Arbejdsmiljø for de sociale klasser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arbejdsmiljø for de sociale klasser"

Transkript

1 Arbejdsmiljø for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på både det fysiske og psykiske arbejdsmiljøet i for de sociale klasser i Danmark. af chefanalytiker Jonas Schytz Juul 29. oktober 2012 Analysens hovedkonklusioner Arbejderklassen har det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Mellem pct. af arbejderklassen oplever fysiske belastninger i form af alvorlig støj, indeklimaproblemer, belastende arbejdsstillinger og tunge løft i mindst halvdelen af arbejdstiden. i overklassen og i den højere middelklasse er det mellem 0-10 pct. der er udsat for dette. I det psykiske arbejdsmiljø oplever arbejderklassen den største jobusikkerhed, og de mindste udviklingsmuligheder i arbejdet. Overklassen oplever den mindste jobusikkerhed og de største udviklingsmuligheder. Arbejderklassen har oftest natarbejde, og er den klasse som har mindst indflydelse på arbejdstilrettelæggelsen. Kontakt Chefanalytiker Jonas Schytz Juul Tlf Mobil jsj@ae.dk Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 I dette baggrundspapir er fokus på arbejdsmiljø for de sociale klasser. Sociale klasser er opgjort på personniveau, og oplysninger om arbejdsmiljø er hentet fra data fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA). Dette er en spørgeskemaundersøgelse, som er koblet med registeroplysninger om tilhørsforhold til de sociale klasser. I alt indgår der omkring personer fra de sociale klasser i resultaterne i denne analyse. Underklassen er ikke med, da kun meget få personer fra underklassen indgår i resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen (da kun meget få er på arbejdsmarkedet). Data er fra Af boks 1 fremgår klassedefinitionerne. Boks 1. Klassesamfundet i Danmark. Definition af klasserne Overklasse: - Selvstændige der tjener over tre gange så meget som den typiske indkomst (i 2012 er det 1,2 million kr.). - Topledere der tjener over tre gange så meget som den typiske indkomst. - Personer med videregående uddannelse der tjener over tre gange så meget som den typiske indkomst. - Eksempler: Fabrikant. Bankdirektør. Finansanalytiker. Kommunaldirektør. Højere middelklasse: - Selvstændige der tjener mellem to og tre gange så meget som den typiske indkomst (i 2012 mellem kr. og 1,2 million). - Topledere der tjener mellem to og tre gange så meget som den typiske indkomst. - Personer med videregående uddannelse der tjener mellem to og tre gange så meget som den typiske indkomst. - Personer med akademisk uddannelse, der ikke indgår i overklassen, uanset indkomst. - Eksempler: Skoleleder. Ingeniør. Gymnasielærer. Læge. Middelklasse: - Selvstændige der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst (i 2012 under kr.). - Topledere der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst. - Personer med kort eller mellemlang videregående uddannelse der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst. - Eksempler: Murermester. Brugsuddeler. Folkeskolelærer. Sygeplejerske. Arbejderklasse: - Personer med erhvervsfaglig uddannelse der ikke indgår i en af de øvrige klasser. - Ufaglærte der ikke indgår i en af de øvrige klasser. - Eksempler: Industritekniker. Tømrer. Lastbilchauffør. Sosu-assistent. Underklasse: - Personer der er uden for arbejdsmarkedet mere end 4/5 af året. - Eksempler: Førtidspensionist. Kontanthjælpsmodtager. Studerende indgå ikke i klasseopdelingen. Kun personer i aldersgruppen år er med i klasseopdelingen. Fysisk arbejdsmiljø Ser man på det fysiske arbejdsmiljø er arbejderklassen den klasse, der oftest udsat for fysiske belastninger. I tabellerne 1-5 er der vist svarfordelingen på 5 forskellige indikatorer for hårdt fysisk arbejdsmiljø. De fem viste indikatorer går på, om man i arbejdet er udsat for forskellige belastninger mindst halvdelen af tiden på arbejdet, og er konstrueret af AE på baggrund af data fra NFA. De fem fysiske belastninger er: Alvorlig støj Indeklimaproblemer Belastende arbejdsstillinger Ensidigt gentagne bevægelser Tunge løft 2

3 På alle fem indikatorer er der flest fra arbejderklassen der er udsat for den fysiske belastning mindst halvdelen af arbejdstiden. Andelen af arbejderklassen, der er udsat for de fysiske belastninger ligger på omkring pct. for de fleste indikatorer, mens det for overklassen og den højere middelklasse ligger på mellem 0-10 pct. Andelen der er udsat for Ensidigt gentagne bevægelser ligger dog noget højere for alle klasserne. Tabel 1. Alvorlig støj minimum ½ af tiden Overklasse 100,0-100,0 Højere middel 95,1 4,9 100,0 Middel 79,3 20,7 100,0 Arbejder 79,1 20,9 100,0 I alt 80,9 19,1 100,0 Tabel 2. Alvorlige indeklimaproblemer minimum ½ af tiden Overklasse 96,5-100,0 Højere middel 91,5 8,5 100,0 Middel 85,7 14,3 100,0 Arbejder 78,8 21,2 100,0 I alt 82,1 17,9 100,0 Tabel 3. Belastende arbejdsstillinger minimum ½ af tiden Overklasse 94,6-100,0 Højere middel 93,4 6,6 100,0 Middel 87,7 12,3 100,0 Arbejder 73,7 26,3 100,0 I alt 79,7 20,3 100,0 3

