiden

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialstyrelsen, Odense 15. juni 2016 Mikkel Møldrup-Lakjer, Center for Data, Analyse og Metode Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst

Læs mere

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Professor Hanne Kathrine Krogstrup Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Stofmisbrug Bedre behandling for færre

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Effektmåling. Ulf Hjelmar. Workshop. forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF)

Effektmåling. Ulf Hjelmar. Workshop. forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) Effektmåling Workshop Ulf Hjelmar forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) www.akf.dk Agenda 1. Hvordan skabes en god evalueringspraksis, så man i højere grad kan dokumentere og sammenligner

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

EVALUERING AF OFFENTLIG POLITIK OG ADMINISTRATION TENDENSER OG UDFORDRINGER

EVALUERING AF OFFENTLIG POLITIK OG ADMINISTRATION TENDENSER OG UDFORDRINGER EVALUERING AF OFFENTLIG POLITIK OG ADMINISTRATION TENDENSER OG UDFORDRINGER T H O M A S B R E D G A A R D & J U L I A S A L A D O - R A S M U S S E N F O R S K N I N G S C E N T E R F O R E VA L U E R

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Dokumentations modeller: - Kompetenceudvikling Side 1 af 5 Et oplæg til dokumentation og evaluering...1 Dokumentations modeller: -Kompetenceudvikling...1 Kompetenceudvikling:...3

Læs mere

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,

Læs mere

Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011

Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011 Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011 MTVens dele Teknologi I- effektvurdering af rehabiliteringsinterventioner (litteraturstudier) Teknologi II- Fem antagelser om, hvad der

Læs mere

Metoder til evaluering og dokumentation

Metoder til evaluering og dokumentation Metoder til evaluering og dokumentation 22. - 23. januar og 9. marts 2009 Teknologisk Institut Taastrup 20. - 21. august og 7. oktober 2009 Teknologisk Institut Taastrup Indgående kendskab til forskellige

Læs mere

Beskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer/ for medarbejdere ved studievejlederfunktionen i UCL

Beskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer/ for medarbejdere ved studievejlederfunktionen i UCL Beskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer i UCL Denne beskrivelsesramme er udarbejdet med afsæt i UCL s Kompetencestrategi og politik. UCL har tidligere udarbejdet en Beskrivelsesramme for udannelsesfaglige

Læs mere

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret

Læs mere

Mere om at skabe evidens

Mere om at skabe evidens Mere om at skabe evidens Dokumentation, procesevaluering og implementeringsforskning Tine Curtis, centerchef TrygFondens Forebyggelsescenter Syddansk Universitet Hvad har kommunen brug for, for at kunne

Læs mere

Guide til kvalitetsvurdering af evalueringsrapporter

Guide til kvalitetsvurdering af evalueringsrapporter Guide til kvalitetsvurdering af evalueringsrapporter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

#1 Undersøgelse af unge hjemløse

#1 Undersøgelse af unge hjemløse #1 Undersøgelse af unge hjemløse - viden om unge hjemløse med særligt fokus på deres forhistorie Den stigende hjemløshed blandt unge er en kendt tendens, og forvaltningen har derfor styrket ungehjemløseindsatsen.

Læs mere

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Innovativ evaluering i demensindsatsen - seminar

Innovativ evaluering i demensindsatsen - seminar Innovativ evaluering i demensindsatsen - seminar DKDK Årskursus onsdag den 10. september 2014 Hvad er evaluering? Pawson og Tilley: This sense of exponential growth and widening diversity is deepened if

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN PERSPEKTIVER PÅ UNDERSØGELSE AF FAGLIG KVALITET I SO CIALE INDSATSER Å R S M Ø D E, S O C I A L T I L S Y N, S O C I A L S T Y R E L S E N, 2 1. M A J

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Anbefalinger til samfundsøkonomisk evaluering på socialområdet

Anbefalinger til samfundsøkonomisk evaluering på socialområdet Anbefalinger til samfundsøkonomisk evaluering på socialområdet Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar

Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) www.akf.dk Agenda 1. Hvordan måles effekt? 2. Effekt af forebyggende hjemmebesøg 3. Opsummering

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer Faglige tilgange, metoder og resultater

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer Faglige tilgange, metoder og resultater 1.juli 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer Faglige tilgange, metoder og resultater Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner

Læs mere

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard Studieordning for BSSc i Socialvidenskab og samfundsplanlægning Gestur Hovgaard Slutversion 01. September 2012 1. Indledning Stk. 1. Denne studieordning beskriver de overordnede rammer og indhold for bachelorstudiet

