Praksisundersøgelse. Rapport

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Praksisundersøgelse. Rapport"

Transkript

1 Praksisundersøgelse Rapport

2 Indhold 1. Baggrund Pilotundersøgelsen Den kvalitative spørgeskemaundersøgelse Besvarelser fra pædagoger Resultater Sprogvurdering og identifikation Hvordan er det typiske forløb for sprogvurdering i din institution? Understøttelse af sproglig udvikling Hvordan mener du at forældre bedst inddrages i sprogarbejdet? Hvilke faktorer har ifølge din erfaring betydning for at sproglige indsatser er effektive? Besvarelser fra konsulenter Resultater Kommunens politik i forhold til sprogvurdering af 3-årige Hvilke sproglige, adfærdsmæssige eller andre tegn bør pædagoger i daginstitutioner holde øje med for at udpege børn med behov for en særlig sproglig indsats? Hvordan bør pædagoger i daginstitutioner udvælge børn der skal sprogvurderes? Sprogvurderingsforløb Understøttelse af sproglig udvikling Hvordan mener du at forældre bedst inddrages i sprogarbejdet? Hvilke faktorer har ifølge din erfaring betydning for at sproglige indsatser er effektive? Interview med fokusgruppen Opsamling på pilotundersøgelsen i forhold til udarbejdelsen af spørgeskemaet Ideer og forslag til Sprogpakken Spørgeskemaundersøgelsen Spørgeskemaet Procedure Oversigt over indkomne besvarelser Resultater Stillingstype Hvilken sprogvurderingspolitik arbejder du/i ud fra i dit/jeres dagtilbud? Øvrige kommentarer... 21

3 Prioritér de tre vigtigste generelle aspekter (udover sprog naturligvis), du holder øje med for at identificere treårige børn med behov for en sprogvurdering Prioritér de tre vigtigste sproglige aspekter, du holder øje med for at identificere treårige børn med behov for en sprogvurdering Hvor godt føler du dig klædt på i forhold til at identificere treårige børn med behov for en sprogvurdering? Hvad kunne primært være en hjælp i forhold til at kunne blive bedre til at identificere treårige børn med behov for en sprogvurdering? Øvrige kommentarer Prioritér de tre vigtigste aktiviteter, handlinger og andre initiativer, du vægter i dit arbejde med sprog i dagtilbuddet? Hvor godt føler du dig klædt på i forhold til at arbejde med sprogunderstøttende aktiviteter i dagtilbuddet? Hvor bevidst er dagligdagen i dit dagtilbud tilrettelagt i forhold til gennemførelse af sprogunderstøttende aktiviteter? Hvad kunne primært være en hjælp i forhold til at kunne blive bedre til at arbejde med sprogunderstøttende aktiviteter (prioritér de tre vigtigste)? I hvilken del af dit arbejde kunne det være en hjælp med nye redskaber (fx handleark, sproglege, bøger o. lign.) i forbindelse med sprogarbejdet med børn med behov for en generel indsats? I hvilken del af dit arbejde kunne det være en hjælp med nye redskaber (fx handleark, sproglege, bøger o. lign.) i forbindelse med sprogarbejdet med børn med behov for fokuseret og særlig indsats? Øvrige kommentarer I hvilket omfang inddrager du forældrene i de sprogunderstøttende aktiviteter? Hvor godt føler du dig klædt på i forhold til forældresamarbejdet omkring sprogunderstøttende aktiviteter? Hvad kunne primært være en hjælp i forhold til at fremme forældresamarbejdet omkring sprogunderstøttende aktiviteter? Øvrige kommentarer Sammenfatning af spørgeskemaundersøgelsen og dens betydning for tilrettelæggelsen af uddannelsesforløbene i Sprogpakken Sprogvurdering Sprogarbejdet Forældresamarbejde

4 Sprogpakkens praksisundersøgelse 1. Baggrund I forbindelse med udviklingen af Sprogpakken er der gennemført en praksisundersøgelse med henblik på at kunne stemme uddannelsens indhold af med nuværende praksis og eventuelle behov på sprogområdet i landets dagtilbud. Sprogpakken er Socialministeriets efteruddannelsestiltag til opkvalificering af pædagogisk personale i dagtilbud, som professionshøjskolerne UCC, VIA og UCL, Center for Børnesprog og Center for Offentlig Kompetenceudvikling sammen står for udviklingen af. Efteruddannelsesprogrammet, der baseres på den nyeste viden om hvordan børns sprog bedst kan understøttes, er under udvikling nu og forventes gennemført af omkring 6000 pædagoger og 250 nøglepersoner i kommunerne i løbet af Som led i Sprogpakken er der blevet gennemført en undersøgelse blandt pædagogisk personale og andre nøglepersoner inden for området med henblik på at opsamle erfaringer fra praksis. Denne rapport sammenfatter praksisundersøgelsens udviklingsforløb og dens endelige resultater. Tak til alle deltagere for respons og engagement. Formålet med undersøgelsen er, med afsæt i de af praksis beskrevne erfaringer, at øge muligheden for, at der udvikles et kursus, hvis indhold kan omsættes i praksis, og som bygger på og udbygger de initiativer og muligheder, som allerede eksisterer. I undersøgelsen er der lagt vægt på at få indblik i det pædagogiske personales nuværende praksis og behov i forhold til sprogarbejdet med børn i alderen 3-6 år. Besvarelserne fra praksisundersøgelsen kan bidrage til at prioritere og målrette indholdet af uddannelsesforløbet. Praksisundersøgelsen er gennemført på 2½ mdr. fordelt på tre dele: 1. Pilotundersøgelse baseret på a. En kvalitativ spørgeskemaundersøgelse med deltagelse af 21 pædagoger og konsulenter b. Interview med en kommunal fokusgruppe 2. En kvantitativ spørgeskemaundersøgelse med deltagelse af mere end 400 pædagoger og andre fagpersoner, der til daglig arbejder i praksisfeltet. Den kvalitative spørgeskemaundersøgelse blev gennemført i december Respondentgrupperne bestod af en gruppe pædagoger (14 respondenter) og en gruppe konsulenter o. lign. (7 respondenter). Undersøgelsen lagde som omtalt op til kvalitative svar, da formålet var at danne grundlag for at kunne sammensætte spørgeskemaet til den kvantitativt orienterede spørgeskemaundersøgelse. Interview med fokusgruppen fandt sted 11. januar Gruppen bestod af konsulenter fra Københavns, Nyborg, Helsingør og Aarhus Kommune (6 personer i alt). Formålet var også her at få input til den kvantitativt spørgende undersøgelse. Interviewet foregik som gruppeinterview og fik dermed samtalekarakter. Spørgsmålene til begge dele af pilotundersøgelsen var delt i to hovedgrupper: 3

5 Spørgsmål til nuværende praksis i forhold til Sprogpakkens tre fokusområder (identifikation, sprogarbejde og forældrevejledning) Spørgsmål til behov i forhold til Sprogpakkens tre fokusområder (identifikation, sprogarbejde og forældrevejledning) Den kvantitative spørgeskemaundersøgelse blev udviklet på baggrund af input fra pilotundersøgelsen. Over 400 pædagoger og andre fagpersoner, der til daglig arbejder indenfor praksisfeltet, besvarede i løbet af februar 2011 skemaet. 4

6 2. Pilotundersøgelsen I det følgende beskrives resultatet af de to dele af pilotundersøgelsen. Hovedformålet med pilotundersøgelsen er at få et første kvalitativt indtryk af praksis vedrørende de forskellige aspekter af sprogarbejdet i dagtilbud, der er vigtige i forbindelse med Sprogpakken for derigennem at få inspiration til udformningen af spørgsmål til spørgeskemaundersøgelsen. De to dele af pilotundersøgelsen beskrives hver for sig og efterfølgende trækkes nogle af de vigtigste pointer i hver af de to delpilotundersøgelser i forhold til udarbejdelsen af spørgeskemaet til den egentlige spørgeskemaundersøgelse frem Den kvalitative spørgeskemaundersøgelse Spørgeskemaet består af 5 dele indeholdende 3-7 spørgsmål indenfor nedenstående områder: 1. Sprogvurdering 2. Understøttelse af sproglig udvikling i dagtilbuddet 3. Understøttelse af sproglig udvikling i hjemmet 4. Generelt 5. Uddannelse Der gives kun mulighed for kvalitative besvarelser. De konkrete spørgsmål er udarbejdet efter forslag fra arbejdsgruppen og efterfølgende forelagt Sprogpakkens projektgruppe (Tina Düsterdich Vejbæk, projektleder (UCC), Margit Nygård Mikkelsen (UCC), Kirsten Hillman (UCL), Birte Nielsen (UC VIA) samt Lotte Hestbæk (COK)) for at få gruppens indspil. Spørgeskemaet til henholdsvis pædagoger og konsulenter mm. er vedlagt (bilag 1 og 2). Pilotundersøgelsen, der blev gennemført i december 2010, er som nævnt baseret på besvarelser fra to grupper - en gruppe pædagoger og en gruppe fortrinsvist bestående af konsulenter Besvarelser fra pædagoger Der deltog 14 respondenter som alle var udvalgt med udgangspunkt i personlige konktakter. Fordelingen af respondenter på stillingstype (ansvarsområde) ses i Tabel 1. Tabel I - Respondentoversigt - pædagoger Kommune Antal Pædagog på sprogvejlederuddannelse 11 Pædagog i børnehave 1 Pædagog, daglig leder 1 Pædagog, institutionsleder 1 Total 15 Det skal bemærkes, at der i spørgeskemaet blev spurgt til procedurer vedrørende både et- og tosprogede 3-årige børn, men besvarelserne bærer præg af, at kun få af respondenterne selv arbejdede med 5