4 Tabel 4. Ensidige gentagne bevægelser minimum ½ af tiden Overklasse 91,1 8,9 100,0 Højere middel 77,3 22,7 100,0 Middel 82,2 17,8 100,0 Arbejder 63,4 36,6 100,0 I alt 70,2 29,8 100,0 opgørelsen Tabel 5. Tunge løft (10kg+) Overklasse 100,0-100,0 Højere middel 99,9-100,0 Middel 95,3 4,7 100,0 Arbejder 81,0 19,0 100,0 I alt 87,0 13,0 100,0 Tabel 6. Gennemsnit af fysisk arbejdsmiljø (tabel 1-5) Overklasse 96,5 3,5 100,0 Højere middel 91,4 8,6 100,0 Middel 86,0 14,0 100,0 Arbejder 75,2 24,8 100,0 I alt 80,0 20,0 100,0 opgørelsen I stedet for et gennemsnit af de 5 indikatorer for fysisk arbejdsmiljø kan man se på, hvor stor en andel af de sociale klasser som er udsat én af de fysiske belastninger, eller 2 eller flere. Det er vist i tabel 7. Af tabellen ses det, at 85 pct. af overklassen svarer Nej i alle de 5 indikatorer for fysiske arbejdsmiljø, mens det samme er tilfældet for 36 pct. af arbejderklassen. Det ses også, at 1/3 af arbejderklassen svarer Ja til mindst to af de fem indikatorer for det fysiske arbejdsmiljø. 4

5 Tabel 7. Antal ja i de fem indikatorer for fysisk arbejdsmiljø Ingen 1 ja 2 eller flere ja I alt Overklasse 84,2 14,0-100,0 Højere middel 66,7 25,6 7,7 100,0 Middel 53,8 30,2 15,9 100,0 Arbejder 36,4 30,0 33,6 100,0 Total 44,6 29,5 25,9 100,0 Psykisk arbejdsmiljø I tabel 8 er det psykiske arbejdsmiljø for de fire klasser vist. I tabellen indgår 5 parametre der hver opsummerer forskellige underspørgsmål. Fx er en af parametrene Jobusikkerhed. I denne undgår et gennemsnit af svarene på fire forskellige spørgsmål. Som svar på de fire spørgsmål, fx Er du bekymret for at blive arbejdsløs?, kan man svare I meget høj grad, I høj grad, Delvist, I ringe grad eller I meget ringe grad. Disse svar bliver herefter omregnet til en skala fra hvor 0 er I meget ringe grad og 100 er I meget høj grad. Med denne omregning kan man lave et samlet gennemsnit for hver af de fem parametre. De spørgsmål der indgår i hver af de fem parametre er vist i boks 2. Boks 2. Indhold i de 5 parametre på psykisk arbejdsmiljø Jobusikkerhed Er du bekymret for at blive arbejdsløs? Er du bekymret for at blive overflødig på grund af ny teknik? Er du bekymret for, at det kan blive svært at finde et nyt job, hvis du bliver arbejdsløs? Er du bekymret for, at du mod din vilje forflyttes til andet arbejde? Følelsesmæssige krav: Bringer dit arbejde dig i følelsesmæssigt belastende situationer? Skal du tage stilling til andre menneskers personlige problemer i dit arbejde? Er dit arbejde følelsesmæssigt belastende? Bliver du følelsesmæssigt berørt af dit arbejde? Udviklingsmuligheder Kræver dit arbejde, at du er initiativrig? Har du mulighed for at lære noget nyt gennem dit arbejde? Kan du bruge din kunnen eller dine færdigheder i dit arbejde? Giver dit arbejde dig mulighed for at udvikle dine evner? Mening i arbejdet Er dine arbejdsopgaver meningsfulde? Føler du, at du yder en vigtig arbejdsindsats? Føler du dig motiveret og engageret i dit arbejde? Indflydelse Har du stor indflydelse på beslutninger om dit arbejde? Har du indflydelse på, hvem du arbejder sammen med? Har du indflydelse på mængden af dit arbejde? Har du indflydelse på, hvad du laver på dit arbejde? Kilde: AE på baggrund af NFA 5

6 Resultatet på hver af de fem parametre fordelt på de sociale klasser er vist i tabel 8. Bemærk, at i Jobusikkerhed og Følelsesmæssige krav, der er et højt indeks en indikation af dårligt psykisk arbejdsmiljø, mens et højt indeks i de tre sidste parametre er tegn på godt psykisk arbejdsmiljø. Af tabellen ses det, at: Arbejderklassen oplever den største jobusikkerhed, mens overklassen oplever den mindste jobusikkerhed Overklassen og middelklassen oplever at der stilles de største følelsesmæssige krav til deres arbejde, mens arbejderklassen oplever de mindste følelsesmæssige krav i deres arbejde. Arbejderklassen har de mindste udviklingsmuligheder i arbejdet, mest overklassen har de største udviklingsmuligheder Der er mindre spredning i oplevelsen af at have et meningsfyldt arbejde, der for alle klasser ligger relativt højt. Dog ligger overklassen højere end de resterende klasser. Arbejderklassen oplever at have mindst indflydelse på deres arbejde, mens overklassen har mest indflydelse på deres arbejde. Tabel 8. Psykisk arbejdsmiljø indikatorer Jobusikkerhed Følelsesmæssige krav Udviklingsmuligheder Mening i arbejdet Indflydelse Indeks Overklasse 5,3 45,5 86,0 88,2 75,9 Højere middel 12,4 38,9 80,5 81,4 61,3 Middel 13,5 44,1 76,2 81,1 57,7 Arbejder 18,2 28,9 66,6 77,8 49,6 I alt 16,2 34,2 70,8 79,2 53,2 opgørelsen I de tre nedenstående tabeller er svarfordelingen på tre af spørgsmålene som indgår i indikatorerne for det psykiske arbejdsmiljø vist. I tabel 9 er svarfordelingen på spørgsmålet om indflydelse på beslutninger på arbejdet vist, i tabel 10 er svarfordelingen for indflydelse på hvad man laver på arbejdet vist og i tabel 11 er der vist, hvor mange der er bekymret for at blive arbejdsløs. Tabellerne viser bl.a., at arbejderklassen har mindst indflydelse på beslutninger på arbejdet, og på hvad man laver på arbejdet, og har den største bekymring for at blive arbejdsløs. Fx angiver knap 1/3 af arbejderklassen, at de sjældent eller aldrig har indflydelse på hvad de laver på arbejdet, mens det blot er 1/10 af den højere middelklasse. 6

7 Tabel 9. Har du indflydelse på beslutninger om dit arbejde? Altid/ Ofte Nogen gange Sjældent / aldrig I alt Overklasse 93, ,0 Højere middel 74,2 18,8 7,0 100,0 Middel 69,7 19,5 10,7 100,0 Arbejder 55,3 24,2 20,5 100,0 I alt 61,5 22,2 16,3 100,0 Tabel 10. Har du indflydelse på hvad du laver på dit arbejde? Altid/ Ofte Nogen gange Sjældent / aldrig I alt Overklasse 82,5 10,5-100,0 Højere middelklasse 64,9 24,4 10,7 100,0 Middel 60,8 23,9 15,3 100,0 Arbejder 46,2 22,6 31,2 100,0 I alt 52,4 23,1 24,6 100,0 Tabel 11. Er du bekymret for at blive arbejdsløs? Ja Nej I alt Overklasse - 94,7 100,0 Højere middel 17,4 82,6 100,0 Middel 16,1 83,9 100,0 Arbejder 20,1 79,9 100,0 I alt 18,6 81,4 100,0 Planlægning af arbejdstid Arbejderklassen arbejder oftere om natten end de andre sociale klasser. Mens stort set ingen i overklassen og den højere middelklasse arbejder ofte om natten, er det over 4 pct. af arbejderklassen som arbejder nat mere end ¾ af arbejdstiden. Det er vist i tabel 12. 7

8 Tabel 12. Arbejder eller mere end 3/4 af tiden Ja Nej Overklasse - 100,0 Højere middel - 99,7 Middel - 98,2 Arbejder 4,2 95,8 I alt 3,1 96,9 Samtidig har arbejderklassen mindst indflydelse på tilrettelæggelsen af eget arbejde. Næsten 20 pct. af arbejderklassen svarer, at de sjældent eller aldrig har indflydelse på egen arbejdstilrettelæggelse, mens det kun er 6 pct. af den højere middelklasse der svarer tilsvarende. Det er vist i tabel 13. Tabel 13. Indflydelse på arbejdstilrettelæggelse Altid/ofte Sjældent / aldrig Overklasse 94,6 - Højere middel 93,9 6,1 Middel 91,6 8,4 Arbejder 82,4 17,6 I alt 86,2 13,8 Sundhed I arbejdsmiljøundersøgelsen som NAF har foretaget indgår der også en række spørgsmål om sundhed og levevis. I tabel 14 er vist svarfordelingen i undersøgelsen på spørgsmålet om man ryger. Af tabellen ses det, at mens godt hver 10. af overklassen og den højere middelklasse er rygere, så er over hver 3. af arbejderklassen rygere. 8

9 Tabel 14. Rygning Aktiv ryger Har røget men er stoppet Har aldrig røget Total Overklasse 10,7 19,6 69,6 100,0 Højere middel 13,1 27,4 59,4 100,0 Middel 23,2 30,5 46,2 100,0 Arbejder 34,9 26,0 39,1 100,0 I alt 29,3 27,3 43,4 100,0 I tabel 15 er der vist svarfordelingen over hvor ofte man spiser frugt, salat og grøntsager. Af svarfordelingen ses det, at flest i arbejderklassen spiser frugt og grøntsager sjældnere end 3 gange om ugen (ca. 1/8 af arbejderklassen), mens flest i den højere middelklasse spiser mere end 2 om dagen (ca. 2/3 af den højere middelklasse). Tabel 15. Hvor ofte spiser du frugt, salat og grøntsager undtagen kartofler? 3 om dagen 2 om dagen 1 om dagen 3-6 om ugen Mindre I alt Overklasse 14,3 42,9 19,6 14,3-100,0 Højere middel 24,0 42,7 21,1 9,1-100,0 Middel 27,1 36,2 21,7 10,2 4,8 100,0 Arbejder 18,0 29,1 25,4 15,0 12,5 100,0 I alt 21,1 32,5 23,9 13,1 9,4 100,0 I undersøgelsen fra NFA indgår der også spørgsmål om højde og vægt. På baggrund af disse svar kan man udregne BMI og dermed lave et simpelt estimat af, hvor mange der er overvægtige. Ifølge denne opgørelse, er der knap 13 pct. af arbejderklassen som bliver klassificeret som svært overvægtige, mens det er under 5 pct. af den højere middelklasse. Det er vist i tabel 16. 9

10 Tabel 16. Beregnet vægtklassifikation ud fra BMI Undervægt Normal Overvægt Svær overvægt I alt Overklasse - 50,9 43,6-100,0 Højere middel 1,5 68,8 25,1 4,6 100,0 Middel 1,6 60,3 30,1 8,0 100,0 Arbejder 1,5 49,4 36,6 12,6 100,0 I alt 1,5 54,4 33,7 10,4 100,0 BMI er udregnet som BMI = Vægt / (Højde x Højde) og klassifikationen er lavet på baggrund af WHO s definitioner hvor Undervægt: BMI <18,5, Normal: 18,5<BMI<25, Overvægt: 25<BMI<30, Svær overvægt: BMI>30. Opgørelsen er behæftet med usikkerhed. 10

Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse

Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. For hver af de sociale klasser i Danmark

Læs mere

Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser

Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er fokus på valg af

Læs mere

Kriminalitet i de sociale klasser

Kriminalitet i de sociale klasser Kriminalitet i de sociale Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på kriminalitet, som 18-59-årige er

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

Familieforhold for de sociale klasser

Familieforhold for de sociale klasser Familieforhold for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på herkomst-, køns- og aldersfordelingen

Læs mere

Ledighed, førtidspension og efterløn i de sociale klasser i 2012

Ledighed, førtidspension og efterløn i de sociale klasser i 2012 Ledighed, førtidspension og efterløn i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen ser på sandsynlighederne for at blive ramt af ledighed,

Læs mere

Sundhed i de sociale klasser

Sundhed i de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job

Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job Beskæftigede med fysiske eller psykiske arbejdsmiljøbelastninger ryger oftere ud af beskæftigelse end personer, der har et godt

Læs mere

Underklassens børn havner oftere selv i underklassen som voksen

Underklassens børn havner oftere selv i underklassen som voksen Underklassens børn havner oftere selv i underklassen som voksen Selv om Danmark internationalt er kendt for en høj social mobilitet, er der stadig en stærk sammenhæng mellem, hvilken socialklasse man vokser

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

Stigende opdeling af skoler i Danmark

Stigende opdeling af skoler i Danmark Stigende opdeling af skoler i Danmark Der bliver flere og flere skoler i Danmark med en høj koncentration af børn fra overklassen og den højere middelklasse. I 1985 var der 42 skoler, der havde en andel

Læs mere

Social arv i de sociale klasser i 2012

Social arv i de sociale klasser i 2012 Social arv i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen undersøges social arv i form af sammenhængen mellem social klasse som barn

Læs mere

Indkomstudvikling for de sociale klasser

Indkomstudvikling for de sociale klasser Indkomstudvikling for de Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. Fokus er her på indkomsten i hver af de og udviklingen i indkomsterne.

Læs mere

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

De sociale klasser i folkeskolen i 2012

De sociale klasser i folkeskolen i 2012 De sociale klasser i folkeskolen i 12 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen er der fokus på den sociale klasse for folkeskoleelever og deres klassekammerater.

Læs mere

Hvert 10. barn af forældre uden arbejde er blevet anbragt

Hvert 10. barn af forældre uden arbejde er blevet anbragt Hvert. barn af forældre uden arbejde er blevet anbragt Der er en stærk overrepræsentation af børn af forældre uden arbejde, som er blevet anbragt. pct. børn af forældre uden arbejde er blevet anbragt,

Læs mere

Tema 2. Den sociale arv er stadig stærk i Danmark

Tema 2. Den sociale arv er stadig stærk i Danmark Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 2 Den sociale arv er stadig stærk i Danmark Før i tiden var det selvskrevet, at når far var landmand, så skulle sønnike overtage gården en dag. Mange danske børn

Læs mere

Voksende ulighed i Danmark?

Voksende ulighed i Danmark? Voksende ulighed i Danmark? Analysechef Jonas Schytz Juul jsj@ae.dk / @jonasschytzjuul Akademiet for talentfulde unge 3. September 2015 www.ae.dk www.klassesamfund.dk @taenketank Disposition Udvikling

Læs mere

Den typiske efterlønsmodtager er en almindelig arbejder

Den typiske efterlønsmodtager er en almindelig arbejder Højere tilbagetrækningsalder rammer de faglærte og ufaglærte Den typiske efterlønsmodtager er en almindelig arbejder I den offentlige debat taler man i øjeblikket om at fremrykke den højere pensionsalder,

Læs mere

Udvikling i social arv

Udvikling i social arv Januar 19 Projekt for 3F. Ulighed og fattigdom Udvikling i social arv Resume Selv om Danmark internationalt er kendt for en høj social mobilitet, er der stadig en stærk sammenhæng mellem, hvilken socialklasse

Læs mere

Tema 1. Det danske klassesamfund i dag

Tema 1. Det danske klassesamfund i dag Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Klassesamfund kan måske lyde gammeldags. Men Danmark er stadigvæk i dag et klassesamfund, og der er stor forskel på, hvad eksempelvis bankdirektøren, håndværkeren,

Læs mere

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 4 Forskellen på rig og fattig er stigende Siden 1985 er der sket en forskydning mellem klasserne. I 1985 tjente en person fra overklassen i gennemsnit 1,66 gange

Læs mere

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Siden 1985 har både rige og fattige danskere oplevet en stigning i deres indkomst. I løbet af de seneste år er indkomstfremgangen imidlertid gået i stå

Læs mere

Velstillede børnefamilier indtager København

Velstillede børnefamilier indtager København Velstillede børnefamilier indtager København Siden midten af 9 erne er der kommet langt flere småbørnsfamilier i København. Særligt i brokvarterene og i Indre by bliver børnefamilierne i højere grad boende

Læs mere

Indkomster i de sociale klasser i 2012

Indkomster i de sociale klasser i 2012 Indkomster i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver indkomstforskellene i de fem sociale klasser og udviklingen i indkomster

Læs mere

Den sociale arv er blevet stærkere i Danmark

Den sociale arv er blevet stærkere i Danmark Den sociale arv er blevet stærkere i Danmark Selv om Danmark er internationalt kendt for en høj social mobilitet, er der stadig en stærk sammenhæng mellem, hvilken socialklasse man vokser op i, og hvor

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Fordelingseffekter af skattepolitik for de sociale klasser

Fordelingseffekter af skattepolitik for de sociale klasser Fordelingseffekter af skattepolitik for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er fokus på fordelingseffekterne

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Overklassens børn går i stigende grad i skole med ligesindede

Overklassens børn går i stigende grad i skole med ligesindede Overklassens børn går i stigende grad i skole med ligesindede Der er stor forskel på sammensætningen af elever i de danske skoleklasser. For år siden gik et typisk fra overklassen i skoleklasse med 6 børn

Læs mere

Provinsområder og storbyer klasserne bor hver for sig

Provinsområder og storbyer klasserne bor hver for sig Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 3 Provinsområder og storbyer klasserne bor hver for sig provinsområderne i Danmark oplever, at folk og arbejdspladser i stigende grad forsvinder, vokser befolkningen

Læs mere

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Fattigdom i Danmark Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Målt med OECD s fattigdomsgrænse, hvor familier med en indkomst på under 50 procent af medianindkomsten er fattige,

Læs mere

Formue og arv i de sociale klasser i 2012

Formue og arv i de sociale klasser i 2012 Formue og arv i de sociale klasser i 212 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Fokus i analysen er på formuer, formueindkomster og arv i de fem sociale klasser.

Læs mere

Hver anden efterlønsmodtager har smerter i de sene arbejdsår

Hver anden efterlønsmodtager har smerter i de sene arbejdsår Hver anden efterlønsmodtager har smerter i de sene arbejdsår Knap hver anden af dem, der gik tidligt på efterløn, havde smerter hver uge, før de trak sig tilbage. Det er pct. flere end blandt dem, der

Læs mere

Store forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde

Store forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde Store forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde Der er udpræget forskel på efterlønsmodtagere og personer i beskæftigelse i alderen 60-64- årige. Generelt er der flere kvinder, ufaglærte og

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Stor stigning i antallet af rige

Stor stigning i antallet af rige Antallet af rige personer i Danmark er steget voldsomt de seneste år, og der er nu omkring.000 personer, der har en disponibel indkomst, der er over dobbelt så stor som den typiske indkomst i Danmark.

Læs mere

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden Forældrenes uddannelsesniveau er helt afgørende for, om børnene får en uddannelse. Jo højere forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden

Læs mere

Hver 4. kvinde udsat for chikane på jobbet

Hver 4. kvinde udsat for chikane på jobbet Hver. kvinde udsat for chikane på jobbet 1 pct. af lønmodtagere har været udsat for chikane på jobbet indenfor de seneste 1 måneder. Det viser tal fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. De

Læs mere

Tidlig indsats er vejen til at bryde den negative sociale arv

Tidlig indsats er vejen til at bryde den negative sociale arv Social arv i nationale tests Tidlig indsats er vejen til at bryde den negative sociale arv Den sociale arv er stærk i Danmark. Mens knap 9 pct. af børnene fra overklassen og den højere klasse opnår gode

Læs mere

Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred

Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred Uddannelse har mange positive effekter for den enkelte og for samfundet. Udover at være en god investering i forhold til løn og beskæftigelse, bliver sundhedstilstanden

Læs mere

Rekordmange børn er under fattigdomsgrænsen

Rekordmange børn er under fattigdomsgrænsen Rekordmange børn er under fattigdomsgrænsen De nyeste tal viser, at der i 216 var 48. etårs-fattige børn. Det er en stigning på. fattige børn på bare ét år, som er en rekordstor stigning. En stor del af

Læs mere

Bopæl og bolig for de sociale klasser

Bopæl og bolig for de sociale klasser Bopæl og bolig for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. Denne baggrundsanalyse om de sociale klasser beskriver,

Læs mere

Kontanthjælpsloftet skubber 16.400 under fattigdomsgrænsen

Kontanthjælpsloftet skubber 16.400 under fattigdomsgrænsen Kontanthjælpsloftet skubber 16.4 under fattigdomsgrænsen Det nye kontanthjælpsloft vil sende omkring 16.4 personer under fattigdomsgrænsen og gøre dem til en del af gruppen af étårs-fattige. Ud af de 16.4

Læs mere

Størst forbrugsvækst blandt personer over 60 år

Størst forbrugsvækst blandt personer over 60 år Størst forbrugsvækst blandt personer over 60 år Personer over 60 år har haft den største fremgang i forbruget de seneste ti år. Mens den reale vækst i forbruget for personer over 60 år har været på 13-15

Læs mere

Uddannelse i de sociale klasser i 2012

Uddannelse i de sociale klasser i 2012 Uddannelse i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen undersøges uddannelsen for personerne i de fem sociale klasser. Der kigges

Læs mere

Mange lønmodtagere har et hårdt arbejdsmiljø

Mange lønmodtagere har et hårdt arbejdsmiljø Mange lønmodtagere har et hårdt arbejdsmiljø Mere end hver 1. lønmodtagere har et hårdt fysisk arbejdsmiljø. Blandt faglærte og ufaglærte er andelen endnu højere, nemlig 1-1 Endnu flere danskere oplever

Læs mere

Ældre faglærte oplever smerter på arbejdet

Ældre faglærte oplever smerter på arbejdet Ældre faglærte oplever smerter på arbejdet Mens hver fjerde lønmodtager er begrænset på arbejdet pga. smerter, er omkring hver. lønmodtager hårdt ramt af smerter. Det er især faglærte og ufaglærte, der

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Hver fjerde lønmodtager har smerter på arbejdet

Hver fjerde lønmodtager har smerter på arbejdet Hver fjerde lønmodtager har smerter på arbejdet Mere end hver tiende lønmodtager mellem 8 og år er fysisk overbelastet, og over hver fjerde er begrænset i arbejdet på grund af smerter. Værst står det til

Læs mere

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,

Læs mere

Middelklassen bliver mindre

Middelklassen bliver mindre Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning

Læs mere

10 års udvikling i formuer: 70 pct. har tabt

10 års udvikling i formuer: 70 pct. har tabt 1 års udvikling i formuer: 7 pct. har tabt Over de sidste 1 år er de danske formuer blevet mere ulige fordelt. Kun de personer med de 3 pct. største formuer, har oplevet en stigning i deres formuer. Alle

Læs mere

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Fattigdommen i Danmark er mest udbredt blandt beboere i almene boliger. Mens 2,5 procent af personer, der bor i ejerboliger, er fattige, er

Læs mere

Halvdelen af befolkningen sidder på 5 pct. af formuerne i Danmark

Halvdelen af befolkningen sidder på 5 pct. af formuerne i Danmark Halvdelen af befolkningen sidder på pct. af formuerne i Danmark Formuerne i Danmark er relativt ulige fordelt - også når man medregner pensioner. De ti pct. med lavest nettoformue skylder i gennemsnit

Læs mere

Børn bor i opdelte nabolag

Børn bor i opdelte nabolag Mange børn bor i områder, hvor naboerne har samme baggrund som dem selv. Det gælder især overklassens børn og børn, hvis forældre er uden for arbejdsmarkedet. Halvdelen af overklassebørnenes naboer er

Læs mere

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi Dyr gæld belaster de fattiges økonomi De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har. Derudover udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi end renteudgifter gør for

Læs mere

Øget polarisering i Danmark

Øget polarisering i Danmark Mens antallet af rige og fattige stiger år for år i Danmark, så er middelklassen faldet. Siden 2001 er middelklassen faldet med omkring 100.000 personer. Samtidig er andelen af rige steget fra omkring

Læs mere

Hver 3. faglærte kan matche lønnen for bachelorer

Hver 3. faglærte kan matche lønnen for bachelorer Indkomster og uddannelse Hver 3. faglærte kan matche lønnen for bachelorer En videregående uddannelse slår normalt ud i en højere indkomst, men sådan er det ikke altid. En del faglærte tjener lige så godt

Læs mere

Over hver femte ung uden uddannelse er ledig

Over hver femte ung uden uddannelse er ledig Over hver femte ung uden uddannelse er ledig I løbet af den økonomiske krise er ledigheden steget for alle aldersgrupper, men med en klar tendens til, at den er steget mest for de unge. De nyeste tal viser,

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Kvinder er mere udsat for chikane på jobbet

Kvinder er mere udsat for chikane på jobbet r er mere udsat for chikane på jobbet Knap hver. kvinde har været udsat for sexchikane, mobning, vold og/eller trusler om vold på jobbet inden for det seneste år, mens det blandt mændene er knap 1 procent.

Læs mere

Den sociale arv afspejler sig tydeligt i børns karakterer

Den sociale arv afspejler sig tydeligt i børns karakterer Den sociale arv afspejler sig tydeligt i børns karakterer Der er stor forskel på, hvordan børn klarer sig i folkeskolen alt afhængigt af, hvilket hjem de kommer fra. Deler man børnene op i socialklasser,

Læs mere

Historisk skæv fordelingsprofil af VK s genopretningspakke

Historisk skæv fordelingsprofil af VK s genopretningspakke Historisk skæv fordelingsprofil af VK s genopretningspakke Regeringens Genopretningspakke giver i 2013 et tab for de ti pct. fattigste på 3,3 pct., mens de ti pct. rigeste får et tab på 0,1 pct. Det relative

Læs mere

Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang

Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang I løbet af de seneste 1 år har pensionister oplevet den største indkomstfremgang af alle aldersgrupper. Indkomsten for pensionister er således vokset

Læs mere

Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom

Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom Nye tal fra Finansministeriet understøtter de tendenser som både AE s og Eurostats tal viser: Fattigdommen stiger markant i Danmark. Ifølge tallene fra

Læs mere

Topskat betales ikke af almindelige lønmodtagere

Topskat betales ikke af almindelige lønmodtagere Topskat Topskat betales ikke af almindelige lønmodtagere Et argument, der ofte bruges for at lette topskatten, er, at personer med almindelige job som lærere og sygeplejersker betaler topskat. Antallet

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

Hver femte med hårdt arbejdsmiljø er på overførsler fire år efter

Hver femte med hårdt arbejdsmiljø er på overførsler fire år efter Hver femte med hårdt arbejdsmiljø er på overførsler fire år efter Ca. 420.000 lønmodtagere mellem 18 og 60 år havde et hårdt fysisk eller psykisk arbejdsmiljø i 2012. Fire år senere i 2016 modtog hver

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Ufaglærte bruger lægen dobbelt så meget som akademikere

Ufaglærte bruger lægen dobbelt så meget som akademikere Ufaglærte bruger lægen dobbelt så meget som akademikere AE har for første gang kortlagt sundhedstilstanden for den generation, der blev født i 195-54. Den fjerdel af generationen, der var mest syg, benyttede

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

Flere fattige og udsigt til stor stigning

Flere fattige og udsigt til stor stigning Flere fattige og udsigt til stor stigning Fattigdommen stiger i Danmark. Fra 2002 til 2015 er antallet af fattige danskere mere end fordoblet fra under 20.000 til tæt på økonomisk fattige. Siden 2011 er

Læs mere

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

Kvinders andel af den rigeste procent stiger

Kvinders andel af den rigeste procent stiger Kvinders andel af den rigeste procent stiger For den rigeste procent af danskere mellem 25-59 år den såkaldte gyldne procent, har der været en tendens til, at kvinder udgør en stigende andel. Fra at udgøre

Læs mere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt

Læs mere

Mønsterbrydere vælger erhvervsuddannelserne

Mønsterbrydere vælger erhvervsuddannelserne Mønsterbrydere vælger erhvervsuddannelserne I dag har knap 6 ud af 10 unge med ufaglærte forældre en uddannelse som 25-årig. Halvdelen af de unge mønsterbrydere er blevet det gennem en erhvervsuddannelse.

Læs mere

Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister

Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister Gennem de senere år er fattigdommen i Danmark steget markant, men der er stor variation i andelen af fattige i de forskellige aldersgrupper. Pensionister

Læs mere

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år 3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst

Læs mere

Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere

Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Antallet af personer, der er meget fattige og har en indkomst på under pct. af fattigdomsgrænsen, er steget markant, og der er nu 106.000 personer med

Læs mere

I Danmark er der fattige børn under 5 år

I Danmark er der fattige børn under 5 år I Danmark er der. fattige børn under 5 år Antallet af fattige børn er steget betydeligt de sidste par år. I dag er der 64. børn under fattigdomsgrænsen. Knap en tredjedel af børnene er mellem og 4 år.

Læs mere

Lavere aktieskat går til de rigeste

Lavere aktieskat går til de rigeste Lavere aktieskat går til de rigeste Forslaget om at hæve progressionsgrænsen for aktieindkomstskatten vil udelukkende give en skattelettelse i toppen. Mens den ene procent af befolkningen med de højeste

Læs mere

Flere unge er gået fra kontanthjælp til job eller uddannelse

Flere unge er gået fra kontanthjælp til job eller uddannelse Flere unge er gået fra kontanthjælp til job eller uddannelse Antallet af unge kontanthjælpsmodtagere er siden januar 1 faldet med ca.. fuldtidspersoner. Flere af de unge kontanthjælpsmodtagere kommer sammenlignet

Læs mere

De sociale klasser og arbejdsmarkedet

De sociale klasser og arbejdsmarkedet De sociale klasser og Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. Fokus er her på for de forskellige sociale klasser. Der er set på, i

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

De unge er blevet fattigere siden krisen

De unge er blevet fattigere siden krisen De unge er blevet fattigere siden krisen Indkomstforskellene mellem top og bund fortsætter med at vokse. Mens de rigeste oplever stadig stigende realindkomster, så falder realindkomsten for de fattigste.

Læs mere

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Efter den rigeste procent i Danmark blev relativt hårdt ramt af faldende aktiekurser ovenpå finanskrisen, har de oplevet en rekordvækst i indkomsten

Læs mere

Én procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne

Én procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne Én procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne I løbet af de seneste ti år er formuerne i stigende grad blevet koncentreret hos de mest formuende. Den ene procent med de største nettoformuer

Læs mere

Bilag D. Tabeller i pjecer og på hjemmesiden. Antal respondenter og hvilke grupper der indgår. Foretagne test. Dimension Spørgsmål Opgørelse smetode

Bilag D. Tabeller i pjecer og på hjemmesiden. Antal respondenter og hvilke grupper der indgår. Foretagne test. Dimension Spørgsmål Opgørelse smetode Bilag D. Tabeller i pjecer og på hjemmesiden. Antal respondenter og hvilke grupper der indgår. Foretagne test. Dimension Spørgsmål Opgørelse Støj og vibrationer i arbejdsmiljøet Høj støj Høreskadende støj

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension

Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension Der er i dag ca. 237.000 personer i Danmark, som lever på førtidspension. Ud af disse er ca. 200.000 over 40 år. Sætter man dette tal i forhold til antallet

Læs mere

Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen

Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen vil kraftigt øge antallet af fattige i Danmark og vil næsten fordoble antallet af fattige børn. Det skyldes,

Læs mere

Stigning i det maksimale jobfradrag går til de højestlønnede

Stigning i det maksimale jobfradrag går til de højestlønnede Stigning i det maksimale jobfradrag går til de højestlønnede En stigning i beskæftigelsesfradraget har været nævnt flere gange som et muligt element i det kommende skatteudspil. Indføres dette ved at den

Læs mere

Omkring hver sjette industri- og transportarbejder oplever mobning

Omkring hver sjette industri- og transportarbejder oplever mobning Mobning er udbredt på danske arbejdspladser Omkring hver sjette industri- og transportarbejder oplever Personer, der arbejder med manuelt arbejde, er i højere grad udsat for på arbejdspladsen end andre

Læs mere

Stor stigning i børnefamilier ramt af langvarig fattigdom

Stor stigning i børnefamilier ramt af langvarig fattigdom Stor stigning i børnefamilier ramt af langvarig fattigdom Næsten 11.000 børn lever nu i familier, som er ramt af længerevarende fattigdom. Det er en stigning på 65 pct. på fem år. Samlet er der over 43.000

Læs mere

Stor stigning i stillinger på mindre end 20 timer om ugen

Stor stigning i stillinger på mindre end 20 timer om ugen Atypisk ansatte Stor stigning i stillinger på mindre end timer om ugen De sidste år er der kommet godt gang i det danske arbejdsmarked. Antallet af job er steget med ca. 1. de sidste fem år. Ud af de job

Læs mere