Teamarbejde blandt lærere og undervisere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Teamarbejde blandt lærere og undervisere"

Transkript

1 Teamarbejde blandt lærere og undervisere En baseline-analyse i Uddannelseslaboratoriet Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium oktober 2013

2 2 Teamarbejde blandt lærere og undervisere En baseline-analyse i Uddannelseslaboratoriet Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium oktober 2013 Udarbejdet af Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium, som er bevilliget af Den europæiske socialfond og Region Hovedstaden. For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence, please contact: Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium /v Teknisk Erhvervsskole Center og Professionshøjskolen Metropol. TEC Nordre Fasanvej Frederiksberg C Metropol Tagensvej København N Projektchef Dorrit Sørensen, Copyright 2013, Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium

3 3 Indhold Indledning... 4 Tidligere undersøgelser af teamsamarbejde... 5 Lærerkompetencer udvikles bedst i lærerteam... 5 Lærersamarbejde og organiseringsformer... 6 Hvad forstår vi ved et team?... 6 Analysens grundlag og resultater... 7 Teamkarakteristika... 7 Formål med teammøder... 8 Oplevelser af gevinster og udfordringer ved teamarbejde... 8 Behov for udvikling... 9 Teamarbejde set fra et ledelses- og udviklingsmæssigt perspektiv Metodisk om analysen Undersøgelsens validitet Pilotinterview Spørgeskemaundersøgelse Semi-strukturerede interview Spørgeguide til afdækning af teamarbejde (ledelse) Referencer... 17

4 4 Indledning Udvikling af uddannelsespraksis på de danske uddannelsesinstitutioner udfolder sig i stigende grad i et teamarbejde mellem lærere/undervisere, der arbejder sammen om undervisningsplanlægning såvel som didaktiske indsatsområder. Teamet er det sted, hvor lærere/undervisere kan drøfte uddannelsesudvikling, dele erfaringer og arbejde med konkret undervisningspraksis. Derfor er team også et centralt fokusområde i Uddannelseslaboratoriet, hvor eksperimenter er sat i gang blandt lærere/undervisere på de erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner. I praksis optræder teamarbejdet forskelligt på forskellige uddannelsesinstitutioner - og inden for forskellige fagområder på den enkelte institution. Denne baseline-analyse viser, at teamarbejde generelt er en udefineret størrelse, og at der er behov for at arbejde mere professionelt med vores forståelse af team såvel som den praktiske udførsel af teamarbejde. For at skabe et velfunderet vidensgrundlag for fremadrettede eksperimenter i Uddannelseslaboratoriet er det nødvendigt, at vi får indsamlet viden om, hvordan team fungerer på de deltagende institutioner, og hvor de centrale udfordringer er. Der er i denne baseline-analyse fokus på beskrivelse af praksis, som den ser ud i dag, og de oplevede gevinster og udfordringer ved teamarbejdet. Formålet med baseline-analysen er at inspirere til kommende eksperimentidéer om team. Om data og metode for undersøgelsen (se også side 14) Spørgeskemaundersøgelse: Vi har i en spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere, der er organiserede i team på de deltagende institutioner, spurgt til erfaringer med teamarbejde. Dette er gjort ud fra ønsket om at få et indblik i, hvordan team anvendes som organiseringsform i institutionernes arbejde, og hvordan teamarbejdet kan være med til at skabe fleksibilitet i og mellem uddannelserne. Der er udsendt 193 spørgeskemaer og modtaget 91 besvarelser. Det giver en svarprocent på 47 pct. Der er besvarelser fra CPH West, KEA, SOCU C, Metropol og TEC. Langt hovedparten af respondenterne er lærere eller undervisere. Kun 5 pct. er vejledere, og 12 pct. er ledere. 8 pct. Af har mindre end et års erfaring, mens 28 pct. har været ansat ved den nuværende institution i mellem 1-3 år, 19 pct. i tre-fem år, og hele 45 pct. af respondenterne har været ansat i mere end fem år. Interview: For at få et indblik i hvordan institutionerne på ledelsesplan forholder sig til team, har vi afholdt interviews med ledelsesmedarbejdere på de deltagende institutioner.

5 5 Tidligere undersøgelser af teamsamarbejde Forskning om teamarbejde på danske erhvervsskoler er til dags dato begrænset. Derfor er der til baggrund for denne undersøgelse taget udgangspunkt i den nyeste forskning om teamarbejde på danske folkeskoler. Forskningschef ved UCC Lise Tingleff Nielsen har i sin Ph.d.-afhandling fra 2012 undersøgt teamsamarbejde blandt 860 lærere på 28 folkeskoler i tre danske kommuner (Nielsen 2012:77,107). Nielsens afhandling har fungeret som en referenceramme i forbindelse med både pilotundersøgelse, udvikling af spørgeskema og analyse. Ideen om, at vi må forstå praksis, før vi kan sige noget om teamarbejdes udfordringer og muligheder, er ført med ind i denne baseline-analyse. Metodisk er undersøgelsen inspireret af den antropologiske tradition for at udfordre det selvfølgelige, blandt andet ved hjælp af dybdegående interview og kvalitativ refleksion over mere kvantitative spørgeskemadata. Lærerkompetencer udvikles bedst i lærerteam Meget forskning peger på, at udviklingen af lærernes kompetencer sandsynligvis udvikles i samarbejde med andre lærere eller i lærerteam, og der synes at være opnået en udbredt konsensus blandt uddannelsesforskere om, at lærernes teamsamarbejde kan fremme læringsmiljøet (Fibæk Laursen & Pedersen, 2011). Der er ifølge Bent B. Andersen, som er forskningsleder ved Institut for Uddannelse og Pædagogik på Aarhus Universitet, videnskabeligt belæg for, at udvikling indefra skaber et bedre læringsmiljø og bedre læringsresultater, og han mener, at det vigtige er, at lærerne mødes i professionelt samarbejde om udfordringerne i klasserummet i stedet for selv at skulle finde alle løsninger på udfordringerne. Ifølge Andresen betyder lærersamarbejdet meget både for forbedringen af praksis og skoleudvikling. Som eksempel refererer han til en svensk undersøgelse, hvor en forsker havde kigget nærmere på implementering af it i undervisningen, lærersamarbejde og skoleudvikling. Den svenske forsker har i studiet besøgt fire skoler med forskellige skolekulturer. Den ene af skolerne var kollektivt orienteret, dvs. deres undervisningspraksis var præget af stor åbenhed, og underviserne talte åbent om udfordringerne i klasserummet. Modsat forholdt det sig på en af undersøgelsens andre skoler, hvor der aldrig blev talt åbent om, hvad der foregik bag klasseværelsets lukkede dør. Da den svenske forsker nogle år senere kom tilbage på skolerne, var der sket store ændringer i organisering og tilrettelæggelse af undervisningen ift. implementering af it på den skole, som havde en åben kultur, imens der stort set ikke var sket noget på den skole, der var præget af lukkethed. Andresen mener, at det viser, at lærerne bliver nødt til at dele deres erfaringer fra klasserummet med hinanden og finde fælles løsninger på de udfordringer, de har. At arbejde med udviklingen af teamsamarbejde får også vægt i et nyt udviklingsinitiativ på Tech College Aalborg. Med udgangspunkt i Ny Nordisk Skole har man her udarbejdet et tiltag, hvor man vil skabe et pædagogisk paradigmeskift via udviklingen af en særlig læringskultur, der skal kendetegne EUD, EUX og HTX (igangsættes ved skolestartsåret 2013/2014) (Ny Nordisk Skole, 2013). I forhold til at arbejde med lærerteams, er det tanken, at alle medarbejdere skal arbejde med et pædagogisk paradigmeskift og en pædagogisk analyse- og udviklingskultur, hvor de enkelte lærerteams skal arbejde med selvevaluering og reflektere over centrale spørgsmål som: - Hvordan bliver elever på skolen dygtigere? Hvordan bliver vi ambitiøse på alle elevers vegne? Hvordan arbejder vi med at mindske betydningen af den sociale arv? Hvordan bliver vi bedre til at udvikle en professionel viden og praksis sammen? Hvordan løfter vi omdømmet og bliver et positivt tilvalg for den unge? Hvordan er min praksis, hvorfor ser den ud som den gør, og hvad vil vi som team gerne udvikle? Der etableres i den forbindelse et pædagogisk kraftcenter og eksperimentarium, som deres netværksinstitutioner også deltager i.

6 6 Lærersamarbejde og organiseringsformer I et studie om organisering af lærersamarbejde peger Per Fibæk Laursen og Mogens Jin Pedersen på, at der på trods af den udbredte enighed om, at samarbejde har en fremmende effekt på læringsmiljøet endnu ikke kan påvises en sammenhæng mellem lærernes samarbejde og de organiseringsformer, der i de sammenhænge gøres brug af (Fibæk Laursen & Pedersen, 2011, s. 98). De har derfor designet og gennemført en undersøgelse, som har til formål at belyse sammenhængene mellem elevpræstationer og lærernes samarbejde og samarbejdsformer. I deres studie påviser de endnu engang, at jo bedre samarbejdet mellem lærerne på skolen er, jo højere er elevernes karakterer ved de afsluttende prøver 1. De finder videre en statistisk sikker sammenhæng mellem det samlede antal af teamorganiseringsformer, der anvendes på skolen, og elevernes karakterer. Med andre ord præsterer eleverne bedre, jo flere organiseringsformer skolen anvender. Denne sammenhæng gælder både, når man ser på, hvor mange af de tre organiseringsformer (fagteam, klasseteam og årgangsteam) skolen anvender, og når man sammenligner skoler med alle tre former med skoler, der kun anvender én eller slet ingen af organiseringsformerne (op.cit. s. 105). Videre finder Fibæk Laursen og Pedersen, at der er en positiv sammenhæng mellem anvendelse af klasseteam i en længere årrække og elevernes faglige præstationer blandt elever med en svag til moderat social baggrund. Der findes ingen selvstændige sammenhænge mellem brugen af hverken afdelingsopdeling eller nogen af de øvrige teamorganiseringsformer og elevkarakterer. Der er en positiv sammenhæng mellem en høj kvalitet af lærernes samarbejde og lærertrivsel, men der findes derudover ingen øvrige statistisk sikre sammenhænge. Hvad forstår vi ved et team? Alle ved, hvad et team er, men hvordan fungerer team i praksis på de erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner? Hvad er fordelene ved at organisere sig i team, og hvor er de store udfordringer? Det er spørgsmål som disse, der har inspireret denne baseline-analyse, hvorfra data præsenteres i dette notat. Notatet vil være udgangspunktet for at udvikle ideer til eksperimenter, der sigter mod at imødekomme nogle af de udfordringer, der opstår ved teamarbejde 2. Den primære viden er indhentet via en spørgeskemaundersøgelse gennemført i september 2013 (se boks: Om data og metode ). Der er som sagt ikke tidligere foretaget analyser af teamarbejde på de erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner. I denne baseline-analyse har vi derfor ladet os inspirere af forskningen på grundskoleområdet, herunder særligt Lise Tingleff Nielsens (2012) empiriske undersøgelse af lærerteam på 28 danske folkeskoler. Her defineres team som formelt organiserede lærersamarbejdsrelationer, og teamet bliver set som et rum, hvor lærere i fællesskab kan se på, tale om, stille spørgsmål til og ikke mindst arbejde og eksperimentere med konkret undervisning (Nielsen 2012:11). I teamet kan der udvikles individuelle og fælles kompetencer, som kan bidrage til nye og bedre læringsmuligheder for eleverne/studerende. Erfaringer fra praksis viser dog, at dette kan være nemmere sagt end gjort. 1 I denne kontekst har de målt på elevernes eksamenskarakterer ved 9. klasses afgangseksamen i dansk og matematik. 2 Teamarbejde som fænomen er i Uddannelseslaboratoriet placeret under Udviklingslaboratorium for Ledelse og styring den eksperimenterende organisation (program 3). Dette udviklingslaboratorium retter fokus mod uddannelseseksperimenter på ledelses- og organisationsniveau.

7 7 Analysens grundlag og resultater Af pilotundersøgelsen, som blev afholdt forud for spørgeskemaundersøgelsen, fremgik det, at man institutionerne imellem ikke taler om team på samme måde. Hvor nogle institutioner skelner mellem former for team, taler andre kun om én form for team, mens andre igen slet ikke bruger betegnelsen team men eksempelvis modulmøder. For at kunne sammenligne team på de forskellige institutioner, valgte vi i spørgeskemaundersøgelsen at spørge til erfaringer med henholdsvis fagteam (dvs. fag-faglige team fx mekanik eller alment-faglige team fx dansk), holdteam (dvs. team omkring ét eller flere hold) og andre team (fx ad hoc team, ledelsesteam eller projektteam). I spørgeskemaundersøgelsen satte vi fokus på de forskellige typer af team, der arbejdes i, og hvilke karakteristika og fordele disse typer team har. En række spørgsmål har også givet viden om generelle forhold ved det at arbejde i team. Teamkarakteristika I dette afsnit gennemgås de resultater, som kom til syne ud fra spørgeskemaundersøgelsen i forhold til, hvilke typer af team respondenterne arbejder i, hvor mange der deltager i de enkelte team, og hvor meget tid der bruges på teammøderne. Disse spørgsmål har haft til formål at give indblik i nogle af de mere generelle karakteristika, der kendetegner teamarbejdet. Først og fremmest har vi set på, hvordan respondenterne fordeler sig på de enkelte typer af team. Af besvarelserne fremgår det, at 66 pct. af respondenterne arbejder i fagteam, 86 pct. arbejder i holdteam, og 68 pct. arbejder i andre team Fagteam 66 Holdteam 86 Andre team Figur 1: Fordeling af respondenter på typer af team i procent. Med hensyn til antallet af deltagere i de enkelte team er der ikke de store forskelle på de tre typer team. Der kan derfor ikke tales om en sammenhæng mellem type af team og størrelsen. Flere end 60 pct. af respondenterne svarer, at deres team har færre end 6 medlemmer, mens cirka 25 pct. svarer, at deres team er på mellem 6-11 medlemmer. Kun omkring 5 pct. svarer, at deres team er på mellem personer. Det vil sige, at mindre team på under 6 medlemmer dominerer billedet, mens det kun er andre team, der har mere end 17 medlemmer.