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Forandringsteori for Frivilligcentre

Forandringsteori for Frivilligcentre Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling

Læs mere

Uddannelsesevaluering, Politik & Administration, 10. semester, fora r 2014

Uddannelsesevaluering, Politik & Administration, 10. semester, fora r 2014 Uddannelsesevaluering, Politik & Administration, 10. semester, fora r 2014 Indhold Indledning... 3 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau?... 3 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket

Læs mere

Hvorfor skændes vi? - Positioner i evidensdebatten

Hvorfor skændes vi? - Positioner i evidensdebatten Hvorfor skændes vi? - Positioner i evidensdebatten ved Professor Hanne Kathrine Krogstrup, Dekan ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet SFI-konference, Det svære evidensbegreb 26.2.2013

Læs mere

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer

Læs mere

Kortlægning. Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet. 23. december Sagsnummer:

Kortlægning. Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet. 23. december Sagsnummer: Kortlægning Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet Baggrund 23. december 2014 Sagsnummer: 14-231-0385 På basis af den bedste, mest aktuelle viden rådgiver Det

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Programteori: Fra indsats til virkning

Programteori: Fra indsats til virkning Programteori: Fra indsats til virkning Rikke Krølner rkr@niph.dk Adjunkt, centerkoordinator Ph.d., cand.scient.san.publ. Center for Interventionsforskning Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds- og tænkemåder, matematikdidaktisk teori samt matematiklærerens praksis i folkeskolen

Læs mere

Evaluering i praksis. Sund By Temadag om dokumentation og evaluering den 2. november. Ineva Innovativ Evaluering ineva.dk

Evaluering i praksis. Sund By Temadag om dokumentation og evaluering den 2. november. Ineva Innovativ Evaluering ineva.dk Evaluering i praksis Sund By Temadag om dokumentation og evaluering den 2. november Hvad skal vi sammen de næste 1,5 time? Formål: Få viden om evaluering i hverdagen Få præsenteret og afprøvet et helt

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling

Læs mere

Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde.

Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde. Slutrapport Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde. Rapporten udfyldes ved projektets afslutning. Det er en god idé at

Læs mere

Temadag om evaluering - Branchemiljørådene

Temadag om evaluering - Branchemiljørådene Temadag om evaluering - Branchemiljørådene Hvordan kan BAR og andre aktører dokumentere effekter af sine aktiviteter? Flemming Pedersen EFFEKTEVALUERING KAN VI DET? Ønsket om at dokumentere indsatser fører

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

AT ARBEJDE MED FORANDRINGSTEORIER STARTKONFERENCE STARTKONFERENCE 2015/03/11

AT ARBEJDE MED FORANDRINGSTEORIER STARTKONFERENCE STARTKONFERENCE 2015/03/11 AT ARBEJDE MED FORANDRINGSTEORIER 11.03.2015 DE KRITISKE ANTAGELSER ER AFGØRENDE FORMÅL MED OPLÆG Introduktion til forandringsteori: Hvad er en forandringsteori? Og hvad skal den bruges til? Hvordan udarbejder

Læs mere

Bilag 1 - Projektbeskrivelse

Bilag 1 - Projektbeskrivelse Bilag 1 - Projektbeskrivelse Undervisningsevaluering og virkningsevaluering af MED-grunduddannelsen Parternes Uddannelsesfællesskab (PUF), som består af KL, Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet,

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c ligeværd og lige muligheder - ud fra egne præmisser HANDICAPPOLITIK

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

HVORDAN BEDØMMES OG KVALITETSSIKRES ET PROBLEMBASERET PROJEKTARBEJDE et eksempel fra Aalborg Universitet

HVORDAN BEDØMMES OG KVALITETSSIKRES ET PROBLEMBASERET PROJEKTARBEJDE et eksempel fra Aalborg Universitet HVORDAN BEDØMMES OG KVALITETSSIKRES ET PROBLEMBASERET PROJEKTARBEJDE et eksempel fra Aalborg Universitet Jette Egelund Holgaard Aalborg Universitet, Danmark Hvad nu? Aalborg modellen Anvendelsen af læringsmål

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Vejledning > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Vejledning > Dagtilbud Indledning Denne vejledning omhandler Temperaturmålingen. I de næste afsnit vil du finde en kort beskrivelse af Temperaturmålingens anvendelsesmuligheder, fokus og metode. Du vil også få information om,

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt. Uddybende beskrivelse af evalueringen af 7 indsatser

Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt. Uddybende beskrivelse af evalueringen af 7 indsatser Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt Uddybende beskrivelse af evalueringen af 7 indsatser Indholdsfortegnelse Evaluering af 7 indsatser... 3 Implementering... 3 Effekt... 3 Økonomi... 4 Februar

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Lektion 5: Professionsetik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.

