Tilgængelighedsrådgivning

Transkript

1 Tilgængelighedsrådgivning 2015

2 Indhold Fokusområder i tilgængelighedsindsatsen... 3 Periodens resultater i projektrådgivningen... 3 Råd og udvalg... 4 Aalborg Kommunes Handicapråd... 4 Aalborg Kommunes Ældreråd... 4 Luftfartens Handicapråd... 4 Aalborg Kommunes Tilgængelighedsudvalg... 4 Netværk... 6 Eksterne netværk... 6 Interne netværk... 6 Formidling... 7 Undervisning... 7 Udvikling... 8 National udvikling... 8 Survey af Aalborgs kultur- og idrætssteder... 8 Tilgængelighed på kommunale valgsteder Nye politikker og anvisninger Administrativt Projektrådgivning Arbejdsgang i byggesager Byggeprojekter Aktivitetscentre Boliger Børnehaver Diverse projekter Erhvervsbygninger Forsamlingshuse Plejehjem Skoler Sportshaller Sundhedshuse Transport Udearealer Udviklingsprojekter Tendenser Mulige fremtidige indsatsområder Udgivet af: Sundheds og Kulturforvaltningen Fotos: Nils Krogh, Kit Bos m.fl. Formålet med rapporten er at give især Aalborg Byråd og Aalborg Kommunes Handicapråd en status på udviklingen af tilgængelighedsområdet i Aalborg - dels ved at beskrive tilgængelighedsauditørens arbejdsopgaver i 2015 og dels ved at udlede tendenser, som kan kræve yderligere fokus fremover. 2

3 Fokusområder i tilgængelighedsindsatsen Tilgængelighedsauditørens fokus er på personlig rådgivning om tilgængeligheds lovkrav samt menneskelige behov overfor bygherrer, arkitekter og bygherrerådgivere. Derudover bliver der arbejdet med formidling i form af gæsteforelæsninger samt udviklingsopgaver. Den kommunale tilgængelighedsauditør har også ansvar for at holde sig opdateret om den nyeste lovgivning, anvisninger og vejledninger samt best practice. Dette gøres ofte ved hjælp af kurser/workshops og nyt materiale som fx anvisninger fra Statens Byggeforsknings Institut (SBI). SBI udgav i 2015 flere publikationer og anvisninger, bl.a. 5 nye anvisninger, der vedrører tilgængelighedsområdet samt et nyt bygningsreglement: 261 Tilgængelige sammenbyggede boliger - indledende spørgsmål 260 Tilgængelige fritliggende boliger - indledende spørgsmål 259 Plejeboliger for personer med demens indledende spørgsmål 258 anvisning om bygningsreglement Bygningsreglement 15 Periodens resultat i projektrådgivningen År 2015 var et travlt år på tilgængelighedsområdet. Der blev bygget og renoveret i alle sektorer. Af disse byggesager og anlægsprojekter har 62 projekter fået rådgivning om tilgængelighed. Sammenlignet med tidligere år, hvor der gennemsnitligt er blevet givet rådgivning til projekter. Projekterne er både regionale, kommunale og private projekter. Derudover har der været ekstern undervisning og internt administrativt arbejde. Projektrådgivningen til byggeri udgør den største andel af rådgivningen, idet 65% af henvendelserne har været fra byggeprojekter og kun 17% fra anlægsprojekter og 5% fra transportrelaterede projekter fx letbaneprojektet. Projektfordeling Aalborg Kommunes tilgængelighedsauditør har været en af SBIs sparringpartnere på anvisningerne 261, 260 og 259. Transport 5% Udvikling 8% Analyse 5% Anlæg 17% Byggeri 65% 3

4 Råd og udvalg Aalborg Kommunes Handicapråd Tilgængelighedsauditøren (auditøren) deltager ad hoc i Handicaprådets møder, og udfører opgaver fra Handicaprådet. Blandt andet udarbejdes der hvert år denne årsrapport om tilgængelighedsarbejdet i Aalborg Kommune. Auditøren har deltaget som Handicaprådets repræsentant i flere byggesager, og har - på Handicaprådets foranledning - udført en omfattende tilgængelighedsaudit på kommunens valgsteder. Aalborg Kommunes Ældreråd Aalborg Kommunes Ældreråd inviterede auditøren til møde for at synliggøre, hvad tilgængelighedsauditøren arbejder med, og hvordan auditøren kan bistå Ældrerådet i deres arbejde. Luftfartens Handicapråd Auditøren er en del af Luftfartens Handicapråd. Rådet er oprettet under Trafikstyrelsen, og samarbejder med EU om at forbedre tilgængeligheden for mennesker med funktionsnedsættelser i lufthavne og fly. Det inkluderer blandt andet at arbejde for at udbrede Ambu lifte i de europæiske lufthavne, herunder Aalborg Lufthavn. Aalborg Kommunes Tilgængelighedsudvalg I 2015 har auditøren deltaget i 6 møder i Tilgængelighedsudvalget. På møderne blev 3 ansøgninger til kommunens tilgængelighedspulje behandlet, hvoraf én ansøgning blev sendt videre til Handicaprådet. Handicaprådet bevilligede i alt kr. til ansøgningen fra Partnerskabet Mou (Rehabilitetscentret, skolen, plejecentret og aktivitetscentret i Mou). Beløbet er bevilget til etablering af en 250 meter handicapvenlig stenmelssti i skovområdet nær plejecentret. På grund af udbetalinger til tidligere bevilligede projekter blev hele puljens kr. brugt. På møderne i Tilgængelighedsudvalget blev følgende projekter diskuteret: Revidering af Aalborg Kommunes Handicappolitik. Standarder for niveaufri adgang til butikker i centrum. Tilgængelighed i den kommende Vestre Fjordpark. Tilgængelighed ved de kommunale valgsteder. Ombygning af Nibe Torv. Øget tilgængelighed i støttet byggeri. Grindsted og Vejgaard Østre Skole ny tilgængelighed. Naturprojekt i Lundby Bakker. På vegne af Tilgængelighedsudvalget og Handicaprådet har auditøren udsendt, deltaget i møder med ansøgere, modtaget, klargjort og videresendt ansøgninger til Aalborg Kommunes tilgængelighedspulje. Ligesom der efterfølgende er udarbejdet indstilling til Handicaprådet og svar til ansøgere, og senere besigtiget projekter og fremskaffet dokumentation til udbetaling af midlerne. Der blev i 2015 udviklet nye procedurer og ansøgningsskema til tilgængelighedspuljen. Det nye ansøgningsskema og vejledningstekst findes på: 4

5 Tilgængelighedsudvalget drøftede tilgængeligheden i Vestre Fjordpark i

6 Netværk Eksterne netværk Som en del af udviklingsarbejdet deltager Aalborg Kommunes tilgængelighedsauditør i flere netværk med sparringspartnere og udviklingsinstanser. Kendetegnende for disse netværk er, at de afholder kurser og udvikler materiale fx vejledninger om tilgængelighedsområdet samt indsamler viden til at udarbejde best practice og udgiver publikationer om tilgængelighed. De eksterne netværk er: Design for Alle. Statens Byggeforsknings Institut (SBI). Byggecentrum. Interne netværk Det er af stor vigtighed, at den kommunale tilgængelighedsauditør er kendt af hele Aalborg Kommunes politiske niveau samt i kommunens forvaltninger - både for at udbrede kendskabet til tilgængelighed, men også for at sikre, at medarbejderne er bekendt med områdets lovpligtighed, og ved, hvor de kan få rådgivning. Størstedelen af auditørens rådgivningsopgaver og problemstillinger bliver faciliteret af kommunens øvrige forvaltninger. For eksempel By- og Lands byggesagsbehandlere, som i deres kontakt med bygherrer nævner behovet for tilgængelighedsrådgivning, hvorefter projektet ofte får foretaget en tilgængelighedsaudit eller får hjælp til, hvordan lovgivningen kan opfyldes eller viden om, hvilke behov deres brugergruppe har. Derfor har der været en kontinuerlig indsats for at øge samarbejdet mellem forvaltningerne. I denne proces er der opstået klarhed om, at rådgivningen skifter karakter fra primært at omhandle lovspecifikke spørgsmål til i stigende grad at omhandle viden om de menneskelige behov. Rådgivningsbehovet udvikler sig pt. fra hvordan til hvorfor. 6

7 Formidling Undervisning Sundheds- og Kulturforvaltningen ser det som en vigtig opgave at udbrede kendskabet til Universel Design, tilgængelighed og brugerbehov i Aalborg. Derfor fungerer tilgængelighedsauditøren som gæsteforelæser hos relevante uddannelsesinstitutioner og samarbejdsparter. I 2015 blev der derfor givet forelæsninger hos: University College Nordjylland, Architectural Technologist and Construction Management UCN, bygningskonstruktører Arkitektfirmaet Nord, Aalborg. Det tætte samarbejde med den videnskabelige del af byggebranchen sikrer, at Aalborg Kommune er helt fremme i udviklingen. Via det samarbejde kan tilgængelighedsauditøren rådgive om løsninger på flere felter på en fremtidssikret og strategisk måde i forhold til et bedre bygget miljø. For eksempel en tendens om, hvad fremtiden indeholder af muligheder for et ligeværdigt bygget miljø. Ud fra det kan Aalborg Kommunes strategi styres hen imod en fremtidssikring for eksempel via Universel Design. Trappe med tydelig markering af trin, DH-huset. 7

8 Udvikling National udvikling Tilgængelighedsområdet er i vækst og stigende fokus. Der sker løbende justeringer i bygningsreglementet. Ligesom der publiceres rapporter og analyser om tilgængelighed og brugerbehov, herunder analyser af de forskellige handicapgruppers behov flere gange årligt. Dette kræver, at tilgængelighedsrådgiveren løbende deltager i workshops, kurser og forelæsninger og holder sig ajour med gældende love og standarder på tilgængelighedsområdet samt analyser og rapporter om brugerbehov. Tilgængelighedsrådgiveren deltog i 2015 i: SBI - ERFA seminar for tilgængelighedsauditører i Danmark. Design for Alle seminar om Wayfinding. SBI sparringspartner med nye anvisninger. For at kunne give bedst mulig tilgængelighedsrådgivning er der flere gange årligt sparring med de myndigheder, der udarbejder lovgivningen bl.a. SBI og de store organisationer på området fx Danske Handicap Organisationer om diverse byggesager og tolkning af forskellige gældende love og regler. Survey af Aalborgs kultur- og idrætssteder For at få et overblik over tilgængeligheden på kultur- og idrætssteder i kommunen blev der i 2015 sendt elektroniske tjeklisteskemaer om tilgængeligheden. Målet er, at resultaterne fra spørgerunden skal publiceres på kultur- og idrætsstedernes respektive hjemmesider, så besøgende allerede hjemmefra kan finde information om, hvorvidt deres behov kan tilgodeses af for eksempel et teater eller en idrætshal. Der indkom 83 besvarelser svarende til 64% af undersøgelsen. Af disse fremgår det at: 40% har handicap parkeringsplads indenfor 150 meter. 92% har ikke følbare ledelinjer for synshandicappede til hovedindgang. 69% har handicaptoilet i bygningen. 100% af udendørstrapperne er ikke markeret korrekt. 64% af stederne har ikke ramper, selvom det er relevant. 89% af elevatorerne opfylder ikke gældende lovkrav. 72% har automatisk udsugning i lokalerne. 34% har kørestolsvenlige publikumspladser blandt øvrige pladser. Heraf er 64% placeret forrest. 3% af indendørs skiltningen har følbar skrift, 0% har blindeskrift. Mindre end 5% af bygningerne har teleslynge. 20% har ledsagerordning (dette er ikke lovkrav). 8

9 Eksempler på Universel Design med rampe, trappe og ledelinjer. 9

10 Der blev i undersøgelsen udelukkende undersøgt elementer, som der er lovkrav om - bortset fra ledsagerordningen. Undersøgelsen viser, at tilgængelighed for mennesker med synshandicap og hørenedsættelser ikke er ret god. Den viser også en tendens til, at tilgængeligheden for kørestolsbrugere er det område, som stederne har haft mest fokus på. Der viser sig således et behov for yderligere fysisk tilgængelighed og for en bedre forståelse for de menneskelige behov i vort samfund og ikke mindst en forståelse og accept af ligeværd. Målet er, at Aalborg bliver en kommune med plads til mangfoldighed. Tilgængelighed på kommunale valgsteder Der blev i 2015 også udført en omfattende registrering af tilgængeligheden på 26 af kommunens 31 valgsteder. I undersøgelsen blev der kun undersøgt de tilgængelighedselementer, der påvirker besøg til valgstedet. Det betyder, at ikke hele bygningen blev genstand for en tilgængelighedsaudit, men auditen handlede om udvalgte områder såsom ankomstmulighed, og område, adgang til valglokalet, valglokalet, stemmeboksen og handicaptoilet. Undersøgelsen viste at: Halvdelen af valgstederne har handicapparkeringsplads indenfor 200 meter, og pladserne er generelt i orden. 70% af valgstederne har et busstoppesteder, men kun 8% af disse er fejlfrie mht. tilgængelighed. Ingen valgsteder har anlagte ledelinjer fra fortov til indgang. Ca. halvdelen har tydelig skiltning, hvoraf ca. halvdelen er fejlfrie. (Tydelig skiltning er de blå valgskilte og bånd). Belægningen i adgangsvejen er god og fejlfri alle steder. Ingen valgsteder har teleslynge. Halvdelen har handicaptoilet. Langt de fleste valgsteder har: - Niveaufri adgang. - Niveaufri til stemmeboks. - Handicapvenlig stemmeboks. Undersøgelsen viser, at mulige indsatsområder på Aalborg kommunes valgsteders kan være; Bedre skiltning via blå flag og bånd. Øget indsats på tilgængelige busstoppesteder. Øget tilgængelighed for den store gruppe vælgere, der har hørenedsættelser, fx med mobile teleslynger eller lignende. Flere og bedre handicaptoiletter især i skolegymnastikhaller. Faste procedurer for etablering af midlertidige handicapparkeringspladser især i skolegårde. Nye politikker/anvisninger I 2015 bistod tilgængelighedsauditøren By- og Landskabsforvaltningen med at udvikle en ny skiltepolitik. Tilgængelighedsauditøren bistod også By- og Landskabsforvaltningen og Handicaprådet med at udarbejde et notat til støttet byggeri. Formålet er at udvikle et værktøj til byggesagsbehandlerne, så de bliver bedre rustet til at sikre tilgængelighed i de byggerier, de har kendskab til. Den nye arbejdsmetode/vidensdeling skal udarbejdes i

11 Valgsted med tydelig skiltning. 11

12 Administrativt Projektrådgivning Der er ydet rådgivning i offentlige og private projekter om tilgængelighed i nybyggeri, ombygninger og natur og rekreative områder. Et gennemgående emne i flere af projekterne har bl.a. været fokus på aktivt farvebrug og brug af allergivenlige materialer, for derigennem at øge tilgængelighedsniveauet i offentligt tilgængeligt byggeri. Tilgængelighedsauditøren rådgiver bl.a. om lovkrav og implementering af disse og udfører audits af byggeprojekter. Rådgivningen er vejledende, idet det er By og Plan, der har myndigheden til at stille krav over for bygherre. Det er således bygherres beslutning, om han vil følge rådgivningen eller ej. Ud over de i rapporten nævnte projekter, har der været en række telefoniske konsultationer om tilgængelighed, brugerbehov og tolkning af lovtekst. Aktiv brug af farvevalg i DH-huset. 12

13 Arbejdsgang i byggesager I et typisk forløb i en rådgivningssag hos tilgængelighedsauditøren rettes der henvendelse allerede på idé-stadiet, derefter inddrages rådgiveren i resten af projektet, indtil byggeriets sidste byggemøde og projektet er færdigt - dog er tilgængelighedsauditøren pt. ikke med ved gennemgang, før bygningen tages i brug. Typisk deltager tilgængelighedsauditøren i møder 1 gang om måneden i hver sag. Dog er der en periode i byggeprojekterne, hvor der i gennemsnit er møde hver 14. dag og ugentlige audits af projektmaterialet. Derudover fremsender arkitekten og/eller bygherrerådgiver løbende tegninger, som der laves auditering på, eller de retter henvendelse med yderligere spørgsmål til tilgængeligheden. I andre sager inddrages tilgængelighedsauditøren kun én gang, via et enkelt tilgængeligheds spørgsmål fra projektgruppen, eller der bliver fremsendte tegningsmateriale til gennemgang en enkelt gang. Hvilket i øvrigt anbefales dem at gøre flere gange, idet tilgængeligheden i høj grad ligger i detaljerne. Detaljer kan overses i byggefasen, og der kan være en manglende forståelse af brugernes behov til byggeriet. I byggesager foretages der løbende rettelser og ændringer i projektet på fx bygherre- og projektgruppemøder, lige fra idé til byggeriet er færdigt. Dette er årsagen til, at SBI anbefaler at inddrage tilgængelighedsauditering i hele byggeprojektforløbet. Tilgængeligheds auditering Kvalitetskontrol Idé og planlægning Beslutninger og godkendelser Projektering Gennemførelse Resultat (aflevering) 13

14 Byggeprojekter Aalborg Kommunes tilgængelighedsauditør har i 2015 arbejdet med følgende rådgivningsopgaver: Aktivitetscentre Der har været 1 aktivitetscenter til rådgivning. Projektet er fortsat fra 2014, og er i 2015 i sidste fase. På dette tidspunkt var der fokus på etablering af niveaufri adgang og aktivt farvebrug for at øge tilgængeligheden for mennesker med nedsat syn eller begyndende demens. Boliger Der var flere boligprojekter til rådgivning. Der var både nybyggerier og renoveringer. Projekterne var kommunale, privatejede og boligforeningsprojekter. I de nye byggerier er det især problematikken om etablering af niveaufri adgang ved ALLE yderdøre, der er i fokus, både pga. terrænudfordringer og bygningsdesign. Endeligt har en enkelt boligforening søgt dispensation fra bygningsreglementskravet om niveaufri ved alle yderdøre herunder terrassedøre. I renoveringsprojekterne var det handicapvenlig indretning af boligen, herunder især badeværelserne, der blev søgt rådgivning om. Idet Aalborg Kommune har en målsætning om, at borgerne skal blive længst muligt i eget hjem, opstår der øget fokus på og behov for handicapvenlig indretning af nybyggeri og renoveringsprojekter. ud fra Universelt Design, og at byggeriet skal opfylde FN s konvention for mennesker med handicap. Det betyder, at alle nye bygninger og udearealer i videst muligt omfang skal være tilgængelige for alle hele livet. Børnehaver Der blev startet byggeri af flere nye børnehaver i Aalborg Kommune. Tilgængelighedsrådgiveren blev inddraget i projekterne i idéfasen, inden de endelige bygningsprojekter blev valgt og sat i gang. I denne type byggeri blev der især rådgivet om behovet for allergivenlige materialer og beplantning. Astma- og Allergiforbundet skønner, at der er 6 grupper af kendte allergifremkaldende pollen. De 6 grupper er: 1. Græspollen herunder kornsorterne. 2. Pollen fra birk og nære slægtninge som fx el, hassel og eg. 3. Pollen fra kurvblomstfamilien, det er bynke og bynkeambrosie. 4. Pollen fra oliven og taks. 5. Pollen fra Parietaria, fx arten almindelig springknap. 6. Pollen fra cypresfamilien og nære slægtninge fx japansk ceder og ene. Der blev også vejledt om, at SBI anvisning 230 og Aalborg Kommunes handicappolitik peger mod, at der skal bygges 14

15 Der er flest pollenallergikere for: El Hassel Elm Birk Bynke Græs Bynke-ambrosie Fyr og gran Eg og bøg Pil og poppel Platan Tilgængelighedsrådgivningen til børnehaverne handler om at opfylde målet om, at Aalborg Kommune har plads til mangfoldighed med fokus på sundhed. Blandt alle voksne og børn i Danmark skønner Dansk Allergi Forbund, at der i 2013 var ca. 1,2 mio. danskere, der har allergi/astma/høfeber, og over de kommende 10 år vil endnu en million støde til. Årsagerne til allergi er mange, men nye skadelige stoffer i vores nærmiljø ser ud til at være en af hovedårsagerne til den eksplosive vækst i antallet af allergikere. Derfor bør der ved materialevalg anvendes maling med lavest mulige MAL kode, 00-1 for at Aalborg kommunes institutioner kan rumme de mange børn med allergi og ikke være medvirkende årsag til flere allergi udbrud. 15

16 Diverse projekter Der har været nogle projekter til rådgivning, som var meget specifikke i deres fokus, og som kun har haft behov for en enkelt kontakt fx et affaldsfirma, der ønskede viden om, hvordan de skulle lave handicapvenlige affaldscontainere. Et andet eksempel er et politisk parti, der havde behov for vejledning om, at vælge partilokaler, der er tilgængelige for alle. Og endeligt flere forskellige steder, der havde behov for rådgivning om, hvilken hoveddør, der er mest tilgængelig i deres byggeri og hvilke krav, de skal opfylde. Erhvervsbygninger I de erhvervsbygninger der var til audit, var der især problemer med etablering af niveaufri adgang. Det er et generelt problem at skabe niveaufri adgang til de ældre bygninger i Aalborg centrum. Derfor blev et af projekterne udvalgt, og fik af By og Plan lov til at udvikle en ny løsning til fleksibel niveaufri adgang til en ældre ejendom i Aalborg centrum. Resultatet af dette udviklingsarbejde afventes stadig. Forsamlingshuse Igen i 2015 var der flere forsamlingshuse til tilgængeligheds audit. Nogle af dem er fra 2014, og et er et nyt renoveringsprojekt. Der har generelt været problemer med tilgængeligheden i alle de ældre forsamlingshuse i Aalborg Kommune. En stor del af dem er nu blevet renoveret, og har fået niveaufri adgang, handicaptoiletter og teleslyngeanlæg. Denne forbedring har vist sig at gøre forsamlingshusene mere anvendelige for en langt større befolkningsgruppe blandt andet kørestolsbrugere, gangbesværende, svagtseende, dårligt hørende samt småbørns familier. Alle disse mennesker kan nu også benytte forsamlingshusene til filmaftener, gymnastik, foredrag mv. Der har i disse projekter været et generelt behov for rådgivning om, hvor meget fri-plads, der skal være til rådighed for, at kørestolsbrugere kan manøvrere rundt i bygningerne. Problematikken om udeservering på fortove i Aalborg midtby har været bragt til rådgivning af flere forskellige parter. Dette skyldes tendensen med, at borde og stole rager ud i fortovenes gangbaner og ledelinjer, og den manglende nødvendige viden om vigtigheden af frie gangbaner blandt restauranternes personale. 16

17 Plejehjem Tilgængelighedsrådgiveren deltog i 3 plejehjemsprojekter: En tilbygning. En ombygning. Et nybyggeri. I plejehjemsbyggerierne er der en tendens til, at det især er pladsbehov og niveaufri adgang, der rådgives om. Derudover gives der altid rådgivning om aktivt farvebrug, idet der er megen tilgængelighed i detaljerne i byggeriet. Herunder farvebrug, der fremhæver vigtige elementer fx døre og toiletter. Farver kan også bruges til at guide beboerne hen til bygningens aktivitetsområder eller påvirke beboerne mentale tilstand. Farverne taler til menneskets ubeviste intellekt, og tolkningen af farvernes betydning og indvirkning på vores sindstilstand er aktiv langt ind i fx demens forløbet. Det betyder eksempelvis, at såfremt en svært dement person ser en rød toiletdør, så drages vedkommende mod denne, og hvis så toiletkummen inde i rummet står direkte over for døren, så husker den demente at tisse, og samtidig benytte toiletkummen og ikke bleen. På udearealerne er det især ledelinjer, aktivitetsredskaber og beplantning, der har været efterspurgt rådgivning om. Eksempel fra rød blok, DH-Huset. 17

18 Skoler Både folkeskoler og højere uddannelsesinstitutioner har søgt om rådgivning. Projekterne har handlet om udearealerne. Der har vist sig et øget behov for at dele viden om ligeværdighed på udearealerne. Så gangbesværede, kørestolsbrugere og svagtseende ikke kun er henvist til en enkelt gangbane på arealerne, men kan få mulighed for at færdes frit på hele arealet for eksempel fra gangsti og ind til legeredskaberne. Rådgivningen bliver mødt med velvillighed, men projekternes økonomi sætter ofte grænser for, hvor meget af udearealerne kan være tilgængelige, idet disse arealer ofte ikke er dækket af lovkrav. Sportshaller Der har været 2 sportshaller til rådgivning. Den ene drejede sig om forhåndsrådgivning om, hvordan der kan skabes niveaufri adgang til hallen. Den anden er fra 2014, og manglede blot rådgivning om tilgængelig skiltning. Det vil sige placering, farvebrug og design af indendørsskiltning. Her var det hallens forskellige lejeres individuelle behov, der satte grænse for, hvor tilgængelige skiltene kunne blive. Ved skiltning er det især følbarhed, auditive og visuelle signaler, placering samt genkendelighed, der er vigtige elementer. Mange svagtseende har svært ved at læse farvet skrift på farvet baggrund. Der er derfor et stort behov for at få forklaret, hvordan svagtseende ser farver. Løsningen endte med at være et kompromis af handicappedes behov og lejernes ønsker. Sundhedshuse Der var både sundhedshuse og lægeklinikker til tilgængelighedsrådgivning. Den ene var at bistå en læge med at finde passende lokaler til en ny lægeklinik. De andre var henholdsvis et sundhedscenter med fokus på niveaufri adgang og Aalborg Universitetshospital. I projekt Universitetshospital er det blevet aftalt, at projektlederen indkalder tilgængelighedsauditøren efter behov, og at der udarbejdes en strategi til projektet. Det er bygherrerådgiveren, der er ansvarlig for at udarbejde strategien. Tilgængelighedsauditøren har været med til at gennemgå de overordnede tilgængelighedsprincipper i byggeriet. Projektet forventes fortsat at være tilknyttet tilgængelighedsrådgiveren i 2016 via By- og Landskabsforvaltningen. Transport Af de projekter, der vedrører transport-sektoren har det især været projekt Letbane, der har gennemgået en større tilgængelighedsaudit. I denne var der især fokus på letbanens linje igennem byen, og hvilken påvirkning dette vil få på den generelle tilgængelighed i byen - for eksempel hvordan centrum bliver påvirket med mindre bilkørsel herunder invalidebiler og manglende parkeringspladser. For at tilgodese dette, blev der rådgivet om at have stoppesteder i centrum med kort mellemrum, så der er muligt for borgere med gangproblemer at komme til læger og butikker i centrum, uden at skulle gå langt. Der var også opmærksomhed på tilgængelig indretning af stoppesteder. Projektet forventes fortsat til tilgængelighedsrådgivning i en ny udgave som BRT en busløsning, der kører i samme tracé som letbanen. 18

19 Udearealer 17% af de projekter, der har været til rådgivning hos tilgængelighedsauditøren, var større anlægsprojekter, hvoraf størstedelen af projekterne helt eller delvist var kommunale. Af store projekter kan nævnes Vestre Fjordpark, Helhedsplan Tornhøj, Budolfi Plads og Karolinelund, som alle har haft involveret tilgængelighedsauditøren flere gange. I ude- og anlægsprojekterne har der været et primært behov for vejledning, om de behov, som mennesker med nedsat gangdistance har. Det har for eksempel været handicapparkeringspladser og jævne belægninger i gangbaner. Derudover har der været et generelt behov for at få belyst de problematikker, som mennesker med synshandicap har, og hvilke behov de har for et tilgængeligt miljø for eksempel i forhold til farve- og føleforskelle i materialevalg. 19

20 Udviklingsprojekter I kategorien udviklingsprojekter er der projekter, hvor det primære mål er nytænkning på tilgængelighedsområdet. Et af projekterne er sendt til Aalborg Kommune fra EU- Access City Award. Dette er en årlig konkurrence i EU, hvor byerne konkurrerer om, hvem der har vist størst initiativ, innovation og bedste resultater på tilgængelighedsområdet. Efter et større analysearbejde af de tidligere års deltagere, bestemte Sundheds- og Kulturforvaltningen, at vente et par år med at deltage, idet Aalborg Kommune arbejder med tilgængelighed på anden måde end de tidligere deltagere. Tilgængelighedsauditøren har også deltaget i et større projekt om demens. Resultatet heraf bliver i videst muligt omfang indarbejdet i det nye demens plejehjem, Tornhøjhave, der skal bygges i Aalborg Øst i Tendenser Ud fra tilgængelighedsauditørens arbejde i 2015 kan der uddrages nogle generelle tendenser og indsatsmuligheder. Tendenserne er blandt andet: et stigende behov fra bygherrer om at vide, hvorfor man skal lave tilgængelighed. behov for viden i byggesagerne om, hvordan man kan øge tilgængeligheden. et stigende behov fra øvrige forvaltninger for udvikling af redskaber til den del af deres opgaveløsning, som vedrører tilgængelighed fx tjeklister, vejledninger og standarder. både SBI og Aalborg Kommunes Handicappolitik peger på, at der skal rådgives i forhold til Universelt Design i det byggede miljø. åbenhed for et ligeværdigt bygget miljø. 20

21 Mulige fremtidige indsatsområder De tre store tilgængelighedsanalyser, der blev foretaget har vist et generelt billede af tilgængeligheden i Aalborg. De og de øvrige henvendelser har vist nogle mulige indsatsområder: Flere handicapvenlige busstoppesteder. Flere handicapparkeringspladser nær idræts- og kultursteder og i byernes centrum. Etablering af flere niveaufri indgangsdøre til kommunale haller og kultursteder. Flere og bedre handicaptoiletter i eksisterende bygninger. Et generelt øget fokus på tilgængelighed for svagtseende både ude og inde. Udbrede kendskab til handicapgruppen med allergi og kendskabet til, hvordan der kan skabes sunde miljøer. Et generelt fokus og information om ligeværd og rettigheder i vores samfund. Typen af henvendelser giver indsigt i et bredt behov for en mere overordnet og sammenhængende strategi på tilgængelighedsområdet i Aalborg Kommune. For at opnå et generelt højere niveau af tilgængelighed i hele Aalborg kommune ude såvel som inde samt hos både private og kommunale projekter kan der udvikles vejledninger og best-practice anvisninger om tilgængelighed. 21

22 Om tilgængelighedsauditøren Sundheds- og Kulturforvaltningen i Aalborg Kommune har siden 2008 haft en tilgængelighedsauditør ansat. Tilgængelighedsauditøren er ansat i Direktørens Sekretariat, og refererer til administrationschefen og til Aalborg Kommunes Handicapråd. Sundheds- og Kulturforvaltningen yder denne service gratis i 60 timer månedligt for kommunens øvrige forvaltninger, samarbejdspartnere og eksterne parter, der har behov for rådgivning eller audit af tilgængelighedsprojekter. Arbejdet som tilgængelighedsauditør i Aalborg Kommune er en specialist-konsulent stilling, der udover rådgivning også indeholder administrative opgaver bl.a. sagsregistrering i det kommunale sagstyringsprogram, udviklingsopgaver, analyser af tilgængeligheden i Aalborg kommune, samt udarbejdelse af vejledninger og best-practice på området. I forvaltningens arbejde med at effektivisere har en del af udviklingen været et øget fokus på opgaveløsning. I den forbindelse deltog tilgængelighedsauditøren i Nuvo Sapiens PAS kursus. 22

23 Kontakt Såfremt borgere, politikere, sagsbehandlere, rådsmedlemmer og virksomheder i byggebranchen har spørgsmål om tilgængelighed, kan Aalborg Kommunes tilgængelighedsrådgiver kontaktes: Kit Bos Sundheds- og Kulturforvaltningen Tilgængelighedsauditør Byg og Vej Danmarksgade 17, 2. sal Aalborg Tlf Mail: kit.bos@aalborg.dk 23

24 Sundheds- og Kulturforvaltningen Danmarksgade Aalborg 2016