Problemer bør løses på en måned

Transkript

1 Nr marts 2013 Problemer bør løses på en måned Særnummer KvægKongres 2013 Dette nummer af Kvæg Nyt indeholder udelukkende artikler relateret til KvægKongres Foto: Merete Martin Jensen Der skal fart over feltet med bedre rammevilkår, hvis et blodbad skal undgås. Det budskab står lysende klart oven på årets kvægkongres. Fra talerstolen på årets kvægkongres indrømmede Peder Philipp blankt, at resultaterne af det politiske arbejde slet ikke står mål med indsatsen. Der bliver arbejdet hårdt med lobbyisme, men det er alt for svært at få hul igennem på Christiansborg, når der kæmpes for bedre rammevilkår til danske kvægbrugere. Og frem for alt er tempoet alt for langsomt, uddyber Peder Philipp oven på kvægkongressen. Lige nu er det tempo, der har højeste prioritet. Hvis vi ikke skal have et blodbad, skal der ske meget markante ændringer hurtigt. Derfor er bedre rammevilkår en af de klumper, der skal lægges ind i den nye Task Force, forklarer Peder Philipp. Det går for langsomt Og tålmodigheden er i den grad sluppet op hos formanden. Fra vi verificerer et problem, til der er en løsning, bør der kun gå en måned. Den tid, det tager nu, er simpelthen for ynkeligt. Det offentlige bør servicere det private erhvervsliv i et helt andet gear, tre- og femårs planer er alt for langsomt, slår Peder Philipp fast. I beretningen langede Peder Philipp hårdt ud efter regeringen. Han efterlyste en regering, der har lyst til at investere i dansk kvægbrug, og som regner med os i fremtiden. Det er ikke rimeligt og fair, når regeringen bevidst laver beslutninger, der koster danske bønder flere penge end deres europæiske kollegaer. Jeg tænker blandt andet på håndteringen af CAP2013, manglende BSE-refusion, og den manglende nationale medfinansiering af land- Stor appetit på ny viden Både direktør Gitte Grønbæk og formand Peder Philipp er imponerede over den store videbegærlighed blandt kvægbrugerne. Selv om mandagens debat bar præg af den svære økonomiske situation, så har de trange tider ikke lagt en dæmper på kvægbrugernes lyst til at hente ny viden. Der er en meget stor appetit på at forbedre forholdene på bedriften ved at lytte til andre landmænd, rådgivere og forskere. Og jeg synes, det er super, at der har været så mange til kongressen, lyder det fra Peder Philipp. Kongressen blev mandag besøgt af ca deltagere, og tirsdag lagde ca vejen forbi. Og oven på to forrygende dage er det direktør Gitte Grønbæks indtryk, at deltagerne kommer med en enorm basisviden. Kvægbrugerne er utrolig skarpe på, hvad det distriktsprojekter, der betyder, vi går glip af landdistriktsmidler. Hvis man politisk mener, at man vil have arbejdspladser og eksport, bliver regeringen nødt til at se på, hvad de kan gøre anderledes, så vi kan få lige konkurrencevilkår med resten af Europa, lyder det fra Peder Philipp. er, de har brug for, og har en meget stor interesse i at følge med i den nyeste viden og høre kollegers erfaringer. Og selv om jeg har hørt meget ros af de mange indlæg, fornemmer jeg også, at vores indlægsholdere skal være opmærksomme på at holde et højt niveau i såvel indlæg som konklusioner, siger Gitte Grønbæk. Flaskehalse på bedriften Henover kongressens to dage har Gitte Grønbæk fået underbygget sin fornemmelse for, hvad der efterspørges på bedrifterne. De effektive landmænd har brug for at identificere bedriftens flaskehalse. De har brug for en sikkerhed for, at den næste investering, er den rette investering. Og den tankegang er det vigtigt, at vi arbejder videre med i alt, hvad vi foretager os, lyder det fra Gitte Grønbæk.

2 Hvis der skal bygges kvægstalde i fremtiden, er der behov for nye løsninger fra task forcen. Foto: Helge Kromann. Her er task forcens vækstscenarie Task forcen Peter Tuborgh, koncernchef, Arla, Kjeld Johannsen, administrerende direktør, Danish Crown, Karsten Knudsen, koncerndirektør, Nykredit, Søren Porsbjerg, landbrugschef, Nordea, Henrik Zobbe, direktør, Fødevareøkonomisk Institut, Søren Gade, administrerende direktør, Landbrug & Fødevarer og Jan Mousing, administrerende direktør, Videncentret for Landbrug. Produktionen skal have et løft på mindst en mia. kg mælk produceret med en grøn profil og et markant løft i bedriftens resultat. 50 pct. af omsætningen i kvægbruget stammer fra bedrifter med 80 pct. gæld eller derover og yngre ejere. Det er den helt konkrete grund til, at der er nedsat en task force, der skal komme med et oplæg til en fremtid for kvægsektoren. Task forcen skal inspirere politikerne, så der bliver taget politiske og finansielle beslutninger, der gør en fremtid for kvægbruget muligt, fortæller Gitte Grønbæk, der er formand for den arbejdsgruppe, der giver oplæg til task forcen. Vækstscenariet Task forcen er kommet med følgende bud på det vækstscenarie, som man beder arbejdsgruppen arbejde med: Sammensætningen og strukturen af primærsektoren skal tilvejebringe et markant løft i råvaregrundlaget for mejerierne og slagterierne. Der ønskes et løft på ikke mindre end en mia. kg mælk. Foto: Merete Martin Jensen Det markant øgede råvaregrundlag skal sikres en grøn profil, som er skånsom for klima og miljø. Tankerne i bæredygtig, intensiv produktion og andre relevante miljøtiltag skal anvendes. Scenariet skal beskrive konkrete mål for et markant løft i bedrifternes økonomiske resultat. Ved at fastlægge konkrete mål for bæredygtig ejeraflønning og forrentning af egenkapital, skal der opstilles målsætninger for driftsomkostninger, finansielle omkostninger, afskrivningsniveau mv. I forhold til afregningspriser skal scenariet tage udgangspunkt i anerkendte kort- og langtidsprognoser. Scenariet skal redegøre for de samfundsmæssige aspekter ved løftet i råvaregrundlaget - produktionsværdi, eksport, beskæftigelse, herunder beskæftigelse i landdistrikterne. Baseret på vækstscenariet vil man derefter identificere de vigtigste barrierer for at nå frem til målet, og komme med konkrete bud på, hvordan disse overkommes. Task forcen forventes at komme med et bud på kvægsektorens fremtid i løbet af maj. 75 fik gratis KMP 75 landmænd fik gratis prøveabonnement på KMP (Kritiske målepunkter) på kongressen. De har nu fået deres adgang og kan prøve programmet gratis de næste 30 dage, hvorefter de naturligvis bliver tilbudt at købe det. Læs mere om KMP og de øvrige programpakker i DMS på Jørn Kjær Madsen har tidligere siddet i L&F, Kvægs bestyrelse i perioden Jørn Kjær Madsen ny i bestyrelsen I forbindelse med KvægKongres 2013 blev der mandag den 25. februar afholdt valg til L&F, Kvægs bestyrelse. Der var i alt 335 gyldige stemmer, som resulterede i, at følgende blev valgt ind: Bjørn Jepsen Christian Lund Jørn Kjær Madsen Lars Iversen. Jørn Kjær Madsen er således nyvalgt i bestyrelsen, mens Uffe Bie blev valgt som suppleant. Uffe Bie fortsætter som observatør for økologisektionen. Familielandbrugssektionen havde forinden på sektionens årsmøde i Brædstrup valgt Ole Karmsteen og Egon Schmidt ind, hvorfor det kun var de fire pladser fra landboforeningerne, der skulle besættes. Kandidaterne er valgt for perioden 1. marts februar /Katrine Lyngenbo 2 Kvæg Nyt nr. 05 /13

3 I kan blive en kæmpe succes Kampagnernes tid er forbi. I skal selv ud og involvere jeres forbrugere og lukke op for deres følelser. Så kan I få folk til at tro på jer. At Soulaima Gourani har sparket døre ind over hele verden kan ikke undre, når man hører hende tale: Et brændende engagement og ord der rammer. Vi holder lige mikrofonen for hende et øjeblik: Hold op med at se forbrugerne, som forbrugere. Tænk på dem som fans. Så vil I kommunikere til dem på en helt anden måde. Og glem så, at I er underleverandører til en industri. Den tid er slut, hvor man kan markedsføre sig overfor folk med kampagner. Folk vil involveres og det skal I selv gøre. Der hviler en nathue over os i Danmark at jeg alene kan ikke ændre noget. Men ofte er det minoriteten, der forandrer. Jeg skulle køre i bus med trafikselskabet Movia et selskab, der