Fokus på læringsmiljøet

Transkript

1 Nr Tema om LP-modellen Fokus på læringsmiljøet Flyt fokus læs side 3 Måske er det ikke eleven læs side 4-5 Mindre uro med læring læs side 6-7 i dette nummer besøger vi Vordingborg 60 danske skoler skal afprøve, om lp-modellen kan øge rummeligheden og fremme trivsel og faglig udvikling Spørgsmålet om, hvordan børn lærer, og hvordan de opfører sig i skolen, handler ikke kun om barnet selv. For måske er det læringsmiljøet, det handler om: Barnet og den unges relationer til klassekammeraterne og til læreren, dynamikken i klassen, undervisningen, eller måden læreren leder klassen på. Nu er der, med et stort nationalt forskningsprojekt baseret på den norske LP-model, sat fokus på læringsmiljøet. Med finansiering fra satspuljemidlerne tager ca. 60 danske skoler modellen i brug i dette skoleår. Målet er at afprøve, om LP-modellen kan øge rummeligheden og fremme trivsel og faglig udvikling. Læs side 3. Alle skoler i Vordingborg I dette tema har vi besøgt Vordingborg Kommune, hvor alle 13 skoler har meldt sig til at arbejde med LP-modellen, og vi har besøgt en af dem for at høre hvordan. Det vigtige ved LP-modellen er, at i stedet for at diktere løsninger, giver den anledning til selvrefleksion. Vi vil jo alle sammen helst være med til at bestemme, hvad vi skal lave Hvis man ikke har det så godt, lærer man ikke så meget hvordan, og hvis det giver mening, vil vi gerne gøre det. Nogle gange er det ganske små ting, der skal til. Ting, der er så små, at man kan tænke: Hvorfor i alverden har jeg ikke tænkt på det før? Men skolens kutymer og måder har vi alle været en del af, og noget af det har vi aldrig stillet spørgsmålstegn ved før. Så vi skal lære at aflære, siger afdelingsleder Winnie Kistrup, der er tovholder på Iselingeskolen. Læs side 4-5. Store forventninger Fagchef i Vordingborg Kommune, Jesper Kjærulf, glæder sig over den store opbakning til projektet blandt skolerne: Det er min klare forventning, at arbejdet med LP-modellen på længere sigt vil give eleven et større udbytte af undervisningen og samværet med de andre elever i skolen, samtidig med, at den enkelte medarbejder får et bedre arbejdsmiljø og et større udbytte, både fagligt og socialt. Jeg tror også, vi vil kunne højne dialogen mellem skole og forældre, siger Jesper Kjærulf. Læs side 6-7. Også i Næstved er skolerne gået i gang med LP-modellen. Børne- og Kulturdirektør Per B.Christensen skriver i Synspunktet om Forældre som medspillere : For at sikre et godt læringsrum for børnene er det vigtigt med et godt socialt miljø med ro og god tone. Det kan skolen kun skabe i kraft af opbakning fra hjemmene. Læs side 2. ó

2 synspunkt Synspunkt Af Per B. Christensen, Børne- og Kulturdirektør i Næstved og formand for Børne- og Kulturchefforeningen Skolebestyrelsen udgives af Kommuneinformation A/S Nr. 1, februar 2008, 17. årgang. Skolebestyrelsen udkommer 6 gange årligt. ISSN I redaktionen: Annette Wiborg (Ansv.red.), journalist, wiborg@deadlinepress.dk Jan Nielsen skoleleder, Arden Skole, Mariagerfjord Kommune Per Udesen Skolechef i Gladsaxe Kommune Annette Egetoft skolebestyrelsesformand, Hvalsø skole i Lejre Kommune Redaktion: Skolebestyrelsen Kommuneinformation A/S Holmens Kanal København K Telefon Fax Årsabonnement for 2008 Abonnementspakke med: 1 eksemplar 310,- kr. 1 eks. + 6 pdf-filer 820,- kr. 1 eks pdf-filer 1.110,- kr. 5 eksemplarer 1.330,- kr. 5 eks. + 6 pdf-filer 1.490,- kr. 5 eks pdf-filer 1.650,- kr. 10 eksemplarer 1.510,- kr. 15 eksemplarer 1.840,- kr. 100 eksemplarer 9.100,- kr. ekskl. moms Ekspedition og kundeservice Kommuneinformation A/S Holmens Kanal København K Telefon Fax Artikler i Skolebestyrelsen kan citeres mod kildeangivelse, jvf. ophavsretslovens bestemmel - ser om citatretten. Hvis intet andet fremgår, er artiklerne skrevet af journalist Annette Wiborg. Tryk: InPrint A/S Layout og dtp: Kommuneinformation A/S Fotos: Alle fotos, ekskl. side 2, er taget af fotograf Sonja Iskov på Iselingeskolen i Vordingborg Kommune Forældre som medspillere Folkeskoleloven siger det helt klart: Børn og forældre skal samarbejde med skolen om at leve op til folkeskolens formål. Det gælder generelt og i forhold til børn og unge med vanskeligheder. I sidstnævnte tilfælde er et godt samarbejde mellem skole og forældre af helt afgørende betydning. Et aktivt og målrettet forældresamarbejde styrker forældre, lærere og elever i forhold til at indfri målene for undervisningen i folkeskolen. De "individualistiske holdninger", hvor forældre fokuserer på deres eget barn og mangler forståelse for, at skolen fungerer som et fællesskab, er et gennemgående problem i skolen. Her kræver det styrke fra skolens side at fastholde og skabe en praksis, hvor også fællesskabet og helheden tilgodeses. Vi ønsker at rette fokus i skolernes arbejde på relationerne og fællesskabet og væk fra det enkelte barn. I Næstved Kommune sker det konkret ved, at skolerne er opfordret til at indgå i arbejdet med LP-metoden. LP står for Læringsmiljø og Pædagogisk analyse og er et forskningsbaseret alternativ til specialundervisning. Metoden tager udgangspunkt i, at børns læring og adfærd er afhængig af de relationer, børnene indgår i. Forudsætningen for at metoden bliver anvendt er, at størstedelen af lærergruppen er tændt på ideen. Derfor efterstræber vi en successiv implementering, der kan bygge på de gode erfaringer. I år har en skole i Næstved meldt sig, og til næste år vil yderligere fem skoler indgå i implementeringen af LP-metoden. En anden forudsætning, når der arbejdes med de relationer, eleverne indgår i, er, at medinddrage forældrene, så de kan blive medspillere i relationsarbejdet. Fælles projekt Mange lærere oplever forældresamarbejdet som et vanskeligt aspekt i deres arbejde. De synes, forældrene er kritiske og krævende. Men skolen og lærerne må kunne opfatte forældrene som medspillere. Skolens ledelse og medarbejdere skal turde stille krav til forældrene, men de skal også være lyttende og lydhøre. Et godt samarbejde er bl.a. kendetegnet ved, at alle parter erkender og anerkender, at der er forskellige perspektiver på den fælles opgave, og at samarbejdet fungerer på trods af misforståelser, tvivl og uenigheder. I respekt for hinandens opgaver og roller bliver samarbejdet en ressource. Hvis dialogen holdes i live, og grundlaget hele tiden er respekt, lydhørhed, tydelighed og handling, kan der blive tale om et fælles projekt. Skolen har brug for et stærkt samarbejde med forældrene, der involverer klassen og fællesskabet i klassen ikke Per B. Christensen bare deres eget barn. Forældrene har en central rolle i anerkendelsen af, at der skal være plads til alle. For at sikre et godt læringsrum for børnene er det vigtigt med et godt socialt miljø med ro og god tone. Det kan skolen kun skabe i kraft af opbakning fra hjemmene. For at synliggøre de forskellige forventninger, vi har til folkeskolen, må vi gå i dialog med hinanden og i fællesskab sikre en forståelse af den komplekse opgave, vi står overfor. Gennem dialog kan vi skabe et godt fundament for et realistisk og konstruktivt samarbejde og skabe en god folkeskole for vores børn og unge. Det vil sige en skole, hvor vi ud fra børnenes forskellige forudsætninger styrker deres faglige niveau, kreative evner og evne til at løse problemer samtidig med at vi har fokus på både den enkelte og fællesskabet. ó

3 LP-modellen Flyt fokus LP-modellen er udviklet i Norge og flytter fokus fra den enkelte elev med problemer Hvordan børn lærer, og hvordan de opfører sig i skolen, handler ikke kun om barnet selv. Derfor er det ikke nødvendigvis den bedste løsning at udskille problembarnet fra sin klasse og sin skole og sende det til specialundervisning, hvis der er problemer. For måske er det mere læringsmiljøet, det handler om: Barnets og den unges relationer til klassekammeraterne og til læreren, dynamikken i klassen, undervisningen eller måden, læreren leder klassen på. De senere år er der blevet talt en del om elevernes undervisningsmiljø, dvs. de fysiske rammer for undervisningen. Nu er der, med et stort nationalt forskningsprojekt, baseret på den norske LP-model, sat fokus på læringsmiljøet. Rammer og relationer LP-modellen er udviklet af den norske forsker, professor dr.polit.thomas Nordahl og introduceres i Danmark af Professionshøjskolen, University College Nordjylland. Med finansiering fra satspuljemidlerne deltager ca. 60 danske skoler i projektet gennem de næste to-tre år. Målet er at afprøve, om LP-modellen kan øge rummeligheden og fremme trivsel og faglig udvikling. LP står for Læringsmiljø og Pædagogisk Analyse og fokuse- rer på den betydning, læringsmiljøet har for elevernes sociale og faglige læring. Modellen går ud på systematisk at analysere de forhold og faktorer, der har betydning for læringsmiljøet i klassen og på den baggrund skabe nogle mere hensigtsmæssige rammer og relationer for undervisningssituationen. Relationer Ifølge professor Thomas Nordahl viser senere tids forskning, at adfærds- og læringsproblemer hænger sammen med en række forhold og faktorer i og omkring de situationer, hvor problemerne opstår. Faktorer som barnets trivsel, dets relationer til lærere og klassekammerater, undervisningen, indretningen af klasselokalet m.v. Det er altså ikke kun det enkelte barns individuelle egenskaber eller forhold derhjemme, som afgør, om barnet har problemer i skolen, mener Thomas Nordahl. I en norsk introduktion til modellen skriver han bl.a.: Der findes ikke en bestemt metode, som kan forebygge og reducere elevernes problemer i skolen. For at finde ud af, hvad der kan være virksomt i den enkelte klasse eller skole er det nødvendigt med gode analyser af de situationer, hvor manglende læring og dårlig adfærd vises... Fokus rettes på de konkrete situationer i skolen og på de faktorer, som opretholder problemerne. Heri ligger, at læreren også skal have fokus på sig selv og sin egen undervisning. På dette grundlag kan der så, gennem brug af modellen, udvikles og gennemføres tiltag, som bidrager til, at udfordringerne bliver mindre, og elevernes læringsudbytte bliver bedre, skriver den norske professor. Flere med særlige behov Danmarks Evalueringsinstitut offentliggjorde i december 2007 en rapport om Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Rapporten bygger på en evaluering af, hvordan specialundervisningen spiller sammen med normalundervisningen i folkeskolen og viser, at så længe der er tale om indskolingen og de små klasser, går det tilsyneladende godt. Til gengæld står det sløjt til i de ældste klasser. Hovedparten af specialundervisningen går nemlig med at hjælpe de yngste børn med faglige vanskeligheder, fx med at læse. En indsats, som kaster gode resultater af sig, men som samtidig svækker indsatsen i de ældre klasser, lyder det i EVA s rapport. Det fremgår desuden af evalueringen, at 71 pct af lærerne oplever, at der er kommet flere elever med særlige behov hovedparten mener, at det særligt er andelen af elever med særlige sociale behov, der stiger. Sociale behov kan være, at eleverne er urolige eller voldsomme i klassen, eller utrygge og stille. Godt en tredjedel af klasselærerne (35 pct) savner kompetencer til at rumme de såkaldte AKT-elever, dvs børn med adfærds-, kontakt- eller trivselsproblemer. Læs også side 4-7. ó I dag følger 140 norske skoler LP-modellen og 54 skoler, og 15 PPR i Danmark tager modellen i brug i skoleåret 2007/ lærere og pædagoger uddannes i brugen og ca elevers skolegang følges af skoleforskere. Læs mere på Det handler om barnets og den unges relationer i klassen 3