Lektion 5: Professionsetik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20. Lektion 5: Professionsetik Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.august 13:30-15:00 Litteratur og tematikker Emne: Professionsetik Litteratur Husted, Etik

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved

Læs mere

Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer?

Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer? Bacheloruddannelsen i Kommunikation og digitale medier med BA specialisering i Kommunikation - Aalborg 15 respondenter 56 spørgeskemamodtagere Svarprocent: 27 % Forventer du at afslutte uddannelsen/har

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med

Læs mere

Specialiseringsniveauer på social- og specialundervisningsområdet. Den nationale koordinationsstruktur

Specialiseringsniveauer på social- og specialundervisningsområdet. Den nationale koordinationsstruktur Specialiseringsniveauer på social- og specialundervisningsområdet Den nationale koordinationsstruktur 6. juni 2016 1 Indholdsfortegnelse Formål og anvendelse... 3 Specialiseringsbegrebet i National Koordination...

Læs mere

Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark

Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark Oprettelsen af en klinisk etisk komite i psykiatrien i Region Syddanmark bygger på den antagelse, at der er behov for at kunne

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

Fra kompensation til progression rehabilitering set i lyset af dansk handicappolitik

Fra kompensation til progression rehabilitering set i lyset af dansk handicappolitik 10 år efter Hvidbogen. Hvor er kanterne? Hvad er kursen? Fra kompensation til progression rehabilitering set i lyset af dansk handicappolitik Leif Olsen 7. årlige rehabiliteringskonference Mandag d. 27.

Læs mere

FORMÅL OG KRAV AFKLAR: PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING

FORMÅL OG KRAV AFKLAR: PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING AFKLAR: FORMÅL OG KRAV PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING Forventningsafstem med samarbejdspartnere og ledelse om, hvad der er formålet med din evaluering. Skriv 1 ved det primære formål, 2 ved det

Læs mere

Kvalitetsudviklingsprojekt

Kvalitetsudviklingsprojekt Kvalitetsudviklingsprojekt Specialuddannelsen i kræftsygepleje Revideret august 2012 Revideret februar 2011 Indholdsfortegnelse Overordnet mål for 3. uddannelsesafsnit... 2 Formål med kvalitetsudviklingsopgaven...

Læs mere

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12 I. d LOV - en strategi for å fremme læring Design i evaluering Anmeldt af ledelses Egon Petersen Hanne Kathrine Krogstrup konsulent EP-[onsultlng,

Læs mere

Følgegruppemøde ang. FELIS- Projekt og Evalueringsdesign. Deltagere repræsentanter fra Fredericia Kommune & Forskere fra SDU

Følgegruppemøde ang. FELIS- Projekt og Evalueringsdesign. Deltagere repræsentanter fra Fredericia Kommune & Forskere fra SDU Følgegruppemøde ang. FELIS- Projekt og Evalueringsdesign Deltagere repræsentanter fra Fredericia Kommune & Forskere fra SDU Foreløbige resultater - empowerment Empowerment bliver ofte defineres som at

Læs mere

Praktik i praksis i SFO- Katrinebjerg

Praktik i praksis i SFO- Katrinebjerg 1. Den første dag laves mødeplan, udleveres nøgler og koder samt oprettes som bruger af Intra (fødselsdato og fulde navn). Underskrift af børneattest og for 2. og 3. praktikperiode udfyldes ansættelsesbrev.

Læs mere

Organisation C. 1. Fagets rolle

Organisation C. 1. Fagets rolle Organisation C 1. Fagets rolle Organisation omfatter viden om organisatoriske strukturer og processer, herunder ledelse i organisationer. Faget giver viden om ledelsens og de ansattes muligheder for at

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt. Uddybende beskrivelse af evalueringen af KEEP

Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt. Uddybende beskrivelse af evalueringen af KEEP Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt Uddybende beskrivelse af evalueringen af KEEP Indholdsfortegnelse Evaluering af KEEP... 3 Implementering... 3 Effekt... 3 Økonomi... 4 Februar 2015 Socialstyrelsen

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg

Læs mere

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013 Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere