Teamarbejde blandt lærere og undervisere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Teamarbejde blandt lærere og undervisere"

Transkript

1 Teamarbejde blandt lærere og undervisere En baseline-analyse i Uddannelseslaboratoriet Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium oktober 2013

2 2 Teamarbejde blandt lærere og undervisere En baseline-analyse i Uddannelseslaboratoriet Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium oktober 2013 Udarbejdet af Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium, som er bevilliget af Den europæiske socialfond og Region Hovedstaden. For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence, please contact: Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium /v Teknisk Erhvervsskole Center og Professionshøjskolen Metropol. TEC Nordre Fasanvej Frederiksberg C Metropol Tagensvej København N Projektchef Dorrit Sørensen, Copyright 2013, Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium

3 3 Indhold Indledning... 4 Tidligere undersøgelser af teamsamarbejde... 5 Lærerkompetencer udvikles bedst i lærerteam... 5 Lærersamarbejde og organiseringsformer... 6 Hvad forstår vi ved et team?... 6 Analysens grundlag og resultater... 7 Teamkarakteristika... 7 Formål med teammøder... 8 Oplevelser af gevinster og udfordringer ved teamarbejde... 8 Behov for udvikling... 9 Teamarbejde set fra et ledelses- og udviklingsmæssigt perspektiv Metodisk om analysen Undersøgelsens validitet Pilotinterview Spørgeskemaundersøgelse Semi-strukturerede interview Spørgeguide til afdækning af teamarbejde (ledelse) Referencer... 17

4 4 Indledning Udvikling af uddannelsespraksis på de danske uddannelsesinstitutioner udfolder sig i stigende grad i et teamarbejde mellem lærere/undervisere, der arbejder sammen om undervisningsplanlægning såvel som didaktiske indsatsområder. Teamet er det sted, hvor lærere/undervisere kan drøfte uddannelsesudvikling, dele erfaringer og arbejde med konkret undervisningspraksis. Derfor er team også et centralt fokusområde i Uddannelseslaboratoriet, hvor eksperimenter er sat i gang blandt lærere/undervisere på de erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner. I praksis optræder teamarbejdet forskelligt på forskellige uddannelsesinstitutioner - og inden for forskellige fagområder på den enkelte institution. Denne baseline-analyse viser, at teamarbejde generelt er en udefineret størrelse, og at der er behov for at arbejde mere professionelt med vores forståelse af team såvel som den praktiske udførsel af teamarbejde. For at skabe et velfunderet vidensgrundlag for fremadrettede eksperimenter i Uddannelseslaboratoriet er det nødvendigt, at vi får indsamlet viden om, hvordan team fungerer på de deltagende institutioner, og hvor de centrale udfordringer er. Der er i denne baseline-analyse fokus på beskrivelse af praksis, som den ser ud i dag, og de oplevede gevinster og udfordringer ved teamarbejdet. Formålet med baseline-analysen er at inspirere til kommende eksperimentidéer om team. Om data og metode for undersøgelsen (se også side 14) Spørgeskemaundersøgelse: Vi har i en spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere, der er organiserede i team på de deltagende institutioner, spurgt til erfaringer med teamarbejde. Dette er gjort ud fra ønsket om at få et indblik i, hvordan team anvendes som organiseringsform i institutionernes arbejde, og hvordan teamarbejdet kan være med til at skabe fleksibilitet i og mellem uddannelserne. Der er udsendt 193 spørgeskemaer og modtaget 91 besvarelser. Det giver en svarprocent på 47 pct. Der er besvarelser fra CPH West, KEA, SOCU C, Metropol og TEC. Langt hovedparten af respondenterne er lærere eller undervisere. Kun 5 pct. er vejledere, og 12 pct. er ledere. 8 pct. Af har mindre end et års erfaring, mens 28 pct. har været ansat ved den nuværende institution i mellem 1-3 år, 19 pct. i tre-fem år, og hele 45 pct. af respondenterne har været ansat i mere end fem år. Interview: For at få et indblik i hvordan institutionerne på ledelsesplan forholder sig til team, har vi afholdt interviews med ledelsesmedarbejdere på de deltagende institutioner.

5 5 Tidligere undersøgelser af teamsamarbejde Forskning om teamarbejde på danske erhvervsskoler er til dags dato begrænset. Derfor er der til baggrund for denne undersøgelse taget udgangspunkt i den nyeste forskning om teamarbejde på danske folkeskoler. Forskningschef ved UCC Lise Tingleff Nielsen har i sin Ph.d.-afhandling fra 2012 undersøgt teamsamarbejde blandt 860 lærere på 28 folkeskoler i tre danske kommuner (Nielsen 2012:77,107). Nielsens afhandling har fungeret som en referenceramme i forbindelse med både pilotundersøgelse, udvikling af spørgeskema og analyse. Ideen om, at vi må forstå praksis, før vi kan sige noget om teamarbejdes udfordringer og muligheder, er ført med ind i denne baseline-analyse. Metodisk er undersøgelsen inspireret af den antropologiske tradition for at udfordre det selvfølgelige, blandt andet ved hjælp af dybdegående interview og kvalitativ refleksion over mere kvantitative spørgeskemadata. Lærerkompetencer udvikles bedst i lærerteam Meget forskning peger på, at udviklingen af lærernes kompetencer sandsynligvis udvikles i samarbejde med andre lærere eller i lærerteam, og der synes at være opnået en udbredt konsensus blandt uddannelsesforskere om, at lærernes teamsamarbejde kan fremme læringsmiljøet (Fibæk Laursen & Pedersen, 2011). Der er ifølge Bent B. Andersen, som er forskningsleder ved Institut for Uddannelse og Pædagogik på Aarhus Universitet, videnskabeligt belæg for, at udvikling indefra skaber et bedre læringsmiljø og bedre læringsresultater, og han mener, at det vigtige er, at lærerne mødes i professionelt samarbejde om udfordringerne i klasserummet i stedet for selv at skulle finde alle løsninger på udfordringerne. Ifølge Andresen betyder lærersamarbejdet meget både for forbedringen af praksis og skoleudvikling. Som eksempel refererer han til en svensk undersøgelse, hvor en forsker havde kigget nærmere på implementering af it i undervisningen, lærersamarbejde og skoleudvikling. Den svenske forsker har i studiet besøgt fire skoler med forskellige skolekulturer. Den ene af skolerne var kollektivt orienteret, dvs. deres undervisningspraksis var præget af stor åbenhed, og underviserne talte åbent om udfordringerne i klasserummet. Modsat forholdt det sig på en af undersøgelsens andre skoler, hvor der aldrig blev talt åbent om, hvad der foregik bag klasseværelsets lukkede dør. Da den svenske forsker nogle år senere kom tilbage på skolerne, var der sket store ændringer i organisering og tilrettelæggelse af undervisningen ift. implementering af it på den skole, som havde en åben kultur, imens der stort set ikke var sket noget på den skole, der var præget af lukkethed. Andresen mener, at det viser, at lærerne bliver nødt til at dele deres erfaringer fra klasserummet med hinanden og finde fælles løsninger på de udfordringer, de har. At arbejde med udviklingen af teamsamarbejde får også vægt i et nyt udviklingsinitiativ på Tech College Aalborg. Med udgangspunkt i Ny Nordisk Skole har man her udarbejdet et tiltag, hvor man vil skabe et pædagogisk paradigmeskift via udviklingen af en særlig læringskultur, der skal kendetegne EUD, EUX og HTX (igangsættes ved skolestartsåret 2013/2014) (Ny Nordisk Skole, 2013). I forhold til at arbejde med lærerteams, er det tanken, at alle medarbejdere skal arbejde med et pædagogisk paradigmeskift og en pædagogisk analyse- og udviklingskultur, hvor de enkelte lærerteams skal arbejde med selvevaluering og reflektere over centrale spørgsmål som: - Hvordan bliver elever på skolen dygtigere? Hvordan bliver vi ambitiøse på alle elevers vegne? Hvordan arbejder vi med at mindske betydningen af den sociale arv? Hvordan bliver vi bedre til at udvikle en professionel viden og praksis sammen? Hvordan løfter vi omdømmet og bliver et positivt tilvalg for den unge? Hvordan er min praksis, hvorfor ser den ud som den gør, og hvad vil vi som team gerne udvikle? Der etableres i den forbindelse et pædagogisk kraftcenter og eksperimentarium, som deres netværksinstitutioner også deltager i.

6 6 Lærersamarbejde og organiseringsformer I et studie om organisering af lærersamarbejde peger Per Fibæk Laursen og Mogens Jin Pedersen på, at der på trods af den udbredte enighed om, at samarbejde har en fremmende effekt på læringsmiljøet endnu ikke kan påvises en sammenhæng mellem lærernes samarbejde og de organiseringsformer, der i de sammenhænge gøres brug af (Fibæk Laursen & Pedersen, 2011, s. 98). De har derfor designet og gennemført en undersøgelse, som har til formål at belyse sammenhængene mellem elevpræstationer og lærernes samarbejde og samarbejdsformer. I deres studie påviser de endnu engang, at jo bedre samarbejdet mellem lærerne på skolen er, jo højere er elevernes karakterer ved de afsluttende prøver 1. De finder videre en statistisk sikker sammenhæng mellem det samlede antal af teamorganiseringsformer, der anvendes på skolen, og elevernes karakterer. Med andre ord præsterer eleverne bedre, jo flere organiseringsformer skolen anvender. Denne sammenhæng gælder både, når man ser på, hvor mange af de tre organiseringsformer (fagteam, klasseteam og årgangsteam) skolen anvender, og når man sammenligner skoler med alle tre former med skoler, der kun anvender én eller slet ingen af organiseringsformerne (op.cit. s. 105). Videre finder Fibæk Laursen og Pedersen, at der er en positiv sammenhæng mellem anvendelse af klasseteam i en længere årrække og elevernes faglige præstationer blandt elever med en svag til moderat social baggrund. Der findes ingen selvstændige sammenhænge mellem brugen af hverken afdelingsopdeling eller nogen af de øvrige teamorganiseringsformer og elevkarakterer. Der er en positiv sammenhæng mellem en høj kvalitet af lærernes samarbejde og lærertrivsel, men der findes derudover ingen øvrige statistisk sikre sammenhænge. Hvad forstår vi ved et team? Alle ved, hvad et team er, men hvordan fungerer team i praksis på de erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner? Hvad er fordelene ved at organisere sig i team, og hvor er de store udfordringer? Det er spørgsmål som disse, der har inspireret denne baseline-analyse, hvorfra data præsenteres i dette notat. Notatet vil være udgangspunktet for at udvikle ideer til eksperimenter, der sigter mod at imødekomme nogle af de udfordringer, der opstår ved teamarbejde 2. Den primære viden er indhentet via en spørgeskemaundersøgelse gennemført i september 2013 (se boks: Om data og metode ). Der er som sagt ikke tidligere foretaget analyser af teamarbejde på de erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner. I denne baseline-analyse har vi derfor ladet os inspirere af forskningen på grundskoleområdet, herunder særligt Lise Tingleff Nielsens (2012) empiriske undersøgelse af lærerteam på 28 danske folkeskoler. Her defineres team som formelt organiserede lærersamarbejdsrelationer, og teamet bliver set som et rum, hvor lærere i fællesskab kan se på, tale om, stille spørgsmål til og ikke mindst arbejde og eksperimentere med konkret undervisning (Nielsen 2012:11). I teamet kan der udvikles individuelle og fælles kompetencer, som kan bidrage til nye og bedre læringsmuligheder for eleverne/studerende. Erfaringer fra praksis viser dog, at dette kan være nemmere sagt end gjort. 1 I denne kontekst har de målt på elevernes eksamenskarakterer ved 9. klasses afgangseksamen i dansk og matematik. 2 Teamarbejde som fænomen er i Uddannelseslaboratoriet placeret under Udviklingslaboratorium for Ledelse og styring den eksperimenterende organisation (program 3). Dette udviklingslaboratorium retter fokus mod uddannelseseksperimenter på ledelses- og organisationsniveau.

7 7 Analysens grundlag og resultater Af pilotundersøgelsen, som blev afholdt forud for spørgeskemaundersøgelsen, fremgik det, at man institutionerne imellem ikke taler om team på samme måde. Hvor nogle institutioner skelner mellem former for team, taler andre kun om én form for team, mens andre igen slet ikke bruger betegnelsen team men eksempelvis modulmøder. For at kunne sammenligne team på de forskellige institutioner, valgte vi i spørgeskemaundersøgelsen at spørge til erfaringer med henholdsvis fagteam (dvs. fag-faglige team fx mekanik eller alment-faglige team fx dansk), holdteam (dvs. team omkring ét eller flere hold) og andre team (fx ad hoc team, ledelsesteam eller projektteam). I spørgeskemaundersøgelsen satte vi fokus på de forskellige typer af team, der arbejdes i, og hvilke karakteristika og fordele disse typer team har. En række spørgsmål har også givet viden om generelle forhold ved det at arbejde i team. Teamkarakteristika I dette afsnit gennemgås de resultater, som kom til syne ud fra spørgeskemaundersøgelsen i forhold til, hvilke typer af team respondenterne arbejder i, hvor mange der deltager i de enkelte team, og hvor meget tid der bruges på teammøderne. Disse spørgsmål har haft til formål at give indblik i nogle af de mere generelle karakteristika, der kendetegner teamarbejdet. Først og fremmest har vi set på, hvordan respondenterne fordeler sig på de enkelte typer af team. Af besvarelserne fremgår det, at 66 pct. af respondenterne arbejder i fagteam, 86 pct. arbejder i holdteam, og 68 pct. arbejder i andre team Fagteam 66 Holdteam 86 Andre team Figur 1: Fordeling af respondenter på typer af team i procent. Med hensyn til antallet af deltagere i de enkelte team er der ikke de store forskelle på de tre typer team. Der kan derfor ikke tales om en sammenhæng mellem type af team og størrelsen. Flere end 60 pct. af respondenterne svarer, at deres team har færre end 6 medlemmer, mens cirka 25 pct. svarer, at deres team er på mellem 6-11 medlemmer. Kun omkring 5 pct. svarer, at deres team er på mellem personer. Det vil sige, at mindre team på under 6 medlemmer dominerer billedet, mens det kun er andre team, der har mere end 17 medlemmer.

8 8 Herudover ser vi, at der i fagteam og holdteam indgår henholdsvis 28 pct. og 17 pct. ledere. I sammenhold med dette svarer respondenterne om andre team, at der her indgår 43 pct. ledere. Et sidste karakteristika, der her fremhæves er, at der er variation i tidsforbruget for de enkelte typer af team. Omkring 45 pct. svarer, at de i såvel fagteam som holdteam mødes en gang ugentligt, mens mellem pct. svarer, at de mødes en gang månedligt i deres fagteam og holdteam. Stort set ingen af respondenterne nøjes med et halvårligt eller årligt møde i holdteam, mens 11 pct. har halvårlige møder i deres fagteam. Mødefrekvensen i andre team skiller sig lidt ud. Her udtrykker 30 pct. af respondenterne, at de mødes ugentligt, 54 pct. at de mødes månedligt, og 14 pct. at de mødes halvårligt. Tre pct. har i deres andet team kun møde en gang om året. Formål med teammøder For at få viden om formålet med teammøderne har vi bedt respondenterne svare på en række forhold vedrørende det senest afholdte teammøde, de har deltaget i. Undersøgelsen tegner et billede af, at arbejdsopgaverne, som team varetager, varierer mellem de forskellige typer team. Mens arbejdsopgaver som konkret undervisningsplanlægning er på dagsordenen i både i fagteam og holdteam (henholdsvis 89 og 82 pct.), så svarer langt de fleste (91 pct.), der deltager i andre team, at det i deres team er strategi og udvikling, der prioriteres. Kun 40 pct. svarer, at deres andet team bruger tid på konkret undervisningsplanlægning. Drift er den opgave, der blev prioriteret højest på sidste møde i holdteamene, mens den prioriteres som nummer tre i fag-teamene. Her er det til gengæld undervisningsplanlægning og rammer for elevernes læring, der gives henholdsvis første og anden prioritet på møderne. En vigtig pointe er, at rammer for elevernes læring vægtes næsthøjest i alle tre teamtyper, hvilket peger på, at kerneydelsen er i fokus. For både fagteam og holdteam varetages også understøttelse af det kollegiale fællesskab i teamregi. Henholdsvis 70 pct. og 77 pct. svarer, at det kollegiale samarbejde understøttes i teamet. For andre team er dette kun tilfældet for 40 pct. af respondenterne. I forlængelse af dette udtrykker alle respondenter på tværs af teamtyperne, at det sociale samvær (i form af ikke-faglige samtaler) blev vægtet lavest på det senest afholdte teammøde. Også mødeformalia, som dagsorden og referat, kommer ind i bunden af listen over de elementer, der prioriteres på teammøderne. Oplevelser af gevinster og udfordringer ved teamarbejde I den sidste del af spørgeskemaet har vi bedt respondenterne nævne de tre mest positive gevinster såvel som de tre største udfordringer ved teamarbejdet, Spørgsmålets åbne karakter muliggjorde, at respondenterne frit kunne udtrykke, hvad der umiddelbart faldt dem ind i forhold til udbytte såvel som begrænsninger. For overskuelighedens skyld har vi valgt at gruppere respondenternes svar i fire overordnede kategorier, som på bedst mulig vis kan rumme flest mulige svar. a. Gevinster Størstedelen af respondenterne nævner, at den primære fordel ved teamarbejde er, at det muliggør sparring og videndeling mellem kollegaer. Dette har mere end hver tredje angivet, som den vigtigste gevinst ved samarbejdet. Herefter følger formuleringer som tværfagligt samarbejde, fagligt udbytte og

9 9 faglige diskussioner som vigtige gevinster. Også koordinerings- og planlægningsmuligheden nævnes hyppigt. Cirka hver sjette respondent nævner det sociale element som den vigtigste gevinst, for eksempel i formuleringen tid til at tale med mine kolleger, giver arbejdsglæde, hyggeligt og fællesskabet. Figur 2: Hyppighed i forekomst af gevinster ved team målt på antal. b. Udfordringer Af udfordringer ved teamarbejdet peges der på manglende struktur og mødeledelse. Hver tredje respondent svarer, at forhold som der arbejdes inkonsekvent og ad hoc, der er forskellige prioriteter, og der arbejdes uden rammer og målsætning er udfordringer i teamarbejdet. Få respondenter markerer frustrationer ved teamsamarbejdet, når de eksempelvis skriver, at det er godt, fordi man kan brokke sig over andre, eller tiden skal jo gå med noget Figur 3: Hyppighed i forekomst af udfordringer ved team målt på antal. Behov for udvikling Flere end halvdelen (59 pct.) af undersøgelsens respondenter er enige eller meget enige i, at vi har brug for at lære mere om at arbejde i team. Hele 73 pct. er enige eller meget enige i, at samarbejdet i team gør dem mere sikker i forhold til undervisningen, og 97 pct. er enige eller meget enige i, at det er vigtigt, at man i temaet bruger tid på at udvikle undervisningen. Ingen af respondenterne er enige i, at undervis-

10 10 ningen ville blive bedre, hvis de ikke arbejdede i team dette tegner et billede af, at teamarbejde spiller en central rolle på institutionerne, men at der samtidig er behov for at blive klogere på, hvordan teamarbejdet udfolder sig på bedst mulig vis. Teamarbejde set fra et ledelses- og udviklingsmæssigt perspektiv Som supplement til spørgeskemaundersøgelsen er der afholdt et interview på hver af de fem uddannelsesinstitutioner, hvoraf fire er ledelsesrepræsentanter, og en er underviser, der arbejder med teamudvikling. I de følgende afsnit fremhæves nogle af de pointer, som kom til syne i interviewene. Her skal det understreges, at disse pointer er knyttet til et ledelses- og udviklingsmæssigt perspektiv til forskel for spørgeskemaerne. De forskellige informanter befinder sig på forskellige niveauer i organisationerne og er derfor ikke direkte sammenlignelige. Alligevel giver de fem interview et muligt bud på, hvordan man på institutionerne forholder sig til team. Hvor spørgeskemaerne har henvendt sig til lærere/undervisere, der indgår i den konkrete teampraksis, har interviewene i højere grad været centreret omkring den strategi, der går forud for teamorganiseringen. Fælles for interviewene fremtræder idéen om, at team handler om samarbejde mellem kollegaer. Men hvordan samarbejdet udfoldes, er der forskellige forståelser af på de fem institutioner. Nogle fremhæver, at de små afdelinger kan leve deres eget liv indenfor de overordnede rammer, institutionen har for teamarbejde. Andre taler om, at teamarbejde ligger i blodet. På de fem institutioner er der tradition for, at der ligger en dagsorden klar forud for mødet, samt at der ved hvert møde vælges en referent og en ordstyrer. Udvalgte pointer fra de fem interviews vil blive præsenteret i alfabetisk rækkefølge. CPH West, Afdelingsleder På CPH West er der tale om en brydningstid i forhold til, hvordan man ser på team. Det, der i dag kaldes selvstyrende team, har udviklet sig over de seneste år. Den individualisering af eleverne, som man oplevede i forbindelse med reform 2000 gjorde, at elever kunne befinde sig på mange forskellige niveauer, på forskellige projekter og tilegne sig forskellige kompetencer på forskellige tidspunkter. Denne måde at forstå den enkelte elev på gjorde, at læreren ikke blot kunne planlægge sin egen undervisning, gå ind i et lokale og aflevere den i stedet krævede det fælles forberedelse og et stort overblik, og derfor blev det tætte samarbejde i teamet for alvor nødvendigt. Samtidig blev dette et opgør med den privatpraktiserende lærer. For at få indblik i og kunne styrke elevernes kompetencer indførte man elevplaner. Alle team har nu fokus på fælles forberedelse- Hvor nogle team har møderne skemalagte, aftaler andre teammøderne fra gang til gang. Den fleksible planlægning med fokus på eleverne er essensen af, hvordan team betragtes. Alle har en fælles opgave i at få eleven færdiguddannet. Den daglige drift i hverdagen, eksempelvis logistiske flytninger, krav etc. udfordrer denne opgave. Det er naturligt nok, at der må tages højde for driften, men det er et irritationsmoment. Derfor er teamene nu i gang med at blive omstruktureret. Der er skåret ned på teammøderne og oprettet LP-grupper 3, der skal behandle de pædagogiske udfordringer løbende. Det vil sige, at teammøderne i praksis nu ofte er driftsmøder, der fungerer effektivt, da det nu er klart defineret, hvilket møde man går ind til, og hvilke problemer der skal løses. 3 LP-modellen er en analysemodel, der har til formål at opnå en utvetydig forståelse af de faktorer, som udløser, påvirker og opretholder adfærds-, trivsels- og læringsproblemer i skolen. Modellen indeholder således ikke metoder, der beskriver, hvordan lærere skal takle de enkelte udfordringer i skolehverdagen. Om LP-modellen, se: (besøgt ).

11 11 Det centrale element i teamarbejdet er, at det er her forberedelsen sker det er her, der skabes sammenhæng. KEA, Uddannelseschef Med udgangspunkt i egne erfaringer bliver det om KEA forklaret, at undervisere på det enkelte semester indgår i modulteam. På første semester er der eksempelvis ti undervisere fra forskellige fagområder, og der deler man undervisningen ind i tre moduler plus en introuge. Hver underviser indgår her i et modulteam med andre fagområdeundervisere. En tovholder på hvert modul sørger for planlægning af semesteret. De enkelte møder tilrettelægges af koordinatorer, der laver dagsorden og skaber fremdrift i mødet. Ved møderne er der fokus på videndeling. Der er yderligere faste punkter på dagsordenen omkring organisationen og udvikling på KEA. Møderne afrundes med en status på, hvordan folk har det, og om der er noget, der påvirker trivslen i medarbejdergruppen. En central succesparameter for teamarbejdet er, at folk deltager i møderne og er engagerede. Det er også ved teammøderne at lederne får kendskab til tilstedeværende ressourcer i forhold til KEA s udvikling og projekter. Fra starten var der nogen modstand mod, at planlægning af undervisningen skulle foregå i team og dermed i fællesskab. For de fleste undervisere er det løbende blevet tydeligere, hvad værdien af teamorganisering er. Teamenes mødestruktur og forventninger hertil er ikke nedskrevet. De overordnede planer for hvornår møderne afholdes findes i et årshjul sammen med alle andre aktiviteter, men selve flowet og indholdet af møderne ligger ifølge uddannelseslederen i blodet : Det står ingen steder. Men når man fortæller det, så bliver det sådan en overleveret fortælling, som når morfar fortæller om den gang han var i Afrika. Så kan man bare huske det. Planlægning af samarbejdet med erhvervsvirksomheder spiller på KEA en central rolle og bliver til stadighed en vigtigere del af undervisningen, samtidig med at det kræver megen korrespondance og løbende justering. Da denne planlægning forudsætter, at underviserne er ude hos virksomhederne, er det vanskeligt at varetage dette i teamet med den nuværende teamstruktur. Selvom virksomhedssamarbejde fylder mere og mere, er der endnu ikke nedskrevet procedurer for, hvordan dette gøres bedst, og hvordan man i teamet kan hjælpes ad med at planlægge disse forløb. En af de største udfordringer, som teamene arbejder med, er at gøre uddannelserne fleksible og koordinere undervisningen blandt såvel kolleger som med eksterne samarbejdspartnere. Metropol, Ledelseskonsulent På Metropol kommer det til udtryk, at teamene er organiserede forskelligt afhængigt af uddannelse. Grundet de seneste års implementering af nye nationale studieordninger, hvor uddannelserne opdeles i moduler, er der opstået nye behov for, hvordan man organiserer sig på de enkelte uddannelser. På de små uddannelser er alle underviserne ofte samlet i ét team, mens dette er vanskeligt på de større uddannelser, hvor der i stedet findes flere team. Grundet uddannelsernes forskellige omfang, er der behov for forskellige strukturer. De fleste uddannelser har etableret modulteam, hvor undervisningen på de enkelte moduler planlægges og koordineres. Desuden er underviserne på flere moduler ofte samlet i større enheder. Derudover sid-

12 12 der der i faglige-pædagogiske team undervisere med fra de forskellige moduler. Denne matrixstruktur har til formål at sikre koordinering gennem hele uddannelsen. På nogle uddannelser har man for at sikre kontinuiteten for de studerende i løbet af uddannelsen, organiseret underviserne i team som går på langs af uddannelsen, hvilket i grove træk betyder, at den ene halvdel af de studerende møder den ene halvdel af underviserne, mens den anden halvdel af de studerende, møder den anden halvdel af underviserne. Uddannelser med forskellige studieretninger har organiseret team med studieretningen som omdrejningspunkt. Organiseringen i team har til formål at håndtere forskellige udfordringer. I praksis er det dog vanskeligt at imødekomme de forskellige uddannelsers behov. De enkelte team kører selv møderne, men strukturerne meldes som regel ud fra ledelsen. Den gode teamdeltager forventes at indgå i arbejde med koordinering, planlægning af undervisning og skabe sammenhæng på tværs. Netop at skabe sammenhæng på tværs har dog vist sig at være yderst komplekst. Derfor er der et behov for at sætte mere fokus på gensidig sparring, supervision og kompetenceudvikling. I udviklingen af team er det vigtigt, at der sættes fokus på den enkelte uddannelseskontekst frem for at køre det hele over en kam. Grundet de komplekse uddannelser på Metropol er teamarbejdet vanskeligt, men også en nødvendighed. Som ledelseskonsulenten udtrykker det: Her kan du ikke arbejde fuldstændig selvstændigt. Det kan ikke lade sig gøre med de mange krav til høj faglighed, progression, sammenhæng på tværs af fag, samt en synlig rød tråd hele vejen gennem uddannelsen. Det er virkeligt komplekst. SOSU C, Underviser (indgår i udvikling af teamarbejde) På SOSU C er man i gang med at afprøve mindre team frem for tidligere at have haft større team. Årsagen til udviklingen har blandt andet været, at det i de store team kan være vanskeligt at få dialog i gang om hverdagsmæssige problemstillinger, og at det er svært at dele viden, når man er så mange. Tit er møderne derfor endt som koordinationsmøder frem for pædagogisk-faglige. Med den nye teamstruktur kommer der nemmere fokus på udfordringerne. Her er der fire-fem lærere fra hvert hold, der mødes én time ugentligt og diskuterer holdet, og hvordan det går med eleverne. Ifølge underviseren giver det rigtig god mening at arbejde i team på denne måde, særligt fordi der rettes opmærksom mod at skabe en rød tråd gennem uddannelsen på det enkelte hold. At man er færre mand om bordet, gør det nemmere at handle på de konkrete udfordringer. Efter de store teammøder gik man ofte hjem med frustrationer over ikke at have nået nok og ikke fået taget hånd om egne bekymringer. Oplevelsen af de nye team er, at der kommer fokus på det, der er vigtigt. Yderligere bevirker de mindre teammøder, at der nemmere etableres en fællesskabsfølelse, hvor man hjælper hinanden med at finde løsninger. Noget der dog kan mangle i de små team, er de faglige diskussioner omkring det samlede forløb og på tværs af teamene derfor er det vigtigt at have større fora som personalemøder og årlige pædagogiske dage, hvor temaer på tværs af teamene kan diskuteres. En god teamdeltager sørger for at alle får taletid, at man holder sig opdateret og gennemtænker dagsorden, inden mødet går i gang. Der kunne være god idé i, at få forventninger til teamdeltageren formuleret på skrift, så alle medarbejdere har en fælles forståelse af, hvad man teamet skal kunne. Nu beror det på den nyansattes evner til at stikke en finger i jorden og lure kulturen af.

13 13 TEC På TEC understreges det, at det i driften af en moderne uddannelsesinstitution er centralt, at medarbejderne samarbejder om at løse opgaverne. Team ses netop som et samarbejdende organ. Som det forklares: For mig handler det grundlæggende om samarbejde og om at kvalificere udvikling og undervisning. Mange dygtige lærere har arbejdet for sig selv gennem lang tid. Det kan der sagtens komme god undervisning ud af, men det kunne også godt være, man kunne gøre det endnu bedre - jo flere øjne der kigger ind des bedre. Teamarbejdet er også en mulighed for at skabe nærhed og dialog. Eksempelvis i forbindelse med at drøfte OK13, der har sat mange nye emner på dagsordenen. Her kan teamorganiseringen bruges til at få drøftet relevante emner, såsom at underviserne nu skal være mere til stede på deres arbejdsplads. På TEC bliver der arbejdet målrettet med at udvikle teamene, eksempelvis gennem et samarbejde med eksterne konsulenter. Nu er spørgsmålet, hvordan erfaringerne herfra bliver til vedvarende løsninger for teamet i en TEC-dagligdag. En udfordring med særligt fokus er, at det kan være svært for nyansatte at komme ind i teamene, da der kan være en tendens til, at teamene lukker sig om sig selv og bliver en eksklusiv lille gruppe af lærere, der holder tingene for sig selv. Dette er en fare, vi skal være opmærksomme på. For at være en god teamdeltager skal man være en engageret lærer, som ønsker at forstå, hvordan man på TEC arbejder og udvikler. Her refereres der til tidligere oplevelser, eksempelvis hvor biologilæren har undret sig over at skulle arbejde sammen med matematiklæren, når nu personen godt selv kan. Særligt TEC s gymnasielærere arbejder meget fagopdelt. Det vil man gerne gøre op med, og det kan ske i teamet. De opgaver, der skal løses i team, kan være målrettet at planlægge den enkelte elevs forløb, for eksempel i forbindelse med et hovedforløb, hvor hovedforløbslærerne kigger på overgange og sikrer sammenhæng i elevernes undervisning. Der er fokus på, hvad eleverne har lavet, og hvad de har lært. Der skal drøftes, hvis for mange elever får dårlige karakterer. Eksempelvis kunne det handle om kommunikation i nogle overgange, eller at niveauet er for højt. Det er vigtigt at sikre at lærerne arbejde mod samme mål og ikke sætter niveauerne forskelligt. Det kan sikres i et teamsamarbejde. Derudover er der fokus på at inspirere hinanden, dele materialer, videndele og give praksisnære eksempler og undervisningsforslag til hinanden.

14 14 Metodisk om analysen Den samlede analyse består af en spørgeskemaundersøgelse og fem interview. Analysen blev gennemført af en arbejdsgruppe, der har arbejdet ud fra kommissoriet defineret af projektledelsen i Uddannelseslaboratoriet på baggrund af ønske fra program 3 i juli Spørgeskemaundersøgelsen og de fem interview er varetaget af en arbejdsgruppe bestående af Program 3 projektleder Anne-Mette Krifa, analysemedarbejder Line Knudsen, Ph.d. og studentermedhjælper Mathilde Jensen. Formålet er at skabe inspiration og sikre retning i de eksperimenter, som skal igangsættes under indsatsen "teamorganisering". Indledningsvist er der foretage et litteraturstudie omkring temaet, så designet af analysen kunne tage et så validt udgangspunkt som muligt. Undersøgelsens validitet 4 På baggrund af de indsamlede data samt et systematisk analysearbejde forsøger denne baselineanalyse at vise nogle tendenser omkring teamarbejde, som foreløbigt må betragtes som mest sandsynlige. Vi har hentet inspiration i Steiner Kvales (1997) arbejde med håndværksmæssig validering, som omfatter hele forskningsprocessen. Her er ambitionen, at undersøgeren anlægger et kritisk syn på eget arbejde og løbende spørger til, om de foreløbige fund er tilstrækkeligt underbyggede (Nielsen 2012:103). Når vi fremstiller data i analysen, må vi derfor hele tiden have for øje, at tendenserne relaterer sig til det valgte undersøgelsesobjekt og ikke nødvendigvis tegner et repræsentativt billede. Pilotinterview Den første skitse af spørgeskemaet blev sendt ud til alle institutioner, som således havde mulighed for at kommentere på valg af begreber, spørgsmålenes relevans etc. Her blev det tydeliggjort, at teamarbejde omtales forskelligt på de enkelte institutioner. For at finde et fælles sprog var opdelingen af former for team i spørgeskemaet inspireret af Nielsens spørgeskemaundersøgelse på folkeskolerne. For at undersøge om erfaringerne fra folkeskolen kunne overføres til erhvervsuddannelser foretog vi en pilotundersøgelse med ansatte fra erhvervsuddannelsesinstitutioner. I pilotundersøgelsen blev der blandt andet kommenteret på, at man på nogle institutioner slet ikke skelner mellem forskellige team mens andre ikke fandt opdelingen kritisk. Spørgeskemaundersøgelse Spørgeskemaundersøgelsen har haft til hensigt at bidrage til en kortlægning af teamarbejde som fænomen på erhvervsuddannelsesinstitutionerne. Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført af 74 lærere/undervisere, 4 vejledere, 10 ledere og 3 andre, fordelt på erhvervsuddannelsesinstitutionerne CPH 4 I en af de mere kvalitativt funderede definitioner af validitet, handler undersøgelsens validitet (dvs. gyldighed) om, i hvilket omfang observationer og fortolkninger er i stand til at afspejle de fænomener, der er interesse for. De observationer og fortolkninger der er bearbejdet i denne analyse er udsprunget af en fortløbende bevægelse mellem spørgeskemadata, interviewmateriale og forskningsbaseret viden. Netop brugen af forskellige metoder kan give mulighed for en dybere og mere kompleks forståelse af det fænomen, som undersøges (Nielsen 2012:102,106).

15 15 WEST, KEA, Metropol, TEC og SOSU C (N=91). Kontakten til de 91 respondenter er opstået via institutionernes ledelsespersonale. Ideelt set skulle alle undervisere/lærere have modtaget spørgeskemaet, men udvælgelsen er sket for at simplificere undersøgelsen. Som respondentgruppen viser, er det primært lærere/undervisere, der har været målgruppe for undersøgelsen, hvilket skyldes undersøgelsens interesse i lærere/underviseres erfaringer med teamarbejde i praksis. Grunden til, at spørgeskemaet også er sendt ud til ledere, skyldes en nysgerrighed efter at se, om ledere også oplever at indgå i team (eksempelvis ledelsesteam) og om dette team i givet fald har samme formål, opgaver, gevinster og udfordring, som lærer/underviserteam. Herudover ville vi ikke på forhånd afvise, at ledere kan indgå i lærerteam. Udover lærere/undervisere og ledere blev spørgeskemaet sendt ud til vejledere. Fordelingen på de forskellige institutioner ser ud som følger: Svarvalg Modtagere Besvarelser Svarprocent CPH WEST pct. KEA pct. PH Metropol pct. SOSU C pct. TEC pct. I alt pct. Figur 4: Svarprocent per institution Semi-strukturerede interview Som supplement til spørgeskemaundersøgelsen er der afholdt et dybdegående semi-struktureret interview med en ledelsesperson eller anden medarbejder med overblik over teamarbejde fra hver institution. Interviewene foregik på de fem institutioner, tog udgangspunkt i en spørgeguide (se bilag 1) og varede en time. Efterfølgende blev interviewene transskriberede. Interviewene har bidraget med et historisk og mere strategisk blik på, hvordan team placerer sig på de enkelte institutioner. Hvordan har man fra ledelses side valgt at fremme teamarbejde? Hvad kræver det af ledelsen af organisere teamarbejdet? I alle interviews lægges der af informanterne ikke kun vægt på forskelle mellem de forskellige erhvervsuddannelsesinstitutioner men også forskelle indenfor institutionerne. Ligeledes bliver de kæmpe forskelle indenfor Metropol gentaget i interviewet på denne institution men understregning af, at det er umuligt at slå det under en kam. Understreg forskellig viden ift spørgeskema.

16 16 Spørgeguide til afdækning af teamarbejde (ledelse) Introduktion Baggrund Typer af team Præsentation og hensigt med interview (andet led i analysedesign, bidrage med viden om, hvordan der i dag arbejdes med team på de forskellige institutioner) Formalia: Samtykkeerklæring (mulighed for at afbryde interview, tidsramme) Kort beskrivelse af ansættelse, uddannelse og primære opgaver som studieleder Hvis du kort skulle give mig et billede af, hvordan I arbejder i team på X, hvordan ville det så se ud evt. tegne de forskellige typer Hvordan deler I viden om, hvordan team fungerer har I skriftligt materiale, mundtligt materiale om værdier, vision, opgaver etc.? I hvor mange år har I arbejdet med teamstruktur? o Hvor på skolen arbejder I med team? Hvem har ansvaret for at igangsætte og udvikle team? Afholdelse af teammøder, opgaver og udfordringer (grand tour, narrativt om praksis) Fremadrettet Afrunding Hvis du tænker på et typisk teammøde, hvordan forløber det så? Hvis du ikke selv arbejder i team, hvordan forestiller du dig så, det forløber? o Hvad sker der i begyndelsen af mødet, hvad sker der efterfølgende, hvem siger hvad? o Hvem deltager? (stilling etc.) o Hvem har ansvaret for igangsættelse, afholdelse og afslutning af teammøder? o Hvilke opgaver kan team stå overfor, hvad skal der samarbejdes om? o Hvordan oplever du team-deltageres engagement/lærernes engagement omkring team? Hvad kendetegner for dig en god teamdeltager hvad gør vi fremme dette? Hvilke kompetencer er der ved et møde behov for at blive bragt i spil - hvilke kunne man forestille sig kunne blive bedre? Hvad ser du som de største udfordringer ved team? Hvad ser du af muligheder for at kunne komme udfordringerne til livs? Hvad ser du som dit ansvar i forhold til udfordringerne? Hvor meget fylder team i en almindelig arbejdsuge? - For meget, for lidt? Hvor ser du et behov for udvikling af team? - På kort/længere sigt? Hvordan arbejder I med at dele de erfaringer I gør jer om teammøderne? Hvordan kan man med udgangspunkt i den nuværende teamstruktur implementere forbedringer? Alternativ til teamstruktur? Nogle tilføjelser? Tak for din tid

17 17 Referencer Fibæk Laursen, P. & Pedersen, M. J. (2011): Organisering af lærersamarbejdet, i: Andersen, S. C. & Winter, S. C. (red.): Ledelse, læring og trivsel i folkeskolerne. SFI, 11:47. Fibæk Laursen, P. (2013): Kvalitativ analyse af undervisning og lærertænkning, i: Winter, S. C. & Lehmann Nielsen, V. (Red.)(2013): Lærere, Undervisning og elevpræstationer i undervisningen. SFI, 13:09. Graf, S.T., Hansen, J. J & Hansen, T. I. (2012). Læremidler i didaktikken didaktikken i læremidler. Århus: Klim. Hjort-Madsen, P. (2012): Deltagelsesmuligheder i erhvervsuddannelserne. Et kvalitativt studie af skolekulturer på tre erhvervsfaglige grundforløb. Ph.d.-afhandling. Forskerskolen i Livslang Læring, Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, Roskilde Universitet. Lauritsen, H. (19. dec. 2012): Lærerteamet taler om det praktiske ikke om elevernes læring. Folkeskolen. Lüthi, C. (2012): Projekt Gode Læringsmiljøer. En pilotundersøgelse af læringsmiljøer i 9. klasse med henblik på at identificere konkrete problem-,indsats- og vækstområder. Nationalt Videnscenter for Frie Skoler. Nordenbo, S.E., Larsen, M. S., Tiftikçi, N., Wendt, R.E. & Østergaard, S.(2008). Lærerkompetanser og elevers læring i barnehage og skole Et systematisk review utført for Kunnskapsdepartementet, Oslo. 1. udgave, 2. oplag. København: Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag og Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning. For en kondenseret udg. med fokus på klasserumsledelse se Nordenbo, ererkompetencerogeleverslaeringifoerskoleogskole/udgivelser_clearinghouse_ _clearing_no_11_print.pdf Nordenbo, S. E.; Holm, A.; Elstad, E.; Scheerens, J.; Søgaard Larsen, M.; Uljens, M.; Fibæk Laursen, P.; Hauge, T. E. (2010): Input, Process, and Learning in lower secondary schools. A systematic review carried out for The Nordic Indicator Workgroup (DNI). Clearinghouse Research Series, 2010: 6. ouseforskningsserien/sr5-finalversion serie.pdf Nordenbo, S. E. (2011): Forskning i klasserumsledelse. KVaN. Tidsskrift for læreruddannelse og skole. 90, årg Ny Nordisk skole (2013): Pædagogisk paradigmeskift på Tech college Aalborg og udvikling af en særlig læringskultur, der skal kendetegne EUD, EUX og HTX.

18 18 Romme-Mølby, M. (20. marts 2013): Lærere skal løse udfordringer sammen. Nyhed i Gymnasieskolen. pct.c3 pct.a6rere-skal-l pct.c3 pct.b8se-udfordringer-sammen Tingleff Nielsen, Lise Teamsamarbejdets dynamiske stabilitet, en kulturhistorisk analyse af læreres læring i team, ph.d.-afhandling. København: Institut for Uddannelse og Pædagogik: Kbh.: Professionshøjskolen UCC. Winter, S. C. & Lehmann Nielsen, V. (Red.)(2013): Lærere, Undervisning og elevpræstationer i undervisningen. SFI, 13:09.

19 19

20 Partnerne i Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium: 20

Nye evalueringsformer i og af uddannelsespraksis. Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium

Nye evalueringsformer i og af uddannelsespraksis. Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Nye evalueringsformer i og af uddannelsespraksis Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium 2 Introduktion til nye evalueringsformer Her beskrives kort fire nye tilgange som et supplement til evaluering

Læs mere

Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde

Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde Trinmodel målrettet involverede undervisere og eksperimentansvarlige

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Pædagogisk Ledelse p.t.

Pædagogisk Ledelse p.t. Pædagogisk Ledelse p.t. Side 1-11 skoler arbejder med UVM FoU-projekter indenfor Pædagogisk Ledelse under koordinering af NCE - 22 skoler arbejder med UVM FoU-projekter indenfor Fælles didaktisk, pædagogisk

Læs mere

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Workshoppens indhold: Bæredygtig kompetenceudvikling Antropologisk ledelse Antropologisk frafaldsanalyse At lede på viden Tove Christensen

Læs mere

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

Sommeruni 2015. Teamsamarbejde og læringsdata

Sommeruni 2015. Teamsamarbejde og læringsdata Sommeruni 2015 Teamsamarbejde og læringsdata Teamsamarbejde Nedslagspunkter, forskning og perspektiver på modeller til udvikling af pædagogiske strategier i temaet Hvem sagde teamsamarbejde? Teamsamarbejdet

Læs mere

Opfølgning på aftale mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole

Opfølgning på aftale mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole Opfølgning på aftale 2010-12 mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole Evaluering af lærer-pædagogsamarbejdet Fra skoleaftalen 2010-2012, afsnit 4 Udviklingsmål for skolen er følgende initiativer og succeskriterier

Læs mere

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer

Læs mere

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Set fra elever og studerendes perspektiv Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium februar 2014 2 Uddrag af antropologiske frafalds- og

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

Temamøde 10 Evaluering af folkeskolereformen resultater af følgeforskning

Temamøde 10 Evaluering af folkeskolereformen resultater af følgeforskning Temamøde 10 Evaluering af folkeskolereformen resultater af følgeforskning KL s BØRN & UNGE TOPMØDE 2017 Læringsmål: Indblik i nye resultater fra følgeforskningen Perspektiver på, hvordan resultaterne kan

Læs mere

Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015

Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015 Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015 Udvikling af det lærende teams samarbejde og professionalisme 2015-2018 På baggrund af dialog med A.P. Møller fonden og efterfølgende interne

Læs mere

Teamorganisering. En evaluering af teamorganisering og teamsamarbejde på de treårige gymnasiale uddannelser. Temaeftermiddag d. 2.