har fået mange tæsk. Forruden i bussen var fyldt med bamser. Da jeg spurgte chaufføren hvorfor, lød forklaringen, at vores passagerer er vilde med os. Vi får så mange bamser, at vi af og til må rydde ud i dem. I Stefanskirken på Nørrebro er der kø om søndagen. De laver meget utraditionelle arrangementer og skifter løbende deres bannere ud med tekster som Kulturpjat med Torben og ondt orgel eller En kærlighedshappening med Robert Lubarski og præst. De, der har succes med deres markedsføring, er dem, der markedsfører på følelser og ikke Der hviler en nathue over os i Danmark at jeg alene kan ikke ændre noget. Men ofte er det minoriteten, der forandrer, lød budskabet fra Soulaima Gourani. rationelt. Det er jeres ansvar at lukke op for de følelser. Jeg ser en sektor, der lukker sig om sig selv. Gør op med det, og ryk selv. Så kan I blive en kæmpe succes. Foto: Merete Martin Jensen KNOWLEDGE GROWTH BALANCE Danish Agriculture & Food Council, Cattle WORLD CLASS Cattle Production Danish Agriculture & Food Council VIDEN - VÆKST - BALANCE KVÆGBRUG I VERDENSKLASSE Landbrug & Fødevarer Kvægbrug i verdensklasse Ny version med opdaterede tal og en på engelsk. Da kongresgæsterne mandag morgen satte sig til rette med kaffe og rundstykker, lå blandt andet pjecen Kvægbrug i verdensklasse på deres pladser. Det er anden udgave af pjecen, hvor tallene om kvægbruget er blevet opdateret. Hvad der ikke lå på pladsen i kongrescentret var den udgave af pjecen, som er blevet oversat til engelsk. Både den engelske udgave og den nye danske version kan rekvireres gratis på mail: brj@vfl. dk. Du kan også finde dem på (se kolonnen til venstre). Ny viden om smerte Nyt fra smerteforskningen viser, at fostre ikke føler smerte, men at ubehandlet smerte tidligt i livet hævner sig senere. Er det ok at løbe udsætterkøer for at få ro i stalden? Et velkendt etisk dilemma for mælkeproducenter. For hvad med fosteret, som man ved går til, når koen slagtes? Forskerne, der præsenterede temaet Tag hånd om smerten gav ikke svar på, om det er etisk forsvarligt, men dog svar på et af spørgsmålene, der udgør dilemmaet nemlig om fosteret føler smerte, når koen slagtes. Her er svaret nemlig nej. Ny forskning viser, at hjernen sidst i drægtigheden ganske vist er veludviklet nok til at registrere smerte men den gør det ikke. Stoffer i hjernen gør, at kalven i livmoderen er i en søvnlignende tilstand. En tilstand, der understøttes af et samtidigt lavt indhold af ilt i kalvens blod. De to faktorer betyder tilsammen, at fosteret ikke føler smerte. Ved fødslen stiger iltspændingen, men den smerteløse tilstand fortsætter, ifølge forskerne, i minutter til timer efter fødslen. En væsentlig del af dilemmaet resterer dog stadig etik er jo andet end et spørgsmål om smerte. Men få timer efter fødslen måske kun minutter føler dyret imidlertid smerte. Og det er væsentlig viden. Ny forskning viser nemlig, at hvis man tidligt i livet udsættes for smerte, kan nervesystemet blive overaktivt, så man senere i livet vil opleve smerte endnu kraftigere end ellers. For eksempel har man konstateret, at lam, der blev kastreret inden for et døgn, reagerede kraftigere på halekupering end lam, der blev kastreret senere. Ligeledes ved man, at omskæring af nyfødte drenge betyder, at de reagerer kraftigere på smerte ved vaccination senere. Omsat til viden i kvægstalden betyder det, at hvis man ikke får smertebehandlet unge dyr, vil de være mere smertefølsomme senere i livet. God økonomi i smertebehandling Når man har dyr i sin varetægt, er man både etisk og lovmæssigt forpligtet til at beskytte dem mod smerte. Men rent økonomisk er det også hensigtsmæssigt, da smertebehandling påvirker produktionen. Et nyt forskningsforsøg konkluderer, at smertebehandling af yverbetændelse giver lavere celletal, højere ydelse, bedre ædelyst, bedre drøvtygning og i det hele taget bedre chance for helbredelse. Ligeledes viser smertebehandlede kalve med lungebetændelse højere daglig tilvækst, end kalve, som ikke får smertebehandling. Et helt overordnet budskab fra forskerne var, at smerte hos dyr kan være svær at konstatere. Men også, at hvis man er i tvivl, så brug smertebehandling. Det betaler sig tydeligvis på flere fronter. Ganske unge dyr, der ikke smertebehandles, vil reagere kraftigere på smerte senere i livet. Kvæg Nyt nr. 05/13 3

4 God debat om vækst Debatpanelet Peder Philipp, formand, L&F Kvæg Jais Valeur, vicepresident, Arla Foods Søren Gade, direktør, L&F Steen Gade, fødevareordfører (SF) Erling Bonnesen, fødevareordfører (V) Et velforberedt debatpanel og oplagte deltagere i salen skabte en god debat om emnet Hvordan skaber vi vækst? Her er et udpluk: Vækst Peder Philipp: Der er ikke noget, vi hellere vil end skabe vækst. Vi har en omsætning på 56 mia., Europas mest moderne stalde, den højeste produktion med laveste miljøpåvirkning. Vi kan vækst! Steen Gade: Vi har nedsat et vækstteam med Peter Tuborgh i spidsen. Det er nok første gang, der er en erhvervsmand i spidsen for et vækstteam nedsat af regeringen. Jais Valeur: Der har været en fejlopfattelse de seneste år, at man kan vækste sin virksomhed uden at vækste råvaregrundlaget. Og så er det jo tankevækkende, at fem mio. mennesker svarer til en forstad til Shanghai. Mælkemarkedet Jais Valeur: Vi kan se massiv vækst uden for Europa, men ikke inden for, for der vil forbrugerne ikke betale. Ordstyrer Henrik Lisberg: I kan jo bare sige nej til at sælge mælk til tre kr. literen i Danmark. Jais Valeur: Vi har også sagt nej til Coop. Men detailhandlen i Danmark er i åben krig. Der er kommet 20 pct. flere butikker de sidste år, og vi synes bestemt ikke, det er en sjov situation at stå i. EU-reform Peder Philipp, formand, L&F Kvæg: Er det mandat, der er givet til forhandlingerne om EU s landbrugsreform, overholdt? Steen Gade, fødevareordfører, (SF): Ja! Peder Philipp: Så man er altså enige om, at ødelægge EU s landbrugspolitik? Steen Gade: Ja, støtten skal gradvist reguleres. Jeg har i mange år været tilhænger af at flytte mere til indirekte støtte, men man skal naturligvis også se på landbrugets aktuelle situation. Erling Bonnesen: Vi har haft det forbehold, at vi ikke samlet måtte komme til at stå i en dårligere konkurrencemæssig situation. Det kan ikke nytte, at man i Danmark tager 15 pct. fra den direkte støtte, hvis man i Frankrig kører den anden vej. Det skal vi arbejde sammen om at ændre, Steen. Kvælstofregulering Ordstyrer Henrik Lisberg: Hvornår kommer den intelligente regulering af kvælstof? Steen Gade: Der vil nok gå to-tre år. Jeg har været fortaler for det i mange år, men nu nærmer vi os. I princippet er der ikke forskel på landbrugsbedrifter og industrivirksomheder, og de reguleres jo også på output. Søren Gade: Der vil gå et par år, før det er realistisk, for vi skal være sikre på, at fagligheden er på plads. Peder Philipp: Kan man forestille sig en overgangsløsning med mere lempelige regler? Erling Bonnesen: Det tror jeg ikke, man kan få politisk flertal for. Men vi skal finde den løsning, der kan stoppe den puniske krig mellem miljø og produktion. Kvægbrugets fremtid Spørgsmål fra salen: Ser I en lys fremtid for mælkeproduktionen? Hvis ja, så hvornår? Steen Gade: Ja, jeg ser en lys fremtid. Det er nok ikke så let nu, men det synes de altså heller ikke, når jeg står i andre forsamlinger folkeskolelærere, kontanthjælpsmodtagere og så videre synes heller ikke, at de har det sjovt. Peder Philipp: Er Natur- og Landbrugskommissionen en syltekrukke eller en rugekasse? Tag stilling og gør noget, men gør det nu! For hvis I om fem år kommer i tanke om, at I mangler mælkeproducenterne, så er vi her ikke! 4 Kvæg Nyt nr. 05 /13

5 I har for høje faste omkostninger Det mener deltagerne I har høje omkostninger - ikke mindst høje faste omkostninger. Det var budskabet fra Mark Voorbergen. Frasalg af aktiver med lavt afkast kan være en løsning, sagde Terry Smith, USA. Forskellen mellem prisniveauet i EU og resten af verden er blevet indsnævret, og den udvikling vil fortsætte. Hvor godt er danske mælkeproducenter rustet til at få del i den stigende efterspørgsel på vækstmarkederne? Mark Voorbergen understregede i sit indlæg på kvægkongressen, at det afhænger af indsatsen i hele værdikæden. I primærleddet er danske producenter, ifølge ham, udfordret af høje omkostninger ikke mindst høje faste omkostninger samt en høj gældsprocent. De høje fast omkostninger og den høje gældsprocent betyder, at danske producenter Vinder af en middag for to Hvis man evaluerede kongressen, var man med i en konkurrence om en middag for to. Vinderen blev: Kirsten Bruhn Andreasen, Lintrup ikke er godt rustede i forhold til de prisudsving, som vil være fremtidens produktionsvilkår. Modsat råder danske producenter over nye og moderne produktionsanlæg og er generelt kendetegnet ved at være meget effektive. En anden fordel for danske producenter er, at de er medejere af Arla et stort andelsselskab med sammenhængende kapacitetsinvesteringer på tværs af produktporteføljen, ligesom Arla har adgang til mælk fra flere mælkeproducerende områder i Europa. Udfordringen bliver her at høste de økonomiske gevinster i forbindelse med fusionerne i På markedssiden står den danske mælkesektor også stærkt i forhold til at få den stigende efterspørgsel på vækstmarkederne, idet Arla allerede har en etableret position på disse. Fokusér ikke kun på størrelse Terry Smith fra USA driver sit eget konsulentfirma, som rådgiver større amerikanske mælkeproducenter samt ejere af større produktionsenheder i andre lande deriblandt Kina og Mexico. Ifølge ham er de mindre succesfulde bedrifter ofte kendetegnet ved at fokusere på at øge besætningsstørrelsen eller ydelsen pr. ko og på omkostningerne til input som eksempelvis foder. De glemmer vigtigheden af en høj kapitaleffektivitet. Sidstnævnte kræver, at der kun bindes kapital i aktiver, som giver et højt afkast. Det fordrer en stresstest af planlagte investeringer, inden de gennemføres. Hans råd til tilhørerne med høje faste omkostninger var at skille sig af med aktiver, som ikke eller kun gav et lille afkast. Terry Smith skabte opmærksomhed med en 121 deltagere har evalueret kongressen. Det er ikke mange ud af de ca , som i alt besøgte kongressen, men resultatet kan ses som et fingerpeg. Mange er kommet med bemærkninger og forslag, hvilket giver stof til eftertanke og nye idéer til næste års kongres. Send gerne din bemærkning eller idé til kfm@vfl.dk. Tak for hjælpen. Nogle udpluk fra evalueringen: Kongressen som helhed Meget god/god: 68 pct. OK: 27 pct. Debat i stedet for hovedtaler Godt/meget godt: 51 pct. Synes bedre om hovetaler: 21 pct Indlæg på engelsk God idé: 42 pct. Valgt fra på grund af sproget: 18 pct. graf fra det amerikanske landbrugsministerium. Den viste, at de størrelsesøkonomiske fordele aftager kraftigt, når produktionsenheden vokser til mere end køer. Hvis man vil have flere køer, er det måske bedre at etablere flere produktionsenheder. Sidstnævnte har også betydning for bedriftens senere salgsværdi. Det kan være meget svært at finde købere til en meget stor produktionsenhed, hvorimod det er nemmere at finde købere, hvis denne består af flere mindre enheder. /Susanne Clausen Aftal fast pris med rådgiverne Du får mere ud af møderne, hvis du ikke får koldsved af næste påbegyndte kvarter, mener landmand René Lund Hansen. Landmand René Lund Hansen fra Løgstør anbefaler, at man forelægger sine rådgivere hvilken opgave, man skal have løst, og derefter aftaler en fast pris med dem. Det kan godt være, at prisen i den sidste ende bliver den samme. Men mentalt er du et Lad være med at love mere til rådgivningsmødet end du kan holde, siger René Lund Hansen. Foto: Merete Martin Jensen. helt andet sted til møderne, når du ikke sidder og fokuserer på det næste kvarter, siger han. Hvad forventer du og de? På sin bedrift med 400 malkekøer, slagtesvin og 575 ha gør han meget ud af at afstemme forventningerne med sine rådgivere. På den måde ved alle, hvad de går ind til. Det er ikke nemt at være rådgiver hos os, for vi stiller høje krav, men det kan de faktisk godt lide, mener René Lund Hansen. Et godt forhold til sine rådgivere er naturligvis vigtigt. Men René Lund Hansen advarer mod at blive gode, personlige venner. Du må aldrig blive så gode venner med dine rådgivere, at du ikke kan skille dig af med dem igen. Det har vi gjort med otte-ti års mellemrum, og det er alle bare blevet stærkere og klogere af, lyder det fra René Lund Hansen, der i øvrigt er formand for planteavlsudvalget i Agri Nord. Foto: David Bering Kvæg Nyt nr. 05/13 5

6 De fik styr på samarbejdet Et endnu stærkere marksamarbejde og større forståelse for hinanden blev resultatet af Ole og Henrys coachingforløb. Der var styr på økonomien og de formelle aftaler for marksamarbejdet mellem Ole Sørensen og Henry Jørgensen. Alligevel voksede irritationen mellem dem og toppede efter en dårlig høst i Vi trængte virkelig til at få renset luften, fortalte Henry Jørgensen. Den gode økonomi i samarbejdet var incitamentet til, at de søgte hjælp til at rede trådene ud hos coach Lillian Kusk Hundahl, Landbo Limfjord. Med Lillians hjælp blev det hurtigt klart for de Igennem forløbet fik Henry og Ole en langt større forståelse for hinanden. De fik sat klare spilleregler op for fællesskabet og klarlagt den enkeltes rolle og ansvar. to, at en væsentlig energidræber i samarbejdet var en fundamental forskelig prioritering af dagligdagen: For Ole kommer familien altid som nummer et og arbejdet som nummer to for Henry er det omvendt. Det forklarede, hvorfor de ofte handlede forskelligt. De fik også klarlagt hinandens forskellige styrker og i særdeleshed svaghederne. Det er svaghederne, der bliver til de små sten i skoen, forklarede Lillian Hundahl. Igennem forløbet fik Ole og Henry en langt større forståelse for hinanden. De fik sat nogle helt klare spilleregler op for fællesskabet, og klarlagt den enkeltes rolle og ansvar. Det her har betydet så meget for vores samarbejde, at vi tager to timer med coach hver gang vi afslutter regnskab, hvor vi gør os klart, hvad vi vil fremover, forklarede Henry Jørgensen Stor interesse for ny Dyreregistrering Interessen omkring ny Dyreregistrering var rigtig stor på kongressen. Af de omdelte blanketter kom 70 retur i boksen med input til programmet og navne på testbrugere. Vi fik meget forskelligartede ideer i boksen, men skal vi udlede et par fællesnævnere, var det input til vores mobile løsning og input til noget mere overbliksskabende i Dyreregistrering. Noget som vi vil have stor fokus på i den nye Dyreregistrering. Fra projektgruppens side vil vi gerne takke alle, som har bidraget med en idé til ny Dyreregistrering, været forbi vores stand eller meldt sig som testpiloter. /Jens Vingborg Celletallets top 10 i 2012 Narayanananda Universal Yoga Trust Danmark, Odder Svend Agner Sørensen, Haderup Hans Marius Jensen, Nyborg Erik Bruun-Sørensen, Vinderup Svend Erik Møller Pedersen, Grindsted Johan Sigh Ladegaard, Gørding Foto: Merete Martin Jensen Marcel Jacobs, Nibe Egon Nansen, Tønder Niels Pedersen, Ringsted Tastum Holsteins Kvalitetsmester 2012 For anden gang i træk blev Svend Agner Sørensen årets kvalitetsmester. Heiltje Sterk var dog lige i hælene. Som den eneste mælkeproducent i 2012 opnåede gårdejer Svend Sørensen fra Haderup i Midtjylland en mælkekvalitet, som lå inden for VFL, Kvægs målsætning i mælkekvalitetskampagnen. Samtlige Svend Sørensens celletalsmålinger gen- Kvalitetsmester Kvalitetsmester er den, som er kommet længst under VFL, Kvægs mål: Celletal under Kimtal under Ingen hæmstofuheld. nem året lå under , hans gennemsnitlige kimtal var på 3.000, og han havde ingen hæmstofuheld. Dermed løb Svend Sørensen for andet år i træk med titlen som kvalitetsmester. Jeg var lettet her sidst på året, da jeg kunne se, at det ville lykkes at holde mig inden for målsætningen, forklarer Svend Sørensen. Kun fire gange i løbet af året har han været over i celletal. Jeg bliver helt slået ud, når det en enkelt gang imellem går galt, fortæller han. Svend Sørensen har 25 køer i bindestald og han har ikke lyst til at have flere. Selv begrunder han den flotte mælkekvalitet med, at han tager sig al den tid, han og køerne har brug for. For mig handler det ikke om at få lavet mest muligt pr. time. Og når jeg tager det roligt, er køerne også rolige. Og det, tror jeg, afspejler sig i mælken, forklarer han. Heiltje Sterk var lige i hælene Lige i hælene på Svend Sørensen lå mælkeproducent Cornelis Sterk, og han giver giver straks æren videre til sine kone Heiltje, der står for malkningen på gården ved Ansager. Med et kimtal under og ingen hæmstofuheld var det kun en enkelt celletalsmåling over , der adskilte Heiltje fra at nå Kvægs målsætning for kvalitetsmesteren. Heiltje er glad for præstationen og fortæller, at hun bare godt kan lide sit arbejde. Når jeg malker, tager jeg den tid, det tager, og ingen skal forstyrre mig imens. Og så gør vi os umage for, at køerne har det godt og er rene og holder en god malkehygiejne. Det vi gør, kan andre også gøre, mener Heiltje. 6 Kvæg Nyt nr. 05 /13

7 I Grovfoderskolen bliver der sat en målsætning for både udbytte, energi og protein. Derefter lægges en strategi, som udmøntes i en handlingsplan. Grovfoderskolen gav mere protein i græsset Kvaliteten var for ringe i Jens Winthers ensilage. Det lavede grovfoderskolen om på. Der er enorm forskel på økonomien i grovfoderproduktionen fra bedrift til bedrift, hvilket er baggrunden for Grovfoderskolen, som blev præsenteret i indlægget Bedre grovfoder sådan. En af eleverne er mælkeproducent Jens Winther fra Bredebro. Før Grovfoderskolen var han ifølge sin konsulent Anna-Mette Ugelvig, Syddansk Kvæg, god til at lave første slæt. Men så gik det galt, især med proteinniveauet. Og det er altså procent råprotein, der giver pengene på bundlinjen, slår hun fast. Deadlines er afgørende I Grovfoderskolen bliver der sat en målsætning for både udbytte, energi og protein. Derefter lægges en strategi, som udmøntes i en handlingsplan. Mange siger, at græs ikke er så svært. Det er det heller ikke, men det er afgørende, at man overholder deadlines, forklarer Anna-Mette Ugelvig og slår dermed fast, hvor vigtig en handlingsplan med deadlines og ansvarsfordeling er. Får koen mere opmærksomhed end konen? Maskinstationer inddrages I Grovfoderskolen bruges mange hjælpemidler, blandt andet mange friskgræsprøver, som har været en stor hjælp. Og så har Jens Winther haft kugler til varmemåling lagt ud i ensilagen. De viste, at temperaturen i stakken svinger mellem 19 og 37 grader. Jeg tog tallene med på maskinstationen. Det var god motivation for manden med gummigeden, fortæller Jens Winther med et smil. Projektleder bag Grovfoderskolen, Peter Hvid Laursen, VFL, Kvæg fortæller, at han har haft møder med både Maskinstationsforeningen og entreprenører. Det er vigtigt, at de også ved, hvad godt grovfoder betyder for køerne, eller bliver det vigtigste for dem måske at blive hurtigt færdig, mener Peter Hvid Laursen Grovfoderskolen er for alle kvægbrugere, kontakt blot dit lokale rådgivningscenter. Genbrug kongressen Hvis der er en udregning, du gerne vil gense, et indlæg, du ikke fik hørt eller et emne, du ikke kan få nok af, kan du få meget mere Kvægkongres på: Her ligger både Power Point shows og bilag. Hvis al energien og engagementet lægges i stalden, mister man det gode liv i stuehuset og i sidste ende måske også konen. Tænk over, hvordan du går over gruset og kommer ind i stuehuset. Tænk over, hvordan du møder din kone i hverdagen. Jeg har set alt for mange landmandskoner kaste håndklædet i ringen som 40 årige. Solvejg Høj behøver ikke smarte udtryk og store armbevægelser for at få folk til at lytte. Med 25 år som socialkonsulent i landbruget har hun både set og hørt så meget om, hvordan livet kan slå knuder rundt om i stuehusene, at hendes pointer går lige i hjertet. Og det er tydeligt, at det er vigtigt for hende at fortælle det videre, så andre ikke begår de samme fejl. Konen vasker tøj, smører madpakker, køber ind, tager forældremødet og køber julegaverne. Når manden kommer ind i stuehuset, har han ikke en rolle. Han spørger, hvor er dit og dat, har du vasket det og købt det. Han taler til sin kone som var hun hans mor. Og så er det sikkert at så dør erotikken og forholdet, lød det fra Solvejg Høj. Nu er han den hun drømte om Nogle af dem, der har oplevet det, sidder nu i Solvejg Højs erfagruppe af fraskilte landmænd. Nu er det dem, der smører madpakken, sender børnene af sted og kører dem til fodbold om eftermiddagen, når de har børnene. De er blevet den mand, som konen drømte om, han ville være men nu er det bare for sent. For at undgå at havne der, anbefaler Solvejg Høj først og fremmest, at man taler med hinanden: Giv hinanden knus, og vær opmærksom på, om der er noget, der skal snakkes om. Det kan være en rigtig god idé, at indføre faste far og mormøder. Her får man talt om, hvad der sker i familien og træffer fælles beslutninger. Beslutninger, som konen ellers ville have truffet, og som han måske havde en mening om men løbet var kørt. De fleste af jer er dygtige til jeres arbejde men tro ikke, at I kan arbejde jer ud af finanskrisen. Husk i stedet også at være en kompetent far og ægtemand. Og endelig hvis man vil være effektiv i stalden, skal man have det godt i hjertet. Og det kræver nærvær i stuehuset, lød formaningen fra Solvejg Høj. Jeg har set mange landmænd, der blev den mand, som deres kone drømte om efter skilsmissen, fortalte Solvejg Høj. Foto: Merete Martin Jensen. Kvæg Nyt nr. 05/13 7

8 Det fik jeg med hjem fra kongressen Per Hansen, 285 Jersey Jeg synes, det er skønt at hive to dage ud af kalenderen, hvor vi bare kan koncentrere os om at høre gode indlæg. Og så styrker det i allerhøjeste grad det kollegiale fællesskab. Det har været utrolig spændende at høre den politiske debat både i forbindelse med beretningen og debatten om vækst i erhvervet. Og så synes jeg, Bitz var alletiders. Det, at der er kommet underholdning på, har virkelig givet kongressen et løft. Jeg ville også gerne have hørt Et liv i balance. Det havde i hvert fald gjort indtryk på en af mine kolleger, der efter indlægget lige skulle ringe hjem og sige godnat til konen. Thomas Andreasen, 200 Holstein Jeg fik da lige pillet ved min dårlige samvittighed, da jeg var inde og høre om goldkomanagement. Der er bestemt ting, jeg skal hjem og tænke over. Blandt andet at få sat tingene mere i system og at få gjort tingene på det rigtige tidspunkt. Peter Hovgaard, 200 Jersey Jeg har hørt nogle spændende indlæg om bl.a. klovsundhed og AMS. Det er rigtig godt at høre tingene fra andre end vores sædvanlige konsulenter, og der er da bestemt faglige ting, som jeg skal hjem og justere. Men det er også vigtigt at mødes og få snakket med kollegerne. Jeppe Rasmussen, 60 RDM Emnerne spænder så vidt, så jeg synes altid, at man kan finde noget, der passer til ens situation. Jeg går og overvejer, om jeg skal investere i AMS, og jeg fik virkelig et positivt syn på, at det godt kan lade sig gøre at lave en god mælkekvalitet med robotter. Det er i hvert fald ikke robotten, der skal have skylden, hvis det ikke lykkes. I indlægget med socialkonsulenten var det godt at blive gjort opmærksom på, at vi skal huske ikke kun at tænke på koen, men også på konen. Og Soulaima Gourani fik os lige til at se på os selv med andre øjne. At vi faktisk selv kan ændre vores image ved for eksempel at bruge vores netværk. Dyrlæge Pia Ellekjær, Dyrlægegården Rønne, Bornholm Jeg har fået inspiration til at give en bedre rådgivning Soulaima Gourani var meget inspirerende og kom med et helt nyt syn på sagen. Og jeg har fået nye ideer til rådgivning om goldkomanagement. Birgitte Henriksen, studerende på 1. hovedforløb, Hansenberg i Kolding Jeg synes, det var rigtigt spændende at høre om køers smertetærskel og hvordan man kan være mere opmærksom på, om de har smerter. Håndtering af smerten betyder meget for deres sundhed, så det er vigtig viden som landmand. Protein er bare det hotteste Selvfølgelig skal vi spise kød og drikke mælk. Men fri os fra sundhedsapostlenes religionsvanvid, lød det fra Christian Bitz, der stod for aftenens underholdning. I sidder i den mest gunstige situation, I nogensinde har siddet i. Sådan lød det noget overraskende budskab fra ernæringsguruen Christian Bitz, som leverede aftenens underholdende indslag. Protein er simpelthen det hotteste. Vi har ligefrem en kok, der render rundt og leger stenaldermand på køddiæt, og førende forskere anbefaler, at vi spiser mere protein så selvfølgelig skal vi spise kød og drikke mælk, lød forklaringen. Men det var også det længste, han kom i retning af at anbefale bestemte fødevarer. Christian Bitz er nemlig noget så befriende som ernæringsekspert med udtalt træthed over for sundhedsapostle. Men hans indledende budskab kunne nok få de fleste frem i stolesædet. Ellers var hans anbefaling, at vi slappede lidt af og begyndte at kalde mad for mad. Der findes jo ikke én sandhed. Folk, der sværger til rawfood, stenalderkost eller blodtypediæter kunne jo lige så godt begynde at spise efter deres egen hårfarve. Sundhed må ikke blive en religion. Jeg har langt større respekt for mennesker, der kan styre deres ja tak, end for folk, der siger nej tak til det hele eller forlanger stenalderkage, lød det fra scenen. Det nødvendige, daglige kalorieindtag kan vi hente i både fem et halvt kilo broccoli og otte marsbarer. Men kunne vi dog ikke finde en mellemvej? Kvæg Nyt udgives af Landbrug & Fødevarer, Kvæg, Videncentret for Landbrug, Agro Food Park 15, 8200 Aarhus N, T , F Redaktion Gitte Grønbæk (ansv.), gig@vfl.dk, Lone Sylvest Søgaard, lss@ vfl.dk (red), Kirsten Marstal, kfm@vfl.dk Layout og produktion Inger Camilla Fabricius, icf@vfl.dk Grafik Chr. E. Christensen, cec@vfl.dk Foto (Hvor ikke andet er nævnt) Jens Tønnesen, LandbrugsMedierne Tryk GP-TRYK A/S, Grenaa Annoncesalg Marlene Balle Andersen, T , maa@vfl.dk Abonnement og adresseændringer Brita Jensen, T , brj@vfl.dk Oplag hver 14. dag Indholdet af Kvæg Nyt må gengives med kildeangivelse Reklameindstik afspejler ikke nødvendigvis Landbrug & Fødevarer, Kvægs holdning til de annoncerede produkter ISSN (tryk) ISSN (online). 8 Kvæg Nyt nr. 05 /13