4 LP-modellen Måske er det ikke eleven På Iselingeskolen i Vordingborg går alle lærere og pædagoger nu i gang med LP-modellen En af drengene i klassen er voldsomt udadreagerende og forstyrrer undervisningen. Det går ud over ham selv, men også resten af klassen, og læreren har svært ved at gennemføre sin undervisning. Forældrene til de andre børn klager og mener, at drengen ødelægger det for alle de andre og bør smides ud af klassen. Skolen har svært ved at rumme ham Spørgsmålet er, om det nødvendigvis er eleven, der er noget galt med. Kan elevens uro hænge sammen med andre forhold i klassen med drengens relationer til klassekammeraterne, til læreren og hans måde at undervise på, med strukturen og rammerne? Ja, siger de på Iselingeskolen i Vordingborg, som har valgt at gå ind i det store 3-årige skoleudviklingsprojekt, der er baseret på den norske LP-model. En model, der sætter fokus på læringsmiljøet og en pædagogisk analyse af de faktorer, der indvirker på det. Alle lærerne på Iselingeskolen er fordelt i LP-grupper, der skal mødes hver fjortende dag med en tovholder i hver, og fra midten af januar i år er de gået i gang med at arbejde med LPmodellen. Det foregår via elearning, som stiller grupperne over for en række spørgsmål, der skal lære dem at analysere sig frem til, hvad det er for faktorer, der kan påvirke læringsmiljøet i den enkelte klasse. Hvad udløser uroen Vi har besøgt Iselingeskolen for at høre, hvordan de vil arbejde med modellen, fx i tilfældet med den ovennævnte dreng, der forstyrrer undervisningen. Konstitueret skoleleder Anne- Marie Jacobsen forklarer: Det, vi vil se på, er, hvad det er for faktorer, der kan udløse den forstyrrelse, drengen laver. Det kunne være drengens relationer eller problemer med mobning. Det kan også være den situation, at drengen ofte kommer for sent ind fra pauserne og bliver skældt ud, fordi undervisningen er gået i gang. Det er en dårlig start på timen. Måske har drengen ikke lavet sine lektier, eller han har faglige problemer, eller måske keder han sig og sidder og trommer i bordet. Uroen kan hænge sammen med forhold derhjemme at far og mor er ved at gå fra hinanden, at kæresten har slået op osv. Men der kan også være tale om, at læreren gør nogle ting, som er med til at opretholde uroen og forstyrrelserne: Ved fx at være ironisk og distancerende i sine bemærkninger, når eleven endelig kommer til tiden: Gud, er du her allerede! Jeg troede ikke du kendte klokken! Her kan læreren i sit kropssprog og måde at møde drengen på være med til at fastholde problemet, uanset om drengen netop den dag har taget sig sammen. Og så skal hun nok ikke forvente, at drengen kommer til tiden næste dag. En anden typisk reaktion, som vi ville se nærmere på, er, når læreren giver eleverne skældud offentligt. Ofte vil eleverne reagere negativt, fordi det foregår foran hele klassen, for ellers føler de, at de taber ansigt. Trækker man dem derimod til side efter timen, er der større chance for, at man får en positiv dialog. Vi er forskellige En faktor, der er vigtig at se på, er, at man behandler alle ens ved at behandle dem forskelligt. Accepten af det kan vi bruge meget tid på, for hvorfor må han, når jeg ikke må? Det handler fx om læringsstile, fortsætter Winnie Kistrup: Den ene elev lærer bedst, når han sidder med hørebøffer på, mens andre bliver distraherede ved at sidde og lytte til musik, samtidig med at de læser. Her kan LP-modellen være med til at forske i, hvordan vi bliver bedre til at skabe fleksible læringsmiljøer, der tager højde for, at hvert menneske er unikt og har sin egen læringsstil. Jeg tror, at LP-modellen vil få indflydelse på, hvordan lærerne i det hele taget organiserer deres undervisning, og at læringsstilene vil indgå på en ny måde. En uhyggelig stor del af undervisningen går med konfliktløsning. Bare om morgenen, når skolen starter, hvor der er masser af problemer, der skal løses i de første ti minutter af timen, hvor der skulle være undervisning. Jeg tror, det er der, man skal hente den gode tid ved selv at tænke tanker Enden på det hele skulle gerne blive, at vi blev bedre til at rumme eleverne, siger Anne-Marie Jacobsen Iselingeskolen i Vordingborg kommune er en 2-3-sporet skole med 594 elever, 65 lærere og 15 pædagoger fra klasse samt sfo en Vilde Vulkaner. Adresse: Chr Richardtsvej Vordingborg. Tlf:

5 En uhyggelig stor del af undervisningen går med konfliktløsning, siger Winnie Kistrup om, hvordan man som lærer kan starte dagen. Det vigtige ved LP-modellen er, at den i stedet for at diktere løsninger giver anledning til selvrefleksion. Vi vil jo alle sammen helst være med til at bestemme, hvad vi skal lave hvordan, og hvis det giver mening, vil vi gerne gøre det. Nogle gange er det ganske små ting, der skal til. Ting, der er så små, at man kan tænke: Hvorfor i alverden har jeg ikke tænkt på det før? Men skolens kutymer og måder har vi alle været en del af, og noget af det har vi aldrig stillet spørgsmålstegn ved før. Så vi skal lære at aflære, siger Winnie Kistrup. Dumme spørgsmål Hvad sker der, når fokus flyttes fra den vanskelige elev til læreren og til andre faktorer i klassen? Det er en rigtig svær øvelse, forklarer Anne-Marie Jacobsen. Men det er også en af grundene til, at LP-grupperne er sat sammen på tværs af lærer- og pædagogteams. For det betyder, at man kan stille åbne spørgsmål, der kan få læreren til at reflektere over egen praksis, og det kan man ikke i teamet, hvor man arbejder tæt sammen, og hvor man også skal være gode venner i morgen. Det er nemmere at stille spørgsmål, når man intet aner om praksis og måske heller ikke om den pågældende elev. Det kan fx være indskolingslæreren, der kan tillade sig at stille dumme og opklarende spørgsmål til den lærer, som har problemer med sin 9.klasse. For Anne-Marie Jacobsen er denne refleksion på tværs af skolen en af de helt store styrker ved LP-modellen: Vi har haft lærere, der har spurgt: Hvad skal jeg som normallærer kunne bidrage med til specialmiljøet, og omvendt? Nu går vi ind og stiller spørgsmålstegn ved alt det, vi plejer at gøre Svaret er, at jo bredere sammensat grupperne er, jo bedre bliver spørgsmålene og refleksionen. Man har ikke noget på hinanden og skal ikke samarbejde direkte i morgen, siger Anne-Marie Jacobsen. Vi har gennem tiderne været præsenteret for mange pædagogiske redskaber, men vi har det rigtig godt med, at det nu er LP-modellen, vi vælger at arbejde med. Generelt er meldingen fra medarbejderne, at nu kan vi bedre koncentrere os, for LP-modellen favner det, vi gerne vil. Alle er med Ledelsen er ikke direkte med i LP-grupperne. Men hvis der er grupper, der ikke fungerer, træder ledelsen naturligvis ind og hjælper, forklarer Winnie Kistrup, der er valgt som teamkoordinator af LP-modellen på Iselingeskolen. Det betyder, at hun også har ansvaret for, at LP-modellen bliver anvendt i forbindelse med fx ledelsesmøder. Det kunne være en analyse af, hvad det er for faktorer, der udløser, påvirker eller opretholder en uhensigtsmæssig måde at samarbejde på. Hele lærerkollegiet og ledelsen har været på kursus i Norge. Og hele skolebestyrelsen har lært om LP-modellen på en konference, hvor de deltog sammen med bestyrelserne for to andre skoler i Vordingborg Kommune. For en vigtig pointe i implementeringen af LP-modellen er, at alle niveauer skal være med fra PPR over ledelsen og skolebestyrelsen til den enkelte lærer og pædagog på skolen: Tidligere blev barnet indstillet til en samtale med en psykolog, som derefter skulle undersøge, hvad der var galt og komme med løsningen helbredelsen. Det var en sygeliggørelse af barnet, som foregik uden at inddrage de øvrige forhold og faktorer, som måske spillede ind. Nu går vi ind og stiller spørgsmålstegn ved alt det, vi plejer at gøre. Enden på det hele skulle gerne blive, at vi blev bedre til at rumme eleverne. slutter Anne-Marie Jacobsen. ó 5