Teamorganisering. En evaluering af teamorganisering og teamsamarbejde på de treårige gymnasiale uddannelser. Temaeftermiddag d. 2. Teamorganisering En evaluering af teamorganisering og teamsamarbejde på de treårige gymnasiale uddannelser Temaeftermiddag d. 2. maj, 2012 Hvad er meningen? Skolens leder sammensætter for hvert grundforløbsklasse

Læs mere

Inspirationskatalog. Introduktion

Inspirationskatalog. Introduktion Inspirationskatalog Introduktion Inspirations kataloget er udarbejdet på baggrund af de statsfinansierede praksisnære innovationsprojekter. Rammen for de praksisnære innovationsprojekter er sat op omkring,

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Realkompetencevurdering

Realkompetencevurdering Realkompetencevurdering En baseline-analyse i Uddannelseslaboratoriet Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium August 2013 Realkompetencevurdering En baseline-analyse i Uddannelseslaboratoriet Det erhvervsrettede

Læs mere

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i

Læs mere

Teamkoordinator-uddannelsen

Teamkoordinator-uddannelsen Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere

Læs mere

MIO-møde tirsdag

MIO-møde tirsdag MIO-møde tirsdag 19.1.2016 Kvalitet / Tilsyn Projekter Internationalisering 18-02-2016 Finn Arvid Olsson Stabschef 1 Kvalitetstilsyn og Ministeriet Hjemmel i Love og bekendtgørelser Hjemmel i regeringsgrundlaget

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Udviklingscentret på EUC Sjælland

Udviklingscentret på EUC Sjælland Udviklingscentret på EUC Sjælland Udviklingscentret på EUC Sjælland skaber sammenhænge mellem den overordnede kvalitetsudvikling og udviklingen af pædagogisk praksis. Udviklingscentret understøtter løbende

Læs mere

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen.

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Teamsamarbejde og vejledning. SommerUni 2015 Læringslaboratorium 3/8-2015 Britta Vejen, UCC

Teamsamarbejde og vejledning. SommerUni 2015 Læringslaboratorium 3/8-2015 Britta Vejen, UCC Teamsamarbejde og vejledning SommerUni 2015 Læringslaboratorium 3/8-2015 Britta Vejen, UCC Skoleudvikling kræver fælles læreprocesser Som fx kan bestå af strukturerede samtaler i professionelle fællesskaber

Læs mere

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer.

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer. Kvalitetssystem Tovholderinstitutionen har det overordnede ansvar for kvaliteten og for, at den udvikles og sikres i overensstemmelse med lovgivningen, og at der udarbejdes en årsrapport om institutionssamarbejdets

Læs mere

Evaluering af skolens samlede undervisning samt opfølgningsplan 2014/2015

Evaluering af skolens samlede undervisning samt opfølgningsplan 2014/2015 Evaluering af skolens samlede undervisning samt opfølgningsplan 2014/2015 Hvert år opstilles en evalueringsform og metode, hvor et særligt område på Stubbekøbing efterskole evalueres. I 14/15 evaluerede

Læs mere

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Mødevirksomhed mellem Kliniske uddannelsessteder på Fyn og Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense

Mødevirksomhed mellem Kliniske uddannelsessteder på Fyn og Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Mødevirksomhed mellem Kliniske uddannelsessteder på Fyn og Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense University College Lillebaelt 1 TS-dok.nr. 343531 13. januar 2014 Formålet med den beskrevne mødevirksomhed

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere Guide til netværk i fagene med faglige vejledere I denne guide sættes fokus på, hvordan skolens faglige vejledere kan medvirke til at arbejde med implementering af forenklede Fælles Mål, bidrage til den

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Forord I forbindelse med processen omkring implementering af Folkeskolereformen 2014 i Vordingborg Kommune har vi haft en proces i gang siden november 2013. På

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Guide til v-team og klasselærer

Guide til v-team og klasselærer Guide til v-team og klasselærer 2016-17 1 - et moderne gymnasium med stolte traditioner Vision for v-team V-team sikrer fortsat udvikling af studieretninger. V-team skaber tættere relation mellem medarbejdere

Læs mere

Uddannelsesplan Skovbakkeskolen - 1. niveau

Uddannelsesplan Skovbakkeskolen - 1. niveau Uddannelsesplan Skovbakkeskolen - 1. niveau Kultur og særkende Odder Kommune I Odder Kommune er der 3 kommunale byskoler, 1 privat byskole samt 4 landskoler tilkoblet praktikken. Det er en lille kommune,

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Organisering af LP-modellen

Organisering af LP-modellen Hvad er LP-modellen? LP-modellen er udviklet af professor Thomas Nordahl 3-årigt forskningsbaseret projekt En model til pædagogisk analyse og handleplaner udviklet på baggrund af forskningsbaseret viden

Læs mere

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk ledelse' Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Projektbeskrivelse Dette er Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) projektbeskrivelse for evaluering af et kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud?

Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud? Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud? Slutkonference i Preventing Dropout 20. november 2014 Malmö Börshus Baggrund og kontekst Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium

Læs mere

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del Bilag 29 Offentligt. Københavns Tekniske Skole

Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del Bilag 29 Offentligt. Københavns Tekniske Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del Bilag 29 Offentligt Velkommen til Københavns Tekniske Skole Dagens program 9.20: KTS og strategien i lyset af regeringens EUD-reform 10.20: Eux Praktikcenteret

Læs mere

Ledelse af læring og Visible learning

Ledelse af læring og Visible learning Ledelse af læring og Visible learning Katja Christoffersen Lærer Søndermarksskolen Henrik Hallig Skoleleder Søndermarkskolen Oplæg Få kendskab til, hvorfor vi har valgt at arbejde med Synlig læring inspireret

Læs mere

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013 Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet

Læs mere

På vej mod folkeskolereformen marts 2014

På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Bornholm På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål : Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

DET LÆRINGSORIENTEREDE TEAMMØDE. Hvad forskning siger om effektive team

DET LÆRINGSORIENTEREDE TEAMMØDE. Hvad forskning siger om effektive team DET LÆRINGSORIENTEREDE TEAMMØDE Oversigt Hvad forskning siger om effektive team Synlig læring i lærerteamet Mødedagsorden som værktøj Organisering i lærerteam er almindeligt i folkeskolen forskellige typer

Læs mere

Helhedsorienteret undervisning.

Helhedsorienteret undervisning. Helhedsorienteret Undervisning Indledning Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. I perioden 2013-2016 indgår FastholdelsesTaskforce

Læs mere

Evaluering af teamorganisering i Gymnasiet. Tabelrapport lærere

Evaluering af teamorganisering i Gymnasiet. Tabelrapport lærere Evaluering af teamorganisering i Gymnasiet Tabelrapport lærere Dette bilag til EVA s evaluering af teamorganisering i gymnasiet, indeholder i tabelform resultaterne af den spørgeskemaundersøgelse EVA gennemførte

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen

Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen Skole og Forældre i København Kursus for skolebestyrelsesmedlemmer Nyborg Strand oktober 2013 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål

Læs mere

Guide til v-team og klasselærer

Guide til v-team og klasselærer Guide til v-team og klasselærer 2015-16 - et moderne gymnasium med stolte traditioner 1 Vision for v-team V-team sikrer fortsat udvikling af studieretninger. V-team skaber tættere relation mellem medarbejdere

Læs mere

4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION

4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION 4F modellen Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION 01.2015 Hensigten med publikationen Indhold Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes tilgang til professionelle læringsfællesskaber

Læs mere

Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan

Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan Ifølge uddannelsesbekendtgørelsen skal praktikstedet udarbejde en praktikbeskrivelse og uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet modtager studerende (BEK

Læs mere

Læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen

Læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen Læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen Formålet med LP-modellen er at skabe et læringsmiljø, der giver gode betingelser for social og faglig læring hos alle elever. 1 LP-modellen er ingen hekse-kur

Læs mere

SOCIAL KAPITAL I SKOLEN

SOCIAL KAPITAL I SKOLEN SOCIAL KAPITAL I SKOLEN HELDAGSSKOLE, INKLUSION, UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING, AKTIVITETSTIMER, MERE TRIVSEL, MERE FÆLLESSKAB, MERE FYSISK AKTIVITET, MERE UNDERVISNING, NYE KOMMUNIKATIONS- OG SAMARBEJDSSTRUKTURER,

Læs mere

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis Aktionslæring som metode til at udvikle praksis Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis individuals learn only when they wish to do so Reg Revans, 1982 Hvad er AL? At udvikle sin kompetence

Læs mere

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med

Læs mere

Pædagogisk ledelse hvad, hvorfor og hvordan?

Pædagogisk ledelse hvad, hvorfor og hvordan? Pædagogisk ledelse hvad, hvorfor og hvordan? Resultater fra et landsdækkende FoU-projekt på 11 skoler René N. Bloch, Jørgen T. Østergaard & Marianne Riis FoU-konference, 23. februar 2015 Agenda Pædagogisk

Læs mere

Kvalitetsplan. EUC Syd

Kvalitetsplan. EUC Syd Kvalitetsplan EUC Syd Marts 2013 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsplanens opbygning... 3 Trivsels- og tilfredshedsmålinger... 3 2 års model... 3 Elevtrivselsundersøgelse (ETU)... 4 Undervisningsmiljøvurdering

Læs mere

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet

Læs mere

Virksomhedskoncept. Virksomhedssamarbejde - erfaringer og anbefalinger

Virksomhedskoncept. Virksomhedssamarbejde - erfaringer og anbefalinger Virksomhedskoncept SAMARBEJDET GIVER DE UNGE BLOD PÅ TANDEN, OG DE FÅR ØJNENE OP FOR, HVAD DET BETYDER AT TAGE KONTAKT, TURDE SØGE INFORMATION, STILLE SPØRGSMÅLSTEGN VED, HVORDAN MAN SELV KAN ÆNDRE NOGET.

Læs mere

EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD

EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, 2013 Kompetenceudviklingen skal medvirke til at gøre undervisningen bedre og give

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen

1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen Det handler om 1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen 2. Elevernes progression er afhængig af god faglig ledelse 3. Data om faglighed og trivsel

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Gråzonesprog - Formidling i den faglige undervisning

Gråzonesprog - Formidling i den faglige undervisning Gråzonesprog - Formidling i den faglige undervisning Gråzonesprog er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. I perioden 2013-2016 indgår FastholdelsesTaskforce

Læs mere

Workshop 1. Forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på EUD

Workshop 1. Forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på EUD Workshop 1 Forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på EUD Ind i undervisningsrummet på EUD - et forskningsprojekt om EUD-eleverne og deres møde med erhvervsuddannelsernes grundforløb Forsker-praktikernetværkskonference

Læs mere

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune Baggrund I dag har vi arrangeret børnenes liv sådan, at de befinder sig en stor del af tiden i institutioner og skoler sammen med andre børn og på den måde udgør børnene fundamentale betingelser for hinandens

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006

Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse

Læs mere

Procedure for evaluering af undervisning på læreruddannelsen i Aarhus September 2014

Procedure for evaluering af undervisning på læreruddannelsen i Aarhus September 2014 Procedure for evaluering af undervisning på læreruddannelsen i Aarhus September 2014 Krav til evaluering af undervisning. For at sikre kvalitet i undervisningen på VIAs ordinære uddannelser og videreuddannelser

Læs mere

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises

Læs mere

Viby Skole. Lokal Udviklingsplan

Viby Skole. Lokal Udviklingsplan 2014-16 Lokal Udviklingsplan Viby Skole Viby Skole er en moderne og veldrevet folkeskole i Aarhus Kommune, der med sine ca. 80 medarbejdere, 27 klasser og ca. 530 elever formår at være en attraktiv skole,

Læs mere

Evaluering: Læring for alle Favrskov Kommune Marts 2014 Håkon Grunnet

Evaluering: Læring for alle Favrskov Kommune Marts 2014 Håkon Grunnet Evaluering: Læring for alle Favrskov Kommune 2013-15 27. Marts 2014 Håkon Grunnet Kurser. Surveys udsendelser mv. Hold nr. Datoer kursus. Udsendelse spm.-skema: udsendt 1. gang (a) Rykker Udsendelse spm.

Læs mere

Faglige miljøer skal styrke den tværprofessionelle professionshøjskole

Faglige miljøer skal styrke den tværprofessionelle professionshøjskole Kronik Faglige miljøer skal styrke den tværprofessionelle professionshøjskole Laust Joen Jakobsen En stærk sammenhæng mellem forskning, videreuddannelse og grunduddannelse er helt central for professionshøjskolerne.

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO Velkommen til 2. fællesdag for skoleledelser og forvaltning

Ledelse & Organisation/KLEO Velkommen til 2. fællesdag for skoleledelser og forvaltning Ledelse & Organisation/KLEO Velkommen til 2. fællesdag for skoleledelser og forvaltning Om styring af skolens kerneopgave fredag d. 19. februar 2015 Herlev forløb 2014-2015 Ledelse & Organisation/KLEO

Læs mere

Veje til en stærk vejledningskultur. v. Winnie Henriksen, Læringskonsulent

Veje til en stærk vejledningskultur. v. Winnie Henriksen, Læringskonsulent Veje til en stærk vejledningskultur v. Winnie Henriksen, Læringskonsulent Mål med oplægget I reflekterer over og får værdifulde drøftelser om følgende spørgsmål: 1. Hvad er god vejledning? 2. Hvad ledelsens,

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014.

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. CPH WEST har besluttet en længerevarende satsning som Ny Nordisk Skole. Der er defineret 3 konkrete mål for CPH WEST: 1. De faglige

Læs mere

Erhvervsrettet innovation

Erhvervsrettet innovation Erhvervsrettet innovation PROGRAM 1: KOMPETENCER I VERDENSKLASSE UDVIKLINGSLABORATORIET FOR PÆDAGOGISK OG DIDAKTISK PRAKSIS Hvad er på spil? Undervisning i innovation er ofte placeret i særskilte fag frem

Læs mere

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Baggrund for projekt: Faglig Ledelse og vidensrejsen til Ontario, Canada I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF (Tekst sat med rødt, er tilføjelser i forhold til den oprindelige

Læs mere