8 8 Herudover ser vi, at der i fagteam og holdteam indgår henholdsvis 28 pct. og 17 pct. ledere. I sammenhold med dette svarer respondenterne om andre team, at der her indgår 43 pct. ledere. Et sidste karakteristika, der her fremhæves er, at der er variation i tidsforbruget for de enkelte typer af team. Omkring 45 pct. svarer, at de i såvel fagteam som holdteam mødes en gang ugentligt, mens mellem pct. svarer, at de mødes en gang månedligt i deres fagteam og holdteam. Stort set ingen af respondenterne nøjes med et halvårligt eller årligt møde i holdteam, mens 11 pct. har halvårlige møder i deres fagteam. Mødefrekvensen i andre team skiller sig lidt ud. Her udtrykker 30 pct. af respondenterne, at de mødes ugentligt, 54 pct. at de mødes månedligt, og 14 pct. at de mødes halvårligt. Tre pct. har i deres andet team kun møde en gang om året. Formål med teammøder For at få viden om formålet med teammøderne har vi bedt respondenterne svare på en række forhold vedrørende det senest afholdte teammøde, de har deltaget i. Undersøgelsen tegner et billede af, at arbejdsopgaverne, som team varetager, varierer mellem de forskellige typer team. Mens arbejdsopgaver som konkret undervisningsplanlægning er på dagsordenen i både i fagteam og holdteam (henholdsvis 89 og 82 pct.), så svarer langt de fleste (91 pct.), der deltager i andre team, at det i deres team er strategi og udvikling, der prioriteres. Kun 40 pct. svarer, at deres andet team bruger tid på konkret undervisningsplanlægning. Drift er den opgave, der blev prioriteret højest på sidste møde i holdteamene, mens den prioriteres som nummer tre i fag-teamene. Her er det til gengæld undervisningsplanlægning og rammer for elevernes læring, der gives henholdsvis første og anden prioritet på møderne. En vigtig pointe er, at rammer for elevernes læring vægtes næsthøjest i alle tre teamtyper, hvilket peger på, at kerneydelsen er i fokus. For både fagteam og holdteam varetages også understøttelse af det kollegiale fællesskab i teamregi. Henholdsvis 70 pct. og 77 pct. svarer, at det kollegiale samarbejde understøttes i teamet. For andre team er dette kun tilfældet for 40 pct. af respondenterne. I forlængelse af dette udtrykker alle respondenter på tværs af teamtyperne, at det sociale samvær (i form af ikke-faglige samtaler) blev vægtet lavest på det senest afholdte teammøde. Også mødeformalia, som dagsorden og referat, kommer ind i bunden af listen over de elementer, der prioriteres på teammøderne. Oplevelser af gevinster og udfordringer ved teamarbejde I den sidste del af spørgeskemaet har vi bedt respondenterne nævne de tre mest positive gevinster såvel som de tre største udfordringer ved teamarbejdet, Spørgsmålets åbne karakter muliggjorde, at respondenterne frit kunne udtrykke, hvad der umiddelbart faldt dem ind i forhold til udbytte såvel som begrænsninger. For overskuelighedens skyld har vi valgt at gruppere respondenternes svar i fire overordnede kategorier, som på bedst mulig vis kan rumme flest mulige svar. a. Gevinster Størstedelen af respondenterne nævner, at den primære fordel ved teamarbejde er, at det muliggør sparring og videndeling mellem kollegaer. Dette har mere end hver tredje angivet, som den vigtigste gevinst ved samarbejdet. Herefter følger formuleringer som tværfagligt samarbejde, fagligt udbytte og

9 9 faglige diskussioner som vigtige gevinster. Også koordinerings- og planlægningsmuligheden nævnes hyppigt. Cirka hver sjette respondent nævner det sociale element som den vigtigste gevinst, for eksempel i formuleringen tid til at tale med mine kolleger, giver arbejdsglæde, hyggeligt og fællesskabet. Figur 2: Hyppighed i forekomst af gevinster ved team målt på antal. b. Udfordringer Af udfordringer ved teamarbejdet peges der på manglende struktur og mødeledelse. Hver tredje respondent svarer, at forhold som der arbejdes inkonsekvent og ad hoc, der er forskellige prioriteter, og der arbejdes uden rammer og målsætning er udfordringer i teamarbejdet. Få respondenter markerer frustrationer ved teamsamarbejdet, når de eksempelvis skriver, at det er godt, fordi man kan brokke sig over andre, eller tiden skal jo gå med noget Figur 3: Hyppighed i forekomst af udfordringer ved team målt på antal. Behov for udvikling Flere end halvdelen (59 pct.) af undersøgelsens respondenter er enige eller meget enige i, at vi har brug for at lære mere om at arbejde i team. Hele 73 pct. er enige eller meget enige i, at samarbejdet i team gør dem mere sikker i forhold til undervisningen, og 97 pct. er enige eller meget enige i, at det er vigtigt, at man i temaet bruger tid på at udvikle undervisningen. Ingen af respondenterne er enige i, at undervis-

10 10 ningen ville blive bedre, hvis de ikke arbejdede i team dette tegner et billede af, at teamarbejde spiller en central rolle på institutionerne, men at der samtidig er behov for at blive klogere på, hvordan teamarbejdet udfolder sig på bedst mulig vis. Teamarbejde set fra et ledelses- og udviklingsmæssigt perspektiv Som supplement til spørgeskemaundersøgelsen er der afholdt et interview på hver af de fem uddannelsesinstitutioner, hvoraf fire er ledelsesrepræsentanter, og en er underviser, der arbejder med teamudvikling. I de følgende afsnit fremhæves nogle af de pointer, som kom til syne i interviewene. Her skal det understreges, at disse pointer er knyttet til et ledelses- og udviklingsmæssigt perspektiv til forskel for spørgeskemaerne. De forskellige informanter befinder sig på forskellige niveauer i organisationerne og er derfor ikke direkte sammenlignelige. Alligevel giver de fem interview et muligt bud på, hvordan man på institutionerne forholder sig til team. Hvor spørgeskemaerne har henvendt sig til lærere/undervisere, der indgår i den konkrete teampraksis, har interviewene i højere grad været centreret omkring den strategi, der går forud for teamorganiseringen. Fælles for interviewene fremtræder idéen om, at team handler om samarbejde mellem kollegaer. Men hvordan samarbejdet udfoldes, er der forskellige forståelser af på de fem institutioner. Nogle fremhæver, at de små afdelinger kan leve deres eget liv indenfor de overordnede rammer, institutionen har for teamarbejde. Andre taler om, at teamarbejde ligger i blodet. På de fem institutioner er der tradition for, at der ligger en dagsorden klar forud for mødet, samt at der ved hvert møde vælges en referent og en ordstyrer. Udvalgte pointer fra de fem interviews vil blive præsenteret i alfabetisk rækkefølge. CPH West, Afdelingsleder På CPH West er der tale om en brydningstid i forhold til, hvordan man ser på team. Det, der i dag kaldes selvstyrende team, har udviklet sig over de seneste år. Den individualisering af eleverne, som man oplevede i forbindelse med reform 2000 gjorde, at elever kunne befinde sig på mange forskellige niveauer, på forskellige projekter og tilegne sig forskellige kompetencer på forskellige tidspunkter. Denne måde at forstå den enkelte elev på gjorde, at læreren ikke blot kunne planlægge sin egen undervisning, gå ind i et lokale og aflevere den i stedet krævede det fælles forberedelse og et stort overblik, og derfor blev det tætte samarbejde i teamet for alvor nødvendigt. Samtidig blev dette et opgør med den privatpraktiserende lærer. For at få indblik i og kunne styrke elevernes kompetencer indførte man elevplaner. Alle team har nu fokus på fælles forberedelse- Hvor nogle team har møderne skemalagte, aftaler andre teammøderne fra gang til gang. Den fleksible planlægning med fokus på eleverne er essensen af, hvordan team betragtes. Alle har en fælles opgave i at få eleven færdiguddannet. Den daglige drift i hverdagen, eksempelvis logistiske flytninger, krav etc. udfordrer denne opgave. Det er naturligt nok, at der må tages højde for driften, men det er et irritationsmoment. Derfor er teamene nu i gang med at blive omstruktureret. Der er skåret ned på teammøderne og oprettet LP-grupper 3, der skal behandle de pædagogiske udfordringer løbende. Det vil sige, at teammøderne i praksis nu ofte er driftsmøder, der fungerer effektivt, da det nu er klart defineret, hvilket møde man går ind til, og hvilke problemer der skal løses. 3 LP-modellen er en analysemodel, der har til formål at opnå en utvetydig forståelse af de faktorer, som udløser, påvirker og opretholder adfærds-, trivsels- og læringsproblemer i skolen. Modellen indeholder således ikke metoder, der beskriver, hvordan lærere skal takle de enkelte udfordringer i skolehverdagen. Om LP-modellen, se: (besøgt ).

11 11 Det centrale element i teamarbejdet er, at det er her forberedelsen sker det er her, der skabes sammenhæng. KEA, Uddannelseschef Med udgangspunkt i egne erfaringer bliver det om KEA forklaret, at undervisere på det enkelte semester indgår i modulteam. På første semester er der eksempelvis ti undervisere fra forskellige fagområder, og der deler man undervisningen ind i tre moduler plus en introuge. Hver underviser indgår her i et modulteam med andre fagområdeundervisere. En tovholder på hvert modul sørger for planlægning af semesteret. De enkelte møder tilrettelægges af koordinatorer, der laver dagsorden og skaber fremdrift i mødet. Ved møderne er der fokus på videndeling. Der er yderligere faste punkter på dagsordenen omkring organisationen og udvikling på KEA. Møderne afrundes med en status på, hvordan folk har det, og om der er noget, der påvirker trivslen i medarbejdergruppen. En central succesparameter for teamarbejdet er, at folk deltager i møderne og er engagerede. Det er også ved teammøderne at lederne får kendskab til tilstedeværende ressourcer i forhold til KEA s udvikling og projekter. Fra starten var der nogen modstand mod, at planlægning af undervisningen skulle foregå i team og dermed i fællesskab. For de fleste undervisere er det løbende blevet tydeligere, hvad værdien af teamorganisering er. Teamenes mødestruktur og forventninger hertil er ikke nedskrevet. De overordnede planer for hvornår møderne afholdes findes i et årshjul sammen med alle andre aktiviteter, men selve flowet og indholdet af møderne ligger ifølge uddannelseslederen i blodet : Det står ingen steder. Men når man fortæller det, så bliver det sådan en overleveret fortælling, som når morfar fortæller om den gang han var i Afrika. Så kan man bare huske det. Planlægning af samarbejdet med erhvervsvirksomheder spiller på KEA en central rolle og bliver til stadighed en vigtigere del af undervisningen, samtidig med at det kræver megen korrespondance og løbende justering. Da denne planlægning forudsætter, at underviserne er ude hos virksomhederne, er det vanskeligt at varetage dette i teamet med den nuværende teamstruktur. Selvom virksomhedssamarbejde fylder mere og mere, er der endnu ikke nedskrevet procedurer for, hvordan dette gøres bedst, og hvordan man i teamet kan hjælpes ad med at planlægge disse forløb. En af de største udfordringer, som teamene arbejder med, er at gøre uddannelserne fleksible og koordinere undervisningen blandt såvel kolleger som med eksterne samarbejdspartnere. Metropol, Ledelseskonsulent På Metropol kommer det til udtryk, at teamene er organiserede forskelligt afhængigt af uddannelse. Grundet de seneste års implementering af nye nationale studieordninger, hvor uddannelserne opdeles i moduler, er der opstået nye behov for, hvordan man organiserer sig på de enkelte uddannelser. På de små uddannelser er alle underviserne ofte samlet i ét team, mens dette er vanskeligt på de større uddannelser, hvor der i stedet findes flere team. Grundet uddannelsernes forskellige omfang, er der behov for forskellige strukturer. De fleste uddannelser har etableret modulteam, hvor undervisningen på de enkelte moduler planlægges og koordineres. Desuden er underviserne på flere moduler ofte samlet i større enheder. Derudover sid-

12 12 der der i faglige-pædagogiske team undervisere med fra de forskellige moduler. Denne matrixstruktur har til formål at sikre koordinering gennem hele uddannelsen. På nogle uddannelser har man for at sikre kontinuiteten for de studerende i løbet af uddannelsen, organiseret underviserne i team som går på langs af uddannelsen, hvilket i grove træk betyder, at den ene halvdel af de studerende møder den ene halvdel af underviserne, mens den anden halvdel af de studerende, møder den anden halvdel af underviserne. Uddannelser med forskellige studieretninger har organiseret team med studieretningen som omdrejningspunkt. Organiseringen i team har til formål at håndtere forskellige udfordringer. I praksis er det dog vanskeligt at imødekomme de forskellige uddannelsers behov. De enkelte team kører selv møderne, men strukturerne meldes som regel ud fra ledelsen. Den gode teamdeltager forventes at indgå i arbejde med koordinering, planlægning af undervisning og skabe sammenhæng på tværs. Netop at skabe sammenhæng på tværs har dog vist sig at være yderst komplekst. Derfor er der et behov for at sætte mere fokus på gensidig sparring, supervision og kompetenceudvikling. I udviklingen af team er det vigtigt, at der sættes fokus på den enkelte uddannelseskontekst frem for at køre det hele over en kam. Grundet de komplekse uddannelser på Metropol er teamarbejdet vanskeligt, men også en nødvendighed. Som ledelseskonsulenten udtrykker det: Her kan du ikke arbejde fuldstændig selvstændigt. Det kan ikke lade sig gøre med de mange krav til høj faglighed, progression, sammenhæng på tværs af fag, samt en synlig rød tråd hele vejen gennem uddannelsen. Det er virkeligt komplekst. SOSU C, Underviser (indgår i udvikling af teamarbejde) På SOSU C er man i gang med at afprøve mindre team frem for tidligere at have haft større team. Årsagen til udviklingen har blandt andet været, at det i de store team kan være vanskeligt at få dialog i gang om hverdagsmæssige problemstillinger, og at det er svært at dele viden, når man er så mange. Tit er møderne derfor endt som koordinationsmøder frem for pædagogisk-faglige. Med den nye teamstruktur kommer der nemmere fokus på udfordringerne. Her er der fire-fem lærere fra hvert hold, der mødes én time ugentligt og diskuterer holdet, og hvordan det går med eleverne. Ifølge underviseren giver det rigtig god mening at arbejde i team på denne måde, særligt fordi der rettes opmærksom mod at skabe en rød tråd gennem uddannelsen på det enkelte hold. At man er færre mand om bordet, gør det nemmere at handle på de konkrete udfordringer. Efter de store teammøder gik man ofte hjem med frustrationer over ikke at have nået nok og ikke fået taget hånd om egne bekymringer. Oplevelsen af de nye team er, at der kommer fokus på det, der er vigtigt. Yderligere bevirker de mindre teammøder, at der nemmere etableres en fællesskabsfølelse, hvor man hjælper hinanden med at finde løsninger. Noget der dog kan mangle i de små team, er de faglige diskussioner omkring det samlede forløb og på tværs af teamene derfor er det vigtigt at have større fora som personalemøder og årlige pædagogiske dage, hvor temaer på tværs af teamene kan diskuteres. En god teamdeltager sørger for at alle får taletid, at man holder sig opdateret og gennemtænker dagsorden, inden mødet går i gang. Der kunne være god idé i, at få forventninger til teamdeltageren formuleret på skrift, så alle medarbejdere har en fælles forståelse af, hvad man teamet skal kunne. Nu beror det på den nyansattes evner til at stikke en finger i jorden og lure kulturen af.

13 13 TEC På TEC understreges det, at det i driften af en moderne uddannelsesinstitution er centralt, at medarbejderne samarbejder om at løse opgaverne. Team ses netop som et samarbejdende organ. Som det forklares: For mig handler det grundlæggende om samarbejde og om at kvalificere udvikling og undervisning. Mange dygtige lærere har arbejdet for sig selv gennem lang tid. Det kan der sagtens komme god undervisning ud af, men det kunne også godt være, man kunne gøre det endnu bedre - jo flere øjne der kigger ind des bedre. Teamarbejdet er også en mulighed for at skabe nærhed og dialog. Eksempelvis i forbindelse med at drøfte OK13, der har sat mange nye emner på dagsordenen. Her kan teamorganiseringen bruges til at få drøftet relevante emner, såsom at underviserne nu skal være mere til stede på deres arbejdsplads. På TEC bliver der arbejdet målrettet med at udvikle teamene, eksempelvis gennem et samarbejde med eksterne konsulenter. Nu er spørgsmålet, hvordan erfaringerne herfra bliver til vedvarende løsninger for teamet i en TEC-dagligdag. En udfordring med særligt fokus er, at det kan være svært for nyansatte at komme ind i teamene, da der kan være en tendens til, at teamene lukker sig om sig selv og bliver en eksklusiv lille gruppe af lærere, der holder tingene for sig selv. Dette er en fare, vi skal være opmærksomme på. For at være en god teamdeltager skal man være en engageret lærer, som ønsker at forstå, hvordan man på TEC arbejder og udvikler. Her refereres der til tidligere oplevelser, eksempelvis hvor biologilæren har undret sig over at skulle arbejde sammen med matematiklæren, når nu personen godt selv kan. Særligt TEC s gymnasielærere arbejder meget fagopdelt. Det vil man gerne gøre op med, og det kan ske i teamet. De opgaver, der skal løses i team, kan være målrettet at planlægge den enkelte elevs forløb, for eksempel i forbindelse med et hovedforløb, hvor hovedforløbslærerne kigger på overgange og sikrer sammenhæng i elevernes undervisning. Der er fokus på, hvad eleverne har lavet, og hvad de har lært. Der skal drøftes, hvis for mange elever får dårlige karakterer. Eksempelvis kunne det handle om kommunikation i nogle overgange, eller at niveauet er for højt. Det er vigtigt at sikre at lærerne arbejde mod samme mål og ikke sætter niveauerne forskelligt. Det kan sikres i et teamsamarbejde. Derudover er der fokus på at inspirere hinanden, dele materialer, videndele og give praksisnære eksempler og undervisningsforslag til hinanden.

14 14 Metodisk om analysen Den samlede analyse består af en spørgeskemaundersøgelse og fem interview. Analysen blev gennemført af en arbejdsgruppe, der har arbejdet ud fra kommissoriet defineret af projektledelsen i Uddannelseslaboratoriet på baggrund af ønske fra program 3 i juli Spørgeskemaundersøgelsen og de fem interview er varetaget af en arbejdsgruppe bestående af Program 3 projektleder Anne-Mette Krifa, analysemedarbejder Line Knudsen, Ph.d. og studentermedhjælper Mathilde Jensen. Formålet er at skabe inspiration og sikre retning i de eksperimenter, som skal igangsættes under indsatsen "teamorganisering". Indledningsvist er der foretage et litteraturstudie omkring temaet, så designet af analysen kunne tage et så validt udgangspunkt som muligt. Undersøgelsens validitet 4 På baggrund af de indsamlede data samt et systematisk analysearbejde forsøger denne baselineanalyse at vise nogle tendenser omkring teamarbejde, som foreløbigt må betragtes som mest sandsynlige. Vi har hentet inspiration i Steiner Kvales (1997) arbejde med håndværksmæssig validering, som omfatter hele forskningsprocessen. Her er ambitionen, at undersøgeren anlægger et kritisk syn på eget arbejde og løbende spørger til, om de foreløbige fund er tilstrækkeligt underbyggede (Nielsen 2012:103). Når vi fremstiller data i analysen, må vi derfor hele tiden have for øje, at tendenserne relaterer sig til det valgte undersøgelsesobjekt og ikke nødvendigvis tegner et repræsentativt billede. Pilotinterview Den første skitse af spørgeskemaet blev sendt ud til alle institutioner, som således havde mulighed for at kommentere på valg af begreber, spørgsmålenes relevans etc. Her blev det tydeliggjort, at teamarbejde omtales forskelligt på de enkelte institutioner. For at finde et fælles sprog var opdelingen af former for team i spørgeskemaet inspireret af Nielsens spørgeskemaundersøgelse på folkeskolerne. For at undersøge om erfaringerne fra folkeskolen kunne overføres til erhvervsuddannelser foretog vi en pilotundersøgelse med ansatte fra erhvervsuddannelsesinstitutioner. I pilotundersøgelsen blev der blandt andet kommenteret på, at man på nogle institutioner slet ikke skelner mellem forskellige team mens andre ikke fandt opdelingen kritisk. Spørgeskemaundersøgelse Spørgeskemaundersøgelsen har haft til hensigt at bidrage til en kortlægning af teamarbejde som fænomen på erhvervsuddannelsesinstitutionerne. Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført af 74 lærere/undervisere, 4 vejledere, 10 ledere og 3 andre, fordelt på erhvervsuddannelsesinstitutionerne CPH 4 I en af de mere kvalitativt funderede definitioner af validitet, handler undersøgelsens validitet (dvs. gyldighed) om, i hvilket omfang observationer og fortolkninger er i stand til at afspejle de fænomener, der er interesse for. De observationer og fortolkninger der er bearbejdet i denne analyse er udsprunget af en fortløbende bevægelse mellem spørgeskemadata, interviewmateriale og forskningsbaseret viden. Netop brugen af forskellige metoder kan give mulighed for en dybere og mere kompleks forståelse af det fænomen, som undersøges (Nielsen 2012:102,106).

15 15 WEST, KEA, Metropol, TEC og SOSU C (N=91). Kontakten til de 91 respondenter er opstået via institutionernes ledelsespersonale. Ideelt set skulle alle undervisere/lærere have modtaget spørgeskemaet, men udvælgelsen er sket for at simplificere undersøgelsen. Som respondentgruppen viser, er det primært lærere/undervisere, der har været målgruppe for undersøgelsen, hvilket skyldes undersøgelsens interesse i lærere/underviseres erfaringer med teamarbejde i praksis. Grunden til, at spørgeskemaet også er sendt ud til ledere, skyldes en nysgerrighed efter at se, om ledere også oplever at indgå i team (eksempelvis ledelsesteam) og om dette team i givet fald har samme formål, opgaver, gevinster og udfordring, som lærer/underviserteam. Herudover ville vi ikke på forhånd afvise, at ledere kan indgå i lærerteam. Udover lærere/undervisere og ledere blev spørgeskemaet sendt ud til vejledere. Fordelingen på de forskellige institutioner ser ud som følger: Svarvalg Modtagere Besvarelser Svarprocent CPH WEST pct. KEA pct. PH Metropol pct. SOSU C pct. TEC pct. I alt pct. Figur 4: Svarprocent per institution Semi-strukturerede interview Som supplement til spørgeskemaundersøgelsen er der afholdt et dybdegående semi-struktureret interview med en ledelsesperson eller anden medarbejder med overblik over teamarbejde fra hver institution. Interviewene foregik på de fem institutioner, tog udgangspunkt i en spørgeguide (se bilag 1) og varede en time. Efterfølgende blev interviewene transskriberede. Interviewene har bidraget med et historisk og mere strategisk blik på, hvordan team placerer sig på de enkelte institutioner. Hvordan har man fra ledelses side valgt at fremme teamarbejde? Hvad kræver det af ledelsen af organisere teamarbejdet? I alle interviews lægges der af informanterne ikke kun vægt på forskelle mellem de forskellige erhvervsuddannelsesinstitutioner men også forskelle indenfor institutionerne. Ligeledes bliver de kæmpe forskelle indenfor Metropol gentaget i interviewet på denne institution men understregning af, at det er umuligt at slå det under en kam. Understreg forskellig viden ift spørgeskema.

16 16 Spørgeguide til afdækning af teamarbejde (ledelse) Introduktion Baggrund Typer af team Præsentation og hensigt med interview (andet led i analysedesign, bidrage med viden om, hvordan der i dag arbejdes med team på de forskellige institutioner) Formalia: Samtykkeerklæring (mulighed for at afbryde interview, tidsramme) Kort beskrivelse af ansættelse, uddannelse og primære opgaver som studieleder Hvis du kort skulle give mig et billede af, hvordan I arbejder i team på X, hvordan ville det så se ud evt. tegne de forskellige typer Hvordan deler I viden om, hvordan team fungerer har I skriftligt materiale, mundtligt materiale om værdier, vision, opgaver etc.? I hvor mange år har I arbejdet med teamstruktur? o Hvor på skolen arbejder I med team? Hvem har ansvaret for at igangsætte og udvikle team? Afholdelse af teammøder, opgaver og udfordringer (grand tour, narrativt om praksis) Fremadrettet Afrunding Hvis du tænker på et typisk teammøde, hvordan forløber det så? Hvis du ikke selv arbejder i team, hvordan forestiller du dig så, det forløber? o Hvad sker der i begyndelsen af mødet, hvad sker der efterfølgende, hvem siger hvad? o Hvem deltager? (stilling etc.) o Hvem har ansvaret for igangsættelse, afholdelse og afslutning af teammøder? o Hvilke opgaver kan team stå overfor, hvad skal der samarbejdes om? o Hvordan oplever du team-deltageres engagement/lærernes engagement omkring team? Hvad kendetegner for dig en god teamdeltager hvad gør vi fremme dette? Hvilke kompetencer er der ved et møde behov for at blive bragt i spil - hvilke kunne man forestille sig kunne blive bedre? Hvad ser du som de største udfordringer ved team? Hvad ser du af muligheder for at kunne komme udfordringerne til livs? Hvad ser du som dit ansvar i forhold til udfordringerne? Hvor meget fylder team i en almindelig arbejdsuge? - For meget, for lidt? Hvor ser du et behov for udvikling af team? - På kort/længere sigt? Hvordan arbejder I med at dele de erfaringer I gør jer om teammøderne? Hvordan kan man med udgangspunkt i den nuværende teamstruktur implementere forbedringer? Alternativ til teamstruktur? Nogle tilføjelser? Tak for din tid

17 17 Referencer Fibæk Laursen, P. & Pedersen, M. J. (2011): Organisering af lærersamarbejdet, i: Andersen, S. C. & Winter, S. C. (red.): Ledelse, læring og trivsel i folkeskolerne. SFI, 11:47. Fibæk Laursen, P. (2013): Kvalitativ analyse af undervisning og lærertænkning, i: Winter, S. C. & Lehmann Nielsen, V. (Red.)(2013): Lærere, Undervisning og elevpræstationer i undervisningen. SFI, 13:09. Graf, S.T., Hansen, J. J & Hansen, T. I. (2012). Læremidler i didaktikken didaktikken i læremidler. Århus: Klim. Hjort-Madsen, P. (2012): Deltagelsesmuligheder i erhvervsuddannelserne. Et kvalitativt studie af skolekulturer på tre erhvervsfaglige grundforløb. Ph.d.-afhandling. Forskerskolen i Livslang Læring, Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, Roskilde Universitet. Lauritsen, H. (19. dec. 2012): Lærerteamet taler om det praktiske ikke om elevernes læring. Folkeskolen. Lüthi, C. (2012): Projekt Gode Læringsmiljøer. En pilotundersøgelse af læringsmiljøer i 9. klasse med henblik på at identificere konkrete problem-,indsats- og vækstområder. Nationalt Videnscenter for Frie Skoler. Nordenbo, S.E., Larsen, M. S., Tiftikçi, N., Wendt, R.E. & Østergaard, S.(2008). Lærerkompetanser og elevers læring i barnehage og skole Et systematisk review utført for Kunnskapsdepartementet, Oslo. 1. udgave, 2. oplag. København: Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag og Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning. For en kondenseret udg. med fokus på klasserumsledelse se Nordenbo, ererkompetencerogeleverslaeringifoerskoleogskole/udgivelser_clearinghouse_ _clearing_no_11_print.pdf Nordenbo, S. E.; Holm, A.; Elstad, E.; Scheerens, J.; Søgaard Larsen, M.; Uljens, M.; Fibæk Laursen, P.; Hauge, T. E. (2010): Input, Process, and Learning in lower secondary schools. A systematic review carried out for The Nordic Indicator Workgroup (DNI). Clearinghouse Research Series, 2010: 6. ouseforskningsserien/sr5-finalversion serie.pdf Nordenbo, S. E. (2011): Forskning i klasserumsledelse. KVaN. Tidsskrift for læreruddannelse og skole. 90, årg Ny Nordisk skole (2013): Pædagogisk paradigmeskift på Tech college Aalborg og udvikling af en særlig læringskultur, der skal kendetegne EUD, EUX og HTX.

18 18 Romme-Mølby, M. (20. marts 2013): Lærere skal løse udfordringer sammen. Nyhed i Gymnasieskolen. pct.c3 pct.a6rere-skal-l pct.c3 pct.b8se-udfordringer-sammen Tingleff Nielsen, Lise Teamsamarbejdets dynamiske stabilitet, en kulturhistorisk analyse af læreres læring i team, ph.d.-afhandling. København: Institut for Uddannelse og Pædagogik: Kbh.: Professionshøjskolen UCC. Winter, S. C. & Lehmann Nielsen, V. (Red.)(2013): Lærere, Undervisning og elevpræstationer i undervisningen. SFI, 13:09.

19 19

20 Partnerne i Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium: 20

Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde

Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde Trinmodel målrettet involverede undervisere og eksperimentansvarlige

Læs mere

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

Pædagogisk Ledelse p.t.

Pædagogisk Ledelse p.t. Pædagogisk Ledelse p.t. Side 1-11 skoler arbejder med UVM FoU-projekter indenfor Pædagogisk Ledelse under koordinering af NCE - 22 skoler arbejder med UVM FoU-projekter indenfor Fælles didaktisk, pædagogisk

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

Realkompetencevurdering

Realkompetencevurdering Realkompetencevurdering En baseline-analyse i Uddannelseslaboratoriet Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium August 2013 Realkompetencevurdering En baseline-analyse i Uddannelseslaboratoriet Det erhvervsrettede

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Set fra elever og studerendes perspektiv Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium februar 2014 2 Uddrag af antropologiske frafalds- og

Læs mere

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Workshoppens indhold: Bæredygtig kompetenceudvikling Antropologisk ledelse Antropologisk frafaldsanalyse At lede på viden Tove Christensen

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015

Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015 Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015 Læringskonsulenter Erhvervsuddannelserne Undervisningsministeriet Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelserne Center for de Erhvervsrettede

Læs mere

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer.

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer. Kvalitetssystem Tovholderinstitutionen har det overordnede ansvar for kvaliteten og for, at den udvikles og sikres i overensstemmelse med lovgivningen, og at der udarbejdes en årsrapport om institutionssamarbejdets

Læs mere

Teamkoordinator-uddannelsen

Teamkoordinator-uddannelsen Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere

Læs mere

FORSKNINGSBASERET VIDEN OM PÆDAGOGISK LEDELSE

FORSKNINGSBASERET VIDEN OM PÆDAGOGISK LEDELSE FORSKNINGSBASERET VIDEN OM DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING INDHOLD 1. Pædagogisk ledelse... side 3 2. Udvikling af skolens professionelle kapacitet og samarbejde... side 5 3. Den deltagende

Læs mere

Små og store skoler -et notat om forskningen

Små og store skoler -et notat om forskningen Små og store skoler -et notat om forskningen Nærværende notat søger at kortlægge, hvad der er forskningsmæssigt belæg for i forhold til kvalitet og skolestørrelse. Når sammenhængen mellem kvalitet og skolestørrelse

Læs mere

Kvalitetssikring. Rapporter og opfølgningsplaner. Evalueringsområder 2010 2011. Nøgleområde 2/10 11: Undervisningsmiljøundersøgelse (ETU)

Kvalitetssikring. Rapporter og opfølgningsplaner. Evalueringsområder 2010 2011. Nøgleområde 2/10 11: Undervisningsmiljøundersøgelse (ETU) Kvalitetssikring Rapporter og opfølgningsplaner Evalueringsområder 2010 2011 Nøgleområde 1/10 11: Strategi proces Nøgleområde 2/10 11: Undervisningsmiljøundersøgelse (ETU) Nøgleområde 3/10 11: Klasseteam

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

På vej mod folkeskolereformen marts 2014

På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Bornholm På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål : Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Indhold Indledning... 3 Forretningsudvalget (FU)... 3 FU-møde den 25. marts 2014... 3 Elektronisk semesterevaluering...

Læs mere

Organisering af LP-modellen

Organisering af LP-modellen Hvad er LP-modellen? LP-modellen er udviklet af professor Thomas Nordahl 3-årigt forskningsbaseret projekt En model til pædagogisk analyse og handleplaner udviklet på baggrund af forskningsbaseret viden

Læs mere

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014.

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. CPH WEST har besluttet en længerevarende satsning som Ny Nordisk Skole. Der er defineret 3 konkrete mål for CPH WEST: 1. De faglige

Læs mere

KOMPETENCEUDVIKLINGSPLAN SKOLEOMRÅDET 2020 BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE AUGUST 2014

KOMPETENCEUDVIKLINGSPLAN SKOLEOMRÅDET 2020 BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE AUGUST 2014 KOMPETENCEUDVIKLINGSPLAN SKOLEOMRÅDET 2020 BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE AUGUST 2014 INDHOLD 1. Forord 2. Hvorfor er det vigtigt? 3. Fire kompetenceudviklingsspor, der realiserer skolereformens fem strategiske

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Job- og kompetenceprofil. Afdelingsleder til Børneinstitutionen Posekær

Job- og kompetenceprofil. Afdelingsleder til Børneinstitutionen Posekær Job- og kompetenceprofil Afdelingsleder til Børneinstitutionen Posekær Børnehandicapområdet Maj 2015 1. Om stillingen Børneinstitutionen Posekærs leder gennem flere år går på efterløn. Vi søger en ny leder,

Læs mere

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013 Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET Nyt syn på kerneopgaven i både dagtilbud og skole Hvad er det nye? Det er at fokus flytter fra aktiviteterne og det, som foregår i undervisningen til børnenes læring

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER Pædagogik SOSU Sjælland har en pædagogik der udfordrer, udvikler og uddanner Faglighed SOSU Sjælland har høj faglighed i undervisningen Undervisningsmiljø SOSU

Læs mere

Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud?

Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud? Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud? Slutkonference i Preventing Dropout 20. november 2014 Malmö Börshus Baggrund og kontekst Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium

Læs mere

Inspirationskatalog. Introduktion

Inspirationskatalog. Introduktion Inspirationskatalog Introduktion Inspirations kataloget er udarbejdet på baggrund af de statsfinansierede praksisnære innovationsprojekter. Rammen for de praksisnære innovationsprojekter er sat op omkring,

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF (Tekst sat med rødt, er tilføjelser i forhold til den oprindelige

Læs mere

Kvalitetsplan. EUC Syd

Kvalitetsplan. EUC Syd Kvalitetsplan EUC Syd Marts 2013 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsplanens opbygning... 3 Trivsels- og tilfredshedsmålinger... 3 2 års model... 3 Elevtrivselsundersøgelse (ETU)... 4 Undervisningsmiljøvurdering

Læs mere

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Mellem lighed og ledelse

Mellem lighed og ledelse Teamsamarbejdet bliver nemt til en masse møder, hvor der snakkes og snakkes og træffes en masse ikke-beslutninger. Men sådan behøver det ikke være, siger Thomas R. S. Albrechtsen, der har undersøgt ts

Læs mere

Virksomhedskoncept. Virksomhedssamarbejde - erfaringer og anbefalinger

Virksomhedskoncept. Virksomhedssamarbejde - erfaringer og anbefalinger Virksomhedskoncept SAMARBEJDET GIVER DE UNGE BLOD PÅ TANDEN, OG DE FÅR ØJNENE OP FOR, HVAD DET BETYDER AT TAGE KONTAKT, TURDE SØGE INFORMATION, STILLE SPØRGSMÅLSTEGN VED, HVORDAN MAN SELV KAN ÆNDRE NOGET.

Læs mere

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING 2 Teamsamarbejde og Teamudvikling Veje til Trivsel fra måling til handling SORAS 2012 & Jakob Freil 2012 Teksten i hæftet kan frit

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

LP-modellen Læringsmiljø og Pædagogisk Analyse

LP-modellen Læringsmiljø og Pædagogisk Analyse LP-modellen Læringsmiljø og Pædagogisk Analyse Redaktører: Ole Hansen og Thomas Nordahl Bidragydere: Niels Egelund, Ole Hansen, Marianne Jelved, Thomas Nordahl, Bengt Persson, Lars Qvortrup, Ine Eriksen

Læs mere

Samspil mellem uddannelse og erhverv

Samspil mellem uddannelse og erhverv Samspil mellem uddannelse og erhverv PROGRAM 2: SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ERHVERV UDVIKLINGSLABORATORIET FOR TRANSFER Hvad er på spil? Erhvervsrettede uddannelser er kendetegnet ved at de kombinerer

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Kvantitativ analyse m.m. til brug for:

Kvantitativ analyse m.m. til brug for: Kvantitativ analyse m.m. til brug for: evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgsog udviklingsarbejde Inspiration til arbejdet med

Læs mere

Baggrund og formål for projektet

Baggrund og formål for projektet Baggrund og formål for projektet Løfteevnen på Høje-Taastrup Gymnasium er generelt god, men skolen har nogle udfordringer i forhold til løfteevnen i eksamenskaraktererne i de udtrukne skriftlige fag. Udfordringerne

Læs mere

Tysk og fransk fra grundskole til universitet

Tysk og fransk fra grundskole til universitet hanne leth andersen og christina blach Tysk og fransk fra grundskole til universitet Sprogundervisning i et længdeperspektiv aarhus universitetsforlag Tysk og fransk fra grundskole til universitet Hanne

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012 Indhold Udfordring... 1 1. Stærke faglige miljøer... 4 2. Evalueringskultur... 5 3. Kommunalt

Læs mere

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014.

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3aba1

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Virksomhedsaftale 2010

Virksomhedsaftale 2010 Virksomhedsaftale 2010 indgået mellem og Byrådet Virksomhed: Adresse: Leder: Område: Brederødvej 40, 3300 Frederiksværk Christina Helverskov Langhoff Skole og Undervisning 1. Beskrivelse af virksomheden

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Formålet med Væksthus for Ledelse - at systematisere og målrette dialogen om ledelse i kommuner og regioner, herunder at udvikle og fokusere ledelse som disciplin,

Læs mere

Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø

Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø Dagsorden. onsdag den 20. november 2013 kl. 14.30-16.30 på Mariager Rådhus lok.1 Mødeform: Arbejdsgruppemøde Facilitator: Jens L Pedersen Faste deltagere: Arbejdsgruppen

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

Det vi skal gøre, og det vi kan gøre

Det vi skal gøre, og det vi kan gøre TEMA Stress Værktøj 2 Det vi skal gøre, og det vi kan gøre Hvis der er tid og overskud 1 Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Prioritering af tiden Kerneydelserne og det ekstra Kerneydelserne

Læs mere

Hvordan skal skolerne arbejde videre med pædagogisk ledelse?

Hvordan skal skolerne arbejde videre med pædagogisk ledelse? Hvordan skal skolerne arbejde videre med pædagogisk ledelse? UddannelsesBenchmark ESB-Netværkett d. 28. august 2013 Side 1 Stikord: 1. Egne erfaringer med pædagogisk ledelse efter OK13 2. Pædagogisk ledelse

Læs mere

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Gribskov Gymnasium 1-3i 2012-14 Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Studieretninger i fokus Musik-engelsk

Læs mere

Afslutningskonference for Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium

Afslutningskonference for Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Afslutningskonference for Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Fremtidens uddannelser - Eksperimenter på kanten af et nyt uddannelsesparadigme 8. oktober 2014 Eksperimenter og udviklingslaboratorier

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO. Rikke Lawsen & Mikael Axelsen Side 1

Ledelse & Organisation/KLEO. Rikke Lawsen & Mikael Axelsen Side 1 Ledelse & Organisation/KLEO Rikke Lawsen & Mikael Axelsen Side 1 Læringscentreret skoleledelse hvordan kommer man (også) videre Helle Bjerg, Docent, PhD Forskningsprogram for Ledelse og Organisatorisk

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

VTU 2014 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse

VTU 2014 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse VTU 2014 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse Skive Tekniske Skole Svarprocent: 52% (116 besvarelser ud af 225 mulige) Skolerapport Introduktion Indholdsfortegnelse Indledning og datagrundlag Tilfredshed

Læs mere

Projektbeskrivelse. Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe

Projektbeskrivelse. Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe Projektbeskrivelse Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe I denne undersøgelse sætter EVA fokus på, hvilke erfaringer danske og udenlandske universiteter har med at håndtere de udfordringer,

Læs mere

Tech College Aalborg vil i ét fællesskab udvikle én stærk uddannelseskultur

Tech College Aalborg vil i ét fællesskab udvikle én stærk uddannelseskultur STRATEGI 2015 VISION: Tech College Aalborg vil i ét fællesskab udvikle én stærk uddannelseskultur STRATEGISK MÅL 1: Vores uddannelser er et aktivt tilvalg Målsætning 1A: Vi vil sikre kvalificeret valg

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Synlig læring i 4 kommuner

Synlig læring i 4 kommuner Synlig læring i 4 kommuner Alle elever skal lære (at lære) mere i Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal af skolecheferne Hans Andresen, Michael Mariendal, Erik Pedersen & Martin Tinning FIRE

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge.

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Notat Dato 4. oktober 2013 Pma ESDH-sag: Side 1 af 6 DS forslag vedr. Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Socialstyrelsen har i perioden april til oktober 2013 gennemført

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Kompetencemålstyring

Kompetencemålstyring Kompetencemålstyring Pædagogisk fællesdag i Sønderborg Jens Rasmussen Nationale mål, resultatmål og Fælles Tre nationale mål: 1. folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.

Læs mere

Resultatlønskontrakt 2013 2014

Resultatlønskontrakt 2013 2014 Resultatlønskontrakt 2013 2014 Formålet med resultatlønskontrakten Resultatlønskontrakten med den øverste leder skal tjene følgende overordnede formål: Den skal fungere som et styringsredskab for bestyrelsen

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af.

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af. Talen Kære forældre, Jeg er rigtig glad for at se, at så mange af jer er mødt op i aften. Det betyder meget for os, både ledelse, medarbejdere og bestyrelsen. Det er mit håb er, at I vil gå herfra med

Læs mere

HR-organisationen på NAG

HR-organisationen på NAG 2012 HR-organisationen på NAG HR organisationen på Nærum Gymnasium Dette dokument er grundlaget for HR-arbejdet på Nærum Gymnasium. Dokumentet tager afsæt i de nyeste undersøgelser af gymnasiale arbejdspladser

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Teamstruktur og netværksledelse - Lemvig Kommune 2014

Teamstruktur og netværksledelse - Lemvig Kommune 2014 Teamstruktur og netværksledelse - Lemvig Kommune 2014 Om mig Henrik Schelde Andersen Chefkonsulent COK hsa@cok.dk, 21 56 01 56 Formål Hvorfor? Teamstruktur og netværksledelse Skærpe fokus på ledelse af

Læs mere

Gladsaxe Kommunes SATS-projekt. Rummelige og kompetente skolemiljøer. Projektbeskrivelse. Skole: Egegård

Gladsaxe Kommunes SATS-projekt. Rummelige og kompetente skolemiljøer. Projektbeskrivelse. Skole: Egegård Gladsaxe Kommunes SATS-projekt Rummelige og kompetente skolemiljøer Projektbeskrivelse Skole: Egegård Indsendes til forvaltningen senest 1. april 2009 1 1. Skolens overordnede programteori (mål og sammenhænge)

Læs mere

Kompetenceudvikling EUD reform workshop

Kompetenceudvikling EUD reform workshop Kompetenceudvikling EUD reform workshop Susanne Gottlieb Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 9.2.2. Markant løft af lærernes pædagogiske kompetencer alle lærere [skal] inden 2020 have

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA Analyse handleplan formidling Kommunikation i praksis med PAS som redskab er en

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

MED Konference 19. juni 2008

MED Konference 19. juni 2008 MED Konference 19. juni 2008 Workshop om Evaluering af ledelse Program for workshoppen 13.15 Velkommen til workshoppen v/dorthe Storm Meier, OAO og Hans C. Hansen, FTF Sådan arbejder vi med ledelsesevaluering

Læs mere