6 LP-modellen Mindre uro og mere læring I Vordingborg forventer de større tilfredshed hos eleverne, lærerne og forældrene Eleverne har fået en bedre relation til hinanden og til deres lærere, der er færre adfærdsproblemer, der er sket en reduktion af mobning og uro, der er kommet en mere klar struktur på undervisningen, og der er sket en positiv udvikling i samarbejdet mellem hjem og skole. Men ikke nok med det. De positive ændringer i læringsmiljøet og elevernes adfærd er også den væsentligste grund til, at de skolefaglige præstationer er blevet bedre 14 skoler i tre norske kommuner afprøvede LP-modellen i tre år fra 2002 til 2005, og resultaterne af evalueringen er så overbevisende, at modellen de næste tre år bliver taget i brug af ca. 60 skoler som led i et stort nationalt forskningsprojekt i Danmark. 13 af skolerne ligger i Vordingborg Kommune, hvor fagchef i pædagogik, Jesper Kjærulf, oplever, at LP-modellen passer perfekt til kommunens sammenhængende børne-unge og familiepolitik, som blev vedtaget i 2006, og som skal implementeres i Jesper Kjærulf har store forventninger til anvendelsen og udviklingen af LP-modellen i Vordingborg Kommune, hvor han også forestiller sig, at LPmodellen kan være med til at binde fire forskellige kulturer sammen i den nye kommune: Det er den enkelte skole, der byder ind på projektet, for vi kan ikke som kommune melde alle skoler til. Derfor skal den enkelte skole og skoleleder have lyst til at deltage, og det Trivsel og læring hænger sammen har vist sig, at alle er enige om, at den tænkning og tilgang til problematikkerne, som LP-modellen bygger på, passer rigtig godt med tankesættet i vores politik. Vi satser stort på det, og med de resultater, den norske evaluering viser, er vi sikre på, at det er det værd, siger han. Barnet er aktør Et af delmålene i Vordingborg Kommunes Børne- Unge- og Familiepolitik er at skabe plads til alle og øge rummeligheden. Målet er, at mindst 95 pct. af eleverne kan rummes i normalsystemet, og min.75 pct. af eleverne i 9.klasse kan opleve deres skole-, fritids- og kulturtilbud som meningsfulde, relevante og vedkommende. Hvis du spørger eleverne, vil de gerne have mindre uro og mindre mobning, og de vil gerne kunne noget mere. Hvis du spørger lærerne, vil de gerne have mindre uro, et godt socialt fællesskab med mindre mobning og en øget faglighed, og hvis du spørger forældrene, vil de have mindre mobning, mere ro i klassen, og at børnene lærer noget mere. De vil det samme, og det er netop disse tre elementer, som den norske LP-model viser sig at kunne medvirke til, siger Jesper Kjærulf. LP-modellen bygger bl.a. på den opfattelse, at barnet er aktør i sit eget liv, og at alle børn og unge inklusive dem som har problemer med adfærd og fagligt udbytte i skolen ønsker at skabe mening i deres egen tilværelse. Det er en opfattelse, som Jesper Kjærulf deler: Vi vil gerne skabe de bedst mulige forudsætninger for læring, og med LP-modellen får vi en model for, hvordan vi kan identificere de elementer, der spiller ind på miljøet, forklarer Jesper Kjærulf. Der er en tendens til at løse problemer i klassen ved er at gøre barnet til et objekt, som vi skal gøre nogle ting ved, hvorefter alting bliver godt. Men som medarbejdere i skolen er vi alle en del af de elementer, der spiller ind på læringsmiljøet. Set med den erfaring er det ikke sikkert, at en lærer, der er en god lærer til den ene klasse, automatisk også vil være det til en anden. Derfor er det vigtigt at bringe alle medarbejdernes erfaringer i spil og revitalisere deres viden på en ny og systematisk måde. Det er denne systematik, vi får foræret gennem at arbejde med LP-modellen. Den pædagogiske autopilot I arbejdet med LP-modellen bliver alle skolens pædagogiske medarbejdere organiseret i grupper på 6-8 personer, som udpeger en tovholder. Jesper Kjærulf fortæller: 6