7 tosprogede børn. Denne del af undersøgelsen blev gennemført i undersøgelsessystemet SurveyXact (Bilag 1: Spørgeskema). Alle respondenter blev bedt om at besvare så omfangsrigt som muligt Resultater Nedenfor ses en opsamling på pædagogernes besvarelser Sprogvurdering og identifikation Sprogvurderer du/i alle treårige børn i dagtilbuddet? Er det kommunens politik eller dagtilbuddets politik? Hvilke sproglige, adfærdsmæssige eller andre tegn holder du øje med for at udpege børn med behov for en særlig sproglig indsats? Hvordan udvælger du de børn der skal sprogvurderes? I forhold til undersøgelsens første del, der fokuserer på sprogvurdering af treårige, viser besvarelserne en meget forskelligartet praksis både når det gælder, hvor mange børn der sprogvurderes, den lokale politik på området og hvordan man identificerer børn med behov for sprogvurdering jf. ny lovgivning (dvs. afbureaukratisering af reglerne om pædagogiske læreplaner, sprogvurderinger og børnemiljøvurderinger m.v. anno 8. juni 2010: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=132412). Det fremgår af svarene, at det ikke er givet, at der foreligger en fast procedure for særligt identifikationsdelen, men i de besvarelser hvor kommunen benytter sig af målrettet sprogvurdering er tendensen, at man både bruger sproglige og andre indikatorer, og at man benytter sprogvurdering, hvis man er i tvivl Hvordan er det typiske forløb for sprogvurdering i din institution? Hvordan er det typiske forløb for sprogvurdering af etsprogede børn i din institution? Hvordan er det typiske forløb for sprogvurdering af tosprogede børn i din institution? Besvarelserne viser, at der er kommuner, hvor alle børn sprogvurderes, og kommuner hvor kun udvalgte børn sprogvurderes. I forhold til opfølgning er tendensen, at anvisningerne og kategoriseringerne fra Sprogvurderingsmateriale til 3-årige fra 2007 følges, dvs. dagtilbuddet kontakter talepædagog (el. lign.), hvis barnet falder i Særlig indsats. En typisk forløbsbeskrivelse fremgår af følgende eksempel på besvarelse: Barnet starter i børnehave og får typisk tre måneder til at falde til. I denne periode observerer pædagogerne på barnets sproglige formåen. Efter tre måneder introducerer vi sprogtesten for forældre og giver vores anbefaling af om det er nødvendigt at sprogteste. Hvis testen ikke findes nødvendig, eller ikke viser behov for særlige tiltag, så foretages ikke yderligere ud over den daglige sprogstimulering og observation, som indgår i vores samlede pædagogiske tilbud. Hvis der er særlige behov, så kontaktes talepædagog og der udarbejdes handleplan i samarbejde med hende og forældre. I forhold til de tosprogede er besvarelserne for få til at man kan udlede noget generelt med hensyn til sprogvurderingsforløb. 6

8 Understøttelse af sproglig udvikling Hvad er de vigtigste ting du gør for at understøtte den sproglige udvikling hos børn med alderssvarende sproglig udvikling? Hvad er de vigtigste ting du gør for at understøtte den sproglige udvikling hos etsprogede børn med sproglig forsinkelse? Hvad er de vigtigste ting du gør for at understøtte den sproglige udvikling hos tosprogede børn med sproglig forsinkelse? Hvad er de vigtigste ting du gør for at understøtte den sproglige udvikling hos etsprogede børn med sproglige problemer? Hvad er de vigtigste ting du gør for at understøtte den sproglige udvikling hos tosprogede børn med sproglige problemer? Besvarelserne vedrørende understøttelsen af den sproglige udvikling af 3-årige børn giver et billede af en praksis, hvor mange forskellige aktiviteter igangsættes for at støtte børnenes sproglige udvikling. Besvarelserne vidner også om, at arbejdet med sprog er en del af hverdagen, men at der formentlig er (store) forskelle på tværs af dagtilbud i forhold til, hvilke aspekter af sprogarbejdet der vægtes. I det følgende gives et par eksempler. Det vigtigste - og det vi har fokus på er den meningsfulde kommunikation, som betyder at vi møder barnet der hvor barnet er og tager udgangspunkt i det som barnet er interesseret i at tale om. Et eks. en pædagog er i Zoo med en flok børn. Da de kommer hjem er det pædagogens hensigt at snakke med børnene om turen ud fra de billeder de har taget og de bøger de har læst. Pludselig er der et barn der peger på et dyr og siger" den har jeg set i cirkus" og de andre børn bliver optaget af at snakke om cirkus. Pædagogen pakker sine hensigter sammen om Zoo og snakken går i stedet for cirkus. Pædagogen møder her børnene i en samtale hvor det de taler om er det der giver mening for børnene og som de bliver optagede af. Snakken om Zoo gemmes til en anden dag. Dette er et typisk eksempel på vores måde at møde børnene på og det er det vi blandt andet mener sprogudvikler børnene. Vi arbejder tillige meget med illustrationer - blandt andet billeddokumenterer vi meget de aktiviteter vi laver med børnene. For eksempel har vi lige haft et længerevarende sørøvertema hvor der er blevet taget en masse billeder af børnene i aktivitet. Vi har lavet en billedbog til børnene med billeder fra projektet, som ligger tilgængeligt for dem og som vi har mange snakke med dem ud fra. Vi laver på hvert nyt læreplanstema vi har, en sprog SMTTE hvor vi sætter op i mål og tiltag de ting, begreber, ord osv. vi gerne vil have at de tilegner i løbet af projektet. I er velkomne til at få et par eksemplarer tilsendt. Vi bruger billeder til at hjælpe børnene med at koble ord og billede. For eksempel når vi skal forklare et barn hvad en kanon er, har vi et billede af en kanon, vi læser bøger hvori der indgår illustrationer og ord omkring kanoner, vi synger sange om kanoner og har vi mulighed for at komme ud af huset og rører ved en kanon gør vi også det. Vi giver herved børnene ordene i forskellige sammenhænge så de for et så varieret sprog som muligt. En anden respondent skriver: Vi er meget samtalende. Sætter ord på handlinger, lytter, forstår og forklare. Vi holder samlinger flere gange ugentligt, hvor samtale, rim, remser og sang er grundlæggende. Vi 7

9 opfordrer børnene til at forklare sig over for hinanden. Vi læser højt før, under eller efter spisning, samt med mindre grupper i løbet af dagen. Vi går meget ofte til kulturelle arrangementer, eks: teater, koncerter o. lign. Vi laver selv dukketeater, cirkus og lign. Vi gentager ord, som børnene øver sig i at udtale. Vi er pt. med i et musikprojekt, hvor alle børn får musikundervisning to gange ugentligt, med udgangspunkt i rytme og musikforståelse. I forhold til børn med sproglige forsinkelser/problemer giver respondenterne udtryk for en struktureret tilgang til sprogarbejdet, men der gives ingen eksempler på, hvordan der arbejdes konkret med børn med fokuserede sprogproblemer og med tosprogede børn, dvs. hvilke specifikke aktiviteter der igangsættes Hvordan mener du at forældre bedst inddrages i sprogarbejdet? Hvad er de vigtigste ting du anbefaler forældre at gøre for at understøtte den sproglige udvikling hos børn med alderssvarende sproglig udvikling? Hvad er de vigtigste ting du anbefaler forældre at gøre for at understøtte den sproglige udvikling hos etsprogede børn med sproglig forsinkelse? Hvad er de vigtigste ting du anbefaler forældre at gøre for at understøtte den sproglige udvikling hos tosprogede børn med sproglig forsinkelse? Hvad er de vigtigste ting du anbefaler forældre at gøre for at understøtte den sproglige udvikling hos etsprogede børn med sproglige problemer? Hvad er de vigtigste ting du anbefaler forældre at gøre for at understøtte den sproglige udvikling hos tosprogede børn med sproglige problemer? Hvordan mener du at forældre bedst inddrages i sprogarbejdet? Besvarelserne vedrørende forældrevejledning fortæller generelt, at dette prioriteres højt og som en naturlig del af dagligdagen og samarbejdet med forældrene. Nogle taler om sproget i det daglige møde med forældrene, mens andre har vejledning som del af indholdet i de mere formelle forældresamtaler. Flere nævner, at det kan være en god idé at involvere talepædagogen i forbindelse med forældresamtaler. De følgende eksempler viser forskellige måder at inddrage forældrene i sprogarbejdet på. Vi holder en forældresamtale, hvor vi foreslår forældrene, hvad de selv kan gøre. Jeg ved ikke, om det er den bedste måde? Hovedsagen er, at de får en forståelse af at det er vigtigt, og at det er noget, der virker. Ved samtale og information med kontaktpædagog og evt. talepædagog. Ved at forældrene for en forståelse af at det er meget vigtigt de selv gør en indsats hjemme, hvor der er tid og ro til barnet og barnet er mest trygt. Samtidigt skal det stadig være hyggeligt og en leg for barnet. Den daglige snak og eventuelt en uddybende samtale om barnets vanskeligheder uden barnet er til stede. At forældrene taler med talepædagogen også. At anbefalinger om bestemte aktiviteter afpasses med forældrenes ressourcer. 8

