Spørgeskemaundersøgelse blandt serviceledere i kommunale bygninger og boligselskaber Bygningens navn og adresse: 1. Har dit anlæg CTS?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Spørgeskemaundersøgelse blandt serviceledere i kommunale bygninger og boligselskaber Bygningens navn og adresse: 1. Har dit anlæg CTS?"

Transkript

1 Bilag 1 Spørgeskemaundersøgelse blandt serviceledere i kommunale bygninger og boligselskaber Bygningens navn og adresse: 1. Har dit anlæg CTS? JA NEJ 2. Måleraflæsning Foregår måleraflæsningen Manuelt Automatisk Både Manuelt + automatisk El Varme Brugsvand Koldt Brugsvand Varmt Hvad foretrækker du? Side 1 af 6

2 Bilag 1 Har dit anlæg CTS, gå til spørgsmål 3. Hvis ikke, gå til spørgsmål 15. CTS 3. Hvilket program/system bruges til at styre anlægget, og hvor gammelt er det? 4. Anlægsstyring Har/er anlægget tilsluttet styring af? (Sæt kryds efter bedste overbevisning) Varmeforsyning Fjernvarmens veksler eller kedelanlæg Radiatorkreds(e) Individuelle rumstyring af radiatorer(zonestyring) Ventilationsanlæg Individuel rumstyring af ventilation Varmtvandsbeholder Ja Nej Ved ikke Har anlægget Ferieprogrammer (Forprogrammering af ferieperioder hvor anlæg stoppes) Special dag program (forprogrammering af dage, hvor anlæg skal køre atypisk) Forlænget drift knap aktivering impulsivt samme dag Side 2 af 6

3 Bilag 1 5. Er det nemt og overskueligt at betjene anlægget via CTSanlægget? Hvis ja, hvad gør det nemt? Hvis nej, hvad er hindringerne for en hurtig og nem aflæsning? 6. Kan du nemt og hurtigt se forbruget, både her-og-nu forbrug og årsforbrug, på anlægget? Hvis ja, hvad fungerer godt? Hvis nej, hvad fungerer ikke? 7. Hvor tit benytter du CTS-anlægget? (Gerne antal gange og antal timer om ugen) Hvis du ikke bruger så lang tid på anlægget, hvad kunne så motivere dig til at bruge anlægget mere? 8. Hvor lang tid bruger du på at vedligeholde CTS-anlægget, f.eks. indregulere tider, flow og temperaturer? Side 3 af 6

4 Bilag 1 9. Har du fået oplæring i at bruge CTS-anlægget, f.eks. i form af kurser eller sidemandsoplæring? Hvor meget oplæring har du fået i alt (timer/dage)? 10. Mangler du oplæring i de(t) CTS-anlæg du styrer? Hvis ja, hvilken form for oplæring? 11. Er manualen til CTS-anlægget brugbar, og kan den give dig svar på dine eventuelle spørgsmål? Hvis ikke, skriv gerne forslag til ændringer. 12. Er der barrierer i CTS-anlægget, der gør, at du ikke bruger anlægget optimalt? Hvilke? Hvorfor er det en barriere for dig? Side 4 af 6

5 Bilag Har du nogen forslag til, hvad der kunne gøres anderledes for at du kan bruge systemet optimalt? 14. Hvad kunne gøre din dagligdag bedre i forhold til at styre dit anlæg? Ikke CTS 15. Hvad har du af hjælpemidler til at styre dit anlæg? 16. Hvad kunne gøre din dagligdag bedre i forhold til at styre dit anlæg? 17. Mangler du oplæring i de(t) anlæg du styrer? Side 5 af 6

6 Bilag 1 Yderligere kommentarer er meget velkomne! Tak for hjælpen! Eventuelle spørgsmål til undersøgelsen bedes rettet til undertegnede. Med venlig hilsen Jeppe Friis-Hansen, Plan C medarbejder Gate 21 sekretariatet Tlf.: Side 6 af 6

7 Bilag 2 Interviewguide til Plan C feltstudie serviceledere på skoler Start Formål med interview og følge med rundt overblik over servicelederens arbejde, og hvad er serviceledernes behov ift. værktøjer? Behov i det hele taget? Hvad er de overordnede problemstillinger? Tage billeder/videooptage undervejs? Må det vises frem til projektrelaterede workshops m.m.? Ændre navn? (Anonymisering) Spørgsmål til interview (lad personen tale så længe som muligt) OBSERVER Indledning: Navn, alder Hvor længe har du været ansat? Hvad er din uddannelse og baggrund? Hvad består dit arbejde i? (kort beskrivelse) Arbejdsopgaver: Hvordan ser en typisk hverdag ud? Hvilke arbejdsopgaver optager mest tid? Og hvilke er du især glad for at udføre? Har du opbygget egne rutiner/ritualer? (strukturere hverdagen) Hvis ja, er disse understøttet af CTS en? Hvem har du kontakt til i det daglige? Har de indflydelse på brug af CTS en? CTS: Beskriv med dine egne ord, hvad CTS er og kan Hvordan fik du information om CTS, inden det blev installeret? Var du med på ideen eller modstander? Beskriv oplæringssituationen Hvor længe har du brugt CTS en? Er der sket en mærkbar udvikling i den måde, du bruger den på? Er du fx blevet bedre/mere øvet? Har du opbygget egne rutiner omkring brug af CTS? Er der nogen ting, du gør på din egen måde? (fx måder at bruge CTS en på, som du ikke har fået instrukser i eller vælger at bruge på en anden måde eller slet ikke at bruge) Har CTS en en basal funktion i hverdagen? Hvornår og hvor tit bruger du den? Hvad bruger du den typisk til, og hvilke funktioner bruges? Beskriv en situation, du husker, hvor CTS en var en hjælp Beskriv en situation, hvor CTS en var besværlig Side 1 af 3

8 Bilag 2 Fordele hvad fungerer godt? Hvordan er den en hjælp i det daglige arbejde? Ulemper hvad kunne være anderledes? Justerer du natforbrug? Hvis ja, hvordan? (vis i system) Hvad gør du, hvis (systemet går ned, der popper en ukendt alarm op, du går på ferie, bliver syg eller er nødt til at gå med det samme,.) Hvilke funktioner er vigtige? Er der nogen, der ikke skal vises/fremgå (overflødige)? Hvad er dit behov ift. funktioner/brug? Er der funktioner, du synes mangler? Hvad med visualisering? Kunne din motivation for at bruge CTS højnes, hvis du selv var med til at designe systemet/blev inddraget fra starten? Hvordan fungerer din manual til CTS en? Forslag til ændringer? Forslag til forbedringer ift. oplæring/undervisning? Mangler du noget informationsmateriale eller andet, der kunne støtte brugen af CTS en? Hvordan får du support? Har du et netværk, du kan trække på for erfaringsudveksling ift. support og energistyring (à la klimaambassadører eller serviceledernetværk)? o Hvis ja, hvordan fungerer det? o Hvis nej, har du behov for dette? Aflæsning: Vis og fortæl, hvordan du gør Ideer til nemmere aflæsning end manuelt skema? Visualisering? Hvor tit tjekker du Agenda 2100? Hvordan bruger du oplysningerne i Agenda 2100? Foretrækker du manuel aflæsning eller fjernaflæsning? Generelt: Hvad er serviceledernes behov ift. værktøjer? Behov i det hele taget? Hvad er de overordnede problemstillinger? De skal vide, hvad de skal foretage sig med computeren Brugerfladen er vigtig Observationer: o Følg med rundt o Hvor ofte ringer telefonen? Hvad handler samtalerne om? Har de nogen relation til CTS? o Hvor tit bliver servicelederen forstyrret i sit arbejde i løbet af dagen? (folk, der stikker hovedet ind m.m.) o Rutiner, egne måder at udføre opgaverne på? o Hvad sker der? Hvad går arbejdsdagen med? Hvor lang tid bruges på hvilke opgaver? Hvor stor en rolle spiller CTS? Side 2 af 3

9 Bilag 2 Aktiviteter: Tegn og fortæl Hvis CTS en var lavet helt specielt til mig, kunne den. Hvis manualen var lavet helt specielt til mig, kunne den Tak og farvel Foto af personen? Filme omgivelser??? Side 3 af 3