7 Kort nyt nyt Tovholderens opgave er at holde modellen og sikre, at vi ikke begynder at tænke i tiltag og løsninger, før vi i virkeligheden har vurderet, om der er noget, vi skal have flere oplysninger om, og før vi reagerer med initiativer, som vi ved virker. Den tidligere måde at arbejde på, når der var problemer, var at finde årsag og virkning og derefter gå til handling. I LPmodellen tænker vi mere cirkulært og erkender, at problemet er en del af et større hele, så inden vi sætter mere i værk, er vi nødt til at analysere hele situationen, hele sammenhængen omkring barnet. Her spiller både kammerater, lærere, forældre og rummet i sig selv en rolle. Derfor er gruppen nødt til at afklare alle de elementer, der indgår, og vælge, hvad man vil arbejde med, samt orientere sig i forskningsbaseret viden før man beslutter, hvilke tiltag der skal sættes ind med. Vi ved alle sammen, at når vi har arbejdet i nogle år, kommer vi let til at slå den pædagogiske autopilot til. Det gælder ikke mindst, hvis vi har arbejdet med de samme kolleger og har delt klasser og klasselokaler i en årrække. Efterhånden bliver vi mere og mere ens og får samme normer og værdier. Når vi møder en ny udfordring, reagerer vi, som vi plejer det er ligesom, når vi går i supermarkedet og automatisk søger hen til de hylder, vi kender, indtil den dag vi bliver spurgt, hvorfor vi egentlig vælger lige præcis den vare. Det er denne automatpilot, principperne i LPmodellen gør op med. Der bliver holdt mange møder i folkeskolen, og vi havner let i planlægningsfælden, hvis vi sidder sammen med dem, vi i forvejen arbejder sammen med: Kan du holde møde på mandag, og hvad er det nu vi skal tale om på tirsdag osv. Ved at sammensætte grupperne på tværs bliver det knap så indforstået, og der stilles spørgsmål til uudtalte holdninger og tanker. Det handler om at undersøge det, som vi mangler at vide noget mere om, og holde sit fokus på barnet og problemstillingen. Rummeligheden Ender det med, at flere børn vil kunne rummes? Nu er rummelighed et begreb, der ofte kædes sammen med besparelser, og det er der bestemt ikke tale om, for der er og vil stadig være situationer, hvor vi ikke kan magte opgaven inden for normalskolens rammer, og hvor vi bliver nødt til at bruge ekstra ressourcer. Men det er min klare forventning, at arbejdet med LP-modellen på længere sigt vil give eleven et større udbytte af undervisningen og samværet med de andre elever i skolen, samtidig med, at den enkelte medarbejder får et bedre arbejdsmiljø og et større udbytte, både fagligt og socialt. Jeg tror også, vi vil kunne højne dialogen mellem skole og forældre. De norske evalueringer viser, at samarbejdet og forældretilfredsheden bliver tilsvarende større. Og det smitter af på børnene, slutter Jesper Kjærulf. ó Næste Læs i næste nummer Tema: Demokrati i skolen Skolebestyrelsen 2/08 udkommer 10. april Adfærdsproblemer Skolens stillesiddende undervisning matcher ikke drenges behov for aktivitet. De lærer bedst og mest gennem handling, og det skyldes både fysiske og genetiske forhold. Det er en af konklusionerne i en ny norsk bog, skrevet af bl.a. manden bag LP-modellen, Thomas Nordahl. I bogen opsamler forfatterne den tilgængelige viden om omfanget og Kampagne mod mobning alvoren af adfærdsforstyrrelser og forsøger at svare på spørgmålet: Hvilke indsatser virker og hvilke virker ikke? Bogen konkluderer, at specialundervisning alene sandsynligvis kun har begrænsede adfærdsmodererende effekter. Thomas Nordahl et al: Adfærdsproblemer hos børn og unge teoretiske og praktiske tilgange, 354 s.,dansk Psykologisk Forlag, 2008 Undervisningsmiljøloven fastslår, at alle elever har ret til et godt undervisningsmiljø også psykisk. Undervisningsministeren har inviteret parterne omkring folkeskolen elever, lærere, forældre, SFO-pædagoger til at være med i en kampagne mod mobning i foråret Kampagnen skal sikre, at alle skoler er opmærksomme på kravene i undervisningsmiljøloven og alle de redskaber og muligheder, der findes for at sikre et godt undervisningsmiljø. Læs mere på Husk undervisningsmiljøet Kun 35 kommuner har offentliggjort de lovpligtige undervisningsmiljøvurderinger fra alle deres skoler. Det er ikke godt nok, og nu skal de resterende 63 kommuner med. I undervisningsmiljøvurderingen kortlægges forhold, der handler om sikkerhed, sundhed og det psykiske og fysiske miljø på skolen. Vurderingen indeholder en prioriteret plan for, hvad der skal gøres, og den færdige undervisningsmiljøvurdering skal ligge på skolens hjemmeside og være tilgængelig for elever, studerende og offentligheden. På hjemmesiden for Dansk Center for Undervisningsmiljø kan man danne sig et overblik over de skoler og uddannelsesinstitutioner, der har tilmeldt sig DCUM s indberetningssystem og bekræftet, at de har lavet en undervisningsmiljøvurdering (UMV) og/eller en antimobbestrategi, der opfylder DCUM s minimumskrav. Se undervisningsmiljøkortet på Bedste undervisningsmiljø Løjt Kirkeby Skole i Aabenraa kommune har fået undervisningsmiljøprisen Skolen, der fik kr. fra undervisningsministeren, har gennem en årrække sat fokus på trivsel. 7

8 Inspiration til hele skolebestyrelsen 6 Gange om året udkommer bladet Skolebestyrelsen med temanumre om aktuelle emner, som er lige til at sætte på dagsordenen Hvordan laver vi vores egen trafikpolitik? Hvad kan vi gøre for at skabe en sundere skole? Hvordan kan vi sikre en bedre overgang fra børnehave til skole? Hvordan kan vi skabe et bedre læringsmiljø? Og hvad kan vi gøre for at styrke skole-hjemsamarbejdet og få en bedre dialog? Vi besøger skoler og kommuner i hele landet og stiller spørgsmålene til dem, der kender skolens dagligdag og kan fortælle om deres erfaringer og ideer lige fra skolebestyrelserne og skolelederne til lærerne og eleverne. Temaet er nyt hver gang, og vi uddyber med indlæg og interviews med relevante forskere, politikere og embedsfolk i kommunerne og ministerierne, så vi kommer hele vejen rundt i et sprog, der er til at forstå. Redaktionsgruppen består af en skolebestyrelsesformand fra Hvalsø, en skoleleder fra Arden, en skolechef fra Gladsaxe og en journalist fra København. Bladet udgives af forlaget Kommuneinformation A/S I 2007 var emnerne: Nr. 1/2007: De nye afgangsprøver: Forbered jer så godt I kan Nr. 2/2007: Skolebestyrelserne og tilsynet: Tilsyn er at spørge Nr. 3/2007: Kroppen i skolen: Ud og leg i skolen Nr. 4/2007: Overgangen fra børnehave til skole: Trivsel ved skolestart Nr. 5/2007: Det gode skole-hjemsamarbejdet: Forældrene skal med Nr. 6/2007: Trafikken ved skolen: Lav jeres egen trafikpolitik Ja tak, jeg bestiller årsabonnement på Skolebestyrelsen 6 numre pr. år (8 sider). Alle priser (2008) er ekskl. moms. 1 stk. trykt (7034-1) Pris pr. år 310,00 kr. 1 stk. trykt + 6 Pdf-filer sendt pr. ( pdf6) Pris pr. år 820,00 kr. 1 stk. trykt + 10 Pdf-filer sendt pr. ( pdf10) Pris pr. år 1.110,00 kr. 5 stk. trykt (7034-5) Pris pr. år 1.330,00 kr. 5 stk. trykt + 6 Pdf-filer sendt pr. ( pdf6) Pris pr. år 1.490,00 kr. 5 stk. trykt + 10 Pdf-filer sendt pr. ( pdf10) Pris pr. år 1.650,00 kr. Kommune/Institution/Skole: Afdeling/Skolekode: Navn: Holmens Kanal København K Adresse: 8 Postnr/by: Tlf: