PATIENTIDENTIFIKATION VED BRUG AF IDENTITETSARMBÅND
|
|
- Tove Jette Kvist
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 PATIENTIDENTIFIKATION VED BRUG AF IDENTITETSARMBÅND 2008 DPSD Dansk Patientsikkerhedsdatabase
2 Patientidentifikation ved brug af identifikationsbånd Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 Postboks København S URL: og Emneord: Utilsigtede hændelser; Patientidentifikation; Identitetsbånd; Elektroniske patientsystemer; Stregkoder; Radiofrekvens Kategori: Udredning Sprog: Dansk Version: 1,0 Versionsdato: Format: pdf Elektronisk ISBN: Udgivet af: Sundhedsstyrelsen, juni 2008
3 Indhold 1 Baggrund 4 2 Identifikationsarmbånd Gældende regler for brug af ID-armbånd Spørgeskemaundersøgelse Farvekoder 5 3 Utilsigtede hændelser 6 4 Kobling af elektronisk patientidentifikation til elektroniske patientsystemer 8 5 Konklusion 9 6 Litteratur 11 3
4 1 Baggrund Korrekt identifikation af patienter er en vigtig og basal forudsætning for patientsikkerhed. Mangelfuld identifikation af patienter er anledning til mange utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet. Brug af identifikationsarmbånd (ID-armbånd). Anvendelse af ID-armbånd er en relativ simpel metode til at foretage entydig identifikation af patienten og derved en metode til forbedring af patientsikkerheden. Men erfaringen viser, at ved indførelsen af et nyt system kan der opstå nye typer af utilsigtede hændelser, som man ikke tidligere kendte til. Med denne udredning har Sundhedsstyrelsen ønsket at undersøge, hvor langt sygehusene i Danmark er kommet med indførelse af ID-armbånd med det formål eventuelt at stille krav til anvendelse af ID-armbånd ved en kommende revision af Sundhedsstyrelsens vejledning om identifikation af patienter fra 1998 (1). Samtidig ønsker Sundhedsstyrelsen at belyse, om anvendelsen af ID-armbånd giver anledning til nye utilsigtede hændelser ved at gennemgå hændelser i Dansk Patientsikkerhedsdatabase (DPSD), der er knyttet til anvendelsen af ID-armbånd. Sluttelig vil Sundhedsstyrelsen beskrive den udvikling der finder sted med hensyn til kobling af elektronisk patientidentifikation til elektroniske patientsystemer. Udredningen består således af en spørgeskemaundersøgelse til landets sygehuse, en gennemgang af utilsigtede hændelser rapporteret til DPSD samt en kortere beskrivelse af koblingen mellem elektronisk patientidentifikation og elektroniske patientsystemer baseret på en litteraturgennemgang. Udredningen vil blandt andet danne baggrund for revision af Sundhedsstyrelsens vejledning om patientidentifikation i Identifikationsarmbånd 2.1 Gældende regler for brug af ID-armbånd Af Sundhedsstyrelsens vejledning om identifikation af patienter fra 1998 (1) fremgår det, at navn og personnummer skal indgå i en korrekt identifikation af patienten. Det konstateres i vejledningen, at ID-armbånd vinder stigende udbredelse, men at der ikke stilles krav om anvendelsen, når der er tale om voksne habile patienter. Hos patienter, som er inhabile og hos børn indlagt på sygehus, kan identifikationsmulighederne sikres ved anvendelsen af ID-armbånd. 4
5 2.2 Spørgeskemaundersøgelse Sundhedsstyrelsen udsendte i slutningen af 2007 et spørgeskema til alle offentlige sygehuse for at undersøge status for brug af ID-armbånd. Der blev udsendt 30 skemaer og modtaget 27 svar. Besvarelserne viste, at 25 af 27 sygehuse anvendte ID-armbånd til patientidentifikation. På et sygehus ville ID-armbånd blive indført i begyndelsen af Der var fælles retningslinjer for anvendelse af ID-armbånd, alle de steder, det var indført. På to sygehuse blev armbånd dog ikke anvendt på alle sygehusets afdelinger og under hele indlæggelsesforløbet. Det ene af disse sygehuse indførte ID-armbånd ved årsskiftet 2007/08. På samtlige 25 sygehuse var anført patientnavn og personnummer på båndet. Atten sygehuse anvendte derudover afdelingsidentifikation og seks tillige sygehusidentifikation. Undersøgelsen viser, at ID-armbånd stort set er udbredt til hele det offentlige sygehusvæsen, at der er fælles retningslinjer på de enkelte sygehuse for anvendelse af armbåndene, og at der er tilstrækkelige oplysninger på armbåndene til at identificere patienterne. 2.3 Farvekoder Farvekoder på ID-armbånd har internationalt været anvendt en del steder til at identificere bestemte patientkategorier (f.eks. diabetikere) eller karakteristika ved patienter (f.eks. allergi, faldrisiko, babyers køn). Der antages imidlertid, at der er risiko for fejltagelser, især hvis der anvendes flere slags farvekoder på et sygehus, eller hvis personale skifter mellem sygehuse, hvor samme farvekode har forskellig betydning. Blandt de 25 sygehuse, som ifølge spørgeskemaundersøgelsen anvendte ID-armbånd, svarede kun ét, at der blev anvendt farvekode på armbåndet. Der er ikke spurgt til, hvad farvekoden skulle identificere. 5
6 3 Utilsigtede hændelser Sikker patientidentifikation ved brug af korrekt påsat ID-armbånd med korrekte oplysninger om patientens identitet er et redskab til at undgå utilsigtede hændelser. Dansk Patientsikkerhedsdatabase (DPSD) modtager sjældent rapporter om hændelser, som bliver undgået, fordi der i tide bliver grebet ind på baggrund af en korrekt foretaget patientidentifikation. Men ved søgning i databasen efter utilsigtede hændelser relateret til brug af ID-armbånd fandtes en rapport om en sådan nærhændelse, der kunne have haft alvorlige konsekvenser.. En patient fik i en nattevagt blodtransfusioner. Ved levering af portion nr. 2 skete en forbytning i blodbanken. Dette blev opdaget på afdelingen ved kontrol af armbånd. Identitet og blodtype på det leverede blod var ikke i overensstemmelse med patientens identitet og blodtype. Der rapporteres derimod en del utilsigtede hændelser relateret til manglende eller ikke korrekt anvendelse af ID-armbånd. De mest almindelige er: armbånd er ikke påsat påsat armbånd anvendes ikke til at verificere patientens identitet der er fejl i identitetsangivelsen på armbåndet patienten har fået påsat en anden patients armbånd Der blev foretaget en søgning i DPSD med henblik på utilsigtede hændelser i relation til