Hvor er vi på vej hen med samfunds- og kompetenceudvikling?

Transkript

1 Arbejdsmarkedsforskning, Hvor er vi på vej hen med samfunds- og kompetenceudvikling? -hvor vil vi hen? Morten Lassen

2 Arbejdsliv i opbrud Forandring er en gammel nyhed teknologisk og arbejdsorganisatorisk Internationalisering er en gammel nyhed verdensøkonomien har eksisteret længe Globaliseringen er kvantitativ ny i sit forandringsvolumen og kvalitativt i sin rækkevidde og virkemidler Konsekvenser for arbejdslivet er ukendte uden klar retning vi ved ikke hvad vi skal leve af på længere sigt, er usikker overfor hvilken konkurrencemodel vi vil foretrække. Men kan være sikre på store mobilitetskrav til arbejdskraften faglig og social spændstighed i kvalifikationerne

3 Uddannelsesudfordringer Kompetenceløft samfundets uddannelsesniveau skal hæves 95% målsætningen skal (fortsat) forfølges Kompetenceudvikling målet om mere og bedre voksen- og efteruddannelse skal forfølges til sikring af den enkeltes fortsatte markedsværdi på arbejdsmarkedet og sikring af tilstrækkelig kvalificeret arbejdskraft til virksomhederne Arbejdsliv i opbrud kræver fleksible uddannelsesstrukturer, uddannelsesinstitutioner og læringsformer, der er sensitive overfor virksomheds- og arbejdsmarkedsudviklinger

4 Systemtræk ved erhvervsrettede uddannelsessystem EUD-systemet: et vekseluddannelsessystem i modvind, bl.a. evige praktikpladsproblemer, reform 2000 s AFEL-tilgang, lavstatus, kaster fortsat kompensatorisk skygge ind over VEU-systemet VEU-systemet: et i international målestok stærkt, partsstyret system i national medvind, men med visse strukturproblemer

5 VEU-systemproblemer Beslægtede sektorpolitikker er adskildte sektorpolitikker (tre politikkorridorer uddannelses-, arbejdsmarkeds- og erhvervspolitik) VEU-systemet er fragmenteret i tre delsystemer (erhvervsrettede, almene og folkeoplysende - sektorisering i uddannelsessektoren) Uddannelse er dødt redskab i aktiveringspolitikken VEU prioriteres forskelligt på erhvervsuddannelsesinstitutionerne Kvalitets- og udviklingsorientering i klemme på uddannelsesinstitutionerne bundlinjetænkningen et resultat af vidtgående decentralisering og markedsstyring

6 VEU-systemproblemer - fortsat Mange erhvervsuddannelsesinstitutioner ser sig mere som leverandører til faste kunder end som kompetencepartner for nye målgrupper overfor SMV erne især Implementering af konceptet for realkompetencevurderinger udestår Usikkerhed om læringsrummet vægtningen mellem skolebaseret og arbejdspladsbaseret læring; før-under-efter -konceptets status; hvad er voksenpædagogik i dag? Svingende partsengagement hos AMU-udbyderne Managementtilgang dominerer uddannelsesplanlægningen på arbejdspladserne

7 Hvor skal vi hen? Målet er at være beredt dvs. udstyre hele arbejdsstyrken med robuste kvalifikationer der matcher arbejdslivsopbruddets mobilitetskrav Hvem er vi? er der konsensus, eller blokerende interessemodsætninger?

8 Hvor skal vi hen? - fortsat Hvem gør hvad? nationale politisk-administrative aktører må skaffe bedre rammebetingelser og lave styringssystemer, der fremmer den ønskede målstyring: færre politikkorridorer, mindre fragmentering mellem delsystemer, partnerskab og netværkstilgang mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner, kvalitets- og udviklingsorientering på uddannelsesinstitutionerne, øget faglig indsats på arbejdspladsniveau etc. hovedaktørerne i implementeringen er med den nuværende decentrale markedsstyring lokale dem der på uddannelsesinstitutionerne og i jobcentrene kan og vil være partnere for virksomhederne ved realisering af før-under-efter -konceptet

9 Den hårde nød.. Tillidsmand (som tænker meget i sikring af kollegernes arbejdsmarkedsværdi): Det der med at tænke langsigtet, det ligger ikke lige til mekanikere, de passer deres arbejde, og dermed færdig. De lidt større værksteder, de kører kurser, sådan som vi gør, men de mindre steder, de er næsten ikke til at få i tale Samme tillidsmand (om hvorfor Industriens Uddannelsesfond ikke er slået igennem): Hvis jeg går ned og siger; der findes den her fond, kunne I ikke tænke jer noget?, så svarer de, hvad skal vi bruge det til, nej vi vil hellere lige steppe på et kursus i et nyt styretøj, det tager jeg i stedet for. De er meget mere til at sige, det er det her, jeg skal bruge, så ski e med det andet