Håndbog i evaluering Metoder til at dokumentere og vurdere proces og effekt af offentlige indsatser. Redaktion Olaf Rieper

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Håndbog i evaluering Metoder til at dokumentere og vurdere proces og effekt af offentlige indsatser. Redaktion Olaf Rieper"

Transkript

1 Håndbog i evaluering Metoder til at dokumentere og vurdere proces og effekt af offentlige indsatser Redaktion Olaf Rieper AKF Forlaget Juni 2004

2 Foto Udsnit af bogens forfattere til seminar på Magleås Kursuscenter den 19. februar Set fra venstre: Trine Bille, Anders Larsen, Mikael Togeby, Leena Eskelinen, Olaf Rieper, Michael Rosholm, Eigil Boll Hansen, Leif Olsen, Emil Husted Erichsen, Lene Holm Pedersen, Kjeld Høgsbro. I:\..\FORLAGET\OR\Håndbog i evaluering\rapport.doc/jp

3 Forord Baggrunden for den foreliggende håndbog i evalueringsmetoder er et ønske om at forny AKF s tidligere håndbog på området fra Der er siden da sket ganske meget på evalueringsområdet i Danmark og internationalt. Herhjemme har vi fået en faglig evalueringsforening (Dansk Evaluerings- Selskab), og mange offentligt støttede evalueringsprogrammer og -projekter har set dagens lys på statsligt niveau og på kommunalt/amtsligt niveau. Evaluering er næsten blevet et mantra og en industri med et eget marked for udbud og efterspørgsel og med mange forskellige købere (bestillere) og sælgere (evaluatorer). Selv om der efter år 2000 er udgivet en række bøger om evaluering på dansk, er der en påfaldende mangel på en allround metodebog på evalueringsområdet. Denne håndbog sigter mod at udfylde dette behov og vil forhåbentlig kunne bruges af den nytilkomne såvel som af den mere erfarne i evalueringsfeltet. Bogen er fortrinsvis skrevet af nuværende og tidligere medarbejder i AKF. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke mine venner og kolleger for deres indsats. Kapitlerne præsenterer en bredde over sektorer og en variation i metoder, som findes i få andre værker. Bogen er finansieret over AKF s grundbevilling. Hvis læserne i denne håndbog finder inspiration og grundlag for at foretage (endnu) bedre evalueringer, er målet nået. God fornøjelse! Olaf Rieper Juni 2004

4 Indhold Indledning... 9 Temadelen Evalueringsbegrebet, modeller og paradigmer Leif Olsen og Olaf Rieper Evalueringsbegrebet et rummeligt begreb og en semantisk magnet Evalueringsmodeller Paradigmer i evaluering Evaluering i praksis hvilke valg skal foretages? Olaf Rieper Oversigt over spørgsmål og faseinddelingen Præsentation af de enkelte faser God evalueringsskik Intern eller ekstern evaluering Olaf Rieper Et kontinuum mellem ekstern og intern evaluering Fordele og ulemper ved henholdsvis intern- og ekstern evaluering Hvornår vælge hvilken slags evaluering? Effektevaluering Mikael Togeby Indledning... 57

5 4.2 Det kontrollerede eksperiment Brug af sammenligningsgruppe Statistiske analyser af naturlige eksperimenter Effektevalueringer for få midler Effektevaluering med fokus på teori Procesevaluering Kjeld Høgsbro Hvorfor vælge procesevaluering? Forskellige former for procesevaluering Videninteresser og valg af evalueringsform Evaluators rolle Sektordelen Vejleder til sektordelen Evaluering på skoleområdet Eskil Heinesen, Torben Pilegaard Jensen og Jill Mehlbye Særlige udfordringer ved evaluering af effekter af skoleressourcer Eksempel: Effekter på elevernes uddannelsesforløb af forskelle i skoleudgifter pr. elev Eksempel: PISA-Programme for International Student Assessment Eksempel: Kommunernes vejledning af unge om uddannelse og erhverv Evaluering på børn og unge-området Jill Mehlbye Temaer inden for børn og unge-området Særlige problemstillinger omkring evalueringer Evalueringsmetoder med henblik på at få en vurdering af udbyttet og effekten af indsatsen Eksempel: Evaluering af fritidstilbuddene til børn og unge i en kommune Eksempel: Evaluering af børns udvikling og trivsel i en kommune

6 8.6 Eksempel: En kommunes indsats over for særlig socialt udsatte børn og unge Afrunding Evaluering af social- og sundhedsmæssig indsats over for ældre Eigil Boll Hansen Særlige udfordringer Eksempel: Akutstue i Rødding Kommune Eksempel: Hjemmehjælpernes arbejdsprincipper og ældres velbefindende Evaluering af integration af etniske minoriteter Jill Mehlbye og Eskil Heinesen Evalueringer på integrationsområdet Særlige udfordringer ved evalueringer på integrationsområdet Særlige udfordringer vedr. effektforskning Eksempel: Evaluering af kommunernes integrationsindsats en registerundersøgelse Eksempel: Unges overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse en kvalitativ og kvantitativ evaluering Eksempel: Integration af tosprogede børn og unge i daginstitution og skole en kvalitativ og kvantitativ evaluering Evaluering på handicapområdet Leif Olsen Er evaluering på handicapområdet noget særligt? To eksempler: En formativ evaluering og en brugerevaluering Eksempel: Rehabilitering af mennesker med traumatiske hjerneskader Eksempel: Evaluering af amternes rådgivning på handicapområdet Afrunding Evaluering af socialt arbejde for udsatte grupper Kjeld Høgsbro Hvad kendetegner de udsatte grupper? Målene for den professionelle indsats