10 Bilag 3 Interviewguide til Plan C feltstudie flyvende varmemester Start Formål med interview og følge med rundt overblik over den flyvende varmemesters arbejde, og hvad er serviceledernes behov ift. værktøjer? Behov i det hele taget? Hvad er de overordnede problemstillinger? Tage billeder/videooptage undervejs? Må det vises frem til projektrelaterede workshops m.m.? Ændre navn? (Anonymisering) Spørgsmål til interview (lad personen tale så længe som muligt) OBSERVER Indledning: Navn, alder Hvor længe har du været ansat? Hvad er din uddannelse og baggrund? Hvad består dit arbejde i? (kort beskrivelse) Arbejdsopgaver: Hvordan ser en typisk hverdag ud? Hvilke arbejdsopgaver optager mest tid? Har du opbygget egne rutiner/ritualer? (strukturere hverdagen) Hvem har du kontakt til i det daglige? CTS: Hvad er din rolle ift. servicelederne? Hvordan laver du et klimatjek? Beskriv o Teknisk klimatjek (af systemet) o Pædagogisk klimatjek (oplysning) Beskriv med dine egne ord, hvad CTS er og kan Beskriv, hvordan du typisk oplærer/laver opfølgende instruktion i brug af CTS til en serviceleder? Hvem er målgruppen? Hvordan reagerer de på CTS en og dens funktioner? Giv et par eksempler (er de med på ideen eller modstandere?) Forstår de (servicelederne) forbindelsen mellem CTS og anlæg? Hvad er vigtigt at fortælle dem? Hvad lægger du vægt på? Laver du opfølgning? Hvis ja, hvordan? Hvis nej, hvorfor ikke? Hvad er deres typiske feedback på din instruktion? Side 1 af 3

11 Bilag 3 Kunne deres motivation højnes, hvis de selv var med til at designe systemet/blev inddraget fra starten? Hvad er de typiske/hyppigste problemstillinger og behov, du møder hos servicelederne og andre brugere? Sker der typisk en mærkbar udvikling i den måde de bruger CTS en på? Er de fx blevet bedre/mere øvet? Har du opbygget egne rutiner omkring brug af CTS? Er der nogen ting, du gør på din egen måde? (fx måder at bruge CTS en på, som du ikke har fået instrukser i eller vælger at bruge på en anden måde eller slet ikke at bruge) og som du giver videre til servicelederne? Har CTS en en basal funktion i din hverdag? Hvornår og hvor tit bruger du den? Hvad bruger du den typisk til, og hvilke funktioner bruges? Beskriv en situation, du husker, hvor CTS en var en hjælp Beskriv en situation, hvor CTS en var besværlig Fordele hvad fungerer godt? Ulemper hvad kunne være anderledes? Forslag til forbedringer? Justerer du natforbrug? Hvis ja, hvordan? (vis i system) o Hvor tit justerer du natforbrug og andre setpunkter? o Hvor tit benytter du dig af fjernkontrol? Hvilke funktioner er vigtige? Er der nogen, der ikke skal vises/fremgå (overflødige)? Hvad er dit behov ift. funktioner/brug? Er der funktioner, du synes mangler? Forslag til forbedringer ift. oplæring/undervisning? Hvad gør kommunen ift. at forbedre teknikken for servicelederne? Giver du noget informationsmateriale eller andet, der kunne støtte brugen af CTS en til servicelederne? Kommer du med input til serviceledernetværksmøderne? Aflæsning: Vis og fortæl, hvordan du gør Ideer til nemmere aflæsning end manuelt skema? Hvor tit tjekker du Agenda 2100? Hvordan bruger du oplysningerne i Agenda 2100? Generelt: Hvad er serviceledernes behov ift. værktøjer? Behov i det hele taget? Hvad er de overordnede problemstillinger? Hvad er den flyvende varmemesters behov? Observationer: o Følg med rundt o Hvor ofte ringer telefonen? Hvad handler samtalerne om? Har de nogen relation til CTS? o Rutiner, egne måder at udføre opgaverne på? Side 2 af 3

12 Bilag 3 o Hvad sker der? Hvad går arbejdsdagen med? Hvor lang tid bruges på hvilke opgaver? Hvor stor en rolle spiller CTS? Aktiviteter: Tegn og fortæl Hvis CTS en var lavet helt specielt til mig, kunne den. Hvis manualen var lavet helt specielt til mig, kunne den Tak og farvel Giv gave? Foto af personen? Filme omgivelser??? Side 3 af 3

13 Bilag 4 Side 1 Besøg 1 - Risbjergskolen, Hvidovre Effektiv oplæring i CTS-anlæg højner energibesparelsen - og servicelederens indsats. Selvgjort er velgjort Risbjergskolens CTS-anlæg fra Trend er et år gammelt. Systemet betjenes af via en computer på servicelederens kontor. Systemet og skolens anlæg tjekkes dagligt. Servicelederen synes, det er vigtigt at se og høre, om anlæggene rundt om på skolen kører, som de skal, og om værdierne på CTS en på kontorets computer stemmer overens med værdierne på anlæggenes displays. Hvis servicelederen er syg eller på ferie, kører CTS en automatisk. Servicelederen foretrækker også, selv at gå ned til anlægget, når der skal aflæses værdier til Agenda 2100 for at få en fornemmelse for, hvordan anlægget kører. Ved aflæsning følger servicelederen en procedure, hvor de aflæste værdier manuelt skrives ned på et hjemmelavet, udprintet skema. Efterfølgende indtastes værdierne i Agenda 2100, som faktisk fungerer rigtigt godt, Servicelederen er i det hele taget glad for at kunne tilgå anlægget manuelt ift. energistyring, dvs. decentralt og siger: Besparelsen ligger i, at servicelederne selv kan styre anlægget. De ved, hvordan behovet er på skolen. Dette er bedre, end hvis systemet styres centralt fra kommunen. Jævnlige tjek af systemet betaler sig Servicelederens jævnlige tjek af CTS en og aflæsningen til Agenda 2100 har sine fordele: Det til skolen tilknyttede fritidshjem har til dels sit eget energibudget. Dog er vandforbruget opdelt efter m 2, og dette har vist sig at være uhensigtsmæssigt, da de aktiviteter, der forgår på fritidshjemmet er væsentlig anderledes end på skolen. Dette indebærer ofte et stort En sommer havde fritidshjemmet leget vandkamp ved at bruge den store hose på en brandslange, og en vinter havde de lavet egen skøjtebane, hvor der ligeledes var et kæmpe vandforbrug. Jeg. var blevet opmærksom på disse aktiviteter, da jeg undrede mig over det høje forbrug i Agenda 2100, hvor vandforbruget midt i skolernes ferie umiddelbart burde være meget lavt. vandforbrug, som skolen skal dække.

14 Bilag 4 Side 2 Papirmanualer virker demotiverende Servicelederen synes, at CTS-anlægget efter et 8 timers kursus er nemt og overskueligt at betjene, men pointerer, at man skal bruge systemet med det samme efter kurset; ellers kan man hurtigt glemme procedurerne. Servicelederen føler ikke behov for yderligere oplæring. Ved aktuelle spørgsmål i forbindelse med CTS en, kontaktes kommunens flyvende varmemester, fordi der er et godt indbyrdes samarbejde. Den flyvende varmemester viser fx hvordan man skal lægge ferieprogrammer ind i systemet eller hvordan man kan lave undtagelser i systemet, hvis det skal køre anderledes en enkelt dag. Den flyvende varmemester giver også besked, hvis der laves fjernmonitorering af og ændringer på skolens CTS-anlæg. Servicelederen kan også vælge at ringe til CTSproducenten JTN eller til Trend, men de tager sig dyrt betalt for specialist-timer, hvorfor den interne kontakt foretrækkes. Ved tanken om at bruge manualen i de to store mapper, den sidder i, går jeg helt kold, for den er ikke for hvide mennesker - den er umulig, da den er skrevet i fagsprog. Den skal skrives mere brugervenligt. Ifølge servicemedarbejderen skal manualen helst ligge indbygget i CTS-anlægget og fx komme med forslag til, hvad man kan gøre, hvis en alarm dukker op på skærmen. Ulven kommer! Servicelederen viser brugen af CTS-anlægget, men allerede ved at logge ind i systemet, dukker en alarm op, som gør opmærksom på, at der er blevet logget ind. Servicelederen synes, at denne alarm ved log-in er både unødvendig og uhensigtsmæssig. I det hele taget opleves det, at der er mange alarmer, der popper op på skærmen. Ved en en alarm, der vedrører et givent anlæg, kontrolleres det, om der rent faktisk er noget galt, hvilket ofte ikke er tilfældet. Jeg synes, jeg bliver lidt bedøvet af alarmerne, og der er lidt ulven kommer! over det, når det ofte viser sig at være falsk alarm. (Citat: Serviceleder, Hvidovre Kommune) Oplysning skaber bevidsthed om energiforbrug Servicelderen er sammen med to lærere klimaambassadør på skolen. De står for at oplyse skolen om, hvordan man kan spare på energien i hverdagen samt sørge for tiltag, der medvirker til Der kan også være en ulempe ved lysstyring, nemlig at lærere og elever er så vant til, at lyset tænder og slukker automatisk, at de glemmer at slukke for andre apparater eller på steder med almindelige lyskontakter

15 Bilag 4 Side 3 dette. Skolens elevråd er ligeledes involveret i aktiviteterne omkring klimaambassadørerne, idet de underviser eleverne i at spare på energien med brug af dertil udviklet materiale. På andre skoler er det servicelederen alene, der er klimaambassadør og samtidig den, der underviser eleverne i energirigtig adfærd. Også den flyvende varmemester er klimaambassadør, og de bruger hinanden til sparring. Der sparres også med kommunens energiansvarlige. Der er lavet andre energibesparende tiltag på Risbjergskolen: Fx har hele skolen fået installeret lysstyring. Men alligevel er både lærere og elever gode til at slukke for de interaktive tavler m.m., som ikke har lysstyring. Deres adfærd kan altså påvirkes uhensigtsmæssigt på trods af det umiddelbart energibesparende tiltag. Energistyring med psykologi Hvis servicelederen bliver kontaktet af en lærer eller elev, som klager over, at der er for koldt i et lokale, vurderes temperaturen på stedet og rettes efterfølgende i CTS en på kontoret, hvis brugerens oplevelse er indenfor det temperaturniveau, som generelt vurderes for at være en god komforttemperatur. Men der er meget psykologi og pædagogik involveret i energistyring ift. adfærd: Nogle Ved hjælp af det nye system, lykkedes det at lokalisere et stort standby-forbrug på anlæg, der kørte om natten. Således kunne det natlige elforbrug sænkes med 50 %, hvilket har resulteret i stor opmærksomhed fra pressen. gange kan servicelederen fx godt finde på ikke at ændre rumtemperaturen via CTS en, men blot fortælle den pågældende lærer eller elev, at det blev gjort. Når de så bagefter kommer og påstår, at der er blevet varmere, fordi de tror, jeg har gjort noget, er det jo bare fint, siger servicelederen og påvirker på den måde adfærden på skolen, uden at personale og elever er bevidste om det.

16 Bilag 4 Side 4 Besøg 2 - Holmegårdsskolen, Hvidovre Serviceleder i klemme mellem gamle systemer og kommunens prioriteringer Gammelt CTS-system er barriere for serviceleders motivation Holmegårdsskolens CTS-system fra Honeywell er ca. 20 år gammelt. Servicelederen på skolen har været ansat i fire år og betjener CTS- systemet, hvor både det offentlige bibliotek samt hal, fritidshjem og skole er koblet op. Ikke alle tekniske systemer på skolen er tilsluttet CTS. Servicelederen synes, at CTS-systemet er meget gammelt og begrænset og bruger derfor ikke megen tid på det. I spørgeskemaet blev der fx svaret, at ferieprogrammerne, som kan slukke for anlæggene, ikke virkede. Det viste sig dog ved nærmere efterspørgsel, at servicelederen ikke vidste, hvordan de bruges. Manualen til det eksisterende system er ikke brugbar, da den er på 7-8 mapper, som ligger i et aflåst skab. Servicelederen ville foretrække, hvis den fandtes på computeren i stedet. Holmegårdsskolen ønsker et nyt CTS-system, og servicelederen har derfor ikke været på kursus i brugen af det eksisterende system. Der foreligger dog ingen endelig afgørelse fra kommunen for, hvornår et nyt CTS-anlæg kan blive en realitet. Nyt system som motivationsfaktor Et nyt og mere brugervenligt system ville imidlertid være den største motivationsfaktor for at sætte sig ind i og bruge CTS optimalt, synes servicelederen og siger: Jeg vil egentlig gerne bruge tid på at sidde og lege med et nyt system og finde ud af funktionerne.. Han kunne godt tænke sig et 1-dagskursus i et nyt system samt muligheden for at ringe og få support, fx fra teknisk forvaltning. Han ville desuden foretrække, hvis det nye system kunne fjernaflæse målere, så han direkte kan overføre dataerne direkte til Agenda Pt. foretager han en aflæsning af anlæggene én gang om måneden. Han er desuden nede at se til anlæggene minimum hver mandag for at se, om de kører, som de skal. Det larmer! Også her dukker der en alarm op ved login på CTS-systemet. Servicelederen synes, der er unødigt mange alarmer, som bipper meget ofte, hvilket han efter eget udsagn bliver helt bedøvet af. Hvis han fx går på ferie, lader han systemet være, hvilket resulterer i, at der er godt 300 alarmer, når han kommer tilbage. I det hele taget er der fokus på larm på dette besøg, for den gamle computer, som CTSsystemet er installeret på, larmer også og faktisk så meget, at systemet kun åbnes en til to gange om dagen.

17 Bilag 4 Side 5 Manuelle procedurer som udvej Servicelederen bruger ikke CTS-systemet til at lukke for skolens anlæg ved ferier. I stedet bruger han en hjemmelavet check-liste i papirform for at holde styr på, hvor han manuelt lukker for varmen. Manglende energi-fokus på skolen Det er først og fremmest servicelederen, der er skolens klimaambassadør. Generelt mangler der et vist samspil omkring energiarbejdet på skolen. Derfor kan man fx også opleve, at både lærere og elever glemmer at slukke for lyset og lukke vinduerne, når de forlader klasseværelset. Hertil skal der oplyses at det eneste sted, hvor der er lysstyring, er i skolens hal. Læreren er den første, der går ud af lokalet, og børnene er alene om energistyringen Tekniske udfordringer De tekniske anlæg på skolen er generelt kendetegnede ved, at de er utidssvarende, ikke altid velfungerende og at mange anlæg ikke er tilkoblet CTS.. Servicelederen kan fx fortælle, at kun to ud af skolens ni ventilationsanlæg er tilkoblet CTS en. De resterende syv står og kører uafbrudt. Det ene af de to ventilationsanlæg, som er koblet på CTS en, og som er installeret i kemilokalet, bliver ofte slukket af lærere og elever, som synes, det larmer for meget. Desuden er serviceeftersynaftalen for ventilationsanlæggene opsagt. Af skolens tre gasfyr virker det ene, det andet virker delvist og det sidste slet ikke. Dette giver selvsagt dårlige muligheder for at regulere på varmesystemet, og der forekommer perioder, hvor tilstrækkelig opvarmning ikke er mulig. Gasfyrene skal foruden skolen også varme det offentlige bibliotek op, som ligger på skolens område. Servicelederen får ofte klager fra biblioteket om, at der er koldt, men han synes, det er svært at regulere varmen på biblioteket via CTS-systemet uden også at regulere varmen på skolen. Derudover er der en række tekniske forhold, der vanskeliggør energivenlig drift, fx nævner servicelederen, at rørtrækkene mellem hallens baderum og varmtvandsbeholderen på skolen er for lange. Det er svært at få varmet vandet ordentligt op. De meget store varmtvandsbeholdere i varmecentralen på hver 3200 liter er dimensioneret efter tidligere tiders vandforbrug og er i dag alt for store.

18 Bilag 4 Side 6 Ligesom opgraderingen til et nyt CTS-anlæg allerede er på kommunens indsatsplan, er der også planer om at udskifte fra gas til fjernvarme, Der er dog i den forbindelse forhold der skal undersøges nærmere før et endeligt projekt kan igangsættes. Besøg 3 - Engstrandskolen, Hvidovre Manglende oplæring påvirker motivationen for brug af CTS Konsekvensen af mangelfuld oplæring Engstrandskolen blev gennemrenoveret i 2004 og fik i den forbindelse et Trend CTS-system. Den daglige serviceleder, som har været ansat på skolen i 14 år, fik imidlertid kun én times hurtig introduktion til det, sammen med fem andre personer, i forbindelse med installationen. Han har også fået en dags undervisning i systemet hos CTS-leverandøren JTN. Det fik han efter eget udsagn ikke meget ud af. Han har derfor manglet oplæring i brug af systemet. Hvis han selv skulle vælge, kunne han godt tænke sig løbende sidemandsoplæring for at brugen af systemet ikke går i glemmebogen. Servicelederen fortæller en anekdote om sin manglende oplæring: Skolens 13 ventilationsanlæg stod for et par år siden og kørte 24 timer i døgnet. Han havde ikke fået instruktion i at styre dem vha. CTS-systemet Efter at han blev oplært i dette af Hvidovre Kommunes flyvende varmemester har han sat ventilationsanlæggene til at køre kl. 8-15, hvorefter han kunne se i Agenda 2100, at el-forbruget styrtdykkede. Behov for hurtig og let tilgængelig hjælp CTS-systemet kører ifølge servicelederen af sig selv. Han laver umiddelbart kun ændringer i det, når det skal tilpasses skolens ferieperioder. Der er dog en ulempe: Når man ikke bruger det så tit, glemmer man, hvordan man gør, siger han. Han har ingen manual til systemet, men ringer til en flyvende varmemester eller energirådgiveren i Bygningsafdelingen, hvis han har brug for hjælp. En ulempe er imidlertid, at CTS-systemet ikke er koblet på nettet, så de flyvende varmemestre kan ikke tilgå data online fra skolens CTS. Ydermere er teksten i brugergrænsefladen meget lille, hvilket gør den svær at læse. Hvis servicelederen selv kunne vælge, ville han foretrække en hjælpefunktion, som var indbygget i CTS-systemet, som kom med forslag til, hvordan man kunne afhjælpe et givent problem. Vigtigt for ham er i øvrigt, at manualen eller hjælpefunktionen er skrevet i et letforståeligt sprog, dvs. ikke fagsprog.

19 Bilag 4 Side 7 Modsat de to foregående serviceledere oplever han ingen gener ved vedvarende bippende alarmer i CTS-systemet. Der er ingen alarmer, der siger noget, forklarer han. Dette kan dog skyldes, at han muligvis har slået lyden på computeren fra. Han fandt i øvrigt en oversigt over alarmer, da han kiggede i systemet, mens besøget fandt sted. Manglende samarbejde på tværs Engstrandskolen er en forholdsvist stor skole, men der er ikke installeret lysstyring, hvilket ifølge servicelederen ville give en betragtelig besparelse på energibudgettet, bl.a. fordi skolen typisk er i brug fra kl Han kan konstatere, at elever og lærere ikke er særligt gode til at huske at slukke lyset, når de forlader undervisningslokalerne. Vinduerne glemmer de også at lukke. Han er i øvrigt skolens klimaambassadør og mener, der også er en lærer, der er repræsentant, men de samarbejder ikke om energibesparende aktiviteter. I Hvidovre Kommunes serviceledernetværk, som han er en del af, og hvor han går til møder, fylder snakken om CTS meget lidt. Vi taler om alt andet end CTS, siger han.

20 Bilag 4 Side 8 Besøg 4 - Ishøj Skole, Ishøj Landsby Decentralt budget og involvering i CTS-design højner motivation for energibesparende tiltag Serviceleder på en ældre skole Servicelederen på Ishøj skole har været ansat siden 1993 og blev i år 2001 serviceleder.ishøj Skole er 5000m 2 stor og bygget i 1940 og ombygget Skolen rummer 300 elever. Han har en baggrund som elektriker og har desuden arbejdet som skibselektriker. Han har derfor god erfaring med at vedligeholde og indstille tekniske systemer. Suppleret med to medhjælpere og deres baggrund inden for VVS og tømrer-/malerfaget holder servicelederen pedelværkstedet meget selvkørende, idet de selv udbedrer de fejl og mangler, der opstår på skolen. Servicelederen er i øvrigt tillidsmand for servicelederne i Ishøj og er meget ude af huset. Samtidig er han formand for pedellernes organisation i hele Københavnsområdet og ved derfor meget om, hvad der foregår rundt om i kommunerne. Medindflydelse på CTS gav øget motivation Servicelederen og hans to medhjælpere har været med til at opbygge skolens CTS-anlægs brugergrænseflade. De har derfor et grundigt kendskab til dets funktioner og en generel viden om, hvordan systemet virker. Servicelederen havde imidlertid ingen erfaring med CTS, inden det blev installeret på skolen, men havde dog en teknisk baggrundsviden qua sin baggrund som elektriker. Processen omkring opbygningen af brugergrænsefladen forløb på følgende måde: CTS-leverandøren DAS (Dansk Automatik Service), som er et Trend-systemhus, spurgte servicelederen og hans medhjælpere, om de ville være med til at opbygge brugerfladen. Sevicelederen, hans medhjælpere samt kommunens daværende CTS-supportør gennem mange år, gav i fællesskab input og ønsker til funktionaliteter i brugergrænsefladen, hvorefter en person fra DAS sørgede for den bagvedliggende teknik. Det blev til flere iterationer, hvor teknikken blev opdateret alt efter servicelederen og Franks løbende input til funktionalitetsbehov. Slutteligt gav DAS dem alle sidemandsoplæring, da det færdige system blev installeret. Servicelederen synes i øvrigt, systemet er nemt at styre, idet han selv har været med fra starten og mener derfor ikke, han har behov for ekstra oplæring. DAS yder desuden en god service til skolen, og CTS-supportører fra DAS er altid klar til at hjælpe, hvis der opstår et problem, som hverken han selv, kommunens energirådgiver eller nogen af kommunens svagstrømsteknikere er i stand til at løse på egen hånd.

21 Bilag 4 Side 9 Anlægsbillederne har servicelederen også selv været med til at designe; bl.a. hvor detaljeret en rørføring, der skal vises på skærmbilledet. CTS-anlægsbillede fra Ishøj Skole Det er vigtigt at få tegnet en skitse, man forstår, siger han. Der skal kun være det mest nødvendige at se på billedet, da alt andet vil være forstyrrende elementer, men der skal være nok detaljer til at kunne forklare et kompliceret system. Manualen til CTS-systemet har han ligeledes været med til at udforme, så den både kan bruges af ham selv og hans medhjælpere samt være dokumentation til serviceteknikere, som har brug for en detaljeret anlægstegning. Manualen findes i papirformat så vel som pdfdokument i CTS-systemet. Den elektroniske version vises ved et tryk på en knap i CTSbilledet. Han fortæller dog, at han mest holder sig til papirversionen, da det ikke er meget hurtigere at skulle lede det tilsvarende dokument igennem i pdf-format. Optimering af CTS-system efter behov Servicelederen og hans medhjælpere har løbende fået opdateret CTS-systemet, så det er tilpasset deres behov. CTS-systemet og dens funktioner er i følge servicelederen som oftest blevet optimeret i forbindelse med en opstået problemstilling, og han har desuden løbende ideer til forbedringer af systemet. Fx kunne han godt tænke sig, at CTS-systemet kom online, så han kan fjern-styre den selv, når han er på ferie fx, eller at de kan gøre det fra kommunekontoret. Et CTS-systems brugerflade/niveau er generelt indrettet efter den enkelte serviceleders evner og behov. Der er derfor forskellige adgangsniveauer, man kan justere på og tildele funktioner ud fra for at tilgodese behov og evner. Rutiner omkring arbejdsopgaver, CTS og adfærd Servicelederen og hans medhjælpere kigger på CTS-systemet om morgenen og et par gange i løbet af dagen for at tjekke, om der er vigtige alarmer, der er dukket op. De bruger ca. 15 min. i alt om dagen. De justerer i øvrigt også natforbrug. CTS-systemets log bruger servicelederen, når der har været fejl på varme eller ventilation. Her sammenligner han grafer for ventiler, pumper og temperaturer og kan således afsløre, om det er en defekt ventil, styring eller andet, der er årsag til fejlen. På denne måde kan han selv afsløre mange af de fejl, der dukker op undervejs. Han kan også godt lide at lave manuel aflæsning af de tekniske anlæg på skolen, for, som han siger, så kommer man ud i krogene. Han tjekker ofte anlæg og de mange gamle rør på skolen, men justerer sjældent på noget for CTS-systemet kører så godt, forklarer han. Han

22 Bilag 4 Side 10 indrømmer imidlertid, at der kan være hindringer ved CTS-systemet ift. de tekniske anlæg: Skolen har fem gasfyr med hver deres egen styring, hvor CTS-systemet efterfølgende er bygget ovenpå, hvilket betyder, at de to systemer ikke altid er lige nemme at få til at tale sammen. Desuden er kun enkelte forbrugsmålere (vand) tilkoblet CTS. Dette bunder dog i økonomiske prioriteringer. Henrik bruger DBD til at registrere energiforbrug og indtaster måleværdierne fra de tekniske anlæg i DBD én gang om måneden. Værdierne skriver han ned i et hjemmelavet registreringsskema med en oversigt over samtlige anlægs placeringer i skolens forskellige bygninger. Skema til manuel registrering af målinger Der er fra kommunens side besluttet, at der skal være teknisk bemanding på kommunens skoler, så længe der er brugere til sted. Derfor har servicelederen og hans medhjælpere på skift vagt til kl , hvilket gør, at der ikke er problemer med hærværk. Der bliver sørget for, at alt er låst af. Desuden har skolen et smart system, som gør, at man kan registrere, hvem der har låst døren eller udeladt selvsamme, samt slået alarmen til og fra. Skolens lærere ikke altid er lige gode til at huske at slå tyverialarmen til, når de går, forklarer han. Tilsvarende er eleverne ikke gode til at huske at lukke døre og vinduer, når de forlader klasselokalerne, hvilket gør, at varmen forsvinder. Henrik sørger imidlertid for at sænke fremløbstemperaturen, så det ikke har nogen effekt på varmeforbruget, hvis eleverne efterfølgende skruer helt op på termostaten, når de kommer tilbage til lokalerne. Godt fagligt netværk med nabohjælp I Ishøj Kommune har de pedelmøder hver sjette uge. Møderne kan sammenlignes med serviceledernetværksmøderne i Hvidovre Kommune. På pedelmøderne mødes servicemedarbejdere fra kommunens to plejehjem, skoler, snedkerværksted samt en repræsentant fra kommunen, som bevilliger penge til skolernes vedligeholdelse. De skiftes alle til at lægge hus til møderne, som er meget strukturerede med dagsorden, indkaldelse, mødereferat og sekretær. Som oftest møder alle op, bakker hinanden op og udveksler gode og dårlige erfaringer. Snakken falder ikke så tit på CTS; det er mest andre problemstillinger, der tages op. Henrik fortæller, at der i det hele taget er et godt samarbejde på tværs af servicemedarbejderne på kommunens bygninger. Man tager hensyn til hinanden og bygningernes behov og yder gerne nabohjælp i en anden bygning, hvis en given medarbejder er på ferie og fx har brug for en aftenvagt. Som Henrik siger, alle kender alle, og der afholdes sociale arrangementer, som knytter endnu tættere relationer på tværs. Centrale budgetter påvirker motivationen negativt

Bedre energistyring gennem kompetenceudvikling

Bedre energistyring gennem kompetenceudvikling Bedre energistyring gennem kompetenceudvikling Om energistyring gennem kompetenceudvikling Hvorfor kompetenceudvikling Konceptet Afprøvning blandt Plan C-partnere Netværk Kontakter Plan C har arbejdet

Læs mere

CTS fra strategi til praksis

CTS fra strategi til praksis CTS fra strategi til praksis Om CTS fra strategi til praksis Processen Tekniske løsninger Projektmæssige løsninger Opvarmning af brugsvand i to trin Kontakter Udrulning af CTS i Brøndby Kommune er baseret

Læs mere

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort 99.50.20-A Clorius Energistyring Besparelser med optimal komfort En vejledning til hvordan du kan holde varmen og samtidig belaste miljøet og din økonomi mindst muligt! Gælder for 1-strengede anlæg. Indholdsfortegnelse

Læs mere

4kommuner er. Én samlet styring af alle varme- og ventilationsanlæg. allerede i gang. varme.danfoss.dk

4kommuner er. Én samlet styring af alle varme- og ventilationsanlæg. allerede i gang. varme.danfoss.dk Én samlet styring af alle varme- og ventilationsanlæg ECL Comfort 310 er kommunernes stærke genvej til styring af varme,- brugsvandsog ventilationsanlæg i gamle såvel som nye bygninger. Det skyldes ikke

Læs mere

Lilleåskolen. Projektkatalog. Answers for energy

Lilleåskolen. Projektkatalog. Answers for energy Lilleåskolen Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

EG Brandsoft Varmestyring med fugtovervågning, der er integreret med Brandsoftkalendersystemet stor varmemæssig besparelse og godt for miljøet

EG Brandsoft Varmestyring med fugtovervågning, der er integreret med Brandsoftkalendersystemet stor varmemæssig besparelse og godt for miljøet EG Brandsoft Varmestyring med fugtovervågning, der er integreret med Brandsoftkalendersystemet stor varmemæssig besparelse og godt for miljøet Varmestyringsmodulet, der kontrolleres fra EG Brandsoft kalenderen,

Læs mere

OMEGA-opgave for indskoling

OMEGA-opgave for indskoling OMEGA-opgave for indskoling Tema: Vandforbrug Vand der kommer i vores vandhaner kommer nede fra jorden. Det er undervejs i lang tid og skal både renses, pumpes og ledes bort i kloakken bagefter igen. Billede:

Læs mere

Lavtemperaturfjernvarme

Lavtemperaturfjernvarme Lavtemperaturfjernvarme Om Lavtemperaturfjernvarme Hvorfor Lavtemperaturfjernvarme før klimaskærm Løsningen Resultater Målinger og test Kontakter Et forsøg i SFO Højkær i Brøndby Kommune har vist, hvordan

Læs mere

Hadsten Skole. Projektkatalog. Answers for energy

Hadsten Skole. Projektkatalog. Answers for energy Hadsten Skole Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen KSM Kragelund ApS. 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore

Læs mere

Cecilie Nielsen mail@cecilienielsen.dk

Cecilie Nielsen mail@cecilienielsen.dk Cecilie Nielsen mail@cecilienielsen.dk Københavns Energi A/S Varme & Bygas Salg og Service CVR-nr: 1007 3022 Telefon Fax Direkte E-mail Dato Journal nr. +45 3395 3395 +45 3395 2012 +45 3395 3019 lope@ke.dk

Læs mere

På teknisk udvalgsmøde den 16. februar, blev det aftalt at jeg skulle komme med et oplæg til en form for energistyring i Ærø Kommune.

På teknisk udvalgsmøde den 16. februar, blev det aftalt at jeg skulle komme med et oplæg til en form for energistyring i Ærø Kommune. DATO: 17-02-2006 TIL: JØRGEN, OLE, CHRISTIAN, JESPER OG ERIK CC: FRA: VEDR.: LEO HOLM ENERGISTYRING I ÆRØ KOMMUNE På teknisk udvalgsmøde den 16. februar, blev det aftalt at jeg skulle komme med et oplæg

Læs mere

effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus

effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus www.ke.dk 2 udnyt fjernvarmen og spar penge Så godt som alle københavnske hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men

Læs mere

Energigennemgang af Klima og Energiministeriet

Energigennemgang af Klima og Energiministeriet Energigennemgang af Klima og Energiministeriet 2009 Klima- og Energiministeriet Tekniske besparelsestiltag Denne energigennemgang af Klima og Energiministeriet er udarbejdet af energirådgiver Per Ruby,

Læs mere

Korsholm Skole. Projektkatalog. Answers for energy

Korsholm Skole. Projektkatalog. Answers for energy Korsholm Skole Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

Fjernvarmeguide. til dig, der bor i lejlighed. Du kan gøre meget for at holde på varmen. Det kommer samtidig både din økonomi og miljøet til gode.

Fjernvarmeguide. til dig, der bor i lejlighed. Du kan gøre meget for at holde på varmen. Det kommer samtidig både din økonomi og miljøet til gode. Hvis du har spørgsmål til brochuren eller din fjernvarme, er du velkommen til at kontakte dit boligselskab eller dit varmeværk. Fjernvarmeguide til dig, der bor i lejlighed Gl. Kærvej 15. 6800 Varde Tlf.:

Læs mere

Søndervangsskolen. Projektkatalog. Answers for energy

Søndervangsskolen. Projektkatalog. Answers for energy Søndervangsskolen Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3

Læs mere

Effektiv afkøling betaler sig

Effektiv afkøling betaler sig Effektiv afkøling betaler sig 2 Udnyt fjernvarmen Returvand skal være så koldt som muligt Så godt som alle hovedstadsområdets hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men det er desværre langt fra alle,

Læs mere

Følgende krav og regler bør der ses nærmere på i forbindelse med tillidsdagordenen i Københavns Kommune:

Følgende krav og regler bør der ses nærmere på i forbindelse med tillidsdagordenen i Københavns Kommune: KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Sekretariatet NOTAT Bilag 4: Afskaffelse af krav og regler besluttet i BR Socialforvaltningen er blevet bedt om at komme med et bud på BRbesluttede regler og krav,

Læs mere

Ejerforeningen Lavendelvej - Taastrup

Ejerforeningen Lavendelvej - Taastrup Ejerforeningen Lavendelvej - Taastrup Aftenens program: Hvem er Megatherm? Opbygning af gulvvarmesystemet. Tilpasning af gulvvarmesystemet. Service på gulvvarmesystemet. Spørgsmål Megatherm-Magneta A/S

Læs mere

INTELLIGENT BOLIGSTYRING

INTELLIGENT BOLIGSTYRING Energihuset INTELLIGENT BOLIGSTYRING Introduktion Om energihuset Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling Introduktion I dag kan man godt få systemer der kan styre el, vand, varme eller ventilation

Læs mere

Den grønne kontakt til din virksomhed. Kontakt med omtanke for miljø og økonomi

Den grønne kontakt til din virksomhed. Kontakt med omtanke for miljø og økonomi Den grønne kontakt til din virksomhed Kontakt med omtanke for miljø og økonomi En slukket stikkontakt kan mærkes på bundlinjen I dag stilles der mange krav til lysstyring i erhvervsbygninger gennem lovgivningen.

Læs mere

Tjek dit forbrug! - Vejledning i Nukissiorfiits web-baserede system for tjek af forbrugsdata

Tjek dit forbrug! - Vejledning i Nukissiorfiits web-baserede system for tjek af forbrugsdata Tjek dit forbrug! - Vejledning i Nukissiorfiits web-baserede system for tjek af forbrugsdata Indhold 2 Indledning 3 1. Log på 3 Siden 3 Sprog 3 Kundenummer og password 4 2. Funktioner 4 A. Kundeinformation

Læs mere

Energihandlingsplan for Nordsøenheden

Energihandlingsplan for Nordsøenheden for Nordsøenheden 2009 Tekniske besparelsestiltag Dette er handlingsplanen for Nordsøenheden. Handlingsplanen er udarbejdet af energirådgiver Per Ruby, Stine Skaarup Madsen, Søren Vontillius og Malene

Læs mere

Den intelligente bolig er lige om hjørnet

Den intelligente bolig er lige om hjørnet Af Jesper Andersen foto jan djenner Den intelligente bolig er lige om hjørnet Energistyring til private boliger er i rivende udvikling og vil i de kommende år blive hvermandseje. Vi har set nærmere på

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord. Udarbejdet af: Morten Torp

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord. Udarbejdet af: Morten Torp Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord Udarbejdet af: Morten Torp 1 Lillnord 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder er udviklet

Læs mere

Få mere varme ud af fjernvarmen. God afkøling gavner både miljø og økonomi

Få mere varme ud af fjernvarmen. God afkøling gavner både miljø og økonomi Få mere varme ud af fjernvarmen God afkøling gavner både miljø og økonomi U d n y t v a r m e n d e t b e t a l e r s i g Din afkøling fortæller, hvor godt du udnytter fjernvarmen Fjernvarmen er et fælles

Læs mere

Vi skal være fælles om det! en mere retfærdig tarif på afkølingen

Vi skal være fælles om det! en mere retfærdig tarif på afkølingen Vi skal være fælles om det! en mere retfærdig tarif på afkølingen Rudkøbing Varmeværk A.m.b.a. Strandlystvej 123. 5900 Rudkøbing. Tel.: 6251 2142 www.rudkoebingfjernvarme.dk Sydlangeland Fjernvarme A.m.b.a.

Læs mere

Energibesparelser på hospitaler, en praktisk vejledning

Energibesparelser på hospitaler, en praktisk vejledning Energibesparelser på hospitaler, en praktisk vejledning Af Luc de Visme, Schneider Electric Energibesparelser er ikke bare noget, man kan købe sig til. Det er en proces, der kræver hele organisationens

Læs mere

Valg af BMS/CTS-system. - fra planlægning og projektering til drift

Valg af BMS/CTS-system. - fra planlægning og projektering til drift Valg af BMS/CTS-system - fra planlægning og projektering til drift Overvejelser og betragtninger ved valg af CTS Ved Henrik Schledermann Chefrådgiver og fagleder for Bygningsautomation, Alectia A/S Alectia

Læs mere

Kvik-tjek af husets energitilstand

Kvik-tjek af husets energitilstand UDGIVET DECEMBER 2011 Kvik-tjek af husets energitilstand Dette kvik-tjek-skema kan bruges til en hurtig vurdering af, om der er behov for energioptimering af konkrete enfamiliehuse. Du får med skemaet

Læs mere

GULVVARME GULVVARME GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME

GULVVARME GULVVARME GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME Hvis du har SPØRGSMÅL til emner, der beskrives i denne folder, så er du velkommen til at kontakte varmeværket. GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME GULVVARME MY1005 GULVVARME FORSKEL PÅ VARMEKILDER 2-3 Radiatorer

Læs mere

VARME RÅD. Fjernvarme

VARME RÅD. Fjernvarme VARME RÅD Fjernvarme HOLD HUS MED FJERNVARMEN Her finder du råd og vejledning om, hvordan du bedst udnytter fjernvarmen. Hvis du har god føling med dit anlæg og husstandens måde at bruge varme på, er det

Læs mere

Få større glæde af din gulvvarme. Gode råd til anlæg og daglig brug af fjernvarme

Få større glæde af din gulvvarme. Gode råd til anlæg og daglig brug af fjernvarme Få større glæde af din gulvvarme Gode råd til anlæg og daglig brug af fjernvarme Fjernvarme helt sikkert Sådan får du god økonomi i din gulvvarme Mange parcelhuse bliver i dag opført med gulvarme, da det

Læs mere

Almegårds Kaserne. Bygninger

Almegårds Kaserne. Bygninger Almegårds Kaserne Bygninger Samlet bygningsmasse for depot. Generel renovering af depots bygninger er tiltrængt (nødvendig) (utætte Bygninger). (utætte vægge, døre, vinduer og tage) (undgå svamp/skimmel)

Læs mere

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Workshop 17. maj 2010 - Gate21 Plan C Delprojekt 1 Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Dagsorden Baggrund og grundlag Energirenovering

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

gulvvarme.wavin.dk Gulvvarmestyring 2.0 Wavin AHC 9000-serien Solutions for Essentials

gulvvarme.wavin.dk Gulvvarmestyring 2.0 Wavin AHC 9000-serien Solutions for Essentials -serien gulvvarme.wavin.dk Gulvvarmestyring 2.0 -serien Solutions for Essentials Introduktion Installer fremtidens gulvvarme og gør tilfredse kunder endnu mere tilfredse er fremtidens gulvvarmestyring.

Læs mere

Hybrid varmepumpesystem. Hvorfor Vaillant? For at spare på energien med den intelligente hybrid varmepumpe. geotherm VWL 35/4 S geotherm VWS 36/4

Hybrid varmepumpesystem. Hvorfor Vaillant? For at spare på energien med den intelligente hybrid varmepumpe. geotherm VWL 35/4 S geotherm VWS 36/4 Hybrid varmepumpesystem Hvorfor Vaillant? For at spare på energien med den intelligente hybrid varmepumpe geotherm VWL 35/4 S geotherm VWS 36/4 Hybrid varmepumpesystem - den til din Vaillant gaskedel Bevidsthed

Læs mere

BRUGERVEJLEDNING TÆND-SLUK ENHED

BRUGERVEJLEDNING TÆND-SLUK ENHED BRUGERVEJLEDNING TÆND-SLUK ENHED Side 1 til tænd-sluk enheden Introduktion Med tænd-sluk enheden fra LOCKON kan du styre strømmen i din bolig. Du kender princippet fra de traditionelle tænd-sluk ure, der

Læs mere

Guide til dit fjernvarmeanlæg

Guide til dit fjernvarmeanlæg Guide til dit fjernvarmeanlæg Sådan får du fjernvarmen til at fungere optimalt Dit fjernvarmeanlæg er skabt til at fungere helt af sig selv 24 timer i døgnet året rundt. Ikke desto mindre er der nogle

Læs mere

30% SmartRadiator. Spar op til. i energi. www.tricklestar.com

30% SmartRadiator. Spar op til. i energi. www.tricklestar.com Auto Manu TM - er programmerbare termostater til styring af radiatorer - Kan styres via SmartPhone, PC/Mac og Internet - erstatter alle typer mekaniske termostater - Kræver ingen specialværktøj eller udskiftning

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING OM BRUG AF FJERNVARME I LEJLIGHEDER

RÅD OG VEJLEDNING OM BRUG AF FJERNVARME I LEJLIGHEDER RÅD OG VEJLEDNING OM BRUG AF FJERNVARME I LEJLIGHEDER INDHOLD LEJLIGHEDENS RUM.................................. 3 TEMPERATUREN..................................... 4 BRUG ALLE RADIATORER..............................

Læs mere

JAg ten På. den gemte. energi. Følg kampagneguiden, og hjælp kollegerne med at finde. den gemte. energi! Guide til adfærdskampagne den nemme løsning

JAg ten På. den gemte. energi. Følg kampagneguiden, og hjælp kollegerne med at finde. den gemte. energi! Guide til adfærdskampagne den nemme løsning JAg ten På energi Følg kampagneguiden, og hjælp kollegerne med at finde energi! Guide til adfærdskampagne den nemme løsning Indhold 1Få ledelsens opbakning side 3 2Sæt mål side 3 3Find de rigtige budskaber

Læs mere

24/7 varmestyring i hjemmet med Danfoss Link App, uanset hvor du befinder dig

24/7 varmestyring i hjemmet med Danfoss Link App, uanset hvor du befinder dig living by Danfoss varmestyring Intelligent opvarmning af hjemmet Nemt, effektivt og fjernstyret Du kommer tidligere hjem end planlagt. Rumtemperatur i stuen: 21 C. Den nye Danfoss Link App giver dig mulighed

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

Vejledning om ventilation og varmeforsyning

Vejledning om ventilation og varmeforsyning Vejledning om ventilation og varmeforsyning AlmenBolig+-boligerne er opført som lavenergiboliger, og har derfor et mindre varmebehov end traditionelle bygninger. Boligerne har et integreret anlæg, der

Læs mere

Overvejelser og betragtninger ved valg af CTS

Overvejelser og betragtninger ved valg af CTS Overvejelser og betragtninger ved valg af CTS Overvejelser og betragtninger ved valg af CTS Ved Henrik Schledermann Fag-ansvarlig for Bygningsautomatik Overvejelser og betragtninger ved valg af CTS Indholdsfortegnelse.

Læs mere

driftssikker Er du på udkig efter energieffektiv og regulering af varme- og ventilationsanlæg?

driftssikker Er du på udkig efter energieffektiv og regulering af varme- og ventilationsanlæg? Er du på udkig efter energieffektiv og driftssikker regulering af varme- og ventilationsanlæg? Clorius Controls har i mere end 100 år specialiseret sig i varme og ventilation. I dag har vi især fokus på

Læs mere

FKO Quick Guide. Kom godt igang med FKO Temperaturmåling

FKO Quick Guide. Kom godt igang med FKO Temperaturmåling FKO Quick Guide Kom godt igang med FKO Temperaturmåling FKO GUIDE Temperaturmåling Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 www.socialstyrelsen.dk Udgivet

Læs mere

Rådgiverens ønsker til et moderne CTS-anlæg. Ved Henrik Schledermann Chefrådgiver og fagleder for Bygningsautomation

Rådgiverens ønsker til et moderne CTS-anlæg. Ved Henrik Schledermann Chefrådgiver og fagleder for Bygningsautomation Rådgiverens ønsker til et moderne CTS-anlæg Ved Henrik Schledermann Chefrådgiver og fagleder for Bygningsautomation Hvordan ser CTS virkeligheden ud i Danmark. Der er i dag rigtig mange eksisterende CTS

Læs mere

Fokus på fjernvarme. Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling

Fokus på fjernvarme. Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling Fokus på fjernvarme Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling Aflæsningsspecifikation Målernr. Dato Aflæsning El 010106 36663 Varme 010106 90,514 Vand 010106 1009 Afkøling Installation Grad Enh

Læs mere

Hvordan samler du ventilation, varmegenvinding og køling i et anlæg?

Hvordan samler du ventilation, varmegenvinding og køling i et anlæg? Nilan Calculator Passiv forvarmeveksling af luften via indbygget Heat-pipe, baseret på miljøvenligt kølemiddel Stort tilbehørs- og udvidelsesprogram Hvordan samler du ventilation, varmegenvinding og køling

Læs mere

Hjallerup Fjernvarme A.m.b.a. Beretning for 2012-2013.

Hjallerup Fjernvarme A.m.b.a. Beretning for 2012-2013. Hjallerup Fjernvarme A.m.b.a. Beretning for 2012-2013. Ordinær generalforsamling 2012 2013. På Hjallerup Fjernvarmes vegne vil jeg byde velkommen til Hjallerup Fjernvarmes ordinære generalforsamling 2012

Læs mere

ENERGILEDELSE - ENERGISTYRING

ENERGILEDELSE - ENERGISTYRING Kommune-erfa nr. 7 ENERGILEDELSE - ENERGISTYRING 1) Energiledelse: Energiledelse er den del af virksomhedens eller institutionens ledelsesopgaver, der aktivt styrer energiforhold for at sikre, at energien

Læs mere

guide til dit fjernvarmeanlæg

guide til dit fjernvarmeanlæg guide til dit fjernvarmeanlæg www.ke.dk pas det lidt så passer det sig selv Dit anlæg er skabt til at fungere problemfrit 24 timer i døgnet året rundt. Næsten helt af sig selv. Ikke desto mindre er det

Læs mere

Ny retfærdig tarif på fjernvarmen

Ny retfærdig tarif på fjernvarmen Ny retfærdig tarif på fjernvarmen Vil betyde Mindre varmeregning til kunderne Mindre varmetab i rørene Øget effektivitet i produktionen En lav returtemperatur giver en mindre varmeregning Billig fjernvarme

Læs mere

Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus. Fase 1 Projektbeskrivelse

Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus. Fase 1 Projektbeskrivelse Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus Fase 1 Projektbeskrivelse Udarbejdet august 2012 Projektbeskrivelse Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus For at gøre projektet

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Jagtvej 141 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2200 København N BBR-nr.: 101-271455 Energikonsulent: Ejvind Endrup Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

så er det slut med en kølig modtagelse i sommerhuset

så er det slut med en kølig modtagelse i sommerhuset så er det slut med en kølig modtagelse i sommerhuset Du kender det sikkert: At komme til et koldt sommerhus, hvor alt bliver sat på max. for at få varmet op hurtigst muligt. Alligevel går der som regel

Læs mere

Spar på energien. Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd

Spar på energien. Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd Spar på energien Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd varme Udnyt varmen rigtigt JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC 15,5 14,5 14 9 3,5 2 2 2 3 8 12 14,5 Årligt

Læs mere

Handlingsplan 2008-2011 for udvikling af energiforbruget i

Handlingsplan 2008-2011 for udvikling af energiforbruget i Handlingsplan 2008-2011 for udvikling af energiforbruget i Indholdsfortegnelse: Status...3 Kurveknækkeraftale med Elsparefonden...4 Målsætning for udvikling af energiforbruget i perioden 2008-2011...4

Læs mere

Summary EPC Greve Kommune - skoler

Summary EPC Greve Kommune - skoler Summary EPC Greve Kommune - skoler I forbindelse med EPC-projektet i Greve Kommune har Siemens i perioden den 5. august til den 2. september 2009 gennemgået de resterende 11 skoler med henblik på energibesparelser

Læs mere

Beboeres tilfredshed og oplevelser i lavenergiboliger. Henrik N. Knudsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Beboeres tilfredshed og oplevelser i lavenergiboliger. Henrik N. Knudsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Beboeres tilfredshed og oplevelser i lavenergiboliger Henrik N. Knudsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Lavt energiforbrug = Dårligt indeklima Lavt energiforbrug = Dårligt indeklima?

Læs mere

Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Energimærke. Lavt forbrug.

Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Energimærke. Lavt forbrug. SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vølundsvej 5 Postnr./by: 3650 Ølstykke BBR-nr.: 240-013249 Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug

Læs mere

Convena BV.VV m/vejrkompensering

Convena BV.VV m/vejrkompensering Convena BV.VV m/vejrkompensering Vejledning brug, drift og vedligeholdelse Convena Isol BV.VV m/vejrkompensering Model: Dagnæs Bækkelund Driftsvejledning Denne Convenafjernvarmeunit er et komplet anlæg

Læs mere

Indstillet på sekunder. Besparelser i årevis.

Indstillet på sekunder. Besparelser i årevis. MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Indstillet på sekunder. Besparelser i årevis. NYE living by Danfoss termostater. Komfort og besparelser døgnet rundt. Indstil og spar Vælg din egen ugeplan Så sænkes temperaturen

Læs mere

Prisværdig energiadfærd projekter der sparer energi Indsendelse af kandidater til Energiforum Danmarks pris for Prisværdig energiadfærd

Prisværdig energiadfærd projekter der sparer energi Indsendelse af kandidater til Energiforum Danmarks pris for Prisværdig energiadfærd Prisværdig energiadfærd projekter der sparer energi Indsendelse af kandidater til Energiforum Danmarks pris for Prisværdig energiadfærd Titel (en overskrift der fortæller lidt om projektet) Organisation/

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 65 MWh Fjernvarme, 42 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 65 MWh Fjernvarme, 42 kwh el SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Jyllandsvej 10 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2000 Frederiksberg BBR-nr.: 147-065620 Energikonsulent: Ejvind Endrup Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nymarksvej 10 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-105580 Energikonsulent: Henrik Møgelgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Ingeniørfirmaet

Læs mere

Renovering/udskiftning af varmekilder og varmeanlæg. Indhold. Christian Holm Christiansen, Teknologisk Institut, Energieffektivisering og ventilation

Renovering/udskiftning af varmekilder og varmeanlæg. Indhold. Christian Holm Christiansen, Teknologisk Institut, Energieffektivisering og ventilation Renovering/udskiftning af varmekilder og varmeanlæg Christian Holm Christiansen, Teknologisk Institut, Energieffektivisering og ventilation cnc@teknologisk.dk Indhold Regulering og virkemidler Varmekilder

Læs mere

Energistrategi Evaluering 2014

Energistrategi Evaluering 2014 Energistrategi Evaluering 2014 Nærværende dokument summerer resultaterne for 2014, for den af byrådet vedtagne energistrategi for de kommunale ejendomme. I 2014 blev der gennemført tekniske energibesparelsesprojekter

Læs mere

KONTROLBOG TIL AFLÆSNING AF EL APPARATER

KONTROLBOG TIL AFLÆSNING AF EL APPARATER KONTROLBOG TIL AFLÆSNING AF EL APPARATER INDLEDNING Gode el vaner er den direkte vej til lavere el regning og renere miljø. Langt de fleste familier kan skære 10 % af forbruget væk uden at sænke komforten.

Læs mere

LEAN. i byggeriet. lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35

LEAN. i byggeriet. lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35 lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35 LEAN i byggeriet INTERVIEW med Ph. D. Kenneth Brinch Jensen, Center for ledelse i byggeriet / CBS I byggeprojekter

Læs mere

Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk

Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk Gas- og varmeprisen Sidste år kunne vi oplyse at det nok kun ville være et spørgsmål om tid, inden olieprisen gik op over 100 dollar. Nu kan vi konstatere, at

Læs mere

Brugervenlig betjening

Brugervenlig betjening Træpiller er nemt Påfyldning af piller skal kun foretages 2 3 gange om ugen for en familie på fire med et almindeligt forbrug af varmt vand. Ønsker du kun at fylde træpiller på en enkelt gang om ugen,

Læs mere

30 sek. Komfort og besparelser for dine kunder. Indtjening for dig. NYE living by Danfoss termostater. Komfort og besparelser døgnet rundt.

30 sek. Komfort og besparelser for dine kunder. Indtjening for dig. NYE living by Danfoss termostater. Komfort og besparelser døgnet rundt. MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Komfort og besparelser for dine kunder. Indtjening for dig. NYE living by Danfoss termostater. Komfort og besparelser døgnet rundt. 30 sek. Monteringstid Hurtig montering

Læs mere

Alarm JABLOTRON 100. Ny alarm med revolutionerende betjening

Alarm JABLOTRON 100. Ny alarm med revolutionerende betjening Alarm JABLOTRON 100 Ny alarm med revolutionerende betjening Betjeningspanel Betjeningspanelet kan betjenes af op til 300 brugere. Systemet indeholder både trådfaste BUS baserede og trådløse betjeningspaneler.

Læs mere

Vejen til. bedre og billigere energirapporter. Godt for miljøet og bundlinjen R&M - EL. En strøm af kvalitet

Vejen til. bedre og billigere energirapporter. Godt for miljøet og bundlinjen R&M - EL. En strøm af kvalitet Vejen til bedre og billigere energirapporter ENERGIOPTIMERING Godt for miljøet og bundlinjen R&M - EL En strøm af kvalitet R&M-EL Energioptimering Nyt koncept sikrer bedre og billigere energirapporter

Læs mere

20 gode råd der sparer vand og varme

20 gode råd der sparer vand og varme 20 gode råd der sparer vand og varme Få besøg af din VVS Mester og tjen penge 4 ud af 5 bruger for mange penge på opvarmning. Med et gratis Mestertjek får du overblik over, hvor der er penge at spare.

Læs mere

INSTALLATIONSMANUAL TIL GARAGEPORT ÅBNER

INSTALLATIONSMANUAL TIL GARAGEPORT ÅBNER INSTALLATIONSMANUAL TIL GARAGEPORT ÅBNER INSTALLATIONS MANUALEN SKAL GENNEMLÆSES OMHYGGELIG FØR IBRUGTAGNING ADVARSEL FOR SIKKER INSTALLATION Inden installation af automatikken skal balance fjederen på

Læs mere

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Programmering C Eksamensprojekt Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Indledning Analyse Læring er en svær størrelse. Der er hele tiden fokus fra politikerne på, hvordan de danske skoleelever kan

Læs mere

Rejsekort A/S idekonkurence Glemt check ud

Rejsekort A/S idekonkurence Glemt check ud Rejsekort A/S idekonkurence Glemt check ud 9. marts 2015 1 Indhold 1 Introduktion 4 1.1 Problembeskrivelse........................ 4 1.2 Rapportens opbygning...................... 4 2 Ordliste 5 3 Løsning

Læs mere

Tjek dit forbrug. fjernvarme. vand. Energi Fyn Fjernvarme Fyn A/S Vandcenter Syd as

Tjek dit forbrug. fjernvarme. vand. Energi Fyn Fjernvarme Fyn A/S Vandcenter Syd as Tjek dit forbrug el fjernvarme vand Energi Fyn Fjernvarme Fyn A/S Vandcenter Syd as God idé at aflæse dine målere Denne bog er en stor hjælp, hvis du vil have styr på dit forbrug af el, vand og varme.

Læs mere

Energirigtig Brugeradfærd

Energirigtig Brugeradfærd Energirigtig Brugeradfærd Rapport om konklusioner fra fase 1 brugeradfærd før energirenoveringen Rune Vinther Andersen 15. april 2011 Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet Institut

Læs mere

ENERGIRAPPORT 2012 3. januar 2013

ENERGIRAPPORT 2012 3. januar 2013 ENERGIRAPPORT 2012 3. januar 2013 Side 1 af 8 Energirapport for E/F Herman Bangs Have Frederiksberg Kommune ønsker at sætte fokus på mulighederne for at gennemføre energibesparelser i boligejendomme på

Læs mere

Brugervejledning - Devireg 550 termostat

Brugervejledning - Devireg 550 termostat DK Brugervejledning - Devireg 550 termostat Brugervejledning - Devireg 550 termostat Om termostaten Side 2-7 Indstille ur og ugedag Side 8-9 Indstille temperatur Side 10-11 Indstille perioder med sænkning

Læs mere

Fjernvarme er billig men nu kan det blive endnu billigere GULDBORGSUND FORSYNING

Fjernvarme er billig men nu kan det blive endnu billigere GULDBORGSUND FORSYNING Fjernvarme er billig men nu kan det blive endnu billigere GULDBORGSUND FORSYNING Fjernvarme er billig men nu kan det blive endnu billigere Fra 1. januar 2012 ændrer Guldborgsund Forsyning prisstrukturen

Læs mere

BBR-nr.: 580-008835 Energimærkning nr.: 100110677 Gyldigt 5 år fra: 09-02-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 580-008835 Energimærkning nr.: 100110677 Gyldigt 5 år fra: 09-02-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lillevang 15 Postnr./by: 6230 Rødekro BBR-nr.: 580-008835 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Egelykke Jensen Maskinfabrik. Udarbejdet af: Morten Torp

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Egelykke Jensen Maskinfabrik. Udarbejdet af: Morten Torp Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos Egelykke Jensen Maskinfabrik Udarbejdet af: Morten Torp 1 Egelykke Jensen Maskinfabrik 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vidars Alle 8 Postnr./by: 6700 Esbjerg BBR-nr.: 561-187541 Energikonsulent: Steen Paarup Hansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: R

Læs mere

Energitjek. Få mest muligt ud af din energi

Energitjek. Få mest muligt ud af din energi Energitjek Få mest muligt ud af din energi Energi og produktionsomkostninger Leder du efter produktivitetseffektivisering? Energitjek Et struktureret program for energioptimering Hvorfor energitjek? Et

Læs mere

Målinger og analyser, D26

Målinger og analyser, D26 Målinger og analyser, D26 Jesper Simonsen, 1. jan. 2014 Projektet skal følge op på erfaringerne med energirenoveringsprojektet ved en række målinger (2014-2015) der kan give andre beboere og offentligheden

Læs mere

Vejledning om ventilation og varmeforsyning

Vejledning om ventilation og varmeforsyning Vejledning om ventilation og varmeforsyning AlmenBolig+ boligerne er opført som lavenergiboliger, og har derfor et mindre varmebehov end traditionelle bygninger. Boligerne har et integreret anlæg, der

Læs mere

Spørgsmål og svar om "Pris på afkølingen i Varmeforsyningen" - og meget andet

Spørgsmål og svar om Pris på afkølingen i Varmeforsyningen - og meget andet Spørgsmål og svar om "Pris på afkølingen i Varmeforsyningen" - og meget andet senest opdateret den 23. november 2011. Hvorfor indførtes der pris på afkølingen fra 1. januar 2010?... 2 Hvad er afkøling?...

Læs mere

Vurdering af duka PC

Vurdering af duka PC KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed Vurdering af duka PC Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune har i regi af afdeling for Sund Vækst vurderet duka PC.

Læs mere

Vejledning om varmeforsyning

Vejledning om varmeforsyning Vejledning om varmeforsyning 1. Generel info om ventilationssystemet 2. Ventilations - brugervejledning 3. Andre indstillinger 4. Vedligeholdelse, udskiftning af filter (a d) 5. Energiråd 1. Generel info

Læs mere

Selvevaluering 2012-2013 for elever og ansatte ved Ollerup Efterskole ved Poul Stenum og Jan Schønemann.

Selvevaluering 2012-2013 for elever og ansatte ved Ollerup Efterskole ved Poul Stenum og Jan Schønemann. Indhold: Indledning Konklusioner Sammenfatning Bilag: Besvarelserne Selvevaluering 2012-2013 for elever og ansatte ved Ollerup Efterskole ved Poul Stenum og Jan Schønemann. Indledning: Med udgangspunkt

Læs mere