Nine Vig Nielsen Bacheloropgaven UCSyd 2012 L Dansens dannelsespotentiale i idrætsundervisningen Fag: idræt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nine Vig Nielsen Bacheloropgaven UCSyd 2012 L280152 Dansens dannelsespotentiale i idrætsundervisningen Fag: idræt"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indledende betragtninger opgavemotivation... 2 Metode... 5 Teori og analyse... 7 Det senmoderne samfund... 7 Wolfgang Klafki... 8 Thomas Ziehe Æstetisk dannelse Æstetik Almen dannelse Æstetisk dannelse Idræt og dannelse Dans Empiri Beskrivelse af empiri Spørgeskemaundersøgelse: Minutevaluering: Analyse af empiri Spørgeskemaundersøgelse 1, uge Spørgeskemaundersøgelse 2, uge Minutevaluering Tolkning af empiri Spørgeskema Minutevaluering Undersøgelse og diskussion Æstetisk dannelse i forhold til praksis Spørgeskemaundersøgelse Minutevaluering Vurdering og diskussion af Empiri Indholdsområdet dans konkret i praksis Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag 1: Spørgeskema 10. klasse idrætsverden Bilag 2: Spørgeskemaundersøgelse 1, uge Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse 2, uge Bilag 4: Undervisningsforløb /75

2 Indledende betragtninger opgavemotivation I løbet af mine praktikperioder og min egen undervisning på læreruddannelsen, er det min erfaring at folkeskoleelever, lærere og lærerstuderende ikke ser på indholdsområdet dans med særlig stor interesse eller vigtighed. Det er min fornemmelse, at mange mener, at dans ikke bør indgå i idrætsundervisningen, og at området derfor ikke prioriteres særlig højt. Dette underbygges af Evarapporten fra 2004 som beskriver hvorledes der i folkeskolen, og især i overbygningen, foreligger en bolddiskurs: På trods af de nuancerede begrundelser af hvorfor idræt er vigtigt, råder der i praksis en bolddiskurs på en del skoler. Bolddiskursen er udtryk for et markant fokus dels på den fysiske side af idræt, dels på de bevægelsesmønstre og den kropslige udfoldelse der er typisk for boldspil 1 I løbet af min egen praktikperiode har jeg foretaget undersøgelser, som tyder på, at det forholder sig lige sådan her i Sønderjylland i Undersøgelserne er lavet på en 10. klasseskole, hvor 42 % af eleverne har oplevet dans i løbet af deres idrætsundervisning. Det, at empirien er indsamlet på Haderslevs kommunale 10. klasseskole, gør, at der er repræsentanter fra hele kommunen. Derfor må dans i idrætsundervisningen generelt være underprioriteret i dele af folkeskolerne i Haderslev kommune. Det vil derfor være interessant at se på, hvilke aspekter og kvaliteter dans har, som kan bidrage til idrætsunderundervisningen og elevens alsidige udvikling? For at se om dans overhovedet har sin berettigelse i idrætsundervisningen. Da formålet med idrætsundervisningen ifølge formålet for faget idræt er: at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber, der medfører kropslig og almen udvikling. 2 giver det god mening at se på, hvordan jeg som lærer kan fremme elevernes almene udvikling. 1 Evaluerings rapport s Fælles mål 2009, idræt stk. 1 2/75

3 I Trinmål for faget idræt efter 9. klassetrin opstilles trinmål som et idealet for elevens almene udvikling i idrætsundervisningen. Disse mål skal man som lærer stræbe efter at opfylde i sin undervisning. Et af disse trinmål er at eleven skal være i stand til at: udarbejde og udføre fællesdanse/koreografier 3 Det er min vurdering, at en del af alsidigheden vil gå tabt, hvis der i idrætsundervisningen foreligger en ren bolddiskurs, da dette trinmål fx ikke kan opfyldes. Det vil altså gå ud over elevernes læring, da de fx ikke lærer at skabe koreografier. Hvis folkeskoleloven, herunder alsidig udvikling og trinmål for faget idræt, skal nås, skal området dans altså opprioriteres. Den alsidige udvikling er et bredt begreb, der bl.a. rummer elevens intellektuelle, emotionelle, sociale og fysiske udvikling. Det kan være svært, hvis ikke umuligt, at fokusere på hele den alsidige udvikling på en gang. Derfor er jeg af den mening, at man som lærer skal have varierende fokus, så man på et langsigtet plan, får dannet eleverne alsidigt. Et af disse fokus kunne være æstetisk dannelse. Den æstetiske dimension har ifølge Drotner fået en større betydning i det senmoderne samfund, da der her lægges vægt på æstetiske kompetencer, da samfundet er fuldt af valgmuligheder og foranderlighed. Æstetikken bliver det felt, hvor mennesket bl.a. kan finde sin egen originalitet og udtryk, samt få redskaber til at tolke noget af kompleksiteten i samfundet. 4 I forbindelse med dans i idrætsundervisningen giver det mening for mig at se på elevens æstetiske dannelse, da dans er en måde at udtrykke sig på: Dybest set er dansen som begreb forbundet med noget eksistentielt, og det æstetiske udtryk har derfor uendeligt mange fremtoninger, fordi vi er selve dansen. Den lever igennem vort menneskelige og personlige udtryk. 5 I og med at jeg selv er gymnast og danser, er det særligt relevant for mig, at undersøge hvilke læringsmuligheder, der er i dansen. Jeg har specialiseret mig til udskolingen, og derfor vil jeg se på, hvad overbygningseleverne mere konkret kan lære af at have dans. Hvordan kan dansen som 3 Trin mål 9. kl 4 Brejnrod, 2005 s Winther, 2001 s /75

4 indholdsområde i idrætsundervisningen være med til at danne eleverne, så de bedre kan begå sig i det senmoderne samfund? Disse tanker har ført mig til følgende problemstilling: I hvilket omfang kan dans i idrætsundervisningen være med til at fremme udvikling af æstetisk dannelse hos (overbygnings)elever i det senmoderne samfund? 4/75

5 Metode Overordnet er opgaven delt i tre dele. En teoridel, en empiri del og en undersøgelse- og diskussionsdel. Delene præsenteres i nævnte rækkefølge. 1. Teoridelen er opbygget således, at den tager udgangspunkt i en begrebsafklaring af de begreber min problemstilling omhandler. Disse begreber er Det senmoderne samfund, æstetisk dannelse og dans. Først beskrives Det senmoderne samfund vha. Lars Qvortrup, hvorefter Wolfgang Klaki inddrages til et dannelsesmæssigt aspekt. Herefter inddrages Thomas Ziehe for at forstå nogle af de udfordringer, der ligger i senmoderniteten. Til at klargøre begrebet æstetisk dannelse, deles begrebet op, således æstetik først defineres vha. en kort historisk gennemgang af begrebet, hvorefter almen dannelse defineres. Kirsten Drotner bruges til at forholde æstetisk dannelse til det senmoderne samfund. Eftersom dans er et indholdsområde i idræt, inddrages perspektiver til læring og dannelse i idrætsundervisningen vha. Edith Grunnet. Herefter indkredser jeg begrebet dans, hvilket bl.a. gøres vha. Rudolf Laban og Helle Winther. Jeg har valgt at analysere min teori i teoriafsnittet, da dette giver en god sammenhæng i min opgave. 2. Empiridelen består af tre dele. Først en beskrivelse af empirien, hernæst en analyse af den og sidst en fortolkning, hvor teorien inddrages til en bedre forståelse af datamaterialet. Mit forskningsmateriale består af to undersøgelser: en spørgeskemaundersøgelse, som eleverne udfyldte før og efter forløbet, samt en form for logbogsevaluering kaldet minutevaluering, som eleverne udfyldte gennem forløbet. De tre dele opbygges alle sådan at de 2 undersøgelser holdes adskilt. I tolkningen af minutevalueringen inddrages dog data fra spørgeskemaundersøgelserne, hvorfor disse også diskuteres i forhold til tolkningen. 3. Diskussionsdelen består af tre dele: en undersøgelse og diskussion af min problemstilling, en konklusion og en perspektivering. I undersøgelsen og diskussionen inddrages teorien og empirien for at undersøge min problemstilling. Diskussionen deles op i 3 dele; først æstetisk dannelse i praksis, herefter en vurdering af empiri og slutteligt dans konkret i praksis. 5/75

6 I del 1: æstetisk dannelse i praksis prøver jeg at se i hvilket omfang dans kan fremme den æstetiske dannelse. En del af denne diskussion er foregået i tolkningsdelen, hvorfor konklusioner til dette kun inddrages. I del 2: vurdering af empiri bedømmer jeg hvorledes mine undersøgelser har fungeret, og om den kunne have været opbygget anderledes. I del 3: dans konkret i praksis prøver jeg at opstille nogle generelle retningslinjer for, hvordan en så optimal undervisning i indholdsområdet dans kan opbygges som muligt. Efter dette uddrager jeg de vigtigste perspektiver og konklusioner, jeg er nået frem til i løbet af opgaven, i konklusionsafsnittet. Dette perspektiveres herefter til idrætsfagets dannelsesideal almen handlekompetence. 6/75

7 Teori og analyse For at kunne svare på min problemstilling, må jeg først afdække de forskellige begreber i denne. Problemstillingen: Hvordan kan dans i idrætsundervisningen være med til at fremme udvikling af æstetisk dannelse hos (overbygnings)elever i det senmoderne samfund. indeholder begreberne: Dans, æstetisk dannelse, og det senmoderne samfund. Først ser jeg på begrebet det senmoderne samfund. Det senmoderne samfund Lars Qvortrup beskriver det senmoderne samfund som hyperkomplekst, herved mener han at samfundet har mistet sit centrale omdrejningspunkt, hvorfor det ikke længere er muligt at få øje på ét styrende princip. Derfor er der ikke længere en bestemt vinkel at se samfundet ud fra, der er mange, og samfundet ser forskelligt ud, alt efter hvilken vinkel, vi vælger. Alt styrer tilsyneladende sig selv i en kompleks sammenhæng af systemer, der påvirker hinanden. Ifølge Qvortrup er det derfor essentielt at kunne reflektere i det senmoderne samfund, da man skal kunne iagttage disse specielle forhold, samtidig med at man skal kunne iagttage sig selv. Intet er simpelt mere, og alt handler om hvilket perspektiv der lægges på tingene. 6 I overgangen fra det moderne til det senmoderne samfund udvikles der indenfor den pædagogiske tænkning to store og indflydelsesrige retninger. Disse er den humanistiske pædagogik og den kritiske pædagogik. Begge retninger har rod i det moderne samfunds værdier, men har ideer som også fungerer ind i senmoderniteten. 7 Wolfgang Klafki sammenfatter den humanistiske pædagogik og den kritisk-frigørende pædagogik med sit begreb kategorial dannelse. 8 I forbindelse med undervisning og læring i det senmoderne samfund, opstiller Klafki et begreb kaldet det eksemplariske princip der skal kvalificere undervisningen. Dette vil jeg se på nu. 6 Brejnrod 2005 s Brejnrod 2005 s Brejnrod 2005 s. 34 7/75

8 Wolfgang Klafki Først kort om den kategoriale dannelse som Klafki formulerer således: Det gælder om, at eleven får åbnet sin virkelighed begrebsmæssigt, og dermed selv bliver åbnet for den. Her sammenfatter han den humanistiske pædagogik repræsenteret med material dannelse og den kritisk-frigørende linje repræsenteret vha. formal dannelse. Den materiale dannelse tager udgangspunkt i, at dannelse sker gennem mødet med kulturen og ved at øge sin vidensmængde. Der lægges altså vægt på indlæring af et stof, i modsætning til den formale dannelse som lægger vægt på elevens indre udvikling. Den formale dannelse er rodfæstet i, at eleven skal udvikle sine medfødte evner og evnen til projektarbejde. 9 Den kategoriale dannelse opstår som følge deraf, når et undervisningsmateriale indeholder disse dannelsesformer. Dette betyder at der stilles et stort krav til velvalgt undervisningsstof, som skal åbne eleverne for omverdenen. Derfor skal fagindholdet være eksemplarisk, det skal være repræsentativt for faget, altså skal det vise grundelementerne, men også være interessant. 10 Det handler derfor ikke om at præsentere eleverne for den størst mulige mængde af fagligt materiale, men derimod vha. et begrænset antal udvalgte eksempler, at få eleverne til at arbejde sig frem til en forståelse af almengyldige sammenhænge. 11 Et eksempel kunne være at introducere eleverne for en dansegenre fx streetdance eller ballroom, i stedet for at præsentere eleverne for alle de dansegenrer der findes, da dette nærmest vil være en umulig opgave. I forbindelse med det senmoderne samfund, bliver Klafkis begreb det eksemplariske princip især relevant, da det drejer som om at vise en del af helheden, da verden er kompleks og omskiftende hele tiden. Det vigtige bliver at finde eksempler i undervisningen, der kan sige noget om den generelle virkelighed. Dette er en metode til at udvælge undervisningsstoffet, så eleverne får mest muligt ud af det, især i det hyperkomplekse samfund. Læreren skal altså vurdere hvilke temaer der bedst kan repræsentere og udvikle de kompetencer og færdigheder eleverne får brug for i samfundet for at kunne begå sig. 9 Brejnrod 2005, s Brejnrod 2005, s Klafki 2001, s /75

9 Nogle af de udfordringer, der er opstået i kraft af, at vi i dag lever i et senmoderne samfund og derfor kan problematisere undervisningen, skildres af Thomas Ziehe igennem de tre dimensioner tematisering, informalisering og subjektivering. Dette uddybes i følgende afsnit. 9/75

10 Thomas Ziehe Thomas Ziehe er generelt positivt indstillet overfor det senmoderne samfund. Dog mener han, at der i forlængelse af den kulturelle frisættelse er sket nogle ændringer, som både skaber nye muligheder, men ligeledes specifikke risici og ubehag. Disse ændringer belyser han igennem de 3 dimensioner tematisering, informalisering og subjektivering. Dimensionerne skaber i skolen bestemte afvisnings- og forkastelsesmønstre fra elevernes side, mener Ziehe. 12 Disse reaktionsmønstres uddybes nu i forhold til dimensionerne: - Tematisering: Unge har let adgang til de temaer og den viden, der belyses i skolen pga. den øgede adgang til tv og internet. Derfor mindskes modtageligheden overfor dette, da det for eleverne forekommer, at de allerede har en viden omkring temaet. Nysgerrigheden mindskes, og eleverne kan hurtigt blive desillusionerede til at tro, at det ved de allerede. - Informalisering: Mønstrene i vores dagligdag er blevet uformelle. Folk er mere afslappede og tager ikke tingene så højtideligt mere. Da vi kan være uformelle med hinanden, kan alle have hver deres tolkning af en situation. Almindelige formelle krav bliver derfor udfordret, og mellemmenneskelige møder bliver en håndtering af de forskellige definitioner af situationen (det er fx ikke sikkert at alle elever opfatter undervisningen som en læringssituation, selvom læreren gør.) Derfor udfordres autoriteterne. Konstant stilles spørgsmålet: hvad kommer der ud af det, da mange unge vil vide hvor de ender, før de kaster sig ud i en proces. Derfor efterlyses beviser, så snart en proces ikke er kortvarig. Elever reagerer derfor med en hurtig søgen efter troværdighed. - Subjektivering: Den personlige indre verden tillægges stor vigtighed og betydning, hvorfor der opstår en stor orientering mod individet selv. Individet er meget mere bevidst om egne følelser og egne handlemønstre. Dette medfører en større selvstændighed, men også et stort behov for accept. En af risiciene er, at mennesket nu kun ser den indre verden som den virkelige verden, hvorimod den ydre verden ikke er betydningsfuld. Folk kan blive selvhenvendte i den forstand, at de stiller spørgsmålet hvad har det med mig at gøre, til emner, der måske ikke skal have noget med dem at gøre. Der bruges meget tid på hvordan jeg har det med situationen, og på at optimere sin egen tilværelse Ziehe 1999 s Ziehe 1999 s /75

11 Styrken ved de 3 dimensioner er, at de kan udgøre et forsvar mod udenforstående autoriteters dominans. Problemet er, at mønstrene kan forhindre eleverne i at være nysgerrige overfor elementer, der ikke har nogen forbindelse til personens bestræbelser på at finde sig selv. 14 Grundlæggende er mennesket tilbøjeligt til at være egocentrisk og hvis denne tilbøjelighed bliver kombineret en pædagogisk linje, som møder problemerne med et fokus på individet, kan resultatet blive en øget egocentrisme. Herved opstår et fordrejet forhold, mener Ziehe. Derudover mener han, at når identitetsdiskursen står side om side med egocentrismen, skabes et større ubehag. 15 For at eleverne ikke for hurtigt vil identificere sig med en bestemt ide om sig selv, og derfor stopper med at være åbne og modtagelige overfor nye ideer, har vi brug for modsatrettede impulser mod denne identits-diskurs. Som impuls mod denne diskurs indfører Ziehe begrebet decentrering. Decentrering vil sige at være i stand til at lære og kunne erkende forskelligheder; dette opnås ved at introducere god anderledeshed. 16 I forhold til de tre dimensioner betyder den gode anderledeshed følgende: - Tematisering: Decentrering i forhold til indholdet i skolen. Eleverne skal provokeres, de skal rystes i deres opfattelse af det, de betragter som selvfølgeligt. Derudover skal de lære at kende forskel på deres indre og ydre verden. Indholdet i undervisningen må derfor gerne være kunstig, ikke altid tæt på eleven. - Informalisering: Decentrering i vores måde at omgås hinanden. Skolen skal være anderledes end den virkelige verden. Derfor skal skolen baseres på respekt for hinanden, og den skal depersonaliseres. Decentrering med hensyn til den sociale interaktion, alt skal ikke være personligt. - Subjektivering: Decentrering i forhold til mig selv. Individet skal lære at søge ikke at være i den samme identitet hele tiden. Man skal altså lære at vælge selvet, og ikke være fastlåst i en bestemt opfattelse af ens egen identitet. Eleverne skal lære at kende forskel på deres egen og andres indre verdener Ziehe s Ziehe s Ziehe s Ziehe s /75

12 Da jeg nu har beskrevet det senmoderne samfund, og de udfordringer dette indeholder, vil jeg gå videre til en begrebsafklaring af æstetisk dannelse. 12/75

13 Æstetisk dannelse Begrebet æstetisk dannelse består af to begreber: begrebet æstetik og begrebet dannelse. For bedre at forstå hele begrebet, ser jeg først på dem hver for sig, startende med æstetik. Æstetik Dette begreb er et produkt af en række historiske og kulturelle normer og holdninger. Det kan derfor ikke lade sig gøre at finde den sande betydning af det æstetiske. 18 Jeg vil prøve at finde en betydning af æstetikbegrebet, som kan bruges i forhold til det senmoderne samfund. For at kunne dette, må jeg se på begrebets betydning gennem tiderne. Selve ordet æstetik stammer fra det græske ord aisethesis, som betyder sansning, fornemmelse og følelse. 19 I oldtiden er æstetikkens primære funktion at pege på en guddommelig ide, som mennesket prøver at tilnærme sig gennem sin fascination af skønheden. 20 Æstetikken er altså bundet til skabelsen af det smukke kunstværk, hvor alt passer ind i en harmonisk helhed. Dette er den klassiske opfattelse af æstetik 21 Denne opfattelse fortsætter op gennem middelalderen og renæssancen, hvor det skønne dog frigøres fra kirken, og derfor ikke længere er formidler af dennes budskaber. Den enkeltes opfattelse af æstetik er dog stadig præget af kollektivets smagsidealer. 22 Efter dette bevæger begrebet sig over i kulturradikalismen. Det æstetiske flytter sig fra det skønne, til at være en af flere synsvinkler verden kan betragtes og erkendes ud fra. Det skønne betragtes nu subjektivt, og smagen bliver derfor efterhånden frigjort fra den objektive sandhed. Æstetikken funktion bliver at sætte problemer til debat, hvorfor den kritisk skal beskrive samtiden. 23 Herefter bevæger opfattelsen sig over i den moderne opfattelse, hvor æstetikken nu kan knyttes til alt. Dette medfører at det enkelte individ nu selv definerer, hvad det opfatter som æstetisk. Æstetikkens funktion er at vække nye erkendekræfter i mennesket, og æstetikken skal derfor kunne skabe mulighed for en erkendelse af det eksistentielle. Det æstetiske kan være smukt, hæsligt og grænseoverskridende Austring s Austring s Austring s Brejnrod, 2005 s Austring s Austring s Austring s. 29, /75

14 Denne opfattelse fortsætter ind i det senmoderne samfund, hvor æstetikken kan forstås som en type formsprog, hvor sanselige og symbolske former anvendes til at fortolke vores oplevelser om os selv og verden. 25 Æstetikkens funktion bliver at fortælle og iscenesætte små historier, dette kan gøres ud fra alt kunst. Individet skal skabe sit liv som et kunstværk, derfor bliver det æstetiske ekstra aktuelt i den postmodernistiske opfattelse. 26 I forbindelse med vores nutid defineres æstetikbegrebet: Æstetik er en sanselig symbolsk form, der rummer en fortolkning af os selv og verden, og som kan kommunikere fra, til og om følelser. 27 Begrebet rummer mulighed for fortolkning af både os selv, som mennesker, men også en mulighed for at tolke den verden vi lever i. Samtidig med at det er en måde at kommunikere fra, til og om følelser. I det senmoderne samfund hersker alle opfattelserne af æstetikken, og derfor er det også meget forskelligt fra person til person, hvad der opfattes som æstetisk. For at forstå hele begrebet æstetisk dannelse, vil jeg nu se på begrebet dannelse 25 Austring s Brejnrod, 2005 s Austring s /75

15 Almen dannelse Psykologisk-pædagogisk ordbog beskriver den almene dannelse som en betegnelse for den alsidige udvikling af mennesket. Der tænkes her især på den alsidige oplysthed og orientering i kulturlivet. 28 Menneskets alsidige udvikling er altså en indsigt i det, som er toneangivende i samfundet og det, som mennesket skal være oplyst omkring, for at kunne begå sig. Det er derfor en helhed af viden, færdigheder og holdninger. Den almene dannelse vil være under konstant forandring, da indholdet af begrebet er bestemt af samfundet og kulturen, som konstant forandrer sig. Selvom begrebet er samfundsbestemt, har Psykologisk-pædagogisk ordbog et generelt ideal for den almene dannelse: idealet er det harmoniske menneske, der har nået et maksimum af udvikling på de menneskelige og kulturelle områder, der fremmer hele personlighedens udvikling intellektuelt, emotionelt, socialt og fysisk. 29 For at fremme den alsidige udvikling, skal mennesket altså arbejde med hele personlighedens udvikling, både intellektuelt, emotionelt, socialt og fysisk. Eftersom begrebet er kultur- og samfundsbestemt, har jeg ikke valgt at se på, hvad forskellige teoretikere og filosoffer siger omkring begrebet, da disse altid vil være præget af deres samtid. På denne måde, skulle jeg gerne nærme mig en objektiv beskrivelse. Folkeskolens formålsparagraf 1. beskriver hvorledes folkeskolen i samarbejde med forældrene skal fremme den enkelte elevs alsidige udvikling. Da dette er et meget bredt begreb, har jeg i min opgave valgt at fokusere på æstetisk dannelse, som kan være et, af mange, midler til at fremme den almene dannelse. 28 Hansen 2008, s Hansen 2008, s /75

16 Æstetisk dannelse Æstetisk dannelse består af talrige verdensanskuelser og aktiviteter, og kan derfor, ligesom æstetikken, ikke præcist sammenfattes i et begreb. På grund af denne mangfoldige verdensanskuelse og da æstetikken er en erfarings-, udtryks og kommunikationsform mennesket har udviklet, ligger der et dannelsespotetiale i æstetikken specielt i forhold til det senmoderne samfund. Det senmoderne samfund er hyperkomplekst og kræver at mennesket kan iagttage samfundet fra forskellige synsvinkler og løbende tage stilling til forskellige inputs. 30 Drotner indkredser det æstetiske område, til alt der kan give en æstetisk oplevelse såsom kunst, dans mm. Æstetisk dannelse vil opstå i en læreproces kombineret af sansning, følelse, forestilling og fantasi, hvor individet møder en bestemt kultur, speciel kuluropfattelse og udveksler erfaringer med denne. På baggrund af dette kan alt det æstetiske materiale, vi møder, skabe æstetisk dannelse. Dannelsen kan også opstå, når individet arbejder med formskabende aktiviteter. 31 I kraft af det senmoderne samfund, har det æstetiske, ifølge Drotner, fået større betydning, da der lægges mere vægt på æstetiske kompetencer. De kompetencer, der især er brug for, er følgende: Tolkningsredskaber: Det er nødvendigt at skabe æstetisk bevidsthed for at forstå den nutid vi lever i. Verden skal igennem æstetikken tolkes ud fra flydende rammer, da verden netop er uberegnelig og foranderlig i senmoderniteten. Tolkningen er derfor essentiel for at kunne forstå de forskellige tegn og betydninger, som verden er fyldt med. Æstetikken skal derfor være med til at udfylde den grundlæggende mangel på mening, og hjælpe mennesket til at forstå verden i det senmoderne samfund. Fantasi og kreativtet: Evnen til at kunne konstruere virkelighedens elementer på en ny måde er central, da mennesket i det senmoderne samfund skal kunne improvisere og kombinere uventede elementer med hinanden, bryde vanerne og overskride grænser. Derfor er fantasi og kreativitet kompetencer, som er nødvendige. Redskaber til menings- og identitetsdannelse: Eftersom samfundet er fuldt af valgmuligheder og foranderlighed, er disse redskaber væsentlige. Vi skal selv bestemme meningen med livet, og helst iscenesætte os selv på en unik og original måde, derfor bliver 30 Brejnrod s Brejnrod, 2005 s /75

17 det æstetiske essentielt, da det er her, mennesket kan øve sig, finde sin egen originalitet og udtryk. 32 For at overskue alle dannelsesmulighederne i det æstetiske i det senmoderne samfund, må alle forskellige opfattelser inddrages, da de indeholder forskellige dannelsesmuligheder. Det hyperkomplekse samfund kræver at mennesket kan ytre sig og være original. Til dette bliver vi nødt til at have nogle inputs, som kan hjælpe til at definere og danne os. Æstetikkens bredes spektrum kan medvirke til denne proces og hjælpe eleverne med at udvikle æstetiske kompetencer, som kan hjælpe dem med at begå sig hensigtsmæssigt i samfundet og forstå verden subjektivt. Jeg har nu afklaret begreberne det senmoderne samfund og æstetisk dannelse. Overordnet omhandler min problemstilling dannelse i idrætsundervisningen, derfor vil jeg først se på hvilke perspektiver Edith Grunnet har på dette. Dernæst vil jeg se på begrebet dans. 32 Brejnrod, 2005 s /75

18 Idræt og dannelse Edith Grunnet mener at egen kropslig kompetence og formåen medfører en række følelsesmæssige oplevelser, hvorfor dette får stor indflydelse på identitetsdannelsen. Derfor er kroppen en central faktor, som har indflydelse på menneskers selvopfattelse. Kroppen er den første fortolker af verden, så intellektet må tage udgangspunkt i kropserfaringerne, for at fortolke situationer. Disse erfaringer og erindringer kroppen har, kan være svære at gøre bevidste. Grunnet er af den mening, at man i arbejdet med kroppen og idrætten skal være både teoretiker og praktiker, eftersom den teoretiske viden vil få et mere personligt aspekt gennem oplevede erfaringer. Dette personlige aspekt ved viden kaldes for tavs viden. Der tilføjes altså en dimension til den teoretiske viden, som bearbejdes og udvikles gennem praksis handling og refleksion. 33 Ifølge Grunnet involverer læring hele personer og disses samlede potentiale på 3 forskellige planer. Hvis individet fungerer kvalificeret på disse 3 niveauer, er individet kompetent til at tage vare på sig selv og sin tilværelse. Derfor skal man lære at fungere på alle planer, som er: - et færdigheds- og præstationsplan - et kundskabs- og refleksionsplan - et selvværds- og meningsplan. 34 I forhold til idrætsundervisningen, bør læringen derfor bygge på kropslige oplevelses- færdighedsog kundskabsaspekter. Dette medfører, at der bør være undervisning i, gennem og om bevægelse. - I bevægelse er færdigheds- og præstationsplanet, hvor aktiviteten opleves indefra. Det handler derfor om de kvaliteter, aktiviteten rummer for individet. Dette giver mulighed for at realisere sig selv i kropslige sammenhænge, hvorved man skaber lærdom om sig selv og den verden man lever i. Grundtanken er at kundskaber om kroppen kommer gennem kroppen, og derfor lærer man fx at danse ved konkret at danse og ikke ved at læse om det. - Gennem bevægelse er kundskabs- og refleksionsplanet, hvor grundtanken er, at der i idræt gennem en syntese af aktiviteter med fysiske, intellektuelle, sociale og følelsesmæssige aspekter fremmes dannelse. 33 Grunnet s Grunnet s /75

19 Man skal altså sætte mål, som ligger udenfor bevægelsen. Praksis og refleksion må derfor kombineres. Fx kan man have et socialt mål i arbejdet med folkedanse. - Om bevægelse er selvværds- og meningsplanet, hvor det handler om at sætte arbejdet ind i en bred sammenhæng. Derfor omfatter dette en teoretisk viden, da tanken er, at bevægelser er andet end handlinger. Bevægelse involverer også kommunikation, sociale og etiske erfaringer mm. For at få hele læringspotentialet med i en idrætsundervisning, er det derfor essentielt at de 3 dimensioner inddrages i idrætsundervisningen. Opmærksomheden kan på skift rettes mod de forskellige områder, da det nok er overambitiøst at have fokus på alle 3 på en gang. Disse dimensioner kan inddrages indenfor alle undervisningsområderne i idrætsundervisningen. Et af disse indholdsområder er dans. Jeg vil nu forsøge at klargøre begrebet dans. 19/75

20 Dans I og med jeg selv er gymnast og danser, skulle man tro at jeg umiddelbart ved hvad begrebet dans betyder. Det er dog ikke så simpelt; jeg har selvfølgelig en idé om det, men hvorledes begrebet defineres, har været et stort samtaleemne i min studiegruppe igennem tiden på seminariet. Det jeg indtil videre er nået frem til er: Dans er en bevægelsesmæssig måde at udtrykke sig på vha. egne eller andres trin og bevægelser, ofte i forbindelse med musik. Det bliver derfor interessant at se på, hvad andre siger om dans. I Politikkens danskordbog beskrives dans som: En række trin og bevægelser som udføres af én el. flere personer i takt til musik 35 I denne fremstilling af dans, beskrives dans som noget der blot har med trin bevægelser at gøre. Det er altså hovedsagelig en ydre kvalitet; der fokuseres på, det andre umiddelbart kan se, altså trinnene der danses. Personligt mener jeg dog ikke, denne definition er bred nok, da dans indeholder kvaliteter, som måske ikke umiddelbart kan ses. Derfor vil jeg nu se på hvorledes danseteoretikeren Rudolf Laban skildrer dans. Han beskriver dans som: the basic art of man, the art of living. 36 For Laban er det at danse menneskets basale foretagende, det er kunsten at leve. Han forstår bevægelser som noget levende, der er forbundet med danserens personlighed. Derfor prøver han at forstå principperne bag dette menneskelige udtryksliv vha. sin bevægelseslære BESS konceptet, som jeg dog ikke vil komme nærmere ind på i denne opgave. Labans grundtanke var, at det enkelte individ skulle finde sin egen dans. I mødet mellem og i brugen af kontraster og modsætninger opstår harmoni med den ydre og indre verden. Kroppens rytme og impulser tillægger Laban stor betydning og mener, at individet ikke kan udvikle sit potentiale uden en fornemmelse for og opmærksomhed på rytmen Politikkens danskordbog s Winther, 2001 s Winther, 2001 s /75

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg

Læs mere

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup Pædagogisk idræt Leg Bevægelse Idræt Idræt: En aktivitet, spil/øvelse. Bevæger kroppen efter bestemte regler, alene eller sammen med andre, i konkurrence. Kroppen

Læs mere

Art-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus

Art-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus Art-Performance Indholdsfortegnelse Kort om faget Identitet og formål Undervisningsmål Faglig progression og samspil mellem fagene Kernefaglighed og samspil Prøveformer/eksamen Kort om faget Faget Art-Peformance

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL Mini-Søhulen Børnene har i overgangen fra børnehave til Mini-Søhulen brug for en pædagogik, der kan bygge bro mellem de to verdener. De to verdener er forskellige i forhold til

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Idræt B valgfag, juni 2010

Idræt B valgfag, juni 2010 Bilag 15 Idræt B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Det centrale i faget idræt er den fysiske aktivitet, som understøttes af viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Vejledning/Råd og vink Hf-bekendtgørelsen Idræt C

Vejledning/Råd og vink Hf-bekendtgørelsen Idræt C Vejledning/Råd og vink Hf-bekendtgørelsen Idræt C Ministeriet for Børn og Undervisning Kontor for Gymnasiale Uddannelser 2013 Vejledning/Råd og vink hf-bekendtgørelsen 2013 Idræt C 1 Vejledning/Råd og

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

D. 07/07-2008. Rasmus Schjermer. Nørholm kollegiet Afd. A1. 2. lønnede praktik Ikast Seminariet. Praktikvejleder Nørholm kollegiet: Richard Clark

D. 07/07-2008. Rasmus Schjermer. Nørholm kollegiet Afd. A1. 2. lønnede praktik Ikast Seminariet. Praktikvejleder Nørholm kollegiet: Richard Clark D. 07/07-2008 Rasmus Schjermer Nørholm kollegiet Afd. A1 2. lønnede praktik Ikast Seminariet Praktikvejleder Nørholm kollegiet: Richard Clark Praktikvejleder Ikast Seminariet Karsten Johansen ! "# $ %&

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Forord til læreplaner 2012.

Forord til læreplaner 2012. Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Vejledning til professionsprojekt. Praktik i MERITlæreruddannelsen

Vejledning til professionsprojekt. Praktik i MERITlæreruddannelsen Vejledning til professionsprojekt Praktik i MERITlæreruddannelsen 2012/2013 Praktikken og professionsprojektet 4 Hvorfor skal du arbejde med et professionsprojekt? 4 Bedømmelse 4 Hvad indgår i professionsprojektet?

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune. Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....

Læs mere

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL Velkommen i Mini-Søhulen! Vi håber, I finder jer til rette og føler jer vel modtaget - vi er spændte og forventningsfulde, og glæder os til at se jer. Anni Iversen 01-03-2013 Side

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Formål for faget engelsk

Formål for faget engelsk Tilsynsførende Tilsyn ved Lise Kranz i juni 2009 og marts 2010. På mine besøg har jeg se følgende fag: Matematik i indskoling og på mellemtrin, engelsk på mellemtrin samt idræt fælles for hele skolen.

Læs mere

Undervisning af bred almen karakter på frie kostskoler

Undervisning af bred almen karakter på frie kostskoler Undervisning af bred almen karakter på frie kostskoler På frie kostskoler (højskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler) skal undervisningen have en bred almen karakter. I forbindelse

Læs mere

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik

Læs mere

Formål for børnehaveklassen

Formål for børnehaveklassen Formål for børnehaveklassen 1. Undervisningen i børnehaveklassen skal være med til at lægge fundamentet for elevernes alsidige udvikling ved at give det enkelte barn udfordringer, der udvikler barnets

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikuddannelsens faglige mål vurderes ud fra taksonomien: 1. Begynderniveau 2. Rutineret niveau 3. Avanceret niveau De enkelte niveauer defineres således:

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

SKUD udviklingsprojekt 2007-2008 Elevmedbestemmelse i Idræt

SKUD udviklingsprojekt 2007-2008 Elevmedbestemmelse i Idræt SKUD udviklingsprojekt 2007-2008 Elevmedbestemmelse i Idræt Oplæg og modeller til afprøvning i Idrætsundervisningen Pia Paustian Udviklingskonsulent, SKUD Adjunktvikar, CVU Sønderjylland Er det elevmedbestemmelse,

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

7.0 Praktikker 7.1 Observationspraktik, 1. semester 7.2 2. semesterpraktik

7.0 Praktikker 7.1 Observationspraktik, 1. semester 7.2 2. semesterpraktik 7.0 Praktikker 7.1 Observationspraktik, 1. semester et med observationspraktikken er, at den studerende introduceres til dagligdagen i skolen vha. deltagerobservation i sine linjefag. tilegner sig viden

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

Forenklede Fælles Mål. Aalborg 30. april 2014

Forenklede Fælles Mål. Aalborg 30. april 2014 Forenklede Fælles Mål Aalborg 30. april 2014 Hvorfor nye Fælles Mål? Formål med nye mål Målene bruges ikke tilstrækkeligt i dag Fælles Mål skal understøtte fokus på elevernes læringsudbytte ikke aktiviteter

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Forflytningspædagogik for forflytningsvejledere

Forflytningspædagogik for forflytningsvejledere U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T Forflytningspædagogik for forflytningsvejledere Per Norup Pædagogisk konsulent BAR Social & Sundhed Fagligt træf 2015 UNVERSTY COLLEGE U N V E R S T Y C O

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen UdviklingsForum I/S Sociale kompetencer Vejledning til skolen om dialogskema og statistik Hvorfor Jelling Kommune ønsker både at følge med i børnenes faglige

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) maj-juni, 14-15 VIA UC, Læreruddannelsen og hf i Nr. Nissum

Læs mere

Respondenter: Undervisende praktikvejledere i Læringscenter Midt

Respondenter: Undervisende praktikvejledere i Læringscenter Midt Rapport vedr. evaluering af praktikvejledernes udbytte af underviserrollen i Læringscenter Midt vedr. projekt: Kompetenceudvikling for praktikvejledere indenfor socialog sundhedsassistentuddannelsen Hvad:

Læs mere

Selam Friskole. Fagplan for Idræt

Selam Friskole. Fagplan for Idræt Selam Friskole Fagplan for Idræt Formål Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer: De 6 læreplanstemaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer. Sprog. Krop og bevægelse. Natur og Naturfænomener. Kulturelle udtryksformer og værdier. Beklædning i gamle dage. Overordnede

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt 4. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Projekt for dygtige elever på Tjørnelyskolen

Projekt for dygtige elever på Tjørnelyskolen Projekt for dygtige elever på Tjørnelyskolen Information til forældre November 2007 Identifikation og indstilling af elever til projektet I nærværende pjece kan læses om, hvordan forældre og lærere kan

Læs mere

Endelig skal eleverne kunne agere inden for idrætters forskellige etiske spilleregler og samarbejdsformer.

Endelig skal eleverne kunne agere inden for idrætters forskellige etiske spilleregler og samarbejdsformer. Idræt B 1. Fagets rolle Faget idræt tager udgangspunkt i den fysiske aktivitet og inddrager viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de humanistiske og samfundsvidenskabelige fagområder. Faget

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Kreativitet og design.

Kreativitet og design. Kreativitet og design. Dette valghold er for dig, der kan lide at bruge din fantasi og arbejde praktisk og kreativt. Du behøver ikke have særlige forudsætninger, men skal have interesse i at bruge hænderne

Læs mere

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser.

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. Teorien kan bruges som et redskab for alle faggrupper der arbejder

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi 12 Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi Af Lasse Skånstrøm, lektor Med Globaliseringsrådets udspil Verdens bedste folkeskole blev det pointeret, at: Folkeskolen skal sikre børnene og de unge stærke

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse. SFO 2 Horsens Byskole Afd. Lindvigsvej. Udkast til skolebestyrelsen aug 2014

Mål- og indholdsbeskrivelse. SFO 2 Horsens Byskole Afd. Lindvigsvej. Udkast til skolebestyrelsen aug 2014 Mål- og indholdsbeskrivelse SFO 2 Horsens Byskole Afd. Lindvigsvej Udkast til skolebestyrelsen aug 2014 Indholdsfortegnelse: 1. Lovgrundlag og Horsens Kommunes børnepolitik - Sammenhængende børnepolitik

Læs mere

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Underviser: Annette Jäpelt Fag: Natur og teknik Afleveret den 27/2 2012 af Heidi Storm, studienr 21109146 0 Indhold Demokrati i folkeskolen... 2 Problemformulering...

Læs mere

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1 11.3 Hjemkundskab og design Faget identitet Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation

Læs mere

OPLEV KUNSTEN. Sæt sanserne i spil DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING DEN FRIE CENTRE OF CONTEMPORARY ART

OPLEV KUNSTEN. Sæt sanserne i spil DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING DEN FRIE CENTRE OF CONTEMPORARY ART OPLEV KUNSTEN Sæt sanserne i spil DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING DEN FRIE CENTRE OF CONTEMPORARY ART Oplev Kunsten sætter sanserne i spil, ansporer det personlige engagement og åbner en mangfoldighed af tilgange

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Alle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder.

Alle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder. Center for Børn & Familie Dato 01-09-2014 j./sagsnr. 28.00.00-G01-8-12 Skema til godkendelse af praktikperiode 1 Notat udarbejdet af: Anette Nygaard Bang Vejledning i planlægning af dine mål Alle mål skal

Læs mere

HANDLEPLAN FOR IDRÆT OG BEVÆGELSE FOR GENTOFTE SKOLE

HANDLEPLAN FOR IDRÆT OG BEVÆGELSE FOR GENTOFTE SKOLE BAUNGÅRDSVJ KILDSKOVSVJ B R G N T V D A LL GNTOFT KOMMUNS SKOLVÆSN GNTOFT SKOL BAUNGÅRDSVJ 33 TLF.: + 45 39 65 02 28 DK 2820 GNTOFT FAX: + 45 39 65 13 19 HJMMSID: www.gentofte-skole.dk MAIL: gentofte.skole@gentofte.dk

Læs mere

Fælles forenklede mål - folkeskolen

Fælles forenklede mål - folkeskolen Fælles forenklede mål - folkeskolen Dansk [ Færdigheds- og vidensmål efter 2. klasse ] Kompetencemål: Eleven kan kommunikere med opmærksomhed på sprog og relationer i nære hverdagssituationer Eleven kan

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

7-9 LINJERNE KUNST&PERFORMANCE SPORT&SUNDHED INTERNATIONAL INNOVATION&SCIENCE KOMMUNIKATION&LITTERATUR ERHVERV&IDÉ

7-9 LINJERNE KUNST&PERFORMANCE SPORT&SUNDHED INTERNATIONAL INNOVATION&SCIENCE KOMMUNIKATION&LITTERATUR ERHVERV&IDÉ KUNST&PERFORMANCE SPORT&SUNDHED INTERNATIONAL INNOVATION&SCIENCE KOMMUNIKATION&LITTERATUR ERHVERV&IDÉ 27 LINJERNE 7-9 Folkeskolerne i Odsherred Kommune skoleåret 2016/2017 Denne folder er en oversigt over

Læs mere

Udforskning af ledelsesrummet

Udforskning af ledelsesrummet Ledelsesrum Form eller Fantasi Mette Yde Adjunkt i Ledelse, UCC MBA, MindAction.. Optaget af ledelsespraksis og læring Institut for Ledelse & Innovation - IFLI Udforskning af ledelsesrummet Vi udforsker

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Fra Corporate Volunteering til innovative practice

Fra Corporate Volunteering til innovative practice Fra Corporate Volunteering til innovative practice Bidrag til case-konkurrencen om innovativ praksis inden for voksnes læring og kompetenceudvikling anno 2010 V/ Sidsel Maria Lundtang Petersen & Ida Maj

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus

Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus Skanderborg Kommune Indledning Den pædagogiske lærerplan skal i henhold til dagtilbudsloven indeholde mål for, hvilke kompetencer og erfaring den pædagogiske

Læs mere

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag.

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag. Tilsyn Køng Idrætsfriskole i skoleåret 2011-2012 Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole er det vores opgave at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk

Læs mere

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Interfolk, september 2009, 1. udgave 2 Indhold Om beskrivelsen af din

Læs mere

Det uløste læringsbehov

Det uløste læringsbehov Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede

Læs mere

BILAG 2. TEORI OG METODE

BILAG 2. TEORI OG METODE BILAG 2. TEORI OG METODE Teori Vi benytter os af kvalitativ metode. Det hører med til denne metode, at man har gjort rede for egne holdninger og opfattelser af anvendte begreber for at opnå transparens

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Til forventningssamtalen aftaler eleven og praktikvejlederen, hvorledes samarbejdet omkring skriftlig refleksion skal foregå.

Til forventningssamtalen aftaler eleven og praktikvejlederen, hvorledes samarbejdet omkring skriftlig refleksion skal foregå. Skriftlig refleksion hvad er det? Obligatorisk læringsredskab i praktikuddannelsen. Et hjælpemiddel til at koble teori og praksis. Et personligt lærings- og arbejdsredskab. Formål: At sikre sammenhæng

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med

Læs mere

Redskabskassen til. Nyt Pædagogisk notat. Redskabskassen Nyt pædagogiske notat 1

Redskabskassen til. Nyt Pædagogisk notat. Redskabskassen Nyt pædagogiske notat 1 Redskabskassen til Nyt Pædagogisk notat Redskabskassen Nyt pædagogiske notat 1 A Skuffen Redskaber til brug i beskrivelse af Problemstilling Og Ønskede tilstande Redskabskassen Nyt pædagogiske notat 2

Læs mere