Opsamling på internat

Transkript

1 Opsamling på internat I dagene maj afholdte Beskæftigelsesregion Nordjylland internat for jobcentercheferne i den nordjyske region. I nedenstående gives en kort gennemgang af dagenes indhold med særlig vægt på de beslutninger, der blev taget på internatet. Tirsdag d. 29/5 Oplæg ved SFI Mikkel Bo Madsen og Marie Mortensøn fra SFI fortalte om matchkategorisering i kommunerne baseret på deres undersøgelse: Arbejdsmarkedsparat eller ej. Undersøgelsen tog udgangspunkt i, at der på tværs af kommunerne er store forskelle i andelen af kontanthjælpsmodtagere, der er matchkategoriseret som arbejdsmarkedsparate. Formålet med undersøgelsen var derfor at undersøge, hvilke redskaber og metoder sagsbehandlerne i kommunerne anvender i matchkategoriseringsprocessen samt hvilke rationaler, der bliver lagt vægt på, når den endelige matchning foretages. Resultaterne fra undersøgelsen sætter fokus på, at der ikke er kaos i kommunerne og at matchningen foregår efter de samme redskaber og metoder. Dog viser undersøgelsen også at politiske, organisatoriske og ressourcemæssige forhold spiller ind på matchningsprocessen samt at nogle sagsbehandlere lægger vægt på alternative rationaler, når matchningen foretages. Oplæg om Jobindsats.dk Majbritt Jacobsen fra AMS fremviste en demomodel af jobindsats.dk. Jobindsats.dk går i luften i løbet af uge 23. Jobindsats.dk er blevet væsentligt udbygget i forhold til den tidligere udgave og vil i løbet af 2007 gennemgå en løbende udbygning og udvikling, hvor flere og flere mål vil blive tilgængelige. Ved anvendelse af jobindsats.dk er det væsentligt at være opmærksom på, at der vil/kan forekomme efterregistreringer, dvs. at målingerne kan ændre sig over tid. Ifølge Majbritt Jacobsen vil der dog ikke være tale om store udsving. Jobcentercheferne ønsker, at der på forsiden af jobindsats.dk henvises til de udviklede klynger, da de er det officielle og mest fair sammenligningsgrundlag. Majbritt Jacobsen og Beskæftigelsesregionen vil tage dette med tilbage. Jobcentercheferne efterspørger desuden, at det bliver muligt at måle effekten af, at personer vendes i døren. Der bruges i jobcentrene meget tid på dette arbejde og det anses for væsentligt, at det bliver muligt at måle effekten af denne indsats. Beskæftigelsesregionen vil arbejde videre med denne problemstilling. Kort oplæg om de nyeste opgørelser på Ministermålene Fuldmægtig Bente Mjelva gav en kort gennem gang af de nyeste opgørelser på ministermålene. De nyeste opgørelser viser, at der er fremgang på alle ministermål. Erfaringsudveksling på tværs af jobcentrene Hvert jobcenter gav et kort oplæg om opstarten i jobcenteret, herunder hvad der i jobcenteret anses som de største udfordringer. 1