7 12.3 Hvad er det vi kan evaluere? Valget mellem forskellige evalueringsformer Eksempel: Undersøgelser af det samlede tilbud for hjemløse, misbrugere og sindslidende Evaluering af beskæftigelsespolitikken Torben Pilegaard Jensen og Peter Plougmann Introduktion og specifikke forhold Eksempel 1: Anvendelsen af andre aktører i beskæftigelsespolitikken Eksempel 2: En evaluering af»lokale koordinationsudvalg« Evaluering af aktivering ved hjælp af kvantitative metoder Michael Rosholm Indledning Eksempel 1: Et simpelt mål på effekt af aktivering Eksempel 2: Et kompleks mål for aktivering Formidling og anvendelse Evaluering på arbejdsmiljøområdet Leena Eskelinen Indledning Eksempel 1: Udviklingstendenser i arbejdsmiljøet (på syv visionsområder) Eksempel 2: Kvalitetsudvikling i forflytning Afrunding Evaluering inden for energisektoren Anders Larsen og Lene Holm Pedersen Indledning Eksempel 1: Frivillige aftaler Eksempel 2: Evaluering af vindkraftudbygningen Afrunding

8 17 Cost-benefit-analyser på miljøområdet Emil Husted Erichsen og Camilla Damgaard Hvad er en cost-benefit-analyse? Eksempel 1: Cost-benefit-analyse af et skovrejsningsprojekt ved Odense Eksempel 2: Organisk affald Evalueringer på kulturområdet Trine Bille Særlige udfordringer for evalueringer på kulturområdet Evalueringsmodeller på kulturområdet Economic impact-analyse af Brandts Klædefabrik i Odense Værdisætning af Det Kgl. Teater Forfatterne Bilag: Vejledninger i evalueringer på nettet Litteratur Emneregister Noter

9 Indledning Målgruppe Denne håndbog er beregnet på læsere, der står over for at skulle gennemføre en evaluering, eller som skal udarbejde en bestilling til en evaluering. Bogen er tænkt som en hjælp til ansatte i stat, amter og kommuner, men ikke kun. Også personer i private virksomheder og frivillige organisationer, der som udfører eller bestiller står over for en evalueringsopgave, vil kunne hente inspiration her. Bogen henvender sig til mest til læsere, som har praktiske erfaringer med eller teoretisk baggrund i evalueringsmetoder. Men også nye i evalueringsfeltet vil kunne have glæde af håndbogen, herunder studerende. Bogens opbygning Bogen består af to dele, en temadel og en sektordel. Temadelen består af kapitler, som tager evalueringstemaer op på tværs af sektorer. Efter et begrebsafklarende kapitel følger et kapitel om, hvordan man griber evaluering an i praksis, hvilke valg man står overfor, og hvilke faser en evalueringsproces normalt gennemgår. Herefter følger en omtale af intern og ekstern evaluering og deres respektive fordele og ulemper. Temadelen afsluttes med to kapitler om to meget udbredte evalueringsmodeller, henholdsvis effektevaluering og procesevaluering. Temadelen giver således en oversigt over forskellige slags evalueringer og viden om, hvordan man griber evaluering an i praksis. Den efterfølgende sektordel indeholder en række kapitler om evalueringer på fx arbejdsmarkedsområdet, skoler, udsatte grupper mv. Hvert af disse sektorkapitler giver konkrete eksempler på, hvordan evalueringer på 9

10 de pågældende sektorområder er blevet foretaget, og hvilke generelle udfordringer der er til evalueringer på det pågældende område. Der gives eksempler på evalueringer, der kræver mere beskedne ressourcer, og evalueringer, der kræver større ressourcer. Sektordelen er den mest omfattende, og eksemplerne heri er bogens rygrad. Tankegangen er, at vi lærer gennem eksempler, og at vi i høj grad er i stand til at overføre andres erfaringer til egen praksis. Udvalget af sektorer og evalueringseksempler afspejler de områder, hvor AKF de senere år har gennemført evalueringer. Det betyder, at sektorområder som fx sygdomsbehandling, udviklingsbistand og de videregående uddannelser ikke er medtaget. I starten af sektordelen er indsat et vejledningsafsnit til sektorkapitlerne, som læseren kan bruge som»nøgle«, idet den muliggør forskellige indgange til bogen. Bogens ambition Ambitionen er at give læseren kendskab til en vifte af evalueringsmetoder og -modeller som inspiration til selv at vælge evalueringsdesign. Men det er ikke bogens ambition at give vejledning i, hvordan dataindsamling og -analyse foretages i praksis. Her er henvist til speciallitteraturen, idet en sådan ambition ville sprænge alle praktiske rammer. Forskellige måder at anvende bogen på Læseren kan bruge bogen på forskellige måder: Der kan tages udgangspunkt i, at man ønsker at gennemføre fx en effektevaluering. Man vil typisk starte med at læse kapitlet om effektevalueringer i bogens temadel, for derefter at se i»vejleder til sektordelen«, hvilke eksempler der er på netop effektevaluering på forskellige sektorområder. Der kan tages udgangspunkt i, at man ønsker at gennemføre en evaluering, men ikke ved, hvilke særlige hensyn der gør sig gældende på det pågældende sektorområde. Her vil det relevante sektorkapitel tilbyde oplysninger om udfordringer og problematikker for evaluering på dette sektorområde og pege på evalueringsvejledninger specifikt for området. 10

11 Der kan tages udgangspunkt i, at man ønsker at kunne vælge mellem flere forskellige evalueringsdesign og -metoder, men savner oversigt over relevante muligheder. Her vil»vejleder til sektordelen«give en oversigt over de forskellige fremgangsmåder, der er anvendt i eksemplerne, som man kan lade sig inspirere af. Bogens fokus og afgræsning Bogens fokus er som nævnt præsentationen af metoder, der faktisk er blevet anvendt til evalueringer på forskellige sektorområder. Hertil kommer som nævnt udvalgte temakapitler om begreber og praktisk fremgangsmåde. Bogen indeholder derimod ikke sociologisk/politologiske perspektiver på fænomenet evaluering, eller forklaringer på evalueringsaktiviteternes udvikling. Derimod sigter bogen mod at give læseren en forståelse af den variationsrigdom i metoder og fremgangsmåder, som evalueringsfeltet rummer, og som eksemplerne illustrerer. De specifikke metoder er belyst gennem eksemplerne og dermed sat i en evalueringssammenhæng. 11

12

13 Temadelen

14

15 1 Evalueringsbegrebet, modeller og paradigmer Leif Olsen og Olaf Rieper Dette kapitel redegør først for indholdet af begrebet»evaluering«, som det bruges i denne håndbog. Herefter følger en præsentation af en bred vifte af forskellige modeller for evalueringer. Kapitlet afsluttes med en introduktion til en række grundlæggende anskuelser (paradigmer ), der bevidst eller ubevidst præger evalueringspraksis, både når det gælder opstart, gennemførelse og formidling af evalueringernes resultater. 1.1 Evalueringsbegrebet et rummeligt begreb og en semantisk magnet Evalueringsbegrebet er, som andre levedygtige begreber, særdeles rummeligt, hvilket giver anledning til diskussioner om generelle afgrænsninger og afgrænsninger i forhold til konkrete evalueringer. Det er således væsentligt, når man står foran at skulle iværksætte evalueringer at gøre sig overvejelser over og formulerer, hvad der afgrænser evalueringsbegrebet i den konkrete situation. I evalueringslitteraturen har der især været kontroverser om evalueringsbegrebets afgrænsning i forhold til monitorering og i forhold til (samfunds)videnskabelig forskning. Monitorering er en speciel form for evaluering, hvor der foretages regelmæssige registreringer af den givne indsats (fx støtte til indførelse af ny teknologi, forsøg med handleplaner), så der fremkommer målinger af såvel implementering som output (se nedenfor). Formålet med monitorering er at kontrollere indsatsen undervejs i forløbet og eventuelt foretage justeringer på baggrund af de gennemførte målinger. Vurderingerne af målingernes resultater og fortolkninger heraf 15

16 ligger imidlertid ofte uden for selve opgaven med at monitorerer, hvorfor det kan diskuteres, om der egentligt er tale om evaluering, der har til formål at vurdere givne indsatser (jf. definitionen nedenfor). Evalueringer kan også være forskning, når de udføres på forskningsmæssige præmisser, hvilket blandt andet indebærer inddragelse af teorier, brug af forskningsbaserede metoder og bemanding med forskere, der har deres forskningsmæssige frihed til at gennemføre evalueringen og formidle resultaterne. Forskningsbaserede evalueringer kan i nogle tilfælde nærme sig grundforskning og i mindre grad foretage konkrete vurderinger af givne indsatser, hvilket giver anledning til diskussion af grænsen mellem forskning og evaluering. I praksis er der flydende grænser mellem evalueringer som monitorering (udredning og konsulentvirksomhed) og forskning. Mange evalueringer gennemføres fx i administrative miljøer og af konsulenter, hvor der også kræves, at evalueringerne lever op til forskningsmæssige krav til metodeanvendelse og dokumentation. Definitionen af evaluering i denne håndbog er: Evaluering er systematisk indsamling af informationer og data, der giver grundlag for at skabe viden om gennemførelse, organisering og virkninger af konkrete indsatser, der er sat i værk for at påvirke forhold i samfundet. Evalueringer gennemføres med henblik på praktisk anvendelse, hvilket kan ske gennem formidling af resultater undervejs eller efter at evalueringen er gennemført. For at præcisere og afgrænse denne definition af evaluering gennemgår vi kort definitionens nøglebegreber: Indsatser: Udgangspunktet for enhver evaluering er et konkret fænomen, som af bestemte grunde og af bestemte parter ønskes vurderet. Det er vigtigt at klarlægge, hvilket fænomen der er tale om, idet det har betydning for alle øvrige trin i gennemførelsen af evalueringer. Indsatser kan være aktiviteter i både offentligt og privat regi, fx offentlige serviceydelser, regulering af virksomheder, informationskampagner, projekter, programmer, lovgivning og politikområder. Skabe viden om gennemførelse og virkninger: Evalueringer har til formål at foretage en vurdering af den evaluerede indsats. Vurderingerne kan foretages på baggrund af udvalgte kriterier, der belyses og analyseres gennem informationer og data, der er indsamlet til formålet eller allerede 16