10 Visuelt billeder på vores praksis og forstå vores hensigt og vigtigheden i, at de også er på banen. Informér om, hvad det betyder for barnet senere hen i skolen og livet. Filmmateriale og møder hvor vi også er nysgerrige på deres kultur og sprog. Vise indlevelse og få relation til hinanden. I forhold til de tosprogede børn er besvarelserne for få til, at man kan udlede noget generelt med hensyn til forældrevejledning Hvilke faktorer har ifølge din erfaring betydning for at sproglige indsatser er effektive? Hvilke faktorer har ifølge din erfaring betydning for at sproglige indsatser er effektive? Har du specifikke idéer/forslag til indhold i et sprogkursus til pædagoger? Generelt spænder besvarelserne bredt, og der er opmærksomhed på alt lige fra ledelse og strukturerede forløb til faglig indsigt og menneskelige kompetencer. Her er det påfaldende, at flere fremhæver behovet for handlingsplaner og effektiv evaluering. Væsentligt er det også at hæfte sig ved, at effektive sprogindsatser opfattes som integrerede processer. Der er ingen som fremhæver sprogarbejdet som en specifik øvelsesbaseret disciplin. Her er nogle eksempler på besvarelserne: At pædagogen er opmærksom, nærværende og lyttende Relation mellem barn og voksen er vigtig Ressourcer (tid) Uddannelse, viden, information Handleplaner der fastholder de aftalte tiltag Samarbejde med fagpersoner Mulighed for at have børn i små grupper Bevidsthed om, at sprogarbejdet skal være del af det daglige arbejde Videregivelse af viden til hele personalegruppen og forældregruppen At man sætter for at arbejde målrettet med sprogudvikling. At vi altid evaluerer, om vi nåede vores mål og derved kan vi se en udvikling og måske rette ind og rette til hvor det er nødvendigt At der en ledelse der bakker op og synes det er vigtigt Besvarelser fra konsulenter Der deltog 7 respondenter som alle var udvalgt med udgangspunkt i personlige konktakter. Fordelingen af respondenter på stillingstype (ansvarsområde) fremgår af Tabel II: 9

11 Tabel II - Respondentoversigt - konsulenter mv. Kommune Konsulent 2 Adjunkt 1 Pædagogisk konsulent 1 Tale-/hørekonsulent 1 Teamleder 1 Områdeleder 1 Total 7 Antal Denne del af undersøgelsen blev gennemført i undersøgelsessystemet SurveyXact (Bilag 2: Spørgeskema). Alle respondenter blev bedt om at besvare så omfangsrigt som muligt Resultater Nedenfor ses en opsamling på konsulenternes besvarelser Kommunens politik i forhold til sprogvurdering af 3-årige Sprogvurderer I alle treårige børn i kommunen? Uddyb kommunens politik i forhold til sprogvurdering af 3-årige Besvarelserne stemmer overens med besvarelserne fra pædagogerne, nemlig at der er nogle dagtilbud som fastholder principperne fra den tidligere lovgivning (tester alle børn), og nogle der følger den nye lovgivning om målrettet sprogvurdering, mens en stor del ser ud til at lægge sig midt imellem (tilbyder sprogvurdering til udvalgte børn i stedet for at påbyde sprogvurdering til børn, hvor der er mistanke om sproglige forsinkelser/problemer). Væsentligt at fremhæve er, at besvarelserne trods situationen vidner om en relativt struktureret indsats med hensyn til både et- og tosprogede børn Hvilke sproglige, adfærdsmæssige eller andre tegn bør pædagoger i daginstitutioner holde øje med for at udpege børn med behov for en særlig sproglig indsats? Hvilke sproglige, adfærdsmæssige eller andre tegn bør pædagoger i daginstitutioner holde øje med for at udpege børn med behov for en særlig sproglig indsats? Generelt kommer respondenterne omkring mange indikatorer, men det er påfaldende, hvor mange der fremhæver adfærdsmæssige og sociale forhold som afgørende for identifikation af børn, der skal sprogvurderes. Der er en del som peger på de stille og/eller isolerede børn og de udadreagerende og/eller konfliktsøgende børn, mens de mere sprogspecifikke indikatorer ikke er så fremherskende. Her er et udpluk af besvarelserne: Kommunikative strategier 10

12 Børn der let kommer i konflikt Børn der klovner Stillebørn Fortællerevner Ordforråd Sprogforståelse Stammen Apati Udadreagerende børn Hukommelse Nedsat hørelse Relationer til andre børn og voksne Hvis barnet isolerer sig Hvordan bør pædagoger i daginstitutioner udvælge børn der skal sprogvurderes? Hvordan bør pædagoger i daginstitutioner udvælge børn der skal sprogvurderes? Besvarelserne viser at det er vanskeligt at pege på konkrete kriterier/metoder, og det bliver således også nævnt at det letteste er at sprogvurdere alle. Det centrale at hæfte sig ved her er, at man er opmærksom på, at det ikke er en triviel opgave at udpege børn der skal sprogvurderes. Et udpluk af besvarelserne gives i det følgende. Ved den mindste bekymring På baggrund af viden om den tidlige sprogtilegnelse Tilbyd alle da mange børn er gode til et imitere Benyt dokumentationsmetode til at fastholde pædagogernes daglige observationer Sprogvurderingsforløb Hvordan mener du det typiske forløb for sprogvurdering af etsprogede børn bør være? Hvordan mener du det typiske forløb for sprogvurdering af tosprogede børn bør være? Anbefalingerne følger det sprogvurderingsforløb som Sprogvurderingsmateriale til 3-årige lægger op til. Der lægges vægt på, at der laves en handleplan, og at der informeres løbende om barnets udvikling. Dialogen med de involverede skal vedligeholdes. Det fremhæves, at den forebyggende indsats er nedprioriteret og at paradigmet lad os vente... fylder meget. Mange dagplejere og vuggestuepædagoger giver udtryk for bekymringer, der ikke handles på. Én respondent skriver mere generelt om et behov for større fokus på fremadrettede pædagogiske handlinger, fokus på de sociale sproglige fællesskaber frem for et individorienteret vurderingsperspektiv, der til alle tider kun vil være et øjebliksbillede. 11

13 Endelig fokuserer en respondent på, at processen er afhængig af lederopbakning og sparring med ressourcepersoner herunder et -og tosprogsvejledere samt pædagogiske konsulenter og tosprogskonsulenter Understøttelse af sproglig udvikling Besvarelserne vedrørende understøttelsen af sprogudviklingen hos børn med et ikke-alderssvarende sprog er de samme som til børn med et alderssvarende sprog. Når det gælder de tosprogede børn med et ikkealderssvarende sprog, fremhæves, at viden om netop tosprogede børns sprogtilegnelse er afgørende. Her er nogle af de konkrete besvarelser i forbindelse med understøttelsen af sprogudviklingen hos børn med alderssvarende sprog: Meget fokus på sproget i dagligdagen. Vær opmærksom på at målrette sprogindsatsen til den børnegruppe der er på det givne tidspunkt. Beskrivelse af hvordan der arbejdes med sprog i læreplanen. Vær bevidst om at børnene lærer på forskellige måder her tænkes på læringsstile. Igennem samarbejde med forældre kan pædagoger opmuntre til at der også her tænkes bevidst i sprogudvikling. Årsplanlægning for hele institutionen i samarbejde med ledelsen. Arbejd på tværs af stuer - hjælp hinanden. Vær forberedte og hav materialer klar. Arbejd ud fra temaer. Arbejd i mindre grupper. Sprogstimulering i hverdagen - ved samlingen, i garderoben, ved måltidet, på legepladsen. Arbejd ud fra, at der er mange veje at finde sproget på. Brug dialogisk oplæsning. Arbejd med de mellemfrekvente ord. Stil hv-spørgsmål. Tal med og ikke til. Hav fokus på ALLE børn hver dag. Vi gør det ved at opdele børnene i små grupper (typisk børn) som hver dag laver projekter og værkstedsaktiviteter som har udgangspunkt i børnenes spor og interesser. Mht. inddragelse af forældre i forhold til at understøtte den sproglige udvikling hos børn med alderssvarende sprogudvikling fremhæver respondenterne bl.a. vigtigheden af at informere forældre om sprogtilegnelsesprocessen og give forældrene helt konkrete råd. Desuden nævnes det, at der bør tages direkte afsæt i resultatet af sprogvurderingen, når forældrene inddrages. Her er nogle af svarene: At forældrene er bevidste om hvordan de påvirker deres barns sproglige udvikling. Eksempelvis igennem dialog med barnet. Læse sammen med barnet. Være bevidst om at sætte ord på barnet og ens egne handlinger, så adfærd og sprog knyttes sammen. Udvide begrebsverden ved at deltage i forskellige aktiviteter og lignende uden for hjemmet. Tal med barnet. Lad barnet være en del af husholdningen på alle niveauer. Når der dækkes bord eller vaskes op, eller vaskes tøj osv. Benævn genstande. Læs bøger hver dag for barnet. 12

14 Tag afsæt i sprogvurderingen. Tal med barnet om det I har oplevet både hver for sig og sammen. Tag afsæt i sprogvurderingen sammen med dagtilbuddet. Tal sammen ved aftenbordet og sluk for fjernsynet. Hjælp hinanden med hverdagens gøremål og tal om det, I laver. Læs godnathistorie, hvor I taler om det, der foregår i bogen. Børn lærer sproget i samtalen, hvor der er en lytter og en taler, der har en fælles oplevelse. Tal det sprog, du er bedst til. Få hørelsen tjekket (barnets). Kommunikér med dagtilbuddet om dit barns vanskeligheder, ressourcer og udvikling. Husk, at hjem og dagtilbud er to forskellige verdener, der ikke behøver at kunne se det samme omkring barnet. Vær tålmodig og undgå at fokusere på fejl lav i stedet eftersigninger Hvordan mener du at forældre bedst inddrages i sprogarbejdet? Tendensen i svarene er klar. Forældrene skal inddrages, jo før jo bedre. Dialog med både pædagog og talepædagog fremhæves. Dialog, konkrete anvisninger og forklaringer tilpasset forældrenes muligheder og behov trækkes ligeledes frem. Det fremhæves ligeledes, at forholdet til forældrene skal være respektfuldt og anerkendende. Én giver udtryk for, at alle forældre er en ressource også de forældre, der umiddelbart ikke ser ud til at have den store forælderevne eller de store socioøkonomiske ressourcer Hvilke faktorer har ifølge din erfaring betydning for at sproglige indsatser er effektive? Konsulenterne peger her på nogle meget grundlæggende problemer mht. fagligheden i den nuværende praksis. Behovet for mere viden går som en rød tråd gennem alle besvarelserne, og der peges helt tilbage på grunduddannelsen som et sted, der skal tages fat. Der trækkes imidlertid ikke så mange konkrete forslag frem. Følgende udpluk sammenfatter de indkomne besvarelser: Pædagogernes viden om sprogtilegnelse. Pædagogernes prioritering at sprogarbejdet. Udarbejdelse af handleplan og opfølgning på indsatsen. Samarbejdet med forældrene. Vidensdeling med kollegaerne samarbejdet med talepædagogen formaliseres. Pædagoguddannelse bør revurderes. Pædagogernes viden om sprogtilegnelse og hvordan de kan arbejde med den i hverdagen bør opkvalificeres. Normeringer, fysiske rammer. Ændret kultur i forhold til at arbejde målrettet og procesorienteret. Struktur og strategi. Planlægning Uddannelse. Kurser. Ledelsesforankring. Målrettede handleplaner. Målrettet evaluering. Små grupper hvor der er mulighed for taletid. Samarbejde med forældre. Mange veje til sprog. Dialog. Fokus på hverdagen. Ekstern sparring. Sprogvurdering. Forældresamarbejde. Dygtige pædagoger som er uddannet til at varetage opgaven. 13

15 2.2. Interview med fokusgruppen Interviewet med fokusgruppen fandt som tidligere nævnt sted 11. januar Fokusgruppen bestod af konsulenter fra Københavns, Nyborg, Helsingør og Aarhus Kommune (6 personer i alt). Alle er personer med centrale, overordnede funktioner indenfor deres respektive kommuner, som gennem en længere årrække har fulgt og præget praksisudviklingen, hvorfor de har stor erfaring med tidligere kursusindsatser. Formålet var også her at få input til den egentlige spørgeskemaundersøgelse. Interviewet foregik som gruppeinterview og fik dermed samtalekarakter. Det overordnede formål var gjort klart for alle involverede. Interviewet blev optaget. Samtalen fokuserede på, hvad der skal til for at muliggøre en god sprogindsats i dagtilbuddene både mht. identifikation, sprogunderstøttende arbejde og forældrevejledning. Her er kun trukket ting frem, der går ud over de besvarelser, som kom frem i den kvalitative spørgeskemaundersøgelse. Fokusgruppen lagde meget vægt på struktur og systematik, men i forhold til besvarelserne i den kvalitative spørgeskemaundersøgelse nedtones betydningen af teoretisk viden. Der synes således at være enighed om at udbyttet af tidligere års mere teoretiske kurser har været for magert, da for lidt af den teoretiske viden bliver omsat til praksis efterfølgende. Dermed ikke sagt at fokusgruppen underkender betydningen af teoretisk viden, men meget peger på, at det kunne være interessant, hvis man i stedet fokuserede på at bringe den viden, som faggruppen allerede besidder, i spil, så den i højere grad blev afspejlet i den pædagogiske praksis i dagtilbuddene. Det er vigtigt, at der holdes fokus på at trække den viden frem, som allerede ligger hos det pædagogiske personale, da erfaringerne er, at der her ligger et stort uudnyttet potentiale. Dette kunne fx realiseres ved at man fokuserede på meget konkrete, enkle og håndgribelige anbefalinger til, hvordan man kan tilrettelægge sprogarbejdet, samt ved at skabe rum for refleksion over og evaluering af egen praksis, hvor forestillet adfærd og faktisk adfærd kan bringes i spil. Respondenterne understeger således behovet for anvisninger til, hvordan man helt konkret opnår struktur i arbejdet og en mere løsningsorienteret praksis. Jf. erfaringerne med begrænset udbytte af tidligere kurser peges der på behovet for tilrettelæggelse af kurser, der understøtter brugen af det tillærte stof, hvorfor mentor-/coachordning blev fremhævet som et satsningsområde. En sidste ting, som blev trukket endnu skarpere frem af fokusgruppen, var betydning af ledelse. Gruppen markerede igen og igen at den lokale ledelse og opbakning fra dagtilbuddets ledelse med hensyn til prioritering, planlægning og implementering af sprogarbejdet er en grundlæggende forudsætning for effektive indsatser. Et udpluk giver et billede af anbefalingerne: Ledelse og struktur er afgørende Systematik i arbejdet gør en forskel. Man mangler viden om, hvad man gør med børn med sproglige problemer Coaching vil være en god ide hvorfor virker den givne viden ikke? Sprogvejledere er gode til at håndtere de børn, der har sproglige problemer Pædagogerne har fået en masse teori, men vi ser, at de ikke bruger den Kobling af teori og praksis er afgørende Teori skal omsættes til praksis struktureret og konkret 14

16 Mange foretager en vurdering uden derpå at bruge den til noget Større bevidsthed om egen væremåde/praksis Pædagogerne skal tage ansvar være bevidste om at de gør en forskel. Vær løsningsorienteret ikke problemorienteret. Læg vægt på, hvad man kan gøre Opsamling på pilotundersøgelsen i forhold til udarbejdelsen af spørgeskemaet Praksis omkring identifikation og gennemførelse af sprogvurderinger befinder sig i en overgangsfase, hvor man nogle steder fortsat tager udgangspunkt i lovgivningen fra 2007, mens man andre steder er overgået til en praksis, der lægger sig op af den nye lovgivning (2010). Flere steder er der ikke en fast defineret praksis, og resultatet bliver derfor en praksis der lægger sig mellem de to modeller. Dette betyder, at det i spørgeskemaundersøgelsen er vigtigt at spørge ind til, hvilken sprogvurderingspolitik der arbejdes efter. Respondenterne anvender både sproglige, sociale og andre indikatorer i forhold til at udpege børn, der skal sprogvurderes, men ingen fremhæver egentlige procedurer/principper eller konkrete kriterier for identifikation af børn i risikogruppen. Dette betyder, at der i spørgeskemaundersøgelsen skal gives mulighed for at krydse en række forskellige indikatorer af. Det vil også være interessant, hvis undersøgelsen kan give et indtryk af, hvilke sproglige dimensioner og hvilke øvrige indikatorer dagtilbudspersonalet først og fremmest anvender, når de vælger de børn ud, som skal sprogvurderes. Besvarelserne peger samtidig på, at respondentgruppen er opmærksom på udfordringen i forhold til at skulle udvælge børn til sprogvurderingen, men her peger besvarelserne i forskellig retning. Som følge deraf vil det være interessant at undersøge, i hvilken grad pædagogerne føler sig klædt på til at finde de børn, som skal sprogvurderes, og hvad de synes vil kunne understøtte denne del af deres arbejdsfunktion. I forhold til sprogarbejdet i dagtilbuddet fremgår det af besvarelserne, at bevidst fokus på sproget i forbindelse med dagligdags aktiviteter vægtes højt, men at der formentlig er (store) forskelle på tværs af dagtilbud i forhold til, hvilke aspekter af sprogarbejdet der prioriteres højest. I den sammenhæng giver besvarelserne indtryk af stor idérigdom med mange forskellige former for aktiviteter, som spørgeskemaet i et vist omfang skal kunne dække. Flere peger endvidere på et behov for at kunne opdele børnene i mindre grupper og specifik tilpasning af indsatsen til det enkelte barn/den enkelte børnegruppe som centrale elementer. Det var et klart indtryk fra den kvalitative pilotundersøgelse, at der var færrest konkrete beskrivelser af indsatser i forhold til børn med fokuserede og særlige behov. Dette kunne tolkes som et tegn på usikkerhed mht. initiativer overfor denne børnegruppe. Besvarelserne peger derfor på, at det især er vigtigt at spørge til det pædagogiske personales egen oplevelse af, hvad der skal til for at styrke indsatsen overfor børn med sprogproblemer og tosprogede børn, da besvarelserne i den kvalitative undersøgelse generelt er få og ukonkrete mht. hvilke konkrete tiltag, der kunne hjælpe dem i forhold til at løse denne opgave. Struktur og klare rammer fremhæves som væsentlige elementer mht. at fremme et godt sprogunderstøttende miljø i dagtilbuddet. Planlægning og koordinering på tværs af hele institutionen med inddragelse af ledelsen betragtes således som en væsentlig faktor. Nogle giver dog også udtryk for, at der er behov for at ændre kulturen i forhold til at arbejde mere målrettet og procesorienteret med 15

17 forældrevejledning. Der sigtes således mod, at pædagogerne i højere grad skal prioritere sprogarbejdet, samtidig med at de strukturelle rammer skal være på plads, herunder også ledelsesmæssige forankret. I forlængelse heraf fremhæves det, at der bør arbejdes mere målrettethed hvad angår såvel udarbejdelse af handleplaner og evaluering af egen praksis. Spørgsmål til hvordan pædagogerne vægter struktur (herunder mere målrettede indsatser) og ledelse bør derfor også indgå i spørgeskemaet. Det fremgår af besvarelserne, at forældrene allerede inddrages aktivt i sprogarbejdet gennem daglig samtale og ved at der er fokus på sprog i forbindelse med forældresamtaler og forældremøder, men omfanget af information og aktiviteter ser ud til at være forskelligt på tværs af institutioner. I hvilken grad direkte vejledning af forældrene finder sted, fx ved brug af materialer, fremgår ikke klart og spørgsmål vedrørende dette er dermed relevante i den kvantitative spørgeskemaundersøgelse Ideer og forslag til Sprogpakken Til sidst præsenteres nogle af respondenternes konkrete idéer og forslag til Sprogpakkens indhold. Såvel pædagoger som konsulenter fremhæver teoretiske viden, praktisk inspiration til sprogarbejdet og forældreinddragelse som vigtige elementer. Her præsenteres et udpluk af besvarelserne: Ideer til sproglege. Viden om barnets generelle sproglige udvikling/milepæle. Inddragelsen af forældrene i arbejdet med sproget. Indsatsen ligger ikke kun den halve time hvor talepædagogen arbejder med barnet. UCL udbød et lille sprogvejlederkursus for et par år siden. Der var lidt teori og mange ideer til praktisk arbejde. Det var rigtig godt. Jeg selv og en del andre nåede at havde glæde af det. Desværre er det stoppet - måske for at få folk til at søge diplomuddannelse i stedet? Gode ideer og forslag til, hvilke aktiviteter og lege, der er gode til forskellige sproglige vanskeligheder. Inspiration til, hvad man kunne komme i en materiale-kuffert " Gennemgang af: Sprogtilegnelse Vigtigheden af meningsfuld kommunikation Hvad er intersprog? Hvad er forskellen på situationsafhængigt - og situationsuafhængigt sprog - og hvordan bruger vi det i praksis? Hvordan hjælper vi børnene med at tilegne sig et nuanceret og rigt ordforråd? Hvordan lærer vi sprog? Især konsulenterne fremhæver behovet for konkrete redskaber til tilrettelæggelse af sprogarbejdet. Følgende udpluk sammenfatter de indkomne besvarelser: Hvordan der udarbejdes en handleplan ud fra sprogvurderingen. Vejledning af forældre. Inspiration til sprogstimulering i dagligdagen. Kendskab til grundlæggende teori om børns tidlige sprogtilegnelse. Kendskab til tosprogedes særlige udfordringer. Kendskab til sprogvurderingsværktøj. Kendskab til hvilke aktiviteter der præcis understøtter sprogvurderingens temaer. Kendskab til 16

18 planlægning. Kendskab til udarbejdelse af handleplaner. Kendskab til målrettet evaluering. Kendskab til forældresamarbejde. Teori om barnets sproglige udvikling, så pædagogen ved, hvad hun skal se efter for at opspore børn med sproglige udfordringer. Andre kommentarer falder i tråd med en tænkning som også kommer frem i fokusgruppeinterviewet, og som åbner op for et nyt perspektiv mht. arbejdstilrettelæggelsen. I stedet for i så høj grad at fokusere på begrænsningerne i forhold til de givne rammer, giver flere udtryk for, at det er vigtigt at få inspiration til, hvordan man kan udnytte de givne betingelser mest optimalt, herunder hvordan man kan gøre sin egen praksis bedre. Her er nogle af forslagene. Ja, listen er lang, men jeg tror vi skal have et stilskifte indenfor pædagog "branchen" og ikke være så fikseret på timer / normering men have fokus på en mere fast struktur i institutionen... og dermed prioriterer opgaverne lidt mere. Aldersopdeling, mindre grupper og forældresamarbejdet skal have mere fokus i hverdagen i den tætte dialog. Det er spændende at reflektere over SÅ mange muligheder der ikke er udnyttet og som vi skal have gang i. Vi har i mit dagtilbud, godt gang i sprogarbejdet. Det har haft stor interesse hos ledelsen, som sætter dagsordenen for indsatsområdet. Viser vejen og dygtige til at få det frem i lyset og sat fokus på det og afsætte midler! Der har været kompetente foredragsholdere og det har kørt over længere periode, så det får tid til at bundfælde sig og blive implementeret. Uddannelse af sprogvejledere er et af de vigtige tiltag, kommunen har gjort. 17

19 3. Spørgeskemaundersøgelsen Hovedformålet med den kvantitative spørgeskemaundersøgelse er som omtalt at få indblik i det pædagogiske personales nuværende praksis og behov i forhold til sprogarbejdet med børn i alderen 3-6 år med henblik på at prioritere og målrette indholdet af Sprogpakkens uddannelsesforløb. De kommuner der deltog i undersøgelsen var: Furesø, Gladsaxe, Greve, Gribskov, Helsingør, Horsens, Hvidovre, Høje-Taastrup, København, Lejre, Mariager fjord, Morsø, Nyborg, Odense, Sorø, Thisted, Vejen, Vejle, Aabenraa, Aalborg (Bilag 3: Invitation til deltagelse) Spørgeskemaet Spørgeskemaet består af følgende 3 dele, der hver især indeholder 3-5 spørgsmål: 1. Identifikation 2. Sprogarbejde 3. Forældrevejledning Spørgeskemaet er kvantitativt og respondenterne kan kun vælge mellem faste svarkategorier. Der er imidlertid mulighed for at skrive kommentarer efter hver del i spørgeskemaet. Inden for hver kategori spørges der dels til respondentens egen praksis (Likert skala), til hvad respondenten finder mest væsentligt (prioritering) og endelig til hvilke bidrag der efter respondentens mening kunne være en hjælp fremadrettet (prioritering). De konkrete spørgsmål er udarbejdet efter forslag fra arbejdsgruppen og er efterfølgende blevet forelagt Sprogpakkens projektgruppe (Tina Düsterdich Vejbæk, projektleder (UCC)), Margit Nygård Mikkelsen (UCC), Kirsten Hillman (UCL), Birte Nielsen (UC VIA) samt Lotte Hestbæk,(COK)) for at få gruppens indspil. Spørgeskemaet til henholdsvis pædagoger og konsulenter mm. er vedlagt (Bilag 4). Inden det endelige spørgeskema blev sendt ud til alle potentielle respondenter, blev det pilottestet og ingen rapporterede om problemer med besvarelsen Procedure 36 ud af de 98 kommuner blev 25. januar 2011 inviteret til at deltage. 20 af disse takkede ja til invitationen. Nogle kommuner valgte at lade alle pædagoger deltage, mens andre lod en udvalgt gruppe deltage. Antal deltagere og en specificering af stillingstype på både kommunalt og generelt niveau fremgår af denne rapport. Størstedelen af de deltagende kommuner deltog i en responsperiode fra mandag 31. januar 2011 til og med fredag 11. februar Enkelte kommuner fik denne periode forlænget, hvilket medførte, at responsperioden gik frem til 25. februar Alle deltagende kommuner blev bedt om at sende en liste med adresser over potentielle respondenter. På baggrund af listerne blev respondenterne oprettet i undersøgelsessystemet SurveyXact. Mandag 31. januar 2011 modtog alle potentielle respondenter en fra SurveyXact (Bilag 5). Alle kommunale koordinatorer (kontaktperson i hver kommune som var ansvarlig for den enkelte kommunes deltagelse) blev desuden bedt om at opfordre de potentielle respondenter til at besvare spørgeskemaet. 18

20 Mandag 7. februar 2011 modtog alle de, der endnu ikke havde besvaret spørgeskemaet en rykkermail. Samtidig gentog de kommunale koordinatorer opfordringen til at deltage i spørgeskemaundersøgelsen. Mandag den 8. februar blev det endvidere muligt for brugere, der ikke allerede var oprettet som respondenter, at oprette sig selv som brugere og dermed give sig selv mulighed for at besvare spørgeskemaet. At der blev åbnet op for dette skyldtes, at en enkelt kommune ikke udleverede de enkelte dagtilbuds adresser til os. Efterfølgende benyttede enkelte af de øvrige kommuner ligeledes denne løsning i et begrænset omfang. Der kan af den grund ikke gennemføres en brugbar frafaldsanalyse på undersøgelsen. Dette er endvidere ikke muligt, da flere kommuner tilmeldte irrelevante potentielle respondenter (respondenter uden berøring med fagområdet) Oversigt over indkomne besvarelser I Tabel III nedenfor vises en oversigt over respondenter fordelt på de 20 kommuner: Tabel III Oversigt over respondenter fordelt på kommuner Kommune Nogle svar Gennemført Total Furesø Kommune Gladsaxe Kommune Greve Kommune Gribskov Kommune Helsingør Kommune Horsens Kommune Hvidovre Kommune Lejre Kommune Mariagerfjord Kommune Morsø Kommune Nyborg Kommune Odense Kommune Thisted Kommune Vejen Kommune Vejle Kommune Aabenraa Kommune Aalborg Kommune Københavns Kommune Sorø Kommune Høje-Taastrup Kommune Total Kategorien Nogle svar dækker i en del tilfælde over næsten gennemførte besvarelser, hvorfor der ved en del af spørgsmålene er flere end de 407 gennemførte respondenter. Respondenterne er som beskrevet ovenfor i forbindelse med flere spørgsmål blevet bedt om at prioritere de tre vigtigste aktiviteter, handlinger, og andre initiativer, de vægter højest ud fra en given liste. I 19

Den nuværende sprogindsats i de københavnske vuggestuer og børnehaver lægger vægt på:

Den nuværende sprogindsats i de københavnske vuggestuer og børnehaver lægger vægt på: KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETNOTAT Bilag 8 En styrket og udvidet sprogindsats Baggrund I juni 2011 blev der i forbindelse med Integrationspakken iværksat en række tiltag på sprogområdet

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering

Faaborg-Midtfyn Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering Faaborg-Midtfyn Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering 1 Indholdsfortegnelse Mål og rammer: 3 Formål med Sprogvurderingen... 3 Sprogvurderingen i praksis.. 3 Materialet fra Socialministeriet

Læs mere

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret). 1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet

Læs mere

stimulering i Valhalla

stimulering i Valhalla Arbejdet med sproglig Indsæt billede Det præcise mål skal være 14,18 x 19 cm. og skal være placeret lige over grafikken stimulering i Valhalla (det grønne) Udarbejdet af Karina Bohmann Veilbæk Sprogansvarlig

Læs mere

mmer for sprogarbejde i dagtilbud i Rudersdal Kommune

mmer for sprogarbejde i dagtilbud i Rudersdal Kommune Side 1 af 5 Børneområdet 31.10.2011 (revideret okt.2012) Mål og ramme r mmer for sprogarbejde i dagtilbud i Rudersdal Kommune Ifølge dagtilbudsloven har kommunalbestyrelsen ansvaret for, at der gennemføres

Læs mere

13-09-2011. Sprogpakkens 6-dages kursus. Introduktion og præsentation 1. dag. Introduktion og præsentation. Velkomst. Sprogpakkens 6- dages kursus

13-09-2011. Sprogpakkens 6-dages kursus. Introduktion og præsentation 1. dag. Introduktion og præsentation. Velkomst. Sprogpakkens 6- dages kursus Sprogpakkens 6-dages kursus Introduktion og præsentation 1. dag 1 Introduktion og præsentation Velkomst Præsentation af deltagerne Praktiske informationer om kurset Evaluering Sprogpakkens baggrund 6-dages

Læs mere

Sprogpakken praksis der gør en forskel. Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog

Sprogpakken praksis der gør en forskel. Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog Sprogpakken praksis der gør en forskel Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog Hvad er sprogpakken? Sprogpakken er et initiativ iværksat

Læs mere

Notat. Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats

Notat. Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats Notat Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats Krav til sprogvurdering og sprogunderstøttende indsats Sprogvurderinger af 3-årige

Læs mere

Det tværfaglige samarbejde om børns sprog og 3-års sprogvurdering. BILAG 2 Spørgeskemaundersøgelsens resultater

Det tværfaglige samarbejde om børns sprog og 3-års sprogvurdering. BILAG 2 Spørgeskemaundersøgelsens resultater Det tværfaglige samarbejde om børns sprog og 3-års sprogvurdering BILAG 2 Spørgeskemaundersøgelsens resultater Lena Basse Hans Månsson Dorthe Bleses Rune N. Jørgensen Nationalt Videncenter for Læsning

Læs mere

Tilsynsrapport for Hørsholm Kommunes dagtilbud

Tilsynsrapport for Hørsholm Kommunes dagtilbud Tilsynsrapport for Hørsholm Kommunes dagtilbud I foråret 2012 er der ført tilsyn med kommunens kommunale og selvejende dagtilbud i Område Syd, Område Nord og Område Lions Børnehuse samt med kommunens puljeinstitution

Læs mere

Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn

Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Indledning Alle børn har behov for at kunne udtrykke sig og fortælle, hvis de er kede af det, glade eller vrede. Sproget spiller en stor rolle

Læs mere

Anmeldt tilsyn. Udfyldes af konsulenten. Adresse Finsensvej 83

Anmeldt tilsyn. Udfyldes af konsulenten. Adresse Finsensvej 83 Anmeldt tilsyn Udfyldes af konsulenten Institution Vuggestuen Evigglad Adresse Finsensvej 83 Leder Anni Juul-Olsen Status (kommunal, selvejende, privat) Privat Normerede pladser 0-3 år 41 Normerede pladser

Læs mere

Bedre sprog giver et bedre børneliv

Bedre sprog giver et bedre børneliv Bedre sprog giver et bedre børneliv Børnegården Frederiksholm FART PÅ SPROGET Sprogforskningsprojekt fra Center for Børnesprog ved Syddansk universitet Pædagoger der fortsatte deres eksisterende praksis

Læs mere

Hvad siger dit barn? Et tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn

Hvad siger dit barn? Et tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn Hvad siger dit barn? Et tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn Kære forældre, Derfor er sproget så vigtigt Alle børn har behov for at kunne udtrykke sig og fortælle, hvis de er kede af det, glade

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

Sprogvurdering. Et tilbud til dit 3-årige barn

Sprogvurdering. Et tilbud til dit 3-årige barn Et tilbud til dit 3-årige barn Kære forældre Alle børn har behov for at kunne udtrykke sig og fortælle, hvis de er glade, vrede eller kede af det. Sproget spiller en stor rolle i den daglige kommunikation,

Læs mere

Notat vedr. tilsyn på dagtilbudsområdet i Randers Kommune i 2015

Notat vedr. tilsyn på dagtilbudsområdet i Randers Kommune i 2015 Notat Vedrørende: Notat vedr. tilsyn på dagtilbudsområdet i 2015 Sagsnavn: Tilsyn dagtilbud 2015 Sagsnummer: 28.09.00-K09-1-15 Skrevet af: Bitten Laursen og Anders Beck Pedersen E-mail: bitten.laursen@randers.dk

Læs mere

2. Indsamling af viden og metoder der kan udbredes til hele Køge Kommune, for at forbedre alle børns sproglige forudsætninger.

2. Indsamling af viden og metoder der kan udbredes til hele Køge Kommune, for at forbedre alle børns sproglige forudsætninger. NOTAT Dato Børne- og Ungeforvaltningen Børne- og unge Sekretariatet Evaluering af projekt Fælles sprog, fælles fremtid I perioden 2013 til 2014 har der i Moseengens Børnehus været et projekt om fælles

Læs mere

Side 1 af marts 2009 / Ringsted Kommune Børne- og Kulturforvaltningen

Side 1 af marts 2009 / Ringsted Kommune Børne- og Kulturforvaltningen 12. marts 2009 / Side 1 af 9 Fokus på børns Mål og rammer for sprogvurderinger og sprogstimulering i sproglige udvikling i dagtilbud Formålet med Mål og rammer for sprogvurderinger og sprogstimulering

Læs mere

Retningslinjer på baggrund af dagtilbudsloven (se evt. lovteksten bagerst): Alle 3-årige børn, der ikke går i dagtilbud, skal sprogvurderes.

Retningslinjer på baggrund af dagtilbudsloven (se evt. lovteksten bagerst): Alle 3-årige børn, der ikke går i dagtilbud, skal sprogvurderes. Køge Kommunes mål og rammer for sprogvurderinger og den sprogunderstøttende indsats 2014 Her følger en plan for Køge Kommunes mål og rammer for sprogvurderinger og den efterfølgende sprogstøttende pædagogiske

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere

Dagtilbudslovens 11 - Af Aug. 2011...3. Dagtilbudslovens 12 - Af Jan. 2012...5. Procedure i forhold til 12...6. Mål for sprogarbejdet...

Dagtilbudslovens 11 - Af Aug. 2011...3. Dagtilbudslovens 12 - Af Jan. 2012...5. Procedure i forhold til 12...6. Mål for sprogarbejdet... 1 Forord I henhold til 11 i dagtilbudsloven vedrørende sprogvurdering og sprogstimulering af småbørn, skal kommunen udarbejde og offentliggøre en plan for kommunens mål og rammer for sprogarbejdet. I Varde

Læs mere

Mål og ramme. mmer for sprogarbejde i dagtilbud i Rudersdal Kommune. Børneområdet (revideret juli 2014)

Mål og ramme. mmer for sprogarbejde i dagtilbud i Rudersdal Kommune. Børneområdet (revideret juli 2014) Mål og ramme r mmer for sprogarbejde i dagtilbud i Rudersdal Kommune Børneområdet 31.10.2011 (revideret juli 2014) Ifølge dagtilbudsloven har kommunalbestyrelsen ansvaret for, at der gennemføres en sprogvurdering

Læs mere

Sprogindsatsen i Greve Kommune

Sprogindsatsen i Greve Kommune Sprogindsatsen i Greve Kommune Tosprogede småbørn i alderen 3-6 år. Børnerådsmøde 14. september 2016 Dagtilbudsloven Sprogvurdering og sprogstimulering 11. Siden 1/7. 2010 Kommunalbestyrelsen har ansvaret

Læs mere

Undersøgelse af kommunernes implementering af lovkravet om obligatorisk tilbud om sprogvurderinger til alle treårige

Undersøgelse af kommunernes implementering af lovkravet om obligatorisk tilbud om sprogvurderinger til alle treårige Notat Undersøgelse af kommunernes implementering af lovkravet om obligatorisk tilbud om sprogvurderinger til alle treårige Dette notat indeholder resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse blandt alle

Læs mere

lø Information til forældre om Sprogvurdering af børn i 3-6 årsalderen Center for Skoler og Dagtilbud

lø Information til forældre om Sprogvurdering af børn i 3-6 årsalderen Center for Skoler og Dagtilbud lø Information til forældre om Sprogvurdering af børn i 3-6 årsalderen Center for Skoler og Dagtilbud 1 Vinter 2011/2012 Kære forældre I Fredensborg Kommune lægger vi vægt på børns sproglige udvikling

Læs mere

Faglig dialogguide ved tilsynsbesøg i almen- og specialdagtilbud 0-18 år

Faglig dialogguide ved tilsynsbesøg i almen- og specialdagtilbud 0-18 år Pædagogisk tilsyn i KKFO Børneborgen d. 2.6.2014 Tilstede: KKFO leder Nicole Pehrson & Souschef Tina Ong. Pædagogisk konsulent: Jesper Roos Nielsen. Det er ikke et mål at enheder og inst. befinder sig

Læs mere

Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud Frederikssund kommune 2011

Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud Frederikssund kommune 2011 Institutionens navn: Dato for tilsyn: 23-09-2011 Deltagere ved tilsynet: Else Levy Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud Frederikssund kommune 2011 Tilsyn foretages af: Mette Ankjær Andersen Skemaet

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

for Dagtilbuddet Skovvangen

for Dagtilbuddet Skovvangen Sprogpjece for Dagtilbuddet Skovvangen Sprogpjece for Dagtilbuddet Skovvangen Denne sprogpjece er udarbejdet af Dagtilbuddet Skovvangens sprogudvalg. Udvalget består af pædagoger og sprogvejledere fra

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier Opsamling og kobling Sprogpakken Understøttende sprogstrategier & Hvad er centralt for børns sprogtilegnelse (jf. dag 1) At den voksne: skaber et rigt og varieret e sprogligt g miljø får barnet til at

Læs mere

Nogenlunde. Vi har i 2011 haft det antal børn vi skal have, og har et Herunder: børnetal og personaletimer

Nogenlunde. Vi har i 2011 haft det antal børn vi skal have, og har et Herunder: børnetal og personaletimer BASISKVALITET Har i udarbejdet læreplan for 2011? Har i fremsendt evaluering heraf? Kendskab til ændringer i dagtilbudsloven? Ja Ja, Nogenlunde Har hele personalegruppen kendskab til børn- og Nogenlunde

Læs mere

Program Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein

Program Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein Ludwig Wittgenstein 1 2 Program Hvorfor er sprog vigtigt? Personlige og sociale perspektiver Samfundsmæssige perspektiver Forskningsmæssige perspektiver Sprog - et tema i læreplanen Milepæle i barnets

Læs mere

lø Information til forældre om Sprogvurdering af børn i 3-6 årsalderen Center for Skoler og Dagtilbud

lø Information til forældre om Sprogvurdering af børn i 3-6 årsalderen Center for Skoler og Dagtilbud lø Information til forældre om Sprogvurdering af børn i 3-6 årsalderen Center for Skoler og Dagtilbud 1 Vinter 2011/2012 Kære forældre I Fredensborg Kommune lægger vi vægt på børns sproglige udvikling

Læs mere

Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014. Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen. Klynge / netværk: Muffen

Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014. Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen. Klynge / netværk: Muffen Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014 Institution: Stærevænget Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen Klynge / netværk: Muffen Klyngeleder / netværkskoordinator:

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2011-12 UUI alm. del Bilag 164 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Tid og sted Samrådsspørgsmål AP Åbent

Læs mere

Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid

Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Baggrund for indsatsen Et solidt sprogligt fundament i en tidlig alder er det bedste udgangspunkt børn kan få. Sproget er en afgørende faktor for både

Læs mere

Indhold. Introduktion: Hvorfor sprogvurdere? Indhold. Sprogvurdering. Introduktion Hvad er praksis? Hvorfor sprogvurdere?

Indhold. Introduktion: Hvorfor sprogvurdere? Indhold. Sprogvurdering. Introduktion Hvad er praksis? Hvorfor sprogvurdere? Indhold Sprogvurdering Risikofaktorerik kt Socialministeriets sprogvurderingsmateriale Introduktion Hvad er praksis? Hvorfor sprogvurdere? Risikofaktorer Hvad gør vi i praksis? 6 risikofaktorer er Socialministeriets

Læs mere

Anmeldt tilsyn Rapport

Anmeldt tilsyn Rapport Anmeldt tilsyn Rapport Udfyldes af konsulenten Institution Børnehaven Evigglad Adresse Finsensvej 83 Leder Anita Godtkjær Status (kommunal, selvejende, privat) Privat Normerede pladser 0-3 år 0 Normerede

Læs mere

Mål og handleplan for sprogvurdering og sprogstimulering

Mål og handleplan for sprogvurdering og sprogstimulering Mål og handleplan for sprogvurdering og sprogstimulering i Norddjurs Kommune. Revideret 09.11.12 Udarbejdet af nedsat projektgruppe. Revideret af styregruppen for Mål og handleplan for sprogvurdering og

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud Frederikssund kommune 2011

Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud Frederikssund kommune 2011 Institutionens navn: Ørnesten Dato for tilsyn:21.11.11 Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud Frederikssund kommune 2011 Deltagere ved tilsynet: Camilla pæd. Mette bestyrelsesformand og Thyra Hoier

Læs mere

Viborg Kommune. Børnehuset Spangsdal UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 10-04-2015. Hjernen&Hjertet

Viborg Kommune. Børnehuset Spangsdal UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 10-04-2015. Hjernen&Hjertet Viborg Kommune Børnehuset Spangsdal UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 10-04-2015 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 Barnet i centrum - forskningsprojekt 3 2 Matematisk Opmærksomhed i dagtilbud 4 3 Overgange

Læs mere

Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved:

Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: Til KL Bikubenfonden, udsatte børn i dagtilbud Kommuneberetning fra Aalborg august 2010 Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: I 2007 fik vi bevilget midler til kompetenceløft

Læs mere

Læs lidt mere om, hvad, hvorfor og hvordan man kan bruge TRAS

Læs lidt mere om, hvad, hvorfor og hvordan man kan bruge TRAS Læs lidt mere om, hvad, hvorfor og hvordan man kan bruge TRAS 1. Intro Tras står for Tidlig registrering af sprogudvikling. Intentionen med Tras materialet er at give pædagogerne et pædagogisk værktøj

Læs mere

Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle

Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle Center for dagtilbud Bente Jørgensen bente@slagelse.dk 13. august 2010 1. Udfordringen Den Sammenhængende Børne

Læs mere

Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud Frederikssund kommune 2011

Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud Frederikssund kommune 2011 Institutionens navn: Toftelund Dato for tilsyn: 13. oktober 2011 Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud Frederikssund kommune 2011 Deltagere ved tilsynet: Mie (tr.), Anette (forældrebestyrelsesrep.)

Læs mere

Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune

Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune 1 Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune I Vesthimmerlands Kommune føres pædagogisk og økonomisk tilsyn med alle daginstitutioner uagtet om disse er kommunale institutioner, puljeordninger

Læs mere

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave BLÅBJERG BØRNEHAVE - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave Klintingvej 170 Stausø 6854 Henne Telefon: 30 29 66 04 eller 75 25 66 04 E-mail: bornehave@blaabjergfriskole.dk

Læs mere

Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn

Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn STRATEGI FOR LÆRING OG UDVIKLING Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn Vi ønsker en løbende udvikling af vores daglige udviklingsproces, der sikrer, at den nye viden bliver

Læs mere

Kvalitetsrapport fra. for 2011

Kvalitetsrapport fra. for 2011 Børn og ungesekretariatet Juni 2011 12/42352 Kvalitetsrapport fra Distrikt Mørkøv for 2011 Distrikt, Institution, Enhedsinstitution Distrikt Mørkøv Leder, mail, tlf. Majbrit ibsen, mi@holb.dk, tlf. 72

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

Anmeldt tilsyn. Udfyldes af konsulenten. Adresse Solbjerg Have 18. Status (kommunal, selvejende, privat) Selvejende Normerede pladser 3-6 år

Anmeldt tilsyn. Udfyldes af konsulenten. Adresse Solbjerg Have 18. Status (kommunal, selvejende, privat) Selvejende Normerede pladser 3-6 år Anmeldt tilsyn Udfyldes af konsulenten Institution Blomsterhaven Adresse Solbjerg Have 18 Leder Jette Blixt Status (kommunal, selvejende, privat) Selvejende Normerede pladser 0-3 år 30 Normerede pladser

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud i Frederikssund kommune

Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud i Frederikssund kommune Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud i Frederikssund kommune Dato for tilsyn: 25.11.2011 Institutionens navn: Slotsgårdens Naturinstitution Tilsyn foretaget af: Ulrik Moll (pæd.konsulent) Deltagere

Læs mere

Evaluering af indsatsområder2015/16

Evaluering af indsatsområder2015/16 Evaluering af indsatsområder2015/16 1 Indholdsfortegnelse Faktaoplysninger... 3 Fokusområder 2015-2016... 4 Udmeldt indsatsområde: Digital læring 2015-2016... 5 Eget fokusområde: Sprog... 7 Eget fokusområde:

Læs mere

Babytegn projekt. Februar 2013 oktober 2014.

Babytegn projekt. Februar 2013 oktober 2014. Evaluering af projekt babytegn. På introdagen øver deltagerne sig i at fortælle med babytegn. Her er det en hare. Babytegn projekt. Februar 2013 oktober 2014. Arbejde Mor Kort opsummering af projektet:

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011.

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Tema 1. Barnets alsidige personlige udvikling Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Overordnede mål

Læs mere

Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn

Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn Information til forældre Center for Dagtilbud Nordbycentret 2012 Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede børn Hvorfor

Læs mere

Tilsynsrammer for dagtilbud

Tilsynsrammer for dagtilbud Lyngby-Taarbæk Kommune, Center for Uddannelse og Pædagogik. Tilsynsrammer for dagtilbud Retsgrundlaget for tilsyn med dagtilbud Kommunernes tilsynsforpligtelse følger af 5 i Dagtilbudsloven, 16 i Retssikkerhedsloven

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Hjallerup børnehave

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Hjallerup børnehave Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Hjallerup børnehave Deltagere: Leder Elsebeth Kaasing, pædagog Dorte Frederiksen, pædagog Lisbeth Pedersen, Jørn Godsk og Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I arbejder

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2013 1 Formål Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede

Læs mere

Sprog og læsehandleplan 0-6 år:

Sprog og læsehandleplan 0-6 år: Sprog og læsehandleplan 0-6 år: På baggrund af den kommunale sprog og læsestrategi samt pjecerne Udvikling af sprogfærdigheder hos 0-2 årige børn og 3-6 årige, har vi udarbejdet en lokal handleplan for

Læs mere

Sprogvurderinger i Danmark - og EVA s undersøgelser af dem

Sprogvurderinger i Danmark - og EVA s undersøgelser af dem Sprogvurderinger i Danmark - og EVA s undersøgelser af dem Center for Børnesprog Jubilæumskonference januar 2010 Specialkonsulent Helene Brochmann, EVA Lovgivningen 2004: Sprogstimulering af tosprogede

Læs mere

Viborg Kommune. Børnehuset Videbechsminde UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet

Viborg Kommune. Børnehuset Videbechsminde UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet Viborg Kommune Børnehuset Videbechsminde UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 09-04-2015 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 Dialogbaseret aftale 3 2 TOPI 4 3 Udviklingsprocesser 5 4 forældresamarbejde 6

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Vejledning om det pædagogiske tilsyn i. Hørsholms dagtilbud og private pasningsordninger med tilskud.

Vejledning om det pædagogiske tilsyn i. Hørsholms dagtilbud og private pasningsordninger med tilskud. Vejledning om det pædagogiske tilsyn i Hørsholms dagtilbud og private pasningsordninger med tilskud. Tilsynets form og indhold: Hørsholm kommune indfører fra 1. januar 2012 systematisk, pædagogisk tilsyn

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

I VUGGESTUEN BØRNEREDEN

I VUGGESTUEN BØRNEREDEN I VUGGESTUEN BØRNEREDEN Sprog er forudsætningen for at udtrykke sig og kommunikere med andre, og der findes mange forskellige sprog, som alle spiller en rolle i børns udviklingsproces, og som skal have

Læs mere

01-02-2012. Opsamling overordnet. De tre strategier. Sprogpakken. Forældresamarbejde. Forældresamarbejde. Opsamling på tematisk sprogarbejde

01-02-2012. Opsamling overordnet. De tre strategier. Sprogpakken. Forældresamarbejde. Forældresamarbejde. Opsamling på tematisk sprogarbejde Opsamling overordnet Sprogpakken De tre strategier Samtaler i hverdagen Dialogisk læsning Tematisk sprogarbejde Forældresamarbejde (Overvejende) implicit Både implicit og eksplicit (Overvejende) eksplicit

Læs mere

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog Det talte sprog kan være mangfoldigt. Det er vigtigt at være bevidst om alle facetter i sprogets verden, som eksempelvis det nonverbale sprog, talesprog,

Læs mere

Tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn

Tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn Center for Dagtilbud 2008 Tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn - Børn i daginstitution Indhold Kære Forældre... 3 Hvorfor nu sprogvurdering?... 5 Sprogvurdering hvordan foregår det?... 6 Sprogunderstøttende

Læs mere

Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud i Frederikssund kommune

Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud i Frederikssund kommune Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud i Frederikssund kommune Dato for tilsyn: 27.09.10 Institutionens navn: Fjordtoppen Tilsyn foretaget af: Mette Ankjær Deltagere ved tilsynet: Leder Trine Enemark

Læs mere

Midlerne blev fordelt på 124 institutioner, svarende til 85 daginstitutioner, 26 fritidshjem/kkfo er og 13 fritids-/juniorklubber.

Midlerne blev fordelt på 124 institutioner, svarende til 85 daginstitutioner, 26 fritidshjem/kkfo er og 13 fritids-/juniorklubber. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Fagligt Center NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Status på sociale normeringer på 0-13 års området Pædagogisk kvalitet i daginstitutionerne har afgørende

Læs mere

Sammenfatning af resultatet af Forskningskortlægning

Sammenfatning af resultatet af Forskningskortlægning Sammenfatning af resultatet af Forskningskortlægning af behov for sprogvurdering, effektive sprogindsatser og pædagogisk efteruddannelse samt praksisundersøgelse Baggrund Det overordnede formål med Socialministeriet/

Læs mere

Mål og Midler Dagtilbud

Mål og Midler Dagtilbud Fokusområder i 2015 Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatser, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger, ny lovgivning eller aktuelle udfordringer.

Læs mere

Vuggestuen Himmelblå

Vuggestuen Himmelblå Dagtilbudsområdet Rammer for tilsyn 2012 Vuggestuen Himmelblå Tilsyn 2012 Hvordan arbejder I med det politiske mål: Børn i fællesskaber? Refleksion over inklusionsbegrebet Hvad forstår i ved inklusion

Læs mere

Evaluering af projektet

Evaluering af projektet Evaluering af projektet Sprogstimulering af tosprogede småbørn med fokus på inddragelse af etniske minoritetsforældre - om inddragelse af etniske minoritetsforældre og deres ressourcer i børnehaven 1 Indhold

Læs mere

Nyhedsbrev - september 2010

Nyhedsbrev - september 2010 Nyhedsbrev - september 2010 Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud Projektet om faglige kvalitetsoplysninger har til formål at tilbyde et katalog af redskaber, som medarbejdere og ledere i dagtilbud

Læs mere

Tilsynsrapport. Institution: Yggdrasil Fribørnehave. Dato for tilsyn: 20 marts 2014

Tilsynsrapport. Institution: Yggdrasil Fribørnehave. Dato for tilsyn: 20 marts 2014 Institution: Yggdrasil Fribørnehave Tilsynsrapport Dato for tilsyn: 20 marts 2014 Tilstede ved tilsynsdialogen: Dagmar Knudsen leder. Esben Tøttrup, skolebestyrelsesmedlem. Katarina Dominiak forældrerådsrep.

Læs mere

Tosprogede børn og unge i Nordfyns kommune. Definition af tosprogede

Tosprogede børn og unge i Nordfyns kommune. Definition af tosprogede Tosprogede børn og unge i Nordfyns kommune. Definition af tosprogede Tosprogsområdet er reguleret af folkeskoleloven og dagtilbudsloven. Undervisningsministeriet tager i sin praksis udgangspunkt i den

Læs mere

BLÅBJERG FRISKOLE OG BØRNEHAVE

BLÅBJERG FRISKOLE OG BØRNEHAVE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER - 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse 2 Velkommen i Blåbjerg Børnehave 3 Vision for børnehaven. Hvorfor læreplaner 4 Barnets Alsidige Personlige udvikling 5 Sociale

Læs mere

Lokal handleplan for sprog. Daginstitution Dagnæs

Lokal handleplan for sprog. Daginstitution Dagnæs 2013 Lokal handleplan for sprog Daginstitution Dagnæs 2013-2014 Louise Ehland & Tilde Duus Frederiksen Daginstitution Dagnæs, Horsens Kommune Revideret d. 22-08-2013 Indhold Sammenhæng Mål Sproglig inklusion

Læs mere

Virksomhedsplan for dagtilbud i Rudersdal kommune. Marts 2011

Virksomhedsplan for dagtilbud i Rudersdal kommune. Marts 2011 Virksomhedsplan for dagtilbud i Rudersdal kommune. Marts 2011 1 Indledning: Virksomhedsplanen (VP)er et redskab for institutionerne til at omsætte og dokumenter mål og indsatsområder. Institutionslederen

Læs mere

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE Juni 2012 GEMSEVEJENS OG GARTNERVEJENS BØRNEHUSE REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER Revision af Den Pædagogiske Læreplan Nedenstående revision er af den pædagogiske læreplan

Læs mere

Få gang i sproget. fokus på sprogvejlederens indsats

Få gang i sproget. fokus på sprogvejlederens indsats Få gang i sproget fokus på sprogvejlederens indsats Indhold på workshop 1. Oplæg ved pædagogisk konsulent Sanna Lassen; Horsens Kommunes organisatoriske strategi i forhold til sproglig indsats på 0-6årsområdet

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Lokal Sprog- og handleplan Daginstitutionen Sydbyen

Lokal Sprog- og handleplan Daginstitutionen Sydbyen Lokal Sprog- og handleplan Daginstitutionen Sydbyen En barndom vises ved, at vi er i stad til at blive det vi ikke er. (Lois Hozman). Med disse filosofiske ord har vi i Daginstitutionen Sydbyen udarbejdet

Læs mere

2 Indsats i forhold til tosprogede småbørn 21. 3 Sprogsyn og de mange intelligenser 26. Sproganvendelse, sprogforståelse og talen 36

2 Indsats i forhold til tosprogede småbørn 21. 3 Sprogsyn og de mange intelligenser 26. Sproganvendelse, sprogforståelse og talen 36 Indhold Forord 11 Del 1 Om sprogudvikling og sproglige vanskeligheder 15 1 Tidlig indsats 17 2 Indsats i forhold til tosprogede småbørn 21 3 Sprogsyn og de mange intelligenser 26 4 Den sproglige udvikling

Læs mere

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Gode dagtilbud med et læringsmiljø af høj kvalitet er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. Et

Læs mere

Danske erfaringer med sprogindsatser. Status og fremtidige udfordringer Syddansk Universitet/CfB 19. januar 2010

Danske erfaringer med sprogindsatser. Status og fremtidige udfordringer Syddansk Universitet/CfB 19. januar 2010 Danske erfaringer med sprogindsatser: Status og fremtidige udfordringer Syddansk Universitet/CfB 19. januar 2010 Hans Månsson, Kompetenceenheden for logopædi Lena Basse, Kompetenceenheden for logopædi

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Børnehaven Grønnegården

Børnehaven Grønnegården Børnehaven Grønnegården 1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder 2014... 4 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for

Læs mere

Lidt om sprog i Malling Dagtilbud.

Lidt om sprog i Malling Dagtilbud. Lidt om sprog i Malling Dagtilbud. I det følgende kan du læse noget om baggrunden for at der i løbet af de senere år er kommet mere og mere fokus på børns sproglige udvikling og om, hvilke tiltag der sat

Læs mere

Tjørring Skole gode overgange

Tjørring Skole gode overgange Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde

Læs mere