2 Det generelle indtryk fra oplæggene var, at der har været nogle opstartsvanskeligheder i jobcentrene primært som følge af problemer med IT og telefoner. På nuværende tidspunkt er der dog fremgang at spore i alle jobcentre. Flere jobcentre har eller planlægger at holde en jobmesse. For de jobcentre, hvor jobmessen allerede har været afholdt meldes om yderst positive resultater. Dertil kommer, at flere jobcentre opprioriterer virksomhedsindsatsen. Jobcenter Frederikshavn melder desuden om, at der er et stort misforhold mellem uddannelses- og beskæftigelsespolitikken. Beskæftigelsesregionen er opmærksom på problemstillingen. Onsdag d. 30/5 Oplæg ved Region Nordjylland Dorte Woldbye fortalte kort om de erhvervspolitiske strategier i regionen. Jobcentrene kan - som tidligere - søge om midler til iværksættelse af udviklingsprojekter i regionen. Jobcentercheferne påpeger i denne forbindelse, at det administrative arbejde, der tidligere fulgte med en bevilling har været så tungt og besværligt, at fokus er blevet flyttet fra projekterne til alene at handle om administration. Dertil kommer, at man i jobcentrene har travlt med at få driften og den interne organisation til at gå op i en højere enhed. Dorte Woldbye orienterede i denne sammenhæng om, at procedurerne for at søge om midler til udviklingsprojekter er blevet ændret siden d.1/ således, at det er blevet lettere 1) at søge om midlerne og 2) at administrere midlerne. Jobcentercheferne og beskæftigelsesregionen bliver i denne forbindelse enige om, at man i fremtiden vil forsøge om det er muligt at lave nogle projekter i samarbejde. Afslutning Der gives afslutningsvis udtryk for, at jobcentercheferne gerne vil have erfaringsudveksling med henblik på drøftelse af best pratice på beskæftigelsesområdet på dagsordenen til de kommende møder. Desuden udtrykkes ønske om, at der afholdes et lignede årligt internat for jobcentercheferne. Internatet skal gerne planlægges, så udbyttet kan anvendes i jobcentrenes planproces. Et godt tidspunkt for et sådant møde vil være i marts måned. Øvrige informationer fra Beskæftigelsesregionen Herunder redegøres kort for de øvrige informationer, som desværre måtte udgå på grund af manglende tid på internatet. a) Høring om den specialiserede revalideringsindsats Beskæftigelsesregionen har d. 16/5 sendt høring til kommunerne vedr. den specialiserede revalideringsindsats. Det er kommunalbestyrelsen, der skal fremsende redegørelse til beskæftigelsesregionen. Beskæftigelsesregionen vil dog bede jobcentercheferne være opmærksomme på høringen, da indsatsen ofte varetages i jobcenteret og fordi høringen også skal behandles i LBR. 2

3 Spørgsmål vedrørende høringen rettes til fuldmægtig Anne Birk tlf ). b) Flaskehalsbevillingen Hér følger en række meldinger vedrørende administration af flaskehalsbevillingen, som er relevante for jobcentrene: Der skal føres særskilt regnskab over udgifter til forløb der retter sig mod aktiviteter fra flaskehalslisten og de skal indberettes i: Den statslige del: Indberettes via Arbejdsmarkedsportalens økonomistyring (øko-ams): (kvartalsvis) Pilotjobcentre: Indberetter for den statslige del til AMS på skemaer (kvartalsvis) Kommunal del: Indberetter via Socialministeriets refusionssystem (på et særskilt modul til flaskehalsudgifter). Skal indberettes kvartalsvis (samtidig med den løbende restafregning af statsrefusion) AMS modtager derefter opgørelserne fra Socialministeriet og sender dem videre til Beskæftigelsesregionen. Indberetningsdatoer: Senest: 1. marts, 1. juni, 1. september og 10. november i Endelig opgørelse over udgifter til flaskehalsaktiviteter i 2007 til brug for beregning af det endelige tilskud senest 1. juli Derefter forventes det endelige tilskud for 2007 opgjort i august Det er vigtigt at overholde indberetningerne, bl.a. for at beskæftigelsesregionen kan lave oversigter over, hvordan status er for brug af flaskehalsbevillingen. Offentliggøres kvartalsvis, når indberetningsproceduren er på plads, og tallene dermed stemmer. Indberetningerne er endnu ikke fuldt ud tilfredsstillende, og AMS har vurderet, at beskæftigelsesregionen ikke bør offentliggøre udgifterne før indberetningerne er på plads. Vedr. opgørelser og registrering henvises i øvrigt til følgende papirer: Registrering af oplysninger til opfølgning på flaskehalsbevillingen staten i jobcentret (fra 9. februar 2007) Vejledning til kommunerne om indberetning og opgørelse af udgifter omfattet af flaskehalsbevillingen (fra 7. december 2006) Aktiviteter i forhold til aktivitetslisten: Hvornår skal aktiviteten forhåndsgodkendes (dvs. inden aktiviteten starter) af Beskæftigelsesregionen, før den kan komme på aktivitetslisten? Det skal den, hvis der er tale om et særligt tilrettelagt forløb. (Forløb, hvor der ikke foreligger en officiel bekendtgørelse for ud- 3

4 dannelsen). Det kan ofte kontrolleres via (uddannelsesguiden) om der er en bekendtgørelse. Hvornår skal aktiviteten ikke forhåndsgodkendes af Beskæftigelsesregionen før udgiften kan medtages i forhold til flaskehalsbevillingen? Det skal den ikke, hvis der er tale om forløb der har en officiel bekendtgørelse, og som dermed ikke kan laves som særligt tilrettelagt aktivitet. Tilskud fra flaskehalspuljen for aktiviteter i op til 1½ år. Beskæftigelsesrådet har prioriteret, at der kan søges tilskud til aktiviteter, hvor en kortvarig indsats kan afhjælpe flaskehalsproblemerne. Det betyder, at der ikke kan gives tilskud til videregående uddannelsesforløb eller til erhvervsuddannelsesforløb ud over 1½ år. Hvis der sættes aktiviteter i gang der varer over 1½ år, så kan der gives tilskud i det første 1½ år og det er udgiften for det første 1½ år, der skal registreres. Har I spørgsmål vedrørende administrationen af flaskehalsbevillingen, så kontakt Lars Pilgaard (lpi@ams.dk, tlf ). c) To paradoksanalyser Der er udarbejdet to analyser af områder med de såkaldte paradoksproblemer: Belysning af paradoksproblemer på rengøringsområdet Arbejdsmarkedsbalancen viser, at der er paradoksproblemer på rengøringsområdet, men det har ikke hos de virksomheder, a-kasser eller hos jobcentret, der er interviewet i undersøgelsen kunnet konstateres, at virksomhederne forgæves har forsøgt at rekruttere arbejdskraft til rengøring. Det gælder uanset i hvilken del af regionen, virksomhederne har deres kundegrundlag. Undersøgelsen har altså ikke underbygget arbejdsmarkedsbalancens påvisning af rekrutteringsproblemer. Det skal imidlertid understreges, at det ikke betyder, at der ikke er virksomheder, der oplever rekrutteringsproblemer. Undersøgelsen kan imidlertid pege på en række forhold, som kan være med til at forklare, hvorfor rengøringsområdet er udsat for paradoksproblemer. Følgende problemstillinger kan fremhæves: Virksomhederne vurderer, at de i 2007 har fået færre ansøgere, når de har opslået et job, end tidligere. Det tyder på, at rekrutteringsgrundlaget er blevet mindre i takt med den faldende ledighed. Virksomhedernes valg af rekrutteringskanal har betydning for, hvor synlige job er for de ledige og for Jobcentrene. Valg af mindre effektive rekrutteringskanaler kan give problemer. Virksomhederne i undersøgelsen fremhæver generelt enten eget arkiv over uopfordrede ansøgninger eller opslag på Jobnet, som effektive rekrutteringskanaler. Rengøringsjob vurderes både af virksomheder og jobcenter til at have lav status, hvilket kan reducere rekrutteringsgrundlaget. 4

5 Rengøringsjob på få timer og/eller med dårlige transportmuligheder til arbejdsstedet kan være en barriere for at få et job besat. Deltidsjob er mindre attraktive, og det kan være vanskeligt for medarbejdere at opnå fuld tid, fordi det i praksis er svært at sammenstykke flere job til et fuldtidsjob på grund af transportforhold og arbejdstider. Arbejdstider uden for institutionernes åbningstider kan gøre det vanskeligt at rekruttere fra gruppen af ledige med mindre børn. Udbudet af ledige registreret på rengøringsområdet kan være overvurderet. Det vurderes, at mange har deltidsjob og at en del har skånehensyn, som betyder, at de i realiteten ikke kan varetage et fuldtidsjob. Det kan i praksis være vanskeligt at udnytte den kapacitet i arbejdskraftreserven, som de deltidsledige udgør Statistikken over jobordrer på Jobnet i 2006 viser, at der i nogle jobcentre formentlig er et potentiale i at øge antallet af ordrer inden for rengøringsområdet. Belysning af paradoksproblemer inden for stillingsbetegnelserne lagerarbejder, lastbilchauffør, buschauffør og taxichauffør Lagerarbejder: De ledige der er, synes ikke i tilstrækkelig grad at matche virksomhedernes ønsker til en arbejdskraft, der med kort varsel kan indtræde i produktionen. Der er næppe 806 ledige (jf. arbejdskraftreserven) med de kvalifikationer virksomhederne efterspørger. Ud fra vikarbureauernes vurderinger, er der faktisk slet ingen kvalificerede ledige, og den vurdering fastholdes, selv om vikarbureauerne går glip af en indtægt ved ikke at formidle nogle af de 806 arbejdssøgende. Lastbilchauffør: Der er ledige med de rette faglige kvalifikationer i form af et almindeligt lastbilkørekort - men en del ledige mangler et hængerkort, og en stor del har begrænset erfaring. De virksomheder, der har de største rekrutteringsproblemer, vægter erfaring højt. Mange erfarne chauffører har forladt branchen i de seneste år, enten til pension eller til andre brancher, og samtidig har en lav ledighed bevirket, at udbudet af erfarne chauffører er faldet kraftigt. Undersøgelsen tyder på, at der ikke er 247 erfarne chauffører med hængerkort - som er det, virksomhederne efterspørger jf. arbejdskraftbalancen. Der er ledige, men de mangler enten hængerkort og/eller erfaring. Buschauffør: Det synes som om, at en del af de ledige, der er arbejdssøgende som buschauffør, reelt ikke ønsker at arbejde som buschauffør jf. jobcentre og virksomheder -, og udbudet af arbejdskraft er derfor ikke reelt så stort, som statistikken antyder. Det fortælles, at mange tidligere chauffører tillige har fået et dårligt ry af virksomhederne, og at de vil derfor have svært ved at vende tilbage som buschauffører. Det er sandsynligt, at der er 91 ledige buschauffører (jf. arbejdskraftbalancen), men en del kan ikke arbejde som chauffør, fordi virksomhederne ikke vil have dem, og en anden del ønsker ikke arbejde som buschauffør, selv om de er registreret som sådan. Begrænset mobilitet blandt chaufførerne fra byområder til landområder, betyder at der mangler buschauffører i landområderne. 5

6 Taxichauffør: Samlet set vurderes, at det er sandsynligt, at der er 53 ledige taxichauffører (jf. arbejdskraftbalancen), men en kombination af manglende mobilitet, kvalifikationer og motivation - samtidig med ønsker om bestemte normale arbejdstider, begrænser udbudet af arbejdskraft, som matcher virksomhedernes efterspørgsel. --- De to undersøgelser peger på en række anbefalinger, som kan rettes til virksomheder, jobcentre, a-kasser m.fl. med henblik på at imødegå paradoksproblemerne. Undersøgelserne kan findes på Beskæftigelsesregionens hjemmeside. d) Opfølgning på ubesatte jobordrer På konferencen ville Beskæftigelsesregionen gerne have drøftet grundigere, hvordan jobcentrene forholder sig til jobordrer på Jobnet, som har stået ledige i længere tid. Pointen fra Beskæftigelsesregionens og flere jobcentres - side er, at ved at være offensive over for de virksomheder, som har job stående i Jobnet, vil man dels kunne hjælpe med formidlingen, dels få ryddet op i de ledige job i Jobnet og dels få et godt forhold til virksomhederne. Beskæftigelsesregionen vil foreslå, at dette emne sættes på som et tema på vores næste fællesmøde i september og vil gerne have indspil fra Jobcentre, som har arbejdet med denne problemstilling. Indspil fra jobcentrene gives til Anne Birk (abi@ams.dk, tlf ). e) Fælles informationsportal Vi har konstateret, at jobcentrene såvel som Beskæftigelsesregionen udarbejder forskellige analyser, undersøgelser og så videre. Samtidig synes det relevant at drøfte, om der kan oprettes en fælles side, hvor alle sådanne udgivelser kan findes, uden at man skal tygge sig igennem 11 hjemmesider. Derfor vil Beskæftigelsesregionen foreslå, at der oprettes en side f.eks. under Beskæftigelsesregionens hjemmeside, hvor analyser, undersøgelser m.v. kan findes. Det forudsættes naturligvis, at det udførende jobcenter ligeledes har egne rapporter liggende let tilgængelige på egen hjemmeside. Såfremt I vurderer, at det ikke er en god idé, vil vi gerne have en melding. Ellers vil vi gå i gang med at opbygge en platform, som vi kan præsentere for jer på næste fællesmøde. Kontakt eventuelt Hans Svenstrup, hvis I har gode ideer (has@ams.dk, tlf ). Dato for næste møde med beskæftigelsesregionen er d. 6/9,