ID-armbånd. Der blev søgt blandt de godt hændelsesrapporter modtaget i Sundhedsstyrelsen de første ni måneder af Der blev søgt på ordet identifikationsbånd, armbånd, ID-bånd og ID bånd i hændelsesbeskrivelsen. Der fandtes 57 hændelser. ID-armbånd ikke påsat Der var rapporteret 37 hændelser, hvor patienterne ikke havde fået påsat ID-armbånd. Den hyppigste årsag var, at patienterne ikke havde fået påsat båndet ved modtagelse på sygehuset. I nogle tilfælde var ID-armbåndet fjernet ved patientens skift til en anden afdeling, og nyt ID-armbånd var ikke blevet påsat på modtagende afdeling. I en af de rapporterede hændelser var ID-armbåndet muligvis blevet fjernet i forbindelse med weekendorlov og nyt ikke påsat ved tilbagekomst. En patient fik en anden patients blod. Der var navnelighed mellem de to personer, og patienten nikkede, da han blev forelagt et navn og CPR nummer. Der blev ikke foretaget anden patientidentifikation. Patienten havde ikke IDarmbånd på. En patient uden sprog ankom til røntgenafdelingen. Patienten kunne ikke identificeres, bl.a. fordi patienten ikke bar ID-armbånd. Undersøgelsen måtte udskydes indtil armbånd var fremskaffet. 6
7 En gravid med svangerskabsforgiftning havde været på weekendorlov. Dagen efter orlovsophør havde hun et ærinde uden for hospitalsbygningen. Patienten faldt om med kramper. Hun blev bragt på skadestuen. Ingen vidste, hvem hun var. Hun bar ikke ID-armbånd. At hun bar en hospitalsskjorte indikerede, at hun var indlagt. Inden patienten faldt om, førte hun en samtale i mobiltelefon. Samtalepartneren blev alarmeret ved at patienten blev dårlig under samtalen og tog ind på sygehuset, hvorved patienten blev identificeret. Fem af rapporterne om manglende påsætning af ID-armbånd omhandlede psykiatriske patienter, som skulle have foretaget ECT (elektrochok). Alle rapporterne er en kort meddelelse fra anæstesipersonalet, om at patienten ankom uden ID-båndet. ID-armbånd anvendtes ikke til at identificere patienten Der var seks rapporter, som omhandlede, at ID-armbåndet ikke blev brugt til at identificere patienterne. En bioanalytiker blev kaldt til modtagelsen med henblik på akut EKG og akutte blodprøver. Bioanalytikeren fik udleveret en seddel med de ønskede undersøgelser påført et forkert navn og CPR nummer. Patienten var meget dårlig og der var mange mennesker på stuen. Bioanalytikeren benyttede ikke det påsatte IDarmbånd til at sikre sig patientens identitet. Det var derfor nødvendigt på et senere tidspunkt at gentage undersøgelserne. Fejl i identitetsangivelsen på ID-armbåndet Der blev rapporteret fem sådanne hændelser. Den ene hændelsestype var, at personalet ikke havde sikret sig tilstrækkelig god identifikation af patienten og derved påsat ID-armbånd med ukorrekte oplysninger. Den nedenfor beskrevne hændelse viser de særlige problemer, der kan være med at sikre identitet af patienter, som indlægges via døgnplejen. Den anden type hændelser opstod på sygehuse, hvor båndet udover navn og CPR nummer indeholdt afdelingsidentifikation. Hvis patienter på sådanne sygehuse skifter afdeling, uden der bliver påsat nyt ID-armbånd, er risikoen, at de bliver sendt tilbage til forkert afdeling efter undersøgelser og behandlinger, og/eller at prøvesvar bliver sendt til forkert afdeling. En næsten døv patient blev indlagt via døgnplejen. Patienten havde fået påsat ID-armbånd med forkert CPR nummer, som man fik ved at udspørge patienten. Det blev senere opdaget, at der var en medfølgende sygeplejerapport med et andet (korrekt) CPR nummer og derudover en ambulancejournal med et tredje og ukorrekt CPR nummer. Påsat anden patients ID-armbånd Der blev rapporteret ni hændelser af denne type. Denne type hændelser var som regel forbundet med, at patientens data ikke blev kontrolleret før ID-båndet påsattes. 7
8 En bevidstløs patient fik udtaget blodprøver. Bioanalytikeren kontrollerede, at oplysningerne på ID-armbåndet stemte overens med den rekvisitionsseddel, hun havde fået udleveret. Kun stuenummer stemte ikke overens. Patienten havde imidlertid fået påsat anden patients armbånd. Fejlen blev opdaget ved, at den anden patient tilfældigvis også skulle have udtaget blodprøver. Bioanalytikeren spurgte en sygeplejerske om, hvorfor stuenumrene ikke passede. 4 Kobling af elektronisk patientidentifikation til elektroniske patientsystemer Elektronisk patientidentifikation koblet til elektroniske patientsystemer er taget i brug en del steder i verden, og det forventes ifølge den internationale litteratur at have en stor fremtid for sig. I litteraturen ses beskrevet to systemer: Identifikation ved hjælp af stregkoder (2) og ved hjælp af radiofrekvens (3). Anvendelsen af stregkoder har den største udbredelse. Denne metodik kræver anvendelse af en håndholdt laser aflæser. Ved brug af radiofrekvensteknologien kan en chip på patienten enten konstant udsende signaler (over større afstande) til en aflæser (aktiv chip) eller kun afgive en indbygget information (over kort afstand), når chippen aktiveres af aflæseren (passiv chip). Elektroniske patientidentifikationssystemer er beskrevet anvendt til forbedring af patientsikkerhed inden for transfusion af blodprodukter og medicinadministration (2,4). Patientidentifikationen sammenholdes med aflæsning af informationer på den anvendte medicin eller blodprodukt. Ved medicinering kobles teknikken sammen med elektroniske patientmedicineringsmoduler. Det er vist, at en række procedurer vedrørende identifikation af patienten ved ankomst til sygehus, blodprøvetagning, fremfinding af blod og administration af blod blev forbedret efter indførelse af elektronisk stregkodeidentifikation (5,6). Andre undersøgelser har vist reduktion af medicineringsfejl efter indførelse af elektronisk medicinordination og elektronisk patientidentifikation (7,8). Men de nye systemer er ikke ufejlbarlige. Der er dels tekniske, organisatoriske og uddannelsesmæssige problemer med indførelsen af denne nye teknologi samt fejl, der har med selve systemet at gøre. Det er dels utilsigtede hændelser af samme type, som i de ovenfor refererede utilsigtede hændelser i forbindelse med anvendelse af ID-armbånd: manglende compliance fra personalets side (9), ombytning af patienters armbånd (10) 8
9 samt nye problemer bestående i manglende eller fejlagtige stregkoder på medicinen (7). I den af Sundhedsstyrelsen gennemførte spørgeskemaundersøgelse blev der stillet spørgsmål om sygehusene koblede elektronisk patientidentifikation til elektroniske patientsystemer. Seks sygehuse svarede ja, til at de koblede elektronisk patientidentifikation til Elektronisk Patientmedicin Modul. Koblingen sker ved elektronisk aflæsning af stregkoder på ID-armbåndene. Det drejer sig om fem sygehuse i det tidligere H:S samt om sygehusene i Nordsjælland. Implementeringen er på meget forskellige stadier på de seks sygehuse, og ingen steder er man nået til at implementere systemet på et helt sygehus. Dette er imidlertid intentionen, ligesom det er intentionen at implementere systemet på de øvrige sygehuse i Region Hovedstaden. I regionen overvejes det, at anvende systemet i forbindelse med administration af blodprodukter. En hæmatologisk afdeling i en anden region har oplyst, at et projekt om elektronisk transfusionskontrol er iværksat for ambulante patienter. I Sundhedsstyrelsens vejledning om blodtransfusion (11) er følgende anført: Anvendelse af identifikationsarmbånd med personnummer i stregkode er en betydelig forbedring af patientsikkerheden. Såfremt der på afdelingen anvendes identifikationsarmbånd, som aflæses med håndholdt stregkode-læser, skal der være en markering i stregkoden, der dokumenterer, at en håndholdte stregkodelæser har aflæst stregkoden på selve identifikations-armbåndet og ikke eksempelvis på forsiden af journalen. Tilsvarende gælder for anden elektronisk patientidentifikation. Afslutningsvis skal det anføres, at spørgeskemaundersøgelsen viste, at to sygehuse koblede elektronisk patientidentifikation til EPJ-systemer. 5 Konklusion I høringsudgaven af Den Danske Kvalitetsmodel er det vedrørende patientidentifikation anført: For at sikre korrekt patientidentifikation kan særlige tiltag overvejes for alle, men specielt hos børn eller inhabile patienter som følge af medicinpåvirkning, psykisk lidelse, bevidsthedssvækkelse eller bevidstløshed eller ved sproglige vanskeligheder; disse tiltag kan være fx ved anvendelse af identifikationsarmbånd med navn og CPR-nummer. Denne formulering er næsten identisk med Sundhedsstyrelsens vejledning om patientidentifikation. Imidlertid har spørgeskemaundersøgelsen vist, at 9
10 ID-armbånd er indført på næsten alle afdelinger på alle landets sygehuse, og at der som minimum er anført navn og CPR-nummer på armbåndene. Rapporterne til DPSD viser imidlertid, at der er et potentiale for forbedring af patientsikkerheden, som kan bestå i altid at påsætte ID-armbånd, når det er indført som standardprocedure i en afdeling at sikre korrekt information på båndet at være opmærksom på risikoen for at forbytte ID-armbånd mellem patienter rutinemæssigt at anvende ID-armbåndet som led i den konkrete patientidentifikation at de sygehuse, som benytter afdelingsidentifikation på ID-armbån- dene skal være opmærksomme på at udskifte dem, hvis patienten skifter afdeling. En særlig problemstilling udgør ID-armbånd til psykiatriske patienter, hvor der ikke er den samme tradition for brug af det som for somatiske patienter. Dette er blandt andet begrundet i hensynet til ikke at stigmatisere patienterne, f.eks. langtidsindlagte patienter der er i en udslusningsfase og i forbindelse hermed opholder sig en del af tiden uden for sygehuset. Det eneste sygehus i spørgeskemaundersøgelsen, som ikke benyttede sig af IDarmbånd og ikke havde planer herom, var et psykiatrisk sygehus. Der er et nyt potentiale for forbedring af patientsikkerheden ved kobling af elektronisk aflæsning af stregkoder på ID-armbånd til elektroniske patientsystemer eller ved aflæsning af radio frekvens signaler fra en påsat chip. I Danmark er man nået længst med at koble læseraflæsning af stregkoder til Elektronisk Patient Medicinmodul. Anvendes ID-armbånd til dette formål, og formentlig i en nærmere fremtid også til administration af blodprodukter, skærpes kravene til, at oplysningerne på båndene er korrekte og verificerede. Det vil formentlig kræve en særlig instruks for identifikation og påsætning af ID-armbånd og en særlig datastruktur for de oplysninger, der påføres båndet. På baggrund af udviklingen på området vil Sundhedsstyrelsen påbegynde arbejdet med at revidere vejledningen om patientidentifikation. 10
11 6 Litteratur 1. Vejledning om identifikation af patienter og anden sikring mod forvekslinger i sundhedsvæsenet. Sundhedsstyrelsen Dzik WH. New technology for transfusion safety. British Journal of Haematology. 2006; 136: Dzik S. Radio frequency identification for prevention of bedside errors. Transfusion 2007; 47: Patterson ES et al. Fifteen Best Practice Recommendations for Bar- Code Medication Administration in the Veterans Health Administration. Joint Commission Journal on Quality and Safety 2004; 30: Davies A. et al. End-to-end electronic control af the hospital transfusion process to increase the safety of blood transfusion: Strengths and weaknesses. Transfusion. 2006; 46: Murphy MF. & Kay JDS. Barcode identification for transfusion safety. Current Opinion in Haematology 2004; 11: Cochran GL. Errors Prevented by and Associated with Bar-Code Medication Administration Systems. Joint Commission Journal on Quality and Patient Safety 2007; 33: Franklin BD et al. The impact of a closed-loop electronic prescribing and administration system on prescribing errors, administration errors and staff time: a before-and-after study. Quality and Safety in Health care 2007; 16: Patterson ES et al. Compliance with Intended Use of Bar Code Medication Administration in Acute and Long-Term Care: An Observational Study. Human Factors 2006; 48: McDonald CJ. Computerization Can Create Safety Hazards: A Bar- Coding Near Miss. Annals of Internal Medicine 2006; 144: Vejledning om blodtransfusion. Sundhedsstyrelsen
Resumé Beskriver hvornår og hvordan der foretages patientidentifikation, herunder brug af patientarmbånd.
Faglig høring LEDELSESGODKENDELSE Dato: 08.02. 2013 Titel Patientidentifikation, regional retningslinje Tekstforfatter Peter Barner-Rasmussen Hans Henrik Bøttger Jeanette Finderup Solveig Gram Fagligt
Læs mereTEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter
TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter 2007 DPSD Dansk Patientsikkerhedsdatabase Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter Sundhedsstyrelsen
Læs mereTEMARAPPORT 2006: Forberedelse af patienter forud for operative eller andre invasive indgreb og større billeddiagnostiske undersøgelser
TEMARAPPORT 2006: Forberedelse af patienter forud for operative eller andre invasive indgreb og større billeddiagnostiske undersøgelser 2006 DPSD Dansk Patientsikkerhedsdatabase Temarapport 2006: Forberedelse
Læs mereEr procedurerne i vejledningen: Sikring mod forvekslinger ved kirurgiske indgreb: De fem trin implementeret på de kirurgiske afdelinger?
Er procedurerne i vejledningen: Sikring mod forvekslinger ved kirurgiske indgreb: De fem trin implementeret på de kirurgiske afdelinger? Sundhedsstyrelsen, juli 2008 Er procedurerne i vejledningen: Sikring
Læs mereEr ledelsen på de psykiatriske afdelinger bekendt med temarapporten: selvmordsforsøg under indlæggelse. i rapporten implementeret?
Er ledelsen på de psykiatriske afdelinger bekendt med temarapporten: Selvmord og selvmordsforsøg under indlæggelse og er anbefalingerne i rapporten implementeret? Sundhedsstyrelsen, august 2008 Er ledelsen
Læs mereCARDIOTOCOGRAFI. En spørgeskemaundersøgelse på landets fødeafdelinger
CARDIOTOCOGRAFI En spørgeskemaundersøgelse på landets fødeafdelinger 2008 Cardiotocografi en spørgeskemaundersøgelse på landets fødeafdelinger Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL:
Læs mereMEDICINGENNEMGANG OG HØJRISIKOMEDICIN
MEDICINGENNEMGANG OG HØJRISIKOMEDICIN Medicingennemgang og højrisikomedicin Indledning Projektet Sikker Psykiatri er et samarbejde mellem Danske Regioner, TrygFonden, Det Obel-ske Familiefond og Dansk
Læs mereSikring mod forvekslinger ved kirurgiske indgreb: De fem trin Vejledning
Sikring mod forvekslinger ved kirurgiske indgreb: De fem trin Vejledning 1 De fem trin 4 1.1 Informeret samtykke 4 1.1.1 Øjeblikkeligt behandlingsbehov 4 1.2 Markering af operationssted 4 1.3 Identifikation
Læs mereHændelsestyper og variable med definitioner. Implementeres i DPSD 1.januar 2006
Hændelsestyper og variable med definitioner. Implementeres i DPSD 1.januar 2006 1 Sundhedsstyrelsen har besluttet, at rapporter indsendt til styrelsen fra 1. januar 2006 skal være kategoriseret i henholdsvis
Læs merePATIENTSIKKERHED. Sker der patientidentifikation i din klinik?
PATIENTSIKKERHED Sker der patientidentifikation i din klinik? 1 Forord Der sker af og til fejl med patientidentifikationen. Kunne det også ske i din egen klinik? De fleste fejl med patientidentifikation
Læs mereBilag til SUU alm. del. spørgsmål 610: Oversigt over Dansk Psykiatrisk Selskab eksempler på overflødig dokumentation:
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 610 Offentligt Bilag til SUU alm. del. spørgsmål 610: Oversigt over Dansk Psykiatrisk Selskab eksempler på overflødig
Læs mereSupplerende elektronisk beslutningsstøtte i det fælles medicinkort
Supplerende elektronisk beslutningsstøtte i det fælles medicinkort Baggrund. Fejlmedicinering er et fokusområde for sundhedsmyndigheder og regioner, og der er et ønske fra den kliniske side om et bedre
Læs mereRegionale sygehusdokumenter - Lægemiddelgivning, ver. 5
Side 1 af 6 Sygehusvæsen - Regionale sygehusdokumenter - Generelle/tværgående patientforløbstemaer - Medicinering Regionale sygehusdokumenter Udskrevet er dokumentet ikke dokumentstyret. Dokumentbrugere:
Læs mereStatus-rapport Opsætningskontrol ved transfusion af blodkomponenter 2018
Formål: På baggrund af resultater fra flere projekter på monitorering af elektronisk opsætningskontrol ved transfusion af blodkomponenter, se bilag 1, er der på det regionale transfusionsråd taget beslutning
Læs mereStatusrapport for UTH i speciallægeklinik. Årsrapport 2014
Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Statusrapport for UTH i speciallægeklinik Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Årsrapport 2014 Denne rapport indeholder
Læs mereVejledning om identifikation af patienter og anden sikring mod forvekslinger i sundhedsvæsenet
VEJ nr 9808 af 13/12/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 1. oktober 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, 5-1010-144/1 Senere ændringer
Læs mereKvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet
Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596265 Kapitel til sundhedsplan kvalitet Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links til andre hjemmesider
Læs mereÅrsrapport Generelt om UTH i Speciallægepraksis. - UTH i Speciallægepraksis
Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Årsrapport 2015 - UTH i Speciallægepraksis Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Der er i 2015 rapporteret 57 utilsigtede
Læs mereNYHEDSBREV. Dansk Patientsikkerhedsdatabase. Hvad skal der ske i 2015? Indhold:
JANUAR 2015 ÅRGANG 4 NYHEDSBREV 1 Indhold: Dansk Patientsikkerhedsdatabase Hvad skal der ske i 2015? Opgørelser fra 2014 Udmeldinger siden sidst Om Læringsenheden Hvad skal der ske i 2015? Patientombuddets
Læs mereStregkoder i klinikken barrierer for brug. Hanne Fischer SAFE Sygehusapotekernes og Amgros Forsknings- og udvilingsenhed
Stregkoder i klinikken barrierer for brug Hanne Fischer SAFE Sygehusapotekernes og Amgros Forsknings- og udvilingsenhed Barrierer for brug af stregkodesystemer ved dispensering og administration af lægemidler
Læs mereNOTAT. Sygeplejerskestuderendes ansvar & kompetence i forhold til medicingivning og behandling med blodkomponenter. Resumé.
VIA University College Sygeplejerskestuderendes ansvar & kompetence i forhold til medicingivning og behandling med blodkomponenter Resumé Instruksen vedrører sygeplejestuderende ved VIA University College
Læs mereRegler for ansvar for medicinering og forebyggelse af medicineringsfejl. Anne Mette Dons Chef for Tilsyn Sundhedsstyrelsen
Regler for ansvar for medicinering og forebyggelse af medicineringsfejl Anne Mette Dons Chef for Tilsyn Sundhedsstyrelsen Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler Vejl. nr. 9429 af 30/06/2006
Læs mereLægemidler og patientsikkerhed - et bud fra Infomatum
Lægemidler og patientsikkerhed - et bud fra Infomatum Hvem er vi? 2004 Dansk Lægemiddel Information A/S og Den Almindelige Danske Lægeforening opretter Infomatum A/S Selskabets formål: indsamle, bearbejde
Læs mereAnvendelse af tvang i psykiatrien Anvendelse af tvang i psykiatrien Sundhedsstyrelsen, 2010
ANVENDELSE AF TVANG I PSYKIATRIEN 2008 2010 Anvendelse af tvang i psykiatrien 2008 Sundhedsstyrelsen, 2010 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: psykiatri,
Læs mereSYGEPLEJESTUDERENDES ANSVAR & KOMPETENCE I FORHOLD TIL MEDICINGIVNING OG BEHANDLING MED BLODKOMPONENTER
Instruksen vedrører sygeplejestuderende ved VIA University College Sygeplejerskeuddannelsen i Randers under uddannelse efter Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor i sygepleje BEK nr 29 af
Læs merePatientforløb og journalføring: 1.b. Instruks om sundhedsfaglig dokumentation. Personalet kender og følger instruksen
Status handleplaner for Sygeplejen i CSO Egedal Kommune pr. 1.5.2018. Målepunkt Fund Gennemførte indsatser Patientforløb og journalføring: 1.b. Instruks om sundhedsfaglig dokumentation. Personalet kender
Læs mereÅRSRAPPORT FOR PRODUKTFEJL OG TILBAGE- KALDELSER AF LÆGEMIDLER 2012
ÅRSRAPPORT FOR PRODUKTFEJL OG TILBAGE- KALDELSER AF LÆGEMIDLER 2012 2013 Årsrapport for indberetninger af produktfejl og tilbagekaldelser af lægemidler i 2012 Sundhedsstyrelsen, 2013 Sundhedsstyrelsen
Læs mereREDEGØRELSE. Tysk kvindes død på parkeringspladsen ved Regionshospitalet
Hospitalsenheden Vest Ledelsessekretaritatet Gl. Landevej 61 DK-7400 Herning Tel. +45 9927 2727 REDEGØRELSE Tysk kvindes død på parkeringspladsen ved Regionshospitalet Ringkøbing Dato 22-04-2008 PØJ/åz
Læs merePlejecentre. Erfaringsopsamling fra det risikobaserede tilsyn 2017
Erfaringsopsamling fra det risikobaserede tilsyn 2017 Maj 2018 Kolofon Titel på udgivelsen: Plejecentre - Erfaringsopsamling fra det risikobaserede tilsyn 2017 Udgivet af: Styrelsen for Patientsikkerhed
Læs mereTEMA: Patientsikkerhed ved elektrochok (ECT)
Til ledelse og sundhedspersonale på psykiatriske afdelinger TEMA: Patientsikkerhed ved elektrochok (ECT) Patientsikkerhed ved elektrochok (ECT) Styrelsen for Patientsikkerhed, december 2015 Publikationen
Læs merePåbuddet kan ophæves, når Styrelsen for Patientsikkerhed ved et nyt tilsynsbesøg har konstateret, at påbuddet er efterlevet.
Resumé til offentliggørelse Haderslev Kommunes Rusmiddelcenter (tidligere Haderslev Misbrugscenter) Styrelsen for Patientsikkerhed har den 8. juni 2018 givet påbud til Haderslev Kommunes Rusmiddelcenter
Læs mereTAKSTBEREGNING FOR SYGEHUSENE
TAKSTBEREGNING FOR SYGEHUSENE 2008 Takstberegning Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Omkostningsdatabase; Fordelingsregnskab; Takstberegning; Takstgrundlag;
Læs mereSundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.
Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i Hillerød Kommune 2014 Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i Hillerød Kommune 2014 Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.
Læs mereUdskrivningsaftaler og koordinationsplaner i psykiatrien
Udskrivningsaftaler og koordinationsplaner i psykiatrien 2011 Udskrivningsaftaler og koordinationsplaner i psykiatrien Sundhedsstyrelsen, 2011. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.
Læs merePsykiatrien Region Sjælland, Psykiatrihuset Nørregade Ringsted. Sagsnummer 001/0002/07 inspektion af Sikringsafdelingen 30.
Psykiatrien Region Sjælland, Psykiatrihuset Nørregade 54 4100 Ringsted Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. +45 33 13 25 12 Fax +45 33 13 07 17 www.ombudsmanden.dk post@ombudsmanden.dk Personlig henvendelse:
Læs mereBosteder. Erfaringsopsamling fra det risikobaserede tilsyn 2017
Erfaringsopsamling fra det risikobaserede tilsyn 2017 Juni 2018 Kolofon Titel på udgivelsen: Bosteder - Erfaringsopsamling fra det risikobaserede tilsyn 2017 Udgivet af: Styrelsen for Patientsikkerhed
Læs mereBilag 1: Handleplaner for Sygeplejen i CSO Egedal Kommune
Bilag 1: Handleplaner for Sygeplejen i CSO Egedal Kommune 2017 2018. Målepunkt Fund Indsats Ansvarlig/ Tidsplan Patientforløb og journalføring: Opfølgning 1.b. Instruks om sundhedsfaglig dokumentation.
Læs mereSYGEPLEJESTUDERENDES ANSVAR & KOMPETENCE I FORHOLD TIL MEDICINGIVNING OG BEHANDLING MED BLODKOMPONENTER
SYGEPLEJESTUDERENDES ANSVAR & (rev. 201 ) Instruksen vedrører sygeplejestuderende ved VIA University College Sygeplejerskeuddannelsen i Randers under uddannelse efter Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor
Læs mereKommunerapport Hedensted kommune 2 / 14
Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn med plejehjem i Hedensted Kommune 2015 Titel Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn med plejehjem i Hedensted Kommune 2015 Styrelsen for Patientsikkerhed, 2016. Publikationen
Læs mereBEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet
BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter
Læs mereUnderudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009
REGION HOVEDSTADEN Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009 Sag nr. 2 Emne: Medicinering i psykiatrien 1 bilag Region Hovedstaden Underudvalget for psykiatri og socialområdet
Læs mereRegionshospitalet Randers Kvalitetsafdelingen Kvalitetskonsulent: Stefanie Andersen April 2015. Skyggeforløb af patienter med ondt i maven
Skyggeforløb af patienter med ondt i maven 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Hvad er skyggemetoden?... 3 Fremgangsmåde... 3 Resultater... 4 Den faktiske ventetid... 4 Oplevelsen
Læs mereTilsyn og Sundheds-it. Overlæge Lena Graversen Sundhedsstyrelsen Nordisk Tilsynskonference, Tromsø 2011
Tilsyn og Sundheds-it Overlæge Lena Graversen Sundhedsstyrelsen Nordisk Tilsynskonference, Tromsø 2011 Sundheds-it Medicineringssystemer fx EPM FMK- fælles medicinkort EPJ-elektronisk patientjournal Prøve-svarssystemer,
Læs mereSundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning
Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2009 Medicinsk Teknologivurdering 2009; 11(1) Sundhedsøkonomisk
Læs mere27. november 2014. Utilsigtede hændelser
Utilsigtede hændelser slide 2 Martin E. Bommersholdt Oversygeplejerske i Patientombuddets læringsenhed. Dansk Patientsikkerhedsdatabase Koordination - statslige myndigheder om UTH. Presse, Bidrag til Folketingsspørgsmål,
Læs merePatientsikkerhed & Kvalitetsforbedring i Psykiatrien Fællesintro Workshop 2
Patientsikkerhed & Kvalitetsforbedring i Psykiatrien Fællesintro Workshop 2 Fakta om Psykiatrien Kort & godt Kvalitet & patientsikker hed 100 100 100 200 200 200 300 300 300 400 400 400 Fakta 100 Hvor
Læs mereSundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i Frederikshavn Kommune
Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i Frederikshavn Kommune 2014 Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i Frederikshavn Kommune 2014 Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres med tydelig
Læs mereDer er ikke evidens for, at dosisdispensering gør noget godt for patienten. Apoteket pakker tit forkert medicin i dosisposerne
Dosisdispensering giver medicineringsfejl ved sektorskifte Der er ikke evidens for, at dosisdispensering gør noget godt for patienten Dosisdispensering er tidskrævende! Dosisdispensering i gør det svært
Læs mereTil: Patientsikkerhedsrådet. Notat om parakliniske undersøgelser i praksissektoren
. Koncern Plan og Udvikling Enhed for Patientsikkerhed Til: Patientsikkerhedsrådet Afsnit 023 Hvidovre Hospital Kettegård Allé 30 2650 Hvidovre Telefon 38623862 Direkte 38626964 Fax 36323607 Web www.regionh.dk
Læs mereMålepunkter vedr. stofmisbrugsbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder
Målepunkter vedr. stofmisbrugsbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Forberedelse forud for tilsynsbesøget Forud for besøg: Når der sendes et varslingsbrev til et stofmisbrugsbehandlingssted
Læs mereREGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for Planlagt indlagte patienter på
REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Kommentarsamling for Planlagt indlagte patienter på REUMATOLOGISK U Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser
Læs mereSomatiske sygehusafdelinger
Erfaringsopsamling fra det risikobaserede tilsyn 2017 med fokus på patienter med diagnosen KOL Juni 2018 Kolofon Titel på udgivelsen: Somatiske sygehusafdelinger - Erfaringsopsamling fra det risikobaserede
Læs mereDDKM Den Danske Kvalitetsmodel
Lektion 5 DDKM Den Danske Kvalitetsmodel Indhold: Formål Omfang og temaer Opbygning af standarder Sammenhæng til PDSA og processer Basisvurdering/selvevaluering Interne survey 1 Kvalitetsudvikling 193.
Læs mereElektronisk patientjournal til osteoporose-ambulatorium - en medicinsk teknologivurdering
Elektronisk patientjournal til osteoporose-ambulatorium - en medicinsk teknologivurdering 2008 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2008; 8(1). Medicinsk Teknologivurdering Elektronisk patientjournal
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Retningslinjer for sygeplejestuderendes medvirken ved medicinhåndtering Indhold 1.0 Indledning... 3 2.0 Ansvarsfordeling i klinikken... 4 3.0 Delegering af medicingivning...
Læs mereTAKSTBEREGNING FOR SYGEHUSENE
TAKSTBEREGNING FOR SYGEHUSENE 2009 Takstberegning for sygehusene Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Omkostningsdatabase; Fordelingsregnskab; Takstberegning;
Læs mereVentet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet
Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering
Læs merePatientsikkerhed til patientorganisationer
Læringssæt 7 PowerPoint præsentation 1 Patientsikkerhed til patientorganisationer November 2006 Patientsikkerhed til patientorganisationer PowerPoint præsentationen findes i elektronisk form på den medfølgende
Læs mereSundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Hørsholm Kommune
J. nr. 4-17-256/1 Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i Hørsholm Kommune 2009 Sundhedsstyrelsen Embedslægerne Hovedstaden Borups Allé 177, Blok D-E 2400 København NV Tlf. 72 22 74 50 Fax 72 22 74 20
Læs mereMonitorering af pakkeforløb for kræft 2.-4. kvartal 2008
Sundhedsudvalget 28-9 SUU alm. del Bilag 421 Offentligt Monitorering af pakkeforløb for kræft 2.-4. kvartal 28 Monitorering af pakkeforløb for kræft, 2.-4. kvartal 28 Uddrag og citater er kun tilladt med
Læs mereLUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Indlagte patienter. Region Hovedstaden 25-03-2015
LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Indlagte patienter Region Hovedstaden 25-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten
Læs mereAkkreditering af almen praksis - status pr
Akkreditering af almen praksis - status pr. 10.08.2018 Afvikling af nævnsmøder I perioden 1. januar 2016 til 10. august 2018 har Akkrediteringsnævnet behandlet 1257 surveyrapporter efter eksternt survey
Læs mereÅrlig opfølgning på specialeplanen STATUSRAPPORTER OG MONITORERING
Årlig opfølgning på specialeplanen STATUSRAPPORTER OG MONITORERING 2017 Årlig opfølgning på specialeplanen Sundhedsstyrelsen, 2017. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen
Læs mereSundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted:
Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder hvor der udføres lægelig patientbehandling Endelig tilsynsrapport Overordnet ansvarlig/ virksomhedsansvarlig læge: Arne Nyholm Gam Behandlingssted:
Læs merePATIENTSIKKERHED Focus uge 2013. Kirurgisk Afdeling i Herning
PATIENTSIKKERHED Focus uge 2013 Kirurgisk Afdeling i Herning FORMÅLET At øge opmærksomheden på utilsigtede hændelser og patientsikkerhed At have fokus på, at der kan ske UTH og UTH skal indberettes At
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012
Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene August 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes
Læs mereSundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted:
Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder hvor der udføres lægelig patientbehandling Endelig tilsynsrapport Overordnet ansvarlig/ virksomhedsansvarlig læge: Anne Buus Behandlingssted: HUS
Læs mereREGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for ambulante patienter på
REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015 Kommentarsamling for ambulante patienter på Samsø Sundheds- og Akuthus Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser
Læs mereLUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter i børne- og ungdomspsykiatrien. Region Midtjylland
LUP Psykiatri 2015 Regional rapport Indlagte patienter i børne- og ungdomspsykiatrien Region Midtjylland 17-12-2015 Indledning I efteråret 2015 blev patienter på børne- og ungdomspsykiatriens dag- og døgnafsnit
Læs mereTilsynsrapport Opfølgende tilsyn E - huset. Adresse: Thorsgade , 2200 København N. Kommune: København.
Tilsynsrapport 2011 Opfølgende tilsyn E - huset 12. januar 2012 J.nr. 5-2911-36/1/DOT Embedslægerne Hovedstaden Borups Allé 177, blok D- E 2400 København NV Tlf. 7222 7450 Fax 7222 7420 Dir. tlf. E-post
Læs mereRevisionsvejledning til National Standard for Identiteters Sikringsniveauer (NSIS)
Revisionsvejledning til National Standard for Identiteters Sikringsniveauer (NSIS) Status: Version 2.0 Version: 18.01.2019 1 Indledning Dette dokument indeholder en revisionsvejledning til version 2.0
Læs mereFysioterapeuterne Esbjerg
Fysioterapeuterne Esbjerg Standardsæt for Fysioterapeuter Standardversion: 1 Standardudgave: ## Akkrediteringsstatus: Akkrediteret Begrundelse for akkrediteringsstatus: Alle indikatorer er helt opfyldt
Læs mereTværsektoriel Audit Henvisninger og Epikriser
Hospitalsenheden Vest Regionshospitalet Holstebro Staben Kvalitet og Udvikling kvalitetogudvikling@vest.rm.dk www.vest.rm.dk Tværsektoriel Audit Henvisninger og Epikriser Hospitalsenheden Vest og almen
Læs mereSundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted:
Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder hvor der udføres lægelig patientbehandling Endelig tilsynsrapport Overordnet ansvarlig/ virksomhedsansvarlig læge: Lian Tving Behandlingssted: TVING.NET
Læs mereLUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter i børne- og ungdomspsykiatrien. Region Sjælland
LUP Psykiatri 2015 Regional rapport Indlagte patienter i børne- og ungdomspsykiatrien Region Sjælland 17-12-2015 Indledning I efteråret 2015 blev patienter på børne- og ungdomspsykiatriens dag- og døgnafsnit
Læs mereAkkrediteret. Marianne Bille Wegmann Kirurgi Jægersborg Allé 16, Charlottenlund. har opnået følgende status:
Marianne Bille Wegmann 201111 Kirurgi Jægersborg Allé 16,1 2920 Charlottenlund har opnået følgende status: Akkrediteret efter 1. version af DDKM for Praktiserende speciallæger og lever hermed op til det
Læs mereStyrelsen for Patientsikkerheds tilsyn med private behandlingssteder
Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn med private behandlingssteder hvor der udføres lægelig patientbehandling Endelig tilsynsrapport Overordnet ansvarlig/læge: Julius Vindbjerg Nissen Behandlingssted:
Læs mereBørnemodtagelsen. Formål: At sikre en hurtig og effektiv modtagelse af indlagte børn.,.. Typer af indlæggelser i BØMO:
Børnemodtagelsen. Børnemodtagelsen (BØMO) er afdelingen P12 s akutte modtageafsnit, hvor børn, der henvises elektivt eller akut, modtages og observeres. BØMO modtager KUN børn til indlæggelse og er således
Læs mereHæmatologisk afdeling Herlev Hospital
Hæmatologisk afdeling Herlev Hospital Spørgeskemaet er udsendt til 155 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 63 % af disse svarede på spørgeskemaet. På landsplan
Læs mereVejledning i Elektronisk rapportering af UTH
Vejledning i Elektronisk rapportering af UTH UTILSIGTEDE HÆNDELSER Sundhedsloven ( 198-202) giver sundhedspersoner og personer, der handler på disses ansvar, pligt til at rapportere utilsigtede hændelser,
Læs mereSpecialiseret retspsykiatri
LUP Psykiatri 2015 Indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit Specialiseret retspsykiatri 17-02-2016 Indledning I efteråret 2015 blev indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske
Læs mereTilsynsrapport 2010 Opfølgende besøg Hune Plejecenter
J. nr.: 1-17- 134/6 P nr.: 1003381649 Tilsynsrapport 2010 Opfølgende besøg Hune Plejecenter Adresse: Hansensvej 2, 9492 Blokhus Kommune: Jammerbugt Leder: Gruppeleder/ social og sundhedsassistent Jonna
Læs mereSundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted:
Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder hvor der udføres lægelig patientbehandling Endelig tilsynsrapport Overordnet ansvarlig/ virksomhedsansvarlig læge: Carl Johan Fasting Erichsen Behandlingssted:
Læs mereDrikkemønstre og oplevede konsekvenser
Drikkemønstre og oplevede konsekvenser Drikkemønstre og oplevede konsekvenser Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 6 23 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Forebyggelse, alkohol, alkoholvaner Kategori:
Læs mereRapportering af utilsigtede hændelser i Region Hovedstaden
Rapportering af utilsigtede hændelser i Region Hovedstaden Jacob Anhøj Afdelingslæge H:S Lov om patientsikkerhed kort sagt Oplysningspligt Sundhedspersonalet Handlepligt Sygehusejerne Formidlingspligt
Læs mereLUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter i børne- og ungdomspsykiatrien. Region Nordjylland
LUP Psykiatri 2015 Regional rapport Indlagte patienter i børne- og ungdomspsykiatrien Region Nordjylland 17-12-2015 Indledning I efteråret 2015 blev patienter på børne- og ungdomspsykiatriens dag- og døgnafsnit
Læs merePatientsikkerhedsrundering Afdeling. Formål: Kigge, være nysgerrig på hverdagen og undersøge om vi gør vi det vi siger vi gør
Patientsikkerhedsrundering Afdeling. Formål: Kigge, være nysgerrig på hverdagen og undersøge om vi gør vi det vi siger vi gør Område og mulige spørgsmål Referencer Notater Patientsikkerhed organisering
Læs mereBrøndby Kommune Social- og Sundhedsforvaltningen Park Alle Brøndby.
Brøndby Kommune Social- og Sundhedsforvaltningen Park Alle 160 2605 Brøndby E-mail: social@brondby.dk j.nr. 4-17-239/1/VIBR Vedr.: Embedslægeinstitutionens tilsyn med plejeboligenheder i 2006. Embedslægeinstitutionen
Læs mereUdredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE
Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016.
Læs mereLUP Psykiatri Regional rapport. Pårørende til indlagte patienter. Region Syddanmark
LUP Psykiatri 2015 Regional rapport Pårørende til indlagte patienter Region Syddanmark 11-02-2016 Indledning I efteråret 2015 blev pårørende til indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om
Læs mereLyngby-Taarbæk Kommune Social- og Sundhedsforvaltningen Ældreafdelingen Toftebæksvej 12 2800 Lyngby social@ltk.dk
Lyngby-Taarbæk Kommune Social- og Sundhedsforvaltningen Ældreafdelingen Toftebæksvej 12 2800 Lyngby social@ltk.dk Vedr.: Embedslægeinstitutionens tilsyn med plejeboligenheder i 2006. Embedslægeinstitutionen
Læs mereSundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted:
Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder hvor der udføres lægelig patientbehandling Endelig tilsynsrapport Overordnet ansvarlig/ virksomhedsansvarlig læge: Sven Trautner Falck Healthcare
Læs mereGenerelt om UTH i speciallægepraksis
Regionshuset Viborg Koncern Kvalitet Årsrapport 2016 Arbejdet med utilsigtede hændelser i speciallægepraksis Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Der er
Læs mereStyrelsen for Patientsikkerheds tilsyn med private behandlingssteder
Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn med private behandlingssteder hvor der udføres lægelig patientbehandling Endelig tilsynsrapport Behandlingssted: Adresse: Danske Lægers Vaccinations Service, Vejle
Læs mereREGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Afsnitsrapport for indlagte patienter på
REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013 Afsnitsrapport for indlagte patienter på M3 Medicinsk Sengeafsnit Diagnostisk Center Hospitalsenhed Midt 13-04-2014 Den Landsdækkende Undersøgelse
Læs mereBrugeradfærd i idræts- og kulturhuse - Målinger med RFID teknologi Suenson, Valinka
Aalborg Universitet Brugeradfærd i idræts- og kulturhuse - Målinger med RFID teknologi Suenson, Valinka Publication date: 2011 Document Version Accepteret manuscript, peer-review version Link to publication
Læs mereREGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for ambulante patienter på
REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015 Kommentarsamling for ambulante patienter på Fælles Medicinsk Ambulatorie M - Randers Regionshospitalet Randers Den Landsdækkende Undersøgelse af
Læs mereOrientering om Embedslægeinstitutionens rapport om dødsfald blandt 18-64 årige beboere på de socialpsykiatriske bocentre
Dato: 31-08-2006 Sagsnr.: 316263 Dok.nr.: 1930856 Orientering om Embedslægeinstitutionens rapport om dødsfald blandt 18-64 årige beboere på de socialpsykiatriske bocentre 1. Generelt om rapporten Embedslægeinstitutionen
Læs mereBrugerundersøgelse af e-journal
Når Viden skaber resultater--- Danske Regioner Brugerundersøgelse af e-journal Ledelsesresume Marts 2009 Danske Regioner Brugerundersøgelse af e- journal Ledelsesresume Marts 2009 Version 1.0 Dato 2009-03-12
Læs mereÅrsrapport 2013. Utilsigtede hændelser i Almen Praksis
Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Årsrapport 2013 Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Utilsigtede hændelser i Almen Praksis Dato 16-01-2014 Lene Bjerregård
Læs mere