17 findes fx som administrative eller registerbaserede data. Vurderingskriterier kan fx udledes af indsatsens mål, interessenters opfattelse eller de kan være baseret på fagligt begrundet indsigt, fx om sindslidendes behov. I nogle tilfælde fremlægger evaluator imidlertid sine resultater uden vurdering, som herved overlades til evalueringens brugere, fx beslutningstagere. Gennemførelse: Her er tale om den proces, hvorigennem indsatsen fx en service leveres, eller et program gennemføres. Gennemførelsen kan være interessant i sig selv, men kan også være en forudsætning for de resultater, der opnås gennem indsatsen og resulterer i output, fx»antal sager afsluttet«eller»antal kursustimer afholdt«. Virkninger eller effekter: Her er tale om indsatsens umiddelbare virkninger, som fx læsefærdighed, der er resultat af indsatsen»danskundervisning«, og indsatsens virkninger på længere sigt, fx kvalifikationer på arbejdsmarkedet (kaldet henholdsvis outcome og impact i den engelsksprogede litteratur). På dansk anvendes bl.a. begreberne præstationer og resultater, men der er ingen klar sprogbrug på området. Systematisk indsamling af informationer og data: Grundlaget for at kunne vurdere virkninger og effekter af indsatser er, at evaluator tilvejebringer de relevante informationer og data, som evalueringens analyser kan bygge på, og viden kan udvikles ud fra. Der stilles således krav om, at evaluator arbejder systematisk og mestrer de relevante metoder til at fremskaffe informationer og data. Herudover skal evaluator være i stand til at vurdere eller sørge for at fremskaffe faglige vurderinger af, hvor gyldige og robuste de indsamlede informationer og data er. Med henblik på praktisk anvendelse: Evalueringer iværksættes på grund af et ønske om viden blandt en eller flere parter med interesse i den pågældende indsats, samt økonomiske midler til at iværksætte evalueringer fx et ministerium, et amt, en kommune, institutioner, interesseorganisationer mv. Der kan også være tale om, at evalueringer iværksættes på baggrund af et påbud om, at indsatsen skal evalueres fx som betingelse for at opnå støtte til den pågældende indsats, hvilket er ret udbredt. Formålene med den praktiske anvendelse kan placeres i et kontinuum mellem udvikling og læring på den ene side og kontrol og sanktioner på den anden side. Hvis en evaluering fx viser, at en given indsats er god, så kan den praktiske anvendelse bestå i, at det besluttes, at der ikke skal foretages ændringer. 17

18 Men ellers kan ændringer spænde fra små justeringer, til radikal omlægning eller ligefrem nedlæggelse af en indsats. Det ligger dog sjældent i evaluators magt at sikre anvendelse af evalueringer, idet mange andre faktorer påvirker anvendelsen af evalueringer. Der kan fx skelnes mellem instrumentel, oplysende, legitimerende og taktisk anvendelse af evalueringer, se nærmere herom i det følgende kapitel. Definitionen af evaluering stiller betydelige krav til evaluator, men ikke krav til, hvor og af hvem evalueringer skal og kan gennemføres. Evalueringer kan såvel udføres i forskningsmiljøer, konsulentmiljøer som i andre miljøer, hvor evaluatorerne (interne som eksterne) har de nødvendige rammer og kompetencer til at leve op til de faglige krav, som gennemførelse af evalueringer stiller. Evalueringer kræver under alle omstændigheder, at evaluator kan leve op til de almindeligt anerkendte faglige krav til dataindsamling, analyse, dokumentation og formidling. Spørgsmålet om, hvordan man kan og bør evaluere konkrete indsatser, må nødvendigvis besvares konkret, idet evalueringer må»skræddersyes«for at være relevante for de parter, der ønsker vurderinger af givne indsatser. I det følgende vil vi se på forskellige modeller, der kan give inspiration og danne ramme for diskussionen af, hvordan man kan»skræddersy«konkrete evalueringer, hvilket kan være et broderi over en model eller et patchwork, der integrerer elementer fra flere forskellige modeller. 1.2 Evalueringsmodeller Betegnelsen evalueringsmodel bruges her som et udtryk for forskellige typer af evalueringer, der har en række lighedspunkter og adskiller sig fra andre typer af evalueringer. Modellerne er en måde at skabe en vis orden på i en ellers uoverskuelig mængde af forskellige fremgangsmåder på evalueringsområdet. Faglitteraturen indeholder mange forslag til typologier over evalueringsmodeller. Dahler Larsen og Krogstrup 2003 beskriver tre modeller. Vi har valgt at præsenterer en mere udfoldet typologi, der indeholder ti evalueringsmodeller, hvoraf nogle kan deles op i yderligere en række modeller. Den valgte typologi, der er inspireret af Vedung 1997 og Foss Hansen 2003, illustrerer den meget brede vifte af modeller, der benyttes til evalueringer. 18

19 Skema 1.1 Oversigt over evalueringsmodeller hovedspørgsmål, styrker og svagheder Evalueringsmodel (beslægtede betegnelser) Målopfyldelsesevaluering (resultatevaluering) Effektevaluering (målfri evaluering, sideeffektevaluering) Procesevaluering (evaluering af processen fra indsatsens start til modtagelse hos målgruppe) Formativ evaluering (udviklingsorienteret evaluering) Evaluering foregår sideløbende med, at indsatsen udvikles og i interaktion mellem indsats og evaluator. Systemmodeller (sammensat evaluering) Hovedspørgsmål Styrker Svagheder I hvilken grad er indsatsens mål opfyldt? Har indsatsen bidraget til målopfyldelsen? Hvilke effekter af indsatsen er opnået også uden for indsatsens målområde? Hvordan gennemføres indsatsen? Hvordan forklares mangelfuld proces? Som under procesevaluering, samt: Hvordan forbedres indsatsen sideløbende med evalueringen? Er indsatsens faktiske forudsætninger som specificeret? Er indsatsens blevet gennemført som planlagt? Er de opnåede effekter i overensstemmelse med de tilsigtede? Simpel logik. Demokratisk legitimitet Evaluator neutral, værdier er givet med målet. Fokus på sideeffekter, som ofte forekommer. Identifikation af elementer i indsatsen som hæmmer henholdsvis fremmer modtagelse hos målgruppen og muliggør forbedring af indsatsen. Potentiale for teoribaseret evaluering, som muliggør teoriudvikling. Indsatsen får støtte til gennemførelse via evaluator og begge kan opnå læring. Kombinerer fordele ved målopfyldelsesevaluering og procesevaluering. Ofte uklare og flere mål for en indsats. Der ses bort fra utilsigtede konsekvenser, skjulte dagsordener og gennemførelsen af indsatsen. Der ses bort fra gennemførelsen af indsatsen. Effekter er ikke omfattet. Evaluators rolle er vanskelig grundet krydspres fra indsatsen og fra rekvirent. Kombinerer svagheder ved målopfyldelsesevaluering og procesevaluering. 19

20 Evalueringsmodel (beslægtede betegnelser) Økonomiske modeller: a. cost-efficiency b. cost-effectivness c. cost-benefit Brugerevaluering (brugerne er målgruppen for indsatsen) Interessentevaluering (interessenter er de aktører, der har en interesse i indsatsen) Kollegial evaluering ( peer review ) Hovedspørgsmål Styrker Svagheder a. Er produktiviteten tilfredsstillende? b. Er effektiviteten tilfredsstillende? c. Er nytten tilfredsstillende? Hvordan erfarer brugerne indsatsen? Hvordan erfarer interessenterne indsatsen? Hvordan vurderes professionelles indsatser af eksperter inden for samme profession? Indsatsens omkostninger medgår, og opnået effekt ses i forhold til medgåede ressourcer. Da brugerne er indsatsens målgruppe, er deres vurdering vigtig. Interessenternes værdikriterier bliver afdækket. Interessenternes kendskab til indsatsen udnyttes. Interessenterne vil mere sandsynligt anvende evalueringens resultater. Ved komplekse indsatser kan kollegial evaluering være eneste mulighed. Resultaterne er afhængige af gyldige effektindikatorer, som kan være vanskeligt målbare. Tendens til at foretage for overfladiske tilfredshedsundersøgelser, der ikke gyldigt måler brugernes erfaringer. Svært at anvende på indsatser, der består af tvang, samt over for svage brugere. Interessenterne kan være svære at identificere og afgrænse. Interessenterne kan være utilbøjelige til at ytre sig. Svage grupper blandt interessenterne kan blive nedtonet. Kan virke unødigt selvbeskyttende for professionen. Resultater af kollegiale vurderinger kan være usikre. Det er vigtigt at understrege, at modellerne både kan benyttes hver for sig og i kombination. Skema 1.1 giver en stikordsoversigt over de ti evalueringsmodeller, hvorefter vi giver enkelte eksempler på brug af»rene«og»kombinerede«modeller. Et eksempel på en målopfyldelsesevaluering finder vi fx i AKF s evaluering af Energikonsulentordningen, hvor konsulenter skulle gennemføre varmesyn i enfamiliehuse og foreslå energibesparelser. Evalueringen havde bl.a. til formål at evaluere, om de foreslåede foranstaltninger eller justeringer blev gennemført. Og hvor meget varme og brændsel der blev sparet? Gennem evalueringen fandt man bl.a. frem til, at der ved ca gennemførte varmesyn i 1990 blev foreslået ca energibesparende for- 20

21 anstaltninger. Tre år efter var 25% af de foreslåede foranstaltninger gennemført, og de gennemførte projekter havde reduceret husholdningernes energiforbrug med 6%. Et eksempel på en kombineret resultat- og procesevaluering finder vi fx i AKF s evaluering af Socialministeriets forsøgsprojekt»sygemeldt og i gang«(eskelinen og Koch 1997). Forsøget havde til formål at udvikle socialarbejdernes arbejdspraksis. Evalueringen fandt sted sideløbende med udviklingsprojekter i seks kommuner og omfattede både en proces- og en resultatevaluering. Procesevalueringen førte til en erfaringsopsamling af de nye metoder og arbejdsprocedurer, som blev udviklet i projektet, samt en række gode råd for sagsbehandlingen på området, fx at det er vigtigt, at kommunerne hurtigt indkalder til opfølgningssamtaler og foretager disse efter konkrete vurdering af den enkelte klients situation. Resultatevalueringen bidrog med en række målinger af, hvad klienterne havde fået ud af kommunernes indsatser, fx viste det sig, at 38% af klienterne endte sygemeldingsperioden med, at de vendte tilbage til deres tidligere arbejde eller andet arbejde, mens 16% af klienterne ophørte med at arbejde. Et eksempel på en effektevaluering er givet i kapitlet om evaluering på skoleområdet, ved den såkaldte PISA-undersøgelse. PISA-programmet Programme for International Student Assessment er etableret i et samarbejde blandt OECD-medlemslande. Formålet er at belyse, hvor godt unge mennesker er forberedt til at møde udfordringerne i dagens informationssamfund. PISA er karakteristisk ved ikke at vurdere kompetencerne ud fra specifikke læseplaners indhold, men ved i stedet at tage udgangspunkt i de livsområder, som anses for at være vigtige for unge menneskers fremtidige livssituation. Effektevaluering er uddybet i kapitel 4. Der er ikke tale om en målopfyldelsesevaluering i snæver forstand, idet effekterne ikke er afgrænset til bestemte nationale skolepolitiske mål, men det forventes alligevel, at evalueringen kan forsyne uddannelsespolitikere, uddannelsesadministratorer og praktikere med en omfattende vurdering af læringsresultater målt ved slutningen af den undervisningspligtige periode, og derved bidrage til uddannelsespolitiske beslutninger. Et eksempel på en formativ evaluering er givet i kapitlet om evaluering på handikapområdet. Procesevalueringer er uddybet i kapitel 5. Evalueringen rettede sig mod en holistisk og tværfaglig rehabiliteringsmodel for 21

22 voksne med traumatisk hjerneskade. Der var tale om en ny behandlingsmodel, der blev indført og var under udvikling ved et genoptræningscenter på kolonien Filadelfia i Dianalund. Der er tale om en bred og dyb evaluering, for så vidt angår den indholdsmæssige kompleksitet, idet hjerneskader og den kombinerede behandling heraf gennem medicinske, psykologiske og sociale indsatser indeholder meget sammensatte problemstillinger. Evalueringen havde fire mål: 1) at give rehabiliteringscentret tilbagemeldinger på deres arbejde med en helhedsorienteret rehabiliteringsmodel undervejs i en 2-årig evalueringsproces, 2) at pege på justeringer og udviklingsmuligheder i rehabiliteringscentrets organisation, 3) at delagtiggøre en bredere offentlighed i de problemstillinger, der knytter sig til implementering af den holistiske og tværfaglige rehabiliteringsmodel og 4) at sætte modellen ind i den internationale diskussion omkring behandling af traumatiske hjerneskader. Det blev valgt at gennemføre en procesevaluering, der blev designet som en formativ evaluering. Det var således de processuelle aspekter af genoptræningscentrets arbejde med at implementerer genoptræningsmodellen, der blev evalueret. Herudover var det sigtet med evalueringen at give rehabiliteringscentret tilbagemeldinger såvel undervejs i evalueringen som efterfølgende, hvilket netop er kendetegnende for og styrken ved formative evalueringer. Et eksempel på en systemmodel er undersøgelsen af indsatser over for hjemløse, misbrugere og sindslidende, som er beskrevet i kapitlet om evaluering af udsatte grupper. Inden for Socialministeriets evalueringsprogram fra 2001 var der således et ønske om en mere omfattende evaluering af tilbuddene til hjemløse, misbrugere og sindslidende i Danmark. Her drejede det sig om sammenhængen i det samlede tilbud, og undersøgelsen skulle blandt andet besvare spørgsmålet om, hvilke modeller man havde for denne indsats, om tilbuddet var dækkende, og om der var forskelle i den måde forskellige grupper var dækket ind af tilbuddet på. Evalueringen omfattede forskellige delundersøgelser. For det første en etnografisk undersøgelse, hvor en etnograf opholdt sig i området i nogle perioder og gennemførte a) en kortlægning af de forskellige tilbud til de forskellige målgrupper og disse tilbuds principper og målsætning, b) en undersøgelse af brugernes livsverden, deres gruppemæssige tilhørsforhold, 22

23 deres hverdag, brug af forskellige tilbud og personlige karriere, c) en undersøgelse af samspillet mellem brugere og professionelle inden for udvalgte tilbud, og d) en spørgeskemaundersøgelse blandt brugere af udvalgte tilbud (en brugerevaluering). For det andet en»auditundersøgelse«, hvor man samlede udvalgte professionelle i de forskellige regioner til en diskussion af nogle af de cases, som etnograferne havde sat fokus på. Diskussionerne, der blev båndoptaget, berørte spørgsmål som professionel etik, begrænsningerne i tilbuddet og dilemmaerne i de professionelle krav (en kollegial evalueringsmodel). For det tredje en organisationssociologisk undersøgelse af den koordinering af tilbuddet, som foregik på forvaltningsniveau i et samspil mellem forskellige sektorer og mellem amter og kommuner. Et eksempel på anvendelse af en økonomisk evalueringsmodel (costeffectiveness) er givet i kapitel 16 i eksemplet om vindkraft. Her sammenlignes de samfundsøkonomiske elproduktionsomkostninger, som bl.a. inkluderer produktionsomkostningerne, eksterne miljøeffekter og beskæftigelseseffekter for vindkraft og to referencealternativer: et naturgasfyret kraftværk og et kulfyret kraftværk. Af metoder blev bl.a. anvendt omkostningsanalyse, værdisætning af tekniske emissionsloefficienter og spørgeskemaundersøgelse af betalingsvillighed for miljøgoder. Et eksempel på brugerevaluering er beskrevet i kapitel 11 med et eksempel på handicapområdet, hvor to forskellige brugergrupper af amternes rådgivning på området blev gennemført. Der blev dels gennemført en spørgeskemaundersøgelse af kommunalt ansatte som brugere, og dels en interviewundersøgelse af mennesker med handicap eller deres pårørende. En interessentevaluering er fx anvendt i eksemplet med»andre aktører i beskæftigelsespolitikken«, kapitel 13. Her interviewes en række interessenter på området: i tre AF-regioner, hos»andre aktører«ledige i udvalgte aktiveringsforløb og deltagere på kurser. Et eksempel på kollegial evaluering er en evaluering, som blev foretaget af en forskningsfinansieringsordning i det norske Kommunenes Sentralforbund (Rieper og Kristiansen 1994). Her blev sammensat fire vurderingsgrupper efter de temaer, som forskningen omhandlede: kommu- 23

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet:

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet: Evalueringsguide Denne guide er udarbejdet af Region Sjælland, Regional Udvikling, som inspiration til at evaluere og effektmåle projekter gennemført med tilskud fra de regionale udviklingsmidler. Evalueringsguiden

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Professor Hanne Kathrine Krogstrup Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Stofmisbrug Bedre behandling for færre

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar

Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) www.akf.dk Agenda 1. Hvordan måles effekt? 2. Effekt af forebyggende hjemmebesøg 3. Opsummering

Læs mere

Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem?

Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem? Christina Laugesen, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Cand.scient.soc. og evalueringskonsulent ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og tidligere konsulent ved SIPsekretariatet, Center for Kvalitetsudvikling

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

Evaluering af forebyggelsesog sundhedsfremmeprojekter

Evaluering af forebyggelsesog sundhedsfremmeprojekter Evaluering af forebyggelsesog sundhedsfremmeprojekter 2 0 0 7 Evaluering af forebyggelses- og sundhedsfremmeprojekter Manuskript: Andreas Christensen, Line-by-Line Redaktion: Mette Lolk Hanak, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Med et BUM! Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Konferencen, der foregår den 30. marts 2009, sætter fokus på vilkårene for kommunikationscentrenes rehabilitering af

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

EVALUERINGSTEORI LÆRINGSSEMINAR, DES-KONFERENCEN 2011 BENTE BJØRNHOLT OG CARSTEN STRØMBÆK PEDERSEN

EVALUERINGSTEORI LÆRINGSSEMINAR, DES-KONFERENCEN 2011 BENTE BJØRNHOLT OG CARSTEN STRØMBÆK PEDERSEN EVALUERINGSTEORI LÆRINGSSEMINAR, DES-KONFERENCEN 2011 BENTE BJØRNHOLT OG CARSTEN STRØMBÆK PEDERSEN PROGRAMMET I DAG 1. Introduktion 2. EvalueringsteoriER ikke bare én men mange 3. Evalueringsplanen og

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

BLIV INNOVATIV EVALUATOR - EVALUERINGSKOMPETENCER PÅ DIPLOMNIVEAU

BLIV INNOVATIV EVALUATOR - EVALUERINGSKOMPETENCER PÅ DIPLOMNIVEAU BLIV INNOVAIV VALUAOR - VALURINGSKOMPNCR PÅ DIPLOMNIVAU valuering skal drive innovation af praksis og understøtte kerneopgaven i organisationer. Det skal understøtte praktikerne i deres opgaver samtidig

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt. Uddybende beskrivelse af evalueringen af KEEP

Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt. Uddybende beskrivelse af evalueringen af KEEP Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt Uddybende beskrivelse af evalueringen af KEEP Indholdsfortegnelse Evaluering af KEEP... 3 Implementering... 3 Effekt... 3 Økonomi... 4 Februar 2015 Socialstyrelsen

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

UDEVA - Set med andre øjne

UDEVA - Set med andre øjne UDEVA - Set med andre øjne Temaeftermiddag på Gentofte Sygehus 17. September 2013 V/ Rikke Sørup, Danmarks Evalueringsinstitut rs@eva.dk www.eva.dk Slagplan Evaluering og tilfredshedsmålinger Hvordan omsættes

Læs mere

Produktion og formidling af systematiske reviews på Dansk Clearinghouse for. Uddannelsesforskning

Produktion og formidling af systematiske reviews på Dansk Clearinghouse for. Uddannelsesforskning Produktion og formidling af systematiske reviews på Michael Søgaard Larsen Daglig leder, lektor. 1 Evidens Bred betydning: At en konklusion, en praksis eller en politik i uddannelse er baseret på eller

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion

BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion Indhold 1. Projektgruppe 2. Baggrund for projektet 3. Projektets målgruppe 4. Projektets formål Hvad kommer der ud af det? Tidsramme 5. Projektets indhold

Læs mere

EVALUERING SOM EFFEKTMÅ- LING OG FORANDRINGSKRAFT

EVALUERING SOM EFFEKTMÅ- LING OG FORANDRINGSKRAFT EVALUERING SOM EFFEKTMÅ- LING OG FORANDRINGSKRAFT DANSKE BIOANALYTIKERES UNDERVISNINGSDAG BENTE BJØRNHOLT (bebj@kora.dk) KORA, DET NATIONALE INSTITUT FOR KOMMUNER OG REGIONERS ANALYSE OG FORSKNING HVEM

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse?

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Ledelse og kvalitet i skolen Rica Hell, 2007 Lejf Moos Forskningsprogram om Profession og Ledelse Disposition

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk Sprogdidaktisk model Til sprogpakkens sprogdidaktiske model anvendes en kendt og i den pædagogiske verden ofte anvendt didaktisk model, nemlig SMTTE. Den følgende tekst er først en beskrivelse af SMTTE

Læs mere

Evaluering i natur og samfund

Evaluering i natur og samfund Evaluering i natur og samfund Ordet evaluering er hver mands eje. Alle evaluerer. Projekter, programmer, politikker, love, ledere, medarbejdere, elever evalueres. Vi har Danmarks Evalueringsinstitut og

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer

Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer Finn Hansson Lektor, PhD Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Copenhagen Business School 1 Disposition Former for evalueringer Interesser

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET 1 of 6 NOTAT 17. DECEMBER 2014 EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har fået til opgave at evaluere Socialstyrelsens model

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen Temadag for studivejledere på VUC er, professionshøjskoler, erhvervsakademier og Studievalg. Temadag for faglærere fra VUC er, professionshøj skoeler og erhvervsakade mier. Etablering af netværk mellem

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Erfaringer med akkreditering i Danmark

Erfaringer med akkreditering i Danmark Erfaringer med akkreditering i Danmark Notat KREVI Akkreditering vinder i disse år frem som styringsredskab inden for både den regionale og kommunale sektor. Kommunerne er i gang med som forsøg at udvikle

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

TEMADAG At udforske og udvikle professionsfaglighed. VIA, Onsdag den 23. november 2011 Maria Appel Nissen

TEMADAG At udforske og udvikle professionsfaglighed. VIA, Onsdag den 23. november 2011 Maria Appel Nissen TEMADAG At udforske og udvikle professionsfaglighed VIA, Onsdag den 23. november 2011 Maria Appel Nissen Hvad er jeres erfaring? Er det muligt at udvikle det professionelle sociale arbejde i hverdagen?

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A Bilag 58 Virksomhedsøkonomi A 1 Fagets rolle Virksomhedsøkonomi omfatter viden inden for strategi, internt og eksternt regnskab, investering og logistik. Faget giver viden om virksomhedens muligheder for

Læs mere

Entreprenørskab I TEORI OG PRAKSIS. Paradokser i spil

Entreprenørskab I TEORI OG PRAKSIS. Paradokser i spil Entreprenørskab I TEORI OG PRAKSIS Paradokser i spil Introduktion Bogens ide Det er en glæde for os at præsentere en af de første danske lærebøger om entreprenørskab. Entreprenørskab er et vigtigt og begivenhedsrigt

Læs mere

Velkommen til Ny Nordisk Skole. Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013

Velkommen til Ny Nordisk Skole. Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Velkommen til Ny Nordisk Skole Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Ny Nordisk Skole - i en nøddeskal Ved Katja Munch Thorsen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Målene for Ny

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Workshop 4: Løbende evaluering og Faglig dokumentation

Workshop 4: Løbende evaluering og Faglig dokumentation Workshop 4: Løbende evaluering og Faglig dokumentation VUC Vingsted kursus Onsdag d. 11. August 2010 Christina Laugesen, Evalueringskonsulent Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvem er jeg? Christina Laugesen

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013 Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Det ved vi om Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Af Anne-Karin Sunnevåg og Pia Guttorm Andersen Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Ea Tryggvason Bay Indhold Forord af Ole Hansen

Læs mere

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014 TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN Januar 2014 Oktober 2014 Et tværsektorielt udviklingsprogram målrettet topledere The Alchemist Experience er

Læs mere

Kompetenceudvikling og optimering af effekter

Kompetenceudvikling og optimering af effekter UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kompetenceudvikling og optimering af effekter Oplæg på temadag i partnerskabsregi, onsdag den 14.januar 2015 v. adjunkt, mag.art & stud. ph.d. Peter Sørensen UNIVERSITY COLLEGE

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Projektbeskrivelse. Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse

Projektbeskrivelse. Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse Projektbeskrivelse Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse Undervisningen i 10. klasse er et uddannelsestilbud til alle skoleelever i Danmark. Fra skoleåret 2008/09 har den politiske

Læs mere

11:30 12:00 Præsentation af evalueringsmodel metode og effekt

11:30 12:00 Præsentation af evalueringsmodel metode og effekt Program 11:30 12:00 Præsentation af evalueringsmodel metode og effekt 12:00 13:00 Frokost 13:00 13:40 Præsentation af evalueringsaktiviteter 13:40 13:50 Pause 13:50 14:30 Gruppediskussion: Hvad skal et

Læs mere

Virkningsteori og virkningsevaluering

Virkningsteori og virkningsevaluering Virkningsteori og virkningsevaluering Hvad er en virkningsteori? En virkningsteori er en beskrivelse af sammenhængene mellem en organisations eller et projekts aktiviteter og den virkning som er målet

Læs mere

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,

Læs mere

Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord

Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord Formålet med kvalitetssystemet er at undersøge, hvorledes skolens interessenter på og udenfor skolen har det med skolen. Kvalitetsvurderinger skal

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

Projektlederuddannelsen

Projektlederuddannelsen Projektlederuddannelsen Intensiveret fokus på egen praksis Projektlederen skal kunne skabe og facilitere resultater og udvikling af organisation og mennesker. De traditionelle metoder og værktøjer skal

Læs mere

Projekt. Projektmandat. Projekttitel: Dokumentation og effektmåling. Projektleder: Henriette Holmskov. Projektejer: Jesper Ulm Jessen

Projekt. Projektmandat. Projekttitel: Dokumentation og effektmåling. Projektleder: Henriette Holmskov. Projektejer: Jesper Ulm Jessen Projekt Projektmandat Projekttitel: Dokumentation og effektmåling Projektleder: Henriette Holmskov Projektejer: Jesper Ulm Jessen Den brændende platform: Social- og Handicapcentret har gennem flere år

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

MARKETING USABILITYMETODER FOR WEBSITES MMD

MARKETING USABILITYMETODER FOR WEBSITES MMD DEL I Kvalitativ og kvantitativ research Researchparadigmer Kvalitativ og kvantitativ reseach Ofte er der et mix mellem de to paradigmer. Qualitative Data Quantitative Data PRIMARY DATA Observations Interviews

Læs mere

Vejledning i projektledelse

Vejledning i projektledelse Dansk standard DS/ISO 21500 2. udgave 2013-09-27 Vejledning i projektledelse Guidance on project management DS/ISO 21500 København DS projekt: M268368 ICS: 03.100.40 Første del af denne publikations betegnelse

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Vejledning for undervisere og studerende til. Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge

Vejledning for undervisere og studerende til. Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge Vejledning for undervisere og studerende til Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge Hermed fremsendes en vejledning til rapporten Myndighed og leverandør

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere